Andersen Eventyr 1

:C\I
!LO
O
=
ICO
00
I CD
I CD
I
CD
CO
i 1
¥
A
}) V vrwij Yw 4\y)
i\(
f\ V
vV ;•.
/
$Hv
1 X *•)
S/A© ^ v€
)a*
9 é)
K ( 1
|®]. X(^/t»X(
'AV.
ÉhM|p/'2\lfevB/LvS
|L\ / J
L A-'^^î
wkxmtxm
M
fy. <£. 2in5erfens
eventyr og> l)tftortei\
^ørfte Stnb.
Digitized by the Internet Archive
in 2011 with funding from
University of Toronto
http://www.archive.org/details/eventyroghistori01ande
w
.
IV C 2lufcorfons
€pentyr og f)iftortet\
171 c b 3 1 1 u ( t r a t i o u e r
Ukb (
)\ 3^ u ftiat i° nei *
c f* cr (Dricjtnaltcijuiiujer af
X). Peberfen.
tiietibe (Dplag.
(Sylbenbalffe Bogtjanbcl Zlorbtff forlag.

Kjøbentjaim og Krtfitanta.
1913.
$v. Sagges fgl. IôfbogtrYffeii. Kjøbenljaim.
3nMjolb,
©tbc
Aiirto.ct 1.
'
l'tUe £lau8 og ftove GEfauS l*i.
^rinfeSfeti jjaa 2@rten 31.

Ten lille 9?ba8 23fomftev 34.
£omme(tfe 46 4
Xeu uartige Xreiu] 64.

Oiejjetammcrafcii 68,
Ten lille \\mfriie 100.
.Heneren* ni)e .H læber L35.
fyttenS ©alodjer L42.
©aafeurten 185.
Xeu ftanbfjafttge Xinjolbat 191,
Xe dtfbe ©tørner S
1!>< .
$arabtfetø §otoe ^5.

Xeu fltjUenbe Jtoffert 247.
Storfene 256,
Srøetalfcinet 264.
SettjIabSpagten 281.
Qnt 9iofe fra $omert ©rat) 295,
Ole Vntojc 298,
SRofenatfen 318.
Sm'nebrengen 326.
SBogljtoeben 336,
(Sngelen 340.
Nattergalen 345.
Særefiefolfene 361.
'
3)en grimme 9@ffing 365,
©rantræet 381,
Snebronntngen 393,
...
%^
fyrtøjet
Per font en (Sotbat martfjerenbe t)en ab Sanbeoejen: een,

to! een, to! (jan fyaobe fit STornifter paa fRt)ggen og en Sabel
oeb Siben, for Ijan tjaobe oæret i krigen, og nu ffutbe tjan
tøjern. Saa møbte t)an en gammel ©efé paa Sanbeoejen; tømt
Oar faa æfet, f)enbe£ Unbertcebe tøang tjenbe lige neb paa
SBrtyftet. £mn fagbe: „®ob Siften, (Sotbat! tjoor bu tøar en
pæn Sabel og et ftort Sornifter, bu. er en rigtig Sotbat!
•ftu jtat bu faa faa mange $enge, bu Oit eje!"
§. S. 9tnberfen: @»entt)r. I. 1
2 Størtøjet.
„%at ffat bu fjaoe, bu gamle ©efé!" fagbe (Sotbaten.

„®an hu fe bet [tore Zxæ?" fagbe ©effen og pegebe
paa bet Xrce, ber ftob t)eb (Siben af bent. „SDet er ganffe
f)ult inbent! $er flat bu frtybe op i boppen, faa fer bu et
©ut, fom bu fan labe big glibe igennem og tomme ht)U neb
i Xræet! geg ffal binbe big en ©triffe om SiOet, for at jeg
fan f)ejfe big op igen, naar hu raaber paa mig!"

,,©oab flat jeg faa nebe i Xræet?" fpurgte ©otbaten.
„©ente $enge!" fagbe ©effen, f/
bu ffal Oibe, naar hu
fommer neb paa S3unben af Xrceet, faa er hu i en ftor ©ang;
ber er ganffe tnft, for ber brcenber ooer ljunbrebe Samper.
&aa fer bu tre ©øre, bu fan luffe bem op, Løgten fibber i.
®aar bu inb i bet førfte dammer, ha fer bu mibt paa (SulOet

en ftor ®ifte, ooen paa ben fibber en ©unb, Ijan fjar et $ar
Øjne faa ftore fom et $ar Xefopper, men bet ffal bu iffe
brtibe big om! 3 e 9 9^ er big mit blaaternebe gorftcebe, bet

fan bu brebe ub paa ®utøet; gaa faa raff f)en og tag
©unben, fcet l)am paa mit gorflcebe, luf giften op og tag
lige faa mange ©fiflinger, bu oil. ©e er/ alle fammen af
bobber; men Oil bu fyeller Ijaøe ©ølo, faa ffal bu gaa inb
i bet ncefte SSærelfe; ber fibber en ©unb, ber fyar et $ar

Øjne faa ftore fom SØcøflefjjut; men bet ffal bu iffe brtobe
big om, fcet fjant paa mit gorflæbe, og tag hu af pengene!

SSil hu berimob IjaOe ©utb, het fan bu ogfaa faa, og bet faa
meget, bu oil bære, naar bu gaar inb i het trebie dammer.
SJcen ©unben, fom fibber paa êngefiften, fyar t)er to Øjne,
boert faa ftort fom „SRunbetaarn". $)et er en rigtig ©unb,
fartøjet.
fait bu tro! men bet ffat bu iffe brrjbe big noget out! fæt
fyam bare \>aa mit gorflæbe, faa gør Ijan big tffe noget, og
tag bu af iitfteu faa meget (Mb, bu bil!"
„$et bar iffe faa galt!" fagbe ©olbaten. „Sften fytiab
ffal jeg gioe big, bu gamle ©efé? gor noget bil \>n oel l)abe
meb, fan jeg tænfe!"

„9tej," fagbe ©effen, „tffe en enefte ©fitting bil jeg t)at»e!
Tu ffal bare tage til mig et gammelt gtjrtøj, fom min 93ebfte*
mober glemte, ba f)itu fibft bar bernebe!"

„yiaal lab mig faa ©triffen om Siøet!" fagbe ©olbaten.
„©er er ben!" fagbe ©effen, „og fjer er mit blaaternebe
gorflæbe."
<Saa frob ©olbaten op i Xræet, lob ftg bumpe neb i
."puttet og ftob nu, fom ©effen fagbe, nebe i ben ftore ®ang,
rpor be mange fyunbrebe Samper brænbte.
yin luffebe Ijan ben førfte $)ør op. Uf)! ber fab ©unben
meb Øjne faa ftore fom Xefopper og gloebe paa fjant.
„$)u er en net Stir!" fagbe ©olbaten, fatte fjam paa

©effené gorflæbe og tog lige faa mange ®obberftittinger, f)an
funbe fjaøe i fin Somme, luffebe faa liften, fatte ©unben op

igen og gif inb i bet anbet SSærelfe. ©ja! ber fab ©unben
meb Øjne faa ftore fom 9JJøttet)jul.
„£)u ffulbe iffe fe faa meget paa mig!" fagbe ©olbaten,

„bu funbe faa onbt i Øjnene!" og faa fatte f)an ©unben paa
©effetté gorflæbe, men \>a §an faa_ be mange ©ølopenge i
liften, fmeb fyan alle be kobberpenge, fjan fiabbe, og ftjtbte
Sommen og fit £ormfter meb bet bare ©ølo. 9û gif fjan
1*
4 gmtøjet.
tub i bet trcbte dammer! s

J?ej, bet Oar æfelt! ©unben
bertnbe fjaobe Otrfetig to Øjne faa ftore font „SRunbetaarn",
og be løb rnnbt i ©ooebet Ugefont ©jul!
„®ob Siften!" fagbe ©oibaten og tog til âff etten, for
faaban en ©unb fyaobe §an atbrig fet før; men ba fyan nn
faa libt paa fjant, tæn!te tjan, mt fan bet jo ocere nof, løftebe
fjant neb paa (Shtloet og tuffebe giften op, nej, ©ub beoare£!
Ijøor ber oar nteget ®utb! fjan fnnbe føbe for bet ijete
®jøbenfmOn og ®agefonerne§ ©uffergrife, alle Sinfolbater, $if!e
og ©nngetjefte, ber oar i SSerben. 3o, ber Oar rigtignof ênge!

— s
Jht faftebe ©oibaten alle be ©øtoffiflinger, fjan IjaObe ftilbt
fine Sommer og fit Sornifter nteb, og tog ®utb i ©tebet, ja
alle Sommerne, £ornifteret, ®afletten og ©tøoferue bleoe ftjtbte,
faa fyan fnap fnnbe gaa. %lu fjaobe Ijjan $enge! ©unben
fatte fjan op paa liften, flog £)øren i og vaahte faa op
igennem Xrceet:
,,©ej3 mig nn op, bn gamle ©efé!"
„©ar bu fartøjet meb?" fpnrgte ©effen.
„êt er fanbt!" fagbe ©otbaten, !f
bet fyabbe jeg rent
glemt," og nu gif fjan og tog bet. ©effen fjejfebe fjant op,
og faa ftob fjan igen paa Sanbeoejen nteb Sommer, ©tøoler,

Xornifter og laffet fulbe af $enge.
,,©oab oif bu nu meb bet gtyrtøj?" fpurgte ©ofbaten.
„3)et fomnter iffe big oebl" fagbe ©effen, „nu fjar bn
io faaet ênge! ®ib mig nu bare ^fyrtøjet!" —
„©niffnaf!" fagbe ©ofbaten, „oif bu ftrafé fige mig,
gtirtojet. 5
nuab bu oi( meb bet, eller jeg træffer min Sabel ub og

t)itgger bit £ooeb af!"
„Mej," fagbe §effen.
<5aa l)nggebe ©ofbaten §obebet af fjenbe. £)er laa £)un!
Sften tjan banbt alle fine êttge inb i fjenbeé gorfTæbe, tog
bet font en 93t)lt paa 9tyggen, puttebe gtjrtøjet i bommen og
gif lige tit 58 tjen.
3)et Oar en bejtig 23o, og i bet bejligfte $ært§l)u§ tog

lian inb, forlangte be atterbebfte SSæretfer og SØcab, font fjan
Ijolbt af, for nu oar f)an rig, ba §an fjaobe faa mange $enge.
Xjeneren, fom ffulbe pubfe l)an§ ©tøoler, ftjnteé rigtignof,
bet Oar nogle løjerlige gamle (Støoler, faaban en rig £erre
fjaobe, men tjan fjaobe enbnu iffe føbt fig nt); ncefte 3)ag
fif fyan ©tøoter at gaa meb og flæber, fom bare pæne! 9ln
oar ©olbaten bleoen en fornem §erre, og be fortalte fjant
om al ben @tab£, fom Oar i bere§ 93ty, og em bere§ ®onge,
og c)t»itfen ntybelig $rtnfe§fe l»an§ batter Oar.

„§øor fan man faa fjenbe at fe?" fpurgte ©olbaten.
„§un er flet iffe til at faa at fe!" fagbe be alle f ammen,

„f)un bor i et ftort ôbberflot meb faa mange 90tøe og
Xaarne om! 3>ngen uben kongen tør gaa ub og inb til
fjenbe, forbi ber er fpaaet, at tjjun ffal blioe gift meb en

ganffe fimpet (Solbat, og bet fan kongen iffe libe!"
„§enbe gab jeg nof fe!" tænfte Solbaten, men bet funbe
Ijan jo flet iffe faa Sob til.
•ftu lebebe fjan faa Itrftig, tog paa ®omebie, førte i
$ongen§ §abe og gao be fattige faa mange ênge, og bet

6 ftijrtøjet.
bar fmnft gjort! Ijan bibfte uof fra gamle 3)age, fybor flemt
bet bar tffe at eje en ©fitting! — §an bar nu rig, tjabbe
pæne flæber og fif \>a faa mange SSemter, ber alle fagbe,
t)an bar en rar en, en rigtig kabaler, og bet hmbe ©olbaten

gobt tibe! 9ften ba l)an l)ber £)ag gab $enge nb og fif flet
ingen inb igen, faa fyabbe fjan til fibft iffe mer enb to ©fil«
Unger tilbage og maatte fltjtte bort fra be fmuffe SSceretfer,
rjbor l)an Ijabbe boet, og ob \)aa et lille bitte dammer, f)elt
inb unber Xaget, felb børfte fine ©tøbler og fb, baa bem meb
en ©tobbenaal, og ingen af f)an£ SSenner fom til fjam, for
ber bar faa mange £rabber at gaa op at.

SDet bar ganffe mørf liften, og f)an fnnbe iffe engang
føbe fig et £t)§, men faa tmjfebe fjan paa, at ber laa en
lille ©tnmp i tet ^fyrtøj, Imn l>abbe taget i bet fmte Xrce,
fybor §effen fjabbe fjjnlpet l)am neb. §an fif Sortøjet og
Styfeftumpen frem, men Uge ibet fjan ftog %t\), og ®nifterne
fløj fra $linteftenen, fprang £)øren op, og §unben, ber fjabbe

Øjne faa ftore fom et tyax £efopper, og font l)an fjabbe fet
nebe nnber Xræet, ftob foran l)am og fagbe: „føtiab befaler
min §erre!"
„§bab for noget!" fagbe ©olbaten, „bet bar jo et mor«
fomt $t)rtøj, fan jeg faalebes? faa, l)bab jeg bil f)abe? ©faf
mig nogle $enge," fagbe l)an til §unben, og bip§ bar ben
borte! bip3 bar ben igen og Ijolbt en flor $ofe fulb af
©fitlinger i fin SDcunb.
9?n bibfte ©olbaten, fybab bet bar for et bejligt $brtøj.
©log l)an een ®ang, fom §unben, ber fab paa giften meb bobber«
fttirtojet. 7
pengene, flog l)an to (Stange, font ben, (om tjaube ©otupenge,

og flog l)an tre ©ange, font ben, ber fyaobe ®utb. %lu
fltjttebe ©olbaten iteb i be fmuffe Størelfer igen, font i be
gobe flæber, og faa fenbte ftrafé alle l)an£ SSenner Ijatu, og
be fyotbt faa meget af tjam. —

<5aa tænfte l)an engang: „$)et uar ba noget løjerligt noget,
at man tf fe maa faa ben $rinfe§fe at fe I §un ffal ocere
faa bejlig, ftge be alle fantmen! men t)t>ab fan bet fyjæfye, uaar
t)tm ffal alletiber fibbe inbe i bet ftore ®obberflot meb be
mange Xaarne. — ®an jeg ba flet iffe faa fyenbe at fe?

—
§oor er nu mit $t)rtøj?" og faa flog t)an 31b, og oip§ font
§unben meb Øjne faa ftore fom Xefopper.
„$)et er rtgttgnof mtbt paa -Matten," fagbe ©olbaten,
„men jeg oilbe faa inberltg gerne fe
s
$rinfe§fen, bare et lille
Øjebttf!"
§unben oar ftrafé ube af £)øren, og før ©olbaten tænfte
yaa bet, faa fyan fyam igen meb ^rinfe§fen, l)un fab og fod
paa §unben§ fRt)g og oar faa bejlig, at enfyoer fnnbe fe, btt
øar en trirfelig $rinfe§fe; ©olbaten fnnbe flet iffe labe øære,
f)an maatte ft)§fe l)enbe, for bet oar en rigtig (Sotbat.
§unben løb faa tilbage igen meb ^rinfeéfen, men ba bet
bleo SDcorgen, og gongen og dronningen ffænfebe %t, fagbe

s
$rinfe§fen, t)un tjaobe brømt faaban en ttnberlig 2)røm i 9iat
om en §unb og en ©otbat. §un Ijaobe rebet paa £mnben,

og ©olbaten Ijaobe fnåfet fyenbe.
„£)et oar faamænb en pæn §iftorie!" fagbe dronningen.
9ht ffulbe en af be gamle §ofbamer oaage oeb ^rtnfe§=
8 ^fortøjet.
fen3 <5eng ben ncefte %lat for at fe, om bet Oar en Oirfetig
$5røm, eder f)øab bet funbe »ære.
(Sofbaten lcengte§ faa forffrceffetig efter igen at fe ben
bejlige $rinfe§fe, og faa fom ba §unben om batten, tog
fjenbe og løb alt, f)Oab ben funbe, men ben gamle £ofbame
tog SSanbftøøler paa og løb lige faa ftcerft bag efter; ba fjun
nn faa, at be bleOe borte inbe i et ftort $u§, tcenfte Ijmt:
„9?u øeb jeg, f)øor bet er/' og ffreø meb et (Sttiffe ®ribt et ftort
®or§ paa forten. &aa gi! f)un l)jem og lagbe fig, og £mn*
ben !om ogfaa igen meb ^3rinfe§fen; men ba fjan faa, at
ber Oar ftreøet et ®or§ paa forten, f)øor ©ølbatcn boebe,
tog fjan ogfaa et ©ttiffe Æribt og fatte ®oré paa alle fortene
i fyele SBtien, og bet Oar flogt gjort, for nn funbe jo §of=
bamen iffe finbe ben rigtige $ort, naar ber Oar ®or§ paa
bem alle fammen.
£)m borgenen tiblig fom kongen og dronningen, ben
gamle §ofbame og alle Officererne for at fe, f)øor bet oar,
$rinfe3fen l)aøbe oceret.

„3)er er bet!" fagbe kongen, ba f)an faa ben førfte $ort
meb et $or3 paa.

„ftej, bet er ber, min føbe 9ftanb!" fagbe dronningen,
ber faa ben anben ^Sort meb ®oré paa.
„Sften ber er et, og ber er et!" fagbe be alle fammen;
l)øor be faa, oar ber ®orå paa fortene. Baa funbe be ba
nof fe, bet funbe iffe hjælpe noget, at be føgte.
9ften dronningen Oar nu en meget flog ®one, ber funbe

mere enb at føre i ®aret. §un tog fin ftore (Mbfafé,
fttjrtøjet. 9
flippebe et ftørt ©tpffe ©itfetøj i ©tuffer og ftyebe faa en titte
nnbetig s
i?ofe; ben fplbte f)nn meb fmaa, fine $ogf)t>ebegrt)n,
banbt ben paa Styggcn af

s
$rinfeéfen, og ba bet øar gjort,
ffippebe l)itn et titte §ul paa $ofen, s
faa ©ranene fuube brt)§fe
fjete $ejen, tjoor $rinfe§fen font.

Om Dtotten font ba ©unben igen, tog s
$rinfe£fen paa
fin SRtyg og løb meb fjenbe fyen til ©otbaten, ber f)øtbt faa
meget af fjenbe og oitbe faa gerne fjaoe oceret en $rin§ før

at faa fjenbe tit ®one.
§nnben mcerfebe fCet iffe, fjt>orfebe§ ©ranene brnéfebe lige
tjenne fra ©tottet og tit ©olbaten§ SSinbue, fjbor fjan løb op

ab 9tturen meb $rinfe§fen. Om borgenen faa ba kongen og
dronningen nof, fjoor bere§ "Datter fjaobe oæret fjenne, og faa
tog be ©otbaten meb og fatte fjant i âcfjotten.
2)er fab fjan. Uf), fjoor ber oar mør!t og febetigt, og

faa fagbe be tit tjam: „3 borgen ffat bu f)cenge§!" 3)et oar
iffe morfomt at fjøre, og ftt Styrtøj fjaobe f)an glemt hjemme
paa $8ærtéfmfet. Om Sporgenen funbe fjan mellem %exn>
[tængerne i bet lille SSinbue fe $off fftynbe fig nb af SBtyen
for at fe fjam f)cenge§. £>an fjørte trommerne og faa ©of=

baterne marchere. 5lde Sftenueffer løb af (Bteb; ber uar ogfaa
en ©fomagerbreng meb ©føbffinb og Xøfter paa, f)an traoebe
faaban i ®atop, at fjané ene Xøffet fløj af og lige f)en
mob Sfturen, f)oor ©olbalen fab og figgebe nb mellem 3>ern«

ftængerne.
„%\ t
bu ©fomagerbreng! bu ffat iffe l)aøe faabant et
âftoærf," fagbe ©olbaten til f)am, „ber blioer iffe noget af,
10 Størtøjet.
før jeg fommer; men bit bn iffe løbe Ijen, l)bor jeg l)ar boet,
og fyente mig mit $t)rtøj, faa (Tal bu faa fire ©filling! men
bu maa tage benene meb big!" ©fomagerbrengen oitbe gerne
l)abe be fire ©filling og bitebe af ©teb fyen efter gtortøjet,
gab ©otbaten bet, og — ja nu jfat bi faa at tyøre!

Uben for 2Stoen bar ber muret en ftor ©alge, runbt om
ftob ©otbaterne og mange fyunbrebe tufinbe Sfteuneffer. gongen
og 'Dronningen fab $aa en bejtig £rone lige ober for Dom*
meren og bet l)ele ffiaab.
©olbaten ftob aHerebe obbe $aa ©tigen, men ba be øitbe

flaa ©triffen om ljan§ §at3, fagbe l)an, at man jo altib til-
lob en ©tynber, før fyan ubftob fin ©traf, at faa et ufftjlbigt
Ønffe obfbtbt. §an oilbe faa gerne rage en îbe £obaf, bet
oar jo ben fibfte îbe, l)an fif i benne SSerben.
Det oilbe nu kongen iffe fige nej til, og faa tog ©otbaten
fit gbrtøj og flog Qlb, een, to, tre! og ber ftob alle §unbene,
ben meb Øjne faa ftore fom Defobber, ben meb Øjne font
Sttølleljjul og ben, ber fyabbe Øjne faa ftore fom „SRunbetaam".

„§jælb mig nu, at jeg iffe blioer fyamgt!" fagbe ©otbaten,
og faa for §unbene inb paa dommerne og f)ele SRaabet, tog
een oeb 93enene og een øeb 9?cefen og faftebe bem mange gabne
op i SSejret, faa be falbt neb og flogeé rent i ©tbffer.
„3^9 bil iffe!" fagbe kongen, men ben ftørfte £mnb tog
baabe f)am og Dronningen og faftebe bem bag efter alle be
anbre; ba blebe ©otbaterne forffræffebe, og alle golf raabte:

„Side ©otbat, bu ffal bære bor ®onge og fmbe ben bejlige
^rinfeéfe!"
^fortøjet. 11
<5aa fatte be ©olboten t ttongeité ftaret, og alle tre
,s>unbe banfcbe foran og raabte „Jpurra!" og drengene peb i
fingrene, og ©otbatcrne præfenterebe. ^rtnfeSfen font ub af
ftobberflottet og Meu dronning, og bet funbe r)tm gobt ftbe!
53rt)fluppet oarebe i otte $)age, og §unbene fab meb til 23orb£
og gjorbc ftore Øjne.

Wii
Ulk Claus oq ftore Claus.
Der bar i en 23t) to SØtønb, fom begge £)at)be fett> famme

•fta&n, begge to fjeb be (£tau§, men ben ene ejebe fire §efte
og ben anben fnn en enefte §eft; for nn at funne ffitte bem

fra Innanben, fatbte man fyam, ber tiaobe fire §efte, ben ftore
&tau&, og f>am, fom !un fyabbe ben ene §eft, lille (£tau§.
•iftu ffntte oi t)øre, f)Oortebe£ be to tjaobe bet, for bet er en
otrfettg §iftorie!
©ete Ugen igennem maatk titte (£tau§ pløje for ftore
S(an§ og taane tjam fin enefte §eft; faa t)jafy ftore (£tau§
tjam igen meb aUe fine fire, men lun een ®ang om Ugen, og
bet oar om ©ønbagen. §u§fa! Ijoor fmcetbebe titte (£tau§
meb fin $iff ooer atle fem ©efte, be oare jo nu faa gobt
fom fyan§, ben ene £)ag. ©olen ffinnebe faa bejtigt, og alle
stoffer i ®irfetaarnet ringebe tit ®irfe, golf Oar^ faa ptmtebc

og gif meb ^fatmebog unber Hrmen tjen at tjore ^rceften
Side (Slems og [tore ©louS. 13
præbtfe, og be fan paa lille KIouS, bet ptojebe nieb fem
tøefte, og fyan bar faa fornøjet, at l)au fmætbebe igen meb

s
4stffen og raabte: „$t)p, alle mine §efte!"
„$ei maa bu tf fe fige," fagbe ftore (£tau§, „bet er jo
hm ben ene ©eft, ber er biu!"

9D?en ba ber igen gif nogen forbi til ®irfe, glemte titte
l£lau3, at rjan iffe maatte fige M, og raabte ba: „©top,
alle mine ©efte!"

„â, nu oit jeg bebe big at tabe oære!" fagbe ftore
(£tau$, „for figer bu bet enbnu een ®ang, faa ftaar jeg bin
©eft for ânben, faa ben ffat tigge bob paa ©tebet, ba er
bet forbi meb ben!"
//3eg ff
a* faamænb iffe fige bet mere!" fagbe titte StauS,
men ba ber fom golf forbi, og be niffebe gob £)ag, biet) tjan
faa fornøjet og frntteS, bet faa bog faa raff nb, at tmn tjaobe
fem ©efte tit at pløje fin 9ftarf, og faa fmætbebe tjan meb
^piffen og raabte: „føtyp, atte mine ©efte!"
//8eg ffat t)t)ppe bine ©efte!" fagbe ftore (£tau£ og tog
Søjref øllen og flog lille (£tau§'£ enefte ©eft for ânben, faa
at ben fatbt om og bar ganffe bøb.
„W,, nu fmr jeg flet ingen §efte mere!" fagbe tilte (£tauS
og gao fig tit at græbe. ©iben flaaebe t)an ©effen, tog §uben
og tob ben gobt tørre i SSinben, puttebe ben faa i en $ofe,
fom t)an tog paa kaffen, og gif ab S3t)en tit for at fælge fin
©eftetjub.
©an fyabbt \aaban en tang SSej at gaa, ffutbe igennem

en ftor, mørf ©fon, og nu bk\) bet et frygtelig onbt SSejr;
14 Sifle Slauå og ftore (£(cm3.
ijan gif cjauffe øitb, og før tjan fom paa ben rette 93ej, oar
bet liften og att for langt tit at fomme tit 33t)en eller fyjem
s
igen, før bet bteø Jlat.
%æt oeb SSejen laa ber en ftor 33onbegaarb, ©fobberne

ubenfor Oarf ffnbte for SBinbuerne, men Srjfet funbe bog ooen*
for (finne nb. „®er fan jeg Oet faa SoO at btioe batten
ooer," tcenlte lille &tau% og gi! tjen at banfe paa.
S3onbe!onen tuffebe op, men ba |un §ørte, fyoab f)an
oitbe, fagbe fjun, at l)an ffutbe gaa fin SSej, f)enbe§ Sftanb oar
i!fe hjemme, og fjun tog iffe imob nogen fremmebe.

„yiaa, faa maa jeg ba tigge ubenfor/' fagbe titte (Etau§,
og Sonbefonen tuffebe £)øren for f)am.
%æt oeb ftob en ftor §øfta!, og mellem ben og §nfet
oar btigget et titte ©fur meb et flabt ©traatag.
„2)er fan jeg tigge oppe!" fagbe titte &lan$, ba t)an
faa Xaget, „bet er jo en bejtig ©eng, ©torfen fttoøer oet iffe
neb og biber mig i Senene." gor ber ftob en teøenbe ©torf

oppe )paa Xaget, fjøor ben fyatibe fin SRebe.
•ftu frøb titte (£tau§ op paa ©fnret, ftøor fjan taa
og oenbte fig for at tigge rigtig gobt. Sræffobberne for
SSinbueme flnttebe iffe oøentit, og faa funbe tjan fe Uge inb

i ©tuen.
$)er Oar bceffet et ftort SBorb meb 9Sin og ©teg og faa*
ban . en bejtig giff, Sonbefonen og degnen fab tit SBorbs og
ettere flet ingen anbre, og tjun ffænfebe for fyam, og f)an ftaf
paa giffen, for bet oar noget, tjan fyotbt af.
„£)0em ber bog funbe faa noget meb!" fagbe titte (£tau§
iiifte (XlauS og [tore (£Inu3. 15
og rafte ©ooebet (ige l)en mob SStnbuct. tøub, buitfeu Dejlig
.stage l)an fuitbe fe ftaa berinbc! So, bet oar @Htbe!

9(it t)ørte tjatt en tomme ribeube paa iianbet)ejen tjen
imob $ufet, bet oar $3onbefonen3 9Jcanb, font tom rjjent.
3)et oar faaban en gob Sftanb, men tjan tjaobe ben for*
nnbertige ©tjgbom, at t)an atbrig tnnbe taate at fe 1)egne;
font ber en £)egn for t)an§ £5jne, bteb tjan ganjte rafenbe.
derfor oar \>et ogfaa, at degnen oar gaaet inb for at fige
gob $)ag tit lotten, ba tjan oibfte, Sttanben tffe Oar fremme,
og ben gobe ®one fatte at ben bejtigfte SOâb, tjun tjaobe, for
tjant; â be nu t)ørte 9ttanben font, bteoe be faa forffræffebe,

og ®onen bab degnen frt)be neb i en ftor, tom ®ifte, ber ftob
tjemte i drogen; bet gjorbe tjan, for tjan oibfte io, at ben
fiaffeté 9ttanb iffe funbe taak at fe $)egne. ®onen gemte
fjnrttgt at ben bejtige SDfab og SStn tnbe i fin 93agerøOn, for
tjaobe Sttanben faaet ben at fe, faa tjaobe tjan not fpurgt,
fjøab bet ffutbe hetybe.
„5lf ja!" fnffebe titte (£tau3 oppe paa ©furet, \>a tjan
faa al 9ttaben btioe borte.
„($r ber nogen beroppe?" fpurgte 93onbemanben og figgebe

op paa titte (£tau§. „§oorfor tigger bu ber? fom jetter meb
inb i Stuen!"
<Saa fortalte titte (£tau§, tjoortebeå tjan tjaobe foroitbet
ftg, og 6ab om at maatte btioe batten ooer.

„ga oift!" fagbe SBonbemanben, „men nu ffutte Oi førft
fjaoe tibt at teoe af!"

®onen tog meget oentig imob bent begge to, bæffebe et
16 StUe (£fau3 og [tore (StauS.
langt $3orb og gao bent et ftort $ab ®røb. SBoitbemcmbeu
oar fulten og fpifte meb rigtig appetit, men Ude (£tauå fnnbe
iffe (abe øære at tcenfe paa ben bejlige (Steg, giff og $age,
f)an øibfte ftob inbe i Donen.

Unber Sorbet oeb fine gøbber fyaobe Ijan lagt fin ©æf
meb $eftef)uben i, for oi Oeb jo, at bet t>ar ben, fyan oar
gaaet hjemme fra meb for at faa ben folgt i 23tyen. (krøben
oilbe flet iffe fmage fjant, og faa traabte fyan paa fin $ofe,
og ben tørre §ub i ©æffen fnirfebe ganffe f)øjt.
„£>rjå!" fagbe lille (£lau§ til fin ©æf, men traabte i bet
famme \>aa ben igen, og faa fnirfebe bet meget f)øjere enb før.
„9lej, fjoab fjar bu i bin $ofe?" fpurgte 93onben.
„Dl), bet er en Strolbmanb!" fagbe lille (£tau§, „f)an figer,
at oi iffe ffulle fpife ®røb, l)an l)ar l)effet l)ele Donen fnlb af
©teg og giff og ®age."

„§oab for noget!" fagbe SBonben og luffebe i en gart Donen
op, l)øor l)an faa al ben bejlige ffllab, ®onen fyaobe gemt, men
fom Ijan nu troebe, at Xrolbmanben i $ofen âobe Ijeffet til bem.
®onen turbe iffe fige noget, men fatte ftrafé Staben yaa SSorbet,
og faa fpifte be baabe af giffen og ©tegen og ®agen. ©trafé

traabte lille (£lau3 $aa fin $ofe igen, faa §uben fnirfebe.
„§oab figer Ijan nu?" fpurgte 23onbem

„§an figer," fagbe lille (£lau§, „at Imn ogf aa Imr tjeffet
tre plaffer 23in til og, be ftaa ogf aa inbe i Donen!" û

maatte ®onen tage SSinen frem, t)un Ijaobe gemt, og 23onbe*
manben braf og biet* faa luftig; faaban en Strolbmanb, fom
lille (£lau§ Imobe i $ofen, oilbe l)an \)a grumme gerne eje.
£. 6. Slnberfen : ©eenttjr. I.
gifle (£toué Dci ftorc (£fau8. 19
„Shin I)nit ogfoa fjeffe ftanben frem?" fpnrtite SBonbeit,
„l)nm gab jeg nof fe, for nu er jeg ftjftig!"
»8°/ J
aa oc ^^° StaitS,
.
„min Xrotbmanb fan alt, l)øab
jeg øil forlange. 3ffe fanbt? bit!'' fpnrgte tjan ocj traabte
paa s
4>ofen, faa bet fnirfebe. „ft\ut bn tjøre, tjan figer jo?
TOcn ganben fer faa fæ( nb, bet er iffe nærb at fe fyam."
,,£)f), jeg er flet iffe bange, t)t>ortebe§ fan fjan net fe
nb?"
„3a, ljan oit oife fig ganffe livagtig font en Stegn!"
„£m!" fagbe 33onben, „bet nar fælt! 3 ntaa tribe, at jeg
iffe fan taale at fe Xegne ! men bet er nu bet famme, jeg t>eb
jo, bet er $anben, faa fiuber jeg mig net bebre i bet! 9lu
Ijar jeg (£ourage! men t)an maa iffe fomme mig for nær."
„9cu ffat jeg jpørge min Xrolbmanb," fagbe titte (£tau£,
traabte paa $ofen og tjotbt fit Øre til.
„$Kab figer fyan?"

„.ftan figer, at 3 fan 9<*a ^n og luffe liften op, ber
ftaar i drogen, faa Dit 3 fe Sanben, f)øor t)an fuffelurer,
men 3 ntaa tjolbe paa Saaget, at f)an iffe flipper ub."

„$it 3 hjælpe mig meb at tjolbe paa bet!" fagbe 23onben
og gif lien tit liften, f)Oor lotten Ijanbe gemt ben Oirfelige
2>egn, ber fab og nar faa bange.

©onben tøftebe Saaget tibt og figgebe inb unberbet: „$m!"
ffreg l)an og fprang tilbage. „3o, nu faa jeg fyam, f)an faa
ganffe nb fom øoreé SDegn! nej, bet nar forffrceffeligt!"
®et maatte ber briffeé $aa, og faa braf be enbnu tit
langt nb paa batten.

2*
20 SitCe (SfouS og ftore ©fouS.
„$)en Srotbmanb maa bu fælge mig," fagbe SBonben,
„fortang for ben alt, fyoab bu dit! ja, jeg giber big ftrafé en
tjet ©fæppe ênge!"

„iftej, bet !an jeg ille!" fagbe (£tau§, „teen! bog, t)dor
meget ©abn jeg Ian fyabt af ben Xrotbmanb!"
„511, jeg bitbe faa grumme gerne t)abe ben/' fagbe SSonben,
og bteb oeb at bebe.
w3o," fagbe titte (£tau§ tit fibft, „ba bu fyar bceret
faa gob at gioe mig §u§tt) i *ftat, faa Ian bet bcere bet
famme. <3)u flat faa Xrotbmanben for en @lceppe $enge r men

jeg dit tjabe Steppen topfutb."
„£)et flat bu faa," fagbe SBonben, „men liften berfyenne
maa bu tage meb big, jeg oit ille t)at>e ben en Sinte i ©ufet,
man Ian ille bibe, om t)an fibber beri enbnu."

Sitle (£tau§ gat) S3onben fin @cel meb ben tørre £ub
i og fil en tjet ©tæppe ênge, og bet topmaatt, for ben.
33onbemanben forcerebe tjam enbogfaa en ftor SriHebør tit at
løre pengene og liften paa.

„gar bel!" fagbe titte (Stauå, og faa lørte t)an meb fine
$enge og ben ftore ®tfte, t)bort enbnu degnen fab.
tyaa ben anben <5ibe af 8toben bar en ftor, bt)b 21a,
$anbet løb faa ftcerlt af Steb, at man Inap lunbe fbømme

imob (Strømmen; man fyabbe gjort en ftor, nt) 93ro berober,
titte (£tau§ tjotbt mibt paa ben og fagbe ganfle t)øjt, for at
degnen inbe i liften lunbe t)øre bet:
„*ftej, t)t»ab flat jeg bog meb ben toéfebe ®ifte? 2)en er
faa tung, fom ber bar (Stene i! 3eg blider ganfle træt af at
i*iac (£fou$ og ftore ©laué. 21
fore ben længer, jeg oit berfor fafte ben nb i Ståen, fejler
ben faa bjem tit mig er bet gobt, og gør ben bet iffe, faa
Fan bet ogf aa Oære bet famme."
9hi tog tjon liften meb ben ene §aanb og tøftebe tibt
paa ben, tigefom om t)an Oitbe ftrjrte ben neb i SSanbet.
„9cej, tab Deere!" raabte ©egnen inbe i liften, „tab mig

bare tomme nb!"
„§u!" fagbe titte (£tau3 og tob, fom rjan biet) bange.
„§an fibber enbnit berinbe! faa maa jeg tige ftrafé rjabe ben
nb i 2laen, at rjan fan bru!ne!"
„O nej, o nej!" xaahte ©egnen, „jeg Oit gide big en
tyet ©tæppe $enge, oit bu tabe Oære!"

„3a, bet er en anben©ag!" fagbe titte (£tau§ og tuftebe
liften op. ©egnen frøb ftrafé ub og ftøbte ben tomme ®ifte

ub i SSanbet og gi! tit ftt §jem, rjOor titte &tau$ fi! en t)et
©tæppe $enge, een rjaobe- fjan jo faaet forub af SBonbemanben,

nu tjaobe fjan ha fjete fin ©rittebør futb af $enge!
„@e, ben §eft fi! jeg ba ganffe gobt betalt!" fagbe rjan
tit fig feto, oa rjan tom rjjem i fin egen ©tue og ocettebe
atte pengene af i en ftor §06 mibt paa ®utoet. „©et oit
ærgre ftore (£tau§, naar rjan faar at Oibe, rjOor rig jeg er
bteoen oeb min ene §eft, men jeg Oit bog i!!e tige rent ub
fige rjam bet!"
9eu fenbte t)an en ©reng fjen tit ftore (£tau§ for at
taane et ©tæppemaat.
„§oab mon rjan oit meb bet!" tænfte ftore (£tauå og
fmurte ©jære unber 33unben, for at ber !unbe fjænge tibt oeb
22 SMflc GlauS og ftore ©(ans.
af bet, font maafteS, og bet gjorbe ber ba ogfaa, tf)i ba tjau
fif ©fæppen titbage, f)ang ber tre nt) ©øtb Otteffittinger beb.
„v>bab for noget?" fagbe ben ftore (£tau§ og fob ftrafé

tjen tit ben titte : „©bor fyar bn faaet atte be mange $enge fra?"
,,Ot), bet er for min ©eftefyub, jeg fotgte ben i 5tfte§!"
„$)et bar faamænb gobt betalt!" fagbe ftore (£Iau§, tøb
tljem, tog en Øffe og ftog atte fine fire |>efte for ânben,
traf £mben af bem og førte meb btéfe inb i $3ben.
„$uber, §uber! t)bem bit føbe £uber!" vaabte t)an
igennem ©aberne.
5Itte ©fomagere og barbere fom tøbenbe og fpurgte, tjbab
t)an bitbe fjabe for bem.
„(£n <5fæppe $enge for t)ber!" fagbe ftore (£tau§.

„(£r bu gat?" fpurgte be atte fammen, „tror bu, bi fjabe
$enge i 8fæppebté?"
„§uber, §uber! f)bem bit føbe .gmber!" raabte fjan igen,
men atte bem, fom fpurgte, f)bab §uberne foftebe, fbarebetjan:

„@n ©lappe $enge."
„|)an bit gøre 9lar ab o3," fagbe be atte fammen, og faa
tog ©fomagerne bereé ©panbremme og (barberne bere§ ©føb*
ffinb og begtjnbte at prtjgte ftore (£tau§.
„§uber, §uber!" brcengebe be ab tjam, „ja, bi ffat gibe
big en §ub, ber ffat fpbtte robe @rife! ub af 33t)en meb tjam!"
raabte be, og ftore (£tau§ maatte fltmbe fig att fybaD tjan
funbe, faa prtygtet tjabbe f)an atbrig bceret.

„Waal" fagbe t)an, ba tjan fom fjjem, „bet ffat titte
Staué faa betalt, jeg bit ftaa t)am it)jet for bet!"
Stile KfauS og [tore StauS. 23
9Jten Ijjemme l)o£ ben litte(£tau3 Oar ben gamte SBebfte*
mober bob; fjun fyaobe rigtigno! Oæret faa arrig og flent imob
r)ant, men tjan Oar bog ganf!e bebrooet og tog ben bobe ®one
og tagbe fyenbe i fin Oarme ©eng, om futn i!!e funbe fontme
tit &ioe igen; ber ffulbe fyun tigge tjete batten, feto Oitbe
f)an fibbe tjenne i drogen og fooe paa en ©tot, bet tjaobe tjan
gjort for.
©om fyan nn fab ber om batten, gi! 'Døren op og ftore

(Stau§ lom inb meb en Øffe; r)an oibfte nol, t)øor titte (£tau§'§
©eng oar, gi! tige tjen tit ben og ftog nu ben bobe $8ebfte=
mober for ânben, ibet r)an troebe, bet oar titte (£tau§.
,,©e faa!" fagbe tjan, „nu f!at bu i!!e narre mig mere!"
og faa gi! t)an tjjem igen.
„êt er bog en ftem, onb 9ttanb!" fagbe titte (£tau3,
„ber oitbe ân ftaa mig ifyjet, bet Oar bog gobt for ben gamte
dutter, tjun atterebe Oar bøb, etler§ tjaobe tjan taget SiOet af
t)enbe!"
$lu gao tjan ben gamte 93ebftemober ©ønbagéltceberne paa,
taante en §eft af fin -âbo, fpcenbte ben for SSognen og fatte
ben gamte SBebftemober op i bet bagefte ©æbe, faatebe§ at tjun

if!e !unbe fatbe ub, naar tjan !ørte tit, og faa rutlebe be af
©teb igennem ©!ooen; ba ©oten ftob op, Oar be ubenfor eu
ftor ®ro, ber fjotbt titte (£tau£ fritte og gi! inb for at faa
noget at teoe af.
®romanben tjaobe faa mange, mange $enge, t)an Oar

ogfaa en meget gob SJtenb, men tn'bfig, fom ber oar êber og
£o6al i tjam.
24 SiQe gtou§ og ftore (£(au<?.
,,©ob SJcorgen!" fagbe t)an til titte (£tau§, „bu er tibtig
f ommen i @tab£f læberne i ®ag!"

„3g," f a 9 oe ^tte (£tau§, „jeg flat tit $3t)en meb min
gamle SBebftemober, tjun fibber berube paa SSognen, jeg fan
iffc faa ijenbe inb i Stuen. SSit 3 iffe bringe fjenbe et
©ta§ 9ftjøb, men 3 maa tale toøtig t)øjt, for fjun fan iffe
gobt f)øre."
„3o, bet ffat jeg!" fagbe ®romanben og ffænfebe et ftort
@Ha§ 9Jljøb, fom f)an gi! nb meb tit ben bøbe S3ebftemober, ber
t>ar ftitfet op i SSognen.
„§er er et ©ta§ Sftjøb fra f)enbe§ ©øn!" fagbe ®ro«

manben, men ben bøbe ®one fagbe ba iffe et Orb, men fab
ganffe frille.
—
„©ører 3 ifttl" xaabte ®romanben lige faa tjøjt, tjan
funbe, „t)er er et (&la% SOljøb fra f)enbe§ @øn!"

(Snbnu engang xaabte f)an bet famme, og faa no! engang,
men ba l)un flet iffe rørte ftg nb af ©tebet, btet> fjan øreb og
faftebe tyenbe ®ta§fet lige i 5Infigtet, faa Sttjøben løb fyenbe
neb ooer -iftæfen, og tjun falbt bagtcengé om i Rognen, for tjun
øar fun ftillet op og iffe bunben faft.
„%laa bal" xaabte lille (£tau§, f prang nb af "Døren og tog

®romanben i SBrtyfiet, „ber t)ar bn flaaet min 33ebftemober ifyjel!
SSit bu baxe fe, ber er et ftort §ut i t)enbe§ $anbe!"

„Dl), bet oar en Utnffe!" xaabte ^romanben og flog
©cenberne fammen, „bet fommer alt fammen af min |)ibfigf)eb!
©øbe, lide Zlauå, jeg oit giøe big en tjet ©fæppe $enge og s
labe bin 93ebftemober begraoe, fom om oar bet min egen, men
8tHe GtøuS ofl ftore &lau$. 25
ti bore ftifle, for eHeré t)ngge be §ooebet af mig, og bet er
faa æfelt!"
Saa fif tide (Slau§ en f)el ©fæppe $enge, og ®ro<
manben begraOebe ben gamle 93ebftemober, fom bet funbe øære

Ijané egen.
â nn lide (£lau£ font l)jem igen meb be mange $enge,

fenbte fjan ftrafø fin SDreng otter til ftore (£lau§ for at bebe,
om f)an tf fe maatte laane et @fcetopemaal.
„§oab for noget?" fagbe ftore ©lang, „f)ar jeg iffe flaaet
dam il) jet! ©et maa jeg bog feto fe efter!" og faa gif fjan
oocr meb ©fæppen til lille (£tau£.
„9iej, l)Oor f)ar bu faaet alle be $enge fra?" fpurgte l)an
og fpilebe rigtigt Øjnene op oeb at fe alle bem, ber fcare
fomne til.
„$)et tmr min 93cbftemober og iffe mig, bu flog iljjel!"
fagbe lille (£tau§, „tjenbe Ijar jeg nu folgt og faaet en ©fætotoe
$enge for!"
„$)et Oar faamænb gobt betalt!" fagbe ftore (£lau£ og
fftinbte fig f)jem, tog en Øffe og flog ftrafé fin gamle 23ebfte=
mober i§jel, lagbe Ijenbe op i SSognen, førte inb til 93tien,
f)Oor Slpoteferen boebe, og ftourgte, om l)an oilbe løbe et bøbt
9ftenneffe.
„£)Oem er bet, og f)øor Ijar 3 faaet M fra?" ftourgte
2tyoteferen.
„$)et er run $ebftemober!" fagbe ftore (£tau§, „jeg Ijar

flaaet f)enbe iljjel for en Sfæptoe $enge!"
„®ub beoare oå!" fagbe Slpoteferen. „3 fnaffer ooer
;
26 Sittc ClauS og [tore ©taitS.
eber! fig bog iffe faaban noget, for faa fan 3> mifte |>cbebet!"
— £)g nu fagbe l)an t)am rigtigt, f)bab bet bar for noget
fortræffeligt onbt, f)an tjabbe gjort, og tjbilfet flet SDfanneffe
l)an bar, og at f)an burbe ftraffeå; ftore (£lau§ bteb ba faa
forffræffet, at fjan fprang Uge fra Slpotefet nb i Rognen,

biffebe paa §eftene og for tjjem, men Slpoteferen og atte
golf troebe, l>an bar gat, og lob t)am berfor føre, f)bor|en
fjan bifbe.
„$et ffol bu faa betalt!" fagbe ftore (Slau3, \>a §an

bar ube paa Sanbebejen, „ja, bet ffal bu faa betalt, tide
/y
(£lauå! og nu tog fyan, faa fnart l)an font t)jem, ben ftørfte
Sæf, fyan funbe finbe, gif ober tit lille (£tau§ og fagbe:
„9lu l)ar bu narret mig igen! førft ftog jeg mine §efte il) jet,
faa min gamle SBebftemober ! êt er alt f ammen bin ©frjtb,
men atbrig ffal bu narre mig mer!" og faa tog t)an lille
(Elau§ om £ibet og buttebe f)am i fin @æf, tog rjam paa
kaffen og raabte til fjant: „9lu gaar jeg nb og brufner

big!"
2)et bar et langt (Strjffe at gaa, før fjan font tit 5laen,
og lille (£fau§ bar iffe faa let at bære. SSejen gif tæt
forbi ®irfen, Orgelet fpttlebe, og golf fang faa fntuft berinbe

faa fatte ftore (£fau3 fin @æf meb tiUe (£tau§ i tæt beb
®irfebøren og tænfte, bet funbe bære ganffe gobt at gaa inb
og fyøre en ^falme førft, før t)an gif bibere; lille (£taué
funbe jo iffe flippe nb, og alle golf bare i ®irfen, faa gif
l)an berinb.
„m ja! Sif ja!" fuffebe tiUe (SI au* inbe i ©æffeu; fjan
8itte CtlaitS oi] ftore Klang. 27
benbte fig og denbte fig, men bet bar fyam tffe muligt at faa
løft SBaanbet op; i bet fantme font ber en gammel ®øægbriber,
meb fuibfjbtbt |>aar og en ftor Støttefag i |>aauben ; fjatt breb
en fjet 'Drift af ®øer og Xtyre foran fig, be løb paa Sæffen,
fom (ide (£fau§ fab i, faa ben bættebe.

s
„ 2lf ja!" fuffebe tide (£tau§, „jeg er faa ung og flat
atlerebe tit himmerige!"

«^9 j?9 ©taffel !" fagbe ^bægbriberen, „er faa gammel
og fan tffe fomme ber enbnul"
„Sul o)? for ©cellen!" raabte lille &lau%, „frrjb i mit

<Steb berinb, faa lommer bu ftrafé til himmerige!"
„3a, bet bit jeg grumme gerne!" fagbe ®bægbriberen og
løfte op for lille &lauå, ber ftrafé fprang ub.

„SBil bu nu paéfe $bæget?" fagbe ben gamle 9ftanb og
frøb inb i $ofen, fom lille (Stau§ banbt for, og gif faa fin
$ej meb alle køerne ag Xtirene.
Sibt efter fom ftore (£tau£ ub af ®irfen, tømt tog fin
@æf igen paa kaffen, ftjnteå rigtignof, at ben bar bteben
faa let, for ben gamle ®bægbriber øar iffe mere eub fyatb faa
tung fom lille GI au 3. „£>bor fjan er bteben let at Bære!
ja, btt er nof, forbi jeg tjar r)ørt en $falme!" faa gif fyan
Ijen tit 5laen, ber bar bt)b og ftor, faftebe ©æffen meb ben
gamle ®øcegbriber ub i SSanbet og raabte efter tjam, for fjan
troebe jo, at btt bar lille (£Iau§: „@e faa! nu jlat bu ilfe
narre mig mere!"
<5aa gif t)an tjjemab, men ba tjan font tjen, tjbor SSejene Irtjb*
febe, møbte t)an lille CEtaug, font breo af Steb meb alt ftt ®øceg.
28 Sille CFtøué og [tore (£(aué.
„§oab for noget!" fagbe ftore (Hane, „l)ar jeg i!fe
btufnet big!"
„30!" fagbe lille (£taué, „bn faftebe mig jo ueb i 21aen
for en Ude fyafo Xime ftben!"
„SØcen fyoor l>ar bn faaet alt bet bejlige $oæg fra?"

fpurgte ftore ©lait 3.
„3)et er (Søf'øæg!" fagbe lille (£lau3, „jeg fM fortælle
big ben t)ele §tftore, og %at ffal bn ogfaa Ijaøe, forbi bu

brufnebe mig, nu er jeg ooenpaa, er rigtig rig, fan bu tro!
— 3eg oar faa bange, ba jeg laa inbe i @æ!!en, og SSinben
peb mig om ørene, ba bu faftebe mig neb fra S3roen i bet
folbe $anb. 3>eg fan! lige ftrafé til 23unb§, men jeg ftøbte
mig iffe, for bernebe øoffer bet finefte bløbe ®ræ§. ®et falbt
jeg paa, og ftrafé bleo s

$ofen luffet op, og ben bejligfte jom-
fru, i fribl)Oibe flæber og meb en grøn ®rans> om bet Oaabe
§aar, tog mig i ©aanben og fagbe: @r bu ber? lifle ©lau§!
®er fyar bu for bet førfte noget ®bæg! en 9rø oppe paa
SSejen ftaar enbnu en fjel 2>rift, fom jeg oil forcere big! —
9û faa jeg, at 21aen øar en ftor Sanbeøej for §aøfolfene.
9?ebe paa 93unben gif og førte be lige ub fra @øen og fyelt
inb i Sanbet, til l)t>or 5Iaen enber. 2)er tmr faa twbigt meb
S31omfter og bet friffefte ©ræé, og fiffene, fom foømmebe i
SSanbet, be fmuttebe mig om Ørene, ligefom l)er guglene i
Suften. §øor ber øar pæne $olf, og f)øor ber t>ar ®&æg, bet
gif paa ©røfter og ®ærber!" —
„9tten forfor er bu ftrafé gaaet f)erop til o§ igen?"
Stile (£lau3 og ftore (StouS. 29
fpnrgtc ftore (SlauS. „3)et fjaobe jeg if!e gjort, noar ber
onr fan ntjbetigt bernebe!"
//3o," fagbe lide (Stau£, „bet er jnft potiff gjort af mig!
$)u t)ører jo uof, at jeg figer big: §aoptgen fagbe, at en SOZil
oppe paa $$ejen, — og oeb SSejen mener tjun jo 2laen, for
anbct &teb fan t)un i!!e fomme, — ftaar enbnti en tyet £)rift
®oæg til mig. SØcen jeg Deb, f)øor 2Iaen gaar i bugter fnart
fjer, fnart ber, bet er jo en tyet Dmøej, nej, faa gør man bet
fortere af, naar man fan bet, at fomme fjerop paa Sanb og
brioe toær§ ooer tit 2Iaett igen, berOeb fparer jeg jo nceften en
fjatø SDtit og tommer gefoinbtere tit mit §abføceg!"
„D% bit er en ttjffetig Sflanb!" fagbe ftore Stan §, „tror
bit, jeg ogfaa faar £møføæg, naar jeg fommer neb paa SBunben
af 2foen?"
„3o, bet ffulbe jeg tænfe!" fagbe titte (£tau£, „men jeg
fan iffe bære big i ©æffen tjen tit 3Iaen, bu er mig for tung,
lut hu felt) gaa bertjen og faa frtjbe i ôfen, ffat jeg meb
/;
ftørfte gornøjetfe fafte big ub.
„Xaf ffat bn fjaøe!" fagbe ftore Staué, „men faar jeg
iffe §aofoæg, naar jeg fommer neb, faa ffat jeg prtjgte big,
fan bu tro!"
„O nej! oær iffe faa ffem!" og faa gif be tjen tit 5(aen.
Da Sløæget, fom oar tørftigt, faa $anbet, løb bet alt fjøab bet
funbe for at fomme neb at briffe.
„@e, fjoor bet fftjnbcr fig!" fagbe titte (£tau§; „bet tcengeå
efter at fomme neb paa 93unben igen!"
30 Sitte (£fcm3 og ftore ©tctité.
„%a, tjjætp nu førft mig!" fagbe ftore (£Iau3, „for

ettere faar bu ^rtjgt!" og faa frøb tjan i ben fiore ©æt, fom
tjaobe ligget toær£ ooer 9fyggen paa en af Xtyrene. „Sceg en
(Sten i, for ctlerå er jeg bange, jeg tffe ftmfer!" fagbe ftore
(StauS.
„<£)et gaar nof!" fagbe titte (£tan§, men tagbe bog en
ftor ©ten i ©æffen, banbt S3aanbet faft tit og ftøbte faa tit
ben: ^3tnmp! ber laa ftore (£tauå nbe i 2Iaen og fan! ftrafé
neb tit *8unb§.

„3eg er bange, fjan iffe finber ®Oceget!" fagbe titte
(£tan§ og breo fna tøjern meb fytiab t)an fyabbe.

prinfesfen yaa 2£vten+
Der oar engang en s

}kin3, t)an oilbe fyaøe fig en $rtn*
feSfe, men bet ffntbc oære en rigtig $rin[e§fe. (Baa rejfte l)an
fyefe SBerben rnnbt for at fiube faaban en, men alle SSegne
oar ber noget i SBejen, ^rtnfeSfer oar bcr no! af, men om
bet oar rigtige $rinfe§fer, fimbc l)an if fe ganffe fommc efter,
attib bar ber noget, font iffe Oar faa rigtigt. Baa !om {jan
ba føem igen og oar faa bebrøoet, for fyan oitbe faa gerne
fyaøe en oirfetig ^rinfe§fe.

!
32 jprinfeSfen paa &5rten.
(£n liften bteo bet ha et frygteligt $ejr; bet lljnebe og

torbnebe, degnen fftjllebe neb, het oar ganffe forffræffeligt
&aa banfebe bet paa SHjeuS $ort, s
og ben gamle ®onge gtf
tjen at luffe op.
$)et oar en $rinfe3fe, fom ftob ubenfor. Sften ©ub,

f)øor f)un faa ub af degnen og bet onbe SSejr! SSanbet lob
neb ab tjenbeå §aar og fjenbeS flæber, og htt lob inb af
ftæfen paa ©foen og uh af §ceten, og faa fagbe f)un, at fjun

Oar en oirfelig *)3rinfe3fe.
„3a, bet flat Oi nof faa at oibe!" tærtfte ben gamle

dronning, men fyun fagbe iffe noget, gif inb i ©ooefamret,
tog alle ©engflæberne af og lagbe en $@rt paa SBunben af
©engen, berpaa tog l)uu t&Oe 9)labra§fer, lagbe bem ooen paa
£®rten, og faa enbnu trjOe (Sberbunébtjner ooen paa SDcabra^
ferne.
$)er ffulbe nu $rinfe3fen

s
ligge om -Katten.
Dm borgenen fpurgte be fyenbe, f)øortebe£ fjun fjaobe
fooet.
„01), forffræffelig flet!" fagbe s$rinfe£fen, „jeg fyar nceften
iffe luffet mine Øjne ben fjele 9kt! ®ub øeb, l)Oab ber fyar
oæret i (Sengen? 3>eg fyar ligget paa noget Ijaarbt, faa jeg
er ganffe brun og blaa ooer min tjete ®rop! "Set er ganffe
forffræffeligt!"
<&aa funbe be fe, at bet oar en rigtig $rinfe£fe, ha ljun

gennem be ttiøe SØcabragfer og be ttoOe (Sberbunåboner f)aobe
mcerfet £(£rten. <&aa ømffinbet funbe ber ingen bære uben en
Oirfelig ^rmfeåfe.
$tinfe£fcn poa 2@rtcn. 33
^rtnfcn tog Ijenbe bo til Monc, for itu oibfte tyan, at
fyan fyaobe en rigtig $rtnfe$fe, og $©rten font \)cia ®imjt*

fantmeret, fyoor ben eubnu er at fe, bevfont ingen fyav
taget ben.
@e bet oar en rigtig îftorie!
£. (£. 2fnberfen: ©tientyr. I.

Den lille 35cts Blomfter,
„2Tltne ftctffefé 93tomfter ere gemffe bdM" fagbe ben (ide
â. „S£)e »are faa f

muffe i 2lfte§, og nu fycenge atte stabene
oténe! §oorfor gøre be bet?" fpurgte fyun ©tubeuten, ber fab
i Sofaen; for tjam fyofbt f)itn faa meget af, fyan funbe be
aHerbejtigfte |riftorier og flippebe faabanne morfomme SBitleber:
§jerter meb fmaa Sftabammer i, ber baufebe; 23(omfter og

ftore ©lotte, f)Oor borene funbe tuffe§ op; bet Oar en luftig
@tubent! „§uorfor fe 99(omfterne faa baarfige ub i âg?"

$en lille %baé 93lomfter. 35
fonrgte fjuu igen og oifte l)am en tyet Stafet, ber Oar gauffe
otéfeu.
„3a, t»eb bit, f)0ab be fejle?" fagbe ©titbenten. „SBlom*
fteme fyaoe oæret paa 93at i 9lat, og berfor fyænge be meb

§ooebet!"
„yjlen 23fomfterne !unne jo t!fe banfe!" fagbe ben
titte gba.
„go," fagbe ©titbenten, „naar bet blioer morft, og oi
anbre fooe, faa fpringe be tt)ftigt omfring; næften fjoer eoige
9tat f)ar be »al!"

„®an ber ingen 33 ørn fontrne meb paa bet 93at?"
y/
//3o, fagbe ©tubenten, „fntaa bitte ©aafeurter og SiUie*
fonoafter!"
„§t>or banfe be pcenefte Stomfter?" fpurgte lille 3ba.

„£>ar bu iffe tit oceret ube af forten oeb bet ftore
©tot, fjoor kongen 6or om ©ommeren, fyoor ben bejtige §aOe

er meb be mange SBtomfter? 55u t)ar jo fet ©Danerne, ber
foømme t)en til big, naar bu trit gioe bent Srøbfrummer.
$erube er rigtigno! 93at, fan bu tro!"
„3eg t>ar berube i §aoen i ©aar meb min SØcober!"
fagbe 3ba, „men alle 93Iabene oare af bræerne, og ber oar

flet ingen SBtomfter mere! f)Oor ere be? 3 ©omnier faa jeg
faa mange!"
„35e ere inbe paa ©tottet!" fagbe ©tubenten. „$)u maa
oibe, at lige faa fnart Rougen og alle §offotfene fttjtte Ijerittb
til S3t)en, faa løbe »tomfterne ftrafé fra §aoen op paa ©tottet
og ere ttjftige. SDet ffutbe hn fe! $)e to aflerfmuffefte $ofer
3*
36 $>en lille Sbaé SSIomftcr.
fætte fig paa Xronen, og faa erc be $onge og- dronning.

OTe be røbe §anefamme ftifle fig op Oeb Siben og ftaa og
buffe, be ere âmmerjunfere. &aa fomme alle be ntibetigfte
s
.81omfter, og ba. er ber ftort 93at; be btaa 9Stoter foreftifle
fmaa ©øfabetter, oe banfe mcb ^tjacinter og ®rofu£, font be
fatbe fjrøf etter! Xutipauerne og be ftore gule Siflier, bet er
gamle gruer, be pcréfe paa, at ber bfiøer banfet net, og at

bet gaar pænt tit I"
„SØcen," fpurgte lille 3b a, „er ber ingen, font gør ©lom*

fterue noget, forbi be banfe paa ®ongen§ Slot?"
„®er er ingen, font rigtig Oeb af bet!" fagbe ©tubenten.
„Somme Xiber, om batten, fommer rigtignof ben gamle
©lotéforoatter, ber ffal pa£fe paa bcrube, f)an f)ar et ftort
knippe gøgler meb fig, men faa fnart 331omfterne t)øre -^øg*
lerne ra§Ie, faa blioe be ganffe fritte, ffjule fig bag t>eb be
lange ©arbiner og ftiffe £oøebet frem. ,,„3eg ?an lugte, tyer
erc nogle Slomfter tnbe!"" figer ben gamle ©lotéforOatter,

men Ijan fan iffe fe bent."
„$>ct er ntorfomt," fagbe ben lille 3ba og ffappebe i
©ænberne. „9J?en funbe jeg fyetter iffe fe SBtomftertte?"
rrSo," fagbe ©tubenten, „ljuff bare âa, naar bu fommer

berub igen, at figge inb ai> SSinbuet, faa fer \)u bent nof.
$)et gjorbe jeg i 'Sag, ber laa en lang gul âaffetiflie t
©ofaen og ftrafte fig, tjun bilbte fig inb at Ocere en §of=

bante!"
„$an ogfaa 531omfterne i ben botamffe £aOe fomme berub?
®an be fomme ben lange SSej?"
$en lille $bné 531om[ter. 37
„$a, bet fon ou tro!" fagbe »Stubenten, „for naar be
ditte, faa funne be flnoe. £>ar bu iffc nof fet be (muffe

Sommerfugle, be robe, gule og tyoibe, be fe næften ub
font ^fomfter, bet fyaoc be ogfaa bævet, be ere ftorungne af
©ttlfen l)ojt op i duften og fyabe ba flanet meb flabene,

ligejom be Dåre fntaa finger, og faa fløj be; og ba be forte
fig gobt oto, fif be £ob at flube om ogfaa t>eb 35agen, ffulbe
iffe l)jem igen og fibbe ftiHe paa (Stitfen, og faa bleb
flabene til ftbft til birfelige finger. S£et f)ar bu jo felo
fct! SDet fan ellert gerne ocere, at SBlomfterne iube i ben

botaniffe |)abe albrig fyaoe oæret ube paa ®ongen§ (Slot
eller oeb, at ber er faa Itjftigt ber om batten. -ftu ffal jeg
berfor ftge big noget, faa bil Ijan blioe faa forbabfet, ben
botaniffe ^rofeåfor, ber bor Oeb (Siben af, bu fenber l)am
jo nof? 9taar bu fommer inb i l)an3 £>abe, ffal bu for*
tælle en af $31omfterne, at ber er ftort S3al ube paa (Slottet,
faa figer ben bet igen til alle be anbre, og ba fltjbe be af

@teb; fommer ba ^rofeéforen ub i §aoen, faa er ber iffe en
enefte SBlomft, og fjan fan flet iffe forftaa, f)Oor be ere
Ijenne."
„Wien f)oor fan SBlomften fortælle bet til be anbre?

Slomfterne funne jo iffe tale!"
„9tej, bet funne be rigtignof iffe!" fbarebe (Stubenten;

„men faa gøre be pantomime! §ar bu iffe nof fet, at naar
bet blæfer libt, faa niffe 931omfterne og beoæge alle be grønne
931abe, bet er lige faa tåbeligt, fom om be talte!"
„®an $rofe£foren ba forftaa pantomime?" fpurgte %ba.

38 $en lille $ba$ Slomfter.
„3>a, bet fan bu tro! §an font en borgen neb i fin
§aøe og faa en ftor Srænbenætbe ftaa og gøre pantomime

meb flabene tit en Dejlig røb êflife; ben fagbe: $)u er faa
ntjbetig, og jeg fjolber faa meget af big! men faabant noget
fan s
$rofe§foren nu flet iffe libe og flog ftrafé Srcenbenætben
ooer Stabene, for be ere ben§ Singre, men faa brænbte
fjan fig, og fra ben %\\> tør fyan atbrig røre øeb en Srænbe«
nætbe!"
„SDet oar morfomt!" fagbe ben lille 3b a og to.
„(Sr bet at bilbe Sarnet faabant noget tnb!" fagbe ben

febelige ®ancetliraab, ber øar f ommen i Sefog og fab i Sofaen;
fyan funbe flet iffe tibe ©tubenten og gnaøebe alle Sliber, naar
fjan faa l)am flippe be løjerlige, morfomme 93iHeber : fnart en
9ttanb, ber Ijang i en (Satge og fyotbt et fjerte i £aanben,

for fjan øar en £jertett)ø; fnart en gammel §ef§, ber reb paa
en $oft og fjaobe fin SQlanb paa S^cefen; bet funbe kancelli'
raaben iffe libe, og faa fagbe f)an tigefom nu, „er bet noget
at bilbe Sarnet inb! bet er ben bumme gantafi!"
9#en ben lille %ba ftmteS bog, bet øar faa morfomt,
f)øab (Stubenten fortalte om t)enbe§ Stomfter, og t)un tænfte
faa meget berpaa. Stomfterne fjang meb |>oøebet, forbi be
øare faa trætte af at banfe fjete batten, be øare beftemt ftige.
<&aa gif fyun meb bent Ijen tit alt fit anbet Segetøj, ber ftob
paa et pænt tiUe Sorb, og f)ete 6fuffen øar fulb af <5tab3.
3 ^»uffefengen taa f)enbe§ SDuffe, @opf)ie, og foø, men ben lille
%\>a fagbe tit fjenbe: „$)u maa øirfetig ftaa op, Sophie, og
tage tit Xaffe meb at tigge i ©fuffen i Nat, bc ftaffefé Slom*
$en titte 3ba« ©fomfter. 39
[ter cre fuge, og faa maa be ligge i biu ©eng, ntaaffe be ba
blioc raffe!" ug faa tog f)itn kuffen op, men ben faa faa
toær nb og jagbe iffe et enefte £)rb, for ben t>ar Oreb, forbi
ben iffe maatte befyotbe fin ©eng.

&aa fagbc gba 33tomfterne 2)uffefengen, traf bet titte i
£æppe fyett op om bem og fagbe, nu ffutbe be tigge fmuft

futte, faa oitbe t)un fogc £eOaub tit bem, at be funbe btiøe
raffe og fomme op i borgen, og t)un traf ©arbinerne tæt om

ben lide ©eng, for at (Soten iffe ffutbe ffinne bem inb i
Øjnene.
§ete aftenen igennem funbe f)itn iffe tabe oære at tænfe
paa, t)tiab ©tubenten fyabbt fortatt tjenbe, og \>a tjun nu feto
ffutbe i ©eng, maatte t)itn førft f)en bag ©arbinerne, berijang

neb for $inbuerne, fjoor t)enbe§ Sfloberé bejtige SBtomfter ftob,
6aabe £nacinter og Xutipaner, og faa t)Oiffebe Imn ganffe

fagte: „3eg oeb nof, 3 ffat P™ ^ a * i Støt!" men S3tom*
fterne tob, fom om be ingenting forftob, og rørte iffe et 93tab,
men tide %ba oibfte nof, f)øab t)un Oibfte.
®a tjun oar fommen i Seng, taa fmn længe og tæufte

paa, t)Oor nt)betigt bet funbe oære at fe be bejtige 93tomfter
banfe berube paa ®ongen§ ©tot. „9tton mine SBtomfter oirfetig
fjaoe tjæret meb?" 9Jlen faa fatbt tjuu i ©ø&n. Ub paa

batten oaagnebe tjun igen, t)un fyabbe brømt om SBtomfterne
og ©tubenten, fom ®aucettiraaben ffænbte paa og fagbe, Oitbe
bitbe fjenbe noget inb. 3)er oar ganffe ftiCCe i ©obefammeret,
tjoor 3 <* tw, Natlampen brænbte f)enne paa Sorbet, og
tjenbeé $aber og Sftober foo.

40 $en lille %ba$ 93fomfter.
„9flon mine 93tomfter nu Itcjge i ©opfyieå ©eng?" fagbe
tjun t»eb fig feltt, „fyoor jeg bog gerne oitbe oibe bet!" §un
rejfte fig libt og faa l)en tit SDøren, ber ftob tjato paa $tem,
berinbe laa SBlomfterne og att t)enbe§ Segetøj. £mn ttyttebe
efter, og ba oar bet, ligefotn om tjun tjørte, at ber biet) fptllet
paa stader inbe i ©titen, men ganffe fagte og faa ntjbetigt,
font t)tm albrig før Ijaøbe t)ørt bet.
„9û baufe oift alle SBtomfterne berinbe!" fagbe Imn,

„o ©ub, t)Oor jeg bog gerne oilbe fe bet!" men tjun tnrbe
iffe ftaa op, for faa uæffebe tjun fin gaber og røober.
„SBare be bog oilbe fomnte tjerinb," fagbe tmn; men Storn«
fterne font tf fe, og TOufiffen oebbleo at fpille faa nnbeligt, ba
funbe t)ttn flet iffe tabe oære, for bet oar alt for bejtigt, l>un
frøb nb af fin Ude ©eng og gif fagte tjen tit £)øren og

figgebe inb i ©tuen. 9?ej, t)øor bet oar ntorfomt, §vab tntn
fif at fe.
$5er oar flet ingen DZattampe berinbe, men aUigeOet
ganffe (toft, SRaanen ffinuebe gennem SSinbuet mibt inb paa

©utoet; bet oar nceften, Hgefom bet funbe ocere 3)ag. 511de
§t)acinterne og tulipanerne ftob i to lange SRæffer paa

©uloet, ber oar flet ingen flere i SSinbuet, ber ftob tomme
potter; nebe paa (SutOet banfebe alle 53lomfterne faa nnbe*
ligt runbt om tjinanben, gjorbe orbenttig ®cebe og Ijolbt t)Oer=
anbre i be tange grønne 231abe, naar be foingebe runbt.
9tteu tjenne Oeb Ælaoeret fab en ftor, gul Sitlie, font lille
%ba bcftentt t)aobe fet i ©omnier, for t)un t)uffebe gobt, ©tu=
benten tjaobe fagt: „9faj, Ipor ben ligner profeti Sine!"
a
$nt lifle $ba« ©lomftev. 41
men oa lo be alle (ammen ab Jam; men nu ftjnteS oirfetig
3b a ogfaa, at ben lange, gule 3Momft tignebe grøfenen, og

ben bar fig ogfaa lige faaban ab meb at fpitle, fnart lagbe
bcu fit aflange, gule 2(nfigt paa ben ene 6ibe, fnart paa ben
s
anben, og niffebe Xafteu tit ben bejtige IRufif. ©let ingen
mærfebe ben lide 5oa. >Jht faa t)itn en ftor, blaa ®rofn§
fyoppe mibt op paa Sorbet, tjoor Segetøjet ftob, gaa Uge tjen
til ©uffefengen og træffe ©arbinerne til @ibe, ber laa be
ftjge SBtomfter, men be rejfte fig ftrafé op og niffebe neb til
be anbre, at be ogfaa bilbe meb at banfe. ên gamle SHøg*
manb, fom Unberlceben tmr brceffet af, ftob op og buffebe for

be pæne 33lomfter, be faa flet iffe ftjge nb, be Ijoppebe neb
mellem be anbre og øare faa fornøjebe.

$)et oar, ligefom om noget falbt neb af Sorbet, 3b
faa bertjen, bet bar gaftetatntérifet, ber fprang neb, bet ftjnte§
ogfaa, at bet l)ørte meb tit 93tomfterne. $et oar ogfaa

meget ntjbetigt, og oben i fab en lille SSofébuffe, ber Ijaube
juft faaban en breb §at paa £>obebet, fom ben kancelli'
raaben gif meb; gaftelaønårifet Ijoppebe paa fine tre røbe

Xrceben mibt inb imellem 23tomfterne og trampebe ganffe
ftærft, for bet banfebe Sftaprfa, og ben 2)an§ fuube be
anbre SBIomfter iffe, forbi be oare faa lette og funbe iffe
trampe.
$ofébuffen paa gaftetabn^rifet bteo lige meb eet ftor
og tang, fnurrebe fig runbt ooen ooer $apir§btomfterne og

xaabte ganffe fjojt: „(£r bet at bilbe barnet faabaut noget
42 ®en HOc Sbaé 93tomfter.
inb! bet er ben bumuie Santaft!" og faa lignebe SBofébuffen

ganffe afhtrat ®ancelliraaben meb ben brebe §at, faa lige faa
gut og gnaoen ub; men âpiråbtomfterne flog fyam om be
tunbe 23en, og faa frøb tjan fammen igen og bleo en lille
bitte ôfébuffe. $)et oar faa morfomt at fe! ben Ude ^ba
funbe i!le tabe Oære at le. $aftelaOnårifet bleo Oeb at banfe,
og ®ancefltraaben maatte banfe meb, bet t)jatp iffe, enten tjan
gjorbe fig ftor og lang eller bleo ben lille, gule SSofébttffe
meb ben ftore, forte §at. 2)a bab be anbre 331omfter for
t)am, ijær be, ber fyaobe ligget i SDuffef engen, og faa lob
gaftelaonårtfet oære. S bet famme banfebe bet ganffe ftærft
inbe i ©fuffen, f)Oor 3b a 3 ^5ul!e, Sophie, laa Oeb faa meget

anbet Segetøj; SRøgmanben løb t)en til kanten af Sorbet,
lagbe fig tang§ ub paa fin 9ttaoe og fif @!uffen en lille ©mule
truffet ub. £)er rejfte @opt)ie fig op og faa ganffe forunbret
runbt omfring. „§er er nof S8al!" fagbe ljun, „tjoorfor er
ber ingen, ber t)ar fagt mig bet?"

„$il bu banfe meb mig?" fagbe Sftøgmanbett.
„3>o, bu er en pæn en at banfe meb!" fagbe ljun og
oenbte fjant enggen. <&aa fatte ljun fig paa (Sfuffen og tæufte,
at nof en af 53tomfterue Oilbe fomme og engagere fjeube, men
ber fom ingen, faa Ijoftebe ljun: §m f
t)m, tjm; men alligeoel
fom ber iffe een. SRøgmanben banfebe faa ganffe alene, og

bet oar iffe faa baarligt.
$)a nu ingen af Sloinfterne fønteS at fe @opf)te, lob
t)un fig bumpe fra ©fuffen lige neb paa ©uloet, faa bd gao
en ftor 91ttarm; alle SBfomftente font ogfaa løbenbe tjen
®en lille %ba$ 93Iomfter. 43
riiitbt omfrtng Ijenbc og fpnrgte, om fjnn i!fe tjaobe flaaet fig,
og be oarc alle faa nt)betige imob t)enbe, ifær 23lomfterne, ber
fyaobe ligget i t)cnbe§ (Seng; men tjnn fjaobe flet iffe flaaet
fig, og alle %ba$ 33lomfter fagbe £af for ben bejlige ©eng
og Ijolbt faa meget af tjenbe, tog tjenbe mibt tjen paa ©ittuet,
fyoor Støaanen ffinnebe, banfebe meb Ijenbe, og alle be anbre
33tomfter gjorbe en ®rebå nbenom; nn Oar ©optjie fornøjet,
og fjnn fagbe, be maatte gerne beljofbe Ijenbeå ©eng, f)im brob
fig flet iffe om at ligge i ©fuffen.

9J?en Stomfteme fagbe: „3>n ffal Ijaoe faa mange Xaf,
men oi fan iffe leoe faa længe! i Sttorgen ere øi ganffe bobe;
men fig til ben lille 3b a, at t)un ffal begraøe oå nbe i
£aoen, fyøor fanarifuglen ligger, faa øoffe oi op igen til
©omnier og blioe meget fmnffere."

„Ucej, 3 maa iffe bø!" fagbe ©opljie, og faa ftyåfebe
fjun 53tomfterne; i bet famme gif ©afébøren o)), og en f)el
Sftængbe bejtige SBlomfter fom banfenbe inb, 3 0a funbe flet
iffe begribe, Ijoør be oare fomne fra, bet oar beftemt alle
SBiomfterne nbe fra ®ongen3 ©tot. Merforreft gif to bejtige
SRofer, og be tjaøbe fmaa ©nlbfroner paa, bet Oar en ®onge

og en dronning, faa fom be ntybeligfte &eoføjer og êllifer,
og be tjilfebe til alle ©iber. ®e tjaøbe 9Jhtfif meb, ftore SSat-

mner og pæoner btæfte i Ærtebælge, faa be Oare ganffe røbe
i §otoebet. 2)e btaa Sloffer og be fmaa l)øibe ©omnier*
gæffe flingebe, ligefom be fjaøbe SBjæfber paa. 3)et oar en
morfom SJcufif. (Baa fom ber faa mange anbre 93lomfter,
og be banfebe alle fammen, be btaa SSioter og be røbe SBedté,

44 2)en lille %ba$ 93tomfter.
©aafeurterne og Stlliefonoa dente. Dg alle 531omfterne fftéfebe
tøøeranbrc, bet oar nt)beligt at fe!
Xtt ftbft fagbe Slomfterne tøoeraubre gob s

Jtat, faa liftebe
ogfaa ben tide 3oa ftg tøen i @cngen, tøoor tømt brømte om
alt, l)Oab tøun tøaøbe fet.
3)a tømt næfte SCRorgen !om op, gif tømt ftrafé tøen til
bet lille 53orb for at fe, om SBlomfterne oare ber enbnn, tømt
tra! ®arbinet til <5ibe fra ben lille ©eng, ja, ber laa be alle
fammen, men be Oare ganffe Oténe, meget mere enb i ©aar.

©optøie laa i ©fuffen, tøoor tøun tøaobe lagt tøenbe, tømt faa
ganffe føonig nb.
„®an bu r)uffe, fymb bu ffulbe ftge mig?" fagbe ben

lide %ba, men Soptøie faa albeleå bum ub og fagbe tf fe et
enefte £)rb.
„"Du er flet tf fe gob," fagbe 3ba, „og be banfebe bog
alle fammen meb big." <5aa tog tømt en lille $apir§æffe, ber
Oar tegnet ntøbelige gugle paa, ben luffebe tøun op og lagbe
be bøbe 931omfter inb t ben. „£)et ffal øære eber§ ntøbeltge
Sigfifte," fagbe tømt, „og naar ftben be norffe gætterc

fomme tøertøen, faa ffal be Oære meb at begraoe eber ube i
âoen, at 3 til ©ommer funne ooffe op og bttOe enbnu meget

fmuffere!"
3)e norffe kættere Oare to raffe drenge, be tøeb 3ona£
og 2lbolptø; bere§ gaber tøaobe foræret bent to ntø gtitébuer,
og btéfe tøaobe be meb at øtfe %ba. £mn fortalte bem om

be ftaffefé 33tomfter, ber oare bøbe, og faa fif be Soo at
begraoe bem. 33egge drengene gtf foran meb gUtébuerne

$en (ifle 3ba3l$tomfter. 45
Vaa ©fntberen, og ben lille ^ba bag efter nteb be bøbe $fom>
fter i ben nnbelige 8@ffc; ube i Jpnuen bleu graoet en lille
(Stab; ^ba fysfebe forft SBtomfternc, fatte bent faa meb $(£jfen
neb i Sotben, og ?(bofpl) og Sonaé fføb meb SHtSbuer ooer

®raocn, for be fyatibe ingen ©eOærer eder kanoner.
yj^S*^, :^w^z«r^
Commdife.
Der oar engang en ®one, fom faa gerne t>itbe ljat>e fig et
lille bitte SBarn, men Imn tribfte flet iffe, tjoor fjun ffutbe faa
et fra; faa gi! f)un f)en til en gammel §efé og fagbe til fjenbe:
„3eg otffø f fl a inberlig gerne ât»e et titte 93am, tril bn iffe
fige mig, fjbor jeg bog ffal faa et fra?"

„go, bet ffal oi nof lomme nb af!" fagbe §effen. „êr
§ar bn et 93tigforn, bet er flet iffe af bet <Stag§, fom gror
paa SBonbemanbenS ffllaxt, etter fom ©ønfene faa at fpife, læg
bet i en Urtepotte, faa ffal bn faa noget at fe!"
„%at ffal bn Ijaoe!" fagbe ®onen og gat) £effen tolo
©fitting, gtf faa fyjem, ptantebe 93tygfornet, og ftrafé ooféte ber
en ftor bejlig SBtomft op, ben faa ganffe ub fom en Xuttpan,
Jommelife. 47
men 331abcne luffebc fig tæt [ammen, ligefom om ben enbmt

nar i ®nop.
„$)et er en ntibelig SBIomft," fagbe ®onen og ft)§febe ben
paa be fnutffe røbe og gnte SMabe, men tige ibet f)im fnåfebe,
gao ©(omften et ftort ftnalb og aabnebe fig. $)et oar en
oirfelig tulipan, fnnbe man fe, men mibt inbe i SBfomften,
paa ben gronne ©tol, fab ber en lide bitte $ige, faa fin og
tinbig, f)iin oar i!fe uben en £omme tang, og berfor fatbteé
bun Xommetife.
(£n ftabfetig faferet $atuøbffat fi! tjnn tit $ugge, Maa
îolbtabe oare t)enbe§ 9flabra§fer og et 9tofenb(ab IjenbeS
Doerbtme; ber foo fyun om batten, men om $agen legebe tjun
paa Sorbet, fyoor ®ouen fyaobe fat en £atferfen, fom §un

fyaobe (agt en fjel ®ran§ om meb ^tomfter, ber ftal bere§
©titfe neb i SSanbet; t)er fføb et ftort Mipanblab, og paa

bette maatte Xommetife fibbe og fejle fra ben ene ©ibe af
Xaflerfenen tit ben anben; tjun tjaobe to ôibe £eftef)aar at ro

meb. $et faa juft bejtigt nb. £mn fnnbe ogfaa ftinge, of),
faa fint og ntjbetigt, fom man albrig tyer f)at>be t)ørt. —

@n 9lat, fom f)un taa i fin fmuffe ©eng, fom ber en
t)æ§Iig ©fruptubfe fyoppenbe inb a\> $inbuet; ber oar en SRube
itu. ©fruptubfen t>ar faa ftng, ftor og baab, ben f)oppebe Uge
neb paa Sorbet, f)Oor Xommetife taa og foO unber bet røbe
^Rofenbtab.
„3)et oar en bejtig ®one til min ©øn!" fagbe ©fruptubfen,
og faa tog tmn fat i SBatnøbff allen, t)Oor Xommetife foo,
og tjoppebe bort meb tynbe gennem SRuben, neb i £>aøen.

48 Xommelife.
3)cr tob en ftor, breb 2(a; nicit lige oeb s43rcbben Oar bet
fnntpet og mnbret; fjer boebe ©frnptnbfen ineb fin 6øn. Ut)!
l)an oar ogf aa fttyg og fæl, tignebc ganffe fin Sttober; „foafé,
foafé, breffe=fe=fefé!" bet oar alt t)Oab (jan fnnbc fige, \>a l)an
faa ben nrjbetige titte $ige i SSatnobffatten.
,,©na! iffe faa tjojt, for ettere oaagner ijun!" fagbe ben
gamte ©fruptnbfe, „fyun fnnbe enbnn tøbe fra o£, for tmn er
faa tet font et ©oanebttn! Oi Oitte fcette fyenbe nb i 5Iaen paa
et af bc brebe 9tafanbebtabe, bet er for tjenbe, ber er faa tet
og titte, tigefom en 0! ber fan t)itn i!le tøbe bort, men§ Oi
gøre ©tabfeftnen i ©tanb nebe nnber SJhtbberet, tjoor 3 ffufle
bo og btygge!"
llbe i Kam Ooffte ber faa mange 2tafanber meb be brebe
grønne 93Iabe, ber fe ub, font be ftt)be oOen paa $anbct; bet
23(ab, fom oar tængft nbe, oar ogfaa bet atterftørfte ; ber
foømmebe ben gamte ©frnptnbfe nb og fatte ^Satnøbffatten
meb 2 omme ti fe.

2)en tilte bitte ©taffet oaagnebe ganffe tibtig om Sporgenen,
og "t>a tjun faa, t)øor tjun Oar, begtynbte t)un faa bitterlig at
græbe, for ber Oar SSanb paa atte ©tber af bet ftore grønne
93fab, fyun fnnbe ftet iffe fomnte i Sanb.
2)en gamte ©frnptnbfe fab nebe i SJhtbberet og ptmtebe
fin Stue op meb ©io og gnte Mnappe, ber ffntbe Oære
rigtig net for ben nty ©oigerbatter, foømmebe faa meb ben
fttigge ©øn nb tit SBtabet, tjoor Xommetife ftob; be Oitbe
tjente t)enbe£ pæne ©eng, ber ffutbe fætter op i 93rnbe*
famret, før f)itn feto fom ber. $)en gamte ©frnptnbfe
£. G. Wnberjen : Goenttjr. I.
^^
Xommelije. 51
nejebe fna btjbt i

s
43anbet for fjenbe og fagbc: „#er ffat bu
fe min ©on, (jan [fat Deere bin 90?anb, og 3 ffol bo faa
bejtigt nebc i 9Jhtbberet!"
„ftoaU, foate! 6relfe«le*fef8!" bet oar alt, t)Oab ©ømten

funbe fige.
<&aa tog be ben ftabfettge titte ©eng og foontmebe bort

meb ben, men £ommetife fab ganffe atene og grceb paa
bet groune 93tab, for t)un oitbe iffe bo f)o§ ben fæte ©fru|>
tubfe etter fjaOe tjenbeé r)ceÎtge ©øn tit fin SØcanb. 2)e fmaa
$iff, fom foømmebe nebe i SSanbet, fjaobe no! fet ©frup*
tnbfen og fyørt, fjoab r)iui fagbe, berfor ftaf be §ooeberne op,
be oitbe bog fe ben titte ^pige. <&aa fnart be fif fyenbe at
fe, fanbt be fjenbe faa tjnbig, og bet gjorbe bem faa onbt,
at t)un ffutbe neb tit ben fttjgge ©frupttibfe. S'cej, bet ffutbe
atbrig jte. 3)e ftoffebe fig nebe i SSanbet runbt om ben

grønne ©titf, ber tjotbt SBtabet, t)im ftob paa, gnaoebe meb
Xænberne ©titfen ooer, og faa ftob SStabet neb ao Vtaen, bort
meb Xommetife, tangt bort, t)Oor ©fruptubfen iffe funbe
fomme.
X ommelife fejfebe forbi faa mange ©teber, og be fmaa
gugte fab i Puffene, faa fyenbe og fang: „§oitfen ntybetig titte
3omfru!" SBtabet meb fjenbe fuommebe tængere og tængere

bort; faatebe§ rejfte Xommefife ubentanbå.
@n bejtig titte fjøib ©ommerfugt Meo oeb at flt)Oe runbt
omfring t)enbe og fatte fig tit fibft neb paa 93tabet, for ben
funbe faa gobt libe % omme ti fe, og tnm oar faa fornøjet,
for nu funbe ©frutotubfen iffe naa tjenbe, og ber oar faa
4*
52 Sommelife.
bejtigt, ljuor l)iut fejtebe; Solen ffinnebe paa SSanbet, bet oar
ligefont bet fftimeube ©ulb. Saa tog tjun fit SJiobaaub, banbt
ben ene @nbe om (Sommerfuglen, ben anben @nbe af ^Baanbet
fatte tntu faft i SBtabet; bet gteb ba meget hurtigere af Stcb
og ()itn meb, for t)uu ftob jo \)aa flabet.
3 bet (omme font ber en ftor Dtbenborre fltjDenbe, ben

fif tjenbe at fe, og i Øjcbtiffet flog ben fin ®lo om t)enbe§
fmæfre Sio og fløj op i Xræet meb tjenbe, men bet grønne

35tab føømmebe neb ab $(aen, og Sommerfugten fløj meb, for
t)an Oar bunben tit flabet og funbe iffe fontme tø§.
®ttb, tjOor ben ftaffefé Xommetife b(eo forffrceffet, ba
Dfbenborreu fløj op i Xræet meb fjenbe, men rjun Oar bog
aflermeft bebrøoet for ben finuffe, rptbe Sommerfugl, t)un
fyaøbe bunbet faft tit S3!abet; berfom tjan nu iffe funbe fomme
tø§, maatte fjan jo futte itjjet. Wien bet brøb Dlbenborren fig
iffe noget om. £)en fatte fig meb tjenbe \)aa bet ftørfte
grønne SBtab i Xræet, gao t)enbc bet føbe af SBlomfteme at

fpife og fagbe, at rjun oar faa ntibetig, ffønt rjun flet iffe
lignebe en Dtbenborre. Siben font atte be anbre Dlbenborrer,
ber boebe i Xrceet, og gjorbe $tftt; be faa $aa Xommetife,

og grøfemDtbenborrerne traf paa $øfef)ornene og fagbe: „|mn
fjar bog iffe mere enb to 53en, bet fer rjnfetigt nb." „§un
|ar ingen $øtef)orn!" fagbe be. „§un er faa fiuæffer i
£ioet, frj! rjun fer nb ligefont et 9ftenneffe! §øor Imn er
fttig!" fagbe alle §un*Dtbenborrerne, og faa oar Xommetife

bog faa nrjbetig! bet ftinte§ ogfaa ben Dtbenborre, font tjaøbe
taget tjenbe, men ba alle be anbre fagbe, rjun oar rjæ§lig, faa
Xommelijc. 53
troebe tjnu bet til fibft ogfaa og Ditbe flet iffe fjaOe fjenbe;
()int funbe gaa, l)Oor ljun oitbe. Xe fløj tteb af Xræet nteb
fjenbe og fatte Ijenbe paa en ©aafeurt; ber grceb ljun, forbi
fjuit oar faa fttjg, at Dtbenborrerne iffe Oilbe fjaøe Ijeube, og
faa Oar ljun bog ben bejtigfte, man funbe tcen!e fig, faa fin
og ttar font bet ffonnefte SRofenblab.
§ele ©ommeren igennem leoebe ben ftaffelå % omme li fe

ganffe alene i ben ftore Sfoø. $un flettebe fig en Seng af
©ræåftraa og Ijængte ben unber et ftort Sfræppeblab, faa funbe

bet iffe regne paa Ijenbe; ljun pitlebe bet fobe af 931omfterne
og fpifte, og braf af buggen, ber fjøer 9ftorgen ftob paa 231a*
bene ;
faalebeS gif Sommer og ©fteraar, men nu font SSiuteren,
ben folbe, lange Sinter. TOe fuglene, ber Ijaobe funget faa
fntuft for Ijenbe, fløj bere£ 93ej, bræerne og 931omfterne Oi§»
nebe, bet ftore Sfræppeblab, ljun Ijaobe boet unber, rullebe
fammen og bleo fun en gul, Otéfen Stilf, og ljun frø§ faa
forffræffetigt, for ljenbe§ flæber Oare itu, og ljun oar felo faa
fin og Itfle, ben ftaffefé Sommelife, ljun maatte frtyfe iljjel.
$>et begtmbte at fne, og r)Dert Snefnug, ber falbt paa Ijenbe,
Oar, fom naar man fafter en Ijel Sfuffe fulb paa oå, tlji Oi
ere ftore, og ljun oar fun en Xontme lang. Saa foøbte ljun
fig inb i et Otéfent 931ab, men bet Oilbe iffe Oarme, ljun rrjftebe
af Æutbe.
Xcet uben for Sfooen, Ijoor ljun nu Oar fommen, laa en
ftor ôrnmarf, men hornet Oar for længe ftben borte, fun be
nøgne, tørre Stubbe ftob 0)3 af ben frosne $orb. $)e Oare
ligefom en f)el Sfoo for Ijenbe at gaa imellem, ol)/ ljun rtjftebe
54 £ommelife.
faaban af ®utbe. <&aa font ljun til ajcarfntufeué £)ør. $cn

Oar et UCfe £mt inbe unber ®ornftubbene. 3)er boebe Wlaxh
mufen lunt og gobt, fjaobe fjele ©tuen futb af ®orn, et bejttgt
bøffen og ©pif ef ammer. £)en ftaffefé £ommetife fttflebe fig
inben for 3)øren, ligefom en anben fattig tiggerpige, og bab

om et lille ©ttjffe af et Sogforn, for t)itn fjaobe i to 1)age
iffe faaet bet minbfte at fpife.
„£>u lille ©taffel!" fagbe 9ttarfmufen, for bet oar i ©runben

en gob, gammel SCRarfmué, „font bu inb i min barme ©tue
og fpté meb mig!"
®a f)un nu ftjnteé gobt om Xontmetife, fagbe l)un: „$)u
fan gerne blioe tjoå mig i SSinter, men \)u flat Ijolbe min
©tue pæn ren og fortælle mig §iftorier, for bent tjotber jeg
meget af/' og % omme (i fe gjorbe, t)Oab ben gobe, gamle 9Jcarf*
mu§ forlangte, og fjaobe bet ba grumme gobt.
„9cu faa oi nof fnart SBeføg!" fagbe SØcarfmufen, „min

9tabo plejer Ijoer Ugebag at beføge mig. §an ftbber bebre
enbnu inben SScegge enb jeg; l)ar ftore ©ale og gaar meb
faaban en bejlig fort gtøjfé $el§; bare bu funbe faa
f)am tit 9Jcanb, faa oar hi gobt forførget; men l>an fan
iffe fe. 2)u maa fortcelle fjant be allerfønnefte §iftorier, bu
oeb!"
9Jcen bet brob Xommetife fig iffe om, t)un toilbe flet
iffe Ijaoe Naboen, for tjan oar en SJcutboarp. §an fom og

gjorbe SStfit i fin forte gtøjtø tyeU, f)an Oar faa rig og faa
Icerb, fagbe SØtarfmufen, f)an§ |ju§lejtigt)eb Oar ogfaa ooer
ttiOe ®ange ftørre enb SJcarfmufené, og Særbom ljaobe fjan,
Xommetife. 55
mcu Solen og be (muffe ©fomfter fuiibe Ijau flet iffe libe,
bent fnaffebe fyan onbt om, for Ijan fyaobe atbrig fet bent.
Xommelife maatte fmtge, og Ijun fang 6aabe „Dtbenborre,

ftno, flip!" og „SRimfen gaar i ©nge", faa biet) SJhtlboarpen
forlibt i fjenbe for ben fntuffe ©tenuneS ©ft)lb, men fyan fagbe
iffe noget, Ijan oar faaban en finbig SOfeanb. —

§an t)at»be ntjlig grauet fig en tang ®ang gennem gorben
fra fit tit bereå §u£, i ben fif Sttarfmufen og Somme li fe
Sod til at fpabfere, naar be oitbe. 9tten f)an bab bem tffe
bliøe 6ange for ben bøbe gugf, fom laa i ©angen, bet bar en
fjel gugt meb gjer og 9tøb, ber oift bar bøb for ganffe ntjlig,
ba SSinteren begtynbte, og nu grabet neb, juft fjoor Ijan fyavbe
gjort fin ©ang.

SJMboarpen tog et ©ttyffe Xrøffe i $ftunben, for bet
ffinner jo Itgefom 31b i Sttørfe, og gif faa foran og lt)fte for

bem i ben lange, mørfe ($ang; ba be fom, fjoor ben bøbe
gugt laa, fatte 9ttulbt)arpen fin brebe Sftæfe mob Softet og
ftøbte forben op, faa ber biet) et ftort §ul, fom Styfet funbe
fftnne neb igennem. yjlibt $aa ©uloet laa en bøb ©oafe
meb be fntuffe SSinger trtjffet faft neb mob ©iberne, S3enene
og §ooebet trufne tnb unber fjerene; ben ftaffel§ gugl bar
beftemt bøb af ®utbe. SDet gjorbe SI omme li fe faa onbt for
ben, f)un f)olbt faa meget af alle be fmaa gugle, be Ijaobe jo
f)ele ©ommeren funget og foibret faa fmuft for fjenbe, men

9flulboarpen ftøbte til ben meb fine forte 93en og fagbe: „Sftu
piber ben iffe mer! bet maa øære tynfettgt at blioe føbt til en
lide Sugl! $ub ffe Sot), at ingen af mine 93ørn blider bet f
56 Xontnteiije.
faaban en Sugt tjar jo ingenting nben fit ®oioit og maa fulte
itøet tir Sinteren!"

