Civilproces Noter

CIVILPROCES
- ET OVERBLIK
1
Indholdsfortegnelse
CIVILPROCES............................................................................................................................................................ 1
- ET OVERBLIK.......................................................................................................................................................... 1
START.................................................................................................................................................................... 11
DOMSTOLSSYSTEMET............................................................................................................................................. 12
De almindelige domstole..........................................................................................................................................12
De særlige domstole.................................................................................................................................................13
Retsplejelovens anvendelsesområde.......................................................................................................................13
Byretterne......................................................................................................................................................................13
Landsretterne................................................................................................................................................................13
Højesteret......................................................................................................................................................................14
Sø- og handelsretten.....................................................................................................................................................14
SPØRGSMÅL TIL DOMSTOLSSYSTEMET................................................................................................................... 15

Redegør for forskellen mellem almindelige og særlige domstole...........................................................................15
Hvad er en ”civil sag”?..............................................................................................................................................16
Hvad er hhv. byretternes, Sø- og Handelsrettens, landsretternes og Højesterets funktion?..................................16
Hvordan bliver man hhv. dommerfuldmægtig og advokatfuldmægtig?..................................................................17
Hvordan bliver man hhv. dommer og advokat?.......................................................................................................17
Bruger man i dansk retspleje sagkyndige dommere?..............................................................................................18
Hvad forstås ved hhv. alm. og speciel inhabilitet?...................................................................................................18
Hvad er og hvem har processuel partsevne?...........................................................................................................18
Hvad er proceshabilitet?...........................................................................................................................................18
Hvad forstås ved advokaters møderetsmonopol og hvad begrunder dette monopol?..........................................18
Hvad omfatter en almindelig rettergangsfuldmagt?................................................................................................19
HVILKE SAGER KAN BEHANDLES AF DOMSTOLENE.................................................................................................. 19

Bet 1: Sagsøger skal have den retlige fornødne interesse i sagen................................................................................20
De to typer søgsmål..................................................................................................................................................20
De 3 betingelser for retlig fornøden interesse.........................................................................................................21
Bet 2: Rette sagsøgte....................................................................................................................................................22
Evnen til at betale sagens omkostninger......................................................................................................................22
SPØRGSMÅL TIL HVILKE SAGER KAN BEHANDLES AF DOMSTOLEN..........................................................................23

Hvad er et fuldbyrdelsessøgsmål?............................................................................................................................24
Hvad er et anerkendelsessøgsmål?..........................................................................................................................24
Forklar kravet om, at sagsøger skal have aktuel interesse i et fuldbyrdelsessøgsmål og giv eksempler................24
Forklar kravet om, at sagsøger skal have aktuel interesse i et anerkendelsessøgsmål og giv eksempler...............25
Hvad forstås ved, at sagsøger skal have konkret interesse i sagen?........................................................................25
Gælder dette krav også for sager om loves grundlovsmæssighed?.........................................................................25
Hvad forstås ved ”rette sagsøgte”?..........................................................................................................................25
Skal sagsøger være solvent for at kunne anlægge en retssag?................................................................................26
AKTØRERNE I EN RETSSAG...................................................................................................................................... 26
(1) Dommere.................................................................................................................................................................27
2
Krav for at blive dommer..........................................................................................................................................27
Dommere og inhabilitet............................................................................................................................................27
(2) Partere.....................................................................................................................................................................28
Hvem kan være part i en sag?..................................................................................................................................28
(3) Rettergangsfuldmægtige og advokater...................................................................................................................29
Hvem kan en part anvende som rettergangsfuldmægtig?.......................................................................................29
Lade sig repræsentere af en anden end en advokat................................................................................................29
Advokater (krav til at blive advokat)........................................................................................................................29
DOMSTOLENS SAGLIGE KOMPETENCE (KAP 21)...................................................................................................... 31
(VED HVILKEN RET KAN SAGEN ANLÆGGES)........................................................................................................... 31

Behandling ved byret i 1. instans..................................................................................................................................31
Sagstyper som byretten på begæring kan eller skal henvise til anden domstol......................................................31
Byrettens henvisning til Landsretten – Rpl § 226.....................................................................................................31
Byrettens henvisning til Sø-og Handelsretten – Rpl § 227.......................................................................................32
Byrettens dommere..................................................................................................................................................32
Behandling ved landsret i 1. instans.............................................................................................................................32
Landsrettens dommere............................................................................................................................................32
Hvornår er en sag af principiel karakter?.................................................................................................................32
Behandling ved Sø- og Handelsretten i 1 instans..........................................................................................................33
Sager som altid skal behandles ved Sø- og Handelsretten.......................................................................................33
Sager der kan anlægges direkte ved Sø- og Handelsretten......................................................................................33
Sager som skal anlægges ved byretten, men som kan henvises til Sø- og Handelsretten.......................................34
Henvisning til rette domstol..........................................................................................................................................34
SPØRGSMÅL TIL DOMSTOLENS SAGLIGE KOMPETENCE........................................................................................... 35

Er danske dommere specialister eller generalister?................................................................................................35
Kan sagsøger generelt vælge mellem nævnsbehandling og domstolsbehandling?................................................35
Er der undtagelser til dette princip?.........................................................................................................................35
Kan en klage over en advokats salær, der behandles af Advokatnævnet, indbringes for domstolene, mens
nævnssagen verserer?..............................................................................................................................................35
Hvilken saglig kompetence har byretterne?.............................................................................................................35
Hvilke sager skal byretterne henvise til hhv. Sø- og Handelsretten og Boligretten?...............................................35
Under hvilke betingelser kan byretten henvise en sag til landsretten?...................................................................36
Hvad er begrundelsen herfor?..................................................................................................................................36
Kan parterne med bindende virkning aftale, at sagen skal henvises til landsretten?..............................................36
Hvor mange dommere medvirker i en byretssag?...................................................................................................36
Under hvilke betingelser kan der medvirke i alt tre dommere?..............................................................................36
Kan parterne med bindende virkning aftale, at der skal medvirke tre dommere i byretten?.................................36
Hvad er Sø- og Handelsrettens kompetence?..........................................................................................................36
Hvor mange dommere medvirker i en sag for Sø- og handelsretten? Medvirker der altid sagkyndige i denne ret?
..................................................................................................................................................................................36
Hvad er Boligrettens saglige kompetence? Medvirker der altid lægdommere i boligretssager?............................37
Hvad er landsrettens saglige kompetence?..............................................................................................................37
Kan en sag anlægges direkte ved landsretten?........................................................................................................37
Hvor mange dommere medvirker i en landsretssag?..............................................................................................37
Kan landsretten tiltrædes af sagkyndige dommere?...............................................................................................37
DOMSTOLENS STEDLIGE KOMPETENCE (KAP 22)..................................................................................................... 38
3
(HVOR KAN SAGEN ANLÆGGES HENNE).................................................................................................................. 38
Sager hvor sagsøgte har hjemting i Danmark..............................................................................................................38
Fysiske personer.......................................................................................................................................................38
Juridiske personer.....................................................................................................................................................39
Staten, regionerne og kommunerne........................................................................................................................39
Sager der ikke kan anlægges ved sagsøgtes danske hjemting.....................................................................................40
Lejesager...................................................................................................................................................................40
Sager om prøvelse af centrale statslige myndigheders afgørelser..........................................................................40
Sager hvor der er aftalt værneting................................................................................................................................40
Værnetingsaftale om at sagen skal anlægges i Danmark.........................................................................................41
Sager mod juridiske personer der efter EU-retten kun har hovedkontor, hjemsted og hovedforretningssted i et andet
EU-land..........................................................................................................................................................................41
Sager som kan men ikke skal anlægges udenfor sagsøgtes danske hjemting – alternativ / supplerende værneting. 41
Virksomhedsværnetinget, Rpl § 237 og § 238 stk. 2................................................................................................42
Ejendomsværnetinget, Rpl § 241.............................................................................................................................42
Opfyldelsesværnetinget, § 242.................................................................................................................................42
Deliktsværnetinget, § 243........................................................................................................................................43
Forbrugerværneting, § 244.......................................................................................................................................44
Selskabsværnetinget, § 238 stk. 3 og 4....................................................................................................................44
Prøvelse af stedlig kompetence....................................................................................................................................45
SPØRGSMÅL TIL DOMSTOLENS STEDLIGE KOMPETENCE......................................................................................... 46

Hvad forstås ved ”bopæl” for fysiske personer?......................................................................................................46
Kan en person, der ikke har bopæl i Danmark, sagsøgers her i landet?..................................................................46
Hvor har juridiske personer hjemting?.....................................................................................................................46
Hvor har offentlige myndigheder hjemting?............................................................................................................46
Hvad går virksomhedsværnetinget ud på?...............................................................................................................46
Forklar indholdet og hensynene bag deliktværnetinget..........................................................................................47
Forklar indholdet og hensynene bag opfyldelsesværnetinget.................................................................................47
Forklar indholdet og hensynene bag forbrugerværnetingene.................................................................................47
Forklar indholdet og hensynene bag selskabsværnetinget......................................................................................47
SAGENS GANG I 1. INSTANS (KAP 33-34)................................................................................................................. 48
(HVORDAN STARTES EN SAG OP)............................................................................................................................ 48

