Klima

154 sprog
Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-
2010
Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i
vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-
1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som
plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.

Ordets oprindelse[redigér | rediger kildetekst]

Klima kommer af græsk (»hældning«) og blev af datidens geografer brugt om den
hældningsvinkel, under hvilken solens stråler træffer jordens overflade. Efter
hældningsvinkelens størrelse og efter den deraf afhængige varighed af den
længste dag inddelte man jorden i klimabælter eller zoner, der til grænser havde
de 24 parallelkredse, i hvilke den længste dags varighed er ½ time længere end
ved den foregående, og de 6 parallelkredse, i hvilke den længste dag er
henholdsvis 1, 2, 3, 4, 5 og 6 (polerne) måneder. Herved fik man hver af jordens
halvkugler inddelt i 30 klimazoner således, at det første zone, nærmest ækvator,
omfattede 8½ breddegrad, den 15. klimazone kun 1° (mellem 61° og 62°
breddegrad), den 24. kun 3 minutter. Senere erkendte man, at en inddeling efter
plantevækst gav et bedre billede af de enkelte steders klimaforhold, og derfor
anvendes i dag sammensatte klima- og plantebælter som grundlag for jordens
inddeling i naturgivne delområder.[1]