R = Kuponrente = Nominelle rente = Pålydende rente

H = Hovedstolen = Nominelle værdi = Pålydende værdi

CAPM-antagelser:
1. Alle investorer i økonomien, kan sælge og købe alle aktiver og værdipapirer der handles til
markedspris. Markedspris er sat efter udbud og efterspørgsel, altså givet ved fuldkommen
konkurrence priser.
• Det er muligt at låne og indlåne til den risikofrie rente for alle.
• Der er ingen imperfektioner. Altså skat, transaktion- eller udstedelsesomkostninger

2. Der er kun rationelle investorer, altså risikoaverse investorer, der ønsker det muligt største
forventede afkast til den laveste risiko der er mulig som investorerne er villige til at acceptere.

Investorerne går således alle efter at optimere for en gennemsnitlig varians og derved diversificere
alt diversificerbar risiko væk.
Investorerne holder derfor kun efficiente porteføljer, som består af alle handlede aktiver på
markedet.
• En portefølje der er efficient, giver det højeste forventede afkast ved en given volatilitet.
Sharpe ratioen på porteføljen er altså optimeret.

3. Alle investorer har ensartede forventninger vedrørende forventet afkast på aktiver og

værdipapirer, samt for volatilitet og korellationer.

RENTE STRUKTUR:

”Hypoteser” jf. Obligationsrentenoten.

Forventningshypotesen:

Den aktuelle rentestruktur hænger nøje sammen med de forventninger der er på markedet til den
fremtidige rentestruktur

En voksende rentestruktur afspejler forventningen om at korte renter(tidsbegrænset kortere end 30 årige

renter, kaldet lange renter) er højere i fremtiden end de er i dag. Antagelsen er at ligegyldig hvilken
investeringsstrategi der vælges vil det forventede afkast i obligationer være ens. Om man på en toårig
periode køber 2 et års nulkuponobligationer, eller 1 toårig, vil der jf. (1 + y1(2))2 = (1 + y1(1))(1 + E[˜y1(1)]),
være ens forventet afkast. Altså vil den et årige forwardrente der i dag gælder for perioden mellem t=1 og
t=2 være lige den forventede et årige nulkuponrente til t=1.

Jf. teori er nulkuponrentestrukturen normalt voksende, da det afspejler forventningen om stigende korte
renter i fremtiden. Dog ses det i praksis, at markedet systematisk overvurderer de fremtidige renter.

Den aktuelle forwardrente er risikofri, og der er usikkerhed ved den forventede fremtidige nulkuponrente,
derfor vil investorer der er risikoaverse kræve en risikopræmie for at påtage sig det usikre alternativ.

Likviditetspræferencehypotesen(Løbetidspreferencehypotesen):
Priserne på lange obligationer er i højere grad påvirket af af renteændringer end priser på korte
obligationer. Investorer foretrækker det sikre valg, altså korte renter, og skal have en risikopræmie der
vokser med obligationens løbetid for at investere i lange renter.

Markedssegmenteringshypotesen:

Investor vil koncentrer sig om løbetids-intervalbegrænsede obligationer. Da de har forpligtelser med

tilsvarende løbetider. Der kan eksistere forskellige markedssegmenter, hvor der ikke er sammenhæng
mellem de forskellige segmenters prisfastsætning. Der prisfastsættes efter udbud og efterspørgsel. Der kan
ikke forventes en glat eller kontinuerlig rentestruktur.

Preferred habitats:

En udbygning af markedssegmenteringshypotesen, hvor investor er villig til at udbygge sin løbetid hvis han
får tilstrækkelig kompensation i form af højere rente. Der kan forventes en glat og kontinuerlig kurve, da
segmenterne i højere grad er afhængige af hinanden.

Det er ofte makroøkonomiske og politiske analyser der skaber renteforudsigelser.

BLACK SCHOLES: Fire ud af 5 input er direkte observerbare. Nemlig S,K,T og den risikofrie rente, r_f
Det er umiddelbart kun (sigma) altså volatiliteten på aktiekursen der ikke er direkte observerbar.

