Professional Documents
Culture Documents
Livskvalitet Og Selvbestemmelse På Plejehjem - Ældrekommissionen
Livskvalitet Og Selvbestemmelse På Plejehjem - Ældrekommissionen
Livskvalitet Og Selvbestemmelse På Plejehjem - Ældrekommissionen
SELVBESTEMMELSE PÅ
PLEJEHJEM
Ældrekommissionen - Kommission om livskvalitet og
selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem
LIVSKVALITET OG
SELVBESTEMMELSE
PÅ PLEJEHJEM
Ældrekommissionen - Kommission om livskvalitet og
selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem
AFRAPPORTERING FRA KOMMISSION OM LIVSKVALITET
OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM
Afrapportering fra Kommission om livskvalitet og selv- Kommissionen igangsatte sit arbejde i januar 2011,
bestemmelse i plejebolig og plejehjem og den har afholdt 10 møder, hvor der bl.a. har været
oplæg fra en række eksterne oplægsholdere. For at få
Med finanslovsaftalen for 2011 blev det besluttet at inspiration til arbejdet har kommissionen også besøgt
nedsætte en kommission om livskvalitet og selvbe- tre meget forskellige plejeboliger og plejehjem, og
stemmelse i plejebolig og plejehjem. Kommissionens endvidere har SFI – Det Nationale Forskningscenter for
kommissorium kan læses i bilag 1. Velfærd foretaget en større analyse af den omsorgsbe-
tingede livskvalitet blandt ældre beboere i plejeboliger
Kommissionen har skullet undersøge, hvordan man på og plejehjem i Danmark.
plejehjem og i plejeboliger kan understøtte beboernes
livskvalitet og selvbestemmelse og se på, om der er I denne publikation præsenterer kommissionen dens
unødvendige regler, som er barrierer for et godt hver- forslag til værdier og anbefalinger til at forbedre livs-
dagsliv i plejeboliger og plejehjem i dag. kvaliteten og selvbestemmelsen i plejebolig og pleje-
hjem.
KOLOFON:
Titel:
Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem
Udgivet af:
Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i
plejebolig og plejehjem
Februar 2012
4
INDHOLD:
Forord ............................................................................................................................................................................................7
1. Indledning ...........................................................................................................................................................................8
2. Hvad er et godt liv for en beboer på plejehjem?....................................................................................... 11
2.1 De fem værdier....................................................................................................................................................... 12
3. Beboere på plejehjem ............................................................................................................................................... 17
3.1 Visitation til plejehjem...................................................................................................................................... 17
3.2 Beboere på plejehjem........................................................................................................................................ 17
3.3 Indflytningsalder og aldersfordeling for beboere på plejehjem............................................ 18
3.4 Beboernes gennemsnitlige levetid på plejehjem............................................................................. 19
3.5 Det fremtidige plejeboligbehov.................................................................................................................. 19
3.6 Plejehjemsbeboeres økonomi...................................................................................................................... 20
3.7 Medarbejdere på plejehjem........................................................................................................................... 21
3.8 Resultater fra SFI's undersøgelse ”Omsorg og livskvalitet i plejeboligen”....................... 21
4. Overgangen til livet på plejehjem ..................................................................................................................... 26
5. Et sundt og aktivt ældreliv..................................................................................................................................... 30
5.1 Det gode måltid..................................................................................................................................................... 30
5.2 Livet på et plejehjem er andet end pleje................................................................................................ 32
6. Den daglige pleje ......................................................................................................................................................... 34
7. Mennesker omkring beboeren ............................................................................................................................ 38
7.1 Ledelsen skal gå forrest.................................................................................................................................... 38
7.2 Medarbejdernes opgaver ................................................................................................................................ 40
7.3 Tæt samarbejde med pårørende................................................................................................................. 42
8. Den frivillige indsats.................................................................................................................................................. 46
9. Den sundhedsfaglige indsats............................................................................................................................... 49
10. Den bedste afslutning på livet ............................................................................................................................ 52
11. De fremtidige plejeudfordringer ....................................................................................................................... 56
11.1 Boligens placering og udformning ......................................................................................................... 56
11.2 Plejehjemsbeboeres trivsel ......................................................................................................................... 58
12. Regler på plejehjem.................................................................................................................................................... 60
13. Samlet oversigt over værdier og anbefalinger.......................................................................................... 62
14. Bilag...................................................................................................................................................................................... 64
Bilag 1. Kommissionens medlemmer .............................................................................................................. 65
Bilag 2. Kommissorium............................................................................................................................................. 65
Bilag 3. Regler vedrørende huslejefastsættelse ....................................................................................... 66
Bilag 4. Analyser, besøg og oplæg ...................................................................................................................... 67
Bilag 5. Eksempler........................................................................................................................................................ 67
Bilag 6. Litteratur.......................................................................................................................................................... 68
5
6
FORORD
Kommission om livskvalitet og selvbe- af omsorg og livskvalitet. Undersøgelsen
stemmelse i plejebolig og plejehjem er gennemført af SFI – Det Nationale
(Ældrekommissionen) blev nedsat i forbin- Forskningscenter for velfærd, og resultater-
delse med finanslovsaftalen for 2011. ne er indarbejdet i anbefalingerne.1
Livskvalitet og selvbestemmelse har været At være afhængig af hjælp, fordi man er svag
omdrejningspunktet for arbejdet, og kom- helbredsmæssigt, er ikke ensbetydende
missionen har taget afsæt i fem grundlæg- med tab af værdighed. Tværtimod vil mang-
gende værdier, som vi mener bør være fun- len på relevant hjælp være uværdigt og
damentet for plejen og omsorgen på pleje- umenneskeligt. Der er brug for at tale åbent
hjem. De fem værdier er: om, at nogle ældre ikke kan klare sig selv og
dermed bliver stærkt afhængige af andres
t *OEnZEFMTF QÌ FHFU MJW hjælp. Denne hjælp skal ydes med respekt,
t 3FTQFLU GPS GPSTLFMMJHIFE indlevelse og faglighed. Derfor er det kom-
t .FENFOOFTLFMJHIFEFO J GPLVT missionens ønske, at rapporten vil give an-
t (PEF PQMFWFMTFS IWFS EBH ledning til refleksion og eftertanke hos po-
t &O WSEJH BGTMVUOJOH QÌ MJWFU litikere, ledere, medarbejdere og pårørende.
Og give inspiration til at tilrettelægge og ud-
Livet på et plejehjem skal anskues med vikle indsatsen til gavn for beboerne.
de ældre beboeres øjne. Det er beboerens
hjem, og det er afsættet for de anbefalinger, At det er beboeren, der er i centrum, bety-
som rapporten indeholder. Det gælder ple- der, at vi skal lytte til den ældres ønsker og
jen, maden og aktiviteterne. Og det gælder opmuntre til, at den ældre kan leve et liv
den måde, som vi driver plejehjem på. med de interesser og vaner, som har været
en del af den tidligere tilværelse.
Det har været afgørende for os alle i kom-
missionen at få sat fokus på beboernes Tusind tak til alle kommissionens medlem-
dagligdag og det, der betyder noget for den mer for engageret og aktiv deltagelse. Og en
enkelte. Vi har derfor taget initiativ til en særlig tak til Thyra Frank, der varetog hver-
større undersøgelse, der belyser de faktorer, vet som formand, indtil hun blev valgt til
der betyder noget for beboernes oplevelse Folketinget og udtrådte af kommissionen.
1 Hele undersøgelsen bliver præsenteret selvstændigt i „Omsorg og livskvalitet i plejeboligen“, Tine Rostgaard,
Rikke Nøhr Brünner og Torben Fridberg, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2012.
7
ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM
1. INDLEDNING
De ældres andel af befolkningen i Danmark set. Plejehjemsbeboerne har levet et langt
er voksende. Denne rapport omhandler de liv, hvor de har bidraget til vores samfund
ældre beboere i plejeboliger og plejehjem. I gennem deres arbejdsliv og gennem deres
dag bor godt 42.000, der er fyldt 65 år, i ple- erfaringer i livet. For de fleste ældre er det
jeboliger og plejehjem, og dermed er der ca. at flytte på plejehjem den sidste flytning, de
en plejehjemsplads for hver femte dansker foretager. Det kan derfor også være en svær
over 80 år. beslutning at tage, både for den enkelte æl-
dre og dennes familie, selvom plejebehovet
I rapporten vil de ældres boliger blive beteg- på det tidspunkt er så stort, at det ofte vil
net som plejehjem, selvom boligerne i dag virke som en lettelse at flytte på plejehjem.
bliver bygget som almene plejeboliger med
servicearealer til de ældre. Vi har valgt at Man skal også være opmærksom på, at det
anvende betegnelsen plejehjem som sam- at flytte på plejehjem er en stor social om-
lebetegnelse for plejehjem og plejeboliger, væltning for de fleste ældre og deres pårø-
fordi plejehjem er det navn, som anvendes rende. De fleste nye beboere har i mange år
i den daglige omtale af boligerne. Desuden enten levet alene eller sammen med en æg-
sætter ordet plejehjem fokus på den pleje tefælle. På et plejehjem skal nye beboere, ud
og omsorg, som den ældre modtager, og at over at bo et sted, hvor det er muligt at få
boligen er et hjem for den enkelte ældre.2 pleje døgnet rundt, også vænne sig til, at na-
boerne er tæt på, og at mange af dagens gø-
Danskerne lever længere og er generelt remål foregår i tæt interaktion med andre.
mindre svækkede end tidligere. Men langt
hovedparten af de ældre, der i dag bliver vi- Alle der har en relation til beboeren – med-
siteret til en plads på et plejehjem, er stærkt arbejdere, ledelse og pårørende - skal derfor
fysisk eller psykisk svækkede, og dybt af- gøre alt, hvad de kan for, at livet på pleje-
hængige af den hjælp, de får på plejehjem- hjemmet bliver en god tid, hvor den enkelte
met. Det vurderes, at 2/3 af beboerne lider af ældre vil opleve en høj grad af livskvalitet.
en eller anden form for demens, hvilket stil- Som den tidligere Ældrekommission fra 1979
ler særlige krav til ledelserne og medarbej- – 1982 er det denne kommissions opfattelse,
derne om at skabe en hverdag på plejehjem- at det er vigtigt at sætte fokus på den enkel-
mene, hvor beboerens behov og livskvalitet tes selvbestemmelse, at der er kontinuitet
kommer i centrum. i tilværelsen, og at man skal bestræbe sig
på at udnytte de ældres egne ressourcer.3
Danmark er et velfærdssamfund, som bl.a. I forhold til at sikre beboernes livskvalitet
er karakteriseret ved, at vi sammen bærer skal man have fokus på menneskelighed og
ansvaret for hinanden og i særdeleshed værdighed. For selvom man mister en del af
for de svagere grupper. Det gælder også sin handlefrihed, når man bliver gammel og
i en tid, hvor Danmarks økonomi er pres- svækket, så mister man ikke sin værdighed.
2 Det har ikke været muligt at etablere plejehjem (plejehjem og beskyttede boliger efter servicelovens § 192) i
Danmark siden 1988, og de eksisterende plejehjem er under udfasning. I stedet bygger man almene plejeboli-
ger med servicearealer til de svage ældre (Almenboligloven § 105 stk. 2 og § 115 stk. 2 og 4). Visitationsreglerne
for almene plejeboliger og plejehjem er helt ens, og man får den samme slags hjælp, uanset om man bor i en
almen plejebolig eller på et plejehjem.
8
Menneskelighed og værdighed er med an- I rapporten fremlægger kommissionen en
dre ord ikke afhængig af, hvor mange eller række anbefalinger om, hvordan man kan
få færdigheder, man har tilbage. øge livskvaliteten for beboerne på pleje-
hjem. Fælles for anbefalingerne er, at de
Mange plejehjem arbejder allerede i dag tager udgangspunkt i fem værdier, som skal
på forskellig vis med at øge livskvaliteten være bærende for, at beboerne kan leve
og forbedre forholdene for plejehjemsbe- et trygt og værdigt liv. De fem værdier er:
boerne, men man oplever desværre også Indflydelse på eget liv, respekt for forskel-
plejehjem, hvor dette ikke er tilfældet, og lighed, medmenneskeligheden i fokus, gode
hvor der mangler en rød tråd i det daglige oplevelser hver dag samt en værdig afslut-
arbejde. ning på livet. Anbefalingerne bygger bl.a. på
undersøgelser, litteratur, erfaringer, oplæg
9
ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM
og besøg. En samlet oversigt over kommis- Kapitel 6 omhandler plejen, og der ses på,
sionens anbefalinger kan ses i kapitel 13. hvordan beboerne kan bevare en vis grad
af selvstændighed og indflydelse på plejen
At sætte fokus på beboernes livskvalitet bl.a. ved hjælp af velfærdsteknologiske løs-
behøver ikke koste penge. Mange af kom- ninger.
missionens anbefalinger kan således imple-
menteres, uden at der tilføres ekstra økono- Kapitel 7 præsenterer menneskerne omkring
miske ressourcer til plejehjemmet. Derimod den ældre plejehjemsbeboer. Ledelsens,
kan der komme et udgiftspres bl.a. som føl- medarbejdernes og de pårørendes forhold
ge af den demografiske udvikling. til beboeren er af stor betydning for dennes
mulighed for at leve et liv fuld af livskvalitet.
Kommissionsrapporten er målrettet ældre
beboere på plejehjem. Men det er kommis- Kapitel 8 beskriver, hvordan de frivillige kan
sionens vurdering, at anbefalingerne også inddrages i plejehjemmets aktiviteter.
vil komme plejehjembeboere under 65 år til
gavn. Kapitel 9 beskriver kommissionens anbefa-
linger vedrørende beboernes sundhed.
3BQQPSUFO FS JOEEFMU J LBQJUMFS
I kapitel 2 præsenterer kommissionen de Kapitel 10 omhandler livets afslutning.
fem værdier, der anbefales som værende Hvordan sikrer man beboeren en tryg og
grundlæggende for arbejdet på plejehjem. værdig afslutning på livet.
