Risskov Gymnasium

2017

Plastic-fantastic

Kemikompendium
Naturvidenskabeligt grundforløb

Kemilærerne på Risskov Gymnasium

 Plast i verdenshavene............................................................................................................................................
Havet er fuld af mikroplastik.................................................................................................................................
Arbejdsspørgsmål til artiklen ”Havet er fuld af mikroplastik”.................................................................................
Hvad er plast?...........................................................................................................................................
Carbonhydrider.....................................................................................................................................................
Kort om atomets opbygning..................................................................................................................................
Den kovalente binding...........................................................................................................................................
Elektronprikformler.................................................................................................................................................
Stregformler............................................................................................................................................................
Sammentrukket strukturformel............................................................................................................................
Oktetregel - dubletregel - ædelgasregel...............................................................................................................
Opgaver...............................................................................................................................................................
Opgave 1...............................................................................................................................................................
Opgave 2...............................................................................................................................................................
Opgave 3...............................................................................................................................................................
Opgave 4...............................................................................................................................................................
Opgave 5...............................................................................................................................................................
Opgave 6...............................................................................................................................................................
Opbygning af plast..................................................................................................................................
Arbejdsspørgsmål til ”Kemikaliernes stamtræ”...................................................................................................
Reaktionsskemaer...............................................................................................................................................
Opgaver...............................................................................................................................................................
Opgave 7...............................................................................................................................................................
Opgave 8...............................................................................................................................................................
Opgave 9...............................................................................................................................................................
Opgave 10.............................................................................................................................................................
Reaktionstyper........................................................................................................................................
Forbrænding........................................................................................................................................................
Addition...............................................................................................................................................................
Kondensationsreaktioner....................................................................................................................................
Hydrolyse............................................................................................................................................................
Opgaver...............................................................................................................................................................
Opgave 9...............................................................................................................................................................
Opgave 10.............................................................................................................................................................
Opgave 11.............................................................................................................................................................
Opløselighed af plast...............................................................................................................................
Polaritet af bindinger...........................................................................................................................................
Opløselighedsregler.............................................................................................................................................
Hydrogenbindinger..............................................................................................................................................
Opløselighed af bioplast......................................................................................................................................
Opgaver...............................................................................................................................................................
Opgave 12.............................................................................................................................................................
Opgave 13.............................................................................................................................................................
Opgave 15.............................................................................................................................................................
Vejledning: Bioplast................................................................................................................................
Vejledning: Pakkemateriale.....................................................................................................................
Nylon (6-10) - demonstrationsforsøg.......................................................................................................
Sikkerhed i laboratoriet...........................................................................................................................

1
Plast i verdenshavene

Medierne og politikerne beskæftiger sig i disse år meget med plast i verdenshavene. Det udgør et
stigende problem og der tales nu om store øer af plastik.
I kemidelen af naturvidenskabelig grundforløb arbejdes der derfor med at forstå

 Hvad er plast?
 Hvor kommer plast fra?
 Hvor findes plast?
 Hvad bruges plast til?

For at kunne svare på disse spørgsmål er det derfor nødvendigt at forstå hvilke forbindelser plastik er
opbygget af og hvilken struktur det har. I forløbet vil I lære hvorfor almindeligt plastik ikke kan opløses i
vand, mens bioplast kan.

Undervisningen består af i alt 8 modulers undervisning og 1 modul, hvor forbrændingsanlægget i

Lisbjerg besøges. Først skal I se en kort film om ”Plast i verdenshavene”. Her kan I overveje følgende
spørgsmål:
1. Hvorfor bruger vi så meget plastik?
2. Hvorfor forurener det så meget?
3. Hvad får man ud af at genanvende det?
4. Hvor bliver det egentlig af, når det kommer i havet?

Efter denne korte film skal I gruppevis læse artiklen ”Havet er fuld af mikroplastik” for at få en forståelse
for problemets omfang.

Havet er fuld af mikroplasti k

I grupper skal I læse artiklen ”Havet er fuld af mikroplastik” og besvare arbejdsspørgsmålene. Artiklen
findes i linket:
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/havet-er-fuld-af-mikroplastik

Arbejdsspørgsmål til artiklen ”Havet er fuld af mikroplastik”

1. Forskere fra DTU Aqua gennemførte i 2013 et studie af unge sild og hvilling fra Storebælt ud for
Sejerø Bugt.
a) Hvordan undersøgte forskerne fiskene?
b) Hvad viste resultaterne?

2. Hvor kommer det plastik fra der findes i havene?

3. Hvor store mængder plastik havner i havene?
4. Hvilke plastiktyper nævnes i artiklen?
5. Hvorfor er der noget plastik, der flyder på havoverfladen mens andet synker til bunds?

2
6. Se illustrationen af ”plastikkredsløbet” og følg de processer (pile), der driver plastikaffald rundt i
miljøet.
Plastik er meget holdbart men gennemgår med tiden en nedbrydningsproces, der omfatter både en
fysisk nedbrydning og en langsommere kemisk nedbrydning af polymeren som plastikken er opbygget
af.
7. Hvilke faktorer har betydning for nedbrydningshastigheden?
8. Hvordan kan mikroplastik havne i/på vandlopper og hvilken effekt har det på dette dyreplankton?
9. Opskriv en fødekæde fra havet
10. I 2014 var forskere om bord på Danmarks største havforskningsskib, Dana, i Sargassohavet syd for
Bermuda.
a) Hvordan undersøgte forskerne indholdet af mikroplastik i havandet?
b) Hvad viste resultaterne?

