Anastasija Rajnic 2.

d
Hillerød Handelsgymnasium

DHO
Satire – hvor går grænsen?
Blasfemiparagraffen & Religions satire
Anastasija Rajnic 2.d
Hillerød Handelsgymnasium

Indholdsfortegnelse

Problemformulering ................................................................................................................................................ 3

Redegørelse .............................................................................................................................................................. 4

Afskaffelse af §140 ................................................................................................................................................... 4

Analyse af humorteorien ......................................................................................................................................... 5

Humorteori .............................................................................................................................................................. 7

Hvordan har/vil blasfemi paragraffens afskaffelse påvirke vores samfund? .......................................................... 8

Anastasija Rajnic 2.d
Hillerød Handelsgymnasium

Problemformulering
• Gøre rede for den politiske baggrund for blasfemiparagraffen
• Fortage en komparativ analyse af to religionssatirske tekster (to billeder)
• Diskutere hvordan blasfemi paragraffens afskaffelse kan/vil påvirke vores samfund i dag
Anastasija Rajnic 2.d
Hillerød Handelsgymnasium

Redegørelse
Den nuværende blasfemiparagraf blev indført i 1933, og har indtil 2017 været gældende i den
danske lovgivning.

§140 i straffeloven lød således

”Den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående
religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil fire
måneder.”

Siden dens indførelse har paragraffen været medvirkende til at rejse tiltale i fire sager, hvor af kun 2
er ført til domme.

Selve ”Blasfemiparagraffen” blev først indført i 1933, men danske borgere er tidligere blevet
straffet for at ”forhåne noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller
gudsdyrkelse”.

Den første blasfemibestemmelse i Danmark blev indført i 1683, under Christian V.

”I Danske Lov fra 1683 er straffen udskæring af tungen og derefter halshugning for den, der kendes
skyldig i "at have lastet Gud eller bespottet hans hellige Navn, Ord og Sakramenter."]

Det tydligt at blasfemibestemmelser klart er et bekendt område for dansk lovgivning, men ikke for
danske domstole. 1

Afskaffelse af §140
Blasfemiparagraffen har været genstand for debat i Folketinget i adskillige år og gentagende gange
forsøgt afskaffet. Den 28. marts 2017 forslog Enhedslisten ophævelse af straffelovens §140. Den
2, juli fortog folketinget en afstemmelse, hvorfra 75 af de 102 deltagende politerne stemte for
paragraffens afskaffelse. Paragraffen blev efterfølgende fjernet fra den danske lovgivning.

Afstemningsresultat den 2. juli 2017

1
Kampen mod blasfemi er tabt. (s.d.). DR. https://www.dr.dk/nyheder/politik/halshugninger-kovendinger-og-nu-et-
farvel-folketinget-sloejfer-blasfemiparagraffen
Anastasija Rajnic 2.d
Hillerød Handelsgymnasium

Der var massiv diskussion om hvorvidt blasfemiparagraffen var en begrænsning af ytringsfriheden,

og der kan argumenteres for dette ledte til dens afskaffelse.

Analyse af humorteorien
Diakron sammenligning

Kunster: Isaak Cruickshank (1764-1811)

Titel: A General Fast in consequence of the War 1794 (En

generel faste som konsekvens af krigen)

Til venstre ses ærkebiskoppen af

Canterbury, som spiser sig overmæt i alt
hvad hjertet begærer, sammen med
hans kone og hendes veninde. Nederst
på billedet fremgår det at de befinder
sig i det sydlgie london (Lambeth). Alle på billedet er overvægtige, også hunden som ses under
spisebordet, hvilket tyder på de ikke mangler forsyninger. 2

Til højre ses en fattig almen arbejderfamilie. Placeringen fremgår endnu en gang nederst på billedet,
familien befinder sig i det Spital-Fields i det østlige London. Det yderset tydligt deres tøj er slidt og
ubrugbart. På spisebordet er der tomt og katten gnaver på en gammel sko.

Billedet er en visuel gengivelse af hvordan krigen i 1794 påvirkede den almene arbejderfamilie modsat
de velhavende indenfor kirkens elite.

På billedet fortager kunstneren en form for komparativ analyse af de kirkelige eliter og almene
arbejdere.

2
Billede fra: https://reformation.fuau.dk/media/6774/religioes-satire.pdf
Anastasija Rajnic 2.d
Hillerød Handelsgymnasium

Den fattige arbejderfamilie kan ikke brødføde sine børn grundet krigen og sulter, men de kirkelige
eliter er urørt og uden mangler.

De kirkelige bliver gjort nar af og bliver fremstillet som begærlige, grådige, ligeglade, overlegen og
ugørlige.

kunster: Kurt Westergaard

Titel: Ytringsfrihed: Muhammeds ansigt

På billedet ses den islamske profet

Muhammed med en bombe i turbanen.
Billedet blev udgivet i den danske avis
”Jyllands Posten” i 2005. Billedet blev
udgivet i en satire samling (med 12
tegninger).

Baugrunden for tegningen var at forfatteren Kåre Blutigen i 2005 i gang med at skrive en bog om
profeten Muhammed, men kunne ingen tegnere finde til at afbilde Muhammed. De afvisende
tegnerne argumenterede at de ikke vil afbilde profeten da det var imod det islamiske reglement og
frygtede derfor muslimers reaktion.

