Diabeteshaandbog-Revideret Feb 2019

Diabeteshåndbog
Praktisk diabetespleje og –behandling i Region Syddanmark
DiabetesUdvalg Region Syddanmark

Forord
Denne diabeteshåndbog er et fælles og praktisk arbejdsredskab for sundheds

personale (f.eks. hjemmesygeplejersker, konsultationssygeplejersker m.fl.),
der arbejder med personer med diabetes. Hensigten med håndbogen er, at bidrage
til ensartethed i diabetespleje og –behandling i Region Syddanmark.
Diabeteshåndbogen er udarbejdet ud fra eksisterende håndbøger, som har været

tænkt anvendt i primær sundhedstjeneste, men som i praksis har vist sig anvende
lige i almen praksis, hos fodterapeuter, på apoteker og i andre hospitalsafdelinger
mv.
Derfor har Diabeteskoordinatorgruppen nedsat af DiabetesUdvalg Region Syd

danmark DURS), udarbejdet denne fælles håndbog i diabetespleje og –behandling.
Håndbogen, som er opdateret i december 2018, er tilgængelig i pdf-format på:

www.sundhed.dk (søg Diabeteshåndbog i søgefeltet), hvor også ryg og forside
kan hentes til udskrift i A3-format.
Send din e-mail adresse til mona.larsen@rsyd.dk hvis du ønsker at blive infor
meret næste gang, håndbogen bliver opdateret. Håndbogen revideres gennem
gribende hvert 3. år. Derudover bliver væsentlige rettelser, som har betydning for
diagnostisk behandling m.m. løbende tilføjet og ændret.
Har du spørgsmål eller kommentarer til håndbogen, kan du kontakte sekretariatet

for DURS via e-mail mona.larsen@rsyd.dk eller på telefon 6541 4847.
Med venlig hilsen
Diabeteskoordinator Jutta Henning, Sygehus Sønderjylland

Diabeteskoordinator Mona Engdal Larsen, Fyn
Diabeteskoordinator Connie Petersen, Sydvestjysk Sygehus
Håndbogen er godkendt af DiabetesUdvalg Region Syddanmark februar 2019.

Se kommissorie og medlemmer bilag 12.
Praktisk diabetespleje og –behandling

Juni 2010 - revideret marts 2019
Indhold
Indholdsfortegnelse
Diabeteshåndbog............................................................................................1
Praktisk diabetespleje og –behandling i Region Syddanmark .................... 1
Hvad er diabetes?...........................................................................................1
Forekomst................................................................................................................ 2
Kendetegn ved type 1 og type 2 diabetes........................................................ 2
Opsporing af personer med type 2 diabetes.................................................. 2
Diagnostiske kriterier for diabetes mellitus.................................................... 3
Psykosociale aspekter ved diabetes................................................................. 3
Diabetes og de pårørende................................................................................... 6
Mål for diabetesbehandlingen......................................................................7
Unge personer med diabetes............................................................................. 7
Ældre personer med diabetes............................................................................ 7
Den normale blodglukose.................................................................................... 7
HbA1c........................................................................................................................ 7
Behandlingsmål (optimale) og individuelle.....................................................8
Individuelle behandlingsmål for behandling af hyperglykæmien..............8
Blodtryk................................................................................................................... 9
Plasmalipider.......................................................................................................... 9
Mikroalbuminuri/urin-albumin/kreatininratio...............................................10
Blodglukosemåling........................................................................................ 11
Blodglukoseapparat, teknik og gode råd.........................................................11
Fejlkilder ved blodglukosemåling......................................................................12
Diabetesdagbogen....................................................................................... 13
DiaLog – for Fyn og Fredericia...........................................................................13
Diabetes Rask........................................................................................................13
Diabetesmad................................................................................................. 14
Mål med maden i diabetesbehandlingen........................................................14
Formålet med diabetesmad...............................................................................14
Anbefalinger .........................................................................................................14
Madens sammensætning....................................................................................15
Kulhydrater................................................................................................... 16
Kostfibre.................................................................................................................16
Kulhydrattælling...................................................................................................17
Fedtstoffer.................................................................................................... 19
Fedt..........................................................................................................................19
Fedtstofstyper.......................................................................................................19
Sødestoffer...........................................................................................................24
Sukkerfrie varer...................................................................................................24
Tallerkenmodellen...............................................................................................25
Vægtens virkning på blodglukosen.................................................................26
Vægtens virkning på blodtrykket....................................................................26
BMI = Body Mass Index......................................................................................26
Æble- eller pæreform.........................................................................................26
Taljemål..................................................................................................................27
Mad og drikke som årsag til dysregulation...................................................27
Mad til småtspisende personer med diabetes........................................ 28
Motion.......................................................................................................... 30
Motion har følgende effekt.............................................................................. 30
Generelle anbefalinger om motion fra Sundhedsstyrelsen..................... 30
Motions indvirkning på blodglukose................................................................31
Intervalgang...........................................................................................................31
Motion og sendiabetiske komplikationer.......................................................32
Behandling af type 2 diabetes.................................................................. 33
Behandling............................................................................................................33
Glykæmisk kontrol...............................................................................................33

Figur 2. Algoritime for behandling af hyperglæmi ved
(Type 2-diabetes - sammenfatning af guidelines).......................................33
Insulinbehandling af personer med type 2 diabetes..................................36
Insulinbehandling........................................................................................ 37
Insulintyper...........................................................................................................37
Administration......................................................................................................37
Administrationsmåder .......................................................................................38
Insulinpræparater............................................................................................... 40
Injektionsteknik.....................................................................................................41
Opbevaring og holdbarhed af insulin............................................................ 44
Hypoglykæmi (for lav blodglukose).......................................................... 45
Symptomer på hypoglykæmi........................................................................... 45
Pleje og behandling af personer med diabetes, som har
hypoglykæmi........................................................................................................ 46
Angst for hypoglykæmi......................................................................................47
Hyperglykæmi (for høj blodglukose)........................................................48
Symptomer på hyperglykæmi......................................................................... 48
Pleje og behandling af personer med diabetes,
som har hyperglykæmi...................................................................................... 48
Type 1 diabetes.................................................................................................... 48
Type 2 diabetes................................................................................................... 48
Symptomerne på ketoacidose (syreforgiftning) er:................................... 50
Observationer, der gøres ved mistanke om ketoacidose:........................ 50
Forebyggelse af ketoacidose (syreforgiftning):.......................................... 50
Behandling af ketoacidose............................................................................... 50
Ketoacidose (syreforgiftning)................................................................... 50
Non-ketotisk hyperosmolær koma............................................................ 51
Symptomer på non-ketotisk hyperosmolær koma.......................................51
Observation............................................................................................................51
Behandling.............................................................................................................51
Sygdom, tilstødende................................................................................... 52
Forholdsregler ved sygdom (specielt infektionssygdomme)....................52
Diabetes og graviditet................................................................................ 53
Type 1 diabetes.....................................................................................................53
Type 2 diabetes....................................................................................................53
Gestationel diabetes – GDM .............................................................................53
Diabetiske senkomplikationer (følgesygdomme).................................... 55
Mikroangiopati (småkarsygdomme)......................................................... 56
Retinopati (øjensygdom)................................................................................... 56
Nefropati (nyresygdom).................................................................................... 56
Neuropati (nervebetændelse)......................................................................... 56
Neuropati i benene..............................................................................................57
Forebyggelse af neuropati og fodsår..............................................................57
Neuropati i mave-tarmsystemet......................................................................57
Neuropati i blæren............................................................................................. 58
Ortostatisk blodtryksfald.................................................................................. 58
Impotens............................................................................................................... 58
Kvinder og overgangsalder...............................................................................59
Seksuelle problemer for kvinder med diabetes...........................................59
Makroangiopati (storkarsygdomme)........................................................ 60
Hjernen.................................................................................................................. 60
Hjertet................................................................................................................... 60
Underekstremiteter..............................................................................................61
Rygning........................................................................................................ 62
Rygning og den glykæmiske regulation.........................................................62
Rygning og kardiovaskulær sygdom...............................................................62
Søvnapnø..................................................................................................... 63
Tænder og Diabetes.................................................................................... 64
Paradontose og tandkødsbetændelse........................................................... 64

Forebyggelse og behandling af diabetiske fodsår.................................. 65
Hjemmeplejens opgaver og ansvar i forebyggelse og behandling
af diabetiske fodsår.................................................................................... 66
Forebyggelse af diabetiske fodsår.................................................................. 66
Egenomsorg i relation til forebyggelse af diabetiske fodsår....................67
Trykaflastning og lejring................................................................................... 68
Den metaboliske regulation............................................................................. 68
Ernæringsterapi.................................................................................................. 68
Information til den praktiserende læge........................................................ 69
Behandling af diabetiske fodsår......................................................................70
Behandlingsplan...................................................................................................70
Hygiejniske principper ved sårbehandling i hjemmet................................70
Podning...................................................................................................................71
Samarbejde mellem primær og sekundær sundhedstjeneste............... 72
Økonomiske støttemuligheder.................................................................. 76
Fodpleje..................................................................................................................76
Testudstyr.............................................................................................................77
Medicin...................................................................................................................77
Udlevering af hjælpemidler og udbetaling af tilskud..................................77
På rejse med diabetes........................................................................................79
Lægeattest............................................................................................................79
Kørekort....................................................................................................... 80
Regler i forhold til behandlingstype................................................................81
Litteraturliste.............................................................................................84
Bilagsfortegnelse........................................................................................ 86
Spørgeskema om problemområder inden for diabetes (PAID)................87
Bilag 1 Spørgeskema (PAID)..................................................................................87
Bilag 2 WHO-5 Trivselsindeks.............................................................................. 89
Bilag 3 R efleksionsark fra ”Guided egenbeslutning”..................................... 90
Bilag 4 Kulhydrattælling..........................................................................................91
Bilag 5 De 10 kostråd...............................................................................................92
Bilag 6 Indkøbsguide – Diabetesforeningen......................................................93
Bilag 7 Drikkevarer................................................................................................. 95
Bilag 8 Indhold af kulhydrater og alkohol i drikkevarer................................ 96
Bilag 9 Sødemidler...................................................................................................97
Bilag 10 Forslag til stikkeskemaer....................................................................... 98
Bilag 11 Undersøgelser i henhold til DSAMs vejledning fra 2012................104
Bilag 12 DiabetesUdvalg Region Syddanmark (DURS).................................. 105
Bilag 13 Diabetesforeningen, motivationsgrupper........................................ 107
Bilag 14 Injektion af insulin hos voksne............................................................108

Hvad er diabetes?
Diabetes hedder egentligt diabetes mellitus, som er græsk og betyder ”honning,

der flyder lige igennem”. Navnet hentyder til, at personer med diabetes med en høj
blodglukose udskiller glukose i urinen.
Insulin er et hormon, der dannes i bugspytkirtlen. Insulin er nødvendig, for at krop

pens celler kan optage glukose fra den mad, vi spiser. Når bugspytkirtlen produce
rer for lidt insulin, stiger glukosen i blodet til ud over ”det normale”.
Der findes to hovedformer for diabetes – type 1 og type 2.
Ved type 1 diabetes er de celler i bugspytkirtlen, som normalt producerer insulin

(beta-cellerne), blevet helt eller delvist ødelagte. Ødelæggelsen skyldes en auto
immun reaktion, dvs. at kroppen danner antistoffer mod sine egne celler og tilin
tetgør disse. Årsagen er, at kroppens naturlige forsvarssystem (immunforsvaret)
fejlagtigt opfatter de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen, som frem
mede. Kroppen angriber altså sine egne celler og ødelægger dem, og type 1 dia
betes er således en autoimmun sygdom.
Type 1 diabetes indtræder typisk, når produktionen af insulin i bugspytkirtlen

kommer under 10-20% af det normale. Personer med type 1 diabetes producerer
ikke tilstrækkelig insulin, og er derfor i livslang insulinbehandling.

Type 2 diabetes er en kronisk sygdom, hvor kroppens evne til at omsætte glukose
(sukkerstof) er forringet.
Det betyder, at cellernes følsomhed for insulin er nedsat. Tilstanden kaldes insulin
resistens. Cellernes evne til at optage glukose fra blodet er nedsat, og for at kom
pensere for dette producerer bugspytkirtlen mere insulin. Efterhånden bliver den
øgede insulinproduktion dog også utilstrækkelig, og bugspytkirtlen kan ikke læn
gere producere den fornødne mængde insulin. Der sker hermed en udtrætning af
bugspytkirtlen, hvorefter insulinproduktionen kan falde markant. Mange får derfor
med tiden brug for behandling med insulin.
I de senere år har det vist sig, at type 1½ diabetes er lige så udbredt som type 1
diabetes. Type 1½ diabetes bliver også kaldt LADA (Latent Autoimmune Diabetes
of Adulthood). Type 1½ diabetes er en kronisk sygdom, der udvikler sig over flere
år.
Ved type 1½ diabetes ødelægger kroppens eget immunforsvar de insulinproduce

rende celler. I modsætning til type 1 diabetes udvikler sygdommen sig langsomt,
og bryder sjældent ud hos personer under 30 år.

1 DiabetesUdvalg Region Syddanmark
Forekomst
I Danmark har ca.
• 29.457 personer type 1 diabetes

• 265.825 personer type 2 diabetes1.
Desuden regner man med, at ca. 60.000 personer lever med type 2 diabetes uden
at vide det.
Kendetegn ved type 1 og type 2 diabetes
Type 1 diabetes Type 2 diabetes
• personer med type 1 diabetes er oftest • ca. 80% af alle personer med type 2
normalvægtige diabetes er overvægtige
• insulinproduktionen er ophørt (< 10%) • insulinresistens
• insulinproduktionen er ofte høj
• personen er oftest < 30 år ved debut • personen er oftest > 40 år ved debut,
dog forekommer der tilfælde helt ned
til børnealderen
• sygdommen opstår akut / subakut • sygdommen er snigende
• arveligheden er ca. 5-10% (når én af foræl • arveligheden er ca. 40% (når én af foræl
drene har type 1 diabetes) drene eller søskende har type 2 diabetes)
• behandling: livslang insulinbehandling • behandling: kost, vægttab, motion, medi
cinsk behandling
Opsporing af personer med type 2 diabetes

Hvem bør tilbydes undersøgelse for diabetes?
Personer med oplagte kliniske symptomer på diabetes:

• Øget tørst,
• Hyppige store vandladninger
• Utilsigtet vægttab
• Recidiverende infektioner inkl. genital svampeinfektion.
Personer med
• Kendt iskæmisk hjerte-karsygdom
• Kendt hypertension
• Kendt dyslipidæmi
• Familiær disposition til diabetes (førstegradsslægtning)
• Tidligere graviditetsdiabetes
bør tilbydes systematisk undersøgelse for diabetes med ca. tre års mellemrum.
Vær desuden specielt opmærksom på eventuel type 2 diabetes hos personer, som
er/har
• Rygere
• Svært overvægtige (BMI ≥ 30 kg/m2)
• Familiær disposition til hjerte-karsygdom (førstegradsslægtninge)
• Mikroalbuminuri.
Personer med to eller flere af disse risikofaktorer bør tilbydes udredning for dia
betes med ca. tre års mellemrum, idet tilstedeværelse af type 2 diabetes i betydelig
grad påvirker den kardiovaskulære risikovurdering, og diagnosen kan bidrage til at
styrke motivationen for livsstilsændringer.
1 https://www.sdcc.dk/livet-med-diabetes/om-diabetes/Sider/Diabetes-i-tal.aspx

Diagnostiske kriterier for diabetes mellitus
Diabetes er en livslang diagnose med betydelige konsekvenser. Korrekt diagnose

er derfor af afgørende betydning.
Diagnosen stilles ved: HbA1c ≥ 48 mmol/mol (6,5 %)

Der kræves altid 2 diagnostiske værdier på 2 forskellige dage.
Til screening for Gestationel diabetes mellitus (GDM) og for enkelte patientgrup
per kan HbA1c aldrig anvendes diagnostisk. Dette drejer sig om tilstande, hvor
erytrocytternes levetid er påvirket, f.eks.:
• Alkoholisme
• Jern- og B12- mangel
• Nyreinsufficiens
• Hæmoglobinopatier
• Hæmatologiske sygdomme, der påvirker erytrocytternes levetid.
I sådanne situationer anvendes de hidtil benyttede diagnostiske metoder og kri

terier fortsat.
Herunder:
• Faste plasma glukose ≥ 7,0 mmol/l (målt x 2)
• Ikke-fastende plasma glukose ≥ 11,1 mmol/l (målt x 2)
Ved GMD-screening altid 2-timers glukosebelastning, hvor diagnosen stilles

ved en værdi ≥ 9 mmol/l.
Ved tvivl om diabetesklassifikation kan der måles C-peptid og autoantistoffer

(GAD-65)
Hos personer med oplagte kliniske symptomer på diabetes (øget tørst, store hyp
pige vandladninger, utilsigtet vægttab eller recidiverende infektioner) kan diagno
sen stilles på baggrund af måling af 1 plasmaglukoseværdi ≥ 11,1 mmol/l.1
Se bilag 11 - Undersøgelser i henhold til DSAM’s vejledning, 2012
Psykosociale aspekter ved diabetes

Diabetes er en kronisk sygdom, som stiller krav til den enkelte person med diabe
tes om at deltage aktivt i behandlingen. Dette gælder ikke kun den medicinske
del af behandlingen, men også i forhold til de aspekter i hverdagen, som betyder
noget for den enkeltes værdier og kvalitet i livet.
Det psykosociale område i diabetesbehandlingen viser sig at være en vigtig part i

et succesfyldt behandlingsforløb/tilbud, idet psykiske problemer kan påvirke livs
kvalitet negativt, og tage energi og overskud, der vanskeliggør den nødvendige
egenomsorg.
Dette stiller særlige krav til behandlerne, idet de ikke blot skal have kendskab til, og
kunne videreformidle viden om den somatiske del af behandlingen, men samtidig
være i stand til at afdække og arbejde med den enkeltes motivation og personlige
ressourcer mhp. at skabe de bedste forudsætninger for god egenomsorg.
1
Klinisk vejledning for almen praksis type 2 diabetes - et metabolisk syndrom
– http://www.dsam.dk/flx/publikationer/dsams_kliniske_vejledninger/

I de senste årtier, har der internationalt i behandlingssystemet været fokus på vig
tigheden af at inddrage de psykosociale aspekter i diabetesbehandlingen. Blandt
andet har DAWN- (Diabetes Attitudes, Wishes, Needs) undersøgelserne DAWN 1
og DAWN 2 vist1:
• At ca. halvdelen af personer med diabetes oplever en betydelig

forringelse af trivsel og livskvalitet
• At et flertal udtrykker bekymring for fremtiden
• At en femtedel føler sig udbrændte på grund af deres diabetes.
Endvidere er der evidens for, at personer med diabetes har en øget forekomst af
psykiske lidelser, herunder angst, depression og spiseforstyrrelser.
IDF (The International Diabetes Federation), ADA (The American Diabetes Associa
tion) og DES (Dansk Endokrinologisk Selskab) anbefaler således også, at de psyko
sociale aspekter er en del af den obligatoriske diabetesbehandling og –pleje.
Ud fra ovenstående undersøgelser og anbefalinger er følgende områder/begreber

af væsentlig betydning i den psykosociale omsorg. Inden for hvert område er her
valgt en række reflekterende spørgsmål, som kan anvendes i mødet med personen
med diabetes.
Accept
Accept er et meget anvendt begreb både af behandlere, personen med diabetes
og pårørende. Man snakker om vigtigtheden af at ”acceptere sin diabetes”, men
accept har forskellige betydninger for den enkelte. Derfor er det centralt at få af
dækket, hvad den enkelte mener. Kliniske erfaringer viser, at det ofte er følgende
områder, der er svære at acceptere:
- Sygdommens begrænsninger
- Tilstedeværelsen af sygdommen
- Sygdommens alvor.

Hjælpespørgsmål til at afdække accept:
- Hvordan tror du, at diabetes vil ændre på dit liv, dine sociale relationer,
dine vaner?
- Hvis du ønsker at ændre din adfærd, hvad vil du så ændre og hvordan?
- I hvilke situationer er det sværest og lettest at håndtere din diabtes?
Tab
Diagnosticeringen af en kronisk sygdom kan for flere mennesker resultere i en op
levelse af tab - tilværelsen er forandret, og man skal på flere måder ”finde sig selv
på ny”. Tabsoplevelsen er ofte kendetegnet ved tab af funktion, identitet og/eller
meningen med livet. Tabsoplevelsen kan for nogle give anledning til depressive
tanker såsom,;”Jeg kan ikke”, ”Jeg er ikke god nok” osv.
Hjælpespørgsmål til at afdække tab:

- Hvad forhindrer diabetes dig i at gøre?
- Hvad har ændret sig, og hvad har ikke ændret sig ved at få diabetes?
- Hvad kan du?
Angst og bekymring
At leve med diabetes betyder for mange øget bekymring. Særligt kan angsten for
hypoglykæmi og/eller senkomplikationer være fremtrædende.
Hjælpespørgsmål til at afdække angst for hypoglykæmi og senkomplikationer:

- Er du bekymret for hypoglykæmi/senkomplikationer - hvad er du
bekymret for?
- Hvad gør du for at undgå hypoglykæmi/senkomplikationer?
- Hvordan kommer bekymringen til udtryk? (bestemte tanker, følelser i
bestemte situationer)
1 Dawn 2 og familiens bekymringer.

Endvidere er følgende områder og spørgsmål centrale for at afdække den enkeltes
tanker og følelser, samt motivation for, og ressourcer til, forandring.
Erfaringer
- Hvad er det værste ved at have diabetes? Hvad er det bedste ved at have
diabetes? Hvad er mest besværligt ved at have diabetes?
- Hvilke konflikter/dilemmaer oplever du ved både at skulle opretholde
metabolisk regulation , og have et godt liv?
- Hvad gør du, når du synes, at det er svært at håndtere din diabetes? Hvad
gør du, når det er let at håndtere din diabetes? Hvordan kan du anvende
disse erfaringer?
Værdier
- Hvad er vigtigst for dig i dit liv? Hvad vil du gerne opnå i dit liv? Hvordan
kan du opnå det? Hvem kan hjælpe dig med at opnå det? Er der mål, du
ikke kan nå på grund af diabetes? Hvilke andre mål kunne du stille op i
stedet og alligevel være tilfreds med det?
- Hvad kræver det af dig at nå dine mål? Kræver det noget af andre? Og i så
fald hvem? Og hvad kan du gøre for at opnå deres hjælp?
- Hvordan påvirker din religion/kultur din måde at mestre din diabetes på
eller omvendt?
- Forhindrer din diabetes dig i at gøre noget af det, du gerne ville?
Støtte
- Hvad har du brug for af støtte?
- Hvem/hvad vil kunne tilbyde denne støtte? (pårørende, læge, sygehus,
sygeplejerske, sygehus)
Inden for hvert område/begreb er her valgt en række reflekterende spørgsmål,

som er mulige at anvende i mødet med personen med diabetes.
Til at afdække og screene for de psykosociale aspekter kan her nævnes følgende
evidensbaserede redskaber:
• Spørgeskema om problemområder inden for diabetes (PAID). Bilag 1.

• WHO-5 Trivselsindeks. Bilag 2.
• Refleksionsark fra ”Guided egenbeslutning”, Vibeke Zoffmann.
”Plads til diabetes i dit liv” er udvalgt som et eksempel. Bilag 3.
Refleksionsarket er tænkt som anvendelse i processen med accept af personens

kroniske sygdom, idet der spørges til personens forhold til sin sygdom.
Det anbefales, at man har kompetencer til og/eller er undervist i at anvende

ovenstående spørgeskemaer i diabetesbehandling og –pleje.