(1) Stævning..................................................................................................................................................................48
Krav til stævningen...................................................................................................................................................48
Mangelfuld stævning................................................................................................................................................49
(2) Forkyndelse..............................................................................................................................................................49
Forkyndelsesformer..................................................................................................................................................50
(3) Svarskrift..................................................................................................................................................................50
Hvad skal svarskriftet indeholde...............................................................................................................................50
(4) Det forberedende møde...........................................................................................................................................51
Hvad skal diskuteres på mødet?...............................................................................................................................51
Hvad kan herudover diskuteres?..............................................................................................................................51
Hvem kan give møde?..............................................................................................................................................51
(5) Yderligere forberedelse............................................................................................................................................51
Indkaldelse til yderligere møder...............................................................................................................................51
Pålæggelse af processkrift........................................................................................................................................51
4
(6) Forberedelsens afslutning........................................................................................................................................51
Rettens beføjelse til at ændre tidsrammen for forberedelsen................................................................................52
Rettens beføjelse til at indkalde til nyt møde...........................................................................................................52
Rettens pålæggelse af processkrifter eller...............................................................................................................52
(7) Præklusion................................................................................................................................................................52
(8) Hovedforhandlingen................................................................................................................................................53
Parternes mødepligt ved hovedforhandlingen........................................................................................................53
Hvis en part ikke møder op til hovedforhandlingen.................................................................................................54
Hvem kan hæve sagen?............................................................................................................................................54
Hvis sagsøger udebliver?..........................................................................................................................................54
Hvis begge parter udebliver?....................................................................................................................................54
Hvis sagsøgte udebliver?..........................................................................................................................................54
Forløbet af hovedforhandlingen (mundtlig hovedforhandling) Rpl § 365...............................................................54
Forløbet af hovedforhandlingen (skriftlig hovedforhandling) Rpl § 366..................................................................54
(9) Domsafsigelse..........................................................................................................................................................55
Tidfrist.......................................................................................................................................................................55
Krav til hvad dommen skal indeholde......................................................................................................................55
Forskellen på dom, kendelser og beslutninger........................................................................................................55
Delafgørelse..............................................................................................................................................................55
SPØRGSMÅL TIL SAGEN GANG I 1. INSTANS............................................................................................................ 56

Hvilke hensyn ligger bag reglerne om forkyndelse?.................................................................................................56
Hvilke krav stilles der til en stævning? Og et svarskrift?..........................................................................................56
Hvad kan der ske, hvis der er mangler ved hhv. stævningen og svarskriftet?.........................................................56
Hvad er en replik og en duplik?................................................................................................................................57
Hvad er formalitetsindsigelser? Giv eksempler........................................................................................................57
Hvad mener man med, at sagen sal skæres til?.......................................................................................................57
Hvilke emner kan drøftes på § 353-mødet?.............................................................................................................57
Hvornår slutter forberedelsen?................................................................................................................................57
Hvad er hhv. et påstandsdokument og et sammenfattende processkrift?..............................................................57
Hvad er præklusion?.................................................................................................................................................58
Under hvilke betingelser, jf. rpl. § 358, kan parterne komme med nova?..............................................................58
Hvordan forløber en hovedforhandling?..................................................................................................................58
Kan sagen hovedforhandles på skriftligt grundlag?.................................................................................................58
Hvordan er en dom opbygget?.................................................................................................................................58
SMÅSAGSPROCESSEN (KAP 39)............................................................................................................................... 59

Anvendelsesområde for kapitel 39................................................................................................................................59
Hvordan opgøres sagen økonomiske værdi?...........................................................................................................59
Hvordan opgøres sagens omkostninger ved småsagsprocessen?...........................................................................60
Småsagsbehandlingen..................................................................................................................................................60
Hvordan startes en småsag......................................................................................................................................60
Forberedelsen for småsager.....................................................................................................................................60
Hovedforhandling for småsager...............................................................................................................................60
Anke af småsager......................................................................................................................................................60
Sagsomkostninger.........................................................................................................................................................61
SPØRGSMÅL TIL SMÅSAGSPROCESSEN................................................................................................................... 62

Hvad er formålet med småsagsprocessen? Hvad er en småsag?............................................................................62
Kan parterne vælge småsagsprocessen fremfor den almindelige proces?..............................................................62
Hvad karakteriserer sagsbehandlingen i en småsag?...............................................................................................62
5
Redegør for selve sagsbehandlingen i en småsag, herunder selve forberedelsen og bevisførelsen.......................62
Kan en småsagsdom ankes? Hvis ja, hvordan?........................................................................................................62
BETALINGSPÅKRAV (KAP 44a)................................................................................................................................ 63

Anvendelsesområde for kapitel 44a..............................................................................................................................63
Krav før der indleveres betalingspåkrav til fogedretten...........................................................................................63
Renter og omkostninger medregnes ikke................................................................................................................63
Processen for betalingspåkrav..................................................................................................................................63
Stedlig kompetence..................................................................................................................................................63
Betalingspåkravet.....................................................................................................................................................64
Fogedrettens prøvelse..............................................................................................................................................64
Skylderens indsigelser...................................................................................................................................................64
Formkrav...................................................................................................................................................................65
SPØRGSMÅL TIL BETALINGSPÅKRAV....................................................................................................................... 66

Hvad er formålet med inkassoprocessen?...............................................................................................................66
Hvilken ret står for inkassoprocessen?.....................................................................................................................66
Hvad er et betalingspåkrav? Er der formulartvang?................................................................................................66
Hvilke krav gælder inkassoprocessen for?...............................................................................................................66
Hvad gør retten, hvis skyldneren har indsigelser mod betalingspåkravet?.............................................................66
RETSMÆGLING (KAP 27)......................................................................................................................................... 67

Retsmæglingens indledning..........................................................................................................................................67
Retsmæglingens forløb.................................................................................................................................................67
Deltagelse i retsmægling er frivilligt.........................................................................................................................67
Hvis retsmægling ikke fører til et forlig forsætter sagen..........................................................................................67
Fortrolighed og tavshedspligt.......................................................................................................................................68
Kan parter og mægler afgive vidneforklaring?.........................................................................................................68
Retsmæglingens afslutning...........................................................................................................................................68
Hvis parterne opnår en løsning – forligsindgåelse...................................................................................................68
Hvis parterne ikke opnår løsning – sagen fortsætter...............................................................................................68
Hvem bærer omkostningerne?.................................................................................................................................68
PRÆKLUSION......................................................................................................................................................... 69
Hvornår indtræder der præklusion?........................................................................................................................69
UDEBLIVELSE.......................................................................................................................................................... 70
Hvad forstås ved begrebet ”udeblivelse”?...............................................................................................................70
De tre former for udeblivelse...................................................................................................................................70
Udeblivelse / for sen aflevering af dokumenter (svarskrift)..........................................................................................70
Der kan foreligge udeblivelse i følgende forbindelse med svarskriftet....................................................................71
Udeblivelse fra hovedforhandlingen.............................................................................................................................71
Udeblivelse fra møder under forberedelsen..................................................................................................................71
Undtagelser til udeblivelsesvirkningerne......................................................................................................................71
Retsmidler mod udeblivelsesvirkninger........................................................................................................................72
Appel og genoptagelse..................................................................................................................................................72
Sagsøger....................................................................................................................................................................72
6
Sagsøgte....................................................................................................................................................................72
Anke..........................................................................................................................................................................72
SPØRGSMÅL TIL UDEBLIVELSE................................................................................................................................ 73

Hvad sker der, hvis sagsøger udebliver?..................................................................................................................73
Hvad sker der, hvis sagsøgte udebliver?..................................................................................................................73
Hvad sker der, hvis begge parter udebliver?............................................................................................................73
Hvad er dokument-udeblivelse? Og hvad er retsvirkningerne heraf?.....................................................................73
Kan retten undtagelsesvist undlade at tillægge udeblivelse retsvirkning?..............................................................73
Hvilke retsmidler har parterne mod udeblivelsesvirkningen?.................................................................................73
SAMLET BEHANDLING AF FLERE KRAV (KAP 23 og 23a)........................................................................................... 75

Samlet behandling af flere krav mellem parterne (objektiv kumulation).....................................................................75
Sagsøgers krav..........................................................................................................................................................75
Sagsøgtes modkrav...................................................................................................................................................75
Hvis retten ikke er saglig kompetent til behandling af et af kravene.......................................................................76
Samlet behandling af krav mellem flere parterne (subjektiv kumulation)...................................................................76
Sagsanlæg fra flere sagsøgere krav eller mod flere sagsøgte (oprindelig subjektiv kumulation)............................76
Efterfølgende subjektiv kumulation..............................................................................................................................77
Inddragelse krav mod tredjemand under sagen (adcitation)...................................................................................77
Tredjemands indtræden som part i sagen (hovedintervention)..............................................................................77
Tredjemands ikke-indtræden som part i sagen (biintervention).............................................................................77
Nødvendigt procesfællesskab.......................................................................................................................................78
Hvornår foreligger der nødvendigt procesfælleskab?..............................................................................................78
Samlet behandling af flere sager..................................................................................................................................78
Gruppesøgsmål.............................................................................................................................................................78
Betingelser for anlæg af et gruppesøgsmål..............................................................................................................79
Grupperepræsentanten............................................................................................................................................79
Gruppesøgsmålets anlæg.........................................................................................................................................80
Gruppemedlemmerne, §§254 e og f........................................................................................................................80
Gruppesøgsmål og sagsomkostninger......................................................................................................................80
SPØRGSMÅL TIL BEHANDLING AF FLERE KRAV........................................................................................................ 81

Hvad er subjektiv kumulation? Hvilke hensyn ligger bag?.......................................................................................81
Hvad er oprindelig subjektiv kumulation? Hvilke hensyn ligger bag?......................................................................81
Hvad er objektiv kumulation? Hvilke hensyn ligger bag?.........................................................................................81
Hvad er nødvendigt procesfællesskab? Hvilke hensyn ligger bag?..........................................................................82
Hvad er adcitation? Hvilke hensyn ligger bag?.........................................................................................................82
Hvad er hovedintervention? Hvilke hensyn ligger bag?...........................................................................................82
Hvad er biintervention? Hvilke hensyn ligger bag?..................................................................................................82
Hvad er procesunderretning? Hvilke hensyn ligger bag?.........................................................................................83
Hvad er et gruppesøgsmål? Hvilke krav kan der føres gruppesøgsmål for?............................................................83
Hvad er grupperepræsentantens rolle?...................................................................................................................83
Hvad er hhv. et tilmeldings- og et frameldingsgruppesøgsmål?..............................................................................83
Hvilke hensyn ligger bag de to former for gruppesøgsmål?....................................................................................83
GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER.............................................................................................................................. 83
Dispositionsprincippet...................................................................................................................................................84
Forhandlingsprincippet.................................................................................................................................................84
Forhandlingsprincippet hviler på fire hovedbegrundelser.......................................................................................84
7
Forhandlingsprincippet omfatter ikke anbringender, der ikke kan frafaldes, f.eks. i..............................................85
Offentlighedsprincippet.................................................................................................................................................85
SPØRGSMÅL TIL DE GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER............................................................................................... 86

