Search

Observer November 08
Download now !
PDF

Uploaded by khuset

" 0 ratings · 244 views · 28 pages

Document Information #

Copyright
© Attribution Non-Commercial (BY-NC)
Download now !
Available Formats
PDF, TXT or read online from Scribd

Share this document

a vai vs i sf ofro rc ocpoepnehnahgaegne nb ubsui sniensess s cshcohoolo –
l –h ahnadnedleslhsøhjøs jksokloelne n n on
voem
v ebm
erb e r2 0 2
00808

CBS OBSERVER
Facebook Twitter
3
Mindsket pres på vægtskålen
$
Regeringen fik ikke held til at spise universiteterne af med 100 millioner kroner af globaliserings-
puljen til deres basale forskningsmidler og lade 900 millioner gå til den strategiske forskning.
En stædig opposition fik presset basismidlerne op på 275 millioner kroner og fremtidssikret andelen
forskningsmidler Email get katastrofen, og de havde fået
275 millioner forskningskroner til
fordeling imellem universiteterne.
609 og 594 millioner kroner i hen-
holdsvis 2011 og 2012.
Det var ikke de eneste gode
vandt kampen om fordelingsnøglen.
Den blev som hidtil, at under-
visningsbyrden skulle væg te 50
Af Bjørn Hyldkrog Glæden var dog ikke større, end at nyheder. Samtidig blev der sat et procent, evnen til at tiltrække eks-
Grafik: René Lynge
Finn Kjærsdam, rektor for Aalborg loft på ti procent på universiteter- terne
Universitet, – da han dagen forin- nes medfinansiering af strategiske
Det var ellers lidt af en gyser for den fik oplyst beløbet udtalte til forskningsprojekter. Og fremover Fortsættes på side 9
Did you find this document useful?
universiteterne. Regeringen lagde Dagbladet Information, at de ekstra vil universiteterne kunne fastsætte
ud med kun at ville give univer- basismidler kun akkurat dækker administrationsbidraget fra de stra-
siteterne ti procent af globalise- universiteternes øgede udgifter, og tegiske forskningsmidler, de kan
ringsmidlerne i 2009 – godt 100 at det ikke var noget beløb, som konkurrere sig til, til 44 procent.
millioner kroner – som basismidler. universiteterne kunne skabe noget Endelig blev der afsat 100 millio-
Det var led i regeringens erklærede fremadrettet og nyt med. ner kroner til at belønne dem, der
hensigt om, at fordelingen mellem kunne hente EU- og andre
universiteternes basismidler og de Flere basismidler fremover internationale forskningspro-
strategiske forskningsmidler skulle Universiteterne havde dog fået jekter hjem.
ende på 50-50. De resterende 90 mere end de 275 millioner Det blev de tre undervis-
procent skulle gå til at prioritere kroner ud af forhandlingerne. ningstunge univer-
strategiske forskningsområder. Dem Oppositionspartierne havde fået siteter, der
var der så også 21 af. sikret universiteternes andel af
Det var forligsparterne i globali- globaliseringsmidlerne som
seringsaftalen, Socialdemokraterne, basismidler en årrække frem.
Radikale ’Venstre og Dansk Folke- Der er således aftalt, at uni-
Is this content inappropriate? Report this Document
parti ikke enige i. De ønskede at
fastholde fordelingen mellem basis-
versiteterne vil modtage
hele 718 millioner kro-
midler og strategiske forsknings- ner som basismidler
midler på godt og vel 60-40. Så for- i 2010 og som
handlingerne brød sammen, og for- udgangspunkt
delingen af globaliseringspuljen røg i hvert fald
over på finansminister Lars Løkke
Rasmussens forhandlingsbord.
Der fik man så forhandlet sig på
plads. Resultatet blev, at universite-
terne fik tildelt 275 millioner kro-
ner som basismidler i 2009. Det gav
universiteterne en svag stigning i
forhold til 2008 og en globalise-
ringsfordeling på omkring 55-45
mellem basismidler og strategiske
forskningsområder. Dem var der så
kun seks tilbage af.
Universitetsrektorerne drog et let-
telsens suk. Katastrofen var afvær-

Tema: kvalitetsforskning
Med udgangspunkt i den ballade, der har været i forbindelse
med globaliserings- og finanslovsforhandlingerne, bringer CBS
OBSERVER et tema om kvalitetsforskning.
Læs side 9-15

eksamen - 2 & 4 gert - 6 tap-priser - 16-17 cbs-valg - 18 in english - 22-28

Endelig en a-kasse der ved, hvem det handler om.

CA a-kasse handler ikke om fællesskab eller solidaritet. Det handler om dig. Derfor får du som
medlem også coaching, relevante kurser og et netværk på 31.000 højtuddannede – ganske gratis . KOMPE
T ENCE
FORSIK
RING

ERE
KARRI
HUSK! Meld dig ind senest 14 dage ef ter afsluttet uddannelse. Så har du ret til 12.480 kroner om
måneden, hvis du står uden job i en periode. Læs mere på www.ca.dk, hvis du tænker på dig selv.

: :

Improve Your Experience &

Rating will help us to suggest even better
related documents to all of our readers!

" Useful

% Not useful

2 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s ch o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

Manuduktion giver ikke bedre karakterer

Snup et kursus og få en højere karakter eller bestå med garanti. Sådan lyder budskabet fra manuduktionskursernes
reklamekampagner. En ny undersøgelse viser imidlertid, at der ikke er noget belæg for påstandene om, at studerende,
der køber ekstra undervisning, klarer sig bedre til eksamen
foto: rie neuchs
Bechlund.
Gert Bechlund bakkes op af pro-
dekan Sven Bislev, der mildt sagt
helst ville være fri for manudukti-
onskurser:
- Vi vil ikke have reklamer på
vores område, og det er især på
det punkt, vi har noget at bebrejde
manuduktionsfirmaerne. De er klart
uærlige omkring deres reklamevæ-
sen. De lyver, så det står efter, når de
påstår, at vi laver aftaler med dem,
og når de beskriver, hvad de gør.
Det er som om de ingen hæmninger
har – som om de ikke kender til god
markedsføringsskik og almindelig
forretningsmoral, siger han.
Kattelem for manuduktion
Campusdirektør Gert Bechlund vil
sammen uddannelsesdekan Jan
Molin og prodekan Sven Bislev
sørge for, at der bliver kommunike-
ret et helt klart budskab ud til de
studerende:
- Det er jo det, som bør være
vores opfølgning på sådan en
undersøgelse. Det burde have en
større plads i introarbejdet, og vi vil
gerne bruge undersøgelsen til nu
at tage kontakt til de studerende.
Min plan vil være, at alle lærerne
skal informeres, så de ved, hvordan
tingene hænger sammen, og så de
informerer deres studerende om
det, siger Gert Bechlund.
Selv om undersøgelsens resul-
CBS ledelse er godt træt af, at manuduktionsfirmaerne forsøger at få det til at se ud som om, CBS har givet deres aktiviteter det blå stempel. Ikke mindst tat bliver kommunikeret ud til
ordi det de reelt gør er, at forsøge at markedsføre deres produkt som om, det er noget CBS står bag. de studerende, er sagen omkring
manuduktion stadigvæk ikke så
fejlinvestering studerende vælger manuduktion. adfærd hos de studerende. de studerendes usikkerhed omkring ligetil. På trods af undersøgelsens
Det bemærkelsesværdige er, - Det er umuligt at afvise, at der eksamen og oversvømme dem med resultater og den brede enighed på
Af Dalia Siwan at uanset begrundelse, så er den er nogle studerende, der – når nu reklamer på CBS' egne lokaliteter. CBS om manuduktionens skadelige
og Sergej Rose gennemsnitlige karakter for de manuduktionen er der – udvik- Det afgørende er, at de bruger os effekt, er situationen den, at der for
studerende, der siger de har fulgt ler en uhensigtsmæssig adfærd, som markedsplads, og de får det til eksempel for de nyeste HA stude-
manuduktion, lavere end dem, der fordi de føler, at de får noget ud at se ud, som om CBS står bagved rende ikke udbydes øvelsestimer til
Der er forskel på at modtage ikke har. af manuduktionen. Men pointen det. På en eller anden måde bli- faget Statistik på grund af mangel
undervisning og at gå til eksamens- - Uanset, hvad man prøver at kor- er bare, at de havde fået mere ud ver det implicit autoriseret, at ”det på kompetente undervisere:
forberedelse. En ny undersøgelse, rigere for, når man sammenligner af undervisningen, hvis manuduk- hører nok med til studiet”, siger - Det drejer sig om, at vi har
foretaget af Evalueringsenheden på de studerende, der tager manuduk- tionen ikke havde været d er. Så Gert Bechlund og fortsætter: mangel på lærere. Det skyldes, at
CBS, kan for første gang dokumen- tion, med de studerende, der ikke var de blevet presset til at lade - Det er også det, som lærerne vi ikke kan rekruttere gode under-
tere, at direkte eksamensforbere- gør, så vil man stadigvæk nå frem være med at sjofle den alminde- er så frustrerede over. De reklamer, visere til netop statistik – undervi-
dende undervisning, der sigter på, til, at de, der tager manuduktion, lige undervisning, siger evalu- der bliver delt ud, får det til at se sere, som de studerende har lyst
at studerende skal performe bedst har fået en lavere karakter, end eringskonsulent Michael Møller ud, som om det ikke er nok, at de til at høre på, siger prodekan Sven
muligt til eksamen, ikke virker. de, der ikke har, fortæller Jakob Nielsen fra CBS Learning Lab, der studerende følger undervisningen Bislev.
Hovedkonklusionen på under- Ravn, leder for Evalueringsenheden har udarbejdet undersøgelsen for i faget, men at de også skal betale Dermed øger CBS utilsigtet de
søgelsens analyse af karaktereffekt og pædagogisk konsulent i CBS Evalueringsenheden på CBS. for noget manuduktion. Ja, det er studerendes behov for manuduk-
ved deltagelse i manuduktion som Learning Lab. Internt på CBS er der altså bred jo både perverst, unødvendigt, irri- tion, og en kattelem åbnes for
forberedelse til en eksamen er, at enighed om, at tiden for den almin- terende og frustrerende, siger Gert manuduktionsfirmaerne. 1
der ikke er nogen positiv effekt – Terperi er ikke læring delige studerende er bedre brugt
tværtimod ser effekten faktisk ud til De studerende hopper ikke alene på undervisningen, end den er på
at være negativ i nogle tilfælde. over, hvor gærdet er lavt. De hop- manuduktionskursus – og så er der
Undersøgelsen – en grundig gen- per over, hvor gærdet er lavest, når til og med lidt ekstra penge tilbage
KARAKTERANALYSE
nemgang af 500 HA-studerendes de vælger et manuduktionskursus. af SU’en. Undersøgelsen trækker på oplysninger om de studerendes køn,
resultater i fagene Finansiering, - Påstanden har ofte været, at det adgangsgivende eksamen, årstal for bestået adgangsgivende eksamen,
Statistik og Eksternt regnskab – er godt at arbejde eksamensrelevant Udnytter studerendes frygt karakterkvotient for adgangsgivende eksamen, matematik niveau på
viser også, at de studerende, der tæt på en eksamen. Så kan man På CBS er man mildt sagt træt af adgangsgivende eksamen, matematik karakter for adgangsgivende
tager manuduktionskurser, oftest er kompensere lidt for, at man sikkert manuduktionsfirmaernes aggressive eksamen og alle opnåede karakterer på HA 2. år februar 2008. Disse
garvede manuduktionskunder, der ikke har været flittig nok igennem markedsførings- og s algsmetoder, data er kørt sammen med de studerendes evalueringer af undervis-
gør det i flere fag. Den hyppigste semesteret. Men i det lange løb der udnytter de studerendes usik- ningsforløbet i Finansiering i efteråret 2007 og af seminarforløbet i
grund, de angiver til, at de delta- gavner manuduktionen ikke, fordi kerhed. Ifølge Gert Bechlund får Finansiering foråret 2008.
ger i manuduktionskurserne, er at den ikke giver den samme indlæ- manuduktionsfirmaerne det endda Som led i disse undersøgelser blev de studerende spurgt om deres
de udbydes. Den næstmest brugte ring og dybe forståelse som et sejt til at se ud, som om CBS har givet deltagelse i manuduktion. Samkøringen af disse data er sket for at
begrundelse for at deltage i manu- træk, hvor man sveder og kæmper dem et blåt stempel: kunne analysere sammenhænge mellem de studerendes vurdering af
duktion er, at CBS' undervisning i igennem et flerårigt studium, mener - Vi er meget vrede på dem. Det fagene, studiebaggrund og deres studieresultat. Desuden har et sigte
faget er for dårlig. Først på tredje- campusdirektør Gert Bechlund. kan jeg rolig sige. Vi synes, at det ved undersøgelsen været at undersøge, hvorfor de studerende deltager
pladsen ligger personlige vanske- En af forklaringerne er, at tilbud- er fuldstændig forargeligt, at nogle i manuduktion og manuduktions effekt på de studerendes karakterer.
ligheder med faget som årsag til, at dene danner en uhensigtsmæssig skal tjene millioner på at udnytte

cbs observer 3 november 2008 3

Skriv speciale for

Danske Bank-koncernen
Skal du skrive speciale til foråret? Og har du lyst til at komme tæt på en af Nordeuropas
største finansielle koncerner? Så kan du søge om at deltage i Danske Speciale 2009, hvor
du får chancen for at skrive speciale i samarbejde med os. Du får en fast kontaktperson i
koncernen, et struktureret forløb og adgang til fortrolige data.

Vælg emne inden for den finansielle krise

Temaet for Danske Speciale 2009 er den finansielle krise. Inden for det tema vælger du selv
et emne, der matcher dine interesser. Vi er interesserede i ansøgninger fra en bred vifte af
studieretninger – både finansielle og ikke-finansielle. Når vi vurderer din ansøgning, lægger vi
selvfølgelig vægt på relevansen for Danske Bank-koncernen.

Ansøgningsfristen er den 28. november.

