Kompendium AutofiktionSree ae Bn Cee BPs y V0), fas - 200% MANIFEST FOR ET NYT LITTERZRT ARTI Den 22. august 2009 optrykte det svenske dagbiad Dagens Nyheter et littersert manifest, skrevet af en rackke unge forfattere, der mener, a litteraturen har taget en forkert drejnin j Sverige, og at det er tid for en ny litteratur i det kommende arti Ligesom i Danmarl hor iseer forfatierskolen er blevet anklaget for at skabe snzever og intellektuel litteratur, er der ifelge forfatterne sket en polarisering af litteraturen i Sverige. Pa den ene side er den realistiske litteratur domineret af kriminal- og chik lit genrerne, og det er disse boger der sazlges og laeses i store maengder. Pa den anden side er den ‘fine’ literatur sé optaget af metalitteraere, sproglige eksperimenter og deslige, at den har lukket sig om sig selv og, skalaen er bievet til en avanceret form for selskabsleg p4 universiteterne. I denne ende af kritiserer de ogsa den udviskning af genregranserne, som mange forfattere bevidst arbejder med. Forfatterne af manifestet ansker derimod at né et bredt publikum med en. litteratur, der gennem den realistiske fortaulling videregiver betydningsfulde historier, som de onsker at laese. "Vi vil skrive romaner, der bliver lost. Vi vil gore 2010rne til et fortellingens arti; som de afslutningsvis skriver. Man kan josé sporge, om manifestet fra Sverige rammer ni an se i den danske litteratur, Umiddelbart er der en rackke tydelige feellestraek, som vil Dlive taget op i det folgende. ‘af de tendenser, man ogsi Autofiktion litteratur, der eksperimenterer med gen- rerne og sammenblander fakta og fiktion, virkelige personer og opdigtede, litteratur og journalistik, selvbiografi og litteratur i ét virvar ~ den sikaldte dobbeltkontrakt, Fenomenet betegnes ogsa ofte autofiktion, hvilket dackker over blandingen af auto- biografi og fiktion. Her rammer manifestet centralt i de seneste fem ars danske litteratur, Selvbiografiens Det svenske manifest tager afstand fra der stigende popularitet og den tilbagevenden til ‘de store fortaellinger, som den indvarsler, skal maske ses som en brik dette spil. Alle kendte mennesker: fodboldspillere, skuespil- lere og fx deltagere i realityprogrammer kan og vil skrive en bog ~ enten om deres eget liv eller det felt, som de er en slags eksperter pa. Ogsa slegtsromaner og hemstavns romaner er tilbage pa scenen, og i begge tilfeelde har en del forfattere netop bevidst pirret offentlighedens nysgerrighed og moral ved bevidst at tilslore skellet mellem fakta 08 tion df“Mest beromé og berygteter vel nok Jorgen Leths ‘Det uperfekte menneske. Scener fra rift iv’ (2005), hvor Leth ien rackke sstetiske essays reflekterer over forskellige soener fra sitliv. Essayet om 'Kokkens datter’ forte Leth ud i et veritabele stormve)r i offentligheden, hwor han blew nedgjort, degraderet,fyret —og i evrigt vandt Weekendavisens litteratur- pris. Kernen i sagen var beskrivelsemne af hans erotiske forhold til den haitianske koks ret unge datter, som henholdsvis kunne hetragtes som et stykke erotisk ltteratus, der ‘udforsker menneskets leengsel og drift og pa den anden sicle kunne betragtes som en rmoralsk forkastelig og maske endda ulovlig handling, Det afgorende er genren. Havde han skrevet et stykke litteratur eller en faktuel seh~ biografi? Jorgen Leth har i mange tiligere udgivelser givet udtryk for lignende erotiske uudfoldelser, men si laenge det drejer sig om Iyrik og fiktion, 8 er der ingen reaktioner fra en fortomnede presse. I dette tlfelde ik gonreblandingen og selvisceneszettelsen personlige konsekvenser for Jorgen Leth, men den abnede ogsé debatten om, hvad man kar’ og ma skrivehvor og hvordan. En lignende debat fortsatte i forbindelse med Knud Komers delvist selvbiografiske roman ‘Den der blinker er bange for doder’ (2006). Hos nogle af de unge kkvindelige forfattere er referencerne til det personlige ogsé ret handfaste: Dy Plambecks “Bureso-fortallinger” er umiddelbart selvbiografisk bide steds- og periodemaassigt (for fatteren er selv opvokset i Bureso i 1980erne), men alligevel laages der en distance, idet fortalleren ernavngivet Mily. Maja Lee Langvad har idigtsamlingen Find Holger Danske’ ladet hvad der tlsyneladende er sine originale adoptionspapirer optrykke, og dermed liver samlingens identitetstema tydeligt knytiet an til forfatterens biograf. Christel Wiinbled skriver i digtsamlingen Min Lillebror’ om sin skizofrene lillebror,Jannik (et interview red de to sidstasevnte kan ses pi dd, den Il. time, program nr. 49~ eller pa youtube). Ekstrem autofiktion Etekstremt eksempel pé autofiktion findes hos forfatier og vaerkforer Claus Beck-Nielsen, hvor selviscenessettelsen har fort til udslettelse af den personlige identitet. Beck-Nielsen cerklaerede sig selv for dad i 2001 og udgav en selvbiografi i 2003, s8 manden er principielt navnios og udgiver i navnet Das Beckwerk, hvilketifolge forfatteren er en kunstiabrik med flere ansatte.Iet interview i Information den 4, april 2009 udtaler han siledes: ‘leg er principielt navnles, men efter flere drs kamp med den danske stat, som ikke vil have nogle borgere, der blot har et nummer og ikke noget navn, har jeg veeret nodt til at tage et navn. (Og der har jeg simpelt hen bare taget et, der stod pi min dor, da jeg lyttede ind, og som vist nok har staet der siden 1929’ Forfatieren bruger alts sin egen identitet i et projekt, som har konsekvenser ind i de skrevne vzerker savel som ud i virkeligheden. Der ligger naturligyis en samfundskritik i onsket om at kunne forsvinde fra samfundet, for det er jo ikke tilladt at vaoe ikke-eksisterende. Kunstvaerket bliver siledes hele forfatterens liv, kop og CPR-nummer, og vzerket lever i haj grad af mediernes og omverdenens undren Pa www.dasbeckwerk.com giver Das Beckwerk (firmaet forstis) tilsyneladende objektiv information om den afdede og fabrikkens arbejde med hans arv Claus Beck-Nielsen uclforsker ogsé grensen mellem journalistik og kunst. | 'Selv- mordsaktionen’ (2005) og 'Suvergenen’ (2008) af Das Beckwerk rejser ‘Nielsen & Ras- mussen’ til henholdsvis Irak og USA med en kasse, hvorpa der star ‘The Democracy’ {den bestemte artikel kan maske forklares med den konkrete made, hvorpa demokratiet ctilsyneladende kan verre ien kasse). Rejsen og personerne er faktuelle, men skrivestilen er stetiserende og essayistisk, og gerten er eksplict ‘roman’, Projektet i bogerne er politish (0g virkelighedsorienteret, om end man undgér essensen af de samtaier, som Nielsen & nes plac: Rasmussen forer. Til gengeeld er der hindtegnede kort af modedeltag ring forhold til hinanden, Der er alts Konstant et modssetmingsforhold mellem konkret og abstrakt, fakta og fiktion pa alle niveauer ‘Men hvorior sker denne sammenblanding af fakta-fiktionsgenrerne? Horio: gor forfatterne det bade herhjemme og i Sverige? Det er der ikke noget enkelt svar pa, men som naevnt har det muligvis forbindelse med ‘de store fort Identitet og forankring, og som det derfor er si fristende at undergrave. Nar der kommer sé staerke reaktioner pa denne type litteratur, peger det pa, at den bevaeger sig jet felt, som. sr ogsi forbindelse til Muhamaedkrise det or kunst’? Hvor gar linger’ som skal give os interesserer andre end bare forfatterne. Her der satie problemet pi spidsen: kan man sige of tegne al, gransen, hvis der er en? Hovedstoien J den anden ende af spektret findes en mere intemt litterzer og teoretish: reaktion. Det selvbiografiske fik en renaessance fra I9erne, hor nogle forfatiere som et bevidist oprar begyndte at tage afhovedstoler. Mange af de aktuelle forfattere er pa den ene eller anden -macie litteraert og teoretisk skolede pa forfatterskolen eller pa universitetet og forholder sig sledes ogsé kritisk til den made, de bliver lest pa, Nykritikken har i mange ar kraevet en Klar adskillelse af forfater og fortzller, og den har haeudet, at teksten skulle jases og forstas uafhzengigt af forfatterens intention og biografi, Det kunne naesten virke som om, nogle af forfatterne onsker at forvirre de universitetsstucderende og give gymnasielererne gra har i hovedet, Forfatteren og fortalleren er ikke det samme —medmindre ce altsa er det I mange af de nye tekster fylder barndommen meget. Kombineret med tendensen til at firte med det selvbiografiske, si kan