1. Hvilken fortællerstemme (fortællertype) er der i bogen?

Hvad betyder dette greb for

fortællingen?

Fortælleren er en jeg fortæller, og det betyder at fortællingen virker meget personlig. Vi ser altså
verdenen gennem fortællerens synspunkt, ikke andres.

Man lærer hans synspunkter at kende, og forholder os derfor til de andre karakterer i bogen, som han
forholder sig til dem.

2. Overtro/ritualer – hvordan kommer de til udtryk?

Vi ser ting som overtro og ritualer både gennem Jeppes baksketballtræning og gennem Cecilies
håndtering af hendes uundgåelige død.

Jeppe bruger meget af sin tid på basketball, og han har flere gange brugt den til at dulme sine smerter
ift. sociale problemer eller situationer der bare skulle overstås.

Han spillede basket, da hans forældre skulle skilles og dulmede på den måde dette problem indtil, det
ikke længere var aktuelt. Dette gjorde han også, dengang hans fars firma gik nedenom og hjem, og da
hans far fik en blodprop.

Hans naturlige instinkt, da Cecilie bliver syg, er derfor at han gennem basketball, med hende på
sidelinjen, kan dulme både hans sorg og hendes smerte, og måske endda helbrede hende på denne
måde. Han tror, at hvis han får bolden i målet 100 gange efter hinanden, at Cecilie vil være rask. Dette
er overtro. Eks. side 112, hvor han med basket scores vægter hendes overlevelse.

Cecilie benytter sig også af overtro mht. at dulme de smerter, kræften hun døjer med giver hende.
Hendes selvopfundne figur Nono, der er hendes sidste kriger, der kæmper hendes kamp indeni hende
med de onde modstandere, som er kræften. Nono er hendes måde at fortolke sin kræft, så den ikke
bliver for “virkelig”.

Andre ritualer kunne være deres klipning af tallene på målebåndet, der symboliserer de dage hun har
tilbage før hendes udskrivelse.

En anden overtro kunne være den der omhandlede hans kasket, der kun måtte blive båret af ham selv.
Hatten symboliserer lykke og held for ham, men som Cecilies far også snakker om, lider hatten sin
første “død”, da hans ven ved et uheld tager den på, og dør for alvor, da Cecilie ifører sig den på Gran
Canaria.

På side 121, indser Jeppe, at Cecilie nok vil dø, og ved at sige det, tror han, at han har brudt den ed,
der vil beskytte hende mod døden. Altså tabuet. Ved at bryde tabuet om døden, tror han automatisk, at
Cecilie vil dø af kræften.

3. Coming of age. Jeppes udvikling. Kom med eksempler.

Jeppe bliver voksen med Cecilies sygdom. Cecilies sygdom vokser og vokser, Jeppes indre udfoldes
og udforskes mere og mere, og da Cecilie dør, dør Jeppes barndom og uvidende ungdom også.
Jeg vil sige at da Jeppe, midt på side 39, udbryder: “1.. 2.. 3 NU!” og derefter bliver introduceret til
Cecilie på næste side markerer begyndelsen på enden hans “barndom” eller uvidende ungdom. Det er
en ting han gør uden videre, han springer bare ud i det, uden at vide, hvad det egentligt er han springer
ud i. Han gør sig derimod en masse tanker omkring at springe ud i ting, da han på side 183, sidste
side, igen med den samme ven som første gang, udbryder: “1.. 2.. 3.. NU!”, han ved her, hvad livet
kan byde på.

Det er meget større beslutninger, der skal tages på den sidste side, hvilket også viser, at de ikke
længere er “børn”. Første gang “1.. 2.. 3.. NU!” siges, bliver der snakket om, hvem af de to personer,
der står for at betale nogle øl. Mens at drengene på sidste side slår om, hvor de skal køre hen i deres
spontane bilrejse.

Man kan også se på Jeppe at han litterært er vokset, da han går fra at være en 195 cm høj dreng, til at
være en 196 cm høj mand. På side 7. nævner han, at han VAR 195 cm høj.

Han går også fra at være uengageret i skolen (side 27), håbefuld for fremtiden mht. hans basketball,
uden at vide, hvad den vil bringe ham og mere fokuseret på sig selv, sine ritualer og basket scores, til
at tvivle på fremtiden, ville holde fast i nutiden, men stadigvæk have ønsket om en bedre fremtid for
Cecilie, til slet ikke at bekymre sig om fremtiden, leve i NUet og springe ud i situationer, der kommer.

Hele Cecilies sygdom modner ham som person, og lærer ham, hvor vigtigt det er, at leve det liv man
har, nyde det og springe ud i det med åbne arme og åbent sind.

4. Hvilken betydning har sangen Bird on a Wire?

Bird on a Wire repræsenterer Cecilies sygdomssituation og hendes holdning til omverdenen, hvordan
hun gerne vil vise andre, at hun har det.

Like a bird on the wire,

Hun holder sig fast til livet, selvom livet er svært at opretholde
Like a drunk in a midnight choir
Hun trodser sin tilstand og ønsker stadigvæk at høre til et sted, hun måske ikke hører til. Hun
prøver at se bort fra hendes påvirkede tilstand og deltager stadig i sang.
I have tried in my way to be free.
Hun ved godt, at hun nok ikke vil overleve, altså hun har kæmpet, hun har prøvet.
Like a worm on a hook,
Som en orm på en krog, der aldrig ved, hvornår den vil blive sænket ned i vandet for at dø.
Like a knight from some old fashioned book
Som en modig person, der fortæller at mod skal udvises i ligegyldigt, hvilken situation du havner
i.
I have saved all my ribbons for thee.
Hun sørger stadig for at gemme på sine vigtige personlige egenskaber, selvom hun er i en svær
kamp

If I, if I have been unkind,

I hope that you can just let it go by.
If I, if I have been untrue
I hope you know it was never to you.