„3a, bet maa 3, font en fornuftig Sftanb, nof ftge,"
fagbe 9Warfmufen. „§øab f)ar Sugten for att fit ®oioit, naar
SSinteren lommer? $)en maa futte og frtjfe; men bet ffat Del
ogfaa ocere faa ftort!"

Somme li fe fagbe iffe noget, men ba be to anbre oenbte
SRtjggen til Suglen, bøjebe f)un fig neb, fløb Sirene tit ©ibe,
ber taa ooer ben§ §oOeb, og fysf.ebe ben paa be tutfebe Øjne.
„9ftaaffe oar bet ben, fom fang faa fmuft for mig i ©ommer,"
tænlte f)un, „t)Oor ben ffaffebe mig megen ®tæbe, ben lære,
f muffe Sugt!"
Sftulboarpen ftoppebe nu futtet til, fom £)agen ffinnebe
igennem, og fulgte faa damerne f)jem. 2ften om batten funbe
Xommelife flet iffe fooe, faa ftob fjitn op af fin ©eng og
flettebe af §ø et ftort, fmuft Xætope, og bet bar f)un neb og
brebte runbt om ben bøbe Sugt, tagbe blob 33omutb, fmn fjabbe
funbet i 9Jcarfmufen3 ©tue, paa ©iberne af Sugten, for at
ben funbe ligge Oarmt i ben fotbe 3>orb.

„Snr oet, bu f muffe titte Sugt!" fagbe tmn, „far oet og
£af for bin bejtige ©ang i ©ommer, ba alle Xræerne oare
grønne, og ©oten ffinnebe faa Oarmt paa o§!" (Baa tagbe f)un
fit §oOeb od tit SugtenS S3rt)ft, men bteb i bet famme ganffe
forffrceffet, tt)i bet oar, tigefom noget 6anfebe ber inbenfor.
2)et Oar Sugtenå fjerte. Sugten oar iffe bøb, ben taa i
$)oate og oar nu bteoet opoarmet og fif 2io igen.

Om (Sfteraaret faa ft&oe alle ©Oaterne bort tit be darme
Xomnietife. 57
iiaube, men er ber een, ber forfinfer fig, faa frtjfer ben faa*
[ebe$, at ben falber ganffe bøb neb, btioer ttggenbe, f)øor ben
falber, og ben fotbe ©ne lægger fig oøenoOer.
1 ommelife rtyftebe orbentlig, faa forffræHet oar t)im

bfeøen, for Suglen oar jo en ftor, ftor en imob fyenbe, ber fun
oar en Xomme lang, men t»un tog bog 90?ob til fig, lagbe
23onuilben tættere om ben ftaffefé @oale og tjentebe et tafe-

mtjntebtab, ljun felt) IjaObe fjaft til Oøerblme, og lagbe bet
ooer guglené §oøeb.
9tøfte 9lat liftebe ljun fig igen neb til ben, og ba oar
ben ganffe leoenbe, men faa mat, ben funbe hm et lille Øje*
bli! luffe fine Øjne op og fe % omme li fe, ber ftob meb et
@tt)ffe Xrøjfe i §aanben, for anben Stigte fyaobe ljun iffe.
„%at ffat bu l)aoe, bu nt)belige lille 93arn!" fagbe ben
ftjge @øale til fyenbe, „jeg er bleOen faa bejlig opøarmet!

fnart faar jeg mine kræfter og fan ffrjøe igen, ube i bet
øarme (Solffin!"
„01)!" fagbe ljun, „bet er faa folbt ubenfor, bet fner og
frtyfer! btiø bu i bin uarme @eng, jeg ffal nof pleje big!"
§un bragte ba ©Oalen SSanb i et 931omfterblab, og ben
braf og fortalte fyenbe, fjøortebeS ben fyaobe reOet fin ene SSinge
paa en Xomebuff og funbe berfor iffe fltjoe faa ftærft fom

be anbre ©øaler, fom ba fløj bort, langt bort til be øarme
Sanbe. 2)en øar ba til fibft falben neb paa Sorben, men
mere funbe ben iffe ljufre og øibfte flet iffe, f)øortebe§ ben oar
fommen t)er.
£>efe SSinteren bted ben nu fyernebe, og 2 om mel tf c Oar

58 Xommelife.
gob imob ben og fyolbt faa meget af ben; tjøevfen Sftntbøarpen

etter SDtorfmufen fif bet minbfte at øibe berom, for be funbe
jo iffe tibe ben ftaffelå fattige ©øale.
<&aa fnart goraaret fom og ©olen øarmebe inb i 3orben,
fagbe ©øalen garøel tit Xommelife, ber aabnebe $uflet,
fom Sttutboarøen tjaøbe gjort oøenoøer. ©olen ffinnebe faa

bejligt inb tit bent, og ©øalen fpurgte, om Imn iffe øilbe
følge meb, tjun fnnbe fibbe paa bene SRtyg, be øilbe ftt)t»e
langt nb i ben grønne ©foø. Wien Xommelife øibfte, bet

øilbe bebroøe ben gamle 9ttarfmu§, om t)im faalebeå forlob
Ijenbe.
„We\, jeg fan iffe!" fagbe Xommelife. „gar øel, far øel!
bn gobe, ntybelige $ige!" fagbe ©Dalen og fløj nb i ©olffinnet,
Xommelife faa efter ben, og SSanbet fom i t)enbe£ Øjne, for
fmn tjotbt faa meget af ben ftaffelé ©øale.

„®øiøit, føiøit!" fang Sugten og fløj inb i ben grønne
©fob. —
Xommelife øar faa bebrøøet. §un fif flet iffe £oø at
fomme nb i bet øarme ©olffin; hornet, ber øar faaet paa

ageren, tjen ooer 9D?arfmufen§ $n%, øofåte ogfaa fyøjt oto i
SSejret,. bet øar en l)et tt)f ©foø for ben ftaffefé lille $ige,
fom jo fun øar en Xomme lang.

„^ht ffal bu i ©ommer fø paa bit Ubfttjr!" fagbe røarf-
mufen til fyenbe, for nu tjaøbe Naboen, ben febelige 9ftutbøarø
i ben forte gløjfé $el3, friet tit §enbe. „X)u flat Ijaøe baabe
ulbent og Sinneb! 35u ffal tjaøe at fibbe og tigge paa, naar
bn blider SRulbøarøené &one!"
Eommeltfe. 59
% om ntet tf e maatte fmnbe \>aa Jpaanbten, og 9Jtorfmufen
tejebe fire (Sbberfopper til at ftoinbe og OceOe $lat og 3)ag.
$oer Stften gjorbe SOhtlbuarpen SSifit og fnaffebe \>a attib om,

at naar Sommeren fi! @nbe, faa ffinnebe (Solen iffe nær faa
oarmt, ben brænbte jo nn forben faft font en (Sten; ja, naar

Sommeren oar ube, faa ffutbe S3rt;Huppet ftaa nteb Xontnte«
ti fe; men tjnn bar flet tf fe fornøjet, for tjnn tjotbt iffe noget
af ben febetige SJMbtoarp. §øer borgen, naar Soten ftob
op, og fjoer Siften, naar ben gif neb, tiftebe fmn ftg ub i
$5øren, og naar faa SSinben ffitte hoppene af hornet ab, faa

at t)itn funbe fe ben Uaa §immet, tænfte fjun paa, t)Oor lt)f±
og fmuft ber oar fyerube, og ønffebe faa meget, at t)un igen
maatte faa ben fære Soate at fe; men ben fom atbrig mere,
ben fløj bift tangt borte i ben fmuffe grønne Sfoo.

£)a bet nn bleo (Sfteraar, tjaobe Xommetife tjete fit
Ubfttor færbigt.
„Om fire Uger flat bu fyaoe 33rt)ttup!" fagbe Sttarfmufen
tit tjenbe. 9tten X omme ti fe græb og fagbe, t>nn Oitbe iffe
fjaøe ben febetige SJhttbdarp.

„Sniffnaf!" fagbe Sftarfmufen, „gør big iffe obfternafig,
for ettere ffat jeg btbe big meb min. t)Oibe Xanb! SDet er jo
en bejtig Sflanb, bu faar! §an3 forte gtøjté $et§ fyar 3)rom
ningen feto iffe 9flage tit! §an fjar baabe i bøffen og ®cetber.
%at bu ®ub for t)am!"
Saa ffutbe be f)aoe SBrtothtp. 9ttutboarpen Oar atterebe

f ommen for at fyente % omme ti fe; tmn ffutbe bo meb tjam
btobt nebe unber Sorben, atbrig foutnte ub i ben oarme Sot,
60 Xommelife.
for ben fnnbe f)an iffe ttbe. <£)et ftaffetS SBarn oar faa be*
brøoet, f)un ffulbc nu fige ben fmuffe ©ol $arøet, font tjuu
bog (jo§ Sftarfmufen fjaøbe faaet SoO at fe paa i $)øren.
„%ax Det, bu ftare Sot!" fagbe fjun og rafte armene

t)ojt op i SSejret, gi! ogfaa en titte ©mute uben for 9ftarfmufen3
£>uå; tt)i nu Oar hornet t)øftet, og fjer ftob !un be tørre
Stubbe, „gar øet, far Det!" fagbe tjuu og ftog fine fntaa
2trme om en lille røb SBtomft, ber ftob. „£>ifé ben fcere ©Oate
fra mig, berfom bu faor t)am at fe!"
„®0iøit, foioit!" fagbe bet i bet famme oOer f)enbe§
§oOeb ; t)im faa op, bet oar ©øaten, ber juft font forbi. <5aa
fnart ben faa Xommetife, bteo ben faa fornøjet; f)un fortalte
ben, fyoor nøbtg f)un oitbe fyaøe ben (tygge Sttutboarp tit
9ftanb, og at fjun faa ffutbe bo bt)bt unber forben, t)Oor
©olen atbrig ffinnebe. §un funbe tffe ta\)e Ocere at græbe

berøeb.
„•[ftu fommer ben fotbe 23tnter," fagbe ©Oaten, „jeg
fttjøer tangt bort tit be øarnte Sanbe, Ott bu fotge meb mig?
3)u fan fibbe paa min SRtygl S3inb big fun faft meb bit £to=
baanb, faa ftnøe Oi bort fra ben fttogge 9ttutbøarp og f)anå
mørfe ©tue, tangt bort oOer bjergene tit be Oarme £anbe,

f)Oor ©olen fftnner fmuffere enb fjer, tjoor ber attib er ©om*
mer og bejtige 33tomfter. gtrjø fun meb mig, \>vl føbe tilte
Sommetife, font tjar rebbet mit £to, ba jeg taa forfroéfen i
ben mørfe Sorbfcetber!"
„3q, jeg oit føtge meb bigl" fagbe Xommetife og fatte
fig op paa 3mgten§ ^q, meb jobberne paa bene ubbrebte

£ommelil"e. 61
$inge, banbt fit $)æfte faft i en af be ftærfefte ^jer, og faa
fløj ©Dalen tjojt op i Suften, oOer ©foø og ooer ©o, fyøjt
op ooer be fiorc bjerge, Ijoor ber altib ligger ©ne, og Iomme»

Cif e frø£ i ben folbc !ûft, men faa frøb tjuit inb nnber gngtenS
Hanne $jer og ftaf hm bet lille § ot) eb f rcm f or at fe a * oeu

3)ejtigt)eb unber fig.
Saa fom be tit be Oarnte Sanbc. 2)er ftinnebe ©olen

meget flarere enb tjer, Rimten oar to ©ange faa t)øj, og paa
©rofter og ©cerber Doféte be bejtigfte grønne og btaa $in=

brner. 3 ©fotoene l)ang ©itroner og 2tppetfiner, tjer buftebe
af SJtyrter og ^rufemtynter, og $aa £anbeoejen løb be bejtigfte

$ørn og tegebe meb ftore, brogebe ©ommerfngte. 9tten ©oaten
fløj enbnn tænger v
bort, og bet bteø fmnffere og fmnffere.
Unber be pragtfutbe grønne Xræer Deb ben btaa ©ø ftob et
ffinnenbe tjøibt 90?armorftot fra be gamle Stber, 33inran!erne
fnoebe fig op om be fyøje gitter; ber øoerft oppe oare mange

©øalereber, og i en af btéfe boebe ©oaten, fom bar Xomme=
life. —
„£)er er mit §u§!" fagbe ©oaten; „men Oit bu nu felo
føge big een af be prcegtigfte 33tomfter ub, fom gro bernebe,

faa ffat jeg fætte big ber, og bu flat faa \)H faa Oetfignet, bu
Oit ønffe big bet!"
„2)et Oar bejtigt!" fagbe tjnn og ftappebe meb be fmaa

§ænber.
$)er taa en [tor, t)Otb 9J?armorføjte, fom oar fatben om
paa gorben og fnæffet i tre ©ttyffer, men meflem bisfe Doféte
be fmuffefte ftore, r)t)ibe SBtomfter. ©Oaten fløj neb meb

62 Stommelife.
£ ommelt fe og fatte Ijenbe paa et af be brebe 93tabe; men

fyoor forunbret bleo l)im iffe! ber fab en tide Stflanb mibt i
23tomften, faa l)Oib og gemtemfigtig, fom om i)an oar af ®Ia§;

ben ntybeltgfte @ntbfrone Ijaobe Ijan paa £oOebet og be bej*
tigfte flare finger paa @httbrene, feto oar l)an iffe ftorre enb
S ommelife. §an oar SBtomftenS (Sngel. 3> Ijoer SBtomft
boebe ber faaban en lide 9ttanb eller ®one, men benne Oar
$onge ooer bem alle faminen.
„®ub, f)Oor fjan er fuml!" ijoiffebe X om mel tf e tit
@Oaten. S£en lille $rin§ bleo ganffe forffrceffet for ©Oaten,
tf)i ben oar jo en f)et kæmpefugl imob t)am, ber oar faa lille
og fin, men ba l)an faa £ om mel i fe, bleo l)an faa gtab,
t)im oar ben allerfmuffefte s

$ige, §an enbnn fyaObe fet. $)er=
for tog fyan fin ©tttbfrone af fit §ooeb og fatte bm paa

l)enbe§, fpurgte, fjoab fmn fjeb, og om Iwn oilbe Ocere l)an§
®one, faa ffulbe fmn blioe dronning ooer alle SBtomftente!
3a, bet oar rigtigno! en 9ttanb, anberlebeé, enb @lrnptubfen§

@on og SJhilboarpen meb ben forte gløjfé êfé. §nn fagbe
berfor ja til ben bejlige $rin§, og fra l)Oer SBtomft fom en ®ame
eller £erre, faa nnbige, at bet Oar en Styft; Ijoer bragte Somme-
life en ^refent, men ben bebfte af alle Oar et $ar fmuffe
finger af en ftor, f)Oib gine; be bleo fjeftebe paa Somme=
life§ fRi;g, og faa fimbe fyun ogfaa ftt)Oe fra SBtomft til SBlomft;
ber Oar faaban en ©læbe, og ©Oalen fab oppe i fin SRebe og
fang for bem, faa gobt ben fnnbe, men i fjertet Oar ben bog
bebrøoet, for ben Ijolbt faa meget af % omme li fe og OilDe
albrig fyaoe oæret ffilt fra fjenbe.

$ommeltje. 63
„$)u ffat iffe fyebbe £onunefife!" fagbe 53fontften3 ©nget
til fycnbe, „bet er et fttjgt 9iaon, og bn er faa ftnnf. SSi
oide fatbe big SMaja!"

„3far oet! far Del!" fagbe ©oaten og fløj igen bort fra
be oarme iianbe, langt bort tilbage ti( hamnar! ; ber fyabbe
ben en lille Sftebe ooer înbuet, l)Oor 9#anben bor, font fan
fortælle ©oenttjr, for fyam fang ben „foioit, foioit!" berfra
fyaoe oi ijele îftorien.

Den uartige Dreng,
Der Dar engang en gammel digter, faaban en rigtig gob

gantmet digter. (Sn liften, v)an fab hjemme, Meo bet et for-
træffeligt onbt SSejr nbenfor; degnen fft»£Cebe neb, men ben

gamle digter fab lunt og gobt oeb fin ®affetoon, t)t)or gtben
brcenbte, og Æblerne fnnrrebe.
„Qex btiuer ba i!fe en tor Xraab paa be ©tafter, forø
ere nbe i bet $ejr!" fagbe fyan, for fyan oar faaban en gob
digter.
„Df), lu! mig op! jeg frtjfer og er faa oaab!" xaabte et
lifte 93arn nbenfor. *£)et græb og banfebe $aa 'Døren, mebenå

degnen fftjttebe neb, og SBlæften rnflebe i alle SSinbner.
„$)n lille Staffel!" fagbe ben gamle digter og gi! Ijett

$en uartige "Dreng. 65
at luffe Doreu op. Der ftob cu lide Dreng; t)au oar gauffe
nogen, og S8anbet breo af f)an3 tange, gule §aar. ©an rtyftebe
af ®ulbe; oar (jan tf fe f ommen inb, fjaobe f)an oift maattet

bø i bet onbe $ejr.
„Du Ude ©taffel \" fagbe ben gamle 'Digter og tog fyam
Oeb §aanben. „®om bu til mig, faa ffal jeg nof faa big
Dannet! SSin og et Sfåble ffal t)u faa, for hu er en bejlig
Dreng!"
Det oar f)an ogfaa. §an£ Øjne faa nb fom to Hare
(Stjerner, og ffønt SSaubet ftob neb ab fyan§ gule §aar, frøtlebe
bet fig bog faa fmuft. §an faa ub fom et Ude (englebarn,
men oar faa bleg af ® ulbe og rtjftebe ooer fin f)ete ®rop. 3
§aanben fyabbe f)an en bejlig $fit3bue, men ben oar ganffe
forbæroet af degnen; alle kulørerne paa be f muffe $ile løb

ub t f)øeranbre af bet oaabe $ejr.
Den gamle Digter fatte fig oeb ft'affetoønen, tog ben lille
Dreng paa fit ©fob, oreb $anbet af ljan§ §aar, øarmebe

f)ané §cenber i fine og fogte føb SSin til Ijam; faa fom f)an
fig, fif røbe ®inber, fprang neb $aa ($uloet og banfebe runbt
om ben gamle Digter.
„Du er en ttjftig Dreng!" fagbe ben gamle. „<£)&ab
fjebber bu?"
„3eg cjebber 21 mor!" foarebe fyrn, „fenber bu mig iffe?
Der ligger min ^fttébue! ben fftjber jeg meb, fan bu tro!
@e, nu blider fejret gobt ubenfor; SDâanen ffinner!"

„Sften bin gtttébue er forbæroet!" fagbe ben gamle Digter.
„Qet oar ftemt!" fagbe ben lille Dreng, tog ben op og

$. 6. 2Inberfen: ©t>entt)r. I. 5
66 Sten uartige S)reng.
faa paa ben. „Dl), ben er atlerebe tør, Ijar flet i!!e libt nogen
Sfabe! (Strengen fibber ganffe ftram! nu ffat jeg prøbe ben!"
<&aa fpænbte l)an ben, tagbe en tyd paa, figtebe og fføb ben
gobe, gamle digter lige inb i fjertet. „fan bu nu fe, at min
gtitébue iffe Oar forbæroet!" fagbe ân, to ganffe t)øjt og
løb fin SSej. ®en uartige 2)reng! faatebe3 at fftybe paa ben
gamle digter, ber Ijaøbe luffet fjam tnb i ben Oarme ©tue,
oæret faa gob tmob fjam og gtøet fjam ben bejlige SSin og M
bebfte «®6Ie.
£)en gobe digter laa paa (Snittet og grceb, fjan øar
oirfeltg ffubt lige tnb i fjertet, og faa fagbe tjan: „gtj! l)øor
ben $(mor er en uartig 2)rengl bet ffal jeg fortælle til alle
gobe 93ørn, at be funne tage fig i %t og albrig lege meb

Ijam, for f)an gør bent gortrceb!"
5We be gobe SBortt, $iger og drenge, lian fortalte bet
til, tog fig faaban i 51gt for ben flemme 51mor, men fyan
narrebe bem aHigeøet, for l)an er faa ubfpefuleret! %laax

@tubenterne gaa fra $oretce§ninger, faa løber ân Oeb (Siben
af bem, meb en 93og unber $rmen og en fort ®jote paa.
ê funne flet iffe fenbe ljam, og faa tage be fjam unber

tonen og tro, bet er ogfaa en Stubent, men faa ftiffer fyan
bem $ilen tnb i S3rtjftet. -iftaar gigerne gaa fra kræften,

og naar be ftaa paa îrfeguløet, faa er f)an ogfaa efter bem.
ga, t)an er alle Xiber efter golf! $an fibber i ben ftore
Stjfefrone paa Xeatret og brænber t

fyg Sue, faa golf tro,
bet er en Samtoe, men be mcerfe fiben noget anbet. §an
lober i ®ongen§ §aøe og paa SSolben! ja, f)an fjar engang
5)en uartige $>reng. 67
ffubt biu gaber og 9Jiober lige inb i fjertet! @pørg bom fim
ab, faa (fat bu fyøre, fyøab be fige. 3a, bet er eu flem 'Sreng,
beu Hm or, fyant ffat bu afbrig Ijaoe uoget meb at gøre! (jan
er efter alle Xænf engang, fyau fføb ogfaa
golf. en $it
paa gamle 33ebftemober, men bet er længe fiben, bet er gaaet
øøer; men faabant noget glemmer Ijun albrig. gt), ben flemme
5Imor! 9J?en nu fenber bu fyam! øeb, fjoab fjan er for en
uartig 3)reng!
2£ejfef ammeraten.
Den ftaffefé 3of)anne3 oar faa bebrøoet, for fyan3 gaber
oar meget ft;g og funbe i!fe teøe. 2)er Oar flet ingen nben
be to inDe i ben lide (Stue; Sampen \>aa Sorbet øar øeb at
brcenbe nb, og oet Oar ganffe fttbigt paa aftenen. —

„3)u oar en gob Søn, Sofyanneå!" fagbe ben ftjge gaber,
„93or §erre øit no! fyjcetye big frem i $erben!" og fjan faa
mcb atøortige, milbe Øjne $aa §am, traf fejret ganffe btjbt
og hø'oe; ott Oar, tigefom om lân foø. 9ften 3ofyanne§ grceb,
nn t)aøbe f)an flet ingen i fyefe SSerben, fyoerfen gaber etter
9ttober, (Søfter etter Prober. 2)en ftaffefé 3oI)anne3! §an

taa paa fine ®næ foran ©engen og ft)§febe ben ^øbe gaber§
£>aanb, græb faa mange fafte Xaarer, men tit fibft titlfebe t)au§
SRejfefammeraten. 69
Øjne fig, og Ijait foo iub meb £>ooebet paa ben ijaarbc
Sengefjæl.
$)a bromte fyan en uttberlig 3)røm; Ijau faa, t)Oor @o(
Dg SRaane uejebe for (jam, og ()au faa fin gaber friff og funb
igen og fjørte Ijam fe, fom tjau attib lo, naar fjau Oar rigtig
fornojet. (Sit bejtig $ige, meb ®utbfrone paa fit fange, fnutffe
tQciax, ra!te Sofyanneg §aanben, og fjanå gaber fagbe: „6er

bu, fjøiffen 53rub bu fyar faaet? §un er beu bejtigfte i fyefe
$erbeu." <Baa øaagnebe f)an, og alt bet fruuffe Oar borte,
fyané gaber faa bob og folb i ©engen, ber Oar flet ingen f)o§
bem; beu ftaffefé gof)anneå!

Ugen berefter biet) ben bøbe begraoet; 3of)anne§ gif tæt
bag liften, funbe nu iffe mere faa ben gobe gaber at fe, fom
fiaobe fjotbt faa meget af fiam; f)an l)ørte, fyoor be faftebe
forben neb paa liften, faa nu bet fibfte bjørne af ben, men
t>eb ben næfte ©fuffe 3orb, ber Meo faftet neb, oar bet ogfaa
borte; ba oar bet, ligefom f)an§ fjerte Ottbe gaa i ©ttjtfer,
faa bebroOet Oar fjan. om fang be en

SRunbt $falme, bet
flang faa fmuft, og Xaarerne fom 3ofyanue§ i Øjnene, f)an

græb, og bet gjorbe gobt i §an% ©org. ©olen fftnnebe bejtigt
paa be grønne Xræer, ligefom ben oitbe fige: „2)u ffat iffe
oære faa bebrøøet, SofyanneS! fan bu fe, fyøor fnutf Uaa

Rimten er; beroppe er nu bin gaber og beber ben gobe ®ub,
at bet altib maa gaa big øe(!"
„3eg oit attib Oære gob!" fagbe 3ol)anne§, „faa fommer

jeg ogfaa op i Rimten tit min gaber, og fyøor bet oil bfiøe
en ©læbe, naar Oi fe fjiuanben igen! §øor ber oit Oære

70 Siejjefanmteraten.
meget, jeg fati fortætte t)am, og tjan bil igen bife mig jaa
mange Xtng, lære mig faa meget af alt bet bejlige i §imten,
ligefom t)an lærte mig l)er $aa forben. Dl), t)bor bet bit
btibe en ©læbe!"
3ol>anne§ tæn!te fig bet faa tåbeligt, at t)an fmilte
berbeb, meben£ Xaarerne enbnn løb fjant neb ober înberne.

£)e fmaa gugte fab oppe i ®aftanietræerne og Ibibrebe: „IbU
bit, Ibibit!" be bare faa fornøjebe, flønt be jo bare meb beb
Segrabetfen, men be bibfte nol, at ben bøbe Sftanb nn bar
oppe i §imlen, fyabbe Singer, langt fmullere og ftørre enb
bere£, bar nn ttyllelig, forbi tjan tjabbe bæret gob tjer paa
gorben, og berober bare be fornøjebe. 3>ot)anne3 faa, t)bor
be fløj fra be grønne Xræer, langt nb i Serben, og fyan fil
ba ogfaa faaban 8t)ft til at fttybe meb. SCRen førft flår t)an
et ftort S£rælor§ tit at fætte paa fin gaber§ ©rab, og ba lian
om aftenen bragte bet berfyen, bar ©råben prjntet meb ©anb

og Stomfter; bet Ijabbe fremmebe gotl gjort, for be t)otbt faa
meget af ben lære gaber, fom nu bar bøb.

Xiblig næfte borgen pallebe 3>ot)anne§ fin lille Stylt
fammen, gemte i ftt Sætte f)ete fin 5lrbepart, ber bar tjatbtrebfiubå*
tt)t>e 9ftig§bater og et $ar ©øtbjlillinger, bermeb bilbe tjan banbre
nb i Serben. 9tten førft gil t)an t)en paa ®irlegaarben tit fin
gaber§ ©rab, tæfte fit „gaberbor" og fagbe: „gar bel, bu

lære gaber! 3eg bit attib bære et gobt Sttenneffe, og faa tør
bu nol bebe ben gobe ©ub, at maa gaa mig gobt!"
bet
Ube $aa karlen, t)bor 3ot)anne§ gil, ftob otte S(om*

fterne faa friffe og bejtige i bet barme 8otflin, og be nillebe
ftejfefammeraten. 71
i 93inben, ligefom om be oilbe fige: „SBelfommen i bet grønne!
@r fjer iffe ntjbeligt?" Men 3>of)anne§ brejebe fig enbnn

engang om for at fe ben gamle ®irfe, f)Oor Ijan, font lille
£arn, Oar bobt,

s
tjoor Ijan fyOer ©ønbag meb fin gamle gaber
fyaobe oæret i ®irfe og funget fin ^Sfalme; "oa faa Ijan fyøjt
oppe i et af ^milerne i Xaamet îrfentéfen ftaa meb fin lide
røbe, fptbfe |jue, l)an fftiggebe for fit 21nfigt meb ben bøjebe
51rm, ba ettere ©olen ffar fjant i Øjnene. 3of)anne§ niffebe
garoef til fjant, og ben lille 9U3fe foutgebe fin robe |me, lagbe
§aanben paa fjertet og h)3febe mange ®ange paa gutgrene
for at oife, f)øor gobt Ijan ønffebe f)am bet, og at fyan ret
maatte gøre en lt)lfeltg Svejfe.
3of)anne§ tænfte paa t fyoor meget fntnft tjan nu ffulbe
faa at fe i ben ftore, prægtige êrben, og gif længer og længer

bort, faa langt fom fjan albrtg før Ijaøbe øæret; Ijan lenbte
flet iffe be SBtjer, f)an font igennem, efler be 9ttenneffer, fyan
møbte, nu Oar Ijan langt ube mellem fremmebe.

$)en førfte 9ât maatte Ijan lægge fig at fooe i en §ø*
ftaf paa SJJarfen, anben @eng fjaobe f)an iffe. 9ften bet Oar
juft nt)beligt, ftjnteé Ijan, kongen funbe iffe fjaoe \>et pænere.
$)en t)ele 9#arf meb 2laen, §øftaffen og faa ben blaa ©intmel
obenooer oar jnft et fmuft ©obefammer. 2)et grønne ®ræ§
meb be fmaa røbe og f)Oibe 931omfter Oar ($ulotæppe, §t)lbe=
buffene og be Oitbe SRofenfjæffer oare SBfomfterbufetter, og
fom SSanbfab l)aobe f)an fjele âen meb bet ffare, friffe
SSanb, f)Oor @iøene nejebe og fagbe haabe gob 2lften og gob

borgen. 2ftaanen Oar en rigtig ftor Natlampe, fjøjt oppe
72 Otejfefammeraten.
unber bet b\aa £oft, og ben ftaf tf fe 3lb i ©arbinerne; 3o =

fjanneå funbe fooe ganffe roligt, og f)an gjorbe bet ogfaa,
oaagnebe førft igen, ba ©olen ftob op, og alle be fmaa gugte
runbt omfrtng fang: „tøob borgen! gob Sftorgen! ($r bu
iffe oppe?"
Slofferne ringebe tit ®trfe, bet Oar 8ønbag; golf gif
f)en at fjøre kræften, og 3of)anne§ fulgte meb bem, fang en

$falme og fyørte ®ub3 ©rb, og bet oar fjam, ligefom Ijan Oar
i fin egen ®irfe, f)Oor tjan oar bøbt og fyaobe funget ^falmer
meb fin âbex.
Ube paa ®trfegaarben oar ber faa mange ®raOe, og paa
nogle ooféte ber f)øjt ®ræ§. $)a tænfte %ot)anne% paa fin
tabere ®rao, ber ogfaa maatte fomme til at fe nb fom btéfe,
nu Ijan iffe funbe luge og ptjnte ben. §an fatte fig ba neb
og rtiffebe ©ræ§fet af, rejfte Sræforfene op, ber oare falbne
om, og lagbe ®ranfene, fom SSinben Ijaobe reOet bort fra
($raOene, igen paa bere§ ©teb, ibet tjau tænfte, maaffe at
en gør bet famme oeb min gaberé ®rao, nu jeg iffe fan
gøre bet!
Uben for £irfegaarb§porten ftob en gammel Xigger og
ftøttebe fig paa fin ®rt)ffe, gofjanneS gao f)am be ©øto*
ffillinger, fjan tjaobe, og gif faa l^ffelig og fornøjet længere
frem, ub i ben oibe SSerben.
Sttob liften bleo bet et forffræffeltg onbt SSejr, ôfyanneZ
fftjnbte fig for at fomme unber Sag, men bet biet) fnart mørf
•ftat; \)a naaebe f)an enbelig en lille $irfe, ber laa ganffe
enfomt oppe paa en §øj; $)øren ftob til Stiffe paa ®(em, og
SRejfefamtnerateit. 73
Ijan jmuttebc inb; Ijcr oitbe l)an bttoe, til bet onbc $ejr
tagbe fig.
,,.!per øit jeg jætte mig i en ®rog!" fagbe t)an, „jeg er
ganffe træt og fait uof trænge tit at f)øite mig tibt!" faa
fatte fyan fig neb, fotbebe fine §ænber og tæfte fin aftenbøn,
og inben tjan oibfte af bet, foo og brømte fjan, men§ bet
tnnebe og torbnebe ubenfor.

S)a fjan oaagnebe igen, øar bet mibt nb $aa batten, men
bet onbe SSejr øar truffet oøer, og 9ftaanen ffinnebe inb ab
SBinbnerne tit fyam. 9ttibt \>aa ®irfegntøet ftob ber en aaben
£igfifte meb en bøb Sttanb i, for fyan øar enbnn iffe be*
graøet. Sofjanneå øar flet iffe bange, for r)an fyaøbe en gob
©amotttigfyeb, og fjan øibfte nof, at be bobe gør ingen
noget; bet er teøenbe, onbe Sttenneffer, ber gør gortræb.
8aabanne to teøenbe, flemme gotf ftob tæt øeb ben bøbe
9ttanb, ber øar fat Ijerinb i ®irfen, før fyan b(eø lagt neb i
®raøen; be øilbe gøre f)am gortræb, iffe tabe fjant tigge i
fin îgfifte, men fafte t)am nben for îrfebøren, ben ftaffefé
bøbe 9#anb.
„§øorfor øit 3 gøre bet?" fpnrgte 3>of)anne§, „bet er
onbt og ftemt, tab f)am foøe i %e\u 9?aøn!"
„D ©niffnaf!" fagbe be to fæle Sttenneffer, „fyan f)ar
narret o§! £mn ftytber o§ $enge, bem fnnbe tjan iffe betate,
og nn er f)an oøen i ®obet bøb, faa faa øi iffe en ©fitling,

berfor øit øi rigtig rjæone o§, f)an ffaf tigge fom en §nnb
uben for ®irfebøren!"
v8 e 9 §&* iffe mer enb tjatøtrebfinbåttyøe 9ftig§bater!" fagbe

74 Mejfefammeraten.
gofyanneé, „bet er fyete min 5lrøepart, men ben oit jeg gerne gioe
eber, noar 3 Dit ærligt tooe mig at (abe ben ftaffetS bøbe
Sttanb i greb. 3eQ f^cit nof fomme nb af bet uben be $enge; jeg
fyar funbe, ftærfe Semmer, og $or ©erre t)it altib t)jætpe mig."
„3a/ fagbe be t)ce§tige 9ftenneffer, „naar \>n faatebe§
oit betale f)an§ ©ælb, ffat Oi faamænb if fe gøre tjam noget,
bet fan bn ocere oté paal" og faa tog be pengene, 3°-
f)anne§ gao bem, to orbentlig ganffe t)øjt oOer tjan£ ©obfyeb
og gif bere§ SSej; men 3ot)anne§ tagbe Siget tit SRette igen
i liften, fotbebe §ænberne paa bet, fagbe garOel og gif nof
faa titfrebå gennem ben ftore @foo.

Sftnnbt omfring, Ijoor 9ftaanen fnnbe ffinne inb imellem
bræerne, faa t)an be tonbigfte fmaa Sttfer tege nof faa ttiftigt;
be tob fig iffe forftnrre, be oibfte nof, t)an Oar et gobt, ufft)I=
bigt SCftenneffe, og bet er fun be onbe gotf, ber iffe maa

faa Sttferne at fe. 9logte af bem Oare iffe ftørre enb en
ginger og tjaobe bere§ tange, gnte £>aar fyeftet op meb ©ufb=
famme, to og to gtjngebe be paa be ftore 2)ugbraaber, ber taa
paa Stabene og bet t)øje ®rce§; fomme Xiber tritlebe 2)raa<
ben, faa falbt be neb mettem be tange ©ræSftraa, og ber bteo

en Satter og ©tøj af be anbre ©maapuåtinger. £)et oar ntjtore
morfomt! <£)e fang, og 3ot)anneå fenbte ganffe tnbetigt alle
be fmuffe $ifer, f)an Ijjaobe tært fom titte SDreng. ©tore, bro--
gebe ©bberfopper, meb ©øtofroner paa ôoebet, maatte fra
ben ene §æf tit ben anben fpinbe tange §ængebroer og â-
tabfer, ber, da ben fine $)ug fatbt paa, faa nb fom ffmnenbe
(&la$ i bet ftare 9#aaneffin. ©aatebeé Oarebe bet oeb, lige tit
Sftejfefammeraten. , 5
©olen ftob op. 3X' fnnia 2Ufer frob ba tttb i $tomftertnopperne,

og SBinbcn tog i bereé SBroer og ©lotte, ber ba fløj t)en i
duften fom [tore ©pinbetoæo.

3of}anne£ oar nu f ommen ub af ©loOeu, ba en ftærl
SWanbSftemme xaabk bag oeb t)am: „&oHa, kammerat! t)Oor>
t)en gælber Rejfen?"

„Ub i ben oibe SBerben!" fagbe 3>ot)anne£. „3eg fyav
tjoerlen gaber etter SDôber, er en fattig ®no§, men $or £erre

hjælper mig nol!"
„Seg oi( ogfaa ub i bm Oibe SSerben!" fagbe ben frem«
mebe 9Jtanb. ,,©lat bi to gøre gøtgeftab!"
„3a nol!" fagbe 3°fy a nne§, og faa futgteå be ab. £)e
lom fnart tit at r)olbe meget af tjinanben, for be dåre gobe

Sttenneffer begge to. 9ften 3ot)anne§ mcerlebe nol, at ben
fremmebe Oar meget Kogere enb t)an, tjan IjaObe oceret næflen
t)ete SSerben runbt og Olbfte at fortætte om alt bet mulige, ber
er tit.
©oten Oar atterebe t)ojt oppe, ba be fatte fig unber et
ftort %xæ for at fpife bere§ groloft; t bet famme lom ber
en gammet $one. £)t), t)un Oar faa gammet og gil ganfle
Irum, ftøttebe fig paa fin ®rt)lleftol og tjaobe paa fin 9tyg et
knippe 93rænbe, fom tmn tjaobe famtet i ©looen. §enbe§

gorltæbe oar tjeftet op, og got)anne§ faa, at tre ftore SRté
af bregner og $iteløifte ftal nb fra bet. gbet t)un oar

ganfle nær Oeb bem, gteb tjenbeé ene gob, t)tin fatbt om og
gaø et t)øjt ©Irig, for tmn tjaobe brcellet fit 33en, ben ftallefé
gamte ®one.
76 SRejfefmunieraten.
Qofyauneé oitbe ftrafé, at be ffutbe bære fyenbe fyjem, tjoor
Inin boebe, men ben fremmebc tuffebe fin $abfæf op, tog en
®ruffe frem og fagbe, at fyan fyaobe tyer en ©aloe, ber ftrafé
fnnbe gøre fjenbeé SBcn fjett og rafft, faa at f)itn fcto funbe
gaa Ijjem, og bet fom om fjun albrig tjaobe bræflet 93enet.
SJlen berfor oitbe tjan ogfaa, at t)un ffutbe forære t)am be tre
SRté, f)un tjaobe i fit gorftæbe.

„$)et er gobt betalt!" fagbe ben gamte og niffebe ganffe
unbertigt meb §oøebet; tnm oitbe iffe faa meget gerne af meb
fine SRté, men bet oar jetter iffe faa rart at tigge meb SBenet
bræffet; faa gao tjun fjant SRifene, og tige faa fnart t)an fjaobe
gnebet ©aloen paa 93enet, rejfte ogfaa ben gamte SJhrtter fig
op og gi! meget raffere enb før. £)et funbe ben ©atøe gøre.
SOlen ben Oar jetter iffe at faa paa sporeret.
„§Oab oit ou meb be SRté?" fpurgte Sotjan ne§ nu fin
Sftejfefammerat.
„£)et er tre pæne Urtefofte!" fagbe f)an, „bem fan jeg
jnft tibe, for jeg er en løjerlig grjr!"

(Baa gif be enbnu et gobt ©t^ffe.
„•iftej, tjoor bet træffer op!" fagbe gotjanneå og pegebe
ligefrem; „bet er nogle fortræffelige tuf fe ©ftyer!"
„Sftej," fagbe SRejfefammeraten, „bet er iffe ©faer, bet er

bjergene, be bejtige ftore SSjerge, f)Oor man forumer tjelt op
ooer ©ftjen i ben frtffe Suft! SDet er tjertigt, fan bu tro! 8
borgen ere Oi oift faa langt ube i SSerben!"
£)et oar iffe faa nær Oeb, fom bet faa ub; be betjøøebe
en tyet 'Dag at gaa, før be fom til bjergene, t)Oor be forte
Stejfefammeraten. 77
2fooe ooféte lige op mob $int(en, og Ijoor ber oar ©tene

lige faa ftore font en fjet $t;; bet øifbe rigttguof bfioe en foær
lut at fomme ber fyelt ooer, men berfor gif ogfaa 3>ot)auneå
og SRejfefammeraten inb i et 93ært81jii§ for at l)Oife fig gobt
og famle kræfter til SCRartfjen i borgen.

Sftebe i ben ftore ©fæufeftue i 93ært£t)ufet Oare faa mange
Sttenneffer famlebe, for ber Oar en SØcanb, font gjorbe ^)uffe=
fomebie; l)an Ijaobe jnft ftillet ftt liCfe teater op, og $olf fab
rnnbt omfring for at fe ben fontebie, men allerforreft tjaobe
en gammel, tt)f ©(agter taget ^$lab§, og bet bm aflerbebfte;
ljan3 ftore 93utøiber, nfy, ben faa glubff ub, fab oeb Siben af
fyam og gjorbe Øjne tigefom be anbre.
9iu begtmbte ®omebien, og bet oar en pæn ®omebie meb
en £onge og en dronning, ber fab paa en gføjfé Xrone,
fyaobe ©ulbfroner paa £ooebet og lange ©læb paa kjolerne,
for bet fyaobe be SRaab tit. £e ntybettgfte £ræbuffer meb

®ta3øjne og ftore knebelsbarter ftob oeb alle £)øre og
luffebe op og i, for at ber funbe fomme friff £uft i ©tuen.
$et oar juft en bejlig fontebie, og ben oar flet iffe førgelig,
men lige ibet dronningen rejfte fig op og gi! tjen ab ($utoet,

faa — ja ©nb ntaa Otbe, l)Oab ben ftore SBulbtber tænfte;
men ba ben tt)!!e ©lagter iffe l)olbt paa l)am, gjorbe Ijan et
©pring lige inb paa Xeatret, tog dronningen mibt i f)enbe§
ttjnbe £io, faa bet fagbe „fntf, fnaf!" SDet Oar ganffe for-
ffrceffeligt!
£)en ftaffelé 9J?anb, fom gjorbe ben t)ele fontebie, bleø
faa forffræffet og faa bebrøoet for fin dronning, for bet Oar
78 SRejfefammeraten.
ben afterntjbetigfte 2)ulle, f)an tjabbe, og nu fyabbe ben ælte

93utbiber bibt £obebet af Ijenbe; men ba $ofl fiben gi! bort,
fagbe ben fremmebe, fyau, font bar lommen meb 3ofyanne3,

at f)an nol ffulbe gøre fyenbe i @tanb; og faa tog t)an fin
®rulle frem og fmnrte ®uffen meb ben (Satoe, fyan t)jalb ben
ftallefé gamle ®one meb, ba tømt fyaobe brællet fit S3en. Sige
faa fuart kuffen bar fmurt, biet) ben ftrafé t)et igen, ja, ben
lunbe enbogfaa feto røre aHe fine Semmer, man betjøbebe flet
ilfe at træfie i (Snoren; SDulfen oar fom et teoeube SOênneffe,
paa bet nær at ben ilfe lunbe tale. 9ftanben, fom fyabbe bet
XiCCe Smileteater, Meo faa fornøjet, nu befyøbebe tjan flet ille
at t)otbe paa ben SCuffe, ben lunbe jo banfe af fig feto. $)et
oar ber ingen af be anbre, ber lunbe.

3)a bet fiben bleo 9ât, og alle god i $ært§f)ufet bare
gaaebe i @eng, bar ber een, ber fullebe faa fortræffelig bt)bt
og bteb faa længe oeb, faa be atte fammen ftob op for at
fe, fybem bet lunbe Oære. SDfanben, ber fyabbe gjort ®omebte,
gil fjen tit fit Ude teater, for bet bar berinbe, at nogen
fulfebe. OTe Xræbufferne laa imellem tjoeranbre, kongen og
atte drabanterne, og bet bar bem, fom fullebe faa nnletigt
og ftirrebe meb bere§ ftore @(a§øjne, for be bifbe faa gerne
blibe fmurt tibt tigefom dronningen, at be ogfaa lunbe lomme

til at røre fig af fig feto. dronningen fagbe fig Uge neb paa
fine ®næ og rafte fin bejtige ©utblrone i fejret, men§ fjun
bab: „Xag lun ben, men fmor min ©emat og mine §offotf!"
ba lunbe ben ftaffefé Sttanb, ber ejebe ®omebien og afle 2)uf*
lerne, ille tabe bære at græbe, for bet gjorbe tjam oirfetig
Diejfef ammeraten. 79
jaa onbt for beni; t)an loøebc ftrafé 9iejfefammeratcn, at l)au
uitbe giue rjam ade be $enge, rjan fif for fin ®omebie næfte
Slften, rtoar f)an bare oilbe fmore fire, fem af l)an§ pænefte
buffer; men SRejfef ammeraten fagbe, at fyan forlangte flet
iffe anbet enb ben ftore (Babel, fjan Ijaobe oeb fin @ibe, og
ba I}an fif ben, fmnrte Ijau fef§ buffer, ber ftrafé banfebe
og bet faa nrjbeligt, at alle gigerne, be leoenbe SJcenneffe«
piger, font faa berpaa, gao fig tit at banfe meb. kuffen
og ®offepigen banfebe, tjeneren og ©tuepigen, aUe be
fremmebe, og Stbffnffen og 3lbftemmen; men be to falbt
om, lige ibet be gjorbe bet førfte Spring, — jo, bet toar en
Itoftig ^lat. —
9?æfte borgen gif %of)anne% meb fin SRejfefammerat
bort fra bem alle fammen og op a\> be f)øje 53jerge og igennem
be ftore ©ranffoøe. <£e fom faa fyojt op, at ®irtetaawene
brjbt unber bem tit fibft faa nb fom fmaa robe 93cer, nebe i
alt M grønne, og be fnnbe fe faa langt bort, mange, mange

9Jcife, tjbor be albrig Ijaobe »æret. — <5aa meget fmuft af ben
bejtige SSerben l)aobe ôfyanneå albrig før fet paa een ®ang,
og ©olen ffinnebe faa oarmt fra ben friffe blaa Suft, tjan tjørte
ogfaa Scegerne blæfe paa $albl)orn inbe mellem bjergene, faa
fmuft og oelfignet, at fjan fif SSanbet i Øjnene af ®læbe og
funbe iffe labe ocere at fige: „$)u gobe SSor §erre! jeg funbe
frj§fe big, forbi \>u er faa gob imob o3 aUe fammen og Ijar
gioet o§ al ben êjligljeb, ber er i SBerben!"

SRejfefammeraten ftob ogfaa meb folbebe §ænber og
faa ub ober ©foøen og SBtyerne, i êt barme ©olffin. 3
80 Sftejfefammeraten.
bet fatnme ftang bet forunbertigt bejHgt oøer bereS £oøeber,
be faa op i SSejret: en ftor, tjøtb ©øane foæoebe i Suften;

ben oar faa fntuf og fang, font be albrig før tjaobe tjørt nogen
gngt fnnge; men bet Meu mere og mere føagt, ben bøjebe ftt
§oøeb og fan! ganffe tangfomt neb for bere§ gøbber, t)Oor ben
taa bøh, ben fmuffe gngt.
„Xo faa bejtige finger," fagbe Sfiejfefammerateu, „faa

tjøibe og ftore, fom be, guglen t)ar, ere $enge øcerb, bent oit
jeg tage meb mig! fan bu nu fe, at bet Oar gobt, jeg fif en
©abet!" og faa fjug (jan meb eet ©(ag begge pingerne af ben
bøbe ©øane, bent øitbe t)an betjolbe.

©e rejfte nu mange, mange Wxte frem oøer bjergene,
tit be tit fibft foran fig faa en ftor ©tab meb oøer fyunbrebe
Xaarne, ber ffutnebe fom ©otø i ©otfttnnet; mibt i 23t;en øar

et prægtigt SWarmorftot, tæffet meb bet robe ©utb, og t)er
boebe kongen.
3ot)anne§ og SRejfefammeraten øitbe i!fe ftrafé gaa

inb i 33 tjen, men bteøe i $ært§f)ufet nbenfor, at be funbe
ptinte fig, tin' be Oitbe fe pæne nb, naar be rom paa ®aben.
færten fortalte bent, at kongen øar faaban en gob Sttanb,
ber atbrig gjorbe noget Sttenneffe noget, tjøerfen bet ene etter
bet anbet, men at t)an§ batter, ja, &nb bekaxe o§! bet Oar
en fletn $rinfe§fe. SDejtigtjeb tjaøbe t)un no! af, ingen funbe
øære faa fmuf og inbtagenbe font t)itn, men tjoab tjjatp bet, t)un
oar en ftem, onb §efø, ber Oar ©ftjtb i, at faa mange bejltge
^rinfer t)aøbe miftet bere§ Sid. — s

Me 9ftenneffer t)aøbe
tjtm gioet 2oø at fri tit tjenbe; enfjøer funbe fontme, enten
SKejjefamnteratett. 81
(jan oar en $rtn8 etter en ©tobber, bet fnnbe Oære lige eet
ug bet i'anune; fjau ffufbe bare gætte tre Xiug, f)un fpurgte
(jam om; fnnbe (jan bet, faa Ottbe l)itn gifte fig nteb fjant,
og tjan ffulbe oære ®onge ooer bet fjefe i>aub, naar tjenbeå
gaber bøbe; men fnnbe (jan iffe gætte be tre Xing, faa lob
fjuu fjant fjamge etter tjaféfjugge, faa (Kent og onb oar ben
bejtigc ^rinfeéfe. £enbes gaber, ben gamle ®onge, Oar faa
oebrooet berooer, men fjan funbe iffe forbtjbe tjenbe at oære faa
onb, for Ijan fjaobe een ©ang fagt, fjan oitbe atbrig fjaøe bet
minbfte at gøre meb fjenbeé ®ærefter, fjuu fnnbe fetd gøre,
tigefont fjuu oitbe. |>oer ©ang ber font en $rtn§ og

s
ffntbe
gætte for at faa ^5rinfe§fen, faa funbe fjan iffe fomme nb af
bet, og faa bteo fjan fjængt eder fjaféfjugget; be fjabbe jo dåret
fjant i 2ibe, fjan funbe tabe oære at fri. £)en gamle ®onge
oar faa bebrøoet ooer at ben ©org og (Sfenbigfjeb, at fjan en
fjef $)ag om s
2taret laa paa ®næ, meb atte fine ©ofbater, og
bab, at ^riufeSfen maatte btiøe gob, men bet oitbe fjuu flet
iffe. 2>e gamfe ®oner, font braf SBrænbeoin, faroebe bet ganffe
fort, før be braf \>et t faafebeé førgebe be, og mere funbe be

iffe gøre.
„ên fjæéfige ^riufeéfe!" fagbe Soânneé, „tjun ffntbe
oirfetig fjaøe 9fti§, bet funbe fjun fjaøe gobt af. SBare jeg
oar ben gamfe ®onge, t)itn ffutbe nof fomme tit at fptytte
røbe ®rife!"
3 bet famme fjørte be gotf ubenfor raabe §urra. ^rin»

feéfen fom forbi, og fjuu oar oirfetig faa bejtig, at alle gotf
gtemte, fjoor onb fjun oar, berfor raabte be |mrra. Xotø
$. G. Slnberfeit: ©Dent tyr. I. ti
82 Øtejfefammerateu.
bejtige 3omfruer, ode fammen i f)Oibe ©iffefjoter, og meb en

($ufbtittipan i £>aanben, reb paa fttlforte §efte »eb ©tben af
tjenbe; s
$rinfe3fen jelt» Ijoobe en frtbt)t»ib §eft, ^t^ntet meb
diamanter og Rubiner, fyeubeé SRibebragt Oar af bet pure
®ulb, og $iffen, l)uu fyaobe i §aanben, faa nb, fom ben Oar
en ©otftraale; ©utbfronen paa §oOebet Oar tigefom fmaa
(Stjerner oppe fra Rimten, og ® aaben oar fuet af ooer tnfinbe
bejtige ©ommerfugfeoinger; alligeoet Oar fyun meget f muffere
enb alle l)enbe§ flæber.
£)a 3of)anne§ fif fjenbe at fe, bleo t)an faa røb i fit
2(nfigt fom et brtippenbe 231ob, og fjan funbe fnap fige et
enefte Orb; ^rinfe§fen faa jo ganffe nb fom ben bejtige $ige

meb ®ulbfrone \)aa, fyan fjaobe brømt om ben -tftat, fjané
gaber oar bøb. føcin fanbt fjenbe faa fmuf og funbe iffe labe
oære at t)otbe faa meget af fjenbe. 2)et Oar beftemt iffe fanbt,
fagbe fyan, at Inin funbe Oære en onb §efé, ber lob golf fycenge
eder fyaféfyugge, naar be iffe funbe gætte, f)Oab fjun forlangte
af bem. „(Snfyoer fyar jo Soo at fri tit fyenbe, enbogfaa ben

fattigfte ©lobber, jeg oit oirfetig gaa op paa ©tottet! for jeg
fan iffe labe Oære!"
$)e fagbe alle fammen, at bet ffulbe fjjan iffe gøre, bet
Otlbe beftemt gaa fjam ligefom alle be anbre. Sftejfefammeraten
raabebe fjant ogfaa berfra, men 3>of)anne§ mente, bet gif nof
gobt, børftebe fine @fo og fin ®}ole, oabffebe 2(nfigt og §cen*

ber, fcemmebe fit fmuffe, gule §aar og gif faa ganffe alene
inb til SBtyen og op paa (Slottet.

„®om inb!" fagbe ben gamle ®onge, \)a 3>ol)anne§
ÉRejfefammeraten. 85
banfebe paa J)øren. — Soljnnueé tuffcbc op, 09 ben gamle

tfønge, i Slaabrof og broberebe Xofler, font tjant i 9ftøbe,
©nlbfronen Ijaobe fyan paa |>oøebet, Scepteret i ben ene $aanb

og ®n(bæblet i ben anben. „$8t libt!" fagbe fyan og fif 5($blet
op unber rimten for at hntne ræffe 3>of)anne§ §aauben.

2ften faa fnart fjan fif at l)øre, bet oar en grier, begrjnbte
rjan faalcbeé at græbe, at haabe (Scepter og %£ble falbt paa
©uløet, og ()an maatte tørre Øjnene i fin Slaabrof. 3>en
ftaffefé gamle longe!

„2ab oære!" fagbe f)an, „bet gaar big galt Ugefom alle
be anbre. 9?u ffal bn bare fe!" faa førte t)an SofjanneS

nb i $rinfe§fen§ £tiftt)aoe; ber faa fortræffeligt nb! Dppe i
rjoert Xræ fjang tre, fire ®ongefønner, ber rjaøbe friet til $rin*
fegfen, men iffe funnet gætte be £ing, fjun fyabbe fagt bent.
£)&er (#ang bet blæfte, ranglebe alle knoglerne, faa be fntaa
Sugle biede forffræffebe og turbe albrig fomme inb i ben §at>e;
alle 231omfterne oare bunbne op meb 9ftenneffeben, og i Urte*
potterne ftob 2)øbninget)oøeber og grinte. 3)et oar rigtignof
en §aoe for en $rinfe§fe.
„|>er fan bu fe!" fagbe ben gamle ®onge, „bet trit gaa
big Ugefom afle be anbre, bu fjer fer, lab berfor fjeffer Oære!
£)u gør mig mrfelig nlnffelig, for jeg tager mig bet faa
nær!"
3ol)anne§ fti§febe ben gobe, gamle ®onge paa §aanben
og fagbe, bet gif nof gobt, for f)an fjolbt faa meget af ben
bejlige ^rinfeéfe.
3 bet famme fom ^rinfeéfen felu meb alle fine SDamer

86 Stejfefammeraten.
ribenbe inb i Slotégaarben, be gi! berfor ub til fyenbe og
fagbe gob $)ag. §un øar rigtignof bejlig, rafte 3of)anne§

§aanben, og Ijan fyolbt enbnu meget mere af tjenbe enb før,
l)un lunbe beftemt i!fe ocere en flem, onb £efé, font alle golf
fagbe om fyenbe. 55e gif op i ©alen, og be fmaa $ager præ*

fenterebe ©tiltetøj og êbernøbber for bent, men ben gamle
®onge oar faa bebrøoet, Ijan fnnbe flet iffe fpife noget, og
êbemøbberne oare fjant ogfaa for fyaarbe.

$)et bleø nn beftemt, at SorjanneS ffnlbe fomme igen
op paa Slottet næfte Sporgen, ba bilbe dommerne og tjele
SRaabet oære forfamlebe og l)øre, f)Oorlebe3 f)an font nb af
bet meb at gætte. ®om Ijan gobt nb af bet, faa ffnlbe f)an
enbnn fomme to ®ange til, men ber oar enbnn albrig nogen,
fom fyaobe gættet ben førfte ®ang, og faa maatte be mifte

Støet.
3of)anne§ oar flet tf fe bebrøOet for, t)t)orIebe§ btt oilbe
gaa fjant, f)an t»ar jnft fornøjet, tænfte fnn paa ben bejlige
^rinfeéfe og troebe ganffe Oift, at ben gobe ©nb nof tøalp
fjant, men fjøorlebeå, bet Oibfte fjan flet iffe og Oilbe jetter
iffe tænfe berpaa. £>an banfebe fjen ab Sanbeoejen, ba

fjan gif tilbage til ^ærtéfjufet, fj&or Sftejfefammeraten oentebe
paa fjant.
3ofcanne3 funbe iffe blioe færbig meb at fortælle, fjoor
ntjbelig $rinfe§fen fjabbe Oæret imob fjant, og fjoor bejlig
fjmt toar; fjan længtes allerebe faa meget efter ben næfte £)ag,
fjan ffulbe berinb paa (Slottet og forføge fin Srjlfe meb at
gætte.
9iejjefammerateu. S7
SRen Stejfefammeratett rnftebe paa ,Spot>ebct og bar cânffe

!
bebrobet. „3eg fyolber faa meget af big " fagbe f)an, „bi funbe
enbmt fyabe tjæret længe fammen, og nn jfal jeg atterebe mifte
big! $u ftaffefé fære goljanneå, jeg funbe gerne græbe,

men jeg bil i!fe forfttyrre btn ©læbe ben ftbfte liften maaffe,
bi ere fammen. 23i dille nære ftifttge, rigtig luftige; i Sftor«
I"
gen, naar bu er borte, Ijar jeg 2ob tit at græbe
Me 8olf inbe i 23rjen l)abbe ftrafé faaet at bibe, at ber
bar fommet en nn Srier til ^rtnfeéfen, og ber bar berfor en
ftor Sebrøbetfe. ®omebiel)ufet bteo luffet, alle ®agefonerne

banbt fort gtor om bere§ ©uffergrife, kongen og kræfterne
laa paa ®næ i ®irfen, ber bar faaban en 23ebrøbetfe, for M
funbe jo iffe gaa ôtjanneå bebre, enb \>et bar gaaet alle be
anbre friere.
Ub paa aftenen labebe SRejfefammeraten en ftor 33oHe
$und) og fagbe til 3>ol)anneå, at nu ffutbe be bære rigtig
Ibftige og briffe $rinfe§fen§ ©faal. 99ta \>a 3ol)anne£

âbbe bruffet to ©ta§, bk\) fyan faa føbnig, bet bar Ijam iffe
muligt at t)olbe Øjnene oppe, §an maatte falbe i ©øbn. Svejfe*
fammeraten løftebe t)am ganffe fagte op fra ©tolen og lagbe

Ijam Ijen i ©engen, og \)a bet faa bleb mørf %lat, tog tjan be
to ftore finger, l)an tjabbe tjugget af ©banen, banbt bent faft
paa fine ©fulbre, bet ftørfte W\Z, fyan Ijabbe faaet af ben
gamle ®one, ber falbt og bræffebe S3enet, ftaf tjan i fin Somme,
luffebe SSinbuet op og fløj faa inb ober S3ben, lige tjen til
©lottet, rpor v)an fatte fig i en ®rog oppe unber bet SSinbue,
ber gif inb til $rinfe£fen3 ©obefammer.

88 SRejfefanuneraten.
$)er ttar ganffe ftifle i fjete 93t;en; nu [log Sloffen tre

farter til toto, $inbnet gtf op, og ^rinfeéfen fløj i en
ftor, l)øib Raabe og meb lange, forte SStnger fjen ouer 33t)en,
nb til et ftort 23jerg; men 9tejfefammeraten gjorbe fig nfmtfig,
faatebeå at fjun (Tet i!fe fnnbe fe fjant, fløj bag efter og

piffebe paa $rinfe3fen meb fit 9U§, faa at ber orbentlig
fom ^Blob, f)øor f)an flog. Uf), bet oar en $art fjelt igennem
Suften, SStnben tog i Ijenbeé ®aabe f
ber brebte ftg nb til alle
©iber ligefom et ftort ©fibéfejl, og 9ftaanen f!innebe igen*
nem ben.
„§t>or bet fjagter! Ijoor bet fagter!" fagbe $rinfe3fen

ueb t)t>ert ©lag, r)un fi! af $tfet, og bet fnnbe fmn fyaue gobt
af. (Snbefig fom f)ttn ba nb til bjerget og banfebe paa.

2)et rntlebe ligefom £orben, tbet bjerget aabnebe ftg, og
^rinfeéfen gi! berinb, SRejfefammeraten fnlgte meb, for flet
ingen fnnbe fe fjant, (jan oar nftintig. £>e gif gennem en

flor, lang (Sang, tjbor SSæggene gniftrebe ganffe fornnberligt,
bet oar ober tnftnbe gloenbe ©bberfopber, ber lob oto og neb
ab Wtuxen og U)fte ligefont 31b. -ftn fom be i en ftor ©al,
bygget af ©øib og ®nlb, S31omfter, faa ftore fom ©otftffer,
røbe og blaa, ffinnebe fra hæggene, men ingen fnnbe bluffe

be 931omfter, for ©tilfene bare fæle, giftige ©langer, og
SBtomfterne bare 31b, ber ftob bem nb af 9ttunben. £ele
Softet oar befat meb ffinnenbe ©anft»|)an§=£)rme og fjimmef'
blaa glagermu§, ber flog meb be ttmbe finger; bet faa
ganffe forunberligt nb. Wlibt paa ®utoet oar en £rone,

baaren af fire §eftebenrabe, fom fjabbe ©eletøj af be røbe
Stejfefautmeraten. <S9
31b ©bbetførøer, Xronen fclo øar af mætfetjoibt C>Ma6, og
kuberne til at fibbe paa øare fmaa, forte 9Jht3, ber beo (jrø*
aubeit i §aleu. Døeu øøer ben øar et £ag af rofenrøbt

©øiubeløæo, befat meb be ntjbeligfte fmaa, grønne giner, ber
ffinnebe fotn $@betftene. SCRibt paa dronen fab en gammel
£rolb, meb ®rone paa bet ftt)gge §oøeb og et ©cepter i
£aanben. §an fyéfebe $rinfe£fen paa f)enbe§ $anbe, lob
Ijenbe fibbe toeb ©tben af fig paa ben foftbare Xrone, og nn

begtynbte 9flufiffen. Store, forte ©ræéljopper fpidebe paa
9#unbf)arpe, og Uglen flog fig felo paa 9ttauen, for ben fyaobe
ingen Xromme. S£)et øar en løjerlig koncert. @maa bitte
9?téfer, meb en Stjgtemanb paa £uen, banfebe rnnbt i ©alen.

Sngen funbe fe SRejfefammeraten, lijan Ijaobe ftiHet fig lige
bag oeb Xronen og fyørte og faa aCe Sting. |>offoffene, fom

nu ogfaa !om inb, øare faa pæne og fornemme, men ben,
ber rigtig funbe fe, mærfebe nof, tjt>orIebe§ be Ijaøbe bet.
3)et øar i!fe anbet enb Sojtejrafter meb 3laall)ooeber paa f
fom £rolben ijaøbe Ijeffet Siø i og giøet be broberebe flæber.

9Ken bet funbe jo ogfaa oære bet famme, be brugte^ !un til
@tab§.
â ber nu øar banfet noget, fortalte ^rinfe^fen til
Xrolben, at ljun fyaobe faaet en nty $rier, og ffcurgte berfor,

tyoab Ijun øel ffulbe tænfe paa at fpørge fjant om næfte
Sflorgen, naar fjan fom op paa ©lottet.
„§ør!" fagbe Xrolben, „nu ffal jeg fige big noget! $)u
ffal tage noget meget let, for faa falber Imu flet iffe paa bet.
Xænf bu paa but ene 8fo. $)et gætter t)an iffe. £ab faa
90 SRejjefammeraten.
£obebet fyugge af fjant, men glem iffe, naar bu i borgen s

Jlat
fommer fjerub igen tit mig, at bringe mig fyané Øjne, for bem
bit jeg fbife!"
$rinfe§fen nejebe ganffe bt»bt og fagbe, fyun ffutbe i!fe
glemme Øjnene. Xrotben tuffebe nu bjerget op, og fjun fløj
t)jem igen, men 3fajfefammeraten fulgte meb og prtygtebe fjenbe
faa ftærft meb Sttfet, at t)un fuffebe ganffe btobt ober bet
ftærfe §agetbejr og ffbnbte fig alt §vab tjun funbe meb at
fomme igennem SSinbuet inb i fit ©obefammer; men Svejfe«
fammeraten fløj titbage tit ®roen, fjbor 3ofyanne§ enbnu fob,
tofte fine SSinger af og tagbe fig faa ogfaa paa ©engen, for
f)an funbe fagtenå bære træt.
®et bar ganffe tibtigt paa Sporgenen, ba 3of)anne§
baagnebe, Sftejfefammeraten ftob ogfaa op og fortalte, at fjan
i 9lat fjabbe brømt en meget unbertig 35røm om $rinfe3fen
og fjenbeS ene ©fo, og hab fjant berfor enbelig at fpørge, om
$rinfe§fen iffe ffulbe f)abe tænft paa fin ene ©fo. gor bet
bar jo bet, f)an f)abbe t)ørt af Xrofben inbe i 93jerget, men

f)an bitbe iffe fortætte 3>of)anne§ noget berom, men bab f)am
bare at fpørge, om §un Ijabbe tænft paa fin ene ©fo.
„3eg fan lige faa gobt fpørge om bet ene, fom om bet
anbet," fagbe 3of)anne§, „maajfe fan bet bære ganffe rigtigt

t)bab bu tjar brømt, for jeg tror nu atte Xiber, SSor §erre
fjjætper mig nof! 9flen jeg bit bog fige big $arbet, for gætter
jeg gatt, faar jeg big atbrig mere at fe!"
<Saa ftoåfebe be t)inanben, og SofyanneS gif inb til
93t)en og o)? paa ©tottet. |>ete ©aten bar ganffe ftotbt meb
9tejfe!ammeraten. 91
SRetmeffer, Tommerne {ab i bereå iiæneftole og tjaobe ©ber-

bnnåbnner unber §oueber, for be fjaubc faa meget at tæufe
paa. £en gamle ®onge ftob op og tørrebe fine Øjne i et
t)mbt £ommetørftæbe. û traabte $rinfeéfen inb, tjnn oar

enbnu meget bejtigere enb i ©aar og tjilfebe faa rærligt til
bem alle f ammen, men 3or)anne§ gaø tjun $>aanben og fagbe:

„®ob borgen, bu!"
9cu ffulbe Sot)anne§ tit at gætte, t)oab r)un rjaobe tænft
paa. ®ub, t)oor t)un faa oenligt paa r)am, men lige ibet t)un
tjørte Ijam fige bet ene Drb: 6fo, biet) tjun fribtjmb i $lnfigtet
og rtjftebe ooer fin t)ete $rop, men bet funbe iffe tjjælpe tjenbe
noget, for t)an tjaøbe gættet rigtigt.
føitte ben! t)øor ben gamle ®onge Med glab; t)an flog en
kolbøtte, faa bet ftob efter, og alle golf flappebe i §ænbeme

for t)am og for 3>ot)anneå, ber nu tjaøbe gættet rigtigt ben
førfte ©ang.
SRejfefammeraten ftraatebe af $ornøjelfe, ba t)an fif at
øibe, t)øor gobt bet bar gaaet af; men 3ot)anneS luffebe fine
§ænber fammen og taffebe ben gobe ©ub, ber oift no! øilbe
tjjæløe tjam igen be to anbre ®ange. -ftæfte SDag ffittbe ber
aflerebe gætteé igen.
aftenen gi! ligefom ben i ®aar. £a3>otjanne§ foø, fløj
Sftejfefammeraten efter $rinfe3fen nb til bjerget og ørrjglebe

tjenbe enbnu ftærfere enb forrige ®ang, for nu tjaobe t)an
taget to DRté; ingen fi! r)am at fe, og t)an fjørte alle Sting,
^rinfeéfen øilbe tæufe paa fin §anbffe, og bet fortalte t)an
til 3ot)anneé, ligefom om bet tiår en ©røm; 3or)anue§

4)2 Dtcjfefammjeratett.
fnnbe ba nof gætte rigtigt, og ber bleo faaban en ©læbe paa

(Slottet. §ele §offet flog kolbøtter, ligefom be Ijaøbe fet
kongen gore ben førfte (Sang; men $rtnfe3fen laa paa Sofaen
og oilbe i!!e fige et enefte Orb. s

Jht !om bet an paa, om
3of)anne£ fnnbe gætte ben trebie ®ang. ©tf bet gobt,
jMbe l)an jo tjaoe ben bejfige $rinfe3fe og aroe bet Ijele
kongerige, naar ben gamle ôttge bøoe; gættebe fyan galt, faa
ffntbe §an mifte fit SiD, og £rolben Oilbe fptfe fjané fmulfe
blaa Øjne.
aftenen før gi! SofyanneS tiblig i fin ©eng, tæfte fin
aftenbøn og foo faa ganffe roligt; men ^Rejfefammeraten fpænbte

Pingerne paa fin SRtyg, banbt Sablen Oeb fin Stbe og tog alle
tre SRté meb fig og fløj faa til (Slottet,
£>et øar ganffe bælgmør! Mat, bet ftormebe, faa Xag=

ftenene fløj af §nfene, og bræerne tnbe i gatten, l)øor Sen-
råbene fyang, foajebe ligefom SiD, naar bet btæfte; bet Itinebe
f)øert Øjeblt!, og Xorbenen rnllebe, ligefom om bet !un oar
et enefte Sfralb, ber Oarebe ijete batten. %ln flog SSinbnet
op, og ^rinfeåfen fløj nb; fyun Oar faa bleg fom en bøb,
men f)un lo ab bet onbe SSejr, fonten, bet oar i!!e ftær!t
no!, fjenbeå l)Dtbe ®aabe fyoirolebe rnnbt i Snften ligefom et
ftort Sfib3fejl, men SRejfefammeraten piffebe fjenbe faaban meb

fine tre SKté, faa 331obet brtyppebe neb paa forben, og f)im
til fibft næppe fnnbe flt)t>e længer, ©nbetig !om Ijnn ba nb

til bjerget.
„^ct fyagter og ftormer," fagbe fyun; „albrig l>ar jeg
oæret ube i faabant et $ejr."

SHejfefantmeraten. 93
,)9Ratt fan ogfaa faa for meget af bet gobe," fagbe

Xrolben. Støu fortalte tmn (jam, at Sofjanneé ogfaa fyaobe
gættet rigtigt anben (Sang; gjorbc l)an nu bet fanune
i 9)corgen, ba tjaobe l)an onnbet, og §utt fitnbe atbrig
mere fomine nb tit Ijam i bjerget, ffntbe atbrig fnnne gøre
faabanne Xrolbftmfter fom før; berfor øar t)itn ganffe be=
broøet.
„|)an ffat iffe fnnne gætte/' fagbe Xrotben, „jeg ffat
nof finbe paa noget, tjan atbrig t)ar tænft paa! etter ogfaa
maa fyan oære en ftorre Xrotbmanb enb jeg. 9tten nn bitte
oi øære tnftige! og faa tog fyan ^rinfeåfen i begge §ænber,

og be banfebe rnnbt meb atte be fmaa 9?téfer og Stygtemænb,
ber øare i Stuen; be røbe (Sbberf opper fprang lige faa U)ftigt
op og neb a\> hæggen, bet faa nb, fom 3^btomfterne gni<
ftrebe. Ugten ftog paa fromme, $aareft)tttugeme peb, og be

forte ©ræSfyopper btæfte paa 9ttunbf)arpe. 3)et »ar et ftyftigt
SBaf! —
2>a be nn ijat^c banfet fænge nof, maattc ^rinfeåfeu
tøjern, for efterø fnnbe t)nn btioe faønet paa ©tottet; £rotben
fagbe, tøan nof oitbe fotge fjenbe, faa øare be bog faa tænge
fammen enbmt.
$>e fløj ha af Steb i bet onbe $ejr, og fltejfefammeraten
fteb fine tre 9ité op paa bere§ Stfngfttif fer ; atbrig fyabbe
Xrotben øæret nbe i faabant et ©agetoejr. Uben for Slottet
fagbe t)an garøet til $rinfe£fen og fyøiffebe i bet famme

tit tjenbe: „£ænf paa mit §oøeb," men Sftejfefammerateu
f)ørte bet nof, og lige i bet Øjebtif ^rinfeéfen fmnttebe

94 SKejfefammeraten.
igennem SSinbnet tnb i fit SoOefammer, og Srotben Oitbe
oenbe om igen, greb fyan f)am i t)an£ lange, forte Sfæg og
fyug meb Sablen f)an§ æfle £rolbf)ooeb af lige Oeb Sfnlbrene,
faa Xrolben i!fe engang fif bet felo at fe; kroppen faftebe
f)an nb i Soen til fiffene, men §ooebet bulfebe l)an fun

neb i SSanbet og banbt bet faa inb i fit Silfetommetør*
flæbe, tog bet meb t)jem i $ært§l)ufet og lagbe fig til at
fooe.
s
Jtæfte borgen gao l)an 3ot)anne§ Sommetorf læbet, men
fagbe, fyan iffe maatte løfe bet op, for $rinfe£fen fpurgte,
f)Oab bet Oar, fjnn fyaobe tænft paa.
2)er oar faa mange 9ttenneffer i ben ftore (Sal paa Slottet,
at be ftob op paa fyoeranbre ligefom SRabifer, ber ere bunbne
i et knippe. SRaabet fab i bere§ Stole meb be blobe §ot»eb=
pnber, og ben gamle ®onge Ijaobe nty flæber paa, (Sntbfronen
og Scepteret oar poleret, bet faa ftabfeligt ub; men $rinfe§fen
oar ganffe bleg og l)aobc en fnlfort ®jofe paa, ligefom fynn
ffulbe til SBegraOelfe.
„£>oab fyar jeg tænft paa?" fagbe fntn til Soânne^,

og ftrafé lofte l>an Sommetorflæbet op og bleo felo ganffe for*
ffræffet, Da fjan faa bet fæle Xrotbljooeb. £et gø§ i alle
Sttenneffer, for bet Oar forffræffeligt at fe, men ^rinfeéfen fab

ligefom et Stenbillebe og fnnbe iffe fige et enefte Orb; til fibft
rejfte f)un fig op og gao gol)anne§ gaanben, for f)an fyaobe

jo gættet rigtigt; Ijiut faa IjOerfen paa ben ene eller ben anben,
men fuffebe ganffe btibt: „Wu er bn min gerre! 3 liften Oil
Ot $otbe 93rpllnp!"
SRejfefanimeraten. 97
„$)et fan jeg ttbe!" fagbe oen gamle ®onge, „faatebe3
[fat ot fjaoe bet!" s

Me gotf raabte |mrra, 93agtparaben
gjorbe SJhifif i (taberne, Slofferne ringebe, og ®agefonerne
tog bet forte glor af bereé ©uffergrife, for nu oar ber
©læbe. 2re fyete ftegte Offer, ftjtbte meb 2@nber og £øn3,

bteøe fatte mibt paa Xoroet, entjøer fttnbe ber ffcere fig et
©ttjffe; i $anbffcriugene fprang ben bejfigfte $8in, og føbte
man en ©fiflingé kringle f)o§ bageren, fif man fef§ ftore
53otter i tilgift og bet 53otter meb SRofiner i.
Om aftenen oar fjete SBtyen illumineret, og ©otbaterne

ffob meb kanoner, og drengene meb ®natbperter ;
og ber b(eO
fpift og bruffet, ffinfet og fprunget oppe paa ©tottet, atte be
fornemme §errer og bejtige grofener banfebe meb fjøeranbre;

man funbe langt borte f)øre, fjoor be fang:
„£>er er' faa mange fmuffe $iger,

fom r>U f)a' bem en ©tringom,
be begærer £amburmartf)en,
fmuffe $ige oenb Mg om.
©anfer og tramper,
faa ©fofaalerne fatbe a' 1"
SJcen $rinfeéfen oar jo en §ef§ enbnu og fyotbt flet
iffe noget af %o§anne$', bet Ijuffebe 9tejfef ammeraten paa,

og berfor gaø fyan 3of)anne§ tre gjer af ©oaneOingerne
og en titte gtaffe meb nogte 2)raaber i, fagbe tit fjam, at
t)an ffutbe tabe fætte Oeb SBrubefengen et ftort ®ar, ftytbt meb
$anb, og naar ba $rinfe§fen Oitbe ftige op i ©engen,
ffutbe tjan gioe fjenbe et titte Støb, faa fatbt fjun neb i
#. 6. Slnberfen : ©ttenttjr. I. 7
98 9ftej[efammeraten.
23anbet, fjoor Ijjan flutbe bulle fyenbe tre ®ange, efter førft
at Ijaoe laftet fjerene og ^raaberne beri, faa oitbe ûn

bltt»e fri for fin Srotbbom og fontntc tit at fjotbe faa meget
af l)am.
3oânne§ gjorbe alt, fyoab SRejfel ammeraten fyaobe
tetabet tjam; ^rinfe§fen f!reg ganffe tj)øj[t, ibet t>an buflebe
fyenbe neb unber SSanbet, og fprcetlebe fyant imber ^jamberne,

fom en ftor, lutfort ©Oane meb gniftrenbe Øjne; ba tjun
anben ($ang lom op ooer SSanbet igen, Oar ©Oanen fyoib,
paa en enefte fort SRtng nær, ben fjaobe om §atfen. 3 o*

t)anne§ bab fromt til $or føerre og lob $anbet trebie ($ang
fpifle l)en ooer Sugten, og i famme Øjebtif forOanbtebeS ben

tit ben bejtigfte ^rinfeéfe. §un Oar enbnu fmullere enb før
og tallebe fyam meb Xaarer i fine bejtige Øjne, forbi t)an
tjaobe fyceoet tjenbeé gortrtyttetfe.
•iftæfte borgen lom ben gamte $onge meb tjete fin §pf*
ftat, og ber oar en ®ratuteren tit langt op paa $)agen; tit
aCterfibft lom ba 9tejfelammeraten, Ijan tjaobe fin @tol i §aan--
ben og SSabfællen paa ballen. SofyanneS ft)§febe §am faa

mange ®ange, fagbe, fyan maatte ille rejfe bort, t)an flutbe
btioe t)o§ fjam, tt)i t)an oar jo @lntb i tjete t)an§ Stjlle. SCRert
SRejfelammeraten rtyftebe meb ôoebet og fagbe faa mitbt og

Oentigt: „yiz\, nu er min Xib omme. 3eg t)ar lun betalt
min ®celb. ®an bu tjufle ben bobt Sttanb, be onbe Sttennefler

oitbe gøre gortræb. 3>u gao alt, fyoab bu ejebe, for at t)an
lunbe tjaoe Ro i fin ©raO. $)en bøbe er jeg!"
3 bet famme oar f)an borte. —

Stejjefammeraten. 99
SBrtyftuppei oarebe nit en Ijcl SJJaaneb, 3>ol)anne3_og

$rinfedfen Ijolbt jaa meget af tjtuaiibeit, og ben gamle ®onge
leoebe mange fornojebc 3)age og lob bercé fmaa bitte 93øru
ribe ftanie \>aa fit ®næ og lege meb fit Scepter; men ô-
fyanneé oar ft'onge oOer tjete Sftiget.
7*
Den lille fyav\vue<
Cangt ube i §aoet er SSanbet faa blaat, fom flabene paa

ben bejtigfte ®ombfomft, og faa ftart, fom bet renefte ®(aé,
men bet er meget bt)bt, bty&ere enb noget 5ln!ertoo naar,
mange ®irf"etaame maatte fttHeé ooenpaa tjøeranbre for at
ræffe fra S3nnben op ooer SSanbet. 2)ernebe bo §aofotfene.

•ftu maa man (let iffe tro, at ber !un er ben nøgne,
f)øibe ©anbbnnb; nej, ber øoféte be forunberligfte Xræer og
planter, fom ere faa fmibige i ©til! og 23(abe, at be oeb ben
mtnbfte SBeøægeffe af Sknbet røre fig, ligefom om be trnre
teuenbe, Wt Siftene, fmaa og ftore, fmutte imellem (ørenene

ligefom tjeroppe gugtene i Suften. âa bet aflerbtjbefte &{&
tigger §aøfongen3 ©tot, burene ere af torader, og be tange,
fpibfe SSinbner af bet atferftarefte SRaø, men £aget er Wl\i&
$en (ide tøatoftue. 101
liugffafler, bor aabue og luffe fig, eftcrfom SBanbct gaar; bet
fer bejligt ub; tf)i i f)Der tigge ftraalenbe ferler, een eneftc
Dttbe Dære [tor (Stabe i en dronnings ®rone.

.ftaofongeu bernebe fyaDbe i mange 2lar uære (Snfemaub,
men tyan* gamle 9J?ober Ijotbt £>irå for tjam; fyun tiår en
ffog ®onc, men ftolt af fin $(bet, berfor gif Ijim meb tott>
CftcrS paa £jaten, be anbre fornemme maatte fim bære fefé.
(Sfferé fortjente f)un megen 9io3, ifær forbi tyun t)olbt
faa meget af be fmaa §aDprinfe£fer, l)enbe§ ©ønnebøttre.
3)e Dåre fefé bejlige 93ørn, men ben tmgfte nar ben fmnffefte
af bcm alle fammen, f)enbe§ §ub bar faa flår og ffær fom et
SHofenbtab, f)enbe£ Øjne faa blaa fom ben btybefte <Sø, men
ligefom afle be anbre IjaDbe f)un ingen gøbber, kroppen enbte
i en giffeljale.
§ele ben lange $)ag fnnbe be lege nebe i Slottet, i be
ftore (Sale, f)Dor leDenbe SBlomfter Doffte nb af SSæggene. SDe
ftore SRaDDinbuer bteDe luffebe op, og faa fDømmebe fiffene
inb til bem, ligefom ljo§ o§ ©Dalerne fttyDe inb, naar Di luffe
op, men fiffene fDømmebe lige Ijen til be fmaa $rinfe§fer,

fpifte af bere§ §aanb og lob fig flappe.
Llben for Slottet Dar en ftor §aDe meb ilbrøbe og mørfe«
blaa £ræer, grngterne ftraalebe fom ®nlb, og SBlomfterne
fom en brænbenbe 31b, tbet be altib beDcegebe ©titf og 93tabe.
3orben felD Dar bet finefte @anb, men Uaat, fom ©DoDt<
Ine. Doer bet fyele bernebe laa et fornnberligt blaat <3fær;
man ffulbe fnarere tro, at man ftob l)øjt oppe i Suften og
fun faa £>immel oDer og nnber fig, enb at man Dar paa
102 ®en Htle £at>frue.
$at>eté $unb. S 33tifftttte fuubc ntan ojtte ©olen, ben ft)nte3
en $urpnrbtomft,
s
fra t)Oté 93æger bet t)efe £t}$ nbftrømmebe.
|)øer af be fmaa ^rinfe^fer fyabbe fin titte $Iet i ©aøen,
t)øor fynn fnnbe graøe og ptante, fom Ijun felt) t>ilbe ; een gab
fin 23tomfterptet ©fiffetfe af en §øatfiff, en anben ft)nte§
bebre om, at tjenbe§ tignebe en titte .føaøfrne, men ben tyngfte
gjorbe fin ganffe rnnb fom Soten og fyatibe Inn SBtomfter,
ber ftinnebe røbe fom ben. |nm Oar et nnbertigt 93arn,
ftitte og eftcrtænffom, og naar be anbre ©øftre ptmtebe Op

meb be fornnbertigfte Sting, be tjaøbe faaet fra ftranbebe
©fibe, oitbe tjnn hm, fornben be rofenrøbe 23tomfter, fom

tignebe Soten ber t)øjt oppe, fyaøe en fmu! 9ttarworftøtte, en
bejtig £)reng oar bet, tjugget nb af ben tjøibe, Hare ©ten
og øeb ©tranbing fommen neb \>aa âobnnben. §nn ptantebe
Oeb Støtten en rofenrøb ©rcebepit, ben øoffte tjertigt og fyang
meb fine friffe ©rene nb oøer ben, neb mob ben Uaa ©anb*
bnnb, t)øor ©faggen Oifte fig Oiotet og Oar i 23eøægetfe lige*
fom ©renene; bet faa nb, fom om £op og bobber tegebe at
ftyåfe fyinanben.
3ngen ©tcebe Oar tjenbe ftorre enb at fyøre om Slftenneffe*
oerbenen beroOenfor; ben gamte 95ebftemober maatte fortætte

att bet, tjnn oibfte out ©ftbe og 23tter, Sttenneffer og £)tyr,
ifær ftjnteå bet tjenbe forunbertigt bejtigt, at oppe paa 3>or*

ben bnftebe S3tomfterne, bet gjorbe be iffe paa £>aoet§ 93nnb,
og at ©foøene oare grønne, og be gtff, fom ber faa§ mettem
©renene, fnnbe f tinge faa tjøjt og bejtigt, faa bet Oar en Stift;
bet Oar be fmaa gugte, fom S3ebftemoberen fatbte giff, for

I
$en litte tøabfrue. 105
etterfl funbe be iffe forftaa fjenbe, ba bc iffe tjaobe fet en
AUCjt.
„ttaar S ft)tbe eberé femten 2(ar," fagbe êbftemoberen,
„faa ffnQe 3 faa 5tiot» tit at buffe op af §aoet, fibbe i 9J?aane«
ffin paa ^tipperne og fe be ftore @fibe, fom fejle forbi, ©fobe

og S3t»er (futte 3 fe!"
S 5taret, fom fom, Oar ben ene af ©øftrene femten 5tar,

men be anbre, — ja ben ene oar et 5Iar tingre enb ben
anben, ben tjngfte af bem tjabbe attfaa enbnu fyete fem s
2Iar,
for fjun turbe fomme op fra $aoeté 93unb og fe, f)Oortebe£
bet faa nb lj)o§ oå. SCften ben ene tooebe ben anben at
fortætte, fjoab f)itn fyaobe fet og fnnbet bejtigft ben forfte $)ag;
tt)i bereé SBebftemober fortalte bem iffe nof, ber Oar faa meget,
be maatte fyaoe 93effeb om.

Sngen oar faa tcengfeféfutb font ben tyngfte, juft fjun,
fom tjaobe tængft £ib at oente, og fom oar faa ftitte og tanfe*
futb. fangen 9iat ftob f)nn oeb bet aabne SSinbue og faa
op igennem bet mørfebtaa SSanb, fyoor giftene flog meb bere§
ginner og §ate. Waane og (Stjerner fnnbe f)un fe, rigtignof
ffinnebe be ganffe btege, men gennem SSanbet faa be meget

ftørre nb enb for oore Øjne; gteb ber ba Itgefom en fort @fty
t)en unber bent, ba Oibfte tjun, at bet enten Oar en ©Oatfiff,

fom foømmebe ober tjenbe, etter ogfaa et @fib meb mange Wien*
neffer; be tcenfte oift iffe paa, at en bejtig titte £aOfrue ftob
nebenfor og rafte fine tjoibe §ænber op imob ®øten.

9lu Oar ba ben cetbfte $rinfe£fe femten Star og turbe
ftige op ooer £jaOflaben.

106 ®e» Htte §aofrue.
$)a tmn fom tilbage, fyaøbe t)nn tumbrebe £ing at for*
tætte/ men bet bejtigfte, fagbe t)im, øar at tigge i Sttaaneffin
paa en ©anbbanfe i ben rotige ©ø og fe tæt Oeb Stiften ben
ftore ©tab, t)øor Styfene btinfebe tigefom rmnbrebe (Stjerner,

tjøre SÆufiffen og ben &arm og ©tøj af SSogne og Sftenneffer,
fe be mange îrfetaarne og ©pir og t)øre, fjøor stofferne

ringebe; juft forbi tjnn i!fe htnbe fomme berop, længtes tjun
aQermeft efter alt bette.

Ot)! tjoor r)ørte i!fe ben tmgfte ©øfter efter, og naar fmn
ftben om aftenen ftob oeb bet aabne SSinbue og faa op igen*

nem bet mørfebtaa SSanb, tænfte Imn paa ben ftore &tab meb
al ben Sarm og ©tøj, og ba ftmte§ tjnn at funne f)øre ®irfe*
Hofferne ringe neb tit fig.
klaret efter fif ben anben ©øfter Sod tit at flige op

igennem SSanbet og foømme, tjoortjen fynn øitbe. £>nn bnffebe
op, juft ibet (Soten gi! neb, og bet ©lm fanbt tjun øar bet
bejligfte. §ete Rimten fyaobe fet nb fom ®utb, fagbe tmn,

og ©fyerne, ja, bere§ SDejtigtjeb funbe t)un tf fe no! beftriøe!
røbe og oiotette fyaobe be fejlet tjen oøer tjenbe, men tangt
t)nrtigere enb be, fløj, fom et tangt, tjoibt ©tør, en gtof af

Oitbe ©øaner tjen ober SSanbet, t)øor ©oten ftob; tjun føøm-
mebe tjen imob ben, men ben fant, og SRofenffæret ftuffebe§
paa §aoftaben og ©ftyerne.
5taret efter fom ben trebie ©øfter berop, tjun Oar ben
briftigfte af bem atte, berfor foømmebe f)im op ab en breb
gtob, ber lob i §aøet. dejlige grønne §øje meb $inranfer

faa tjun, ©totte og ($aarbe tittebe frem mellem prægtige
Ten lille fca&fnte. 107
6foøe; Inin (førte, l)Uor alle fuglene fang, og (Soten (fin-
nebe faa uarmt, at Ijnn tit maatte bnffe unber SBanbet for
at fole fit brænbenbe 5lttftgt. 3 en lille 93ugt traf t)ttn en
l)el gtof fmaa Sftcnneffeborn; ganffe nøgne løb be og plaffebc
i SSanbet, f)tut øitbe lege nteb bent, men be løb forffræffebe
bereé $8ej, og ber font et lide fort $)tor, bet Oar en £mnb,
men tømt fjaøbe atbrig før fet en §nnb, ben gøebe faa for?
ffræffelig ab tjenbe, at ljun b(eo angeft og føgte nb t ben

aabne 80, men atbrig Innbe lunt glemme be prægtige 6!ooe,
be grønne £jøje og be nnbetige S3ørn, font fnnbe foømme $aa
SBanbet, ffønt be ingen giffetjate Ijaobe.
SDen fjerbe ©øfter Oar iffe faa briftig, Imn bteø mibt
ube $aa bet øitbe §aø og fortalte, at ber oar jnft btt bej=
ligfte; man faa mange Srøe bort rnnbt om!ring fig, og
©imlen ooenoøer ftob ligefom en ftor ©taéfloffe. @fibe fjaobe

Ijttn fet, men langt borte, be faa nb font ©tranbmaager, be
morfomme delfiner l)aøbe flaaet ®ot6øtter, og be ftore §øat=
fiffe l)at>be fprøjtet $anb op af bere§ 9tøfebor, faa at bet
Ijaøbe fet nb fom fjnnbrebe SSanbfpring rnnbt om.

9?n font Sitren tit ben femte (Søfter; fyenbeS gøbfefébag
oar netop om Sinteren, og berfor faa tømt, l)øab be anbre
iffe fyavoe fet førfte ®ang. @øen tog fig ganffe grøn nb, og
runbt om føømmebe ber ftore 3^M er 9 e / ^ er * f aa uo f om

en $erte, fagbe f)nn, og Oar bog langt ftørre enb be ®irfe*
taarne, 9ttenneffene btjggebe. 3 oe forunbertigfte 8fiffetfer
Oifte be fig og glimrebe fom diamanter. §nn fyaobe fat fig
$aa et af be ftørfte, og alle (Sejlere frtjbfebe forffræffebe nben

108 ® en W* e føabfrue.
om, fjoor tømt fab og lob 931æften fltoøe meb fit lange £aar;
men nb paa Siftenen bteo §imlen ooertruffen meb Sftier, bet
Itinebe og torbnebe, mebené ben forte @ø løftebe be ftore 3§*

bloffe fyøjt op og lob bent flimte oeb be ftærfe Styn. $aa
s
atte ©fibe tog man (Sejlene inb, ber Oar en Slngeft og ©ru,
men fjun fab rolig paa fit foommenbe S^bjerg og faa ben
blaa Sfynftraale flaa i ©iffaf neb i ben ffinnenbe 60.
2)en forfte ®ang en af ©øftrene fom ooer SSanbet, oar
enljoer altib fjenrtoft ooer bet ntje og fmuffe, f)un faa, men ba
be nu, fom øoféne $iger, Ijaøbe £00 at ftige berop, naar be
øilbe, bleo bet bent tigegtylbigt, be længtes igen efter hjemmet,
og efter en Sftaanebå gorløb fagbe be, at nebe fjoé bem bar

bog aflerfmnffeft, og ber oar man faa rart fremme.
fangen Slftenfhtnb tog be fem ©øftre fyoeranbre i totene

og fteg i Sftceffe op ooer SSanbet; bejtige ©temmer fjaobe be,
fmuffere enb noget SDtaneffe, og naar bet ba tral op til en
(Storm, faa be htnbe tro, at ©fibe maatte forlife, føømmebe

be foran ©fibene og fang faa bejligt om, f)øor fmu!t ber oar
paa §a0et3 93unb, og hab ©øfotfene i!!e ocere bange for at
fomme berneb; men btéfe funbe i!!e forftaa Orbene, be troebe,
at bet oar (Stormen, og be fif jetter i!!e SDejligtjeben bernebe
at fe, tf)i naar ©fibet fanf, brufnebe 9flenneffene og fom fnn
fom bøbe til §aofongen§ Slot.

•ftaar ©øftrene faalebeé om Siftenen, SIrm i ten, fteg
tjøjt op igennem gaoet, ba ftob ben lille ©øfter ganffe alene

tilbage og faa efter bem, og bet Oar, fom om ljun ffulbe grcebe,
men §aofruen t)ar ingen Xaarer, og faa liber l)itn meget mere.
$en lille tøabfrue. 109
„Sif, Oav jeg bog femten Slav!" fagbe ljun, „jeg Oeb, at
jeg ret oif fommc til at f)olbe af benne SSerben bevoOenfov og
af 9)?enneffene, font bugge og bo bevoppe!"