10
2. HVAD ER ET GODT LIV FOR EN BEBOER
PÅ PLEJEHJEM?
Det gælder om at vide, hvad det gode liv og at de kan tilpasses den enkelte beboers be-
livskvalitet er for den enkelte beboer, og det hov. Dette er særligt vigtigt i forhold til be-
kan man kun finde ud af ved at lade beboe- boere med en demenssygdom.
ren have størst mulig indflydelse på eget liv.
Beboere på plejehjem er oftest svækkede og SFI – Det Nationale Forskningscenter for
afhængige af andres hjælp, og de befinder Velfærd har for kommissionen gennemført
sig derfor i en sårbar position. Det er derfor en undersøgelse af plejehjemsbeboeres
vigtigt at tage udgangspunkt i og understøt- livskvalitet. Undersøgelsen viser, at beboer-
te den enkeltes ressourcer, så man kan leve ne generelt er glade for at bo på plejehjem,
det liv, man ønsker og har mulighed for. og det at flytte på plejehjem har forøget de-
res livskvalitet betragteligt. Livskvalitet for
For at sikre en høj grad af livskvalitet hos be- beboerne er at bo et godt, komfortabelt og
boerne er det vigtigt, at der er nogle gode og trygt sted, hvor der bliver taget hånd om ens
trygge rammer på plejehjemmet, og at disse personlige pleje. Det bidrager også til bebo-
rammer kan tilpasses den enkelte beboer. erens livskvalitet at leve uden smerter og
Som udgangspunkt er det ikke beboeren, ubehag, ikke at være nedtrykt, at få besøg
der skal indordne sig under systemet, men og få mulighed for at deltage i sociale, me-
systemet/rammerne skal være så fleksible, ningsfulde aktiviteter.4
4 Undersøgelsen ”Omsorg og livskvalitet i plejeboligen”, Tine Rostgaard, Rikke Nøhr Brünner og Torben Fridberg
og, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2012
11
ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM
12
baner. Beboere, ledelse, medarbejdere og Beboernes forskellighed respekteres ikke,
pårørende skal udfordre sig selv. Deltagelse når eksempelvis:
i aktiviteter kan være med til at fastholde t #FCPFSFO JLMEFT FO KPHHJOHESBHU
IWJT
beboernes selvbestemmelse over eget liv og han altid har brugt pænt tøj som f.eks.
vedligeholde deres egne ressourcer. skjorte og slips
t #FCPFSFO CMJWFS QMBDFSFU GPSBO GMMFTTUV-
Medarbejderne spiller en stor rolle i forhold ens tv, selvom hun ikke ønsker at se tv
til at skabe hjemlighed i den enkelte bolig. t #FCPFSFO TLBM J CBE
NFOT IVO TQJMMFS
Det er vigtigt, at medarbejderne udviser re- kort med de andre beboere
spekt for, at en del af deres arbejde foregår i
et privat hjem. Da det bl.a. er derigennem, at 7SEJ OS
beboeren kan fastholde oplevelsen af fort- .FENFOOFTLFMJHIFEFO J GPLVT
sat at have sit eget hjem trods øget behov Det er meget afgørende for trivslen på et
for hjælp. plejehjem, at medarbejderne og ledelsen
har tydelige medmenneskelige holdninger
Respekt for forskellighed betyder f.eks.: og værdier, da det præger deres måde at ar-
t #FCPFSFO LBO HÌ TFOU J TFOH
IWJT IVO IBS bejde på. Ledelsen skal være værdibærere
lyst til det og sørge for at sprede værdierne til medar-
t #FCPFSFO LBO TUUF FU QFSTPOMJHU QSH bejderne. Ikke mindst når der løbende kom-
på sit hjem med egne møbler, billeder og mer nye medarbejdere, kan det være svært
nipsting at fastholde de værdier, man som ledelse og
t #FCPFSFO GÌS NVMJHIFE GPS BU GÌ FU MJW medarbejdere, i samarbejde med beboerne,
med en ny kæreste har valgt skal være gældende på plejehjem-
met. Det er ledelsens opgave at sikre, at
13
ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM
Filosoffen og teologen K. E. Løgstrup skriver Med til hverdagsoplevelser hører det gode
i ”Den etiske fordring”, at fordringen er det måltid. Vi skal spise flere gange om dagen,
tavse krav om, at vi skal tage vare på hinan- og det fylder meget i de daglige rutiner.
den, fordi vi er prisgivet hinanden. Mange Beboerne skal kunne glæde sig til måltidet
mennesker tror, at vi lever et liv adskilt fra på et plejehjem. Det betyder, at måltidet
andre og kun berører hinanden kortvarigt. skal emme af hjemlighed og hygge, maden
Løgstrup mener derimod, at mennesker le- skal være god, og medarbejderne skal spise
ver i et dybt afhængighedsforhold til hinan- med.
den, fordi man som menneske altid befinder
sig i en position, hvor man har indvirkning Der er behov for at styrke beboernes fysiske
på et andet menneskes liv, lige så vel som an- formåen, så de kan blive ved med at bruge
dre har indvirkning på ens eget liv. Beboere og vedligeholde deres færdigheder. Den
på plejehjem er i forskellig grad svækket og fysiske styrke reduceres meget hurtigt ved
afhængige af andres hjælp. På grund af af- sygdom, og det er derfor vigtigt, at de fysi-
hængigheden af hjælp fra medarbejderne ske færdigheder holdes ved lige som en na-
opleves forholdet mellem beboere og med- turlig del af dagligdagen. Det skal ske på en
arbejdere ofte ulige. Det skal medarbejder- måde, så beboeren føler sig inddraget.
ne være bevidste om i deres tilgang til den
enkelte beboer. Endelig skal der være plads til tæt social
kontakt, omsorg og kærlighed. Det kan
Medmenneskeligheden i fokus betyder f. eks.: være kontakten til pårørende udenfor
t -FEFMTFO TLBM UBHF BLUJWU EFM J IWFSEBHT- plejehjemmet, men det kan også være en
livet og være synlig for beboere, medar- nyopstået kærlighed mellem to beboere.
bejdere og pårørende Medarbejdere og pårørende skal være åbne
t .FEBSCFKEFSFO TUUUFS UÌMNPEJHU FO CF- og give plads til, at kærligheden, i alle dens
boer i selv at være med til at tage tøj på, nuancer, også kan blomstre på et plejehjem.
selvom det er tidskrævende
t .FEBSCFKEFSFO NEFS EFO EFNFOUF CF- Gode oplevelser er, når eksempelvis:
boer på dennes præmisser t %FS FS FU LLLFO J BGEFMJOHFO
IWPS CFCP-
eren får mulighed for at deltage i hver-
Medmenneskeligheden er ikke i fokus, når dagsgøremål som madlavning
eksempelvis: t &O UJEMJHFSF UNSFS NFE EFNFOT GÌS MPW
t .FEBSCFKEFSOF UBMFS IFO PWFS IPWFEFU QÌ til at udføre små reparationsopgaver
beboeren – så hun unødigt umyndiggøres t #FCPFSFO GÌS CFTH BG TJU CBSOFCBSO
t -FEFMTFO JHOPSFSFS
BU EFS PQTUÌS TVCLVM-
turer med afvigende normer og værdier Det er ikke gode oplevelser, når f.eks.:
t #FCPFSFO FS TFOHFMJHHFOEF
TFMWPN IBO t #FCPFSFO QMBDFSFT J TJO TUPM EFU NFTUF BG
ikke ønsker det dagen
t #FCPFSFO JLLF LPNNFS VE
7SEJ OS t .ÌMUJEFU GPSFHÌS J TUJMIFE PH CBSF TLBM
(PEF PQMFWFMTFS IWFS EBH overstås
Hverdagen er det, der fylder mest for os alle.
For at højne beboernes livskvalitet skal der 7SEJ OS
være gode hverdagsoplevelser. Samværet &O WSEJH BGTMVUOJOH QÌ MJWFU
med andre er vigtig for de fleste. Nogle be- For langt de fleste mennesker betyder det
boere er altid klar til at deltage i aktiviteter, meget at have en vished om, at de får en
mens andre skal motiveres eller hjælpes til værdig død i kendte omgivelser, hvor der
14
15
ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM
er mennesker omkring dem. Dette gælder Man skal respektere beboernes ønsker til
også for beboerne på plejehjem. Der skal den sidste tid, som skal være så lidelsesfri
være en åbenhed om døden på plejehjem, som muligt. Beboere, der er ved at dø, bør
så de andre beboere ved, hvordan det står til ikke lades alene mod deres vilje. Hvis de ikke
med en døende, og der skal være mulighed har pårørende, bør medarbejderne eller fri-
for at tage en ordentlig afsked. Beboerne villige vågekoner tilbringe de sidste timer
får dermed en sikkerhed for, at der også vil sammen med den døende.
blive taget sig godt af dem, når deres sidste
tid kommer. En værdig afslutning er, når eksempelvis:
t #FCPFSFO PQMFWFS SP PH USZHIFE HFOOFN
Alle har en grundlæggende ret til en hurtig sin sidste tid
og korrekt behandling. Den korrekte medici- t %FS CMJWFS MZUUFU UJM CFCPFSFOT OTLFS
nering skal prioriteres højt, også når døden t 1ÌSSFOEF PH NFEBSCFKEFSF IBS UU LPO-
er nært forestående. Det faglige personale, takt til beboeren
pårørende og den enkelte beboer skal i sam-
arbejde vurdere, om indlæggelse på syge- En værdig afslutning er eksempelvis ikke, at:
hus vil være formålstjenstlig. Beboeren skal t % BMFOF NPE TJO WJMKF
så vidt mulig forblive i de trygge og vante t )BWF TNFSUFS
TPN LVOOF IBWF WSFU CF-
omgivelser på plejehjemmet. handlet
t #MJWF LSU GSFN PH UJMCBHF NFMMFN QMFKF-
hjem og hospital uden nytte
16
3. BEBOERE PÅ PLEJEHJEM
Nedenfor følger en statistisk beskrivelse tuelt har det største behov, tilbydes boli-
af beboere på plejehjem i Danmark. Det vil gen. Borgere optaget på en venteliste til
sige beboere i almene plejeboliger samt ple- en plejehjemsplads har som følge af ple-
jehjem og beskyttede boliger efter service- jeboliggarantien krav på et tilbud om en
lovens § 192. Som følge af rapportens sigte bolig senest to måneder efter optagelse
rettes fokus i dette kapitel udelukkende på generel venteliste (plejeboliggarantien).
mod plejehjemsbeboere, der er fyldt 65 år. Plejeboliggarantien gælder ikke, hvis den
Først i kapitlet ses på, hvordan ældre visi- ældre borger ønsker at bo på et bestemt ple-
teres til en plejehjemsplads. Efterfølgende jehjem. I dette tilfælde optages borgerne på
belyses antallet af beboere fordelt på køn en specifik venteliste til denne bolig og er
og den type bolig, de bor i, og der ses på be- dermed ikke omfattet af garantien.
boernes civilstand og herkomst. Dernæst
belyses aldersfordelingen på plejehjem, #FCPFSF QÌ QMFKFIKFN
herunder beboernes alder på tidspunktet, Tabel 1. Beboere på plejehjem, primo 2011
hvor de flytter på plejehjem. Desuden dis-
kuteres kort det fremtidige behov for ple- Antal
Andel kvinder,
pct.
jehjem ud fra en befolkningsfremskrivning
for ældre. Endvidere beskrives beboernes Almene plejeboliger5 38.788 64
5 Forskellen mellem almene plejeboliger og plejehjem (§ 192-boliger) er, at beboerne er lejere i plejeboliger med
de rettigheder og pligter, som dette indebærer, mens plejehjem anses som institutioner. Der betales f.eks. ind-
skud i en plejebolig, og huslejen opgøres forskelligt i de to boligformer, men generelt kan man sige, at regler og
praksis i plejehjem forsøges tilnærmet plejeboligreglerne. En anden forskel er bl.a., at plejehjem typisk ikke er
af samme størrelse og kvalitet som moderne plejeboliger.
17
ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM
Tabel 2 giver et overblik over beboernes ci- Tabel 2. Beboerfordeling på civilstand, pri-
vilstand. Som det ses af tabellen er ca. 30 mo 2011
pct. af mændene gift, mens det kun gælder
for ca. 10 pct. af kvinderne. (pct.) Mænd Kvinder I alt
Enke/Enkemand 39 71 61
Fraskilt 16 12 13
Gift 30 10 16
Ugift 15 7 10
86
I alt Kvinder Mænd
85
84
År
83 r
82
81
1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
År
18
Aldersfordelingen for beboere, der boede Ældre plejehjemsbeboere bor ofte kort tid
på plejehjem primo 2011, fremgår af tabel 3. på plejehjem, jf. tabel 4. Den gennemsnitlige
Tabellen viser, at størstedelen af plejehjems- botid er således ca. 30 måneder. Knap en
beboerne er mellem 81 og 95 år. Det gælder tredjedel bor mindre end et år på plejehjem.
generelt, at mænd på plejehjem er yngre Der er stor forskel på den gennemsnitlige
end kvinder. Mens en stor del af de mandlige botid for kvinder og mænd. Kvinder bor i
beboere på plejehjem er mellem 65 og 85 år, gennemsnit 32,3 måneder på plejehjem,
er hovedparten af kvinderne over 81 år. mens mænd i gennemsnit bor 25,1 måneder.
Det er en forskel på ca. syv måneder. Det be-
#FCPFSOFT HFOOFNTOJUMJHF MFWF- tyder også, at en langt større andel af mæn-
UJE QÌ QMFKFIKFN dene bor mindre end to år på plejehjem.
