PFP Studie nr: 202209137

Delprøve IIII 14.12.2022

KVADRANTMODELLEN
Kvadrantmodellen er en grundmodel udviklet af Ken Wilber, og som tager afsæt i den integrative
teori. Den integrative tænkning og tilgang bestræber sig på at, arbejde helhedsorienteret og at betragte
kompleksiteten af fænomener. Kvadrantmodellen, som kan anvendes til systematisere eksisterende
viden, samt at skabe overblik over og inkludere forskellige perspektiver på et givent fænomen.
(Esbjörn-Hargens, 2010: Tønnesvang & Skipper, 2007).

Den integrative begrebsramme

Særlig centralt for Wilbers integrative begrebsramme er den principielle logik og holontænkning.
Udfra denne tankegang betragtes fænomener som holoner, der både er en del af en større helhed, men
ligeledes udgør en helhed i sig selv. (Tønnesvang, 2004). Wilber pointerer ligeledes, at holoner er
holorakisk organiseret, hvilket betyder, at de overordnede holoner inkludere og transcendere de
lavere. De holorakiske betyder endvidere at hierarkier indgår som en del af andre hierarkiske
organiseringer, men samtidig fungerer som noget i sig selv. Dette danner udgangspunkt for
kvadrantmodellen og den integrative tænkning, og forståelsen af, at et givent fænomen bedst forstås
i sin helhed (Tønnesvang, 2004).

Kvadrantmodellen
Ifølge Wilbers udgør kvadrantmodellens fire kvadranter de basale og ikke reducerbare
dimensionsperspektiver: det subjektive, intersubjektive, objektive og inter-objektive. Modellen
inkluderer derfor både ental-flertal og såvel som et indre og ydre perspektiver (Esbjörn-Hargens,
2010). For at en bedre forståelse for kvadrantmodellens anvendelsesmuligheder, vil hver modellens
kvadrant sættes i relation til fænomenet: Den psykologistuderende og stress.

Modellens Øvre-venstre kvadrant (1. persons, ental-indre perspektiv) beskæftiger sig med det
subjektive fænomenologiske oplevelsesunivers. Eksempler på kvadrantens indhold er emotioner,
kognition og motivation I relation til den psykologistuderende, kan man kigge på den enkelte
studerendes subjektive oplevelse af stress. Modellens Øvre-Højre kvadrant (3. persons, ental-ydre
perspektiv) beskæftiger sig med den udefrakommende observation af individet. I denne kvadrant
behandles de observerbare karakteristika herunder biologi og neurologi og personlighedstræk
(Tønnesvang, J. 2014). I relation til eksemplet kan man undersøge det egentlige stressniveau hos den
studerende gennem fysiologiske og neurologiske undersøgelser. Nedre-venstre kvadrant (2. Persons,

Anslag: 7189 Side 1

flertal-indre perspektiv) tager udgangspunkt i den fænomenologiske oplevelsesverden, men med
fokus på den fælles oplevelse af fænomenet. Her anskues forskellige meningsgivende træk ved
eksempelvis en kultur eller gruppeorganisation. Der kigges endvidere på forskellige
fortolkningsrammer og sproglig kommunikation (Tønnesvang, 2004). Ved at anvende denne
kvadrant, kan man kigge på om der er en dysfunktionel eller funktionel studiekulturen, hvordan de
studie kontekstuelle forhold opleves, samt om disse er med til at fodre en stresstilstand. Nedre-højre
kvadrant (3 Persons, flertal-ydre perspektiv) beskæftiger sig med det inter-objektive perspektiv. Der
fokuseres på de observerbare fællesbetingelserne og ydre omstændigheder, som gør sig gældende for
flere mennesker, herunder sociale og institutionelle hierarkier, retningslinjer og regulativer
(Tønnesvang, 2004). Man kan i relation til den psykologistuderende kigge på studieordning samt om
undervisningsstrukturen påvirker de studerendes oplevelse af stress.

Modellen kan anvendes på to forskellige måder. Man kan indtage et anskueelses-perspektiv hvor
Individet observeres udefra i et forsøg på at danne sig en forståelse for personens evner, til at mestre
egne funktioner i systemet, i kulturen. (Tønnesvang & Skipper, 2007). Endvidere kan man indtage et
værensperspektiv, som beskæftiger sig med, hvordan det opleves for personen at være i systemet, i
kulturen, og i sig selv (Tønnesvang & Skipper, 2007). I relation til eksemplet om den Studerende vil
indsigten ændre karakter, alt afhængig om man indtager et værens- eller anskuelse-perspektiv.
Anskuelses-perspektivet kigger man på den studerendes kompetencer. Eksempelvis om de
institutionelle rammer, om undervisningen er mangelfuld. Værens-perspektivet kigger man på
hvordan den studerende trives og befinder sig. Eksempelvis om biologi, neurologi eller
personlighedstræk fodrer at man mistrives.

