Struktur:

Indledning 1.200 i alt (484 pt.)

Metatekst: 1.200 i alt (437 pt.)
Det løse 1.200 i alt
1.
Redegørelse social psyk: 2.760 (360 over)
Analyse social psyk – 5.482 (2,2 sider 682 over)
2.
Redegørelse kultur psyk:
Analyse kultur psyk – Hykleri/Infantino: 2 sider
3.
Sammenligning/diskussion: 2 sider
Konklusion: ½ side

Socialpsykologisk teori og forskning fremhæver ofte den rolle, som sociale normer spiller for
forståelsen af adfærd. For eksempel fremhæver teorier om adfærd og adfærdsændring betydningen
af sociale normer for regulering af adfærd (f.eks. Bicchieri & Mercier, 2014; Goldstein, Cialdini, &
Griskevicius, 2008). Tilsvarende fremhæver teorier om moderne fordomme (f.eks. Pearson,
Dovidio, & Gaertner, 2009) den rolle, som skiftende sociale normer spiller som forklaringer på
fordommene i samfundets skiftende karakter og udtryk.

1. For at forstå nogle af de spørgsmål, der er rejst i denne debat, som præsenteret i de forskellige
artikler, der er linket til ovenfor, bedes du redegøre for det socialpsykologiske begreb "normer".
Brug dette begreb til at overveje, hvordan offentlige debatter som denne kan forme sociale normer
omkring fordomme, og hvilke konsekvenser dette kan have for fans' adfærd og oplevelser (enten i
Qatar eller andre steder).

Normer: menneskerettigheder/diskrimination bliver brudt med, hvorfor Qatar som værtsland bliver
kritiseret i Reuters artiklen. Ytringsfrihed (vestlig norm)

Hvilken linje vil jeg tage? Den åbenlyse, er vel den kritik og den afstandstagen/boycut der har
været, men jeg tror jeg heller mere til hykleriet? Det dobbeltsidede hykleri: vi kritiserer ”dem” men
er selv slemme (aversive rasicm? De er arabere og derfor er de værre end os og burde conform til
vores normer om ytringsfrihed etc.) samtidig med, det virker til forsøget på modstand er halvhjertet:
vi siger de rigtige ting, men handler ikke derefter (Infantinos undskyldning om, at vi så selv skulle
undskylde, droppe modstanden når den møder sanktioner) så vi lever op til de egalitære normer,
men pga. aversive racism er vi egentlig ligeglade? Er det for voldsomt? Viger det for meget fra
spørgsmålet om normer?
LGBT+ artiklen og boycottet fra den side: identifikation med referencegruppen gør vi er mere
villige til at adhere to the norm (Goldstein s. 475)

Diskussion:
hvordan havde det set ud, hvis det havde været hvide migrant arbejdere?
Kan man argumentere for, at det er et normbrud i sig selv at holde VM i qatar, når normen for
denne begivenhed bl.a. er alkohol (og holdes om sommeren)?
Fifa bryder selv med sine egen normer, både generelt og især under VM.
Er det dermed ikke nok blot at state det som sine normer, når det ikke efterleves (Bicchieri)

Normer bliver bl.a. skabt gennem social group identity. så hvis vi, f.eks. selv er lgbt+er chancen for
vi bliver påvirket negativt og feks. Boycutter stor. Fordommene kan på baggrund af varierende
normer, tage sig forskelligt ud – lighed, fairness (herunder ikke hyklerisk), kan give kritik af vesten,
hvorimod samme normer, med egalitære, non-discrimintative briller, kan give kritik af vesten.
Normer er også det gældende normer i de nærliggende omgivelser (provincial norms) hvorfor det
også er normbrud at tage til qatar og drikke og hore.

Et resultat kan blive ubehag hos fans (cognitiv dissonans), hvis de alligevel ser kampene, tager til
qatar etc., hvis de går ind for de egalitære værdier.
En andet udfald kan være, at fans møder personlige sanktioner, hvis de f.eks. ikke boycutter og
deres vennekreds (social groups) mener dette er forkert.

Den offentlige debat er præget af den dobbeltsidede fordomsfest: fordomme mod qatar og
muslimske lande, samt fordomme og undertrykkelse af kvinder, lgbtq+ og homoer.