Diabetes og de pårørende
Der er endnu sparsom forskning om, hvad de pårørendes betyde for diabetes
regulering og egenomsorg hos personen med diabetes. De pårørende , og i særlig
grad familien, antages dog at spille en central rolle, idet diabeten griber ind i cen
trale hverdagsgøremål, som f.eks. indkøb og madlavning.
Et mindre studie af personer med type 2 diabetes viser, at graden af støtte fra familie
og ægtefælle har betydning, ikke kun for den enkeltes livskvalitet, men også for
blodsukkeregulering og egenomsorg1. Således kan interventioner rettet mod
både personen med diabetes og de pårørende optimere regulering og livskvalitet.
Forskning peger endvidere i retning af, at pårørende til personer med kronisk
sygdom har øget risiko for selv at blive fysisk syge, samt blive ramt af angst og
depression2.
De nyeste resultater fra DAWN2-undersøgelsen (Diabetes Attitudes, Wishes,

Needs) viser da også at danske familiemedlemmer til personer med diabetes op
lever, at diabetes har negativ indflydelse.
• Følelsesmæssig indflydelse (46 %)
• Indflydelse på eget fysiske helbred (22 %).
• Negativ påvirkning i parforholdet (15 %)
DAWN2-undersøgelsen viser desuden at 30 % af familiemedlemmer til personer

med diabetes ønsker at være mere involveret i at hjælpe med diabetesomsorg,
men 37 % ved ikke, hvordan de bedst hjælper personen med diabetes.
Der er således flere centrale årsager til, at pårørendeinddragelse i diabetesbe

handlingen kan være relevant. Som sundhedsprofessionel er det derfor centralt at
spørge ind til patientens netværk og netværkets rolle i forhold til diabetes, og støt
te den enkelte og deres pårørende i at kommunikere omkring viden om diabetes,
ønskede og forventede støttebehov samt handlemuligheder i diabetesrelaterede
situationer (f.eks. konkrete aftaler vedr. hvad de pårørende må/ kan gøre ved hypo
glykæmi, hvor meget de pårørende må/ skal blande sig i diabetesegenomsorgen).
At være pårørende til en person med diabetes, er samtidig for mange en ekstra
udfordring, og det er således vigtigt at formidle, at både personen med diabetes
og pårørende hver især skal prioritere tid til at lade op.
1 Trifef et al.. 2011

2 Fischer et al. 2002

Mål for diabetesbehandlingen
Målet med behandlingen er, at personen med diabetes:

• Oplever livskvalitet
• Får tilbud om at forebygge udvikling af senkomplikationer
• Får tilbud om at behandle opståede senkomplikationer.
Det er en udfordring at få disse mål til at gå op i en højere helhed. Personen med

diabetes kan opleve, at behandlingen af diabeten influerer på egen livskvalitet.
Behandlerne kan opleve, at det er vanskeligt at ”trænge igennem” med gode råd
om forebyggelse og behandling over for personen med diabetes.
Det kræver et tæt samarbejde mellem personen med diabetes og behandlerne

samt mellem behandlerne i både primær og sekundær sundhedstjeneste at nå
målene.
Diabetesbehandlingen er altid individuel, og er afhængig af ressourcerne og den

samlede situation hos den enkelte. Det er vigtigt, at personen med diabetes og
behandleren opstiller mål via samarbejde og dialog og f.eks. registrerer disse i dia
betesdagbogen. I situationer, hvor personen med diabetes af forskellige årsager
ikke er i stand til at medvirke til at opstille mål for behandlingen, påhviler det de
involverede behandlere (praktiserende læge, hjemmesygeplejerske, diabetesam
bulatorium) at opstille individuelle mål.
Unge personer med diabetes

Hos yngre personer med diabetes og hos andre, hvor det er muligt, vil man typisk
tilstræbe idealmål med henblik på at forebygge udvikling af senkomplikationer.
Ældre personer med diabetes

Hos ældre personer med diabetes og hos personer, som har svært komplicerede
sygdomme, kan målet være symptomfrihed. Hos ressourcesvage personer med
diabetes er det ofte nødvendigt at gå på kompromis, og det er her væsentligt at
opstille individuelle mål.
Den normale blodglukose

Den normale blodglukose ligger mellem 4-7 mmol/l.
Blodglukose hos en velreguleret person med diabetes er mellem 4-7 mmol/l før
måltiderne og mellem 7-10 mmol/l 1½ - 2 timer efter måltiderne.
HbA1c
HbA1c kaldes også glykeret hæmoglobin, ”gennemsnits”-blodglukose eller lang
tidsprøve.
HbA1c dannes ved glukoses reaktion i hæmoglobinets levetid, og afspejler derfor

glukosekoncentration i blodet de sidste to til tre måneder.

Der er udviklet en ny og mere præcis standard for HbA1c (International Federation
of Clinical Chemistry 2010), hvor resultatet opgives i mmol/mol i modsætning til %
for den tidligere standardisering til DCCT-metoden. Derfor vil HbA1c i en periode
fremover blive angivet på to måder:
• mmol/mol
• % (ovenstående omregnet til gammel værdi).
Nogle laboratorier leverer desuden et tredje tal, middelglukose (mmol/l), som

repræsenterer en anslået gennemsnitlig værdi for blodglukose, beregnet ud fra
den nye HbA1c. Dette tal kan sammenholdes med de tal, som personen med
diabetes måler hjemme med eget blodglukoseapparat. Værdien benævnes eAG
(estimated Average Glucose).
Omregning mellem de forskellige værdier for glykæmi
HbA1c HbA1c
eAG
(gammel) (ny)
(mmol/l)
(%) (mmol/mol)
4,0 20
3,8
5,0 31
5,4
6,0 42
7,0
6,5 48
7,7
7,0 53
8,5
7,5 58
9,3
8,0 64
10,1
8,5 69
10,9
9,0 75
11,7
9,5 80
12,5
10,0 86
13,3
10,5 91
14,1
11,0 97
14,9
11,5 102
15,7
12,0 108
16,5
Kilde: Guidelines for type 2-diabetes, Dansk Endokrinologisk Selskab, Dansk Selskab for Almen
Medicin og Institut for Rationel Farmakoterapi, 2011
Behandlingsmål (optimale) og individuelle

Behandlingen af personer med type 2 diabetes er ”multifaktoriel” – det vil sige, at
den er rettet mod at sænke både lipider, blodtryk og blodglukose.
Behandlingsmålene for alle parametre skal individualiseres (se nedenfor).
Individuelle behandlingsmål for behandling af hyperglykæmien

Behandlingsmålet skal ifølge ”Guidelines for Type 2 Diabetes” individualiseres og
blandt andet opvejes over for risikoen for hypoglykæmi.

Følgende retningslinjer kan gives:
• HbA1c < 48 mmol/mol (6,5%)

Kan tilstræbes de første år efter diagnosen, hvor det er gennemførligt uden
større risiko for hypoglykæmi. Det ser ud til at være vigtigt for forebyggelsen af
komplikationer på lang sigt.
• HbA1c < 53 mmol/mol (7,0%)
Senere i forløbet kan en stram kontrol blive tiltagende vanskelig, og der må
sættes individuelle mål for behandlingen, hvor risikoen for hypoglykæmi og
det realistisk opnåelige opvejes over for risikoen for mikrovaskulære komplika
tioner.
• HbA1c < 58 mmol/mol (7,5%)
Hos patienter med svingende glukose, tendens til hypoglykæmi, lang varighed
af diabetes og makrovaskulære komplikationer, herunder iskæmisk hjertesyg
dom, frarådes aggressiv medikamentel behandling af hyperglykæmien med
flere lægemidler.
• HbA1c 58-75 mmol/mol (7,5-9,0%)
Hos patienter, hvor det primære behandlingsmål er symptomfrihed, kan en
HbA1c på 58-75 mmol/mol (7,5-9,0%) være acceptabel1.
Mål for hæmoglobin A 1 c – langtidsprøve:
Generelt anbefales det, at HbA1c er < 53 mmol/mol (< 7,0%) ved type 2 diabetes,
medmindre særlige forhold gør sig gældende. Komorbiditet, herunder hjertesyg
dom, stor risiko for hypoglykæmi, forventet kort restlevetid.
Ved nyopdaget type 2 diabetes ses ofte lavere HbA1c end 53 mmol/mol (<7,0%),
hvilket ikke bør afholde fra ordination af metforminbehandling.
Ved personer med type 1 diabetes anbefales, at HbA1c er < 58 mmol/mol

(< 7,5%) og gerne < 53 mmol/mol (< 7.0%), sidstnævnte kan dog være svært at opnå
på grund af tiltagende antal hypoglykæmier ved lav HbA1c.
Blodtryk
Det optimale mål for blodtryk: 130/80 mm Hg (< 125/75 ved nefropati).
Man bør dog i mange tilfælde sætte højere individuelle mål for blodtryk som f.eks.
< 140/80, f.eks. ved iskæmisk hjertesygdom, langvarig diabetes, høj biologisk alder
og behandlingsresistens for at undgå uhensigtsmæssige hændelser.
Plasmalipider
Ved type 2 diabetes uden kendt hjerte-karsygdom er behandlingsmålene:
• Total-kolesterol < 4,5 mmol/l
• LDL-kolesterol < 2,5 mmol/l eller lavere.
Til højrisikopatienter (mikroalbuminuri eller flere risikofaktorer som hypertension,

rygning og arvelig disposition) og patienter med symptomgivende hjerte-karsyg
dom bør statin gives til alle, og behandlingsmålet er et LDL-kolesterol < 1,8 mmol/l.
Ved type 1 diabetes foretages en individuel risikostratificering med henblik på, om

der er indikation for behandling med et statinpræparat.
Ovenstående er optimale behandlingsmål. Det er dog vigtigt i klinikken at indivi

dualisere behandlingen og aftale/fastsætte individuelle behandlingsmål.
1 ”Guidelines for kriterierfor type 2 diabetes” DSAM’’s vejledning 2018

Mikroalbuminuri/urin-albumin/kreatininratio
Albuminudskillelsen i urinen kan bestemmes udfra en urin-albumin/kreatininratio
i morgenurinen.
Der bør findes mindst to forhøjede værdier, inden man starter medikamentel
behandling af mikroalbuminuri.
Forøget albuminudskillelse i urinen kan også skyldes øget fysisk aktivitet eller
hæmatori (som f.eks. ved menses, urinvejsinfektion og urologisk sygdom). Disse
fejlkilder kan udelukkes ved f.eks. at stixe urinen for blod eller infektion.
Albumin/kreatininratio
på morgenurin mg/g
Normal < 30
Mikroalbuminuri 30 – 300
Makroalbuminuri
> 300
(diabetisk nyresygdom)

Blodglukosemåling
At måle blodglukose er en vigtigt faktor for såvel personen med diabetes, som
behandleren i hele diabetesbehandlingen.
Det kan være vanskeligt for den enkelte person med diabetes, pårørende og behand
lere at vurdere, hvor høj blodglukosen er ved almindelig klinisk observation. Der an
befales at måle blodglukose enten ud fra nedenstående anbefalinger eller efter indi
viduelle aftaler mellem behandler og personen med diabetes.
Hensigten med at måle blodglukose er at sikre, at målene for behandlingen opnås,

så personen ikke har symptomer på høj eller lav blodglukose, som både unødigt
kan påvirke livskvaliteten i hverdagen samt forårsage langsigtede senkomplika
tioner (følgesygdomme).
Generelle anbefalinger, når personen med diabetes er i en stabil fase:

Personer med diabetes i behandling med insulin, og som bruger blodglukose
måling til at justere og handle på:
• Måling af døgnprofil, dvs. før hvert hovedmåltid, ved sengetid samt efter
behov.
Personer med diabetes, som ikke bruger blodglukoseværdier til at justere den
daglige insulinbehandling:
• Måling af en døgnprofil én gang ugentligt og efterfølgende morgenblod
glukose.
Personer med diabetes i behandling med tabletter:

• Måling af blodglukose før indtagelse af mad og drikkelse (dvs. fastende) samt
ca. 1½ time efter et måltid én gang om ugen.
Blodglukosemålingerne registreres og kan føres f.eks. i diabetesdagbogen.

I ustabile faser anbefales det at lave aftale med egen læge.
Blodglukoseapparat, teknik og gode råd

Uanset hvilket blodglukoseapparat der anvendes, anbefales det at følge neden
stående anvisninger for at få et korrekt måleresultat:
• Håndvask i lunkent vand. Hænderne skal være almindeligt rene, tørre og varme
• Kontrollér, om teststrimlerne har overskredet udløbsdato
• Kontrollér, om blodglukoseapparatet skal kodes til teststrimlerne
• Sæt teststrimmel i blodglukoseapparatet
• Gør fingerprikker klar. Brug altid en ny nål, da en brugt nål er sløv, uren og kan
gøre skade
• Vælg siderne af 3., 4. eller 5. finger, da 1. og 2. finger ofte bruges til at gribe og
arbejde med, og da ”fingerblommen” er meget følsom. Hold eventuelt fingeren
nedad i ½ - 1 minut, før der stikkes
• Mål på 1. bloddråbe. Anvend 2. bloddråbe som alternativ til håndvask
• Hold teststrimlen ved bloddråben, indtil der er suget blod nok
• Aflæs resultatet.

Fejlkilder ved blodglukosemåling
De mest udbredte fejlkilder ved blodglukosemåling er:
• At hænderne er urene
• At apparatet mangler at blive kodet til de anvendte strimler
• At teststrimlerne er for gamle
• At apparatet eller strimlerne har været opbevaret ved forkert temperatur – de
fleste firmaer angiver, at temperaturen skal være mellem 5˚C og 30˚C
• At teststrimlerne og/eller apparatet har været opbevaret fugtigt – strimlerne
suger fugt, hvis låget til bøtten, som teststrimlerne opbevares i, er åbent, eller
hvis der er hul på folien til foliepakkede strimler
• At strimlerne er våde, bøjede, ridsede eller på anden måde beskadigede
• At bloddråben har været for lille.
Vær særligt opmærksom på, at måleudstyr kan blive udsat for meget høje og lave
temperaturer, hvis det opbevares i en bil, en vindueskarm eller andre varme og/
eller kolde områder.

Diabetesdagbogen
Diabetesdagbogen er først og fremmest til brug for personen med diabetes, og

bruges endvidere som et kommunikationsmiddel mellem behandlerne i primær
og sekundær sundhedstjeneste for at sikre kontinuitet i det enkelte forløb og be
handling. Det er derfor vigtigt, at dagbogen altid udfyldes og medbringes til alle
behandlere (praktiserende læge, hjemmeplejens personale, diabetessygeplejer
ske, fodterapeut, klinisk diætist, lægen i diabetesambulatoriet samt øjenlæge).
Dagbogen kan indeholde følgende dele (afhængigt af område i Region Syddanmark):
• ”Om diabetes” – en stationær del, der indeholder gode råd om diabetes og

resultater på diverse undersøgelser.
• ”Diabetes vandrejournal” – en udskiftelig del med plads til behandlingsmål,
medicinskema, kostskema samt bemærkninger.
• Måledel til blodglukoseresultater.
Diabetesdagbogen fås hos egen læge, i diabetesambulatoriet og på enkelte apoteker.
DiaLog – for Fyn og Fredericia

Diabetesdatabasen DiaLog bidrager til at sikre kvalitet i behandlingen og i sam
arbejdet mellem den praktiserende læge og øvrige behandlere i sundhedsvæsenet.
Databasen giver egen læge, øjenlæger og diabetesbehandlerne i sekundær sund
hedstjeneste mulighed for at udveksle informationer, samt styrke og medvirke til at
sikre et godt forløb af behandlingen af personen med diabetes.
Personer med diabetes kan se egne data på: www.regionsyddanmark.dk/diabetes
Diabetes Rask
Diabetesdatabasen Diabetes Rask anvendes på de jyske sygehuse i Region
Syddanmark for at sikre kvaliteten af diabetesbehandlingen i sekundær sektor.

Diabetesmad
Mad og drikke indeholder energi i form af fedtstof, protein, kulhydrater og alkohol.

De fordøjelige kulhydrater omdannes til glukose i kroppen.
Insulin er nødvendig, for at glukosen kan komme fra blodet og ind i cellerne, så
kulhydraterne kan omdannes til energi.
Mål med maden i diabetesbehandlingen

En af grundstenene i diabetesbehandling er mad. Målet er at opnå en god meta
bolisk regulation med mad, motion og eventuelt medicinsk behandling.
Det er vigtigt at tage udgangspunkt i den enkeltes behov, appetit, fysiske aktivitet
og vaner for at sikre, at kostrådene er individuelle, og man bevarer glæden ved at
spise.
Formålet med diabetesmad

Formålet med at spise magert, grønt og groft samt at fordele maden på 5-6 dag
lige måltider er:
• At opnå stabile blodglukoseværdier så nær ”det normale” som muligt

• At opnå og opretholde en acceptabel vægt
• At tilstræbe at fedtstofferne i blodet er så nær ”det normale” som muligt
(kolesterolstal)
• At tilstræbe at blodtrykket er så nær ”det normale” som muligt
• At forebygge og forsinke udviklingen af sendiabetiske komplikationer.
Anbefalinger
Generelle anbefalinger for diabetesmad
• Begræns forbrug af fedtstof, særligt det mættede fedt

• Spis groft, f.eks. rugbrød, groft brød, havregryn og grønsager
• Spis magert kød og fjerkræ
• Spis fisk, gerne 300 g om ugen
• Spis mange grønsager, mindst 300 g om dagen
• Spis 2-3 stk. frugt om dagen
• Indtag ca. ½ l mager mælk eller syrnet mælkeprodukt fordelt over dagen
• Spar på sukker
• Spar på salt
• Spar på alkohol
• Spis varieret.
Se bilag 5 – De 10 kostråd

Madens sammensætning
Måltider – hvor mange:

Man anbefaler, at fordele diabetesmaden jævnt i løbet af døgnet f.eks. på tre
hovedmåltider og to-tre mindre mellemmåltider dagligt, herunder også mæng
den af kulhydrater. Går der for lang tid mellem måltiderne, er der risiko for over
spisning. Det kan også være med til at holde blodglukosen mere stabil og undgå
store udsving.

Kulhydrater
Kostfibre
Kostfibre kommer især fra grøntsager, frugt, grove kornprodukter og tørrede
bælgfrugter. Kostfibre passerer mavetamkanalen næsten ufordøjet. Kostfibre har
mange positive effekter, herunder bl.a.:
• Kolesterol
• Fordøjelse
• Giver mæthedsfornemmelse
• Stabiliserer blodglukose.
Jo flere kostfibre man spiser, jo langsommere stiger blodglukosen. Det er den

totale mængde af kulhydrat der afgør, hvor meget blodglukosen stiger.
Det er vigtigt at spise forholdsvis mange kulhydrater, selvom de får blodglukosen

til at stige fordi de:
• Giver energi
• Giver god mæthedsfornemmelse
• Erstatter fedt.
Fuldkornsbrød, -pasta. - ris, kartofler, grøntsager og frugt er alle gode kilder til:
• Kostfibre
• Vitaminer
• Mineraler.
Hvordan påvirker kulhydrater blodglukose?

Kulhydraterne påvirker blodglukosen forskelligt afhængig af hvor hurtigt de for
døjes i tarmen. Nogle giver en hurtig stigning af blodglukosen, mens andre giver
en langsommere stigning.
Faktorer, der påvirker nedbrydelsen af kulhydrater?

• Struktur af fødevaren (fast vs. flydende)
• Partikelstørrelse (f.eks. finmalet mel vs. kerner i brød)
• Type af kostfibre
• Type af stivelse, fedt-og protein
• Indhold af syre i fødevaren (f.eks. surdej og eddike).
16 Juni 2010 - revideret marts 2019

Grøntsager: Alle grøntsager indeholder kost
fibre. Hvis man spiser mad med
mange kostfibre forsinkes
blodglukosestigningen

Grønsager kan inddeles efter
fiberindhold i henholdsvis grove
og fine typer.
Grønsager indeholder få kulhy
drater og kan derfor spises frit
Grøntsager: grove Kål (blomkål, rosenkål, hvidkål,
rødkål, broccoli), rodfrugter
(gulerod, rødbede, persillerod,

pastinak,
selleri), porrer, majs, løg, ærter,
bønner, linser.
Kartofler indeholder også fibre

og er en af danskernes vigtigste
fiberkilder.
Grøntsager: fine Agurk, tomat, salat, kinakål,

champignon, radise, peberfrugt,
squash, spinat og asparges

Bælgfrugter Har et højt indhold af kostfibre,
og formodes derfor at give en
langsom blodglukosestigning.

Nødder Alle former for nødder indeholder
fibre 
Rugbrød, groft brød, mel Brød, gryn, ris og pasta kan
og gryn, betegnes som fiberrigt, hvis det
havregryn, fuldkornsris og
fuldkornspasta
indeholder 8 g kostfibre pr. 100 g. 
Rugbrød har et højt fiberindhold.
Det samme gælder visse typer
knækbrød
Grove meltyper, havregryn, mysli,

hirse, hørfrø, boghvedegryn,
fiberdrysprodukter, fuldkornsris,
fuldkornspasta og bulgur er også
gode fiberkilder.
Kulhydrater i disse levnedsmidler

er hovedsagligt stivelse og kost
fibre, som giver god mæthed.
Hvidt brød, cornflakes ris,

og pasta
Kulhydrater i denne gruppe
indeholder stivelse og få kostfibre,
hvilket gør at kulhydraterne op

tages hurtigt
Frugt Alle typer frugt indeholder frugt

sukker. Frugt indeholder også
kostfibre og vand i varierende

mængde og får blodglukosen til
at stige forholdsvishurtigt.
Tørret frugt Alle former for frugt indeholder

fibre. Fibre findes i frisk, tørret,
frossen og henkogt frugt og

frugtgrød.
Mælk og syrnede mælke
produkter
Alle typer mælk og syrnede
mælkeprodukter indeholder
mælkesukker og får blodglukosen

til at stige.
Kulhydrattælling
Kulhydrattælling er en metode, til at støtte beregning af insulinbehov til et måltid eller
en snack. Metoden er målrettet hurtigtvirkende insulinanaloger i pen eller pumpe. (se
side 39)
Princippet er at man beregner insulinbehovet ud fra kulhydrat - indhold i et måltid eller

en snack. Med kulhydrattælling kan kulhydratindtag variere efter appetit og lyst (uden
dysregulation til følge). Regulationen af blodglukose (BG) bliver ofte forbedret, hvis
insulindosis tillige justeres i forhold til et evt. højt eller lavt præprandialt BG.

Beregningsmetoder:
Når behovet for måltidsinsulin skal beregnes, kan der tages udgangspunkt i 2
”tommelfingerregler” (kulhydrat/insulin ratio og korrektionsfaktor - se bilag 4).
Disse regler tager udgangspunkt i det individuelle gennemsnitlige døgninsulin
behov (inkl. basal insulin/langsomtvirkende insulin).
Brugen af reglerne forudsætter, at døgndosis af insulin passer tilnærmelsesvist til

behovet og at fordelingen mellem hurtigt- og langsomtvirkende insulin er hen
sigtsmæssig.
Beregning og vurdering af kulhydratkilderne:

Princippet i kulhydrattælling er, at det primært er mængden af kulhydrat, der be
stemmer insulinbehovet. Dog har kulhydratkildernes kvalitet også betydning for
blodglukosepåvirkning:.
• Kulhydratkilder med højt glykæmisk indeks (hurtige kulhydratkilder) kan på
trods af kulhydrattælling give postprandialt blodglukose peak. Hurtige
kulhydratkilder kan kræve lidt ekstra insulin.
• Kulhydratkilder med lavt glykæmisk indeks (langsomme kulhydratkilder) kan
give lavt postprandialt blodglukose og senere stigning.
Langsomme kulhydrater kan kræve lidt mindre insulin.
Se bilag 4

Fedtstoffer
iabetesmaden bør være fedtfattig, da følsomheden for insulin forringes af fedthol

D
dig mad. Samtidig er et højt fedtindhold i maden medvirkende til at øge risikoen for
udvikling af hjerte-karsygdomme (mættet fedt) og overvægt.
• Disse forhold nedprioriteres ved undervægt, hvorfor det er vigtigt at opnå en

vægtøgning (se afsnittet om mad til småtspisende voksne med diabetes side
27)
• Undlad fedtstof på brødet til dagligt, eller brug skrabet minarine
• Skær det synlige fedt væk
• Smid stegefedtet væk
• Undgå panering af kød og fisk
• Tilbered mager sovs, benyt gerne pulversovs – tilberedt med let- eller mini
mælk og intet fedtstof
• Tilbered i ovn eller lav kogte gryderetter, som kræver mindre (eller intet) fedt
stof
• Brug højst 1-2 tsk. fedtstof pr. person til tilberedning af den varme mad.
Fedt
Fedt er opbygget af forskellige fedtsyrer. Det er den kemiske opbygning af fedt
stofferne, der betyder noget for den sundhedsmæssige effekt.
Det er bedst at vælge de bløde fedtstoftyper som f.eks. olie, oliemargarine og
plantemargarine. Raps og olivenolie har et særligt højt indhold af det enkelt
umættede fedt, som også kaldes det sunde fedt.
Fedtstofstyper
Mættede, enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer:
Kroppen har brug for at få fedt gennem maden for at få de livsnødvendige fedt
syrer (n-3 og n-6) og de fedtopløselige vitaminer. Fedt giver dog mange kalorier
( 1g. fedt indeholder 9 KCAL/38 KJ) Man skal derfor passe på, ikke at få for meget
fedt – især hvis man skal tabe sig.
Fedt i maden påvirker ikke direkte blodglukosen:

Fedt påvirker fedtstofferne i blodet, så det er vigtigt, at man vælger den rigtige
slags. Det kan ses såvel på kolesteroltallet, som indholdet af triglycerider i blodet.
Risikoen for at få hjerte-karsygdom er større, hvis blodets indhold af kolesterol og
triglycerid er forhøjet.
Fedt kan inddeles i tre forskellige grupper, der påvirker fedtet i blodet på forskellig
måde:
Mættede, enkeltumættede (monoumættede) og flerumættede (polyumættede).

Disse betegnelser er udtryk for fedtsyrernes kemiske struktur. I nogle fødevarer
dominerer de mættede fedtsyrer, mens det i andre fødevarer er de enkelt- eller
flerumættede fedtsyrer, der dominerer.

Mættet fedt:
Mættet fedt skal man have mindst af, da det er med til at øge blodets indhold af
kolesterol. Mættet fedt er ”hårdt” i køleskabet.
Mættet fedt stammer primært fra dyr og findes f.eks. i
• Mælkefedt
• Fedt kød
• Smør
• Blandingsprodukter som fx Kærgården
• Stegemargarine
• Fløde
• Kager
• Chokolade
• Flødeis.
Kokosfedt er også mættet fedt.
Enkeltumættet fedt og flerumættet fedt:

Enkeltumættet og flerumættet fedt virker enten neutralt eller har en gavnlig effekt
på kolesteroltallet. Enkelt- og flerumættet fedt er ”blødt” i køleskabet.
Enkeltumættet fedt:
Enkeltumættet fedt stammer primært fra planter og findes fx i
• Rapsolie
• Olivenolie
• Avocado
• Nødder
• Mandler
• Oliemargarine.
Især det enkeltumættede fedt har en gavnlig effekt i forhold til blodets indhold af
kolesterol. Derfor kaldes det enkeltumættede fedt for ”det sunde fedt”.
Flerumættet fedt:
Flerumættet fedt stammer mest fra fisk og planter fx i
• Fede fisk
• Torskelever
• Minarine
• Plantemargarine
• Majsolie
• Solsikkeolie
• Vindruekerneolie
• Fiskeolie.