(Jnbelig oar tjnn ba femten Slav.
„©e, nu Ijaoe oi big fra §aanben," fagbe l)enbe§
53ebftemobev, ben gamte ©nfebvonning. „®om nu, lab mig

ptynte big ligefom bine anbre ©øftve!" og l)un fatte Ijenbe en
®van§ af l)Oibe StUter paa §aavet, men l)Oevt 231ab i 331omften
Oar bet Ijaloe af en $evte; og ben gamte lob otte ftore Øftevé
flemme fig faft oeb $vinfeåfen3 £ale for at Oife l)enbe3 fjøje
©tanb.
„2)et gør faa onbt!" fagbe ben titte §aofvue.
„3a, man maa libe noget for (Stabfen!" fagbe ben gamle.
01)! fmn oilbe faa gerne Ijaoe vtjftet l)ele benne $ragt
af fig og lagt ben tunge ®van£; l>enbe§ røbe S31omfter i §aoen
flæbte Ijenbe meget bebce, men ljun turbe nu if!e gøre bet om.
„Sar øel!" fagbe fyun og fteg faa let og ftav, fom en 93oble,
op gennem SSanbet.
©olen Oar lige gaaet neb, ibet ljun løftebe fit §ooeb op
ooer £>aoet, men alle ©faerne ffmnebe enbnu fom SRofer og
@utb, og mibt i ben blegrøbe 2uft ftraalebe Slftenftjevnen faa
flovt og bejligt, Suften Oav milb og fviff, og «g>aOet blifftille.
$>ev laa et flovt ©fib meb tve Sftaftev, et enefte ©ejl oav
!un oppe, tl)i iffe en SSinb vøvte fig, og vunbt om i Xoo*
oævfet og paa ©tængevne fab SDcatvofev. 2)ev oav Sflufif og
©ang, og alt fom aftenen bleo møvfeve, tcenbteå Imnbvebe

bvogebe Ctygtev; be faa ub, fom om alle 9iationev§ Slag
110 Sen lille §abfrue.
oajebe i Sxiften. 3)en lille §a0frue foømmebe lige f)en til
Sfafrøtétoinbuet, og f)Oer ®ang $anbet løftebe fyenbe i ^Sejret,
funbe f)itn fe inb ab be fpejtftare dtber, fjoor faa mange

ptontebe SJteuneffer ftob, men ben fmuffefte oar bog ben nnge
*Prin§ meb be ftore forte Øjne, fjan oar Oift iffe meget oder
feffien 51ar, bet oar l)an§ gøbfefébag, og berfor ffete al benne
©tab£. SØcatroferne banfebe paa ^ceffet, og ba ben nnge $rtn3 s
traabte berub, fteg oOer Ijnnbrebe Cafetier op i £uften, be
Itofte font ben Hare £)ag, faa ben lille §aofrue biet) ganffe
forffræffet og buffebe neb nnber $anbet, men tjun fta! fnart
§oOebet igen op, og ba Oar bet, ligefom om alle §imlen§

Stjerner falbt neb til Ijenbe. s
21tbrig fjaobe f)un fet faabanne
glbhtnfter. ©tore ©ole fnnrrebe runbt, prægtige 31bfiff fdtngebe
fig i ben blaa £uft, og alting ffinnebe tilbage fra ben Hare,
ftille ©ø. tyaa ©ftbet feto Oar faa taft, at man funbe fe
f)Oert lille Xoo, fagten§ StRenneffene. £)f), t)Oor bog ben nnge
$rin3 Oar fmuf, og f)an trt)!!ebe golfene i §aanben, lo og
(milte, mene SJhtfiffeu Hang i ben bejlige 9Zat.
3)et bleo filbe, men ben lille Jpaofrue funbe iffe oenbe
fine Øjne bort fra ©fibet og fra ben bejtige $rinå. $>e
brogebe Stigter bleoe fluffebe, Cafetierne fteg iffe mere i
SSejret, ber løb jetter ingen flere ®anonffub, men brjbt nebe
i §aOet fummebe og brummebe bet; Imn fab imebenå paa

SSanbet og gtingebe op og neb, faa at f)un funbe fe inb i
®al)titten; men ©fibet tog ftcerfere $art, bet ene ©ejl brebte
fig nb efter bet anbet, nu gif bølgerne ftcerfere, ftore ©ftier
traf op, bet Itjnebe langt borte. £)f), bet Oitbe btioe et ffrceffe«
$en lille tødtofrue. 111
Ugl Sejr! berfor tog SKatrofcme Sejlene inb. £)et ftore
Sfib gtjngebc i ftnoenbc $art paa ben oilbe ©ø, SSanbet rejfte
fig ligefom ftore forte bjerge, ber Oilbe Oæltc øøer Hftafteu,
men ©fibet buffebe font en ©øanc neb imellem be f)øje
Holger og lob fig igen løfte op paa be taarnenbe SSanbe.
Det fnnteS ben lille §aofrue jnft oar en morfom z$axt, men
bet fnntc§ ©øfolfene iffe, ©fibet fnagebe og bragebe, be ttjffe
s
4>laufer bngnebe øeb be ftcerfe ©tob, ©øen gjorbe inb mob
©fibet, taften fnæffebe mibt ouer, ligefom ben oar et 9tør,
og ©fibet fUngrebe paa ©iben, ntebetté $anbet trængte inb i
SRitmmet. SJhi faa ben lille §aofrue, at be oare i gare, f)im

maatte felo tage fig i 3(gt for Sjælfer og ©tumper af ©fibet,
ber breo paa $anbet. @et Øjeblif øar bet faa fuHenbe mørft,
at r)uu iffe fttube øjne bet minbfte, men naar bet faa trmebe,
bleo bet igen faa flart, at l)un fenbte bem alle paa ©fibet;
enfyoer tnmlebe fig bet bebfte, t)an funbe; ben unge $rin§ føgte
fyuu ifær efter, og fmn faa fjant, ba ©fibet ffilteé ab, ftmfe
neb i ben btjbe ©ø. Sige ftrafé bleø fmn ganffe fornøjet, for
nu font fyan neb til Ijenbe, men faa ljuffebe Ijun, at SOtaneffene
iffe funbe leøe i SSanbet, og at f)an iffe, uben fom bob, funbe
fomnte neb til rjenbe§ tabere ©lot. W\ bø, bet maatte
f)an iffe; berfor foømmebe rjun fjen mellem Sjælfer og $tanfer,
ber breø paa ©øen, glemte rent, at bet funbe l)aøe fnuft
ênbe, f)im buffebe btjbt unber SSanbet og fteg igen tjøjt op

imellem bølgerne og fom faa til fibft tjen til ben unge $rin^
fom nceften iffe funbe foømme længer i ben ftormenbe ©ø,
fjanå 5lrme og 93en begrjnbte at btiøe matte, be fmuffe Øjne
112 $en Htte £ctbfrue.
tuffebe fig, fyan fyaobe maattet bø, oar tf fe ben lille £aOfrue
fommen til. §un l)olbt f)an§ §oøeb op otter SSanbet og lob
faa bølgerne brioe f)enbe meb fyam, f)Oort)en be Oitbe.
3 Sttorgenftunben oar bet onbe $ejr forbi; af (Sfibet Oor

iffe en ©toaan at fe, @oten fteg faa røb og ffinnenbe op af
Skubet, bet oar, ligefom om ^rinfen§ ®inber fif £io berOeb,

men Øjnene bfeoe luffebe; §aofruen ftiéfebe f)an§ t)øje, fmnffe
$anbe og ftrøg f)an§ \)aa\)e |>aar tilbage; l>un frjnte^, f)an
lignebe 9ftarmorftøtten nebe i fjenbeg (ide §aoe, f)un ftyéfebe
f)am igen og ønffebe, at fjan bog maatte leoe.
•iftu faa §nn foran fig bet fafte £anb, ^øje, blaa SBjerge,
paa fyoté Xop ben fjtiibe @ne ffinnebe, fom Oar bet @oaner,
ber laa; nebe oeb ®t)ften oare bejtige grønne ©fooe, og foran
laa en ®irfe etter et utofter, bet Oibfte fyun iffe ret, men en
S3t)gning oar \>et. Citron* og Slppelfintræer ooffte ber i §aOen,
og foran forten ftob f)øje palmetræer. (Søen gjorbe l>er en lille
93ugt ben oar bfifftille, men meget tyh, lige f)en til flippen,
f)øor bet t)t)ibe, fine ©anb Oar fftjllet op; fjer foømmebe fmn
f)en meb ben fmnffe $rin§, lagbe Ijam i @anbet, men førgebe
ifær for, at §ooebet laa f)øjt i bet oarme ©olffin.
iftu ringebe Slofferne i ben ftore, r)t>tbe SBtjgning, og ber
fom mange unge $iger igennem §aoen. £)a foømmebe ben
lille §aofrue længer nb bag nogle l)øje ©tene, fom ragebe op
af SSanbet, lagbe ©øffum paa fit §aar og fit SBrtyft, faa ingen
funbe fe fyenbeé lille 51nfigt, og \>a pa§febe l)un paa, l)øem ber
fom til ben ftaffefé $rin§.
2)et oarebe iffe længe, før en ung $ige fom berfjen, Imn
$)en lille tøatofrue. 113
fønteS at btioe ganffe forffrceffet, men fim et Øjebtif, faa
tKiitebe l)im flere SJcenneffer, og £aofruen faa, at ^rinfen

fif SiD, og at tjan finitte tit bem alle nmbt omfring, men
ub tit fjenbe finitte tjan iffe, Ijan oibfte jo iffe tjetter, at f)un
f)aobe rebbet tjam; t)un fotte fig faa bebrøoet, og ba t)an bteO
fort inb i ben ftore Stigning, buffebe tjun forrigfutb neb i
SSanbet og føgte f)iem tit fin gaber§ ©tot.

2lttib rjaobe rjun oceret ftille og tanfefutb, men nu bteo
t)im bet meget mere. ©øftrene fpurgte fjenbe, fyoab f)un fjaobe
fet ®ang beroê, men tmn fortatte iffe noget.

ben forfte
fangen 5tften og borgen fteg t)im op ber, f)Oor fmn
fyaobe fortabt ^rinfen. £mn faa, t)Oor §aoen§ frugter mob*
nebeé og bteoe afpluffebe, fmn faa, fwor ©neen fmettebe paa
be rjøje 33jerge, men ^Srinfen faa rmn iffe, og berfer øenbte
f)iin aftib enbnu mere bebrøoet f)jem. "Der Oar bet fjenbeS
enefte Xrøft at fibbe i ben titte §aoe og flange fine SIrme om

ben fmuffe 9ttannorftøtte, fom tignebe ^rinfen, men fine SBtom*
fter paéfebe f)un iffe, be ooffte, font i et S3itbitté, ub ooer
(fangene og ftettebe bere£ tange ©titfe og SBIabe inb i %xæ*
erneå ©rene, faa ber oar ganffe bnnfett.
Sit fibft fnnbe f)un iffe tænger fjotbe bet ub, men fagbe
bet tit een af fine ©øfire, og faa fif ftrafé atte be aubre bet
at oibe, men jetter ingen ftere enb be og et tyav anbre £ao«
fruer, fom iffe fagbe bet uben tit bere§ nærmefte SSeninber.
(Sen af btéfe oibfte 93effeb, rjoem ^rinfen oar, fmn fjaobe ogfaa
fet (Stabfen paa ©fiber, oibfte, fjOorfra fjan oar, og tjoor tjané
kongerige taa.
$. 6. SInberfen: ©Denttjr. I. 8
114 ®eu fifle §at)frue.
„®om, lille ©ofter!" fagbe be anbre $rinfe§fer, og meb

armene om l)inanben§ ©!utbre fteg be i en lang SRæffe op
af §aOet foran, fyoor be Oibfte, $rinfen3 ©lot taa.

2>ette Oar opført af en Ujfegut gtinfenbe ©tenart, meb
ftore Marmortrapper, een gi! lige neb i §aOet. prægtige
forgabte kupler tjæuebe fig ooer Staget, og mellem ©øjlerne,
font gi! rnnbt om t)ele ^Stigningen, ftob SCftarmørbitleber, ber
faa nb font leoenbe. (Gennem bet Hare @Ha£ i be fjøje 9Sin=
bner faa man inb i be prægtige ©ate, l)øor foftettge ©iffe*
garbiner og kæpper Oare ophængte, og alle hæggene prbbebe

meb ftore Materier, fom bet ret Oar en gornøjeife at fe paa.
Sftibt i ben ftørfte ©at plaffebe et ftort ©pringoanb, ©traaterne

ftob Ijøjt op mob ®ta§!upten i Softet, f)øor igennem ©olen
ffinnebe paa $anbet og paa be bejlige planter, ber Ooffte i
bet ftore 23a§fin.

s
Jht oibfte fjnn, fyoor oan boebe, og ber fom fmn mangen
liften og 9lat paa $anbet; t)un foømmebe meget nærmere
Sanb, enb nogen af be anbre §aobe oooet, ja t)ttn gi! Ijelt op
i ben fmatle ®anal, nnber ben prægtige Sftarmorattan, ber
!aftebe en lang ©fogge tjen ooer SBanbet. §er fab fyun og
faa paa ben unge ^rtn§, ber troebe, fyan oar ganffe ene i bet
flare $Raaneffin.
£>un faa Imm mangen liften fejle meb SCRuftf i fin præg*
tige 93aab, f)Oor glagene oajebe; fjun tittebe frem mellem be
grønne ©io, og tog SSinben i l)enbe§ lange, følotjoibe ©lør,
og nogen faa bet, tænfte be, bet oar en ©oane, fom løftebe
Pingerne.
Sen W(e tøatofrue. 115
A>iut fyorte mangen s

J?at, naar îfferne laa meb 331u§
paa Søen, at be fortalte faa meget gobt om ben nnge $rin£,

og bet glæbebc Ijenbe, at bnn fjaøbe frclft l)an§ 2i0, ba tmn
t)alu bob breo om paa 23øfgerne, og l)im tænfte paa, f)Oor
faft fyaué £>oocb tjaobe boifet paa f)enbe3 s

-8rt)ft, og t)øor
inberligt Imn ba ft)3febe (jam; fyan tribfte flet intet berom,

!nnbe iffe engang bromme om t)enbe.
9tter og mer fom fmn til at t)olbe af 9Jcenneffene, mer

og mer ønffebe fjim at fnnne ftige op imellem bem; bere§
$erben ftjnteé l)itn øar langt ftorre enb l)enbe§; be fnnbe jo
paa ©fibe fltjtje tjen oøer §aøet, ftige paa be l)øje 93jerge Ijøjt
ooer ©ftierne, og Sanbene, be ejebe, ftrafte fig, meb <Sfoøe og

9J?arfer, længer, enb Jjun fnnbe øjne. 3)er Oar faa meget, t)im
gab oibe, men ©oftrene tribfte iffe at gioe <Soar paa alt, ber=
for fpnrgte fjim ben gamle 23ebftemober, og fjnn fenbte gobt
til ben fjøjere SSerbeu, fom f)nn meget rigtigt falbte Sanbene
ooen for £>aøet.
;/
„9Zaar 9#enneffene iffe brnfnc, fpnrgte ben lille §ao«
frne, „fnnne be \)a altib leøe, bø be iffe, fom oi fjer nebe
paa .Ipaøet?"
„%o\" fagbe ben gamle, „be maa ogfaa bø, og bere§
Seoetib er enbogfaa fortere enb oor. SSi fnnne blioe tre
.gmnbrebe 21ar, men naar oi faa f)øre op at ocere til fjer,
blioe Oi fnn ©fnm paa SSanbet, fjaøe iffe engang en ®rat>

tyer nebe mellem oore fære. SSi fjaøe ingen nbøbelig 6jæf, oi
faa albrig 2iø mere, oi ere ligefom bet grønne @iø, er bet
een ®ang ffaaret oøer, fan bet iffe grønnet igen! 9ftenneffene
116 $en lille £atofrue.
berimob fjaue en Sjæl, font teoer aftib, leøer, efterat Segemet

er bfeøet gorb; ben fiiger op igennem ben ffare Cuft, op til
alle be jtinnenbe Stjerner! Sigefont oi bulle op af £>at»et og
fe -Sftennefleneå Sknbe, faatebe£ bnf!e be op tit ubelenbte bej*

lige <Steber, bent øi atbrig faa at fe."
„§oorfor fi! Oi ingen ubobefig 6jæf?" fagbe ben lille
âofrne bebrooet, „jeg oilbe gioe alle mine tjnnbrebe 5lar, jeg
f)ar at lebe i, for blot een $)ag at oære et SOfømtefle og ftben
faa 2)et i ben lîmtnetfle $erben!"

„êt maa bu if!e gaa og tænle paa!" fagbe ben gamle,
„Oi fjaøe bet meget tnllettgere og bebre enb SJlennejlene ber*
oppe!"
„3eg flat attfaa bo og fttybe fom ©lunt \>aa @øen, i!!e
f)øre SBøtgerneå tilfil, fe be bejtige 93(omfter og ben robe

@ot! ®an jeg ba flet intet gøre for at oinbe en eøig
@jæt?" —
„•ftej!" fagbe ben gamte, „hm naar et SOfønneffe fil
big faa lær, at bu Oar t)am mer enb $aber og Sttober,
naar fyan meb fyete fin Xanle og ^cerligtjeb tjang Oeb big og
lob kræften lægge fin tjøjre §aanb i bin meb Softe om Xro<
flab tjer og i al (Soigljeb, ba fløb t)an§ @jæt oOer i bit
Segeme, og bu fil ogfaa M i Sttenneflenes Stolle. §an gao

big ©jcel og betjotbt bog fin egen. SDfan bet Ian albrig fle!
£)øab ber juft er bejligt tjer i føaKet, bin giflefyate, finbe be
fjæåtigt beroppe \)aa Sorben, be forftaa fig nu iffe bebre paa
bet, man maa ber tjaoe to llobfebe (Støtter, fom be lalbe 93en,
for at ocere fmul!"

$en lille .ftaofrue. 117
1)a fuffebe ben titte £>aofrue og faa bebrøoet paa fin
gt(Te$ate.
„£ab o3 tjære fornøjebe," fagbe ben gamle, „fyoppe og
fpringe Dille oi i be tre £mnbrebe Star, oi Ijaoe at lede i, bet
er faamcenb en gob %ib no!, fiben fan man be§ fornøjeligere
fjoite nb i fin ©rat). 3 Siften ffat oi fjaoe §of6at!"

3>et oar ogfaa en ^Sragt, fom man atbrig fer ben paa
forben. SSægge og Soft i ben ftore $)anfefat oare af ttyft,
men Hart ©ta§. filere £mnbrebe fotoéfafe 9ftu§tingff atter,
rofenrøbe og græsgrønne, ftob i SRceffer paa fyoer ©ibe meb

en btaa brænbenbe 3^°/ font optrjfte ben fyete ©at og ffinnebe
nb gennem hæggene, faa at ©øen ber nbenfor oar ganffe
optnft; man !unbe fe alle be ntattige Siff, ftore og fmaa, fom
foommebe §en imob ®ta£muren, paa nogte ffinnebe ©fællene

purpurrøbe, paa anbre ftinteS be ©øto og ©ulb. — Witt
igennem ©alen fløb en breb, rinbenbe ©trom, og paa
benne banfebe §at»mcenb og §aOfruer tit bere3 egen bejtige
©ang. Baa fmuffe ©temmer f)aoe iffe Sttenneffene paa

3orben. £>en titte £>aOfrne fang ffønneft af bem alle,
og be ftappebe i £>ænberne for Ijenbe, og et Øjebtif følte
t>nn ©læbe i ftt fjerte, ttjt §un Oibfte, at fjun l)at»be ben
ffønnefte ©temme af atte paa forben og i ©aoet. 9ften
fnart fom lûn bog igen tit at tænfe paa SSerben oOen ooer
fig; §un funbe iffe gtemme ben fmuffe $rin3 og fin ©org
oøer iffe at eje, fom t)an, en ubøbelig ©jæl. derfor fneg
§un fig nb af fin gaberå ©tot, og men§ alt berinbe oar
©ang og Styftigfjeb, fab f)un bebrøoet i fin titte §aOe. £)a
118 $en lille føa&frue.
fjørte fjun âfbfjom flinge neb igennem 23anbet, og Imn

tænfte: „Sftu fejler fjau øift beroppe! |ant, [om jeg fjotber
mere af enb gaber og 9Kober, (jam, fom min Xanfe tjænger

øeb, og i fyoté ©aanb jeg oilbe lægge mit £iø§ Stoffe. 2lft
oil jeg øooe for at Oinbe fjam og en nbobelig ©jæt! 9CRen§
mine ©øftre banfe berinbe i min gaber§ ©fot, Oil jeg gaa
til ©aøfjeffen, fjenbe jeg attib tjar Oæret faa angeft for, men
f)im fan maaffe raabe og fyjæfpe!"
Jlu gi! ben lille ©aøfrue nb af fin ©aøe fyen imob be
brufenbe Sttafftrømme, bag fjøitfe ©effen boebe. $)en 9Sej
fjaøbe fjnu albrig før gaaet, fjer Ooffte ingen $31omfter, intet
©øgræ§, fun ben nøgne, graa ©anbbuub ftrafte fig fjen imob
SDMftrømmene, fjøor SSanbet fom brufenbe 9JløUet)jul fjøirøfebe
runbt og reø alt, ôab be fif fat paa, meb fig neb i
2)tybet; mibt imellem btéfe fnufenbe ©øirofer maatte fjun
gaa for at fomme inb paa ©aøf)effen§ £)iftrift, og fjer øar

et fangt ©ttyffe iffe anben SSej enb oøer oarmt boblenbe
2)tmb, bet falbte ©effen fin Xorøemofe. SBag oeb laa f)enbe3
£m3 mibt inbe i en fælfom ©foø. Me STrceer og 33uffe
øare s
^3ott)per, fjafø $)tjr og fjafø plante, be faa nb
fom tjunbrebfjoøebe ©langer, ber ooffte nb af Størben; alle
©rene oare fange, flimebe 5Irme meb gingre fom fmibige

Orme, og £eb for Seb beøægebe be fig fra SKoben tit ben
tjberfte ©pibfe. TO tjøab be i ©aøet funbe gribe, fnoebe
be fig faft om og gaø albrig mere ©fip paa. $en
lille ©aøfrue bleo ganffe forffrceffet ftaaenbe ber ubenfor;
t)enbe§ §jerte banfebe af angeft, nær fjaøbe fjun øenbt om,
3)cn lille ftabfrue. 1 \\)
men faa tænfte l)im paa Sprmfen og paa SDtaneffeté ©jæf,

og ba fif l)im 9J?ob. ©tt tange, flagrenbe §aar banbt l)itn
faft om |>oOebet, for at Soltyperne iffe ffutbe gribe fyenbe
beri, begge ©amberne tagbe t)iut famnien ooer fit SBrtjft og
fløj faa af Steb, font îffen fan fttjoe gennem SBanbet, inb
imellem be fjæSttge Soltyper, ber ftrafte bere£ fntibige 5trme

og fingre efter fyenbe. $nn faa, tjuor f)Oer af bent fyaobe
noget, ben t)aobe grebet, lutnbrebe fntaa 5trme fyotbt bet
fom ftærfe Sfcrnbaanb. SOJenncffcr, font oare omfomne paa

©øen og fnnfne bnbt berneb, tittebe font t)Oibe SBenrabe
frem i ôlnperne§ fritte, ©fibéror og lifter tjolbt be faft,
©fetetter af £anbbt)r og en lille §aofrue, font be fyaobe fanget

og foatt, bet oar tjenbe næften bet forffræffeligfte.
9tu fom f)nn tit en ftor, ftimet tytabZ i ©foOen, t)Oor
ftore, febe SSanbjnoge bottrebe fig og Oifte bere§ fttigge, t)t>ib*
gnte 93ug. WM pac ^tabfen oar rejft et |m3 af ftranbebe
9)cenneffer§ t)bibe S3en; ber fab ©aOtjeffeu og tob en ©frup*

tnbfe fpife af fin SJcunb, tigefom SMenneffene tabe en titte Vanart*
fugl fpife ©uffer. $)e t)æ§tige, febe SSanbfnoge fatbte tjun
fine fmaa Stillinger og tob bent oætte fig paa fyenbeå ftore,
foampebe 93rtift.
„3eg Oeb nof, fjtiab bu Oit!" fagbe §at»t)effen, „bet er
bumt gjort af big! atligeoet flat bn faa biu 93iHie, for ben
oit bringe big i Uttyffe, min bejtige s

#rinfe£fe. ®u Oit
gerne af meb bin giffefjafe og i ©tebet for ben f)atie to
©tumper at gaa paa tigefom Sftenneffene, for at ben unge

^rtn» fan btioe fortibt i big, og bn fan faa b,am og en
120 $en liflc tøabfrue.
ubøbetig Sjæl!" 3 bet famme lo ©effen faa fyøjt og fælt, at
©fruptubfen og Snogene fatbt neb paa forben og Ocettebe
fig ber. „®n fommer netop i rette Xib," fagbe ©effen, „i
borgen, naar ©ot ftaar op, fnnbe jeg iffe fyjætpe big, før
igen et Har øar omme. 3^9 Vol labe big en £)rif, meb ben
ffat bn, før ©ol ftaar op, foømme til Sanbet, fcette btg paa
S3rebben ber og briffe ben, \>a ffttteS bin ©ate ab og fnerper
inb tit f)Oab Sftenneffene falbe ntybetige 33en, men bet gør onbt,
bet er, fom bet ffarpe ©ocerb gif igennem big. 2ttte, fom fe
big, trille fige, bn er bet bejtigfte Sttenneffebarn, be fjaoe fet!
$)u befyotber bin foceøenbe ®ang, ingen 2)anferinbe fan føæoe

fom bu, men t)t»ert ©fribt, bu gør, er, fom om bu traabte paa
en ffarp $nit>, faa bit 93(ob maatte fltjbe. SSit bu tibe alt
bette, ffat jeg fyjcetpe big?"

„3a!" fagbe ben titte ©aofrue meb bceoenbe ©temme og
tænfte paa ^rinfen og paa at trinbe en ubøbetig ©jæt.
„Sften fjujt paa/' fagbe ©effen, „naar bn førft f)ar faaet
menneffetig ©fiffetfe, ba fan bu atbrig mere btioe en ©aofrue

igen! 2)u fan atbrig ftige neb igennem SSanbet tit bine
©øftre og tit bin gaber§ ©tot, og trinber bn iffe $rinfen§

®ærtigt)eb, faa t)an for big gtemmer gaber og Sttober, fænger
t»eb big meb fin tjete Xanfe og taber kræften tægge eber§
©ænber i t)inanben, faa at 3 btioe 9ftanb og ®one, ba faar
bu ingen ubøbetig ©jcet! $)en førfte borgen efter at tjan er
gift meb en anben, ba maa bit ©jerte brifte, og bu btioer

©fum paa SBanbet."
$en tine .fcntofruc. 121
„3eg oit bet!" fagbe ben titte ©aofrue og oar bleg font
en bob.
„9flen mig maa bu ogfaa betale!" fagbe ©effen, „og bet
er iffe ttbet, tjoab jeg fortanger. $)u f)ar ben bejtigfte Stemme
af alle fjernebe paa ©aoeté SBunb, meb ben tror bu no! at
ffuCte fortrylle fjant, men ben (Stemme ffat bu gioe mig. M

bebfte, bu ejer, oit jeg tjaoe for min foftetige £)rif! mit eget
33(ob maa jeg jo gioe big beri, at Griffen fan btioe ffarp
font et toeægget Soærb!"

„9flen naar bu tager min Stemme," fagbe ben titte ©ao--
frue, „tjoab betjotber jeg ba titbage?"

„$)in bejtige Sfiffetfe," fagbe ©effen, „bin foæoenbe
®ang og btne tatenbe Øjne, meb bent fan bu nof btbaaxe et
9ftenneffet)jerte. Waa, t)ar bu tabt Sftobet! rcef frem bin tilte
£unge, faa ffærer jeg ben af i U3etating, og bu ffat faa ben
fraftige $rif!"
„$)et ffe!" fagbe ben titte ©aofrue, og ©effen fatte fin
®ebet $aa for at foge Xrotbbriffen. „SRentigfyeb er en gob

£tng!" fagbe f)un og ffurebe ®ebten af meb Snogene, font
tmn banbt i ®nube; nu ribfebe fmn fig feto i S3rt)ftet og tob
fit forte S3tob brtjppe berneb, $5ampen gjorbe be forunbertigfte

Sfiffetfer, faa man maatte btioe angeft og bange, ©oert Øje-
btif fom ©effen ntje Sting i Rebien, og ba bet ret fogte, Oar
bet, fom naar ®rofobilten græber. %xt fibft Oar Griffen fcerbig,
ben faa ub fom bet ftarefte SSanb.

„•Ser fjar bu ben!" fagbe ©effen og ffar Sungen af
122 35cn lille føatofrue.
ben lide §aofrue, fom nu oar ftum, funbe fjoerfen fnnge etter
tale.
„$>erfom Soltyperne ffnlbe gribe big, naar bu gaar til*
bage gennem min ©fob/' fagbe ©effen, „faa faft fun een
enefte $)raabe af benne 3)rif paa bent, ba fpringe bere§

s
21rme og Singre i tufinbe ©ttjffer!" men bet bet)øøebe ben
lille §aOfrue iffe, ^Soltyperne traf fig forffræffebe tilbage
for tyenbe, ha be faa ben ffinuenbe $)rif, ber ttyfte i ijenbeå
§aanb, ligefom bet Oar en funflenbe Stjerne, ©aatebeå

fom tyun fnart igennem ©foøen, SØlofen og be brufenbe 9ttat*
ftrømme.
§un funbe fe fin $aber£ ©lot; 93fu§fene øare fluffebe i
\>en ftore £)anfefat; be foo Otft alle bertnbe, men ljun
øoøebe bog iffe at foge bem, nu fjun oar ftum og Oilbe for
altib gaa bort fra bem. 3)et Oar, fom t)enbe§ fjerte ffnlbe
gaa itu af ©org. §un fneg fig inb i §aøen, tog een S31omft
af fyøer af fine ©øftre§ 23tomfterbebe, faftebe meb fingeren
tufinbe ®ty§ tjen imob ©tottet og fteg op igennem ben mørfe*
blaa @ø.
©olen Oar enbnu iffe fommen frem, \>a fmn faa $rin*
fen§ ©tot og befteg ben prægtige SDtømortrappe. SJcaanen
ffinnebe bejtigt flart. ®en lille §aøfrue braf ben brænbenbe

ffarpe ®rif, og bet Oar, fom gif et toecegget ©oærb igennem
fjenbeé fine Segeme, l)un beføimebe beroeb og laa fom bøb.
2)a ©olen ffinnebe fjen oøer ©øen, Oaagnebe f)un op, og
ljun følte en foienbe ©merte, men lige for Ijenbe ftob ben
bejtige, ungt ^riu£, fyan fæftebe fine fulforte Øjne paa ijenbe,
>Y
•BO
u
m\J <
35en lide #abfnte. 125
faa fmn flog fine neb og faa, at t)enbe3 gtffefyate oar borte,
og at fønt fyaobe be ntybeligfte ftnaa, fyoibe 33en, nogen litte
s
4$tge fnnbe fyaoe, men l)im oar gauffe nogen, berfor foøbte
f)im ftg inb i fit ftore, lange §aar. s

$rinfcu fpurgte, fyoem
rjun oar, og fyoortebeå f)uu Oar fommen tyer, og fmn faa
mttbt og bog faa bebrøoet paa f)am meb fine mørfebfaa Øjne,
tale fnnbe f)un jo iffe. £)a tog fmn fyenbe oeb ©aanben og
førte fjenbe tnb i ©tottet. §oert ©ftibt, fjun gjorbe, Oar
font Ueffen fyaobe fagt fjenbe fornb, font om f)tm traabte paa
fptbfe ©t)le og ffarpe ®niOe, men bet taafte f)un gerne; oeb
^rinfené §aanb fteg f)un faa let font en 93obte, og f)an og

atte nnbrebe fig ooer f)enbe§ tmbige, foæoenbe ®ang.
®ofteftge ®(ceber af ©iffe og 9ftuåfettn fif Imn paa f
i
©lottet Oar f)tm ben ffønnefte af atte, men f)tm Oar ftum,
funbe fyøerfen fnnge etter tale. dejlige ©faoinber, flcebte i
©iffe og ®ulb, fom frem og fang for ^rinfen og f)an§
fongetige gorcetbre; een fang fmitffere enb atte be anbre, og

^rtnfen ftaptoebe i §ænbeme og fmilte til fyenbe, \>a bleo
ben fttte §aofrue bebrøoet, f)tm Oibfte, at f)tm felo fjaobe
funget langt f muffere; fjun tcenfte: „Db, f)an ffutbe bare oibe,
at jeg, for at ocere f)o3 fjant, f>ar gioet min ©temme bort i
a( ©oigfjeb!"
9û banfebe ©faoinberne i t)nbige, foæoenbe $)anfe til
ben fyerfigfte Sttufif, ta fjceoebe ben litte §aofrue fine fmuffe

fjoibe 21rme, rejfte ftg paa Xaafpibfen og foæoebe f)en ooer
®utoet, banfebe, fom enbnu ingen fjaobe banfet; Oeb Ijoer
126 ®en lille tøatofrue.
93et»ægelfe Met> t)enbe§ SDejtigtjeb enbrtu mere ftmtig, og tjenbeå

£Jjne talte btjbere tit fjertet enb @taøinberne§ 8ang.
51de øare t)enrt)fte beroøer, tf ær ^rinfen, fom fatbte
Ijenbe fit lille §ttte6arn, og t)ttn banfebe mer og mer, ffønt
fjoer ®ang t)enbe§ gob rørte Sorben, oar bet, font om tjmt
traabte paa ffarpe Shtiøe. ^rinfen fagbe, at t)un ffuXbe attib
oære t)o§ t>am, og tjun fif Soo at foøe nben for tjané ®or paa
en gtøjfé $ube.
§an lob t)enbe ft) en SDlanbébragt, for at f)un tit §eft
funbe fotge t)am. 2)e reb igennem be bnftenbe ©foøe, tjøor
be grønne ®rene flog tjenbe pao ©httbrene, og be fmaa gngte
fang bag be friffe SBtabe. §un ftatrebe meb ^rinfen op paa
be tjoje bjerge, og ffønt t)enbe§ fine gøbber btøbte, faa be
anbre funbe fe bet, to tømt bog beraf og futgte tjam, tit be
faa ©hjerne fejle nebe unber fig, font Oar bet en ftfof Sugfe,
ber brog tit fremmebe Sanbe.
©jemnte paa $rinfen§ ©tot, naar om batten be anbre
foo, gif t)un nb paa ben brebe Marmortrappe, og bet føtebe
tjenbeS brænbenbe jobber at ftaa i bet fotbe ©øøanb, og \>a
tænfte tjun paa bent bernebe i 'Stibet.
(Sen 9?at fom f)enbe§ ©oftre 2lrtn i 5trm, be fang faa
forrigfutbt, ibet be foømmebe oøer SSanbet, og tjun oinfebe
ab bent, og be fenbte tøenbe og fortalte, t)tior bebrøoet t)tm
tøaøbe gjort bent afle famnten. ©tier Mat beføgte be fjenbe
fiben, og een Sftat faa tømt, langt ube, ben gamle 93ebfte=
mober, fom i mange %ax iffe tjaøbe Oæret oøer £aøet, og

§aøfongen meb fin ®rone paa ©oøcbet; be ftrafte ©amberne
$cn Ufle §at>frue. 127
lien mob Ijenbe, mctt uooebe fig iffe faa nær Sanbet font
©øftrenc.
©ag for $)ag bfeo rjiut Sprinfen færere, fyau fjotbt af
Ijenbe, font man fan fjotbe af et gobt, fært $arn, men at
gøre Ijenbe tit fin dronning fatbt fjant flet iffc inb, og
Ijaité ®one maatte rjuu bttoe, ettere fif fynn ingen nbøbetig
©jæf, men oitbe $aa l)an§ 33rt)flu|)§morgen btioe ©fum \>aa
©øen.
„|)otber bu iffe meft af mig bfanbt bem alle fammen?"
ft)nte§ ben tifle §at>frue£ Øjne at fige, naar fyan tog fjenbe i
fine tone og fi)3febe f)cnbe§ fntuffe ânbe.

„3o, bu er mig færeft," fagbe ^rinfen, „tljji bu fyar
bet bebfte fjerte af bem alle, bu er mig meft fyengioen,
og bu ligner en ung $ige, jeg engang faa, men tiiftnof
albrtg mere finber. Seg Oar paa et ©fib, fom ftranbebe,
bølgerne breo mig i Sanb oeb et Retligt Stempel, fjoor flere
unge $iger gjorbe Xjenefte, hen tjngfte ber faubt mig oeb
©tranbbrebben og rebbebe mit Sit), jeg faa fyenbe fun to
( s
>auge; fyun t>ar ben enefte, jeg funbe efffe i benne SSerben,
men hu ligner fyenbe, bu næften fortrænger f)eube§ SBiflebe
i min ©jæt; t)un fjører bet Retlige Xempet tit, og berfor fyar
min gobe Stof fe fenbt mig big, atbrig t>ifle tri ffifleS!" — „W,
fjan oeb iffe, at jeg Ijar rebbet f)an£ Sio!" tænfte ben fifle
£>aofrue, „jeg bar fjam oDer ©øen tjen til ©fotteu, fyoor
Semptet ftaar, jeg fab bag ©fummet og faa efter, om ingen

9ftenneffer fcilbe fomme. 3^9 faa ben fmuffe $ige, fom fjan
f)o(ber mere af enb mig!" og §aofrucn fuffcbe h^ht, græbe
128 Sten titte £abfrue.
funbe f)uu i!fe. „$igeu t)ører bet rjettige Sempet tit, t)ar
fjan fagt, ljun fommer atbrtg nb i SSerben, be møbe§ iffe
mere, jeg er tjoå tjam, fer tjam tjuer $)ag, jeg trit pleje t>am,
etffe Ijam, ofre fyam mit £iø!"

9ften nu ffat ^rinfen giftes og fyaoe 9?abofongen§ bejtige
batter, fortalte man, berfor er bet, at tjan ubrufter faa præg*
tigt et @fib. $rinfen rejfer for at fe Sftabofongenå Sanbe,

Sebber bet nof, men bet er for at fe s
Jtabofongen§ ©atter, et
ftort Søfge ffat f)an f)aoe meb; men ben titte §aofrue rtyftebe
meb §ooebet og to; f)un lenbte $rinfen§ Manier meget bebre

enb atte be anbre. „3eg maa rejfe!" rjaobe fjan fagt tit
tjenbe, „jeg maa fe ben fmuffe ^rinjeéfe, mine gorcetbre for=

tange bet, men toinge mig tit at føre f)enbe fjer fyjem fom
min SBrub, Ditte be iffe; jeg fan tf fe etffe tjenbe! f)un tigner
iffe ben fmnffe $ige i Xemptet, fom bn tigner; ffutbe jeg en«
gang ocetge en S3rub, faa bteo bet fnarere big, mit ftumme
hittebarn meb be tatenbe Øjne!" og f)an fn§febe tjenbeé røbe

SKunb, tegebe meb fjenbeå tange £>aar og tagbe fit §oueb oeb
t)enbe§ §jerte, faa bet brømte om SDtaneffetnffe og en ubøbetig
@jæt.
„$)u er bog iffe bange for §aøet, mit ftumme SBarn!"
fagbe t)an, \>a be ftob paa bet prægtige ©fib, fom ffutbe føre
f)am tit -ftabofongenå Sanbe; og tjan fortalte tjenbe om

(Storm og ^jaobtif, om fætfomme $iffe i £)t)bet, og fybab
©ttfferen ber fyabbe fet, og fyun fmitte oeb t)an§ gortcetting,
Ijun tribfte jo bebre enb nogen anben 93effeb om §aoeté

93unb.
$en lille £at)fnte. 129
3 ben ntaancftare 9iat, uaar bc alle foo, paa ©ttjrmanbcn

nær, font ftob Oeb bioret, fab fyuu oeb Rælingen af ©fibet og
ftirrebe neb igennem bet flare $8anb, og tjun føntes at fe fin
ftaber* ©tot; øoerft beroppe ftob ben gamle 23ebftemober meb

©øfofronen paa £>oøebet og ftirrebe op igennem be ftribe
©tromme mob ©fibeté ®øt. 3)a font t)enbe3 ©øftre op ooer

SBanbct, be ftirrebe forrigfutbt paa tjenbe og oreb bereS fjotbe
§ænber, fynn øinfebe a\) bent, fntitte og oitbe fortætte, at att
gi! t)enbe gobt og føffetigt, men ©ftb£brengen nærmebe fig
fyenbe, og ©oftrene bnffebe neb, faa tjan bfeo i ben £ro, at

bet fjoibe, l)an tjaøbe fet, øar ©funt paa ©øen.
9Jæfte borgen fejtebe ©fibet inb i §aønen Oeb 9kbo*
fongen* prægtige ©tab. 51de SfirfeHoffer ringebe, og fra be
t)øje £aarne bteo btæft t 53afnner, ntebené ©otbaterne ftob
meb oajenbe fatter og bttnfenbe bajonetter. §øer 'Sag fyaobe
en fêft. 23af og ©etffab fulgte paa tjinanben, men $rinfe§fen

oar ber enbnn iffe, t)ttn opbrogeé langt berfra t et ledigt
lempet, fagbe be, ber (ærte f)un aKe fongetige £rjber. (Snbe*
lig inbtraf t)un.
£en lide §aøfrne ftob begærlig efter at fe f)enbe3 ©føn*

f)eb, og t)iin maatte erfenbe ben, en rjttbtgere ©fiffelfe tjaobe
t)tm albrig fet. §nben oar faa fin og ffær, og bag be lange,
morfe Øjetføaar fmitebe et $ar fortebfaa, trofafte Øjne.
„®et er big!" fagbe ^rtnfen, „big, font fjar fretft mig,
\>a jeg laa fom et Sig oeb $t)ften!" og t)an trtjffebe fin
røbmenbc $3rub i fine VLxme. ,,Dt), jeg er att for føffetig!"
fagbe tjan tit ben titte §aøfme. „$>et bebfte, bet, jeg albrig
$. (£. 3lnberfen: (Stiener. I. 9

130 $en Uffe £atofrue.
turbe fyaabe, er bleget opfttlbt for mig. S)n t»tl gtæbe big øeb
min Stjffe, tl)i bu fjolber meft af mig blanbt bent alle!" Dg
ben lille §aøfrue FtiSfebe l)an§ §aanb, og tjun ftinteå alt at
fole fit fjerte briftc. §an§ 93rt)tlu|)§morgen tritbe jo giøe
Ijenbe $)øben og forøanbfe Ijeube til ©fum paa (Søen.
OTe $irfef(offer ringebe, §erolberne reb om i ©aberne

og forfnnbte Sroloøeffen. tyaa alle 511tre brænbte buftenbe
Olie i foftetige <Søføfamfcer. kræfterne foingebe Stogetfefar, og
S3rnb og 33rubgom rafte fyinanben §aanben og fi! $8iffotopen§
SSelfigneffe. £en lide §aøfrue ftob Sitfe og Gbuib og Ijolbt i
93ruben§ (Slæb, men l)enbe3 Øren t)ørte if!e ben feftlige SDhtfif,
tjenbe« Øjne faa iffe ben Ijellige ©eremoni, Ijun tcenlte paa
fin £>ob§nat, paa alt r)t>ab l)un l)aøbe tabt i benne $erben.
(Snbmt famme liften gi! 93rub og 33rubgom om S3orb paa
©fibet, kanonerne lob, alle glagene øajebe, og mibt paa

(Btibet bar rejft et fongetigt Xelt af ©ulb og purpur og meb
be bejligfte §tynber, ber ffutbe 93rnbetoarret foøe i ben ftitte,
Folige 9lat.
(Sejlene fttulmebe i $inben, og (Sfibet gleb let og nben
ftor $3et>ægetfe l)en oøer ben flare "Sø.

3)a bet mørfnebe3, tænbteS brogebe damper, og (Søfolfene
banfebe luftige 2)aufe paa 1>æffet. 2)en lide §aøfrne

maatte tænfe paa ben førfte ©ang, fyun bnffebe op af £>aøet
og faa ben famme $ragt og ©læbe, og fyun tjøir&febe fig
meb i $)anfen, fuæøenbe, font ©Dalen foæoer, naar ben
forfølget, og alle tiljublebe Ijenbe SBeunbring, albrig Ijaøbe
t)im bonfet faa herligt; bet ffar font ffartoe ®itiøe i be fine
Sen (ifle $a*frue. 131
jobber, men fjuii fofte bet tf fe; bet [far fjenbe fmerteftgere i
fjertet. &un oibfte, bet øar ben fibfte Stfteu, fntn faa i) am,
for t)øem t)iut tjaøbe fortabt fin Slægt og fit £)jem, gioet fin
êiltge (Stemme og baglig libt uenbetige Coater, nben at tjan
fjaøbe Xaufe beront. $)et øar ben fibfte -ftat, f)im aanbebe
ben fammc finft font f)an, faa bet bl)be §ao og ben ftjernebtaa
.sMmntet; en eoig %lat nben £anfe og 3)rom øentebe fjenbe,
font ej fjaøbe Sjæt, ej fnnbe oinbe ben. Og alt Oar ®fcebe

og Stjftigfjeb paa Sfibet tit tangt ooer SCRibnat, t)im to og
baufebe nteb XobStanfett i fit fjerte. $rinfen ft)§febe fin bej«
tige $rub, og tjttit tegebe nteb fjan§ forte §aar, og 2trm i §trm
gif be tit §oite i bet prægtige Xett.
Ter bteo ttifi og ftifle paa Sfibet, fnit Sttjrmanben ftob
oeb SHoret, ben lille §aofrne tagbe fine tjoibe Strtne paa Sftce*
tingen og faa mob Øften efter SWorgettrøbett, ben førfte Sot=

ftraafe, oibfte t)nn, øitbe bræbe tjeitbe. 3)a faa t)un fine Søftre
ftige oø af §aoet, be oare blege fom tjitn; bereå tange fmnffe

§aar ftagrebe iffe fænger i 93treften, bet Oar afffaaret.
„93 i tjaoe gioet bet tit §effen, for at tjun ffnlbe bringe
^pjæfp, at bu iffe i benne 9cat ffaf bø! §un fjar gioet o3
en ®nio, fjer er ben! fer bu f)øor ffarø? gør ©ol ftaar
op, maa bu ftiffe beu i $rinfett§ fjerte, og naar ba f)an§

oarme 55tob ftænfer paa bine jobber, ba ooffe be fantmen
tit en giffefyafe, og bu btiøer en §aøfruc igen, fan ftige neb
i 93aubet tit o§ og feøe bine tre §unbrebe Star, før bu
btioer bet bøbe, fatte Søffunt. Sftyttb big, fmu etter bu
maa bø, før Sot ftaar op! øor gamte 23ebftemober førger,
132 $en HØe tøabfrue.
faa l)cnbe§ tjoibe £aar er falbet af, font uort falbt for §effen§
©afé. SDræb ^rinfeu og !om tilbage! ©fynb big, fer bu ben
robe ©tribe paa $imlen? Dm nogle Minutter ftiger ©olen, og
ba maa \>n bo!" og be ubftobte et forunbertigt brjbt ©uf og
fanf i Sotgerne.
$)en lille §aofrue tra! purpurtæppet bort fra Slettet, og
f)un faa ben bejtige S3rub fooe meb fit §oøeb oeb $rinfen^ s
23rrjft, og l)un bøjebe fig neb, ftjåfebe Ijam paa Ijanå fmulfe
$anbe, faa paa Rimten, l)øor 9J?orgenrøben tt)fte mer og mer,

faa paa ben ffarpe ®nio og fceftebe igen Øjnene paa ^rinfen,
ber i drømme ncetmebe fin 93rub øeb SRcUm, t)itn !un oar i
t)an§ Xanler, og ®niOeu fitrebe i §aøfruen§ §aanb, — men

ba faftebe fyun ben langt vlO i bølgerne, be ffinnebe robe, fyoor
ben falbt, bet faa nb, fom piblebe ber S3fobbraaber op af
$anbet. (Snbntt engang faa fum meb fyatobruftne 931if paa

^rinfen, fttjrtebe fig fra ©fibet neb i føabet, og t)im følte,
tj&or tjenbeé Segeme opløfte fig i ©htm.

9?u fteg ©olen frem af §aOet, ©traalerne falbt faa milbt
og tmrmt paa bet bøb§fotbe §aøffum, og ben titte §aofrue
følte iffe til 3)øben, f)un faa ben !(are ©ol, og oppe ot>er
l)enbe f&æøebe tmnbrebe gennemfigtige, bejlige ©labninger;

t)itn htnbe gennem bent fe ©fibeté tjoibe ©ejl og |>imten3
røbe ©fyer, bere§ ©temme oar 9Mobi, men faa aanbig, at
intet menneffeligt Øre funbe tjore ben, ligefom intet jorbif! Øje
funbe fe bent; uben SSinger foæoebe be øeb bereå egen Settjeb
gennem Suften. 2)en lille £>aofrue faa, at tjun tmobe et Segeme

fom be, bet IjceOebe ftg mer og mer op af ©fumntet.
$eu lille fcatofrue. 133
„lit fyoem fomnier jeg?" fagbe f)iut, og fjenbcå Stemme

ftang font be anbre $æ£nerå, faa aanbigt, at ingen jorbiff
9ttufif fan gengioe bet.
„%\l SuftcnS $øtre!" foarebe be anbre. „tøaufruen t)ar
ingen nbobetig ©jæt, fan atbrig faa ben, nben tjnn oinber et
9ftenncffeé ®ærtigt)eb! af en fremmeb 9ftagt afhænger f)enbe§
eoige Xituæretfe. Stiften^ 2)øtre tjatte jetter ingen eoig ©jæt,
men be fnnne feto oeb gobe ânbtinger ffabe fig en. $8t
ftnoe tit be oarme Sanbe, tjoor ben Inne êfttuft brceber
9JJenneff ene ; ber otfte Oi foling. SSi fprebe 93tomfterne§ 2)uft
gennem Stiften og fenbe $eberfoægetfe og Sægebom. 9caar
oi i tre §unbrebe 2lar tjaoe ftræbt at gøre bet gobe, oi fnnne,
ba faa bi en ubøbetig ©jæl og tage M i 9ttenneffene§ eøtge
2t)ffe. $>u ftaffefé Ude §aofrne fjar meb bit fjete fjerte
ftræbt efter bet famnte, fom Oi, bu rjar fibt og taatt,
t)æt»et big tit Suftaanberneå SSerben, nu fan bu feto gennem

gobe ©erntnger ffabe big en ubøbetig ©joet om tre £>unbrebe
Og ben ItCfe §aofrue føftebe fine flare 5Irme op mob

®ub§ ©ot, og for førfte ©ang følte tjuu Xaarer. — tyaa
©fibet oar igen ©tøj og Sio, t)un faa ^rinfen meb fin fmuffe
93rub føge efter fjenbe, oemobtgt ftirrebe be paa bet boblenbe
©funt, fom om be oibfte, f)un fyaobe fttjrtet ftg t 93øtgerne.
UfUntig ftjéfebe tjun 93ruben3 $anbe, fmitte tit t)am og fteg

meb be anbre 2uften§ 33ørn op paa ben rofenrøbe ©fn, fom
fejtebe i Suften.
„Om tre §unbrebe VLax foæoe Oi \aaUbe$ iub i ®ub£ s

Jttge!"
134 2)ett lide føa&frue.
„Dgfaa tibfigere fuiuie ot fommc ber!" fyoiffebe en.
„Itftynttgt foæoe oi inb i 9ftemteffene§ §ufe, fjuor ber er 93ørn,
og for f)Oer 2)ag Ot finbe et gobt 93arn, font gør fine $or*
celbre ©læbe og fortjener bereé ®certigf)eb, forforter ©nb oor

$rouettb. S3arnet oeb iffe, naar oi flnøe gennem (Stuen, og
naar tri ba af ©læbe fniUe ooer bet, ba tageå et 2Iar fra be
tre §unbrebe, men fe oi et uartigt og onbt 23arn, \>a maa oi
græbe @orgeu§ ©raab, og tj&er Xaare lægger en 2)ag til oor

^røøetib!" —
£qfererts nye £ læber.
ôr mange $(ar fiben feoebe en Rejfer, fom fyotbt faa

nljnre meget af fmnffe, ntye ®tæber, at Ijan gau alle fine $enge
ub for ret at blide ptmtet. §an brøb fig tf fe om fine @ol=
bater, brøb fig ej om at føre i ©foøen nben
om ®omebie eller
alene for at oife fine nt)e flæber. $an fjaobe en ®jole for
fyoer $ime paa ®agen, og ligefom man figer om en ®onge,
(jan er SRaabet, faa fagbe man altib l)er: „êjferen er i
i
ftlæbeffabet!" —
3 ben ftore ©tab, l)Dor §an boebe, gif \>et meget fornøje*
ligt til, fjoer 3)ag fom ber mange fremmebe, en âg fom
136 ftejferenS nt)e flæber.
ber to SBebragere; be gat) fig ub for at ocere $ceoere og fagbe,

at be forftob at oæoe bet bejligfte Xøj, man funbe tcenfe fig.
$ffe alene Varøerne og 9ftønftrene øar noget ufceboanligt
fmuft, men be flæber, fom bleøe fuebe af Xøjet, fjaøbe ben
fornnbertige ©genffab, at be bleøe ufønfige for etljøert 9ften»
neffe, fom i!fe bnebe i fit (Smtbebe etter ogfaa øar uttttabe«
lig bnm.
„$)et øar jo nogle bejlige flæber/' tænfte ®ejferen; „øeb
at f)ace bent paa, funbe jeg fomme efter, fjøilfe Sftcenb i mit
SKige ber iffe bue til bet (£mbebe, be Ijaøe; jeg fan fenbe be
floge fra be bumme, ja bet Xøj maa ftrafé øceøeå til mig!"
og Ijan gaø be to SBebragere mange ênge paa §aanben, for
at be ffulbe begønbe paa bexe§> Îrbejbe.
$>e fatte ogfaa to $ceøerftole op, lob, fom om be arbejbebe,
men be l)aøbe iffe bet minbfte paa SBæøen. fRaff øæf forlangte
be ben finefte ©iffe og bet prcegtigfte ©ulb; bet pitttebe be i
bere§ egen $ofe og arbejbebe meb be tomme SSceOe, og bet til
langt uo paa batten.

„û gab jeg bog nof tribe, f)øor øibt be ere meb Xojet!"
tænfte ®ejferen, men lian t)ar orbentlig libt unberlig om
§jertet øeb at tænfe paa, at ben, fom øar bum etter flet øa§»
febe til fit Gsmbebe, iffe funbe fe bet; nu troebe fjan nof, at
fjan iffe befyøøebe at øære bange for fig felt), men Ijan øilbe
bog fenbe nogen førft for at fe, fjøortebeå bet ftob fig. TOe
Sflenneffer i fyele 93øen øibfte, Ôilfen forunberlig ®raft Xojet
f)aøbe, og atte øare begærlige efter at fe, f)øor baarlig etter
bum f)an§ 9âbo oar.

tfejferenS mje Klæber. 137
„geg oif fenbe min gamle, ærlige Sftinifter tjen til $æ<
øerne!" tænfte ®ejferen, „fjan fan bebft fe, fyøorfeDeé Xøjet
tager fig ub, for fjau fjar gorftanb, og ingen paffer fit ($m=
bete bebre enb fjan!" —
9ht gi! ben gamle, ffiffelige SJcinifter inb i ©alen, fjøor
be to $3ebragere fab og arbejbebe meb be tomme 93æøe. „©nb
beoar' o£!" tæn!te ben gamle StRinifter og fpilebe Øjnene op,
„jeg fan jo iffe fe noget!" Søcen bet fagbe f)an iffe.
93egge $3ebragerne bab fjant oære faa gob at træbe nær*

mere og fpurgte, om bet iffe oar et fmnft Sflcønfter og bejtige
Sarøer. Saa pegebe be paa ben tomme 23æo, og ben fraffefé
gamle SJUntfter bteø Oeb at fpile Øjnene op, men fjan funbe
iffe fe noget, for ber oar ingenting. „§erre ©nb!" tænfte
(jan, „ffulbe jeg øære bnm? £et Ijar jeg albrig troet, og bet
maa ingen 9ttenneffer øibe! ffulbe jeg iffe bue til mit (5m=
bete? 9?ej bet gaar iffe an, at jeg fortæller, jeg iffe fan fe
Søjet!"
„Maa, 55)e ftger iffe noget om bet!" fagbe ben ene, fom
øæøebe.
,,£)f), bet er ntybetigt! ganffe allerfærefte!" fagbe ben
gamle SHinifter og faa igennem fine briller, „bette Sftønfter
og btéfe garøer! — ja, jeg ffal fige êjferen, at bet behager

mig færbefeé!"
„Waa, bet fornøjer o§!" fagbe begge SSceoerne, og nu
næønebe be partierne øeb -iftaøn og bet fæffomme Sftønfter.
Xen gamle Sftinifter tjøvte gobt efter, for at fjan funbe fige
bet famme, naar fjan fom fyjem til ®ejferen, og bet gjorbe f)an.
138 ftejfercnå nUe flæber.
9ht forlangte Sebragerne flere $enge, mere ©iffe og ©utb,

bet ffutbe be bruge lit SSæOning. 3)e fta! alt i bereé egne
bommer, paa SSæoen fom iffe en £rceot, men be bleoe toeb
font før at Oæoe paa ben tomme SSceO.
êjferen fenbte ftrafs igen en anben ffiffelig ©mbebSmanb

Ijeu for at fe, l)Oortebe§ bet gif mcb SSæoniugen, og om Xøjet
fnart oar færbigt. $et gi! l)am ligefom TOnifteren, tjan faa
og faa, men "Oa ber if!e oar noget uben be tomme SSceoe,
funbe rjan ingenting fe.
„3a, er bet iffe et fmuft ©ttiffe Xoj!" fagbe begge 93e=

bragerne og Oifte og forftarebe bet bejlige 9)lønfter, fom ber
flet iffe oar.
„$>um er jeg iffe!" tænfte 9ftanben, „bet er altf aa mit
gobe ©mbebe, jeg ifle buer til? 2)et Oar løjerligt nof! men
bet maa man iffe labe fig mærfe meb!" og faa rofte tjan
^øiet, Ijan iffe faa, og forfifrebe bem fin ®læbe ooer be fønne
kulører og bet bejlige Sftønfter. „3a, bet er ganffe atlerfærefte!"
fagbe fyan til ®ejferen.
51He 3Jlenne(fer i SBtien talte om bet prægtige Xøj.

%lu Oilbe ba ®ejferen felo fe bet, mebenå bet enbnu Oar
paa 33æOen. 9fleb en l)et ©fare af ubføgte Sftænb, mellem
fyoitfe be to gamle, ffiffelige (£mbeb§mænb oare, fom før fjaøbe
Oæret ber, gif fjan l)en til begge be liflige 93ebragere, ber nu
OceOebe af alle kræfter, men uben Xræot og £raab.
„3a er bet iffe magnifique!" fagbe begge be ffiffelige
©mbebSmænb. „SBtl <Dere§ TOajeftæt fe, Rittet 9ttønfter, fjoitfe
garOer!" og faa pegebe be paa ben tomme $ceø, tin' be troebe,
be anbre biftnof fuube fe Xøjet.

ftcjferens uijc Støber. 139
„§t)ab for noget!" tænfte êjferen, „jeg fer ingenting!

bet er jo forfærbeligt! er jeg bum? $)ner jeg iffe tit at ocerc
Rejfer? $)et Oar bet ffræffctigfte, font fimbe arrioere mig!"
„Di), bet er meget fuutft!" fagbe ®ejferen, „bet fjar mit atter*
fyøjefte $ifatb!" og Ijait uiffebc titfvebS og betragtebe ben

tomme $ceO; t)an oitbe iffe fige, at t)an ingenting fnnbe fe.
§ete gotget, f)an fjaobe ntcb fig, faa og fan, men fif iffe
mere nb af bet enb alle be anbre, men be fagbe tigefom

STejferen: „01), bet er meget fmuft!" og be raabebe fjant at
tage i ®(æber bette ntye, prægtige %ø[ forfte ®ang oeb ben
ftore ^roce§fion, font foreftob. „<£)et er magnifique! nt^fetigt,
excellent!" gif M fra SJhtnb tit SfJhtnb, og be oare atle fant*
men jaa inbertig fornojebe bernteb. ®ejferen gao fjoer af 93e«
bragerne et fHtbberfor^ tit at tjænge i ®napf)uttet og Xitel af
SSæOejunfere.
§ete Slatten for ben gormtbbag, $roce§fionen ffntbe oære,
fab 93ebragerne oppe og tjaobe ooer fefften £ty§ tænbte. gotf
fnnbe fe, be fjaobe traott meb at faa ®ejferené ntje ®tæber
færbige. ®e tob, fom ont be tog £ojet af 93ceoen, be ffippebe
i £uften meb ftore ©affe, be ftyebe meb @t)naat nben Xraab
og fagbe tit fibft: „Se, tut er SHæberue færbige!"
®ejferen, meb fine fornemfte âoaterer, fom feto bertjen,
og begge S3ebragernc toftebe ben ene Slrm i fejret, tigefont
om be fjotbt noget, og fagbe: ,,©e, fjer er 33enftæberne! t)er
er £joten! fjer kappen!" og faatebe§ oibere fort. „3)et er faa

tet fom ©pinbetoæo! man ffntbe tro, man tjaube ingenting paa
kroppen, men bet er jufi 3)t)ben Oeb bet!"
140 ftejfereng nt)e flfcrber.
„3a!" fagbe alle ®aoatererne, men be funbe ingenting fe,
for ber t>ar iffe noget.
„93it nu 2)ere§ fejfertige SCRajeftæt aHernaabigft behage at
tage 3)ere3 flæber af!" fagbe SBebragerne, ff faa (fat oi gioe
$)em be ntye paa fjer tjenne foran bet ftore <5pejt!"

®ejferen lagbe alle fine ® tceber, og 93ebragerne bar fig ab,
ligefont om be gao fjam t)t»ert ©tnlfe af be ntie, ber ffutbe
ocere ftiebe, og be tog fjam om Sioet, og be tigefom banbt
noget faft, bet oar ©tcebet, og ®ejferen oenbte og brejebe fig
for ©pejlet.
„®ub, §oor bet flæber gobt! t)Oor bet fibber bejtigt!"
fagbe be alle fammen. „§oitfet Sttonfter! fyoitfc $aroer! bet

er en foftbar 3)ragt!"
„Ubenfor ftaa be meb Xrontjimten, fom ffat bcere£ ooer

êreå 9#ajeftæt i $roce§fionen!" fagbe Doerceremonimefteren.
fr3 a »
i
eg & jo i ©tanb!" fagbe ®ejferen. „Stbber bet iffe
gobt?" Dg faa oenbte f)au fig no! engang for ©pejlet, for bet
ffutbe nu tabe, ligefom om t)an ret betragtebe fin @tab£.
®ammerf)erreme, fom ffutbe bære (Slæbet, famtebe meb

§ænberne tjen ab ®utoet, tigefom om be tog Slæbet op; be
gif og t)otbt i Snften, be turbe iffe tabe fig mcerfe meb, at be
ingenting funbe fe.
Og faa gif tejferen i $roce§fionen unber ben bejtige

Xrontjimmet, og atte SØknneffer paa ©aben og i SSinbuerne
fagbe: „®ub, t)Oor ®ejferen§ ntie Øæber ere magetofe! ôitfet
bejtigt <Stæb fyan tjar paa kjolen! f)Oor ben fibber oetfignet!"
3ngen oitbe tabe fig mærfe meb, at Ijan intet faa, for faa
$ejferen3 ntje flæber. 141
fyaobe fycnt jo iffe buet i fit ©mbebe eller oæret meget bum.
Sngen af ®cjferen3 flæber fjaobe gjort faaban Suffe.
„ 9J?cit I)au fyar jo iffe noget yaal" fagbe et Ude S3arn.

„.Jperre ©ub, f)ør ben uffn(bigc$ 9løft!" fagbe gaberen, og ben
ene fyøiffebe til \)en anben, fyoab 93arnet fagbe.
„§an âr iffe noget \)aa, er ber et lille SBarn, ber figer,
fjan §ar iffe noget paal"

„§an fjar jo iffe noget paal" raa6te til ftbft t)ele golfet.
Dg bet frøb i ®ejferen, tfyt tjan fønteS, be fyabte SRet, men

fyan tænfte font faa: „9ht maa jeg t)otbe $roce§fionen nb/'
£)g faa fjotbt rjan fig enbnu flottere, og kammerherrerne gtf
og bar (Slæbet, fom ber ftet iffe oar.
iyffens (Balocfyer,
I. €n Be^ynbelfe.
Det Dar i ®jøbenf)at)n, paa Øftergabe i et af pufene

iffe langt fra ®ongen§ ^tjtoro, at bcr t»ar ftort ©etffab, for
bet maa man fjaoe imellem, faa er het gjort, og faa fan man
blioe intriteret igen. £)en ene §alobel af 8etffabet fab alle*
rebe oeb ©pifleborbene, og ben anben £>afobel oentebe $aa

t)t)ab ber ffulbe fomme nb af grnen§: „3a, nit ffutbe tri fe
til at finbe $aa noget!" &aa m'bt oar man, og (Samtalen gif,
font ben fnnbe. SBlanbt anbet fatbt ogfaa £alen $aa 9Jttbbel«
Stjffené ©aforfjer. 143
alberen, eitfelte anfaa benne for langt bebre enb oor £ib, ja,
3nftit3raab ftnap forfoarebe fan turig benne Mening, at grnen
ftrafé fjotbt meb {jam, og begge iorebe ba mob ØrftebS Drb

i $Umanaffen om gamle og ntjc Xiber, (joori oor Xtbéatber i
bet oæfentfige fcetteé ooerft. guftitéraaben anfaa ®ong §an§'3

£ib for ben bejligfte og attertt)ffc(igfte.
Unber at ben ©naf for og imob, ber if!e bleø afbrubt

nben et Øjebtif oeb 5Iøifen, ber font, men fyoori ber iffe ftob
noget, font Oar oærb at (æfe, Oitte oi gaa nb i bet for<
refte SSceretfe, fjøor Doertøj, @toffe, s

$araplt)er og ©atomer
fyaobe $fab§. §cr fab to spiger, en nng og en gammel;
man ffntbe tro, at be oare fomne for at føfge bereå §erffab,
en etter anben gammel grøfen etter (Snfefrne, men faa man

tibt nøjere paa bent, faa begreb man fnart, at be iffe oare
atminbelige Xjeneftepiger, berttt oare bere£ §ænber for fine,
bere§ §o(bning og fjete 93eOægetfe for fongelig, for bet Oar
ben, og Slæberne fyaobe ogfaa et ganffe eget briftigt @nit.

<£et oar to geer, ben tyngfte oar oet iffe Styffen feto, men
en af ljenbe3 ®ammerjømfrner§ kammerpiger, ber bringe be
utinbre StyffenS ®aOer omfring, ben cetbre faa faa inbertig
alooilig ub, bet Oar Sorgen, tjnn gaar altib felo i egen
fjøjc $erfon fine 2(£rinber, faa øeb fjnn, at be btiøe Oet
nbforte.
$)e fortalte fyinanben, Ijoor be benne 2)ag fyaobe oceret;
t)un, font oar ®ammerjomfmen§ kammerpige fjo§ Styffen,

fyaobe enbnn fim beførget nogle nbettybetige £@rinber, tøun
tjabbe, fagbe fjun, fretft en nt> §at fra êgnfftjt, ffaffet en

144 SijfFenS ©alod)ér.
ærlig 9ftanb en £)Ufen af et fornemt 9hil og faabant noget,

men l)Oab t)itn enbnn Ijaobe tilbage oar noget ganffe nah
minbeligt.
„Seg maa \>a fortætte," fogbe t)nn, „at bet er min gøb*
fefébag i $)ag, og tit Wxe for benne er mig betroet et $ar
®atotf)er, font jeg ffal bringe 9J?enneffef)eben. 2)i§fe ®alod)er
fyaoe ben (Sgenffab, at enrper, fom faar bent \>aa, øjebtitfelig
er tyaa bet ©teb etter i ben Slib, !t)0or l)an £>elft trit oære,
ett)t>ert Ønffe meb §enftm til £ib etter ©teb blioer ftrafé
opftilbt, og Sttenneffet faatebe§ enbetig engang ttiffelig tjernebe!"
„3o, bet fan bu tro!" fagbe Sorgen, „tjan blioer faare
ult)ffelig og oef figner bet Øjebtif, tjan igen er fri for føafodjerne!"
„§oor trit bn tjen!" fagbe ben anben, „tut ftitter jeg bem
fjer oeb £)oren, en tager fejl og blider ben ligelige!"
©e, bet oar ben ©amtale.
II. l^porlebes bet §tf J u f^ tsraa ^ en -
Det mx filbtgt; Suftttéraab ®nap, forbtjbet i ®ong

£an§'£ £ib, toitbe f)jem, og nu Oar bet tyant ftt»ret faa, at
f>an, i @tebet for fine (Modjer, fi! Srjffené paa og traabte nb

paa Øftergabe; men tmn oar oeb ®atodjerne£ Xrt)tte!raft traabt
#anS
:
titbage i £ong § Xib, og berfor fatte §an goben Uge
ub i 3)t>nb og Sflubber paa ©aben, efterfom ber i be £iber
enbnu iffe fanbte§ ^Brolægning.

„©et er jo forfærbetigt, fjoor folet tyer er!" fagbe 3uftit3*
raaben. ;/
§ete gortooet er ocef, og afle Sigterne fhtffebe!"
Waanen oar enbnn iffe tommen fjøjt no! op, Suften be§*
uben temmelig tyt, faa alt runbt om ftob fyen i Sftørfe. tyaa
bet nærmefte §jørne fjang imibterttb en Santerne foran et
SttabonnabiHebe, men ben Stening Oar faa gobt font ingen,
fyan bemcerfebe ben førft, ibet Ijan ftob lige bernnber, og
!jan8 Øjne fatbt paa bet matebe S3ittebe meb 9floberen og
barnet.
$. 6. Slnberfen: ©wnttjr. I.
10
146 StjffenS ©atomer.
f/ $)ct er not," tænfte tmu, „et fthtnftfabiuet, Ijuor be fyaoe
gtemt at tage ©filtet inb!"

($t $ar aftenneffer, i S£ib3alberen3 $)ragt, gi! f>am forbi.
„£>t>orbau uar bet, be faa ub! be fom no! fra Sftafferabe!"
9tteb eet løb Xrommer og $iber, ftærfe SBfité Itjfte;
3uftit£raaben ftanbfebe og faa nu et forunbertigt Xog lomme

forbi. OTerforreft gif en tyl %xop Xrommeflagere, fom ret
artigt befyanbfebe bereå guftrument, bem futgte drabanter meb

S3uer og 2frmbø§fer. 3)en fornemfte i Soget t»ar en gejftlig
9ttanb. gorbaofet fpurgte S^ftitSraaben, t)Oab bette fyabbe at
bettybe, og f)t»o benne 9ftanb oar.

„$)et er ©jættanb§ SBiffop!" foarebe man.
„§erre føu'b, Iftab gaar ber af SBifpen?" fuffebe S"ftit§ 5
raaben og rt)ftebe meb £oOebet, SBifpen funbe bet bog umuligt
oære. ©runbenbe tjerouer og uben at fe tit fyøjre etter oenftre
gi! 3itftit§raabeu gennem Øftergabe og ooer §ojbroplabé.

SBroen tit ©fotéptabfen Oar iffe tit at finbe, t)an ffimtebe en
fib $(abreb og ftobte enbetig fjer paa to ®ar(e, ber laa meb
en ^Saab.
;/
„SBtf £>erren fætte§ ooer paa §otmen? fpurgte be.
„Doer paa §otmen?" fagbe 3»ftit§raaben, ber jo iffe
oibfte, i r)Ui(fen Xib§atber t)an oanbrebe, „jeg Oit ub paa

C£t)riftian3t)a0n i titte Xoroegabe!"
karlene faa paa f)am.
„8ig mig bare, rjoor S3roen er!" fagbe tjan. „Stet er
ffænbigt, fjer ingen 2t)gter ere tcenbte, og faa er bet et ©øle,
font om man gif i en Sftofe!"

StjffeitS ©otodjer. 147
3o længere tjan tatte nteb $kabåmænbene, befto nforftaae*
licjcre bteoe be fyant.
„3eg forftaar tf fe jere£ $3ornt)oImff!" fagbe f)an tit fibft
oreb og Oenbte bent enggen. SBroen fnnbe {jan iffe futbe;
9tøfoærf oar ber jetter iffe. „3)et er en ©fanbate, fom tjer
(er nb!" fagbe fjan. 5ttbrig tjaobe t)an funbet fin XibSatber
etenbigere enb benne 2(ften. „3eg tror, jeg Dit tage en
Xroffe!" tænfte f)an, men fyoor oare Profferne? Sttgen oar
at fe. „3eg faar gaa titbage til kongens -fttytoro, ber rjolbe
oef 53ogne, ettere fommer jeg nof atbrig nb paa SfyriftianS*

fyiun!"
9?n gif tjan ba tit Øftergabe, og oar nceften igennem ben,
ibet SRaanen font frem.
„£erre ©nb, fyoab er bet for et ©tittabs, be t)ar ftiCCet
op \" fagbe t)an oeb at Øfterfcort, fom paa ben £ib fyaobe
fe
$Iab3 for ©nben af ©ftergabe.

Gfrtbetig fanbt fjan en Saage, og gennem benne fom f)an
nb paa oort 92t)tort», men bet oar en ftor ©nggrunb; enfette
33ujfe ftrnttebe frem, og tOcer» ooer (Sngen gif en breb ®anat

etter ©trom, -iftogte néte Xræbober for be tjattanbffe ©fippere,
efter fyoilfe ©tebet fjaobe Sftaonet §attanb§aa£, taa paa ben
ntobfatte 33reb.
„(Enten fer jeg Fata Morgana, font man fatber bet,
etter jeg er futb!" jantrebe guftitéraaben. „|)bab er bog bette!

f)t>ab er bog bettel"
§an oenbte om igen i ben fafte £ro, at tjan oar føg;
10*
148 StjFfen« ©atomer.
ibet l)au font inb i ®aben, faa fyan tibt nøjere paa £nfene,
be flefte øare SButbingS&ærf, og mange fya&be !nn ©traatag.
n^h K9 w fte* iffe Oel!" fuffebe f)an, „og jeg bra! bog
fmt eet ®laé $und); men jeg fan iffe taale bet! og bet t>ar
ogfaa inberlig galt at gioe o§ $undj og oarm Safé; bet f!al
jeg ogfaa fige Slgentinben! @fnlbe jeg gaa tilbage igen og labe
bem Oibe, Ijøorlebeå jeg f)ar bet? men bet er faa floot! og mon
be ere oppe enbnu!"
JQan føgte efter ®aarben, men ben oar iffe til at finbe.
„£et er bog f orfcerbettgt ! jeg fan iffe fenbe Øftergabe
igen! iffe een SBntif er ber! gamle, elenbige bønner fer jeg,
f om om jeg oar i Sftoåfitbe etter SRingfteb ! 5lf, jeg er ftyg ! bet
fan iffe fjjælpe at genere fig! 9tten f)Oor i SSerben er bog

21genten§ ©aarb? $)en er iffe fig felo mere; men bertnbe ere
bog $otf oppe; af! jeg er ganffe Oift føg!"
ftu ftøbte fjan paa en fmloaaben 3)ør, fyoor 8t)fet falbt
nb igennem ©prceffen. £)et oar et af ben Xib§ §erbergerfteber,

et 51rt ØfljuS. @tuen Ijaøbe Ubfeenbe af be Ijotftenffe 2)iler;
en $)et ©obtfotf, beftaaenbe af ©fippere, fjøbenljaonffe S3orgere

og et *$ax Icerbe fab f)er i bt)b 3)iffurå Oeb bereé ®rn§ og
gao fnn liben 5(gt paa f)am, fom traabte inb.
„Om Sorlabetfe!" fagbe 3>uftit£raaben til SBcertinben, fom

fom tjen imob fjam, „jeg f)ar faaet faa inberlig onbt! trit ®e
iffe ftaffe mig en Proffe nb til (£t)riftian£l)aøn?"
®onen faa paa t)am og rt)ftebe paa §oøebet; berpaa

tiltalte f)un tjant i bet tt)ffe (Sprog. Suftitéraaben antog, at
tjnn iffe fnnbe ben banffe Xnnge, og fremførte berfor fit Ønffe
2t)ffen3 ©alodjer. 149
paa Xtoff; bette ttGigemeb l)an$ $)ragt beftnrfebe ftonen i, at
l)an »ar en Ubtønbing; at rjan bcfanbt fig Ube, begreb l)im
fnart og gou fjant bcrfor et ®ru8 $anb, rtgttgno! noget braf,
bet oar fjentet nbe fra 93ronben.

Snftitéraabcn ftøttebe fit .£>ooeb paa fin §aanb, traf fejret
bnbt og grunbebe ooer alt bet fætfomme omfnng ftg.
„(£r bet „$)agen" for i 2lften?" fpnrgte l)an for at fige
noget, ibet fjan faa ®onen flntte et ftort $apir.

§nn forftob iffe, f)øab f)an mente, men rafte tjam S3(a=
bet, bet oar et £ræfnit, ber oifte et Suftftyn, fet ubi ben ©tab
(£øtn.
„$>et er meget gammelt!" fagbe guftitéraaben og bleo
ganffe oprømt deb at træffe paa faabant et gammelt ©trjffe.
„|)Oor er $)e bog f ommen ooer bet fjeetbne 93(ab? 2)et er
meget intereSfant, ffont bet fjete er en gabel! man forUarer

flige Suftfnn oeb, at bet er 9lorbIt)§, man fyar fet; rimeligoté
fremfomme be Oeb ©teftriciteten!"
$e, fom fab ncermeft og fjørte tjjan§ £ate, faa forunbrebe

paa fjant, og en af bem rejfte ftg, tog ærbøbigt §atten af og
fagbe meb ben atøorligfte røtne: „3 er oift en meget Icerb
$lanb, 2Ronfieur!"
„£> nej!" fagbe 3nftit3raaben, „jeg fan tale meb om eet
og anbet, font man jo ffat funne bet!"

„Modestia er en ffonne ®nb!" fagbe 9JJanben, „iøOrtgt
maa jeg fige ttf eber§ Xate, mihi secus videtur, bog fnfpen«
berer jeg gerne fjer mit Judicium!"
150 Stoifené ®atotf)er.
„Xor jeg iffe fpørge, f)0em jeg Ijar beit gornøjelfe at tale
meb?" fpurgte guftttéraaben.

„3eg er $accafauren§ ubi ben Retlige ©Irift!" føarebe
SØfanben.
®ette ©t)ar Oar Suftitéraaben nol, Stitten fbarebe lier
til dragten; btt er trift, tcenlte l)an, en gammel £anb§btyflofe*
mefter, en aparte gtor, fom man enbnu Ian træffe bent oppe
i 3t)Uanb.
„ger er oet ille locus docendi," begtinbte iJttanben, „bog
beber jeg, 3 tril bemøje eber meb at tale! 3 tjar en ftor 2ce§«
ning trift i be gamle!"
„D ja, faamcenb!" føarebe 3nftit§raaben ,

„jeg læfer
gerne gamle nyttige ©Irifter, men jeg Ian ogfaa gobt libe be
ntyere, lun ille „gøerbaggljiftorterne", bem Ijaøe øi nol af i
<Birleligf)eben!"
„£øerbag£l)iftørier?" fpnrgte øor S3accalaureu§.
f/S«/ jeg mener btéfe ntye Romaner, man l)ar."
„Dl)," fmilebe SRanben, „ber er bog et ftort ©nitte i
bem, og be læfe§ øeb £>offet ; kongen tjnber færbele§ Romanen

om §r. Sffoent og §r. ©anbtan, ber Ijanbler om ®ong
5lrtnr og l>an§ dæmper øeb bet runbe S3orb, fyan tjar flæmtet
beroøer meb fine Ijøje gerrer!"*)
*) Holberg fortæder i fin 3)aumail8 9tige8 £iftortc, at tong

§an8 en 2>ag, ba fyan fjaube tæft i Romanen om ttong 31 r tur,
ffæmtebe meb ben befeubte Otto 9htb, font (jan Ijolbt meget af: ,,.£>r.
3ffoent og £n\ ©aubtan, fom jeg ftuber ubt benne 33og, fyaoe næret
r
Stjffené ©ntocfjer. 151
„3a, ben fjar jeg iffe tæft enbnu!" fagbe gufKtSraaben,

„bet maa bære en gauffe nt) en, Heiberg fyar (abet ub=
tomme!"
„9tej," foarebe Sttanben, „ben er tf fe nbf ommen ueb §ei*
berg, men oeb ©obfreb uon ©tyemen!"
„(&aa bet er forfatteren \" fagbe 3>uftit»raaben, „bet er et
meget gammelt 9totml bet er jo ben forfte 93ogtrt)ffer, ber fjar
oæret i Stønmarf!"
„3a, 'Oet er Oor forfte 33ogtrt)ffer!" fagbe 9ttanben. (&aa>
lebeå gif bet ganffe gobt; nn talte en af be gobe Sorgermænb

om ben færbeleg $eftttenfe, ber rjaobe regeret for et $ar 5lar
fiben, og mente ben i 1484; guftttSraaben antog, at bet oar
kolera, £aten oar om, og faa gif $)iffurfen ret gobt. $ri*
brjtterfrtgen 1490 laa faa nær, at ben maatte beroreé, be
engelffe gribtjttere fjaobe taget ©fibene paa ^Reben, fagbe

be; og Suftitéraaben, oer re t fyaobe leoet fig inb i SBegtoen*
fyeben 1801, ftemte fortræffeligt i meb mob (Sngetff manben.
£)en øorige £ate berimob gif iffe faa oel, t)Uert Øjeblif
Meo bet genfibig 23ebemanb3fti( ; ben gobe $8accalanreu§
oar alt for uoibcnbe, og 3 u f^^ raa ben§ fimplefte ytringer
ftang fjant igen for briftige og for fantaftiffe. 3)e faa paa
fjinanben, og bfet> bet alt for galt, faa talte 93accatanren§
mærreiige Sftbbere, faabanne SRtbbere ftnber man nu omftunbcr ttte
mere!" f)Oorttt Ctto 9inb f&arebe: „^DtS ber nar mange faabannc
Jhmger, fom $ong 31 tur, jlulbe ber t»ct ogfaa finbeS mange 9ftbbere
lom £r. Csffueut og £r. @ au bi an!"
152 StjffenS Gtolodjer.
iJattn, ibet fyan faa troebe bebre at blide forftaaet, men bet
rjjatp bog iffe.
„§øortebe§ er bet meb 3)em?" fpurgte SScerttnben og

traf Suftitéraaben i 2(Srmet; nu font f)an3 93eftnbetfe tilbage,
for, imeben§ f)an talte, fyaObe fjan rent glemt alt, l)Oab ber
t>ar gaaet forub.

„§erre ©ub, rpor er jeg!" fagbe tjatt og foimlebe Oeb at
betænfe bet.
„(£laret oitte oi briffe! 9Kjøb og $remer*01," raabte en
af (hæfterne, „og 3 ffcit briffe meb!"

%o $iger fom inb, ben ene l)adbe to autorer i §uen.
2)e ffænfebe og nejebe; 3>uftitéraaben tøb bet téfotbt neb a\>
enggen.
„føbab er bog bette! f)Oab er bog bette!" fagbe Ijan,
men tjan maatte briffe meb bent; be tog ganffe artigt fat paa
ben gobe 9ttanb, l)an oar meget fortoiølet, og ba en af bent
fagbe, at fyan Oar bruffen, toiolebe l)an afbele§ iffe $aa Sttan*
bene Drb, ha\> bem bare om at ffaffe fig en Proffe, og faa
troebe be, fyan talte moffoOitiff.
Slibrig Ijaøbe f)an oceret t faa raat og fimpett @elff ab;

man ffulbe tro, at Sanbet Oar gaaet tilbage i §ebenbømmet,
mente Ijan, „bet er bet ffræffeligfte Øjebtif i mit Sid!" men
t bet fantme fif fjan ben Xanfe, at (jan Oilbe buffe fig neb
unber 33orbet, frtybe f)en til SDørett og faa fe til at flippe
nb, men ibet l)an oar oeb Ubgangen, mærfebe be anbre, l)Oab
J>an âobe for, be greb fjant Oeb S3enene, og ba, til f)an3 gobe
2t)ffe, gif âlodêrne af, og — meb btéfe, fyete artilleriet.

Sttffen? ©atomer. 153
guftttøraaben faa ganffe ttjbelig foran fig cu Har ifygte
brarnbe, 09 ban benne taa en ftor $aarb; rjan fenbte ben og

Wabogaarbenc, bet oar v na Øftergabe, faalebe§ font Di aOe
fenbe ben, tjan faa meb benene Ijen intob en s
$ort, 09 (tge
ooerfor fab fægteren og fot>.
„û min ©faber, Ijar jeg tigget r)er \)aa ©aben og brømt!"
fagbe tjan. „3a, bet er Øftergabe! rjøor uelfignet lt)3 og bro«
get! $)et er bog ffræffeligt, l)Oor bet ®la3 $nnd) maa Ijaue
oirfet paa mig!"

%o dimitter efter fab ijan i en Proffe, font førte til
Grjriftianéfjaon meb Ijant; tjan tænfte \>aa ben 2Ingeft og 9løb,
l)an Ijadbe ooerftaaet, og prifte af fjertet ben Irjffelige 93irfe*
Xigtjeb, øor $ib, ber meb ade fine Mangler bog oar langt
bebre enb ben, fjan nt)lig fyatåe oæret i, og fe, bet oar for*
nuftigt af guftitéraaben.
III. Pcegterens (£pentyr.
„Der ligger faamcenb et $ar ©afodjer!" fagbe fægteren.

„$)et er oiftnof SøjtnantenS, font bor beroppe. 2>e ligge lige
»eb forten!"
®erne âube hen ærlige 9ftanb ringet paa og afleoeret
bent, tf)i ber oar £ti§ enbnu, men §an ottbe i!fe oceffe be
anbre Sol! i §ufet, og berfor lob fyan oære.
„3)et tnaa oære ganffe tunt at Ejaoe et faabant $ar
Xiugefter paa!" fagbe Ijan. „SDe er faa Unbe i Sæberet!"
3)c ftuttebe om I)an§ gøbber. „§oor bet bog er løjerligt i
SSerben! nu funbe f)an gaa i fin gcbe (Seng, men fe, om tjan
gør bet! op og neb ah ®utoet trtéfer Ijjan! het er et tyffetigt
Støenneffe! fyan fyar tøtoerfen dutter etter Rollingerne! t)øer
liften er t)an i ©etftab, gib at jeg oar Ijam, ja, faa oar jeg
en Idffetig Srøanb!"
SqffenS ©atomer. 155
3bet l)an fagbe fil Ønffe, Oiifebe (tøatodjerne, fyau l)at»be
taget pna, fægteren gif ooer i SojtnanteuS fyele êrfon og

Xænfning. Ser ftob fyan oppe i $$ærelfet og fyotbt imellem
s
fingrene et lille rofenrobt «(kpir, fy&orpaa oar et 'Digt, et
Sigt af §r. løjtnanten fetø; for t)0o ()ar tf fe een ®ang i fit
£io Oæret ftemt tit at bigte, og uebffrioer man \>a Sanfen,

faa l)ar man SSerfet. £)er ftob ffreOet:
„(Sib jeg rar rigl"

„®tb jeg bar vti]!" bet 6ab (eg mangen (Sang,
ba jeg cnbmt uar fnab en 91 len tang.
@ib jeg bar rig! faa bteu jeg Officer,
fif mig en ©abet, Uniform og mer.

Sen Stb bog fom, at jeg bleu Officer,
men ingenfinbe uar jeg rig, beSbcerre,
mig fn'alb SSor $erre!
SibSgfob og ung jeg fab en 2Cftenfrunb f
en føbaarS SJJige EtjSfebc min Sftunb,

tt)t jeg uar rig øaa ©atm og (Sbenttor,
yaa ênge bertmob en fattig $t)r,
men SBarnet brøb fig hm om (Sbcntbr,

ba uar jeg rig, men ej øaa ®utø, beéuærre,
bet ucb S or -$erre!
„( s mo ieg mv vig !" er enb min SBøn til ©nb,

'.ut er ben føbaaré $ige Hoffet nb,
()im er faa fmuf, faa f(og, faa ejegob.
£>uic f)itn mit fjertes Gucntur forftob,
luns t)im f
fom før — jeg mener, uar mig gob,
bog jeg er fattig, berfor tab«, besuærre,
faa uil ©or £>errc!

156 St)ffen§ ®alod)er.
®ib (cg bar rig øaa £røft og SJpItgljeb,

bo fom min @org et paa papiret neb!
S)u, font jeg ciffer, IjtotS bu mig forftaar,
læs bctte, fom et 2)igt fra UngbomS 3lar!
3)et er bog bebft, fyois bu bet ej forftoar,
jeg fattig er, min $remtib mørt, beéocerre,
big ftgnc Dit 3>or <£erre!
3a, faabanne $er§ ffriøer man, naar man er forelffet,
men en befinbig 9ftanb laber bem i!!e trtyffe. løjtnant, ®cer*
ligljeb og Xrang, bet er en Xrefant eller lige faa gobt, bet er

§aloparten af £t)ffen3 fønberbrubte Xcerning. 55)ette følte Søjt-
nanten ogfaa, og berfor lagbe fyan §oOebet mob $inbue§farmen

og fuffebe ganffe btjbt:
„3)en fattige SScegter n\>e paa ©aben er langt Irjff eligere
enb jeg! rjan fenber i!!e, l)øab jeg falber ©atm! l)an l)ar et
|jjem, en $one og SBørn, ber grcebe oeb IjanS @org, glæbe
fig oeb fyanS ©læbe! olj, jeg t)ar Inffeligere, enb jeg er, fnnbe
jeg gaa lige luft ooer i l)am, for Ijan er Irjff eligere enb jeg!"
3 famme Øjebli! Oar fægteren igen SSægter, tl)i bet oar

Oeb £t)ffen§ tøalodjer, rjan oar bleoen Sojtnanten, men fom oi
faa, følte rjan fig \)a enbnu langt ntinbre tilfrebå og oilbe bog
fjelft ocere, fjøab l)an egentlig oar. TOfaa fægteren t»ar igen
SScegter.
„2)et t>ar en fæl SDrøm!" fagbe l)an, „men løjerlig no!

oar ben. 3^9 fanteS, at jeg tmr Søjtnant beroppe, og bet øar
flet ingen Sornøjelfe. 3e 9 fatmebe Skutter og Rollingerne,
fom ere færbige at fty£fe mig Øjnene nb!"

StjffenS ©aforfjer. 157
£mn fab igen og niffebe, drømmen Oitbe tjam tf fe ret ub
af Sanferne, (#atoct)erne fyaobe tjan enbnn \ma gøbberne. (£t
©tjerneffub fo'tttebe Uge fyen ab $imten.

„1)er gif ben!" fagbe l)an, „ber er nof attigeoel! jeg
l)aøbe nof Snft til at fe be Xingefter tibt nærmere, ifær SRaanen,
for ben bfiøer ba iffe borte mellem jamberne. 9âar oi bø,
fagbe ©tubenten, font min tone Oaffer groft for, ftrjøe oi fra
ben ene tit ben anben. £>et er en Søgn, men artigt nof funbe
bet Oære. ©ib jeg maatte gøre et titte §op berop, faa funbe
kroppen gerne btioe fjer $aa Srappen!"

©e, ber er nu Otéfe Xing i SSerben, man maa Oære
meget forfigtig meb at ubtate, men enbnn mere forfigtig bør
man ifær Oære, berfom man fjar Stjffenå ©atodjer \)aa gøbberne.
©ør bare, fjOortebe§ bet gif fægteren!

§øab o3 9)?enneffer angaar, \)a fenbe Oi jo nceften atte
§urtigfjeben oeb SDamp, Oi fjaoe prøoet ben enten paa gem*

baner etter meb ©fibe fjen ooer .fmøet; bog benne gtugt er
ttgefom $>oOenbrjreté ânbring etter ©neglene SDârct; mob

ben ©urtigfjeb, Ctofet tager; bet fltjoer nitten SJtittioner ©ange
tjurtigere enb ben bebfte SSæbbetøber, og bog er (Efeftriciteten
enbnu hurtigere. ®øben er et eteftriff ©tøb, oi faa i fjertet;
$aa (Sfeftricitetenå SSinger floøer ben frigjorte ©jæt. Otte

Minutter og nogle ©efunber er ©ottnfet om en Svejfe af ooer
ttjrje Sttittioner 9røe; meb ©teftricitetenå §urtigpoft be^øoer

©jæfen færre Minutter for at gøre famme gtugt. dummet
mettem Roberne er for ben ej ftørre, enb ben i een og famme
93tj er for o§ mettem oore $enner§ §ufe, feto om btéfe ligge
158 St)f?en3 ®alocf)er.
temmelig nær Deb IjDeranbre, imiblertib tofter bette eleftriffe
£)jerteftøb o§ Segemeté SBrug Ijernebe, berfom Di iffe, tigefom

fægteren t)er, r)aoe £t)ffen§ ($alocl)er paa.
3 nogle @efunber Dar fægteren foret be to og tjalotrebfinbå*

tDDe Xnfinbe 9Jlile til 9ttaanen, ber, fom mon Deb, er (tabt af et
Stof, langt lettere enb Dor gorb og er, t)t>ab Di t)iHe latbe bløb fom
ntyfalben @ne. §an befanbt fig paa et af be utallige mange 9ttng*
bjerge, fom Di fenbe af Dr. 9Jcåbler3 ftore ®ort oDer 9Jcaanen;
for bet fenber bn ba? gnbDenbig gif SRingbjerget Uge ftejtt
neb i en ®ebel, en l)ct banf! 9rø; ber nebe laa en 93t), ber
Ijaube et Ubfeenbe fom 2Æggel)Dibe i et ®fa3 SBanb, lige faa
bløb og lige faaban meb Xaarne og kupler og fejtformebe
altaner, gennemfigtig og føajenbe i ben ttjitbe Suft; bor 3>orb
foceøebe fom en ftor, ilbrøb ®ugle oDer §anS §oDeb.
*£)er Dar faa mange ©fabninger, og alle Diftnof l)Dab Di

Ditbe !albe SJcenneffer, men be faa ganffe anberlebeS nb enb Di;
be IjaDbe ogfaa et ©prog, men ingen fan jo forlange, at SSæg=

terenS ©jæl ffulbe forftaa bet, attigeDet funbe ben bet.
SSægteren§ ©jæl forftob meget gobt SJcaanebeboerneå ©prog.

®e bifputerebe om Dor 3orb og betDiolebe, at ben funbe Deere
beboet, Snften maatte ber Deere for tt)! til, at nogen fornuftig
9Jcaancffabning funbe leDe i ben. 2)e anfaa alene SJcaanen for
at Jjaoe leDenbe SSæfeuer, ben Dar ben egentlige ®lobe, t)Dor be
gamle ^lobefolf boebe.
9tten Di føge neb igen til Øftergabe og fe ber, l)Oorlebeå
fægterene Segeme fyar bet.
SiDloft fab bet paa krappen, 9ttorgenftjernen Dar falben

8t)ffett8 Gtofocfjer. 159
bet nb af ,\>aaubeu, og Øjnene faa op imob SRaanen efter
ben ærlige ©jæt, font gif bevoppe.

/y
„§Oab er Sloffen? 23ægter! fpurgte en forbigaaenbe.
2Ren t)Oo ber iffe fuarte, Oar fægteren, faa fnipfebe tjau t)am
ganffe jagte paa Dtøfen, og ber gif balancen; kroppen taa,
faa lang ben oar, SJcenneffet Oar jo bøbt. 2)er fom en ftor
$orffræffetfe ooer tjam, ber fnipfebe; fægteren oar bob, og bob
bteo fjan; bet bleo metbt, og bet b(eo omtalt, og i 9florgen=
ftnnben bar man kroppen nb paa |>ofpitatet.
$>et fnnbe nu btioe en ganffe artig ©pa§ for ©jæten,
berfom ben fom titbage og efter at ©anbftyntigfjeb føgte kroppen

paa Øftergabe, men ingen fanbt; rtmetigoté oitbe ben Oet førft
tobe op paa ôtitifamret, fenere t)en paa 2tbre£fefontoret, at
ben berfra funbe efterttjfeé mellem bortfomne ©ager, og tit fibft
nb paa §ofpitalet; bog Ot funne trofte o§ meb, at ©jæten er
fnitbeft, naar ben er paa fin egen §aanb, Segemet gør ben
fnn bum.
©om fagt, fægterene ®rop fom paa $ofpitatet, bteo ber
bragt inb paa 9tenfetfeSftuen, og bet førfte, man r)er gjorbe,
oar naturtigoté at tage ®atoct)erne af, og ba maatte ©jæten

titbage; ben tog ftrafé Retning tige efter Segemet, og meb eet
fom ber Sio i SJlanben. $an forfifrebe, at bet fyaobe Oceret
ben ffræffetigfte 9lat i tjanS Sio; iffe for to 9ttarf Oitbe fjan
f)aøe faabanne gornentmetfer igen, men nu oar bet jo oøerftaaet

©amme $)ag bteo f)an ubffreoen igen, men ®atod)erne
bteoe paa |>ofpitatet.
IV. (£t ôpebmoment. (£t Deflamattonsnummer.
<£n fyejft ufcebpanltg êjfe.
(Entrer ^jøbentyaOner t>eb nu, fjøortebeå 3»nbgangen tit
greberifé §ofpitat i ®jøbenfyatm fer nb, men ba rimeligøté
ogfaa nogle 3ê<$jøbenf)at)nere tæfe benne ©iftorie, maa t)i
git)e en fort 93effriøetfe.
£of|rita(et er ffift fra ©aben øeb et temmelig f)øjt
©itter, i fyoilfet be ttyffe Sernftcenger ftoa faa Oibt fra fjoer*

anbre, at'ber fortælles, at meget ttjnbe ®anbibater flntte fyaøe
flemt fig igennem og faalebeé gjort bere§ fmaa SSifitter nbe.
®en $)et af Segemet, \>et falbt Oanffeligft at praftifere nb, bleo
§oøebet; t)er fom tit i SSerben Oare altfaa be fmaa

$oøeber be ttyffeligfte. $)ette trit øære no! fom Snbfebning.
StffenS ©alodjer. 161
(£n af be unge $otonta?rer, om fyoem fim i legemlig
©enfeenbe funbe figeå, at Ijan fjaobe et tnft £>oOeb, tjaobe
Jiift SSagt benne liften; M oar en fftjflenbe SRegn; bog uagtet
begge btéfe $inbringer maatte fmn nb, fim et ®øarter, bet
oar iffe noget, ftniteé l)att, ber Oar Oærb at betro tit port-
neren, naar man fimbe fmutte mellem Sernftængeme. $>er
laa be ©atomer, fægteren fyaobe glemt; ntinbft tænfte fjan
yaa, at be Oar 2t)ffen3, be fimbe oære meget gobe i bette
SSejr, f)an tog bem $aa, nit Oar bet, om Ijan funbe ftemme
fig igennem, albrig for fjaobe Ijan forføgt M. 2)er ftob
(jan nu.
,,©ub gioe, jeg fjaobe |joOebet ubenfor!" fagbe fjan, og
ftrafé, ffønt bet Oar meget tnft og ftort, gleb bet let og
luffeligt igennem, bet maatte ©atodjerne forftaa; men nu

ffulbe 'Da kroppen ub meb, t)er ftob fyan.
„Vil), jeg er for it)f!" fagbe fjan, „§ooebet §aobe jeg

tænft, oar bet oærfte; jeg fommer iffe igennem."
9Zu oilbe fjan raff tage ©ooebet tilbage, men M gif
iffe. ©alfen funbe lian befoemt beoæge, men bet oar ogfaa
alt. 3>en førfte gøtelfe oar, at f)an bleo oreb, ben anbcn,
at ©umøret fanf lige neb unber 9M. SnffenS ©atomer

tjaobe bragt fjant i ben ffræffetigfte Stilling, og uttyffetigoté
fatbt bet fjant iffe inb at ønffe fig fri, nej, fjan fjanblebe
og font faa iffe af ©tebet. degnen fftjflebe neb, iffe et
9flennefTe bar at fe \)aa ©aben. $ortf(offen funbe t)on iffe
naa, f)Oor(ebe§ ffulbe Ijjan bog flippe tø§. ©an forubfaa,
at fjer funbe fjan fomme til at ftaa tit 9ftorgenftunben, faa

£. 6. Slnberfen : ©Denter. I. 11
162 StffenS ®afod)er.
maatte man ba fenbe 93nb efter en @meb, for at Sentftcen«
gerne fnnbe fiteS oder, men \)tt gi! i!!e faa gefoinbt, fjele ben
blaa *£)rengefMe Uge ooerfor oitbe !omme paa Senene, J»ete
!ftt)bober arridere, for at fe fyam ftaa i ®abefto!!en, ber

oitbe blide Zittøh, ganffe anbertebe§ enb tit tcempeagaden
i Sjor. „§u! SBtobet ftiger mig tit §odebet, faa jeg maa
blide gat! — ja jeg blider gat! ot), gib jeg Oar tø§ igen,
faa gi! bet det oder!"