Læs mere om forløbet og mulige emner på

www.danskebank.com/danskespeciale

4 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s ch o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

ere,
er ikke m fra.
Så var dskulle trækkes
der
!
kke
slet i
de
kke are og e
sna er, kunn
Vi e sad b de af! or ebror g ik harakterer op,
D ydse st
Da min snakke sin e k r gen ial n ok!
kr man vis man va
h

På vej mod en anderledes uddannelse

Eksamen er en ufravigelig del af det at studere, og bedømmelsen er vigtig. Det er fordi eksamenen og karaktererne
udgør en stor del af læreprocessen. Hvis der er noget, der har undergået forandringer gennem de senere år, så er det
eksamensformer og karaktktersystem. En ny bog sætter fokus på deres sammenhæng med, hvad de studerende så lærer
eksamenspres te studiers studienævn, mener CBS system, der også har store konse- tidligere at lægge til. Derfor kan de toneangivende politikere – der
Students’ formand, Henrik Thorn, kvenser for CBS’ studerende. skalaen ikke belønne den udsæd- trods alt alle er født i 1950erne
Af Thomas Edvardsen der finder det svært at vurdere de - Afskaffelsen af gruppeeksame- vanlige og originale præstation – eller før – er tilstrækkeligt rustede

‘Det handler om, hvorvidt man

Tegning: Niels Poulsen konsekvenser, der vil følge med de nen betyder, at det ikke længere noget som Jens Tofteskov til at tage beslutninger på det
nye regler: kan lade sig betragter som moderne uddannelsesområde.
- De nye læringsmål skaber gen- gøre at lave katastrofalt.
Politikerne mosler rundt med nemsigtighed for de studerende, nogen vurde- - Det Får det bedste ud af det
Danmarks studerende. Ikke i fysisk men hvis den nye karakterskala og ring af samar- måler styrker eller svagheder. handler om, På CBS, hvor gruppeeksamenen
forstand, men i de seneste år har afskaffelse af gruppeeksamenen bejdet blandt Den nye skala måler svagheder, hvorvidt man specielt på nogle uddannelser var
der været en til tendens til, at uni- betyder mindre innovation, kreativi- studerende, og det kan på sigt gå ud over måler styrker meget anvendt, er der på HA(kom.)
versiteterne er blevet genstand for tet og plads til personlighed, så er påpeger med- kreativiteten og innovationen. eller svaghe- en opfattelse af, at det handler om
en stigende detailstyring fra politisk det meget uheldigt. Men jeg oplever forfatter Jens Eksamenen er en stor del af der. Den nye at få det bedste ud af situationen.
side. Den nye bølge af regler er ikke konsekvenserne som værende Tofteskov og skala måler - I forbindelse med afskaffelsen
læringsprocessen. Hvis
både blevet rost og kritiseret, men åbenlyse, siger han. fortsætter: svagheder, af gruppeeksamenen går der noget
et er sikkert – de har en mærk- Når det kommer til at gennem- - Selv om vi uddanner folk i et system, og det kan dynamik og samspil mellem de
bar effekt på de studerende. Ikke skue konsekvenserne, er der nu det er udfor- hvor vi ikke kan belønne dem for på sigt gå ud studerende tabt, siger HA(kom.)’s
mindst reglerne om eksamen og hjælp at hente i en ny bog om eksa- drende at at være kreative og innovative, over krea- studieleder, Karl-Heinz Pogner, men
den nye karakterskala. men, der blandt andet har undersøgt vurdere samar- men blot ansporer dem til at tiviteten og slår samtidig fast:
Logikken bygger på, at de stude- reglerne. Bogen, Eksamen og eksa- bejdet mellem opfylde mål og fejlminimere, så innovationen. - Projekter, der giver mulighed
rende som udgangspunkt er stærkt mensformer - betydning og bedøm- studerende kan det få meget uheldige kon- Eksamenen er for dybde og bredde, og som byg-
fokuserede på eksamen. Derfor er melse, er skrevet af professor Hanne i en grup- sekvenser. en stor del af ger på samarbejde mellem de stu-
de stærkt fokuserede på at lære Leth Andersen, Århus Universitets peeksamen, læringsproces- derende, giver stadig mulighed for
det, de tror de vil blive udprøvet i. Center for Undervisningsudvikling, så kunne en Jens Tofteskov sen. Hvis vi at tilegne sig vigtige kompetencer.
Det har følgende effekt: Eksamener, og Jens Tofteskov, pædagogisk kon- videreuddan- pædagogisk konsulent, uddanner folk Vi gør, hvad vi kan for at bevare
der bygger på et kreativt og inno- sulent på CBS’ Learning Lab, og den nelse af eksa- i et system, det positive.
CBS Learning Lab
vativt grundlag, giver kreative og byder på en akademisk undersø- minator med hvor vi ikke Selv om studierne kan få det
innovative studerende, mens eksa- gelse af netop de problemstillinger, det formål løse kan belønne ”bedste” ud af de nye regler, stiller
mener, der bygger på udenadslære, der gør sig gældende i forhold til mange problemer. Efter afskaf- dem for at være kreative og inno- den nye bog skarpt på, at der er
giver studerende, der i mindre grad eksamenen. felsen af gruppeeksamenerne bør vative, men blot ansporer dem til brug for en debat om, hvorvidt de
tænker selv. det overvejes, om vi nu rent faktisk at opfylde mål og fejlminimere, så regler, som regeringen har indført,
Regeringens regler tester det, vi ønsker at teste. kan det få meget uheldige konse- er hensigtsmæssige. Tiden vil vise,
Underlig indblanding Bogen er et værktøj til studiele- kvenser, påpeger Jens Tofteskov og om de forbedringer, reglerne ifølge
På CBS ser CBS Students ikke umid- dere, forelæsere og censorer med Man får, hvad man måler på fortsætter: deres ophavsmænd angiveligt inde-
delbart de store problemer med de det formål at forbedre eksamener Når det kommer til den nye - I et land som Danmark, hvor holder, gør kritikerne til skamme. I
nye regler, men tendensen til detail- og udvikle en bedre sammenhæng 12-skala kan følgeproblemerne vise vi udelukkende lever af den viden, værste fald kan de regler – der iføl-
styring møder ikke tilfredshed: mellem dem og undervisningen. Ud sig at blive endnu større. Problemet vi har, og vores evne til at være ge kritikerne er i direkte modstrid
- Det er underligt, at regeringen over dette hovedfokus sætter bogen består i, at man på forhånd define- kreative og innovative, er det klar t, med både, hvad universiteterne
blander sig så meget. Mange af de skarpt på den nye karakterskala og rer det bedst mulige faglige resultat hvordan denne ændring af uddan- ønsker, og hvad erhvervslivet efter-
forhold, der nu foreligger udspeci- afskaffelsen af gruppeeksamener og så ud fra den eksaminerede stu- nelsessystemet kan få uheldige spørger – have negative konsekven-
ficerede regler om, er forhold, der som to eksempler på problemstil- derendes opfyldelse af dette resul- konsekvenser. Derfor kan man også ser for Danmarks konkurrenceevne
faktisk burde håndteres i de enkel- linger i det danske uddannelses- tat trækker fra – i stedet for som godt sætte spørgsmålstegn ved i fremtiden. 1

cbs observer 3 november 2008 5

nyt og noter Investering og finansiering

8. udgave
redigeret af dalia siwan Peter Lynggaard

Lærebog i erhvervsmæssig investering og finan-

Danmark udrangeret mentsforhold, der scorer point hos kunderne.

siering.
Første del af bogen behandler investeringskal-
Når de mest videnstunge nationer i verden Tendensen på markedet er, at flere og flere kulens opstilling, investeringers fordelagtighed,
bliver sammenlignet i TIME-QS's nationsran- danskere vælger deres fastnettelefon fra og valget mellem forskellige investeringsmuligheder,
king, ligger Danmark kun nummer 34 ud af nøjes med mobiltelefonen og derfor kan det levetid og investeringskalkuler efter skat. Anden
40 i sammenligningen af forskningsudgif- endnu mere undre, hvorfor de store selskaber del behandler generelle finansieringsregler, finan-
ter målt på BNP. Det placerer Danmark på ikke fokuserer mere på at gøre deres mobil- siering med egenkapital og fremmedkapital, vur-
niveau med lande, som videnskabsministeren kunder tilfredse. Handelshøjskolen i Aarhus dering af lån samt kapitalbehovsberegninger.
normalt ikke vil sammenlignes med, skriver gennemfører hvert år for Dansk Kundeindex ISBN 978-87-629-0351-7 Inden for realkreditten er der i de senere år sket
8. udgave 2008
Forskerforum den 10. oktober 2008. Desuden en undersøgelse af kundetilfredshed inden 220 sider – hæftet
en rivende produktudvikling, og derfor er der i
er Danmark nummer 21 i brainpower- for mobiltelefoni, fastnettelefoni og internet. Pris kr. 280,- (inkl. moms) denne udgave sket en markant udvidelse af dis-
opbygning – en placering, der er ringere end Handelshøjskolens Forlag se afsnit.
for eksempel Sveriges, Kinas og Finlands.
Offentliggørelsen af den ringe nationspla- Business på Youtube
cering faldt sammen med, at Folketingets Google Apps udvides nu med en version af
forligskreds om forskning – regeringen, videotjenesten Youtube, hvor erhvervslivet EU's pengeinstitutlovgivning
Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og kan dele videoklip. Formålet er at give for- indsatsområder, reguleringsmetoder
Radikale Venstre – holdt sit første møde om retningsforbindelser mulighed for at dele
og lovgivningsprocedure
fordelingen af de såkaldte globaliserings- eksempelvis træningsvideoer eller produkt-
penge. demonstrationer over internettet på samme Mette Winther Løfquist
måde, som det indtil nu har været muligt at
dele dokumenter, skriver computerworld. Denne bog fokuserer på retlige aspekter af
Spildtidsskemaer dk. Den nye videotjeneste får det ikke over-
EU's governance af pengeinstitutvirksomhed.
Der stilles skarpt på, hvor EU har koncentreret
To nye danske undersøgelser viser, at til- raskende navn Google Video og vil til forskel indsatsen, hvilke reguleringsmetoder, der har
fredshedsundersøgelser er spild af tid, da fra det almindelige Youtube ikke være offent- været anvendt, samt hvordan lovgivningsproce-
man både kan finde tilfredse patienter, lig tilgængelig, men beskyttet af et hemmeligt duren kan anvendes som et redskab til at
der har fået dårlig behandling og tilfredse password. hjælpe europæiseringsprocessen på vej.
kursusdeltagere, der ingenting har lært. Google Video bliver en del af Google Apps
Undersøgelserne, der er foretaget uafhængigt Premier Edition, der koster 149 kroner per ISBN 978-87-574-1989-4
af hinanden, viser, at de meget benyttede bruger per måned. Frem til den 9. marts 2009 1. udgave 2008
tilfredshedsundersøgelser, der bruges til eva- er tjenesten dog tilgængelig i en gratis versi- 448 sider – hæftet
Pris kr. 500,- (inkl. moms)
lueringer af hospitalsophold, kurser, kantiner on for undervisere og studerende på landets Jurist- og Økonomforbundets Forlag
og så videre, er af alt for ringe kvalitet, skri- uddannelsesinstitutioner.
ver markedsføring.dk den 30. oktober 2008.
Bag en af undersøgelserne står ph.d. Nicolai
Kristensen, Handelshøjskolen i Aarhus, der Rigspolitipres på CBS
har analyseret testresultater på 3.500 kursister Forfatterne Jimmy Streit og Finn Bengsten fik Power i projekter og portefølje
og entydigt konkluderer, at tilfredshedsunder- topkarakterne 10 og 12 på CBS for en kritisk 2. udgave
søgelser kun siger noget om tilfredshed og masterafhandling om en politireform på kurs Mette Lindegaard Attrup
intet om, hvad folk har lært. Ifølge Venstres mod kuldsejling. I dag føler de sig mistænke- & John Ryding Olsson
videnskabsordfører, Malou Aamund, sørger liggjort af rigspolitichef Torsten Hesselbjerg,
politikerne i Folketinget allerede nu for at hvis kritik ramte dem som et godstog, skriver Denne anvendelsesorienterede bog om pro-
inddrage andre målinger og tilgange, når de Berlingske Tidende den 19. oktober 2008. jektledelse og projektlederskab henvender sig
for eksempel diskuterer uddannelse på uni- - Der er tale en fuldstændig fejlagtig og både til erfarne og mindre erfarne projektfolk i
versiteterne. uforståelig kritik. Det kan godt være, at såvel offentlige som private organisationer.
sådan nogle synspunkter er gangbare på en Bogen giver konkrete anvisninger på, hvordan
handelshøjskole – men ikke i virkelighedens man får succes med projektlederens typiske
Skarpe seniorforskere verden, udtalte rigspolitichefen blandt andet discipliner som målsætning, styring, planlæg-
På CBS kan erfaring stadig bruges. Først til CBS Executive den 4. juli 2008. ning og organisering. Dertil kommer de mere
gik professor i forbrugeradfærd Flemming Ikke kun Hesselbjergs hårde ord undrede ISBN 978-87-574-1665-7 »bløde« discipliner som f.eks. ledelse af pro-
2. udgave 2008 jektgruppen, coaching, kommunikation og kon-
Hansen på pension – kun for at vende til- forfatterne, for forløbet op til deres eksma- 437 sider – indbundet
flikthåndtering.
bage som primus motor for et neuroscience- nination i januar havde i forvejen gjort dem Pris kr. 625,- (inkl. moms)
Jurist- og Økonomforbundets Forlag
projekt, der skal udvide vores viden om for- rundt på gulvet. I Rigspolitiets samarbejdsud-
brugernes beslutningsprocesser. Senest slog valg havde rigspolitichefen hørt, at en kritisk
Jens Carsten Nielsen, tidligere centerleder for CBS-afhandling var på vej, hvorefter program-
CBS' Center for Marketing Communication, direktør på CBS, Kristoffer Brix Bertelsen,
den samme kolbøtte, skriver markedsføring. blev bedt om at stille på Polititorvet. I dag Retskilder og Retsteorier
dk den 23. oktober 2008. Han skal nu bidra- kalder programdirektøren forløbet ”højst 2. reviderede udgave
ge på Institut for Afsætningsøkonomi ved at usædvanligt”. Ruth Nielsen & Christina D. Tvarnø
styrke forskningen i virksomhedsledernes
markedsorientering. Set med CBS’ øjne er der
en sidegevinst ved Jens Carstens Nielsens nye Islandske studerende Denne bog indeholder en gennemgang og ana-
lyse af retskilder og retsdogmatisk fortolkning
fokus, nemlig at styrke undervisningen. Islandske studerende, der læser i Danmark, og af de vigtigste retsteorier, som de tegner
- Vi har opdaget, at vi i for høj grad uddan- kan ikke overføre penge fra deres islandske sig ved begyndelsen af det 21. århundrede.
ner unge mennesker til at blive specialister i bankkonti til husleje og andre faste udgifter. Retskilderne og retsteorierne ses i lyset af den
markedsføring. Det er i orden at være specia- Og når det en sjælden gang lykkes at hæve igangværende internationalisering af retten,
list, men det er ikke i orden, hvis det betyder, penge i Danmark, er alting ekstremt dyrt navnlig i EU-regi.
at de studerende taber overblikket over, hvad på grund af den lave islandske kronekurs.
ledelse i virkeligheden handler om, fortæller Mange overvejer derfor at droppe studierne
Jens Carsten Nielsen. og rejse tilbage til hjemlandet, skriver infor- ISBN 978-87-574-1854-5
2. udgave 2008
mation.dk den 22. oktober 2008. 494 sider – hæftet
Kontorchef Hjördis Jónsdóttir, Foreningen
Utilfredse mobilkunder SINE – en forening for de mere end 3.000
Pris kr. 560,- (inkl. moms)
Jurist- og Økonomforbundets Forlag

