ISBN 87-7463-278-7

4. UDGAVE 2005 BOGFONDENS FORLAG A/S

188774 632788
 ElEKTROTEKNIK 3

Elektriske maskiner
4.udgave

POUl ERIK PETERSEN

K0BENHAVN
BOGFONDENS FORLAG AlS
2006
 fF
Lrerebogsserien "Elektroteknik" omfatter fig. bind:
Forord
Poul Erik Petersen : 1. Elektricitet og magnetisme til 4. udgave
Poul Erik Petersen : 2. Elektriske mi'tlinger
Poul Erik Petersen: 3. Elektriske maskiner Den foreliggende bog "Elektriske maskiner" er bind 3 i lrerebogs-
Poul Erik Petersen : 4. Lys og varme serien "Elektroteknik". Serien er udarbejdet med henblik pa under-
Carsten Dahl Petersen : 5. Forsyningsnet og transformerstationer visningen i strerkstr0mstekniske emner ved videregaende tekniske
Niels Windel Kringelum uddannelser.
og Carsten Dahl Petersen: 6. El-tekniske beregninger Dette bind omhandler opbygning, virkemade og anvendelse af
(Kortslutninger, fasekompensering, transformere og roterende maskiner. Bogens behandling af emnerne
sprendingsfald og selektivitet)
forudsretter kendskab til grundlreggende elektroteknik svarende til
Niels 011gaard : 7. Elektriske installationer seriens bind 1 og 2. Desuden forudsrettes kendskab til elementrer me-
Poul Erik Petersen : 8. El-installationsmateriel kanisk fysik.
I overensstemmelse med bogens formal er der foretaget udeladelser
Desuden foreligger i tilknytning til serien: og forenklinger, hvor det er fundet n0dvendigt og passende. Littera-
turlisten bagest i bogen giver forslag til b0ger, som behandler de
Poul Erik Petersen enkelte emner grundigere.
og Niels W. Kringelum : Elektroteknik. Opgavesamling Ved beskrivelsen af smamotorer er beskrevet nogle reprresentative
typer af det store udvalg, der eksisterer. En n0jere beskrivelse af
elektroniske styringer ligger uden for bogens rammer, men nogle
reguleringsprincipper og deres indvirkning pa motorers driftsegen-
skaber er ber0rt. For en nrermere gennemgang af elektroniske
komponenter og af styrings- og reguleringsteori rna der henvises til
litteratur, der specielt behandler disse emner.
Fasekompensering og beskyttelse af transformere og motorer be-
skrives i andre bind i denne serie.
Der er naturligvis anvendt maleenheder i overensstemmelse med
SI, men med undtagelse af uddrag af IEC- og DEFU-normer, er cita-
ISBN 87-7463-278-7 ter fra bestemmelser og reglementer bevidst undgaet.
4. udgave, 2. oplag 2006 Der er tilf0jet en kort omtale af energisparemotorer og afsnittet om
Copyright © Poul Erik Petersen 1987 synkrongeneratorers impedanser er udvidet, men ellers er der kun i
Omslag: LM'design mindre grad inddraget nye emner i forhold til 3. udgave. Illustra-
Tryk: Herrmann & Fischer AlS tioner og tekst er revideret, hvad der bl.a. har medf0rt rendring af
Annoncer: Scanpublisher AlS. Tlf 39 90 80 00
nogle fa figur- og afsnitnumre
Fotografisk, mekanisk, datateknisk eller anden gengivelse af denne bog
eller dele heraf er ikke tilladt ifelge greldende dansk loy om ophavsret. Ligesom ved tidligere udgaver viI jeg rette en stor tak til de firmaer i
den elektrotekniske branche, der har leveret dokumentation og
Forlag og forhandling: billedmateriale.
Maskinmesterskolens Boghandel, Bogfondens forlag AlS, Hiller0d, maj 2005
Akademivej, Bygning 358, 2800 Lyngby
Tlf. 39 29 30 26 Fax 39 29 30 91 Poul Erik Petersen
bogf@maskinmesterskolens-boghandel.dk
www.maskinmesterskolens-boghandel.dk
Indholdsfortegnelse

Side

1 Elektriske maskiner ......... ....... ............................... ....... . 11

1.1 Indledning og oversigt ....................................................... . 11
1.2 Grundh;eggende principper ........ ... ... ............. ............. .. .. .... . 11
1.3 Termiske forhold. Isolation ....... .. ...................................... . 13
1.4 Signaturer og betegnelser ........ ............ ......................... .... . 14

2 Transformere .......... .. ... ... .............. .... .. .......... .. .. .. ... .. ... .... . 16
2.1 Transformerens princip .................................. .. ... .............. . 16
2.1.1 Betegnelser og signaturer .............. .. ......... .... ..... .... ...... . 17
2.1.2 Den elektromotoriske kraft .......................................... . 18
2.2 Transformerens opbygning og bestanddele ...................... . 19
2.2.1 J ernkernen ....... .. .............. ........ ..... ...... ... ................ .. .. .. .. 19
2.2.2 Viklingerne ..... ... ..................... .. .... ......... ..... ................... . 24
2.2.3 Isolation og k0ling ............. ..... .............. ... ............. .. ... .... . 25
2.2.4 Transformerens tilbeh0r .... ......... ...... ... ................ .. ....... . 29
2.2.5 Viklingskobler .... .... .... .............. ..... .......... .. .. ....... ........... . 30
2.3 Den I-fasede transformer ............. .... ........... .... ........ .......... . 32
2.3.1 Hoved- og spredningsfelt. Spredningsreaktans .. .. ....... . 32
2.3.2 Transformeren i tomgang ....... .... .. ......... .... .. ................. . 34
2.3.3 Transformeren under belastning ................................. . 37
2.3.4 Omregning af transformerens impedanser ........ ....... .. . 41
2.3.5 Transformerens spamdingsfald .......... ...... .... ...... .. .. ... ... . 45
2.3.6 Transformerens effekt, tab og virkningsgrad .............. . 47
2.4 U nders0gelse af transform ere ..... ..... ... ................. .... ..... .... . 51
2.4.1 Transformerens nominelle data ............. .. .. ..... ............. . 51
2.4.2 Tomgangsfors0g ............ ....... ............. ... ................ .... ... .. . 52
2.4.3 Kortslutningsfors0g ...................................................... . 53
2.4.4 Den procentiske kortslutningsspamding ek ..... ·· ··········· 55
2.5 Den 3-fasede transformer .................................................. . 55
2.5.1 Transformerkoblinger ........ ... ............... .. ........... .. .......... . 58
2.5.2 Koblingsbetegnelse ... .. .. ... ............... .... ......... ................. . 59
2.5.3 Parallel drift af transformere .... .. ......... ..... ........ .. .. .. ...... . 62
2.6 Indkobling af transformer. Kortslutning .. ... ........... ... ....... . 66
2.7 Andre transformertyper .............. ... ......... .. .......... .. ....... ..... . 69
2.7.1 Autotransformere ................ .... ......... .... ............... .. ........ . 71
2.7.2 Variotransformere .. .... ........... ...... ... .. ...... .. ............ .... .... . 74 4 Vekselstremsmaskiner ............... .. ... ... .. ............ .... .... .. .... 151
2.7.3 Maletransformere ............. .......... .... ...... ... ..... ............... . . 75 4.1 Den 3-fasede synkrongenerator ......... ... ........................ .. .. . 151
Str0mtransformere ...... .. .... .................. ............ ... .. ...... . 76 4.1.1 Synkrongeneratorens virkemade .......... .... .. .. ... ............ . 151
Spamdingstransformere ......... .......... ...... .. .. .... ........ ..... 79 4.1.2 Synkronmaskinens opbygning og bestanddele ...... ...... . 156
Maletransformeres klasse og VA-tal. ... ....... ... ............ . 81 4.1.3 Magnetisering af polhjulet ....... .. .... ............ .. ..... ....... .. .. . 159
2.7.4 Spredningsfelttransformere ......................................... . 83 4.1.4 Den inducerede elektromotoriske kraft ....................... . 162
2.8 Transduktorer ....... .......... ... .... .... .......... ............ ...... ············ . 86 4.1.5 Synkrongeneratorens rekvivalentskema .... .... .. .... ... .. .. . 163
2.8.1 Transduktorens virkemade .... ... ......... ............. .. .... ... .. .. . 86 4.1.6 Synkrongeneratorens karakteristikker ........... ...... .. .. .. . 167
2.8.2 U dformning af transd uktorer .. ... .. ................ .... ..... ... ... .. 89 4.1.7 Indkobling og drift af synkrongeneratorer .................. . 169
2.8.3 Maletransduktoren ....................................................... . 92 Synkronisering ........ ..... ..... ....... ...... .. ...................... ... . 170
Synkronmaskinens effektforhold ... ... .... ... ..... .... .... ... . 172
3 J revnstremsmaskiner .... .. ..... .. ............ ... .. .. ... ..... ... .... ... ... 99 Nettilsluttet synkronmaskine. Lastfordeling .......... . 173
3.1 Indledning. Jrevnstr0msmaskinens princip ..... .... ....... ... ... 99 4.1.8 Synkronmaskinen ved kortslutning .......... .. .............. ... . 176
3.2 Jrevnstr0msmaskinens opbygning og bestanddele .......... . 101 Synkronmaskinens reaktansvrerdier ........ .... ........... . 179
3.2.1 Magnetsystemet ................. .... .. .... .... ..... .. .. ...... ......... ..... . 106 4.2 3-fasede vekselstr0msmotorer ...... .... ...... ..... .. .... .. .... ......... .. 184
3.2.2 Ankerviklingen ............................................................. . 107 4.2.1 Drej efel tet ......................................... ...... .. .... ...... .. ... ..... .. 184
3.3 Jrevnstr0msmaskinens virkemade ...... ..... ... .. .... .. ........ ... .. . 110 4.3 Den 3-fasede synkronmotor ........... ..... .. .. ... .. ..... ..... .... ...... .. 187
3.3.1 Den inducerede elektromotoriske kraft ....................... . 110 4.4 3-fasede asynkronmotorer ............ ... ..... .. ............ .... ........... . 192
3.3.2 Kommutering, vendepoler ............................................ . 113 4.4.1 Virkemade og rekvivalentskema .. ... ............................. . 192
3.3.3 Ankerreaktion, kom pensationsvikling ....................... ... 114 4.4.2 Den 3-fasede kortslutningsmotor .......... ..... .. .. .. ........ ... .. 196
3.3.4 J revnstr0msmaskinens koblinger ................................. . 116 Opbygning og bestanddele .. .... ... .. ... .......................... . 196
3.4 Jrevnstr0mgeneratorer ...................................................... . 118 Start af kortslutningsmotorer ........... ... .. .. .. ... .. ... .. ..... 200
3.4.1 Den fremmedmagnetiserede generator ....... ....... ... ...... . 118 4.4.3 Kontaktringsmotorer .................................................... . 208
3.4.2 Shuntgeneratoren ......................................................... . 121 Start af kontaktringsmotorer ..... .... .... ..... ......... ... ..... . 210
3.4.3 Kompoundgeneratorer ...... ..... .. .... .. .... .. .. ...... .... ............. . 123 4.4.4 Motorer med str0mfortrrengning .................. ............... . 211
3.4.4 Seriegeneratoren ........................................................... . 127 4.4.5 Effekt, tab og virkningsgrad .. .. .... .. ... ... ........... ..... .... .. ... . 213
3.5 J revnstr0msmotorer ........................................................... . 128 4.4.6 Polomkobbelbare motorer ............................................. . 218
3.5.1 Den fremmedmagnetiserede motor ....... .. ............... .. .... . 129 4.4.7 3-fasede motorer tilsluttet 1 eller 2 faser .................... . 221
3.5.2 Igangsretning ... .. .......... .. ........ ........... .. .. ........... .... .. ... .. .. . 130 Steinmetz-kobling ... ...... ... ... ..... .... .. .. ... .. ... ... ... .. ... .. ... .. 221
3.5.3 Shunt motor en .. .. ... ........... .. ... ...... .. ... ... ... .............. .. ... .... . 133 V-kobling ........ ........... ............. ... ... .... .... ....... ... .... ... .. .. . 222
3.5.4 Kompoundmotorer ... ... .... ... ... ........ ..... ... ....... .. ... .. .......... . 134 4.5 Den 3-fasede asynkrongenerator .... ...... ..... .... .. .. ... ... .. ..... .. . 225
3.5.5 Seriemotoren .. ....... .. .... ..... .. ....... ...... .. ... ... .. ......... .. ......... . 136 4.6 1-fasede vekselstr0msmotorer .. ...... .. ..... ............................ . 229
3.5.6 lEndring af omdrejningsretning ............... ..... .. ..... ... ..... . 137 4.6.1 Den 1-fasede kortslutningsmotor .......... .................... ... . 229
3.6 Jrevnstr0msmaskiners effekt, tab og virkningsgrad ........ . 138 4.6.2 U niversalmotoren. 1-faset kommutatormotor .. .... .... .. . . 237
3.6.1 Jrevnstr0msmaskiners effekt og mrerkning ....... ........ . . 137 4.6.3 1-fasede synkronmotorer .... ......... .. ........ .. ... ... .. .. ........ ... . 240
3.6.2 J revnstr0msmaskiners tab ........ .. ... ... ... ..... ......... ........ ··· 140 Synkronmotorer med PM-rotor ............ .. .... ... .. .... .. ... . 240
3.6.3 Virkningsgrad .. ... ......... .. .. .. .... .. ............. .... ..... .. ...... .... ... . 141 Reluktans-synkronmotorer ..... .. ............ ................... . 242
3.7 J revnstr0msmaskiner med permanente feltmagneter ... ... 141 Hysteresemotorer ............ ......... ........... ......... .. ........ ... . 244
3.7.1 Motorer med permanente magneter .. .............. .. ........ ... 141 4.7 Specielle vekselstr0msmotorer ... .... ...... ....... .... ..... .. ... .... .. .. . 245
3.7.2 Motorer med jernl0s rotor .. ... .... ...... .... ...................... ... . . 143 4.7.1 Motorer med ydre rotor ...... ......... .. .... ... ... ... .. ..... .... ... .. .. . 245
3.7.3 Motorer med skiverotor .............. .... .......... ........ ............ . 145 4.7.2 Linearmotorer ............................................................... . 246
3.7.4 B0rstel0se jrevnstr0msmotorer .. .. ........ ... ...... ... .... .. ....... . 146 4.7.3 3-fasede vekselstr0ms-kommutatormotorer ................ . 248
5 Stepmotorer. SR-motorer .......... .......... ...... ... .............. ... 252
5.1 Reluktansmotor ............... ...... .... ....... .... .... .... .. ... ..... ..... .... ... 252
1. Elektriske maskiner
5.2 Step motor med permanentmagnet-rotor .... .. .... ................. 253
5.3 Hybridmotor. ... ................ .. ........... ... ....................... ...... ... .. .. 255
5.4 Switched reluktans-motor ..... .... .................................. .. .. .. . 256
6 Bremsning af motorer ........................... ... ...................... 258
6.1 Mekanisk bremsning .. ........... .. ......................................... .. 258
6.2 Elektrisk bremsning ........................................................... 259
7 Hastighedsregulering af motorer .. .. ............ .. ............. . 262 1.1 Indledning og oversigt
7.1 Styring og regulering. Indledning ........................... .......... . 262
7.2 Styring og regulering af jmvnstmmsmotorer ........ ...... .... .. 263 De elektriske maskiner kan naturligt opdeles i tre hovedgrupper:
7.3 Styring og regulering af vekselstmmsmotorer ...... .. ......... . 267 Transformere,
7.3.1 .!Endring af polpar-antal ............. ......... .. ........ ............... . 268 jmvnstmmsmaskiner og
7.3.2 Hastighedsstyring af slm beringsmotorer .. ..... .............. . 268 vekselstmmsmaskiner.
7.3.3 Spmndingsstyring af asynkronmotorer .. ...... .. ... .. ........ . 270
7.3.4 Frekvensregulering ....................................................... . 270 Transformere er vekselstmmsmaskiner, som har til formal at omsmt-
7.3.5 Hvirvelstmmskobling .... .... ... ................................. .... ... . 274 te elektrisk energi fra et spmndingsniveau til et andet. Transformere
adskiller sig fra de to andre nmvnte maskiner ved ikke at have rote-
8 Nogle forhold ved valg afmotor .......... ........... ....... .. ... . 276 rende dele og ved at bade optagen og afgiven energi er pa elektrisk
8.1 Bestemmelse af motortype og data ............................. ..... .. 276 form. I tilknytning til afsnittet om transformere er givet en kort be-
8.2 Nogle motortyper og eksempler pa anvendelse ..... .. .... ..... . 280 skrivelse af transduktorens princip. Transduktoren er ganske vist
9 Asynkronmaskinens cirkeldiagram ....... ... ..... ............ . 282 ikke en maskine i egentlig forstand, men snarere en forstmrker. Be-
9.1 Asynkronmaskinens mkvivalentskema ... ................... .... .. . 282 skrivelsen af transduktorerne er dog placeret her, da deres opbygning
9.2 Konstruktion af cirkeldiagrammet ....................... ...... ..... .. 285 minder meget om transformerens.
9.3 Anvendelse af cirkeldiagrammet ...................................... . 286 For de roterende maskiners vedkommende kan man skelne mellem
generatorer og motorer. Generatorer har til formal at forvandle me-
Bilag A Klemmebetegnelser .................. ....... ... .. .. .... .. .. ......... ...... 291 kanisk energi til elektrisk, hvorimod motorer modtager energien pa
Bilag B Isolationsklasser ............................................................ 292 elektrisk form og afgiver den mekanisk.
Bilag C Normer for roterende elektriske maskiner.......... ......... 293 Denne opdeling i generatorer og motorer gar dog mere pa drifts-
Bilag D Driftsarter for elektriske maskiner ........................ ... ... 296 form end pa konstruktion og udformning, idet den samme maskine i
Supplerende litteratur.. ................................ .. ... .. .. ...... ......... ... ...... . 297 princippet kan k0re i begge driftsarter.
Stikordsregister .............................................................................. 298 M roterende elektriske maskiner er vekselstmmsmaskinerne langt
de mest anvendte, men jmvnstmmsmaskiner anvendes stadigt i stort
antal, bl.a. pa grund af deres go de egenskaber ved regulering.

1.2 Grundlreggende principper

Elektriske maskiner har som fmIles forudsmtning de gensidige pa-
virkninger mellem elektrisk stmm og magnetisk felt og mellem mag-
netfelter indbyrdes.

11
Disse virkninger er mere indgaende beskrevet i bind 1, men kan kort
beskrives saIedes:
- i en leder, der uds::ettes for et varierende magnetfelt, induceres
en sp::ending, hvis st0rrelse er proportional med den hastighed,
hvormed feltet ::endrer sig.
- en stmmf0rende leder omgiver sig med et magnetfelt,
hvilket medf0rer at
- en stmmf0rende leder pavirkes af en kraft, nar den uds::ettes
for et magnetfelt.
Disse virkninger udnyttes i de elektriske maskiner som n::evnt i flg.
eksempler:
I en generator fremstilles elektrisk sp::ending ved at et antal ledere
roterer i forhold til et magnetisk felt. Det er i princippet ligegyldigt,
om det er feltet eller lederne, der bev::eges. Sa l::enge lederne uds::ettes
for et varier en de magnetfelt, induceres der en sp::ending idem.
Sp::endinger og stmmme kan overf0res ad magnetisk vej og samti-
digt s::ettes ned eller op i en transformer. Transformere indeholder
grundl::eggende to viklinger pa en f::elles jernkerne. Den ene vikling
tilsluttes sp::ending, og den stmm, der derved 10ber i viklingen, ska-
ber et magnetfelt. Hvis stmmmen, og dermed magnetfeltet, varierer i
st0rrelse, viI der i begge viklinger induceres elektromotoriske kr::efter.
Da transformeren ikke indeholder bev::egelige dele, rna den n0d-
vendige feltvariation frembringes ved anvendelse af vekselstmm.
Motorers funktion er, afh::engigt af typen, baseret pa kraftpavirk-
ningen pa stmmf0rende ledere i enten et konstant, station::ert mag-
netfelt eller et roterende magnetfelt.
a. Transformer b. Jeevnstr0msmaskine C. Vekselstr0msmaskine
Vekselfelt Stationeert og konstant felt Roterende felt
Fig. 1.2.1. Eksempler pa magnetiske kreds/0b.
12
I aIle de n::evnte tilf::elde indgar et magnetisk felt i virkemaden. Hvis
dette felt skal skabes med mindst mulig magnetiseringseffekt skal
magnetkredsens magnetiske modstand, reluktansen, v::ere sa lille
som muligt. I fig. 1.2.1 ses nogle eksempler pa magnetiske kredsl0b.
I generatorer og motorer foregar der en roterende bev::egelse, og
derfor er en vis lille luftafstand mellem den station::ere og den
roterende del n0dvendig. Da luftens reluktans kan v::ere mere end
tusinde gange st0rre end jernets, holdes luftspaltens l::engde sa lille
som fremstillingstolerancer, lejeslid, akseludb0jninger m.v. tillader.
Transformerjernkerner kan i princippet fremstilles helt uden luft-
afstande i feltretningen, men oftest samles kernen af flere enkeltdele.
Det skyldes dels, at det er nemmere at anbringe spolerne pa kernen,
inden den er samlet helt, dels at kernen fremstilles af kornorienteret
jern. Det viI sige, at den magnetiske ledningsevne er bedst i en be-
stemt retning og ringest vinkelret herpa. Jernkernen samles af enkel-
te plader, som alle er udstanset saledes, at feltet i den f::erdige kerne
l::engst muligt f0lger retningen med mindst reluktans.
De mellemrum, der fremkommer, hvor pladerne st0des mod hin-
anden, holdes sa sma som muligt ved en omhyggelig samling.
1.3 Termiske forhold
Isolation
I alle elektriske maskiner afs::ettes effekt i form af stmmvarmetab i
ledere samt hysterese- og hvirvelstmmstab i jernkerner (se bind 1,
"Elektricitet og magnetisme"). Desuden er der friktionstab i rote-
rende maskiner, d.v.s. i motorer og generatorer.
Denne effekt forarsager opvarmning af maskinens dele. Maskinens
temperatur stiger derfor, indtil der bliver balance mellem den effekt,
der afs::ettes som tab og den effekt, der som varme afgives til
maskinens omgivelser.
Temperaturstigningen under drift afh::enger derfor bade af st0rrel-
sen af tabene og af k0lingens effektivitet.
Beregning og konstruktion af en maskine foruds::etter at dens en-
kelte dele under n::ermere specificerede driftsforhold (bl.a. belast-
ningsform og omgivelsestemperatur) h0jSt opnar en bestemt tempe-
ratur. Bilag D bagerst i bogen viser en oversigt over driftsarter for
roterende maskiner.
13
Lederne i elektriske maskiner er adskilt indbyrdes og fra jernkernen
ved hj&lp af elektrisk isolerende materialer af forskellig art. De
anvendte isolationsmaterialer skal kunne tale den nominelle drifts-
temperatur i hele maskinens beregnede levetid. Isolationsmaterialer
&ldes, d.v.s. deres mekaniske og elektriske egenskaber forringes i
tidens 10b, hvorved risikoen for kortslutning eller overslag til stel sti-
ger. Jo mere og jo hyppigere maskinen overbelastes, jo hurtigere sker
&ldningen og jo kortere levetid far maskinen. En motor kaldes rotor-
kritisk eller statorkritisk, alt efter om det er den roterende eller den
station&re part, der f0rst opnar en skadelig temperatur ved blokering
afrotor.
Savel motorer som transformere er i stand til at afgive langt mere
end den angivne fuldlast effekt, men det viI ske pa bekostning af le-
vetid. Elektriske isolationsmaterialer er i lEe 85 opdelt i klasser ef-
ter den maksimale driftstemperatur, der giver en passende levetid
(normalt 20 ar eller mere). En vedvarende overskridelse af denne
temperatur med blot ca. 10 De kan betyde, at levetiden reduceres til
omkring 50%.
I bilag B bagest i bogen er isolationsklasserne iflg. lEe beskrevet.
dens skilt. Nominel stmm er altsa ensbetydende med fuldlaststmm
og skrives 11/1 eller IN'
For sp&ndinger er benyttet indeks n for netv&rdi (sp&ndingsfor-
skellen mellem to faser i et net) i mods&tning til f for fasev&rdi
(sp&ndingsforskellen mellem en fase og nullederen). I denne bog
betyder betegnelsen Un,N altsa den nominelle netsp&nding, d.v.s. den
sp&nding, som maskinen if01ge sit skilt skal tilsluttes , mens Un er
den netsp&nding, som anvendes i det aktuelle tilf&lde.
For sma (men ikke uendeligt sma) &ndringer i en v&rdi s&ttes
tegnet Ll (delta) for an symbolet.
LlCfJ betyder saledes en lille &ndring i magnetfeltet CfJ.
LlU anvendes f.eks. ved beregning af sp&ndingsfald i transformere
eller ledningsnet, idet disse sp&ndingsfald normalt er sma i forhold
til nettets nominelle sp&ndinger.

1.4 Signaturer og betegnelser

Der er i gennemgangen af vekselstmmsmaskinerne anvendt "sma"
bogstaver for 0jebliksv&rdier og "store" bogstaver for maksimal-, mid-
del- og effektivv&rdier af sp&ndinger og stmmme. Hvor der er tale
om middel- eller maksimalv&rdi er bogstavet forsynet med indekset
mid hhv. max. Hvis der ikke er tilf0jet et af disse indekser, er der tale
om en effektivv&rdi. I bind 1 "Elektricitet og magnetisme" er vist
hvorledes disse st0rrelser defineres.
En vektoriel st0rrelse i en formel angives ved en streg over bogsta-
- -
vet: U eller I.
I transformerteorien er for impedanser benyttet sma og store bog-
staver til at markere om en impedansv&rdi henviser til en enkelt
vikling eller begge.
St0rrelsen af en belastningsstmm eller -effekt angives ved en bmk
som indeks. F.eks. betyder 11/2 stmmstyrken ved halv belastning og
P1/1 betyder effektforbrug ved fuld last. For tomgang d.v.s. ubelastet
tilstand anvendes indeks Q' Ved nominel vcerdi forstas en st0rrelse,
som direkte eller indirekte fremgar af maskinens datablad eller af

14 15
2. Transformere

2.1 Transformerens princip

En transformer er en vekselstmmsmaskine, som i princippet bestar
Fig. 2.1.1. Transformerens princip.
af to eller flere induktivt koblede spoler, hvilket viI sige at st0rste-
parten af det magnetiske felt er fffilles for spolerne. En ffindring af
stmmmen i den ene spole viI derfor overf0res gennem magnetfeltet til
den anden eller de andre spoler. 2.1.1 Betegnelser og signaturer
Bade st0rrelsen og den praktiske udf0relse af en transformer kan Den spole, der modtager energi fra forsyningsspffindingen kaldes pri-
variere en del efter dens anvendelsesformal. mffirviklingen og dens vindingstal benffivnes N 1 . Spolen, der afgiver
energien til forbrugeren, kaldes sekundffirviklingen og dens vind-
Disse formal kan Vffire ingstal N 2 .
Primrerviklingen tilsluttes en fast vekselspffinding U, med frekven-
a) at omsffitte elektrisk energi ved en given spffinding til energi ved
sen t, som i det f0lgende forudsffittes at Vffire 50-60 Hz. Derved 10ber i
en anden 0nsket spffinding med sa sma tab som muligt (trans-
primffirviklingen stmmmen II' som fremkalder et vekselfelt C/J i jern-
missions- og distributionstransformere i net),
kernen.
b) at omsffitte en given fast spffinding til en trinvist eller trinl0st va-
Vekselfeltet inducerer i hver af spolerne en elektromotorisk kraft
riabel spffinding (laboratorie- og reguleringstransformere),
der betegnes hhv. E, og E 2 . Hvis sekundffirviklingen er tilsluttet
c) at tilvejebringe elektrisk adskillelse mellem en forbruger og for-
belastning, sa der dannes en lukket stmmkreds, viI der i denne kreds
syningsnettet (sikker hedstransformere),
10be en stmm 12 , Spffindingsforskellen mellem transformerens sekun-
d) at omsffitte en h0j stmm eller spffinding til en praktisk malelig
dffirklemmer benffivnes U2 .
st0rrelse med lille usikkerhed (maletransformere).

Den f0lgende beskrivelse af transformerens virkemade er baseret pa

en distributionstransformer, d.v.s. en transformer, hvis formal er som
nffivnt ovenfor i pkt. a. Disse transformere er 3-fasede, men for enkel-
hedens skyld gennemgas teorien f0rst for 1-fasede transformere.
Derefter indf0res de n0dvendige tilf0jelser for 3-fasede transfor-
mere og for transform ere med andre formal.
a. b.
En 1-faset transformer bestar af to spoler pa en fffilles jernkerne. Til
illustration af virkemaden benyttes i den f0lgende gennemgang fig. Fig. 2.1.2. Tegningssymbo/er, transformer.
2.1.1. Her er de to spoler for tydelighedens skyld vist pa hver sit ben.
I den praktiske transformer viI disse to spoler normalt Vffire anbragt Fig. 2.1.2 viser eksempler pa tegningssymboler for transformere.
pa samme ben og uden pa hinanden. Symbolet fig. 2.1.2b anvendes fortrinsvist i l-streg skemaer.

16 17
2.1.2 Den elektromotoriske kraft Ved division af disse to ligninger fremkommer forholdet
Bade den primffire og den sekundffire elektromotoriske kraft er be-
stemt ved viklingens vindingstal og magnetfeltets ffindringshastighed El = Nl
(se bind 1, afsn. 5.7): E2 N2

drp Dette forhold kan omskrives til

e=--N M
dt El = E2
Nl N2
Middelvffirdien E ml'd af den elektromotoriske kraft kan bestemmes
som fluxffindringen divideret med den tid, som ffindringen Yarer, som hvoraf det ses, at der induceres samme antal volt pro vinding i de to
skitseret fig. 2.1.3. viklinger.

<Pmax ------

2.2 Transformerens opbygning

og bestanddele
<l>=f(t) Transformerens hoveddele er en jernkerne, et Sffit primffir- og sekun-
dffirspoler samt evt. en ydre beholder, der rummer et k0lemiddel.
Fig. 2.1.3. Den inducerede EMK ved sinusformet felt.

Over en kvart periodetid (LIt = l;::j 1) ffindres fluxen fra °til maksimal 2.2.1 J ernkernen
Bortset fra sma kerner til h0jfrekvensformal er transformerkerner
vffirdi: opbygget lamelleret, d.v.s. samlet af 0,25 til 0,35 mm tykke silicium-

Emid = LI rp
IT N = 4
rp max
T
- °N -- ' 4 mIN
'¥max . T .
legerede jernplader, som er indbyrdes elektrisk isolerede, f.eks. ved
lakering, oxidering eller med et tyndt lag papir.
4 Lamelleringen er n0dvendig for at begrffinse de hvirvelstmmstab,
Heri indsffittes frekvensen f = ,j, : der forarsages af det vekslende magnetfelt. Siliciumtilsffitningen har
til formal at give jernet en smal hysteresesl0jfe, saledes at hysterese-
Emid =4 . ([Jmax . f .N tabet bliver sa lille som muligt. Siliciumtilsffitningen virker samtidig
sVffikkende pa hvirvelstmmstabet, idet den fomger jernets elektriske
Heraf findes endelig effektivvffirdien ved multiplikation med formfak- modstand.
toren = 1,11, idet det forudsffittes, at e-kurven har sinusform: Jernkernens plader skal vffire sa plane som muligt, saledes at for-
holdet mellem det effektive jerntvffirsnit og det samlede tVffirsnit (in-
E = 1,11 . Emid = 4,44 . ([Jmax . f .N klusiv isolation og mellemrum) bliver st0rst muligt. Dette forhold
kaldes fyldfaktoren.
Hvis det forudsffittes at begge viklinger omslutter samme magnetfelt Pladerne kan Vffire limet og holdEls desuden sammen ved stal-pres-
gffilder dette udtryk for den elektromotoriske kraft bade for primffir stykker monteret pa 0vre og nedre ag med gennemgaende, isolerede
og sekundffir vikling (se ogsa afsn. 2.3.1): bolte.
El = 4,44 . ([Jmax . f . Nl I mindre transform ere udformes kernen ofte som bandkerne, d.v.s.
og E2 = 4,44 . ([Jmax . f . N2 den vikles i cirkelform af en enkelt strimmel transformerblik. Sma

18 19
transformere for h0jfrekvens har kerne af ferritpulver. I afsnit 2.7 er f0lge denne retning hengst muligt. Pladerne sammenblades me get
vist eksempler pa jernkerner for mindre transformere. omhyggeligt, sa de uundgaelige luftmellemrum bliver sa sma som
overhovedet muligt. Med koldvalset plade kan der anvendes en
fluxtffithed pa B = 1,6 - 1,7 tesla.
vind ue

/
/nl
lavsprend ings-
vik ling "'- '\:
"
_hriljspren dings-
VI klin g

."" ben
/'

a. Kernetransformer b. Kappetransformer

Fig. 2.2.1. Kernetyper.

Fig. 2.2.1 viser opbygning og viklingsplacering pa to almindeligt an-

vendte kerneformer, kernetransformeren og kappetransformeren.
Desuden ses de betegnelser, der anvendes pa transformerens enkelte
dele.
Helt sma transformere, f.eks. nettransformere til radioudstyr 0.1.
udf0res som kappetransformere, idet spolerne kan maskinvikles pa
spoleform, in den jernkernens midterben f0res ind i spolen. St0rre
transformere udf0res som kernetransformer. Jernkernen samles da
delvist, hvorefter spolerne f0res ned over kernens ben og endelig
anbringes den 0verste del, aget. Nogle transformerfabrikanter anven-
der transformerbenene som vikledorn, idet bade LS- og HS-viklinger
vikles direkte pa de samlede pladepakker, hvorefter disse blades Fig. 2.2.2. Viklingsopbygning pa 3-faset transformer (ABB). Venstre
sammen med 0verste og nederste ago ben er uden spoler, saledes at jernkernen ses. Midterbenet er kun
Transformerjernet udstanses i koldvalset, kornorienteret plade, forsynet med lavsprendingsvikling, mens man pa h0jre ben ogsa
som har den bedste magnetiske ledeevne i valseretningen. Pladerne ser h0jsprendingsviklingen med udtag.
udformes derfor, sa samlinger sker under en vinkel pa 45° i forhold
til valseretningen (se fig. 2.2.5) . Derved kommmer magnetfeltet til at

20 21
 H0jsprendings-
Lavspamdings- tionslag, og en amorf-kerne transformer fylder derfor relativt meget.
gennemt.;,ring
gennemf0ring Pa grund af prisen er transformere med kerne af amorft metal pt.

I Omskifler
ikke taget i brug i Danmark.

Fig. 2.2.4. Eksempler pa kernetvCBrsnit.

/

1/
Samlestykke

Fig. 2.2.5. Eksempel pa kerne for 3-faset transformer sammenbladet

Fig. 2.2.3. 3-faset olieisoleret transformer (ABB), 100 kVA, 1010,4 kV,
klar til anbringelse i beholder.
Ved anvendelse af sakaldt amorft metal som kernemateriale kan
jerntabet nedbringes til under det halve af tabet i konventionelle
kerner. Amorft metal har i modsffitning til almindeligt metal en ikke-
krystallinsk struktur i lighed med f.eks. glas, og er derfor meget
hardere en almindelig siliciumlegeret jernplade. Materialet fremstil-
les i meget tynde plader « 0,03 mm), hvilket medf0rer flere isola-
af koldvalset, kornorienteret plade. Samlingen sker ved en vinkel
pa 45° og med forskudt samling i hvert andet lag.
Kernen spffindes sammen ved tVffirgaende bolte anbragt i huller, som
er udstanset i kernepladerne. For at disse bolte ikke skal kortslutte
pladerne elektrisk, og derved medf0re hvirvelstmmstab, f0res de
gennem et mr af isolationsmateriale.
Ved st0rre transform ere udformes benene med plader af varierende
bredde, sa benenes tVffirsnit bliver tilnffirmet cirkulffirt. Derved kan
spolediameteren for samme kerneareal g0res mindre (fig. 2.2.4).

22 23
I den sakaldte C-kerne vikles kernen op af jernband pa en form og
skceres derefter over (fig. 2.2.6). Herved begrcenses luftmellemrum-
mene til to meget sma afstande, og da feltet kommer til at f0lge val-
seretningen, opnas en kerne med me get fine magnetiske egenskaber.
Denne kerne anvendes dog kun til mindre transformere. Maletrans-
formere udformes ofte som bandkernetransformer, d.v.s. kernen er
helt uden luftgab. Der rna da anvendes specielle viklemaskiner til at
anbringe spolerne pa den lukkede ringkerne.
a . ..
b Hl2ljsprendings-
c-
a. H0jspcendingsvikling
b. Lavspcendingsvikling
c. Jernkerne
Fig. 2.2.6. Kappetransformer med C-kerne
2.2.2 Viklingerne
Viklingerne betegnes bestemt af energiretningen som primcer- og se-
kundcervikling. Primcerviklingen er den vikling, der er tilsluttet
forsyningsnettet, mens sekundcerviklingen tilsluttes belastningen.
U afhcengigt heraf betegnes viklingen for den h0jeste spcending som
h0jspcendingsviklingen og viklingen for den mindste spcending som
lavspcendingsviklingen. Lavspcendingsviklingen kan altsa godt fun-
gere som primcervikling.
I den almindelige transformerudf0relse anbringes h0jspcendings-
og lavspcendingsvikling uden pa hinanden pa samme ben. Kun i spe-
cielle transformere, hvor der 0nskes et stort induktivt spcendingsfald,
anbringes de to spoler pa hvert sit ben (se afsn 2.7.4).
Lavspcendingsviklingen anbringes normalt inderst, ncermest jern-
kernen, mens h0jspcendingsviklingen anbringes udenpa, adskilt fra
lavspcendingsviklingen ved f.eks. et isolationsmr.
Transformere udf0res med Em primcervikling og Em, eller sjceldnere
to sekundcerviklinger pro fase.
24
Som ledermateriale anvendes kobber eller aluminium, sidstncevnte i
stigende omfang af prismcessige arsager. Hvis viklingen skal udf0res
som folievikling benyttes aluminium. Anvendelse af aluminium i
stedet for kobber betinger et st0rre ledningstvcersnit, som igen med-
f0rer en st0rre transformerkerne.
Lavspcendingsviklingen, som bcerer den st0rste stmm, vikles af
bomuldsisoleret kobber med rektangulcert tvcersnit eller af alumi-
niumband eller -folie med papirisolation.
)J: il!!1 vikling
. .
::""
;
Lavsprendings-
vikling
a. Cylindervikling b. Skivevikling
Fig. 2.2.7. Viklingstyper.
H0jspcendingsspolen udf0res af lak- eller papirisoleret tdd af kobber
eller aluminium. Den sammenscettes ofte af flere enkelte spoler. I en
sadan skivevikling (fig. 2.2.7b) kan spcendingsforskellen mellem nabo-
vindinger holdes lav, og det krcevede isolationsniveau begrcenses
betydeligt.
Til afstands- og fastspcendingsstykker bruges presspann eller fiber-
materiale, samt i oliek0lede transform ere olieimprcegneret trce.
Pa grund af de store dynamiske krcefter, der kan optrcede ved kort-
slutninger, er en kraftig fiksering af viklingerne n0dvendig.
2.2.3 Isolation og keling
Transformere indeholder en stor mcengde plast og organiske materi-
aler som papir, hardtpresset pap, bomuld mm. Disse stoffer anvendes
dels som lederisolation, dels som afstandsstykker mellem viklingerne
25
indbyrdes og mellem vikling og kerne.
Disse materialer nedbrydes over lang tid af fugtighed og varme.
Isolationsmaterialernes egenskaber er afg0rende for transformerens
levetid, idet kobberviklingerne og jernkernen under almindelige
driftsforhold har praktisk talt ubegramset levetid.
Mrerkeplade
Aftapnings-
Jordskrue
Fig. 2.2.8. Distributionstransformer (ABB), 100 kVA, 1010,4 kV
lVlindre transformere for indend0rs opstilling i t0rre rum er oftest blot
Ilaturligt k0let ved den omgivende luft. Disse transformere kan vrere
epoxyindst0bt, hvilket grelder mange miHetransformere, eller blot
lakeret.
St0rre transformere, som transmissions- og distributionstransfor-
mere for udend0rs opstilling, er nedsrenket i transformerolie, der
virker bade isolerende og k0lende, idet olien cirkulerer i kanaler i vik-
lingen og mellem vikling og kerne. Olien transporterer den udviklede
varme ud til den ydre beholders overflade ..
Andre vresker har under frellesnavnet askarel vreret anvendt i ste-
det for olie. I modsretning til olie er disse vresker ikke er brrendbare,
men de er til gengreld dyrere og har uheldige milj0mressige egen-
skaber. Senest er gasarten suoulhexafluorid (SF6) taget i anvendelse
som isolations- og k0lemiddel i transformere.
Pa transformer ens skilt og i dens datablad angives dens k0leform
ved en kode bestaende af 2 eller 4 bogstaver. I denne kode henviser
de to f0rste bogstaver til det k0lemiddel, der i direkte kontakt med
Termometer viklingerne. Hvis der opgives 4 bogstaver henviser de to sidste til et
eksternt k0lesystem. Kodens l'ste og et evt. 3'die bogstav an giver
L0fte0je k0lemidlets art, mens 2'det og evt. 4'de bogstav fortreller, hvorledes
k0lemidlet bringes til at cirkulere.
For k0lemidlets art anvendes bl.a. flg. symboler:
o olie
G gas
W vand
A luft
Fremdriften af k0lemidlet sker enten ved naturlig cirkulation (N)
eller forceret med blresere e.l. (F).
Som et eksempel pa brug af koden kan nrevnes at en aben transfor-
mer, hvis viklinger k0les direkte af den omgivende luft, betegnes AN.
En almindelig distributionstransformer i oliefyldt beholder er mrer-
ket ONAN. Hvis en sadan transformer forsynes med forceret k0ling i
form af udvendige blresere, rendres betegnelsen til ONAF.
ventil
Ved anvendelse af olie eller anden vreske som k0lemiddel rna der
tages h0jde for at k0lemidlets rumfang 0ges ved stigende temperatur,
f.eks. ved kraftig belastning og h0j omgivelsestemperatur.
Dette kunne g0res simpelt ved at forsyne oliebeholderen foroven
med en abning til den omgivende luft. Men herved oxyderes olien og
udsrettes for fugtighed og evt. andre urenheder fra luften. Alminde-
ligvis monteres i stedet 0verst pa transformeren en ekspansionsbe-
holder, der er halvt fyldt med olie. Over olieoverfladen er der t0r luft,
der sammenpresses, nar olien udvider sig. Pa ekspansionsbeholderen
er monteret et luftt0rringsapparat i form af et silicagel-filter (fig.
2.2.10).
27

Fig. 2.2.9. Luftk0/et (AN) transformer, 10 MVA, 2016,35 kV.
Epoxyindst0bt (France Trafo)
Oliestanden i ekspansionsbeholderen kan kontrolleres enten pa et
oliestandsr0r eller pa et viserinstrument, hvis udslag bestemmes af
en flyder i olien. I bunden af transformerbeholderen er anbragt en
aftapningshane, som benyttes ved udtagning af oliepr0ver.
Nar transformeren er forsynet med ekspansionsbeholder, kan be-
holderen voore hermetisk toot, og olien oxyderes kun langsomt pa
grund af den lille ber0ringsflade med luften.
Luften over olien holdes t0r ved hjoolp af det omtalte filter, der
indeholder krystaller af silicagel (fig. 2.2.10). Disse krystaller optager
fugtigheden fra luften. Nar filtret er moottet, har krystallerne skiftet
farve fra bla til hvid. Filtrets krystaller udskiftes, men kan efter
t0rring genbruges.
28
Fig. 2.2.10. Silicagel-filter (ABB).
Ekspansionsbeholderen kan i stedet voore indbygget i transformerens
bund. Ved middeltemperaturen 20°C er beholderen tom, men ved for-
h0jet temperatur presses olien ind i ekspansionsbeholderen gennem
et overl0bsr0r, hvis abning er placeret h0jere end beholderlaget.
Der fremstilles ogsa hermetisk lukkede transformere uden eks-
pansionsbeholder. I sa fald kan der over olieoverfladen voore en pude
af f.eks. kvoolstof (nitrogen, N).
Endelig er det muligt at udforme beholderen, sa den ved deforme-
ring er i stand til at optage trykstigninger. Herved kan beholderen
fyldes helt med olie, sa ber0ring med luft fuldstoondigt undgas.
2.2.4 Transformerens tilbehar
Udover de allerede noovnte komponenter kan transformere udrustes
med forskelligt tilbeh0r til overvagning og beskyttelse.
0verst i beholderen anbringes et termometer i en lomme i laget til
overvagning af topoliens temperatur. St0rre transformere med olie-
fyldning har som standardudstyr et gasreloo, ogsa kaldet et Buchholz-
reloo. Relooet aktiveres af den gasudvikling, der viI forekomme i olien
ved f.eks. vindingskortslutning.
Bade termometer og gasreloo er indrettet for fjernmelding og giver
mulighed for f0rst alarm og derefter udkobling.
I 0vrigt henvises til bind 5, "Forsyningsnet og transformerstationer"
vedr. reloobeskyttelse m.v. af transformere.
29

Fig. 2.2.11. Termometer.
trin pa ± 2 % eller ± 5 %. Omskiftningen sker fra fra et manuelt
betjent greb pa transformerbeholderens lag. Omkoblingen skal nor-
malt ske i sprendings10s tilstand. Formalet er at kunne kunne holde
en 0nsket middelvrerdi af sekundrersprendingen, selvom primrer-
sprendingen afviger fra transformerens nominelle vrerdi.
Indstillingen af omsretningsforholdet sker ved opstilling af trans-
formeren og derefter kun hvis permanente rendringer i belastningen
g0r det n0dvendigt.
Hovedtransformere forsynes med viklingskobler med op til 20 trin.
Omkoblingen styres automatisk, og skal sikre at omsretningsforhol-
det llObende justeres i takt med de svingninger i netbelastningen, der
forekommer i d0gnets llOb. Man0vreringen af viklingskobleren sker
ved en indbygget motor, som styres enten ved sprendingsrelreer eller
efter et pa forhand lagt tidsskema over forventet variation i for-
bruget.
Fig. 2.2.12. Buchholz-relre. Omskiftningen rna n0dvendigvis ske under drift, og viklingskob-
leren skal derfor vrere udformet saledes, at der ikke sker afbrydning
af udtaget, samtidigt med at kortslutning af de to udtag skal undgas.

I fig. 2.2.13 ses eksempler pa gennemf0ringsisolatorer. H0jspren-

dingsisolatoren er h0j og med det mindste ledertvrersnit, mens lav- r------
,
sprendingsisolatoren er lavere og med kraftigt ledermateriale.
Ved gennemf0ringerne indsrettes et stykke magnetisk ikke-ledende
materiale, for at undga at der skabes et strerkt magnetfelt i transfor-
I
I

trinkobler
merlaget. I
,-
I
trinvcelger

I
L__ 1 _ ._-j
I I
I I
Fig. 2.2.13. H0jsprendings- og lavsprendingsgennemf0ringer (ABB). I I

o

2.2.5 Viklingskobler
Ved hjrelp af en viklingskobler kan der indkobles eller udskydes et
antal vindinger i den primrere eller sekundrere vikling, hvorved
transformerens omsretningsforhold rendres.
For distributionstransformeres vedkommende er der udtag pa pri-
mrerviklingen, som g0r det muligt at at rendre omsretningsforholdet i
Fig. 2.2.14. Viklingskobler.
Princippet i en viklingskobler fremgar af fig. 2.2.14. I den viste stil-
ling udtages sprendingen fra trin 3. Nar der skal kobles om til f.eks.
stilling 2, skiftes flOrst trinvrelgeren til dette trin. Derefter f0res

30 31
trinkobleren midlertidigt til midterstilling. I denne stilling er trin 3
og trin 2 ikke kortsluttet, men forbundet over to modstande. Nar
trinkobleren til sidst f0res helt mod h0jre, er spamdingsudtaget /
/
flyttet til trin 2, uden at det har vffiret afbrudt. Man kan nu pa / / /
samme made flytte udtaget videre til trin 1, hvis det 0nskes. !I I! 'I' 'i!+l-!---4-j-WL
\ \
\, " ,
"

2.3 Den I-fasede transformer

Den almindelige distributionstransformer er som nffivnt udf0rt 3-fa-
set, men for at lette forstaelsen fortsffittes gennemgangen af transfor-
merteorien i det f0lgende ved hjffilp af den 1-fasede transformer.
I afsn. 2.5 vises de tilf0jelser, der er n0dvendige ved behandling af
3-fasede transformere. Disse tilf0jelser er ret enkle, idet den 3-fasede
transformer udadtil kan betragtes som tre 1-fasede, som bade pa
primffir- og sekundffirsiden er forbundet i stjernekobling.
Ved den f0lgende gennemgang af den 1-fasede transformers teori
benyttes betegnelserne som tidligere angivet pa fig. 2.1.1.
2.3.1 Hovedfelt og spredningsfelt.
Spredningsreaktans
Formalet med at forsyne transformere med en kerne af magnetisk
godt ledende jern er dels at frembringe et stffirkt magnetfelt, dels at
sikre at dette felt forl0ber inden i de to spoler. Hvis spolerne har kob-
lingsfaktoren 1, betyder det at de gennemstr0mmes af det samme
magnetfelt (se bind 1, afsn. 12). Imidlertid ma der regnes med at en
mindre del af de feltlinier, der frembringes af str0mmen i primffir-
spolen, ikke f0lger jernkernen, men sluttes gennem luft omkring
spolens vindinger som antydet fig. 2.3.1. Det samme g0r sig gffildende
for det felt, der under belastning skabes af str0mmen i sekundffir-
viklingen.
Den store del af magnetfeltet, som omfattes af begge spoler,
betegnes hovedfeltet mens de dele af feltet, der kun forl0ber om
enten den primffire eller sekundffire vikling, kaldes hhv. det primffire
og det sekundffire spredningsfelt (/Js'
Disse spredningsfelter forl0ber for en stor del gennem luften, og viI
derfor Vffire i fase med viklingens str0m og have samme kurveform.
Fig. 2.3.1. Hovedfelt og spredningsfelter.
De elektromotoriske krffifter, der induceres af spredningsfelterne,
kan derfor med 0jebliksvffirdier udtrykkes ved
di
es = -dt- · L s
som iflg. bind 1, afsn.6.5 kan omskrives til effektivvffirdier
Es =I· Xs
Det betyder, at de elektromotoriske krffifter, der fremkaldes i de to
viklinger som f0lge af str0mffindringerne, i beregninger kan indsffit-
tes som en primffir og en sekundffir spredningsreaktans x og x .
. d . sl s2
D lsse spre nmgsreaktanser er altsa bestemt ved forholdet mellem
effektivvffirdien af den inducerede spffinding og str0mmens effektiv-
vffirdi:
Es
Xs =1 [V/A=Q]
I det f0lgende er index s udeladt, saledes at pnmffir og sekundffir
spredningsreaktans blot betegnes xl og X2'
Spffindingsfaldene forarsaget af spredningsreaktanserne er nor-
malt sma, ved fuld last op til ca. 5% af klemspffindingen.
Da samtidigt spffindingsfaldene over viklingernes resistanser er sa
sma, at der ved mindre n0jagtige beregninger kan ses bort fra dem,
betyder det, at for begge viklinger viI der kun Vffire lille forskel pa
klemspffindingen U og den elektromotoriske kraft E, der induceres af
hovedfeltet. Eftersom E = 4,44 . . f . N og altsa er proportional
med styrken af hovedfeltet, ma dette felt altsa Vffire praktisk taget
uforandret ved aIle belastninger, salffinge tilslutningsspffindingen og
frekvensen holdes konstant.

32 33
Dette kan i praksis bekrreftes ved anbringelse af en malevikling om Da transformeren er ubelastet, er sekundrerstmmmen 12 = 0, og der-
jernkernen. Maleviklingen kan besta af lille antal vindinger, lagt om for er U20 = E 2 · Heraf kan f0lgende sammenhreng mellem de numeri-
kernen og tilsluttet et vekselstmmsinstrument. Udslaget pa instru- ske vrerdier skrives:
mentet viI vrere bestemt af den inducerede sprending i maleviklingen.
Dette udslag er omtrent konstant fra tomgang til fuld belastning af El Nl
sekundrerviklingen, som udtryk for at feltet ikke rendres med belast-
U 20 E2 N2
l1lngen.
Omvendt rna en reduktion af sprendingen over primrerviklingen be-
tyde at hovedfeltets styrke falder tilsvarende, idet E U. Ved Forholdet U 11U20 , som kan males ved et tomgangsfors0g, betegnes
unders0gelse af transformere med et kortslutningsfors0g (se afsn. oms(£tningsforholdet n . Som det ses, er n med meget god tilnrermelse
2.4.3) tilsluttes primrerviklingen en sprending pa kun 3 til 10% af lig med forholdet mellem det primrere og det sekundrere vindingstal.
nominel sprending. Under dette fors0g er magnetfeltet i kernen derfor Derfor viI ide f0lgende afsnit blive regnet med at EI1E2 = NI/N2 = n.
me get svagt sammenlignet med feltet under normal drift.
En transformer, der i praksis udf0res med primrer- og sekundrer-
spolerne pa hvert sit ben som vist i fig. 2.3.1 , viI fa meget store spred-
I 10 II ( ,-------- -------- - 'II' I
ningsfelter. Almindeligvis anbringes de to spoler derfor pa samme ", - '",
/ ----- lii Li r ::, , i II I
ben, som det ses f.eks. pa fig. 2.2.2. / ,//f. ,Iiiliil ------, \. \ i!![
U1 I, I" ( "III;:;!!
, III';
' ' I' !!! ,I t
, \ \ illl LLiT 1J, II! -
\. \ -", ', " I / j / <I> i ll!
',< !!!! II : -/ /
, -rrTrr '/ S Iii I
.. '
2.3.2 Tran sformere n i tomgan g -"< --- J!!!
I tomgang er primrerviklingen tilsluttet nominel sprending u 1 =
UImax . sina' mens sekundrerviklingen er aben, saledes at transforme-
.
ren er ubelastet. Den kan da betragtes som en spole med Jernkerne. I
primCBrviklingen flyder tomgangsstmmmen 110 , Derved frembringes
et magnetfelt i jernkernen, som inducerer en elektromotorisk kraft El Fig. 2.3.2.a. Transformer i tomgang b. TomgangsstrlZJmmens kurveforllZJb.
i spolen.
For primrerviklingen grelder da Selvom transformeren tilsluttes en sinusformet sprending viI magne-
tiseringsstmmmen fa et fOrl0b som skitseret i fig 2.3.2b. Dette skyl-
U1 + El = zl . 110 , des at jernkernen ikke har en retlinet magnetiseringskarakteristik,
idet hysteresesl0jfen genneml0bes en gang for hver periode (se herom
hvor z betegnes primrerviklingens impedans. Denne impedans skyl-
1 • k bind 1). I vektordiagrammerne erstattes tomgangsstmmmen med en
des dels viklingsresistansen, dels viklingens spredmngsrea tans:
sinusformet stmm med samme effektivvrerdi som den virkelige
= +x;
stmm.
ZI
Ligesom andre spoler med jernkerne viI den ubelastede transfor-
mer nor malt have en stor faseforskydningsvinkel, d.v.s. 110 viI vrere
Da bade primrerstmmmen ved tomgang, 110 og spolens impedans er
forskudt 60-80 0 bagud for sprendingen U1 . Tomgangsstmmmen kan
liUe, kan der uden st0rre fejl ses bort fra sprendingsfaldet 110 . zl' som
som vektordiagrammet viser (fig. 2.3.3) trenkes sammensat af en
i praksis er under 1% af U. Den elektromotoriske kraft viI derfor blive
wattstmm l lO ,w og en wattl0s stmm l lO ,wl' lEkvivalentskemaet kan
omtrent lig den patrykte sprending, men i modfase:
tegnes som en parallelforbindelse af en resistans R Fe og en ideel
U1 + El 0 ::::::> U1 - El induktiv reaktans XH .