Hvad går dispositionsprincippet ud på? Giv et eksempel........................................................................................86
Hvad er dispositive hhv. indispositive sager og hvad begrunder sondringen?........................................................87
Giv nogle eksempler på præceptive hhv. deklaratoriske regler i rpl.......................................................................87
Forklar forhandlingsprincippet og redegør for, hvorfor det gælder i den civile retspleje.......................................87
Gælder forhandlingsprincippet både påstand, anbringender, fakta og jus?...........................................................87
Hvad er officialmaksimen?.......................................................................................................................................87
Hvad går offentlighedsprincippet ud på, og hvad ligger bag princippet?................................................................88
I hvilket omfang er retsmøder offentlige?................................................................................................................88
Kan alle altid få aktindsigt i en retssags dokumenter?.............................................................................................88
Hvad er ”meroffentlighed?.......................................................................................................................................88
BEVISFØRELSE........................................................................................................................................................ 88
Hvem har bevis byrden?...........................................................................................................................................89
Hvornår skal der ske bevisførelse?...........................................................................................................................89
Rettens opfordring til at føre bevis...........................................................................................................................89
Isoleret bevisoptagelse (fremskaffelse af beviser)...................................................................................................89
PARTS- OG VIDNEFORKLARINGER........................................................................................................................... 90
(EN DEL AF BEVISFØRELSE)..................................................................................................................................... 90

Sondringen mellem part og vidne............................................................................................................................90
Partsforklaringer...........................................................................................................................................................91
En parts pligt.............................................................................................................................................................91
Processuel skadesvirkning........................................................................................................................................91
Vidneforklaringer..........................................................................................................................................................91
Et vidnes pligt............................................................................................................................................................91
Vidneudelukkelse §169-172..........................................................................................................................................92
Vidnefritagelse..............................................................................................................................................................93
Falsk forklaring..........................................................................................................................................................94
EDITION................................................................................................................................................................. 94

Editionspligtens omfang...........................................................................................................................................94
Egne dokumenter..........................................................................................................................................................95
Parternes editionspligt.............................................................................................................................................95
Tredjemands editionspligt........................................................................................................................................95
SAGKYNDIG MEDVIRKEN........................................................................................................................................ 96

Syn og skøn....................................................................................................................................................................96
Syn og skøns-begæring (hvordan starter et syn og skøn)........................................................................................97
Spørgsmål.................................................................................................................................................................97
Overslag....................................................................................................................................................................97
8
Fremgangsmåden for syn og skøn............................................................................................................................97
Skønsmandens vederlag...........................................................................................................................................97
Nyt syn og skøn.........................................................................................................................................................98
Sagkundskab på andre måder......................................................................................................................................98
Sagkyndige erklæringer............................................................................................................................................98
Ensidigt indhentede erklæringer..............................................................................................................................98
Sagkyndige vidner.....................................................................................................................................................99
SPØRGSMÅL TIL BEVISFØRELSE............................................................................................................................ 100

Hvem står for bevisførelsen?..................................................................................................................................100
Kan retten opfordre parterne til at føre bestemte beviser?..................................................................................100
Hvad kan retten gøre, hvis en part ikke efterkommer en sådan opfordring?........................................................100
Hvornår foregår bevisførelsen? Kan den ske før?..................................................................................................101
Forklar princippet om den frie bevisbedømmelse, herunder bevisbyrden...........................................................101
Hvad forstås ved processuel skadevirkning?..........................................................................................................101
Har en part pligt til at afgive forklaring? Kan der anvendes tvangsmidler mod en part?......................................101
Har en part ret til at overvære hele hovedforhandlingen?....................................................................................101
Har et vidne ret til at overvære hele hovedforhandlingen?..................................................................................101
Hvilke pligter har et vidne? Hvad kan retten gøre over for ”modvillige vidner”?..................................................101
Hvad er vidnefritagelse?.........................................................................................................................................102
Er det altid strafbar at afgive falsk forklaring som vidne i retten?.........................................................................102
Hvad går edition ud på over for modparten?.........................................................................................................102
Hvordan gennemføres det og hvad er retsvirkningerne af manglende efterlevelse?...........................................102
Hvad går edition ud på over for 3.-mand?.............................................................................................................103
Hvordan gennemføres det og hvad er retsvirkningerne af manglende efterlevelse?...........................................103
Hvad er et syn og skøn?..........................................................................................................................................103
Hvilke krav stilles der til syn og skønsmanden?.....................................................................................................103
Kan man få et nyt syn og skøn, hvis man er utilfreds med det første?..................................................................103
Hvad er en sagkyndig erklæring?............................................................................................................................103
Hvad er ensidigt indhentede erklæringer?.............................................................................................................104
Kan ensidigt indhentede erklæringer fremlægges under forberedelsen af en retssag?.......................................104
Hvad er et sagkyndigt vidne? Under hvilke betingelser kan sådanne vidner anvendes?......................................104
SAGSOMKOSTNINGER.......................................................................................................................................... 104
Parternes egne sagsomkostninger..............................................................................................................................104
Rettens afgørelse om udmåling sagsomkostninger (dom i 1. instans).......................................................................105
Når en part får fuldt medhold................................................................................................................................105
Ingen af parterne får fuldt medhold.......................................................................................................................105
Sagen afvises...........................................................................................................................................................106
Sagen hæves...........................................................................................................................................................106
Retten kan pålægge andre end sagens parter at betale sagsomkostninger..........................................................106
Fri proces.....................................................................................................................................................................106
Hvilke sagsomkostninger kan der opnås fri proces til?..........................................................................................107
Retsvirkninger af fri proces.....................................................................................................................................108
Sagsomkostninger – retshjælpsforsikring..............................................................................................................108
SPØRGSMÅL TIL SAGENS OMKOSTNINGER........................................................................................................... 108

Hvad udgør sagsomkostningerne i en civil retssag?...............................................................................................108
Hvor stort et salær kan en advokat kræve af klienten?.........................................................................................108
Hvordan beregnes retsafgift og berammelsesafgift?.............................................................................................109
Hvem betaler honoraret til en syn og skønsmand?...............................................................................................109
Hvad går medholds-reglen ud på?..........................................................................................................................109
9
Forklar grundtrækkene af fri proces.......................................................................................................................109
Efter hvilke principper/lovregler fastsætter dommeren sagsomkostninger i civile sager?...................................109
APPEL (ANKE)....................................................................................................................................................... 110

Hvem kan anke?..........................................................................................................................................................111
Flere parter – hvem kan anke?...............................................................................................................................111
Kan en adciteret anke?...........................................................................................................................................111
Kan en biintervent anke?........................................................................................................................................111
Anke.............................................................................................................................................................................112
Et overblik over ankesystemet...............................................................................................................................112
Domme afsagt af en byret......................................................................................................................................112
Domme afsagt af en landsret som 1. instans.........................................................................................................113
Domme afsagt af en landsret som 2. instans.........................................................................................................113
Domme afsagt af Sø- og Handelsretten..................................................................................................................113
Ankefrister...................................................................................................................................................................113
Anke fra byret til landsret.......................................................................................................................................113
Frist for ansøgning til Procesbevillighedsnævnets om anketilladelse....................................................................114
Anke til Højesteret..................................................................................................................................................114
Hvordan sker anke i praksis?..................................................................................................................................114
Eksektionsfristen....................................................................................................................................................114
Hvornår regnes ankefristen fra?.............................................................................................................................114
Fristens beregning..................................................................................................................................................115
Fristens afbrydelse..................................................................................................................................................115
Hvis fristen overskrides - tilladelse til anke, § 372, stk. 2, 4 pkt.............................................................................115
Ankeafkald..................................................................................................................................................................115
Ankesagens behandling..............................................................................................................................................116
Forberedelse...........................................................................................................................................................116
Ankestævning.........................................................................................................................................................116
Ankesvarskrift.........................................................................................................................................................116
Sagens videre forberedelse....................................................................................................................................117
Hovedforhandling...................................................................................................................................................117
Præklusion..............................................................................................................................................................117
Udeblivelse i ankesagen..............................................................................................................................................119
Appellanten udeblivelse.........................................................................................................................................119
Indstævntes udeblivelse.........................................................................................................................................119
Begge parter udebliver...........................................................................................................................................120
Undtagelsesbestemmelsen til udeblivelse.............................................................................................................120
SPØRGSMÅL TIL ANKE.......................................................................................................................................... 120

Hvad går to-instansprincippet ud på? Gælder to-instansprincippet alle domme?................................................120
Hvordan beregnes beløbet på 20.000 kr. i § 368, stk. 1, 2. pkt.?...........................................................................121
Kan oplagt rigtige domme, der næppe vil få et andet udfald i appelretten, nægtes anke?..................................121
Til hvilken instans ankes en byretsdom?................................................................................................................121
Til hvilken instans ankes en landsretsdom, hvor landsretten er 1. instans?..........................................................121
Til hvilken instans(er) ankes en dom fra Sø- og Handelsretten?............................................................................121
Under hvilke omstændigheder kan en dom fra landsretten afsagt som 2. instans ankes til Hjesteret?...............121
Hvad er ankefristerne? Hvornår regnes de fra? Kan man få tilladelse til at anke, hvis anke................................121
fristen er overskredet?...........................................................................................................................................121
Hvem kan anke en dom?........................................................................................................................................121
Hvad er et gyldigt ankeafkald? Skal det være gensidigt i alle tilfælde?.................................................................122
Kan en part blive dømt som udebleven i en ankesag?...........................................................................................122
10
APPEL (KÆRE)....................................................................................................................................................... 122
Hvem kan kære?..........................................................................................................................................................123
Hvad kan kæres?.........................................................................................................................................................123
Kære af byrettens afgørelse...................................................................................................................................123
Kære af landsrettens afgørelse...............................................................................................................................123
Kære af Sø- og Handelsrettens afgørelser..............................................................................................................124
Frister for kære............................................................................................................................................................124
Tilladelse til kære - overskridelse af kære fristen...................................................................................................124
Kæresagens behandling..............................................................................................................................................125
SPØRGSMÅL TIL KÆRE.......................................................................................................................................... 125

