Eksamensspørgsmål Mat

You might also like

Download as docx, pdf, or txt
Download as docx, pdf, or txt
You are on page 1of 4

Eksamensspørgsmål 3x MA

Om mundtlig eksamen i matematik A


Eksamensspørgsmålene består af en overskrift, der angiver det overordnede emne for eksaminationen, og
konkrete delspørgsmål samt et ukendt bilag, der perspektiverer emnet. Eksaminationstiden er ca. 30
minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid. Første del af prøven består af
eksaminandens præsentation af sit svar på det udtrukne spørgsmål suppleret med uddybende spørgsmål.
Anden del former sig som en samtale med udgangspunkt i det ukendte bilag og det overordnede emne

Begrebsafklaring
(taget fra Vejledningen til stx ABC) Beder man om en redegørelse for en given påstand, så svarer det i
matematik til det højeste taksonomiske niveau, forstået på den måde, at kravet til eksaminanden vil være
en gennemgang af et bestemt bevis eller en udledning af et bestemt udtryk gennem en logisk følge af
matematiske ræsonnementer. Ordet er således ækvivalent med ord som ”bevis” eller ”udled”. Beder man
om en forklaring på, hvad en given påstand går ud på, så er kravet på et lavere taksonomisk niveau, og en
fuld besvarelse vil ikke kræve, at eksaminanden beviser eller udleder noget, men i stedet at eksaminanden
fx forklarer, hvilken mening påstanden giver, og hvor den finder anvendelse

1. Integralregning
Introducér begreberne stamfunktion og bestemt integral.

Bevis formlen til beregning af kurvelængde:


b
L=∫ √ 1+ f ' ( x )2 dx
a

Giv eksempler på anvendelse af integralregning.

Beviset står på side 42-44 i Mat A3.

2. Sandsynlighedsregning og integralregning
Introducér begreberne stamfunktion og integral. Gør rede for, at arealfunktionen A (hørende til en
funktion f ) er en stamfunktion til f .

−0,5 · ( ) og arealer
2
x−μ
Forklar om normalfordelingen, hvor du inddrager tæthedsfunktionen f ( x )= 1 ·e σ

σ √2π
under grafen bestemt ved integralregning. Herunder skal du forklare sammenhængen med
fordelingsfunktionen.

Beviset står på side 26-29 i Mat A3.


3. Vektorfunktioner
Bevis at banekurvelængden for en vektorfunktion ⃗f ( t )=
x( t)
( y (t))
i intervallet t=[a; b] er givet ved

b
L=∫ √ x ( t ) + y ( t ) dt
' 2 ' 2

Omtal bestemmelse af lodrette og vandrette tangenter samt omløbsretning for parameterkurver til
vektorfunktioner.

4. Vektorfunktioner
Udled parameterfremstillingen

(
OP= a·t−a·sin ( t )

a−a· cos ⁡(t ) )
For en cykloide.

Forklar om hastigheds og accelerationsvektorer for en banekurve.

Kom ind på det historiske forløb om brachistokron problemet.

Udledningen står på side 234-236 i Mat A3 bogen.

5. Trigonometriske funktioner
Forklar om harmoniske svingninger: f ( x )=a·sin (bx+ c)+ k og forklar herunder betydningen af de
forskellige konstanter.

Bevis, at differentialkvotienten for f ( x )=sin ⁡( x) er f ' ( x )=cos ⁡( x)

Sætning 1 side 195 i Mat A2.

6. Trigonometriske funktioner
Forklar om harmoniske svingninger: f ( x )=a·sin (bx+ c)+ k og forklar herunder betydningen af de
forskellige konstanter.

Bevis mindst to af additionsformlerne.

Bevis også, at

sin ( a )−sin ( b ) =2cos ( a+b2 ) sin ( a−b


2 )

Additionsformlerne står i dokumentet uddybende noter til trigonometriske funktioner.


7. Funktioner af to variable
Forklar begrebet partielle afledede af en funktion af to variable.

Udled den generelle ligning a· ( x−x 0 ) +b· ( y− y 0 ) +c· ( z−z 0 )=0 for en plan.
' '
Udled derefter den generelle ligning z=f x ( x 0 , y 0 ) · ( x−x 0 ) +f y ( x 0 , y 0 ) · ( y − y 0 ) +f (x 0 , y 0 ) for
tangentplanen til en funktion f af to variable i punktet ( x 0 , y 0 , f ( x0 , y 0 ) ).

Udledningen findes på side 114-116 i Mat A3 og er uddybet i dokumentet Ekstranoter til funktioner af to
variable (hvor krydsproduktet bruges)

8. Funktioner af to variable
Forklar begrebet gradient og snitkurve.

Forklar begrebet retningsafledet og udled udtrykket D ⃗e f ( x 0 , y 0 ) =∇ f ( x 0 , y 0 )· e⃗ for den retningsafledede

for en funktion f i punktet ( x 0 , y 0 ) i retningen e⃗ , hvor e⃗ er en enhedsvektor.

Redegør for at gradienten peger i den retning, hvor f vokser hurtigst.

Udledningen findes i Ekstranoter til funktioner af to variable.

9. Funktioner af to variable
Forklar begrebet differentiabilitet for funktioner af en variabel.

Forklar begrebet partielt afledede for funktioner af to variable.

Vis, at der for funktionen f ( x , y )=x 2 · √ y gælder, at de partielt afledede til f i et punkt ( x 0 , y 0 ) ∈ R er
2

givet ved
2
x0
f ( x 0 , y 0 ) =2 x 0 · √ y 0
' '
x , f ( x 0 , y 0 )=
y
2√ y0

Beviset findes i Ekstranoter til funktioner af to variable.

10.Differentialligninger
Bevis at den fuldstændige løsning til differentialligningen y ' =k ∙ y er funktionerne
k∙ x
f ( x )=c ∙ e ,c∈R ,x ∈R
Giv mindst et eksempel på anvendelse af differentialligninger, og inddrag metoden separation af de
variable.

Beviset står på side 157 i Mat A3.


11.Differentialligninger
Bevis at den fuldstændige løsning til differentialligningen y ' =b−a ∙ y , a≠ 0 er funktionerne

b −a∙ x
f ( x )= +c ∙ e , c ∈ R , x ∈ R
a
Giv mindst et eksempel på anvendelse af differentialligninger.

Beviset står på side 162-163 i Mat A3.

12.Differentialligninger
Bevis at den fuldstændige løsning til differentialligningen y ' = y ∙ ( b−a∙ y ) , a ≠0 er funktionerne

b
a
f ( x )= −b ∙ x
c ∈ R , x ∈ R , a> 0 , b>0
1+c ∙e ,
Giv mindst et eksempel på anvendelse af differentialligninger.

Beviset står på side 173-174 i Mat A3.

You might also like