34 35
 2.3.3 Transformeren under belastning
Nar der til transformerens sekundrerklemmer tilsluttes en forbruger,
bliver transformeren belastet med en effekt P2 , som kan skrives:
P 2 = U2 . 12 . costp2
Den rna derfor pa primrersiden optage en effekt
PI = U l . II . costpl '
som er lig med den afgivne effekt plus transformerens egne tab:
PI = P 2 + tab (se ogsa afsn. 2.3.6).
lEkvivalentskemaet for den belastede transformer tegnes som vist pa
fig. 2.3.4. Skemaet for belastning er i forhold til tomgangsskemaet
udvidet med sekundrerviklingens resistans r2 og spredningsreaktans
x2' Desuden kan der ikke lrengere ses bort fra sprendingen over pri-
mrerviklingens impedanser r 1 og xl' da str0mmen under belastning er
langt st0rre end ved tomgang.
Fig. 2.3.3. IEkvivalentskema og vektordiagram for transformer i
tomgang. Sprendingsfaldet 110 ' z1 er udeladt.

'---..-----0
Den effekt, som transformeren optager i tomgang er produktet af
primrer sprending, str0m og effektfaktor:
Po = Ul . 110 . costpo = Ul . 11O ,w [W].

Den optagne reaktive effekt er n

Q = Ul . 110 . sintpo = U l . 11O ,wl [var], Fig. 2.3.4. IEkvivalentskema for transformer under belastning.
Det reaktive effektforbrug skyldes dannelsen af magnetfelter.
I tomgang afgiver transformeren ingen effekt, og den tilf0rte effekt Dette rekvivalentskema kan yderligere forenkles, idet tomgangs-
gar til drekning af jerntab i form af hysteresetab og hvirvelstr0mstab str0mmen 11O's andel af den samlede primrere str0m II er sa lille, at
samt til str0mvarmetab i primrerviklingen: man uden st0rre fejl kan se bort fra den. Det betyder at tvrerimpe-
Po = P Fe + 110 2 . r l [W]. dansen kan udelades af skemaet (fig. 2.3.5). Bemrerk at dette kun
kan g0res ved betragtning af sprendingsfaldet. Ved beregning af
Sidste led i dette udtryk er ubetydeligt sammenlignet med P Fe , da effekt og virkningsgrad kan jerntabet ikke udelades.
tomgangsstr0mmen er lille. Ved tomgang ser man derfor bort fra
str0mvarmetabet, saledes at jerntabet med god tilnrermelse kan Som det fremgar af fig. 2.3.5 indeholder transformerens rekvivalent-
srettes lig med det samlede tomgangstab: skema under belastning de primrere og sekundrere impedanser an-
bragt pa hver sin side af omsretningsforholdet n = E l IE2 . Dette om-
P Fe "" Po = Ul . 110 . costpo [W]. sretningsforhold kan opfattes som en ideel transformer uden tab og
Effekterne P Fe og Q afsrettes i rekvivalentskemaets tvrerimpedans i sprendingsfald.
hhv. R Fe og Xh .

37

0 - - - -________________-40
Af det foregaende f01ger med de anvendte regneretninger, at ved
omsretningsforholdet n = 1 er EI = E2 og II = -12 .
lEkvivalentskemaet fig. 2.3.5. kan derfor forenkles som vist fig.
2.3.6 herunder. Da omsretningsforholdet er 1, kan det udelades af
skemaet, hvorved der dannes et enkelt sammenhrengende seriekreds-
n 10b.

Fig. 2.3.5. JEkvivalentskema forenklet ved udeladelse

af tVEBrimpedansen.

80m mevnt er det magnetiske felt cPh praktisk taget konstant, uaf-
hamgigt af belastningen, ved drift med normal sprending. Heraf f01-
ger at det resulterende amperevindingstal ma vrere nresten konstant
ved aIle belastninger. AmperevindingstaIlet ved en vilkarlig belast- Fig. 2.3.6. JEkvivalentskema, n = 1.
ning rna derfor vrere lig tomgangsamperevindingstaIlet:

Vekto.rdiagrammet fig. 2.3.7 tegnes ved hjrelp aff01gende udtryk, som

opsknves ud fra regneretningerne pa rekvivalentskemaet fig. 2.3.6:
Dette kan omskrives til - for primrerviklingen: UI + rC II + Xl . II
= -EI
- for sekundrerviklingen: U2 =E2 -r2 .12 -x2 .12

Nar transformeren belastes, viI den fomgede sekundrerstmm ogsa

medf0re en stigning i primrerstmmmen, saledes at det samlede am-
perevindingstal holdes konstant lig 110 . N I ·
I forhold til str0mmene ved belastning er tomgangsstmmmen 110 lille,
som orntalt tidligere, og med god tilnrermelse grelder derfor ved
belastning:
II · N I =-I2 ·N2

og
Fig. 2.3.7.
Vektordiagram for
Heraf ses desuden at forholdet mellem stmmmenes st0rrelse (nar der skemaet fig. 2.3.6.
ses bort fra tomgangsstr0mmen) er lig den reciprokke vrerdi af
ornsffitningsforholdet n:

39
Diagrammet er tegnet for en vilkarligt valgt, induktiv belastning. 2.3.4 Omregning af transformerens impedanser
Vektoren 12 er derfor tegnet forskudt en vinkel fP2 bagud for U2 · Da Som vist i det foregaende afsnit forenkles transformerens vektordia-
der ses bort fra magnetiseringsstmmmen og eftersom gram betydeligt, nar de vektorer drejes, sa de to str0m-
holdet er 1, tegnes med samme som 12 , men vektorer hinanden. Som er betingelsen dog, at trans-
180 0 forskudt. formerens er 1.
For transformere med forskelligt fra 1 kan der
For at forenkle vektordiagrammet foretages nu en drejning pa 1800 af ikke tegnes et vektordiagram, som er for bade og se-
samtlige vektorer (fig. 2.3.8). Dette svarer blot til at side. Derfor samles komponenter be-
der anvendes modsat regneretning pa og pa den ene side af De 0nskede
str0mme. beregninger foretages sa pa det valgte og der tegnes
Ved denne drejning viI vektorerne II og 12 nu hinanden, et vektordiagram for denne side. Resultatet kan endelig omregnes til
ligesom El og E2 -E1 · den anden side af transformerens
for at man kan forenkle diagrammet som vist, er Nar en omregnes til transformerens anden side den
stadig at er n = 1. Et tilsvarende diagram kan med '. Eksempelvis er 1'2 omregnet til
ikke tegnes for n forskellig fra 1. og U'1 er overf0rt til
af transformeren.

Transformeren omregnet til primrersiden

Den resistans og reaktans flyttes til Der rna
dog ved denne flytning ske en omregning af saledes at
r2 erstattes af r'2 og x2 af x'2' som fig. 2.3.9 viser.

Fig. 2.3.8. Vektordiagrammet efter

drejning at de sekundrere vektorer.

Fig. 2.3.9. Omregning attranstormerimpedanserne til primrersiden.

Med det formal at det viste diagram kan anvendes pa aIle transfor- At en omregning er n0dvendig, kan indses af f0lgende udledning af,
mere uanset samles nu aIle vektorer pa den ene hvorledes henf0ringen foretages.
side af den ideelle transformer, som udg0r St0rrelsen af det samlede stmmvarmetab i viklingerne rna ikke
Denne sakaldte henf0ring kan ske valgfrit til enten eller som f0lge af omregningen. Heraf f0lger at effekten, der
side af transformeren. Vektordiagrammet viI nu kunne tes i r 2 og r'2 skal den samme:
tegnes for transformeren som helhed, omregnet til den valgte side. r2 .12 2 = r'2 .11 2
Ved denne henf0ring, som gennemgas i det f0lgende afsn. 2.3.4.,
samles transformerens og stmmvarmetab pa den ene I 2
og r '2 -- r2 - 2
2 -- r2 . n 2
side af 11

40 41
En lignende betragtning kan anlffigges ved omregning af x2' derfor: Ornvendt flyttes irnpedanser fra primffir- til sekundffirside ved divisi-
on med n 2 . 80m f0r angives de omregnede vffirdier med mffirket '.
X'2=X2 'n 2

En impedans kan altsa overflyttes fra sekundffirsiden til primffirsi- I _ 112 rl

r l - rl - = -
den, nar den samtidigt ganges med omsffitningsforholdet i 2'den po- n
2
Il
tens.
Resistanser og reaktanser kan nu sammenlffigges hver for sig: og
Rl =r l + r'2
Efter omregningen ser ffikvivalentskemaet ud som vist fig. 2.3.10.
og Xl = Xl + X'2'

80m det ses, er der anvendt sma bogstaver (r og x) for resistanser og I

o
reaktanser, der tilh0rer en side, mens der til forskel bruges store (R 0

og X) for st0rrelser, der omfatter begge sider af omsffitningsforholdet.

Transformeren opfattes pa denne made som en impedans, der
svarer til det samlede spffindingsfald og stmmvarmetab i den virke- ______ o
lige transformer, efterfulgt af en ideel transformer med det nominelle
omsffitningsforhold. Fig. 2.3.10. Omregning aftransformerimpedanserne til sekundrersiden.

I praksis kan man uden st0rre vanskelighed bestemme en transfor-

mers primffire og sekundffire viklingsresistanser r 1 og r2 hver for sig.
Derimod er det ikke muligt at adskille primffir og sekundffir spred- Herefter kan den samlede resistans og reaktans henf0rt til sekun-
ningsreaktans pa samme made. Den samlede spredningsreaktans X dffirsiden beregnes (fig. 2.3.10):
bestemmes dog meget enkelt ved et kortslutningsfors0g, som det viI R2 = r'l + r2
fremga af afsn.2.4.3.
og X 2 = x'I + x2
Transformerens impedans kan beregnes ved hjffilp af Pythagoras'
sffitning: Det samlede spffindingsfald og stmmvarmetab er pa denne made flyt-
tet til transformerens sekundffire spffindingsniveau.
Zl = +xf Da de enkelte resistanser og reaktanser kan omregnes som vist, rna
dette ogsa grelde deres sum, saledes at
Det skal understreges, at Zl er hele transformerens samlede impe-
dans, og indeholder bade primffirsidens komponenter og de fra R 2 = Rl2 og X2- -Xl
-
sekundffirsiden henf0rte. n n2
Transformerens samlede impedans omregnet til sekundffirt vindings-
tal er

Transformeren omregnet til sekundrersiden

80m vist i det foregaende kan en irnpedans omregnes fra transfor-
rnerens sekundffirside til primffirsiden ved multiplikation med
kvadratet pa omsffitningsforholdet.

42 43
Vedr0rende henf0ring af transformerimpedanser kan nu resumeres:
- flytning til primmrsiden sker ved at gange med n2
- flytning til sekundmrsiden sker ved at dividere med n 2
- vmrdier, der tilh0rer en transformerside skrives med sma
bogstaver
- omregnede vmrdier betegnes med mmrket '
- de samlede vmrdier skrives med store bogstaver og forsynes
med indeks 1 eller 2, alt efter om de er omregnet til primmr-
eller sekundmrside.
Det forenklede vektordiagram kan nu tegnes for transformeren hen-
f0rt til primmr- eller sekundmrsiden. For tydelighedens skyld er
spmndingsfaldsvektorerne tegnet overdrevent store.
Fig. 2.3.11 a. Vektordiagram Fig. 2.3.11 b. Vektordiagram for
for skemaet fig. 2.3.9. skemaet fig. 2.3.10.
De metoder til at flytte transformeres impedanser fra et spmndings-
niveau til et andet, der er vist i det foregaende, kan pa lignende made
anvendes til at flytte impedanser uden for transformeren.
F.eks. kan et kabel, der er tilsluttet sekundmrsiden af en transfor-
mer, beregningsmmssigt sammen med transformerens sekundmre
impedanser henf0res til primmrt spmndingsniveau.
44
2.3.5 Transformerens sprendingsfald
Ved belastning afviger sekundmrspmndingen fra den nominelle vmrdi
pa grund af spmndingsfaldet over transformerens impedanser. Ved
spmndingsfaldet forstas den numeriske forskel mellem den nominelle
sekundmrspmnding (d.v.s. tomgangsspmndingen) og den aktuelt
forekommende spmnding, idet det forudsmttes at transformeren er
tilsluttet nominel primmrspmnding.
Dette svarer pa vektordiagrammet for transformeren henf0rt til se-
kundmrsiden tillmngdeforskellen pa vektorerne U'I og U2 :
LlU2 = I U'II - I U2 1.
Idette udtryk er LlU2 det samlede spmndingsfald henf0rt til sekun-
dmrsiden, og U'I er den primmre spmnding ligeledes omregnet til se-
kundmrsiden, d.v.s. U'I = UI/n.
U'I er derfor lig med den sekundmre tomgangsspmnding U20 .
/
/
/
/
Fig. 2.3.12. Transformerens sprendingsfald henf0rt til sekundrersiden.
Et udtryk for spmndingsfaldet kan udledes af vektordiagrammet fig.
2.3.12 saledes:
Den n0jagtige vmrdi af spmndingsfaldet fremkommer, hvis vekto-
ren U'I drejes ind i samme retning som U2 , saledes at deres lmngde-
forskel umiddelbart kan males. Da spmndingsfaldsvektorerne nor-
malt er meget mindre end U'I og U2 , er vinklen mellem disse to vek-
torer lille. Del' begas derfor en helt ubetydelig fejl ved i stedet at pro-
45
jicere U'l ind pa retningen af U2. Liniestykket ae er med god tilmEr-
----------
melse lig med den numeriske forskel mellem U'l og U2.
----------
Linien ae opdeles i stykkerne ab og be.
.".,
M fig. 2.3.12 ses at \
\
ab = 12 . R2 . cosIP2 og be = 12 . X2 . SlllIP2' \
hvoraf \
ae = ab + be = LlU2 = 12 . R2 . cosIP2 + 12 . X 2 . SlllIP2. \
\ U' \
\ 1
\
H vis transformer ens voordier i stedet henf0res til primoorsiden findes
spoondingsfaldet
\

LlU1 = lUll - I U'21.

M vektordiagrammet kan som ovenfor fin des
LlU1 = II . R1 . cosIP2 + II . Xl . sinIP2 .

Bemoork at uanset om beregningen af spoondingsfaldet sker henf0rt

til primoor- eller sekundoorsiden er det belastningens faseforskyd-
ningsvinkel IP2' der indsoottes.
Er denne belastning kapacitiv, indsoottes vinklen IP2 med negativt
fortegn, hvorved formlens sidste led bliver negativt. ----
Fig. 2.3.13. Spamdingsfaldets st(ZJrrelse og retning ved konstant belast-
Som formlen for spoondingsfaldet viser, oondres sekundoorspoondin-
ningsstmm og varierende effektfaktor (h For nemheds skyld er
gen, nar belastningens effektfaktor cos IP2 oondres, selvom stmmstyr-
st(ZJrrelsen af U 2 fastholdt, saledes at U 1 varierer. (Kapp's diagram).
ken er konstant. Safremt den sekundoore spoonding skal holdes kon-
stant ved varierende IP2' rna primoorspoondingen oondres tilsvarende.
Ved en endnu st0rre kapacitiv faseforskydningsvinkel bliver spoon-
Fig. 2.3.13 giver et overblik over hvorledes U'l og dermed U1 skal dingsfaldet negativt, d.v.s. der sker en spoondingsstigning, saledes at
oondres, hvis U2 skal holdes konstant, nar belastningens effektfaktor sekundoorspoondingen bliver h0jere end spoondingen ved tomgang.
cos IP2 oondres.

Det ses, at ved en bestemt kapacitiv belastning er LlU2 = 0, idet

2.3.6 Transformerens effekt, tab og virkningsgrad
loongden af U'l og U2 er den samme. Dette svarer til at spoondings-
En transformers st0rrelse angives ved den nominelle ydeevne SN' der
faldsformlens to led er numerisk lige store:
oplyses i VA, k VA eller for de st0rste transform ere i MVA. Det er den
12 . R2 . cosIP2 =12 . X2 . SlllIP2 nominelle ydeevne, der danner beregningsgrundlag ved transforme-
eller rens konstruktion og basis for dens afpmvning, gar anti m .v.
Ved hjoolp af ydeevnen SN og den nominelle primoorspoonding UlN
-R2 =---
sinIP2
= tanIP2· kan fuldlaststmmmen for den 1- fasede transformer beregnes af
X2 eosIP2
_ SN
11111 - - U
IN

46 47
Tilsvarende bestemmes den sekundrere fuldlaststr0m af Heri indsrettes belastningsgraden m, der er forholdet mellem den
aktuelle belastningsstr0m og fuldlaststr0mmen:

m 12_
= __
12 ,111
hvor 12111 =n . 11111

og
Som det fremgar, er der set bort fra magnetiseringsstr0mmen 110 og
fra at sekundrersprendingen viI rendre sig ved belastning. Ved fuld
last er den afgivne effekt P2111 = SN . COSip2; den virkeeffekt, som en
transformer maksimalt kan belastes med, er saledes bestemt af be-
lastningens faseforskydningsvinkel ip2'
Transformerens effekttab udg0res af jerntabet P Fe i kernen og
str0mvarmetabene P Cu i viklingerne.
Jerntabet, der bestar af hysteresetab og hvirvelstr0mstab (se bind
1, afsn. 12) kan under drift med normal sprending og frekvens regnes
belastningsuafhrengigt, idet magnetfeltet er konstant. I transforme-
rens komplette rekvivalentskema (fig. 2.3.4) er jerntabet indsat som
resistansen RFe i tvrerimpedansen. Denne modstands st0rrelse kan
altsa beregnes af P Fe = 11O ,w 2 . R Fe .
Hvis der ses bort fra at sprendingen kan afvige fra den nominelle
vrerdi, kan belastningsgraden ogsa bestemmes ved forholdet mellem
den aktuelle afgivne effekt P 2 og transformerens fuldlasteffekt ved
samme cosip2:
p
m= __2_
P2,1/ 1
For en fuldt bela stet transformer er m = 1, og ved tomgang er m = O.
At m er lig 1,2 betyder altsa, at transformeren yder 120% af sin nomi-
nelle ydelse, eller med andre ord er 20% overbelastet.
Str0mvarmetabet er som nrevnt proportionalt med kvadratet pa
str0mmen, og kan udtrykkes ved hjrelp af belastningsgraden:
P Cu = P Cu ,1I1 . m 2
Jerntabet PFe regnes konstant (forudsat konstant frekvens og pri-
mrersprending), og er uafhrengig af belastningsgraden.
Virkningsgraden ved en belastningsgrad m kan nu skrives

Str0mvarmetabet, ogsa kaldet "kobbertabet", varierer med kvadra-

tet pa str0mstyrken: 17 m = 2
m,SN 'COSip2 +PFe +PCu1 / 1 ·m
PCu=112'rl+122'r2 [W]

Dette udtryk kan omregnes til primrersiden: Safremt den primrere sprending afviger meget fra mrerkevrerdien
UN b0r jerntabet PFe korrigeres. Hvis tomgangsfors0get er udf0rt med
P Cu = 112 (rl + r'2) =112 . Rl ' mrerkesprending kan det aktuelle jerntab beregnes saledes:
eller til sekundrersiden af transformeren:
P Cu = 122 (r'l + r2) = 122 . R 2 ·

Virkningsgraden beregnes som forholdet mellem afgiven og tilf0rt Et eksempel pa forl0bet af virkningsgradskurven ved varierende be-
effekt: lastning, 17 = f (m) er skitseret pa fig. 2.3.14.
Som antydet pa figuren viI virkningsgradskurven, pa grund af
transformeres relativt sma tab, have en nresten konstant vrerdi pa
mere end 0,9 over et stort belastningsomrade.

48 49
 Som supplement til virkningsgradsberegningen kan man bestemme
11 forholdet mellem afgiven og tilf0rt energi over et tidsrum, f.eks. et
1,0 _._._ _"1J,E.X___ __ .__ _. d0gn eller et ar.
Det forudsrettes da, at transformeren er tilsluttet nettet i hele det
betragtede tidsrum T, som f.eks. kan males i timer. Hvis beregningen
11 = f(m) sker for et d0gn er T= 24 timer, for et ar er T= 24 . 365 = 8760 timer.
0,75
PCu Idette tidsrum kan transformerbelastningen variere meget, men
som et simpelt eksempel kan antages, at transformeren i tiden t er
belastet med nominel ydelse ved COS(h = 1, og i resten af tiden, T - t
0,50 k0rer den i tomgang.
Forholdet mellem afgiven og tilf0rt energi bliver da
PFe
P ·t
0,25
7JT = - - - - - - - -2N
"''-'------
P2N . t + PFe . T + Peu 111 . t

m
0 Hvis beregningen sker for et ar, betegnes resultatet 'arsvirknings-
0 0,25 0,50 0,75 1,0 1,25 graden'.

Fig. 2.3.14. Virkningsgrad 17 som funktion af belastningsgrad m.

For/l2Jbet af tabene PGu og PFe er skitseret uden skala.

2.4 U ndersegelse af transformere

Ved differentiation af funktionen 17 = f (m) viI man kunne bestemme,
at de nne kurve har vandret tangent og dermed maksimum for
Det betyder, at en transformer viI have sin bedste virkningsgrad ved
den belastning, hvor stmmvarmetabet er lige sa stort som jerntabet.
Den belastningsgrad m, der viI give h0jSt virkningsgrad, kan be-
stemmes af udtrykket
PFe
PCu,III
2.4.1 Transformerens nomine lIe data
Pa transformeren typeskilt angives dens nominelle vrerdier, herunder
dens omsretningsforhold og den frekvens, den er beregnet for.
Ved en viklings nominelle sprending forstas den sprending, som den
er beregnet for tilslutning til, eller den sprending, som i tomgang kan
aftages fra dens klemmer. Den nominelle sprending er bestemmende
for viklingens isolation.
Det er, som tidligere nrevnt, den nominelle ydeevne i kVA eller
MVA, der danner beregningsgrundlaget ved transformerens kon-
struktion og afpmvning. Ud fra den nominelle ydeevne SN og den
nominelle sprending UN kan en viklings nominelle eller fuldlast stmm
beregnes.
For den den 1-fasede transformer grelder sammenhrengen

m-
Pcu .VI SN = UN . 1111 [VA],
og for en 3-faset transformer
Nar m er beregnet, kan denne vrerdi indsrettes i formlen for 17m , SN = J3 . UN . 1111 [VA] (se afsn. 2.5).
hvoraf den maksimale virkningsgrad kan findes.

50 51
En transformer skal ved tilslutning til nominel sprending og frekvens
konstant kunne afgive den nominelle str0m, uden at visse, nrermere
specificerede, temperaturgrrenser overskrides. .
Den nominelle ydeevne er produktet af tomgangssprendmg
og fuldlaststr0m. Dette betyder, at den aktuelle ydelse, afhrengigt af
belastningens effektfaktor, kan vrere st0rre eller mindre end den
nomine lIe ydeevne ved nominel primrer sprending. Oftest ses der dog
ved beregninger bort fra denne forholdsvis lille rendring i sekundrer-
sprendingen. Fig. 2.4.1. Tomgangsfors0g.
Med denne tilnrermelse bliver transformerens omsretningsforhold
bestemt af Ved hjrelp af de malte tomgangsvrerdier kan nu bestemmes f0lgende:

- omsretningsforholdet n
U
= -lN
-
U20

som allerede angivet i afsn.2.3.1. - faseforskydningsvinklen qJo af cosqJo Po

Transformere for transmissions- og forsyningsnet skal iflg. lEe vrere
forsynet med en mrerkeplade, hvoraf dens nominelle vrerdier
fremgar. Skiltets oplysninger skal bl.a. omfatte
- Fabrikantens navn, transformerens type, serienummmer og
fabrikationsar.
- Faseantal. Nominel effekt, sprendinger, frekvens og str0mme.
- Koblingsbetegnelse og procentisk kortslutningssprending.
- K0leform. Samlet vregt og vregten af olien alene.
For distributionstransformere for 10-20 kV nettet i Danmark anbefa-
les af DEFU flg. mrerkeeffekter:
60 - 100 - 200 - 400 - 600 - 630 - 800 - 1000 - 1260 og 1600 kVA.
= ------'''-----
U lN ·11O
- jerntabet PFe , idet str0mvarmetabet som nrevnt i afsn. 2.3.1
er ubetydeligt , derfor Po = PFe + 110 2 . r 1 PFe
Ved tomgangsfors0get er det uden betydning, hvilken vikling, der
betragtes som den primrere. Tomgangstabet, der kan betragtes som
lig jerntabet, er det samme, uanset fra hvilken side fors0get foreta-
ges, og beh0ver derfor ikke at blive tilf0jet indeks 1 eller 2.
2.4.3 Kortslutningsforseg
Fors0get foretages som vist fig. 2.4.2 med en direkte kortslutning
over sekundrerklemmerne. Da den kortsluttede transformer naturlig-
vis ikke kan tilsluttes sin nominelle sprending uden at tage skade,
sker forsyningen fra en variabel sprendingsforsyning, som ved fors0-
gets start er nedreguleret til 0 volt ..

2.4.2 Tomgangsforseg
Dette fors0g udf0res med en opstilling som vist fig. 2.4.1. Transfor-
meren er tilsluttet den nominelle sprending U lN pa primrersiden. Der
foretages maling af den tilf0rte effekt Po og af den optagne primrer-
str0m 110 ,
Pa sekundrersiden er transformeren kun belastet med et voltmeter
med stor impedans. Dette voltmeter maIer den sekundrere tomgangs-
Fig. 2.4.2. Korts/utningsfors0g.
sprending U20 .

62 63
Pa prim::ersiden males sp::ending, str0m og tilf0rt effekt, mens der kortslutningsfors0get indeholder tab forarsa:get af hvirvelstr0mme i
ikke fortages maling pa sekund::ersiden. Selv den lille impedans i et metaldele uden for kernen. Desuden sker der ved store ledertv::ersnit
amperemeter viI medf0re, at transformeren ikke kan betragtes som en lille fOr0gelse af ledermodstanden pa grund af str0mfortr::engning.
kortsluttet
Under fors0get reguleres prim::ersp::endingen op, indtil der pa ampe-
2.4.4 Den procentiske kortslutningsspamding ek
Kortslutningssp::endingen U ll, angives ofte i procent af den nominelle
remetret afl::eses den prim::ere fuldlaststr0m 11111"
prim::ersp::ending med betegnelsen ek'
Transformerens optagne effekt afl::est pa w'attmetret betegnes P k ,
og den indstillede sp::ending U llc U
ek = __lk_lOO% Uk=(ek x Un)/100
Uu: ben::evnes kortslutningssp::endingen og viI i praksis v::ere mel- U 1N
lem 3 og 10% af den nomine lIe sp::ending.
Denne st0rrelse kan opl0ses i to komposanter, det procentiske resi-
Under kortslutningsfors0get er impedansen mellem sekund::erklem- stanssp::endingsfald e r og det procentiske reaktive sp::endingsfald ex:
merne nul, og det er derfor alene transformerimpedanserne, der =
e r ek . cosfPJ., [%]
begr::enser str0mmen. Endvidere er sp::endingen pa prim::ersiden kun og ex = ek . sinfPJ., [%]
nogle fa procent af den nominelle sp::ending, hvilket medf0rer at
magnetfeltet er meget svagere end ved normal driftssp::ending. Heraff0lger at
e]2=e 2 2
Jerntabet P Fe , der er proportionalt med kvadratet pa sp::endingen, er , r +ex
derfor ubetydeligt i forhold til str0mvarmetabene i viklingerne, som ek betegnes ogsa ez .
genneml0bes af fuldlaststr0mmene.
DEFU specificerer for 10-20 kV distributionstransformere f0lgende
Med disse foruds::etninger kan man nu pa grundlag af kortslutnings- v::erdier af den procentiske kortslutningssp::ending:
fors0get beregne f0lgende:
<200 200-400 500-600 >600
Pk
- faseforskydningsvinklen flJk af cosfIJk = ---=--- 3-4 4 4-5 6
U1k . 111/1

- transformer ens impedans henf0rt til prim::ersiden

2.5 Den 3-fasede transformer

- transformerens resistans R1 = Zl . cosfIJk [0]
og reaktans Xl =Zl . sinfPJ., [0]
- samt str0mvarmetabet ved fuldlast P eUlIl P k [W].
Bade tomgangs- og kortslutningsfors0get udf0res ved den nominelle
frekvens. Transformerimpedanserne henf0rt til sekund::ersiden findes
ved division med n 2 , som vist i afsn. 2.3.4.
Safremt man sammenligner viklingsresistanserne malt ved j::evn-
str0m med f.eks. et ohmmeter med resultatet af et kortslutningsfor-
S0g, viI man se en forskel. Dette skyldes at den effekt, der males ved
De tre fasesp::endinger i et symmetrisk 3-fasenet med nulleder kan
som bekendt tegnes som tre vektorer med 120 0 faseforskydning og
med l::engden lig effektivv::erdien af sp::endingen (se bind 1, afsn. 10).
Hvis man til et sadant net forbinder prim::ersiderne af tre n0jagtigt
ens transformere, koblet i stjerneforbindelse, danner sekund::ersp::en-
dingerne ogsa et 3-faset net. Hver af de tre transformere kan
naturligvis behandles beregningsm::essigt som beskrevet i de forega-
ende afsnit. Den samlede ydeevne er summen af de enkelte transfor-
meres ydeevne og altsa tre gange sa stor.
Hvis sekund::erviklingerne ogsa er koblet i stjerneforbindelse bliver
den sekund::ere netsp::ending som normalt J3 gange viklingssp::en-
dingen.

54 55
I praksis anvendes i stedet for tre separate transformere en fa3lIes Hvis der til transformerens sekunda3rklemmer tilsluttes en symme-
jernkerne med tre Sa3t viklinger. 80m beskrevet i afsn. 2.2 bygges 3- trisk belastning med faseforskydningsvinklen fP2' beregnes den ved
fasede transformere ikke perfekt symmetrisk i magnetisk henseende, fuld last afgivne effekt P 2111 af
men denne usymmetri viI der blive set bort fra i det f0lgende.
Den f0lgende gennemgang af beregninger pa den 3-fasede trans- P 2111 = SN . costp2 = J3 . U2N . 12 ,111 . costp2

former gar ud fra, at bade prima3r- og sekunda3rviklingerne er stjer-

nekoblede. Dette er kun sja3ldent tilfa3ldet, men giver ved symmetrisk Bestemmelse af virkningsgraden kan ske helt efter samme formel
belastning ingen forskel i beregningsresultaterne, nar transformeren som angivet for den I-fasede transformer (afsn. 2.3.6), idet man blot
behandles som en samlet enhed. 80m vist i bind 1 kan en hvilken som indsa3tter det samlede stmmvarmetab fra aIle tre Sa3t viklinger.
heIst 3-faset symmetrisk komponent erstattes af en stjernekoblet Transformerens impedanser bestemmes pro fase ved et kortslutnings-
med samme egenskaber. Vi erstatter altsa den foreliggende trans- fors0g med reduceret spa3nding og med fuldlaststmmme. M stmm-
former med en a3kvivalent stjerne-stjernekoblet transformer, og varmetabet P eu1 !1 = Pk , som er fordelt med en trediedel pa hver fase,
arbejder med 'faseva3rdier' af transformerimpedanserne. kan resistansen henf0rt til prima3r- eller sekunda3rsiden findes:
Hvis en transformers viklinger 'i virkeligheden' er f'..-koblet, er
stmmmen i den enkelte fasevikling f3 gange mindre end netva3rdien R 1 -- PIc
2
og
og viklingens impedans er 3 gange sa stor som den beregnede fase- 3.11,1/1
va3rdi.
Den 3-fasede transformers omsa3tningsforhold kan findes som for- Faseforskydningsvinklen i kortsluttet tilstand beregnes af
holdet mellem de nominelle va3rdier af prima3r og sekunda3r net-
spa3nding: p
coslPJ., = k
J3 .Un, . 11111
n= UlN
U 2N hvor U 1k er kortslutningsspa3ndingens netvcerdi.
M den nominelle ydeevne SN og spa3ndingerne bestemmes fuldlast-
str0mmene: Endelig bestemmes transformerens samlede impedans og reaktans
profase:
1 - SN og
1,111 - J3. U lN R1
COS fP k

Impedanserne kan derefter omregnes til sekunda3rsiden ved divi-

11 X1 h sion med n 2 .
0 0
0
Fremgangsmaden ved beregning af transformerens spa3ndingsfald

0
U1n I 11 X1 ju2': n 0 •
h jU2n
0
under belastning er som vist for den I-fasede transformer, idet spa3n-
dingernes faseva3rdi benyttes. Det viI sige, at f0rst omregnes den
11 X1 h givne netspa3nding til faseva3rdi, derefter gennemf0res spa3ndings-
0 0
• 0
faldsberegning helt som for en I-faset transformer. Den beregnede

0
U1f1 IU 2f rU2f
0
spa3nding er en faseva3rdi, og kan omregnes til netva3rdi ved mul-
tiplikation med f3.
Beregningerne kan i stedet ske med netva3rdier. Man skal sa blot
Fig. 2.5.1. IEkvivalentskema for den 3-fasede transformer, multiplicere spa3ndingsfaldet med f3 inden den ubekendte klem-
henf(lJrt til primrersiden. spa3nding fin des (se beregningseksempel2.4 sidst i afsn. 2) .

56 57
2.5.1 Transformerkoblinger
Den 3-fasede transformers tre faseviklinger kan forbindes pa for-
skellig made. I praksis anvendes flidgende tre koblinger:
- Stjernekobling, betegnet A eller Y-kobling
- trekantkobling, betegnet.6 eller D-kobling
- zig-zagkobling, betegnet Z-kobling.
Disse koblinger kan i princippet kombineres vilkarligt, saledes at
transformeren udf0res med f.eks . .6-koblet primmrside og A -koblet
sekundmrside eller omvendt.
Fig. 2.5.2 viser princippet i de tre koblingstyper, idet der kun er vist
en af transformerens spmndingsniveauer (primmr eller sekundmr).
A z
Fig. 2.5.2. Transformerkoblinger (kun 1 side vist).
Den valgte koblingsmade afhmnger af transformerens anvendelses-
formal. Distributionstransformere, der transformerer ned fra h0j-
spmndingsnettets spmnding til forbrugerspmndingen 400/230 V, har
.6-koblede primmrviklinger. Sekundmrviklinger er A -koblede, hvilket
giver val get mellem de to spmndingsniveauer 400 V og 230 V.
Da distributionstransformere kan blive usymmetrisk belastet, kan
A -A -forbindelse ikke anvendes, idet en belastning mellem en fase og
nullederen viI forarsage et kraftig forskydning af stjernepunktet.
Dette skyldes, at stmmmen i den belastede fases primmrvikling rna
return ere gennem de to andre primmre faseviklinger, da det primmre
stjernepunkt ikke er forbundet til nettet. Feltet, der derved skabes i
de to ikke-belastede transformerben kan ikke udlignes af sekundmr-
stmmme, og forl0ber derfor gennem luft og evt. gennem beholder-
materialet.
58
Ved mindre transformere, der udsmttes for hyppig og stmrk usym-
metrisk last, anvendes Z-kobling af sekundmrviklingerne. Som fig.
2.5.2 viser, er hver af de tre sekundmre viklinger ved Z-kobling delt i
to halvdele, som er anbragt pa to forskellige transformerben pa jern-
kernen.
Transformere, der forbinder to h0jspmndingsnet, er ofte udf0rt med
begge sider stjerneforbundet, hvilket medf0rer at isolationsniveauet
til stel kan vmre lavere.
2.5.2 Koblingsbetegn e lse
Koblingsbetegnelsen er en kort og praktisk made at angive, hvorledes
en 3-faset transformers primmre og sekundmre viklinger er forbun-
det, og den oplyser desuden om de sekundmre spmndingsvektorers fa-
seleje i forhold til de primmre vektorer.
9 3
6
o o o
11...-- , --...
6
Yy6 Dy 11 DzO
Fig. 2.5.3. Bestemmelse af koblingsciffer. En primrer fasesprendings-
vektor er afsat lodret (i kl. 12). Den tilsvarende sekundrere fase
sprendingsvektor peger da pa koblingscifret.
59
 HeJjsprendingsside i D-kobling HeJjsprendingsside i Y-kobling Lavsprendingsside i Z-kobling
m

rr\N,
o

DdO
C
. ' b B
1 abc 1
C· B

1 abc 1

1-[---0---0-1
1 A B Cl
Dz 0

C·
• b
B
rEEl,
1 abc 1

Dy 1
& 1 rt-J---l,1 YdI)( 11rr\N,1
abc abc 1 Yz 1
X • b 1 rE!3,
11-[---0---0-1
abc
1

Cl Cl
C B
1-[---0---0-
A B A B I

Dd2
ck:' 1 rr\N,1

abc

k:' 1rE!3,1
C b B

abc

Dd4
A 4


0, 4
c
A • 4

Dy5

I
1I_[
A
__ -U---O-
B Cl
11-[---0---0-
rm,1 A B Cl

5 5 5

N
DdB C 6
• B
rJ14l1

C •

6
1 0,6
1 A
b
B
1
Cl
1-[---0---0-
1 C
•
rf-JzJI
B

6

1-[---0---0-

S-O-

(Q
en
c • s



rJ14l11 Y,'+ 1 A B Cl

11_[---0---D-1
A B Cl
:3 7 7
c:: 7
c&

rJ14l1
:::r-
(l)

2-
...,
0'
..., 8
• B

B B

't' 8
Qi'
en

:VO/t
(l)

J2l4l1
1 1
10
2- 10

iJ
::J
Dd 10
C
• b
• s
Dz 10 B b abc
en
0' c • B
§
(l)

A

m
f-'
Dy 11

C • B
1J---l--l,

abc 1 Yd 11 '. b rJ2l4l1
11-[---0---0-1
A B Cl
Yz 11
)l B • b rEa,
1 abc 1
1_[---0---D-1
1 A B Cl
Koblingsbetegnelsen bestar af et stort og et lille bogstav, der viser
koblingen af af hhv. primrer- og sekundrervikling, efterfulgt af et
koblingsciffer. De mulige bogstaver er for primrersiden D, Y og Z,
samt d, y og z for sekundrersiden. For stjerne- og zigzag-kobling kan
desuden tilf0jes Neller n, hvis viklingernes stjernepunkt er f0rt ud til
en tilslutningsisolator.
Koblingscifferet er bestemt som 1:30 af den vinkel, som en sekun-
drervektor er faseforskudt bagud for primrervektoren med samme
betegnelse.
For eksempel har en transformer med koblingsbetegnelsen Dyn5
trekantkoblede primrerviklinger og stjernekoblede sekundrerviklinger
med udf0rt stjernepunkt. De sekundrere fasesprendinger er forskudt
5x30° = 150 0 bagud for de tilsvarende primrere fasesprendinger.
Koblingsbetegnelsen YNynO betyder at begge sider er stjernefor-
bundet med udf0rt nul, samt at primrere og sekundrere fasesprend-
ingsvektorer er i fase.
Fig. 2.5.3 viser, hvorledes man aflrese koblingscifret direkte pa en
"urskive". Primrersidens vektordiagram indtegnes pa skiven med
fasesprendingsvektoren A lodret, sa den peger pa kl. 12. Derefter ind-
tegnes det sekundrere vektorsystem. Den sekundrere fasesprendings-
vektor a peger da pa koblingscifret.
Fig. 2.5.4 viser en rrekke forekommende koblinger af 3-fasede
transformere med tilh0rende koblingsbetegnelse.
I Danmark anbefaler DEFU for distributions transform ere anven-
delse af kobling Dyn 5 eller Dyn 11, eller for transformerst0rrelser lig
med eller mindre end 200 k VA evt. Yzn 5 eller Yzn 11.
2.5.3 Paralleldrift af transformere
To eller flere transformere er parallelforbundne, nar de er sammen-
koblede bade pa primrer- og pa sekundrersiden (fig. 2.5.5), f.eks. ved
tilslutning til en frelles samleskinne.
Fig. 2.5.5. Parallelkoblede
transformere.
62
Nar flere transformere skal arbejde i paralleldrift, rna der tages hen-
syn til f0lgende:
a) Transformerne skal have samme omsretningsforhold
b) Transformernes indbyrdes fordeling af belastningen pavirkes
af deres procentiske kortslutningssprending
c) Transformernes sekundrere sprendingsvektorer skal have
samme fasebeliggenhed i forhold til primrervektorerne.
De nrevnte tre punkter kan uddybes saledes:
a) Da de parallelforbundne transform ere er tilsluttet samme pri-
mrersprending, viI en forskel i omsretningsforholdet betyde en forskel
i sekundrersprendingen. Denne sprendingsforskel forarsager, at der i
viklingerne cirkulerer en udligningsstY0m, der er tilstrrekkelig stor til
at skabe det n0dvendige sprendingsfald. I praksis b0r transforme-res
omsretningsforhold derfor ikke afvige mere end 0,5 til 1,0%.
b) Hvis to parallelkoblede transformere har samme procentiske
kortslutningssprending ek' viI den samlede belastning fordeles sale-
des, at de to transformere begge bliver belastet med samme procent-
del af deres nominelle ydelse.
Der kan udledes en almen formel for belastningsfordelingen, grun-
det pa at sprendingsfaldet i hver af transform erne rna vrere ens. Dette
grelder uanset om der regnes henf0rt til primrer eller sekundrer side,
og indekserne 1 eller 2 er derfor udeladt i det f0lgende.
For to transformere TA og T B kan sprendingsfaldene skrives
IA·ZA=IB·ZB
Impedansen Z er for begge transform ere bestemt ved en kortslut-
ningsmaling:
Disse to udtryk kombineres:
Nu forlrenges nrevneren pa begge sider af lighedstegnet med UN og
endelig forkortes faktoren 100 bort:
63
 T T
-001 0(0
T I
Hvis de to parallelkoblede transformere har samme procentiske ( 0
abc abc a c
kortslutningsspamding, altsa eM = ekB' bliver SA1SNA = SB1SNB· De to
transformere bliver altsa belastet med samme andel af deres nomi-
A B g A
c
B g A B g Gruppe I

nelle ydeevne. 1 1
Den omstaende udledning af formlen for belastningsfordeling er
udledt for 1-fasede transformere, men grelder urendret for 3-fasede.
o 4 8
Der skal sa blot ganges bade i treller og nrevner med en faktor .J3 ,
som sa igen kan forkortes bort.
Endelig er det forudsat, at transformernes impedanstrekanter er
ensvinklede, d.v.s. at de har samme IPlc Denne forudsretning kan T T I
normalt regnes for opfyldt, men er dette ikke tilfreldet, ma der regnes oa cc 0 0 «
pa transformerne som parallelkoblede impedanser med forskellige fa-
a b c a
Gr uppe II
seforskydningsvinkler (evt. som vist bind 1, afsn. 8) g g g
1 I 1
.I.
c) Transformere, der er forbundet pa primrersiden, kan kun sam-
menkobles sekundrert, hvis deres sekundrere sprendingsvektorer er
ensbeliggende. Dette betyder for 3-fasede transformere, at de skal 6 10 2
have samme koblingsciffer. Hvis de 0vrige betingelser for paralleldrift
er opfyldt, kan man altsa parallelforbinde f.eks. tre transformere med
koblingsbetegnelserne hhv. Dd6, Yy6 og Dz6, idet ensbenrevnte
klemmer forbindes med hinanden.
Der er dog mulighed for at at parallelforbinde transformere med
forskellige koblingscifre. Til hjrelp ved belysning af, hvorledes dette 1 T
oa (c 000 o 0 c 000
g0res, inddeles koblingerne i f01gende fire grupper: abc abc abc

Gruppe I: koblingscifrene 0-4-8

A
c
B
) 0
C A
) g A B g A B g
II: 2 - 6 - 10 1 1
III: 1-5
IV: 7 - 11
5 7 11
Transformerne indenfor samme gruppe kan parallelkobles, nar de Gruppe III Gruppe IV
forbindes i overensstemmelse med skemaet fig. 2.5.6. Afstanden mel-
lem cifrene indenfor en gruppe er 4, svarende til 120°. Der skal derfor
blot ske en forskydning af tilslutningerne.
Det er desuden muligt at sammenkoble transform ere fra gruppe III
med transformere fra gruppe IV, nar de forbindes iflg. skemaet fig.
Fig. 2.5.6. Parallelkob/ing af transformere inden for samme gruppe,
2.5.7. Bemrerk at det her er n0dvendigt ogsa at rendre tilslutningerne
men med forskellige koblingscifre.
pa primrersiden.

64 65
 En transformer med aben sekundrervikling er blot en spole med
jernkerne. Der viI derfor vrere omtrent 90 0 faseforskydning mellem
primrersprendingen og magnetfeltet. Sker indkoblingen tilfreldigvis
pa et tidspunkt, hvor nettets sprendingskurve u 1 = U 1max -gina og
I
o0 (
T J 0
I dermed den inducerede elektromotoriske kraft e har nulgennemgang,
c abc c a b skal feltets rendringshastighed dl/J/dt ogsa vrere o. Det svarer til at
A gg A gg A gg A g feltet har sin (positive eller negative) st0rste vrerdi. Da feltet ikke
I 1 I I uendeligt hurtigt kan opna sin maksimalvrerdi, viI der forl0be nogle
perioder, f0r den inducerede elektromotoriske kraft har naet sin fulde
st0rrelse. Indkoblingsstmmmen far derfor et fOrl0b som vist fig. 2.6.1.
1 7 1 11
eller 7 1 11 1

I
T T
I
0
I I r
c a b c a
Ag g Age A g A g
I I 1I

5 7 5 11
eller 7 5 11 5

Fig. 2.6.1. Stn2Jmforl0b ved indkobling aftransformer ved u j =O.

Fig. 2.5.7. Parallelkobling af transformere, hvoraf den ene er fra gruppe 11/ Det f0rste stmmst0d kan antage vrerdier pa mange gange den sta-
og den anden fra gruppe IV. tionrere tomgangsstmms st0rrelse. Sker indkoblingen pa et tids-
punkt, hvor u 1 er forskellig fra 0, bliver st0dstmmmen mindre. Mind-
ste stmmst0d opnas ved indkobling ved ul = U1max .

Kortslutning under drift

2.6 Indkobling af transformere.
Kortslutning
Indkobling af ubelastet transformer
Ved behandling af transformerteorien er der hidtil beskrevet trans-
form ere under stationrer tilstand, d.v.s. nar indkoblingsforl0b eller
pludselige rendringer af belastningen er overstaet.
Imidlertid kan der ved indkobling af en transformer forekomme
meget store forbigaende (sakaldt transiente) str0mst0d.
Ved kortslutningsforsgget er den primrere sprending, som omtalt afsn.
2.4.3 reduceret til ek% af nominel sprending. Denne sprending U 1k
vrelges netop sa stor, at der i den kortsluttede transformers viklinger
10ber fuldlaststmmmene.
Sker der en direkte kortslutning pa transformerens sekundrere
klemmer under normal drift med fuld primrersprending bliver kort-
slutningsstmmmene tilsvarende st0rre:
100 100
og

66 67
Kortslutningsstmmmene kan ogsa beregnes ved hj:;elp af transfor- prim:;ersp:;endingen foruds:;ettes at v:;ere stiv, d.v.s. netsp:;endingens
merim pedanserne: st0rrelse reduceres ikke i det 0jeblik kortslutningen indtr:;effer.
- U 2N
L2k- --
Z2

Ved 3-fasede transformere inds:;ettes som tidligere vist fasev:;erdier

af sp:;endingerne.
Vektordiagrammet for transformeren under kortslutning er mage
til diagrammet for kortslutningsfors0get, blot er stmm- og sp:;en-
dingsvektorerne 100lek gange st0rre.

Fig. 2.6.3. Vektordiagram for den korts/uttede transformer.

2.7 Andre transformertyper

Som det blev n:;evnt i indledningen, er beskrivelsen af transformerens
Fig. 2.6.2. Stmmfor/0b ved korts/utning pa transformerens sekundEEr- principielle opbygning og virkemade baseret pa st0rre transformer-
k/emmer. For/0bet er vist for korts/utning ved spEEndingskurvens nu/- typer. Det viI i praksis sige 3-fasede transformere med nominel yde-
gennemgang, hvi/ket medf0rer st0rste vEErdi af st0dstmmmen. evne fra 10 kVA og op til over 1000 MVA.

Ilk og 12k er kortslutningsstmmmenes station:;ere v:;erdi. Afh:;engigt af

0jebliksv:;erdien af prim:;ersp:;endingen til kortslutningstidspunktet
kan stmmst0det i de f0rste perioder efter kortslutningens indtr:;eden
blive v:;esentlig st0rre. Stmmmene i den kortsluttede transformer er
faseforskudt omtrent 90 0 for prim:;ersp:;endingen, saledes at stmm-
men er 0, nar sp:;endingen har sin maksimale v:;erdi. Sker kortslut-
ningen til dette tidspunkt, vokser stmmmen op til den station:;ere
v:;erdi I k . Sker kortslutningen derimod i sp:;endingens O-gennemgang,
Fig. 2.7.1. StyrespEEndings-
forskydes stmmkurven som vist fig. 2.6.2.
transformer med faste udtag.
Kurven kan t:;enkes sammensat af en sinusformet str0m med effek-
tivv:;erdien Ik og et j:;evnstmmsled, som klinger ud i 10bet af nogle
perioder.
Teoretisk kan st0dstmmmen antage en st0rrelse pa 2·12· Ik ' hvis

68 69
Ud over disse store typer anvendes forskellige mindre transform ere
til srerlige formal. De kan vrere udf0rt for en eller flere faser, men er r-
I- -I- r-= ' r - f = = -'
ofte med ret lille ydeevne, d.v.s. fra 10 kVA og nedefter. i ! i !i 1
!iI, !1
Sadanne transformere anvendes i forbindelse med elektriske brugs- r--==:=:=-=--ii
,
i
i I,'I '
1
genstande eller udstyr, som er beregnet for en lavere eller h0jere
sprending end den forhandenvrerende netsprending. Et eksempel her-
1
h -.- --e=l
,
i I,1
L_ - --c=:..:::.:'--- -'
'
1

pa er relrestyringer, hvor man undertiden 0nsker at anvende en a. b.

spolesprending pa 24, 42 eller 110 V.

Ligeledes er elektronisk udstyr normalt forsynet med en stabiliseret i - i- -- i-

sprendingsforsyning, som tilsluttes nettet via en skilletransformer. i i
J
i i i i
Ud over at nedsrette sprendingen til den 0nskede st0rrelse, kan i __ -- ---- _oj i i i
r-- -- - - ---,
i i i
transformeren beskytte de elektroniske komponenter mod kortvarige i i i i i
oversprendinger, transienter, fra forsyningsnettet. i__ i i -j i -j

-

c. d.
I elektroniske apparater anvendes ofte ringkernetransformere.
Denne kernetype har ingen luftgab, mindre vregt og lavere jerntab Fig. 2.7.2. Kerneformer.
end tilsvarende EI-kerner. Tomgangsstr0mmen er lilIe, og den er
anvendes derfor ogsa som kerne i maletransformere (se afsnit 2.7.3).
Indkoblingsstmmst0det er mange gange h0jere end for transform ere
med traditionel kerne. Figur 2.7.3 viser en ringkernetransformer med
bade magnetisk skrerm og elektrostatisk skrerm. Den magnetiske
skrerm reducerer magnetisk pavirkning af omgivelserne og den Elektrostatisk skrerm
statiske skrerm dremper overf0rsel af h0jfrekvente transienter mel- af kobberfolie
lem primrer- og sekundrervikling.
Viklinger
I fig. 2.7.2 vises nogle almindeligt anvendte kernetyper til transfor- St0bemasse
mere med jernkerne.
Fig. 2.7.2a viser en EI-kerne med de to viklinger pa midterbenet i
hver sin spoleform. Dette giver god isolationsafstand mellem vikling-
erne og en st0rre reaktans end hvis viklingerne anbringes uden pa
hinanden i samme spoleform.
Fig. 2.7.2b er en UI-kerne, hvor de to spoler er anbragt pa hver sit Kerne
ben. Dette giver en meget h0j isolation mellem de to viklinger. Denne
udf0relse anvendes derfor til mindre transformere for h0je sprend-
mger. Fig. 2. 7.3. Ringkernetransformer (Norate/).
I fig. 2.7.2c ses en M-kerne. Den ligner EI-kernen, men har et lille
luftgab i midterbenet, hvilket medf0rer st0rre spredningsreaktans (se
afsnit 2.3). 2.7.1 Au totran sformer e
Fig. 2.7.2d viser udformning af en C-kerne, som bl.a. benyttes ved Denne transformertype er karakteriseret ved kun at have en vikling
h0jere frekvenser (fra 100 Hz og op) . pro fase. Det viI sige at bade primrer- og sekundrerudtag er tilsluttet
denne frelles vikling, og der er derfor elektrisk forbindelse mellem

70 71
forsyningsnettet og de forbrugere, der er tilsluttet sekundrerklem-
merne.
Til forskel fra autotransformeren bruges betegnelsen skilletrans-
former om transformere med adskilt primrer- og sekundrervikling.
Autotransformere anvendes ligesom skilletransformere til at
transformere en given sprending op eller ned til en 0nsket st0rrelse.
Fig. 2.7.4 viser en autotransformer for nedtransformering af en pri-
mrer sprending U 1 til en lavere sekundrersprending U2 ·
.-----
U1
N1
iN, U2
I overf0rte effekt Stransf' der er bestemmende for jernkernens st0rrelse.
Fig. 2.7.4. Autotransformer.
Det primrere vindingstal N1 er her viklingens samlede antal vindin-
ger, mens det sekundrere vindingstal N2 er antallet af vindinger mel-
lem frellespunktet og det sekundrere udtag. Ligesom for skilletrans-
formere er omsretningsforholdet givet ved forholdet mellem vindings-
tallene:
n= NI
N2
Sekundrersprendingen ved tomgang fin des pa sredvanlig made:
U
U20 = -I
n Pa lignende made kan det vises at dette forhold er n/(n - 1) for en
Hvis der ses bort fra tomgangsstr0mmen er 12 = II . n. Dette betyder,
at ved omsretningsforhold nrer 1 er primrer- og sekundrerstr0mmene
omtrent lige store. Som vist i afsn. 2.3.3 er vektorerne II og 12 for-
skudt 180 0 i forhold til hinanden. Str0mmen i den frelles del af vik-
lingen bliver derfor lig differensen mellem de to str0mmes numeriske
vrerdier:
72
Hvis de to str0mme er af omtrent samme st0rrelse, bliver str0mmen i
den frelles del meget lilIe, og denne del af viklingen kan udf0res med
et meget mindre ledertvrersnit end den 0vrige del. Den mindre spo-
lest0rrelse medf0rer samtidigt, at jernkernen kan g0res mindre.
Autotransformere er derfor bade mindre og billigere end skilletrans-
formere med tilsvarende ydeevne.
Denne forskel er st0rst ved omsretningsforhold nrer 1, men betyd-
ningsl0s ved meget store eller meget sma omsretningsforhold. Dette
viI ogsa fremga af f0lgende beregning af autotransformerens st0rrel-
se.
Transformerens nominelle effekt eller typeeffekt SN er som for
skilletransformere
SN = U lN . 11,1/1 = U2N . 1 2,111
En del af denne effekt overf0res ved transformervirkning via ker-
nens magnetfelt, mens resten kan overf0res direkte ved ledning, da
de to viklinger er elektrisk forbundet. Det er den transformatorisk
Denne st0rrelse kan (for U 1 < U2 , altsa n < 1) udtrykkes saledes:
Stransf = U lN (11,1/1 - 1 2,111) = U lN (11,1/1 - n -11,111)
= U lN 11,1/1 (1- n) = SN (1 - n)
Specielt ved omsretningsforholdet n = 1 (U1 = U2 ) er Stransf = 0,
d.v.s. den samlede belastning overf0res direkte ved ledning og trans-
formeren er naturligvis overfl0dig.
Af ovenstaende ligninger ses at
-
S N- Stransf
1-n
Heraf f0lger, at en transformer af en given kernest0rrelse som
autotransformer kan afgive 1/(1 - n) gange sa stor effekt som hvis
den udf0res med adskilte viklinger.
transformer med omsretningsforhold n > l.
Da der er elektrisk forbindelse mellem de primrere og sekundrere
tilslutninger, kan autotransformere ikke indsrettes mellem en h0j-
sprendingsforsyning og en lavsprendingskreds. Af samme arsag rna
autotransformere ikke anvendes som sakaldt sikkerhedstransformer ,
eller hvor der af personsikkerhedsmressige grunde krreves forsyning
med reduceret sprending.
73
2.7.2 Variotransformere
Regulerbare transformere, ogsa bemEvnt variotransformere, anven-
des fortrinsvist som variable spamdingsforsyninger i laboratorier,
men kan ogsa bruges i forbindelse med f.eks. dffimpning af lys- eller
varmeanlffig.
Regulerbare transform ere er ofte udf0rt som autotransformere og
med et omsffitningsforhold, der kan varieres fra lidt over 1 og nedef-
ter. En almindelig udgave er for tilslutning til 220 eller 230 V med
sekundffirspffinding regulerbar indenfor omradet 0 - 250 V.
Reguleringen foregar ved drejning af en aksel, hvorpa der sidder en
glidekontakt, som glider pa et uisoleret stykke af den ringformede
vikling.
o Fig. 2. 7.6. Regu/erbar 3-faset autotransformer (LObcke).
Fig. 2.7.5a. Regu/erbar autotransformer.
Fig. 2. 7.5b. Regu/erbar autotransformer (LObcke).
En 3-faset regulerbar autotransformer kan fremstilles ved sammen-
bygning og sammenkobling af tre 1-fasede transform ere , som
betjenes ved en fffilles gennemgaende aksel. Eventuelt kan akslen
forsynes med motordrev for fjernbetjening, f.eks. hvis transformeren
anvendes til regulering af belysningsanlffig.
74
t
t
Nc.----------+---o
Regulerbare transform ere fin des ogsa udf0rt som skilletransformere
til anvendelse, hvor man af sikkerhedsmffissige arsager 0nsker elek-
trisk adskillelse mellem primffir og sekundffir vikling.
2.7.3 Maletransformere
Ved maling af elektriske st0rrelser som str0m, spffinding og effekt
indskydes ofte maletransformere foran instrumenterne. Ved h0j-
spffindingsanlffig er det n0dvendigt for at undga at skulle f0re h0j-
spffindingen ud til instrumenttavlen. Derudover opnar man at kunne
arbejde med standardiserede str0m- og spffindingsvffirdier for instru-
mentspolerne.
Som standard anvendes str0mvffirdierne 1 eller 5 A og spffindings-
vffirdierne 100 eller 110 V. Man kan altsa ved rigtigt valg af male-
transform ere anvende samme instrument til at male bade sma og
meget store str0mme og spffindinger.
Maletransformere er sma enheder, og virkningsgrad og tab spiller
derfor en mindre rolle. Derimod er det vigtigt, at den primffire str0m
eller spffinding omsffittes til en sekundffir vffirdi med stor n0jagtighed
indenfor hele transformerens arbejdsomrade.
Transformere for maling af str0mme arbejder i praktisk taget kort-
sluttet tilstand, idet der mellem sekundffirklemmerne kun er den lille
75
impedans af f.eks. et amperemeter.
Derimod arbejder en spamdingsmaletransformer i omtrent ubelas-
tet tilstand, da den kun forsyner et eller flere voltmetre med meget
stor impedans.
Pa grund af denne forskel i driftsform beskrives disse to udf0relser
af maletransformere i det f0lgende hver for sig.
foretager afbrydelsen. Man ma derfor aldrig fjerne amperemetret eller
pa anden made afbryde sekundcerkredsen pa en stmmtransformer,
mens dens primcerside er stmmf0rende.
Hvis det er n0dvendigt at tage instrumentet ud under drift, skal
der f0rst lffigges en kortslutning over transformerens sekundffirklem-
mer. M samme arsag rna der ikke anbringes sikringer i sekundffir-
kredsen.

