Skriftligt oplæg

Ozer (2019): Komplekse akkulturationsprocesser

Abstract
Ozer (2019) skildrer en ny begrebslig forståelse af den klassiske akkulturationspsykologi. Artiklen
påpeger en mere kompleks og kulturspecifik forståelse af akkulturation, hvor man forstår kultur
som et selektivt fænomen, der ikke er fast nedarvet ved fødslen og begrænset til nationale grænser. I
stedet argumenteres det for, at individet påvirkes gennem både direkte og medieret interkulturel
kontakt, der skaber fundament for ændringer i oprindelige kulturelle orienteringer.

Begreber
Kulturel sammenlægning (eng. Cultural amalgamation): refererer til de processer, der kombinerer
og blander forskellige kulturelle strømme hen imod en interkulturel sammenlægning.

Akkulturation (kulturspecifik tilgang): processer der sker, når grupper af individer fra forskellige
kulturer kommer i kontakt, uanset om det er direkte eller medieret interkulturel kontakt med
efterfølgende ændringer i ens oprindelige kulturmønstre.

Kulturel globalisering: Komplekse kulturelle forbindelser og interaktioner på tværs af geografiske

afstande.

Referat
Ozer (2019) er en teoretisk artikel, der diskuterer eksisterende teorier om akkulturation. Artiklen
forsøger gennem nyere forskning at udfordre den dominerende tilgang indenfor akkulturation
baseret på den klassiske bidimensionelle akkulturationsramme, udarbejdet af John Berry (2011).
Denne rammeteori beskæftiger sig primært med immigranter og undersøger hvilke
akkulturationsstrategier mennesker benytter til at håndtere en kulturel overgang, det vil sige mødet
med ens oprindelige kultur og den nye kultur man kommer i berøring med (Ozer, 2019).

I denne klassiske forståelse undersøger man således akkulturation tværkulturelt, hvor man
operationaliserer forskellige kulturer som uafhængige variable, hvor den nye kulturstrøm ses som
en homogen national kultur. Ozer (2019) mener, at en sådan opfattelse af interaktion mellem
overvejende homogene kulturstrømme ikke er anvendelig, hvis man forsøger at undersøge de
globaliseringsinitierede

1
Anslag: 7.035
akkulturationsprocesser, der også omfatter ikke-immigranter og en mangfoldighed af interagerende
kulturelle strømme indenfor nutidige multikulturelle- og globaliserede samfund.

Globalisering og kompleksisering af akkulturation

Ozer (2019) fremlægger en kulturpsykologisk forståelse af akkulturation, der indbefatter kulturel

globalisering og hvordan interkulturel kontakt gør det muligt for mennesker, at danne
multikulturelle identitetsstrukturer. Således skaber samspillet mellem den direkte og medieret
interkulturelle kontakt en kompleks akkulturation, der danner behovet for nye metodiske tilgange i
psykologisk forskning (Ozer, 2019).

Ozer (2019) understreger, at undersøgelsen af sådanne komplekse kulturelle

sammenlægningsprocesser indbefatter analyser af akkulturation fra intrapersonlige, interpersonelle
og et samfundsmæssige akkulturationsniveauer. Heriblandt en analyse af globale, nationale,
regionale, etniske og subkulturelle akkulturationsniveauer (Ozer, 2019). Denne tilgang bruger
primært den kvalitative metode, men inddrager også kvantitative tilgange, også kaldet (eng. Mixed
methods). Her bruges tværkulturelle sammenligninger mellem kulturer i samspil med interviews,
case studier og deltagerobservation til at forstå det pågældende sample og det enkelte individs
kulturelle påvirkninger (Ozer, 2019).

Ozer (2019) har således en kulturspecifik tilgang til akkulturation, hvor der argumenteres for et
tillæg af kulturelle dimensioner i undersøgelsen af akkulturation. I modsætning til tidligere
forskning operationaliserer man således det globaliserede individ i forhold til deres globale
orientering og ikke i forhold til individets nationale kultur (Ozer, 2019).

Positive og negative konsekvenser ved kulturel globalisering

Ozer (2019) argumenterer for, at unge i høj grad er engageret og påvirket af kulturel globalisering
på baggrund af deres store brug af teknologi. Artiklen finder, at dette er positiv korelleret med
åbenhed og med initiering af kreativ og innovativ tænkning (Ozer, 2019).

