Indledning ved Karin-Ann Madsen. Hvordan laerer man filosofi? Ms kort sagt laerer man filosofi ved at beskeeftige sig med filosofi, lige- som man lerer sit modersmal ved at tale det, Izerer at spille Klaver og andre instru- menter ved at spille, lerer at betjene en computer ved at sidde ved skeermen osv. Denne indleringsmetode kalder man pa engelsk learning by doing” ‘Men selv om det nok er en ret preecis be- skrivelse af, hvordan man tilegner sig en meengde ferdigheder, si hjalper det unaegteligt ikke meget for den, der eksem- pelvis gerne vil leere at spille klaver at fa at vide, at det lzerer man altsa bedst ved at gore det. Ligeledes er der heller ikke me- gen hjalp at hente for den, der skal tage de forste livtag med filosofien, i den besked, at det blot geelder om at komme igang. Men det er en misforstéelse at tro, at man kan betjene sig af én veldefineret og altid anvendelig metode. $8 lidt som der findes én universalmetode, som loser op for al betydning og alle gader i litteraturen, lige sa lidt findes den filosofiske metode, der forer én til nerven og omdrejnings- punktet i enhver filosofisk tekst. Det lyder jo alt sammen meget skuffen- de, hvis nu alt var sagt, men det er det hel- digvis heller ikke. Ligesom man i forbindel- se med sprogundervisning har glade af at leere grammatik og i forbindelse med de na- turvidenskabelige fag er nodt til at laere en raekke regler og formler, er der ogsa en raek- ke tekniske greb, som kan verre til hjzelp og, stotte i beskeeftigelsen med filosofi. Disse tekniske greb vender vi tilbage til senere. R Sporge-Jorgen sporger, fordi han har en utrolig livsappetit. (Storm P. Museet). De filosofiske metoder Undren, tvivl og abenhed For vi ser naermere pa nogle af de etable- rede filosofiske metoder, skal vi opholde os lidt ved nogle af de helt grundleggende forudseetninger for, at filosofisk virksom- hed overhovedet kan finde sted, 1. En af de allermest fundamentale evner hos savel den store som den lille filosof er evnen til at undre sig. Det er evnen til at be- vare kontakten med den barlige Sporge- Jorgen, som pa et tidligt tidspunkt i livet| findes i os alle. Sporge-Jorgens vesentlige 08 ~ synes foreeldrene ~ irriterende egen- skab bestir jo netop i, at han undrer sig over og spekulerer pa ~ filosoferer over — hvorfor tingene er indrettet pi den made, de nu engang er og ikke pi en anden. Man kan ogsi sige det pa den made, at Sporge- Jorgen er tet pa det, man kan kalde det for- teoretiske eller for-kulturelle menneske. AltsA det menneske, som ikke har tilegnet sig sin Kulturs og sin samtids (teoretiske) forstael. se af og forklaring pa de fenomener, der omgiver ham. Sporge-Jorgen sporger ud af en utrolig appetit pa virkeligheden og en umiddelbar forbindelse med tingene, som omgiver ham, samtidig med at han er op- taget af at finde ud af, hvordan det hele haenger sammen: hvorfor er det sidan ...? bvad nu hvis ...? hvorfor kan det ikke lige 8 godt vere omvendt ...? og sé videre i en uendelighed Den undren og sporgelyst, som praeger Jorgen, geelder det altsa i filosofisk sam- menheng om at bevare og kultivere. Men det er ogsa vigtigt, at det ikke er et hvilket som helst sporgsmal, som er filosofisk, Fol- gende er feks. ikke filosofiske sporgsmal: 1. Hvorfor er bly tungere end fjer? 2. Hvordan udvikler fosteret sig? 3. Hvorfor skal verberne pa engelsk have -s i 3.person singularis, hvis det er en preesensform? 4. Hvordan kan universet beskrives? Alle disse sporgsmal er faglige eller viden- skabelige sporgsmal, som det er de enkelte videnskabers og skolefags opgave at give svar pa. Men hvad kendetegner sa de filosofiske Sporgsmal? Det svar, der som regel gives PA dette sporgsmal, bestir i, at filo. sofien sporger om helhedens veesen | 0g beskaffenhed, eller mere pravcist, at filosofien stiller generelle og prin- 1 cipielle sporgsmél. Hvis man skulle stille filosofiske sporgsmal pa grundiag af de ovenfor formulerede faglige sporgsmél, kunne det fx. vere folgende: 1. Hvad er et legeme? Med andre ord hvorved adskiller det legemlige sig fra det ikke-legemlige? 2. Hvad er liv som sédan? 