Se denne film: Hvor bliver plastikken af?

https://www.youtube.com/watch?v=9cKmFFKCP_E#t=527.8135656
(ca. 6 min)

Og svar på følgende spørgsmå l:

1. Hvorfor samles plastik i ”plastikøer”?

2. Hvor mange ”plastikøer” findes i verden og hvor meget fylder de tilsammen?
3. Hvordan dannes mikroplastik?
4. Hvor længe forventes mikroplastikken at ligge i havene?
5. Hvorfor mener forskerne, at meget af plastikken synker til bunds?
6. Hvor store mængder af verdens plast skyller op på strande?

3
 Hvad er plast?

Plast spiller en afgørende rolle i vores tilværelse. Læskedrikken,

du drikker, opbevares ofte i plastflasker, fødevarer pakkes ind i
plastfolie, pander pålægges et tynd lag ”slip let” plast, så
maden ikke brænder på, og vi opbevarer mad i
plastikbeholdere. Vores tøj kan fremstilles af bomuld eller uld,
som er naturprodukter, men ofte indeholder stofferne fibre af
plastik (syntetiske fibre), som polyester, polyamid, nylon mv.
der giver stofferne netop de egenskaber, som en designer
ønsker. I lægemiddel industrien bruges store mængder af
avet af plast
”engangsmaterialer” til f.eks. sprøjter, slanger, drop mv. fordi
plastikprodukterne er billige og kan fremstilles i henhold til de
store hygiejniske krav, der stilles til opbevaring af lægemidler.
Det er svært at forestille sig en hverdag uden plast, men
udviklingen af forskellige plasttyper er sket inden for de sidste
100 år og udviklingen er især gået hurtigt efter 2. verdenskrig.

Til fremstilling af plast anvendes råolie og naturgas. Råolie er en

blanding af mange forskellige kemiske stoffer, og er det
primære råstof i plastproduktionen. 4% af verdens
olieproduktion bliver brugt til produktion af plast, og en
uhæmmet brug af olieprodukter vil udover at skabe global
tilles af
opvarmning også resultere i et ”råstofproblem” i plastproduk-
olie
tionen. Råolien behandles i en række processer. På raffinaderi-
et adskilles olien i dens bestanddele ved destillation. Her bliver
gas, benzin, petroleum, gasolie samt tungere olier adskilt efter
deres kogepunkt. For at kunne forstå plast gennemgås kort
carbonhydrider

Carbonhydrider
Carbonhydrider, som hovedbestanden af plast, er opbygget af,
er molekyler opbygget af atomerne carbon og hydrogen. Figur
3 viser strukturformler for nogle carbonhydrider1.
Strukturformler er kemikernes måde at anføre opbygningen af
molekyler.

1
Der findes millioner af forskellige carbonhydrider. Fælles for dem alle er at de udelukkende indeholder carbon og hydrogen.

4
Figur 3: Eksempler på simple carbonhydrider

I strukturformler anvendes de kemiske symboler, H for

hydrogen-atomet, og C for carbon-atomet. Imellem atomerne
er anført streger, der er et symbol for de kovalente bindinger,
der binder atomerne sammen. Stregen illustrerer, at de to
atomer deler to elektroner. Det er elektronerne, der binder
atomerne sammen.
Ud fra carbonatomet anføres fire streger, mens der ud fra
hydrogenatomet kun udgår en streg. Det skyldes at carbon har
fire elektroner i yderste skal, som kan indgå i bindinger mens
hydrogen kun har 1 elektron i yderste skal, der kan indgå i en
binding.

Strukturformlen er kemikernes model af molekylet, men ikke

det fysiske udseende af molekylet.

Figur 4: Forskellige illustrationer af ethan

Figur 4 viser forskellige måder at illustrere molekylet ethan.

Yderst til venstre er strukturformlen, i midten en kuglemodel,
der illustrerer atomernes rumlige placering i forhold til
hinanden, og endelig til højre en kalotmodel, der illustrerer de
elektronskyer, som holder atomerne sammen i molekylet.

5
Kort om atomets opbygning
Et atom er opbygget af en elektrisk positivt ladet kerne, der er
omgivet af negativt ladede elektroner. I et elektrisk neutralt
atom er antallet af positive ladninger det samme som antallet
af elektroner. Dette tal kaldes atomnummeret eller
grundstofnummeret. For hydrogen har kernen netop en positiv
ladning og er derfor omgivet af en elektron. For grundstoffet
nitrogen vil netop 7 elektroner kredse omkring en kerne med
en ladning på +7. Figur 5 illustrerer dette.

Hydrogen Carbon Nitrogen Oxygen

Figur 5: Elektronstruktur for udvalgte atomer

Heraf fremgår, at elektronerne befinder sig i en række skaller. I

den inderste 1. skal er der maksimalt plads til 2 elektroner, i 2.
skal er der plads til 8 elektroner og i 3. skal er der plads til 18
elektroner.

Når elektronerne fordeler sig om kernen danner de par, når

antallet overstiger fire. Hvor carbon således har fire uparrede
elektroner vil nitrogens elektroner fordele sig med et par og tre
uparrede. Lewis diagrammer nedenfor illustrerer dette:

Hver prik omkring atomsymbolet angiver en elektron i yderste

skal. Prikkerne angives ved i starten at sætte en prik i hvert
verdenshjørne, og ved den 5. prik danner eletronerne par. I
chloratomet, der har 7 elektroner i yderste skal, er der således
tre par og en uparret elektron. Tilsvarende gælder for oxygen,
at det har to elektronpar og to uparrede elektroner mens
nitrogen har et elektronpar og tre uparrede elektroner. De
parrede elektroner vil i kemiske forbindelser kun kredse
omkring det centrale atom, mens de uparrede spiller en vigtig

6
 rolle ved dannelse af kemiske forbindelser, da det typisk er de
uparrede elektroner, der danner bindinger til andre atomer.

