Bioteknologi A

Studentereksamen
Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares.
Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Torsdag den 21. august 2014

frs142-BTK/A-21082014 kl. 09.00 - 14.00

132170.indd 1 16/06/14 11.42

 Opgave 1 Coffein
Kaffe er et af de mest anvendte nydelsesmidler i verden, idet kaffe blandt andet indeholder det
opkvikkende stof coffein, se figur 1b.

a) b)

Figur 1. a) En kop stærk kaffe. b) Strukturformel for coffein. Molekylformlen for coffein er C8H10N4O2.

En kop stærk kaffe med et volumen på 150 mL indeholder omkring 200 mg coffein.

1. Beregn den formelle stofmængdekoncentration af coffein i en kop stærk kaffe.

Nogle elever vil undersøge indholdet af coffein i kaffebønner og har fulgt følgende
fremgangsmåde:

Metode til ekstraktion af coffein fra kaffebønner:

 Kog 100 g malede kaffebønner i 10 minutter i 250 mL

natriumcarbonatopløsning.
 Hæld forsigtigt væsken over i en skilletragt med 30 mL dichlormethan
placeret i stinkskab, se figur 2b.
 Ekstraher coffein over i dichlormethan ved at vippe skilletragten frem
og tilbage.
 Aftap dichlormethanfasen.
 Opvarm dichlormethanfasen, så dichlormethan fordamper.

a) b)
Figur 2. a) Metode til ekstraktion af coffein fra kaffebønner. b) Skilletragt med dichlormethanfase (nederst) og
vandfase (øverst).

132170.indd 2 16/06/14 11.42

 Natriumcarbonat (Na2CO3) sikrer, at coffein bevares på en uladet basisk form, og dichlormethan
(CH2Cl2) er et forholdsvist upolært opløsningsmiddel.

2. Argumentér for, at coffein kan ekstraheres ved ovenstående metode. Inddrag coffeins
polære egenskaber.

I kaffeplanten dannes coffein gennem flere trin ud fra purinbasen guanin. Coffein dannes i sidste
trin normalt fra theobromin, men kan også dannes fra paraxanthin, se reaktion a og b i figur 3.

Figur 3. Sidste trin i biosyntesen af coffein. Coffein kan dannes fra theobromin (reaktion a) eller paraxanthin
(reaktion b).

Både reaktion a og b på figur 3 er katalyseret af coffeinsyntase, og begge reaktioner følger

Michaelis-Menten modellen for enzymkinetik.

Opgaven fortsættes næste side

132170.indd 3 16/06/14 11.42

 I en række forsøg målte man reaktionshastigheden af coffeinsyntase ved forskellige
substratkoncentrationer af henholdsvis theobromin og paraxanthin. Resultaterne er vist i figur 4.

[Theobromin] v [Paraxanthin] v
(mM) (µM·min-1) (mM) (µM·min-1)
0,10 12 0,10 3,0
0,20 19 0,20 6,0
0,40 25 0,40 10
0,80 29 0,80 16
1,6 32 1,6 23
3,2 34 3,2 28
6,4 35 6,4 31
a) 13 36 b) 13 33

Figur 4. Resultater fra forsøg med måling af reaktionshastighed for enzymet coffeinsyntase. a) Med theobromin som
substrat. b) Med paraxanthin som substrat.

3. Vis, at de to KM-værdier for coffeinsyntases omdannelse af theobromin og paraxanthin er

henholdsvis 0,20 mM og 1,2 mM.

4. Giv en mulig forklaring på, hvorfor de to substrater theobromin og paraxanthin, hvis

strukturer er vist i figur 3 på forrige side, giver forskellige KM-værdier for coffeinsyntase.

132170.indd 4 16/06/14 11.42

 Coffein virker opkvikkende, og nogle mennesker har problemer med at sove, hvis de drikker
kaffe om aftenen. De kan i stedet indtage coffeinfri kaffe, hvor man ved ekstraktion har fjernet
coffein fra kaffebønnerne.
Man kan også fremstille coffeinfri kaffe ved hjælp af genmodificerede kaffeplanter. Disse
kaffeplanter er blevet transformeret med et kunstigt gen, der er komplementært til en del af genet
for coffeinsyntase, se figur 5.