Desuden komplicerer kulturel globalisering individets identitet på flere niveauer. På det kollektive
niveau er globaliserede unge udfordret med hensyn til at integrere uens kulturelle strømme i deres
identitet, da disse strømme kan omfatte stor kulturel afstand (Ozer, 2019).

På det personlige niveau, skaber globalisering en udbredelse af livsmuligheder, hvilket kan

overbelaste individets identitetsmuligheder og skabe yderligere forvirring (Ozer, 2019).

2
Anslag: 7.035
Kritiske overvejelser

En af de kritikpunkter man kan føre mod den kulturpsykologiske forståelse af akkulturation er, at
det kan være svært at operationalisere interkulturel kontakt, da det er et flydende fænomen, som
individet ikke nødvendigvis har kontrol over eller er bevidst om. Udover det, kan det være svært at
generalisere konklusioner omkring interkulturel kontakt, da der befinder sig variationer i viden
mellem kulturer. Samtidig anvender den kulturspecifikke tilgang kvalitativ forskning, som kan
medføre, at viden bliver misforstået mellem informanter og forskeren til grund for subjektive bias.
Desuden er denne tilgang især ressourcetung, som kræver flere forskellige metodiske tilgange.

Perspektivering

Roccas og Brewer (2002) påpeger, at jo mindre opfattet overlap der befinder sig mellem ens sociale
identiteter, jo mere kompleks bliver ens identitetsstruktur. Man kan argumentere for at den
kulturelle globalisering gør, at individet i højere grad end tidligere skal besidde evnen til at integrere
flere indgruppeidentiteter til grund for stigende interkulturel kontakt. Derfor kan den kulturelle
globalisering medvirke til en mere kompleks mental repræsentation af ens sociale identiteter. Man
kan dog sætte spørgsmål tegn ved i hvor høj grad den medierede interkulturelle kontakt har
påvirkning på det enkelte individ, da det er svært at måle og generalisere det ud til den brede
befolkning. Man kan også antage, at interkulturel kontakt kan skabe en yderligere intensivering i
ens fordomme, fordi man i højere grad kan skabe direkte erfaringer med disse kulturelle strømme.

Man kan også argumentere for, at der befinder sig individuelle forskelle, der fremmer integrering af
forskellige kulturelle strømme. En relevant faktor er flertydighedsintolerance og kognitiv afklaring,
som Høgh-Olesen (2014) mener er forbundet med ens optimale stimluationsbehov. Artiklen
påpeger, at et lavere stimluationsbehov korrelerer med lave niveauer af ekstroversion og høje
niveauer af neuroticisme. Høgh-Olesen (2014) viser, at flertydighedsintolerance skyldes en højere
arousal tonus, som tåler mindre ekstern stimuli. Dette ses i, at mødet med udgrupper øger ens
arousalniveauer (Aronson et al., 2021). Disse individer har et større behov for kognitiv struktur og
afklaring, og dermed indsætte mennesker i kategorier, for at kunne overskue den sociale omverden.
Derfor har disse individer et behov for at have mindre komplekse repræsentationer af deres sociale
identiteter, og er derfor mindre åbne overfor integrering af multikulturelle orienteringer.

3
Anslag: 7.035
Litteraturliste

Aronson, E., Wilson, T. D., & Sommers, S. R. (2021). Social psychology (10. udgave, Global edi-
tion). Pearson.
Berry, J. W. (2011). Immigrant acculturation: Psychological and social adaptions. I: A. E. Azzi, X.
Chrytssochoou, B. Klandermans & B. Simons (Red.), Identity and participation in culturally
diverse societies (s. 279-296). Wiley-Blackwell.
Høgh-Olesen (2014). Testpiloter og tryghedsnarkomaner: I: H. Høgh-Olesen & T. Dalsgaard
(Red.), Mærkelige menneske: Moderne personlighedspsykologi (s. 165-195). Plurafutura.

Ozer, S. (2019). Globalization and the proliferation of complex acculturation processes. I: P. F.

Titzmann & P. Jugert (Red.), Youth in superdiverse societies: Growing up with globalization,
diversity, and acculturation (s. 23-40). Routledge.
Roccas, S., & Brewer, M. B. (2002). Social identity complexity. Personality and Social Psychology
Review, 6 (2), 88-106.

4
Anslag: 7.035