Professional Documents
Culture Documents
Formelforklaring
Formelforklaring
Formelforklaring
CAPM-antagelser:
1. Alle investorer i økonomien, kan sælge og købe alle aktiver og værdipapirer der handles til
markedspris. Markedspris er sat efter udbud og efterspørgsel, altså givet ved fuldkommen
konkurrence priser.
• Det er muligt at låne og indlåne til den risikofrie rente for alle.
• Der er ingen imperfektioner. Altså skat, transaktion- eller udstedelsesomkostninger
2. Der er kun rationelle investorer, altså risikoaverse investorer, der ønsker det muligt største
forventede afkast til den laveste risiko der er mulig som investorerne er villige til at acceptere.
Investorerne går således alle efter at optimere for en gennemsnitlig varians og derved diversificere
alt diversificerbar risiko væk.
Investorerne holder derfor kun efficiente porteføljer, som består af alle handlede aktiver på
markedet.
• En portefølje der er efficient, giver det højeste forventede afkast ved en given volatilitet.
Sharpe ratioen på porteføljen er altså optimeret.
RENTE STRUKTUR:
Forventningshypotesen:
Den aktuelle rentestruktur hænger nøje sammen med de forventninger der er på markedet til den
fremtidige rentestruktur
Jf. teori er nulkuponrentestrukturen normalt voksende, da det afspejler forventningen om stigende korte
renter i fremtiden. Dog ses det i praksis, at markedet systematisk overvurderer de fremtidige renter.
Den aktuelle forwardrente er risikofri, og der er usikkerhed ved den forventede fremtidige nulkuponrente,
derfor vil investorer der er risikoaverse kræve en risikopræmie for at påtage sig det usikre alternativ.
Likviditetspræferencehypotesen(Løbetidspreferencehypotesen):
Priserne på lange obligationer er i højere grad påvirket af af renteændringer end priser på korte
obligationer. Investorer foretrækker det sikre valg, altså korte renter, og skal have en risikopræmie der
vokser med obligationens løbetid for at investere i lange renter.
Markedssegmenteringshypotesen:
Preferred habitats:
En udbygning af markedssegmenteringshypotesen, hvor investor er villig til at udbygge sin løbetid hvis han
får tilstrækkelig kompensation i form af højere rente. Der kan forventes en glat og kontinuerlig kurve, da
segmenterne i højere grad er afhængige af hinanden.
BLACK SCHOLES: Fire ud af 5 input er direkte observerbare. Nemlig S,K,T og den risikofrie rente, r_f
Det er umiddelbart kun (sigma) altså volatiliteten på aktiekursen der ikke er direkte observerbar.
Den første tilgang er at bruge historiske data på afkastet for aktien til at bestemme volatiliteten
BD2.2 Egenkapital
Egenkapitalen findes ved at gange aktieprisen i dag, P_0 med Antal aktier
Synonymer: Market Cap, Markedskapitalisering
- Cash er her selvfølgelig excess cash som er den overskydende likviditet i virksomheden og
ikke cash(kassebeholdning) som indgår i NWC/lagerligningen.
BD2.8 Bruttoavance/Bruttofortjeneste/Omsætning
☢BD2.14 Indtjeningsbidrag/EBITDA
Depreciation = Afskrivninger
Amortization = afskrivninger på immaterielle aktiver, f.eks. patenter.
BD3.5 bør nævnes når et aktiv replikeres ved hjælp af en portefølje af aktiver (eksempelvis
markedsindekset og det risikofrie aktiv. Bør desuden nævnes under replikerende porteføljes
metode i 21.1 optioner
BD4.1+BD4.5 Fremtidsværdi, FV
Omrkskrives til 𝑪 · 𝒅(𝒕) Hvor C er cash flowet, og d(t) er diskonteringsfaktoren = 𝟏/(𝟏 + 𝒓)^𝒕 OR4.3
𝐶 𝐶
𝑃𝑣(𝐶 𝑖𝑛 𝑝𝑒𝑟𝑝𝑒𝑡𝑢𝑖𝑡𝑦) = 𝑟
. || 𝐶 = 𝑃𝑣(𝐶 𝑖𝑛 𝑝𝑒𝑟𝑝𝑒𝑡𝑢𝑖𝑡𝑦) · 𝑟 ||𝑟 = 𝑃𝑉(𝐶 𝑖𝑛 𝑝𝑒𝑟𝑝𝑒𝑡𝑢𝑖𝑡𝑦)
BD4.9 Annuitet
𝐶 1
Excel: 𝑃𝑣 = 𝑟 ∗ (1 − (1+r)𝑛
𝑃𝑣 · 𝑟 · (𝑟 + 1)𝑛
𝐶=
(𝑟 + 1)𝑛 − 1
n, er antal terminer hvor man ganger antal år* med antal terminer(måneder) per år for at finde n.