man se en interesse for at beskaeftge sig med det basalt personlige,altsA det, som Per Hojholt i et ofteciteret interview skulle have sagt, at cen forfatter aldrig bor gore. Udsagnet ‘en forfatter bor aldrig tage af hovedstolen’ giorde Christina Hesselholdt opror mod allerede i 1998, med ‘Hovedstolen’ som pa en gang, selvbiografisk beskavitigede sig med barndommen og forzeldrenes skilsmisse og p samme tid var et stykke felsomt minimalistisk fiktion, der kombinerede barnets oplevelser med den voksnes refleksion. Det er naturligvis langt fre forste gang, at det personlige kommer til udtryk ilitteraturen, det gor det selvielgelig altid iden ene eller den ancien form, men der hari litteraturhi- storien i perioder veret en vis afstandtagen til det alt for abenlyst private. Pi den anclen side har bekendelseslitteraturen i 1970erne dyrket netop det personlige, eller autentiske ‘om man vil. Det gakaldie autentiske har siden veeret lagt for had, som abenlys og nai realisme, der star i kontrast til den rigtige kunst. Der er sledes en vis litteratuxhistorisk ironi at spore, nar en forfatter som Katrine Marie Guldager (fod 1966) inovellesamlingen “Nu er vi her sé lader diverse fiktive 70er madre henholdsvis realisere sig selv og lade vere med det, alt sammen pa bornenes bekostning. Bekendelsesmadrene fir her igen af samme skuffe: denne gang er det ikke de undertrykte kolonier, der skriver i oprar mod undertrykkeme, men generationens born, der vender vabnene mod deres ophay: Her > 6er der altsé ikke tale om egentlig autofiktion, men snarere en realismeform, som ligner autofiktionen i sit formsprog og emne uden at vaere decideret biografisk. 1 de seneste ar skrives der si megen litteratur pé biografien og ’hovedstolen’, at det ikke laengere er undtagelsen, men maske snarere reglen, og man kan sé overveje, om det nodvendigvis altid resulterer i vellykket litteratur. Er karakterer og han interessante bare fordi de findes i virkeligheden? ‘Som en logisk konsekvens af forfatternes alder og ovenstiende tendenser, sker der sdledes det, at Danmark, som det sé ud fra sidst i 60erne og frem til 8Oerne, begynder at blive beskrevet med den afstand, som tiden giver. Dette resulterer bade i keerlig nostalgi 0g i krtik af tidens ideologier samt ikke mindst i beskrivelser af de voldisomme omvaelt ringer, som mange danskere oplevede. Oliekrisen, den kolde krig og rumkaplobet danner sdledes baggrund for begivenhederne, og er med til at forme karaktereme og miljoet. 1 ‘Martin Kongstads ‘Han danser pa sin sons grav’ kombineres kritikken af O0ernes café latte-generation med et opger med de gamle hippier, der nu er bievet ligesé borgerlige som dem de gjorde opror mod 6 4Christensen < Jensen: * Livsvale Dd sole diske 1 ny donk i tlecaduc” ‘ 200 1 s £ Hovedstolen 11998 udgav forfatteren Christina Hesselholdt den meget roste s miniature-roman Hovedstolen, der i et fortzettet og sanseligt sprog beskriver en rackke bamdomserindringer. Bogens titel er L en kerrlig hilsen til forfatterkollegaen Per Hojholt, der i et in- A terview havde radet forfattere til »ikke at tage af hovedstolens. >’ Nar man optager et lin, er hovedstolen lnets grundbelob. Be- ti grebet bruger Hojholt som billede pa forfatterens livshistorie e De vigrigste oplevelser og erfaringer i forfatterens liv er hans t personlige egenkapital. Det er denne personlige egenkapital, f som Hojholt mener, at forfatteren skal holde sig fra at skrive © pA, Hojholt er skeptisk over for, om den selvoptagede forfatters e private fortallinger har almengyldig relevans. I stedet for at k fortabe sig i sin egen livshistorie ma forfatteren alts bestraebe a sig pi at skabe et veerk, der overskrider det private livsrum. " Hojholt fortzller ikke selv om sin barndom. Han mener heller h ikke, at det rent faktisk kan lade sig gore, Historien fortaber sig, w enten i private oplevelser eller bliver udsat for en usand, voksen # fortolkning. Christina Hesselholdt trodser med sin romantitel v Hojholts advarsel og insisterer pa at vise barnets sansninger > gennem den voksnes sprog. Hun opfatter hovedstolen som en v uudtommelig kilde for litteraturen og mener samtidig, at man K kan skrive pa sine barndomserfaringer pi en made, der nok er ° personlig, men ikke privat. x R P tnUddrag Carsten Andersen: “Barndom i billeder”. Interview med Christina Hesselholdt, Politiken, 1998 Christina Hesselholdt har fundet smerte, skam, skyld og keer- lighed dybt nede i erindringernes bundlese hav. Fra bunden af en kasse stiger lugten af et hus pi Bogo op { naeseborene pa en lille pige. Det er ogsi hende, der husker, hnvordan lugten af gas en dag siver ud underen dor tilen mystisk Iejlighed i opgangen, og det er hende, pigen, der hos farmor op- lever, hvordan persianeren haenger pi knagerekken, som om den stadig barer pi et sukkende menneske. Pigen sonderrives af smerten, da foreldrene skilles, og det er den samme pige, der foler en anden smerte, da hun borer albuerne ind i siden og Jjrurnmer sig sammen for at sosaette en kolossal, torpedoformer lort, som hendes bredt grinende mormor samler op i en stor, blod rede af lokumspapir og berer ud af badeveerelset som et tof. igen er den nu 35-Arige Christina Hesselholdt, og det er det «é alligevel ikke. Men det er i hvert fald forfatteren Christina Hesselholdt, deri sin nye bog sender sig selv og laeserne direkte tad i dét billedkatalog over en barndom, som hendes bog Hoved- stolen ex blevet. Nir bogen hedder Hovedstolen, et det pa ingen mde en til- feldighed. Titlen er en finurlig henvisning til et udtryk, som er opfun- det inde i poetens hoved, og med poeten menes den unge forfat- tergenerations guru, digteren Pe Hsjolt.»Man skal ke tage af hovedstolens, har det gang pa gang lydt fra Hajholt, som dermed ‘mener, at man som forfatter skal vere meget varsom med at skri- veom det stof, som forfatterskabet i bund og grund drives af, Hovedstolener det littersere braendstof, ~ Hovedstolen skal jo forsts som barndommen, og i udvidet forstand den personlige biografi, og da jeg nu har skrevet en bogom netop barndommen, syntes jeg, det var nerliggende at kal- de den Hovedstolen som en venlig hilsen til Hejhole, siger Christina Hesselholdt. ~Jeg synes da bestemt, at jeg med bogen har »taget af hoved- stolens, men jeg tror, at kovedstolen er uudtornmelig, og samtidig ‘mener jeg, at jeg tager af den pa en littersert forsvarlig mide. jeg kalder de 50 historier for fiktioner, og tilsammen bliver de en mellemting mellem en erindringsbog og en fiktion, Det har veret et nodvendigt paradoks at bruge ordet fiktioner, fordi det har veret et si litterzert projekt, siger hun. Med ordet fiktioner onsker Hesselholit at lagge si tilpas stor afstand til de mange korte historier, at ingen vil finde pa at ese dem som pigen Christinas selvbiografiske notater, og hun on sker samtidig som forfatter at have si stor frihed i forhold til stoffet, at hun kan fa det forvandlet fra personlige erindringer til itteratur. Hun begyndte at skrive historierne i Hovedstolen, fordi hun lev overveeldet af erindringer om sin bammdom, og hun gor in- gen hemmelighed af, at foraeldrenes skilsmisse har rumsteret i hende leenge som et litterzert rastof. I Hovedstolen forvandles stof- fet bl.a. til historien om den pludselige tvivl pa faderens kaer- lighed og til skammen, nar en af veninderne har set moderen sammen med en mand, som ikke er faderen, »Bare han havée villet efterlade bilen foran huset, si alle troede, han vari det altidu, hedder det i historien Den Rede Ta ske. = Nogle af teksterne, iseer om skilsmissen, har jeg haft i Srevis, men jeg har ventet med at skrive dem ned. Da jeg forst begyndte at skrive, trak den ene erindring den naeste med sig, siger Christina Hesselholdt. Barndommens billeder er dukket op uden brug af hverken notater eller fotografier, og forfatteren mener selv, det skyldes,at hun har en form for fotografisk hukommelse, som giver hen- de mulighed fori erindringen at sidde hjemme i bedstefora!, drenes have og pa en gang opleve den med barnets ssanserog den voksnes sprog. Mon ikke de fleste har det sidan, at der dukker meget op, bwvis man forsttager fat i erindringen og bliver der, selv om dey ikke altid er behageligt, Derefter er det jo en stor trot at kunne sktive og give den en form, Det femerden fra én, si