Hvordan hænger kolesterol og fedtsyrer sammen?
Kroppen danner selv kolesterol i leveren. Den mængde kolesterol, der dannes, af
hænger bl.a. af arvelig disponering og af det, vi spiser, fordi kødvarer også indeholder
kolesterol. Især de mættede fedtsyrer kan få produktionen til at stige og dermed øge
mængden af kolesterol i blodet (kolesteroltallet). Det er i praksis aldrig fødevarer
med et højt indhold af kolesterol (æg, rejer, indmad), der påvirker blodets kolesterol
indhold, men derimod først og fremmest mængden af mættet fedt i den mad, vi
spiser. Derfor anbefales det at udskifte fødevarer med et højt indhold af mættet fedt
med levnedsmidler med et højt indhold af umættede fedtsyrer og generelt reducere
indtagelsen af fedt.
Varedeklaration
Varedeklarationen angiver, hvor meget fedt, kulhydrat og protein, der er i 100 g/100 ml
af varen, se bilag 6 – Indkøbskort fra Diabetesforeningen.
Nøglehullet
Nøglehullet er et fælles nordisk mærke, som er blevet introduceret i Danmark i
2009. Det er en frivillig ordning, så producenterne selv kan vælge, om de ønsker
at bruge mærket.
Nøglehulsmærket er på fødevarer, der bidrager til en sund og varieret kost. Varer

med nøglehulsmærket indeholder mindre mættet fedt, sukker og salt samt flere
kostfibre end andre varer af samme type.
Et produkt, der bærer ”vælg fuldkorn først”-mærket, er en garanti for, at det har et
højt indhold af fuldkorn og et lavt sukker- og fedtindhold.

Følgende grænser anbefales pr. 100 g af varen:
Morgenmad:
Morgenmadsprodukter:
Max. 7 g fedt, max. 13 g sukkerarter og min. 8 g kostfibre.
Mælk:
Max. 0,7 g fedt og max. 6 g kulhydrat.
Syrnede mælkeprodukter:
Max. 0,7 g fedt og max. 6 g kulhydrat.
Ost:
Max. 17 g fedt (30+).
Frokost og mellemmåltider:
Rugbrød og knækbrød:
Max. 7 g fedt og min. 8 g kostfibre - sukkerarter højst 5 g.
Grovbrød og småbrød:
Max. 7 g fedt og min. 5 g kostfibre - sukkerarter højst 5 g.
Pålæg, pålægspølser og lignende:

Max. 10 g fedt.
Pålægssalater, mayonnaise og remoulade:

Max. 10 g fedt.
Dressinger:
Max. 5 g fedt.
Aftensmad:
Kød og pålæg:
Max. 10 g fedt. Det synlige fedt på kødet skæres væk, gerne efter stegning.
Fisk:
Uden panering: ingen begrænsninger.
Færdigretter:
Max. 5 g fedt.
Kartoffelsalat og kartoffelprodukter:
Max. 5 g fedt.
Sovs:
Max. 5 g fedt og max. 10 g kulhydrat.
Drikkevarer:
Frugtsaft pr. dl færdig drik:
Max. 2 g kulhydrat.
Læskedrik pr. dl færdig drik:

Max. 1 g kulhydrat.
Sodavand:
Max. 1 g kulhydrat.
Kakaodrikke:
Max. 6 g kulhydrat og max. 0,7 g fedt.
Se bilag 6 - Inkøbskort Diabetesforeningen

Anbefalinger for drikkevarer:
Som det fremgår af bilag 7, inddeles drikkevarer ud fra trafiklysene GRØN, der kan
drikkes frit, GUL drikkes i begrænset mængde, og RØD, som kun anbefales ved lav
blodglukose.
Vær opmærksom på, at nogle light læskedrikke/sodavand kan være tilsat sukker.
De kan ikke drikkes frit, uden at det påvirker blodglukosen.
Hvis de er sødet med andre sødestoffer, kan blodglukosen påvirkes. Industrien må

samsøde. Det vil sige, at drikkevarerne må tilsættes både sukker og sødemiddel.
Derfor er det vigtigt at læse varedeklarationer.
Drikkevarer kan være sødet med cyklamat E952, sakkarin E954, aspartam
(nutrasweet) E950, acesulfam K E951, sucralose E955, thaumatin E957 eller neohesperin
DC E959.
Drikkevarer med alkohol:

En genstand indeholder forskellig mængde af kulhydrat.
Sundhedsstyrelsens anbefaling med højst 7 genstande til kvinder og højst 14 gen

stande til mænd om ugen, dette gælder også personer med diabetes.
Alkohol kan medføre et fald i blodglukosen i op til 1½ døgn hos personer med
diabetes, der behandles med insulin og visse blodglukosesænkende tabletter
(sulfonylpræparater).
Hos personer med diabetes, der er diætbehandlet, er der ingen risiko for hypo
glykæmi.
Alkohol har et højt energiindhold (30 kJ pr. gram/7 KCAL).
Vin og stærk spiritus indeholder ingen eller meget lidt kulhydrat og får sjældent
blodglukosen til at stige. Øl indeholder kulhydrater, der giver en hurtig blod
glukosestigning. Drikker man alkohol i større mængder uden at spise samtidig, kan
blodglukosen senere falde, idet alkohol hæmmer frigivelse af glukose fra leveren.
Alkoholfri øl og vin indeholder kulhydrat.
Søde dessertvine, cider og ”alkohol-sodavand” indeholder kulhydrat.
Se oplysninger om indhold af energi, alkohol og kulhydrat i forskellige drikke i

tabellen bilag 8.
Gode råd ved indtag af alkohol:

• Spis mad (kulhydrater) sammen med alkohol for at minimere risikoen for hypo
glykæmi
• Spis et måltid inden sengetid for at forebygge natlig hypoglykæmi
- (udelukkende hvis man er i behandling med et præparat, der kan påvirke
blodglukosen)
• Drik kun alkohol lejlighedsvis, hvis målet er vægttab.

Sødestoffer
Der findes forskellige kunstige sødestoffer, som kan anvendes som erstatning for
sukker. Sødestofferne har forskellige handelsnavne, og ofte er det en kombination
af 1-2 slags i de enkelte sødemidler.
De hyppigst anvendte sødestoffer i Danmark er
• Cyklamat
• Sakkarin
• Aspartam
• Acefulfam K
• Stevia.
Se bilag 9.
Sukkerfrie varer
Der findes en række sukkerfrie- og lightprodukter, som ikke altid er lige velegne
de for personer med diabetes. De såkaldte sukkerfrie varer er ofte sødet med et
sukkerlignende sødestof (f.eks. fruktose), som i organismen omdannes til sukker.
F.eks. er sukkerfri chokolade sødet med et sukkerlignende sødestof, og samtidig er
fedtindholdet meget højt – ofte højere end i almindelig chokolade. Derfor er det
bedre at vælge en enkel god gerne mørk chokolade ved særlige lejligheder.
Læs altid varedeklarationen og vær opmærksom på, at varen ikke indeholder

sukker eller sukkerlignende stoffer – eller for store mængder fedtstof.

Tallerkenmodellen
Når man spiser varm mad, er det en god idé at være opmærksom på, hvordan maden
er fordelt på tallerkenen. ”Slanketallerkenen”, hvor halvdelen er grønsager, er
beregnet til den, der vil tabe sig, og den ”sunde” tallerken er passende, når man
ønsker at vedligeholde vægten.
Slanketallerken
• Kød
• Fisk
• Fjerkræ
• Kartofler • Grønsager
• Ris • Frugt
• Pasta
• Brød
Sund tallerken
• Kød
• Fisk
• Fjerkræ
• Kartofler • Grønsager
• Ris • Frugt
• Pasta
• Brød

Vægtens virkning på blodglukosen
Ved type 2 diabetes er der sammenhæng mellem kropsvægt og blodglukose
niveau. En høj kropsvægt medfører øget blodglukoseniveau og ofte en dårlig
virkning af insulin (insulinresistens). Det betyder, at kroppen ikke kan sænke blod
glukosen tilstrækkeligt.
Et realistisk mål for vægttab er 5-10% af udgangsvægten, hvilket har signifikant

reducerende effekt på HbA1c. Det kræver ofte et vægttab på > 20% af udgangs
vægten for at normalisere blodglukosen.
Vægtens virkning på blodtrykket

Sammen med en ubalance i blodglukosen og fedtstofferne er blodtrykket ofte på
virket, når man har diabetes. En reduktion af overvægten vil sænke blodtrykket.
BMI = Body Mass Index

Hvordan regnes det ud?
vægt (kg)
BMI =
højde (m) x højde (m)
Eksempel:
Person på 75 kg, som er 165 cm høj
75 kg
= 27,5 dvs. overvægtig
1,65 m x 1,65 m
BMI beregnes individuelt.
BMI < 18,5 = undervægtig

BMI 18,5-25 = normalvægtig
BMI 25-30 = overvægtig
BMI > 30 = fedme
BMI > 35 = svær fedme
BMI > 40 = ekstrem fedme
Hos personer over 65 år flyttes grænserne:
BMI < 24 = undervægtig

BMI 24-29 = normalvægtig
Æble- eller pæreform

Det har stor betydning rent sundhedsmæssigt, hvordan overvægten er fordelt på
kroppen. Et talje-/hoftemål giver et godt billede af, hvor fedtet er placeret.
Er fedtet placeret centralt på maven, æbleformet, er der risiko for helbredet, hvor
imod en ekstra polstring på hofterne, lår og balder, den typiske kvindefacon, er
forbundet med en mindre risiko.
Følgesygdommene, der knytter sig hertil, er:

• Type 2 diabetes
• Forhøjet blodtryk
• Forhøjet kolesterol i blodet
• Åreforkalkning.

Taljemål
Mål under tøjet og med løsnet bælte midt mellem ribben og hoftebenskam lige
efter en udånding og med afslappede mavemuskler.
Taljeomkredsen siger noget om risikoen for at udvikle følgesygdomme til over

vægten.
Taljeomkreds i cm
= Talje/hofteratio
Hofteomfang i cm
Mål for talje/hofteratio:
Kvinder: < 0,8

Mænd: < 1
Der er en øget risiko, hvis taljeomkredsen er:
Mænd: større end 94 cm: Meget forhøjet risiko > 102 cm

Kvinder: større end 80 cm: Meget forhøjet risiko > 88 cm
Mad og drikke som årsag til dysregulation

En årsag til, at diabetes er dysreguleret, kan ofte være den mad og de drikkevarer,
der indtages. Ved drikkevarer kan kilden til høje blodglukoseværdier være kakao
mælk, frugtjuice – æble/appelsin, æblemost – almindelig sodavand, cider, færdig
købt iste, frugtsaftevand med eller uden sukker – også Ribena Light®.
For store mængder mælkeprodukter, som f.eks over 1 liter mælk, kærnemælk eller
surmælksprodukter dagligt, kan også være kilde til dysregulation.
For meget frugt, specielt det søde eller tørrede, som f.eks. bananer, vindruer, rosiner,
svesker og abrikoser kan ligeledes give høje blodglukoseværdier.
Slik, is, kager, desserter, marmelade, honning og søde morgenmadsprodukter, som

f.eks Guldkorn® og Frosties®, der indeholder store mængder sukker, er ofte kilde til
dysregulation. Derfor kan personer med dysreguleret diabetes ofte opnå forbed
ret blodglukoseniveau blot ved at udelukke disse produkter fra den daglige mad.
Slik, is, kager og desserter kan spises lejlighedsvis, og kun i meget små mængder.
For få fibre i kosten, som følge af for få grønsager og meget hvidt brød, samt alko
holiske drikke med kulhydrater, kan også forårsage dysregulation.

Mad til småtspisende
personer med diabetes
Optimal ernæring er vigtigt for en god diabetesbehandling. Ved optimal ernæring

forstås mad, som dels dækker energi- og proteinbehov samt vitamin- og mineral
behov, dels sikrer opretholdelse af normalvægt og god glykæmisk regulation.
Optimal ernæring er også evident ved anden sygdom, hvorfor syges ernærings
tilstand og problemer med underernæring bør have stor opmærksomhed.
Årsager til den sygdomsinducerede underernæring kan hos den enkelte dreje sig
om mangelfuldt kostindtag, kombineret med et øget behov for næringsstoffer, så
kaldt stressmetabolisme.
Vedrørende ernæringsscreening – se litteraturliste.
Ændring i maden, hvornår?

Når screeningen afdækker, at personen er i ernæringsmæssig risiko, er en indsats
nødvendig.
Hos småtspisende personer med diabetes, må man vige fra de gældende anbefa
linger, for at sikre at ernærings- og proteinbehovet bliver dækket. Den undervæg
tige person med diabetes bør spise mere fedtholdig mad og vælge drikkevarer, der
indeholder protein og energi.
Mad til småtspisende voksne med diabetes:

• Spis ofte, gerne 6-8 gange dagligt
• Spis mere lyst brød og mindre rugbrød, hvis appetitten tillader det
• Spis gerne tynde skiver brød
• Spis gerne grød, øllebrød, suppe og lignende
• Brug rigeligt fedtstof
• Kom ekstra smør eller plantemargarine på brødet
• Kom smør, fløde eller olie i sovs, supper, kartoffelmos m.m.
• Læg ekstra pålæg på brød
• Spis gerne rigeligt fiskepålæg
• Brug gerne federe pålæg, mayonnaise og mayonnaisesalater
• Spis gerne rigelige mængder nødder, mandler, avocado og oliven
• Spis fed ost
• Spis mere kød/fisk og kartofler frem for grønsager
• Lav opbagt sovs eller brug smørsovs
• Spis gerne stuvede kartofler og grønsager
• Brug fløde og creme fraiche i rigelige mængder1.
Drikkevarer:
• Sødmælk
• Kærnemælk med fløde
• Proteindrik, hjemmelavet eller købt
• Industrielle tilskudsdrikke (husk eventuelt lægeordination).
1 Sundhedsstyrelsen, ”Værktøjer til systematisk identifikation af ernæringstilstand”,2013

Drik mælk til alle måltider og derudover eventuelt proteindrik eller tilskudsdrik.
Blodglukosen vil sandsynligvis stige, men da det er afgørende at dække den enkel
tes næringsbehov, vil det være nødvendigt at ændre i den medicinske behandling.
Når der er lagt en plan for ernæring ud fra ovenstående rammer, bør der udføres
kostregistrering med henblik på vurdering af det aktuelle indtag. Personen med
diabetes vejes 2 x ugentligt, og efter behov justeres ernæringsplanen.

Motion
Motion er et af de tre vigtigste elementer i diabetesbehandlingen
MAD – MEDICIN – MOTION
fordi motion har en gunstig virkning på blandt andet blodglukosen.
Næsten alle kan dyrke en eller anden form for motion, eller i hvert fald bevæge sig
mere i forbindelse med de daglige gøremål.
I det følgende afsnit omtales de mest enkle faktorer i forbindelse med det at dyrke
motion.
Motion har følgende effekt

• Øger velværet
• Bedrer appetitregulationen
• Gør det lettere at tabe sig
• Nedsætter risikoen for hjerte-karsygdomme
• Øger cellernes insulinfølsomhed
• Sænker blodglukosen
• Forbedrer lipidprofilen
• Sænker blodtrykket
• Reducerer mængden af abdominalt fedtvæv.
Generelle anbefalinger om motion fra Sundhedsstyrelsen
Anbefalinger til voksne (18-64 år)

• Vær fysisk aktiv mindst 30 min. om dagen. Aktiviteten skal være med moderat
til høj intensitet, og ligge udover de almindelige kortvarige dagligdagsaktivi
terer. Hvis de 30 min. deles op, skal aktiviteten mindst vare 10 min.
• Mindst 3 x om ugen, skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst
30 min. varighed.
Fysisk aktivitet af høj intensitet kan være planlagt træning/fysisk aktivitet, der
gennemføres 2 x om uge af 20-30 min. varighed, for at forbedre og/eller vedli
geholde konditionen. Høj intensitet betyder, at pulsen stiger, og du føler dig for
pustet, og har svært ved at føre en samtale.
Eksempler på fysisk aktivitet af høj intensitet:

• Svømning
• Løb
• Spinning
• Styrketræning
• Boldspil m.m.

Anbefalinger til ældre (+65 år)
• Vær fysisk aktiv mindst 30 min. om dagen . Aktiviteten skal være med moderat
intensitet, og ligge over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Hvis de
30 min. deles op, skal aktiviteten mindst vare 10 min.
• Mindst 2 x om ugen, skal der indgå fysisk aktivitet af mindst 20 min. varighed,
som vedligeholder eller øger konditionen, samt knogle- og muskelstyrken.
• Lav udstrækningsøvelser mindst 2 x om ugen af mindst 10 min. varighed.
Eksempler på fysisk aktivitet med moderat intensitet, og hvor du kan tale med
andre imens.
• Cykle eller gå en tur
• Havearbejde
• Trappegang
• En joggetur m.m.1
Motions indvirkning på blodglukose

Vær opmærksom på:
• At blodglukosen falder i op til 24 timer, efter at motionen er afsluttet (det stør
ste fald ses som regel 8-10 timer efter). Dette gælder også for personer med
diabetes i tabletbehandling.
• At insulinbehandlede personer med diabetes ofte har behov for at nedsætte
insulindosis eller spise ekstra i forbindelse med motion.
Personer med type 1 diabetes:

Motion udskydes ved blodglukose > 17 mmol/l, indtil den er korrigeret. Det samme
gælder ved blodglukose < 7 mmol/l.
Intervalgang
Intervalgang er en motionsform bestående af intervaller, hvor der varieres mellem
hurtig og langsom gang. Intervalgang er en skånsom motionsform, og kan derfor
udføres af de fleste - også personer, som ikke tidligere har været aktive, dvs. det
kan gennemføres på alle niveauer. Intervalgang har desuden vist sig at være en
mere effektiv motionsform for personer med type 2 diabetes - sammenlignet med
almindelig gang2.
Hvorfor intervalgang?
• Forbedrer konditionen
• Forbedrer kolesteroltallet
• Mindsker skadeligt fedt omkring organer
• Har en positiv indvirkning på blodglukosen
• Godt alternativ til personer, som ikke kan tåle belastning f.eks. ved løb
• Nem motion, som ikke kræver udstyr.
Hvordan udføres intervalgang?

Intervalgang foregår ved at skiftevis at gå hurtig og langsom gang i 3 minutters
intervaller. De optimale retningslinjer for intervalgang er 5 gange ugentligt af 1
times varighed.
Man anbefaler, at man starter ud med kortere varighed og færre gange, f.eks. 1-2
gange om ugen af 20 minutter. Øg derefter gradvist antal og/eller varighed indtil
de optimale retningelinjer er nået.
1
http://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2011/fysisk-aktivitet-haandbog-om-
forebyggelse-og-behandling.aspx
2 www.diabetes.dk/diabetes-2/mad-og-fysisk-aktivitet/motionsformer/intervalgang.aspx

Hvad er InterWalk?
InterWalk er en applikation til Smartphones, som tilbyder et let tilgængeligt inter
valgangsprogram. InterWalk kan udføres på alle niveauer og er konstrueret såle
des, at den kan tilpasses den enkeltes fysiske formåen. Man skal indtaste: højde,
vægt, køn og cpr-nummer.
InterWalk har en indbygget speaker, som guider brugere til at gå i det rette tempo,
der passer til det fysiske niveau. InterWalk er udviklet af læger og forskere i DD2-
projektet1 i samarbejde med kommuner og Diabetesforeningen. Når man bruger
InterWalk, leverer man samtidig data til diabetesforskningen.
Motion og sendiabetiske komplikationer

• Ved retinopati bør personen ikke deltage i vægttræning eller aerobictræning
af høj intensitet på grund af risiko for blødning i øjnene. Efter laserbehandling
anbefales at holde pause i den fysiske træning i 3-6 måneder.
• Ved perifer neuropati anbefales motionsformer, der ikke vægtbelaster fødderne.
Personen skal være omhyggelig med valg af fodtøj og sokker, så der ikke op
står sår eller vabler. Man skal være forsigtig med motion, der belaster fødderne,
som f.eks. badminton og løb, men man skal i stedet vælge f.eks. svømning eller
cykling.
• Ved svær autonom neuropati er der nedsat evne til at øge hjertefunktionen
ved motion samt øget risiko for ortostatisk hypotention og dårlig temperatur
regulation.
• Fysisk aktivitet øger albuminuri, men der er ingen holdepunkter for, at fysisk
aktivitet forværrer diabetisk nefropati.
• Personer med blodtryk over 180/105 bør i førstindlede farmakologisk behand
ling, inden regelmæssig motion indledes.
Plejepersonalets vigtigste opgaver er:

• At motivere til motion på alle områder, hvor det er muligt.
Brug din fantasi og inddrag personen med diabetes i alle de aktiviteter, hvor det
er muligt.
Idéer til ældre og bevægelse.

Informationer om bevægelse hele livet. DVD og folder kan bestilles gratis hos
Ældre Forums Sekretariat2
1 www.dd2.nu
2 http://www.aeldreforum.dk/om-aeldreforum/sekretariat

Behandling af type 2 diabetes
Formålet med at behandle personer med type 2 diabetes er:
• At fjerne de hyperglykæmiske symptomer

• At bedre livskvaliteten
• At forebygge udvikling af makroangiopati (forandringer i organismens større
og store blodkar, primært betinget af åreforkalkning) og mikroangiopati
(forandringer i organismens mindre blodkar, som ved øjne, nyrer og nerver).
Behandling
Samtidig med, at den medicinske behandling iværksættes, anbefales følgende:
• At følge kostprincipperne
• At motionere regelmæssigt
• Overvægtige: at tabe i vægt.
Behandlingsalgoritme:
Medicinsk behandling af type 2 diabetes indledes altid med metformin, dog und
tagen ved nedsat nyrefunktion. Denne behandling fortsætter uændret herefter,
uanset hvilken anden medicinsk antidiabetisk behandling der måtte blive supple
ret med. Metforminbehandlingen seponeres kun ved intolerance eller nyrepåvirk
ning.
Hvis behandling med metformin er utilstrækkelig, kan der efterfølgende suppleres

med alle de nedenfor nævnte præparater.

