oversigt over legebegreber

- baseret på helle marie skovbjerg

* GLID-stemning: Hengiven SKIFT-stemning: Højspændt FREMVISE-stemning: Opspændt OVERSKRIDELSES-stemning: Eufori

Legemedier (redskaber og ting i legen)

Legemedier er kort fortalt alle de

redskaber og genstande, der får betydning
for legen - også kroppen!

Eksempler:

- "I sværdlegen for eksempel bliver legens medier sværd,

skjold og børnenes kroppe." (jørgensen & skovbjerg 2020, s.
113)

- et paprør bliver til en kikkert og så til en

trompet

- vippen er først en balancebum, men når en anden person

kommer og leger med, bliver det til en vippe

- kroppen bliver til en flyvemaskine, der flyver rundt

legepraksis (handlinger i legen)

Legepraksis er kort fortalt handlingerne

og bevægelserne, der sker i legen. det
er både kropslige bevægelser og talehan-
dlinger.

Eksempler:

- "når et barn farer frem mod et andet barn i sværdkamp,

når de slår imod et andet sværd, undviger og laver finter,
bruger lyde og bevægelser, og når de med overdreven dra-
matik segner i kamp." (jørgensen & Skovbjerg 2020, s. 113)

- for at "sten, saks, papir" fungerer som leg skal man bev-
æge hænderne på en bestemt måde, tælle og sige ordene

- byggelegen bliver først en byggeleg, når klodserne pla-

ceres ovenpå hinanden
legens orden (logikken, man forpligter sig på)

Legens orden er kort fortalt den sociale og fælles logik

eller de uskrevne regler alle legens deltagere er med på.

Jørgensen og skovbjerg beskriver det sådan:

"leg forstås som en praksis, karakteriseret af evnen til at

tage del i, dele og bidrage til forskellige legestemninger,
dvs. forskellige oplevelser i leg inden for legens orden."
(JØRGENSEN & SKOVBJERG 2020, s. 113)

"legen som en særlig orden betones legen som et sted, hvor

ting, ord og relationer har andre betydninger end i det al-
mindelige hverdagsliv." (JØRGENSEN & SKOVBJERG 2020, s. 113)

eksempler:

- I en sværdleg, hvor man "slår" hinanden med pinde, vil det

muligvis ikke passe ind pludselig at "skyde" hinanden med en
legepistol (medmindre alle bliver enige om at det er sjovt
og okay!)

- i sten-saks-papir vil det ikke være okay at lave ild

(medmindre alle bliver enige om at det er sjovt og okay!)
Legestemning (handler om de måder, legen opleves på)
stemningsperspektivet dækker over det at være i legen: at bruge legemedier,
være i legens orden og deltage i legens praksis og handlinger. Stemningen er oplev-
elsen af dette:

"Legestemning er begreb for den oplevelse, det er at være i legen, når man
leger." (Jørgensen & Skovbjerg 2020, s. 113)

"Det er en oplevelse af at være i nuet, at være intenst til stede, at blive

suget ind i legen, at være kropslig stillet ind på det, der sker." (Jørgensen &
Skovbjerg 2020, s. 113)

skovbjerg (2017) præciserer legestemninger i fire typer:

glid-stemning
Diskret og indadvendt, blive på værelset, glide stille og roligt, konfliktfrit, lavt
tempo uden store udsving, arbejde med det, der er indenfor rækkevidde

SKIFT-stemning
Skift mellem at have kontrol over egen krop og ikke, sus i maven, intens fornemmelse
af kropslig tilstedeværelse, spændt på mere, gentagelsesrytmer (fx gynge), hurtige
skift mellem fart og langsom, begejstring, fysiske udtryk (skrig, hyl), overraskelser

fremvise-stemning
Klar til at vise frem, optrædelege (cirkus, X-factor, talentshow), fremvisninger cen-
tralt, sans for gentagelse og falde ind i rytme, få publikum til at se en som for-
billede, publikum har afgørende rolle for om legen virker.

overskridelses-stemning
Det frække, det skøre, frivole, bandeord, legen kommer "ud af takt", villighed til at
fjolle, pjatteri som udfordrer normalitet, tilfældige hændelser dyrkes, latter, det
ukontrollerbare, manisk stemning, skrig og grin.
litteratur
- Jørgensen, H. H., & Skovbjerg, H. M. (2020). "Det gjorde sygt, sygt ondt" Design af inkluderende
legemiljø i skolen i samarbejde med pædagoger. Forskning i Pædagogers Profession Og Uddannelse, 4(2),
s. 109-120

- Skovbjerg, H. M. (2017) Leg og dannelse. I: Mortensen, Trine Holst (red.). Grundfaglig viden om
pædagogiske miljøer og aktiviteter. København: Akademisk Forlag, s. 97-117