De private kunder hos landets tre stør- unge islandske studerende, der læser i udlan-
ste mobilselskaber – TDC Mobil, Telia og det, herunder ikke mindst Danmark – for-
Sonofon – er blevet mere utilfredse med tæller, at man hele tiden hører fra islandske
deres udbyder, viser en undersøgelse fra studerende, der har økonomiske problemer i
Handelshøjskolen i Aarhus. Især TDC Mobil udlandet. SINE har derfor lavet en Facebook- Jurist- og Økonomforbundets Handelshøjskolens ny
juridisk
er dykket i kundetilfredshed i løbet af de gruppe, hvor islændinge kan udveksle erfa- Forlag Forlag forlag
seneste år, mens den fjerdestørste udbyder ringer. Indtil videre handler henvendelserne
på mobilmarkedet, lavprisselskabet Telmore, og indlæggene på Facebook mest om de kon-
scorer højest på tilfredshedsskalaen, skriver krete økonomiske problemer med at få kon- Lyngbyvej 17 · Postboks 2702 · 2100 København Ø
politiken.dk den 3. november 2008. Ifølge tanter. Men nogle af de islandske studerende Tlf. 39 13 55 00 · F ax 39 13 55 55
målingen er det Telmores næsten totale er også begyndt at diskutere fremtiden. forlag@djoef.dk · www.djoef-forlag.dk
gennemskuelighed med priser og abonne- 1

6 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s ch o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

Alle veje fører til Gert Bechlund

Konsekvent. Standhaftig. Ubøjelig. Retfærdig. Det er nogle af de ord der bruges om CBS’ campusdirektør, Gert Bechlund.
Og campusdirektøren – han er ikke til at komme udenom, hvis man skal repræsentere de studerendes interesser enten over
for eller sammen med det officielle CBS. Men hvad har han selv at sige om sin egen funktion og om CBS’ campus?
Hvis du vil holde fest på CBS, så er campusdirektør Gert Bechlund manden, du skal tale med. Det er nemlig ham, der sætter grænserne for, hvad man
kan og ikke kan i skolens lokaler.
mange gode års arbejde foran sig.
campusrunde Flere bygninger der skal bygges.
Flere studerende der skal have det
Af Martin Kølbæk godt. Flere fester der skal holdes.
Foto: Rie Neuchs
Han springer da også med det
stitution kan det ikke undgås, at
CBS sammenligner sig selv med
andre universiteter rundt omkring i egentligt ikke tåler det voldsomme
verden. Og netop sammenligningen slid. Det er et stort problem, siger
– at CBS står sig godt i den – lig-
- Det harmonerer ikke godt at
holde en fed fest i omgivelser, der
han og lover samtidig, at der arbej-
i Porcelænshavens ovnhal. Her skal
der være plads til 500 studerende.
Og så er der lige visionerne
Hvad angår fremtidsperspektiverne
for CBS’ fysiske rammer, så er der
ifølge Gert Bechlund mange tiltag
og forandringer i vente:
- Grundet en ændring i Dalgas
Haves ejerforhold, der gør, at hus-
lejen er banket i vejret samtidig
med, at faciliteterne ikke bliver ved-
ligeholdt godt nok, så indgår det
i vores strategiske perspektiver at
forlade bygningen, når kontrakten
udløber om 10 år. Vi forventer der-
for også at komme i luften med tre
byggeprojekter på Solbjerg Plads:
Studenterhuset, et nyt center for
vores Executive-uddannelser og et
internationalt kollegium til uden-
landske udvekslingsstuderende,
fortæller han.
Et andet forhold, der kan få
indflydelse på udviklingen af CBS’
fysiske rammer, er forventningen
om en stadig øget vækst i Executive
Masters og elite-kandidatuddan-
nelser. Gert kan snildt forestille
sig, at bacheloruddannelserne på
et tidspunkt reelt bliver varetaget
af andre institutioner, og at CBS
så udelukkende skal fokusere på
overbygningsuddannelserne. Han
beroliger dog hurtigt, at det i givet
fald først vil være aktuelt ti år inde
i fremtiden.
Og hvad så med ham selv?
- Jeg er garanten for, at der vil
være en kontinuitet på campus
efter at Finn (rektor) holder op. At

‘Jeg er garanten for, at der mennesker har

Han er ikke til at komme udenom,
ham Gert Bechlund. Campusdirek-
tøren, ja. I hvert fald ikke hvis man
er studerende. Det synes nærmest
at være en naturlov, at alle studen-
terrelaterede sager, så snart det
drejer sig om noget som helst andet og tænke: ”Ej, hvor er her flot – så
end selve studiet, ender hos Gert.
Alle veje fører til... Sådan.
Men hvad er det egentligt, han
foretager sig? Og hvem er han
egentlig? Radikal regelrytter? De
studerendes mand? CBS’ skarpretter campus har man svært ved ikke
i forhold til studenterinitiativer? Ja, at give ham bare lidt ret. Højt til
og medarbejderinitiativer.
Der er mange meninger om Gert
Bechlund. Han er hjemmevant og
velbevandret på CBS gennem læn-
gere tid, end de fleste af højskolens hvem man lidt spøgefuldt sagde, at
daglige brugere har levet. Så det er
måske ikke så mærkeligt, at man
har kunnet løbe ind i Gert alle
steder fra hæderens piedestaler til
øretævernes holdepladser et utal af
gange.
CBS OBSERVER har talt med
manden, der startede som it-inge-
niør, og i dag sidder for enden af
bordet vedrørende alt, der drejer
sig om bygninger, faciliteter og
arrangementer her på CBS.
Fast inventar
Gert Bechlund har været ansat på
CBS i mere end 36 år. Så kender
man vist jargonen. Åremålet skræm-
mer ham dog ikke, og med en
alder på 62 mener han, at han har
samme ud i, hvad hans egentlige
formål som campus-direktør er.
- Her på CBS skal det funktio-
nelle være i toppen. Det skal også
være bygninger, der er gode at
være i. Man skal føle sig veltilpas. unikt ved CBS’ campus, lyder:
Man skal synes, at her er smukt,
må jeg nok også hellere gøre mig
ekstra umage med også at levere
noget!”, siger han.
Ikke en beskeden ambition, og
når man bevæger sig rundt på
loftet er der i hvert fald, og det
har Gert, der gennem tiden blandt
andet har siddet for bordenden
i Lokaleudvalget – et udvalg, om
det var dér magten var – haft stor
indflydelse på. De fysiske rammer
for CBS’ forskning, undervisning og stramme vilkår til afvikling af fester. blem med et nyt, mobilt auditorium
andre aktiviteter har således altid
været den røde tråd for Gert, der
da også gentagne gange påpeger,
hvor vigtige de er.
- Så snart det drejer sig om de
lokale arbejdsforhold – hvem man
sidder sammen med, om man har
god udsigt – så er vi tæt på noget,
der betyder uendeligt meget for
utroligt mange mennesker. Der er
folk, der bliver helt glade, når de
går ind i en af vores bygninger, for- økonomien.
tæller han.
København er campus
Som international uddannelsesin-
ger Gert meget på sinde. Campus- des på en løsning. få lov til løbende at være med til
direktøren rejser ofte rundt og for- Løsningen at skabe rum
tæller om CBS, og samtidig henter hedder et for, at en masse
han inspiration hjem. Studenterhus,
Hans analyse af, hvad der er helt og et af slagsen vil være en kontinuitet på et godt studen-
er for tiden på campus efter at Finn (rektor) terliv, det er min
- Vi er et city-campus. Det vil tegnebrættet. holder op. At få lov til løbende mission – det
sige, at vi ikke behøver at kopiere En anden at være med til at skabe rum er det, der giver
alle de faciliteter, der er ude i byen. udfordring for, at en masse mennesker mig et kick. Jeg
Vi kan nyde godt af hele byens i Gerts dag- forventer og
har et godt studenterliv, det er
infrastruktur – vi ligger i selve lige arbejde håber, at jeg kan
København, og alle har hørt om er manglen af min mission – det er det, blive ved med at
Wonderful Copenhagen, så det lig- plads til stor- der giver mig et kick. gøre det en hel
ger der helt klart noget co-branding holdsunder- del år endnu,
i. Faciliteter, campus, og placeringen visning, hvor direktør Gert Bechlund, afslutter Gert
i København gør tilsammen, at stu- CBS’ studerende CBS Campus & Facilities Bechlund, rejser
derende vælger at komme til CBS. nogen gange er sig og vender
nødt til at gå i næsen mod den
Fester og biografture biografen, hvis licitations-
Et af de forhold vedrørende CBS’ de vil have sig en undervisnings- udfodrede kantine; endnu et pro-
campus, de fleste studerende sik- oplevelse. Gert Bechlund lover da blem der skal løses...
kert har hæftet sig ved, er de også, at man vil afhjælpe dette pro-
1
Nexus må først spille musik efter
22:30, fordi folk studerer i loka-
lerne lige ved siden af indtil da. I
Dalgas Have – hvis man vil leje sig Blå Bog: Gert Bechlund
ind i baren, man undertiden kalder 1979: Ansat på som it-ingeniør på Handelshøjskolen i København
La Câble – må festarrangerende 1984: Lektorat i Informatik, med til at udvikle og oprette DØK-
studerende sande, at udgiftsposter uddannelserne
som blandt andet ansættelse af 1985: Institutleder for Datalogi og Systemvidenskab
dørvagter og brugen af et profes- 1985-94: Organisationspolitisk engageret som medlem af blandt andet
sionelt rengøringsfirma sætter sine Fakultetsrådet, Budget- og Forretningsudvalgene og formand
tydelige, ikke særligt festlige spor i for det daværende meget omtalte Lokaleudvalg
1994: Valgt til dekan for Det erhvervsøkonomiske Fakultet;
Gert er enig i, at situationen ikke senere genvalgt
er optimal, men påpeger, at CBS’ 2000: Ansat som universitetsdirektør for CBS
nuværende lokaliteter ikke er sær- 2006: Udnævnt til campusdirektør
ligt velegnede til fester og lignende:

cbs observer 3 november 2008 7

© 2008 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, a Danish limited liability company and a member firm of KPMG International, a Swiss cooperative. KPMG and the KPMG logo are registered trademarks of KPMG International.

Tættere på ... drømmene

Revisortrainee
Vil du gøre dine karrieredrømme til dansk erhvervsliv. Du kan også blive
virkelighed? Og vil du have din årgangs udstationeret, når du har gjort dig dine
stærkeste cv? Så bliv revisortrainee i første erfaringer.
KPMG. Næste hold starter til august
2009. Tændt på tal?
Vi forestiller os, at du er ved at være
Suveræn karriereplatform færdig med din STX, HHX, HA/HD
Hos os er revision ikke bare tørre tal. eller cand.merc.aud. Så længe du
Hos os er revision en unik mulighed for tænder på tal og forretningsudvikling,
at komme helt tæt på nogle af landets har du et utal af muligheder. For vi til-
mest spændende virksomheder og få byder dig en uddannelses- og karriere-
en suveræn platform for en fremtidig plan, der matcher dine evner og ønsker.
karriere. Uanset om du vil udvikle dig til Derudover skal du være videbegærlig
generalist, specialist eller leder. og udadvendt, da du kommer til at bru-
ge meget af din tid ude hos kunderne.
Samtidig giver jobbet dig alle tiders
chance for at koble teori og praksis, for Ansøgning og kontakt
du får både direkte kundekontakt og Send din ansøgning mærket ”Revisor-
branchens bedste uddannelse. Og så trainee” til rekruttering@kpmg.dk.
har du altid din personlige coach i ryg- Husk at skrive, hvor i landet du gerne vil
gen. arbejde, og hvor du har set annoncen.
Har du spørgsmål, så ring til
Vi arbejder for en perlerække af små, rekrutteringskonsulent Katja Lyngby
mellemstore og store virksomheder i på tlf. 38 18 32 32.
såvel den offentlige som den private
sektor. Du får derfor et solidt indblik i kpmg.dk

KPMG er en markedsledende revisions- og rådgivningsvirksomhed med mere end 1.500

medarbejdere fordelt på kontorer over hele Danmark. Vi er samtidig en del af det globale KPMG-
netværk med kontorer i 150 lande. I vores verden er stærke menneskelige relationer afgørende.
Derfor er vores mål at komme tættere på. Tættere på vores kolleger. Tættere på vores marked.
Tættere på vores kunder – altid uden at miste den nødvendige uafhængighed . Det kræver indsigt i et
univers, der spænder fra mindre danske virksomheder til store internationale koncerner.

4
5
3
x
8
5
2
_
m
rø
D-
B
E

8 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s ch o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

DÅRLIGT BRILLEANSIGT?