Stremtransformere
Som vist pa fig. 2.7.7 indskydes transformerens primffirvikling i den
str0mkreds, der 0nskes malt, mens amperemetret tilsluttes sekun-
dffirviklingen.
Da amperemetres impedans er meget lille, rna str0mtransformere
dimensioneres til at arbejde permanent i kortsluttet tilstand, og
transformerens magnetfelt er derfor svagt (se afsn. 2.3.1). Hvis der
indskydes for stor modstand i sekundffirkredsen, viI transformerens
magnetfelt stige stffirkt. Derved 0ges jerntabet og dermed transfor-
merens temperatur. Det samme gffilder, hvis sekundffirviklingen helt
afbrydes, mens der 10ber str0m i primffirvikling.

a. b.

Fig. 2.7.9. Stmmtransformere 60 kV,

Fig. 2.7.7. Str0mtransformer. Fig. 2.7.8. Str0mtransformer, 10 kV, for
indend0rs montage (Ritz).
Det stffirkt fOr0gede magnetfelt inducerer desuden meget h0je spffind-
inger i viklingerne, som dels kan f0re til overslag og dermed beska-
digelse af transformeren, dels medf0re livsfare for den person, der
a.st0beharpiks-udf0relse (ABB)
b. med porcella:Jnsiso/ator.
Som nffivnt er str0mtransformere i normal driftstilstand kortsluttet
pa sekundffirsiden, og magnetfeltet er forholdsvis svagt. Derfor er
magnetiseringsstr0mmen 110 lille, og det gffilder med stor n0jagtighed
at der i hele arbejdsomradet er et konstant forhold mellem II og 12 .

76 77
Indenfor det normale arbejdsomrade er den sekundffire stmmstyrke
altsa en konstant bmkdel af den primffire. Det tilsluttede ampereme-
ter kan derfor gradueres i primffirvffirdier, saledes at den primffire
stmm kan aflffises direkte.
I modsffitning til andre transformertyper angives for stmmtrans-
formere omsffitningsforholdet som primffirstmm divideret med sekun-
dffirstr0m. Omsffitningsforholdet skrives som en uforkortet bmk,
hvorved man samtidigt oplyser den nominelle vffirdier, f.eks .:

Stmmtransformere udf0res for primffirstmmme op til mere end 10

kA. Nominel sekundffirstmm er normalt en af standardvffirdierne 1 A Fig. 2.7. 11. Gennemf0ringsstr0mtransformer. Epoxyindst0bt for indend0rs
eller 5 A. montage (ZeJisko).

U df0relsen kan Vffire med to viklinger indbygget i samme enhed

Begge typer fremstilles for bade indend0rs og udend0rs opstilling.
eller kan Vffire som gennemf0ringstransformer, hvor primffirviklingen
Til indend0rs montage er maletransformere indst0bt i kunstharpiks
udg0res af den stmmf0rende skinne eller kabelforbindelse (fig. 2.7.10
(epoxy), mens transformere for udend0rs opstilling er anbragt i olie-
og 2.7.11). I sidstnffivnte tilfffilde viI det primffire vindingstal Nl ofte
bad i en galvaniseret pladejernskasse med porcelffinsisolatorer for
Vffire 1 og i hvert fald Vffire begrffinset til nogle fa vindinger.
h0jspffindingstilslutningerne.
Af sikkerhedmffissige arsager skal den ene sekundffirklemme samt
jernkernen og steldele altid jordforbindes, nar primffirviklingen til-
sluttes h0jspffinding.

Sprendingstransformere
Tilslutningen af en maletransformer for spffindingsmaling er vist fig.
2.7.12. Formalet med at indskyde en spffindingstransformer er
normalt at nedtransformere en h0j spffinding til en passende lav
vffirdi, hvortil der kan forbindes et voltmeter eller en relffispole.
Transformerens primffirvikling forbindes til den spffinding, der
0nskes malt, og voltmetret eller spolen tilsluttes sekundffirviklingens
klemmer. Forholdet mellem primffir og sekundffir nominel spffinding
betegnes omsffitningsforholdet ku:

k == U 1
u U
2

Fig. 2.7.10. Gennemf0ringsstr0mtransformer (Ho/ee). Impedansen af det voltmeter, der tilsluttes pa sekundffirsiden, er
PrimrervikJing i form af en str0mskinne er skitseret. meget stor, hvilket betyder at spffindingstransformere normalt arbej-
der praktisk taget ubelastet. Viklingerne er derfor ikke dimensione-

78 79
rede til at f0re store str0mme. For at sikre transformeren mod over-
belastning og kortslutning indstettes en sikring i sekundterkredsen.
Ved tomgang og svag belastning gtelder med stor n0jagtighed at
U = U Ik idet sptendingsfaldene i bade primter- og sekundtervik-
2 1 u' d0 .
lingen er ubetydelige. Det tilsluttede voltmeter kan altsa gra ueres 1
primtervterdier for direkte afltesning.
Fig. 2.7.12 Sprendingstransformer. Tilslutning.
Den praktiske udf0relse af sptendingstransformere er, som beskrevet
for stmmtransformere, afhtengig af om opstillingen sker i fri luft eller
indend0rs.
Op til nominel primtersptending pa 12 kV udf0res sptendingstrans-
formere to-polet, og kan altsa tilsluttes mellem to netledere. For h0j-
ere sptendinger udf0res transformerne normalt en-polet. Primtervik-
lingen er da tilsluttet mellem en netleder og det jordforbundne stel.
Da sptendingen derved reduceres til fasesptendingens vterdi, kan
transformeren udf0res med et -!3 gange lavere isolationsniveau.
En sptendingstransformers ene sekundterklemme skal, ligesom
jernkernen, jordforbindes, saledes at der sikres udkobling, hvis en fejl
i transformeren medf0rer overslag fra h0jsptendingssiden.
80
""i...
Sprendingsmaletransformer Sprendingsmaletransformer
601J3 kV: 1001J3 V 30 kV:100V
Fig. 2.7.13. Sprendingstransformere for udend0rs anbringelse.
(RitziFritzb0ger).
MAletransformeres klasse og VA-tal
Det er ofte n0dvendigt samtidigt at tilslutte flere forbrugere til sam-
me maletransformer.
To amperemetre, der forsynes fra samme stmmtransformer, forbin-
des som stedvanlig i serie, saledes at de genneml0bes af samme
stmm. Andre stmmspoler, f.eks. i wattmetre, forbindes ligeledes i
serie. Jo flere stmmspoler, der forbindes i serie, jo st0rre bliver se-
kundtersptendingen, da stmmmen er konstant.
Voltmetre og andre sptendingsspoler, som tilsluttes en ftelles
sptendingstransformer, kobles i parallelforbindelse. Jo flere spoler,
der indstettes, jo st0rre stmmbelastning udstettes transformeren for.
For bade stmm- og sptendingsmaletransformere bestemmes be-
lastningen som produktet af sekundter sptending og stmm, og den
nominelle ydeevne betegnes VA -tallet.
81
Pa samme made som det grelder for elektriske maleinstrumenter
angives maletransformeres n0jagtighed ved deres klasse. Analogt
med instrumenters klassemrerkning angiver klassen den maksimale
usikkerhed i procent af nominel vrerdi.
Fig. 2.7.14. Spcendingstransformer for 24 kV.
1-po/et udf(2Jre/se for indend(2Jrs udf(2Jre/se.
Klassemrerkningens data grelder kun ved belastning op til det nomi-
nelle VA-tal, som altsa angiver den st0rste belastning, transformeren
kan belastes med, og stadig overholde klassens usikkerhed.
Der kan derfor for den samme sekundrervikling oplyses flere sret
sammenh0rende vrerdier af klasse og ydeevne, f.eks.:
kl. 0,5/5 VA - kl. 317,5 VA
En stmmtransformers relative eller procentuelle fejl beregnes af
F = 12 . ki - II 100 %
I II
og tilsvarende for en sprendingstransformer:
F = U 2 ·k u -U1100 %
u U1
82
Den saledes beregnede afvigelse benrevnes omsretningsfejlen, og rna
ikke overskride en vrerdi, givet ved transformerens klasse og aktuelle
belastning.
Foruden omsretningsfejlen, som er en numerisk afvigelse fra den
korrekte (fejlfri) st0rrelse, viI der vrere en vinkelfejl i form af en fase-
forskydning mellem den primrere og den sekundrere vektor. Vinkel-
fejlen males i minutter, og rna ikke overskride en st0rrelse, fastlagt
som en tabelvrerdi, der afhrenger af transformerens klasse og be-
lastning.
Anvendelse af maletransformere i forbindelse med maleinstrumen-
ter og beskyttelsesrelreer beskrives i bind 2, "Elektriske malinger".
MaIetransformeres anvendelse i h0jsprendingsnet omtales i bind 5,
"Forsyningsnet og transformerstationer".
2.7.4 Spredningsfelttransformere
Almindeligvis anbringes transformeres primrer- og sekundrerviklin-
ger uden pa hinanden pa samme ben. Derved opnas at viklingerne er
frelles om langt den st0rste del af magnetfeltet, idet de primrere og
sekundrere spredningsfelter bliver sma. Spredningsfelterne inducerer
elektromotoriske krrefter, der ytrer sig som belastningsafhrengige,
induktive sprendingsfald. Spredningsfelterne giver derfor som
beskrevet i afsn. 2.3.5 en svagt faldende sprendingskarakteristik ved
resistiv eller induktiv belastning.
Til visse formal 0nsker man imidlertid en sprendingskilde, hvis se-
kundrersprending falder strerkt med ved stigende belastning.
Dette kan opnas med den sakaldte spredningsfelttransformer. I
denne transformertype anbringes primrer- og sekundrerviklingen pa
hver sit ben pa kernen (fig. 2.7.15), hvilket giver det 0nskede store
sprendingsfald ved belastning, forarsaget af spredningsreaktansen.
For yderligere at for0ge denne virkning kan transformeren udf0res
med sakaldt magnetisk shunt, der virker som f0lger:
En stigning i stmmmen i sekundrerviklingen medf0rer, at det se-
kundrere ampereviklingstal 0ges, hvilket reducerer det samlede am-
perevindingstal og dermed feltet og de inducerede elektromotoriske
krrefter. Dette modvirkes i den almindelige transformer uden magne-
tisk shunt ved at primrerviklingen pa grund af den reducerede elek-
tromotoriske kraft trrekker en st0rre str0m fra nettet, sa feltet holdes
konstant.
83
 hvorved den elektromotoriske kraft falder. Transformeren far derved
en sekundmr belastningskarakteristik som vist fig. 2.7.16.
/ r - '- '- '- '- ', r - '- '- '- '- ', \
I ' .. ii Pa grund af det kraftige spredningsfelt far transformeren en meget
i ! ii stor primmr faseforskydningsvinkel, og rna fasekompenseres ved
i ! ii
i ! i i parallelforbindelse med kondensatorer.
i ! ii
i 1,- <i Spredningsfelttransformere anvendes som svejsetransformere og
i i ii
i i i I' som tmnd- og drifttransformere for metaldamplamper og neonf0r (se
i i ii bind 4), samt som tmndtransformere for oliefyr 0.1.
! U1 i 1 1
Svejsetransformere kan vmre forsynet med en indstillelig magne-
!l ) !
\ .. :.-:-.. :.-:-. .:. -: : .:. -: : .:. -:-. .:. -:-.-:. . .--.:.=====-:--./ tisk shunt, som kan anvendes til regulering af den sekundmre karak-
teristik, og dermed af svejsestf0m og -spmnding.
Fig. 2.7.15. Spredningsfelttransformer.
Kernen er forsynet med magnetisk shunt.

kV
4

o 10 20 30 40 50 60 70 80 mA

Fig. 2.7.16. Eksempel pa belastningskarakteristik for spredningsfelt-

transformer. Karakteristik for reklamerrt1rstransformer.

I transformere med magnetisk shunt viI en del af feltfof0gelsen for-

arsaget af den sekundmre stf0m forl0be i den magnetiske shunt; det
primmre felt pavirkes mindre og primmrstf0mmen stiger tilsvarende
mindre. Feltet i sekundmrspolen viI derfor falde ved belastning,

84 85
2.8 Transduktorer Fig. 2.8.2 viser et eksempel pa en jernkernes magnetiseringskurve
B = f (H). For en given kerne med spole kan den samme kurve fore-
Transduktoren kaldes ogsa undertiden for en magnetisk forstrerker,
stille magnetfeltets afhrengighed af stmmmen, idet
og den anvendes da ogsa oftest til at styre en stor effekt ved hjrelp af
en lille magnetiseringsstmm. I sin opbygning minder transduktoren <!J=B ·A
om en transformer, idet den indeholder en jernkerne, forsynet med to og 1= H . liN.
eller flere viklinger.
For den konkrete spole med kerne er vindingstallet N, samt jernker-
nens tvrersnitsareal A og middellrengde l konstante vrerdier.
2.8.1 Transduktorens virkemade
Skemaet fig. 2.8.1 viser en resistiv brugsgenstand R B , der er koblet i
serie med en spole med jernkerne. Serieforbindelsen er tilsluttet en -A

sinusformet vekselsprending U.

H=T
'·N

Fig. 2.8. 1. Spole med jernkerne serieforbundet med resistans. Fig. 2.8.2. Idealiseret magnetiseringskurve for jernkerne.

Ved netfrekvensen f Hz har spolen en effektiv resistans Reff' som dels

skyldes viklingens tradmodstand, dels jerntabet (se bind 1, afsn.12). 0jebliksvrerdien af den selvinducerede elektromotoriske kraft 1

Desuden indeholder spolen en induktiv reaktans XL. Stmmmen i spolen kan udtrykkes pa f0lgende to former (se bind 1, afsn. 5.8):
kredsen er bestemt af forholdet mellem sprendingen U og kredsens d</J dI
samlede impedans Z. e =--N og e =--L
S dt S dt
Impedansen findes som beskrevet i bind 1 af
Heraf f0lger at
[0] . L = d</J N
dI
Effekten, der afsrettes i brugsgenstanden RB er

Magnetiseringskurvens hreldning er altsa et udtryk for induktansens

Jo mindre spolens reaktans XL er, jo st0rre bliver stmmmen og der-
med sprendingen UR' og jo st0rre effekt afsrettes i brugsgenstanden.
Ved at variere XL kan man altsa rendre PRo
Da XL = 2n . f . L, ses at reaktansen kan rendres enten ved frekven-
sen feller ved spolens induktans L. Det er sidstnrevnte mulighed, der
udnyttes i transduktoren.
st0rrelse. Pa den nederste, nresten retlinede del af kurven har L en
omtrent konstant vrerdi, idet magnetiseringskurven pa dette stykke
har nresten konstant hreldning. Ved stigende spolestmm viI kernen
begynde at mrettes, hvorved kurven flader ud, hvilket betyder at st0r-
relsen af L faIder. Ved fuldstrendig mretning af kernen bliver kurven
vandret, saledes at L og dermed XL begge er 0; der sker ikke lrengere
rendringer i feltet, nar stmmmen 0ges, og der induceres derfor ingen
elektromotorisk kraft.

86 87
 Pa den i fig. 2.8.3a viste jernkerne er der, foruden vekselstr0ms-
viklingen, arbejdsviklingen, ogsa anbragt en styrevikling med mange
vindinger af tynd trad. Ved regulering af en lille jffivnstr0m i denne
styrevikling kan jernkernens magnetiseringsniveau reguleres.
Fig. 2.8.3b viser skematisk samme kredsl0b tegnet med anvendelse
af symbolet for en transduktor med en arbejdsvikling og en styrevik-
ling.
Kernens samlede amperevindingstal er til enhver tid lig sum men
af arbejdsviklingens og styreviklingens amperevindingstal, dog reg-
net med fortegn, saIedes at der tages hensyn til om feltretningerne er
rettet samme vej eller modsat.
,-----+
I I
a. b.
Fig. 2.8.3. Transduktor med arbejdsvikling og styrevikling.
Fig. 2.8.4 skitserer forl0bet af str0mmen i arbejdsviklingen over en
hel periode .
I den f0rste halvperiode er arbejdsviklingens og styreviklingens
magnetfelter rettet samme vej. Str0mstyrken i styreviklingen er ind-
stillet saledes at viklingens amperevindingstal svarer til at jernker-
nen magnetiseres op tillidt under "knffiet" pa magnetiseringskurven.
I Hvis str0mmen i arbejdsviklingen deltager i magnetiseringen af ker-
Fig. 2.8.4. Str0mfor/0b i arbejdsvik/ing ved udstyring af
transduktoren fig. 2.8.3.
88
Vekselstr0mmen i arbejdsviklingen viI, nar den vokser op, hurtigt
bringe kernen i mffitning. Der kan da ikke lffingere ske ffindring af
feltet og der induceres ingen elektromotorisk kraft. Str0mmen be-
grffinses nu kun af den lille resistans i arbejdsviklingen, samt af be-
lastningens resistans R B .
I anden halvperiode er arbejdsviklingens felt mods at rettet; kernen
bringes ud af mffitning, hvorved spolens induktans bliver h0j og der-
med str0mmen lille. Spffindingen over belastningen RB bliver i denne
halvperiode nffisten ° og der afsffittes meget lille effekt i den. Be-
lastningsmodstanden genneml0bes altsa af maksimal str0m i den ene
halvperiode, og praktisk talt ingen str0m i den anden.
H vis man derefter tffinker sig str0mmen i magnetiseringsviklingen
reduceret til nffir 0, viI kernen i ingen af halvperioderne ga i magne-
tisk mffitning. Der viI da konstant blive induceret en modelektromo-
torisk kraft, eller udtrykt med andre ord: Arbejdsviklingen har i
begge halvperioder en h0j induktans, og str0mmen i belastningen er
°
nffir i hele perioden.
Man kan altsa i princippet styre effekten i en brugsgenstand ved at
regulere pa den lille magnetiseringsstr0m i transduktorens styre-
vikling.
Den beskrevne simple opstilling bruges ikke i praksis, da den har
to ulemper:
- Der sker kun styring af den ene halvperiode, og
- pa grund af transformervirkningen induceres der spffindinger
i styrekredsen, hvilket giver en uregelmffissig styring.
Til praktiske formal rna man derfor anvende transduktorer med to
eller flere kerner. Disse kerner er aIle forsynet med mindst to vik-
linger, en arbejdsvikling og en styrevikling.
Transduktorelementernes arbejdsviklinger er elektrisk forbundet i
serie- eller parallelforbindelse eller indgar i en 3-faset brokobling.
nen kaldes transduktoren selvmagnetiseret, i modsat fald fremmed-
magnetiseret eller ikke-selvmagnetiseret.
Endelig anvendes transduktorer i forbindelse med maling af meget
store jffivnstr0mme (se afsn. 2.8.3).
2.8.2 Udformning aftransduktorer
Fremmedmagnetiserede eller ikke-selvmagnetiserede trans-
duktorer kan udf0res med to transduktorelementer koblet i serie-
eller parallelforbindelse som vist fig. 2.8.5.
89
Ved disse koblinger opnas styring af begge halvperioder, idet de to et lille amperevindingstal fra styreviklingen til for at bringe kern en i
arbejdsviklinger skiftes til at f0re belastningsstr0mmen. Desuden mffitning. Det betyder desuden at spffindingen UB over belastningen
undgas ulemper med inducerede vekselspamdinger ved forbindelse af ikke kan reguleres helt ned til 0 ved hjffilp af styrestr0mmen (se fig.
de to styreviklinger i serie-modkobling, saledes at de inducerede 2.8.8, kurven for IBi = 0). Reguleringsomradet er saledes ret begrffin-
spamdinger ophawer hinanden. set.
0nsker man at kunne nedsffitte UB yderligere, kan det ske ved
+ negativ styrestr0m, d.v.s. str0mretningen i styreviklingen rna vendes.
+

- ,---+

Fig. 2.8.5. Ikke-selvmagnetiseret (fremmedmagnetiseret) transduktor

i serie- og i paralle/forbindelse.

Den ikke-selvmagnetiserede transduktors karakteristik far ved resi-

stiv belastning et forl0b som skitseret fig. 2.8.6. Kurven viser effektiv-
vffirdien af spffindingen UB over belastningsmodstanden som funktion
af str0mmen i styreviklingen 1st ' Fig. 2.8.7. Selvmagnetiseret paralleltransduktor.

Fig. 2.8.8. En selvmagnetiseret transduktors karakteristik, vist for

Fig. 2.8.6. En ikke-selvmagnetiseret transduktors karakteristik.
biasstr0mmen reguleret til nUl, hhv. optimal vrerdi.

Den selvrnagnetiserede transduktor er i hver arbejdsvikling for-

80m en mere praktisk anvendelig l0sning lffigges der i stedet yder-
synet med en serieforbundet diode (fig. 2.8.7), saledes at de to viklin-
ligere en jffivnstr0msvikling pa hver kerne. Denne sakaldte formag-
ger skiftes til at f0re belastningsstr0mmen.
netiserings- eller biasvikling har feltretning modsat styreviklingen,
Da hver arbejdsvikling kun er str0mf0rende i Em retning, og kern en
og ved en passende str0mstyrke i biasviklingen modvirkes remanen-
derfor altid magnetiseres i samme retning, viI kernerne til stadighed
sens virkning, saledes at UB ved hjffilp af styrestr0mmen kan nedre-
indeholde en del remanent magnetisme. Der skal som f0lge heraf kun

90 91
guleres til mer 0 V (se fig. 2.8.8, kurven for fBi >0).
Den selvmagnetiserede transduktor kan indga i en 3-faset brokob-
ling, f.eks. en ankerregulering af en jmvnstmmmotor, som det er vist
i fig. 2.8.9.
Der anbringes dmmpespole (ikke vist) i bade bias- og styrekreds til
dmmpning af inducerede spmndinger fra hovedkredsens vekselstmm.
I arbejdsviklingen indskydes et amperemeter, og denne sekundmre
kreds forsynes fra en fast vekselspmndingskilde. Stmmmen i instru-
mentkredsen viI vmre bestemt af spmndingen og af kredsens impe-
dans. Instrumentets impedans og transduktorviklingens resistans er
konstante, men viklingens reaktans afhmnger af kernens magne-
tiseringsgrad. Instrumentets udslag bliver saledes et udtryk for
str0mstyrken i jmvnstr0msskinnen eller -kablet.

Fig. 2.8.9. 3-faset transduktor for styring af jrevnstr0msmotor.

Trefasede transduktorer har vmret anvendt til ankerregulering af

st0rre jmvnstmmmotorer, til regulering af varme- og belysnings-
anlmg, til automatisk opladning af akkumulatorbatterier samt andre
Fig. 2.8.10. Maling af en stor jrevnstr0m I) med maletransduktor.
anlmg, hvor der er behov for styring af store stmmme.
Transduktoren som styreenhed er dog nu i h0j grad erstattet af den
styrede ens retter, thyristoren, der er bade billigere og mindre plads- Ligesom ved anvendelse af maletransformer er der elektrisk adskil-
krmvende. lelse mellem hovedkreds og malekreds. Hvis der anvendes et dreje-
spoleinstrument er det n0dvendigt at indskyde en ensretterbro foran
instrumentet, som det fremgar af fig. 2.8.10.

2.8.3 Maletransduktore n
Ved maling af meget store jmvnstmmme, d.v.s. fra omkring 1 kA og
opefter, undgar man gerne at bruge instrumenter med shunt, idet der
viI vmre spmndingsfald og effekttab bade i forbindelsespunkterne og i
selve shunten. Anvendelse af stmmtransformer er naturligvis ude-
lukket ved jmvnstr0m. I stedet kan bruges en ikke-selvmagnetiseret
transduktor.
Nar en transduktor konstrueres til reguleringsformal er styrevik-
lingen udf0rt med mange vindinger af trad med lille tvmrsnit. I male-
transduktoren erstattes denne styrevikling af den kraftige skinne
eller det kabel, hvis stmmstyrke skal males (fig. 2.8.10) .

92 93
Beregningseksempler til afsn. 2 Impedanserne henf0rt til sekundEert vindingstal findes ved division
med n 2 :

af en 1-faset transformer, 6 kVA, for primEerspam-

ding 400 V, males
- ved et tomgangsfors0g U 1 = 400 V
U20 = 250 V
Po = 80W
110 = 0,8 A
Den nominelle stmm beregnes
Endelig kan den procentiske kortslutningsspEending findes:
_ SN = 6000 = 15 A
111/1 - U 400 e = U 1k 100 =
IN k U 400 =4, 5o/co.
1N
og ved denne stmm foretages et kortslutningsfors0g,
hvorved der males
U 1k = 18 V
P k = 90W
Heraf bestemmes:
Eks.2.2
omsEetningsforholdet n = U1 = 4000 = 1,6
U 20 25 For en 3-faset transformer, 200 kVA, 3 ·10 kV/380-220 V skal findes
den maksimale virkningsgrad ved ohmsk belastning. Det oplyses, at
jerntabet PFe = Po = 80 W jerntabet er PFe = 1410 W og stmmvarmetabet ved fuldlaststmm er
P CUl/1 = 2200 W.
effektfaktoren ved tomgang og kortslutning:
H0jeste virkningsgrad opnas ved belastningsgraden
Po 80
coslPo = U 1 = 0,250
1· 10 400 ·0,8 m = = J1410 =0 80
Pk 90 2200 '
coslPk = - --- = 0,333
U 1k ·11,1/1 18·15
Ved m = 0,8 og cosIP2 = 1 er virkningsgraden
transformerimpedanserne henf0rt til primEersiden:
SN . m· cosIP2
Zl = Un: = 18 = 1,20 n
11111 15

R1 =Zl . coslPk = 1,20 ·0,333 =0,40 n max 200·0,8 ·1 = 0 983

7J = 200·0,8·1 + 1,41 + 2,20.0,8 2 '
Xl =Zl . sin\Oj{ = 1,20 ·0,943 = 1,13 n

94 95
Eks.2.3 Idet primffirspffindingen er 440 V, skal sekundffirspffindingen findes.
To 3-fasede transformere TA og T B, begge for 3 · 1010,4 kV, parallel-
kobles. TA har nominel ydelse 400 kVA og procentisk kortslutnings- 10000
f3.440 =13,lA
spffinding ekA = 4,0% .
For TB er vffirdierne hhv. 250 kVA og 5,0%.
Idet det forudsffittes, at qJkA ;::; lPi,B' kan fordelingen pa de to trans-
formere af en samlet last pa 600 kVA beregnes saledes
= 13,1 · 0,5 ·0,6 + 13,1 · 1,4 ·0,8 = 18,6 V
SA ·ekA _ SB ·ekB
t.,.Uln = .J3 .t.,.Ulf = .J3 · 18,6 = 32,2 V
SNA SNB
U'2n = U ln - t.,.Uln = 440 - 32,2 = 407,8 V
SA·4,0 (600 - SA) . 5,0
400 250 U 2n = U'2n = 407,8 . ± = 203,9 V
SA = 12- SA
100 50
Samme beregning kunne i stedet Vffire udf0rt pa sekundffirsiden af
SA = 1200 - 2 . SA transformeren:

SA = 400 kVA - Rl 0,5

R2 - - == - = 0 125 n
n2 22 '
SB = 600 - SA = 200 k VA _Xl 1,4
X9

--
n2
== -
22
= 0 ' 35 n
Ved enhver belastning viI fordelingen mellem disse to transformere
Vffire S A:SB = 2: 1, hvilket ogsa kan vises:
12111 = 111/1 . n = 13,1 ·2 = 26,2 A
SA ·4,0 SB ·5,0
400 250

SA = SB = 26,2 · 0,125 · 0,6 + 26,2 · 0,35 · 0,8 = 9,3 V

100 50
SA = 2 . SB t.,.U2n = f3 .t.,.U2f = f3 ·9,3 = 16,1 V

Ved fOT0gelse af den samlede last ud over 600 kVA viI transformer TA U 'In -- U In· -1 = -
440
- = 220 V
n 2
blive overbelastet.
U 2n = U'ln - t.,.U2n = 220 - 16,1 = 203,9 V

Eks.2.4
En 3-faset transformer, 10 kVA, 3 . 440/220 V belastes med fuldlast- Beregningen kan som vist valgfrit foretages pa primffir- eller sekun-
dffirsiden med samme resultat.
stT0m ved cosqJ2 = 0,6 induktiv.
Transformerens impedanser henf0rt til primffirsiden er pro fase
fundet til
Rl = 0,5 n og Xl = 1,4 n

96 97
Eks.2.5
En 1-faset transformer, 3,0 kVA, 380/400 V skal udf0res som auto- 3. J revnstromsmaskiner
transformer. Jernkernens st0rrelse er bestemt af den transformato-
risk overf0rte effekt:
380
S f= SN ·(l- n) = 3000 (1- - ) = 150 VA
trans 400

I tilledningerne er str0mmene ved fuld belastning (nar der ses bort 3.1 Indledning.
fra magnetiseringsstr0mmen): J revnstr0msmaskinens princi p
I = SN = 3000 = 7 89 A De f0rste elektriske maskiner var, til dels af historiske arsager, jffivn-
1 U1 380 ' str0msmaskiner, og de var eneradende indtil indf0relsen af veksel-
I - SN - 3000 - 7,50 A str0msteknikken gjorde det muligt at fremstille den meget enklere og
2 - U - 400 - mere robuste vekselstr0msmotor. Regulering af vekselstr0msmotorer
2
er imidlertid ret kompliceret, og da udviklingen indenfor effekt-
Str0mmen i den fffilles del af spolen: elektronik gav relativt billige og simple jffivnstr0msmotorstyringer
skete der igen en stffirk stigning i jffivnstr0msmotorernes betydning
1= II - 12 = 7,89 -7,50 = 0,39 A og antal. Samtidigt har halvleder-ensretterteknikken dog medf0rt at
jffivnstr0msmaskinen som generator er praktisk talt forsvundet .

.Jffivnstr0msmaskinens grundlffiggende princip ved generator- og

motor drift er skitseret i fig. 3.1.1 og 3.1.2.
I en leder med Iffingden l, der bevffiges med en konstant hastighed
v gennem et magnetfelt med fluxtffitheden B, induceres der en kon-
stant elektromotorisk kraft E = B . l . v [V].
Hvis der til denne leder tilsluttes en ydre str0mkreds, viI den indu-
cerede elektromotoriske kraft sende en str0m gennem den.
Lederen og det magnetfelt, den bevffiges igennem, udg0r saledes
tilsammen en simpel jffivnstr0msgenerator.
Den samme opstilling kan ogsa fungere som en jffivnstr0msmotor.
Hvis der fra en ydre spffindingskilde sendes en jffivnstr0m med
str0mstyrken 1 [A] gennem lederen, viI den blive pavirket til at bevffi-
ge sig af en kraft F = B ·1·l [N] (se bind 1, afsn. 5).
I den praktiske udf0relse af jffivnstr0msmaskinen lader man en le-
ders10jfe rotere i rummet mellem magnetpolerne. Derved kommer le-
ders10jfens sider til skiftevis at passere en nordpol og en sydpol, og
den inducerede spffinding skifter samtidig retning.
Da man fra en jffivnstr0msgenerator 0nsker at aftage en spffinding
med konstant polaritet, rna der ske en ensretning. Dette sker i den
traditionelle jffivnstr0msmaskine ved at leders10jfen sluttes til en
"str0mvender", en sakaldt kommutator, der er anbragt pa samme

98 99
aksel som sl0jfen og drejer sammen med den. Sp&ndingen udtages
fra kommutatoren over et S&t glidekontakter, sakaldte kul eller
"b0rster".
Den samme stmmvending skal foretages, nar maskinen fungerer
SOl]l motor, da kraftens retning ellers ville skifte, nar en lederside
passerer fra en magnetpol til den n&ste.
+
s s
Den f0lgende beskrivelse af opbygning og virkemade g&lder i princip-
pet for j&vnstmmsmaskinen, uanset om den drives som generator el-
ler som motor. J&vnstmmsmaskiners egenskaber under drift viI der-
imod blive behandlet separat for generator- og motordrift.
3.2 Jrevnstremsmaskinens opbygning
og bestanddele
Beskrivelsen i dette afsnit g&lder prim&rt de traditionelt udf0rte ma-
skiner, d.v.s. j&vnstmmsmotorer i st0rrelser fra omkring 100 W og op
til omkring 2000 kW. Is&r til regulering og automatiseringsformal er
der fremkommet en del specielle wif0relser af j&vnstmmsmotorer.
Disse motorer, som i stadigt stigende antal forsynes med permanente
magneter og oftest er ret sma, viI blive beskrevet n&rmere i afsn. 3.7.
Fig. 3.2.1 viser hvilke dele en typisk j&vnstmmsmaskine kan v&re
sammensat af.

Fig. 3.1.1. JrevnstT0msgeneratorens Fig. 3.1.2. JrevnstT0msmotorens

princip. princip.

Den enkelte leder i j&vnstmmsmaskinen skal pa sa stor del som

muligt af omdrejningen bev&ge sig i et homogent magnetfelt, d.v.s. et
magnetfelt med konstant fluxt&thed. Dette opnas ved at lederne an-
bringes pa en rotor af jern, samt ved at g0re magnetpolernes flader
koncentriske med rotoren som vist fig. 3.1.3.

I-- ---I
I I
I I
I I
I I 1 anker
I
I I 2 statorhus
L ..! 3 hovedpoler
4 b(!Jrstebro
5 ventilator
6 vendepoler

Fig. 3.1.3. Magnetfeltet under en pol. Fig. 3.2.1. JrevnstT0msmaskine. Opbygning og bestanddele (T-T).

100 101
 De to hoveddele i en j &vnstmmsmaskine er
- den faststaende del, statoren og
- den roterende del, rotoren, som i en j&vnstmmsmaskine
traditionelt betegnes ankeret.
Stator
Statoren b&rer magnetstellet og kan v&re udformet pa to forskellige
mader, som fig. 3.2.2 og 3.2.3. viser.
AIle &ldre motorer, samt moderne motorer, der er beregnet for til-
slutning til et j&vnsp&ndingsnet, er forsynet med magnetring og po-
ler fremstillet hver for sig og boltet sammen. Polben og polsko kan
v&re fremstillet i et stykke eller hver for sig. Polskoen og ofte ogsa
polbenet er lamelleret, mens magnetringen er af massivt jern.
I motorer, der beregnet for forsyning fra et thyristoranl&g, er mag-
netkrans og poler udf0rt sammenh&ngende i lamelleret jern (fig.
3.2.3). Det lamellerede magnetstel er som regel anbragt i en tynd
cylinder, kaldet sV0bet.
Fig. 3.2.2. Magnetste/ med hovedpo/er og vendepo/er for 2- og 4-po/et
maskine. Hovedpo/ernes felt er skitseret.
Antallet af poler kan v&re 2, 4, 8 eller flere. Udover disse sakaldte
hovedpoler er der et lignende antal vendepoler, som er anbragt mel-
lem hovedpolerne (fig. 3.2.2). Vendepolernes funktion beskrives n&r-
mere i afsn. 3.3.
Fastboltet til magnetringen eller sV0bet sidder to lejeskjolde, hvis
102
udformning bl.a. afh&nger af motorens t&tningsgrad. I lejeskjoldene
monteres de to lejer, der b&rer ankerets aksel.
Anker
Ankeret udf0res i dag altid som sakaldt tromleanker; d.v.s. det har
form som en cylinder sammensat af et stort antal ens udstansede
tynde plader med et isolerende lag imellem. Isolationen er n0dvendig
for at begr&nse det hvirvelstmmstab, der opstar nar ankerjeriiet
roterer i statorfeltet.
Fig. 3.2.3. Lamelleret magnetkrans og po/system.
Fig. 3.2.4. Anker- og.statorblik.
Ankerpladerne er udstansede saledes, at der i det samlede anker
fremkommer et antal noter, hvori viklingen kan l&gges. Ankerviklin-
gen bestar af et stort antal ens spoler, som vikles pa skabelon af isole-
ret trad. Spolerne nedl&gges derefter i noterne, som f0rst er foret
med isolerende materiale.
Viklingerne placeres sadan, at en spoles ene side ligger nederst i en
103
not, den anden side (werst sm not. Tilsidst lukkes noterne med
kiler, ofte af fibermateriale.

Kile

Overspole

Underspole

Fig. 3.2.7. Jrevnstmmsmotoranker (ABB).

Fig. 3.2.5. Del at ankerblik og placering at spoler i not.
Klemkasse - -
Rver spoles to ender f0res til kommutatoren, som ogsa er placeret pa
akslen. Kommutatoren bestar af et antal kobberlameller, isoleret fra
hinanden og fra akslen (fig. 3.2.Sa).
Pa akslen, modsat kommutatoren, sidder en ventilator, som s0rger
for k0ling af viklinger og jern under drift.

Fig. 3.2.8a. Kommutator.

Fig. 3.2.6. Jrevnstmmsmotor, vist gennemskaret (ABB). Fig. 3.2.8b. Principskitse at kulholder.

Den ene akselende, normalt enden mods at kommutatoren, er f0rt ud

Den del af spolerne, som ligger i ankerets noter og dermed befinder gennem lejeskjoldet som en akseltap, hvorpa der kan monteres en
sig i statorens magnetfelt, kaldes som nrevnt spolesiderne, mens de kobling eller en remskive. Denne ende af motoren betegnes D-enden
dele, der forbinder spolesiderne, benrevnes spolehovederne. ("Drive end"). Den modsatte en de af motoren kaldes N ("Non-drive

104 105
end"). Betegnelserne A- og B-ende ses ogsa anvendt.
Pa sV0bet eller magnetringen er monteret en klemkasse med en
klemnekke, hvor maskinens elektriske forbindelser samles.
Forbindelserne fra statorens magnetspoler kan f0res direkte til
klembrrettet. Derimod rna den elektriske forbindelse til ankervikling-
en ske over sakaldte b0rster eller kul, som glider pa den roterende
kommutator.
Kullene er placeret i kulholdere, som med et fjedertryk s0rger for
at b0rsternes tryk mod kommutatoren holdes konstant, efterhanden
som kullene slides (fig. 3.2.8b).
Kulholderne sidder fastsprendt pa en b0rstebro, som er anbragt pa
magnetstellet eller pa et lejeskjold. Som regel er b0rstebroen udfor-
met saledes, at den kan drejes, nar boltene er 10snet. Derved kan
justeringen af alle kulholderne ske samtidigt for alle, og uden at de
skal10snes.
Der f0res elektriske forbindelser fra kulholderne til klembrrettet.
Normalt f0res tilledningerne til vendepolerne ikke ud til klembrrettet,
men indskydes i stedet i forbindelsen fra kulholderne, saledes at ven-
depolerne permanent er serieforbundet med ankerviklingen.
Mrerkningen af klemmerne pa jrevnstmmsmaskiner er angivet i
bilag A bagest i bogen.
Endvidere rna der ved bestemmelse af de arealer, som feltet ledes
igennem, kompenseres for lamelleringen af anker og polsko samt evt.
afpolben.
Den st0rste del af den frembragte magnetomotoriske kraft medgar
til at drive feltet gennem luftgabet, hvis reluktans er meget st0rre
end jernets. Luftafstanden mellem polsko og anker rna derfor holdes
sa sma som fabrikationstolerancer, lejeslid m.v. tillader.
Ankeroverfladen reduceres strerkt af notudskreringerne, hvorved fel-
tet presses sammen i trenderne mellem noterne. Det er derfor
ankeroverfladen, at den st0rste fluxtrethed normalt forekommer.
I fig. 3.2.9 er i midten skitseret udseendet af en frerdig hovedpol med
isoleret vikling. Den smallere polvikling til h0jre er en vendepol (se
afsn. 3.3.3). Endelig ses til venstre en enkelt spole fra en ankervik-
ling.

3.2.1 Magnetsystemet
I en del nyere typer jrevnstr0msmotorer fremstilles det n0dvendige
felt ved permanente magneter. Dette sker dog stadig kun ved mindre
motorer. I langt den overvejende del af jrevnstmmsmaskiner skabes Fig. 3.2.9. Anker-, hovedpol- og vendepolviklinger.
feltet elektromagnetisk, idet der omkring hovedpolerne er anbragt
spoler, hvori magnetiseringsstr0mmen 10ber.
Spolerne dimensioneres for det amperevindingstal, der giver den
3.2.2 Ankerviklingen
0nskede fluxtrethed under polerne. Denne beregning foregar som vist
Der er i tidens 10b konstrueret mange varianter af ankerviklinger,
i bind 1 for en sammensat magnetisk kreds.
hver med sine egenskaber. Her skal kun kort beskrives de to hoved-
Magnetvejens enkelte dele er i den traditionelle jrevnstmmsmaskine: typer, sl0jeviklingen og b0lgeviklingen.
- statorringen,
Sl0jefeviklingen, ogsa kaldet parallelviklingen, er som fig. 3.2.10 vi-
- polben og polsko,
ser karakteriseret ved at to spoler, der er forbundet til samme
- anker og
kommutatorlamel, har spolesider i noter, der f0lger umiddelbart efter
-luftgab.
hinanden og altsa ligger under samme magnetpol.
Der rna ved beregningen korrigeres for spredning, fordi en del af
B0lgeviklingen eller serieviklingen har i modsretning hertil elektrisk
feltlinierne gar direkte gennem luft fra polsko til polsko uden at
forbundne spoler placeret under modsatte poler (fig. 3.2.11).
passere ankerjernet.

106 107
I
F0Iger man serieviklingens stmmskema spole for spole, viI man se, at
den inducerede spffinding kun skifter retning to gange. Denne vik-
lingstype har altsa kun to parallelle stmmveje. Idet antallet af stmm-
vejepar betegnes a, er a = 1.
N
spffinding (afsn. 3.3) ses, at for en serievikIing vokser spffindingen
med polpartallet p, mens den for en parallelvikling ikke ffindres, idet
br0ken p / a er konstant Iig 1.
Heraf f0lger, at serievikIingen fortrinsvist anvendes i maskiner for
h0j spffinding, mens parallelviklingen er bedst egnet ved Iav spffin-
ding og stor stmmstyrke.

3 ' , 5

(
5 5

Fig. 3.2.11. 80/ge- eller serievikling.

Fig. 3.2.10. S/0jfe- eller paralle/vikling.

Parallelviklingen beh0ver lige sa mange b0rstepar, som der er paral-

For parallelviklinger gffilder, at antallet af stmmvejepar er Iig an- Ielle stmmveje, mens serieviklingen i princippet kun beh0ver et par
tallet af polpar (a =p). b0rster. Normalt fordeles belastningen dog over lige sa mange b0r-
Sammenholdes dette med formlen for den samlede inducerede

108 109
ster, som der er stnlmveje. Disse b0rster er da parallelforbundet. netpol. I fig. 3.3.1 er vist, hvorledes E-kurven dannes ved en ube-
Til st0rre flerpolede maskiner anvendes undertiden den sakaldte lastet generator. Hvis ankerlederne f0rer str0m viI der dannes et
serie-parallelvikling, som er en kombination af de to beskrevne tvrerfelt, som forvrrenger kurveformen. Dette kompenseres der for pa
hovedtyper. Endelig skal det nrevnes, at ankerviklinger udf0res i et forskellig made (se afsn.3.3.2 og 3.3.3).
stort antal varianter, som dog ikke viI blive nrermere omtalt her. Kurve a i fig. 3.3.1 skitserer forl0bet af den elektromotoriske kraft i
en enkelt spole ved en fuld omdrejning. Fig. b viser den samme kurve
for to spoler (I og II), som er anbragt vinkelret pa hinanden, denne
3.3 J revn stremsm askinen s v irkem a d e gang dog malt pa kommutatoren. Endelig viser den nederste kurve
sum men af de to spolers elektromotoriske krrefter.
Ved generatordrift trrekkes jrevnstr0msmaskinen af en drivmotor,
hvorved ankerlederne bevreges gennem statorens magnetfelt. Derved
induceres en sprending, som via b0rsterne aftages dels til den ydre
a. Den inducerede spa:mding
belastning, dels til maskinens egne magnetiseringsspoler. a.
\ a i en enkett spote
Ved motordrift tilf0res ankerets vikling stnlm fra en ydre forsy-
ning, som samtidigt forsyner magnetiseringsviklingerne. De stnlmf0-
rende ankerledere pavirkes af en kraft, som fors0ger at dreje ankeret.
Nar ankeret roterer, induceres der, ligesom i generatordrift, en
___- - -___ 1
elektromotorisk kraft i viklingen. Denne sakaldt modelektromoto-
a
riske kraft er mindre end forsyningssprendingen, og rettet imod
denne. Det er forskellen mellem forsyningssprendingen og den elek- b. II
a b. SpEEndingen ved kommutatoren
tromotoriske kraft, der bestemmer stnlmstyrken i ankeret. 80m det
ved et anker med to spoter
viI fremga af det f0lgende afsnit, er den inducerede elektromotoriske
kraft proportional med ankerets omdrejningshastighed, og motoren
viI derfor ved enhver belastning indstille sig pa et omdrejningstal, der
svarer til den ankerstnlm, som drejningsmomentet krrever.
Den store ankerstnlm, der kan forekomme ved belastning, med-
f0rer to problemer under drift. For det f0rste ma stnlmmen i ankeret
brydes og vendes af b0rsterne uden sa stor gnistdannelse, at det kan
skade kommutatoren. For det andet viI der omkring ankerlederne Fig. 3.3.1. Den inducerede spEEndings kurveform.
dannes magnetfelter, som pavirker hovedfeltet fra statorpolerne.
Afhjrelpningen af disse ulemper, der er frelles for motor- og genera-
tordrift, beskrives senere. Middelvrerdien af den sprending, der induceres i en enkelt trad pa
ankeret, bestemmes af
3.3. 1 Den indu cerede e lektromotoriske k raft E=B·l·v [V]
Nar ankeret roterer, bevreger ankerlederne sig gennem magnetfeltet,
Forudsretningen for denne ligning er at lederen bevreges med kon-
hvorved der som nrevnt induceres en elektromotorisk kraft. 80m det
stant hastighed i et homogent magnetfelt. l er den aktive leder-
viI fremga af det f0lgende er denne EMK for en konkret maskine
lrengde, d.v.s. den del af ledersl0jfen, der befinder sig i magnetfeltet,
proportional med feltets styrke og med den hastighed, hvormed lede-
og l er dermed ogsa lig med bredden af ankerets pladepakke.
ren bevreger sig gennem feltet.
For roterende maskiner oplyses hastigheden normalt som antallet
I en jrevnstr0msmaskine tilstrrebes det at frembringe en EMK, der
af omdrejninger pl'. minut. Lederens hastighed v kan udtrykkes ved
er sa konstant som muligt, hvilket opnas ved at den enkelte anker-
leder bevreger sig i et konstant felt, nar den pas serer under en mag- ankerets radius r [m] og omdrejningshastigheden n [omdrejn.lmin.]:

110 111
 I ovenstaende er der regnet med en 2-polet maskine (p=1), d.v.s. det
v = 2tr . r . n [m /]
s
60 er forudsat, at en leder pas serer en hovedpol for hver halve omdrej-
ning.
Disse to ligninger kombineres:
2tr· r· n Fomges antallet af polpar stiger den inducerede spffinding tilsvaren-
E=B·l· [V] de, idet ankerlederen passerer et st0rre antal poler pro omdrejning.
60
Der multipliceres derfor med p . Desuden multipliceres med en faktor
I en maskine med 1 polpar fordeles feltet (jJ fra en pol tilnffirmelses- ky (hvor ky < 1), som bl.a. kompenserer for at en del af ankerlederne
vist over det halve af ankeroverfladen ikke befinder sig under en magnetpol.
Det endelige udtryk far derved formen
(fJ
(jJ=B ·A=B·tr·r · l [Wb] <=> B = - - [T] . _ 2·n·z·p n·z·p
tr· r ·l E - f1J ky = (fJ ky [V].
Herved bliver vffirdien af den inducerede spffinding i en enkelt trad i 60·2a 60·a
en 2-polet maskines anker: For en given maskine ligger tradantallet z, polpartallet p, samt antal
2 · n [V] stmmvejepar a fast. Hvis aIle konstanter i formlen samles til en en-
E-- m , kelt faktor kE' fremkommer f0lgende simple udtryk for den samlede
60
elektromotoriske kraft, der induceres i ankeret:
og hvis det samlede antal trade pa ankeret betegnes z
E = kE . (jJ . n [V].
2·n · z
E= C/J--- Denne elektromotoriske kraft induceres i ankerlederne uanset arsag-
60 en til at ankeret roterer. Det er altsa underordnet, om ankeret i gene-
Dette viI dog forudsffitte at samtlige trade pa ankeret forbindes i se- ratordrift drives rundt af en drivmotor eIler om det som motor drejes
rie. Imidlertid er viklingen altid delt op i mindst to parallelle str0m- af kraftpavirkningen mellem magnetfelt og ankerstmm.
veje (fig. 3.3.2). Antallet af stmmvejepar betegnes a, og der ma derfor
divideres med 2a:
3.3.2 Kommutering, vendepoler
2·n·z B0rsternes placering pa kommutatoren skal Vffire sadan, at nar en
E= (fJ---
60·2a spole kortsluttes, befinder den sig i den neutrale zone, d.v.s. spole-
siderne skffirer ingen feltlinier, og der induceres derfor ingen spffind-
ing i spolen.

r+-+---." -, -
s
4-+-----U: E s s

Fig. 3.3.2. Anker med to parallelle stmmveje (a = 1).

Den i hver spote inducerede etektromotoriske kraft er tegnet Fig. 3.3.3. Kommutering (Vikling og kommutator bevEEges mod h0jre).
med symbotet for en EMK.

112 113
Stmmretningen i en spole vendes, nar b0rsten passerer dens kommu-
hovedfeltet, idet feltlinierne fortrcenges mod den ene polside, hvor
tatorlameller, men pa grund af spolens induktans tager denne stmm-
jernet derved ncermer sig mcetning. Stigningen i feltets styrke her er
vending nogen tid. Nar b0rsten forlader kommutatorlamellen, afbry-
derfor ikke tilstrcekkelig til at opveje svcekkelsen i den anden side af
des den selvinducerede spamding. polen.
Den gnistdannelse, der derved opstar mellem b0rste og kommuta-
tor, kan fjernes, hvis b0rsterne forskydes lidt vcek fra den neutrale N N
zone. Forskydningen skal ske i en retning, sa hovedfeltet pa kommu-
teringstidspunktet inducerer en spcending modsat rettet den selvin-
ducerede spcending.
Desuden kan gnistdannelsen formindskes ved reduktion af antallet
af spolesider mellem to lameller, d.v.s. ved anvendelse af mange
smalle kommutatorlameller.
St0rrelsen af den spamding, der induceres af spolens induktans, af-
hcenger af den stmm, der brydes og dermed af maskinens belastning.
Enhver belastningsamdring viI altsa krceve en justering af b0rste-
broen. Dette er naturligvis ikke praktisk gennemf0rligt.
s s
De fleste ja:wnstmmsmaskiner udrustes derfor med vendepoler, Fig. 3.3.4. Tvoarfeltet fra ankerreaktionen og det resulterende felt.
der, som navnet siger, skal underst0tte stmmvendingen, idet der af
vendepolsfeltet induceres en passende modspcending i spolen. Da
Virkningen af denne sakaldte ankerreaktion kan for en stor del elimi-
vendepolernes felt skal variere med belastningen, kobles deres mag-
neres ved at dimensionere vendepolerne, sa vendepolsfeltet opvejer
netiseringsspoler i serie med ankerviklingen. Spolerne rna derfor ud-
tvcerfeltet, men i st0rre maskiner er det n0dvendigt at indlcegge en
f0res af trad med stort tvcersnit, men til gengceld med forholdsvis fa
kompensationsvikling i hovedpolernes polsko. Denne viklings mag-
vindinger. Spcendingsfaldet over vendepolerne kan pa denne made
netfelt skal variere med belastningen og er derfor ligesom vende-
holdes lavt, selv ved kraftig belastning.
polsviklingerne koblet i serie med ankerviklingen (fig. 3.3.5).

3.3.3 Ankerreaktion, kompensationsvikling

Nar ankerviklingen gennem10bes af stmm viI der omkring viklingens
ledere dannes et magnetfelt. Som fig. 3.3.4 viser, er dette felts retning
vinkelret pa hovedfeltet. Det betegnes derfor ogsa ankertvcerfeltet.
Det resulterende magnetfelt sammenscettes af hovedfeltet og tvcerfel-
tet, og bliver derved drejet, saledes at den neutrale zone forskydes en
vinkel.
Ankerstmmmen og dermed tvcerfeltets styrke varierer med maski-
nens belastning. Forskydningen af den neutrale zone bliver derfor
st0rre, jo st0rre belastningen er. Det betyder, at b0rstebroen kun kan
indstilles korrekt for en bestemt belastning, og at en cendring af be-
lastningen viI medf0re fomget gnistdannelse pa kommutatoren. I 0V- Fig. 3.3.5. Hovedpoler med kompensationsviklinger.
rigt forarsager tvcerfeltet en svcekkelse af det totale felt i forhold til Kompensationsviklingens felt ophoaver ankertvoarfeltet.

