Disposition 16: Religionsfrihed –

Erhverv, arbejde, forsørgelse og

undervisning
Litteratur: Dansk Statsret, kapitel 22 og 23

Religionsfrihed

1. Frihed til gudsdyrkelse

Frihedsrettighed

 GRL § 67 sikrer borgerne en materiel religiøs forenings-forsamlings- og ytringsfrihed

 Lovgivningsmagten er afskåret fra at begrænse eller forbyde borgernes tilslutning til religiøse
samfund
 U: Må ikke stride imod sædeligheden.

 Personer: Alle personer, der opholder sig i Danmark, både danskere og udlændinge.
 Handlinger: Alle kultiske og rituelle handlinger mv.
o Andre aktiviteter er også omfattet
 Eks: Ansættelse af præster, opførelse af kirker og rituel slagtning af dyr
o Aktiviteter, der ikke er mere snævert forbundet med gudsdyrkelsen er ikke omfattet
 Eks. Drift af skoler og sociale institutioner med en bestemt religiøs
overbevisning

 Strid mod sædeligheden og den offentlige orden:

o Tilfælde, hvor trosretningens aktiviteter stride mod sædeligheden og den offentlige
orden
o Lovgivningsmagten er overladt et vidt skøn med hensyn til at fastlægge grænserne
for, hvad der strider mod sædeligheden og den offentlige orden
o Det strider mod sædeligheden og den offentlige orden, hvis gudsdyrkelsen
overtræder lovgivning, som ikke sigter på lige netop religion.
 Eksempel: Straffelovens bestemmelser om forbrydelser i familieforhold,
sædelighedsforbrydelser og legemskrænkelser.
 Eksempel: En bestemt rituel slagtning af dyr kan forbydes, hvis det er for at
sikre dyrevelfærd.

 Anstaltsforhold:
o Kan begrunde indskrænkninger i religionsfriheden

U 2001.83 H: Bøn på AMU-centret

Side 1 af 7
  Somaliske elever måtte gerne bede, men ikke på fællesarealer
 Hensynet var opretholdelse af ro og orden
 En somalier overtrådte forbuddet, og blev bortvist
 Højesteret: Forbuddet er berettiget

 Beskyttelsen:
o Statsmagten er afskåret fra at gribe ind i borgernes gudsdyrkelse og tilslutning til
religiøse samfund, hvis der alene er tale om afstandtagen fra den pågældende
trosretning.
o Lovgivningsmagten er ikke afskåret fra at begrænse en gudsdyrkelse, hvis man
varetager andre saglige hensyn, og målet ikke har været at begrænse gudsdyrkelsen.
o Gud skal ikke tages på ordlyden
o Lovgivningsmagten kan godt gennemføre lovgivning som fritager personer fra at
opfylde visse krav i lovgivningen af religiøse grunde (fx fritagelse fra pligt til
styrthjelm).

2. Personlige bidrag
 GRL § 68
 Forbud mod direkte bidrag
o Eksempel: En der ikke er medlem af folkekirken, skal ikke betale kirkeskat
 Bestemmelsen er ikke til hinder for indirekte bidrag.
 Kommuner kan også bruge skatter til bidrag til religiøse formål, uden at det strider mod GRL
§ 68.
 Kirken varetager også andre formål end rent religiøse
o Som fødsels- navne- og dødsregistrering

U 1999.1288: Forældrepar, som nægtede registrering

 Et forældrepar havde fået et barn, men ikke fået det navneregistreret.

 De mente at undladelsen var berettiget på grund af GRL § 68, da navneregistreringen
havde tilknytning til folkekirken, som de af principielle grunde ikke kunne tiltræde
 Landsretten: Hensynet til religionsfrihed kan ikke føre til, at undladelsen af at foretage
registreringen var berettiget.
o Forældrene blev idømt bøde straf og pålagt at oplyse navnet under
anvendelse af tvangsbøder.

3. Forbud mod forskelsbehandling – opfyldelse af almindelig

borgerpligt
 GRL § 70
 Bestemmelsen omfatter alle borgere både danske og udenlandske
 Bestemmelsen kan også have betydning for personer, som opholder sig i udlandet

Side 2 af 7
 3.1. Forbud mod forskelsbehandling
 En speciel lighedsgrundsætning, der forbyder forskelsbehandling på grund af tro
 Bestemmelsen retter sig mod både lovgivningsmagten, som den offentlige forvaltning
 Omfatter enhver fordelagtig ret position

