Psykologi noter

Indholdsfortegnelse
PSYKOANALYSE (SIGMUND FREUD 1856-1939 ØSTRIG)........................................................................... 3
DEN PSYKOSEKSUELLE UDVIKLING................................................................................................................................................ 3
PERSONLIGHEDSMODEL (OMKRING 1900).................................................................................................................................4
BEHAVIORISME/ ADFÆRDSPSYKOLOGI.......................................................................................................... 5
WATSON............................................................................................................................................................................................. 5
PAVLOV............................................................................................................................................................................................... 5
SKINNER............................................................................................................................................................................................. 5
BANDURA – SOCIAL INDLÆRINGSTEORI....................................................................................................................................... 6
DIANE BAUMRINDS OPDRAGELSESSTILE:....................................................................................................... 6
FORSVARSMEKANISMER:..................................................................................................................................... 7
TEORETIKERE:......................................................................................................................................................... 9
UDVIKLINGSPSYKOLOGI – ERIKSON (1902-1994).................................................................................................................9
FRIHED – ZIEHE................................................................................................................................................................................ 9
DET MULTIPLE SELV – GERGEN..................................................................................................................................................... 9
KAPITAL OG HABITUS – BOURDIEU............................................................................................................................................10
REFLEKSIVITET – GIDDENS.......................................................................................................................................................... 10
DET FALSKE SELV OM MODERENS ROLLE – WINNNICOTT.....................................................................................................11
MARGARET MAHLER..................................................................................................................................................................... 12
OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG - ANTONOVSKY........................................................................................................................13
SELVPSYKOLOGIEN – HEINZ KOHUT..........................................................................................................................................13
PIAGET (1896 – 1980) UDVIKLINGSPSYKOLOGI....................................................................................................................14
DANIEL STERN............................................................................................................................................................................... 14
JOHN BOWLBY................................................................................................................................................................................ 14
ZIEHE - MØNSTERBRUD...................................................................................................................................... 14
OPTIMALT STIMULATIONSNIVEAU (OSN).................................................................................................... 15
SOCIALPSYKOLOGI:.............................................................................................................................................. 16
SOCIALPSYKOLOGISKE EKSPERIMENTER:...................................................................................................................................16
SOLOMON ASCHS EKSPERIMENT OM KONFORMITET:..............................................................................................................16
FORSKELLIGE FORMER FOR GRUPPER:....................................................................................................................................... 16
ABRAHAM MASLOWS BEHOVSPYRAMIDE:.................................................................................................................................17
PHILIP ZIMBARDOS FÆNGSELSEKSPERIMENT:.........................................................................................................................18
STANLEY MILGRAMS EKSPERIMENT OM MENNESKERS LYDIGHED OVERFOR AUTORITETER:..........................................18
HOLDNINGER:................................................................................................................................................................................. 19
KOGNITIV DISSONANS....................................................................................................................................................................19
KULTURPSYKOLOGI............................................................................................................................................ 19
Etnocentrisme:........................................................................................................................................................................... 19
Kulturrelativisme:.................................................................................................................................................................... 19
KULTUR MØDER............................................................................................................................................................................. 19
 Assimilation....................................................................................................................................................................... 20
 Integration......................................................................................................................................................................... 20
 Segregation....................................................................................................................................................................... 20
STEREOTYPER:................................................................................................................................................................................ 20
KONTAKTTEORIEN......................................................................................................................................................................... 20
KONFLIKTER MELLEM KULTURER............................................................................................................................................... 21
 KOLLEKTIVISME OG INDIVIDUALISME.........................................................................................................................................21
SYMBOLSK ETNICITET................................................................................................................................................................... 21
FORSKELLEN MELLEM DE TO KØN.................................................................................................................. 21
FORSKELLEN PÅ PIGER OG DRENGE............................................................................................................................................ 22
STRESS..................................................................................................................................................................... 22
Akut og kronisk stress............................................................................................................................................................ 22
Ydre og indre faktorer:.......................................................................................................................................................... 22
Attributionsteori....................................................................................................................................................................... 23
ANGST...................................................................................................................................................................... 23
ANGSTTILSTANDE.......................................................................................................................................................................... 23
REAKTIONSMØNSTRE.................................................................................................................................................................... 24
PANIK ANGST.................................................................................................................................................................................. 24
GENERALISERET ANGST................................................................................................................................................................ 24
FOBISKE ANGSTTILSTANDE.......................................................................................................................................................... 25
De almindelige fobier.............................................................................................................................................................. 25
FORKLARINGSMODELLER.............................................................................................................................................................. 25
Psykoanalyse.............................................................................................................................................................................. 25
Kognitiv adfærdsteori............................................................................................................................................................. 26
Eksistentialisme og angst..................................................................................................................................................... 26
BEHANDLING OG FORSKNINGSRESULTATER..............................................................................................................................26
AFFEKTIVE LIDELSER.......................................................................................................................................... 26
Depression:.................................................................................................................................................................................. 27
Mani:.............................................................................................................................................................................................. 27
BEHANDLING................................................................................................................................................................................... 27
HJERNEN.................................................................................................................................................................. 27
HJERNENS OPBYGNING OG FUNKTIONER....................................................................................................................................28
Frenologi...................................................................................................................................................................................... 28
Casen om Tan, tan.................................................................................................................................................................... 28
Myelin............................................................................................................................................................................................ 28
Hjernens straf og belønningssystem................................................................................................................................ 29
KOMMUNIKATION................................................................................................................................................ 29
Thuns kommunikationskvadrat......................................................................................................................................... 29
TRANSAKTIONSANALYSE...............................................................................................................................................................30
KONFLIKTER................................................................................................................................................................................... 30
EKSISTENTIEL OG HUMANISTISK PSYKOLOGI............................................................................................ 32
EKSISTENTIEL PSYKOLOGI............................................................................................................................................................ 32
Jean Paul Sartre (1905-1980)............................................................................................................................................. 33
Viktor E. Frankl (1905-1997).............................................................................................................................................. 33
Irvin D. Yalom (f. 1931)......................................................................................................................................................... 33
Abraham Maslow (1908-70)............................................................................................................................................... 34
POSITIV PSYKOLOGI............................................................................................................................................ 35
Martin Seligman (f. 1942).................................................................................................................................................... 35
KOGNITIONSPSYKOLOGI.................................................................................................................................... 36

Psykologi kom frem slutningen af 1800 tallet.

FORMER FOR PSYKOLOGI

 - Udviklingspsykologi
- Behaviorisme/ adfærdspsykologi
- Evolutionære psykologi
- Kognitiv psykologi
- Eksistentiel og humanistisk psykologi
- Socialpsykologi
- Naturvidenskabelig psykologi
- Neuropsykologi

Psykoanalyse (Sigmund Freud 1856-1939 Østrig)

o Han var ikke så populær dengang, da hans tanker gik imod national socialismen.
o Ifølge psykoanalysen er mange af de processer, der foregår i psyken, ubevidste.
o Han var neurolog.
Mennesket er underkastet ubevidste kræfter, der ligger uden for viljens og bevidsthedens
rækkevidde.
Niveauerne i bevidstenheden: det bevidste, det førbevidste og det ubevidste.
Freud sammenligner menneskets psyke / personlighed med et isbjerg, der har 9/10 under vandet.
Mennesket besidder i den forstand ikke en fri vilje.

Den psykoseksuelle udvikling

Den orale fase – udelukkende lyststyret (0-1,5 år)
- Munden er den erogene zone
- Barnet er styret af lystprincippet
- Barnet lever i en narcissistisk (egoistisk) tilstand og
føler sig symbiotisk forbundet med alt

Den anale fase (1,5-3 år)

- Endetarmen er den erogene zone
- Barnet skal lære at leve efter realitetsprincippet
- Barnet har lært at skelne mellem sig selv og omverden ,
og det har udviklet et selvstændigt jeg
- Fikseres barnet i denne fase med f.eks. en meget streng
opdragelse , kan det som voksen blive præget af en
anal karakter (meget streng slevkontrol)

Den (fallisk) ødipale fase: forskellen på de to køn (3-7 år)

- Kønsorganerne er de erogene zoner
- Barnet er styret af idealprincippet
- Drengens og pigens udvikling følger nu hver sin
retning – de skal igennem Ødipus-komplekset
- Målet er en kønsidentifikationen
- Fikseres barnet i denne fase kan det få
konsekvenser for dannelsen af kønsidentitet og
forholdet til det modsatte køn senere i livet

Latens og pubertet:
- I latensfasen spiller seksualiteten ingen særlig
rolle – den er ”skjult” (=latent)
 - I puberteten, ca. 12 år, afløses latens fasen af den genitale fase, hvor seksualiteten igen
dukker op som en følge af kønsmodningen

Personlighedsmodel (omkring 1900)

 Jeg’et
 Det’et
 Over-jeg’et
Det er jeg’ets opgave at etablere harmoni mellem de modsatrettede kræfter og processer i psyken.
Jeg’et rammes af angst, når det presses for meget af omverdenen, over-jeg’et og det’et.
For at beskytte sig mod angsten benytter jeg’et sig ubevidst af forskellige forsvarsmekanismer.

Freud har også udviklet en personlighedsmodel, som han beskriver vores identitet med. Den
bestå r af tre komponenter: Det’et, jeg’et og over-jeg’et. Det’et er ubevidst og er der siden
barnet blev født. I det’et ligger fortrængte barndomsoplevelser, mens også drifter. Det’et
styres af det Freud kalder lystprincippet, og vil gerne have tilfredsstillelse her og nu uanset
hvad1. Jeg’et er den midterste instans i personlighedsmodellen. Jeg’et er styret af
realitetsprincippet og er i stand til at udskyde behov. Her ligger vores fornuft og selvopfattelse
og også de kognitive processer som tænkning, hukommelse, sprog og perception. Det skal
balancere kravene fra yderverden, det’et og over-jeg’et. Til sidst er der over-jeg’et. Over-jeg’et
dækker over vores forventninger, normer og idealer. Det er også her vores samvittighed
ligger, og altså også det der giver os skam og skyldfølelse2. Der opstå r altså nemt konflikter
mellem det’et og over-jeg’et, og så må jeg’et fungere som den instans der skaber balance i det
hele.

o Det ubevidste
 Det bevidste system
- Vores kontakt med omverden, vores sprog, fornuft og opmærksomhed.
(arbejdshukommelse)
 Det før bevidste system
- Det vi ikke er bevidste om her og nu, men som vi kan blive bevidste om hvis vi ønsker det.
(langtidshukkommelse)
 Det ubevidste system
- De medfødte drifter, og de fortrængte forestillinger af oplevelser som vi ikke kan klare at
være bevidste om.
 Censurinstans
- Mellem det ubevidste og det bevidste system ligger det en censurinstans der gør at det
fortrængte fra det ubevidste ikke kommer ind i det bevidste system.

o Terapi
- Klienterne lå på en briks
- Han lavede også hypnose, og prøvede at få dem til at fortælle hvad der havde været
igennem. (de frie associationers metode.

1
Larsen, Ole Schultz. Psykologiens Veje, 2008. S. 53
2
Larsen, Ole Schultz. Psykologiens Veje, 2008. S. 54
Behaviorisme/ adfærdspsykologi
Fortæller om dyr og menneskers adfærd, og opfatter adfærd som noget indlært der er
bestemt af ydre stimuli (på virkninger) og ikke (som psykoanalysen) som noget der er styret
af indre drifter.
o John B. Watson (USA) 1913
o Ivan P. Pavlov (Rusland) 1920-30
o Skinner (USA) 1930-40
o To indlæringsformer:
 Klassisk betingning
 Operant betingning
o SR (stimulus til reaktion)

Watson
Lavede et eksperiment med Albert og en hvid rotte.

Pavlov
Kritiserede Freud for ikke at være videnskabelig. Bl.a.. fordi han beskæftigede sig med indre
psykiske processer som ikke er målbare.

