1

08.03.2023
Sofi Herbst Wetterslev

Skriftligt oplæg
Bohn & Bundgaard-Nielsen (2021)
Abstract
Bohn og Bundgaard-Nielsen (2021) præsenterer et forskningsprojekt, som beskæftiger sig med Det
kulturelle livskript script og vigtige autobiografiske erindringer i relation til et ikke WIERD-
samfund. Studiet tager udgangspunkt i 13 Nunggubuyu, og resultaterne indikerer overlappende
effekter, men ligeledes afvigelser, som vidner om, at der eksisterer forskelle i CLS og genkaldelse
af tidligere erindringer i ikke WIERD-lande.

Begreber
Det kulturelle livskript (CLS): Er repræsentationer af det prototypiske liv i en given kultur, og som
dækker over en fællesforståelse af, hvornår livets vigtige kulturbestemte begivenheder indtræder
(Bohn & Bundgaard-Nielsen, 2021).

Ungdoms-bumpet: Referer til den periode i livet, som forventes at indeholder størstedelen af de
livstypiske begivenheder. Disse begivenheder er ofte positive og indtræder i perioden (16–30 år)
(Bohn & Bundgaard-Nielsen, 2021).

Referat
Udgangspunkt for forskningsarbejdet
Forskningsartiklen lægger ud med at beskrive sammenhængen mellem Ungdoms-bumpet og det
kulturelle livskript. Det understreges, at den herskende forståelse for CLS er, at den baseres på
semantisk hukommelse. Vi har en kulturel funderet forståelse for hvornår, og i hvilken rækkefølge
vores livshøjdepunkter indtræffer, og at de fleste af disse CLS-begivenheder forventes at ske i
forbindelse med ungdoms-bumpet (Bohn & Bundgaard-Nielsen, 2021). Førnævnte antagelse er
empirisk bakket op, men anfægtes dog, da fleste studier er udført i WIERD-populationer. Kun få
foregående tværkulturelle studier tager afsæt i mere oprindelige samfund (Bohn og Bundgaard-
Nielsen, 2021). Dette vil ikke uddybes yderligere i dette oplæg. Fælles for eksisterende
tværkulturelle studier er en forsøgsgruppe enten rekrutteret af eller bestående af studerende. Dette
anvender Bohn og Bundgaard-Nielsen 2021, som et argument for at fremføre endnu et studie, og
danner udgangspunkt valget af deres forskningslokation Numbulwar, og dets tilhørende folk

Tegn: 7.066
2
08.03.2023
Sofi Herbst Wetterslev

Nunggubuyu. Nunggubuyu repræsenterer lille samfund i Australien med en traditionsrig kultur

kendetegnet ved ceremonielle og familiære aktiviteter og ritualer (Bohn & Bundgaard-Nielsen,
2021). I længere perioder agerer bedstemødre eksempelvis de primære omsorgspersoner for deres
børnebørn, hvorfor de spiller en central rolle i forbindelse med at viderebringe Nunggubuyus kultur.
Kendetegnet for kulturen er et lavt uddannelsesniveau samt et lavt beskæftigelsesniveau, hvilket er
med til at understreger, hvordan kulturen afviger fra Australiens majoritetskultur (Bohn &
Bundgaard-Nielsen, 2021). I forlængelse af denne analyse fremlægger Bohn og Bundgaard-Nielsen
(2021) forskningsstudiets to hypoteser. Det forventes at, CLS' hovedsageligt består af positive
begivenheder, som indtræffer i den unge voksenalder, og med et indhold som primært centrerer sig
omkring kulturelle aktiviteter og traditionelle praksisser såsom jagt og håndværk. At Nunggubuyu
CLS' og tilhørende vigtige minder ville resultere i et bump i den tidlige voksenalder og et mindre
bump i den sene voksenalder. Dette ville afspejle den kulturelle betydning af bedsteforældres bidrag
til den kulturelle vedligeholdelse (Bohn & Bundgaard-Nielsen, 2021).

Metode
13 Nunggubuyu som talte det indfødte sprog tog del i forsøget. Ud af disse var 10 kvinder i
aldersgruppe 35-78 år (Bohn & Bundgaard-Nielsen, 2021). Bohn og Bundgaard-Nielsen (2021)
anerkender at studiets empiri er baseret på en relativt lille forsøgsgruppe og fremlægger i
forlængelse af dette en række argumenter som støtter op om forskningsprojektets legitimitet (Bohn
& Bundgaard-Nielsen, 2021). Det understreges, at der kun lever 273 mennesker i Numbulwar, og at
den udvalgte forsøgsgruppe inkluderer medlemmer med forskellige sproglige kompetencer,
herunder en gruppe ældre (50+) modersmålstalere, samt en række yngre ikke modersmålstalende.
Det understreges endvidere, at der er en række udfordringer ved at undersøge Nunggubuyus, hvilket
indskrænker antallet af forskningsdeltagere, der kan rekrutteres (Bohn & Bundgaard-Nielsen,
2021). Udover disse begrænsninger er forskningen ligeledes blevet begrænset af nødvendigheden i
at respektere kulturelle ceremonier og normer i samfundet. Bohn og Bundgaard argumenterer dog
for, at arbejdet med Nunggubuyu giver indsigt i en vanskelig tilgængelig og yderst sjældent studeret
populationstype, og er derfor vigtigt for hukommelsesforskning (Bohn & Bundgaard-Nielsen,
2021).