@e bet f!ntbe fyan tjade fagt noget før; øjebti!!etig, fom
£an!en dar nbtatt, tjadbe t)an §odebet frit og fttyrtebe nn
inb, ganf!e forfttjrret oder ben ©!rce!, £r;!!en§ ®atotf)er tjadbe
bragt t)am i.
§ermeb maa Di flet i!!e tro, at htt t)ete Oar forbi, nej,
— \>et btioer dcerre enbnu.
batten gi! og ben føtgenbe S)ag meb, ber !om intet S3ub
efter ©atomerne.
£)m Giftenen flutbe ber gide§ en goreftitting paa bet lille
Xeater i ®annifeftræbe. §nfet oar dropfntbt; mellem $e«

!tamation§mtmrene bted gioet et nt)t îgt. SSi f!uHe fyøre bet.
bitten Oar:
Utofters Briller.
Sftin S3cbftcmober« $logffab er befenbt.
SSar man i „gammel S£tb" f

bteo fjim t»tft brænbt.
§wi beb alt tjt-ab ber ffer, ja meget mer,
ljun lige inb i næfte stavgang fer,
ja inb i „ft)rrett)t>e", bet er noget,
men ljun tut albrtg rigtig ub meb ©proget.

S&ttenS ©atorfjer. 163
$bob mon del i bet hæfte 8(at bil (le?

$bab mærfeligt? 3a, |eg gab gerne fe
min. egen Sfæbne, .Hnuftcns, 8anb og 9iige3.
SDên ©ebflemober bit, fXtgt ffal ej jtge«,
3efl blageb' (jenbe oa, og bet gi! ôbt r
forft bat l)iut tab«, faa jfænbte t)itu faa fmaat,

bet bat for nrig en præten op ab £>ægge,
jeg ev jo fjenbeS egen tfæfebægge!
„5ov benne ene ®ang but Styfi jeg [titler/'
bcgnnbtc Ijnn og gab mig fine fritter.

„Ocn gaar bit ()en et Steb, l)bor fett> bu Dit,
„et otcb, Jjbor mange ©obtfott' ftrømme til;
„fyoox bebft bu oberfer bent, bu big ftitler,
„og fer paa Sftængbeu gennem mine SSritler;
„ffraft Dit be alle, tro bu mig paa Drbet,

„fe nb fom et @pil $ort lagt op paa Sorbet;
!"
„af biéfe fan bu fpaa, ()bab ber flat ffe
3eg fagbe £af og løb af ©teb og bilbe fe;
men, tænfte jeg, l)bor mon be ffefte romme?

y$aa 2angelinie? 3)er man bfi'er forføtet!
âa Øftergabe? 93abJ ber er faa følet!

3JJen i teatret? bet bar ganffe bejfigt!
2)en 2(ftemtuberl)otbning falber juft belejligt —

— Ijer er jeg ha, mig felb jeg foreftiller;
tillaber 2)e, jeg bruger 2ftofter3 ^Briller,
alene for at fe — gaa bog ej bort!
at fe, om 3)e fer nb fom et ©pil $ort,

af fjbtlfet jeg fan fpaa, Ijbab Siben ffænfer;
— jeg 3)ere3 Xab§f)eb fom et 3a mig tænfer;
til Xat ffal 2>e ba blibe meb iubbiet.
•
s
>eu er bi alle f ammen paa partiet.
11*
164 StjffenS ®alorf)er.
3eg ftiaar for Sem, for mig, for 2anb og 9iige!

SKu tiil oi fe f Ijoab fortene fan ftge.
(Dg faa fatte Ijan 23riflerne paa.)
So, bet er rigtigt! nu maa jeg le!

nej!
Dl), gib Se funbefomme oti at fe!
.£>tior tyer er grumme mange t>erretiføbe,
og fjerter 3)amer, t)er er' fyele 9iabe.
Set forte ber, ja bet er $fø'er og ©øa'er,
— nu fnart et rigtigt Doerblif jeg Ija'er! —
©tia'er Same fer jeg ber meb megen $ægt
fyar fine Sanfer tienbt til 9fober $nægt.
Ol), benne ©tuen gør mig fyafø bernfet!
Ser ligge mange #enge s
fjer tit §ufet,
og fremmebe fra 3$erben8 anben ©ibe.
9ften bet tiår ith bet, tit tiitbe tiibe.
Dm ©tæuberne? %ab fe! — ja l)en i Siben!

Uften berom er bet, man flat fæfe fiben;
l)tii3 nu jeg flabrer, jlaber jeg jo 351abet,
jeg tiit ej tage bort bet bebfte 95en af gabet

Seatret ba? — §tier 9h)l)eb? ©magen? Souen?
9?ej, jeg tiit ftaa mig gobt meb Sireftionen.
SDtin egen gremtib? 3a, Se tieb, en§ eget,
bet ligger 08 tiaa fjertet grumme meget!

3eg fer! — 3eg fan ej fige, f)tiab jeg fer,
men Se tiit fjøre bet, faa fnart bet ffer.
£tio er tiel fyffeligft af o3 fjerinbe?

Sen toffeltgfte? Set jeg ben ffal finbe!
Set er jo, — nej, bet fan faa let genere, —
ja muligtiié tiit bet bebrøtie flere!
!ptio letier tæugft? Sen Same ber, ben £>erre?

9?ej, fige fligt, er enbuu meget tiærre!
©fat jeg ba ftiaa om? — 9?ej! — Om? 9Zej! — Om? 9føj!
Om — ? 3a til fibft faa tieb jeg felti bet ej!
3eg er genert, faa let man een fan frænfe!

SbffenS ©alodjer. 165
9hi, jea. bil fe ba, Ijoab Te tro og tcenfe,

jea, oeb min bele ©paabomG Mraft {lal ffænfe.
y
Te tro? Jici f
l)imb behager? SRunbt omfring
Te tro, bet enbe nit meb ingenting,
Te oeb for oift, Se feta fmt $fong og Sling.
Saa tier jeg, boiftævcbc forening,
jea. ftytber 2>etn at §aoe ®erc8 9ftening!
digtet biet) ypperligt fremfagt, og ©eflamatorett gjorbe
ftor Snffe. Mellem Silffuerne oar SBolontæren fra §ofpitalet,
ber ftonteé at fjaoe forglemt fit (Soentnr batten forub, ©a-

logerne fyaobe fjan paa, tt)t be oare iffe bleone affyentebe, og
ba ber oar følet paa ©aben, funbe be jo gore l)am gob £jenefte.
digtet ftmte§ f)an gobt om.
3been beffæftigebe fyam meget, Ijan gab no! IjaOe faa*
bantte fritter, maaffe, naar matt rigtig brugte bem, htnbe
man fe $olf lige inb i gjerterne, bet oar egentligt intere3«

fantere, mente f)an, enb at fe, Ijoab ber ffulbe ffe næfte
s
2lar, for bet fi! man no! at Oibe, men berimob bet anbet
albrig. „3eg fan tcenfe mig nu Ijele ben Sftæffe af §errer
og kanter ber paa førfte SBcenf, — fnnbe man fe bem lige
inb i SBrtjftet, ja, ber maatte ba ocere en Mobning, et @lag§

SButif; naa, fjoor mitte Øjne ffulbe gaa i 93utiffer! §o§
ben 3)ame ber oilbe jeg Oift finbe en ftor 3Jcobel)anbel ! t)o§
§enbe ber er 93ntiffen tom, bog fan ben trænge til at ren-
gøreé; men ber Oilbe ogfaa Ocere folibe 23utiffer! af \a\"
fuffebe ân, „jeg oeb een, i ben er alting folibt, men ber er
aHerebe en SBobfoenb, ber er bet enefte baarlige i fyele
S3utiffen! %xa een og anben Oilbe bet raabe: „93cer faa

166 StjffenS ©alod)er.
iJ
gob at træbe inbenfor ! 3>a, gib jeg lunbc træbe inbenfor,
font en net titte £anfe gaa gennem hjerterne !"
(Se, bet bar no! for ©atomerne, tjete SBotontæren fdanbt
fantmen, og en tjøjft nfæbbantig Sftejfe begtynbte ntibt igennem
hjerterne paa ben forrefte 9tæ!fe Stitjfnere. £)et førfte £jerte,
tjan font igennem, bar en 2)ame§; men øjebtiffetig troebe
fyan at bære paa bet ortljopæbiffe Snftitut, fom man fatber
bet ^n§, f)bor ©oftoren tager SDtaneffefnnber bort og faar

golf tit at blide ranfe; ber Oar t)an i bet 23æretfe, t)bor
©ib§afftøbningerne af be forboféne Semmer tjænge paa SSceggen;
bog fjer bar gorffetten benne, at ubt paa gnftitutet tage§ be,
tbet patienten fommer inb, men §er i ©jertet bare be tagne
og opbebarebe, tbet be gobe êrfoner bare gaaebe nb. $)et
bar 5Ifftøbninger af SBeninber, bereå legemlige og aanbetige

Sejt, fom r)er opbebarebe§.
§nrtig bar §an i et anbet fbinbetigt fjerte, men bette
ftjnteé tjant en ftor, tjettig ®irfe; Uf!tjtbigt)eben§ tjbibe $)ue
flagrebe ober højalteret. §bor gerne bar ân i!!e funfen paa
®næ, men bibere maatte tjan, inb i bet næfte $jerte, bog
enbnu tjørte §an Orgeltonerne, og fetb fbnte§ tjan at bære
bteben et ntyt og bebre SOtaneffe, følte ftg iffe ubcerbig tit
at betræbe ben ncefte §ettigbom, ber bifte et fattigt %aa,>
lammer meb en fbg 9#ober; men gennem bet aabne SBinbue

ftraatebe ®nb§ barme @ot, bejtige SRofer niffebe fra ben titte
Xræfa§fe paa Xaget, og to tjimmetbtaa gugte fang om barn^

tig ©læbe, meben§ ben fbge Sttober nebbab SSetfignetfen ober
datteren.
8t)ffcn3 ©Qtodjcr. 167
9?u frob f)an paa gcenber og gøbber gennem en otter*
fulbt (Slagterbob, bet bar ®øb og fnn ®øb, t)an ftøbte paa,
bet oar ©jertet i en rig, reffceftabet Sftanb, l)Oté Sâon Otft
Dldo finbeå i SBejoiferen.
9ht oar fyan i Ijan§ ©emalinbeS ©jerte, bet oar et gam=

melt forfatbent SDueflag; 9ttanben3 portræt biet) brngt fom
23ejr§ane, benne ftob i gorbinbetfe nieb børene, og faalebe§
gif btéfe op og i, faa fnart 9ttanben brejebe fig.
S)erfcaa fom l)an i et (Spejffabinet, fom bet t>i l)aOe paa

(Slottet Sftofenborg, men Spejlene forftørrebe i en ntrotig ®rab.
SCRibt paa Q5uIoet fab, fom en ®atai=£ama, $erfonen§ ube«

tåbelige 3^ forbaofet oeb at fe fin egen Stortjeb.
gerefter troebe tjan fig i et fnæOert MaaUfyxZ, fulbt af

ffctbfe Sftaate, bet er beftemt „ fjertet af en gammel ugift Som-
fru!" maatte fjan tcenfe, men bet Oar ilfe Sttfætbet, bet Oar
en ganffe ung Militær meb flere Drbener, juft, fom man

fagbe en SCRanb meb 51anb og fjerte.
Ganffe fortumlet !om ben ftonbtge SSolontcer nb af bet
fibfte fjerte i Sftceffen, Ijan formaaebe ilfe at orbne fine
Sanfer, men mente, at bet oar IjanS alt for ftcerfe gantafi,
ber oar løbet af meb Ijam.
„§erre ®ub," fuffebe Ijan, „jeg l)ar beftemt Slnlceg til at
blioe gall ber er ogfaa utilgiveligt oarmt fjerinbe! SBtobet
ftiger mig til £obebet!" og nu erinbrebe Ijan fig ben ftore

SBegioenlêb aftenen forub, i)t>orlebeå t)an§ $ooeb ijaobe fibbet
faft mellem gernftængerne oeb §ofpitalet. „£)er Ijar jeg be-
ftemt faaet bet!" mente f)an. „3eg maa tage ben Xing i
168 StjffenS ®nlocf)er.
£tbe. (£t ruåfiff S8ab !unbe øære gobt. @Hb jeg atterebe
laa |jaa ben øoerfte |)tylbe!"

Og faa laa fyatt paa ben øoerfte §ti(be t £)ampbabet,
men tyan laa tneb alle Slæberne, meb ©tøoter og ©atomer
paa; be fjebe SSaubbraaber fra Softet brttøpebe f)am i 5lnfigtet.
„§u!" ffreg |an og for neb for at faa et Stnrtebab.

3)en opoartenbe $arl gaø ogfaa et f)øjt ©frtg oeb at fe bet
paaftæbte Sftenneffe berinbe.

SSoIontceren fyabbe imiblertib faa megen fatning, at tjan
fyøiffebe til tjam: „$)et er et SScebbemaat!" men bet førfte,
fjan gjorbe, ba Ijan font paa fit eget SBæretfe, øar at faa et
ftort fpanf! glnepfafter i kaffen og et neb a\> Sfttyggen, for at
©alffaben lunbe træffe nb.

•iftæfte borgen fjaobe fyan ba en btobig #tt)g, bet oar bet,
fjan Oanbt Oeb S^ffené ®atod)er.

V. Koptftens ôrpanbltng.
Dcegteren, fom tri biftnof i!!e fyafce glemt, fyuffebe imibler*
tib paa ©atomerne, fom fyan fjaobe fnnbet og bragt meb ub

paa £jofpitalet; tjan arøentebe bem, men ba Ijjoerfen løjtnanten
etter nogen anben i ©aben oilbe fenbe§ oeb bem, Mette be
afleoerebe ^>aa ôtitifamret.
„$)et fer nb, fom bet oar mine egne ©alodjer!" fagbe
en af be §errer ®opifter, ibet fyan betragtebe |>ittegobfet og
ftittebe bem om oeb (Siben af fine. „$)er maa mere enb et
©fomagerøje tit at ffitte bem fra fyinanben!"
„§r. ®opift!" fagbe en 93etjent, fom traabte inb meb

nogle papirer.
giften oenbte fig om, talte meb 9flanben, men ta bet
oar forbi, og fyan faa paa ©atomerne, oar §an i ftor $tfbe*
170 Stjffeité ©Q(Drf)er.
rebe meb, om bet bar bem tit benftre etter bem tit fjøjre,
font titfyørte f)am. „3)et maa bære bem, fom ere baabe!"
tænfte f)an, men bet bar juft fejtt tænft, tfn' bet bar Sbffenå;
men f)borfor ffutbe iffe ogfaa ^Sotitiet Innne fejle? ©an tog
bem paa, fif nogte papirer i Sommen, anbre nnber tenen,

hjemme ffutbe be gennemtæfe3 og afffribeé; men nn bar bet
juft @ønbag gormibbag, og SSejret gobt, en Xur tit greberifé=
berg, tænfte f)an, funbe jeg fjabe gobt af, og faa gi! f)an
bernb.
Sngen funbe bære et mere ftitte og flittigt !JKeimeffe enb

benne nnge 9ftanb, bi nnbe ijam ret benne lille ©pabferetur,
ben bitbe biftnof bære faare betgørenbe for fyam obenpaa 'Oen
megen ©ibben. 3 23egtmbelfen gif fyan fim nben at tænfe

paa nogen £ing, berfor f)abbe ©atomerne iffe fiejtigtjeb tit at
bife bere§ Xrtyttefraft.
3 Meen møbte f)an en befenbt, en ung digter, ber for*

tatte tjam, at t)an ®agen efter bilbe begbnbe fin Sommerrejfe.
7
„^laa, ffat ®e nu af @teb igen! '
fagbe tobiften. „$e
er \)a ogfaa et tbffeligt, frit Sttenneffe. 3)e fan fttybe, fjbor-
tjen $)e bit, bi anbre t)ar en Sænfe om 23enet!"
rf
9Jlen ben fibber faft tit SBrøbtræet!" fbarebe digteren.
„ê betjøber iffe at førge for ben £>ag i borgen, og btiber
2)e gammel, faar $)e ênfion!"

„$e t)ar bet bog bebft!" fagbe ®opiften; „at fibbe og
bigte, bei er jo en Sornøjetfe! tjete SSerben ftger £)em S3e=
fyagetigtjeber, og faa er $)e 2)ere§ egen ©erre! jo, 3)e ffutbe
prøbe at fibbe i letten meb be tribiette ©ager!"

2t)ffen$ ©aforfjer. 171
digteren røftebe meb §ooebet, ftopifteu røftebe ogfaa meb

$>ouebet, enfyocr befyolbt fin Sfteniug, og faa [filtet be ab.
„'Det er et eget golfefærb, be poeter!" fagbe ®oøtften,

„jeg gab no! ørøøe paa at gaa inb i faabait en 9?atnr, fetø
btioe en $oet, jeg er øi§ paa, at jeg iffe ffulbe ffrioe faa*
banne Stynfeøerå, font be anbre! — — Det er ret en $or«

aaråbag for en Digter! £uften er faa ufæbøanlig flår, ©faerne
faa f muffe, og ber er en Duft øeb bet grønne! ja i mange
2lar fyar jeg iffe fo(t bet font i bette ØjeMif."
SSi mærfe aderebe, at ân er bteøen Digter ; iøjnefalbenbe
øar bet øet iffe, tf)t M er en taabetig goreftitttng at tænfe
ftg en Digter attbertebeå enb anbre 9J?enneffer; ber fan

mellem btéfe øære langt mere øoetiffe gaturer, enb mangen
ftor erfenbt Digter er bet; $orff etten Mitter fun, at Digteren
tyar en bebre aanbetig §ufommetfe, f)an fan tjotbe paa 3>been
og gøfelfen, tit ben ftart og tåbeligt er traabt frem i Drbet,
bet funne be anbre iffe. 9tten at gaa oøer fra en §oerbag§-
natur tit en begaøet, er attib en SDøergang, og ben fjaøbe
$oøiften nu gjort.
7
„Den bejtige Duft! '
fagbe t)an, „tyøor minber ben mig
bog om SStoterne t)o§ Xante Sone! Qa, \>ct øar, \>a jeg øar
en lille Dreng! §erre ©nb, bet Ijar jeg i mange Diber iffe
tænft paa I ben gobe gamle $ige! tjitn boebe beromme bag
93ørfen. 2I(tib Ijjaøbe fyun en ®øtft etter et âr grønne ©fub
i SSanb, Sinteren maatte øære faa ftreng, ben øitbe. fiolerne
buftebe, men§ jeg tagbe be opøarmebe ®obberffittinger paa
ben frosne 9htbe og gjorbe ®tgf)utter. Det øar et artigt êr?
172 8t)ffenå ©alodjer.
fpeftib. Ubenfor i kanalen taa ©fibene inbefroéne, fortabte
af t)ete SJianbffabet, en (frigenbe ®rage bar ba fyete SBefæt*
ningen; men naar faa goraaret Xuftebe, faa biet) ber trabtt;
nnber (Sang og §urraraab faoebe man 3fen itu, ©fibene
btebe tjcerebe og taftebe, faa for be til fremmebe Sanbe; jeg
er bteben Ijer og maa attib btibe, alttb fibbe paa ôlittfamret

og fe be anbre tage s
Jkå tit at rejfe ubentanbå, bet er
min Sob! D ja!" fuffebe tjan btjbt, men ftanbfebe i bet
famme ptubfetig. „§erre ©nb, fybab gaar ber bog af mig!

faatebeS f)ar jeg atbrig før tccnlt etter følt! maa bære
3)et
goraaråtuften! het er haa'De ængftetigt og behageligt!" §an

greb i Sommen til fine papirer. „3>téfe gibe mig anbet at
tcenfe paal" fagbe tjan og lob Øjnene glibe tjen ober bet førfte
S31ab. „gru Sigbritf), original Xragebie i fem 2lfter,"
tæfte tjan, „t)bab er bet! og bet er jo min egen §aanb. £jar
jeg ffrebet ben Xragebie? Sntrigen paa SSolben eller

ftore $8 eb eb ag, $aubebille. — 9tten r)oor t)ar jeg faaet
ben? 9Han maa fjabe puttet mig bet i Sommen, t)er er et
93reb!" ja, bet bar fra Xeaterbireftionen, (Stofferne bare
forfaftebe, og SBrebet fetb bar flet iffe tjøftigt ftilet. „§m!

Inn!" fagbe ®opiften og fatte fig neb paa en 93cenf; t)an§
Sanfe bar faa lebenbe, fjané fjerte bar bløbt; ubilfaarlig
greb f)an en af be ncermefte SBtomfter, bet bar en fimpet lille
©aafeurt ; tjbab SBotaniferen førft gennem mange goretøninger

ftger o3, forfbnbte ben i eet SØlinut; ben fortalte SKtoten om
fin gøbfet, ben fortalte om Solltyfeté 9ftagt, ber ubfpcenbte
be fine 93 tabe og tbang bem til at bufte; \)a tcenfte tjan paa
8t)ffeit3 ©atomer. 173
£ioeté ftampe, bcr figefaa t»æ!fe Sølelferne i bort $3rt)ft.
Suft og StjS oar SBlomftenS bejlere, men Stjfet oar ben be*
gunftigebe, efter Stifet bøjebe ben fig, forfoanbt betle, ba ruflebe
ben fine 531abe fantmen og fob inb unber SuftenS Dmarmelfe.

„$et er Stjfet, ber fmtoffer mig!" fagbe SBtomften; „men duften
(aber big aanbe!" r)t»tffebe SDigterftemmen.
%æt oeb ftob en $)reng og (log meb fin ©tof i en
mubret ©røft, SSonbbraaberne ftænfebe op imellem be grønne
©rene, og ®opiften tcenfte paa be TOtlioner uftonlige $)nr,
ber i ©raaberne bleue faftebe i en £>øjbe, ber efter bereé
©tørrelfe oar for bent, font bet oilbe ocere for o§ at l)Oirole£
fløjt ooer ©ftierne. Sbet ®opiften trentte Ijerpaa og paa t»ele
ben goranbring, ber oar foregaaet meb fjant, f milte Ijan: „3eg
fooer og brømmer; mcerfocerbigt er bet afligeoet! f)0or man
bog fan brømme naturligt og felo Oibe, at bet tun er en
3)røm. ©ib jeg i Sporgen htnbe fyuffe bet, naar jeg oaagner,
nu ft)ne£ jeg at ocere ganffe ufceboanlig oplagt! jeg fjar et
flart SBlif ooer alting, føler mig faa opoaft, men jeg er oté
paa, at naar jeg i borgen ljuffer noget af bet, faa er bet
SSrøol, bet Ijar jeg prøoet før! $et gaar meb alt bet floge
og prægtige, man fjører og figer i ©rømme, font meb be
unberjorbiffeS ©ulb: ibet man faar bet, er bet rigt og Ijerligt,

lt
men fet deb 2>agen fun ©tene og oténe SBlabe. %t, fuffebe
lian ganffe Oemobig og faa )âa be fimgenbe Sugte, ber nof
faa fornøjebe Ijoppebe fra ©ren til ©ren. „£>e l)ar bet meget
bebre enb jeg! fltooe, bet er en bejlig ®unft, Itjffelig ben font
174 StjffenS ©atomer.
er føbt meb ben! ja ffutbe jeg gaa ot>er i noget, faa ffnlbe
bet t)cere faaban en lille Scerfe!"
3 bet famme flog ^jolefføber og 2(£rmer fammen i
finger, Slæberne btede gjer og ©atomerne ®løer; fjan.
mær!ebe bet meget gobt og lo inbøorte3: „@oa, nu fan jeg
ba fe, jeg brømmer! men faa naragtigt f)ar jeg albrig gjort
bet før;" og §an fløj op i be grønne ©rene og fang, men ber

oar iffe $oefi i ©angen, tfn* 2)igternaturen Oar borte; ©a-
logerne htnbe, fom enfyoer ber gør noget til ©atm§, lun
gøre een Sting ai> ©angen, f)an trilbe t)cere digter, bet bleø
t)an, nu trilbe (jan Ocere en lille gugl, men oeb at bltoe benne,
opførte ben forrige ©jenbommeligljeb.
„3)et er artigt not," fagbe tjan, „om 3)agen fibber jeg
paa ôlitifamret mellem be folibefte $lffyanblmger, om batten

fan jeg brømme at fln&e fom Scerfe i Sreberiféberg £>aoe, ber
funbe f'gu' ffrioe§ en l)el ôlfefomebie berom!"
•ftu fløj Ijan neb i ©ræ§fet, brejebe §ooebet om til alle
©iber og flog meb Næbbet paa be fmibige ©ræåftraa, ber i
gorljolb til f)an§ nceroærenbe Størrelfe ftmte§ ftore fom ôrb-

afrifaå âlmegrene.
£)et oar fun et Øjeblif, og bet biet) fulfort 9ât omfrina,
Ijam; en, fom f)an ft)tite§ uttøre ©enftanb, biet) faftet fjen
ooer Ijam, bet oar en ftor laffet, fom en £)reng fra 9?rjbober
faftebe ooer Suglen, en §aanb fom inb og greb ®opiften om

2tyg og finger, faa l>an peb; i førfte gorffrceffelfe xaabtt
rjan fjojt: „$)u uforffammebe |>oatp! 3eg er ®opift i politi-
Støtten« Gtolorfjer. 17:»
Jamret!* men bet løb for SDrcngeu font et ^tpipi; t)an (Kog
fugten paa 9tæbbet og oaubrebe af Steb.
3 OTeen mobte Ijan to Sfolebreuge af bett bannebe
®la£fe, bet Oil fige, font 9ttenneffer betragtet, font 2(anber
oare be i ©foletté neberfte; be føbte guglen for otte ©ftfling,
og faalebeé lom Stoptften til ®jøbenl)aon, ijjent tit en familie

i ©otf)er§gaben.
„2)et er gobt jeg brømmer!" fagbe ®opiften, „ettere bleø
jeg f'gu' ørebl førft Oar jeg ^3oet, nu en Særfe! ja bet oar
\>a ôetnatttren, ber fif mig oOer i bet lifte 3)tyr! 3)et er
bog en nnfelig £ing, ifær naar man falber i ©amberne $aa

nogle drenge, geg gab nol Oibe, r)t>or!ebe^ bette løber af!"
drengene førte l)am inb i en meget elegant @tne; en
tt)f, leenbe grue tog imob bent, men Kjun oar flet i!fe fornøjet
meb, at ben fimpie 9ftarffugl, font l)un fatbte Sæden, !om
meb inb, bog for i S)ag oitbe K)un labe bet gaa, og be maatte
fætte ben i bet tomme S3ur, fom ftob oeb SSinbuet; „bet fan
maaffe fornøje ôppebreng!" tilføjebe l)ttn og lo l)en til en
ftor grøn papegøje, ber gtntgebe fornemt i fin SRing i het
prægtige 9fte§fingbur. „3)et er $oppebreng§ (êburtébag!"

fagbe Kmn bum naio, „berfor Oil ben lille 9ftarffugl gratniere!"
ôppebreng foarebe iffe et enefte Orb, men gtyngebe for«
nemt frem og tilbage, berimob begtynbte en fmu! ânarifngl,

ber ftbfte Sommer oar bragt tjertil fra fit Oarnte, buftenbe
gæbrelanb, Ijøjt at ftynge.
„©fraaltjafé!" fagbe gruen og faftebe et K>oibt Somme*

tørflæbe ooer 23uret.
176 &)ffen3 tøatotfjer.
„îpi!" fullebe ben, „bet oar et flrcelletigt @net>ejr!" 09
meb bette @ul tot) ben.
®opiften, eller, fom gruen fagbe, SDtfarlfugten, lom i et
lille 93ur teet op tit ®anarifugten, i!fe langt fra papegøjen.

3)en enefte menneffetige £irabe, ôppebreng !unbe fremptubre,
og font tit falbt ret lomijf, oar ben: „$1 ej, tab o § nu
o ære Sftennefler!" TO bet øørige, ben ffreg, Oar lige faa
uforftaaefigt fom $anarifugfen£ ®oibren, lun ille for ®o-

piften, ber nu felo oar en gugt; tjan forftob inberlig gobt
kammeraterne.
f
,2eg fløj unber ben grønne $alme og bet ofomftrenbe
!
Sttanbettrce " fang ®anarif uglen, „jeg fløj meb mine erobre
og Søftre tjen ooer be prægtige 93(omfter og ooer ben gla§<
Hare @ø, §øor planterne nillebe paa 95unben. 3^9 faa ogfaa
mange bejlige papegøjer, ber fortalte be morfomfte §iftorier,
faa lange og faa mange."
„©et oar oitbe gugte!" foarebe papegøjen, „be tjaobe
ingen ©anuetfe. -ftej, lab o§ nu ocere 9JJennefler !

— §oorf or
ler bu ille? Sftaar gruen og alle be fremmebe lunne le beraf,
faa Ian bu ogfaa; bet er en ftor Slanget ille at lunne goutere

bet morfomme. -ftej, lab o§ nu ocere SEftennefler!"
,,0t) fjufler bu be f mulle $iger, fom banfebe unber bet
ubfpænbte Xelt oeb be blomftrenbe Xræer? gufler bu be føbe

grugter og ben lølenbe ©aft i be oilbtoolfenbe Urter?"
„£), ja!" fagbe papegøjen, „men fjer tjar jeg bet langt
bebre! jeg t>ar gob Ûflab og en intim Sefyanbting ;

jeg oeb,
jeg er et gobt §oøeb, og mere forlanger jeg ille. 2ab o£ nu

8t)!fen$ ©ntodjet. 177
oære 9Kenneffer! 2)u er eit digter jjæt, fom be falbe bet,
jeg t)ar grunbige Stunbffaber og $ittigfjeb, bu tjar bette $eni,

men ingen 33efinbigl)eb, gaar op i btéfe t)øje -iftaturtoner, og
berfor bænge be big til. 2)et btjbe be iffe mig, nej, for
jeg tjar foftet bem noget mere! jeg imponerer meb Næbbet
og fan ftaa en „SBiti! SSij}! SSijj!" nej, tab oå nu bære
SWemtejfer!"
„Ofy, mit Oarnte, blomftrenbe gcebretanb!" (ang ®anari=
fuglen, „jeg trit ftmge om bine mørfegrønne Srceer, om bine
ftiCte gaobugter, fjoor ©renene fy§fe ben ftare 23anbf(abe,
junge om ode mine gttmrenbe 93røbre§ og @øftreå ^Siibel, ()bor
„ØrfenenS ^tantcfitber"*) gro!"

„%ab bog bare Oære meb be ®ttinfetoner!" fagbe $ape*
gøjen. „©tg noget, man fan le af! Satter er £egn paa btt
fjøjefte aanbelige ©tanbpunft. @e om en §unb etter §eft fan

te! nej, græbe fan ben, men te, bet er atene gioet 9Jlenneffene.
„go, t)o, Ijo!" to *J$oppebreng og titføjebe fin 2Bi£: „2a\> o§
nu oære SDtaneffer!"
„3>u titte graa banffe Sugt," fagbe ®anarifugten, „bu
er ogfaa bteoen 3tønge, ber er trift fotbt i bine ©fooe, men
ber er bog gritjeb, ftrjO ub! — $)e t)ar gtemt at tuffe for big;
bet øoerfte SSinbue ftaar aabent. gttiO, fttoo!"
Dg bet gjorbe ®opiften, oip§ Oar [jan u'oe af Gitret; i
bet famme fnagebe ben tjatoaabne 2)ør inb tit bet ncefte
SScerelfe, og fmibig, meb grønne, jlinneube Øjne, fneg §uå*
*) Gactus.
£. 6. Slnberfen : (Soenttjr. I. 12
178 St)ffeu3 ©alodjer.
fatten fig inb og gjorbe 3agt paa Ijam. ®anarifuglen flagrebe

i SBuret, papegøjen flog meb pingerne og raabte: „Sab o§
nu oære SOênnejter!" ®opiften følte ben bøbetigfte @fræ! og
fløj af @teb igennem $inbnet, ooer §ufe og ©aber; tit fibft
maatte fjan fytrite fig tibt.
©enboenå §u£ Ijaobe noget fjjemligt; et SSinbue ftob
aahtnt, fyan fløj berinb, bet oar fyanZ eget $cerelfe; §an fatte
fig paa 93orbet.
„Sab o3 nu oære SØJenneffer!" fagbe Ijjan uben feto at
tcenfe paa, fybab fjan fagbe, M oar efter papegøjen, og i
fantme Øjeblif oar fjan ®optft, men §an fab paa SBorbet.
„Qbub beoar'o§!" fagbe f)an, „fyoor er jeg tommen fjer
op og faalebe§ falben i @øon! bet oar ogfaa en urolig 2)røm,

jeg fyaobe. -iftoget bumt Xøj oar ben fjete §iftorie!"
VI. Dzi bebfte, (Balocfyerne bragte.
Dagen efter, i ben tibtige Sflorgenftunb, ba ôpiften enbnu

taa i (Sengen, 6an!ebe bet paa tjan3 £)ør, bet bar Naboen i
famme Stage, en (Stnbent, ber tæfte tit at blide $rceft; t)an
traabte inb.
„Saan mig bine @a(od)er," fagbe fjan, „ber er faa Oaabt

i §aøen, men (Soten (finner bejtigt, jeg t>itbe no! rtyge en
$t6e bernebe."
©atorfjerne fi! Ij)an paa og oar fnart nebe i §aoen, ber
ejebe et SBIomme* og et pæretræ. @eto en faa titte £aOe, fom
benne oar, gætber inbe i ®jobenf)aøn for en ftor §erligt)eb.
(Stnbenten gtf oto og neb i ©angen; utoften Oar fun fefé;
nbe fra ®aben ftang et ôfttjorn.
,,Df), rejfe! rejfe!" nbbrøb Ijan, „bet er bog bet tyffetigfte
i SSerben! bet er mine Ønfferå fyojefte Waatl ba oitbe benne

12*
"
180 StiffenS ©atomer.
Uro, jeg føler, ftiHe§. 9tten langt bort ffulbe bet bære! jeg
bilbe fe bet fjerlige ©cfjtøeij, rejfe i Italien og —
3a, gobt bar bet, at (SJalodjerne birfebe lige ftrafé, ellert
bar f)an fommen omfring alt for meget haabe for fig felt) og
o§ anbre. §an rejfte. ©an bar mibt inbe i ©cfytøeij, men
meb otte anbre paffet inb i bet inberfte af en diligence; onbt
i ©obebet fjabbe f)an, træt i gaffen følte f)an fig, og SBIobet

bar fnnfet fjam neb i benene, ber optjobnebe og HemteS af
©tøbleme. $an fbæbebe mellem en blnnbenbe og en baagen

Xitftanb. 3 fin Somme til fjøjre fjabbe f)an ®rebitibet, i fin
Somme til benftre ^3a3fet og i en lille ©finbpnng paa 93rt)ftet
nogle faftftyebe Sontéb'orer; fyber 2)røm forfrjnbte, at en eller
anben af btéfe ®oftbartøeber bar tabt, og berfor fo'r f)an feber«

agtig op, og ben førfte SBebcegeffe, §aanben gjorbe, bar en
Srefant fra f)øjre til benftre og op mob SBrtyftet for at føle,
om l)an fyabbe bem eller ej. ârapftyer, ©toffe og $atte

gbngebe i tættet obenober og forfjinbrebe faa temmeligt Ub-
figten, ber bar f)øjft imponerenbe, fjan ffottebe til ben, meben§
fjertet fang, fjbab i bet minbfte een digter, bi fenbe, fjar
funget i ©d) tø eis, men iffe til $)ato labet trtjffe:
3a, fjer er jao fmuft, fom fjertet bit,
jeg øjner Sftontblanc, min føre.

©ib bare pengene Dit ffaa tit,
af, faa bar tyer gobt at Dære!
©tor, alborlig og mørf bar ben fjele -iftatnr runbt om. ®ran<
ffobene fønteå 2t)ngtoppe paa be fjøje flipper, f)bté £op ffjnlte3
i ©ftytaagen; nn begtjnbte M at fne; ben folbe SBinb blæfte.

StjffenS ©afocl)er. 181
„UIj!" fuffebe Ijan, „gib Oi Dåre paa ben anben ©ibe af
alperne, faa oar bel Sommer, og faa tjaøbe jeg fjæOet $enge
paa mit ®rebitio; ben Slngeft, jeg er i for btéfe, gør, at jeg
iffe ntjber ©cfytøetfl, ol), gib jeg oar paa ben anben @ibe!"
Og faa Oar tjan paa ben anben @ibe; tyM inbe i ^talten
oar fjan, mellem gtorenté og SRom. @øen XractymeneS taa
i 2lftenbefto§ning fom et flammenbe ®ulb mellem be mørfeblaa

93jerge; fjer, Ijøor § annibat flog gtaminiuS, fjotbt nn 93tn*
ranferne f)øeranbre frebetig i be grønne Singre; tjnbige, fyatø-
nøgne 53ørn Oogtebe en glo! lutforte ©oin unber en ©mppe

buftenbe Saurbærtræer øeb SSejen. $unbe Oi ret gioe bette
SCRateri, alle Oilbe juble: „dejlige Stalten!" men \)et fagbe
flet iffe teologen eller en enefie af f)an§ SRejfefæller inbe i
SSetturinenå SSogn,
3 Xufinboté fløj giftige gluer og -ERtig inb til bent, for*
gæøe3 piffebe be omfring fig meb en 9Kt)rtegren, gluerne ftaf
afltgeoet; iffe eet 3ttenneffe Oar ber i SSognen, uben at jo
fjan§ Stnfigt Oar opføutmet og blobigt af 3Mb. ®e ftaffefé
§efte faa ub fom 2(abfler, gluerne fab i ftore ®ager paa bem,
og fun øjebliffelig fyjafy bet, at kuffen fteg neb og ffrabebe
Sirene af. din fanf Solen, en fort, men ténenbe Shtlbe gif
gennem fyete Gaturen, bet oar flet iffe behageligt; men runbt
om fif SBjerge og Sftyer ben bejtigfte grønne garøe, faa flår,
faa ffinnenbe — ja gaa felo tjen at fe, bet er bebre enb at
Icefe S3effrioelfen! bet oar mageløft! bet fanbt be rejfenbe og*

faa, men — 2J?aøen oar tom, Segemet træt, al §jertet§
Sængfel brejebe fig om et -ftatteføarter; men t)øortebeS oilbe

182 Stjffeng tøalorfjer.
bette btibe? Wan faa langt inbertigere efter bette enb efter
ben ffønne Sftatur.
$ejen gif gennem en Dtibenffob, M bar, fom !ørte man

i hjemmet mellem !nubrebe $ife, l)er taa bet enfomme SBcerté*
f)u§. ($n t)atb 6ne§ tiggenbe krøblinger fyabbe lejret fig uben«
for, ben raffefte af bem faa nb fom „£mngeren3 celbfte <5øn,
ber tjabbe naaet fin 9Jhntbigl)eb3atber"*), be anbre bare enten
btinbe, tjabbe bténe 93en og !røb paa £>ænberne, etter inbfonnbne

5Irme meb fingertofe §ænber. $)et bar ret ©tenbigtjeben truffen
frem af Sjatterne. „Eccellenza, miserabilil" fuffebe be og

ftrafte be ftoge Semmer frem. SSærttnben fetb meb bare gøt>ber,
urebt §aar og fnn iført en fmubfig 23tufe, tog imob ©cefterne.
børene bare bunbne fammen meb Sejlgarn; ®utoet i 93ceret=
ferne frembøb en l)atb oprobet brolægning meb SDtaften;

$taggermu§ fløj tjen unber Softet, og 8tanfen fyerinbe — —
„3a, bit §uu bceffe nebe i ©talben!" fagbe en af be rej*
fenbe, „bernebe beb man bog, Ijbab bet er, man inbaanber!"
SSinbueme blebe aabm'oe, for at ber funbe fomme libt
friff Suft, men hurtigere enb benne fom be bténe 51rme inb og
ben ebige ®ft)nfen: miserabili, Eccellenza! ?$aa SSceggene ftob

mange gnffriptioner, §atbbeten bar imob bella Italia.
Staben bleb bragt frem; ber bar en Suppe af SSanb, frtybret
meb $eber og fyarff £)tie, og faa nof engang bet famme Stag§
Olie paa (Salaten; forbærbebe 2% og ftegte §anefamme bare
^ragtretterne; felb SSinen fyabbe Stffmag, bet bar en fanb WiHtux.
') Snarleyyow.
iWfeité Gtotodjer. 183
$it batten Mebe ôfferterne ftillebe op for $)øren; een
af be rejfenbe fyabbe 33agt, mebetté be anbre fob; teologen bar
ben bagtljabenbe; ofy, fybor fbatmt bar ber tf fe tyerinbe; §eben

trtoffebe, huggene furrebe og ftaf, miserabili nbenfor fftntfebe
i @øbne.
„3a, rejfe er gobt nof!" fnffebe ©tubenten, „fyabbe man
bare intet Segeme! fnnbe bette Ijbile, og 5tauben bertmob flbbe.
§bor jeg fommer, er ber et @abn, ber træffer fjertet; noget bebre
enb bet øjebliffettge er bet, jeg bil fyabe; ja, noget bebre, bet
bebfte, men fybor og Ijjøab er bet? jeg beb i ©runben nof, fjbab
jeg bil, jeg bit til et fyffeiigt 9ttaai, bet Ibffeligfte af alle!"
Og ibet Orbet bar nbtalt, bar f)an i ©jemmet; be lange

Kjbibe ©arbiner f)ang neb for SSinbuet, og mibt paa ©ulbet ftob
ben forte Sigfifte, i ben laa l)an i fin ftiHe £)øb§føbn, fyan§
Ønffe bar o^ftjlbt, Segemet l)bilte, Slanben rejfte. $rté ingen

Itoffetig, før §an er i fin ®rab, bar @olon§ £)rb, fjer for*
nbebeé 93efræftelfen.
©tfjbert Sig er Ubøbeligl)eben§ ©finfé; jetter iffe Sfinffen
I)er i ben forte ®ifte befbarebe for o§, fybab ben lebenbe to
2)age fornb Ijabbe nebffrebet:
35u ftærfe Søb, but SatoSljeb toæffer @rtt!

3)tt ©øor er jo fim $irfegaarben8 ($raøe.
©fat Sanfens 3afob6[ttge gaa itu?
Staar jeg futt oø font @vce§ i 2)øben3 £auc?
$or ftørfte Siben tit ej SScrbcn jer!

2>it, fom bat ene lige til bet fibfte,
i SScrbcn meget træffer fjertet mer

enb Sorben, font be fafte øaa but $ifte!
184 StjffenS (S5o(ocf)er.
%o Sfiffetfer beocegebe fig i SSceretfet; tri fenbe bem begge:
bet oar Sorgen^ ge og Styffenå ubfenbte; be bøjebe fig ooer

ben købe.
„Ser bu," fagbe Sorgen, „fyoab Snffe bragte oet bine
©atodjer Sttenneffefjeben?"
„3)e bragte i bet minbfte fyam, fom fooer tyer, et tiårigt
©obe!" foarebe tøtceben.

„£) nej!" fagbe Sorgen; „felo gi! fjan bort, fyan biet)
il!e falbet! §an§ aanbetige $raft fjer bleo i!!e gioet Sttorfe no!
til at fyæoe be ©fatte t)ift, fom Ijan efter fin SBeftemmelfe maa
fyæoe! Seg oit oife t)am en Velgerning \"
Dg fmn tog ©atomerne af fyan£ gøbber; ha oar 3>øb£*

føonen enbt, ben genopteoebe rejfte fig. Sorgen forfoanbt,
men ogfaa ®alotf)eme; fmn fyar trift betragtet bem fom fin
©jenbom.
=rf'
(Baafcurtcn.
Hu fral bu fyøre!
—
Ube paa Sanbet, tæt t>eb $8ejen, laa et Stiftfteb; bu Ijar
beftemt felt) engang fet bet! ber er foran en titte §atoe tneb
33fomfter og et @tafit, font er malet; tæt fieroeb paa ©røften,
mibt i M bejtigfte grønne ®rcc§, øoffte en liHe ®aafeurt;
(Soten fftnnebe lige faa Oarmt og fmuft paa ben font paa be
ftore rige $ragtb(omfter inbe i §aøen, og berfor Ooffte ben
Xime for Xinte. (£n borgen ftob ben ganffe ubfpmngen meb
fine ftnaa, ffinnenbe ijoibe 93(abe, ber fibbe font Straater runbt
om ben lide gule Sot inbeni. 2)en tænfte flet iffe paa, at
intet Sftenneffe faa ben ber i ©ræéfet, og at ben øar en fattig,
foragtet SBfomft; nej, ben Oar faa fornøjet, ben oenbte fig lige
imob ben uarme @ol, faa op i ben og fyørte paa Scerfen, fom
fang i Snften.
186 ©aafeurten.
£)en lille ©aafeurt bar faa lt)ffelig, font om bet oar en
ftor §etligbag, og faa t>ar bet bog en 9(ftanbag; alle 33ørn bare
i ©fole; men§ be fab paa bere§ $3ænfe og lærte noget, fab

ben paa fin lille, grønne Stilf og lærte ogfaa af ben barme
©ol og alt mnbt omfnug, f)bor gob ©nb er, og ben fbnte§
ret, at ben lille Særfe fang faa tåbeligt og fmnft alt, Ijbab
ben i ©tilljeb følte, og ©aafeurten faa meb et @lag§ ^rbobig*

f)eb op til ben lt)ffelige fûgt, ber funbe ftmge og fltybe, men
bar flet iffe bebrøbet, forbi ben felt) tf fe funbe bet. „3eg fer
og fjører jo!" tænfte ben, „©olen ffinner paa mig, og $inben

fb§fer mig! ol), l)bor jeg bog er bfebett begabet!"
3nben for ©talittet ftob faa mange ftioe, fornemme 931om«
fter; jo minbre 2)uft be f)abbe, befto mere fnejfebe be. pæonerne
blæfte ftg 0)3 for at bære ftørre enb en Sftofe, men bet er flet
iffe ©torrelfen, fom gør bet! tulipanerne ijabbe be atler*
fmuffefte kulører, og bet tribfte be nol og Ijolbt fig faa ranle,
for at man enbnu bebre funbe fe bent. 3)e lagbe flet iffe
SJtærfe til ben unge ©aafeurt ubenfor, men ben faa befto mere
paa bent og tænfte: „§bor be ere rige og bejlige! ja, bem
flbber bift ben prægtige gugl neb til og beføger! ©nb ffe £ob, at
jeg ftaar faa nær fyerbeb, faa fan jeg bog faa ben BtabZ at
fe!" og lige ibet ben tænfte bet, „fbirrebit!" ber fom Særfen
ftbbenbe, men iffe neb til pæoner og tulipaner, nej, neb i
©rægfet til ben fattige ©aafeurt, ber bleb faa forffræffet af
bare ©læbe, at ben bibfte flet iffe mer, f)bab ben ffulbe tænfe.
£>en lille $ugt banfebe runbt omfring ben og fang: „-iftej,
t)t»or bog ©ræéfet er blobt! og fe, fjbitfen føb lide S31omft

©aafeurteit. 187
nteb ®utb i fjertet og ©øto paa kjolen!" ben gute $rtf i
©aafeurteit faa jo ogfaa ub fom ®utb, og be fmaa Stabe runbt

om oare ffinnenbe tjøibe.
<&aa ttiffefig fom ben lille ©aafeurt Oar, nej, bet fan
ingen begribe! Sugten ftjéfebe ben nteb fit 9?æb, fang for ben
og fløj faa igen op i ben Uaa Suft. S)et oarebe beftemt et
fjeft ®oarter, for 93tontften funbe fomme fig igen. £>atø unb*
fetig og bog inbertig fornøjet faa ben til SBtomfterne inbe i
£jaøen; be fyaobe jo fet ben $(£re og Styffatigtjeb, ber bar

øeberfaret fyettbe, be maatte jo begribe, tjøitfen ©læbe bet bar;
men tulipanerne ftob no! engang faa ftiøe fom før, og faa
Oare be faa fpibfe i 2tufigtet og faa røbe, for be fyabbe ærgret
fig. pæonerne oare ganfle toftjoøebe, bu! bet oar gobt, at be

iffe funbe tale, ettere fyavbe ©aafeurten faaet en orbenttig T\U
tale. 3)en [taffels titte SBtomft funbe nof fe, at be oare iffe
i gobt §umor, og bet gjorbe ben faa inbertig onbt. 3 bet
famme fom ber inbe i $møen en $ige meb en ftor ®nio, faa
ffarp og ffinnenbe, f)un gtf lige f)en mettem £utipanerne og
ffar ben ene af efter bm anben. „Uf)!" fuffebe ben titte
tøaafeurt, „bet oar jo forffrceffetigt, nu er bet forbi meb bent!"
<5aa gif $igen bort meb Xutipanerne; ©aafeurten Oar gfab oeb,
at ben ftob ube i ©rce»fet og Oar en titte, fattig SBtomft; ben
føtte fig ret faa tafnemmetig, og ba (Soten gtf neb, fotbebe ben fine
SBtabe, foo tnb og brømte fjefe batten om @oten og ben tilte $ugl.
Sftcefte borgen, Da 33tomften igen Iftffetig ftrafte alle
be t)Oibe 93fabe ttgefom fmaa $trme ub mob Suft og £&§,

fenbte ben gugten§ Stemme, men bet Oar faa førgetigt, tjoab
188 ©aafeurten.
ben fang. 3a, ben ftalfefé Cærle fyaobe gob ®runb berrit,
ben Oar bleven fanget og fab nu i et 33ur tæt Oeb bet aabne
SSinbue. $)en fang om at fttyOe frit og ttylfetigt omfring, fang
om bet unge, grønne ®orn paa Sftarlen, og om ben bejUge
Svejfe, ben fimbe gøre paa fine SSinger t)øjt op i Suften. SDen
ftallefé gugt oar i!fe i gobt gumør, fangen fab ben ber i
SBurct.
2)en lille ©aafeurt ønjfebe faa gerne at tøætye, men

t)øortebeå flutbe ben bære fig ab bermeb; ja bet oar Oanffetigt
at t)itte paa. 2)en glemte rent, t)Oor fmult alt ftob runbt om,
t)øor oarmt Soten flinnebe, og tjøor bejtige t)Oibe ben§ 93tabe
faa ub; af, ben funbe lun tænfe paa ben fangne 5ugf, fom
ben flet ilfe Oar i <3tanb til at gøre noget for.
3)a lom ber i bet famme to fmaa drenge nb fra §aoen;
ben ene af bem ImObe i §aanben en $niø, ftor og ffarp fom
ben, $igen
s
fjaobe tit at flære £uttpanerne af meb. ®e gil
tige t)en imob ben titte ($aafeurt, ber ftet ille lunbe begribe,
t)øab be Oitbe.
„§er Ian oi (tære en bejttg ®ræ£tørO tit Særlen!" fagbe

ben ene $)reng og begtjnbte at flære i en girlant bt)bt neb
omlring ®aafeurten, faa at ben lom tit at ftaa mibt i ©ræ3*
toroen.
7'
„Sftto ben SBtomft af! fagbe ben anben $>reng, og ®aafe*
urten rtyftebe orbenttig af 5tngeft, tt)i at btioe reøen af Oar jo
at mifte Siøet, og nu oitbe ben faa gerne teøe, ba ben flutbe
meb ©ræøtoroen inb i SBuret tit ben fangne Særle.
„Sftej, tab ben fibbe!" fagbe ben anben $)reng, „ben ptmter
©aafeurten. 189
faa net!" og faa bteo ben fibbenbc og lom meb inb i SBuret
til ^ærfen.
Sflett ben ftaffefé gugt Kagebe t)ojt ooer fin tabte grifjeb
og flog meb pingerne mob gerntraabene i 93uret; ben titte
©aafeurt lunbe ille tale, iffe fige et trøftenbe Drb, ifjoor gerne
ben Otlbe. @aatebe3 gil êle gormtbbagen.

„$jer er intet SBanb!" fagbe ben fangne Scerle, „be ere
alle nbe og fyaoe glemt mig meb en 2)raabe at brif!e! min
§afé er tør og brcenbenbe! ber er 3^ og 3§ inben i mig,
og Stiften er faa tnng! $1, jeg maa bø fra bet oarme ©ol=
flin, fra bet frtfle grønne, fra at ben SDejtigtjeb, @htb tjar jlabt!"
og faa borebe ben fit tiHe Næb neb i ben lølige ®rce§tøro for
beroeb at opfriffeå tibt; â fatbt ben§ Øjne paa ®aafeurtett,
og englen nilfebe tit ben, Itiéfebe ben meb Næbbet og fagbe:
„2)u maa ogf aa øténe tjerinbe, bn ftalfefé titte 93tomft! £)tg
og ben titte grønne $Iet ®rceå tjar man gioet mig for ben
t)ete SSerben, jeg fyafåe ubenfor! fjoert titte ®rce£ftraa flat oære
mig et grønt %xæ, f)0ert af bitte fyoibe S3tabe en bnftenbe
93tomft! al! 3 fortætte mig lun, t)0or meget jeg t)ar miftet!"
„§oo ber bog lunbe trøfte fjant!" tcenlte ©aafeurten, men

ben lunbe ille røre et $${(&', bog duften, fom ftrømmebe ub
af be fine 53tabe, oar langt ftærlere, enb ben ettere ftnbe§ fjo3
benne SBtomft; bet mærlebe ogfaa fugten, og ffønt ben for=

fmægtebe af Xørft og i fin $ine reo be grønne ®rce£ftraa af,
rørte ben ftet ille SBtomften.
$)et bteo Siften, og enbnu lom ingen og bragte ben

ftallefé gugt en SBanbbraabe; \>a ftralte ben fine f mulle
190 ©aajeurten.
finger nb, rtjftebe bem frampagtigt, ben§ @ang bar et oe«
mobigt $ipi; bet lide §ooeb bøjebe fig tjen imob SBtomften,
og gugtené fjerte braft af ©atm og Sængfet; ba funbe
93tomften iffe, fom aftenen forub, fotbe fine 93(abe fammen og
fooe, ben fyang føg og førgenbe neb mob forben.
$orft ben ucefte borgen fom drengene, og ba be faa
gngten bøb, grceb be, græb mange Xaarer og graoebe ben en

ntybetig ®ra&, fom bleø pantet meb SBIomfterblabe. gugtenå
£ig font i en røb, bejttg ^5f!e, fongetigt ffutbe ben begraoeå,
ben ftaffefé gng(! ba fjan leoebe og fang, glemte be f)am, lob
t)am fibbe i S3nret og libe @atm, nu fif fjan (Btabå og mange
£aarer.
9ften ©rceåtørden meb ®aafeurten bleo faftet nb i (StøOet
paa Sanbeoejen, ingen tænfte paa ben, fom bog fyabbe følt
meft for ben titte gugf, og fom gerne oilbe trøftet ben!
Den ftanbfyafttge tEmfoIbat
Der oar engang fem og ttiøe Xinfolbater, be oare alle
23røbre, tfy be øare føbte af en gammel Xinffe. ©eøceret

i)ølbt be i 51rmen, Slnfigtet fatte be lige nb; røb og blaa,
nol faa bejttg t»ar Uniformen. SDet allerførste, be l)ørte i
benne SSetben, \>a Saaget bteo taget af 2@ffen, l)øori be laa,

oar bet Orb: „Sinfolbater!" bet raabte en lille SDreng og
llappebe i §ænberne; l)an fyabbe faaet bem, forbi bet Oar l)an§
gøbfelåbag, og ftittebe bem nu op $aa SBorbet. $)en ene
Solbat lignebe liøagtig ben anben, lun en enefte Oar libt
forffellig; Ijan Ijaøbe eet 93en, tl)t f)an oar bleOen ftøbt
fibft, og faa Oar ber ilte Sin nol; bog ftob Ijan lige faa
192 $en ftanbâftige fcinjolbat.
faft paa fit ene fom be anbre paa bere§ to, og bet er juft
fjant, fom blioer mcerfoærbig.
âa Sorbet, l)øor be bleoe ftittebe op, ftob meget anbet

Segetøj; men bety fom falbt meft i Øjnene, oar et bejtigt ©lot
af $apir. Gennem be fmaa SSinbner funbe man fe lige inb i
Salene. Ubenfor ftob fmaa Strceer rnnbt om et lille ©pejl,
ber f!nlbe fe nb fom en ©ø; ©øaner af 23ofé foømmebe ber*
paa og fpejlebe fig. 3)et oar alt fammen ntybeligt, men bet
ntybeligfte bleo bog en titte jomfru, fom ftob mibt i ben aabne
©lotébør; fjun Oar ogfaa flippet nb af $aptr, men fyun f)aobe
et ©ført paa af bet flarefte Stnon og et lille fmalt blaat
SBaanb ouer ©fnlberen ligefom et ©eOanbt; mibt i het fab en
ffinnenbe paillet, lige faa ftor fom fjele fjenbe§ Slnftgt. £)en
lille jomfru ftrafte begge fine $Irme nb, for f)nn oar en
$)anferinbe, og faa løftebe fmn fit ene 93en faa f)øjt i 93ejret,
at Xinfolbaten flet iffe fnnbe finbe bet og troebe, at f)un fun

fyaobe eet $8en ligefom §an.
„Støt oar en ®one for mig!" tcenfte r)an; „men Imn er
meget fornem, f)un bor i et ©lot, jeg fyar fnn en 2@ffe, og

ben ere oi fem og tt)be om, M er iffe et ©teb for fjenbe! bog
jeg maa fe at gøre SBefenbtffab!" og faa lagbe §an fig, faa
lang f)an Oar, 6ag en ©mrétobafébaafe, ber ftob paa SBorbet;
ber fnnbe Ijan ret fe paa ben lille fine £)ame, fom bleo oeb
at ftaa paa eet S3en nben at fomme nb af balancen.
<£)a bet bleo nb paa 2lftenen, fom alle be anbre Xin*
folbater i bercS 2@ffe, og golfene i §ufet gif til ©engS. 9tn
begtynbte Cegetøjet at lege, haa'De at fomme fremmebe, føre

$cn jtanb§aftige Xinfolbat. 193
£rig og (pibe 93al; Xtnfotbaterne raåfebe i ^ffen, for be
øitbe oære meb, men be !uube iffe faa £aaget af. 91øbbe*
fnæfferen (Tog kolbøtter, og ©riflen gjorbe ®ommer3 paa

Xaøten; bet oar et Speftafel, faa ®anarifngten Oaagnebe og
begtynbte at fnaffe meb og bet \>aa $er§. $>e to enefte, font
iffe rørte fig af Slebet, Oar Xinfolbaten og ben Uffe $)anfer*

tnbe; Ijun fjotbt fig faa ran! paa Xaafptbfen og meb begge
armene ubab; fyan oar Uge faa ftanbfjaftig $aa fit ene 93en,
fjan£ Øjne !om iffe et ØjebUf fra (jenbe.
9tø flog Sloffen toto, og flaff, ber fprang Saaget af

©mtétobafébaafen, men ber oar ingen Xobaf i, nej, men en
Uffe, fort Xrotb, bet oar faabant et ®unftfttyffe.
„£info(bat!" fagbe Xrolben, „Oit bn rjotbe bine Øjne fyo§
big feto!"
9flen Sinfolbaten lob, fom (jan iffe fyørte bet.
„3a, bi tit i Sttorgen!" fagbe Srofben.

3>a bet nn MeO borgen, og børnene fom op, bfeo X'm-
fotbaten ftiffet fjen i SSinbuet, og enten bet nn oar Xrotben

eder Xræfoinb, lige meb eet fløj SSinbuet op, og ©otbaten gif
nb paa §oOebet fra trebie <5at. S)et Oar en ffrceffetig 'Saxt,
l)a\\ oenbte 93enet Uge i SSejret og bteo ftaaenbe paa ®affetten

meb bajonetten nebe imellem SBroftenene.
£jeneftepigen og ben Uffe Streng fom ftrafé neb for at
føge; men ffønt be oare nær Oeb at træbe paa fjam, funbe be
bog iffe fe §am. £aObe Xinfotbaten raabt: fyer er jeg! faa
fjaobe be nof fnnbet fjam, men f)an fanbt bet iffe pa§fenbe at
ffrige fyøjt, ba fjan Oar i Uniform.
§. 6. Slnberfett: ©oenttjr. I. 13
194 $*« ftanbfjaftige $infoIbat.
din begtynbte bet at regne, ben ene £)raabe falbt tættere

enb ben anben, bet biet) en orbenttig ©tytte; ba ben t)ar forbi,
fom ber to ©abebrenge.

„@ej bu!" fagbe ben ene, „ber ligger en Xinfolbat! Ijan
ffal nb at fejle I"
Og faa gjorbe be en 93aab af en 5tøi§, fatte £infolbaten
mtbt i ben, og nu fejlebe Ijan neb a\) SRenbeftenen; begge

drengene lob t»eb (Siben og flappebe i jamberne. 93eoar
o§ oel! fiottfe bølger ber gif i ben Sftenbeften, og fyoitfen
Strøm ber oar; ja, M fjaobe ba ogfaa ftytregnet. $apiré=

baaben Oippebe op og neb, og imellem faa brejebe ben fig
runbt, faa bet birrebe i Xinfolbaten; men fjan bleo ftanb*
fyaftig, foranbrebe iffe en Wine, faa lige ub og tjotbt ©eoceret
i $rmen.
Sige meb eet breo SBaaben inb unber et langt Sftenbe*
ftenSbræt; ber blet» lige faa mørft, fom om tjan Oar i fin
røjfe.
„|>oor mon jeg nu fommer lien," tæn!te t)an, „ja, ja,
bet er Xrolben§ 6ft)tb! 51!, fab bog ben lille Somfm l)er i
SBaaben, faa maatte fjer gerne oære een ®ang faa mørft enbnu!"
3 bet famme fom ber en ftor SSanbrotte, fom boebe unber
9lenbeften§brcettet.
„£ar \>u $a§!" fpurgte lotten, „lu'b meb âSfetl"

9ften Xinfotbaten tao frille og tjotbt enbnn faftere paa
©eoceret. baaben for af 8teb, og 9totten bag efter, £m! l)Oor
ben ffar Stænber og raabte til $inbe og ©traa:

®eu ftatibtjaftige Xinfolbat. 195
„(Stop tjam! Stop l)am! (jan t)ar iffe betalt Xotb! fjan
$ar iffe Otft $a3!"

9Jcen Strømmen bteø ftcerfere og ftcerfere, Xinfotbaten
funbe atlerebe øjne ben Itofe $>ag foran, f)Oor brættet flap,
men (jan t)ørte ogfaa en brufenbe Stib, ber no! funbe gøre
en tapper 9Jcanb f orffrcef !ct ; teen! bog, Sftenbeftenen fttortebe,
fjoor brættet enbte, lige ub i en ftor ®anat, bet oitbe for fyam
ocere lige faa farligt, fom for o£ at fejte neb ab et ftort
»anbfalb.
9Zu øar fjan atlerebe faa nær beroeb, at (jan i!le funbe
ftaubfe. Saaben for ub, ben ftaffefé Xinfolbat fjotbt fig faa
ftio, fjan funbe, ingen fhttbe fige (jam paa, at tjan bfinfebe meb
Øjnene. S3aaben fnurrebe tre fire ®ange runbt og oar ftylbt
meb SSanb lige til SHanben, ben maatte ftinfe; Xinfotbaten ftob
i SSanb til $atfen, og btybere og btybere fanf S3aaben; mere og
mere løfte papiret fig op; nu gif SSanbet ooer Sofbaten£
§oOeb, — ha tcenfte §an paa ben ntybelige lille ©anferinbe,
fom Ijan albrig mere ffutbe faa at fe; og bet flang for Xin<
fotbaten§ Øre:
„$are, fare $rtg3manb!
®øben {fat bu ttbe!"
•ftu gif papiret itu, og Xinfolbaten ftortebe igennem —

men biet) i het famme flugt af en ftor gift
9?ej, f)Oor ber Oar mørft berinbe! ber Oar enbnu Ocerre
enb unber $enbeften£brcettet, og faa Oar ber faa fnceoert; men
Xinfotbaten oar ftanbfjaftig og taa, faa tang tjan oar, meb
®eoceret i 5lrmen. —
13*
196 ®eit ftanbfjafttge Sinfotbat.
$iffen for omfring, ben gjorbe be atterforfcerbetigfte 93e»
bcegetfer; enbetig bleb ben ganffe ftitte, ber for font en Styn*
firaate igennem ben. Styfet ffinnebe ganffe ftart, og en raabte

t)øjt: „Xinfotbat!" $iffen øar bteoen fanget, bragt paa Storoet,
folgt og fommen op i $øffenet, f)Dor $igen ffar ben op meb
en ftor ®nio. §un tog meb fine to fingre ©olbaten mibt
om SiOet og bar fyam inb i Stuen, tjoor be alle fammen oilbe
fe faaban en mcerlocerbig Sttanb, ber fyaobe rejft om i Sttaoen
paa en giff; men Xinfotbaten Oar flet iffe ftott. $)e ftiCCebe
tjam op paa 93orbet og ber — nej, fyoor bet fan gaa uuber«
ligt tit i $8erben! Xinfotbaten oar i ben fetufamme Stue, tjan
tjaobe oæret i før, t)an faa be felofamme 23ørn, og Segetøjet
ftob paa Sorbet; bet bejtige @(ot meb ben ntibelige titte
$)anferinbe; t)un fjotbt ftg enbnu paa bet ene 93en og fyaobe
bet anbet t)øjt i SSejret, fmn Oar ogf aa ftanbtjaftig ; bet rørte
Xinfotbaten, t)an oar fcerbig Oeb at græbe %'xn, men bet toa§febe
ftg iffe. |>an faa paa fyenbe, og fyun faa paa fjant, men be
fagbe iffe noget.
S bet famme tog ben ene af Smaabrengene og faftebe
©otbaten lige inb i ®affetoOnen, og t)an gat) flet ingen (Srunb

berfor; bet bar beftemt Xrolben i 2)aafen, ber Oar ©ftitb beri.
Xinfolbaten ftob ganffe betyft og følte en §ebe, ber oar

forfcerbetig, men om bet oar af ben Oirfetige 31b efler af
®ærtigfjeb, bet oibfte fyan iffe. kulørerne Oare rent gaaebe af

t)am, om bet oar ffet paa Rejfen, etter bet oar af Sorg,
funbe ingen fige. §an faa paa ben titte Qomfru, tjun faa
paa âm, og f)an følte, fjan fmettebe, men enbnu ftob fyan
$en ftmtbtjaftige Stiufolbat. 197
ftanbfyaftig nieb ©eøceret i Slrnten. $)a gi! ber en ^ør op,
IButben tog i 2)anferinben, og t)im fløj font en (Stjtfibe Uge inb

i ftaffefodnen til Xinfotbaten, btuåfebe op i Sue og oar borte;
faa fmeftebe £infotbaten tit en £tat, og ba $igen 3)agen efter

tog Siffen ub, fanbt tjun t)am font et lille Xin^jerte; af Itønfer-
inben berimob Oar ber fun pailletten, og ben oar brænbt fulfort-
De viibe Svanev.
Cangt borte fjerfra, ber f)øor ©Dalerne fttytie tjen, naar

ot ât»e SSinter, boeDe en ®onge, fom fyabbe etfeoe Sønner og
een ^Datter, ©tifa. Xe eUeoe SBrøbre, $rtnfer oare be, gi! i
©fote tneb ©tierne $aa SBrtyftet og ©abet oeb ©iben; be firet)
paa ®ufbtaote nteb 2)iamantgriffet og tæfte Uge faa gobt nbenab

fom inbeni, man funbe firafé t)øre, at be oare ^rinfer. ©øfteren
(SU fa fab $aa en Uffe ©fammel af ©pejtgta3 og fyafåe en
SSittebbog, ber øar føbt for bet tjatoe kongerige.
Dl), be 53ørn fyatibe bet faa gobt, men faatebeå ffntbe bet
iffe attib btiøe.
2>e oilbe ©Doner. 199
1)ereé gaber, font Oar ®ongc otier (jele Sanbet, giftebe
fig nteb en onb dronning, ber flet iffe oar be ftaffefé 33ørn
gob; atlerebe ben forfte £)ag, fnnbe be gobt mærfe bet; \>aa
fjele ©tottet Oar ber ftor @tab§, og faa fegebe dornene:
fomme fremmebe; men i Stebet for, at be ellerå fif alle be
®ager og ftegte rø)ler, ber Oare at ooerfomme, gad f)nn bent
fun Sanb i en £efop og fagbe, at be hutbe laoe, font om bet
oar noget.
Ugen efter fatte fyun ben ttCCe Søfter (SItfa nb paa San*
bet t)o§ nogle SBonberfoff, og fænge oarebe bet iffe, før l)un fif
kongen inbbitbt faa meget om be ftaffefé ^rinfer, at f)an ftet
iffe brøb fig mere om bent.
„gltyo nb i SBerben og fføt jer felo!" fagbe ben onbe

dronning, „fttyd fom ftore gugle uben (Stemme!" men tjnn
funbe bog iffe gøre bet faa flemt, fom fjnn gerne oifbe, be
øleoe etleOe bejfige oitbe ©Oaner. SSJleb et unbertigt Sfrig fløj
be nb af Sfotéoinbnerne l)en ooer ârfen og SfoOen.
$)et Oar enbnn ganffe tibtig borgen, ba be fom forbi,
fyøor Søfteren (Sfifa taa og foo i S3onben§ Stne; tyer foce<
Oebe be ooer £aget, brejebe nteb bere§ tange £atfe og flog
nteb Pingerne, men ingen §ørte eller faa det; be maatte igen
af Steb, tjøjt op mob ©fnerne, langt ud i ben Oibe $erben,

ber fløj be nb i en ftor, mørf @foo, ber ftrafte fig lige neb
til ©tranben.
3)en ftaffefé lille (Sltfa ftob i 23onben§ @tne og tegebe
meb et grønt 95tab, anbet Segetøj fjaobe l)nn iffe; og f>un
ftaf et £nt i flabet, figgebe berigennent op mob @oten, og

200 ®e toilbe ©Daner.
ba oar bet, tigefom om fmn faa fine $8røbre3 ftare Øjne, og

f)Oer ®ang be oarme ©otftraater ffinnebe paa f)enbe§ ®inb,
tcenfte f)itn paa alle bere3 ®ti§.
©en ene ©ag gi! ligefom ben anben. 931cefte SSinben
gennem be ftore SRofenf)ceffer nben for §u[et, ba tøoiffebe ben til
SRoferne: „§oo fan ocere f muffere enb 3>?" nien Sftoferne
rnftebe mcb §oøebet og fagbe: „©et er @Itfa!" Dg fab ben
gamle ®one om ©ønbagen i ©øren og tæfte i fin ^fatmebog,

\>a oenbte $inben SBtabene og fagbe tit SBogen: „§øo fan
ocere frommere enb bu?" — „©et er fétifa!" fagbe ^fatme*
bogen, og M oar ben rene ©anbfjeb, fjoab 9toferne og ^fatme-
bogen fagbe.
©a t)un oar femten 5Iar, ffutbe tmn tøjern; og ba ©ron*
ningen faa, tjoor fmuf tømt oar, bteo tmn tjenbe Oreb og tjabe*
futb; gerne tøaobe tjun foroanbtet tøenbe tit en oitb ©oane,

tigefom 23røbrene, men bet turbe f)un iffe ftrafé, ba jo kongen
oitbe fe fin ©atter.
3 ben tibtige borgen gif ©ronningeu inb i 93abet, ber
oar btygget af farmor og fmt)ffet meb btøbe gtmber og be
bejtigfte ©ceptoer, og tjun tog tre ©fruptubfer, fyåfebe paa

bem og fagbe tit ben ene: „©eet big paa ($tifa§ §oOeb, naar
t)im fommer i 93abet, at futn fan blide borff fom \>u\ &æt
big \>aa t)enbe§ ânbe," fagbe tmn tit ben anben, „at tmn
fan btioe fttyg fom bu, faa at tjenbeå gaber iffe fenber
tøenbe! §Oil Oeb tøenbeå §jerte," tøoiffebe tømt tit ben trebte,
„tab tøenbe faa et onbt ©inb, at Imn fan fyaoe $ine beraf!"
Baa fatte tjun ©truotubferne nb i bet ftare SSanb, ber ftrafé
$>e oilbe (Soaner. 201
fif en grønlig garoe, falbte tyaci (Slifa, flrebte fycnbe af og fob

t)enbe ftigc neb i $anbet, og ibet ljun buffebe, fatte ben ene
©fruptubfe fig i l)enbe3 §aar, ben anben yaa Ijenbeé $anbe
og ben trebic $aa 53rtiftet, men @ltfa fønteS flet iffe at mcer!e
bet; faa fnart ljun rejfte fig op, flob ber tre røbe Valmuer $aa
ânbet; Ijaøbe burene tffe Oceret giftige og ft)3febe af §effen,
ba oare be bleone foroanblebe ti( robe SRofer, men SBlomfter
bleøe be bog oeb at f)øtle \>aa l)enbe§ £>ooeb og Oeb Ijeubeå
fjerte; fyin oar for from og ufftilbig til, at Xrotbbommen
funbe l)aøe nogen 9Jlagt ooer fyenbe.
35a ben onbe dronning faa bet, gneb ljun Ijenbe inb
meb SBalnøbfaft, faa fmn bleo ganffe fortbrun, ftrøg bet
fmuffe $lnfigt oøer meb en ftinfenbe ©aloe og lob bet bej<
lige §aar filtre fig; bet oar umuligt at fenbe ben fmu!!e
©lifa igen.
3)a berfor Jjenbe3 gaber faa l)enbe, biet) Ijan ganffe for*
ffræffet og fagbe, at bet oar iffe tyanS batter; ingen oilbe
jetter fenbeé Oeb benbe uben Sænfefyunben og Soaleme, men

be Oare fattige 3)tyr og Ijaøbe iffe noget at fige.
2>a grceb ben ftaffefé (Slifa og tænfte paa fine elfeoe
93røbre, ber alle Oare borte. 23ebrøOet liftebe l)un fig ub af

(Slottet, gif Ijele 2)agen ooer Sftarf og SCRofe inb i ben ftore
SfoO. §un oibfte flet iffe, l)øor l)un Oilbe l)en, men Inm
følte fig faa bebrøOet og længtes efter fine SBrobre, be Oare
oift ogfaa, ligefom ljun, jagebe nb i SSerben, bem Oilbe l)un
føge at finbe.
®un fort £ib Ijaøbe Ijim oæret i @foøen, før batten
202 $e oilbe ©Daner.
fatbt paa; fjun Oar tommen rent bort fra SSej og ©ti; ba
tagbe tjun fig neb paa bet btøbe SOôé, tæfte fin aftenbøn og
rjcetbebe fit §oøeb ott tit en @tub. £)er oar faa ftitfe, Suften
øar fac mitb, og runbt omfring i ©ræ§fet og paa 9flo3fet
ffinnebe, fom en grøn Stb, oder tjunbrebe ©anftân§*Drme;
ba r)un meb §aanben fagte rørte oeb en af ©renene, fatbt be
tufenbe Snfefter fom ©tjerneffub neb tit tjenbe.
§ete batten brømte tjun om fine 93røbre; be tegebe igen
fom 23ørn, ffreø meb £>iamantgriffet paa (Mbtaøte og faa

i ben bejfige SBiflebbog, ber fyavbe foftet bet rjatøe fRtge;
men paa Xaoten ffreo be iffe, fom før, fun Skutter og (Streger,
nej, be briftigfte SBebrifter, be fyavbe ubført, alt, r)øab be rjaøbe
opteøet og fet; og i 93ittebbogen øar att teøenbe, Sugtene

fang, og Sftenneffene gi! nb af 23ogen og tatte tit (£tifa og
f)enbe§ SBrøbre, men naar t)un øenbte SBtabet, fprang be
ftrafé igen inb, for at ber iffe fMbe fomme SSitberebe i
93iHeberne.
2)a fmn toaagnebe, øar ©oten atlerebe f)øjt oppe; tjun
funbe rigtignof iffe fe ben, be t)øje Zxeeex brebte bereé ®rene

teet og faft ub, men ©traateme føtttebe berube tigefom et øif«
tenbe ©utbftor; ber øar en $)uft af bet grønne, og Sugtene

oare nær oeb at fcette fig paa t)enbe§ ©futbre. §un tjørte
SSanbet øtaffe, ber Oar mange ftore ®itbeøcetb, fom alle fatbt
ub i en ®am, t)øor ber Oar ben bejtigfte (Sanbbunb; rigtig*
nof ooffte fjer tætte 33uffe runbt om, men paa eet &teb fyavbe
§jortene graøet en ftor 5tabning, og tjer gif (£tifa tjen til
SSanbet, ber oar faa ftart, at tjaøbe $inben iffe rørt ®rene
2)e oitbe ©Daner. 203
og 33uf!e faatebeS, at be beoægebe fig, ba maatte rjitn tjaoe
troet, at be Oare matebe af nebe paa SBimben, faa tåbeligt
fpejfebe fig ber l)Oert 931ab, baabe bet, (Soten jtinnebe igennem,
og 'bet, ber ganffe oar i ©ftygge.
'Baa fnart rjnn faa fit eget SInfigt, bleø Intn ganffe for*
ffræffet, faa brunt og fælt Oar bet, men ba fyun gjorbe ben
lide §aanb Oaab og gneb Øjne og $anbe, fftnnebe ben t)Oibe
§ub frem igen; \>a lagbe tjun alle fine flæber og gi! ub i bet
friffe SSanb; et bejligere kongebarn, enb t)un oar, fanbteé ber

iffe i benne SSerben.
®a tjim igen oar fTæbt og rjaobe flettet fit lange §aar,
gi! hun til bet fprublenbe 23ælb, bra! af fin r)ule £aanb og
oanbrebe længere inb i @!ooen uben felt) at Oibe fyOorrjen.
£un tæn!te paa fine 93røbre, tæntte paa ben gobe ®ub, ber
Oift i!!e Oilbe forlabe fjenbe; Ijan lob be bilbe @!oOæbler gro
for at mætte ben hungrige; rjan trifte tjenbe et faabant Xræ,

©renene 6ugnebe af grugt, fjer rjolbt tjun fit 9ttibbag§maattib,
fatte ©totter unber bet§ ©rene og gi! faa inb i \>en mør!efte
2)et af @!ooen. SDer oar faa ftitfe, at Ijun Ijørte fine egne
gobtrin, Ijørte rjOert lille otéfent 231ab, ber bøiebe fig unber
tjenbeg gob; i!!e en gugl oar ber at fe, i!!e en ©olftraale
!nnbe trænge igennem be ftore, tætte trægrene; be rjøje Stam*
mer ftob faa nær Oeb rjOeranbre, at naar fjun faa ligefrem,
Oar \>et, fom om het ene $jæl!egitter, tæt oeb \>et anbet,
omfluttebe rjenbe; ol), fjer Oar en ©nfomrjeb, rjun albrig før

rjaøbe fenbt.
•ftatten bleo faa mørl; i!!e en enefte lille ©an!t*§an3*

204 3)c bitbe ©baner.
Orm ffinnebe fra Sftoåfet, bebrøt)et fagbe f)un fig tteb for at
fobe; ba ftmteé fmn, at trægrenene ot)en ober fjenbe gi! til
©ibe, og SSor §erre meb mitbe Øjne faa neb $aa fjenbe,
og fmaa @ngle tittebe frem ober f)an§ £obeb og nnber f)an§

$frme.
<£)a fynn baagnebe om borgenen, bibfte fjnn iffe, om f>nn
fjabbe brømt bet, etter om bet oirfelig bar faa.

£>nn gif nogfe ©fribt fremab, oa møbte f)nn en gammel
tone meb 93ær i fin ®urb, ben gamte gab fjenbe nogle af
btéfe. (Sfifa fpnrgte, om f)im iffe f)abbe fet ettebe ^rinfer
ribe igennem ©foben.
„Sftej," fagbe ben gamte, „men jeg faa i ®aar ettebe
©baner meb ®afbtroner tyaa §obebet fbønune neb ab 2laen f)er
tæt beb!"
Og i)mt førte (SU fa et ©ttyffe længere frem tit en ©frænt;
neben for benne bngtebe fig en 21a; Xræerne $aa ben§ 33rebber
ftrafte bere§ tange, btabfutbe ©rene ober imob fjberanbre, og

t)bor be efter bere§ naturtige 93æfft iffe fnnbe naa fammen, ber
tøabbe be rebet kobberne tøfe fra gorben og fjætbebe nb ober
SSanbet meb (ørenene ftettebe i fjberanbre.
@tifa fagbe garbet tit ben gamte og gif tangS meb 3(aen,
tit f)bor benne ftøb nb i ben ftore, aabne ©tranb.
§ete bet bejtige føav taa for ben nnge îge; men iffe
en ©ejter bifte fig berube, iffe en S3aab bar ber at fe, f)bor
ffutbe tjun bog fomme fænger bort. §un betragtebe be ntat*
fige ©maaftene paa S3rebben; $anbet fmbbe ftebet bem atte
rnnbe. ®fa§, 3>ern, ©tene, aft f)bab ber faa ffbttet op,
3)c t>ilbe ©Daner. 205
fjaobc taget ©fiffelfe af Sanbet, ber bog øar langt btøbere enb
tjenbeå fine §aanb. „$et btiøer utrætteligt t>eb at rutte, og
faa jæoner fig bet fjaarbe, jeg oil oære lige faa utrættelig! Xat
for eberå Særbom, 3 ftare rutteube 93ølger! engang, bet figer
mit fjerte mig, bitte 3 bæve mig til mine fære erobre!"
tyaa ben opffnttebe £ang taa etteOe fjbibe ©Oanefjer; t)un
famlebe bent i en Sufet, ber laa SSanbbraaber paa bem, om

bet øar $)ug etter Xaarer, !unbe ingen fe. (Snfomt øar
ber oeb ©tranben, men l)un føtte oet tf fe ; tf)i §aoet frembøb
en eoig 21foef3ling, ja i nogle faa Stimer flere, enb be ferffe
3nbføer funne oife i et fjelt 51ar. ®om ber en ftor, fort
©fn, faa øar oet, fom ©øen oilbe fige: jeg fan ogfaa fe
mørf ub, og oa blæfte Sinben, og bølgerne Oenbte bet Ijøibe

ub; men ffiunebe ©frjerue røbe, og SSinben foø, faa øar
føavd fom et SRofenblab; nu bleø bet grønt, nu l)Oibt, men i
Ijoor fritte bet fjøilebe, øar ber bog Oeb Srebben en fagte 23e*
øægelfe; Sanbet Ijæøebe fig foagt, fom Srtjftet paa et foøenbe

Sarn.
Xa ©olen øar oeb at gaa neb, faa (Slifa etteøe Oilbe
©oaner meb ©ulbfroner paa £oøebet fltjøe mob Sanb, be
føæøebe ben ene bag ben anben; bet faa ub fom et langt, fyøibt
Saanb; oa fteg (glifa op paa ©frænten eg ffjulte fig bag en

SBuff ; ©banerne fatte fig nær Oeb Ijenbe og flog meb bereS ftore,
fjøibe Singer.
3bet ©olen Oar unber Sanbet, falbt plubfelig ©øane*
gammen, og ber ftob etteoe bejlige ^rinfer, @lifaé Srøbre.
§un ubftøbte et fløjt ©frig; tfyi uagtet be IjaObe foranbret fig
206 $e oitbe Sbaner.
meget, bibfte f)un, at bet bar bem, følte, at bet maatte bære
bem; og tmn fprang i bere§ 5trme, falbte bent beb -ftabn, og
be btebe faa Irjffalige, ha be faa og fenbte bere§ liCCe ©øfter,
ber nu bar faa ftor og Dejlig. 2)e to, og be græb, og fnart
Ijabbe be forftaaet f)beranbre, t)bor onb bereg ©tebmober fyabbe
bæret imob bem alle.
„$i SBrøbre," fagbe ben celbfte, „flbbe fom btlbe ©baner,

faa længe ©olen ftaar paa §imlen; naar ben er uebe, faa
bi bor menneffetige ©fiffetfe; berfor maa bi altib beb SoU
nebgang paéfe paa at f)abe gbtte for goben, for flrjbe bi \)a
oppe mob ©fyerne, maa bi, fom 9ftenneffer, fttjrte neb i
2)t)bet. §er bo bi tf fe ; ber ligger et lige faa ffønt Sanb

fom bette f)in ©ibe ©øen; men SSejen berfjen er lang, bet
ftore $ab maa bi ober, og ber finbeå ingen paa bor SSej,
fjbor bi funne obernatte, fun en enfom lille flippe rager op

mibt ber ube; ben er ej ftørre, enb at bi ©ibe om ©ibe funne
fybile paa ben; gaar ©øen ftcerf, faa fprøjter SSanbet f)øjt
ober o§; men bog taffe bi bor tøub for ben. £)er obernatte
bi i bor ©fiffelfe fom Sftenneffe, uben ben funbe bi albrig

gæfte bort fære gcebretanb, tin' to af 9laret§ længfte 3)age
bruge bi til bor glugt. ®un een ®ang om 2taret er bet for*
unbt o§ at beføge bort gcebrenet)j;em, ellebe $)age tør bi blibe

tjer, fttybe f)en ober benne ftore ©fob, fjborfra bi funne øjne
©tottet, f)bor bi blebe føbte, og fybor bor gaber bor, fe bet
fjøje Xaarn af ®irfen, rjbor Sttober er begrabet. — §er frjrte^
bi, Xræer og S3uffe ere i ©lægt meb oå, t)er løbe be bilbe
§efte tjen ober ©letterne, fom bi faa \>et i bor 53arnbom;

/v
-
^^'
;
£>e oi(be ©uancr. 209
tyer fanger Shttbrænberen be gamle ©angc, bi banfebe efter
font 53ørn, tyer er oort ^æbretanb, l)er brageé oi tjen, og t)er
t)aoe oi fnnbet big, bit fære, lide @øfter; to 3)age enbnn tør
oi blioe tjer, faa ntaa oi bort ooer §aoet tit et bejtigt Sanb,
men font iffe er oort gæbretanb; t)Oortebe3 faa Ot big meb?
SSi fyaoe tøoerfen @fib etter 93aab!"
„£>oorlebe£ ffat jeg fnnne fretfe eber?" fagbe ©øfteren.
Dg be tatte fammen næften ben fyete -ftat, ber bteo fnn
btnnbet nogle Ximer.
@tifa oaagnebe Oeb Styben af ©oaneoingerne, ber fnfebe

ooer fjenbe. 33robrene Oare igen foroanbtebe, og be fløj i ftore
^rebfe og til fibft langt bort, men en af bent, ben tmgfte, bteo
tilbage; og ©Oanen lagbe ftt £>oOeb i t)enbe§ ©!øb, og tjiut
flappebe ben£ t)Otbe SSinger; tjete $)agen oare be fammen. 9D?ob

5lften fom be anbre tilbage, og \>a (Soten Oar nebe, fiob be i
bere§ naturlige ©fiffelfe.
„3 borgen fttyoe oi fyerfra, tør iffe fontme tilbage før

om et fjett Slår, men big fnnne oi iffe faalebeé fortabe! f)ar
bit Sftob at følge meb? 9Jlin 2lrm er ftcerf nof til at bære
big gennem (Sfooen, ffulbe oi \>a iffe alle tjaOe ftcerfe SSinger
nof til at flnoe meb big ooer §aoet."
,,â, tag mig meb!" fagbe (Stifa.
2>en t)ete -iftat tilbragte be meb at flette et 9fat af ben
fmibige $itebarf og be fejge (Sio, og bet bteb ftort og ftcerf t
paa bette lagbe ($tifa fig, og ba (Soten faa fom frem, og

53røbrene forbanblebeé tit oitbe ©Oaner, greb be i lettet
meb bere§ 9?æb og fløj t)øjt mob Sfnerne meb ben fære
&. (£. Stnberfen: ©ttenltjr. I. 14
210 $e tottbe Stjerner.
©øfter, ber fob enbmt. ©olftraalerne falbt lige paa Ijenbeé
Slnfigt, berfor fløj en af ©banerne ober l)enbe3 £obeb, at bens

brebe SBinger funbe gide ©ftjgge. —
ê bare langt fra Sanb, ba ©tifa baagnebe; lutn troebe
enbnn at brømme, faa unberligt forefom bet §enbe at bære§
ober §abet, t)øjt gennem Snften. $eb Ijenbeå ©ibe taa en
©ren meb bejtige mobne 93ær og et 23unbt betfmageube bobber;
bent fjabbe ben tmgfte af SBrøbrene famlet og lagt tit l)enbe,
og tjun titfmifebe l)am tafnemmelig, tt)i lutn fenbte, bet
bar Ijam, fom fløj lige ober Ijenbeé §obeb og fftjggebe meb
Pingerne.
$)e bare faa fyøjt oppe, at bet førfte ©fib, be faa nnber
fig, ft)nte§ en t)bib Sftaage, ber taa paa SSanbet. @n ftor
©ft) ftob bag beb bem, bet bar et f)ett 93jerg, og paa ben
faa (£tifa ©fyggen af fig felb og af be etlebe ©baner, faa
tæmpeftore fløj be ber; bet bar et ©fitberi, prægtigere enb
tjnn Ijabbe fet noget før; men alt fom ©olen fteg højere, og
©ftyen biet) længere bag t\eo bem, forfbanbt bet fbcebenbe
©fbggebitfebe.
ên f)ete 2)ag fløj be af (Bteb fom en fufenbe $it gennem

Suften, men bog bar bet langfommere enb ellert, nu Ijabbe be
©øfteren at bære. $)er traf et onbt SSejr op, aftenen nær«

mebe fig; angeft faa ©li fa ©olen fttnfe, og enbmt bar ej ben
enfomme flippe i §abet at øjne; bet forefom fyenbe, at <&va*
neme gjorbe ftærfere ©lag meb Pingerne. 51!! f)ttn bar ©ftylb
i, at be ej fom tjurtigt nol af ©teb; naar ©olen bar nebe,
bilbe be blibe til 9#enneffer, ftbrte i §abet og bru!ne. $)a
$e bilbe ©Daner. 211
bab t)un i fit §jerte£ gnberfte en 93øn til SSor $>erre, ™en
enbiui øjnebe tjitn ingen flippe; ben forte Sft) fom nærmere,
be ftærfe SStnbpuft forfmibte en Storm, Sftjerne ftob i en
enefte ftor, trnenbe SBøtge, ber faft fom $819 fføb fremab ; £rm
btiufebe paa Srjn.
•ftn oar Solen Uge øeb SRanben af £>aøet. (£tifa§

fjerte bæb&e; ba fføb S&anerne nebab faa fjafttgt, at §nn
troebe at falbe; men nn føæøebe be igen. ©olen tiår tjatøt
nebe i SSanbet; ba førft øjnebe rjun ben lille flippe nnber fig,
ben faa iffe ub fiørre, enb om bet bar en Scetfynnb, ber ftaf
£>ooebet op af SSanbet. Soten fan! faa hurtigt; nn Oar ben

fun foin en Stjerne; \>a rørte rjenbe§ gob øeb ben fafte
©rnnb, Soten fluffebe§ tig ben fibfte ®nift i bet brænbenbe

$apir; 5trm i
s
2lrm faa tjnn S3røbrene ftaa omfring fig; men
mere tytofoå enb netop tit bem og rjenbe oar ber jetter iffe.
Søen flog mob flippen og gif fom en Sft)(regn r)en oøer

bem; Rimten ffinnebe i en aitit) ftammenbe 3>tb, og Stag
paa Stag rutlebe £orbenen; men Søfter og SBrøbre fjøtbt
f)øeranbre i §ænbeme og fang en ^fatme, fjooraf be fif Xrøft

og 9ftob.
3 bagningen Oar Snften ren og fritte; faa fnart Soten

fteg, fløj Soaneme meb (£tifa bort fra Øen. §aøet gif
enbnu ftcerft, bet faa nb, ba be oare fjøjt i SBejret, fom om

bet fyoibe Sfnm paa ben fortgrønne Sø oar Sftittioner Søaner,
ber fløb paa 3Sanbet.
$a Soten fom f)øjere, faa (Sti fa foran fig, rjatøt foøm*

menbe i Suften, et S3jergtanb meb jfinnenbe 3§ma§fer paa
14*
g
212 $e t>itbe ©baner.
gjetbene, og mibt berpaa ftrafte fig et øift milelangt @fot

meb ben ene briftige ©øjlegang ooen paa ben anben; neben for
gtmgebe $atme(toøe og ^ragtbtomfter, ftore font 9#øtlel)jul.
§nn tøurgte, om \>et oar Sanbet, ljun ffnlbe til, men ©øa=
neme r^ftebe paa §oøebet, tt)t bet, Imn faa, oar ftata 9Jlor=
ganaå bejtige, altib ontOefétenbe ©ftiflot ; berinb turbe be intet
9ftenneffe bringe. ©tifa ftirrebe berpaa; ha fttirtebe bjerge,

Siooe og @Iot fammen, og ber ftob ttyOe ftotte ®irfer, alle
t)øeranbre lige, meb Ijøje Xaavne og ftribfe SSinbuer. §un

frjnteé at l)øre Orgelet ftittge, men het oar §aOet, t)un fjorte.
9û oar l)un îrfertte ganffe nær, ha bteøe btéfe til en l)et
glaabe, ber fejlebe tjen unber fyenbe; Imn faa neb, og bet
Oar fnn §aøtaage, ber jog l)en ooer SSanbet. 3a, en eoig
Slfoeféling Ijaobe fntn for Øje, og nu faa ljun bet otrfelige
Sanb, ljun ffnlbe til; ber rejfte fig be bejtige btaa 93jerge,
meb (£eberffoøe, $tier og ©lotte. Sænge før Solen gi! neb,
fab ljun paa $jetbet foran en ftor |mle, ber Oar begroet meb
fine, grønne ©ttjngplanter ; bet faa nb, fom het Oar broberebe
Xcepoer.
„9ht ffal oi fe, Ijøab hu brømmer tjer i -ftat!" fagbe ben
imgfte S3rober og Oifte fjenbe tjenbeS ©oøefammer.

„®ib jeg maatte brømme, l)øorlebe§ jeg ffulbe frelfe eber!"
fagbe ljun; og benne Xanfe beffæftigebe Ijenbe faa leoenbe, ljun

bab faa inberlig til ©nb om t)an3 £>jcefy, ja felo i ©øøne
oebbleo ljun fin 93øn; ha forefom bet Ijenbe, at ljun fløj Ijøjt
op i Stiften, til %ata 99? or ana$ ©ftoflot, og $een f om Ijenbe
i 9#øbe, faa fmu! og glimrenbe, og bog lignebe ljun ganffe ben

3)c tnlbe ©Daner. 2 lo
gamle ®one, ber gao Ijenbe 93ær i ©foøen og fortalte tøenbe

om ©oanertte meb (ûtb!ronerne paa.
„$)ine erobre fan freffeé!" fagbe tømt, „men fjar bn
9ftob og Ubtøolbenrjeb ? 93el er £aøet bføbere enb bine fine
§ænber og omformer bog be tøaarbe ©tene, men bet føler i!fe
ben ©inerte, bine fingre Oiffe føle; bet Ijar intet fjerte, liber
itfe beu Slngeft og Stoal, bn maa ubljolbe. ©er bn benne
33rænbenælbe, jeg tøotber i min §aanb? af bette ©lagå Doffe
mange rnnbt om |julen, fjøor bu foøer; fun be ber, og be,
font fftjbe frem $aa ®irregaarben§ (#raoe, ere brugelige, mær!

big bet! bem maa bu plufte, ffønt be oifle brcenbe bin §ub
i 93abfer; brtjb -ftætberne meb bine gøbber, ba faar bu §ør;
meb ben f!al bu fno og binbe elleøe ânferffjorter, meb
tange SÆrnter, faft btéfe ooer be elleøe Oilbe ©Oatter, faa er
Xrofbbommen løft. 9tten tjujf oef paa, at fra bet Øjebli!,
bu begrjnber bette Slrbejbe, og lige til bet er fnlbenbt, om

ber enbog gaar 21ar imellem, maa bu iffe tale; bet førfte
Orb, bu figer, gaar fom en bræbenbe ®olf i bine 93røbre§

©jerte; øeb bin £unge fænger bere£ £iø. Wlæxt big alt
bette!"
£)g r)un rørte i bet famme øeb ijenbeé £aanb meb 9tøl*
ben; ben Oar fom en brænbenbe 31b, (Slifa øaagnebe berøeb.

