Mads Plovdahl – september 2022

En note om faste og løbende priser

Du har formodentlig allerede mødt begreberne ’løbende priser’ og ’faste priser’ på din vej gennem
uddannelsessystemet. Det kunne f.eks. være i makroøkononiske eller samfundsøkonomiske fag.

Løbende priser er et udtryk for prisen på en vare eller service, vi enten historisk har observeret i markedet,
vi observerer i dag eller som vi forventer at observere i fremtiden. Eksempelvis hvad kostede en liter mælk
for 3 år siden, hvad koster en liter mælk i dag og hvad forventer vi at en liter mælk koster om 1 år. Løbende
priser kan også bruges til at omtale pengestrømme (cash flows), som man har observeret eller forventer at
observere – det kunne være beløb, der flyder ind og ud af en konto, f.eks. ydelsen på et realkreditlån eller
opsparing på en pensionsordning. Løbende priser betegner derfor priser/beløb, hvor der ikke er foretage
nogen justering for inflation. I resten af dette notat bruger vi betegnelsen ’beløb’ for alle priser og beløb.

Faste priser udtrykker en pris på en vare eller service eller et beløb, hvor der er foretaget justering for
inflation. For at finde et beløb i opgjort faste priser, tager man det observerede beløb i løbende priser og
”fjerner” det eller de års inflation, der er påløbet beløbet. For at kunne gøre det bliver man nødt til først at
definere hvor mange års inflation, man ønsker at fjerne fra beløbet – man skal derfor gøre sig klar hvad
basisåret er, dvs. hvor mange års inflation skal man fjerne fra det observede beløb (i løbende priser).

Følgende passage er taget fra Danmarks Statisk1:

”...beregningerne i faste priser derimod beskriver for et givet år en økonomisk situation i priserne fra et
andet år (basisåret). Der er således tale om en fiktiv karakteristik af den økonomiske situation, idet
transaktionerne i det gældende år ikke rent faktisk ville have fundet sted på samme måde, hvis priserne
havde været, som de var i basisåret. De absolutte størrelser på transaktionerne i faste priser har således
ikke nogen selvstændig økonomisk fortolkning, kun relativt kan størrelserne gives en meningsfuld
fortolkning.”

Det betyder i store træk at når vi kigger på et beløb opgjort i faste priser, der IKKE er fra basisåret, så er der
altså tale om et ”abstrakt tal”, som kun har en meningsfyld betydning, når du sammenligner det med andre
tal, der tilsvarende er blevet justeret for inflation med udgangspunkt i samme basisår. I selve basisåret vil
prisen opgjort i faste priser og løbende priser være det samme. Observerer du et beløb i 2022 på 500 kr. og
du ønsker at opgøre beløbet i faste priser med 2022 som basisår, så skal du fjerne 0 års inflation fra beløbet
– hvilket betyder at beløbet på 500 kr. både er angivet i faste og løbende priser. Bortset fra i selve basisåret
vil du aldrig fysisk kunne observere et tal, der er opgjort i faste priser – med mindre (selvfølgelig) at
inflationen er 0%.

Et eksempel

Lad os kigge på eksemplet fra forelæsningen omkring Madsens tennisklubkontingent, som er opgjort på
følgende måde (jeg har for overskuelighedens skyld tilføjet en ”år” kolonne til venstre):
Tabel 1

År Tid (ultimo) Beløb i løbende priser

2023 1 1.740,00
2024 2 1.792,20
2025 3 1.845,97

1
”NATIONALREGNSKAB, Fastprisberegninger, Kilder og metoder”, Maj 2002, tilgængelig på dst.dk

1
 Mads Plovdahl – september 2022

Der er tale om forventede fysiske betalinger i 2023-2025, som vi forventer vil blive trukket fra Madsens
konto de respektive år. Der oplyses endvidere at den årlige inflation er 3%.

Hvis vi gerne vil udtrykke disse beløb i faste priser, skal vi først definere basisåret. Når vi har dette basisår
på plads, kan vi så fjerne de antal års inflation, som det pågældende års observation ligger fra basisåret. I
tabel 2 er beløbene nu suppleret med angivelse af værdien i faste priser henholdsvis 2022 og 2023 som
basisår:
Tabel 2

Beløb i faste priser

Beløb i løbende priser
År Tid (ultimo) Basis år = 2022 Basis år = 2023
2023 1 1.740,00 1.689,32 1.740,00
2024 2 1.792,20 1.689,32 1.740,00
2025 3 1.845,97 1.689,32 1.740,00

I forelæsningen bruger vi år 2022 (tid=0) som basisår i beregningen af nutidsværdien, hvor vi bemærker at
de stigende beløb opgjort i løbende priser svarer til et konstant beløb på 1.689,32 kr. når vi opgører
beløbene i faste priser. Tager vi et kontoudskrift fra Madsens konto i 2025 vil vi aldrig kunne se de 1.689,32
kr. forlade kontoen da dette beløb er i faste priser... vi vil derimod kunne se at 1.740 kr. er trukket i 2023,
1.792,20 kr. er trukket i 2024 og 1.845,97 kr. er trukket i 2025. Bemærk ligeledes at hvis vi sætter basisåret
til 2023 (tid=1), så vil beløbet i faste priser og løbende priser være det samme i 2023 – men også kun i 2023.

Forbrugsmæssig tolkning af faste priser

Selvom vi ikke kan observere de 1.689,32 kr. som fysiske træk på kontoen, har et beløb i faste priser
alligevel stor økonomisk betydning i form af den måde, vi anskuer Madsens forbrugsmuligheder på. Når vi
skal vurdere Madsens kontingentbetaling i 2023 – hvor han jo skal betale 1.740 kr. – så er det
sammenligneligt med et forbrug i 2022, der ville have kostet 1.689,32 kr. Bemærk ligeledes at det
sammenlignelige forbrug i 2022 på 1.689,32 kr. gælder for alle, der betaler tenniskontingent i denne klub.
Du må således ikke betragte de 1.689,32 kr. som en nutidsværdiberegning for Madsen, da en
nutidsværdiberegning vil kræve kendskab til Madsens offeromkostning ved at trække beløbet fra kontoen,
dvs. Madsen låne- eller indlånsrente – og den er slet ikke i spil i ovenstående eksempel.

Faste priser har stor betydning, når man gerne vil vurdere ens forbrugsmuligheder i fremtiden og sætte
dette i forhold til ens nuværende forbrug. Det er derfor at f.eks. pensionsselskaber ofte vælger at vise
udbetalinger fra pensionsordninger i faste priser. Derved giver man kunden en mulighed for at forholde sig
til hvordan ens forbrug vil se ud i fremtiden, sammenlignet med i dag.

Betragt eksempelvis en pensionsoversigt, der viser at du som 69-årig årligt får udbetalt 240.000 kr. i faste
priser. Tanken er at du kan relatere de 240.000 kr. i dit 69’ne leveår med 240.000 kr. i dag og derved spørge
dig selv: ”Hvor mange varer og tjenesteydelser kan jeg købe i dag for 240.000 kr? Er det mon nok til at
dække mit forbrug, når jeg som 69-årig ønsker at gå på pension? Har jeg betalt min gæld i huset ud? Har
jeg råd til at rejse og se de ting jeg gerne vil...” osv.

2
 Mads Plovdahl – september 2022

Man kan argumentere for at det i en pensionssituation er mindre vigtigt at vise udbetalingerne i løbende
priser. I sidste ende handler det jo om hvad de udbetalte penge kan omsættes til i forbrugsmuligheder og
det får man netop ved at betragte udbetalingerne i faste priser, dvs. når man har fjernet
inflationselementet.