For langt hovedparten af beboerne på pleje-
hjem er det den sidste bolig, de bor i. Tabel %FU GSFNUJEJHF QMFKFCPMJHCFIPW
4 viser, hvor lang tid beboerne bor på pleje- Som det fremgår af afsnit 3.2 er indflyt-
hjem fordelt på tre intervaller: 0-1 år, 1-2 år ningsalderen for beboerne typisk over 80
og mere end 2 år. Desuden vises den gen- år. I 2010 var der 227.510 personer, der var
nemsnitlige levetid på plejehjem. fyldt 80 år. Med godt 47.000 plejeboliger/
plejehjemspladser, var der således i 2010 én
Tabel 4. Andel ældre der bor på plejehjem 1, plejehjemsplads til ca. hver femte ædre, der
2 eller flere år. er fyldt 80 år.
Tabel 5. Den demografiske udvikling frem til 2050 for ældre der er fyldt 80 år
19
ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM
Hvis der i eksempelvis 2030 fortsat skal være man bor i en plejebolig eller et plejehjem.6
én plejebolig for hver femte ældre, der er Derudover betaler beboerne for service-
fyldt 80 år, vil der være behov for ca. 80.000 ydelser som kost (prisloft på egenbetaling
plejeboliger i alt. Der vil i så fald være behov for madservice i plejebolig og plejehjem er
for ca. 33.000 ekstra plejeboliger i 2030 un- 3.262 kr. pr. måned i 2012), vask af tøj/linned,
der den forudsætning, at de ældre ikke bli- rengøringsartikler osv. Prisen for ydelserne
ver mere raske. Da der i prognosen er indar- bliver fastsat af de enkelte plejehjem eller
bejdet en fortsat stigning i den gennemsnit- kommunen, og priserne varierer fra sted til
lige levealder, må det forventes, at behovet sted.
for ekstra plejeboliger vil blive betydeligt
mindre end de ovennævnte ca. 33.000, da Udover boligudgifter og udgifter til service-
det må formodes, at de ældre bliver mere ydelser skal beboerne også selv afholde ud-
raske i fremtiden. gifter til eksempelvis telefon, møbler, medi-
cin, tandlæge, frisør, fodpleje, tøj, transport,
medielicens (hvis man har eget tv), fælles-
1MFKFIKFNTCFCPFSFT LPOPNJ antenneanlæg, briller, gaver, avis, ture, slik,
I det følgende beskrives de indtægter og ud- tobak osv.
gifter, som en plejehjemsbeboer typisk har.
Det skal understreges, at den personlige og Beboerne kan søge tilskud til f.eks. medi-
praktiske hjælp, som beboere på plejehjem cin- og tandlægeudgifter. Efter lov om so-
modtager, er gratis. cial pension kan der ydes helbredstillæg til
betaling af pensionistens egne udgifter til
*OEUHUFS ydelser, som regionsrådet yder tilskud til
En enlig folkepensionist, der bor på et ple- efter sundhedslovens kapitel 15 og kapitel
jehjem, hvis supplerende indtægter udover 42 (medicin mv.). Helbredstillægget bereg-
social pension ikke overstiger visse grænser, nes i forhold til 85 pct. af pensionistens
får i 2012 udbetalt 68.556 kr. i grundbeløb og egen andel af udgiften. Der ydes desuden
71.196 kr. i pensionstillæg om året før skat. helbredstillæg til betaling af pensionistens
Hertil kommer den supplerende pensions- egne udgifter til tandproteser, briller og fod-
ydelse (”ældrecheck”) på 11.200 kr. om året til pleje, såfremt kommunen vurderer, at ud-
pensionister, hvis supplerende indtægter og giften er nødvendig. Dette udvidede tillæg
likvide formue ikke overstiger visse grænser. beregnes også i forhold til 85 pct. af pensio-
I alt vil en enlig beboer på et plejehjem med nistens egen andel af udgiften.
ingen eller beskedne indtægter og likvid
formue årligt få udbetalt 150.952 kr. i pen- 3ÌEJHIFETCFMC
sion før skat. En stor del af pensionisterne, Det er ikke fastsat i lovgivningen, hvor stort
og på lidt længere sigt næsten alle, vil også et rådighedsbeløb en pensionist skal have
modtage et beløb fra ATP. Hertil kommer, at tilbage, når de faste udgifter er betalt.
hovedparten på lidt længere sigt også vil
modtage løbende udbetalinger fra arbejds- En beboer på et plejehjem, der er pensionist,
markedspensionsordninger. Udbetalinger fra har som andre folkepensionister mulighed
supplerende pensionsordninger stiger i takt for at søge om et personligt tillæg, hvis på-
med, at disse ordninger modnes. gældendes økonomiske forhold er særligt
vanskelige. Det personlige tillæg ydes efter
6EHJGUFS en samlet vurdering af pensionistens ind-
Beboerne betaler for boligudgifter som hus- tægtsforhold sammenholdt med størrelsen
leje, varme og el. Huslejen varierer fra sted af de rimelige og nødvendige udgifter.
til sted og opgøres forskelligt alt efter, om
6 For en nærmere beskrivelse af reglerne for beregning af huslejen i almene plejeboliger og plejehjem se bilag 3.
20
Der er ingen faste retningslinjer for, hvem andre tilfælde vil medarbejderne tage sig af
der skal hjælpe de dårligt fungerende med denne opgave, fordi beboeren ikke har an-
at administrere pengene. I mange tilfælde dre. Der kan også beskikkes en værge til at
vil det være voksne børn eller andre pårø- tage sig af økonomien.
rende, der tager sig af administrationen. I
Sekretær 727
Læge og psykiater 3
Sygeplejerske 1.456
Lærer, faglærer, støttepædagog, talepædagog (undervisning og specialpædagogisk
45
arbejde)
Socialrådgiver, socialformidler 21
Pædagogmedhjælper 984
Social- og sundhedsassistent, plejeassistent, handicaphjælper, plejer o.l. samt elever
9.848
(assistent)
Social- og sundhedshjælper og hjemmehjælper 19.235
7 Det har ikke været muligt, at frasortere de plejehjem, der er målrettet yngre handicappede. En stikprøve tyder
på, at der er flere pædagoger ansat på et plejehjem målrettet handicappede end på et plejehjem målrettet
ældre.
8 Undersøgelsen ”Omsorg og livskvalitet i plejeboligen”, Tine Rostgaard, Rikke Nøhr Brünner og Torben Fridberg,
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2012
21
ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM
%F CFIPW EPNOFS
%FmOJUJPO
Personen har kontrol over sin dagligdag, dvs. kan selv vælge hvad han/hun
Kontrol over dagliglivet
vil foretage sig og hvornår.
Personen føler sig ren og pæn og ser præsentabel ud – i bedste fald er han/
Personlig pleje og velbefindende hun klædt på og plejet på en måde, der afspejler hans/hendes personlige
præferencer.
Personen føler, at han/hun får en nærende, varieret og kulturelt passende
Mad og drikke kost med tilstrækkeligt mad og drikke, som han/hun nyder med regelmæs-
sige og rettidige intervaller.
Personen føler sig tryg. Det betyder, at han/hun ikke frygter misbrug, fald og
Tryghed
anden fysisk skade, overfald eller røveri.
Personen er tilfreds med sin nuværende sociale situation. Social situation
hentyder her til, at han/hun får omsorg fra meningsfulde relationer til ven-
Social kontakt
ner og familie, samt at han/hun føler sig involveret i eller del af et socialt
fællesskab, hvis dette er vigtigt for personen.
Personen er tilstrækkeligt beskæftiget med en række af meningsfulde aktivi-
Aktiviteter
teter, som eksempelvis omsorg for andre eller fritidsaktiviteter.
Kilde: Undersøgelsen ”Omsorg og livskvalitet i plejeboligen”, Tine Rostgaard, Rikke Nøhr Brünner og Torben
Fridberg , SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2012
22
4'*VOEFSTHFMTFOT SFTVMUBUFS bolig, hvilket meget få kan klare på egen
Figur 2 viser undersøgelsens samlede resul- hånd. Men mange har også udækkede be-
tater for de fire mål for beboernes livskva- hov i forhold til personlig pleje, mad og drik-
litet. I figuren markerer den røde streg det ke samt tryghed. Beboerne ville derimod i
forventede livskvalitetsniveau for hver af højere grad være selvhjulpne i forhold til at
de otte behov, det vil sige beboernes gen- gå til aktiviteter og opnå social kontakt.
nemsnitlige livskvalitet uden pleje og om-
sorg. Det blå felt repræsenterer beboernes Undersøgelsen viser, at indflytningen på
nuværende omsorgsbetingede livskvalitets- plejehjem løfter beboernes livskvalitet, og
niveau, dvs. livskvaliteten med omsorg og at langt hovedparten af beboerne har en høj
pleje. Forskellen mellem den røde streg og livskvalitet. Livskvaliteten ved at flytte på
den yderste kant af det blå felt udgør såle- plejehjem bliver især bedre i forhold til de
des livskvalitetsforbedringen ved at flytte mere basale behov, som omfatter boligen
på plejehjem i forhold til ikke at modtage og personlig pleje. Mad og drikke, tryghed
omsorg og pleje. Endelig udgør forskellen og oplevelsen af at have kontrol over sin
mellem det blå felt og det yderste af figuren hverdag forbedres også væsentligt ved at
muligheden for at forbedre beboerens livs- komme på plejehjem. Undersøgelsen viser
kvalitet på plejehjem. dog, at det er mere vanskeligt for plejehjem-
mene at forbedre beboernes livskvalitet på
Som det fremgår af figur 2 ville beboerne social kontakt og aktiviteter, og at det især
samlet set have mange udækkede behov i er i forhold til disse behov, at plejehjemme-
det daglige, hvis de skulle klare sig selv. Det ne bør forbedre indsatsen.
gælder især i forhold til at gøre rent i deres
'JHVS -JWTLWBMJUFU
Bolig
1
0,8
Kontrol 0,6 Personlig pleje
0,4
0,2
Nuværende OLK
0
Forventet OLK
Aktiviteter Mad og drikke
Kilde: Undersøgelsen ”Omsorg og livskvalitet i plejeboligen”, Tine Rostgaard, Rikke Nøhr Brünner og Torben
Fridberg , SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2012
9 ASCOT står for Adult Social Care Outcomes Toolkit. Metoden er udviklet af forskere på Kent Universitetet i
England.
10 Da det ikke vurderes, hvilken betydning den personlige og praktiske hjælp i egen bolig (hjemmehjælp) havde
for den ældres livskvalitet inden indflytningen på plejehjem, kan man ikke ud fra undersøgelsen afgøre, hvor
meget beboerens livskvalitet reelt er steget ved indflytning på plejehjem.
23
ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM
I det følgende gennemgås resultaterne for Kontrol: Hvis de ældre ikke boede på på ple-
hvert enkelt af de otte behov. jehjem, ville ca. én ud af ti have tilstrækkelig
kontrol over deres hverdag. Plejehjemmet
Bolig: Meget få af beboerne kan klare selv forbedrer de fleste beboeres oplevelse af at
at holde deres bolig ren og komfortabel, have kontrol over deres tilværelse, men ca.
dvs. uden pleje og omsorg har størstedelen hver fjerde beboer føler fortsat, at de ikke
store udækkede behov. Plejen og omsorgen har tilstrækkelig kontrol over deres hverdag.
på plejehjemmene medfører en meget stor
stigning i beboernes livskvalitetsscore, og Værdighed: Værdighed er summen af den
der er kun et lille forbedringspotentiale i negative og positive psykologiske indvirk-
forhold til dette behov. ning, som pleje og omsorg har på den ældres
mulighed for at leve et værdigt liv. Man kan
Personlig pleje: Næsten alle beboerne har derfor ikke måle på dette behov i forhold til
brug for hjælp til at føle sig ren og pæn og se ikke at få hjælp. Undersøgelsen viser, at vær-
præsentabel ud. Undersøgelsen viser, at ple- dighedsbehovet bliver dækket helt hos ca.
jehjemmene opfylder dette behov for langt 90 pct. af plejehjemsbeboerne.
de fleste beboere, så der er kun et meget lille
forbedringspotentiale. *OEJWJEVFMMF PH JOTUJUVUJPOTGBLUPSFST
CFUZEOJOH GPS CFCPFSOFT MJWTLWBMJUFU
Mad og drikke: Næsten alle beboerne har Hvor meget beboerens livskvalitet forbed-
brug for hjælp i forhold til at få en næren- res ved at komme på plejehjem hænger især
de, varieret kost med tilstrækkeligt mad og sammen med de helbredsrelaterede for-
drikke, det vil sige uden pleje og omsorg har hold. Jo dårligere funktionsevne eller jo fle-
de store udækkede behov. Plejehjemslivet re problemer med hukommelsen, jo større
sikrer en betydelig forbedret livskvalitet i er forbedringen i livskvalitet ved at komme
forhold til dette behov, men der er stadig et på plejehjem. Konkret viser analyserne af
forbedringspotentiale. hvilke individuelle faktorer og institutions-
faktorer, der har betydning for beboernes
Tryghed: Hvis beboerne ikke fik hjælp på ple- livskvalitet, at deres livskvalitet især påvir-
jehjemmet, ville kun knap hver tiende føle sig kes af helbredstilstanden, funktionsevnen,
tryg og ikke frygte misbrug, fysisk skade eller og om de hyppigt får besøg. Dårligt helbred,
overfald. Plejehjemmet forbedrer beboernes immobilitet og social isolation er således
tryghedsfølelse betydeligt. Der er dog stadig de parametre, der især forringer beboernes
mulighed for forbedringer på området. livskvalitet. Der er ingen statistisk signifi-
kant forskel på mænd og kvinders livskvali-
Social kontakt: Hvis beboerne ikke boede tet.
på plejehjem, ville kun hver fjerde være til-
fredse med deres sociale situation og selv Mange af beboerne har mistet deres æg-
sikre omsorg gennem at være del af et so- tefælle, det gælder specielt kvinderne.
cialt fællesskab. Den sociale kontakt er det Undersøgelsen viser dog, at de fleste bebo-
livskvalitetsbehov, der bliver mindst forbed- ere har familiemedlemmer eller venner, der
ret ved indflytning på plejehjem. ofte besøger dem. Ca. en tredjedel får dog
sjældent besøg mere end en gang om må-
Aktiviteter: Ca. hver femte vurderes til selv neden.