Hvad kan kæres, og hvem kan kære?.....................................................................................................................125
Hvordan kærer man, og hvad er kærefristen?.......................................................................................................126
Kan man kære, selv om kærefristen er overskredet?............................................................................................126
Kan byrettens kendelser og beslutninger kæres? Hvorfor ikke? Kan man få tilladelse til kære?..........................126
Hvilke og under hvilke betingelser kan landsrettens kendelser kæres?................................................................126
Under hvilke betingelser kan Sø- og Handelsrettens kendelser kæres?................................................................127
RETSKRAFT........................................................................................................................................................... 127
Hvad er retskraft?.......................................................................................................................................................127
Hvilke afgørelser har retskraft?..................................................................................................................................127
Danske domme og kendelser.................................................................................................................................128
Udenlandske domme..............................................................................................................................................128
Retskraftens indtræden og ophør...............................................................................................................................128
Hvornår indtræder retskraften?.............................................................................................................................128
Ophør af retskraft...................................................................................................................................................128
Hvor langt rækker retskraften?...................................................................................................................................129
Udstykning af et krav i flere sager..........................................................................................................................129
Restkraft overfor tredjemand......................................................................................................................................130
Har afgørelser om modkrav restkraft?.......................................................................................................................130
SPØRGSMÅL TIL RETSKRAFT................................................................................................................................. 130

Hvad forstås ved en doms retskraft? Og hvad er konsekvenserne heraf?............................................................130
Hvornår indtræder retskraft?.................................................................................................................................131
Hvor langt rækker retskraften og hvad forstås ved hhv. oprindelige og efterfølgende forhold?..........................131
Hvem binder retskraften? Hvilke undtagelser er der hertil?.................................................................................131
11
START
I det danske retssystem findes navnlig tre forskellige løsningsmodeller til løsning af en tvist,
herunder (1) Civilproces, som består af autoriseret danske domstole som er lovreguleret af
Retsplejeloven (Rpl), (2) Voldgift, som er et privat system hvor parterne navnlig selv bestemmer
hvordan tvisten skal løses, som er lovreguleret af Voldgiftsloven (Vgl), (3) Mediation og
retsmægling som er ulovreguleret (udover mediation ved domstolene), hvor tvisten forsøges løst via
dialog udenom domstolene.
På det civilretlige område er der en række grundlæggende principper som finder anvendelse,
herunder navnlig (1) dispositionsprincippet, (2) forhandlingsprincippet, jf. Rpl § 338 (3)
offentlighedsprincippet, (4) bevisumiddelbarhed, jf. Rpl § 341 og (5) fri bevisbedømmelse, jf. Rpl
§344, jf. Bang-Pedersen, Christensen & Petersen (2017), s. 95.
Navnlig dispositions- og forhandlingsprincippet er her værd at bemærke idet disse to principper har
stor betydning for en sags gang og behandling. Dispositionsprincippet udtrykker, at parterne kan
disponere materielt over sagens genstand i dispositive sager, jf. Bang-Pedersen, Christensen &
Petersen (2017), s. 95. M.a.o. bevarer parterne i en retssag deres materielle rådighed over sagens
genstand og i et vist omfang rådighed over sagens processuelle behandling. Princippet holder
naturligt sammen med privatrettens grundsætning om aftalefrihed og partsautonomi.
Forhandlingsprincippet fremgår af Rpl § 338 og går ud på, at retten træffer afgørelse på grundlag af
parternes tilvejebragte processtof. Retten kan ikke tilkende en part mere, end han har påstået, og kan
kun tage hensyn til anbringender, som parten har gjort gældende, eller som ikke kan frafaldes, jf.
Bang-Pedersen, Christensen & Petersen (2017), s. 95. Det ses, at principperne er yderst relevante
ved en sags førelse, idet disse principper er grundlaget for, at en part har mulighed for at føre en sag
under egen påvirkning samtidigt med domstolene, er forpligtet til udelukkende at tage stilling til det
af fremsatte af parterne. Disse principper medvirker derfor og er yderst afgørende for den danske
retssikkerhed.
12
DOMSTOLSSYSTEMET
De almindelige domstole
De almindelige domstole er Højesteret, landsretterne og byretterne samt Sø- og De
almindelige domstole
Handelsretten og Tinglysningsretten, jf. Rpl § 1, stk. 1.
De særlige domstole
De særlige domstole er boligretten, Den særlige Klageret, Rigsretten, Arbejdsretten og
tjenestemandsretterne.
Retsplejelovens anvendelsesområde
Retsplejeloven finder anvendelse på rettens pleje ved de almindelige domstole, medmindre andet er
bestemt i denne eller anden lov, jf. Rpl § 1, stk. 2. M.a.o. finder Rpl ikke anvendelse på
sagsbehandlingen ved de særlige domstole. Afgørende for Rpl anvendelsesområde er således
hvorvidt denne er omfattet af Rpl § 1.
Byretterne
Danmark er inddelt i 24 byretskredse, jf. Rpl § 9 stk. 1. Alle 24 byretskredse behandler civile og
straffesager i 1. instans, skifteforvaltning, samt foged- og auktionsforretninger, jf. § 11, stk. 1.
Byretterne har desuden en række andre opgaver af judiciel og adminstrativ karakter, jf. nærmere §
11, stk. 2.
HR: Som hovedregel deltager 1 dommer i afgørelsen af sager ved byretten, medmindre
andet er bestemt, jf. Rpl § 12, stk. 1.
U1: I civile sager og ved afgørelse af tvister i konkursboer og sager om konkurskarantæne

og midlertidige afgørelser om forbud eller påbud efter Rpl kapitel 40 kan retten
bestemme at 3 dommere skal deltage i afgørelsen af sagen (kollegial behandling), jf.
Rpl § 12, stk. 3, hvis (1) sagen er af principiel karakter, (2) sagens udfald kan få
væsentlig betydning for andre end parterne, (3) sagen frembyder særlig omfattende
eller vanskelige retlige eller bevismæssige spørgsmål, eller (4) sagens særlige karakter
i øvrigt undtagelsesvis gør kollegial behandling påkravet.
U2: I ankesager i landsretten, der i 1. instans er behandlet under medvirken af sagkyndig i

medfør af § 20, stk. 1 kan landsretten bestemme, at den under hovedforhandling skal
tiltrædes af sagkyndige medlemmer, jf. Rpl § 20, stk. 1.
U3: Under behandling i landsretten i tvister i konkursboer og sager om konkurskarantæne

kan sagkyndige tilkaldes efter reglerne i § 20, jf. § 20a.
13
Landsretterne
Danmark har to landsretter: Østre Landsret og Vestre Landsret, jf. Rpl § 5, stk. 1. Landsretterne
fungerer dels som 1. instans, dels som appelinstans, jf. Rpl § 6.
HR: I afgørelsen af sager ved landsretterne deltager medmindre andet er bestemt, mindst 3
dommere, jf. Rpl § 7, stk. 1, 1 pkt.
U: I civile sager i 1. instans der behandles ved landsretten, kan retten bestemme, at den under
hovedforhandlingen skal tiltrædes af 2 sagkyndige medlemmer, hvis fagkundskab skønnes at være
af betydning for sagen, jf. Rpl § 20, stk. 2.
U2: I ankesager i landsretten, der i 1. instans er behandlet under medvirken at sagkyndige i medfør
af Rpl § 20, stk. 1 kan landsretten bestemme, at den under hovedforhandling skal tiltrædes af
sagkyndige medlemmer, jf. Rpl § 20, stk. 2.
U3: Under behandling i landsretten af tvister i konkursboer og sager om konkurskarantæne kan

sagkyndige tilkaldes efter reglerne i § 20, jf. § 20a.
Højesteret
Højesteret er den øverst domstol i Danmark og har sit sæde i København. Højesteret består af en
præsident og 15 andre højesteretsdommere, jf. § 2, stk. 1. Højesteret er alene en appeldomstol.
HR: I afgørelse af sager ved Højesteret deltager mindst 5 dommere, medmindre andet er
aftalt, jf. Rpl § 3, stk. 1, 1 pkt.
U: Retten kan efter nærmere aftale træffe afgørelse om at en afgørelse skal træffes ud fra
et udvalg der består af mindst 3 dommere, jf. § 3, stk. 3, nr. 1-3 i følgende tilfælde:
beslutninger og kendelser, der ikke træffes under hovedforhandlingen i domssager,
i borgerlige sager domme, hvorved anke afvises, domme i sager, hvor indstævnte
møder uden at rejse indsigelse, og domme, hvorved der alene tages stilling til
spørgsmål om sagsomkostninger, og domme i kæresager.
UU: I det omfang at retten finder det formålstjeneligt kan et enkelt af medlemmer handle
på udvalgets vegne, jf. § 3, stk. 4, 1 pkt.
Sø- og handelsretten
Sø- og handelsretten har sit sæde og hovedting i København og består af en præsident, 2
vicepræsidenter og mindst 2 andre dommere samt et antal sagkyndige medlemmer, jf. Rpl §§14 stk.
1 og § 17, stk. 1.
HR: I afgørelsen af civile sager ved Sø- og Handelsretten deltager 1 dommer og 2

sagkyndige medmindre andet er bestemt, jf. Rpl § 16, stk. 1 og 3.
U1: Retten kan bestemme, at 3 dommere (og 2 sagkyndige medlemmer) skal deltage i
afgørelsen af sagen efter reglerne i § 12, stk. 3-4 jf. Rpl § 16, stk. 1, 3 pkt.
14
U2: Ved afgørelse af tvister i konkursboer og sager om konkurskarantæne kan retten
tilkalde 2 sagkyndige medlemmer, jf. § 16, stk. 4.
U3: Retten kan i alle sager tilkalde 4 sagkyndige medlemmer i stedet for 2, når sagens
karakter taler herfor, jf. Rpl § 16, stk. 5.
15
SPØRGSMÅL TIL DOMSTOLSSYSTEMET
Redegør for forskellen mellem almindelige og særlige domstole.
De almindelige domstole er navnlig Højesteret, Landsretterne, Byretterne, Sø- og Handelsretten og
Tinglysningsretten jf. Rpl § 1, stk. 1.
De særlige domstole er navnlig Boligretten, Den særlige Klageret, Rigsretten, Arbejdsretten og

Tjenestemandsretterne.
Den primære forskel på de almindelige og særlige domstole er navnlig, at retsplejeloven finder

anvendelse på rettens pleje ved de almindelige domstole, medmindre andet er bestemt i denne eller
anden lov, jf. Rpl § 1, stk. 2, mens Rpl ikke finder anvendelse på sagsbehandlingen ved de særlige
domstole. Afgørende for Rpl anvendelsesområde er således hvorvidt denne er omfattet af Rpl § 1.
Hvad er en ”civil sag”?