PRØV KONTAKTLINSER GRATIS

www.synoptik.dk

_ _ _ _ .

cbs observer 3 november 2008 9

Den ulige kamp om basismidlerne

Universiteternes forskningsmidler fik i år en central placering i finanslovsdebatten. De danske universiteter har ikke holdt
sig tilbage i forsøget på at få vedtaget netop den fordelingsmodel, der tilgodeser dem selv mest hver især
kvalitetsforskning

Af Bjørn Hyldkrog
illige
Tegning: Niels Poulsen
på den b
...og her de har vi så gtere...
i
lan gs in gens letvæ
Politikerne kævles indbyrdes om
bevillingerne. Det er der så ikke forskn
noget nyt i, heller ikke når det gæl-
der universiteternes forskningsbevil-
linger. Men at universiteterne er kom-
met op at toppes, det er noget nyt.
De første offentlige slag i univer-
siteternes indbyrdes strid om forsk-
ningsbevillingerne var da Børsens
University Scorecard, der rankede
DTU i top og gav CBS og RUC
bundplaceringer, blev offentliggjort
den 26. september. Rankingen og
indikatorerne var blevet udarbejdet i
净
samarbejde med DTU’s analyseafde-
ling og blev sablet ned som væren-

地
de under bæltestedet – blandt andet
med henvisning til, at den tilgodeså
naturvidenskabsfolkets forsknings-

就
vilkår helt urimeligt samt indeholdt
både metode- og regnefejl.

p
Siden har dis kussionen om uni -
versiteternes vilkår og forsknings-
bevillingernes frihed, lighed og til-

我
strækkelighed bølget lystigt gennem
dagspressen. For universiteterne og
universitetsforskningen overordnet
set er der et forhold ved dette, der
er positivt. Basismidlernes altafgø-
rende vigtighed for universiteternes
evne til at etablere forskningsmil-
jøer i verdensklasse er blevet sat på universiteterne som basismidler – seringsmidlerne mellem parti- forsvinde som fordelingsnøgle er procent, evnen til at tiltrække eks-
den offentlige dagsorden. noget ingen i universitetsverdenen erne bag globaliseringsforliget noget, som i hvert fald to af de eks- terne forskningsmidler vægter 40
på nogen måde var uenige i. brød sammen. Regeringen ville perter fra CBS, der udtaler sig i de procent og ph.d. produktion vægter
Globaliseret til stregen Jesper Langballe, forskningsord- have, at en del af midlerne skulle tilknyttede artikler – CBS’ Biblioteks ti – og de så gerne, at der blev ret-
I politikernes slagsmål – de poli- fører for Dansk Folkeparti (der være med til at fi nansiere styrket chefkonsulent i forskningsanalyse, tet op på den historisk betingende,
tiske forhandlinger om globalise- sædvanligvis regnes for at være forskning på energiområdet, men forskningskvalitet og -statistik, skæve fordeling, så de kom bedre i
ringsmidlernes fordeling i 2009 – regeringens mere eller mindre tro Socialdemokraterne og Radikale Leif Hansen, og institutleder Peter stand til at klare sig i kampen om
tegnede der sig et klart flertal uden støtteparti) kunne i debatten nær- Venstre betingede sig, at man fik Lotz fra Institut for Innovation og de konkurrenceudsatte midler.
om regeringen imod den foreslåede mest tolkes som indstillet på, at glo- uenigheden om universiteternes Organisationsøkonomi – ærgrer sig De tre universiteter er næppe
90/10 fordeling, hvor de 90 pro- baliseringsmidlerne i 2009 skal bru- forskningsmidler på plads først. lidt over på forskningskvalitetens enige om, hvorledes den biblio-
cent af midlerne skulle gå til stra- ges til en engangsopretning af den Derfor blev forhandlingerne spar- vegne. metriske indikator skal indpasses
tegisk forskning. I stedet var der historiske ulighed i fordelingen af ket fra videnskabsminister Helge i denne model, men de ønsker
et udbredt ønske om, at en langt forskningsmidler til universiteterne. Sanders bord til finansminister Lars Forfordelingsnøglerne at sikre uddannelsesaktiviteten
højere andel skulle deles ud til Forhandlingerne om globali- Løkke Rasmussens. Så kan de indgå Københavns Universitet, Danmarks beholder en fremtrædende plads i
i forhandlingerne om næste års Teknologiske Universitet og Aarhus modellen.
finanslov. Universitet ønsker, at forskningen
skal vægte meget tungere end Flere forskningsmidler
Mindsket pres... (fortsat fra forsiden) Bibliometrisk trussel undervisningen i fordelingsnøglen. CBS har udsigt til at modtage
forskningsmidler skulle vægte 40 regeringen vil nu gennemføre Samtidig er universiteterne i indbyr- De lægger op til, at bibliometrien flere basisforskningsmidler lige-
procent og ph.d.-produktionen en analyse af disse uddannelser des slagsmål om basismidlerne – i skal vægte 30 procent, evnen til at gyldigt, hvilken af de to forde-
skulle vægte ti procent. Dermed finansiering i sammenligning hvert fald om hovedfordelingsnøg- tiltrække eksterne forskningsmidler lingsmodeller, der bliver anvendt.
blev indføringen af bibliometri- med de andre og afdække de len til basisforskningsmidlerne i skal vægte 30 procent, uddannelse Sandsynligheden taler dog for, at
ske målinger, som 68 faggrupper uddannelsesmæssige konsekven- finansloven for 2010. Basismidlerne skal vægte 30 procent og ph.d.- CBS vil få mest ud af den model,
havde arbejdet på at selektere ser ved de lave takster. er den faste årlige bevilling til produktionen skal vægte ti. der vægter uddannelse tungest.
publikationer til siden slutnin- Samtidig er der blevet etab- universiteternes forskning, der er Den fordelingsnøgle kan Men realiteten er, at ingen kan
gen af 2007, sparket til hjørne leret fire puljer på tilsammen til fordeling mellem universite- Roskilde Universitetscenter, Aalborg sige, hvor meget den forskningstun-
som indikator i fordelingen af omkring 500 millioner kroner terne – i modsætning til alle nye Universitet (AAU) og CBS ikke geste fordelingsnøgle ville komme
basismidler. Den skal nu blot over de næste to år, som CBS forskningsmidler, der som del af undgå at tabe ved. Disse tre uni- til at betyde for CBS. I forhold
diskuteres i foråret 2009, og oplagt kan søge midler til forsk- globaliseringspuljen primært for- versiteter har af historiske årsager til fordelingen af basismidler er
regeringen har bebudet, at den ningsprojekter fra: ”Innovation deles mellem universiteterne som modtaget en relativt lille andel af bibliometrien nemlig et wild card,
vil fremlægge et forslag til en ny og konkurrenceevne i fremtidens konkurrenceudsatte midler inden basisforskningsmidlerne, mens de fordi den endelige optællingsmodel
fordelingsnøgle for 2010. offentlige sektor”, ”Innovation og for strategisk og politisk styrede er langt tungere på uddannelses- endnu ikke er meldt ud, og univer-
vidensspredning”, ”Samarbejde forskningsområder. området. siteternes opgørelser derfor tidligst
Lys forude for CBS mellem forskning og erhverv” Slagsmålet universiteterne imel- RUC, AAU og CBS ønsker grund- kan være Videnskabsministeriet i
Der havde været tale om, at en og ”Kommercialisering og entre- lem er til dels en følge af de læggende at bevare den gældende hænde til marts 2009.
regulering af universitetsuddan- prenørskab”. Endelig virker det oppositionspolitiske signaler om, model, hvor uddannelse vægter 50 1
nelsernes taxametertilskud ville til, at politikerne har fået øjnene at man ikke ønsker, at flere af uni-
komme til diskussion i forbin- op for behovet for tværfaglige versiteternes forskningsmidler gøres
delse med finanslovsforhandlin- forskningscentre – noget som konkurrenceudsatte. En af konse-
gerne med særligt henblik på RUC, Aalborg Universitet og ikke kvenserne kan være, at den norske, cbs observer f orskningstema
at gøre noget ved satserne for mindst CBS specialiserer sig i. bibliometriske model alligevel ikke
samfundsvidenskab og huma- Der kunne være lyset for vil blive anvendt til at præge basis-
niora. Der sker dog ikke. Men enden af tunnelen for CBS. 1 forskningsmidlernes fordeling. Skrevet af Bjørn Hyldkrog og Christina Tvarnøe
At bibliometrien risikerer at

10 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s ch o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

Regelstyring frem for selvstyre

Et helt centralt element i Universitetsloven var øget selvstyre til universiteterne og deres nye, eksternt dominerede
bestyrelser. Virkeligheden er blevet en ganske anden. Videnskabsministeren har siden brugt både økonomisk pression
og skærpede, stedse mere detaljerede regler til at styre universiteterne stadig strammere
anden måde, end Socialdemokra-
årets regelkatalog terne gjorde, da loven blev vedta-
get. Det har aldrig været tiltænkt at
Af Christina D. Tvarnø indføre flere regler og mere papir-
Tegning: Niels Poulsen arbejde, siger Kirsten Brosbøl.

Universiteterne kigger lang efter Del og behersk

Universitetslovens oprindelige ide Som sagerne står, sidder regerin-
om selvstyre. Loven har i stedet gen meget solidt på reguleringen
medført en stadig strammere, mere af universiteterne og deres bevil-
detaljeret ministeriel regelstyring. linger til forskning og uddannelse.
Og videnskabsministeren bruger Universiteternes regler og økonomi
hvert år nye justeringer i grundlaget er styres af mindst tre forskellige
for universiteternes bevillinger og love og forhandlinger – finansloven,
nye regler til at styre og adfærdsre- globaliseringspuljen og universitets-
gulere universiteterne yderligere. loven. Det er ikke de samme par-
I år er de nye tiltag en konkur-
odt n ok gn e -
tier, der er med i aftalerne bag de
renceudsættelse af basismidlerne til Det er gvært at se, ...bare te en forskellige love.
e s
ikk t er, han dreng n,
forskning, et yderligere øget fokus Regeringen kan altså gøre sin
på strategisk forskning og en ny
taxameterbonusmodel. Alle disse hvor de il prioritere er i orde n...
indflydelse gældende i tre forskel-
lige udvalg, hvor forligspartierne
tiltag er direkte adfærdsregulerende helst v kan ma skifter fra forhandling til forhand-
og stemmer på ingen måde overens ling. Det betyder, at regeringen
med universitetslovens oprindelige kan komme med forslag i alle tre
ide om øget selvstyre. forhandlinger, hvis indflydelse på
hinanden ikke bliver afdækket og
Målet er kvalitetssikring diskuteret, fordi det hver gang er
Videnskabsminister Helge Sander nye partier, de endelige beslutnin-
mener eksplicit, at der skal følge ger forhandles på plads med.
strenge krav om kvalitet med de Taxameter-tilskuddet til univer-
milliarder, der uddeles til un iver- siteternes uddannelser fastsættes
siteterne. Pengene til forskning ved finanslovsforhandlingerne.
skal vejes op mod andre vigtige Igen i år foreslår regeringen, at
samfundsopgaver som for eksem- der skæres to procent af taxame-
pel skolegang og kræftbehandling. trene. Samtidig skal pengene fra
Denne grundlæggende prioritering færdiggørelsestaxametret flyttes til
af samfundets midler er begrundel- en ny taxameterbonusmodel, der
sen for, at der stilles krav til univer- som CBS og Danmarks syv andre - Jeg har dyb respekt for det siteterne får de samme midler til skal få de studerende til at blive
siteternes kvalitet. universiteter har til rådighed til klassiske universitets idealer, så både forskning og undervisning, hurtigere færdige med studiet. Det
Derfor skal universiteternes forskningen. som fri forskning, sandhed og fordi det støtter op om forsknings- betyder, at universiteterne kun får
basismidler til forskning i konkur- Det er Regeringens forslag, at ubestikkelighed. Forskning er for baseret undervisning. Men sådan taxameterbonus, når den stude-
rence. Et større element af konkur- universiteterne basismidler til forsk- mig en udvidelse af den menne- er fordelingen ikke på alle univer- rende bliver færdig på normeret
rence mellem universiteterne giver ning skal tildeles i konkurrence. skelige erkendelse, forklarer Jesper siteter. tid. Finanslovsforhandlingerne fore-
ifølge Videnskabsministeren nemlig For at finde frem til denne konkur- Langballe. Socialdemokraterne ser et øget går mellem regeringen og Dansk
bedre resultater. Logikken fortjener rence om basismidlernes vindere og Også Socialdemokraterne er samarbejde mellem de danske uni- Folkeparti.
et nærmere gennemsyn. tabere skal universiteterne rankes imod ideen om at konkurrenceud- versiteter som vejen frem: Socialdemokraterne har tidli-
Der skal stilles strenge krav om efter point i ni kategorier – som for sætte universiteternes basismidler: - I Danmark skal universiteterne gere lovet at arbejde på at hæve
kvalitet og resultater til universite- eksempel international publicering, - Tanken om konkurrenceud- samarbejde og ikke konkurrere ind- taxameterbevillingen til de sam-
terne. Disse krav skal ikke opfyldes ekstern finansiering, ph.d. produk- satte basismidler ikke er holdbar. byrdes. Derfor vil Socialdemokra- fundsvidenskabelige uddannelser.
ved at sikre universiteterne mid- tion, foredrag og synlighed i den Socialdemokraterne støtter ikke terne fremme samarbejdet, så de Men Socialdemokraterne har ikke
lerne til at bruge alle kræfter på offentlige debat. modellen om de ni indikatorer. Vi danske universiteter bedre kan kon- indflydelse på det fremlagte taxa-
at fokusere på deres helt centrale CBS OBSERVER har forgæves for- siger nej til konkurrencemøllen, kurrere med udlandet, siger Kirsten meterforslag, da de ikke med i
opgave, forskning og undervisning søgt at få en forklaring på, hvilke blandt andet fordi det er et ekstra Brosbøl. finanslovsforhandlingerne.
inden for deres respektive forsk- fordele der er ved denne konkur- styringsinstrument, siger Kirsten - Socialdemokraterne arbejder i
nings- og undervisningsfelter – rence, fra Venstres forskningspo- Brosbøl, forskningspolitisk ordfører Regel- eller selvstyre stedet for at hæve taxametret for
kombineret med krav om at udvikle litiske ordfører, Malou Aamund. for Socialdemokraterne, og under- Tanken om selvstyre og konstant samfund og humaniora i globalise-
forskningsmiljøer i verdensklasse, Trods flere henvendelser har Malou streger: strammere regelstyring fra politisk ringsforhandlingerne, hvor vi er for-
øge produktionen af relevante og Aamund ikke svaret. - Det er vores grundlæggende side er i direkte modstrid med ligspart, fortæller Kirsten Brosbøl. I
internationalt konkurrencedygtige synspunkt, at der ikke skal konkur- hinanden. Socialdemokraterne er forhandling om globaliseringsmid-
forskningsresultater og -publicerin- Ingen konkurrencemølle renceudsættes flere midler end i dag. godt klar over, at der er et problem lerne diskuterer Socialdemokraterne
ger samt at styrke deres forsknings- Til gengæld har både Socialdemo- mellem Universitetslovens oprinde- netop nu blandt andet fordelingen
baserede uddannelser. kraterne og Dansk Folkeparti haft Andre muligheder lige ide om øget selvstyre og den af midler til strategisk og fri forsk-
Kravene skal sikres ved, at uni- tid til at give deres bud ideen om Både Socialdemokraterne og Dansk efterfølgende stedse strammere ning med Det Radikale Venstre,
versiteterne skal bruge deres kræf- konkurrenceudsatte basismidler. Folkeparti ser andre muligheder regelstyring. Dansk Folkeparti og regeringen.
ter på en indbyrdes konkurrence Samlet set kunne det godt se ud for fremtidens universiteter. Jesper - I universitetsloven fra 2003 Universitetsloven er aftalt mellem
om forskningsmidlerne – en kon- som om at regeringen er i undertal, Langballe lægger vægt på, at det er skrev vi, at universiteterne får Regeringen og Socialdemokraterne.
kurrence mellem væsensforskellige når det gælder ideen om konkur- den forskningsbaserede undervis- selvstyre. Dette skal følges op af Det bliver først ved en aftalt revi-
respektive størrelser samt styrker renceudsatte basismidler. ning, der udgør kernen i universite- mindre central styring. Det var sion af denne i 2009, at forholdet
og svagheder inden for naturvi- - Som udgangspunkt er Dansk ternes formål. hensigten for Socialdemokraterne i mellem selvstyre og den centrale
denskab, sundhedsvidenskab, sam- Folkepartis holdning til konkurren- - Opgaven i forbindelse med uni- 2003. Mere selvstyre og færre reg- regelstyring vil blive taget op af
fundsvidenskab og humaniora. ceudsættelse af basismidler negativ. versiteterne er at styrke og bevare ler i bekendtgørelser, siger Kirsten Socialdemokraterne. Indtil da kan
Der går i forvejen alt for meget af den forskningsbaserede undervis- Brosbøl. universiteterne se langt efter selv-
Basismiddelkonkurrencen forskerens tid med at skrive ansøg- ning. Forskerne skal bruge deres Kirsten Brosbøl har siden erfaret, styre.
Basisforskningsmidlerne er de ninger til forskningsrådene, siger tid på det, de er gode til, nemlig at denne hensigt ikke er blevet rea- Regler og økonomi er helt basale
offentlige forskningsbevillinger, der Jesper Langballe, forskningspolitisk forskning og undervisning. De skal liseret for universiteterne. Derfor vil styringsredskaber. Styring er efter
går til universiteternes grundlæg- ordfører for Dansk Folkeparti, der ikke bruge den til at løbe rundt hun i forbindelse med evalueringen ministerens mening nødvendig. Og
gende forskningsaktiviteter. Disse lægger mere vægt på universiteter- efter pengekasserne, mener Jesper af universitetsloven arbejde for at styret, det bliver der.
bevillinger udgør således selve nes traditionelle opgaver end på Langballe og fortsætter: ændre dette.
grundstammen i d e ressourcer, konkurrence. - Det bør være et mål, at univer- - Ministeriet tolker loven på en 1

