ingeniørUDDANNElSER

AARHUS UNIvERSItEt
INgENIøRHøjSKolEN I ÅRHUS
DiPlomingeniør / tekniSk BAChelor / Civilingeniør

å l
rm
e fo
r øv
p
ti l
au ll et
m sti
Fre
AARHUS UNIvERSItEt
 2012 Studieguide for ingeniøruddannelser
AArhuS univerSitet
ingeniørhøjSkolen i ÅrhuS
Au herning

udgives af: Studieguiden er udgivet af Ingeniørhøjskolen i Århus og Aarhus Universitet i november 2011
redaktion: Katrine Mikkelsen og Eva Kvistgaard Arent, Aarhus Universitet
Mikkel Stegenborg Nørgaard og Camilla Brevik Rahbek, AU Herning
Kim Harell og Heidi Søndergaard, Ingeniørhøjskolen i Århus
Fotos: Karin Majland, karinmajland.dk • Nina Lemvigh-Müller • Søren Kjeldgaard, Lars Kruse, AU foto • Morten Jac og Henrik
Stenberg • Søren Holm, Chilli Foto • visitaarhus.dk • Flemming Nielsen, agromedia.dk • Istock Photo • Henrik Olsen,
Ingeniørhøjskolen i Århus

Design og produktion: Kirk & Holm, kirk-holm.dk

oplag: 5.000

Redaktionen er afsluttet den 1. oktober 2011. Der tages forbehold for ændringer efter denne dato.
ISBN 978-87-91234-94-1
 geOgrAFISK PLACerINg AF StUdIeSteder
3

Aarhus Universitet
Ingeniørhøjskolen i Århus
AU Herning

INDHOLDSFORTEGNELSE
inDholDSFortegnelSe
Følgende sider er udeladt: 18-37, 56-69, 71-74

Vejen til en ingeniøruddannelse 04 teknisk Bachelor 43

Hvad laver en ingeniør? 06 Bioteknologi, Aarhus 44
Undervisningsformer 08 Geoteknologi, Aarhus 46
Ved siden af studiet 10 Kemi og teknologi, Aarhus 48
Studieliv 13
Studiebyer med puls 14 Civilingeniør 50
Biomedicinsk teknologi, Aarhus 52
Diplomingeniør 16 Biosystemteknologi, Aarhus 54
Bioprocesteknologi, Aarhus 18 Byggeri, Aarhus 56
Business Development Engineer, Herning 20 Mekanik, Aarhus 58
Bygning, Aarhus 22 Optik og elektronik, Aarhus 60
Bygningsdesign, Aarhus 24 Procesteknologi, Aarhus 62
Electronic Design Engineer, Herning 26 Teknisk geologi, Aarhus 64
Elektro, Aarhus 28 Teknisk IT, Aarhus 66
Global Management and Manufacturing, Herning 30 Teknologibaseret forretningsudvikling, Herning 68
Informations- og kommunikationsteknologi, Aarhus 32
Maskin, Aarhus 34 Suppleringskursus, Aarhus og Herning 70
Stærkstrøm, Aarhus 36 Adgangskursus, Aarhus og Herning 71
Sundhedsteknologi, Aarhus 38 Aspirantkursus, Aarhus 73
FAQ 74
Forretningsingeniør, Aarhus 40
4 vEjEN tIl EN INgENIøRUDDANNElSE
vejen til en
ingeniøruDDAnnelSe
I denne studieguide kan du læse om alle de ingeniøruddannelser,
der udbydes af Aarhus Universitet og Ingeniørhøjskolen i Århus.
Uddannelserne udbydes i Aarhus eller i Herning.
Adgang til uddannelserne
For at komme ind på en ingeniørud-
dannelse eller teknisk bacheloruddan-
nelse skal du have afsluttet en gymna-
sial uddannelse. Har du ikke en gymna-
sial uddannelse, eller mangler du de
rette niveauer i centrale fag, kan du
læse om dine muligheder sidst i studie-
guiden under adgangskursus, supple-
ring og aspirantkursus (fra side 70–73).
Du kan vælge at afslutte dine studier,
når du er færdiguddannet som diplom-
ingeniør eller teknisk bachelor, eller du
kan vælge at læse videre til civilingeni-
ør (cand.polyt.). Har du lyst og evner, er
der også gode muligheder for, at du
kan blive optaget på en forskeruddan-
nelse (ph.d.). Under alle omstændighe-
der kan du forvente et sammenhæn-
gende uddannelsesforløb med en klar
faglig progression.
vælg rigtigt
Når du skal vælge uddannelse, er det
vigtigt, at du tager udgangspunkt i dine
faglige interesser og styrker og i den stu-
dieform, du bedst kan trives med og
lære i. Du skal selvfølgelig også overve-
je, om uddannelsen giver adgang til
beskæftigelse du synes er attraktiv.
Diplomingeniøruddannelserne varer 3½
år og åbner døre for mange forskellige
typer af jobs i Danmark og udlandet.
Undervisningsformen er varieret med en
god balance mellem teori og praksis.
Uddannelsen indeholder både holdun-
dervisning, forelæsninger samt gruppe-
og laboratoriearbejde. Du vil få indsigt i
klassiske naturvidenskabelige fag, men
du vil også opleve, at du i høj grad kom-
mer til at bruge din teoretiske viden til at
løse virkelige problemstillinger.
En teknisk bacheloruddannelse varer tre
år. Her får du en dyb indsigt i det fag, du
læser, og generel viden om naturviden-
skabelige og tekniske fag. Undervisning-
en tager udgangspunkt i den nyeste
viden og forskning på området.
Civilingeniøruddannelserne er toårige
kandidatuddannelser, der bygger oven-
på enten en teknisk bacheloruddannel-
se eller en diplomingeniøruddannelse.
Som civilingeniørstuderende er du tæt
på et teknisk-videnskabeligt forsknings-
miljø, og du får gode muligheder for at
tage aktivt del i det.
Læs mere om det faglige indhold, stu-
dieformen og beskæftigelsesmulighe-
der under de enkelte uddannelser, og
mød studerende der deler ud af deres
erfaringer.
Aarhus School of engineering
Aarhus School of Engineering (ASE) er
den overordnede paraply for ingeniør-
uddannelser i Aarhus. ASE samler der-
med aktiviteterne omkring diplomin-
geniøruddannelserne på Ingeniørhøj-
skolen i Århus, Teknisk bachelor og
civilingeniøruddannelserne på Aarhus
Universitet.
 grAFISK OverSIgt
5

grAFiSk overSigt
over uDDAnnelSer
oPtAgelSeSBAggrunD
STX
HTX
HF
Erhvervsuddannelse + adgangskursus
Aspirantkursus + adgangskursus
Andet + supplering

DiPlomingeniør (3½ År) tekniSk BAChelor (3 År)

Bioprocesteknologi .............................................................................. 18 Bioteknologi ...............................................................................................44
Business Development Engineer (4½ år)* ......................20 Geoteknologi ............................................................................................46
Bygning ..........................................................................................................22 Kemi og teknologi ................................................................................48
Bygningsdesign ...................................................................................... 24
Electronic Design Engineer* ........................................................26
Elektro ..............................................................................................................28
Global Management and Manufacturing* ...................30
Informations- og kommunikationsteknologi ...............32
Maskin..............................................................................................................34
Stærkstrøm...................................................................................................36
Sundhedsteknologi..............................................................................38

Forretningsingeniør ..............................................................................40

Civilingeniør (2 År)
Biomedicinsk teknologi ...................................................................52
Biosystemteknologi .............................................................................54
Byggeri ............................................................................................................56
Mekanik ..........................................................................................................58
Optik og elektronik ...............................................................................60
Procesteknologi ...................................................................................... 62
Teknisk geologi ........................................................................................64
Teknisk IT .......................................................................................................66
Teknologibaseret forretningsudvikling* ..............................68

ForSker (Ph.d.) (3 År)

joB joB joB joB

* Uddannelsen udbydes i Herning
6 HvAD lAvER EN INgENIøR

hvAD lAver
en
ingeniør?
Jobmulighederne er mange med en uddannelse som diplom- eller civilingeniør i
bagagen. Fra projektering af broer til udvikling af nye intelligente apparater.
Fra fremstilling af biobrændsel til design af softwaresystemer. Og fra udvikling af
vindmølleteknologi til design af avanceret hospitalsudstyr.
Her kan du læse om, hvad ni ingeniører beskæftiger sig med til hverdag.
De arbejder inden for vidt forskellige fagområder både i Danmark og i udlandet.

udvikler software til hjertet i en moderne

udvikler elektroniske patientjournaler
til sygehuse
Jeg er med til at udvikle elektroniske patientjour-
naler, som skal afløse papirjournalerne på de
danske sygehuse. Målet med de elektroniske
journaler er blandt andet at minimere risikoen for
fejl og dermed redde menneskeliv. Det er spæn-
dende at være med til at udvikle, fordi det i sidste
ende vil øge livskvaliteten for patienterne. Jeg har
blandt andet været med til at udvikle integration
mellem elektroniske patientjournaler og en medi-
cinrobot på Aarhus Universitets hospital, så robot-
ten automatisk pakker den medicin, som lægen
har ordineret i patientjournalen.
inge lise korsholm, diplomingeniør i informations-
og kommunikationsteknologi, Systematic
sædbank
Jeg udvikler og vedligeholder
softwaresystemerne i Cryos Inter-
national, der er verdens største
sædbank. Blandt andet er jeg
ansvarlig for, at systemerne på
vores kontorer verden over virker
optimalt. Jeg sørger også for, at
hver eneste sædprøve kan følges
elektronisk, lige fra den bliver afle-
veret af en donor, til den bruges til
inseminering. Det er et spænden-
de arbejde, hvor vi arbejder med
nogle af de nyeste softwaretekno-
logier. Samtidig er det fedt at være
et sted, hvor vi giver folk et bedre
liv ved at hjælpe dem til at få børn.
rasmus edberg, civilingeniør i
teknisk it, Cryos international
civilisation
Undervejs i min uddannelse
begyndte jeg at interessere mig
for infrastruktur. Det er hjertet i en
moderne civilisation og et velfun-
gerende samfund, og det er
spændende at være med til at
nytænke og videreudvikle. I mit
nuværende arbejde beskæftiger
jeg mig mest med jernbanenettet
i Danmark. Jeg deltager i en ræk-
ke forskellige sporfornyelsespro-
jekter, der i sidste ende skal give
hurtigere tog og gøre det mere
attraktivt at vælge kollektiv trafik.
Jeg laver beregninger og sørger
for at arbejdet med skinnerne går
op i en højere enhed både med
hensyn til driftsoptimering og tra-
fiksikkerhed.
thomas Sørensen, bygningsingeniør,
rambøll
 HvAD lAvER EN INgENIøR
7