Ifølge pearson, davido og gaertner er en måde at ændre på aversive rascims og dermed fordomme,
at italesætte det. Men hvem bliver diskrimineret? Hvem er the bad guy?

In contrast, much of
the current social norms literature, which focuses on the
importance of personal similarities, would emphasize that
Romans should do what other Romans do—especially if
they highly identify with other Romans—while saying little
about the role of their surroundings. Thus, we argue
that individuals are more likely to be influenced by the
norms of their immediate surroundings than those of their
less immediate surroundings. S. 476
How can the data we obtained in these experiments be
reconciled with previous research demonstrating that group
norms are followed to the extent that the group is considered
meaningful to an individual? We are certainly not arguing
that the meaningfulness of a group or social identity to one’s
personal identity is irrelevant; in fact, in many cases, it might
be one of the strongest individual predictors of adherence
to such norms. Instead, we are suggesting that the meaningfulness
of the group to one’s social identity is but one
of several central determinants of consumers’ private adherence
to social norms. In addition to the factors of norm
salience (Cialdini et al. 1991), the level of uncertainty (Festinger
1954), and the extent of meaningfulness/identification
with the reference group (Deshpande´ et al. 1986), another
important factor is the degree of match among one’s setting,
situation, and circumstances and those in which the norms
were formed. S.479

Descriptive norms: Describing what the norm for a certain behaviour is (in this instance they
describe the normative behaviour as participating in the towel-reuse program. “75% of people at
this hotel reused their towel at least once.”)

Provincial norm: Provincial norm is the normative behaviour defined by the area/situation rather
than a social identity (In this study a provincial norm is the norm for a specific room in the hotel).

Global norms: Related to provincial norms as it is a norm defined by situation/area, but on a much
larger scale (In the study they define the behavioural norm for the entire hotel as being “global
norm” compared to the provincial norm for a single room.)

Social norms: The accepted standards of behaviour in certain groups.

Indledning
I nærværende opgave vil jeg først redegøre for normer ud fra Bicchieri og Mecier (2008) og
moderne fordomme ud fra Pearson et al. (2009), m.h.p. at analysere, hvordan forskelligartede
normer har ført til den offentlige debat vedr. VM i Qatar og om der er underliggende årsager til den
sparsomme handlingstagen hertil. Dernæst, har jeg udvalgt de kulturpsykologiske begreber
universalism without conformity (Shweder & Sullivan, 1993) og agency som benyttet af Ahmadu
(2017)

Sociale normer og adfærd

Jeg vil først redegøre for begrebet ”normer” vha. Bicchieri & Mecier (2008). Jeg vil primært
benytte Pearson et al. (2009) til at belyse hvordan fordomme, og især aversive, kan komme til
udtryk, men ikke decideret racisme, som er deres hovedfokus.

Sociale normer og moderne fordomme

Normer referer til implicitte og eksplicitte regler og forventninger i en gruppe eller et samfund, der
fungerer som en sorts rettesnor for menneskelig adfærd, holdninger og værdier. Normer kan
overordnet inddeles i formelle og uformelle. De formelle normer er f.eks. love, hvor overtrædelse
kan medføre sanktioner i form af bøder eller fængselsstraffe. Men også overtrædelse af uformelle
normer kan medføre sanktioner, f.eks. i form af udstødelse eller udskamning (Bicchieri & Mercier,
2008, s. 63). Nærmere bestemt, beskriver Bicchieri & Mercier (2008) sociale normer som bestående
af både empiriske og normative forventninger. Det vil sige, vi både skal have en årsag til at følge
normen, samt en inklination til at overholde normen, f.eks. i form af føromtalte sanktion, og ikke
mindst en forventning om almen tilslutning til en given norm (Bicchieri & Mercier, 2008, s. 61).
Sociale normer består af et tykt netværk af overbevisninger, attituder og værdier (Bicchieri &
Mercier, 2008, s. 70), hvilket kan gøre det kompliceret at bryde med en eksisterende norm. En
oplagt mulighed, kunne synes at være lovgivning el.lign., men Bicchieri & Mercier (2008, s. 64)
forklarer, at for dette skal være effektivt, skal der være tiltro til legitimitet, retfærdighed, oprindelse,
samt håndhævelsen af loven. Derudover, bør lovgivningen ikke afvige for meget fra eksisterende
sociale normer, såfremt den skal respekteres og overholdes – dvs. lovgivning i visse tilfælde kan
have en effekt på empiriske forventninger, men uden ændring i de normative forventninger, vil den
eksisterende sociale norm ventes at vedblive (Bicchieri & Mercier, 2008, s. 66).
 Endvidere, kan en gruppe eller samfund være underlagt pluralistic ignorance ift. Visse normer,
hvilket vil sige, at selvom majoriteten afviser normen privat, antages det, at der er generel
tilslutning til normen – dette kan forstærke normen, da folk formoder at andres handler stemmer
overens med deres overbevisninger (Bicchieri & Mercier, 2008, s. 63).