Trusted by over 1 million members

Try Scribd FREE for 30 days to access over 125 million

titles without ads or interruptions!

Start Free Trial

Cancel Anytime.

cbs observer 3 november 2008 11

Forskningspolitik på afveje
E a de cen a e o må med g oba se ngspu en e a sø ge o dansk
o skn ng ve densk asse ø ge CBS’ o skn ngsdekan A an w n
e e o udsæ n nge a gø ende o ske ne ska s k es d a o ske
de ska væ e mu ghede o a søge s ø e og angs g ede o skn ngs
bev nge og de ska sa ses på væ s a d sc p ne og v denskabe
æ A w
æ m
o å ø e a n nge m æ æ m
M m D m
V m æ m D m

m m m æ æ m
æ m m U A D m
D æ
m m m
m V m N
D m
æ m mm æ m
B m m m m
æ A w m m A w
A w m m m æ B m
D m m m m æ D m
æ m m m m D m
D mæ
D m æ æ
kva s orskn ng A w m D 1
A B nH d æ m m
R N u h B m m
mæ
m m m m UN K pu en
B A mæ m m UN K
w m m B m m m UN
D D æ m m K
m m æ m m
m æ
D m A w M m
æ m m UN K H B æ m
D m mæ m m ne a på ke ne m
mD m B m m æ N A w m m m
m m m æ æ m M
D K m m m m m
m m m På æ a den kabe m H
m m D m

Basismidler, basismidler, basismidler, basismidler

De e en g und a un ve s e e ne kæmpede ndæd o a beva e den s ø s mu ge ande a de es o skn ngsm d e
som bas sm d e – og a de kæmpe ndby des om den s ø s mu ge ande a dem De e nem g se ve o udsæ n ngen o
un ve s e e nes evne a udv k e o skn ngsm øe ve densk asse
strategisk øremærkede. Ved sidste m
kva s orskn ng fordeling af globaliseringsmidlerne
var de 60 procent basismidler, som m
A B nH d
n universiteterne selv råder over. m
Den idé erklærede et politisk
flertal sig dybt uenig i over for
Hensigten med globaliseringsmid- regeringen. Selv regeringens støt-
lerne var at styrke dansk forskning, teparti, Dansk Folkeparti, meldte B
så den blev konkurrencedygtig i klart fra. Der skulle ikke pilles ved æ m
forhold til forskningsmiljøer i resten basismidlerne. Forhandlingerne m
af verden. Hensigten var ikke at brød sammen, og fordelingen af m
kaste de danske forskningsmiljøer globaliseringsmidlerne blev derfor
ud i en stadig mere intens indbyr- overført til de centrale forhand- m æ
des konkurrence om strategisk og linger om næste års finanslov og m
politisk styrede forskningsmidler. universiteterne ende med at 27 pro- m m
Det påpegede CBS’ rektor, cent af globaliseringsmilliarden som m
Finn Junge-Jensen, i en artikel basismid
på cbsobserver.dk kort efter det m
første møde om fordelingen af Konku en ed g g Danma k m
globaliseringspuljens tre milliarder D æ D m
kroner. Her havde regeringen spil- m m æ
let ud med, at kun ti procent af mm m
globaliseringsmidlerne skulle være m
basismidler, mens 90 procent skulle D
være konkurrenceudsatte – hvilket B m
i praksis betyder politisk styrede og m m m 1 m

12 av s o r co p n h a g n b u s n s s s ch o o – hand shø s ko n

H m m m m m B B
H

Bibliometri – forskningens nyttige tælleøvelse

De e ø eb kke uv s om b b ome en – op æ ngen a o skn ngs esu a e pub ce e udva g e pub ka one –
komme a påv ke un ve s e e nes bev nge o skn ng 2010 e e e De e de dem de æ g e s g ove
De mene a b ugen a b b ome v anspo e o ske e og sæ e øge okus på un ve s e s o skn ngen
K m m M m æ
kva s orskn ng
D m B B
S ø e o kn ng oku H
A B nH d
M n And n m M m m æ D
H m m M m m m m
m D æ m
m m

‘
nd ø ngen a b b ome ske må nge B m O
B m mæ mm æ m mæ m
E e m n op a e e
æ m
D D å e upub e e
æ o kn ng d be e
m m m u n e e an o kn ng m
V m æ De kan god æ e a
H m b b ome k må ng kun
m K U N e e ed kab den e n ng
m æ m og de e na u g kke de
A m m æ m æ m ene e m dde a emme
B æ æ m æ m k a e o kn ngen
m æ mæ men de kade den
Næ m æ N mm m
h e a d kke
D m
m H
V m æ m N e Han en
m m m D D m m he kon u en CBS B b o ek
m D m m m N H
m æ D
mm m æ m
m m K m m m m
m m m D m mm
m æ æ m mm
m D O m
D m æ w N m æ H
æ m D m
B æ m m
mm m
N 1

cbs obs rv r 3 nov mb r 2008 13

Rankings – uegnet som målestok for kvalitet

Av se konsu en v ksomhede og and e n e essen e o en ggø ank ngs hvo un ve s e e og bus ness schoo s må es
op mod h nanden P ace nge på d sse ank ngs ndd ages den o en ge deba som om de sagde noge ee om
un ve s e e nes kva e Men spø gsmå e e om de gø de

kva s orskn ng m m
æ æ m
A B nH d m m m
G R n n m m m
M
B OB V
K U m B D m æ
A O O N
m N M B B
D m æ
m
m G æ m m M
m æ
m H H B m m m m
V m
M A m m
D m mm m mA D
M æ m m
m

æ
m
m

Bå a e og op e e
N m æ
m m
D m
D m
D
m
M O N
D æ D A B

m
m
D CBS i rankingspillet
D m B
D m B G
m mm
m O B
mm B
m m H m m
O H B
N æ m mm B
M m H B m mm
m mm U A m
m m m mm mm
m m B MBA m
O m m
m m God b and de and e
æ m MBA B D
m A O
m N mm
H
D æ m m B m
m m m
m
m mm D m B m
m
m m m m
m m D m m
m B
m
M æ æ
D
V m
m m H m B
æ B m H
mm
B D B B H
D
m B B m
æ æ
m MBA m
O N B mm B
1
1

14 av s o r co p n h a g n b u s n s s s ch o o – hand shø s ko n

M m m
m D
O m mæ

Mindre og ringere forskning for pengene

Unde un ve s e s us one ne agde man mange sek o o skn ngs ns u one nd unde un ve s e e ne – de s o d un ve
s e s o skn ngen e a ngsmæss g gav me e og bed e o skn ng o pengene S den ha po ke ne m d e d behand e
un ve s e e ne me e og me e som sek o o skn ngs ns u one De e pes o o skn ngen Så he e e mæs nge
kva s orskn ng m m mæ
U m D æ m A
m m mæ
A B nH d m
m m
D æ
O m m m
m m m
m m æ m æ

‘De
m m æ m
m m D m m m m m
m mm m
m o be egne eg mæ
O O m de om e a g me em m
D m E k d em og m D pe e e mæ nge m
O D U D m æ æ mæ nge e en
m m m mæ mm bø ne gdom de

‘De
O m D mu g endda på g
D m m m ke o kn ngen m
men pe en – a å de
m h o kæden e
a eg ke pu e –
hoppe a e a man m m
D m æ æ
på ænge e g
g em e den op nde ge
m m øde ægge den
beg unde e o
m nd u one ngen
m Pe e o m
Rege ngen næ e
m D n u og o kn ng ede
k d a nem g a
m N m om b b ome ke må nge
m
ek o o kn ng gø e M æ
m un e e e ne med en m m
ed e ø e ande a m æ m m D m
D a eg ke o kn ng æ m m m m m m
O be nge De g e m m m
m un e e e ne en m m m
håb ø opga e m m
mæ m
Pe e o mæ m Pe e e mæ nge æ
n u og o kn ng ede m m æ m
m om dan k un e e po k m m
D O He e e må ng end ng m
m m D æ m
m D
m m æ m m m m mæ
m D æ m m m mæ
m m m m m mæ m m æ m m
M m
m æ æ m æ æ
D m æ æ
O m m m æ m 1

cbs obs rv r 3 nov mb r 2008 15

Send dog tælleregimerne til tælling

Udv k ngskon ak e med as sa e må B b ome ske opgø e se ove o ske nes pub ce ng Po sk s y ede s a eg ske
o skn ngspu e Fo p o esso P eben Me ande un ve s e s o ske gennem sna e ha v å hund ede og o ske anven
de sen a s y ngs og ede sesvæ k ø e e de a e øde æggende o den gode o skn ng

kva s orskn ng m æ m m

A B nH d m m
Å m m
m m D m m
D m m m
K m m m m m mm
m m
æ O æ m
Om m m m m
Om æ
m M m
M m
D m
m D m m M
m m m
m m æ m
m B æ æ
mm m U æ æ
A U m D oge og bu høn e o kn ng
m æ m A m m
m mm m mm m
B mm æ … m m
m m
m æ æ M M æ
æ m m mm
m m m
M m m
V m D m
m H æ m
m m m
m m m m m m m m
æ mm m D m

‘De
m M m m
D æ M V m
m æ m m
m O M m øe en e n ng M m
m æ B kke n kabe e Wo d C a a en ud k ng
m m m De gene e e m D m m
bu høn e o kn ng m m m m
m æ
m A P eben Me ande H æ
mm m mm p o e o og en e ede m m m D
mm m m m M m
A m
om b b ome ke må nge m m m
æ M m
m m mm æ m V m
A mm æ æ æ
m V H
emme kke k a e æ A m M m m
M æ æ m
D æ H m m H
DØ B b ome k æ e an m m H m m

‘V
D m æ D æ m m D m m m
m m m m æ
æ
å om un e e M
m o ke e kke ænge e o
m mm D K a gø e o e a be de V
D ka akke a He ode
M m P a u e e m d e og am
m m m d g b uge d på a eg
m m me e o a e ende
D og kan e H ad ka de
B ede kan kke v ses pga æ m m
e e en e hand e om –
a ag e døgn ue
mang ende rett gheder A D
m m
E de æ d kabende
H

æ
mm æm A m P eben Me ande
mm A m æ p o e o og en e ede m
m A
æ m
m
D V m m mm m
N mm æ D mm D
A æ m æ m
m M M m 1

16 av s o r co p n h a g n b u s n s s s ch o o – hand shø s ko n

CBS sætter priser på de administrative

Den 17 sep embe å b ev de ø s e å ge p se CBS’ adm n s a ve meda be de e udde ved en ove ække sesce
emon Ovnha en Po ce ænshaven De va e ve o en sku de k ap nog e a de mange meda be de e de kke a ene
å h u ene a kø e und på CBS men som ha s o be ydn ng o a CBS’ s a eg b ve ø ud ve

m
B m
æ
m

m K
H m m
K m

æ æ

m m
B m

m m
U m
æ m
D m m m
m
m
m m
K

S ke EU adm n a on
U m m
æ m
m æ M
U
m
A V D

m
N B m U m B m m
m m m m H G D m A m
U
m B D B
hæd r og ær
V B m U

‘
A n M d n m m m m
Ø d m m m
B D B gh d n p
m m g ob m ob M n d B
V æ æ B m æ m n no m æ og d m
V m m m m m V hø n b d mo n
mm m m m b nd n U
m m mm m B m o g o d nog V
m m d øn
m
O
Ann do Vad
D n
K
o o n ng m