2)et Oar ln§ £ag, og tæt øeb, t)øor f)un tøaøbe foøer, laa en
•iftælbe fom ben, t)un fjaøbe fet i drømme. 2)a falbt tømt paa
fine ®næ, taffebe $or §erre og gi! ub af §ulen for at begtjnbe
paa fit 21rbejbe.
214 $e uiibe ©Daner.
9J?eb be fine £cenber greb Imn neb i be Ijæøtige 9£ætber,
be tmre fom 3^; ftorc fabler brcenbte be $aa fjenbeé §cenber
og 21rme, men gerne oitbe l)un libe bet, funbe fymt frelfe be
fcere 23røbre. §un brøb Ijøer 9læfbe meb fine nøgne gøbber
og fnoebe ben grønne §ør.
®a (Soten oar nebe, fom 93røbrene, og be bteoe forffræf«
!ebe ueb at finbe Ijenbe faa tatté; be troebe, at bet oar en nt)
Xrotbbom af ben onbe ©tebmober; men \>a be faa tjenbeå
§ænber, begreb be, fyttab fjun gjorbe for bere§ ©ftylb, og ben
tyngfte Prober grceb, og Ijoor IjanS Xaarer fatbt, ber følte f)un
ingen Smerter, ber forfoanbt be brcenbenbe SSabter.

batten tilbragte t)nn meb fit Strbejbe, tf)i fmn Ijaobe ingen
Sfto, før fjun Ijaøbe frelft be fcere SBrøbre; fjete ben føtgenbe
2)ag, meben§ @Oanerne oar borte, fab fyun i fin ©nfomfyeb,
men atbrig øar Siben fløjet faa Imrtig. (£n ânferffjorte øar
alt fcerbig, nu begtinbte l)un paa ben ncefte.
2>a flang gagttjorn mellem 93jergenc; fyun bleo ganffe
angeft; Stoben fom nærmere; tjun l)ørte §unbe gø; forffrceffet
føgte l)un inb i £mten, banbt ^ætberne, Ijun fyabbe famlet og

Regiet, i et 93unbt og fatte fig berpaa.
3 bet famme fom en ftor §nnb fpringenbe frem fra
drattet, og ftrafé efter een, og enbnn een; be gøebe f)øjt, løb
tilbage og fom frem igen. $)et oarebe iffe mange Minutter,

faa ftob alle gægerne uben for £>uten, og \>en fmuffefte iblanbt
bem Oar Sanbeté ®onge, fyan traabte l)en til (Stifa, albrig
tjaøbe l)an fet en ffønnere $ige.

5^ ,^MN '-^
J^?'-v /"'(IV ^
M
$>e trilbe (sbaner. 217
„£>oor er bu f ommen tjer, bu bejtige 33arn!" fagbe

Ijjan. (SU fa rtiftebe meb §ooebet, §un turbe jo tffe tate,
bet gjatbt tjenbeS 23røbreS grelfe og Støj og tjim ffjulte fine

£>anber unber gorftabet, at gongen iffc ffulbe fe, f)Oab Ijjun
maatte libe.
„gølg meb mig!" fagbe fjan, „tyer maa bu tffe btioe!
er bu gob, font bu er fmuf, \>a Oil jeg flæbe btg i ©ttfe og
SIøjl, fatte ©tttbfronen paa bit £oøeb, og bu ffat bo og

bagge i mit rigefte ©tot!" — og faa tøftebe f)an fjenbe 043
paa fin §eft; fynn grab og oreb fine §anber, men kongen
fagbe: „3>eg t»it fun btn 2t)ffe! een ®ang ffat \>n taffe mig
berfor!" og faa for tjan af 8teb mellem 23jergene og tjolbt
fjenbe foran paa §eften, og Sagerne jog bag efter.
$)a ©oteu gif neb, taa ben pragtige ®ongeftab meb

®irfer og ®upter foran, og kongen førte fjenbe inb i ©tottet,
f)Oor ftore SSanbfpring pfaffebe i be fjøje Sttarmorfate, f)Oor
$agge og Soft prangebe meb Malerier, men t)un fjaobe tffe
Øjne berfor, fyun grab og førgebe; Oittietø§ lob t)un Ôtnbente
iføre fig fongetige ®taber, flette ferler t fit §aar og traffe
fine .føanbffer ooer be forbranbte fingre.

£>a Ijun ftob ber i al fin $ragt, oar fjun faa blenbenbe
fmuf, at §offet bøjebe fig enbnu btybere for f)enbe. og kongen
faarebe f)enbe til fin 2kub, ffønt ©rfebiffoppen rtyftebe
meb |joOebet og fjoiffebe, at ben fmuffe ©foOpige Oift Oar

en §zH, § m btenbebe bere§ Øjne og hehaaxebe ®ongen§
fjerte.
218 $e tiilbc ©oaner.
Sølen kongen fjorte iffe berpaa, lob SØlufiffen ffinge, be
foftetigfte Sletter frembære, be tmbigfte $iger banfe om fjenbe,
og f)un blet» ført gennem bnftenbe §aoer inb i prægtige ©ate;

men iffe et ©mil gif ooer r)enbe§ Sæber eller frem i tjenbeå
Øjne, ©orgen ftob ber fom eoig 2lro og (£je. 9ln aaHt\)e
kongen et lille dammer tæt oeb, fjoor rjun jfntbe fot>e; bet
oar pantet meb fofietige grønne Xæppev og lignebe ganjfe
£u(en, rpori f)nn tjaobe oæret; paa ®ntoct laa bet 93nnbt
§ør, f)nn tjaobe fpnnbet af -ftælberne, og nnber Softet fjang
ânferjfjorten, ber oar ftriffet færbig; alt bette fjaobe en af

jægerne taget tit fig fom noget furiøft.
„|)er fan bn brømme big ti(6age i bit forbnmå $jem!"

fagbe kongen. „§er er bet $lrbeibe, fom ber beffæftigebe big;
nn, mibt i al bin $ragt, oit bet more big at tænfe titbage
u
paa f)in %ib.
®a ©lifa faa bette, ber laa l>enbe§ fjerte faa nær,
fpillebe et ©mil om rjenbe§ SØlnnb, og 931obet oenbte tilbage i
amberne; rjim tænfte paa fine 93røbre3 gretfe, frjåfebe ®ongen§

§aanb, og fjan trrjffebe rjenbe til ftt fjerte og lob alle ®irfe«
floffer forfttnbe 93rrjtlu{téfcft. £)en bejltge, ftumme $ige fra
©foOen oar Sanbeté dronning.

®a tjøiffebe (Srfebtjfoppen onbe Orb i kongens Øre, men
be trængte iffe neb til f)an§ fjerte, 93rt)llnppet ffnlbe ftaa,
©rfebiffoppen felo maatte fætte rjenbe dronen paa ©ooebet, og

fjan trrjffebe meb onb SSiflie ben fnæOre Sling faft neb ober
$anben, faa bet gjorbe onbt ; bog ber laa en tnngere Sling om
$>e bilbe ©ttaner. 219
tjenbeå fjerte, (Sorgen ooer l)enbe3 93røbre; fjun følte if!e ben
legemlige îne. £enbe£ 9Jcuub øar ftum, et enefte £)rb otlbe
jo frille t)enbe£ $røbre oeb Sioet, men i t)enbe3 Øjne laa ber
en bt)b ®cerligl)eb til ben gobe, f muffe ®onge, ber gjorbe alt
for at glæbe t)enbe. 9Jceb tjele fit fjerte b(et) tøm fyam £)ag
for "Dag mere gob; ot), ot t)un turbe blot betro fig til fjant,
fige t)am fin Sibelfe, men ftnm maatte tjiut øcere, ftum maatte
t)un fulbføre fit 23cerf. derfor liftebe Imn fig om batten fra
fjatrå ©ibe, gif inb i bet lille Sønfammer, ber øar fm^ffet fom
£>ulen, og r)itn ftriffebe ben ene ânferffjorte fcerbig efter ben
anben ; men ha t)un begtjnbte paa ben ftoøenbe, t)aobe r)un iffe
mere |)ør.
tyaa ®irfegaarben oibfte t)un, be ^lælber groebe, fom t)un

ffulbe bruge, men felø maatte t)un plnffe bent; l)øorlebe3 ffulbe
t)un fomme berub.
„01), tjøab er Smerten i mine Singre mob ben ®øal,

mit §jerte liber!" tænfte r)utt, „jeg maa Ooøe bet! S8or §erre
øil if!e flaa §aanben af mig!" 9Jceb en §jerteangeft, fom
oar bet en onb (terning, §un tjaobe for, liftebe tjun fig i ben
maaneflare 9?at neb i §aøen, gi! gennem be lange OTeer, nb
paa be enfomme ©aber tjen til ®irfegaarben. $)er faa t)un,
paa en af be brebefte Sigftene fab en ®reb§ Santier, t)ce§lige
§e!fe, be tog bere§ pjalter af, fom om be øitbe håbe fig, og
faa graøebe be meb be lange, magre gingre neb i be friffe
®raøe, tog Sigene frem og aa\) bere£ ®øb. ©lifa maatte

bem teet forbi, og be fceftebe bereå onbe Øjne paa t)enbe, men
220 2te bitte ©Doner.
fjun tæfte fin $8øn, famtebe be brænbenbe -iftætber og bar bem

rjjem til ©tottet.
®un et enefte Sftennejre fyaøbe fet fjenbe, ©rfebiffoppeu,
tjan oar oppe, naar be anbre foO; nu fjaøbe rjan bog faaet
Sftet i rjøab tjan mente: at bet iffe Oar, fom bet ffutbe Oære
meb dronningen ; f)un oar en |>efé, berfor fyabbt fmn bebaaret
kongen og bet tjete $otf.
3 ©frifteftoten fagbe f)an tit kongen, t)Oab tjan fjaobe
fet, og fybab tjan frtygtebe, og ba be fjaarbe Orb fom fra rjan§
£unge, rtyftebe be ubffaarne §etgenbitteber meb §oøebet, fom

om be Oitbe fige: bet er iffe faa, (Stifa er uftytbig; men ©rfe*
biffoppen tagbe bet anbertebe§ nb, mente, at be oibnebe imob

fjenbe, at be rtyftebe meb §oøebet ooer rjenbe£ ©tmb. 3)a rut*
tebe to tunge £aarer neb ooer $ongen£ ®inber, tjan gif tøjern
meb Xoiot i fit §jerte; og tjan tob, fom om f)an foo om

batten, men ber fom ingen ©øøu i t)an§ Øjne, rjan mcerfebe,
f)øortebe§ (£tifa ftob op, og rjøer -iftat gentog tøun bette, og

f)Oer @ang futgte tøan fagte efter og faa, at tjun forfoanbt i
fit Sønfammer.
2)ag for $)ag bk\) tjanå SOîne mere mørf, (Stifa faa bet,
men begreb iffe rjøorfor, men bet cengftebe tøenbe, og fjøab teb
rum iffe i fit fjerte for 93røbrene; \)aa bet fongetige gtøjt og
purpur ranbt tjenbeé fatte Xaarer, be laa ber fom gtimrenbe
diamanter, og atte, fom faa ben rige $ragt, ønffebe at oære
dronning, ©nart oar fmn imibtertib tit (£nbe meb fit 5trbejbe,
fun een ânferffjorte mangtebe enbnu; men |>ør fjaøbe Inm

$>e t>i(Dc ©Daner. 221
l)cHer tf fe nier og iffe en encftc 9?ætbe. (£en ®ang, fim benne

fibfte, ntaatte l)im berfor paa ®irfcgaarben og pluffe nogle
£)aanbfulbe. ©tttt tænfte meb Slngeft paa ben enfomme $an*
bring og paa be ffræffelige £amier; men t)enbe§ SSiflte oar faft
font f)cnbe§ £iflib tit $or £>erre.
©li fa gif, men kongen og ©rfebiffoppen fulgte efter, be
faa fjenbe forfoinbe oeb gitterporten mb til ®irfegaarben, og

ba be nærmebe fig ben, fab paa (^raoftenen Samterne, fom
(Stifa fjaøbe fet bem, og kongen oenbte fig bort; tt)i mellem
btéfe tænfte i>au fig Ijenbe, fyøté ©ooeb enbnu i benne liften
fjaobe ^øitet Oeb f)an§ SBrtoft.
„Volfet maa bømme Ijenbe!" fagbe l)an, og Volfet bømte:

„£>un }!a( brænbeS i be røbe Sner!"
gra be prægtige Æongefale bteø tømt ført tjen i et mørft,
fugtigt §ul, l)øor SSinben peb tnb ab bet gitrebe SSinbue; i
©tebet for gføj( og ©ilte gao be fyenbe bet 33unbt Sftætber,

t)itn fjaøbe famlet, bet funbe f)un lægge fit §ooeb paa] be
Ijaarbe, brcenbenbe ânferffjorter, l)un fjaøbe ftri!!et, ffulbe
øære 3)rme og £æppe, men intet færere lunbe be ffænfe Ijenbe,

f)un tog igen fat paa fit Slrbejbe og ha\) til fin ®ub. Uben<
for fang ©abebrengene ©potteoifer om t)enbe; ingen ©jæl trøftebe
Ijenbe meb et forligt Orb.
$)a fufebe mob Siften, teet Oeb (Gitteret, en ©øaneøinge,

het Oar ben rjngfte af 93røbrene, l)an Ijaøbe funbet ©øfteren;
og Imn fjulfebe tjøjt af ©læbe, ffønt f)un Oibfte, at batten,
font fom, muligt oar ben fibfte, fjun Ijabbe at leoe i; men
222 $e bilbe ©baner.
nu øar jo $lrbejbet ogfaa nceften fulbført, og fyenbeå SBrøbre

oare ljer.
(Erfebiffoppen fom for at bære ben fibfle Xime f)o§ tjenbe,
bet i)ot>be f)an tobet kongen, men fmn rt)ftebe paa §oøebet,
haO meb SBtif og Slftiner, at fjan bitbe gaa; i benne -ftat
moatte Imn jo enbe fit 21rbejbe, ettere oar alt tit Untjtte, alt
— ©merte, Xaarer og be foontøfe fætter; ©rfebiffoppen gi!
bort meb onbe £)rb imob tjenbe, men ben ftaffeté ©ti fa tribfte
f>un oar uftytbig, og bebbteo fit 2lrbejbe.
$e fmaa Wn§> tøb paa ©utbet, be ftcebte ^ætberne f)en
for f)enbe£ gøbber for bog at fjjcefye tibt, og kroaten fatte fig
oeb SSinbueté (bitter og fang ben tjete -Kat, faa trjftigt ben
funbe, at f)un iffe ffutbe tahe Sftobet.
2)et oar enbnu iffe mere enb bagning, førft om en Xinte

tritbe Solen fomme op, \)a ftob be ettet»e 93røbre oeb ©totteté
$ori, forlangte at føre§ for kongen, men M lunbe iffe ffe,
bfeo ber foaret, t>et oar jo 9lat enbnu, kongen foo og turbe
iffe oceffe§. $)e ba^ f
be truebe, SSagten fom, ja felo kongen
tvaa\>te ub og fpurgte, fymb fat bett)bebe; 'Oa fom ©olen i
bet famme op, og ber oar ingen 53røbre at fe, men f)en ooer
©tottet fløj eflebe oilbe ©oaner.
Ub af 93tjen§ $ort ftrømmebe bet fyete golf, be tritbe fe
§effen 61ioe brænbt. ($n u§fet §eft traf barren, tjbori l)un
fab; man fjaøbe gioet fjenbe en kittel paa af groft ©ceffetøj;

f)enbe§ bejlige lange §aar tjang løft om bet fmuffe §ooeb,
IjenbeS $inber bare bøbblege, fjenbeå Sæber beoægebe fig fagte,
$)e uilbc Svaner. 223
men* fingrene fnoebe ben grønne ©ør; feto paa SSejen tit fin
Tob flap fmn iffe bet begtjnbte 5lrbej[be, be ti ânferffjorter

laa øeb IjenbeS jobber, ben efleote ftriffebe f)un paa; pøbelen
forfyaanebe tjenbe.
„©e tit ©effen, fyøor tjun mumler! iffe en ^fatmebog

I)ar r)un i ©aanben, nej, fit tebe kogleri fibber f)un meb, rit)
bet fra fjeube i tufinbe ©tljffer!"
Og be trængte afle inb paa fyenbe og øitbe fonberriøe
bet; \>a font efleoe cjrjtbe ©øaner ftrpenbe, be fatte fig runbt
om fyenbe paa barren og flog meb bereé ftore SSinger. $)a
oeg ©oben forfærbet tit ©ibe.

„$)et er et Segn fra ©hulen! fjun er oift uffylbig!"
Cjøiffebe mange, men be ooøebe iffe rjøjt at fige bet.
92u greb S3øb(eu fjenbe øeb ©aanben, ba faftebe fjun i
©aft be etfeøe ©fjorter øøer ©øanerne, og ber ftob etfeøe
bejtige ^rinfer, men ben tyngfte fyabbe en ©øaneøinge i ©tebet
for fin ene 5Irm, tin' ber mangtebe et Sortne i rjan» ânfer=
ffjorte, bet fjaobe fjun iffe faaet færbigt.
„iftu tør jeg tale!" fagbe tyun, „jeg er uffrjtbig!"
Og gotfet, fom faa, fjøab ber øar ffet, bøjebe fig for
ênbe fom for en ©elgeninbe, men rjun fanf Iiotø3 i 93røbrene£

$lrme, faatebeé" âobe ©pænbing, 5lngeft og ©merte Oirfet paa
fjenbe.
„3a, ufftjlbig er fmn!" fagbe ben ætbfte 93rober, og nu

fortalte fyan att, fjøab ber øar ffet, og meben3 fyan tatte, ub*
brebte fig en $)uft fom af billioner Sftofer, tin' f)øert SBrcenbe*

224 3)c irifbc Stjerner.
ftt)!fe i SBaafet f)at>be ftaaet SRøbber og ffubt ©rene; ber ftob

en bnftenbe §cef, fao f)øj og ftor meb røbe SRofer; øoerft fab
een SBtomft, fyoib og ffmnenbe, ben Xtjfte fom en Stjerne; ben

brøb kongen, fatte ben $aa (£(ifa§ 23rt)ft, \)a oaagnebe tjun
meb greb og £i)ffatigt)eb i ftt fjerte.
Dg alle îrfeftoffer ringebe af fig feto, og gngtene fom i
ftore gtoffc; het MeO et æÔfopatog tilbage tit ©tottet, fom

enbnn ingen ®onge fyabbe fet \>et.
parabijVts fyave.
Der oar en ®ongeføn, ingen i)at)be faa mange og faa
f muffe 23øger fom §an; alt, fyoab ber oar jtet i benne $erben,
furtbe f)an tcefe fig tit og fe afbitbet i prægtige 5Mtteber. §Oert
$otf og fjoert Sanb funbe fyan faa 53effeb om, men f)Oor $ara*
bifeté §aOe oar at finbe, berom ftob ber iffe et £)rb ; og ben,
juft ben oar bet, f)an tænfte meft paa.

$an% 93ebftemober fjaobe fortalt Ijam, 'Oa f)an enbuu Oar
ganffe titte, men ffutbe begtmbe fin (Sfotegang, at tjoer 93(omft
i ârabifeté £>aoe oar ben fobefte ®age, StøOtraabene ben

finefte SSin ;
paa een ftob giftorie, paa en anben (geografi etter
Xabetter, man beljjøoebe fun at fpife ®age, faa funbe man fin
£. 6. Slnberjen: ©benttjr. I. 15
226 ^ctrabifeté <patoe.
Seftie ;
jo mere man fpifte, befto mere fil man inb af ©iftorie,
(Geografi og XabeUer.
2)et troebe f)an ben ©ang; men alt fom Ijan biet) en
ftørre SDreng, lærte mer og biet) langt llogere, begreb Ijan
nol, at ber maatte Oære en langt anberlebeé $)ejligf)eb i $ara*

bifeté £>aøe.
„Dl), forfor brøb bog ©øa af ®nnbflaben§ Xrce! Ijøor*
for fpifte 51b am af ben forbnbne grugt! bet ffnlbe l)aøe øceret
mig, ba Oar bet tlle jlet! albrig ffnlbe @t)nben Ocere lommen
inb i SSerben!"
SDet fagbe f)an ben ($ang, og bet fagbe Ijan enbnu, ba
t)an oar ftytten 21ar; ârabifeté §aøe ft)tbte t)ele Ijané £anle.
(Sn £)ag gi! l)an i ©loøen; ân gil alene, for bet Oar
fjan§ ftørfte gornøjelfe.
aftenen falbt paa, ©laerne tra! fammen, bet bleo et
SRegnøejr, fom om fyete ©imlen oar en enefte @lufe, forfra

SSanbet fttjrtebe; bet oar faa mørft, fom bet ellerå er om
batten i ben btybefte S3rønb. Snart gleb Imn i bet oaabe
®rce§, fnart falbt t)an ooer be nøgne @tene, ber ragebe frem
fra ®lippegmnben. ty.lt breo af $8anb, ber bleO ille en tør
Xraab $aa ben ftallefé $rin§. ©an maatte Iraole op ooer
ftore (Stenbtolle, t)øor SSanbet fioebe nb af bet l)øje Sftoå.
§an Oar oeb at fegne om; ba t)ørte t)an en forunberlig @ufen,
og foran fig faa l)an en ftor, oploft §ule. Wxbt inbe brænbte
en 31b, faa man lunbe ftege en §jort beroeb, og bet bleo ber
ogfaa; ben prægtigfte §jort meb fine l)øje Staller oar ftullen
paa @pib og brejebeå langfomt rnnbt mellem to omtjuggebe
$arabifeté &aoe. 227
Grantræer. (§n gammelagtig $one, f)øj og ftærf, fom oar Ijuu

et ubftæbt 3Jtonbfolf, fab oeb Siben og faftebe bet ene ©ttjffe
til efter bet anbet.
„®om bit fim nærmere!" fagbe t»un, „fæt big oeb 3>tben,
at bu fan faa bitte flæber tørrebe!"
„§er er en flem Xrcef!" fagbe ^rtnfen og fatte fig paa
Øttfoet.
„êt btioer ocerre enbnn, naar min (Sønner fomme

f)jem!" foarebe Æonen. „3)u er tyer i 93inbene§ |mte, mine
(Sønner ere SSerbené fire SSinbe. ®an bn forfiaa bet?"
„|)&or er bine Sønner?" fpurgte ^rinfen.
fr
3»a, bet er iffe gobt at foare, naar man fpørger bttmt,"
fagbe $onen. „SOîne ©ønner ere paa egen §aanb, be f pille
Sangbotb meb ©faerne beroppe i ©torftuen;" og faa pegebe

t)un op i SSejret.
„Waa faa!" fagbe $rinfen. „3 tater ettere noget fjaarbt

og er iffe faa mitb fom be fruentimmer, jeg ettere fer om*
fring mig!"
„gå, be tjaoe nof iffe anbet at gøre! 3>eg maa øære

f)aarb, ffat jeg fjotbe mine drenge i 2toe! men bet fan jeg,
ffønt be tjaoe ftioe kaffer! @er bu be fire ©ceffe, ber fjænge

paa SSceggen ; bem ere be lige faa bange for, fom bu t)ar oæret
bet for fHifet bag ©pejlet. 3>eg fan buffe drengene fammen,
ffat jeg fige big, og faa fomme be i $ofen; ber gøre oi ingen
Dmftænbigfyeber ! ber fibbe be og fomme iffe ub at føjte, før

jeg ftnber for gobt. 9flen ber t)ar Oi ben ene!"
2)et oar ôrbenoinben, fom traabte inb meb en ténenbe

15*
228 $orabifet§ £atoe.
£utbe, ftore $agt tjoppebe t)en ab ©uføet, 09 Snefnuggene

ftjgebe runbt om. £>an øar ftcebt i SBjørneffinbå SBuffer og
Xrøje; en §cette af Sætfyunbeffinb gif neb oøer Ørene; lange
SStapper f)ang t)am Oeb Sfcegget, og bet ene §agt efter bet
anbet gteb fjant neb fra £røjefraøen.

„®aa iffe ftral« tit Stben!" fagbe ^rinfen. „Se fan faa
let faa groft i Slnfigtet og §ænbcrne!"
„groft!" fagbe -ftorbenøinben og to ganffe t)øjt. „groft!
bet er jnft min ftørfte gornøjetfe! føbab er ettere bu for et
Sfrinfetben! §øor lommer bu i SStnbeneé §ute?"

„£an er min ®æft!" fagbe ben gamle, „og er bu iffe
fornøjet meb ben gorftaring, faa fan bu fomme i $ofen! —

9hi fenber bu min 2)ømmefraft!"
Se, bet t)jaty, og -ftorbenoinben fortalte, forfra f)an fom,
og t)Oor t)an nu tjaøbe oæret næften en tjet Sftaaneb.
„gra ôtarfjaoet fommer jeg," fagbe tjan, „jeg fyar oæret

/y
s
paa „ -8eerens@itanb meb be ruåfiffe £&atro§fangere. 3eg fab
og foO paa Wtoxet, ba be fejtebe nb fra 9lorbfa{); naar jeg
imellem oaagnebe tibt, ftøj Stormfuglen mig om benene; bet
er en tøjertig gugt, ben gør et raff Stag meb Pingerne, og

/y
faa tjotber ben bem ubeocegetig ubftraft og tjar ba gart nof.
„©ør bet bare iffe faa oibttøftigt," fagbe SSinbeneé SCRober.
„£)g faa fom bu ba tit „ Seeren* ©itanb"!"

„$)et er bejligt! bet er et @utO tit at banfe paa, ftabt
fom en £atterfen! tjatotøet Sne meb 9tto§, ffarpe Stene og

S3enrabe af §øatro3fer og 33bjørne taa ber, be faa nb
fom dæmpere 5trme og Sen meb muggen ®rønf)eb. ffian
s
Jtørcibifct3 tøatoe. 229
ffutbe tro, at ©olen atbrig tjabbe ttoft paa bent. 3^9 puftebe
tibt tit Saagen, for at man funbe fe ©furet : bet bar et §ué,
rejft af 33rag og betruffet nteb |)Oatroéf)ub ; $øbfiben benbte
nb, ben oar futb af røbt og grønt; paa Xaget fab en teoenbe
S^bjørn og brmnmebe. 3>eg gif tit ©tranben, faa paa $ugte*
reberne, faa paa be nøgne Unger, ber ffreg og gabebe; ba
btæfte jeg neb i be tufinbe ©truber, og be tærte at tuffe
Sftunben. Sfteberft bættebe fig §oatro§ferne fom leoenbe Qnb*

ootbe eller ®æmpemabbifer meb ©oinetjobeber og atentange
Xænber!" —
„2)u fortæller gobt, min SDreng!" fagbe Sfloberen. „3>eg
faar SBanbet i Sftunben oeb at t)øre paa big!"

„(Baa gi! bet paa gangft! harpunen bteo fat i £)bat<
ro3fen§ 93rt)ft, faa ben bampenbe SStobflraate ftob fom et
©pringoanb ober 3fen. 3)a tænfte jeg ogfaa paa mit ©pit,
jeg btæfte op, lob mine ©ejtere, be ftippefyøje 3§fjetbe, ftemme
SBaabene inbe; f)uj, tjbor man peb, og tjbor man ffreg, men
jeg peb t)øjere! hø\)e ©batfroppe, gifter og £obbærf maatte
be paffe nb paa 3fen! jeg rrjftebe ©nefnuggene om bent og
tob bem i be inbeftemte fartøjer brioe ©t)b paa meb gangften
for at fmage ©attoanb. $)e fommer atbrig mer tit 93eeren*
©itanb!"
ff
<Baa f)ar bu gjort onbt!" fagbe SSinbeneé Sttober.
„§t»ab gobt jeg f)ar gjort, funne be anbre fortætte!"
fagbe fjan, „men ber t)ar bi min Prober fra SSeften, tjam fan
jeg bebft tibe af bem alle fammen, Jjan fmager af ©øen og

Ijar en betfignet ®utbe meb fig!"
230 $arabifet$ føatoe.
„(5r bet ben lille $eftor?" fpurgte ^rinfen.

!
„ga uift er bet 3^ft)r " fagbe ben gamle, „men f)an er
iffe faa lille enbba. 3 gamle $)age bar fyan en fmuf 2>reng,
men nu er bet forbi!"
§an faa ub fom en QSilbmanb, men l)an Ijaobe en galb-
fyat paa for iffe at fomme til ©!abe. 3 §aanben Ijotbt f)an
en 9ttaf)ognifølIe, Ijugget i be amerifanjfe Sftagfyoniffoøe. SRinbre

fmtbe bet i!!e oære!
„§&or lommer bu fra?" fpurgte f)an§ Sftober.
„gra ©foøørfenerne!" fagbe lian, „tjøor be tornebe Staner
gøre et ©ærbe mellem fyoert £ræ, t)t)or SSanbflangen ligger i
bet tiaabe ®ræ§, og 9J?ennef!ene ftme3 unøboenbige!"
„£tmb beftitte hu ber?"

„Seg faa paa ben bt)6e glob, faa, fyoor ben fttirtebe fra
flippen, biet) @tøo og fløj mob ©laerne for at bære Sftegn-
buen. 3^g faa ben trilbe 93øffel foømme i globen, men Strøm*
men ret) fjant meb fig; tjan breø meb 23itbænbemeå glo!, ber
fløj i SBejret, f)t>or SSanbet fttyrtebe; bøffelen maatte neb, bet
ft)nte§ jeg om og blæfte en ©torm, faa be urgamle £ræer

fejlebe og bleøe til @paaner."
„Og anbet f)ar bu iffe beftilt?" fpurgte ben gamle.
z/3 e 9 § ax ftactet ®otbbøtter i ©aøannerne, jeg l>ar flappet
be trilbe ©efte og rtoftet ôfoénøbber! jo, jo, jeg fyar ©iftorier
at fortælle ! men man jfal iffe fige alt, fyøab man øeb. ®et
fenber bu nof, bu gamle!" og faa ftoéfebe Ijan fin Sttober,
faa Ijun nær t>ar gaaet bag oøer; f)an øar rigtignof en oilb
SDreng.
s
4$arabifetø £a»e. 231
9hl fom ©ønbenøinben meb Xnrban og fltjoenbe 23ebuin-

fappe.
,,.£>er er btygtig folbt tjerinbe!" fagbe i)an og faftebe
33rænbe til Siben, „man fan mærfe, al ôrbenoinben er font-

men førft!"
„§er er faa tybt, faa man fan ftege en gsbiørn'" fagbe

•ttorbenoinben.
„5)u er felo en 33bjørn!" fagbe ©ønbenoinben.

„$il S putteå i $ofen?" fpurgte ben gamle. — „©æt
btg neb paa ©tenen ber og fortæl, fjoor bn fyax oæret."
„3 5lfnfa, min 9ttober!" føarebe f)an. „geg øar meb

hottentotterne paa Søoejagt i kaffernes 2anb! t)t>ttfet ®ræå
ber gror paa ©letten, grønt fom en Olioen! ber banfebe
©nuen, og ©trubfen løb $æbbeløb meb mig, men jeg er bog
raffere til 93en£. 3>eg fom til Ørfenen, til bet gnle ©anb,
ber fer nb fom paa §aøeté S3unb. 3>eg traf en ®araoane!
be flagtebe bereé fibfte ®amel for at faa SSanb at briffe, men
bet oar fnn libt, be fif. ©olen brænbte forooen, og ©anbet
ftegte forneben. Sngen ©rænfe Ijaobe ben nbftrafte £Jrfen.
$)a boltrebe jeg mig i \>et fine, løfe ©anb og ijoirdlebe bet
op i ftore ©tøtter, bet Oar en 2)ané! 2)n ffulbe r)at>e fet,
t)t)or forfntjt 1)romebaren ftob, og ®øbmanben traf Æaftanen

oder §ooebet. §an faftebe ftg neb for mig fom for Mal),
l>an$ ©ub. 92n ere be begraoebe, ber ftaar en $t)ramibe
af ©anb ooer bem alle fammen; naar jeg engang blæfer ben
bort, faa jlal ©olen blege be Ijoibe 33en, \>a fan be rejfenbe
s
232 $arabifetå §at>e.
fe, §er før fyar tjæret Sttenneffer; ettere fan man iffe tro bet
i Ørfenen!"
„$)u f)ar altfaa hm gjort onbt!" fagbe Sttoberen. ,,9ftard)
i $ofen!" og før fyan oibfte bet, fjaobe Imn ©ønbenoinben om

Sibet og i $ofen, ben oceltebe runbt omfring paa ®ulOet, men
fyun fatte fig paa ben, og ba maatte ben ligge ftitte.
„$)et er nogle raffe drenge, |jun ijarl" fagbe ^grinfen.

„3a faamcenb," foarebe fyun, „og aOe bem fan jeg! ber
f)ar oi ben fjerbe!"
$)et oar Øftenoinben, fyan oar flæbt fom en $inefer.
„yiaa, fommer bu fra ben ®ant!" fagbe Sttoberen, „jeg
troebe, bu fyadbe Oceret i ârabifeté §aoe."

„$)er fltjoer jeg førft ên i borgen!" fagbe Øftenoinben,
„i borgen er bet fjunbrebe 51ar, fiben jeg Oar ber! 3eg fommer
nu fra ®ina, fjoor jeg f)ar banfet om $orcelcen§taarnet, faa
alle Slofferne ftang. 9êbe paa ©aben fif @mbeb§mcenbene

$rrjgl; SBambuérør bleoe flibt paa bereå @fulbre, og t>et Oar
golf fra ben førfte til ben nienbe ®rab; be ffreg; „Sftange
Xaf, min faberlige Velgører!" men be mente iffe noget meb
bet, og jeg ringebe meb Slofferne og fang tfing, tfang, tfu!"
„*£)u er faab paa bet!" fagbe ben gamle, „bet er gobt,
hu i Sftorgen fommer til $arabifet§ §aøe, bet hjælper altib

paa bin $annelfe! brif faa btigtig af $8tébommen§ ®ilbe og
tag en lille plaffe fulb l)jem meb til mig!"
„3)et ffal jeg!" fagbe Øftenoinben. „HDtot forfor fjar
bu nu puttet min 93rober fra ©ønben neb i $ofen, frem

meb I)am! Ijan ffal fortætte mig om gugl $ønifé! ben gugl
s
43arabijeté tønoe. 233
Dil $rinfe3fen i ârabifeté £aOe altib l)øre om, naar jeg
fyoert tjunbrebe $lar gør SSifit. 2uf ^5ofen op! faa er bu

min føbefte 9ttober, og jeg (Tal forære big to Sommer fufbe
af %e, faa grøn og friff, font jeg fjar pluffet ben paa
©tebet!"
„Waa, for £een§ ©tylb, og forbi bn er min ®celebcegge,
oil jeg aabne $ofen!" $)et gjorbe t)un, og ©ønbenoinben frøb

ub, men t)an faa ganffe fluføret ub, forbi ben fremmebe $rin§
fjaobe fet bet.
„2)er l)ar bu et $almeblab til $rinfe§fen!" fagbe ©ønben«

oinben, „bet 23tø& fyw ben gamle gugt gønifø, ben enefte, ber
Oar i SSerben, gioet mig ; t)an l)ar meb fit %læh ribfet beri fin
t)eie Setmebåbeffrioetfe, be tjunbrebe 21ar fyan leoebe; nu fan

fjun felo læfe fig bet til. 3eg faa, Ijoor gugl gønifé felo fta!
31b i fin SRebe og fab og brænbte op fom en §inbug ®one.

£>oor bog be tørre ®rene fnagebe, ber oar en 9tøg og en
2)uft. Stil fibft flog alt op i Sue, ben gamle gugl gønifé
bleo til 5lffe, men fjané 2% laa gloenbe røbt i Siben, bet
reonebe meb et ftort ®natb, og Ungen fløj nb, nu er ben

Regent ooer alle fuglene og ben enefte gugl gønifé i SSerben.
£mn Ijar bibt et §ul i âtmebfabet, jeg gat) big, bet er §an§
§ilfen til ^rinfeéfen!"
„%ab o3 nu faa noget at feoe af!" fagbe SBinbeneå 9#ober,
og faa fatte be fig alle til at fpife af ben ftegte $jort, og
$rinfen fab oeb (Siben af Øftentrinben, og berfor biede be fnart
gobe 3Senner.
„§ør, fig mig engang," fagbe $rinfen, „fyvab er bet for
234 røarabijetg £abe.
en ^rinfeéfe, tyer Mider talt faa meget om, og t)øor ligger
$arabifet§ $aoe?"
„§o, tjo!" fagbe Øftenøinben, „trit bu bertjen, ja faa fltjo
bu meb mig i borgen! men bet maa jeg ettere ftge big, ber
t)ar ingen 9ftenneffer oceret fiben 2tbam§ og Gcoa3 Xib. $)em
lenber bu jo nol fra bin 93ibett)tftorie?"
„3a rift!" fagbe ^rinfen.

„$)en (Sang be bleoe forjagne, fan! ârabifeté §aoe neb
i Sorben, men ben berjotbt fit barme ©otjtin, fin mitbe Suft
og at fin §ertigt)eb. geerne£ dronning bor berinbe; ber tigger
Cnffatigfjebené 0, tjoor ®øben atbrtg lommer, t)Oor ber er
bejtigt at bære! ©æt big paa min Sfttyg i Sporgen, faa flat
jeg tage big meb; jeg tænler nol, bet taber fig gøre! men nu
maa bu ilfe fnalle mere, for jeg bit fobe!"
Dg faa foo be alle fammen.
3 ben tibtige 9Korgenftunb oaagnebe ^rinfen og bteb ille
libt betuttet oeb, at t)an atterebe bar tjøjt oppe ober ©loerne.
£jan fab paa 9tyggen af Øftenbinben, ber nol faa ærtigt fjotbt
paa tjam; be bare faa tjøjt i SSejret, at ©lobe og karler,

gtober og ©øer tog fig nb fom paa et ftort illumineret
Sanblort.
„®ob s
Jftorgen!" fagbe Øftenbinben. „$)u lunbe ettere
gerne fode tibt enbnu, for ber er ille meget at fe paa bet flabe
£anb unber o£. Uben bu tjar 2t)ft tit at tætte atrier! be ftaa
/y
fom ®ribt6riller nebe paa bet grønne 93rcet. $)et bar karler
og ©nge, tjan latbte bet grønne 93rcet.
røarabifeté .fråde. 235
„Det bar uartigt, at jeg iffe fif fagt $arbel til bin
Wober og bine 33røbre!" fagbe ^rinfen.

„Waav man fober, er man unbffnlbt!" fagbe Øftenbinben,
og berpaa fløj be enbmt raffere af <&teb; man funbe f)øre bet
paa Xoppene af ©fobene, naar be for fyen ober bem, raålebe

alle ©rene og SBlabe; man funbe t)øre bet paa §abet og
©øerne, tf)i fjbor be fløj, bæltebe bølgerne fyøjere, og be ftore
©fibe nejebe bt)bt neb i SBanbet font foømmeube ©baner.
SDôb Siften, ba bet bleb mørft, faa bet morfomt ub meb

be ftore SBtyer; Stjfene brænbte bemebe, fnart §ex, fnart ber;
bet bar ganffe, fom naar man fjar brænbt et ©ttyffe tyapxx
og fer be mange fmaa Qtbgntfter, t)bor be ere $8ørn og
gaa fra ©fole. Og ^rinfen flappebe i jamberne, men
Øftenbinben hab t)am (abe bære meb bet og rjeCter t)otbe fig
faft, ettere funbe l)an let falbe neb og blibe ^cengenbe paa et
®irfefbir.
Ørnen i be forte ©fobe fløj nof faa let, men Øftenbinben

fløj lettere, ôfaffen paa fin lille §eft jog af ©teb ooer
©letterne, men ^rinfen jog anberlebe§ af ©teb.
„9ht fan bu fe §imalatya!" fagbe Øftenbinben, „bet er
bet fyøjefte 93jerg i liften; fnart ffuHe bi nu fomme til $ara*

bifeté featiel" faa brejebe be mere ftobligt, og fnart buftebe
ber af ®rnbberier og $31omfter. gigen og (Granatæbler boffte
bilbt, og ben bilbe SSinranfe fyabbe blaa og røbe Druer. §er

fteg be begge to neb og ftrafte fig i bet bløbe ©ræå, f)bor
33(omfterne niffebe til SSinben, ligefom be bilbe fige: „93el*
f ommen tilbage!"
s
236 4$ctrabtfeté £abe.
„©re oi nu i $arabifetå §at>e?" fpurgte $rinfen.
„yie'i t)ift iffe!" foarebe Øftentrinben, „men nu (tutte tri
fnart tomme ber. Ser bu gjcetboceggen ber og ben ftore
§ute, fyoor SBinranferne fycenge, fom ftore, grønne ©arbiner.

<£)er jtaf Oi inb igennem! SOøb big inb i bin ®appt, tjer
brænber Soten, men eet Sfribt, og bet er ténenbe fotbt.
gugfen, fom ftrejfer forbi §uten, fyar ben ene SSinge tjerube
i ben oarme Sommer og ben anben berinbe i ben folbe
finter!"
ff
Saa M er SSejen til $arabifeté §aOe?" fpurgte $rinfen.
9û gi! be inb i £mten! fm, §0or ber dar ténenbe folbt,
men M oarebe bog i!fe længe. ØftenOinben brebte fine SSinger

ub, og be ttofte fom ben flarefte 31b; nej, pillen £mte! be
ftore Stenbloffe, fom SSanbet brtoppebe fra, tjang ooer bem i
be forunberttgfte Srøetfer; fnart oar ber faa fnceoert, at be
maatte frtibe paa §ænber og gøbber, fnart faa fyøjt og ub*
ftraft fom i ben fri Suft. 2)et faa ub fom ©raofapetler meb
ftumme Orgelpiber og forftenebe ganer.
„23i gaa not købene SSej til ârabifeté §aoe!" fagbe
^rinfen, men Øftenoinben foarebe iffe et Drb, fcegebe fremab,

og bet bejligfte 61aa £ti§ ftraalebe bem i Sfløbe. Stenbloffene
ooenoOer bleo mere og mere en Xaage, ber til fibft Oar !lar
fom en fyoib Sfto i Sftaaneffin. 9lu bare be i ben bejligfte
milbe Suft, faa frift fom paa bjergene, faa buftenbe fom oeb
dalene fftofer.
'Ser ftrømmebe en glob, faa flår fom Suften felo, og
giftene oare fom Sølo og ®ulb; tourtourrøbe $lal, ber ftøb

ârabifets .£>aoe. 237
bfaa Stbgnifter t>eb Ijoer SBøjning, fpiUcbe bernebe i $anbet,

s
og be brebe 21afanbeblabe fyaobe <Regnbuen§ garøcr,
s
SBIomften
felø oar en røbgnl brænbenbe Sue, font SSanbet gao færing,
ligefom Olien faar Sampen beftanbig til at brænbe; en faft
33ro af farmor, men faa fnnftig og fint ubfmgget, fom Oar
ben af kniplinger og ©tapperier, førte ooer SSanbet til Qt)h

jaligt)eben§ 0, f)Oor $arabifet§ §aoe blomftrebe.
Øftenoinben tog ^rinfen paa fine $lrme og bar fyam ber=
ooer. $)er fang 231omfter og 231abe be ffønnefte Sange fra
§anå SBambom, men faa fontmenbe bejligt, fom ingen menne«

ffefig Stemme fjer fan ftmge.
SSar bet palmetræer eller fømpeftore 23anbptanter, r)er
groebe? faa faftige og ftore Xrceer Ijaobe ^rinfen albrig før

fet. 3 I an 9,e ®ranfe Ijang ber be fornnberligfte Slyngplanter,
fom be hm ftnbe£ afbilbebe meb Saroer og ($ntb paa Sftanben
af be gamle §elgenbøger eller fno fig ber gennem $8egt)nbelfeå*
bogftaoerne. $)et Oar be fcelfomfte Sammenfatninger af Sugle,

s
-81omfter og Snirfler. 3 ©ræ£fet tæt Oeb ftob en Slof
âafngle meb nbbrebte, ftraalenbe £aler; jo, bet Oar rigtig*
no! faa! nej, ha ^Srinfen rørte Oeb bent, mærfebe §an, at bet
iffe Oar $)nr, men planter: bet oar be ftore Sfræpper, ber
fjer ftraalebe fom $aafnglen§ bejlige |>ate. Søoen og tigeren
fprang lig fmibige ®atte mellem be grønne £>ceffe, ber buftebe
fom Olietræeté SBlomfter, og Søoen og tigeren oare tamme;

ben Oilbe Sfoobne, ffinnenbe fom ben ffønnefte $erfe, baffebe
meb fine finger Søoen paa Sttanfen, og antilopen, ber ettere

238 $arabifeté £aoe.
er faa f!n, ftob og nif!ebe meb §oOebet, tigefom ben ogfaa

oitbe lege meb.
s
Jlu !om ârabifeté ge; t)enbe§ flæber ftraatebe fom
Soten, og t)enbe§ 5lnfigt Oar mitbt fom en gtab 9flober§, naar
tjun ret er to!!etig ooer fit 93arn. §nn oar faa ung og fmuf,
og be bejtigfte $iger, f)Oer meb en trjfenbe Stjerne i §aaret,
fulgte tjenbe.
Øftenøinben gao tjenbe bet ffreone SBtab fra gugt gønifé,

og t)enbe§ Øjne funltebe af ®Iæbe; fjun tog ^rinfen Oeb
©aanben og førte t)am inb i fit Slot, t)øor SSæggene fjaøbe
garøer fom bet prægtigfte Xutipanbtab, t)otbt mob (Soten,
Softet feto oar een flor, ftraatenbe s

43tomft, og jo mere man
fttrrebe op i ben, befto btobere fonte§ benS SBæger. ^rinfen
traabte fyen tit SBinbuet og faa igennem en af kuberne, ba
faa t)an ®unbftaben3 £rce meb Stangen, og 5tbam og (Søa
ftob tæt berøeb. „(£re be ilfe forjagne?" fpurgte t)an, og
geen fmitebe og forftarebe t)am, at paa fyøer Sftube Ijaøbe
Siben faatebe§ brænbt fit SBiflebe, men i!!e, fom man ptejebe
at fe bet, nej, ber oar Siø beri, £rceerne§ SBtabe rørte fig,
Sttenneftene fom og gi! fom i et Spejtbitfebe. Dg tjan faa

gennem en anben Sftube, og ber oar 3acob§ ®røm, tjoor Stigen
gi! tige inb i Rimten, og (Sngtene meb ftore finger foæoebe
op og neb. ga, att, t)øab ber oar flet i benne SSerben teoebe
og rørte fig i ©tasruberne; faa hmftige SKaterier lunbe !un
Siben inbbrænbe.
geen fmitebe og førte fyam inb i en Sat, ftor og f)øj;
ben§ $cegge ftinte§ transparente Materier meb bet ene 2ln«

$arabijet3 føatoe. 241
figt bejligere enb bet anbet; bet Dar billioner tyffetige, ber
[milcbc og fang, faa bet fløb famnten i een SOêlobi; be atter»
oberfte bare faa fmaa, at be ftjnteé minbre enb ben minbfte

SHofenfnop, naar ben tegnet font en $ri! paa papiret. Og
mtbt i 6alen ftob et ftort %xæ meb fycengenbe, tjppige ©rene;
gbfbne 2@bter, ftore og fmaa, l)ang font Îppetfiner mellem
be grønne 93labe. ®et bar $nnbffaben£ £rce, af r)t»i§ gmgt
$lbam og @oa fyabbe fpift. gra r)t?ert 93lab brtyppebe en
ffinnenbe røb Imgbraabe; bet bar, fom om £ræet græb blobige
Xaarer.
„£ab o3 nn ftige i SBaaben!" fagbe geen, „ber Dit bi
nt)be gorfriffnittger ube paa bet fbnfmenbe SSanb! S3aaben
gmtger, fommer bog tffe af @tebet, men alle 93erben§ Sanbe
glibe forbi bore Øjne." Og bet bar unbertigt at fe, Ijbor*
Iebe§ r)ele ®t)ften bebcegebe fig, ber fom be f)øje, fnebebce!te
2Uber, meb 6!t)er og forte (Grantræer, §ornet ftang faa btybt
bemobigt, og ^jtyrben joblebe fmuft i 2)alen. %lu bøjebe 93a*

nantræeme bere§ lange, Ijængenbe ©rene neb ober SBaaben,
fnlforte ©baner fbømmebe paa $anbet, og be fætfomfte 3)t)r
og 23lomfter bifte fig paa ©tranbbrebben; bet t>ar %lt) §ol«

tanb, ben femte 33erben§bel, ber meb Ubfigt til be blaa
93jerge gleb forbi. 90tø f)ørte kræfternes @ang og faa be
bitbeg ®an§ til Srjben af trommer og 93en«£nber. ty&a\)p-
ten§ ^tyramiber, ber ragebe inb i ©fyerne, omfttyrtebe (Søjler

og ©ftnffer, §atbt begrabebe i ©anbet, fejtebe forbi. -Jftorb-
tbfene brænbte ober -iftorbenå 3øfler, bet bar et gtyrbærferi,

£. S. SInberfen: (Sbenttjr. I. 16
242 ârabijeté tøatoe.
font ingen fnnbe gøre efter, $rinfen oar faa luffatig, ja, t)an
faa jo fjunbrebe ®ange mere, enb l)0ab ni r)er fortcelle.
„Og attib fan Jeg blide fjer?" fpurgte f)an.

„£)et beror fcaa big feto!" fagbe geen. „$)erfom bu
iffe, fom 21bam, laber big frifte til at gøre bet forbubne, ha
fan hu altib bliøe fjer!"
„3eg ffal iffe røre Æblerne paa ®unbffaben§ $rce!" fagbe
^rinfen. „©er er jo tufinbe grugter, ffønne fom be!"
„$røO big felt), og er bu iffe ftcerf nof, faa følg nteb

Øftenoinben, fom bragte big; fjan flnoer nu tilbage og fommer
Ijer ej i ljunbrebe 5(ar; ben £ib Oil paa bette @teb gaa for
big, fom oar bet fun fjunbrebe Sinter, men bet er en lang
£ib for griftelfen og @t)nben. §0er liften, naar jeg gaar

fra big, maa jeg titraabe big: følg meb! jeg maa Oinfe meb
©aanben ah big, men btio tilbage. Gbaa iffe meb, tl)i ha oil
Oeb fyoert ©fribt bin Scengfet blioe ftørre: bu fommer i @alen,

fyoor ®unbffaben§ £rce gror; jeg fooer unber het$ buftenbe,
fjcengenbe ®rene, hu oil bøje big oOer mig, og jeg maa fmile,
men træffer hu et ®t)å paa min SJcunb, ha ftjnfer ârabifet

bttbt i forben, og het er tabt for big. ØrfenenS ffarpe SSinb
Oil omfufe big, ben folbe SRegn brdppe fra bit §aar. <Sorg
og Xrængfel blioer bin 5lrOelob."
„Seg blioer f)er!" fagbe ^rinfen, og Øftenoinben fpfebe

fjant paa $anben og fagbe: „SSær ftcerf, faa famlet Oi fjer
igen om fjunbrebe 2lar! gar Oel! far toet!" og ØftenOinben brebte

fine ftore SSinger ub; be lufte fom ®ontmob i §øften eller
9corbtufet i ben folbe SSinter. „gar Oel! far oel!" flang bet fra
ârabifetS ftabe. 243
SMomfter og £ræer. ©torfe 09 ^Jklifaner fløj i Sftceffe fom

flagrenbe $3aanb og fulgte meb til ©rcenfen af §aOen.
„9hi begtynbe Oore Stønje!" fagbe geen, „oeb ©lutningen,
f)øor jeg banfer meb big, bit bu fe, ibet ©olen f&nfer, at jeg
Oinfer ab big, bu tril tjøre mig titraabe big: følg meb, meu
gør bet tf fe ! i tjunbrebe Slår maa jeg Ijøer liften gentage bet;
for tjoer ®ang ben Zib er omme, trinber bu mere ®raft, til
fibft tænfer bu albrig berpaa. 3 Sif ten er bet førfte (Sang;

nu tjar jeg aboaret big!"
Og geen førte fyam inb i en ftor ©at af t)t»ibe, gennem*
figtige Sillier, be gule ©tøotraabe i f)øer oar en lille ®ulb*
tjarpe, fom ftang meb ©trengett)b og gtøjtetoner. ®e ffønnefte
îger, foæoenbe og flanfe, flcebte i bøtgenbe glor, faa man

faa be bejlige Cemmer, foceOebe i $>anfe og fang om, l)t>or l)er«
ligt bet øar at leoe, at be albrig oilbe bø, og at ârabifeté

.§aoe ffutbe eoig Momftre.
Og ©olen gi! neb, ben r)ete §immel biet) eet ®utb, ber
gao Sitlierne ©feer fom ben bejligfte SRofe, og $rinfen bra! af
ben ffummenbe $in, gigerne rafte t)am, og l)an følte en £t)f*
faligtjeb fom albrig før; t)an faa, l)Oor ©alene SBaggrunb

aabuebe fig, og $unbffaben£ Xxæ ftob i en ©lané, ber blenbebe
ljan§ Øje; ©angen berfra Oar bløb og bejlig fom t)an§ 9flober£
©temme, og bet øar, fom Ijun fang: „Wxt S3arn! mit elffebe
93arn!"
$)a oinfebe geen og xaabte faa f ærligt: „gølg mig! følg
mig! og t)au fttjrtebe tjen imob l)enbe, glemte fit Søfte, glemte
bet alt ben forfte Siften, og Imn tnnfebe og fmilebe. 'Duften,
16*
244 ârabifeté £atoe.
ben frtibrebe SDuft runbt om, biet) mere ftærf, §arperne tonebe
langt bejtigere, og bet tmr, fom be SJliltioner fmilenbe §oOeber
i (Salen, t)øor Xræet groebe, niffebe og fang: „2ltt bør man
fenbe! Sttennejlet er gorbené §erre." Og bet bar tf fe længer
btobige Xaarer, ber fatbt fra flabene paa $unbffaben§ Xxæ,
bet t»ar røbe fnnflenbe Stjerner ftjnteé f)am. „gøtg mig,
følg mig!" løb be bæøenbe Xoner, og beb f)bert ©fribt

brcenbte $rinfen§ ®inber pebere, t)an§ 23tob beoægebe fig
ftærf ere; „jeg maa!" fagbe f)an, „bet er jo ingen @t)nb, fan
iffe oære betl fjoorfor iffe følge ©fønfjeb og ©læbe! fe tjenbe
fooe ott jeg! ber er jo intet tabt, naar jeg fnn laber Oære at
ftiSfe Ijenbe, og bet gør jeg iffe, jeg er ftærf, jeg f>ar en faft
28ii)[te!"
Dg geen faftebe fin ftraalenbe 35ragt, bøjebe ©renene tit*
bage, og et Øjebtif efter tmr l)un ffjutt berinbe.
w3eg f)ar enbnu iffe ftmbet!" fagbe ^rinfen, „og trit bet
iffe fjefler;" og faa brog fyan ©renene tit @ibe; ber fob fmn
aHerebe, bejfig, fom fnn geen i ârabifeté §aoe fan oære bet;
fjun fmitebe i drømme, fjan bøjebe fig neb oder tjenbe og faa
Xaarerne bæoe mellem f)enbe§ Øjenfjaar.
,. ©ræber bu ooer mig?" fjtriffebe f)an, „græb iffe, bu
bejlige SMnbe! 9ht begriber jeg førft *J$arabifeté Snffe, ben
ftrømmer gennem mit SBtob, gennem min Xanfe, ®eruben$
$raft og etrige Sit) føler jeg i mit jorbiffe Segeme, lab bet
blioe eoig 9lat for mig, et Sttimtt fom bette er 9ttgbom nof!"
og f)an ft)3febe Xaaren af fyenbeå Øje, f)an§ Wunb rørte t)eb
fjenbeé.
røarabifets .âbe. 245
— $5a løb ber et Xorbeuffratb, faa btjbt og f!ræ!fetigt,
font ingen t)ar tjørt bet før, og alt fttorrebe fammen: ben bej»
Uge $e, bet blomftrenbe ârabté fan!, bet fan! faa bt)bt, faa
btibt, ^rinfen faa bet ft)nfe i ben forte 9iat; fom en titte
jfinnenbe Stjerne ftraatebe bet langt borte, ^øbSfutbe gi!
gennem t)an§ Semmer, t)an tu!!ebe fit Øje og taa tcenge
fom bdb.
$)en !o(be $egn fatbt paa t)an§ 2lnfigt, ben ffarpe SSinb
btæfte om t)an§ gobeb, ba oenbte t)ané Xan!er tilbage, „§oab
f)ar jeg gjort!" fu!!ebe t)an, „jeg fjar ftmbet fom 5lbam!
f tinbet, faa ârabifet er fun!et brjbt berneb!" og t)an aabnebe
fit Øje, Stjernen langt borte, Stjernen, ber funftebe fom bet
fun!ne *Parabté, faa tjan enbnu — bet bar Sftorgenftjernen

paa Rimten.
§an rejfte fig op og t>ar i ben ftore Sfob nær oeb Sin*
beneS §n(e, og Stnbene§ 9ftober fab Oeb t)an§ Sibe, t)un faa
breb nb og tøftebe fin 5lrm i Sejret.
„Merebe ben førfte liften!" fagbe fmn, „bet tæn!te jeg
no!! ja, bar bu min $)reng, faa ftutbe bu nu i $ofen!"

„êr ffat r)an !omme!" fagbe $)øben; bet bar en ftær!
gammel Sftanb meb en Se i §aanben og meb ftore, forte
Singer. „3 £ig!iften ffat tjan tægge§, men i!!e nu; jeg
mær!er t)am !un, tab t)am ba en Stunb enbnu banbre om i
Serben, affone fin Srjnb, blibe gob og bebre! — jeg rommer

engang. 9caar t)an ba minbft benter bet, putter jeg t)am i
ben forte Sig!ifte, fætter ben paa mit §obeb og fttjber op

mob Stjernen; ogfaa ber btomftrer $arabifet§ §aoe, og er
246 s
$arabifeté føatoe.
fyan gob og from, ba flat fyan trcebe berinb, men er fjanå
Xante onb, og fjertet enbnn fntbt af @t)nb, ftinfer (jan meb

giflen btjbere, enb ârabtfet fanf, og fnn f)Oert tnfinbe $ar
jenter jeg §am igen, for at fyan maa ftjnfe btybere etter blioe
paa (Stjernen, ben funftenbe Stjerne beroppe."

Den flypcnbe Hoffert
Der tior engang en ®øbmanb, l)an oar faa rig, at {jan
funbe brolægge ben Ijele ®abt og næften et lille Stræbe til
meb ©øtopenge; men \>tt gjorbe Ijan iffe, Ijan oibfte anber«
lebeå at bruge fine $enge; gao l>an en (Sfilling nb, fif Ijan
en $>ater igen; faaban en ®øbmanb oar fyan — og faa

bøbe f)an.
©ønnen fif nu alle btéfe

s
$enge, og l)an leoebe luftigt, gif
$aa Sttafferabe t)Oer 9£at, gjorbe $apir3brager af fRtg^bater*

febler og flog @mut f)en ooer @øen meb ©ulbpenge i @tebet for
nteb en @ten, faa funbe pengene fagten§ gaa, og bet gjorbe
be; til fibft ejebe Ijan iffe mere enb fire ©filling og Ijaobe
ingen anbre flæber enb et tyax Xøfler og en gammel ©taabrof.
!
248 Sten ftøbenbe ftoffert.
9?u brøb t)an£ fenner ftg iffe tænger om t)am, ba be jo iffe
funbe gaa paa ©aben fammen, men een af bem, fom øar gob,
fenbte fyam en gammel ®offert og fagbe: „$af inb!" ja, bet
oar nn meget gobt, men t>an fyaobe iffe noget at patte inb,
faa fatte f)an ftg fetø i ôfferten.
3)et oar en tøjertig ®offert. <&aa fnart man trtyffebe paa

Saafen, funbe ôfferten fltyOe; bet gjorbe ben, tnp§ fløj ben
meb f)am op igennem ©forftenen, t)øjt op ooer ©f&erne, længer
og tænger bort, bet luagebe i SBunben, og t)an oar faa bange
for, at ben ftutbe gaa i ©tuffer, for faa fyabbe t)an gjort en
ganffe artig SSotte! ®ub beOar' o§! og faa fom tjan tit %t)v*
fernes Sanb. ôfferten ffjutte tjan i ©foøen unber be øténe

SBtabe og gif faa inb i SBtyen; bet fnnbe tjan gobt gøre, for
t)o§ Styrferne gif jo alle, tigefom t)an, i ©taabrof og løfter.
Baa møbte tjan en Stmme meb et tilte S3arn. „£>ør, bu
%t)xt eamme " fagbe tjan, t)0ab er bet for et ftort ©tot t)er
,r
tæt Oeb S3t)en, SSinbuerne fibbe faa fjøjt!"

„2)er bor $ongen§ ©atter!" fagbe tmn, „ber er fpaaet
t)enbe, at fyun ffat btiøe faa uttyffetig oøer en $ærefte, og ber-
for maa ber ingen fomme tit tjenbe, uben kongen og 2)ron*
ningen er meb."
„%at\" fagbe ®øbmanb§fønnen, og faa gif t)an ub i
©foøen, fatte fig i fin ®offert, ftøj op paa Xaget og frøb inb
ab SSinbuet tit $rinfe§fen.
§un taa paa (Sofaen og foO; tjun Oar faa bejttg, at
®øbmanb§fømten maatte ft)§fe tjenbe; tjun Oaagnebe og bteo
ganffe forffræffet, men fyan fagbe, t)an øar Styrfeguben, fom

$en fltjbenbe Soffert. 249
oar tontinen neb igennem duften tit fyenbe, og bet ftinteå tjun
gobt om.
(&aa fab be øeb (Siben af fn'nanben, og {jan fortalte
£)iftorier om f)enbe§ Øjne; be øare be bejtigfte, mørfe @øer,

og Xanferne foommebe ber font §aøfruer; og fjan fortalte om
t)enbe3 $anbe: ben Oar et ©nebjerg meb be prægtigfte @ate
og SBitleber, og fjan fortalte om ©torfen, fom bringer be fobe,
fmaa Sørn.
3o, bet Oar nogte bejtige §tftorier! faa friebe tjan tit
^rinfeéfen, og f)nn fagbe ftrafé ja.
„90tø $)e maa fomme tjer paa Sørbag," fagbe tjun, „ha
er kongen og dronningen t)o§ mig tit Seøanb! be ttiCCe ocere
meget ftotte af, at jeg faar Xtirfegnben, men fe til, SDe fan et
rigtigt bejtigt ©øenttyr, for bet tjotber mine gorcetbre fcerbeleå
meget af; min 9ttober oit tjaøe bet moratff og fornemt og min
gaber ttiftigt, faa man fan te!"
vSg, i^9 bringer ingen anben SBrubegaøe enb et ©øentor!"

fagbe ân, og faa men $rinfe§fen gao tjam en ©abet,
ffitte§ be,
ber oar befat meb ©ntbpenge, og bem funbe t)an ifcer brnge.
•ftn fløj tmn bort, føbte fig en nty ©taabrof og fab faa
ube i ©foøen og bigtebe paa et (Søenttyr; het ffutbe Ocere feer*
bigt tit om Sørbagen, og bet er iffe faa tet enbba.
&aa Oar t)an fcerbig, og faa oar bet Sørbag.
kongen, dronningen og tjete hoffet oentebe meb Xeøanb

t)oå $rinfe§fen. §an bteO faa ntybetigt mobtagen.
„93i( £)e faa fortælle et féøenttyr!" fagbe dronningen,

„et, fom er bobfinbigt og betcerenbe!"
250 $en fty&enbe toffert.
„9Ken fom man bog Ian le af!" fagbe kongen.

7
„3a nol! '
fagbe ijan og fortalte; bet maa man nn f)øre
gobt efter.
„2)er bar engang et 93nnbt ©boblftiller, be bare faa ober*

orbentlig ftolte paa bet, forbi be bare af l)øj £>erlomft; bereå
©tamtræ, bet bit fige, bet ftore gtorretræ, be l)ber bar en Ude
$inb af, Ijabbe bæret et ftort, gammelt Xræ i ©foben. ©bobl*
ftillerne laa nu paa §tolben mellem et gtortøj og en gammel
Serngrtybe, og for bem fortalte be om bere§ Ungbom. „3a,
ha bi oare paa ben grønne ©ren," fagbe be, „ha bare bt
rigtignol paa en grøn ©ren; fyber borgen og Siften 2)ia*
mantte, bet bar buggen, fyete "Dagen fjabbe bi ©olflin, naar
©olen flinnebe, og alle be fmaa gugle maatte fortælle o§
^ptftorter. SSi lunbe gobt mærle, at bi ogfaa bare rige, for

Søbtræerne be bare lun ftæbte paa om ©ommeren, men bor
familie Ijabbe ffiaab til grønne flæber haahe ©ommer og
SSinter. Stten faa lom 23rænbel)uggerne, bet bar ben ftore
Sftebolution, og bor familie bleb fplittet ab; ©tamêrren fif
$lab£ fom ©tormaft paa et prægtigt ©lib, ber lunbe fejle
SSerben runbt, berfom bet bilbe; be anbre ©rene fom anbre

©teber, og bi tjabe nu bet £berb at tænbe Sbfet for ben
nebrige SDtatgbe; berfor ere bi fornemme golf lomne r)er i
bøllenet."
v8 a ; ie9 § ar oe * nu P aa en Quben Sftaabe!" fagbe Qern«

grtoben, fom ©boblftillerne laa \)eb ©iben af. „Sige fra jeg
lom nb i SSerben, er jeg fluret og logt mange ©ange! 8^9
førger for bet folibe og er egenlig talt ben førfte Ijer i £mfet.
$en flt)t>enbe toffert. 251
9Rin enefie ©læbe er, faabau efter Sorbet, at ligge ren og

pæn paa £>t)lben og føre en fornuftig $a§fiar meb ®amme*
raterne; men naar jeg nnbtager 33anbfpanben, font engang
imellem !ommer neb i ©aarbcu, faa (eoe Ot alttb inben SDøre.
$ort enefte -SJhjljebåbub er Xoroefuroen, men ben fnaffer faa
uroligt om legeringen og golfet; ja, forleben oar ber en

gammel $otte, fom af gorffræffelfe beroOer falbt neb og flog
fig i ©tt)ffer! ben er frifffinbet ffal jeg fige $)em!" —

„%lu fnaffer bu for meget V fagbe gtyrtøjet, og ©taalet
flog til glinteftenen, faa ben gniftrebe. „Sfulle Oi nu iffe
y/
Ijaue en munter 5Iften?
„3a, lab o£ tale om, Ijoem ber er meft fornemme!"
fagbe ©Ooolftifferne.
„•DZej, jeg rjotber iffe af at tale om mig felt)!" fagbe Ser*
potten, „lab o§ faa en 51ftenunberl)olbning! jeg oil begtynbe,
jeg ffal fortælle faabant noget, enljoer f)ar opleoet; bet fan
man faa rart fætte fig inb i, og M er faa fornøjeligt: ,,„23eb
Øfterføen oeb be banffe 93øge — !""
!
„$)et er en bejlig SBegtynbelfe " fagbe alle Xallerf enerne,
„bet btioer beftemt en §iftorie, jeg fan libe!"
„3a, ber tilbragte jeg min Ungbom l)o§ en ftille familie;
Møblerne bleoe bonebe, ®utoet Oabffet, ber fom rene ®arbiner
l)Oer fjortenbe $)ag!"
„§oor 3)e bog fortæller intereåfant!" fagbe ©tøoefoften.

„Wlan fan ftrafé f)øre, at bet er et fruentimmer, fom fortæller;
ber gaar faabant noget renligt berigennem!"
252 $en flt)t?enbe Æoffert.
„go, bet føler man!" fagbe 23anbfpanben, og faa gjorbe

ben af ©læbe et lille føop, faa bet fagbe flaff paa (Mbet.
Dg potten bleb beb at fortætte, og @nben bar lige faa
gob fom 93egtmbelfen.
OTe Satterfenerne ra§lebe af ©læbe, og 8tøbe!often tog
grøn s
$erfitte af @anbf)uttet og befranfebe potten, for ben
bibfte, bet bilbe ærgre be anbre, og, „befranfer jeg fyenbe i
2)ag/' tænfte ben, „faa belranfer f)un mig i borgen."

„%lu bil jeg banfe!" fagbe 31bf (emmen og banfebe; ja,
®ub bebar' o§, f)bor ben !nnbe fætte bet ene S3en i SSejret.
35et gamle ©tolebetræ! f)enne i drogen rebnebe beb at fe paa

betl „9Jlaa jeg faa blibe befranfet!" fagbe 3ft>f lemmen, og
bet bleb f)un.
„$)et er bog !un $øbel!" tænfte (Sboblftif ferne.
9û fhtlbe Xemaffinen ftjnge, men ben bar forfølet, fagbe

ben, ben fnnbe tffe, nben ben bar i ®og, men bet bar af bar
gomemljeb; ben bilbe tffe, uben naar ben ftob paa S3orbet
inbe f)o§ §erffabet.
§enne i SSinbuet fab en gammel ênnefjer, fom $igen

plejebe at ffribe meb ; ber bar tffe noget mærfbærbigt beb ben,
uben at ben bar bt)ppet alt for btjbt i SBlæfljufet, men beraf
bar nu ben ftor paa bet. „93il Xemaffinen iffe ftmge," fagbe
ben, „faa fan ben labe bære! ubenfor fænger i et 93ur en
Nattergal, ben fan ftmge, ben Ijar rigtignof iffe lært noget,
men bet bil bi iffe tale onbt om i 5lften!"

,
„3eg finber bet Ijøjft upaéf enbe " fagbe Xefeblen, ber
bar ®øffenfanger og §albføfter til Xemaffinen, „at faaban

$en fTt)t>enbe ôffert. 253
en fremmeb gugt ffat f)øre£! @r bet patrtotiff? 3eg t»tl
tabe Xoroefurøen bømme!"

„3eg ærgrer mig hm!" fagbe XorOemrOen, „jeg ærgrer
mig faa inbertigt, fom nogen fan tænfe fig! er bet en pa&<
fenbe Sttaabe at tilbringe aftenen paa? Oitbe bet iffe Oære
rigtigere at fætte &ufet paa ben rette (Snbe? ©nljøer ffutbe
ba !omme paa fin tylabå, og jeg oitbe fttyre tjete ®obilten.
Xet oitbe btiøe noget anbet!"

„3a, tab o§ gøre Speftafet!" fagbe be alle fammen. 3
bet famme gi! $)øren op. $)et Oar Xjeneftepigen, og faa ftob
be ftitle, ingen fagbe et 9fluf; men ber Oar iffe en $otte,
uben at ben jo oibfte, f)0ab ben funbe gøre, og tjøor fornem
ben oar; „ja, naar jeg tjaobe øitlet," tænfte be, „faa ffutbe
bet rigtignof bteoet en munter liften!"
Xjeneftepigen tog ©Oootftifferne, gjorbe %tb meb bem —
®ub beoar' o§, f)øor be fpruttebe og brænbte i Sue.
„9hi fan ba enf)Oer," tænfte be, „fe, at Ot ere be førfte!
tjoitfen ®tan§ oi tjaoe; tjoitfet £i)3!" — og faa oare be
brænbt ub."
„$)et oar et bejtigt ©øenttyr!" fagbe dronningen, „jeg
føtte mig faa ganffe i løftenet r)o§ Soootftifferne, ja, nu ffat
bu fmøe oor batter."

„3a oift!" fagbe kongen, „bu ffat Ijaøe Oor batter paa
9ttanbag!" for nu fagbe be bu tit §am, ba tjan ffutbe oære af
$amitien.
SBrrjtluppet oar faatebeé beftemt, og aftenen forub bteo
f)ete 93oen illumineret; SBotter og ^ringter ftøj i ©ram£; tøabe*
254 ®en ftøbenbe toffert.
brengene ftob paa Sceerne, roabte $urra og peb i gingrene;

bet bar færbele§ pragtfntbt.
»3^1/ jeg faar bel ogfaa fe tit at gøre noget!" tcenfte
®øbmanb3fønnen, og faa Hbte fjan Stafetter, ®natbper(er og

alt bet Otørbær!eri, ber tcenfeS !nnbe, lagbe bet i fin ®offert
og fløj fao meb bet op i Suften.
Sftutfdj, !)bor bet gi!! og f)bor bet fnttebe.

5ltle Xtyrferne fjoppebe i SSejret beb bet, faa bere§ Xøfler
ftøj bem om £5rene; faabant et Suftftm tjabbe be atbrig fet
før. 9ht funbe be ba forftaa, at bet Oar Xtyr!egnben fetb, fom

flntbe Ijabe $rinfe§fen.
@aa fnart ®øbmanb§fønnen igen meb fin ®offert !om neb
i ©toben, tænfte Ijan: „3eg bit bog gaa inb i 93tyen for at
faa at t)øre, fyoorlebeå bet §ar taget fig nb!" og bet bar jo
ganffe rimeligt, ijan tjabbe Styft til bet.
•ftej, t)bor bog got! fortalte! £)ber eoige een, t)an fburgte
berom, fyabbe fet bet paa fin Wlaabe, men bejligt tyabbe bet
bceret for bem alle fammen.

„3eg faa Xt)r!eguben fetb," fagbe ben ene, „tjan fyabbe
Øjne fom ffinnenbe Stjerner og et ©!æg fom ffnmmenbe

SBanbe!"
„§an fløj i en gtbføabe," fagbe en anben. „$)e bejligfte
englebørn tittebe frem fra gotberne!"

3o, bet bar bejtige £ing, fjan t)ørte, og 25agen efter fMbe
tjan fyaoe 93rt)flup.
yin gi! f)an tilbage tit @!oben for at fcette fig i fin
®offert — men t)bor bar ben? ôfferten bar brcenbt op. (Sn
$en fltjbenbe toffert. 255
®mft fra fttjroærfertct Oar bteuen tilbage, ben t)at»be tænbt

3tb, og ôfferten t)ar i 5l(!e. §an hmbe iffe mere fttyoe, iffe
mere fontme til fin SBrnb.
§un ftob fjele ©agen paa Slaget og oentebe; f)nn Denter

eitbnu, men f)an gaar SSerben runbt og fortætter ©oenttor,
men be ere iffe mere faa luftige, fom \)et f)an fortalte om
©ooolftifferne.
r-F=^
Stovfene.
Paa bet fibfte $n§ i en lille 93t; ftob ber en ©torferebe.
©torfemoberen fab i Sleben l)o§ fine fire fmaa Unger, ber
ftaf §ooebet frem meb bet ItCCe forte $læh, for bet Oar i!!e
bleoet røbt enbnn. (£t lille @tt)ffe berfra paa Xagrtyggen ftob
faa ftmnf og ftio ©torfefaberen, f)an fjaobe truffet bet ene
S3en op unber fig for bog at fyaoe nogen Ulejligljeb, ibet
t)an ftob ©filboagt Wlan ffulbe tro, f)an oar l)ngget nb af

Xræ, faa ftitfe ftob l)an. „3)et fer oift nof faa fornemt nb,
at min ®on? f)ar en ©filboagt oeb Sleben! " tænfte fjan, „be
(Storfen e. 257
fan jo iffe tube, at jeg er t)enbe3 Sttanb, be tro bift, jeg er
fommanberet til at ftaa l)er. 3)et fer faa raff nb!" og faa
bleb ()an beb at ftaa $aa bet ene 93en.
9iebe baa ®abeu (egebe en l)el ^lof 23ørn, og ba be faa
©torfene, faa fang en af be mobigfte drenge, og fiben alle
[ammen, bet gamte SSeré om ©torfene, men be fang bet nu,
font l)an funbe t)uffe bet.
„Stovte, ©torle Steje,

flt)0 Ijjem til Mt £je!
S)tn tfone ligger i 9ieben fin
ineb fire ftovc Unger.
Sen ene ffal fyremjeé,
ben anben ffal ftæng,e3,
ben tvebic ffa( brænbeS,

ben fjerbe ffaf enbenenbeS!"
„§ør bog, f)bab drengene fbnge!" fagbe be fmaa ©torfe«

unger, „be fige, bi ffulle f)ænge» og brænbeS!"
„©et ffutte 3 iffe brtobe eber om!" fagbe ©torfemoberen;
„f)ør bare iffe efter, faa gør bet iffe noget!"
SJien drengene blebe beb at fimge, og be begebe gingre
ab ©torfene; fun een 3)reng, fjan fyeb $eter, fagbe, at bet
bar ©bnb at gøre 9car af ©brene, og btlbe flet iffe bære
meb. ©torfemoberen trøftebe ogfaa fine Uuger: „93rt)b jer
iffe berom," fagbe ijun, „fe bare, Ijbor rolig jer gaber ftaar,
og bet paa eet 93en!"
„SSi ere faa angeft!" fagbe Ungerne og traf £obeberne
bt;6t ueb i Sfteben.
£• S. Slnberfen: ©uenttjr. I. 17
"
258 ©torrene.
•ftcefte £)ag, ba 93ømene lom fammen igen for at lege,
og be faa ©torlene, begbnbte be bere3 SSife:
„2)eu ene ffal fænges,

ben anben ffat brænbeS! —
„©futte bi bel l>ænge§ og brænbeø?" fburgte ©torle»
ungerne.
„9?ej bift ille!" fagbe 9#oberen, „3 jlutte lære at ft&be,
jeg (lal nol eféercere jer! faa toge bi nb paa (Sngen og gøre
$ifit l)o§ frøerne, be neje i I&anbet for o§, be f tinge „loafé,
loalé!" og faa fpife bi bent op, bet Ian rigtig blibe en $or»
uøjelfe!"
„Og l)bab faa?" fpurgte ©torieungerne.

„<&aa famleé alle be ©torle, t)er ere i l)ele Sanbet, og
faa begtmber ©øftmanøbren; \>a maa man fltjbe gobt, bet er af
ftor 23igtigfyeb, tl)i ben, fom ille Ian flt;t>e, ftiller ©eneraten
illjel meb fit Støb; berfor pa§ bel paa at lære uoget, naar
(Sféercitfen begftnber!"
„t&aa blibe bi jo bog ftængebe, fom drengene fagbe, og
l)ør, nu fige be bet igen!"
„©ør paa mig og ille paa bent," fagbe ©torlemoberen.

„(Sfter ben ftore 9#anøbre flbbe bi til be barme Sanbe, ol),
faa langt l)erfra, ober bjerge og ©lobe. %\t 2(£gt)pten fltjbe
bi, fybor ber er trelantebe ©tenlmfe, ber gaa i en ©pib§ op

ober ©laerne, be lalbe§ ^rjramiber og ere ælbre, enb nogen
©torl Ian tænle fig. S£)er er en glob, fom løber ober, faa
Sanbet bliber til dubber. 9flan gaar i 9ftnbber og fpifer
grøer."
©torfcne. 259
„Dl)!" fagbe alle Ungerne.

„3a! ber er faa bejttgt! man gør i!fe anbet enb fptfe
lide Tagen, og imebenå bi fyar oet faa gobt, er i bette Sanb
tf fe et grønt 53fab paa bræerne; l)er er faa fotbt, faa ©faerne
fnife i ©tuffer og fatbe neb i fmaa, fjbibe Salper!" bet bar
Sneen, f)un mente, men l)un funbe jo iffe forftare bet tt)be*
ligere.
//5^t)fe faa ogf aa be uartige Trenge i ©tuffer?" fpurgte

©torfeungerne.
,f
9?ej, i ©tuffer frnfe be iffe! men be ere nær beb bet
og maa fibbe inbe i ben mørfe ©tue og fuffelure; 3 funne

berimob flbbe om i fremmeb Sanb, l)bor ber er SBfomfter og
uarmt ©olffin!"
9ht bar ber aderebe gaaet nogen Xib, og Ungerne bare
faa ftore, at be funbe ftaa op i Sleben og fe bibt omfrtng, og
©torfefaberen fom fltybenbe l)ber £>ag meb pæne grøer, fmaa

©noge og alt bet ©torfeflifferi, l)an funbe finbe; ofj, bet faa
morfomt ub, fjbor Ijan gjorbe Shtnfter for bem. §obebet lagbe
fyan lige om paa §aten, Næbbet fuebrebe fjan meb, fom bar
bet en lille ©fralbe, og faa fortalte l)an bem §iftorier, alle
fammen fra ©umpen.

„§ør, nu maa 3 lære at fltjbe!" fagbe en Tag ©torfe*
moberen, og faa maatte ade fire Unger ub paa Sagrtjggen;
ol), §bor be binglebe! tjbor be batancerebe meb Pingerne og
bare bog nær beb at fatbe neb!
„©e nu paa mig!" fagbe SUloberen, „faatebc§ ffulle S

17*
260 (Storfene.
fjotbe §ooebet! faafebe§ ffutle 3 Mte benene! een, to! een, to!
bet er bet, font (tal f)jætpe jer frem i SSerben!" faa fløj fmn
et ItUe (Sttyffe, og Ungerne, be gjorbe et lide Kuntet §oto,
bum§! ber laa be, for be oare tunge i SiOet.
„3eg t>il iffe fltioe!" fagbe ben ene tinge og frøb neb i
Sleben igen, „jeg brtiber mig i!fe om at fomme tit be barme

Sattbel"
„93it bu ba frtyfe iføet §ex, naar bet btioer finter?
ffutfe drengene fomme og fjænge og brænbe og ftege big? nu
fatber jeg paa bem!"
„D nej!'
7
fagbe ©torfeungen, og faa t)oppebe ben igen
paa Xaget tigefom be anbre; ben trebie 1)ag funbe be orbent«

lig fttiOe tibt, og faa troebe be, at be funbe ogfaa fibbe og
tjtrite paa Suften; bet Oitbe be, men bunté! ber bumpebe be;
faa maatte be tit at røre SSingerne igen. %lu fom drengene

nebe paa ®aben og fang bereå $ife:
„@torfe, @tovfe ©teje!"
„6futle oi ftnoe neb og §ugge bereé $}ne ub?" fagbe

Ungerne.
„9lej, lab oære meb bet!" fagbe Sttoberen, „fjør bare efter
mig, bet er meget oigtigere! een, to, tre! nu fttioe oi tjøjre
om! een, to, tre! nu oenftre om (Sforftenen! — fe, bet t>ar
meget gobt! bet fibfte Stag meb Pingerne oar faa ntybetigt og
rigtigt, at 3 ffotte faa £oo at fomme i (Sumpen meb mig
i Sttorgen! ber fomme flere nette @torfefamitier meb bere£
Stnrfcne. 261
Børn, lab mig nu fe, at mine ere be pænefte, og faa at 3

fneife, bet fer gobt ub, og bet gioer 5utfeetfe!"
„9tten ffulle oi \)ci iffe tjaoe ©atm oter be uartige drenge?"
fpurgte ©torfeungerne.
„2ab bent ffrige f)øab be oitte! 3 fltjoe bog mob ©faerne,

fomme tit
s
$t)ramiberncé Sanb, naar be maa frtjfe og if!e fyaoe
et grønt 93tab etter et føbt SÆble."
„3a. fyæOne§ bille oi!" fjtriffebe be tit fyoeranbre, og faa

Meo ber igen eféerceret.
2lf afle drengene paa ©aben oar ingen oærre tit at
fnnge ©potteoifer enb juft fyan, fom fyaobe begtjnbt, og bet oar
en ganffe lide en, fjan Oar no! iffe mere enb fefé Star; ©torfe*
ungerne troebe rigtignof, at §an bar fjunbrebe $Iar, for tjan
oar jo faa meget ftørre enb bere§ Sftober og gaber, og t)bab

oibfte be om, f)bor gamle 23ørn og ftore Sftenneffer funne
oære. £jele bere§ §a:bn ffutbe gaa ub ober ben 3)reng, f)an
fyaobe jo førft begtjnbt, og t)an b(eb attib beb. ©torfeungerne

oare faa irriterebe, og alt fom be blebe ftørre, bitbe be minbre
taate bet; SDfoberen maatte tit fibft tobe bent, at be no! ffutbe
faa §æbn, men ijun bitbe iffe tage ben før paa ben fibfte 2)ag,
be oare ber i Sanbet.

„$8i maa jo førft fe, §borlebe3 3 Bærer jer ah beb ben
ftore 9ttanøbre! fomme 3 Ga^ f ra oe t, ! aa ©eneraten jager
jer Næbbet i 33rtoftet, faa tjaoe drengene bog SRet, i bet
minbfte paa en 9Jlaabe! tah o§ nu fe!"

„3a, bet ffat bu!" fagbe Ungerne, og faa gjorbe be fig
262 ©torfcnc.
juft Umage! be øøebe fig f)t>er SDag og fløj faa ntybetigt og
let, faa bet øar en figft.
Mu lom §øfien; alle ©torlene begtmbte at famle§ for at

fltiOe bort tit be øarme Sanbe, meben§ oi l)aøe SSinter. $5et
Oar en Sftanøøre! ooer ©loøe og 93tyer maatte be, bare for at
fe, tjoor gobt be lunbe fltyøe, \>et oar jo en ftor SRejfe, fom
foreftob. ©torieungerne gjorbe bere§ Xing faa ntybetigt, at be
fif nbmærlet gobt meb gro og ©lange. S)et Oar ben atter«
bebfte Gårafter, og grøen og ©langen lunbe be fpife, bet gjorbe
be ogfaa.
„9lu ffutte oi Ijæøneå!" fagbe be.

„3a oift!" fagbe ©torlemoberen. „§Oab jeg l)ar ubtænlt,
bet er jnft bet rigtige! jeg oeb, I)øor ben $)am er, tjøor alle
be fmaa 9J?enneffebørn ligge, til ©torlen lommer og Ijenter bent
til gorælbrene. 2)e ntjbelige fmaa 93ørn fooe og brømme faa

bejligt, fom be albrig fiben lomme til at brømme. Sltte 3or=
ætbre oitte gerne fyaøe faabant et lide S3arn, og alle S3ørn
Oitte Ijaøe en ©efter etter Prober. -ftu oitte Oi fftiøe f)en til
dammen, Ijente een til l)øer af be S3ørn, fom ille f)aøe fnnget
ben onbe SSife og gjort 9?ar af ©torlene, for be S&dxn ffutte
flet ingen IjaOe!"

„Wien t)an, fom begtyubte meb at ftinge, ben flemme,
t)ce£tige ^reng!" flreg be unge ©torle, „l)Oab gøre oi Oeb
t)am?"
„2)er ligger i dammen et litte bøbt 23am, bet l)ar
brømt fig iijjel, bet Oitte oi tage til tjam, faa maa l)an grcebe,
Stoifenc. 263
forbi ut fyaue bragt fyam en bob Uffe SBrober; men ben gobe
Dreng, ijam fjar 3 bog tffe glemt, fyan, fom fagbe: „$et er
©unb at gøre 9tor af Styrene!" tyam bille Oi bringe baabe en

©rober og en ©øfter, og \>a ben 2)reng tjeb $eter, faa ffntte
3 ogfaa alle fammen falbeS ^Seter!"
Og bet (Tete fyoab §im fagbe, og faa Ijeb afle ©torfene
s
45 e t e r , og bet falbeå be enbnn.
2TTe ta Ift> tnet.
j 23tyen $lorent3, tf!e langt fra piazza del granduca,

løber en lille £oærgabe, jeg tror, ben fatbe§ porta rossa; i
benne, foran en @lag3 SBaâr, Ijoor ber fcelge§ grønt, ligger et
funftigt, oel nbarbejbet SKetalfoin; bet friffe, flare 93anb rtéler
nb af Sftnnben paa Styret, ber af røbe er ganffe fortgrønt,

fnn Xrtjnen [finner, font om ben Oar poleret btanf, og bet er
ben ogfaa af be mange fjnnbrebe s
-8ørn og fattige golf, ber
tage fat paa ben meb ^ænoerne og fætte bere§ Sftunb til
3)nret3 for at briffe. £)et er et t)elt 93iHebe at fe bet Del«
formebe Styr blioe omfaonet af en fnutf, Ijatonøgen $)reng, ber
fætter fin fr.jte 9ttnnb til beté £ttyne.

aftetalioiitet. 265
@nl)Oer, font fontnter til fttorenté, finber nof ©tebet,

fjan betoner fim at fporge ben førfte Xtgger, fyan fer, om
3Retatfoinet, og f)an oit futbe bet.
2)et Oar en filbig 23tnteraften, bjergene Ina nteb Sne,
nten bet oar Sttaaneffin, og Sftaaneffut i Staften gioer en 93e-
It)§ning, ber er lige faa gob font en ntør! SSinterbag i forben,
ja, ben er bebre, tf)i Snften fftmter, Stiften opløfter, men§ i
lUorben \)ct fotbe, graa 93ttytag træffer o§ til forben, ben fotbe,
oaabe 3orb, ber engang ffal trtyffe oor ®ifte.

§enne i §ertngen§ ©totsfjabe, unber $inien§ £ag, tjoor
tnfinbe fRofer blomftre Oeb SSinterttb, fjaobe en titte, pjattet
£reng fibbet ben r)ele £)ag, en $)reng, ber fnnbe ocere 93ittebet
paa Statien, faa fntnf, faa teenbe og bog faa tibenbe; f)an
oar fulten og tørftig, ingen gao fjant en ©fitling, og t>a M

bleo mørft, og $aøen ffulbe luffet, jog portneren fjant bort.
Sænge ftob fjan brøntntcube paa $3roen ooer globen 5lrno og
faa paa (Stjernerne, ber btinfebe i SSanbet mellem fjant og ben

prægtige Sftarmorbro.
§an tog SSejen fjen til SOêtalfoinet, fnælebe fyatot neb,
flog fine 51rme om bete §at§, fatte fin lille 9ttunb til beté
fltnnenbe £rtme og bra! i ftore $)rag \)tt friffe SSanb. Zæt

oeb laa nogle ©alatblabe og et $ar âftanier, bet bleo fjan§
S(ften§mab. 25er oar iffe et Sftemteffe paa ©aben; fjan oar
ganffe ene, fjan fatte ftg paa 9ftetaffoineté SRtjg, (cenebe ftg for*
ooer, faa fjan§ lille, loffebe §ooeb fjøifte paa $)tjreté, og før
fjan felo oibfte M f foo Ijan inb.
Set oar TOmat, SKetalfoinet rørte ftg, fjan fjørte, at bet

266 9Ketalftmiet.
fagbe ganffe tåbeligt: „£)u titte $>reng, l)olb big faft; u)i nu
løber jeg!" og faa løb bet meb l)am; bet Oar et løjerligt
9?ibt. — gørft !om be paa piazza del granduca; og 9ftetat=
fyeften, font bar §ertugen§ ©tatue, Orinffebe f)øjt; be brogebe
SSaaben paa bet gamle 5Raabl)u§ fftnnebe fom transparente

SBitteber, og ffll\å)et s
2lngeto§ £)aOib foingebe fin ©Itynge;
bet oar et fcelfomt £io, fom rørte fig! Sttetatgrnpperne meb
$erfeu§ og meb @abinerinberne§ SRoO ftob !nn altfor
feoenbe; et £)øb£ffrig fra bem gi! ooer ben prægtige, enfomme

<$lab§.
SSeb palazzo degli Uffizi, i buegangen, Ijoor bibelen
nnber gaften famle§ til ®arneOal§gtcebe, ftanbfebe STcetat*
foinet.
„§otb big faft!" fagbe Styret, „fyolb big faft, tt)i nn gaar
bet op ab Xrappen!" 2)en litte fagbe iffe enbnu et Orb,
fjalot fføløebe l)an, tjaløt Oar fyan ttyffalig.
2)e traabte inb i et langt ©atteri, f)an fenbte bet gobt,
fyan fyaobe oceret t)er før; hæggene prangebe meb Malerier,

tyer ftob Statuer og SBufter, alle i bet ffønnefte 2t)§, lige*
fom om bet Oar £>ag, men prægtigft oar bet, ba $>øren

til et af ©ibeoceretferne gi! op; ja, benne ©ertigljeb tjer §u«
ffebe ben litte; bog i benne 9?at Oar alt i fin ffønnefte
©tanS.
§er ftob en nøgen, bejtig ®øinbe, faa fmu!, fom !un
Gaturen og 9ttarmoreté ftørfte hefter funbe forme fyenbe;
t)im beocegebe be fmuffe Serumer, delfiner fprang Oeb Ijenbeå

gob, Ubøbeligljeb ttyfte ub af t)enbe3 Øje, SSerben !alber Ijenbe
SDteialfDinet. 267
ben mebicæiffe S3enu$. âa t»t>er Sibe af fjenbe praugebe

SRarmørftatuer, bejtigc SDtetb; ben ene fybæéfebe Sbcerbet,
(Sliberen falbcé Ijan; be brtjbenbe ©labiatorer ubgjorbe

ben anben ©nippe; Sbcerbet tjbæåfebeé, dæmperne brøbeå for
Sfønfyebégnbittben.
drengen bar font bienbet af a( ben ®tan3; hæggene

ftraafebe i $arber, og alt bar 2ib og 33ebcegelfe ber. gor»
boblet bifte fig S3tUebet af 93enu§, ben jorbiffe $enu§, faa
fbufmenbe og itbfulb, font Xitian tjabbe fet tjenbe. So bejtige
$binber£ SBitleber; be (tømte ubeflørebe Semnter ftrafte fig paa
be Møbe £jtmber, 93rb,ftet Ijæbebe fig, og §obebet bebcegebe fig,
faa at be rige Soffer fatbt neb om be runbe Sfulbre, nteben§
be ntørfe Øjne ubtatte gløbenbe kanter; men ingen af alle
23itfebeme bobebe bog at trcebe Ijett nb af dammen. Sfønljeb§*

gubinben felt?, ©tabiatorerne og Sliberen btebe $aa bere§ ^3tab§,
tt)i (Glorien, font ftraatebe fra 9ftabomta, 3>efu§ og 3ol)amte§,
banbt bent. $5e fyeHige S3ideber bare t!fe S3iHeber længer, be
oare be Redige felt).
§bil!en ®lan§ og tjbitfen Sfønljeb fra Sal til Sal! og

ben lille faa bent alle; SØcetatfbinet gi! Sfribt for Sfribt
gennem al ben ^ragt og §ertigfyeb. £>et ene Shte fortrængte
bet anbet, fun eet SBiHebe fceftebe fig ret i Sanfen, og meft
beb be glabe, ttyffetige S3ørn, font bare berpaa, ben lille l)at»be
engang i $>ag§U)3 nilfet til bem.

SJcange banbre bift bette 33iHebe let forbi, og bog om*
flutter ^t en S!at af $ocfi: bet er ©ljriftu§, font ftiger neb
i Unberberbenen, men M er ej be pinte, man fer om l)am,

268 SDtetalftrinet.
nej, bet er Rebningerne; florentineren 21 n gi ol o 93ron<$tno

fyar malet bette 93iHebe; meft Ijerligt er Ubtrtjffet af 93ørnene§
$tél)eb om, at be ffulle i Rimlen; to fmaa omfaone allerebe
fjinanben, en lille rceffer Raanben til en anben nebenfor og
peger paa fig fetø, fom om l>an fagbe: „3>eg ffal i Rimlen!"
alle ælbre ftaa uotéfe, fjaabenbe eller bøje fig nbmttgt bebenbe
for ben Rerre 3>efu3.
tyaa bette SBillebe faa drengen længer enb paa noget

anbet; SCKetaffoinet l)Oilte ftiHe foran bet; et fagte @u! bfeo
t)ørt; lom bet fra 93illebet etter fra $nret§ S3rt)ft? drengen
løftebe Raanben nb mob be fmilenbe 93ørn; — ba jog Styret
af Bteb meb Ijam, af <&teb gennem ben aabne gorfaf.

„%at og $elfignelfe, bu bejlige S)tyr!" fagbe ben lille
'Sreng og flappebe Sttetalfoinet, ber bum§, bum§! fprang neb

ab Srappen meb Ijam.
„Xaf og SSelfignelfe felt>!" fagbe Sttetalfoinet, „jeg l)ar
hjulpet big, og bn fyar hjulpet mig; tf)i !un meb et uffnlbigt
S3am paa min SRtjg faar jeg kræfter til at løbe! ja, fer bn,
jeg tør enbogfaa gaa inb unber ©traalen af Sampen foran

SttabonnabiHebet. 3^9 fan bære big tjen ooeratt, Inn ilfe inb
i ®irfen! men uben for ben, naar bu er r)o§ mig, fan jeg fe
inb ab ben aabne 2)ør! ftig iffe neb af min SKtog, gør bu bet,
ba ligger jeg bøb, fom bu fer mig om £)agen ocere bet i ©aben
porta rossa!"
„3eg blioer §o3 big, mit oelfignebe SDtjr!" fagbe ben lille,
og faa gi! bet i fufenbe gart gennem gtorenté'é ©aber ub til
^labfen fcran ®irfen Santa Croce.

ajfetalftotnet. 269
3)en ftore ftløjbør fprang op, Styfene ftraatebe fra alteret,
gennem ®irfen, nb paa ben enfomme ^piab§.
@n fælfom StjSglanS ftrømmebe nb fra et ®raømonnment

i ben øenftre Sibegang, tufinbe bcøægelige ©tjerner bannebe
ligefont en ©lorie om bet. (St SBaabenmcerfe prangebe paa
©raoen, en røb ©ttge i blaa ®runb, ben ftynteé at gtøbe
font 51b. £)et øar ®atilæi§ Gbxav, oet er et fimpelt 9ttonn=
ment, men oen røbe Stige t ben blaa ®runb er et bett)bning£=
fulbt SBaabenmærfe, oet ex, font oet øar ®mtftenå eget, ttn'
l)er gaar SSejen altib opab paa en gloenbe Stige, men til
§imlen. We 2lanben3 profeter gaa til himlen font profeten

gtiaS.
3 ®irfen§ ©ang til Ijøjre fønte§ §t>er SBittebftøtte paa be
rige ©arfofager at Ijaøe faaet £iø. 3per ftob SCRtdêt Angelo,
ber ®ante meb Sanrbærlrané om $anben; Sllfieri, 9tta*
å)ia øelli, ©ibe øeb ©ioe l)øile tjer btéfe ©tormænb, 3talien»
©toltfyeb*). 35et er en prægtig tirfe, langt ffønnere, om iffe
faa ftor, fom glorenté'3 9Jtormor«$omfirfe.