man stds tilbage med noget andet, siger Christina Hesselholat. Stille tragedier 'modszetning til andre forfattere-man kunne nzwneen Suzan- ie Bragger ~ kommer hun ikke pé kant med sin familie, fordi hun har brugt sig ely, familien og opvaeksten som litteraevt ma. teriale, Hesselholdt har ladet bide sin far og mor lese Hovedsts. len, hor de begge indtager centrale roller, ~ De er glade for den, men jeg udleverer dem jo heller ikke. 1 dag bliver halvdelen af befolkningen skit, men dengang, i Toerne, var det ikke s4 almindeligt, Det er jo ikke incest eller ligmende, men sygdom og skilsmisse, en slags stilinrdige fami. lietragedier, noterer Christina Hesselholdt, Hun har ikke fokuseret pd bandommen for ar give assemne af bogen et pi forhand udtaenkt budskab, men hun ser geme, at historierne om pigens bamdom ogsa sender lasserne af Hs. veistolen ud pa erindringernes bundlose hav. Det er historier, som foluserer pi ting, mennesker, steder og situationer. Eq mystsk st garagetagets farer,skrivebordet af cubamahogni og, Portratter af bedsteforaeldre. Og deter historier, hor barnenes sertlige perspektiv kan vise sig, som nar en flok born henkaster 0g aldeles udeltagende kan sige, at pigens mor nok ikke ager ‘elefonen, fordi hun er dod, hvorefter de det falgende seleand xan varre jalle redslersvold,fordi de, mens de ventede pa tele- fonen, er kommet til at traekke ridser i en frysedisk. fMarie Louise Kjolbye: “Hemmeligheder er sonderjysk tortur”. Interview med Erling Jepsen, Information, 2005 Man ma slippe af med hemmelighederne, inden de spxrrer én inde, mener Erling Jepsen, tv-aktuel forfatter, der har bruge hele sit forfatterliv pa at robe familiens hemmelighe- der, Han nyder det hver gang. En hemmelighed skal ud. Gerne til si mange som muligt, si der kan laves film om det, mener forfatteren Erling Jepsen. Det er ogsa derfor, folk fra hans hjemegn betror ham hemmelighe- der. nJeg tror da, de hdber, det kommer med,« siger han. Begge hans romaner fra Sonderjylland ser nu ud til at blive til film: Locations til optagelserne til Kunsten at graede i kor (2002) er alllerede fundet, mens rettighederne til Frygtelig Lyk- kelig (2008) er solgt til Nordisk Film. De to boger er ligesom de fleste af Jepsens skuespil baseret pa virkelige begivenheder af den type, de fleste helst vil holde hemmeligt. Ikke Erling Jepsen. Han kan ganske enkelt ikke hol- de pi en hemmelighed. Hans kone kan se det pa ham med det samme. Erling Jepsen stammer fra Gram i Sonderjylland, men bor pa Amager med sin kone Liselotte og deres fem-arige datter Oli- via. Liselotte stammer ogsa fra Sonderjylland, og det er en af grundene til, at de forstér hinanden. For Jepsen er Sonderjyl- land nemlig intet mindre end et torturkammer. jeg har gjort det til min livsopgave at beskrive, hvordan skruerne sidder pi torturinstrumentemne. Om det er vaerre end andre steder? Ja, det synes jeg, forde har sidan en selvhojtidelig made at gore hinanden ondt pa.« Jepsen tager imod i sit arbejdsverelse. Han er i slippers,i sorte lose traeningsbukser af market Puma, bvid t-shirt, brun skjorte, Familien bor i en stor, rar lejlighed med lyse vaegge. Pa én af dem hanger en masse sma, tomme rammer, som veeggen ses igennem. Som om billedeme kun venter pa at blive fyldt ud Det gor de ogsa. Fa ien skanes ikke For selv om Jepsen bruger las af familichemmelighederne, kom- mer der stadig nye tl. va tak,« siger han og smiler med hele ansigtet. »Hoved- stolen kender jeg slet ikke,« siger han og hentyder til den erin- dringskerne, forfattere ifelge Per Hojholt skal holde sig fra at skrive alt for direkte om. nJeg synes, det er lidt hovmodigt, at man som menneske harsin egen hovedstol. Man kender den jo ikke, man ridser bare lidt i overfladen. Der kommer hele tiden nye stole til, jeg falder faktisk over dem. jeg har skullet fortelle historien hele tiden til mange, for det er sadan et kaos, der rager rundt i én.« »Jeg tror, man kan finde det samme ialle familier. Man skal bare prove laenge nok, og der skal vaere én, der har modet til at sige: Se her! En, der maske ikke har noget at miste. Der er et citat fra Faust (Af JW. Goethe, red.): »Sta hvor du star og grav, men grav dybt. Man skal grave dybt nok, i sin egen erindring, sit eget land, og jeg vil gerne sette de smA steder i Sanderjylland. pA verdenskortet som verdens centrum. Det er pi tide, at de bli ver en del af den kollektive erindring.«. Naesten alt i Jepsens boger og skuespil er autentisk. Hans egen nzre familie er heller ikke blevet skanet, og bedre bliver det ikke i hans naeste roman, som kan bringe den hardttilkaem- pede familiefred i fare igen. »Sa Dliver det rigtig slemt, du skal vente at se,« lover han. (Og smiler igen, som en kat, der venter ved et musehul. Han nyder det faktisk. »Sidan folelsesmanipulator, ja, detnyder jeg nok,« indremmer han, der allerede som barn bistod sin far med de tarepersende »spontane« begravelsestaler pa eg- nen, som han ogsé beskriver i Kunsten at graede i kor. »Min far gav mig et rad: »Der er altid noget, man ikke kan sige, men det skal man netop sige, med jaevne, simple ord, for det gar indi folks hjerter.« Det varet meget godt rad. Han kunne jo iltke vide, at jeg hele livet ville bruge sproget til at svine ham thw Erling Jepsen virker ikke, som om han nogensinde forstiller sig. Derer noget gennemsigtigt over ham, Men samtidig er det, som om smerten forvandles til humor, nar han taler om det. 1 dag besoger han jevnligt familien i Sonderjylland. Bare ikke for tit, har en psykiater rAdet ham til, Det var et af de bed- ste rid, han har faet. Men han holder ofte foredrag demede, hans bager bliver laest og han selv oftest vel modtaget. Undta. gen, nar de demnede synes, at nu bliver det for meget, og skal han nu have honotar for at holde foredrag, det er jo ogs§ god reklame? Senest endte honoraret pa biblioteket i Gram pi 1.000 kr., for skat, for at rejse helt fra Kobenhavn, Sprogtonen sidder ogsi i ham, nar han med syngende son derjysk klang gengiver replikker og tanker, som han selv har hort dem, Hemmeligheder horer med til den sonderjyske tortur. vEn hemmelighed er, som nar man szetter en fra ien gryde og varmer vandet op. Ferst svommer froen bare rundt. SA bliver det for varmt, men froen tanker. »$4 varmt er det maske heller ikke. Der er sikkert nogen, der har det varmere, « Men det bliver ikke bedre, og sé bliver den for svag til at hoppe ud og er dad. »Men smed man den straks i kogende vand, ville den hoppe ud med det samme. En fro kan faktisk hoppe halvanden meter lodret op!« Jepsen kigger triumferende frem for sig, somom han sely var sdan en fra, Faktisk forlod han ogsé med et lodret spring bamdoms- bhjemmet i Hojer allerede soma 16-Arig, Ikke mindst blev sproget Ide er ler ver pe er an 1s et hans udvej, kombineret med lysten til at kramme ud med de hemmeligheder, der spzerrer folk inde i sig selv. »Derhjemme sagde de altid: »Man kan ikke stole p& frem- mede, Erlingw. Men det passer ikke. Det er da fremmede, man kan stole pi. Psykisk syg soster Familiens verste hemmelighed handler om Erling Jepsens so- ster, som i dag er psykisk syg. Det var hans far faktisk ogs8, me- ner jepsen, han led af angst og skreg om natten, ligesom flere i faderens familie. Men faderen brugte ogsa sin psykiske skrobelighed til at kare familien med hard hand i et medlidenhedstyranni. Blev han modsagt, fik han et ohjerteanfalde eller truede med selv ord, s4 kone og bern gik rundt med konstant skyldfolelse over, hhvor lidt hensyn de tog til ham, Nar de s8 havde undskyldt, og kontrollen var genetableret, blomstrede han op. Derfor blev sosteren udset til at styre sin far. S& lenge hun 1 pa sofaen med armene om ham, gik han da ikke ud forat bega selvmord, og sidan gik nat efter nat for den halwvoksne pige pa sofaen hos far, der graed og stonnede og vred sig. Historien har Erling Jepsen beskrevet bide i et af sine forste horespil, Fars lille pige (1981) og i Kunsten at graede i kor. Vi ofrede hende, det gjorde vi vel nok ....