B mæ B m æ
m m m
M
D

‘ eg e pe e g ad
æ A V
mæ

m m m
o a de e b e e e U
æ a and e a ha g o
m e o kke a be de B mm m
m ud o e o e no ma e
m a be d opga e U m
æ Og eg e o o e æ
H a ha de e noge d U

G oba e mang ede og a

n a e b e ane kend m
HR pe pek
D m æ
mm Ann M Hou B
K H A M H m m U m m
Adm on O m U
mm m m mm m U
æ m B D B m m m B M A V
mm æ V

cbs obs rv r 3 nov mb r 2008 17

D æ
H G m m
Ø m æ
V m m æ B
D m mæ
Ø m m B

V dende ng på ed e å ang a geg d g

K
O A M H m M mæ
A m O H m
m
B
A m m A V
U D
m
m G m
æ
æ m B m
B D æ

m m

æ æ
m O m A m

‘ eg
H D m A B B N G K
m D æ m m B m
m

M H
A
ka ud a one e
ek månede – ø e
omgang Un e o
m Bliv klogere på partnerskaber
æ Camb dge og eg ha
D ænk m g a b uge p en D
m
n e na ona og væ ag g kon e ence på CBS novembe nvo ve e
e en De med b uge
eg m d e ne om en de a æ uden andske o ske e kend e danske v ksomhede og e e
m
m æ
m n de euddanne e og
m o skn ngsm øe på CBS Kon e encen s e ska p på de ak o e
kan nå eg ende bage
b d age med me e
D som emme e e h nd e a man kan opnå sama be ds o de e
æ n e na ona e a ng pa ne skabe og s a eg ske sama be de
O HR om åde m
æ
R Ko h m æ m m
HR S ks rn v d nsd ng æ
m æ m m
m A ø nAb u
B m H D m oo o Ø g d æ m
A æ
æ 1 m m H m
D m m m
N m m m
m
m m K
N m m mm m
m m m
m m m m H
m m
æ m m m m
m D æ m
M m
m K
m mæ m D m B
m
m m m M m G
m m MG m m m
m m A A
m A A D B
D m m m B B N MG
m m G K
B D m
m K æ
m m m B m
m K m m m m m
æ æ æ
æ

V den ud ek ng ka kabe ne g
V æ 1

Pa ne sh pkon e ence 2008

D æ A A U
N H U A M U
& mm m
M BM & m B V G m
G N N H D A m
K mm B m m m æ m mm m
www
m æ m m m
H m m

18 av s o r co p n h a g n b u s n s s s ch o o – hand shø s ko n

æ
m æ
m D

m mm
D
m
V m
æ
m
æ

m
m
D m

mm
m
A
m m
m m
m m
mm mm m

H m
m m
m
m
D
H
M m
m B H mæ m B m M mm
mm m

Stem eller lad andre bestemme

M

mm
m
æ B
Va ge de hø es e s uden e embede på CBS p adse ne CBS’ bes y e se e endnu engang S a eg og økonom
ove os Men se v om embede ne ha s o be ydn ng o ep æsen a onen a de s ude endes B m
B
synspunk e ved CBS’ s ø s e og v g gs e bes u n nge ade de kke a va ge e noge de æ
vække den s o e n e esse b and CBS’ s ude ende B
M m
va g a m m æ
mm K m m D M B mm D
A And Ch n n B æ m m m
R N u h m mm m m
m m æ æ m m m mm B
æ m m D mm
B D m H m æ
m D æ m B B m m D
æ m m m mm m m
B m mm m
oku på a ge mm m D æ m
K B D m
m m æ m
æ æ B mm æ m m
æ A m m æ mm m æ

‘Ho
B m B m D
D D
D m edmå e med a ge æ mm m
å e a øge emme p o mm B
B en en V gennem ø e en m m B
kampagne de æ e oku m m D m æ m m
m m m mm
på a man om
m A m m m
æ ude ende ka hu ke N w m m m D m mm
a emme Kampagnen ka mm æ
hø e e g ad end d ge e D m m m æ æ B
o k a e h ad a ge gå æ æ m
m m ud på am h ad de e æ D æ m m m
m D man om ud enæ n m A m m æ B
ep æ en an e e V m m
m B be e e med em B D m m m
o e age g m m m B
B M m
mæ m æ m m m m
Henb ho n
m m mm
m æ
o mand o CBS S uden m mæ D
m H m m m æ
æ mm m S deop ede CBS S uden mm
m mH mm m
m æ m Nu med o å be e en
H m m m mm D
mm V mm
m m æ m m 1

cbs obs rv r 3 nov mb r 2008 19

Om at komme lidt salsa på HR-teorien

HRM p aks s – nu med både k op og h e ne En epo age a e eambu d ng a angemen på HA va g age HE33
”Human Resou ce Managemen om an n e na ona Pe spec ve”
m m m
dans sko æ mm
A R K n N n
n und OA Kød b od og ho e d
H m m æ m
B æ
H m
M N m mm m m
m B ede kan kke v ses pga m m
m
m
æ M
m m
mang ende rett gheder æ H
æ
D æ H m m æ
m m æ
m
m æ mm
w m
H m m
m H m D æ
m O m m H m H m m
B m m mm æ
m O æ
N m m m m m mm m mm
m H B G m m
æ O æ æ m M m
æ m mm æ m V m
HA m D H m m æ m m m
m m mm D æ m
H m m æ æ
H m …
Me e k op m nd e h e ne m æ D m H æ D m
O m æ m æ
m m æ … 2

20 av s o r co p n h a g n b u s n s s s ch o o – hand shø s ko n

CBS bør satse mere på p.hd.-uddannelsen

m m m
mm m m æ DK m

m m
H o o e de å g g
m
B
mm
m
B m
m B
æ B m B
N AD B m
æ m m æ
m
D
æ
D æ B
æ
æ m
N m
m
B H m B
m
m

Ku u udbud om b and ng
V m
m
æ mm m
B æ æ

æ
æ O m
mm æ m

K æ

m D
m B
B m
m m
æ m
mæ B
D m
æ m m

Ø m H M O m K m m
G N A æ m æ m m
Y m m m
m m m m
pro ssor komm n ar
m m æ
A K d u n H n P M d B m m m m M
N uu h m R m m m
D m B m m æ
æ B æ m m m m æ m
B m æ m æ
V mæ m
B and ng a CBS ph d uddanne e m m m
B B m m m
æ B æ m B æ
m B m B N AD A B
mm æ m A m m æ m
D m m m æ mm m m
D B æ A m m m
m m m K æ æ m æ m æ B M
mm m m m
V m m m m æ m m m
U V m m B B æ
mm m H æ m
H æ m m m m B m
B m m æ m m B N AD
mm æ æm B m m æ m
m m m M 2
D m D B m H m m
m m m m B
B m
m m m cbs obs rv r
m m m
m mæ D En g? Uen g? E e ge m d de de e deba emne
m æ m
mæ m m W m Husk a du kan kommen e e på cbsobse ve dk
V U

V m
m
m m
Bed e ku u udbud
m
1

Improve Your Experience &

Rating will help us to suggest even better
related documents to all of our readers!

" Useful

% Not useful

cbs obs rv r 3 nov mb r 2008 21

s rv c s o
Årets Deloitte-pris til SCM-dimittenderne Med a me
m
Væ m V m m V
kand da pr s A m
m D æ æ m
A H b K b A K B m A m
W m
m M M D N
m D m m m m
D m M m K m
m @m
A B m m
m m m S uden e ådg n ngen
m m H mæ m
m
m www m C m
H K D O
M m H w
H H K D
V m A K H K m @
æ
æ m K G ønne e og k SU
m m m m G V m m U
m m m K m m H æ www m m www
U m G m B m N m
m m m ega op ag
m æ www m m
m G æ m
mm
mm D m
cbs obs rv r
D B D mæ

m M m m m æ m H K æ Næs e dead ne 20 novembe

B D m m N m m
m B m m B M Deba nd æg max 1 A4 s de
m m D m
m
 Deloitte om neutralisering af CO2 i en forsyningskæde kæder, som der kræves for at kunne gå kvalificeret ind i
Sendes til red.khuset@cbs.dk
i samarbejde med en af Deloitte’s kunder. klimakampen til fordel for os alle. 2
1

OBSERVER publikationer

Andersen, Lennart Lynge og Jørgensen, Tanja: ”Bank og
særlige indlån”. Forlaget Thomson. 1. udgave 2008, sider
156, kr. 370,-
Andersen, Paul Krüger: ”Aktie- og anpartsselskabsret”.
Jurist og Økonomforbundets Forlag. 10. udgave 2008, sider
627, kr. 970,-
Bjerre, Jørn: ”Rummelighedens dilemma.
Ungdomspædagogik i udvikling”. Samfundslitteratur. 1.
udgave 2008, sider 218, kr. 225,-
Hansen, Jesper Lau: ”Værdipapir handelsloven med kom-
mentarer. Bind 1 Loven & Bind 2 Kommentaren”. Jurist og
Økonomforbundets Forlag. 4. udgave 2008, sider 1194, kr.
1.850,-
Hasselbalch, Ole: ”Tidsbegrænset ansættelse”. Jurist og
Økonomforbundets Forlag. 2. udg. 2008, sider 192, kr. 450,-
Jespersen, Kristina Risom: ”User-Driven Product
Development. Creating a User-Involving Culture”.
Samfundslitteratur. 1. udgave 2008, sider 184, kr. 298,-
Lomio, J. Paul og Spang-Hanseen, Henrik: ”Legal
research methods in the US and Europe”. Jurist og
Økonomforbundets Forlag. 2. udgave 2008, sider 461, kr.
375,-
Løfquist, Mette Winther: ”EU’s pengeinstitutlovgivning”.
Jurist og Økonomforbundets Forlag. 1. Udgave 2008, sider
448, kr. 500,-
Mørch, Carsten: ”Derfor. Personlig udvikling – skrevet af
en praktiker”. Forlaget Turbulenz. 1. udgave 2008, sider 222,

Greve, Vagn (red.): ”Kommenteret straffelov. Speciel del”. Kristiansen, Jens: ”Den kollektive arbejdsret”. Jurist og OF)Fagpresse
kr. 269,-

Jurist g Økonomforbundets Forlag. 9. udgave 2008, sider
665, kr. 1025,-
Hansen, Jens og Østergaard, Kim: ”Mental styrke.
Coaching i Førmandskorpset”. Nyt nordisk Forlag Arnold
Busck. 1. udgave 2008, sider 160, kr. 199,-
Økonomforbundets Forlag. 2. udgave 2008, sider 709, kr.
1.075,-
Larsen, Thomas og Mortensen, Finn: ”Mærsk Mc-Kinney
Møller – Et personligt portræt af Danmarks største erhvervs-
mand”. Gyldendal Business. 1. udg. 2008, sider 304, kr. 299,-
Pedersen, Hans Viggo Godsk: ”Kaution”. Jurist g
Økonomforbundets Forlag. 8. udgave 2008, sider 152, kr.
285,-
Teleman, Ulf: ”Svenska för danskar”. Roskilde universitets-
forlag. 1. udgave 2008, sider 154, kr. 148,-

CBS OBSERVER
Nr. 3 2008 1 1. årgang
Dalgas Have 15 (1V.014), 2000 Frederiksberg
Tlf.: 3815 2778 eller 3815 2789
Fax: 3815 3964
E-mail: red.khuset@cbs.dk
Udgivelsesdato for nr. 3:
Deadline til næste nr.:
Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bjørn Hyldkrog (DJ), Indlæg til bladet: Redaktionen modtager efter aftale ude-
redaktionssekretær Jørn Albertus (DJ), journalist Torkil Bang
(DJ), redaktionsassistent Dalia Siwan, VIP-redaktører Per Durst-
frakommende materiale i elektronisk form. Artikler og
debatindlæg må maksimalt udgøre 1 A4 side med 12-punkts
Andersen & Christina Tvarnø, studenterredaktører & Martin proportionalskrift og enkelt linieafstand. Redaktionen for-
1 ISSN 1903-4091
Kølbæk og Thomas Edvardsen, TAP-redaktør Trine Madsen. beholder sig ret til at korte ned. CBS OBSERVER påtager sig
intet ansvar i forhold til fejl i annoncer.
CBS OBSERVER: Avisen udgives ni gange årligt og sendes
til alle studerende og ansatte på CBS, Handelshøjskolen.
Eksterne personer og organisationer kan blive abonnenter
ved henvendelse til redaktionen.
Redaktionel uafhængighed: CBS OBSERVER er redaktionelt
uafhængig af CBS’ ledelse og redigeres efter gængse journa-
12. november 2008
listiske kriterier. Avisen kan ikke tages som udtryk for CBS’
20. november 2008 officielle eller CBS’ ledelses synspunkter og prioriteringer.

Bladudvalg: VIP-repræsentant og formand: Kurt Jacobsen.

Annonceekspedition DG Media, Ledergrupperepræsentant: Leif Hansen. VIP-repræsentant: Kontrolleret oplag 18.307 stk.
Gammeltorv 18, Anker Brink Lund. TAP-repræsentanter: Charlotte Jørgensen i perioden 1.7.07 - 30.6.08
1457 København K og Stephanie Hadler. Studenterrepræsentanter: Christian
Tlf.: 7027 1155 Kryger og Henrik Jensen (CBS Students). Oplag dette nummer 22.200 stk.