𝐹𝑉
𝐶=
(𝑟 + 1)𝑛 − 1
𝐶
𝑃𝑉 =
𝑟−𝑔
𝑃𝑉 · 𝑟 − 𝐶
𝑔=
𝑃𝑉
𝐶 = 𝑃𝑉 · 𝑟 − 𝑃𝑉 · 𝑔
𝑃𝑉 · 𝑔 + 𝐶
𝑟=
𝑃𝑉
g, henviser til den konstante vækstrate der er.
OBS! BRUG F.12 til at lave terminslængder ens på både r og g så de svarer til cashflowet, C!!
𝑪𝒕+𝟏 (𝟏 + 𝒈)
𝑷𝑽𝒕 = · (𝟏 − ( ^𝑵)
𝒓−𝒈 (𝟏 + 𝒓)
Fremgangsmåde: Beregn C_t+1/(r-g) først
Beregn derefter (1-((1+g)/(1+r))^n)
Gang de to tal sammen.
Isolering:
. Den her er merer korrekt = PV = C/(r-g) => C = PV*(r-g)
(𝒓 + 𝟏)𝒏 · (𝑷𝑽 · 𝒓 − 𝑷𝑽 · 𝒈)
𝑪=
(𝒓 + 𝟏)𝒏 − 𝟏
BD4.14 Annuitet med C isoleret
𝟏 𝟏
𝑪𝒕+𝟏 = 𝑷𝑽𝒕 /( ∗ (𝟏 − ))
𝒓 (𝟏 + 𝒓)𝒏
BD4.15/F10 IRR for investeringsufgiften og ét fremtidigt cash flow (to cash flows)
𝟏
𝑭𝑽 𝒏
𝑰𝑹𝑹 = ( ) − 𝟏
𝑷
IA standardfunktionen i Excel kan bruges og denne har en gættefunktion. Det vil være hensigtsmæssigt at
gætte på et stærkt negativt tal samt stærkt positivt, når der er fortegnsskift.
Kapitel 8 Budgetopgaven
BD8.4 (ændring)NWC
BD8.5/F8/F9 FCF
F8,FCF= Indtjeningsbidrag - beholdningsændringer - investeringer - skat.
Frie cash flow, er de forventede fremtidige betalinger til rådighed for investorer i virksomheden. (ejerne og
gældsejerne) Det frie cash flow kan udregnes for hele virksomheden eller blot for en enkelt investering.
Projekt eksternaliteter, er indirekte effekter, af et givent projekt, der kan øge eller mindske profitten ved
andre aktiviteter i virksomheden. Hvis et nyt projekt optager et andet og kunden derfor vælger det nye
projekt fremfor det gamle, eksempelvis en UP i stedet for en GOLF og derved æder noget af GOLF-bilens
salg, kaldes dette kannibalisering.
Antaget at vi foretager en investering/projekt, og vores salg af det gamle produkt falder med 20% er vi nødt
til at medregne dette tab i salg når vi regner de inkrementelle profitter ud.
Opportunity Cost = Offeromkostninger: for at kunne tiltrække midler, både i form af investering men også
arbejdskraft, er man nødt til at se på om firmaet tilbyder et tilsvarende forventet afkast der svarer til den
risiko og tidshorisont der er hvis der var mulighed for at lægge pengene et andet sted. Enhver krone der er
investeret i et projekt, er en krone som kunne være gået til aktionærerne. Hvorfor det er vigtigt.
Offeromkostningerne er altså med til at sætte et pejlemærke for hvordan cash flows i nye investeringer bør
evalueres.
Sunk cost skal ikke medregnes, da de er omkostninger der enten allerede er afholdt, eller skulle afholdes
alligevel, ligemeget om man foretager en given investering eller ej.
Sunk cost tager derfor ikke incrementale skridt, i analysen af projektet, og når vores beslutning ikke
påvirker cash flowet, så burde cash flowet heller ikke påvirke vores beslutning.
BD8.7
BD9.6/BD4.11
P_0 er aktieprisen, når der udbetales dividender i al evighed fra næste termin
BD9.13 Terminalværdien
𝑃0 = 𝑃𝑛 · 𝑑(𝑁)
Her er d(N)= 1/(1 + 𝑟𝑒 )𝑁 . Vi finder altså prisen i N tilbagediskonteret via d(N)
BD9.23/BD9.24
Da vi med WACC(weighed average cost of Capital) diskonterer det frie cash flow der vil blive betalt BÅDE til
aktionærerne og gældsejerne, benytter vi 𝑟𝑤𝑎𝑐𝑐 i stedet for 𝑟𝐸 (𝑠𝑜𝑚 𝑒𝑟 𝑒𝑞𝑢𝑖𝑡𝑦 𝑐𝑜𝑠𝑡 𝑜𝑓 𝑐𝑎𝑝𝑖𝑡𝑎𝑙)
Når et firma har gæld er r_wacc gennemsnittet af firmaets egenkapital samt gælds-kapitalomkostninger.