« Erling Jepsen ser ud ad vinduet og aer i tanker sig selv op ad den bare underarm under den oprullede morkebrune skjorte, »Hun kunne ikke hol de til det, Med en anden barndom kunne hun have fet et helt fint liv. Sosteren holder han meget af, kan man maerke, De ringer sammen hver dag, Men han tor ikke komme for taet pi hende mere. Det har han ogsi provet. Det var ogsé ham, der en dag, tingene gik over gevind, rin-Sede tilen psykiater, fik hende indlage og dermed bragte shem- melighedenw om hendes sygdom frem. Som straf bortviste hans far ham fra barndomshjemmet Far og son si aldrig hinanden igen, ver jul stod en tallerken parat til ham, »hvis nu Erling kom jem til jule, »Men han havde selv bedt mig holde mig varkt« Forstefter faderens dad for fire ar siden fik han igen kontakt med sin mor. Da var der get ni ar, hvor heller ikke hans mor satte sig i forbindelse med ham, ikke engang et postkort, da han fyldte 4o, Men lid glade Spredte han alligevel, da foraeldrene engang laste en kritisk an meldelse i Ekstra Blader af hans skuespil Kuren., »Tynde kanin~ pis«, lod overskriften. »Det grinede de meget af, »sa kan det da veere, det snart far en endes, sagdede. Latte piller folk ned. Decbrugerman meget tid pave "Min mor brugte sit liv pa at beskytte min fars ego, og det ‘ar et kaempearbejde for hele familien nat og dag. Kun to af os svigtede. Den ene blev sindssyg, den anden begyndte at skrive, Det var lige slemt, tror jeg. « "Man tager jo lide det, man kan fi gennem livet. Men jeg Symes jo godt, hun afog til kunne have sagt til ham: »Hlov sidan ‘aler vi ikke ti hinanden her i familien.» Men hun kunne nok godt lide at se, at vi kempede om hende.« Den storste hemmelighed lei alt mener Erling Jepsen ikke, at man mister ret meget ved at tobe hemmeligheder, Tvzertimod kunne flere fortalle mere, tuden at nogen ville daaf det, Selv kan han ganske enkelt lide ay uudlevere sig selv: »jeg har mattet dele hemmelighederne med ogen. Jeg har bare gylpet det op. Det forklarede jeg min anden sester, som har vedtaget med sig selv, at hendes fortid var nor.mal. Men en dag var der én, der spurgte, om detikke var hendes bror, der skrev, og hvad det var med hendes familie?« »Hun kunne ikke lide det. Det er jo ogsa at traeffe en beslut- ning pi andres vegne. Jeg sagde: »Det ma du undskylde, men Jeg matte simpelthen gare detw.« »Man tror, at verden falder sammen, hvis hemmeligheden kommer ud, Men den falder ikke sammen, og det eneste man taber er nese og mund. jeg havde jo mistet det hele alligevel, slaget er overstiet, vi tzller vores dode. Jeg vil bare bruge mit liv p& at varre en god far for mit barn, en god mand for min kone ~ og fortaelle, hvad der skete.« »Hvorfor? Det prover jeg selv at finde ud af ved at vende til- bage til gerningsstedet og prove at fortzelle det rigtigt.« ‘Men hans egen storste hemmelighed kan stadig f& t&rerne frem ihans ojne. Jepsen falder ligesom ind isig selv. Tegner kru- seduller pa den gule kvadratiske post-it blok, der ligger fremme p4 hans skrivebord, »Jeg tror faktisk, at min far elskede mig. Men det var en ulaekker karlighed, jeg dromte tit, at han kravlede op i sengen til mig nogen.« Han lefter skuldrene, gyser. »Sa jeg kunne ikke modtage den.« »Han fik aldrig fortalt det. Jeg kunne se det i hans papirer, da han var dod. Han havde klippet en masse artikler ud om mig og lagt dem i en sirlig bunke. « Jeg er glad for, at jeg fandt ud af det, men det er svaert at barre, Jeg har et vist had til ham, men jeg har det darlige med, at jeg elsker ham. Nar jeg skriver, kan jeg marke, at jeg har noget karlighed, og folk der har kendt ham, siger det ogsi.« »Men jeg kan ikke holde det ud. Sa synes jeg, jeg udsletter ‘mig selv. For jeg synes ikke, man skal tilgive alt og kan ikke til- give mig selv, at jeg tilgiver ham.« Alt det der han havde sit at slés med« kan jeg ikke holdeud, for det hele var jo medlidenhed! Medlidenheden med ham kommer jeg aldrig af med. Han var en krobling, men udrettede ‘meget fortraed som krobling, for han gik for at vaere Konge. Selv om han ville have haft det bedre hvis min mor havde sagt ham ‘oget mere imod, Det slog ham ihjel, at han fik sin viljel« Nu star tireme dbenlyst i de klare, bla ojne: Det forfzrdelige er, at han elskede mig, med en ulykkelig kaerlighed. Maske netop fordi jeg gjorde opror og brugte otdene, selv om jeg brugte dem mod ham.« »Gudskelov tror jeg ikke, at det var zegte kerlighed, men be- siddende keerlighed. Jeg hardet godt med mig selv nirjeg siger: Jeg kan ikke tilgive ham, der ma vaere nogle ting, der bare er ondt, og det skal kaldes, hvad det er.« tomatssonaUddrag Knud Romer: Den som blinker er bange for deden, 2006 ie for daden er en barsk skildring af 1 traumatiske opvaekst som ene. Resume: Den som blinter er b drengen Knuds forkalede, m bam i provinsbyen Nykobing Falster, Den indelukked sigtige far bar efter krigen giftet sig med en ung tysk kv der aldrig biiver accepteret af der lille samfund p3 ods af sit @ og for ‘Sbne og livsglade humor. Lromanen flettes fortaellingen om jeg ets opvaekst sammen med forwldrenes familiehistorie Det eneste jeg onskede mig til fodselsdag, var ikke at have fod- selsdag, og jeg lé natten for og bildte mig ind, at den blev sprun- get over, og ingen lagde marke til det, og det var aldrig sket, ndr jeg stod op og kom ind i spisestuen, hvor mor og far sang »Kniid- chen hat Geburtstag, tra-la-la-la-la, Kniidchen hat Geburtstag, hneisa-hopsa-sal« Der var kage med lys i-en Gugelhupf-og kara- meller rundt om min tallerken og gaver fra mormor og familien ‘Hagenmiiller og tante Gustschen og tante Inge, som boede p& ‘Mallorca og sendte keerlige hilsner og 10 DM. Jeg fik alt, hvad mor og far kunne give - en cykel og en optimistjolle og en knal- ler, da jeg blev 5 &r-og det ville altsammen blive taget fra mig i lobet af dagen og punkteret og szenket og adelagt. Nar jeg pu- stede lysene ud og Abnede den sidste pakke, habede jeg bare, at det var en bombe, og at jorden gik under. Det var altid for meget og forkert, og far havde taget cyk- Jen med fra Tyskland og kobt den i Neckermann, »Neckermann, macht’s méglich!« Den havde brede, hvide daek, og der var in- gen nord for Alperne, som korte pi noget lignende - jeg vidste 4 forhand, at den var piftet, nar jeg skulle hjem fra skole - og jeg kunne trekke den tilbage og lappe den og blive ved, indtil jeg opgav det. Jeg sank i jorden af skam, nar jeg rejste mig op i klasselokalet, fordi der stod »Knuds fadselsdage pa tavlen, ogfroken Kronov havde sagt, at nu ville jeg dele slik ud. Det var meningen, at man skulle g4 rundt med en dase bolsjer, og s& skulle hver tage et, Mor havde brugten uge pa at fylde sma poser af cellofan med lakridser og vingummier og konfekt og binde slojfer, og nar jeg delte dem ud, skar de grimasser, og si blev der sunget, og klassen brast i latter og sluttede ol dag er det Knuds fodselsdage med »Heisa-hopsa-sal« Bagefter kom det vaerste, og jeg delte resten af poserne ud i frikvarteret og inviterede til fod. selsdagsfest, si var det overstdet, og jeg kunne vere nogenlunde ifred, mens de spiste slik, indtil de brackkede sig og spurgte, om der var mere, og sagde wvi sest« Jeg var ved at doaf skraek, nér tiden naermede sig, og de rin- sgede pa hjemme hos os og kom en og to og tre ad gangen og stak mig en femmer i doren - den var ikke pakket ind, og det var, hhvad man gav i197o, og med 20 i klassen blev det ioo kroner, Der var ikke andet at gere end at lukke dem ind: Pia og Jeanne og Marianne og Georg og Kim og Michael og Jesper og Lisbet og An- nemette og Jens-Erik og Poul og Jorgen, og hvad de nu hed. De var kommet for at fejre min fadselsdag, og de var allesammen ude pi et, og det var at f sig et billigt grin og fortalle det videre Ul deres foraeldre, og de fik, hvad de var kommet efter. Mor havde dzekket op i spisestuen med hvid dug og bordkort 0g flag, balloner og lys, og ved siden af hver tallerken la der en pakke med gaver ~ farvekridt, glaskugler, billedlotteri - og hun smilede og sagde »So, Kinder, nu saette sig og have rigtig forno- jelsel« Hun serverede varme vafler og Spritzkuchen og Kartof- felpuffer med zblekompot, og de stirrede pa det hele og kiggede efter bollerne, som ikke var der, og bananlagkagen, som ikke var der, og saftevandet var byttet ud med Nesquick. Der var in- gen, som skulle nyde noget, de sad og stak i det og spildte p& gulvet og knaldede balloner og tegnede pi dugen og fnisede og kunne ikke vente pA, at mor gik i gang med undetholdningen. Hun havde arrangeret konkurrencer, og vi legede Blindekuh og I}108 Wertfischen og Mausejagd og Papiertiitenlauf, og