Donia Alifi

Afleveringsdato: 03/13/2022

Arv & Gener

Donia Alifi
Afleveringsdato: 03/13/2022

Hvordan dannes et nyt individ og hvad afgør hvordan dette kommer til at se ud?

Jeg starter med at forklarer om, meiose også kaldt kønscelledannelse i æggestokkene og testiklerne.
Der er syv trin i processen:
I interfase1 er kromosomerne ikke tydelige, i profase1 kondenserer
kromosomerne sig, og de laver en overkrydsning, hvilket medfører til at
kromatiderne bliver genetisk forskellige. I metafase1 ligger
kromosomerne i par i cellens midt plan, i anafase1 trækkes kromosomerne
fra hver sin side af cellen vha. centrioler og tentråder. I Metafase2 sker der
en dannelse af to nye celler, og kromosomerne er placeret i midt planen,
desuden udgør to kromatider hvert kromosom. I anafase2 bliver de to
kromatider i hvert kromosom adskilt og i telofase2 har de delt sig til fire
uidentificerede nye gameter.

Hos kvinder er det æggestokken, der producerer og modner de nye

forskellige ægceller, som efterfølgende opbevares i follikler. Under menstruation er det
kønshormonerne østrogen og progesteron, som sørger for livmoderen, er forberedt til befrugtning.
Der sendes et signal til hypofysen i hjernen, om at skabe
kønshormonerne østrogen og progesteron. Og de udsender,
de overordnede kønshormoner FSH (follikelstimulerende
hormon) og LH (luteiniserende hormon). FSH fremmer
modningen, mens LH fremmer ægløsning. Progesteron
fortæller livmoderen, at slimet skal være tykt for at forhindre,
at infektioner skader fosteret. Efter omkring 14 dage midt i
menstruationscyklussen opstår ægløsning.

Hos mænd opbevares de forskellige sædceller i testiklerne, der

er i pungen, og de modnes i bitestiklen indtil udløsning.
Kønshormonet LH øger, testosteronproduktionen i testiklerne.
Og testosteron stimulerer, dannelse af sædceller.

Ægget bliver befrugtet under samleje, hvor der sprøjtes ca. 300
millioner sædceller ind i kvindes skede. Ud af de millioner vil
Donia Alifi
Afleveringsdato: 03/13/2022

nogle af dem flyde ud af skeden, eller dø i det sure miljø, fordi mælkesyret. Dog er der nogle
sædceller, der er beskyttet af stoffer fra sædvæsken, der omgiver dem. Derefter svømmer de
overlevede sædceller igennem livmoderhalsens slim, hvor der dør millioner af dem pga. slimet. De
svømmer videre mod livmoderen, og musklernes
sammenstrækning, der er i livmoderen hjælper, sædcellerne
frem mod ægget. Halvdelen af de resterende sædceller
svømmer mod den tomme æggeleder, mens den anden
halvdel svømmer mod den æggeleder, der indeholder
ægget. Cilierne skubber ægget ned mod livmoderen, og
nogle sædceller bliver fanget i cilierne og dør. Der er en
sædcelle der når frem mod ægget og vha. sædcellens
enzym, der er på enden af dens hoved. Nedbryder den det
første lag af ægget, som kaldes zona pellucida og så er ægget blevet befrugtet.

For at fosteret kan vokse, sker der en proces kaldt mitose, som også kaldes
vækstdeling, da mitose medfører til vækst i vævet. Der producereres to identiske
nye celler fra den oprindelige celle, og for at den befrugtede ægcelle skal
udvikles, deler kropsceller sig igen og igen.

Når nye kropsceller dannes, kopieres DNA, hvilket kaldes DNA-replikation.

DNA står for, deoxyribosen (sukker) nuklein (cellekernen) acid (syrer), og
bruges til udvikling. DNA’et har en dobbelt helix struktur, og består af baserne,
guanin, cytosin, adenin og thynim. Og af deoxyribose og fosfat, hvilket
kaldes et nukleotid. Nukleotider holdes sammen af hydrogenbindinger, og
de adskilles af enzymet DNA-helicase. Dernæst påføres en primer, der
fungerer som et signal for, at DNA-polymerasen kan begynde at sætte sig
på primerne og kører op ad. DNA-polymerase kører kun en vej, og den
kører ned ad i højre side, hvilket er problematisk, da det tager flere
omgange, hvorimod det kun tager en omgang i venstre side. Exonuclease,
som er et enzym klipper primerne, ved at bryde bindingerne, og DNA-
polymerase udfylder hullerne, som er efterladt af de primer, der er blevet
fjernet. Og den skal have atp for at sætte processen i gang. Derefter lapper
Donia Alifi
Afleveringsdato: 03/13/2022

et enzym kaldet ligase hullerne, og en DNA-streng replikeres til to. Nogle gange, kan der ske en
varige ændring i DNA’et, det kalder man for en mutation. Mutationer sker i krops- eller kønsceller,
hvis det sker i kropsceller, vil det kun ramme individet, og hvis det sker i kønsceller, vil det ramme
den kommende generation. Kromosommutation er, hvor der sker en større ændring i DNA’et. SNP-
mutation er, hvor der sker en fejl i basesammensætningen, og ved tavsmutation sker der ikke en
ændring.