En civilsag er er sager mellem private parter; eller mellem borgere og offentlige myndigheder. En
civil sag skal normalt anlægges i 1. instans ved en byret, jf. Rpl § 224. I en civil sag er aktørerne
navnlig: (1) dommere, (2) partere, og (3) rettergangsfuldmægtige.
De fleste civile retssager drejer sig om krav om betaling eller brud på en aftale.
I en civil sag har parterne disposition over sagens genstand, jf. dispositionsprincippet – dvs. hvis
parterne ønsker at sagen fx skal lukkes eller andet så har man med udgangspunkt i
dispositionsprincippet ret til dette.
Hvad er hhv. byretternes, Sø- og Handelsrettens, landsretternes og Højesterets funktion?

Af Rpl kapitel 21, herunder Rpl §§224-233 fremgår reglerne om domstolens saglige kompetence,
der afgør ved hvilken domstol en sag skal behandles ved.
Ad) Byretten
Danmark er inddelt i 24 byretskredse, jf. Rpl § 9 stk. 1. Alle 24 byretskredse behandler civile og
straffesager i 1. instans, skifteforvaltning, samt foged- og auktionsforretninger, jf. § 11, stk. 1.
Byretterne har desuden en række andre opgaver af judiciel og adminstrativ karakter, jf. nærmere §
11, stk. 2. Som hovedregel deltager 1 dommer i afgørelsen af sager ved byretten, medmindre andet
er bestemt, jf. Rpl § 12, stk. 1.
Alle civile sager behandles ved byret i 1. instans, jf. Rpl § 224, dog med mulighed for at anke til
Landsretten, jf. Rpl § 368, stk. 1. Byrettens opgave er derfor, at behandle sager i 1. instans.
Ad) Sø- og Handelsretten

Sø- og handelsretten har sit sæde og hovedting i København og består af en præsident, 2
vicepræsidenter og mindst 2 andre dommere samt et antal sagkyndige medlemmer, jf. Rpl §§14 stk.
1 og § 17, stk. 1. Som hovedregel er der i afgørelsen af civile sager ved Sø- og Handelsretten 1
dommer og 2 sagkyndige der deltager, medmindre andet er bestemt, jf. Rpl § 16, stk. 1 og 3.
Sø- og Handelsrettens saglige kompetence omfatter tre kategorier jf. Rpl § 15:
16
 Sager som altid skal behandles ved Sø- og Handelsretten
 Sager der kan anlægges direkte ved Sø- og Handelsretten
 Sager som skal anlægges ved byretten, men som kan henvises til Sø- og Handelsretten
Ad) Landsretten
Danmark har to landsretter: Østre Landsret og Vestre Landsret, jf. Rpl § 5, stk. 1. Landsretterne
fungerer dels som 1. instans, dels som appelinstans, jf. Rpl § 6.
Landsretten fungerer både som 1. instans og appel domstol.
Som hovedregel gælder det i at afgørelsen af sager ved landsretterne deltager medmindre andet er
bestemt, mindst 3 dommere, jf. Rpl § 7, stk. 1, 1 pkt.
Ad) Højesteret
Højesteret er den øverst domstol i Danmark og har sit sæde i København. Højesteret består af en
præsident og 15 andre højesteretsdommere, jf. § 2, stk. 1. Højesteret er alene en appeldomstol. Som
hovedregel gælder det af i afgørelse af sager ved Højesteret deltager mindst 5 dommere, medmindre
andet er aftalt, jf. Rpl § 3, stk. 1, 1 pkt.
Hvordan bliver man hhv. dommerfuldmægtig og advokatfuldmægtig?

Ad) dommerfuldmægtig
Der er navnlig tre krav der skal være opfyldt før man kan blive retssaccessorer eller
dommerfuldmægtig herunder (1) have dansk indfødsret, jf. Grl § 27 stk. 1, (2) have bestået en
juridisk kandidateksamen, jf. Rpl § 42, stk. 3 samt (3) være uberygtet, jf. Bang-Pedersen,
Christensen & Petersen (2017), s. 38.
Ad) advokatfuldmægtig
En advokat bliver beskikket af justitsministeren, jf. Rpl § 119, stk. 1. En beskikkelse er betinget af
navnlig fem krav der skal være opfyldt før man kan blive advokat, jf. Rpl § 119, stk. 2 nr. 1-5: (1)
være myndig, (2) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs, (3) have bestået en dansk
juridisk bachelor kandidateksamen, (4) have 3 års praktisk juridisk virksomhed, samt (4) har
gennemført en teoretisk grunduddannelse og bestået en eksamen i forhold af særlig betydning for
advokaterhververet samt bestået en praktisk prøve retssagsbehandling.
For, at man kan blive advokatfuldmægtig, skal man en dansk juridisk bachelor- og
kandidateksamen, jf. Rpl. § 135, stk. 1
Hvordan bliver man hhv. dommer og advokat?

Der er navnlig tre krav der skal være opfyldt før man kan blive beskikket dommer, herunder (1)
have dansk indfødsret, jf. Grl § 27 stk. 1, (2) have bestået en juridisk kandidateksamen, jf. Rpl § 42,
stk. 3 samt (3) være uberygtet, jf. Bang-Pedersen, Christensen & Petersen (2017), s. 38.
Personer der har bestået en juridisk kandidateksamen kan imidlertid beskikkes som byretsdommer,
landsretsdommer eller dommer i Sø- og Handelsretten, jf. Rpl § 44, stk. 1 og 3.
17
Bruger man i dansk retspleje sagkyndige dommere?

Der er adgang til at bruge sagkyndige i civile sager – men det bruges sjæledent i praksis.
Af Rpl § 20, stk. 1 fremgår det, at i borgerlige sager i 1. instans, der behandles ved byretten eller
landsretten, kan retten bestemme, at retten under hovedforhandlingen skal tiltrædes af 2 sagkyndige
medlemmer, hvis fagkundskab skønnes at være af betydning for sagen.1. pkt. finder tilsvarende
anvendelse ved byrettens behandling af anmodninger om meddelelse af forbud eller påbud efter
kapitel 40.
En sagkyndig dommer skal være specialist indenfor det givne faktiske område – fx hvis det
omhandler regnskab, kan det være en god ide at have to revisorer som sagkyndige dommere, jf. §
20.
Man kan dog aldrig bruge sagkyndige dommere i Højesteret.
Hvad forstås ved hhv. alm. og speciel inhabilitet?

Reglerne om inhabilitet er reguleret i Rpl §§60-61. Der findes navnlig to typer inhabilitet, herunder
(1) almindelig inhabilitet og (2) speciel inhabilitet. En dommer anses for almindelig inhabil hvis
vedkommende ikke opfylder de generelle krav for at være dommer, jf. ovennævnte krav. En
dommer anses for speciel inhabil i de tilfælde hvor vedkommende har, eller fremstår som om
vedkommende har en personlig interesse i sagen, jf. Bang-Pedersen, Christensen & Petersen
(2017), s. 44-45. Reglerne om speciel inhabilitet finder anvendelse på enhver der agerer som
dommer, jf. Rpl § 66, stk. 1. M.a.o. er almindelige inhabilitet de formelle krav til at blive udmeldt
som dommer og speciel habilitet er de kompetence en dommer skal besidde for at være habil til den
konkrete sag.
Hvad er og hvem har processuel partsevne?

Ved processuel partsevne forstås evnen til at være part i en retssag ved en dansk domstol. Enhver
fysisk eller juridisk person der efter de almindelige civilretlige regler anses for at have retsevne, har
tillige processuel partevne. Partsbegrebet omfatter sagsøgere, sagsøgte, hovedinterventioner,
adciterede og grupperepræsentanter i gruppesøgsmål, jf. Bang-Pedersen, Christensen & Petersen
(2017), s. 50.
Ved processuel partsevne forstås evnen til at være part i en retssag ved en dansk domstol. M.a.o.
evnen til, at være sagsøger eller sagsøgte.
Hvad er proceshabilitet?
Ved proceshabilitet forstås evnen til personligt at kunne føre en retssag. Udgangspunktet herfor, er
at myndige personer har proceshabilitet, jf. Rpl § 257, stk. 1
Hvad forstås ved advokaters møderetsmonopol og hvad begrunder dette monopol?

Ved møderetsmonopol skal forstås advokaten har eneret til at møde op på andre vegne, jf. Rpl §§
131 og 260, stk. 2. Udgangspunktet er, at alle advokater har møderet for byretterne, jf. Rpl § 132,
18
mens møde for landsretterne og Sø- og handelsretten kræver en bestået prøvet i procedure, jf. Rpl §
133. Møderet for Højesteret kan opnås efter 5 år efter møderet for landsretten, jf. Rpl § 134.
Hvad omfatter en almindelig rettergangsfuldmagt?