man kunne kkaste med bold efter daser, og der var praemier ti alle: »Auf die Platze, fertig -lost« De gjorde nar og kylede med boldene og fik mor til at rende rundt og samle op, mens de ragede til sig og stoppede lommerne med slik. Jeg lod som ingenting, nar de drillede og talte gebrok- kent og kaldte mig for »Kniidchen« ligesom mor og bankede hhinanden pa ryggen af grin. Det vigtigste var at fa dagen til at gi og komme igennem det, jeg kunne alligevel ikke forhindre katastrofen, som ventede forude - det var en fast tradition ~ og jeg gruede for, at det blev after, og mor tog harmonikaen frem. Far holdt sig i baggrunden, og de stillede op udenfor pa gaden 0g fik en lang pind, hvor der hang en papirlampe med stearin- lysi. Der var lamper ialle farver og miner og stjernet og mysti- ske ansigter, som lyste op i morket, og s4 rykkede vi ind pa en lang reekke, og mor begyndte at spille fadselsdagssang og synge »Kniidchen hat Geburtstag, tra-la-la-la-lau, og langsomt sate vi i gang - Pia og Jeanne og Marianne og Georg og Kim og Michael cg Jesper og Lisbet og Annemette og Jens-Erik og Poul og Jorgen ‘og mig og de andre. Vi gik ned ad Hans Ditlevsensgade og op ad Peter Freuchensvej og rundt i kvarteret med mor p§ harmonika i spidsen, hun sang »Laterne, Laterne, Sonne, Mond und Sterne« ~ og overalt kom folk ud og stod foran husene og fulgte optoget cg strakte hjre arm op til Hitlerhilsen Det var umuligt, at mor ikke lagde mzerke til det - hun vid- ste udmaerket, hvad der foregik - og hun gjorde det alligevel. Hendes vilje var hard som stl og kold som is og lyste i hendes kolde, stalgrd ojne, hun havde oplevet det, der var vaerre, og spillet harmonika til jordens undergang. Det var i krigsslutnin gen i1945, og mor havde opgivet at finde familien og cyklede ud til den tyske har uden for Magdeburg for at {4 noget at spise Hun fik soyabonner, og de fandt ud af, at hun havde studeret og var akademisk overscetter i engelsk, det ville der snartblive brug [afor. Inden hun si sig om, var mor indlemmet i »Volkssturm« og drog af sted med resterne af9. Armé under General Raegener og 15.000 unge og gamle og invalide soldater for at komme Fereren til undswtning i »Festung Berlins, Men de blev afskaret af rus serne, og der var lukket af, Deres eneste hab var at kapitulere til amerikanerne, og de kaempede sig fri i desperation og bevaegede sig vestp og nordp4 og nede den anden front. General Raege ner - han havde traeben - og hans adjudant sad i bunkeren med mor, som spillede Guter Mond, du gehst so tille, mens bomberne hylede og bragede omkring dem, og s4 var det forbi. Hun kom ud af det i live, og ndr mor drejede om hjemnet og naede tilbage til Hans Ditlevsensgade og standsede foran vores hus med har- monikaen pa skuldrene og bernene og naboerne efter sig i en rakke af lysende lamper, s4 sang hun hejere end nogensinde og trak den sidste akkord laengere og lzengere, indtil de allesam ‘men og husene og gaderne og hele byen var trukket ind ibaelgen og forsvundet, og mor og far og jeg stod alene med hinanden og fojrede min fedselsdag med et »heisa-hopsa-saaale Forste skoledag var ligesom jul og nytar og alle ens fodselsdage tilsammen, Mormor var kommet op til Nykobing for atfejre det, hhun havde taget en »Wunderttite« med - det var et stort kraem- merhus, som man gav til bornene pi dagen i Tyskland, og jeg havde aldrig set s& meget slik i mit liv og kunne nasten ikke holde det. Nu var det sa vidt, og far tog et billede af mig i gade- doren, mor fulgte mig i Byskolen og afleverede mig ved indgan- gen og sagde farvel og kyssede mig pi kinden. Jeg glasdede mig og lob ind i skolegarden, hvor bornene og laererne snakkede og grinede og ikke lagde marrke til noget, jeg folte mig lidt fortabt, indtil der var en, som fik aje pa mig, og en til og endnu en. For jeg vidste af det, stod jeg midt i forsamlingen med mit krem- /§‘merhus i favnen - og Korte Lederhosen og gronne knzestromper PA og si gik de ellers i gang, og langsomt og taktfast istemte hele skolen det kor, som jeg skulle here resten af dagen og alle ‘rene igennem og livet ud: »Tys-ker svin! Tys-ker-svin! Tys-ker- svint« Nykobing Falster er en by, som er i lille, at den begynder med at holde op, Hvis du er inde, kan du ikke komme ud - og hvis du er udenfor, kan du ikke komme ind. Du gir lige igennem, og det eneste spor, som byen efterlader, sidder i tojet og lugter af godning om sommeren og sukkerroer om vinteren, Her blev jeg fade i 1960, og det var det tzxtteste, jeg kunne komme pa ikke at findes. Vores hus li pa Hans Ditlevsensgade 14 i den sidste rxkke for roemarkerne og Vesterskoven og lignede et redt murstens- hus med hark og garage og havelAge pi en prik, men det var det ikke, Det var et mareridt, som jeg ikke kunne slippe ud af. Ho- veddaren var altid list, det var kaelderdoren ogsi, og far havde noglerne i lommen. Gardineme var trukket for, og vinduerne gik indad og lukkede sig om sig selv og vores familie, der bestod af mor og far og mig - og ingen andre end os. Det var os tre rundt om spisebordet, morgen, middag og aften og ar efter &r, og nar det var jul, rakte vi armene ud og kunne ikke nd om treet, og til nytar sad vi med hinanden og fik champagne og pustede serpentiner og sagde skal klokken tolv, Vi fejrede fadselsdag for os selv og piske, pinse og sankthans og s4 balene pa afstand og horte de andre synge ~ Vi elsker vort Land ~ og hver eneste sommerferie var det os og mor og far og mig for altid Vi tog pa bilture til Boto og Corselitze og korte op til Pom- Jenakke og spadserede pi skraenten mellem bogetrwerne, mor 0g jeg kiggede efter flade sten i strandkanten og slog smut. Far 20rodede i sandet med spadserestokken og faldt i staver, fordi han talte det. Vi ledte efter svampe i skoven om efterSzet, og far ban kede pi brendestablerne med sin stok, nogle af dem var der toner i, og man kunne spille en melodi. Om fordret plukkede vi anemoner og liljekonvaller. Mor stillede dem pi bordet i sm figurer af kongeligt porcelzen - en pige med en blomsterkurv og en fisker ~ og vi spiste aftensmad, og alting gentog sig og gik i ring. Det var Papa Schneiders mobler i spisestuen, merkt og blankt mahogni, stolene vi sad i, bordet, skenken. Detvar hans bestik, vi spiste med, hans monogram var indgraveret i solvet, og nar kniv og gaffel la p& hver side af tallerkenen, stod der SS. Det var hans service, Villeroy & Boch ti] hverdag, og ved festlige lejligheder: Meissnerporcelanet. Det havde blomstermotiver i late farver, og det led som jule- og nytrsklokker, nx mor sag- de ndas Meissner og tog det frem. Det stod stablet med lyseredt silkepapir imellem - tallerkener til § retter og 12 personer, fade og terriner - og det var en hellig handling at bruge det. Der kom en hvid dug med broderier pa bordet og krystalglas -og serviet- ringene la ved vores pladser som handlaenker af solv. Vi satte os 0g fulgte ritualet og sagde det samme og gjorde det samme, og bestikket klirrede og spillede et Klokkespil pa porcelzenet om angsten for at gai styker, levede alene, og der var lukket for omverdenen, mor og far havde ikke nogen vennner og bekendte og intet selskabeligt liv, Der var ingen, hvor mine bedsteforzeldre skulle have veret ~ 0g mine danske feetre og kusiner og onkler og tanter - det var markeligt ikke at vee i familie med nogen. Far talte aldrig om det, og hvis jeg spurgte til dem, fik jeg at vide, at det var lenge siden, som om det forklarede alt. Mor kunne finde pa at sige, at farfar havde varet en fantast og spildte det hele, og far svarede, at det havde veeret hardt. Naermere kom de ikke ind p& det, men U/ umjeg blev ved, og en aften gjorde far en ende pi historien og sagde det, som det var - de havde sléet handen afos - og jeg s& for mig, hvordan vores afhuggede lemmer la i stuen, og kunne ikke for- sta, at man kunne vere si grusom.n6 Georg Greesholt: “Keere Knud”, Weekendavisen, 2007 Knud Romers roman Den som blinker er bange for deden (2006) med- forte en hidsig avisdebat om de moralske problemstillinger i at skrive romaner med tydelige henvisninger til virkelige begiven- heder og personer, ikke mindst fordi forfatteren og reklame- manden Knud Romer i mange interviews understregede roma nens selvbiografiske karakter. Det efterfolgende lxserbrev var en del af denne debat 3a weekendavisen BOGER intnaeit tn Bogen 1Nr.0S - 2, februas 2007 Viv sonne an 4 at bows oe Sree eo as fra de fectar vy, awn som sige Sgt de toe ease si as fate By open vaste tances gis ssc Soop son Fey Tins Mc 1 eieiiShekbad, range vite Lars, bao nls £ ain er opi dyin berndon, MS prt vic a ee Oe re oe yon foreaitee™ zo", fortadier oot Sot en ean Cn Set ene +t boven an seivnic. 