 Borgerlige og politiske rettigheder:

o Udtrykket skal forstås bredt, således at enhver fordelagtig retsposition er omfattet
 Eksempel: Valgret, ægteskabsindgåelse, testationskompetence, ansættelse i
en offentlig stilling, habilitet som nævning, adgang til at indgå aftaler mv.
 Forbud mod at bære burka
o Forbuddet gælder ikke kun der, hvor forskelsbehandlingen begrundes i religion, men
også der, hvor den reelt virker som et forbud rette mod en bestemt trosretning
 Eksempel: Et forbud mod at bære tørklæde i det offentlige rum. Det vil
ramme muslimske kvinder særligt hårdt, mens kristne ikke vil blive ramt.
o Forbuddet mod forskelsbehandling er ikke absolut
o Derfor må det antages, at lovgivningsmagten har adgang til at gennemføre sagligt
begrundede undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling på grund af sin
trosbekendelse.
o Grænserne for undtagelser er dog løbende blevet indskrænket.
 Alf Ross: Det er udelukket, at en dommer skal tilhøre folkekirken
 Zahle: Det er tvivlsomt, om der kan stilles det krav til en lære i religion, at
han skal tilhøre en bestemt trosretning.
 Dommere:
o RPL § 56: Dommere må hverken bære religiøse eller politiske tegn i retssalen.
o Ikke i strid med GRL også selvom det rammer visse religiøse grupper særligt hårdt.
o Loven er båret af tunge saglige hensyn om blandt andet upartiskhed.

3.2. Opfyldelse af almindelig borgerpligt

o Lovgivningsmagten må respektere gudsdyrkelsen
o Men man kan ikke på grund af tro frasige sig borgerpligter
o Lovgivningsmagten kan godt fritage en bestemt trosretning for pligter
 Eksempel: Sikher er fritaget for at opfylde FL § 85, og behøver derfor ikke at
køre med hjelm, når de kører på motorcykel og knallert.
 Eksempel: Et barn kan fritages for undervisning i kristendomskundskab, når
forældrene kræver det.

Erhverv, arbejde, forsørgelse og undervisning

1. Erhvervsfriheden
 GRL § 74
 Bestemmelsen har ikke nogen begrænsende rolle for lovgivningsmagtens adgang til at
regulere adgangen til erhverv.

Side 3 af 7
  Begrænsninger kan indføres, når det er begrundet i det almene vel.
o Lovgivningsmagten fastsætter de nærmere grænser for det almene vel
o Domstolene er ikke tilbøjelige til at tilsidesætte lovgivningsmagtens skøn
 Advokatbestallingssagen = lov hvorefter tilladelser og autorisationer til
erhvervsudøvelse kunne tilbagekaldes ved betydelig forfalden gæld til det
offentligt ikke var i strid med § 74.
 Speciallægeuddannelsessagen = to bekendtgørelser, der forkortede fristen
for at påbegynde speciallægeuddannelsen var ikke i strid med § 74.

 Private Forhold
o Germer anfører, at det ikke kan udelukkes, at domstolene vil anvende princippet i
GRL § 74 på private indbyrdes forhold.
o Bogen: Nej, domstolene vil ikke underkende private aftaler og
vedtægtsbestemmelser, som stridende mod GRL § 74, når bestemmelsen ikke
begrænser lovgivningsmagtens adgang til at gennemføre de omhandlede
begrænsninger i erhvervsfriheden.

2. Mulighed for arbejde

 GRL § 75, stk. 1.
 Bestemmelsen er en programerklæring
o Ordene ”bør det tilstræbes”
 GRL § 75 anfører, at hensynet til beskæftigelsen til stadighed skal indgå med vægt i den førte
økonomiske politik
 Bestemmelsen kan næppe håndhæves ved domstolene

U 1986.898 H: HT-sagen

 Det blev gjort gældende, at det var i strid med GRL § 75, stk. 1 at afskedige
buschaufførerne på grund af, at de ikke var medlem af en fagforening.
 Forbundet betalte bidrag til et bestemt parti.
 Kommentar, Erik Riis: GRL § 75, stk. 1 er alene en politisk programudtalelse uden
enhver retlig relevans.

3. Ret til offentlig forsørgelse

 GRL §75, stk. 2
 Kravet om offentlig forsørgelse indtræder først, hvis man ikke kan forsørge sig selv, og der
ikke er andre, som efter lovgivningen, er forpligtet til det. ÆFL § 4 – forsørgelsespligt.
 Forpligtelsen for det offentlige er alene knyttet til basal forsørgelse.
o Det offentlige skal altså sørge for et vidst eksistensminimum
o Det skal svare til vor egen tids niveau

Omfatter danske borgere, flygtninge med opholdstilladelse, andre udlændinge hvis ophold er mere
end rent midlertidigt.