Den kovalente binding

En kovalent binding imellem to atomer, dannes ved at uparrede
elektroner på hvert atom danner et fælles par, som illustreret
på Figur 6:

Figur 6: Dannelse af dihydrogen molekylet

Elektronprikformler
I det fælles elektronpar er elektronerne symboliseret ved et kryds og
en prik, for at vise hvor elektronen stammer fra. Det er selvfølgelig
rent illustrativ, da der reelt ikke er forskel på dem. Figur 7 viser flere
eksempler på prikformler for molekyler.

Figur 7: Eksempler på prikformler

Dichlor-molekylet:
Som ved dihydrogenmolekylet deles de to chloridatomer om et elektronpar. Dette par kaldes
for et fælles elektronpar. Derudover er hvert chloratom omgivet af 3 elektronpar, der ikke
benyttes til at danne en binding.

Vandmolekylet:
Oxygenatomet har 6 elektroner i yderste skal og dermed to uparrede elektroner. Hver
elektron kan danne et par med en elektron fra et andet atom og kan derfor danne to
bindinger. Da hydrogenatomet netop har en uparret elektron kan to hydrogenatomer binde
sig til oxygenatomet og danne vand.

Carbondioxidmolekylet
I carbondioxidmolekylet har carbonatomet fire uparrede elektroner. Tilsvarende har hvert
oxygenatom to uparrede elektroner, og hvert oxygenatom kan derfor dele to elektronpar med
carbonatomet. I stregformlen angives de to bindinger imellem oxygenatomerne og
carbonatomet med en dobbeltstreg. Man siger, at der er en dobbeltbinding imellem
atomerne.

Prikformlerne er en passende symbolsk måde at illustrere

kovalente bindinger. På atomart niveau dannes den fysiske
kovalente binding ved at de atomare elektronskyer overlapper
hinanden, som vist på Figur 8. ”Tætheden” af skyen er et mål
for sandsynlighed for at ’træffe’ elektronen i det pågældende
område.

7
 Figur 8: Dannelse af en kovalent binding mellem to hydrogenatomer (dihydrogenmolekylet)

Elektrontætheden er stor mellem atomkernerne, da den

negative elektronsky mellem de positive kerner trækker dem
ind mod molekylets midtpunkt. Denne tiltrækning forklarer den
kovalente binding.

Stregformler
I længden bliver det besværligt at illustrere molekyler med
prikformler. I stedet bruges stregformler, hvor et elektronpar
symboliseres med en streg. Dihydrogenmolekylet, H 2,
illustreres derfor som

I nogle tilfælde er to atomer bundet sammen med to fælles

elektronpar. Der er således to kovalente bindinger mellem de to
atomer hvilket betegnes om en dobbeltbinding. Et eksempel
herpå er carbondioxidmolekylet, CO2, der indeholder
dobbeltbindinger mellem carbon og oxygen, se figur 9

Figur 9: Carbondioxid-molekylet, hvori der indgår dobbeltbindinger

Hvis to atomer deler tre elektronpar dannes en tripelbinding

imellem de to atomer (Figur 10).

Figur 10: Dinitrogenmolekylet hvor der er en tripelbinding

8
Sammentrukket strukturformel
Hvis større molekyler skal tegnes, bliver strukturformlerne no-
get overskuelige og sammentrukne strukturformler bruges i
stedet. I en sammentrukken strukturformel tegnes bindinger til
hydrogen ikke. Det er med andre ord op til læseren selv at
”folde” strukturen ud.

Eksempler

Strukturformel Sammentrukken strukturformel

Oktetregel - dubletregel - ædelgasregel

I kemiske forbindelser vil atomerne meget ofte være omgivet af

8 elektroner, når de fælles elektronpar medtælles til begge
atomer. (Dog vil hydrogen være omgivet af to elektroner i
kemiske forbindelser). Reglen kaldes for oktetreglen
(dubletreglen for hydrogen) eller ædelgasreglen, idet atomet
herved opnår den samme elektronstruktur som de ædle gasser,
der alle har 8 elektroner (eller 2 elektroner for helium) i yderste
skal.

Bemærk at i alle de anførte eksempler opfylder atomerne ædel-

gasreglen når både de fælles elektronpar og elektronpar, der
kun kredser omkring atomet medtælles.

Oktetregel (dubletregel) - ædelgasregel

Når et grundstof indgår i kemiske forbindelser vil det søge at få 8 elektroner i yderste skal og
dermed elektronstrukturmæssigt at ligne en af de ædle gasser.

9
Rumlig opbygning af molekyler

Elektronpar vil frastøde hinanden, og derfor søge at ligge så

Figur : Model af methan, der er
opbygget tetraederisk
langt væk fra hinanden som muligt. For fire enkeltbindinger
betyder dette, at molekylet omkring dette atom er tetreaderisk
opbygget (Error: Reference source not found). En anden beteg-
nelse er at molekylet er rumlig opbygget. Vinklen imellem to
bindinger er 109,5˚.
Omkring en dobbeltbinding vil molekylet være plant opbygget
med bindingsvinkler på 120˚. Årsagen hertil er, at den ene af de
to bindinger i dobbeltbindingen ligger ud af planet defineret ud
fra atomerne (Se Error: Reference source not found). Molekylet
bliver herved låst, så der ikke er fri drejelighed omkring
dobbeltbindingen.

Omkring tripelbindinger vil molekylet være lineært opbygget.

Det er vigtigt at understrege, at ovenstående regler kun gælder

lokalt. Et molekyle kan godt være rumligt opbygget omkring
f.eks. to carbonatomer, for så at være plant opbygget omkring
to andre atomer.