Med afsæt i Pearson et al. (2009), vil jeg redegøre for moderne fordomme. Forfatterne fremfører
muligheden for, at åbenlyse fordomme fortsat gør sig gældende, men at vi (i Vesten) er blevet
opmærksomme på, at dette bryder med sociale normer om fælles værdier om lighed og
egalitarisme. På trods af dette, findes der stadig subtile partiskheder der medvirker til en stadig
ulighed, hvilket kan skyldes at en mere ubevidst form for fordom har gjort indpas (Pearson et al.,
2009). De sondrer mellem eksplicitte, bevidste holdninger der baserer sig på egalitarisme og
implicitte, ubevidste holdninger der medfører ubehag og aversion både mod de/det man har
fordomme mod, men også en selv, for at føle sådan (Pearson et al., 2009).

Differentierede sociale normer og konsekvensen heraf

Først analyserer jeg hvordan der kan opstå sammenstød mellem sociale normer, og dernæst sociale
normers evt. modstridenhed med underbevidste holdninger.

VM i Qatar har meget vel været det mest omtalte af sin slags. Qatar er blevet beskyldt for
korruption ifm. Selve udvælgelsen som værtsland, brud på menneskerettighederne ifm.
Behandlingen af migrantarbejderne der b.la. har bygget de mange VM-stadioner, men har afvist
beskyldningerne (Reuters, 2022). Kritikken af Qatar og ikke mindst Fifa, har været
allestedsnærværende i medierne, men turneringen forløb endog som planlagt. Som planlagt, men
meget anderledes end de forgange VM-turneringer; f.eks. afholdelse i vinterhalvåret og begrænset
alkoholsalg. Og det giver i og for sig god mening – man kan jo ikke spille fodbold i 40+ grader i
ørkenen, hvilket man ville skulle, hvis den var afholdt om sommeren som vanligt. Derudover, er
Qatar et land hvis lovgivning primært er Sharia (Qatar’s Political System: Things to Know · Qatar
OFW, 2019), så der er så vidt intet overraskende i, at alkohol kun er tilladt i begrænsede mængder
og homoseksualitet er ulovligt. Så hvad er egentlig problemet? Qatar har som sagt afvist
beskyldningerne vedr. korruption, samt tilbageholdelse og udnyttelse af migrantarbejdere, og de
efterlever deres egne regler og sociale normer omhandlende alkohol, og har endda sagt at selv
LGBTQ+ folk også er velkomne – dette vil jeg vende tilbage til senere i analysen.
 Ovenstående er karikeret, for at udpensle hvordan VM 2022 har skulle indkapsle vidt forskelle
sociale normer og det sammenstød der uundgåeligt er opstået som følge heraf. Ikke blot er
normerne vedr. VM svært forenelige med de qatarske, men også de mange vestlige landes om
lighed og egalitarisme (Pearson et al., 2009). Som respons på dette sammenstød, er der sket
boycuts, blevet appelleret til forsigtighed (og overbærenhed), og flere af holdene fra Vestens
anførere havde intentioner om, at bære et regnbuefarvet anførebind i protest mod Qatars holdning
til LGBTQ+. Dette ønske, blev dog mødt med truslen om sanktioner fra Fifa (Reuters, 2022).
Truslen herom blev taget seriøst, og anførebindene blev ikke båret, men var det effektivt? Ift.
Bicchieri & Mercier (2008) skal der være tiltro til legitimiteten, retfærdigheden og håndhævelsen af
påbuddet, hvilket jeg vil argumentere for, at der ikke var. Holdene udtalte, at de var forberedt på at
betale den sædvanlige bøde det ville medføre at bære ureglementeret uniform – noget vi altså kan
gå ud fra de mener er legitimt, men i stedet valgte Fifa at true med at sanktionere spillerne direkte,
hvilket kunne resultere i, at de ikke fik lov at spille. Dette mødte kritik af både FA og DBU
(af/ritzau (2022), og må altså vurderes til ikke at falde under en respektabel håndhævelse af reglen.
Derudover, valgte f.eks. Tysklands landshold at bære fodboldstøvler med regnbuefarver og holdt
sig for munden til det obligatoriske holdbillede, for at illustrere hvordan de blev nægtet en stemme
(Dvinge, 2022). Det vil jeg argumentere for, er et tegn på afvisning af ”lovgivningen” og altså kun
har en effekt på de empiriske forventninger, men at den sociale norm for de vestlige hold (især
Tyskland) er bibeholdt jf. Bicchieri & Mercier (2008).