Gæld er generelt mindre risikofyldt end egenkapital hvorfor r_wacc generelt set er mindre end r_e.
Tit er terminalværdien estimeret ved at antage en konstant længerevarende growth rate g_fcf for frie cash
flows efter år N, så:
Kapitel 10, Porteføljeteori, Kapitalstruktur
Var=SD^2
SD=Kvrod(Var)
Synonymer for standardafvigelse: Volatiliteten, den absolutte totale risiko i procentpoint, Std. Afv, Sigma
BD10.6 Det gennemsnitlige historiske afkast/ forventede afkast for en periode. Betaregression, F.3
Udtales, R^bar
1
∗ ∑𝑅𝑡
𝑇
R_t betegner det realiserede afkast ved historisk periode udregnet med F.3.
𝑅= Realiseret afkast.
BD11.1 Porteføljevægtene, x
Porteføljevægte summer altid til 1, da vi antager at vi har investeret 100% af den kapital vi ønsker at
investere.
Hvis Aktiver bliver replikeret via en portefølje af aktiver summerer vægtene ikke til 1.
Hvis porteføljen er selvfinansieret, summerer vægtene til 0. Dette kan lade sig gøre ved hjælp af ingen
kapital, da man enten åbner en kort position og derved får kapital til at investere i lang positioner, eller via
lånte midler.
Korrelation*SD*SD=Kovarians
𝐶𝑜𝑣(𝑅𝑖 𝑅𝑗 )
𝐶𝑜𝑟𝑟(𝑅𝑖 𝑅𝑗 ) =
𝑆𝐷(𝑅𝑖 ) · 𝑆𝐷(𝑅𝑗 )
𝐶𝑜𝑣(𝑅𝑖 𝑅𝑗 )er den Kovarians der er mellem aktiv i og aktiv j’s afkast.
X er en kolonne vektor med porteføljevægtene(nedad) HUSK sum af vægte er altid 1, med få undtagelser,
se længere oppe.
BD11.14 Diversifikation
X, er porteføljevægtene.
Der investeres i en portefølje, bestående af det risikofrie aktiv, og portefølje X (er oftest
Tangentporteføljen, men ikke nødvendigvis)
X*SD(RP)
Ved porteføljen P, vil vi maksimere Sharpe Ratioen ved at udføre kortsalg i det risikofrie aktiv og benytte
kapitalen vi har tilegnet os ved kortsalget, til at investere i Aktiv X.
Som resultat af dette, vil det forventede afkast på porteføljen, 𝐸(𝑅𝑝 ) blive øget, da risikofyldte aktiver
(som belånte aktiver er i høj grad) vil have et højere afkast end risikofrie aktiver (det risikofrie aktiv).
Porteføljens standardafvigelse(volatilitet/risiko) vil blive øget, da det risikofyldte aktiv bærer en højere
risiko end det risikofrie aktiv.
Det forventede afkast på porteføljen, , 𝐸(𝑅𝑝 ) vil stige, da vi for at gøre plads til afkastet for aktiv X, opgiver
noget af det risikofrie aktivs 𝑟𝑓 ’s afkast. Porteføljens forventede afkast vil stige med værdien af merafkastet
på Aktiv X , 𝐸(𝑅𝑥 ) − rf .
Risikoen i porteføljen vil stige, da porteføljen tilføres Aktiv X’s systematiske risiko. Den usystematiske risiko
i aktiv X er allerede diversificeret ud i porteføljen.
Formel BD11.13 viser at den systematiske risiko er forbundet med optagelsen af aktiv X, når 𝑆𝐷(𝑅𝑋 ) ·
𝐶𝑜𝑟𝑟𝑅𝑋 , 𝑅𝑃 .
Ved at optage aktiv X i porteføljen P, opnår vi samme systematiske risiko, som vi har opnået inkrementelle
risiko.
Sharpe-ratioen på porteføljen, P fortæller os hvor meget afkast vi ville have fået, havde vi øget
investeringen og derved risikoen i porteføljen, P.
𝑆𝐷(𝑅𝑋 ) · 𝐶𝑜𝑟𝑟𝑅𝑋 , 𝑅𝑃 stiger, når vi investerer mere i aktiv X, da korrelationen mellem aktiv i og porteføljen
P stiger, selvom 𝑆𝐷(𝑅𝑋 ) er konstant. Korrelationen mellem Aktiv X og aktiv X er 1. Den systematiske risiko
stiger eller falder altså når vi tilføjer eller fjerner aktiv X i porteføljen, P.