Pavlov lavede forsøg med hund, der viste at de producere spyt når de så madskåle eller
forsøgslederen eller ringer med en klokke.
Pavlov kaldte den ikke indlærte reaktion for ubetinget reaktion. (ubR)
Pavlov kaldte den indlærte reaktion for betinget reaktion. (bR)
Han fandt dog at reaktionen sagtens kunne hæmmes eller udslukkes igen, ved at lade klokken ringe
uden at give den mad.  Klassisk betingning.
Forsøg:
 Lille albert og rotten
 Hunden og madskålen

Skinner
Indlæring og operant betingning
Den amerikanske psykolog B. F. Skinner identificerede i 1938 fire operante procedurer.
2 af dem øger frekvensen adfærd disse kaldes forstærkere (reinforcement)
De 2 andre reducerer frekvensen af adfærd, disse kaldes straf (punishmet)

Når man taler om operant betingning (indlæring) betyder det at man taler om at adfærden styres af
de konsekvenser, som adfærden får. (refleksadfærd er ikke inkluderet)

Kort sagt: adfærd + konsekvensen  indlæring (konsekvensen kan enten være forstærkning eller
straf)

Forstærking og straf
1. Positiv forstærkning; er noget der øger hyppigheden af en bestemt adfærd når det gives
a. Ros, kram, godbidder, legetøj
b. Brug de ved handlinger du ønsker at se flere af
2. Positiv straf;er noget der mindsker hyppigheden af en bestemt adfærd når det tilføjes
a. Råb, smerte eller vandsprøjt
b. Anbefales ikke, selvom det virker pr. definition.
3. Negativ forstærkning; er noget der øger hyppigheden af en bestemt adfærd, når det fjernes
a.
 4. Negativ straf; er noget der mindsker hyppigheden af en bestemt adfærd, når det fjernes.
Forsøg: rotter i skinnerbox

Bandura – social indlæringsteori

Albert Bandura (Canada), 1925, er psykolog og specialiserer sig i self-efficacy og social learning
theory.
AB gør op med radikal behaviorisme
Menneskers adfærd tilegnes gennem imitation og observation af andres handlinger. Vi imiterer især
personer vi kan identificere os med.
Hvordan reagerer: handler og lærer mennesker i sociale situationer. Inddrager også personlighed og
psykiske processer som er vigtige for læring.
Al indlæring er betinget af gensidig interaktion mellem: adfærd personlighed og omverdenen
(reciprok determinisme)
En persons self-efficacy har betydning for hvor motiveret han i given situation vil være for at
udføre/hænge i med en vilkårlig opgave.
Vores self-efficacy er betinget af tidligere succes eller fiasko på området, men også af observation
af andres succes eller fiasko

Case om Nille (rygning)

I Nille’s orale fase, da hun var ½ , rejste hendes mor til Århus for at studere og Nille og hendes bror
blev efterladt med faren. Når der er problemer i denne fase kan det føre til afhængighed hvilket kan
forklare hvorfor hun ryger i dag.
I den Anale fase indoptager barnet forældrenes normer og regler, og da Nille var i den alder var hun
ofte med på farens arbejde, og dér så hun hvordan de voksne røg. Hvis man bliver opdraget strengt i
denne fase vil man vokse op, og få en meget stærk selvkontrol, men da Nille ikke blev opdraget
strengt, men mere har måtte klare sig selv, har hun derfor ikke rigtigt nogen selvkontrol.

Diane Baumrinds opdragelsesstile:

Lydhør/ børnecentreret Afvisende/ voksencentreret
Kravstillende Autoritativ Autoritær
Kravundvigende Eftergivende Uinvolveret

Kurt Levins opdragelsesstile:

- Autoritær
- Demokratisk
- Laissez-faire

Angst:
- flygte
- eller tage kampen op.
Det er ubevidste mekanismer.

Personlighedsmodellen:
Over-jeg’et
Jeg’et
Det’et – det er i det’et at angsten er, men jeg’et og over-jeg’et kan ubevidst undertrykke det.
Forsvarsmekanismer:
- Fortrængning – man gemmer ønsker og oplevelser
- Projektion – tilskriver nogle sider af sig selv på andre. Man blamer andre.
- Identifikation – det modsatte af projektion. Man overtager nogle sider fra andre som man
ønsker at besidde. Det kan også være at man identificerer sig med nogle farlige personer for
at undgå de farlige situationer.
- Forskydning – man rykker nogle problemer over på et andet område end det rigtigt hører til
for eksempel skælder manden, der lige er blevet skældt ud af chefen, skælder konen.
- Fornægtelse – man fornægter problemet/ konflikten.
- Rationalisering –man beskæftiger sig med ens problem på en fornuftig og rationel måde, så
an undgår at kommer i kontakt med den angst man har.
- Regression – når man vender tilbage til tidligere adfærdsmønstre for eksempel at tisse i
sengen.
- Reaktionsdannelse – ens følelser bliver byttet ud med det modsatte for eksempel kan man
blive rigtigt glad for noget man hader-
- Sublimering – man kan bliver aggressiv eller egoistisk eller få seksuelle driftsønsker.
Finder afløb i andre socialt acceptable gøremål. For eksempel kan man blive obsessed med
træning eller kunstneriske bedrifter .

Case om lise:
1. Projektion- hun blamer lægen og vil sagsøge ham.
2. Forskydning- hun rykker sine problemer over på manden.
3. Rationalisering- hun prøver at finde logiske forklaringer på problemet.
4. Sublimering- hun finder afløb i andre socialt acceptable gøremål som at træne
5. Reaktionsdannelse- hun plejede at være ked af det og nu er hun glad.
6. Regression- hun opfører sig som et barn.
7. Fortrængning - hun fornægter at der er noget galt.
8. Fornægtelse- hun lader som om hun slet ikke ville have børn in the first place.

Udviklingskriser:
Kriser der kommer i løbet af ens liv, som alle mennesker oplever, men som enkelte personer kan se
som uoverskuelig.
- Teenager
- Fødsel
- Midtvejskrise
- Pensionsalder

Den individuelle katastrofe handler om relationen mellem individet og den fare han er udsat for.
Den kollektive katastrofe handler også om forholdet til den gruppe man møder katastrofen med.
Noget af det voldsomt belastende ved kollektive katastrofer er at være vidne til andres
hjælpeløshed. Og man kan senere få skyldfølelse.
PTSD (posttraumatiskstress)
Det er en naturlig reaktion. Der måske først kommer langt efter katastrofen.
De belastende oplevelser genopleves i drømme eller i vågen tilstand som i nogle der råber højt eller
klirrende glas. Individet udsættes for noget der er uden for almindelig menneskelig oplevelse/
erfaring.

Howard Gardners teori om intelligenser 1980’erne:

Før Gardners teori mente man kun at intelligens var sproglig og den logisk matematiske intelligens,
da det var hvad man kunne måle i skolen.
 - Den sproglige intelligens – følsomhed overfor lyde, strukturer, betydninger og funktion af
ord og sprog.
- Den logisk matematiske intelligens – evnen til at tænke logiske eller talmæssige mønstre,
evne til at tænke abstrakt og håndtere lange tankerækker.
- Den rumligt-visuelle intelligens – evnen til at opfatte den visuelt rumlige verden nøjagtigt
samt at handle på den (fx kunstnere og arkitekter)
- Den krops- og bevægelsesmæssige intelligens - kan også være en skulptør da man skal
kunne kontrollere sine bevægelser.
- Den musikalske intelligens
- Den interpersonelle intelligens – god til at forstå det der er mellem mennesker, og sætte sig
ind i andres følelser og sindsstemninger.
- Den intrapersonelle intelligens – når man er god til at have styr på sine egne følelser

Til hver af intelligenserne knytter der sig en læringsstil, som er en bestemt måde at lære på.

Man kan også snakke om at være naturklog, men det er ikke en del af Gardners teori.
Teoretikere:
Udviklingspsykologi – Erikson (1902-1994)
Erik Erikson (1902-1994)
Den psykosociale udvikling
Samspil mellem individet og omgivelserne.
ego. Psykologien – jeg’et spiller den sammenbindende rolle.
Udviklingen er livslang.
8 faser i Eriksons udviklingslære.
- Spædbarnet (0–1 år): Tillid eller mistillid
- Tumlingen (1–2 år): Selvstyre – eller skam og tvivl
- Førskolebarnet (2–6 år): Initiativ eller skyld
- Skolebarnet (6–12 år): Driftighed eller mindreværd
- Ungdom (12–18 år): Identitet eller rolleforvirring
- Den unge voksne (19–40 år): Intimitet eller isolation
- Midalder (40–65 år): Aktivitet eller stagnation
- Alderdommen: Integritet eller fortvivlels

Frihed – Ziehe
Thomas Ziehe (1947 - ; tysk Professor i pædagogik)
mener at vi har så meget frihed at det kan blive svært at vælge.
 ”Kulturel frisættelse”:
o Individets frihed til at vælge
o Som en frihed og en byrde
 ”Identitetsarbejdet”:
o Handler om at finde og udvikle sin identitet
 ”Kontigens”:
o Intet ligger fast, alt er principielt muligt.

Det multiple selv – Gergen

Kenneth Gergen (1934- postmoderne psykologi)
 Det senmoderne mennesker er udstyret med mange
identiteter, der er afstemt efter de forskellige sociale
arenaer, det befinder sig i.
 Menneskets identitet er ikke en dybereliggende og
uforanderlig essens, men udvikles hele tiden omkring de
skiftende relationer, individet indgår i.
 Vi har forskellige identiteter eller det multiple selv er
indstillet til en multikulturel og globaliseret verden, hvor
mennesket dagligt bevæger sig fra den ene sociale arena
til den anden.
Kapital og habitus – Bourdieu
Pierre Bourdieu (1931-2002 fransk filosof)
 Det enkelte menneske er i besiddelse af forskellige former for
habitus, der giver adgang til forskellige muligheder og
magtpositioner i samfundet.
 PB skelner mellem: økonomisk, kulturel og social kapital.
 Den økonomiske kapital dækker over adgang til penge og
materielle goder.
 Den kulturelle kapital handler om sproglige kompetencer
og beherskelse af dannelsesmæssige eller sociale koder
(smag, klæder, almen dannelse, paratviden, opførsel m.m.).
 Den sociale kapital indbefatter den værdi, man har i kraft af
sine sociale relationer og de netværk og grupper, man indgår
i kan trække på.
 Med begrebet habitus forstår PB den ballast af sociale
erfaringer og kompetencer, individet har fået med sig fra isn
opvækst og socialisation
 Det handler om kropslig lagret erfaringer, en

Refleksivitet – Giddens
Anthony Giddens (1938- Engelsk Sociolog)
 ”Det senmoderne samfund/
o Tradition udsættes for pres, den tømmes og
nedbrydes og afløses af ”rene” frohold, dvs.
Forhold mellem mennesker, der kun eksisterer
så længe parterne er enige om det.
 Refleksivitet:
o At reflektere betyder at overveje eller at tænke
over, men reflektere betyder også at kaste
tilbage
o Begrebet refleksivitet omfatter begge
betydninger af at reflektere og betyder derfor at
reflektere over sig selv – vi reflekterer over,
hvorfor vi gør som vi gør, og vi reflekterer over
hvordan vi virker på andre ved at spejle os i
dem.
 Livstilsvalg
o Vi har selv ansvaret for at skabe vores identitet i kraft af de livstilsvalg, vi gør
 Tillid
o Selve fundamentet for en stabil identitetsfølelse, beror på en grundlæggende følelse
af tillid til verden, en ontologisk sikkerhed, som udvikles i de tidlige leveår, hvis
opvækstmiljøet og samspillet med forældrene er stabilt og sikkert.
Det falske selv om moderens rolle – Winnnicott
Donald D. Winnicott (1888-1971) britisk børnelæge.
 The good enough mother skal kunne:
o Cotaine barnet
o Skabe et holding enviroment
 Omnipotens barnet skal have en følelse af at det er almægtigt
 Desillusioneringsproces
 Overgangs objekt (fx en bamse)
 Det falske selv:
o Hvis moren ikke har været god nok er der tale om
omsorgsvigt, og så danner barnet et falsk selv. Barnets
selv bliver altså fragmenteret mellem det sande selv
og det falske selv. Det falske selv opstå r da barnet er
nødt til at tilpasse sig morens behov i stedet for sine
egne.
o Det sande selv huser barnets egne behov og lyster.
(skyggetilværelse)
o Det falske selv må alliere sig med de kognitive funktioner på bekostning af de
emotionelle. Det må altså udvikle det kognitive (sprog og tænkning) før det er
klar til det, for at tilpasse andres behov.