Dette skabte en reaktion hos Jyllands-Posten, redaktionen ville finde ud af om tegnere generelt var
bange for muslimer (eller at træde nogen religiøse over fødderne). Derfor adspurgte redaktion 42
tegnere om at lægge navn og pensel til en satire tegning af Muhammed, hvoraf 12 svarede ja og
disse tegninger blev derefter bragt i avisen.
Anastasija Rajnic 2.d
Hillerød Handelsgymnasium

Humorteori
Ifølge Den amerikanske teoretiker John Morreal kan humor deles op i 3 kategorier/teorier -
overlegenhedsteorien, lettelsesteorien og chokteorien.

På den første tegning er der klart gjort brug af overlegenhedsteorien.

Der gøres grin med de overlegene, ved fremstille dem som fede og endda deres kæledyr.
Kunstneren nedgøre og nedgradere de overlegne som altså er den kirkelige elite i den satriske
teging ” A General Fast in consequence of the War”

Ifølge filosoffen Ted Cohen, så er humor betinget. Der er 3 forskellige modeller, og vittigheden
passer oftest i én af dem (hvis ikke flere), ved at sætte vittigheden ind i en af dem, kan man finde ud
af hvad der gør en vittighed sjov.
Fælles overbevisning, fælles viden, humorens asymmetri.

I den første tegning er der tale om fælles overbevisning og fællesviden

Fælles overbevisning
- Den kirkelige elite er grådig og urørlig
- De ikke kirkelige er fattige

Fælles viden
- De kirkelige bor primært i det sydlige London
- De fattige bor primært i det østlige London
- Der var krig i England i 1794

Forskellen på viden og overbevisning er tydelig. Den kirkelige elite ville næppe mene de grådige,
men de ville ikke kunne afvise at der var krig som påvirkede befolkningen.

I den satiriske tegning af Muhammed er der gjort brug af humorens asymmetri. I humorens
asymmetri er man ifølge Ted Cohen afhængig af modtagereneres reaktion.
Anastasija Rajnic 2.d
Hillerød Handelsgymnasium

Hvis modtageren deler samme forudsætninger, er det betydeligt nemmere at få dem til at mene
vittigheden er humoristisk, dog understreger filosoffen man sagtens kan synes en vittighed er sjov
uden at dele samme overbevisning/holdning.
I eksemplet med Muhammed tegningerne, kan man mene at muslimer er teorister og altså have en
forudsætning og derfor mene satiretegningen er humoristisk. På den modsatte side kan man have en
baggrundsviden omkring de ekstreme islamister som har anvendt selvmordsbomber og altså ikke
dele sammen holdning (”muslimer er teorister”) men stadig finde satiretegningen humoristisk.

Hvordan har/vil blasfemi paragraffens afskaffelse påvirke vores samfund?

§140 skabte massiv debat, før og efter afskaffelsen.

Man kan stille spørgsmålet, hvis paragraffen aldrig var i brug, hvad var grunden til at beholde den?

Ifølge Signe A.E. Larsen, forskningskonsulent ved Aarhus Universitet og ph.d. med afhandlingen
Det blasfemiske selv.

”Paragraffen kan være en symbolsk påmindelse om at tale ordentligt til religiøse mindretal og et
signal om, at der er grænser for hån, siger hun”.

Men hvis den næsten ikke var i brug hvordan kan den så være en ”symbolsk påmindelse”? §140 var
langt fra omtalt i så stort omfang før dens afskaffelse som efter eller under afskaffelsen. Så det kan
være svært at argumentere for at den var en symbolsk påmindelse.

Nu hvor paragraffen er velkendt, kan der argumenteres for hvor vidt afskaffelsen kan være
medvirkende til flere racistiske og nedgørende udtalelser. Paragraffens afskaffelse kan være et led i
en dominokæde, som resulterer i samfund splittelse. Den kan føre til et samfund hvor vi ingen
rammer har for hvordan vi udtaler os.

Den offentlige debat §140 afskaffelse har medbragt kan signalere et samfund med absolut
ytringsfrihed og hvad er konsekvenserne af dette? Konsekvenser kan være som førnævnt et
Anastasija Rajnic 2.d
Hillerød Handelsgymnasium

samfund uden ”rammer”, og manglende rammer kan skabe kaos. Ytringsfrihed behøves ikke
nødvendigvis være = absolut ytringsfrihed. Dog kan et samfund med absolut ytringsfrihed også
have sine fordele, meninger og holdninger kan blive delt uden begrænsninger. Begrænsninger kan
være med til at nedlukke diskussion og debat, og derfor kan det være en fordel at have absolut
ytringsfrihed.

Alle agter har en reaktion og dette er også tilfældet i afskaffelsen af §140.

Anastasija Rajnic 2.d
Hillerød Handelsgymnasium

Litteraturliste

https://www.religion.dk/leksikon/blasfemi

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/l170/107/481/afstemning.htm

https://www.dr.dk/nyheder/politik/halshugninger-kovendinger-og-nu-et-farvel-folketinget-sloejfer-
blasfemiparagraffen

https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/jyllands-postens-begrundelse-for-at-bringe-muhammed-
tegningerne-2005/

https://www.berlingske.dk/politik/et-flertal-har-afskaffet-blasfemiparagraffen