Analyserende artikel: arktiske tekster - Grønland:

En af de forfattere der skriver om problematikker samt alkohols indflydelse i Grønland, er Sørine

Steenholdt, som er født og opvokset i Paamiut i Sydgrønland. I uddraget ”mor er blot et ord” af
novellesamlingen ”Zombieland” (2016), følger man hovedpersonen der under sin mors begravelse i
Grønland, reflekterer over fortiden og den traumafyldte og barske dagligdag som hendes stærkt
alkoholiserede mor har pålagt hende.

I uddraget lægger man hurtigt mærke til at relationen mellem hovedpersonen og hendes mor har
været ekstremt dårlig og ustabil. ” Jeg kan lade ovnen være tændt. Jeg kan lade den være tændt og
gå min vej. Men hvor jeg gå hen?” Her ses det at hovedpersonen i sin fortid har overvejet at lade
ovnen i huset stå tændt og dermed dræbe sin mor. Dog bliver disse tanker hurtigt afledt af
konsekvenserne som medfølger et drab. Det, at hovedpersonen overvejer at ende sin egen mors liv,
fortæller at forholdet mellem dem ikke har været meget stærkt. Moren kan have svigtet
hovedpersonen så meget at, at ende hendes liv, har været set som den eneste udvej for smerten som
hovedpersonen har følt. På den måde kan det udledes at hovedpersonens har oplevet sin relation til
moren som helt ødelagt og uløseligt, hvor at dræbe moren er blevet set som den eneste løsning på
det ødelagte forhold.

Hovedpersonen forbinder alkohol med negativitet. I starten af uddraget beskrives det fra
hovedpersonens perspektiv at morens alkoholikervenner har forsøgt at klæde sig pænt, men at de
fleste alligevel blandt ikke har været i bad, iklæder i for store jakker, har morgen hår eller ubørstede
tænder. I stedet for at kalde personerne der drikker alkohol for pæne, beskriver hovedpersonen at de
har forsøgt at klæde sig pænt. Dette er negativt. Derudover er hovedpersonens beskrivelse af mors
alkoholiserede venner er ekstremt detaljeret hvilket viser at hovedpersonen er ekstremt opmærksom
på dem og deres mangle. Hovedpersonen lægger i øvrigt kun mærke de negative karakteristikker.
At flere af alkoholikerne har morgenhår, ubørstede tænder, viser at hovedpersonen generelt
alkoholikerne som urene eller beskidte. Adjektivet ”uren” har stærkt negative konnotationer. Dets
konnotationer, beskriver indirekte at alkoholikerne gør intet ud af sig selv, er uansvarlige af sig selv
og dovne. På ser hovedpersonen at druk alkohol er noget som gør en person mere uren, doven og
dermed kan det ses at hovedpersonen også forbinder sin alkoholiserede mor med dovenhed og
uansvarlighed.

Det er også interessant at lægge mærke til hovedpersonens syn på hendes eget land og sit folk.
Hovedpersonens syn er nemlig meget forskelligartet. Eksempelvis ” Mit land, klare farver, bestemte
farver. Farver der ikke er gennemsigtige, ikke halve farver. Mit land er malet med kærlighedens
farver, malet med varme farver.” (S. 2, L. 4) I passagen her bliver gjort brug af det possessive
pronomen ”Mit” i kombination af navneordet ”land” hvilket har den effekt at ideen om at
hovedpersonen ejer landet, bliver understreget. Derudover beskriver hovedpersonen at ”hendes
land” som hun stolt kalder det, bliver malet med kærlighedens farver og varme farver. ” Adjektivet
”varm” og substantivet ” kærlighed” som hovedpersonen knytter til hendes land, er begge forbundet
med noget godt. På den måde viser denne passage at hovedpersonen bærer sit lands flag med
stolthed samt at hun finder hendes nationalitet som positiv.

Dog, er der tegn på at hovedpersonen ikke synes om sit folks håndtering af den grønlandske kultur.
Det ses i passagen” Der er ikke en eneste mand med anorak på, jeg bliver vred! Ikke en eneste mand
har anorak! ” I citatet man at folkets mangel på anorakkens vækker anger hos hovedpersonenen.
Det bliver især tydeligt i det der ordret citeres ”jeg bliver vred!”. I denne linje er der også gjort brug
af skrifttegnet ”!”. Dette har effekten at forstærke det at hovedperson føler ekstremt vrede følelser.
En anorak er en traditionel mandlig dragt som mændene bærer og en del af den grønlandske kultur.
I det hovedpersonen bliver vred over folket ikke bærer den grønlandske dragt og dermed kulturen
kan det derfor ses som at hovedpersonen reelt set er skuffet over at sit folk ikke bærer deres kultur
på den rigtige måde. Grønlændernes iklædning og dermed deres udstråling ikke vækker den samme
stolthed som flaget gør.
I sammenhæng af dette bliver der også brugt en metafor til at beskrive folket. ” De er
ikke længere mænd. De er bare tomme beholdere med flydende indre.” (S. 2, L. 17) Vi er i
hovedpersonens tanker der benyttes metaforen ” De er bare tomme beholdere med flydende indre”
til at beskrive mændene. På billedplan er mændene grundet deres mangel på kulturel påklædning
blevet til tomme beholdere med flydende indre. En tom beholder med et flydende indre kan
fortolkes som en beholder hvis indre ikke indeholder noget føde eller brugbar substans men i stedet
er det flydende og dermed fattigt. Dermed er en tom beholder ikke lige så brugbar og spiselig. Så
hovedpersonen kan have set sit folk ikke fungerer eller har et formål når de ikke har deres dragter
på, men I realplan er dog blot mænd uden deres kulturelle dragter på. På den måde understreger
metaforen at hovedpersonen dårligt syn på folket.