3. Hvad er sprog som sddan? Det vil si- 8e, hvad er det,der overhovedet saet- ter mennesker i stand til at kommuni- kere med hinanden? 4. Hvad er virkeligheden som sédan? Ligesom det altsa ikke er alle sporgsmil, der er filosofiske, er heller ikke alle svar det, men under alle omstendigheder horer det undrende sporgsmal til filosofiens livs- nerve. forlangelse heraf fotholder det sig pi samme mide med foiolen og den sunde skep- sis. Det er vigtigt, at man ikke tager hvad som helst for pilydende, at man alts ikke accepterer en hvilken som helst pastand som sandhed. Et vigtigt led i enhver filoso- fisk skoling er treningen i at bevare den Ktitiske distance til de filosofiske teorier, man far preesenteret, Sporge-Jorgen kamper med sporgsmil for at bringe orden i verden, for at fa et verdensbillede. (Storm P. Museet) mange2. Mens undren, tvivl og sund skepsis er aktiviteter, der naeres af den samme kilde i vores bevidsthed, si er den anden grund- laeggende betingelse for filosofisk virksom- hed af en neesten modsat karakter. Nu giel- der det nemlig dex fordomsfri abenhed. Ten vis forstand kan man sige om den barlige Sporge-Jorgen, at hans vaesen er at verre fordomsfri og aben overfor verden og livet. Men for den voksne og den nesten voksne geelder der nedvendigvis noget an- det. Den voksne har dannet sig en raekke forestillinger og meninger om, hvordan ting og sager haenger sammen, og da ikke mindst den, der befinder sig i undervis- ningssystemet, At have succes i dette inde- beerer jo netop, at man har tilegnet sig for- skellige alment accepterede opfattelser af - eller teorier om ~ hvorledes det forholder sig med naturen, historien, samfundet og, mennesket fx Den, der begiver sig ind i filosofiens ver- den, ma imidlertid —i et vist omfang i hvert fald ~ veere parat til at opgive sine forud- fattede meninger, sine forviomme. I en vis forstand gaelder det indenfor alle fag, at man kan blive tvunget til at opgive sin op- fattelse af en bestemt sag, nér man arbej- der grundigere med stoffet, men i filosofi- en gor noget seligt sig gacldende. Nemlig at mental lydhorhed og, intellektuel aben- hed ofte ligefrem er en nodvendighed for, at man kan komme til en forstéelse af de seere tanker, filosoffer undertiden gor sig. Dette geelder ikke i den forstand, at aben- heden skal fore til en accept af filosoffens tanker, men til en egentlig forstielse af, hvad der er meningen i og med den pi- geldende tankegang, Nir Jorgen sporger, setter han slet ikke sig selv pa spil i samme grad som den voksne. For Jorgen er ingenting selvfolge- ligt, for han har endnu ikke indrette sig med en livsanskuelse og en verdensopfat- telse. Det er det, han med sine sporgsmal kzemper for at skabe. Anderledes med den voksne, som i stor- re eller mindre grad har mobleret sin ver- den med tankegods. For nu at blive i bille- det, si ma den voksne, som beskeftiger sig, med filosofi, veere forberedt pa at skulle moblere sin verden om. Maske sker det endda, at man flytter ind i en helt ny ver- den, forstiet pa den made, at man kommer til at se verden pa en ny made, at verden, skifter karakter for en. Dette kan man kal-} de for et intellektueltopbrud, og det er som | ethvert opbrud bade forfzerdeligt tiltraek-" kende og som oftest ogsi let foruroligende. Lenestolsmetoden Pa vej hen imod de mere teoretiske filosofi- ske ,metoder” skal vi gore et lille ophold ved det, som den norske filosof Arne Naess har kaldt lanestolsmetaden. Dette udtry bruger man ofte let humoristisk om det forhold, at filosofiske udfoldelser glimren- de lader sig gore mageligt tilbagelenet i husets bedste stol. Den filosofiske overvejelse kreever hver- ken anstrengende ekspeditioner eller kost- bart indrettede laboratorier, hvori der kan udfares eksperimenter. Den slags gor hver- ken fra eller til i losningen af et filosofisk problem, for sé vidt netop at de filosofiske problemer er af en helt anden art end de videnskabelige. Den sandhed, der i hvert fald ligger i talen om lenestolsmetoden som filosofi- ens metode, er, at eftertanksom overvejel- se bedst foregar i koncentreret fred og 10, uforstyrret af al verdens