Glykæmisk kontrol
Algoritme for farmakologisk behandling af type 2 diabetes 2018
1. VALG: tillæg til livstilsændring

Metformin
Effekt på HbA1c +++ Hvis metformin ikke tåles trods langsom optitrering vælges 2. valg, hvis behandlingsmålet ikke nås ved
livsstilsændring.
Effekt på CVD Mulig forebyggelse
Ved svær hyperglykæmi med symptomer og/eller akutte tilstande startes insulinbehandling primært.
Vægt Fald Skift til eller suppler med metformin når tilstanden er stabiliseret.
Hypoglykæmi Ingen risiko Ved svært nedsat nyrefunktion vælges Insulin, DPP4-hæmmer, repaglinid, eller pioglitazon.
Andre ulemper Gastrointest. bivirkninger
Pris Lav
2. VALG: tillæg til livsstilsændring og metformin

Overvej en SGLT-2-hæmmer* eller GLP-1-receptor agonisten liraglutid ved klinisk hjertekarsygdom
DPP4-hæmmer Sulfonylurinstof SGLT-2-hæmmer GLP-1-RA Basalinsulin Pioglitazon

Effekt på HbA1c ++ +++ +++ ++++ ++++ +++
Effekt på CVD Neutral Neutral Forebygger Forebygger Neutral Mulig forebyggelse
Vægt Neutral Stigning Fald Fald Stigning Stigning
Hypoglykæmi Ingen risiko Øget risiko Ingen risiko Ingen risiko Øget risiko Ingen risiko
Øvrige væsentlige Genital infektion Gastrointest. Ødem, hjertesvigt,
ulemper dehydratio bivirkninger fraktur
Pris Moderat Lav Moderat Høj Variabel Moderat
3. VALG Supplerende behandling

Anvend en SGLT-2-hæmmer* eller GLP-1-receptor agonisten liraglutid som 3. supplerende valg og i intensiveret behandling ved klinisk hjertekarsygdom
Livsstilsændring og metformin
2. valget: DPP4-hæmmer Sulfonylurinstof SGLT-2-hæmmer GLP-1-RA Basalinsulin Pioglitazon
Tillæg Sulfonylurinstof DPP4-hæmmer DPP4-hæmmer Sulfonylurinstof SGLT-2-hæmmer Sulfonylurinstof
eller SGLT-2-hæmmer GLP-1-RA GLP-1-RA SGLT-2-hæmmer GLP-1-RA DPP4-hæmmer
eller Basalinsulin SGLT-2-hæmmer Sulfonylurinstof Basalinsulin Basal/Bolus insulin GLP-1-RA
eller Basalinsulin SGLT-2-hæmmer
Eller skift til GLP-1-RA Basalinsulin Blandingsinsulin
Intensiveret behandling
Livsstilsændring og metformin
Tillæg Sulfonylurinstof GLP-1-RA SGLT-2-hæmmer Basalinsulin
og SGLT-2-hæmmer SGLT-2-hæmmer Pioglitazon Basal/Bolus insulin
og DPP4-hæmmer Basalinsulin DPP4-hæmmer
og/eller# GLP-1-RA GLP-1-RA
Præference Ikke insulin Ønsket vægttab Ingen hypoglykæmi risiko Nedsat betacelle funktion
*Ud fra den foreliggende evidens maj 2018, bør empagliflozin foretrækkes
#DPP4-hæmmer og GLP-1-RA bør ikke anvendes samtidigt CNS Grafik

Metformin
DPP4- SGLT-2- Sulfonylurin- GLP-1-

hæmmer hæmmer stof analog Insulin
(Repaglinid)
Hurtigtvirkende:
Januvia Forxiga Glimepirid Victoza Actrapid
Trajenta Invokana Amaryl Byetta Insuman Rapid
Galvus Jardiance Gliclazid Bydureon Humulin Regular
Onglyza Steglatro Hexaglucon Lyxumia Novorapid
Vipidia Diamicron Uno Trulicity Apidra
Jalra Minodiab Ozempic Humalog
Xelevia Fiasp
Kombineret med Kombineret med

Metformin: Metformin: Kombi (insulin): Basalinsulin:
Xultophy: Insulatard
Janumet Xigduo Victoza + Tresiba
Suliqua:
Jentadueto Synjardy Lyxumia + Lantus Humulin NPH
Eucreas Segluromet Levemir
Komboglyze Lantus
Vipdomet Semglee
Velmetia Abasaglar
Tresiba 100
Tresiba 200
Toujeo
Kombineret med
SGLT-2: Repaglinid: Mix-insulin:
Qtern NovoNorm Mixtard 30
(Onglyza + Forxiga)
Steglujan Repaglinide Novomix 30
(Januvia + Steglatro)
Glyxambi Novomix 50
(Trajenta + Jardiance)
Novomix 70
Humalog Mix25

Juni 2010 - revideret juni 2016
Biguanider:
Virkning: Øger insulinfølsomheden, øger den perifere glukoseoptagelse i
cellerne, nedsætter glukosenydannelsen i leveren og hæmmer
glukoseoptagelsen i tarmen. Giver sjældent hypoglykæmi. Sæn
ker blodglukosen ca. 2-3 mmol/l. Gives principielt til alle med
type 2 diabetes, hvor det ikke er kontraindiceret.
Bivirkning: Diarré, metalsmag, nedsat appetit, kvalme. Ved bivirkninger re
duceres dosis.
Forgiftning: Ophobes i organismen ved overdosering eller nedsat nyrefunk
tion og kan medføre lactacidose. Må ikke gives til patienter med
for højt s-creatinin. Da malabsorbtion kan forekomme, anbefales
der at måle B-12 vitaminkoncentrationen i serum hvert andet år.
Forsigtighed: Ved røntgenundersøgelse med iodholdig kontraststof eller ved
operationer holdes der pause med behandlingen. Inden behand
lingen genoptages, skal det sikres, at nyrefunktionen er normal.
Metformin pauseres ved manglende fødeindtagelse, ved akut
sygdom med risiko for dehydrering, samt ved nyresvigt.
Sulfonylurinstoffer/Glinider:
Virkning: Stimulerer betacellerne til at øge insulinsekretionen.
Bivirkning: Hypoglykæmi (ved overdosering eller manglende fødeindtag
else), vægtøgning, udslæt ved overfølsomhed. Ved overdosering
med disse midler skal man være opmærksom på, at hypogly
kæmien kan være langvarig (dage) afhængigt af tabletternes
virkningsvarighed.
Indlæggelse anbefales på grund af det langvarige forløb.
Forsigtighed: Ved nedsat nyre- og leverfunktion samt ved langvarig faste.
Tabletterne skal tages i forbindelse med hovedmåltider.

For glinider: Kun når man spiser. Undlader man et hovedmåltid, skal man altså ikke
tage tabletten. Man må højst tage fire tabletter om dagen.
DPP4-hæmmere:
Virkning: Sitagliptin forhindrer dipeptidylpeptidases hydrolyse af inkretin
hormoner, øger insulinfrigørelsen fra betacellerne og reducerer
glukagonniveauet afhængigt af glukosekoncentrationen.
Bivirkning: Kvalme, flatulens, perifere ødemer, hypoglykæmi, hovedpine,
svimmelhed og tremor.
Forsigtighed: Levertransaminaser kontrolleres før behandling og regelmæs
sigt under behandling. Forsigtighed tilrådes ved let til moderat
hjerteinsufficiens. Bør på grund af manglende erfaring ikke an
vendes til patienter med svær hjerteinsufficiens eller stærkt ned
sat nyre- eller leverfunktion.
Selektive SLGT-2-Inhibitorer
Virkning: Selektive SLGT-2-Inhibitorer er en ny stofgruppe, som selektivt og
reversibelt hæmmer natrium-glukose cotransporter 2 i de proxi
male tubuli. Den normalt forekommende komplette reabsorp
tion af den i præurinen udfiltrerede glukose forhindres derved,
hvilket medfører glucosuri. Det renale tab af glucose reducerer
plasmaglukose, og kalorietabet fører på sigt til vægttab.
Bivirkning: Væsentligste bivirkninger er vaginitis og urinvejsinfektioner.
Forsigtighed: Virkningsmekanismen forudsætter en vis nyrefunktion. Stof-

ferne har kun begrænset virkning, hvis GFR er <60 ml/min, hvor
for større virkning ikke forventes hos patienter >65 år.
Glitazoner:
Virkning: Bedre insulinfølsomhed ved at reducere insulinresistensen i de
perifere væv (muskler og fedtvæv).
Bivirkning: Ødemtendens (hos 5-15%), vægtstigning (øgning i subcutane
fedt).
Forsigtighed: Langtidseffekten er fortsat uafklaret. Der er risiko for at udløse
hjerteinsufficiens, ligesom der er øget frakturhyppighed specielt
hos kvinder.
Kontraindiceret ved aktiv leversygdom. Leverenzymer bør kon
trolleres forud for behandlingsstart.
Er ikke registreret til monoterapi og i kombination med insulin.
GLP-1-analoger
GLP-1 er et hormon, som dannes naturligt i tarmen, når man spiser, og som får
kroppen til at danne mere insulin og mindre glukagon, således at plasmaglukose
reduceres. Normalt nedbrydes GLP-1 i løbet af få minutter af enzymet DPP4
(dipeptidyl peptidase-4). GLP-1-analoger virker som GLP-1, men nedbrydes ikke af
DPP4, hvilket giver en længere virkningsvarighed af GLP-1 i kroppen. Ligeledes for
længes den tid, det tager for mad og medicin at passere mavesækken, og dermed
nedsættes appetitten.
GLP-1 analog kan udelukkende gives som injektion af personer med type 2 dia
betes, som ikke har nået en tilpas lav blodglukose, selv om de er i behandling
med blodsukkersænkende medicin af typen metformin og eventuelt et såkaldt
sulfonylurinstof.
For nærmere information om det enkelte produkt se: www.pro.medicin.dk
Insulinbehandling af personer med type 2 diabetes

Kan blive aktuelt i blandt andet følgende tilfælde hos personer med diabetes en
ten permanent eller midlertidigt:
• Hos normal- og undervægtige med høj blodglukose, ketonuri og vægttab

• Hvis de opstillede mål ikke opnås med kost- og tabletbehandling
• Hvis der er generende hyperglykæmiske symptomer
• Hvis personen er dysreguleret, og der samtidig er dyslipidæmi
• Behandling med binyrebarkhormoner
• Ved midlertidigt interkurrente sygdomme, f.eks. AMI, apopleksi, febersygdom.

Insulinbehandling
Insulintyper
• Hurtigtvirkende insulin (human og analog).
• Langsomtvirkende insulin (human og analog).
• Blandingsinsulin (human og analog).
Administration
For at sikre sig, at insulinbehandlingen tages/gives korrekt skal man tjekke:
• At det er den rigtige type insulin
• At det er den rigtige mængde insulin
• At insulinen injiceres på det rigtige tidspunkt
• At insulinen injiceres på det rigtige sted
• Om der skal injiceres med 45° eller 90° vinkel
• Om der skal injiceres i løftet hudfold
• At insulinen injiceres med den rigtige kanylelængde.
Hurtigtvirkende insulin (human) virker efter ½ time. Maksimal virkning opnås

efter ca. 2 til 3 timer, og den er ude af kroppen efter ca. 6 til 8 timer.
Hurtigtvirkende insulin injiceres i underhuden på maven.
Denne type insulin er klar og skal ikke vendes.
Hurtigtvirkende insulin (analog) virker efter ca. 0 til 15 minutter.

Maksimal virkning opnås efter ca. 1 til 2 timer.
Hurtigtvirkende insulin skal injiceres i underhuden på maven umiddelbart før eller

efter et måltid.Denne type insulin er klar og skal ikke vendes.
Langsomtvirkende insulin (human) virker efter ca. 1½ time.
Insulinen virker maksimalt efter 4 til 12 timer og er ude af kroppen efter ca. 1 døgn.
Langsomtvirkende insulin skal injiceres i underhuden på lårene (se bilag 10).
Denne type insulin er mælkehvid, og pennen skal vendes 10 gange frem og tilbage,
indtil insulinen er ensartet mælkehvid.
Langsomtvirkende insulin (analog) har en jævn virkningsprofil døgnet igennem

og virker op til 24 -42 timer.
Denne type insulin er klar og skal ikke vendes.
Insulinen injiceres i underhuden.
Blandingsinsulin (human) består dels af hurtigtvirkende, dels af langsomt

virkende insulin.
Injektionsstedet vælges ud fra, hvilken virkning der skal opnås. Hvis man ønsker
størst effekt af den hurtigtvirkende insulin, gives injektionen i abdomen. Hvis man
ønsker størst effekt af den langsomtvirkende insulin, gives injektionen i låret.

Blandingsinsulin (analog) skal, inden den tages i brug første gang, rulles mellem
hænderne tyve gange i vandret position, til alle krystaller er opløst, og der ikke
længere sidder krystaller på indersiden af ampullen.
Administrationsmåder
De mest almindelige måder at fordele insulindosis på er:
Engangsterapi
• i form af langsomtvirkende, der gives én gang om dagen.
Togangsterapi kan være

• Langsomtvirkende insulin, der injiceres to gange om dagen. Første injektion
om morgenen (udgør ca. 2/3 af den samlede dosis). Den anden injektion 12
timer senere eller på et andet fastlagt tidspunkt
• Blandingsinsulin, der typisk injiceres før morgenmåltidet og før aftensmåltidet
• Blandingsinsulin, der typisk injiceres før morgenmåltidet, og langsomtvirkende
insulin, der injiceres 12 timer senere.
Firegangsterapi
• Der gives hurtigtvirkende insulin til hovedmåltiderne, og langsomtvirkende til
natten. Den langsomtvirkende er basalinsulin, som skal sikre, at der altid er insulin
i kroppen, og samtidig sørge for en normal fasteblodglukose.
Kombinationsterapi
Insulinbehandlingen kombineres hos personer med type 2 diabetes ofte med tablet
behandling og eventuelt GLP-1 injektion.

Insulinpræparater
Indsættende
virkning Maks. virkning Virkningsvarighed
Insulinanaloger
NovoRapid® 15 min. 1-3 timer 3-5 timer
Fiasp 5-10 min.
Humalog® 15 min. 2-5 timer
Apidra® 10-20 min. ca. 1 time ca. 5 timer
Lantus 4 timer 24 timer
Abasaglar
Semglee
Levemir® 3-14 timer 24 timer
Tresiba® 100 0-24 timer > 42 timer
Tresiba® 200
Toujeo 4 timer 24 timer
NovoMix®30 15 min. 1-4 timer 24 timer
NovoMix®50 15 min. 1-4 timer 24 timer
NovoMix® 70 15 min. 1-4 timer 24 timer
Humalog® Mix25 15 min. 1 time 18-36 timer
Ryzodeg 15 min. 1-3 timer 2-3 døgn
Human Insuliner
Hurtigtvirkende
Actrapid
Humulin® Regular 30 min. 2-3 timer 7-8 timer
Insuman® Rapid
Langtidsvirkende insulin
Humulin® NHP 2 timer 4-12 timer 24 timer
Insulatard®
Blandingsinsuliner
Mixtard® 30 30 min. 2 – 8 timer 24 timer

Injektionsteknik
”Klinisk retningslinje om insulininjektion, voksne fra 18 år”:
1. Insulinpennen bruges til én og samme person.
2. Kontrollér, at der er den rigtige insulintype til det rigtige tidspunkt.
3. Insulinpennens opbevaring og holdbarhed følger producenternes vejledning.

Generelt anføres, at en insulinpen, der er anbrudt bør have stuetemperatur,
og er efter anbrud holdbar op til 4, evt. 6 uger. Ikke anbrudte insulinpenne op
bevares på køl, og må ikke udsættes for frost.
4. Hænderne skal være rene.
5. Desinficer huden med klorhexidinsprit 0,5% før insulininjektion, afhængig af

den lokale instruks. Det er god klinisk praksis, IKKE at anbefale at desinficere
huden, når patienten er hjemme.
6. Vælg kanylelængde 4 eller 5 mm, som injiceres lodret på plan hud.
7. Er personens BMI under 18,5 eller vurderes det, at personen har meget begrænset
subkutis på injektionsstedet, bør injektionen foretages i løftet hudfold.
8. Følg altid producentens vejledning, når insulinpennen gøres klar.

- Generelt skal penne med langsomtvirkende human insulin, NPH og blandings
insulin vendes 10 gange frem og 10 gange tilbage, før hver injektion. Bland
ingen bliver hermed mælkehvid. Penne med blandingsanaloginsulin skal rulles
10 gange mellem hænderne i vandret position før første ibrugtagning.
- Skal der gives mere en 40-50 enheder insulin ad gangen, kan doseringen deles
i to, da insulinen dermed muligvis optages bedre, samt ubehag og smerte ved
injektionen evt. mindskes. Vær opmærksom på det enkelte produkts indlægs
seddel, da der kan være forskelle ved nogen af de nye produkter.
9. Kontroller, at injektionstedet er uden sår, tegn på infektioner, blå mærker og

lipohypertrofi.
10. Vælg injektionsområde afhængig af insulintype, - som udgangspunkt gives insulin

typerne i følgende anatomiske områder:
- Human insulin:
Langsomvirkende insulin gives overvejende mellem”pressefold” og ”sidesøm” i
lårets laterale område eller i balden. - se bilag 10.
Hurtigtvirkende insulin gives i maven - der kan ses en hurtigere insulinoptagelse
ca. 12 cm over navlen sammenlignet med øvrige dele af maven.
Analog insulin:
- Såvel hurtigt-, som langsomtvirkende insulin kan gives i alle gængse injektions
områder (mave, lår, balde).
Blandingsinsulin:
- Gives, som oftest, i maven før morgenmad, og i lårets laterale område eller i
balden før aftensmad.
11. Når insulinpennens stempel er trykket i bund, tælles til mindst 10 svarende til 10
sekunder, inden kanylen trækkes ud.
12. Skru den brugte kanyle af pennen og bortskaf den i en brudsikker kanylebøtte.
Af sikkerhedsmæssige grunde anbefales det at dreje kanylen af i kanyleboksen,
så kanylen ikke berøres.

13. Inden for det valgte anatomiske område foretages systematisk skift af injektions
sted med mindst 1 cm fra sidste injektionssted.
14. Brug gerne et skema, der kan understøtte systematisk skift af injektionssted
(bilag 10).
Se hele instruksen på Center for Kliniske retningslinjer:

http://www.kliniskeretningslinjer.dk/retningslinjer/godkendte-retningslinjer/
hud-og-slimhinder/kr-insulin-injektion.aspx
Se tilhørende video om injektionsteknik via dette link:

https://www.steno.dk/da/sundhedsprofessionelle/vaerktojer_oversigt/Videoer
Pjecen ”Evidensbaserede anbefalinger for injektion af insulin hos voksne” - bilag 14

og kan hentes online her:
https://dsr.dk/sites/default/files/2574/injektionsteknik_pjece.pdf

Insulinkanyler:
Den mest anvendte kanylelængde er 4-5 mm. Der injiceres i en vinkel på 90° uden
løftet hudfold. (Evt. 6 mm eller 8 mm kanyle i en vinkel på 45° med løftet hudfold).
Kanylerne er engangskanyler. Kanylerne er belagt med teflon, som skal sikre, at

kanylen glider let gennem huden. Teflonlaget bliver slidt af ved brug. Kanylerne
er meget tynde og får form som en ”hæklenål” efter få injektioner. Derfor
anbefales det at skifte kanyle efter hver injektion.
Infiltrater (lipohypertrofi):
Lipohypertrofi er defineret som en synlig eller mærkbar fortykkelse af det subku
tane fedtvæv på injektionsstederne. Infiltraterne kan i starten ligne ”fedtpuder”
(lipohypertrofi) og kan senere udvikle sig til hårde, ujævne, knudrede områder un
der huden.
Hvis man bruger det samme injektionssted hyppigt, opstår der:
• Insulinpuder, som er små insulindepoter, der er omgivet af bindevæv

• Øget bindevævsdannelse, der lægger sig som lommer om insulindepotet
• Øget tilstrømning af leukocytter.
Ovenstående medfører hypertrofi (knudedannelse) af underhudsvævet, der kan

blive meget udtalt. Insulinoptagelsen i disse områder er meget ustabil og er hyp
pig årsag til svingende blodglukose (dysregulation).
For at forebygge lipohypertrofi er det meget vigtigt at skifte mellem injektionsste

derne inden for samme anatomiske område, og det er muligt at lave et rotations
system (f.eks. se bilag 10 - forslag stikkeskema), således at ét sted ikke bruges hele
tiden. Det anbefales, at der er 1 centimeter mellem hvert injektionssted.
Det er derfor vigtigt:
• At man aftaler med personen med diabetes, hvordan det bedst kan fungere for
ham/hende med at fordele injektionsstederne
• At man i hjemmeplejen internt organiserer og underviser omkring administra
tion af insulin. (Se vedlagte forslag til stikkeskemaer bilag 10)
• At man ved uforklarlige blodglukosesvingninger undersøger for lipohyper
trofier.
Insulinpenne:
Engangspenne er mest anvendt. Der findes flergangspenne, hvor ampullen kan
udskiftes.
Penne med klar insulin kan tømmes helt. Ved penne med uklar insulin (langsomt
virkende og blandingsinsulin) skal der være mindst 12 enheder tilbage, når pen
nen bruges sidste gang, ellers er der ikke plads nok til at blande insulinen. Ingen
insulinpen må ligge med kanyle på, idet der er risiko for fordampning, eller at nålen
tilstoppes, og det kan dermed ændre insulinens virkning.

Opbevaring og holdbarhed af insulin
Insulin tåler ikke:
• Direkte sollys
• Stærk varme
• Frost.
Uåbnet insulin:
• Opbevar i køleskab
• Insulinen er holdbar til udløbsdato.
Anbrudt insulin:
• Opbevares ved stuetemperatur og er derefter holdbar i 4-6 uger.
• Ved ny pen, anbefales det at tage insulinen ud af køleskabet ca. en time, før den
skal injiceres, eller at ”håndvarme” den et par minutter, inden den gives.
Kassering af insulin:
Kassér, hvis den:
• Er misfarvet
• Ikke virker ensartet
• Klumper
• Er grynet.
Bortskaffelse af insulin og kanyler:
Insulinpenne:
Skal kasseres som medicinrest, dvs. i en gul bøtte eller afleveres på apoteket.
Kanyler:
Skal i kanyleboks af hård plastik (så kanylen ikke kan gå igennem). Undersøg i
kommunerne vedrørende anskaffelse og bortskaffelse af kanylebokse, da der er
forskellige regler. Pris på bokse varierer. Fyldte bokse afleveres på apoteket.
Kanyleklipper:
Kan købes hos firmaer, som sælger diabetesartikler.

Hypoglykæmi
(for lav blodglukose)
Årsagerne til hypoglykæmi skyldes ubalance i forholdet mellem mad, motion og

medicin.
Symptomer på hypoglykæmi
• Sved
• Sult
• Sitren
• Svimmelhed
• Synsforstyrrelser
• Snurren
• Slingren
• Sludren
• Humørsvingninger
Ved lavt blodsukker forstås ofte at blodglukosen er under eller = 3,9 mmol/l
Hvis vedkommende har ovenstående symptomer - skaf da sukker straks!
Vær opmærksom på, at personer med diabetes har individuelle symptomer, når de
har hypoglykæmi. Det er vigtigt, at personen med diabetes kender, registrerer og
handler på egne symptomer. Hos den enkelte kan det variere meget.
Der findes tre grader af hypoglykæmi:
Føling:
• Blodglukose er < eller = 3,9 mmol/l
• Personen med diabetes har subjektive symptomer på hypoglykæmi
• Personen med diabetes er ved bevidsthed
• Personen med diabetes kan selv handle og tage initiativ til at få blodglukosen
til at stige.
Mild hypoglykæmi (kaldet insulintilfælde):

• Personen med diabetes kan have svært ved at tænke, formulere og koncentrere
sig på grund af manglende glukose til hjernen
• Personen med diabetes kan ikke handle selv
• Personen med diabetes har brug for andres hjælp!
Alvorlig hypoglykæmi (kaldet insulinchok):

• Personen med diabetes er bevidstløs
• Personen med diabetes kan have kramper og ufrivillig vandladning
• Personen med diabetes har brug for glucagoninjektion eller glukose intravenøst.
(OBS: Glucagon® får ikke blodglukose til at stige, hvis personen med diabetes har
indtaget alkohol og/eller er fastende, idet glukosedepoterne oftest er tomme).

hypoglykæmi
Mål blodglukose - og vurdér blodglukosen i forhold til den kliniske tilstand. Vurdér
om personen med diabetes kan spise og drikke selv. Hvis ikke, skal andre sørge for,
at personen med diabetes får noget at spise og drikke.
Personen med diabetes bør indtage 10-20 g hurtigt optagelige kulhydrater. Blod
glukosen vil stige med ca. 2 mmol/l ved indtag af 10 g kulhydrat.
10 g hurtigt optagelige kulhydrater findes i:

• 1 dl juice
• 1 dl sodavand med sukker
• 4 stk. almindeligt sukker
• 1-3 stk. druesukker - afhængigt af gram kulhydrat/stk.
• 1-2 dl fortyndet saft, der indeholder sukker.
• 2 dl mælk.
• 1 tube HypoFit gel.
Efter at have spist hurtigt optagelige kulhydrater bør personen med diabetes ind
tage langsomtvirkende kulhydrater, f.eks. groft brød, for at sikre, at blodglukosen
forbliver inden for normalområdet, medmindre et måltid er forestående.
Efter et tilfælde af hypoglykæmi vil der ofte være en høj blodglukose efterfølgende,
hvilket ikke skal behandles.
Glucagon/GlucaGen®
Glucagon er et hormon, som dannes i bugspytkirtlen, og som er med til at regu

lere blodglukosen. Hormonet får blodglukosen til at stige ved at frigive glukose fra
depoter i leveren.
Hormonet gives som intramuskulær injektion i form af lægemidlet GlucaGen®, som

anvendes til behandling af alvorlige hypoglykæmiske tilstande hos insulinbehand
lede personer med diabetes mellitus.
Anvendelse:
• Ved hypoglykæmi, hvor personen med diabetes er bevidsthedspåvirket i en
sådan grad, at der er risiko for fejlsynkning.
• Ved regulær bevidstløshed.
Dosering:
Opløs det frysetørrede produkt i den medfølgende væske, og giv opløsningen
som intramuskulær injektion.
• Børn < 10 år: ½ mg.
• Alle andre: 1 mg (hele ampullen).
Virkning:
Opnås efter ca. 5 min. Gentagelse er virkningsløs.
Når patienten har responderet på behandlingen, skal der oralt gives langsomt
absorberbart kulhydrat, for at genoprette leverens sukkerdepoter og forebygge
sekundær hypoglykæmi. Glucagon® virker ikke, hvis insulinchokket er forårsaget
af store mængder alkohol eller ekstrem motion. Personen skal derfor indlægges til
behandling med glukose intravenøst.
Opbevaring og holdbarhed:
GlucaGen® kan opbevares ved stuetemperatur (op til 25°C) i 18 måneder. I køleskab
er det holdbart til udløbsdato. Når GlucaGen® er opløst i den medfølgende væske,
skal det bruges umiddelbart efter. Må ikke bruges, hvis opløsningen i sjældne til
fælde ligner en gel, eller hvis noget af pulveret ikke er opløst ordentligt.

