Download as docx, pdf, or txt
Download as docx, pdf, or txt
You are on page 1of 19

Arveret noter

Paragraffer
Vigtigt
Begreber
Love
Domme

Grøn..
Kapitel 1 – slægtens arveret
Begrebsliste:
- Parentelsystem
o Parenteler
- Descendenter / ascendenter
- Stirpalgrundsætningen
- Arvefaldet
- Livsarvinger

Love:
- Arveloven (AL)

(1) Arvefølge og arvedeling

De grundlæggende principper:
- Parentelsystem
o Grundlaget for AL §§ 1-3
o Arveladerens slægt inddeles i arveklasser (parenteler)
 Arvedelingen i hver arveklasse foregår efter stammer og dernæst efter linjer

 Første arveklasse, livsarvingerne


 Børn og deres afkom
o Kaldes også: livsarvinger, slægtninge i den nedstigende linjer
eller descendenter
o AL § 1, stk. 2
 Andre slægtsarvinger kaldes udarvinger
 Tager arv i konkurrence med længstlevende ægtefælle, jf. AL § 9, stk.
1
o Kun de, og længstlevende ægtefælle, kan være tvangsarvinger,
jf. AL § 5, stk. 1
 Arveladeren er stamme
o Stammens linjer  descendenter

 Anden arveklasse, forældrelinjen


 Forældre og deres børn (søskende) og søskendes børn (niecer og
nevøer), børnebørn
o AL § 2, stk. 1
 Arveladerens forældre er stamme
 Stammens linjer  descendenter

 Tredje arveklasse, bedsteforældrelinjen


 Bedsteforældre og deres børn – ikke børnebørn
o AL § 3, stk. 1 og 2
 Arveladerens 4 bedsteforældre er stammer
 ½ til hver bedsteforældre par
o ¼ til hver bedsteforælder
 Hvis en er død uden livsarvinger, fordeles pengene
ikke mellem de resterende 3  men blot den enkelte
på den side
 Stammens linjer  descendenter

o En slægtning i en linje tager KUN arv, hvis den pågældende ikke har ascendenter i
linjen, som lever ved arveladerens død
o Stirpalgrundsætningen  fordelingen efter stammer og linjer

Så længe der er én arving i en nærmere arveklasse, tilfalder der ikke personer i en fjernere
arveklasse arv
- Undtagelse  bestemt ved testamente

Overlevelseskravet:
- Betingelse for at tage arv  arvingen overlever arveladeren
o Princippet gælder for slægtsarv, ægtefællearv og som udfyldningsregel for
testamentsarv, jf. AL § 94, stk. 1

Ret til arv erhverves som udgangspunkt straks ved arveladeres død eller ved arvefaldet
- Undtagelse: ved uskiftet bo, jf. AL § 28, stk. 1

(3) Særligt om børn uden for ægteskab

Foreligger ingen særregler herom  arver på samme måde som ægtebørn

(6) Arvingernes udlægs- og udløsningsret

AL §§ 6-8
- Hvem der blandt de legale arvinger har ret til at overtage enkelte aktiver
o NÅR der ikke efterlades ægtefælle
- Hovedreglen i AL § 6, stk. 1
o Arvinger for deres arvelod kan udtage boets aktiver til vurderingsbeløbet  en
såkaldt udlægsret
- Arving har fortrinsret med særlig erindringsværdi, jf. § 6, stk. 2, 2. pkt.

AL § 7
- Hvis flere arvinger ønsker at udtage det samme aktiv, afgøres det ved lodtrækning, jf. AL §
7, stk. 3
- Hvis ejes i sameje  fortrinsret

Når der ikke efterlades en ægtefælle, kan arveladeren frit testere over boets enkelte aktiver –
herunder vælge at give en arving ret til at modtage et aktiv mod at betale vurderinsbeløbet, jf. § 50,
stk. 2, 3. pkt.
Udløsningsret  ret til at udtage et aktiv mod at betale et evt. overskydende beløb til boet

Fortrinsret ved særlig erindringsværdi

Med ægtefælle:
- AL § 11
- Kap 2
Kapitel 2 – Ægtefællens arveret

Begrebsliste:
- Parentelsystem
o Parenteler
- Descendenter / ascendenter
- Stirpalgrundsætningen
- Arvefaldet
- Livsarvinger