Som skrevet tidligere, har Qatar udtalt at alle, også LGBTQ+ personer var velkomne til VM. Dog,
udtalte en qatarsk VM-officiel kort inden VM, at homoseksualitet var en ”damage of the mind” og
at homoseksuelle ”have to accept our rules here” (King-Hill, 2022). Dette ugyldiggør unægteligt
første udtalelse, men går i tråd med Englands udenrigsministers opfordring til at LGBTQ+ fans
skulle indrette sig efter værtslandets retningslinjer (King-Hill, 2022). Og hvad er der egentlig blevet
gjort, udover at snakke om problematikkerne? Jo, det tyske landshold lavede en stille protest og
danskerne tog ikke deres familier med. Men hverken diverse fodboldforbund eller trænere, var
villige til at gå længere end mundtlig kritik og der opfordret til, at skille fodbold og politik ad,
herunder af Mette Frederiksen (Melchior Frigaard, 2021). Fifa meddeler endda at have haft
rekordhøje seertal til VM 2022 (FIFA World Cup Delivering Record-Breaking TV Audience
Numbers, 2022), hvilket kan vidne om, at boykots ikke har været så omfattende som den offentlige
debat har kunne tyde på. Hvis fans ikke har været påvirket nok til ikke at se kampene, på trods af
fordømmelse og brud på sociale normer, og vores egne politikere har blåstemplet at tune ind og
støtte herrelandsholdet (Pabst Andersen et al., 2021) – hvad har du så egentlig været af
konsekvenser? Har vi i stedet skabt en debat der stemmer overens med vores eksplicitte holdninger,
men ikke vores ubevidste? Kan man reelt argumentere for, at vi har underlagt os selv en pluralistisk
ignorance, med en sorts omvendt fortegn? Foldboldverdenen bliver generelt kritiseret for at være
racistisk og diskriminerende – og ikke mindst Fifa er blevet kritiseret for ikke at tage nok handling
(referencer!), så er der en reel mulighed for, at vi, selvom vores bevidste holdninger siger, at vi
støtter op om homoseksuelle, LGBTQ+ rettigheder og ordentlige forhold for farvede
migrantarbejdere, at vores underbevidste holdninger har en aversion herimod og at vores
manglende handling vidner om, vi tror at alle andre har det på denne ”korrekte” måde, der stemmer
overens med vores sociale normer, men det ikke nødvendigvis er hele sandheden?
Forhåbentlig ikke, men jeg vil endog lade argumentet stå, på baggrund af Pearson et als. (2009)
påstand om, at for at afhjælpe aversive fordomme, er vi nødt til at italesætte dem og anerkende dem
i os selv, og på den måde forme sociale normer.