Komplementær RNA

Transkription
Translation

Ribosom Aminosyrer
DNA mRNA

Figur 5. Celle i transformeret kaffeplante. Det blå område på DNA er genet for coffeinsyntase, og det røde område
på DNA er et kunstigt gen, der er komplementært til en del af genet for coffeinsyntase.

5. Forklar hvorfor de transformerede kaffeplanter ikke danner coffein. Inddrag figur 5.

Kaffebønner fra de transformerede kaffeplanter viste sig stadig at indeholde coffein men kun
cirka 50 % af indholdet i kaffebønner fra almindelige kaffeplanter.

6. Giv forslag til, hvorfor de transformerede kaffebønner stadig indeholder coffein.

132170.indd 5 16/06/14 11.42

 Opgave 2 Biologiske luftfiltre

Udslip af nitrogen- og svovlholdige gasser samt andre ildelugtende stoffer er et stort problem i
stalde. Mange af disse forbindelser fjernes ikke ved rengøring med vand. Det gælder blandt andet
de to stoffer, vist i figur 1.

Kogepunkt
(°C)
Dimethylamin 7
Phenol 181,7
Dimethylamin Phenol

Figur 1. Eksempler på ildelugtende organiske stoffer i stalde.

1. Giv forslag til, hvorfor lugten af stofferne, vist i figur 1, ikke fjernes ved rengøring med
vand. Inddrag stoffernes molekylstruktur og kogepunkt.

For at løse lugtproblemet har man installeret biologiske luftfiltre, hvor der blæses luft forbi store
overflader med fugtig biofilm. Biofilmen består af bakterier, som optager og omdanner de fleste
af de ildelugtende stoffer, se figur 2.

Figur 2. Luftfilter med biofilm.

2. Forklar, hvilken betydning ventilation af luftfilteret har for bakterier i biofilmen, der lever
af at omdanne organiske stoffer, for eksempel stoffer som vist i figur 1.

132170.indd 6 16/06/14 11.42

 Ammoniak (NH3) er et kraftigt lugtende stof, som dannes i dyrs urin og afføring, og som derfor
også giver lugtgener i stalde. Det kan opløses i vand og omdannes af bakterier i de biologiske
filtre. Ammoniak er også en base med pKb= 4,75. I biofilm er der typisk en formel koncentration
af ammoniak på 0,0085 M.

3. Beregn pH i en biofilm under antagelse af, at det kun er ammoniak, der har indflydelse på
pH.

Ammoniak-oxiderende bakterier i biofilmen omdanner ammoniak til nitrit (NO2-), se ligevægt

(1):

2 NH3 (g) + 3 O2 (g) ⇌ 2 NO2- (aq) + 2 H3O+ (aq) (1)

Nitrit-oxiderende bakterier omdanner nitrit til nitrat (NO3-), se ligevægt (2):

2 NO2- (aq) + O2 (g) ⇌ 2 NO3- (aq) (2)

De to ligevægte i biofilmen kan blandt andet påvirkes af følgende ændringer:

a) Stigning i koncentration af ammoniak

b) Fald i pH
c) Fald i koncentration af dioxygen

4. Vælg én af ovenstående ændringer, og forklar, hvilken indflydelse den får på ligevægt (1)
og (2).

For at luftfilteret fungerer effektivt, skal sammensætningen af bakterier i biofilmen

vedligeholdes, så samspillet mellem dem er så optimalt som muligt.

5. Vurder, hvorfor det er vigtigt, at der findes et samspil mellem forskellige typer bakterier i
biofilmen for at få renset for ildelugtende stoffer.

132170.indd 7 16/06/14 11.42

 Opgave 3 Sødestoffer fra planter

Saccharose, almindeligt sukker, fremstilles ud fra sukkeroer, se figur 1a. Carbohydratet er et

optisk aktivt stof, idet det indeholder asymmetriske carbonatomer, se figur 1b.

a) b)

Figur 1. a) Sukkerroe (Beta vulgaris). b) Strukturformel for saccharose.

1. Argumentér for om saccharose har 5, 7 eller 9 asymmetriske carbonatomer, se figur

1b. Benyt bilag 1.

