Industrialisering og imperialisme:

Industrialisering:
Industrialiseringen betegner en periode i Vestens udvikling, der varede fra midten af 1700-tallet til
begyndelsen af det 20. århundrede.
Idet industrialiseringen dækker over mange forskellige forhold, kan det være svært at sige,
hvornår industrialiseringen egentlig begynder og slutter. Nogle mener at Første Verdenskrigs
begyndelse i 1914 er en markerering på industrialiseringens afslutning. 
Industrialiseringen ændrede mange samfund fra traditionelle landbrugssamfund til mere
teknologiske industrisamfund. Derudover flyttede flere til byerne i perioden, hvilket påbegyndte
det, man kalder for urbaniseringen.
Industrialiseringen er en utrolig kompleks periode, hvor især Vestens samfund udviklede sig på
mange områder; teknologisk, økonomisk, socialt.
Man bruger også begrebet "den industrielle revolution" som en samlet betegnelse for de
forandringer, der skete i denne periode. På grund af den industrielle revolutions langstrakte
karakter kalder nogle historikere dog begivenheden for den industrielle evolution i stedet for
industrialisering. Idet de mener at ordet “evolution” mere præcist dækker, at der var tale om en
meget lang proces, der løbende udviklede sig og bredte sig til forskellige lande.

Årsagen til den industrielle revolution er omdiskuteret. Det var ikke én planlagt proces, og der
findes ingen fortilfælde i historien. Man kan derfor ikke se den industrielle revolution som reaktion
på én årsag. Derimod skyldes revolutionen mange faktorer i et komplekst sammenspil.

Industrialisering kan deles i to faser.

Første og anden fase:

Mange lande udviklede sig fra traditionelle landbrugssamfund til industrisamfund i løbet af
industrialiseringen. Industrialiseringen fik enormt stor betydning for organiseringen af
produktionen i samfundet, og den fik stor indflydelse på de sociale forhold. 

- Den første industrielle revolution, som begynder fra cirka midten af 1700-tallet med
opfindelsen af dampmaskinen, der for alvor sætter industrialiseringen i gang. Denne
opfindelse førte til en stigende grad af mekanisering af produktionen, som gjorde, at
mange samfund udviklede sig fra en subistens- og bytteøkonomi til en pengeøkonomi med
 lønarbejde (kapitalisme). Man siger også, at man med industrialiseringen går væk fra det
gamle standssamfund og ind i et klassesamfund.

Om dampmaskiner: I dampmaskiner overføres varmeenergien ved høj temperatur til vand og

vanddamp i en kedel, hvorefter vanddampen ledes ind i maskinen, hvor den ekspanderer og
omsætter en del af sin energi til bevægelse. der kan altså omsættes en del af den termiske energi i
vanddamp til mekanisk arbejde.

- Den anden industrielle revolution, der begynder cirka fra midten af 1800-tallet, som er
kendetegnet ved masseproduktion og hastig teknologisk udvikling. I denne periode
oplevede man enorme teknologiske fremskridt. Man begyndte at bruge elektricitet som
energi, benzinmotoren blev udviklet, og man fik telefoni i løbet af 1870'erne.

Tidslinje over industrialisering: (ikke særlig vigtig)

1712: Thomas Newcomen opfinder den første dampmaskine. Den tabte op mod 80% af den
samlede energi og var således ikke særlig effektiv. Dampmaskinen blev senere videreudviklet og fik
en afgørende indflydelse på industrialiseringen

1766: En hånddrevet maskine udvikles til at spinde tråd, en såkaldt “Spinning Jenny”, som langt
mere effektivt kunne fremstille tråd. 

1769: Maskiningeniøren James Watt videreudvikler dampmaskinen og udstyrer den med et

tandhjulssystem, så den er i stand til at trække andre maskiner.

1810: Englands befolkning steg på kun 60 år meget kraftigt fra cirka 6 til cirka 10 millioner
indbyggere, hvilket især skyldes en meget lavere børnedødelighed. Befolkningstilvæksten bliver
ofte fremhævet som et vigtigt element i den industrielle revolution. 

