(19) DANMARK a DK 174318 B1 a Fe] (2) PATENTSKRIFT Patent: 0g Varemeerkestyrelsen (61) Inter: FO3D 176 — FO3D 7/04 (21) Patentansagning nr: PA 2000 00946 (22) Indleveringsdag: 2000-06-19 (24) Lebedag: 2000-06-19 (41) Alm. tigeengelig: 2001-12-20 (45) Patentets meddelelse bkg. den: 2002-12-02 (73) Patenthaver: LM Glasfiber AVS, Rolles Mollevej 1, 6540 Lunderskov, Danmark (72). Opfinder: Peter Grabau, H.C. Petersensvej 10, 6000 Kolding, Danmark Tb Frydendal, Kebenhovedve| 19, 6690 Redding, Danmark (74) Fulamaegtig: Chas. Hude A/S, H.C. Andersens Boulevard 23, 1780 Kebenhavn V, Danmark (64) Benzovnetse: Vindmelle til stall-reguleret vindmotle og som omfatter et eller flere organer i form af flapper eller Slatter, der er fasigior til vingen til endring af dennes profil afhaengig af luftens temperatur (66) Fremdragno pubiiationer: us 3373930 Kun et enkelt af flere eksempler. Der finds mange skrifer, der omh, den samme teknik: (67) Sammenctrag ‘Organ () tl fastgorelse i vindmollevinge (10) tl ending af dennes profil afhengig aflutenstemperatur. Organetbestir af mindstélamiat af mindst ro ag af materialr, der har forskeligetemperaturudvidelseskoeficlenter.20 25 DK 174318 B1 1 Opfindelsen angir en vindmallevinge ti en stall-teguleret vindmolle, og som omfatter encller flere organer i form af flapper ellerslatter, der er fasigjort til vingen til endring af vindmallevingens profil afhengig af luftens temperatur. Stallregulerede og aktivt stallregulerede vindmoller er konstrueret til at arbejde med et «det veesentlige bestemt omlobstal. Det vil sige, vingen roterer med samme hastighed, wuanset vindhastigheden, Ved store vindhastigheder mi effekten begreenses for ikke at overbelaste generatoren, Til dette formal kan der anvendes pitch-, aktiv stall- eller stall- regulering, Ved pitch-regulering og aktistallegulering er vingeme sledes monteret p& navet, at de kan dreje om deres lengdeakse. Herved kan vingerne labende indstilles til at give den opdrift der giver den onskede effekt. Ved stallregulering er vingeme fast mon- teret pa navet, shat de ike kan drejes omlcing deres lengdeakse. Vingens stallegenska- ber udnyttes til at begreense den aerodynamiske opdrift og derved effekten. Stallregu- lering giver en enkel og driftsikker regulering, men wlempen er, atopdriften varierermed tuftens massefylde. Luftens massefylde afhaenger af ufttrykket og lufttemperaturen. Af disse to parametre har lufttemperaturen normalt den storste indflydelse. Nar tempera- turen er hej, og luftens massefylde derfor er lav, vil en stallreguleret vindmolle typisk ikkend op pA den foreskrevne maksimaleffekt. Omvendt er derom vinteren,nBr tempera turen er Iav, risiko for, at vindmallen kommer til at overproducere. Herved opstar der risiko for overbelastning af gearkassen eller generatoren, eller ogs& sarger et indbyaget sikkerhedssyster for, at mellen stopper p.g.a. overproduktion. Fra WO 94/04820 kendes en vindmalle med stallregulerede vinger, og hvor en tempera- turfoleindreming er funktionsmazssigt forbundet med et aktiveringsmiddel til andring af vingens egenskaber, sledes at vingen erindrettet til ved en given vindhastighed at give hojere effekt ved stigende temperatur og mindre effekt ved aftagende temperatur, 8 at der ved enhver temperatur kompenseres for vingens naturlige tendens til at producere en hojere effekt ved koldere temperaturer. Dette kan ifalge WO-skriftet opnds ved hjelp afettemperaturfalsomt element, som er anbragt ved vingens forkant for atzendre dennes form ved temperaturendringer. Elementet og