Den første tilgang er at bruge historiske data på afkastet for aktien til at bestemme volatiliteten

Kapitel 2 Budgetopgaven, Kapitalstruktur

BD2.2 Egenkapital
Egenkapitalen findes ved at gange aktieprisen i dag, P_0 med Antal aktier
Synonymer: Market Cap, Markedskapitalisering

BD2.4 Enterprise Value (EV)

Enterprise Value Findes ved Markedsværdien af egenkapital samt (netto)gæld MINUS
overskydende likviditet. Det er altså prisen for at overtage virksomhed X

- Cash er her selvfølgelig excess cash som er den overskydende likviditet i virksomheden og
ikke cash(kassebeholdning) som indgår i NWC/lagerligningen.
BD2.8 Bruttoavance/Bruttofortjeneste/Omsætning

Vi kan omskrive og få følgende udgave til at finde vareforbruget: Omsætning*(1-

Bruttoavance)=Vareforbrug

Accounts payable er kreditorer= penge der flyder ud af virksomheden.

Accounts payable er debitorer/tilgodehavener = Penge der flyder ind i virksomheden

BD2.11 Accounts Receivable Days

Debitorer= Omsætningen*(Account recievable days /antal dage pr år

BD2.12 Accounts Payable days

Anvend: Vareforbrug*(Accounts Payable days/dage pr år ) =kreditorer

Alternativt (hvis varekøb er nævnt): Varekøb * (APD/Dage år år) = Kreditorer
Vareforbrug + (ændring i, )delta Lager = Varekøb.
Delta lager = Lager ultimo - Lager primo

☢BD2.14 Indtjeningsbidrag/EBITDA

Depreciation = Afskrivninger
Amortization = afskrivninger på immaterielle aktiver, f.eks. patenter.

☢BD2.15 Gearing, Gæld til Egenkapitals rate, (D/E)

Beskriver en virksomheds gearing(leverage).
En ugearet virksomhed er 100% finansieret via egenkapital. Hvor en gearet virksomhed er
finansieret via gæld.
Jo højere andel af gearing en virksomhed har, jo højere er risikoen ved Egenkapitalen, som
betyder at kreditorerne i højere grad kommer før ejerne af virksomheden. Når risikoen er højere så
må det krævede afkast på Egenkapitalen samtidigt være højere, da ejerne skal kompenseres for
den øgede risiko ved gearingen. F.eks. via gældsfinansiering af nye projekter.

☢BD2.18 Gældsandel af virksomheden mm inklusiv beregning.

Net debt er debt MINUS cash

Når vi har gældsandelen(øverste formel, debt to EVR), så kan vi regne egenkapitalandelen ud på

følgende måde:

Ligeledes kan det gøres omvendt hvis man kender egenkapitalandelen.

Sammenhængen imellem gearing og gældsandel:

Sammenhæng mellem gældsandel og gearing:

Kapitel 3, MCQ, NPV, BUDGET, KAPITALSTRUKTUR

BD3.1 NET PRESENT VALUE, NPV

Hvor PV(Costs) =Costs(tiden,t)/(1+r)^n. Samme for benefits. PV=Nutidsværdi

☢BD3.3 Prisen på et aktiv

OBS! (anvendes under porteføljeteori og obligations opgaver!)

Prisen på et aktiv er ifølge BD3.3 bestemt ved at alle forventede fremtidige cash flow skal
tilbagediskonteres med den kalkulationsrente der tager højde for den systematiske risiko der er på
aktivet.

☢☢BD3.5 Loven om én pris (Pris C)

BD3.5 bør nævnes når et aktiv replikeres ved hjælp af en portefølje af aktiver (eksempelvis
markedsindekset og det risikofrie aktiv. Bør desuden nævnes under replikerende porteføljes
metode i 21.1 optioner

☢☢☢BD3.A2 Merafkast + risikofrie rente(Kalkulationsrenten..)

Hvor r for investering s(som det ses nedenfor), er kalkulationsrenten

Synonymer: Merafkast+ Risikofrie rente, Risikotillæg, Risikopræmie + Risikofrie rente,

Forventet afkast minus risikofrie rente = E(R_)-r_f
Synonymer for Kalkulationsrenten:

r = Kalkulationsrente = Alternativrenten = kapitalomkostninger = Nominelle Kalkulationsrente = COC = Cost of Capital

= nominelle diskonteringsrente = Krævet afkast = Diskonteringsrenten = Afkastkrav
Jf. F.18, CAPM holder: r = E(R_) = forventet afkast. 💀💀💀💀

Kapitel 4, MCQ, Kapitalstruktur

BD4.1+BD4.5 Fremtidsværdi, FV

Kan også skrives som 𝐏𝐕 ∗ (𝟏 + 𝐫)𝐭

Hvor PV er present value, altså nutidsværdi og r er kalkulationsrenten.