Angst for hypoglykæmi
Det er en evig kamp om balance at leve livet med diabetes. En balance mellem
mad, motion og medicin, som gerne skulle resultere i et godt liv med diabetes og
blandt andet et ”stabilt” blodglukose.
Det kan virke stressende på mange personer med diabetes at være i risiko for
hypoglykæmier og deciderede insulinchok.
Diabetesforeningen har lavet en undersøgelse blandt ca. 3000 medlemmer, som
viser:
• At 23 % af personer med type 1 diabetes har oplevet frygt for at dø, imens de
sover.
• At 26 % angiver, at frygten for hypoglykæmi påvirker deres sociale liv.
Unawareness
En mindre gruppe af personer med type 1 diabetes lider af unawareness, hvor de
ikke længere kan mærke det lave blodglukose i tide. Dette kan især være farligt i re
lation til bilkørsel. Her anbefaler man altid at måle blodglukose inden man færdes
i trafikken. En måde at afklare tilstedeværelsen af unawareness er at spørge perso
nen med diabetes ”Kan du mærke, når du får et tilfælde med for lavt blodsukker?”
Der er 4 svaremuligheder til spørgsmålet, og alt afhængig af, hvad den enkelte
svarer, kan det skønnes, hvor stor risikoen er, for at personen udvikler et insulin
tilfælde.
De 4 svarmuligheder på spørgsmålet er følgende:
• Altid = Risikoen er lavest

• Oftest = Risikoen øges med en faktor 6
• Sjældent eller = Risikoen er 10-20 gange forøget1
• Aldrig = Risikoen er 10-20 gange forøget.
Angsten for lave blodglukoser kan medføre meget uheldige handlemønstre, så

personen med diabetes bevidst vælger at højne blodglukoseniveauet. Det betyder
desværre stor risiko for udvikling af følgesygdomme, og risikoen for insulintilfælde
og insulinchok øges yderligere. Som behandler er det derfor vigtigt, at få dialog
med den enkelte, samt lave individuelle aftaler.
Kontinuerlig måling af blodglukose

Der findes apparater, der kan give alarm, hvis en aftalt grænseværdi for blod
glukosen overskrides. Ved behov for denne type overvågning kanman henvise
personen med diabetes til specialister på sygehusambulatorier, hvor der er mulig
hed for kontinuerlig overvågning af glukoseniveauer.
Der er på flere sygehuse mulighed for at møde det multidisciplinære team, der
afholder kurser i diabetes, hypoglykæmi og unawareness, samt mulighed for
erfaringsudveksling blandt deltagerne og deres pårørende2.
1 ”Diabetes, sygdom, behandling og organisation”; Hilsted et al. 2011 s. 347

2 ”Angsten er der jo altid” Beck-Nielsen, Henning 2013

Hyperglykæmi a
(for høj blodglukose)
Hyperglykæmi skyldes ubalance i forholdet mellem mad, motion og medicin. Til

stødende sygdomme kan også medføre hyperglykæmi (influenza, forkølelse mv.,
især hvor sygdommen er ledsaget af feber, se endvidere afsnittet om ketoacidose.)
Symptomer på hyperglykæmi
De mest almindelige symptomer på hyperglykæmi er:
• Træthed
• Hyppig vandladning
• Tørst
• Tågesyn
• Tung følelse i krop og ben
• Tør hud
• (Ubehagelig) kløe – svampeinfektion.
Ovenstående er symptomer på tårnhøj blodglukose.

hyperglykæmi
En enkelt høj blodglukoseværdi behøver ikke behandling, men for høje blodglukose
værdier igennem længere tid betyder, at personen med diabetes bliver træt og
uoplagt, og har større risiko for at udvikle senkomplikationer. Generelt forhøjede
blodglukoseværdier, enten hele dagen eller på samme tidspunkt hver dag, kræver
behandling eller ændring i igangværende behandling.
Type 1 diabetes
Ved blodglukose over 15 mmol/l er der risiko for begyndende syreforgiftning. Syre
forgiftning er en livstruende tilstand. Blodet eller urinen skal derfor undersøges
for ketonstoffer (syre). Hvis blodet eller urinen indeholder ketonstoffer, kontakt da
læge. Blodglukose og ketonstoffer i blod eller urin skal løbende tjekkes.
Vedrørende forebyggelse af ketoacidose (syreforgiftning), se afsnittet om dette

side 49.
Type 2 diabetes
Personer med type 2 diabetes får som hovedregel ikke syreforgiftning, men kan
komme i en non-ketotisk hyperosmolær koma (se dette side 50).
Overvejelser, når personer med diabetes generelt har forhøjet blodglukose:

• Spiser personen med diabetes hensigtsmæssigt (for meget, forkert) i forhold til
den diabetesmedicin, han/hun får?
• Bevæger personen med diabetes sig tilstrækkeligt i forhold til det, han/hun spiser?
• Hvad drikker personen til og mellem måltiderne?
• Har han/hun infektioner?
• Har han/hun indtaget medicinen?
• Er injektionsteknikken korrekt (vinkel, kanylelængde, injektionssted, tidspunkt)?
• Har personen med diabetes infiltrater, og stikkes der i dem?
• Er personen med diabetes stresset af andre årsager (fysiske, psykiske eller
sociale)?

• Kan personen med diabetes motionere mere i hverdagen?
(OBS: ingen motion, hvis der er ketonstoffer i urinen).
• Skal lægen involveres?
Ketoacidose er en tilstand, som opstår, når kroppen mangler insulin. Det betyder,
at det normale stofskifte ændres. Da der ikke er insulin nok tilstede, kan glukose

Ketoacidose (syreforgiftning)
ikke forbrændes til energi i cellerne. Kroppen forbrænder i stedet fedtstofferne til
fedtsyrer. Ketonstof er en svag syre, som kan spores i blodet og urinen. På grund af
manglen på insulin ophobes syren i organismen, og fører efterhånden til en egent
lig forgiftning, som ubehandlet, og i værste tilfælde, kan medføre døden.
Symptomerne på ketoacidose (syreforgiftning) er:

• Dyb og hurtig vejrtrækning (Kussmauls respiration)
• Acetonelugt
• Dehydrering (udtørring), tørst og øget vandladning
• Mavesmerter
• Svimmelhed
• Kvalme
• Opkastning
• Sløvet bevidsthedsniveau.
OBS: Alle symptomer er nødvendigvis ikke til stede samtidig.
Observationer, der gøres ved mistanke om ketoacidose:

• Almen tilstand
• Bevidsthedsniveau
• Respiration
• Legemstemperatur
• Blodglukose
• Væskeindtagelse
• Fødeindtagelse
• Diurese (mængde af urin i løbet af døgnet)
• Ketonstoffer i blodet/urinen.
Forebyggelse af ketoacidose (syreforgiftning):

• Insulinbehandling skal altid fortsættes, selv om personen ikke spiser
• Insulinbehovet øges som regel med 20-25% pr. grad, temperaturen overstiger
38°C
• Det er vigtigt, at væske- og fødeindtagelse opretholdes. I denne situation kan
man se bort fra de diabetiske kostprincipper, og personen med diabetes kan få
en kost, som er rig på hurtigt optagelige kulhydrater
• Blodglukosemåling mindst fire gange dagligt
Ovenstående pleje og behandling skal ske i et tæt samarbejde med den praktiser
ende læge eller diabetesambulatoriet.
Behandling af ketoacidose
Hvis personen med diabetes udvikler egentlig ketoacidose, foregår behandlingen
på hospitalet.

Non-ketotisk
hyperosmolær koma
Non-ketotisk hyperosmolær koma er en tilstand med meget høje glukoseværdier

uden ketose, ledsaget af svær dehydrering og høj serum-osmolaritet. Ofte drejer
det sig om ældre personer med type 2 diabetes, hvor en stor del tidligere har fået
stillet diagnosen. Personen har ofte haft morbus cordis (hjerteproblemer) og hy
pertension (højt BT).
De hyppigste årsager til at tilstanden udløses, er utilstrækkelig væsketilførsel

gennem flere døgn, akutte infektionssygdomme, f.eks. influenza, blærebetænd
else, lungebetændelse, mave-tarminfektioner, men også cerebralt insult og KOL
(kronisk obstruktiv lungesygdom) og sygdomme, der kræver behandling.
Symptomer på non-ketotisk hyperosmolær koma

• Meget høje blodglukoseværdier, men ingen blodketoner eller ketonuri.
• Svær dehydrering, tørst og øget vandladning.
• Sløvet bevidsthed førende til bevidstløshed.
• Høj serum-natrium, høj serum-carbamid og dermed høj serum-osmolaritet.
Observation
• Almen tilstand – herunder bevidsthedsniveau.
• Legemstemperatur, puls og blodtryk.
• Blodglukose.
• Væske- og fødeindtagelse.
• Urinudskillelse.
Behandling
• Indlæggelse på sygehus.
• Insulinbehandling til langsom normalisering af blodglukose og rehydrering.

Sygdom, tilstødende
Forholdsregler ved sygdom (specielt infektionssygdomme)
Både hos personer med type 1 og type 2 diabetes vil akut sygdom eller anden til
stødende (interkurrent) sygdom oftest medføre et øget behov for insulin.
Personer med type 2 diabetes, som behandles med tabletter, skal umiddelbart
fortsætte med vanlig behandling, dog skal metformin pauseres ved infektioner
og sygdom der medfører dehydration (f.eks. opkastning). Enkelte personer kan få
brug for insulin i en periode.

Vær især opmærksom på disse infektionssygdomme, som vil medføre et øget be
hov for insulin og intensiv observation:
• Influenza
• Blærebetændelse
• Lungebetændelse
• Mave-tarminfektioner
• Også svære fodsår, opblussen i en kronisk obstruktiv lungelidelse, og sygdom-
me, der kræver behandling med steroider (binyrebarkhormoner).
Det er vigtigt, at syge personer spiser og drikker rigeligt (ca. 2-3 liter) for at op
retholde en normal væske- og elektrolytbalance (saltbalance), samt normal blod
glukose. I disse situationer er det ikke nødvendigt at overholde de sædvanlige ko
stråd.
Mål altid blodglukose hyppigt, mindst fire gange dagligt.
Hvis personen med diabetes ikke kan opretholde sin egenomsorg og følge oven
stående forskrifter, må plejepersonalet påtage sig dette, eller personen med dia
betes må indlægges.
Det er vigtigt at forebygge udvikling af ketoacidose (syreforgiftning) hos personer

med type 1 diabetes. Blodet/urinen må derfor undersøges for ketonstoffer. Høje
blodglukoseværdier med samtidig keton i blodet/ketonuri kræver indlæggelse.

Diabetes og graviditet
Formålet med dette afsnit i diabeteshåndbogen er at sikre, at man i primær sund

hedstjeneste kender til anbefalinger, når en kvinde med henholdsvis type 1 og
type 2 diabetes planlægger en graviditet.
Type 1 diabetes
Det forventes, at personer med type 1 diabetes er tilknyttet et diabetesambu
latorium, hvor planlægningen med en forbedret glykæmisk kontrol begynder. Hvis
kvinden ikke er tilknyttet et diabetesambulatorium, skal hun henvises, inden hun
bliver gravid. Det tilstræbes, at kvinden er velreguleret ca. 3-6 måneder før gravidi
teten. HbA1c <53 mmol/mol (< 7,0 %.)
Egen læge kan være med til at konstatere, at graviditeten er indtrådt.
Når graviditeten er indtrådt, aftales det videre forløb i henhold til foreliggende sam
arbejdsaftaler mellem OUH Odense Universitetshospital og det lokale diabetes
ambulatorium.
Fødslen foregår på OUH Odense Universitetshospital. Efter fødslen overgår kon

trollen igen til det lokale diabetesambulatorium.
Type 2 diabetes
Graviditet hos kvinder med type 2 diabetes skal også planlægges i god tid. Tablet
behandling skal seponeres, og insulinbehandling startes. Det anbefales, at patien
ten bliver henvist til det lokale diabetesambulatorium, inden hun bliver gravid.
Det tilstræbes, at kvinden er velreguleret ca. 3-6 måneder før graviditeten. HbA1
< 47 mmol/mol (< 6,4%).
Egen læge kan være med til at konstatere, at graviditeten er indtrådt.
Når graviditeten er indtrådt, aftales det videre forløb i henhold til foreliggende
sundhedsaftaler mellem OUH Odense Universitetshospital og det lokale diabetes
ambulatorium.
Fødslen foregår på OUH Odense Universitetshospital. Efter fødslen, og når amnin

gen er ophørt, kan kvinden igen omstilles til tabletbehandling.
Den nybagte mor tilbydes undersøgelse hos egen læge otte uger efter fødslen.
Gestationel diabetes – GDM

Gestationel diabetes defineres som glukoseintolerans af varierende sværhedsgrad,
som opdages eller konstateres første gang under graviditeten.
Der er som regel ingen symptomer, så derfor er det nødvendigt at risiko-screene

gravide kvinder for at kunne stille diagnosen.

Det anbefales at lave en glukosebelastning i 14.-20. graviditetsuge, hvis en af
følgende risici er tilstede:
• Tidligere gestationel diabetes

• Kvinder med 2 af følgende risikofaktorer:
- Maternel overvægt før graviditeten (BMI>27)
- Familiær disposition til diabetes
- Tidligere fødsel af et stort barn (> 4500 g.)
I uge 27-30 undersøges:

• Kvinder med kun 1 af følgende risikofaktorer:
- Maternel overvægt før graviditeten (BMI>27)
- Familiær disposition til diabetes
- Tidligere fødsel af et stort barn (> 4500 g.)
• Kvinder, der er screenet tidligere i gravidteten, men hvor glukosebelastningen

var ikke-diabetisk.
• Diagnose
Tolkning: GDM ved glucose > 9,0 mmol/l i kapilær fuldblod eller venøst plasma
målt med højkvalitetsmetode (dobbeltbestemmelse).
Gestationel diabetes konstateres ved en to-timers værdi ≥= 9,0 mmol/l i kapillært

fuldblod efter en glukosebelastning. Såfremt der konstateres GDM, henvises patien
ten til diabetesambulatoriet med henblik på videre behandling.
Efter fødslen vil blodglukosen hos kvinden normalt falde på plads. Det anbefales
kvinden at få kontrolleret glukosestatus 2-3 måneder efter fødslen hos egen læge
eller i diabetesambulatoriet, afhængigt af lokale aftaler.
Ønskes yderligere information om de forskellige tilbud, kontroller og undersøg

elser i svangerskabsforløbet for gravide med diabetes, henvises til:
www.regionsyddanmark.dk/dwn346977 - ”Fødeplan i Region Syddanmark”

Diabetiske senkomplikationer
(følgesygdomme)
Det er bevist, at en god blodglukoseregulation forebygger udviklingen af senkompli

kationer hos personer med både type 1 og type 2 diabetes.
Alle personer med diabetes har risiko for at udvikle diabetiske senkomplikationer,
men i dag er der gode muligheder for at forebygge og behandle senkomplikationer.
Følgesygdommene kan opdeles i to grupper:

1. Mikroangiopati (småkarsygdomme) i form af:
• Retinopati (øjensygdom)
• Nefropati (nyresygdom)
• Neuropati (nervebetændelse).
2. Makroangiopati (storkarsygdomme) (åreforkalkning), som forekommer i:

• Hjerne
• Hjerte
• Ben.

Mikroangiopati
(småkarsygdomme)
Retinopati (øjensygdom)
Symptomer:
• Personen med diabetes har som oftest ingen symptomer. Øjenlægen kan ved
undersøgelse se forandringer og ændringer i øjenbaggrunden.
Forebyggelse:
• Kontrol hos øjenlæge én gang årligt, hvor der udføres retinafoto
• God glykæmisk regulation
• God blodtryksregulation.
Behandling og pleje:
• God glykæmisk kontrol
• God blodtryksregulation
• Laserbehandling
• Vitrektomi.
Ved svært nedsat syn/blindhed:

• Optiske hjælpemidler, båndoptager, diktafon, talende glukometer.
Nefropati (nyresygdom)
Symptomer:
• Personen med diabetes har ingen symptomer
• Der kan måles albumin i urinen.
Forebyggelse:
• Undersøgelse af urinen for urinalbumin minimum én gang årligt (albumin-
kreatininratio eller nat-urin-albumin)
• Blodtryksmåling hver 3. – 6. måned
• S-creatinin én gang årligt
• Normalt blodtryk.
• Blodtryksnedsættende medicin
• Eventuelt dialysebehandling.
Neuropati (nervebetændelse)
Nervebetændelse findes i forskellige former, men ses hyppigst i benene. Tarme,
blære og mavesæk kan også angribes ligesom muskler i øjne eller ansigt. Hjertet
kan få nedsat pumpekraft. Endvidere kan sygdommen være årsag til ortostatisk
blodtryksfald. Impotens kan ligeledes skyldes neuropati.

Neuropati i benene
Neuropati i benene kan være præget af smerter eller nedsat følelse. En komplika
tion til neuropati kan være fodsår.
Symptomer:
• Smerterne er pinagtige og beskrives ofte som stikkende, jagende. Fødder og
ben er meget følsomme for selv den letteste berøring. Ved nedsat følelse be
skrives symptomerne som ”at gå på vat”, nedsat følelse for varme og kulde, og
personen med diabetes kan eksempelvis ikke mærke, om der er en sten i skoen,
eller om skoen trykker
• Udvikling af fodsår.
Forebyggelse af neuropati og fodsår

• God blodglukoseregulation
• God blodtrykskontrol
• Ingen rygning
• Behandling af eventuel dyslipidæmi
• Dagligt eftersyn af fødderne (trykmærker, følelse, farve, svamp, revner, tørhed,
ligtorne) for at forebygge udviklingen af fodsår
• Fodtøj, der passer – strømper af bomuld/uld
• Undgå fodbade, varmedunk og varmepude
• Vær sikker på, at huden mellem tæerne er tør
• Undgå at gå med bare fødder
• Brug kun fodfile med sandpapir
• Fødderne smøres dagligt (undgå creme med carbamid, hvis der er sår) – smør
ikke mellem tæerne
• Neglene skal klippes lige over og ikke være for korte
• Måling af følesans og undersøgelse af fodpulse til årsstatus hos egen læge eller
i diabetesambulatoriet
• Det anbefales, at personen med diabetes får undersøgt fodstatus efter behov
og mindst én gang om året hos statsautoriseret fodterapeut, egen læge eller i
diabetesambulatoriet.
• Ved smertefuld neuropati kan medicinsk behandling med smertestillende me
dicin, antidepressiva (midler mod depression) og/eller antiepileptika forsøges
Vedrørende pleje og behandling af fodsår henvises til ”Retningslinjer for forebyg

gelse og behandling af diabetiske fodsår”.
Neuropati i mave-tarmsystemet
Symptomer:
• Kvalme/nær opkastningsfornemmelser
• Smerter i maven
• Tidlig mæthedsfornemmelse
• Opkastning
• Føler sig oppustet
• Manglende appetit
• Halsbrand
• Synkebesvær
• Vægttab
• Forstoppelse/diarre.
Forebyggelse:
• God glykæmisk regulation.

Behandling:
• Medicinsk behandling
• Diæt/kostændring - spis fedtfattigt, undgå ufordøjelige fibre, spis små hyppige
måltider, findel maden
Neuropati i blæren
Symptomer:
• Svært ved at mærke en fyldt blære
• Stor slap blære
• Inkontinens (ufrivillig vandladning)
• Hyppige blærebetændelser (cystitis).
Forebyggelse:
• God blodglukoseregulation.
Behandling:
• Faste toilettider
• Selvkaterisation
• Eventuelt medicinsk behandling.
Ortostatisk blodtryksfald
Symptomer:
• Svimmelhed, når man rejser sig op.
Forebyggelse:
• God glykæmisk kontrol.
Behandling:
• Støttestrømper
• Hæve sengens hovedgærde
• Eventuelt forsøge medicinsk behandling
• Rejse sig langsomt både fra liggende og siddende stilling.
Impotens
Symptomer:
• Manglende rejsning.
Forebyggelse:
• Undgå rygning
• Behandling af eventuel dyslipidæmi.
Behandling:
• Undgå rygning
• Behandling af eventuel dyslipidæmi
• Medicinsk behandling
• Diverse hjælpemidler
• Samtale med partner/læge/speciallæge.

Kvinder og overgangsalder
Kvinder kan have svært ved at regulere deres diabetes (svingende blodglukose) i
forbindelse med overgangsalder (på grund af den nedsatte østrogenproduktion).
Seksuelle problemer for kvinder med diabetes

Symptomer:
• Nedsat vaginal fugtighed
• Nedsat sexlyst
• Træthed.
Forebyggelse:
Behandling:
• Diverse hjælpemidler
• Tal med partner/læge/speciallæge.

Makroangiopati
(storkarsygdomme)
Den væsentligste del af storkarsygdommene er åreforkalkning, som rammer hele

kroppen, men som hyppigst forekommer i hjernen, hjertet og underekstremiteter.
Hjernen
Symptomer:
• Kortvarige halvsidige lammelser af ekstremiteterne (minutter) (TCI)
• Blodprop i hjernen (apoplexia cerebri)
• Kortvarige anfald af blindhed på det ene øje (amaurosis fugax).
Forebyggelse:
• Behandling af dyslipidæmi
• Hjertevenlig kost
• Undgå rygning
• Motion.
Behandling:
• Blodfortyndende medicin
• Karkirurgi.
Hjertet
Symptomer:
• Hjertekramper (angina pectoris)
• Blodprop i hjertet (AMI = akut myokardie infarkt, som ikke nødvendigvis
er ledsaget af smerte).
Forebyggelse:
• Hjertevenlig kost
• Undgå rygning
• Dyrk motion.
Behandling:
• Blodfortyndende medicin
• Eventuelt ballonudvidelse, bypass-operation.

Underekstremiteter
Symptomer:
• Vindueskiggersyndrom/lægkramper (claudicatio intermittens)
• Hvilesmerter
• Manglende fodpuls
• Fodsår og/eller koldbrand (nekrose).
Forebyggelse:
• God glykæmisk regulering
• Motion
• Observation af fødder (følesans, trykmærker, farve, temperatur)
• Korrekte strømper og fodtøj
• Fedtfattig kost
• Undgå rygning.
Behandling:
• Systematisk daglig gangtræning
• Rygestop
• Medicinsk behandling af høje blodglukoser, blodtryk, lipider
• Kirurgisk/karkirurgisk behandling.

Rygning
Personer med både type 1 og type 2 diabetes har en øget risiko for at udvikle kom
plikationer i forhold til sygdommen, hvis de ryger.
Rygning og den glykæmiske regulation

Insulinfølsomheden ved type 2 diabetes er fundet reduceret hos rygere, og hos
type 1 er rygning prædiktor for dårlig metabolisk regulation. Der er desuden fundet
korrelation mellem antal cigaretter, og daglig dosis af insulin.
Tobaksrygning synes at hæmme hormonet insulin, og er prædiktor for dårlig regu

lation.
Rygning og kardiovaskulær sygdom

Type 2 diabetes er associeret til øget morbiditet og mortalitet pga. hjertekar-
sygdomme. Især iskæmisk hjertesygdom og apopleksi, samt åreforkalkning.
Der er nu påvist en klar sammenhæng mellem rygning og udvikling af diabetisk

nyresygdom. Jo flere år man har røget og jo højere forbrug (antal ”pakkeår”), jo
større er risikoen. Rygning medvirker sammen med forhøjet blodglukose og for
højet blodtryk til en forværring af nyresygdommen til egentligt nyresvigt, hvorfor
en person med diabetes har større risiko for at dø for tidligt.
De mekanismer, der gør, at tobaksrygning forårsager åreforkalkning og blodprop

per, er ikke helt klarlagt, men formentlig er det stoffer som nikotin og kulilte, der
giftpåvirker blodkarrernes inderside. De kan ligeledes fremkalde en skadelig ilt
ning af blodets kolesterolpartikler (LDL- kolesterol). Andre mulige mekanismer er
tendens til koagulering, samt iltmangel i pulsårevæggens muskelceller.
(www.cancer.dk)
Rygning er beskrevet som risikofaktor for neuropati både hos personer med type 1
og type 2 diabetes. Relationen mellem rygning og retinopati er uafklaret1.
Anbefaling:
• Rygestop prioriteres højt !
• Behandling med nikotinpræparater og bupropion og champix øger chancen
for rygeophør efter 6 – 12 måneder.
Lokale tilbud om rygestop:

• Apotek
• Sundhedscenter/kommuner
• Lokale muligheder.
Risikoen for vægtøgning hos personer med type 2 diabetes har vist sig at være en
barriere for et rygeophør.
Anslået vægtøgning er 2,5 – 4,5 kg generelt, men det skønnes, at ca. 10% af mænd
ene og 13% af kvinderne tager mere end 11 kg på.
1 Diabetes, sygdom, behandling og organisation; Hilsted et al. 2007 s. 270-271

Søvnapnø
Mere end 1/3 af alle personer med diabetes lider af obstruktiv søvnapnø.
Søvnapnø er en generel betegnelse for problemer med vejrtrækningen, som

opstår under søvnen. Personer med søvnapnø kan have mere end 100 pauser i
vejrtrækningen i løbet af én enkelt nat.
Pårørende opdager det som oftest.
Symptomer:
• Højlydt, afbrudt snorken
• Udtalt træthed om dagen f.eks. ved bilkørsel
• Urolig søvn
• Vanskeligheder ved at koncentrere sig
• Morgenhovedpine
• Depression eller irritation
• Højt blodtryk
Type 2 diabetes og søvnapnø øger hver især risikoen for hjertekarsygdom og

hjertedød, så de er tilsammen en farlig kombination. For søvnapnø alene gælder,
at risikoen for alvorlig hjertekrampe eller blodprop i hjertet er op til 5 gange højere
end for personer, der ikke lider af søvnapnø.2
Behandling
Når man kommer i behandling for søvnapnø, oplever personer med diabetes en
bedring i deres diabetes.
CPAP er en forkortelse for Continuous Positive Airway Pressure (kontinuerlige over

tryksbehandling), og er den mest effektive behandling. Behandlingen indebærer,
at man sover med en maske eller næsepude, der er tilkoblet en slange eller en kom
pressor, som skaber et lille overtryk, som er med til at holde de øvre luftveje åbne.
Man anbefaler idag CPAP til at behandle moderat eller svær søvnapnø, samt til
personer med kraftig overvægt og/eller hjertekarsygdom.
Behandlingen er meget effektiv. Der sker ofte en hurtig bedring af såvel søvn som
livskvalitet.
Henvisning til udredning for søvnapnø sker via egen læge til øre-, næse- og hals
specialist eller lokalt søvnambulatorium3.
2 http://www.diabetes.dk/aktuelt/nyheder/nyhedsarkiv/2012/hver-tredje-type-
2-diabetiker-har-soevnapnoe.aspx
3 www.sovnapno.dk

Tænder og Diabetes
Paradontose og tandkødsbetændelse
Diabetes og paradontose påvirker hinanden i en negativ spiral: diabetes kan be

tyde større risiko for paradontose, men ubehandlet paradontose kan også forværre
diabetes, da betændelsen i mundhulen gør det sværere at regulere blodglukosen.
Jo sundere mundhygiejne, des bedre mulighed er der for at opnå en velreguleret

diabetes. Udover paradontose er tandkødsbetændelse også udbredt blandt per
soner med diabetes. Heldigvis kan betændelsen nemt undgås ved tandrensning
og god daglig tandpleje. Blødende tandkød er et sikkert tegn på, at tandhygiejnen
skal forbedres.
Det er vigtigt at børste tænder mindst 2 x dagligt, at bruge en tandpasta med højt
flourindhold og desuden ALTID huske at fortælle tandklinikken, at man har diabetes.
Læs mere i pjecen: ”Sunde tænder og mund ved diabetes” - Dansk tandpleje
forening, Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker og Diabetesforeningen4
4 http://www.dinmund.dk/wp-content/uploads/2013/10/diabetespjecen_november2013.pdf

Forebyggelse og behandling
af diabetiske fodsår
Den primære forebyggelse varetages af den praktiserende læge, den statsauto

riserede fodterapeut og hjemmeplejen (social- og sundhedsassistenter, social- og
sundhedshjælpere, primærsygeplejersker og sårsygeplejersker), og den sekun
dære forebyggelse af de lokale diabetesfodsårcentre/ambulatorier. Behandling af
diabetiske fodsår anbefales at blive varetaget i sekundær sundhedstjeneste.
Der er i 2013 udarbejdet nye retningslinjer for diabetiske fodsår for personer med
type 2-diabetes - Du kan læse mere via nedenstående link
Nationale kliniske retningslinjer for udredning og behandling af diabetiske

fodsår, 2013, SST
http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/kvalitet-og-retningslinjer/
nationale-kliniske-retningslinjer/udgivelser/~/media/
54AAA6F78D8B4BF89929A4AFB8B68B0F.ashx
Diabetiske fodsår. Anbefalinger vedrørende implementering og organisering

af retningslinjer for udredning og behandling af diabetiske fodsår i Region
Syddanmark
http://ekstern.infonet.regionsyddanmark.dk/Files/Formularer/Upload/2015/08/
Diabetiske%20fods%C3%A5r.pdf
I denne håndbog er afsnittet om hjemmeplejens opgaver sat ind i den følgende

afsnit.