Opgaver

Opgave 1
Hovedbestanddelen i alle plasttyper er grundstofferne carbon og hydrogen.
a) Tegn en skalmodel for carbon og hydrogen
b) Gør rede for placeringen af carbon og hydrogen i grundstoffernes periodesystem

Opgave 2
a) Tegn elektronprikmodeller for grundstofferne carbon (C), hydrogen (H), oxygen (O), nitrogen (N),
chlor (Cl) og svovl (S).
b) Tegn elektronprikmodeller for molekylerne C H 4, N H 3, H 2 S
c) Tegn stregformler for C H 4, N H 3, H 2 S
d) Tegn stregformlen ethen-molekylet og polyethen-molekylet.

10
Opgave 3
a) Hvordan skal man forvente, at O2-molekylet er opbygget? Tegn en elektronprikmodel og en
strukturformel.

Opgave 4
Ethyn er en gas, der blandt andet bruges ved svejsning. Det er en organisk forbindelse, der har den
kemiske formel C2H2. De to carbonatomer er bundet sammen via en tripelbinding.
a) Tegn en elektronprikmodel og en strukturformel for ethyn-molekylet.

Opgave 5
De simpleste carbonhydrider, der indeholder henholdsvis enkeltbinding, dobbeltbinding og
tripelbinding, er molekylerne ethan, ethen og ethyn. De sammentrukne strukturformler for de 3
molekyler er vist nedenfor:

a) Anvend molekylbyggesæt til at bygge ethan, ethen og ethyn.

b) Kommentér på den rumlige opbygning af ethan, ethen og ethyn.

Opgave 6
Tegn elektronprikmodel og strukturformel for følgende molekyler

Elektronprik- Struktur-
Formel
formel formel
H2

Cl2

HCl

CH4

N2

H2O

CO2
Byg molekylmodeller af ovenstående molekyler. H (hvid), C (sort) , O (rød) og N (blå), Cl (grøn)

11
12
Opbygning af plast
På Figur 11 er vist udsnit af strukturformler for tre plasttyper
 Polyethen, der bruges i sprøjteflasker, bæreposer, blødt legetøj
 Polypropylen, der bruges i tekstilfibre, sportsundertøj,
havemøbler, instrumentbræt i biler
 Polyvinylalkohol, der bruges i plastikmaling

Figur 11: Strukturformler for tre forskellige plasttyper

Af figuren fremgår det at

 plastmolekylerne er meget lange (husk at kun et udsnit er
illustreret)
 der er en repeterende (gentagende) enhed i strukturformlen.

Den repeterende enhed dannes ud fra en monomer, og er den

”byggesten” som polymeren er opbygget af.

I nedenstående tabel er strukturformlen angivet for de tre

monomerer, der opbygger de tre polymerer.

Repeterende enhed Monomer

Polyethen
Polypropylen

13
Polyvinylalkohol

Til produktion af plast er nafta (råbenzin) den vigtigste

bestanddel fra raffineringen, og stoffet nedbrydes i en termisk
spaltnings-proces bl.a. til gasarter som ethen, propen og
butadien. Disse molekyler er monomererne i flere plasttyper.
Ved en polymerisationsreaktion, sammenkobles disse til
polymerer.

Ethenmolekylet anvendes til fremstilling af polyethen (se Figur

11), men det kan også indgå i reaktioner, hvor der kan dannes
andre monomerer til produktion af andre plastmaterialer end
polyethen. I Figur 12 er vist eksempler på monomerer og hvilke
plaststoffer, de kan danne.

14
Figur 12: Eksempler på polymerer, de repeterende enheder og anvendelsesform.

Bioplast Bioplast er plast, der er opbygget af stivelse, som kommer fra

plantemateriale som f.eks. kartofler, majs eller korn. Biomasse
som sukkerroer, majs og halm kan bruges til at fremstille plast.
Biomassen siges her at være en fornybar ressource i
modsætning til olie og gas.
Typisk bruges majsmel eller kartoffelmel til fremstilling af
bioplast. Majsstivelse bliver ofte omtalt som
maizenamel, det består af stivelse, som er
fremstillet af den indre del af majskerner.
Stivelse består af meget store molekyler og er
en polymer opbygget af monomeren glucose.

15
 Strukturformlerne for glucose og polymeren amylose
(stivelsesmolekyle) er vist i figur 15 og 16.

Figur 13: Strukturformel for glucose. Figur 14: Strukturformel for amylose (stivelsesmolekyle)

Her betyder det lille n, at der er et ukendt antal glucoseenheder, der typisk er på flere tusinde.

I artiklen ”Kemikaliernes stamtræ” forklares om syv basiskemikalier, der kan anvendes til fremstilling af
forskellige typer af plast.

Arbejdsspørgsmål ti l ”Kemikaliernes stamtræ”

Aktuel Naturvidenskab 2014/6 (http://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-6/AN6-2014kemistam.pdf)

1. Hvad arbejdes der kort fortalt med i den kemiske industri?

2. Giv eksempler på materialer, der er dannet ud fra olie og som anvendes i hverdagen?
3. Opskriv de 7 basiskemikalier og giv for hver af de 7 kemikalier ét eksempel på hvor det anvendes.
4. Den rå olie behandles på et raffinaderi hvor den udsættes for en fraktioneret destillation, se figur s. 3 i
artiklen:
 Hvordan er det muligt at adskille forskellige stoffer/komponenter ved denne proces?
 Kig på den kemiske opbygning af de 7 basiskemikalier der dannes, hvilke atomer indgår i
molekylerne?
5. Hvorfor er det vigtigt at finde alternative råstoffer til olie i den kemiske industri?
6. Hvilke alternative råstoffer er muligt at anvende og hvilke fordele/ulemper nævnes?