114
115
3.3.4 Jrevnstremsmaskinens koblinger ,----0+
Som beskrevet tidligere i dette afsnit indeholder jrevnstr0msmaski-
ner, foruden ankerviklingen, et antal viklinger, placeret i statoren. u
Vendepolsviklinger (og evt. kompensationsviklinger) skal af hensyn
til deres funktion genneml0bes af ankerstY0mmen og ma derfor Udf0- a. Fremmedmagnetisering
res med stort ledertvrersnit. Disse spoler kobles ind i ankerkredsen i
serie med anker og b0rster.
Pa hovedpolerne er anbragt magnetiseringsspolerne, der skaber +
st0rstedelen af det felt, som pavirker ankerviklingen.
Den elektriske sammenkobling af ankerkredsen og hovedfeltets
magnetiseringsspoler kan ske pa en af f0lgende mader: U
Rs
b. Seriekobling
Fremmedmagnetisering. Ankerkreds og feltspoler er uden
elektrisk forbindelse (fig. 3.3.6 a), og magnetiseringsviklingerne
forsynes fra en separat, ofte regulerbar, sprendingsforsyning.
Denne forsyning bestar som regel af en ensretterbro, der er til- +
sluttet vekselstY0msnettet.

I de f0lgende koblinger er magnetiseringskredsen pa forskellige ma- Rsh U

der forbundet med ankeret. De betegnes derfor under et som egen- c. Shuntkobling
magnetiserede eller selvmagnetiserede maskiner.

Seriekobling. Ankerkreds og magnetiseringsspoler er forbundet +

i serie. Dette betyder, at spolerne ma dimensioneres til at brere
den ofte ret store ankerstY0m og derfor udf0res af trad med stort
tvrersnit, men med tilsvarende lille vindingstal (fig. 3.3.6 b). U
Rs Rsh
Shunt- eller parallelkobling. Hovedfeltets spoler er sluttet pa- d. Kompoundkobling med lang shunt
rallelt over ankerkredsen. Da ankersprendingen som regel kun
varierer me get lidt, kan sprendingen over feltspolerne (shuntvik-
lingen) normalt regnes konstant. Den n0dvendige magne- +
tomotoriske kraft opnas med en lille stY0m i et stort antal
vindinger. Shuntviklingens spoler er derfor udf0rt af tynd trad og
far derved en passende stor modstand (fig.3.3.6 c). U
Rsh Rs
e. Kompoundkobling med kort shunt
Kompoundkobling. Denne betegnelse benyttes om en kombina-
tion af serie- og shuntkobling. Omkring hver hovedpol er anbragt
bade en shuntvikling og en serievikling (fig. 3.4.5). Kompound-
maskinen far derved driftsegenskaber, som er en blanding af
serie- og shuntmaskinens, deraf navnet. Fig. 3.3.6. Jcevnstr0msmaskinens koblinger.

116 117
 Kompoundering kan foretages pa forskellig made, hvorved man Tomgangs-. magnetiseringskarakteristikken
kan pavirke maskinens driftsegenskaber. Hvis shuntviklingens med en opstIllmg som vist fig. 3.4.1a. kan optages
og serieviklingens felter har samme retning og underst0tter hin- Generatoren
£ drives rundt d ' .
me nommel omdre]ningshastighed Ved
start. er magnetiseringsstr0mmen I indstillet pa a

anden, taler man om medkompoundering. Hvis derimod deres d
magnetiseringsretning er forskellig, er maskinen madkompound- d Jm p af den vIste spm d' d 1 H' ill
n mgs e er. VIS polernes jernkerne indehol ve
eret. k er re;anent omagnetisme, viI der induceres en lille spmnding
En medkompoundering kan vendes til modkompoundering og a mses i ankerkredsen. Hvis der ingen
omvendt ved ombytning af serieviklingens tilledninger, sa stmm- er I polerne, mduceres mgen spmnding Ved hJ'mlp f t t'
opreg 1 . . . a po en lOmetret
retningen vendes. En kompoundmaskines serievikling benmvnes u eres magnetIsermgsstmmmen, og hvorved magnetfeltet 0ges.
ofte kompoundvikling.
Endelig kan kompoundmaskiner forbindes med lang eller kart
shunt. Ved lang shunt er shuntviklingen forbundet parallelt over
alle de 0vrige viklinger (fig. 3.3.6 d), mens kort shunt betyder, at E= Ua
shuntviklingen er forbundet direkte over anker og vendepoler, +
men ikke over kompoundviklinger (fig. 3.3.6 e)

Tilledningerne til alle de nmvnte viklinger (bortset fra vendepolsvik-

lingerne) f0res alle til klembrmttet. Mmrkningen af de forskellige
viklingers klemmer er angivet i bilag A.

3.4 J revnstromsgeneratorer
Jmvnstmmsmaskiner drives i dag i meget ringe antal som generato-
rer. Almindeligvis anvendes i stedet ensretteraggregater, som forsy-
nes fra det almindelige vekselspmndingsnet.
Den f0lgende beskrivelse er derfor begrmnset til de vigtigste drifts-
egenskaber.
Nar en jmvnstmmsmaskine skal fungere som generator ma den til-
kobles en drivmaskine, som er i stand til at dreje dens aksel rundt
med nominelt omdrejningstal ved fuld belastning af generatoren.
Spolerne, som frembringer magnetfeltet, forsynes enten fra en ydre
forsyning (fremmedmagnetisering) eller fra generator ens eget anker
(selvmagnetisering) .
3.4.1 Den fremmedmagnetiserede generator
Til beskrivelse af generatorers driftsegenskaber anvendes gerne to
kurver:
- en tomgangs- eller magnetiseringskarakteristik og
- en ydre karakteristik eller belastningskarakteristik.
a. b.
Fig. 3.4.1. Tomgangs- eller magnetiseringskarakteristik.
Ddervded stiger ankerets elektromotoriske kraft i overenstemmelse
me u trykket E = k . <P . n D £
den malte Ide 1? : a ors0get udf0res ved tomgang, er
fra et liUe U hg den elektromotoriske kraft E, bortset
. spmndmgsfald ved kullene (se senere i dette afsnit) N° r U
nmrmer SIg den nominelle klemspmnding begynder kurven at' ar: .
som udtryk for at polerne gar imod mmtning. 0]eS
Ve: af m.agnetiseringsstmmmen viI kurvefor10bet pa
grun a hysterese hgge hdt over den f0rste kurve og nar I
ned, viI der i polerne stadig vmre nogen mam
saledes at spmndingen ikke falder til 0 V (fig 3 4 1) H . Isme,
g e n t ages, VI'1 k urven starte i dette punkt. . . . . VIS lors0get
dDen ydre karakteristik viser ' h vor1edes generatorens klemspmn-
i.ng pavirkes under belastnI·ng. Kurven k a ldes d erlor
C
ogsa belast-
mngskarakteristikken.
Omdrejningshastigheden holdes under fors0get konstant p O .
nel vmrdl n D O d C f a nomI-
N' er ma erlor e terreguleres pa drivmotoren (som ikke

118 119
er vist pa fig. 3.4.2a) efterhanden som generatorens belastning for-
0ges, saledes at omdrejningshastigheden ikke falder.
Med ubelastet generator indstilles f0rst omdrejningstallet pa nN og
derefter indstilles U pa mffirkespamdingen UN ved regulering af 1m·
Bade n og 1m holdes konstant under hele fors0get, hvorved den elek-
tromotoriske kraft kan regnes konstant E = kE . ({J . n.
Magnetreguleringskurven skal i lighed med de to andre karakteri-
stikker optages ved konstant og nominel omdrejningshastighed, og vi-
ser hvorledes magnetiseringsstmmmen 1m rna reguleres, hvis klem-
spffindingen U skal holdes konstant ved stigende belastning.

u
+
'-
"-
"-
'\
\
\
\ Ia
Iy

a. b.

Fig. 3.4.2. Ydre karakteristik eller belastningskarakteristik

Fig. 3.4.3. Magnetreguleringskurve.

Efterhanden som belastningen, d.v.s. den afgivne stmm, 0ges, falder

klemspffindingen U. .Arsagen er det stigende spffindingsfald over an- 3.4.2 Shuntgeneratoren
ker- og vendepolsmodstanden. Shuntgeneratoren er selvmagnetiserende, idet magnetiseringsvik-
Ud over dette belastningsafhffingige spffindingsfald, rna der regnes lingerne er sluttet parallelt over ankerkredsen. Ankeret leverer altsa
med et spffindingsfald over b0rsterne og b0rsternes kontaktflade med bade magnetiseringsstmmmen Ish og den ydre belastningsstmm Iy-
kommutatoren. Dette spffindingsfald .dUb er praktisk taget uafhffin- Ia = Ish + Iy
gigt af stmmmen og sffittes nor malt til en fast vffirdi pa 2 V for aIle
b0rster taget under et.
Klemspffindingen ved en vilkarlig ankerstmm Ia kan beregnes af +
U = E - (Ra + Rv) Ia - L1Ub
Ra og Rver resistanserne i hhv. anker og vendepolsviklingerne. Der u
er set bort fra ankerreaktionens indflydelse pa magnetfeltet og der-
medpaE.

Spffindingens polaritet kan vendes ved Fig. 3.4.4. Shuntgenerator.

enten at vende ankerets oml0bsretning
eller at vende stmmretningen i magnetiseringsviklingerne.
Som det fremgar af fig. 3.4.4 er shuntviklingen tilsluttet klemspffin-
Foruden de to nffivnte karakteristikker kan der optages en magnetre- dingen direkte eller over en reguleringsmodstand R r .
guleringskurve (fig. 3.4.3).

120 121
Shuntstmmmen kan nu bestemmes af
U gen
I h =----
s _ Rsh + R r
Klemspmndingen er som for den fremmedmagnetiserede generator
bestemt af
U= E - (Ra +Rv) Ia - L1Ub
Ved tomgang er Ia = Ish' og da shuntmodstanden normalt er stor, er Ia
meget lille i forhold til generatorens fuldlaststmm. Da anker- og ven-
depolsmodstandene er sma, bliver spmndingsfaldene ved tomgang
sma, og Uo er kun lidt mindre end den elektromotoriske kraft E.
For at generatoren skal kunne magnetisere sig selv, rna der vmre
nogen remanent magnetisme i polerne. Dette remanente felt medf0-
rer, at der induceres en lille spmnding i ankeret. Denne spmnding
fremkalder en stmm i shuntviklingen, hvorved feltet 0ges. Forudsmt-
ningen er dog, at det frembragte felt er rettet samme vej som det
remanente. 1 modsat fald afmagnetiseres polerne. Det fomgede felt
far ankerspmndingen til at stige yderligere, magnetiseringsstmmmen
0ges, feltet stiger og saledes fortsmttes .
Pa grund af magnetiseringskurvens krumning fortsmtter spmnd-
ingsstigningen kun op til generatorens normale tomgangsspmnding.
Er der indskudt en reguleringsmodstand i shuntkredsen bliver spmn-
dingen dog stabil ved en lavere vmrdi.
Hvis generator en ikke selv kan arbejde sig op i spmnding, kan det
skyldes
- forkert omdrejningsretning af ankeret
- forkert stmmretning i shuntspolerne
- for stor modstand indskudt i shuntkredsen
Endelig er det, som tidligere nmvnt, n0dvendigt at der ved starten
er et remanent felt til stede. Hvis ikke det er tilfmldet (evt. forarsaget
af forkert stmmretning i shuntviklingen), kan viklingen kortvarigt
tilsluttes en ydre jmvnspmndingskilde, f.eks. en akkumulator.
Tomgangskarakteristikken for en shunt generator har et forl0b om-
trent som for den fremmedmagnetiserede, idet der blot viI vmre et
lidt st0rre spmndingsfald i ankerkredsen, da ankerstr0mmen er
fomget med shuntstmmmen.
Den ydre karakteristik optages ved fast indstilling af shuntkred-
122
sens Nar 0ges, falder klemspmndin-
grund af det stIgende spmndingsfald over ankerkredsen. Der-
ved mmdskes shuntstmmmen, hvilket resulterer i et fald i den indu-
cerede elektromotoriske kraft.
Spmndingen viI altsa falde mere ved stigende belastning end tilfml-
det er ved med konstant magnetiserings-
stmm. Ved belastnmg meget over nominel stmm viI ankerreaktionen
svmkke feltet, idet vendepolerne mmttes og derfor ikke er i
stand tIl at modvirke ankertvmrfeltet. St0rre maskiner som skal
kunne holde spmndingen ved kortvarig kraftig overbelastning, udrus-
tes derfor med kompensationsvikling (se afsn. 3.3.3).
Ved pa generatorklemmerne er der ingen spmnding
over magnetIseringsviklingerne. Da der sa kun resterer den rema-
nente magnetisme, falder den elektromotoriske kraft stmrkt. Shunt-
generatorens kortslutningsstmm begrmnses som f0lge heraf til kun
op mod to gange dens fuldlaststmm.
3.4.3 Kompoundgeneratorer
i en kompoundgenerator er foruden shuntviklingen
forsynet med en serievikling, ogsa benmvnt kompoundviklingen
(fIg. 3.4.5). Denne vikling genneml0bes af ankerstmmmen eller den
ydre Styrken af kompoundviklingens magnetfelt
f0lger altsa generatorens belastning.
N
Fig. 3.4.5. Hovedpo! med kompoundvikling (tegnet modkomp.).
Er sh.u nt - og kompoundfeltet rettet samme vej i magnetpolen, kaldes
maskmen medkompounderet; hvis felt erne er rettet mod hinanden
er den modkompounderet. '
.1 den medkompounderede maskine forstmrkes det samlede felt ved
stIgende belastning, mens det i den modkompounderede svmkkes.
De ydre karakteristikker far derfor et fOrl0b som vist fig. 3.4.6, idet
123
kurven for generatoren uden kompoundering er medtaget for sam- Spffindingen over shuntviklingen holdes mest konstant ved kort
menligningen. shunt, mens den ved lang shunt reduceres med spffindingsfaldet over
Som det ses, kan man ved passende dimensionering af viklingerne serieviklingen (kompoundviklingen). Derfor bliver virkningen af en
opna en omtrent konstant klemspamding indenfor hele den medkom- medkompoundering stffirkest ved kort shunt, mens en modkom-
pounderede generators arbejdsomrade. Det skyldes at spamdingsfal- poundering bliver forstffirket ved kobling med lang shunt.
det over ankerkredsen akkurat kompenseres af stigningen i den elek-
tromotoriske kraft, forarsaget af det 0gede magnetfelt. Med en kraf- Pa grundlag af forbindelsesskemaerne fig. 3.4.7a og b for kompound-
tigere kompoundvikling far man endda en svagt stigende spamdings- generatoren forbundet med hhv. lang og kort shunt kan f0lgende ud-
kurve. tryk opstilles til brug ved beregninger:
lang shunt: U = E - (Ra + Ry + Rs) Ia - LlUb [V]
v a. ved medkompoundering
a b. uden kompoundering Ia = Is = Iy + Ish [AJ
Va r-=="""""-=:-=::-::::-::=-:..::-:.::--=-.::.:-- - - - - - - - - c. ved modkompoundering
U
Ih
s
= -Rsh [AJ
b

c kort shunt: U = E - (Ra + Ry) Ia - Rs . Is - LlUb [V]

Is = Iy [AJ
Ia = Iy + Ish [AJ

I - U + Rs . Is [AJ
sh - R
Fig. 3.4.6. Ydre karakteristik, kompoundgenerator. sh

Unders0gelse af om en generator er med- eller modkompounderet kan

Ved modkompoundering er spamdingskurven stffirkt faldende, idet
shuntviklingens felt falder, samtidigt med at kompoundviklingens
felt stiger ved belastning.
Kompoundgeneratorer kan forbindes med lang eller kart shunt, som
vist fig. 3.4.7.
ske saledes: Der lffigges en kortslutning pa klembrffittet over kom-
poundviklingen. Generatorens klemspffinding under belastning aflffi-
ses, hvorefter kortslutningen over kompoundviklingen fjernes. Hvis
generatorens klemspffinding derved stiger, er den medkompounderet.
Falder spffindingen er generatoren modkompounderet.

Paralleldrift af jawnstremsgeneratorer
Ia Iy
+ Paralleldrift af to shuntgeneratorer eller af en shuntgenerator og et
Ish net stiv spffinding kan i reglen forega uden problemer. Fig.
Ish 3.4.8a VIser, hvorledes generatorens afgivne str0m bestemmes af dens
u u skffiring med nettets konstante spffinding.
Rsh Rsh Et tIlfffildlgt IIlle fald i nettets spffinding viI medf0re, at generato-
ren afgiver mere str0m; derved belastes generatoren og nettet aflas-
tes, indtil et nyt stabilt punkt er fundet.
a. med lang shunt b. med kort shunt Tilsvarende gffilder som vist fig. b, at belastningsfordelingen mel-
lem to generatorer i parallelforbindelse bestemmes af deres karakte-
Fig. 3.4.7. Forbindelsesskema, kompoundgenerator. ristikker, idet de rna have samme klemspffinding. Hvis den ene af de

124 125
to generatorer fors0ger at hffive spffindingen (for eks. forarsaget af en
lille stigning i dens drivmaskines omdrejningshastighed), viI den bli-
ve stffirkere bela stet og blive trukket ned bade i hastighed og
spffinding.
I de nffivnte tilfffilde bevirker generatorernes faldende belastnings-
karakteristik en stabil drift. Anderledes forholder det sig ved med-
kompounderede generatorer med stigende belastningskarakteristik.
Man kan for at g0re stabil paralleldrift mulig enten lade de to med-
kompounderede generatorer "bytte" kompoundvikling, eller anbringe
en kraftig udligningsforbindelse mellem generatorernes kompound-
viklinger som vist 3.4.9. Denne udligningsforbindelse viI sikre ligelig
fordeling af stmmmen i de to kompoundviklinger.

u u 3.4.4 Seriegen e ratore n

_ _ net For fuldstffindighedens skyld medtages her princippet i den seriekob-
generator ii i gen. 2 Ie de jffivnstmmsgenerator, selvom den pa grund af sine specielle
i i driftsegenskaber kun har Vffiret anvendt yderst sjffildent.
i i
i i Som navnet siger er feltspolerne seriekoblede med ankeret, og fel-
i i
i i tet er derfor bestemt af belastningen, d.v.s. den stmm, der aftages fra
i i
i i generatorens klemmer.
I i
i i .I

I Iy
+
Fig. 3.4.8. Belastningsfordeling ved paralleldrift at
a. shuntgenerator og net. b. to shuntgeneratorer U

En tilfffildig lille fomgelse af den ene generators belastning, viI pa

grund af kompoundviklingen medf0re at dens spffinding og afgivne
str0m yderligere fomges. Samtidigt aflastes den anden generator,
dens spffinding falder, saledes at dens afgivne stmm falder endnu Fig. 3.4.10. Seriegenerator.
mere o.s.v. Paralleldrift mellem to generatorer med stigende eller om-
trent vandret karakteristik viI altsa give stabilitetsproblemer.
U

Umax --- - - - - - -

Rs Rs Fig. 3.4. 11.

Belastningskarakteristik,
seriegenerator

I
L __ _ _ _ _ _ _ _ · j'
Rsh

Ved tomgang er spffindingen lay, idet der ingen stmm flyder i vikling-
Fig. 3.4.9. Paralleldrift at generatorer med stigende belastningskarakteristik. erne og der derfor kun er det remanente magnetfelt i polerne.
Udligningsforbindelsen mellem kompoundviklingerne er tegnet stiplet. Ved stigende belastning 0ges magnetfeltet og dermed den induce-

126 127
rede elektromotoriske kraft. Klemspamdingen vokser, indtil spren-
dingsfaldene i anker- og serieviklinger, ankerreaktionen samt begyn-
dende mretning af polerne medf0rer, at sprendingskurven begynder at
£lade ud.
Reduce-res den ydre belastningsmodstand yderligere, falder spren-
dingen indtil kortslutning, hvor str0mmen kan vrere 2-3 gange gene-
ratorens fuldlaststmm (fig. 3.4.11).
3.5 J revnstremsmotorer
Jrevnstmmsmaskiners virkemade ved motordrift beror pa, at der fra
en ydre sprendingskilde sendes stmm gennem b0rster og kommutator
til ankerviklingen. Ankerlederne befinder sig i et magnetfelt, og pa-
virkes derfor af en kraft.
For en enkelt leder med lrengden l, hvori der 10ber en stmm 1, og
som befinder sig i et felt med £luxtretheden B greIder, at kraften F
kan skrives
F=B·l·1 [N] (se bind 1, afsn. 5.9)
Da stmmmen er den samlede ankerstmm la og det totale magnet-
felt (/J er proportional med £luxtretheden B, kan den samlede drejende
kraft IF pa ankeret skrives:
IF = h . (/J . la'
hvor h som sredvanligt lreses "proportional med".
Det drejende moment M er produktet af krrefternes sum IF og
ankerradius r. Ovenstaende udtryk kan derfor omformes til
M= hM . (/J · l a [N "ill].
Heraf f0lger at motorens drejningsmoment M er direkte proportio-
nalt med ankerstmmmen, hvis det forudsrettes at magnetfeltet er
konstant. Hvis motoren forsynes fra et ensretteraggregat er anker-
stmmmen la ikke en perfekt jrevnstmm, men overlejret med et vek-
selstmmsled. Momentet er da proportionalt med stmmmens middel-
vcerdi, mens stmmvarmetabet afhrenger af stmmmens effehtivvcerdi.
En strerkt pulserende jrevnstmmskurve kan derfor medf0re at moto-
ren af hensyn til driftstemperaturen ikke kan belastes med det nomi-
nelle moment.
Ligesom ved generatordrift kan jrevnstmmsmaskinen som motor
kobles pa £lere mader, hvorved man opnar forskellige driftsegenska-
ber, som det viI fremga af det f0lgende.
128
Et srerligt problem ved motor drift er igangsretningen. Drejnings-
skal stort nok til at motoren kan starte og 10be op i
omdre]nmger med sm belastning, men samtidigt 0nskes startstmm-
mest muligt. Kravet om stort moment og lav stmm er
Imldlertld modstridende, som det ses af ovenstaende formel for M.
Jrevnstmmsmotorer anvendes isrer pa grund af deres gode egen-
skaber ved styring af hastighed og moment. Dette beskrives nrermere
i kapitel 7.
3.5.1 Den fremmedmagnetiserede motor
Et skema for en med fremmedmagnetisering ses fig.
3.5.1 Stmmstyrken 1 magnetiseringsviklingen og dermed styrken af
feltet kan reguleres helt uafhrengigt af ankersprendingen.
la
+ o-----..-=--__
Fig. 3.5.1. Fremmedmagnetiseret motor.
ynder drift med omdrejningshastigheden n [omdrejninger pro minut]
mduceres der, som tidligere omtalt, en elektromotorisk kraft E i an-
keret:
E = hE . (/J . n
Denne elektromotoriske kraft er rettet mod klemsprendingen U.
For ankerkredsen kan derfor skrives
U = E + (Ra + Rv) . la + LI Ub
Heri er ankerstmmmen la bestemt af det drejningsmoment som
motorens belastning krrever. Ved tomgang eller lav belastning' er 1
lille, og da ankerkredsens modstande er sma, er E kun lidt
end klemsprendingen U.
Belastes motoren rna ankerstmmmen stige, svarende til det fomge-
129
de drejningsmoment. Ved omskrivning af ovenstaende udtryk til
stmm. Det er derfor n0dvendigt at indskyde modstand i serie med an-
E =U - (Ra + Rv) . la - .dUb keret. Modstanden kan trinvist udskydes, efterhanden som omdrej-
ningshastigheden og dermed E stiger.
ses, at E rna redueeres ved stigende ankerstmm, da klemspamding,
modstande og b0rstespamdingsfald er konstanter. Den f0lgende gennemgang af dimensionering af modstands-igang-
Af formlen for den indue ere de elektromotoriske kraft f0lger at sffittere har i nogen grad mistet sin praktiske betydning i takt med at
jffivnstmmsmotorer i stigende grad forsynes fra elektronisk regule-
E
n = - - - [omdrejn.lmin.] ringsudstyr (se afsn. 7). Disse udstyr indeholder udover hastigheds-
kE·rp regulering og stmmbegrffinsning normalt ogsa en igangsffitnings-
automatik, saledes at en igangsffitningsmodstand er overfl0dig.
H vis magnetfeltet rp holdes konstant, rna omdrejningshastigheden
Beregning af igangsffitningsmodstanden har som udgangspunkt
altsa falde ved stigende belastning.
den maksimale stmm, der tillades i start0jeblikket og ved hver ud-
Fig. 3.5.2 viser omdrejningshastighedens variation med
kobling af igangsffittertrin. Denne st0rst tilladelige stmm I kan for
nar det forudsffittes at magnetiseringsstr0mmen og forsymngsspffind- max
eks. Vffire angivet som et antal gange motorens fuldlaststmm.
ingen holdes konstant.
St0rrelsen af de enkelte trin kan derefter findes.
Hvis omkoblingen skal ske ved forud bestemte oml0bstal, beregnes
de tilsvarende vffirdier af E, hvorefter de enkelte trin kan findes som
n vist i eks. 3.2 sidst i afsn. 3.
n -------------- --- Er kravet i stedet, at motorens afgivne moment under igangsffit-
N
ningen skalligge i en passende afstand over belastningens moment-
kurve, er det de tilsvarende ankerstmmme, der danner beregnings-
grundlag, idet M = kM . {jj . la'

la
Fig. 3.5.2. En fremmedmagnetiseret motors belastningskarakteristik
ved konstant magnetiseringsstr0m.
y_--:=r---'
6>--__ ....

Det fremgar desuden af ovenstaende, at en nedregulering af magnet-

feltet rp viI fa omdrejningshastigheden n til at stige. Afbrydes magne-
tiseringskredsen helt, saIedes at feltet redueeres til et svagt rema-
nent felt, er der risiko for at motoren 10ber 10bsk.
u
Ra

Fig. 3.5.3. Fremmedmagnetiseret motor med igangscetter.

3.5.2 Igangsretning
I start0jeblikket er n = 0 og derfor er den modelektromotoriske kraft
E=O. Som eksempel vises fremgangsmaden, hvis igangsffitterens trin ud-
Startstmmmen begrffinses kun af den lille modstand i anker- og skydes, nar stmmmen er faldet til nominel stmm 1 ,
111
vendepolsviklinger, og kan antage vffirdier pa 10-20 gange nominel

130
131
Den samlede igangsffittermodstand findes:
En korrekt dimensioneret igangsffitter skal ogsa kobles pa de rigtige
U-LlU b .-
IR-19 = 1 - (R a + Ry), Idet E - o. tidspunkter, hvilket enten kan g0res automatisk eller manuelt efter
max visningen pa et amperemeter indskudt i ankerkredsen.
Udkobling af igangsffitterens f0rste modstand Rl finder sted, nar
Fig. 3.5.4 skitserer stmmforl0bet under igangsffitning, hvor trinene
stmmmen er faldet til 1111 . Den elektromotoriske kraft er da steget til
udkobles, nar stmmmen er faldet til fuldlaststmmmens st0rrelse. U d
El = U - (Ra + Ry + IR ig) 1111 - LlUb · ad kurvens abscisse er afsat motorens omdrejningshastighed. Hvis
abscissen i stedet gradueres i tidsenheder, viI kurvens forl0b afhffinge
Efter omkoblingen resterer modstanden IR ig - R 1 , og denne kan be- af belastningens momentkurve, idet en tung start forlffinger start-
regnes som f0r: tiden.
U-E1-LlU b
IR-19 - Rl = 1 - (Ra + Ry)
max
3.5.3 Shuntmotoren
Shuntmotoren adskiller sig fra den fremmedmagnetiserede motor ved
Ved omkoblingen stiger str0mmen igen til 1max, men da motoren fort-
at magnetiseringsviklingerne er forbundet parallelt over ankerkreds-
sffitter med at 0ge omdrejningstaIlet, stiger E, hvorved 1 falder.
en og altsa er tilsluttet samme spffinding som denne.
Nffiste modstand R2 udskydes, nar 1 er faldet til 1111 . Nu findes som
Fig. 3.5.5 viser en shuntmotor med igangsffitter. Af skemaet kan ud-
ovenfor den nye vffirdi af E, og dernffist (IR ig - Rl - R 2), og sa
ledes f0lgende formler:
fremdeles, indtil aIle igangsffitterens modstande er fundet.
Det kan vises, at hvis der ses bort fra b0rstespffindingsfaldet, dan- [A]
ner modstandsvffirdierne en kvotientrffikke, saledes at forholdet mel-
lem den samlede modstand i ankerkredsen f0r og efter en omkobling og [A]
er et fast tal bestemt ved minimum og maksimum stmmstyrke i
ankeret under starten. Desuden gffilder som for den fremmedmagnetiserede motor at
U = E + (Ra + R) 1a + LlUb M.

Ia
+ Iy
Ish

Rsh Ra
n

Fig. 3.5.4 Str0mforl0b under igangsEEtning.

Fig. 3.5.5. IgangsEEtning af shuntmotor.

132 133
 n
· tt fore gar som vist i afsn.
Opstarten og beregningen af eren . indsrettes anker- a
35.2. Ved dimensionering af trm t d·
la' ikke den ydre str0m I y ' som JO er den konstan e vrer 1 b

Ish st0rre. c

a. modkompounderet motor
b. shuntmotor
3.5.4 Kompoundmotorer med bade shunt- og se-
og med lang eller kort M c. medkompounderet motor

anvendes yderst sjreldent kort shunt ved motorer. Fig. 3.5.7. Belastningskarakteristikker.
delsesskemaet fig. 3.5.6 er derfor tegnet ex: lang s
I motorer med lang shunt indgar seneVlklmgen ompoun Ved stigende belastningsmoment trrekker ankeret en st0rre stmm, og
lingen) i serie med anker- og vendepolsviklingerne, mens shunten er da kompoundviklingen gennemI0bes af ankerstmmmen viI det samle-
tilsluttet netsprendingen. de felt 0ges ved medkompoundering og svrekkes ved modkompounde-
Af skemet ses, at ring. Det betyder, at den medkompounderede motor ved samme
u stmmstyrke afgiver et st0rre drejningsmoment end motoren uden se-
rievikling, da
ISh=R
sh
M = kM . (Jj . Ia [N m].
og U = E + (Ra + Rv + Rs) Ia + LlUb [V1.
Samtidigt viI det stigende felt medf0re, at omdrejningshastigheden
er strerkt faIdende ved stigende belastning.
Omvendt er den modkompounderede motor ikke i stand til at levere
sa stort drejningsmoment som shuntmotoren, men til gengreld kan
Ia den dimensioneres, sa den holder omtrent konstant omdrejnings-
+ Iy hastighed. En strerk modkompoundering viI dog medf0re, at motoren
ved stor belastning bliver ustabil, fordi det samIede felt svrekkes for
Ish
meget. Dette er srerlig udprreget ved kort shunt, hvor sprendingen
over shuntviklingen faIder ved stigende belastning pa grund af spren-
u Rsh
Ra
dingsfaIdet over serieviklingen. Denne udf0reIse anvendes derfor som
nrevnt praktisk talt aIdrig.
Det kan pa f0lgende made afg0res om en motor er med- eller mod-
kompounderet: Med en kortsIutning over kompoundvikIingens kIem-
mer startes motoren og dens omdrejningsretning noteres, hvorefter
Fig. 3.5.6. Kompoundmotor forbundet med lang shunt. motoren afbrydes Nu fjernes kortslutningen over kompoundvikIin-
gen og i stedet afbrydes en Iedning til shuntviklingen. Motoren star-
tes igen, dog kun sa kort tid, som er n0dvendig for at afg0re omdrej-
ningsretningen, idet den nu k0rer som seriemotor.
Hvis motoren i begge tilfreIde har samme omdrejningsretning, er
den medkompounderet, i modsat fald modkompounderet.

135
134
3.5.5 Seriemotoren M \
\
Fig. 3.5.8 viser et skema for en seriemotor med igangs::Etter. Da aIle \
\
\
\
\
viklinger er seriekoblede er \ \
\

\
,, ' ' '
Iy = Ia = Is [A] ,, ' "
Af skemaet f0lger desuden (under drift med igangs::Etteren skudt helt "
ud):
U = E + (Ra + Ry + Rs) Ia + LlUb M

R2 n

Fig. 3.5.9. Seriemotor. Momentkurver ved igangsretning og drift.

1a
+
0 ..1y :---r ubelastet. Sammenh::Engen meIlem moment og omdrejningstal frem-
gar af kurven fig. 3.5.9.
grund af det store startdrejningsmoment, der kan opnas med
U Ra
Rs senemotoren, har den fundet udbredt anvendelse ved traktionsdrift
d.v.s. som k0remotor i sporvogne og ved elektriske baner. '
I sma udf0relser anvendes 2-polede seriemotorer i stort tal i hushold-
ningsredskaber og handv::Erkt0j, og er da beregnet for tilslutning til
Fig. 3.5.8. Seriemotor med igangsretter. vekselstmm. Disse sakaldte universalmotorer omtales i afsn. 4.6.2.

3.5.6 lEn dring af omdrejningsretning

Som for de tidligere omtalte motorer er drejningsmomentet bestemt
af magnetfelt og ankerstmm:
M = kM . rp . la'
men da serieviklingens felt pa den retliniede del af jernets magnetise-
ringskurve er proportionalt med ankerstmmmen, kan dette omskri-
ves til
Drejningsmomentet er derfor i praksis indenfor et stort omrade pro-
portionalt med kvadratet pa stmmmen, og motoren er i stand til at
yde et stort drejningsmoment. Da feltet ::Endres st::Erkt med belast-
ningen, viI omdrejningshastigheden ogsa V::Ere st::Erkt belastningsaf-
h::Engig.
H vis motoren aflastes, viI stmmmen og dermed feltet falde, og der
er risiko for at motoren 10ber 10bsk. Seriemotorer rna derfor ikke k0re
En j::Evnstmmsmotors omdrejningsretning er bestemt ved stmmmens
og feltets retning, og kan findes ved hj::Elp af venstrehandsreglen (se
bind 1, afsn. 5.9)
Det betyder, at retningen af det drejende moment kan ::Endres ved
::Endring af enten feltets eIler ankerstmmmens retning.
lE.n dres bade felt og ankerstmm samtidigt, forbliver omdrejnings-
retnmgen den samme.
Ved ::Endring af retningen pa en kompoundmaskine skal man V::Ere
pa, om kompounderingen samtidigt ::Endres. Det betyder,
at hVlS man ::Endrer omdrejningsretningen ved at vende shuntstmm-
men, skal man samtidigt vende kompoundstmmmen, safremt man
0nsker u::Endret kompoundering.
Endelig skal man V::Ere opm::Erksom pa at vende stmmretningen i
vendepolsviklinger (og evt. kompensationsviklinger), samtidigt med
et eventuelt skift af stmmretningen i ankeret.
Hastighedsregulering af motorer er behandlet n::Ermere i afsn. 7.

136 137
3.6 Jrevnstremsmaskiners effekt, tab Almindeligvis angives roterende maskiners oml0bshastighed som n
og virkningsgrad med maleenheden omdrejninger pro minut.
Idet a omdrejninger pa 1 s svarer til n = 60· a omdrejn. pro minut
3.6.1 Jrevnstremsmaskiners effekt og mrerkning kan a erstattes med n160:
Det drejningsmoment, der virker pa en jrevnstmmsmotors anker, er
som tidligere nrevnt proportionaIt med stmmstyrken i ankerlederne W IF . 2" . r . n
og med det magnetfelt, de befinder sig i: p= -= [Nm/s=W].
t 60
M = kM . rtJ . 1a [N m]
Dette moment kan ogsa udtrykkes som summen IF af de krrefter, der Idette udtryk indsrettes M = IF . r, hvorved f0lgende sammenhreng
mellem effekt, moment og omdrejningshastighed fremkommer:
virker pa lederne, ganget med deres afstand til ankerets centerlinie.
Denne afstand kan regnes at vrere lig ankerets radius r: M·2,,·n M·n
p= =-- [W].
M=IF'r [Nm] 60 9,55

Ved en omdrejning af ankeret udf0res et arbejde, som er lig kraften
gange ankerets omkreds:
WI = IF . 2" . r
En generator, som afgiver en effekt P2 pa elektrisk form ved omdrej-
ningstallet n skal tilf0res en mekanisk effekt P I >P2 . Det moment,
som generatoren skal pavirkes med pa sin aksel, er bestemt ved
[N m],
ovennrevnte udtryk. Ligeledes viI en motor, der yder momentet M ved
n omdrejninger pro minut, afgive effekten P 2 efter samme formel.
Det skal bemrerkes at talkonstanten 9,55 forudsretter, at der an-
vendes maleenhederne watt, newtonmeter og omdrejn. pro minut.
I fig. 3.6.2 er vist, hvilke oplysninger, der som minimum kan aflre-
F ses pa jrevnstmmsmaskiners skiIt. De oplyste effektvrerdier grelder
for afgiven effekt ved fuld belastning, og stmmstyrkerne forudsretter
tilslutning til de angivne sprendinger. For seriemaskinen (fig. 3.6.2b)
F er der ikke oplyst sprending for magnetiseringskredsen, da denne
genneml0bes af ankerstmmmen.

Fig. 3.6. 1. Kraftpavirkning pa ankeret.

FIRMA AlS FIRMAAIS
Motor SHUNT Motor SERlE
Type r - - - I
_ _ _--" I No.: _ _ __
1,20 kW 2850 r/min. 1,10 kW 3000 r/min.
CONT Class F CONT Class F
N ar der er foretaget a omdrejninger er der udf0rt 220V 7,OA 220 V 8,2A
Exitation 220 V 0,50A Exitation
Wa = IF . 2" . r .a [N m]. IEC 34-1 IP 54 IEC 34-1 IP 23
Made in Denmark
H vis de a omdrejninger foretages i tiden t =1 s kan effekten findes
Made in Denmark

som arbejde pro tidsenhed:

a. b.

p =W = IF . 2" . r . a [N m/s =W]. Fig. 3.6.2. Eksempler pa skilte for jrevnstr0msmaskiner.

t 1

138
139
Mffirkningen af de enkelte viklingers klemmer er angivet i bilag A
bagest i bogen. Betydningen af koderne for isolationsklasse, tffithed
m.v. fremgar af bilag B. Betegnelsen CO NT star for at skiltets oplys-
ninger gffilder for kontinuert (vedvarende) drift. Dette betegnes ogsa
Sl-drift (se bilag D).
Jerntabene skyldes hysterese- og hvirvelstmmstab i ankerjern og pol-
sko. Jerntabene og de mekaniske tab i lejer og ved ventilator er uaf-
hffingige af belastningen, og kan regnes konstante, sa lffinge ankerets
omdrejningshastighed er konstant eller kun varierer lidt (se eks. 3.1).

3.6.2 Jrevnstremsmaskiners tab 3.6.3 Virkningsgrad

Effekttabene i en jffivnstmmsmaskine omfatter stmmvarmetab i spo- Virkningsgraden er forholdet mellem den afgivne effekt P 2 og den
Ierne, jerntab samt mekaniske tab i lejer og ved ventilator. sam tidigt tilf0rte effekt PI:
Stmmvarmetabene afsffittes i anker-, serie- og vendepolsviklinger
samt i shuntviklingen. 77 == P2
PI
Tabene i ankerkredsen er
Virkningsgraden ffindrer sig med belastningen og er sffidvanligvis
st0rst i et omrade omkring fuld last. Som formlen viser, er virknings-
graden ved tomgang 770 = 0, idet P 2 da er nul.
samt et tab ved b0rsterne Virkningsgraden ved en given last kan bestemmes direkte ved et
belastningsfors0g, hvorunder bade PI og P 2 males. Ved st0rre maski-
ner kan det Vffire vanskeligt at belaste maskinen til fuld ydelse. Virk-
Effekten, der optages af shuntviklingen kan findes af ningsgraden kan da i stedet bestemmes indirekte ud fra et tomgangs-
fors0g. Desuden males viklingsmodstandene, som derefter omregnes
P sh =U . Ish til driftstemperatur.
De konstante tab (PFe og P mek ) kan nu beregnes ved at man fra de
M de viste formler fremgar, at tabene i ankerkredsen Pa og Ph er samlede tomgangstab trffikker de beregnede stmmvarmetab i tom-
belastningsafhffingige, mens shunttabet er konstant eller (ved kom- gang. Stmmvarmetabene under belastning beregnes, hvorefter de
poundmaskiner) omtrent konstant. samlede tab kan findes.
Da PI = P 2 + tab kan virkningsgraden bestemmes af et af f0lgende
udtryk:
Anker PI -tab P

{ }
77 == == - - =2 - -
Belastnings- Vendepoler PI P2 + tab
afhmngige tab Serievikling StT0mvarmetab
B0rster (kobbertab)
Shuntvikling / 3.7 J revnstremsmaskiner med permanente
r Hysteresetab feltmagneter
Konstante tab
1 HvirvelstT0mstab
Friktion og ventilation
3.7.1 Motorer med permanente magneter
I takt med fremkomsten af stadig bedre permanent magnetmateriale
er et stigende antal jffivnstmmsmotorer blevet forsynet med PM-felt i
Fig. 3.6.3. Fordeling af tab i jmvnstT0msmaskiner.
stedet for de traditionelle feltspoler. Specielt udrustes moderne biler

140 141
med mange sma PM-motorer for 12 eller 24 V jffivnspamding som
viskermotorer, vindues- og sffideindstilling etc.
Fig. 3.7.1 giver et par eksempler pa udformning af en PM-motor.
Til venstre pa figuren er vist en to-polet udgave med permanente felt-
magneter monteret i statorhuset. Rotorviklingerne, som er ikke vist,
forsynes med jffivnstmm over en kommutator. Til h0jre ses en motor,
hvis rotor er fremstillet som en ringformet magnet med fire poler.
Viklingen (ikke vist) er anbragt i stator, og kan tilsluttes ved faste
forbindelser.
Fig. 3.7.1. Jcevnst(0msmotorer med permanente magneter.
Ogsa til andre styre- og reguleringsformal er der fremkommet et stort
antal forskellige smamotorer, der ofte under et betegnes servo-
motorer. Fffilles for disse motorer er, at ydeevnen er lille, men der
krffives meget sma tidskonstanter, d.v.s. ekstrem kort op10bstid og
reverseringstid. Disse motorer er oftest sma, fra 100 W og nedefter,
men kan dog Vffire vffisentligt st0rre. Mange servomotorer er blot sma
udgaver af de traditionelle jffivn- eller vekselstmmsmotorer. Virk-
ningsgraden er h0jere end normalt for sma maskiner, idet der ikke er
forbrug til feltet.
Der anvendes magnetisk materiale med en h0j vffirdi af BHmax, som
for eks. SmCo 5 (se bind 1, afsn. 5), idet der krffives stor remanent
magnetisme B, samtidig med at koercitivfeltstyrken H skal Vffire
tilstrffikkelig stor til at sikre mod afmagnetisering forarsaget af andre
magnetfelter i motoren. Ved start under belastning, vending af
omdrejningsretning eller blokering er der risiko for sa stor en anker-
stmm, at magnetpolerne sVffikkes. Endelig rna materialet kunne tale
142
motorens driftstemperatur og evt. vibrationer uden at tabe nffivne-
vffirdigt i styrke.
Man skal ved reparation 0.1. Vffire opmffirksom pa, at nogle magnet-
typer ikke taler at blive demonteret uden at miste en stor del af deres
magnetisme. En sVffikkelse af de permanente magnetpoler medf0rer
forh0jet tomgangshastighed og st0rre ankerstmm under belastning.
Nogle specielle eksempler pa motorer, der indeholder permanent-
magneter, beskrives kort i det f0lgende .
3.7.2 Motorer med jernles rotor
Som navnet siger, udf0res disse motorer uden jernkerne i rotoren.
Dette giver en meget let rotor og medf0rer at rotorviklingens induk-
tans er lay. Begge dele bidrager til at give motoren en lille tidskon-
stant. Acceleration fra stilstand til nominel omdrejningshastighed
yarer typisk 20-50 ms.
Da rotoren ikke indeholder den sffidvanlige jernkerne vikles rotor-
viklingen pa en let plastcylinder eller g0res selvbffirende. En selv-
bffirende vikling fremstilles f.eks. ved diagonal opvikling i skiftende
retninger og efterbehandling med epoxy. I fig. 3.7.3 er vist et (udfol-
det) eksempel pa en vikling for en rotor uden jernkerne.
Statorens permanente magnet er cylindrisk og anbragt inden i ro-
toren (fig. 3.7.2).
1. RotofVikling
2. Permanent magnet
3. Hus (magnetisk retufVej)
4. Kommutator
5. BRJrster
6. Kommutatorplade
7. Monteringsflange
Fig. 3.7.2. Motor med jern/0s rotor (Maxon)
143
80m karakteristikken fig . 3.7.4 viser, er oml0bshastigheden omvendt
proportionalt med drejningsmomentet. Motorer af denne art udf0res
typisk for tilslutning til jffivnspa:mdinger fra 1,5 V til 24 V og med
ydeevne fra nogle m W og op til 50 W.
Tomgangsomdrejningshastigheden er typisk fra 5000 til 20000
omdrejn.lmin., h0jest for de mindste motorst0rrelser.
Motorerne er ofte sammenbygget med en udveksling til en samlet
enhed, hvis aksel10ber med en passende lav hastighed.
Rotorer, der ikke indeholder jern, har en meget lille termisk tids-
konstant, d.v.s. ved overbelastning overskrides den maksimale vik-
lingstemperatur i 10bet af fa sekunder, med risiko for at rotorvikling-
en brffinder over.
3.7.3 Motorer med skive rotor
Fig. 3.7.5 viser et meget anvendt eksempel pa en motor med skive-
rotor. 80m det ses, udg0res stator af to parallelle cirkulffire skiver,
hvorpa der er anbragt et antal permanente magneter. I det smalle
luftgab mellem magneterne 10ber den skiveformede rotor. Rotorski-
ven er fremstillet af flere lag glasfiber, hvorimellem der befinder sig
en vikling af udstanset kobberfolie. Viklingerne kan ogsa Vffire ind-
st0bt i epoxy.

Fig. 3.7.5. Motor med skiverotor (AXEM).

Virkemaden er som for en almindelig b0lgevikling (se afsn. 3.1.2),

Fig. 3.7.3 Vikling for motor med jernl0s rotor. blot ligger de aktive spolesider radialt ud fra akslen i stedet for
(vist udfoldet) parallelt med denne. Kullene glider pa den del af viklingen, der er
nffirmest akslen. Kobberfolien er her forstffirket med en belffigning.
Der er altsa ingen separat kommutator pa akslen.
I,P,n
n

/ 1. Rotorskive
/
;' 2. Permanent
;' \
;' \ magnet
\
/ \. M 3. B0rste

Fig. 3.7.4 Eksempel pa belastningskarakteristik

for motor med jernl0s rotor.
Fig. 3.7.6. Princip af skivemotor og rotorvikling.

144 145
Rotorens specielle udformning giver motoren en meget lille mekanisk
tidskonstant og et relativt stort drejningsmoment. Det nominelle
oml0bstal er fra ca. 2000 til 5000 omdrejn.lmin.
Denne motortype fremstilles i st0rrelser fra omkring 5 W og helt op
til ca. 10 kW nominel ydeevne.
erkende viklingens position i forhold til feltet, og den sprending, som
elementet afgiver, kan - efter forstrerkning - styre de str0mimpulser,
der f0res til viklingen.

3.7.4 Berstelese jrevnstremsmotorer

Selvom der er udviklet kultyper med ekstrem lang levetid, er kom-
mutator og b0rster stadig det svage punkt i jawnstr0msmaskinen.
Det er derfor naturligt, at halvlederteknikken er blevet taget i an-
vendelse til at fremstille motortyper, hvor den traditionelle mekani-
ske kommutering er afl0st af en langt mindre sarbar elektronisk
kommutering. a b. c.

I den sredvanlige jrevnstr0msmaskine er kommuteringstidspunktet
bestemt ved b0rsternes placering pa kommutatoren i forhold til mag-
netpolerne .
N ar str0mvendingen skal ske elektronisk, rna ankerviklingens
position i forhold til magnetfeltet bestemmes pa anden made. Hertil
kan benyttes forskellige metoder. Her skal nrevnes:
- optisk positionsmelder ("encoder")
- elektromagnetisk "resolver"
- Hall-generator
En optisk "encoder" indeholder en lyskilde, som gennem smalle
spalter nrer kanten af en skive belyser en fotodiode eller fotoelektrisk
celIe. Derved kan afgives op til 5000 elektriske impulser pro omdrej-
ning. Skivens, og dermed rotorakslens vinkeldrejning bestemmes pa
denne made digitalt. Skiven kan vrere udformet sa positionen gives
entydigt (fig. 3.7. 7b) eller som optrelling fra et referencepunkt (fig.
3.7.7c).
En elektromagnetisk "resolver" indeholder to ens viklinger i stator og
rotor. Sprendingen, der af den rotorende viklings felt induceres i den
stationrere vikling, er en sinusfunktion af rotorens vinkeldrejning.
Akslens position bestemmes her analogt.
Hall-effekten beror pa at en tynd plade af et metal eller halvleder-
materiale afgiver en sprending proportionalt med feltets styrke, nar
den udsrettes for et magnetfelt. Almindeligvis anvendes en lille chip
af gallium-arsenid (GaAs). Hall-elementet kan derfor anvendes til at
Fig. 3.7.7. Optisk encoder, princip. med 2 eks. pa skiver.
I den almindelige udf0relse anbringes viklingerne i statoren, hvorved
konstruktionen bliver mekanisk simplere. Magnetfeltet rna derfor
rotere, hvilket g0res enten ved anvendelse af en permanent-magnet
rotor (som vist fig. 3.7.8), eller ved at forsyne rotoren med feltspoler,
der optager magnetiseringsstr0m over slreberinge. Motoren kommer
derved i sin udf0relse til at minde om en synkronmaskine (se afsn.
4.3).
I stedet for at blive pavirket af rotorfeltet kan HalI-elementerne
evt. aktiveres af en permanent magnet anbragt specielt til formalet
pa motorakslen.
1. Hall-element
2. Statorvikling
3. Permanent-magnet rotor
Fig. 3.7.8. Motor med Hall-element for elektronisk kommutering.

146 147
 Beregningseksempler til afsn. 3
Motorer med elektronisk kommutering har den almindelige jawn-
str0msmotors gode reguleringsegenskaber og er velegnede til anven-
Eks.3.l.
delse i brerbare, batteriforsynede anlreg, som f.eks. professionelt op-
En shuntgenerator, som tilf0res 6,4 kW, afgiver 5,5 kW ved 110 V.
tageudstyr.
Anker- og vendepolsmodstanden i alt er Ra = 0,15 0, og modstanden i
Fig. 3.7.9 viser en b0rste10s jrevnstmmsmotor som en del af et
magnetiseringskredsen er Rsh = 125 O.
printkort for et computer-diskettedrev. I rotorskiven er anbragt en
Ved den nrevnte belastning skal beregnes den elektromotoriske
ringformet permanent magnet. Pa printkortet sidder Hall-elementer
kraft i ankeret samt de enkelte tab i maskinen.
til bestemmelse af feltets position. Printet indeholder desuden et le-
derm0nster, hvori der af rotormagneten induceres en sprending. Ved
hjrelp af denne sprendings frekvens kan hastigheden males. Samlede tab er LJP = PI - P 2 = 6400 - 5500 = 900 W
. P.
5500
Den afglvne stmm I = = - - = 50,0 A
U 110
..
M agnetIsermgsstmmmen I U 110
sh = - - = - - = 0,88 A
Rsh 125
Ankerstmmmen Ia = I + Ish = 50,0 + 0,88 = 50,88 A

Den elektromotoriske kraft, der induceres i ankeret:

E= U+Ia 'R a +LlUb
= 110 + 50,88 . 0,15 + 2 = 119,6 V
Str0mvarmetabene i de enkelte viklinger:
anker og vendepoler P a = Ia 2 . Ra = 50,88 2 . 0,15 =388W
b0rster Pb = Ia . LlUb = 50,88 . 2 = 102W
Fig. 3.7.9. Printkort med b0rste/0s jCEvnstr0msmotor. shuntkreds Psh = U . Ish = 110 . 0,88 = 97W

stmmvarmetab i alt P Cu = 587W

Jerntab og mekaniske tab findes som forskellen mellem de samlede

tab og stmmvarmetabene:
P Fe + P mek = LJP - P Cu = 900 - 587 = 313 W.

148 149
Eks.3.2
Til en 440 V shuntmotor skal dimensioneres en igangs::Etningsmod- 4. Vekselstromsmaskiner
stand, som begr::Enser stmmst0det under starten til 1,6 gange stmm-
men ved fuldlast. Fuldt belastet 10ber motoren 1200 omdr.lmin. og
optager 15,0 A.
Anker og vendepoler har en samlet modstand pa 0,5 0 og shunt-
modstanden er 220 o.
Den maksimale str0m Imax = 1,6 .1 111 = 1,6 . 15,0 = 24,0 A
Gruppen af roterende vekselstmmsmaskiner omfatter et stort antal
Shuntstmmmen er konstant I = = 440 = 2 0 A forskellige typer og st0rrelser.
sh Rsh 220 ' 0nsker man for overblikkets skyld at foretage en inddeling, kan
det ske pa flere mader.
Maksimal ankerstmm rna V::Ere Ia,max = Imax - Ish = 22,0 A Efter maskinens driftsart kan man skelne mellem generatorer og
Igangs::Etningsmodstanden beregnes af motorer. En anden skillelinie kan tr::Ekkes mellem synkrone og asyn-
krone maskiner, alt efter om rotorens udformning medf0rer, at den
R- = U -E-LJUb -R = 440-0-2 -0,5= 19,40 10ber med samme hastighed som statorfeltet eller med afvigende om-
19 Ia,max a 22,0 drejningstal. Som en tredie mulighed kan der skelnes mellem st0rre,
3-fasede og mindre, 1-fasede maskiner.
1 start0jeblikket er E = k . C/J . n = 0 V, da n = O.
Nar motoren 10ber op i hastighed, stiger E, hvorved Ia og I falder. For generatorernes vedkommende har is::Er den 3-fasede synkron-
N ar ankerstmmmen Ia er faldet til v::Erdien ved fuldlast maskine stor betydning som kraftv::Erksgenerator, mens asynkron-
maskiner i mindre enheder anvendes som akselgeneratorer i skibe og
Ia1/1 = 1111 - Ish = 15,0 - 2,0 = 13,0 A, til vindm011edrift.
er E steget til Af motorerne er det den 3-fasede og den 1-fasede asynkronmotor
med kortslutningsrotor, der har faet langt den st0rste udbredelse,
E = U - I a (R a + R-19) - LJUb is::Er pa grund af den simple og robuste udf0relse.
= 440 - 13,0 (0,5 + 19,4) - 2 = 179,3 V Hastighedkontrol af motorer bliver gennemgaet i kapitel 7, og i
afsnit 8.2 er der givet en oversigt over de almindeligste motorer med
Med den fundne v::Erdi af E kan nu som ovenfor beregnes, hvor stor
typiske anvendelseseksempler.
en del af igangs::Etningsmodstanden, der kan udkobles, idet stmm-
men ved hver omkobling h0jst rna blive Imax:
U-E-LJU b 4.1 Den 3-fasede synkrongenerator
R- -R1 = -R
19 Ia,max a Denne maskintype er praktisk taget eneradende ved elektricitets-
fremstillingen pa kraftv::Erkerne. Her fin des den i st0rrelser fra om-
hvor Rig er den samlede igangs::Etningsmodstand og R1 er st0rrelsen kring 25 MVA og op til mere end 1000 MVA. Kraftv::Erksgeneratorers
af det trin, der udskydes.
sp::Ending kan V::Ere fra 6 til over 20 kV. Denne sp::Ending S::Ettes i
generatorens bloktransformer op til transmissionsnettets sp::Ending
Pa lignende made findes st0rrelsen af de 0vrige trin. (se herom bind 5).