Side 4 af 7
 Kan borgeren håndhæve kravet ved domstolene?
o Ældre statsretlig litteratur: Det kan ikke lade sig gøre.
o Zahle: Individuel håndhævelse forekommer nærliggende. Opfattelsen af
menneskerettigheder har ændret sig meget siden 1849.
o Germer: Det er ikke udelukket, engang i fremtiden at få det prøvet ved domstolene,
på grund af de internationale strømninger, hvis personer rammes atypisk hårdt af
stramninger på det socialpolitiske område.
o Bogen: Bestemmelsen udstyrer borgerne med en ret til basal forsørgelse fra det
offentlige
 Domstolsprøvelsen må dog antages at være tilbageholdende.
 Domstolene vil næppe tilsidesætte en forsørgelsesordning, medmindre det
er klart, at den ikke giver mulighed for basal forsørgelse.

U 2012.1761 H: Starthjælp-sagen

 Det blev gjort gældende, at tildeling af en introduktionsydelse efter den dagældende

integrationslov, som var lavere end kontanthjælpen, men svarede til starthjælp, efter
lov om aktiv socialpolitik, var i strid med GRL § 75, stk. 2.
 Højesteret: Efter GRL § 75, stk. 2, påhviler det det offentlige at sikre et
eksistensminimum for personer, der er omfattet af bestemmelsen, og det kan prøves
ved domstolene.
 I den pågældende sag er hjælpen ikke i strid med GRL § 75, stk. 2.

 Forpligtelser:
o Der kan knyttes forpligtelser til at modtage hjælp
 Tidligere mistede man valgretten.
 Det er gennem de sidste 50 år løbende blevet ophævet.

 Krav:
o Lovgivningen indeholder dog en række forskellige krav for modtagelse af offentlig af
offentlig forsørgelse
 Eksempelvis krav om deltagelse i aktivering mv.
o Manglende overholdelse kan føre til fortabelse af ret til forsørgelse

U 2006.770 H: Aktiveringstilbud-sagen

 En person modtog kontanthjælp

 Personen skulle deltage i aktivering i to måneder, det gjorde han ikke
 Personen blev frataget kontanthjælp i de to måneder
 Højesteret: Det er rimeligt at fratage personen kontanthjælpen. Tilbuddet var rimeligt
fordi den pågældende magtede arbejdet, og det var sagligt begrundet, da det var en
hjælp til på sigt at forbedre mulighederne for selvforsørgelse

Side 5 af 7
4. Gratis undervisning i folkeskolen
 GRL § 76, 1. pkt.
 Bestemmelsen forudsætter at folkeskolen eksisterer, og at der er en undervisningspligtig
alder.
 Bestemmelsen sikrer ret til gratis undervisning i folkeskolen
o Der må altså ikke opkræves betaling for folkeskoleundervisning

FOB 2010.1801: Nødvendige undervisningsmidler

 Der kan ikke opkræves betaling for nødvendige undervisningsmidler, som benyttes
som et led i den almindelige folkeskoleundervisning.
o Eks: Skolebøger, ordbøger, lommeregnere.
o Der kan dog blive tale om betaling for skriveredskaber og udstyr til idræt.
o Hvis der skal bruges computere i undervisningen, så skal skolen stille det til
rådighed.

 Lejrskoler mv.:
o Ture, som er en del af undervisningen, det skal skolen dække
o Dog skal forældre betale for forplejningen

U 1983.871: Zoologisk Have-sagen

o Der blev opkrævet to kroner for en tur til zoologisk have.

o Højesteret: Det er lovligt, også uden særlig lovhjemmel

5. Skolefrihed
 GRL § 76, 2. pkt.
 Bestemmelsen sikrer undervisningspligtige børn mod tvungen skolegang i folkeskolen
 Forældre har dermed mulighed for at vælge en anden undervisningsmetode.
o Eks.: Privatskole, hjemmeundervisning
o Betingelse: Undervisningen skal være lige så god som i folkeskolen
o At privatundervisningen står mål med den i folkeskolen kan ske gennem prøver og
eksamen.
o Hvis privatundervisningen ikke står mål med folkeskolen, så kan børnene indskrives i
folkeskolen.
 Forældre kan kræve, at deres børn bliver udmeldt af folkeskolen løbende.
 GRL § 76, 2. pkt. giver ikke forældre ret til at fravælge enkelte fag i folkeskolen
o En sådan ret kan dog tillægges i den almindelige lovgivning.
 GRL § 76, 2. pkt. forpligter ikke lovgivningsmagten til at yde økonomisk støtte til
privatundervisning, men det gør man dog i stort omfang.

Side 6 af 7
Side 7 af 7