Download as docx, pdf, or txt
Download as docx, pdf, or txt
You are on page 1of 4

Fællesfagligt fokusområde - den enkelte og samfundets udledning af stoffer

I skal lave én problemstilling og ca. 4 arbejdsspørgsmål, som folder jeres problemstilling ud.
De 4 spørgsmål skal komme omkring alle tre naturfag, og 1 af spørgsmålene skal være perspektivering.

Hvert arbejdsspørgsmål skal belyses ved brug af undersøgelser og/eller modeller.


Det er modellerne og undersøgelserne, der er i fokus, og I skal derfor kun bruge et par linjer til at besvare
hvert af arbejdsspørgsmålene.

Til jeres valgte undersøgelser og modeller, skal I gennemgå tjeklisterne, som I finder på de næste sider i
dette dokument.

Hver gruppe skal aflevere max. 5 sider plus 1 forside og 1 kildeliste (i alt 7 sider).
Dokumentet skal indeholde jeres problemstilling, arbejdsspørgsmål samt gennemgang af jeres
undersøgelser og modeller.
Dokumentet skal afleveres tirsdag den 15/11.

Side 1 af 4
Undersøgelser
En undersøgelse er et eksperiment, som gruppen laver.
Det er IKKE en undersøgelse at finde viden og svar på sine arbejdsspørgsmål i bøger, internettet osv.

Undersøgelserne skal bruges til at besvare ét eller flere af jeres arbejdsspørgsmål.


Undersøgelser kan også være relevante at anvende i jeres perspektiverende spørgsmål.

Tjekliste for en undersøgelse


a) Indsæt tegning, billede eller skitse af jeres forsøg og brug den til kort at forklare, hvad jeres
undersøgelse går ud på:
(her viser I, at I har praktisk overblik over hvad der skal ske i jeres undersøgelse. Husk at bruge
korrekte fagord for laboratorieudstyr).

b) Relevante arbejdsspørgsmål for jeres undersøgelse:


(her argumenterer I kort for, at jeres undersøgelse er relevant for jeres arbejdsspørgsmål)

c) Forklar og begrund hvilke variable, der har betydning for undersøgelsen:


(her viser I faglig viden og undersøgelseskompetence ved at forklare ved brug af faglig viden og
fagsprog hvilke variable, der har betydning for resultatet af jeres undersøgelse, og som skal holdes
uændret i undersøgelsen).

d) Forklar hvilken én af variablene, I fokuserer på i undersøgelsen:


(begrund ved brug af faglig viden og fagsprog hvorfor I har valgt netop denne variabel at ændre på
og kobl jeres begrundelse til jeres arbejdsspørgsmål)

e) Beskriv det relevante kontrolforsøg:


(ved at forklare hvad det relevante kontrolforsøg er, viser I tydelig undersøgelseskompetence)

f) Opstil en relevant hypotese for variablens betydning for forsøget:


(her skal I bruge jeres faglig viden og fagsprog og vise overblik, når I begrunder, hvad I forventer,
der vil ske i undersøgelsen)

g) Beskriv hvordan I måler resultatet af jeres undersøgelse:


(dette er en central del af jeres undersøgelseskompetence, og nogle gange skal man tænke kreativt
for at kunne måle resultatet af undersøgelsen)

h) Fejlkilder i forsøget, som kan have påvirket jeres forsøg på en uønsket måde, og som dermed kan
påvirke jeres konklusion:
(husk at det er en styrke at fremhæve sine egne fejlkilder. Der er altid fejlkilder, så find dem!)

i) Konkludér på forsøget om jeres hypotese var korrekt og kan accepteres, eller om hypotesen afvises
(argumenter for hvorfor I ender med den konklusion, og forklar hvilke hændelser og faktorer i
undersøgelsen, som peger i retning af en anden konklusion.

Side 2 af 4
Det kan også være, at jeres fejlkilder er for store til at kunne konkludere noget med rimelig
sikkerhed).

Modeller
En model kan godt dække over mere end ét naturfag, og der er intet krav om at alle tre naturfag skal være
repræsenteret lige meget i jeres valg af modeller.

Modellerne skal bruges til at besvare ét eller flere af jeres arbejdsspørgsmål.


Modeller kan også være relevante at anvende i jeres perspektiverende spørgsmål.

Tjekliste for model


a) Lav eller find en tegning, billede, video, en fysisk konstruktion eller lignende, som tydeligt viser
modellen.
(Husk at forklare hvad modellen viser ved brug af faglig viden og fagsprog)

b) Relevante arbejdsspørgsmål for modellen:


(Skriv hvilket eller hvilke arbejdsspørgsmål, som jeres model er knyttet til).

c) Forklaring af hvordan modellen kan bidrage til at besvare jeres arbejdsspørgsmål:


(Dette punkt er vigtigt for at kunne demonstrere modelleringskompetence)

d) Kritik af modellen i forhold til hvad modellen er dårlig til eller viser på en misvisende måde:
(Det demonstrerer overblik og modelleringskompetence at kunne kritisere modellen ved brug af
faglig viden og fagsprog.
HUSK: selv gode modeller kan kritiseres, da modeller per definition er forsimplinger af
virkeligheden, og kritik gør ikke nødvendigvis modellen dårlig eller ubrugelig)

e) Forslag til hvordan modellen kan ændres eller udvides, så den bliver mindre misvisende og/eller
passer bedre til lige netop jeres arbejdsspørgsmål:
(Hvis det er muligt, så foretag de ændringerne i modellen, som I foreslår, og brug jeres faglig viden
og fagsprog til at begrunde, hvorfor disse ændringer gør modellen mere passende i forhold til jeres
arbejdsspørgsmål)

Side 3 af 4
Perspektivering
I perspektiveringen skal I relatere jeres arbejde samfundet omkring jer.

a) Kom ind på handlemuligheder, som er relateret til jeres problemstilling.


o Hvad kan jeg og samfundet gøre for at bidrage til at løse jeres problemstilling?
Ofte kan en model, graf, figur eller lignende være nyttig til at illustrere handlemuligheder

b) Relatér gerne til viden og oplevelser fra ekskursioner og/eller virksomhedsbesøg

Side 4 af 4

You might also like