1) Hvad er af stor betydning for selvets udvikling?

 Den moderlige omsorg
 Legen
2) Hvad skal moderen kunne tilbyde barnet?
 ”Et holding enviroment”
 og alt hvad det behøver lige nå r det behøver det.
3) Hvilke krav stiller dette til moderen?
 Moderen skal kunne tilsidesætte sine egne behov for at opfylde barnets.
4) Hvilket formå l tjener desillusioneringsprocessen for barnet?
 Det er her at barnet bliver mere selvstændigt og finder ud af det ikke er barnet
der skaber brystet, men at det er moderen der gør det, samt at moderen har et
liv for sig selv. Hvis denne proces skal forløbe ordentligt skal barnet komme
væk fra illusionen, men samtidigt ikke bliver overvældet at ubærlig frustration.
 5) Hvorfor etablerer barnet et overgangsobjekt?
 I desillusioneringsprocessen skaber barnet et objekt som udgør en
mellemstation på vejen fra barnets totale afhængighed af moderen til dets
frigørelse og selvstændiggørelse.
6) Hvad karakteriserer det ’sande selv’ og det ’falske selv’?
 Hvis moderen ikke kan skabe det rigtige miljø for barnet, vil barnet opleve det
som omsorgssvigt, og det vil skabe en opsplitning af barnet selv.

Margaret Mahler
Siger at den tidlige tilknytning er vigtig, og at man som spæd udvikler sig i deres tilknytning til
moderen, og opnå r tryghed i denne relation.
Objektrelations teorien.
Mener at den tidlige udvikling er determinerende (ikke til at
ændre)
Faserne:
1. Den normale autistiske fase (0–1 mdr.)
 Barnet er relativt upå virket af omgivelserne og
ifølge Mahler kun koncentreret om sine fysiske
behov. (det viser sig dog ikke at være helt
sandt)
2. Den normale symbiotiske fase (1–5 mdr.)
 Barnet oplever en art sammensmeltning eller
symbiose med plejepersonen, som bliver
grundlaget for alle menneskelige relationer.
3. Differentieringsfasen (5–9 mdr.)
 Barnet begynder at blive klar over sin fysiske adskilthed fra moderen
 ( 1. Separations-individuationsfase.)
4. Øvelsesfasen (10 – 18 mdr.)
 Barnet tester verden uden for moderens rækkevidde og dets narcissisme er på
sit højeste
 ( 2. Separations-individuationsfase.)
5. Gentilnærmelsesfasen (18 – 24 mdr.)
 Barnet forstå r endelig moderen og sig selv som selvstændige personer med
hver deres viljesliv, og det begynder at gentilnærme sig moderen efter den
foregå ende fases udforskning af omgivelserne.
 ( 3. Separations-individuationsfase.)
6. Konsolideringsfasen (2 – 3 å r)
 Barnets individualitet er endeligt etableret, og det kan udholde længere tids
adskillelse fra moderen. Barnet skal også udvikle objektkonstans.
 ( 4. Separations-individuationsfase.)

Case om Barney:
Barney begynder meget hurtigt at bevæge så derfor lærer han hurtigt at lægge afstand til
moderen. Selvom han ikke var følelsesmæssigt klar, før han havde lært en objektkonstans. Da
han fandt ud af at moderen ikke fulgte efter ham begyndte han at græde, hver gang han faldt,
da han stolede på at hun ville løbe efter ham og gribe ham. Det resulterede i at hun blev
uberegnelig, da hun nogle gange løb hen til ham for at gribe ham uden at han havde brug for
det, men andre gange ikke gjorde, men bare lod ham falde.
Oplevelse af sammenhæng - Antonovsky
Aaron Antonovsky (1923-1995)

Oas (Oplevelse af Sammenhæng):

Hvis mennesket har en stærk OAS vil det kunne klare de
udfordringer, det stå r overfor, uden at gå ned med stress eller
blive syg.
De tre komponenter i OAS er:
- Begribelighed: Grunden til oplevelse af begribelighed
lægges i en opvækst prægett af uforudsigelighed og
kontinuitet
- Håndterbarhed: Grunden til oplevelse af hå ndterbarhed
lægges i de tidligere å r som følge af, at man udsættes for
passende krav, belastninger og forventningerne af omgivelserne.
- Meningsfuldhed : Troen på , at man kan finde mening i tilværelsen, lægges ofte tidligt i
barndommen og skyldes, at man har oplevet at få medbestemmelse, dvs. At man har
oplevet at kunne på virke og få indflydelse på sine omgivelser samt at andre har set en
som betydningsfuld.

Selvpsykologien – Heinz Kohut

Heinz Kohut (1913-1981)
Heinz Kohut er født i Wien, men flygtede til USA – på grund af nazisterne..Kohut er uddannet
læge , psykiater, og psykoanalytiker.. Kohut er grundlægger af selvpsykologien – der er
udviklet på baggrund af den freudianske psykoanalyse.
 Selvpsykologien er psykodynamisk og lægger
vægt på selvets dynamik.
 Det er selvet og de dynamiske kræfter i selvet,
som afgør, hvordan vi udvikler os.
 I Selvpsykologien opereres der med
selvobjekter – et udtryk for den betydningsfulde
anden eller ”den empatiske anden”.
 ”Den empatiske anden” udgør for personen en
bekræftelse. Der er tale om en dynamik mellem
et selv, der søger spejling og nogen eller noget
(et selvobjekt eller spejlbillede), som selvet kan
spejle sig i.
 Selvet udvikles i et konstant dynamisk samspil
mellem introspektion (selviagttagelse) og
ekstrospektion (vores opmærksomhed udadtil
og vore spor i tilværelsen
Mønsterbrud:
 For et ungt menneske, hvis opvækst har været præget af omsorgssvigt, kan det at indgå
i en relation - baseret på tillid - med en voksen person, være en optimal frustration.
  Interventions- projekter, som har til formå l at motivere børn/unge til at bryde med en
negativ social arv, koncentrerer sig derfor i første omgang om at vinde barnets/den
unges tillid.
 Den nærmeste udviklingszone kan så ledes for et omsorgssvigtet barn/et ungt
menneske bestå i at turde have tillid og vise tillid. Nå r selvet har bevæget sig derhen, er
der mulighed for at arbejde med andre udfordringer i barnets/den unges liv.

Piaget (1896 – 1980) udviklingspsykologi.

Han arbejdede med at intelligensteste børn, og i denne forbindelse blev han interesseret i menneskets kognitive
strukturer og processer, især børns tænkeprocesser og fejlslutninger. Dette arbejde resulterede i, at Piaget
opstillede 2 grundantagelser:
"barnets intelligens eller erkendelsesmå de er ikke blot en mindre må lestok af den voksnes, men der er tale om
en erkendelsesstruktur, der er kvalitativt forskellig fra den voksnes,"
"for at kunne forstå den voksnes erkendelsesmå de må man forske i erkendelsens udvikling og forandring."
 Adaption, assimilation og akkommodation
o Ifølge Piaget er barnets kognitive udvikling styret af en
adaptionsproces, som bestå r af to modpoler
assimilation og akkommodation, som indgå r i en
dynamisk proces, en vekselvirkning.
 De fire stadier:
o Det sensomotoriske stadie (0 til ca. 2 å r.) Barnet
oplever verden gennem sine sanser og danner skemaer.
o Det præ-operationelle stadie (ca. 2 til 6/7 å r). Barnets
tækning og sprog er styret af før-logik, intuition og
egocentrisme.
o Det konkret operationelle stadie (6/7 til 11/12 å r)
Barnet lærer at tænke logisk og reversibelt.
o Det formelt operationelle stadie (11/12 til resten af
livet) Man lærer at tænke abstrakt og teoretisk.

Daniel Stern

John Bowlby

Ziehe - mønsterbrud
Thomas Ziehe er en tysk professor i pædagogik, han er kendt for sine analyser om tidens kulturelle
udtryk og ungdommen.
Ziehe mener at med detraditionaliseringen (= aftraditionaliseringen) og den kulturelle
frisættelse gør det nemmere at
bryde den sociale arv og blive
mønsterbryder. Hvor man kommer fra
(ens herkomst) betyder ikke længere
så meget, og det at komme fra et
socialt belastet miljø er i princippet
ikke længere en hindring for at nå
længere. De “at nå længere” betyder
at mestre sit liv, eller at blive aktør i
sin egen tilværelse, eller mere
snævert udtrykt at man gør det godt i skolen, tager en uddannelse og får sig et ordentligt arbejde
så man kan forsørge sin familie. Altså er vejen til mønsterbrud blevet lettere i det moderne,
kulturelt frisatte samfund, hvis man ved hvad man vil.

I praksis er det dog ikke sikkert at møntserbyrdningen er blevet lettere, for det forudsætter at man
kan begå sig i det moderne samfund og at man kender til samfundets regler (samfundets
grammatik). Man skal kunne reflektere og træffe de rigtige beslutninger, og hvis man er vokset op
i et hjem præget af omsorgssvigt er det ikke sikkert at man har lært disse ting. Han mener derfor at
det i virkeligheden er blevet sværere, da det er meget mere usikkert hvad man skal, der er mange
flere valg som man skal tage stilling til og hvis man man kommer til at vælge forkert kan man ende
med at give op, og ende hvor man kom fra med en lavere selvtillid end før man begyndte.

De ydre forhold er altså blevet friere, men det er de mange valg og de indre forhold der
forklaringen på fiaskoen. Dem der kommer fra hjem med omsorgssvigt, har lavere selvværd og de
vil derfor måske tage det hårdere hvis de fx ikke gennemfører den uddannelse de er begyndt på,
og så skyder de ofte skylden på sig selv. Mens andre unge med en “normal” opvækst vil sige at
uddannelsen bare ikke var noget for dem.  

Den kulturelle frisættelse medvirker til, at individet ikke længere har et klassetilhørsforhold.
Teorien er hermed en modsætning til Bourdieus teori, der giver udtryk for, at samfundet er
klasseopdelt
Kulturelt frisættelse = udvidelse af menneskets valgmuligheder i forhold til hvor mange de
tidligere havde.
På trods af der er sket en kulturel frisættelse, indeholder samfundet stadig nogle faste normer. Fx
diskurs (en indre samtale, hvor man overvejer forskellige muligheder og tiltag i en given situation),
refleksion (omhyggelige overvejelser)  og at individet skal være handlekraftigt.
Tilværelsesprojektet er blevet individuelt frem for et familieforetagende. Det er et spændingsfelt
mellem to sider = regression (tab af de faste rammer)  vs progression (de mange nye muligheder).
De faste rammer betegnes som herkomsten, der kan være klassemæssig, familiemæssig og
geografisk. Herkomsten er en betegnelse for de klasseskel, der tidligere fastlåste individet i en
speciel arv.
Ziehe mener at den kulturelle frisættelse har gjort det muligt at bryde den sociale arv, da
herkomsten ikke længere er vigtig, men individets eget valg er i centrum. Individets valg har
medført at ambivalens præger tilværelsesprojektet. Individet står midt i de mange valgmuligheder
og har svært ved at vælge, men er alligevel nødt til det, hvis det vil drage fordele af progressionen.
Individer, der lever på kanten af samfundet, som for eksempel kriminelle, har taget de forkerte
valg. Dette kan skyldes, at de ikke har kunnet se samfundets grammatik, eller at de ikke har været
i stand til at tage et valg, og derfor er gået i stå og blevet klientgjort
Iflg. Ziehe kræver mønsterbrud at individet er i stand til at tage valget om at få hjælp: ”Hvis det går
galt, er det ikke fordi der mangler tilbud, men fordi man ikke kan finde ud af at benytte dem.”
I radikalisering af det moderne samfund så mener Ziehe at det kan føre til øget  individualisering
og refleksive valg.

