Ann-Kathrine V.

G Holanng Social- og personlighedspsykologi 21/11/2022

Skriftligt oplæg

Roccas og Brewer (2002)

Abstract
I Roccas og Brewer (2002) præsenteres og undersøges selve teorien; social identitetskompleksitet. I
den forbindelse forklares de fire indgruppekonstellationer, som mennesket kan indgå i. Disse
indgruppekonstellationer varierer både i graderne af social identitetskompleksitet samt dets syn på
udgrupper (Roccas & Brewer, 2002).

Begreber
Social identitetskompleksitet - En nyere teori, der omhandler menneskets subjektive
repræsentationssammenhænge blandt personens forskellige gruppeidentiteter. Teorien afspejler
hvor stort overlappet er mellem personens indgrupper (Roccas & Brewer, 2002).
Indgruppe - Gruppen som man identificerer sig med (Aronson et al., 2021).
Udgruppe - Gruppen som man ikke identificerer sig med (Aronson et al., 2021).

Referat
De fire indgruppekonstellationer
Roccas og Brewer (2002) beskriver, at menneskets sociale grupper kan kategoriseres i fire typer.
Heriblandt er intimitetsgrupper (eng. intimacygroups), opgavegrupper (eng. taskgroups), sociale
kategorier (eng. social categories) og løse associationer (eng. loose association). I intimitetsgrupper
samt små opgavegrupper er individer forbundet gennem de personlige relationer. De store
opgavegrupper (organisationer) og de sociale kategorier har en mere symbolsk tilknytning.
Konsekvensen ved social identifikation er depersonalisering, fordi man kan opfatte sig selv som
værende et skiftbart eksempel fremfor unik. Teorien i artiklen repræsenterer de to sidstnævnte
grupper, hvori man har en fælles tilknytning - også kaldet kollektive indgruppeidentiteter (Roccas &
Brewer, 2002).
 
De fire identitetsstrukturer
I Roccas og Brewer (2002) beskrives, at det er væsentligt at forstå strukturen blandt de forskellige
indgruppekonstellationer. Strukturen har en betydning for både ens selvopfattelse, men også på
individets relation mellem sig selv og andre. For eksempel hvordan en mandig læge opfatter en
kvindelig læge. Dette tydeliggøres i de nedenstående afsnit. I artiklen nævnes fire former for

Side 1 af 5
Tegn: 8.146 inkl. mellemrum
Ann-Kathrine V. G Holanng Social- og personlighedspsykologi 21/11/2022
Skriftligt oplæg

identitetsstruktur. Disse er følgende; (1) fællesmængde (eng. intersection), (2) dominans (eng.
dominance), (3) opdeling (eng. compartmentalization) samt (4) sammenlægning (eng. merger). De
fire identitetsstrukturer svarer til forskellige måder på at løse problemer mellem to overbevisninger
eller holdninger, der ikke kan forenes. Desuden eksemplificeres bikulturalismen i artiklen på de fire
niveauer, som jeg ikke vil uddybe heri (Roccas & Brewer, 2002).

Fællesmængde
Roccas og Brewer (2002) beskriver, at i fællesmængdetilstanden vil indgruppen være foreningen af
to af personens gruppeidentiteter. Hvis kombinationen af de to gruppeidentiteter er en anden, end
den som udgør din indgruppe, så vil det betegnes som en udgruppe. Dette er den mindst komplekse
form, eftersom denne reducerer potentielle gruppeidentiteter til én enkel social identitet (Roccas &
Brewer, 2002). Et eksempel på denne tilstand kunne være følgende; vi antager, at en vilkårlig
person kategoriserer sig selv med at være en læge (identitet A) og en mand (identitet B). Her er
indgruppen alle mandlige læger.

Dominerende
Roccas & Brewer (2002) beskriver, at i den dominerende tilstand kan indgruppen placeres, hvis
man deler det dominerende fællestræk. De individer, der ikke opfylder dette kriterium, vil placeres
under udgruppekategorien. Tilstanden kan også placeres under den mindre komplekse form (Roccas
& Brewer, 2002). Den lave kompleksitet uddybes under afsnittet ”Høj og lav kompleksitet”. Et
eksempel på tilstanden kunne være følgende; vi antager, at en vilkårlig person kategoriserer sig selv
med at være en læge (identitet A) og en mand (identitet B). Her er identitet A er den dominerende
sociale identitet, og derfor vil indgruppen alle læger.

Opdeling
Roccas og Brewer (2002) beskriver i opdelingstilstanden, at sociale identiteter er enten
kontekstspecifikke eller situationsspecifikke. Hvis mere end én gruppeidentitet er essentiel for det
enkelte individ, så kan flere også aktiveres gennem et additiv mønster, som evaluerer dem. Denne er
mere kompleks end de to forrige tilstande, da den anerkender identiteter uden en forsoning af disse
(Roccas & Brewer, 2002). Et eksempel på tilstanden kunne være følgende; vi antager, at en
vilkårlig person kategoriserer sig selv med at være en læge (identitet A) og en mand (identitet B).

