MODULPRØVE

ARBENITA SALIHI (3025248)

DANSK: SKRIFTSPROGTILEGNELSE LÆRERUDDANNELSEN | UC SYD HADERSLEV
LH19-1 11.12.2019

MODULPRØVE 1
LÆRERUDDANNELSEN | UC SYD HADERSLEV

1
 MODULPRØVE ARBENITA SALIHI (3025248)
DANSK: SKRIFTSPROGTILEGNELSE LÆRERUDDANNELSEN | UC SYD HADERSLEV
LH19-1 11.12.2019

Indholdsfortegnelse

Indledning ......................................................................................................................................... 1
Makroniveau………………………………………………………………………………………………………….. 2
Genre ......................................................................................................................................................................... 3
Elevtekst 1 og 2 ................................................................................................................................................. 4
Mikroniveau ..................................................................................................................................... 5
Sætninger ................................................................................................................................................................. 6
Ordvalg ................................................................................................................................................................. 7
Ortografi ………………................................................................................................................................ 8
Tegnsætning …………………………………………………………………………………………………… 9
Vurdering…………………………………………………………………………………………………………….
Litteraturliste………………………………………………………………………………………………………

2
 MODULPRØVE ARBENITA SALIHI (3025248)
DANSK: SKRIFTSPROGTILEGNELSE LÆRERUDDANNELSEN | UC SYD HADERSLEV
LH19-1 11.12.2019

Indledning
Eleverne i 3 klasse har udarbejdet en skriveopgave, hvor de henholdsvis skulle
skrive om deres efterårsferie. Følgende vil jeg vise, hvordan jeg har bearbejderet
med elevteksterne både i den makro – og mikronivea. Endvidere vil jeg
afslutningsvis sammenkoble elveteksternes udfordringer i forhold til det danske
skriftsprog ligeledes med deres beherskelse, som de har i forhold til literacy.

Genre
Formålet for elevteksterne er netop at give læseren oplysninger om noget, der er
sket. (Mailand, 2014, .55) Derfor kan vi konkludere at dette er en berettende
tekst. Ifølge Mailand er en berettende tekst karakteriseret ved en 3-delt struktur
bestående af præsentation, handling og evaluering. (Ibid.).

Elevtekst 1 og 2:
Som nævnt tidligere, er skrivesituationen at skrive, om hvad de har foretaget sig
i efterårsferien Afsenderen af elevteksterne er eleverne selv, hvorimod
modtageren umiddelbart er læreren. Dog bliver teksterne hængt op i et fælles
opholdsrum, som gør at modtageren såvel også kan være de offentlig og
klassekammerater. Genretypen kaldes for en personlige beretning, da begge
elevtekster anvender en jeg-fortæller, som ifølge Mailand indgår en berettende
teksttype. (Mailand, 2014, 55) I forlængelse med dette, bruger elevtekst 1
overskriften ”Min efterårsferie”, som indikerer og ved brug af pronomen ”min”
referere til sin egen oplevelse af efterårsferien. I Elevtekst 1, får vi fortalt, at
dette foregår i efterårsferien, ved hjælp af overskriften. Dernæst fortæller
eleven, at hun tilbragte hendes efterårsferie i Tyskland, og hun afslører også, at
der var flere aktører tilstede, da hun bruger pronomen ”de”. Her har eleven
opfyldt præsentation delen, hvornår, hvem og hvor ifølge Mailand. (Mailand,
2014, 56) Ved selve handlingsforløbet fortæller eleven i kronologisk rækkefølge,
hvad han/hun har oplevet de følgende dage, ved netop at skrive ”Næste dag”.
Eleven afslutter med ”det var en god efterårsferie”, og det kaldes for en
personlig kommentar. Dermed har eleven i elevtekst 1 formået at opfylde

3
 MODULPRØVE ARBENITA SALIHI (3025248)
DANSK: SKRIFTSPROGTILEGNELSE LÆRERUDDANNELSEN | UC SYD HADERSLEV
LH19-1 11.12.2019

stuktur kriterierne for en personlig berettende tekst ifølge Mailand. (Ibid.). I
elevtekst 2, springer eleven sig allerede i hændelsesforløbet ved brug af korte
sætninger, og fortæller nøjagtig, hvad han/hun har fortaget sig i sin efterårsferie.
Vi får ikke konkrete aktører at vide, da eleven bruger pronomen ”de”. Eleven
fortæller at han/hun har været i svømmehal og tilbragt 3 dage ved et
sommerhus, som også fortæller om hændelsesforløbet i kronologisk rækkefølge.
Eleven slutter af med ”jeg gider ikk skriv mer”, som også betragtes som en
personlig evaluering. Elevtekst 2 opfylder stort set strukturopdelingens kriterier
ifølge Mailand, men med en undtagelse om, hvilket sted afsenderen befinder sig
henne i starten af teksten, kan vi kun gætte os frem til. (ibid.)