Benyttes til at beregne fremtidsværdi af et cashflow.

BD4.2 PV(nutidsværdi) af et cashflow, samt ved tidslinje af forkellige cash flows.

Omrkskrives til 𝑪 · 𝒅(𝒕) Hvor C er cash flowet, og d(t) er diskonteringsfaktoren = 𝟏/(𝟏 + 𝒓)^𝒕 OR4.3

BD4.4 inkl C_0 Nettonutidsværdien,

𝑁𝑃𝑉 = 𝛴𝐹𝐶𝐹𝑡 /(1 + 𝑟)𝑡 − 𝐶0 = 𝛴𝐹𝐶𝐹𝑡 ∗ 𝑑(𝑡) − 𝐶0 hvor C_0 er den investeringsudgift der er knyttet
til projektet.

BD4.4 Eksl. C_0 Virksomhedens værdi

𝑉0𝐿 = 𝛴𝐹𝐶𝐹𝑡 /(1 + 𝑟)𝑡 = 𝛴𝐹𝐶𝐹𝑡 ∗ 𝑑(𝑡)

Hvor værdien af den gearede virksomhed er værdien af alle forventede fremtidige cash flows
tilbagediskonteret med den kalkulationsrente der passer til den systematiske risiko.

BD4.7 Perpetuitet(evigtvarende annuitet)

𝐶 𝐶
𝑃𝑣(𝐶 𝑖𝑛 𝑝𝑒𝑟𝑝𝑒𝑡𝑢𝑖𝑡𝑦) = 𝑟
. || 𝐶 = 𝑃𝑣(𝐶 𝑖𝑛 𝑝𝑒𝑟𝑝𝑒𝑡𝑢𝑖𝑡𝑦) · 𝑟 ||𝑟 = 𝑃𝑉(𝐶 𝑖𝑛 𝑝𝑒𝑟𝑝𝑒𝑡𝑢𝑖𝑡𝑦)

BD4.9 Annuitet

𝐶 1
Excel: 𝑃𝑣 = 𝑟 ∗ (1 − (1+r)𝑛

𝑃𝑣 · 𝑟 · (𝑟 + 1)𝑛
𝐶=
(𝑟 + 1)𝑛 − 1

n, er antal terminer hvor man ganger antal år* med antal terminer(måneder) per år for at finde n.

BD4.10 Fremtidsværdien af en Annuitet

 𝐹𝑉𝑡 = 𝐶𝑡 /𝑟 · ((1 + 𝑟)𝑛 − 1)

𝐹𝑉
𝐶=
(𝑟 + 1)𝑛 − 1

BD4.11 Den Voksende Perpetuitet

𝐶
𝑃𝑉 =
𝑟−𝑔
𝑃𝑉 · 𝑟 − 𝐶
𝑔=
𝑃𝑉

𝐶 = 𝑃𝑉 · 𝑟 − 𝑃𝑉 · 𝑔

𝑃𝑉 · 𝑔 + 𝐶
𝑟=
𝑃𝑉
g, henviser til den konstante vækstrate der er.

OBS! BRUG F.12 til at lave terminslængder ens på både r og g så de svarer til cashflowet, C!!

BD4.12 Voksende Annuitet

𝑪𝒕+𝟏 (𝟏 + 𝒈)
𝑷𝑽𝒕 = · (𝟏 − ( ^𝑵)
𝒓−𝒈 (𝟏 + 𝒓)
Fremgangsmåde: Beregn C_t+1/(r-g) først
Beregn derefter (1-((1+g)/(1+r))^n)
Gang de to tal sammen.
Isolering:
. Den her er merer korrekt = PV = C/(r-g) => C = PV*(r-g)
 (𝒓 + 𝟏)𝒏 · (𝑷𝑽 · 𝒓 − 𝑷𝑽 · 𝒈)
𝑪=
(𝒓 + 𝟏)𝒏 − 𝟏
BD4.14 Annuitet med C isoleret