Mennesker har i en almindelig kropscelle 46 kromosomer, og i en kønscelle 23 kromosomer.

Fosteret får 23 kromosomer fra sin mor og de andre 23 fra sin far. De første 22 kromosomer kaldes
for autosomer, og nr. 23 kaldes for kønskromosomer. Faren er den, som afgør om fosteret bliver en
pige eller en dreng, da manden bærer Y-kromosomet. Moren
giver både pigen og drengen et X-kromosom, og faren giver
sin søn Y-kromosomet. Alle kromosoms par er homologe par
udover drenges nr. 23 som kaldes heterologe par. I cellen er
der en cellekerne, hvor kromosomet er. Et kromosom er
opbygget af DNA, der snores rundt om histoner. Og histoner
er proteiner, der består af flere små aminosyrer og processen
for at danne proteiner hedder proteinsyntese.

Ved øjenfarven skal man bruge proteinsyntesen, og proteinsyntese er dannelse af proteiner, hvor
DNA kopieres og overføres til RNA, som står for ribonukleinsyre. Og RNA oversættes til protein.
DNA har alle informationer om ens arvelige egenskaber. og Fordi
rækkefølgen af baser i dit DNA adskiller sig fra rækkefølgen af
baser i andres DNA, har man ikke det samme udseende, eller den
samme adfærd som andre. For eksempel hvis en mor har genotypen
bb, hvilket står for blå øjne, og en far med brune øjne, som har
genotypen Bb. Den dominerende egenskab er stor B, hvorimod den
recessive egenskab er lille b. Hvis moren og faren får to barn, så
har børnene 50 % chance for at få blå øjne og 50 % chance for at få
brune øjne. Og fordi deres gener er forskellige, kan et af børnene få blå øjne, mens det andet får
brune øjne. Og gener er stykker af DNA-streng, der koder for en bestemt egenskab.
Donia Alifi
Afleveringsdato: 03/13/2022

Et andet eksempel kunne være kønsbunden dominant egenskab, hvor den gule farve betyder at man
bærer på en sygdom:
Fordi moren er den syge,
har ca. halvdelen af hendes
børn arvet sygdommen.
Sygdommen arves af begge
køn, men den er dødelig for
drengene. Som et resultat heraf handler det om held, hvilket fører os til evolutionen.

Evolution er en naturlig proces baseret på arv, der refererer til forandring gennem tiden. Gener går i
arv med mindre variationer fra generationer til generationer. Variation i genomet skabes via
mutation, hvilket er nødvendigt for at arter kan udvikle sig eller ændre sig. Fordi evolution til dels
handler om overlevelse, har jeg valgt at tage et forsøg med, der skal understøtte teorien om, at hvis
man er heldig nok, til at være tilpasset i et bestemt miljø, så har man bedre chancer for at overleve. I
forsøget skulle man lukke sine øjne i ca. 20 sekunder, og åbne dem igen, og tage den perle man
først lod mærke til. Der var tre forskellige farver af perler: rød, hvid og blå, samt to forskellige
baggrunde: en hvid baggrund og en blå baggrund.

Klassens gennemsnit med en hvid baggrund: Klassens gennemsnit med en blå baggrund:

her ser man, at der er flere hvide perler, der overlevede på den hvide baggrund. Og at der er flere
blå perler, der overlevede på den blå baggrund.
Donia Alifi
Afleveringsdato: 03/13/2022

De hvide perler var mere tilpasset, da de var et med baggrunden, hvilket gjorde det svært at se dem,
og derfor fik man først øje på de andre ikke-hvide perler. Det skyldes, at de hvide perler var heldige
til at leve i et miljø, der kamuflerede dem, og det samme gælder for de blå perler, der levede i den
blå baggrund.

kilder:

ukendt. evolution.dk: Fundet d. 03/13/2022 på

https://evolution.dk/evolution/biologisk-evolution/variation/index.html

ukendt. (2011) DNA og kromosomer: Fundet d. 03/12/2022 på

https://www.etiskraad.dk/undervisning/etik-og-livets-byggeklodser-for-grundskolen/organismen/3-
dna-og-kromosomer.

Jonas Nilsen, O. M. Mitose: Jesper Giray & Christian Rasmussen, 2022. Fundet d. 03/11/2022 på
https://www.sundhedslex.dk/mitose.htm.