Redegørelse kulturpsykologi

Etnocentrisme
Universality without conformity
Agency
W.E.I.R.D

Både Infantino (2022) og Fernández (2022) kritiserer (Vesten især) for at være hykleriske ift.
Kritikken af Qatar, Fifa og VM. Infantino (2022) siger, at vi egentlig er lige så slemme, hvis ikke
værre og siger at vi kunne undskylde de næste 3.000 år for vores handlinger de seneste 3.000. Men
vedkender Infantino sig i og for sig anklagerne, eftersom han mener det er hyklerisk at påpege
dem? Det er jo ikke en afvisning af rigtigheden af anklagerne, men nærmere en ”i startede” eller ”i
gjorde det også!” Fernández argumentation er noget mere holdbar, vil jeg mene, og giver rent
faktisk tanke for, at det er endnu et etnocentrisk angreb fra Vesten på andre kulturer, og en samtidig
negligering af egne problematikker. Ahmadu (2017) og Shweder (2003) taler om den etnocentriske
tilgang til andre kulturer, der endvidere underminerer deres agency. Men kan det samme siges om
udfordringerne og kritikken af Qatar? Ahmadu og Shweder taler begge om hvordan der nemlig ikke
skal fratages agency eller trække holdningerne ned over hovedet på folk – men det er relaterer sig
til ting der ikke undertrykker andre
hvor forekommer den pluralistiske ignorance? Er det hos kritikkerne i og for sig? men med
omvendt fortegn? Den offentlige konsensus er, at det ikke er ok, men privat synes vi måske at det
er? eftersom det hele alligevel foregik, og eftersom det har været en af de VM med allerflest seere?
Er det for modig en linje? Er det FOR kritisk? Kan det være aversive racism? Vi tror og siger vi går
ind for disse holdninger, meeeen ender alligevel med at godtage diskrimination og indirekte
medvirke? Eller en mindre hård linje om, at det påvirker den offentlige debat voldsomt, og at det
forhåbentlig vil sige en ændring i sociale normer, at dette ikke vil blive ved med at blive godtaget
og det er blevet skarpt belyst, at fordomme finder sted.
Direkte sanktion for armbåndene
Tysklands stille protest? Når nogle går imod ”reglerne” kan overbevisninger ændres.
Pluralistic ignorance? Fedt begreb at have med
Skal der inddrages noget af behavior change i redegørelsen så det kan komme med i analysen?
Men hvad vil jeg overhovedet med analysen?
Qatar bryder med de sociale normer vi har i vesten, men bliver de også udsat for aversive racism?
Eller udsætter de andre for racisme?
Husk spørgsmålet: den rolle, som skiftende sociale normer spiller som forklaringer på fordommene
i samfundets skiftende karakter og udtryk.
De sociale normer er pt. Lighed, derfor fordømmes brud herpå og sanktioneres. Med boycut og
fordømmelse den anden vej. Aversive racism er bare svært at bruge her. Qatar er åbenlyst
diskriminerende (traditionel), så hvordan kan det bruges her? skal jeg skifte spor og i stedet bruge
Pehrson & Leach? Den dækker bare ikke helt fyldestgørende over ”skiftende sociale normer” for så
er egalitarisme ikke med. Fuck.
Vi kan ændre spor? Og sige analysen i stedet skal gå på ændring af adfærd og hvordan reuters og
usa og f.eks. tyskland kan være ”trendsetters” der kan bryde med en pluralistic ignorance for qatari
people (selvom de ikke er fra samme social norm, men dette ville kunne bruges i
sammenligningen). Eller kan fifa være den norm der skal brydes? Kriminalisering af FGD (?) og
”kriminalisering” af armbånd? Så kan aversive racism måske bruges til at belyse hvordan vi
diskriminere arabere?
Evt. brug Pearson til at underbygge påstand om egalitære samfundsnormer etc. og ellers stay clear?
Brug etnocentrisme i sammenligningen til at forklare USA artiklen, måske lgbtq+ også.
Interdependent, independent cultures? Hvor filan læste jeg det henne?
Brug agency til sammenligning – på den ene side social/cultural inequality kan begrænse agency,
hvorimod Ahmadu mener at etnocentrisme nedværdiger andre kulturers agency

Det gensidige normbrud der er foregået: Qatar har bejlet for at blive værtsland for en begivenhed,
der er berygtet for at involvere f.eks. alkohol, udskejelser og let beklædning af både mand og
kvinder – såvel som vold til en vis grad. De har gjort dette, velvidende det bryder med deres egne
sociale normer.
Fifa har ligeledes forgrebet sig på de sociale normer der omgiver VM, de ovenstående årsager på
trods, har de valgt at holde det i et land, hvor dette undgåeligt vil blive et problem, for såvel spillere
som fans og værtsland. Money honey.