Hjemmeplejens opgaver og ansvar i fore-
byggelse og behandling af diabetiske fodsår
Det er yderst vigtigt at udøve en forebyggende indsats, for at nedbringe antallet

af amputationer som følge af diabetiske fodsår. Det er nødvendigt, at alle behand
lere, der kommer i kontakt med personer med diabetes, er yderst opmærksomme
på observationer af fødder, samt vejledning til såvel personer med diabetes som
kollegaer.
Det kan ske på tre niveauer:

• Social- og sundhedsassistenter og -hjælpere opdager og observerer fødderne
ved den daglige kontakt med personen med diabetes, som har et fodsår. Syge
plejerske kontaktes
• Hjemmesygeplejersken vurderer og kontakter egen læge
• Sårsygeplejersken yder konsulentbistand til alle personalegrupper. I Sønder
jylland (Sår-I-Syd) tager sårsygeplejersken, i samråd med egen læge, desuden
stilling til, om personen med diabetes skal oprettes i telemedicin.
Kommunen bør sikre, at uddanne og undervise sundhedsfagligt personale (Syge

plejersker/Sosu hjælpere) i at forebygge udvikling af diabetiske fodsår, risikofod og
iværksætte de videre tiltag (fodterapeuter/egen læge etc.).
Behandling af diabetiske fodsår er en kompleks opgave. Ud over den egentlige

lokalbehandling af selve såret, indgår patientens metaboliske regulation og ernæ
ringstilstand i den samlede vurdering af personens tilstand og i planlægning af
plejen. Patientens prognose afhænger i høj grad af kvaliteten og kontinuiteten i
behandlingen.
For at sikre ovenstående anbefales det, at alle personer med diabetiske fodsår har
en sårsygeplejerske, som er ansvarlig for plejen.
Det vil desuden være væsentligt at afklare, i hvilken udstrækning personen med
diabetes kan varetage sin egenomsorg. Blandt andet for at sikre, at de opgaver
og det ansvar, personen med diabetes ikke selv kan magte, overtages af hjemme
plejens personale.
I erkendelse af, at der i hjemmeplejen kan være mange personer og faggrupper

involveret i forebyggelsen og behandlingen af diabetiske fodsår, er det vigtigt, at
observationer og pleje er beskrevet detaljeret for at sikre ensartethed, systematik og
kontinuitet.
Forebyggelse af diabetiske fodsår

Den væsentligste forebyggelse foregår dagligt, eksempelvis i forbindelse med
personlig hygiejne, og omfatter følgende inspektion af fødderne:
Huden:
• Farve, temperatur, ødemer
• Sår
• Trykmærker (hvis der er trykmærker, skal årsagen til disse afklares og afhjælpes)
• Hård hud
• Tynd hud
• Tørhed
• Revner
• Macerationer mellem tæerne
• Behåring
• Følesans.

Negle:
• Negledeformiteter (nedgroede negle, fortykkede negle, forkert klippede negle).
Knogler og led:
• Deformiteter (eks. hammertæer, overlagte tæer, skæv storetå med knyst
(hallux, valgus), charcotdeformitet)
• Ligtorne
• Knoglefremspring
• Nedsat mobilitet (OBS. gangafvikling).
Fodtøj:
• Vurdering af, hvordan fodtøj og strømper passer (50% af alle fodsår opstår på
grund af fodtøj, der ikke passer)
• Vurdering af fodtøj og strømpers materiale.
Fodstatus:
Det anbefales alle personer med diabetes at få lavet fodstatus hos en statsauto
riseret fodterapeut. Fodterapeuten vurderer og risikostratificerer hver enkelt per
son med diabetes til antal tilskudsbettigede besøg. Der er 4 stratificeringsniveauer
- alle har minimum 1 årligt besøg (se side 74).
Egenomsorg i relation til forebyggelse af diabetiske fodsår

Forebyggelse af diabetiske fodsår foregår bedst i samarbejde med personen med
diabetes, når dette er muligt. Når det ikke er muligt, må hjemmeplejens perso
nale overtage ansvaret for personen med diabetes’ egenomsorg. En systematisk
arbejdsgang er nødvendig for at sikre forebyggelse og den nødvendige pleje.
Følgende retningslinjer anbefales i undervisningen og motivationen af personen

med diabetes:
• Sygeplejersken vurderer personen med diabetes’ egenomsorgsevne i sam

arbejde med denne
• Sygeplejersken opstiller sammen med personen med diabetes nogle indivi
duelle (realistiske) mål for fodpleje
• Undervisning af fodpleje for personen med diabetes skal ske ud fra neden
stående tjekliste, hvor det anbefales, at sygeplejersken sammen med personen
med diabetes ser på fødder, strømper, sko osv., så der både foregår en teoretisk
og praktisk undervisning, samtidig med at man sammen gennemgår tjeklisten.
Personen med diabetes’ egenomsorg er afgørende for at forebygge diabetisk fodsår.
Frarådes:
• Fodbad
• Anvendelse af brun sæbe og sæbespåner
• Fodfil eller ligtorneplaster
• At gå barfodet ved nedsat følesans og/eller iskæmi.

Hvis personen med diabetes har nedsat syn, eller der er andre faktorer, som betyder,
at personen med diabetes har vanskeligt ved at udøve egenomsorg, må der ske yder
ligere vejledning og eventuelt inddragelse af hjemmepleje og/eller pårørende.
Det tilstræbes, at personen med diabetes forstår, og kan efterleve anbefalingerne.
Trykaflastning og lejring
Det er vigtigt at forebygge tryk og/eller sår. Der må sikres korrekt lejring af personen
med diabetes, uanset om personen med diabetes sidder eller ligger, så der sikres god
blodgennemstrømning til vævet. Det bør sikres, at personen ikke afkøles, hvis han/hun
sidder længe i en stol. Desuden er det vigtigt at mobilisere personen med diabetes så
meget som muligt.
Den metaboliske regulation

Det er vigtigt at sikre en god metabolisk regulation, da dette er medvirkende til at
forebygge udviklingen af diabetiske fodsår. Dårlig metabolisk regulation er tillige en
væsentlig hindring for ophelingen af et eventuelt sår.
Følgende retningslinjer anbefales i forbindelse med måling af blodglukose:
• Følg gerne ordinationerne fra praktiserende læge (eller diabetesambulatoriet)

• Mål gerne blodglukose ud over ordinationen ved eksempelvis temperaturforhøj
else, forværring i tilstanden, tilstødende sygdomme, fodsår samt andet af betyd
ning for personens helbredstilstand
• Vurdér i samarbejde med personen med diabetes, i hvilken udstrækning personen
med diabetes selvstændigt kan måle blodglukose.
Ernæringsterapi
Såfremt der er tale om betydelig ernæringsrisiko, og kostindtagelsen har været fra
0-50% af ernæringsbehovet i over en uge, er det relevant at intensivere kostens energi-
og proteintæthed.
Giv evt. små hyppige energitætte måltider i løbet af dagen.
Som tidligere beskrevet kan det i en periode, hvor vægtøgning er afgørende, være nød
vendigt at se bort fra kostens eventuelle høje kulhydratindhold og give insulin, så der
opnås nærnormal glykæmisk regulation. (Se i øvrigt kapitel om diabetesmad side 14).
Tjekliste
Følgende liste kan medvirke til afklaring af personen med diabetes’ egenomsorgs
kapacitet:
Har du nogensinde haft fodsår?
• Har du fodsår nu? Hvis ja, skal der spørges til, hvilken kost der spises (OBS. proteiner).
• Ryger du?
• Dyrker du motion? Hvis ja, hvilken form for motion?
• Kan du selv se på dine fødder, også fodsålerne?
• Hvad kigger du efter, når du ser på dine fødder?
• Hvilket fodtøj bruger du?
• Hvordan ved du, om dine sko passer?
• Hvordan er din følesans i fødderne?
• Ser du efter fremmedlegemer i dine sko, før du tager dem på?
• Hvordan passer du dine fødder (fodbad, negleklipning, tørre mellem tæerne,
anvendelse af sæbe, creme, andet)?
• Hvilket materiale er dine strømper lavet af?
• Klipper du selv dine negle, og i så fald hvordan?

• Hvis du ikke selv klipper dine negle, hvem gør så?
• Går du til statsautoriseret fodterapeut? Hvis ja, hvor ofte? Hvis ikke, var det så en
idé?
• Bruger du creme til fødderne? Hvis ja, hvordan cremer du og hvor? Det er vig
tigt at anvende en creme, der opretholder hudens normale bakterieflora og
ph-værdi.
• Har du hævede fødder? altid? af og til? aldrig?
• Har du deformiteter af fødderne (fejlstillinger af tæer, hammertæer, knyster,
nedsunken forfod, andet?) - hvis ja, hvad gør du så for ikke at få tryk eller sår?
• Hvad er din blodglukose?
• Hvad er dit HbA1c?
• Hvordan måler du din blodglukose og hvor tit? Hvis du ikke selv måler blod
glukose, hvad er så årsagen til dette? Måler den praktiserende læge blod
glukose og i så fald hvor ofte? Måler hjemmeplejen blodglukose?
Afvigelser fra det normale:

Hvis der observeres afvigelser fra det normale, tilkaldes sårsygeplejersken. Sår
sygeplejersken kontakter den praktiserende læge efter aftale med personen.
Information til den praktiserende læge

Ved henvendelse til den praktiserende læge skal følgende oplysninger foreligge:
• Hvor på foden er såret?

• Er der fodpuls?
• Hvor længe såret har eksisteret?
• Hvor længe og hvordan såret er blevet behandlet og med hvilke produkter?
• Sårets og omgivelsernes udseende og omfang (rødme, infektion, pus, nekrose,
andet)
• Om personen med diabetes tidligere har haft et fodsår?
• Temperatur
• Aktuel blodglukose
• Personens funktionsniveau
• Accept af, at personen med diabetes oprettes i telemedicin, såfremt mulighed
for telemedicin foreligger.

Behandling af diabetiske fodsår
Behandlingsplan
Hjemmesygeplejersken kan blive involveret i plejen af alle grader af sår i sam
arbejde med de ovenfor nævnte instanser.
Følgende retningslinjer, som udarbejdes af den praktiserende læge, lokalt dia

betesfodsårcenter/ambulatorium følges, når hjemmesygeplejersken indgår i be
handlingen af diabetisk fodsår. Hvis der ikke foreligger behandlingsplan, beder
sårsygeplejersken/hjemmesygeplejersken den behandlende instans om dette.
• Der skal foreligge en plan for behandlingsforløbet.

• Den ansvarlige læges navn skal fremgå af planen.
Blodglukose:
• der skal foreligge ordination af blodglukosemålinger pr. dag/uge
• hjemmesygeplejersken vurderer behovet for flere blodglukosemålinger.
Tidsplan:
• Der skal foreligge aftale om en ny tid hos den behandlende instans.
Kommunikation mellem behandlere:

Med henblik på at sikre den bedst mulige behandling for personen, er det væsent
ligt, at de involverede faggrupper kan komme hurtigt i kontakt med hinanden. Det
anbefales derfor at aftale kommunikationsveje (eventuelt direkte telefonnummer/
mobilnummer), som tilgodeser de forskellige fagpersoners behov for afklaring i
akutte situationer. Telemedicin er ligeledes anvendelig.
Hygiejniske principper ved sårbehandling i hjemmet

De generelle principper for forbindsskiftning er, at:
• Et rent sår skal beskyttes mod udefra kommende mikroorganismer
• Fra et inficeret sår skal spredning til omgivelserne forhindres.
Forbindingen:
• Skal forhindre, at væsker og mikroorganismer trænger igennem i begge
retninger, og forbindingen skal bevare sårets fugtighed.
Afbrydelse af smitteveje:
• Grundig håndvask/hånddesinfektion. Der må ikke bruges smykker på hænderne
• Arbejd efter metoden ”rene principper og no touch”
• Anvend rene handsker og skiftesæt i forbindelse med sårsoignering
• Brug altid handsker ved sår/rifter på hænderne.
Steriliseringsmetode:
Skiftesæt koges i vand tilsat lavtskummende sæbe (Blå Biotex®) i 5 minutter.
Kan gøres i mikroovn, bare instrumenterne er dækket af vand.
Afvaskes , skylles i rent vand, og tørres med rent viskestykke / køkkenrulle.
Lægges i metalæske eller autoklavepose.
Steriliseringstid er 2 timer, når temperaturen er på 1600, eller 1800 i 30 min.

I hjemmet:
• Bruges sterile instrumenter, første gang man starter en sårbehandling i hjem
met. Instrumenterne forbliver i hjemmet og rengøres med sæbevand og tand
børste efter hver brug
• Overhældes de rengjorte instrumenter med kogende vand. Skal stå i 1 min.,
inden de tørres og opbevares tørt i en æske i “sårkassen”. Det kan fint være med
en plast ”madkasse”
• Steriliseres instrumenterne, før de bruges til anden klient.
Vaskeklude/kompresser:
• Der bruges non-woven kompressor til rengøring af sår eller engangsvaske
klude ved badning
• Ved direkte kontakt til sene eller knogle, anvendes sterile kompresser.
Om personen med diabetes må gå i bad, afklares via behandlingsansvarlige læge eller

anden behandlende instans.
I brusebadet/badeværelset bør anvendes specielt aflastende skridsikkert badeunder

lag eller bænk for ikke at udsætte såret for tryk eller urenheder fra gulvet.
Vandets renhedsgrad:
I private hjem og på plejehjem kan vandet fra vandværket anvendes direkte.
Anvend en vandhane der bruges ofte, og lad vandet løbe 1 minut inden brug.
Podning
• Der skal kun podes, hvis man vurderer at der er behov for antibiotika behand-
ling - ikke for at se om der er vækst af bakterier - det er der oftest. Der iværk-
sættes antibiotisk behandling ved tegn på dybere infektion
• Der må ikke påføres analgetika i såret umiddelbart før podning.
• Såret rengøres med sterilt saltvand/postevand.
• For at sikre, at personen kan komme i den rette antibiotiske behandling, er det
vigtigt, at der sker en hurtig ekspedition af prøverne. Derfor anbefales det at følge
nedenstående retningslinjer fra afdelingen for Klinisk Biokemi og Farmakologi
(KBF):
– Med steril podepind skrabes fra bunden af såret, helst ved overgang til vitalt
væv
– Kontakt til huden skal undgås, idet hudens bakterier er uinteressante
– Podepinden anbringes direkte i et transportmedium, pinden knækkes af, og
låget sættes på
– Er det muligt at få pus fra såret eller fra absces, suges dette op i steril sprøjte,
og prøven sendes i sprøjten, alternativt i sterilt spidsglas
– Podningen skal hurtigst muligt sendes til afdelingen for Klinisk Biokemi og Far
makologi (KBF)
– Prøven skal opbevares i køleskab indtil forsendelse.
Rekvisitionsseddel med oplysninger om patienten skal altid udfyldes og sendes

med prøven. I svaret fra Klinisk Biokemi og Farmakologi (KBF) angives, hvilke bak
terier såret er inficeret med, og hvilke antibiotika mikroorganismerne er følsomme
for.
Den praktiserende læge tager stilling til antibiotikabehandling. Det er urealistisk at

holde klienter eller beboere, på f.eks. plejecentre, adskilt fra andre personer på grund
af sårinfektioner. Man må derfor sikre, at såret er dækket med forbinding, og at for
bindingen sidder fast og er tør. Dermed er risikoen for kontaktsmitte elimineret.
Er man i tvivl om, hvilke forholdsregler der skal tages, bør man kontakte embeds
lægeinstitutionen eller hygiejnesygeplejersken. Vær dog opmærksom på, at ikke
alle kommuner har samarbejdsaftale med hygiejnesygeplejersker.

Tværsektorielt samarbejde
om diabetesindsatsen
Et tæt samarbejde, tværfagligt og på tværs af sektorer, er meget vigtigt i diabetes

indsatsen. Formålet er:
• At sikre personer med diabetes en god diabetesbehandling
• At personer med diabetes får de forebyggelses- og støttetilbud, der understøt
ter en god håndtering af diabetes i hverdagen
• At sikre sammenhæng og kontinuitet i de enkelte behandlings, pleje- og reha
biliteringsforløb
Retningslinjerne for det tværsektorielle samarbejde kan ses i Region Syddanmarks

”Tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med diabetes. Samarbejde og kom
munikation”. Forløbsprogrammet kan ses på www.rsyd.dk/kronisksygdom.
Mange forskellige faggrupper kan være involveret i forløbet for personer med dia
betes afhængigt af situationen for den enkelte. I samarbejdet kan følgende aktører
og tilbud derfor være vigtige at tænke på:
• Praktiserende læge og praksispersonale
• Forebyggelsestilbud i kommunen (patientuddannelse, mad, motion, vægttab,
rygestop mv.)
• Tilbud om særlig støtte i kommunen til personer med en særligt sårbar situa
tion
• Plejeområdet i kommunen (hjemmepleje, sygepleje, plejecenter mv.)
• Diabetesambulatoriet på sygehuset
• Klinisk diætist
• Statsautoriseret fodterapeut
• Klinisk psykolog
• Øjenlæge
• Apotek
• Sårcenter
• Diabetesforeningen, herunder motivationsgrupper
• Socialrådgiver
Kommunikation mellem parterne er et vigtigt element i et godt samarbejde. Gode

kommunikationsvaner handler bl.a. om at følge diabetesforløbsprogrammets an
visninger til, hvad der skal kommunikeres ifm. henvisninger, korrespondancer mv.
mellem parterne. Ofte har modtageren gavn af at vide lidt mere, end afsenderen
vurderer, er relevant. Det handler om at kunne løse sin opgave bedst muligt og
ikke mindst om, at borgeren oplever forløbet som sammenhængende.
Det er desuden afgørende for et godt samarbejde og et godt forløb for borgeren,
at man i kontakten med borgeren har blik for, hvordan andre aktører kan bidrage
til forløbet (forebyggelsestilbud, screening for følgesygdomme etc.) og aktivt hen
viser til relevante tilbud. Det gælder både for den behandlingsansvarlige læge og
for de andre sundhedsprofessionelle, der er i berøring med borgeren.
Type 1-diabetes
Behandling af personer med type 1-diabetes foregår i sygehusregi. I særlige til
fælde kan behandlingen foregå i almen praksis (fx hvis patienten er velreguleret og
har et helt særligt ønske om at blive fulgt hos egen læge, i tilfælde af svær psykisk
sygdom, demens mv.).
Ansatte i det primære sundhedsvæsen har altid mulighed for at kontakte det
lokale diabetesambulatorium/diabetescenter for sparring og vejledning til indivi
duelle forløb for personer med type 1-diabetes (fx specielle behandlingsregimer
som insulinpumpe mm.).

Type 2-diabetes
Type 2-diabetes behandles som udgangspunkt i almen praksis, og sygehusbe
handling skal betragtes som en undtagelse i behandlingen af patienter med type
2-diabetes. Der kan være tilfælde, hvor almen praksis ikke alene kan yde tilstræk
kelig behandling til patienter med type 2-diabetes, og hvor patienten har brug for
i en kortere periode at blive behandlet i sygehusregi (fx for at få reguleret behand
lingen).
4 Løbende risikovurdering
For at en praktiserende i med type 2-diabetes til syge
læge kan henvise en patient
huset som følge af patientens diabetesdiagnose, skal den praktiserende læge have
almen
en dialog medpraksis og påafdeling
den endokrinologiske sygehuset
på sygehuset med henblik på en
vurdering af, om den praktiserende læge kan varetage behandlingen med den
rette specialistopbakning.
Patienter med den allermest komplicerede type 2-diabetes kan gå i et fast forløb
på sygehuset. Det gælder fx gravide med type 2-diabetes, patienter med svære
Behandlings- og rehabiliteringsforløbet
fodsår, nefropati for
og/eller svær retinopati patientforløb for
(proliferativ og patienter med type
maculopati) samt1- patien
og 2-
patienter med diabetes indledes i almen praksis diabetes.
ter med tendens til hypoglykæmi.
eller på sygehusene med diagnosticering, risiko-
vurdering og fastlæggelse af rette behandler. Ved diagnosticering og løbende herefter skal
Øvrigeskal
Samtidig diabetesformer
den praktiserende læge eller lægen med udgangspunkt i patientens aktuelle
Ved øvrige, i sjældnere
sygehuslægen diabetesformer
dialog med patienten vurdere, afgør kompleksiteten
sygdomssituation vurdereafogsygdommen og
træffe beslutning
eventuelle
om patienten komplikationer, om patienten
har behov for rehabilitering (fx følges
om, hvemaf almen praksis
der er den eller sygehuset.
rette behandler. Det sker
et kommunalt forebyggelsestilbud) og særlig ud fra kriterierne fremsat af Sundhedsstyrelsen
støtte i sit forløb. Opgavedelingen mellem og iht. den syddanske stratificeringsmodel for
almen praksis og sygehusene adskiller sig i mennesker med type 2-diabetes.
Figur 1: Vurdering af rette behandler ved type 1-diabetes

1 Fastlægge behandlingsansvarlige læge
Ved særlige
omstændigheder
• Patienten er velreguleret og
har et særligt ønske om at
blive fulgt i almen praksis
• Andre omstændigheder som fx
svær psykisk sygdom, demens,
Behandlingsansvarlig:
funktionsnedsættelse mv.
Sygehus
Eventuelt
almen praksis
2 Vurdere behov for rehabilitering
3 Vurdere behov for særlig støtte
Tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med diabetes 18

komplikationer, om patienten følges af almen situation, således at rette behandler, behovet
praksis eller sygehuset. for rehabilitering og behovet for særlig støtte
vurderes løbende.

1 Fastlægge behandlingsansvarlige læge
Dialog om
behandlings-
mulighed i
almen praksis
Undtagelsesvist
Midlertidigt forløb på sygehus
Behandlingsansvarlig: (fx multiple komplikationer,
Almen praksis komorbiditet)
Fast forløb på sygehus

• Gravide med type 2-diabetes
• Svære fodsår, nefropati,
og/eller svær retinopati
(proliferativ og maculopati)
• Patienter med tendens til
hypoglykæmi
2 Vurdere behov for rehabilitering
3 Vurdere behov for særlig støtte
Tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med diabetes 20

Løbende risikovurdering i almen praksis og på sygehuset
Behandlings- og rehabiliteringsforløbet for patienter med diabetes indledes i al
men praksis eller på sygehuset med diagnosticering, risikovurdering og fastlæg
gelse af rette behandler. Ved diagnosticeringen og løbende herefter skal lægen
med udgangspunkt i patientens aktuelle sygdomssituation vurdere og træffe be
slutning om, hvem der er den rette behandler. Samtidig skal den praktiserende
læge eller sygehuslægen i dialog med patienten vurdere, om patienten har behov
for et kommunalt rehabiliterings- eller forebyggelsestilbud eller for et tilbud om
særlig støtte i sit forløb. Dette gælder både ved diagnosticering og ved alle følg
ende kontakter med patienten.