Love:
- Arveloven (AL)
- Forsikringsaftaleloven (FAL)
- EAL
- DSKL

(2) Ægtefællernes legale arveret

AL § 9
- Ægtefællen arver ½, hvis der er andre livsarvinger
- Arveladerens boslod er det der falder i arv
- Stk. 2, jf. § 10
o Hvis der ingen livsarvinger er, så er ægtefællen legal arving til hele formuen

Ved uskiftet bo:


- AL § 28
- Ægtefællen er tvangsarving til ¼

Fuldstændig særeje indgår ikke i ligedelingen, jf. ÆFL § 51


- Skilsmissesæreje er på dødsboskifte ikke undtaget fra ligedeling, men behandles som
delingsformue
o Lov nr. 396 af 13.06.1990
 Bestemmelser om særeje i testamenter oprettet inden lovens ikrafttræden
(1990) skal betragtes som skilsmissesæreje
 § 17

(3) Ægtefællernes særlige fordele på skifte

Forlodsudtagelsesregel i AL § 11  også særeje


- Tvangsarveregel
- Stk. 1: forlods udtagelse af genstande, som udelukkende tjener til personlig brug
o Må ikke stå i misforhold til ægtefællernes formueforhold eller være erhvervet til
mindreårige børns brug
o Medregnes ikke i boopgørelsen
o Kvalitativ beskyttelsesregel
- Stk. 2: suppleringsarv
o Kvantiativ beskyttelsesregel
o Boslod, særeje og arvelod mindre end nedenstående  suppleringsarv
o Udgør i 2021 810.000 kr.
 Reguleres årligt  den beløbsgrænse, der er gældende, når skiftet begæres,
der skal anvendes, jf. lov 384/1996 § 2, stk. 2
o Anvendes kun, hvis førstafdøde er død i 2008 eller senere, jf. AL § 99, stk. 2, 1. pkt.
o Suppleringsarv angriber først friarv
 Dernæst delingsformue før særeje

AL §§ 12-14  den kvalitative fordeling af ejendelene

Særligt om de tilfælde, hvor længstlevende får hele boet udlagt:


- DSKL §§ 22, 23 og 104
o ”forpligtelserne efter DSKL § 104”
o Ægtefællen SKAL, jf. lov nr. 516 af 6. juni 2007, senest i forbindelse med boets
udlevering – i medfør af DSKL § 22, stk. 2, udstede præklusivt proklama

Udlægs- og udløsningsret i delingsaktiver – AL §§ 12, 11, stk. 4 og § 7, jf. §§ 14 og 8


- AL § 12
o Ægtefællens udlægsret går forud for alle andre arvinger  fortrinsret
- Særlivsarving har fortrinsret til at udtage et aktiv med særlig erindringsværdi
o Skal betale vurderingsprisen kontant til boet
 Undtagelser:
 Omfattet af længstlevendes forlodsret i AL § 11, stk. 1
 Samtykkereglerne i AL § 91, stk. 2

Personlige erstatninger  ÆFL §§ 51, stk. 3 og 36


- Ikke delingsformue, men ofte surrogat
- Udtaget forlods

En livsarving kan fratages sine kvalitative rettigheder, jf. § 50, stk. 2, 1. pkt

(4) Svorgerskabsarv efter den længstlevende ægtefælle

- Accessorium til AL § 9, stk. 2


o Reglen i AL § 15, stk. 1
o Benyttes, hvis længstlevende – som eneste legale arving – har arvet førstafdøde efter
AL 1964, § 7, stk. 1, jf. AL § 103

Boet efter længstlevende ved dennes død deles med ½ til hver ægtefælles arvinger
- Undtagelser
o Har indgået nyt ægteskab
o Efter førstafdødes død har arvet en samlever efter et testamente oprettet i medfør af
AL § 87
o Efterlader sig en samlever, der har arveret efter et testamente oprettet i medfør af §
87
o Efterlader sig livsarvinger
Legal arv efter § 16 – hvis længstlevende har modtaget supplerings
- Førstafdøde død 1. januar 2008 eller senere
o AL § 16
 Undtagelser stk. 2-6
- Førstafdøde død før 1. janur 2008
o Boet deles i medfør af AL § 101 efter reglerne i AL 1963 § 7, stk. 2
 Betingelser: længstlevende ikke har indgået et nyt ægteskab eller ikke
efterlader sig livsarvinger
o Førstafdøde havde livsarvinger ved død = arver længstlevende hele formuen, idet AL
1964 § 7, stk. 2 er uanvendelig, jf. U 2000.55 H