Hun undskylder for sine synder, fordi hun ved, at hun nok ikke vil kunne gøre ting gode igen.
Hun er selv i så megen smerte, at hun ved, at det ikke er behageligt og håber at folk vil godtage
hendes undskyldning.

Like a baby, stillborn,

Hun er ikke engang blevet myndig, altså hun er død, før hun overhovedet har levet.
Like a beast with his horn
I have torn everyone who reached out for me.
Hun har været hård mod folk, der bare har prøvet at være søde mod hende, fordi sygdommen har
taget over.
But I swear by this song
And by all that I have done wrong
I will make it all up to thee.
Men hun lover, at selvom hun har gjort ting dårligt, vil hun stadigvæk elske sine næste, og lade
dem vælge deres forhold til hende.

I saw a beggar leaning on his wooden crutch,

He said to me, "You must not ask for so much."
And a pretty woman leaning in her darkened door,
She cried to me, "Hey, why not ask for more?"
Når man har meget, tror man det er okay at bede om mere. Men når man ikke har så meget,
beder man ikke om mere, man nyder det man har og håber på det bedste.

Oh like a bird on the wire,

Like a drunk in a midnight choir have tried in my way to be free.

Som en fugl der balancerer på snoren, som en linedanser der balancerer livet med hvert skridt på
linen mod den anden side, prøver hun at få det bedste ud af livet hun har, selvom hun måske ikke
selv synes, at det er værd at leve når hun ikke har mere.

Sangen er Cecilies yndlingssang. Teksten handler i korte træk om, at man er et

menneske med mørke og lyse sider, med store drømme og mere beskedne ønsker, at man fejler, sårer
og forsøger at gøre det godt igen. At man gerne vil være et frit menneske. Selvom bogen er set ud fra
Jeppes synsvinkel, så får vi via sangen et stærkt indblik i Cecilies personlighed.

5. Barn/voksne – hvordan er deres relationer? Fortæl om Sørens ”2-livshistorie”.

De voksne i bogen forstår børnene, de stoler på de unge og ved selv, hvordan det er, at have
problemer med livet, derfor synes de måske netop også at have medhold med de unge. De er altså
ikke onde. De voksne er alle sympatiske, bortset fra Jacks far, der ikke ville have noget med Jack at
gøre, da han fandt ud af, at Jacks mor var gravid med ham.

Forældrene virker til at holde “børnenes” problemer og bekymringer nede. Jeg synes, at det virker
som om at Jeppes forældre har snakket med Jeppe om svære ting, der kunne komme i livet, da han
ikke virker meget forskrækket, da hans far får en blodprop.

Problemerne, som de voksne tumler med, hænger i bogen over dem som en tung sky. Det virker ikke
som en vild byrde, men derimod en slags “sådan er det vel” af en sky over Jeppes forældre, da hans
far bliver ramt af en blodprop. Cecilies far og mor undgår at snakke om deres datters kræft, og Jacks
mor holder sandheden om Jacks far fra Jack. Altså det dårlige er et tabu, det at man kan komme ud for
dårlige ting, at der kan ske meget slemme ting er et tabu, men de ubetydelige små hændelser vi alle
kan opleve, bliver snakket om på en hverdagsagtig måde fx. mht. Cecilie, der som lille kørte ud på
vejen.

6. Jack og Jeppes venskab. Deres historie, deres venskabs udvikling. Beskriv.

De har været venner siden femte klasse.

Jeppe og Jacks forhold virker i begyndelsen af historien meget stærkt, de tog begge et sabbatår, hvor
de arbejde, var mest sammen med hinanden, drak sammen og hyggede sig sammen. Jack var lidt mere
eventyrlysten end Jeppe, og Jeppe snakker derfor med ham om Cecilie, da han falder for hende.

Da Cecilie bliver syg stopper de med at være så meget sammen, da Jeppe skal værne om Cecilie. Han
glemmer lidt Jack og vigtigheden i deres venskab, og den BALANCE som Jeppe faktisk skaber for
Jack, på samme måde som Cecilie skaber den for Jeppe. Jack begynder i fitness, fordi han ikke har
andet at lave og bliver uden yang ledt ud i problemer med dem, han bliver venner med.

Da Cecilie er død er Jeppe fortvivlet, men hendes død får ham til at indse, hvor vigtigt det er at elske
mennesker, når de er her, og får derfor Jack til at kontakte sin mor, efter hans samtale med hende. Da
Jack også får øjnene op for dette i livet, begiver de sig sammen ud på det eventyr, de tidligere havde
snakket om.

Deres venskab er et hjemme, ude, hjemme venskab, da de efter adskillelse og dannelse finder
hinanden igen og får endnu mere ud af deres venskab.

7. Analysér (objektivt og tekstnært) følgende personer: Jeppe, Cecilie, Jack og Smælle.

Jeppe: Jeppe er en meget naiv, passiv og lidt ligeglad teenager (mht. lektier s. 32 og livet, side 7 ift.
skole, kan ses, da han ikke engagerer sig i teaterstykket.) Han er meget kropsbevidst (side 11, da han
fokuserer på at score.) Hele begyndelsen af bogen er næsten en slags passiv refleksion over hans liv
før det, der skete (som vi først ved efter slutningen).