Henvisning til kommunale tilbud
Henvisning til kommunernes forebyggelses- og rehabiliteringstilbud sker elektro
nisk og bør ske via MedCom-standarden ”kommunehenvisning” (såkaldt REF01).
Henvisning sker ikke direkte til de enkelte tilbud, men til en afklarende samtale,
hvor kommunen i dialog med borgeren tilrettelægger det videre forløb. Læger og
andet personale i almen praksis og på sygehusene behøver derfor ikke i detaljer
kende de enkelte tilbud i kommunen, men skal vide, at kommunerne har tilbud til
personer med diabetes.
De kommunale forebyggelsestilbud er som udgangspunkt sygdomsmestring (pa

tientuddannelse), rygestop, fysisk træning, ernæringsindsats og forebyggende
samtale om alkohol.

Økonomiske støttemuligheder
Personen med diabetes har mulighed for økonomisk støtte på forskellige områder,
afhængigt af reglerne i den enkelte kommune.
I denne håndbog er det derfor kun de overordnede retningslinjer, der er angivet.

Det anbefales, at den enkelte person med diabetes kontakter egen sagsbehandler
i kommunen for at få at vide præcist, hvilke muligheder der er for individuel øko
nomisk støtte.
HUSK, at ansøgning og bevilling skal foreligge, inden personen med diabetes an
skaffer eventuelle hjælpemidler, da kommunen ellers ikke er forpligtet til at dække
udgifterne.
Fodpleje
Fodterapi:
Der ydes 50% tilskud, når personen med diabetes konsulterer en statsautoriseret
fodterapeut efter lægehenvisning. Henvisningen gælder som en livslang henvis
ning, også selv om man skulle skifte fodterapeut. Fodterapeuterne skal årligt strati
ficere personer med diabetes i fire grupper, som afgør hvor mange fodbehand
linger der gives tilskud til.
Gruppe 1:
Lav risiko for fodsår: Ingen tilskudsberettigede behandlinger ud over fodstatus.
Gruppe 2:
Mellemrisiko for fodsår: Maksimalt fire tilskudsberettigede behandlingsydelser ud
over årlig fodstatus.
Gruppe 3:
Mellemrisiko for fodsår med særlige behov: Maksimalt ni tilskudsberettigede
behandlingsydelser ud over årlig fodstatus.
Gruppe 4:
Høj risiko for fodsår: Tilskudsberettigede behandlingsydelser efter behov.
Indlæg og fodtøj:
Der ydes 50% i tilskud til indlæg, hvis indlægget fremstilles af statsautoriseret fod
terapeut. Ved sår, svære deformiteter, iskæmi m.m. kan der efter ordination fra
speciallæge opnås 100% i tilskud.
Ved sår, svære deformiteter, iskæmi m.m. ydes 100% i tilskud efter ordination fra
speciallæge på semiortopædisk og håndsyet fodtøj, dog med en egen betaling på
900 kr.

Medicin
Der gælder samme regler for tilskud til medicin for personer med diabetes som for
andre.
Udlevering af hjælpemidler og udbetaling af tilskud

Ansøgning om tilskud
Alle ansøgninger om tilskud til hjælpemidler eller dækning af merudgifter rettes til
kommunen via www.borger.dk:
• Tilskud til hjælpemidler:
www.borger.dk/handicap/Hjaelp-i-hverdagen/ Hjaelpemidler-og-forbrugsgoder
• Tilskud til merudgifter hos voksne med insulinkrævende diabetes søges:
www.borger.dk/handicap/Hjaelp-ihverdagen/ Stoette-til-noedvendigemerudgif
ter- for-voksne
• Tilskud til merudgifter hos børn og unge
under 18 år: www.borger.dk/handicap/ boern-med-handicap
• Helbredstillæg til pensionister:
www.borger.dk/pension-og-efterloen/ Tillaeg-til-folke--og-foertidspension/ Hel
bredstillaeg
På disse sider findes kontaktoplysninger til alle kommuner vedr. ansøgning.
Regler for tilskud

Borgere, der har diabetes og er i insulinbehandling, i behandling med andet god
kendt injektionspræparat eller er i kombinationsbehandling med insulin og tablet
ter, har ret til at få 100% støtte til injektions- og testmaterialer (fx sprøjter, kanyler,
insulinpen, fingerprikker (lancetter), teststrimler til måling af blodsukker samt ke
tonstoffer i urinen) og 50% tilskud til blodsukkerapparat1.
Borgere, som er i tabletbehandling for deres diabetes, men som ikke bruger insu
lin, har ret til årligt få op til 150 teststrimler samt fingerprikkere (lancetter) gratis,
hvis lægen anser jævnlig blodsukkermåling for påkrævet.
Borgere, der er tilknyttet hjemmesygeplejen, plejecentre eller andre botilbud og

som er afhængige af hjælp til at måle blodsukker og handle i henhold hertil, har
ikke ret til tilskud. Her dækkes udgiften som en del af plejeindsatsen.
Materialer til insulinpumpebehandling og kontinuerlig blodsukkermåling med

alarm udleveres af sygehuset som et behandlingsredskab. Der findes apparater,
som opfylder kriterierne for både behandlingsredskaber og hjælpemidler. Ved
tvivl skal det først afklares, om apparatet kan bevilliges som behandlingsredskab,
og dernæst kan ansøgningen behandles efter reglerne om hjælpemidler.
1
”Lov om social service” § 112 og ”Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler
og forbrugs-goder efter Serviceloven” § 9.
Borgere med insulinkrævende diabetes kan i nogle tilfælde få tilskud til de merud
gifter, der er nødvendige og direkte forbundet med deres diabetes2. Dette gælder
kun borgere mellem 18 år og folkepensionsalderen, hvis merudgift til den daglige
livsførelse med diabetes udgør mindst 6.408,- kr. per år (2017-tal, indeksreguleres).
Merudgifter er ikke tilskud til behandling (fx fodterapeut). Specialvarer er kun sjæl
dent tilskudsberettigede efter disse regler i forbindelse med diabetes hos voksne3.
Udgifter til specialvarer kan således kun medtages i beregningen af merudgifter,

hvis den voksne ikke kan håndtere behandling med supplering af hurtigvirkende
insulin.
For børn og unge under 18 år dækker kommunen de samlede udgifter til blod
sukkerapparater4. Ligeledes yder kommunen tilskud til nødvendige merudgifter
forbundet med diabetes for børn og unge under 18 år, hvis merudgiften overstiger
4.752,- kr. per år (2017-tal, indeksreguleres).
Pensionister kan fra kommunen få udbetalt helbredstillæg til at dække visse udgif
ter forbundet med diabetesbehandling5. Det drejer sig fx om tilskud til egenbeta
lingen for medicin, udgifter til fodterapeut, tandlæge mv. Helbredstillæg udbetales
ikke, hvis pensionistens og en eventuelt ægtefælles eller samlevers samlede likvide
formue overstiger formuegrænsen på 84.300 kr. (2017-tal, indeksreguleres)6.
Førtidspensionister med pension tilkendt før 1. januar 2013 kan ikke søge hjælp
efter §100.
2 ”Lov om social service” § 100.

3 Ankestyrelsen (2015) – Voksne diabetikeres udgifter til specialvarer dækkes kun i særlige
tilfælde.
4 ”Lov om social service” § 41.
5 ”Lov om social pension” § 14a.
6 ”Lov om social pension” § 49.

På rejse med diabetes
Insulin:
Det er vigtigt at opbevare insulin, så den ikke udsættes for større temperaturud
sving. Medbring derfor gerne insulin i håndbagagen, hvis man skal rejse med fly.
Regler for håndbagage:

I 2006 blev der indført skærpede regler for håndbagage i europæiske fly. Personer
med diabetes kan dog fortsat medbringe insulin og eventuel receptpligtig medicin
i håndbagagen.
Man må kun medbringe væsker i beholdere på maksimalt 100 ml.
Medicin og diætmad er undtaget fra bestemmelserne og må medføres i større

kvanta end de 100 ml.
Sikkerhedspersonalet i lufthavnen kan kræve dokumentation for, at det er medicin,

man medbringer, og at receptpligtig medicin er udskrevet til vedkommende der
medbringer medicinen.
Rejseforsikring:
Vær opmærksom på gældende regler for såvel blåt sygesikringsbevis i Europa og
privat rejseforsikring. Er der ændret i medicinsk behandling indenfor de seneste
2 måneder inden afrejse, eller har der været indlæggelse i den periode, skal der
udfyldes en ny medicinsk forhåndsvurdering.
Man skal udfylde et skema til medicinsk forhåndsvurdering og indsende det til SOS
International, så SOS International’s læge kan vurdere, om man er dækket af den
offentlige rejsesygesikring.
Download skemaet på Diabetesforeningens hjemmeside www.diabetes.dk
Lægeattest
Det anbefales, at man medbringer en underskrevet lægeattest som dokumenta
tion for, at man har diabetes. Lægeattesten er god at have med i lufthavne for at
imødekomme den skærpede sikkerhedskontrol. Den er samtidig god at have, hvis
man rejser i lande, hvor der kræves dokumentation for at indføre sprøjter, og for at
medbragte kanyler er til insulinindtag.
Diabetesforeningen har fremstillet en lægeattest på engelsk og dansk til udprint,

og læge/ambulatorium skal stemple og underskrive. De praktiserende læger tager
ofte et gebyr for at underskrive sådanne erklæringer, mens diabetesambulato
rierne gør det gratis.

Kørekort
Den største trafiksikkerhedsmæssige risiko ved diabetes er hypoglykæmi (lavt

blodsukker). De behandlingsmæssige mål for diabetesbehandling, herunder et
normaliseret blodglukose, kan meget ofte være direkte modstridende med den
optimale behandling set ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt synspunkt. Hypog
lykæmi er en bivirkning til behandlingen af diabetes og ikke en del af diabetessyg
dommen i sig selv. Mulighederne for at kontrollere sygdommen er i dag forbedret
betydeligt. Det er dog en forudsætning for både et godt behandlingsresultat og
for trafiksikkerheden, at der er en åben dialog mellem patient og læge. Patientens
egenomsorg for sin sygdom er ligeledes afgørende for trafiksikkerheden.
Reglerne for udstedelse og fornyelse af kørekort til mennesker med diabetes af
hænger af:
• Helbredstilstand
• Hvilken kørekortkategori
• Hvilken type behandling
• Hypoglykæmi – natlige eller i vågen tilstand er en afgørende faktor
• Alvorlig hypoglykæmi*
• Recividerende/tilbagevendende hypoglykæmi **
* Alvorlig hypoglykæmi er defineret som et tilfælde af lavt blodsukker,

hvor der har været behov for hjælp af en anden person.
** Recividerende/tilbagevendende er defineret som mere end ét tilfælde
af alvorlig hypoglykæmi inden for et år.
Kørekortkategori 1
• Motorcykel
• Almindelig bil
• Almindelig bil med stort påhængskøretøj
• Traktor/motorredskab.
Kørekortkategori 2
• Lastbil
• Stor personbil med over 8 siddepladser foruden føreren eller tilladt totalvægt
på over 3.500 kg
• Stor personbil med stort påhængskøretøj
• Køretøjer anvendt til erhvervsmæssig personbefordring (f.eks. taxi og bus)
• Førere, som ønsker påtegning om godkendelse som kørelærere.
Generelt er kravene til førere af motorkøretøjer i kategori 2 væsentligt større end til
kategori 1. Førere med kørekort til store køretøjer bruger ofte køretøjet erhvervs
mæssigt og tilbringer derfor længere tid bag rattet, hvilket i sig selv øger risikoen.
Risikoen for hypoglykæmi kan også øges på grund af potentiel uregelmæssig livs
førelse og madindtag. Konsekvenserne af ulykker med store køretøjer kan også
være mere alvorlige sammenlignet med ulykker med små køretøjer. Der bør være
særlig opmærksomhed på førere af busser med passagerer (Erhverv D).
En række lægemidler kan forårsage hypoglykæmi. I kørekortsammenhænge opde

les lægemidlerne i to grupper:
1. Lægemidler, som giver en reel risiko for hypoglykæmi af trafiksikkerhedsmæs
sig betydning.
2. Lægemidler, som giver en lav eller ingen risiko for hypoglykæmi af trafiksikker
hedsmæssig betydning.
Anbefaling: Inden personen med diabetes skal køre bilen skal blodsukkeret være
målt og hvis der er tale om en længere tur skal blodsukkeret løbende måles. Suk
2011
kerholdige fødevarer medbringes f.eks. frugt, brød m.m. i tilfælde af for lavt blod
sukker.
Krav ved udstedelse og fornyelse af kørekort

Kørekortkategori 1: Der er følgende krav til ansøgeren, som har diabetes:
1. Ansøgere med recidiverende alvorlig hypoglykæmi i vågen tilstand kan først få
kørekort udstedt eller fornyet tre måneder efter sidste tilfælde.
2. Ansøgere, der lider af recidiverende alvorlig hypoglykæmi i vågen tilstand, kan
kun få udstedt eller fornyet kørekort på baggrund af en udtalelse fra egen læge
eller speciallæge i intern medicin med særlig kendskab til diabetes. Lægen bør
udfylde diabetesattesten »Lægeerklæring om diabetes i forbindelse med hel
bredsmæssige oplysninger ved udstedelse af kørekort«.
3. Ansøgeren må ikke have nedsat erkendelse af tilstanden. Det vil sige, at ansøge
ren i tide skal kunne opdage, at blodsukkerniveauet falder. Ansøgeren skal altså
kunne genkende advarselssymptomer, inden der sker en påvirkning af bevidst
heden.
4. At ansøgeren forstår risikoen i forbindelse med hypoglykæmi.
5. At ansøgeren er i stand til at kontrollere sygdommen på en tilfredsstillende
måde og har den fornødne egenomsorg i forbindelse med bilkørsel.
Vilkår om tidsbegrænsning (kategori 1): Hvis ansøgeren behandles med medi

cin, uanset om det drejer sig om medicin, der kan medføre hypoglykæmi eller ej,
kan kørekortet sædvanligvis udstedes med en individuelt fastsat tidsbegrænsning
på højst fem år.
Såfremt en ansøger ikke behandles med medicin mod diabetes, udstedes kørekor
tet sædvanligvis uden særlig tidsbegrænsning.
Kortere tidsbegrænsninger end den ovenfor anførte fastsættes med udgangs
punkt i ansøgerens sygdomshistorie og tilstand, for eksempel ved alvorlig recidi
verende hypoglykæmi.
Kørekortkategori 2: For ansøgeren, som har diabetes og som behandles med

lægemidler, som giver en lav eller ingen risiko for hypoglykæmi, eller som slet ikke
behandles med medicin mod diabetes, gælder de samme regler som for kategori
1.
Ved behandling med medicin, som medfører risiko for fremkaldelse af hypoglykæ
mi, kræves en udtalelse fra den behandlingsansvarlige læge. Lægen bør udfylde
den særlige diabetesattest: »Lægeerklæring om diabetes i forbindelse med hel
bredsmæssige oplysninger ved udstedelse af kørekort«. Følgende forudsætninger
skal være opfyldt:
1. Der har ikke været tilfælde af hypoglykæmi, herunder hypoglykæmi opstået un
der søvn, inden for de seneste 12 måneder.
2. Ansøgeren kan erkende og reagere på advarselssymptomer for hypoglykæmi.
3. Ansøgeren skal ved lægeundersøgelsen godtgøre, at pågældende er i stand til
at kontrollere sygdommen ved regelmæssige målinger af blodsukkerniveauet
mindst to gange om dagen og på tidspunkter, hvor vedkommende skal køre.
4. Ansøgeren skal ved lægeundersøgelsen godtgøre, at pågældende forstår risi
koen i forbindelse med hypoglykæmi.
5. Der må ikke i forbindelse med diabetessygdommen være andre komplikationer,
som for eksempel synssvækkelse, neuropati eller kognitiv svækkelse, som kan
medføre en risiko for trafiksikkerheden.
Der kan ikke anbefales kørekort til Erhverv D1 eller D (lille eller stor bus til erhvervs
mæssig personbefordring) eller til personer, som fører udrykningskøretøjer, hvis
ansøgeren har type 1 diabetes på grund af de særlige risici, der er ved denne type
diabetes og de særlige risici, der er ved at føre sådanne køretøjer.
Vilkår om tidsbegrænsning (kategori 2): Hvis kravene er opfyldt, og ansøger

behandles med lægemidler, der giver en lav eller slet ingen risiko for hypoglykæmi,
kan kørekortet sædvanligvis udstedes med en individuelt fastsat tidsbegrænsning
på højst fem år, det vil sige svarende til den normale gyldighedsperiode for kate
gori 2-kørekort.
Hvis ansøgeren ikke behandles med medicin mod diabetes kan kørekort udstedes
uden særlig tidsbegrænsning, det vil sige svarende til den normale gyldighedspe
riode for kategori 2-kørekort.
Hvis ansøgeren bliver behandlet med medicin, som medfører risiko for fremkaldel
se af hypoglykæmi (insulin og/eller eventuel anden medicin), anbefales kørekortet
sædvanligvis udstedt med et vilkår om en individuelt fastsat tidsbegrænsning på
højst tre år.
En tidsbegrænsning under den normale længde fastsættes med udgangspunkt

i ansøgerens sygdomshistorie og tilstand, for eksempel hvis tilstanden har været
ustabil.
Ang. LADA/MODY:
Den særlige variant af diabetes, som benævnes Latent Autoimmune Diabetes in
Adults (LADA) vil, hvis der er påbegyndt insulinbehandling, sædvanligvis skulle
vurderes som type 1 diabetes. Maturity-Onset Diabetes of the Young (MODY) fin
des i adskillige varianter og skal sædvanligvis henregnes som type 2 diabetes.
Dokumentation ved udstedelse og fornyelse af kørekort

For ansøgere med diabetes er dokumentationskravet mere omfattende, hvis de
bliver behandlet med medicin, der kan medføre hypoglykæmi – især for kørekort
til kategori 2-køretøjer. Den behandlingsansvarlige læge skal derfor udover den
almindelige kørekortattest i nogle tilfælde også udfylde diabetesattesten: »Læge
erklæring om diabetes i forbindelse med helbredsmæssige oplysninger ved udste
delse af kørekort«. Den behandlingsansvarlige læge kan være en speciallæge i et
ambulatorium eller den praktiserende læge.
Kategori 1: For ansøgere, som behandles med medicin, der kan medføre hypo
glykæmi, og diabetessygdommen er ustabil eller har medført komplikationer, bør
der foreligge en udtalelse fra den behandlingsansvarlige læge, sædvanligvis i form
af en udfyldt diabetesattest, eventuelt vedlagt supplerende oplysninger.
Kategori 2: For ansøgere, som behandles med medicin, der kan medføre hypo
glykæmi, skal der sammen med kørekortattesten altid sendes den særlige diabe
tesattest. Attesten skal være udfyldt af den behandlingsansvarlige læge/afdeling.
Diabetesattesten skal indeholde informationer, som gør det muligt at vurdere, om
ovenstående forudsætninger for kørekort er opfyldt.
Lægeligt kørselsforbud
Ved stillingtagen til lægeligt kørselsforbud skelnes imellem tilfælde af hypoglykæ
mi og alvorlig hypoglykæmi. Alvorlig hypoglykæmi defineres som en tilstand, der
kræver assistance fra en anden person. Der skelnes endvidere imellem, om der er
tale om tilfælde, der er opstået i vågen eller sovende tilstand. En person anses for
at lide af recidiverende (tilbagevendende) hypoglykæmi, når den pågældende har
haft mere end ét tilfælde af alvorlig hypoglykæmi inden for en periode på 12 må
neder.
Hvis et tilfælde af hypoglykæmi eller et enkelt tilfælde af alvorlig hypoglykæmi
kan forklares ud fra forhold, som har en minimal risiko for gentagelse, og sygdom
men i øvrigt er velkontrolleret, kan et kørselsforbud forkortes eller eventuelt helt
undlades.
Kategori 1: Hvis der har været et tilfælde med uforklarlig hypoglykæmi i vågen til
stand, vil der normalt være behov for en symptomfri observationsperiode på sæd

vanligvis tre måneder inden patienten igen må føre motorkøretøj af den pågæl
dende kategori. Lægen bør derfor udstede et lægeligt kørselsforbud i den periode.
Hvis der har været recidiverende tilfælde af alvorlig hypoglykæmi i vågen tilstand,
bør der udstedes et lægeligt kørselsforbud i minimum tre måneder. Ved nedsat er
kendelse af tilstanden i vågen tilstand, bør der udstedes et lægeligt kørselsforbud,
indtil forholdet er afhjulpet. Patienten skal desuden vise, at vedkommende forstår
risikoen i forbindelse med hypoglykæmi og er i stand til at kontrollere sygdommen
på en tilfredsstillende måde.
Kategori 2: Patienten må ikke lide af alvorlig hypoglykæmi og/eller nedsat er

kendelse af tilstanden i hverken vågen eller sovende tilstand. Hvis der optræder et
tilfælde af alvorlig hypoglykæmi i vågen eller sovende tilstand, bør der udstedes et
lægeligt kørselsforbud i op til 12 måneder, og kørslen med kategori 2-køretøjer kan
først genoptages, når problemstillingen i øvrigt er afhjulpet.
KØREKORTREGLER
for mennesker
med diabetes
Kørekorttype Behandling Varighed af kørekort Attestkrav
Lille kørekort Diætbehandling Op til 15 år Lægeattest første gang

man skal forny
(Gruppe 1 kørekort)
Medicin med ingen Op til 5 år Lægeattest
eller lille risiko for lavt
blodsukker
Medicin med risiko for Op til 5 år Lægeattest.

lavt blodsukker Diabetesattest, hvis
ustabil sygdom eller
komplikationer
Stort kørekort Diætbehandling Op til 5 år Lægeattest
(Gruppe 2 kørekort) Medicin med ingen Op til 5 år Lægeattest

eller lille risiko for lavt
blodsukker
Medicin med risiko for Op til 3 år Lægeattest og
lavt blodsukker Diabetesattest
Man anbefaler ikke Erhverv D1 eller D (lille eller stor bus til erhvervsmæssig personbefordring)
eller mulighed for at føre udrykningskøretøjer, hvis ansøgeren har type 1.
Hvis du oplever tilfælde af lavt blodsukker, hvor du har brug for hjælp fra andre (alvorlig hypoglykæmi), gælder
der specielle regler. Se diabetes.dk under støtte og rettigheder, hvor du også kan se mere om reglerne.
Se bagsiden for kørekortkategorier og medicinliste.

Litteraturliste
• American Diabetes Association. Standards of Medical Care in diabetes, 2019.

• BeckNielsen, Henning, Angsten er der jo altid, 2013.
• Burns, K., Nicolucci, A., Holt, R. I. G., Willaing, I., Hermanns, N., Kalra, S., Wens, J.,
Pouwer, F., Skovlund, S. E. & Peyrot, M. Diabetes Attitudes, Wishes and Needs se
cond study (DAWN2): Crossnational benchmarking indicators for family mem
bers living with people with diabetes. Diabetic Medicine 2013; 30:778–788.
• Dansk Cardiologisk Selskab. National Behandlingsvejledning Diabetes og hjerte
sygdom 2018.
• Dansk Endokrinologisk Selskab. Nationale Behandlingsvejledninger Diabetes
mellitus.
• Dansk Selskab for Almen Medicin, 2018. Guidelines for type 2 diabetes, https://
www.dsam.dk/flx/vejledninger/kliniske_vejledninger/
• Dansk Selskab for Almen Medicin 2018. Insulinbehandling af patienter med
type 2diabetes. http://vejledninger.dsam.dk/insulinbehandling/
• Dansk Selskab for Almen Medicin. Type 2diabetes - et metabolisk syndrom.
http://vejledninger.dsam.dk/type2/
• Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi. Gestationel diabetes mellitus:
Screening og diagnose, 2014.
• Dansk tandplejeforening, Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker og Diabetes
foreningen pjecen: ”Sunde tænder og mund ved diabetes”.
• Diabetesforeningen https://diabetes.dk/
• DSR. Kliniske retningslinjer for injektion af insulin til voksne med diabetes mellitus.
2015.
• Funnell, M.M. The Diabetes Attitudes, Wishes, and Needs (DAWN) study. Clinical
Diabetes. 24. pp. 154155. 2006.
• Fødevarestyrelsen. Anbefalinger for den danske institutionskost, 2015.
• Fødevarestyrelsen. Den Nationale Kosthåndbog, 2016.
• Hilsted, BorchJohnsen, Christiansen. Diabetes - sygdom, behandling og organisa
tion, 2011.
• IB Hesskov og Palle Bekker Jeppesen. Klinisk ernæring, 2011.
• JS Nielsen, RW Thomsen, BK Pedersen, K Berencsi, AA Vaag, M RiedLarsen, K
Karstoft, H BeckNielsen, C Brøns: Interwalk Implementation Study of a Mobile
App for PhysicalActivity Intervention. 2014.
• Skovlund, Se. Payrot, M. DAWN Program a new approach to improving out
comes of diabetes care. Diabetes spectrum.18. 136142. 2005.
• Snoek, Frank J. , Skinner, T. Chas. Psychology in Diabetes Care, 2005.
• Steno Diabetes Center Copenhagen. Erfaringsopsamling: Værktøjer og meto
der til behovsvurdering, 2018.
• Sundhedsstyrelsen. Ernæring https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/erna
ering
• Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for tværsektorielle patientforløb for menne
sker med type 2diabetes, 2017.
• Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for udredning og behandling
af diabetiske fodsår, 2013.
• Sundhedsstyrelsen. Faglig visitationsretningslinje for personer med diabetiske
fodsår, 2013.
• Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for rehabiliterende sundheds
indsatser til patienter med type 2 diabetes, 2015.
• Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kro
nisk sygdom, 2016.
• Sundhedsstyrelsen. Styrket indsats for mennesker med diabetes, 2017.
• Sundhedsstyrelsen. Den nationale diabeteshandlingsplan, 2017.