£)et øar, fom om SflarmorfTæberne rørte ftg, fom om be
*) Stge oder for ©altlæis ®rab ftnbeS 9Kid)el Angelo«; paa

Monumentet er anbragt l)an$ SSuftc og beSuben tre figurer: ©fulto=
turen, Materhtnften og 2(rfitcftnren ; tæt beb er SanteS ©rat)
(Siget [efo ftnbeS i dfatøeima); daa Monumentet fes 3t alten, fntu
peger paa 2) an te 3 fofosfafe ©tatue, ôefieu græber for ben
tabte. @t *Jkr Sfvtbt Ijerfra er % tf i er i« ©rciDmomunent, ber er
prnbet meb l'aurbær, tøjre og Maffer; 3ta(ieu græber ouer Ijan«
Sifte. 9Dtad)iadeUt flutter f)er kæften af bisfe berømte ftore.
270 2Retaljtmtet.
ftore ©fiffetfer enb mere fyæoebe bere§ §oOeb og fmebe i
batten, unber @ang og Doner, op mob bet brogebe, ftraa*
tenbe bitter, tjoor fjøibftæbte drenge foingebe gt)(bne fRøgetfe*
far; ben ftcerfe Duft ftrommebe fra ®irfen ub paa ben aabne
$tab3.
•Drengen ftrafte fin §aanb nb mob 2n§gtanfen, og i
famnte 3lu for 9fletatfoinet af @teb; fyan maate fnuge fig faft
tit bet, SSinben fnfebe om t)an£ Øren, f)an t)ørte ®irfeporten

fnagc paa ©ængSterne, ibet ben tuffebe§, men i bet famme
s
frmte§ -8edibftt)eben at fortabe tjam, tjan følte en ténenbe ®utbe
— og ftog Øjnene op.
Det Oar borgen, fyan fab, tjatot gteben neb af SØletat*
føinet, ber ftob, t)Oor bet attib ptejebe at ftaa, i ©aben porta
rossa.
grtygt og 9tngeft opftitbte Drengen oeb Danfen om fjenbe,
tjan fatbte Sttober, tjun, fom tjaobe i ©aar fcnbt f)am nb og

fagt, at f)an ffutbe ffaffe $enge, ingen fyabbe t)an; fulten og
tørftig Oar t)an; enbnu engang tog fyan 9ftetatfOinet om §atfen,
fnfebe bet paa Dronen, niffebe tit bet og Oanbrebe faa af

@teb tit en af be fnæørefie ©aber, fim breb nof for et Oet-
paffet 2<£fet. (£n ftor, jernbeflaaet Dør ftob tjatot paa ®tem,
fjer gif t)an op a\> en muret Drappe meb ffibne 9fture og en
gtat Snor tit SRæføærf og fom tit et aabent ©atteri, befængt
meb pjatter; en Drappe førte tjerfra tit ©aarben, f)Oor fra
Srønben ftore gerntraabe oare trufne tit alle £mfet£ ©tager,

og ben ene SSanbfpanb foæøebe oeb ©tben af ben anben, meben§
Drtéfen peb, og ©panben banfebe i Suften, faa SSanbet ftaffebe
Støetatftoinet 271
neb i lâarbeu. bitter gi! bet op a\> en forfatbeu, muret

Xrappe; to Sttatrofer, bet oar 9htéfere, fprang luftigt neb og
fyaobe nær ftøbt ben ftaffefé 3)rcng omfutb. 5)e !om fra bere3
natlige Stjftigfjeb. @n tlfc ung, men ftærfbtjgget ®oittbefftffetfe,
meb et frafttgt, fort §aar, fulgte, „føtot) tøar bu føem?"

fagbe Imn tit SDrengen.
„$ær i!fe oreb!" hat fjau, „jeg fif intet, flet intet!" —
og t)an greb i Sftoberené ®jofe, font om tjon tritbe ftjgfe paa
ben; be traabte inb i hamret: bet oitle oi i!!e beffrioe; fun
faa meget ffal fige§, at ber ftob en §an!e!ruffe meb Mitb,
marito, font ben fatbeå, benne tog t)itn paa fin ton, oarmebe
gingrene og puffebe Xrengen meb Sltbuen. „3>o oift fyar bu
$enge!" fagbe tømt.
barnet grceb, fntn ftøbte tit tjam meb goben, f)an jamrebe
t)øjt; — „oit hu tie, efter jeg ftaar bit ffraalenbe §ooeb itu!"
fagbe t)un og foang ^tbpotten, font t)un fjotbt i £aanben,

drengen buffebe neb tit 3orbett nteb et Sfrig. $)a traabte
9k6o!onen inb ab 2)øren, ogfaa §un tjaObe fin marito paa

5trmen. „geticita! føtiab gør bu oeb barnet?"
„barnet er mit!" foarebe geticita. „3>eg fan mtyrbe
bet, om jeg oif, og big meb, tøianina!" og tjun ftringebe
fin Stbpotte; ben anben tjceuebe fin parerenbe i SSejret, og

begge potterne for mob Ijinanben, faa ©faarene, Siben og
2lffen fløj omfring i SSceretfet; —— men drengen oar i
famme 9ht ube af ®øren, ooer ($aarben og ube af §ufet.

£)et arme 93arn løb, faa Ijan tit fibft ej funbe brage 5tanbe;
272 tøtøalf&tnet.
t)an ftaubfebe t»eb ®ir!en Santa Croce, ®irfen, fjoiå ftore $5ør
fibfte $lat tjaobe aabnet fig for tjam, og tjan gi! berinb. TO
ftraatebe; tjan fnætebe oeb ben førfte ®rao til t)øj[re, bet oar
SCR i dt) e 1 2Ingeto§, og fnart t)ut!ebe §an tjøjt. golf !om og

gi!, 9fleSfen Meo tæft, ingen brøb fig om drengen; hm en
gammelagtig 93orger ftanbfebe, faa paa tjam og gi! faa bort
ligefom be anbre.
8utt og Størft ptagebe ben lille, t)an oar ganffe afmægtig
H fø(T> ^) an fr ØD ty
m l ®*ogen mettem SSæggen og farmor'
monumentet og fatbt i Søon. $et oar ên imob liften, \>a
t)an oaagnebe igen oeb, at en ruffebe i tjam, f)an for op, og

ben famme gamle borger ftob foran t)anu
„(Sr bu føg? ©oor t)ører bu hjemme? §ar ^n oæret
fjer ben fyete 2)ag?" oar et $ar af be mange ©pørgåmaat,
ben gamle giorbe fjam; be bfeOe befoarebe, og ben gamle 9ttanb
tog fyam meb fig tit et titte £u§ tæt Oeb i en af ©ibegaberne;
bet Oar et §anbffemagerOær!fteb, be traabte inb i: ®onen fab
no! faa flittig og ftyebe, \>a be tom; en lille, f)Oib 23o(ognefer,
flippet faa tæt, at man funbe fe ben rofenrøbe $ub, fyoppebe

paa SBorbet og fprang for ben titte *2)reng.
„ê ufftitbige ©jæle fenbe f)inanben," fagbe ®onen og

ftappebe §unben og drengen. $)enne fi! at fpife og at briffe
f)oå be gobe golf, og be fagbe, t)an fMbe fjaoe Sot) tit at
bliøe ber batten ooer; næfte ®ag oitbe gaber ®iufeppe

tate meb f)an§ SCRober. §an fi! en titte, fattig (Seng; men
ben Oar !ongetig prægtig for f)am, ber tit maatte fooe paa
9)Mal)otnet. 273
bet fjaarbe ©tenguto ; fjan foo faa gobt og brømte om be rige

s
-8ifleber og om Sftetatfrnitet.
gaber ©uifeppe gif ub ncefte Sporgen, og bet arme

Barn oar iffe faa glab beroeb, t£)t tjan oibfte, at benne ©aaen
ub oar for at bringe §am tit £)an£ Sttober, og §an grceb og
ftj^febe ben Uffe, oæore §unb, og ®onen niffebe tit bent
begge to. —
Dg fytiab 93effeb bragte gaber téhiifeppe; fjan talte
meget meb fin ®one, og hun niffebe og ftappebe drengen.

„$)et er et bejtigt SBarnl" fagbe tjun. „§oor fjan fan Mioe
en føn §anbffcmager, ligefom bu Oar! og gingre tjar (jan,
$. S. <Hnberfen : ©»ritter. 1. 18
274 tøtetalftoinet.
\aa fine og bøjelige. Sttabonna t)ar beftemt fjant til at bære

|>anbffentager!"
Dg drengen bteo ber i §ufet, og ®onen lærte tjam feto
at tø; l)an fpifte gobt, t)an foø gobt, t)au bteo tnnnter, og
t)an begtynbte at brille Bellissima, bet t)eb ben liCCe §unb;
®onen trnebe nteb gingrene, ffænbte og oar oreb, og bet
gif drengen tit §jerte; tanfefutb fab fjan i fit titte dammer,
ber Oenbte nb tit ®aben, ber bteo tørret ©fittb berinbe; tt)t°fe
gernftænger oare for SSinbuerne, tjan funbe iffe foOe, Sfletaf*
foinet Oar i tjané £anfe, og ptubfetig tjørte t)an ubenfor:

„®taff, flaff!" jo, bet Oar beftemt bet! tjan fprang tjen tit
23inbuet, men ber oar intet at fe, \>et oar att forbi.
„§jæfy @ignore at bære t)an§ garoefaéfe!" fagbe *$la>

bammen om borgenen tit drengen, ibet btn nnge âbo,
tateren, !om feto ftæbenbe meb benne og et ftort, fammen*
ruttet Særreb; 33arnet tog ®a§fen, fulgte efter SOMeren, og
be tog SSej tit @ateriet, gif op ab ben famme krappe, t)an
tenbte gobt fra t)in Nat, t)an reb paa 9ttetalføinet; tjan
fenbte ©tatuer og SBitteber, ben bejtige 9#armorOenu3 og

be, font teoebe i garoer; tjan genfaa ®ubå SJcober, 3efn§ og
3otjanne§.
9ht ftob be fritte foran Salateriet af SBronjino, t)Oor
©t)riftu§ fttger neb i Unberoerbenen, og børnene runbt om

fmite i fob goroténing om §imten; bet fattige 93arn fmitte
ogfaa, tfjt tjan oar t)er i fin §immet.

„3a, gaa nu t)jem!" fagbe tateren tit t)am, ba tjan atte-
rebe tjaobe ftaaet faa tæuge, at benne tjaObe rejft fit (Staffeli.
9Rctal|mnct 275
„Xør jeg fe eber mate?" jagbe drengen. „Xør jeg fe,
fjoorlebeS 3 faar ©iflebet (jeroøcr \)aa bet (jøibe ©tt)!fe?" —

„9ht maler jeg tffe!" foarebe 9Jlanbeu og tog fit ©ort«
fribt frem, (jnrtigt beoægebe £>aanben fig, Øjet maatte bet
ftore SMUebe, og uagtet bet fim bar en ttjnb Streg, ber font,
ftob StjrtftuS bog foæuenbe, fom $aa bet faroebe 33idebe.

„9tten faa gaa bog!" fagbe daleren, og drengen ban*
brebe ftifle ()jemab, fatte fig op paa Sorbet og — (ærte at
ft) §anbffer.
9Wen ben fje(e $)ag bare £anferne i $8i((ebfa(en, og
berfor fta! (jan fig i gingrene, &ar fig !ejtet ab, men brittebe
jetter iffe Bellissima. 2)a bet biet) liften, og ®abebøren juft
ftob aaben, liftebe (jan fig ubenfor; bet oar foibt, men ftjerne*
(toft, faa fmuft og flart; (jan oanbrebe af &teb gennem ©a=

beme, (joor ber atterebe Oar ftiHe, og fnart ftob (jan foran
Sttetatføinet; (jan bøjebe fig neb ooer bet, ftiåfebe beté Manfe
Xrwte og fatte fig $aa beté SRtjg; „bu Oetfignebe £)t)r," fagbe
(jan, „(joor jeg ()ar længtes efter big! oi maa i -ftat ribe
en Xur."
9fteta(føtnet faa ubeøcegeUgt, og bet friffe SScetb fprublebe
fra StRunben. ®en (ide fab fom fRtjtter, ba tral nogen (jam
i ®(æberne; (jan faa ti( ©iben, Bellissima, ben (i((e, nøgen
fitppebe Bellissima oar bet. £mnben Oar fmuttet meb nb
af §ufet og (jaøbe fulgt ben (ide, uben at benne mærfebe
bet. Bellissima bjæffebe, fom om ben øitbe fige, fer bu, jeg
er meb, (joorfor fætter bu big (jer? 3ngen gtoenbe $)rage

!unbe (jaøe forfærbet drengen mere enb ben (ide §unb paa
18*
276 Sttetalfotnet.
brite @teb. Bellissima paa ©aben og bet ubett at Oære flæbt

paa, font ben gamle Sttober !albte M; f)0ab Oilbe ber blioe
af. jumben !om albrig nb Oeb SBintertib, nben at ben iførte§

et ItCCe gaarejfntb, ber Oar flippet og ftjet til ben. ©finbet
funbe binbe§ meb et robt SBaanb faft om ©alfen, ber Oar
Sløjfe og SBjælbe Oeb, og ligefebe§ banbteå bet nnber 23ugen.
§nnben faa nceften nb font et lille ®ib, naar ben oeb Sinter-
tib i benne ©abit fi! £oø at trippe nb meb ©ignora. Bel-
lissima oar meb og i!fe flæbt paa; fybab Oilbe ber blioe af.
Wit gantafter oare forfounbne, bog fo§febe drengen Sfletal*
føinet, tog Bellissima paa 51rmen, 55)rjret rtyftebe af ®ulbe, og
berfor løb drengen alt, Ijoab l)an funbe.
„§0ab løber bu ber meb!" xaabte to føenbarmer, Ijan
møbte, og Bellissima gøebe. „§øor fjar bit ftjaalet ben f muffe

©unb?" fpnrgte be og tog ben fra f)am.
„Ol), gio mig ben igen!" jamrebe drengen.
„©ar bu tf fe ftjaalet ben, ha fan bu ftge hjemme, at
©unben fan t)ente§ paa SSagten," og be nceonte @tebet og gtf
meb Bellissima.
£>et oar en -iftøb og S^nimer. ©an Oibfte tffe, om fjan
ffulbe fpringe i Vlxuo eller gaa l)jem og tilftaa alt. 2)e Oilbe
Otft flaa fyam tljjel, tænfte f)an. „Wtu jeg oil gerne ftaa£
X
WU ie9 &tf bø, faa fomnter jeg til 3efu§ og Sftabonna!" og
f)an gif Ijjem, meft for at blioe flaaet if)jet.
$)øren oar luffet, fjan funbe iffe naa ©ammeren, ber
oar ingen paa ©aben, men en (Sten laa lø3, og meb ben
bunbrebe fjan paa; „fjoem er bet!" raabte be inbeufor. —
Sttetatjoinet. 277
„©et er mig!" fagbe fjau, „Bellissima er borte! luf mig

op og ftaa mig faa itjjet!"
©er bleo gorffrceffetfe, ifcer f)o§ Sttabammeu, for ben

arme Bellissima; f)im faa ftrafø til hæggen, fjøor §unben§
©rappert ffulbe fycenge, bet lille gaareffinb fyang ber.
„Bellissima paa bagten!" raabtc tømt ganffe f)øjt; „bu
onbe 23arn! §oor fjar bu faaet Ijam ub! $an frtjfer ifyjel!
©et fine ©tyr t)oå be grooe ©otbater!"

Dg gatter maatte ftrafé af ©tebl $onen jamrebe, og
©rengen græb; alle golf i <§nfet fom ("ammen, daleren meb;
fyan tog ©rengen mellem fine ®næ, fpurgte fyam ub, og t
(Stumper og ©ttjffer fi! fjan ben Ijele §iftorie om 9Tcetatfoinet
og om (Maleriet; bet oar i!fe gobt at forftaa, tateren troftebe
ben titte, talte gobt for ben gamle, men f)un bleo iffe tilfrebS,
for facitter fom meb Bellissima, ber Ijaøbe Oceret mellem ©ol-
bater; ber Oar en ©læbe, og daleren flappebe ben ftaffelS
©reng og gao fjam en §aanbfulb S3iHeber.

£)t), bet oar prægtige ©tuffer, fomiffe §oøeber! men
fremfor alt, bet oar lt)§teOenbe 9ttetatføinet felo. Dl), intet
funbe ocere tjerligere! oeb et âr ©treger ftob bet paa papiret,
og felo §ufet bag Oeb Oar anttibet.
„§Oo ber bog funbe tegne og male! faa funbe man faa
ben tyete SSerben til fig!"
•iftcefte ©ag, i bet forfte enfomme Øjebtif, greb ben lille
s
£tt)anten, og paa ben l)Oibe @ibe af et af S3iHeberne forføgte
l)an at gengioe hegningen af SØtetatfmnet, og bet l^ffebe§ ! libt
ffæot, libt op og neb, et S&en tt)ft, et anbet ttjnbt, men bet

278 9fletalfoinet.
Oar bog til at forftaa; felo jnblebe l)an beroøer! 93ft)anten
øilbe fim iffe ret gaa faa Uge, font ben ffutbe, mcerfebe fjan
nof; men næfte 2)ag ftob ber et 9)?etalfoin øeb Siben af \)tt
anbet, og bet Oar tjttnbrebe @ange bebre; bet trebie Oar faa
gobt, at enfjoer fnnbe fenbe bet.
9flen bet gi! baarligt meb §anbffeft)itingen, bet gif
(angfomt meb 93t)ærinberne; tl)i SJMalføinet fyaøbe nn lært

l)am, at alle 23ideber tnaatte fnnne oøerføreå $aa papiret,
og (Staben ^lorenté er en Ijel 93i(lebbog, naar man øil
blabe op i ben. 2)er ftaar paa piazza della Trinitå en flan!
Søjle, og øøerft paa benne ftaar êtfcerbtgfyebenå ©nbinbe

meb ttlbnnbne Øjne og SSægtffaal; fnart ftob fjnn paa $a*
piret, og bet Oar §anbffemagerené lide SDreng, font fja&be
fat Ijenbe ber. 93iflebfamtingen tôffte, men alt i ben Oar

enbnn bøbe Xtng; ba fyoppebe en £)ag Bellissima foran Ijam;
I
„ftaa ftiCfe " fagbe l)an, „faa flal bu bliøe bejlig og fomme
meb i mine SSiHeber!" men Bellissima oilbe iffe ftaa ftiHe,
faa f)an maatte binbeå; §oøeb og §ale bleO bunben, ben

bjæffebe og gjorbe Spring, Snoren maatte ftrammeå; ha lom
Signora.
„3)u ugubelige 2)reng! bet arme 3)tyr!" Oar alt, f)øab
fnm fif fagt, og fjutt ftøbte drengen til Sibe, fparfebe l)am
meb fin gob, oifte l)am nb af fit §u§; ^ an Dar oe { utaf=
nemmeligfte Sfarn, bet itgubeligfte SBarn; og græbenbe fyåfebe

l)un fin lille, fjaløføalte Bellissima.
daleren fom i bet famme op a\> Xrappen og f)er
er SSenbepunftet i §iftorten.
Støetalfbinet. 279
1834 Oar i Academia delle arte en Ubftiding i ?Horenté;

to Malerier opftidebe Oeb (Siben af fjinaubeu famtebe en
9ftængbe $i(ffuere. tyaa bet miubfte 9ftateri oar frcntftiCCet
en lide luftig 3)reng, ber fab og tegnebe; til Sftobet tjaobe
f)an en lide l)0ib, tæt flippet Wlo\>$, men Styret oitbe tffe
ftaa ftide og Oar berfor bmtbet meb Sejlgarn og bet baabe
Oeb £oOeb og Oeb §a(e; ber Oar et £io og en ©anbfyeb beri,

fom ntaatte tittale enfyøer. tateren oar, fortalte man, en
nng florentiner, ber ffutbe Oære fnnbet paa ©aben fom (ide
93arn, opbraget af en gammel §anbffemager, tjan fjaObe feto
lært fig at tegne; en nu berømt røaler fyaobe opbaget bette

Xalent, ba drengen engang fftttbe jage§ bort, forbi tj)an
tjaobe bnnbet 9ttabammenS ^jnbting, ben Ude 9ftop§, og gjort

benne tit SOôbeL
ânbffemagerbrengen oar bleoen en ftor SJcaler, bet oifte
bette S3idebe, M Oifte ifcer bet ftørre Oeb ©iben; tjer Oar
!un en enefte gigur, en pjattet, bejtig 2)reng, ber fab og foO
paa ©aben, fyan tjælbebe fig op til 9ttetatfoinet i ®aben
porta rossa*). 51de 93effuerne fenbte ©tebet. S3arnet§
Strme f)øilebe paa ©oinet§ §oOeb; ben lide foO faa trtygt,
Sampen oeb Sftabonnabidebet faftebe et ftcerft £ti§ paa

93arnet§ blege, fyerlige 2tufigt. £)et Oar et prægtigt Maleri;
en ftor forgtitbt [Ramme omgao bet, og paa §jørnet af
*) Srøetatfohtet er en 5(fftøbning; Originalen er antif 01] nf SKarmor,

ben Ijav ^tab8 fceb Snbgcmgcit tit ©ateriet t palazzo degli uffici.
280 SRetaljlrineh
bommen t>ar rjængt en £aurbærfran§, men mellem be grønne

SBtabe fnoebe fig et fort SBaanb, et fangt Sørgeflor fyang neb
berfra. —
®en nnge Shmftner oar i btéfe £)age — 'Oø'ol
Venftabsyaqten.
Di fjaoe ntjlig gjort en lide SRejfe og lj)ige alt efter en
ftørre. §oorên? Zxt ©parta! til røt)cene ! til ®elp$i! ber
er fyunbrebe @teber, oeb fyoté 9?aone fjertet flaar af IRej[fe=

282 SBenjfabSpagten.
ttyft. 3)et gaar tit §eft, op ab SBjergftier, f)en ober ®rat

og 53uffe ; ben enfette rcjfcnbe tommer frem fom en Ijet
®araoane. ©eto riber f)an forub meb fin Slrgojat, en $af*
f)eft bærer ®offert, %dt og ^rooiant, et $ar ©olbater følge
efter tit t)an§ 93efft)tteXje ; intet 23ærtétm§ meb uet oprebt
©eng oenter fyam efter ben trættenbe SDagSrejfe, lettet er
tit t)an§ Xag i ben ftore, oitbe -ftatur, Slrgojaten foger ber
en «pilaf*) tit 2Iften§mab; tufinbe 3Jtyg omfufe bet titte
Xett, bet er en tmfetig -ftat, og i borgen gaar SSejen ooer
ftcerlt opfoutmebe gtober; fib faft paa bin £eft, at bu i!fe
fftjCCer bort!
§oab Son er ber for btéfe 23efoærtigt)eber? $)en ftørfte,
ben rigefte! Gaturen aabenbarer ftg tjer i at fin ©tortjeb,
t)Oer $tet er tjiftoriff, Øje og Xanfe ntyber. digteren Ian
ftjnge berom, tateren gioe bet i rige 93i(teber, men SSirfetig*
t)eben§ $)uft, ber for eoig trænger inb og forbtioer i 23effue*
ren§ Xanfe, mægte be itfe at gengioe.
25en enfomme §tirbe oppe paa gjetbet oitbe, oeb en
fimpet gortætting af en af fit Sio§ SBegioentjeber, maaffe bebre

enb êjfebeffrioere lunne optulle Øjet for big, fom i nogte
enfette Sræf oit ffue §ettenerne3 2anb.

Qab tjam \>a takl om en ©fil, en fmuf, ejenbommetig
©lit, flat §tyrben t)ift paa bjerget fortælle o§: SSenff ah%-
pagten.
*) 2)cn ttttafceS af §øu«, 9?t3 og tant

ênffnOSpngteii. 283
„$ort §u3 oar fttnet af Ser, men £)ørfarmen Oar

riflebe SKarmorfojter, fitnbne, Ijoor £)itfet bteø btjgget; Xaget
itanebe næften til forben, bet Oar nu fortbrnnt og f)æ£figt,
men ba bet bleø lagt, oar bet bfomftrenbe Dfeanber og friffe
£aurbærgrene, t)entcbe bag bjergene. ®er Oar fnæoert om

oort £utS, ®tippeoceggene ftob pejle opab og oifte en nogen,
fort $arOe; øoerft \>aa bent tjang ofte ©tyer, font fyoibe,
leoenbe ©fiffetfer; atbrig fjerte jeg l)er en Sangfugl, atbrtg
banfebe Sftcenbene f)er tit ©ceffeptberneå £oner, men ©tebet

oar tjettigt fra gamle £iber, SftaOnet felø minber berom,
êtplji fafbe§ bet jo! ®e mode, atøorlige bjerge laa
alle meb ©ne; bet ooerfte, font ftutnebe tængft i ben robe
5lftenfot, oar $artta§, hætten nær Oeb oort §u3 ftrommebe
neb berfra og oar ogfaa engang tjeflig, nu plumrer 2@ftet
ben meb fine gobber, bog ©trommen rinber fort og Oorber
atter flår. §øor jeg mtnbe§ t)t»cr $fet og ben§ Retlige, btjbe
©nfomtjeb! WM i ^tjtten bleø 3tfben tcenbt, og naar ben

t)ebe 3lfte taa Ijojt og gtobenbe, bteø SBrobet bagt beri; taa
©neen ube runbt om oor §t)ite, faa ben næften oar ffjutt,
\>a ft>ute§ min SDôber gfabeft, ba Ijotbt t)un mit §oOeb mel«
lem fine §ænber, fnéfebe min $anbe og fang be SSifer, font
f)un ellert albrig fang, tl)i Xtyrferne, Oore §errer, lebe bent itfe;
og t)un fang: „âa OltjmpenS £op, i ben laOe ©rauffoo,

fab en gammel £)jort, ben§ Øjne oare tunge af £aarer; robe,
ja grønne og blegblaa Saarer græb ben, og en SKaabuf font
forbi: ,,„§oab fejler big bog, at bu grceber faa, grceber røbe,
284 SScn|!abgpaflten.
grønne, ja Megblaa Zaanx?"" „„Xtjrfen er f ommen i bor

93t), fjan fyar tiilbe £mnbe til fin Sagt, en mægtig ôb.""
»//3eg jager bent ober Øerne, "" fagbe ben nnge SRaabuf,
ntA*§ i
a 9 er oem °& er Øerne, i bet bt)be âb;"" men før
aftenen fatbt paa, bor SHaabullen bræbt, og før batten lom,

bar fjorten jagen og bø\>." Dg naar min Sftober faatebeå
fang, blebe fyenbeå Øjne \)aaOe f og ber fab en Xaare i be
fange Øjenfyaar, men t)nn ffjnlte ben og benbte faa i riflen
bore forte 93røb. £)a Intyttebe jeg min §aanb og fagbe: „23i
bide flaa Xtyrlen iJjjel;" men fynn gentog af $ifen: „3eg

jager bem ober Øerne, i bet btyhe &a\i', men for aftenen
falbt paa, bar SRaabnllen bræbt, og før batten !om, bar fjor-
ten jagen og bøb." 3 flere fætter og 2)age fyabbe bi bæret
enfomme i bor §t)tte, \>a lom min gaber; jeg bibfte, fyan
bragte mig 9fln3Ungflatter fra Sepantobugten eller maaffe

enbog en ®nib, flarp og btinlenbe. §an bragte oå benne
®ang et S3arn, en lide, nøgen $ige, fom f)an ôlbt nnber
fin gaareflinb§ $efé, fynn bar inbbunben i et ©linb, og
alt §x>a\) fjitn fjatibe, ba k)m laa løgnet berfra i min Wo>
ber3 @løb, bar tre ©øtbmønter bunbne i f)enbe§ forte §aar.
Og gaber fortalte om frierne, ber Ijabbe bræbt barnets
gorcetbre, v)an fortalte o§ faa meget, at jeg brømte berom
ben tøele 9lat; — min gaber fetb bar faaret, 9ftober for*
banbt f)an§ 2lrm, Saaret bar brjbt ; ben tt)lle gaareffinbé

$efé bar ftibfroSfen meb 93(obet. 2)en titte $ige (lutbe bcere
min @øfter, fynn bar faa bejttg, faa flinnenbe Har, min
æenjfcibspagten. 285
Sftoberé Øjne t»are ej milbere enb f)enbe§; 5Inaf taf ta, fom
fjun fatbteS, ffittbe bære min ©øfter, ttji f)enbe3 gaber bar
biet til min gaber, biet efter gammel ©fif, font Di tjolbe ben
enbnn; be Ijabbe i UngbomS £ib ftuttet 93roberffab, balgt
ben ffønnefte og btjbTgfte $ige i ben fjele (Sgn til at Die
bem til 3knffab£pagten ;

jeg tjørte faa tit om ben f muffe,
fcelfomme ©fif.
yin bar ben lille min ©ofter; fjun fab paa mit ©fob,
jeg bragte tjenbe SBlomfter af gjetbfuglen§ g|er, bi braf
fammen af $arna§fet§ SSanbe, bi fob §obeb beb §obeb unber

§tytten3 Saurbærtag, mebenå mangen SSinter enbnn min SJcober
fang om be røbe, be grønne og be blegblaa Xaarer; men jeg
begreb enbnu iffe, at bet bar mit eget golf, §bi§ tufinbfolb
Sorger affbejlebe fig i btéfe Xaarer,
@n 2)ag fom ber tre franfiffe SOlænb, anberlebe§ flcebte
enb bi; be fjabbe bereS ©enge og £elte paa §efte, og mer

enb tube Xtyrfer, oæbnebe meb ©abler og ($ebærer, lebfagebe
bem, tt)i be bare $afcf)aen3 SSenner og âbbe S3reb fra t)am.

*£>e fom fun for at fe bore bjerge, for i ©ne og ©fber at
beftige $arna§ og betragte be fcelfomme, forte, ftejle flipper
om bor £)t)tte; be funbe iffe rummel inbe i ben, og be leb
r)eHer iffe Siøgen, fom gif l>en unber Softet n\> af ben labe
$)ør; be fbænbte bere§ Xette nb paa ben fnæbre $labå tiei>
bor ©utte, ftegte Sam og gugle og ffcenfebe føbe, ftærfe SSine,

men Xtjrferne turbe iffe briffe beraf.
286 33enjfcib$pagten.
$)a be rejfte, fulgte jeg bent et (Sttjtfe paa SSejen, og

min titte ©ofter Slnaftafia fyang, inbfnet i et ®ebeffinb, paa
min SKtig. (Sn af be franfiffe §errer ftittebe mig mob en
®Uppe og teguebe mig og fjenbe, fao teoenbe font tii ftob
ber, Oi faa ub fom en enefte ©fabntng; albrig fjaobe jeg
tænft berooer, men Slnaftafia og jeg oare jo ogfaa fom

een, attib laa tjnn paa mit ©føb etter Ijang paa min Sfitig,
og brontte jeg, faa tiår f)un i mine drømme.

%o fætter efter inbtraf anbre golf i tior §titte, be Oare
tiæbnebe meb ®nitie og ®eOærer; be Oare TOanefere, fæffe
golf, fom min Sflober fagbe; be bleOe ber !un fort, min
©øfter Slnaftafia fab paa ben eneå ©fob, \>a fyan oar
borte, i)aX)be tuut to og tf fe tre ©øtømønter i ftt §aar; be
lagbe Stobaf i âpirftrtmler og røgte beraf, og ben ætbfte
talte om SSejen, be ffutbe tage, og Oar uoté om ben: ,,©pt)tter
jeg otiab," fagbe tjent, „faa fatber bet i mit 2lnftgt, ftititter
jeg nebab, faa falber bet i mit @fæg." Wien en SSej
maatte ticelge§; be gif, og min gaber fulgte; ttbt efter f)ørte
Oi ©hib, bet fnalbebe igen; ber font ©otbater i Oor ©tjtte,
be tog min Sttober, mig og 2lnaftafta; Zooerne t)aobe
fjaft XUt)otb \)o& o§, fagbe be, min gaber fyaøbe fulgt bent,
berfor maatte oi bort; jeg faa SRøtierneå Sig, jeg faa min
gaberå Sig, og jeg græb, tit jeg foø. £)a jeg Oaagnebe,
Oare oi i gcengfef, men ©tuen Oar iffe etenbigere enb ben i
Oor egen ©titte, og jeg fif Søg og fyartiiffet $iu, fom be

tjætbte af ben tjærebc ©cef, bebre tjaobe Oi bet iffe tjjemme.
aSenifobtyagteit. 287
tøoør længe Di bare fangne, bet oeb jeg iffe; men mange
Støtter og $)age gi!. 3)a Di øanbrebe nb, Oar bet øor Retlige
âaffef eft, og jeg bar 2lnaftafia paa min 9U)g, tl)i min
røober Oar ftjg; fint langfontt fuube tjiut gaa, og ber bar
langt, for oi naaebe neb mob |>aDet, bet oar Setoantoé SSngt.
S3i traabte inb i en ®irfe, ber ftraatebe meb ^Bitteber paa
gofben ®runb; (£ttgle Oar bet, ol), faa f muffe, men jeg fnnteé
bog, at Oor (ide Slttaftafia Oar Uge faa fmuf; mibt paa
Qhtloet ftob en ®tfte, ftylbt meb SRofer, bet Oar ben §erre
StyrtftuS, ber taa font bejlige 93fomfter, fagbe min Sttober, og
kræften for!onbte: (£t)rifttt§ er opftanben! alle golf !t)3febe
fyoerattbre, entjoer Éjolbt et tænbt 2t)3 i fin §aanb, jeg fif
fefo eet, ben UHe SInaftafia eet, 8ce!!etoiberne !lang, 9ttæn*
bene banfebe §aanb i §aanb fra $ir!en, og ubenfor ftegte
®oinberne âaffefam; Oi Meøe inbbnbne, jeg fab Oeb Siben,

en ®rettg, ætbre enb jeg, tog mig om min §afé, f^febe mig
og fagbe: „(£l)riftit§ er opftanben "
!
faa(ebe» mobteå førfte ®ang
oi to, $ltof)tanibeé og jeg.
9#in SCRober fttnbe flette f^tffernet, bet gao t)cr oeb 93ugten
en gob gortjenefte, og Oi bleoe i lang Xib Oeb §aoet, — bet
bejlige §ao, ber fmagte font Xaarer og minbebe Oeb fine
garoer om hjortene ©raab, fnart Oar bet jo robt, fnart grønt

og atter igen blaat.
2(pf)tanibe§ forftob at (tyre en S3aab, og jeg fab meb
min titte 2lnaftafta i SBaabett, ber gi! paa SSanbet, fom en
@!t) gaar i Stiften; naar ©olen \>a fan!, bleoe bjergene
288 SSenffabSpagten.
mere mørfebtaa, ben ene 93jergræffe tittebe ot)er ben anben,

og fængft borte ftob $arna£ meb fin Sne, i SIftenfoten
ffinnebe bjergtoppen fom et gtobenbe Sern, \>et faa ub, fom

om Stjfet fom inbenfra, tt)i ben ffinnebe længe i ben bfaa,
gtinfenbe £nft, længe efter at ©olen bar nebe; be tjbibe So«

fugte flog meb bere§ SSinger i SBanbfpejfet, ettere oar tjer faa
ftifle fom beb $)etpt)i mellem be forte Sjelbe; jeg taa paa
min fRtjg i 23aaben, 2lnaftafia fab paa mit 93rt)ft, og

Stjernerne ooenooer ffinnebe enbnn ftærfere enb Samlerne i
bor $irfe; bet oar be famme Stjerner, og be ftob ganffe
paa bet famme Steb ober mig, fom naar jeg fab Oeb £etpf)i,
uben for oor §btte. 3eg ft)ttte§ til fibft at bære ber enbnn,
— \)a ptaffebe bet i SSanbet, og 53aaben bippebe ftcerft; —
jeg ffreg f)øjt, u)i Stnaftafia bar fatben i SSanbet, men
5lptjtanibe§ bar lige faa fyurtig, og fnart tøftebe fjan fyenbe
op til mig; bi tog fyenbeS ®tæber af, oreb SSanbet bort, og
ftæbte tjenbe faa paa igen, bet famme gjorbe 2lpljtanibe§
beb fig fetb, og bi bfebe berube, til Xøjet igen bar tørt, og
ingen bibfte bor Sfræf for ben titte ^tejeføfter, f)bi§ £iø
2lpf)tanibe3 jo nn fyabbe 2)et i.
£)et biet) Sommer! Soten brcenbte faa fjebt, at 2øb»

træerne bténebe, jeg tænfte paa bore føtige S3jerge, paa \>et
friffe SSanb berinbe; min Sftober tængte§ ogfaa, og en liften

banbrebe bi igen titbage. §bor ber bar itjft og ftiHe! bi gif
ober ben §øje timian, ber bog bnftebe enbnn, ffønt Soten
tjabbe fjentørret ben§ 33tabe; iffc en §t)rbe møbte bi, iffe en
•9ScHJ!abépajjtcH. 289
.Jptotte fom ui forbi; alt Oar ftiHe og enfomt, fun Stjerne*
(fubbet fagbe, at bet leOebe bexoppe i Rimten; jeg Oeb ille,
om ben Hare, blaa £uft Itjfte felo, eder bet Oar (Stjernerneg
©traaler; oi faa gobt alle 93jergene§ £)mrib§; min Sftober
gjorbe 31°/ f^9 te Sogene, f)im bragte meb, og jeg og ben

Ude ©ofter foo i timianen uben at frrjgte for ben fcete
©mibrali*), fjOem Suen ftaar nb af §alfen, enbftge frrjgte
for Uloen og ©jalalen; min Sftober fab jo t)o§ o3, og bet

troebe jeg oar nof.
SSi naaebe oort gamle §jem, men §rjtten oar en <&xu&

t)ob; ber maatte btyggeå en nt). (£t $ar $oinber fjjalp min
9ttober, og i faa $)age Oare burene rejfte og et nrjt £ag af
Oleanber lagt tjen ooer bem. 9ftin Sftober flettebe af @linb
og 23arl mange ^>t)Iftre til Slafler, jeg paåfebe kræfternes**)

lille §jorb; Slnaftafia og be fmaa ©filbpabber oare mine
Segelammerater.
(£n S5ag fi! oi 93eføg af ben lære ÎpljtantbeS; Ijan
længtes faa meget efter at fe o§, fagbe rjan, og Ijan biet) l)ele
to $)age Ijoå o§.
(Sfter en 9#aaneb lom Ijan igen og fortalte o§, at Ijan
flulbe meb et @li6 til $atra§ og (Eorfu; oå maatte rjan
*) 2)ett gvæffe Coertro (abet* bette Uljtjre bttoe til af bet flagtebe
âar8 uopffaarne Sftaoe, ber flænget I)en paa 9ftarfen.

**) (Sn fom fan læfe, bttoeu tit ^væft og falbeS
23onbe, aCCeuljeCCigft
§erre; Stlmuen Jtj^fer Sorben, naar ben møber l)am.

£. 6. Nnberfen : ©oentljr. I. 19
290 93enffabépagten.
førft fige garoet, en ftor gif! bragte t)an meb til min 9ftober.
#an oibfte at fortælle faa meget, iffe blot om giflerne nebe
oeb Sepantobugten, men om konger og £ette, ber engang
tjaobe tjerflet i ©rælentanb tigefom Sttirlerne nn.
Seg tjar fet SRofentræet fætte ®nop og benne i 2)age og

Uger blioe en ubfolbet 93tomft; ben bteO bet, før jeg be«
gtmbte at tænle ooer, t)Oor ftor, fmu! og røbmenbe ben

oar; faatebe§ gi! bet mig ogfaa meb Stnaftafia. £mn
t>ar en bejtig uboolfet $ige, jeg en Iraftig ®nø§; Utoe-
flinbene paa min 9Jiober£ og 2lnaftafia§ <Seng tjaobe jeg
felo flaaet af $)t)ret, ber falbt for min $ø§fe. Star oare tjen*
gaaebe.
<£a lom en Siften $lpljtanibe§, flanf fom et fRør, ftær!
og brun; t)an !t)3febe o§> alle og oibfte at fortætte om bet
ftore $aD, om Wlaita§> gæftning§oærler og Sfågtyptenå

fcetfomme (55rat)fteber ; bet Hang fomnbertigt, fom en af $ræ»
fterne§ Segenber; jeg faa meb et ©tag3 $fårbøbigt)eb op til
t)am.
„£oor bu oeb meget I" fagbe Jeg, „t)Oor bu Ian for-
tælle !"
„5)u t)ar bog engang fortalt mig bet fmullefte!"
fagbe t)an, „bu tjar fortalt mig, l)Oab ber atbrig er gaaet
nb af min Xanle, ben fmulle, gamle @lil om 93enffab§*
pagten! ben @ltl, fom jeg ret t)ar 9Jlob paa at følge!
SBrober, tab o§ to ogfaa, fom bin og 2lnaftafia§ gaber

gjorbe bet, gaa til ®irlen, ben flonnefte og uftyfbigfte $ige
$8enj?abépngten. 291
er Mnaftafia, ©øfteren, tjun ffat Die o£ famnten! Sngen

fyar bog en ffønnere ©fif enb oi ®ræfere!"
9lnaf tafia Meb røb fom bet frtffe SRofen6tab, min 9ttober
tyéfebe 2lpljtanibe§.
(£n £ime§ SSanbring fra bor §t)tte, ber t)øor gjetbene
bære 9Jhttbjorb og enfelte Xræer ff tygge, taa ben Ude ®irfe;

en ©øtøtampe f)ang foran alteret.
3eg Ijjaobe mine bebfte flæber paa, be fjoibe goftanetter
folbebe fig rigt neb ot>er hofterne, ben røbe Xrøje fab fnæoer
og ftram, ber bar @øtb i taften paa min ge§; i mit SBcelte
fab ®ntb og îftoter. 2tpt)tanibe£ fyabbe fin btaa ®tæb*

ning, fom græffe @ømænb bære ben, en ©øtbplabe meb
®ub3 SCRober tjang paa f)an§ 93rt)ft, fyanå ©færf bar foft-
bart, fom fun be rige herrer funbe bære bet. ©nfyber faa
nof, bi to ffulbe tit en §øjtib. 9Si gi! inb i ben titte, en=
fomme ®irfe, fybor 2lftenfoIen ftinnebe gennem 'Søren inb
paa ben brænbenbe £ampe og be brogebe SBitteber i gtytben
©rnnb. SSi fnætebe paa TOereté Xxxxi, og Slnaftafia

ftittebe fig foran o3; en lang, f)bib kjortel f)ang løft og tet
omfring f)enbe§ fmnffe Semmer; fjenbeå t)t>ibe $afé og 93rt)ft
bar bebæffet meb en ©ammenfæbning af gamte og ntje Mønter,

be bannebe en tjet, ftor ®rabe; tjenbeé forte |jaar bar lagt op
paa |jobebet i en enefte SBnffet, ber f)otbte§ t)eb en titte §ue
af ©øto- og (Sutbmønter, funbne i be gamte Stempler; fiønnere
<$tmt fjabbe ingen græff $ige. §enbeé Stnfigt tt)fte, f)enbe§
Øjne bare fom to ©tjerner.

19*
292 58enffab3pagten.
Me
s
tre (æfte Di ftitte Dor SBøn; og tjun fpnrgte oå:
„<8itte S oære SBenner i SiD og 2)øb?" — SSt føarebe: 3a.

„$itte 3 fyoer, f)Dab ber enbogfaa ffer, tjuffe, min Prober
er en $5et af mig! min §emmettgt)eb er fyanS, min St)!fe
er l>an§! Dpofretfe, Ubfyotbentjeb, alt, fom for min egen
(Sjcet, rnmmer jeg for fyam!" og oi gentog Dort 3a! og

fmn lagbe Dore §ænber i (jtnanben, fD§febe o§ paa ânben,
og Di haO atter fttECe. £)a traabte kræften frem fra TOereté
£)ør, oetfignebe o§ alle tre, og en (Sang af be anbre atter«
tjettigfte §errer løb bag TOerDceggen. 2)en eoige $enffab£pagt
Dar fluttet. ®a Di rejfte o§, faa jeg min SJftober oeb ®irfen§
3)ør grcebe bt)U og inberligt.
§Dor ber øar luftigt i Dor titte §t)tte og øeb 55) e X ^> ^ i §
®i(ber! aftenen før 5tp^tanibe§ ffntbe bort, fab fyan og
jeg tanfefutbe paa flippene <Sfrcent; t)an§ 5lrm øar fltjnget
om mit SiD, min om fyanå §al£; Di talte om ®rcefentanbå

9ôb, om Sftcenb, ber Innbe ftoleé paa] IjDer £anfe i Dor
©jcet laa ftar for o3 begge; ha greb jeg f)an§ §aanb:
„ — ©et enbnn ffat bu Dibe! eet, fom inbtit benne
@tnnb !un @nb og jeg oeb! at min ©jcet er ®certigf)eb!
bet er en ®certigf)eb, ftcerfere enb ben tit min 9CRober og tit
big !"
„Og Ijoem etffer hu?" fpurgte 2tpf)tanibe3, og Ijan
blet> røb paa 5tnftgt og £>afé.

„geg etffer 5lnaftafia!" fagbe jeg, — og t>an§ §aanb
fitrebe i min, og f)an bteo t)Dib fom et Sig; jeg faa bet,
S&enfFabSpaflten. 293
jeg begreb bet! og jeg tror ogfaa, min £)aanb ffæfoebe, jeg
bojebe mig tjen imob fyam, fnåfebe fjané $anbe og f)triffebe:
„3eg l)ar albrig fagt fyenbe bet! fyun elffer maaffe iffe mig!
— 23rober, f)uff paa, jeg faa tjeube baglig, fyun er ooffet op
oeb min <Sibe, ooffet inb i min Sjæl!" —
„Dg bin ffal l)un øære!" fagbe fjan, „bin! — jeg
fan iffe ttjoe for big og trit iffe t)eller ! jeg elffer fjenbe
ogfaa! — men i borgen tager jeg bort! tri fe3 igen om et
21ar, \>a ere 3 gifte, iffe fanbt! — jeg fjar nogle $enge,
bet er bine! bu maa tage bem, bu ffal tage bem!" ©titte
oanbrebe bi ooer gjetbet; bet Oar filbig Siften, ba tri ftob
oeb min 9ftober§ ©tytte.
Slnaftafia fyolbt Sampen f)en imob o3, ba Oi traabte

inb, min Sttober øar ber iffe. 51nafta fia faa forunberlig
uemobigt paa SlpfjtanibeS. — „3 borgen gaar bu fra o§!"
fagbe f)un, „l)Oor bet bebrøoer mig!"
„23ebrøøer big," fagbe ijan, og jeg ft)nte§, ber laa en
Smerte beri, ftor, fom min egen; jeg funbe iffe tale, men
Ijan tog l)enbe§ §aanb og fagbe: „$or S3rober ber elffer big,
tøar bu fjant fær? 3 §an3 Xa03l)eb er juft fyanZ ®cerligf)eb!"

— Slnaftafia fitrebe og braft i ®raab, ba faa jeg fun fjenbe,
tænfte fun paa fjenbe; min 9Irm flog jeg om l)enbe§ Sid og
fagbe: „3u, jeg elffer big!" ba trtjffebe f)im fin Sftunb til
min, f)enbe£ ^ænber fyoitte om min £jafé; men Samtoen oar

falben paa ®uloet, ber oar mørft uben om o§ fom i ben fcere,
ftaffefé 21fcf)tanibe3'3 fjerte.

294 SSenffaføpagten.
gør £)ag ftob tjan op, fysfebe o3 atte tit 5lff!eb og

brog bort. 9ttin SQlober tjaobe tjan gloet afle fine ênge tit
o§. 5lnaftafia oar min 43rub og nogte 3)age

s
berefter min
©uftru."
(£n Kofe fra Romers <&vav.
3 affe £)rienten§ (Sange ftinger Nattergalene ®ærtigt)eb

tit SRofen; i be tabfe, ftjerneftare fætter bringer ben bebingebe
Sanger fin buftenbe 23tomft en <3erenabe.
3!!e langt fra ©mtyrna, unber be t)øje plataner, fybor
Æøbmanben briber fine belceåfebe Gameter, ber fycebe ftott
bereé tange §afé og træbe ftobfet paa en 3orb, fom er tjetfig,
faa jeg en btomftrenbe Sftofenfjæf, tritbe £)uer fløj mellem be

296 @n fRofe fro Romere ©rot).
rjøje Xræeré ©rene, og bereå 93inger ffinnebe, ibet en ©ol*
ftraate gteb fjen ooer bem, fom Oare be et perlemor.

âa Nofenfyæffen ,Oar een SBlomft btanbt bem afle fføn-
neft, og for ben fang Nattergalen fin ®certigt)ebå Smerte; men

Nofen Oar taO£, iffe en Smgbraabe laa, fom en 9ttebtibent)ebå
Xaare, paa ben§ 93tabe, ben bøjebe fig meb ©renen fjen ooer
nogle ftore ©tene.

„§er friter SorbenS ftørfte ©anger!" fagbe Sftofen,
„ooer t)an§ ©rao Oit jeg bufte, paa ben Oit jeg ftrø mine
23fabe, naar (Stormen rioer bem af! Sliabené ©anger biet)
gorb i benne Sorb, forfra jeg fpirer! — jeg, en Nofe fra
£>omer§ ©rao, er for liflig til at blomftre for ben fattige
Nattergal!"
Dg Nattergalen fang fig til £>øbe.
®ametbrioeren fom meb fine betæåfebe kameler og fine
forte ©taoer; fjanS ItCCe $)reng fanbt ben 'Oøhe Sugt; ben
lille ©anger jorbebe l>an i ben ftore § ornere ©raO; og SRofen
bceoebe i SSinben. aftenen fom, Sftofen folbebe fine S31abe
tættere og brømte — at 'Oet oar en bejlig ©olffinébag; en
©fare fremmebe, franfijle Sftcenb fom, en $itgrim§rejfe rjaobe

be gjort til £>omer§ ©raO; blanbt be fremmebe oar en ©anger
fra Norben, fra £aagerne§ og Norblt)fene§ £>jem; l)an brøb
fRofen af, preéfebe ben faft i en S3og og førte ben faatebe§

meb fig til en anben 23erben§bet, til fit fjerne gæbrelanb. Og
Nofen Oténebe af ©org og laa i ben fnceore 93og, fom Ijan
aabnebe i fit §jem, og t)an fagbe: „|)er er en fRofe fra £o<
mer 3 ©rar-."
©n Sloff fro ©ømerS ©rat). 297
©e, bet brømte SBlomften, og ben oaagnebe og gø§ i
kniben; en $)ngbraabe falbt fra ben§ 93(abe paa ©angerenå

®rao, og ©olen ftob op, $)agen bleo Ijeb, og SRofen blnéfebe
ffønnere enb for, ben oar i fil oarme 91fien. <£)a løb gobtrtn,
ber font fremmebe Sinter, font SRofen Ijaobe fet bem i fin
$rom, og mellem be fremmebe Oar en digter fra forben;

tjan brøb SRofen af, trt)!febe et ®t)§ paa ben§ frtffe 9ttunb og
førte ben meb fig til £aagerne§ og -ftorbltjfeneå ©jern.
©om en Sftumie l)Oiler nn 331omfterliget i fyanå 31i abe,

og fom i drømme l)ører ben l)am aabne SBogen og fige:
„|>er er en Sftofe fra § mere ©rao!"

o .
^*<s^^s^^m^ SKS^
(DU Suføje.
3 tjete SSerben er ber ingen, ber fem faa mange §t*

ftorier font Ole Suføje! — f)an fan rigtignof fortælle!
@aaban nb paa aftenen, naar 93øm fibbe nol faa net
oeb Sorbet etter paa bere§ (Sfammel, f omnier Ole Suføje;
fjan fommer faa ftttte op ao Xrappen, for f>an gaar paa
£ofef offer, f)an Inffer ganffe fagte $>øren op, og fut! faa
fprøjter f)an børnene føb SØtetf inb i Øjnene, faa fint, faa
fint, men bog altib nof til, at be iffe funne fjolbe Øjnene
aabne, og berfor iffe fe fjant; f)an lifter fig lige bag Oeb,
blæfer bem fagte i kaffen, og faa blioe be tunge i £>oOebet,

Die Suløje. 299
o ja! men bet gør iffe onbt, for Ole Suføje mener bet juft
gobt meb S3ørnene; f)an Dit bare fyaoe, at be [futte bære rolige,
og bet ere be bebft, naar man faar bent i (Seng; be ffutte
oære ftifle, for at fyan fan fortætte bent §iftorier!

9taar ©ørnene nu foøe, fætter Ole Snføje fig paa
©engen; f)an er gobt flæbt paa, fjanå graffe er af ©ilfetøj,
men bet er iffe muligt at fige, f)Oab ®ulør ben l)ar, for ben
flinner grøn, røb og blaa, alt ligefom Ijan brejer fig; unber
f)Oer 2Irm Ijolber l)an en ârablt), en meb S3itteber paa, og
ben fætter f)an oøer be gobe 33ørn, og faa brøntme be t)ele
batten be bejligfte £iftorier, og en âratolt) Ijar fyan, Ijbor ber
flet intet er paa, og ben fætter l)an oOer be uartige 93ørn, faa
fooe be faa toéfet og l)ar om borgenen, naar be Oaagne, iffe
brømt bet atterminbfte.
9hi ffulle Di Ijøre, f)Oorfebe§ Ole Suføje i en f)el Uge

font Ijoer liften til en lille 3)reng, fom t)eb Hjalmar, og
fybab fym fortalte Ijam! Xet er tøefe fno §iftorier, for ber er
fno $)age i en Uge.

ZTTcmbag.
„fjør nu engang!" fagbe Die Suføje om aftenen, ba
fyan fyavbe faaet Hjalmar i <Seng, „nu ffat jeg ptmte op!"
og faa bleoe alle 93tomfterne i Urtepotterne tit ftore Xræer,
ber ftrafte bere£ tange ®rene t)en unber Softet og lang§ meb
SSæggen, faa fjete ©tuen faa ub fom bet bejligfte £tyftf)u3,
og atte ørenene øare fntbe af SBlomfter, og f)der 93tomft Oar
fmuffere enb en Sftofe, tugtebe faa bejlig, og ottbe man fpife
ben, Oar ben føbere enb ©ftttetøj. frugterne gtinfebe lige*
fom ®utb, og faa øar ber boller, ber reonebe af SRofiner,
bet oar magetøft! men i bet famme begtmbte bet at jamre fig
faa forffræfMigt f)enne i Sorbjluffen, fyoor Hjalmar 3 @fofe*
bøger laa.
„£>oab er nu betl" fagbe Ole Suføje og gi! tjen tit
Sorbet og fif ©fuffen op. £)et oar Xaøfen, fom bet fnugebe
Ole Suføje. 301
og trnffebe i, for ber oar tommet et galt %at i 9iegueftt)ffet,
faa bet oar færbigt at fafbc fra Ijiuauben; ©riffelen tjoppebe
og ffcrang i fit Sejlgarnébaanb, ligefom ben funbe ocere en

ttfle $unb, ben oilbe hjælpe paa fRegneftt)ffet, men ben funbe
iffe! — Dg faa oar ber £ja(mar3 Sfrioebog, font bet jam*
rebe fig inbeni, ol), bet Oar orbentligt fælt at Ijøre! lange neb
paa Ijoert ©lab ftob alle be ftore SBogftaOer, fyOerl meb et lide
oeb Siben, en l)el fRceffe neb ab, bet oar faaban en gorffrift,
og Oeb ben igen ftob nogle SBogftaOer, ber troebe, be faa nb
ligefom ben, for bent fyaobe Hjalmar ffreoet, be laa nceften,
ligefont om be oare falbne ooer 931twntéftregen, Ijoilfen be fMbe

ftaa paa.
„Se, faalebeS ffuffe 3 fyofbe eber!" fagbe gorffriften,
„fe, faatebeå til Siben, meb et rafl String!"

„Dlj, oi oifle gerne," fagbe £jalmar£ ©ogftaoer, „men
oi funne iffe, Oi ere faa baarlige!"
„Saa ffat 3 fjaoe ®tnberpuloer!" fagbe Die Suføje.
„D nej!" xaabte be, og faa ftob be faa ranfe, at bet oar
en Stift.
„3a, nu faa oi iffe fortalt §iftorier!" fagbe Die £uf*

øje, „nu maa jeg eféercere bem! een to! een to!" og faa
eféercerebe Ijan S3ogftaoerne, og be ftob faa ranfe og faa funbe,
fom nogen gorffrift funbe ftaa; men ba Die £uføje gi!, og

$jalmar om Sporgenen faa til bent, faa oare be lige faa
elenbige fom før.
Saa fnart Hjalmar oar i ©eng, rørte Ote £ uf øje
meb fin lille £rotbfprøjte »eb alle Møblerne i ©tuen, 09 ftrafé
begtynbte be at fnaffe, og ofle fammen fnaffebe be om fig felt),
unbtagen ©ptjttebaffen, ber ftob tabå og cergrebe fig oøer, at
be funbe Oære faa forfængelige !un at tale om fig felt), hm

at tænfe paa fig felt) og flet i!fe at i)aoe £anfe for ben, ber
bog ftob faa beffeben i drogen og lob fig fptytte paa.
$>er fyang ooer ®ommoben et ftort SCRateri i en forgtjlbt
Skamme; bet oar et Sanbffab, man faa fyøje, gamle Xræer,
SBtomfter i ®rceéfet og et ftort SSanb meb en glob, ber
løb om bag ©fooen, forbi mange ©lotte, langt ub i bet
tritbe §ab.
Die Suløje rørte meb fin £rolbfprøjte t>eb Maleriet,
og faa beatmbte fuglene berinbe at ftonge, XrceerneS ®rene
Ole tilføje. 303
bebægebe fig, og Styerue tog orbentlig Bfugt, man funbe fe
bereS Sfngge f)eu ober Sanbffabet.

9hi toftebe Ole Suføje ben lille Hjalmar op mob
jRammen, og Hjalmar ftaf SBeneue inb i Maleriet, Uge inb
i bet f)øje ®ræ3, og ber ftob f)an; ©olen flinnebe mellem
Xræerne3 ©rene neb $aa f)am. §an løb f)en til SBanbet,
fatte fig i en lille 23aab, ber laa; ben bar malet røb og f)bib,
Sejlene ffinnebe fom Sølb, og jefé Sbaner, alle meb ©utb*

froner nebe om §alfen og en ftraalenbe blaa Stjerne $aa
§ooebet, traf 93aaben forbi be grønne Sfobe, l)bor Xræerne
fortalte om døbere og £>effe, og SBlomfterne om be ntobetige
fmaa 21tfer, og fjbab Sommerfuglene tjabbe fortalt bem.
3)e bejligfte giff, meb ©fæl fom Sølb og ®ulb, fbømmebe

efter S3aaben; imellem gjorbe be et Spring, faa bet fagbe $laff
igen i $anbet, og guglene, røbe og blaa, fmaa og ftore, fløj
i to lange Stoffer bag efter, Sttbggene banfebe, og Olbenborren
fagbe bum, bum; be bilbe alle f ammen følge Hjalmar, og

t)ber f)abbe be en £>iftorie at fortælle.
1)et t>ar rigtignof en Sejltur! fnart bare Sfobene faa

tætte og faa mørfe, fnart bare be fom ben bejligfte §abe meb
Solffin og SBlomfter, og ber laa ftore Slotte af ®la§ og af
farmor; paa altanerne ftob ^rinfeåfer, og alle bare be
fmaa $iger, fom Hjalmar gobt fenbte, fyan Ijabbe leget meb
bem før. S)e rafte føcLcmben nb, og f)ber Ijolbt ben tynbigfte
Suffergrté, fom nogen âgefone funbe fælge, og §jalmar

tog i ben ene (£nbe af Suffergrifen, ibet l)an fejlebe forbi,
og $rinfe§fen Ijolbt gobt faft, og faa fif f)ber ftt Sttjffe,

304 Ole Suføje.
fmn bet minbfte, Hjalmar bet allerftørfte ! SSeb fjoert @lot

ftob fmaa ^rinfer ©filboagt, be ffnlbrebe meb ©ulbfabet
og lob bet regne meb SRofiner og Sinfolbater! bet oar rigtige
^rinfer.
Snart fejfebe Hjalmar igennem ©fooe, fnart ligefom
igennem ftore ©ale etter mibt igennem en S&t); fyan fom ogfaa
igennem ben, fyoor t)an§ barnepige boebe, f)un, ber Ijaobe baaret
Ijam, \>a Ijan t>ar en ganffe lille *£>reng, og f)oobe fyolot faa
meget af Ijam, og fyun nilfebe og oinlebe og fang bet ntybelige
9Ser§, fjun felo fjaobe bigtet og fenbt Hjalmar:
3eg tænfer paa btg faa mangen ©tttnb,

min egen Hjalmar, bu føbe!
3eg Ijar jo fiffet bin fttfe Sftunb,
bin ^J3anbe, be $htber røbe.
3eg Jjørte btg fige be førfte Drb,
jeg maatte btg 5lff!eb fige.
SBor £>erre belftgne btg l)er paa 3orb,
eu (Sngef bn er fra f)an3 $ige!
Og alle guglene fang meb, 231omfterne banfebe paa ©tilfelt,

og be gamle Xrceer niffebe, tigefom om Ole Suføje ogfaa
fortalte bem ©iftorier.
(Dnsbag.
ZTej, fytiox SRegnen fftillebe neb ubenfor! Hjalmar lunbe

l)øre bet i ©øøne, og oa Die Suføje luffebe et SStnbue op,
ftob SSanbet lige op til $inbue§larmen; ber Oar en fyel 60

berube, men bet prægtigfie @fib laa op tit §ufet.
„SSil bn fejle meb? lille Hjalmar!" fagbe Die Suløje,
„faa fan bu i 9ât lomme til be fremmebe Sanbe og oære tjer
i borgen igen!"
Og faa ftob meb eet Hjalmar i fine @ønbag3f læber

mibt paa oet prægtige @lib, og ftrafé bleb fejret oelfignet,
og be fejtebe gennem ©aberne, Irrjbfebe om ®irfen, og nu Oar

alt en ftor, Oitb ©0. $)e fejtebe faa længe, at ber intet Sanb
oar at øjne mere, og be faa en $tof ©torle, be lom ogfaa
fjjemme fra og bitbe til be oarme Sanbe; ben ene (Stor! fløj
bag oeb ben anben, og be fjaobe alterebe fløjet faa langt, faa
langt! een af bem oar faa træt, at t)an§ SSinger næften ille
£. 6. Wnberfen : ©ttenttjr. I. 20
306 Ole Suføje.
funbe bære t)am længer, fyan bar ben aHerfibfte i $ce!!en, og

fnart font fycm et ftort ©tt)!!e bag efter, tit fibft fan! {jan meb
nbbrebte SStnger taoere og taoere, t)an gjorbe enbnn et $ar
©tag meb Pingerne, men bet Ijijatp if!e; nu berørte fjan meb
fine gøbber £oOOcer!et paa 8!ibet, nn gteb fjan neb ab ©ejtet
og bnm§! ber ftob f)an paa 3)æ!!et.
&aa tog 2ftatro§brengen t)am og fatte tjam inb i §ønfe»
fjufet tit §øné, SÆnber og taifuner; ben ftaffetø ©tor! ftob
ganffe for!np,t mibt imellem bem.
,,6'if!en en!" fagbe atte §ønfene.

Dg ben falfunjfe £>ane puftebe fig op, faa tn! ben fnnbe,
og fpurgte fyoem tjan Oar; og 2(£nberne gi! bagtængé og puf*
febe tit t)Oeranbre: „$ap big! rap big!"
Dg <Stor!en fortatte om bet oarme 2lfri!a, om $tirami*
berne og om ©trubfen, ber løb font en Oitb §eft tjen ooer
Ørfenen, men $@nberne forftob i!!e, fyoab tjan fagbe, og faa
puffebe be tit tyoeranbre: „©futte oi Ocere enige om, at t)an
er bum?"
„3a trift er tjan bum!" fagbe ben !at!unf!e §ane, og faa
ptubrebe ben op. $)a tao ©torfen ganf!e ftitte og tcen!te paa
fit røfrifa.
„£)et er nogle bejtige ttonbe $en, 3 tjar!" fagbe taifunen.
„§Oab lofter Stten?"

,,©!rat, ftrat, ffrat!" grinte atte kuberne, men ©torfen
tob, fom om t)an flet i!!e r)ørte bet.
„3 fan gerne te meb!" fagbe Saltoen tit fyam, „for

bet Oar meget Oittigt fagt! etter oar bet maaffe for taot for
D(e Suføje. 307
fyam, af, af! (jan er tf fe flerfibig! (ab o£ Mitte Oeb at bære
interessante for o§ felt)!" og faa fhtffebe £onfene, og kuberne

fuabrebe: ,,©if, gaf! gif, gaf!" M oar ffræffcfigt, fyøor mor«
fomt be felo fanbt bet.
SCRen Hjalmar gif tjen tit ©ønfefynfet, aabnebe $)øren,
fatbte paa ©torfen, og ben tjo^pebe nb paa $)ceffet til fyam;
Itu fyaobe ben fyøilet ftg, og bet t>ar, tigefom om ben niffebe
tit Hjalmar for at taffe fjant; berfcaa brebte ben fine SSinger
ub og fløj tit be oarme Sanbe, men §ønfene fluffebe, ^©nberne

fnabrebe, og ben falfnnffe §ane bteo ganffe Ubrøb i £obebet.
„8 borgen flutte Di foge &uppe paa jer!" fagbe

§jatmar, og faa oaagnebe tjan og taa i fin lille ©eng.
$>et oar bog en forunberlig SRejfe, Die Cnføje fjaobe labet
fjant gøre ben %lat.
20*
uA iflMU ni /as'
tEorsbag.
ffVcb bu fjtmb?" fagbe Die 2 uf øje, „btio nu if!e bange!

f)er ffat bu fe en titte SJJuå!" og faa fjotbt fyan fin |>aanb,
meb bet lette, ntjbelige 3)t)r, tjen imob §am. „S£)en er f ommen
for at incitere big tit 93rt)ttu|). §er er to fmaa ffllué, font i
•ftat oitbe træbe inb i ^©gteftanben. 2)e bo nebe unber bin

9flober§ ©pifefammerguto, bet flat ocere faaban en bejlig
Sejtigfjeb!"
„9ften f)Oor fan jeg fomme gennem bet lide 9#ufef)ul i
©ufoet?" fpurgte §jatmar.

„Qab mig om bet!" fagbe Die Sul øje, „jeg ffal nof faa
big titte!" og faa rørte fyan meb fin Xrotbfprøjte t>eb §jatmar,
ber ftrafé bteo minbre og minbre, tit fibft oar fyan iffe faa
ftor fom en ginger. ,,-iftu fan bu taane Xinfotbaten§ ®(ceber,

jeg tænfer, be funne pa§fe, og bet fer faa raff ub at fyaoe
Uniform $aa, naar man er i ©etffab!"
„3a nof!" fagbe §jatmar, og faa Oar §an i Øjebliffet
flæbt $aa fom ben nto§fetigfte Xinfolbat.
„SSil 2)e iffe oære faa gob at fcette $)em i ®ere§ Sftoberé
fingerbøl," fagDe ben titte 9Jlu§, „faa ffal jeg fjaoe ben 5@re
at træffe £)em!"
!
Die Suføje. 309
„®nb, ffa( grofenen fetø fjaøe Utejtigtjeb " fagbe §j ato-

mar, og faa førte be til 9JJufebrt)Hup.
$ørft font be inb intber ©utøet i en tang ©ang, ber flet
iffe øar fjøjere, enb at be netop hmbe føre ber meb et Singer*
bøf, og §ete ©angen øar illumineret meb Xrøffe.
„Cttgter fjer iffe bejtigt?" fagbe SOûfen, font traf fjant,
„ben tøefe ©ang er bteøen fmurt meb glæffefocer! bet fan iffe
øcere bejligere!"
9ln font be tnb i 53rnbefa(en; fjer ftob til fjøjre atte be
fntaa §unmu3, og be fjoiffebe og tiffebe, tigefom om be gjorbe
9kr af fyinanben; tif øenftre ftob atte §anmufene og ftrøg fig
meb ôten om SØhmbffægget, men mibt paa ©uføet faa man

93rubeøarret; be ftob i en ubtnttet Oftefforpe og ft)3febe£ faa
ffrceffetigt meget for atte§ Øjne, tfji be øare jo forloøebe, og
nu fMbe be ftrafé fjaøe SBrtjttup.
2>er fom ftebfe flere og flere fremmebe; ben ene 9ftu3 t>ar
færbig at træbe ben anben ifjjel, og 93rubeparret fjaøbe ftittet
fig mibt i Støren, faa man fjøerfen funbe fomme nb .etter inb.
§ele ©tuen oar Ugefom ©angen fmurt meb gtæffeføcer, bet
oar fjefe SBeøcertningen, men tit $)e§fert biet) ber fremøift en
^rt, fom en titte 9ftu§ af gamitien fjaøbe bibt SBrubeparreté

Jkøn
s
inb i, bet trit fige bet førfte 23ogftaø; men bet Oar noget
ganffe oøerorbenttigt.
3(tte Pufene fagbe, at bet Oar et bejtigt SBrtjttup, og at
®onøerfationen fjaøbe øæret faa gob.

Dg faa førte §jalmar igen fjjem; fjan fjaøbe rigtignof
oæret i fornemt ©etffab, men fjan maatte ogfaa frtobe orbent*
tig fammen, gøre fig titte og fomme i Xinfolbatuniform.

::•- - :
- . .
ii ' u ' h
ner mrt
!
DU Shtføje. 311
Bøfters ftore Xuffe, ben, oer fer ub fom et SJtonbfotf og falbeé
O er man, ffat giftes mcb Xuffen 33 er t fy

a, bet er beéuben
Tuffens ftøbfetsbag, og berfor ffat ber fomme faa mange ôr*
ager."
„3a, bet fenber jeg nof!" fagbe £>jatmar, „attib naar

bufferne trænge tit ntoe flæber, faa (aber min Søfter bem
tiaoe ftøbietébag eder fyotbe S3rt)Qup! bet er oift ffet tjunbrebe
$ange!"
„3ci/ men i -ftat er ©rtyttuppet tjunbrebe og eet, og naar
fyunbrebe og eet er ube, faa er a(t forbi! berfor btioer ogfaa
bette faa mageløft. Se engang!"
Cg Hjalmar faa tjen paa Sorbet; ber ftob bet titte
âpfyus meb 2g§ i ©inbuerne, og afle Xinfotbaterne præfen=

terebe @eoær ubenfor. ©rubeparret fab paa Cantoet og tænebe
fig op tit ©orbbenet, ganffe tanfefutbt, og bet funbe bet jo
fyaoe ©runb tit. 3tten C te fin føje, iført SBebftemoberé forte

Sført, oiebe bem; ba SSietfen oar forbi, iftemte alle 2Jcøbterne
i Stuen føtgenbe ffønne Sang, ber oar ffreoet af ©ttianten;
ben gif wa 9JMobi iom Xappenftregen:

8ør Sang ffat fomme fom en 93tltb
tit #rubeparret i Stnen tnb;

be fnejfe begge fom en $inb,
be ere gjort' af Sanbffeffinb
: r
: £mrra, -Surra! for $tnb og Sfinb!
Xet fnnge m fjøjt i 23eir og 23inb. :,:
Og nu fif be foræringer, men be fyabbe frabebet fig alle fpife*
Uge Xing, for be fyaobe nof af bereS ftærtigrjeb.
„Sfutte Di nu tigge paa Sanbet etter rejfe ubentanbs?"

fpurgte ©rubgommen, og faa bteo Soalen, fom fyaobe rejft
312 Ole Suføje.
meget, og ben gamle ($aarbf)øne, ber fem ®ange Ijaobe ruget
^t)Hinger nb, taget paa SKaab; og ©oalen fortalte om be

bejlige oarme Sanbe, fyoor SSinbruerne fyang faa ftore og tunge,
fyoor Suften Oar faa mitb, og bjergene fjaobe garoer, fom man
f)er flet iffe fenber bem.
„$)e f)ar bog iffe Oor tørønfaal!" fagbe §ønen. „3eg

laa en ©ommer meb alle mine filinger paa Sanbet; ber Oar
en ©ntégrao, fom oi funbe gaa og ffrabe i, og faa fjaobe oi
5lbgang til en £aoe meb ©rønfaal! Dl), fjoor ben Oar grøn!
jeg fan iffe tænfe mig noget fønnere."
„Wien ben ene ®aalftof fer ub ligefom ben anben," fagbe
©oaten, „og faa er t)er tit faa baarligt SSejr!"
„%a, bet er man oant tit!" fagbe §ønen.
„Wien t)er er lolbt, bet frtjfer!"
„$)et fyax ®aalen gobt af!" fagbe §ønen. „$)e§uben lunne

Oi ogf aa fjaoe bet Oarmt! fyaobe Oi iffe for fire $ar ftbett en
(Sommer, ber oarebe i fem Uger, fjer Oar faa fyebt, man funbe
iffe træffe SSejret! og faa fjaoe oi iffe alle be giftige SDtyr, be
fyaoe ube! og oi ere fri for SRøoere! $)et er et @farn, fom

iffe ftnber, at oort Sanb er bet fønnefte! fjan fortjente rigtig
iffe at oære f)er!" og faa græb §ønen. „3>eg §ar ogf aa rejft!
jeg Ijar ført i en SBøtte ooer tolo 9M! ber er flet ingen gor*
nojelfe oeb at rejfe!"
ff3^/ §ønen er en fornuftig ®one!" fagbe kuffen SBertlja,

„jeg fjotber jetter iffe af at rejfe paa bjerge, for bet er fun
op, og faa er bet neb! nej, Oi flotte ub Oeb ®ru§graOen og
fpabfere i ®aalb,aoen."
Cg beroeb bteo bet.
„$aax jeg nu §iftorier?" fagbe ben liCCe Hjalmar, faa
fnart Ole Snføje J)at)be faaet f)am i ©eng.

„3 liften f)ar Di t!!e $ib til bet," fagbe Ole og fpcenbte
fin fmnffefte ârapln ooer Ijam. „@e nn paa btéfe ®inefere!"
og l)ele ârapltien faa nb font en [tor, finefiff @!aal meb blaa

Xræer og fpibfe 93roer meb fmaa ®inefere paa, ber ftob og
niffebe meb §ooebet. „23i ffulle tjaue Ijete SSerben pnbfet
fønt op til i Sftorgen," fagbe Ole, „bet er jo bo en fyeflig
2)ag, ^>et er ©ønbag. 3eg ffal l)en i ®irfetaarnet for at fe,
om be fmaa ®irfentéfer polere Slofferne, at be fnnne tt)be
fmn!t; jeg flat n\) paa Sflarfen og fe, om SStnbene blcefe
<5tøt>et af ®rce§ og 93fabe, og t)øab ber er M ftørfte 2Irbejbe,
jeg ffal §at>e alle Stjernerne neb for at polere bem; jeg tager
314 OU Suføje.
bent i mit $orffcebe, men førft maa fyoer nummereret, og £>ut*

lerne, fyoor be jtbbe beroppe, maa nummereret, at be funne
fomme paa bere§ rette $tabfer igen, ettere tritbe be ilfe ftbbe
faft, og tri faa for mange <5tjemeffub, ibet ben ene bratter
efter ben anben!"

„§ør, oeb ©e tjoab, §r. Suføje!" fagbe et gammelt
portræt, ber tjang paa hæggen, J»t>or Hjalmar foo, „jeger
§jalmar§ Dlbefaber; £)e ffal fyaoe %at, forbi $e fortætter
drengen føiftorier, men 2)e maa iffe foroilbe tøanS begreber.
(Stjernerne lunne tf fe tage3 neb og poleret! Stjernerne ere
Glober ligefom oor gorb, og bet er juft bet gobe oeb bent!"
„%at ffal bu tyaoe, bu gamte Dlbefaber!" fagbe Die
Suføje, „%at ffal \>n fyaoe! £)u er jo §ooebet for familien,
bu er „Dlbe^ôoebet! men jeg er celbre enb bu! jeg er en
gammel §ebning; domerne og ©ræferne falbe mig drømme*

guben ! jeg er fomnten i be fornemfte §ufe og fommer ber
enbnu! jeg forftaar at omgaa§ baabe meb fmaa og ftore! 9ht
fan bu fortætte!" — Dg faa gif Die S uf øje og tog $ara»
pttyen meb.
„%lu tør man nof iffe mere fige fin SOlening!" fagbe bet
gamle portræt.
Dg faa oaagnebe Hjalmar.
Sønbag.
>/(Sob Siften!" fagbe Dte Suføje, og Hjalmar niffebe,
men fprang faa tjen og oenbte Dtbefaberen§ portræt om mob

SSæggen, at bet iffe ffutbe fnaffe meb tigefom i ®aar.
„9ht ffat bu fortætte mig §iftorier; om „be fem grønne
$@rter, ber boebe i een Ærtebælg", og om „haneben, ber
gjorbe ®ur til §øneben", og om „©toppenaaten, ber oar faa
fin paa bet, at §un bttbte fig inb, fyun t)ar en ©rmaat"!"
„ffllan fan ogf aa faa for meget af bet gobe!" jagbe Ole
2 u føje; „jeg trit fyelft øife big noget, oeb bu nof! jeg ott
Oife big min Prober, Ijan t)ebber ogf aa Ole S u løje, men fyan
lommer atbrig til nogen mer enb een ($ang, og naar Ijan
tommer, tager f)an bem meb paa fin §eft og fortætter bem
316 Dte Suføje.
§iftorier! f)an Ian tun to; een, ber er faa mageløs bejtig, at
ingen i SSerben fan tænle ftg ben, og een, ber er faa fæl og
gruelig — ja, bet er tf fe tit at bejfriøe!" og faa.tøftebe Ole

Suføje ben titte Hjalmar op i SSinbuet og fagbe: „'Ser ffat
bu fe min S3rober, ben anben O te Suføje! be fatbe t)am
ogfaa Søben; fer bu, fjan fer flet iffe ftem ub, fom i SBitteb*
bøgerne, fyoor fjan er 33en og knogler! nej, bet er (£>øtobroberi,
fjan fjar paa kjolen: bet er ben bejtigfte §ufarunif orm ! en
®appe af fort gtøjt fttiuer bag nb ooer £>eften! fe, tjoor tjan
riber i ®atop."
Dg Hjalmar faa, fyoortebeS ben Ole Suføje reb af
Steb og tog baabe unge og gamte golf op paa |>eften; nogle
fatte f)an for paa, og anbre fatte tjan bag paa, men attib
fpurgte tjan førft: „.goortebeå ftaar bet meb ®arafterbogen?"

— „®obt!" fagbe be atte fammen; „ja, tab mig felt) fe!"
fagbe f)an, og faa maatte be oife f>am SBogen, og atte be, fom
fyavbe „Stteget gobt" og „Ubmærfet gobt", fom for paa

£eften og fif ben bejtige §iftorie at tiøre, men be, fom tjaobe
„Xemmetigt gobt" og „Sftaabetigt", be maatte bag paa

og fif ben fæte |>iftorie; be rtiftebe og græb, be oitbe fpringe
af $eften, men be funbe bet flet iffe, ttn' be oare lige ftrafé
ooffebe faft tit ben.
„2tten £)øben er jo ben bejtigfte Ole Suføje!" fagbe
Hjalmar, „Ijam er jeg iffe bange for!"

„Set ffat bu fjetter iffe oære!" fagbe Ole Suføje, „fe
bare tit, at bu tjar en gob ®arafterbog!"

u
Die ûfoje.
317
,3a, bet er rærerigt!" mumlebe OtbefaberenS portræt,

M tøæfyer
fornojet.
bog, man ftger (tit Mening!" og faa oar E>an
i
@e, bet
Siften
er
fortælle
©iftoricn
btg
om Die 2
noget mere.
føje! nu fan m
l fero
tWesm
Kofenalfen.
iTTibt i en §abe boffebe ber et Sftofentræ, ber bar ganffe
futbt af 9tofer, og i en af btéfe, ben fmnffefte af bem alle,
boebe en 2ttf; ijan bar faa lide bitte, at intet mennefMigt

Øje fnnbe fe fyam; bag r)t)ert 33fab i Sftofen fjabbe ljan et
©obetammer; Ejan bar faa belffabt og bejfig, font noget S3arn

!unbe bære, og fyabbe finger fra ©futbrene lige neb til
jobberne. £)§, fjbor ber bar en 2)uft i f)an£ SScerelfe, og

f)bor hæggene bare Hare og fmuffe! be bare jo be blegrøbe,
fine SRofenbtabe.
JHofenalfen. 319
£>ele Dagen fornøjebe Ijan fig i bet Danne ©olffin, fløj
fra $3(omft tit 931omft, banfebe \>aa Pingerne af ben fttyøenbe

Sommerfugl og maalte, fjøor mange ©fribt f)au maatte gaa
for et løbe tjen øøer alle be Sanbeøeje og ©tier, ber øar tyaa
et enefte Sinbeblab. Det øar, f)øab øt falbe barerne i flabet,
font fjan anfaa for Sanbeøeje og Stier; ja, bet øar ba eøige
SSeje for fjam! før fjan bleø færbtg, gif ©olen neb; Ijan fjaøbe
ogfaa begtntbt faa filbigt.
Det bleø faa fotbt, Duggen falbt, og SSinben blcefte; nu

øar bet nof bebft at fomme Ijjem; Ijan ffønbte fig alt Ijøab
Ijan !unbe, men fRofen Ijaøbe luffet fig, Ijan funbe iffe fomme
inb — iffe en enefte SRofe ftob aaben; ben ftaffelé lille 21tf
bleø faa forffræffet, Ijan Ijaøbe albrig øæret ube om batten

før, attib foøet faa føbt bag be lune SRofenbtabe, ol), bet øilbe
øift bltøe fjanS Døb!

3 ben anben (Snbe af §aøen, Dibfte Ijan, øar en £øø-
fjøtte meb bejtige âørifolier, 931omfterne faa ub fom ftore,
bemalte §orn; i et af btéfe øilbe t)art ftige neb og foøe til i
Sporgen.
§an fløj berijjen. %t)%\ ber øar to Sttenneffer berinbe;
en ung, fmuf 9Jtanb og ben bejligfte jomfru; be fab øeb ©iben

af Ijinanben og ønffebe, at be albrig i ©øigljeb maatte fliden
ab; be Ijolbt faa meget af fjinanben, langt mere, enb bet bebfte
SBarn fan fjolbe af fin SCRober og gaber.
„Dog maa øi ffitle§!" fagbe ben unge 9ftanb; „bin Prober
er o§ iffe gob, berfor fenber fjan mig i et 2@rinbe faa langt
320 SRofenolfen.
bort ooer 93jerge og ©øer! gar øel, min føbe 23rub, for bet
er bu mig bog!"
Dg faa ftiåfebe be fjinanben, og ben unge $ige grceb og
gao f)am en ôfe; men før f)un rafte fjant ben, trtjffebe f>un
et ®t)§ paa ben, faa faft og inberligt, faa 93tomften aahnehe
fig; ba fløj ben lille 2ltf inb i ben og fjælbebe ftt §ot>eb o))
til be fine, buftenbe SSægge; men l)an !unbe gobt fyøre, at ber
biet) fagt garuet, garøet! og Ijan følte, at ^Rofen fif $lab§

paa ben unge 9ttanb3 93rt)ft — ol), f)t>or bog fjertet banfebe
bertnbe! ben lille 2ttf !unbe flet iffe falbe i ©øtm, faatebeé
banfebe bet.
£ænge laa fRofen iffe ftille paa 93rt)ftet, Sttanben tog ben
frem, og meben§ l)an gif ene gennem ben mørfe ©foø, ftiåfebe
l)an 93fomften, ol), faa tit og ftærft, at ben lille 2llf t>ar nær
deb at blioe truffet if)jel; t)an funbe føle gennem flabet, f)t>or
9ttanben§ Sæber brænbte, og SRofen felt) fjaobe aabnet fig fom

oeb ben ftærfefte TObbagSfol.
$)a fom ber en anben SOlanb, mørf og oreb, fjan oar ben
f muffe $ige§ onbe S3rober; en ®nio, faa ffarp og ftor, tog
f)an frem, og meben§ ben anben f^febe fRofen, ftaf ben onbe
9JJanb f)am ifjjel, ffar l)an§ §oøeb af og begraøebe bet meb
kroppen i ben bløbe 3orb unber Sinbetræet.
„9lu er fyan glemt og borte/' tænfte ben onbe SBrober,
„l)an fommer albrig mer tilbage. (£n lang Svejfe ffulbe f)an
gøre, oøer SBjerge og ©øer, ha fan man let mifte Sioet, og

bet fjar l)an. |>an fommer iffe mere, og mig tør min ©øfter
albrig fpørge om fyam."
SHofcnalfcii. 321
&aa ragebe Ijan meb goben Oténe $5labe Ijen otier ben
opgratiebe %oxb og gi! f)jem igen i ben niørfe 92at; men t)an
gif if!e alene, font tjau troebe; ben lide $ltf fulgte meb; ben
fab i et øtéfent, fammettrutlet Sinbebfab, ber Oar fatbet ben
oube Wlanb i §aaret, ba tmn graoebe ®raOen. §atten Oar
nit fat ooenpaa, ber Oar faa mødt beriube, og 2ltfen rtoftcbe
af ©!ræ! og $rebe ooer ben fæle ©erning.
3 Sttorgenftunben !om ben onbe 9ttanb t)jem; fyan tog
fin $at af og gi! inb i Søftereité (Soøe!ammer; ber taa ben
fmu!!e, btomftrenbe $ige og brømte om t)am, t)ttn tjolbt faa

meget af, og font t)tm nn troebe gi! ooer SBjerge og gennem
(5!otie; og ben onbe Prober bojebe ftg ooer fjenbe og lo fcelt,
fom en £)jæoet !an te; ba fatbt bet oténe 23tab af t)an§ £jaar
neb $aa (Sengetæppet, men Ijan mcer!ebe bet i!!e og gi! nb for
fefo at fooe Ubt i 9florgenftunben. 9tten Sllfen fmuttebe ub

af bet oténe 93fab, gi! inb i Øret paa ben fotienbe $ige og
fortalte tjenbe, fom i en S)røm, bet f!ræ!!elige Wlotb, bef!reo
l)enbe Slebet, f)tior 93roberen fjatibe bræbt tyanx og lagt §an§
Sig, fortalte om bet btomftrenbe Sinbetrce tæt tieb og fagbe:
„gor at bu i!!e f!at tro, bet !un er en $>rønt, jeg t)ar fortalt
big, faa ott bu finbe paa bin ©eng et titéfent SBtab;" og bet
fanbt fjun, ba t)ttn oaagnebe.
Ol), t)t>or græb tjun i!!e be fatte £aarer! og til ingen
turbe tiun betro fin (Sorg. $8inbuet ftob tjefe âgen aabent,
ben lille 2llf !unbe let !omme nb i §atien tit SRoferne og
alle be anbre 53lomfter, men fyan næunebe i!!e at fortabe ben
bebrøoebe. 3 SSinbuet ftob et Xxæ meb 9ttaaneb3rofer; i
4). G. Stnberfen : (SoentDr. I. 21

322 9?ojenalfen.
en af 93tomfterne ber fatte t)an fig og faa $aa ben ftaffefé

s
$ige. §enbe§ Prober font mange ©ange inb i hamret, og
t)an oar faa tnftig og onb, men tmn tnrbe iffe fige et Drb
om fin ftore §jerteforg.
<&aa fnart bet bteo %lat, tiftebe tjitn fig nb af §ufet, gif
i 6foøen til bet &teb, t)Oor Sinbctræet ftob, reo SBtabene bort
fra Sorbcn, graoebe ncb i ben og fanbt ftrafå fjant, ber oar
flaaet it)jet; ol), t)Oor tjttn græb og bab $or §erre, at rmn
ogfaa fnart maatte bø. —
©ente øilbe rjnn føre Siget meb fig t)jem, men bet funbe
t)un i!fe; faa tog t)mt bet blege §ooeb meb be tuffebe Øjne,
fn§febe ben fotbe SØJunb og rtoftebe Sorben af t)an£ bejtige
§aar. „£et øit jeg eje!" fagbe t)un, og ba rjitn fjaobe lagt
3>orb og 93tabe $aa bet bdbe Segeme, tog fum §ooebet meb
fig rjjem og en titte ©ren af bet 3a§mintræ, ber blomftrebe i
©fooen, t)øor l)an oar brcebt.

<5aa fnart tmn oar i fin ©tue, tjentebe fjun ben ftørfte
SBlomfterpotte, ber Oar at finbe; i ben tagbe t)un ben bobe%

§oOeb, font gorb berpaa og plantebe faa 3a3mingrenen i
potten.
„%ax oet! far oet!" tjoiffebe ben titte 2ltf; tjan funbe iffe
tænger fjotbe nb at fe at ben ©org og ftoj berfor nb i £>aOen
tit fin fRofe ; men ben oar afbtomftret, ber tyang !un nogte
blege ^3tabe Oeb ben grønne §rjben.
„Sif, tjoor bet bog fnart er forbi meb alt bet ffonne og
gobe!" fuffebe SHfen. Stil fibft fanbt tjan en $ofe igen, ben
>
32
•
Mofenalfen.
bteo tjané £nt§, bag ben$ fine, buftenbe 53tabe funbe f)an btjgge
og bo.
£oer 9J(orgenftunb fløj fyan t)en til ben ftaffefé $ige3
înbue, og ber ftob f)uu attib Oeb SBtomfterpotten og græb;
be fatte Xaarer fatbt paa 3>a3mingrenen, og for §0er $)ag
fom f)itn bteo blegere og blegere, ftob ©renen mere friff og

gron, bet ene @!nb ooffte frem efter bet anbet, ber fom fmaa,
()Otbe knopper tit SBtomfter, og tjnn ftj^febe bent, men ben

onbe Prober ffænbte og fpurgte, om tjnn Oar bteoen fjantet;
tjan fnnbe iffe tibe og i!!e begribe, tjoorfor t)nn attib græb
ooer ben SBtomfterpotte. $an Oibfte jo iffe, fjoitfe Øjne, ber
oare lufte, og fyoitfe røbe Sæber, ber oare btcone Sorb; og
s
f)un bøjebe fit £>oOeb op tit SBtomftcrpotten, og ben titte 2ttf
fra IRofert fanbt t>enbe faatebe§ btunbenbe; ba fteg f)an inb i
f)enbe§ Øre, fortatte om aftenen i Søoftøtten, om SKofen§ £)uft

og 2ttferne§ ®ærtigf)eb, t)un brømte faa føbt, og mebenS fmn
brømte, foanbt Siøet bort; tjun oar bøb en ftitte SDøb, t)itn
oar i Rimten f)o§ fyam, i)i\n fyaobe feer.
Og Saéminbtomfterne aabnebz bere§ ftore, fyoibe stoffer,
be buftebe faa forunbertig føbt, anbertebe§ funbe be iffe grcebe
ooer ben hobe.

SDcen ben onbe Prober faa paa bet fmuffe, blomftrenbe
£ræ, tog bet tit ftg fom et 2trøegob£ og fatte bet inb i fit
©ooefammer, tæt oeb ©engen, for btt oar bejtigt at fe paa,

og duften oar faa føb og tiftig. Xcn titte SRofenatf futgte
meb, ftøj fra SBtomft tit SBtomft, i t)Oer boebe jo en titte
Sjæt, og benne fortatte tjan om ben bræbte unge Hftanb,

21*
324 SRofenalfen.
fjoté £oøeb nu øar ôxb unber forben, fortalte om ben onbe

SBrober og ben ftaffefé ©ofter.
„$i oeb btt/' fagbe tjøer ©jæt i SBtomfierne, „øi ueb

bet! ere Ot tf fe øoffebe frem af ben bræbteå Øjne og Sæber?
øi øeb bet! øi øeb bet!" og faa niffebe be faa unbertigt meb
§oOebet.
SKofenatfen fnnbe iffe forftaa fig paa, f)øortebe§ be fuube
øære faa rolige, og §an fløj nb tit 93iernc, fom famtebe §on=
ning, fortalte bent §iftorien om ben onbe Prober, og Sierne
fagbe bet tit bere§ dronning, ber bob, at be alle næfte borgen
ffutbe bræbe Sttorberen.
9flen batten fornb, bet øar ben førfte -»flat efter ©øfterettg
$)ob, ba Sroberen foø i fin ©eng tæt øeb bet buftenbe 3a§=
mintræ, aabnebe Ijøert Stomfterbæger fig, og uftjntige, men
meb giftige ©øtjb, fteg Stomfterfjæfene nb, og be fatte fig
førft øeb f)an§ Øre og fortalte tjam onbe drømme, fløj ber*
paa ooer f)an£ Sæber og fta! t)an£ Xnnge meb be giftige
©øtyb. „•ftu Ijqøe øi fjæønet ben bobel" fagbe be og føgte
igen titbage tit 3a§minen§ tjotbe stoffer.
£)a bet bieo borgen, og SSinbuet tit ©oøefamret meb eet
bteø reoet oø, for SRofenatfen meb Sibronningen og ben tjete
©øærm Sier inb for at bræbe Ijam.

3J?en t)an øar atterebe bob; ber ftob gotf rnnbt omfring
©engen, 03 be fagbe: „3a§minbnfteu Ijar bræbt f)am!"
<£)a forftob ôfenatfen Stomfterneå §æøn, og f)an for-
tatte bet tit Sierneå dronning, og t)itn furrebe meb t)efe fin
©oærm om Stomfterfruf fen ; Sierne øare iffe tit at forjage,

9iojcunlfeii. 325
ba tog en 9)?anb SMomfterfruffen bort, og en af bierne fta!
tøaitS $>aanb, faa f)cm fob truffen falbe og gaa itu.
$>a (oa be bet fybibc 3)øbningef)ot>eb, og be bibfte, at ben

bobe i ©engen bar en StRorber.
Og S3tbronntngen fummebe i Snften og fang om 33lom*

fterneå §æon og om SRofenalfen, og at bag bet ntinbfte 33(ab
bor en, fom fan fortælle og Ijæbne bet onbe.
<" ^
Svinebvengm.
Der oar engang en fattig $rin§; fyan fyaobe et ®onge<

rige, ber oar ganffe lide, men bet oar ba altib ftort no! til at
gifte fig paa, og gifte fig bet Oitbe fyan.
9ln oar bet jo rigtigno! noget læ!t af Imm, at fjan tnrbe
fige til ®ejferen§ batter: „93it bu fya'e mig?" men bet tnrbe
fyan nol, for f)an§ 9?atm oar oibt og brebt berømt; ber oar
tøunbrebe $rinfe§fer, fom Ottbe âoe fagt Xa! tit, men fe, om
fyun gjorbe bet.
9Zn ffutte Ot tyøre:
tyaa SprinfenS gaberå ®rao ooffte ber et fRofentrce, ofj,

Stoinebretigeit. 327
faabnnt et bejligt SRofentræ! bet bar fun fyøert femte 2(ar
331omft, og bet fim en enefte, men bet oar en 9lofe, ber bltf«
tebe faa føbt, at man ucb at digte til ben glemte ade fine
Sorger og 93efnmrtnger; og faa fjaube tjan en Nattergal, ber

fnnbe fnnge, font om alle bejtige SWclobier fab i ben§ lide
(Strube. Sen IHofe og ben âttergat ffntbe $rinfe§fen fjaoc;

og berfor fom be begge to i ftore Søtøfoberater og biet) faa
fenbt til fyenbe.
®ejferen fob bent bære foran fig inb i ben ftpre @af,
fyoor $rinfe£fen gif og legebe „fomnte fremmebe" meb
fine Jpofbamer; be beflitte iffe anbet; og 'Oa tømt faa be
ftore goberaler meb goræringerne i, flappebe f)nn i jamberne

af ©læbe.
„93are bet oar en titte ffliZfctatl" fagbe t)im, — men
faa fom ben bejtige Sftofe.
„yie\, fjøor ben er ntybeltg gjort!" fagbe alle §ofbamerne.

„$)en er mere enb ntybetig!" fagbe ®ejferen, „ben er
pænl"
røen ^rinfeåfen følte paa ben, og faa oar fynn færbig
at grcebe.
,,gt) $apa!" fagbe £)im, „ben er iffe fimftig, ben er
øirfetig!"
„gn!" fagbe afle §offotfette, „ben er uirfelig!"
„Sak o§ nn førft fe, fybaD ber er i bet anbet goberat,
før oi bliøe ørebe!" mente ®ejferen, og faa fom Nattergalen

frem; ben fang ba faa bejligt, at man lige ftrafé iffe fnnbe
fige noget onbt om ben.
328 ©muebveugen.
»Superbe! charmant!« fagbe §ofbamerne, for be fttaf?
febe alle fammen grattff, ben ene oærre enb ben anben.
„£bor ben $ugt minber mig om f)øjfaltg ®ejfertnben§
©piflebaafe!" fagbe en gammel ®aoaler; „af ja! bet er ganffe
ben famme Xone, bet famme ôrebrag!"

„ga!" fagbe Stejferen, og faa græb fjan font et lille
SBarn.
»3*9 ffutbc bog iffe tro, ben er trirfetig!" fagbe ^Srtn*
feéfen. .
„3o, bet er en uirfelig gngt!" fagbe be, fom fyabbe
bragt ben.
„3a, lab faa ben gngl fltjoe," fagbe $rinfe§fen, og fjun
trilbe paa ingen 3J?aabe tittabe, at ^rinfen fom.
9tten tjan lob fig tffe f orfntjtte ; fjan fmnrte fig i Slnfigtet
meb brunt og fort, trtjffebe âffetten neb om §oOebet og

banfebe paa.
„®ob 2)ag, Rejfer!" fagbe f)an, „fttttbe jeg iffe fomme i
Xjcnefte fjer $aa ©tottet?"