at kunne holde sig tilstrækkeligt beskæfti-
get med en række meningsfulde aktiviteter. Beboerne vurderer selv, at deres velbefin-
Livet på plejehjem medfører en pæn forbed- dende generelt er godt, og det samme gæl-
ret livskvalitet i forhold til behovet for akti- der for helbredet og funktionsevnen. På
viteter, men der er fortsat 27 pct. af beboer- trods af beboernes relativt positive opfat-
ne, hvis aktivitetsbehov ikke bliver indfriet telse af deres behovssituation har langt de
helt på plejehjemmet. fleste dog, ifølge deres nærmeste plejemed-
24
arbejder, behov for hjælp i det daglige til kvalitet i plejen. Men undersøgelsen viser
personlige pleje, at holde deres bolig ren og også, at en relativ stor andel af medarbej-
ordentlig og til at komme rundt. derne angiver, at de ikke mener, at kvalite-
ten i omsorgen og plejen er tilstrækkelig
.FEBSCFKEFSOF god. En ud af fire medarbejdere mener, at
Langt de fleste af medarbejderne har en ud- kvaliteten af plejen skal forbedres, og at det
dannelsesbaggrund inden for pleje- og om- er tidspres i det daglige, dårlig planlægning
sorgssektoren, og de fleste medarbejdere og dårlig ledelse, der er årsagen hertil. Hver
vurderer, at det er væsentligt at have en så- tiende plejemedarbejder vurderer, at de
dan uddannelse for at kunne yde god pleje. aldrig oplever at kunne dække beboernes
Medarbejderne i undersøgelsen har i gen- behov for pleje og omsorg, og mellem hver
nemsnit arbejdet på det enkelte plejehjem tredje og fjerde oplever ikke at have kontrol
i 2½ år. over arbejdet, at de ikke kan leve op til de
krav, der stilles, og at de mangler opbakning
Medarbejderne vurderer, at deres relation fra lederen. Ifølge undersøgelsen overvejer
til beboeren er meget positiv, og de er gen- hver sjette medarbejder desuden at sige op.
nemsnitligt lidt mere positive i forhold til Der kan dog ikke påvises en statistisk sam-
denne relation, end beboerne er. De fleste menhæng mellem beboernes livskvalitet og
af medarbejderne mener, at de yder en høj medarbejdernes arbejdsmiljø.
25
ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM
26
27
ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM
I enkelte tilfælde sker det, at det ikke lykkes Livshistorien er helt central i plejen og om-
at forebygge at der opstår konflikter - heller sorgen for ældre med en demenssygdom.
ikke selvom ledelsen på plejehjemmet ind- Livshistorien har stor betydning i forhold til
drages. Det er en ulykkelig situation for alle, at kunne yde en individuel pleje og være en
som forringer livskvaliteten for beboeren af de få kilder til at forstå en særlig adfærd,
og arbejdsvilkårene for medarbejderen. Det reaktioner eller vaner.
er i disse tilfælde i sidste ende kommunens
ansvar at igangsætte en decideret konflikt- "OCFGBMJOH
mægling mellem plejehjemmets medarbej- Der skal udarbejdes en ”livshistorie” for
dere/ledelse og beboeren og dennes pårø- beboeren, som medarbejderne kan bru-
rende. Det kan være en god ide at inddrage ge i det daglige arbejde og kontakt med
en ekstern konfliktmægler for at hjælpe med den enkelte beboer
at løse op for konflikten. Det er dog vigtigt,
at kommunen sikrer, at medarbejderne lø- En høj alder er ikke ensbetydende med, at
bende uddannes i dialog og forebyggelse af livet er statisk. Livshistorien skal løbende
konflikter, så det undgås, at konflikter opstår. opdateres af beboeren, pårørende og med-
28
arbejderne, så nye behov også fremgår. Der Medarbejderne, som drager omsorg for be-
kan komme et nyt oldebarn, og beboeren boere, der er afhængige af hjælp, kan både
kan få en kæreste på plejehjemmet, og alle værne om og stimulere beboernes følelses-
disse forhold skal skrives ind i livshistorien. liv i dagligdagen, f.eks. ved at vise takt, når
de træder ind i beboerens hjem, ved sam-
Der skal være plads til at udfolde kærlig- mensætning af beboere til måltider, ved at
hedslivet, selvom man flytter på plejehjem. arrangere dans og andre muligheder for
Behovet for et kærlighedsliv og et seksualliv kontakt, eller festlige middage med lys og
for beboere på plejehjem mødes ofte af for- blomster på bordet. Det kan bidrage til sær-
behold, fordomme og manglende viden fra lige stunder, der fremmer både erindring,
pårørende, medarbejdere m.fl. Det kan f.eks. samtale, nærhed, fortrolighed, nye venska-
skabe splittelse i familien, hvis den ældre ber – eller måske flirt beboerne imellem.
beboer finder sig en ny kæreste. Eller hvis
det på et plejehjem ligger i luften, at her er %ZS QÌ QMFKFIKFN o FO NVMJHIFE
beboerens seksualitet ikke eksisterende el- Levende dyr på plejehjem spreder oftest
ler ikke velset, så kan der ubevidst lægges glæde og liv og kan have stor betydning for
hindringer i vejen for beboerens naturlige bl.a. demente beboere. På en række af lan-
livsudfoldelse. Herudover bidrager beboer- dets plejehjem har man allerede gode erfa-
nes egen blufærdighed og manglende viden ringer med at lade ældre og demente omgås
om helt normale aldersforandringer eller hunde og andre dyr i hverdagen.
afhjælpningen af disse også til, at den del af
livet unødigt forringes.
På samme måde som møbler, billeder og gen af kæledyret skal foregå. Plejehjemmet
andre ting kan have betydning for hjem- kan også selv holde dyr, det kan være fugle,
ligheden, kan det at medbringe sit kæledyr hunde, hønsehold eller katte. Hvis der er dyr
have endnu større betydning for, hvordan på plejehjemmet, skal man selvfølgelig vise
den nye beboer falder til på plejehjemmet. hensyn over for de andre beboere, da der
Det bør derfor være muligt at medbringe kan være nogle, der ikke bryder sig om dyr
sit kæledyr, hvis man flytter på plejehjem. eller f.eks. lider af sygdomme som eksem-
Beboeren, de pårørende og plejehjemmet pelvis astma, der kan forværres af dyrenes
skal i fællesskab afklare, hvordan pasnin- tilstedeværelse.
"OCFGBMJOH
Det skal være muligt at have dyr på pleje-
hjem – under hensyntagen til medarbej-
derne og de andre beboere
På Plejecenter Ærtebjerghaven i Odense har der de sidste syv år boet en kat. Katten
spreder glæde både blandt beboerne og personalet. Det er personalet, der sørger for,
at katten får mad, og at kattebakken bliver skiftet.
29
ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM
SFI’s undersøgelse viser, at mad og drikke har stor betydning for beboernes livskvali-
tet. Undersøgelsen viser endvidere, at mad og drikke er et af de områder, hvor der er
potentiale for at forbedre beboernes livskvalitet.
%FU HPEF NÌMUJE mad har tidligere været en stor del af hver-
Beboernes livskvalitet kan forbedres ved at dagslivet. Måltiderne er en del af den enkel-
sikre, at maden både smager og dufter godt. tes personlige identitet, og mange føler det
Men det kan i lige så høj grad også være at som tab af livskvalitet, hvis de ikke længere
sætte fokus på rammerne for måltidet, så har indflydelse herpå.
som samvær, bordopdækning og indflydel-
se på måltidets sammensætning. "OCFGBMJOH
Beboerne skal inddrages i menuplanlæg-
"OCFGBMJOH ningen og deltage i madlavningen
For at skærpe appetitten skal der dufte
af mad forud for måltidet Et godt måltid består af meget mere end
madens kvalitet. Omgivelserne er i høj grad
Blandt svækkede beboere er undervægt et også en væsentlig faktor for, hvordan et
større problem end overvægt. Beboere, der måltid smager. For at kunne nyde et måltid
er i risiko for at blive eller allerede er under- er det vigtigt, at beboerne føler sig trygge og
ernærede ved indflytning på plejehjem, skal godt tilpas. Derfor er det godt, hvis det rum,
spise mange små måltider med et højt ener- som måltidet indtages i, føles hjemligt og
giindhold og mange proteiner. Det er med til emmer af en god atmosfære. Atmosfæren
at opbygge og bevare musklerne og dermed kan både beboerne og medarbejderne være
bevare beboernes smidighed og styrke. Den med til at påvirke i en positiv retning ved, at
rigtige sammensætning af kosten forebyg- beboerne f.eks. kan inddrages i indretnin-
ger hospitalsindlæggelser, giver beboerne gen af rummet og hjælpe til med opdæk-
mere energi og lyst til at deltage i hverdags- ning og oppyntning til måltidet.
livet samtidig med, at sygdomsrisikoen for-
mindskes. "QQFUJUUFO TLBM TLSQFT
Mange beboere oplever, at de mister appe-
"OCFGBMJOH titten. Det kan der være flere årsager til. Det
Maden på plejehjem bør følge årstiderne, kan f.eks. være følgerne af et sygdomsfor-
have smag samt være af ernæringsrigtig løb, bivirkninger ved indtagelse af medicin,
og god kvalitet hvis man bevæger sig mindre, ensomhed
eller tandproblemer. Det er derfor vigtigt at
Maden skal foruden at være ernæringsrigtig finde frem til, hvad årsagen er til, at beboe-
sammensat være mad, der tiltaler den æl- ren mister appetitten, og at man så handler
dre. Planlægning, indkøb og tilberedning af herpå. Uanset om beboeren er undervægtig
30
eller overvægtig, bør man få ernæringsrigtig livskvalitet for den enkelte. Else på 94 år
mad og drikke. Men det vigtigste er, at bebo- skal, trods sin overvægt, have mulighed for
erne får noget at spise og drikke frem for, at at få et ekstra stykke lagkage, hvis det er det,
maden er 100 pct. rigtig ernæringssammen- som giver hende livskvalitet.
sat. Der skal være fokus på, hvad der skaber
Samværet og fællesskabet med andre kan fortsat kan invitere sine venner og familie
være med til at inspirere beboerne til at på middag. Det er derfor en god ide, at ple-
spise mere. Hvis stemningen er god, og der jehjemmet giver mulighed for, at pårørende
er andre at være sammen med, får beboerne og andre fra lokalsamfundet kan spise med
lyst til at spise mere. Medarbejderne spiller mod betaling.
en stor og aktiv rolle i at sikre den gode stem-
ning. Måltidet skal virke som en naturlig og Det er også muligt at stimulere beboernes lyst
hverdagsagtig situation. Medarbejderne til maden, ved at beboerne kan ønske deres
kan hjælpe med at holde samtalen i gang, livretter. På nogle plejehjem kan man bestem-
signalere at maden smager godt og på bed- me, hvilken mad der skal serveres på ens fød-
ste pædagogiske vis hjælpe beboerne. selsdag – andre steder tilbyder de valgfrihed
blandt flere menuer. En anden måde at vække
"OCFGBMJOH appetitten, skabe forventninger til måltidet
Medarbejderne skal spise med, så de kan og skabe liv i boligen på er ved, at beboerne
inspirere beboerne til at spise mere og deltager i dele af madlavningen. Ikke alle vil
bidrage til at skabe en hyggelig stemning kunne deltage fysisk, men kan i stedet, hvis de
har lyst, følge med i aktiviteterne omkring til-
Det kan have stor betydning for den enkelte beredelsen af måltidet og derved stadig være
beboers livskvalitet, hvis vedkommende en del af fællesskabet og hverdagslivet.
31
ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM
På Boller Slot i Horsens sov en af de ældre demente beboere middagssøvn udenfor året
rundt. Det gav hende ro, da hun led af depressioner og havde behov for meget lys. Om
vinteren havde hun ekstra overtøj på og lå i en sovepose. Den tætte kontakt til naturen
var til stor glæde for både den ældre, hendes pårørende og medarbejderne, som kunne
se, at det havde en positiv indvirkning på hendes humør.
#FCPFSOF TLBM WSF BLUJWF GSFN GPS ting selv, inden de kommer på plejehjem og
QBTTJWF vil ofte gerne fortsætte med f.eks. at tørre
Det er ud fra flere betragtninger en god ide støv af, vande og passe blomster eller andre
at inddrage beboerne i dagligdagens gøre- mindre gøremål. Det er vigtigt at vedlige-
mål. Beboerne har måske ordnet en række holde sine færdigheder, og medarbejderne
32
må på den baggrund gerne stille krav og af at bevare færdigheder - men også over for
motivere beboeren til at hjælpe til og på den andre. På nogle plejehjem er der tradition
måde støtte den ældre i at leve et aktivt liv for, at beboerne hjælper hinanden, f.eks. ved
frem for at se passivt til. Det kan bidrage til, at øse maden op på tallerkenen for en, som
at beboerne føler, at gøremålene har en be- ikke selv kan tage maden.
tydning - ikke kun for beboeren selv i kraft
33
ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM
Undersøgelsen fra SFI viser, at det at have indflydelse på sin egen hverdag har betyd-
ning for livskvaliteten.
#FCPFSOF TLBM IBWF JOEnZEFMTF QÌ QMFKFO Medarbejderne skal støtte og hjælpe bebo-
Da det er vigtigt for beboerne at have indfly- eren i udførelsen af den personlige pleje og
delse på deres egen hverdag, bør der være dagligdags aktiviteter. Hvis det er vigtigt for
fokus på, hvordan beboerne også kan have beboernes velbefindende at have praktiske
indflydelse på den daglige omsorg og pleje, og personlige gøremål at udfylde dagen
da det udgør en stor del af beboerens liv og med, så skal det indtænkes i tilrettelæggel-
hverdag på plejehjemmet. Plejehjemmet sen af plejen, så beboeren får hjælp med
bør tage udgangspunkt i beboerens evner udgangspunkt i, at de kan bevare eller for-
og udviklingsmuligheder samt inddrage be- bedre deres evner til at tage bad, få tøj på,
boeren i tilrettelæggelsen og udførelsen af komme ud af sengen, spise, gøre rent og få
plejen. På den måde kan beboerens ønsker besøg. Plejemedarbejdere eller terapeuter
til plejen så vidt muligt efterkommes. Det bør tilrettelægge særskilte aktiviteter, der
bidrager til, at beboeren kan bevare en høj har som mål, at inspirere og motivere bebo-
grad af selvstændighed og indflydelse på eren til at genvinde tabte færdigheder.
eget liv.