AL § 16 reglen gælder også uskiftede boer, der er etableret før 1. januar 2008, men efter april 1964,
jf. AL § 103, stk. 2, 1. pkt

Anvendelse af AL §§ 15 og 16, når en af ægtefællerne har oprettet testamente:


- Den del af boet, hvorom der ikke er truffet testamentarisk bestemmelse, deles
- Restdelingsregel i § 15
Uskiftet bo
Kapitel 7 – Testamenter, indledning

Begrebsliste:
- Kvalitativ- og kvantitativ testationskompetence

Love:
- Arveloven (AL)
- Forsikringsaftaleloven (FAL)
- EAL
- DSKL

(1) Dispositioner, hvorved en person råder over sine efterladte ejendele (mortis causa-dispositioner)

Oprettelse af testamente  hvis arvelader ønsker en anden fordeling end de legale arveregler
- Kan gøre tvangsarveretten illysorisk

AL § 93
- Gaver

Formkrav og formdisposition
- Særlige formkrav i FAL § 103 og POL § 3

(2) Særligt om testamenter

Mortis causa-dispositioner = dødsdispositioner


- Virkning efter testators død

Inter vivos-dispositioner = livsdispositioner


- Virkning i levende live

Uvirksomhed og ugyldighed. Nullitet og anfægtelighed


- Testamentarisk disposition = uvirksom, såfremt den ikke får virkning efter sit indhold
o Mangler ved form og fremgangsmåde (AL §§ 63 – 60)
o Habilitetsmangler (AL §§ 62 og 74)
o Mangler ved viljeserklæringen (AL §§ 75 og 77)
o Indholdsmangler (AL §§ 78 og 60, stk. 1 og DL 5-1-2)
- Testamentarisk disposition  nullitet
o Når denne skal tilsidesættes af retten ex officio, også selv om rette vedkommende, jf.
AL § 79, ikke rejser indsigelse mod dennes gyldighed
 F.eks. et falsk testamente eller et testamente oprettet af et barn
- Anfægtelighed
o AL’s udgangspunkt som ugyldighedsvirkning
 AL § 79
Kapitel 8 – Testamentshabilitet

Begrebsliste:
- Kvalitativ- og kvantitativ testationskompetence

Love:
- Arveloven (AL)
- Forsikringsaftaleloven (FAL)
- EAL
- DSKL

(1) Indledning

Krav: testator skal forstå indholdet af sit eget testamente for gyldighed
- Kombination af alderskrav og fornuftskrav
- + formkrav
o Skal være opfyldt ved testamentes oprettelse
- AL §§ 62 og 72-74
- Hvis kravene ikke opfyldes = ugyldig, jf. § 69
o Karakter af anfægtelighed
 Bortfalder kun, hvis det anfægtes af en beretteiget arving, jf. AL § 79

(2) Aldersbetingelserne i AL § 62

2 alderskrav i AL:
- Ung over 15 år uden ægteskab = dele af sin formue
- Over 18 år = hele formuen

15-årsgrænsen i AL § 62, stk. 2


- Fravigelse: hvis ingen arvinger gør indsigelse er testamentet gyldig trods manglende
opfyldning af alderskrav

Ugyldighed eller nullitet som følge af lav alder


- Ugyldighed som følge af manglende opfyldelse af alderskravene i AL § 62 betyder, at
testamentet er anfægteligt, jf. AL § 69, jf. § 79

(3) Evne til fornuftmæssig råden

Det medicinsk retlige kriterium


- AL § 74
o Betingelse om fornuftevne (ugyldighedsgrund)
- Blanding af _
o En medicinsk / lægefaglig vurdering (sindstilstand)
o En juridisk / retlig vurdering (sindstilstandens betydning for handlingen)

Fortolkningsmomenter heraf:
- Testators adfærd  primære bevismoment
- Testamentes indhold
- Initiativ til oprettelsen

Kapitel 10 – Mangler ved viljeserklæringen og bristendende


forudsætninger
Begrebsliste:
- Kvalitativ- og kvantitativ testationskompetence

Love:
- Arveloven (AL)
- Forsikringsaftaleloven (FAL)
- EAL
- DSKL

(3) Vildfarelser og bristende forudsætninger

Fejlskrift mv. AL § 76

Motivvildfarelser. AL § 77, stk. 1, nr. 2

Bristende forudsætninger. AL § 77, stk. 1, nr. 2

Virkning af vildfarelser og bristende forudsætninger. Ugyldighed eller korrigerende fortolkning