Tegn: 7.066
3
08.03.2023
Sofi Herbst Wetterslev

Proceduren
Bohn og Bundgaard-Nielsen (2021) udfolder herefter forskningsproceduren og studiets tilhørende
resultater. Det nævnes at de 13 deltagere blev præsenteret for to spørgeskemaer - et CLS-
spørgeskema og et spørgeskema om vigtige livsbegivenheder og. Forskningsdeltagerne skulle da
liste syv af de vigtigste livsbegivenheder, angive den omtrentlige alder for tidspunktet på
begivenheden og vurdere begivenhedens valens (dårlig – neutral – god). Når de nævnte
begivenheders hyppighed var  2 og ikke passede på de faste kategorier, fra den australske
offentliggjorte CLS, blev disse identificeret som specifikke Nunggubuyus CLS-hændelser.
Indholdet af hvert enkelt deltagers CLS blev efterfølgende sammenlignet med indholdet af hver
enkelt deltagers vigtige erindringer (Bohn & Bundgaard-Nielsen, 2021). Der henvises til artiklen for
en mere nuanceret gennemgang af resultaterne, samt til modeller og grafer. Værd at fremhæve er, at
CLS i forbindelse Nunggubuyu viser et tydeligt bump for positive begivenheder, som topper
mellem 6-15-årsalderen. Dette blev efterfulgt af et kraftigt fald i begivenheder i 20'erne, hvorefter et
andet, men mindre, bump topper i slutningen af 50'erne. Fordelingen af positive hændelser adskiller
sig derfor fra fordelingen af hændelser observeret i den australske CLS (Bohn & Bundgaard-
Nielsen, 2021). I forbindelse med det tidlige bump er mange af begivenhederne kulturspecifikke,
med fokus på jagt og håndværk. Bumpet i det senere liv er centreret omkring bedsteforældrenes
opdragende og kulturformidlende rolle. Disse resultater er i overensstemmelse af Bohn og
Bundgaard-Nielsen (2021) hypotese. I relation til valensen stemte forskningsresultaterne ligeledes
overens med hypotesen om, at både CLS og vigtige erindringer hovedsageligt består af positive
begivenheder (Bohn & Bundgaard-Nielsen, 2021).

Konklusion
Bohn og Bundgaard-Nielsen viser med deres studier at Nunggubuyu CLS og tilhørende vigtige
minder adskiller sig fra WEIRD-populationer. De mener derfor ikke, at man entydigt kan lokalisere
et universelt ungdomsbump, da flere bump kan indtræffe i livet alt afhængig af kulturen. Bohn og
Bundgaard-Nielsen (2021)’s resultater viser dog samtidig ligheder mellem Nunggubuyu og WEIRD
CLS, eksempelvis, at de vigtige minder består af både kulturelt specifikke og universelle
begivenheder, og at disse hovedsageligt er af positiv karakter (Bohn & Bundgaard-Nielsen 2021).

Tegn: 7.066
4
08.03.2023
Sofi Herbst Wetterslev

Kritiske overvejelser
Studiets økologiske validitet kan diskuteres og kritiseres. Bohn og Bundgaard-Nielsen (2021)
konkluderer på baggrund af spørgeskemaer udfyldt af 13 mennesker. Der argumenteres for, at den
lille effektstørrelse på det andet bump skyldes, at kun seks af deltagerne var i aldersgruppen 55+ år.
Det andet bump er central for forskningen, hvorfor det ville være relevant at undersøge dette
nærmere.

Perspektiveringer
Bohn og Bundgaard-Nielsen (2021)’s forskningsprojekt præsenterer, hvordan kultur har
indvirkning på semantisk hukommelse, samt hvordan forskellige samfunds traditioner og
livsritualer kalibrerer, hvornår vigtige livsbegivenheder indtræder. Dette perspektiv er relevant at
medtage i forbindelse med forståelsen af semantisk og autobiografisk hukommelse (Eysenck &
Keane, 2020). Det antages endvidere at den autobiografiske hukommelse tjener en social funktion
(Eysenck & Keane, 2020; Bluck 2023). I relation til CLS kan dette forklare, hvorfor mennesker
deler samme CLS. Kulturens vægtning af vigtige begivenheder påvirker ligeledes, hvad den
enkeltes ophøjer som vigtigt, og dette indøves ved at drøfte og dele det med andre
samfundsmedlemmer.
Endvidere er det relevant sætte Bohn og Bundgaard-Nielsen (2021) i relation til Heinrich (2010) for
at nuancere forståelsen af WIERD-forskning.

Kildeliste
Bluck. (2003). Autobiographical memory: Exploring its functions in everyday life. Memory, 11(2),
113–123
Eysenck, M. W., & Keane, M. T. (2020). Cognitive psychology : A student's handbook. Taylor &
Francis Group.
Bohn A, Bundgaard-Nielsen RL. Not “WEIRD” but Truly Different: Cultural Life Scripts and
Autobiographical Memory in Indigenous Australia. Journal of Applied Research in Memory
and Cognition. 2021;10(1):85–94.
Henrich J, Heine SJ, Norenzayan A. Most people are not WEIRD. Nature. 2010; 466:29–29.

Tegn: 7.066