forkantens form er vist ved haj og lav20 DK 174318 B1 2 temperatur i bhv. fig. 2 og 3 i WO-skriftet. Det er ikke neermere angivet, hvordan det ‘emperaturfalsomme element vitker. En lempe ved vingen ifelge WO-skaiftet er, at clementet kan medfare et pludseligt opstet stall henover hele profilet og dermed en kraftig reduktion af den maksimale effekt Fra US 3.373.930 kendes en ventilator, hvor bladene udgores af laminate af forskellige ‘aterialelag, si at bladenes krumning varierer med lufttemperaturen. Formlet med opfindelsen e at anvise en vindmallevinge med et nyt og forbedret organ til endring af vindmollevingens profil afhangig af luftens temperatur. Formalet er ifolge opfindelsen opndet ved, at organet bestir af mindst et laminat af ‘mindst to lag af materialer, der har forskellige temperaturudvidelseskoefficienter, Her- ved opnis, at vindmallevingen kan andre profil og dermed age eller reducere den maksi- male opdrifisevne afhangig af lufttemperaturen, fordi organet vil krumme mere eller mindre, atheengigt aftemperaturen. Vindmollen kan siledes producere med nzer maksima- leffekt (den nominelle effekt) ved selv hoje lufttemperaturer. Tfalge en foretrukken udforelsesform bestir laminatet af et forste og et andet lag af kompositmateriale. Et organ af sidanne materialer har den fordel, at det ikke er elektrisk ledende, hvilket er en stor fordel, idet det s& ikke tiltreekker lyn. Forsog hat vist, at glasfiberarmeret epoxy har positive termiske udvidelseskoefficienter, bade i fiberretingen og pa tvars af fiberretningen, mens kulfiber-eller aramidfiberfor- Stzerket epoxy har negative termiske udvidelseskoefficienterifiberretningen og positive termiske udvidelseskoefficienter p& tveers af fiberetningen, Foralle trekompositmaterialer geelder det, at den storste termiske udvidelseskoefficient er pA tvaers af fiberretningen.20 DK 174318 B1 3 Ifolge en serlig foretrukken udforelsesform bestir det forste lag af glasfiberarmeret epoxy, bvorfibrene forlaber i organets og dermed vingens tveeretning, og det andet lag af aramidfiberforstaxrket epoxy, hvor fibrene forlober i organets og dermed vingens lengderetning. Med et sidant organ opnis en stor krumningsendring pr. temperaturenhed. Ifalge opfindelsen kan laminatet alternativt besta af et bimetal, feks. sammenvalsede metallegeringer, hvori der eksempelvis indgar nikkel, jem, magnesium og chrom. En sidan flaps elektriske ledningsevne kan udnyttes til nedledning af lyn eller til at lede strom til et elektrisk afisningssystem. Nyere, meget store vindmoller skal have lys i vingespidserne, og ogsa til dette formal kan bimetalflappens elektriske ledningsegensks- ber udnyttes. Ifolge en foretrukken udforelsesform for opfindelsen kan organet vere en flap, der er monteret ner bagkanten af vindmallevingen. Med en sidan lamineret flap er det let at sendre profilet. Flappen kan ifolge opfindelsen strekke sig mellem 5% og 70% af vingens totale lengde, Flappens bredde kan vaere mellem 1% og 70%, fortrinsvis 5% af vingens korde. Flappen kan stledes tilpasses den enkelte vindmolle og de aktuelle temperaturudsving. Flappen kan ifelge opfindelsen omfatte flere, parvist langs flappens for- og bagkant sammenfajede og modsat vendende laminater, Herved opnis en storre profil/lapendring per temperaturenhed. Tiolge en foretrukken udforelsesform er flappen monteret p& vingens aerodynamiske trykside. Det kan vere fordelagtigt at forsyne vingen med flere separate organer, der ligger i forlangelse afhinanden i vingens langderetning fremfor et langt organ, fordi