Se filmen ”En verden af plastik: Plastik overalt” https://www.youtube.com/watch?v=2EZR1yQpptw

og forklar forskellen på bioplast, bionedbrydeligt plast og komposterbart plast.
Reakti onsskemaer Ved en kemisk reaktion brydes bindinger og nye dannes. En
kemisk reaktion angives ved et reaktionsskema. Ved angivelse af
reaktionsskemaer, er der visse regler, der skal overholdes:
Reaktanterne (venstre side) adskilles fra produkterne (højre side)
med en reaktionspil (→). Der kan ikke forsvinde eller opstå atomer
i en kemisk reaktion. Dette kaldes for massebevarelse.
Endvidere er der ladningsbevarelse - den samlede ladning på
begge sider af reaktionspilen skal være ens.

Figur 15:
Når formlerne for de kemiske forbindelser er anført, må der ikke
ændres i disse formler. Derimod sættes koefficienter (tal) foran de
Illustration af reaktionen kemiske forbindelser, således at antallet af atomer af samme type
2H2 + O2 → H2O er ens på begge sider af reaktionspilen.

16
 Når heptan brænder reagerer heptan med dixoygen under
dannelse af carbondioxid og vand efter nedenstående skema:
C7H16 + O2 → CO2 + H2O (ikke afstemt)
Reaktionsskemaet afstemmes ved at sætte koefficienterne foran
formlerne således der nu er 7 C, 16 H og 22 O på hver side :
C7H16 + 11 O2 → 7 CO2 + 8 H2O (afstemt)
Reaktionen siges så at være afstemt.

Opgaver

Opgave 7
a. Skriv en struktur for den repeterende enhed i polypropen. Anfør alle bindinger.
b. Skriv en struktur for den repeterende enhed i polyvinylchlorid og argumenter for, om
ædelgasreglen er opfyldt for alle atomerne.

Opgave 8
Find en molekylformel for glucose ved at tælle antal carbon, hydrogen og oxygenatomer.

Opgave 9
Redegør for, hvorfor biomasse som sukkerroer, majs og halm er en fornybar ressource?

Opgave 10
Afstem reaktionsskemaerne ved at sætte koefficienter (tal foran formlerne).
a) C6H12O6 + O2 → CO2 + H2O
b) C6H12O6 → C2H5OH + CO2
c) CH4 + H2O → CO + H2
d) CO + H2 → CH3OH

Reaktionstyper

Forbrænding
En forbrændingsreaktion er en kemisk reaktion, hvor de kemiske
forbindelser reagerer med dioxygen under dannelse af f.eks.
vand, carbondioxid, carbonmonooxid og evt. carbonpartikler.
Ved en forbrænding indgår dioxygen på reaktantsiden.

Glucose (druesukker) forbrænder i kroppen i henhold til

reaktionsskemaet

17
 C 6 H 12 O6 + 6O2 → 6C O2+ 6 H 2 O

Når der ved reaktionen kun dannes vand og carbondioxid kaldes

reaktionen for fuldstændig. Reaktionsforholdet (Forholdet
imellem koefficienterne i reaktionsskemaet) ses at være 1:6.
Hvis der ikke er tilstrækkeligt med dioxygen tilstede sker der
forskellige ufuldstændige forbrændinger f.eks.

C 6 H 12 O6 +5 O 2 →5 CO 2+6 H 2 O+C
C 6 H 12 O6 +5 O 2 → 4 CO2 +6 H 2 O+ 2C
C 6 H 12 O6 + 4 O2 → 5 CO2 +6 H 2 O+ C
C 6 H 12 O6 +3 O 2 →3 CO 2+ 6 H 2 O+C+ 2CO

Ved den fuldstændige forbrænding af glucose er forholdet

mellem glucose og dixoygen 1:6. I enhver ufuldstændig
forbrænding vil dette forhold være mindre.

Additi on
Additionsreaktioner er hyppigt forekommende ved
plastproduktion. Ved en additionsreaktions ”sprænges” en
dobbeltbinding til en enkeltbinding, under dannelse af
enkeltbindinger til nye atomer. Eks:

Additionspolymerer dannes ved at ”sprænge” den ene binding i

dobbeltbindingerne i monomererne og dernæst dannes en
Figur 18 Dannelse af polyethen ud fra kovalent binding mellem en uparret elektron fra hver monomer.
ethen Error: Reference source not found viser et eksempel på
dannelse af polyethen.

Kondensati onsreakti oner

Makromolekyler, specielt i organismer, dannes ofte via konden-

sationsreaktioner, hvor monomererne ”kobles sammen” under
fraspaltning af et mindre molekyle. Error: Reference source not
found viser et eksempel på dannelse af nylon ud fra to
forskellige monomerer: 1,6-diaminohexan og hexandisyre
(adipinsyre). Bemærk, at monomererne her bindes sammen
under fraspaltning af et vandmolekyle.

18
 eksempel på en kema

Et andet eksempel er dannelsen af lactose og sucrose

(almindeligt hvidt sukker) ud fra hhv. glucose og fructose (Figur
16).

Figur 16: Kondensation af galactose og glucose til lactose under fraspaltning

af vand og kondensation af glucose og fructose til sucrose under fraspaltning
af vand.

Hydrolyse
Makromolekyler ”nedbrydes” via en række kemiske reaktioner.
En af disse kaldes hydrolyse, karakteriseret ved at en kemisk
binding brydes under optagelse af vand. Et eksempel herpå er
nedbrydningen af stivelse, som allerede begynder i mundhulen
(Error: Reference source not found), hvoraf det fremgår at en -
C-O-C- binding brydes og underoptagelse af H-O-H dannes to C-
OH bindinger. Når biologisk nedbrydeligt plast nedbrydes sker
der en hydrolyse.

Figur 21 Hydrolyse af "stivelse"

Opgaver

Opgave 9
Opskriv reaktionsskemaet for den fuldstændige forbrænding af pentan:

C 5 H 12 +O2 →

Hvad bliver reaktionsforholdet imellem pentan og dioxygen?