Forbedrer livskvalitet for patienter undersøger jordbunden før store byggerier

Jeg er projektleder i afdelingen for klinisk udvikling hos Coloplast, der er
en af verdens største producenter af blandt andet stomiposer og midler
til behandling af sår og inkontinens. Når der opstår en idé til et nyt pro-
dukt, er min rolle at designe og planlægge de kliniske studier, der skal
dokumentere produktets funktionalitet og sikkerhed. Det er et udfordren-
de job, og det er en stor drivkraft, at jeg gennem mit arbejde i sidste
ende kan hjælpe til at forbedre livskvaliteten for folk med ofte tabube-
lagte problemer.
thais Benjamin nygaard Christensen, civilingeniør i biomedicinsk teknologi,
Coloplast
Jeg arbejder med geotekniske undersøgelser, når der for eksempel skal
opføres større bygninger eller veje. Konkret er jeg med til at planlægge
boringer i jordbunden og analysere resultaterne, så bygherren kan lave
funderingen af byggeriet på den rigtige måde i forhold til jordbundens
beskaffenhed. Jeg arbejder både for kommuner, private bygherrer og
andre ingeniørfirmaer, og min arbejdsplads er både laboratoriet, kontoret
og byggepladsen. Jeg er glad for den afveksling, det giver.
martin juul Andresen, civilingeniør i teknisk geologi, grontmij Carl Bro

Forbedrer indeklimaet i
parcelhuse og storcentre
Jeg arbejder med forbedring af
indeklima i bygninger. Jeg laver
beregninger og projekterer løsnin-
ger for ventilation og varme til alt
lige fra parcelhuse til storcentre.
Opgaverne er meget forskellige.
Lige nu sidder jeg med renovering
af ventilationen af to auditorier på
Aarhus Universitet. For nogle uger
siden arbejdede jeg med en ræk-
ke private boliger og lavede en
indeklimasimulering på et nyt ind-
gangsparti til et storcenter med en
facade af glas.
joakim garde, diplomingeniør i
bygning, nirAS
Fokus på at blive
selvstændig
Som led i min uddannelse har jeg
sammen med min bror skabt virk-
somheden V2 TOBACCO, der
fremstiller og sælger snus på flere
europæiske markeder. På BDE bli-
ver man i særlig høj grad støttet i
at blive selvstændig erhvervsdri-
vende. Fx kan man tage det obli-
gatoriske praktikophold i sin egen
virksomhed, så uddannelsen ikke
sætter en stopper for forretnings-
planerne.
Patrick vogel, Business Development
engineer
Arbejder med udvikling,
forbedring og styring
Jeg er ansat hos Siemens Wind
Power A/S, hvor jeg arbejder med
udvikling, forbedring af styring
samt regulering af vindmøller.
Mange af de opgaver, jeg arbej-
der med, opstår ved, at mølleeje-
re eller serviceafdelingen finder
noget, de gerne vil have forbed-
ret. Forbedringerne kan være at
reducere nogle fysiske belastnin-
ger på møllens mekaniske dele.
Derved opnås længere levetid
eller besparelse i produktionen.
martin h. Bjerge, elektronikingeniør,
Siemens Wind Power
leder for 20 medarbejdere
i grundfos
Jeg er afdelingsleder i Grundfos’
afdeling for teknisk marketing, der
står for udformning af den tekniske
dokumentation for alle koncer-
nens produkter. Jeg er personale-
ansvarlig for 20 medarbejdere, pri-
mært teknikere og oversættere.
Tidligere var jeg produktionsleder i
to Grundfos-afdelinger, der laver
dykpumper.
Min fremtidige karrierevej bliver
uden tvivl ledelse, fordi jeg befin-
der mig rigtig godt med det. Det
næste skridt bliver formentlig, at
jeg vil prøve kræfter med ledelse
af andre ledere i Grundfos.
lars riis, diplomingeniør i maskin,
grundfos
8 UNdervISNINgSFOrMer

Når du starter på en
videregående unDerviSningS-
Former
uddannelse, vil du opleve,
at undervisningen foregår
meget anderledes end du
er vant til. Du kommer til
at studere med en høj
grad af selvstændighed.
Det er for eksempel dit
eget ansvar at skaffe og
læse de bøger og artikler,
der skal til for at følge
med i undervisningen. I
starten af studiet har du
typisk omkring 20
undervisningstimer om
ugen, og dertil kommer
øvelser, projektarbejde og
selvstændige studier.

holdundervisning
På ingeniørhøjskolerne i Aarhus og Her-
ning undervises du primært på mindre
hold med 30–40 personer. På holdene
gennemgås pensum af underviseren,
der typisk har erfaring fra industrien.
Praktiske regneøvelser er integreret i
holdundervisningen med afsæt i virke-
lige problemstillinger.

Forelæsninger
På universitetet foregår en del af under-
visningen som forelæsninger, hvor du
sidder sammen med 10–300 andre stu-
derende og følger forelæserens gen-
nemgang af stoffet. Forelæseren er
typisk forsker, der er ekspert inden for
det felt, han eller hun underviser i. En
forelæsning varer 2×45 minutter. Fore-
læseren gennemgår lærebogen med
særlig fokus på de svære passager og
supplerer med flere eksempler, end der
er i bøgerne. Efter hver forelæsning er
der tilknyttet et øvelsesforløb, hvor de
studerende løser opgaver i mindre
grupper.
øvelser
Når du ikke har holdundervisning eller
forelæsninger, har du en del teoretiske
øvelser og laboratorieforsøg, som fore-
går på mindre hold. Gennem laborato-
rieforsøgene lærer du at arbejde i labo-
ratoriet, og du får erfaring med at
anvende forskellige redskaber og
metoder. På universitetet er det ofte en
ældre studerende, der er hjælpelærer
på øvelsesholdene, mens det på
diplomingeniøruddannelserne er fast-
ansatte undervisere.
værkstedspraktik
På diplomingeniøruddannelserne har
du værkstedspraktik, hvor du lærer det
praktiske arbejde i et laboratorium.
Værkstedspraktikken er placeret i under-
visningsfrie perioder på første semester
og er obligatorisk, medmindre du har en
relevant praktisk uddannelse i bagagen.
Projektarbejde
Ingeniøruddannelserne har tæt tilknyt-
ning til erhvervslivet, og derfor skal du
lave mange projektopgaver, hvor du
arbejder sammen med virksomheder
om virkelige problemstillinger.
På diplomingeniøruddannelserne gen-
nemføres projektopgaverne som regel
i mindre grupper, der arbejder sammen
om idéudvikling, forsøg og rapportskriv-
ning.

ingeniørpraktik
På diplomingeniøruddannelserne er
det obligatorisk, at du har et praktikop-
hold på fem til seks måneder, hvor du
arbejder som ingeniørassistent i en pri-
vat eller offentlig virksomhed i Danmark
eller i udlandet. I praktikken får du ind-
blik i, hvordan en diplomingeniør inden
for dit fag arbejder, og hvordan en
arbejdsplads fungerer. Dit uddannel-
sessted er behjælpelig med at finde en
praktikplads. Praktikopholdet er normalt
lønnet.
eksamen
Du skal til eksamen i alle fag, men eksa-
mensformen kan variere meget. Du vil
opleve både mundtlige og skriftlige
eksamener. I flere fag skal du have god-
kendt en række afleveringer i løbet af
undervisningsperioden for at blive ind-
stillet til eksamen. I andre fag skal du
aflevere en opgave fx på baggrund af
laboratorieøvelser, som skal godken-
des, før du kan gå til eksamen.
Selvstudium
Du skal forvente at bruge en del af din
tid på at læse selv. Der skal læses mere,
end du er vant til fra gymnasiet, og ofte
UNdervISNINgSFOrMer
9
er bøgerne på engelsk. De nye arbejds-
former kræver tilvænning, og der er god
hjælp at hente i læsegrupper.
læsegrupper
For mange, der begynder på en læn-
gere videregående uddannelse, kan
det være svært at finde ud af, hvordan
man skal gribe det selvstændige stu-
diearbejde an. Læsegrupper er for de
fleste er en god måde at komme i gang
med studiet på. Der er både udfordring
og støtte i at arbejde sammen med
andre studerende – og ofte består
læsegrupperne i flere år.
10 ved SIdeN AF StUdIet
veD
SiDen
AF
StuDiet
Det er et fuldtidsstudium
at læse til ingeniør, og det
vil optage en stor del af
din tid. Men der er også
tid til, at du kan engagere
dig i nogle af de mange
sociale tilbud, der findes
for ingeniørstuderende.
Fest og hygge
Som studerende er du i gang med at
dygtiggøre dig, men din studietid skal
også gerne være en sjov og hyggelig
periode i livet. En stor del af det at være
studerende er, at være sammen med
andre studerende både fagligt og
socialt. På alle uddannelsesstederne er
der fredagsbar og fester, hvor du kan
slippe bøgerne og hygge dig med dine
medstuderende. I Aarhus er der traditi-
on for, at byens studerende mødes til en
årlig kapsejlads i universitetsparken.
Både Aarhus og Herning har et studen-
terhus, der drives af studerende. Her
mødes byens studerende på studenter-
husets café, til koncert eller andre socia-
le arrangementer.
internationalt miljø
En ingeniøruddannelse er på mange
måder en billet til at komme ud på det
globale arbejdsmarked. Flere af ingeni-
øruddannelserne har en international
profil, som tiltrækker mange udenland-
ske studerende. Undervisningen fore-
går derfor på engelsk på flere af inge-
niøruddannelserne.
På samme måde har du flere mulighe-
der for at skabe en international uddan-
nelsesprofil og tage dele af din uddan-
nelse i udlandet.
tutorer og mentorordninger
På de fleste uddannelser vil du blive
modtaget af ældre studerende (tutorer),
som vil hjælpe dig den første tid på stu-
diet. På nogle uddannelser har du også
mulighed for at få en mentor, som er en
færdiguddannet ingeniør i job. Mentor-
ordningen er med til at give dig et net-
værk i erhvervslivet, ligesom din mentor
kan hjælpe dig med at afklare de for-
skellige karrieremæssige muligheder
som ingeniør. Du vil blive orienteret om
mentorordningerne, når du starter på
studiet.
karrieremesser
Hvert år holdes karrieremesser med
særligt fokus på jobmulighederne for
ingeniører. Her kan du allerede i studie-
tiden komme i dialog med virksomhe-
der. Du kan tale med dem om samar-
bejde under studiet, for eksempel om
praktikmuligheder, studiejob osv.
Udover messerne arrangerer dit uddan-
nelsessted løbende virksomhedsbesøg
og virksomhedsforedrag, så du får rig
mulighed for at skabe dig nogle gode
kontakter.
Studenterforeninger
Du vil sikkert allerede de første dage på
studiet møde nogle af de aktive stu-
denterforeninger, som laver en masse
faglige og sociale arrangementer som
foredrag, konkurrencer, fester og diverse
happenings. Studenterforeningerne er
skabt og styret af studerende, og de er
kendt for at være meget opfindsomme.
Har du lyst til at tage aktivt del i studen-
terforeningerne og møde studerende
fra andre årgange og fagretninger, er
der altid plads til flere aktive.
Faglige foreninger
Som studerende kan du engagere dig
i foreningsarbejde, hvilket giver værdi-
fulde erfaringer og netværk med stude-
rende fra din egen og andre uddannel-
ser. Gennem foreningsarbejde kan du
engagere dig i og dermed være med
til at påvirke udviklingen af din uddan-
nelse og studiemiljøet.
På Ingeniørhøjskolen i Århus er der en
studenterafdeling af den humanitære
organisation Ingeniører Uden Grænser,
som arrangerer forskellige aktiviteter for
skolens studerende. Du kan også mel-
de dig ind i Ungdommens Naturviden-
skabelige Forening (UNF). UNF arran-
gerer foredrag, studiebesøg og som-
mercamps med naturvidenskabeligt
og teknisk indhold. Foreningen drives af
frivillige, som ofte er studerende.
11
12
 StUDIElIv
13

StuDieliv
Der følger ofte en masse andet med det at starte på en uddannelse. Du skal måske
flytte hjemmefra, finde ud af at få SU’en til at slå til, og ikke mindst skal du finde ud af
at være studerende. Det er et nyt kapitel i dit liv, der starter, når du går i gang med
din uddannelse. Du kan sidde med mange bekymringer om, hvordan det skal gå,
når du har undervisning til kl. 16, skal nå at købe ind, lave mad, til fodbold og læse
50 siders matematik til næste dag.