Det kan fortolkes at hovedpersonen til sidst slipper sit gamle jeg” Jeg får lyst til at tage en slurk af
mandens flaske. Ønsker at leve som dem. Trænger til at falde. Give op ” Hovedpersonens tanker
omhandler at give op og dermed blive som alkoholikerne der før er beskrives som uansvarlige,
ligeglade og dovne. Der sker altså en kæmpe ændring i hovedpersonens hoved, hvor hun går fra at
hade alkoholikerne og kritisere dem til selv at ønske at hun er en. At hovedpersonen ønsker at blive
til det hun hader er et kæmpe tegn på at hovedpersonen falder ned i dybt hul og finder livet håbløst
inden sin død. På den kan det fortolkes at når hun dræber sig selv til sidst hun sit gamle - jeg som
har haft den tanke at alkohol ødelægger alt og sit gamle - jeg som havde en stærke viljestyrke og
positivt syn på tingene.

I uddraget af novellen er der en del skift mellem hvad der virkelighed og fantasi. Virkeligheden er
at hovedpersonens mor er død samt at de befinder sig til hendes bisættelse. Herfra forsvinder
læseren fra virkeligheden og kommer ind i hovedpersonens fantasi og tanker og følelser. I fantasien
møder vi både hovedpersonens nutidstanker og hendes oplevelser med moren i fortiden. Det er
fantasien som hovedpersonen har der tillader os modtage viden om de traumatiske hændelser og
episoder som moren har forårsaget hende. Derfor fantasien af hovedpersonen en esssentiel del af
novellen. Derudover møder vi i fantasien hovedpersonens nutidstanker der generelt er fyldt trauma,
håbløshed og selvmordstanker. Til sidste del af historien hvor hun dræber sig selv kan fortolkes som
fantasi da beskrivelsen inden drabet gør det klart. ” Jeg flygter ind i min tanker. Det er bedst hvis
jeg bare ender det hele her. ” (S. 5, L. 3) Her kan det ses at idet hovedpersonen ”flygter ind i sine
tanker” er vi i hovedpersonens fantasi hvor hun psykisk dræber sig selv. Det vil sige at ”her” er i
hendes tanker men fysisk befinder hun sig til bisættelsen. Et andet citat der kan understøtte dette er
” Mit syn flimrer og fyldes med hvid støj.” Her bliver der med sanselige beskriver beskrevet
hvordan det føles inden et selvmord. Beskrivelsen er ekstrem detaljeret og hænger sammen med
hvad man må formode at se når man dør. Dog kan man konstatere at det er tidsmæssigt umuligt at
formidle oplevelsen og sanserne inden det hele bliver sort. På den måde det udelukkes at
hovedpersonen fysisk begår selvmord at det er fantasi hvor hovedpersonen dræber sit gamle
optimistiske - jeg.
Novellens mest centrale tema mistrivsel. Det ses hvordan hovedpersonens mor og venners
alkoholproblemer skaber vold, trauma og mistrivsel hos hovedpersonen. Temaet hænger sammen
med det primære budskab. Forfatteren er Sørine Steenholdt som selv er grønlænder, og kender den
grønlandske kultur. Man kan formode at Steenholdt med novellen har et ønske om at tale højt om de
problemer og komplikationer der findes det Grønland samfund. Måske med formålet at
problemerne kan løses. Budskabet kan derudover perspektiveres til uddraget af blomsterdalen. I
blomsterdalen møder man jeg- fortælleren der flytter til Aarhus for at studere. Her møder hun sine
nye medstuderende som får hende til at føle sig anderledes og unormal via deres jokes og
kommentarer. Dette gør at jeg- fortælleren føler stress og mistrivsel hvor mistrivsel også er et
centralt tema ”blomsterdalen”. På den måde går temaerne igen i begge tekster. Budskabet i
”blomsterdalen” har også ligheder med ”Zombieland”. Budskabet i blomsterdalen er at sætte
problemet med selvmord til debat og kritisere systemet som ikke tager ansvar men blot viderestiller
problemerne uden at tage ansvar. På den måde minder deres centrale budskaber om hinanden.
Noget der også går igen hos begge noveller er at hovedpersonen i historien er unavngivet. Når
personer er unavngivne, har det den effekt at man ikke sætter personerne i fokus og måsker lader
dem stå i vejen for det vigtige i historien. På den måde unavngivne i begge tekster være til for at
fjerne fokus hovedpersonens personlige problemer men at understrege at det også er et generelt
problemet i samfundet, som de ønsker at løse.