Math Danish

Vejledning til
folkeskolens prøver
i faget matematik – 10. klasse
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

November 2019
Indhold
Indledning ......................................................................................................................................................... 4
1 Prøvegrundlag (Fælles Mål) ............................................................................................................................ 5
1.1 Prøvernes forskellige dele ....................................................................................................................... 5
2 Prøveform- og prøveforløb ............................................................................................................................. 9
2.1 Skriftlig prøve i matematik .................................................................................................................... 10
2.1.1 Prøvesæt ........................................................................................................................................ 10
2.1.1.2 Elevens adgang til prøvesæt ....................................................................................................... 11
2.1.2 Hjælpemidler ................................................................................................................................. 12
2.1.2.1 Anvendelse af it .......................................................................................................................... 12
2.1.2.2 Digitale filer til prøven i matematik ............................................................................................ 13
2.1.2.3 Nyere opgavetype i prøven i matematik .................................................................................... 13
2.1.3 Elevens aflevering af sin besvarelse .............................................................................................. 14
2.1.4 Vurderingskriterier......................................................................................................................... 15
2.1.4.1 Kommunikation .......................................................................................................................... 15
2.1.5 Pointtildeling .................................................................................................................................. 16
2.1.6 Afsluttende skøn af den samlede besvarelse ................................................................................ 16
2.1.7 Bedømmelse og karakterfastsættelse ........................................................................................... 17
2.1.8 Vejledende karakterbeskrivelser, skriftlig prøve ........................................................................... 19
2.2 Mundtlig gruppeprøve .......................................................................................................................... 20
2.2.1 Prøveform A ................................................................................................................................... 20
2.2.1.1 Tekstopgivelser ........................................................................................................................... 21
2.2.1.2 Regler for gruppestørrelse og antal prøveoplæg ....................................................................... 22
2.2.1.3 Prøveoplæg ................................................................................................................................. 22
2.2.1.4 Hjælpemidler .............................................................................................................................. 24
2.2.1.5 Anvendelse af it .......................................................................................................................... 24
2.2.1.6 Prøvens forløb............................................................................................................................. 25
2.2.1.7 Vurderingskriterier...................................................................................................................... 26
2.2.1.8 De matematiske kompetencer i mundtlig prøve ........................................................................ 26
2.2.1.9 Bedømmelse og karakterfastsættelse ........................................................................................ 29
2.2.1.10 Vejledende karakterbeskrivelser, mundtlig prøve ................................................................... 30
Vurderingsskema til mundtlig prøve (side 1 af 2) ................................................................................... 31
2.2.2 Prøveform B ................................................................................................................................... 33
2.2.2.1 Tekstopgivelser ........................................................................................................................... 34
2.2.2.2 Regler for gruppestørrelse og prøveoplæg ................................................................................ 35
2.2.2.3 Arbejdet med portfolio ............................................................................................................... 35
2
2.2.2.4 Prøveoplæg ................................................................................................................................. 40
2.2.2.5 Hjælpemidler .............................................................................................................................. 40
2.2.2.6 Anvendelse af it .......................................................................................................................... 42
2.2.2.7 Prøvens forløb............................................................................................................................. 43
2.2.2.8 Vurderingskriterier...................................................................................................................... 44
2.2.2.9 De matematiske kompetencer i mundtlig prøve ........................................................................ 45
2.2.2.10 Bedømmelse og karakterfastsættelse ...................................................................................... 47
2.2.2.11 Vejledende karakterbeskrivelser, mundtlig prøve ................................................................... 48
3 Særlige prøvevilkår og fritagelse fra prøve................................................................................................... 58
3.1 Særlige prøvevilkår ........................................................................................................................... 58
3.2 Fritagelse fra prøve ........................................................................................................................... 58
4 Vejledning af eleverne før prøverne i matematik ........................................................................................ 59
5 Lærernes forberedelse til prøven ................................................................................................................. 60
Prøvebekendtgørelse nr. 1128 af 14/11/2019, fagbilag 2, 10. klasse ............................................................. 61
Data fra prøven i maj 2019 .............................................................................................................................. 64
Bilag 1: Data fra prøven Matematik FP10, maj 2019 ...................................................................................... 65
Ændringer i denne prøvevejledning:
Matematik FP10
2.1.1 Prøvesæt Ny introtekst i Matematik FP10
2.1.1.2 Elevens adgang til prøvesæt Elevens adgang til digital version og papirversion af prøven
2.1.2.3 Nyere opgavetype i matematik Beskrivelse af nyere opgavetype
2.1.4.1 Kommunikation Uddybelse af kommunikation i besvarelsen
2.1.7 Bedømmelse og karakterfastsættelse Præcisering af hvornår eleven skal have oplyst sin karakter, noter og
klagefrist
Mundtlig prøve, prøveform A
2.2.1.6 Prøvens forløb Opbevaring af noter og klagefrist
2.2.1.10 Vejledende karakterbeskrivelse Indsat vurderingsark (2 sider) der kan bruges til mundtlig
prøve sammen med de vejledende karakterbeskrivelser.
Mundtlig prøve, prøveform B
2.2.2.4 Prøveoplæg Præcisering af prøveoplæggets form og indhold
2.2.2.7 Prøvens forløb Opbevaring af noter og klagefrist
2.2.2.11 Vejledende karakterbeskrivelse Indsat vurderingsark (2 sider) der kan bruges til mundtlig
prøve sammen med de vejledende karakterbeskrivelser.
Kap. 3 Præcisering af afsnit om særlige vilkår og fritagelse
Kap 6 Data fra FP10 prøven maj 2019
3
Indledning
Formålet med denne vejledning er at forklare og uddybe de krav, der stilles i prøvebekendtgørelsen i faget,
således at skolens ledelse, faglærere og censor kan få svar på de spørgsmål, der måtte være i forbindelse
med forberedelse og afholdelse af folkeskolens prøver.
Vejledningen tydeliggør den sammenhæng, der er mellem Fælles Mål, prøvebekendtgørelsen og vurde-
ringskriterier for prøverne i matematik i 10. klasse. Kravene i faget matematik, som de er beskrevet i Fælles
Mål og prøvebekendtgørelsen, danner grundlaget for tilrettelæggelsen af prøverne i matematik. Ifølge fol-
keskolelovens § 18, stk. 3, skal undervisningens indhold fastlægges således, at kravene ved prøverne i de
enkelte fag kan opfyldes.
Fælles Mål i matematik består af fagformål, kompetenceområder, kompetencemål og færdigheds- og vi-

denområder, som alle skal indgå i tilrettelæggelsen af undervisningen i det enkelte fag. For alle fag findes
der vejledende færdigheds- og vidensmål.
Prøverne i matematik tager udgangspunkt i de bindende kompetencemål. Færdigheds- og vidensmålene

bygger på grundige faglige vurderinger af, hvilke færdigheder, viden og fagligt indhold, der er nødvendigt
for at opnå de forskellige kompetencemål. Færdigheds- og vidensmålene beskriver centrale færdigheder og
viden i de enkelte fag i en mere konkret form, og indgår derfor i prøverne, selv om færdigheds- og videns-
målene er vejledende.
Eleverne skal inden prøverne orienteres om prøvekravene og vurderingskriterierne og om, hvordan prøver-
nes enkelte dele vil foregå. Eleverne skal ligeledes orienteres om praktiske og proceduremæssige forhold
samt ordens- og prøveregler jf. Prøvebekendtgørelsen kapitel 2, § 3 stk. 2 og 3.
Denne vejledning er justeret i henhold til BEK nr. 1128 af 14/11/2019.
Læs mere i:
• Prøvebekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=211196
• Fagbilaget for matematik findes i prøvebekendtgørelsens bilag 2 samt bagerst i vejledningen
• Fælles Mål for matematik i 10. klasse: https://emu.dk/grundskole/matematik/faelles-mal
• Læseplanen for matematik i 10. klasse: https://emu.dk/grundskole/matematik/laeseplan-og-vej-
ledning
• Vejledning om prøve på særlig vilkår og fritagelse: https://www.uvm.dk/folkeskolen/folkeskolens-
proever/tilrettelaeggelse/proeve-paa-saerlige-vilkaar-og-fritagelser
• Karakterbekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=167998
• Elevfolderen ”Når du skal til prøve”: https://uvm.dk/folkeskolen/folkeskolens-proever/afhol-
delse/retningslinjer-ved-skriftlige-proever
• Retningslinjer for skriftlige prøver: https://uvm.dk/folkeskolen/folkeskolens-proever/afhol-
delse/retningslinjer-ved-skriftlige-proever
• Retningslinjer for mundtlige prøver: https://uvm.dk/folkeskolen/folkeskolens-proever/afhol-
delse/retningslinjer-ved-mundtlige-proever
• Vejledning om digitale prøver:
http://stil.dk/Arbejdsomraader/Drift-og-support/Support/Test-og-proever/FAP
• Yderligere information og vejledning om prøveafholdelse kan læses i prøvemappen:
http://www.uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Folkeskolens-proever
Spørgsmål vedrørende prøverne i matematik kan sendes til:

matematik@stukuvm.dk eller fp@stukuvm.dk
4
1 Prøvegrundlag (Fælles Mål)
Matematikundervisningen er beskrevet ud fra de 4 overordnede kompetenceområder og dertil hørende
færdigheds- og vidensområder i Fælles Mål:
Matematiske kompetencer
- Problembehandling
- Modellering
- Ræsonnement og tankegang
- Repræsentation og symbolbehandling
- Kommunikation
- Hjælpemidler
Tal og algebra
- Tal
- Regnestrategier
- Ligninger
- Formler og algebraiske udtryk
- Funktioner
Geometri og måling
- Geometriske egenskaber og sammenhænge
- Geometrisk tegning
- Placeringer og flytninger
- Måling
Statistik og sandsynlighed
- Statistik
- Sandsynlighed
Prøven i matematik efter 10. klasse (FP10) består af både en skriftlig og en mundtlig del. Den mundtlige
prøve er en gruppeprøve.
1.1 Prøvernes forskellige dele
Matematik FP10 består af en skriftlig og en mundtlig del, hver med en selvstændig karakter.
Matematik FP10 er ikke obligatorisk, så eleverne kan undlade at melde sig til prøverne. Det kan dog have
betydning for elevens retskrav på optagelse på en ungdomsuddannelse, at eleven aflægger prøve i mate-
matik i 10. klasse. Reglerne varierer afhængigt af, hvilken ungdomsuddannelse eleven ønsker optag på. For
mere om adgangskrav til ungdomsuddannelser henvises til:
• https://www.uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/adgang-og-optagelse
• https://www.uvm.dk/erhvervsuddannelser/adgang-og-optagelse
Den skriftlige del af FP10 er af fire timers varighed.

Den mundtlige del af FP10 er en to timers gruppeprøve, der kan gennemføres som A- eller B-prøve.
Alle prøverne i matematik tager udgangspunkt i Fælles Mål, men eleverne prøves i noget forskelligt. Prø-
verne knytter sig derfor til forskellige elementer af Fælles Mål.
5
Som et eksempel på, hvad FP10 indeholder og prøver eleverne i i matematik, kan der tages udgangspunkt i
nedenstående pyramide, der viser tre typer af matematisk tænkning.
Typer af matematisk tænkning

Type 3
Komplekse former for matematisk
virksomhed
Type 2
Sammenhænge mellem begreber og
procedurer
Type 1
Reproduktion af færdigheder
og viden
Type 1 vedrører viden om objekter, definitioner, tekniske færdigheder og regnestrategier.

Type 2 vedrører sammenhængen mellem flere begreber eller procedurer.
Type 3 vedrører komplekse former for matematik, som fx problembehandling, modellering, kommunikation
samt ræsonnement og tankegang.
Inden for hver type kan prøven indeholde opgaver, der har forskellige sværhedsgrader – se de følgende ek-
sempler fra Matematik FP10.
De tre typer kan bruges til at vise indhold i prøverne i matematik og mellem delene af folkeskolens prøver i
matematik. Modellen antyder ikke en progression i elevernes udvikling af matematisk kunnen eller en for-
deling af arbejdsmængden inden for de tre forskellige typer af matematisk tænkning, men skal ses som et
hele af fagets indhold og metoder.
Matematik FP10 indeholder primært opgaver på type 2 og tre enkelte opgaver på type 1.
Den mundtlige prøve ved FP10 giver eleverne mulighed for at vise matematiske kompetencer, viden og
kunnen på type 3.
6
Eksempler på de tre typer i prøvesammenhæng
Fra prøven Matematik FP10 maj 2019:
Type 1, reproduktion af færdigheder og viden:
Let
De tre tal 15. 20 og 25 kommer lige efter hinanden i 5-tabellen.
Hvis du ganger det første og det sidste af de tre tal. tår du: 15 . 25 =375.
Hvis du ganger det midterste tal med sig selv. får du: 20 . 20=400.
Forskellen mellem de to resultater er: 400- 375=25.
5.1 Du skal getmemføre de tilsvarende beregninger med tallene 45, 50 og 55.
Middel/svær
5.2 Forklar, hvorfor du kan beskrive tre tal. der kommer lige efter hinanden i 5-tabellen. med
udtrykkene a, a+ 5 og a+ 1 0, når a er et tal fra 5-tabellen.
Type 2, sammenhænge mellem begreber og procedurer:
Let
I motionsugen er boldkast en af aktiviteterne. Eleverne

fimer nogle af deres boldkast. De bruger et digita1t
værktøj til at tegne grafer og opstille fiinktionsforskrifter,
der beskriver boldens bane, fra de slipper holden, til den
lander på jorden. Grafen herunder beskriver den bane,
som Alberts bold fulgte i et afhans boldkast.
F i
højde (m)
JO
2 afstand fra
Albert (m)
0 2 4 6 8 l0 l2 14 16 l8 20 22 24 26 28 30 32 34-
3.1 Cirka hvor langt kastede Albert holden?
7
Middel
En anden gruppe elever vil bygge en minigoltbane med en rampe. De har tegnet skitsen
herunder, som viser et tværsnit af banen.
1,90m
90m
\, h
1,20 m v=30°
-----------------------------------------------
--
Skitse
2.3 Hvor stor skal eleve rne lave løjden h, hvis målene på rampen skal være som vist på skitsen?
Svær
Maja kastede holden ca. 25 meter.
3.6 Undersøg, hvordan forskriften for en andengradsfunktion, der beskriver boldens bane i Majas
boldkast, kan se ud.
Type 3, komplekse former for matematisk virksomhed:
Let
Verdenssundhe dsorganisationen WHO anbefaler,
at børn og unge i aJderen 5-17 år er fysisk aktive
mjndst 60 min. om dagen. På efterskolen har eleverne
undersøgt, om de lever op til WHO's anbefaling. Hver
elev har registreret, hvor mange minutter han eller hun
har været fysi sk aktiv i løbet af 7 dage.
Sofie har været fysisk aktiv i 450 min. på de 7 dage.
4.1 Er det rimeligt at sige , at Sofie har leve op tit WHO's

anbefaling? Du ska I begrunde dit svar.
Middel
Elevernes lærer mener, at minigolfbanen bliver for høj, hvis eleverne følger deres skitse. Han
foreslår, at de ændre r højden h, så den er højst 50 cm, men at de bevarer de rette vinkler og de
øvrige længdemål på ski sen.
2.4 Undersøg, hvor stor vinkel v bliver, hvis h er 50 cm.
Svær
Maja kastede holden ca. 25 meter.
3.6 Undersøg, hvordan forskriften for en andengradsfunktion, der beskriver boldens bane i Majas
boldkast, kan se ud.
Eksempler fra Matematik FP10 maj 2019