𝟏 𝟏
𝑪𝒕+𝟏 = 𝑷𝑽𝒕 /( ∗ (𝟏 − ))
𝒓 (𝟏 + 𝒓)𝒏

BD4.15/F10 IRR for investeringsufgiften og ét fremtidigt cash flow (to cash flows)
𝟏
𝑭𝑽 𝒏
𝑰𝑹𝑹 = ( ) − 𝟏
𝑷

IA standardfunktionen i Excel kan bruges og denne har en gættefunktion. Det vil være hensigtsmæssigt at
gætte på et stærkt negativt tal samt stærkt positivt, når der er fortegnsskift.

Kapitel 8 Budgetopgaven

BD8.3 NWC, Net working Capital.

Kassebeholdning+Lager+Debitorer MINUS Kreditorer.

Cash er kassebeholdning og ikke excess cash som er overskydende likvider.

BD8.4 (ændring)NWC

(delta)NWC = NWC Ultimo - NWC Primo

BD8.5/F8/F9 FCF
F8,FCF= Indtjeningsbidrag - beholdningsændringer - investeringer - skat.

F9, FCF=Likviditet fra drift - investeringer - skat.

Frie cash flow, er de forventede fremtidige betalinger til rådighed for investorer i virksomheden. (ejerne og
gældsejerne) Det frie cash flow kan udregnes for hele virksomheden eller blot for en enkelt investering.

Incrementale cash flows.

Projekt eksternaliteter, er indirekte effekter, af et givent projekt, der kan øge eller mindske profitten ved
andre aktiviteter i virksomheden. Hvis et nyt projekt optager et andet og kunden derfor vælger det nye
projekt fremfor det gamle, eksempelvis en UP i stedet for en GOLF og derved æder noget af GOLF-bilens
salg, kaldes dette kannibalisering.

Antaget at vi foretager en investering/projekt, og vores salg af det gamle produkt falder med 20% er vi nødt
til at medregne dette tab i salg når vi regner de inkrementelle profitter ud.

Opportunity Cost = Offeromkostninger: for at kunne tiltrække midler, både i form af investering men også
arbejdskraft, er man nødt til at se på om firmaet tilbyder et tilsvarende forventet afkast der svarer til den
risiko og tidshorisont der er hvis der var mulighed for at lægge pengene et andet sted. Enhver krone der er
investeret i et projekt, er en krone som kunne være gået til aktionærerne. Hvorfor det er vigtigt.
Offeromkostningerne er altså med til at sætte et pejlemærke for hvordan cash flows i nye investeringer bør
evalueres.

Sunk cost skal ikke medregnes, da de er omkostninger der enten allerede er afholdt, eller skulle afholdes
alligevel, ligemeget om man foretager en given investering eller ej.

Sunk cost tager derfor ikke incrementale skridt, i analysen af projektet, og når vores beslutning ikke
påvirker cash flowet, så burde cash flowet heller ikke påvirke vores beslutning.

BD8.7

FCF*D(t), hvor d(t) er 1/(1+r)^t

r, er den kalkulationsrente der passer til

Kapitel 9. Porteføljeteori, Kapitalstruktur.

BD9.6/BD4.11

P_0 er aktieprisen, når der udbetales dividender i al evighed fra næste termin

R_e er det krævede afkast på egenkapital. (egenkapitalomkostninger = kalkulationsrenten der er på

egenkapitalen.

BD9.13 Terminalværdien

𝑃0 = 𝑃𝑛 · 𝑑(𝑁)
Her er d(N)= 1/(1 + 𝑟𝑒 )𝑁 . Vi finder altså prisen i N tilbagediskonteret via d(N)

BD9.23/BD9.24

Da vi med WACC(weighed average cost of Capital) diskonterer det frie cash flow der vil blive betalt BÅDE til
aktionærerne og gældsejerne, benytter vi 𝑟𝑤𝑎𝑐𝑐 i stedet for 𝑟𝐸 (𝑠𝑜𝑚 𝑒𝑟 𝑒𝑞𝑢𝑖𝑡𝑦 𝑐𝑜𝑠𝑡 𝑜𝑓 𝑐𝑎𝑝𝑖𝑡𝑎𝑙)

Hvis firmaet ingen gæld har er 𝑟𝐸 = 𝑟𝑤𝑎𝑐𝑐 .