På en sukkerfabrik kan man fra hver sukkerroe udtrække cirka 100 g saccharose. Det foregår ved
at skære roerne i tynde snitter og derefter lade dem passere mod en strøm af vand, der har en
temperatur på 70 °C. Efter godt en time er cirka 90 % af saccharosen trukket ud af roesnitterne,
og den sukkerrige saft kan derefter inddampes til almindeligt sukker. Inden inddampningen vil
saften have en saccharosekoncentration på 0,5 M, og der kan typisk udtrækkes 100 mL saft pr.
500 g sukkerroe. Figur 2 viser nogle data om saccharose.

Data for saccharose

 Molekylformel: C12H22O11.
 Molarmasse: 342,3 g/mol
3
 Densitet: 1,587 g/cm
 Opløselighed i vand: 2000 g/L (25 °C)

Figur 2. Data for saccharose.

2. Beregn udbyttet af saccharose fra 500 g sukkerroe. Resultatet skal angives i g.

132170.indd 8 16/06/14 11.42

 Når vi indtager saccharose, stiger koncentrationen af glucose i blodet umiddelbart efter.

3. Redegør for sammenhængen mellem indtagelse af saccharose og stigning i blodets

koncentration af glucose. Din redegørelse skal blandt andet indeholde følgende
begreber: Fordøjelse, enzymer, faciliteret diffusion og monosaccharider.

Personer, der lider af diabetes type 2, kan have store udsving i blodets koncentration af glucose.
Det vil man gerne undgå, så derfor leder man efter sødestoffer med en mindre effekt på denne
koncentration. I planten Stevia har man fundet stoffet steviosid, se figur 3. Steviosid indeholder
carbohydrater og smager omkring 300 gange sødere end saccharose.

Figur 3. Steviosid fra planten Stevia.

4. Forklar, hvorfor indtagelse af steviosid kan give et mindre udsving i blodets

koncentration af glucose end indtagelse af saccharose.

Opgaven fortsættes næste side

132170.indd 9 16/06/14 11.42

 I et forsøg undersøgte man, hvad det ville betyde for diabetikere at erstatte almindeligt sukker
med steviosid i udvalgte fødevarer, som indgår i deres daglige kost. Seks personer, som alle
havde diabetes type 2, indtog på to forskellige dage et standardiseret morgenmåltid, der var sødet
med enten saccharose eller steviosid. Den eneste forskel på de to måltider var, at 170 g
friskpresset grapejuice enten var sødet med 55 g saccharose eller 0,15 g steviosid.
Figur 4 viser resultatet af forsøget angivet som koncentrationen af glucose i blodet (mmol/L)
som funktion af tid (minutter).

16

14
Koncentration af blodglucose (mmol/L)

12

10

8
Saccharose
6
Steviosid
4

0
-30 0 30 60 90 120 150 180 210 240 270 300
Tid (min)

Figur 4. Koncentration af glucose i blodet i mmol/L efter indtagelse af et standardiseret morgenmåltid som funktion
af tid i minutter. Måltidet er indtaget til tiden nul angivet med en pil. Punkterne repræsenterer et gennemsnit for de
seks forsøgspersoner.

5. Diskutér på grundlag af resultaterne vist i figur 4, om steviosid er velegnet til at

erstatte saccharose som sødemiddel for personer med diabetes type 2.

10

132170.indd 10 16/06/14 11.42

 Opgave 4 Melanin og albinisme

Melanin er et naturligt forekommende pigment, der findes i de fleste levende organismer. Det er
ansvarligt for farvedannelse i øjne, hud og hår. Mangler man evnen til at danne dette pigment, er
man albino, og tilstanden kaldes albinisme.

Melanin dannes ud fra aminosyren tyrosin. De første to trin i processen katalyseres af enzymet
tyrosinase, der omdanner tyrosin til dopaquinon, se figur 1.

Figur 1. Omdannelse af tyrosin. Enzymet tyrosinase katalyserer både reaktion a og b.

1. Angiv reaktionstype for reaktion b, vist i figur 1.

2. Anfør alle carbon- og hydrogenatomer på strukturformlen for dopaquinon, og angiv de

oxygenholdige funktionelle grupper i dopaquinon.
Benyt eventuelt bilag 2 eller tegneprogram.