Jeppe højere end 195 cm, hvilket vi får at vide på første side, hvor han snakker om, at han VAR 196
cm høj.
Når han har brug for at få tankerne væk, selv den mindste ting, bruger han basketball eller sports
diagrammer til at holde ham beskæftiget. (s. 12-13, hvor han spiller sine bekymringer om sin far
væk.)

På side 126 kan vi også se, at han er begyndt at spille for at løse problemer, der ikke kan løses gennem
basket, nemlig Cecilies kræft. Dette kunne fortælle, at han heller ikke kunne spille sine tanker væk,
altså at man bliver nødt til at tænke over problemerne på et eller andet tidspunkt, da de ikke kan blive
undgået.

Hans snakker om, at han før prøvede at glemme, men i sin refleksion, der er bogen, prøver han ikke at
skubbe noget væk, men husker derimod, fordi han nu har lært, hvor vigtigt fortiden er for en god
fremtid. (fx. side 106, hvor han holder i hånd med Cecilie.)

Side. 100 og 102 nævner Cecilie, at hun gerne vil være sammen med en dværg og gerne vil have en
tatovering, hvilket Jeppe pga. hans kærlighed til hende acceptere uden videre.

Cecilie: Cecilie er en meget livsglad person, der ærgrer sig over sit spild af det, han har stort mod
(side 9, hvor hun læser digtet op for den ligeglade forsamling.) Hun er positiv og prøver at leve livet
så godt som overhovedet muligt. Hun vil prøve alt. (side 100, hvor hun nævner, at hun gerne vil være
sammen med en dværg.)

På side 94 udtrykker hun sin lyst til at leve.

På side 95 viser hun sin spontanitet og styrke gennem alt, hvad der er hårdt.

Jack:
Jack er en sand ven for Jeppe, men har svært ved at stå på egne ben, hvilket vi kan se, da han tyr til
stoffer og “dårlige” mennesker uden Jeppe og sin mor ved hans side.

Jack baserer sin livsvisdom på andre menneskers erfaringer fx. side 53, hvor han giver råd til Jeppe
mht. Cecilie og i denne sammenhæng refererer til sin onkel.

Han brokker sig aldrig, s. 39, men er stadig meget ansvarlig. Han sætter ikke spørgsmål ved tingene,
han gør dem bare.

Han er en rigtig murersvend, der drikker bajere og køber pizza i frokostpausen. (Fra side 37 osv.)

Smælle: Smælle er en meget ego fikseret teenager, kan ses på side 7, da han laver lyde som et gevær
for at imponere folk og på side 8, hvor han råber boring af Cecilie. Han er en meget åben person,
(øverst på side 8.) der ikke er bange for noget. Smælle elsker det lille hus på prærien, hvilket er den
eneste ting, der gør ham “anderledes”.

8. Sæt bogen ind i Berettermodellen (inddel i

sider og beskriv handlingen kort). Giv hver

del af Berettermodellen en overskrift - du

skal kunne argumentere for dine valg.

Anslag: Fra side 7 til side 10, altså hele første kapitel.

Før æblet faldt ned:

Anslaget starter med Jeppe, der beskriver nogle ting, der var engang. Han lægger meget vægt på
teaterstykket og teater aftenen, hvilket betyder, at de ting der sker teater aftenen, nok har en forholdsvis
vigtig mening i historien.

Vi får hurtigt forståelse for stemningen, ungdommen og den ligegyldige sjov det hele handlede om den
aften. Men Jeppe, der jo beskriver det hele, snakker om det, som om han var en helt anden person på dette
tidspunkt, hvilket fanger os i en undren over, hvordan, hvorfor og hvad han har ændret sig til at være.

Vi får sanseindtryk uden videre beskrivelse af personerne det involvere. Vi hører fx. om Smælle, men får
ikke noget personligt at vide omkring ham.

Anslaget har en følelse af at være in medias res, og den er fyldt med stemningsindtryk, der giver et
realistisk indblik på hans oplevelse.

Præsentation: Fra side 11 til side 26.

Stor basketspiller, lille fugl:

Vi får her indblik i hans fritidsinteresse basket og hans precision indenfor sporten. Han beskriver meget
nøje, hver eneste lille ting, han ser, da han spiller udenfor. Dette giver os et indblik i hans passion inden for
basket, hans indre perfektionisme, hans måde at komme af med stress på og grunden til hans ritualer.

Vi bliver også præsenteret for grunden til hans indre stress gennem faderens køkkenlivshistorie, der
omhandler hans pludselige ledighed, passive skilsmisse og blodprop.

Forfatteren formår at beskrive Jeppe, mens han beskriver andre personer ved at væve informationer om
Jeppe ind i historierne om andre.

Jeppe lader sine tanker vandre, og kommer fra Basket, hvordan det afslapper ham, hvor meget stress han
havde, hans fars historie, hans mor og til basket igen.

Vi bliver præsenteret for Jack.

Efter præsentationen af Jeppes omgangskreds og familie, glider præsentationen stille over i

miljøbeskrivelse, og hvordan hans skole er. Vi hører igen mere om Jeppe vævet ind i al den anden
information.