9Claus Beck-Nielsen: Claus Beck-Nielsen (1963-2001). En biografi, 2003 xesume: I denne meget specielle selvbiografi folgerviforfatteren Claus Beck-Nielsens hjemleseprojekt. Claus Beck-Nielsen for Klaeder sig i vinteren 2001 som den hjemlase ‘Claus Nielsen’, der en dag dukker op i Kebenhavn uden CPR-nr. og uden erindring om sin egen fortid. Bogen bestar af de artikler, som forfatteren Claus Beck-Nielsen selv har skrevet om sit alterego (sit andet jeg) i diverse aviser, Derudover er der en rekke kommentarer om den turbulens, projektet forte med sig i forfatterens offentlige 0g private liv. ‘Claus Nielsen’ bliver ikke afsloret som Claus Beck Nielsen, da man forste gang kan liese om sagen iaviserne, men da han samles op af politiet, ma han til sidst smide maskerne og tilkendegive, hvem han (miske) i virkeligheden er. Uddrag ' 147carte: Spies eee alarms SiSumigieinesutecieie Sepak ‘tenn cu en Taites, | Information, lerdag 10, marts 2001 | Indsat brev: Journal-ne. xx - Deite dokument er det taiteste, Claus Nielsen | kom pa at f& et personnummer. 80 .HVEM ER JEG?" U8! bd: Honcienpeusronegrs 26SSS 5 oVLER PA VEJ UDE FRA SYDHAVNEN MED 1 STK. UIDENTIFICE- f RET OM VANDRENDE OBJEKT« _ Inder det ove Kabentavns Pola tosdagd, 2s jauarca, 700, daen uid elvan pssererFisketoret med Claus Nielsen pébagsedet (Mange asylansogere kommer jo til Danmark uden nogen som hels personlige dokamenter pi sig. 1 visse tilfelde or det vert | objektivt at fastlegge, hvor den pigeeldende kommer fis og hhvem han egentlig er. Der er man si node til at antage, at den | pagaldende kommer fa det land og er den, som den pagaelden. | de pista. Og det kan si fore til, athan fir asylog et CPR-num, met: Hvis man gav ham afslag, ville det jo vate svat at vide, vor man si skulle sende ham hen.« Christian Holm, cheftorsulet i Udiendingestyrlsens asylafieling, til Informations Claes Bech, 30 januat 201, En onsdag sidst {januar gav Claus Nielsen op 0g overlod sin hi. | | storie til Ekstra Bladet, Derefter indtog han som sedvanlig sit | daggamle brod hos Kirkens Korshaer i Istedgade, sang en sang eller ti og begav sig pa vej gennem motket ud med Himmeleks- Pressen, hvor han ved hjzlp af et dokument fra socialforvalt- | ningen endnu en sidste gang fik lov at overnatte, Klokken fem minutter i syv naeste morgen, mens det endnu var balgmorke, havde Claus Nielsen veret vagen i knap et dogn.. Nu ventede han | blot pa, at vagten skulle tamnde lyset i sovesalen og sige asi" det opts, sd ville han rejse sig, tage sit elendige toj og forsvinde, Claus Nielsen forteller: | »- Bare rolig, drenge, I skal ikke op endnu , Nattevagten har teendt lyset, men han siger, vi ikke skal op? ... jeg vender mig om pa den anden side og traxkker teeppet op over hovedet Jeg kan marke, han star lige bag mig ... - Claus Nielsen! | ~ Ja, siger jeg ... - Der star et par herrer herude, der geme vil tale med dig ... Han er vaek ... jog kravler ned fra sengen, jeg er bareiunderbukser, jeg veri kilo... jeg gemmeren bog og on 149 UPseddel med priser pa dope under lagenet pi naboens seng, s4 gr jegud ... Iden anden ende af gangen star to mand, hentet ud afen tysk kriminalserie fra o’erne ... den ene erhoj, ilang, gra frakke og overskaeg, den anden ... er ham, du ved, man aldrig kan huske ... ~ Kom her! siger den hoje... jeg skynder mig, gul- vet er koldt...~ Kebenhavns Politi, siger han og vender handen, jeg nar lige at se skiltet blinke i hdnden, - din legitimation! ~ Jeg har ikke noget, siger jeg ...-Hvornarerdu fedt?... - Det er jodet, siger jeg, som om deallerede vidste det hele ... jeg forstar ikke, hvem der har sendt dem, hvor kommer de fra?... -Jeg kan ikke huske, siger jeg... -Vrovl, siger den anden, - ma vise dine papirer Jeg lober tilbage til sovesalen og henter mit nye dokument, ~ se, siger jeg, - xx, det er mig} ... - Hvad fanden er det for no- get? siger den hoje, - hvor har du det fra? ... - Det gav de mig, siger jeg ... ~ Se at {8 noget toj p&, si korer vil ... Jeg skynder ‘mig, henter mit toj, min kasket, han tager mig i armen og forer migud... Ethalve ar i Vestre Fzngsel Det er stadig morkt, det blaeser, der er ingen sirener, bare en helt almindelig hvid bil... - Sat dig ind, siger den hoje, - nej, bagsaedet!raber han ... Sf korer vi... - Hvornir erdu fedt? siger han .... jeg sider alene omme pa bagszedet, ligesom da jeg var lille ... - Kom si! siger han ... - Jeg ved ikke, siger jeg, -det har jeg jo sagt, ogs4 henne pi stationen ... - Godt, siger han, ~ si korer vi direkte ud til Vestre Fengsel, si kan du sidde der det nasste halve r, indtil vi finder ud af, hvem du er Over broen bag banegarden ... alle sporene dernede, byens lys og tamene langt ude i morket ... Bag kodbyen, i gaden med Iuderne, standserbilen ... et kort ophold pa vej ud til fengslet .. Maske... ~ Ud! Den hoje med overskargget tar min arm med over ga- den .., »Eftersogningsafdelingen« stir der pi muren ... Vi tarLL elevatoren til sjette, jeg sidder i et vaerelse, bare et bord, et par stole ... ikke koldt, tvzertimod, her er s& varmt, at jeg allerede har kvalme ... Pludselig kommer han ind, - navn! siger han .. ~ Claus Nielsen ... - Hvornir er du fodt?! ... - Det er jo det .. - Hvornar er du fodt?! Hvor? Hvad hedder din far? Og din mer? Hvor gik du i skole? ... Og sd er han vak ... Jeg ser ind i veggen ... Doren gar op, det er en helt tredje, rod sweatshirt og overskaeg, - bvor er du fodt, siger han ... ~Jeg ved ikke ... ~ Du ma da kunne huske, hvor du er fodt! ... Og s4 erban vak ... Her er varmt, jeg har ikke fet noget at drikke ... doren gir op, ~ Claus Nielsen! ... - Ja, siger jeg ... nu er det den anden igen, ham jeg ikke kan huske, - hvornar er du fodt? siger han, - har du noget familie? ... - Jeg ved ikke, siger jeg, - en soster maske ... Den rede sweatshirt kommer ind, - du har vaeret iTyskland, siger han, ~ kan du huske muren? ... - Muten? siger jeg ... ~Ja! Kan du huske den? siger han, ~var der en mur? .., ~Jeg ved ikke Vi bliver ved! Et smeeld, hver gang de er ude, og lasen drejes om, og deren gar op, ~ hvad hedder du? ... det er en helt fierde, halygammel, i fuld uniform ... -Hvad har du i lommere? siger han, ~ lad mig se! Fa det op... Jeg rejser mig og tommer det hele ud over bordet der ryger lidt snavs og kviste fra somalierne pa gulvet, ~ hvad fanden er det for noget svineri! riber han, ~ fa det op! ... Og si erhan vk ... og tilbage, de bliver ved, deren smakker og doren gar op, en ad gangen, pludselig to, de setter sig, rejser sig, gar frem og tilbage eller laener sig op ad varggen, ~ Claus Nielsen, siger han, det er den gamle, - vi bliver ved! siger han, - i flere dage, hvis det skal vere... og si erhan vek ... Jeg skal tisse, men doren er last ... der er get en time gennem doren kan jeg hare dem snakke: - Jeg har set ham for, siger den ene ... ~Ja, jeg er ogs& ret sikker .., og: ~ Kan huske ES:ham fyren, der var efterlyst, er det ikke seks ir siden? .. zofren .. - Ski- Han havde ogsi en saster... - Han var radharet ,.. ~ Nej, nej! ... - Ojeblik! siger én sa, °g har lige talt med en lege ude fra Kommunehospitalet, legen har snakket med fy- ten, og han kan godt garantere, at den er god nok, fyren kan ikke huske, hvornar han er fodt ‘Sd er der stille ... Den rede kommer ind, - har du faet mor- genmad? siger han ... - Morgenmad? siger jeg, - hvomar skulle jeg? ... -Vildu ha et glas vand? siger han ... Doren star iben uniformen kommer ind med et plastikkrus, - hvor bor du? siger han ... - Ingen steder, siger jeg, - det er jo det ... - Ja ja, siger han, - men bvor vil du bo? I nat? Himmelekspressen? siger han venligt ... gammel og rar ... - Jeg ved ikke, det kommer an a, om de vil lade mig sove der... - Ja ja, siger han, ~ det finder viud af, vier jonode tl at vide, hor vi har dig de naeste dage ... Tandaftryk og fingerrulninger Si kommer den anden, ham jeg ikke kan huske, - ti minutter, siger han, ~ 8 korer viud p§ Tandlegehojskolen ... -Tandlaege? siger jeg ... - Vi skal have et aftryk af dine taender, siger han, ~ nogle billeder, fingerrulninger, vi er jo nedt til at vide, hvem du er ... Doren star aben ... der er et kontor udenfor, jeg kan hore dem arbejde ... det ma were hrdt, tznker jeg ... og s& tidligt om morgenen ... maske har de heller ikke fet hverken wade eller tort... De ved ikke rigtig, hvad de skal gore ... de har hele glemt at anholde mig ... for hvad ved jeg ikke ... men de ‘ma vel ikke lise mig inde uden at anholde mig ... de har nok bare glemt ... det er ogsd si tiligt, taenker jeg, -alt for tidlige --- Denne gang far jeg lov til at side... jeg ser ind i vaeggen .. det er ved at blive lyst udenfor ... Si rejser jeg mig og gar ud i kontoret, - undskyld ... De ven- der sig og ser pa mig... jeg stikkeren finger i munden og tager det lle slimede stykke toiletpapir under overlwben ud, - nu kan jeg huske, hvornar jeg er fodt ...