Psykologiens Historie Sofia Herbst Wetterslev Studie nr: 202209137

Delprøve II 31. okt. 2022

Psykoanalysen og Behaviorismen - Menneskets Frie vilje

Følgende besvarelse udfolder to psykologiske teoridannelser, herunder Sigmund Freud og

Psykoanalysen, samt William James og pragmatismen. Besvarelsen vil først komme med en
introduktion til, hvordan James og Freud anskuer dem menneskelige bevidsthed, samt hvordan de
forholder sig til menneskets frie vilje. De to teoridannelser vil tilslut sættes overfor hinanden.

Sigmund Freud
Sigmund Freud (1856) fremhæves indenfor psykologien historie. Han betragtes som psykoanalysen
fader, og fremhæves især for sit arbejde med menneskets ubevidste drifter, som udfoldes i hans
psykoanalytiske teori og beskæftigelse med den menneskelige bevidsthed (Farrell, 2014).
Freuds udgangspunkt var dog funderet i fysiologien, hvor han undersøgte hvordan menneskelige
drifter havde relation til nervesystem. Nervesystemets centrale rolle var at skille sig af med
psykofysisk energi, som indenfor Freudiansk terminologi refereres til, som en nerve fysisk
minimering (Farrell, 2014)
Freud vælger dog at forlade den udelukkende fysiologiske tilgang til menneskets bevidsthed,
hvilket resultere i han psykoanalytiske teori (Farrell, 2014). Det nye udgangspunkt bevare nogle af
grundtankerne i fra Projektet. Indenfor psykoanalysen betragtes. I Freuds (Farrell, 2014). Inden for
psykoanalysen arbejdere Freud bla. med Id’et, som er ansvarlig for de ubevidste processer. id’et er
mennesket underbevidsthed, som operer udfra lystprincippet og sikre at organismen aflades og
stabiliseres ved at få opfyldt sine behov. Freud introducere endvidere Egoet, som er menneskets
bevidsthed. Bette udvikles for at kunne balancere realitetsprincippet med nydelses
princippet(Farrell, 2014).

Freuds beskæftigelse med det ubevidste, som det centralt styrende i menneskets væren i verden,
bevirker at han indtager en deterministisk position. Det er ifølge Freud ikke muligt at undslippe en
skæbne, som er determineret af dets lyster og instinkter (Farrell, 2014). Handlinger og tanker er
ifølge Freud driftstyrede, og selvom mennesket oplever at have kontrol over egne handlinger valg.
Freud påpeger, Freud understreger endvidere, En komplet fri vilje ubegrænset af mennesket lyster
og impulser, ikke ville resultere i frigørelse, men i stedet ville ramme individet med en følelse af
meningsløshed (Farrell, 2014).
I forlængelse af Freuds determinisme indtager han ligeledes en intens pessimistisk position. Hans
betragtning af livet og verden er udelukkende negativ, og han anerkender heller ikke nydelse, som
Antal Tegn 6730 Side 1
Psykologiens Historie Sofia Herbst Wetterslev Studie nr: 202209137
Delprøve II 31. okt. 2022
en positiv følelse. Menneskets handlinger er et resultat af at undslippe smerte. Nydelse skal derfor
ikke betragtes som en positiv følelse, men som en følelse, der blot har en regulerende effekt
(Farrell, 2014). Den intense pessimisme ift. menneskets skæbne, herunder menneskets døds
instinkt. Det ultimative stadie af ro og stabilitet og dermed et totalt fravær af ubehag eksistere kun i
døden. Livets mål er er døden, som er et resultat af en organismes opfyldelse af livet.