Langt de fleste finder ret hurtigt en dagligdag, hvor tingene hænger sammen på
fornuftig vis. Der er også hjælp at hente både hos studievejledere og hos de ældre
studerende. Samtidig har de fleste uddannelsesinstitutioner ordninger, hvor ældre
studerende hjælper dig til rette ved studiestart.

Studiejob
Mange studerende supplerer SU’en
med et arbejde ved siden af studiet.
Ingeniøruddannelserne har tradition for
at have et tæt samarbejde med virk-
somheder, og derfor får du nogle gode
kontakter gennem projektarbejde og
praktik, som kan føre til studierelevante
jobs. Både Ingeniørhøjskolen i Århus og
AU Herning har jobbanker med studie-
jobs på uddannelsernes hjemmesider.

Fra elev til studerende

Bolig
Et liv med SU tillader de færreste at bo
i en penthouselejlighed med udsigt
over vandet. Hvis mindre kan gøre det,
er der i Aarhus god hjælp at hente på
kollegie8000.dk, som samler links,
adresser og telefonnumre til kollegie-
og ungdomsboliger i Aarhus. Herning
Kommune har lavet en oversigt over
boligorganisationer, ungdomsboliger
og private udlejere i Herning. Oversig-
ten kan findes på herning.dk
Studievejledning
Der er en studievejleder tilknyttet hvert
fag. Studievejledningen består enten af
studerende eller en ansat vejleder, som
du altid kan gå til med store og små
spørgsmål. Det kan fx være, at du har
problemer med at gennemføre dit stu-
dium, ønsker at tilrettelægge dit studi-
um anderledes, overvejer at stoppe
eller søge orlov eller bliver syg i forbind-
else med en eksamen. Der er altid en
åben dør hos studievejlederen.
Når du starter på en længere videregå-
ende uddannelse, vil du opleve, at du i
højere grad selv skal tage ansvar for at
få læst og lært det, der skal til. Niveauet
er højere, og man går hurtigere frem, så
du kommer hurtigt bagefter, hvis ikke du
følger med. Der er også en masse prak-
tiske ting, du selv skal sørge for, såsom
at melde dig til eksamen og finde litte-
ratur.
Fritidsaktiviteter
Hvis du trænger til at brænde noget
energi af, inden du igen skal åbne
bøgerne, er der rig mulighed for det. Der
er tilmed en del penge at spare, hvis du
vælger at melde dig ind i en af de man-
ge studenteridrætsforeninger, der fin-
des.
14 StUdIeByer Med PULS

StuDieByer
meD PulS
Aarhus
Er Aarhus den bedste studieby i Dan-
mark? Måske. I hvert fald er der masser
af tilbud og muligheder til dig, der væl-
ger at læse i den hyggelige storby, lige-
som 40.000 andre studerende gør det.
Et af de populære tilbud er Studenter-
hus Aarhus, som er centrum for en lang
række arrangementer for alle byens
studerende – lige fra koncerter og fore-
drag til karrieremesser og jobarrange-
menter. Her mødes massevis af stude-
rende hver dag på tværs af studier og
uddannelsessteder.
Et af årets højdepunkter er Aarhus Fest-
uge, der hvert år i september tiltrækker
et hav af glade mennesker og klæder
byen i fest og farver. I det hele taget er
der mange kulturtilbud. Fra museer
med internationalt format til små teater-
trupper rundt omkring i de smalle stræ-
der. Fra intime spillesteder til store sce-
ner, hvor de største danske og interna-
tionale kunstnere hyppigt optræder. På
de mange diskoteker og klubber i Aar-
hus skal du nok finde musik, der passer
til din smag. Og dagen efter kan du
restituere på en af de hyggelige cafeer
i latinerkvarteret eller stikke af til park,
skov eller strand.
universitetets placering i Aarhus giver for
alvor mening til ordet Campus, fordi det
meste af universitetet ligger samlet midt
i byen og ikke er spredt ud på en masse
lokaliteter. Fra januar 2012 flyttes alle it-
relaterede ingeniøruddannelser i Aar-
hus til it-campusmiljøet på Katrinebjerg.
Læs mere på www.iha.dk/katrinebjerg
herning
Med mere end 85.000 indbyggere i
Herning Kommune er Herning-områ-
det meget større og har meget mere at
byde på, end de fleste forestiller sig.
Herning har de sidste knap 50 år haft
sin helt unikke blanding af kultur, uddan-
nelse og industri. Byen er kendt for sin
innovationsånd og er blandt andet
dominerende inden for tekstilindustrien.
Desuden er området også præget af
en række innovationsmiljøer, som ligger
i tæt geografisk forbindelse med AU
Herning.
Torvet i centrum af Herning er gennem
de seneste år blevet gjort til en naturlig
og hyggelig kerne for bylivet. Her kan
du stort set hver weekend overvære
eller deltage i arrangementer af mange
afskygninger, og om vinteren kan du få
genopfrisket skøjtekundskaberne på
den udendørs skøjtebane.
I Herning finder du desuden mange for-
skellige idrætsforeninger og klubber, der
udbyder et væld af aktiviteter. Der er
godt 100 idrætsforeninger at vælge
mellem, og du kan komme til at dyrke
næsten hvilken som helst sportsgren og
på et hvilket som helst niveau. AU Her-
ning er en del af området Birk Center-
park, hvor uddannelse, erhvervsliv, arki-
tektur og kunst eksisterer side om side.
Udover AU Herning består Birk Center-
park blandt andet af Herning Museum
of Contemporary ART (HEART ), Carl-
Henning Pedersen og Else Alfelts Muse-
um, Skandinaviens største designskole
TEKO og det 4.600 kvadratmeter store
innovations- og iværksætterhus Inno-
vatorium. Lige ved siden af AU Herning
ligger Birk Campus med flere end 400
attraktive studenterboliger. Toget fra øst
og vest kører næsten lige til døren, og
sammen med hyppige busforbindelser
betyder det, at det er nemt at komme
til og fra AU Herning.