medier og under- holdningsindustri Men nar si meget er sagt, skal der lyde en advarsel imod, at man overdriver an- vendelsen af lenestolsmetoden, isaer da sa lenge man er pa vej ind i filosofiens ver- den. Og som metode til forberedelse af un- dervisningen ma den ligefrem frarddes (!)L stedet anbefales det skrivebord med vel- fungerende skriveredskaber, man i avtigt bruger, nar man forbereder sig ogsé til an- dre fag,Her ses den eksistensfilosofiske og faenomen- logiske filosof Karl Jaspers (1883-1969) i floso- fiens klassiske lanestol. Filosofien adskiller sig fra videnskaben ved, at dens resultater ikke bygger pi ekseperimenter, ekspeditioner m.m,, men pi fornuftig overvejelse og refleksion. (Gengivet med tilladelse fra Politikens Forlag). Den filosofiske dialog Om det nu skyldtes, at Sokrates (ca. 470- 399 f.Kr) var knap si mageligt anlagt som Ame Na’ss, om han i hojere grad var et so- cialt menneske, eller det har helt andre og mere filosofiske arsager, s4 star det i hvert fald fast, at hans metode bestod i den filo- sofiske samtale/dialog, ja man taler endog, ‘om den sokratiske dialog. Hvorom alting er, s kan det vaere en no-get ensom affeere at filosofere i lzenestolen savel som ved skrivebordet, og man kan ikke nyde godt af den inspiration og udfor- dring, der kan ligge i et andet menneskes sporgsmal, indvendinger og kritik. Det kan man derimod i den forpligtende filosofiske samtale, som er baret af saglighed. Sagligheden indeberer, at deltagerne i samtalen er feelles om en interesse i at blive Klogere pa det, som er samtalens emne (cag) og ikke blot i at brillere som den, der altid far det sidste ord. Den saglige samtale er som oftest bade laererig og pa anden made udbyttegivende for de deltagende, men den stiller ogsa sto- te krav. Den krever, at deltageme som personer trader tilbage, og lader sagen traede i forgrunden. Det vil sige, at den kreever gensidig vilje til at lytte og til at la- de den anden/de andre tale ud, og at den enkelte tojler sit behov for at fore sig frem“ som den, der til enhver tid kan lukke munden pa de andre deltagere. Sagt pa en anden made, sa patvinges man den filosofiske rationalitetforpligtigelse, som blandt andet indebaerer, at man bojer sig for det gode argument, at man giver af- kald pa almindeligt kveerulanteri og pinde- huggeri, samt at man afholder sig fra f.eks. at psykologisere andres indlaeg i debatten. En sAdan psykologisering finder eksem- pelvis sted i det ojeblik, man giver sig til at analysere de psykologiske motiver til, at ens samtalepartnere udtaler sig, som de gor. Ilustreret ved et eksempel, sé kan et menneske godt have ret, selv om vedkom- mende er bade opblaest og overlegen, eller miaske politisk ser anderledes pa verden, end man selv gar. (Se endvidere afsnittet om fejlslutninger s. 20) At det kan vaere vanskeligt at leve op til den ideelle filosofiske dialog er vel indly- sende, og der kan da ogsa rejses en reekke sporgsmal om, hvorvidt den overhovedet lader sig praktisere i det virkelige liv, men den diskussion afstir vi fra her og nojes ‘med at konstatere, at samtalen om filosofi- ske ( svel som om andre) emner har sin utvivisomme verdi. - Man tvinges til at Klargore og nuancere sin tankegang for de ovrige deltagere i samtalen og derved ogsi for sig selv, og ad den vej kommer man videre i indsigt og erkendelse. Filosofien og det filosofiske fagsprog Naturligvis kan man filosofere bade i lee- nestolen og i form af samtale uden at have kendskab til filosofiens historie og den fag- lige traditions terminologi og begrebsappa- rat. Og det gor man da ogsi, nar som helst 0g hvor som helst. Pa arbejdspladsen, i fri- kvartererne, til middagsselskaber osv. Men i det ojeblik, man begynder at be- skeeftige sig mere systematisk med filosofi, si er en af de mader, hvorigennem man kan f& bedre greb om de filosofiske proble- mer og teorier, at arbejde med filosofihisto- rien. PA samme made, som man kan fa storre glaede og udbytte af litteraturleesning, i det gjeblik man har kendskab til litteraturens historie, er der fornojelse, men ogsa be- sveer forbundet med at lzese