«er er mn mn Her, pa side Information, lordag.10. marts 2001, afslerer Claus Isen sig, og dermed forsvinder han i virkeligheden. Tilbage pa sjette sal i politiets Eftersogningsafdeling, Skel- bakgade pa Vesterbro i Kobenhavn stod ikke desto mindre sta- dig et menneske. Lfolge Enghoff, en af de fire betjente, der hav- de gennemfort afhoringen, tilbageholdt man dette menneske et par timer og lod ham derefter gi. Hvem lod man g§? Claus Nielsen? Nej, ifolge Enghoff var det en Claus Beck-Nielsen, man torsdag 25. januar 2001 lod ga. Claus Beck-Nielsen er signaturen under de fleste af artikler- ne i Information, og navnet dukker ogsa op i utallige variationer iden debat mellem lxsere og redaktion, der opstod i ugerne un- der og efter artikelserien. ‘Men hvem var Claus Beck-Nielsen? Han star ikke i telefon- bogen og heller ikke i vejviseren. I Kraks Bla Bog 2001 kan man derimod finde en »Beck-Nielsen, Claus. Om ham oplyses det bl.a., at han var »forfatter; f. 6/5 1963 i Athus« og endvidere »san af major Ole Beck-Nielsen og hustru hundeopdraetter Lise B.N. f, Davidsen« og uddannet »pa Opera-Akademiet i Miinchen 1990-92«, Men i forsvaret kender man ikke noget til en major Ole Beck Nielsen, og hverken Dansk Kennelforening eller Folkeregi- stret har registreret en Lise Beck-Nielsen. Pi Opera-Akademiet i Miinchen har man aldrig haft en dansk elev ved navn Claus Beck Nielsen. 1 ovrigt er der slet ikke noget Opera-Akademi i Miinchen. %I 153disse positioner. Den medlober. Hvis vilser romanen biografisk, er ida maske ogsi boddel. For med udgivelsen af livshistor re pa fortallerforholdene i selvbiografisk litteratur. Selvbiografi og dobbeltkontrakt Selvbiografiske fortzllere i sagprosa og fiktion To hyppigt stillede spargsmal i tekstanalyse angar tekstens for- tellerforhold. Hivad er overhovedet et‘jeg’ ien tekst -og er der forskel pi et ‘jeg’ i en sagprosatekst og et ‘jeg’ ien fiktiv tekst? Selvbiografier er som udgangspunkt sagprosa. Vi forventer, at en selvbiografi handler om, hvad der faktisk er sket. Lasser vi Jorgen Leths Det uperfekte menneske (2008), ma vi gi ud fra, at den handler om virkelige haendelser fra Leths liv, Det er den kon- trakt, som selvbiografien indgar med sin leser. Men betyder det si, at vi uden videre kan tage alt for gode varer? For det for- ste kan forfatteren, der ser tilbage pa et langt liv, nzeppe vaere 100 *objektiv i sin skildring af det hzendte - heller ikke selvom han gjorde sig nok s& umage for at vaere det. For det andet kan han gennem skriveprocessen bevidst fordreje, fortie og for- skyde sandheden om sit liv, sidan at udlegningen mister sin fulde troveerdighed. Iselvbiografier er forfatteren som nant identisk med hovedpersonen, men ogsi med bogens fortaeller. Enanden problemstilling gelder derfor forholdet mellem den, a5 y8 der fortarller, og den, der fortzelles om; det fortzellende og det fortalte jeg. Nar Jorgen Leth husker tilbage pa sin ungdom for hen ved 50 ar siden, gor han et forsog pa at rekonstruere sig selv som 20-8rig. Det er det fortaellende jeg, der taler i bogen. ‘Men det fortalte jeg - Leth som 20 rig - vil muligvis slet ikke kunne genkende sig selv gennem den nzesten 7o-arige Leths be- tragtninger. At fremstillingen ikke nedvendigvis stemmer helt overens med de virkelige haendelser, betyder ikke, at man s& kan kalde den for fiktion. Man kan diskutere, hvornar forfat- teren evt. skjuler eller forvansker sandheden, men det gor ikke selvbiografien til en fiktionstekst. I fiktionstekster derimod star forfatteren ikke tilansvar for, ‘om teksten er sand. Der er heller ikke sammenfald mellem for fatter, fortzller og hovedperson. Det er den kontrakt, laeseren indgar med fiktionstekster. Mens forfatteren forbliver en reel person, bliver forteller og hovedperson til rent fiktive figurer, ‘Men ogsi i en fiktiv jeg -fortzelling kan man skelne mellem det fortalte og det fortaillende jeg. Teksten kan fx bevidst lade det fortzellende jeg vide mere, end det fortalte jeg gor. Et klassisk eksempel er St. St. Blichers Sildig Opwaagen (1828), hor det for- talte jeg lyver for sig selv om sin erotiske fascination af novel lens kvindelige hovedperson. Laeseren kommer til klathed over dette selvbedrag ved at undersoge det fortaellende jegs udlg- ning af historien, Fiktionstekster er modsat sagprosaen alts& ikke forpligtet pa vitkeligheden. Fiktionstekster kan sagtens efterligne den virkelige verden, men historien kan samtidig vare opdigtet fra ende til anden alligevel. Derfor sporger vi hel- ler ikke, om en roman er sand. Dobbeltkontrakten Langt de fleste boger lader sig bestemme som enten fiktion eller sagprosa. Nar leseren tager en bog i handen, vil han i hhovedreglen ret hurtigt kunne finde track, der bestemmer, om de fo al le di, in 8 ste de: Dol as ere en Dot Nav lscoi der er tale om det ene eller andet. Kan han ikke pi titlen eller forfatternavnet allerede afgore sagen, vil han pa bogens forside eller titelblad ofte kunne finde oplysninger som fx »Romane el- ler »Handbogs. Det betyder, at vi enten skal lese bogen som op- digtet eller som en, der har med virkeligheden at gore. Bogerne indgir pa den made en ‘kontrakt’ med laeseren, Bogen giver Jzseren instruks om, hvilke briller han skal lese bogen med, og leseren indvilliger i instruktionen, Men inden for de sene- ste Artier finder man pafaldende mange vcrker, der ser stort p& denne genrekontrakt. Litteraturforskeren Poul Behrendt bog Dobbeltkontrakten. En asterisk nydannelse (2006) handler om denne xstetiske nydannelse, Bogen behandler verker, der pi én gang. cer selvbiografier og fiktionstekster. Verker, der derfor indgir en dobbeltkontrakt med sine lasere, Peter Hoegs Demiske egnede (1993) handler om et barns ulyk- kelige opvaekst p& en ret si brutal kostskole. Den er et eksempel Aen bog, der bide inviterer sin laeser til at forst4 den selvbio- gtafisk ~ hovedpersonen i bogen hedder fx Peter Hoeg - men som samtidig bygger p usandfzerdige begivenheder. For lzseren er sagen blot den, at det ikke lader sig bestemme, om ‘man skal lasse bogen i overensstemmelse med virkelighedskon- uakten eller fiktionskontrakten, Der er altsd tale om to laeser- kontrakter - og ingen af dem kan afvises, Bogen befinder sig i et uafgorligt felt mellem selubiografi og roman, Peter Hoeg bidrog selv Mittigt til forvirringen. 