Er du sportsfreak, behøver du heller ikke

at fortvivle, ligegyldigt om du selv er
udøver eller foretrækker at se andre
svede. Aarhus’ mange haller og stadi-
ons byder på enhver tænkelig sports-
gren – det er bare om at gå på opda-
gelse. Og endelig er der rig mulighed
for at gøre et røverkøb i et af byens ind-
købscentre eller i en af de mange, små
specialforretninger.
Ingeniørhøjskolen er placeret i den syd-
lige del af Aarhus centrum ti minutters
gang fra banegården og skov og
strand. Aarhus Universitet ligger som en
oase centralt i byen i en park med søer,
egetræer og myriader af studerende.
15
16 dIPLOMINgeNIør
DiPlomingeniør
Det tager 3½ år at blive diplomingeniør, som er en såkaldt
professionsbacheloruddannelse. Når du er færdig, har du direkte adgang
til job i erhvervslivet eller mulighed for at læse videre.
Diplomingeniør
For at blive optaget på diplomingeni-
øruddannelsen skal du have en gym-
nasial uddannelse. Diplomingeniørud-
dannelserne er anvendelsesorientere-
de og udviklingsbaserede uddannelser
med en god balance mellem teori og
praksis. Det betyder, at du i hele dit stu-
dieforløb kommer til at anvende din
viden til at løse problemstillinger fra vir-
kelighedens verden. På ingeniørhøj-
skolerne i Aarhus og Herning kan du
blive diplomingeniør inden for en ræk-
ke fagområder. dem kan du læse spe-
cifikt om på de efterfølgende sider.
De fire første semestre indeholder obli-
gatoriske kurser. Her får du et bereg-
ningsmæssigt fundament inden for en
lang række tekniske områder, og du
lærer at kommunikere dine tanker og
ideer ved hjælp af tegninger, bereg-
ninger og rapporter.
På femte semester kommer du i inge-
niørpraktik. Her afprøver du dine opnå-
ede ingeniørfærdigheder i en virksom-
hed. På sjette semester går du i dyb-
den med udvalgte specialiseringer. du
kan læse mere om de forskellige spe-
cialiseringer under de enkelte uddan-
nelser. På syvende semester udarbej-
der du dit bachelorprojekt.
undervisningsform
På hvert semester er kurserne nøje
sammensat, så de danner en helhed.
Undervisningen er bygget op omkring
et gennemgående semesterprojekt,
der sammen med de tilhørende teori-
kurser og laboratorieøvelser giver en
god forståelse for, hvordan teorien
hænger sammen med praksis. Hvert
kursus består ofte af både klasseun-
dervisning, øvelser, opgaver og pro-
jekter. I de projektorienterede forløb
arbejder du i grupper sammen med
andre studerende.
På kurserne begynder undervisningen
som regel i klasselokalet, hvor undervi-
seren forklarer teori og metoder og
viser, hvordan de kan bruges i praksis.
Undervisningen kan derefter fortsætte
i laboratoriet, hvor teorien eftervises
med praktiske øvelser. I dit semester-
projekt skal du demonstrere, at du kan
anvende din viden til at løse en konkret
problemstilling.
Selvfølgelig er der også både hjem-
meopgaver og masser af læsning. For
at blive en god ingeniør skal du knok-
le. til tider skal du arbejde sammen
med studerende fra andre studieret-
ninger om tværfaglige projekter. Det
giver et godt indblik i andre studier og
forståelse for andres viden.
Studiestrukturen er anderledes på
uddannelserne global Management
and Manufacturing og Business
Development Engineer, som udbydes
af AU Herning. Det kan du læse mere
om under de enkelte uddannelser.
ingeniørpraktik
Med fem måneders praktik får du
mulighed for at smage på det arbejds-
liv der venter dig. Du kommer til at del-
tage i virksomhedsprojeker på lige fod
med de øvrige ingeniører. Du vil ople-
ve projektmøder, hvor du skal frem-
lægge dine resultater. virksomheden
betaler dig løn og forventer, at du yder
dit optimale. Samtidig er det virksom-
hedens opgave at støtte og vejlede
dig, så du får et rigt fagligt udbytte og
en stejl læringskurve. Selve ansættel-
sen som praktikant foregår efter virk-
somhedernes normale ansættelses-
procedurer, og det vil sige, at du skal
ansøge om ansættelse. Du kan vælge
at gennemføre din ingeniørpraktik i
Danmark eller i udlandet.
internationale muligheder
Ingeniøruddannelsen er en internatio-
nal uddannelse, som du kan bruge
over hele verden. At studere et seme-
ster i udlandet giver en masse spæn-
dende oplevelser, nye venner og klart
forbedrede jobmuligheder. Praktikan-
ter og ingeniører er efterspurgte man-
ge steder på grund af deres store
viden om projektorganiserede udvik-
lingsmetoder. Hvis du har lyst til at prø-
ve et semester eller to i udlandet, har
vi masser af muligheder for at hjælpe
dig. Uddannelsesstederne udveksler
både studiepladser og praktikpladser.
Ingeniørhøjskolen i Århus og AU Her-
ning samarbejder med mere end 40
udenlandske ingeniørskoler og univer-
siteter samt med internationale virk-
somheder overalt i verden.
Samarbejde med erhvervslivet
Uddannelsesstederne har tætte for-
bindelser til erhvervslivet. Underviser-
ne har selv flere års erhvervserfaring
og arbejder sammen med virksomhe-
der om at udvikle ny teknologi og
afprøve ideer i praksis. Det er med til at
sikre, at uddannelserne forbliver opda-
terede og erhvervsrelevante.
Ingeniørhøjskolen i Århus har oprettet
en række industrinære laboratorier for
at fokusere udviklingsindsatsen på
bestemte områder. Her samarbejder
undervisere og studerende med dan-
ske og udenlandske virksomheder og
universiteter. AU Hernings ingeniørud-
dannelser har tilknyttet videncentre
inden for it-udvikling, vindindustri og
powerline communications. viden-
centrene fokuserer på udvikling af nye
teknologier og arbejdsmetoder i sam-
arbejde med undervisere og studeren-
de samt erhvervsvirksomheder. Herud-
over har AU Herning tilknyttet Business
Factory, hvor studerende, som vil
arbejde med at starte egen virksom-
hed i løbet af deres uddannelse, bliver
undervist og coachet i iværksætteri.
dIPLOMINgeNIør
17
38 dIPLOMINgeNIør
SunDheDSteknologi
Vil du arbejde med fremtidens sundhedsteknologier?
Nye avancerede teknologier kan
bidrage til et moderne og effektivt
sundhedsvæsen, hvor der er plads til
menneskelige hensyn og bedre
forebyggelse, behandling og
genoptræning.
Vil du være med til at udvikle intelligente sundhedsteknologier,
der kan lette hverdagen for patienter eller ældre og bidrage til
fremme af danskernes sundhed? Kan du se udfordringerne i at
samarbejde med personale og patienter om at udnytte tek-
nologiernes muligheder for at forbedre behandling, pleje og
genoptræning? Eller synes du blot, at medicoteknik, fysiologi
og it er spændende, så er uddannelsen som diplomingeniør i
sundhedsteknologi noget for dig.
trådløse sensorer måler blodtryk
Et eksempel på en af fremtidens nye sundhedsteknologier er
trådløse sensorer, som kan måle patientens blodtryk og elek-
trokardiogram i hjemmet og løbende videresende signalerne
til et hospital til sundhedsfaglig vurdering.
jeg vil gerne arbejde over-
ordnet med sundhedsom-
rådet, og på studiet er der fokus
på udvikling af it-systemer og
apparater til sundhedssektoren.
Jeg vil gerne have indflydelse på
at få de bedste teknologier ud til fx
hospitalerne. Måske søger jeg job
på et hospital, hvor jeg kan hjælpe
lægerne med at udvikle nye ap-
parater og teknologier, eller i en
it-virksomhed, der arbejder med
løsninger til hospitalssektoren eller
ældresektoren.
kent Wurtz, studerende på
sundhedsteknologi
Med denne teknologi kan patienten sidde i sin egen stue og
være tryg ved, at sundhedspersonalet holder øje med helbre-
det. Det giver også patienterne mulighed for selv at være akti-
ve i egen behandling, fordi de selv på deres pc eller mobilte-
lefon kan følge udviklingen i sygdommen og behandlingens
virkning på helbredet. Samtidig er det en stor fordel ved syste-
met, at behandlingen forbedres, og manglen på personale i
sundhedsvæsenet afhjælpes. Men der er også mange andre
sundhedsteknologier, som du vil lære at udvikle og bruge på
uddannelsen.
tre arbejdsområder
Du lærer både at kunne drive udviklingen, implementeringen
og driften af nye sundhedsteknologier, ligesom du lærer at
samarbejde med patienter og sundhedspersonale på hospi-
talerne. Som færdiguddannet ingeniør kan du få arbejde både
i den offentlige og private sektor. Især disse tre områder er
oplagte:
• Virksomheder inden for medicoindustrien, it og telekom-
munikation
• Sygehuse og sundhedscentre
• Kommunale afdelinger for sundhed og omsorg
uddannelsens indhold
Uddannelsen som diplomingeniør i sundhedsteknologi tager
 SUNDHEDStEKNologI
StUDIEStED: AArhuS
39

Uddannelsens blanding af teknologi og sundhedsvidenskab

3½ år fordelt over syv semestre, og de første fire semestre
indeholder en række obligatoriske fag, blandt andet:
• Matematik og elektronik
• Fysiologi og sygdomslære
• Kommunikation, formidling og etik
• It- Informations- og kommunikationsteknologi
• Biomekanik
er rigtig spændende, og som ingeniør i sundhedsteknologi
kan jeg gøre livet lettere for patienter og ældre ved at udvikle
teknologier til sundhedssektoren. Uddannelsen har mange jobmu-
ligheder inden for udvikling og implementering af nye teknologier i
sundhedssektoren. Men jeg kan nu godt forestille mig, at jeg læser
videre til civilingeniør for at fordybe mig endnu mere i det sund-
hedsteknologiske område.
Ann Cathrine Qvist rasmussen, studerende på sundhedsteknologi

På femte semester er du i praktik i en virksomhed eller offent-

lig institution. På sjette semester er der valgfag, og uddannel-
sen afsluttes på syvende semester med et bachelorprojekt,
som kan udføres i samarbejde med en virksomhed eller insti-
tution.

undervisning og arbejdsformer
Studiet er sammensat af en lang række forskellige undervis-
ningsaktiviteter. Ud over den skemalagte undervisning bruges
der tid på selvstændige studier, øvelser og projektarbejde. På
hvert semester er der et mindre semesterprojekt, hvor der
arbejdes med en problemstilling, hvor indholdet i de andre
kurser skal bruges i arbejdet med projektet.
På alle fagene vil du møde undervisere med stor faglig viden
og undervisningserfaring. Deres baggrund er for ingeniører-
nes vedkommende primært informations- og kommunikati-
onsteknologi og elektronik/medicoteknik. På sundhedsområ-
det samarbejder vi med Professionshøjskolen VIA University
College, hvorfra underviserne bl.a. er læger, biologer og syge-
plejersker.

WEB OG INFO
inFormAtion og vejleDning ADgAngSkrAv StuDieStArt lÆS viDere til
INGENIøRHøJSKOLEN I ÅRHUS Matematik på A-niveau August Civilingeniør i biomedicinsk teknik
studiekontor@iha.dk Fysik på B-niveau
iha.dk/sundhed Kemi på C- niveau
40 FOrretNINgSINgeNIør
ForretningSingeniør
Ny specialisering giver næse for business
Vil du supplere din tekniske ingeniørviden
med markedsforståelse og indsigt i
organisations- og strategiudvikling? Så er
specialiseringen til forretningsingeniør lige
noget for dig.
Forretningsingeniøruddannelsen er en specialisering med
varighed på ét semester. den giver diplomingeniører mulig-
hed for at supplere deres tekniske kernefaglighed med
viden om organisation, strategi, projektledelse og værdikæ-
der. I et intensivt forløb bliver du trænet i at lave koblinger
mellem din specifikke ingeniørviden og markedets behov
og muligheder.
jobmuligheder
Specialiseringen supplerer fagligheden i din diplomingeni-
øruddannelse, og du vil derfor typisk komme til at arbejde
med forretnings- og ledelsesdelen inden for dit arbejdsom-
råde. du kan for eksempel komme ud i en virksomhed, hvor
du skal vurdere løsninger i forhold til den strategiske position,
en virksomhed befinder sig i eller ønsker at positionere sig i.
Jeg fik virkelig meget ud af det
halve års specialisering. Jeg
har fået grundig og bred indsigt i fx
forretningsstrategi og projektledelse
og dermed fået flere værktøjer med
i rygsækken. vi havde et super kom-
petent og entusiastisk undervisnings-
team bestående af konsulenter fra
erhvervslivet, der forstod at omsætte
teori til praksis, og vi arbejdede med
flere erhvervsrelaterede cases. I dag
har jeg fået mit drømmejob i grundfos
graduate Program, hvor jeg blandt
andet arbejder med patentudvikling
og LeAN. Jeg er sikker på, at min spe-
cialisering som forretningsingeniør vil
gavne mig i min fremtidige karriere.
rasmus Sørensen, maskiningeniør med
forretningsspeciale hos grundfos
Forståelse for forretning
På uddannelsen lærer du at inddrage organisatoriske
aspekter ved løsning af en opgave eller et projekt. du vil få
kompetencer til at samarbejde med interne og eksterne
interessenter og til at organisere, planlægge og lede projek-
ter af udviklingsmæssig karakter. du vil også komme til at
forstå i hvilken sammenhæng og perspektiv, en given sam-
handel foregår i. Semesteret er meget praksisnært, og du vil
afprøve en række værktøjer, der gør dig i stand til at analy-
sere, udvikle og implementere en business case.
Specialet henvender sig til studerende, som lige er blevet
færdiguddannede diplomingeniører og minder i sin form
om en masteruddannelse, hvor man mødes til seminarer
minimum hver anden uge. Der vil være et stort pensum til

disse seminarer, samtidig med, at du i en tværfaglig gruppe
skal arbejde med en business case, der danner grundlag for
eksamen.
Det praktiske
du kan optages på forretningsingeniørspecialiseringen som
et led i din diplomingeniøruddannelse, hvor det er et krav,
at semesteret gennemføres i umiddelbar forlængelse af at
du er dimitteret som diplomingeniør (som det 8. semester).
Hvis du dimitterer som diplomingeniør fra en anden uddan-
nelsesinstitution end Ingeniørhøjskolen i Århus, bliver du blot
overflyttet fra denne til IHA som en almindelig studerende.
WEB OG INFO
inFormAtion og vejleDning ADgAngSkrAv
INGENIøRHøJSKOLEN I ÅRHUS Skal læses i forlængelse af
studiekontor@iha.dk diplomingeniøruddannelsen
iha.dk/forretning
FOrretNINgSINgeNIør
StUDIEStED: AArhuS
41
jeg er bygningsingeniør, men bruger til daglig rigtig meget
af min viden om projektledelse og organisationsudvikling.
Jeg har gennem specialiseringen fået et helt andet overblik og kan
se sammenhængen mellem det tekniske og det forretningsmæs-
sige arbejde. dette overblik, tilsammen med mine kompetencer
indenfor kommunikation og forhandlingsteknik, hjælper mig, når
jeg skal kommunikere og forhandle med interessenter og kunder.
Mit indtryk er, at arbejdsmarkedet har et stort behov for de kompe-
tencer, man tager med sig fra forretningsingeniøruddannelsen.
Peter tolstrup, vvS-ingeniør med speciale som forretningsingeniør
hos tækker rådgivende ingeniører A/S
StuDieStArt lÆS viDere til
Januar og august Civilingeniør
42 tEKNISK BACHEloR