8
2 Prøveform- og prøveforløb
Folkeskolens prøve efter 10. klasse er i to dele, der kan aflægges hver for sig.
• Skriftlig prøve i matematik, (4 timer)

• Mundtlig matematik, gruppeprøve med to prøveformer, prøveform A eller prøveform B (2 timer)
De skriftlige prøveoplæg er fremstillet af en opgavekommission beskikket af Børne- og Undervisningsmini-

steriet.
Opgavekommissionen udarbejder opgaverne i prøveoplægget ud fra Fælles Mål og øvrige gældende regler.
Prøveoplæggene gennemgås både fagligt, testmetodisk og sprogligt af eksterne kvalitetssikrere samt af
Børne- og Undervisningsministeriets læringskonsulenter for matematik.
Opgavekommissionen udarbejder en rettevejledning til Matematik FP10, som Børne- og Undervisningsmini-

steriet udgiver på materialeplatformen. 1. version af rettevejledningen til prøven Matematik FP10 vil være
tilgængelige på materialeplatformen umiddelbart efter prøven.
Omsætningstabel og endelig rettevejledning til prøven Matematik FP10, bliver udgivet på materialeplatfor-
men på første hverdag efter evalueringsmødet der afholdes ca. 3 uger efter prøvedato.
Rettevejledningen indeholder en beskrivelse med eksempler på hver opgaves pointtildeling sammenholdt

med svarvariationer. Dette er ikke en facitliste i traditionel forstand, men en vejledning i at rette, så vurde-
ringen af elevbesvarelserne bliver ensartet. Der kan forekomme andre eksempler på variationer i svar og
pointgivning end dem, der findes i rettevejledningen.
Rettevejledningen giver skoleleder/faglærer mulighed for relativt hurtigt at opdage, om censor kan have
begået en fejl, fx en skrivefejl i karakterlisten, når denne modtages efter endt bedømmelse.
Du har som faglærer adgang til egne elevers besvarelser, når bedømmelsen er afsluttet, så egen undervis-
ning kan evalueres.
Rettevejledningen og prøvesæt giver ligeledes faglærer og fagteam mulighed for at få indsigt i prøvernes
indhold og opgavetyper.
9
2.1 Skriftlig prøve i matematik
Fagbilag 2:
2.2. Den skriftlige del af prøven består af et opgavesæt. Til besvarelsen gives 4 timer.
2.3. Der prøves i
– anvendelse af matematik til behandling af problemer af rutinemæssig og af åben karakter fra dagligliv,
samfundsliv og naturforhold og
– behandling af matematiske problemstillinger i bredden og i dybden.
2.4. I bedømmelsen vil der blive lagt vægt på elevens faglige begrundelser for de fundne resultater, herun-
der anvendelse af matematiske modeller. Ligeledes indgår det i bedømmelsen, hvordan eleven har anvendt
forklarende tekst samt benyttet algebraiske udtryk, tegninger og grafer m.v. ved opgavebesvarelsen.
I de mere åbne opgaver vurderes det, hvorledes eleven på grundlag af de foreliggende oplysninger og data
kan formulere problemer, beskrive løsningsstrategier og udarbejde løsninger ved hjælp af matematikken.
2.5. Ved prøven må der anvendes alle de fagspecifikke hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige
undervisning. Fagspecifikke hjælpemidler, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolele-
derens nærmere anvisninger tilgås via internettet.
2.6. Der gives én karakter.
Prøvebekendtgørelsen
Hvad adskiller prøven fra FP9?

Matematik FP10 indeholder primært opgaver på type 2 og type 3 og et mindre antal på type 1. Mange af
opgaverne på type 2 er mere komplekse end i FP9. Der er generelt flere og mere arbejdskrævende opgaver.
2.1.1 Prøvesæt
Et prøvesæt i Matematik FP10 består af et antal opgaver, der indeholder et antal delopgaver. Øverst på
hver side står der, hvor mange point opgaven indeholder. Som noget nyt (fra december 2019) indeholder
prøvesættes første side information til eleverne om prøven.
Kære elev
Prøven består af X opgaver. Du har 4 timer til at løse dem.
Ved hver opgave står der, hvor mange point den højst kan give. Prøven kan i alt højst give Y point. Du be-
stemmer selv, hvilken rækkefølge du laver opgaverne i, og hvor lang tid du vil bruge på hver af dem.
Det er vigtigt, at du begrunder dine svar i alle opgaver. Det betyder, at du i hver opgave skal vise eller for-
klare, hvordan du er nået frem til dit svar. Du kan fx begrunde dit svar med tekst, beregninger og/eller teg-
ninger. En del af de point, du kan få i hver opgave, kommer fra dine begrundelser. I de fleste opgaver kan du
ikke få det højeste antal point, hvis du ikke begrunder dit svar, selv om dine resultater er rigtige.
I nogle af opgaverne skal du beregne et antal eller en størrelse. I andre opgaver skal du vise, hvordan du fin-
der frem til et bestemt resultat eller afgøre, om en påstand er sand eller falsk.
10
Der er også opgaver, hvor du skal løse et matematisk problem ved at undersøge. I disse opgaver forventer vi
ikke, at du på forhånd kender en metode, du kan bruge til at løse problemet. Ordet ’undersøg’ signalerer, at
du selv skal finde på en god måde at løse problemet på ved at bruge matematik, du kender.
God arbejdslyst.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Prøvesættet indeholder både tekst og illustrationer. Opgaverne formuleres, så de indeholder klare pro-
blemstillinger. Illustrationer i form af fotos og tegninger er udvalgt for at understøtte læsning og forståelse
af opgaverne.
Det forventes, at eleverne kender almindelige ord og begreber fra det danske sprog, der kan indgå i forbin-
delse med matematiske begreber og problemstillinger, og som efterfølgende kan anvendes i kommunikati-
onen af problemløsningen.
De fleste opgaver beskrives i en kontekst med problemer fra daglig, fritids-, uddannelses-, arbejds- og/eller
samfundsliv, mens et mindre antal rummer behandling af matematiske problemstillinger i en ren matema-
tisk sammenhæng. Der vil både forekomme åbne og lukkede opgaver.
De kontekster, der vælges til de skriftlige prøver, skal give eleverne mulighed for at vise, at de: “… kan begå
sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle og fremtidige daglig-, fritids-, uddan-
nelses-, arbejds- og samfundsliv.” (stk. 1 i formål for faget). Der vil være kontekster, som ikke alle elever har
forhåndskendskab til. Problemstillingerne og formuleringerne i de enkelte opgaver vil imidlertid enten være
uafhængige af et forhåndskendskab til konteksten, eller de vil være ledsaget af en forklaring, som kan etab-
lere en sammenhæng til konteksten.
De metoder, som eleverne kan anvende til at løse opgaven, er kendt fra den daglige matematikundervis-
ning. Et kendetegn ved matematik er, at de samme metoder kan anvendes til at belyse mange forskellige
forhold fra virkeligheden. Evnen til at benytte disse metoder er det centrale i Matematik FP10.
2.1.1.2 Elevens adgang til prøvesæt
Til prøven med hjælpemidler udleveres et trykt eksemplar af prøvesættet til hver elev. Alle elever skal tilgå
testogprøver.dk til prøve i matematik, hvor eleven selv henter eventuelle tilhørende filer.
Hvis der er elever, der har udfordringer med at hente/åbne eventuelle tilhørende filer, må den tilsynsfø-
rende gerne hjælpe eleven.
På testogprøver.dk får eleven adgang til en pdf-version af prøvesættet. Det er muligt for alle elever at
klippe dele af prøveoplægget ind i deres besvarelse. Det er dog vigtigt, at eleverne ved, at tekst/billeder,
som er klippet ind, ikke tæller med i vurderingen af deres kommunikationskompetence i bedømmelsen af
deres besvarelse.
Elever, der er testet ’ordblind’ (svarende til kategorien rød) med Ordblindetesten (Børne- og Undervisnings-
ministeriets nationale ordblindetest) eller en tilsvarende standardiseret ordblindetest, har en funktionsned-
sættelse i form af ordblindhed. Ordblinde elever må bruge kompenserende læse- og skriveteknologi til ar-
bejdet med prøven.
Alle elever skal have adgang til både den digitale version og papirversionen af den skriftlige prøve i mate-
matik.
11
2.1.2 Hjælpemidler
§ 25, stk. 1. Hjælpemidler kan anvendes under en prøve, i det omfang det fremgår af bilag 1 og 2.
Fagbilag 2:
undervisning. Fagspecifikke hjælpemidler, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skole-
Alle hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning, må anvendes ved prøven.
Hjælpemidler kan fx omfatte:
• lommeregner,
• smartphone, tablet og computer med alle apps og programmer, som har været anvendt i den dag-
lige undervisning,
• skrive- og tegneredskaber,
• egne udførte noter, det kan være håndskrevne eller digitale noter,
• opgavebesvarelser (både rettede og urettede),
• elevernes analoge og digitale læremidler,
• matematiske opslagsværker,
• lærerens selvproducerede kompendier,
• ordbøger, mv.
Skolens leder skal tage stilling til, om de hjælpemidler, eleven benytter ved prøven, kan tilgås lokalt (fx på
elevens computer, usb-stik, elevens eller skolens drev/lukkede netværk) eller medbringes i papirform, in-
den der gives tilladelse til at tilgå hjælpemidler via internettet.
2.1.2.1 Anvendelse af it
§ 25, stk. 2. Medmindre det fremgår af bilag 1 og 2, må internettet ikke anvendes til at søge efter, tilgå eller
anvende hjælpemidler, herunder informationer, noter, værktøjer mv., og må eleverne ikke kommunikere el-
ler dele deres dokumenter med andre under prøven.
Skolens leder skal tage stilling til, om de apps og programmer, digitale værktøjer og/eller digitale undervis-
ningsmaterialer, som eleven kan benytte ved prøven, kan tilgås lokalt (fx på elevens computer, usb-stik,
elevens eller skolens drev/lukkede netværk) eller medbringes i papirform, inden der gives tilladelse til at
tilgå hjælpemidler via internettet eller i skyen.
Internettet må ikke bruges til at søge efter ny viden i prøvesituationen, fx hvis der stilles opgaver i områder,
som eleven ikke har modtaget undervisning i.
Skolens leder kan fx give tilladelse til, at eleverne må tilgå www.geogebra.org, hvis siden ikke kan tilgås off-
line. Eleven må under prøven anvende egne materialer, som ligger under elevens eget login. Hvis der i un-
dervisningen har været arbejdet med andet materiale, som ikke er udarbejdet af eleven, skal disse materia-
ler kopieres til elevens eget login, hvis eleven skal have adgang til materialet under prøven. Der er ikke til-
ladt at søge frit i andres materialer, på fx geogebra, efter et specifikt emne eller vejledning til at løse en op-
gave.
12
Det samme gør sig gældende for fx www.youtube.com, hvor eleven kan vælge at føje udvalgte filer til egen
konto, som skolelederen kan give tilladelse til, at eleven kan tilgå i prøvesituationen.
Skolens leder tager med udgangspunkt i ovenstående eksempler stilling til brug af hjælpemidler/undervis-
ningsmaterialer i prøvesituationen.
Inden for de godkendte rammer er det vigtigt, at læreren drøfter med eleverne, hvilke hjælpemidler de er
fortrolige med og vil kunne have brug for og glæde af ved en firetimers prøve.
Det er vigtigt, at skolelederen informerer eleverne grundigt om reglerne for såvel brug af internet som kon-
sekvenserne af snyd under prøverne. Adgangen til internettet forudsætter, at skolelederen gennem tilsyn
sikrer, at eleverne ikke overtræder reglerne. Tilsynet skal derfor kende rammerne for prøven og være op-
lyst om, hvilke hjælpemidler eleverne må anvende til prøven.
For at understøtte tilsynets arbejde i prøvesituationen kan skolens leder i samarbejde med faglærere udar-
bejde oversigter over tilladte hjælpemidler, herunder specifikke links på internettet, som eleverne må an-
vende ved prøven.
§ 24, stk. 1. Skolens leder skal sikre, at eleven har hensigtsmæssige arbejdsforhold under prøven, og at
prøverne gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at eleven kommunikerer utilsigtet.
Tilsynet skal under prøven være særlig opmærksom på, at eleverne ikke kommunikerer med andre fx via
digitale medier.
2.1.2.2 Digitale filer til prøven i matematik
Til prøven i matematik kan der medfølge filer fx med data til løsning af en eller flere opgaver, eller billeder
der skal analyseres i et dynamisk geometriprogram. Disse filer får eleven adgang til via testogprøver.dk,
hvor selve prøvesættet også kan hentes. Se side 11.
Til de skriftlige prøver i matematik, FP9 og FP10, kan der forekomme opgaver, som eleverne kun kan løse
med digitale værktøjer. Der vil være tale om de digitale værktøjer, der er omtalt i læseplanen for Fælles
Mål: regneark, CAS og dynamisk geometriprogram. Det er derfor vigtigt, at eleverne ved prøverne har ad-
gang til sådanne digitale værktøjer.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har offentliggjort en række eksempelopgaver, der alle er forsynet
med regneark. Disse eksempelopgaver kan findes på www.uvm.dk/fp og tidligere prøvesæt findes på
www.materialeplatformen.dk.
2.1.2.3 Nyere opgavetype i prøven i matematik
De fleste opgaver i prøven med hjælpemidler består af 3 eller 4 mindre delopgaver, men fra og med de-
cember 2018, findes der også opgaver, som består af en enkelt delopgave.
Denne opgavetype lægger op til undersøgelser, der er mere omfattende end undersøgelser i de mindre del-
opgaver. Der knytter sig derfor flere point til disse opgaver end til de mindre delopgaver. Ofte vil de længe-
revarende delopgaver svare til 2-3 mindre delopgaver i omfang og point.
De længerevarende delopgaver har en mere åben karakter end de fleste andre opgaver i sættet. Der er
flere mulige tilgange til den undersøgelse, opgaven lægger op til, og det er en del af elevernes arbejde at
vælge en hensigtsmæssig tilgang til denne undersøgelse. Resultatet af undersøgelsen er også mere åben
13
end i de fleste andre opgaver i sættet. Det er således muligt at afslutte undersøgelsen på forskellige ni-
veauer (fx med forskellige antal fundne løsninger), og det er en del af elevernes arbejde at vurdere, hvornår
undersøgelsen er afsluttet, eller hvornår de ikke kan komme længere.
I elevernes forberedelse til prøven er det hensigtsmæssigt, at de bliver forberedt på at skulle arbejde med
denne særlige opgavetype. Det er bl.a. hensigtsmæssigt, at de bliver forberedt på, at opgavetypen
• er mere tidskrævende end de øvrige opgaver,