„3a, fjer er faa mange, fom foge!" fagbe ®ejferen; „men
lab mig fe! — jeg trænger til een, fom fan pa£fe ©trinene!
for bent fjaue oi mange af!"
Og faa bleo ^rinfen anfat fom fongelig ©oinebrettg.
$an fif et baarligt, lille kaminer nebe beb ©oineftien, og fjer
maatte fjan blioe; men fjele $)agen fab f)an og arbejbebe,
og ba bet bar Sljten, fjaobe fjan gjort en ntybelig, lille ©rtybe,

rnnbt om paa ben bar ber s
-8jælbcr, og faa fnart ©rtjben
Sttinebvengen. 329
fogte, fan ringebo be faa bejligt og fpiflebe ben gamle

SKelobi:
x
,, Jld), bit ticbcv 2tøgufUn,
8røeS i(t bæf, mi, boet!"
men bet allerfuuftigfte bar bog, at nctar man fyofbt gingeren

inb i dampen fra ®rtyben, faa fuube man ftrafé lugte, fytiab
9ttab ber Meo laoet i f)Oer ©forften, ber oar i 93tyen; fe, bet
uar rigtigno! noget anbet enb en fRofe.

9ht !om $rtnfe§fen fpabferenbe nteb alle fine §ofbamer,
og ba lum Ijørte SMobien, bteo fyun ftaaenbe og faa faa for»
uøjet nb, for t)un !unbe ogfaa fpille: ,,21d), bu lie6er $lugu<
fttn!" bet oar bet enefte, tjun fuube, men ben fpiOebe f)un
meb een ginger.
„2>et er jo ben, jeg fan!" fagbe f)un, „faa maa bet oære
en bannet ©oinebreng! tøør! gaa inb og fpørg f)am, f)øab bet
gnftrument fofter."
Og faa inaatte en af §ofbamerne løbe inb, men f)iin tog
®Tob£ffo paa. —
„§&ab Otl bu Ijaoe for ben ®rt)be?" fagbe ôfbamen.
„3eg Oil fjaoe ti Stp af $rinfe§fen!" fagbe ©Oine»
brengen.
„Qdub beoar' o§!" fagbe §ofbamen.
„3a, bet fan iffe Oære minbre!" fagbe ©mnebrengen.
„yiaa, Ijoab figer fjan?" fpurgte ^rinfeéfen.
„•©et fan jeg Oirfelig iffe fige!" fagbe §ofbamen, „bet
er faa grueligt!"
„Saa fan bu fjoiffe!" og faa Ijoiffebe ()un.
330 ©oincbrcngcn.
„©an er jo uartig!" fagbe $rinfe§feu og gif ftrafé —

men ba fjun bar gaaet et titte ©ttjffe, faa !(ang 93jcetberne
faa bejtigt:
„3(tf) f
bu Iteber Shtguftin,
2taes ift bæ!, bæf, »æt!"
„§ør," fagbe ^rinfeéfen, „fbørg fjant, om tân bil Ijabe
ti &bS af mine ©ofbamer!"

„yit\ %at\" fagbe ©binebrengen, „ti ®to§ af $rinfe£fen,
etter jeg 6et)otber ©rbben."

„§bor bet er noget febeligt noget!" fagbe ^rtnfeåfen,
„men faa maa 3 ftaa for mig, at ingen faar bet at fe!"
£)g ©ofbamerue ftittebe fig od for fjenbe, og faa brebte
be bere§ kjoler nb, og faa fif ©binebrengen be ti £i)3, og
t)im fif ®rdben.

Waa, ber bteb en gornøjetfe! Ijete aftenen og êle 35agen
maatte ®rt)ben foge; ber bar iffe een ©forften i t)e(e 53den,
nben be bibfte, f)bab ber bteb fogt ber, baabe fjo§ dammer*
herren og !jo§ ©fomageren. ©ofbamerne banfebe og ftabbebe
i ©amberne.
„$8i deb, t)dem ber ffat tjade fob ©utode og ânbefager!
bi beb, t)dem ber ffat fjade ©røb og $arbonabe! f)dor bet er
intereéfant!"
!
„©øjft intere§fant " fagbe Ddertjodmefterinben.

„8a, men tjotb ren 9ttunb, for jeg er ®ejferen§ batter!"
„®ub bebar' o3!" fagbe be atte f ammen.
©binebreugen, bet bit fige ^rinfen, men be bibfte jo
©uincbrciigcn. 338
iffe anbet, enb at fjan oar en rigtig @oinebreng, (ob iffe
Tagen gaa tjen, nben at tjan beftitte noget, og faa gjorbe
fyan en ©fratbe; naar tjan foingebe ben rnnbt, ftang alle
be SBatfe, §opfaer og ôtfaer, man fenbte fra 93erben§
Sfabetfe.
„$Ren M er superbe!" fagbe $rinfe§fen, ibet fyun gi!
forbi, „jeg tjar atbrig tjort en bejtigere $ompofttton ! t)ør!
gaa inb og fpørg tjam, fymb bet gnftrnment fofter; men jeg
fttSfer iffe!"
„$an oit fjaoe tjunbrebe ®ti§ af ^rtnfeéfen," fagbe §of<
banten, font fjaobe oæret inbe at fpørge.

„3eg tror, fjan er gat!" fagbe $rtnfe£fen, og faa gi!
ljun; men ba fynn f)aobe gaaet et tide @tt)ffe, faa biet) tjnn
ftaaenbe. „Sttan maa opmuntre Shmften!" fagDe t)itn, „jeg er
tejferenS batter! @ig t>am, Ijan ffat faa ti ®ti§, tigefom i
®aar, SReften fan §an tage f)0§ mine §ofbamer!"

„3a, men t)i oitte faa nøbig!" fagbe §ofbamerne.
„Tel er ©naf!" fagbe ^rinfeåfen, „og naar jeg fan ft)§fe
fjarn, faa fnnne 3 ogfaa! l)itff paa, jeg gitter eber ®oft og
fiøn;" og faa maatte §ofbamen inb tit tjam igen.
„^nnbrebe ®ti§ af $rinfe§fen," fagbe tjan, „etter fjfcer
betjotber fit."
„8taa for!!!" fagbe tmn, og faa ftittebe atte §ofbamernc

fig for, og fjan fulfebe \)a.
„fetich fan bet bog oære for et Dptøb bernebe oeb
©oineftien!" fagbe ®ejferen, ber bar traabt nb paa TOanen;

§an gneb fine Øjne og fatte fritterne paa. „Tet er jo §of*
! "
334 ©tnnebreiigen.
bamerne, ber er paa ©pit! jeg maa no! neb til bem!" — og
faa traf f)an fine bøfler op bag i, for bet Oar ©fo, fom (jan
fjaobe traabt neb.
§itte ben! fyoor fjan ffynbte fig!
(Sao fnart [jan fom neb i ®aarben, gi! fjan ganffe fagte,
og §ofbamerne fjaobe faa meget at gore meb at tætte fiffene,
for at bet fuube gaa ærligt tit, at t)an iffe ffutbe faa for
mange, men jetter iffe for faa; be mærfebe flet iffe êjferen.
§an rejfte fig paa Xæerne.
„føbab for noget!" fagbe t)an, \)a f)an faa, be fy§febe§,
og faa ftog $an bem i §ooebet meb fin Xoffet, lige ibet
©oinebrengen fif bet fefé og firfinbéttjoenbe ®t)§. „§erau§!"

fagbe Slejferen, for I)an Oar Oreb, og baahe $rinfe§fen og
©Oinebrengen bleoe fatte nben for f)an§ ®ejferrige.
£)er ftob fmn nn og græb, ©oinebrengen ffcenbte, og
degnen fft)ttebe neb.
„$f, jeg elenbige Sflennejte " fagbe $rinfe§fen, „fyaobe

jeg bog taget ben bejtige $rin§! af, f)Oor jeg er nfyffetig!"
Og ©Oinebrengeu gi! bag Oeb et %xæ, tørrebe bet forte
og brnne af fit Slnfigt, faftebe be fttjggc SHæber og traabte nn

frem i fin ^rinfebragt, faa bejtig, at $rinfe3fen maatte neje
Oeb M
„3eg er f ommen tit at foragte btg, bn!" fagbe f)an.
„2)u Oitbe iffe fjaoe en ærlig $rinå! 3)u forftob big iffe
paa SRofen og Nattergalen, men ©oinebrengen fnnbe bn f^fe

for et SpitteOærf! nn fan bu fjaoe bet faa gobt! —
©uinebmiflCH. 335
Dg \cia gtf fyan inb i fit kongerige, luffebe Støren i
og flog ©Ina for, faa fnnbe ()itn rigtiguof ftaa ubenfor

og tynge
„:Hi1) r
tot liobev STugufHn,
9Cffc« ift bæf, bæl bæl!"
*$$>
2$og,i}veben.
Cit og ofte, naar man efter et Sorbenoejr gaar forbi

en 5Iger, fyoor SBogtjoeben gror, fer man, at ben er Meoen
ganffe fort affoebet; bet er, ligefom en S^tne oor gaaet fyen
oOer ben, og 93onbemanben figer ba: „<£)et fyar ben faaet af

Stmtfben!" men forfor ijar ben faaet bet? — Seg ffat for*
teede, f)0ab ©raafpuroen §at fagt mig, og ®raafpurOen t)ar
t)ørt bet af et gammelt $tfetrce, ber ftob oeb en SBogfyoebe*

ager og ftaar ber enbnn. 3)et er faabant et æroærbigt, ftort
piletræ, men runfent og gammelt, \>et er reOnet Uge mibt i,
og ber ooffer Qbxæ$ og 53rombærran!er nb af Neonen;

58oflf)neben. 337
Xræet Ijælber forober, og (ørenene Ijænge lige neb mob Sorben,

ligefom om be funbe bære et grønt, langt §aar.
tyaa alle farterne rnnbt om boffte ®orn, baa'Oe 9htg,

93tjg og §abrc, ja, t)cn bejlige §aure, ber fer nb, naar ben er
mobcn, ligefom en I)et Sftængbe fmaa, gnle ®anarifugle paa en

©ren. hornet ftob faa uelfignet, og jo tnngere bet bar, beå
bnbere bojebe bet fig i from $bntt)gl)eb.
9tten ber oar ogfaa en Siger meb 93ogf)bebe, og ben 5lger
bar lige nb for bet gamle piletræ; 93ogl)beben 6øjebe fig flet
iffe font bet anbet torn, ben fnejfte ftolt og ftib.
„3eg er bel faa rig font fiffet/' fagbe ben, „jeg er beå<
uben meget f mutfere; mine 531omfter ere ffønne font $fåble*
træets Slontfter, \>et er en Ctjft at fe paa mig og mine; fenber

bu nogen prægtigere enb o§, \>u gamle piletræ!"
Og piletræet niffebe meb §obebet, ligefom bet bilbe ftge:
„3o, bet gør jeg rigtignof!" men 93ogtjbeben ftruttebe af bare

§obmob og fagbe: „3)et bumme %xæ, \>et er faa gammelt, at
ber boffer ®ræ§ i Staben paa bet!"
^cu tra! ber et ffrceffeligt onbt SSejr op; alle 9Jlarfen§

SBtomfter folbebe bere£ 931abe eller bøjebe bere§ fine §obeber,
mebetté (Stormen for tjen obcr bent; men 93ogl)beben fnejfebe i
fin <3toltl)eb.
„58øj bit §obeb font bi!" fagbe Slomfterne.
„$)et beløber jeg flet iffe!" fagbe 93ogt)beben.

£. (S. Sluberfett: (Soenttjr. I. 22
338 33ogf)Uebcn.
„93øj bit £oOeb font Di!" raabte hornet; „nu lommer

©tormen§ (Sngel fttyOenbe! fyan fyar SSinger, ber naa ototoe fra
©fnerne og Uge neb til forben, og l)an fyugger big ntibt ooer,
før bu fan bebe (jam oære big naabig."
„3a, men jeg Oil i!fe bøje mig!" fagbe SBogljoeben.
„Sut bine 23(omfter og bøj bine SBtabe!" fagbe bet gamle

piletræ, ff fe i!fe op mob Stynet, naar ©ftyen brifter, feto
SJcenneflene tør bet iffe, tfy\ i Stynet Ian man fe inb i ©ub§
§immef, men bet ©tyn Ian fett> gøre SCKenneffene btinbe, fytiab
oifbe ber ba ille fle meb o§ 3orben§ SSælfter, tooøebe bi bet,
t>i, fom ere langt ringere!"
„Sangt ringere?" fagbe 53ogf)Oeben. „9lu bit jeg juft fe
inb i Qbubå §immet!" og ben gjorbe bet i Oøermob og

©toltljeb. 2)et bar, fom tjete SSerben ftob i 3Ib§(uc, faalebe§
Itynebe bet.
£)a bet onbe SSejr fiben Oar forbi, ftob SBtomfter og ®orn,
i ben ftide, rene Suft, faa forfriflebe af degnen, men 23og«
fjtoeben oar brcenbt luifort i Stynet, ben trnr nu en 'Odb, untyttig
Urt paa SRarfeu.
Og bet gamle piletræ beøægebe fine ©rene i SSinben, og
ber fatbt ftore SSanbbraaber fra be grønne 93(abe, ligefom om

Xrceet græb, og ©tourøene føurgte: ff
§oorfor grceber bu? §er
er jo faa oetfignet! fe, t)øor ©olen (finner, fe, l)&or ©Ityerne
gaa, Ian bu mrerle ben $)uft fra S31omfter og SBuffe! forfor

grceber bit? gamle piletræ!"
S8ocjf)t»eben. 339
Og piletræet fortalte om 33ogt)»eben3 ©toltljcb, Dtoer«
mob 09 ©traf; ben følger atttb. 3eg, font fortætter forten,

fytr ()ort ben af ©purtoenc; be fortatte mig ben en 2lften, ba
jeg bab bent om et ©uenttyr.
22"
(Engelen.
>/I}t>er (Sang et gobt 93arn bør, fommer ber en ©ub3

©ngel neb til forben, tager bet bøbe S3am paa fine tene,
breber be ftore, t)t)ibe finger nb, fiper fyen otier afle be
(Steber, barnet fyar fjolbt af, og pluffer en tyet £jaanbfulb

SBIomfter, fom ben bringer op til ©nb for ber at blomftre
enbnn f muffere enb $aa forben. £)en gobe ©ub trt)ffer alle
SBtomfterne tit fit fjerte, men ben SBtomft, fom er t)am fcereft,
gioer t)an et $tj§, og ba faar ben Stemme og fan funge meb

i ben ftore Stjffaligtjeb."
©e, alt bette fortalte en ®ub§ Suget, ibet ben bar et
(Sugeten. 341
bobt 33arn bort tit §imfen, og SBarnet fjorte figefom i
drømme; og be for t)en ober be ©tebcr i hjemmet, t)bor
ben titte t)abbe (eget, og be font gennem §aber nteb bejlige
»lorøjter.
„§bitfe ffutte bi nn tage meb og plante i Rimten?"

jpurgte (Sngeten.
Og ber ftob et jTanft, betfignet SRofentræ, men en onb

§aanb t)abbe fnceffet ©rammen, faa at alle ©renene, fntbe af
ftore, r)atbnbfprungne knopper, t)aug bténe neb rnnbt om.
„5)et ftaffetø Zxæl" fagbe barnet, „tag hat, at bet fan

fomme tit at Momftre oppe r)o§ ©nb!"
Og ©ngeten tog bet, men frjåfebe ^Barnet berfor, og ben
titte aabnebe t)atot fine Øjne. $£>e ptuffebe af be rige $ragt»
btomfter, men tog ogfaa ben foragtebe Morgenfrue og ben bitbe

Stebmober6Iomft.
„9?n fjabe bi btomfter!" fagbe barnet, og (Sngefen nif*
febe, men be fløj enbnu iffe op mob ©ub. 3)et bar -iftat, bet
bar ganffe ftitte, be bleoe i ben ftore S3t>, be fbæøebe om i
en af be fncebrefte ©aber, t)bor ber laa tjete Snnfer $aim,

2tffe og (Sfrimmetfframmel; ber fjabbe bæret gtrjttebag; ber laa
Strjffer af £atterfener, ©ipéftnmper, &(nbe og gamle §atte-
putbe, alt, t)bab ber iffe faa gobt nb.
Og (Sngeten pegebe i at ben gorfttjrretfe neb paa nogle

©faar af en Urtepotte og paa en $tnmp 3orb, ber bar fafben
342 engelen.
ub af benne og t)otbte3 fammen meb kobberne af en ftor,
otéfen 9ttarfbtomft, ber flet i!fe bnebe og berfor oar faftet nb

paa ©aben.
„'Den tage oi meb!" fagbe ©ngeten, „jeg ffal fortætte big,

mebené oi fttjoe!"
Og faa fløj be, og Sugeten fortalte:
„êrnebe i ben fnæore tøave, i ben taoe ®cetber, boebe

en fattig, føg $)reng; fra ganffe titte af fjaobe t)an attib
oceret fengetiggenbe; naar t)an oar attermeft rajl, lunbe tjan

paa ®rrjffer gaa ben titte ©tue et ^§ar (Sange op og neb,
bet Oar bet tjete. Sftogte 2)age om (Sommeren fatbt ©ot*

ftraaterne en tjato £ime§ £ib inb i tætberforftuen, og naar
ba ben titte 2)reng fab ber og tob ben Oarme ©ot ffinne
paa fig og faa bet røbe 23tob gennem fine fine fingre, fom
t)an tjotbt op for 5lnfigtet, faa tjeb bet: „3a, i ®ag tjar t)an
oæret ube!" — §an lenbte ©fooen i ben§ bejtige goraarå*

grønne fun beroeb, at !ftaboen§ ©øn bragte tjam ben førfte
bøgegren, og ben tjotbt t)an ober fit §ooeb og brømte fig
ba at ocere nnber bøgene, t)Oor Soten ffinnebe, og bugtene
fang. (£n goraar§bag bragte Naboens £)reng tjam ogfaa

Sttarfbtomfter, og mellem btéfe Oar, titfætbigoté, en meb
fRob oeb, og berfor bteo ben ptantet i en Urtepotte og ftittet
t)en i SSinbnet tæt oeb ©engen. £>g S3tomften bar plantet

meb en trjffetig |>aanb, ben ooffebe, fføb nrje ©fub og bar
tjoert Max fine S3tomfter; ben bteo ben ftjge 25reng3 bejtigfte
©itøclen. 343
Urtegaarb, t)an£ (ide <&tat paa benne Sorb; Ijan Oaubebe og

paéfcbe ben og forgebe for, at ben fif Ijoer Solftraale, lige
tit \>en fibfte, ber gteb neb ooer bet fa&e SSinbue; og 93Iomftcn
felt) Ooffebe inb i tjanå fromme, tt)t for t)am blontftrebe
ben, ubfprebte fin 2>uft og gtæbebe Øjet; mob ben Oenbte

Ijan fig i 2)obeu, ba $or §erre fatbte t)ant. — fét s
21ar fyar
fjan nit Oæret 1)03 ©ub, et Star Ijar SBIomften ftaact for«
gtemt i SSinbuet og er Oténct, og berfor oeb glatningen faftet
nb i gejeffarnet $aa ©aben. Og bet er ben SBlomft, ben

fattige, oténe SBlomft, oi fyaoe taget meb i 23nfetten, tf)i ben
SMomft t)ar glæbet mere enb t>m rigefte 23tomft i en $)ron*
ning§ .Jjaoe."
„9flen forfra Oeb bu alt bette?" fpurgte barnet, fom

(engelen bar op mob Rimten.
„Seg Oeb bet!" fagbe ©ngeten, „jeg Oar jo felt) ben

ftjge, lifte 3)reng, ber gi! paa ®rt)ffer! min $tomft lenber
jeg nol!"
£)g 93arnet aabnebe ganffe fine Øjne og faa inb i ©nge«

lene bejtige, glabe SInfigt, og i famme Øjebfif Oare be i
©ub§ §immel, l)øor ber Oar ®fæbe og Snffatigljeb. Dg

©nb trtjffebe bet hobe 23am til fit §jerte, og \)a fif bet
SSinger fom ben anben (Snget og fløj £>aanb i £aanb meb

Ijam; og ©ub trtjffebe alle S3Iomfterne til fit fjerte, men
ben fattige, oténe SDcarfbfomft ftjéfebe l)au, og ben fif (Stemme
og fang meb alle englene, ber foæoebe om ©nb, nogle ganffe
344 ©ugeleii.
nær, anbre uben om btéfe i ftore ®rebfe, afttb længere borte

i bet nenbetige, men afle lige tyffettge. Og ade fang be, fmaa
og ftore, bet gobe, uelfignebe SBarn, og ben fattige 9ttarfbtomft,
ber fyabbe ligget otéfen, ijenfaftet i gejeffarnet, mellem fttyitz*
bag§ffram(eriet, i ben fnæore, morfe Gbabe.

"nvii/.
Xlattevgalm.
3 ®ina, oeb bu jo nof, er ®ejferen en ®inefer, og aUe

be, fyan fyar om fig, ere ®inefere. £)et er nu mange 9(ar
fiben, men juft berfor er bet Ocerb at i)øre ^nftorien, for man
glemmer ben. ®ejferen§ Sfot Oar bet prcegtigfte i SSerben,
ganffe og albeleé af fint porcelæn, faa foftbart, men faa
fført, faa Oanffeligt at røre Oeb, at man maatte orbentlig
tage fig i $(gt. 3 §aoen faa man be forunberligfte 93(omfter,

og oeb be aflerprcegtigfte oar ber bnnbet ©øtoftoffer, ber
!lang, for at man tffe ffulbe gaa forbi uben at bemcerfe

531omften. 3a, alting Oar faa ubfpefuteret i ®ejferen£ §aoe,
346 Nattergalen.
og ben ftrafte fig faa langt, at ©artneren felo iffe oibfte ©nben
paa ben; bleo man oeb at gaa, !om man i ben bejtige Sfoo
meb tjøje Xræer og btjbe Søer. Sfooen gi! lige neb til føatiet,
ber oar b\aat og bt)bt; ftore Sfibe fnnbe fejle lige inb nnber
©renene, og i btéfe boebe ber en Nattergal, ber fang faa toet*
fignet, at felt) ben fattige Siffer, ber fjaobe faa meget anbet at
paéfe, laa ftiCCe og ttjttebe, naar fjan om batten oar ube at
træffe giffergarnet op og ba cjørte Nattergalen. „§erre ©nb,
Ijoor bet er font!" fagbe l)an, men faa maatte rjan pa§fe fine
£ing og glemte gugten; bog næfte Nat, naar ben igen fang,
og Sifferen fom berub, fagbe fjan bet famme: „£erre ©ub!
()Oor bet bog er fønt!"
gra alle $erben£ £anbe fom ber rejfenbe til ®ejferen£
(Stab, og be bennbrebe ben, Slottet og §aOen, men naar be
fif Nattergalen at l)øre, fagbe be alle fammen: „$)en er bog

bet bebfte!"
£)g be rejfenbe fortalte berom, naar be fom Ijjem, og be

lærbe ffreo mange S3øger om 93tjen, Slottet og §aoen, men
Nattergalen glemte be iffe, ben bleø fat allerøoerft; og be, fom
funbe bigte, ffreo be bejligfte £igte, alle fammen om Natter*
galen i Sfooen Oeb ben brjbe Sø.

2)e SBøger fom SSerben rnnbt, og nogle fom ha ogfaa en*
gang til ®ejferen. §an fab i fin ©ulbftol, tæfte og tæfte, tøoert
Øjeblif niffebe tømt meb §ooebet, tl)i bet fornøjebe Ijam at fjøre
be prægtige 93effrioelfer ooer 93t)en, Slottet og |mt)en. „9Jcen
Nattergalen er bog bet allerbebfte!" ftob ber ffreoet.
„føtiab for noget!" fagbe êjferen, „Nattergalen! ben fenber

Nattergalen. 347
jeg jo flet iffe! et I)er faaban cu gugl i mit ftejferbømme,
ouen i ®obet i min £møe! bet f)nr jeg atbrig fjørt! faabant
noget ffat man tæfe fig til!"
Dg faa fatbte f)an paa fin ®abater, bev øar faa fornem,
at naar nogen, ber t>ar ringere enb fjatt, ooocbe at tale tit
tjant efter fpørge om noget, faa foarebe rjan tffe anbet enb
„$!" og bet f)ar tffe noget at bettjbe.
„§er ffat jo Dære en f)øjft mærfoærbig gngt, font fafbe§
DMttergat!" fagbe ®ejferen, „man figer, at ben er bet atter*
bebfte i mit ftore $ige! forfor t)ar man atbrig fagt mig
noget om ben?"
„3eg tjar atbrig for f)ørt ben ncetone!" fagbe ®at>atcren,
„ben er atbrig bteoen præfettterct beb §offet!" —

„3eg bit, at ben ffat fomme tjer i $ften og fange for
mig!" fagbe ®ejferen. „$er Ueb fjete êrben t)bab jeg t)ar,
og jeg oeb bet tffe!"

„3eg t)ar atbrig for fjort ben næbne!" fagbe ®aøateren,
„jeg ffat foge ben, jeg ffat ftnbe ben!" —
9Jcen f)t>or bar ben at finbe? Slaøateren tøb op og neb
ab a^le frapper, gennem @ate og ®ange, ingen af atte bent,
f)an traf paa, tyertte t»ort tate om 9tattergaten, og âtjateren
tob igen tit ®ejferett og fagbe, at bet bift maatte bære en

gabet af bent, ber ffreø SBøger. „êreé fejfertige 9flajeftæt
ffat iffe tro, t)øab ber ffrirjeé! \>et er Opftnbetfcr og noget, font
fatbeS ben forte Shntft!"
„9tten ben 93og, tjøori jeg fjar tæft bet," fagbe ®ejferen,
„er fenbt mig fra ben ftor mægtige Rejfer af 3apan, og faa
348 Nattergalen.
fan bet iffe oære Ufanbfyeb. 3eg øil t)øre Nattergalen! ben
ffal oære lier i liften! ben tjar min Ijøjefte Sâabe ! og fommer
ben iffe, ba ffal §ete ©offet bnnfe§ paa SNaoen, naar bet fyar
fpift SlftenSmab!"
„£fing*pe!" fagbe ®at>aleren og løb igen op og neb ab
alle Srapper, gennem alle Sale og ©ange; og bet tialoe §of
løb meb, for be oilbe if!e gerne bunfe§ paa SNaoen. 2)er oar
en Spørgen efter ben mærfelige Nattergal, fom l)ele SSerben
fenbte, men ingen oeb §offet.

Gmbelig traf be en ItCCe, fattig $ige i ®øffenct. §un
fagbe: „£) @ub, Nattergalen! ben fenber jeg gobt! ja, l)øor
ben fan fnnge! tjoer Sif ten t)ar jeg 800 tit at bringe libt 2e0*
ninger fra 53orbet fjjem til min ftaffefé fnge 9ttober, ljun bor
nebe oeb ©tranben; og naar jeg faa gaar tilbage, er træt og
l)Oiler i ©fooen, faa Ijører jeg Nattergalen fnnge! jeg faar
SSanbet i Øjnene beroeb, bet er, lige[om om min SNober ty%*

febe mig!"
„SiUe ®offepige!" fagbe ®aOaleren, „jeg ffal ffaffe t)enbe
faft Slnfættelfe i ®øffenet og 2oo til at fe Sejferen fpife, ber*
fom §un fan føre o§ til Nattergalen, for ben er tilfagt til i
aften."
Og faa brog be alle fammen nb i ©fooen, l)Oor Natter*
galen plejebe at ftynge; bet Ijaloe §of Oar meb. ©om be aller*
bebft gif, begtynbte en ®o at brøle.
„Dl)!" fagbe §ofjnnferne, „nn l>ar oi ben! ber er bog en
mærfelig ®raft i et faabant lide S)t)r! jeg l)ar ganffe beftemt
Ijørt ben før!"

Nattergalen. 349
„Nej, bet er køerne, font brøle!" fagbe ben titte 3?offe*
pige, „oi ere enbnn langt fra @tebet!"
frøerne foccffebe nit i ®æret.

„dejligt! " fagbe ben finefiffe (Stotéproøft, „nu ijører jeg
fjenbe, bet er tigefont fmaa Slirfefloffer."
V 9U\, bet er grøerne!" fagbe ben lide ®offepige. „)fflen
nu tænfer jeg fnart, oi tjøre ben!"

<&aa begtjnbte Nattergalen at ftjnge.
„ên er bet!" fagbe ben fifle *J$ige, „t)ør! t)ør! og ber
fibber ben!" og faa pegebe t)un paa en lille graa gugl oppe i
ørenene.
„(£r bet muligt!" fagbe âoateren, „faafebeS Ijaobe jeg nu
atbrig tænft mig ben! fjoor ben fer fimpet ub! ben t)ar oift
miftet fin ®utør ooer at fe faa mange fornemme Stteuneffer
f)03 fig!"
„fittte Nattergal!" xaaW ben lifle ®offepige ganffe f)øjt,

Ji
„øor naabige Rejfer oil faa gerne, ai bu ffal ftynge for §am\
„Sfleb ftørfte gornøjetfe!" fagbe Nattergalen og fang, faa
bet oar en îtjft.
„'Set er ligefom ®fa§ffoffer!" fagbe ®abateren, „og fe
ben titte Strube, tjøor ben bruger fig! bet er mærføcerbigt,

oi atbrig §ar t)ørt ben før! ben oit gøre en ftor succes oeb
§offet!"
„©fat jeg fange enbnu engang for ®ejferen?" fagbe Natter*
galen, ber troebe, at $ejferen Oar meb.
„9ttin fortræffelige, titte Nattergal!" fagbe ®aoaferen, „jeg

tjar ben ftore ©læbe at (futte titfige $>em tit en £>offeft i 5Iften,
350 Nattergalen.
rpor ®e Dit fortrtjtte §an§ fjøje fejfertige Naabe meb $)ere£
charmante ©mig!"
„$)en tager fig bebft ub i bet grønne!" fagbe Nattergalen,
men ben fulgte bog gerne meb, ha ben fyørte, at ®ejferen
ønffebe bet.
âa (Slottet Oar ber orbentfigt pubfet op! SSægge og

®utO, ber oar af porcelæn, ffinnebe Oeb mange Xufinbe ®utb*
lamper! be bejtigfte $3tomfter, fom ret funbe f tinge, Oare ftittebe
op i ©angene; ber oar en Søben og en Srcefoinb, men faa

Hang juft alle Slofferne, man funbe ilfe fyøre Ørenftyb.
SCftibt inbe i ben ftore ©af, fjoor $ejferen fab, oar ber
ftidet en ®utbpinb, og paa ben ffulbe Nattergalen fibbe! f>efe
£>offet oar ber, og ben titte ®oHepige fjaobe faaet £00 at ftaa
bag oeb $)øren, ha rjun nu fjaobe Xitel af Oirfefig ®offepige.
5ICfe oare be i bere§ ftørfte $tjnt, og alle faa be paa ben titte
graa gugt, fom ®ejferen niffebe tit.
Og Nattergalen fang faa bejfigt, at ®ejferen fi! Xaarer i
Øjnene, Saareme trittebe rjam neb ooer ®inberne, og ha fang

Nattergalen enbnu f muffere, bet gif ret tit fjertet; og ®ejferen
oar faa gtab, og rjan fagbe, at Nattergalen ffutbe fjaoe fjan£

©utbtøffet at bære om §atfen. Wien Nattergalen taffebe, hen
fjaobe atterebe faaet ©efønning nol.
f/Seg t»ar fet Saarer i Øjnene paa ®ejferen, bet er mig
ben rtgefte ©fat! en iejferS Saarer tjar en forunbertig Sftagt!
©nb oeb, jeg er nof betonnet!" og faa fang ben igen meb fin
føbe, Octfignebe ©temme.

„'Det er het etffetigfte ®ofetteri, jeg fenber!" fagbe
9toltergalen. 351
Tanterne runbt om, og faa tog be $anb i flflunben for at
fluffe, naar nogen talte tit bent; be troebe ba ogfaa at bære

Nattergale; ja, £afajcrne og kammerpigerne lob melbe, at og=
faa be oare tilfrebfe, og bet oit fige meget, tf)i be ere be ader*
oanffettgfte at gøre til â3. 3>o, Nattergalen gjorbe rigtignof

£uffe.
Ten ffulbe nit blioe ueb §offet, fjaoe fit eget 23ur, famt
gribeb til at fpabfere nb to ®ange om Tagen og een ©ang
om Natten. Ten fif tolo Tjenere meb, alle fyabbe be et @itfe*
haanb om 33enet paa ben og fyotbt gobt faft. Ter oar flet
ingen gornøjetfe oeb ben Tur.

%>e\e 93tjen talte om ben mærfoærbige gugt, og møbte to
fyinanben, faa fagbe ben ene iffe anbct enb: „Nat — I" og
ben anben fagbe „gal!" og faa fuffebe be og forftob fyinanben,
ja, etleOe @peff)øferbørn biede opfatbte efter ben, men iffe een
af bem fjaobe en Tone i Sioet. —

(Sit Tag font en ftor âffe til ®ejferen, ubenpaa ftob
ffreoet: Nattergal.
„Ter Ijar t>i nu en nt) 33og om oor berømte gugt!"
fagbe ®ejferen; men bet oar ingen 93og, bet t>ar et lille ®unft*
fttjffe, ber laa i en $@ffe, en fttnftig Nattergal, ber ffulbe
ligne ben leoeube, men oar oOeralt befat meb diamanter, Nu*
biner og Safirer; faa fnart man traf Shtnftf uglen op, funbe
ben ftjnge et af be @tt)ffer, ben oirfelige fang, og faa gif
§alen op og neb og glinfebe af ©ølo og ®utb. £)m §alfen

fyang et lide S3aanb, og paa bet ftob ffrcOet: „Rejfer en
352 Nattergalen.
af galans Nattergal er fattig imob ®ejferen af

®ina3."
„$)et er bejligt!" fagbe be alle fammen, og ben, font fjaobe
bragt ben fnnftige gugl, fif ftrafé £itel af £)Oer=fejferlig*natter<
gale-bringer.
„•ftu maa be ftinge fammen, tøoor bet oit blioe en £)uet!"
£)g faa maatte be ftjnge fammen, men bet Oilbe iffe rig*
tig gaa, tl)i ben Oirfelige Nattergal fang paa fin Svaner, og
®nnftfuglett gi! paa SSatfer. ,,^)en fyar ingen ©ftolb," fagbe
©pillemefteren, „ben er færbeleS taftfaft og ganffe af min
8fole!" @aa ffnlbe ®itnftfnglen f tinge alene. — 3)en gjorbe
(ige faa megen Styffe fom ben oirMige, og faa Oar ben jo
ogfaa faa meget mere ntibelig at fe paa: ben glimrebe font

Slrmbaanb og SBrtiftnaale.
Xxe og trebioe ®ange fang ben eet og bet famme ©ttyffe,

og ben Oar bog iffe træt; golf Ijaobe gerne tjørt ben forfra
igen, men ®ejferen mente, at nu ffnlbe ogfaa ben letienbe
Nattergal ftinge libt —— men l)Oor Oar ben? 3>ngen Ijaobe

bemærfet, at ben oar fløjet nb af bet aabne SSinbne, bort til
fine grønne @fooe.

„Wien f)øab er bog bet for noget!" fagbe ®ejferen; og
alle £offolfene ffænbte og mente, at Nattergalen Oar et fjojft
ntafnemmeligt ®tir. „3)en bebfte gugl IjaOe oi bog!" fagbe

be, og faa maatte igen ®unftfnglen ftjnge, og bet Oar ben
fire og trebiote ®ang, be fif bet famme (Sttiffe, men be funbe
bet iffe l)elt enbnn, for bet oar faa focert, og Spilleme*
fteren rofte faa ooerorbentligt Snglen, ja, forfifrebe, at ben
Matternalen. 353
oar bebre enb ben oirfelige 9lattergat, iffe blot f)0ab kæberne
angif og be mange bejlige diamanter, men ogfaa inboorteå.
„%fyi fer $)e, mine §erffaber, ®eiferen fremfor alle! r)o§
ben oirfelige Nattergal Ian man albrig beregne, f)0ab ber oit
fomnte, men f)o£ ®unftfngten er alt beftemt! faafebe§ blioer
bet og tffe aubertebe§! man fan gøre Sftebe for bet, man fan
fprcette ben op og oife ben menneffelige Xænfntng, fyoorlebeS
SSatferne tigge, t)t>ortebe§ be gaa, og fyoorban bet ene følger af
bet anbet — l
u
„$)et er ganffe mine Xanfer!" fagbe be alle f ammen, og

©pillemefteren fif £00 til, næfte ©ønbag, at oife Suglen frem
for Sotfet; be ffnlbe ogfaa fjøre ben ft)nge, fagbe ®ejferen; og

be tøørte ben, og be bleoe faa fornøjebe, fom om be t)aobe
brnffet fig Itjftige i Xeoanb, for bet er nu faa ganffe finefiff,
og alle fagbe m: „£)fy\" og ftaf i fejret ben Singer, man

falber „©tifpot", og faa niffebe be; men be fattige fîffere,
fom tjaobe §ørt ben oirfelige Nattergal, fagbe: „Xet flinger
fmuft nof, bet ligner ogfaa, men ber mangler noget, jeg oeb
iffe Ijoab!"
3)en Oirfelige Nattergal oar forOift fra Sanb og fRige.
ûnftfuglen tjaobe fin $lab§ Ma en ©ilfepube tæt Oeb

®ejferen§ ©eng; alle be forceringer, ben tjaobe faaet, ©nlb og
rø)elftene, laa rnnbt omfring ben, og i Xitel oar ben ftegen
til „£)øjfejferlig âtborb--@anger", i Stang dummer eet til
oenftre @ibe, for ®ejferen regnebe ben ©ibe for at oære meft
fornem, ma Ôilfen fjertet fab, og fjertet fibber til Oenftre
ogfaa t)oé en Rejfer. Og ©pillemefteren firet) fem og tt)Oe
£. 6. SInberfen: ©oenttjr. I. 23
;
354 Nattergalen.
s
33inb om Stunftf uglen ; bet tiår faa lærb og faa langt, og meb
be aUerfticerefte finefijle £)rb, og alle Sol! fagbe, at be tjatibe
læft og forftaaet bet, for efler£ fyatibe be \o tiæret bumme og

tiåre ba bletine bunfebe paa Sflatien.
(5aalebe§ gtf ber et fjett 9lar: ®ejferen, §offet og alle

be attbre ®inefere lunbe ubenab t)t>ert lide $lu! i ®unft*
fuglene Sang, men juft berfor frjnte§ be nu atterbebft om ben
be htnbe felti [tinge meb, og bet gjorbe be. ®abebrengene
fang „5i;$t§i! ftufftufthtfl" og ®ejferen fang bet — ! jo, bet
tiår beftemt bejUgt!
SCRen en 2lften, font ®unftfuglen bebft fang, og ®ejferen

taa i ©engen og fjørte paa ben, fagbe bet „ftiup!" inben i
Suglen; ber f prang noget: „fnurrrr!" alle § julene løb runbt,
og faa ftob 9flufif!en.

tejferen fprang ftrafé nb af ©engen og lob fin Siolæge
lalbe, men fybab funbe l)an tjjcelpe! faa (ob be Urmageren
fyente, og efter megen £ale og megen ©eenefter, fi! Ijan Sugten
nogenlunbe i Stanb, men fjan fagbe, at ber maatte fpareé
meget paa ben, tl)i ben tiår faa forftibt i tappene, og bet tiår
i!fe muligt at fætte ntie, faatebeS at bet gi! fiffert meb 9flufi!!en.
3)et tiår en ftor SSebrøtielfe! hm een ®ang om klaret turbe
man labe tunftfuglen f tinge, og bet tiår ftrengt no! eubba;

men faa tjolbt ©pittemefteren en lille Xale meb be fticere Drb
og fagbe, at bet tiår lige faa gobt fom før, og faa tiår bet
lige faa gobt fom før.
9lu tiåre fem 5lar gaaebe, og fjete Sanbet ft! en rigtig
ftor <Sorg, tl)t be fyolbt i ©runben alle fammen af bere§

tøattergafen. 357
Rejfer: nu oar fycm ftig og funbe i!!e leoe, fagbe man, en nrj
Svejfer oar aflerebe iâtgt, og golf ftob ube paa ©aben og

fpurgte ft'aoateren, f)Oorfebe3 bet oar meb bere§ Rejfer.
„^$!" fagbe Ijan og rtjftebe paa §ooebet.
®otb og bleg laa ®ejferen i fin ftore, prægtige @eng,
fjele ©offet troebe f)am bob, og entjoer af bem løb l)en for at
fjiffe paa ben ntje Rejfer ; kammertjenerne løb ub for at fnaffe
om bet, og ©lotépigerne fjaobe ftort ®affefelffab. SRunbt om

i alle (Sale og ©ange oar (agt ®fæbe, for at man tffe ffutbe l)øre
nogen gaa, og berfor bar ber faa fitffe, faa ftille. SDfan Re'y-
feren Oar enbnu iffe bøb; ftiø og bleg laa Ijan i ben prægtige
©eng meb be lange gtojfé ©arbiner og be tunge ©ulbfoafter;
f)øjt oppe ftob et SSinbue aahent, og Sttaanen ffinnebe inb paa
®ejferen og ®unftf uglen.

®en ftaffefé Rejfer funbe nceften iffe træffe SSejret, bet
oar, ligefom om ber fab noget paa l)an§ 93rt)ft; l)an flog Øjnene
op, og ha faa f)an, at het oar 2)øben, ber fab paa t)an§ S3rt)ft
og l)aobe taget l)an§ ©ufbfrone paa, og fyolbt i ben ene §aanb

®ejfereu§ ©utbfabel, i ben anben l)an§ prægtige gane; og runbt
om i golberne af be ftore gløjfé ©engegarbiner ftaf ber for«
nnberlige §ooeber frem, nogle ganffe fæle, anbre faa oelfignebe
milbe: het oar ade ®ejferen§ onbe og gobe ©erninger, ber faa
paa §am, nu ha S)øben fab paa Ijanø §jerte.

„§uffer hu bet?" Ijoiffebe ben ene efter ben anben.
„guffer bu bet?" og faa fortalte be fjam faa meget, faa at
©Oeben fprang f)am ub af $anben.
„$et f)ar jeg albrig oibft!" fagbe ®ejferen; „3ttufif, 3Jtøfif,
358 Nattergalen.
ben ftore finefiffe Xromme!" xaahte tyan, „at jeg bog iffe ffaX
fjøre att bet, be fige!"
Dg be bteø oeb, og $)øben ntffebe ligefom en ®inefer oeb

alt, f)Oab ber bleo fagt.
„SRufif, ajhtftf !" ffreg Hejferen. „£u lille, Oelftgnebe ©ulb*
fugl ! ft)ng bog, ftmg! jeg fyar giøet big (Mb og ®oftbarf)eber, jeg
f)ax felt* Ijcengt big min (Mbtøffel om §alfen, ftmg bog, ftjng!"
SJlen guglen ftob ftifle, ber Oor ingen til at træffe ben op,
og ellert fang ben iffe; men 'Døben bleo oeb at fe paa ®ej*
feren meb fine ftore, tomme Øjehuler, og ber oar faa ftifle,
faa ffræffeligt ftifle.
2)a lob i bet famme, teet Oeb SSinbuet, ben bejligfte @ang;
bet Oar ben lifle, leoenbe Nattergal, ber fab paa ©renen uben*
for; ben IjaObe fyørt om fin $ejfer£ 9^øb og Oar berfor f ommen
at flmge v)am £røft og føaab; og att fom ben fang, bleoe
@ftffelferne mere og mere blege, SBlobet fom raffere og raffere
i ®ang i ®ejferen§ foage Segeme, og $)øben felo Irjttebe og
fagbe: „93lio oeb, lifle Nattergal! blio Oeb!"

„ga, Oil bu gioe mig ben prægtige ©ulbfabel! ja, Oil bu
gioe mig ben rige gane! oil bu gioe mig ®eiferen£ ®rone!"
£)g $)øben gaO f)Oert ®lenobie for en Sang, og Natter-
galen bleo oeb enbnu at frmge, og ben fang om beu ftifle
Hirfegaarb, l)Oor be fyoibe ^Hofer gro, Ijøor §rjlbetrceet bufter,
og f)Oor bet friffe ®rce$ ocebeå af be efterteøenbe§ Xaarer; ba

fif 3)øben Sængfel efter fin ©aoe og foceoebe, fom en folb, fyoib
Saage, ub af SSinbuet.
u
„Xaf, %aV. fagbe ®ejferen, „bu fytmmelffe lifle gugl,
;
Wcittergafcn. 359
jeg fenber btg nol! 1>ig t)ar jeg jaget fra mit Sanb og Nige,
og bog fyar bu funget be oube ©tjnber fra min ©eng, faaet
£oben fra mit fjerte! §oortebe§ ffat jeg lønne big?"
„"Du t)ar fønnet mig!" fagbe Nattergalen; „jeg fyar faaet
Xaarer af bine Øjne, førfte ©ang jeg fang, het glemmer jeg
big atbrig! bet er be 3u&eter, oer gør et @angerf)jerte gobt —

men foo nu og btio frifl og ftærl! jeg ffat ftjnge for big!"
Dg ben fang — og ®ejferen falbt i en fob @øon, faa
mitb og oetgørenbe oar ©øOnen.

8oten ffinnebe inb ab SSinbuerne tit fyam, ba tjan oaag*
nebe fttirfet og funb; ingen af t)an§ Xjenere Oare enbnu
lomne titbage, tt)i be troebe, t)an Oar bøb, men Nattergalen
fab enbnu og fang.
„TOib maa bu bfioe tjo§ mig!" fagbe ®ejferen; „bu ffat
lun fange, naar bu felt) trit, og ®unftfugten ftaar jeg i tufinbe
©tøffer."
„©ør iffe bet!" fagbe Nattergalen; „ben tjar jo gjort
bet gobe, ben funbe! befjotb ben fom attib! jeg Ian ilfe brjgge
og bo $aa ©tottet, men tab mig fomme, naar jeg feto t)ar
Srjft, ba trit jeg om aftenen ftbbe \)aa ©renen ber oeb $in<
buet og ftmge for big, at bu Ian btioe gtab og tantefutb
titlige; jeg flat ftmge om be ttoffefige, og om bem, fom tibe;

jeg flat ftmge om onbt og gobt, ber runbt om big fyotbeå
fljutt; ben titte ©angfugt fttiOer oibt omlring tit ben fattige
gifler, tit 93onbemanben§ $ag, tit ent)t>er, ber er tangt fra
big og bit §of; jeg etfler bit fjerte mer enb bin $rone,
og bog tjar dronen en $)uft af noget Retligt om fig! — jeg
360 Nattergalen.
lommer, jeg tønder for big! — men eet maa bu torje
mig!" —
— „TO!" fagbe ®ejferen og ftob ber i fin fejferlige
®ragt, fom {jan felo fyafåe iført fig, og fyolbt ©abelen, ber
uar tung af ®ulb, op mob fit fjerte.
„©et beber jeg big oml fortæl ingen, at bu fyar en lille
gugl, ber ftger big alt, faa oil bet gaa enbnu bebre!"
Cg ^)a fløj Nattergalen bort.
Xjenerne fom inb for at fe til bere§ bobe Rejfer;
jo, ber ftob be, og êjferen fagbe: „®ob borgen!"

&ævefte\ol¥ene.
C op pen og kolben taa i ©htffe f ammen mellem attbet
Cegetøj, og faa fagbe X op pen til 93 o tb en: „ ©futte oi i!fe
oære ®æreftefotf, fiben oi bog ligge i ©htffe fantmen?" — men

kolben, ber Oar ftjet af ©aftan og bitbte fig lige faa meget
inb font en fin ffrofen, trifbe i!!e foare paa faabant noget.
Jlæfte 1)ag
s
fom ben liCfe 2)reng, ber ejebe Segetøjet; tjan
mafebe Sop pen ober meb røbt og gult og flog et 9J2e§fingføm
mtbt i ben; bet faa jnft prægtigt nb, naar £oppen fnurrebe
runbt.
„<Se paa mig!'' fagbe ben tit 93 o tb en. „§oab figer $)e
nu? ffutle oi faa iffe Oære ®æreftefotf, oi paåfe faa gobt

362 ®cereftefolfene.
fammen, 3)e faringer, og jeg banfer! ttjffeligere enb bi to funne

ingen btioe!"
„(Saa, tror £)e betl" fagbe kolben, „$)e oeb nof iffe,
at min gaber og Sttober fya&e Oæret ©afianS bøfler, og at

jeg fjar en $rop i Sioet!"
„3a, men jeg er af attafyognitrce!" fagbe % op pen, „og
23t)fogben f)ar feto brejet mig, fjan tjar fin egen £)rejerbcenf,
og bet oar f)am en ftor gornøjetfe!"
„3a, fan jeg ftote paa bet?" fagbe 33 o tb en.
„®ib jeg albrig faa $iff, om jeg ttiOer!" foarebe Xoppen.
„£)e tater meget gobt for 2)em!" fagbe kolben, „men
jeg fan bog iffe, jeg er faa gobt fom f)atot fortooet meb en
©oale; f)øer ®ang jeg gaar tit 93ejr§, ftiffer ben £ot>ebet nb
af Sleben og figer: „93il 3)e? oi( $)e?" og nn f)ar jeg inb*
oorte§ fagt ja, og bet er faa gobt fom en fyalv gortoøetfe;

men jeg tooer ®em, jeg ffat albrig glemme 3)em!"
„3a, bet flat ftort fyjætpe!" fagbe Stoppen, og faa talte
be iffe til tjinanben.
fltefte £)ag bteo 33 o tb en tagen frem; X op pen faa, fjoor
ben for tjøjt op i Suften, (igefom en gugt, man fnnbe tit ftbft
flet iffe øjne ben; fjoer ®ang fom ben tilbage igen, men
gjorbe attib et tjøjt Spring, naar ben rørte 3orben; og bet
fom enten af Sængfet, etter forbi ben fyaobe en $rop i Støet.
3)en nienbe ($ang bteo 33otben borte og fom iffe mere igen;
og drengen føgte og føgte, men borte oar ben.
„3eg oeb nof, Ijjoor ben er!" fuffebe Soppe n, „ben er i
©oatereben og er gift meb ©oaten!"

ftæreftefolfene. 363
3>o mere Xoppen tænfte berpoa, befto mere inbtagen bteø
fyan i kolben; juft forbi f)au iffe funbe faa fjenbe, berfor tog
ftærtigtjeben til; at l)im fyaobe toget en anben, bet Oar bet
aparte øeb bet; og Stoppen banfebe runbt og fnurrebe, men attib
tænfte ben paa kolben, ber i Xanfen bteø fønnere og fønnere.

©aafebeé gif mange 2tar og faa Oar bet en gammel ®ærligt)eb.
Dg boppen Oar iffe ung mere ! men faa btetj ben

en $ag tjet og fjotben forgtitbt; albrig fmobe ben fet faa bej*
tig nb: ben Oar nu en ©utbtop og fprang, faa bet fnurrebe
efter. 3o, bet oar noget! men meb eet fprang ben for fjøjt,
og — borte oar ben!
9ftan føgte og føgte, fetø nebe i ®ælberen, ben oar bog

iffe tit at finbe.
—— §øor oar ben?

SDen Oar fprungen i ©famfjerbingen, t)øor ber taa atte ©tag§,
Haatftoffe, gejeffarn og ®ru§, ber oar fatbet neb fra Xagrenben.
„9hi tigger jeg rigtignof gobt; t)er fan fnart gorgntbningen
gaa af mig; og fjøab er bet for nogte ^raflere, jeg er f ommen
imellem!" og faa ffæOebe ben tit en tang âatftof, ber Oar
pillet att for nær, og tit en unbertig runb Sing, ber faa ub
fom et gammett £G£bte; — men bet Oar intet $$bte, bet oar
en gammet 93 o tb, ber i mange 5tar tjaobe tigget oppe i Xag*
renben, og fom SSanbet tjaobe fioet igennem.
„®ub ffe Soo, ber bog fommer en af ené Sige, fom man
fan tate meb!" fagbe 93 otb en og betragtebe ben forgtitbte
Xop. „3>eg er egentlig af (Safian, ftjet af ômfru^ænber

og tjar en $rop i Sioet, men bet ffutbe ingen fe paa mig!
364 tfæreftefolfene.
jeg oar lige oeb at fyotbe 93rt)£tup meb en (Soale, men faa
falbt jeg i Xagrenben, og ber fyar jeg ligget i fem 21ar og [ibet!
2)et er en lang Xtb, fan 25e tro, for en jomfru!"

9ften Stoppen fagbe tf fe noget, l)an tænfte paa fin gamle
®cerefte, og jo mere f)an fjorte, befto florere 61eo bet Ijam, at
bet oar fyenbe.
£)a fom Sjenefteptgen og Ottbe oenbe gjerbhtgen: „|>eifa,

ber er ©ulbtoppen!" fagbe fjnm
Dg Xoppen fom igen i (Stuen til ftor 51gt og 2@re,
men kolben f)ørte man intet om, og boppen fnaffebe albrig
mer om fin gamle ^cerligêb; ben gaar ooer, naar ®æreften

Ijar ligget fem Slår i en SSanbrenbe og fioet, ja, man fenber
fyenbe albrig igen, naar man mober fyenbe i ©farnfjerbingen.

Den grimme 2<EIltng-
Der Oar faa bejtigt ube paa fianbet; bet Oar ©omnier!
Hornet ftob gnlt, §aOren grøn, §øet oar rejft i Staffe nebe
i be grønne ©nge, og ber gi! (Storfen tyaa fine lange, robe
33en og fnatfebe ^gtjptiff, for bet (Sprog fjaobe l)an lært af
fin 9#ober. SRunbt om Siger og (Sng oar ber ftore Sfooe, og
mibt i SfoOene tybe (Søer; ja, ber Oar rigtigno! bejligt ber-
nbe $aa fianbet! 9ftibt i Sotfftnnet taa ber en gammel §erre»

gaarb meb \>t)he kanaler runbt om, og fra Skuren og neb til
SSanbet Ooffte ftore ©fræppeblabe, ber oare faa fjøje, at fmaa

33orn tabe ftaa oprejfte unber be ftørfte; ber oar lige faa
366 2>en grimme etting.
Ottbfomt berinbe fom i ben tnffefte @loø, og tyer laa en 2Inb

paa fin 9tebe; f)un flufbe ruge fine fmaa ÆCltnger nb, men
nu oar fjun næften !eb af bet, forbi bet tmrebe foa længe,
og rjun fjætbent fif SSifit; be onbre Gliber tjotbt mere af at
foømme om i kanalerne enb at løbe op og fibbe unber et Slræppe*
btab for at fnabre meb fyenbe.
©nbetig Inagebe bet ene Æg efter bet anbet; „pipl pip!"
fagbe bet, aUe Æggeblommerne oare bleøne le&enbe og fta!
§ot>eberne ub.
„9tap! rap!" fagbe t)un, og faa rappebe be fig, alt rjøab
be lunbe, og faa tit alle ©iber unber be grønne 33tabe, og

9ttoberen tob bem fe, faa meget be tritbe, for bet grønne er
gobt for Øjnene.
„£)Oor bog SSerben er ftor!" fagbe aUe Ungerne; tfji be
fyaobe nu rigtignol ganfle anbertebeS tyiabZ, enb ba be taa
tube i Ægget.
„Xror 3/ bet er fjete SSerben!" fagbe 9ttoberen; „ben
ftræffer fig langt paa ben anben @ibe §at>en, lige inb i
$ræften§ Sttarf; men ber fyar jeg atbrig oæret! — 3 ere fjer
bog oet aUe fammen!" og faa rejfte tjun fig op: „Sftej, jeg
fjar tf fe atfe! bet ftørfte Æg tigger ber enbnu; rj&or længe

flat bet trnre! nu er jeg fnart feb af bet!" og faa tagbe fjun
fig igen.
„yiaa, IÔortebeS gaar bet?" fagbe en gammel 5tnb, fom

lom for at gøre $tfit.
„®et oarer faa længe meb bet ene Æg!" fagbe 3tnben,
fom taa; „ber trit iffe gaa §ut paa bet! men nu flat bu
$en grimme 2($fling. 367
fe be nubre! be ere be bejligfte Ællinger, jeg fyar fet ! be
ligne alle f ammen bere£ gaber, bet Sfarn! Ijan f omnier iffe og
befoger mig."
„Sak mig fe bet 2@g, ber iffe tril reone!" fagbe ben
gamle. „3)u fan tro, at bet er et ®alfnnæg! ©aatebeå er
jeg ogfaa bleben narret engang, og jeg rjaobe min ©org
og 9lob meb be Unger, for be ere bange for SSanbet, ffal
jeg fige big! jeg funbe tf fe faa bent nb! jeg rappebe og
fnappebe, men bet fjjalp iffe! — 2ab mig fe $fågget! jo, bet
er et ®alfunceg! lab bn bet ligge og lær be anbre 93ørn at
foømme!"
„geg tril bog ligge libt $aa bet enbnu!" fagbe Slnben;
„fyar jeg nu ligget faa længe, faa fan jeg ligge £)t)rel)at>åtiben
meb!"
„$cer faa gob!" fagbe ben gamle 21nb, og faa s
gif l)un.
(Enbelig reonebe het ftore 2(£g. „$ip! pip!" fagbe Ungen

og oceltebe nb; fjan tmr faa ftor og ftrjg. 51nben faa paa
f)am: „®et er ba en forfcerbelig ftor Alling ben!" fagbe Ijun;
„ingen af be anbre fe faalebe§ ub! bet ffulbe ba oel albrig

ocere en ®alfunf filing! naa, \>et ffal oi fnart fomme efter! 3
ânbet ffal f)an, om jeg faa felo maa fparfe l)am ub!"
s
Jtøfte 2)ag oar bet et oelfignet, bejligt $ejr; Solen
ffinnebe paa alle be grønne Sfrcepper. Ûingemoberen meb
fjele fin familie fom frem nebe t>eb kanalen, $taff! fprang
f)un i Sknbet. „9kp! rap!" fagbe Imn, og ben ene etting
plumpebe n\> efter ben anben; SSanbet (Tog bem oøer §oøebet,
men be fom ftrafå op igen og fløb faa bejligt; lettene gif
368 $en grimme etting.
af ftg feto, og alle Oare be ube, felt) ben fttogge, grao Unge
foømmebe nteb.
„*ftej, bet er ingen $atfun!" fagbe fyun; „fe, tjoor bejtigt
ben bruger Senene, f)Oor ranf ben fjolber ftg! bet er min
egen Unge! 3 ®runben er ben bog ganjle føn, noar man rigtig
fer paa ben! rap! rap! — font nu nteb mig, faa ffat jeg føre
jer inb i SSerben og præfentere jer i 5tnbegaarben, men fjolb
jer altib nær oeb mig, at ingen træber paa jer, og tag jer i
Sigt for batten !"
Og faa font be inb i Stnbegaarben. êr Oar en ffrceffelig
@toj berinbe, ttji ber tmr to gamiUer, fom floge3 om et 2Iate*
fjooeb, og faa fif bog batten bet.
„@e, faatebeå gaar bet tit i $erben!" fagbe Allinge*

moberen og fttffebe ftg om ©nabeten, for fyun Oilbe ogfaa
fjaoe Slatefjoøebet „Srug nn Senene!" fagbe t)un, „fe, at S
funne rappe jer, og nej meb §alfen for ben gantte 2lnb ber»
tjenne; f)un er ben fornemfte af alle bem êr! fmn er af fpanff
Stob, berfor er tjun foær, og 3 fer, tmn fjar en røb ®Iub
om Senet! bet er noget oøerorbenttig bejtigt og ben ftørfte
Ubmcerfetfe, nogen 2tnb fan faa, bet bettyber faa meget, at
man iffe oit af meb fjenbe, og 'at f)un ffat fenbe§ af 2)tyr og
af 9ttemteffer 1
— SRap jer! — iffe inb tit Sen§! en øefop-
bragen etting fætter Senene fcibt fra fjinanben tigefom gaber
og Sttober! fe faa! nej nu meb £>atfen og ftg: SRap!"

Dg bet gjorbe be; men be anbre 2@:nber runbt om faa
paa bem og fagbe ganffe t)øjt: ,,©e faa! nu ffat tri f)aøe bet
©tæng tit! tigefom di iffe oare nof aCtigeoet; og fti, t)Oor ben
"
$en grimme røiitg. 369
ene Alling fer ub! l)am t»tCCe øi iffe taale!" — og ftratø fløj
ber en -Slub f)en og beb ben i kaffen.
„&ab fyam bære!" fagbe SKoberen, „fyan gor jo ingen
noget!"
„3a, men Imn er for ftor og aparte!" fagbe Stnben, fom
beb, „og faa ffol t)an nøftø!"

„3)et er fønne 93ørn, 9flober §ar!" fagbe ben gamle 5lnb
meb $luben om SBenet, „alle f ammen fønne paa ben ene nær,
ben er tffe ltiffebe§! jeg oitbe ønffe, ljun fnnbe gøre ben om
!
igen
„5)et gaar iffe, S)ere§ 9iaabe!" fagbe 5©ttingemoberen,

„l)an er iffe føn, men fyan er et inbertig gobt ©emt)t og
føømmer faa bejligt fom nogen af be anbre, ja, jeg tør fige
libt til! jeg tænfer, f)an Ooffer fig føn, eller f)an meb Xiben
blioer noget minbre! Ijan Ijar ligget for længe i 2@gget, og
berfor l)ar Ijan tffe faaet ben rette ©fiffelfe!" og faa pillebe
ljun §am i kaffen og glattebe paa êrfonen. „§an er beé*
uben en 21nbrif," fagbe l)un, „og faa gør bet iffe faa meget!
jeg tror, f)an faar gobe kræfter, fyan flaar fig nof igennem!"
!
„£)e anbre Ællinger ere ntibelige " fagbe ben gamle; „lab
nu, fom 3 øar hjemme, og finber 3 et 5lalel)ooeb, faa fan 3
bringe mig bet!" —
Og faa oare be fom hjemme.
Stten ben ftaffefé Alling, fom fibft Oar f ommen nb af
$©gget og faa faa fæl nb, bleø bibt, puffet og gjort 9?ar af,
og bet baabe af $fånberne og §ønfene. „§an er for ftor I"
£, (S. SInberfen : ©ttetittjr. I. 24

370 $en grimme etting.
fagbe be atte fammen, og ben falfunffe §ane, ber bar føbt meb
(Sporer og berfor troebe, at fycm oar Rejfer, puftebe fig op
font et fartøj for futbe ©ejl, gif Uge inb pao l)am, og faa
plubrebe ben og biet) ganffe røb i §ooebet. $)en ftaffefé
ætling tribfte Ijøerfen, §øor ben turbe ftaa etter gaa, ben oar
faa bebrøoet, forbi ben faa faa fttyg nb og Oar tit ©pot for
l)ete Slnbegaarben.
©aalebeå gtf bet ben førfte $)ag, og ftben biet) bet Oærre
og oærre. $)en ftaffefé etting biet) jaget af bent atte fammen,

felo §an§ ©øffenbe Oare faa onbe tntob t)am, og be fagbe altib:
„SBare batten oitbe tage big, bu fæle ©peftafel!" og SRoberen

fagbe: „®tb bu bare t»ar langt borte \" og $@nberne be\> tjam,
og ^jønfene Ijuggebe l)am, og ^Sigen, font ffulbe gioe $)tirene
2$be, fparfebe til t)am meb goben.

SDa løb og fløj Ijan Ijen oøer ©egnet; be fmaa gugle i
Puffene for forffrceffebe i SSejret. „êt er, forbi jeg er faa
fttig!" tcenfte ettingen og luffebe Øjnene, men løb attigeøel
af ©teb; faa !om ben nb i ben ftore 9flofe, t)t)or ^Bilbomberne

boebe. §er laa ben Ijele batten, ben oar faa træt og forrigfulb.
Om borgenen fløj ^Bilbomberne op, og be faa paa ben
ntte kammerat. „§t)ab er bn for en?" fpurgte be, og ettingen
brejebe fig til atte ©iber og tjilfte, faa gobt ben fttnbe.
„®u er inberlig fttyg!" fagbe ^Bilbomberne, „men bet fan
ba Ocere o§ bet famme, naar bu iffe gifter big inb t oor

familie!" — 2)en ©taffel! Ijan tænfte rigtignof iffe paa at
gifte fig, turbe l)an bare f)aoe Soo at ligge i ©ioene og briffe
libt 2ttoftOanb.
$en grimme røn" ug. 371
$)er laa f)an i Ijete to $>age, faa !om ber to $tlbgæ3

etter rettere $itbgaåfer, for be oare to ©anner; bet tiår iffe
mange Xiber, fiben be bare fomne ub af 2($gget, og berfor
oare be faa raffe paa bet.

„|>ør, kammerat!" fagbe be, „bu er faa fttig, at jeg gobt
!an libe big! tiit bn brtoe meb og ocere Xræffugl? tæt rjertieb
i en anben 9ttofe er ber nogle føbe, tielfignebe 23ilbgæ§, atte
fammen Rørener, ber funne fige: SRafc! $)u er i ©tanb til
at gøre btn Stifte, faa fttjg er bu!"

„$if! paf!" løb i bet famme ooenooer, og begge SSilb«
gafferne fatbt hø'Oe neb i ©itiene, og SSanbet bteti btobrøbt;
„pif! »af!" løb bet igen, og tjele ©farer af $ilbgæå fløj op

af ©itiene, og faa frtatbebe bet igen. $)er oar ftor Sagt;
3ægerne faa runbt om 9ttofen, ja, nogle fab oppe i %xce>
grenene, ber ftrafte fig (angt ub otier @itiene; ben bfaa Sftøg
gif figefom Sftier inb imellem be mørfe Xræer og rjang langt
Ijen otier SSanbet, i 9ftubberet fom 3^gtûnbene, ffaff, flafi!
©iti og IRør foajebe til alle @iber; bet tiår en gorffræffetfe
for ben ftaffelé etting, ben brejebe .Spooebet om for at faa bet
uuber tingen, og lige i bet famme ftob tæt tieb ben en

frygtelig ftor £>unb, Xungen fjang rjam langt ub af §alfen,
og Øjnene ffinnebe gruelig fælt; Ijan fatte fit &ah lige neb
imob ettingen, otfte be ffarpe Xænber —— og plaf!! gif
f)an igen uben at tage ben.
„O &vlO ffe Soti!" fuffebe Ællingen, „jeg er faa ftug,
at felti §unben iffe giber bibe mig!"

24*
372 $en grimme røKng.
Og faa laa ben ganffe ftille, metté §aglene fufebe i Sioene,

og bet fnatbebe 6fub paa @fub.
f^ørft langt nb paa £)agen bleo ber ftille, men ben ftaffefé
Unge tnrbe enbnn i!!e rejfe fig, ben øentebe flere Ximer enbnu,
før ben faa fig om, og faa ffyubte ben fig af @teb fra SØlofen,
alt fjøab ben lunbe; ben løb oOer Watt og (£ng, bet oar en
SBtæft, faa at ben fjaøbe rjaarbt oeb at fomme af @teb.

9ttob Siften naaebe ben et fattigt fifle 23onbel)u§; bet Oar
faa elenbtgt, at bet iffe felo øibfte, tit ôab @ibe bet Oitbe
falbe, og faa bleo bet ftaaenbe. 93tæften fufebe faalebe§ om
Ællingen, at rjan maatte fætte fig paa ©alen for at tjotbe
imob; og bet bleo øærre og øærre; ba mcerfebe f)an, at ®øren

Oar gaaet af bet ene §cengfel og Ijang faa ffæøt, at f)an igen«
nem ©øræffen funbe fmntte inb i ©tuen, og bet gjorbe f)an.
|>er boebe en gammel ®one meb fin ®at og fin §øne;

og batten, fom fjun falbte (Sønnefe, funbe fføbe SRøg og
føinbe, f)an gniftrebe enbogfaa, men faa maatte man ftrtyge
l)am mob âarene; §ønen Ijaøbe ganffe fmaa, laOe 93en, og

berfor fatbte§ ben ®t)ffetitaøben; ben lagbe gobt 2®g, og
®onen l)olbt af ben fom af ftt eget S3arn.
Dm borgenen mcerfebe man ftrafé ben fremmebe SGSfling,
og batten begtinbte at føinbe og §ønen at llu!!e.
„$Qt>ab for noget!" fagbe ®onen og faa runbt omfring,

men Ijun faa iffe gobt, og faa troebe f)un, at ætlingen Oar
en feb 5Inb, ber tjaøbe foroilbet fig. „$)et Oar jo en rar
gangft!" fagbe fjun, „nu fan jeg faa Slnbeceg, er ben bare
iffe en 51nbrif! bet maa oi prøøe!"
3)en grimme 8@tting. 375
Og faa biet) Ællingen antagen paa $røøe s

i tre Uger,
men ber font ingen 2@g. Dg batten t)ar §erre i |>ufet, og
|)onen Oar 9flabamme, og attib fagbe be: „23i og SBerben!"
for be troebe, at be oare §atøparten, og bet ben aHerbebfte
$)et. ettingen fintes, at man funbe ogfaa rjaoe en anben

Mening, men bet taatte §ønen i!fe.
„®an bn lægge 2©g?" fpurgte tmn.
»mi"
„3a, oit bn faa fjotbe bin SWuitb!"
Dg batten fagbe: „®an bu ftybe 9tyg, fptnbe og gniftre?"

„mi"
„3a, faa ffat bu i!fe rjaoe Mening, naar fornuftige golf
tak!"
Dg ettingen fab i drogen og oar i baartigt £mmør;
ba font ben tit at tænfe paa ben friffe Suft og ©otffinnet;
ben fif faaban en forunbertig Srjft til at flt)be paa SSanbet, tit
fibft funbe ben iffe tabe oære, ben maatte fige bet tit §ønen.
„|>oab gaar ber af big?" fpurgte t)un. „3)u t)ar ingen
Xtng at beflitte, berfor fomme be 9ft)ffer oøer big! Sæg £G£g
etter fpinb, faa gaa be oøer!"

„9ften bet er faa bejtigt at ftrjbe paa SSanbet!" fagbe
ætlingen, „faa bejtigt at faa bet ooer £ooebet og buffe neb
paa SBunben!"
„3a, bet er nof en ftor gornøjetfe!" fagbe §ønen, „bu
er nof bteden gat! Spørg batten ab, t)an er ben ftogefte, jeg
fenber, om rjan fjotber af at fltjbe paa SSanbet etter buffe
neb! jeg oit iffe tate om mig. — ©pørg feto Oort §erj!ab,
376 /®en grimme etting.
ben gamle ®one, Kogere enb fmn er ber ingen i SSerben!
tror bu, f)un rjar Srjft til at fltjbe og faa SSanb ooer
§oUebet?"
„3 forftaa mig iffe!" fagbe ætlingen.
f/3^, forftaa oi big iffe, fjoem ffutbe faa forftaa big!
$)u Dit bog Oet albrig Oære Kogere enb batten og $onen, for
iffe at næone mig! ©fab big tf fe, 93arn! og taf bn bin
(Sfaber for alt M gobe, man rjar gjort for big! (£r bu iffe
fommen i en oarm @tue og t)ar en Omgang, bu fan tære

noget af, men bu er et SSrooI, og bet er iffe morfomt at
omgaa§ big! mig fan bu tro! jeg mener big bet gobt, jeg
ftger big Ubetjagettgfyeber, og berpaa ffat man fenbe fine fanbe
SSenner! fe nu bare tit, at bu lægger M:g og lærer at fpinbe
etter gniftre!"
„geg tror, jeg oit gaa ub i ben tribe SSerben!" fagbe W£U
tingen.
„3a, gør bu bet!" fagbe §øncn.

Dg faa gif ettingen; ben flob paa $anbet, ben buffebe
neb, men af atte 2)t)r t>ar ben ooerfet for fin ©rimrjeb.
9?u fatbt (Sfteraaret paa, Stabene i ©fooen bleoe gule
og brune, S3tæften tog fat i bem, faa be banfebe omfring, og
oppe i Suften faa ber folbt u\>) ©ftjerne tjang tunge meb
©aget og Snefnug, og paa ©ærbet ftob faunen og ffreg
„ao! ao!" af bare ®utbe, ja, man funbe orbenttig frrjfe, naar
man tænfte berpaa; ben ftaffefé etting rjadbe bet rigtignof
iffe gobt.
@n giften, ©olen gif faa oelftgnet neb, fom ber en rjel

2)en grimme 2@Hing. s
377
fytof bejfige, ftore Sugte ub af Ruflette, ettingen fjaobe albrig
fet nogle faa [muffe, be oare ganffe ffiuncnbe t)øibe meb tange,
fnubige £)atfe; bet oar ©Daner, be ubftøbte en ganjte for-
unberlig iinb, brebte bere£ prægtige, tange SSinger nb og fløj
bort fra be fotbe (Sgne tit oaruterc &anbe, tit aabne ©øer;
be fteg faa f)øjt, faa f)øjt, at ben grimme, titte ætling bteo
faa fomnbertig tit 9ftobe; ben brejebe fig runbt i SBanbet lige*
fom et £)jut, rafte §atfen tjøjt op i Suften efter bent og nb*

ftøbte et ©frig faa f)øjt og forunbertigt, at ben fetD bteo bange
beroeb. £)f), ben fnnbe iffe gtemme be bejtige Sngte, be trjffe*
lige Sugte, og faa fnart ben iffe tænger øjnebe bent, buffebe
ben tige neb tit SBunben, og ba ben fom op igen, Dar ben
tigefont nbe af fig fetø. ®en øibfte iffe, t)Dab Sugtene tjeb,
iffe f)Dor be fløj t)en, men bog tjotbt ben af bem, fom ben
atbrig f)aobe t)otbt af nogen ; ben mtéunbte bem ftet iffe, fjoor
fnnbe bet fatbe ben inb at ønffe fig en faaban $)ejiigt)eb, ben
Dttbe Dære gtab, naar bare bog 2(£nberne oitbe f)aDe taatt ben
imettem fig; — bet ftaffefé grimme SDtyr!
Dg SSinteren bteo faa folb, faa fotb; ætlingen maatte

foømme om i SSanbet for at fyotbe bet fra at frtyfe rent tit;
men fyoer 9lat bteo futtet, tjoori ben foømmebe, fmatlere og
fmatlere; bet frø§, faa bet fnagebe i Skorpen; ettingen

maatte attib bruge SBenene, at SBanbet iffe ffutbe tuffeå; tit
fibft bteo ben mat, taa ganffe ftitte og frø§ faa faft t Sfen.
Xibtig om borgenen fom en SBonbemanb, t>an faa ben,
gif ub og ftog meb fin Xræffo 3fen i ©tuffer og bar ben faa
t)jem tit fin ®one. 'Der bteo ben tioet op.
*
378 ®en grimme røing.
SBørnene tritbe lege meb ben, men ætlingen troebe, at be
tritbe gøre ben $ortræb, og for i $orffræffetfe lige op i Sftælfefabet,
faa at HKætfen fftmtpebe nb i <Stnen; ®onen ffreg og flog
§ænberne i SSejret, og ba fløj ben i Xruget, t)øor ©mørret

øar, og faa neb i 9ftettønben og op igen; naa, t)øor ben font
til at fe nb! ®onen ffreg og flog efter ben meb 3tbflemmen,
og børnene løb t)øeranbre oder ©nbe for at fange ætlingen,
og be to, og be ffreg; — gobt øar bet, at 3)øren ftob aaben,
nb for ben imellem Puffene i ben nrjSfalbne 6ne — ber taa
ben tigefom i $)øale.
9tten bet trilbe bliøe alt for bebrøoeltgt at fortælle al ben
9^øb og (£tenbigt)eb, ben maatte prøøe i ben tjaarbe SSinter
— — ben laa i Sttofen mellem børene, ha (Solen igen
begtynbte at ffinne oarmt; SJærfeme fang — bet øar bejtigt

goraar.
©o løftebe ben paa een ®ang fine SBinger, be brnfte
ftcerlere enb før og bar ben frafttgt af ©teb; og før ben ret
tribfte bet, Oar ben i en ftor §at>e, t)øor Æbletræerne ftob i
931omfter, t)øor ©ørenerne bnftebe og fyang paa be lange,
grønne ©rene lige neb imob be bngtebe kanaler. Dl), tjer »ar
faa bejligt, faa foraaråfrifft! og lige foran, ub af Xtyfningen,

!om tre bejtige, tjtribe ©øaner; be brufte meb fjerene og fløb
faa let paa SSanbet. Ællingen fenbte be prægtige Styr og bteø

betagen af en fornnberlig ©ørgmobigtjeb.
„geg trit fltioe fyen til bem, be fongetige $ugte! og be
tril tmgge mig ifjjel, forbi jeg, ber er faa fttjg, tør nærme
mig bem; men bet er bet famme! bebre at bræbeé af bem
$en grimme ætling. 379
enb at nappet af kuberne, fyuggeé af §øufene, fparfeå af
$igen, ber paffer ^pønfegaarben, og libe onbt om SStnteren!"
og ben fløj ub i SSanbet og foømmebe f)en imob be prægtige
©øaner, bt^fe faa ben og fføb meb brufenbe gjer rjen imob
ben. „©ræb mig fun!" fagbe bet ftaffetø ©rjr og bøjebe fit
§oOeb neb mob SBanbflaben og Oentebe ©øben, — men fjOab
faa ben bet flare $anb? ©en

i faa unber fig fit eget 5Mlteb,
men ben Oar iffe længer en fluntet, fortgraa gugl, fttjg og fæl,
ben Oar felt) en ©oane.
©et gør iffe noget at oære føbt i 21nbegaarben, naar
man fun r)ar ligget i et ©oaneæg!
©en følte fig orbentlig glab ooer a( ben 9^øb og ®enoor*
bigfyeb, ben l)aøbe prøoet; nu ffønnebe ben juft paa fin Stof fe,
paa al ben ©ejligljeb, ber Ijilfebe ben. — Og be ftore @t>aner
foømmebe runbt omfring \>en og ftrøg ben meb Næbbet.
3 £aoen fom ber nogle fmaa S3ørn, be faftebe S3røb og

®orn ub i SBanbet, og ben minbfte xaahte:
„©er er en nt)!" og be anbre 93ørn jublebe meb: „3a,
ber er f ommen en nt>!" og be flappebe i §ænberne og ban«
febe runbt, løb efter gaber og Sftober, og ber biet) faftet
93røb og ®ager i SSanbet, og atte fagbe be: „©en ntje er ben
fmuffefte! faa ung og faa bejlig!" og be gamte ©oaner nejebe
for ben.
©a følte ben fig ganffe unbfelig og ftaf §oOebet om bag

SSingerne, ben oibfte iffe felo rjøab; ben oar alt for Itoffeltg,
men flet iffe ftolt, tv)i et gobt fjerte blioer albrig ftolt, ben
tænfte paa, fpor ben l)aøbe Oæret forfulgt og forrjaanet, og
380 ®en grimme Alling.
fjørte nu alle fige, at ben bar ben bejltgfte af atte bejlige

gugle. Og ©årenerne bøjebe fig meb ©renene lige neb i
SSanbet til ben, og ©olen fftnnebe faa barmt og foa gobt, ba

bruftc bene gjer, bene flanlc §al§ rjcebebe fig, og af fjertet
jnblebe ben: „Baa megen Stjffe brømte jeg tf fe om, oa jeg bar
ben grimme etting!"
<3vantvæet
Ube i ©fooen ftob ber faabant et n^betigt ©rantræ; bet
tjaobe en gob $lab§, ©ol Innbe bet faa, Suft Oar ber nol af,
og runbt om ooffte mange ftørre kammerater, haahe ©ran og

Styr; men bet titte ©rantræ oar faa ilter meb at oolfe; M
tænfte iffe paa ben Oarme 8ot og ben friffe Suft, bet brøb
fig iffe om 23ønberb ørnene, ber gif og fmaafnaffebe, naar be

oare ube at famle 3orbbcer etter §inbbær; tit fom be meb en
fjel ®ruffe fulb etter fyafåe gorbbær trufne paa ©traa, faa
fatte be fig Oeb het titte £ræ og fagbe: „9lej! tøbor bet er
nobetigt titte \" ®et Oitbe Xræet flet iffe tjøre.
klaret efter oar bet en tang ©titf ftørre, og Staret efter

igen oar bet enbnu een meget tænger; tfji paa et ©rantræ
882 .
Grantræet.
fan man attib efter be mange Seb, bet fjar, fe, fjoor mange
2Tar bet f)ar Ooffet.
„OD, oar jeg bog faabant et ftort %væ, fom be anbre!"
fuffebe bet titte %xæ, „faa funbe jeg brebe mine ©rene faa
langt omfring og meb boppen fe nb i ben tribe SSerben!
gugtene oitbe ba btygge fRebe imettem mine ©rene, og naar bet
btæfte, funbe jeg niffe faa fornemt, tigefom be anbre ber!"
£)et tjaobe flet ingen Sornøjetfe af ©otffinnet, af gugtene
etter be røbe ©ftoer, fom SUlorgen og liften fejtebe tjen ooer bet.
3Sar bet nu SSintcr, og ©neen runbt omfring taa gniftrenbe
t)øib, faa fom tit en §are fpringenbe og fatte lige ooer bet
titte %xæ, — ot), bet Oar faa ærgertigt! — 9flen to SSintre
gif, og oeb ben trebie oar Xrceet faa ftort, at §aren maatte
gaa uben om bet. Ot), Ooffe, ooffe, btioe ftor og gammet, bet
oar bog bet enefte bejtige i benne SSerben, tcenfte Xrceet.
3 (Sfteraaret fom attib SBrænbefjuggerne og fætbebe nogle
af be ftørfte £ræer; bet ffete fjOert 2tar, og bet unge ©rantræ,
fom nu Oar ganffe gobt Ooffent, ffcetoebe beroeb, tt)i be ftore,
prægtige Xrceer fatbt meb en knagen og SBragen tit forben;

©renene bteoe tjuggebe fra, be faa ganffe nøgne, tange og fmatte
ub; be oare nceften iffe tit at fenbe, men faa bteoe be tagte
paa $ogne, og §efte traf bem af @teb ub af ©foøen.
§Oor ffutbe be tjen? §Oab foreftob bem?
3 goraaret, ba @0aten og (Storfen fom, fpurgte %xæet
bem: „$eb 3 iffe, 5 0or oe førte§ ^n? §ar 3 iffe møbt bem?"
©oaterne oibfte iffe noget, men (Storfen faa betænfefig
ub, niffebe meb £oOebet og fagbe: „3o, jeg tror bet! jeg
Grantræet. 383
mobte mange nne 6fibe, ba jeg fløj fra 2%tjpten ;

paa Sfibene
uare prægtige 9ftaftetræer ;
jeg tor fige, at bet oar bent, be
lugtebe af ©ran; jeg fan fjtlfe mange ©ange, be fnejfe, be
fnejfe!"
„Dfy, Oar jeg bog ogfaa ftor nof til at fltjbe fyen ooer
§aoet! §oortebe£ er bet egentligt bette §ao, og fyoab ligner
bet?"
„3a, bet er faa oibttøftigt at forftare!" fagbe ©torfen,
og faa gif ben.

,,©tæb big Oeb bin Ungbom!" fagbe ©olftraaterne; „gtæb
big oeb bin frifie 93æfft, oeb bet unge Sid, fom er i big!"
Og SSinben ft)§febe Xræet, og buggen græb £aarer ooer

bet, men bet forftob ©rantræet iffe.
9iaar bet oar oeb Sutetib, ba MeOe ganffe unge Xræer

fætbebe, $ræer, fom tit iffe engang Oare faa ftore etter i
5Uber meb bette ©rantræ, ber fyoerfen fyaobe fRaft etter SRo,
men altib Oitbe af (Steb ; btéfe unge Xræer, og be oare juft be
atterfmuffefte, bet)olbt attib bereå ©rene, be bleoe (agte paa

SSogne, og ©efte tra! bem af @teb ub af ©fooen.
„©oorfyen [futte be?" fpurgte ©rantræet. „$)e ere iffe
ftørre enb jeg, ber oar enbogfaa eet, ber Oar meget minbre;
forfor befjotbt be atte bereé ©rene? §oor føre be tjen?"
„'Det Oibe oi! bet Oibe oi!" foibrebe ©raafpurOene. „$i

fyaOe nebe i $8tyen figget inb a\> kuberne! oi Oibe, Ijoor be
føre f)en! £)f), be fomme tit ben ftørfte ©tan§ og §ertigf)eb,
ber fan tænfe§! SSi fjaoe figget inb ab SBinbuerne og fet, at
be blioe ptantebe mibt i ben oarme @tue og ptjntebe meb be

384 ©rantræet.
bejligfte £ing, haabe forgabte $@bler, §onningfager, Segetøj

og mange £mnbrebe 2rj§!"
„Og faa — ?" fpurgte Grantræet og hæbebe i otte ©rene.
„Og faa? §t>ab ffer faa?"
„3a, mere tjatte tri tf fe f et ! $)et oar mageløft!"
„9tton jeg er bleøet til for at gaa benne ftraalenbe SSej?"
jublebe Xræet. „$)et er enbnu bebre enb at gaa ooer $aøet!

§Oor jeg liber af Sængfel! SSar bet bog gnt! nn er jeg fyøj
og ubftraft fom be anbre, ber førten af ©teb fibfte Slår! —

Ofj, t)ar jeg alt paa Rognen! oar jeg bog i ben barme @tue
meb at ben $ragt og §erligrjeb! og ba — ? 3a, ba fommer
noget enbnu bebre, enbnu ffønnere, rjøorfor (lutte be ettere faa*
lebe§ ptmte mig! ber maa fomme noget enbnu ftørre, enbnu
rjerligere — ! men rjOab? 01), jeg liber! jeg Icengeå! jeg oeb
iffe felt), fjt>or(ebe£ bet er meb mig."
„©Iceb big øeb mig!" fagbe Suften og @ottt)fet; „glæb
big øeb bin friffe Ungbom ube i bet fri!"
SOfan bet glæbebe fig flet iffe; bet øoffte og Ooffte, SSinter
og ©ommer ftob M grønt; mørfegrønt ftob bet; golf, fom

faa bet, fagbe: „£>et er et bejligt Xræ;" og øeb 3uletib bleø
bet fælbet førft af atte. Øffen Img bt)bt igennem 3JcarOen,
Xræet falbt meb et @uf r)en ab forben, bet følte en Smerte,

en afmagt, bet funbe flet iffe tænfe paa nogen firjffe, bet t>ar
bebrøøet t>eb at ffitte§ fra hjemmet, fra ben s$let, fjøor bet
Oar ffubt frem; bet tribfte jo, at bet albrig mere faa be fære,
gamle kammerater, be fmaa 33uffe og SBlomfter runbt om, ja,
maaffe iffe engang guglene. 5lfrejfen t>ar flet iffe noget behageligt.
©rantroret. 385
Sræet fom førft tit fig feto, ba bet i ©aarben, afpaffet

meb be anbre Xræer, t)ørte en 9ftanb fige: „$)et er prægtigt!
ot bruge iffe uben bet!"

9ht fom to Xjenere i futb 8tab£ og bar (Grantræet inb i
en ftor, bejtig ©al. 9hmbt om paa hæggene tjang portrætter,
og Oeb ben ftore gtifefaffetoøn ftob finefiffe SSafer meb 2øOer

paa fiaaget; ber oar ©tjugeftote, ©ttfefofaer, ftore 93orbe,
futbe af 33ittebbøger og meb Segetøj for Ijjunbrebe ©ange

tntnbrebe SftigSbater — i bet minbfte fagbe børnene bet. Og
©rantræet bteo rejft op i en ftor gjerbing, ftytbt meb ©anb,
men ingen fuube fe, at bet oar en gjerbing, tt)t ber bteø
tjængt grønt £øj runbt om, og ben ftob paa et ftort, broget
Xæppe. £>f), fyoor £ræet bæOebe! §Oab Ott ber bog ffe?
23aabe Xjenere og grøfener gif og ptyntebe bet âa ©renene

fjængte be fmaa -ftet, ubftippebe af futørt $apir; f)Oert liftet
Oar ftjtbt meb ©uffergobt; forgrjtbte £@5bter og SSatnøbber fjang,
fom om be Oare Ooffebe faft, og oOer fmnbrebe røbe, btaa og

t)t»ibe ©maattyå bfeOe ftufne faft i ©renene, buffer, ber faa
tioagtig nb fom Sftenneffer, — Xræet tjaobe atbrig fet faabanne
før — foæoebe i bet grønne, og atterøoerft oppe i boppen

bteo fat en ftor Stjerne af gtittergutb; bet Oar prægtigt, ganffe
magetøft prægtigt.
„3 aften/' fagbe be atte f ammen, „i røften ffol bet ftraate!"
„Of)," tænfte Xræet, „oar bet bog 5lften! oar bare Styfene
fnart tænbte! og tjoab mon 'Oa fler? Sfton ber fommer £ræer
fra ©foøen og fe paa mig? 9tton ©raafpuroene ftt)t»e oeb Sftuben?
Stton jeg Ijer Ooffer faft og ffat ftaa pnntet SSinter og ©ommer?"
£. S. Slnberfen : ©oenttjr. I. 25
386 ©rontræet.
go, bet oibfte gob 93e|reb; men bet t)at)be orbenttig 93arfe*
pine af bare Scengfet, og 93arfepine er Uge faa flem for et
Xrce, fom §oOebpine for o3 anbre.
9cu bteoe Srjfene tcenbte. §0itfen ©tan£, tjuitfen $ragt,

Xrceet bceoebe i alle ©rene berøeb, faa at et af Stifene ftaf
3tb i bet grønne; bet foeb orbenttig.

,,©ub beoare o§!" ffreg Jrøf enerne og ftulfebe i en £>aft.
9lu turbe Xrceet ille engang bæoe. £)t), bet oar en ©ru!
2)et oar faa bange for at tabe noget af at fin <5tab§; bet
oar gartfte fortumlet i at ben ©tanå, —— og nu gi! begge

$tojbøre op, og en SDcængbe SSørn fttirtebe inb, fom om be
oitbe Oætte tjete Xrceet; be cetbre golf fom befinbige bag efter;
be fmaa ftob ganffe taofe, — men fun et Øjebtif, faa jubtebe
be igen, faa at bet rungebe efter; be banfebe runbt om £ræet,

og ben ene gorcering efter ben anben bteo ptuffet af.
„§oab er bet, be gør?" tcenfte Xrceet. „£oab ffat ber
ffe?" Dg Styfene brcenbte tige neb tit ©renene, og efterfom be

brænbte neb, ftuffebe man bem, og faa fil børnene £oø tit at
ptimbre Srceet. Ot), be fttortebe inb paa bet, faa at bet Inagebe
i alle ©rene; fyaobe bet ifle oeb Snippen og ©utbftjernen

oæret bunbet faft tit Softet, faa oar bet fttortet om.
børnene banfebe runbt meb bereS prægtige Segetøj, ingen
faa paa %xæet uben ben gamte barnepige, ber gi! og tittebe
inb imeflem ©renene, men bet Oar bare for at fe, om ber il!e
Oar gtemt enbnu en gigen etter et 2@bte.
„(£n £riftorie! en ^tftorie!" xaabte børnene og tra! en
titte tt;l Sflanb Ijett imob Xrceet, og t)an fatte fig tige unber bet,
©rantræet. 387
„for faa ere Di i bet grønne," fagbe Ijan, „og £ræet fan ljaoe
befnuberlig gobt af at fyøre meb; men jeg fortæller fun een
£iftorie. $il om 3oebe = 5loebe etter ben om

3 f)øre ben
®lumpe*$)umpe, fom fatbt neb ab Xrapperne og !om
bog i gøjfæbet og fif $rinfe§f en?"
„3&ebe«2l&ebe!" ffreg nogle, „^tum|)eûni|3e!"
ffreg anbre; ber oar en SRaaben og ©frigen, fun (Grantræet
tao ganffe ftttte og tænfte: „@fat jeg flet tf fe meb, flet tf fe
gøre noget!" $>et fyatåe jo Oæret meb, f)aobe gjort Ipab bet
ffulbe gøre.
Dg om „klumpedumpe, ber fatbt

Sftanben fortalte
neb a\> trapperne og fom bog i £øjfæbet og fif $rin*
feSfen." Og børnene flappebe £ænberne og raabte: „gortæt! i
fortæl!" be oilbe ogfaa fjaoe „3t>ebe*2loebe", men be fif
fun ben om „klumpedumpe". (Grantræet ftob ganffe ftttte
og tanfefulb, albrig Ijafbe fuglene ube i ©foden fortalt fligt.
„klumpedumpe falbt neb ab trapperne og fif bog $rin«
feéfen! 8a ;
ja, faalebe§ gaar bet til i SSerbeu!" tænfte ©ran=
træet og troebe, at bet oar oirfeligt, forbi M oar faaban en

net 9ftanb, fom fortalte. „3a, ja, tøbem fan oibe! maajTe
falber jeg ogfaa neb ab trapperne og faar en $rinfe§fe!" Dg

bet glæbebe fig til næfte £)ag at blioe flæbt paa meb £ns og
Cegetøj, ©ulb og grugter.
„3 borgen Ott jeg iffe rtjfte!" tænfte tet „3^9 bil ret
fornøje mig i al min §ertigt)eb. 3 borgen ffal jeg igen f)øre
£)iftorten om „klumpedumpe" og maaffe ben meb om

„3&ebe*2(oebe"." Dg £ræet ftob ftttte og tanfefulb ben fjele 9Jat.
25*
388 ©rantræet.
Dm borgenen fom Uaxl og $ige inb.
„
s
Jht begtinber ©tabfen igen!" tænfte Xræet, men be flæbte
het ub af @tuen, op ab Xrapperne, inb paa Softet, og ber, i
en mør! ®rog, fj&or ingen 2)ag ffinnebe, ftiHebe be bet tyen.
„§øab ffal bet betrjbe?" tænfte £ræet. „§0ab mon jeg tyer
ffal beftille? §oab mon jeg (jer ffal faa at Ijøre?" £)g bet
fjætbebe fig op til 9fluren og ftob og tænfte og tænfte.
Dg gob Xib Ijaobe bet, tf)i ber gif £)age og fætter; ingen fom
berop, og ha ber enbelig fom nogen, faa oar bet for at ftiUe
nogte ftore ®aåfer lien i drogen; Xræet ftob ganffe ftjult, man
ffnlbe tro, at bet Oar rent glemt.
,,-ftn er bet finter berube!" tænfte Xræet. „gorben er
Ijaarb og bæffet meb @ne, 9(ftenneffene fnnne iffe plante mig;
berfor ffal jeg nof fjer ftaa i £æ til goraaret! Ijoor bet er oel
betænft! fjoor bog Sttenneffene ere gobe! — 9Sar fjer fun iffe
faa morft og faa ffræffeligt enfomt! — 8fre engang en lide

§are! — ®er oar bog faa fornøjeligt bernbe i Sfooen, naar
(Sneen laa, og ©aren f prang forbi; ja, felo ha ben fprang
Ijen ooer mig, men bet Ijolbt jeg iffe af ben ©ang. ©er oppe
er bog fortræffeligt enfomt!"
„$i, pi!" fagbe en lide 9ttu§ i bet famme og fmnttebe
frem; og faa fom ber nof en lille. 2)e fnnfebe til (Grantræet
og fmnttebe imellem (ørenene paa bet.
„$)et er en grnelig fulbel" fagbe be fmaa SJhté. „(£ller§
er tjer oelfignet at oære! 3ffe fanbt? bn gamle ©rantræ!"

„3eg er flet iffe gammel!" fagbe ©rantræet, „ber er
mange, ber er meget ælbre enb jeg!"

©rantræet. 389
„£>øor lommer bu fra?" fpurgte SJhifene, „og fyoab Oeb

bu'?" <£e oare nu faa gruelig nygerrige, „fortæt oå bog
om bet bejtigfte ©teb paa forben! £mr bu Oæret ber? §ar
bu oæret i ©pifefammeret, f)Oor ber ligger Ofte \>aa £>t)tberne
og fjænger ©fiufer unber Softet, t)øor man banfer \>aa Xættett)3

og gaar mager inb og fommer feb ub!"
„£et fenber jeg iffe," fagbe STræet, „men ©foOen fenber
jeg, f)Oor (Soten ffinncr, og f)Oor Sugtene ftjnge!" og faa for=

tatte bet att fra fin Ungbom, og be fmaa 9flu§ tjaobe atbrig
for t)ørt faabaut noget, og be fyørte faaban efter og fagbe:

„9lej, f)Oor bu fyar fet meget! tjoor bu tjar oæret tt)ffetig!"
„8eg!" faQDe Grantræet og tænfte ooer, fyoab bet felt>
fortalte; „ja, bet Oar i ©runben ganffe morfomme liberi"

— men faa fortatte bet om Suteaften, ba bet oar ptyntet meb
®ager og £t)3.
,,Of)!" fagbe be fmaa 9ttu§, „t)Oor bu âr Oæret ttyffetig,
bu gamte ©rantræ!"
„Seg er flet i!!e gammet!" fagbe Xræet, „bet er jo i
benne SStnter, jeg er lommet fra ©foOen! jeg er i min atter=
bebfte 5Itber, jeg er bare fat i SScefften!"
„§oor bu fortætter bejtigt!" fagbe be fmaa 9#u3, og

næfte s
Jcat !om be meb fire anbre fmaa Wu%, ber ffutbe f)øre
Xræet fortætte, og jo mere bet fortatte, befto tåbeligere tjuffebe

bet feto att og frjnte§: „£)et Oar bog ganffe morfomme Sliber!
men be fan fontine, be fan lomme! ®tu mpe*$S5umpe fatbt
neb ab trapperne og fif bog s

$rinfe§fen, maaffe jeg fan
ogfaa faa en $rinfe§fe," og faa tænfte ©rantræet paa faabant
390 ©remtræet.
et liCCe nrjbetigt 23irfetræ, ber doffte ube t ©foden, bet tiår
for ©rantrceet en oirfettg bejtig $rinfe£fe.