19
Opgave 10
Afstem nedenstående reaktionsskema for den ufuldstændige forbrænding af pentan:

C 5 H 12 +O2 → 4 C O2 + H 2 O+C

Hvad bliver reaktionsforholdet imellem pentan og dioxygen?

Afstem nedenstående reaktionsskema for den ufuldstændige forbrænding af pentan:

C 5 H 12 +O2 → 3C O2+ H 2 O+CO

Hvad bliver reaktionsforholdet imellem pentan og dioxygen?

Opgave 11
Tegn en illustration for dannelse af additionspolymererne

a. Polychlorethen
b. Polyphenylethen
c. polyacrylnitril

20
Opløselighed af plast

Polaritet af bindinger
En kovalent binding blev tidligere defineret som et fælles
elektronpar. Med mindre atomerne, bindingen dannes imellem,
er ens, vil der altid være forskel på atomernes evne til at
tiltrække elektronerne i bindingen. Et atoms evne til at tiltrække
elektroner kaldes elektronegativiteten (EN), og angives med et
tal imellem 0 og 4. Jo større elektronegativitet et atom har, jo
bedre er det til at tiltrække elektronerne i elektronskyen.

Figur 17: Elektronegativiteten for grundstofferne

Af Figur 17 fremgår at eletronegativiteten for oxygen (EN(O)) er

3.5 mens EN(H) er 2.1. Elektronskyen, der er den kovalente
binding imellem O og H er derfor trukket over imod
oxygenatomet. Da elektronen er negativt ladet, får oxygen i O-
H bindingen derfor en lille negativ ladning. Bindingen imellem
oxygen og hydrogen kaldes derfor for en polær kovalent
binding.

Forskellen i elektronegativiteten imellem H og C er 0,4, hvilket

betyder at i C-H bindingen er elektronskyen trukket meget lidt
over imod carbonatomet. Forskydning er så ringe, at der ikke
opstår nogen negativ ladning af betydning omkring
carbonatomet og bindingen er en upolær kovalent binding.

Grænsen imellem betegnelserne polær og upolær kovalent

binding er ved en forskel i elektronegativitet på 0,5 :

21
 Hvis forskellen i elektronegativitet er ≤0,5 kaldes bindingen for
en upolær kovalent binding
Hvis forskellen i elektronegativitet er større end 0,5 men
mindre end 1,8 kaldes bindingen for en polær kovalent binding.

De små elektriske ladninger på atomerne i bindingen anføres

ved at angive + δ eller et −δ over atomsymbolet i bidingen:

Eksempel:

Polaritet af molekyler I Figur 18 er ladningsfordelingen i et vandmolekyle vist. Heraf

fremgår, at hydrogen er svagt
positivt ladet pga. de polære O-H
bindinger. Vandmolekylet har
herfor en elektrisk negativt ladet
ende (oxygenenden) og en
elektrisk positivt ladet ende (hy-
drogenenden). Et sådant molekyle
kaldes for en polært molekyle.

Figur 19 viser en model af brommethanmolekylet C H 3 Br .

Heraf fremgår, at molekylet har tre C-H bindinger og en C-Br
ktronskyen binding. Ingen af disse bindinger er polære og molekylet vil
e derfor være upolært.

Vha. af Figur 17 indses, at ingen af bindingerne er polære og

molekylet vil derfor være upolært.

Figur 19: Brommethan

Opløselighedsregler
Det er velkendt, at olie og vand ikke kan blandes, hvilket bl.a.
kan konstateres i en olie-eddikedressing. Derimod kan der
opløses en del sukker i vand. Oliepletter kan fjernes med
rensebenzin, hvilket betyder at olie og benzin er blandbare.

Polariteten af et molekyle er medvirkende til at afgøre om

kemiske forbindelser kan blandes eller ej. Der gælder følgende
regel

22
 Polære molekyler kan opløses i polære opløsningsmidler mens
upolære molekyler kan opløses i upolære opløsningsmidler.

Da vandmolekylet er et polært molekyle, kan polære

forbindelser som f.eks. sukker, opløses i vand. Derfor kaldes
disse forbindelser også for hydrofile (”vandelskende”)
forbindelser.

Benzin indeholder bl.a. heptan, hvis strukturformel er anført på

Error: Reference source not found. Af denne fremgår, at heptan
er opbygget af upolære C-C bindinger og upolære C-H
bindinger. Molekylet er derfor upolært. Heptan er således ikke
blandbart med vand, hvorfor det er hydrofobt. Dette er i
Figur 25: Heptan overensstemmelse med erfaringen, at olie og vand ikke er
blandbare.

Hydrogenbindinger
Hvis molekyler indeholder en -OH
eller en -NH gruppe, er der
mulighed for særligt stærke
tiltrækkende bindinger imellem
molekylerne. Disse kaldes
hydrogenbindinger. Vand har f.eks.
to -OH grupper, og der er derfor
mange hydrogenbindinger i vand.
Dette er forklaringen på vands høje
kogepunkt, men også at vand er et
særdeles godt polært opløsningsmiddel idet vandmolekylerne
kan danne hydrogenbindinger med molekyler, der indeholder -
OH eller - NH grupper.

Figur 20: Illustration af hydrogenbindingen imellem to H2O molekyler

Figur 21: Illustration over hydrogenbindinger imellem vandmolekyler

23
24
Opløselighed af bioplast
Stivelse kan nedbrydes af vand ved at bryde bindingen mellem
glucoseenhederne. Denne binding kaldes en glucosidbinding.
Herved fås mindre enheder. Det er illustreret i Figur 22

Figur 22: Hydrolyse af stivelse. Der brydes en glucosidbinding under optagelse af et vandmolekyle.
Til sidst er der meget små molekyler, der let opløses i vand ved
at danne hydrogenbindinger mellem vandmolekylerne og
hydroxygrupperne (OH-grupperne) i glucosemolekylet.

