Kristian Gade Raeder Social- og personlighedspsykologi 10/09/2022

Skriftligt oplæg
Key Stimuli and Power Objects: Aesthetics and Our Innate Sensibilities af Henrik
Høgh-Olesen

Abstract
Henrik Høgh-Olesen prøver i denne artikel at undersøge menneskets æstetiske impuls, og dermed
besvare, hvorfor vi som individer har en intuitiv tilbøjelighed til at tiltrækkes eller frastødes af
bestemte omverdensemner og hvad, der ligger til grund for, at vi mennesker har en evig trang til at
udsmykke os selv samt vores omgivelser. Der er netop her vi, ifølge Henrik Høgh-Olesen, befinder
os i de mikropresser, der udløser og driver den æstetiske impuls. Der, hvor de ultimative motiver
opstår (Høgh-Olesen, 2020).

Begreber

Æstetiske impuls: Den æstetiske impuls er vores naturlige instinkt til at udsmykke os selv og vores
omgivelser (Høgh-Olesen, 2020).

Medfødte sensibiliteter (eng. Innate Releasing Mechanism): Medfødte sensibiliteter er instinktiv

adfærd, der er stærkt artskarakteristik og med til at hjælpe artens medlemmer med at træffe
adaptivt-rigtige valg (Høgh-Olesen, 2020).

Fitness-forøgende valg: adaptive funktioner, der har hjulpet mennesket med at træffe de valg, der
har haft betydning for vores overlevelse og reproduktion (Høgh-Olesen, 2020).

Nøglestimuli: Nøglestimuli er særligt kraftfulde stimuli, som vi er blevet programmeret til at være
ekstra opmærksomme på (Høgh-Olesen, 2020).

Referat

I denne artikel kortlægger Henrik Høgh-Olesen menneskets æstetiske impuls, herunder vores
medfødte tilbøjelighed til at tænke og opfatte, at bestemte omverdenemner er smukke og andre ikke.
I forlængelse heraf, hvorfor vi mennesker som art fylder vores hverdag med, i princippet nytteløse,
æstetiske aktiviteter (fra et adaptivt synspunkt), såsom at skabe kunst, se film og høre musik. Ifølge
Høgh-Olesen giver disse æstetiske impulser mening, fordi vi mennesker besidder specifikke
artstræk. Mennesket er nemlig stærkt stimulationssøgende dyr, herunder nysgerrige, eksplorative og
neofile dyr. Desuden er vi mennesker socialt-hierarkiske dyr, dvs. gruppelevende væsner, som er
optaget af status og omdømme. Til sidst, er vi meningssøgende dyr, symbolske, historiefortællende

7311 tegn inkl. mellemrum = 3,04 normalsider 1

Kristian Gade Raeder Social- og personlighedspsykologi 10/09/2022

og ”narrative” væsner (Høgh-Olesen, 2020). Disse artstræk bruger Henrik Høgh-Olesen i flæng til,
at belyse menneskets medfødte sensibiliteter og centrale nøglestimuli, som er de mikro-processer,
der udløser og styrer den æstetiske impuls. Henrik Høgh-Olesen mener, at impulsen befinder sig
hos mennesket, fordi æstetiske aktiviteter ikke behøves at have en ydre belønning, for at eksistere.
Af denne grund, har den æstetiske impuls været til stede i alle kendte nutidige og tidligere
menneskelige kulturer uanset tid, sted og materielt niveau (Høgh-Olesen, 2020). Endvidere hævder
Høgh-Olesen, at gennem menneskets evolutionære historie har den æstetiske sans været en fitness-
indikator, der har skabt flere parringsmuligheder og højere status. Samtidig, vejleder den æstetiske
sans os til at træffe de fitness-forøgende valg i vores omgivelser (Høgh-Olesen, 2020). Ifølge Høgh-
Olesen, har mennesket en række centrale stimuli, han kalder nøglestimuli, som vi er blevet
programmeret til at være ekstra opmærksomme på. Disse nøglestimuli passer som en nøgle til låsen
på et medfødt stimulifilter, nemlig The Innate Releasing Mechanism (IRM) i centralnervesystemet,
som dermed frigiver instinktlignende adfærd. På den måde bliver nøglestimuli et slags alfa-stimuli
eller et magtobjekt, som automatisk kalibrerer andre påvirkninger i det menneskelige
opmærksomhedshieraki. I fetichens verden iscenesætter vi disse centrale stimuli enten ved at
overdrive, forstørre eller fremhævende dem. Derfor bliver det et salgs superstimuli, som det
perceptuelle system reagerer stærkere på (Høgh-Olesen, 2020).

Artiklen viser, at over hele verden, på tværs af køn, kultur og etnicitet, at folk er stort set enige om,
hvordan et smukt ansigt ser ud (Høgh-Olesen, 2020). En kvinde, der har et hjerteformet,
symmetrisk ansigt med store øjne, høje kindben og fyldige læber og en mand, der ligeledes har et
symmetrisk ansigt med tydelige øjenbryn og en stærk kæbe, anses for attraktivt. Det smukke ansigt
er et vidnesbyrd om organismens sundhed, et godt immunsystem, frugtbarhed, social popularitet,
magt og dominans (Høgh-Olesen, 2020).