4.1.1 Synkrongeneratorens virkemade

Bind 1, kapitel 10 viser princippet i fremstilling af trefaset veksel-
sp::Ending, idet man lader tre ens spoler rot ere i et homogent magnet-

150 151
felt. Hvis de tre spoler er indbyrdes forskudt en trediedel af en om-
drejning, induceres der tre sinusformede sprendingskurver, indbyrdes
120 0 faseforskudt.
Fig. 4.1.1. Turbinedrevet synkrongenerator (ABB), Skffirbffikvffirket.
330 MVA, 3000 omdrejn.lmin.
Hvis man udforer en praktisk generator som beskrevet, viI man gan-
ske vist kunne tilslutte magnetspolerne ved faste forbindelser, men
152
den normalt langt storre ankerstrom rna fores ud til forbrugernettet
over slreberinge. Dette lader sig kun praktisere for meget sma enhe-
der pa op til ca 50 kVA. Normalt "vendes" konstruktionen, saledes at
ankeret med de tre faseviklinger bliver stator. I stedet anbringes
magnetpolerne pa akslen, og danner derved en rotor. Rotoren beteg-
nes derfor ogsa polhjulet og statoren kaldes ankeret.
Med denne udformning kan generatorens belastningsstromme af-
tages direkte fra statorens ankerviklinger, og man kan nojes med at
tilfore den relativt lille jrevnstrom til magnetisering til rotoren over
kon taktringe.
L1
Fig. 4.1.2. Synkrongenerator. Principskitse.
Til forklaring af princippet i generatoren kan benyttes fig. 4.1.2 , hvor
statorviklingen er vist simplest muligt med kun 1 vinding pro fase og
med en topolet rotor.
Nar polhjulet roterer, passerer dets magnetfelt forbi ankerlederne
og der bliver i disse induceret en elektromotorisk kraft. Ved passende
udformning af polskoene kan sprendingen bringes til at variere sinus-
formet.
Ved en omdrejning af polhjulet gennemlober sinuskurven en hel
periode (fig. 4.1.3). Den inducerede sprendings periodetid bliver derfor
T = 60ln sekund, idet omdrejningstallet n, som sredvanligt er, ind-
srettes i omdrejninger pro minut.
For den viste to- polede maskine bliver frekvensen
f = -1 = - n [s- 1 = Hz] .
T 60
153
Ved st0rre polpartal fomges antallet af perioder pro sekund tilsvaren-
de, og alment gmlder

{=- p·n [Hz].

60
p angiver antallet af polpar, til eksempel er p =- 4 for en maskine
med 8 poler.
Hvis man omskriver ovenstaende udtryk til
{·60
n=---
p a. Fuldpolsrotor b. Rotor med udprcegede poler

og derefter indsmtter frekvensen {=- 50 Hz, ses at omdrejningshastig-

Fig. 4.1.4. Udformning af polhjul for synkrongeneratorer.
he den skal vmre
3000
n =- - - [omdr.lmin.].
p

t
..

Fig. 4.1.3. Spcendingskurver for 3-faset generator.

Antallet af polpar rna n0dvendigvis vmre et helt tal og mindst 1.

Ved {= 50 Hz er st0rst mulige omdrejningshastighed derfor 3000
omdr.lmin. Hurtiggaende generatorer for 50 Hz konstrueres med 1
eller 2 polpar, svarende til 3000 hhv. 1500 omdr.lmin.
En langsomtgaende generator, eksempelvis for n = 375 omdr.lmin.
skal vmre forsynet med 8 polpar og har altsa 16 poler.

Fig. 4.1.4 viser de to hovedtyper polhjul. I venstre side er skitseret

opbygningen af en 2-polet rotor for 3000 omdrejn.lmin. Denne ud-
formning betegnes fuldpolsrotor. I figurens h0jre side ses et udsnit af Fig. 4.1.5. Hydroelektrisk generator. Polhjul anbringes i statoren.
et polhjul for en langsomtgaende generator. Pa grund af de paboltede 824 MVA, 92,3 omdrejn.imin., 60 Hz (SIEMENS).
poler kaldes den et polhjul eller en rotor med udprmgede poler.

154 155
Generatorer for dampturbinedrift bygges for h0je omdrejningshastig- Statorviklingen udf0res med samme polpartal som polhjulet. Der
heder, d.v.s. med 1 eller 2 polpar. De udformes derfor med lille rotor- anvendes kobberstave med rektangulrert tvrersnit af hensyn til de
diameter, men stor lamgde. Denne generatortype er den almindelige store stmmstyrker. Det ene spolehovede formes pa skabelon, hvor-
elvrerksgenerator i Danmark (fig. 4.1.1). I lande med adgang til vand- efter spolesiderne srettes ind i noten fra siden. Til sidst formes det
kraft anvendes hydroelektriske generatorer. Disse generatorer drives andet spolehovede og samtidigt forbindes spolerne elektrisk.
ved meget lav hastighed, og har derfor polhjul med et stort antal
polpar. Polhjulet rna have stor diameter, men kan til gengreld have
relativ kort aksellrengde. Hydroelektriske generatorer har oftest lod-
ret (vertikal) aksel.
Fig. 4.1.5 og 4.1.8 viser eksempler pa vertikal-akslede generatorer.

4.1.2 Synkronmaskinens opbygning og bestanddele

Generatorens stator, ankeret, samles af 0,4-0,5 mm tynde indbyrdes
isolerede ankerblik, for at reducere hvirvelstmmstabene mest muligt.
Ankerblikkene udstanses, sa der i den frerdige pladepakke fremkom-
mer noter til ankerviklingerne samt k0lekanaler. Magnetstellet
breres af et ydre, svejst statorhus . De st0rste maskiner udf0res med
delt stator af hensyn til transporten, og delene samles sa ved mon-
tagen pa stedet.

Fig. 4.1.6. Turbogenerator, 400 MVA med vandk0/et

stator og brintk0/et rotor (ABB). Fig. 4.1.7. Stator for synkrongenerator (ABB).
0verst f0r, nederst efter anbringelse af viklinger.

156 157

Fig. 4.1.8. Vertikal-akslet synkrongenerator med udprmgede poler (ABB).
90 MVA, 750omdrejn./min., 50 Hz.
Statorviklingen kan i st0rre maskiner vmre udf0rt med hule ledere,
saledes at man under drift kan pumpe et k0lemiddel, gerne brint,
gennem viklingen.
Polhjulet kan som mevnt vmre udformet enten med udpnegede
poler eller som sakaldt fuldpolsrotor.
Fuldpolsrotor (fig. 4.1.2a) anvendes i generatorer med 1 polpar,
men kan dog ogsa fremstilles med 2 polpar, og anvendes derfor som
tidligere omtalt ved hurtiggaende maskiner. Fuldpolsrotoren kon-
strueres normalt med diameter op til h0jst ca. 1,2 m, men har til gen-
gmld forholdsvis stor rotorlmngde.
Langsomtgaende maskiner, der har flere polpar, har polhjul med
udprmgede poler, hvilket giver en forholdsvis kort rotor med stor dia-
158
meter. Overfladehastigheden er til trods for den store diameter lay,
da denne rotortype som nmvnt anvendes ved lave omdrejningstal.
4.1.3 Magnetiser ing af po lhj u let
Magnetisering af polhjulets spoler sker med jmvnstmm. Denne mag-
netiseringsstmm kan enten f0res til polhjulet over to slmberinge eller
gennem faste forbindelser fra en magnetiseringsmaskine pa polhjul-
ets aksel. Forbindelserne fra magnetiseringsgeneratoren til polhjulet
kan vmre f0rt gennem akslen, saledes at lejet kan placeres mellem
polhjul og magnetiseringsmaskine. Derved undgas stor afstand mel-
lem lejerne.
Til at levere magnetiseringsstmmmen kan anvendes
- en shunt- eller fremmedmagnetiseret jmvnstmmsgenerator an-
bragt pa hovedgeneratorens aksel
- en vekselstmmsgenerator med ensretterbro, begge monteret pa
hovedgeneratorens aksel og roterende med denne
- en forsyning fra generatorens egen klemspmnding via et fast ens-
retterudstyr med transformer
- en forsyning fra et fremmed jmvn- eller vekselstmmsnet, i sidst-
nmvnte tilfmlde over ensretter og transformer.
Fig. 4.1.9. Polhjul for b0rste/0s synkrongenerator (ABB).
Nar man har anvendt jmvnstr0msgeneratorer til forsyning af store
magnetiseringsstmmme, har disse gerne vmret magnetiseret fra min-
dre hjmlpemagnetiseringsmaskiner. Smrligt ved langsomtgaende ge-
neratorer bliver jmvnstmmsmagnetiseringsmaskiner forholdsvis sto-
re, og da de desuden har de ulemper, der er forbundet med kommuta-
159
torer og b0rster, er de nu erstattet af vekselstmmsgeneratorer med
roterende ensretter.
Vekselstmmsmagnetiseringsmaskinen har en roterende 3-faset vik-
ling og jmvnstmmsmagnetiserede poler i statoren. Disse poler for-
synes nor malt over regulerings- og ensretterudstyr fra det net, som
hovedgeneratoren er tilsluttet.

a. Synkrongeneratorens polhjul med jrevnstr0msmagnetiseringsvikling

og drempervikling.
b. Roterende dioder (enrettere monteret pa generatorakslen)
c. Magnetiseringsgenerator

Fig. 4.1.10. Marinegenerator. 3-faset synkrongenerator i b0rste/0s udf0relse

med vekselstr0msmagnetiseringsmaskine og roterende dioder.
(Leroy-Somer).

160 161

Fig. 4.1.12. Synkrongenerator med magnetiseringsgenerator.
4.1.4 Den inducerede elektromotoriske kraft
Den spmnding, der induceres i hver fasevikling i en generator, be-
stemmes, ligesom ved jmvnstr0msmaskinen, af magnetfeltets styrke
og den hastighed, hvormed ankerlederne passerer feltet.
St0rrelsen af den inducerede spmnding kan fin des saledes: Ved en
kvart omdrejning af det 2-polede polhjul (fig. 4.1.3) mndres den mag-
netiske flux gennem en statorspole fra 0 til maksimal vmrdi. Fluxmn-
dringen er derfor
LJ,tP = tPmax - 0 = tPmax '
Den tid, som en kuart omdrejning af polhjulet tager, er omvendt
proportional med generatorens omdrejningshastighed n:
LJ,t = [s], idet n indsmttes i omdr.lmin.
n·4
Herefter kan middelvmrdien af den elektromotoriske kraft skrives
E "d = LJ,<P N = <Pm ax N = <Pm ax . n· 4· N [V].
ml LJ,t 60 60
n ·4
Ovenstaende havde som forudsmtning 2 poler, d.v.s. p = 1; ved st0rre
antal polpar sker fluxmndringen tilsvarende oftere i en rotoromdrej-
ning. Udtrykket ganges derfor med polpartallet p . Desuden rna der
ganges med en viklingsfaktor kv < 1, som bI. a. tager h0jde for at en
fasevikling i praksis er fordelt over flere noter, saledes at den samle-
de spmnding er mindre end den numeriske sum af de enkelte vindin-
gers spmndinger.
162
Endelig omregnes fra middelvmrdien Emid til effektivvmrdien E ved
multiplikation med formfaktoren 1,11, idet der regnes med at
spmndingskurven er sinusformet. Med de nmvnte tilf0jelser far den
endelige formel for den inducerede elektromotoriske kraft dette udse-
E -- E mid . 1,11 -- -<Pm ax ·4,44· n· p. N · kv
'=:.:.......---------'- [V].
60
For den fmrdige maskine kan kun magnetfeltet og omdrejningshas-
tigheden mndres. Hvis aIle de 0vrige st0rrelser samles i en enkelt
konstant k, far man f0lgende enkle udtryk:
E=k·tP ' n [V].
4.1.5 Synkrongeneratorens rekvivalentskema
I lighed med hvad der gmlder for andre vekselstr0mskomponenter,
kan der ogsa for synkrongeneratoren tegnes et mkvivalentskema, der
kan danne grundlag for beregninger og for tegning af vektordia-
grammer.
Fig. 4.1.13. Den 3-fasede synkrongenerators cekvivalentskema.
Den trefasede synkrongenerators mkvivalentskema fig. 4.1.13 vi-
ser, at hver fasevikling, foruden den elektromotoriske kraft E f , inde-
holder en resistans rg og en induktiv reaktans x g .
Resistansen rg er faseviklingens tradmodstand. Hvis resistansen
bestemmes ved en maling med jmvnstr0m, rna der tillmgges 30-40%
for at korrigere for str0mfortrmngning i lederne under drift, Sam-
menlignet med reaktansen er generatorens viklingsresistans lille, og
den kan uden smrlig fejl udelades ved beregninger.
Reaktansen Xg er summen af to, nemlig spredningsreaktansen Xs og
en reaktans x a' som skyldes ankerreaktion. Begge reaktanser forar-
163
sages af stmmmen i ankerviklingerne, og kan derfor behandles som svrekkes meget. Omvendt betyder kapacitiv belastning at ankerfeltet
belastningsafhamgige spamdingsfald. Generatorens reaktans, som underst0tter hovedfeltet. Denne virkning begrrenses dog af at jernet
her er betegnet Xg anvendes ved beregning af den rendring af mrettes.
sprendingen, der under drift forarsages af spredning og ankerreak-
tion.
I kapitel 4.1.8 omtales de vrerdier af generatorreaktansen, der
regnes med i kortslutningstilfrelde.

Spredningsreaktansen. Ligesom ved transform ere viI der om de

stmmf0rende ledere vrere et spredningsfelt, som sluttes om den en-
kelte leder og delvist forl0ber i luften. Dette grelder bade for spoleho-

--c --r'
vederne og for den del af spolerne, der ligger i noterne.
Disse spredningsfelter inducerer modelektromotoriske krrefter;
spredningsfelterne fomber for en stor dels vedkommende gennem /'/' <l> "-, ./ , ,, ./ '
/
.I p " /
<l>p // <l>p <l> ""\
lufgabene og de inducerede elektromotoriske krrefter er 90 0 fase- '
I '
\. I \
forskudt for stmmmen. I rekvivalentskemaet kan de derfor indsrettes .I \ i \ .I a ·\
som en ideel reaktans.
I
I
i. i
i i !
\
i.
\.\ <l>a.' \ I \ I
,, i i
Spredningsfelternes samlede elektromotoriske kraft indgar derved ,, "c.,, ,
I \
/ <l>a / /
i beregninger som sprendingsfaldet I . xS. , /
./
/
./
/

a. b.

Ankerreaktansen. Pa lignende made som i jrevnstmmsgeneratorer

skaber belastningsstmmmen i ankeret et magnetfelt, som influerer
pa det samlede felts styrke og retning. Dette sakaldte ankertvrerfelts
virkning er ikke ens ved fuldpolsrotor og ved rotor med udprregede
poler, men forenklet kan virkningen for begge typer polhjul beskrives
saledes:
Ved rent resistiv belastning af generatoren er ankerstmmmen i
fase med klemsprendingen, og ankerfeltet er (som ved jrevnstmmsma-
skiner) vinkelret pa hovedfeltet. Det resulterende felt er sammensat
af hovedfelt og ankertvrerfelt og bliver derved forskudt en vinkel
bagud i oml0bsretningen (fig. 4.1.14).
Pa grund af koncentrationen af feltet i den ene side af polerne bli-
ver det resulterende felt reduceret i forhold til polhjulets felt. Med
stigende ankerstmm 0ges ankertvrerfeltets styrke, hvorved det resul-
terende felt svrekkes.
Hvis generatoren belastes med en induktiv last, faseforskydes anker-
stmmmen bagud, og ankerfeltet kommer ved strerk induktiv belast-
mng til at vrere omtrent modsat rettet hovedfeltet, der derved
Fig. 4.1.14. Ankerreaktion i synkronmaskine
a. ved resistiv belastning
b. ved induktiv belastning
c. ved kapacitiv belastning.
Pa grund af ankerreaktionens virkning pa feltet viI en resistiv be-
lastning fa sprendingen til at faIde svagt, en induktiv last medf0rer et
st0rre fald i sprendingen og endelig viI en kapacitiv belastnings ind-
vir ken pa det samlede felt kunne give en fomgelse af sprendingen i
for hold til tomgangssprendingen
Som det fremgar er det samlede magnetfelt ikke konstant, selvom
magnetiseringsstmmmen ikke rendres. For at undga at matte regne
med en varierende elektromotorisk kraft, indsretter man ankerreak-
tionens virkning i generatorens rekvivalentskema som en ren
induktiv reaktans xa. Til gengreld kan E regnes konstant, sa lrenge
polhjulets magnetiseringsstmm hoIdes konstant.

164 165
Pa grundlag af rekvivalentskemaet kan vektordiagrammerne for for-
skellige typer belastning tegnes. Vektordiagrammet fig. 4.1.15 er teg-
net for en fase og belastning med en faseforskydningsvinkel pa ca.
30° induktiv.
M rekvivalentskemaet fig. 4.1.13 f0lger at
Uf =E-l·rg -l·x g
Sprendingen I· rg over resistansen r g er i fase med stmmmen, mens
den induktive sprending I . Xg tegnes 90° forud for stmmmen.
Sprendingstrekantens hypotenuse, I· Zg kan beregnes som den vek-
torielle sum af den resistive og den induktive sprending. Oftest er
generatorens viklingsresistanser vresentligt mindre end dens reak-
tanser, og man kan da med god tilnrermelse srette Zg =Xg (se ogsa eks.
4.1.2).
Fig. 4.1.15. Vektordiagram tegnet
for 1 fase.
Fig. 4.1.16 viser vektordiagrammerne ved varierende effektfaktor,
men ved fastholdt magnetisering, altsa konstant elektromotorisk
kraft. Som det ses rendrer klemsprendingen U st0rrelse og retning,
nar belastningsstmmmen I rendres.
Som nrevnt er generatorens samlede reaktans pro fase Xg sammensat
af spredningsreaktansens og ankerreaktionens virkning pa klem-
sprendingen varierende belastningsforhold. St0rrelsen af Xg er
derfor forskelhg for en generator med fuldpolsrotor (turbo generator)
og en generator med udprregede poler.
,166
a b c
Fig. 4.1.16. Synkrongeneratorens vektordiagram ved
a. induktiv be/astning
b. resistiv be/astning
c. kapacitiv be/astning,
og samme e/ektromotoriske kraft i aile tre tithe/de.
4.1.6 Synkrongeneratorens karakteristikker
Til belysning af synkrongeneratorers driftsegenskaber kan der optag-
es et sret karakteristikker.
Magnetiseringskarakteristikken viser klemsprendingen i tomgang
som funktion af magnetiseringsstmmmen ved nominel frekvens. Som
det ses af karakteristikken fig. 4.1.17 svarer forl0bet fuldstrendigt til
j revnstmmsgenera torens tomgangskarakteristik.
Eftersom kurven optages ved tomgang, er der intet sprendingsfald i
generatorens viklinger, og dermed er Uo = E.
Fors0get skal som nrevnt udf0res med nominel frekvens, og om-
drejningshastigheden skal derfor holdes konstant. Kurven skulle
efter formlen E = k . f/J . n vrere retlinet, men som det ses grelder
formlen kun med tilnrermelse og kun indenfor generator ens normale
arbejdsomrade. Ved yderligere magnetisering afb0jes karakteristik-
ken pa grund af tiltagende magnetisk mretning i polerne.
167
 E u
_ _- - - - - - k a p.
res.
indo
Fig. 4.1.17. Magnetiserings- Fig. 4.1.18. 8e/astnings-
karakteristik. karakteristik
Den ydre karakteristik eller belastningskarakteristikken viser
klemspamdingen som funktion af belastningsstmmmen ved nominel
frekvens og konstant magnetiseringsstr0m. Der kan optages et Sffit
belastningskarakteristikker, idet der tegnes et kurveforl0b for hver
enkelt effektfaktor. Som eksempel kunne et kurveblad indeholde tre
belastningskarakteristikker, en for cosrp = 1, en for cosrp = 0,8 induk-
tiv samt en kurve for cosrp = 0,8 kapacitiv last.
Da magnetiseringsstmmmen 1m holdes uffindret under ma.lingerne,
betragtes E som konstant.
Ved stigende resistiv belastning falder klemspffindingen. Dette viI
ogsa viI kunne ses af vektordiagrammet, idet spffindingsfaldstrekan-
ten vokser ved stigende stmm.
Ved induktiv belastning er spffindingsfaldet kraftigere, mens ka-
pacitiv belastning giver mindre fald i klemspffindingen eller endog en
spffindingsstigning. Generatorens belastningsforhold minder saledes
meget om transformerens.
Magnetregu leringskarakteristikken giver magnetiseringsstmm-
men som funktion af belastningsstmmmen ved nominel frekvens og
konstant klemspffinding. Ogsa her optages hver kurve med konstant
faseforskydningsvinkel, og viser altsa hvilken regulering af 1m , der
skal foretages for at holde klemspffindingen konstant, nar belastnin-
gen ffindres.
168
indo
- - - - - - - - - kap.
Fig. 4.1.19. Magnetregu/eringskarakteristik
4.1. 7 Indkobling og drift af synkrongeneratorer
Indkobling i net uden andre generatorer (e-drift)
Hvis en synkrongenerator alene skal forsyne et net, d.v.s. k0re i sa-
kaldt "0-drift", er start- og driftsforholdene ganske enkle. Drivmaski-
nen startes op og indreguleres pa generatorens nominelle omdrej-
ningshastighed. Derefter reguleres generatorspffindingen op til den
0nskede vffirdi ved hjffilp af magnetiseringsstr0mmen. Spffinding og
frekvens kan nu kontrolleres pa de tilsluttede instrumenter. En evt.
efterregulering af frekvensen ved ffindring af hastigheden viI ogsa pa-
virke spffindingen, idet E = l?, . cP . n.
Nar korrekt spffinding og frekvens er opnaet pa generatorens sam-
leskinne, kan belastningerne indkobles. Derved belastes drivmaski-
nen, og en justering af hastigheden og dermed frekvensen er normalt
n0dvendig. Desuden forarsager belastningsstr0mmen spffindingsfald i
generatorviklingerne, og magnetiseringsstmmmen rna derfor juste-
res, indtil en passende skinnespffinding igen er naet.
Nar generatoren igen skal udkobles, rna den f0rst aflastes, indtil
belastningsstmmmen er mindst mulig, derefter kobles generatoren
fra samleskinnen, spffindingen nedreguleres og drivmaskinen stop-
pes.
Indkobling i net, som forsynes fra andre generatorer
Ved paralleldrift af en generator med et st0rre net, som forsynes af et
antal andre synkrongeneratorer, rna der ske en synkronisering med
nettet, f0r indkobling kan finde sted. Efter sammenkoblingen med
169
nettet skal der foretages en lastfordeling, saledes at den indkoblede
generator overtager sin andel af den samlede belastning pa nettet, og
dermed aflaster de 0vrige generatorer.
L1
indkoblingen komme til at k0re som motor og derved belaste
nettet.
N
Fig. 4.1.20. Nettilsluttet synkrongenerator
(Beskyttelsesrelceer m. v. er ikke vist).
Synkronisering
I det 0jeblik indkobling af en synkrongenerator pa en samleskinne
finder sted, rna generatorens og samleskinnens vektorsystemer drek-
ke hinanden og rotere samme vej.
Dette indebrerer at f0lgende betingelser rna vrere opfyldt:
- Sprendingsvektorerne rna have omtrent samme lrengde, d.v.s. net-
sprending og generatorsprending skal vrere ens. I praksis indstilles
dog generatorsprendingen lidt h0jere, svarende til sprendingsfaldet
i generatorviklingerne lige efter indkoblingen.
- Fasef0lgen rna vrere ens for generator og samleskinne. Kontrol af
dette er normalt ikke n0dvendig ved permanent opstillet udstyr,
hvor der ikke er risiko for ombytning af faserne eller af drivmoto-
rens omdrejningsretning.
170
- Generator- og netfrekvens skal vrere ens. Generatorfrekvensen
kan f0r indkoblingen indstilles en smule h0jere end netfrekvensen,
saledes at generatorens vektorsystem langsomt passerer forbi
nettets, idet sammenkoblingen sker. Er generatorens frekvens
indstillet lavere end nettets frekvens, viI den umiddelbart efter
Indregulering af generatorfrekvensen sker ved justering af drivma-
skinens hastighed og kontrolleres pa et frekvensmeter tilsluttet gene-
ratorklemmerne. Generatorsprendingen reguleres pa polhjulets mag-
netiseringsstmm og aflreses pa et voltmeter, som ved hjrelp af en om-
skifter kan tilsluttes hver af de tre faser.
Kontrol af vektorsystemernes indbyrdes beliggenhed kan ske ved
et synkronoskop (se bind 2), eller ved tre synkroniseringslamper.
Synkroniseringslamperne kan vrere tilsluttet i sakaldt lys/m0rke-
kobling eller i rotationskobling.
Ved lys/m0rke-kobling er hver af de tre lamper forbundet mellem
en fase i nettet og samme fase pa generatoren. Nar vektorsystemerne
stemmer overens, er lampesprendingen nul og lamperne er m0rke.
Ved 180 0 forskydning mellem generatorens og nettets vektorer er
der den dobbelte fasesprending over hver lampe, hvilket den skal
vrere dimensioneret for. Jo st0rre forskel der er mellem generator- og
netfrekvens, jo hurtigere blinker lamp erne, men det kan ikke umid-
delbart afg0res om generatoren k0rer for hurtigt eller for langsomt.
Desuden kan det vrere svrert at afg0re prrecist, hvornar der er fase-
overensstemmelse, idet lamperne slukkes lrenge f0r sprendingen er
faldet til nul.
M disse arsager foretrrekkes ofte rotationskoblingen (fig. 4.1.21).
Som det ses af skemaet, er den ene lampe (h2) tilsluttet samme fase i
bade generator og net, og viI slukkes ved faseoverensstemmelse.
Derimod er de to andre lamper (hI og h3) forbundet mellem en fase
pa generatorsiden og en anden fase pa netsiden af generatorbryderen.
Ved synkronisme viI disse to lamper derfor vrere tilsluttet fuld net-
sprending og lyse kraftigt.
Ved frekvensforskel roterer 'den m0rke lampe', d.v.s. lamperne
skiftes til at slukke. Det er derfor nemt at afg0re, om generatorha-
stigheden skal reguleres op eller ned, og det kan mere prrecist be-
stemmes, hvornar indkobling kan finde sted.
171
 Tabene i synkronmaskinen fordeler sig saledes:
L1
net L2 Stmmvarmetab Pel! i statoren,
L3 stmmvarmetab Pm i magnetiseringsviklingen,
jerntab P Fe i stator og i polsko samt
h f- h2 h3
l®h1 mekaniske tab P mek i lejer, ved ventilation m.v.
@
- ---\
Den 3-fasede synkronmaskine ved motor drift om tales na;rmere
f-
afsn. 4.3. Sma I-fasede synkronmotorer er beskrevet i afsn. 4.6.

generator
Fig. 4.1.21. Synkroniserings/amper i rotationskobling.
I
I stedet for den her beskrevne manuelle synkronisering anvender
II man som regel automatisk udstyr, som indkobler generatoren, nar de
omtalte betingelser har va;ret opfyldt i et forudvalgt, kort tidsrum.
Synkronmaskinens effektfor hold
St0rrelsen af en synkrongenerator angives ved den tilsyneladende ef-
fekt SN' som den er dimensioneret til at kunne yde ved fuld belast-
ning. Det er, i lighed med hvad der ga;lder for transformere, denne
effekt, der, sammen med den nominelle spa;nding, danner grundlag
for beregning og afpmvning af generatoren.
For den 3-fasede generator er den tilsyneladende effekt
SN= .j3,UN .11/1 [VA],
hvor UN og 1111 er netva;rdier af spa;nding og stmm.
Den effekt P 2 , som generatoren kan afgive ved fuld belastning, er
afha;ngig af belastningens effektfaktor:
P2 = .j3,UN .1111 'cosrp [W].
Almindeligvis oplyses S og Pi kVA eller MVA, hhv. kW eller MW.
Til elektricitetsproduktion pa va;rker anvendes maskinst0rrelser pa
500-1500 MVA og mere.
N ettilsluttet synkronmaskine.
Lastfordeling
En synkronmaskine, som er tilsluttet et net, viI va;re fastholdt til
nettets spa;nding og frekvens. Hvis maskinen k0res ubelastet, skal
den blot tilf0res en effekt svarende til dens tomgangstab. Polhjulets
magnetiseringsstmm skal va;re indstillet sale des at den inducerede
elektromotoriske kraft er lig nettets spa;nding.
En synkronmaskine, som skallevere effekt til et net, skal drives af en
motor. Hvis denne drivmotors hastighed reduceres (eller motoren
kobles helt ud), viI synkronmaskinen fors0ge at mindske omdrej-
ningshastigheden. Derved kommer den inducerede spa;nding en
vinkel bagud for netspa;ndingen, og der opstar en spa;ndingsforskel
mellem de to vektorer, svarende til at maskinen optager en stmm fra
nettet; synkronmaskinen gar fra generator- til motordrift, idet den
kommer til at tra;kke sin drivmotor. Jo st0rre akselbelastningen er,
jo st0rre bliver vinklen mellem polhjulsfelt og statorfelt, og dermed
den optagne stmm, men det synkrone oml0bstal bibeholdes. I afsn.
4.3 omtales den 3-fasede synkronmotor na;rmere.
Hvis omvendt maskinen som generator skal levere st0rre elektrisk
effekt til det net, den er tilsluttet, sker det ved at dens drivmaskine
ogsa tilf0res st0rre effekt. Drivmaskinen viI s0ge at 0ge sin omdrej-
ningshastighed, men da generatoren fastholdes pa netfrekvensen,
bibeholdes hastigheden, men den inducerede spa;nding rykker nu i
stedet en vinkel forud for netspa;ndingen. Generatoren leverer nu
stmm til nettet.
Efterhanden som generatoren pa denne made 0ger sin effekttil-
f0rsel til nettet, aflastes de 0vrige generatorer. Disse generatorer ma
da nedreguleres, for at undga en stigning i nettets frekvens.
Som en mekanisk analogi kan man ta;nke sig en fjeder mellem den
inducerede spa;nding og netspa;ndingen (se fig. 4.1.22). I motor drift

172 173
er den inducerede spffinding E bagud for netspffindingen U, og om-
vendt i generatordrift. I begge tilfffilde strffikkes fjederen ved stigende
belastning.

last

Iw
- - - - -- --

II
I
I
I

<P
I
I <P =0
I
I
... !
Fig. 4.1.22. Illustration af polhjulsvinkel. Iwl
a b

Fig. 4.1.23. Synkrongeneratorens vektordiagram ved tilslutning til net

Fordeling af nettets samlede behov for virkeeffekt P [W, kW eller med konstant spa=mding U og frekvens, ved
MW] mellem generatorerne sker altsa ved regulering af effekttilf(l)rs- a. overmagnetisering
len til deres drivmaskiner. b. magnetisering for belastning med virkeeffekt alene
Nettets forbrug af reaktiv effekt (blindeffekt) Q [var, kvar eller c. undermagnetisering.
Mvar] skalligesom virkeeffekten leveres af de tilsluttede generatorer. I aile tre tilfrelde med samme generatorbelastning P.
Fordelingen af reaktiv effekt mellem de enkelte generatorer sker ved
indstilling af deres magnetiseringsstr0m.
Nar en generator skallevere induktiv effekt til nettet, betyder det, Fig. 4.1.24 viser i skemaform polhjulsmagnetiseringens indflydelse
at den afgivne stmm skal faseforskydes en vinkel bagud for dens pa effektforholdene:
klemspffinding. Hvis den afgivne virkeeffekt holdes uffindret, ffindres
wattstmmmen ikke, men den wattl0se stmm Iwl og dermed den sam- Undermagne- Overmagne-
lede stmm I stiger. Ved betragtning af vektordiagrammet fig. 4.1.23 a tisering tisering
ses, at spffindingsfaldstrekanten drejes, og da samleskinnespffinding-
en U ikke kan ffindres, rna den elektromotoriske kraft E g0res st0rre. Generator leverer: kapacitiv effekt induktiv effekt
Af E = k . <p . n f0lger, at dette krffiver en fomgelse af feltet <P, idet
frekvensen fog dermed n rna holdes konstant. Den n0dvendige fom- Motor optager: induktiv effekt kapacitiv effekt
gelse af feltet sker ved opregulering af magnetiseringsstmmmen. Det
betegnes at generatoren overmagnetiseres.
Tilsvarende viI en undermagnetisering bevirke at der optages in- Fig. 4.1.24.
duktiv effekt - eller leveres kapacitiv effekt - , idet nedsffittelsen af
feltet viI medf0re en mindre elektromotorisk kraft, og spffindings- Af det foranstaende fremgar, at ved konstant belastning P viI savel
faldstrekanten drejes, saledes at stmmmen ligger forud for spffindin- undermagnetisering som overmagnetisering bevirke, at generatoren
gen U (fig. 4.1.23 c). leverer st0rre stmm til nettet, idet den udover at lev ere virkeeffekten
P leverer den reaktive effekt Q.

174 175
En optegning af den afgivne str0ms afhamgighed af magnetiserings-
str0mmen 1 = f (Jm) far derfor et fOrl0b omtrent som vist fig. 4.1.25.
Kurven bemEvnes efter dens udseende generatorens V-kurve.
Til hver enkelt vrerdi af virkeeffekten P svarer et kurveforl0b. Pa
figuren er vist V-kurverne for tomgang (P = 0) og for et belastningstil-
frelde. Den stiplede linie er tegnet for indstilling af 1m , saIedes at cosrp
= 1 holdes konstant ved stigende belastning.
Fig. 4.1.25. V-kurven. Belastningsstmmmen I som funktion af magne-
tiseringsstmmmen 1m ved konstant klemspcending. Kurven er vist ved
tomgang (P2 = 0) og ved et belastningstilfcelde (P2 > 0).
4.1.8 Synkronmaskinen ved kortslutning
Ved kortslutning af en synkrongenerator under drift kan effektiv-
vrerdien af kortslutningsstr0mmen antage vrerdier pa mere end 10
gange generatorens nominelle fuldlaststr0m. Denne kortslutnings-
str0m viI dog i 10bet af nogle fa sekunder falde til en stationrer vrerdi
pa fra under 1 og op til 2 gange fuldlaststr0mmen.
Dette skyldes ankerreaktionens og spredningsreaktansernes af-
magnetiserende virkning, som medf0rer en strerk formindskelse af
den elektromotoriske kraft under kortslutning. En passende vrerdi af
spredningsreaktansen opnas ved at anbringe statorspolerne i delvist
abne noter.
I fig . 4.1.26 ses forl0bet af str0mmen ved en kortslutning, som sker
i det 0jeblik sprendingen i den pagreldende fase har sin maksimum-
vrerdi. Som det fremgar af kurven er str0mmen h0j i de f0rste 0je-
blikke efter at kortslutningen indtrreder, hvorefter den falder mod en
176
stationrer vrerdi lit. Kurven indeholder et transient (forbigaende) for-
10b, som er overlejret med et korterevarende sub transient fOrl0b.
A.rsagen til at str0mkurven falder er den tidligere omtalte anker-
reaktion, som svrekker polhjulsfeltet og dermed mindsker den indu-
cere de elektromotoriske kraft. Denne del af str0mmen kaldes den
transiente kortslutningsstr0m Ik'.
Den subtransiente kortslutningsstr0m N' optrreder kortvarigt og
skyldes bl.a. hvirvelstr0mme i rotorjernet, som fOr0ger vekselstr0ms-
kurvens maksimalvrerdi i nogle perioder efter kortslutningens
indtrreden.
Max. vrerdi af
subtransient
kortslutnings- " " {2Ik
strem II: " :j
-'-++-++++-J-r-t-.---b-:H";-O'
/
! / '"
transient forleb
subtransient forleb
Fig. 4.1.26. Stmmforl(lJb i en fase ved kortslutning pa generatorklemmerne.
Kortslutning sker ved spcendingsmaksimum
I fig. 4.1.27 ses forl0bet af kortslutningsstr0mmen, hvis kortslutnin-
gen indtrreder pa det tidspunkt, hvor den pagreldende sprendings-
kurve gar gennem nul.
Kortslutningsstr0mmen forl0ber i en praktisk taget ideel induktiv
kreds, idet viklingsresistansen er ubetydelig sammenlignet med
reaktansen. Str0mkurven skal derfor have sin maksimalvrerdi ved
sprendingskurvens nulgennemgang. Kortslutningsstr0mmen rna
imidlertid starte med vrerdien nul og str0mkurven forskydes derfor
med et jrevnstr0msled, som langsomt klinger ud efter en eksponen-
tialfunktion som vist pa figuren. Den h0jeste vrerdi af kortslutnings-
str0mmen er som det ses omtrent 2· J2 . .
Efter en vis tid er kortslutningsstr0mmen faldet til en konstant
st0rrelse med effektivvrerdien Ik.
177
 f
Max. vrerdi at
Stedkorts/ut-
ningsstmm [Sf

subtransient
Jwrtslutnings-
strem II:

I j = 12
I
II: -'-''-' 12 Ik

1

t
[Si

--- --- -

Fig. 4.1.28. Vektordiagram. Kortsluttet generator.

Fig. 4.1.27. Str0mforl0b i en fase ved kortslutning pa generatorklemmerne.

Kortslutning sker ved sprendingskurvens nulgennemgang

Fig. 4.1.28 viser vektordiagrammet for generatoren med kortslutning

direkte pa klemmerne nar. Den statiomere kortslutningsstmm be-
gramses da kun af generatorens impedans.
Kortslutningsstmmmen kan beregnes af
Fig. 4.1.29. Kortslutningsfors0g med reduceret magnetiseringsstmm.
E E
Ik
g

hvor den elektromotoriske kraft E og generatorimpedansen Zg begge

Synkronmaskinens reaktansvrerdier
er fasevrerdier. Ik og E er effektivvrerdier. Generatorimpedansen Zg
Ved beregning af de stmmvrerdier, der kan optrrede ved en genera-
kan uden st0rre fejl erstattes af af reaktansen x, da resistansen r er
torkortslutning anvendes f0lgende reaktanser og tidskonstanter, hvis
lille.
st0rrelse oplyses i generatorens datablad. Reaktanserne kan opgives
som absolutte vrerdier med maleenhed ohm eller milliohm.
Ved et kortslutningsfors0g, hvor polhjulets magnetiseringsstr0m 0ges
Reaktansvrerdierne kan ogsa oplyses i procent af en impedans ZN
gradvist indtil fuldlaststmmmen l0ber i den generato.rs
(fasevrerdi), der beregnes af generatorens nominelle data:
viklinger, kan der optages en kurve (fig. 4.1.29), der VIser den statw-
nCEre kortslutningsstmm som funktion af magnetiseringsstmmmen. _ UN
Z N-
Med kendskab til indstillingen af generatorens magnetiserings- .j3.IN
stmm under drift kan man af kurven bestemme den stationrere
eller
stmm, der kan forventes, hvis en kortslutning indtrreffer.

178 179
De vigtigste reaktansst0rrelser for beregning af stmmmen ved en 3- Beregningseksempler til afsn. 4.1
faset kortslutning pa generatorklemmerne er Eks.4.1.1
a. den subtransiente reaktans Xd" En 4-polet synkrongenerator skallevere sp&nding ved frekvensen f=
Den procentvise st0rrelse er typisk 12% ved turbogeneratorer og 18% 60 Hz. Omdrejningshastigheden skal da v&re
generatorer med udpr&gede poler og d&mpevikling (se fig.4.3.3). f·60 60 ·60
n = -- = = 1800 omdr.lmin.
b. den transiente reaktans Xd' p 2
Den er oftest st0rre end den subtransiente reaktans, typisk 18% og ca
27%, d.v.s. ca 1,5 gange st0rre.
Eks.4.1.2
c. den synkrone reaktans Xd. En 3-faset synkrongenerator er stjernekoblet og tilsluttet et 400/230
Den synkrone reaktans er betegnelsen for den samlede virkning af V net, hvortil den afgiver 20 A ved en induktiv faseforskydningsvin-
spredningsfeltet og ankerreaktionen. kel pa 30 0 •
Generatorens reaktans pro fasevikling er Xg = 1,5 Q og resistansen
Synkrongeneratorens resistans s&ttes, hvis den ikke er oplyst til 0,05 rg = 0,5 Q.
gangeX".
Den inducerede elektromotoriske kraft E f i hver fasevikling skal be-
Tidskonstanterne Td" og Td' oplyses med enheden sekunder og angi- regnes:
ver den hastighed, hvormed det subtrnsente hhv. det transiente _/22 122
fOrl0b klinger ud. Zg- Vrg +Xg =-y0,5 +1,5 = 1,6 Q

Index d i Xd", Xd', Xd og tidskonstanterne T"d og T'd angiver at det er tan u = = 1,5 = 3
rg 0,5 '
°
v&rdier, der refererer til at rotor- og statorviklingsakser er sammen-
faldende (tysk: Uingsachse, eng.: Direct Axis). Der kan v&re angivet u = 71,6 0

andre reaktansv&rdier, som dog ikke er n0dvendige ved kortslut- U = 180 - (u - rp)
ningsberegningen. = 180 - (71,6 - 30) = 138,4 0

Ef = +(1'Zg)2 -2·Uf ·(1·Zg)'cosu

= + (20 ·1,6)2 - 2·230·20 .1,6. cosl38,4 0

= 254,8 V

180 181
Eks.4.1.3
En 3-faset synkrongenerator, SN = 600 kVA er tilsluttet et stift net
I·Xg
med spamdingen 3x3,O kV.
Generatorens reaktans er Xg = 10 Q/fase og der ses bort fra viklings-
resistansen.
1,1
I
Generatoren er belastet med 500 kVA ved coscp = 1, hvoraf str0m- i
i

men kan beregnes: i

i
3 i
i
1= P = 500.10 = 96 2 A
-J3 .Un . coscp -J3 .3000 ·1 '
I
Den elektromotoriske kraft E f i bestemmes (fig. a .):

Ef +(I.xgi +962 2 = 1981 V

a.
Magnetiseringsstr0mmen 1m fomges nu med 10%, hvorved Ef ogsa
stiger med 10%:
E f = 1,1 ·1981 = 2179 V Generatoren leverer nu
p = -J3 .Un . I . coscp = -J3 .3000 . 98,8· cos13,2° = 500000 W
Da effekttilf0rslen fra drivmotoren til generatoren ikke rendres, er
wattstmmmen urendret (selvom den samlede belastningsstmm Q = -J3 .Un . I . sincp = -J3 .3000·98,8· sin13,2° = 117000 var
stiger):
Iw = I . coscp = 96,2 . 1 = 96,2 A Overmagnetiseringen har medf0rt, at der nu leveres en reaktiv effekt
pa 117 kvar, mens virkeeffekten er urendret.
Af vektordiagrammet fig. b ses
I · x . coscp 1w ·x g 962 --0441 => u= 2620
sinu = ----".g--- _-
,
Ef Ef 2179 '

l·x g +U£2 -2Ef ·Uf ·cosu = 988V => 1= 98,8A

_ 1w 96,2
coscp- - = - - = 0,974 => cp= 13,2°
I 98,8

182 183
4.2 Tre-fasede vekselstremsmotorer
Vekselstmmsmaskiner kan som tidligere nrevnt udf0res for synkron
drift eller for asynkron drift. Frelles for disse to udformninger er, at
statorviklingen er udf0rt saledes, at der ved tilslutning til det 3-fase-
de vekselstmmsnet skabes et drejefelt. Ved et drejefelt forstas et
magnetfelt, som har konstant styrke og roterer med konstant vinkel-
hastighed.
Synkronmotorens rotor 10ber, som navnet siger, synkront med dre-
jefeltet, d.v.s. rotorens omdrejningshastighed er konstant og n0jagtig
lig med feltets.
Den asynkrone motors princip er sadan, at rotoren 10ber med en
hastighed, som er mindre end drejefeltets og som varierer med be-
lastningen af motoren.
4.2.1 Drejefeltet
Idette afsnit vises hvorledes et drejefelt kan skabes ved forsyning fra
et 3-faset vekselstmmsnet. Fremstilling af drejefelter ved tilslutning
til en 2-lederforsyning beskrives senere i afsn. 4.6.
Fig. 4.2.1 viser en stator med tre faseviklinger, indbyrdes forskudt
120°. For overskuelighedens skyld er kun tegnet en vinding pro fase.
Hver faseviklings to ender er f0rt ud til klembrrettet. De tre vikling-
ers ene ende tilsluttes hver sin fase som vist, og viklingernes anden
ende er forbundet sammen i et stjernepunkt.
Statoren er tegnet tre gange, idet stmmvektorerne mellem hvert bil-
lede er drejet 60°. Stmmretningerne i spolesiderne bliver da som vist
og ved anvendelse af proptnekkerreglen (Bind 1, afsn 5.2) findes
af omkring lederne. Som det fremgar, danner
dIsse felter tIIsammen et felt, der roterer med samme vinkelhastig-
hed som stmmvektorerne.
Pa skitsen er rotoren ikke vist, men (bortset fra ved polhjul med
poler) er der kun en smal luftspalte mellem stator- og
rotorJern. Desuden er hver fasevikling i praksis fordelt over flere na-
bonoter, og derfor er feltet praktisk taget konstant i styrke.
den viste vikling er p = 1, idet der dannes et polpar. Dette pol-
par vII ved en frekvens pa 50 Hz rotere 50 omdrejninger pro sekund,
svarende til en omdrejningshastighed pa 3000 omdrejninger i minut-
tet. I en firepolet vikling drejer feltet kun en halv ankeromkreds ved
en hel periodetid, d.v.s. ved en hel omdrejning af str0mvektorerne.
Fomges polpartallet p yderligere, falder drejefeltets omdrejningsha-
stighed tilsvarende.
Generelt grelder at drejefeltet roterer med hastigheden
f · 60 .
n =L [omdr.ls] => n = -- [omdr.lmm.].
p p
Da det for asynkronmaskinen er n0dvendigt (se afsn. 4.4) at skelne
hastighed og rotorens, betegnes feltets omdrejnings-
hastIghed I det f0lgende som det synkrone omdrejningstal n syn eller
bl ot n 1 .
. Rotorens hastighed benrevnes tilsvarende nR eller n , og forskellen
I antal omdrejninger pro minut mellem drejefelt og rotor kaldes slip-
pet ns.

Heraf f0lger at
ns =n1 - n 2 [omdr.lmin.] .
Slippet an gives oftest i procent af det synkrone omdrejningstal, og
betegnes da som slipprocenten s:
n n -n
s=-8 .100%= 1 2. 1 0 0 %
n1 n1
Slippet ka.n angives som en decimalbmk (f.eks. 0,05 ved 5% slip).
I start0Jebhkket, hvor rotoren star stille, er n2 = 0 og slipprocenten
er 100%. Efterhanden som hastigheden 0ges, falder slippet til om-
Fig. 4.2.1. Oet 3-fasede drejefelt.

184 185
kring 1-10%. Asynkronmotorer med 1 eller 2 polpar har typisk et slip
pa ca. 5% ved fuld belastning.
En synkronmotor har, uafhrengigt af belastningen, en slipprocent
pa 0, idet dens rotor, som det viI fremga af f01gende afsnit, rna f01ge
drejefeltet.

Det foranstaende kan sammenfattes i f01gende formelsret:

nl -n2 ns
s= ----"----=-
nl nl

n2 = n 1 (1 - s) Fig. 4.2.2 Statorvikling for 3-faset maskine

Disse udtryk kan kombineres til f01gende generelle udtryk:
A·60
n2 =--·(l-s)
p
I de viste udtryk indsrettes s som decimalbmk. Som nrevnt er slippet
for en synkronmaskine konstant 0, mens en asynkronmaskines slip
varierer med belastningen og under normal motordrift altid er st0rre
endO.
Vending af omlebsretning
Ved betragtning af fig. 4.2.1 ses, at det viste drejefelt viI fa modsat
om10bsretning, hvis to af fasetilledningerne ombyttes. Da rotoren,
som det viI blive vist, har samme omdrejningsretning som feltet, kan
en 3-faset vekselstmmsmotors om10bsretning altsa vendes ved byt-
ning af to faser.
4.3 Den 3-fasede synkronmotor
Synkronmaskiner beregnet for motor drift har samme opbygning som
beskrevet for synkrongeneratorer (afsn. 4.1), d.v.s. de indeholder et
antal jrevnstmmsmagnetiserede magnetpoler og en 3-faset veksel-
stmmsvikling med samme polpartal. Trefasede synkronmotorer frem-
stilles for 400 V tilslutning og som h0jsprendingsmotorer, og i
st0rrelser op til adskillige 1000 kW. Den hidtil st0rste 4-polede syn-
kronmotor har en nominel ydeevne pa 55 MW.
Magnetpolerne kan, som det kendes fra jrevnstr0msmotorer, vrere
anbragt i statoren og viklingerne i noter i rotoren. Rotoren rna da
vrere forsynet slreberinge for tilslutning til nettet.
St0rre synkronmotorer er dog oftest, i lighed med generatorer, ud-
f0rt med roterende polhjul og med den 3-fasede vikling anbragt i sta-
toren.
Dens virkemade beror pa at der i vekselstmmsviklingen skabes et
drejefelt, som roterer med konstant hastighed. Under drift fastholdes
hver af polhjulets poler af en mods at pol i drejefeltet og f01ger denne.
Polhjulet rna derfor 10be synkront med feltet, d.v.s med prrecist
samme omdrejningshastighed.

186 187
Drejefeltets hastighed er bestemt af netfrekvensen fog motorens pol- en sakaldt synkronkompensator, evt. samtidigt med at den arbejder
partal p: som drivmotor for en belastning. Ved hjrelp maskinens magnetise-
f f·60 ringsstmm kan der let og trinl0st fasekompenseres.
n=- [omdr.ls] => n = - - [omdr.lmin.]
p p

Den h0jest mulige omdrejningshastighed opnas ved anvendelse af ly

en to-polet motor (p = 1). Ved f= 50 Hz er denne hastighed:
"
n = f· 60 = 50·60 = 3000 [omdr.lmin.]
p 1
Ved tilslutning til et net med frekvensen 60 Hz er den tilsvarende
hastighed 3600 omdr.lmin.

To-polede motorer er udf0rt med fuldpolsrotor, mens langsomtgaende under- over-

magn.
(p > 2) har polhjul med udprregede poler. Motorer med to polpar kan magn .

dog udf0res med begge former for rotor.

