Du er her: 

Forside ›› Teknologi ››

Fremtidens superkirurg er en robot

4. september 2012 kl. 12:47 0 kommentarer
Robotkirurger er umenneskeligt præcise og har potentiale til at redde
utallige liv. En dansk forsker har nu udviklet en matematisk metode, som
skal garantere patienters sikkerhed, når en robot fører kniven.
Emner: Fremtiden, Innovation, Matematik, Medicin, Robotter
SendPDFPrint
Af: Rasmus Yde Post, journalist

Robotteknologi bruges allerede i dag ved prostata- og bypassoperationer. For eksempel har Aalborg Sygehus to
robotsystemer. (Foto: Jacob Rosen, Bionics Lab, University of California, USA)

Forestil dig, at du ligger på operationsbordet, og sygeplejersken kommer ind

og siger, at robotkirurgen lige straks er klar til operationen. Tør du stole på, at
de fire robotarme svævende over dig, udstyret med skalpeller, kan operere
på dit hjerte, mens det stadig banker?

Sammen med forskerkolleger har Christoffer Sloth, postdoc ved Institut for
Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet, udviklet en matematisk metode,
der kan svare på, om et robotsystem er sikkert nok til at operere på
mennesker.

»Vores matematiske metode modellerer patientens anatomi og mulige

bevægelser, således at disse kan tages i betragtning i designet af robottens
styresystem. Dermed kan man bevise, at robotten agerer sikkert i alle
scenarier,« siger Christoffer Sloth.

Kirurgiske robotter kan redde menneskeliv

Den nye matematiske metode tager hul på et stort problem ved kirurgisk
robotteknologi. Christoffer Sloth påpeger dog, at der stadig mangler meget
arbejde med at forfine metoden, før man er helt i mål og kan bevise
sikkerheden ved selv komplicerede indgreb.
Selvom robotter har et enormt potentiale inden for kirurgi, er det hidtil gået
langsomt med at indføre robotsystemer, da det er svært at bevise, at
systemerne er 100 procent sikre, stabile og på ingen måde kan skade
patienten.

Myndighedernes naturlige krav om patientsikkerhed betyder, at det er ikke så

ligetil at bevise, at et robotsystem er sikkert.

Den udfordring besluttede Christoffer Sloth sig for at tage op. Med et speciale
i reguleringsteknik og en ph.d. i metoder til formel verificering af software
kastede han sig ud i at kombinere sin matematiske viden med sin indsigt i
robotteknologi til gavn for patienter. 

»Det er svært at bevise, at robotter er sikre og kan præstere bedre end

menneskelige kirurger, da du ikke kan teste dem ved de operationer, de er
designet til,« siger Christoffer Sloth.

Metoden holder styr på kroppens dele

Hidtil har det nærmest været umuligt at udregne alle scenarier i en operation
og dermed bevise, at et robotsystem er sikkert, da den menneskelige
anatomi er utrolig kompliceret.

Fakta
Den matematiske værktøjskasse, Christoffer Sloth benytter, indeholder blandt andet
dynamisk programmering og differentialligninger.

Christoffer Sloth har knækket koden ved at dele tingene op.

»Forestil dig en patient, en robot og et reguleringssystem. Dette kan

modelleres som en stor kompleks model - men man kan simplificere
modellen ved at splitte den op i mindre delmodeller,« forklarer Christoffer
Sloth.

»En udfordring for mig har været at finde en måde at koble delmodellerne
sammen igen,« fortæller Christoffer Sloth. »Modellerer du for eksempel
vejrtrækning og hjertebanken i to forskellige delmodeller, skal der tages højde
for, at mellemgulvet forskubber hjertet under vejrtrækningen.«

Robotter overgår ofte mennesker

De fleste mennesker vil formentlig gerne skifte robotkirurgen ud med dens
menneskelige sidestykke i scenariet, vi startede med. Men spørger du
Christoffer Sloth, foretrækker han robotten.

»I stedet for at få skåret hele brystkassen op under en hjerteoperation, vil jeg

hellere opereres af en robot, der kan tilgå hjertet via små snit imellem
ribbenene,« siger Christoffer Sloth og tilføjer:

»Ved robotoperationer skal du bruge betragteligt mindre tid på at hele, da

robotter ikke behøve skære brystkassen op for at komme til.«
Christoffer Sloth håber, at hans matematiske metode i fremtiden vil gøre det
muligt for robotter at udføre mere komplicerede procedurer og ikke bare
replikere den menneskelige kirurgs bevægelser, men assistere ham.

Det er dog en langsommelig proces at få pudset metoden helt af - ikke mindst

at få den godkendt til medicinsk brug. Så der går nok 10 år før man kommer
til at se robotterne i aktion i virkeligheden, vurderer Christoffer Sloth.