Optimalt stimulationsniveau (OSN)

Henrik Høgh-Olesen

Den forsigtige type: Den risikovillige type

Lavt OSN Høj OSN

Lav nyheds, forandrings og Høj nyheds, forandrings og

flertydighedstolerance flertydighedstolerance
Lav risikovillighed Høj risikovillighed

Højt strukturbehov Lavt strukturbehov

Livsangst Strukturangst

ZNU: Zonen for nærmeste udvikling. ZNU er inspireret af Vygotsky’s teori om zonen for
nærmeste udvikling – en må de at finde udviklings- og læringspotentialer på må lrettet en
gruppe eller enkeltpersoner.

Innovation:
Udvikling og realisering af nye ideer. I løbet af en opvækst sker det at

Socialpsykologi:
Socialpsykologien ser på hvordan mennesker og de sociale miljøer og grupper, de er en del af
gensidigt på virker hinanden.

Forskellige socialpsykologiske traditioner:

 Den eksperimentelle socialpsykologi
o Muzafer sherif og Solomon Asch
o Kritik: den studerer mennesker løsrevet fra den kontekst de normalt lever i.
 Moderne socialkonstruktivisme
o Anthony Giddens, Pierre Bourdieu
 Postmoderne psykologi
o Kenneth Gergen

Socialpsykologiske eksperimenter:
- Solomon Aschs (1907-1996) amerikansk forsker
o Konformitets forsøg (1940’erne)
- Philip Zambardo (1933.) Amerikansk psykologiprofessor
o Stanford fængselseksperiment (1971)
- Stanley Milgram (1933-184) Amerikansk psykologiprofessor
o Forsøg med lydighed og autoritet. (1961-1963)

Solomon Aschs eksperiment om konformitet:

Konformitet: en adfærd der har til hensigt at opfylde de normer eller forventninger som det
enkelte individ oplever, der direkte eller indirekte stilles til ham eller hende i gruppen.

Eksperimentet gik ud på at man stillede seks personer et spg, om hvilken

streg der passede til den første streg. Tre af personerne var skuespiller,
og svarede med vilje forkert. I 36.8% svarede de rigtige forsøgspersoner
også forkert.

- Nogle personer var så stærkt afhængige af gruppen at de ikke

kunne se at de svarede forkert.
 - Nogle personer indrettede deres bedømmelse efter gruppens, da de gik ud fra at hvis
de andre alle svarede noget andet må tte det være det rigtige.
- Nogle personer vidste godt at det var forkert, men svarede det alligevel for ikke at
virke anderledes.

Forskellige former for grupper:

Definition på en gruppe
1. Fælles motiv og mål som angiver en fælles retning.
2. Fælles sæt af normer som afstikker forhold og aktiviteter der kan udføres.
3. Der udvikles efterhånden et sæt af roller og fælles kendetegn.
4. Gensidig tiltrækning mellem medlemmer i gruppen udvikles på baggrund om medlemmerne i
gruppen kan sammen.

Primæregrupper og sekundærgrupper:
Charles H. Cooley
Primærgrupper:
Familie og nærmeste venner - primær opdragelse etc. stærk følelsesmæssigt og familiært bånd mellem
gruppen. Denne gruppe er karakteriseret ved nærkontakt samt nært samarbejde
fx. familie og nære venner
Sekundærgrupper:
Venner, skolen, arbejdspladsen. Forholdet mellem disse medlemmer er langt mindre nært, personligt
og intimt. De sekundære grupper er i langt højere grad bygget op omkring specifikke fælles værdier og
interesseområder.
fx. en vennegruppe man sjældent mødes med, arbejdskollegaerne, en sportsklub, partiforening.

Medlemsgrupper vs. Referencegrupper

Herbert Hyman
Medlemsgrupper:
Dem man er en del af.
fx.
Reference:
Referencegruppe: grupper man ser op til og gerne vil være en del af.
fx. et bestemt ungdomsmiljø som den unge gerne vil tilhøre, en populær klike. fra disse grupper henter
vi vores idéer, normer og holdninger

Egengruppe vs. Fremmedgruppe

Egengruppe:
Den gruppe man selv er medlem af
fx. Dansker
Fremmedgruppe:
Den gruppe man står over for  
fx Tysker
Kan opstå stereotyper og fjendskab overfor fremmedgruppen.

Formelle og uformelle grupper

De går på tværs af inddelingen og bestemmes af hvor organiserede gruppen er.
formel gruppe:
Dannet bevidst - klare formål om at løse specifikke opgaver. Medlemmer - lidt personlig kontakt. Ofte
valgt leder. Grundlaget for gruppens arbejde kan være detaljeret beskrevet.
fx: skoleklasse, elevråd, arbejdsplads.
uformel gruppe:
Dannet spontant ud fra fælles interesser eller gensidig tiltrækning. Præget af - solidaritet,
kammeratskab. Der kan ofte dannes subgrupper som mødes i pauser eller efter arb. og her
udvikler de en fælles fortrolighed og omgangsform.  
fx: Venskabsgruppe/klike i en klasse.

Abraham Maslows behovspyramide:

En oversigt over menneskets behov, gruppen er med til at udfylde nogle af disse behov.

Philip Zimbardos fængselseksperiment:

Formalet med forsøget var at undersøge adfærden hos normale mennesker under en bestem
situation nemlig rollen som fange og vogter
24 normale universitetsstuderende blev ”fanger” eller ”vogtere” i set iscenesat fængsel i
kælderen på Stanford university
Eksperimentet skulle have varet 2 uger men blev stoppet efter 6 dage
Forsøgspersoner identificerede sig hurtigt med rollen og handlede i overensstemmelse med
det. Vogterne blev sadistiske og fangerne blev passive og deprimerede.

Stanley Milgrams eksperiment om menneskers lydighed overfor autoriteter:

Han ville undersøge hvor langt det var muligt at få almindelige mennesker til at gå , nå r det
gjaldt om at på føre andre smerte. Det var et forsøg på at undersøge nazi Tyskland.
Forsøgs personen skal sætte stød til en skuespiller, hvis han svarer forkert på spørgsmå l. Hver
gang de svarede forkert blev volten øget. 26/40 personer var villige til at gå hele vejen og gav
450 volt. Forsøgspersoner blev ikke tvunget med fik af vide: ”vær venlig at fortsætte” og
”forsøget kræver at du fortsætter.”

Forsøgsopstilling Antal personer der adlyder til det sidste

Eleven slå r på væggen ved 300 volt 65%
Eleven er i samme rum som læreren 40%
Læreren tvinger elevens hå nd ned på plade 30%
Forsøgslederen giver ordrer pr. telefon 20.5%
Læreren vælger selv hvor stærke stød han vil 2.5
give eleven

Hvad skal der til for at individet overgår til agenttilstanden og adlyder autoriteten?
- Sympatisk og på lidelige autoritet
- I videnskabelig tjeneste dvs. I et videnskabeligt forsøg.
- Et videnskabeligt rum. (rammerne)

Holdninger:
”Holdninger bestå r af de relativt stabile følelser og tanker, vi har i forhold til bestemte ting og
sager, og den må de vi handler på i forhold til disse ting og sager.”
Trekomponent-model:
- Den affektive komponent, der har at gøre med personens følelsesmæssige (affektive)
indstilling til en ting eller en situation, om man f.eks. synes om den eller ej.
- Den kognitive komponent, der har at gøre med personens viden og tanker om en ting
eller situation.
- Adfærdskomponenten, der har at gøre med, hvordan personen handler i forhold til en
ting eller situation.

Kognitiv dissonans
Leon Festinger (1991-1989;amerikansk socialpsykolog) teorien om kognitiv dissonans
fra 1950’erne
Kognitiv dissonans handler om, hvad der sker nå r vores tanker (holdninger og viden) ikke er
i overensstemmelse med vores handlinger
Grundlæggende stræber mennesker efter kognitiv konsonans dvs. efter vores
overensstemmelse mellem det vi tænker og det vi siger og gør.
For at sikre kognitiv konsonans eller reducere kognitiv dissonans benytter vi os af forskellige
strategier.

Kulturpsykologi
Hvad er kultur?
”Den komplekse helhed der bestå r af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvaner
foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem af et
samfund.” – Edward Tylor (1832- 1917; engelsk antropolog)

Etnocentrisme:
Nå r vi dømmer andre kulturer ud fra de skikke, normer og traditioner, der findes i vores egen
kultur.  det kan føre til at man kun ser gode eller då rlige kopier af sin egen kultur. Man kan
grundlæggende ikke undgå , da det almenmenneskelige træk er at vi umiddelbart vurderer
verden ud fra de værdier vi i forvejen har.

Kulturrelativisme:
Denne tilgang til kulturforskelle tager udgangspunkt i, at andre kulturer kun kan forstå s på
deres egne præmisser, dvs. at udgangspunktet bør tages i, hvordan den fremmede kultur selv
ser på tingene. Vi bør studerer andre kulturer i den kontekst de befinder sig i.

Kultur møder
Handler om hvordan minoriteter og majoriteter mødes.
 - majoriteter har den økonomiske og politiske magt- samt den symbolske magt, der
definerer hvilke færdigheder sædvaner, udtryksmå der og værdier der er vigtigst og
bedst, nå r tilværelsen skal fungere.
- Minoritetsgruppen vil (i en fremmed kultur) forsøge at tilpasse sig til samfundets og
dermed den dominerende gruppes normer (dvs. Majoritetsgruppens)
- I denne tilpasningsproces skelner man mellem tre dominerende strategier:

 Assimilation
 En minoritetsgruppes etniske særpræg og fælles identitet forsvinder langsomt, og
gruppen smelter med tiden sammen med majoritetsgruppen. (de polske
landarbejdere der kom til Danmark)

 Integration
 Den etniske minoritetsgruppe har bevaret væsentlige dele af sit kulturelle
særpræg, samtidig med at dens medlemmer - på lige fod med medlemmer af
majoritetskulturen - er involveret i samfundets forskellige institutioner.

 Segregation
 Begrebet betyder også adskillelse. Der er tale om en form for tilpasning til
majoritetens kultur, der egentlig bestå r i en ikke-tilpasning. De etniske grupper
lever i et samfund adskilt fra hinanden. (apartheid)

Stereotyper:
• En stereotyp er en generaliseret opfattelse af andre, hvor man, ud fra deres
gruppetilhørsforhold eller ud fra enkelte (ofte ydre) træk, konkluderer hvem eller
hvordan de er.
• Stereotypisering er noget helt grundlæggende for mennesket. Det er en må de at skabe
orden i vores omverden på .
• Det kan være hensigtsmæssigt med stereotyper, men de kan også let resultere i
fordomme om andre.
• Typisk har vi positive stereotyper om vores egen gruppe, mens de negative stereotyper
og fordommene tildeles de forskellige fremmedgrupper.
I de værste tilfælde kan fordomme resultere i raceteorier om andre grupper, eller de kan føre
til regulær diskrimination

Kontaktteorien
• Den amerikanske psykolog Gordon W. Allports (1897 – 1967) kontaktteori fra 1954
forklarer, hvordan man kan begrænse etniske fordomme og øge tolerancen overfor
minoritetsgrupper.
• Ifølge kontaktteorien er grundlæggende fordomme om fremmede grupper noget, der
skabes og opretholdes i egengruppen.
• Kontaktteoriens væsentligste på stand er, at jo mindre kontakt en majoritetsgruppe har
med en etnisk minoritetsgruppe, jo mere forstærkes fordommene og intolerancen i
forhold til gruppen.
• For at mindske fordommene og øge tolerancen må der ifølge kontaktteorien etableres
kontakt, i form af forpligtende og regelmæssige møder, mellem de to grupper.
• Møderne skal være møder mellem mennesker med samme sociale status, så man kan
samarbejde om et fælles må l.
 • Er disse betingelser opfyldt vil rammerne ifølge kontaktteorien være tilstede for en
læreproces, hvor grupperne kan få et mere nuanceret billede af hinanden, smide
fordomme om hinanden bort og udvikle større tolerance overfor forskelligheder.
• Undersøgelser viser, at uddannelse er en vigtig faktor, nå r man skal forklar, hvorfor
nogle grupper udviser større velvilje overfor etniske minoritetsgrupper end andre.