AQAL Modellen
Hvor kvadrantmodellen begrænses til at fokusere på de fire basale dimensioner, bliver modellens
yderligere udvidet i AQAL-modellen. I AQAL-modellen inkluderes udviklingslinjer og deres
tilhørende udviklingsniveauer samt tilstande og typer. Der kan knyttes forskellige udviklingslinjer og
niveauer til de fire kvadranter (Esbjörn-Hargens, 2010). Når disse udvikles, udvikler de mod en større
kompleksitet, som inkluderes og transcenderes i de tidligere udviklingsniveauer. Udviklingslinjerne
udvikler sig uafhængigt af hinanden. Inkluderingen af niveauer er vigtig, fordi de giver os mulighed
for at forstå de forskellige realiteter, der er forbundet til hver kvadrant (Esbjörn-Hargens, 2010) Ud
over niveauer og linjer knyttes ydermere forskellige tilstande og typer til hver kvadrant. Tilstande er

2
PFP Studie nr: 202209137
Delprøve IIII 14.12.2022

omstændigheder eller oplevelser, som ikke er permanente. Flere tilstande kan ikke sameksistere,
hvilket betyder, at der ikke kan eksistere flere tilstande samtidigt. Typer er stabile mønstre, som man
som individ stabiliseres i over til (Esbjörn-Hargens, 2010)

Psykologisk forskningsmetodik

Der har indenfor forskningsfeltet været en overvejende favorisering af den kvantitative metode, som
den mest anerkendte til at generere sand viden. Wilber kritiserer denne antagelse, samt dens
begrænsninger i studiet af den menneskelige psyke. Han mener, at det ikke muligt at studere psykiske
fænomener uden at anvende kvalitative, subjektive og fænomenologiske tilgange (Black, 2008).
Kvadrantmodellen muliggør en delvis kvantitativ og kvalitativ tilgang til fænomener. Den
kvantitative metode anvendes i relation til øvre højre og nedre højre kvadrant knyttes den kvalitative
metode til øvre venstre samt nedre-venstre. (Esbjörn-Hargens, 2010). En fuld forståelse af et
fænomen vil derfor altid inkludere modellens fire kvadranter. I mange sammenhænge vil det dog
være nødvendigt at afgrænse sit arbejde til at fokusere på udvalgte kvadranter. Det er i disse tilfælde
nødvendigt at være opmærksom på, at der da er tale om en metodisk reduktion, og at man derfor ikke
afdækker det fulde billede af et givent fænomen. Det er i relation til dette afgørende at man ikke
forholder sig. I relation til ovenstående åbner modellen derfor op for metodisk pluralisme, hvor
fænomener kan belyses og undersøges ud fra forskellige metoder kvalitative såvel som kvantitative
metoder. Den metodiske variation, som rummer forskellige forskningsindsigter, er nødvendig i
beskæftigelsen med psykologien. Det er nødvendigt for at få en nuanceret forståelse for, hvad det vil
sige at være menneske eller mennesker. En forståelse, som både inkludere menneskets subjektive
oplevelse og biologiske komponenter. Derudover mennesket og menneskers relation til og
forbundethed med andre under bestemte kulturelle forhold og samfund (Tønnesvang, 2004).

Anslag: 7189 Side 3

Litteraturliste:
Black, T. (2008). Applying AQAL to the quantitative / qualitative debate in social sciences research.
Journal of Integral Theory and Practice, 3(1), 1-11.

Esbjörn-Hargens, S. (2010). An overview of integral theory: An all-inclusive framework for the

twenty-first century. I: S. Esbjörn-Hargens (Red.), Integral theory in action: Applied, theoretical, and
constructive perspectives on the AQAL model (pp. 33-60). State University of New York Press.

Tønnesvang, J. (2004). Integrativ tænkning og psykologisk forskningsmetodik. Psyke & Logos, 25

(2), 839-847.

Tønnesvang, J., & Skipper, C. (2007). Integrativ religionspsykologi. Psyke & Logos, 28, 706-741.