Litteraturliste
• Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende sam

tale, 2019.
• Sundhedsstyrelsen. Fysisk træning som behandling - 31 lidelser og risikotilstan
de, 2018.
• Sundhedsstyrelsen. Notat med information til sundhedsfagligt personale, fx
hjemmepleje og praktiserende læger med mere om forholdsregler ved injek
tion af insulin til patienter med diabetes (september 2018).
• Sundhedsstyrelsen. Farmakologisk glukosesænkende behandling af type
2-diabetes, 2019.
• Tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med diabetes. Region Syddan
mark og de 22 kommuner, 2018.

Bilagsfortegnelse
Bilag 1: Spørgeskema om problemområder inden for diabetes (PAID)

Bilag 2: WHO-5 Trivselsindeks
Bilag 3: Refleksionsark ”Plads til diabetes i dit liv”
Bilag 4: Kulhydrattælling
Bilag 5: De 10 kostråd
Bilag 6: Indkøbskort – Diabetesforeningen
Bilag 7: Drikkevarer
Bilag 8: Indhold af kulhydrater og alkohol i drikkevarer
Bilag 9: Sødemidler
Bilag 10: Forslag til stikkeskemaer
Bilag 11: Undersøgelser i henhold til DSAMs vejledning fra 2004
Bilag 12: DiabetesUdvalg Region Syddanmark (DURS)
Bilag 13: Diabetesforeningen, motivationsgrupper
Bilag 14: ”Evidensbaserede anbefalinger for injektion af insulin hos voksne”

Bilag 1
Spørgeskema (PAID)
Spørgeskema om problemområder inden for diabetes (PAID)

Bilag 2
WHO-5 Trivselsindeks
Samlet score:

Bilag 3
Refleksionsark
Refleksionsark fra ”Guided egenbeslutning”
Plads til diabetes i dit liv
Så meget har min Så meget skal min

diabetes fyldt indtil nu diabetes fylde fremover
(skraver det felt, som diabetes skal fylde) (skraver det felt, som diabetes skal fylde)
Hvad består forskellen i?
Diabetes type 1 og 2, version II, 2005
Kilde: ”Reflektionsark fra Guided egenbeslutning” -Vibeke Zoffmann”

Bilag 4
Kulhydrattælling
500 reglen anvendes til at dosere insulin til kulhydraterne.

100 reglen anvendes til at korrigere blodglukose før måltidet.
500 reglen – kulhydrat-insulin ratio:
500
= ca. gram kulhydrat, som kræver 1 enhed insulin
gennemsnitlig døgndosis insulin
Eksempel:
Får man 50 enheder insulin i døgnet, ser regnestykket sådan ud:
500
= ca. 10
50
10 gram kulhydrater kræver altså 1 enhed insulin.
100 reglen – korrektionsfaktor:
100
= forventet fald i blodglukose ved 1 enhed insulin
gennemsnitlig døgndosis insulin
Eksempel:
Får man 50 enheder insulin i døgnet, ser regnestykket sådan ud:
100
= 2
50
Blodglukosen falder med ca. 2 mmol for hver ekstra enhed insulin. Hvis man redu
cerer med 1 enhed insulin, vil blodglukosen stige med ca. 2 mmol.
Kulhydrater med høj glykæmisk index (hurtige kulhydrater) kræver ofte lidt ekstra
insulin. Kulhydrater med lav glykæmisk index (langsomme kulhydrater) kræver ge
nerelt mindre insulin.
10 g kulhydrat findes i:

Bilag 5
De 10 kostråd

Bilag 6
Indkøbsguide – Diabetesforeningen

Bilag 6
Indkøbsguide – Diabetesforeningen

Bilag 7
Drikkevarer
Frit – GRØN Begrænset – GUL Anbefales ved lav

blodglukose – RØD
Vand Light frugtsaft Cider
Kaffe Light kakaomælk Frugtsaft
Te Light drikkeyoghurt Kakaomælk
Light læskedrikke Light juice Juice
Light sodavand Mælkeprodukter Sodavand
Light iste Grønsagsjuice Iste
Drikkeyoghurt
Vær opmærksom på, at nogle light læskedrikke/sodavand kan være tilsat sukker.
Disse kan ikke drikkes frit, uden at det påvirker blodglukosen.

Bilag 8
Indhold af kulhydrater og alkohol i drikkevarer
Drik Mål Energi, kJ Alkohol, g Kulhydrat, g

Alkoholfri øl 330 ml 230-360 0,2 13-21
Øl, pilsner 330 ml 520 12 9
Øl, let 330 ml 370 7 9
Øl, 5,6 % 330 ml 650 15 11
Øl, 7,6% 330 ml 875 20 15
Tuborg Lite 4,1% 330 ml 360 14 2
Alkoholfri vin 120 ml 116 0 7
Rødvin 120 ml 365 11 2
Hvidvin 120 ml 414 12 3
Snaps, 40% 20 ml 195 7 0
Vodka 20 ml 194 7 0
Whisky 20 ml 209 7 0
Gl. dansk 20 ml 200 6 0
Sherry 40 ml 200 6 1
Portvin 40 ml 250 6 5
Smirnoff-ice 275 ml 685 9 25
Bacardi Breezer 275 ml 740 12 21
Rom/cola 20 ml/250 ml 625 6 25
Likør, kakao 40 ml 580 8 21
”Shots” 20 ml 225 6 5
Xray-Fire 330 ml 430 14 3
Somersby (apple cider) 330 ml 818 12 26
Cult Shaker 275 ml 833 12 30

Bilag 9
Sødemidler
Flydende sødemidler:
Alle flydende sødemidler kan anvendes. Er gode til frugtgrød, syltning m.m. De
tåler opvarmning til 70`c. Bør tilsættes efter kogning, idet de ikke tåler kogning.
Sødetabletter:
Alle tabletter kan anvendes. De fleste tåler kogning (dog ikke Blå Hermesetas).
Sødetabletter velegnet til kaffe og te.
Strøprodukter:
Der findes flere forskellige produkter på markedet. Produkter, som f.eks. Perfect
strø, Sød strø, Atwel strø, Suvida strø og Fribol Strø er alle velegnede til at drysse
på grød og lignende. Vær opmærksom på, at der kan komme damp/varm luft i
beholderen, som kan få produktet til at klumpe sammen. Det anbefales derfor at
drysse produktet med en ske over den f.eks varme grød.
Hermesetas Drys let, Candarel Strø, Cologran og Suketter Strø anbefales kun i be
grænset mængde.
Produkter til bagning og desserter:

Der findes også flere forskellige produkter, som egner sig til bagning og desserter
f.eks. Suvida, Perfect Fit og Perfekt Multisød og Fribol. Udover selve sødemidlet
indeholder disse produkter også et fyldstof, som giver den fylde og struktur, der
skal være i bagværk og fromage. Fyldstoffet betyder endvidere, at der kan bages
med meget lidt fedtstof, når disse produkter anvendes til at bage med.
Disse sødestoffer og fyldstoffer anbefales, idet de undgår at påvirke

blodglukosen:
E950 Acesulfam-K (Sunett).
E951 Aspartam (NutraSweet).
E952 Cyklamat.
E945 Saccarin.
E955 Sucralose.
E957 Taumatin.
E959 Neophesperidin DC (DC=didrochalcon).
E968 Erythritol (sukrin).
E960 Stevia.
Polydextrose
Oligofructose
Inulin
Disse energigivende sødestoffer og fyldstoffer får blodglukosen til at

stige, og anbefales derfor kun i mindre mængder. De findes især i slik,
chokolade og is.
E420 Sorbitol.
E421 Mannitol.
E953 Isomalt.
E966 Lacititol.
E965 Maltiolsirup/maltitol.
E967 Xylitol.
Dextrose/druekoncentrat.
Fructose (frugtsukker).
Glucose (druesukker).
Lactose/lacitol (mælkesukker).
Hydrolyseret stivelse.
Maltodextrin/dextrinmaltose.
97 Juni 2010 - revideret marts 2019

Navn: Blodglukosemåling (ugedag):
Insulinordination: Kanyletype: Injektionsvinkel:

Bilag 10
Ny kanyle hver gang Ny kanyle hver gang

1 cm. mellem hvert indstiksted 1 cm. mellem hvert indstiksted
98
Forslag til stikkeskemaer
Pressefold
Pressefold
Pressefold
Pressefold
Højre Venstre Højre Venstre
0 3 6 9 12 15 18 21 24
Ny kanyle hver gang

1 cm. mellem hvert indstiksted
Pressefold
Pressefold
Højre Venstre
99

100
12 cm. over navlen
3 cm. fra navlen 3 cm. fra navlen
0 3 6 9 12 15 18 21 24
Ny kanyle hver gang

3 cm. fra navlen
101

102
Højre Venstre
0 3 6 9 12 15 18 21 24
Ny kanyle hver gang

Venstre
103
Bilag 11
Undersøgelser i henhold til DSAMs vejledning fra 2012
Undersøgelser i almen praksis i henhold til DSAMs vejledning fra 2012

Diagnose Mellem- Årlig
konsultation status
Egenomsorg - generelt √ √
Objektivt
Blodtryk √ √ √
Vægt √ √ √
Fodundersøgelse √ Evt.
EKG √ Evt.
Biokemi:
HbA1c √ √ √
Lipidstatus √ √
S-Kreatinin/eGFR √ √
Urin-Albumin √ √
Samtale om livsstilsfaktorer
Rygestatus √ √ √
Motionsvaner √ √ √
Kostvaner/alkohol √ √ √
Psykosociale forhold √ √
Insulinbehandling: Hjemme BG. √
Komplikationsstatus √ √ √
Medicingennemgang √ √
Behandlingsmål √ √ √
Andre tiltag
Henvisning til undervisning (Kom- √ Evt.
mune/hospitalregi)
Henvisning til fodterapeut √ . √
Henvisning til diætist Evt. Evt.
Øjenundersøgelse √’ √
Tandlæge Evt. Evt.
Regelmæssig Aftalte besøg 2-4 gange årligt:

opfølgning: • Kontrol af risikofaktorerne: HbA1c, BT og vægt. Ved mikroalbuminuri des
uden kontrol af urinen.
• Gennemgang af eventuelle hjemme-blodsukkermålinger.
• Samtale med personen om oplevelsen af hverdagen med diabetes herun
der egenomsorg, psykosociale aspekter og mulighed for inddragelse af
nære pårørende, netværk mv.
• Samtale med personen om kost-, motions- og rygevaner med henblik på at
sikre indsigt og evne til at foretage bevidste valg.
• Samtale med personen om den medicinske behandling og behov for evt.
justering af behandling og de individuelle behandlingsmål.
• Afdække behov for yderligere patientuddannelse.
• Individuel risikovurdering og fastlæggelse af individuelle behandlingsmål.
• Fastlæggelse/justering af en samlet behandlingsplan i samarbejde med
personen.
• Er personen med diabetes i injektionsbehandling, skal injektionsstederne
minimum ses efter en gang om året for infiltrater/ lipodystrofier – og i øvrigt
altid tjekkes ved dysregulation.

Bilag 12
DiabetesUdvalg Region Syddanmark (DURS)
”Det overordnede formål med DURS er at bidrage til at sikre en koordineret, tværsekto-
riel indsats af høj kvalitet i det samlede patientforløb for mennesker i Region Syddan
mark med diabetes.”
Opgaver:
DURS’ opgaver er:
• At medvirke til vidensdeling, erfaringsudveksling og koordinering mellem aktører
og indsatser i sygehusregi, praksissektoren og kommuner
• At drøfte den samlede diabetesindsats ud fra tilgængelige data, herunder efter
behov gennemføre regionale audits på data fra nationale/regionale kliniske kvalitets
databaser
• At foreslå konkrete fokusområder og indsatser på diabetesområdet i regionen
• At bedrive uafhængig rådgivning af:
- Administrative og politiske tværsektorielle beslutningsorganer på sundheds
området i regionen
- Kommunerne, praksissektoren samt sygehusledelseskredsen og direktionen i
Region Syddanmark
- Steno Diabetes Center Odense
• På anmodning fra ovenstående aktører at udarbejde konkrete handlingsplaner mv.
på diabetesområdet
Medlemmer:
• 1 endokrinolog pr. diabetesenhed på sygehusene
• 1 diabetessygeplejerske eller en lokal diabeteskoordinator pr. diabetesenhed
• 1 praktiserende læge fra optageområdet for hver af diabetesenhederne
• 2 pædiatere (1 fra OUH og 1 fra én af de øvrige børneafdelinger)
• 2 kliniske diætister
• 1 repræsentant fra de statsautoriserede fodterapeuter i Region Syddanmark
• 1 klinisk psykolog fra diabetesområdet i Region Syddanmark
• 1 repræsentant fra sundhedsstaben i Region Syddanmark
• 1 repræsentant fra sygehusledelseskredsen i Region Syddanmark
• Programlederen for det tværsektorielle spor i SDCO
• 1 kommunal repræsentant fra hvert af de fire somatiske lokale samordningsfora i
Region Syddanmark
• 3 patientrepræsentanter udpeget af Diabetesforeningen
Medlemmer november 2018:

Diabetesforeningen:
Repræsentant for Diabetesforeningen Solveig Gajda
Repræsentant for Diabetesforeningen John Arne Sørensen
Formand for Diabetesforeningens børnefamiliegruppe i Syddanmark, Stine Søjbjerg
Kliniske diætister:
Klinisk diætist Else Marie Thaysen, Sygehus Sønderjylland
Klinisk diætist Else Lydiksen, Sønderborg Kommune
Kommunale repræsentanter fra hvert SOF i Region Syddanmark:

Kommunal repræsentant Karina Arndal Jensen, Nordfyns Kommune, SOF Fyn
Kommunal repræsentant, vakant, SOF SVS
Kommunal repræsentant, vakant, SOF SHS
Kommunal repræsentant, vakant, SOF SLB

Pædiatri:
Overlæge Anders Jørgen Schou, Odense Universitetshospital
Vakant
Sundhedsstaben Region Syddanmark:

Afdelingschef Frank Ingemann Jensen, Regionshuset, Praksisafdelingen
Jørgen Marinus Madsen Regionshuset, Praksisafdelingen
Statsautoriserede fodterapeuter:
Statsautoriseret fodterapeut Charlotte Virkelyst Madsen
Sygehus/diabetesenheder:
SDCO, Odense:
Afdelingssygeplejerske Janie Cecilie Haug, SDCO
Praksiskonsulent Henrik Krabbe Laustrup
Overlæge Dorte Møller Jensen, SDCO
Klinisk psykolog Julie Drotner Mouritsen, SDCO, afd. M og C
Specialeansvarlig klinikleder Michael Røder, SDCO
SDCO, Svendborg
Overlæge Klaus Levin, Odense Universitetshospital Svendborg
Praksisdiabeteskoordinator Birgitte Lund
Diabetessygeplejerske Anne Mette Veber Tønder, Odense Universitetshospital
Svendborg
Sygehus Sønderjylland:
Diabeteskoordinator Jutta Henning, Sygehus Sønderjylland Sønderborg
Praktiserende læge Pia Therkildsen
Specialeansvarlig overlæge Frans Brandt Kristensen, Sygehus Sønderjylland
Sygehus Lillebælt:
Praksiskonsulent SLB og Region Syddanmark Claus Noringriis
SLB, Kolding:
Specialeansvarlig Rikke Hvidkær, Sygehus Lillebælt Kolding
Overlæge Susanne Søgaard Lerche, Sygehus Lillebælt Kolding
SLB, Vejle:
Diabetessygeplejerske Käthe Jensen, Sygehus Lillebælt Vejle
Overlæge Klaus Michael Pedersen, Sygehus Lillebælt Vejle
Sydvestjysk Sygehus:
Overlæge Per Heden Andersen, Sydvestjysk Sygehus
Diabeteskoordinator Connie Pedersen, Sydvestjysk Sygehus
Repræsentant for sygehusledelserne:

Vakant
Formand, DURS-sekretariat og SDCO-stab:

Formand overlæge Claus Bogh Juhl, SVS
Programleder, Tværsektorielt samarbejde, Arne Gårn, SDCO
Programleder, Kompetenceudvikling, Mette Damkjær Syse, SDCO
Diabeteskoordinator Mona Engdal Larsen, SDCO
Sekretær Tine Rosengreen Pallisgaard, SDCO

Bilag 13
Diabetesforeningen, motivationsgrupper
Motivationsgrupperne er et gratis tilbud primært til personer med type 2 diabetes

og deres ægtefælle eller anden pårørende. Personer med type 1 diabetes og deres
ægtefælle eller anden pårørende har dog også mulighed for at deltage.
Tilbuddet gælder alle uanset alder og type af medicinering.
Formålet er at motivere til livsstilsændringer, således at der kan ske en forbedring

af reguleringen af deres diabetes eller for at vedligeholde en god regulering af
sygdommen.
For at et forløb bliver vellykket, er det meget vigtigt, at deltagerne er aktive og

motiveret til at indgå i fællesskabet, også for at kunne modtage og give inspiration
til de øvrige deltagere til, hvordan man kan ændre livsstil.
Motivationsgrupperne bygger på et patient-til-patient koncept, der er et supple

ment til den sundhedsprofessionelle, sundhedsfaglige behandling og rådgivning.
Dette koncept tilfører empati, accept og forståelse for egenomsorgens betydning
på en måde, som det professionelle behandlersystem ikke har mulighed og forud
sætninger for.
Instruktør af motivationsgruppe:
Instruktøren på disse motivationskurser har oftest selv diabetes. For at kunne være
instruktør gennemgår denne et 4 dages kursus og deltager efterfølgende på ef
teruddannelseskurser. Formålet er at give instruktørerne viden om strategier og
handlinger, der kan bevare og udvikle motivation til adfærdsændringer. Endvidere
får instruktørerne opdateret deres viden om kost, fysisk aktivitet, rygning, alkohol,
medicin, målinger, og de får kendskab til praktiske pædagogiske værktøjer, sam
taleteknik mv. Instruktørerne skal virke som igangsættere og inspiratorer til aktiv
handling og sikre, at der i grupperne indgås faste aftaler om de valgte aktiviteter.
Motivationsgruppen:
Ved første møde fortæller både instruktøren og deltagerne deres diabeteshistorie,
og de forskellige ønsker for forløbet drøftes.
Aktiviteterne i gruppen kan være madlavning, gåture, stavgang, besøg i motions

center, anden form for motion, besøg i supermarked for at se på varedeklarationer,
foredrag af sygeplejerske, diætist o.a. Desuden drøfter deltagerne forskellige pro
blemstillinger, så som egenkontrol, udveksling af erfaringer og støtter hinanden i at
opnå et eventuelt vægttab eller et rygestop.
Der er ca. 12 deltagere på holdet. Et forløb strækker sig over 12 uger, og deltagerne
mødes 1 gang om ugen eller hver 14. dag.
Tilmelding til motivationsgruppe:

Kan ske via tilmeldingsblanket på Diabetesforeningens hjemmeside:
www.diabetes.dk
Eventuel yderligere information kan fås hos Diabetesforeningens motivationsgrup

pekoordinator Lene Jørgensen på telefon 6312 9024 eller på e- mail: lj@diabetes.dk

Bilag 14
Injektion af insulin hos voksne


Diabeteshaandbog-Revideret Feb 2019

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Diabeteshaandbog-Revideret Feb 2019

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Diabeteshåndbog

Praktisk diabetespleje og –behandling i Region Syddanmark

DiabetesUdvalg Region Syddanmark

Denne diabeteshåndbog er et fælles og praktisk arbejdsredskab for sundheds­

Diabeteshåndbogen er udarbejdet ud fra eksisterende håndbøger, som har været

Derfor har Diabeteskoordinatorgruppen nedsat af DiabetesUdvalg Region Syd­

Håndbogen, som er opdateret i december 2018, er tilgængelig i pdf-format på:

Har du spørgsmål eller kommentarer til håndbogen, kan du kontakte sekretariatet

Med venlig hilsen

Diabeteskoordinator Jutta Henning, Sygehus Sønderjylland

Håndbogen er godkendt af DiabetesUdvalg Region Syddanmark februar 2019.

Praktisk diabetespleje og –behandling

Praktisk diabetespleje og –behandling

Praktisk diabetespleje og –behandling

Praktisk diabetespleje og –behandling

Diabetes hedder egentligt diabetes mellitus, som er græsk og betyder ”honning,

Insulin er et hormon, der dannes i bugspytkirtlen. Insulin er nødvendig, for at krop­

Der findes to hovedformer for diabetes – type 1 og type 2.

Ved type 1 diabetes er de celler i bugspytkirtlen, som normalt producerer insulin

Type 1 diabetes indtræder typisk, når produktionen af insulin i bugspytkirtlen

Ved type 1½ diabetes ødelægger kroppens eget immunforsvar de insulinproduce­

Praktisk diabetespleje og –behandling

• 29.457 personer type 1 diabetes

Opsporing af personer med type 2 diabetes

Personer med oplagte kliniske symptomer på diabetes:

Praktisk diabetespleje og –behandling

Diabetes er en livslang diagnose med betydelige konsekvenser. Korrekt diagnose

Diagnosen stilles ved: HbA1c ≥ 48 mmol/mol (6,5 %)

I sådanne situationer anvendes de hidtil benyttede diagnostiske metoder og kri­

Ved GMD-screening altid 2-timers glukosebelastning, hvor diagnosen stilles

Ved tvivl om diabetesklassifikation kan der måles C-peptid og autoantistoffer

Psykosociale aspekter ved diabetes

Det psykosociale område i diabetesbehandlingen viser sig at være en vigtig part i

Praktisk diabetespleje og –behandling

• At ca. halvdelen af personer med diabetes oplever en betydelig

Ud fra ovenstående undersøgelser og anbefalinger er følgende områder/begreber

Hjælpespørgsmål til at afdække tab:

Hjælpespørgsmål til at afdække angst for hypoglykæmi og senkomplikationer:

1 Dawn 2 og familiens bekymringer.

Inden for hvert område/begreb er her valgt en række reflekterende spørgsmål,

• Spørgeskema om problemområder inden for diabetes (PAID). Bilag 1.

Refleksionsarket er tænkt som anvendelse i processen med accept af personens

Det anbefales, at man har kompetencer til og/eller er undervist i at anvende

Praktisk diabetespleje og –behandling

De nyeste resultater fra DAWN2-undersøgelsen (Diabetes Attitudes, Wishes,

DAWN2-undersøgelsen viser desuden at 30 % af familiemedlemmer til personer

Der er således flere centrale årsager til, at pårørendeinddragelse i diabetesbe­

1 Trifef et al.. 2011

Praktisk diabetespleje og –behandling

Målet med behandlingen er, at personen med diabetes:

Det er en udfordring at få disse mål til at gå op i en højere helhed. Personen med

Det kræver et tæt samarbejde mellem personen med diabetes og behandlerne

Diabetesbehandlingen er altid individuel, og er afhængig af ressourcerne og den

Unge personer med diabetes

Ældre personer med diabetes

Den normale blodglukose

HbA1c dannes ved glukoses reaktion i hæmoglobinets levetid, og afspejler derfor

Praktisk diabetespleje og –behandling

Nogle laboratorier leverer desuden et tredje tal, middelglukose (mmol/l), som

Omregning mellem de forskellige værdier for glykæmi

Behandlingsmål (optimale) og individuelle

Behandlingsmålene for alle parametre skal individualiseres (se nedenfor).

Individuelle behandlingsmål for behandling af hyperglykæmien

Denne diabeteshåndbog er et fælles og praktisk arbejdsredskab for sundheds

Derfor har Diabeteskoordinatorgruppen nedsat af DiabetesUdvalg Region Syd

Insulin er et hormon, der dannes i bugspytkirtlen. Insulin er nødvendig, for at krop

Ved type 1½ diabetes ødelægger kroppens eget immunforsvar de insulinproduce

I sådanne situationer anvendes de hidtil benyttede diagnostiske metoder og kri

• At ca. halvdelen af personer med diabetes oplever en betydelig

Der er således flere centrale årsager til, at pårørendeinddragelse i diabetesbe

• HbA1c < 48 mmol/mol (6,5%)

Ovenstående er optimale behandlingsmål. Det er dog vigtigt i klinikken at indivi

• ”Om diabetes” – en stationær del, der indeholder gode råd om diabetes og

Frugt Alle typer frugt indeholder frugt

iabetesmaden bør være fedtfattig, da følsomheden for insulin forringes af fedthol

• Disse forhold nedprioriteres ved undervægt, hvorfor det er vigtigt at opnå en

Sundhedsstyrelsens anbefaling med højst 7 genstande til kvinder og højst 14 gen