For at kunne leve så selvstændigt og uaf- kere er forsvundet. Det er derfor vigtigt, at
hængigt af andres hjælp som muligt, skal man i dialog med beboeren eller dennes
hjælpen tilrettelægges fleksibelt og kun- pårørende indhenter så mange oplysninger
ne rumme beboerens individuelle behov. som muligt, om beboerens ønsker til den
Beboerne skal så vidt muligt fastholde den personlige pleje.
døgnrytme, der passer dem bedst. Der skal
være mulighed for at sove længe og gå sent "OCFGBMJOH
i seng, hvis beboerne har lyst til det. Det kan Plejen skal understøtte beboerens selv-
have særlig stor betydning, hvis beboeren stændighed og uafhængighed
har en demenssygdom, som gør, at indivi-
duelle behov træder særlig tydeligt frem, og Den ydre fremtoning, og hvordan den per-
det at tilpasse omgivelserne efter disse kan sonlige pleje varetages, har stor betydning
være en af de vigtigste socialpædagogiske for menneskers livskvalitet. Beboerne bør
indsatser. Her er koblingen til beboerens stimuleres så meget som muligt til selv at
livshistorie en vigtig forudsætning for at varetage og deltage i den personlige pleje,
kunne tilrettelægge en pleje, der passer den herunder bad og hårvask, da det er med til
enkelte, særligt hvis evnen til at kommuni- at vedligeholde nogle færdigheder. Det er
34
35
ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM
11 Velfærdsteknologi er brugerrettede teknologier, der forsyner eller assisterer brugeren med én eller flere vel-
færdsydelser. Velfærdsteknologien skal understøtte og forstærke tryghed, sikkerhed, daglige gøremål og mo-
bilitet i den daglige færden.
36
Indførsel af velfærdsteknologiske hjælpemidler på plejehjemmet Kastanjehaven i
Jyllinge har givet medarbejderne ekstra tid til samvær med beboerne, samtidig med
at det har forbedret arbejdsmiljøet. Plejehjemmet har bl.a. indkøbt selvkørende støv-
sugere, gulvvaskere og en strygerobot. Beboernes boliger kan nu blive støvsuget af en
robotstøvsuger, mens medarbejderne og beboerne hygger sig over middagen.
37
ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM
Når så mange medarbejdere oplever, at de værende både den øverste ledelse og mel-
ikke har indflydelse på deres arbejde, mang- lemlederne, skal uddannes og måles. Det
ler opbakning og støtte fra deres nærmeste kan være i forhold til ledelseskompetencer,
leder, er der mange ledelsesudfordringer evne til at rekruttere, efteruddannelse, be-
og et stort lederudviklingspotentiale på boernes trivsel mv.
de enkelte plejehjem. Der skal derfor i alle
kommuner være kontinuerligt fokus på at
udvikle ledelsen på plejehjem. Lederne, det
38
ne. Flere kommuner har haft held til at ned-
"OCFGBMJOH bringe sygefraværet ved bl.a. at lade med-
Kommunerne bør på baggrund af ledelse- arbejderne selv stå for vagtplanlægningen.
sevalueringer og trivselsmålinger blandt Det medfører, at medarbejderne oplever, at
beboere og medarbejdere mindst hvert de har indflydelse på deres arbejde og op-
andet år vurdere plejehjemsledelsen bakning fra ledelsen.
Vurderingerne skal tages alvorligt, og der En god ledelse har evnen til at opbygge et
skal handles på resultaterne både i kom- fælles sæt af værdier, der anviser retnings-
munen og lokalt på plejehjemmet. Der kan linjer for arbejdet, så medarbejderne er i
eksempelvis udarbejdes en handlingsplan stand til effektivt, fagligt og på en medmen-
for, hvordan plejehjemmet vil få beboer- neskelig måde at levere en individuelt til-
og medarbejdertrivslen til at stige. Det bør passet omsorg og pleje. Det er ledelsens op-
være en kommunal målsætning, at pleje- gave at sikre de rette kompetencer i forhold
hjemsområdet skal være et højstatusom- til de opgaver, der skal løses. Ledelsen har
råde, hvor der er en ansvarlig ledelse med endvidere en opgave i at markedsføre pleje-
de rigtige ledelseskompetencer, tilfredse og hjemmet, så attraktive medarbejdere finder
kompetente medarbejdere samt beboere interesse for det værdisæt og de opgaver,
med en høj grad af livskvalitet. der er på plejehjemmet. Det er helt centralt
at få rekrutteret de rigtige medarbejdere,
Ledelsen på de fleste plejehjem er under- således at de har de rette kvalifikationer og
lagt rammer og vilkår udstukket af kommu- holdninger til de opgaver, som skal løses.
nerne. Det er ud fra de overordnede ram-
mer og vilkår, at plejehjemsledelsen skal -FEFMTFO TLBM WSF UJMHOHFMJH
lede plejehjemmet. Lederne oplever ofte et Det er vigtigt, at den ansvarlige ledelse er
krydspres mellem de kommunale forvent- placeret centralt på plejehjemmet, så den
ninger til økonomi, afrapportering mv. og dels er tilgængelig i dagligdagen og synlig
forventningerne fra beboere og medarbej- for alle – beboere, medarbejdere og pårø-
dere. Det er derfor vigtigt, at kommunerne rende, og dels får en sikker fornemmelse
bakker op om plejehjemsledelsen og stiller for, hvad der sker på plejehjemmet. Men det
de instrumenter og redskaber til rådighed, er mindst lige så vigtigt, at den nærmeste
som er nødvendige for at sikre en værdig leder dagligt deltager i arbejdet og livet på
pleje af beboerne og tilfredsstillende ar- plejehjemmet for ved selvsyn at fornemme,
bejdsforhold for medarbejderne. hvordan det går. Mellemledere, herunder
afdelingsledere, teamledere m.m. skal være
"OCFGBMJOH synlige og tilgængelige, fordi de i praksis ud-
Ledelsen og mellemlederne skal have de øver den faglige ledelse af medarbejderne.
fornødne redskaber stillet til rådighed,
som kan understøtte det daglige arbejde "OCFGBMJOH
med f.eks. planlægning, afrapportering, Ledelsen og mellemlederne skal være
pårørendesamarbejde herunder kon- tilgængelig i dagligdagen, så det er nemt
flikthåndtering, medarbejderudvikling for beboere, medarbejdere og pårørende
mv. at komme i kontakt med dem
I SFI-undersøgelsen peger medarbejderne Den synlige ledelse bør også vises ved, at
bl.a. på, at dårlig planlægning og et højt sy- afdelingslederne ikke kun er til stede på
gefravær påvirker kvaliteten af plejen. Ved plejehjemmet hverdage mellem kl. 8 og 16.
at have fokus på sygefraværet og en bedre Ved også jævnligt at være på plejehjemmet
planlægning kan ledelsen både sikre en på andre tidspunkter af døgnet og i weeken-
bedre kvalitet i plejen til gavn for beboerne den kan ledelsen bedre fornemme, hvordan
samt en større trivsel blandt medarbejder- plejehjemmet fungerer, og det giver også
39
ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM
aften- og nattevagter samt de pårørende Endelig skal ledelsen skabe rum for, at med-
bedre mulighed for at møde ledelsen. arbejderne får mulighed for videreuddan-
nelse og refleksion i forhold til den pleje og
For at udvikle medarbejderne og få dem til omsorg, der gives til den enkelte beboer.
at trives er det samtidig vigtigt, at ledelsen
udsender tydelige signaler vedrørende om- .FEBSCFKEFSOFT PQHBWFS
gangstonen, og hvad kvalitet i plejen er, som Medarbejderne er af særlig betydning for
også er inkluderende i forhold til medarbej- beboerens velbefindende. Medarbejderne
derne og anerkendende i forhold til deres skal sikre, at den enkelte beboer på pleje-
faglighed. Det er med til at udvikle medar- hjemmet får den bedst mulige pleje, men
bejderne og få dem til at føle sig værdsat. det er også centralt, at medarbejderne er
Ledelsen bør også anerkende det krydspres, opmærksomme på de behov, der ikke di-
medarbejdere ofte står i mellem krav fra le- rekte har med den personlige pleje at gøre.
delsen, ønsker fra beboerne og pårørende Der skal være fokus på, at plejehjemmet
samt egen faglighed. Et godt arbejdsklima først og fremmest er beboerens hjem, og at
giver de bedste forudsætninger for at udøve de er der for at hjælpe og støtte beboeren.
en god omsorg for beboerne. Medarbejderne skal derfor være katalysato-
rer for, at beboeren får mulighed for at leve
Ledelsen skal være klar og tydelig i sin kom- et liv så tæt på sine egne ønsker som muligt.
munikation i forhold til medarbejdere, be-
boere og pårørende. Ledelsen skal vise, at "OCFGBMJOH
den brænder for opgaven med at tage sig af Det er vigtigt, at medarbejderne udviser
beboerne og skal overføre sit engagement respekt for beboernes valg
til medarbejderne og derved skabe en god
stemning. Hovedparten af medarbejderne på pleje-
hjem er uddannet social- og sundhedshjæl-
"OCFGBMJOH pere og social- og sundhedsassistenter.
Ledelsen og mellemlederne skal gå for- Derudover er der ofte ansat sygeplejersker,
rest og vise, hvordan værdierne skal ud- fysio- og ergoterapeuter samt ufaglærte.
leves Nogle plejehjem har også ansat pædagogisk
personale, der kan være med til at sætte fo-
Det er også vigtigt, at ledelsen planlægger kus på, at medarbejdernes opgaver ikke kun
arbejdet, så medarbejderne får tid til både er af pleje- og sundhedsfaglig karakter, men
pleje, omsorg og samvær med beboerne, og at de også omfatter sociale og aktiverende
ansporer medarbejderne til i størst muligt opgaver. Det kan være med til at sætte fo-
omfang at være sammen med beboerne og kus på den mere aktiverende inddragelse i
være fleksible over for beboernes behov. plejen.
40
Det er rigtig glædeligt, at både beboerne og beboerne på plejehjem har vanskelig ved
medarbejderne er af den opfattelse, at de- at kommunikere. Kommunikationsformen
res relation er god. Men man skal være op- skal indrettes efter den enkelte beboer. Det
mærksom på, at der er et ulige magtforhold gælder også den måde, medarbejderne tilta-
mellem beboere og medarbejderne. Det er ler beboerne på. Nogle beboere sætter stor
ikke bevidst eller formuleret i ord. Men langt pris på at blive tiltalt meget direkte, mens
hovedparten af beboerne er fuldstændig af- andre helst vil have mere distance og vil kal-
hængige af medarbejdernes hjælp. Det er des ved efternavn. Uklarhed og dårlig kom-
derfor vigtigt, at medarbejderne hele tiden munikation kan skabe problemer. Det er vig-
får mulighed for at udvikle deres faglighed, tigt for beboerens trivsel, at medarbejderne
så de kan håndtere det ulige magtforhold. er opmærksomme på beboerens signaler,
og at de i kommunikationen med beboeren
Plejehjemsbeboerne skal behandles med er anerkendende, reflekterende, nysgerrige
respekt og som enkeltindivider. Mange af og lyttende.
&U UU GPSIPME NFMMFN CFCPFSF PH NFEBS- gave ikke alene er at pleje beboerne, men
CFKEFSF også er at bistå beboerne til at leve et vær-
Det er kun beboere, som har brug for hjælp digt liv, der er deres eget. Arbejdsopgaven er
og støtte, der bor på plejehjem. Men hjælp derfor ikke forudsigelig og veldefineret, for
og støtte kan opleves positivt, hvis det ydes beboernes situation kan ændre sig fra time
med et følelsesmæssigt engagement og til time og fra dag til dag. Det betyder, at der
gensidighed i relationen mellem beboer og kan være behov for at få hjælp til en plud-
medarbejder. Det er grundlæggende i ple- selig opstået og uforudset opgave. Det er
je- og omsorgshandlinger, at der etableres derfor også vigtigt, at man er nærværende
en relation, som får beboeren til at føle sig i mødet med beboeren - et møde der skal
værdsat. Beboere bliver mere aktive og en- bygge på erfaring og professionalisme men
gagerede, når de får en god omsorgsbaseret også på empati, nærvær og samvær. Det er
støtte. vigtigt, at medarbejderne har både faglige
og menneskelige kvalifikationer til at arbej-
Medarbejdernes arbejdsplads er både area- de på plejehjem.
lerne med fælles funktioner for alle beboer-
ne og den enkelte beboers private hjem. Det Medarbejderne er utrolig vigtige for bebo-
stiller specielle krav om en særlig forståelse ernes trivsel, ikke blot skal de yde en god
for, hvornår man bevæger sig i den ene el- pleje, men de er også kulturens vogtere på
ler den anden af de to sfærer, hvornår der er plejehjemmet. De skal sikre den gode stem-
tale om ”det fælles”, og hvornår der i endnu ning både i beboerens eget hjem, når der
højere grad skal tages ”individuelle hensyn” gives personlig pleje, og ikke mindst i pleje-
til beboerne og deres pårørende. hjemmenes fællesrum. Medarbejderne skal
deltage i livet. De bør spise med ved målti-
Når man arbejder på et plejehjem, er det derne - være en slags vært, der får snakken
nødvendigt at udvise fleksibilitet. Man kan til at gå. Det får beboerne til at spise mere.
sige, at medarbejdernes overordnede op- Endvidere skal de også deltage i og - eksem-
41
ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM
pelvis sammen med frivillige - styre fælles- midt på eftermiddagen, så der er forholds-
aktiviteterne. Medarbejderne skal forsøge vis få på arbejde om aftenen og i weeken-
så vidt muligt at inddrage beboerne ikke den. I dag spiser de fleste varm mad til aften
kun i underholdende indslag, men i høj grad og har sociale aktiviteter om aftenen og i
også i dagligdags gøremål, som kan styrke weekenden, og det bør beboerne på pleje-
eller vedligeholde den enkelte beboers fær- hjem også få mulighed for at vælge.
digheder.
