Download as docx, pdf, or txt
Download as docx, pdf, or txt
You are on page 1of 2

Tvangsfjernet - Yahya Hassan

(noter fra Wenzels tavle + nettet + samarbejde med Valde B)

Resume
YAHYA HASSAN handler om digteren Yahya Hassans barndom og tidlige ungdom. I de første
mange digte følger vi hans families triste og voldelige liv i en forstad til Aarhus. Faren tæsker både
Yahya Hassan, hans fire søskende og deres mor. Moren modsætter sig ikke for alvor farens
voldelige overgreb og bliver dermed en slags medskyldig i Yahya Hassans øjne. Han vokser op med
følelsen af at være blevet svigtet af forældrene.
Det er et svigt, han også føler på et kulturelt plan. Det fremgår af en del af digtene, som tematiserer
den kultur, der hersker blandt indvandrerfamilierne i boligblokkene. Alle dyrker en form for islam,
men på en overfladisk og hyklerisk måde, hvis vi skal tro Yahya Hassan. De prædiker en streng
moral for seksualitet og god opførsel, samtidig med at de snyder med fx kontanthjælp og begår
forskellige former for kriminalitet. Mændene går desuden til danske prostituerede og lever generelt
på en måde, der i strid med de værdier, som de indskærper over for børnene. 
På et tidspunkt bliver farens vold for meget for Yahya Hassans mor. Hun flygter fra faren, der kort
efter finder en ny kone, som han også får børn med. Det efterlader Yahya Hassan uden ordentlig
omsorg, og som ganske ung bliver han derfor tvangsfjernet. 

Sproglig analyse
Jegfortælleren i digtene leger meget med sproget. Ofte laver han særlige ordspil, hvor han ændrer et
fast udtryk i sproget, så det passer til beskrivelsen af hans eget liv. Det gælder fx udtrykket 'at leve
fra hånden til munden', som han i digtet "HÆVN" ændrer til: "FRA HÅNDEN TIL HÆLEREN"
(69). Her laver han endda et bogstavrim, der gør hans variation af udtrykket mere fængende. 

Det er dog vigtigt at nævne, at Yahya Hassans ordspil ikke bare er leg med sproget. Faktisk giver
han de gamle udtryk en ny relevans, når han ændrer dem. At leve fra hånden til munden betyder, at
man lever på en måde, hvor man lige akkurat har de ting, man skal bruge. Det man får i hånden,
stopper man groft sagt i munden. Man planlægger nærmest kun fra dag til dag, og håber fx, at man
altid lige akkurat har nok mad til ikke at sulte. 

Når Hassan omdanner udtrykket til "FRA HÅNDEN TIL HÆLEREN" viser han, at han lever på
samme måde. Han må have fat i ting (i hånden), som han kan bringe til hæleren, som er en person,
der køber og videresælger tyvekoster. Digtets jeg lever med andre ord fra det ene tyveri til det
næste. Derudover lægger han ingen planer. Det skaber en særlig følelse hos ham, som han også
beskriver i digtet "HÆVN", nemlig "EVIGHEDENS BITTERHED" (69). 

Genre
De fleste digte i YAHYA HASSAN er fortællende digte. Med et fagbegreb siger vi, at de har episke
træk. Der er en del kortere digte, som fortæller om bestemte begivenheder og episoder, som jeget
har oplevet. 
Personer og miljø
Der er masser af personer i YAHYA HASSAN. Vi hører om jeget og hans familie, både den nære
familie og onkler, tanter, fætre og ældre familiemedlemmer. Desuden nævnes et utal af personer fra
jegets barndomsmiljø. Nogle af dem er venner, andre er en slags samarbejdspartnere som fx
"HÆLERHASSAN" og "PUSHEREN". 
I mange af digtene hører vi desuden om de pædagoger, som Yahya Hassan møder på forskellige
opholdssteder. Vi hører om hans sagsbehandler og advokat og de nye, intellektuelle venner han får
sig i litteraturmiljøet. Her nævnes også en kæreste, som det dog hurtigt går over med. 

Persongalleriet er med andre ord enormt stort, men det er de færreste personer, der bliver fremstillet
nuanceret, dvs. som såkaldt ”runde” personer. I stedet bliver de fremstillet stereotypt eller bare
'fladt'. De flade personer er ikke så interessante i sig selv. De er til gengæld interessante som
repræsentanter for deres miljø og sociale klasse. 
(mere info om personer: https://www.studienet.dk/yahya-hassan-digte/analyse/personer)

Mere info om perspektivering og analysering:


https://www.studienet.dk/yahya-hassan-digte/fortolkning-temaer-og-budskab

You might also like