eventuelleDK 174318 B1 4 problemer med organets temperaturafhsengige udvidelse/sammentreekning i lengderet- ningen herved kan reduceres. Endelig kan en vindmellevinge vere udformet ud i et med et eller flere organer ifalge opfindelsen. Opfindelsen vili det folgende blive forklaret naermere ved hjaelp af udforelsesformer, der cr vist p& tegningen, hvor fig. | skematisk viser et snit gennemen vindmallevinge med et organ ifolge opfindelsen, fig. 2 den producerede effekt for en kendt stallreguleret vindmolle som funktion af vindhastigheden, vist for to forskellige lufttemperaturer, fig. 3 den producerede effekt for en vindmolle med vindmallevinger ifalge opfindelsen som funktion af vindhastigheden, vist for to forskellige lufttemperaturer, fig. 4 skematisk seks forskellige placeringer af en flap ifalge opfindelsen med en for- holdsvis lille bredde, fig. 5 skematisk seks forskellige placetinger af en flap ifolge opfindelsen med en for- holdsvis stor bredde, fig. 6 to eksempler pa placeringen og udbredelsen af en flap pa en skematisk vist vind- mollevinge, og fig, 7 et eksempel pA en serlig udforelsesform for en vindmollevinge med en flap ifolge opfindelsen ved to forskellige lufttemperaturer.20 25 DK 174318 B1 5 Deti fig. 1 skematisk viste vingeprofil 10 erifelge opfindelsen ved sin bagkant forsynet med en flap 4. Vingeprofilets aerodynamiske trykside er forsynet med henvisningstallet 2 og vingeprofilets 10 sugeside, der vender ind mod vindmolletémet pé forlabermaller, er forsynet med henvisningstallet 1.Deniifig 1 vist flap 4 har en bredde, der udgor 107% af profilets korde 3. Flappen 4 er vist med fuldt optrukketstreg ved en farste temperatur og med kortstregslinie ved en anden, hajere temperatur, Den viste flap 4 kan vaere frem- stillet afet bimetal, der som bekendt bestar af to sammenvalsede metallag med hver sin temperaturudvidelseskoefficient. En lap af bimetal kan eventuelt udnyttes som lynnedle~ der, Det foretrekkes dog, at flappen fremstilles af et laminat bestdende af kompositma- terialer, fieks. et lag af glasfiberarmeret epoxy, hvor fibrene forlaber i flappens og dermed vingens tveerretning, og t lag af aramidfiberforstzerket epoxy (Kevlar TM), hvor fibrene forlober i flappens og dermed vingens lengderetning. I et sAdant laminat udgor den aramidfiberforsterkede epoxy det “aktive” lag, idet aramidfibre har en starre termisk udvidelseskoefficient end glasfibre. Aramidfiber/epoxy-laget skal saledes vende mod sugesiden 1. I fig. 2 ses et diagram med to effektkurver Pw og Ps, der viser vindmellens producerede ‘effekt som funktion af vindhastigheden i m/s. Pw viser en typisk gennemsnitlig produ- cereteffekt om vinteren, hvor lufttemperaturen crlav, og luften derfor har en forholdsvis stor massefylde, og Ps viser den gennemsnitligt producerede effekt om sommeren, hvor temperaturen er hajere, Denne forskel iproduceret effekti vinterhalvaret og sommerhal- viret, kan det i visse tilfeelde betale sig at kompensere for ved at indstille vingernes vinkler en gang om foraret og en gang om efterdret. Det er dog ikke muligt at opnd en fuld kompensation, idet temperaturen jo kan variere hen over vinterhalvaret og sommer- halvaret, og der kan ogs& vere meget stor forskel pA temperaturen om natten og om dagen. 