"OCFGBMJOH
"OCFGBMJOH Medarbejdernes arbejdstider bør indret-
Medarbejderne bør i så stor udstrækning tes efter opgaverne - af hensyn til bebo-
som muligt være sammen med beboer- ernes trivsel er det derfor vigtigt med en
ne. De skal deltage i og anspore til, at der god aften- og weekendbemanding
er et socialt liv på plejehjemmene
Det er vigtigt, at der ikke opstår subkultu-
Beboerne skal føle sig trygge hele døgnet. rer, så beboerne f. eks. oplever en betydelig
Det er derfor vigtigt, at plejehjemmet er forskel på aftenvagten og nattevagtens ind-
godt bemandet hele døgnet rundt. Der er sats, eller om man i forhold til plejestandar-
ingen grund til, at et plejehjem har en hospi- den og omgangstonen kan mærke hvilket
talsrytme, hvor hovedparten af medarbej- aftenvagtteam, der er på vagt.
derne møder ind tidligt på morgenen og går
42
kan gøre det svært at være på besøg eller at Man kan spille sammen, eller beboerne kan
have besøg, og det kræver, at man finder nye sidde og nyde, at der er liv på plejehjemmet.
samværsformer. De fleste familiemedlem-
mer opholder sig i den private bolig, når de En imødekommende og inddragende stem-
er på besøg, og de oplever ikke fællesarea- ning på et plejehjem kan betyde, at venner
lerne som et sted for et hyggeligt privat vi- og de lidt yngre slægtninge, som børne- og
sit. Det kan gøre besøget anstrengt og af og oldebørn, kommer oftere og føler en større
til lidt kedeligt, fordi nogle beboere ikke kan tilknytning til stedet. Derfor kan plejehjem-
give ret meget tilbage til den besøgende. mene med fordel inddrage de pårørende i
Plejehjemmet bør tænke i, at gøre det spæn- aktiviteter på fællesarealerne og til at delta-
dende for børn, børnebørn og oldebørn at ge i middagen. Det er med til at skabe mere
komme på besøg. Det kan være, at der skal liv på plejehjemmet til glæde for de andre
være områder, der er særligt velegnede til beboere, og det kan også i mindre omfang
besøg, f. eks.kan de pårørende få mulighed være med til at hjælpe medarbejderne.
for at spille på plejehjemmets nintendo wii.
43
ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM
44
8. DEN FRIVILLIGE INDSATS
Det er en god ide at åbne plejehjemmene for har mulighed for at udvise en anden form
de frivillige og lokalsamfundet. De frivillige for fleksibilitet og tilgang til beboerne end
kommer af lyst og medmenneskelighed og medarbejderne.
I forhold til at få besøg viser SFI-undersøgelsen, at 35 pct. af beboerne får besøg højst
én gang om ugen eller flere gange om måneden, mens 12 pct. af beboerne højst får be-
søg én gang om måneden. SFI’s undersøgelse viser også, at selvom mange beboere har
god kontakt til især deres nærmeste pårørende, så er behovet for social kontakt den
faktor, der forbedres mindst i forhold til at flytte på et plejehjem.
45
ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM
"OCFGBMJOH
Ensomme beboere bør opfordres til at få
en frivillig besøgsven
Året rundt hver tirsdag kl. 10 dukker frivillige fra Ældre Sagen op for at trille en tur med
fem til ni beboere på Møllebo Centret i Rask Mølle. I det daglige bliver de frivillige kaldt
for kørestolsskubberne. Turene foregår altid i samlet flok og varer ca. en time. De kører
og går rundt både i byen og i skoven og følger med i alt, hvad der sker. Der køres forbi
beboernes tidligere hjem, hvor barndommens minder får en opblomstring. Andre ture
går til Brugsen eller Røde Kors’ genbrugsbutik. Og om sommeren spises der is på bæn-
ken i byens grønne anlæg.
46
De frivillige yder ofte en indsats på det al- mennesker som engagerer sig i og åbner
menmenneskelige plan, men de får også plejehjemmet mod lokalområdet. Det kan
meget igen i form af venskab, samvær, fæl- også være unge mennesker, der kan bringe
lesskab og glæden ved at gøre en forskel og anderledes liv ind på plejehjemmene, og
være til gavn for andre. som samtidig kan få meget igen ved at være
noget for andre og nyde samværet med æl-
Mange kan få glæde af at blive frivillige på dre fra en anden generation. Der er også
et plejehjem. Det kan være mennesker, der virksomheder, der afsætter en dag om året
har haft pårørende på plejehjemmet, nyligt til, at deres ansatte yder frivilligt arbejde på
pensionerede som har fået lidt tid til overs, et plejehjem.
47
ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM
48
9. DEN SUNDHEDSFAGLIGE INDSATS
Beboere på plejehjem har, som den øvrige at beboere, på lige fod med alle andre, har
befolkning, ret til sundhedsfaglig behand- ret til at blive udredt, indlagt og behandlet.
ling, hvis der er behov for dette. Det betyder,
SFI’s undersøgelse viser, at en relativ god helbredstilstand er vigtig for beboernes livs-
kvalitet. Den påvirkes i negativ retning, hvis beboeren oplever mange smerter i hver-
dagen.
49
ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM
50
Det komplekse sygdomsbillede kræver At hindre forebyggelige indlæggelser forud-
særlig omhyggelig medicinsk behandling, sætter, at man tidligt i et forløb er opmærk-
og plejeopgaven er også vanskelig. En kva- som på en ændring i beboerens almentil-
lificeret behandling og pleje af komplekse stand. En ændring i funktionsniveauet kan
plejebehov kræver en særlig ekspertise være symptom på begyndende sygdom. Det
for, at plejehjemmene kan sikre beboerne er derfor vigtigt, at medarbejderne på pleje-
den størst mulige livskvalitet. Derfor er det hjemmet har de fornødne kompetencer til
vigtigt, at medarbejderne løbende kompe- at kunne identificere symptomer og inddra-
tenceudvikles for at kunne håndtere disse ger de relevante samarbejdspartnere, hvis
udfordringer. Desuden er det vigtigt, at prio- det er påkrævet.
ritere forskning på området og støtte ek-
sempelvis udviklingen af telemedicin, som "OCFGBMJOH
kan være en af de løsninger, der kan bidrage Medarbejderne skal kontinuerligt udvik-
til at sikre, at beboerne på plejehjem sikres le deres kliniske kompetencer i forhold
den mest kvalificerede behandling. til at kunne observere og handle på be-
boerens almentilstand
"OCFGBMJOH
Forskningen i aldersbetingede sygdom-
me skal opprioriteres (geriatri)
51
ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM
Det er meget vigtigt, at de pårørende føler tale med den døende og på anden måde ad-
sig inddraget og velinformeret gennem hele sprede og berolige beboeren.
forløbet. De pårørendes ønsker, forventnin-
ger og ikke mindst muligheder for at være Medarbejderne bør prioritere tid til at tale
fysisk til stede kan være meget forskellige. med de pårørende, så de pårørende har mu-
Det er derfor vigtigt løbende at holde tæt lighed for at give udtryk for deres ønsker.
kontakt til de pårørende, så de er en del af Det er endvidere også en mulighed for med-
hele forløbet. De pårørende kan først og arbejderne til at få et indblik i, hvor afkla-
fremmest yde en indsats ved at være til- rede de pårørende er omkring situationen.
stede. De kan lytte, holde i hånd, læse højt, De pårørende kan have et behov for at tale
13 Det fremgår af servicelovens § 83 stk. 4, at kommunen ved tilrettelæggelsen af pleje og omsorg mv. for en per-
son med en demensdiagnose så vidt muligt skal respektere dennes vejledende tilkendegivelser for fremtiden
mht. bolig, pleje og omsorg (plejetestamenter). Kommunalbestyrelsen/plejepersonalet er ikke forpligtet til at
følge et plejetestamente. De skriftlige tilkendegivelser skal bruges vejledende og i det omfang, den aktuelle
situation gør det muligt og hensigtsmæssigt.
52
53
ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM
54
.BO NÌ JLLF E VOTLFU BMFOF mod slutningen af livet komme til at minde
Plejehjemmet skal sikre, at den døende om et hospice.
beboer på intet tidspunkt mod sin vilje er
alene. Der skal altid sidde en ved siden af Hvis ikke de pårørende kan være der, bør
den døende for at sikre tryghed og ro hos medarbejderne eller, hvis beboeren er ind-
beboeren. I mange tilfælde vil de pårørende forstået hermed, eventuelt frivillige vågeko-
være hos beboeren, og plejehjemmet kan ner sidde hos den døende i de sidste timer.
understøtte dette ved at give mulighed for, Frivillige organisationer etablerer i disse år
at de pårørende kan spise med, og at de kan flere og flere vågetjenester, og det er med til
få mulighed for at overnatte på plejehjem- at give døende en god afslutning på livet.
met. På den måde kan beboerens hjem hen
En døende kan i den sidste tid opleve et voldsomt forløb. I Kalundborg har kommunen
derfor etableret et samarbejde med Ældremobiliseringen, som har et vågekonekorps
bestående af ca. 22 frivillige, som kan tilkaldes til at støtte og berolige den døende og
eventuelt pårørende.
Vågekonerne deler internt deres erfaringer og oplevelser, og de mødes hver anden må-
ned for at sparre med hinanden. Herudover får de faglige input fra bl.a. præster og
hospiceforstandere.
55
ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM
14 Boligens betydning for plejehjemsbeboernes trivsel er bl.a. indgående beskrevet i ”Trivsel & plejeboligens ud-
formning”, Servicestyrelsen, 2008 og ”Trivsel i plejeboligen – En antologi om trivselsfaktorer i plejeboliger”
56
venligt toilet, hvis det er beboerens behov. Man bør derfor indrette plejehjemmene, så
Løsningerne skal forekomme så diskrete de egner sig for mennesker med demens-
som muligt, så de teknologiske hjælpemid- sygdomme. Sygdommen er karakteriseret
ler ikke tager over fra en hjemlig stemning. ved, at den demente er rum- og retningsfor-
Der skal være nogle menneskelige oaseste- styrrede, og de har derfor svært ved at orien-
der. tere sig. Der bør derfor være en god og enkel
planløsning, der gør boligkomplekset nemt
Selve udformningen af plejehjemmet bør at orientere sig i. Vægge og døre bør have
sikre, at der tæt på boligen er rum, hvor der forskellige farver, og der bør være et særligt
er mulighed for hygge og nærhed. Et fælles- kendemærke på døren til boligen, så beboe-
rum tæt på boligen, hvor der er mulighed ren nemt kan finde frem til sit eget hjem. En
for at lave mad, spise og hygge sig, fungerer god akustik og et godt lysindfald har også
godt. Fællesrummet bør være udformet og stor betydning for demente beboeres trivsel
indrettet, så der er plads til, at der kan være og følelse af hjemlighed.
gang i forskellige aktiviteter på samme tid,
uden at de generer hinanden. Et plejehjem skal ikke indrettes som et ho-
spital. Gangarealerne skal være korte og
Kommunerne og plejehjemmene skal være afvekslende. Gangene skal ikke være par-
meget opmærksomme på, at flere og flere af keringsplads for hjælpemidler, men de skal
beboerne sandsynligvis vil være demente. være brede nok til, at man kan skabe en
57
ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM
hjemlig atmosfære med møbler og kroge til en højere livskvalitet for mange. Det er dog
brug for afslapning og hyggelige stunder. helt centralt, at den enkelte ældre er medbe-
stemmende, uanset om det drejer sig om at
Ud over et godt og trygt nærmiljø tæt på bo- blive længere i eget hjem eller om at komme
ligen, bør plejehjemmet også være stort nok tidligere på plejehjem. Den velfærdstekno-
til, at der ud over gode forhold for beboere logiske udvikling skal derfor ikke anvendes
og personale, også er større fællesarealer, til at udskyde tidspunktet for indflytning på
der sikrer, at der er mulighed for at arrange- plejehjem.
re fællesaktiviteter for hele plejehjemmet,
hvor også folk fra lokalområdet kan deltage. )WPSOÌS TLBM NBO nZUUF QÌ QMFKFIKFN
I det hele taget har tidspunktet for, hvornår
Der bør være et rum, hvor beboerne og de man flytter på plejehjem, stor betydning for
pårørende kan opholde sig sammen. Der hvordan tiden i den nye bolig bliver. Hvis det
kan indrettes et rum med legesager og spil, skal være muligt for den ældre at etablere
som vil gøre det mere let og attraktivt for nye relationer, falde til og få et indholdsrigt
børnebørn og oldebørn at komme på be- liv på plejehjemmet, er det vigtigt ikke at
søg, og som vil være med til at skabe liv på vente med indflytningen for længe, så man
plejehjemmet. Der bør også på plejehjem- er meget svækket, når man flytter ind på et
met være eget køkken, et rum hvor der er plejehjem. Dette gælder i særdeleshed i for-
plads til genoptræning og fysisk aktivitet hold til ældre med en demenssygdom. Hvis
og en ”sundhedsklink”, hvor f. eks. den fast ældre mennesker med en demenssygdom
tilknyttede læge kan holde til. Endelig kan først flytter ind på et plejehjem i de sene
man se på muligheden for at etablere fæl- faser af sygdommen, bliver det meget svært
les rygearealer, der sikrer, at rygning sker for beboerne at få et tilhørsforhold til den
under trygge former, og som ikke generer nye bolig og trives i de nye omgivelser. Man
ikke-rygerne. bør derfor se på, om man med fordel kan
blive visiteret til en plejehjemsplads lidt tid-
Selve den private bolig bør have en stør- ligere, end det er tilfældet i dag. En tidligere
relse, der sikrer, at boligen er personlig, og visitation til en plejehjemsplads kan ud over
at der er en hjemlig atmosfære. Der skal bl.a. at øge livskvaliteten hos mange ældre også
være plads til, at beboeren har nogle af sine frigive personalemæssige ressourcer fra
egne møbler og nipsting med, samtidig med hjemmeplejen.