William james
William James, 1841, er især kendt for sit hovedværk THE PRINCIPLES OF PSYCHOLOGY.
James anerkender ikke den anatomiske strukturalisme(Farrell, 2014). Hans anti-anatomiske
strukturalisme kommer tydeligst til udtryk i James beskrivelse af sindet, som en bevidsthedsstrøm.
beskæftigelse og teoretisering af det menneskelige sind er både centreret omkring hvad
bevidstheden består af, men ligeledes, hvorfor den er tilstede.
Svaret på årsagen til den menneskelige bevidsthed kan ifølge Wiliam James findes evolutionen og
biologien. James teori var influeret af Darwins evolutions forståelse, som inkluderes i hans teori
om det menneskelige sind. Ligesom den naturlige variation og selektion, skal Sindets virksomhed
udspringer af en spontanite(Farrell, 2014)t.
uforudsigelighed er centrale aspekter Hvorfra omgivelserne vælger det succesfulde. James påpeger
vigtigheden i at en organisme besidder en grad af bevidsthed. Uden dette ville organismen ikke
kunne navigere i verden og sikre egen overlevelse(Farrell, 2014). James påpeger ligeledes at sindet
spiller en aktiv rolle i at forudsige og træffe de mest hensigtsmæssige valg, og understreger
betydningen af fremtid frem for fortid. Det er nemlig en organismes evne til at forudse fremtidige
konsekvenser, der afgørende for dens overlevelse(Farrell, 2014).

udover William James pragmatiske forståelse William James teori om Vi kan aldrig opfange hele
virkeligheden på en gang, noget vil være vores direkte fokus, mens andet blot opfattes – kanten af
bevidstheden. Dette er ensbetydende med at mennesket vil opleve og percipiere verden forskelligt.
I relation til dette eksistere der derfor forskellige perspektiver på virkeligheden. James snakker i
relation til dette om en pluralisme. Der hersker ingen egentlig sandhed, og verden ser forskellig
udefra alle mennesker. (Farrell, 2014)

James italesætter, at et deterministisk syn på menneskets skæbne er demoraliserende. Han kritisere

opfattelsen af mennesket, som en organisme, der er determineret af fortiden. James derimod er
Antal Tegn 6730 Side 2
Psykologiens Historie Sofia Herbst Wetterslev Studie nr: 202209137
Delprøve II 31. okt. 2022
fortaler for, at man skal tro på en fri vilje. Dette taler også ind i James fokus på at fremtiden stedet
for fortiden, og hvordan organismen aktivt er med til træffe beslutninger som sikre dens
overlevelse. (Farrell, 2014)

Sammenfatning
William James og Sigmund Freud repræsenterer to teoridannelser fra samme tid. Der er derfor klare
fællestræk mellem både James og Freuds beskæftigede med den menneskelige bevidsthed(Farrell,
2014). Pragmatismen fokus på, menneskets bevidsthed, herunder at tanker og handlinger er
influeret af evolution, taler sig også ind i Freds fokus på det instinktstyrede og lyststyrede
menneske. I begge betragtninger skitseret mennesket, dog også som en organisme med en grad af
bevidsthed. I Freuds teori er det egoet, som er ansvarlig for menneskets bevidste handlinger,
ligeledes anerkender han, at mennesket har en fri vilje, når det kommer til trivielle
beslutninger(Farrell, 2014). I James teori, er det nødvendig for organismen at bidden en grad af
bevidsthed for at kunne navigere i verden. Man kaj i relation til dette sige at både James og William.
Freuds fatalistiske, deterministiske og pessimistiske position indikere dog at kan klar modstander er
forstillingen om mennesket som frit. William James derimod udtrykker en grad af optimisme. James
forholder sig dog ikke lige så pessimistisk som Freud, men udtrykker en graf af optimisme. Han tror
på troen, om den frie vilje (Farrell, 2014).

Antal Tegn 6730 Side 3

Psykologiens Historie Sofia Herbst Wetterslev Studie nr: 202209137
Delprøve II 31. okt. 2022

Litteraturliste:

Farrell, M. (2014). Historical and philosophical foundations of psychology. Cambridge, UK:

Cambridge University Press.

Antal Tegn 6730 Side 4