Når et firma har gæld er r_wacc gennemsnittet af firmaets egenkapital samt gælds-kapitalomkostninger.

Gæld er generelt mindre risikofyldt end egenkapital hvorfor r_wacc generelt set er mindre end r_e.

Tit er terminalværdien estimeret ved at antage en konstant længerevarende growth rate g_fcf for frie cash
flows efter år N, så:
Kapitel 10, Porteføljeteori, Kapitalstruktur

BD10.1 Forventet afkast

p, er sandsynligheden for den givne tilstand,

R, er det realiserede afkast, der er beregnet via formel F.1.

Excel: sump(sandsynligheder, Realiseret afkast)

BD10.2 Standardafvigelse og Varians

For at finde varians Var = ∑𝑝 · (𝑅 − 𝐸(𝑅𝑖 ))^2

Beregn først 𝑅 − 𝐸(𝑅𝑖 ) og opløft derefter ^2

Var=SD^2

SD=Kvrod(Var)

Synonymer for standardafvigelse: Volatiliteten, den absolutte totale risiko i procentpoint, Std. Afv, Sigma

BD10.6 Det gennemsnitlige historiske afkast/ forventede afkast for en periode. Betaregression, F.3

Udtales, R^bar

1
∗ ∑𝑅𝑡
𝑇
R_t betegner det realiserede afkast ved historisk periode udregnet med F.3.

T er den totale mængde af realiserede afkast.

BD10.7 Varians for historisk periode

Kapitel 11. Porteføljeteori, Kapitalstruktur☢☢☢☢☢

Begreber

𝐸(𝑅_ )= Forventet afkast

𝑅= Realiseret afkast.

BD11.1 Porteføljevægtene, x

Porteføljevægte summer altid til 1, da vi antager at vi har investeret 100% af den kapital vi ønsker at
investere.

Hvis Aktiver bliver replikeret via en portefølje af aktiver summerer vægtene ikke til 1.

Hvis porteføljen er selvfinansieret, summerer vægtene til 0. Dette kan lade sig gøre ved hjælp af ingen
kapital, da man enten åbner en kort position og derved får kapital til at investere i lang positioner, eller via
lånte midler.

BD11.3 Det forventede afkast på Porteføljen

Excel= ∑𝑥𝑖 · 𝐸(𝑅𝑖 )

BD11.4 Kovariansen, når sandsynlighederne er givet.

Excel: 𝑺𝒖𝒎𝒑𝒓𝒐𝒅𝒖𝒌𝒕(𝒔𝒂𝒏𝒅𝒔𝒚𝒏𝒍𝒊𝒈𝒉𝒆𝒅; (𝑹𝒆𝒂𝒍𝒊𝒔𝒆𝒓𝒆𝒕 𝒂𝒇𝒌𝒂𝒔𝒕 𝑨𝒌𝒕𝒊𝒗𝒊 ); (𝑹𝒆𝒂𝒍𝒊𝒔𝒆𝒓𝒆𝒕 𝒂𝒇𝒌𝒂𝒔𝒕 𝑨𝒌𝒕𝒊𝒗𝒋 −

𝑭𝒐𝒓𝒗𝒆𝒏𝒕𝒆𝒕 𝒂𝒇𝒌𝒂𝒔𝒕 𝑨𝒌𝒕𝒊𝒗𝒋 )
BD11.5 Historisk Kovarians via F.3

T er total antal realiserede afkast via F.3

BD11.6 Kovarians, når vi kender Korrelation (Korrelation når vi kender Kovarians)

Korrelation*SD*SD=Kovarians

𝐶𝑜𝑣(𝑅𝑖 𝑅𝑗 )
𝐶𝑜𝑟𝑟(𝑅𝑖 𝑅𝑗 ) =
𝑆𝐷(𝑅𝑖 ) · 𝑆𝐷(𝑅𝑗 )

𝐶𝑜𝑟𝑟(𝑅𝑖 𝑅𝑗 ) er den Korellation der er mellem aktiv i og aktiv j’s afkast.

𝐶𝑜𝑣(𝑅𝑖 𝑅𝑗 )er den Kovarians der er mellem aktiv i og aktiv j’s afkast.