Præsentationen slutter på side 27, efter Jeppes beskrivelse af gymnasiets morgensamlingsritualer og

Cecilies sang.

Uddybning: Fra side 27 til side 85.

Fremtiden og Nutiden:
Herfra udtrykker Jeppe sin kærlighed til Cecilie og inviterer hende ud. Vi hører om deres forhold, hvad de
laver sammen, Cecilies fravær osv. Vi hører også, hvor tæt Jeppe føler, at han er kommet på Cecilie, og
hvor meget han glæder sig over hende.
Vi kommer her forbi bogens titel: 1… 2 … 3… NU! på side 39, hvor Jeppe og Jack begge springer ud i
sten, saks, papir for at slå om, hvem der skal betale for øl.

Vi kommer tættere på Cecilie og hendes eventyrlystne personlighed i form af hendes lyst til fx. at begive
sig ind på en “Gammelmandspub”.

Vi får et indtryk om den uopnåelighed, Jeppe synes, Cecilie har. Han er meget “højere” end hende, men
hun er stadig mere uopnåelig.

Vi hører på side 50 mere om Jeppes ritualer og regler, der skal følges inden for basket. Han har svært ved
at følge regler, der ikke er der.

Vi får uddybet de andre personer i bogen mere. Vi får på side 56 at vide, hvor stor en fan Smælle er af
serien det lille hus på prærien.

Vi hører generelt bare om hans liv med Cecilie, hans tanker og hans gymnasieliv. + Cecilies mærkelige
opførsel bliver mere og mere underlig.

Point of no return: Side 85.

Man ved aldrig, hvad man kan forvente/Livet afgøres i et splitsekund.

Cecilie fortæller Jeppe, at hun har kræft. Dette forklarer hendes underlige opførsel og nu korte hår.

Konfliktoptrapning: Side 87 til side 159, 165 og 167.

Vi bevæger os ind i konflikten omkring Jeppe og Cecilies fremtid, der bliver sat på prøve af Cecilies kræft.

Vi tager til København, følger Jeppes indre ritualer, der skal hjælpe Cecilie af med kræften, udøver
spontanitet, tager til Gran Canaria, bliver gift og begynder gennem Jeppes rolle som fortæller, at tvivle på
om Cecilie overhovedet vil overleve.

På side 157 har Jeppe opgivet håbet, han vil ikke lyve for sig selv, og siger så, at han ved at Cecilie vil dø,
hvilket er et slags mentalt klimaks for Jeppe. Det er hans personlige klimaks, det er her det går op for ham,
at hun virkelig skal dø.

På side 165 bliver der nævnt, at dette var Cecilies sidste klare øjeblik, hvilket er Cecilie og Jeppes klimaks.
Jeppe vidste godt, at dette ville ske, men det er det sidste øjeblik, de er sammen som parret, de var.

På side 167 dør Cecilie, dette er hendes klimaks, løsningen på hendes smerter og onde.

Klimaks: Fra side 159 til 174.

Livet fortsætter:
På side 157 har Jeppe opgivet håbet, han vil ikke lyve for sig selv, og siger så, at han ved at Cecilie vil dø,
hvilket er et slags mentalt klimaks for Jeppe. Det er hans personlige klimaks, det er her det går op for ham,
at hun virkelig skal dø.

På side 165 bliver der nævnt, at dette var Cecilies sidste klare øjeblik, hvilket er Cecilie og Jeppes klimaks.
Jeppe vidste godt, at dette ville ske, men det er det sidste øjeblik, de er sammen som parret, de var.
På side 167 dør Cecilie, dette er hendes klimaks, løsningen på hendes smerter og onde.

Jeppe tænker her på Cecilie, hendes liv, deres tid sammen og deres bryllup. Det går her op for Jeppe, hvor
vigtigt livet er, altså endnu et mentalt klimaks. Han finder ud af, hvor vigtigt det er, at han ikke bare tænker
på hendes død, for hun syntes, at Jeppe skulle leve.

Udtoning: Side 175 til side 182.

Jeppe har fået en åbenbaring, der får ham til at sætte pris på livet mere end nogensinde før. Han vil have
det bedste ud af tingene, og beslutter sig derfor for at hjælpe Jack ud af problematiske forhold. Han
springer ud i livet som en voksen mand og begiver sig, sammen med sin ven, på eventyr.

9. Beskriv mindst fire af de forskellige miljøer

Jacks miljø:

1. Geografiske forhold:
Svendborg/Stenstrup Syd, Odense.
Rigtigt stereotypisk murer miljø. Der er sikkert lidt håndværkerrøv, basser og grillmad. De går i
fitnesscenter, har stor muskler. (Side 34.) Der snakkes om ting som sport og store muskelmænd. Der
gøres grin med folk, der ikke drikker. Lowkey humor, overfladiske venner, solbrændt boss (side 37.)
Festmiljø om aftenen, alt mad spises på grillbar og der bliver taget stoffer, hvis det skal være sjovt
mellem de unge murere.
Miljøet er relativt fattigt i form af intellekt, det er meget fokuseret på erhverv og det, der er udenpå.

Bor i lille lejlighed med sin mor, hun er enlig, han har en forvrænget historie om sin far. Det hele
roder lidt, der er ikke så stort fokus på at opnå store ting, men mere fokus på menneskene. Jacks mor
fortæller Jeppe, at han er hendes reserve søn, hvilket gør ham rigtigt glad.
Men er her hellig, (side 35) hvis man helst er fri for at drikke, det er noget, der gøres grin med, fordi
det er så stor en del af deres miljø.

