Camilla Gammelgaard KE 2 18/2 2022

202104954

Opgave 5.90
I denne opgave betragtes to blokke, der via en friktionsløs trisse er forbundet med en masseløs
og ustrækkelig snor som set på Illustration 1 nedenfor:

Der tegnes to fritlegemediagrammer for de to blokke:

Blok 1:

Blok 2:

Kendte værdier:

Side 1 af 4
Camilla Gammelgaard KE 2 18/2 2022
202104954

m1=100 kg m2=50 kg α =30,0 ° β=53,1 °

a) For at bestemme hvilken vej systemet bevæger sig, når det frigives fra hvile, beregnes
størrelsen den kraft, hvormed tyngdekraften påvirker de to blokke i x-retningen, som angivet i
fritlegemediagrammerne. Disse værdier betegnes henholdsvis F g , x ,1 og F g , x ,2. Den blok, der har
den største F g , x -værdi, vil trække systemet i sin retning.
Først bestemmes F g , x ,1 for Blok 1. Vektoren, der angiver tyngdekraften på Blok 1, splittes op i
komposanter, og komposanten i x-aksens retning, F g , x ,1, bestemmes som følger:

|F g , x ,1|=¿ w1 ·sin ( α )∨¿ 490 N

Herefter bestemmes F g , x ,2 for Blok 2 efter samme princip:
2
¿ F g , x ,2∨¿∨−w 2 · sin ( β )∨¿ 3,9 ·10 N

Det ses således, at F g , x ,1 >F g , x ,2. Dermed vil systemet bevæge sig mod venstre, i retning af Blok
1, jævnfør Illustration 1.

b) Herefter ønskes systemets acceleration bestemt. For at bestemme accelerationen, udtrykkes først
den resulterende kraft på de to blokke jævnfør Newtons 2. lov. Jævnfør de to
fritlegemediagrammer samt det faktum, at blokkene ikke bevæger sig i deres specifikke y-
retning, kan den resulterende kraft, F res, på de to blokke bestemmes som den resulterende kraft i
blokkens x-retning. Disse udtrykkes som følger:
Blok 1:
F res, 1=F g , x ,1−T =m1 · g·sin ⁡(α)−T =m1 · a

Blok 2:
F res, 2=T −F g , x ,2=T −m2 · g· sin ( β ) =m2 · a

T isoleres da i ligningen for F res, 2:

T −m2 · g·sin ( β )=m2 · a⇔ T =m2 · a+ m2 · g· sin ( β )

Ovenstående udtryk for T substitueres ind i ligningen for F res, 2, og a isoleres:

m1 · g·sin ( α )−( m2 · a+m2 · g·sin ( β ) ) =m1 · a ⇔m1 · g· sin ( α )−m2 · a−m2 · g· sin ( β ) =m 1 · a ⟺ m1 · g· sin ( α )−m2 · g·

Systemets acceleration, a , bestemmes:

m m
100 kg·9,80 2 · sin ( 30,0 )−50 kg· 9,80 2 ·sin ( 53,1 )
s s m
a= =0,65 2
100 kg+ 50 kg s
m
Systemets acceleration bestemmes således til 0,65 2 .
s

Side 2 af 4
Camilla Gammelgaard KE 2 18/2 2022
202104954

c) Endeligt ønskes spændingen i snoren, der forbinder de to blokke, bestemt. I denne forbindelse
tages der udgangspunkt i udtryk (3). Spændingen i snoren, T , isoleres:
m1 · g·sin ( α )−T =m1 · a⇔ T =m1 · g·sin ( α )−m1 ·a
T bestemmes:
m m
T =100 kg· 9,80 2 ·sin ( 30,0 ) −100 kg·0,6543633 2 =425 N
s s
Spændingen i snoren bestemmes således til 425 N .

Opgave 6.83
I denne opgave betragtes en skøjteløber, der skøjter på friktionsløs is med en konstant hastighed på
m
3,0 , indtil hun rammer et område af isen, der bidrager med en friktion, der er modsatrettet hendes
s
m
bevægelsesretning, og som reducerer hendes hastighed til 1,65 . Denne friktionskraft udgør 25 %
s
af hendes vægt. Situationen ses illustreret på Illustration 2 nedenfor:

Et fritlegemediagram for skøjteløberen, idet hun rammer den ru overflade, ses nedenfor, idet hun
opfattes som en partikel:

Kendte værdier:

Side 3 af 4
Camilla Gammelgaard KE 2 18/2 2022
202104954

m m F f =−0,25 · w
v1 =3,0 v 2=1,65 2
s s
Længden af det område af isen, der bidrager med en friktion, s, ønskes bestemt. I denne
sammenhæng tages der udgangspunkt i arbejdssætningen som repræsenteret i Ligning (6.4) i bogen:
1 1
F·s= · m· v 22− · m·v 21
2 2
Friktionskraften, F f , kan jævnfør fritlegemediagrammet opskrives som følger:
F f =−0,25 · w=−0,25· m·g

Idet F=F f , kan s isoleres i (6) som følger:

1 2 1 2 1 2 1 2 v 22−v 21
F f · s= · m·v 2− · m· v 1 ⇔−0,25 · m·g·s= · m· v 2− ·m· v 1 ⇔ s=
2 2 2 2 −0,5 · g
De kendte værdier indsættes, og s bestemmes:

( ) ( )
2 2
m m
1,65 − 3,0
s s
s= =1,3 m
m
−0,5· 9,80 2
s
Det bestemmes således, at længden af det stykke is, der bidrager med en friktion på skøjteløberen,
er 1,3 m.

Side 4 af 4