Kovariansen indgår i Varians_Kovarians Matricen

BD11.11 Varians på porteføljen

Excel: Sumprodukt(Porteføljevægte, x,Mprodukt(Varians_Kovarians_Matricen, Porteføljevægte, x

X er en kolonne vektor med porteføljevægtene(nedad) HUSK sum af vægte er altid 1, med få undtagelser,
se længere oppe.

BD11.12 Varians på en ligevægtet portefølje

 1 1
𝑉𝑎𝑟(𝑅𝑝 ) = · 𝑉𝑎𝑟(𝑅𝑖 ) + (1 − ) · 𝐶𝑜𝑣(𝑅𝑖 𝑅𝑗 )
𝑁 𝑁
N er antal aktiver på porteføljen.

BD11.13/BD10.2 Standardafvigelse på en ligevægtet portefølje

Excel: Anvend BD10.2 = 𝑆𝐷(𝑅𝑝 ) = √𝑉𝑎𝑟(𝑅𝑝 )

BD11.14 Diversifikation

BD11.15 Forventet afkast ved gearet portefølje.

X, er porteføljevægtene.

Der investeres i en portefølje, bestående af det risikofrie aktiv, og portefølje X (er oftest
Tangentporteføljen, men ikke nødvendigvis)

Figur 11.9 s 410. feb 19 opg 2

BD11.16 SD for en gearet

X*SD(RP)

BD11.17 Sharpe Ratio

Synonymer: SR, Merafkast/volatilitet, (E(R_i)-r_f)/SD(R_i)

Merafkastet kan med fordel beregnes først via BD 3.A2

CAPM Udledning : For at finde den optimale porteføljevægt i et givent aktiv.

Ved porteføljen P, vil vi maksimere Sharpe Ratioen ved at udføre kortsalg i det risikofrie aktiv og benytte
kapitalen vi har tilegnet os ved kortsalget, til at investere i Aktiv X.

Som resultat af dette, vil det forventede afkast på porteføljen, 𝐸(𝑅𝑝 ) blive øget, da risikofyldte aktiver
(som belånte aktiver er i høj grad) vil have et højere afkast end risikofrie aktiver (det risikofrie aktiv).

Porteføljens standardafvigelse(volatilitet/risiko) vil blive øget, da det risikofyldte aktiv bærer en højere
risiko end det risikofrie aktiv.

Det forventede afkast på porteføljen, , 𝐸(𝑅𝑝 ) vil stige, da vi for at gøre plads til afkastet for aktiv X, opgiver
noget af det risikofrie aktivs 𝑟𝑓 ’s afkast. Porteføljens forventede afkast vil stige med værdien af merafkastet
på Aktiv X , 𝐸(𝑅𝑥 ) − rf .

Risikoen i porteføljen vil stige, da porteføljen tilføres Aktiv X’s systematiske risiko. Den usystematiske risiko
i aktiv X er allerede diversificeret ud i porteføljen.

Formel BD11.13 viser at den systematiske risiko er forbundet med optagelsen af aktiv X, når 𝑆𝐷(𝑅𝑋 ) ·
𝐶𝑜𝑟𝑟𝑅𝑋 , 𝑅𝑃 .

Ved at optage aktiv X i porteføljen P, opnår vi samme systematiske risiko, som vi har opnået inkrementelle
risiko.

Sharpe-ratioen på porteføljen, P fortæller os hvor meget afkast vi ville have fået, havde vi øget
investeringen og derved risikoen i porteføljen, P.

𝑆𝐷(𝑅𝑋 ) · 𝐶𝑜𝑟𝑟𝑅𝑋 , 𝑅𝑃 stiger, når vi investerer mere i aktiv X, da korrelationen mellem aktiv i og porteføljen
P stiger, selvom 𝑆𝐷(𝑅𝑋 ) er konstant. Korrelationen mellem Aktiv X og aktiv X er 1. Den systematiske risiko
stiger eller falder altså når vi tilføjer eller fjerner aktiv X i porteføljen, P.

Sharpe ratio stiger når vi investerer mere i Aktiv X. men kun så længe at
Er opfyldt.

Når betingelsen er opfyldt, opnår vi

Desuden gælder følgende:

,hvor Beta her er beta på aktiv X. Betaet for aktiv X, på porteføljen P, måler aktiv X følsomhed i forhold til
ændringer på porteføljen P.