Sætningsskema:

I nedenstående skema tillader jeg at bruge det korrekte retskrivning.

Elevtekst 1

Ekstra Forfelt Centralfelt Slutfelt
forfelt

EF F v n a V N A
Jeg kørte skulle vi Tyskland
og kørte
Da vi Var Klokken 12:00 Om aftenen
kom hjem
Så Skulle Jeg I seng
Næste handlede Vi
dag
Og (Ellipse) hyggede der
Hvor Boede Vi På ferien
De Var Vi I
næste svømmehallen og
dage i en
forlystelsespark
og (Ellipse) Oppe På et bjerg
Da kom Vi hjem Til Danmark
(ellispe) Hyggede Vi

4
 MODULPRØVE ARBENITA SALIHI (3025248)
DANSK: SKRIFTSPROGTILEGNELSE LÆRERUDDANNELSEN | UC SYD HADERSLEV
LH19-1 11.12.2019

Og (ellipse) så Den
store
bagedyt
Det Var En efteråsferie
god


Elevtekst 2


Ekstra Forfelt Centralfelt Slutfelt
forfelt

EF F v n a V N A
så kom Jeg op
så Spiste Vi
Så skulle Vi
Næste Skulle Vi I
dag svømmehal
Når vi Skulle Vi I
kom hjem, sommerhus i
tre dage
Slut
Jeg Gider ikke Skrive
mere.

Semantisk analyse

Skemaet foroven viser at der er en veksling mellem informerende -og

handleverber, som fortæller og oplyser om vedkommendes handling og følelser.
I form af subjektet, gør eleverne brug af jeg og vi næsten hele teksten.

Forfeltet fortæller om subjekterne, men der er også tidsadverbialer, som giver

variation og fokus, når vi beretter om noget vi gør i tid. Personen har blandt
andet også brugt ordet slut i imperativ, som er med til at udgøre en hel sætning

5
 MODULPRØVE ARBENITA SALIHI (3025248)
DANSK: SKRIFTSPROGTILEGNELSE LÆRERUDDANNELSEN | UC SYD HADERSLEV
LH19-1 11.12.2019

alene. (Mailand, 2014,76) Elevteksterne benytter sig primære af
hovedsætninger, men enkelte ledsætninger imellem.

Eleverne gør meget brug af præpositionsforbindelser, som fortæller om stedet
de befinder sig henne, hvilket fremgår af følgende eksempler.

”der hvor vi boede på ferien”
”da vi kom hjem til Danmark”
”Næste dag skulle vi i svømmehal”
”Når vi kom hjem skulle vi i sommerhus”

Eleverne har aldeles svært ved at vide, hvornår et forbogstav skal starte med
stort. Dog starter ordrerne efter et punktummed med stort, som fremtrædes
således:

”Da vi kom Var (..)”
”Så Spiste vi”
Eleverne gør brug af personlige pronomener i en nominativ form såsom som
jeg, vi, de min, som hyppigst bliver brugt i en berettende teksttype ifølge
Mailand. (Mailand, 2014, 56)

Teksterne udgør mange verber, dog er der en veksling mellem handleverber og
informerende verber. Handlerverberne skaber en handling, ved at eleverne
fortæller hvad de gør, hvorimod informerende verber oplyser noget mere
konkret, såsom ordet gider, som vi ser i elevtekst 2. (Jørgen Grodbøll & Jesper
Zimmer Wrang, 2009)

Substantiverne er i høj særdelshed vigtigt. De fortæller hvorvidt eleverne har
været og har set. De er en af de ordklasser, som er centrale i denne berettende
tekst, da de er med til at give teksten en kontekst. (Ibid.)

I elevtekst 1 bliver der brugt adjektiver såsom god, som er med til at oplyse
elevens oplevelse af ferien og hvorvidt eleven rent faktisk synes om det. I
elevtekst 2, hører vi ikke så meget den personlige oplevelse af efterårsferien.

