Download as pdf or txt
Download as pdf or txt
You are on page 1of 2

Velkommen til audition.

Du skal spille / læse rollen som Jimmy. Det forventes ikke at du kan den udenad, men prøv at
få tonefald (intonation), bevægelse, m.m. på .

Fortæppet er for og lyset fades ned i salen. Bagfra kommer Jimmy og en kutteklædt person ind. De
går ned gennem salen - man kan ikke se ansigtet på den kutteklædte person, men man fornemmer på
bl.a. gangen, at vedkommende er gammel. Idet de kommer ned midt for publikum (stadig ikke på
scenen) standser de begge to. Jimmy henvender sig til publikum.

JIMMY:
I kender det godt, ikk´? Man vokser op, driver lidt rundt, laver ballade, kysser piger og får hår i
røven. Det hele vokser på én, der er knald på og bumser i hele fjæset. Nå ja - så er der Gud i det
høje, vor fader og frelser. For min fars vedkommende hedder Gud i øvrigt Elvis; the king af rock´n
roll, den eneste rigtige rockpoet verden har kendt. Det er hårdt at være knægt i Dublin, og det er
specielt hårdt at høre ens far skråle (synger);”.....wise men say........” søndag morgen, når man ligger
med verdens største tømmermænd. Nej - så foretrækker jeg klart ham Gud jeg kender fra skolen!
Ham.......ham - kan I høre det ? Det´ ligesom “...vor far, du som er i himlen....” eller “...vor frelser,
ham i det høje.....”

Jimmy afbrydes af larm bagfra i salen. Den person der spiller Joey The Lips kommer styrtende ned
gennem salen - man kan se at han er for sent på den.
JOEY:
Øhh, undskyld du....kan du ikke....

JIMMY (irriteret):
Hey, stop lige engang, min ven. Jeg er faktisk i gang med at lave en introduktion for publikum?

JOEY (ser først publikum nu):


....wauw......(til Joey)....det må du undskylde, men kan du alligevel ikke lige fortælle mig hvor
Middelfart Gymnasium ligger?

JIMMY (forvirret):
Middelfart Gymnasium?

JOEY:
Ja, Middelfart Gymnasium!

JIMMY:
Du står midt på Middelfart Gymnasium mand!!!

JOEY:
Gør jeg det?

JIMMY:
Sig mig lige engang - hvem er du egentlig og hvad skal du på Middelfart Gymnasium?
JOEY (rækker hånden frem):
Jeg hedder Kim og jeg skal være med i en musical på Middelfart Gymnasium!

JIMMY (mistroisk):
Skal du være med i en musical?
JOEY (tilfreds):
Jeps!

JIMMY:
Og hvad hedder den musical så?

JOEY:
Øhhm, -det er noget med øhhhh.......noget med Com...øhhhh....Com....

JIMMY (afbryder):
The Commitments?

JOEY:
Ja, lige præcis, -The Commitments!

You might also like