Henrik Høgh-Olesen nævner også en lang række æstetiske figurer, som mennesket værdsætter højt,
heriblandt landskaber, smykker, former og fiktion. En forklaring på menneskets fascination af disse
æstetiske stimuli er, at vi gennem evolutionen er blevet kodet til at være specielt opmærksomme på
disse stimuli, fordi de har guidet os til at træffe de fitness-forøgende valg (Høgh-Olesen, 2020).
Smukke landskaber er ofte forbundet med savannelignende natur fordi dette miljø giver os alt, hvad
vi behøver for at overleve og fordi menneskets fødested som art var den afrikanske savanne.
Smykker, der glimter, afspejler vand, dug og saftige frugter, som lyser i sin refleksion med
vanddråber. Habitater med vand har været afgørende for menneskets overlevelse og reproduktion.
For vores forfædre var den skarpe, dråbeformet og symmetriske form i værktøj og våben positivt

7311 tegn inkl. mellemrum = 3,04 normalsider 2

Kristian Gade Raeder Social- og personlighedspsykologi 10/09/2022

ladet fordi denne form, ligesom det symmetriske ansigt og krop, generelt er forbundet med god
kvalitet, som har vejledt mennesket mod det adaptivt-fordelagtige valg. Fiktion har eksistentielle,
kognitive- og sociale funktioner, der giver mennesket indsigt i tilværelsens opgaver, farer og
muligheder, hvilket er klart fitness-forøgende (Høgh-Olesen, 2020).

Kritiske-overvejelser
Dacher Keltner, professor i psykologi, mener, at set på én måde er følelser naturligvis universelle fx
i forhold til at afkode vrede, glæde og tristhed hos individer. Disse afkodninger er medfødte
følsomheder, vi er blevet programmeret til at være opmærksomme på. Dog, fra et antropologisk
ståsted og fra et socialt funktionelt syn mener Keltner, at kulturer har specifikke følelser samt helt
unikke følelsesmæssige reaktioner. Nøgletanken er, Ifølge Keltner, at man skal være meget specifik
omkring den følelse eller den følelsesmæssige proces, der behandles, og om det analyseniveau, man
er fokuseret på. Her mener Keltner man bør skelne mellem 4 analyseniveauer, når man ønsker at
analysere og forstå kulturelle forskelle. Her præsenterer Keltner det kulturelle analyseniveau, som
er det fjerde og sidste analyseniveau, der kan anvendes til at forstå og endda forudsige kulturelle
forskelle i følelsespraksis (Keltner & N. Shiota, 2006). Af det grundlag, kan det siges, at den
æstetiske sans ikke kan reduceres til kun centrale stimuli og medfødte følsomheder, hvor følelser
stort set er universelle. Den anden side af mennesket, såsom kulturel indflydelse, socialt pres,
autoritetsstrukturer, tradition, tilvænning, uddannelse og læringsproces, bør også medregnes (Høgh-
Olesen, 2020).

Perspektiveringer
Ydermere konkluderer Keltner i sin forskning, at følelser også er kulturelt variable, fordi visse
kulturer hyperkognisere (eng. hypercognize) bestemte følelser, således de bliver fremhævet i
bestemte situationer. Keltner undersøgte fx hierarkisk organiserede kulturer, hvor en følelse som
skam er en hyperkogniseret følelse, der kombinerer elementer af det, vi kalder skam, forlegenhed,
generthed og beskedenhed, som værdsættes højt i interaktionen med folk med lavere status. I
modsætning til dette, ses det i egalitære kulturer, at skam er forbundet med en dårlig følelse og folk
går i terapi for at komme fri af det (Keltner & N. Shiota, 2006). Keltner mener også, at langt
størstedelen af menneskers adfærdsrepertoire stammer fra at efterligne artsfæller og rollemodeller.
På den måde, for at opnå en dybere forståelse af æstetiske impulser, er det måske vigtigt, at vi ikke
udelukkende har menneskets medfødte sensibilitet for øje. Vores sanser, følelser og vores æstetiske

7311 tegn inkl. mellemrum = 3,04 normalsider 3

Kristian Gade Raeder Social- og personlighedspsykologi 10/09/2022

smag kalibreres også af kulturen, dvs. af de autoriteter, normer og værdier, som vi er forbundet
med.

Kildeliste

Høgh-Olesen, H. (2020). Key stimuli and power objects: Aesthetics and our innate sensibilities. I: J. Caroll,
M. Clasen & E. Jonsson (Red.), Evolutionary perspectives on imaginative culture (s. 121-140). Springer
Nature.

Keltner, D., Haidt, J., & Shiota, M. N. (2006). Social functionalism and the evolution of emotions. I: M.
Schaller, J. A. Simpson & D. T. Kenrick (Red.), Evolution and social psychology (s. 115-134). Psychology
Press.

7311 tegn inkl. mellemrum = 3,04 normalsider 4