En rettergangsfuldmagt omfatter alle processuelle handlinger, dog ikke materielle handlinger såsom
sagsomkostninger, indgåelse af forlig, anke og anke afkald. M.a.o. en rettergangsfuldmægtig kan
indtage alle processuelle standpunkter på skrift og tale. Fx nedlægge påstande, bede om af føre
vidner, afhøring af vidner, begæring af syn og skøn, udveksling af processkrifter m.m.
19
HVILKE SAGER KAN BEHANDLES AF
DOMSTOLENE
UG: Der stilles grundlæggende krav til, at en sag kan behandles ved domstolene. De to
grundlæggende krav er navnlig ulovreguleret og er udviklet gennem teori og
retspraksis: (1) sagsøger skal have den fornødne retlige interesse i sagen samt, (2)
sagen skal anlægges mod det rette sagsøgte. Såfremt disse krav ikke er opfyldt, vil
sagen blive afvist, jf. Bang-Pedersen, Christensen & Petersen (2017), s. 121.
Bet 1: Sagsøger skal have den retlige fornødne interesse i sagen

Ved vurdering af sagsøger har den fornødne retlige interesse i sagen skal der indledningsvist
sondres mellem de to typer søgsmål, herunder fuldbyrdelsessøgsmål og anerkendelsessøgsmål. Et
fuldbyrdelsessøgsmål er en sag hvor sagsøger nedlægger påstand der efter sit indhold kan
fuldbyrdes af fogedretten, mens anerkendelsessøgsmål modsat fuldbyrdelsessøgsmål ikke kan
fuldbyrdes af fogedretten, m.a.o. skal en påstand under et anerkendelsessøgsmål formuleres således,
at der kan sættes ”thi kendes for ret” foran – påstanden er det man reelt set ønsker, at dommeren
skal komme frem til.
De to typer søgsmål
Fuldbyrdelsesspørgsmål
En fuldbyrdelsessøgsmål er en sag hvor sagsøger nedlægger påstand der efter sit indhold kan
fuldbyrdes af fogedretten, såfremt sagsøger får medhold i sagen. Eksempler på dette kan være
pengekrav, udlevering af et aktiv m.m. Derfor er et fuldbyrdelsessøgsmål ikke aktuel hvis sagsøgte
allerede har opfyldt den eller de forpligtelser som sagsøgeren påstår dom for.
HR: Et fuldbyrdelsessøgsmål kræver at påstanden har aktualitet, dvs. at der foreligger et

forfaldent krav og at dette er ubetinget.
U: Hvis sagsøgte har bestridt sagsøgerens krav inden kravet forfalder, må det antages at
sagsøgeren kan anlægge et fuldbyrdelsessøgsmål med det samme.
U: Den procesrente der under et fuldbyrdelsessøgsmål tilpligtes sagsøgte at betale ”fra
sagens anlæg og indtil betaling sker” forfalder først efter dommens afsigelse.
U: Klare og enkelte betingelser om fx udlevering af en genstand, som domhaveren skal
opfylde samtidig med opfyldelsen af pengekravet, kan indgå i en fuldbyrdelsesdom.
Anerkendelsessøgsmål
Et anerkendelsessøgsmål er karakteriseret modsat fuldbyrdelsessøgsmål, at sagsøgers påstand ikke
kan fuldbyrdes af fogedretten. M.a.o. kan et anlæggelsessøgsmål ikke anlægges for at få anerkendt
et krav.
HR: En person har ikke nogen aktuel interesse i at få anerkendt et krav, der allerede er
opfyldt.
U: Hvis sagens udfald kan få betydning for andre krav mellem parterne, fx et krav om
renter for forsinket betaling.
20
U: Hvis sagens udfald kan have betydning for sagsøgerens forhold til tredjemand, må
sagen formentlig anses for have aktualitet, jf. U.1971.530V.
Prøvelse af lovligheden af handlinger der endnu ikke er foretaget

HR: En person kan ikke sagsøge en myndighed med påstand om at myndigheden skal
erkende lovligheden af en handling som personen overvejer at foretage. M.a.o. kan der
som udgangspunkt ikke anlægges anerkendelsessøgsmål med påstand om
anerkendelse af lovligheden eller ulovligheden af nogle handlinger der endnu ikke er
foretaget, jf. b.la. U.1937.856Ø og U.2000.974Ø.
U: Hvis der er tale om en handling der kræver myndighedstilladelse
Prøvelse af offentlige myndigheders afgørelser

HR: Det må antages at en persons sagsanlæg vedrørende prøvelse af en
myndighedsafgørelse har aktualitet selv om personen efterfølgende har foretaget
handlinger der gør en ændring af afgørelsen, har retsvirkning for personen.
U: Er der tale om en myndighedsafgørelse hvor myndigheden træffer afgørelse i en tvist
mellem to parter må det antages at en part ikke længere har en aktuel interesse i en sag
hvis en part har foretaget handlinger der gør at en ændring af afgørelsen ikke får
nogen retsvirkning for parterne.
Domstolene kan alene tage stilling til retlige spørgsmål. Sagsøgerens påstand skal således vedrøre
forhold, som kan pådømmes af domstolene, jf. U.1975.579H hvor Højesteret afviste sagen da sagen
angik sagsforhold der ikke fandtes at kunne påkendes ved domstolene.
Sagsøgerens påstand skal desuden være tilstrækkelig præcis til at retten kan tage stilling til den, jf.
U.2005.2134H hvor Højesteret afviste sagen fordi påstandene var af uklar og ubestemt karakter, at
den ikke var egnet til at danne grundlag for behandling af sagen.
De 3 betingelser for retlig fornøden interesse

En sagsøger skal for at have retlig interesse i sagen opfylde følgende betingelser (1) sagsøgers
påstand er lovlig og kan bedømmes retligt, (2) sagsøgers påstand skal være aktuel og (3) sagsøger
skal have en konkret interesse i sagen, jf. Bang-Pedersen, Christensen & Petersen (2017), s. 124.
(1) Lovlig påstand

Domstolene er alene forpligtet til at tage stilling til retlige spørgsmål. Det er derfor et krav at
sagsøgers påstand er lovlig. M.a.o. såfremt sagsøger påstand går ud på, at sagsøgte skal foretage en
ulovlig handling, må domstolene ex officio afvise sagen.
(2) Aktuel påstand

Domstolene er alene forpligtet til at tage stilling til aktuelle spørgsmål. M.a.o. kan domstolene ikke
træffe afgørelse for noget der forefindes fremtiden. Dog skal det bemærkes, at domstolene ved
fuldbydelsessøgsmål som hovedregel kun kan anlægges sag for faldne krav.
(3) Konkret interesse i sagen

Det er et krav for at få behandlet en sag, at sagsøger har konkret interesse i sagen.
Aktuel interesse i fuldbyrdelsessøgsmål
21
() Aktuel interesse i fuldbyrdelsessøgsmål
En fuldbyrdelsessøgsmål har ikke aktualitet, hvis sagsøgte allerede har opfyldt den
forpligtelse som sagsøgeren påstår dom for.
Sagsøger kan endvidere ikke nedlægge påstand om en uforfalden krav – dvs. hvis der
fx er et beløb der skal betales pr. 1/1 2020 kan der altså ikke nedlægges påstand om
dette i år 2019.
() Aktuel interesse i anerkendelsessøgsmål

Det er sværere at opstille kriterier for hvornår aktuel interesse er opfyldt ift.
anerkendelsessøgsmål. Men der er nogen forskellige eksempler på hvad
anerkendelsessøgsmål ikke kan anlægges for, såfremt det er tilfældet, er det ikke
aktuel interesse: Anerkendelsessøgsmål kan ikke anlægges for:
 at få dom for et krav, der kunne fremmes som et fuldbyrdelsessøgsmål, hvis det var
forfaldent
 krav, der er opfyldt, jf. U 2009.1093/1 Ø; kære afvist, da lejer var sat ud inden kæresagens
behandling
 krav, der vil blive opfyldt, jf. U 2007.2161 H (Roskildefestivalen stod ved tilbud om fuld
betaling)
 at få fastslået gyldigheden af endnu ikke foretagne eller opgivne handlinger, jf. U 2009.1758
H om lovligheden af opstilling af vindmøller, da planerne var opgivet
 mod en myndighed, hvis man får medhold i ansøgningen, men er uenig i begrundelsen, jf. U
2004.1464 H
 At få en abstrakt lovfortolkning, dvs. uden en tvist, jf. bl.a. U 2010.2109 H mod
Kulturministeriet om fortolkning af ophavsretslovens § 19 uden en eksisterende tvist
Bet 2: Rette sagsøgte

Ifølge Rpl § 255, stk. 1 afgøres spørgsmålet om hvem der er rette sagsøger og sagsøgte efter
lovgivningens almindelige regler. Det er ofte problematisk at fastlægge hvem der er rette sagsøgte i
fuldbyrdelsessøgsmål, men i andre sagstyper kan det være vanskeligt.
Sager mellem to parter hvor der træffes myndighedsafgørelse

I sager mellem to parter, hvor en myndighed træffer afgørelse, er rette sagsøgte modparten, ikke
myndigheden
– Advokatnævnets afgørelser i klientklager: klienten skal sagsøge advokaten
– Advokatnævnets afgørelser i disciplinærsager: advokaten skal sagsøge nævnet (!)
Sager hvor der træffes myndighedsafgørelse over en borger eller virksomhed

I sager, hvor en myndighed træffer afgørelse over for en borger eller virksomhed, er myndigheden
rette sagsøgte
Sager hvor en overordnet og en underordnet myndighed behandler sagen