„§Oem er ^tumdeûmpe?" fdurgte be fmaa SØhtå.
Dg faa fortalte ©rantræet fjele (Sdentrjret, bet funbe fyuffe fyøert
eoige £)rb; og be fmaa 9flu3 dåre færbige deb at fpringe op

i Xoppen paa Xrceet af bare gornøjetfe. 9læfte 9ât fom ber
mange flere 9Jht§, og om (Sønbagen enbogfaa to lotter; men
be fagbe, at §iftorien Oar iffe morfom, og bet bebrødebe be
fmaa 9Jhi§, tfy\ nn frjnteå be ogfaa minbre om ben.
„®an $)e !nn ben ene £iftorie?" fpurgte lotterne.
„®un ben ene!" foarebe £ræet, „ben fyørte jeg min trjffeligfte
5lften, men ben ©ang tænfte jeg i!le paa, f)dor Itjffetig jeg Oar!"
„S)et er en ooermaabe baartig §tftorie! !an $)e ingen
meb glcef! og %æUelt)$? 3ngen ©pifefammerljjiftorier?"

„9lej!" fagbe Xræet.
„3a, faa f!at ®e fjade %aV." fagbe lotterne og gi! inb
til bere§.
2)e fmaa SDûg biede tit fibft ogfaa borte, og oa fuffebe

Xrceet: „$et oar bog ganffe rart, oa be fab omfring mig, be
oæore <Smaamu§, og tjørte fydab jeg fortalte! %lu er ogfaa

bet forbi! — men jeg ffat Ijujte at fornøje mig, naar jeg nn
tage§ frem igen!"
90ta naar ffete bet? — 3o! bet Oar en 9ttorgenftunb,
oa lom ber gotf og rumfterebe paa Softet. ®a§ferne bteoe
fttjttebe, Xrceet bteo truffet frem; be faftebe bet rigtignof tibt
fjaarbt mob ©uldet, men ftrafé flæbte en ®art bet fyen imob
Xrappen, t)dor ®agen ffinnebe.

©rantraret. 391
„9hi begtinber fiioet igen!" tænfte Xræet; bet følte ben

friffe 8ttft, ben førfte ©olftraale, — og nn oar bet ube i
©aarben. TO gif faa fjurtigt, Xxæet glemte rent at fe paa

fig felt«, ber oar faa meget at fe rnnbt om. ©aarben ftøbte op
til en §aoe, og alt blomftrebe berinbe; SHoferne fjang faa friffe
og buftenbe nb ooer bet tide Sftæfoærf, Ciubetrceerne blomftrebe,

og ©Dalerne fløj om og fagbe: „®oirre=oirre*Dit, min Sftanb er
tommen!" men bet Oar if!e (Grantræet, be mente.
,f
9ht ffal jeg leoe!" jublebe bet og brebte fine ©rene Dibt
nb; af, be Oare alle Dténe og gnle; bet oar i drogen mellem
Ufrubt og -iftælber, at bet laa. ©ufbpaptr3ftjernen fab enbnu
oppe i Stoppen og glimrebe i bet flarefte ©olffin.
S ©aarben legebe et. $ar af be Inftige SBørn, ber oeb
Snletib fyaobe banfet om Xræet og Oæret faa glabe oeb bet.

@n af be minbfte for tjen og reo ©ulbftjernen af.
,,©e, t)t>ab ber fibber enbnu paa bet ætle, gamle guletræ!"
fagbe f)an og trampebe paa ©renene, faa bet fnagebe unber

IjanS ©tøoler.
Og £rceet faa paa al ben 231omfterpragt og griffljeb i
§aDen, bet faa paa fig felo, og bet ønffebe, at bet oar bleoet
i fin mørfe ®rog paa Softet; bet tænfte paa fin friffe Ungbom
i ©fooen, paa ben Itoftige Suleaften og paa be fmaa 9ftu§,
ber faa glabe fyaobe r)ørt paa giftorien om klumpedumpe.

„§orbi! forbi!" fagbe bet ftaffelé %xæ. „føabbe jeg bog
glæbet mig, ba jeg funbe! forbi! forbi!"
Og Xjeneftefarlen font og Ijuggebe Xræet i fmaa ©ttjffer,
et fyelt 23unbt laa ber; bejligt btuéfebe bet op unber ben ftore
;92 ©rantræet.
23rt)ggerfebel; og bet fuffebe faa btybt, fyøert ©uf oar font et
(itte ©fub; berfor løb børnene, fom tegebe, inb og fatte fig
foran 3tben, faa tnb i ben og xaabk: „$tf! paf!" men ueb
tjøert ®natb, ber øar et btjbt ©uf, tænfte Xræet paa en
©ommerbag i ©foøen, en Vinternat berube, naar ©tjernerne
fftnnebe; bet tænfte paa Suteaften og klumpedumpe, bet
enefte ©øentrjr, bet fjaobe i)ørt og oibfte at fortælle — , og faa

oar Stræet brænbt nb.
drengene legebe i ®aarben, og ben minbfte tjaobe paa
33rt)ftet tøulbftjewen, fom Xræet rjaobe baaret fin trjffefigfte
5tften; nn oar ben forbi, og Xræet Oar forbi, og ^tftorien

meb; forbi, forbi, og bet Miøe alle §iftorier!
SnebvonnixxQen.
(§t ©ocuttjr i føl) £tftoriet\
êrfte fjxftortc, 6er fyanbter om Spejlet og Stumperne.
Se faa! nu begtmbe bi. -iftaar t»i ere beb (Snben af
§iftorien, t»ibe bi mere, enb bi nu bibe, for bet bar en onb

Xrolb! bet bar en af be aflerbærfte, bet bar „©rebelen".
($n 3)ag bar l)an i et rigtigt gobt §umør, tty l)an fyabbe
gjort et ©pejl, ber tjabbe ben ©genffab, at alt gobt og
fmuft, fom fyejlebe fig beri, foanbt ber fammen tit nceften
ingenting, men l)bab ber iffe buebe og tog fig ilbe ub, bet
394 ©nebromungen.
traabte ret frem og biet) enbnu øærre. 3)e bejtigfte £anb*

flaber faa nb beri fom fogt ©pinat, og be bebfie 9flenneffer
bteoe æfte eller ftob paa §oøebet uben 9flaoe; 5lnfigterne
bleøe faa forbrejebe, at be oare ilfe til at fenbe, og IjaObe
man en gregne, faa funbe man ocere faa oté tyaa, at ben løb
nb oøer 9læfe og SØhmb. £)et Oar ubmærfet morfomt, fagbe

„SDæøelen". @Hf ber nn en gob, from Stanfe gennem et
Sftenneffe, ba fom ber et ®rin i ©pejlet, faa £rotbbjæøelen

maatte le af fin funftige Dpftnbetfe. OTe be, fom gif i
Xrolbffote, for l)an l)olbt Xrotbffole, be fortalte rnnbt

om, at ber Oar ffet et 9ftirafel; nu htnbe man førft fe,
mente be, Ijoorlebeå SSerben og Sftenneffene rigtig faa nb.
£)e løb omlring meb (Spejlet, og til fibft Oar ber iffe et Sanb
eller et Sttenneffe, uben at bet f)aobe oæret forbrejet beri. 9lu
Oilbe be ogfaa fltyOe op mob himmelen felo for at gøre 9âr
af englene og „SS or §erre". 3>o £)øjere be fløj meb ©pejlet,
be§ ftærfere grinebe bet, be funbe næppe Ijolbe faft paa bet)
fjøjere og l)øjere fløj be, nærmere ®ub og (Snglene; ba fitrebe
©pejlet faa frygteligt i ftt ©rin, at bet for bem nb af §æn«

berne og fttortebe neb mob Qorben, Ijoor bet gi! i Ijunbrebe
billioner, S3iUioner og enbnu flere ©tuffer, og ba netop gjorbe
bet meget ftørre Ultyffe enb for; tl)i nogle ©tuffer Oare fnap
faa ftore fom et ©anbåfom, og btéfe fløj runbt om, i ben Oibe
SSerben, og l)øor be fom golf i Øjnene, ber bleOe be fibbenbe,
og ba faa be SRenneffer alting forfert eller fjaobe fun Øjne
for, l)Oab ber Oar galt oeb en Xing, tl)i Ijøert lille ©pejlgran
f)aObe befyolbt famme ®raft, fom bet fyele ©pejl Ijaøbe; nogle
(Snebronningen. 395
Sftenneffer fif enbogfaa ett lille ©pejtftump inb i fjertet, og
faa oar bet ganffe grueligt, bet fjerte biet) tigefom en ®himp
3é. -iftogle ©pejlfttyffer oare faa ftore, at be bleoe brugte til
s
Jhtbeglaé, men gennem ben 9tube Oar bet iffe toærb at fe fine
fenner; anbre ©ttjffer !om i briller, og faa gif bet baartigt,

naar $otf tog be SBriller $aa for ret at fe og oære retfærbige;
ben Onbt lo, faa l)an3 Sttaoe reonebe, og bet !ilbrebe l)am faa
bejligt. 9#en ube fløj enbnu fmaa ®ta§ftumper om i Suften.
•ftu ftulle oi l)øre!

2ln6en îftorte. €n lille Dreng og en lille Pige.
3nbe i ben ftore 23ti, f)Oor ber er fem mange §ufe og

9flenneffer, foa at ber i!fe btioer ^51ab§ nof til, at alle golf
fumte faa en lille §aOe, og f)Oor berfor be flefte maa labe fig
nøje meb 23tomfter i Urtepotter, ber oar bog to fattige 23ørn,
font fjaobe en §aOe noget ftorre enb en Urtepotte. 35e oare
if!e Prober og ©øfter, men be fjotbt lige faa meget af t)in»
anben, font om be oare bet. gorcetbrene boebe lige op tit
fyøeranbre; be boebe paa to Stagfamre; ber, Ijoor Xaget fra

bet ene -IftabofyuS ftøbte op tit bet anbet, og SSanbrenben gif
tangS meb Xagffæggene, ber Oenbte fra t)t>ert §u§ et litlc
SStnbue nb; man befyøøebe !un at ffræoe ooer SRenben, faa

!unbe man tomme fra bet ene SStnbne til bet anbet.
©nebronmiigeii. 397
$orcetbrene fjaobe ubenfor tjoer en ftor Xrcefaéfe, og i ben

ooffie SMfenurter, font be brugte, og et titte 9vofentræ; ber
oar eet i fjøer tøfe, bet ooffte faa oetfignet. 9lu fanbt gor-
ælbrene paa at fritte ®a§ferne faatebeé tOær£ ober SRenben, at

be nreften naaebe fra \>et ene SSinbue tit bet anbet og faa
gauffe lioagtig ub font to SMomfterOotbe. ^©rteranfeme tjang
neb ooer &a§ferne, og SRofentrceerne ffob tange ©rene, fnoebe
fig om SSinbueme, bøjebe fig imob tjøeranbre: bet Oar næften

font en 5(£report af grønt og 33tomfter. $)a âéferne oare
meget fjøje, og ^Børnene Dibfte, at be if!e ber maatte frpjbe
op, faa fif be tit Sod fjøer at ftige ub tit fyinanben, ftbbe paa
bereé fmaa ©famler unber Sftoferne, og ber legebe be nu faa
prægtigt.
Om SSinteren oar jo ben gornøjeffe forbi. SSinbuerne

Oare tit ganffe tilfrosne, men faa oarmebe be ôbberffittinger
paa ®affeloonen, tagbe ben tjebe Stilling paa ben frosne SRube,
og faa bteo ber et bejligt ®igf)ut, faa runbt, faa runbt; bag
Oeb bet tittebe et Oetfignet milbt Øje, eet fra tjøert SSinbue ; bet
oar ben titte 2)reng og ben titte $ige. føaw t)eb ®aty, og
tjun {)& ©erba. Om Sommeren funbe be i eet Spring fomnte
til t)inanben, om Sinteren maatte be førft be mange frapper
neb og be mange Xrapper op; ube ftygebe Sneen.
„$)et er be f)Oibe 93ier, fom føcerme," fagbe ben gamle
33ebftemober.
„£>ar be ogf aa en SBibromting?" fpurgte ben titte 3)reng,
for tjan Oibfte, at imellem be oirfelige S3ier er ber faaban en.

„25et Ijar be!'' fagbe S3ebftemoberen. „§un ffyøer ber,
398 ©nebronntngen.
t)oor be focerme tætteft! lum er ftørft af bem alle, og atbrtg

blioer t)un fttCCe paa forben, l)un fltjoer op igen i ben forte
©fti. fangen Vinternat flt)t»er t)un igennem *8t)en3 ©aber
og tigger inb ab SSinbuerne, og ba frtjfe be faa unberligt, lige-
font meb SBlomfter."
„3a, bet i)ar jeg fet!" fagbe begge SBørnene, og faa Oibfte
be, at bet Oar fanbt.
„fan Snebronningen !otnme tjerinb?'' fpurgte ben lille
„Qab ênbe fun fomme," fagbe drengen, „faa fætter jeg
Ijenbe paa ben Oarme faffeloOn, og faa fmelter Imn."

Stten SBebftemoberen glattebe l)an§ £>aar og fortalte anbre
§iftorier.
Om aftenen, ba ben titte fat) Oar tjjemme og t)alo af*
flæbt, frøb tjan op paa Stolene Oeb SBinbuet og tittebe nb af

bet lille §ul; et $ar (Snefnug falbt berube, og et af btéfe,
bet atterftørfte, bleo liggenbe paa fanten af ben ene SBlomfter*
frtéfe; Snefnugget Ooffte mer og mer, bet bteo til fibft til et
t)elt fruentimmer, flcebt i bet finefte, t)oibe glor, ber Oar font
famntenfat af SØUttioner ftjerneagttge Smig. §un Oar faa fmu!

og fin, men af 3§, ben btenbenbe, blinlenbe %&, bog Oar tjun
leoenbe; Øjnene ftirrebe font to flare Stjerner, men ber oar
ingen 9to eller §oile i bem. #un ni!!ebe til SSinbuet og

oinfebe meb §aanben. $>en lille £)reng bleo forffrcelfet og
fprang neb af ©toten; ba Oar bet, fom ber ubenfor fløj en
ftor gugl forbi SSinbuet.
Sftcefte $)ag bleo bet !tar groft, — og faa bleo bet £0,
©nebroimingeii. 399
— og faa fom goraaret, Soten ffinnebe, bet grønne pippebe

frem, ©oaterne bnggebe Sftebe, $inbuerne fom op, og be fmaa
33 om fab igen i bere§ lille -gmoe fjøjt oppe i Xagrenben ooer
alle (Stagerne.
SRofeme btomftrebe ben ©ommer faa magetoft; ben titte
îge fyaøbe lært en ^falme, og i ben ftob ber om SRofer, og

oeb be IRofer tcenfte t)un paa fine egne; og t)un fang ben for
ben lille £)reng, og t)an fang ben meb:
„SRoferne t>otfe t 2)ate,
ber faa ni 33am 3efu§ i £ate!"
Og be fmaa tjotbt fjinanben i §ænbeme, ftiéfebe Sftoferne og

faa inb i ©ub§ ftare" ©otffin og tatte tit \>et f fom om 3efuS<
barnet oar ber. §Oor bet oar bejtige ©ommerbage, fyoor bet
oar oetfignet at bære ube oeb be friffe Sftofentræer, ber atbrig

ft>nte§ at oitle tjotbe op meb at btomftre.
$at) og ®erba fab og faa i 93itlebbogeu meb $)tyr og
gugte, ba Oar bet — Sltoffen ftog affnrat fem paa bet ftore
tirfetaarn, — at £at) fagbe: „«fo! bet fta! mig i fjertet!
og nu fif jeg noget inb i Øjet!"
£>en titte $ige tog t)am om §atfen; §an ptirebe meb
øjnene: nej, ber oar iffe noget at fe.
„3eg tror, bet er borte!" fagbe tjan; men 6orte Oar bet
iffe. ©et oar juft faabant et af btéfe ®ta§forn, ber fprang
fra ©pejlet, Srotbfpejtet, oi tjuffe bet nof, bet fæle ®Ia§, fom
gjorbe, at att ftort og gobt, ber affpejtebe fig beri, biet)
fmaat og fjæétigt, men bet onbe og flette traabte orbenttig
frem, og tjoer gejl Oeb en Sting bteo ftrafé tit at bemcerfe.

400 ©nebromiingen.
$>en ftaffefé ®at), f)an f)aøbe ogfaa faaet et ©ran lige inb i
fjertet. £et øilbe fnart blit>e ligefom en 3^ûmp. %lu gjorbe

bet iffe onbt mere, men bet tmr ber.
„£>øorfor græber bu?" fyurgte Ijan. „<&aa fer bu fttig
ub! jeg fejler jo iffe noget! %t)l" xaaUe f)an lige meb eet,
„ben SRofe ber er guaoet af en Orm! og fe, ben ber er jo

ganffe ffæø! \>et er i tørunben nogle cefle SRofer! be ligne ®a§*
ferne, be ftaa i!" og faa ftøbte l)an meb goben fyaarbt imob
®a§fen og reo be to Sftofer af.
„®at>, f)øab gør bu!" raabte ben lille $ige, og ba f)an
faa t)enbe§ gorffræffelfe, reo f)an enbnu en SRofe af og lob

faa inb a\> fit $inbue, bort fra ben oetfignebe lille ©erba.
•ftaar f)un fiben !om meb 93illebbogen, fagbe fjan, at ben
oar for pattebørn; og fortalte SBebftemoberen îftorier, !om

f)an aUe £iber meb et men — ja, funbe f)an fomme til bet,
faa gi! f)an bag efter t)enbe, fatte briller paa og talte ligefom
l)un; bet Oar ganffe afhtrat, og faa lo golf ai) Ijam. §an
funbe fnart tale og gaa efter alle Sftemteffer i t)ele ©aben.
TO, l)dab ber øar aparte t)o§ bem og iffe fønt, bet tribfte $aty
at gøre bag efter, og faa fagbe golf: „£>et er beftemt et ub«
mærfet §ooeb, l)an Ijar, ben 3)reng!" men htt t>ar bet ($la§,
f)an fjaøbe faaet i Øjet, bet ®la3, ber fab i ©jertet, berfor
øar bet, §an briUebe fetø ben liHe ©erba, fom meb fjele fin
Sjæl Ijotbt af f>am.
§an§ Sege bleøe nu ganffe anberlebeå enb før, be øare
faa forftanbige: — en SSinterbag, fom Snefnuggene ftigebe,

Snebronningett. 401
font f)cm meb et ftort 93rænbgla«, Ijolbt fin btaa graffeflig ub
og lob Snefnuggene falbe paa ben.

,,©e rut i ©laffet, ©erba!" fagbe fjan, og fjOert Sne«
fnug bleo meget ftørre og faa ub fom en prægtig 931omft eller
en tifantet ©tjente; bet oar bejtigt at fe paa.
„©er bu fjoor funftigt!" fagbe ®ato, „bet er meget

intereåfantere enb meb be oirfeltge 931omfter! og ber er iffe en
enefte gejl oeb bem, be ere ganffe afhtrate, naar be blot iffe
fmelte!"
Sibt efter fom ®at), meb ftore §anbffer og fin ©læbe
paa enggen; fyan raabte ®erba lige inb i Ørene: „3eg f)ar
faaet Coo at føre paa ben ftore $lab§, f)Oor be anbre lege!"
og af ©teb oar f)an.
SDer fyenne paa $labfen banbt tit be fæffefte drenge bere§

©læbe faft oeb 93onbemanben£ SSogn, og faa førte be et gobt
©trjffe meb. £et gif juft luftigt, ©om be bebft tegebe, fom
ber en ftor ©læbe; ben Oar ganffe l)Oibmalet, og ber fab i
ben en, inbfoøbt i en laabben, tjoib $efé og meb fpib, laabben

§ue; ©læben førte $labfen to ©ange runbt, og ®a& fif f)ur=
tigt fin lille ©læbe bunben faft Oeb ben, og nu førte fjan meb.
$>et gif raffere og raffere lige inb i ben næfte tøabt] ben,
fom førte, brejebe §oOebet, niffebe faa oenligt til @at), bet
oar, ligefom om be fenbte f)inanben; f)Oer ©ang ®at) oilbe
lø§ne fin lide ©læbe, niffebe êrfonen igen, og faa bleo ®arj
fibbenbe; be førte lige ub af 3nen§ $ort.

s
55a begt»nbte ©neen
faafebeS at oælte neb, at ben lille $)reng iffe funbe fe en
§aanb for fig, mebené f)an for af ©teb; \>a flap f)an r)urtigt
#. 6. SInberfen: ©oenttjt. I. 26
402 Snebromtingen.
Snoren for at tomme løg fra ben ftore (Slæbe, men bet fjjatp
i!fe, I)an§ titte køretøj t)ang faft, og bet gi! meb $inben§
gart. $a roabte t)an ganffe t)øjt, men ingen f)ørte t)am, og
Sneen ftygebe, og Stæben fløj af Steb;
v
imellem gat) ben et
Spring, bet t>ar, font om t)cm for ooer (drøfter og (Særber.

§an øar ganffe forjfræ!!et, fyan tritbe tæfe fit g ab er o or, men
f)an lunbe lun f)uffe ben ftore Xabet.
Snefnuggene bfeøe ftørre og ftørre, tit fibft faa be ub fom
ftore, fyøibe §øn§; meb eet fprang be tit Stbe, ben ftore Stcebe
fyotbt, og ben $erfon, fom førte i ben, rejfte fig op, $etfen
og §uen oare af bare Sne; en $)ame oar bet, faa f)øj og
ran!, faa flinnenbe fytrib, bet &ar Snebronningen.
„$i ere lomne gobt frem," fagbe tjun, „men er bet at
frtjfe? Irt)b inb i min 93jørnepet§!" og fjun fatte tjam i Stæben

t)o§ fig, ftog $etfen om t)am, bet t>ar, fom om f)an fan! i en
Snebrioe.
„grtyfer bu enbnu?" fpurgte tjun, og faa ftoåfebe fjun f)am
paa ânben! Uf)! bet t)ar lotbere enb 3§, bet gi! tjam tige
inb tit t)an§ fjerte, ber jo bog tjatot oar en 3§ltump; bet
t>ar, fom om ân ffutbe bø; — men !un et Øjeblif, faa

gjorbe bet juft gobt; fjan mærlebe i!le mere tit $u(ben
runbt om.
ff
9J?in Stæbe! gtem i!!e min Sfæbe!" bet tmffebe f)an førft
paa] og ben biet) bunben paa en af be fjøtbe £>øn§, og ben
fløj bag efter meb Stæben paa SRtyggen. Snebronningen ft)§»
febe ®at) enbnu engang, og ba fyabbe fjan gtemt titte ®erba

og SBebftemoberen og bem atte ber^jemme.
Siiebromiingeu. JO)}
s
„ Jhi faar bu iffe flere ®tié!" fagbe I)un, „for faa fufebe
jeg btg itøef!"
®at) faa paa fjenbe; tyun oar jaa fmuf; et ffogere, bej=
ligere 9lnfigt funbe ân i!!e tænfe fig; nu ftinteS tmn iffe af
3$, fom ben ©ang l)un fab uben for SSinbuet og oinfebe ab
l)am; for f)an£ Øjne Oar Iwn fufbfommen, f)an følte fig flet
iffe bange, Ijan fortalte fyenbe, at tjan funbe £oOebregning, og
bet meb $8røf, 2anbene3 Ôabratmile og „f)Oor mange 3>nb<
øaanere", og t)un fmitte attib; ha ftinte§ fyan, bet oar bog

iffe nof, f)Oab fjan Otbfte, og f)an faa op i bet ftore, ftore
Suftrum, og l)un fløj meb fyam, fløj Ijøjt op paa ben forte
@fti, og (Stormen fufebe og brufebe, bet oar, font fang ben
gamle SSifer. ®e fløj oOer (Sfooe og ©øer, ooer §aoe og
Sanbe; nebenunber fufebe ben folbe 93tæft, Uløene ttøfebe, @neen
gniftrebe, Ijen ooer ben fløj be forte, ffrigenbe brager, men
ooenooer ffinnebe Sftaanen faa ftor og ftar, og paa ben faa
®an ben tange, lange Vinternat; om 3)agen foo fjan Oeb @ne=
bronningené gøbber.
26"
tTrebte îftorte. Blomfterfyapen fyos Konen, ber !un6e Crolbbom.
2TTen I)t)orfebe§ Ijaobe ben lille ®erba bet, ba ®ato ille
mere lom? §t>or oar l)an bog? — Sn^n tJtbftc bet,, ingen
Innbe gitte 23e|teb. drengene fortalte lun, at be fyaobe fet
fjam binbe fin lide ©læbe til en anben, prægtig ftor, ber lorte
inb i ©aben og ub af 23t)en§ $ort. 8ngen tribfte, l>t>or l)an oar,
mange Xaarer fløb, ben lille ®erba grceb bt)bt og længe; —

faa fagbe be, at t)an oar bob, f)an oar funlen i globen, ber
løb tæt Oeb 93t)en; ol), M oar ret lange, mørfe SSinterbage.
9^n lom SSaaren meb oarmere ©olflin.
,,®at) er bob og borte," fagbe ben lille ®erba.

„2)et tror jeg ille!" fagbe ©otflinnet
©nebronmngen. 405
„|)an er bøb og borte!" fagbe f)tm til ©oaterne.

!
„$)et tror jeg if f e " foarebe be, og tit fibft troebe ben
lide ®erba bet iffe tøeller.
„3eg trit tage mine ntie, robe ©fo $aa, u fagbe tmn en
SRorgenftunb, „bem, $at) atbrig fyar fet, og faa Oil jeg gaa neb
til globen og fpørge ben abV
Og bet oar ganffe tibligt; f)un ft)§febe ben gamle $ebfte*
mober, font fol?, tog be røbe ©ro paa og gi! ganffe ene nb
af forten til globen.

„@r bet fanbt, at bn §av taget min lide Segebrober?
3>eg oil forære big mine røbe ©to, berfom bn trit gioe mig
fyam igen!"
Dg ^Bølgerne, fønteS f)un, niffebe faa nnberligt; ba tog
ljun fine røbe ©fo, bet fcerefte, ljun fyaobe, og faftebe bem
begge to ub i globen, men be falbt tæt inbe t>eb SBrebben,
og be fmaa bølger bar bem ftrafé i Sanb til tøenbe, bet Oar,
ligefom om globen i!fe Oitoe tage bet fcerefte, fjnn fyaobe, ba

ben jo iffe Ijaøbe ben lille ®at); men fyun troebe nu, at fjun
iffe faftebe ©foene langt nof nb, og faa frøb fyun op i en
Saab, ber laa i ©iøene, ljun gi! Ijelt ub i ben tyberfte (£nbe
og faftebe ©foene; men 93aaben Oar iffe bunben faft, og oeb

ben 53eoægelfe, ljun gjorbe, gleb ben fra iJcmb; f)un mcerfebe
bet og ffrjnbte fig for at fomme bort, men før Imn naaebe
tilbage, Oar 33aaben ooer en 2llen ube, og nu gleb ben fyur*
tigere af ©teb.
2)a bleo ben lille ©erba ganffe forffrceffet og gao fig til
406 ©nebronningen.
at græbe, men ingen Ijørte fyenbe nben ®raatømrøene, og be

funbe ille bære Ijenbe i £anb, men be fløj lang§ meb Srebben
og fang, ligefom for at trøfte tjenbe: „|jer ere oi! tyer ere ot!"
93aaben breo meb ©trommen; ben lille (Serba fab ganffe ftiCCe
i be bare Strømper; t)enbe§ fmaa, robe @lo fløb bag efter,
men be lunbe i!!e naa SBaaben, ber tog ftærfere gart.
©mult oar ber paa begge SBrebber, bejlige SBlomfter, gamle

Xræer og ©Irænter meb gaar og ®oer, men ille et Sftenneffe
at fe.
„SCKaaffe bærer globen mig tjen til lide ®a\)," tcenfte
©erba, og faa biet) l)un i bebre §umør, rejfte fig op og faa i
mange Ximer paa be fmulle grønne SBrebber; faa lom tjnn til
en ftor ®irfebærl)aøe, fyoor ber oar et lille £ni§ meb nnbertige

røbe og blaa SSinbuer, for fReften ©traatag og ubenfor to £ræ*
fofbater, fom flulbrebe for bem, ber fejlebe forbi.
®erba raabte paa bem; fynn troebe, at be oare ledenbe,
men be foarebe naturligoté ille; tmn fom bem ganfle nær,

globen breo SBaaben (ige inb imob Sanb.
(SJerba raabte enbnu fjojere, og faa lom ub af §ufet en
gammel, gammel ®øne, ber ftøttebe fig paa en ®rog!æp; l)un
fyaobt en ftor Soldat paa, og ben bar bemalet meb be bejtigfie
©lomfter.
„1)u lille ftaflefé 23arn!" fagbe ben gamle $one; „fyoor*
febe§ er bu bog lommet nb paa ben ftore, ftærle ©trom, breoet

langt nb i ben oibe SSerben?" og faa gil ben gamle ®one
fyelt ub i SSanbet, flog fin ®roglæp faft i SBaaben, tral ben i
2anb og løftebe ben liHe ®erba ub.

©nebronniugen. |(i,
Dg ©erba oar gtab oeb at fomme paa bet tørre, men

bog libt bange for ben fremmebe, gamle ®one.
„®om bog og fortæt mig, fyoem bn er, og t)0orfebe3 bn
u
fommer \)tx\ fagbe fmn.
Og ©erba fortalte Ijenbe alting; og ben gamle rtyftebe
meb £)obebet og fagbe: „l)m! Ijml" og ba ®erba tjaobe fagt
fyenbe alting og fpurgt, om l)un i!!e Ijaobe fet lille ®at), fagbe
®onen, at l)an oar i!!e fommen forbi, men l)an fom nof, l)nn
ffnlbe bare iffe bære bebrøoet, men fmage ênbe§ ®irfebær, fe
l)enbe§ 23tomfter, be oare fmn!!ere enb nogen S3iHebbog, be
fnnbe Ijoer fortælle en îftorie. <5aa tog f)un ®erba oeb

§aanben, be gi! inb i bet lille §uå, og ben gamle ®one
luffebe $)øren af.
SSinbuerne fab faa f)øjt oppe, og ®la§fene Oare røbe, blaa

og gnle; £ag£ltyfet ffinnebe faa nnberligt berinbe meb alle
kulører, men paa SBorbet ftob be bejtigfte ®irfebær, og @erba

fpifte faa mange, ljun oilbe, for bet turbe fyun. Og mebenå
tjun fpifte, fæmmebe ben gamle ®one fienbe§ §aar meb en
©ulbfam, og §aaret frødebe og ffinnebe faa bejtigt gnlt om

bet lille, bentige Slnfigt, ber oar faa rnnbt og faa nb fom en
„©aaban en føb lille Pge l)ar jeg rigtig længtes efter!"

fagbe ben gamle. „9ht ffal bu fe, l)Oor oi to gobt ffutte
fomme ub af betl" og alt fom fmn læmmebe ben lide
©erba3 §aar, glemte ®erba mer og mer fin ^lejebrober
®aty; for ben gamle ®one fnnbe Xrolbbom, men en onb £rotb
oar l)un iffe, ljun trolbebe bare libt for fin egen gornojelfe,
408 ©nebromungen.
og nu oilbe fynn gerne ber)otbe ben Ude ©erba. derfor gi!
l)im nb i §aoen, flrafte fin ®rog!ceto nb mob alle fRofen*
træerne, og, i fjbor bejtigt be blomftrebe, jon! be bog alle neb
i ben forte Sorb, og man funbe i!!e fe, f)t>or be tjaobe ftaaet.
3)en gamle oar bange for, at naar ©erba faa 9toferne,
ffulbe fmn tænfe paa fine egne og \>a fyuffe titte ®at; og faa
løbe fin $ej.
9lu førte i)nn ©erba ub i $8fomfterf)aoen. — 9cej! l)bor
fjer oar en SDuft og Stejl igfyeb ! alle be tcenfetige SBfomfter, og

bet for enfyoer $lar§ttb, ftob tjer i bet prcegtigfte glor; ingen
SMllebbog !nnbe bære mere broget og fmn!. ©erba fprang
af ©læbe og legebe, til Soten gi! neb bag be tjøje ®irfebær=
træer; \>a fi! fyun en bejtig @eng meb røbe @it!ebtmer, be bare
ftobbebe meb btaa fioler, og f)nn foo og brømte ber faa bejtigt
fom nogen dronning paa fin 93rtjllup§bag.
•Jlcefte 3)ag htnbe l)un lege igen meb SBtomfteme i \>et
barme @otf!in, — faatebeå gi! mange $>age. ©erba !enbte
l)ber SStomft, men i §bor mange ber bare, ftmteS f)nn bog,
at ber mangtebe een, men J)t)tl!en bibfte t)nn i!fe. <£>a fibber
!)un en SDag og fer paa ben gamle ®one§ ©oIt)at meb be
matebe SBtomfter, og netop ben fmu!!efte ber oar en fftofe. $)en
gamle tjabbe glemt at faa ben af gatten, \>a fmn fi! be anbre
neb i forben. 9Jcen faatebeé er het i!!e at fyabe £an!erne

meb fig! — „§bab!" fagbe ©erba, „er tyer ingen Sftofer?"
og fbrang inb imellem SBebene, føgte og føgte, men ber oar
ingen at finbe; \)a fatte Ijun fig neb og grceb; men Ijenbeå
r)ebe Xaarer falbt netop ber, f)bor et Sftofentrce bar fun!et,

©nebronningeit. 409
og ba be oarme laarer oæbebe Sorben, fføb Sræet meb eet
op, faa btomftrenbe, font ba bet fan!, og ©erba omfaonebe

bet, fnåfebe SHoferne og tænfte paa be bejtige 9tofer hjemme og
meb bem paa ben titte ®at).
„£)£), t)Oor jeg er bteøen fintet!" fagbe ben titte $ige.
„3eg ffutbe jo ftnbe ®ato! — SSeb 3 iffe, t)Oor fjan er?"
fpurgte f)itn SRoferne. „£ror 3, at t)an er bob og borte?"
„^øb er tjan iffe," fagbe Sftofeme, „$i tjaoe jo oceret i
forben, ber ere alle be bøbe, men $aty Oar ber iffe!"
„Xat (fat 3 tjaoe!" fagbe ben titte ©erba, og fjun gif

Ijen tit be anbre SBtomfter og faa inb i bereé 93æger og fpurgte:
„$eb 3 iffe, f)Oor titte ®an er?"

Wien t)Oer SBtomft ftob i Soten og brømte fit eget ©oenttyr
etter §iftorie, af bem fif titte ®erba faa mange, mange, men
ingen Oibfte noget om $at).
Og gtrab fagbe \)a 3tbtittien?
„§ører bu Xrommen: bnm! bum! bet er lun to Soner,
attib bum! bum! t)ør ®oinberneå ©ørgefang! f)ør kræfternes
SRaabl — 3 fin tange, røbe fortet ftaar £>inbufonen paa
23aatet, stammerne ftaa op om tjenbe og t)enbe§ bøbe SØfanb;
men înbufonen tænfer paa ben tedenbe tjer i $rebfen, tjam,
fyoté Øjne brænbe pebere enb gemmerne, f)am, t)Oi§ £Jjne3
3tb naa mere tjenbe§ fjerte enb be gtammer, fom fnart brænbe
fjenbe* Segeme tit 5tffe. ®an §jertet3 gtamme bø i SBaateté
gtammer?"
„2)et forftaar jeg flet tffe! " fagbe ben titte ©erba.
„3)et er mit tødenttjr!" fagbe 3tbtittien.
410 ©nebronmngen.
§oab figer ®onoott>olné?

„Ub oder ben fnæore $jetboej fænger en gammel fRibber^
borg; bet tætte (Soiggrønt ooffer op om be gamle, røbe SØhtre,
93lab oeb 33tab, l)en om altanen, og ber ftaar en bejttg $ige;

ljun bøjer fig nb oder Jiæfdærfet s
og fer neb ab SSejen. 3ngen
SRofe fænger friffere fra ©renene enb ijnn; ingen $@bIeblomft,
naar SSinben bærer ben fra £ræet, er mere foæoenbe enb
l)nn; l)Oor rabler ben prægtige Silfefjortel! „„bommer l)an
bog iffe!""
„©r bet $aty, bn mener?" fpurgte ©erba.
lille
„geg taler fun om mit ©tienttjr, min ®røm/' foarebe
®ondoloolnå.
§oab figer ben lille Sommergæf?
„Mellem Xræerne fænger i Snore bet lange 23ræt; bet
er en ©tmge; to ntibeltge Smaapiger — kjolerne ere Ijtiibe
fom Sne, lange, grønne Silfebaanb flagre fra Rattene — fibbe
og gtmge; 93roberen, ber er ftørre enb be, ftaar op i ©dngen,

tjan Ijar 2lrmen om Snoren for at tjolbe fig, tl)i i ben ene
§aanb l)ar l)an en lide Sfaal, i ben anben en ®ribtpibe, l)an
blæfer Sæbebobler; ©nngen gaar, og boblerne fltide meb bej»
lige oefétenbe garder; ben fibfte fænger enbnu deb îbeftttfen

og bøjer fig i SSinben; $ tingen gaar. ®en lille forte §unb,
let fom boblerne, rejfer fig paa bagbenene og tril meb i ©tyngen;
ben fltider, £mnben bnmper, bjæffer og er dreb; ben gælfeé,
boblerne brifte, — et gtjngenbe 93ræt, et fpringenbe Sfnmbillebe
er min Sang!"
„£>et fan gerne oære, at bet er fmnft, fjdab bn fortæller,
Snebroniihigeu. 411
men bu ftger bet faa førgetigt og næøner flet iffe ®at). føbab
fige $t) aet uterne?"
„êr øar tre bejtige Softre, faa gennemfigtige og fine;
ben eneé kjortel øar røb, ben aubetté oar btaa, ben trebieé
ganffe f)øib; £manb i §aanb banfebe be beb ben fritte @ø i bet
ftare 9ftaaneflin. ê oare iffe ©tøerpiger, be øare 9ttenneffe*
børn. 3)er buftebe faa føbt, og gigerne foanbt i @foøen;

duften biet) ftcerfere; — tre Sigfifter, i bem laa be bejtige
$iger, gteb fra (5foøen§ £tifnutg tjen oøer @øen ; ©anft*£an8«

Orme fløj flinnenbe runbt om font fmaa, føceøenbe Suå. Søbe
be banfenbe ^tger etter ere be bøbe? — SBtomfterbuften ftger,
be ere Sig; SIftenftoffen ringer ooer be bøbel"

„$>u gør mig ganffe bebrøøet," fagbe ben titte ©erba.
„"Su bufter faa ftærft; jeg maa tænle paa be bøbe $iger! al,
er ba øtrletig titte ®a\) bøb? Sftoferne fyaøe øæret nebe i 3or*

ben, og be fige nej!"
„2>ing, bang!" ringebe ©t)acinten§ stoffer. „93i ringe
iffe oøer titte ®at), l)am fenbe oi tffe ! øi f tynge fun øor SSife,
ben enefte, øi funne!"

Og ©erba gif tyen ti! ©mørbtomften, ber ffinnebe
frem imettem be gtinfenbe, grønne S3Iabe.

„^n er en titte, ftar Sol!'' fagbe ©erba. „@ig mig,
om bu øeb, f)øor jeg flat finbe min Segebrober?"
Og ©mørbtomften ffinnebe faa fntnlt og faa paa ®erba
igen. £øitfen SSife lunbe bet ©mørbtomften f tynge? 2)en øar
jetter ilfe om ®aty.

„3 en titte ®aarb ffinnebe 93 or §erreå Sot faa øarmt
412 ©nebronningen.
ben førfte Soraarébag; ©traateme gteb neb ab yiahoenå £)bibe
$æg, tæt øeb groebe be førfte gule SBlomfter, ffinnenbe ©utb

i be øarme ©otftraater; gamte 93ebftemober øar ube i fin ©tot,
35atterbatteren, ben fattige, fønne Xjenefteøige, tom tjjem fra
et fort 23eføg ; tjun fti§febe SBebftemoberen. 3)er øar ®utb,

©jerteté @ulb i bet øetfignebe ®to§. ®utb paa SØlunben, ®utb
i ®runben, ©utb beroøøe i Sftorgenftunben ! <5e, bet er min
tide «£>iftorie!" fagbe (Smørbtomften.
„TOn gamte, ftatfefå ©ebftemober!'' fn!!ebe ®erba. „3a,
t)un tcengeå øift efter mig, er bebroøet for mig, tigefom t)un
øar for titte Uat). Wien jeg tommer fnart t)jem igen, og faa
bringer jeg ®aty meb. — 3)et Ian ille tjjcetøe, at jeg føorger
SBlomfterne, be tunne lun bere§ egen SSife, be ftge mig ille
*8efteb!" og faa banbt tjun fin titte ®jote oø, for at tmn Innbe
tøbe raftere; men $infetittien ftog tjenbe oøer 33enet, ibet
tjun fprang øøer ben ; ba bteø f)un ftaaenbe, faa paa ben tange
S3tomft og føurgte: „$8eb bu maaffe noget?" og tjnn bøjebe fig
tige neb tit ben. Og tjøab fagbe ben?

„3»eg Ian fe mig fetø! jeg Ian fe mig fetø!" fagbe $infe<
tittien. ,,£)t), ot), t)øor jeg tugter! — Døøe paa bet titte
®øifttammer, fyatøt ttæbt paa, ftaar en titte £)anferinbe, tjun
ftaar fnart paa eet 93en, fnart paa to, t)un føarter ab ben
Ijefe SSerben, tjun er bare Øjenforbtinbelfe. §un t)celber
SSanb af Xeøotten nb paa et Støtte %z\, tjun tjotber; bet er
(Snørtiøet; — 9ftenligt)eb er en gob Xing! ben fyøibe $jote
fænger paa knagen, ben er ogfaa øabflet i Xeøotten og tørret

paa Xaget' ben tager t)un paa, bet fafrangute Xørltæbe om
(Snebronningett. 413
$>at[en, faa ff tuner ®joten mere fyoib. 33enet i SSejret! fe,
f)øor tjun fnejfer paa en ©titf! jeg !an fe mig felt)! jeg fon fe
mig feto!"
„Tet brt)ber jeg mig flet i!fe om!" fagbe ®erba, „bet
er iffe noget at fortælle mig!" og faa løb tjun tit Ubfanteu
af §aoen.
$)øren oar tuftet, men tjun Oritfebe i ben ruftne krampe,
faa ben gi! tø§, og ®øren fprang op, og faa lob ben titte
©erba paa bare jobber nb i ben Oibe SSerben. §un faa tre
©ange titbage, men ber Oar ingen, fom fom efter fyenbe; tit
fibft funbe fjun ilfe løbe mere og fatte fig paa en ftor ©ten,
og ba tjun faa fig runbt om, oar (Sommeren forbi, bet oar
fent paa (Sfteraaret, bet funbe man flet i!fe mær!e berinbe i
ben bejtige §aOe, t)Oor ber Oar attib ©otffin og alle 5lar§tiber£
Stomfter.
„®ub! tjoor jeg f)ar finfet mig!" fagbe ben liCCe ©erba.
„'Det er jo bteoet (Sfteraar! faa tør jeg iffe t)Oite!" og tjun
rejfte fig for at gaa.
Dt), t)øor tjenbeé fmaa jobber oare ømme og trætte, og

runbt om faa bet fotbt og raat nb; be tange îtebtabe Oare
ganfte gute, og Xaagen brtyppebe i 5Sanb fra bem, et 93tab
fatbt efter et anbet, !un ©taaentomen ftob meb grugt, faa

ftram og tit at rimpe Sftunben fammen. Dt), t)Oor bet Oar
graat og tungt i ben oibe SSerben!
£jerbe £)iftorie. Prins og Prinfesfe.
(Berba maatte igen ^)t>tte fig; ha fjoppebe ber paa ©neen,

lige oDer for f)t>or fyun fab, en ftor ®rage; ben ât)be længe
fibbet, fet paa fyenbe og fcriffet meb §ot»ebet; nu fagbe ben:

„®ra! fra! — go' £)a'! go' ®a'!" S3ebre funbe ben iffe
fige bet, men ben mente bet faa gobt meb ben titte $ige og
fpurgte, fyoorfyen fjun gi! faa atene ube i ben tribe SSerben. ®et
Drb: olene forftob @erba meget gobt og følte ret, Ijbor
meget ber laa beri, og faa fortalte l)un bragen fit t)ele Sio og
Seoneb og fpurgte, om ben iffe fyabbt fet ®ato.
Og bragen niffebe ganffe betcenffomt og fagbe: „3)et
funbe ocere! bet funbe fccere!"

Snebromungeit. 415
„§0ab? tror bu!" raabte ben ItUe ^Sige 09 fja&be nær

ffemt bragen ifyjel, faalebcé ft)3febe fjuu ben.
„fornuftig! fornuftig!" fagbe bragen. „3eg tror, bet
fan oære ben titte ®aty! men nu l)ar fyan oift glemt big for
$rinfe§fen!"
„93or §an fyoå en $rinfeéfe?" fpurgte ®erba.
„3a f)ør!" fagbe bragen, „men jeg fjar faa foært Oeb at
tale bit @prog. gorftaar \>u ®ragemaat, faa ffat jeg bebre
fortætte!"
„9?ej, bet I)ar jeg i!fe lært!" fagbe ©erba, „men S3ebfte=
mober funbe bet, og $*9ftaal funbe ljun. S3are jeg f)adbe

h
tært bet\
„©ør iffe noget!" fagbe bragen, „jeg flat fortætte, faa

gobt jeg fan, men baarltgt btioer bet attigeoef," og faa fortalte
ben, fyoab ben oibfte.
„3 bet kongerige, f)Oor oi nu fibbe, bor en $rinfe§fe,

ber er faa uftøre flog, men fjun fyar ogfaa læft atte 5loifer,
ber ere til i SSerben, og glemt bem igen, faa flog er ljun.
gorleben fibber ljun $aa dronen, og M er iffe faa morfomt

enbba, ftger man, ba fommer Imn til at ntymte en SSife, bet
oar netop ben: ,,„§oorfor ffulbe jeg iffe gifte mig?"" „,,§ør,
bet er ber noget i,"" ftger fyun, og faa tritbe ljun gifte fig,
men ljun tritbe Ijaoe en 99?anb, ber forftob at foare, naar man
talte til Ijam, en, ber iffe ftob og faa fornem ub, for
bet er faa febeligt. 9lu lob ljun atte §ofbamerne tromme
fammen, og \)a be f)ørte, f)Oab ljun oilbe, 61eoe be faa for*
416 (Snebronningert.
///y
nøjebe. „„êt fan jeg gobt libe! fagbe be, „„faabattt noget
tænfte jeg ogfaa forleben !"" — $)u fan tro, at bet er fanbt,
r)t»ert Orb jeg figer!" fagbe bragen. „geg l)ar en tam ®ærefte,
ber gaar frit om paa Slottet, og fjun fyar fortalt mig alt!"
$)et oar naturtigøté ogfaa en Kurage, l>an3 torefte, for
$rage føger Sflage, og bet er altib en ®rage.

„2løifeme fom ftrafé nb meb en ®ant af fjerter og $rin*
fe§fen§ -ittaønetræf; man funbe læfe fig til, at bet ftob ent)øer
nng SKanb, ber faa gobt ub, frit for at fomme op paa
Slottet og tale meb ^rinfeéfen, og ben, fom talte, faa at
man funbe §øre, t)an oar Ijjemme ber, og talte bebft, fyam
oilbe $rinfeåfen tage til 9ftanb. — 3a, ja!" fagbe bragen,
„bu fan tro mig, bet er faa oift, fom jeg fibber r)er, golf
ftrommebe til, ber oar en £rængfel og en Søben, men bet
Ittffebeé iffe, fyøerfen ben forfte eller ben anben $)ag. 3)e funbe
alle fammen gobt tale, naar be oare ube paa ©aben, men
naar be fom inb ab Slotsporten og faa ©arben i Sølø og
op a\> trapperne Safajerne i ©utb og be ftore, opttøfte Sale,
faa bleoe be forbløffebe; og ftob be foran Xronen, f)øor
^rinfeéfen fab, Oibfte be intet at fige uben bet fibfte Drb,

Ijun §aobe fagt, og bet brøb fjun fig iffe om at f)øre igen.
Xet oar, ligefom om golf berinbe fyaobe faaet SnuStobaf

paa Sttaøen og oare falbne i $)øale, inbtil be fom ub paa
©aben igen, ja, faa funbe be fnaffe. 3)er ftob en Sftceffe
lige fra 93øen§ $ort til Slottet. Steg Dav fetø inbe at fe
betl" fagbe bragen. „$)e bleoe baabe fultne og tørftige, men

Snebiomritrgett. 417
fro ©tottet fif be iffe engang fan meget fom et ($ta§ tnnfent
SBonb. SBel tmobe nogte af be ftogefte taget ©ntørrebrøb meb,

men be bettc tffe mcb bere3 0iabo; s
be tcenfte font faa: „„£ab
s
fjant fim fe futten nb, faa tager $rinfc3fen t)am iffe!""
„9flen Ual), titte £an!" fpttrgte ©erba. „9kar font
tjatt? $ar I)an mellem be mange?"

,,©io Xibl gio Xib! nit ere Di tige Oeb l)om! 'Set øar
ben trebie SDag, ba font ber en titte $erfon, nben §eft etter
$8ogn, gnnffe frejbtg marctjerenbe lige op tit ©tottet; t)an§
Øjne ffinnebe font biite, fyan tjaøbe bejtige tange £aar, men
etters fattige SHceber."
„£et Dar Uat)l" jnbtebe ®erba. ,,Dt), faa t>ar jeg
fnnbet fjam!" og tømt ftappebe i jamberne.

„#an tøaobe en titte SRanfet paa Styggen!" fagbe bragen.
„9?ej, bet t>ar øift t)an§ ©læbe!" fagbe ®erba, „for meb
©tæben gif fyan bort!"
„êt fan gerne Deere!" fagbe bragen, „jeg faa iffe faa
nøje tit! men bet t>eb jeg af min tamme ®ærefte, at ba tjan
font inb ab ©lotéporten og faa Siogarben i ©øtt) og oD ab
krappen Safajerne i ©utb, bteD tøan iffe bet bitterfte forfntyt,
tøan niffebe og fagbe tit bem: ,,„3)et maa øære febetigt at
ftaa paa Xrappen, jeg gaar jetter inbenfor!"" ®er ffinnebe
©atene mcb £t)§; ©etøejmeraaber og ©jcetlenccr gif paa bare

gøbber og bar ®ntbfabe; man funbe nof btioe tjojtibetig!
l)an§ ©tøøter fnirfebe faa frngtetig ftcerft, men f)an biet) bog
iffe bange!"
„$)et er ganffe Dift ®at)!" fagbe ®erba, „jeg Deb, t)an
£. S. Nnberfen: ©»enttjr. I. 27
418 ©nebronningen.
t)at»be ntye ©tøbter, jeg fyax fjørt bent fnirfe i 93ebftemober3

Stue!"
„3>a, fnirfe gjorbe bel" fagbe bragen, „og frejbig gi! fyan
lige inb for ^rinfe§fen, ber fab paa en $erle faa ftor font
et SRofretjjut; og alle £ofbamerne nteb bere3 $iger og Rigere

$iger, og alle ®abatererne nteb bere§ Sjenere og 2jenere3
tjenere, ber tjolbe $)reng, ftob opfttttebe rnnbt om; og jo
nærmere be ftob ueb £)øren, jo ftoftere faa be nb. Xjenerne§

Xjener§ £)reng, ber afttb gaar i £øfter, er nceften iffe tit at
fe paa, faa ftoft ftaar t)an i 2)øren!"

„2)et maa Ocere grueligt!" fagbe ben title ®erba. „£)g
®at) fyar bog faaet $rinfe§fen?"
„|>abbe jeg i!!e Oceret en ®rage, faa fyabbe jeg taget fyenbe,
og bet uagtet jeg er forloOet. §an ffat fyabe talt Uge faa gobt,
font jeg tater, ttaar jeg tater ®ragemaat, bet fjar jeg fra min
tamme ®ærefte. $an bar frejbig og ntibetig; t)an nar flet
iffe fontmen for at fri, bare alene tontinen for at fyore $rin*
fe3fen£ ®logjM, og ben fanbt fyan gob, og t)un fanbt fyam

gob igen."
„3a bift! bet bar ®at)!" fagbe ®erba, „fyan bar faa
ftog, tjan funbe ôbebregttittg nteb S3rø!! — Ot), bit bu iffe
føre mig inb paa Slottet!"

„3a, bet er let fagt!" fagbe bragen. „Wien fybortebe£
gøre bi bet? 3^9 ffat tale berom nteb min tamme ®ærefte;
f)un !an bel raabe o§; tt)i bet maa jeg ftge big, faabatt en
lille $ige fom bn faar albrig Sob at fomme orbentlig inb!"

©nebromungcu. 419
„3o, &et 9^ r Kfl!" f a fl oe ®erba. „-ftaar ®at) tøører,
{eg er fjer, f omnier tøan ftrafé nb og tøenter mig!"

„$8cnt mig oeb Stenten ber!" fagbe bragen, uriffcbe
nieb jpoucbet og fløj bort.
$ørft ha bet oar mørf liften, font bragen igen tilbage:
„øfor! rar!" fagbe ben. „3>eg ffal tøilfe big fra tøenbe mange
®ange! og tøer er et lille $3rob til big, bet tog l)im i ®øf*
tenet, ber er 33røb nol, og bn er t>ift filtten !
— ®et er iffe
muligt, at bu fan fomme inb paa Slottet, hu tøar jo bare
jobber; ©arben i Sølo og Safa jerne i ®ulb Oitbe iffe tillabe
bet; men græb iffe, bu ffal bog nof fomme berop. 9Jcttt
.Uærefte Oeb en lide ^Bagtrappe, fom fører til Soøefamret, og

l)uu oeb, tøoor tøun ffal tage Nøglen!"
Og be gif inb i §aøen, i ben ftore 21Cté, tøoor bet ene
$3fab falbt efter het anbet, og ha paa Slottet Styfeue fluffebe§,

htt ene efter bet anbet, førte bragen lille ®erba tøen til en
33agbør, ber ftob paa ®lem.
Dtø, tøoor ©erba§ fjerte banfebe af 21ngeft og Sængfet!

bet oar, ligefont om tøun ffulbe gøre noget onbt, og tøun Oitbe
jo fun tøaoe at oibe, om het Oar lille ®at); jo, bet maatte
uære tøam; tøun tænfte faa teøenbe paa tøan3 floge Øjne, tøan§
lange §aar; tøun funbe orbentlig fe, tøøortebe£ tøatt fmilebe,
fom ba be fab tøjemme uuber ^Roferne. $au oitbe øift btioe
glab oeb at fe tøenbe,' tøøre, tøoitfeu lang 9Sej tømt i)a\)hc gaaet
for tøatté Sftjtb, og Oibe, tøoor bebrøøet be alle tøjemme tøaobe

øæret, ha tøan iffe fom igen. Dtø, bet Oar en f^rt)gt og en
©læbe.
27*
420 ©nebromtingen.
9?u Dåre be \>aa Xrappen; ber brænbte en lille Sampe

$aa et Btab; mibt $aa ®utøet ftob ben tamme ®rage og
brejebe §obebet til alle @iber og betragtebe ($erba, ber nejebe,
font SBebftemober fyavbe lært fyenbe.

„Wm gorlobebe fyar talt faa fmuft om Dem, min lille
grøfen," fagbe ben tamme ®rage, „Dere§ Vita, font man

falber bet, er ogf aa meget rørenbe! — $il De tage Sampen,
faa ffal jeg gaa foran. SSi gaa tjer ben lige SSej, for ber
træffe t>i ingen!"

„3>eg fnne§, l)er fommer nogen lige bag efter!" fagbe
®erba, og bet fufebe forbi fyenbe; bet bar ligefom ©ftygger

l)en ab hæggen, §efte meb flagrenbe 9ttanfer og ttntbe 33en,
gægerbrenge, §errer og Damer til |jeft.
„Det er hm "Drømmene!" fagbe bragen, „be fomme og

tjente bet l)oje §erffabå Danfer til 3^9^ Qoot & oe */ f aa ^ an
De bebre betragte bem i Sengen. Wen lab mig fe, tommer
De til 2fåre og 93ærbigt)eb, at De ba bifer et tafnemmetigt
fjerte!"
„Det er jo i!fe noget at fnaffe om!" fagbe bragen fra
@fooen.
9ht font be inb i ben førfte @al, ben bar af rofenrøbt
TOaff meb funftige SMomfter op ab hæggen; ljer fufebe bem
aflerebe drømmene forbi, men be for faa Imrtigt, at @>erba
iffe fif fet bet fyøje §erffab. Den ene Sal bleb prægtigere
enb ben anben: jo man funbe nof btioe forbløffet, og nn bare
be i Soøefamret Softet tjerinbe lignebe en ftor âtrne meb
93tabe af ©la«, foftbart (SHaS, og mibt $aa ©ufoet $ang t
©nebromiiiigen. 421
en tof ©tilf af ©ulb to ©enge, ber t)Oer faa ub font Siflier:

s
ben ene dot tjoib, i ben taa 4>riufe3fen ; ben anben oar røb,
og i ben Dav bet, at ®erba ffulbe føge lille $ato; lutn bøjebe
et af be robe $tabe til ©ibe, og ba faa l)un en brun sJZaffe.
- Df), bet Oar ®an! — $un raabte ganffe i)øjt
s
tøanå JJaOn,
fyotbt dampen fjen tit fyam — SDrømntene fnfebe til §eft inb
i ©tuen igen — Ijan oaagnebe, brejebe §oOebet, og ——
bet Oar iffe ben lille ®at;.
Sprtnfen lignebe fyam fim paa kaffen, men ung og fmul
oar l)an. Dg fra ben l)øibe Sifliefeng tittebe ^rtnfeåfen ub
og fpurgte Ijøab het Oar. $)a græb ben lille ©erba og for*
talte l)ele fin §iftorie og alt l)Oab dragerne âobe gjort for
fyenbe.
„$)u lille ©taffel!" fagbe ^rinfen og $rinfe§fen, og be
rofte dragerne og fagbe, at be Oare flet iffe Orebe paa bent,
men be ffnlbe bog iffe gøre bet oftere. 3 m i°tørtib ffulbe be
IjoOe en belønning.
„SMtle 3 ftybe frit?" fpurgte $rinfe3fen, „etter oitle 3

fjaOe faft 2lnfættelfe fom ôffrager meb alt, l)Oab ber falber
af i ftøffenet?"
Og begge dragerne nejebe og ha\> om faft Slnfættelfe; for
be tænfte paa bere§ 5Uberbom og fagbe: „êt Oar faa gobt

at fyaoe noget for ben gamle Sftanb," fom be falbte bet.
Og $rinfen ftob op af fin ©eng og lob ®erba fooe i
ben, og mere funbe fjan iffe gøre. §un folbebe fine fmaa
§ænber og tænfte: „|)Oor bog SJtenneffer og $)Ur ere gobe/'
og faa luffebe ljun fine Øjne og foo faa oelfignet. 211te
422 ©nebronningen.
drømmene fom igen ftt)t>enbe irtb, og ba faa be ub fom ($ubå
@ngte, og be tra! en titte ©læbe, og paa ben fab ®at) og

niffebe; men bet fyete &ar !un drømmeri, og berfor Oar bet
ogfaa borte igen, faa fnart t)itn oaagnebe.
Støfte 2)ag bteø føin Kcebt op fra Sop til Xaa i ©itfe
og Støjl; t)uu fif Xitbnb at blioe paa ©tottet og fyaøe gobe

2)age, men tjun baO atene om at faa en titte SSogn meb en
£eft for og et $ar fmaa ©touter, faa Ottbe fnm igen fore nb
i ben bibe SSerben og finbe ®at).

Og tnm fi! baabe ©tøoter og SJiuffe; fyun bteø faa nt)be*
tigt ftcebt paa, og ba t)un Oitbe af ©teb, tjotbt oeb 3)øren en
nt) toet af purt ®utb; $rinfen£ og $rinfeSfen§ SSaaben s

tt)fte
fra ben fom en ©tierne; ®uff, tjenere og gorribere, for ber
t>ar ogfaa gorribere, fab ftæbte i ©utbfroner. $rinfen og
$rinfe3fen fyjatp tjenbe feto i SSognen og ønffebe tjenbe at
Styffe. ©!oø!ragen, ber nu Oar bteoen gift, futgte meb be
førfte tre !rø; ben fab Oeb ©iben af tjenbe, for ben fuube
iffe taate at føre bagtcengå ; ben anben ®rage ftob i forten og

ftog meb Pingerne, ben fulgte iffe meb, tt)i ben teb af §ooeb=
pine, ftben ben tjaøbe faaet faft 2lnfcettetfe og for meget at
fpife. Snbeni Oar kareten foret meb ©uffer!ringter, og i ©æbet

øare frugter og êbernobber.
„Sar Oet! far toet!" raabte $rin3 og $rinfeSfe, og titte
©erba græb, og bragen græb; — faatebe§ gi! be førfte 9rø;

\>a fagbe ogfaa bragen ârøet, og bet Oar ben tungefte 3lffteb!
ben ftøj op i et $rce og ftog meb fine forte finger, faa længe
ben funbe fe SSognen, ber ftraatebe fom bet Hare ©otffin.

êmte ^tftorte. Vzxx lille Heoerptge.
De førte gennem ben mørfe @foø, men kareten ffinnebe
fom et 95tu§, bet ffar høøerne i Øjnene, bet fnnbe be iffe
taatc.
„®et er ®ntb! bet er (Mb!" raabte be, ftrjrtebe frem,

tog fat i §eftene, ftog be fntaa 3ocfet)er, kuffen og tjenerne
tfjjel og traf nn ben tide ®erba nb af SSognen.
„|>nn er feb, t)un er nrjbetig, §nn er febet meb -iftøbbe*
feerne!" fagbe ben gamle IRøberfælling, ber fjaøbe et langt,
ftribt ©fæg og Øjenbrnn, ber fyang fyenbe neb oøer Øjnene,

424 ©iieDronuingeii.
„$)et er faa gobt font et titte $ebetam! naa, fyøor tjun ffal
fmage!" og faa traf t)im fin btanfe ®mø nb, og ben ftinnebe,
faa at bet øar grueligt.

„Stol" fagbe kællingen lige i bet famme; f)im b(eo bibt
i Øret af fin egen lille batter, ber fyang paa f)enbe§ Sftng og
bar faa øitb og uøoru, faa M øar en Styft. „2)n tebe Unge!"
fagbe Sttoberen og fif iffe Xib til at flagte ®erba.
„§un ffat lege meb mig!" fagbe ben lille Sløøerpige.
„|nin ffat gioe mig fin Skuffe, fin f muffe ®jote, fooe t)o§ mig
i min @eng!" og faa hch t)un igen, faa SHooerfæHingen fprang
i SSejret og brejebe fig runbt, og alle Zooerne to og fagbe:
„@e, t)øor t)im banfer meb fin Unge!"

„3eg bit inb i kareten!" fagbe ben titte Sftøøerpige,
og tjun maatte og øilbe tjaøe fin SBitlte, for tjnn øar faa for*
fætet og faa ftiø. «£mn og ©erba fab inb i ben, og faa
førte be oøer (Stub og £jørn btjbere inb i 8foøen. ®en titte
9^00 erpige øar faa ftor fom ®erba, men ftcerfere, mere
brebffulbret og mørf i §uben; Øjnene trnre ganffe forte, be
faa næften bebrøøebe ub. §un tog ben lille ©erba om Sioet
og fagbe: „3>c ffat iffe flagte big, faa længe jeg iffe bliøer
oreb paa big! 3)u er fagtenå en s

$rinfe§fe?"
s
„ Jlej," fagbe lille ®erba og fortalte fjenbe alt, f)øab t)uu
Ijaøbe opteoet, og f)øor meget f)tm f)otbt af tilte ®at).

SKøøerpigen faa ganffe atøorttg paa t)enbe, niffebe tibt
meb ôøebet og fagbe: „ê ffal iffe flagte big, feto om jeg
enbogfaa bliøer øreb paa big, faa ffat jeg nof fetø gøre bet!"
og faa tørrebe Imn ®erba§ Øjne og puttebe faa begge
k
@nebronnittgen. 4 25
fine $ænber inb i ben fnutffe s

JJhiffe, ber oar faa Mob og faa
barm.
9ftu tjotbt Kareten ftitle; be Dåre mibt inbe i ©aarben af
et Wooerflot; bet nar reonet fra øøerft til neberft, SKabne og

brager fløj nb af be aabm ©uller, og be ftore 33u(bibere, ber
boer faa nb tit at fnnne [Inge et SHemiejfe, fprang t)øjt i
Sejret, men be gøebe i!!e, for bet oar forbnbt.
3 ben ftore, gamle, fobebe ©at brænbte mibt paa ©ten*

gntoet en ftor 5fb; SJiøgen tra! tjen nnber £oftet og maaite
jetu fe at finbe nb; en ftor 93rt)gger!ebel fogte meb ©nppc, og
baabc $arer og Kaniner oenbte§ tyaa ©pib.
„$)n f!at foøe i
s
Jcat meb mig t)er t)og ade mine ©maa*
btjr!" fagbe 9tøberpigen. ®e ft! at fpife og briffe og gi!
faa fyen i et £>jorne, t)Oor ber taa §atm og kæpper. Doen=
oøer fab paa fægter og $inbe næften
s
fynnbrebe Tmer, ber
alle ftjnte§ at fooe, men brejebe fig bog tibt, \)a ©maa«
pigerne fom.
„êt er atte f ammen mine/' fagbe ben tilte SRøoerpige

og greb raff fat i en af be nærmefte, tjotbt ben Oeb benene
og rtyftebe ben, faa at ben (Tog meb Pingerne. „Kty§ ben!"
raabte t)im og baffebe ©erba meb ben i $(nfigtet. „3)er
fibbe ©fobfanatjerne!" bteb tjnn oeb og oifte bag en SCRængbe

fremmer, ber oar flaaet for et §ut i SJcnren tjøjt oppe. „$)et
er ©!ob!anatjer, be to! be ftrjbe ftrafé bort, tjar man bem

iffe rigtig laa\et; og fjer ftaar min gamte Kærefte 23æ!" og
f)un tra! Oeb hornet et 9ten3btyr, ber t)aobe en btan! Kobber-
ring om §atfen og Oar bunbet. „§am maa oi ogfaa tjabe i
426 ©nebromtiugen.
fttcmme, etterå faringer tjan meb fra o§. §øer eoige liften
filbrer jeg tjant paa §atfen meb min ftarpe ®nio, bet er tjan
faa bange for!" og ben titte $ige tra! en tang ®mo nb af en

(Sprceffe i Skuren og lob ben glibe ooer SHenSbtyreté £at£; bet
ftaffelé $)tir ftog ub nteb benene, og ^øoerpigen to og tra!
faa ®erba meb neb i ©engen.
„$it bn fjaøe ®nioen meb, naar bu ffat foøe?" fpurgte
®erba og faa tibt bange tit ben.
„3eg fotoer attib meb Jffnio!" fagbe ben titte Sftøoer*

pige. „9ftan oeb atorig, f)øab ber fan !omme. 9J?en for*
tæt mig nu igen, tjoab bu fortatte for om titte ®at), og
tjoorfor bu er gaaet ub i ben oibe $8erben." Dg ©erba

fortatte forfra, og <SfoObuerne furrebe beroppe i 93uret, be
anbre ûer foo. 2>en titte 9?øoerpige tagbe fin 5(rm om

®erba§ $)<&%, f)otbt ^nioen i ben anben §aanb og fod, faa
man funbe t)øre bet; men ($erba funbe ftet ifle luffe fine
Øjne, t)un oibfte iffe, om t)un ffutbe teoe etter bø. høøerne
fab runbt om 3>tben, fang og braf, og SRøøerfæflingen ftog
®otbøtter. Ot)! bet oar ganffe grueligt for ben titte îge at
fe paa.
®a fagbe ©foøbuerne: „®nrre, furre! oi fya&e fet ben
tilte tato. (£n t)Oib ©øne bar t>an§ 6tcebe, t)an fab i @ne<
bronningené SSogn, ber for taot f)en oøer ©foøeu, ha oi taa
i SRebe; t)un btæfte paa o£ Unger, og alle bøbe be uben Oi to;

furre! furre!"
„§øab fige 3 beroê?" xaahie ©erba, „tjoor rejfte @ne=

bronningen $en? SSeb 3 noget berom?"
"
©nebronnitiflcn. 427
„£wn rejftc fagteiré tit Saptanb, for ber er attib 8ne og
3$l fpørg bare 9fcen8btjrer, font ftaar bunbet i ©triffeu."
„3)er er 3>3 og ©ne, ber er oetfiguet og gobt!" fagbe
SRenSbtyret; „ber fyringer man frit om i be ftore, jfimtenbe
Tale! ber t)ar ©nebrouningeit fit ©omnierteit, men I)enbe3
fafte ©tot er oppe mob 9iorbpoten, pan ben 0, fom fatbe£

©p i t 3 b e r g e n
!
„£) tf at), lifle Si at) I" fuffebe tøerba.

„9hi ffat bu tigge fritte!" fagbe SRøO erpigen, „ettere
faar bn ®nioen op i batten!"

Om borgenen fortatte ®erba fycnbe alt, fyøab ©foto«
buerite tjaobe fagt, og ben titte SRøoerpige faa ganffe atoortig
nb, men niffebe meb §ooebet og fagbe: „'Set er bet faiiime!
bet er bet famnte. — $eb bu, t)Oor Saptanb er?" fpurgte Ijun
9ien$buret.
„£oo ffutbe bebre oibe bet enb jeg," fagbe Styret, og
Øjnene fpitlebe i §cOebet paa bet. „$)er er jeg fobt og baaret,
ber tjar jeg fprunget paa ©nemarien."

„£>ør!" fagbe SftøOerpigen tit tøerba, „bu fer, at alle
oore 9flanbfotf ere borte, men SØcutter er tjer enbnu, og tnut
btiocr, men op ah 9Jcorgenftunben bri!!er f)un af ben ftore plaffe

og tager fig faa en titte Sur ooenpaa; — faa ffat jeg gøre
noget for btg!" 9hi f prang t)itn u\) af ©engen, for tjen om
©alfen paa 9Jcoberen, tra! t)enbe i 2Jhtnbffægget og fagbe:
„TOn egen føbe tøebebuf, gob borgen!" Dg 9ttoberen !nip=
febe t)enbe unber Støjen, faa hen bteo baabe røb og btaa, men
bet uar att fantmeu af bare ®ærtigt)eb.
428 ©nebronningen.
£)a fan 9ttoberen fjaobe bruffet af fin f^taffe og fif fig
en titte Sur, gi! SRøoerpigen f)en til Stenébtiret og fagbe:

„3eg htnbe tjaOe beftmbertig 8t)ft tit enbnu ai fitbre big mange
($ange nteb ben ffarpe ®niø, for faa er bu faa morfom,
nten bet er bet fairnne, jeg trit tø§ne bin ©nor og fjjcetpe
big ubenfor, at bu fan tøbe tit Saptanb, men bu ffat tage
benene nteb big og bringe mig benne titte $ige

s
tit ©ne*
bronningenå ©tot, t)Oor f)enbe§ Segebrober er. Im t)ar uof
tjørt, f)tmb tjuti fortatte, tt)i f)un fuaffebe f)øjt uof, og bn
lurer!"
9f*en£bt)ret fprang f)øjt af ®tcebe. SRøoerpigen tøftebe
titte ®erba op og fyaobe ben $orftgtigt)eb at biube tjenbe
faft, ja, enbogfaa at gioe tjenbe en titte $ube at fibbe paa.
„êt er bet famme/' fagbe tmn, „ber t)ar bn bine taabne

©tøoter, for bet btioer folbt, men Skuffen betjotber jeg, ben
er att for ntybettg! TOigeøet ffat bu iffe frtyfe. §er t)ar bu
min 9ftober§ ftore 93cetoanter, be naa big tige op tit TOuen;
ftif i! — 9lu fer bu nb paa §ænberne tigefom min cefte
SJJober!"
£)g ©erba græb af ©tcebe.
„3eg fan iffe ttbe, at bu t&iner!" fagbe ben titte W ø o er*

pige. „!Jht ffat bu juft fe fornøjet nb! og ber tjar bu to
33røb og en ©finte, faa fan bu iffe futte." 23egge ®ete bteoe

bunbne bag paa SRenébtjret; ben titte Sftøoerpige aabnebe
2)øren, toffebe atle be ftore §unbe inb, og faa ffar t)un
©triffen ooer meb fin ®nio og fagbe tit SRen3bt)ret: „Søb faa
men pa§ oet paa ben titte $ige!"
s
G ii cbro mi i ii gen. 429
Og ®crba ftrafte jamberne meb be ftore 93cetoanter ub
mob Siooerptgen og fagbe âroef, og faa floj 9êtiébt)ret af ©teb

ouer #uffe og Stubbe, gennem ben ftore ©foo, ooer 9J£ofer og
s
Stepper, alt fytiab bet fttnbe. Uloene Ij)U(ebe, og SRaonene

ffreg. „Sut! fut!" fagbe \)et paa §imten. $)et oar, ftgefom
om ben nufte robt.
„$)et er mine gamle 9torbtt)§!" fagbe 9ften§bt)ret, „fe,
t)Oor be ttife!" og faa løb bet enbnu mere af Steb, 9?at og

3)ag; 55røbene bteøe fptfte, ©finfen meb, og faa Dåre be i
£aptanb.
Sjette ^tftorte- Cappefonen og ^mnefonert.
De (jolbt ftille oeb et lille §u3; bet bor faa tmfetigt;

Xaget gif neb til Størben, og Støren oar faa (au, at familien
maatte frtybe paa Sftaoen, naar ben DtXbe nb etter inb. £jer
oar ingen fjjemme nben en gammel Slaêfone, ber ftob og
ftegte gif! oeb en Strantamtoe; og 9ten§btjret fortalte f)efe
©erbaå §iftorie, men førft fin egen, for bet ftmte£, at ben
bar meget tugtigere, og ®erba Oar faa forf ommen af ®nfbe,

at l)nn iffe !unbe tale.
„%i, 3 arme ©tafler!" fagbe Satopefonen, „ba t)at>e 3

langt enbnn at løbe! 3 maa af ©teb ober Ijnnbrebe Wil inb
i ginmarfen, for ber ligger ©nebronningen $aa £anbet
og brcenber 93taatt)§ f)Oer eoige liften. 3eg ffal ffrioe et $ar
£)rb paa en tør ®lipfiff, $atoir f)ar jeg iffe, ben ffal jeg gioe
(Siiebronniiiflcit. 431
ebcr nteb tit giuuefoncn beroppe, fynn fan gtt>e eber bebre
S3effeb enb jeg!"

Dg ba nu @erba øar bfeoen oarntet og tyaobe faaet at
fpife og briffe, ffreo Sappcfonen et $ar Drb paa en tør ®fip*
fif!, bab ©erba pa§fc Del paa ben, banbt fyeube igen faft paa
SReitSbtjret, og bet (prang af @teb. „gut! fut!" fagbe bet oppe
i Stiften, fjele batten brættbte be bejtigfte blaa 9?orblt)§; —
og faa font be tit gi nm ar fen og banfebe paa ginnefouettg
©forftett, for f)ittt fyaobe iffe engang $>ør.
S)er oar en |>ebe berinbe, faa ginttefonett felø gif nceften
ganffe nøgen; lille oar lunt og ganffe grutnfet; l)un løånebe

ftrafé Slæberne paa fitle ®erba, tog 93æløattterne og @tøo=
lerne af, for eller§ fjaøbe Imn faaet bet for fjebt, lagbe 9ften§*
bnret et @tt)ffe 3fé P a & ©oøebet og Kæfte faa, l)øab ber ftob
ffreøet paa ®fipfiffen; f)ttu Icefte bet tre ©attge, og faa funbe
fjun bet ubenab og puttebe giffett i 90?abgrt)ben, for ben funbe
jo gobt fpife§, og f)utt fpitbte albrig noget.
9ht fortalte 9ften3btyret førft fin §iftorie, faa ben lide
®erba», og ginnefonen plirebe meb be floge Øjne, men fagbe

iffe noget.
„$)u er faa flog," fagbe s

J?ett§btyret; „jeg oeb, bu fan
binbe alle 93erbett§ SSinbe i en ©tjtraab; naar <Sfipperen løfer
ben ene ®nube, faar l)an gob SSinb, løfer fyau ben anben, ba
blcefer bet ffarpt, og løfer f)an ben trebie og fjerbe, ba ftormer
bet, faa ©foøene falbe om. SSil bu iffe gioe ben lille $ige
en 3)rif, faa f)ttn fan faa tolo 9ttanb§ ©ttyrfe og ooerøinbe
©nebromtingen."
482 (Sitebronningett.
„$oto 9ttanb§ ©ttyrfV' fagbe ginnefonen; „jo, bet Dit
gobt forjTaa!" og faa gi! tjun tjen tit en §t)tbe, tog et ftort,
fammcnrutlet @ttnb frem, og bet rnttebe tnm op; ber oar ffreoet
unbertige 33ogftaOer berpaa, og ginnefonen tæfte, faa $anbet

tjagtebe neb ab t)enbe§ $anbe.
Men 9*en§btyret bab igen faa meget for ben titte (Serba,
og ®erba faa meb faa bebenbe Øjne, futbe af Xaarer, paa
ginnefonen, at benne begtjnbte igen at plire meb fine og tra!
9ten§bt)ret f)en i en ®rog, t)Oor t)un t)Oiffebe tit bet, mebené

bet fif frif! 3§ $aa ©ooebet:
„SDen titte $ab er rigtigno! £)o§ Snebronningen og finber
ber att efter fin Stift og Xante og tror, bet er ben bebfte 2)et
af SSerben, men bet fommer af, at tjan tjar faaet en ®taé<
fptint i fjertet og et titte ©taélorn i Øjet; be maa førft nb,
ettere btioer tjan atbrig tit SDteneffe, og ©nebronningen oit

betjotbe bagten ooer fjant!"
„9ften fan bu iffe gioe ben titte ®erba noget tnb, faa
tnm fan faa 9ftagt oOer bet fjefe?"

„3>eg fan iffe gioe fjenbe ftørre 9D?agt, enb fjun atterebe
tjar! fer bn iffe, fjoor ftor ben er? @er bu iffe, fjoor 9Ken=
neffer og 2)rjr maa tjene fjenbe, fjOorfebe§ fjun paa bare
$en er fommen faa oet frem i SSerben. §uu maa iffe af
o§ Oibe fin Stftagt, ben fibber i fjeubeé ©jerte, ben fibber i,
fjun. er et fobt, ufftjtbigt 93aru. fan fjun iffe feto fomme inb
tit (Snebronningen og faa ©taéfet nb af ben titte $at), faa

funne oi iffe tjjcetpe! %o Wil tjerfra begtjnber ©nebron-
ningeité &a\)<>, berfjen fan bu bære ben titte $ige; fæt fjeube
Snebronningett. 433
af ueb ben (tore SBuff, bcr ftaar meb robe 93cer i Sneen, Ijolb
iffe tang gabberftabber og fftjnb big t)er tilbage!" Og faa
toftebe ginnefonen ben lide ®crba op fcaa tRen^btjret, ber løb
alt, fybab bet funbe.
,,Df), jeg fif iffe mine Støøter! jeg fif iffe mine $bcd»
kumter!" raabte ben lille ©erba; M mærfebe l)nn i ben
fuienbe ®utbe; men 9te3bt)ret turbe iffe ftanbfe, bet lob, til
bet font til ben ftore S3nff meb be robe 93cer; ber fatte bet
©erba af, tysfebe fjettbe tyaa ajhmben, og ber løb ftore,
blanfe Xaarer neb oøer ^tjreté ®inber, og faa lob bet, alt
tyoab bet funbe, igen tilbage. £)er ftob ben ftaffefé ©erba,
uben Sfo, nben §anbffer, mibt i ben frygtelige téfolbe gin«
marfen.
§un lob fremab, faa ftcerft fjun funbe; ba font ber et
fjelt Regiment Snefnug; men be falbt iffe neb fra Rumlen,

ben øar ganffe flår og ffinnebc af 9Jorbl^; Snefnuggene løb
lige fyen ab forben, og jo nærmere be font, beå ftørre bleøe
be; 0)erba fyuffebe nof, t)t>or ftore og fnnftige be rjaøbc fet nb,
ben ©ang t)uu faa Snefnuggene gennem 93rænbgla£fet, men

fjer bare be rigtignof anberlebeå ftore og frygtelige, be øare
fetrnbe, be øare SnebronningenS gortoofter; be fjaøbe be uuber*
ligfte Sfiffelfer; nogle faa ub fom fæle, ftore îubfmtt, anbre
fota fjele ®nuber af ©langer, ber ftaf £oøeberue frem, og
anbre fom fmaa, ttyffe 23jørtte, $aa rjøem §aarene ftruttebe,
alle ffinnenbe rjøibe, alle Dåre be (eøenbe Snefnug.

$a bah ben lille ©erba fit gaberuor, og ftulbeu bar
s
faa ftcerf, at rjun funbe fe fin egen 21anbe; font en £)el Jiog
£. (i. Wtiberfen: ©»enttjr. I. -8

434 (Suebronningett.
ftob ben l)enbe ub af 9Jhmbett; 5tanben biet) tættere og tættere,
og ben formebe fig tit fmaa, ftare (Sngte, ber ooffte mer og
mer, naar be rørte Oeb Sorben; og otte Ijaobe be §jætm paa
ôoebet og ©pt)b og ©fjotb i §cenberne; be bteoe flere og
flere, og â ®erba tjaObe enbt fit gaberOor, Oar ber en
f)et Segion om tjenbe; be fjuggebe meb bere3 ©ptyb paa be
gruelige (Snefnug, faa be fprang i fyuubrebe ©tuffer, og ben

titte ®erba gi! ganffe fiffer og frejbig frem. ©ngtene flap*
pebe tjenbe paa jobberne og paa §ænberne, og faa føtte fmn

minbre, f)Oor fotbt bet oar, og gif raff frem mob ©nebron*
ningen§ ©tot.
9tten nu ffutte oi førft fe, f)øortebe§ ®aty f)ar bet. $an
tænfte rigtignof iffe paa titte ®erba, og atterminbft at fjun
ftob uben for ©tottet.

Syr>enoe tyftorte.
§vab 5er ffete i Sneoronmngens Slot, og, fyvab 6er fibcn ffete.
Sfottetå $ægge t>are af ben ftjgenbe @ne, og SSinbuer

og $)ore af be ffærenbe SSinbe; ber Oar oOer Imnbrebe Sale,
aft Ugefont Sneen fngebe; ben ftorfte ftrafte fig mange W\i,
atte beltyfte af be ftærfe ftorbfyå, og be Oare faa ftore, faa tomme,
faa téneube folbe og faa ffinnenbe. Slibrig fom fjer £t)fiigt)eb,
i!fe engang faa meget font et titte 93jornebat, t)Oor (Stormen

fnnbe btcefe op, og Isbjørnene gaa $aa bagbenene og t)aoe
fine Manerer; atbrig et titte ©pittefetffab meb SJhtnbbaff og
ftaa $aa Sabben; atbrig en titte ©mule taffef omniere af
be fyoibe SRæOefrofener; tomt, ftort og fotbt Oar bet i @ne*

28*
436 Snebrotmtngcu.
brouningenå ©afe. Sftorbtnfene btttéfebe faa nøjagtig, at man

funbe tælle tit, naar be oare paa bet (jøjefte, og ttanr be Oare
\)aa bet taøefte. SCRibt beriube i ben tomme, uenbelige ©nefat
Oar ber en fro§fen ©o; ben Oar reonet i tufinbe ©ttjffer, men
f)øert ©tljffe Dar faa affnrat ligt bet anbet, at bet Oar et fjett
®nnftftt)ffe ; og ntibt paa ben fab ©nebronningen, naar t)nn
oar hjemme, og faa fagbe fjun, at t)ittt fab i gorftanbenS ©pejl,

og at bet Oar bet enefte og bebfte i benne SSerben.
Sitte $atj Oar ganffe blaa af ®ntbe, ja nceften fort, men
Ijan mærfebe bet bog iffe, for f)tut fyaobe jo ftyåfet ®nfbegt)fet
af t)am, og f)an§ fjerte Oar faa gobt font en géffump. $cin

gtf og flæbte paa nogle ffarpe, flabe 3éftt)ffer, font tjan fagbe
paa alle mulige Sftaaber, for tjan Oilbe tjaoe noget nb beraf,
bet Oar, ligefont naar oi anbre fyaøe fmaa Sræpfaber og lægge

btéfe i gigurer, ber fatbe§ 'Oet finefiffe ©pil. ®at) gi! ogfaa
og lagbe gigurer, be atlerfnnftigfte, bet Oar gorftanb§*3§*
f pillet; for f)an§ Øjne oare gigurerne ganffe nbntcerfebe og
af ben aflerfyøjefte $igtigt)eb; bet gjorbe bet ®ta£fortt, ber fab
fjant t Øjet! f)an lagbe fyete gignrer, ber Oare et ffreøet Drb,
men albrig lunbe fjan finbe \>aa at lægge bet Drb, font fjan
juft Oilbe, bet Drb: ©Oigfjeben, og ©nebronnittgen fjaobe
fagt: „®an bu ubftube mig \)en gigttr, faa flat btt øære bitt
egen ©erre, og jeg forærer big fjcle $erben og et $ar ut)e
©føjter." 9ften f)an fttnbe iffe.
„9ht fufer jeg bort til be oarnte Sanbe!" fagbe @ne =
bronningen, „jeg Oil fjen og figge neb i be forte ®rtyber!"

— £)et Oar be ilbfprubenbe bjerge, 2$tna og $efno, fom
:
©nebronmngen. |:;7
man fotoet bent. — „Jgeg ff ot t)Oibte bem fibt! bet l)ører tit;
bel gør (jobi øøen paa (Citroner og SBmbruer!" og faa fløj
©ncbronningen, og $at) fab ganffe ene i ben mange 9D?it ftore,
tomate 38fol °9 f
aa P aa 3Sftt)ffernc og tcenfte og tcenfte, faa
bet fnagebc i fyant; ganffe ftio og ftitle fab tjan, man ffttlbe
tro, i)a\i nar frosfen itjjet.
â uav . bet, at ben lille ©erba traabte inb i ©tottet
gennem ben ftore $ort, ber Oar ffærcnbe SSinbe; men t)ttn
tæfte en aftenbon, og ba tagbe SBmbene fig, fom be oitbe
foøe, og t)im traabte inb i be ftore, tomme, fotbe Sate — ha

faa fntn ®at), t)ttn !enbte t)am, ljun fløj §am om §atfen,
l)otbt tjant faa faft og raabte: „®atj! føbe, titte ®atj! faa
l)ar jeg ha funbet big!"
90ta tjan fab ganffe ftitte, ftio og !otb; — ha grceb ben
tilte ®erba tjebe Xaarer, be fatbt paa f)an3 93rtyft, be trængte
inb i t)an£ fjerte, be optøebe 3§ftømpen og fortcerebe ben tilte
©pejtftump bcrinbe ; t)an faa paa fjenbe, og fynn fang ^fatmen
„'Køjerne noffe i 3)atc,
ber faa bi SBarri StefuS i Xakl"

$a braft ®al) i ($raab; fjan græb, faa ©pejffornet trittebe
nb af Øjnene, fyan fenbte tjenbe og jnblebe: „®erba! føbe,
tiCte © er ba !
— f)øor fyar bit bog Oæret faa tænge? Og tjoor
t)ar jeg oæret?" Dg t)an faa rnnbt om fig. „føvox t)er er
fotbt! tjoor tjer er tomt og ftort!" og tjan tjolbt fig faft tit
©erba, og tjnn to og græb af Qdlæbe; bet Oar faa oelfignet,

at feto 3§fttyfrerne banfebe af ©læbe runbt om, og ha be Oare
trætte og lagbe fig, laa be netop i be 23ogftaOer, fom ©ne-

438 ©nebronningen.
bronumgen t)abbe fagt, at tjan fftttbe ubfiube, faa bar t)an fin
egen §erre, og fjun bitbe gibe tjam tjete SSerben og et $ar

ntye ©føjter.
Og ®erba h)§febe t)an§ ®inber, og be bfebe btomftrenbe;
ljun ft)3febe t)an£ Øjne, og be ftjfte font Ijenbeg; t)un ft)§jebe
Ijaité jamber og jobber, og fjan oar fnnb og raff. ©nebron«

ntngen niaatte gerne tomme tøjern, t)an§ gribreo ftob ffreoet
ber nteb ffinnenbe 3§fttyHer.
Og be tog tjinanben i ©amberne og oanbrebe nb af bet
ftore ©tot; be talte om 93ebftentober og om 9toferne oppe paa
Xaget; og t)bor be gi!, taa SSinbene ganffe ftille, og ©olen
brøb frem; og ba be naaebe kuffen meb be robe 33ær, ftob
9ften£btyret ber og bentebe; bet tjaobe en anben ung SRen meb,

fybté gber Oar futbt, og ben gab be fmaa fin barme Wlælt
og ft)§febe bem paa SJlnnben. Saa bar be ®aty og ®erba
førft tit ginnefonen, tøbor be barmebe fig op i ben t)ebe
©tne og fi! SBeffeb om §jemrejfen, faa tit Sappefonen, ber
fyavbe ft>et bem nt)e flæber og gjort fin Slæbe i ©tanb.

Og 9len£bt)ret og ben unge 9?en fprang beb ©iben og
fulgte meb lige tit Sanbeté ®rcenfe; ber tittebe bet forfte
grønne frem, ber tog be Slfffeb meb 9ten§b tyret og meb

Sappefonen. „garbet!" fagbe be alle fammen. Og be førfte
fmaa gugte begtjnbte at fbibre, ©!oben tøabbe grønne knopper,

og nb fra ben tom ribenbe paa en prægtig §eft, fom ®erba
fenbte (ben tøabbe bæret fpænbt for (Mbfareten), en ung $ige
meb en jtinnenbe røb §ue paa ©obebet og ^tftoter foran fig;
bet bar ben tilte Sftøberpige, fom bar !eb af at bære

©ncbroiiiiiiiflcit. 439
l)jciitme og otlbe nu forft Worb paa og [iben ab en onbeu

Slant, berfom l)itn if fe bteo fornøjet. §utt fenbte ftrafs ©erba,
og ©erba fenbte fjeube, bet oar en ©læbe.
„Sht er en rar ggr til at traffe oml" fagbe f)un tit Ude
$a&; f/i
e9 9 aD *>tbe, om ou fortjener, man løber tit $8erben§
(Slibe for bin ©fntb!"

9Jien ®erba ftappebe tjeube paa ®inben og fpurgte om
sprinS og ^rinfeåfe,
„$)e ere rejfte tit fremmebe &anbe!" fagbe 9tøoerpigen.
„9Jten bragen?" fourgte ben titte ®erba.
„3a, bragen er bob!" foarebe f)tm. „'Sen tamme tær efte
er bteoen (Snfe og gaar nteb en ©tump fort iltbgarn om
©cnetj t)un flager fig tjnfetigt, og $røot er bet tjete! — SJceu
fortæt mig nu, t)Oortebe£ bet er gaaet big, og tj&ortebeS bn fif
fat paa t)am!"

Og ©erba og ®atj fortalte begge to.
„Og ©mHnaHtturre'-baSfettirre!" fagbe SRøoerpigen,

tog bem begge to i ^æuberne og tooebe, at f)Oté f)itn engang
font igennem bere§ S3t), faa oitbe f)im fomme op og beføge
bem, og faa reb t)un nb i ben oibe SSerbeu, men £at) og
®erba gif §aanb i §aanb, og fom be gif, Oar bet et bejtigt
$oraar nteb 93tomfter og ®rønt; ®irfeftofferne ringebe, og be
fenbte be t)øje Saartte, ben ftore 93t), bet Oar i ben, be boebe,
og be gif inb i ben og tjen tit SBebftemoberS 3)ør, op ab
Srapoen, inb i ©tuen, t)Oor alt ftob paa famnte ©teb fom
før, og Uret fagbe: bif! bif! og îferen brejebe; men ibet
be gif igennem Xøren, mcerfebe be, at be oare bteone Ooféne

440 ©nebromungeit.
9ftenneffer. $oferne fra Xagrenben btomftrebe inb ab be aabne

SBtnbuer, og ber ftob be fmaa s«8ørneftote, og ®at) og ©erba
fatte fig Ijoer paa fin og tjotbt fytnanben i §ænberne; be fyaobe
gtemt fom en tung 5)rom ben fotbe, tomme §ertigt)eb f)o§
©nebronningen. 93ebftemober fab i ($ub3 flare ©otffin og
tæfte f)øjt af SBibeten: „Uben at 3 bttoe fom 23ørn, fomme

3 iffc i ®nté fRtge!"
Dg ®at) og ®erba faa fyinanben inb i Øjet, og be for*
ftob paa een ©ang ben gamle ^falme:

„9tofevne t>offe t 3)afe,
ber faa bi Sara 3efu8 i Sale!"
35er fab be begge to, ooféne og bog 93ørn, 23ørn i fjertet,
og bet oar Sommer, ben barme, oetfignebe ©ommer.

«
'iTÆ&WjCShM
UNIVERSITY OF TORONTO
LIBRARY
Acme Library Card Pocket

Under Pat. " Ref. Index File."
Made by LIBRARY BUREAU

Andersen Eventyr 1

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

You might also like

Andersen Eventyr 1

Uploaded by

Document Information

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Andersen Eventyr 1

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

:C\I

eventyr og> l)tftortei\

(Sylbenbalffe Bogtjanbcl Zlorbtff forlag.

l'tUe £lau8 og ftove GEfauS l*i.

^rinfeSfeti jjaa 2@rten 31.

Xeu uartige Xreiu] 64.

fyttenS ©alodjer L42.

$arabtfetø §otoe ^5.

Per font en (Sotbat martfjerenbe t)en ab Sanbeoejen: een,

„%at ffat bu fjaoe, bu gamle ©efé!" fagbe (Sotbaten.

f)ult inbent! $er flat bu frtybe op i boppen, faa fer bu et

fan f)ejfe big op igen, naar hu raaber paa mig!"

®aar bu inb i bet førfte dammer, ha fer bu mibt paa (SulOet

brtibe big om! 3 e 9 9^ er big mit blaaternebe gorftcebe, bet

©unben, fcet l)am paa mit gorflcebe, luf giften op og tag

lige faa mange ©fiflinger, bu oil. ©e er/ alle fammen af

i bet ncefte SSærelfe; ber fibber en ©unb, ber fyar et $ar

big om, fcet fjant paa mit gorflæbe, og tag hu af pengene!

meb, fan jeg tænfe!"

mober glemte, ba f)itu fibft bar bernebe!"

„$)u er en net Stir!" fagbe ©olbaten, fatte fjam paa

funbe fjaøe i fin Somme, luffebe faa liften, fatte ©unben op

„£)u ffulbe iffe fe faa meget paa mig!" fagbe ©olbaten,

liften, fmeb fyan alle be kobberpenge, fjan fiabbe, og ftjtbte

tub i bet trcbte dammer! s

®jøbenfmOn og ®agefonerne§ ©uffergrife, alle Sinfolbater, $if!e

og ©nngetjefte, ber oar i SSerben. 3o, ber Oar rigtignof ^enge!

fine Sommer og fit Sornifter nteb, og tog ®utb i ©tebet, ja

alle Sommerne, £ornifteret, ®afletten og ©tøoferue bleoe ftjtbte,

glemt," og nu gif fjan og tog bet. ©effen fjejfebe fjant op,

og faa ftob fjan igen paa Sanbeoejen nteb Sommer, ©tøoler,

nuab bu oi( meb bet, eller jeg træffer min Sabel ub og

bet font en 93t)lt paa 9tyggen, puttebe gtjrtøjet i bommen og

gif lige tit 58 tjen.

3)et Oar en bejtig 23o, og i bet bejligfte $ært§l)u§ tog

oar ©olbaten bleoen en fornem §erre, og be fortalte fjant

om al ben @tab£, fom Oar i bere§ 93ty, og em bere§ ®onge,

og c)t»itfen ntybelig $rtnfe§fe l»an§ batter Oar.

„§un er flet iffe til at faa at fe!" fagbe be alle f ammen,

fjenbe, forbi ber er fpaaet, at tjjun ffal blioe gift meb en

Ijan jo flet iffe faa Sob til.

•ftu lebebe fjan faa Itrftig, tog paa ®omebie, førte i

$ongen§ §abe og gao be fattige faa mange ^enge, og bet

t)an bar en rar en, en rigtig kabaler, og bet hmbe ©olbaten

Unger tilbage og maatte fltjtte bort fra be fmuffe SSceretfer,

rjbor l)an Ijabbe boet, og ob \)aa et lille bitte dammer, f)elt

ber bar faa mange £rabber at gaa op at.

fybor §effen fjabbe fjjnlpet l)am neb. §an fif Sortøjet og

Styfeftumpen frem, men Uge ibet fjan ftog %t\), og ®nifterne

fløj fra $linteftenen, fprang £)øren op, og §unben, ber fjabbe

nebe nnber Xræet, ftob foran l)am og fagbe: „føtiab befaler

©fitlinger i fin SDcunb.

9?n bibfte ©olbaten, fybab bet bar for et bejligt $brtøj.

pengene, flog l)an to (Stange, font ben, (om tjaube ©otupenge,

fltjttebe ©olbaten iteb i be fmuffe Størelfer igen, font i be

gobe flæber, og faa fenbte ftrafé alle l)an£ SSenner Ijatu, og

be fyotbt faa meget af tjam. —

mange Xaarne. — ®an jeg ba flet iffe faa fyenbe at fe?

øar en trirfelig $rinfe§fe; ©olbaten fnnbe flet iffe labe øære,