Hvis porteføljen stiger 20% og vi har et beta på 2, så vil en ændring medføre at aktiv X stiger 2*20% = 40%

Højre side af BD11.18 kan ændres for at få:

Det risikofrie aktiv adderes på begge sider af ligningen for at få:

Vi får derved BD11.20

Hvor r_i er det krævede afkast på aktiv X( her, i ) .

Ovenstående betyder at én ekstra enhed investeret vil øge SR for portefølje P, så længe det forventede
afkast på aktiv X (her, i ) overstiger det krævede afkast på aktiv X(her, i ) i Porteføljen, P.

Når der er tilført inkrementelt nok aktiv X på Porteføljen P, vil det Krævede afkast = Forventet afkast som
er nødvendigt for at kompensere for risikoen ved en investering i aktiv X.

Det ses at det krævede afkast på Aktiv X r_X er udgjort af merafkastet +

Jo højere beta, jo højere krævet afkast. Det krævede afkast på aktiv X vil være = det forventede på aktiv X,
når der er tilført nok aktiv X til porteføljen, P.
Hvis der tilføres aktiv X, således at det forventede afkast er mindre end det krævede afkast, er det
nødvendigt at nedbringe mængden af aktiv X indtil r_x=E(R_X).

Når alle aktiver i markedet, har r_=E(R), så opnås der:

VI opnår derved den efficiente portefølje, P, da det forventede afkast er = det krævede afkast, som
bestemmes af den systematiske risiko aktivet har, i forhold til den efficiente portefølje i økonomien.

Beta måler et aktivs relative systematiske risiko.

Den efficiente portefølje i perfekt kapitalmarket er selvfølgelig tangentporteføljen.

Markedsporteføljen er en portefølje der er veldiversificeret, altså en efficient portefølje.

Ergo må markedsporteføljen=tangentporteføljen=efficientportefølje

Ergo er den systematiske risiko =markedsrisikoen.

BD11.19 Beta, når korellation kendes.

Se ovenfor, for led i CAPM-udledning

BD11.21/BD12.1 SML ligningen (security market line)

𝐸(𝑅𝑀 ) − 𝑟𝑓 = Markedsporteføljens merafkast.

𝛽𝑖 · 𝐸(𝑅𝑀 ) − 𝑟𝑓 = Riskpremium/risikopræmien på aktiv X.

BD11.24 Beta på Porteføljen, P

Beta’et på porteføljen, er et sumprodukt af vægtene på aktiverne, og betaerne på aktiverne.

(100 · 200) 140 · 𝑌 70 · 𝑌 30000
1= · 1,5 + · 0,5 = + = 70 · 𝑋 −1 · 𝑌 + 30000 · 𝑋 −1
𝑋 𝑋 𝑋 𝑋
Kapitel 12. Porteføljeteori, Kapitalstruktur

BD12.3/BD11.1 Porteføljevægt. (Anvendes under markedsporteføljen)

BD12.5 Betaregression.

Excel:

X værdier er afkast på M-proxy(Proxy for markedsporteføljen)

Y værdier er afkast på aktivet.

BD12.7 Forventet afkast på gælden

𝑟𝐷 = 𝑦 − 𝑝 · 𝐿
p, er sandsynligheden for konkurs, L er det forventede tab per 1dkk af gæld i procent ved konkurs. Og y er
den effektive rente ved finansieringen/lånet.

BD12.10 Nettogæld

Debt, D beskriver både gæld og nettogæld i skrevne rækkefølge.

Kapitel 13. Porteføljeteori
BD13.6 Farma french carhart

Se eksempel 13.3 i bogen

Husk! Billederne for SMB, HML og PR1YR

Kapitel 14. Kapitalstruktur

Modigliani-Miller 1

Ved Perfekt Kapitalmarket, hvor CAPM betingelserne er opfyldt, vides at værdien af virksomheden er
uafhængig af virksomhedens kapitalstruktur.

𝑟𝑈 (𝑝𝑟𝑒𝑡𝑎𝑥𝑊𝑎𝑐𝑐 ) er konstant.

Modigliani-Miller 2

Krævede afkast, 𝑟𝑒 , på egenkapitalen øges når gælden øges, da gælden kommer først før, E(egenkapitalen)
ved en eventuel konkurs.