Konflikter mellem kulturer

• Den japansk fødte professor Ishu Ishiyama har opstillet en model for de forskellige
konflikter, der kan opstå mellem et menneskes egen kulturelle baggrund
(hjemkulturen) og majoritetsbefolkningens kultur (værtskulturen).
• Et menneske kan i løbet af integrationen bevæge sig igennem flere af de konflikttyper,
som modellen præsenterer.
 Konflikt i forhold til værtskulturen
 Lav konflikt
 Konflikt i forhold til den hjemlige konflikt
 Tokulturel konflikt

Kollektivisme og individualisme
Må den, hvorpå eksempelvis familielivet er organiseret i en etnisk minoritetsgruppe og en
majoritetsgruppe:
 I den kollektivistiske kultur
 Er mennesket indvævet i en stærk gruppe, der beskytter den enkelte – til gengæld
for en indiskutabel loyalitet.
 Er æresmoral, en patriarkalsk familieform, komplementære kønsroller og en stærk
kønsadskillelse i familien af betydning.
 I den individualistiske kultur
 Er forbindelsen mellem de enkelte individer løsere, og den enkelte forventes i langt
højere grad at klare sig selv.
 Er symetriske roller udgangspunktet, dvs. at mand og kvinde er lige, og der hersker
en udbredt ligestilling i familien.

Symbolsk etnicitet
• Den amerikanske sociolog Herbert Gans udviklede i 1970’erne begrebet symbolsk
etnicitet.
• Begrebet skulle forklare den opblussen, man så blandt 2. og 3. generationsindvandrere
i USA.
• Denne opblussen kom til udtryk i en intensiveret dyrkelse af etniske symboler og
traditioner.
• Ifølge Herbert Gans var denne opblussen udtryk for:
- en stolthed ved sin kultur,
- et ønske om af bevare traditioner, etniske og symbolske tegn, der kan vise ens
tilhørsforhold,
- en måde at udtrykke protest mod majoritetskulturen på.

To kulturel livsform:
Man pendler mellem værst kulturen og hjem kulturen – ses ofte hos unge indvandrere.
Grader af konflikt i forhold til værts- og hjemkulturen
- konflikt i forhold til værtskulturen
- personen oplever at det er vanskeligt at tilpasse sig de nye normer i
værstkulturen
- Må ske bliver man udsat for diskrimination og mangel på respekt.
- Lav konflikt – to-kulturel integration
- Personen har integreret sig i værtskulturen og kan bevæge sig frit mellem
hjemkulturens og værtskulturens normer og værdier.
- Konflikt i forhold til den hjemlige kultur
- Personen har tilpasset sig og er blevet assimileret i værstkulturen.
- Dette skaber konflikter med hjemmet. Kritik fra familien. (sonay)
- To kulturel konflikt
- Personen oplever konflikter med bå de værts- og hjemkulturen.
- Derfor holder man dem skarpt fra hinanden.
- Dette kan give identitets konflikter. Og en følelse af at være kamæleon.

Forskellen mellem de to køn

- Freud (fallisk ødipale fase)
- Piaget (kognitiv udvikling)
- Mahler udvikling 0-36 må neder
- Erikson (livslang udvikling)

Forskellen på piger og drenge

- Pigerne som nyfødte – sover mere, og er mere opmærksomme nå r der er vå gne.
- Forklaringen ligger idet biologiske
- Omgivelserne (forældrene m.m.) på virker kønnenes udvikling
- Det samfundsmæssige
- Pigerne er bedre til bå de sprog og matematik i de mindre klasser
- Drengene bliver dog bedre til det rumligt visuelle, især efter puberteten.
- Pigerne er bedre til at kunne kommunikere og bruge sociale kompetencer.
- Drengene overhaler pigerne i de matematiske færdigheder i de ældste klasser +
gymnasiet.
- Pigerne bliver i højere grad optaget af relationer og følelser m.m.

Drengenes leg:
Større grupper
Fysiske og konkurrencebetonede lege
Præget af dominans forhold

Pigernes leg:
Mindre grupper
Mere verbale
”stille lege” – afspejler sig af hverdagen.
Planlægger
Stress
Richard S. Lazarus
Psykologisk definition på stress: ”et specifikt samspil mellem personen og omverdenen, som
af personen vurderes som belastende eller overstigende hans eller hendes ressourcer”

Akut og kronisk stress

Akut stress
Kroppens biologiske stressreaktioner nå r vi stå r overfor en trussel eller udfordring. Det er en
slags instinktiv overlevelsessituation. (Walter Cannon 1915). Hjerne frigiver her
stresshormonet adrenalin, til at hjælpe kroppen med at overkomme problemet. Denne form
for stress er ikke nødvendigvis en då rlig ting.

Kronisk stress
Dette er nå r den akutte stress ikke ophører, så man ikke få r love til at komme tilbage til
normaltilstand i mellemtiden. En tilstand hvor man oplever, at man udsættes for krav eller
trusler fra omgivelserne der overstiger ens evne til tilpasning, og hvor man ikke er i stand til at
fjerne truslen. (Zachariae 2004)

Ydre og indre faktorer:

Ydre faktorer; Stress på arbejdet
Forskellige krav der kan stilles en medarbejder:
Kognitive krav (tænkning)
Perceptuelle krav (opmærksomhed)
Emotionelle krav (følelser)
Manuelle og motoriske krav
Kvantitative krav

Der er også psykologiske og biologiske stressorer (smerte, arbejdspres).

Indre faktorer
Høegh-Olesen:
Den forsigtige type og den risikovillige type.
Hænger sammen med OSN

Aaron Antonovsky ”helbredets mysterium.

Menneskers modstandskraft hænger sammen med vores oplevelse af sammenhæng (OAS)
Begribelighed
Håndterbarhed
Meningsfuldhed

- oplevelsen af forudsigelighed lægger grunden til begribelighed

- passende krav og belastninger lægger grunden til håndtérbarhed
- medbestemmelse i resultatet lægger grunden til meningsfuldhed

Attributionsteori
Forskellige forklaringsstile:
Pessimistisk – benytter sig af interne, stabile og globale forklaringer.
Fx hvis der er for meget arbejde på ens bord så er det fordi man ikke selv er effektiv nok
(intern), og at der ikke kan gøres noget ved det (stabil), og at så dan er det bare på alle
områ der af mit liv (global).
Optimistisk - eksterne, ustabile og specifikke forklaringer.
De mange opgaver er ledelsen

Angst
WHO har lavet en diagnose liste over psykiske sygdomme.
ICD – International Classification of diseases.
Lidelserne inddeles efter en beskrivelse af sammenhængende symptomer og sydgomsforløb.
ICD gå r ud fra symptomerne.

Angsttilstande
Panikangst (pludselig uventet angstanfald)
Generaliseret angst (vedvarende angst og ængstelse)
Fobisk angst (en uforklarlig angst for bestemte ting eller situationer, den er irrationel og ude
af proportion – faren eksisterer ofte ikke, fobikeren ved at angsten er uden grund, men
rationelle forklaringer fjerner ikke angsten)
- Enkeltfobier – Knyttet til specifikke genstande eller situationer
- Der er en sammenhæng mellem enkelt fobi og agorafobien, da enkeltfobien kan
generaliseres til at man slet ikke tør forlade hjemmet.
- Agorafobi – Angst for at forlade hjemmet
- Socialfobi – Angst for samvær med andre

Angst har en kropslig, en følelsesmæssig, en tankemæssig eller kognitiv

Reaktionsmønstre
Følelser – de psykiske symptomer
Ængstelse, uro, panik, frygt for at blive(sinds)syg, følelse af uvirkelighed og frygt for at miste
kontrol.
Sanser – de kropslige symptomer
Å ndenød, kvælningsfornemmelse, hjertebanken, trykken for brystet, svedeture eller
kuldegysninger. De fysiske symptomer er styret af det autonome nervesystem.
Tanker – kaldet forventningsangst og katastrofer
Tankerne kører og samler sig om farer, som forekommer truende. Man er ved at gå i panik, at
miste selvkontrol og besvime, at slå sig selv eller andre ihjel. m.m.
Adfærd – den ydre synlige reaktion
Ofte flugt- og undvigelsesadfærd. Personen vil i hverdagen undgå at kommer i
angstfremkaldende situationer, f.eks. ikke køre med bus, ikke tage elevatoren, ikke færdes
alene osv.

Panik angst
Definition:
 Angstfølelse og mindst ét legemligt symptom
 Psykiske symptomer som uvirkelighedsfornemmelse eller frygt for at miste
selvkontrol.
 Angsten må ikke være forbundet med en specifik situation eller genstand (=fobisk
angsttilstand)
 Panikangst udvikler sig i løbet af få minutter, og personen må gøre noget for at få den
til at holde op.
  Angstanfaldet varer for det meste 10 til 30 minutter

 Risiko for videreudvikling til agorafobi

 Panikangst forekommer oftere blandt kvinder end mænd

 Det første anfald kommer oftest nå r personen er i starten af 20’erne.

Generaliseret angst
Generaliseret angst blev tidligere kaldt angstneurose.
Definition:
 Længerevarende angsttilstand med vedvarende nervøsitet, rysten,
muskelspændinger, hjertebanken, svimmelhed, almindelig ængstelse.
 Der skal være mindst ét fysisk og mindst tre andre symptomer af
reaktionsmønstre.
 Personen er konstant ængstelig, bekymret føler sig utilstrækkelig, kan
ikke koncentrere sig eller tage beslutninger m.m.
 De fysiske symptomer er hurtig puls, uregelmæssigt å ndedræt,
voldsom sveden, då rlig mave osv.
 Angsten kan forværres i belastede situationer, og den viser sig ikke
som angstanfald.
 Tilstanden skal have varet i 6 må neder eller derover med ængstelse,
 bekymring m.m. over for dagligdags begivenheder.
 Tilstanden må ikke skyldes andre lidelser, som f.eks. depression
eller tvangslidelse eller anden angsttilstand.
 Personer med tendens til at blive ængstelige har anlæg for
generaliseret angst.
 Tilstanden forekommer oftere hos kvinder og er mere udbredt end
panikangst.
 Der kan være tale om arvelighed, miljøpå virkning…
 Undvigelsesadfærd er stort set umulig, da angsten er ”fritflydende”
og gennemstrømmer hele personens fysiske tilstand, tanker og adfærd.
 Passivitet kan blive en form for undvigelse.

Fobiske angsttilstande
De fobiske tilstande omfatter:
• Agorafobi
• Social fobi
• Enkeltfobi
Definition:
• Karakteristisk for fobien er en intens og irrationel frygt for en
genstand eller situation.
• Frygten skal være irrationel og ude af proportion – faren
eksisterer ikke!
• Fobikeren ved, at angsten er uden grund, men rationelle
overvejelser og forklaringer fjerner ikke angsten…
De almindelige fobier
 Agorafobi (Frygt for offentlige steder, menneskemængder
og å bne pladser)
 Social fobi (Frygt for at blive iagttaget og gøre noget dumt
eller ydmygende imens)
 Enkeltfobi:
- dyrefobi
- ikke-levende objekter (f.eks. højder, lukkede rum, mørke….)
- sygdom og tilskadekomst (f.eks. død, kræft, kønssygdomme..)
- blodfobi

Forklaringsmodeller
Psykoanalyse
 Vil undersøge mulige ubevidste konflikter i klientens livsituations, f.eks. aggressioner
rettet mod forældrene, ægtefælle, tanker om f.eks. forældrenes død m.v.
 Da aggressive tanker modarbejdes af jeg’ets og over-jerg’ets krav og normer
 Dettes skaber indre spændinger som viser sig i form af den genstandsløse angst.
 Panik angst kan være grundlangt i barndommen, som symptom på separations angst
eller dødsangst, der aktiveres ved et senere tab eller dødsfald.
 Ved generaliseret angst er der ingen forsvar mod angsten eller forsvarene er svage,
hvilket medfører, at angstreaktioner fremskyndes
 Ved fobier vil terapien forsøge at afdække den grundlæggende konflikt og finde ud af
hvor i barndommen den stammer fra.
 Det samme symptom kan være et udtryk for forskellige konflikter hos forskellige
individer.