tekniSk
BAChelor
En teknisk bacheloruddannelse tager tre år. På bacheloruddannelsen
får du en dyb indsigt i det fag, du læser, og du får en bred viden om
naturvidenskabelige og tekniske fag.
For at blive optaget på en teknisk
bacheloruddannelse skal du have en
gymnasial eksamen. På studiet vil du
få nogle obligatoriske kurser, men der
vil også være en række projektforløb
og valgfrie kurser. Du kan derfor selv
være med til at præge dit uddannel-
sesforløb og bestemme, hvilken ret-
ning, det skal tage. Projektforløbene
giver dig samtidig en glimrende mulig-
hed for at fordybe dig i et enkelt emne
– eventuelt i samspil med en virksom-
hed. du får også undervisning i en
række støttefag, som er nødvendige
for din uddannelse. det kan fx være
fag som fysik, matematik, kemi eller it.
du kan se eksempler på kursusbeskri-
velser på science.au.dk/kursuskatalog
du afslutter bacheloruddannelsen med
et bachelorprojekt, hvor du under vej-
ledning udfører et selvstændigt arbej-
de. Bachelorprojektet kan enten laves
i samarbejde med en virksomhed eller
det kan være mere teoretisk betonet.
muligheder efter
bacheloruddannelsen
Bacheloruddannelsen kvalificerer dig
til at få et arbejde, men du kan også
vælge at læse videre. du kan fx fort-
sætte på en to-årig kandidatuddan-
nelse, det kan enten være en civilinge-
niøruddannelse, som giver dig titlen
cand. polyt. eller en kandidatuddan-
nelse inden for et naturvidenskabeligt
område, som giver dig titlen cand.
scient. du kan også vælge at læse
videre ved et af de andre universiteter
i Danmark eller i udlandet.
to studiemiljøer
Undervisningen på de tekniske bache-
loruddannelser foregår både på Aar-
hus Universitet og på Ingeniørhøjskolen
i Århus. Det betyder, at du skal have
undervisning på både ingeniørhøjsko-
len og universitetet, og dermed får du
en dagligdag, hvor du færdes i forskel-
lige studiemiljøer. Al undervisning fore-
går i Aarhus.
På Aarhus Universitet tager undervis-
ningen udgangspunkt i ny forskning,
og alle undervisere er samtidig forske-
re inden for forskellige fagområder.
Det betyder, at dine undervisere har
den nyeste viden fra forskerverdenen,
hvilket gør undervisningen spænden-
de, aktuel og på et højt fagligt niveau.
Ud over forelæsningerne er der hold-
undervisning og øvelser. Her kan du
bl.a. få hjælp og vejledning på små
hold af instruktorerne, der ofte er ældre
kandidateller ph.d.-studerende.
Ingeniørhøjskolen i Århus står for ca. en
tredjedel af undervisningen, som
omfatter de tekniske og erhvervsrette-
de fag på uddannelsen. Underviserne
på ingeniørhøjskolen har kompeten-
cer inden for teknologiske løsninger og
en nær kontakt til arbejdsmarkedet. På
ingeniørhøjskolen lærer du, hvordan
teoretisk viden omsættes til praksis, og
du får samtidig kurser i både virksom-
hedsledelse og projektstyring.
undervisning og gruppearbejde
du får en spændende og varieret hver-
dag, hvor du modtager undervisning i
form af både forelæsninger og hold-
undervisning. Herudover vil der være
laboratorieøvelser, rapportskrivning og
opgaveløsning. Det er almindeligt, at
man allerede fra starten af studiet fin-
der sammen med én eller flere andre
studerende og danner en læsegrup-
pe. Her mødes man for at diskutere,
læse og løse opgaver. En læsegruppe
giver god faglig støtte og en hjælp til
at finde en velfungerende læserytme.
Som studerende har du selv ansvaret
for din læring, herunder at deltage
aktivt i undervisningen. En del af
undervisningen består af forelæsnin-
ger, der behandler teksterne i lære-
tEKNISK BACHEloR
43
bøgerne og kommer med nye vinkler
på emnerne. de teoretiske og prakti-
ske øvelser foregår på små hold, hvor
de studerende arbejder i dybden med
fagets problemstillinger. Der er rig
mulighed for at indgå samarbejde
med en virksomhed. Nogle af fagene
bruger også en del tid på laboratorie-
arbejde.
De varierede undervisningsformer,
samarbejdet i grupper og muligheden
for en tæt faglig dialog med forskerne
giver dig generelle kompetencer, som
er meget efterspurgte på det globale
arbejdsmarked. Blandt disse er fx
evnen til at analysere, tænke abstrakt,
tænke kritisk og selvstændigt samt
evnen til strategisk planlægning. Kom-
petencerne kan bruges i mange sam-
menhænge.
Året er opdelt i fire kvarterer
Undervisningsåret er inddelt i fire kvar-
terer, som hver varer syv uger. I et kvar-
ter følger du tre kurser ad gangen. Kur-
serne varer enten et eller to kvarterer.
Efter hvert kvarter er der en eksamens-
periode på to til fire uger.
erhvervslivet er med
et kendetegn ved de tekniske bache-
loruddannelser er den tætte kontakt til
virksomhederne. Allerede under studi-
et får du en fornemmelse af, hvad teo-
rien kan bruges til i praksis og hvilke
jobmuligheder, der venter forude.
denne kontakt til erhvervslivet får også
betydning for dig i din tid som stude-
rende. Du vil nemlig undervejs i dit stu-
dium få mulighed for at lave et projekt
i samarbejde med en virksomhed. Du
kan også lave dit bachelorprojekt i til-
knytning til en virksomhed. dermed får
du et klart praktisk og erhvervsrettet
fokus i din uddannelse.
44 tEKNISK BACHEloR
Bioteknologi
Fra molekyleniveau til storskalaproduktion
Vil du være med til at udvikle
behandling mod cancer, at sikre
fremtidens fødevarer eller at finde det
grønne alternativ til olien? Kort sagt:
Kunne du tænke dig et job i fremtidens
industri?
Uddannelsen i bioteknologi er nært beslægtet med uddan-
nelsen i molekylærbiologi. Hvor molekylærbiologien primært
beskæftiger sig med f.eks proteiner i molekylær skala, ser bio-
teknologien på, hvordan man anvender den molekylære viden
på et teknologisk plan. Det kunne fx være til at indføre mere
miljø- og energivenlige processer i industrien og til at fremstille
nye og forbedrede produkter. Det kan være alt fra fødevarer,
medicin, papir og tekstiler til mange andre industrielle produkter.
Bioteknologien giver os muligheder, som for blot få år siden var
science fiction. Ved hjælp af gensplejsede mikroorganismer
fremstiller man i dag eksempelvis enzymer til medicinal- og
fødevareindustrien, og i fremtiden vil bioteknologien spille en
stadig større rolle for produktionen af sunde og sikre fødevarer.
Mange forurenende processer kan i dag erstattes af „ren“ eller
„grøn“ kemi, ved at man bruger enzymer i stedet for stærke
kemikalier, og endelig er bioenergi i form af fx biodiesel et nyt
og potentielt stort anvendelsesområde for bioteknologien.
Civilingeniør i bioteknologi
På uddannelsen i bioteknologi får du undervisning to steder,
nemlig på Aarhus Universitet og på Ingeniørhøjskolen i År-
hus. På Aarhus Universitet får du en stærk baggrund inden for
grundlæggende naturvidenskabelige fag. Gennem undervis-
ningen på ingeniørhøjskolen får du et solidt kendskab til mere
ingeniørfaglige og teknologiske emner, fx procesteknologi
og produktudvikling. Efter den treårige bacheloruddannelse
kan du vælge at fortsætte på en kandidatuddannelse, fx den
toårige civilingeniøruddannelse. Endelig kan du efter fjerde
eller femte studieår søge optagelse på Aarhus Universitets
forskeruddannelse.
teori, teknik og praksis
På bacheloruddannelsen i bioteknologi får du opbygget et
solidt naturvidenskabeligt fundament af viden. På universitetet
bliver du bl.a. undervist i bioteknologi, kemi, biokemi og mole-
kylærbiologi, som alle har karakter af at være både teoretiske
og eksperimentelle kurser, hvor du lærer de mange avance-
rede teknikker, der ligger til grund for moderne bioteknologisk
produktion. Samtidig får du en række vigtige og nødvendige
 BIotEKNologI
StUDIEStED: AArhuS
45

den praktiske tilgang på ingeniørhøjskolen, hvor vi bruger

matematikken og termodynamikken til at beregne og måle
tryk, tiltaler mig. vi får typisk nogle formler udleveret, og så skal vi
selv lave beregningerne bagefter. På universitetet har vi forelæs-
ninger og øvelsestimer og har meget mere fokus på teorien bag.
Begge dele er lige vigtige, synes jeg.
Winnie Skov, studerende på bioteknologi

støttefag inden for matematik og it som hjælp til at forstå og

anvende biokemien og molekylærbiologien. På ingeniørhøj-
skolen lærer du blandt andet om produkter og processer i
industrien og om teknisk termodynamik. Ud over de obligatoriske
kurser er der desuden en række valgfrie kurser og projektforløb
i studiet. På den måde kan du være med til selv at præge dit
uddannelsesforløb og bestemme, hvilken retning det skal tage.
Projektforløbene giver dig samtidig en glimrende mulighed
for at kunne fordybe dig i et enkelt emne. I den sidste del af
uddannelsen er der mulighed for, at nogle af projektforløbene
kan afvikles i samarbejde med virksomheder.

en del af to studiemiljøer
På ingeniørhøjskolen vil du opleve et aktivt studentermiljø
blandt skolens 1.500 studerende, og på de naturvidenskabelige
uddannelser ved Aarhus Universitet er 3.500 studerende med
til at skabe et spændende og sjovt miljø. Som studerende på
bioteknologi kan du godt forberede dig på at få meget at se
til – især fagligt, men også socialt. Du kan fx blive medlem af
Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF). Biotek-
nologi har desuden sin egen fredagsbar, Die Rote Zone, hvor
de studerende mødes.

Fremtidens bioteknologer
Bioteknologernes primære jobmarked er i industrien, især den
store danske og internationale industri inden for den moderne
højteknologiske fødevareproduktion, miljø- og energisektoren
samt medicinal- og sundhedsområdet. Det er særligt virk-
somheder, der har en stærk forskningstilknytning eller selv
udfører forskning, som ansætter bioteknologer. Her vil du som
bioteknolog især komme til at arbejde med at finde løsnin-
ger på de mange energi-, sundheds- og fødevaremæssige
udfordringer, som vores samfund står over for, med de stadig
skærpede krav til fødevareproduktion, krav om udvikling af nye
sundhedsprodukter og til sikring af fremtidens energiproduk-
tion. Disse områder er i kraftig vækst for øjeblikket, og da man
Mit arbejde består i at analysere type 2 diabetes medicin. Prøverne skal overholde
regner med, at denne vækst vil fortsætte i fremtiden, forventes forskellige kvalitetskrav f.eks. i forhold til andelen af urenheder. Et konkret eksempel fra
beskæftigelsessituationen at se meget positiv ud. Vi forventer, min arbejdsdag kunne være, at vi opdager et forhøjet niveau af en urenhed i medicinen. Min
at mange bioteknologer vil finde arbejde hos store virksomhe- opgave er at finde ud af, hvor urenheden kommer fra. er den opstået i laboratoriet eller i pro-
der som fx Arla, Danisco, Schulstad, Rynkeby, Carlsberg, Novo duktionen, og hvilke forsøg skal opstilles for at eftervise vores hypotese?
louise Dyhrman Dahl, ph.d. i molekylær biologi og ansat ved novo nordisk
Nordisk, Novozymes og Lundbeck.