1 fig. 3 ses tlsvarende effektkurver Pw og Ps for en vindmollevinge med vinger, der er forsynet med flapper ifolge opfindelsen. Som falge af den hojere temperatur om som- meren i forhold til om vinteren eller om dagen i forhold til om natten, vil flappen 420 25 DK 174318 B1 6 krumme nedad mod tryksiden og oge vingens opdrift. Flappen kan dimensioneres ved hjelp af mange parametre: materialer, tykkelsen af de enkelte lag i laminatet, lengden, bredden og placeringen p& vingeprofilet, Jo bedre flappen dimensioneres tl at kompen- sere for temperaturudsvingene, jo texttere kommer kurven Ps til at lige p& kurven Pw. 1 fig. 3liggerP, lige under P,, men kunne lige s& godt ligge lidt over. Det veesentlige er, at P, og P, ligger s& text pA mallens nominelle effekt som muligt. | fig. 4 ses, hvordan en flap 4 ifolge opfindelsen og med en bredde, der svarer til 10% af vingeprofilets korde 3, kan placeres forskellige steder p& vingeprofilet 10, Ifig, 4a er flappen 4 placeret p& tryksiden 2 i en afstand fra bagkanten, deri det vasentlige svarer til flappens 4 bredde. fig. 4b er flappen 4 placeret pa tryksiden 2, men tettere p& vingens 10 bagkant,s4 at den rager ud over bagkanten med ca, halvdelen afsin bredde. fig, 4cer flappen 4 monteret p& bagkanten og ligger siledes direkte i forlaengelse af vingeprofilet. 1 fig. 4d er flappen 4 anbragt pA vingeprofilets sugeside 1 og i en afstand fra vingens 10 bagkant, der svarer til flappens bredde. fig. 4e er flappen. 4 anbragt tettere pa bagkanten, s& at den rager ud over bagkanten med ca. halvdelen af sin bredde. I fig. 4f er lappen 4 fastgjort p& bagkanten. Ogs4 i de fig. 4a, bog ¢ viste udfarelsesformer vender det aktive Jag i flappens laminat opad, s& at flappen krummer mere og mere nedad mod tryksiden, Jo hojere temperaturen et, Ogs4 i de i fig, 4d, e og f viste udforelsesformer vender flappens aktive laminatlag opad, s& at flappen krummer mere og mere nedad, jo hojere temperaturen er. I alle de i fig. 4a-4f viste udfarelsesformer oges opdriften med tem- peraturen. 1 dei fig, 5a-5f viste udforelsesformer svarer flappens 4 placering pA vingeprofilet til de i fig. 4a-4f viste udforelsesformer, men bredden af flappen 4 udgar i fig. Sa-Sf 70% af vingeprofilets korde. De i fig. 5 viste udfarelsesformer er seerligtfordelagtige, hvis der i laminatet anvendes materialer, der ikke har meget forskellige temperaturudvidelsesko- efficienter.20 25 DK 174318 B1 7 fig. 6 ses skematisk, hvordan flappen 4 kan strekke sigi vindmallevingens lengderet- ning, Fig, 6a viser et typisk eksempel pé en vindmollevinge, hvor flappen 4, der er pla- ceret neermest vingens spids, strekker sigi kun ca, 5% af vindmellevingens totale leng- de. Den i fig. 6b viste flap 4 strackker sig i 70% af vindmallevingens totale lengde. I fig, 7ses en serlig udforelsesform, hvor flappen 1] er sammensat af flere, langs flap- pens for-og bagkant sammenfojede og modsat vendende laminater. fig. 7a ses flappen 11 ved en farste temperatur, og fig, 7b ses flappen 11 ved en anden, hojere temperatur. Som det tydeligst kan ses i fig. 7b, bestir flappen afi alt fem laminater 12, 13, 14, 15, 16. Alle fem laminater er fastgjort til hinanden og vindmollevingen, Den aktive side, dvs. den side med den storste temperaturkoefficient, af laminat 12, 14 og 16 vender opad, og den aktive side af laminat 13 og 15 vender nedad. Laminat 12 og 13 er sammenfajet ved deres frie ende, og det samme geelder for laminat 14 og 15. Herved opnds en meget kraftig udbajning som funktion af temperaturen, Der kan anvendes fierre eller flere taminater, hvis det kraeves. Forsog med en sidan flap, der straekker sig i hele vingens lengde, men har en bredde, der svarer til kun 0,7% af vingens korde, har givet gode resultater. Opfindelsen er ikke begraenset ti de her viste udforelsesformer, fcks. kan organet ti endring af