Alba og Filippa 1.

Osmoseforsøg med kartoffel

Formål
Formålet med forsøget er at undersøge saltkoncentrationen i en kartoffel.

Teori
Osmose er diffusion af vand. Diffusion er en proces, hvorved partiklerne i en luftart eller i en væske
spredes og fordeles som følge af molekylernes egne bevægelser.

Alle eukaryoter celler, dvs. eksempelvis svampe-, dyre- og planteceller, har en cellemembran, der er
semipermeabel, hvilket vil sige, at det kun er nogle stoffer, der kan trænge igennem
cellemembranen. Hvis der på den ydre side af en celles cellemembran er en højere saltkoncentration
end, der er på indersiden, vil saltet gerne diffundere ind i cellen. Det kan saltet dog ikke, fordi
cellemembranen er uigennemtrængelig for salt. Vandet vil gerne ud fra cellen, idet koncentrationen
af vand er højere i cellen end udenfor. Vand kan godt komme ud af membranen, og derfor mister
cellen vand. Det resulterer i, at cellen skrumper og vejer mindre.

Når man kender til osmoseprincippet, kan man altså bestemme saltkoncentrationen i en celle. Hvis
cellen beholder sin vægt, når man placerer den i saltvand, er det fordi saltvandet har samme
koncentration som saltkoncentrationen inde i cellen.

Hypotese
Vores hypotese for forsøget var, at hvis saltkoncentrationen er højere uden for cellerne end inde i
dem, skrumper cellerne pga. osmose, og dermed skrumper kartoflen også, og den kommer til at veje
mindre. Omvendt, hvis saltkoncentration er højere inde i cellen, betyder det, at den bliver større,
fordi der kommer mere vand i den, og den kommer altså til at veje mere.

Materialer
Til forsøget brugte vi: 4 identiske skrællede kartoffeltern, en skalpel, salt, vand, 4 måleglas og en
vægt.

Fremgangsmåde
Vi udskar først 4 ens kartoffeltern med skalpellen, så de fik den samme vægt. Dernæst fyldte vi 4
glas med vand og en bestemt saltkoncentration. De 4 glas havde en saltkoncentration på hhv. 0%,
1%, 3% og 5%. Dernæst lagde vi kartoffelternene i hver sit glas og lod dem stå i 45 min. Efter de 45
minutter tog vi kartoflerne op ad vandet, tørrede dem lidt af og vejede dem. Nedenfor er vores
resultater.

Resultater
Saltkoncentration Kartoffel vægt før vand i gram Kartoffel vægt efter vand i gram
 0% 3,5 g 3,6 g
1% 3,5 3,4 g
3% 3,5 3,0 g
5% 3,5 3,0 g

Vægtændring
Vægtændring i procent findes således: efter ((vægt-før vægt) /før vægt) *100%. Nu udregninger vi
vægtændringen for hver af kartoflerne:

0%: 3,6-3,5/3,5*100%= 2,87

1%: 3,4-3,5/3,5*100%= -2,86%
3%: 3-3,5/3,5*100%= -14,29%
5%: 3-3,5/3,5*100%= -14,29%

Diskussion
Vi har indsat værdierne i Nspire og foretaget lineær regression. Når y= 0 er der ikke nogen
vægtændring, hvilket betyder, at saltkoncentrationen er den samme båden inde og uden for
kartoflen. Vi kan aflæse, at y= 0 når x=0,5. X-aksen angiver her saltkoncentrationen i % og altså er
det når saltkoncentrationen er 0,5% at der ikke forekommer en vægtændring. Derfor må kartoflens
saltkoncentration være 0,5%.
Tabelværdien for kartoflers saltkoncentration er 0,8%. Nu udregner vi afvigelsen fra tabelværdien i
procent med følgende formel:

målt −teori
Afvigelse= ∗100 %
teori

0,5−0,8
Afvigelse= ∗100 %
0,8
Afvigelse=−0,375∗100 %
Afvigels e=−37,5 %

Det betyder, at vores resultat er lavere end tabelværdiens. Det kan skyldes fejlkilder, som er
forhold, der kan give anledning til fejl i en videnskabelig undersøgelse.

Fejlkilde
Eksempelvis kunne en fejlkilde i forsøget være, at saltmængden ved en målefejl har været større
end det påtænkte, og kartoflen dermed blevet mindre end den ”burde”, og omvendt.

En anden fejlkilde kunne være, at kartoflerne blev tørret for meget inden de blev vejet efter at have
ligget i vand- og saltopløsningen. Det kunne resultere i, at de ville veje mindre, end de angiveligt
burde.

Konklusion
Vi har udregnet og aflæst kartoflens saltkoncentration til at være 0,5%. Tabelværdien for kartoflers
saltkoncentration er 0,8%, og derfor er der en afvigelse på -37,5% fra vores forsøg til tabelværdien.