Basketmiljøet:

Ambitiøst miljø med fokus på præcision og sammenhold. Det er et sportsmiljø med holdkammerater,
basketdrømme, spillernavne og fokus på spilleren, ikke den indre person.

Miljøet har en autentisk baskettræner, der er fra USA og drengene fokuserer meget på “den rene
spiller”, der ikke ser ud over sit “arbejde” som spiller, det er modsætningen til murer miljøet Jack
lever i, hvor det handler meget mindre om den fysiske perfektion og mere håndværket. De skal, i
modsætning til det lidt frie liv som murere, følge “regler” (side 72), der skal sikre dem en mulighed
for stjernepotentiale.

Miljøet er ikke afslappet, men dog en pause, med hektiske teknikker, fra livet udenfor, som fx. det
sociale pres fra Gymnasiemiljøet.
Gymnasiemiljøet/vennemiljøet:

Sted: Svendborg gymnasium

Dette miljø fokuserer meget på at være på, man skal vise sig social kyndig og kunne præstere socialt.

Der festes og vises sociale færdigheder.

Dette miljø lægger meget vægt på det sociale og handler om at passe ind. Man skal kunne sige de
rigtige ting på de rigtige tidspunkter, som vi gang på gang ser med den ultra populære og sjove
Smælle, der arrangerer fester og på grund af hans evige overfladiske og energifyldte opførsel, aldrig
virker kedelig.

I dette miljø kan man ikke være kedelig eller “anderledes”, hvilket vi også kan se i første kapitel, da
Cecilie synger hendes sang, og Smælle buher og andre buher af Cecilies sang.

Der er ikke meget dybde i dette miljø, og jeg synes, at det virker som om, at man ikke kan være et
menneske med intellektuelle lyster i dette miljø, da det bare ville blive dømt kedeligt.

Jeppes hjem:
Ordentligt miljø, alt er sterilt, succesfulde forældre, basketkurv, hjemmekontor, forældre uden
følelser.

Dette miljø handler også meget om perfektion. Dog er menneskene ikke de bedste til at udtrykke
følelser, hvilket giver Jeppes hjemmemiljø en slags kold følelse med overfladisk kærlighed, der kun er
der, fordi det ville virke forkert uden.

Miljøet bærer præg af “the suburban life”, med en husmor og en far, der regulært går på arbejde og
kommer hjem. Da dette normale mønster brydes, går alting til hundene. Det er et vaneplaget miljø,
med “roller” og påduttede familieroller. Jeppes mor hjælper Jeppe med sine eksamener, da han ikke
selv kan tage sig sammen til dem, hvilket viser, at familien altså ikke er ligeglade, men gerne vil holde
deres i orden.

10.
Bogen er delt ind i tre afsnit, der er forsynet
med et tal og en linje. Hvordan kan disse tre
(fire) sider fortolkes?

1. Cecilies højde
2. Hans score i basket, og længden der var tilbage på hendes målebånd
3. Den nye begyndelse/begyndelsen i sig selv

Det første indikerer Cecilie, altså Jeppes møde med Cecilie og deres blomstrende romance.
Det næste indikerer Jeppes gennembrud i basket, og Cecilies afsløring af hendes kræft samt hendes
forløb indtil hendes død. Målebåndet viste, hvor lang tid hun havde, indtil hun kunne komme ud,
hvilket aldrig blev en realisation.

Det sidste indikerer hans start på det voksne liv, og hans accept af Cecilies død.

11.
Hvad er godt og hvad er mindre godt ved
romanen
–
argumentér og
vær tekstnær

Jeg synes at, da Jeppe og Jack slår om øller med 1 2 3 NU!, hvilket markerer hans begyndelse på
rejsen ind i den voksne tankegang, og da den afsluttes med 1 2 3 NU!, hvilket markerer hans liv, som
den nye person, som han er blevet, er gode punkter i bogen. (side 39 og side 182.) Disse 4 små ord
markerer bogens essens, som er at blive voksen og forstå verdenen og livet, som mere end en bagatel.
Jeg mener ikke, at jeg kan kommentere på mere, da disse citater omfavner bogens indhold og elokvent
definerer bogen og dens titel.

Romanen var ikke lige efter min bogsmag, men hvis jeg havde læst den tidligere, da jeg var meget
yngre, ville jeg nok have syntes den var god. Det er en god introduktion til litteratur, der handler om
dybere emner, men den er slet ikke fyldestgørende nok for mig. Jeg føler personligt ikke, at jeg kan
dykke ned i den og relatere til den, da den ikke har nogle person relaterede emner mht. samfundet,
som jeg kan relatere til. Hele bogen virker for mig lidt overfladisk, men god for en læser med et lavere
litteratur behov.
Arbejde med filmen (i grupper):
Til filmen får hver gruppe et fokuspunkt

★ Jeppe og Jacks venskab. Hvordan er Smælle beskrevet?

Efter filmen:
1. Enkeltvis, lektier: Enhver historie udvælger sine scener til at få fortalt sin historie/få sit
budskab frem. Der er mange sammenfaldende scener i både romanen og filmen En-to-tre-
NU!, men der er også forskellige scener, ligesom der er scener, som er beslægtede, men
alligevel med en anderledes vinkling, dialog eller placering. Beskriv kort de scener, der er
sammenfaldende og de scener, der er forskellige (evt. i to spalter).