at der både skal være plads til medarbej-
derne, hjælpemidler og være rum til at få be- En del ældre har boet alene og været isole-
søg. Der bør også være et badeværelse, der ret i større eller mindre grad i mange år, in-
tilgodeser beboerens behov for værdighed, den de kommer på plejehjem. Det nye liv i
tryghed og komfort. omgivelser, hvor man ikke er alene, og hvor
man kan spise god mad i selskab med andre,
1MFKFIKFNTCFCPFSFT USJWTFM betyder ofte, at den ældre ”blomstrer op”
#SVH WFMGSETUFLOPMPHJFOT NVMJHIFEFS og får en væsentlig højere livskvalitet. Det
Den velfærdsteknologiske udvikling skaber er således vigtigt i visitationen at tage hen-
nye muligheder i forhold til ældre med be- syn til borgernes sociale behov, således at
hov for hjælp. Udvikling af en lang række visitationen foretages ud fra en helhedsvur-
nye hjælpemidler, f.eks. touchskærme, giver dering, hvor man både tager hensyn til den
tryghed og mulighed for på sigt at blive i ældres fysiske, psykiske og sociale behov.
eget hjem i længere tid. Samtidig er det en
udvikling, der ikke kræver ekstra medarbej- 1MFKFIKFNTCFCPFSOFT LPOPNJTLF
derressourcer. Velfærdsteknologien øger TJUVBUJPO
således valgmulighederne for den enkelte, Den nuværende lovgivning for tildeling af
og den er med til at fastholde selvstændig- plejebolig efter Lov om almene boliger mv.
hed og selvbestemmelse og dermed give betyder, at mange ældre har store økonomi-
58
ske udgifter til husleje, indskud mv. Reglerne udvikler sig, kan det være, at det er bedre at
betyder, at en del beboere i plejeboliger har bo på et særligt afskærmet demensafsnit
meget få midler tilbage, når alle udgifterne et andet sted på plejehjemmet, og hvis den
til bolig og mad er betalt, også selvom der ældre lettere demente modsætter sig det, er
er mulighed for at få boligtilskud. Man kun- det vanskeligt at flytte den demente, også
ne overveje, om udgifterne til husleje kan selvom det er medarbejdernes vurdering, at
gradueres, så beboere, der ikke har egen en flytning vil øge beboerens livskvalitet.
pensionsopsparing, får et rimeligt rådig-
hedsbeløb. Således at alle beboere har råd 0QQSJPSJUFS GPSTLOJOH
til at betale eksempelvis medicin, tandlæge, Der mangler forskning i, hvordan livskvalite-
frisør, fodpleje, tøj, transport, medielicens ten er for beboerne på plejehjem i Danmark.
(hvis man har eget tv), fællesantenneanlæg, Derfor har kommissionen som led i arbejdet
telefon, nye møbler, briller og daglige fornø- igangsat SFI-undersøgelsen, hvis resultater
denheder som gaver, avis, ture, slik og tobak. indgår i rapporten. Det er kommissionens
ønske, at der bliver fulgt op på dette initia-
Det er derfor kommissionens anbefaling, at tiv, så vi får mere evidensbaseret viden om
der bør ses på plejehjemsbeboernes økono- plejehjemsbeboernes ønsker og behov.
miske situation.
For at få den bedste ældrepleje i Danmark
Beboerne i plejeboliger er lejere. Det be- er det desuden vigtigt, at man i arbejdet
tyder, at der ved indflytning er en del pa- med at udvikle plejehjemmene også bliver
pirarbejde. Det kan være meget svært at bedre til at inddrage erfaringer fra udlan-
håndtere for mange ældre. At være lejer det. Kommissionen opfordrer også til, at
stiller beboerne i en god situation i forhold der forskes mere i, hvad den demografiske
til udlejer, men reglerne er meget svære at udvikling og befolkningens generelle bedre
forstå for mange ældre, og i praksis kan de helbredstilstand får af betydning for beho-
besværliggøre eksempelvis en intern flyt- vet for pleje og omsorg samt plejehjems-
ning. Efterhånden som en beboers demens pladser i fremtiden.
59
ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM
Endvidere bør man sikre, at medarbejdere I forhold til de mange forskellige slags tilsyn
og frivillige ikke betaler for måltidet, hvis på plejehjem, kan det overvejes, om de kan
60
koordineres bedre. Kan tilsynsbesøgene ek- Ifølge Sundhedsstyrelsens ”Vejledning om
sempelvis gennemføres i den samme perio- arbejdsdragt inden for sundheds- og ple-
de, eller kan afrapporteringerne samtænkes jesektoren” bør der på plejehjem stilles ar-
i en eller anden form. bejdsdragt til rådighed for medarbejderne
for at mindske risikoen for overførsel af
)KFNMJHIFE LPOUSB BSCFKETNJMKGPSIPME smitte mellem hjem og arbejdsplads. For at
Af hensyn til arbejdsmiljøet stiller sikre en så hjemlig atmosfære på plejehjem
Arbejdstilsynet en række krav til boliger- som muligt finder kommissionen, at der
nes indretning. Arbejdsmiljøforholdene skal udvises stor fleksibilitet i, hvordan en
skal være i orden, men det er vigtigt, at arbejdsdragt udformes, og medarbejderne
Arbejdstilsynet er bevidst om, at boligen er bør også kunne bruge deres eget tøj, hvis
et hjem for en ældre borger. Det skal være det vurderes, at smitterisikoen på den afde-
muligt for beboeren at indrette boligen, så ling, hvor de arbejder, er lille.
der er en hjemlig atmosfære med møbler og
pyntegenstande, som beboeren har et for-
hold til.
61
ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM
62
,BQJUFM o .FOOFTLFS PNLSJOH EFO 31. Samarbejdet mellem medarbejderne, de
MESF QÌ QMFKFIKFN frivillige og de frivillige organisationer
bør understøttes med en frivilligkoordi-
17. Ledelsen og mellemlederne skal have et nator
solidt ledelsesfagligt niveau 32. Gennem en dialog med de frivillige bør
18. Kommunerne bør på baggrund af le- der fastlægges retningslinjer for den fri-
delsesevalueringer og trivselsmålinger villige indsats
blandt beboere og medarbejdere mindst
hvert andet år vurdere plejehjemsledel- ,BQJUFM o %FO TVOEIFETGBHMJHF
sen JOETBUT
19. Ledelsen og mellemlederne skal have de
fornødne redskaber stillet til rådighed, 33. Der bør indføres fast tilknyttede læger,
som kan understøtte det daglige arbejde så der på plejehjemmene kontinuerligt
med f.eks. planlægning, afrapportering, kommer læger med et specialekendskab
pårørendesamarbejde, herunder kon- til alderdomsbetingede sygdomme
flikthåndtering, medarbejderudvikling 34. Plejehjemmene bør have en form for
mv. ”akutpakke” af medicin, som kan lindre i
20. Ledelsen og mellemlederne skal være den terminale fase
tilgængelig i dagligdagen, så det er nemt 35. De fast tilknyttede læger, apotekerne og
for beboere, medarbejdere og pårørende de faste medarbejdere bør en gang årligt
at komme i kontakt med dem i fællesskab systematisk gennemgå hver
21. Ledelsen og mellemlederne skal gå for- enkelt beboers medicin
rest og vise, hvordan værdierne skal ud- 36. Forskning i aldersbetingede sygdomme
leves skal opprioriteres (geriatri)
22. Det er vigtigt, at medarbejderne udviser 37. Medarbejderne skal udvikle deres klini-
respekt for beboernes valg ske kompetencer i forhold til at kunne
23. Medarbejderne bør i så stor udstrækning observere og handle på beboernes al-
som muligt være sammen med beboer- mentilstand
ne. De skal deltage i og anspore til, at der
er et socialt liv på plejehjemmene ,BQJUFM o %FO CFETUF BGTMVUOJOH
24. Medarbejdernes arbejdstider bør indret- QÌ MJWFU
tes efter opgaverne – af hensyn til bebo-
ernes trivsel er det derfor vigtigt med en 38. Plejehjemmet skal indhente og imøde-
god aften- og weekendbemanding komme beboerens ønsker til livets af-
25. Det skal gøres attraktivt for de pårøren- slutning
de at være på plejehjemmet 39. Beboeren skal holdes så lidelsesfri som
26. Det er vigtigt, at de pårørende udviser re- muligt under livets afslutning
spekt for beboerens valg 40. Man skal understøtte beboerens ønske
27. Ledelsen og mellemlederne skal sikre, at om at dø i eget hjem
medarbejderne og de pårørende løben- 41. Den døende må ikke uønsket være alene
de har dialog med hinanden under livets afslutning
42. Der skal være en afrunding på dødsfal-
,BQJUFM o %FO GSJWJMMJHF JOETBUT det af hensyn til de andre beboere, de
pårørende og medarbejderne
28. Der bør være frivillige på alle plejehjem 43. Medarbejdernes kompetencer indenfor
29. Ensomme beboere bør opfordres til at få den palliative pleje skal fastholdes og vi-
en frivillig besøgsven dereudvikles
30. Der bør skabes rum og plads til de frivil-
lige
63
ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM
14. BILAG
Bilag 1. Kommissionens medlemmer
Bilag 2. Kommissorium
Bilag 3. Husleje
Bilag 4. Analyser, besøg og oplæg
Bilag 5. Eksempler
Bilag 6. Litteraturliste
64
#JMBH ,PNNJTTJPOFOT NFEMFNNFS Thyra Frank, sygeplejerske, tidligere leder af
plejehjemmet Lotte på Frederiksberg. Medlem af
Folketinget fra den 15. september 2011. Formand for
'PSNBOE
kommissionen indtil oktober 2011
Bjarne Hastrup, administrerende direktør i Ældre Sagen
Helene Bækmark, administrerende direktør for
(menigt medlem i perioden januar 2011 – oktober 2011)
Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune,
udtrådte af kommissionen november 2011
.FOJHF NFEMFNNFS
Jan Lindhardt, teolog og tidligere biskop i Roskilde Stift
4FLSFUBSJBU
Jan Nybo Jensen, centerchef på Plejecentret Sølund,
Eva Pedersen, kontorchef,
Københavns Kommune
Social- og Integrationsministeriet
Arne Rolighed, formand for Danske Pensionister og
Marianne Skov Iversen,
tidligere direktør for Kræftens Bekæmpelse
specialkonsulent, Socialstyrelsen
Karen Stæhr, sektorformand, Social- og
Søren Svane Kristensen,
sundhedssektoren FOA
fuldmægtig, Social- og Integrationsministeriet
Susanne Larsen, formand for Frivilligrådet 2009 - 2012,
Rikke Agergaard,
præsident for Dansk Røde Kors og professionelt
fuldmægtig, Social- og Integrationsministeriet
bestyrelsesmedlem
65
ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM
#JMBH 3FHMFS WFESSFOEF IVTMFKFGBTUTU- på lån i boligen). Desuden har kommunen mulighed for
UFMTF i særlige tilfælde at nedsætte betalingen under hensyn
til beboerens økonomiske situation.
I det følgende beskrives, hvordan huslejen opgøres på
henholdsvis plejehjem og almene plejeboliger. )VTMFKFO J BMNFOF QMFKFCPMJHFS
De almene plejeboliger er omfattet af den almene leje-
)VTMFKFO QÌ QMFKFIKFN lov. Efter reglerne heri fastsættes den samlede husleje
På plejehjem fastsættes huslejen efter reglerne i be- for boligerne i en afdeling i et plejecenter, så der til en-
kendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger.15 hver tid er dækning for afdelingens driftsudgifter. Det
Huslejen udledes af boligens omkostninger og bebo- princip hedder balancelejeprincippet. Lejen for den
erens indkomst. Beboerne kan dog ikke betale mere enkelte bolig fastsættes på grundlag af en vurdering
end boligens omkostninger. Reglerne om betaling for af boligernes indbyrdes brugsværdi. Det vil sige, at der
bolig i plejehjem er søgt tilrettet, så beboerne er lige fastlægges en fordelingsnøgle efter boligernes brugs-
så gunstigt stillet, som hvis de boede til leje, f.eks i en værdi. Hvis den indbyrdes værdi anses at være nogen-
plejebolig, og modtog boligydelse. lunde ens, kan fordelingen ske i forhold til boligernes
areal. På afdelingsmødet i plejecentret vedtages hvert
Den del af betalingen, der er afhængig af plejehjemsbo- år et driftsbudget. Hvis den gældende leje ikke kan
ligens omkostninger, fastsættes på grundlag af de bud- dække driftsudgifterne, skal lejen med tre måneders
getterede driftsudgifter til bygningerne. Hertil lægges varsel forhøjes, så der igen er dækning. Herudover be-
10 pct. af den seneste offentlige ejendomsvurdering. taler beboerne indskud.
Sammenkædningen med den offentlige ejendomsvur-
dering bevirker, at betalingen for boligen i en vis ud- Beboerne har mulighed for boligstøtte, som når den
strækning afspejler kvaliteten af boligen. gives til folkepensionister kaldes for boligydelse.