I Figur 23 ses en model for hydrogenbindingerne mellem

glucose og vandmolekyler. Bemærk her, at glucosemolekylet
ikke er på ringform, idet der både findes en form, hvor det er
på ringform og en form, hvor atomerne sidder i en kæde.

Når bioplast nedbrydes i naturen er der mikroorganismer, der

hjælper til ved nedbrydningsprocessen og det er derfor ikke
umiddelbart en direkte hydrolyse, der sker.

Figur 23: Hydrogenbindinger mellem vandmolekyler og et glucosemolekyle.

Opgaver

Opgave 12

Placer selv følgende kemiske forbindelser i skemaet efter at have beregnet forskellen i
elektronegativitet. CH4, CO2, , H2O, H2 (Du skal bruge elektronegativitetsværdierne fra Figur 17)

25
 Elektronegativitets-
Elektronegativitetsforskel Bindingstype Kemisk forbindelse forskel ∆EN

Mindre end 0,5 Upolær kovalent binding

Mellem 0,5 og 1,6 Polær kovalent binding

Opgave 13
Placer symbolerne d+ og d- over atomerne i nedenstående polære kovalente bindinger.
a. N-O b. C-Cl c. N-H d. C-F

Opgave 15
Identificer monomeren i nedenstående molekyle. Beskriv hvilke bindinger, der brydes i vand og sæt en
ring om de atomer, der kan danne hydrogenbindinger til vand.

26
Vejledning: Bioplast

Formål
Forsøgets formål er at fremstille biologisk nedbrydeligt plast ud fra kartoffelmel, majsmel eller en
blanding af kartoffelmel og gelatine. Plastmaterialet skal bruges til en træktest i NV fysik.

Materialer
bægerglas 100 mL
bægerglas 250mL
urglas
glasspatel
25mL måleglas
plastpipette med måleskala
plaststykke
elkedel (fælles)
vægt og vejepapir
kogeplade
stativ med ring eller klemme
tush
kartoffelmel, majsmel, eller kartoffelmel-gelatine-blanding 1:1 (læreren fordeler)

Fremgangsmåde

Vandbad
1. Fyld elkedlen til max-mærket og bring vandet i kog. Hæld kogende vand i det store bægerglas, så
det er næsten fyldt, dog skal der være plads til at sænke det lille bægerglas ned i vandet, uden at
det skvulper over.
2. Vandbadet placeres på kogepladen, som tændes og indstilles på ca 200˚C. Skru ned, når vandet
koger, det behøver ikke koge, men skal bar holdes varmt.

Reaktionsblanding
3. Imens afmåles 20mL vand i måleglasset og det hældes i det lille bægerglas.
4. Afvej 2,5g kartoffelmel på vejepapiret, og hæld det i vandet under omrøring.
5. Afmål 2mL 50% glycerol-opløsning i en plastpipette og hæld det i blandingen under omrøring.

27
Opvarmning
6. Bægerglasset med opløsningen placeres i ringen, og sænkes med i det varme vand, så væsken i
de to bægerglas er i samme niveau.

7. Det lille bægerglas tildækkes med urglasset og varmes over vandbad i 5-10 minutter. Rør i
blandingen med jævne mellemrum. Opløsningen afbrydes, når blandingen er homogen og
tyktflydende. Hvis blandingen er blevet så tyk, at den ikke kan hældes ud af bægerglasset,
tilsættes lidt mere vand, og der varmes lidt igen, indtil vandet er absorberet.

8. Imens skrives navn, klasse og meltype på plaststykket.

9. Tag bægerglasset af varmen, og sluk kogepladen.

10. Massen hældes ud på plaststykket, og bredes ud i et cirka 1 cm tykt lag med skaftet af spatlen.
Prøv om du kan lave et helt stykke, som måler mindst 2cm gange 14cm, så kan I lave stræktest
på det i fysik. Det er vigtigt at der ikke er huller i laget. Bioplasten tørrer til ved stuetemperatur til
næste modul.

11. Bioplasten undersøges for elasticitet etc. Plaststykket genbruges - selvfølgelig!

28
Vejledning: Pakkemateriale

Når skrøbelige varer skal transporteres bruges forskellige

typer pakkemateriale for at undgå at varerne ødelægges.
Vi undersøger to typer, opskummet papir og opskummet
polystyren.

Polystyren
Strukturen for monomeren styren ses nedenfor.

Polymeren polystyren har følgende opbygning.

Papir
Papir består af cellulose, som er opbygget af monomeren beta-D-glucose

29
Nedenfor ses strukturen af cellulose

Forsøget
Forsøget udføres efter nedenstående skema i den angivne rækkefølge. Skriv hvad I observerer ud for
hvert forsøg, både umiddelbart efter forsøget, men også efter at alle forsøg er udført.

Når du forklarer observationerne skal du bruge faglige begreber som polære og upolære bindinger,
hydrofil og hydrofob, hydrogenbindinger, samt dokumentere dette ved at beregne
elektronegativitetsforskelle for de relevante bindinger.

30
 Udførsel Observation Forklaring
A Hæld cirka 10 mL vand i Glas
1, og læg pakkematerialet af
papir ned i vandet

B Hæld højst 10 mL acetone i

Glas 2, og læg
pakkematerialet af papir ned
i acetonen

C Læg pakkematerialet af
polystyren ned i vandet i Glas
1

D Læg pakkematerialet af
polystyren ned i acetonen i
Glas 2

Oprydning og affaldshåndtering
Alt glasudstyr afvaskes og aftørres.
Fast affald skal i papirkurven. Vand hældes ud i vasken. Acetoneopløsningen hældes i kemikaliedunken
mærket Organisk affald.