Sammenfaldende scener Divergerende scener

Biograf Scenen: Biografscenen er forholdsvist Den indledende startscene: Her hører vi

sammenfaldende med den originale i bogen,
bortset fra udvalget af film, der selvfølgelig
differentiere, da filmen er lavet på et andet
tidspunkt, end da bogen var skrevet. Herefter
går de en tur, laver løfter ved basketbanen og
romancen opstår hurtigere, end den gør i
sangen “Bird on a Wire” og ser Cecilie på
løbetur, der standser op og puster ud. Vi ser også
her Jeppe, der spiller basketball og har cement
om anklerne. Vi får hurtigt et indtryk, fra
moderens side, at Jeppe ikke klarer sig godt i
skolen, mens vi i bogen får denne information
bogen.
Kysset: Udover at dette foregår til en halloween
fest, så er denne scene meget som i bogen, dog
lidt kortere.
Basketball Scenen med Cecilie: Den scene,
hvor Jeppe for første gang spiller med
juniorholdet i virkeligheden, hvor han pludselig
får øje på kortklippede Cecilie på sidelinjen, er
den samme både i bogen og filmen, dog mere
visuel og mindre tankemylder fyldt.
Stripscenen:” Scenen, til truckerfesten, hvor
Cecilie i filmen stripper for Jeppe, minder meget
om scenen på pubben i bogen, bortset fra at
Cecilie og Jeppe ikke er til truckerfest med Jack.
Jeppe siger her: “jeg tror jeg elsker dig”,
hvorefter Cecilie stopper manisk op, kaster op
og beder om at komme hjem, med Jeppes jakke
over sig.”
fra Jeppe.
1.. 2.. 3.. NU!: I bogen er de fysisk sammen, når
de laver sten saks papir og både det først og det
andet valg, mens de i filmen slår om det i
telefonen.
Mødet: Jeppe ser første gang Cecilie ude foran
skolen i modsætning til i bogen, hvor Jeppe ser
hende for første gang til teateraftenen, som er
det første, der sker i bogen.
Jeppes basket: Når Jeppe tænker på sine
drømme om basket, hører vi ikke om hans
yndlingsfilm “hvide mænd kan ikke dunke?*”,
men ser derimod stærkt belyste og overdrevede
scener af hans ønske om at spille hos Lakers, der
udspiller sig med teateragtigt baggrundslys og
overdrevet skuespil.
Cecilies hår: Vi hører Cecilies forældre snakke
om Cecilies glæde. Vi ser Cecilie klippe håret
af, tude og hendes forældre, der gør det samme.
Jack og Jeppes “breakup”: I bogen virker det
som om, at Jeppe bare glemmer Jack. Mens at
det i scenen, hvor Jeppe prøver at spille Cecilies
kræft væk på basket pladsen, faktisk beder ham
om at skride.
Bryllupsnatten: I bogen har de sex i
københavn, der bliver beskrevet, mens dette i
filmen i stedet sker på Gran Canaria, efter deres
vielse. I filmen får Cecilie også sin tatovering på
Gran Canaria i stedet for i København. Cecilie
bliver også meget mere sur, da hun bliver taget
af den spanske ambulance.
Kirkegården: I bogen hører vi, at Cecilie er
død, men i filmen ser vi bare Cecilies forældre,
der græder. I filmen spiller målebåndet heller
ikke så stor en rolle, som det gør i bogen.
Da vi er på kirkegården, og Jeppe mødes med
Cecilies far, hører vi først her om Cecilies andet
liv.
Slutningen: Slutningen udspiller sig i det
utopiske drømmebillede, hvor Jeppe sidder iført
en baskettrøje, og Jack kører en rød sportsvogn.
Vi ser her Jeppe, der kigger på bagsædet af bilen
og finder Cecilie.
 Jeppe opgiver ikke basket i filmen.

I filmen får vi en mere personlig præsentation af Cecilie fra hendes egen side, vi har derfor også et
mindre personligt forhold til Jeppe, end vi har i bogen, da vi ikke ser verdenen fra hans synspunkt.

I bogen virker det som om, at Jeppes pres fra hans forældre er meget mindre, end det virker i filmen.
Hans mor snakker tit og ofte om hans karakterer og hendes hjælp til Jeppe. Moderen og Faderens
ægteskabshistorier bliver heller ikke forklaret, på samme måde som vi ikke møder Jacks mor.

I filmen hører vi ikke noget om Cecilie, der tilbyder lektiehjælp, men det gør vi her. Jeppe bliver
udstillet lidt mere skoletræt og patetisk, end jeg finder ham i bogen. Han tager baskettræningen meget
hårdere og virker mere følelsesmæssigt laddet i filmen.

Cecilie er 170 i filmen, modsat til bogen, hvor hun er 1.68.

I filmen bliver vi tidligt i filmen introduceret til tutglierne, som Cecilie i filmen også portrætterer. I
bogen får vi først meget senere kendskab til Nono og stammen.

I filmen er Cecilie meget mere manisk, og vi kan mærke at det går hende endnu mere på, at familien
ikke vil snakke om hendes sygdom. I bogen fik jeg det indtryk, at hun ikke gad at snakke om det,
mens filmen giver mig et indtryk af, at Cecilie bare gerne vil have dem til at snakke om det, da det
bare er sådan landet ligger.