• I sager behandlet af en underordnet og overordnet myndighed er den overordnede myndighed
rette sagsøgte.
Konsekvensen af ikke rette sagsøgte
22
Hvis en sag anlægges mod ikke rette sagsøgte, vil den sagsøgte enten frifindes eller sagen vil blive
afvist – dette afhænger dog at hvad der nedlægges påstand om (afvisning eller frifindelse).
Evnen til at betale sagens omkostninger
Sagsøger skal for at anlægge en sag betale en retsafgift. Retsafgiftens størrelse afhænger af sagens
genstand (påstand).
HR: En sag kan som HR ikke afvises under henvisning til, at sagsøger ikke kan betale de
pålagte sagsomkostninger
U: U 2000.1575 H afvist, da en forening var stiftet for at undgå medlemmernes hæftelse for
sagsomkostninger (omgåelse)
U: Sikkerhedsstillelse ved tilmelding til gruppesøgsmål
U: Rpl. § 321, udenlandske sagsøgere uden for EU skal stille sikkerhed, medmindre en
konvention fritager herfor
23
SPØRGSMÅL TIL HVILKE SAGER KAN
BEHANDLES AF DOMSTOLEN
Hvad er et fuldbyrdelsessøgsmål?
Ved vurdering af sagsøgte har den fornødne retlige interesse i sagen skal der indledningsvist
M.a.o. er et fuldbyrdelsessøgsmål en sag hvor sagsøger nedlægger påstand der efter sit indhold kan
fuldbyrdes af fogedretten, såfremt sagsøger får medhold i sagen. Eksempler på dette kan være
pengekrav, udlevering af et aktiv m.m. Derfor er et fuldbyrdelsessøgsmål ikke aktuel hvis sagsøgte
allerede har opfyldt den eller de forpligtelser som sagsøgeren påstår dom for.
Udgangspunktet er, at et fuldbyrdelsessøgsmål kræver at påstanden har aktualitet, dvs. at der

foreligger et forfaldent krav og at dette er ubetinget.
Hvad er et anerkendelsessøgsmål?
Ved vurdering af sagsøgte har den fornødne retlige interesse i sagen skal der indledningsvist
M.a.o. er et anerkendelsessøgsmål karakteriseret modsat fuldbyrdelsessøgsmål, at sagsøgers påstand

ikke kan fuldbyrdes af fogedretten. M.a.o. kan et anlæggelsessøgsmål ikke anlægges for at få
anerkendt et krav. Udgangspunktet er en person har ikke nogen aktuel interesse i at få anerkendt et
krav, der allerede er opfyldt.
Forklar kravet om, at sagsøger skal have aktuel interesse i et fuldbyrdelsessøgsmål og giv
eksempler.
Det er et krav, at sagsøger har aktuel interesse i sagen – i fuldbydelsessøgsmål handler det om at
man har et forfaldent krav – dvs. kravet skal være til betaling eller være overskredet.
Ad) Lovlig påstand
24
Ad) aktuel påstand


En fuldbyrdelsessøgsmål har ikke aktualitet, hvis sagsøgte allerede har opfyldt den forpligtelse som
sagsøgeren påstår dom for. Sagsøger kan endvidere ikke nedlægge påstand om en uforfalden krav –
dvs. hvis der fx er et beløb der skal betales pr. 1/1 2020 kan der altså ikke nedlægges påstand om
dette i år 2019. Det er derfor en krav at sagsøger har aktuel interesse i sagen.
Forklar kravet om, at sagsøger skal have aktuel interesse i et anerkendelsessøgsmål og giv
eksempler.
Det er et krav, at sagsøger har aktuel interesse i sagen – i fuldbydelsessøgsmål handler det om at
man har et forfaldent krav – dvs. kravet skal være til betaling eller være overskredet.
Ad) Lovlig påstand

Ad) aktuel påstand


Det er sværere at opstille kriterier for hvornår aktuel interesse er opfyldt ift. anerkendelsessøgsmål.
Men det i hvert fald et krav at der eksisterer en konflikt som parten selv er part i.
Anerkendelsessøgsmål kan ikke anlægges for fx (1) at få dom for et krav, der kunne fremmes som
et fuldbyrdelsessøgsmål, hvis det var forfaldent eller (2) krav der er opfyldt, jf. U 2009.1093/1 Ø.
Hvad forstås ved, at sagsøger skal have konkret interesse i sagen?

Man skal have konkret interesse i sagen – man skal selv være en del af konflikten.
25
Gælder dette krav også for sager om loves grundlovsmæssighed?
Grundlovmæssighed omhandler om folketinget og regeringen har overholdt loven. Det må derfor
anføres, at enhver person principielt har en konkret interesse i, om en lov er grundlovsstridig dvs.
om Folketinget har overholdt GRL, hvorfor kravet herved er lempeligere.
Hvad forstås ved ”rette sagsøgte”?

Ifølge Rpl § 255, stk. 1 afgøres spørgsmålet om hvem der er rette sagsøger og sagsøgte efter
lovgivningens almindelige regler. Det er ofte problematisk at fastlægge hvem der er rette sagsøgte i
fuldbyrdelsessøgsmål, men i andre sagstyper kan det være vanskeligt.
At være ”rette sagsøgte” betyder, at den der rigtige part man har anlagt sag mod – man skal være
sikker på at det er den rigtige man har rettet krav med. Fx hvis man har haft en håndværker til at
udføre et stykke arbejde – er den rette sagsøgte så håndværkeren privat eller håndværkerens firma
der skal sagsøges? Her ville det være firmaet, idet det er firmaet der har reelt har udført arbejdet,
idet håndværkeren har udført arbejdet som led i hans arbejde hos firmaet.
Skal sagsøger være solvent for at kunne anlægge en retssag?

Der er ikke noget krav om at man skal være solvent. Et konkursbo kan godt føre en sag.
Der kan dog være krav om sikkerhedsstillelse i RPL § 223, for sagsøger hvis sagsøger er udenfor
EU.
26
AKTØRERNE I EN RETSSAG
I en civilretssag er der navnlig stortset altid tre parter, herunder (1) partere, (2) dommere, og (3)
rettergangsfuldmægtige, jf. Bang-Pedersen, Christensen & Petersen (2017), s. 121.
(1) Dommere
Faste dommere ved de almindelige domstole beskikkes af kongen på baggrund af en justitsminister
indhentet indstilling fra Dommerudnævnelsesrådet, jf. Rpl §§42 stk. 1, jf. Rpl 43a.
Krav for at blive dommer

Dommere
Der er navnlig tre krav der skal være opfyldt før man kan blive beskikket dommer, herunder (1)
have dansk indfødsret, jf. Grl § 27 stk. 1, (2) have bestået en juridisk kandidateksamen, jf. Rpl § 42,
stk. 3 samt (3) være uberygtet, jf. Bang-Pedersen, Christensen & Petersen (2017), s. 38.
Retssaccessorer og dommerfuldmægtige
Der er navnlig tre krav der skal være opfyldt før man kan blive retssaccessorer eller
dommerfuldmægtig herunder (1) have dansk indfødsret, jf. Grl § 27 stk. 1, (2) have bestået en
juridisk kandidateksamen, jf. Rpl § 42, stk. 3 samt (3) være uberygtet, jf. Bang-Pedersen,
Sagkyndige og lægdommere
Der er navnlig tre krav der skal være opfyldt før man kan blive sagkyndig dommer eller lægdommer
herunder (1) have dansk indfødsret, jf. Grl § 27 stk. 1, (2) indgående, tidsvarende viden, samt (3)
være uberygtet, jf. Bang-Pedersen, Christensen & Petersen (2017), s. 42. En sagkyndig og
lægdommer beskikkes af retspræsidenten for embeder for 4 år, jf. Rpl § 92, stk. 1. Sådanne type
dommere anvendes i b.la. Lejeretssager samt sager for Sø- og Handelsretten.
Dommere og inhabilitet
 Ingen personlig interesse i sagens udfald,
 Skal være upartisk og uafhængig
 Det er ikke et krav, at der foreligger en konkret grund – der skal blot være tvivl om habiliteten
 Hvis en dommer som er inhabil, har dømt en sag, bliver sagen henvist til fornyet behandling.
Reglerne om inhabilitet er reguleret i Rpl §§60-61. Der findes navnlig to typer inhabilitet, herunder
(1) almindelig inhabilitet og (2) speciel inhabilitet. En dommer anses for almindelig inhabil hvis
vedkommende ikke opfylder de generelle krav for at være dommer, jf. ovennævnte krav. En
27
dommer anses for speciel inhabil i de tilfælde hvor vedkommende har, eller fremstår som om
vedkommende har en personlig interesse i sagen, jf. Bang-Pedersen, Christensen & Petersen
(2017), s. 44-45. Reglerne om speciel inhabilitet finder anvendelse på enhver der agerer som
dommer, jf. Rpl § 66, stk. 1.
Konkret inhabilitet, jf. Rpl § 60

Ingen må handle som dommer i en sag, når han
1. selv er part i sagen eller er interesseret i dens udfald eller, hvis det er en straffesag,
er forurettet ved forbrydelsen;
2. er beslægtet eller besvogret med nogen af parterne i en borgerlig sag eller med
sigtede i en straffesag i op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen så nær som
søskendebørn eller er en af parternes eller sigtedes ægtefælle, værge, adoptiv- eller
plejefader, adoptiv- eller plejesøn;
3. er gift med eller beslægtet eller besvogret i op- eller nedstigende linje eller beslægtet
i sidelinjen så nær som søskende med nogen i en borgerlig sag optrædende advokat
eller anden rettergangsfuldmægtig for en af parterne eller med den forurettede i en
straffesag eller dennes rettergangsfuldmægtig eller med nogen i en sådan sag
optrædende offentlig anklager eller politiembedsmand eller forsvarer for sigtede;
4. har aflagt vidnesbyrd eller været skønsmand i sagen eller har handlet i den, hvis det
er en borgerlig sag, som advokat eller i øvrigt som rettergangsfuldmægtig for nogen
af parterne og, hvis det er en straffesag, som politiembedsmand, offentlig anklager,
forsvarer eller rettergangsfuldmægtig for den forurettede;
5. har handlet i sagen i den underordnede instans som dommer eller, hvis det er en
straffesag, som nævning eller domsmand eller
6. har deltaget som dommer, domsmand, nævning eller sagkyndig under den tidligere
hovedforhandling i en straffesag, der er hjemvist til ny hovedforhandling efter § 929
eller genoptaget efter §§ 976 eller 977
Øvrig inhabilitet, jf. Rpl § 61