Kognitiv adfærdsteori
4 forskellige indlæringsmekanismer i forbindelse med angst.
 Direkte – selv at have været ude for en ubehagelig begivenhed m.m.
 Stedfortrædende indlæring – har oplevet at andre er blevet bange eller er kommet til
skade
 Fejlinformation – på baggrund af hvad vi hører og læser.
 Belastning – angst der er udløst pludseligt og uden forstå elig grund.
 Det almindeligt medfødte angstberedskab er udløst ved en fejl, pga. en særlig
belastning.
 Ved panik angst er der tale om en fejlfortolkning af fysiske reaktioner
 En frygtreaktion med hjertebanken m.m.  overreaktion og overfortolkning af
signaler  voksende angst  øger de fysiske symptomer  tanker om at miste
kontrol  enhver normal reaktion tolkes som et signal om et nyt anfald/ panikanfald.
(betinget reaktion)
Eksistentialisme og angst
 I eksistenspsykologien bruger man begrebet livsangst eller eksistensangst. Livsangst
skal forstå s som en angst for adskillelse, dvs. Individuation.
 Angst defineres som en oplevelse af en trussel om tilintetgørelse lige nu og her.
Angsten er en angst for ”intethed”/ ”ikke væren”.
 De, der føler denne angst , er også bange for en eksistensfrihed. Tør vi føle frihed til
selve livet, behøver vi ikke at være bange for frihed eller adskillelse. Vi vil i stedet
kommer til at føle livsmod. Tør vi føle angsten, har vi mulighed for at finde os selv.
 Eksistentiel skyld er skyldfølelse over et udlevet liv, over ikke at have udnyttet livets
muligheder
 Neurotisk skyld er forestillingen om f.eks. at have skadet andre eller have opført os
pinligt i fællesskab med andre.

Behandling og forskningsresultater
 Psykoterapi er den mest virksomme ad de forskellige angsttilstande.
 Kognitiv adfærdsterapi hjælper bedre end psykodynamisk terapi
 Grunden til at den kognitive adfærdsterapi virker på mange forskellige angstformer
skyldes:
o Den kognitive del, dvs. omstruktureringen, giver gode behandlingsresultater
o Den adfærdsregulerende del, dvs. mest eksponering, hjælper..
o Træning af social færdigheder er også en vigtig den af behandlingen.

Affektive lidelser
Side 446 i psykologiens veje

Depression:
Hå bløs, pessimistisk, selvvurderende, føler at livet er uden værdi og uden formå l. I svære
tilfælde kan personen have vrangforestillinger, om at han er skyld i store ulykker. Der kan
også være hallucinationer
Der er bå de lette, moderate og svære depressioner.

Depression: Unipolar og bipolar

Unipolar
- kun depressioner
Bipolar
- Bå de depression og perioder med mani

Mani:
Omvendt depressionen, hvor patienten oplever en stærkt opløftet og optimistisk stemning.
Har høj energi og sover må ske mindre. Tankestrømme presser sig på og forstyrrer hinanden.
Man er ofte stærkt selvovervurderende og har høj selvtillid.
Mani kan også medføre stærk vrede og en følelse af forurettelse, nå r folk ikke er med på ens
god idéer.
Hypomani
En lettere manisk tilstand.
Nogle psykoanalytiske psykiatere tror at mani, kan være en form for ”fornægtet
depression”, men det kan nok kun være en å rsag til hypomanien.
Behandling
Afhænger af hvilken psykisk lidelse der er tale om.
Ved lettere psykiske lidelser er det ofte

Hjernen
Hjernen bestå r af (jf. Maclean)
1. Krybdyrshjernen
 Bestå r af hjernestammen, lillehjernen og de basale ganglier.
 Her ligger instinkter. Den styrer søvn, opmærksomhed, vå genhed, temperatur
regulering, sult, tørst, hjerterytme, primitive reflekser og stress og frygt.
 Kamp-flugt reaktionen ligger her.
2. Den tidlige pattedyrshjerne
 En ring omkring hjernestammen. Et så kaldt limbisk system bestå ende af
hjernestrukturer som hippocampus, amygdala, og hypothalamus.
 Tilføjer den følelsesmæssige dimension. Her genkendes og aktiveres: glæde,
vrede, sorg, angst, overraskelse og afsky.
 Her er også hvad der adskiller krybdyrene fra pattedyrene = Yngelpleje,
ungernes tilknytning til moderen, deleadfærd og non-verbal kommunikation.
3. Den nye pattedyrshjerne (hjernebarken/(neo)kortex)
 Lag af hjerneceller ovenpå den tidlige pattedyrshjerne.
 Det menneskelige: sprog, tænkning og impulskontrol.
 Det der gør os i stand til at skifte fra reaktion til aktion.
 Gør os i stand til at tænke over vores følelser, så vi dermed kan hæmme
impulser. Den giver os fri vilje. Myeliniseringen udvikler sig først helt i
slutningen af teenageå rene.

Hjernens opbygning og funktioner

Hjernen består af to hjernehalvdele(hemisfærer)  som kan inddeles i fire lapper:
Isselap (føleindtryk)
Nakkelap (synsindtryk)
Tindingelap (lydindtryk)
Pandelap - indtrykkene fra omverdenen bliver behandlet hver for sig i disse områder og bliver
derefter sendt videre til associationsområderne, som blandt andet er i pandelappen, og bliver
lavet om til perceptioner.
lillehjerne
De centrale dele af det limbiske system (følelser og hukommelse):
Kortex (storhjernen) indeholder 70-80% af alle hjernens nerveceller.
Hypothalamus
Amygdala:
Thalamus: Alle nerveforbindelser fra kroppen og sanser passerer igennem her, på deres vej videre
til behandling i andre dele af hjernen.
Hippocampus: Udgør bunden af storhjernen. Står både for at hypofysen udskiller hormoner, samt
det autonome nervesystem og dermed kroppens indre miljø.
Frenologi
Teoretiker: Franz Joseph Gall (1758-1828) - psykologiske funktioner er lokaliseret
forskellige steder i hjernen.
 Han mente at hjernens yderste dele bestod af 27 centre, som hver stod for bestemte
karaktertræk. fx, seksualitet, flid, moderkærlighed etc.
 Gennem må linger af krainets form kunne man afgøre hvilke karaktertræk der prægede
et menneske. Man mente nemlig at nå r centre blev brug så voksede de og hvis de ikke
blev brugt så skrumpede de.

Casen om Tan, tan

Ernest Aubertin sagde i 1861 at han ville opgive frenologien, hvis man kunne på vise at
taleevnen kunne lokaliseres til skader i den forreste del af hjernen, i den så kaldte pandelap.
Pierre Paul Broca fandt så en patient der ikke kunne tale, med præcis disse skader.

Myelin
En vigtig komponent i nervesystemets funktion udgøres af myelinet, som er en isolerende
substans (en fedtskede) omkring nervecellen, der gør at information mellem nervecellerne
foregå r korrekt og hurtigt. De enkelte nervebaners myelinisering sker lige fra fosterstadiet i
en forudbestemt rækkefølge fra de ældste til de nyeste dele (jf. MacLeans hjernemodel). Det
betyder f.eks. at det nyfødte spædbarns sutte- og orienteringsrefleks fungerer, mens de
hjernestrukturer, der f.eks. styrer finmotorikken eller sproget, endnu ikke fungerer.

Hjernen er plastisk dvs. at den kan ændre sig hvis den få r den rigtige stimulation, for
eksempel hvis den bliver skadet så kan den finde andre veje. Hjernen har også en individuel
og kulturel plasticitet, der handler om at de neurale netværk i hjernen dels formes af de helt
særlige på virkninger som det enkelte mennesker kommer ud for.

Hjernens straf og belønningssystem

Hjernens strafsystem bestå r af smerte angst og frygt. Den sikrer at beskytte os og holde os
væk fra farlige situationer og ubehagelige stimuli, som er en trussel mod os.
Hjernens belønningssystem er lyst, velbehag og glæde, det aktiveres ved hjælp af føde,
krætegn, sex og anerkendelse. Det skal sikre vores overlevelse da vi oplever ubehag nå r vi
ikke få r opfyldt disse behov.

James Olds og Peter Milner (1945) – lavede et forsøg med rotter der viste at hvis de fik
valget mellem føde og elektrisk stimulation valgte de at trykke på pedalen med elektrisk
stimulation, og fortsatte ofte med at trykke til de enten faldt om eller døde af overanstrengelse
og sult.

Empati er evnen til at kunne sætte sig ind i hvad andre føler.
Sympati er nå r man selv føler for en anden person.

Kropsprog (nonverbalt sprog) betyder meget.

Kommunikation
Thuns kommunikationskvadrat
Ifølge den tyske socialpsykolog Friedeman Schulz von Thun kommunikerer vi på fire
forskellige niveauer samtidig. Nå r vi kommunikerer, videregiver vi ikke blot fakta-
information, men vi videregiver også information om relationen til den anden, informationer
om os selv og informationer om, hvad vi gerne vil have den anden til. Bortset fra fakta-
niveauet, er meget af den kommunikation vi videregiver på de øvrige niveauer ofte ubevidst.
Vi ved ikke altid, vi kommunikerer det vi kommunikerer, men andre opfatter det må ske
alligevel. Modellen er inspireret af Karl Bü hlers kommunikationsteori.

På det faktuelle niveau i kommunikationen finder vi den verbale information om bestemte

fakta. Hvis en mand siger følgende til sin kone ved aftensmaden: ”Erna, der er ikke mere øl på
bordet”, så begrænser den faktuelle information sig til selve konstateringen af, at der mangler
øl på bordet. Det er med andre ord selve meddelelsens indhold.
På relationsniveauet fortæller vi bå de gennem selve formuleringen og med de forskellige
nonverbale tegn, vi benytter, hvilken relation vi har til den, vi taler med: Taler vi ned til
vedkommende, op til vedkommende, synes vi om vedkommende, hvilken rolle tildeler vi den
anden? I eksemplet fra før kunne mandens udtalelse på relationsniveauet sige noget i retning
af, at han forventer, at hans kone indtager en traditionel kvinderolle og sørger for at hente øl
til ham.
På selvfremstillingsniveauet viser vi noget af os selv for den anden. Vi viser hvordan vi
tænker og føler, hvilken roller vi sætter os selv i, hvordan vi opfatter os selv osv.
Selvfremstillingsniveauet formidler vi bå de gennem selve formuleringen og via nonverbale
signaler. Der er situationer, hvor vi bevidst forsøger at give andre et bestemt indtryk af os. Det
kan vi kalde en tilsigtet selvfremstilling. Men meget af det vi viser eller fortæller om os selv, er
vi dog ikke særlig bevidste om, og noget er vi heller ikke herre over, at vi gør. Det kan vi kalde
utilsigtet selvfremstilling (eller selvafsløring). Det kan f.eks. dreje sig om, at vi siger ”ikke”
efter hver eneste sætning uden at være klar over det, eller vi kan rødme og få meget røde
kinder i bestemte situationer uden at ville det og uden at kunne kontrollere det. Eksemplet
med manden fortæller også en del om ham selv. Han ser tilsyneladende overhovedet ikke
noget galt i at forvente, at konen skal rejse sig og sørge for øl til ham. Det tyder på , at han
indtager en meget traditionel, og i dag vil vi sige helt forældet manderolle.
På appel-niveauet i kommunikationen ligger der en å ben eller underforstå et appel til den
anden om at gøre noget bestemt eller tænke eller føle noget bestemt. I eksemplet med
manden handler det ganske enkelt om, at manden appellerer til sin kone om at rejse sig og
hente øllene.

Dobbelte budskaber
Forstyrrelser i kommunikationen opstå r af mange forskellige grunde. Thun peger på
fænomenet dobbelte budskaber som en å rsag til forstyrrelser i kommunikationen. De
dobbelte budskaber kan opstå der, hvor de verbale og nonverbale budskaber ikke passer
sammen. En person kan f.eks. sige ”jeg elsker dig” til en anden uden at være klar over, at han
samtidig benytter sig af et meget stift kropssprog, der afslører at det må ske i virkeligheden
ikke er tilfældet. Eller moren kan med gnistrende øjne og rynkede bryn sige: ”Nej, jeg er ikke
vred på dig”. De inkongruente budskaber vil ofte opleves som en mangel på oprigtighed, og
modtageren vil have svært ved at finde ud af hvilket budskab, han skal tro på .