WEB OG INFO
inFormAtion og vejleDning ADgAngSkrAv StuDieStArt lÆS viDere til
AARHUS UNIVERSITET Matematik på A-niveau August Civilingeniør i procesteknologi
au@au.dk Dansk på A-niveau Civilingeniør i biosystemteknologi
bachelor.au.dk/bioteknologi Fysik på B-niveau
science.au.dk/studievejleder Engelsk på B-niveau
Kemi på B-niveau eller bioteknologi på A-niveau
46 tEKNISK BACHEloR
I mit daglige arbejde har jeg et tæt samarbejde med både ingeniører,
miljøteknikere og geofysikere. Her har jeg stor glæde af at have viden
fra flere forskellige områder, både de klassiske geologifag og mere tekniske
fag. Hvis vi fx skal planlægge et større anlægsarbejde, hvor der skal foretages
grundvandssænkning, er det vigtigt at kombinere den viden, geologer har, med
mere tekniske overvejelser.
helle Pernille hansen, cand.scient. i geologi, geolog, rambøll
geoteknologi
Menneske, natur og teknik
Rent drikkevand er ikke længere nogen
selvfølge, og et af de emner, der særligt
er fokus på i uddannelsen, er vand og
vandkvalitet. Geoteknologi handler også
om undersøgelser og rådgivning, når der
skal bygges veje, bygninger og havne.
Geoteknologi kombinerer naturvidenskabelig erkendelse med
tekniske videnskaber. Kombinationen betyder, at du som stude-
rende lærer at udvikle praktiske måder at kortlægge, beskytte
og udnytte Jordens ressourcer på. Samtidig bliver du i stand
til at finde og skabe løsninger, som kan rette op på skader
forårsaget af naturødelæggelse og forurening.
Rent drikkevand er ikke længere nogen selvfølge, og et af
de emner, der er særligt fokus på i uddannelsen, er vand og
vandkvalitet. Vidste du, at det faktisk er vandet, der gør, at vi
overhovedet kan holde varmen på denne planet? Og at det
er vandet, der er på spil, når vejret bliver rigtig vildt? Eller vidste
du, at en almindelig dansk familie i gennemsnit bruger 500 liter
drikkevand om dagen?
vi arbejder med virkelige pro-
jekter, så det er meget sjovt
at se, hvordan de professionelle har
valgt at løse en problemstilling, man
selv har siddet med. vi var i starten på
mange små ekskursioner og virksom-
hedsbesøg rundt omkring i jylland.
vi har set på forurenede områder,
vandværker og andre geologisk
interessante områder. Fx har vi skullet
undersøge de forskellige blotlagte
jordlag i klinter.
rasmus jes Petersen, stud.scient. i
geoteknologi
Vores drikkevand bliver pumpet op fra de overfladenære lag,
der ofte er påvirket af menneskelig aktivitet såsom landbrug,
industri og byudvikling. Derfor er der behov for geoteknologer,
som kan sikre bæredygtig udnyttelse af vandressourcerne.
Geoteknologi handler også om undersøgelser og rådgivning,
når der skal bygges veje, bygninger og havne.
Faglighed
På uddannelsen i geoteknologi får du undervisning to steder,
nemlig på Aarhus Universitet og på Ingeniørhøjskolen i Århus. Efter
bacheloruddannelsen kan du vælge at fortsætte på en toårig
civilingeniøruddannelse i teknisk geologi eller procesteknologi.
På bacheloruddannelsen får du en bred indsigt i geologi, kemi
og teknologi samt undervisning i støttefag som Matematik og
Fysik. Her får du grundlaget for at kunne forstå geologien og
de teknologiske værktøjer, der benyttes i praktisk arbejde med
geologi og råstoffer. Du får undervisning i emner som vandets
kredsløb, Danmarks geologi, hydrogeologi, almen og uorganisk
kemi, jord- og vandkemi og geofysiske metoder.
På det teknologiske område lærer du om jord- og grundvands-
forurening, om modellering, om teknisk termodynamik og om
geoteknik. Du vil også lære om fagets videnskabsteoretiske
begreber og metoder. Ud over dette lærer du også om pro-
duktionsteknik og virksomhedsledelse.

Projekter, feltkurser og praktik
I studiet er der en række projektforløb, hvor du selvstændigt
eller i en gruppe får lejlighed til at gå i dybden med en række
spændende emner. Et emne kunne fx være at vurdere miljø-
forhold i forbindelse med, at der skal anlægges et nyt trans-
portcenter i Aarhus.
Et andet kendetegn ved uddannelsen i geoteknologi er, at du
undervejs i studiet kommer på feltkurser, hvor teorier afprøves i
praksis. Du får således meget hurtigt indblik i, hvad den teoretiske
del kan bruges til. Feltkurserne går til forskellige destinationer i
Danmark, men også til fx Norge eller Grønland.
Endelig kan du vælge at bruge den sidste del af din uddannelse
på et praktikophold, hvor du kan afprøve dine kompetencer i en
realistisk jobsituation. Det kan fx være i en ingeniørvirksomhed,
hvor du kan være med til at lave undersøgelser af konsekven-
serne ved grundvandsindvinding i et nyt område. Du vil typisk
komme til at lave de praktiske undersøgelser i felten, som kan
indgå i en rapport eller en konsulentundersøgelse.
Små årgange – stort sammenhold
Som studerende på geoteknologi får du mulighed for at være
en del af to spændende studiemiljøer.
På ingeniørhøjskolen foregår den tekniske del af din uddannelse,
og det er her, du vil afprøve din viden i praksis. Den teoretiske
del foregår primært på Science and Technology ved Aarhus
WEB OG INFO
inFormAtion og vejleDning ADgAngSkrAv
AARHUS UNIVERSITET Matematik på A-niveau
au@au.dk Dansk på A-niveau
bachelor.au.dk/geoteknologi Fysik på B-niveau
science.au.dk/studievejleder Engelsk på B-niveau
Kemi på B-niveau eller bioteknologi på A-niveau
gEotEKNologI
StUDIEStED: AArhuS
47
Universitet, hvor størsteparten af undervisningen finder sted i
de forskellige bygninger omkring den smukke universitetspark.
Du får altså rod i to forskellige faglige og sociale studiemiljøer,
som du kan deltage aktivt i.
Som førsteårsstuderende på geoteknologi bliver du en del
af de øvrige geoscience fag ved Institut for Geoscience. Her
vil du bl.a. få adgang til læsepladser, studiesale, internet og
computerrum. Disse lokaler ligger alle som en integreret del
af alle de andre aktiviteter ved Institut for Geoscience, og du
vil derfor hurtigt få kontakt til underviserne.
jobmuligheder
Uddannelsen i geoteknologi støttes af en række rådgivende
ingeniørfirmaer, fordi der er et stort behov for unge medarbejdere
inden for miljø- og vandressourceområdet. I mange jobfunk-
tioner vil du fungere som brobygger mellem viden og praksis.
Som eksempler på jobområder kan nævnes rådgivende in-
geniørfirmaer i Danmark og i udlandet, hvor du kan komme
til at kortlægge grundvandsressourcer, planlægge og udføre
undersøgelser af forurening og rådgive om naturgenopretning.
Inden for staten og kommunerne kan du arbejde med miljøvur-
dering, planlægning og drift af tekniske forsyningsanlæg som
fx vandværker og renseanlæg. Du har også mulighed for at
blive forsker på en forskningsinstitution i Danmark eller udlandet.
StuDieStArt lÆS viDere til
August Civilingeniør i teknisk geologi
Civilingeniør i biosystemteknologi
48 tEKNISK BACHEloR
kemi og teknologi
Eksperter laver tandpasta
Det moderne menneske er gennem hele
sit liv omgivet af produkter, der er blevet
forædlet og udviklet af den kemiske
industri. Der er kemi i alt, og du kan være
med til at gøre den bedre, mere
miljørigtig og billigere, så den kan komme
flest muligt til gavn.
Hvis du læser på bacheloruddannelsen i kemi og teknologi, kan
du blive civilingeniør i procesteknologi. Og hvad betyder det så?
Jo, en civilingeniør i procesteknologi kan røre tolv ingredienser
sammen, så resultatet kommer ud af tandpastatuben som en
lækker hvid creme og ikke som tolv adskilte substanser. Og
vedkommende kan udvikle en stegemargarine, der ikke sprut-
ter under stegning af en engelsk bøf ved god varme. Det er
bare et par eksempler på de udfordringer, som civilingeniøren
udsættes for i det daglige. Kemiteknologien inddrages i alle de
produkter, vi smører i ansigtet eller putter i munden.
En faktor, der var vigtig i mit valg
af uddannelse, var den ret fast-
lagte kursusstruktur. For mig er det su-
perfedt at kunne møde op hver dag i
ugen og føle, at man hører til et sted.
Kursusfastlæggelsen betyder, at man
de første to år har alle kurser sammen
med sine medstuderende på holdet,
hvilket er med til at give et stærkt fag-
ligt og socialt sammenhold.
mette kristensen, stud.scient. i kemi
og teknologi
nyt brændstof af halm
Feltet er på mange måder en fortsættelse af menneskets ur-
gamle stræben efter at finde nye interessante anvendelser for
naturens produkter. Siden tidernes morgen har vores forfædre
søgt efter urteafkog, der giver tøjet bestemte attraktive farver,
og de har opdaget, at nogle gæringsprocesser omdanner
byg til øl, mens andre får brødet til at hæve. I dag forsøger
civilingeniører sammen med andre faggrupper at omdanne
halm til bioethanol, som er et alternativt brændstof til biler. I
modsætning til tidligere tider er der langt større fokus på, at vores
virksomheder skal belaste miljøet mindst muligt. Optimering og
miljøvenlig produktion er i dag lige så vigtig som skabelsen af
helt nye produkter.
Anvendt naturvidenskab
For at udruste dig bedst muligt til din fremtidige karriere får du
gennem bacheloruddannelsens tre år en stærk baggrund
inden for grundlæggende naturvidenskabelige fag, kombineret
med et solidt kendskab til mere ingeniørfaglige og teknologiske
elementer. Det første halvandet år har du fag som Almen kemi,
Uorganisk kemi, Organisk kemi og Fysik. Samtidig bliver du
introduceret til den teknisk-videnskabelige vinkel på uddannel-
sen gennem fag som Produkter og processer, Reaktionsteknik,
Procesdesign samt Processtyring og -regulering. Uddannelsen
 KEMI og tEKNologI
StUDIEStED: AArhuS
49