Befolkningstilvæksten var blandt andet med til at skabe en større efterspørgsel af forskellige varer,
og derudover var væksten også med til at frigive en masse arbejdskraft, som kunne bruges til
produktion.  
1830: Det første jernbanesystem grundlægges mellem Manchester og Liverpool og forbinder to
store industribyer. Jernbanen – og infrastrukturen generelt – var meget vigtig for, at et land kunne
gennemgå en industrialisering.

1833: Det britiske parlament vedtager en fabrikslov, der gør, at det bliver forbudt at ansætte børn
under 9 år, og at børn og unge under 16 år ikke må arbejde mere end 12 timer om dagen.

1847: En ny fabrikslov i England indfører, at kvinder og unge mellem 13 og 18 år maksimalt må

arbejde 10 timer om dagen. 

1850’erne: Kun 22% af den erhvervsaktive del af befolkningen i Storbritannien er nu beskæftiget i

landbruget. I Frankrig er 45%, USA 65% og Rusland 85% stadig beskæftiget i landbruget. England
var med andre ord blevet verdens førende industrination i midten af 1800-tallet, hvor hele 20% af
verdens industrivarer kom fra Storbritannien. 

1869: I USA forbindes byerne New York og San Francisco med en jernbane, hvilket bliver første
skridt til et enormt jernbanebyggeri i hele USA.

1870-1880’erne: Den såkaldte anden industrielle revolution begynder. Den betegner en periode

med masseproduktion og hastig teknologisk udvikling. Samlebåndsproduktion fra 1914 i de
amerikanske Ford-fabrikker bliver ofte fremhævet som symbolet på den anden industrielle
revolution, fordi den i uset grad var i stand til at masseproducere varer. USA og Tyskland overtager
i perioden det økonomiske lederskab i verden fra Storbritannien. 

1913: Henry Ford påbegynder en samlebåndsproduktion i de amerikanske Ford-fabrikker.

Samlebåndsproduktionen markerer et gennembrud i overgangen til masseproduktion af varer.
Samlebåndsproduktionen var med til at gøre, at USA blev verdens klart førende industrination i
begyndelsen af det 20. århundrede. 
Industrialisering i Danmark:
Industrialiseringen startede for alvor i løbet af 1870'erne og 1890'erne i Danmark. Væksten i
industrien gjorde, at der blev etableret flere fabrikker i byerne. Befolkningstallet steg, og forbruget
voksede. Derfor voksede byerne også markant i perioden. Migrationen fra land til by var nu sat i
gang, og det er netop fra 1870-1890, at urbaniseringen i Danmark topper.
Urbanisering er den proces, hvorved en stigende andel af befolkningen bosætter sig i byer.
I denne periode effektiviserede man også landbruget i form af de opståede andelsmejerier og
andelsslagterier, hvilket var med til at sikre en øget eksport af animalske produkter til især
England, som blev Danmarks vigtigste eksportland i løbet af industrialiseringen.

Tidslinje over industrialisering i Danmark: (ikke særlig vigtig)

1829: Den Polytekniske Læreanstalt åbner i Danmark. Her kan man blive uddannet som ingeniør.
Industrialiseringen skabte en større efterspørgsel efter specialiseret viden. 
1847: Den første danske jernbane bliver etableret mellem København og Roskilde. 
1853: Koleraepidemien bryder ud i København og blev et afgørende vendepunkt for udviklingen af
sundere arbejderboligere i byerne.
1865: B&W (Burmeister og Wain) opstarter et jernstøberi i København. Det blev i begyndelsen af
1900-tallet Danmarks største industrielle arbejdsplads med over 6.000 ansatte.
1870’erne: Dansk landbrug omlægger sin produktion fra korn til animalske produkter som smør,
kød og ost. Dette sikrer, at eksporten i perioden blev mere end fordoblet.
1873: Rigsdagen vedtager en fabrikslov, som forbyder fabrikkerne at ansætte børn under 10 år til
fabriksarbejde. Og børn mellem 10 til 14 år må kun have en daglig arbejdstid på 6½ time (§2).
Dette er Danmarks første fabrikslov.
1880’erne: Migrationen fra land til by topper i denne periode. Omkring 30% af den samlede
danske befolkning bor nu i byen. Befolkningstilvæksten gjorde, at det blev svært at finde arbejde
på landet - derfor drog mange til byen. En del danskere drog i denne periode også til Amerika.