Det dobbelt budskab kan imidlertid også skyldes at der optræder flere appeller på samme tid i
kommunikationen. Til tider kan appellerne være så modstridende, at modtageren ikke kan
handle uden at komme i konflikt med et af budskaberne. Et klassisk eksempel er pigen, der
siger til sin kæreste: ”Lad være med at give mig ret hele tiden”. Siger kæresten: ”Ja, det skal jeg
nok”, har han endnu en gang bekræftet hende i, at han altid giver hende ret. Det kan også være
moderen, der irriteret siger til sin søn: ”Vær mere selvstændig!”, men jo netop i selve
formuleringen sender et skjult budskab om, at han skal gøre, som hun siger.

Transaktionsanalyse
Erica Bernes (1910), en amerikansk psykiater, udviklede

Konflikter
Case om nabokonflikter:
1) Lyt til "Klog på konflikter - konflikttrappens syv trin"
2) Læs "I krig med naboen" og "En nabokonflikt kan få voldsomme konsekvenser for dit helbred" -
find gerne andet/mere materiale om denne nabokonflikt.
3) Vurder/diskuter: Hvorfor opstår nabokonflikten? Hvordan udvikler konflikten sig? Hvordan vil den
kunne løses? Inddrag teori om bl.a. konflikttrappen.

Vurder/diskuter:

Hvorfor opstår nabokonflikten? Hvordan udvikler konflikten sig?

Konflikten opstår pga. uenigheder mellem to eller flere naboer, hvilket fører til et problem om hvem
der skal bestemme, de divergerende konflikter, hvor det diskuteres hvis behov der er vigtigst
(f.eks. hvorvidt naboens trailer må stå på en andens græs). En anden slags konflikt,
konvergerende konflikter, går ud på at to eller flere mennesker ønsker det samme af en begrænset
ressource (f.eks. det bedste kontor eller den sødeste pige i klassen). Vi sammenligner altid vores
egen situation med andres, og hvis man ser, at man har mindre end en anden, opstår der
utilfredshed og en følelse af jalousi.

I stedet for at snakke på en voksen måde, udvikler konflikten sig til et større problem end tidligere,
og i stedet for at finde en løsning, giver man op og lader være med at tage en snak om det.
Konflikttrappen viser ret tydeligt hvordan konflikten udvikles, når der ikke tages hånd om
problemet. Jo lavere på trappen man løser det, desto mindre bliver konflikten. I sidste ende kan det
have drastiske konsekvenser for helbredet, i form af stress, søvnbesvær, angst og i værste tilfælde
en tidlig død.

Der findes tre slags konflikter. Den første kaldes for forskudte konflikter, hvor konflikten ikke
handler om det, man konflikter om. Det kan for eksempel være om en bagvedliggende misundelse
eller om en konflikt på et helt andet niveau, eller med helt andre mennesker (f.eks. at skændes om
politiske emner, selv om det handler om utilfredshed i dagligdagen).

Den anden form for konflikt kaldes projektive konflikter, hvor konflikten opstår fordi man ser sin
egen vrede eller fjendtlighed i andre mennesker. Til sidst findes der aflednings konflikter hvor man
får afløb for sine indre spændinger og ophobede aggressioner i en stresset hverdag ved at
konflikte om ubetydelige ting i dagligdagen.

Konflikttrappen:
ikke en lovmæssighed eller fastlagt mønster.  
1. Uoverensstemmelse
2. Personificering
3. Problemet vokser (fortiden begynder at fylde - bebrejde ting fra fortiden)
4. Samtale opgives (det nytter ikke noget - typisk efter noget tid, og konflikten er fastlåst, man
finder forhånds)
5. Fjendebilleder (man generaliserer - laver os og dem)
6. Åben fjendtlighed (åben konfrontation, formålet er at skade modparten)
7. Polarisering (nu kan man ikke være sammen længere)

Hvordan vil den kunne løses? Inddrag teori om bl.a. konflikttrappen.

Hvis man allerede i optrapningen af konflikten, kontakter en mægler eller prøver at få det løst, så
kan man undgå at konflikten bliver yderligere optrappet, og konflikten bliver endnu større.

Som mennesker har vi to medfødte måder at håndtere en konflikt på. Vi kan enten flygte eller vi
kan tage kampen op. Det vil sige at man enten forsøger at undgå konflikten ved at feje det under
gulvtæppet, lade den prelle af på os ved at snakke om noget andet, grine eller joke med det. Eller
vi kan omvendt reagere aggressivt på konflikten, gå til angreb og anvende forskellige midler til at
dominere og overbevise den anden om at man har ret.
Der findes dog også en mere imidlertid måder at håndtere konflikter på. Denne måde er meget
mere kontrollerende og reflekterende. Vi kan vælge at se på konflikterne og vores forskellige
opfattelser som en mulighed for forandring og læring.

Vores kommunikation er i konflikter altafgørende for om konflikten nedtrappes eller optrappes. Det
optrappende sprog (ulvesproget) er med til at uddybe og forværre konflikten. Herunder kan man
snakke om du-sprog (girafsprog), som vil sige at vi ofte forsøger at placere ansvaret og skylden for
forskellige hændelser over på den modsatte part. For at nedtrappe konflikten kan man benytte sig
af jeg-sprog, dette siger noget om hvad jeg føler, hvad det betyder for mig, og hvad jeg ønsker af
modparten. Gennem jeg-sproget undgår man at gå over i den anden banehalvdel og sige noget,
om hvad den anden mener, hvorfor den anden gør som han gør, hvad han har brug for osv.

   

Hvis man ser konflikten ud fra en cirkulær forståelse kan man nedtrappe den. Man konstaterer at
der er en konflikt og at det ikke er muligt at finde en bestemt årsag til den. i stedet opfatter man de
forskellige ting der sker i konflikten som sker i konflikten som dele af et større mønster hvor
parterne gensidigt har påvirket hinandens adfærd i en negativ retning. Det gælder ikke om at finde
fejlen eller skylden hos den ene eller anden, men at se fremad og prøve at bryde den negative
cirkel som man sammen er kommet ind i. Dette sker ved at man stiller hinanden spørgsmål for at
finde ud af hvordan de ser konflikten.
Eksistentiel og humanistisk psykologi
Modsat behaviorismen, den evolutionære psykologi og psykoanalysen, lægges der vægt på at
mennesket gennem sine valg har en frihed til selv at skabe sit liv og dermed forme sin
identitet.
Kom især efter første verdenskrig under indtryk af den sociale opløsning og det tab af
tradition og værdier der fulgte i kølvandet af krigen.
Den eksistentielle psykologi er stærkt på virket af eksistentialismen og dermed af filosoffer
som Søren Kierkegaard, Martin Buber, Martin Heidegger og Jean Paul Sartre.
Efter 2. verdenskrig gør flere forfattere og kunstnere den ”absurde tilværelse” – med
oplevelsen af den meningsløse tilværelse og grundstemningen af angst, tomhed, ensomhed og
kedsomhed - til temaet i deres værker.

Eksistentiel psykologi
Handler om det at eksistere, og om hvad det vil sige at være menneske. Grundantagelsen er at
mennesket har en frihed til at skabe og vælge sit eget liv.
Det er ikke (som psykoanalysen hævder) bestemt af ubevidste kræfter. Eller som
behaviorismen siger determineret af miljøet og ydre på virkninger.
Filosoffer som Søren Kierkegaard, Martin Buber, Martin Heidegger og Jean Paul Sartre.
Søren Kierkegaard præsenterede de første eksistentialistiske grundtemaer: Eksistensen,
valget og angsten.
 Valget er en central ’eksistentiel kategori’.
 Mennesket bestemmer over sit eget liv, dvs. mennesket er menneskets fremtid.
 Ved at vælge og tage beslutninger, former vi vores liv og giver det indhold og mening.
 Ifølge eksistentialismen har nuet og fremtiden større betydning for vores liv end
fortiden. Nuet er jf. Kierkegaard valgets øjeblik.

Jean Paul Sartre (1905-1980)

- Eksistensen gå r forud for essensen. Mennesket er først til, viser sig i verden, og det
defineres bagefter.
- Vi mennesker (modsat dyrene) må hele tiden kæmpe for at finde en mening med
tilværelsen.
- Det, at tilværelsen er meningsløs gør den absurd (fornuftsstridig)
- Meningsløsheden kommer ofte frem i kriser, som tab eller store beslutninger.

Det eksistentielle vakuum (Frankl)

Vi kan komme ud af det ved hjælp af adspredelser som fester, forbrug eller for mange
opgaver. .
Valg
 Valget er en central ’eksistentiel kategori’.
 Mennesket bestemmer over sit eget liv, dvs. mennesket er menneskets fremtid.
 Ved at vælge og tage beslutninger, former vi vores liv og giver det indhold og mening.
 Ifølge eksistentialismen har nuet og fremtiden større betydning for vores liv end
fortiden. Nuet er jf. Kierkegaard valgets øjeblik.

Viktor E. Frankl (1905-1997)

- Ifølge den eksistentielle psykolog er Viktor E. Frankel er ”…selvrealiseringen
menneskets væsentligste kendetegn dets ”søgen efter mening”. opnås ikke, hvis den
- Meningen med tilværelsen skal opdages. Den kommer udefra i bliver et mål i sig selv,
form af opgaver, vi må på tage os, og nødvendigheder, vi må hamle men kun som bivirkning
op med. af selvoverskridelse”.
- Selvrealiseringen kommer vi, jf Frankel, tættere på ved at tage Selvoverskridelse = at
livets opgaver på os >< selvrealiseringen i det senmorderne overskride sine egne
samfund, hvor alle taler om at realisere sig selv via forbrug og snævre cirkler og rette
oplevelsesjagt. sig mod opgaver og
mennesker omkring én

Irvin D. Yalom (f. 1931)

Amerikansk psykoterapeut
4 eksistentielle grundvilkå r:
- Friheden
- Isolationen
- Meningsløsheden
- Døden
udgør betingelserne
for vores tilværelse…
Det er i forholdet til disse temaer, at mennesket har muligheden for at sætte sig ud over egne
præmisser og skabe et mere righoldigt liv. For Yalom er der ikke givet nogen mening anden
end den, mennesket selv er i stand til at skabe. Til gengæld er det altafgørende, at det sker.

Abraham Maslow (1908-70)

Den humanistiske psykologi har fokus på det raske individ, der er tale om en
sundhedspsykologi.
I 1950’erne udviklede Maslow sit begreb om særlig højdepunktsoplevelser.  som man kan
trække paralleller til Csikszentmihalyis flow begreb.
 Mihaly Csikszentmihalyi
(chick-sent-me-high-ee)
Mihaly Csikszentmihalyi (1934-) er ungarsk psykologi-professor; han emigrerede til USA som
22-å rig.
Csikszentmihalyi er kendt for sine studier i glæde og kreativitet, men han nyder størst
anerkendelse for sin teori og research om flow.

I 1970’erne studerede Csikszentmihalyi, hvordan mennesker har det, nå r de har det bedst –
og udfærdigede sin flow-teori.
Flow er ensbetydende med positive situationer, hvor man er så engagere at tidsfornemmelsen
forsvinder og al opmærksomhed bliver samlet om en bestemt aktivitet.
 Flow opstå r, nå r en aktivitet eller en opgave kræver alt af os.
 I denne optimale oplevelse – flow – er vi fuldt ud til stede i den på gældende handling.
For at dette kan blive muligt, er det nødvendigt med en nøje afvejet balance mellem
forudsætninger og umiddelbare muligheder for handling.
 Flow kan føre til personlig udvikling, og zonerne med arousal og kontrol er på den
må de begge meget vigtige i forhold til personlig udvikling.
 Mennesket er mere motiveret af selve flow-oplevelsen og af den nydelse, der er
forbundet med den, end af ydre belønninger.
 Flow-tilstanden er forbundet med nydelse og lykke og kan beskrives som en
selvforglemmende tilstand, hvor man gå r i ét med det, man laver.
 Flow-teorien har i de senere å r vundet udbredelse inden for blandt andet det
pædagogiske felt, inden for sundhedsområ det og stressforskningen samt inden for
ledelsesteori.