• kræver, at de selv overvejer og vælger løsningsstrategi,
• lægger op til, at de skal komme så langt med opgaven, som de nu kan.
2.1.3 Elevens aflevering af sin besvarelse
Når eleven afleverer sin besvarelse skal første side indeholde følgende oplysninger:
- Skolens navn
- Klasse/hold
- Fag
- Elevens UNI-login
- Elevens signatur med UNI-login
- Arknummer og oplysning om det samlede antal ark
- Den tilsynsførendes underskrift
Samtlige ark, som eleven afleverer, skal indeholde elevens UNI-login, ark-nummer og oplysning om det
samlede antal ark. Ved et ark forstås fx et A4-papir med print, et foldet A3-ark, håndskrevet ark eller et sva-
rark.
Det er vigtigt, at eleven sikrer sig, at der kun er en version af hver opgave. Er en eller flere opgaver i mere
end en version, kan censor vælge ikke at bedømme disse opgaver. Eleven bør ikke i sin besvarelse henvise
til bilag eller et svarark, der ikke er vedlagt. Såfremt prøven indeholder digitale filer, fx et forberedt regne-
ark, som eleven behandler, skal elevens arbejde i filen enten indsættes i den øvrige besvarelse, eller printes
ud for sig selv og vedlægges den samlede besvarelse som bilag.
Eleven afgør selv, hvilke ark der skal indgå i besvarelsen og afleveres til bedømmelse. Elevens samlede be-
svarelse kan bestå af:
- print af besvarelse
- udfyldte svarark
- tegninger og grafer på specialpapir
- håndskrevne ark
Ved aflevering kontrollerer den tilsynsførende, at alle de nødvendige oplysninger fremgår af første side.
Den tilsynsførende attesterer med sin underskrift på første side, at besvarelsen er endeligt afleveret til be-
dømmelse.
14
2.1.4 Vurderingskriterier
Bedømmelse og karakterfastsættelse af prøven foretages af en statsligt beskikket censor. Opgavekommissi-

onen udarbejder en rettevejledning med eksempler på besvarelser og antal point for besvarelserne.
Opgavekommissionen fastsætter et antal point for hver delopgave i et opgavesæt. Pointtallene bruges til
en differentieret bedømmelse af besvarelser af den enkelte delopgave ud fra de vurderingskriterier, der
fremgår af rettevejledningen. Der tildeles generelt ikke flere point til ”svære” opgaver end til ”lette”.
Pointfordelingen og rettevejledning hjælper censor til at give den enkelte elev en sikker og fair bedøm-
melse.
Karakteren fastsættes på baggrund af det samlede pointtal og det afsluttende skøn af elevens samlede be-
svarelse (læs mere på side 17).
En del af de opgaver, der indgår prøven i Matematik FP10, har ikke et entydigt resultat eller en bestemt
metode, der betragtes som korrekt svar. Det kan eksempelvis være åbne opgaver med flere løsningsmulig-
heder.
I prøven Matematik FP10 lægges der vægt på elevens brug af faglige begrundelser, herunder anvendelse af
matematiske modeller, samt elevens anvendelse af forklarende tekst, algebraiske udtryk, tegninger og gra-
fer. Ligeledes indgår det i bedømmelsen, hvorledes eleven på grundlag af de foreliggende oplysninger og
data kan vurdere problemer, beskrive løsningsstrategier og udarbejde løsninger ved hjælp af matematik-
ken.
Når eleven anvender digitale værktøjer til besvarelsen, skal eleven sikre, at nødvendige oplysninger er mu-
lige at aflæse på besvarelsen. Nødvendige oplysninger afhænger af den stillede opgave, men det kan fx
være længder, vinkler, enheder, navne på akser, entydighed af indhold i celler i regneark m.v.
Ved anvendelse af digitale programmer skal eleven ikke forklare, hvordan programmerne fungerer og reg-
ner/tegner, men eleven skal bruge programmets muligheder til besvarelse af opgaven. Det er alene pro-
duktet fra programmet, der vurderes i karakterfastsættelsen.
2.1.4.1 Kommunikation
Fagbilag 2:
Elevens kommunikation af løsningsmetoder indgår i bedømmelsen af besvarelsen. Det er således ikke nok
at angive et facit på de stillede opgaver. Opgaveløsningen er sammensat af proces, resultat, konklusion og
kommunikation. Besvarelsen kan bestå af indledende tekst, forklarende tekst, algebraisk udtryk, tegning
konklusion eller lignende.
Eleven viser kommunikationskompetence ved, at besvarelsen af den enkelte opgavetype kommunikeres

hensigtsmæssigt, og at der anvendes passende kommunikation til den stillede opgave.
15
I den hensigtsmæssige kommunikation af en opgave, skal eleven vise overblik over layout, at kunne sam-
menfatte de delelementer, der er indgået i opgaveløsningen, herunder indsætte fx skærmklip fra regneark
eller dynamisk geometri, for på den måde at kunne dokumentere og underbygge sin kommunikation. Reg-
neark eller tegninger i dynamisk geometri kan også vedlægges som bilag.
Det er gennem det daglige arbejde, eleven erfarer, hvilket layout og digitale værktøjer der passer til forskel-
lige opgavetyper, hvordan opgaven samles og afleveres, og denne erfaring trækker eleven på ved prøven.
Da alle elever får adgang til en digital version af prøvesættet, er det muligt at indsætte klip fra prøvesættet i
besvarelsen. Det er dog vigtigt, at eleverne ved, at tekst/billeder, som er klippet ind i besvarelsen, ikke tæl-
ler med i vurderingen af deres kommunikationskompetence i bedømmelsen af deres besvarelse.
I det afsluttende skøn vurderes det også, om elevens besvarelse er overskuelig og let at orientere sig i,
blandt andet kan valg af layout i de forskellige opgaver, have indflydelse herpå.
2.1.5 Pointtildeling
Fuldt pointtal opnås, når eleven med et korrekt resultat fx:

- beskriver en korrekt løsningsmetode. Denne kan bestå af en forklarende tekst, et algebraisk udtryk,
en tegning mv.
- bruger funktioner i et regneark, et dynamisk geometriprogram eller et CAS-program til at finde løs-
ningen på en stillet opgave
- har en passende nøjagtighed ved håndtegning af figurer og kurver samt aflæsning af grafer og dia-
grammer
- gætter sig frem til et resultat ud fra de givne oplysninger og derefter fagligt begrunder, fx ved be-
regning, at dette facit er en korrekt løsning
- løser en delopgave korrekt, selv om løsningen bygger på ukorrekte resultater fra en tidligere op-
gave
Point kan tildeles, når eleven fx:

- har et korrekt resultat uden begrundelse i form af regneudtryk, tegninger, argumenter eller anden
kommunikation (se dog det sidste punkt). Antallet af point vurderes ud fra opgavens karakter
- har løst opgaven delvist. Antallet af point vurderes ud fra de rigtige løsningselementer
- har et korrekt resultat, der er fremkommet på grundlag af et forkert algebraisk udtryk eller lig-
nende. Antallet af point vurderes ud fra fejlens karakter
- har elementære fejl som regnefejl, skrivefejl, indtastningsfejl og lignende ud fra en vurdering af fej-
lens betydning for løsningen af den pågældende del af opgaven
Ingen point gives, når:

- opgavebesvarelsen er helt uden rigtige elementer
- eleven har angivet et korrekt facit uden begrundelse i opgaver, hvor facit kan findes ud fra gæt mel-
lem to, tre eller fire mulige løsninger
2.1.6 Afsluttende skøn af den samlede besvarelse
Det afsluttende skøn af den samlede besvarelse skal bygge på et helhedsindtryk og skal bl.a. inddrage føl-
gende aspekter af kommunikations- samt repræsentations- og symbolbehandlingskompetencen:
• Har eleven anvendt særligt gode løsningsmetoder?

• Er opgavebesvarelsen overskuelig og let at orientere sig i?
• I hvilken grad udviser eleven kommunikationskompetence, og hvordan argumenterer eleven i sin an-
vendelse af matematik?
16
Anvender eleven:
• relevante og korrekte benævnelser i angivelsen af det endelige svar?
• gennemgående korrekt brug af lighedstegn?
• et passende antal betydende cifre på baggrund af antal betydende cifre i de tal, der indgår i beregnin-
gerne i resultat eller konklusion?
• et passende antal decimaler?
• korrekt afrunding?
• læsevenlige skrivemåder i det endelige svar, fx 27,3 mia. kr. eller 27.300.000.000 kr. frem for
27300000000 kr.?
Almindeligvis kan tal skrives med komma som decimalseparator og et mindre mellemrum eller punktum
som tusindtalsseparator. Med anvendelse af computere og lommeregnere vil mange elever anvende andre
typer af separatorer og tegn både i håndskrift og i print fra en computer. Det medfører ikke fradrag i point-
tildelingen, hvis eleverne benytter andre separatorer eller tegn.
Det afsluttende skøn er en del af den endelige karakterfastsættelse. Ligger pointtallet ved grænsen til nabo-
karakteren, kan det afsluttende skøn rykke karakteren et trin op eller ned, se herunder.
2.1.7 Bedømmelse og karakterfastsættelse
§ 46, stk. 1. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet beskikker censorer til prøver med skriftlig besvarelse.
Ministeriet kan beskikke censorer til andre prøver.
§ 13. Bedømmelse af præstationer og standpunkter skal ske på grundlag af de faglige mål, der er opstillet
for det pågældende fag eller flerfaglige forløb (absolut karaktergivning). Præstationen og standpunktet skal
bedømmes ud fra såvel fagets eller forløbets formål som undervisningens beskrevne indhold. Der må ikke
tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne (relativ karaktergivning).
Karakterbekendtgørelsen
Bedømmelse og karakterfastsættelse foretages af den statsligt beskikkede censor.
Pointtallet bliver til en karakter ud fra omsætningstabellen, som offentliggøres efter prøveafholdelsen sam-
men med rettevejledningen. Den enkelte elevs pointtal danner dog ikke alene grundlag for en karakter.
Hvis elevens pointtal ligger ved grænsen til nabokarakteren (+- 2 point), indgår et afsluttende skøn i karak-
terfastsættelsen. Det afsluttende skøn af den samlede besvarelse skal indgå i den endelige karakterfastsæt-
telse, og kan rykke karakteren et trin op eller ned.
Hvis pointtildelingen ligger ved grænsen til topkarakteren 12, og viser det afsluttende skøn af den samlede
besvarelse væsentlige mangler i kommunikation samt repræsentation og symbolbehandling, bør bedøm-
melsen rykkes en karakter ned. Derimod vil denne type mangler betyde mindre ved de lavere karakterer
som 00 og 02.
Som en hjælp til det afsluttende skøn og karakterfastsættelse benyttes de vejledende karakterbeskrivelser.
Disse findes herunder og på www.uvm.dk/fp
Når bedømmelsen er afsluttet, sender censor karakterlisten til skolens leder. Når karakteren foreligger, skal
skolens leder straks meddele eleven karakteren jf. prøvebekendtgørelsens § 56, stk. 1.
17
§ 56, stk. 1. Når bedømmelsen af en prøve foreligger, meddeler eksaminator/skolens leder straks eleven re-
sultatet af bedømmelsen. Ved gruppeprøver skal bedømmelsen meddeles eleven individuelt uden gruppens
påhør.
Censor skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til brug for skolens leders behandling af
eventuelle klagesager. Notaterne skal opbevares i 3 måneder efter bedømmelsens afslutning, eller en even-
tuel klagesag er afgjort. Klagefristen for at klage over forhold ved prøven er senest to uger efter, at bedøm-
melsen er meddelt eleven, jf. §65, stk. 2 i prøvebekendtgørelsen.
§ 65. Klager over forhold ved folkeskolens prøver indgives af eleven eller forældremyndighedens indehaver
til skolens leder. Klagen kan vedrøre prøveforløbet, herunder eksaminators og censors dispositioner og be-
dømmelse af prøven.
Stk. 2. Klagen indgives senest to uger efter, at bedømmelsen eller afgørelsen er meddelt eleven. I beregnin-
gen af fristen indgår juli måned ikke.
18
2.1.8 Vejledende karakterbeskrivelser, skriftlig prøve
19
2.2 Mundtlig gruppeprøve
Fagbilag 2:
2.7. Ved afholdelse af den mundtlige prøve vælges der mellem enten prøveform A, jf. pkt. 2.9-2.15, eller
prøveform B, jf. pkt. 2.16-2.24.
2.8. Den valgte prøveform er fælles for alle elever på samme hold. Ved skoleårets begyndelse træffer sko-
lens leder bestemmelse om prøveformen.
Den mundtlige prøve afvikles som en gruppeprøve i begge prøveformer. Valg af prøveformen har især be-
tydning, hvis man ønsker prøveform B, der bygger på elevernes portfolio, som er samlet i løbet af skoleåret.
Hvis nye elever kommer til i løbet af året, vil prøveformen ofte betyde, at der skal foretages særlige foran-
staltninger. Der er flere muligheder for at løse en sådan situation:
• de nye elever deltager i matematikundervisningen i en anden klasse, der har valgt prøveform A
• de nye elever arbejder ekstra med at udbygge deres portfolio
• de nye elever samles på et særligt hold, der går op i prøveform A
2.2.1 Prøveform A
Fagbilag 2:
2.9. Der opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets kompetenceområder. Desuden opgives eventu-
elle temaer og projekter, klassen har arbejdet med. Endvidere oplyses om de it-værktøjer, der er benyttet
i den daglige undervisning.
2.10. Prøven foregår i grupper af to-tre elever. Prøven tilrettelægges, så højst seks elever, der arbejder sam-
tidigt, gennemfører prøven i løbet af 2 timer. Karakterfastsættelsen finder sted inden for samme tidsrum
ved bedømmelsens afslutning. Skolens leder kan beslutte et andet antal elever i grupperne.
2.11. Prøven tager udgangspunkt i et oplæg med tydelige problemstillinger, som giver eleverne mulighed for
at vise matematiske kompetencer, viden og kunnen. Oplægget, prøveforløbet og de materialer, der er til
stede i prøvelokalet, skal give eleverne mulighed for at arbejde undersøgende i prøvesituationen. Det
samlede antal prøveoplæg skal alsidigt repræsentere samtlige områder inden for det opgivne stof.
undervisning. Der skal i prøvelokalet være mulighed for at anvende computer. Fagspecifikke hjælpemid-
ler, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisning tilgås via
internettet.
2.13. Mens eleverne arbejder, taler lærer og censor med grupperne og den enkelte elev om de faglige be-
greber, metoder, overvejelser og konklusioner, som prøveoplægget har givet anledning til. Der afsluttes
med en uddybende samtale.
2.14. Der prøves i elevens matematiske kompetencer, som de kommer til udtryk gennem elevens handlinger
i matematikholdige situationer. Ved bedømmelsen lægges hovedvægten på en eller flere af følgende ma-
tematiske kompetencer hos eleven:
– problembehandlingskompetence,
– modelleringskompetence,
– ræsonnements- og tankegangskompetence,
– kommunikationskompetence og
– hjælpemiddelkompetence.
20
Desuden bedømmes elevens faglige overblik og dømmekraft i matematiske sammenhænge.
2.15. Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter.