Magnetisering kan ske efter samme principper som beskrevet i
afsn. 4.1.2 for generatordrift Fig. 4.3.1. Synkronmotor. V-kurver.
Nar synkronmaskinen drives som motor viI den som nrevnt have
samme omdrejningshastighed som drejefeltet. Hvis polhjulet af en
Som nrevnt bevirker en stigende belastning af en synkronmotor, at
drivmotor trrekkes en vinkel foran drejefeltet, viI den som tidligere
vinklen me11em felt og polhjul bliver st0rre, men uden at oml0bsta11et
beskrevet virke som generator. Kobles der i stedet en belastning pa
falder. Hvis belastningen fomges sa meget, at vinklen bliver for stor,
akslen viI polhjulets magneter stadig f0lge drejefeltet, men vrere en
kan feltet ikke "holde fast i" polhjulet og maskinen gar i sta. Dette
vinkel bagud for drejefeltets. Denne sakaldte polhjulsvinkel er
sker ved et belastningsmoment pa 150-200% af motor ens nomine11e
mindst ved tomgang og vokser ved stigende belastningsmoment (se
moment, afhrengigt af om motoren har fuldpolsrotor e11er udprregede
afsn.4.1).
poler.
H vis polhjulsmagnetiseringen svarer til belastningen optager mo-
toren en ren wattstmm fra nettet, d.v.s. faseforskydningsvinklen er
Start af synkronmotorer
0°. Nedreguleres magnetiseringsstr0mmen optager motoren induktiv
Som det er fremgaet af det foregaende er synkronmotorers vigtigste
effekt fra nettet, idet stmmmen drejes en vinkel bagud for klem-
egenskaber den belastningsuafhrengige oml0bshastighed og evnen til
sprendingen. Modsat viI en opregulering af 1m medf0re at motorens
at virke som variabel fasekompensering. Den st0rste ulempe og vig-
stmm forskydes forud for sprendingen. Den kommer da til at optrrede
tigste begrrensning i anvendelsesmulighederne er, at de ikke er i
som en kapacitiv forbruger. Wattstmmmen er uforandret, sa lrenge
stand til starte selv.
belastningsmoment ikke rendres (se fig.4.1.24)
Nar drejefeltet nrermer sig en pol pa det stillestaende polhjul, viI
Til ethvert belastningsmoment svarer en stmm i polhjulets viklin-
polhjulet blive pavirket i en retning, men kan pa grund af sin store
ger, som viI give en faseforskydningsvinkel rp = 0°. Denne sammen-
masse ikke na at begynde at rotere, og nar drejefeltet derefter har
hreng kan illustreres med motorens V-kurve, som vist fig. 4.3.1.
passeret polhjulet, viI kraftpavirkningen vrere i modsat retning. Det
Ved over- e11er undermagnetisering af motoren er den altsa i stand
er derfor n0dvendigt at anvende andre metoder til opstarten.
til at fungere som en kapacitiv hhv. induktiv belastning pa nettet.
Synkronmaskiner kan forsynes med en startmotor, som trrekker
Det er derfor muligt at anvende den som variabel fasekompensering,
den op til e11er nrer det synkrone oml0bstal, hvorefter der foretages

188 189
synkronisering med nettet, som beskrevet for synkrongeneratorer.
Efter indkoblingen kan startmotoren kobles ud. Af hensyn til st0rrel-
sen af startmotoren foretages denne opstart med svag eller ingen
belastning.
Start som asynkronmotor
Det er pa forskellig made muligt at udforme synkronmotorer, saledes
at de kan starte som asynkronmotor (se afsn. 4.4), for derefter at
blive trukket ind i synkronisme, nar hastigheden er nffir drejefeltets.
Fig. 4.3.2. Start af synkronmotor som s/ceberingsmotor.
Fig. 4.3.2. viser hvorledes man under starten kan lade polhjulet virke
som slffiberingsrotor (se afsn. 4.4.3). Nar motoren har naet sit maksi-
male omdrejningstal i asynkrondrift, skiftes den viste omskifter, sale-
des at igangsffitningsmodstandene kobles ud og polhjulets spoler
magnetiseres, hvorved det trffikkes ind i synkront 10b.
Fig. 4.3.3. Po/hju/ med korts/utnings- eller dcempevikling ..
190
Fig. 4.3.4. 4-po/et rotor for synkronmotor (ABB).
En anden mulighed er at forsyne polhjulet med en egentlig kortslut-
ningsvikling, som kan bringe polhjulet op i hastighed (fig.4.3.3). Nar
motoren 10ber synkront med feltet, induceres der ikke spffindinger i
kortslutningsviklingens stave, da de 10ber med samme hastighed som
drejefeltet. Kortslutningsviklingen virker desuden dffimpende overfor
pludselige kraftige ffindringer i belastningen eller i forsyningsspffin-
dingen.
Fig. 4.3.4 viser et polhjul med udprffigede poler, hvis polsko er
fremstillet af massivt jern. I disse polsko frembringes der hvirvel-
str0mme nar de passeres af statorfeltet, og de kommer til at fungere
omtrent som en kortslutningsvikling. Den viste motor kan startes
direkte med en startstr0m pa mindre end 5 gange fuldlaststr0mmen.
Nar polhjulet er trukket ind i synkronisme med drejefeltet induceres
der ikke lffingere hvirvelstr0mme i polskoene.
Direkte start af store synkronmotorer er ofte ikke muligt pa grund
af det store str0mst0d, som medf0rer et stort spffindingsfald i nettet.
ISffir for motorer, der forsynes fra et mindre net i 0-drift, er det
n0dvendigt at anvende andre startmetoder. Hvis motoren skal kunne
hastighedsreguleres anvendes frekvensomformer, i modsat fald start-
transformer eller elektronisk soft-starter. Motoren startes med svag
belastning og bringes op til nominel omdrejningshastighed, hvorefter
motoren synkroniseres ind pa nettet. Derefter frakobles soft-
starteren og motoren belastes.
191
4.4 3-fasede asynkronmotorer
4.4.1 Virkemade og ookvivalentskema
Asynkronmotorer 10ber, som navnet siger, ikke synkront med dreje-
feltet. Rotoren er ikke forsynet med magnetpoler, men har i stedet en
vikling. Asynkronmotorer kan vrere udf0rt som kortslutningsmotor
eller som kontaktrings- eller slreberingsmotor. Under normal drift er
disse to motortypers egenskaber omtrent ens. Kortslutningsmotorer
er enkle og robuste, mens kontaktringsmotorer giver bedre mulighed
for bl0d start og hastighedsregulering.
Princippet i asynkronmotorens virkemade kan forklares ved hjrelp
af skits en fig. 4.4.1, som viser statorens drejefelt og en enkelt leder pa
rotoren.
Stator
'CUffSPiiife
Rotor
Fig. 4.4.1. Asynkronmotorens virkemade.
Ved tilslutning til et 3-faset net dannes der, som beskrevet i afsn.
4.2, et drejefelt i statorviklingen. Drejefeltet passerer rotorlederen,
hvorved der induceres en elektromotorisk kraft i lederen i den viste
retning (se bind 1, afsn. 5). Derfor kaldes denne motortype ogsa in-
duktionsmotor.
Da rotorlederen indgar i en lukket kreds, genneml0bes den af en
stmm, hvis styrke afhrenger af rotorviklingens impedans og den elek-
tromotoriske kraft. Den elektromotoriske kraft i hver leder er be-
stemt ved
dcfJ
e= - - -
dt
og er derfor bestemt af drejefeltets styrke og den hastighed, hvormed
det passerer lederen.
192
Den stmmf0rende rotorleder pavirkes af en kraft F, hvis retning kan
bestemmes ved venstrehands- eller 'motor'-reglen. 80m det fremgar
af figuren viI kraften pa lederen s0ge at dreje rotoren i feltets om-
drejningsretning.
Ved stillestaende rotor, som umiddelbart efter indkobling eller ved
fuldstrendig afbremsning, er rendringshastigheden af feltet i forhold
til rotorlederne st0rst. Der bliver derfor induceret en stor stmm med
netfrekvens i lederne. Kraften og dermed drejningsmomentet, der vir-
ker pa rotoren er tilsvarende stor og viI normalt fa rotoren til at
begynde at 10be op i omdrejninger. Efterhanden som omdrejningshas-
tigheden stiger, nrermer rotorledernes hastighed sig drejefeltets, og
rotorstmm og -frekvens falder.
Hvis motoren ikke er belastet, viI rotorens hastighed stige omtrent
op til drejefeltets. Rotoren kommer til at 10be med et omdrejningstal
nrer det synkrone og et slip nrer 0%. Pa grund af friktion i lejer og ved
ventilator krreves dog et vist lille drejningsmoment. Motorens
hastighed viI derfor, ogsa i ubelastet tilstand, vrere en lidt mindre
end drejefeltets.
Nar motoren belastes, hvilket betyder at den skal yde et stigende
drejningsmoment, rna rotorstmmmen stige. Dette sker ved at roto-
rens omdrejningshastighed falder, indtil rotorlederne skrerer feltlini-
erne med en hastighed, der er tilstrrekkelig til at den n0dvendige
elektromotoriske kraft induceres. Den fomgede rotorstmm bevirker
at del' trrekkes en st0rre statorstmm fra nettet, hvorved statorfeltet
0ges. Drejningsmoment, som rotoren pavirkes med, betegnes det
indre moment Mi. Det indre moment er proportionalt med det resul-
terende felt fra rotor og stator, samt med rotorstmmmens st0rrelse og
dens vinkel i forhold til feltet:
Mi =k . (jJres . frat . cos IP2 [N ·m] .
Rotorens hastighed falder, indtil der nas en omdrejningshastighed,
hvor motordrejningsmoment og belastningsmoment er lig store.
Rotorstmmmen er faseforskudt en vinkel IP2 bagud for den i rotoren
inducerede sprending. Vinklen IP2 er bestemt af forholdet mellem roto-
rens resistans og reaktans. Denne vinkel er derfor afhrengig af rotor-
frekvensen, hvilket har indflydelse pa drejningsmomentets variation
under opstarten.
Drejningsmomentet, som motoren under belastning afgiver pa aks-
len, kaldes ogsa det ydre moment My eller blot M. I fig. 4.4.2a er vist
en typisk fOrl0b for en asynkronmotors drejningsmoment M som
funktion af omdrejningshastigheden n. Fra tomgang (M = 0) til fuld
193
 belastning (MIll) viI hastigheden falde svagt og omtrent efter en ret mens den wattl0se komposant med tilnffirmelse regnes konstant. Som
linie. Motoren kan, som kurven viser, yde et vffisentlig st0rre det ses af diagrammet, betyder det at motorens effektfaktor er meget
moment, men derved reduceres hastigheden stffirkt og den optagne lille ved tomgang (<Po> 60°), og stiger ved stigende belastning (<p1/1 ""
str0m stiger over den nominelle vffirdi. Overbelastning rna derfor af 30°).
hensyn til motorens temperatur ikke Vffire for stor og skal Vffire Tomgangsstr0mmen kan for sma motorers vedkommende Vffire helt
kortvarig. op til 80-90% af fuldlaststr0mmen. Str0mstyrken er derfor ikke
Det st0rste moment M max ' som motoren er i stand til at levere sffirlig anvendelig som maIestok for motorens belastning.
kaldes ogsa kipmomentet, idet motoren her 'kipper over' og 0jeblikke-
ligt gar i sta. Stilstandsmomentet ved n = 0 er lig med det moment, M det foregaende ses, at en asynkronmotor kan opfattes som en
som motoren viI yde i start0jeblikket. Kurvens forl0b mellem start- transformer, hvor motorens statorvikling svarer til transformerens
eller stilstandsmoment og fuldlastmoment afhffinger af rotorens ud- primffirviklingen og rotorens til sekundffirviklingen. Et ffikvivalent-
formning, men som vist passerer kurven en mindstevffirdi, der skema for en asynkronmaskine viI derfor ligne transformerskemaet.
benffivnes Opl0bs- eller saddelmomentet. Ved hipforholdet forstas for- Drejefeltet svarer til transformerens hovedfelt, og ligesom i transfor-
holdet mellem maksimalt og nominelt moment. mere er der en primffir og en sekundffir spredningsreaktans og en
primffir og sekundffir resistans. I modsffitning til transformeren afgi-
I ver motorer en mekanisk effekt, men som det vises i afsn. 9.1 kan
diagrammet tegnes, nar den mekaniske belastning indsffittes som en
M slipafhffingig resistans med st0rrelsen:
1\

l-s
r2--
M start s
1 -----------
W1l1 11,/1

r 21-s- -s

a. b.

Fig. 4.4.2. Asynkronmotoren.

a) Eksempel pa moment-hastighedskurve.
Fig. 4.4.3. Asynkronmotorens EEkvivalentskema.
b) TilnEErmet vektordiagram.

Fremgangsmaden ved tegning af ffikvivalentskemaet for en asynkron-

N ar motorbelastningen ffindres, ffindres ogsa den effekt og str0m, som
maskine gennemgas mere Udf0rligt i afsnit 9.1, hvor det ogsa vises
statoren trffikker fra nettet. Ved for0get belastning optager motor en
hvorledes man pa grundlag af ffikvivalentskemaet kan konstruere det
en st0rre virkeeffekt, mens den reaktive effekt, der gar til dannelse af
sakaldte cirkeldiagram.
magnetfeltet, er omtrent konstant.
Hvis str0mmen opdeles i en wattkomposant og en wattl0s kompo-
sant som vist fig. 4.4.2b, viI wattstr0mmen variere med belastningen,

194
195
4.4.2 Den 3-fasede kortslutningsmotor.
Opbygning og bestanddele
Kortslutningsmotorens stator er udstyret med en 3-faset isoleret vik-
ling, udf0rt som beskrevet afsn. 4.2. Viklingerne udf0res med fra 1 til
6 polpar, i sjffildnere tilfffilde flere.
Viklingerne nedlffigges i noter i statorens magnetkrans, som er
sammensat aftynde udstansede plader, der er indbyrdes isolerede.
Fra hver af de tre faseviklingers to ender f0res forbindelser ud til
klembrffittet, der er placeret i en klemkasse pa statoren (fig. 4.4.4).

1. Stator med vikling 4. Ventilator

2. Rotor 5. Lejeskjo/d, O-ende
3. Lejeskjo/d, N-ende 6. K/embrret

Fig. 4.4.5. Snittegning af korts/utningsmotor (Leroy-Somer).

Statorhus, klemkasse og lejeskjolde er ved motorer op til omkring 5

kW udf0rt af trykst0bt letmetal. St0rre maskiners statorhus svejses
op i stalplade.
Fig. 4.4.6 giver et typisk eksempel pa viklingerne i en 3-faset mo-
tor. Figuren viser kun den ene fase i en 2-lagsvikling med 36 noter og
med 120 0 mellem fasens tre viklingsgrupper.
Den hyppigst anvendte kortslutningsmotor er firepolet (p = 2), og
har derfor en omdrejningshastighed pa 1420-1430 omdr.lmin ved fuld
belastning.

Fig. 4.4.4. Asynkronmotor med korts/utningsrotor vist gennemskaret (ABB)

I mindre maskiner skabelonvikles spolerne af rund, lakisoleret trad,

som nedlffigges i de halvlukkede noter ovenfra. I st0rre motorElr
anvendes ledere med rektangulffirt tVffirsnit. Disse kraftige viklinger
formes delvist f0r de skydes ind i noterne fra den ene side, derefter
formes spolehovederne i den anden side, spolerne forbindes og isolati-
onen fffirdigg0res.
Fig. 4.4.6. Statorvik/ing. Forbinde/ser mel/em spo/erne er ikke vist.

196 197
Rotoren er ligesom statoren samlet af tynde, udstansede plader med
noter til anbringelse af viklingen. Kortslutningsrotorens vikling be-
star af kobberstave, anbragt i rotornoterne og forbundet i begge ender
ved hjmlp af en kortslutningsring. Denne burformede vikling er
hyppigt - ismr ved sma motorer - udf0rt i trykst0bt aluminium, som
st0bes direkte i den samlede pladepakke (fig. 4.4.7).
Statorviklingens drejefelt indeholder overharmoniske svingninger,
som kan medf0re tilsvarende oversvingninger i den elektromotoriske
kraft i rotorstavene og dermed i rotorstmmmen. Det giver anledning
til svingninger i drejningsmomentkurven, som kan pavirke motorens
startforl0b. Disse inducerede overharmoniske i rotorstmmmen kan
undertrykkes, idet rotorens noter skratstilles svarende til afstanden
mellem to statornoter.
Fig. 4.4.7. 0verst rotor og statorblik. Nederst samlet kortslutningsrotor
og st0bt kortslutningsvikling (vist uden jernkerne).
198
Mehanish udf0relse og tcethedsgrad
Mekanisk udf0res motorer for forskellige montagemuligheder og i for-
skellige tmtningsgrader.
Vigtige hoveddimensioner, d.v.s. opspmndingsmal og akselh0jde er
internationalt standardiserede, sa en havareret standardmotor let
kan udskiftes med en tilsvarende af andet fabrikat.
Elektromotorers byggeform og tmthedsgrad er beskrevet i IEC-
publikationerne 60034-7 hhv. 60034-5 (se bilag C bagest i bogen).
a. Statorblik med vikling b. Statorhus
c. Kortslutningsrotor
Fig. 4.4.8. Dele til kortslutningsrotor (Grundfos)
Termishe forhold og h0ling
K0ling af motoren kan forega pa forskellig vis. Det ydre sV0b af let-
metal er ofte forsynet k0leribber, som fomger overfladen og dermed
varmeafgivelsen. Dette kan kombineres med en indre eller ydre ven-
tilator, som er anbragt pa motorakslen.
IEC-publikation 60034-6 (se bilag C) angiver koder for arten og
fremdriften af det eller de anvendte k0lemidler.
199
 ningsmomentet ved direkte start er normalt 1,3 til 2 gange det nomi-
nelle moment, afhrengigt bl.a. af motorens st0rrelse og polpartal.
Lokale netforhold og bestemmelser sretter, pa grund af det store
startstmmst0d, grrenser for hvor store motorer, der rna startes ved di-
rekte tilslutning. Frellesregulativet (maj 2005) angiver at startstmm-
me st0rre end 60 A for 3-fasede motorer og 35 A for 1-fasede kan give
for store sprendingsdyk.

L1 L1
Ui

U2
a. Fodmotor b. Flangemotor W2 V2

Wi Vi
Fig. 4.4.9. Eksempler pa udf(lJrelser af kortslutningsmotorer (T- T). L2
L3
L3 L2

L1 L2 L3 L1 L2 L3
Start af kortslutningsmotorer
Direkte start ,---'-- -- -- -- -
: Ui Vi
Den direkte start er den enkleste metode til start af asynkronmotorer i
i
med kortslutningsrotor. Ved direkte start tilsluttes motorens vikling- I
i
er den fulde nominelle sprending under startforl0bet. Det betyder, at i
i
motoren i de f0rste 0jeblikke trrekker en stmm fra nettet, som er i W2 U2 V2

__ • __ •_ _ • __ _ ._ ._ ._ ._ ._ ._ . _ • ...J
l _ _
mellem 4 og 8 gange fuldlaststmmmen. Denne stmms effektivvrerdi
kaldes den stationrere startstmm og kan males, hvis rotoren blokeres,
sa den ikke kan 10be op i hastighed.
I nogle perioder efter indkobling viI der (som ved transformerind-
Fig. 4.4.10. Mrerkning af klembrret og statorviklingens tilslutning
kobling) forega et indsvingningsforl0b, hvorunder stmmmens maksi- i stjerne- og trekantforbindelse
malvrerdi kan blive mere end dobbelt sa h0j som den stationrere
startstmms effektivvrerdi. Under startforl0bet falder stmmmen grad-
vist til en st0rrelse, som er bestemt af motorens belastning (se fig. Stjerne-trekant start
4.4.12). En reduktion af startstmmmen kan opnas ved reduktion af sprendin-
Bemrerk at en tung start, d.v.s. et startforl0b med et stort belast- gen over viklingerne. Nar en 3-faset motor, hvis viklinger er dimensi-
ningsmoment, ikke medf0rer st0rre startstmm, men derimod at den oneret for netsprending, under starten tilsluttes fasesprending, redu-
samme startstr0m optrreder i lrengere tid. ceres sprendingen og dermed stmmmen i viklingen med faktoren 13.
Da drejningsmomentet er proportionalt med bade magnetfelt og Dette opnas ved at koble motorviklingerne i stjerneforbindelse under
rotorstmm, ligger momentet h0jt under hele startforl0bet, hvilket g0r starten, og rendre forbindelsen til trekant, nar starten er overstaet.
at motoren hurtigt accelererer op til sin endelige omdrejningshastig- For at en motor skal kunne startes med stjerne-trekant start, rna den
hed, saledes at den maksimale starttid ikke overskrides. Startdrej- vrere beregnet for drift i ved nettets sprending, alminde-

200 201
ligvis 400 V. Desuden skal aIle seks viklingsender Vl'Bre f0rt ud til I fig. 4.4.11 er vist forbindelserne for en manuel stjerne-trekantstar-
klembrl'Bttet. ter og for en automatisk starter, opbygget af tre kontaktorer og et
I start0jeblikket forbindes motoren i A-kobling, saledes at der over tidsrell'B, hvormed tidspunktet for skift til indstilles. Denne
hver vikling er fasespl'Bndingen, f.eks. 400/.J3 = 230 V. Viklings- tidsindstilling kan normalt indstilles indenfor omradet 0-30 s.
stmmmen reduceres derved i samme forhold. Stmmmen i netlederne Ved omkoblingen skal evt. lysbuer i stjerne-kontaktoren Vl'Bre
bliver derved kun en trediedel af stmmmen ved direkte start i slukket inden kontaktoren for trekantforbindelse indkobles. Der kan
ling (se ogsa bind 1, kapitel 11). derfor Vl'Bre indlagt en kort tidsforsinkelse i omkoblingen.
Omkobling fra stjerne til trekantforbindelse skal ske sa nl'Br fuldt Nar viklingsspl'Bndingen reduceres med.J3, falder bade magnetfeltets
omdrejningstal som muligt, for at begrl'Bnse stmmst0det ved om- styrke og rotorstr0mmen tilsvarende. Drejningsmomentet i stjerne-
skiftningen. kobling bliver derfor knap en trediedel af momentet i trekantkobling.
Denne startform er derfor kun egnet til motorer, der startes i tom-
gang eller svagt belastet.
L1 L2 L3
Motorer, der startes belastet med far let for lang starttid
og dermed en utilladelig temperaturstigning, som kan medf0re at mo-
torens isolation efterhanden nedbrydes. Desuden forekommer der to
stmmst0d, i stedet for blot et, som ved direkte start. St0rrelsen af det
andet stmmst0d afhl'Bnger af, hvilken omdrejningshastighed, motoren
nar, inden omkoblingen sker.
r'
,
U1 V1 W1
I, W2 U2 V2 M
L_
-. -----
Mmax. - - - - - - - - - - - - - - - -
a
M start

L1 L2 L3

J II
\

1
.\

1
KLl, KA

1 1
MN - ---- --- --- - -

n
a. Motor i trekantkobling
b. Motor i stjernekobling
c. Motor med udprreget
str0mfortrrengning
Ie' rl
U1 V1 W1

Fig. 4.4.12. A synkronmo tor. Momentkurver.

IJ J U2 V2 W2
For den trekantkoblede motor er angivet det nominelle moment MN ,
kipmomentet Mmax og startmomentet Mstart'

4.4.11. Stjerne-trekant startere. 0verst for manuel betjening, nederst

automatisk starter. Styrekreds/0b incl. tidsrelre er ikke vist.

202 203
 I "Soft"-start
I start Bade ved direkte start og ved anvendelse af stjerne-trekant start
forekommer der uundgaeligt stmmst0d i nettet. Desuden sker der et
spring i motorens afgivne moment, som udover at pavirke motorens
a egne konstruktionsdele, ogsa kan give ulemper i fabrikationsproces-
ser, f.eks. ved drift af transportband, oprulning af trad e.1. Endelig
a. Motor i trekantkobling medf0rer pludselige rendringer af momentet mekaniske pavirkninger
b. Motor i stjernekobling af gear, kileremme, mrsystemer m.m.
n c. Motor med udprceget For at reducere e11er helt fjerne disse ulemper kan der anvendes
n syn . stmmfortrcengning forske11ige former for sakaldt bZ0d-start e11er "soft"-start. I aIle tilfrel-
de reduceres motorsprendingen, hvorved str0mmen reduceres med
samme faktor, mens motorens drejningsmoment falder omtrentligt
Fig. 4.4.13. Asynkronmotor. Stmmkurver.
med sprendingen i 2'den potens.

I fig.4.4.14 er vist to eksempler pa mrerkning af kortslutningsmoto-

Bled start med transformer
rer. Motoren, der er forsynet med skiltet fig. 4.4. 14a, kan (hvis aIle
St0rre motorer kan under starten forsynes med reduceret sprending
seks ledere er f0rt til klembrrettet) startes med stjerne-trekant-
fra en 3-faset autotransformer. Nar motoren har naet sit normale om-
starter, da motoren er beregnet for netsprendingen 400 V i L'l-for-
drejningstal og transformeren kobles ud, idet motoren forbindes til
bindelse.
nettet, viI der forekomme et spring i bade stmm og moment. Dette
Pa skiltet fig. 4.4.14b er angivet data ved savel 50 som 60 Hz.
kan undgas, hvis transformerens udgangssprending under starten
Denne motor er konstrueret med 1 polpar, sale des at drejefeltet rote-
trinl0st reguleres op til fuld sprending.
rer med 3000 hhv. 3600 omdrejn.lmin. Ved 60 Hz er angivet tilslut-
ningssprendinger, som er ca. 15% h0jere end ved 50 Hz. Dette skyldes
at motorens induktive reaktanser vokser proportionalt med fre- Bled start med serieresistanser
kvensen. Motoren skal vrere stjerneforbundet ved tilslutning til f.eks. I stedet for transformer kan der under startforl0bet indskydes en
400 V, 50 Hz, og kan derfor ikke normalt startes med AL'l-starter. (evt. variabel) resistans i hver af de tre faser. Denne metode medf0rer
dog stort effekttab under starten. I mindre motorer n0jes man under-
tiden med at indskyde en resistans i den ene fase. I begge tilfrelde
kan man reducere stmmvarmetabet under start vresentligt ved i ste-
det for resistanser at anvende reaktanser i form af spoler med jern-
ABB Motor ABB Motor kerne. Metoden reducerer startstmmmen, men ogsa startmomentet.
Den er derfor isrer egnet hvor kravet til momentet er lavt i starten og
Motor 3-50 Hz IEC 34-1 Motor 3-50/60 Hz IEC 34-1
stigende med hastigheden, som f.eks. ventilatorer.
MBL112M--- MBT112M--- 2860/3460 rpm
4 kW 5,5 hp 1420 rpm 4/4,6 kW CI. F cos<p = 0,90
400 V L'l 8,4 A 380-420/440-480 V A 8,1/8,1 A Elektrolytisk "soft"-start
Class B cos<p = 0,83 220-240/250-280 V 14,1/14,1 A Med henblik pa at opna en fulstrendig bl0d start uden ryk er der ble-
Serienr.: Serienr.: _ __ IP 55 vet udviklet startere, der er baseret pa at Ie de motorens startstmm
gennem en elektrolyt pa vreskeform. Elektrolytten har negativ mod-
a. b standskarakteristik, d.v.s. at i indkoblings0jeblikket, hvor vresken er
kold, er dens modstand stor. Efterhanden som motorstmmmen opvar-
Fig. 4.4.14. Uddrag af skiltetekst for 3-fasede kortslutningsmotorer.
mer elektrolytten, falder dens modstand. Nar startstmmmen er fal-

204 205
det til en forud indstillet vrerdi, kortsluttes starteren af en kontaktor. M
De elektrolytiske soft-startere er nu nresten helt erstattet af elek-
troniske.
"

\ M Direkte start
"Soft"-start med effekt-elektr onik \
\
I moderne soft-startere kontrolleres startfor10bet ved hjrelp af en \
\
elektr onisk enhed. Med en elektronisk starter kan man indstille \
\
startsprendingen pa den vrerdi, der akkurat er n0dvendig for at mo-
MN ----- - ------
toren kan begynde at rotere. Derefter kan sprendingen gradvist 0ges,
sa motorens nominelle sprending nas efter en indstillelig tid (rampe- MSoft-start

tiden). Elektroniske start ere er desuden ofte forsynet med str0m- - - - - - - Mselastning
begrrensning, saledes at str0mmen under hele op10bet ikke over- n
skrider en forud valgt vrerdi.
Endelig kan der vrere mulighed for 'soft'-stop, d.v.s. en kontrolleret,
b10d nedbremsning af motoren. Fig. 4.4.16. Elektronisk soft-starter, principdiagram.
Asynkronmotorer, der k0rer med svag belastning og nominel
sprending har en lav virkningsgrad og en lav effektfaktor. Med en Soft-starteren kan vrere forsynet med boost-funktion, som kortvarigt
soft-starter kan der 10bende ske en tilpasning af sprendingen til det giver motoren fuldt drejningsmoment ved opstart. Motoren far i en
krrevede moment. Derved spares energi og effektfaktoren forbedres . indstillelig tid tilf0rt en h0jere startstr0m (se fig. 4.4.17). Denne
funktion er nyttig ved belastninger, der krrever et h0jt moment i
begyndelsen af startfor10bet.
,- - - -·--i
1'-- - 1 r'- - -l ,-- -- I
I
i
.
L 1 - -+-1 I
! i i ' -,j4----'
I i i
! i j r -. r----,
L2 - -+--' I I
i
i
i -----__!
-'-
Dlrekte start -------- -_. ID,rektestart
L3 o-----r----i----+-I
!___._i j '.,
!_- _. __! "
"
"
I Soft-start
I Soft-start \

- - --- -- ---- - - -- - - - - --- - ------ - --- --- --- -- ---

\.
n n
n syn . n syn .
a. Str0m under Startforl0b b. Boost Startforl0b
Fig. 4.4. 15. Soft-start. Principdiagram.
Styringen af sprendingen til motoren sker i hver fase ved to thyristorer Fig. 4.4.17 Start med elektronisk soft-starter.
i antiparal/elkobling. Desuden indeholder udstyret hovedkontaktor
med termorelre, str0mmaletransformere og en "By-pass"-kontaktor,
der indkobles, nar starten er overstaet.

206 207
4.4.3 Kontaktringsmotorer
Kontaktringsmotoren, der ogsa kaldes sheberingsmotor, er en 3-faset
asynkronmotor med viklet rotor. Statorviklingerne er af samme type
som kortslutningsmotorens og danner pa samme made et drejefelt,
som det blev beskrevet i afsn. 4.2.
Fig. 4.4.18. Kontaktringsmotor, 10 kV, 1000 kW ved 1485 omdr./min.,
med viklingskortslutter og b0rste/0ftning (ABB).
Rotorviklingerne er udf0rt som statorviklingerne, dog har rotoren
normalt et mindre vindingstal. Vindingerne er af isoleret trad med
cirkul::ert eller rektangul::ert tv::ersnit, og er anbragt i noter i rotoren.
Rotorviklingen er ligesom statoren 3-faset og er udf0rt med samme
polpartal. Statorviklingerne kan v::ere koblet i stjerne eller trekant,
mens rotorens tre viklinger er stjernekoblet, og de tre frie ender er
f0rt ud til sl::eberinge, som er anbragt pa rotorakslen. Kabelforbind-
elserne mellem viklinger og kontaktringe kan v::ere f0rt gennem et
hulrum i akslen.
Pa hver af de tre sl::eberinge hviler et s::et glidekontakter, som er
forbundet til klemmer pa motoren. Til disse klemmer kan der tilslut-
tes tre regulerbare modstande, som er koblet i stjerneforbindelse.
208
KontaMringe
Ventilator
Kontaktringe
Fig. 4.4.19. Kontaktringsmotor og rotor (ABB).
Med den beskrevne opbygning er man i stand til at variere rotor-
resistansen, bade ved start .og under drift.
De regulerbare modstande i rotorkredsen kan, hvis de er dimensio-
neret til det, bruges til hastighedsregulering. Denne form for hastig-
hedsregulering medf0rer dog et ret stort effekttab og lille virknings-
grad, og er kun egnet til sma og kortvarige hastighedsvariationer.
Almindeligvis anvendes modstandene til igangangs::etning af mo-
toren, som startes med st0rst modstand indskudt i rotorkredsen,
hvorefter mods tan den trinvist skydes ud efterhanden som motorens
omdrejningshastighed 0ges.
Nar hele igangs::etningsmodstanden er skudt ud, viI kontaktringene
v::ere kortsluttet. Motoren k0rer altsa som kortslutningsmotor, nar
startforl0bet er overstaet. For at skane glidekontakterne er st0rre
motorer ofte forsynet med en b0rstel0ftningsanordning. Nar fuldt
omdrejningstal er naet og igangs::etningsmodstandene er skudt helt
209
ud, kan man ved manuel betjening af et hand tag pa motoren lregge
en kortslutning over rotorens viklingsender og derefter 10fte glidekon-
takterne fra kontaktringene.
Start af kontaktringsmotorer
H vis resistansen i asynkronmotorens rotor 0ges, viI den stadig kunne
afgive det 0nskede drejningsmoment; det krreves blot at rotorstY0m-
men er urendret. Pa grund af den fOY0gede rotormodstand rna ogsa
den inducerede elektromotoriske kraft i rotoren stige, hvis stY0mmen
ikke skal faIde, og motoren rna derfor ga ned i omdrejningshastighed.
Motorens maksimale drejningsmoment er urendret i st0rrelse, men
det viI forekomme ved et lavere omdrejningstal, jo st0rre modstand,
der indskydes i rotorkredsen.
_ _-;
Fig. 4.4.20. Kontaktringsmotor med igangsmtter.
Ved passende valg af igangsretterens modstandsvrerdier kan hele
startforl0bet ske med omtrent konstant moment, nrer det maksimale.
Som fig. 4.4.21 viser, viI startstY0mmen derved vrere omkring 3 gange
nominel vrerdi, hvilket ofte er uacceptabelt.
Iflg. Frellesregulativet skal startstY0mmen begrrenses, saledes at
der ikke forekommer generende sprendingsvariationer i nettet. Dette
kan opnas ved fOY0gelse af antallet af trin pa igangsretteren, saledes
at dens samlede modstand bliver st0rre. Den fOY0gede modstand bety-
der mindre startstY0m, men samtidigt nedsrettes drejningsmomentet
bade i start0jeblikket og under opl0bet som vist fig. 4.4.22.
I stedet for start ved trinvist at udskyde modstande i rotorkredsen,
kan der anvendes en vreske- eller elektrolytisk starter, som beskrevet
i afsn. 4.4.2. Den er 3-faset, stjerneforbundet og indsrettes fuldstren-
210
digt som ved start med tre modstande. Starteren genneml0bes af ro-
torstY0mmen, hvorved elektrolytten opvarmes og modstanden falder.
Efter overstaet start kortsluttes startenhedens tre indgangsklemmer
af en indbygget kontaktor.
M I
n n
Fig. 4.4.21. Start af kontaktringsmotor med maksima/t moment under op/0bet.
M I
n n
Fig. 4.4.22. Start af kontaktringsmotor med begrmnset str0m under op/0bet.
Endelig kan man udnytte det for hold, at rotorfrekvensen under opl0b-
et falder fra netfrekvens til under 1 Hz, idet man indsretter tre
stjernekoblede spoler med jernkerne i stedet for startmodstandene.
Ved rigtig dimensionering viI disse spolers reaktans faIde gradvist fra
en passende h0j vrerdi i start0jeblikket til nresten nul ved normal
rotorhastighed. Da spolernes reaktans rendrer sig i takt med stig-
ningen i motorens omdrejningstal, og ikke efter en indstillet tid, viI
reaktansens st0rrelse vrere korrekt, ogsa ved varierende belastning.
4.4.4 Motorer med stremfortramgning
Nar en elektrisk leder genneml0bes af en vekselstY0m, induceres der i
lederen en modelektromotorisk kraft, bestemt af st0rrelsen og ren-
dringshastigheden af det magnetfelt, stY0mmen fremkalder om lede-
211
ren (se bind 1, kapitel 12). M

Stmmstyrken i lederen bliver derfor mindre, jo st32rkere magnet-

feltet om lederen er, og jo h0jere frekvens , str0mmen har.
Frekvensen af den stmm, der induceres i en asynkronmotors rotor 2 MN
bestemmes af forske11en me11e m drejefeltets hastighed og rotorens:
--- --
b ----

Da ns =n l .s kan rotorfrekvensen ogsa skrives:
p. ns p. n1 . S
f? =- - = => f2 = f1 . S [Hz].
60 60
I start0jeblikket er n 2 = 0, og f2 derfor lig netfrekvensen, men efter-
handen som rotoren accelererer , falder rotorfrekvensen til me11em 5
og 0,5 Hz, afh32ngigt af polpartal og motorbelastning.
Dette forhold udnyttes i st0rre e11er mindre grad i motorer med
kortslutningsrotor, idet rotor stavene udformes saledes, at stmmmen i
den f0rste del af op10bet, hvor frekvensen er h0j , fortrinsvist 10ber i en
li11e del af rotorlederen, og efterhanden som omdrejningshastigheden
stiger og rotorfrekvensen falder, breder sig til hele lederen.
Ved kortslutningsviklinger med dobbeltstav (fig. 4.4.23) er stmm-
fortr32ngningen meget udpr32get, idet stmmmen ved starten n32sten
udelukkende 10ber i den tynde stay n32rmest rotoroverfladen. Den
kraftige staver placeret, sa feltet omkring den er st0rre og stmmmen
derfor mindre, indtil normalt omdrejningstal er naet. Virkningen af
stmmfortr32ngningen kan fomges, hvis den yderste, tynde stay udf0-
res af messing e11er et andet materiale med st0rre resistans end kob-
ber. Almindeligvis udf0res kortslutningsmotorer med h0je, sma11e
stave, hvilket ogsa medf0rer stmmfortr32ngning, idet stmmmen un-
der starten fortrinsvist forl0ber i den 0verste del af staven.
Fig. 4.4.23. Eksempler pa viklingsstave for kortslutningsrotor.
MN a. rotor uden
str0mfortramgning
a b. rotor med h0j stav
C. rotor med dobbeltstave
n
Fig. 4.4.24. Momentkurver ved forskellig udformning af stave.
Virkningen af stmmfortr32ngningen er omtrent som en trin10s re-
duktion af rotorviklingens resistans, og startforl0bet kan derfor
minde om en kontaktringsmotor med trin10s igangs32tningsmodstand.
80m fig. 4.4.24 viser har str0mfortr32ngningsmotoren et stort og n32S-
ten konstant drejningsmoment under hele starten, men dens maksi-
male moment, kipmomentet, er no get mindre end for motorer uden
udpr32get stmmfortr32ngningsrotor.
4.4.5 Effekt, tab og virkningsgrad
Pa motorens typeskilt angives den nomine11e ydelse, hvilket er den
effekt i Weller kW, som motoren er beregnet for og som den vedva-
rende kan levere ved den angivne, nomine11e sp32nding uden at over-
skride sin tilladte driftstemperatur. Ved intermitterende drift k a n
motorer kortvarigt yde mere end den nomine11e effekt, uden at tem-
peraturgr32nsen overskrides.
Ved for h0j viklingstemperatur nedbrydes isolationsmaterialerne
og motorens levetid neds32ttes.
Den effekt, motoren afgiver, bestemmes af den arbejdsmaskine,
som motoren driver, og er givet ved drejningsmoment M og omdrej-
ningshastighed n (se afsn. 3.6):
M·n·2JT M ·n
P2 = - - - - [N 'fils =W]
60 9,55

212 213
En motors fuldlastdrejningsmoment MN kan findes ved hj::oelp af Den effekt, der via drejefeltet overf0res til rotoren, er
nominel effekt og omdrejningstal ved fuldlast, som begge oplyses pa
motorens typeskilt (se eksemplerne fig. 4.4.14):
PlR = P 2S =PIS - (PCu,1 + PFe, l) [W].

Heraf kan beregnes det indre moment M i , d.v.s. det drejningsmo-

P2N · 9,55 ment, hvormed rotoren pavirkes:
MN= [Nm].
nN
M . = P lr ·9,55
I
Den tilf0rte, elektriske effekt er som ved enhver 3-faset, symmetrisk nl
belastning givet ved
Den effekt, der som tab afs::oettes i rotoren, skyldes str0mvarme, jern-
PI = .J3 . U n ·In · costp [W], tab i form af hysterese- og hvirvelstr0mme samt friktion i lejer og ved
og viI altid v::oere st0rre end P 2 , idet motorens tab ogsa skal d::oekkes: ventilator. Under normal drift, hvor rotorfrekvensen er meget lille, er
rotorens jerntab ubetydeligt.
PI = P 2 + tab.
Udover virkeeffekten PI optager motoren ogsa en reaktiv effekt Q,
malt i var eller kvar, forarsaget af, at der dannes magnetfelter i mo-
toren. Effektfaktoren costp er, som det fremgar af fig . 4.4.26 meget lay
...
ved tomgang, men vokser ved stigende belastning mod ca. 0,8 ved
fuld last. Dette skyldes, at den reaktive effekt Q er omtrent konstant
fra tomgang til fuldlast, mens virkeeffekten P stiger med belastnin-
Stator

r
gen. For smamotorer er costp gerne mindre end 0,8, for store maski-
Fe
ner lidt h0jere end 0,8.
Fig. 4.4.25. Effektforde/ing i - P1r = P 2s
Tabene i en synkronmaskine kan som for alle andre maskiner asynkronmaskine.
beregnes som forskellen mellem tilf0rt og afgiven effekt: (TillCEgstab er ude/adt). Rotor

LiP = PI - P 2 [W].

...
Fordelingen af tabene i motoren fremgar af effektfordelingsdia-
grammet fig. 4.4.25.
Fra nettet modtager statoren PIS = Pl' I statoren afs::oettes effekt i
form af str0mvarmetabet PCu,1 og jerntabet PFe,I' Str0mvarmetabet Da omdrejningstallet kun varierer nogle fa procent fra tomgang til
PCu,1 afs::oettes i de tre faseviklinger og kan beregnes af fuld last, kan friktionstabene regnes konstante. Ved tiln::oermede be-
P Cu I =3 . F . R f [W]. regninger sammenl::oegger man ofte jerntab i stator og samt de
mekaniske tab til en samlet, belastningsuafh::oengig v::oerdi, hvis st0r-
Idette udtryk er I str0mmen i en fasevikling, og R f er viklingens relse bestemmes ved et tomgangsfors0g.
resistans omregnet til driftstemperatur. Ved denne flytning af rotorjerntab og friktionstab til statorsiden
Str0mvarmetabet er proportionalt&'m ed kvadratet pa statorstr0m- antages, at man med god tiln::oermelse kan s::oette rotorens str0mvar-
men og dermed st::oerkt belastningsafh::oengigt. metab til at v::oere lig differensen mellem rotorens tilf0rte og afgivne
effekt:
Statorens jerntab PFe,1 bestar af hysteresetab og hvirvelstr0mstab.
Jerntabet kan med god tiln::oermelse regnes konstant ved fastholdt M·n ,s
P Cu ,2 = P lr - P 2r = ---=----
l
P lr . s [W]
statorsp::oending. 9,55

214 215
Af dette udtryk f0lger, at rotorens stmmvarmetab er lille i tomgang,
11
hvor rotoren l0ber omtrent synkront med drejefeltet. Ved total af- COS(P
bremsning af rotoren er slippet 1 (100%), og den samlede effekt, der I
i
overf0res til rotoren, afsrettes i dens vikling som stmmvarmetab. 1,0 i
i
Der er i det foregaende set bort fra tab, forarsaget af magnetisk 11i
------=---=-·------1----
mretning i statortrender, h0jere harmoniske pulsationer i rotorjernet
COSqJ . / ---- I
m.m. Disse tab, der sredvanligvis betegnes tillregstab, er belastnings- 0,75 _/,'cosqJ i
/' i
afhrengige og udg0r ved fuld last mindre end 1% af motorens afgivne / i
effekt. /./ i
, / i
Ved hastighedsregulering af kontaktringsmotorer rna stmmvarme- 0,50 / . i
, ./ i
tabet ligeledes 0ges i takt med at hastigheden reguleres ned. Dette / / i
'/ i
tab afsrettes dels i rotoren selv, dels i de reguleringsmodstande, der
er tilsluttet rotorens slreberinge. 0,25
.r '
I-

Stjerneforb. - - -
i
i
i
i
For en kontaktringsmotor kan rotortabet bestemmes direkte ved / Trekantforb. _____ i
maling af rotorstmm og viklingsresistans, men for en kortslutnings- i i
i
motor er denne mulighed ikke til stede, og man rna i stedet anvende o I

ovenstaende formel. o 0,25 0,50 0,75 1,0 1,25 .P2N

Virkningsgraden bestemmes som forholdet mellem motorens afgiv-
ne og tilf0rte effekt:
P2
17=-
PI
Pa fig. 4.4.26 er indtegnet typiske fOrl0b for virkningsgradens afhren-
gighed af belastningen for den samme motor forbundet i stjerne- og
trekantkobling. Desuden ses hvorledes motorens effektfaktor pavir-
kes af belastningen.
Det fremgar af kurverne at der opnas mindre tab og h0jere effekt-
faktor, hvis motoren ved permanent lay belastning forbindes i
stjerne. Derved reduceres viklingssprendingen, sale des at magnet-
feltet, og dermed den watt10se stmm og jerntabet mindskes.
Fig. 4.4.26. Asynkronmotoren. Typiske forl0b af virkningsgrad
og effektfaktor som funktion af belastningen.
Energisparemotorer
Energisparemotorer er motorer som er konstrueret med henblik pa
en h0j virkningsgrad. Kravene til virkningsgraden er fastlagt i en
aftale mellem Den Europreiske Kommision for Energi og CEMEP
(European Committee of Manufacturers of Electrical Machines and
Power Electronics).
Aftalen omfatter 3-fasede kortslutningsmotorer for 400 V, 50 Hz i
standardudf0relse (IP 54 or IP 55) med 2 eller 4 poler og med effekt-
st0rrelse fra 1,1 til 90 kW. Disse motorer opdeles i tre klasser:
EFF3: Standardmotorer
EFF2: Motorer med forbedret virkningsgrad
EFF1: Motorer med meget h0j virkningsgrad.

Den h0jere virkningsgrad opnas bl.a. ved

- reduktion af stmmvarmetab ved hjrelp af st0rre ledertvrer-
snitsareal og bedre udf0relse af vikling, d.v.s. st0rre fyldfaktor i
noter

216 217
 - reduktion af jerntab ved forlamgelse af jernkerne (hengere Dahlandervikling
pladepakke), mindre fluxtrethed og bedre jernkvalitet En bedre udnyttelse af viklingerne kan opnas ved anvendelse af
- reduktion af ventilationstab, da varmeudviklingen i motoren er Dahlander-koblingen. I den sakaldte Dahla ndermotor er hver fase-
mindre. vikling opdelt i to halvdele og viklingernes midtpunkter er, ligesom
yderpunkterne, forbundet til klembrrettet. Hele statorviklingen er i
Energisparemotorer er dyrere end tilsvarende normale motorel', men
anvendelse ved begge omdrejningstal, men polpartallene kan i prak-
har st0jniveau, mindre varmeudvikling og lrengere levetid.
sis kun antage vrerdier i forholdet 2:1. Princippet i denne viklings-
type er vist (for en enkelt fase) i fig. 4.4.27.
Fig. 4.4.28a og b viser to almindeligt anvendte koblinger af Dah-
lander motoren. Den ene er trekant/dobbeltstjerne-koblingen (a), som
4.4.6 Polomkobbelbare motore r
giver et forhold mellem effekterne ved lavtih0jt hastighedsomrade pa
I afsn. 4.2 blev det vist, hvorledes drejefeltets hastighed for en given
ca. 1:1,5. Der kan i stedet ved det lave oml0bstal anvendes
frekvens er omvendt proportional med antallet af polpar p:
stjernekobling (b), hvorved effekten i denne kobling reduceres til ca.
n1
f
= --
·60 .
[omdr.lmm.]. en trediedel. Forholdet mellem effekterne i de to oml0bstal bliver
p derfor omtrent 1:4.
Det betyder at en motor, der er forsynet med to sret polpar, kan have
to forskellige synkrone hastigheder, og dermed to rotorhastigheder.
Ved hjrelp af en omskifter kan der kobles fra et antal poler til det
L1
andet.
I
Polomkobling kan udf0res
med adskilte viklinger
som Dahlander-motor
med pol-amplitude-modulation (PAM)
I

Motorer med adskilte viklinger

Forsynes motorens stator med to adskilte 3-fasede viklinger, som hal'
forskellige polpartal, kan man ved omkobling mellem de to viklinger
vrelge mellem to synkrone omdrejningshastigheder. Antallet af polpar I L1
rna naturligvis vrere et helt tal, og man kan derfor ikke opna et vil- p=2 p=1
karligt for hold mellem omdrejningstallene.
Polomkobbelbare motorer er praktisk taget altid forsynet med
Fig. 4.4.27. Polomkobling af Dahlandervikling (Princip vist for 1 fase) .
kortslutningsrotor, og startes normalt direkte, ofte i laveste hastig-
hed. De to separate viklinger kan udformes saledes, at motoren i
begge koblinger kan yde omtrent samme moment. Derved bliver
effekten proportional med omdr ejningshastigheden. Viklingerne kan Bemrerk at der ved omskiftning mellem de to oml0bstal skal ske en
dog ogsa tilpasses, sa drejningsmomentet stiger proportionalt eller ombytning af to faser . Dette er n0dvendigt, for at drejefeltet i begge
kvadratisk med oml0bstallet. koblinger far samme retning. Hvis der 0nskes mere end to omdrej-
I motorer med to eller flere adskilte sret viklinger, er kun et af dem ningshastigheder, kan statoren konstrueres med to adskilte vik-
i brug ad gangen, og pladsen i statoren udnyttes darligt. linger, hvoraf den ene eller begge er Dahlanderkoblet.

218 219
 L1 Pol-Amplitude Modulation
Motorer, hvis polantal rendres ved sakaldt pol-amplitude modulation
1V
(PAM), indeholder ligesom Dahlander-motorer kun en enkelt 3-faset
vikling. Rotoren er forsynet med kortslutningsvikling. Ved opdeling
af de enkelte faseviklinger i flere dele og ved skift af stmmretning i
disse dele kan man opna polparforhold som f.eks. 1:5, 2:3, 2:4 eller
1:12. Sidstnrevnte anvendes i motorer for vaskemaskiner, hvor vask
1W

1V
sker ved lavt omdrejningstal (p = 12), og centrifugering ved hojt
1W 1U
L3
omdrejningstal (p = 1). Ligesom ved Dahlanderkobling er der fort 6
L2
ledere til klembrrettet. Omkobling og forsyning af statorviklingerne
sker fra en ekstern elektronisk sprendingsforsyning. PAM-motorer er
egnet til drift af store ventilatorer og pumper.
Fig. 4.4. 28a. Dahlandermotor,
Trekant-dobbelt-stjerne kobling.
M

L1
1U

L3 n

Fig. 4.4.30. Momentkurve for to-hastigheds PAM-motor

Fig. 4.4.28b. Dahlandermotor, med polparforhold 3:4.
Stjerne-dobbelt-stjerne kobling. a. h0j hastighed. b. lav hastighed.

Fabrik AlS 4.4.7 3-fasede motorer t ilsl uttet 1 e ller 2 fase r .

Steinmetz-koblingen
Motor 3-50 Hz IEC 34 IP54
Det kan undertiden vrere nodvendigt at drive en 3-faset asynkronmo-
Type _ _ Class F
tor ved tilslutning til kun to faser eller til en fase og nul-Iederen.
1,5/1,1 kW 2880/1430 r/min.
Dette er muligt ved anvendelse af den sakaldte Steinmetz-kobling.
380 V 3,2/3,1 A YY/D
Steinmetz-koblingen forudsretter indsrettelse af en kondensator
Nr.: cos<p 0,92/0,73
som vist i fig. 4.4.31, og kan, som det ses, anvendes bade ved stjerne-
og ved trekant-koblede motorer.
Forudsat at motorens faseforskydningsvinkel ved den normale be-
Fig.4.4.29. Uddrag af mcerkeskilt for dahlandermotor. lastning er omkring 60°, kan man ved valg af en passende kondensa-

220 221
 torst0rrelse opna, at de tre faseviklingers sprendinger bliver lige store vages, at viklingsstmmmen ikke overskrider den tilladte vrerdi.
og indbyrdes forskudt ca. 120°, hvilket er forudsretningen for at der Motorens viklingssprending rna vrere lig den tilsluttede sprendings
kan skabes et anvendeligt drejefelt. Som en tommelfingerregel kan fasevrerdi.
man srette kondensatorens st0rrelse til ved 230 V til 7 pro 100 W
. motoreffekt.

N N

1 1

L _ _..r __ I
( _ _- 4 -_ _ _ _ _ _
(
__ 1
L

Fig. 4.4.31. Steinmetz-kobling. Startkondensator vist stiplet.

Et drejefelt med konstant styrke og hastighed kan saledes kun opnas

ved en enkelt, gunstig belastningstilstand. Generelt rna der regnes
med at drejningsmomentkurven ved Steinmetz-kobling ligger en del
lavere end tilfreldet viI vrere med denne samme motor ved 3-faset til- Beregningseksempler til afsn. 4.4
slutning. Eks.4.4.1
Det kan vrere n0dvendigt at parallelforbinde driftskondensatoren
En 3-faset kortslutningsmotor er mrerket
med en st0rre startkondensator (vist stiplet), som udkobles nar start-
forl0bet er overstaet. 400 V, 50 Hz, 6,5 A, 3,0 kW
costp = 0,82, 1425 omdr.lmin.
V-kobling
Heraf beregnes virkningsgrad 17, slipprocent S og rotorfrekvens 12 , aIle
En 3-faset motor kan drives ved tilslutning til 2 faser og nul. Som fig.
ved fuld last:
4.4.32 viser er kun to af faseviklingerne i brug. Disse to viklingers
magnetfelter er 120° forskudt. P 1 = .J3. Un . In . cosrp ==.J3. 400·6,5·0,82 = 3693 W
L - - - - - - - - - < f U1
P2 3000
17 == - == - - = 0 812
P1 3693 '

Fig. 4.4.32. S = nl - n2 .100 == 1500 -1425 .100 = 5,0%

V-kobling at 3-taset motor. L--4' n1 1500
W1 V1

N--------
f. = p(nl - n2) _ 2(1500 -1425) = 2,5 Hz
2 60 - 60
Det resulterende drejefelt er derfor pulserende, hvad der giver et
ringe og ukonstant drejningsmoment. Under belastning rna det over-

222 223
Eks.4.4.2 4.5 Den 3-fasede asynkrongenerator
En 3-faset, stjernekoblet 4-polet asynkronmotor med kortslutnings-
En asynkronmaskine, der er tilsluttet et 3-faset net, viI under drift
rotor for 400 V, 50 Hz 10ber belastet 1410 omdr. pro minut, og optager
en effekt PI == 1975 W. Stmmstyrken er 3,65 A optage en stmm, hvis st0rrelse afhamger af maskinens belastning.
Ved et tomgangsfors0g males 240 W og 2,1 A Denne stmm kan tmnkes opl0st i en virkekomposant 1w og en reaktiv
Resistansen i hver fasevikling er 3,0 Q. komposant 1wI (se afsn. 4.4). Den reaktive eller wattl0se komposant
M tomgangsfors0get bestemmes jerntab og mekaniske tab, som skyldes dannelsen af magnetfeltet og er med nogen tilnmrmelse kon-
begge betragtes som konstante og henregnes til statorsiden: stant ved konstant spmnding. Wattkomposanten er derimod afhmngig
af maskinens belastning. Nar asynkronmotoren aflastes falder watt-
PCu,o =3 .10 2 . R f =3 .2,1 2 ·3,0 = 39,7 W stmmmen, indtil den ved tomgang er meget liIle, svarende til maski-
P Fe + Pmek =Po - PCu,o = 240 - 39,7 "'" 200 W nens statorjerntab og friktionstab.
Maskinen 10ber ved tomgang med en omdrejningshastighed nmr
Ved den angivne belastning er stmmvarmetabene i stator
det synkrone med et slip pa op til ca. 1%.
PCu,1 = 3 . J2 . R f = 3 .3,65 2 ·3,0"", 120 W Hvis rotoren i en asynkronmotor af en drivmaskine trmkkes op
over det synkrone omdrejningstal, bliver n 2 > n l , og den siges at 10be
Der overf0res til rotoren oversynkront, og med negativt slip. Maskinen viI nu fungere som
P Ir = P2s = PI - (PCu,1 + PFe + Pmek) generator. idet den leverer den tilf0rte mekaniske energi videre til
nettet som elektrisk energi. Dette kan illustreres ved udvidelse af de
P Ir = 1975 - (120 + 200) = 1655 W tidligere viste vektordiagram og momentkurve for asynkronmaskiner
med kortslutningsrotor (fig. 4.5.1 og 4.5.2).
Slippet ved den aktuelle belastning er
M
s = 1500 -1410 = 0 06
1500 '
Stmmvarmetabet i rotor kan nu bestemmes
P Cu ,2 =S . P Ir = 9,06 ·1655"", 99 W
Motorens afgivne effekt er
P 2 =P 2r =P Ir - P Cu ,2 = 1655 - 99 = 1556 W
Endelig kan det afgivne drejningsmoment beregnes:

M= P2 ·9,55 = 1556·9,55 = 10,5 Nm.

n2 1410

Fig. 4.5.1. Moment- og str0mkurver for en asynkronmaskine.

Som det fremgar har momentkurven et forl0b, der er omtrent symme-

trisk omkring tomgangsomdrejningstallet no, idet drejningsmomentet
regnes negativt i det oversynkrone omrade. Dog er kipmomentet ved
generatordrift en del h0jere end i motordrift.

224 225
 u Princippet kan maske bedst forstas ved sammenligning med fase-
ll)()fol'rMft
Fig. 4.5.2. Vektordiagram,
asynkronmaskine.
Som det ses af vektordiagrammet fig 4.5.2 skifter wattstr0mmen ret-
ning nar effektretningen skifter. Derimod ffindres retningen af den
wattl0se stmmkomposant ikke, hvilket skyldes at maskinen stadig
skal optage sin magnetiseringseffekt fra nettet, uanset om maskinen
drives som motor eller generator. Den n0dvendige magnetiserings-
stmm til asynkrongeneratoren rna derfor leveres af nettets synkron-
generatorer, der, som beskrevet i afsn. 4.1 ved overmagnetisering er i
stand til at producere reaktiv induktiv effekt.
Hvis en asynkrongenerator er ene om at forsyne et resistivt eller
induktiv belastet net, kan dette net ikke forsyne generatoren med
magnetiseringseffekt. Det rna da i stedet ske fra et 3-faset kondensa-
torbatteri, som tilsluttes generatorklemmerne.
kompensering af motorer med kondensatorer. Her kan kondensator-
batteriet ogsa opfattes som leverand0r af wattl0s magnetiserings-
stmm.
Da den n0dvendige magnetiseringseffekt ikke er helt konstant,
men varierer noget med generatorens belastning, rna en del af kon-
densatorbatteriet kunne ind- og udkobles automatisk i takt med
svingninger i belastningsstmmmen.
En tilpasning af magnetiseringseffekten kan ogsa ske ved indsffit-
telse af spoler med jernkerne (fig. 4.5 .3). Spolerne er dimensioneret
saledes at kernen gar i mffitning ved tomgangsspffindingen, men ikke
ved den lavere spffinding under last. Spolerne forbruger mindre af
kondensatorernes blindeffekt, hvis spffindingen falder, hvorved gene-
ratoren optager en st0rre wattl0s stmm og bedre holder sin spffin-
ding.
Generatortyper
De maskintyper, der anvendes som asynkrongeneratorer, er de sam-
me som ken des fra motordrift:
- med slffiberingsrotor
- med kortslutningsrotor
- med kortslutningsrotor med udprffiget stmmfortrffingning
- med kortslutningsrotor og polomkobbelbar statorvikling.
Pa fig. 4.5.4 er til sammenligning vist typiske momentkurver for de
tre f0rstnffivnte generatortyper. M kurverne ses, at man ved at give
kortslutningsrotoren udprffiget stmmfortrffingning, f.eks. ved anvend-
else af dobbelt-not rotor, opnar en stadigt stigende momentkurve
uden et egentligt kipmoment.