1 interviews havde Hoeg det ene sted sagt, at der ikke var spor selvbiografisk i bogen, mens han under et andet interview pAstod, at Deméskeegnede var den. mest selvbiografiske bog, han nogensinde havde skrevet. Dobbeltkontrakt og navneidentitet Navnet pi hovedpersonen, fortzlleren og forfatteren har af- gorende betydning, nar vi som lasere skal beslutte, om vi skal lzse en historie som opdigtet eller sand - eller maske med endobbeltkontrakt som bade fiktion og virkelighed. Er den Peter Hoeg, der optraeder inde i bogen, mon den samme som ham, der star uden pa? 1 fordret 2007 fik den eksperimenterende og meget kon- troversielle danske film AFR premiere. Titlens tre bogstaver henviser tl filmens hovedperson, Anders Fogh Rasmussen, der uden samtykke spillede sig selv i en fiktiv film om et mord pa den danske statsminister. Filmens billedside bestod blandt an- det af klip fra tv, der var sat sammen af instruktoren, Morten Hartz Kaplers, der ogsa selv spillede statsministerens mandlige kaereste og morder. | filmen optraeder ogs8 klip med en rekke andre kendte danske politikere. Klippene er taget ud af den oprindelige kontekst og nu koblet sammen, si de passer ind i den opdigtede historie. Filmen er et interessant eksempel pa en kunstnerisk udvikling, hvor man med arme og ben liner af mediestrammens offentligt tilgeengelige billeder og ord og pa den mide skaber nye hybride former mellem fiktion og virkelighed. Ide enkelte scener er der saledes tale om virkelige tv-klip, der i filmen bliver til fiktion. Filmen vakte naturlig- vis stor debat. Dansk Folkepartis formand, Pia kjaersgaard, folte sig fx meget stodt over at vzere blevet misbrugt pa denne made. Ifelge Poul Behrendt er der ved at opstd en tredje verden mellem fiktion og virkelighed, hvor egennavnet, der ellers er forbundet med are, juridisk status og det enkelte menneskes seerlige historie, nu bliver kraenket i den kunstneriske friheds navn. Anders Fogh Rasmussen har ikke laengere patent p sit eget navn, Filmen AFR lader navnet indga i en dobbeltkontrakt, hvor det bliver svzert at skelne mellem den virkelige Anders Fogh Rasmussen og filmens Anders Fogh Rasmussen, Et tilsvarende feenomen ser vi med Knud Romers roman ‘Den som blinke er bange for daden (2005), der handler om drengen Knuds opvaekst i provinsbyen Nykabing Falster. Knuds klas- sekammerater navngives med fornavne flere steder i bogen. ea De ha sel ik lir ger 68, bogt Dette reagerede fx klassekammeraten Georg voldsomt imod, da han som voksen Leste romanen. For det er ikke rart at made sig selvien roman, der giver et darligt inderyk af én. Hvis lzseren ikke allerede havde last romanen som en selvbiografi pi grund af navneidentiteten mellem hovedperson, forteller og forfat- ter, blev han hjulpet p§ vej af reklamemanden Knud Romer. | interviews gjorde han et stort nummer ud af at understrege tomanens selvbiografiske traek, Men alligevel star der roman uuden pi bogen. Bogen bor lasses med en dobbeltkontrakt, der siger vja, denne bog er sand, men den er ogsa det rene fiktion.« Erling Jepsens roman Kunsten at grede kor (2002) hedder den uv-krige jeg fortaller Allan, Allans naive og barnlige tilgang til den voksne verdens modbydelige sider skaber en fanta- stisk tragikomisk tone i romanen, Historien foregar i Jepsens bamdomsby Cram, der ikke direkte nzwnes ved navn, men alligevel vil kunne genkendes af lsere med et vist kendskab til det sonderjyske, Ved at lave en biografisk lessning vil man gsi opdage, at der i hoj grad er lighed mellem Jepsens egen ‘opvaekst og det familieliv, der beskrives i romanen. Jepsen ad- skiller dog med forskellige markorerfiktion fra fakta. Alligevel har det ikke vazret uden problemer for Erling Jepsen at besoge sin hjemby. Dette tematiseres i efterfolgeren Med vnligilsen (2006), hvor den voksne Allan, der er blevet en kendt forfatter til en bog om sin far, vender hjem til byen efter faderens ded, Romanerne kan lasses selvbiografisk, men indeholder ogsi ele- menter, hvoren sidan kontrakt ma afvises, Undervojs tilstar jeg fortarlleren nemlig savel drab som ulovlig omgang med lig. Jepsens romaner bygger siledes mere pi en lighed med hans eget liv end en egentlig identitet. Den kontrakt, vi som lassere indgér med en bog, afhaen- ger altsi i forste omgang af, hvad der star pa bogens forside og titelblad. Normalt analyserer vi mest p& det, der stir inde i bogen - pa selve vaerkets form og indhold, Den franske littera- saad eee ot ae2 turforsker Gerard Genette mener dog, at vi ogs& ma vere ‘opmeerksomme pa bogernes ydre fremtraeden. En bog kom- munikerer med leseren, allerede inden den er Abnet. Billeder, forsideillustrationer, genrebetegnelser, forfatterportraetter og handlingsreferater er med til at forme vores forventninger til, om en tekst skal larses som en fiktionsfortzelling eller en vitke- lighedsskildring. Disse ydre tekster, der forbinder bogens indre ‘med dens liv i den virkelige verden, kalder Genette for paratek- ster. Paratekstens opgave er at pr=esentere bogen som vare, men samtidig kan den ogsa vaere en del af det kunstneriske udtryk. Deter stor forskel pa at benaevne sin bog roman eller selvbio- grafi. Tvetydige genrebenzevnelser, der ikke helt passer ti lar serens oplevelse af bogen, kan alt efter temperament opfattes som en del af det kunstneriske udtryk eller kaldes falsk varebe- tegnelse. Pa bagsiden af Vagn Lundbyes roman Trefoldighedsbarn (2002) fortaelles det, at bogen handler om forfatterens barndom ~ 0g med parateksten indgas alts en form for selvbiografisk ontrakt - ogsa selvom hovedpersonen inde i bogen hedder Emil, Atman ikke blot kan definere, om noget er selvbiografisk eller ej, ved hjelp af hovedpersonens navn, understreges af, at Emil til efternavn hedder - Lundbye. Selvbiografi og det litterzere vaerk Biografis] * Selvbiografieher ingen ny opfindelse, I dansk Titteraturhisto- rie er Leonora Cl fide (1685/1869), Johannes Ewalds Lemet ag ), H.C, Andersens Mit Livs Eventyr (185s), Tove Ditlevs jommens gade (1943) og Ib Michaels Vaniliepigen (1 -mpler p&, hvordan genren har det nfellem jeg, liv og skrift, Men det Selvbiografiske er ikke kun] ogsa indte imid] F der ik fra1g ren, ¢ vaerke uforle ger: p Med d erenc forfatt Villy s skygge vere F vi littera halvde tet og. garny modsa ler for! indbla terens ‘utonor lyse og egne p sin vid overbe ninge: lesere‘Journalisten Hanne-Vibeke Holst transformerede den politiske scene over i et fiktivt Univers med romaner som Kronprinsessen (2002) og Kongemordet (2005), mens Maria Helleberg dykkede ned i historiskstof med fx 2-binds romanbiografien K:elighedsbam (2002) om Louisa Augusta, Frederiks d, VIS halvsester. Anne Marie fjinaxs skrev ‘med Som svalen (1986) en romanbiografi om forfatteren Thomasine Gyllembourg, Debutanten Jette A. Kaarsbo fk overvzeldende succes med romanen Den lukkede bog (2004) om kredsen omkring Georg Brandes, Flere af disse titler titherer det man lidt nedszttende kalder for “99.4"-littera- ‘uren, 9.4. ex bibliotekernes kategoriseringsnummer for biografier og erindringer, dt mere litteraert avancerede eksempler pé 99.4-litteratur er Knud Romers Den sam blinker er bange for deden (2006) og Erling Jepsens romaner fra Sonderjylland, Romers roman bygger pa erindret stof fra Nykabing Falster, og den vakte opsigt 09 forargelse da forfatteren pa mange mader skriver den provinsielle mentalitet ned helt modsat traditionen i dansk litteratur. Samme problematiske forhold til Sin barndoms egn, fyldt med fortranngninger, fordomme og simpel dumhed praeger Jepsens erindringsromaner. Mest kendt er Kunsten at grade i kor (2002) der siden blev filmatiseret med stor succes. Claus Beck-Nielsen gik et eller flere skridt videre. Han nedskrev sig selv, og lod sig tl sidst forsvinde som samfundsborger med epr-nummer med en nekrolog. Beck- Nielsen skrev sig bogstaveligt i graven og lod pa den made tekst og liv forene. Fra 2002 overdrag han sit vaerk til Bas Beckwerk som kunstnerisk kutator. Han er dog siden genopstaee. Blandingen af topografiske og biografiske tekststrenge optraeder ogsé i perio- dens rejseskildringer. Kulturkritikeren Carsten Jensen begiver sig til Fjernasten pa en dannelsestejse for at finde sig selv - uden for sig selv, T de store udgivelser Jeg ‘har set verden beaynde (1996) og Jeg har hart et stjernestud (1997) blander han to ografiske skildringer med refleksioner over tidsanden og saetter de vesterlandske verdier i relation til Ostens. 1 2007 udgav han kaempesuccesen Vi, de druknede, en fed murstensroman om sofartsbyen Marstal og dens sofarere; om en livsform der i perioden 1848 til 1930 er for nedadgaende, To forhold er szerlig karakteristishe for 99.4litteraturen og rejselitteraturen ‘omkring millennium. For det forste udtrykker det store antal ttler en enorm interesse for kendte menneskers privatliv. Alle betycningsfulde politikere fra Fogh Rasmussen over Marianne Jelved og Pia Kjzrsgaard til Mogens Lykketoft far séledes allerede # levende live pahaeftet en biografi - ofte skrevet af en noje udvalgt journalist ~ der viderebringer deres udgave af den danske politi, For det andet viser det at “den store fortalling” ingentunde er dad. Vihar stadig behov for at fa fortalt den store sammenhaeng samtidig med at vores verdensbillede 0g selvbillede udfordres af den nyskabende litteratur. ase | oon ot eeKose! tnt | 250 __ A