Ved den mundtlige prøve skal eleverne kunne vise deres viden og især kunnen på type 3 (komplekse former
for matematisk virksomhed) i vurderingspyramiden. Det betyder, at det først og fremmest er elevens an-
vendelse af matematiske kompetencer, der er til vurdering.
Prøven er i form og indhold identisk med den mundtlige prøve efter 9. klasse, men det forventes, at dæk-
ningsgraden af de matematiske kompetencer er større i 10. klasse, og at de færdigheds- og vidensområder,
der er særlige for 10. klasse, inddrages i prøveoplæggene.
2.2.1.1 Tekstopgivelser
Fagbilag 2:
elle temaer og projekter, klassen har arbejdet med. Endvidere oplyses om de it-værktøjer, der er benyttet i
den daglige undervisning.
Tekstopgivelserne tager udgangspunkt i de forløb, eleverne har været undervist i, hvor det beskrives, hvilke
matematiske kompetencer og stofområder der har været arbejdet med.
Der skal indgå eksempler på matematikholdige situationer, hvor eleverne har kunnet udvikle deres mate-
matiske kompetencer og ikke alene en samling af stofområderne. Det kan fx være:
- Undervisningsforløb med fokus på en matematisk kompetence, fx problembehandlings-, modelle-

rings- eller ræsonnements- og tankegangskompetencen
- Projekter med rapportskrivning, præsentationer, film eller anden form for fremlæggelse
Af hensyn til censors forberedelse og dialog med eleverne under prøven, skal det i tekstopgivelsen fremgå,
om eleverne kender de matematiske kompetencer som begreber samt deres indhold, eller om eleverne
alene er i stand til at vise kompetencerne. Dette har ikke betydning for bedømmelsen, men berører de
praktiske pædagogiske forhold i forbindelse med dialogen.
De anvendte it-værktøjer skal fremgå med programnavne og anvendelsesformål. Desuden angives an-
vendte lærebøger, andet bogligt eller kopieret materiale samt internetbaserede læremidler.
Endelig skal arbejds- og organisationsmåder angives, så censor kan få en fornemmelse af klassens måder at
arbejde på.
Skolelederen kvalitetssikrer indholdet i tekstopgivelser og/eller undervisningsbeskrivelser, underskriver

dem og sender til censor sammen med prøveoplæg/lodtrækningsmateriale og eventuelle bilag. Censor skal
have tekstopgivelser og/eller undervisningsbeskrivelser senest 14 kalenderdage, før prøven holdes. Censor
har ansvar for at kontakte faglæreren for at drøfte prøveafholdelsen. Skolelederen kan efter behov inddra-
ges i drøftelserne.
21
2.2.1.2 Regler for gruppestørrelse og antal prøveoplæg
Fagbilag 2:
2.10. Prøven foregår i grupper af to-tre elever. Prøven tilrettelægges, så højst seks elever, der arbejder sam-
tidigt, gennemfører prøven i løbet af 2 timer. Karakterfastsættelsen finder sted inden for samme tidsrum ved
bedømmelsens afslutning. Skolens leder kan beslutte et andet antal elever i grupperne.
Prøven i mundtlig matematik er en gruppeprøve med gruppestørrelser på 2-3 elever. Skolens leder kan i
særlige tilfælde beslutte, at en prøve, der er tilrettelagt som gruppeprøve, i stedet tilrettelægges som en
individuel prøve for en elev, når dette er begrundet i hensyn vedrørende eleven, jf. prøvebekendtgørelsens
§ 21, stk. 2. Fravigelse af kravet om gruppeprøve kan også ske med udgangspunkt i reglerne om særlige
prøvevilkår (se side 58).
Prøvetiden er sat til 2 timer alt inklusive, herunder trækning af prøveoplæg, votering og formidling af de
givne karakterer til eleverne, evt. med en kort begrundelse. Der må højst deltage 6 elever i hver prøve-
runde á 2 timer. Hvert prøveoplæg må anvendes to gange under prøven i en klasse, dog ikke i den samme
prøverunde.
§ 22, stk. 2. Opgaverne til prøver med mundtlig besvarelse fordeles ved lodtrækning blandt eleverne, med-
mindre andet er fastsat i bilag 1 og 2. Hver elev skal kunne vælge mellem mindst fire muligheder. Eleverne
skal inden lodtrækning være gjort bekendt med opgivelserne til prøven. Ved lodtrækning skal eksaminator
samt censor eller skolens leder være til stede. Udtrukne muligheder kan anvendes op til to gange.
Antal af prøveoplæg fastsættes efter ovenstående regler.
Det samlede antal prøveoplæg skal alsidigt repræsentere kompetenceområderne Tal og algebra, Geometri
og måling og Statistik og sandsynlighed (stofområderne) i Fælles Mål uanset klasse- eller holdstørrelse.
Eleverne må ikke tage prøveoplæg og noter ud af prøvelokalet efter prøven.
2.2.1.3 Prøveoplæg
Fagbilag 2:
2.11. Prøven tager udgangspunkt i et oplæg med tydelige problemstillinger, som giver eleverne mulighed
for at vise matematiske kompetencer, viden og kunnen. Oplægget, prøveforløbet og de materialer, der er til
stede i prøvelokalet, skal give eleverne mulighed for at arbejde undersøgende i prøvesituationen. Det sam-
lede antal prøveoplæg skal alsidigt repræsentere samtlige områder inden for det opgivne stof.
Prøveoplægget skal indeholde en eller flere problemstillinger. Eleverne skal til prøven arbejde med alle pro-
blemstillingerne der udleveres. I den endelige vurdering medtages elevernes arbejde med alle de udleve-
rede problemstillinger, og hvis eleverne ikke har nået at arbejde med en eller flere af problemstillingerne,
tæller dette med i negativ retning i den samlede bedømmelse.
Problemstillingerne kan både være rent matematiske, anvendte matematiske problemer, og være åbne
problemstillinger. Uanset hvilken type af problemstilling prøveoplæggene indeholder, skal de alle lægge op
til undersøgelser og problembehandling.
På www.uvm.dk/fp findes et antal eksempler på prøveoplæg, som kan bruges til inspiration og vejledning.
Disse må ikke anvendes ved folkeskolens prøver.
22
Alle prøveoplæg skal give eleverne mulighed for at arbejde med matematik på forskellige niveauer og vise
deres beherskelse af matematiske kompetencer, viden og kunnen.
Problemstillingerne skal i alle prøveoplæg lægge op til problemløsning for eleverne. Et matematisk problem
defineres som en særlig type matematisk spørgsmål, hvor en matematisk undersøgelse altså er nødvendig
for besvarelsen.
Problemstillingerne skal lægge op til aktiviteter, hvor eleverne kan vise deres matematiske kompetencer.
Med matematiske kompetencer menes der i denne sammenhæng de seks matematiske kompetencer, som
er beskrevet i Fælles Mål. De matematiske kompetencer og deres vægtning i prøveoplæggene beskrives
nærmere på side 15.
Som nævnt skal alle prøveoplæg give samtlige elever mulighed for at arbejde med problemløsningsdelen af
problembehandlingskompetencen. Det forventes også, at alle prøveoplæg vil give eleverne mulighed for at
vise deres kommunikations- og hjælpemiddelkompetence.
Prøveoplægget kan have særligt fokus på en enkelt kompetence, fx modellerings- eller ræsonnements- og
tankegangskompetencen, eller det kan have tilknytning til flere forskellige kompetencer. Et prøveoplæg
med modelleringskompetencen i fokus kan indebære flere tilgange, som fx:
- En fuldstændig modellering
- En delvis modellering
- Analyse og kritik af andre modeller med eventuelt opstilling af en ny model
Problemløsning fordrer, at prøveoplægget lægger op til en matematisk undersøgelse. Der findes i de vejle-
dende prøveoplæg eksempler på problemstillinger, der lægger op til problemløsning.
Prøveoplæggene kan have medfølgende bilagsmateriale til elevernes arbejde med prøveoplægget, det kan
fx være filer til it-brug og links til egnede hjemmesider, ligesom konkrete materialer bør være til rådighed i
prøvelokalet.
Prøveoplæg kan med fordel indeholde et lokalt islæt, da dette giver eleverne et stærkere ejerskab til pro-
blemstillingerne. Det kan fx være oplæg med problemstillinger fra lokalområdet eller prøveoplæg, der har
tilknytning til en skoles særlige profil. Prøveoplæggene bør indeholde opdaterede tal, oplysninger og links.
Desuden kan et prøveoplæg indeholde filer med regneark, dynamisk geometriprogram mv., som eleverne
kan arbejde videre med under prøven.
Til de enkelte prøveoplæg vedlægges en kort vejledning til censor, hvor det fx angives, hvilken eller hvilke
matematiske kompetencer der er i fokus samt eventuelle idelister, der indeholder eksempler på, hvordan
eleverne kan arbejde med problemstillingen, og som kan danne grundlag for de spørgsmål, eleverne kan
stilles under prøven. Eleverne skal ikke have udleveret den samlede ideliste, da undersøgelses- og problem-
behandlingsperspektivet derved vil mangle. I prøvesituationen tages der stilling til, hvilke hjælpespørgs-
mål/-oplysninger eleverne kan få brug for, for at komme godt i gang med prøveoplægget.
Det samlede antal prøveoplæg skal alsidigt repræsentere stofområderne i Fælles Mål.
23
2.2.1.4 Hjælpemidler
Fagbilag 2:
undervisning. Der skal i prøvelokalet være mulighed for at anvende computer. Fagspecifikke hjælpemidler,
som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisning tilgås via inter-
nettet.

• Lommeregner,
lige undervisning,
• egne udførte noter, det kan være håndskrevne og digitale noter,
• ordbøger, mv.
anvende hjælpemidler, herunder informationer, noter, værktøjer mv., ligesom eleverne ikke må kommuni-
kere eller dele deres dokumenter med andre under prøven.
Eleverne skal have mulighed for at anvende computer ved prøven. Det er hensigtsmæssigt, at grupperne
har adgang til hver deres computer.
Internettet må ikke bruges til at søge efter ny viden i prøvesituationen, hvis der stilles opgaver i områder,
24
ler kopieres til elevens eget login, hvis eleven skal have adgang til materialet under prøven. Der er ikke til-
ladt at søge frit i andres materialer på fx Geogebra efter et specifikt emne eller vejledning til at løse en op-
gave.
Det samme gør sig gældende for www.youtube.com, hvor eleven kan vælge at føje udvalgte filer til egen
Inden for de godkendte rammer er det er vigtigt, at læreren drøfter med eleverne, hvilke hjælpemidler de
er fortrolige med og vil kunne have brug for ved den mundtlige prøve.
Skolens leder kan i samarbejde med faglærer udarbejde oversigter over tilladte hjælpemidler, herunder
specifikke links på internettet, som eleverne må anvende ved prøven.
Det er vigtigt, at skolelederen informerer eleverne grundigt om såvel reglerne for brugen af internettet som
konsekvenserne af snyd under prøven. Skolen skal være opmærksom på prøvebekendtgørelsens § 24:
2.2.1.6 Prøvens forløb
Fagbilag 2:
greber, metoder, overvejelser og konklusioner, som prøveoplægget har givet anledning til. Der afsluttes med
en uddybende samtale.
En runde varer 2 timer, og heraf afsættes ca. ½ time til:
• Eleverne trækker deres prøveoplæg, ca. 5-10 min.

• Voteringen foregår, ca. 15-20 min.
• Eleverne får deres karakterer – eventuelt med en kort begrundelse.
Der er hermed cirka 90 minutter til elevernes arbejde i grupperne og samtalerne mellem eleverne, lærer og
censor. Tiden til samtaler kan fx opdeles således:
• Første samtale: Har gruppen forstået opgaven? Evt. fremlæggelse af en disposition.

• 2-3 samtaler, hvor grupperne fremlægger deres arbejde og er i dialog med lærer og eventuelt censor
• Den afsluttende samtale, som runder prøven af, skal bl.a. give lærer og censor mulighed for at få opkla-
ret en eventuel usikkerhed i vurdering af elevernes præstationer.
Både censor og faglærer skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til brug for skolens
leders behandling af eventuelle klagesager. Notaterne skal opbevares i 3 måneder efter bedømmelsens af-
slutning, eller en eventuel klagesag er afgjort. Klagefristen for at klage over forhold ved prøven er senest to
uger efter, at bedømmelsen er meddelt eleven, jf. §65, stk. 2 i prøvebekendtgørelsen.
25
2.2.1.7 Vurderingskriterier
Fagbilag 2:
i matematikholdige situationer. Ved bedømmelsen lægges hovedvægten på en eller flere af følgende mate-
matiske kompetencer hos eleven:

Matematiske kompetencer er i denne sammenhæng de 6 matematiske kompetencer, som de fremgår af
Fælles Mål.
Matematisk kompetence forstås i denne sammenhæng som det at have viden om, at forstå, udøve, an-
vende og kunne tage stilling til matematikvirksomhed i en mangfoldighed af sammenhænge, hvori matema-
tik indgår eller kan komme til at indgå. En matematisk kompetence er en indsigtsfuld parathed til at handle
hensigtsmæssigt i situationer, som rummer en bestemt slags matematisk udfordring.
Vurdering af matematiske kompetencer i prøvesituationen kan foregå på baggrund af følgende spørgsmål:

• Viser eleven sine matematiske kompetencer ved at handle med overblik og dømmekraft i forbindelse
med problemstillingen?
• Arbejder eleven undersøgende og systematisk, viser eleven initiativ, og bringer eleven sin faglighed i
spil i sin gruppe?
• Kan eleven kommunikere med og om matematik?
• Kan eleven benytte sin viden og færdigheder i forhold til problemstillingen?
2.2.1.8 De matematiske kompetencer i mundtlig prøve
Nogle af de matematiske kompetencer er af en karakter, så de udgør hovedvægten i bedømmelsen af ele-

vernes præstationer. Det drejer sig om problembehandling-, modellerings- og ræsonnement- og tanke-
gangskompetencen. Andre kompetencer er underliggende og vil naturligt indgå i bedømmelsen af langt de
fleste prøveoplæg med nogen vægt. Endelig er der én kompetence – repræsentations- og symbolbehand-
lingskompetencen, der ikke er nævnt særskilt i bekendtgørelsen, men som kan indgå med mindre vægt i
bedømmelsen af nogle prøveoplæg.
Problembehandlingskompetence
• Eleven kan planlægge og gennemføre problemløsningsprocesser/Eleven har viden om elementer i pro-
blemløsningsprocesser
• Eleven kan vurdere problemløsningsprocesser/Eleven har viden om problemløsningsprocesser
Kompetencen i prøvesammenhæng
Da alle prøveoplæg skal have tydelige problemstillinger, vil denne kompetence eller dele af den som regel
indgå ved bedømmelsen af alle præstationer. Væsentlige opmærksomhedsfelter:
• Kan eleven forholde sig til de matematiske problemer?