22 in-house newspaper for copenhagen business school

læst på cbsobserver.dk a m i pay i n g f o r th i s ?

redigeret af Torkil Bang by kutloano "thuli" skosana

foto: rie neuchs

Plads til fest på CBS
CBS Students og direktionen på
CBS er gået i dialog om mulighe-
derne for at afholde arrangemen-
ter på CBS. CBS’ krav om ekstra
vagter og rengøring kan let løbe
op i flere tusinde kroner, hvor
man som studerende kan finde
lokaler på eksempelvis kollegier
til nogle få hundrede kroner. CBS
Studenterformand i DØK -kampvalg
Selv om han i forvejen sidder i
bestyrelsen for CBS, måtte CBS
Students' formand, Henrik Thorn,
ud i kampvalg på DØK-studiet
for at blive opstillet igen – hvilket
han gjorde med stort flertal.
Råvarebygningen i rå form
Den 1. oktober, den internatio-
nale Arkitekturens Dag, var der
rejsegilde for Råvarebygningen,
som det er meningen, at CBS
tager i brug i løbet af sommeren
2009. Råvarebygningen ligger i
Mætte studerende til lavpris
Et varmt hovedmåltid til 25 kro-
ner og klippekort med rabat til
dagens ret, salatbar, kaffe og te er
blandt nyskabelserne i CBS’ kan-
tiner efter nytår. Dertil kommer
også en smiley-ordning, der giver
karakterer til madens sundhed
efter blandt andet kulhydrat-, kost-
fiber- og fedtindhold, mulighed
Tre politiske talenter fra CBS
Centrum-venstre tænketanken
Ceveas nye politiske talentuddan-
nelse udvidede sit optag fra 20
til 25 på grund af mange kvalifi-
cerede ansøgere. Ud af 11 ansø-
gere fra CBS blev tre optaget på
uddannelsen.
Uddannelsesleder på Cevea,
Anders Dybdal, som selv læser
Penge for kandidater til tiden
Universiteterne skal have deres
bachelorer og kandidater igen-
nem på normeret tid. Derfor
bliver færdiggørelsestaxameteret
– de penge uddannelsesinstitutio-
nerne får, når en studerende får
sin afsluttende eksamen – ændret
fra 2009. Dels bliver reglerne for
bachelorer ændret, så pengene
kun udbetales, når en studerende
bliver færdig inden for normeret
Global talentudvikling på CBS
Grundfos havde i uge 44 sendt
godt 40 ledere fra hele verden
til CBS for at deltage i projektet
Talent Management Workshop,
hvor de fokuserede på, hvor-
dan man udvikler og fastholder
såkaldte alpha-medarbejdere i
virksomheden.
Fra CBS’ side stod professor
Henrik Holt Larsen, Institut for
Organisation, for at holde oplæg
og være facilitator, og han ser det
som en enestående konstruktion,
hvor en business case med så
Students mener, at studiemiljøet
har gavn af fester og andre arran-
gementer.
- Det er direktionen heldigvis
enig i, så vi er kommet i dialog
om, hvordan vi hurtigt kan få løst
problemerne, fortæller Henrik
Thorn, formand for CBS Students.
Derimod var det svært at finde
nok studerende at stille op til
HA Almen-studienævnet. Henrik
Thorn tror dog ikke, at dette
skyldes, at HA Almen tidligere
var Moderate Studenters højborg.
Porcelænshaven og har over 100
år bag sig som industribygning.
Det er derfor en gennemgribende
ombygning, som er i gang med
at omforme den til et moderne
studie- og forskningsmiljø.
for bestilling af take away-måltider
over nettet samt et kantinepanel.
Disse nyheder er Spisestuernes
svar på de krav, som CBS stil-
lede i forbindelse med den netop
afsluttede udbudsrunde, hvor det
CBS Students-ejede firma som
eneste tilbudsgiver afgav et bud,
der svarede til betingelserne.
på CBS, glæder sig over, at der
var så stor interesse bl andt hans
medstuderende på skolen:
- Jeg havde frygtet, at der ikke
ville være den store in teresse.
Mange af cand.merc.-uddan-
nelserne fokuserer jo mere på
erhvervslivet end på samfundet,
siger han.
tid plus et år, og dels kommer
der et nyt taxameter, som udbe-
tales, når studerende færdiggør
deres overbygning inden for 27
måneder.
Pengene til den nye taxameter-
pulje kommer fra nedskæringer
på det almindelige taxametertil-
skud til uddannelserne. Det er
endnu for tidligt at sige, hvad det
kommer til at betyde for CBS.
mange mennesker fra hele ver-
den kommer til CBS:
- Jeg har aldrig oplevet en så
koncentreret og levende case.
Folk arbejdede fra klokken ni om
morgenen til elleve om aftenen
fire dage i træk, fortæller han.
Også hos Grundfos glædede
man sig over forløbet:
- Det er noget vi gerne vil
gøre igen, siger Lisbet Thyge
Frandsen, som er Group Senior
Vice President i Grundfos, og
som leder initiativet.
Goddag. Jeg hedder Thuli. Jeg kommer fra
Sydafrika.
So, can you tell that I’ve been taking Danish les-
sons? Hehehe. What’s up CBS? What’s up Copen-
hagen? I’m sure like everyone else you’re proba-
bly wondering how on God’s green earth I ended
up here and why I’m taking Danish lessons?
Let me answer the second part of the question
first. Well, because I can. It’s free (very impor-
tant factor in student decision making). And it’s
fun. Probably the most fun I get to have in this
damned program I signed up for. But we’ll get to
that dreaded three letter acronym later.
So, I was saying, Danish lessons are a hoot!
Half the time we’re all in stitches because the
sound of the language and its composite parts
are so strange for most of us. We’re African,
Indian, English, Mexican, American, Latvian and
several other nations in one class. Everybody’s
got a different accent, so you can imagine us all
speaking each our own remixes of Danish. Like
one of my classmates joked; “I’m gonna end up
speaking Danish with an Indian accent”.
We laugh until we cry and our stomachs ache.
I’m actually surprised the teachers can even keep
a straight face throughout the lessons.
So, how did I end up here? Here comes the
acronym. In three letters: MBA. That leads to
many other questions, so we’ll keep it simple. The
answer is: why not? I heard Denmark is the hap-
piest nation on earth. And that the Danes like to
party hard. So, for a girl who needed a break from
the chaos of Johannesburg it seemed like a good
idea. And I’ll walk away with a fancy title as a
bonus.
So far, the experience has lived up to expec-
tations. There’s easy public transport and no
power cuts! Yay! More than that, it’s been an
eye-popping experience on many levels – from
the amount of public tonsil hockey (even adults
engage in this practice) over public drinking to
mutually understood mandatory silence in eleva-
tors and the metro plus countless of other eye-
brow affecting stuff.
Now what fascinates me the most is the silence
on the Metro. Most days, I commute with a class-
mate, Miss Thang (of whom you’ll hear a lot
about in this column). We live in the same block
in Amagerbro. On any given morning, we’ll be
the only ones cackling away about something or
the other on our way to CBS under Copenhagen.
Everybody else pretends to be reading the free
rags or listens to their iPod or they’re looking
spaced out and shell-shocked at the thought of
actually having to go to their destinations. Of
course Miss Thang and I get some strange looks,
but we don’t care, we’re just enjoying the morn-
ing and loving being here.
Then there’s what I call the weekend fever phe-
nomenon. Back home you can always encounter
a few drunks on any day of the week. Here, the
silent, suited up people undergo a personality
change on Friday evenings. It’s amazing! They even
manage to crack a smile! Alcohol rocks! A Dane on
alcohol rocks even more!... except when they are
on their bicycles in the middle of the night.
Hey I dig the whole cycling thing because,
aside from being practical, it’s really chic and
… well, Copenhagenish. It’s just that it induces
nightmares of being run over. Oh well, I can only
hope that it will be a cute and single boy-Dane
who runs me over. Hehehe.
And then there’s campus. The MBA classes are
at Dalgas Have…and we’ve got unisex toilets!
Now this gives a new meaning to the toilet expe-
rience. It’s not a train smash as such, but it’s just
a little strange chatting with a dude in front of
the bathroom mirrors. Like what are we supposed
to say to each other: ‘Hey, nice leopard print
thong!’? A snap survey in the canteen revealed
several bizarre opinions regarding the situation,
including: ‘At least there are no urinals in the
common areas of the bathrooms!’ Worry not, I’m
as puzzled as you are by that thought.
So I promised to talk about the Full Time MBA,
and let me start with the people. We are those
funny people who hang out on the first floor in
Dalgas Have. There are 42 of us, and we’re from
22 different countries, and we’re paying a lot of
money to be here… like DKK 500,000! Hey, at
least we get our own pimped out working and
lounge areas in exchange. Ok, we get a whole lot
more than that, but that shall only be revealed
later as we get to know each other. (“Oh, oh, oh..
I really need to mention the Danida Fellowship
Center before they revoke my scholarship. Thank
you, thank you thank you! My gratitude knows
no bounds. It hops skips, jumps and flies – but
no bounds. And it’s real. Thank you, Danida!)
We don’t play much at the other buildings, but
you’ll see us on Solbjerg Plads on the occasional
Thursday, when the MBA-cabin fever sets in, and
the blood level in our alcohol systems are getting
too high, and all roads lead to Nexus. Don’t judge
us, we’re under pressure.
Lee Milligan is the admissions manager at the
MBA program. He says: “One of the major aims
of CBS is Internationalization. The CBS Full Time
MBA class embodies this. No other program in
the business school can match the international
diversity that our class has. Our Full Time MBA
students carry the flag for the university through-
out the world after the program!”
That’s a lot of pressure, right?
Nevertheless I’m still to experience hanging out
at that cool library (more like reading room) in
Porcelainshaven and sit on the stairs in that gor-
geous Kilen-building. All in good time I guess. I
am here for a whole year after all.
What’s up CBS? What’s up Copenhagen? Nice to
meet you and I look forward to getting to know
you.
Vi Ses! 1
Blue book – Thuli
CBS OBSERVER's new columnist, CBS Full Time
MBA-student Kutloano Skosana, is a media entre-
preneur from Johannesburg South Africa. A journal-
ist by training, she is a founder of the ezine www.
rage.co.za., produces urban culture tv-shows and
documentaries, presents radio shows and hip-hops

cbs observer 3 november 2008 23

The marketing sherpa from CBS CBSummary

edited by torkil bang and bjørn hyldkrog
Third semester MSc MCM-student Jacob Gorm Winter has
has shouldered the fight for human rights and is helping to
CBS has no use for exam prep-courses
carry them to Mount Everest – in a CBS kind of way Some companies have specialized in supplying exam prep-courses for students at CBS and
other universities – in their marketing going so far as to promise them better grades than
average. A new survey from CBS’ largest study program, however, shows that attending prep-
courses do not result in above average grades for students – and that at some exams, students
taking these courses even perform significantly worse than average.
The survey was conducted by CBS’ own Evaluation Unit (‘EvalueringsEnheden’ 1), and
according to the manager, Jakob Ravn, any counters taken in the comparison between stu-
dents, who have attended prep-courses, with students, who haven’t, still leads to the conclu-
sion the former get lower grades than the latter.
The Director for Campus & Facilities at
CBS, Gert Bechlund, says that the prep-
course companies are very aggressive in
their marketing, going as far as to make
it look like CBS endorses the courses –
something that could not be further from
the truth. He and CBS’ Dean of Education,
Jan Molin, along with Associate Dean of
Education, Sven Bislev, will now – on the
basis of the study-results – send a clear
message to CBS’ teachers and students
about prep-courses:
The message? That they are counter-
productive compared to applying yourself
to your studies, that they have no posi- Among other offensive things, prep-course hust-
tive effect on grades and that CBS would lers pretend to be sanctioned by CBS - they're not.
rather be without them

Putting exams to the test

You don’t have to leave Copenhagen to reach out for Mount Everest. Jacob Gorm Winter uses
the knowledge he has gained at CBS to promote the project “Menneskerettigheder til tops 2009”,
a human rights- expedition to the world’s highest mountain.
getting involved
By Alexandra Bode
Photo: Rie Neuchs
- This is a great opportunity to use what you
learn at CBS in real life! It’s also great to get
to work this independently.
Listening to 26 year old Jacob Gorm
Winter, one might think he is describing his
part-time job in a Hellerup-based consultancy
firm, where he works as a student employee
while doing his Marketing Communications
Management studies at CBS. But he is point-
ing out something else: That social involve-
ment and voluntary work does not have to
be something that lies as far away from your
studies at CBS as Mount Everest does from
Møllehøj.
Although his time was already heavily
occupied by his graduate studies, a CBS case
competition, his student job, soccer and his
girlfriend, Jacob got involved in the human
rights-expedition “Menneskerettigheder til
tops 2009” (Human rights to the top 1) to
Mount Everest in May 2008. He was enticed
by a presentation that one of his consultancy
co-workers, Marianne Knudsen held at their
workplace.
- Following the presentation Jacob called
me and said "Yes, I want to join you – how
can I assist you in realizing the mission?".
We quickly found some activities that Jacob
could be involved in, and one thing lead to
another, Marianne Knudsen recalls.
Marianne explains that although the day-
to-day work of the organization is to facilitate
an expedition of four mountaineers to the
base camp of Mount Everest carrying the
declaration of human rights, it is an equally
important task to raise awareness of the
expedition and promoting human rights in
general.
- Groups and initiatives like this rely heav-
ily on volunteers, and they generally get very
involved in the work processes and quickly
take on a lot of responsibility, Jacob explains.
Focus on innovation
In the Everest 2009 team Jacob’s area of
responsibility is in the marketing of the
expedition, fundraising activities and events
related to human rights. According to him,
both the knowledge he has gained from CBS
and feedback from fellow students and his
network help him to identify ideas for events
that could generate more interest in Human
Rights – especially among students and
young people.
One of the ideas is an interpretation of the
30 articles of the human rights declaration
by 30 artists. This is a project that Jacob is
now organizing in connection with the NGO
human rights-organisations celebrating the
declaration's 60th anniversary on December
10th this year.
- It has been really great to work with
Jacob; He always has a ton of ideas and –
even more importantly – ways to implement
them, says Marianne.
While this collaboration will come to an
end in March 2009, when the expedition to
Mount Everest starts, Jacob – who will then
be writing up his Master’s thesis and finding
out what to do after graduating – is prepared
to continue his social involvement with other
volunteer organisations.
- It is a challenging opportunity to broaden
your horizon, support a good cause and meet
interesting people who are fun to work with,
comments Jacob on his reasons to maintain
his volunteering involvement.
One question remains: Is there any time
left to lead a “normal” student life or is he
working on something all the time?
- Well, actually I'm about to go to Nexus
now, he reluctantly answers with a caught-
in-the-act smile and walks off to recharge his
batteries for new marketing coups.
1 1 the universites research funding.
A significant par t of any education is preparing for and taking exams – it could even be
argued that the grades you get on your exam certificate are exactly what you have to show
for five years of hard studying. So the recent years’ Danish regulations, making for profound
changes in exam-methods and grading system focus, have a marked impact on students.
Two of the major changes have been the elimination of group exams and the philosophy
behind the new grading system. The latter basically establishes explicit and clear goals for
learning, from which grades are subtracted according to the students’ demonstrated abili-
ties. The prior grading system was based on having a set expectation for a minimum passing
grade, to which further grades could be added, giving a method that could reward extraordi-
nary achievements in respect to innovation, creativity and individuality.
Now a new book puts the new exam regulations to the test in order to help study pro-
gram managers, lecturers and censors create better exams and establish better connections
to what is being taught in the classroom.
One of the authors, Jens Tofteskov from
CBS Learning Lab, explains that with the
elimination of group exams, there is now
no way to evaluate the students’ ability
to work together. The biggest impact on
the education s ystem, however, comes
from the new grade scale, which Jens
Tofteskov points out places the focus on
the students’ weaknesses rather than their
strengths, leading to a higher student
focus on rote learning and minimizing
Captions: "Is there anything left that we can sub- mistakes rather than being innovative and
tract?" & "They just listened and checked boxes!" original.
Universities divided over research funding
University research funding has taken centre stage at this year’s ongoing negotiations about
Denmark’s national budget. For the last few years, Minister of Science Helge Sander has been
able to use ’divide and conquer’-tactics to uphold the Danish minority government’s research
policy by negotiating different parts of the overall university funding-package with different
coalitions, originally responsible for passing various acts contributing to research funding.
This situation could be in for a marked change after this year’s negotiations. The govern-
ment wanted to set aside the lions part of next year’s research funding for politically selected,
strategic research programs for which the universities could then compete. But a united oppo-
sition, including the minority government’s usual supporting party, Dansk Folkeparti, wanted
to give more money as basic research funding.
The Danish universities could easi ly agree with this s entiment, but when it came to agree-
ing with each other about how the funds
should be shared out among them,
they couldn’t. The more research heavy
universities, University of Copenhagen,
University of Aarhus and the Technical
University of Denmark, proposed a distri-
bution model emphasizing research.
The more educationally based univer-
sities, University of Aalborg, Roskilde
University Center and CBS, claimed that
the distribution should lend greater weight
to educating students, aiming to change a
historically based uneven distribution of CBS and other educationally based universities
the universities’ research funding. support want to change the uneven distribution of

24 in-house newspaper for copenhagen business school

The second cohort of GLOBE-students met for the first time at Copenhagen Business School for the start of the spring seme-
ster 2008.