Opgaven fortsættes næste side

11

132170.indd 11 16/06/14 11.42

 Oculær albinisme er en sjælden form for albinisme, der især påvirker dannelse af melanin i
øjnene. Sygdommen skyldes en mutation i genet, der koder for et membranprotein i de
pigmentdannende celler.
Figur 2 viser stamtræer fra to familier, hvor sygdommen forekommer.
a) b)
I I
1 2 1 2

II II
1 2 3 1 2

III III Rask mand

1 2 3 4 1 2 3
Syg mand

Rask kvinde
IV
1 2 Syg kvinde

Figur 2. To familier hvor oculær albinisme forekommer. a) Familie A. b) Familie B.

3. Argumentér med udgangspunkt i figur 2 for en sandsynlig arvegang. Angiv genotype for
én af de syge personer og vedkommendes forældre.

Ofte viser det sig, at mutationer i genet for membranprotein skyldes en deletion, som fjerner én
eller flere exons. Genet er derfor blevet undersøgt nærmere i de to familier. I familie A har man
opformeret DNA-stykker ved hjælp af PCR med primere specifikke for exon 6 og 9 i genet for
membranproteinet. Derefter har man adskilt DNA-stykkerne ved hjælp af gelelektroforese.
Resultatet er vist i figur 3.

M I-1 I-2 II-1 II-2 II-3 III-1 III-2 III-3 III-4

Exon 9 (524 bp)

Exon 6 (222 bp)

Figur 3. Resultat af PCR og gelelektroforese for familie A. Bane M er størrelsesmarkør, de øvrige baner er prøver
fra individer i familien.

4. Analysér resultaterne vist i figur 3. Inddrag figur 2a.

12

132170.indd 12 16/06/14 11.42

 I familie B kunne PCR-metoden ikke vise, at der var sket en deletion, der fjerner én eller flere
exons i genet for membranproteinet. Man valgte derfor at sekventere genet for at undersøge
mutationen nærmere. Figur 4 viser resultatet fra en sekventering af genet fra en rask person og et
sygdomsgen fra person IV-2 i familien.

GCGTCTCGGATATGAA

a)

GCGTCTCGATATGAA

b)

Figur 4. Udsnit af kromatogram fra sekventering af gen. a) Normalt gen. b) Sygdomsgen.

5. Angiv hvilken type mutation, der har fundet sted i familie B, og forklar, hvorfor man ikke
kan finde mutationen ved hjælp af den benyttede PCR-metode. Inddrag figur 4.

13

132170.indd 13 16/06/14 11.42

132170.indd 14 16/06/14 11.42
 Kilder:
Opgaverne henter inspiration fra nedenstående kilder.
Alle internetkilder er per 10/04/2014.
Hvor intet andet er nævnt, har opgavekommissionen udarbejdet figurer.

Opgave 1
http://2012.igem.org/wiki/images/2/27/TUM_Paper_Caffeine_biosynthesis.pdf
http://www.brenda-enzymes.info/php/result_flat.php4?ecno=2.1.1.160
Foto: Colourbox.
Figur 2b og figur 5: MarkR grafik/Hans Marker.

Opgave 2
Dansk Kemi, 2001, #11. Flavor - kemisk set (III).
http://ing.dk/artikel/biologiske-filtre-skal-skaffe-frisk-luft-pa-landet-96567
http://www.biokemi.org/biozoom/issues/510/articles/2224
Foto: Skov A/S.

Opgave 3
http://www.biokemi.org/biozoom/issues/501/articles/2099www.srab.dk
Foto: Colourbox.

Opgave 4
http://albinisme.dk/sites/albinisme.dk/files/DFFA%20pub/diagnose_albinisme_publikation%281%29.pdf
http://www.biomedcentral.com/1471-2156/4/1
Figur 2,3 og 4: MarkR grafik/Hans Marker.

132170.indd 15 16/06/14 11.42

132170.indd 16 16/06/14 11.42
 Bilag 1

Ark nr. _____ af i alt ______ ark.

Navn: ________________________________

Klasse: ______________

Skole: ________________________________

Saccharose

132170.indd 17 16/06/14 11.42

 Bilag 2

Ark nr. _____ af i alt ______ ark.

Navn: ________________________________

Klasse: ______________

Skole: ________________________________

132170.indd 19 16/06/14 11.42