• Har eleven en løsningsstrategi, og kan eleven løse problemet?
• Gennemfører eleven en matematisk undersøgelse?
26
• Opstiller eleven eventuelt selv et matematisk problem?
Modelleringskompetence
• Eleven kan afgrænse problemstillinger fra omverdenen i forbindelse med opstilling af en matematisk
model/ Eleven har viden om strukturering og afgrænsning af problemstillinger fra omverdenen
• Eleven kan gennemføre modelleringsprocesser, herunder med inddragelse af digital simulering/ Eleven
har viden om elementer i modelleringsprocesser og digitale værktøjer, der kan understøtte simulering
• Eleven kan vurdere matematiske modeller/ Eleven har viden om kriterier til vurdering af matematiske
modeller
Modelleringskompetencen er en af de centrale kompetencer, som hovedvægten kan lægges på. Det skal
bemærkes, at andre kompetencer ofte vil indgå, som fx problembehandlings-, repræsentations- og symbol-
behandlings samt ræsonnements- og tankegangskompetencen, og derfor kan indgå i bedømmelsen. Væ-
sentlige opmærksomhedsfelter:
• Kan eleven opstille en matematisk model, der kan bruges i forbindelse med problemstillingen?
• Kan eleven udarbejde en matematisk løsning med brug af modellen?
• Kan eleven analysere sine resultater i forhold til problemstillingen?
• Kan eleven forholde sig kritisk til egne og andres modeller?
Ræsonnements- og tankegangskompetencen
• Eleven kan skelne mellem hypoteser, definitioner og sætninger/ Eleven har viden om hypoteser, defini-
tioner og sætninger
• Eleven kan skelne mellem enkelttilfælde og generaliseringer/ Eleven har viden om forskel på generali-
serede matematiske resultater og resultater, der gælder i enkelttilfælde
• Eleven kan udvikle og vurdere matematiske ræsonnementer, herunder med inddragelse af digitale
værktøjer/ Eleven har viden om enkle matematiske beviser
Ræsonnements- og tankegangskompetencen er en af de centrale kompetencer, som hovedvægten kan
lægges på. Det kan fx være i stofområdet geometri og måling, hvor der generaliseres på baggrund af under-
søgelser i et dynamisk geometriprogram. Det skal bemærkes, at andre kompetencer ofte vil indgå, som fx
repræsentations- og symbolbehandlings-kompetencen samt hjælpemiddelkompetencen, og derfor kan
indgå i bedømmelsen. Væsentlige opmærksomhedsfelter:
• Kan eleven gennemføre ræsonnementer med præmisser → argumenter → konklusion

• Kan eleven forholde sig kritisk til egne og andres ræsonnementer?
• Bruger eleven ræsonnementer frem for påstande?
• Kan eleven gennemføre et enkelt matematisk bevis?
Kommunikationskompetence
• Eleven kan kommunikere mundtligt og skriftligt med og om matematik med faglig præcision/ Eleven
har viden om fagord og begreber samt enkelt matematisk symbolsprog
• Eleven kan kritisk søge matematisk information, herunder med digitale medier/ Eleven har viden om
informationssøgning og vurdering af kilder
• Eleven kan kommunikere mundtligt og skriftligt om matematik på forskellige niveauer af faglig præci-
sion/ Eleven har viden om afsender og modtager forhold i faglig kommunikation
27
Kommunikationskompetencen indgår ved bedømmelsen af alle elevpræstationer. Det er en underliggende
kompetence, som er central, når eleven formidler sit arbejde med matematik. Dialogen med censor og fag-
lærer vil ligeledes indgå ved bedømmelsen af alle præstationer. Opmærksomhedsfelter:
• Kan eleven indgå i en faglig dialog med lærer/censor og med sin gruppe?
• Kan eleven fremlægge sit arbejde med præcision, brug af fagsprog, vekslen mellem dagligt og matema-
tisk sprog?
Hjælpemiddelkompetence
• Eleven kan vælge og vurdere hjælpemidler til samme matematiske situation/ Eleven har viden om mu-
ligheder og begrænsninger ved forskellige hjælpemidler
Hjælpemiddelkompetencen kan spille en central rolle fx ved bedømmelsen af en præstation, hvor en un-
dersøgende arbejdsmåde danner grundlag for det videre arbejde med problemstillingen. Det er en under-
liggende kompetence i de fleste prøveoplæg. Opmærksomhedsfelt:
• Kan eleven bruge relevante hjælpemidler og bruge dem på en hensigtsmæssig måde?
Repræsentations- og symbolbehandlingskompetencen
• Eleven kan argumentere for valg af matematisk repræsentation/ Eleven har viden om styrker og svag-
heder ved repræsentationer, der udtrykker samme matematiske situation
• Eleven kan anvende udtryk med variable, herunder med digitale værktøjer/Eleven har viden om notati-
onsformer, opstilling og omskrivning af udtryk med variable, herunder med digitale værktøjer
Repræsentations- og symbolbehandlingskompetencen er betydningsfuld fx i modellering. Men da det ikke
er en kompetence, som hovedvægten skal lægges på, kan læreren godt hjælpe elever med fx symbolsprog i
en modelleringsproces, hvor hovedvægten lægges på denne kompetence. Det kan i mindre omfang indgå i
vurderingen, hvorvidt eleverne kan oversætte mellem dagligdags sprog og matematikkens sprog.
Opmærksomhedsfelter:
• Kan eleven vælge hensigtsmæssigt mellem forskellige repræsentationer og se deres indbyrdes forbin-
delse?
• Kan eleven afkode symboler?
• Kan eleven bruge symboler?
• Kan eleven bearbejde symboler som formler, ligninger mv.?
28
2.2.1.9 Bedømmelse og karakterfastsættelse
Fagbilag 2:
2.15. Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter til hver elev.
Karakteren fastsættes ved en votering, hvor kun censor og faglærer er til stede – dog kan skolelederen til-
lade, at ikke-erfarne eksaminatorer kan overvære voteringen, jf. prøvebekendtgørelsen § 23, stk. 6. Censor
afgiver sin karakter først, derefter faglæreren. Ved uenighed gennemføres en drøftelse ud fra vurderingskri-
terierne og de vejledende karakterbeskrivelser, med det formål at opnå enighed. I øvrigt gælder følgende
regler:
§ 14. Hvor en censor eller eksaminator medvirker, fastsætter denne karakteren. Hvor der ved bedømmel-
sen medvirker både en censor og en eksaminator, fastsættes karakteren efter drøftelse mellem dem.
Stk. 2. Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Ka-
rakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen.
Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter,
hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter.
29
2.2.1.10 Vejledende karakterbeskrivelser, mundtlig prøve
30
Vurderingsskema til mundtlig prøve (side 1 af 2)
31
32
2.2.2 Prøveform B
Fagbilag 2:
2.16. Der opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets kompetenceområder. Af opgivelserne skal des-
uden fremgå, hvilke it-værktøjer, der er benyttet i undervisningen, kravene til de skriftlige redegørelser, jf.
pkt. 2.18, og titlerne på de enkelte elevers opgivne skriftlige redegørelser.
2.17. Prøven foregår i grupper bestående af 2-3 elever og tilrettelægges, så højst 6 elever, der arbejder
samtidigt, gennemfører prøven i løbet af 2 timer. Karakterfastsættelsen finder sted inden for samme tids-
rum. Skolens leder kan beslutte et andet antal elever i grupperne.
2.18. I starten af skoleåret udarbejder læreren i samarbejde med eleverne faglige og formmæssige krav til
de skriftlige redegørelser, som opfylder fagets mål og indhold. Hver elev samler i årets løb en portfolio fra
mindst fire undervisningsforløb, hvoraf et eller flere kan have baggrund i den enkelte elevs brobygning eller
praktik. Forløbene skal alsidigt repræsentere fagets kompetenceområder. Til hvert undervisningsforløb udar-
bejder eleven i samarbejde med andre elever eller individuelt en skriftlig redegørelse på 2-5 sider, som inde-
holder de problemstillinger og faglige områder, der er arbejdet med, eventuelle fotos af konkrete produkter
eller situationer samt links og kilde- og litteraturhenvisninger.
2.19. I passende tid inden den skriftlige prøve sammensættes de grupper, som eleverne aflægger prøve i.
Inden de skriftlige prøver udvælger gruppen de fire undervisningsforløb, der skal trækkes lod indenfor. Har
gruppen forskellige redegørelser fra et undervisningsforløb, skal den beslutte, om redegørelserne skal sam-
menskrives til én, eller om hver elev fremlægger sin individuelle redegørelse under prøven. Grupper, som
vælger at sammenskrive deres redegørelser, skal gives tid til dette arbejde i undervisningen. Inden den
skriftlige prøve trækker gruppen lod mellem de valgte undervisningsforløb og tilhørende redegørelser. Resul-
tatet af lodtrækningen afsløres først ved prøvens begyndelse.
2.20. Læreren udarbejder et kort prøveoplæg til hver gruppe med en problemstilling, som tager udgangs-
punkt i det lodtrukne undervisningsforløb og tilhørende redegørelser. Prøveoplæggene sendes til censor
sammen med de tilhørende elevredegørelser.
lederens nærmere anvisninger tilgås via internettet. Der skal i prøvelokalet være mulighed for at anvende
computer.
greber, metoder, overvejelser og konklusioner, som prøveoplægget har givet anledning til. I samtalen indgår
en kort fremlæggelse af den skriftlige redegørelse. Prøven afsluttes med en uddybende samtale.
– kommunikationskompetence,
Desuden bedømmes elevens faglige overblik og dømmekraft i matematiske sammenhænge samt elevens
fremlæggelse af sin skriftlige redegørelse.

33
Prøveform B består af to dele: En redegørelse fra elevernes portfolio, der er opbygget gennem 10. klasse og
et ukendt prøveoplæg med en problemstilling, der dog er mindre i omfang end oplæggene i prøveform A.
Elevernes arbejde med prøveoplægget, og redegørelsen indgår ligeligt i vurderingen af elevernes præsta-
tion. Elevernes præsentation af redegørelsen skal være af kortere varighed (10-15 min.), så der er god tid til
at arbejde med det ukendte prøveoplæg.
2.2.2.1 Tekstopgivelser
Fagbilag 2:
2.16. Der opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets kompetenceområder. Af opgivelserne skal des-
uden fremgå, hvilke it-værktøjer, der er benyttet i undervisningen, kravene til de skriftlige redegørelser, jf.
pkt. 2.18, og titlerne på de enkelte elevers opgivne skriftlige redegørelser
Tekstopgivelserne tager udgangspunkt i de forløb, eleverne har været undervist i, hvor det beskrives, hvilke
matematiske kompetencer og stofområder der har været arbejdet med.
Der skal indgå eksempler på matematikholdige situationer, hvor eleverne har kunnet udvikle deres mate-
matiske kompetencer, og ikke alene en samling af stofområderne.
Det kan fx være:
- Undervisningsforløb med fokus på en matematisk kompetence, fx problembehandlings-, modelle-
rings- eller ræsonnements- og tankegangskompetencen
- Projekter med rapportskrivning, præsentationer, film eller anden form for fremlæggelse
Af hensyn til censors forberedelse og dialog med eleverne under prøven, skal det i tekstopgivelsen fremgå,
om eleverne kender de matematiske kompetencer som begreber samt deres indhold, eller om eleverne
alene er i stand til at vise kompetencerne. Dette har ikke betydning for bedømmelsen, men berører alene
de praktisk pædagogiske forhold i forbindelse med dialogen.
De anvendte it-værktøjer skal fremgå med programnavne og anvendelsesformål. Desuden angives an-
vendte lærebøger, andet bogligt eller kopieret materiale samt internetbaserede læremidler.
Endelig skal arbejds- og organisationsmåder angives, så censor kan få en fornemmelse af klassens måder at
arbejde på.
Skolelederen kvalitetssikrer indholdet i tekstopgivelser og/eller undervisningsbeskrivelser, underskriver

dem og sender til censor sammen med prøveoplæg/lodtrækningsmateriale og eventuelle bilag. Censor skal
have tekstopgivelser og/eller undervisningsbeskrivelser senest 14 kalenderdage, før prøven holdes. Censor
har ansvar for at kontakte faglæreren for at drøfte prøveafholdelsen. Skolelederen kan efter behov inddra-
ges i drøftelserne.
34
2.2.2.2 Regler for gruppestørrelse og prøveoplæg
Fagbilag 2:
samtidigt, gennemfører prøven i løbet af 2 timer. Karakterfastsættelsen finder sted inden for samme tids-
rum. Skolens leder kan beslutte et andet antal elever i grupperne.
Prøven i mundtlig matematik er en gruppeprøve med gruppestørrelse på 2-3 elever. Prøvegrupperne sam-
mensættes først, når den mundtlige prøve nærmer sig. Det behøver ikke at være de samme som arbejds-
grupperne i årets undervisningsforløb.
Skolens leder kan i særlige tilfælde beslutte, at en prøve, der er tilrettelagt som gruppeprøve, i stedet tilret-
telægges som en individuel prøve for en elev, når dette er begrundet i hensyn vedrørende eleven, jf. prøve-
bekendtgørelsens § 21, stk. 2. Fravigelse af kravet om gruppeprøve kan også ske med udgangspunkt i reg-
lerne om særlige prøvevilkår (se side 58).
Prøvetiden er sat til 2 timer alt inklusive, herunder til trækning af prøveoplæg, votering og formidling af de
givne karakterer til eleverne, evt. med en kort begrundelse. Der må højst deltage 6 elever i hver prøve-
runde á 2 timer. Hvert prøveoplæg må anvendes to gange under prøven i en klasse, dog ikke i den samme
prøverunde.
§ 22, stk. 2. Opgaverne til prøver med mundtlig besvarelse fordeles ved lodtrækning blandt eleverne, med-
mindre andet er fastsat i bilag 1 og 2. Hver elev skal kunne vælge mellem mindst fire muligheder. Eleverne
skal inden lodtrækning være gjort bekendt med opgivelserne til prøven. Ved lodtrækning skal eksaminator
samt censor eller skolens leder være til stede. Udtrukne muligheder kan anvendes op til to gange.
Ved prøveform B trækker eleverne lod mellem deres redegørelser lige før den skriftlige prøve, men de får
først resultatet, når prøven starter. Da det ukendte prøveoplæg har tilknytning til den lodtrukne redegø-
relse, skal der kun fremstilles et prøveoplæg til hver gruppe. Læs mere om prøveoplæg på side 40.
2.2.2.3 Arbejdet med portfolio
Fagbilag 2:
bejder eleven i samarbejde med andre elever eller individuelt en skriftlig redegørelse på 2-5 sider, som inde-
holder de problemstillinger og faglige områder, der er arbejdet med, eventuelle fotos af konkrete produkter
eller situationer samt links og kilde- og litteraturhenvisninger.
35
Læreren skal fra skoleårets start afgøre, om eleverne skal kende de 6 matematiske kompetencer som be-
greber samt deres indhold, eller om eleverne alene skal være i stand til at vise kompetencerne. Dette har
ikke betydning for bedømmelsen, men skyldes alene praktiske og pædagogiske forhold i forbindelse med
dialogen.
Eleverne samler individuelt i årets løb en portfolio fra mindst 4 undervisningsforløb, hvoraf et eller flere kan
have baggrund i den enkelte elevs brobygning eller praktik. Til hvert undervisningsforløb udarbejder hver
enkelt elev, gerne i samarbejde med andre elever, en skriftlig redegørelse på 2-5 A4-sider, der indeholder
de problemstillinger og de stofområder, der er arbejdet med.
I starten af skoleåret udarbejder læreren i samarbejde med eleverne en række krav til de skriftlige redegø-
relser, både fagligt og formmæssigt, således at fagets mål og indhold tilgodeses. Ud over de områder, der
er nævnt herover, kan kravene fx være:
• at redegørelserne afleveres elektronisk

• at eleverne fremstiller en plakat i A3-størrelse med det vigtigste fra undervisningsforløbet
• at der i et eller flere forløb indgår konkrete produkter, som fx en rumlig model, en digital præsentation,
en planche eller en rapport
I redegørelserne skal indgå eventuelle fotos af konkrete produkter eller situationer samt kildehenvisninger.
Et eksempel på krav til redegørelser:

• Overskrift/tema
• Problemstillinger, der er arbejdet med. Problemstillingerne bruges som afsæt til at komme i gang med
en opgave. Hvad er det, I skal undersøge? Der skal redegøres for, hvordan de enkelte fagområder kan
anvendes, og hvordan man bruger matematikken til at beskrive daglig, fritids-, uddannelses-, arbejds-
og/eller samfundsliv?
• En redegørelse, der indeholder de faglige områder og evt. de matematiske kompetencer, der er arbej-
det med. Redegørelsen skal indeholde de tegninger og matematiske beregninger, der er benyttet.
• Formler og begreber. Det skal fremgå tydeligt, hvilken faglig viden I har gjort brug af.
• Egne noter, som fx kommentarer til formler, egne observationer og huskeliste.
• Litteratur, der er brugt i forløbet.
• Hjemmesider, links og evt. fotos.
• Værktøjer, der er benyttet.
Hver elev i gruppen afleverer en redegørelse. Redegørelserne behøver ikke at være helt ens inden for grup-
pen. Undervisningsforløbene kan tage udgangspunkt i praktiske problemstillinger, som eleverne arbejder
med i matematik, fx:
• I har startet en fyrfadslysfabrik. I skal produktudvikle forskellige størrelser og former for lys. Opstil bud-
get og overvej emballage og transport.
• Ud fra din største fritidsinteresse skal du vælge en eller flere praktiske problemer, du kan bearbejde
matematisk.
• Undersøg, hvilken matematik der anvendes på den virksomhed eller uddannelse, hvor du tilbragte din
brobygningsperiode.
Udgangspunktet kan også være et fagligt emne, der arbejdes med på forskellig vis, fx:
• Undersøg anvendelsen af lineære funktioner i forskellige praktiske situationer.
• Undersøg forskellige former for vækst, deres anvendelse og forskelle.
• Undersøg i et dynamisk geometriprogram linjerne ved trekanten, deres skæringspunkter og skærings-
punkternes indbyrdes placering.
36
Læreren bør fremstille et oplæg til hvert undervisningsforløb, der kan sætte eleverne i gang med arbejdet.
Ofte vil det være en fordel, at klassen arbejder under den samme overskrift/tema, men læreren og klassen
kan også beslutte, at et eller flere forløb igangsættes ud fra elevernes individuelle valg.
Det er en fordel, hvis eleverne efter et forløb har mulighed for at få respons på deres arbejde, fx i forbin-
delse med en mundtlig fremlæggelse for klassen. Det vil dels styrke det mundtlige arbejde, dels give lære-
ren et indtryk af, om eleven kan forstå og fremlægge sin redegørelse.
Eleverne må gerne arbejde sammen i de forskellige forløb, men skal aflevere individuelle redegørelser. Det
er ikke nødvendigt, at eleverne arbejder i de samme grupper hele skoleåret, man kan sagtens skifte gruppe
flere gange. Dette er bl.a. baggrunden for, at redegørelserne skal udarbejdes af hver elev til portfolioen.
Først når den mundtlige prøve nærmer sig, dannes de grupper, som eleverne skal indgå i til prøven.
Eksempler på undervisningsforløb, der kan danne grundlag for elevens portfolio:

1. Sport
(a) Indhold: Tal og algebra (fx klubøkonomi), geometri og måling (fx tegning og beregning af baner), statistik
(medlemstal).
(b) Kompetencer: Modelleringskompetencen.
(c) Kommentarer: Emnet er et traditionelt folkeskoleemne. Det har optrådt i mange mundtlige prøveoplæg
og været temaet i mange skriftlige prøvesæt. Der er derfor mulighed for at arbejde både mundtligt og
skriftligt med temaet.
2. Matematikmorgener
(a) Indhold: Find matematikken i dit liv - fra du vågner, til du er i skolen. Alle faglige emner kan komme i
brug.
(c) Kommentarer: Udgangspunktet kan være et andet end morgenen.
3. Statistik i medierne
(a) Indhold: Statistik og sandsynlighed. Udgangspunkt i mediernes brug. Gennemførelse af egne undersø-
gelser med statistiskbearbejdning. Bearbejdning af data fra fx Danmarks Statistik.
(c) Kommentarer: Knytter an til et lidt overset stofområde for 10. klasse samt fagets formålsparagraf stk. 3.
4. Flytte hjemmefra
(a) Indhold: Økonomi omkring emnet. Opsparing, gæld, budgetlægning mv.
(b) Kompetencer: Hjælpemiddelkompetencen.
(c) Kommentarer: Klassisk tema brugt i mange undervisningsforløb.
5. Astronomi
(a) Indhold: Tal og algebra, geometri.
(b) Kompetencer: Modellerings- samt repræsentations- og symbolbehandlingskompetencen.
(c) Kommentarer: Et tema, der kan arbejdes på mange niveauer.
6. Kost og motion
(a) Indhold: Tal og algebra.
37
(c) Kommentarer: Et tema, som altid er aktuelt og evt. kan indgå i samarbejde med andre fag eller de obli-
gatoriske emner.
7. Naturen
(a) Indhold: Fibonacci talrækken; model for population og føde
(c) Kommentarer: Den første del er velbeskrevet i mange lærebøger.
8. Funktioner i forskellige repræsentationer.

(a) Indhold: Tal og algebra, koordinatsystem.
(b) Kompetencer: Repræsentations- og symbolbehandlingskompetencen samt modelleringskompetencen.
(c) Kommentarer: Et klassisk tema beskrevet i flere lærebøger.
9. Mønstre
(a) Indhold: Talfølger og talmønstre, algebra med udgangspunkt i geometriske figurer. Geometri og måling.
(b) Kompetencer: Modellerings- samt repræsentations- og symbolbehandlingskompetencen.
(c) Kommentarer: Et lidt overset stofområde.
10 Vækstfunktioner
(a) Indhold: Tal og algebra, koordinatsystem.
(c) Kommentarer: Med i flere lærebøger og i formelsamlingen.
Før den skriftlige prøve sammensættes prøvegrupperne, og det er op til læreren at finde et passende tids-
punkt. Grupperne udvælger fire undervisningsforløb, der skal være ens for hele gruppen.
I prøvegruppen kan eleverne vælge mellem flere muligheder, fx:

• At skrive en fælles redegørelse på baggrund af de individuelle redegørelser. Eleverne skal sikre sig, at
alle i gruppen har ejerskab til den fælles redegørelse
• at skrive hver sin redegørelse om ud fra den læring, der er sket, siden redegørelsen blev skrevet
• at aflevere de individuelle redegørelser, som de er i elevernes portfolio
Det kan være en fordel for nogle elever at kunne tilrette redegørelsen inden afleveringen ud fra evt. yderli-
gere læring efter forløbet. Men på den anden side er det udtryk for en god dækningsgrad af de matemati-
ske kompetencer, når elever i deres fremlæggelse kan forholde sig kritisk til deres egen redegørelse og
rette evt. fejl eller komme med forbedringer af problemløsningen.
Lige før den skriftlige prøveperiode starter, afleverer eleverne deres fire redegørelser, eller en disposition
for deres redegørelse, hvis de vælger at skrive redegørelserne om eller udarbejde en fælles redegørelse.
Eleverne trækker gruppevis lod mellem deres fire redegørelser eller dispositioner, men får ikke resultatet,
før prøven begynder. Herefter udarbejder læreren korte prøveoplæg til hver gruppe. Tekstopgivelserne, de
udtrukne redegørelser eller dispositioner samt prøveoplæg sendes til censor.
Elever, der har valgt at skrive deres redegørelser om, afleverer disse senest hverdagen før den mundtlige
prøveperiode starter.
38
Eksempler på disposition for elevredegørelser:
Titel: Flytte hjemmefra
• Problemstilling. Hvad koster det at flytte hjemmefra, og hvordan får man pengene til at slå til?
Matematisk indhold: Sammenligning af priser på forskellige boligtyper. Undersøgelse af forskellige

lån ved hjælp af regneark. Boligindretning med grundplans-tegning i geometriprogram. Budgetlæg-
ning i regneark.
Disposition til en mundtlig fremlæggelse:

• Mit budget i regneark med forklaring af formler
• Gennemgang af gældsannuitet i et regneark
• Tegning af min bolig i programmet GeoGebra
• Produkter: GeoGebra-film af min konstruktion. Regneark med simpel fremskrivning af annuiteter.
Budget.
• Kilder: Den Danske Bank, Dankredit, Finansrådet.
Titel: Vækst
• Problemstilling. Hvordan kan man beskrive en vækst på forskellige måder, og hvordan finder man ud
af, hvilken vækstfunktion, der er bedst?
Matematisk indhold: Lineær vækst, både sammenhængende, punktvis og stykkevis. Eksponentiel

vækst
Disposition til en mundtlig fremlæggelse:

• Gennemgang af lineær vækst med et praktisk eksempel: Opsparing uden rente
• Gennemgang af eksponentiel vækst med to eksempler: Bakteriekoloni og opsparing med rente
• Produkt: GeoGebra-film og regneark med diagrammer
• Kilder: Lærebogen og formelsamlingen
Hvad gør man med elever, der er startet i klassen midt i skoleåret?
Der er flere muligheder:
• De nye elever deltager i matematikundervisningen i en anden klasse, der har valgt prøveform A
• De nye elever arbejder ekstra med at udbygge deres portfolio
• De nye elever samles på et særligt hold, der går op i prøveform A.
Hvad gør man med elever, der ikke afleverer fire redegørelser?
Efter de gældende regler, kan elever der ikke afleverer fire redegørelser, ikke gå til den mundtlige prøve.
Prøven er ikke obligatorisk, så eleverne kan undlade at melde sig til denne prøve.
Det kan have betydning for elevens retskrav på optagelse på en ungdomsuddannelse, at eleven aflægger
prøve i matematik i 10. klasse. Reglerne varierer afhængigt af, hvilken ungdomsuddannelse eleven ønsker
optag på. For mere om adgangskrav til ungdomsuddannelser henvises til:
• https://www.uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/adgang-og-optagelse
• https://www.uvm.dk/erhvervsuddannelser/adgang-og-optagelse/adgangskrav
39
2.2.2.4 Prøveoplæg
Fagbilag 2:
Forud for selve prøven udarbejder læreren et kort prøveoplæg med kun en problemstilling, der tager ud-
gangspunkt i den lodtrukne redegørelse. Prøveoplægget skal, ligesom den lodtrukne redegørelse være
ukendt for eleven frem til selve prøveforløbet. Prøveoplægget sendes til censor sammen med elevernes
redegørelser eller dispositioner.
Prøveoplægget kan have en praktisk eller en matematisk problemstilling, der lægger op til en undersøgelse
af et matematisk emne med udgangspunkt i elevernes redegørelses tema og faglige område (matematisk
kompetence og stofområde). Oplægget skal kun indeholde en enkelt problemstilling og eventuelt med et
begrænset antal bilag.
Problemstillingen skal i alle prøveoplæg lægge op til problemløsning for eleverne. Et matematisk problem
defineres som en særlig type matematisk spørgsmål, hvor en matematisk undersøgelse altså er nødvendig
for besvarelsen.
Det ukendte prøveoplæg må ikke være en gentagelse af redegørelsens indhold, og det faglige niveau må
ikke være tilpasset det faglige niveau, eleven vurderes at have.
Alle prøveoplæg skal være på samme faglige niveau og med samme sværhedsgrad, og rumme mulighed for
at eleverne kan arbejde med matematik på forskellige faglige niveauer og vise deres beherskelse af mate-
matiske kompetencer, viden og kunnen.
Prøveoplæggene skal rumme mulighed for, at alle elever, uanset elevens faglige niveau, kan arbejde med
problemstillingen. Prøveoplæggene skal således, selv om de tager udgangspunkt i den lodtrukne redegø-
relse, have ens sværhedsgrad, ligesom det er gældende ved A-prøveformen.
Problemstillingerne skal lægge op til aktiviteter, hvor eleverne kan vise deres matematiske kompetencer.
Med matematiske kompetencer menes der i denne sammenhæng de seks matematiske kompetencer, som
er beskrevet i Fælles Mål. De matematiske kompetencer og deres vægtning i prøveoplæggene beskrives
nærmere på side 45.
Da eleverne i vidt omfang har arbejdet med de samme emner og temaer, vil fremstillingen af de korte prø-
veoplæg være relativt nemmere end i prøveform A, da der kan udarbejdes små variationer over de samme
temaer, som dog skal svare til den enkelte elevs redegørelses tema og faglige område.
2.2.2.5 Hjælpemidler
Fagbilag 2:
lederens nærmere anvisninger tilgås via internettet. Der skal i prøvelokalet være mulighed for at anvende
computer.
40

• Lommeregner,
lige undervisning,
• egne udførte noter, det kan være håndskrevne eller digitale noter,
• ordbøger, mv.
41
anvende hjælpemidler, herunder informationer, noter, værktøjer mv., ligesom eleverne ikke må kommuni-
kere eller dele deres dokumenter med andre under prøven.
Eleverne skal have mulighed for at anvende computer ved prøven. Det er hensigtsmæssigt, at grupperne
har adgang til hver deres computer.
Internettet må ikke bruges til at søge efter ny viden i prøvesituationen, fx hvis der stilles opgaver i områder,
ler kopieres til elevens eget login, hvis eleven skal have adgang til materialet under prøven. Det er ikke til-
ladt at søge frit i andres materialer, på fx Geogebra, efter et specifikt emne eller vejledning til at løse en op-
gave.
Det samme gør sig gældende for www.youtube.com, hvor eleven kan vælge at føje udvalgte filer til egen
Inden for de godkendte rammer er det vigtigt, at læreren drøfter med eleverne, hvilke hjælpemidler de er
fortrolige med og vil kunne have brug for og glæde af ved den mundtlige prøve.
Skolens leder kan, i samarbejde med faglærer, udarbejde oversigter over tilladte hjælpemidler, herunder
specifikke links på internettet.
Det er vigtigt, at skolelederen informerer eleverne grundigt om såvel reglerne for brugen af internettet som
konsekvenserne af snyd under prøven. Skolen skal være opmærksom på prøvebekendtgørelsens § 24:
42
2.2.2.7 Prøvens forløb
Fagbilag 2:
En runde varer 2 timer, og heraf afsættes ca. ½ time til:
• Eleverne får resultatet af lodtrækningen at vide og finder den aktuelle redegørelse, og ukendt prøveop-
læg udleveres, ca. 5-10 min.
• Voteringen foregår, ca. 15-20 min.
• Eleverne får deres karakterer - eventuelt med en kort begrundelse
Der er hermed 90 min. til elevernes arbejde i grupperne, fremlæggelse af redegørelsen og samtalerne mel-
lem elever, lærer og censor. Tiden til samtaler kan fx opdeles således:
• Første samtale: Har gruppen forstået opgaven? Evt. fremlæggelse af en disposition

• Anden samtale: Elevernes korte fremlæggelse af redegørelsen (10-15 minutter i alt). Der bør være lige
meget tid til alle i gruppen
• Yderligere 1-2 samtaler, hvor grupperne fremlægger deres arbejde med det korte prøveoplæg og er i
dialog med lærer og evt. censor
• Den afsluttende samtale, som runder prøven af og bl.a. skal give lærer og censor mulighed for at få op-
klaret en eventuel usikkerhed i vurderingen af elevernes præstationer.
Både censor og faglærer skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til brug for skolens
leders behandling af eventuelle klagesager. Notaterne skal opbevares i 3 måneder efter bedømmelsens af-
slutning, eller en eventuel klagesag er afgjort. Klagefristen for at klage over forhold ved prøven er senest to
uger efter, at bedømmelsen er meddelt eleven, jf. §65, stk. 2 i prøvebekendtgørelsen.
43
2.2.2.8 Vurderingskriterier
Fagbilag 2:
Elevernes fremlæggelse af den individuelle/gruppens redegørelse indgår i bedømmelsen. Den skriftlige re-
degørelse indgår ikke i bedømmelsen.
Matematiske kompetencer er i denne sammenhæng de 6 matematiske kompetencer, som de fremgår af

Fælles Mål.
Matematisk kompetence forstås i denne sammenhæng som det at have viden om, at forstå, udøve, an-
vende og kunne tage stilling til matematikvirksomhed i en mangfoldighed af sammenhænge, hvori matema-
tik indgår eller kan komme til at indgå. En matematisk kompetence er en indsigtsfuld parathed til at handle
hensigtsmæssigt i situationer, som rummer en bestemt slags matematisk udfordring.
Vurdering af matematiske kompetencer i prøvesituationen kan foregå på baggrund af følgende spørgsmål:

• Viser eleven sine matematiske kompetencer ved at handle med overblik og dømmekraft i forbindelse
• Arbejder eleven undersøgende og systematisk, viser eleven initiativ, og bringer eleven sin faglighed i
spil i sin gruppe?
• Kan eleven kommunikere med og om matematik?
• Kan eleven benytte sin viden og færdigheder i forhold til problemstillingen?
44
2.2.2.9 De matematiske kompetencer i mundtlig prøve
Nogle af de matematiske kompetencer er af en karakter, så de udgør hovedvægten i bedømmelsen af ele-

vernes præstationer. Det drejer sig om problembehandlings-, modellerings- og ræsonnement- og tanke-
gangskompetencen. Andre kompetencer er underliggende og vil naturligt indgå i bedømmelsen af langt de
fleste prøveoplæg med nogen vægt. Endelig er der én kompetence – repræsentations- og symbolbehand-
lingskompetencen, der ikke er nævnt særskilt i bekendtgørelsen, men som kan indgå med mindre vægt i
bedømmelsen af nogle prøveoplæg.
Problembehandlingskompetence
• Eleven kan planlægge og gennemføre problemløsningsprocesser/Eleven har viden om elementer i pro-
blemløsningsprocesser
• Eleven kan vurdere problemløsningsprocesser/Eleven har viden om problemløsningsprocesser
Da alle prøveoplæg skal have tydelige problemstillinger, vil denne kompetence eller dele af den som regel
indgå ved bedømmelsen af alle præstationer. Væsentlige opmærksomhedsfelter:
• Kan eleven forholde sig til de matematiske problemer?