Kapitel 13 - testationskompetence

Begrebsliste:
- Kvalitativ- og kvantitativ testationskompetence

Love:
- Arveloven (AL)
- Forsikringsaftaleloven (FAL)
- EAL
- DSKL

(1) Begrebsafstemmelse

Kvantitativ  Hvor stor en værdi


Kvalitativ  Hvilke aktiver

(3) Tvangsarvereglerne

AL § 5  ¼ af en livsarvings arvelod er tvangsarv


AL § 10  ¼ af arven til ægtefælle
AL § 9  ægtefælle arver halvdelen

Efterlader arvelader sig BÅDE ægtefælle og livsarvinger:


- Ægtefællen legal arving til 1/2, AL § 9, stk. 1, og tvangsarving til 1/8, jf. § 10
- Livsarvingerne er legale arvinger til 1/2, jf. AL § 9, stk. 1, og tvangsarvinger til 1/8, jf. AL §
5, stk. 1

To beløbsgrænser:
- Reglen om suppleringsarv, jf. AL § 11
- Livsarvingernes tvangsarv, jf. AL § 5, stk. 2

Den kvantitative testationskompetence


- Råde frit over det, der ikke er tvangsarv  friarv

(4) Den kvalitative testationskompetence

Over friarv  AL § 50, stk. 2, jf. § 59


- Ægtefællebeskyttelse i AL §§ 11, stk. 1 og 91, stk. 2

Kapitel 16 - Legatarer
Begrebsliste:
- 4 typer legatbestemmelser
o Sumlegat (penge)
o Genstandslegal (fast ejendom og individuelt løsøre)
o Renteydelseslegat (renteydelsesrettigheder)
o Liberationslegat (eftergivelse af en fordring, som arvelader har mod legataren
- Proklama
- Udfyldningsregen
- Universalarving
o Arving der arver hele boet
- Residualarving
o Resten (dele af boet?)

Love:
- Arveloven (AL)
- Forsikringsaftaleloven (FAL)
- EAL
- DSKL

(1) Sondringen arving/legatar

DSKL
- Sondring mellem arving/legatar
o DSKL § 13
 Arve en bestemt angivet pengesum eller bestemt formuegenstand = legatar
(karakterististisk)
 Stk. 3, 1. pkt
 Skifteretten kan bestemme, at en legatar skal have status som arving –
også omvendt
 Arving skal give tilladelse til at blive legatar – eller kun skal arve en
ubetydelig del af boet
o Frakendelse af arvingstatus medfører ikke, at den pågældende
mister sin ret til at forlange overtagelse efter vurdering, jf.
sidste pkt.

Legatarer hjælper ikke for boets gæld


- Ingen bestemmelsesret

Reglen i AL § 50, stk. 2, 1. pkt.


- Tvangsarv udbetalt kontant = medfører IKKE at vedkommende er legatar

(2) Forskellige typer legatbestemmelser

- Sumlegat (penge)
o Renter: konkret fortolkning
 Hvis det ikke står, så afgøres det efter DSKL § 88, jf. § 14
o DSKL § 14, 1. pkt.
 Legater skal opfyldes, når fristen for anmeldelse af krav (8 uger efter
bekendtgørelse af proklama, jf. DSKL § 81, stk. 3, nr. 2) er udløbet
 Boet skal utvivlsomt være solvent
 Udbetales sumlegat ikke, når legataren har krav herpå, har legataren ifølge
DSKL § 88, stk. 1, krav på sædvanlig morarente efter rentelovens
bestemmelser

Andre legater:
- DKSL § 14, 2. pkt.
o Legater skal opfyldes senest samtidig med at boets øvrige aktiver deles mellem
aktiverne
- Dødsdagen som skæringsdag
- Andre afkastgivende legater end sumleget: gælder en udfyldningsregel
o Legataren har fra dødsdagen krav på renter, udbytter, indtægter osv
 U 2005.1075. Ø
o Skal også afholde udgifter
 Renter før dødsfaldet = dødsboet
 Renter efter dødsfaldet = legataren
 Jf. princippet i KBL § 20
o Aktier  krav på udbytter efter dødsdagen, jf. princippet i KBL § 19

Tilbehør tiL legatet. Pantehæftelser:


- Fast ejendom
o Legatar må overtage (eller indfri) pantegælden i ejendommen
 Gælder et lån der har hvilet på ejendomme i længe
 IKKE et nyt lån til almindeligt forbrug med ejendommen som
sikkerhed
- Løsøreting, hvor der hviler en restkøbesum
o Boet er ikke forpligtet til at betale restgælden

(3) Legaters bortfald

Eventuelle legatbestemmelser bortfalder, hvis testators bo er insolvent


- Kan også bortfalde helt eller delvist, hvis der ikke er tilstrækkelige midler i boet

Genstandsleget  legatet falder bort, hvis det legerede, ikke findes i boet
- Konkret fortolkning af testamentet kan føre til andet resultat

Skelner mellem legater med/uden affektionsværdi


- Hvis aktivet er brændt eller ekspropriteret  forsikringssummen går til legataren
- Hvis arvelader har testeret over et aktiv, som krævede ægtefællens samtykke  legataren
får værdien

(4) Reduktionsproblemer

Ikke er tilstrækkelige midler til udredelse af samtlige legater


- Testator har rådet over mere, end han ejer og/eller han har overskredet sin kvantitative
testationskompetencee
- Først overvejes konkret fortolkning af testamentet
- Løsning: nogle legater bortfalder
o Udfyldningsreglen
 Legatarens ret går forud for arvingernes, at genstandslegater udredes før
sumlegater, og at der skabes balance ved forholdsmæssig reduktion af
samtlige sumlegater

Kapitel 20 – Dødsgaver

Begrebsliste:
- Mortis causa-dispositioner
- Inter vivos

Love:
- Arveloven (AL)
(1) Indledning om dødsgavereglerne

Dødsdispositioner (mortis causa-dispositioner)


- Foretager dispositioner, der først får virkning efter den pågældendes død
- Omgivet af formkrav og begrænset råden til friarv
o Opfylde testamentsformkravene og respektere tvangsarvereglerne

Gaver givet i levende live (inter vivos-dispositioner)


- Relativt fri adgang til formløst at foorære aktiver væk

AL § 93, stk. 1, nr. 1


- Bestemt til først at skulle opfyldes efter giverens død
- Udgangspunkt: er dispositonen genkaldelig, at tvangsarveretten og formkravene skal
respektere og at tilbagekaldelse af dødsgaveløftet
o TFA 2009.364
- Nr. 2  Dødslejegaver
o Gøres gældende straks i giverens levende live, men givegaver ved, at døden er nært
forestående, og som derfor ikke selv vil blive påvirket

Arvelader kan frit tilbagekalde dødsgaveløftet


- Medmindre den efter AL § 68 er blevet gjort igenkaldelig
- Arvelader råder frit over det overdragne inter vivos – også selvom dispositionen er gjort
igenkaldelig

Arveladers kreditor kan foretage retsforføklgning med det overdragne

Indsigelser mod dødsgaver skal foregå efter reglerne om indsigelse mod testamentsbestemmelser

(3) Gavers afgrænsning over for ”andre retshandlere”

Ensidige pligtmæssige ydelser


- Falder uden for § 93 anvendelsesområde
- F.eks.
o Pligtmæssige underholdsydelser (ægtefælle- og børnebidrag)
o Pligtige kompensationer i forbindelse med samlivsophør i ægteskab, jf. ÆFL §§ 41-
45
- Bygger ydelsen ikke på en retlig forbindelse, men på en moralsk forpligtelse, vil det ofte
være en gave i juridisk forstand og dermed omfattet af § 93
o Ved giverens død = § 93
o I levende live = kan argumenteres for, at ydelsen falder uden for AL § 93 
behandles som en retligt set pligtmæssig ydelse
 U 1938.798 H
(5) Dødslejegaver

Omfattet endvidere af § 93
- Sædvanlige gaver (fødselsdag, bryllup, konfirmation)  ikke omfattet af dødsgavereglerne i
§ 93
- Giverens økonomiske situation samt tidligere foretagne gavedispositioner er relevante for
bedømmelse af, om gaven kan siges at være sædvanlig og der behøver ikke være en
anledning
- Kritererier for dødslejegaver
o Et selvstændigt tidsmæssigt kriterium
 Gaven være givet kort tid før giverens død
o Det objektive dødslejekriterium
 Døden må anses for nært forstående
o Det subjektive dødsleje
 Giveren selv må være klar over at døden var nært forstående
 De der påstår dødslejegave, har bevisbyrden for, at betingelserne er opfyldt
o Afgøres ved konkrekt bevisbedømmelse

You might also like