Tsunami - Naturgeografi og fysik

- Hvad er en tsunami og hvordan opstår de

En tsunami opstår, hvis et jordskælv med voldsom kraft flytter et stort stykke af
havbunden opad eller nedad. Det kraftige stød sætter vandet i bevægelse fra havbund
til havoverflade og skaber nogle bølger der er langt mere kraftfulde end vindskabte
bølger. En meteorit kan også forårsage tsunamier.
- Forudsætninger for en ødelæggende tsunamibølge
- tsunamibeskyttelse
Mangroveskove ville være en god måde at beskytte mod tsunamier. Træerne har
mange rødder så de står godt fast til grunden. I modsætning til mange andre planter
og træer kan mangrove tåle saltvand
- Forklaring af forsøg
Teori om tsunamibølger
o På hvilke parametre adskiller tsunamibølger sig fra vindskabte
bølger? Nævn 3 parametre.
Hele vandsøjlen, fra havoverfladen til havbunden er i bevægelse.
Vindskabte bølger har bølgelængder på 100-500 meter, men forekommer kun i
havets overflade. Tsunamibølger har derimod bølgelængder på 100-500 kilometer og
strækker sig hele vejen fra havoverfladen til havbunden
Bølgerne bevæger sig væk fra jordskælvet i koncentriske ringe og består af flere
bølger, der kommer efter hinanden.
Meget høj bølgehastighed
o Hvad er forklaringen på at tsunamibølger bevæger sig med så høje
bølgehastigheder?
vandstanden er høj
o Hvilke forudsætninger skal være tilstede, for at en tsunami kan
opstå?
Jordskælv, meteorit, vand, vulkanudbrud
o Hvad sker der en tsunamibølge bevæger sig ind på lavt vand (20-40
m´s dybde)?
o Hvilke forhold gør en tsunami særligt ødelæggende?
● Kraftigt jordskælv over 7 på richterskalaen
● Vertikal bevægelse af havbunden
● Dybt vand hvor jordskælvet udløses
● Afstand mellem epicenter og kyst
● Lokale højdeforskelle på havbunden
● Hvis landet ligger lavt
● Hvor tætbefolket området er
● Antal dræbte
● Ødelæggelser opgjort i US Dollar
● Kystens udformning
Problemstilling:
Hvordan kan det være at tsunamier bliver så farlige og hvordan kan man kystsikre.
 Øvelse: Hvad kan man gøre for at forebygge ødelæggelser ved
tsunamier?
I naturgeografi har vi undersøgt om mangroveskove ville være en effektiv løsning til
at forebygge ødelæggelser ved tsunamier.
Forsøget resulterede i at husene på den side uden mangroveskoven var væltet, men
husene på den anden side stod stadig som vi havde placeret dem til at at starte med.
Så ud fra forsøget kan jeg konkludere at mangroveskove ville være en god metode til
at forebygge ødelæggelser ved tsunamier.
Mangrovetræer kan gro helt ude i kysten og stå i vand. De har tilpasset sig til at
kunne tåle saltvand i modsætning til mange andre træarter. De har styltelignende
rødder. De specielle rødder er med til at holde træerne fast i det løse sediment.
De er ikke kun gode til at kystsikre de er også et vigtigt levested for mange dyrearter.
Ved store tsunamikatastrofer har det vist sig at kyster med mangroveskov ikke har
været så hårdt ramt, som kyster uden mangroveskov.
Der er nogle ulemper med mangrovetræer som kystsikring. De tager meget plads og
gør strandene utiltalende for turister.
I vores forsøg var der en fejlkilde, som var at vi konstruerede husene af pap på
forskellige måder så det kunne være grunden til at nogle af husene væltede, fordi de
ikke stod lige stabilt.

Øvelse: Formålet med forsøget er at finde hastigheden for vandbølger i et kar.

I naturgeografi har vi set på en tabel over sammenhængen mellem hastigheden og dybden af
vandet.

I fysik undersøgte jeg om denne hypotese er korrekt.

jeg fyldte et kar op med 5 cm vand i dybden og målte hastigheden for 4 gennemgange. Det
samme gjorde jeg med 15 og 20 cm.
Dybde i cm 5 15 20

Hastighed i m/s 0,76 1,13 1,14

Jeg kan konkludere, som man kan se på tabellen stiger hastigheden jo større dybden er.

Jeg undersøgte også hvad bølgens hastighed er. Dybden i karret var 10 cm. Jeg tog et stopur
og så hvor lang tid der gik før der var gået 1 gennemgang, 2 gennemgange, 3 gennemgange
osv. helt op til 7. Jeg skrev mine resultater ind i et skema og lavede en lineær regression. Man
kan også finde hastigheden ved at sige afstand/tid og så tage gennemsnittet af alle
hastighederne.
 Antal 1 2 3 4 5 6 7
gennemløb

Tid (s) 0,7 1,6 2,15 2,60 3,5 4,5 5

Samlet 0,71 1,42 2,13 2,84 3,55 4,26 4,97

strækning
(i meter)

x-aksen er tid og y-aksen er samlet strækning i meter

Ud fra hældningskoefficienten kan vi se, at bølgehastigheden er 0,98 m/s.

Fejlkilde: Da vi lavede forsøget kunne vi ikke garantere, at vi kunne lave alle bølger med lige
stor energi hver gang, og derfor kan resultatet være usikkert.
For at få et mere præcist resultat, kan man gentage forsøget 3 gange og tage gennemsnittet af
resultatet.

Bølgelængde og amplitude
En bølgelængde er hvor stor afstanden er fra den ene bølge til den anden. For at finde
bølgelængden skal man måle afstanden mellem to bølgetoppe.
Amplituden er det maksimale udsving på en bølge. Man måler den ved at tage halvdelen af
hele bølgens højde.
Man bruger beregningerne til at sige noget om de tsunamibølger der vil ramme kysten.
Omkring hvor kraftige de er.

Hvad sker der når tsunamier nærmer sig kysten?

Når tsunamier nærmer sig kysten, bevæger de forreste bølgetoppe langsommere end de
bagerste fordi de bagerste stadig er på dybt vand og som i forsøget som jeg fortalte om lige
før har vi konkluderet at bølgerne bevæger sig hurtigere på dybt vand. Derfor presser det
bagerste vand op mod det forreste så bølgehastigheden og bølgelængden bliver mindsket og
amplituden vil stige.

Jeg har inddraget en model af en tsunami der skete i 2011 i Sendai i Japan. Det var en kraftig
tsunami. Det opstod ved et jordskælv som var 9 på richterskalaen.
Stjernen viser epicentret som er der hvor tsunamien opstod. Man kan se på modellen at
kystens udformning har en betydning for hvordan tsunamien rammer kysten. I den yderste del
af bugten er bølgen meget høj fordi al vandet bliver presset sammen på et forholdsvis lille
område. Man kan også se at helt inde i bugten er bølgerne ikke nær så høje, fordi næsset
beskytter. Det højeste man har målt bølgen til at være er på ca. 39 m.