6
 MODULPRØVE ARBENITA SALIHI (3025248)
DANSK: SKRIFTSPROGTILEGNELSE LÆRERUDDANNELSEN | UC SYD HADERSLEV
LH19-1 11.12.2019

Han/hun som har skrevet elevtekst 1, har brugt mange tidskonjunktioner. Nogle
kunne eleven godt have udeladt, da sætningerne godt kan blive for
usammenhængende og for lange. I elevtekst 2 har eleven gjort sig brug af få
konjunktioner. Når det gælder til tegnsætning, er det her det kniber for eleverne.
Der optræder ingen opremsningskommaer overhovedet.


Ortografi

Begge elevtekster gør brug af en morfologisk identitet. Det personlige pronomen
”jeg” og ”vi”, som skaber kohæsive bånd”, og det optræder mange gange i løbet af
teksterne.
I elevtekst 1 bliver ordet ”hyggede” referentiel, fordi vi kobler det tilbage til
ferien.
Begge elevtekster består også af en semantisk identitet, da der er en
sammenhæng mellem den kronologiske rækkefølge igennem teksten. Disse
koblinger er med til at give teksten en bedre sammenhæng og forståelse for
modtageren.

I form af stavning, har vi nogle enkelte fonetiske fejl såsom ”forløstelse” og bode”
i stedet for boede og forlystelse, som skyldes anvendelsen af princippet for
standardlyde, hvor man skriver som ordet udtales.

Derudover kan vi bl.a. se i elevtekst 2, at eleven ikke har styr på
dobbeltkonsonanterne, da han/hun staver ”skule” i stedet for skulle. Eleven har
dermed ikke lært reglen om, at når vokalen er kort, er der dobbeltkonsonant. På
det morfematiske niveau har eleven nogle vanskeligheder med at kende til to
rodmorfemer ”sommer” og ”hus”, som skal sammensættes i et ord.



Vurdering

Eleverne har forholdsvist en genrebevidsthed om en berettende tekst. Eleven
som har skrevet elevtekst 1 har formået at gå i detaljer, hvorimod eleven for
elevtekst 2 ikke har. Teksterne har mange relevante genretræk med såsom,

7
 MODULPRØVE ARBENITA SALIHI (3025248)
DANSK: SKRIFTSPROGTILEGNELSE LÆRERUDDANNELSEN | UC SYD HADERSLEV
LH19-1 11.12.2019

stedangivelser i form af præpositionsforbindelser: på ferien, på et bjerg, i
svømmehal osv. Disse forbindelser giver en mere spænding og bevægelighed til
teksten. Eleverne viser et godt kendskab til opbygning af teksten, i og med de
begge havde en præsentation, handling og evaluering. Dog var elevtekst 2 ikke
så fyldestgørende, da den undlod nogle informationer. Elevtekst 2 havde kun
korte sætninger, kohærensen havde været bedre, hvis han/hun havde skrevet
længere sætninger. Når det gælder til stavningen, behersker eleverne sig rimelig
godt. Dog skal der arbejdes med betydningsprincippet især for elevtekst 2.
Tegnsætningen har voldet begge elever vanskeligheder. Bruge af punktum og
komma har eleverne slet ikke styr på, men i en 3 klasse, er det i progression.
Udefra ovenstående, kan vi konkludere, at eleven som har skrevet elevtekst 1, er
på et rimelig godt niveau både på staveudvikling og i den skriftsproglige
udvikling, hvorimod eleven fra elevtekst 2, skal arbejde sig mere på sin
staveudvikling, da med eleven har udfordringer i det morfematiske niveau.

8
 MODULPRØVE ARBENITA SALIHI (3025248)
DANSK: SKRIFTSPROGTILEGNELSE LÆRERUDDANNELSEN | UC SYD HADERSLEV
LH19-1 11.12.2019

Litteraturliste


Mailand, Mette Kirk : Genreskrivning i skolen , Seminarieserien . 1. udg.
Gyldendal, A/S, 2012. (Bog

Elbro, Carsten : Læsning og læseundervisning . 3. udg. Hans Reitzals , 2014. (Bog)

Jesper Zimmer Wrang , Jørgen Grossbøll: Bevidste sproglige erfaringer på
mellemtrinnet. 1. udg. forfatterne og Academica, 2009. (Bog)


https://dansksiderne.dk

https://dsn.dk/retskrivning/retskrivningsregler/a7-40-60/a7-40