vindmallevingens profil udgores af en stkaldt slat, der anbringes tt pa vin- gens forkant. COrganet kan fremstille af et bvilket som helst laminat med passende egenskaber, dvs. to materialelag med hver sin termiske udvidelseskoefficient. Hvis der anvendes et bimetal, vil man typisk valge en legering, de indeholdernikkel, ern, mangan eller chrom til det aktive lag, og invar, der er en jem-nikkel-legering med 36% nikkel, til det passive lag. Hvis det anskes at reducere risikoen for lynnedslag i organet, foretraxkkes det dog at anvende laminater afikke-elektrisk ledende materiale og fortrinsvis to kompositmateria- er med forskellige termiske udvidelseskoefficienter. Som naevnt foretreekkes aramidfi- perforsteerket epoxy, hvor fibrene forlaber i organets leengderetning, som aktiv kompo-DK 174318 B1 | 8 nent og glasfiberforstaerket epoxy, hvor fibrene forlober i organets tverretning, som passiv komponent, men ogs4 andre materialer, sisom aramidfiberforsterket polyester og glasfiberforsterket polyester kan tenkes. Organet kan monteres p& vindmallevingen ved limning og/eller fastskruning. Alternativt | 5 kan organet udformes ud i et med vingen under fremstillingen af denne. Uanset om organet udgores af en slat til anbringelse nae vingens forkant eller en flap til anbringelse ner vingens bagkant, kan der anbringes flere af dem pi vingen, Herved kan eventuelle problemer med udvidelse/sammentrekning af organet i dettes og dermed vingens laengderetning reduceres.20 DK 174318 B1 PATENTKRAV 1. Vindmellevinge (10) til en stall-reguleret vindmalle og som omifatter et eller flere organer (4) form af flapper eller sltter, der er fastgjort tl vingen (10) til endring af dennes profil afhengig af luftens temperatur, ken de te gnet ved, at organet eller onaneme (4) bestir af mindst ét laminat af mindst to lag af materialer, der har forskelli- ge temperaturudvidelseskoefficienter. 2. Vindmellevinge (10) ifalge krav 1, kendetegne t ved, at organet (4) bestar af en laminat med et forste og et andet lag. af kompositmateriale. 3, Vindmallevinge (10) ifelge krav 2, kendete gnet ved, at det forste lag bestir af slasfiberarmeret epoxy, hvor fibrene forlober i organets tverretning, og at det andet lag bestir af aramidfiberforstaetket epoxy, hvor fibrene forlober i organets lengderetning. 4. Vindmollevinge (10) ifelge krav I, kendetegne tved, at laminatet udgores af et bimetal. 5. Vindmellevinge (10) ifalge et af kravene 1-4, kendetegnet ved, at organet er en flap (4), der er fastgjort nzer bagkanten af vindmollevingen (10). 6, Vindmellevinge (10) ifolge krav 5,kendetegn et ved, at flappen (4) har en Jazngde, der svarer til mellem 5% og 70% af vingens (10) lengde. 7. Vindmellevinge ifolge kxav 5 eller 6, ken dete gnet-ved, at flappen (4) har en bredde, der svarer til mellem 1% og 70%, fortrinsvis 5%, af vingens (10) korde.DK 174318 B1 10 8. Vindmollevinge (10) ifolge et af kravene 5-7, ken dete gnet ved, at flappen (4) omfatter flere langs flappens (4) for- og bagkant sammenfojede og modsat vendende laminater. 9. Vindmollevinge (10) ifalge etaf kravene 5-8, ken dete gnetved, at flappen (4) er monteret p& vingens (10) trykside (2). 10. Vindmollevinge (10) ifolge et af de foregtende krav, hvor der er tilvejebragt flere Separate organer (4), der ligger i forlengelse af hinanden i vingens (10) lengderetning, 11. Vindmallevinge (10) ifalge et af de foregdende krav, og somerudformet udi ét med organet eller organerne (4).DK 174318 B1 Ps KW PyDK 174318 B1 a 4 —. 3 2 :DK 174318 B1DK 174318 B1 Fig. 6DK 174318 B1 ett