Side 2 af 5
Tegn: 8.146 inkl. mellemrum
Ann-Kathrine V. G Holanng Social- og personlighedspsykologi 21/11/2022
Skriftligt oplæg

Indgruppen kunne for eksempel her være læger i arbejdstiden, mens den kunne være mænd i
fritiden.
Sammenlægning
Roccas og Brewer (2002) beskriver, at man i sammenlægningstilstanden anerkender og inkluderer
ikke-konvergerede gruppemedlemmer. Den sociale identitet er i denne tilstand det samme som ens
kombinerede gruppeidentifikationer. Jo flere sociale identiteter, den enkelte har, desto mere
inkluderende bliver man i forbindelse med indgrupper. Samtidig bliver skellet mellem ind- og
udgrupper sværere at definere. Denne er tilstanden af størst kompleksitet, da den både rummer
forskelligheder og integration (Roccas & Brewer, 2002). Et eksempel på sammenlægningstilstanden
kunne være følgende; vi antager, at en vilkårlig person kategoriserer sig selv med at være en læge
(identitet A) og en mand (identitet B). Indgruppen er nu udvidet til alle, der deler noget af ens
sociale kategori.

Høj og lav kompleksitet

For at opsummere, så går de forskellige identitetsstrukturer fra lav kompleksitet til høj kompleksitet
qua opgavens opstillede rækkefølge. Roccas og Brewer (2002) forklarer at høj kompleksitet
betyder, at man er fleksibel og dermed evner at bevæge sig på tværs af situationer med en høj
tolerance af forskelligheder samt en bevaret integritet. Lav kompleksitet betyder, at der opstår
mange konflikter på tværs af situationer med en lav tolerance af forskelligheder samt en truet
integritet. Der er hermed en højere sårbarhed overfor angreb af udgrupper (Roccas & Brewer,
2002).

Påvirkning af kompleksiteten
Roccas og Brewer (2002) forklarer, at både situationelle-, personlige- og strukturelle faktorer kan
påvirke kompleksiteten i en enten positiv eller negativ grad. Jeg vil ikke gå i dybden med disse.
Dog har jeg valgt kort at fremhæve en situationel faktor, som kan påvirke kompleksiteten i negativ
retning. Et eksempel herpå kunne være en trussel i form af fordomme, som går imod indgruppen.
Det skaber en skærpet opmærksomhed i indgruppen samt en forsvarsposition (Roccas & Brewer,
2002).

Evidens for teorien

Side 3 af 5
Tegn: 8.146 inkl. mellemrum
Ann-Kathrine V. G Holanng Social- og personlighedspsykologi 21/11/2022
Skriftligt oplæg

Roccas og Brewer (2002)’s viden er baseret på en række studier, der er blevet fremført i både USA
og i Israel. I dette oplæg vil jeg ikke gå i dybden med de enkelte studier. Overordnet viser studierne
dog, at multikulturelle samfund med tiden vil medføre højere social identitetskompleksitet.
Ydermere forklarer de også, at kompleksitet skaber en buffer-effekt, når der opstår en trussel, som
går mod en vigtig indgruppe (Roccas & Brewer, 2002).

Kritiske overvejelser
Roccas og Brewer (2002) nævner, at der ikke har været megen forskning blandt den enkeltes
forskellige indgruppeidentiteter og dets konsekvenser. Der kan derfor være usikkerheder inden for
feltet, som man skal tage med i sine overvejelser. Artiklens evidens er understøttet af studier fra
USA og Israel. Hvis man havde inddraget flere lande med forskellige kulturer, så vil dette kunne
styrke studiet i højere grad. Ydermere er det vigtigt at være opmærksom på, at teorien er baseret på
de kollektive indgruppeidentiteter, og dermed ikke de mere personlige relationer.

Perspektivering
Som skrevet tidligere, så vil man gennem en lav kompleksitet blandt andet opnå en lav tolerance af
forskelligheder, som er konfliktskabende. I den forbindelse kan Roccas og Brewer (2002)
perspektiveres til Corell et al. (2002), hvori der fremhæves den generelle stereotyp om mørke kontra
lyse mennesker. I Corell et al. (2002) forklares, at lyse mennesker er mere tilbøjelige og hurtigere til
at affyre skud efter en mørk mand. Dette kan skyldes, at manden er placeret i politimændenes
udgruppe, og dermed ikke opfylder deres vigtigste identitetstræk. Ydermere bidrager den lave
kompleksitet med en ekstra sårbarhed overfor angreb fra udgrupper. Derfor kan man tendere til at
affyre hurtigere skud, som et forsvar, fordi man føler sig ekstra truet.

Artikel: 34 normalsider - tegn max: 8.160 eksl. litteraturliste

Denne tekst bliver mere relevant i uge 48, hvor vi skal læse tekster som; Berry 2011 og Ozer (2019)

Side 4 af 5
Tegn: 8.146 inkl. mellemrum
Ann-Kathrine V. G Holanng Social- og personlighedspsykologi 21/11/2022
Skriftligt oplæg

Litteraturliste
Aronson, E., Wilson, T. D., & Sommers, S. R. (2021). Social psychology (10. udgave, Global edi-
tion). Pearson.
Correll, J., Park, B., Judd, C. M., & Wittenbrink, B. (2002). The police officer's dilemma: Using
ethnicity to disambiguate potentially threatening individuals. Journal of Personality and Social
Psychology, 83(6), 1314-1329.
Roccas, S., & Brewer, M. B. (2002). Social identity complexity. Personality and Social Psychology
Review, 6 (2), 88-106.

Side 5 af 5
Tegn: 8.146 inkl. mellemrum