I løbet af 1880’erne spredte andelsbevægelsen sig ud over hele landet, hvilket gjorde, at også
flere husmænd kom med i andelsmejerierne og på den måde fik sikret sig et arbejde. 
1888: Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling bliver afholdt i København. Her
præsenterede man alt det nye fra industrien i form af dampmaskiner, petroleumsmotorer,
elektrisk belysning og moderne mejericentrifuger. Man ville vise den almindelige befolkning, hvad
industrien kan. Udstillingen foregik i Tivoli og området deromkring, hvor Københavns Rådhusplads
ligger i dag. 
1894: Danmark indfører det, man kalder universaltid den 1. januar 1894. Man gik væk fra, at hver
landsby fulgte sin egen lokale tid. Man tilsluttede sig i stedet universaltiden, som betyder, at
klokkeslættet bliver fastsat ud fra globale tidszoner, som hele verden efterfølgende blev inddelt i. 
En af årsagerne til synkroniseringen af tiden var, at det var svært at udregne ankomsttider-,
rejsetider, afgangstider osv. 
1900: Omkring 100.000 er nu beskæftiget i industrien i Danmark. Mange af dem havde før været
jordløse landarbejdere, der havde søgt mod byen for at kunne forsørge sig selv og deres familier.
Derfor oplever storbyerne omkring århundredeskiftet en markant befolkningstilvækst.
1913: Det bliver med en ny fabrikslov forbudt at anvende børn i den skolepligtige alder til
industriarbejde, dvs. børn under 14 år.
1956: Den danske folkepension bliver vedtaget med indvirkning året efter.
1963: Den danske eksport fra industrien overgår for første gang landbrugseksporten. Dette viser,
at Danmark ikke længere primært er et landbrugsland, men derimod et industrielt land.
Imperialisme:
Kolonisering er handlingen og imperialismen er tankegangen. Det ledte frem til globaliseringen
pga. kommunikation mellem land og koloni.
Imperialisme: en verdensorden, hvor stater med politisk, økonomisk og ikke mindst militær magt
underlægger sig andre stater/områder og befolkninger og evt. konkret udvider sit territorium.

I slutningen af 1800-tallet startede de europæiske stormagter et kapløb om nye kolonier. I løbet af

få år fik de kontrol med enorme landområder og millioner af mennesker i Afrika og Asien.
Perioden fra 1870 til 1914 er kendt som imperialismen.

Imperialismens årsager kan sammenfattes i tre forhold: styrke hos den undertrykkende part,
svaghed hos den undertrykkede part, foragt for almenviljen og folkenes selvbestemmelsesret.

Imperialismens storhedstid: I slutningen af 1800-t. skete der en betydelig ændring i den

tilbageholdende politik og dermed en tilsvarende stor udvidelse af imperiet. De europæiske lande
flokkedes især om at erhverve kolonier i Afrika.

Noter til emnet (konflikter, hovedaktører m.v.):

Væsentlige befolkningsgrupper:

- Kolonimagter/hovedaktører: Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Portugal (USA og Japan)

- Kolonilande: Congo, Indien, dansk-vestindiske øer, afrikanske lande (Guldkysten)

Styresystemet:

Finansfolket bruger statsmagten til at få overtaget de områder, de gerne vil bruge. Dette er særligt
for compainer som The Honorable East India Company

Staten finansierer militæret og er derfor bedre stillet til at overtage et stykke land end finansfolk
ellers ville → skaber ro og orden i kolonien og dermed større sikkerhed for egne investeringer.

Repræsentanterne fremmer finansfolket, da de taler om hvordan de vil udbrede civilisationen osv.

Væsentlige værdier i tiden:

“Den hvide race” - overlegenhed

Den stærke race skal udbrede sin kultur og religion, det er dens pligt og deraf ret → eurocentrisme

Andet syn: “The White Man´s Burden” - Kipling (den hvide har et ansvar)

Hvorfor starter denne periode her?

-Teknologi var en forudsætning → transportmidler, moderne kommunikationssystemer.