filosofihisto- rie. Filosofihistorie giver som al anden hi- storisk beskaeftigelse overblik og sammen- hang og ogede muligheder for at se for- skelle og ligheder imellem forskellige filo- soffer. Og man vil ofte have den glade, at man kan genkende filosoffernes tanker i andre sammenheenge end de strengt filo- sofiske. Men derudover s4 leverer filosofihistorien en del af det begrebsapparat, det fagsprog, som man i filosofien betjener sig af,og lige sa vel som det er vanskeligt at laere engelsk Den filosofiske samtale kan forega overalt. Her ex det de to store tyske fanomenologer Ed- mund Husserl og Martin Heidegger, der ses i intens samtale, formodentlig i bjergomradet Schwarzwald, hvor byen Freiburg er beliggen- de, Begge har veret professoreri filosofi i Frei-uden at lere gloser, er det vanskeligt at tale fagligt om filosofi uden at have et filosofisk begrebsapparat af et vist omfang. ‘Men nu er dette unegteligt nemmere sagt end gjorl. For hvordan far man de maerkelige og sveere ord ind i hovedet og, til at blive der? Desveerre er der nasppe nogen nem vej igennem det problem. Losningen ma vere, at man noterer dem ned, s ofte man mo- der dem, slir op fx. i denne bogs leksiko- nafsnit eller sporger lereren, hvis man har glemt dem, og si i ovrigt si flittigt som mu- ligt tager de maerkelige ord i sin egen mund. Ogsa selv om man ind imellem ma tage den chance, at man anvender dem forkert. Min datter pa 9 ar har en Klassekamme- rat, som siger ,krivisere” (kritisere), og som forveksler adoptere og acceptere, men man er aldrig i tvivl om, hvad hun mener. Det fremgar af sammenhengen, og det samme vil i de fleste tilfeelde gore sig geel- dende i det filosofiske sprog. Den foromtalte learning by doing” vil ikke mindst pa dette punkt vise sig frugt- bar. Logik Et af de traditionelle redskaber (metoder) indenfor filosofien er logikken. Logik optreder undertiden som en helt selvstandig filosofisk disciplin, og den er igennem filosofiens historie blevet udvik- let til et meget avanceret og kompliceret fi- losofisk fagomrade. Denne udvikling kan vi ikke forfelge pa dette sted. I stedet for skal vi se p& nogle af de elementer i logik- en, som det kan vere nyttige at kende, cogs’ for den, der forste gang stifter be- kendtskab med filosofi . Filosofihistorisk set er Aristoteles (384- 322 £Kr,) den, som har grundlagt logikken. ‘Aristoteles’ udformning af logikken kaldes den klassiske logik. Den var dominerende indtil slutningen af forrige arhundrede, mens den moderne logik er blevet udviklet iseer i Det 20. Arhundrede. 18 Den moderne logik adskiller sig fra den Klassiske logik bla. derved, at den i langt hojere grad anvender symboler, nar en saetnings logiske form fastlegges. Derved har den moderne logik beveget sig staerkt i retning af den moderne matematik. Det er neeppe sandsynligt, at mani gym- nasial sammenheng vil blive: praesenteret for ret mange af den moderne logiks my- sterier, hvorimod man kan mode Aristote- les’ Ieere om argumenters gyldighed, den sa- kaldte syllogismelwre. Det er i ovrigt ved hjelp af denne, at Holbergs Erasmus Mon- tanus tyranniserer sin familie og dennes omgangskreds, da han kommer hjem fra ‘universitetet i Kobenhavn. Argumenter Et argument kan ifolge den Klassiske logik altid omskrives til syllogismens form, besta- ende af pramisser og en konklusion. Bt eks- empel pi en syllogisme kan veere: Pi: Alle mennesker er fejlbarlige 2: Alle lerere er mennesker K: Alle lerere er fejlbarlige Det, der star over stregen, kaldes for pra misser (markeret med P1 og P2), 0g det vil sige setninger, som den logiske slutning drages ud fra. Det, der star under stregen (markeret med K) kaldes konklusionen, det vil sige, det der sluttes ud fra preemisserne Man taler om, at et argument kan veere gyldigh eller ugyldigt. Hvis antagelsen af premisserne med nodvendighed forer én fil konklusionen, som i ovenstéende eks- empel, sa er argumentet gyldigt, ellers ikke. En anden made at karakterisere et argu- ‘ment pi foregar igennem en vurdering af dets holdbarhed/uholdbarhed. ‘Om et argument er holdbart, afhaenger af, om premisserne et sande eller falske.