består derfor af både naturvidenskabelige fag – især kemi, men
også matematik, fysik og it – og af teknisk videnskab.
et ben i hver verden
På uddannelsen i kemi og teknologi får du undervisning to
steder, nemlig på Aarhus Universitet og på Ingeniørhøjskolen
i Århus. På ingeniørhøjskolen bliver du undervist af ingeniører,
der bruger deres viden konkret i dagligdagen. På universitetet
oplever du en mere teoretisk tilgang til tingene, hvor faglig
viden i høj grad er et mål i sig selv. En tredjedel af dine timer
foregår på ingeniørhøjskolen, der har 1.500 studerende. Resten
af undervisningen foregår ved Aarhus Universitet, hvor 3.500
naturvidenskabsstuderende er med til at skabe et dynamisk
og udviklende miljø. På begge dine uddannelsessteder kom-
mer du ind i veletablerede studiemiljøer, så du får nok at se til
både fagligt og socialt.
du i en gruppe på tre til fem studerende løse en konkret kemisk/
teknisk opgave for en virksomhed. Projektet skaber grundlag
for arbejdet i dit videre studieforløb, og ud over det rent faglige
vil det udstyre dig med kompetencer inden for planlægning,
organisation og problemformulering.
job i produktionsvirksomheder
Med en uddannelsesprofil, hvor du kombinerer det bedste fra
kemiens verden med det bedste fra den teknologiske og inge-
niørmæssige verden, har du gode kort på hånden, når du skal
ud på arbejdsmarkedet. Da kemi og teknologi er en relativt ny
uddannelse, kan vi ikke med sikkerhed sige, hvor civilingeniø-
rerne får arbejde. Vi forestiller os, at en del af de færdiguddan-
nede får job i produktionsvirksomheder som LEGO, Arla Foods,
Danisco, Cheminova, Haldor Topsøe, Central Soya, Ceres og
Carlsberg, som alle arbejder med produktioner i enorm skala.

At løse problemer i virkelighedens verden Der er kemi i alt

De tider er forbi, hvor kreative mennesker udvikler deres ideer i
majestætisk ensomhed. Kemi- og teknologistudiet lægger stor
vægt på projektarbejdsformen og stiller krav til dine sociale
kompetencer. I løbet af bacheloruddannelsen skal du lave et
større projekt. Sammen med en virksomhed og en vejleder skal
Det moderne menneske er gennem hele sit liv omgivet af
produkter, som er blevet forædlet og udviklet af den kemiske
industri. Der er kemi i alt, og du kan være med til at gøre den
bedre, mere miljørigtig og billigere, så den kan komme flest
muligt til gavn.

Min afdelings opgave er at udvikle proceskonceptet til fremstilling af bioethanol. Processen modelleres, for at vi kan evaluere forskel-
lige processtrukturer og -parametre. Systemet er så integreret og komplekst, at en modellering er nødvendig for at se, hvordan hele
proceskonceptet bliver påvirket af parameter- og strukturændringer. derudover laver vi feasibilitystudier, hvor vi evaluerer økonomien i pro-
cessen. På den måde bidrager mit arbejde til, at vi kan udvikle processen under hensyntagen til økonomien.
lars lundager toft, civilingeniør i kemi og teknologi, inbecon

WEB OG INFO
inFormAtion og vejleDning ADgAngSkrAv StuDieStArt lÆS viDere til
AARHUS UNIVERSITET Matematik på A-niveau August Civilingeniør i procesteknologi
au@au.dk Dansk på A-niveau Civilingeniør i biosystemteknologi
bachelor.au.dk/kemiogteknologi Fysik på B-niveau
science.au.dk/studievejleder Engelsk på B-niveau
Kemi på B-niveau eller bioteknologi på A-niveau
50 CIvIlINgENIøR
Civilingeniør
Civilingeniøruddannelsen er en toårig kandidatuddannelse, der bygger
ovenpå en relevant diplomingeniør- eller bacheloruddannelse.
Civilingeniøruddannelserne er univer-
sitetsuddannelser, og de udbydes af
Aarhus Universitet i både Aarhus og
Herning. Uddannelserne i Aarhus gen-
nemføres i samarbejde med Ingeniør-
højskolen i Århus under navnet Aarhus
School of engineering.
toårig civilingeniøruddannelse
På civilingeniøruddannelserne foregår
undervisningen både som forelæsnin-
ger, øvelser og projektarbejde og vare-
tages af undervisere på henholdsvis
Ingeniørhøjskolen i Århus og Aarhus
Universitet. På civilingeniøruddannel-
sen i Herning foregår al undervisnin-
gen i Herning. Du vil bl.a. blive undervist
af aktivt udøvende forskere, og som
studerende har du gode muligheder
for at tage del i spændende forsk-
ningsprojekter, ligesom du kan gen-
nemføre projekter i samarbejde med
en virksomhed. På uddannelsens sid-
ste år skal du skrive specialet, og du vil
her nyde godt af den ligefremme, ufor-
melle atmosfære mellem ansatte og
studerende. Som specialestuderende
har du gode muligheder for at blive
tilknyttet en forskergruppe, så du får
del i gruppens forskningsprojekter,
faglige diskussioner og artikler. Du
kan se eksempler på kursusbeskrivel-
ser på science.au.dk/kursuskatalog
eller civil.hih.au.dk
titel som civilingeniør
Hvis du bliver optaget med en relevant
teknisk bachelor- eller diplomingeni-
øruddannelse, får du titlen civilingeni-
ør (cand.polyt.). Optages du med en
relevant naturvidenskabelig bachelo-
ruddannelse, opnår du titlen cand.
scient.techn. du kan læse mere om de
specifikke adgangskrav til ingeniørud-
dannelserne på au.dk/kandidat og
civil.hih.au.dk
undervisningsformen
Undervisningsformen fokuserer på
selvstændighed, kritisk tænkning og
samarbejde. En del af undervisningen
består af forelæsninger, hvor teksten
fra lærebøgerne bliver behandlet, og
der kommer nye vinkler på emnerne.
De teoretiske og praktiske øvelser fore-
går på små hold, hvor du arbejder i
dybden med fagets problemstillinger,
og skulle du have lyst til at samarbejde
med en virksomhed, er der rig mulig-
hed for det. Nogle af fagene bruger
også en del tid på laboratoriearbejde.
De varierede undervisningsformer,
samarbejdet i grupper og muligheden
for en tæt faglig dialog med forskerne
giver dig generelle kompetencer, som
er meget efterspurgte på det globale
arbejdsmarked. Blandt disse er fx
evnen til at analysere, tænke abstrakt,
tænke kritisk og selvstændigt samt
evnen til strategisk planlægning. Kom-
petencerne kan bruges i mange sam-
menhænge.
Året er opdelt i fire kvarterer
På uddannelserne i Aarhus er under-
visningen tilrettelagt i kvarterer, hvor
der er fire kvarterer pr. studieår. Kvarte-
rerne er organiseret i syv-ugers blokke
med en to til fire-ugers eksamensperi-
ode efter hver blok. På AU Herning bru-
ger de studerende to dage om ugen til
undervisning og tre dage på at arbej-
de i deres mentorvirksomhed eller selv-
studier.
Forskeruddannelse
Har du lyst og evner, kan du efter endt
uddannelse som civilingeniør søge om
optagelse på en forskeruddannelse,
hvor du arbejder frem mod en ph.d.-
grad. På forskeruddannelsen går du i
gang med et forskningsprojekt og
uddannes gradvist gennem kurser og
personlig vejledning til at blive forsker.
du kan læse mere på science.au.dk/
phd
51
52 CIvIlINgENIøR

Det er spændende at
være studerende på bio-
medicinsk teknologi, da men-
nesker med mange forskellige
baggrunde mødes og samles
omkring uddannelsen. Det giver
en rigtig god dynamik når man
arbejder sammen i gruppearbej-
der og projekter. vi har hver vores
tilgang til at klare forskellige op-
gaver, så processen og produktet
bliver præget på en helt ny måde
i forhold til hvad jeg var vant til.
Denne tværfaglighed præger
også en del af de fremtidige jobs
som en uddannelse i biomedi-
cinsk teknologi giver mulighed
for. Det er tværfagligheden mel-
lem den „rå“ tekniske udvikling
og det bløde menneskelige ele-
ment, der er det fede ved studiet.
Mine arbejdsopgaver omhandler primært sygehusbyggeri og indførelsen De to poler mødes og forenes.
af ny teknologi på hospitaler. Min uddannelse har givet mig netop de Det giver et helt nyt perspektiv,
kompetencer som er vigtige når folk fra det fagtekniske miljø og sundhedsbran- når man får det samlet.
chen skal kommunikere med hinanden. mikkel Birkeland, studerende på
Jeg kender til hverdagen på et sygehus og de mange faggrupper, som tilsam- biomedicinsk teknologi
men skaber en helhed om patienten. Samtidig har jeg fokus på anvendelsen af
medicoteknik og it for at forbedre diagnostik, behandling og kommunikation.
derfor kan jeg bidrage med tværfaglig forståelse og nye aspekter. Jeg tror det
er netop dét som giver de mest fremtidssikre løsninger.
Benedikte kruuse lindvig, cand.scient.med i biomedicinsk teknik. klinisk inge-
niør ved Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma

BiomeDiCinSk teknologi
Byg bro mellem teknik og sundhed
Civilingeniøruddannelsen bygger bro
mellem den tekniske verden og
sundhedssektoren. Ud over
ingeniørfærdigheder opnår du også en
medicinsk indsigt, og du kvalificerer dig til
at indgå i et tværfagligt samarbejde
omkring udvikling af medicotekniske
metoder og apparater til overvågning,
diagnostik og behandling af patienter.
Biomedicinsk teknologi har et ben i både sundhedsvidenska-
ben og den tekniske videnskab. Du møder sundhedsfaglige
fag som anatomi og fysiologi til mere naturvidenskabelige og
ingeniørfaglige fag som biofysik, mikrobiologi og signalbe-
handling.
en branche i vækst
Der er i høj grad brug for den tværfaglige viden, som du får
gennem uddannelsen. Danmark er det land i verden, der pro-
ducerer mest medicoteknisk udstyr pr. indbygger. Produkterne
spænder lige fra stomiposer, implantater og interventionelle
katetre til avancerede blodgasanalysatorer, røntgenudstyr og
ultralydsscannere, Derfor er der brug for en meget bred vifte
af medicotekniske kompetencer i virksomhedernes udvik-
lingsafdelinger.
uddannelsen
Biomedicinsk teknologi er en toårig kandidatuddannelse,
som bygger videre på en relevant diplomingeniør- eller
bacheloruddannelse. Uddannelsen er en universitetsuddan-
nelse, der udbydes af Aarhus Universitet og gennemføres i
tæt samarbejde med Ingeniørhøjskolen i Århus og Aarhus
Universitetshospital, Skejby. Du kan opnå titel som civilingeni-
ør (cand.polyt) eller cand.scient.med. afhængig af, hvilken
baggrund du kommer med.
Du bliver en del af et tværfagligt miljø, og du lærer at samar-
bejde omkring forskning og udvikling af medicotekniske
metoder. Du får også kendskab til apparater til overvågning,
diagnosticering og behandling af patienter – både i sund-
hedsvæsnet og den medicotekniske industri. Undervisnings-
formen varierer meget på studiet, så du vil have forelæsnin-
ger, projektarbejde og derudover kommer du i klinisk praktik
på Aarhus Universitetshospital, Skejby.