G L O B E a l to u r f i n a l e CBS OBSERVER’s very own

GLOBE-trotter Ridhima Kapur (in
text and photos: ridhima kapur the middle) visits the U.S. Senate.

Experiencing the whole of the GLOBE

Clichés can come true, even when one is just a humble business school student – be it from Denmark, from Hong Kong or
from North Carolina. It’s all about differences and comparisons this time, as the three sets of GLOBE-students evaluate
each other’s business schools
A Chinese, a Dane and an American
walk in to a bar in Tokyo... No,
this is not the beginning of a bad
joke; it’s merely one among many
remarkable GLOBE experiences
that we have been through together
this year. Considering it has been
one year, three schools, seven
countries and forty four crazy peo-
ple of at least ten different nation-
alities together, it is surprising that
we didn’t come up with even more
clichéd jokes.
GLOBE has become a second
family for most of us – complete
with inside jokes and gossip
updates, lots of photographs, crazy
relatives and plenty of dysfunctional
(and functional of course) relation-
ships. As the journey of the second
cohort of GLOBE draws to a close,
we take a look back at the year – at
what we learnt and didn’t learn, and
at what we will take away with us.
Accepting the differences
The curriculum of the GLOBE-
program is designed so that in each
region, students study a topic that
is special for that place. At CBS we
studied European integration, in
Hong Kong we studied Asian busi-
ness practices, and in the USA we
are studying entrepreneurship.
Thus, we are exposed not only
to a new style of teaching, but to
fresh concepts taught by specialists
from that region. Some students
even have had the advantage of
studying a company or industry
from a Danish point of view – and
then again from a Chinese point
of view at CUHK – and now from
an American point of view here in
North Carolina.
This isn’t the extent of our
learning though. Many GLOBE
students agree that our biggest
learning has been practically try-
ing to implement multicultural
integration, which is harder than it
sounds in theory. Despite our best
efforts, some differences will just
remain that way and that is alright.
As Hong Kong GLOBE student,
Catherine Sin, concluded:
- Sometimes you just can’t incor-
porate the way you think on others.
You need to accept that there are
certain inherent discrepancies that
you cannot change, like maybe cul-
tural differences. You just need to
acknowledge that and change the
way you deal with a situation.
The same differences
For the second cohort of GLOBE,
the journey is nearly coming to
an end – I know that I wrote that
once already, chalk it up to feeling
sentimental. In order to conclude
what this experience has been like,
I have tried to capture the impres-
sions of students from the three
participating schools.
This was easily done, as right
now there is a morbid fascination
within the group to constantly
discuss the emptiness that will
descend on our lives in December,
once reality takes over again . There
has been a lot of reminiscing lately.
The interesting thing is that all
this reflection has led us to realize
how much we have gotten to under-
stand about each others’ and our
own cultures both. I‘ve desperately
sought to identify and highlight any
stark differences in impressions,
but more often than not I run into
a dead end. GLOBE students, no
matter where they are from – Hong
Kong or Denmark or the US – tend
to think fairly alike.
1

GLOBEal point of view: the Americans

- This past year in GLOBE has
taught something that I could never
have learnt here at the University of
North Carolina – under this system
of hand holding, declares Yasha
Rao, an American GLOBE student,
and continues:
- I definitely think I grew up, but
I don’t know at what point or why.
I definitely showed myself that if
I am thrown into a situation, I can
figure it out. It doesn’t intimidate
me at all. I also feel I have made
some very good friends.
International and Theoretical
For Awika Kriengkraipetch, a
GLOBE student from UNC, studying
at CBS was quite an international
experience:
- Studying in CBS really high-
lighted for me how America-centric
we are in our American business
education. I learnt that you have
to know everything that’s going
on everywhere, and that you can’t
just focus domestically. Now that I
am back at UNC, I can almost feel
myself getting more America-centric
by the day, and I find myself gradu-
ally losing that international per-
spective. We didn’t really care what
the EU was doing, or what China
was doing. Over here it’s all about
Wall Street.
Coming from such a case-based
and practically-oriented educa-
tion system, it was hard for some
of the American GLOBE-students
to adjust to the freedom of the
Danish system. Yasha Rao, one
of the American GLOBE-students
explained the differences:
– Classes at CBS were very repet-
itive and lecture heavy. Class dis-
cussions didn’t increase my learn-
ing. There was a lot of reading,
and I didn’t feel like it helped me
understand the subject any better
or helped in discussion. The more
theory you can spout out the better.
Authorities and Rules
Following the GLOBE journey, the
jump in teaching style was quite
significant from Denmark to Hong
Kong:
- Studies at CUHK were even
more lecture based than at CBS,
says Yasha Rao and continues:
- Here the distinction between
teachers and students was the larg-
est. There was an air of I-know-
and-you-need-to-learn among the
teachers, and the students accepted
this and would just sit in class and
listen.
UNC GLOBE-student, Awika
Kriengkraipetch, gave us an exam-
ple of this professor-centric style of
learning:
- One thing I found so interest-
ing at CUHK was that during group
work, all the groups went to go
see the professor for advice – not
because it was necessary, but
because all the other groups went
to see the professor. That was a
very new mindset for me.
An aspect to Hong Kong college
life that was hard to get used to –
not only for many of the American
but also for many of the Danish
GLOBE-students – was the dormito-
ry-rules. Yasha Rao says: Going GLOBEal also means going to
- I was surprised that there was Washington D.C. , the world’s cen-
so much structure in the dorms. tre of power.
There were so many rules, like “No
visitors of the opposite sex after parent, and I didn’t appreciate that,
midnight! Dormitory doors lock especially not after the freedom we
after midnight as well. The univer- had in Denmark.
sity takes on the role of being your 1

cbs observer 3 november 2008 25

GLOBEal point of view: the Chinese

- Yes, of course I think I have gained a global
mindset. Who wouldn’t, asked Catherine Sin,
GLOBE student from the Chinese University
of Hong Kong, when asked about the pro-
gram.
Her co-student, Cheryl Lau, echoed the
sentiment:
- This past year I have gotten to study in
two different institutions and have seen so
many companies from so many industries in
different places. I feel that this has given me a
broader overview and aroused my interest to
learn more. Being abroad has actually helped
me understand more about my own country
by understanding the role we play in the
international playground.
A Passion for Learning
While the Danish students gushed about the
teaching at the University of North Carolina,
the Chinese students gushed about the
passion and enthusiasm of our professors
and students at CBS. Hong Kong student,
Catherine Sin says:
- I feel that I learnt the most at CBS.
Perhaps this is because I learnt something that
was entirely new to me. I knew nothing about
European Integration before that. Or perhaps
it was because of the professors. The profes-
sors I had at CBS were really enthusiastic.
They really like what they are doing; They are
passionate about it, and I feel that we learnt
a lot. This passion is something I don’t find at
CUHK, and I will miss it when I go back.
Cheryl Lau, another CUHK student, felt that
this passion for learning wasn’t just confined
to the teachers:
- In CUHK, I think students tend to pay
less attention and choose to selectively listen
to professors in class, preferring to study
things from the textbook at home because
then they can control their pace of learning.
Students at CBS tend to value discussion
more and are more proactive and outspoken
in class.
A Symbol of Capitalism
Cheryl Lau praised the standard of teaching
at UNC:
- In UNC the courses are very
practically oriented – much more
so than at CBS. CUHK is some-
where in the middle – more prac-
tically-oriented than CBS, but more
theoretical and model oriented
than UNC. But I like the interac-
tive courses here, because I feel it’s “It is summer, so we must be in Hong Kong!” According
a way to put what you learn into to the one of the GLOBE-students they did not inter-
practice. For example, in our sales act very much with other than themselves while at the
class we have a simulation where Chinese University of Hong Kong
every decision, we make, affects
our market share. Therefore, it is our own themselves, which is often the case with
thought process that helps us better under- international students. It feels quite intimidat-
stand the theory. ing. In fact, the business school in general
Her colleague, Catherine Sin, was not as gives you a very intimidating feeling. I found
convinced of the effectiveness of this system: it funny that even other UNC student feel
- Here the emphasis is more on the atten- the same way about their business school
dance and participation than on the actual – I heard someone on main campus call it
learning. Professors here expect students to ‘a symbol of capitalism’. It’s hard to learn in
have their own opinion on things, and they such an intimidating environment.
ask for it. This might not be a good thing,
if a student is more reserved or unsure of 1

Standing in front of what is left of the Berlin Wall – the symbol of a very non-GLOBE-al view – in the springtime.

GLOBEal point of view: the Danes

- Can I just say that GLOBE is fantastic,
gushed Signe Læssøe, a GLOBE student from
CBS, the moment we sat down to talk:
- GLOBE has reinforced my desire for an
international life. I have gained a lot from
absorbing from other cultures and have got-
ten so many different perspectives from
having seen the three cultures up close. In a
way, I guess you could say that it has helped
me optimize my personal set of values by
giving me the chance to take away and
absorb the values from each culture that I
prefer.
Chinese Cabin Fever
Being in Hong Kong for only two months, it
was very hard to get a taste of what study-
ing at the school with actual students from
Hong Kong was like. In fact, we interacted
and spent most of our time with the other
GLOBE students, with whom we lived and
took classes.
Signe Læssøe from CBS talked about how
this affected her time in Hong Kong:
- Sometimes it was a bit like cabin fever,
hanging around with only GLOBErs all the
time. Of course, that drew us together in a
way that is hard to describe to people who
weren’t there, but I never felt part of the
campus life in the way I do at UNC or at
CBS. And this coloured my impression of the
school.
This was also the first exposure many had
to the Asian style of teaching. Signe Læssøe
shared her impression of it:
- I had a really hard time relating to it. The
student-teacher relationship is definitely more
formal there. What CBS does best is to teach
us to have our own opinions, to be very criti-
cal and to be analytical. At CUHK, the learn-
ing was more like memorizing. Our professor
for China Marketing gave us a list of rules to
enter China and that was it. That was very
new to me.
The Art of Teaching
Kenan-Flagler Business School is a bit of a
mystery to understand. On one hand, there is
an atmosphere of professional-
ism that makes you feel like
the teachers all just stepped out
of a board room – and yet, the
students are constantly moni-
tored. Tobias Hallingskog, a
CBS GLOBE student says:’
- The teaching style here at
UNC is really professional. Here
you can really feel the impres-
sive amount of experience that
all the teachers have to be able
to teach at the business school. The GLOBE-al visitors from abroad don’t seem to be too
Our teachers at CBS are really disappointed to find out that “The Little Mermaid” in
good as well, but language is Copenhagen is indeed very little.
definitely a problem. Sometimes
really knowledgeable profes- terms of our attendance of classes and class
sors aren’t able to articulate themselves well assignments. I consider myself an adult, so I
in English. don’t need a teacher to monitor me constant-
But does fantastic teaching necessarily ly and tell me that I need to go to class. At
make for the best learning environment? Our CBS, you really need to be responsible and
CBS students aren’t convinced. CBS student, participate actively, and I prefer this.
Tobias Hallingskog said:
- At UNC, we are much more monitored in 1

Share this document

' ( ) $ *

You might also like

cbsobserver72009
khuset

Cbs Observer Oktober 2010

khuset

Velkomsttillæg til CBS

OBSERVER september 2010
khuset

Magazines Podcasts

Sheet Music

Cbs Observer September 2010

khuset

CBS OBSERVER juni 2010

khuset

cbsobserver maj 2010

khuset

CBS OBSERVER april 2010

khuset

Cbs Observer Marts 2010

khuset

CBS OBSERVER februar 2010

khuset

CBS OBSERVER december 2009

khuset

CBS OBSERVER november 2009

khuset

CBS OBSERVER september

2009
khuset

Show more

About Support

About Scribd Help / FAQ

Press Accessibility

Our blog Purchase help

Join our team! AdChoices

Contact us Publishers

Invite friends
Social
Gi[s

Scribd for enterprise Instagram

Twitter
Legal
Facebook

Terms Pinterest

Privacy

Copyright

Cookie Preferences

Get our free apps

Books • Audiobooks • Magazines • Podcasts •

Sheet Music • Documents • Snapshots • Directory

Language: English

Copyright © 2021 Scribd Inc.

What is Scribd? +

Millions of titles at your fingertips

Home Only $8.99/month.
Books Cancel anytime.
Audiobooks Documents

Read free for 30 days