Anvendelse af slffiberingsrotor giver mulighed for slipregulering,

hvilket har betydning ved parallelk0rsel med en synkrongenerator.
"-
/
.' L1 Dette system benyttes, nar asynkronmaskinen anvendes som aksel-
/ \
L<! generator i skibe. Ved variationer i akselhastigheden ind- eller ud-
'. L3 kobles der automatisk modstandstrin i rotorkredsen. Herved ffindres
\ ;
,, / " N asynkronmaskinenes slip, sa frekvensen kan holdes konstant inden-
"-
for et lille omrade.
/

I L Asynkrongeneratorer anvendes i mindre, lokale anlffig « ca. 1500

kW) drevet afvind- eller vandkraft.
For vindm011edrift gffilder, at der almindeligvis anvendes generato-
Fig. 4.5.3. Ikke-nettilsluffet asynkrongenerator. rer med kortslutningsrotor. Den stejle momentkurve betyder at roto-

226 227
 rens omdrejningshastighed viI Vffire mesten konstant selv ved betyde-
lige variationer i det tilf0rte moment. I nogle tilfffilde anvendes. to
generatorer, en primffir hovedgenerator, suppleret med en vffisenthgt
mindre sekundffir generator med st0rre polpartal. En automatisk
omskiftning s0rger for, at der ved lave vindhastigheder skiftes fra
den store til den mindre generator.
Ek).'simplere 10sning fas ved anvendelse af den f0rnffivnte polom-
kobbelbare generator.
M
I
a. Kortslutningsrotor
'I b. Str0mfortrrengningsrotor
c. S/reberingsrotor
d. S/reberingsrotor med
reguleringsmodstand indskudt
2 1,5
Fig. 4.5.4. Momentkurver for asynkrongeneratorer for omradet
fra synkront til 2 gange synkront om/0bstal.
Den i 1995 st0rste danske vindkraftgenerator havde en enkelt 4-polet
asynkrongenerator med mffirkeeffekt 2000 kW ved en nominel spffin-
ding pa 6 kV. Rotorviklingen havde en relativ h0j resistans, og slippet
ved nominellast var 2,2%. Generatoren tilsluttedes 10 kV-nettet over
egen 6/10 kV transformer. En del af generatorens reaktive effekt-
behov leveredes fra et 3-faset, 6 kV kondensatorbatteri pa 350 kvar.
M011en blev i 2001 erstattet af en prototype med samme ydeevne,
men bedre kontrolmuligheder.
Hvis der som nettilsluttet asynkrongenerator anvendes en slffibe-
ringsmaskine, kan den effekt, der afgives fra rotoren, udnyttes til op-
varmning eller f.eks. batteriopladning.
228
4.6 I-fasede vekselstremsmotorer
Denne gruppe motorer omfatter et st0rre antal h0jSt forskellige mo-
tortyper i st0rrelser fra omkring 2000 W og ned til nogle fa m W. For
nogle typer gffilder, at deres fornemste egenskaber er god driftssik-
kerhed og sma fremstillingsomkostninger. Andre fremstilles med lille
rotormasse eller diameter og far derved et lavt inertimoment, hvilket
giver ekstremt korte start- og stoptider.
I mange tilfffilde fremstilles smamotorer som halvfabrikata, der
'skrffidersys' til det udstyr, hvori de indbygges. Motoren indgar da
ofte som en konstruktionsdel af det fffirdige apparat.
nlnsyr
1,0
Fig. 4.6.1. 1-faset asynkronmotor med hjrelpevikling og med
pabygget start- og driftskondensatorer (CSR).
4.6.1 Den I-fasede kortslutningsmotor
Denne motortype, der fremstilles i st0rrelser pa 100 - 2000 W, har
ligesom de sma udgaver af den 3-fasede kortslutningsmotor en rotor
med trykst0bt aluminiumsvikling. Statoren er forsynet med to vik-
linger, anbragt vinkelret pa hinanden. Den ene vikling er arbejds-
eller hovedviklingen, den anden den sakaldte hjffilpe- eller startvik-
ling. Hovedviklingen alene kan kun skabe et pulserende felt, d.v.s. et
magnetfelt, der varierer i styrke, men fremstiller ikke et drejefelt.
Virkemaden af den 1-fasede motor kan beskrives saIedes:
Som nffivnt giver hovedviklingen et felt, hvis styrke varierer sinus-
formet i tiden, men ikke roterer, nar viklingerne tilsluttes en sinus-
229
for met spamding. Dette sinusformede felt kan trenkes opdelt i to lige
store felter, der roterer hver sin vej. Disse to mods at drejende felter,
som har samme vinkelhastighed som det virkelige felt, men kun halv
sa stor maksimumsvrerdi, giver netop tilsammen et felt, der varierer
mellem en positiv og en negativ maksimalvrerdi, men ikke roterer og
altsa ikke rendrer sin retning (fig. 4.6.2). De to trenkte felter kan
altsa erstatte det virkelige felt. Man forestiller sig ved denne forklar-
ing den virkelige motor erstattet af to ens motorer med indbyrdes
modsat omdrejningsretning.
1 a-a 1 a+a
"2 </J max . COS -2- + "2 </J max . cos - 2 -
= C/Jmax . cosa
hvilket svarer til det virkelige felt, som dannes af statorens hoved-
vikling.
Det pulserende felt kan altsa opfattes som sammensat af to dreje-
felter, som fors0ger at trrekke rotor en i hver sin retning.
For hver af disse to drejefelter kan tegnes den sredvanlige drejnings-
momentkurve. Summen af momentkurverne til en givet omdrej-
ningshastighed giver det resulterende moment, der pavirker rotoren
ved denne hastighed. Som det ses af fig. 4.6.3 er det resulterende
moment nul, nar rotoren star stille (n = 0).
Det ses ogsa, at hvis rotoren pa anden made bringes til at rotere i
en retning, viI den blive pavirket af et stigende moment i den pagreld-
ende omdrejningsretning og viI accelerere i denne retning indtil den
nar normalt omdrejningstal.

Fig. 4.6.2. Opl0sning af hovedfeltet i to modsat roterende felter. n

-"-"-
__ i_"

Det ene felt drejer venstre om og kan udtrykkes ved 'l2 C/Jmax ·sma, . M2

mens det andet drejer h0jre om og varierer med sin(-a).

Det f0lgende udtryk viser at de to drejefelters komposanter vin-
kelret pa det resulterende felts retning ophrever hinanden:
1 .
"2</J max . Slna
1m
+ "2Y-'max . (
. SIn -a
) Fig. 4.6.3. Den resulterende momentkurve som summen afto modsat
rettede momenter. Mres =0 for n =O.
. a-a a+a
= </J
max
·sln--·cos--
2 2 =0
Til dette formal er motoren udrustet med startvikling. Arbejdsvik-
lingens og startviklingens felter kan tilsammen danne et drejefelt,
Drejefelternes projektion pa det resulterende felts retning gwer
hvis f0lgende to betingelser opfyldes:
summen:
1. Felterne skal variere sinusformet, have samme max.vrerdi og
frekvens, men skal vrere faseforskudt indbyrdes 90 0 •
2. Felterne skal vrere vinkelret pa hinanden.

230 231
Fig. 4.6.4 viser grafisk for en 2-polet motor, hvorledes dette giver et
drejefelt.
De to sinusformede feltkurver C/J1 og C/J2 skal illustrere l'ste beting-
else. Som det ses, har de to feltkurver samme periodetid og den ene
kurve (C/J2) er tegnet faseforskudt 90 0 efter den anden (C/Jl)'
De to magnetspoler 1 og 2 er placeret vinkelret pa hinanden i stato-
ren, hvorved 2'den betingelse er opfyldt.
Ved vinklen a = 0 0 er C/J2 = 0 og C/J1 derfor lig det resulterende felt.
Ved a = 45 0 er begge felter 70,7% af maksimalvffirdien. Ved hjffilp af
f.eks . Phytagor as' sffitning ses, at summen af de to felter er lig mak-
simalvffirdien i st0rrelse og dens retning er 45 0 = a.
Pa lignende made kan det resulterende felt fin des til ethvert tids-
punkt som summen af de to pulserende felter. Man viI deraf kunne
se, at det resulterende felt er konstant i st0rrelse og roterer med kon-
stant hastighed. De to ovennffivnte betingelser skal dog Vffire opfyldt
perfekt.

Nar rotoren ved hjffilp af startviklingen er sat i gang i en retning,

er den, som det blev beskrevet tidligere, i stand til at accelerere i den-
ne retning. Arsagen er at rotoren, nar den er bragt op i omdrejninger,
selv er i stand til at danne det n0dvendige hjffilpefelt.
Nar rotoren 10ber rundt, induceres der i dens kortslutningsvikling
elektromotoriske krffifter og stmmme, fuldstffindigt som ved den 3-
fasede asynkronmotor. Omkring rotorstavene dannes derfor magnet-
felter, som tilsammen danner et felt vinkelret pa hovedviklingens
felt.
Da rotorstmmmen pa grund af viklingens induktans samtidigt
faseforskydes, viI rotorfeltet og statorfeltet tilsammen i nogen grad
opfylde de tidligere nffivnte to betingelser for at danne et drej efelt .
Nar f0rst motoren ved hjffilp af startviklingen er begyndt at rotere, er
den derfor i stand til at fortsffitte sin rotation. Da startviklingen sale-
des kan udkobles sa snart motoren er i gang, kan den dimensioneres
for kortvarig drift og dermed vikles af tyndere trad.
Udkobling af hjffilpeviklingen kan ske med en centrifugal-afbryder
ved et bestemt omdrejningstal eller ved hjffilp af et stmmafhffingigt
relffi, der holdes indkoblet af den store stmm under starten og falder
ud, nar starten er overstaet.

r'
Disse traditionelle metoder er nu suppleret med elektroniske start-
relffier.
"'1"'-"
1>'eB.

U ; J'

cTlL L
L5C

0:75'·
ct)'09

93 Q
..
¢"".

112 .5"

(I)ras.
I nogle motortyper forbliver hjffilpeviklingen indkoblet under drift,
hvilket forbedrer driftsegenskaberne. I sa tilfffilde rna hjffilpevikling-
en Vffire dimensioneret for kontinuert tilslutning.

De I-fasede motorer kan inddeles i tre grupper efter hvilken metode,

der anvendes til at fremstille drejefeltet:
Fig. 4.6.4. Grafisk beskrive/se af et drejefe/t C/Jres sam 1. Motor med start- (og evt. drift)kondensator
summen af to fetter C/J1 og C/J2' 2. Motor med modstandsstart
3. Motorer med skffirm- eller skyggepoler.

232 233
Fig. 4.6.5 viser hvorledes str0mvektoren i hjfBlpeviklingen kan for-
skydes i forhold til arbejdsviklingens stmmvektor. Det ses, at der
med en kondensator kan opnas 90 0 forskydning, mens vinklen mel-
lem stmmmene og dermed mellem felterne bliver vfBsentlig mindre
ved indsfBttelse af en resistans.
- HjfBlpeviklingen forsynes med bade start- og driftskondensator.
Nar starten er overstaet, udkobles startkondensatoren, mens
hjfBlpevikling og driftskondensator forbliver indkoblet under
drift. Koblingen kaldes ogsa CSR (Capacitive Start and Run).
Den nominelle ydeevne er h0jere end for de to f0rstnfBvnte kob-
linger ved samme motorst0rrelse. Startmomentet er ca. 150% af
fuldlastmomentet (fig. 4.6.6 c).

lEndring af omdrejningsretning kan i aIle tre tilffBlde ske ved vend-

ing af stmmretning i enten hovedvikling eller hjfBlpevikling. Dette
forudsfBtter, at begge tilledninger pa hver af de to viklinger er f0rt ud
til klembrfBttet.
u
M M M

MN ,
./
."'"
n n n
a b c
Fig. 4.6.5a. 1-faset motor med Fig.4.6.5b. 1-faset motor med
kondensator i hjffilpeviklingen. resistans i hjffilpeviklingen. Fig. 4.6.6. Momentkurver for kondensatormotor
a. med driftskondensator (PSG)
b. med startkondensator (GSIR)
Virkemaden af de tre nfBvnte typer skal kort beskrives:
c. med start- og driftskondensatorer (GSR)
1. Den I-fasede motor med kondensator Momentkurve for motor uden kondensator er vist stiplet.
Den n0dvendige 90 0 faseforskydning mellem hovedfelt og hjfBlpefelt
opnas ved indsfBttelse af en passende kondensator i serie med hjfBl-
peviklingen (fig. 4.6.5a). Motorer med kondensator forekommer i tre
varianter. FIRMAAIS FIRMAAIS
- HjfBlpevikling og seriekondensator er permanent indkoblet. Motor i-or) HI IcC 34-' Motor 1 H7 lEe: 34-1
Denne drifts art betegnes ogsa PSC (Permanent Split Capacitor). MT908244 No.: MTllO 1...244 No.: I I
0,55 kW 0,75 hp 1430 r/min. 1,5 kW 1430 r/min.
Startmomentet er typisk ca. 50 % af fuldlastmomentet.
(figA.6.6a). 220 V nA C054J = 0.71 220 V 9,l)A 40 ,LF/40() V
Class B 81)-1 C5 \I Clas5 B C05(jl = 0.99
- HjfBlpevikling og kondensator udkobles ved ca. 0,7 . nN' Da kun
arbejdsviklingen er indskudt under drift, er fuldlastydelsen
a. GSIR-kobling. Data for start- b. PSG-kobling.
mindre end for f0rstnfBvnte variant, men startmomentet kan
kondensator er oplyst.
VfBre over 200% af fuldlastmomentet (fig. 4.6.6 b). Betegnes ogsa
CSIR (Capacitive Start - Inductive Run). Fig. 4.6.7. Uddrag af mffirkeskilte for 1-fasede motorer med kondensator.

234 235
2. Den I-fasede motor med modstandsstart
Hvis der i serie med hjmlpeviklingen indsmttes en resistans, viI
denne serieforbindelse vmre mere resistiv end hovedviklingen. Der viI
vmre en faseforskydning mellem de to viklingsstr0mme og dermed
mellem de to felter (se fig. 4.6.5b). Begge kredse er dog induktive og
vinklen mellem felterne viI vmre vmsentlig mindre end 90 0 , og det
frembragte drejefelt derfor ikke ideelt. Motorens egenskaber er
ringere end for kondensatormotorer af samme st0rrelse, d.v.s. for-
holdet mellem drejningsmoment og str0m er ikke sa gunstigt. Denne
startform anvendes kun for motorer pa op til ca. 250 W.
I stedet for at anbringe en separat modstand i serie med viklingen,
kan man vikle denne af modstandstrad. Viklingen kan evt. udf0res
bifilart (se bind 1). Derved kan den udf0res med mange vindinger,
d.v.s. med h0j resistans, uden at den far en tilsvarende stor induk-
tans.
Hjmlpeviklingen kan ogsa her vmre beregnet for permanent ind-
kobling og er i sa tilfmlde dimensioneret tilsvarende kraftigere.
3. Skrerm- eller skyggepolmotoren
Denne motortype kaldes ogsa spaltepol- eller Ferrarismotor og er den
simpleste og billigste form for en 1-faset kortslutningsmotor. Den er
derfor til trods for ret ringe driftsegenskaber meget anvendt og fin des
i et stort antal varianter.
cf)
I cf)
_ _
R Universalmotoren betegnes ogsa som 1-faset seriemotor, idet den er
R : kortslutningsringe
rIy hovedfelt
(/J2: hjrelpefelt
Fig. 4.6.8. Stator med skyggepoler.
236
Statoren i skyggepolmotoren (fig. 4.6.8) afviger tilsyneladende meget
fra de tidligere omtalte 1-fasede motorer, men drejefeltet skabes pa
samme made ved sammensmtning af to felter.
I skyggepolmotoren dannes hjmlpefeltet i den ene halvdel af hoved-
polerne, som er de It i to dele ved en spalte i midten af polen. I denne
spalte er anbragt en kortsluttet vikling som normalt bestar af en en-
kelt vinding af kraftig kobbertrad (R pa fig. 4.6.8). I den halvdel af
polen, der omsluttes af de nne vikling, forsinkes feltet en vinkel i
forhold til hovedfeltet (se ogsa bind 1, afsn 12.6).
Det drejefelt, der herved fremkommer, er stmrkt pulserende. Moto-
rens drejningsmoment og virkningsgrad er ringe, og dens omdrej-
ningsretning er fastlagt ved anbringelse af skmrmviklingen og kan
ikke mndres.
I cf)2 I R
a . Statorjernkerne b. Kortslutningsrotor c. Statorspole d. Kortslutningsring
Fig. 4.6.9. Skyggepolmotorer.
4.6.2 Universalmotoren. Den I-fasede kommutatormotor
opbygget omtrent som en jmvnstr0msseriemotor (afsn. 3.5.5).
Rotoren er forsynet med en ankervikling af samme type som ken-
des fra jmvnstr0msmaskinerne, og spolerne er forbundet til en kom-
mutator. Denne motortype kaldes derfor ogsa 1-faset vekselstr0ms-
kommutatormotor. Statoren er altid udf0rt med to poler, men til
forskel fra andre vekselstr0msmotorer er dens omdrejningstal ikke
direkte bestemt ved frekvens og polpartal.
237
I lighed med jffivnstmmsudgaven af seriemotoren beror dens virke-
made pa at de str0mf0rende ankerledere pavirkes af en kraft, nar de
befinder sig i statorens magnetfelt. Ganske vist skifter ankerstmm-
men retning 2 f gange i sekundet ved vekselstmmsdrift, men det
samme g0r magnetfeltet, da statorspolerne genneml0bes af samme
stmm. Kraften viI saledes hele tiden Vffire rettet samme vej.
En lignende mulighed for vekselstmmsdrift findes ikke for shunt-
koblede maskiner. Pa grund af shuntviklingens store reaktans viI
magnetiseringsstmmmen og dermed feltet Vffire forskudt nffisten 90°
for ankerstmmmen, og drejningsmomentet viI Vffire forsvindende
lille.
Fig. 4.6.10. Universalmotor. Til venstre stator med skabelonviklede
viklinger, til h0jre med viklinger direkte viklet i stator.
Seriemotorer kan altsa i princippet fungere bade ved jffivn- og veksel-
stmm. Ved vekselstmmstilslutning viI der dog, ud over resistans-
spffindingsfaldet, ogsa Vffire et reaktivt spffindingsfald, og stmmmen
bliver mindre. Omvendt er det n0dvendigt at reducere spffindingen,
hvis en seriemotor, beregnet for vekselstmmsdrift, tilsluttes jffivn-
spffinding.
Statoren i universalmotorer er samlet af tynde udstansede plader
med isolerende belffigning. Uden denne lamellering af magnetkran-
sen ville vekselfeltet medf0re et stort jerntab og deraf f0lgende var-
meudvikling. Rotoren er som normalt ogsa udf0rt af lamelleret jern.
I en jffivnstmmsseriemotor anbringes b0rsterne, sa kommuteringen
finder sted, nar den spole, der kortsluttes, befinder sig i den neutrale
zone. Ved vekselstmmsdrift viI der af det varierende felt blive indu-
ceret en spffinding i spolen, ogsa nar den er vinkelret pa feltretnin-
gen. For at lette kommuteringen anvendes der fffirre vindinger pro
kommutatorlamel, og en universalmotor har derfor ca. dobbelt sa
mange lameller som en tilsvarende jffivnstmmsmotor. Desuden bru-
ges hardere kul med st0rre resistans.
Kommuteringen viI dog alligevel medf0re kraftig elektrisk St0j, og
for at afhjffilpe dette, er det almindeligt at forbinde ankeret i serie
mellem de to magnetspoler og derefter st0jdffimpe ved kondensatorer
parallelforbundet over hver magnetiseringsvikling (fig. 4.6 .11).
Fig. 4.6.11. Universalmotor med
st0jdcempningskondensatorer.
Universalmotorens momentkurve har et forl0b omtrent som en jffivn-
stmmsseriemotors. Dens oml0bshastighed er altsa stffirkt afhffingig
af belastningen, og ved tomgang viI den 10be op i omdrejninger med
risiko for at blive 0delagt. Til gengffild er den i stand til at yde et stort
239
drejningsmoment ved lavt omdrejningstal. Startmomentet er typisk
ca. 3 gange det nominelle drejningsmoment. Stator-
vikling
Disse egenskaber g0r denne motortype velegnet til indbygning i
husholdningsapparater og handvffirkt0j, hvor belastningen er fast for-
Permanente
bundet med motorakslen, saledes at tomgang er udelukket. Da magneter
motoren normalt bygges for h0j hastighed, 3000 til 20000 omdr.lmin.
er typiske omdrejningshastigheder, er der som regel monteret en
mekanisk tandhjulsudveksling direkte pa motorakslen.
Omdrejningsretningen kan vendes ved bytning af forbindelserne til
enten ankeret eller til magnetiseringskredsen.

4.6.3 I-fasede synkronmotorer

Synkronmotorer har som beskrevet i afsn. 4.3 den egenskab, at de in-
denfor deres arbejdsomrade har et konstant, frekvensbestemt om-
10bstal, uafhffingigt af belastningen.
1-fasede synkronmotorer kan derfor anvendes til en mffingde for-
mal, hvor der ikke krffives stort drejningsmoment, men en prfficis og
konstant omdrejningshastighed. Det er anvendelsesomrader som ure,
programvffirker, telekommunikationsudstyr, lyd- og billedoptagelse
o.m.a.
Af de sma synkronmotorer omtales her tre typer, som har navn efter
udformningen af rotoren:
motor med permanent-magnet rotor
reI uktansmotor
hysteresemotor
Uanset rotorprincippet rna der i stator fremstilles et drejefelt. Da
disse smamotorer normalt udf0res for 1-faset tilslutning, skabes dre-
jefeltet som tidligere beskrevet enten med en hjffilpevikling med kon-
densator eller efter skyggepolprincippet (se afsn. 4.6.1). Der fremstil-
les dog ogsa st0rre udgaver af disse motorer, hvor drejefeltet er 3-
faset (se afsn.4.2).
Synkronmotor med permanent-magnet rotor
St0rre udgaver af PM-synkronmotoren udformes med permanente
magneter anbragt for eks. som vist fig. 4.6.12. I disse store udf0relser
kan der desuden Vffire en kortslutningsvikling, som muligg0r asyn-
kron start. Denne rotorudf0relse har kun nogle fa polpar.
Fig. 4.6.12. 1-faset synkronmotor med permanent-magnet rotor
Mindre (op til ca. 10 W) permanent-magnet synkronmotorer med
mange poler er ofte udf0rt med klopol-rotor. Princippet i denne rotor-
type er vist fig. 4.6.13. Magneten er udformet som en skive, hvori
akslen er anbragt pa et materiale med h0j reluktans. Fluxretningen
er parallel med akslen, d.v.s. skivens to £lade sider danner N- og S-
pol. I tffit kontakt med disse £lader er anbragt to skiver af magnetisk
godt ledende materiale. Skiverne er forsynet med 'kI0r' eller 'tffinder',
som er bukket, saledes at der skiftevis f0lger en N-klo og en S-klo.
Pa lignende made fremstilles PM-motorer med klopol-stator (Fig.
4.6.14).
Synkronmotorer for 1-faset tilslutning og med permanente mag-
neter har et ringe startmoment, og desuden er deres omdrejnings-
retning ikke som ved 3-faset tilslutning bestemt af nettet. Disse
motorer kan dog under visse betingelser starte selv. Dette krffiver
bade et h0jt antal polpar og en rotor med lille masse, samt at motoren
er svagt belastet. Motorerne kan enten have hjffilpepoler med kort-
slutningsringe eller Vffire forsynet med en mekanisk anordning, som
hindrer opstart i forkert retning og evt. samtidig pavirker rotoren til
at 10be i rigtig retning.
Nar rotoren er faldet ind i synkronisme med feltet er omdrejnings-
hastigheden n er bestemt ved
f·60 .
n = - - [omdr.lmm.]'
l.d
2
hvor d er antallet af tffinder pa rotoren.

240 241
 reluktansen bliver mindst mulig.
Reluktansmotorers rotor er derfor udformet som en kortslutnings-
rotor, hvor en del af rotorjernet er fjernet, sa der fremkommer to eller
fire udprregede poler (fig. 4.6.15 a). Anbragt i et drejefelt viI rotoren
starte asynkront og 10be op til et omdrejningstal nrer det synkrone.
Spoler - - - f ! - - ' Pa grund af de udprregede poler bliver rotoren derefter trukket ind i
synkront oml0b, forudsat at belastningsmomentet ikke er for stort.
PM-rotor - - - t i - - I stedet for udprregede poler kan rotoren vrere forsynet med 'flux-
sprerre', idet der i rotorpladerne er luftspalter, som vist fig. 4.6.15 b.
Klopol ---\\--:0:,"
Disse luftspalter har h0j reluktans, og far samme virkning som ud-
prregede poler.
H vis rotoren pa grund af for stor last ikke nar en tilstrrekkelig h0j
hastighed, fortsretter den med at 10be asynkront. Pa lignende made
viI for stor belastning under drift medf0re at motoren trrekkes ud af
synkronisme og 10ber videre som asynkronmotor.

Fig. 4.6.13. 1-faset synkronmotor med klopol rotor.

o
Statordmksel med
I
/
•.
,
\
'..... ........ __ ..-/ /
/
I

Permanentmagnet-rotor
med
"
/.
. /
i '
a. Rotor med udprcegede poler b. Rotor med magnetflux-spcerre.
Fig. 4.6.15. Rotorplader for reluktansmotor.

Isolerende hus
Slatordmksel med leje
Fig. 4.6.14. Selvstartende synkronmotor med ti/bage/0bsspcerre (SAIA).
Reluktans-synkronmotorer
Begrebet reluktans star for magnetisk modstand (se bind 1, afsn. 5),
og reluktansmotorers evne til at 10be synkront med et drejefelt beror
pa at bevregelige dele i en magnetisk kreds viI s0ge at placere sig, sa
I 1-fasede reluktansmotorer skabes drejefeltet som regel ved en
hjrelpevikling med seriekondensator, som beskrevet i afsn. 4.6.1. Re-
luktansmotorer fremstilles ogsa for 3-faset tilslutning i st0rrelser op
til omkring 10 kW.
Denne motortype benrevnes ogsa reluktanssynkronmotoren til for-
skel fra den stepmotortype, hvis virkemade ogsa baseres pa variabel
reluktans (se afsn. 5).

242 243
IIysteresenaotorer
I hysterese-synkronmotorer skabes statorens drejefeltet enten med
hj1Blpevikling med seriekondensator eller i en stator med skygge-
poler. Ved langsomtgaende motorer med mange poler er statoren nor-
malt af klopol-typen. Ved h0jere hastigheder (p = 1 eller 2) anvendes
en statorkonstruktion omtrent som for den almindelige skyggepol-
motor med kortslutningsrotor.
Rotoren i langsomtgaende motorer er ofte udformet som et ydre
b1Bger, hvori statoren er anbragt (Fig. 4.6.16). Feltet, der fremstilles i
statoren, tr1Bder radialt gennem rotorb1Bgeret. Rotoren er udf0rt af et
magnetisk hardt materiale, d.v.s. med bred hystereses10jfe. Magnet-
feltet er f1Blles for stator og rotorb1Bgeret.
Virkemaden af hysteresemotorer kan forenklet forklares saledes:
Starten for10ber som for en almindelig asynkronmotor med kort-
slutningsrotor. Efter indkoblingen accellererer rotoren, indtil den nar
synkront omdrejningstal, d.v.s. indtil dens hastighed er lig feltets.
Her viI rotoren pa grund af materialets magnetiske hardhed danne
faste poler, omtrent som permanente magneter, og viI forts1Btte med
at 10be synkront, ogsa ved belastning.
Motorer med ydre rotorb1Bger har ofte et antal udsk1Bringer i
b1Bgeret svarende til antallet af poler. Reluktansforskellene, som
dette medf0rer, forst1Brker motorens evne til at forb live i synkronis-
me ved belastning.
Fig. 4.6.16. Hysteresemotor med ydre rotor.
Hysteresemotorer har en meget j1Bvn og lyd10s gang og er velegnede
til apparater for optagelse og gengivelse af lyd og billede.
244
4.7 Specielle vekselstremsmotorer
Ud over de i det foregaende afsnit omtalte standardudf0relser af vek-
selstr0msmotorer, findes der et rigt udvalg af motorer med speciel
elektrisk eller mekanisk udf0relse.
Nogle fa af disse omtales i det f01gende.
4.7.1 Motorer naed ydre rotor
Til nogle anvendelseformal kan det V1Bre n0dvendigt at vende den
nomale motorkonstruktion, saledes at rotoren, i stedet for at befinde
sig inden i statorkransen, anbringes uden pa statoren og omslutter
denne. Et eksempel herpa ses i fig. 4.7.1, som viser en ventilatormo-
tor, hvor ventilatorvingerne monteres pa en ydre rotor.
Et andet eksempel pa en motortype med roterende ydre part er
tromlemotoren (fig. 4.7.2). Som det fremgar af figuren, opsp1Bndes
motoren i en ydre aksel, som b1Brer en indre stator med en 3-faset
vikling.
Fig. 4.7.1. Motorer med yderrotor, beregnet for montering' af
ventilatorvinger (Ziehl) .
I statorens drejefelt roterer en kortslutningsrotor, anbragt pa en
indre aksel, som via en en tandhjulsudveksling driver den ydre trom-
Ie. Motor og udveksling k0rer i oliebad, som tjener tillmling af moto-
reno Elektrisk tilslutning sker i en klemkasse, monteret pa enden af
den faste aksel.
Tromlemotorer fremstilles specielt med henblik pa anvendelse som
drivmotor for transportband og kan om n0dvendigt forsynes med
sp1Brring mod tilbage10b.
245
 Hastigheden far her maleenheden meter pro sekund.
Anbringer man en "rotor" i form af et stykke elektrisk ledende
materiale i vandrefeltet, bliver der i dette materiale induceret hvir-
velstr0mme. Disse str0mme viI sammen med vandrefeltet pavirke
"rotoren" med en kraft i feltets bevffigelsesretning, svarende til
pavirkningen pa en kortslutningsrotor i et drejefelt.

. . .

Fig. 4.7.4. Linearmotor med kortrotor.
Den beskrevne udformning benffivnes kortrotor. En anden mulig-
hed er kortstatortypen (fig. 4.7.5), som k0rer pa en lang skinneformet
Fig. 4.7.2. Trom/emotor (Reno/d). "rotor". 80m i en roterende asynkronmotor er hastigheden pa grund
af slip mindre end den synkrone hastighed. Jo st0rre belastning, jo
st0rre slip. Ved kortere bevffigelser nar motoren normalt ikke op pa
sin sluthastighed.
4.7.2 Linearmotorer
Det er tidligere beskrevet (afsn. 4.2 og 4.6), hvorledes et drejefelt
fremstilles af en 3-faset vikling eller en I -faset med hjffilpevikling.
Tffinker man sig statoren i en af disse motortyper "skaret op" og
rettet ud (fig. 4.7.3), viI man i stedet for et drejefelt fa et magnetfelt,
der bevffiger sig retliniet, et sakaldt vandrefelt.

Fig. 4.7.3. Orejefe/t skfBres op ved den

stip/ede /inie og rettes ud. Fig. 4.7.5. Linearmotor med kortstator (UNEARA) .

I den praktiske udf0relse er statoren dobbelt, d.v.s. der anbringes en

Hastigheden af feltet, den synkrone hastighed n l' er proportional stator pa hver side af rotorskinnen, da magnetfeltet ellers over en
med frekvensen fog afstanden a mellem to poler i viklingen: stor strffikning kommer til at forl0be i luft.
Linearmotorerne, der er beskrevet i dette afsnit, arbejder efter
nl =f . 2a
samme princip som roterende asynkronmaskiner. Ved sma linear-

246 247
motorer udf0res vandrefeltet med hjrelpevikling som i en almindelig
motor med driftskondensator. I st0rre motorer skabes vandrefeltet af
en 3-faset vikling. ---....
....... ......
'-
Motorer med linerer rotorbevregelse fremstilles ogsa som jrevn- \-oooI1TIM--_ '- "-

str0msmotorer eller stepmotorer (se afs. 5). Nogle eksempler pa " "'\"\ \
sidstnrevnte er vist fig. 4.7.6.
\ \
\ \
\ \
I I
I I
I /
I /
I /
// /
""'" ..... _---- ..-
_----/
......
'- .......
./ ,/ /
,./

1. Reguleringsvikling
2. Primrervikling
3. Sekundrervikling

Fig. 4.7.7. Schrage-motor. Regulering at hastighed ved flytning at bgrster.

Sekundrerviklingerne, der svarer til den almindelige asynkronmotors

Fig. 4.7.6. Stepmotorer med med linerer bevrege/se (8aldor).
4.7.3 3-fasede vekselstrems-kommutatormotorer
Disse motorer udf0res i flere varianter, hvoraf den sakaldte Schrage-
motor er den almindeligst anvendte. Som skitsen fig. 4.7.6 viser, er
motoren udstyret med tre sret viklinger, der betegnes hhv. primrer-
vikling, sekundrervikling og reguleringsvikling.
I princippet er motoren en asynkronmaskine. Primrerviklingen,
som svarer til den almindelige statorvikling, er normalt trekantfor-
bundet og anbragt i noter i rotoren. Primrerviklingen forsynes fra
vekselstr0msnettet via tre slreberinge, der er anbragt pa akslen.
rotorviklinger, er her placeret i statoren. Enderne af disse tre stator-
viklinger er ikke forbundet indbyrdes, men er i stedet f0rt til seks
kul, som hviler pa en kommutator, anbragt pa rotorakslen mods at
slreberingene. Disse kuls placering pa kommutatoren kan rendres
under drift, idet de tre sret kulholdere flyttes samtidigt.
Trenker man sig kullene anbragt parvis pa samme kommutator-
lamel, sa hver af de tre sekundrerviklinger er kortsluttet (fig. 4.7.7),
viI maskinen k0re som normal kortslutningsmotor, bortset fra at om-
drejningsretningen bliver modsat, da rotor- og statorviklinger er om-
byttet.
Reguleringsviklingen er udf0rt som en almindelig ankervikling for-
bundet til kommutatorlamellerne. I denne vikling induceres der af
primrerviklingen sprendinger, som malt mellem to kul viI have sam-
me frekvens som sprendingen i sekundrerviklingen.
Fjernes nu kullene fra hinanden som vist fig. 4.7.7 a, viI der mel-
lem de to kul vrere en sprending mods at rettet sekundrerviklingens
sprending. For at opretholde den str0mstyrke, der svarer til belast-

248 249
ningsmomentet, rna motoren ga ned i omdrejningshastighed. Flyttes
kullene fra hinanden i mods at retning (fig. 4.7.7 b) er spamdingerne M
rettet samme vej. Motoren 10ber derfor op i hastighed, indtil str0m-
men svarer til belastningen.

1. Undersynkron
2. Synkron
3. Oversynkron indstilling at b0rster.
n

Fig. 4.7.9.

Schrage-motorer er relativt kostbare at fremstille og deres betydning

er aftaget i takt med den stigende anvendelse af elektronisk fre-
kvensregulering.

Fig. 4.7.B. Schrage-motor (ABB).

Motorens synkrone omdrejningstal er sam normalt givet ved

1·60
n1 =--,
p

og den har ved hver b0rsteindstilling en momentkurve som en normal

asynkronmotor. Ved den beskrevne flytning af kulholderne kan om-
drejningshastigheden ved uamdret drejningsmoment ffindres i forhol-
det ca. 1:3.

250 251
5. Stepmotorer.
Switched reluktans motor
Stepmotoren eller skridtmotoren, som den ogsa kaldes, kan beskrives
som en motor, der er konstrueret til at omsrette elektriske impulser
til sma, prrecise vinkeldrejninger. Stepmotorer skal altsa foretage en
drejning pa et fast antal grader -et skridt- for hver impuls.
Selvom det kun er selve motorens virkemade, der viI blive berort
her, rna det bemrerkes at forudsretningen for disse motorers mange
muligheder og stigende anvendelse er den styreelektronik, der er ble-
vet udviklet til at drive og kontrollere dem.
Stepmotorers arbejdsomrade ligger isrer, hvor der skal foretages
prrecis og hurtig fremf0ring eller positionering, d.v.s. i skrive- og lre-
seenheder i EDB-anlreg, elektroniske skrivemaskiner o.l., samt i pro-
d uktionsrobotter.
Stepmotorerne kan efter deres opbygning inddeles i tre grupper,
som kort beskrives i det f0lgende.
Den i afsn. 5.4 omtalte Switched reluktans (SR)-motor er medtaget
her, idet den i sin konstruktion meget ligner VR-stepmotoren. Lige-
som stepmotorerne er SR-motoren ikke beregnet for direkte nettil-
slutning, idet den arbejder med jrevnstromsimpulser og krrever en
speciel forsyning.
5.1 Reluktansmotor (VR-motor)
Stepmotorer med reluktansrotor hal' udprregede poler i bade rotor og
stator, som begge er udf0rt i magnetisk b10dt jern (fig. 5.1.1).
Virkemaden beror pa at en magnetisk kreds altid fors0ger at
indstille sig saledes at den magnetiske modstand, reluktansen bliver
mindst mulig. Nar to poler star lige ud for hinanden er reluktansen
mindst; aIle andre positioner giver st0rre reluktans. Denne motor
kaldes derfor ogsa variabel reluktans (VR)-motor.
I den pa figuren viste motor er statoren forsynet med 8 poler, hver
med sin spole, mens rotoren er 6-polet.
252
Fig. 5.1.1. Stepmotor med reluktansrotor.
Som det ses, er polernes spoler forbundet to og to, og strommen i
hvert polpar kan kontrolleres uafhrengigt af de andre. Nar et polpar
magnetiseres, viI rotoren rykke til den nrermeste position, der giver
den mindste magnetiske modstand. Rotorens stilling pa fig. 5.1.1 be-
tyder at den viste spole er stromf0rende. Nar denne spole afbrydes og
nreste polpar magnetiseres, flytter rotoren sig et skridt. Dette skridts
st0rrelse kan beregnes som differensen mellem rotors og stators
poldelingsvinkel:
360 360
v= ----- = 15°
6 8
Stepvinklen kan reduceres ved at flere statorenheder som den pa
fig. 5.1.1 'stakkes' ved siden af hinanden. En sadan reluktansmotorer
med flere statorer kan udf0res med skridt eller step pa ned til under
1°, og kan arbejde ved meget h0je frekvenser (over 1 kHz).
En ulempe ved de nne motortype er, at rotoren fastholdes af et
meget svagt felt, hvis ingen af spolerne er stromf0rende. Del' er altsa
kun et meget lavt holdemoment i ikke-aktiveret tilstand.
VR-motoren anvendes nu kun sjreldent.
5.2 Stepmotor med permanentmagnet-rotor
Som navnet siger, er rotor en i princippet blot en permanent magnet
af cylindrisk form.
253
 Statoren er pa fig. 5.2.1 vist i en simpel 4-polet udf0relse, der kan 5.3 Hybridmotor
illustrere virkemaden. Den viste motor har en skridtvinkel pa v =
Hybrid-stepmotorer er opbygget som en kombination af de to f0rst-
360/4 = 90°
nawnte typer. Derved opnas PM-motorens gode momentegenskaber
En skridtvinkel pa 15° viI krreve 360/15 = 24 poler. Normalt opnas
suppleret med reluktans-motorens store skridtantal pro omdrejning,
disse store polantal ved anvendelse af klopol-stator som i eksemplet og deraf f0lgende store opl0sning.
fig. 5.2.2. Motorer med PM-rotor har sammenlignet med VR-stepmo-
torer et st0rre moment under drift, st0rre holdemoment og bedre
drempning. PM-rotoren begrrenser i praksis stepvinkler til ikke min- a ---
dre end 7,5°, men mindre step kan opnas ved sammenbygning med
b
reduktionsgear.
C -------+-

a. Spoler
.-----.s b. Stator
C. Rotor d
d. Permanent magnet e
e. Magnetfelt

Fig. 5.3.1. Hybridmotor, princip.

Fig. 5.2. 1. Stepmotor med PM-rotor.

Fig. 5.3.2. Hybridmotor.

Rotoren er en permanent magnet forsynet med udprregede poler af

Fig. 5.2.2. Stepmotor med PM-rotor og klopol-stator. magnetisk bl0dt jern. Rotoren har feltretning i aksial retning. Den

254
255
 har altsa i den ene en de et stort antal N-poler, i den modsatte ende t
lige sa stort antal S-poler, som er forskudt en polbredde i forhold
N-polerne. Motorens udf0relse fremgar af billedet fig. 5.3.2, som viser
statorpolerne med spoler, og fortandingen, der medf0rer den variable
reluktans.
Fig. 5.3.3 illustrerer hvorledes hybridmotorens rotor gar et skridt
frem nar magnetiseringsretningen af statorens poler skifter.
ind- og udkoblet). Nar et polpar bliver magnetiseret, viI rotoren s0ge
at indtage en stilling, hvor den magnetiske modstand, reluktansen
bliver mindst mulig. Til bestemmelse af switch-tidspunkter skal
rotorakslen vmre forsynet med en positionsindikator, f.eks. en optisk
encoder eller med Hall-elementer.

Step 1

'080-0-0
cUt
statorpol
vikling

Step 2
c!Js'"' cJJ5'"'
'0-0-0-0
Fig. 5.4.1. Switched reluktans motor
I modsmtning til VR-motoren, der foretager et prmcist antal skridt,
Fig. 5.3.3. Virkemade af hybridmotor. skal SR-motoren foretage en kontinuert rotation med sa sma sving-
ninger i hastighed og moment som muligt.
Hybridmotorer udf0res ofte med skridtvinkel 1,8°, men meget sma
skridtvinkler (ned til 0,36°) forekommer. SR-motorer kan med fordel anvendes, hvor h0je omdrejningshastig-
Hybridstepmotorer fremstilles ogsa som linearmotor, d.v.s. med line- heder 0nskes (op til 100000 omdr.lmin. ses angivet). Den kan hastig-
mr bevmgelse i stedet for rotation. hedsreguleres med en relativ simpel PWM-forsyning (se kapitel 7).
Motoren er mekanisk ret simpel og robust, men har sammenlignet
med induktionsmotorer et h0jere st0jniveau og st0rre indhold af over-
harmoniske variationer i momentkurven.
5.4 Switched reluktansmotor (SR-motor)
Opbygningen af SR-motoren er, som det ses af fig. ' 5.4.1, praktisk
taget mage til den, der kendes fra stepmotoren med variabel reluk-
tans. Bade stator og rotor har lamineret jernkerne og udprmgede
poler. Statorpolerne er forsynet med magnetiseringsspoler, som er
forbundet saledes, at spolerne pa mods at placerede poler er koblet i
serie. Motoren, der er vist pa figuren har saledes fire polpar i stator,
mens rotor er forsynet med seks poler.
I lighed med VR-motoren aktiveres et polpar ad gangen, idet det
kortvarigt kobles til en udgang i elektronisk forsyning (switched =

256 257
 6. Bremsning af motorer
Det er undertiden n0dvendigt at kunne bremse en elektromotor,
enten for at bringe den til stilstand hurtigst muligt, eller for at foreta-
ge en kontrolleret opbremsning til en 0nsket omdrejningshastighed.
Denne bremsning kan forega mekanisk eller elektrisk.
6.1 Mekanisk bremsning
Mekanisk bremsning af elektromotorer udf0res enten som et s&rligt
aggregat, der pabygges en standardmotor eller i form af bremsemoto-
rer, hvori bremsen er en del af motorens konstruktion.
Mekaniske bremser virker ved at en flade, fastgjort pa motoraks-
len, under bremsningen presses mod en anden flade, der er monteret
i statorhuset. Den ene af disse flader kan v&re forsynet med en brem-
sebel&gning. Bremsen kan udformes som bakkebremse, lamelbrem-
se, keglebremse eller pa anden made.
Nar motoren roterer, holdes bremsen l0ftet af et anker, der tr&k-
kes af en spole, som forsynes fra nettet eller fra en separat forsyning.
Fig. 6.1.1. Bakkebremse. Fig. 6.1.2. Lamelbremse (ABB).
Ved anvendelse af s&rskilt stmmforsyning for bremse10fteren kan
spolen v&re for j&vnsp&nding, hvilket sammenlignet med en veksel-
stmmsspole giver mindre indkoblingsstmmst0d og bedre mulighed
258
for at variere bremsens koblingstider.
Nar bremsningen skal foretages g0res spolen stmm10s, og fjedre
presser bremsefladerne mod hinanden. Pa denne made sikres, at mo-
toren ogsa afbremses ved stmmsvigt. Bremsen kan normalt l0ftes
manuelt ved et greb e.l., som af sikkerhedsm&ssige arsager er udfor-
met, sa bremsen ikke kan efterlades i l0ftet stilling.
Bremsemomentet kan justeres, enten ved at &ndre antallet af
fjedre eller i nogle motortyper ved hj&lp af en justerskrue.
1. Fast bremseskive
2. Roterende
bremseskive
4. Magnetanker
5. Magnetspole
6. Trykfjeder.
Fig. 6.1.3. Bremsemotor (ABB).
En helt speciel konstruktion, som ikke anvendes ofte mere, er moto-
ren med ankerforskydning. Bade dens rotor og abningen i stator er
udf0rt konisk. Rotoren kan bev&ges i akslens retning. Nar motoren
er sp&ndings10s, trykker en fjeder rotoren mod en bremseskive, men
nar statoren tilsluttes sp&nding, tr&kkes rotoren af magnetfeltet ind
i statoren, hvorved den mister kontakten med bremseskiven og kan
begynde at rotere.
6.2 Elektrisk bremsning
En jcevnstmlnslnotor kan afbremses elektrisk ved umiddelbart efter
udkobling at k0re som generator, indtil energiindholdet i rotorens
masse er opbrugt. Dette kan f.eks. ske ved at der sluttes en passende
modstand til motorens klemmer, hvorved ankerstmmmen skifter
retning. Klemmernes polaritet er uforandret og magnetfeltet skifter
259
derfor ikke retning ved shunt- eller kompoundkoblede maskiner. Se-
riemotorer derimod lader sig kun bremse pa denne made, hvis forbin-
delserne til feltspolerne vendes samtidig med at bremsemodstanden
tilsluttes.
Shuntmotorer, der forsynes fra en thyristorstyring, kan - hvis sty-
ringen er indrettet til det - bremses ved sakaldt regenerativ brems-
ning, d.v.s. bremseenergien f0des tilbage pa nettet. Hvis den frigjorte
energi i stedet f0res til en belastningsmodstand, der indkobles under
bremsningen, taler man om dynamisk bremsning eller resistans-
bremsning.
Asynkronmotorer kan pa lignende made bremses regenerativt, men
kan desuden bremses elektrisk ved modstmmsbremsning eller jrevn-
stmmsbremsning.
Ved modstmmsbremsning genindkobles motoren umiddelbart efter
udkobling, idet der samtidig byttes to faser. Derved skifter drejefeltet
retning, saledes at motoren k0rer med nresten 200% slip. Modstr0ms-
bremsningen giver et h0jt bremsemoment, men i bremseperioden er
str0mmen af samme st0rrelse som startstmmmen, hvilket begrrenser
bremsehyppigheden. Desuden er det n0dvendigt at sikre udkobling
umiddelbart f0r stilstand, da motoren ellers viI begynde at rotere i
modsat retning.
Jcevnstmmsbremsning foretages ved - efter at motoren er koblet fra
nettet - at slutte statorviklingerne til en jrevnsprendingskilde. Hertil
anvendes oftest en transformer med broensretter.
Fig. 6.2.1. 3-faset asynkronmotor med jrevnstr0msbremsning.
260
Det konstante magnetfelt giver en bremsende kraft pa rotorviklingen.
Der anvendes bremsestmm pa fra 100 til 200% af motorviklingernes
nominelle stmm.
Jrevnstmmsbremsning giver en bl0dere opbremsning af motoren
end modstmmsbremsning, men medf0rer ogsa en forlrengelse af
bremsetiden. Ved jrevnstmmsbremsning kan bremsestmmmen opret-
holdes, indtil motoren med sikkerhed star helt stille, da der ikke er
risiko for modsat 10b.
Vekselstmmsmotorer, der drives med variabel hastighed fra en
thyristorregulering, kan ligesom jrevnstmmsmotorer bremses regene-
rativt, saledes at den energi, der frig0res ved opbremsning af motoren
og dens last, f0res til forsyningsnettet. Dette system anvendes bl.a.
ved togdrift ved elektriske baner.
Regenerativ bremsning udnyttes ogsa, nar man lader en byrde
trrekke en kranmotor rundt under nedfiring. Kranmotoren virker da
som asynkrongenerator og afgiver effekt til nettet.
N ar motoren derefter udkobles, sker bremsning til stilstand oftest
ved en mekanisk bremse, som beskrevet i afsn. 6.1. H vis motoren er
forsynet med en fasekompensering i form af et kondensatorbatteri, er
det vigtigt at dette frakobles motoren. I mods at fald er der mulighed
for at asynkronmaskinen kan generere tilstrrekkelig spffinding til at
holde bremsen 10ftet.
s=200% s=100% s=-100%
Modstmms- Regenerativ
bremsning Motordrift bremsning
Fig. 6.2.2. Momentkurve. Drift- og bremsning at asynkronmotor.
261

7. Hastighedskontrol af motorer
7.1 Styring og regulering.
Indledning
Nar en arbejdsmaskines hastighed skal kunne ::endres indenfor et
st0rre eller mindre omrade, kan det ske ved at der mellem arbejds-
maskinen og en drivmotor med konstant omdrejningshastighed ind-
skydes en mekanisk udveksling med flere trin eller en regulerbar
sin normale omdrejningsretning og optager effekt fra forsyningsnet-
tet. I 1. kvadrant er moment og omdrejningsretning rettet samme vej.
I den modsatte 3. kvadrant er retningen af bade forsyningssp::en-
ding og stmm vendt. Effektretningen er stadig fra net til motor, og der
er stadig tale om almindelig motordrift, blot med modsat moment- og
omdrej ningsretning.
I 2. og 4. kvadrant er omdrejningsretningen vendt imod det mo-
ment, der skabes i motoren. Der sker her en bremsning, hvorunder
motoren fungerer som generator og leverer effekt, enten til forsy-
ningsnettet eller til en resistans.
Hvis den kinetiske energi, der under opbremsningen afleveres fra
belastningen og fra motoren selv, ledes tilbage til forsyningsnettet,
taler man om regenerativ bremsning.
n

MO
kobling. n n

MO
Man kan i stedet v::elge at lade belastningen v::ere tilkoblet driv-
motorens aksel direkte eller over en fast udveksling, og det er da Bremsning Motordrift
frem
n0dvendigt at kunne variere motorens hastighed under drift enten
trinl0st eller ved valg mellem et antal faste omdrejningstal.
med hastighedsreguleringen kan v::ere tilpasning af sammenh0rende
arbejdsprocesser, mere 0konomisk drift, tilpasning af bearbejdnings- /I
M
hastighed o.m.a. 11/ IV

MO
Nar man ::endrer en motors indgangsv::erdier (sp::ending og/eller n n

MO
frekvens) for at ::endre dens hastighed eller moment er der tale om Motordrift
styring af motoren. Hvis motorens udgangsv::erdier desuden 10bende bak
males og benyttes til automatisk efterjustering sker der en regulering Bremsning
af motoren. I det f0lgende benyttes overvejende betegnelsen motor-
regulering, undtagen i de tilf::elde, hvor man sj::eldent eller aldrig be-
nytter tilbagef0ring af udgangsv::erdierne.
Der er i tidens 10b fremkommet et stort antal principper for motor- Fig. 7.1.1. 4-kvadrant-drift
styring og -regulering, hvoraf en del af de almindeligst anvendte be-
handles i dette afsnit. Der er medtaget reguleringsmetoder for bade
j::evnstmms- og vekselstmmsmotorer. I begge tilf::elde sker forsynin- Motorer, som i l::engere tid skal k0re belastet ved lavt omdrejnings-
gen i praksis normalt fra et vekselstmmsnet. tal, viI ikke kunne k0le sig selv tilstr::ekkeligt og rna derfor udrustes
med forceret k0ling, f.eks . ved pabygning af en ventilator.
Til illustration af et drivsystems egenskaber benyttes ofte et mo-
mentlhastigheds-diagram i lighed med det, der er vist fig. 7.1.1.
I den viste figur danner momentet ordinat og omdrejningshastig-
heden abcisse. Begge akser er forl::enget i negativ retning, saledes at 7.2 Styring og regulering af jrevnstrfJmsmotorer
der dannes fire kvadranter. I 0verste, h0jre omrade (1. kvadrant) op- Nar man 0nsker at kunne regulere j::evnstmmsmotorers hastighed og
tegnes v::erdierne for almindelig motordrift, d.v.s. motoren 10ber med moment anvender man fremmedmagnetiserede motorer eller motorer

262 263
med shuntkarakteristik, d.v.s. enten en shuntmotor eller en motor Magnetfeltet kan varieres fra fuld styrke med normal magnetiserings-
med shuntmagnetisering og stabiliserende medkompoundering. stmm og nedefter, hvorfor hastighedsstyring ved felt::endring kun kan
I afsn. 3 blev vist f0lgende udtryk for en shuntmotors elektromotori- ske fra nominel v::erdi og opefter. Man skal derfor ved denne metode
ske kraft: v::ere opm::erksom pa at motorens maksimalt tilladte omdrejningstal
E = U - Ra . Ia - LlU1J ikke overskrides. Shuntstmmmen kan ::endres simpelt ved en variabel
seriemodstand eller sp::endingsdeler, eller den kan leveres fra en
og E = hE . (/J . n transistor- eller thyristorregulering. Da der styres pa den relativt lille
B0rstespamdingsfaldet LlUb s::ettes normalt til ca. 2 V eller udelades magnetiseringsstmm, er styringstabene sma.
evt. helt. Anherregulering eller -styring sker ved ::endring af ankersp::endin-
Heraf f0lger at gen. Ved denne metode kan hastigheden varieres fra stilstand og til
op over 100%. Den enkleste form for ankerregulering bestar i at ind-
n = = U - Ra · I a - 2 [omdr.lmin.] skyde en variabel modstand i serie med ankeret i lighed med forbind-
hE . <P kE . (/J elsen af igangs::etningsmodstande. Denne metode har dog to uheldige
egenskaber, nemlig dels lav virkningsgrad pa grund af det ret store
Det fremgar heraf, at shuntmotorens hastighed kan ::endres ved tab i reguleringsmodstanden, dels et st::erkt belastningsafh::engigt om-
::endring af ankersp::endingen eller af magnetfeltet, d.v.s. magnetise- 10bstal.
ringsstmmmen, eller ved en kombination af disse to. Andre metoder til regulering af ankersp::endingen med mindre tab
Der erindres om at drejningsmomentet afh::enger af magnetfeltet og er derfor taget i anvendelse.
af ankerstr0mmen:
M =hM . (/J . Ia En af disse er Ward-Leonard udstyret, hvis virkning baseres pa at
motorens ankersp::ending leveres af en fremmedmagnetiseret genera-
En sv::ekkelse af magnetfeltet ved konstant ankersp::ending viI tor, der drives af f.eks. en 3-faset vekselstmmsmotor (fig. 7.2.2).
medf0re en fomgelse af omdrejningshastigheden, men hvis motoren J ::evnstmmsmotorens omdrejningstal kan med sma tab varieres fra
med reduceret felt skal yde u::endret drejningsmoment, rna den tr::ek- o til nominel v::erdi i begge retninger, men da der kr::eves tre maski-
ke en st0rre ankerstmm fra nettet. Her s::etter motorens maksimale ner, er udstyret bade dyrt og pladskr::evende. Desuden er systemets
stmm en gr::ense. samlede virkningsgrad lav, og det anvendes nu sj::eldent. Det samme
g::elder ankerstyring ved hj::elp af transduktorer.
M

Ankerregulering Feltregulering
t---
n

Fig. 7.2.2. Ward-Leonard styring.

Fig. 7.2.1. Regu/ering at moment og om/0bshastighed.

264 265
Der anvendes nu nresten udelukkende styrings- og reguleringsudstyr Styringen vist i fig. 7.2.5 herunder er i stand til at styre en jrevn-
pa transistor- og thyristorbasis i form af halv- eller helstyrede str0msmotor i fire kvadranter, d.v.s . med motordrift og regenerativ
ensretterbroer. Nogle eksempler herpa beskrives kort i det f0lgende. bremsning i begge oml0bsretninger
Statisk regulering
For smamotorer klarer man sig ofte med en 1-faset thyristor- eller
transistorregulering for tilslutning mellem en fase og nullederen, eller
evt. mellem to faser.
Hvis der 0nskes styring ud over nominelt omdrejningstal, kan
ankerstyringen suppleres med en thyristorstyring af motorens mag-
netiseringsstr0m.