BD14.1 E, Egenkapitalen i optionsteori:

Egenkapitalen, E, ses alternativt som én call-option baseret på virksomhedens aktiver som underliggende
aktiver, med en strike price der er lig gælden i virksomheden.
Egenkapitalandelen samt egenkapitalen er enten 0 eller positive, ALDRIG negativ.

Excel: E=Max (A-D, 0 )

Opgaver: opg 4 jan 2017.

BD14.2 MM1 Virksomheden er en portefølje af gæld og egenkapital

A=E+D=U

Såfremt gælden, D er større end aktiverne, er virksomheden gået konkurs. Den er defaultet.

Aktiverne i virksomheden overgår derfor til kreditorerne(gældsejerne), hvorfor A=D

VIRKSOMHEDEN er risikofri (default-free) hvis Egenkapitalen er større end gælden, E>D eller Aktiverne er
større end gælden A>D, Da Aktiverne består af gæld og egenkapital.

Opgaver: Opg 3 jan 21 spg 1

BD14.5 MM2. Krævede afkast på E, 𝑟𝐸

Når virksomheden er 100% finansieret med egenkapital, så kan 𝑟_𝑈(𝑃𝑟𝑒𝑡𝑎𝑥𝑊𝑎𝑐𝑐 findes ved det forventede
afkast på egenkapitalen 𝐸(𝑅𝐸 ). E=U, da der ingen gæld er og gælden derfor er =0

BD14.6 Pretax-Wacc
 𝐸 𝐷
𝑟𝑈 = 𝑟𝐸 · + ·𝑟
𝐸𝑉 𝐸𝑉 𝐷
Hvis gælden i virksomheden er risikofri, er 𝑟𝐷 = 𝑟𝑓

BD14.8 Beta på ugearede aktiver

Hvis gælden er risikofri: Hvis gælden i virksomheden er risikofri, er 𝛽𝐷 = 0

𝐸 𝐷
𝛽𝑈 = · 𝛽𝐸 + ·𝛽
𝐸𝑉 𝐸𝑉 𝐷

BD14.9 Beta på egenkapital

Kapitel 15. Kapitalstruktur

BD15.5 Wacc
 𝐸 𝐷
𝑟𝑤𝑎𝑐𝑐 = · 𝑟𝐸 + · 𝑟 · (1 + 𝜏𝐶
𝐸𝑉 𝐸𝑉 𝐷

Fra r_U til r_wacc og r_wacc til r_U:

𝐷
𝑟𝑢 = 𝑟𝑤𝑎𝑐𝑐 + ·𝑟 ·𝜏
𝐸𝑉 𝐷 𝐶
𝐷
𝑟𝑊𝑎𝑐𝑐 = 𝑟𝑈 − ·𝑟 ·𝜏
𝐸𝑉 𝐷 𝐶

Kapitel 18 Kapital struktur

BD18.9 (Flow to equity), FCFE

Kapitel 20 Optioner

BD20.1 Payoff for en call option.

BD20.2 Payoff for en put option

BD20.3 Prisen på call option fra Put-Call pariteten

Anvend BD20.5 .

PV(K) er K tilbagediskonteret = K/(1+r_F)^T. Da T er tiden på optionen og K er Exercise/Strike price på

optionen.

BD20.4 Pris på call option ved dividende betaling

S + P = P V (K) + C
Pv(k)=S+P-C

BD 20.5 Pris på call option i Put-call pariteten når volatiliteten ikke er kendt på det underliggende aktiv.

Dis(K) betegner forskellen mellem PV(K) og K, altså K-PV(K). PV(K) er K/1+r_f¨T, hvor T er løbetid på
optionen.

Det er aldrig fordelagtigt at exercise early på en call, da tidsværdien altid er positiv.

BD20.6 Pris på out via put call pariteten hvor tidsværdien vises.

Det kan i extreme tilfælde hvor put optionen er Deep In the Money, altså virksomheden for det
underliggende aktiv er gået konkurs, være en fordel at exercise early, da man vil få payoff før T, og derved
kan opnå renters rente effekten eller foretage andre finansielle beslutninger med den nyskaffede kapital.

BD21.6 Call og put pris i replikerende portefølje

BD21.7 Black sholes. Pris på call