I filmen går det også tidligere op for Jeppe, hvor uretfærdig verdenen er, og hvor svært det er for ham
at redde hende, hvor hårdt det er at sige positive ting omkring noget negativt og destruktivt og,
hvordan han ikke kan redde Cecilie.

I filmen får Cecilie Jeppe til at føle skyld, da han ikke ramte kurven og ønskede at de skulle være
sammen for evigt, mens dette ikke er med i filmen. Cecilie virker mere fortvivlet i sin tilværelse, end
jeg finder hende i bogen.

Vi hører heller ikke mange detaljer om Cecilies ønsker og drømme i filmen, som vi gør i bogen.

2. Fokuspunkt i det andet dokument.

3.

4. “Der er ikke én falsk tone i denne ungdomsroman, som i sin vibrerende ægthed helt utvungent
forener det klassiske og det moderne.”

Hvad gør en bog til en klassiker?

En bog bliver en klassiker, når dens underminerede og passive intellekt, der er et billede af en
fremtidig, nutidig eller fortidig situation, både kan portrættere den gældende personer i historien,
såvel som miljøet, mens den også stadig kan give et klart billede af andre tider (Det kunne være den
tid, vi i dag lever i, hvis grundlag er blevet beskrevet i en bog fra 1948, som bogen 1984.)
En klassiker er ikke altid en klassiker på det tidspunkt, hvor den er skrevet, men den bliver det på
baggrund af den forståelse og omtanke, man opdager ved den. En klassiker kan være en bog fra alle
genre, men den skal være universel og have dybe filosofiske problemstillinger, der skal kunne
relateres uden tiden som dommer. Man ville kunne læse en bog, der foregår i 1931 racistiske USA
langt ude i neverland, og stadig få noget ud af den 50 år efter dens udgivelse som teenager i Silkeborg,
Danmark.

Denne bog er klassisk, da den omhandler et universelt emne, hvilket er sygdom og tab. Vi vil alle
opleve det at miste, og vi må alle, på et eller andet tidspunkt, se døden og sygdomme i øjnene. Vi
kommer til at gå gennem usikkerheder, og vi skal gennem disse lære noget om livet. Livet er også et
universelt emne, der gennem årtusinder har været fokus hos mange filosoffer, hvilket også giver
bogen klassiske elementer.

Hvordan er bogen på én gang klassisk og moderne?

Det moderne element i filmen opstår, når disse emner bliver bragt ind i vores nutidige samfund og
bliver sat overfor vores samfunds præmisser. Det moderne ligger derfor i det klassiske, der bliver
fortolket på en ny måde, så nutidens mennesker bedre kan forstå de klassiske emner, og hvilke
reaktioner vi som mennesker har.

Hvordan vil I karakterisere filmen?

Filmen vil jeg karakterisere som reflekterende, kort men dog dækkende af emnet den omtaler. Man
udelader de ting, der ikke er relevante, hvilket gør, at man på en moderniseret måde, formår at forstå
hovedpointerne i filmens klassiske emner.

5. Hvad kan bogen som medie, hvad kan filmen som medie?
Bogen kan give os et dybt indblik hos personligheder, miljøoplevelser, relationer og detaljer, der giver
en følelse af fuldkommenhed, der dækker ens behov for information. Den har en mere dyb uddybning
af emnet med flere detaljer.

Filmen kan give os den visuelle del, filmen kan med billeder, vise os, hvad vi skal forstå, uden at
skulle sige det. Dette kan vi se i dødsscenen i 1.. 2.. 3.. NU!, hvor vi i bogen får at vide, at Cecilie er
død, mens vi i filmen bare ser Cecilies forældre, der stortuder udenfor hendes hospitalsstue. Filmen
lader os skabe ordene, og viser os billederne, mens bogen viser os ordene, og lader os skabe
billederne. En film kan give bedre sanseindtryk, ved brug af lys, lyd, musik og dialog, mens vi i en
bog selv skal skabe dette element. En film begrænser ikke din opfattelse på baggrund af
læsehastighed, men mere på baggrund af sanseopfattelse og sans for detalje.

Sammenligning af roman og film:

.6. Fortællertype: I Bogen bliver hele fortælling fortalt fra Jeppes synspunkt, hvilket giver os et meget
ensrettet og snævert indtryk af de andre menneskers følelser, især Cecilies, sammenlignet med filmen,
hvor det virker som om, at vi følger både Jeppe og Cecilie tæt, men mere udefra, da vi ikke hører
deres tanker direkte.

7. Ritualer/overtro
I bogen er ritualerne meget tydelige, men kommer ikke så voluminøst i spil i filmen. Faktisk kommer
der færre Ritualer i spil, men disse ritualer og den overtro, som fx. Jeppes basket overtro både på
udendørs banen og den rigtige indendørs bane. Lyset bliver mere markant og tiden står fx. mere stille,
da han forestiller sig sig selv i basket situationerne. I bogen er der ikke rigtigt pålagt så mange
følelsesmæssige udtryk i sammenhæng med ritualer og overtro, mens filmen lægger meget vægt på de
følelser, som fx. Jeppe og Cecilie oplever gennem ritualer og overtro som basket, målebåndet, Nono
osv.

8. Intertekstualitet
Jeg kan se mange ligheder mellem 1.. 2.. 3.. NU! og filmen, og faktisk derfor også bogen, Forrest
Gump, hvor vi følger den autistiske, naive og rare Forrest der springer ud i alting uden videre tanke,
ligesom Jeppe springer ud i livet. Den adolescente udvikling, som Jeppe går igennem, kan spejles i
den selvrealiserende kærligheds udvikling, som Forrest gennemgår.