De kurser du får omhandler fx:
• Anatomi
• Fysiologi
• Biofysik
• Medicinsk billeddannelse
• Biomekanik
Du kan specialisere dig inden for biomekanik, medicinsk bil-
leddannelse og neuroscience. Der arbejdes desuden med
planer om specialisering i „Pervasive Healthcare“, som skal
fokusere på udviklingen af nye trådløse sundhedsteknologier
baseret på pervasive computing og telemedicin.
Dynamiske fagmiljøer
På Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital findes en
række dynamiske undervisnings- og forskningsmiljøer. Klinisk
Institut ved Aarhus Universitetshospital, Skejby er Danmarks
største universitetsbaserede sundhedsvidenskabelige institut
og uddannelsen i Biomedicinsk teknologi gør i høj grad brug
af den ekspertise, der findes her – både undervisningsmæs-
sigt og forskningsmæssigt.
Studieretningerne elektro og Informations- og kommunikati-
onsteknologi ved Ingeniørhøjskolen i Århus har et meget
frugtbart samarbejde med Aarhus Universitet og sygehusene
i Region Midtjylland omkring afvikling af medicotekniske
afgangsprojekter, samt mere omfattende forskningsprojekter.
Ud over ekspertise inden for relevante fagområder har inge-
niørhøjskolen en række speciallaboratorier, som fx Biomedi-
cal Engineering Lab., Cardiovaskular Fluid Dynamics Lab. og
Pervasive Healthcare Lab.
WEB OG INFO
inFormAtion og vejleDning ADgAngSkrAv
AARHUS UNIVERSITET kandidat.au.dk/biomedicin
au@au.dk
kandidat.au.dk/biomedicin
BIoMEDICINSK tEKNologI
StUDIEStED: AArhuS
53
Afdelingspraktikken og en del af kandidatprojekterne bliver
afviklet på Aarhus Universitetshospital, Skejby, som er landets
nyeste og mest moderne, højteknologiske hospital. Her har
man en række afdelingsbaserede forskningsenheder, bl.a.
Kardiologisk afdelings B-forskning og Hjerte-lunge-karkirur-
gisk afdelings T-forskning, hvor grupperne er tværfagligt
sammensat af bl.a. læger, fysikere, kemikere og ingeniører.
karriere
I sundhedsvæsenet og ved de sundhedsvidenskabelige insti-
tutter kan du:
• Arbejde med forskning og udvikling af medicotekniske
metoder og apparater til overvågning, diagnosticering og
behandling af patienter
• Samarbejde med den medicotekniske industri om udnyt-
telsen af forskningsresultater til udvikling af nye apparater
• Udøve sagkyndig medicoteknisk rådgivning ved indkøb
af nyt udstyr
i erhvervslivet kan du arbejde med:
• Udvikling og brug af tekniske apparater
• Salg og markedsføring af højteknologiske medicotekniske
apparater
• Rådgivning af kunder med hensyn til indkøb af det mest
hensigtsmæssige apparatur til løsning af specificerede
opgaver
• Deltage interaktivt med læger i klinisk afprøvning af nye
produkter.
StuDieStArt
August
54 CIvIlINgENIøR
BioSyStemteknologi
Kandidat i Biosystemteknologi
Biosystemteknologi er en
kandidatuddannelse, som giver dig
kompetencer inden for automation og
miljøteknologi. Uddannelsen befinder sig i
krydsfeltet mellem biologi og teknik, og
der optages studerende med
ingeniørteknisk eller biologisk baggrund.
Vi bliver stadigt flere mennesker, hvilket skaber behov for at
øge produktionen af fødevarer. Mulighederne for indvinding
af fossil energi forringes, og der er store forventninger til, at
jordbruget kan levere vedvarende bioenergi sideløbende
med fødevareproduktionen. Klimaændringerne vil, sammen
med øget konkurrence om jord og vand, påvirke muligheder-
ne for fødevareproduktion. Der vil opstå et stort behov for at
effektivisere anvendelsen af de begrænsede ressourcer fx
ved at recirkulere vand og næringsstoffer.
Den øgede efterspørgsel på fødevarer og bioenergi vil belaste
natur og miljø. Der vil være behov for løsninger, som sikrer en
bæredygtig udvikling og sameksistens mellem jordbrug, natur
og miljø.
Løsningen på alle disse udfordringer kræver udvikling af ny
og bæredygtig teknologi. Det kræver mennesker med tvær-
faglige kompetencer inden for biologi og teknologi.
Som kandidat i biosystemteknologi skal du kunne forske, til-
rettelægge og styre udvikling og fremstilling af udstyr og intel-
ligente redskaber. Du skal kunne indgå i udviklingsprocesser
og rådgive om nye automationsteknologier, som sikrer udvik-
lingen af de rigtige teknologiske, økonomiske og miljømæs-
sige løsninger i jordbruget.
to linjer
På uddannelsen får du mulighed for at specialisere dig inden
for automation eller miljøteknologi.
Uddannelsen inden for linjen automation bygger på viden
om behandling og tolkning af sensordata fra biologiske mil-
jøer samt viden om, hvordan data udnyttes i design og frem-
stilling af automationsudstyr. Linjen er problemløsende og
supplerer innovative miljøer i fremstillingen af automationsud-
styr i jordbruget til gavn for det primære jordbrug og relatere-
de virksomheder.
Linjen inden for miljøteknologi har fokus på udvikling af miljø-
tekniske løsninger i jordbruget, der skal sikre optimal udnyttel-
se af næringsstoffer og bedre samspil mellem land og by. Der

Uddannelsen giver kompetencer inden for både miljø- og
landbrugsteknologi. Personligt får jeg mulighed for at spe-
cialisere mig inden for biogas. det er en energiteknologi, som kan
få stor betydning i både danmark og ghana.
raphael kubeba tabase, studerende på biosystemteknologi
er fokus på emissioner og måling af små koncentrationer af
lugtstoffer, og hvordan disse nedbringes. Der lægges vægt på
helhedsorienterede løsninger, hvor livscyklusanalyser inden
for energi og næringsstofomsætning er et centralt fag. Der er
mulighed for at specialisere sig i produktion og udnyttelse af
bioenergi.
om studiet
Undervisningen varetages af forskere og undervisere fra Aar-
hus Universitet samt af undervisere fra Ingeniørhøjskolen i
Århus. Uddannelsen vil således være relateret til og drage for-
del af forsknings- og udviklingsprojekter, der gennemføres i dis-
se miljøer.
Uddannelsesmiljøerne råder over avanceret udstyr og labora-
torier, som vil være til rådighed for uddannelsen. Der arbejdes
i udpræget grad projektorienteret, hvor den kandidatstuderen-
de løser reelle problemer i relaterede forskningsprojekter.
Specialet udføres enten i samarbejde med forskere eller i
samarbejde med virksomheder og er en direkte del af et
udviklings- eller forskningsprojekt. Her stilles krav om kreativi-
tet, dokumentation og målrettethed, hvori den studerende
udvikler en konstruktiv og kritisk sans over for eget og andres
arbejde og kan motivere sine valg.
WEB OG INFO
inFormAtion og vejleDning ADgAngSkrAv
AARHUS UNIVERSITET kandidat.au.dk/biosystem
au@au.dk
BIoSyStEMtEKNologI
StUDIEStED: AArhuS
55
jeg blev i 2009 uddannet som kemiingeniør ved SDU. I mit
afgangsprojekt skrev jeg speciale ved det Jordbrugsvidenska-
belige Fakultet. det gav mig lyst til at arbejde med konkrete løsninger
på problemstillinger inden for klima, miljø og bioenergi.
Bodil jørgensen, studerende på biosystemteknologi
Adgangskrav
Adgangskravet til optagelse på uddannelsen er en bestået
bacheloruddannelse eller en diplomingeniøruddannelse,
som angivet nedenfor.
Linjen automation giver adgang for diplomingeniører og
bachelorer inden for maskinmester, maskinteknik, produktion,
mekanisk og integreret design, elektronik samt data- og infor-
mationsteknologi. Bachelorer fra naturvidenskabelige uddan-
nelser, med et passende indhold af matematik, fysik, datalo-
gi og informationsteknologi eller jordbrugsvidenskab, vil efter
en konkret vurdering kunne optages på uddannelsen.
Linjen miljøteknologi giver adgang for diplomingeniører samt
ingeniør- og naturvidenskabelige bachelorer inden for
maskinteknik, produktion, biologi, kemi, kemi og teknologi,
procesteknologi, miljøteknologi samt jordbrugsvidenskab.
Uddannelsen leder – afhængig af din baggrund – frem mod
civilingeniørtitlen (cand.polyt) eller cand.scient.techn.
jobmuligheder
Uddannelsen giver dig indsigt og faglige kvalifikationer, der
gør dig i stand til at varetage jobs inden for bl.a. produktions-
virksomheder, ingeniørfirmaer, rådgivningsfirmaer, miljøfor-
valtninger og forskningsmiljøer.
En spørgeundersøgelse blandt virksomheder og organisati-
oner på jordbrugsområdet viser, at der vil være mange job-
muligheder for uddannede kandidater.
StuDieStArt
Januar og august
70 SUPPLerINgSKUrSUS
StUDIEStED: AArhuS og herning

Suppleringskursus
Hvis du har en gymnasial uddannelse, men mangler de rette niveauer,
har du flere muligheder for at tage suppleringskurser.

Supplering på gymnasialt uddannelsessteder hvor du supplerer et fag med et–to

niveau (½–1 år)
Supplering på gymnasialt niveau retter
sig mod alle med en gymnasial eksa-
men, der enten mangler et eller flere
fag på bestemte niveauer i forhold til de
specifikke adgangskrav på en ønsket
uddannelse. Det er også relevant for
dig, der skal have forbedret karakteren
i et allerede gennemført fag for at opfyl-
de minimumskravene for optagelse.
Undervisningen foregår som holdun-
dervisning om dagen eller om aftenen
og varer højst to semestre.
Alle fag afsluttes med mundtlig og/
eller skriftlig eksamen.
Ingeniørhøjskolen i Århus og AU Her- niveauer. Din optagelse på den videre-
ning udbyder en række forskellige kur- gående uddannelse er betinget af, at
ser. du består sommerkursets eksamener.
Derudover kan du også tage supple-
ringskurser ved gymnasier, studenter-
kurser og hf-kurser, herunder VUC, rundt
omkring i landet.
Suppleringskurser i
sommerferien
Du kan søge om optagelse på en af de
videregående uddannelser, selvom du
i enkelte fag ikke opfylder adgangskra-
vene. Sommerkurserne kaldes også tur-
bokurser og foregår typisk i juli-august,

læs mere på følgende adresser:

uDDAnnelSer PÅ AArhuS univerSitet

science.au.dk/supplering
vucaarhus.dk/GS
au.dk/betingetoptag

uDDAnnelSer PÅ Au herning
hih.au.dk
au.dk/betingetoptag

uDDAnnelSer PÅ ingeniørhøjSkolen i ÅrhuS

iha.dk/supplering