Penge gør det ikke, siger han. Derimod peger han på de mennesker, der finder en dyb
tilfredsstillelse ved at være opslugt af en bestemt aktivitet for aktivitetens egen skyld og
derved oplever en tilstand af flow, som han kalder det. Ifølge Mihaly Csikszentmihalyi er
flowoplevelser mere end noget andet en kilde til tilfredshed og meningsfuldhed i et
menneskes liv.
Mihaly Csikszentmihalyi er mest kendt for sin flow-teori som han blandt andet præsenterer i
bogen "Flow - optimaloplevelsens psykologi". Han er imidlertid også en bidragyder til positiv
psykologi.
Flow er IKKE mindfulness. Mindfulness er en må de at forbedre sin koncentrations evne på , og
komme i kontakt med sig selv og med nuet. Må let med mindfulness er at opnå r ”grounding”
samt at registrere egne følelsesmæssige og fysiske tilstande.

Clicking
Brafman og Brafman lancerer
begrebet ”clicking” i deres bog Click -
The forces behind how we fulle
engage with people, work, and
everything we do.
Begrebet ”Clicking” handler om,
hvorfor vi mennesker kan komme
ind i ”the zone”, et slags kollektivt
flow med visse mennesker, men ikke
med andre.
Det defineres så ledes: ”En
øjeblikkelig, dyb meningsfuld
forbindelse med et eller flere
mennesker eller med verden
omkring os”. Det kan forekomme
mellem alle mennesker i alle køn,
aldre, kulturer og kontekst.
B & B identificerer fem
”acceleratorer”, som er medvirkende
til at bringe mennesker ind i
”clickzonen” – bl.a. resonans, som
inkluderer flow tilstanden.
De øvrige er så rbarhed, nærhed,
ensartethed og et trygt sted. Udover
acceleratorerne har B og B
udarbejdet en liste over kernforhold,
som bidrager til at clicking kan opstå


Positiv psykologi
Positiv psykologi er et
paraplybegreb, der dækker det forskningsområ de inden for psykologien, der beskæftiger sig
med menneskets psykiske sundhed og udvikling baseret på empiriske undersøgelser.
Må let er at ændre psykologiens fokus fra at være optaget af at reparere de værste ting i livet
(opbygget på sygdomsmodellen) til at også skabe positive egenskaber. I stedet for ta reparere
psykiske liderlser skulle man også forebygge dem, ved at fremme menneskets positive
egenskaber.n
På det subjektive niveau handler det om at værdsætte subjektive oplevelser: trivsel og
tilfredshed (fortid), hå b og optimisme (fremtid), og flow og lykke (nutid).
På det individuelle niveau handler det om positive individuelle træk – kapaciteten for
kærlighed og kald, mod, interpersonelle færdigheder, æstetisk følsomhed, vedholdenhed,
tilgivelse, originalitet, fremtidrettethed, å ndelighed, stort talent og visdom.
På gruppe niveau handler det om demokratiske dyder og de institutioner der er med til at
gøre enkeltpersoner til bedere medborgere: ansvarlighed, omsorg, altruisme, civiliseret
adfærd, må dehold, tolerance og arbejdsetik.

Martin Seligman (f. 1942)

University of Pennsylvania, er amerikansk psykolog og forfatter, betragtes som stifteren af
den positive psykologi. Seligman er kendt for sit arbejde med ’tillært hjælpeløshed’ og siden
hen for sine bidrag inden for feltet positiv psykologi.

Fra teorien om autentisk lykke til teorien om trivsel.

Teorien om autentisk lykke:
Emne: lykke
Måldimension: Livstilfredshed
Mål: Øget livstilfredshed.

Teorien om trivsel
Emne: Trivsel
Må ldimension: Positiv emotion, engagement, mening, positive relationer og præstation.
Må l: øget trivsel i kraft af øget positiv emotion, engagement, mening, positive relationer og
præstation.

Livstilfredhed afgiver i det væsentlige en målestok for sindsstemning og kan da ikke tilkomme en
central position i en teori, der sigter mod at være mere end en lykkelære.
Trivsel kan ikke operationaliseres (beskrives udtømmende)

Trivsel: (PERMA)
Seligmans perma model:
Positive emotion
Engagement
Relations
Meaning
Accomplisement /achievement

Teorien om autentisk lykke kan opdeles i tre analytiske elementer, som vi vælger for deres
egen skyld; Positiv emotion, engagement og meningsfuldhed.
The pleasant life (Det behagelige liv) – et liv som føres vellykket omkring positiv emotion, og
altså det vi føler (behag, henrykkelse, ekstase, varme tryghed, etc.)
The good life (Det engagerede liv) – drejer sig om flow – at være i ét med det man laver. Og
dermed opnå r en flowtilstand (en følelse af at føle intet). Man må mobilisere sine største
talenter for at møde verden i flow.
The meaningful life (dte meningsfulde liv) mennesket stræber efter mening og formå l med
livet. Dette liv bestå r i at tilhøre og tjene noget, man tror er større end en selv.

For at være lykkelig skal man finde sine styrker og bruge dem i sit liv, på jobbet, i
kærlighedslivet eller nå r man opdrager sine børn. Man må finde sit kald eller sit formå l.
Positivitet
Barbara Fredrickson (1964-; University of North Carolina, Chapel Hill) er socialpsykolog og
kendt for sin broaden-and-build theory of positive emotion.
http://en.wikipedia.org/wiki/Broaden-and-build

Nå r vi trives og er i en tilstand af Well-Being - eller må ske ligefrem flow - da oplever vi ifølge

Barbara Fredrickson positive følelser i form af glæde, taknemmelighed og kærlighed, som
tilmed er i stand til at ændre vores liv ved at opbygge vores ressourcer og stærke sider –
resiliens og flourishing.

Fredrickson introducerer følgende 10 former/følelser for positivitet: glæde, taknemmelighed,

afklarethed, interesse, håb, stolthed, morskab, inspiration, ærefrygt og kærlighed. Da disse
følelser er individuelle, og dermed mere afhængige af indre fortolkninger end ydre
omstændigheder, må den enkeltes vej fremad mod flourishing ske med udgangspunkt i de
individuelle tanker og handlinger.

Positiviteten fyrer op under ’opadgå ende spiraler’ bå de inden i os og rundt om os.

Hun mener samtidigt at man hvis man tænker positivt så å bner ens syn sig og man ser det
store hele i højere grad. Undersøgelser viser også at børn der skulle tænke på et positivt
minde inden en matematik test klarede sig bedre.
Kognitionspsykologi – kognitiv psykologi
Studerer menneskets kognitive processer (sprog, tænkning, opmærksomhed, hukommelse og
perception). Grundantagelsen: den nå de vi tolker vores omverden har afgørende indflydelse
på vores handlinger og adfærd.

Den vinder frem i løbet af 1960’erne i USA og England.

Den kognitive udvikling

1. Jean Piaget’s (Schweizisk videnskabsmand) teori:

- Hvilken side af udviklingen beskæftiger Jean Piaget sig med?

o Den kognitive udvikling (altså udviklingen af tænkningen).

- Hvad er ifølge Piaget må let for denne udvikling?

o Han mener at børns tænkning udvikles ved at de aktivt handler med og
udforsker deres verden. På den må de opbygger de langsomt en viden om
verdenen.
o Den viden lagrer børnene i kognitive skemaer, hvor i barnets erfaringer
organiseres på en systematisk må de.
o Udviklingen er en tilpasningsproces.

- Hvilken funktion har, jf. Piaget, de kognitive skemaer?

o Der er to læringsmetoder ifølge Piaget hvor vi bruger skemaerne til at forstå
virkeligheden, og til at kunne tilpasse sig den:
o Assimilation hvor vi sætter ting fra virkeligheden ind i vores skemaer
o Akkommodation hvor vi reviderer og tilpasser vores gamle skemaer.

- Hvordan bruger barnet legen i sin udvikling?

o Nå r barnet leger undersøger det sin omverden og på den må de kan det skabe
skemaer som den kan forstå ting ud fra.
Kognitive skemaer:
Indre mentale strukturer, som på en systematisk må de gemmer på de erfaringer, vi har gjort
på et bestemt områ de eller med bestemte mennesker. Generaliserende erfaringer.

2. Forklar begreberne:

- Adaptation
o At tilpasse sig. Individet grundlæggende stræben efter at tilpasse sig til det miljø
det befinder sig i. Det er derfor at børn skaber skemaerne.

- Assimilation
o Ved hjælp af skemaerne kan barnet assimilere. Assimilation er nå r man
sammenligner ting med ting man ved i forvejen. Vi forstå r dem altså ved at
tilpasse dem ind i nogle af de skemaer vi har i forvejen.
 - Akkommodation
o Man kan også akkommodere for at forstå nye ting. Ved akkommodation
reviderer vi vores hidtidige skemaer og erfaringer. Vi tilpasser eller justerer vi
vores opfattelse af verden til virkeligheden.
3. Case…

Hvilke faser/tænkeperioder inddeler Piaget udviklingen i?

Den første periode (den sensomotoriske fase 0-2 å r) er inddelt i seks yderligere trin:
 Medfødte reflekser – reflekserne dominerer
 Primære cirkelreaktioner – orienteret mod egen krop. Udvikler med udgangspunkt i
reflekserne. Gentager bevægelser. Ser hvad der kan assimileres til skemaerne.
 Sekundære cirkelreaktioner – orienterer sig mod omverdenen.
 Koordinering af sekundære cirkelrelationer – kombinerer skemaer
 Tertiære cirkelrelationer – eksperimenterende adfærd, undersøger ting ved hjælp af
flere skemaer.
 Mentale repræsentationer – Barnet kan tænke og løse konkrete problemer.

Hvad kendetegner udviklingen i følgende tænkeperioder/faser:

 Den sensomotoriske 0-2 å r – her danner barnet helt basale sensomotoriske skemaer, det
få r en slags praktisk intelligens. Her udvikler barnet objektpermanens.
 Den præ-operationelle 2-6 å r (den før logiske fase) – Her sker udviklingen af
symboliserings fasen. Barnet begynder at tænke over sine handlinger. Børns tænkning
er i denne fase:
o Intuitiv - Barnet opfatter sammenhænge mellem ting der har en umiddelbar
sammenhæng mellem hinanden.
o Irreversibel – barnet er ikke i stand til at tænke logisk eller at følge en tanke
tilbage til udgangspunktet. Og forklaringer mangler sammenhæng.
o Og Egocentrisk – børns tænkning er centreret omkring dem selv.
o Animisme – børn tror at ting der gør noget for os mennesker, eller som kan
bevæge sig af sig selv har liv.
 Den konkret operationelle 6-12 å r
o Barnets tænkning bliver mere logisk og systematisk (operationel). De kan følge
en tanke tilbage til udgangspunktet – tækningen er blevet reversibel.
o Barnet lærer konservation, at kunne se at visse ting bliver det samme selvom
det undergå r forandringer.
 Den abstrakt operationelle 12 - frem
o Barnet bliver i stand til at formulere teorier og hypoteser.
o Abstrakt tænkning: Barnet kan vurdere det logiske udsagn uden at relatere det
til en konkret situation.

Hvad handler nedenstå ende eksperimenter (a, b og c) om?

http://www.youtube.com/watch?v=ue8y-JVhjS0&feature=related
objekt permanens, børnene kigger der hvor de sidst fandt tingen i stedet for hvor de så den
blive gemt. Og hvis de ikke kan finde det med det samme så giver de bare op.

http://www.youtube.com/watch?v=YtLEWVu815o
konservation, børnene kan ikke forholde sig til at der er lige mange ting i hver række eller
glas.

https://www.youtube.com/watch?v=OinqFgsIbh0
Decentrering. Børnene kan ikke se det fra hendes synsvinkel.

Sonja Lyubomirsky – lykke

Hun er psykolog, university of California. og
forfatter til bogen ”The How Of Hapiness”
Hun mener at meget af ens lykke ikke er op
til en selv, men er medfødte vilkå r.
 50% ”medfødt lykkeniveau”
 10% livsvilkå r
 (Livsvilkå r er så dan noget som
hvordan det gå r på arbejdet
eller i privatlivet)
 40% bevidst aktivitet
Man har altså 40% at gøre godt med. €0% af
ens lykke er bestemt af ens handlinger og syn
på livet.