Boligydelsen beregnes som forskellen mellem på den
Reglerne vedrørende indkomst indebærer, at beboeren ene side 75 pct. af den årlige boligudgift tillagt 4.700 kr.
i 2012 maksimalt kan betale 10 pct. af sin indkomst ind- og på den anden side 22,5 pct. af husstandsindkomsten
til 182.500 kr. Fra 182.500 kr. betales 20 pct. af indkom- over 144.300 kr. i 2012. Der gælder forskellige maksi-
sten. mums- og minimumsbeløb ved beregningen, bl.a. ved-
rørende det areal, der ydes støtte til, egenbetalingen,
Kommunerne har en række muligheder for at nedsætte boligstøttens størrelse mv. Boligydelsen kan som ud-
huslejen. Kommunen kan nedsætte betalingen i de til- gangspunkt ikke overstige 42.720 kr. årligt, men græn-
fælde, hvor 10 pct. af den offentlige ejendomsvurdering sen anvendes ikke for ældre, der er anvist en almen
overstiger de faktiske boligudgifter (renter og afdrag plejebolig.
66
#JMBH "OBMZTFS
CFTH PH PQMH 4PN MFE J LPNNJTTJPOFOT BSCFKEF IBS GMHFOEF IPMEU
PQMH GPS LPNNJTTJPOFO
"OBMZTFS
Chefkonsulent Niels Refslund som er medforfatter af
På bestilling af kommissionen har SFI - Det Nationale kronikken: ”Tilgiv os, vi vidste ikke, hvad vi gjorde” fra
Forskningscenter for Velfærd udarbejdet undersøgel- Politiken den 29. marts 2007.
sen ”Omsorg og livskvalitet i plejeboligen”.
Overlæge og daglig leder Stein Husebø,
4PN MFE J LPNNJTTJPOFOT BSCFKEF IBS LPNNJTTJPOT- Verdighetsenteret - Omsorg for gamle, c/o Bergen
NFEMFNNFSOF CFTHU USF QMFKFIKFN Røde Kors Sykehjem, Bergen.
Boller Slot, Horsens Kommune, Boller Slotsvej 20, Projektleder Rikke Sølvsten, Program for
8700 Horsens Velfærdsteknologi, Socialstyrelsen.
67
ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM
Algreen-Petersen, Eva: ”Kan man flytte solen? Capacent: ”Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til
Et aktionsforskningsprojekt om at bringe naturen ind beboere i eget hjem og i plejebolig/plejehjem”, oktober
i hverdagen på plejehjem”, Institut for Miljø, Samfund, 2010.
og Rumlig Forandring, Roskilde Universitet, 2011.
Carlsen, Jette Meier: ”Thyra Frank. Livsglæde &
Andersen J. & A. Bilfeldt: ”Aktionsforskning på pleje- Stjernestunder”, Gyldendal, 2010.
hjem – et alternativ til new public management?”,
Tidsskrift for Arbejdsliv, 12. årg. Nr. 1. 2010. Clausen, Thomas og Vilhem Borg: ”Ledelse i ældre-
plejen - Sammenhænge mellem ledelseskvalitet og
Andresen, Mette: „The effect of individually arbejdsmiljø i ældreplejen i Danmark”, Det Nationale
tailored programmes on perceived autonomy in Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2007.
physically disabled older nursing home residents“,
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Danmarks Statistik: ”Nyt fra Danmarks Statistik”,
Universitet, november 2009. nr. 205, 4. maj 2011.
Andersen, Mette: ”Autonomi & meningsfuld aktivitet Diverse faglige og frivillige organisationer på ældre-
på plejehjem – ergoterapi i ældres hverdagsliv”, Høje området, ”Spilleregler - For samarbejdet mellem frivil-
Taastrup, 2011. lige og professionelle”, 2011.
Andresen, Torben: ”Perspektiver på pleje: værdier i Eek, A. et al: ”Makt og avmakt – rettighedsbegrensnin-
praksis”, Philosophia, 2008. ger og bruk av tvangstiltak i institujoner og boliger for
eldre”, Nasjonalt kompetencecenter for aldersdemens,
Antoft, R.: ”Demenshåndtering – magt og forhandling 2002.
i interprofessionelle relationer”, Ålborg Universitet/
FLOS, 2005. Ejler, Nicolaj et al.: ”Når måling giver mening.
Resultatbaseret styring og dansk velfærdspolitik i
Bjørnstad, H.: ”Makt og avmakt i sykehjemssektoren”, forvandling”, 2008.
Aldring og livsløp, 1/2008.
Elle, Jens Christian: ”Det velduftende plejehjem.
Beck, Anne Marie: ”Projekt: Udvikling af et redskab På sporet af en ny mad- og omsorgskultur i den offent-
til ernæringsvurdering og behandling af ældre“, lige sektor”, DTU, 2006.
Servicestyrelsen, 2011.
Epinion, ”Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til
Beck, Anne Marie og Jens Kofod: ”Måltidsservice borgere i eget hjem og i plejebolig/plejehjem”,
på plejecentre, Status og forslag til initiativer”, Social- og Integrationsministeriet, 2011.
Fødevaredirektoratet, 2003.
Erhvervs- og Byggestyrelsen: ”Modelprogram for
Beck, Anne Marie, Lise Bygholm, Heidi Madsen og plejeboliger”, marts 2010.
Jens Kofod, ”Anbefalinger for udvikling af „Den attrak-
tive måltidsservice til ældre“”, Afdeling for Ernæring, Eskelinen, Leena: ”Uddannelse af amter og kommu-
Danmarks Fødevareforskning, 2006. ners social- og sundhedspersonale”, AKF, 2000.
Borresen, Mette, Helle Krogh-Hansen og Lis Emma FOA: “Det siger FOAs medlemmer om frivilligt socialt
Trangbæk: ”Socialpædagogik & demens – Det vanskelige arbejde”, 2011.
omsorgsarbejde”, Institut f. Pension og Ældrepolitik,
2002. Forster, Anne, Ruth Lambley og John B: Young: “Is phy-
sical rehabilitation for older people in long-term care
British Geriatrics Society: “Rehabilitation of Older effective? Findings from a systematic review”, 2010.
People Best practice guide 1.4” (reviewed May 2009).
Forster, A., R. Lambley, J. Hardy, J. Young, J. Smith, J.
Green og J. Burns: “Rehabilitation for older people in
long-term care”, (1):CD004294, 2009 Jan. 21.
68
Fødevaredirektoratet: ”Uden mad og drikke bind 1-3”, Kjøller, M., K. Juel og F. Kamper-Jørgensen:
2005. ”Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007”, Statens
Fødevareinstituttet: ”Forebyggelse af tab af fysisk, Institut for Folkesundhed, 2007.
mental og social funktionsevne ved fokus på ældres
ernæringstilstand og risikofaktorer”, Danmarks KL: ”KL’s ældrepolitiske udspil 2010: Nye ældre, nye
Tekniske Universitet, 2007. muligheder 2010”, 2010.
Fødevarestyrelsen: ”Fremtidens kost til ældre: Klausen, Kurt Klaudi: ”Den skjulte ledelsesreform -
Måltidsservice til plejecenterbeboere i fremtiden”, kommunale institutionsledere i ny belysning”, 2004.
2003.
Kofod, Jens: “Becoming a nursing home resident”,
Gjørup, Jes, Henrik Hjortdal, Tomme Jensen, Leon Ph.d.-afhandling, 2008.
Lerborg, Claus Nielsen, Niels Refslund, Jakob Suppli og
Jasper Steen Winkel: ”Tilgiv os – vi vidste ikke, hvad vi Kofod, Jens: ”SFI, Idékatalog - Ideer til gode måltider”,
gjorde”, Kronik i Politiken den 29. marts 2007. Servicestyrelsen, 2010.
Hansen, Eigil Boll og Anna Jessen: ”Adgang til natur for Länsstyrlserne: ”Vem bestemmer?”, 2009.
beboere i plejeboliger”, AKF rapport 2011.
Lynderup, Poul, ”Den røde tråd i den grønne have
Hansen, Helle Krogh: ”Ældreomsorg i et pædagogisk – portrætter af syv sansehaver for mennesker med
perspektiv”, Ph.d.-afhandling, 2006. demens”, Formidlingscenter Nord, 2002.
Hansen, Morten Balle og Evert Verdung: ”Fælles sprog Løgstrup, K. E.: ”Den etiske fordring”, Klim, 2010 (oprin-
i ældreplejens organisering. Evaluering af et standar- delig 1956).
diseret kategorisystem”, Syddansk universitetsforlag,
2005. Melheim, B.G. og S. Huage: ”Makt og motmakt i
sykehjem”, Norsk tidsskrift for sykeplejeforskning,
Hem, M.H. et al.: ”Pleje og omsorg i grenselandet Norsk selskab for sykeplejeforskning, 3/1010.
mellom frivillighet og tvang”, Forsikring, nr. 4, 2010.
Møller, Kurt og Mary-Ann Knudstrup (red.): ”Trivsel i
Hjort, K.: ”De professionelle – forskning i professioner plejeboligen – en antologi om trivselsfaktorer i pleje-
og professionsuddannelser”, Roskilde Universitets boliger”, Syddansk Universitetsforlag, 2008.
Forlag, 2004.
Møller, Kurt & Mary-Ann Knudstrup, ”Trivsel & plejebo-
Hjælpemiddelinstituttet: ”Velfærdsteknologi”, ligens udformning”, Servicestyrelsen, 2008.
Teknologi og Handicap nr. 4, 2008.
Nabe-Nielsen, K. & A. H. Garde: ”Nye tider i ældreplejen
Horsted, Charlotte: ”En retrospektiv evaluering af – betydningen af indflydelse på egne arbejdstider”,
Marte Meo- metoden på plejehjemmet Lindegården i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2009.
Herning”, CAST,
T SDU, 2008.
National Forskningscenter for Arbejdsmiljø:
Højlund, Birgitte: ”Mere liv i ældres hverdagsliv, Et ”Arbejdsmiljø i ældreplejen i Danmark – resultater og
projekt fra VEGAnetværket”, Gerontologisk Institut, konklusioner”, 2007.
Social- og sundhedsskolen, Herning, 2010.
Næss, Siri, Torbjørn Moum og John Eriksen
Jensen, L. et al: ”Teknik og Demens i Norden”, (red.): ”Livskvalitet . Forskning om det gode liv”,
Hjælpemiddelinstituttet, 2008. Fakbokforlaget, 2011.
Johansen, Jan Sau, Jes Rahbek, Kurt Møller og Lilly Olsen, Henning: ”Ønsker og forventninger til Det Gode
Jensen (red.): ”Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om Liv i Alderdommen”, SFI, 2004.
rehabiliteringsbegrebet”, Udgivet af Rehabiliteringsforum
Danmark og Marselisborgcentret, 2004. Pedersen, Agnes N. og Anne Marie Beck: ”God ernæ-
ring hos ældre” i A.L. Blaakilde, C.E. Swane og K.A.
Juritzen, T.I. og K. Heggen: ”Produktive maktprakiser i Kristensen Bog i „Gerontologi - livet som gammel -
sykehjem”, Tidskrift for velfærdsforskning, Vol. 12, nr. tværfaglig lærebor i gerontologi“, Munksgaard, 2008.
2, 2009.
Petersen, Jørn Henrik: ”Velfærd for Ældre - Holdning og
Kitwood, Tom: ”En revurdering af demens – Personen handling”, Syddansk Universitetsforlag 2005-2008.
kommer i første række”, 1999. Oversat af Nina Johnsen
2006.
69
ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM
Pedersen, Rie og Hans Ellekrog: ”Evaluering af projekt Servicestyrelsen: ”Håndbog om demens: Til pleje og
Aktiviteter i plejebolig”, Odense Kommunes Ældrepleje omsorgspersonale på ældreområdet, undervisere og
- Plan og Udvikling, 2008. frivillige”, 2008.
Politiken: ”Det sidste hjem, artikelserie om livet på Servicestyrelsen: ”Håndbog til myndighedsniveau:
plejehjem”, oktober 2010. Ledere, politikere og forvaltningsmedarbejdere”, 2008.
Rostgaard, Tine og Camilla Thorgaard: ”God kvalitet i Servicestyrelsen: ”God mad - godt liv”, 2011.
ældreplejen – Sådan vægter ældre, plejepersonale og
visitatorer”, SFI, 2007. Servicestyrelsen: ”Samarbejde med pårørende – fore-
byggelse og håndtering af konflikter”, 2011.
Rostgaard, Tine, Liv Bjerre, Kresta Sørensen og Niels
Rasmussen: ”Nye veje til rekruttering og kvalitet i SFI: ”Varme hænder og køligt overblik - kvalitet i vel-
ældreplejen”, SFI, 2011. færdsservice, hvad kan kommunerne gøre”. Tema i
”Social Forskning” fra SFI, 2007.
Rostgaard, Tine, Rikke Nøhr Brünner og Torben
Fridberg: ”Omsorg og livskvalitet i plejeboligen”, SFI – Socialministeriet og Indenrigs- og
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2012. Sundhedsministeriet: ”Kortlægning af demensområ-
det i Danmark 2010”, 2010.
Rune TV: ”Film om Kastanjehaven i Give”, Vejle
Kommune. Socialministeriet og KL: ”Brug teknologien – mulighe-
der på det sociale område”, 2010.
Ryborg, Alexandra, Monica Moeskær og Jens Erik
Kofod: ”Oplevet plejekvalitet i Randers, Antropologisk Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet,
undersøgelse af den oplevede plejekvalitet på Finansministeriet, KL og Danske Regioner: ”National
Rosenvænget og Kildevang plejecentre”, 2009. handlingsplan for demensindsatsen”, 2010.
Servicestyrelsen, ”Det der virker – 10 historier om at- SPiDO: ”Udvikling af socialpædagogik i de-
traktive arbejdspladser i ældresektoren”, 2003. mensomsorg”, 2009.
Servicestyrelsen: ”Reglerne om magtanvendelse og an- Styrelsen for Social Service: ”Dokumentation af social-
dre indgreb i selvbestemmelsesretten i Servicelovens pædagogik som metode til at forebygge magtanven-
kap. 21 – en evaluering”, 2006. delse”, 2006.
Servicestyrelsen: ”Guide til alarm- og pejlesystemer for Sundhedsstyrelsen: ”Anbefalinger for den palliative
demente”, 2007. indsats”, 2011.
70
Sundhedsstyrelsen: ”Vejledning om arbejdsdragt
inden for sundheds- og plejesektoren”, 2011.
71