Forrest springer, da han starter i skole og skal med skolebussen, ind i livet og det tætte bånd, som
Jenny og han opbygger. Vi følger dem gennem Forrests tanker og hans uvidende hjælp, der fører til
diskrimination. Jenny har, som Cecilie, mod på alt det nye og verdenen udenfor, der ikke altid er,
hvad man forventer af den.

Mens Jeppe og Forest begge er mere tilbageholdende, ikke særligt gode i skolen, vanedannede og
delvist afhængige af moderlig støtte. I slutningen af Forrest Gump, mister Forrest Jenny til en
sygdom, og skal tage sig af deres søn, der ift. til 1.. 2.. 3.. NU! kan repræsentere Jeppe og Cecilies
kærlighed), hvilket får Forrest til at sætte sig i situationen, mærke efter og til sidst sætte pris på livet
og afslutter, ligesom Jeppe afslutter hans udvikling med sit 1.. 2.. 3.. NU!, med at lade sin søn stige på
skolebussen, der selv startede hans udvikling.

Jeg kan også relatere den til baggrundshistorien for den Homoseksuelle poet Allen Ginsberg, der
gennem sin start på sit universitet lærer Lucien Carr at kende, der viser ham, hvordan livet skal leves
og skrives om.

Allen Ginsberg er selv meget passioneret indenfor emnet, der omhandler poesi, og bruger den til at
stimulere sig selv, når hans forældre har problemer, hvilket de tit har. (Ligesom Jeppe, der bruger sin
basket til at flygte fra bekymringerne.)
Hans far vil gerne have sin søn til at gøre dem stolte, og sender ham derfor på universitetet, ligesom
Jeppes mor, der hjælper Jeppe til Gymnasiet.

Da han kommer på universitetet møder han Lucien, der også er homoseksuel, som viser ham roden til
livet og alternativ og oplysende poesi, der ændrer hans liv. Lucien tager Allen med til en underlig fest,
hvor en mand, uden at kende Allen, snakker til og om ham på en underlig måde. Dette er det
tidspunkt, som i 1.. 2.. 3.. NU! markeres med 1 2 3 NU! samtalen mellem Jack og Jeppe, hvor de slår
om øller.

Dette leder Allen ind i et helt nyt univers, der virker fantastisk og positivt, indtil han finder ud af de
problemer, som Lucien har med sine homoseksuelle partnere, og det omdømme som bøsserøv, det
giver ham. Allen bliver her overladt til sine følelser, og må indtil klimakset i hans historie, hvor
Lucien dræber sin tidligere homoseksuelle partner, i frygt for dårligt omdømme (David Kammerer).
Denne situation får Allen til at skulle træffe et stort valg, om han vil støtte sin ven, der ikke vil have at
folk får at vide, at han er homo, eller om hans skal fortælle sandheden bag drabet, der blev udført ift.
kærligheden.

Da Allen til sidst mister Lucien som ven, i følge af sine valg mht. Luciens dom, og Lucien flytter væk.
Må Allen genetablere sig selv. Da han skriver en grotesk historie om den følelsesmæssige baggrund
for mordet og sender den til universitet, som repræsentation af hans arbejde, må han træffe valget
mellem at tage universitetet gravalvorligt og ikke sjuske med sit arbejde, eller om han vil droppe ud.
Allen vælger at droppe ud, hvilket markerer det sidste 1 2 3 NU!, som Jack og Jeppe indgår i
slutningen af bogen/filmen. Han får til sidst styr på forældrenes situation og springer ud i livet på ny.

Klassiske eventyr, hvor fortællingens helt går igennem en prøve og efter gennemførelsen af
prøvelsen/erne har lært noget om livet og blevet et bedre menneske, kan snildt sammenlignes med
denne fortælling.

9. Coming of age (udvikling, barnvoksen, ungvoksen)

Jeppes udvikling er mere markeret i filmen end i bogen. I bogen er den mere glidende og man tænker
ikke så meget over udviklingen, der også i bogen indledes glidende og afsluttes mere glidende. Jeg
synes ikke, at det virker som om, at Jeppe virker meget mere udviklet i slutningen af filmen
sammenlignet med bogen, hvor jeg tydeligt gennem hans valg og følelser, kan se at han er blevet
“voksen.”

Jeppe går fra at være uvidende inden for kærlighed og tab til at have fyldt bagagen med viden, han nu
ikke behøver at opleve. Jeg synes bogen fortæller os, at man ikke er voksen og godt nok tænkende,
hvis man ikke har oplevet kærlighed og tab, hvilket godt kan være rigtigt. Cecilie er hans prøvelse, og
hvis han kunne komme igennem den, kan han også komme igennem alt muligt andet. 1. 2. 3. NU!
indikerer hans start på prøvelsen, der i sidste ende sørger for, at han kan føre den drøm ud i livet, som
ham og Jack længe har ønsket at udføre, men ikke har været klar til.

10. Barn/voksen.

De voksne fremstilles mere følsomme og hårde i filmen sammenlignet med bogen, hvor de ikke
fremstår særligt gennemtrængende og dømmende. De voksne har i filmen en meget tættere relation
med teenagerne, hvilket kan ses, når vi i filmen spiser med forældrene til både Cecilie og Jeppe.

Nogle kampe er lettere at vinde.