[
Motorer for thyristorstyring skal pa grund af den styrede spren-
dings kurveform vrere udf0rt med sammenhrengende lamelleret mag-
Fig. 7.2.5. Oobbelt helstyret thyristorbro for 4-kvadranttyring.
netkrans (se fig. 3.2.3), da hvirvelstr0mstabet ellers viI blive meget
stort. Desuden kan motorankeret forkobles en udglatningsreaktor.
Hvis der skal ske en prrecis regulering af omdrejningshastigheden,
saledes at der kompenseres for b1.a. belastningsvariationer, rna moto-
ren forsynes med en tacho-generator e.1. Reguleringsudstyret skal i sa 7.3 Styring og regulering af vekselstremsmotorer
fald vrere forberedt for dette. Vekselstr0msmotorers omdrejningshastighed er som omtalt i afsn. 4.2
Elektroniske styringer for jrevnstr0msmaskiner udformes for 1, 2 bestemt ved motorens polpartal og den tilsluttede sprendings fre-
eller 4 kvadrant drift. I fig.7.2.3 er vist princippet i en simpel helsty- kvens, idet drejefeltet roterer med omdrejningstallet
ret 2-kvadrant styring. En 3-faset udgave ses pa figur 7.2.4. Begge
/·60
styringer kan arbejde i kvadrant I og IV, men krrever en reverserings- n1 = - - - [omdr.lmin.]
kontaktor for at arbejde i aIle 4 kvadranter. p

Asynkronmotoren, som er langt den almindeligst anvendte drivmo-

tor, 10ber med en hastighed n 2 , som er lidt lavere end feltets omdrej-

[ ningshastighed n 1 , og som varierer med belastningen (se afsn. 4.2):

n2 = n 1 (1 - s) = - - (1 - s)
/·60
p
[omdr.lmin.]

Fig. 7.2.3. Styring afjeevnstr0msmotorer (2-kvadrant). M dette udtryk ses, at asynkronmotorens hastighed kan rendres ved
rendring af polpartallet p,
rendring af slippet s
samt ved frekvensregulering.
L1-----i
L2----t--;
L3----t---/---i [ FOr0gelse af slippet kan ske ved at mindske forsyningssprendingen
til stator eller ved at 0ge rotorresistansen.
Fig. 7.3.1 viser en oversigt over typiske forl0b af momentet M som
funktion af oml0bshastigheden n for de nrevnte metoder.
Fig. 7.2.4. Trefaset, 2-kvadrant styring.

266 267
 7.3.1lEndring af polpar-antal hastigheden under drift.
Dette princip udnyttes som tidligere beskrevet i afsn. 4.4.5 i sakaldte Hvis modstanden i rotorkredsen fomges, rna rotorstmmmen faIde,
to- eller tre-hastighedsmotorer. Disse motorer udf0res med safremt den elektromotoriske kraft, der induceres i rotorviklingerne,
to separate S&t statorviklinger, er u&ndret. Rotorstmmmen rna imidlertid v&re konstant, hvis moto-
med Dahlander-vikling ren skal yde det samme drejningsmoment. Den elektromotoriske kraft
eller med PAM-koblet vikling. rna derfor stige, hvilket kun kan ske ved at rotorens hastighed redu-
De to sidstn&vnte udnytter den samme 3-fasede vikling ved begge ceres.
oml0bstal. Der anvendes i polomkobbelbare motorer altid kortslut-
ningsrotor, idet den selv danner et antal poler svarende til drejefel- M M
tets.
Polpartallet kan kun v&re et helt tal, og hastigheden kan derfor
kun &ndres i spring. Ved anvendelse af separate viklinger kan man sa
sammens&tte polpartallene efter behov, f.eks. en vikling med 4 poler
og en med 6 poler, svarende til de synkrone omdrejningstal 1500 og MN - - --- ----- - -- -- --
1000 omdr. pro minut ved 50 Hz.
n n
Viklingerne konstrueres i almindelighed efter en af f0lgende sam-
menh&nge: a. Polomkobling b. Slipregulering med
- samme drejningsmoment ved begge oml0bstal rotorresistans
- samme effekt ved begge oml0bstal, eller
- med drejningsmomentet 0ges med kvadratet pa M M
oml0bstallet.
Dahlander-koblingen giver en bedre udnyttelse af viklingerne, men
forholdet mellem antal polpar i de to koblinger er i praksis begr&nset
til 1:2. En motor kan f.eks. udf0res med polpartallene 2 og 4 eller 4 og
8. Ved motorer med PAM-viklinger er det muligt at fa andre forhold MN -- - - ------- - - - -
end 1:2 mellem lay og h0j hastighed.
Pa grund af viklingernes udformning er stjerneltrekant-start ikke i n n
aIle tilf&lde mulig, men motoren kan startes direkte valgfrit i h0j eller
lay hastighed. Koblingsmuligheder og effektforhold for PAM- og c. Frekvensregulering d. Slipregulering ved CEndring
Dahlandermotorer er n&rmere beskrevet i afsn. 4.4.5. af statorspCEnding
Ved hj&lp af to separate S&t viklinger, hvoraf det ene er PAM- eller
Dahlander-koblet, kan der opnas valg mellem tre hastigheder.
Fig. 7.3.1. Momentkurver, hastighedsregulering.

7.3.2 Hastighedsstyring af slreberingsmotorer

If0lge afsn. 4.4.4 vokser stmmvarmetabet i rotorkredsen med slippet.
I afsn. 4.4.2 blev omtalt hvorledes en sl&berings- eller kontaktrings-
Det fomgede effekttab afs&ttes som varme i reguleringsmodstandene,
motor i startforl0bet 0ger sin hastighed, idet der i indkoblings0jeblik-
og denne reguleringsform er derfor u0konomisk ved kontinuerlig
ket er indsat modstande i rotorkredsen, som udskydes efterhanden
st&rk nedregulering eller stor last, og anvendes kun indenfor et lille
som motoren accellererer. Samme metode kan anvendes til at variere
omrade i n&rheden af den nominelle omdrejningshastighed (fig. 7.3.1

268
269
b). Metoden anvendes dog ved belastninger, hvis moment falder omformeren indeholder fire hoveddele:
st:::erkt med aftagende omdrejningshastighed (M "" k . n 2), som f.eks. En ensretterdel, som er tilsluttet forsyningsnettet
centrifugal pumper og ventilatorer. en mellemkreds,
en vekselretterdel og
en styre- og reguleringsdel.
7.3.3 Sprendingsstyring af asynkronmotorer
Denne styringsmetode er baseret pa det forhold , at motorens afgivne
drejningsmoment varierer proportionalt med kvadratet pa spamdin- Ensretter Mellemkreds Vekselretter

gen. Nar statorens tilslutningssp:::ending reduceres, rna omdrejnings-

hastigheden faIde, hvis der kr:::eves uforandret drejningsmoment af
motoren.
Et specielt tilf:::elde af heraf er omkobling fra trekant- til stjerne-
kobling af en 3-faset kortslutningsmotor. Sp:::endingen over hver vik-
ling falder derved med en faktor .J3, og drejningsmomentet reduceres Indgangs-
signal --------'
til ca. en trediedel.
En slipregulering ved variation af sp:::endingen giver ved normal-
motorer kun sma hastigheds:::endringer, idet rotorviklingen rna have Fig. 7.3.2. Frekvensregulering (efter Oanfoss).
en ret stor modstand for at give et rimeligt stort reguleringsomrade.
En stor rotorresistans medf0rer til geng:::eld et forholdsvis lavt fuId- Afb:::engigt af frekvensomformerens arbejdsprincip taler man om
lastomdrejningstal (fig. 7.3.1 d). Sp:::endingsregulering anvendes dog PuIs Amplitude Modulation (PAM) eller PuIs Bredde Modulation
ofte ved f.eks. ventilatorer og andre belastninger, hvis moment varie- (PWM). Ved PAM :::endres sp:::endingen i mellemkredsen og frekvensen
rer med kvadratet pa omdrejningshastigheden. styres af sp:::endingen h0jde, amplituden. PWM anvender en konstant
Prim:::ersp:::endingen kan :::endres pa forskellig made, f.eks. ved hj:::elp sp:::endingsh0jde i mellemkredsen og frekvensen :::endres ved at
af en variotransformer eller en thyristorstyring. koblingsm0nstret :::endres, d.v.s. pulsbredden :::endres.

7.3.4 Frekvensregulering
Som tidligere vist bestemmes drejefeltets om10bstal af frekvensen af
den tilsluttede sp:::ending. En :::endring af statorfrekvensen :::endrer det
synkrone omdrejningstal n 1 tilsvarende, og man viI derved fa en for-
skydning af drejningsmomentkurven (fig. 7.3.1 c). Som det ses af kur- v
yen, er kipmomentet u:::endret i reguleringsomradet.
Foruds:::etningen for de viste kurveforl0b er dog, at drejefeltets styr- "t-
ke holde konstant indenfor hele reguleringsomradet. Da motorreak-
tans en vokser ved stigende frekvens, er det n0dvendigt at opregulere
sp:::endingen i takt med frekvensen.
a. PAM, 1B-puls modulation. b. PWM (skitseret).
Frekvensregulering sker i dag praktisk taget udelukkende ved sta-
tiske frekvensomformere, d.v.s. udstyr, der er opbygget med anvend-
else af dioder, thyristorer og transistorer. Det grundl:::eggende princip
Fig. 7.3.3. UdgangssprEnding. Frekvensregulering.
for frekvensomformere fremgar af diagrammet fig. 7.3.2. Heraf ses, at

270 271
PuIs amplitude modulation (PAM)
Ensretterdelen kan Vffire opbygget som en ustyret broensretter med 6
dioder, som ensretter netspffindingen til en pulserende jffivnspffinding.
I mellemkredsen sker der en udglatning af jffivnspffindingen. Fra mel-
lemkredsen f0res den konstante jffivnspffinding til vekselretteren.
Mellemkredsen indeholder desuden en chopper, som abner og lukker
for jffivnspffindingen fra ensretteren. Denne firkantkurve udglattes i
mellemkredsens filter. Udgangsspffindingen fra mellemkredsen kan
nu varieres ved fra styrekredsl0bet at indstille chopperens ind- og
udkoblingstidspunkter.
Motorens drejningsmoment er direkte proportionalt med styrken af
magnetfeltet i luftspalten mellem stator og rotor. Det er derfor n0d-
vendigt at holde forholdet U If konstant. I praksis sffitter mellemkred-
sens jffivnspffinding en grffinse for vekselretterens udgangsspffinding.
Motoren selv begrffinser ogsa den tilladelige udgangsspffinding. Ved
yderligere fomgelse af frekvensen ud over nominel st0rrelse rna U If-
forholdet derfor mindskes, hvorved det maksimale moment (kipmo-
mentet) ogsa falder (fig. 7.3.5).

I stedet for regulering af mellemkredsens jffivnspffinding ved hjffilp ::';.

'';'.

af et chopperkredsl0b, kan man anvende en helstyret ensretterbro, ':; w-u

opbygget udelukkende med thyristorer. Thyristorernes tffindtids- ....0:
punkter kontrolleres fra styre- og reguleringsenheden.
Fra mellemkredsen f0res jffivnspffindingen til vekselretteren som er
opbygget af thyristorer, eller i nyere udstyr af transistorer. Vekselret-
terens udgangsspffinding sammensffittes af firkantimpulser, hvis
varighed bestemmes af tffind- og sluktidspunkterne for de enkelte thy-
ristorer eller transistorer. o

Pulsbredde modulation (PWM)

I udstyr, der virker ved PAM, styres spffindingens h0jde i ensretter
eller chopper inden vekselretteren, som beskrevet i det foregaende.
Frekvensen af udgangsspffindingen bestemmes ved vekselretterens
impulser. Vekselretteren afgiver saledes en spffindingskurve med
variabel amplitude, og sammensat i et pa forhand fastlagt m0nster Fig. 7.3.4. Udgangssprending, Danfoss-VVC.
(fig. 7.3.3 a).
I et PWM-udstyr er vekselretterens indgangsspffinding fast, og ud-
gangsspffindingen sammensffittes af et stort antal impulser af variabel M
varighed, men med samme amplitude. Disse impulser danner sam-
men en tilnffirmet sinusformet spffinding (fig. 7.3.3 b). Den udglattede
spffinding i mellemkredsen er lig forsyningsspffindingens maksimal-
vffirdi, d.v.s. Ii gange forsyningsspffindingens effektivvffirdi. Derfor af-
giver vekselretteren en udgangsspffinding som er 0,866 gange forsy-
ningsspffindingen.
n
Fig. 7.3.4 viser et switch-m0nster (Danfoss Voltage Vector Control),
som medf0rer at motoren far tilf0rt en spffinding med samme vffirdi
Fig. 7. 3. 5. Momentkurver for frekvensstyring.
som forsyningsspffindingen.

272 273
Sliplwmpensation. Standard asynkronmotorer har ved nominel belast-
ning et slip pa ca. 5%, hvilket f.eks.for en 4-polet motor svarer til 300
omdr.lmin. Ved kraftig nedregulering af motorfrekvensen udg0r slip-
pet ved belastning en meget stor del af den indstillede omdrej-
ningshastighed og der er risiko for at motoren gar i sta.
Frekvensomformere kan derfor v::ere forsynet med en indstillelig
funktion, der kompenserer for slippet ved at 0ge frekvensen i takt
med belastningen, s8.ledes at hastigheden holdes konstant.
Startkompensation. For at sikre at startforl0bet ved stort 10srivelses-
moment ikke yarer l::engere end n0dvendigt, er styringer ofte i stand
til at give en kortvarig lastafh::engig sp::endingsfoY0gelse. Sp::endingen
s::enkes til normal v::erdi sa snart belastningsmomentet tillader det.
Startkompensering kan v::ere indstillelig.
Momenttilpasning. Det er almindeligt at motorer midlertidigt eller i
l::engere perioder k0rer belastet med et moment, som er langt svagere
end nominel v::erdi. Da sp::endingen er bestemt af den indstillede fre-
kvens og af U If-forholdet kan den wattl0se str0m v::ere meget h0jere
end momentet og dermed feltet kr::ever. Dette medf0rer un0dige tab ,
som kan undgas hvis styringen automatisk er i stand til at ::endre
UIf-forholdet i takt med belastningsmoment.
Udviklingen i frekvensstyring af asynkronmotorer tilstr::eber sam-
me umiddelbare kontrol af drejningsmoment og omdrejningshastig-
hed, som kendes fra j::evnstY0msmotoren. Dette kr::ever at styrken og
positionen af den magnetiske flux i statorens viklinger styres direkte.
Styringen er til dette formal udrustet med en 'adaptiv motor model',
d.v.s. en computermodel af motorens egenskaber. Denne 'model' forsy-
nes med den aktuelle motors data, dels ved installationen og dels ved
en 'kalibreringsk0rsel'.
Det er fOY0gelsen af computer-processorernes kapacitet og af effekt-
halvledernes switch-frekvens, der udnyttes i disse nye motorstyrings-
typer.
7.3.5 Hvirvelstremskobling
HvirvelstY0mskoblingen er en form for trinl0s hastighedsregulering,
der som en enhed pabygges standardmotorer, oftest som mellemled
mellem motorakslen og et mekanisk gear.
Koblingen kan v::ere opbygges som vist i fig. 7.3.6. Pa motorens ak-
sel er monte ret en rotor af magnetisk ledende materiale med udpr::e-
274
gede poler. I koblingshuset sidder en ringformet spole, som forsynes
fra en ydre, regulerbar j::evnstY0mskilde.
Imellem rotoren og spolen findes en skive af umagnetisk, men elek-
trisk ledende materiale, hvorpa koblingens udgangsaksel sidder.
Nar spolen genneml0bes af en j::evnstY0m, dannes der om den et mag-
netfelt, hvis styrke er proportional med stY0mstyrken. Ud for rotor-
polerne er feltet meget st::erkere end mellem polerne. Motorakslen og
dermed koblingens rotor 10ber med omtrent konstant hastighed, hvor-
ved der induceres hvirvelstY0mme i skiven.
Kraftpavirkningen mellem hvirvelstY0mmene og magnetfeltet tr::ek-
ker skiven og dens aksel rundt med en hastighed, der afh::enger af
magnetfeltets styrke og belastningen pa akslen.
2 1 3 5 6 7
1. Polet rotor
2. Motor
3. Hvirvelstr0msskive
4. Udgangsaksel
5. Stator
6. Spole
7. Statorhus
8. Tachogenerator
Fig. 7.3.6. Hvirvelstr0mskobling (TascIEOF).
Ved at ::endre stY0mmen i magnetiseringsspolen kan man pa denne
made variere slippet i koblingen fra nul og op til omkring 90% af mo-
torakslens omdrejnlngshastighed. En indstillet hastighed kan holdes
konstant ved varierende belastning, idet udgangsakslen forsynes med
en tacho-generator, hvis udgangssignal via en kontrolenhed justerer
koblingsspolens magnetiseringsstY0m. Den energi, der ikke overf0res
til udgangsakslen, afs::ettes som varme i koblingen, som derfor er
bedst egnet til mindre hastighedstilpasninger.
275

8. Nogle forhold ved valg af motor
8.1 Bestemmelse af motortype og -data
Nar det til et givet formal er afgjort, at der skal anvendes en elektro-
motor star man overfor at skulle vEelge mellem et stort antal typer.
Der VEere arsager til at kun en bestemt motortype kommer pa pladskravet for en hurtigere maskine med udveksling.
tale, men ofte rna der foretages en nEermere vurdering af flere mulig-
heder.
Uanset 0vrige krav s0ger man altid den 10sning, der giver den h0je-
ste driftssikkerhed og den bedste 0konomi.
En vurdering af 0konomien rna medtage bade anskaffelses- og op-
stillingsomkostninger samt driftsomkostninger. En gennemgang af
n0dvendige investeringsberegninger ligger udenfor denne bogs emne.
Med hensyn til et optimalt forhold mellem driftssikkerhed og 0ko-
nomi er den 3-fasede kortslutningsmotor aIle andre typer overlegen,
og den anvendes derfor altid, hvor det er muligt.
Generelt rna i det mindste f0lgende forhold tages i betragtning ved
udvEelgelse af motortype og -st0rrelse:
a. Motoren skal kunne levere den effekt, som belastningen krEever
ved den 0nskede omdrejningshastighed. Herved er ogsa det ydre drej-
ningsmoment givet, idet
M = P2 ·9,55 [Nm].
y
n
Motorens st0rrelse vEelges med en vis sikkerhedsmargin, for at min-
dre, kortvarige overbelastninger, som kan forekomme, ikke skal for-
arsage utilladelig temperaturstigning og dermed nedsEette viklings-
isolationens levetid. Fra fabrikantens side ligger der naturligvis altid
en vis sikkerhedsmargin i dimensioneringen. Motorens evne til at kla-
re unormale driftsforhold fremgar af dens datablad eller kan oplyses.
Motorst0rrelsen rna dog ikke vEelges meget for stor, da motoren i sa
fald kommer til at k0re permanent svagt belastet. Oftest er der
indbygget en betydelig sikkerhedsmargin bade i brugerspecifikationer
276
og ved konstruktion af arbejdsmaskinen. Dertil kommer motorens
egen sikkerhedsfaktor, foruden at der ofte tilf0jes lidt 'fremtids-
sikring'. Dette betyder at flertallet af motorer k0rer alt for svagt
belastet med deraf f0lgende darlig virkningsgrad og for nogle typers
vedkommende en un0dig h0j startstY0m. Desuden viI asynkron-
motorers effektfaktor cOSip VEere h0jest nEer ved fuld last.
Hvis belastningen skal drives ved et konstant lavt omdrejningstal,
kan der enten anvendes en langsomtgaende motor eller en hurtigtga-
ende med udveksling.
Den langsomtgaende motor skal ved samme effekt kunne yde et
st0rre drejningsmoment end den hurtige, hvilket som regel betinger
en h0jere pris. Dette skal sammenholdes med omkostningerne og
h. Momentkurven for motoren skal i hele omradet fra start til
driftsomdrejningshastighed ligge over belastningens momentkurve
(fig 8.l.1). Disse to kurvers indbyrdes beliggenhed bestemmer start-
forl0bet, idet differensen (lig med den lodrette afstand) mellem dem
medgar til fOY0gelse af hastigheden under starten. Forskellen mellem
motorens afgivne drejningsmoment M og belastningsmomentet Mb be-
nEevnes accelerationsmomentet Ma. Motoren b0r under hele startfor-
10bet kunne afgive et moment, der er mindst 20% h0jere end belast-
ningsmomentet.
M
Fig. 8.1.1. Accelerationsmoment Ma ved YIO-start
ved belastningsmoment M b.
Et for lille accelerations moment medf0rer evt. en utilladelig lang
starttid og for h0j varmeudvikling under starten. Ved dimensionering
af modstandsstartere for jEevnstY0msmotorer eller asynkronmotorer
277
med slEeberingsrotor rna starterens trin afpasses, sa der opnas et pas-
sen de h0jt moment under hele startfor10bet, dog uden at den maksi-
malt tilladelige stmmstyrke overskrides. Desuden skal de enkelte
startertrin udskydes ved korrekt omdrejningstal.
3-fasede asynkronmotorer med kortslutningsrotor startes om muligt
altid direkte. Hvis ikke det er tilladeligt pa grund af den h0je start-
stmm, rna der anvendes stjerne-trekant start. Startstmmmen reduce-
res derved til omtrent en trediedel, men startmomentet faIder til ca.
50% af fuldlastmomentet. Denne startform kan derfor kun anvendes
ved motorer, der startes i tomgang eller let belastet (se fig. 8.1.2, kur-
ve 2 og 3).
Hvor tunge masser, som f.eks. svinghjul, skal trEekkes i gang, er det
derfor nor malt udelukket at anvende stjerne-trekant start. Sker for-
syningen fra egen transformer, kan det VEere muligt at benytte direkte
start uden gener for andre. Er det ikke tilfEeldet, kan der anvendes
slEeberingsmotor med passende igangsEetter.
M d. Motorens mekaniske udformning skal VEere egnet til den place-
3 eller stor flange, med en eller to frie akselender etc.
2 -om montering skal ske med horisontal eller vertikal aksel
4 -hvilken tEethedsgrad, der er krEevet.
n
1. Konstant moment. Spantagende bearbejdning, kraner, transportbBnd.
2. Linerert stigende moment. Kalandre, valsevrerker, traktion.
3. Eksponentielt stigende moment. Ventilatorer, centrifugalpumper.
4. Faldende moment. Opvikling, spolemaskiner.
Fig. 8.1.2. Belastningsmomentkurver.
c. Ved valg af motorer for hastighedsregulering kan der, som be-
skrevet i afsn. 7, vEelges mellem adskillige varianter.
Hvis der 0nskes et antal faste omdrejningshastigheder, som tilfEel-
278
det er ved nogle typer VEerkt0jsmaskiner, kan man benytte en polom-
kobbelbar motor med et eller to SEet viklinger, om n0dvendigt supple-
ret med mekanisk udveksling.
Ved trin10s hastighedsvariation omkring det nominelle omdrej-
ningstal kan der anvendes slEeberingsmotor med variabel rotormod-
stand. Ved mindre motorer eller hvor reguleringen skal forega over et
stort omrade, er denne 10sning u0konomisk, og desuden bliver moto-
rens hastighed noget svingende ved belastningsEendringer.
Tidligere anvendtes til sadanne opgaver transduktorregulering el-
ler Ward-Leonard kobling, men begge disse principper er stort set nu
erstattet af udstyr baseret pa halvlederteknikken, d.v.s. med transis-
tor- og/eller thyristorkreds10b. JEevnstmmsmotorer forsynes fra hel-
eller halvstyrede ensretterbroer, mens man for asynkronmotorers ved-
kommende gerne anvender frekvensregulering.
Man skal VEere opmEerksom pa, at begge metoder kan medf0re fom-
gede tab i motoren, sale des at denne ikke kan belastes fuldt ud til
nominel ydelse. Endvidere er forceret k0ling af motoren ofte n0dven-
dig, hvis motoren i nogen tid k0rer belastet ved lavt omdrejningstal.
ring og de omgivelser, hvori den skal anbringes, og den monterings-
form, der skal anvendes.
D.v.s ved valg af motoren skal der tages stilling til
-om motoren skalleveres som fodmotor, eller med lille
Ud over de forannEevnte forhold kan der VEere sEerlige omstEendig-
heder, der stiller krav om f.eks.
-eksplosionssikker udf0relse,
-forceret Imling,
-sEerlig korrosionsbeskyttelse,
-indbygget varmelegeme ved opstilling i fugtige omgivelser
-mekanisk eller elektrisk bremsning.
Endelig findes der, som omtalt andetsteds, et rigt udvalg af smamo-
torer med specielle egenskaber, som stepmotorer, lav-inertimoment
motorer o.m.a. Deres sEerlige anvendelsesmuligheder er bemrt i for-
bindelse med de pagEeldende motorer.
279
8.2 Nogle motortyper og eksempler pa anvendelse I-fasede kortslutningsmotorer
- kondensator- eller modstandsstart
til k0lekompressorer, oliefyr, vaske mas kine motor med polomkob-
J revnstremsmotorer ling, f.eks. 2/18 poler.
Store serie- eller kompoundmotorer for tog- og sporvejsdrift, el-biler - skrermpolmotorer
og trucks. pumpemotor for vaskemaskiner, mindre ventilatorer, hushold-
Store shuntmotorer eller fremmedmagnetiserede motorer for regule- nings- og kontormaskiner.
ring med thyristorstyring.
Ward-Leonard udstyr for kraner og elevatorer.
Medkompounderede motorer ved tung start, start af svinghjul. I -fasede synkronmotorer
Smamotorer for elektronisk styring og regulering, hastighedsregule- programvrerker, ure og timere. Kontor- og dataudstyr. Udstyr tillyd-
rede motor i udstyr for lyd- og billedoptagelse og gengivelse. og billedoptagelse og gengivelse.

Stepmotorer
3-fasede synkronmotorer som nrevnt for 1-fasede synkronmotorer.
Store motorer, ofte for h0jspamding. Valsevrerker, cementm011er 0.1.,
samt hvor motoren samtidig tjener som synkronkompensator.

3-fasede kommutatormotorer
St0rre motorer for regulering af rotationspresser, tekstilmaskiner,
valsevrerker 0.1.

Kontaktringsmotorer
Store 3-fasede motorer for krandrift, elevatorer, store ventilatorer og
andre formal, der krrever et stort moment under opstarten.

3-fasede kortslutningsmotorer
-med direkte start start til kompressorer, vrerkt0jsmaskiner, excen-
terpresser, oliefyr m .m.
-med stjerne/trekantstart, hvor motoren startes i tomgang eller
svagt belastet, f.eks. vrerkt0jsmaskinemotorer.

Universalmotorer for I-faset tilslutning

Mindre motorer i handvrerkt0j som f.eks. boremaskiner, vinkelslibe-
re 0.1.
St0vsugere og andre husholdningsmaskiner. Kontormaskiner.

280 281
9. Asynkronmaskinens cirkeldiagram O---;___--t 1--'

Til beskrivelse af asynkronmaskiners driftsegenskaber, samt som
hj1:Elpemiddel ved konstruktion kan man anvende et sakaldt Hey-
land-diagram, ogsa kaldet cirkeldiagram efter dets form.
Metoden for konstruktion af diagrammet er i tidens 10b blevet 1:En-
dret og forbedret en hel del. Man kan derfor se flere varianter af dia-
grammet, bl.a. bestemt af n0jagtigheden, og hvor meget man 0nsker
Fig. 9.1.1. IEkvivalentskema for asynkronmaskine.
I rotorviklingen induceres en elektromotorisk kraft, hvorved der i
viklingen 10ber en stmm 12 . Denne stmm bestemmes af forholdet
mellem den elektromotoriske kraft og rotorviklingens impedans :

= -E= E
at kunne afl1:Ese af diagrammet.
Cirkeldiagrammets betydning som hj1:Elpemiddel ved konstruktion 12 [A].
z2 I 2 2
af motorer er aftaget i takt med den stigende anvendelse af elektro- ,,v2 + X2
nisk databehandling ved beregninger. Diagrammet fremstilles pa
Ved stilstand, d.v.s. i start0jeblikket eller ved fuldst1:Endigt afbrem-
grundlag af nogle forenklede foruds1:Etninger, men giver med god til-
set rotor, er rotorfrekvensen h0j, nemlig lig netfrekvensen fl.
n1:Ermelse et overblik over en konkret maskines egenskaber, baseret
Efterhanden som rotorens hastighed stiger og derved n1:Ermer sig
pa nogle fa malinger.
drejefeltets, falder rotorfrekvensen og ville blive nul, hvis rotoren na-
ede det synkrone omdrejningstal. Rotorfrekvensen er altsa proportio-
nal med slippet s:

9.1 Asynkronmaskinens rekvivalentskema f2 =s . kl [Hz]

80m det tidligere er n1:Evnt, kan en asynkronmotor betragtes som en
transformer med statoren som den prim1:Ere og rotoren som den se-
kund1:Ere vikling. Oms1:Etningsforholdet er ligesom for transformere
forholdet mellem prim1:Ert og sekund1:Ert vindingstal. Oms1:Etningsfor-
holdet viI ogsa for motorer ofte V1:Ere forskelligt fra 1, men i sa tilf1:Elde
kan man efter de samme regler som vist for transformere (afsn 2.3.4)
henf0re sp1:Endinger, stmmme og impedanser til enten stator- eller
rotorsiden.
I 1:Ekvivalentskemaet fig. 9.1.1 er der regnet med oms1:Etningsforhol-
det n = 1. I skemaet repr1:Esenterer r l og xl statorviklingens resistans
og reaktans, mens r2 og X2 er de tilsvarende v1:Erdier for rotoren.
TV1:Erimpedansen R Fe og Xh er komponenter, der svarer til magneti-
seringsstmmmens watt- og wattl0se komposanter. I mods1:Etning til
transformerskemaet er sekund1:Erkredsen i motorens sekund1:Erkreds
(rotoren) permanent kortsluttet.
Rotorreaktansen x2 er frekvensafh1:Engig, og opnar dermed sin st0r-
ste v1:Erdi ved stilstand og falder under opl0bet. Der viI derfor i starten
V1:Ere en stor faseforskydning mellem E og 12 .
Da st0rrelsen af den inducerede elektromotoriske kraft i rotorvik-
lingen E afh1:Enger af forskellen mellem drejefeltets og rotorledernes
hastighed, bliver ogsa E proportional med slippet.
Det kan altsa konkluderes, at ved omdrejningshastigheden n = 0,
hvor slippet er s = 1, er bade E og x 2 st0rst. Ved oml0bstal t1:Et pa det
synkrone (s "" 0) er bade E og x 2 omtrent 0.
Ovenn1:Evnte formel for 12 kan derfor omskrives, saledes at rotor-
stmmmens afh1:Engighed af slippet fremgar:
E ·s
12 =
+ (x2 . s)2

282 283
 Heraf ses, at 12 er 0 for s = o. Derved er dette led delt op i en konstant r2 og en st0rrelse, der vari-
Rotorstmmmen I2 viI vrere en forskudt en vinkel CfJ2 bagud for E, be- erer med slippet, og dermed er belastningsafhrengig. AIle de nrevnte
stemt ved st0rrelser er indtegnet pa skemaet fig. 9.1.2. Af dette skema ses ved
sammenligning med tranformerens rekvivalentskema, at st0rrelsen
r2/s . (1 - s) kan opfattes som en elektrisk erstatning for motorens me-
kaniske belastning. Str0mmen 10 i tvrerimpedansen regnes konstant
og belastningsuafhrengig.
Det ses at cosCfJ2 = 1 for s = o. Stmmmen II' der optages fra nettet, er den vektorielle sum af rotor-
I udtrykket for 12 divideres treller og nrevner med s: stmmmen og magnetiseringsstmmmen:

E II = 12 + 10
Ved s meget nrer 0 (omtrent synkront 10b) bliver 12 omtrent 0, og
motoren optager kun 10, som er faseforskudt nresten 90 0 bagud for U .
1
Det kan vises (hvilket ikke g0res her), at endepunkterne for II og 12
viI f0lge en cirkel med tangent parallel med U 1 for s = 0, som vist pa
Derefter flyttes tvrerimpedansen foran den primrere (statorens) skitsen fig. 9.2.1.
impedans. Derved bliver dens sprending konstant og lig netspren- Cirklen siges at vrere stedkurve for vektorerne II og 12.
dingen. Der regnes altsa med at magnetiseringsstmm og jerntab er
uafhrengige af belastningen, hvilket kan g0res uden fejl af betydning,
da statorimpedansen er lille. Af samme arsag kan den vrerdi af E, der 9.2 Konstruktion af cirkeldiagrammet
indsrettes i formlen, srettes lig U 1 .
Som udgangspunkt for konstruktion af cirkeldiagrammet for en kon-
kret 3-faset motor foretages et tomgangsfors0g og f.eks. et fors0g med
o--------____ afbremset rotor. Dette "kortslutnings"fors0g kan evt. udf0res med
reduceret sprending, hvorefter der omregnes til nominel sprending. Af
disse to fors0g beregnes 10 og l k , samt vinklerne CfJo og lPJe
s (1-s)
r2

u
Fig. 9.1.2.

Rotorstmmmen 12 viI iflg. den viste formel i omradet -00 < S <00
variere fra en maksimal vrerdi til 0 (ved s = 0).
Den samlede reaktans for stator og rotor bliver summen xl og X2'
mens resistansen beregnes som r 1 + r2/s. AIle st0rrelserne er fasevrer-
M
dier.
Sidste led kan omskrives saIedes:

Fig. 9.2.1. Vektordiagram for asynkronmaskine.

284
285
 Ved tegning af diagram met er fremgangsmaden som f01ger:
Der vmlges en passende stmmmalestok a [Almm] og en effektm8.le_
stok e = .J3. U· a [W/mm].
Statorspmndingen U I tegnes som ordinat i et koordinatsystem.
Derefter tegnes en tp-skala i form af en halvcirkel med centrum i (0,0).
qrcirklen inddeles i grader.
Nu kan stmmmene indtegnes med rigtig vinkel i forhold til U , og
I
ved anvendelse af stmmmalestokken.
Cirklens centrum bestemmes ved at man forbinder endepunkterne
af de to stmmvektorer, og pa denne linie oprejser midtnormalen. Der-
efter tegnes gennem endepunktet af 10 (punktet t) en lodret linie, som
skmrer kortslutningslinien (O-k) i et punkt, der betegnes t'. Pa linie-
stykket t-t' oprejses midtnormalen. Punktet M, hvor de to midtnorma-
ler krydser, er centrum for cirklen. Cirklen kan nu tegnes med cen-
trum i M og saledes at endepunkterne af bade 10 og 1k ligger pa
cirkelbuen.
Fig. 9.3.1 viser et cirkeldiagram med de nmvnte betegnelser. Dette
diagram danner grundlag for den f01gende beskrivelse af, hvorledes
cirkeldiagrammet anvendes.

9.3 Anvendelse af cirkeldiagrammet

Til brug for den videre beskrivelse af diagrammets anvendelse ind-
tegnes nu en stmmvmrdi. Her vmlges fuldlaststmmmen iflg. motorens
typeskilt, men det f01gende gmlder tilsvarende for aIle driftstilstande
mellem tom gang og afbremsning. Fuldlaststmmmen indtegnes med
en Imngde, som beregnes ved brug af stmmmalestokken a. Fase-
forskydningsvinklen, der aflmses pa <p-cirklen, skal nu stemme med
den vinkel, der fremgar af typeskiltet.
Den tilf0rte effekt ved fuldlast P 1= .J3. U 1 . II . costp kan nu udma-
les som den lodrette afstand e-a fra koordinatsystemets abcisse til det
punkt pa cirkelbuen, som fuldlaststmmmens vektor rammer. Den
malte afstand omregnes til watt ved brug af effektmalestokken e.
Pa lignende made fin des tomgangseffekten Po som den lodrette af-
stand e '-to Dette tomgangstab omfatter jerntab, mekaniske tab samt
tomgangsstmmvarmetab. Disse tab regnes ved dette simplificerede
diagram til at vrere konstante i hele maskinens arbejdsomrade.
Ved fuld afbremsning afsmttes hele den tilf0rte effekt i motoren,
idet P2 = o. Det samlede stmmvarmetab ved stillestaende rotor findes
altsa som liniestykket k-d'. Fig. 9.3.1

286
287
Hvis omsretningsforhold og resistanser ken des srerskilt for rotor og
stator, kan dette stmmvarmetab fordeles korrekt pa stator og rotor. I
det viste diagram er regnet med ligelig fordeling, saledes at delepunk-
tet fer anbragt midt mellem h og d'.
Der trrekkes nu en ret linie fra t til f. Denne linie fordeler i hele
omradet str0mvarmetabene pa rotor og stator. Ved den viste stmm 11
udmales statortabet som afstanden d-c, og rotortabet som c-b .
Nu reprresenterer b-e samtlige tab; afstanden a-b er derfor den til-
f0rte effekt minus tabene, og altsa lig med den afgivne effekt.
Eftersom det drejningsmoment, der pavirker rotoren, er proportio-
nal med den effekt, der afgives fra statoren, kan liniestykket c-a an-
vendes til at beregne momentet, idet
M= P1r ·9,55
n1
Det maksimale moment -kipmomentet-, som motoren kan yde,
fin des ved bestemmelse af den st0rste lodrette afstand mellem
drejningsmomentlinien og cirkelperiferien.
Motorens maksimale afgivne effekt P2 max beregnes af den st0rste
lodrette afstand mellem tabslinien t-h og
Endelig kan man indtegne maIestokke for slip og virkningsgrad,
men for overskuelighedens skyld er de udeladt her.
Punktet G reprresenterer et driftstilfrelde, hvor maskinen k0rer
som generator, d.v.s. slippet er negativt.
Fig. 9.3.2. Cirkeldiagram for motor med str0mfortrrengningsrotor
(skitseret) .
288
80m nrevnt er der i denne forenklede udgave af cirkeldiagrammet
foretaget en del tilnrermelser, men diagrammet kan alligevel give en
rimeligt n0jagtig beskrivelse af en motors egenskaber.
En vresentlig forudsretning for diagammet i den viste udformning
er, at der ikke optrreder stmmfortrrengning i rotoren. Det viI imidler-
tid i st0rre eller mindre grad vrere tilfreldet i kortslutningsmotorer,
hvad der begrrenser diagrammets palidelighed betydeligt. Fig. 9.3.2
skitserer diagrammets udseende for en motor med udprreget stmm-
fortrrengning.
For kontaktringsmotorer med viklet rotor kan der ses bort fra
stmmfortrrengning, saledes at diagrammet kan anvendes som gen-
nemgaet.
Endelig viser fig. 9.3.3 i skitseform det komplette cirkeldiagram,
som ogsa omfatter det omrade, hvor asynkronmaskinen drives som
generator.
u
Stilstand, s =1
Bremsning
s> 1
Fig. 9.3.3. Skitse af cirkeldiagram for motor- og generatoromradet.
289
,I

Bilag A

KLEMMEBETEGNELSER

Vekselstremsnet J revnstremsnet
Tidligere betegnelser:
Ll R Pos. leder: L+
L2 S Neg.leder L-
L3 T nul, midtpkt. M
N 0

Vekselstremsmotorer
3-fasede motorer
Tidligere betegnelser:
- med 1 hastighed Vl- V2 V-X
Vl- V2 V-y
Wl- W2 W -Z
- med 2 hastigheder 1V - 2V
IV - 2V
lW - 2W
Rotor for kontaktringsmotor K - L - M

l-fasede motorer
Tidligere betegnelser:
Arbejdsvikling Vl- V2 V-V
Startvikling ZI - Z2 W -Z

J revnstremsmotorer
Tidligere betegnelser:
Ankervikling Al- A2 A-B
Vendepolsvikling BI-B2 G-H
Kompoundvikling Cl - C2 E-F
Serievikling Dl- D2 E-F
Shuntvikling EI-E2 C-D
Fremm.magn.vikling Fl - F2 J -K

290 291
 ...
Bilag B Bilag C
N ormer for roterende elektriske maskiner
Elektromotorers elektriske og mekaniske data er vidtgaende standar-
Isolationsklasser diseret ved nationale og internationale normer, saledes at udskiftning
af en motor med en anden af andet fabrikat kan ske uden videre
IEC 60085 inddeler isolationsmaterialer i klasser efter maksimal
tilpasning.
driftstem peratur:
I det f0lgende beskrives nogle af de IEC-normer, der vedr0rer
roterende elektriske maskiner. For den fuldstrendige og prrecise tekst
Temperatur Maksimal Nogle eksempler pa materialer
henvises til de pagreldende normer, samt til Dansk Standard.
klasse temp.
Mekanisk udferelse og montage
y 90°C Bomuld, papir, trre, presspann Elektriske maskiners konstruktion og monteringsmade kan efter IEC
A 105°C Imprcegneret bomuld 60034-7 angives ved bogstaverne 1M, efterfulgt af fire cifre:
E 120 °C Epoxy, syntetisk lak, imprcegn. laminater
B 130°C Glasvcev, asbestvcev, micanit Koden har flg. sammensretning:
F 155 °C 1M "International Mounting"
H 180°C 1. ciffer Byggeform, konstruktionsgruppe.
C >180°C 2. og 3. ciffer Monteringsart
4. ciffer U df0relse af akselender

180°
r-
Eksempler pa udf0relser:
15°
155° t--
r - 10°
Basis rnrmt,,,rir,n Alternative monteringsformer
r--
130° 1M 1011 1M 1031 1M 1051 1M 1061 1M 1071

105°
r - 5°
t---
120°
r-
t---

75°
5°
r--

r---

80°
10°

105
125
1M 1001
Fodmotor med to lejer
og en Iri
{[]
1M 3011
8 9]] a:rr OIF
1M 3031
1M 3001

60°
Flangemotor med stor
flange. mad to lejer
40° og en fri akseltap

A E B F H
Modificerede udfl2lrelser
1M 2001
H ver s0jle bestar af Fod- og Ilangemotor
nederst: Maksimal omgivelsestemperatur 40° med ledder og stor
flange. med to lejer
i midten: Grrensetemperaturomradet for den pagreldende klasse og en lri

0verst: Sikkerhedsmargin. Afstand mellem malt temperatur og

1M 1012 1M 1032 1M 1052 1M 1062 1M 1072
virkelig maks. temperatur i varmeste punkt. 1M 1002

Fodmotor med to lejer
og to Irie aksehappe lll.J

292 293
Kapsling kredsl0bets art, mens 2'det ciffer viser, hvorledes k0lemidlet drives
I flg. IEC 60034-5 angives beskyttelsesgraden af elektrisk maskiner frem.
med bogstaverne IP ("International Protection") efterfulgt af to cifre: Eksempelvis betyder Ie 01 at motorens indre k0les af den omgivne
1. ciffer angiver beskyttelse mod bemring af sprendingsf0rende eller luft, som drives gennem motoren af en ventilator pa akslen. En motor
roterende dele og mod indtrrengen af fremmedlegemer med koden Ie 06 har pabygget blreser for forceret k0ling.
2. ciffer angiver beskyttelse mod indtrrengen af vresker. En helt lukket, kappek0let motor med udvendig ventilator mrerkes
med Ie 41.
Betydningen af cifrene er i forkortet form:
Koden for maskiner med to separate k0lekredse indeholder, udover
l'ste betegnelsen IC, et bogstav og to cifre for hver af k0lekredsene.
ciffer Bogstaverne har flg. betydning:
A: luft
0 Ingen srerlig beskyttelse H: hydrogen, brint
1 Beskyttet mod faste genstande med diameter st0rre end N: nitrogen, kvrelstof
50 mm. Skrermet mod utilsigtet indf0ring af en hand
C: kuldioxyd
2 Beskyttet mod faste genstande med diameter st0rre end
W: vand
12 mm. En finger kan ikke indf0res.
3 Beskyttet mod faste genstande st0rre end 2,5 mm U: olie
4 Beskyttet mod faste gens tan de st0rre end 1 mm
5 Skrermet mod st0V
6 St0vtret udf0relse

2'det
ciffer
0 Ingen srerlig beskyttelse
1 Beskyttet mod dryppende vand
2 Beskyttet mod dryppende vand fra op til 15° fra lodret
3 Beskyttet mod vand, der falder fra en vinkel pa op til
60° fra lodret
4 Beskyttet mod overspmjtning fra enhver retning
5 Beskyttet mod vandstraler fra enhver retning
6 Beskyttet mod forholdene pa et skibsdrek
7 Taler nedsrenkning i vand
8 Taler vedvarende nedsrenkning i vand i st0rre dybde

Keleformer
Normer for elektriske maskiners k0ling gives i IEC 60034-6. Der an-
vendes to systemer, hvoraf det enkleste grelder standardmotorer med
luft som k0lemiddel.
I dette system angives formen for k0ling ved bogstaverne Ie ("Inter-
national Cooling"), efterfulgt af to cifre. l'ste ciffer angiver k0le-

294 295
 Bilag D
Driftsarter for elektriske maskiner
efter VDE 0530
81 Kontinuert drift: Drift med konstant belastning i et tidsrum,
der er tilstr::ekkeligt langt til at termisk ligev::egt indtr::eder.
S2 Korttidsdrift: Drift med konstant belastning i et tidsrum,
der er sa kort at termisk ligev::egt ikke indtr::eder, efterfulgt af
en driftspause, der er lang nok til at temperaturen falder til
h0jst 2 Kover k0lemidlets temperatur.
83 Intermitterende drift: Drift med en r::ekke ensartede forl0b
bestaende af konstant belastning og driftspause, hvor
startforl0bet ikke pavirker opvarmningen v::esentligt, og hvor
termisk ligev::egt ikke indtr::eder.
S4 Intermitterende drift: Som S3, men startforl0bet har en
v::esentlig pavirkning pa temperaturen.
S5 Intermitterende drift: Drift med en r::ekke ensartede fOrl0b
bestaende af konstant belastning og tomgang, men uden ud-
kobling, og hvor termisk ligev::egt ikke nar at indtr::ede.
S6 Intermitterende drift med start og bremsning: Drift
med en r::ekke ensartede forl0b bestaende af startforl0b , kon-
stant belastning, udkobling, elektrisk bremsning samt en
driftspause. Hvert fOrl0b er sa kort at termisk ligev::egt ikke
nar at indtr::ede.
S7 Intermitterende drift med start og bremsning: Som S6,
men uden driftspause mellem bremsning og ny indkobling.
S8 Intermitterende drift med start og bremsning: Som S6,
men uden driftspause mellem bremsning og ny indkobling, og
i hvert belastningsforl0b sker der ::endring i last og
omdrejningshastighed.
AIle driftsarter bortset fra Sl kr::ever supplerende oplysninger.
296
Supplerende litteratur
Sven Andersson: "Transformeren", Akademisk Forlag, 1983.
Sven Andersson: "J::evnstmmsmaskinen", Akademisk Forlag, 1984.
Sven Andersson & K.0.B.J0rgensen: "Vekselstmmsmaskiner og
vekselstmmsanl::eg", Polyteknisk Forlag, '1982.
Kurt Bodi: "Analog og digitalteknik", Bogfondens Forlag, 1995.
Kurt Bodi: "Skibshovedfordelingsanl::eg", Bogfondens Forlag, 1992.
Wilhelm Liander: "Sma elmotorer", Teknisk Forlag, 1979.
Leif Nielsen: "Generatortilpasning til vindm0Iler", Nordvestjysk
folkecenter for vedvarende energi, 1989.
A.H .Axelsen & K.Jark: "St::erkstmmsteknik IV",
H.Hagerups Forlag, 1978.
Ove Kj01seth (red.): "Elektromaskiner", Telmologisk Forlag,
Oslo 1971.
"V::erd at vide om frekvensomformere", DANFOSS AlS, 1998.
Poul Andersen (red.) m.fl. : "EI-Stabi", Nyt Teknisk Forlag, 2004
C. Veinott & Riggert: "Fractional and Subfractional Horsepower
Electric Motors", McGraw-Hill, New York 1970.
M.G.Say & E.O.Taylor: "Direct Current Machines",
Pitman, London 1980.
Austin Hughes: "Electric Motors and Drives", Newnes, Oxford 1993.
Th.Bodefeld & H.Sequenz: "Elektrische Maschinen", Springer, 1971.
R.Fischer: "Elektrische Maschinen", Carl Hanser, Miinchen, 1989.
P.P.Acarnley: "Stepping Motors", P.Peregrinus Ltd., London, 1984.
Tak Kenjo: "Electric Motors and their Controls",Oxford University
Press, Oxford, 1993.
297
Stikordsregister
accelerations moment 277
akselgenerator 227
amorf-kerne 22
amperevindingsta138
anker,
jcevnstmmsmaskine 103 ff.
anker,
synkronmaskine 153, 156
ankerreaktans 164
ankerreaktion,
jcevnstmmsmaskine 115
synkronmaskine 164
ankerregulering 265
ankervikling 107
arbejdsvikling,
asynkronmotor 223
transduktor 88
askare127
asynkrongenerator 225
asynkronmotor, I-faset 229 ff.
asynkronmotor, 3-faset 192 ff.
autotransformer 71
belastning, transformer 37
belastningsgrad 49
belastningsmoment 278
beskyttelsesformer 294
biasvikling, transduktor 91
b10dstart 205
bremsning, elektrisk 259
bremsning, mekanisk 258
Buchholz-relce 29
b0lgevikling 109
b0rster 106
b0rstebro 106
298
b0rste10ftning 209
b0rste10s jcevnstmmsmotor 146
b0rstespcendingsfald 120
b0rstetab 140
bandkerne 24
C-kerne 24
cirkeldiagram 282
CSIR 234
CSR 235
cylindervikling 25
D-kobling, transformer 58
Dahlanderkobling 219, 268
drejefelt, I-faset 229
drejefelt, 3-faset 184
drejningsmoment 138,203,215
264,277
driftsarter 296
effektfaktor, asynkronmotor 214
ekspansionsbeholder 27
elektrolytisk start 205
elektromotorisk kraft,
jcevnstr0msmaskine 110
synkronmaskine 162
transformer 18
encoder 146
energisparemotor 217
epoxy 79
fasef0lge 170
fejl, maletransformer 82
feltregulering 265
Ferraris-motor 236
fire-kvadrant drift 263
forceret k0ling 27
frekvens 153
frekvensregulering 270
fremmedmagnetisering
af generator 116
motor 129
transduktor 90
friktionstab 140, 215
fuldpolsrotor 154
gasrelce 29
generator, jcevnstmm 118 ff.
generator, vekselstmm 151 ff.
gennemf0ringstransformer 78
gnidningstab 140, 215
hall-element 146
hastighedsregulering
jcevnstmmsmotorer 263
vekselstmmsmotorer 267
Heyland-diagram 282
hjcelpevikling 233
hovedfelt 32
hovedpol 102
hvirvelstr0mskobling 275
hybridmotor 255
hysteresemotor 244
igangscetning,
jcevnstmmsmotor 130 ff.
kortslutningsmotor 200 ff.
slceberingsmotor 210
synkronmotor 189
impedanser, omregning 41 ff.
impedanser, transformer 41 ff.
impedanstrekant 42
indkobling, synkronmaskine 169
indkobling, transformer 66
induktionsmotor 192
isolation 13
isolation, transformer 25
isolationsklasse 292
jernkerne, transformer 19
jern10s rotor 140
jerntab, transformer 48
jcevnstmmsbremsning 260
jcevnstmmsmaskiner 99 ff.
kappetransformer 20
Kapp's diagram 47
kapsling 294
kernetransformer 20
kipmoment 194
kip for hold 194
klopol 241, 254
klasse, maletransformere 81
klemmebetegnelser 291
koblinger,
jcevnstmmsmaskine 117
transformer 58, 60
koblingsbetegnelse 59
koblingsciffer 59
koblingsgruppe 64
kommutator 100, 105
kommutatormotor, I-faset 237
kommutatormotor, 3-faset 248
kommutering 113
kompensationsvikling 114
kompoundgenerator 123
kompoundmotor 134
kondensatormotor 233
kondensatorstart 233
kontaktringsmotor 208
kontaktringsmotor, start 210
kort shunt 117, 124, 134
kortslutning, generator 176
kortslutning, transformer 67
kortslutningsfors0g 53, 179
299
kortslutningsmotor 196
kortslutningsmotor, start 200
kortslutningsspamding 54, 55
kul105
kulholder 105
k0leformer 294
k0ling, asynkronmotor 199
k0ling, transformer 25
lang shunt 118, 124, 134
lastfordeling,
synkrongeneratorer 173
transformere 63
linear motor 246
luftt0rringsapparat 27, 29
magnetiseringsgenerator 159
magnetiseringskarakteristik 119, polhjulsvinkel 174
167
magnetiseringskurve 87
magnetisk shunt 83
magnetreguleringskurve 168
medkompoundering 124, 135
mekaniske tab 140, 215
modkompoundering 124, 135
modstandsstart 236
modstr0msbremsning 260
moment 138,203,215,277
motor, jrevnstr0m 128 ff.
motor, vekselstr0m 184 ff.
mrer keeffekt,
transformer 51
synkrongenerator 172
maletransduktor 92
maJetransformer 75
neutral zone 114
noter, skrastilling 198
oml0bsretning 120, 137, 186
300
omregning af
transformerimpedanser 41 ff.
omsretningsforhold 35,78, 79
overmagnetisering 1 74
PAM 221, 268, 271
parallel drift,
jrevnstr0msgeneratorer 125
synkrongeneratorer 169
transformere 62
parallelvikling 108
periodetid 153
permanentmagnetfelt 141 ff.
permanentmagnetrotor 240
pol amplitude modulation 268
polhjul m. udprregede poler 154
polhjulsmagnetisering 159, 174
polomkobbelbar motor 218
polsko 102
procentisk kortslutn.sprending 55
PSC 234
puIs amplitude modulation 272
puIs bredde modulation 272
PWM272
reaktans, synkronmaskine 179
regenerativ bremsning 263
regulering 262 ff.
reluktans 12
reluktansmotor 242, 252
resistansstart 236
resolver 146
ringkernetransformer 71
rotationskobling 171
rotorfrekvens 212
saddelmoment 194
Schrage motor 248
selvmagnetiseret transduktor 90
seriegenerator 127
seriemotor 136
seriemotor, vekselstr0m 237
serievikling 109
shuntgenerator 121
shuntmotor 133
sikkerhedstransformer 74
silicagel-filter 27, 29
skilletransformer 72
skiverotor 145
skivevikling 25
skyggepolmotor 236
skrermpolmotor 236
slip 185
slipkompensation 274
slipprocent 185
slipregulering 270
slreberingsmotor 208, 268
sl0jfevikling 108
softstart 205
spaltepolmotor 236
sparemotor 217
spredningsfelt 32
spredningsfelttransformer 83
spredningsreaktans,
synkronmaskine 164
transformer 32, 83
sprendingsfald, transformer 45
sprendingsregulering 270
sprendingstransformer 79
SR-motor 256
startkompensation 274
startstr0m,
jrevnstr0msmotor 130
vekselstr0msmotor 193, 200
startvikling 229
stator, jrevnstr0msmaskine 102
Steinmetz-kobling 221
step motor 252 ff.
stjerne-trekant start 201
str0mfortrrengningsmotor 211
str0mtransformer 76
str0mvarmetab, transformer 48
str0mvejepar 112
styrevikling, transduktor 88
styring 262
st0dstr0m 68
sub transient str0m 177
svovlhexafluorid 27
switched reluktans motor 256
synkrongenerator 151 ff.
synkronisering 170
synkroniseringslamper 170
synkronkompensator 189
synkronmotor, 1-faset 240
synkronmotor, 3-faset 187
synkronmotor, start 189
synkront oml0bstal 185
tab, asynkronmotor 214
tab, jrevnstr0msmaskine 140
tab, synkronmaskine 173
tab, transformer 48
thyristorstyring 102, 265
tomgang, transformer 34
tomgangsfors0g, transformer 52
tomgangskarakteristik 119, 167
tomgangstab, transformer 36
transduktor 86 ff.
transformer 16 ff.
transformer, 1-faset 32 ff.
transformer, 3-faset 55 ff.
transformerkoblinger 58, 60
transient str0m 177
tromlemotor 245
tvrerfelt 114
tvrerimpedans 36
undermagnetisering 1 74
universalmotor 237
301
VA -tal, maletransformer 81
V-kobling 222
V-kurve 176, 189
variabel reluktansmotor 252
variotransformer 74
vendepol102,107
viklinger,
jrevnstr0msmaskine 107
transformer 24
viklingskobler 30
vindkraftgenerator 227
virkningsgrad,
asynkronmotor 216
jrevnstmmsmaskine 141
maksimal50
transformer 47
VR-motor 252
Ward-Leonard 265

Y-kobling, transformer 58
ydeevne, transformer 51, 73, 81
ydre karakteristik
jrevnstr.generator 120, 124, 127
synkrongenerator 168
yderrotor 245

zig-zag kobling 58
Z-kobling 58

rekvivalentskema,
asynkronmotor 195, 284
synkrongenerator 163
transformer 36 if.

0-drift 169

arsvirkningsgrad 51

302