• Har eleven en løsningsstrategi, og kan eleven løse problemet?
• Gennemfører eleven en matematisk undersøgelse?
• Opstiller eleven eventuelt selv et matematisk problem?
Modelleringskompetence
• Eleven kan afgrænse problemstillinger fra omverdenen i forbindelse med opstilling af en matematisk
model/ Eleven har viden om strukturering og afgrænsning af problemstillinger fra omverdenen
• Eleven kan gennemføre modelleringsprocesser, herunder med inddragelse af digital simulering/ Eleven
har viden om elementer i modelleringsprocesser og digitale værktøjer, der kan understøtte simulering
• Eleven kan vurdere matematiske modeller/ Eleven har viden om kriterier til vurdering af matematiske
modeller
Modelleringskompetencen er en af de centrale kompetencer, som hovedvægten kan lægges på. Det skal
bemærkes, at andre kompetencer ofte vil indgå, som fx problembehandlings-, repræsentations- og symbol-
behandlings samt ræsonnements- og tankegangskompetencen, og derfor kan indgå i bedømmelsen. Væ-
sentlige opmærksomhedsfelter:
• Kan eleven opstille en matematisk model, der kan bruges i forbindelse med problemstillingen?
• Kan eleven udarbejde en matematisk løsning med brug af modellen?
• Kan eleven analysere sine resultater i forhold til problemstillingen?
• Kan eleven forholde sig kritisk til egne og andres modeller?
Ræsonnements- og tankegangskompetencen
• Eleven kan skelne mellem hypoteser, definitioner og sætninger/ Eleven har viden om hypoteser, defini-
tioner og sætninger
• Eleven kan skelne mellem enkelttilfælde og generaliseringer/ Eleven har viden om forskel på generali-
serede matematiske resultater og resultater, der gælder i enkelttilfælde
• Eleven kan udvikle og vurdere matematiske ræsonnementer, herunder med inddragelse af digitale
værktøjer/ Eleven har viden om enkle matematiske beviser
45
Ræsonnements- og tankegangskompetencen er en af de centrale kompetencer, som hovedvægten kan
lægges på. Det kan fx være i stofområdet geometri og måling, hvor der generaliseres på baggrund af under-
søgelser i et dynamisk geometriprogram. Det skal bemærkes, at andre kompetencer ofte vil indgå, som fx
repræsentations- og symbolbehandlings-kompetencen samt hjælpemiddelkompetencen, og derfor kan
indgå i bedømmelsen. Væsentlige opmærksomhedsfelter:
• Kan eleven gennemføre ræsonnementer med præmisser → argumenter → konklusion

• Kan eleven forholde sig kritisk til egne og andres ræsonnementer?
• Bruger eleven ræsonnementer frem for påstande?
• Kan eleven gennemføre et enkelt matematisk bevis?
Kommunikationskompetence
• Eleven kan kommunikere mundtligt og skriftligt med og om matematik med faglig præcision/ Eleven
har viden om fagord og begreber samt enkelt matematisk symbolsprog
• Eleven kan kritisk søge matematisk information, herunder med digitale medier/ Eleven har viden om
informationssøgning og vurdering af kilder
• Eleven kan kommunikere mundtligt og skriftligt om matematik på forskellige niveauer af faglig præci-
sion/ Eleven har viden om afsender og modtager forhold i faglig kommunikation
Kommunikationskompetencen indgår ved bedømmelsen af alle elevpræstationer. Det er en underliggende
kompetence, som er central, når eleven formidler sit arbejde med matematik. Dialogen med censor og fag-
lærer vil ligeledes indgå ved bedømmelsen af alle præstationer. Opmærksomhedsfelter:
• Kan eleven indgå i en faglig dialog med lærer/censor og med sin gruppe?
• Kan eleven fremlægge sit arbejde med præcision, brug af fagsprog, vekslen mellem dagligt og matema-
tisk sprog?
Hjælpemiddelkompetence
• Eleven kan vælge og vurdere hjælpemidler til samme matematiske situation/ Eleven har viden om mu-
ligheder og begrænsninger ved forskellige hjælpemidler
Hjælpemiddelkompetencen kan spille en central rolle for eksempel ved bedømmelsen af en præstation,
hvor en undersøgende arbejdsmåde danner grundlag for det videre arbejde med problemstillingen. Det er
en underliggende kompetence i de fleste prøveoplæg. Opmærksomhedsfelt:
• Kan eleven bruge relevante hjælpemidler og bruge dem på en hensigtsmæssig måde?
Repræsentations- og symbolbehandlingskompetencen
• Eleven kan argumentere for valg af matematisk repræsentation/ Eleven har viden om styrker og svag-
heder ved repræsentationer, der udtrykker samme matematiske situation
• Eleven kan anvende udtryk med variable, herunder med digitale værktøjer/Eleven har viden om notati-
onsformer, opstilling og omskrivning af udtryk med variable, herunder med digitale værktøjer
Repræsentations- og symbolbehandlingskompetencen er betydningsfuld fx i modellering. Men da det ikke
er en kompetence, som hovedvægten skal lægges på, kan læreren godt hjælpe elever med fx symbolsprog i
en modelleringsproces, hvor hovedvægten lægges på denne kompetence. Det kan i mindre omfang indgå i
46
vurderingen, hvorvidt eleverne kan oversætte mellem dagligdags sprog og matematikkens sprog.
Opmærksomhedsfelter:
• Kan eleven vælge hensigtsmæssigt mellem forskellige repræsentationer og se deres indbyrdes forbin-
delse?
• Kan eleven afkode symboler?
• Kan eleven bruge symboler?
• Kan eleven bearbejde symboler som formler, ligninger mv.?
2.2.2.10 Bedømmelse og karakterfastsættelse
Fagbilag 2:

Karakteren fastsættes ved en votering, hvor kun censor og faglærer er til stede – dog kan skolelederen til-
lade, at ikke-erfarne eksaminatorer kan overvære voteringen, jf. prøvebekendtgørelsen § 23, stk. 6. Censor
afgiver sin karakter først, derefter faglæreren. Ved uenighed gennemføres en drøftelse ud fra vurderingskri-
terierne og de vejledende karakterbeskrivelser, med det formål at opnå enighed. I øvrigt gælder følgende
regler:
§ 14. Hvor en censor eller eksaminator medvirker, fastsætter denne karakteren. Hvor der ved bedømmel-
sen medvirker både en censor og en eksaminator, fastsættes karakteren efter drøftelse mellem dem.
Stk. 2. Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Ka-
rakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen.
Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter,
hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter.
47
2.2.2.11 Vejledende karakterbeskrivelser, mundtlig prøve
48
49
50
Eksempler på mundtlige prøveoplæg
Skolevejen
Jernbaneoverskæring
Skolen
Emil
Agerkrogen 2
www.map.krak
Høng Skole, 4270 Høng, Kalundborg
”Hvor langt har du egentlig til skole?”
Maria stiller spørgsmålet til Emil, som lettere forpustet er ved at anbringe sin cykel i stativet lige uden for
skolen.
”Min far havde lovet at køre mig, men jeg havde ikke tid til at vente på ham. Normalt kan jeg gøre det på
under et kvarter, men i dag kom jeg lidt sent hjemmefra. Jeg måtte også vente ved jernbaneoverskæringen
på Tranevej, så jeg måtte cykle hurtigere, end jeg plejer. Så øv! Se, nu sveder jeg,” griner Emil, ”Hvad med
dig?”
”Jeg har ikke engang en kilometer, så for det meste går jeg,” svarer Maria.
”Vi må hellere skynde os - det ringer lige straks,” siger Emil og kigger på uret på sin mobil.
Problemstilling
Jeres opgave er at undersøge, hvornår Emil skal tage hjemmefra for at nå i skole til tiden.
I skal give forslag til, hvor Maria kan bo, når hun har mindre end 1 kilometer til skole.
I skal gøre rede for, hvordan forskellige måder at komme i skole på har indflydelse på den tid, det tager.
I skal sammenligne rejsevejledninger på www.krak.dk og https://maps.google.com/
- På USB-nøglen ligger et kort, der kan kopieres ind i et dynamisk geometriprogram, så der kan foretages
beregninger.
På USB-nøglen ligger et regneark med titlen SKOLEVEJEN.
En elev har målt, at hun har 650 meter til skole.
I regnearket har hun skrevet det antal minutter, hun bruger på at komme i skole. Hun har foretaget turen
på forskellige måder.
51
[regnearket bør designes til den aktuelle prøvesituation]
Ideer til oplægget (skal ikke udleveres ved prøvens start, men blot ved behov)
- I kan taste jeres egen skolevej ind i www.krak.dk og https://maps.google.com/ og kommentere, hvordan
forslagene passer med jeres egen virkelighed.
- I kan beskrive sammenhængene mellem afstand, tid og fart og taste sammenhængene ind i et koordinat-
system ved hjælp af et it-værktøj.
Kommentarer til SKOLEVEJEN
Materialer:
Eleverne skal have obligatorisk adgang til computer med adgang til internettet.
Eleverne skal kunne få udleveret USB-nøgle med regneark og kort.
Eleverne skal kunne få udleveret eksempler med rejsevejledninger fra både www.krak.dk og
https://maps.google.com/
Vurdering af elevernes matematiske kompetencer kan foregå på baggrund af følgende tre spørgsmål:
a) Viser eleven sine matematiske kompetencer ved at handle på en indsigtsfuld måde i forbindelse
b) Kan eleven benytte sin viden og sine færdigheder i forhold til problemstillingen?
c) Arbejder eleven undersøgende og systematisk, viser eleven initiativ, og bringer eleven sin faglighed
i spil i sin gruppe?
d) Kan eleven kommunikere med og om matematik?
52
Vedr. a)
I oplægget har eleverne mulighed for vise kendskab til modelleringskompetencen, som kan indeholde disse
proceselementer:
• Kan eleverne definere og afgrænse problemet?
• Kan eleverne opstille en matematisk model, der kan bruges i forbindelse med en problemstilling?
• Kan eleverne udarbejde en matematisk løsning med brug af modellen?
• Kan eleverne analysere deres resultater i forhold til problemstillingen?
• Kan eleverne anvende modellen i andre sammenhænge?
Vedr. b)
Eleverne har mulighed for i oplægget at bringe deres faglige viden om måling af afstand, tid og hastighed
samt målestok i spil. Desuden har eleverne mulighed for at demonstrere viden og kunnen i arbejdet med
regneark, enten på egen hånd eller med assistance af det bearbejdede regneark, der kan udleveres.
Vedr. c)
Eleverne har mulighed for at undersøge og eksperimentere, blandt andet ved hjælp af regneark. Eleverne
skal ved hjælp af dialog i gruppen afgøre, hvordan afstande mellem destinationer kan måles, og hvordan
anvendelse af de forskellige transportmuligheder influerer på farten.
Desuden skal det bedømmes, om eleverne kan samarbejde fagligt i gruppen på punkter som disse:
• Bliver der udarbejdet en arbejdsplan, og er gruppen i stand til at arbejde bevidst i henhold til
denne?
• Tager de enkelte elever initiativer?
• Er gruppen i stand til at konkludere på diskussioner?
Vedr. d)
I kommunikation vægtes det, om eleverne kan indgå i en faglig dialog med lærer/censor og med sin gruppe,
og om eleven kan fremlægge sit arbejde med præcision, brug af fagsprog og med vekslen mellemhverdags-
sprog og matematisk sprog.
53
Tages kvadrat
Den danske matematiker, Tage Werner, fandt på figuren, som ses herunder. Figuren kan laves ved
1) at tegne et kvadrat
2) at markere midtpunkterne på kvadratets sider
3) at tegne linjestykker som vist herunder
I kan også se Tages kvadrat på bilag 1.
Tage Werner påstod bl.a., at
1) de otte længste linjestykker i kvadratet er lige lange

2) der er kongruente og ligedannede figurer i kvadratet, og at disse figurers arealer kan beregnes
3) størrelsen på hver vinkel i kvadratets figurer, kan findes ved beregninger
Problemstilling
Jeres opgave er at undersøge Tage Werners tre påstande om kvadratet.

I skal både bruge it-værktøjer, beregninger og matematiske forklaringer.
Ideer:
• Konstruer Tages kvadrat ved hjælp af et it-værktøj. I kan fx lade sidelængden være 10
• Undersøg længderne af de længste linjestykker i Tages kvadrat. Kan I finde resultaterne på flere for-
skellige måder? Har Tage Werner ret i påstand 1)? Kan I forklare hvorfor/ hvorfor ikke uden at
måle?
• Læg mærke til nogle af figurerne, der ”gemmer” sig i Tages kvadrat:
54
Har disse figurer kongruente og/eller ligedannede ”makkere”? Hvis ja: Hvordan kan I være sikre på,
at figurerne er kongruente og/eller ligedannede?
• Find - på flere forskellige måder - arealet af nogle kongruente og/eller ligedannede figurer
• Er det rigtigt, at vinklen, der er markeret herunder, er ca. 27o? Kan I finde vinklens størrelse på flere
forskellige måder?
• Kan I bruge resultatet fra før til at beregne størrelsen af flere vinkler i Tages kvadrat?
55
Bilag 1 Tages kvadrat
56
Tages kvadrat - Lærervejledning
Forberedelse:
Eleverne skal have et dynamisk geometriprogram til rådighed og flere kopier af bilag 1.
Faglige fokuspunkter:
Oplægget giver eleverne gode muligheder for at beskæftige sig med mange af de færdigheds- og vidensmål,
som er knyttet til stofområdet Geometri og måling. Her er det Geometriske egenskaber og sammenhænge
og Måling der er taget udgangspunkt i.
Oplægget lægger især op til ræsonnement- og tankegangskompetencen, som vil være i fokus, men vil lige-
ledes give mulighed for at eleverne kan vise problembehandlings- og hjælpemiddelkompetencen.
Ideer til udfordringer og støtte:

Det er oplagt, at eleverne indleder arbejdet med at konstruere Tages kvadrat i et geometriprogram. I den
forbindelse skal det overvejes, hvor stor sidelængden skal gøres, da sidelængden vil have betydning for ele-
vernes arbejde med arealberegning i forbindelse med oplægget. En mulighed er at vælge sidelængden 10.
Dette tal giver ”rimelig runde tal” i beregningerne. Men eleverne kan også vælge sidelængden 1 (og for-
større tegningen), eller en tilfældig sidelængde, som evt. justeres senere i forløbet.
Problemstillingerne er bygget op, så eleverne kan bruge programmet til at beregne løsningerne. Men det er
vigtigt, at eleverne også udfordres til at bruge flere forskellige metoder i forbindelse med udfordringerne -
de skal have mulighed for at vise, at de kan anvende deres viden og færdigheder i forbindelse med oplæg-
get, og de skal have mulighed for at vise, hvor langt deres ræsonnementskompetence rækker i forbindelse
med udfordringerne.
For nogle elever kan det være en fordel at klippe ”delfigurer” ud af bilag 1 i forbindelse med deres arbejde
med påstand 2).
Bemærk, at når én af vinklerne i Tages kvadrat er kendt (fx den vinkel, som er markeret under ”ideer”), kan
de øvrige vinkler beregnes ud fra viden om rette og lige vinklers størrelser, vinkelsummen i en trekant, ens-
liggende vinkler og topvinkler.
Se flere eksempler på prøveoplæg på http://www.uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Folkeskolens-proe-

ver/Forberedelse/Eksempelproever
57
3 Særlige prøvevilkår og fritagelse fra prøve
3.1 Særlige prøvevilkår
Skolens leder skal tilbyde særlige prøvevilkår til elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller
tilsvarende vanskeligheder, når dette er nødvendigt for at ligestille disse elever med andre i prøvesituatio-
nen. Det er en forudsætning, at der ikke sker en ændring af prøvens faglige niveau.
3.2 Fritagelse fra prøve
Skolens leder fritager en elev fra prøven, hvis eleven på grund af betydelig funktionsnedsættelse ikke, selv
ikke på særlige vilkår, kan aflægge prøven. Fritagelse kan omfatte en eller flere prøver eller delprøver.
Regler om prøve på særlige vilkår og fritagelse for prøve er fastsat i prøvebekendtgørelsen. Du kan finde
yderligere information herom i vejledningen Prøver på særlig vilkår og fritagelse, som kan tilgås på hjem-
mesiden: https://www.uvm.dk/folkeskolen/folkeskolens-proever/tilrettelaeggelse/proeve-paa-saerlige-
vilkaar-og-fritagelser
58
4 Vejledning af eleverne før prøverne i matematik
I forbindelse med det daglige arbejde med mundtlig matematik og med skriftlige opgaver, skal læreren i
god tid inden de afsluttende skriftlige og mundtlige prøver orientere eleverne om de retningslinjer og sær-
lige forhold, der gælder for prøverne. Det er derfor væsentligt, at skolens ledelse og lærere følger med i
eventuelle ændringer, som vil kunne læses på www.uvm.dk/fp.
Følgende tekst kan, sammen med folderen ”Når du skal til prøve”, udleveres til eleverne i forbindelse med
orienteringen om de afsluttende prøver i faget i god tid forud for prøverne:
FP10, skriftlig matematik

• Du må medbringe formelsamlingen med dine noter, dine egne optegnelser, din matematikbog, opslags-
bøger og andet, som du mener at få brug for.
• Du må benytte de nødvendige praktiske hjælpemidler som fx lineal, vinkelmåler, passer, lommeregner
mv.
• Hvis du har adgang til internettet, må du ikke bruge det til at kommunikere med, og du må heller ikke
sende eller modtage beskeder. Internettet må ikke anvendes som hjælpemiddel til at søge efter ny vi-
den, men må udelukkende anvendes til de internetsider, som skolelederen har givet tilladelse til.
Konsekvensen af snyd er bortvisning.
• Du er selv ansvarlig for at samle de ark, du vil have bedømt. Ved ark forstås ikke sider, fx er et foldet
svarark eller foldet papir i A3-format ét ark. Du vælger selv, hvad der skal afleveres til bedømmelse. Du
skal nummerere hvert afleveret ark, skrive det samlede antal ark og identificere dig med dit UNI-Login.
Du må i din besvarelse ikke henvise til bilag, du ikke afleverer. Du må ikke aflevere besvarelse af opga-
ver i flere versioner. Du risikerer, at ingen af dem bliver bedømt. Den tilsynsførende kontrollerer, at an-
tallet af afleverede ark stemmer overens med det, du har anført, og at du har angivet de nødvendige
oplysninger på alle ark. Herefter underskriver den tilsynsførende på forsiden.
• Du skal i din besvarelse af de fleste opgaver både skrive tekst, regneudtryk og facit for at opnå fuldt po-
int.
• FP10 varer fire timer – du får én karakter.
Mundtlig gruppeprøve, A-prøven

• Prøven er frivillig gruppeprøve
• Prøven foregår i grupper af 2-3 elever
• I er højst 6 elever til prøve samtidig
• I får et prøveoplæg og måske nogle filer til computeren, bilag med oplysninger og konkrete materialer
• I skal samarbejde om at løse nogle matematiske problemer
• Din lærer og en censor kommer rundt og snakker med jer om det, I har fundet ud af. Derfor er det godt
at tage notater, men I skal ikke aflevere noget, som til den skriftlige prøve
• Internettet må anvendes på samme vilkår som til den skriftlige prøve.
• Prøven varer 2 timer, og I får hver en karakter, og det behøver ikke at være den samme
Mundtlig gruppeprøve, B-prøven

• Prøven er frivillig gruppeprøve
• Prøven foregår i grupper af 2-3 elever
• I er højst 6 elever til prøve samtidig
• Ved prøvens start får I udleveret en matematisk problemstilling, der tager udgangspunkt i jeres
• I skal samarbejde om at løse nogle matematiske problemer
• I skal præsentere jeres redegørelse, enten individuelt eller fælles, ved den første samtale med lærer og
censor
59
• Din lærer og en censor kommer 2-3 gange og taler med jer om det, I har fundet ud af. Derfor er det
godt at tage notater til jeres arbejde, men I skal ikke aflevere noget, som til den skriftlige prøve
• Internettet må anvendes på samme vilkår som til den skriftlige prøve.
• Prøven varer 2 timer, og I får hver en karakter, og det behøver ikke at være den samme
5 Lærernes forberedelse til prøven

Som lærer i matematik i overbygningen er der en del tekster, som bør læses som forberedelse af undervis-
ningen og forberedelse af eleverne til afgangsprøven. De vigtigste nævnes her:
• Fælles Mål, læseplan og dele af undervisningsvejledningen

• Prøvebekendtgørelsen
• Prøvevejledningen
• Eksempler på mundtlige prøveoplæg og eksempelprøver til arbejde med it ved de skriftlige prøver
• Karakterbekendtgørelsen og de vejledende karakterbeskrivelser
• Vejledning om prøve på særlige vilkår og fritagelse
• Orientering om folkeskolens prøver, der udgives hvert år og bl.a. indeholder alt om regler og procedu-
rer
• 7 skarpe til prøverne i matematik
De seneste versioner kan findes på www.uvm.dk/fp og https://emu.dk/grundskole/matematik/faelles-mal.
60
Prøvebekendtgørelse nr. 1128 af 14/11/2019, fagbilag 2, 10. klasse
2. Matematik
2.1. Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del, som kan afsluttes hver for sig.
2.2. Den skriftlige del af prøven består af et opgavesæt. Til besvarelsen gives 4 timer.
2.3. Der prøves i
– anvendelse af matematik til behandling af problemer af rutinemæssig og åben karakter fra dagligliv, sam-
fundsliv og naturforhold og
– behandling af matematiske problemstillinger i bredden og i dybden.
2.6. Der gives én karakter.
2.7. Ved afholdelse af den mundtlige prøve vælges der mellem enten prøveform A, jf. pkt. 2.9-2.15, eller
prøveform B, jf. pkt. 2.16-2.24.
2.8. Den valgte prøveform er fælles for alle elever på samme hold. Ved skoleårets begyndelse træffer sko-
lens leder bestemmelse om prøveformen.
Prøveform A
elle temaer og projekter, som klassen har arbejdet med. Endvidere oplyses om de it-værktøjer, der er benyt-
tet i den daglige undervisning.
2.10. Prøven foregår i grupper af to-tre elever. Prøven tilrettelægges, så højst seks elever, der arbejder
samtidig, vil kunne gennemføre prøven i løbet af 2 timer. Karakterfastsættelsen finder sted inden for samme
tidsrum ved bedømmelsens afslutning. Skolens leder kan beslutte et andet antal elever i grupperne.
2.11. Prøven tager udgangspunkt i et oplæg med tydelige problemstillinger, som giver eleverne mulighed
for at vise matematiske kompetencer, viden og kunnen. Oplægget, prøveforløbet og de materialer, der er til
stede i prøvelokalet, skal give eleverne mulighed for at arbejde undersøgende i prøvesituationen. Det sam-
lede antal prøveoplæg skal alsidigt repræsentere samtlige områder inden for det opgivne stof.
undervisning. Der skal i prøvelokalet være mulighed for at anvende computer. Fagspecifikke hjælpemidler,
som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisning tilgås via inter-
nettet.
61
2.13. Mens eleverne arbejder, taler lærer og censor både med grupperne og de enkelte elever om de fag-
lige begreber, metoder, overvejelser og konklusioner, som prøveoplægget har givet anledning til. Der afslut-
tes med en uddybende samtale.
2.14. Der prøves i elevens matematiske kompetencer, som de kommer til udtryk gennem elevens handlin-
ger i matematikholdige situationer. Ved bedømmelsen lægges hovedvægten på en eller flere af følgende
matematiske kompetencer hos eleven:
Prøveform B
2.16. Der opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets kompetenceområder. Af opgivelserne skal
desuden fremgå, hvilke it-værktøjer, der er benyttet i undervisningen, kravene til de skriftlige redegørelser,
jf. pkt. 2.18, og titlerne på de enkelte elevers opgivne skriftlige redegørelser.
samtidig, vil kunne gennemføre prøven i løbet af 2 timer. Karakterfastsættelsen finder sted inden for samme
tidsrum. Skolens leder kan beslutte et andet antal elever i grupperne.
bejder eleven enten i samarbejde med andre elever eller individuelt en skriftlig redegørelse på 2-5 sider,
som indeholder de problemstillinger og faglige områder, der er arbejdet med, eventuelle fotos af konkrete
produkter eller situationer samt links og kilde- og litteraturhenvisninger.
62
derens nærmere anvisninger tilgås via internettet. Der skal i prøvelokalet være mulighed for at anvende
computer.
2.22. Mens eleverne arbejder, taler lærer og censor med grupperne og de enkelte elever om de faglige be-
2.23. Der prøves i elevens matematiske kompetencer, som de kommer til udtryk gennem elevens handlin-
ger i matematikholdige situationer. Ved bedømmelsen lægges hovedvægten på en eller flere af følgende
matematiske kompetencer hos eleven:
63
Data fra prøven i maj 2019
Matematik FP10:
Hos din skoleleder kan du få adgang til dine eleveres besvarelser, som du kan kigge igennem med henblik på eva-
luering af undervisningen. På materialeplatformen finder du prøvesættet, prøvesættets rettevejledning og de be-
skikkede censorers retteprogram.
Retteprogrammet kan vise pointfordelingen for hver opgave på klasseniveau. Denne pointfordeling kan du sam-
menligne med pointfordelingen på landsplan, se bilag 1.
64
Bilag 1: Data fra prøven Matematik FP10, maj 2019
Opgave 1
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
1.1 max 2 1.2 max 2 1.3 max 2 1.4 max 3 1.5 max 3
point point point point point
3 2 1 0 Ikke arbejdet
Opgave 2
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2.1 max 2 2.2 max 3 2.3 max 3 2.4 max 3
point point point point
65
Opgave 3
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
3.1 max 2 point 3.2 max 2 point 3.3 max 2 point 3.4 max 3 point 3.5 max 3 point 3.6 max 3 point
Opgave 4
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
4.1 max 3 point 4.2 max 3 point 4.3 max 3 point 4.4 max 3 point 4.5 max 3 point
66
Opgave 5
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
5.1 max 3 5.2 max 3 5.3 max 3 5.4 max 3
point point point point
Opgave 6 max 9 point

25% 23%
20%
15%
15% 13%
11% 9%
10% 8%
5% 6%
5% 4% 4%
2%
0%
67

Math Danish

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

You might also like

Math Danish

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Math Danish

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Vejledning til

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Ændringer i denne prøvevejledning:

Kap. 3 Præcisering af afsnit om særlige vilkår og fritagelse

Kap 6 Data fra FP10 prøven maj 2019

Fælles Mål i matematik består af fagformål, kompetenceområder, kompetencemål og færdigheds- og vi-

Prøverne i matematik tager udgangspunkt i de bindende kompetencemål. Færdigheds- og vidensmålene

Denne vejledning er justeret i henhold til BEK nr. 1128 af 14/11/2019.

Spørgsmål vedrørende prøverne i matematik kan sendes til:

1.1 Prøvernes forskellige dele

Den skriftlige del af FP10 er af fire timers varighed.

Typer af matematisk tænkning

Type 1 vedrører viden om objekter, definitioner, tekniske færdigheder og regnestrategier.

Fra prøven Matematik FP10 maj 2019:

Type 1, reproduktion af færdigheder og viden:

5.1 Du skal getmemføre de tilsvarende beregninger med tallene 45, 50 og 55.

Type 2, sammenhænge mellem begreber og procedurer:

I motionsugen er boldkast en af aktiviteterne. Eleverne

3.1 Cirka hvor langt kastede Albert holden?

Type 3, komplekse former for matematisk virksomhed:

4.1 Er det rimeligt at sige , at Sofie har leve op tit WHO's

2.4 Undersøg, hvor stor vinkel v bliver, hvis h er 50 cm.

Eksempler fra Matematik FP10 maj 2019

• Skriftlig prøve i matematik, (4 timer)

De skriftlige prøveoplæg er fremstillet af en opgavekommission beskikket af Børne- og Undervisningsmini-

Opgavekommissionen udarbejder en rettevejledning til Matematik FP10, som Børne- og Undervisningsmini-

Rettevejledningen indeholder en beskrivelse med eksempler på hver opgaves pointtildeling sammenholdt

2.3. Der prøves i

– behandling af matematiske problemstillinger i bredden og i dybden.

2.6. Der gives én karakter.

Hvad adskiller prøven fra FP9?

2.1.1.2 Elevens adgang til prøvesæt

Hjælpemidler kan fx omfatte:

2.1.2.2 Digitale filer til prøven i matematik

2.1.2.3 Nyere opgavetype i prøven i matematik

• er mere tidskrævende end de øvrige opgaver,

2.1.3 Elevens aflevering af sin besvarelse

Bedømmelse og karakterfastsættelse af prøven foretages af en statsligt beskikket censor. Opgavekommissi-

Eleven viser kommunikationskompetence ved, at besvarelsen af den enkelte opgavetype kommunikeres

Fuldt pointtal opnås, når eleven med et korrekt resultat fx:

Point kan tildeles, når eleven fx:

Ingen point gives, når:

2.1.6 Afsluttende skøn af den samlede besvarelse

• Har eleven anvendt særligt gode løsningsmetoder?

2.1.7 Bedømmelse og karakterfastsættelse

Bedømmelse og karakterfastsættelse foretages af den statsligt beskikkede censor.

2.15. Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter.

- Undervisningsforløb med fokus på en matematisk kompetence, fx problembehandlings-, modelle-

Skolelederen kvalitetssikrer indholdet i tekstopgivelser og/eller undervisningsbeskrivelser, underskriver

Antal af prøveoplæg fastsættes efter ovenstående regler.

Hjælpemidler kan fx omfatte:

2.2.1.6 Prøvens forløb

En runde varer 2 timer, og heraf afsættes ca. ½ time til:

• Eleverne trækker deres prøveoplæg, ca. 5-10 min.

• Første samtale: Har gruppen forstået opgaven? Evt. fremlæggelse af en disposition.

Desuden bedømmes elevens faglige overblik og dømmekraft i matematiske sammenhænge.

Vurdering af matematiske kompetencer i prøvesituationen kan foregå på baggrund af følgende spørgsmål:

2.2.1.8 De matematiske kompetencer i mundtlig prøve