Arbejdsspørgsmål
1. Hvor kommer råmaterialet til de to typer pakkematerialer fra?

2. Hvorfor er materialet opskummet?

3. Hvilke varer kan man med fordel pakke med de to typer pakkemateriale, og hvilke varer er de
ikke egnet til?

31
Nylon (6-10) - demonstrationsforsøg

Nylon har utallige anvendelser på grund af de unikke egenskaber.

Navnet dannes ud fra længden af carbonkæderne fra de to forskellige stoffer, som
danner polymeren.
Forsøget udføres af læreren i stinkskabet og formålet er at fremstille nylon.

Risiko og sikkerhed
Decan-disyre-dichlorid er ætsende.
1,6-diamino-hexan irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og huden.
Der arbejdes med handsker og i stinkskab.

Apparatur
100 mL bægerglas
plastpipette
10 mL og 25 mL måleglas
Pincet Decan-disyre-dichlorid 1
Spatel

Kemikalier
Decan-disyre-dichlorid (sebacoylchlorid)
1,6-diamino-hexan-opløsning
cyclohexan
phenolphthalein-opløsning 1,6-diamino-hexan

Udførelse
 I bægerglasset opløses under omrøring 1 mL decan-disyre-dichlorid i 25 mL cyclohexan.
 Idet bægerglasset holdes skråt, hældes 12 mL 1,6-diamino-hexan-opløsning LANGSOMT og
FORSIGTIGT oven på den første blanding, uden at faserne blandes: Der dannes en hinde mellem
de to opløsninger og en hvid tåge dannes.
 Evt tilsættes et par dråber phenolphthalein til den øverste vandige fase, så fasegrænsen ses
tydeligere.
 Fra midten af den dannede hinde trækkes den polymere op ved hjælp af en pincet, og vikles
omkring skaftet på spatlen. Man kan nu trække en flere meter lang tråd op, ved at rulle den
rundt om spatlen. Den uvaskede tråd må ikke berøres med hænderne.

Opgaver
1. Skriv reaktionsskemaet for reaktionen, som er en polykondensation, hvorved der dannes et
polyamid.
2. Hvilke egenskaber har nylon?
3. Hvilke anvendelser har nylon?
4. Beregn kiloprisen for et par nylonstrømper.

32
Sikkerhed i laboratoriet

HVORDAN FORBEREDER MAN ET EKSPERIMENT

 Læs vejledningen grundigt.

 Skriv notater / kommentarer ned til de enkelte punkter.

 Spørg læreren, hvis der er noget, som du ikke forstår.

 Organiser gruppens samarbejde: hvem gør hvad og hvornår? - Check materialelisten er alt tilstede?

 Hvis der mangler noget - så hent det eller spørg læreren.

Hæld aldrig noget tilbage i flasken: Du kan ikke være sikker på at det du
hælder tilbage, stadig er rent. Kun rene stoffer kan bedømmes om de er
farlige eller ej.

33
VIGTIGE REGLER I OMGANG MED KEMIKALIER

Sundhedskadelige stoffer og giftige kemikalier skal IND i kroppen for at kunne gøre skade. Det kan ske gennem
munden, gennem luftveje og gennem huden:

1.Gift ind gennem munden:

Derfor er det forbudt at spise, drikke og lægge make-up under eksperimentelt arbejde. Lad ligeledes være med at
befamle hinanden - du ved jo ikke hvad der findes på fingrene!

.
2. Gift ind gennem luftveje:
Derfor skal letflygtige stoffer (som for eksempel Acetone) kun bruges, når punktudsugningen er tændt.

3. Gift ind gennem huden:

Det er især fedtopløslige stoffer (benzin og andre organiske opløsningsmidler), som kan komme igennem huden.
Brug derfor kun redskaber og ikke fingrene, når du håndterer kemikalier. Vask hænder hyppigt - det forebygger
ulykker.

34
LÆS ALTID ETIKETTEN PÅ FLASKEN !!!

Ætsende stoffer ødelægger huden og tøjet. Nogle kemiske stoffer er mærket både som sundhedsskadelige og
ætsende - derfor LÆS ETIKETTEN!

1. Ætsende stoffer ødelægger huden og især øjnene:

Derfor skal du beskytte øjene med briller og du skal undgå at spilde kemikalier på huden på bordet og andre
steder.Tør spild op og vask hænder.

2. Ætsende stoffer bliver ved med at grave sig dybere og dybere ned i huden: Derfor skal du øjeblikkeligt skylle
de berørte hudpartier med rigeligt vand (i hvert fald i 10 minutter). Dybe og store hudskader skal beses af en
skadestuelæge. Det samme gælder for øjenskader.

Efterlad ALDRIG sjatter af stoffer som andre kan tage skade af !

Det kunne jo være dig, som blev ramt

35
HVORDAN RYDDER MAN OP OG VASKER OP

 Hæld affaldet i de rigtige beholdere.

 Er der en lille rest tilbage i glasset, skylles glasset endnu en gang, og resten hældes ligeledes i
affaldsbeholderen.

 Engangsmateriale, for eksempel træpinde og vejebakker, smides i skraldespand.

 Engangspipetter som bruges til klare væsker, kan genbruges. Men du skal
huske at skylle dem godt. Tag et bægerglas med demineraliseret vand og sug vandet op og sprøjt det ud i
vasken - gentag dette et par gange.

 Glasvarer vaskes under vandhanen med børste og opvaskmiddel. De skylles grundigt med almindeligt
vand. Derefter skylles de med demineraliseret vand både indvendig og udvendig. For at forhindre
kalkaflejringer

36