(Kolonierne lå langt væk)

-Samt udviklingen af våbenindustrien → gjorde det muligt for små enheder at overtage sine
egne områder (England havde geværer mens ugabuga-erne kun havde bue og pil)

-Øget viden om tropesygdomme → lavere dødelighed

-Panama- og Suez kanalen gjorde det nemmere for bl.a. USA

-Handelsstationer, stop under en længere rejse, effektivisere rejsen til kolonier (Specielt
handelsstationerne ved kysten var meget vigtigt, da mange ville komme forbi her, så der var
stor industri)

-Stor bekymring over den langvarige, økonomiske krise, der ramte i 1870’erne.
Erhvervsfolk mente at spredningen af den økonomiske aktivitet ville opretholde en
økonomisk vækst: nye afsætningsmarkeder.

-Øget konkurrence mellem industrilandene, øget interesse i at finde nye markeder at afsætte
varer i. (Der var kamp om at komme først. Da man havde for mange varer internt, så man
skulle finde nye steder at sælge dem)

-Råstoffer til industrierne; tropiske lande kunne levere produkter, som allerede der var
uundværlige i samfundet; kaffebønner, kakaobønner, guld, diamant, generelt luksusvarer.
-Sprede europæisk civilisation (idéer, kultur, religion, værdier)

-Etnocentrisme → vi er øverst, derfor har vi en pligt til at hjælpe de laverestående.(White

mans burden)

-Strategisk - sikre støttepunkter til dampskibe i kontakten til andre kolonier. (De her
handelsstationer ved vandet)

Hvad sætter denne periode gang i bagefter?

Menneskelige relationer løsrives fra geografiske rammer. (Globalisering)

Efter koloniserngens tid var forbi blev mange kolonier selvstændige. Dog gjorde deres status som et
tidligere koloniland at den politiske magt i landet blev erstattet af den økonomiske relation til deres
tidligere undertrykkere.

Der findes 3 forskeliige dimensioner af globaliserignsprocessen:

1. Den økonomiske og teknologiske globalisering. (består af handel og spredning af

teknologi)

2. Den kulturelle globalisering.

3. Den politsike globalisering. (Kan ses i den måde stater er opbygget på).

Første globaliseringsbølge. 1871-1914

Grundstenen blev lagt via telegrafer bla. 1837, Den første flyvning i 1903, første telefonforbindelse
over landegrænse 1891, Radioudsendelse som kunne høres i flere lande 1899.

Handelskompagnier--> globalt marked

Guld blev gjort til verdens valuta

-Den spanske syge 1918-19 (sygesomme smittes ”hurtigt” over landegrænser)

-ww1
-international hjælpeorganisation 1863 røde kors. Og Internationale arbejderorganisation i 1864

Anden bølge (1945-1989)

Pga USA´s unikke situation efter anden verdenskrig kunne de diktere et mere åbent og liberalistisk
globalt markedet i vesten.

De gamle kolonimagter blev svækkede efter 2. verdenskrig, derfor var det svært at opretholde
kolonier og mange af dem fik deres selvstændighed i 1945-65.

Marshallhjælpen- afsætningsmarkeder+ hjælpe genopbygning

Frihandel Den kapitalistiske blok (vesten)- spredning af viden, teknologi+ ideologi (kold krig)

Kolonier bliver tvunget til at vælge side i den kolde krig

Politisk globalisering:

World Trading Organisation (WTO), FN(forhindre en verdenskrig mere), NATO, Warszawa-pagten

(KK), Verdensbanken, Internationalt valutafond, EF/EU,

Opfindelser:

Atomvåden, (kold krig)

Udviklinger i teknologi+ effektivisering - velstandsstigning, Jetmotor opfundet,

Satellitter, Rumkapløbet, bemandede rumflyvning 1961,

TV -> Verden bliver mindre-> NGO’er (græsrodsbevægelser),

Globalisering: økonomisk, teknologisk, kulturel, politisk

Ideer til problemstillinger

- Hvad var de *indsæt befolkningsgruppe, der blev koloniseret* syn på *indsæt kolonimagt*?
- Hvilke konsekvenser fik koloniseringen af *indsæt koloniseret land*?
Hvad lå til grund for koloniseringen af *indsæt koloniseret land*?