Opgave til Rene Descartes af Metafysiske meditationer (1641) ”Anden

meditation”

Fokusér på linje 112 til 202:

Find eksempler i teksten, der kan illustrere, hvad Descartes dualistiske menneskesyn går ud på -
”at mennesket er borger i to verdener”…
Dualistisk menneskesyn

Legemet
- Består af alt, der har en bestemt figur
- Befinder sig på et bestemt sted
- Udfylder rummet
- Kan bevæges på forskellige måde
- Kan sanses, ses, føles osv.
- Kan bevæges af andre.
Sjælen
Handlinger der tilføres sjælen:
- At spise
- At sanse
- At tænke
- Evnen til at bevæge sig selv.
- Sjælen er det ubestemte
- Selvstændig fra legemet
- Sjælen befinder sig i koglekirtlen

Fokusér på linje 203 til linje 295:

Find eksempler i teksten, der kan illustrere, hvorfor Descartes mener, at sjælen og dermed
tænkningen er et bedre grundlag for erkendelse end kroppens sanseindtryk…

“Jeg er til, og jeg er ved at undersøge, hvad dette jeg er, som har indset, at det eksisterer.”
- Konkluderer, at der må være et jeg.

Han kan kun vurdere ud fra, hvad han selv har oplevet, og derfor må han være kritisk (med
sjælens tænkning) over for sine egne sanser (derved legemet).

- Han ved med 100% sikkerhed, at han eksisterer

- Han erkender sin eksistens
- Han er dog kritisk over for sin egen sanseopfatning og forestillingsevne.

Metodisk tvivl = Tvivlen er den vigtigste menneskelige egenskab, da den er, hvad definerer og er
en forudsætning for vores eksistens.

Alt fra den legemlige natur er sansebedrag, og man kan ikke vide sig sikker på noget.

Han tager afstand fra de sanseindtryk han oplever.

- Fantasi
- Sanseindtryk
- Drømme
- Ond dæmon, der bedrager os
Ovenstående kan give nogle forestillinger om virkeligheden
Så kommer Descartes metodiske tvivl = kan vi overhovedet stole på det/kan det give os sikker
viden.
Descartes kan konstatere, at der finder en tvivl til. Tvivlen er sikker. Derfor er sjælen (tænkning)
et bedre grundlag end de legemlige sanseindtryk.
 Der et eller andet (en slags jeg/en ting), der tvivler, ergo tænker = bevidsthed
- “jeg tænker derfor er jeg”
- “Cognito ergo sum”

Ovenstående er hans archimediske punkt, et fast holdepunkt, hvorfra han kan genopbygge al
sand erkendelse, al sand viden.

Generelt til Descartes (kig eventuelt på side 16):

Hvilket forklaringsproblem får Descartes, når han adskiller mennesket i to substanser?
Hvad er Descartes´ løsning?
Hvad synes I om både Platon og Descartes´ dualistiske menneskesyn?