Sharpe ratio stiger når vi investerer mere i Aktiv X. men kun så længe at
Er opfyldt.
,hvor Beta her er beta på aktiv X. Betaet for aktiv X, på porteføljen P, måler aktiv X følsomhed i forhold til
ændringer på porteføljen P.
Hvis porteføljen stiger 20% og vi har et beta på 2, så vil en ændring medføre at aktiv X stiger 2*20% = 40%
Ovenstående betyder at én ekstra enhed investeret vil øge SR for portefølje P, så længe det forventede
afkast på aktiv X (her, i ) overstiger det krævede afkast på aktiv X(her, i ) i Porteføljen, P.
Når der er tilført inkrementelt nok aktiv X på Porteføljen P, vil det Krævede afkast = Forventet afkast som
er nødvendigt for at kompensere for risikoen ved en investering i aktiv X.
Jo højere beta, jo højere krævet afkast. Det krævede afkast på aktiv X vil være = det forventede på aktiv X,
når der er tilført nok aktiv X til porteføljen, P.
Hvis der tilføres aktiv X, således at det forventede afkast er mindre end det krævede afkast, er det
nødvendigt at nedbringe mængden af aktiv X indtil r_x=E(R_X).
VI opnår derved den efficiente portefølje, P, da det forventede afkast er = det krævede afkast, som
bestemmes af den systematiske risiko aktivet har, i forhold til den efficiente portefølje i økonomien.
BD12.5 Betaregression.
Excel:
𝑟𝐷 = 𝑦 − 𝑝 · 𝐿
p, er sandsynligheden for konkurs, L er det forventede tab per 1dkk af gæld i procent ved konkurs. Og y er
den effektive rente ved finansieringen/lånet.
BD12.10 Nettogæld
Modigliani-Miller 1
Ved Perfekt Kapitalmarket, hvor CAPM betingelserne er opfyldt, vides at værdien af virksomheden er
uafhængig af virksomhedens kapitalstruktur.
𝑟𝑈 (𝑝𝑟𝑒𝑡𝑎𝑥𝑊𝑎𝑐𝑐 ) er konstant.
Modigliani-Miller 2
Krævede afkast, 𝑟𝑒 , på egenkapitalen øges når gælden øges, da gælden kommer først før, E(egenkapitalen)
ved en eventuel konkurs.
Egenkapitalen, E, ses alternativt som én call-option baseret på virksomhedens aktiver som underliggende
aktiver, med en strike price der er lig gælden i virksomheden.
Egenkapitalandelen samt egenkapitalen er enten 0 eller positive, ALDRIG negativ.
A=E+D=U
Såfremt gælden, D er større end aktiverne, er virksomheden gået konkurs. Den er defaultet.
VIRKSOMHEDEN er risikofri (default-free) hvis Egenkapitalen er større end gælden, E>D eller Aktiverne er
større end gælden A>D, Da Aktiverne består af gæld og egenkapital.
Når virksomheden er 100% finansieret med egenkapital, så kan 𝑟_𝑈(𝑃𝑟𝑒𝑡𝑎𝑥𝑊𝑎𝑐𝑐 findes ved det forventede
afkast på egenkapitalen 𝐸(𝑅𝐸 ). E=U, da der ingen gæld er og gælden derfor er =0
BD14.6 Pretax-Wacc
𝐸 𝐷
𝑟𝑈 = 𝑟𝐸 · + ·𝑟
𝐸𝑉 𝐸𝑉 𝐷
Hvis gælden i virksomheden er risikofri, er 𝑟𝐷 = 𝑟𝑓
𝐸 𝐷
𝛽𝑈 = · 𝛽𝐸 + ·𝛽
𝐸𝑉 𝐸𝑉 𝐷
BD15.5 Wacc
𝐸 𝐷
𝑟𝑤𝑎𝑐𝑐 = · 𝑟𝐸 + · 𝑟 · (1 + 𝜏𝐶
𝐸𝑉 𝐸𝑉 𝐷
Kapitel 20 Optioner
S + P = P V (K) + C
Pv(k)=S+P-C
BD 20.5 Pris på call option i Put-call pariteten når volatiliteten ikke er kendt på det underliggende aktiv.
Dis(K) betegner forskellen mellem PV(K) og K, altså K-PV(K). PV(K) er K/1+r_f¨T, hvor T er løbetid på
optionen.
BD20.6 Pris på out via put call pariteten hvor tidsværdien vises.
Det kan i extreme tilfælde hvor put optionen er Deep In the Money, altså virksomheden for det
underliggende aktiv er gået konkurs, være en fordel at exercise early, da man vil få payoff før T, og derved
kan opnå renters rente effekten eller foretage andre finansielle beslutninger med den nyskaffede kapital.