Ingen må handle som dommer i en sag, når der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er
egnede til at rejse tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed.
Afgørelsen af om der foreligger inhabilitet

Dommeren skal af egen drift påse om der foreligger inhabilitet efter Rpl § 60 eller § 61, men
spørgsmålet kan også rejses af sagens parter, jf. Rpl § 62, stk. 1.
Afgørelse om dommerens habilitet træffes af dommeren selv ved kendelse. En kendelse om

dommeren er inhabil kan ikke appelleres, men en kendelse om at dommeren ikke er inhabil kan
kæres, jf. Rpl § 64.
U.2014.2907H, hvis man som dommer har skrevet en artikel inden for området, er man ikke
nødvendigvis speciel inhabil jf. rpl §61.
(2) Partere
Hvem kan være part i en sag?
HR: Ved processuel partsevne forstås evnen til at være part i en retssag ved en dansk
domstol. Enhver fysisk eller juridisk person der efter de almindelige civilretlige regler
anses for at have retsevne, har tillige processuel partevne. Partsbegrebet omfatter
28
sagsøgere, sagsøgte, hovedinterventioner, adciterede og grupperepræsentanter i
gruppesøgsmål, jf. Bang-Pedersen, Christensen & Petersen (2017), s. 50.
Processuel partsvene
Ved processuel partsevne forstås evnen til at være part i en retssag ved en dansk domstol. M.a.o.
evnen til, at være sagsøger eller sagsøgte.
Proceshabilitet
Ved proceshabilitet forstås evnen til personligt at kunne føre en retssag.
HR: Myndige personer har proceshabilitet, jf. Rpl § 257, stk. 1.
U: Umyndige, mindreårige og sindssyge mv. har ikke proceshabilitet – en umyndig

person har partsevne, men ikke proceshabilitet.
 Evnen til personligt at føre en retssag og udøve ens procesretlige beføjelser
 Prøves efter påstand, men kan prøves ex offcio, jf. rpl. § 258
 Selv om en juridisk eller fysisk person har proceshabilitet, kan vedkommende
blive pålagt advokatpålæg, dette sker hvis Retten finder at sagen ikke uden dette
kan behandle på en hensigtsmæssig måde. Advokatpålæg har den virkning, at
parten efter pålægget mister sin proceshabilitet i den konkrete sag. Dette er
reguleret i RLP § 259, stk. 2
(3) Rettergangsfuldmægtige og advokater

Hvem kan en part anvende som rettergangsfuldmægtig?
UG: Der foreligger under den civile retspleje ikke advokattvang - en part er ikke forpligtet til, at
lade sagen udføre af en advokat, men kan møde som selvmøder, jf. Rpl § 259, stk. 1, medmindre en
part er pålagt advokatpålagt, jf. Rpl § 259, stk. 2. Dog kan en part lade sig repræsentere af en
rettergangsfuldmægtig, jf. Rpl § 260, stk. 1. Udgangspunktet er, at advokater er eneberettiget til at
være rettergangsfuldmægtige, jf. Rpl §131 og § 260, stk. 2.
Lade sig repræsentere af en anden end en advokat

En person kan give møde som rettergangsfuldmægtig selv om vedkommende ikke er advokat. Det
forudsætter dog, at personen er mindst 18 år og uberygtet, jf. Rpl § 261, stk. 1.
UG: En part kan lade sig repræsentere af en rettergangsfuldmægtig, jf. Rpl § 260, stk. 1.
Udgangspunktet er, at advokater er eneberettiget til at være rettergangsfuldmægtige, jf. Rpl §131 og
§ 260, stk. 2.
U: I følgende typer sager kan en part lade sig repræsentere ved anden end en advokat:
 Rpl § 260, stk. 5 – en part kan lade sig repræsentere af en person der ikke er advokat i sager der
behandles efter småsagsprocessen i Rpl kapitel 39
 Rpl § 260 stk. 3, nr. 4 – en part kan lade sig repræsentere af en af sine ansatte forudsat
ansættelsen har mindst en måneds varighed og ikke alene er sket med det formål at den ansatte
skal give møde i retten for parten.
 Rpl § 260, stk. 3, nr. 2 – en part kan lade sig repræsentere af en person som er beslægtet eller
besvogret med parten i op- eller nedstigende linje eller i sidelinje så nær som søskendebørn eller
som er parternes ægtefælle eller plejebørn m.m.
29
 Rpl § 260, stk. 3, nr. 3 – en part kan lade sig repræsentere af en person der er medlem af dennes
husstand, fx samlever
 Rpl § 260, stk. 3, nr. 1 – en umyndig kan repræsenteres af værgen
 Rpl § 260, stk. 3, nr. 1 – en myndig part der er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller
samværgemål efter værgemålslovens § 7 kan repræsenteres af værgen.
Advokater (krav til at blive advokat)

Nægtelse af advokatbeskikkelse Rpl § 121

§ 121. Beskikkelse kan nægtes den, der er dømt for strafbart forhold, såfremt forholdet begrunder en
nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udøve advokatvirksomhed eller gør den pågældende uværdig
til den agtelse og tillid, der må kræves til udøvelse af advokatvirksomhed. Straffelovens § 78, stk. 3, gælder
tilsvarende.
Stk. 2. Beskikkelse kan endvidere nægtes den, der i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er
grund til at antage, at den pågældende ikke vil udøve advokatvirksomhed på forsvarlig måde.
Stk. 3. Beskikkelse kan endvidere nægtes den, der har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved
forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. eller derover.
Stk. 4. Afslår justitsministeren i medfør af stk. 2 og 3 at meddele en person advokatbeskikkelse, kan den
pågældende forlange spørgsmålet indbragt for retten. Sagen anlægges af justitsministeren i den borgerlige
retsplejes former. Godkender retten justitsministerens afgørelse, kan spørgsmålet først på ny indbringes for
retten efter 2 års forløb.
God advokatskik RPL § 126

En advokat er jf. Rpl § 126 underlagt pligt til at udføre god advokatskik. Ved god advokat skik
forstås; En advokat skal udvise en adfærd der stemmer med god advokatskik. Advokaten skal
herunder udgøre sit hverv grundigt, samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med hvad berettigede
hensyn til klientens tarv tilsiger. Sagerne skal fremmes med fornøden hurtighed, jf. Rpl § 126.
Advokaters møderet
 UG: Alle advokater har møderet for byretterne, jf. Rpl. § 132
 Møderet for landsretterne og Sø- og Handelsretten kræver bestået prøve i procedure, jf. Rpl. §
133
 Møderet for Højesteret opnås efter 5 år efter møderet for landsret, jf. Rpl § 134
 Møderet for Højesteret kan i særlige tilfælde fratages af Højesteret
 Advokaten må have 1-2 advokatfuldmægtige, jf. Rpl. § 135, stk. 1
 Advokatfuldmægtige skal have dansk juridisk bachelor- og kandidateksamen, jf. Rpl. § 135, stk.
1.
30
DOMSTOLENS SAGLIGE KOMPETENCE (KAP 21)
(VED HVILKEN RET KAN SAGEN ANLÆGGES)
Af Rpl kapitel 21, herunder Rpl §§224-232 fremgår reglerne om domstolens saglige kompetence,
der afgør ved hvilken domstol en sag skal behandles ved. Reglerne om saglige kompetence hviler
på en række hensyn der navnlig er: (1) Sikre at Højesteret kun får sager, som giver Højesteret
mulighed for at varetage den anførte rolle som præjudikatdomstol, (2) Toinstansprincippet – dvs. at
man som udgangspunkt kan få behandlet sin sag i to instanser, (3) Domstolsspecialisering - ønsket
om en vis specialisering ved domstolsbehandlingen af bestemte typer sager, (4) Parternes
selvbestemmelse jf. dispositionsprincippet, jf. Bang-Pedersen, Christensen & Petersen (2017).
UG: Alle civile sager behandles ved byret i 1. instans, jf. Rpl § 224, dog med
mulighed for at anke til Landsretten, jf. Rpl § 368, stk. 1.
Behandling ved byret i 1. instans

HR: Alle civile sager behandles ved byret i 1. instans, jf. Rpl § 224, dog med
U: Lejesager skal behandles af Boligretten, jf. LL § 107 - anlægges en Lejesag ved

byretten henviser byretten ved kendelse sagen til behandling i boligretten, jf. LL §
111, stk. 3 og RPL § 232.
U: Sager om EU-varemærkeret og EU-design behandles i 1. instans af Sø- og

Handelsretten, jf. Rpl § 225, stk. 1 - anlægges en sag om dette ved Byretten, skal
byretten af egen drift (ex offio) henvise sagen til Sø- og Handelsretten, jf. RPL § 225,
stk. 2.
Sagstyper som byretten på begæring kan eller skal henvise til anden domstol
For en række sagstyper gælder, at byretten på begæring fra en part kan eller skal henvise en sag der
er anlagt ved byretten til behandling ved en anden domstol. Det drejer sig om følgende sagstyper:
1. Sager som i stedet kunne være anlagt ved Sø- og Handelsretten i medfør af RPL §225, stk. 2.
2. Visse sager af principiel karakter, jf. RPL §§226-227
3. Sager, der mest hensigtsmæssigt behandles sammen med en verserende sag ved anden domstol.
31
Byrettens henvisning til Landsretten – Rpl § 226
Byretten kan efter anmodning fra en part henvise en principiel sag til landsretten, hvis den har
generel betydning for retsanvendelsen og rets udviklingen eller væsentlig samfundsmæssig
rækkevidde i øvrigt, jf. Rpl § 226.
• Parterne kan ikke vedtage landsretsbehandling
• Landsrettens afgørelse som 1. instans kan appelleres til Højesteret
• Byretternes praksis bør harmonere med procesbevillingsnævnets praksis for 3. instans-bevilling
• Hensynet til Højesterets status / principielle sager
• Der kan kun henvises sager hvis de har samfundsmæssigt behov for en afklaring - og er af
principiel karakter.
Byrettens henvisning til Sø-og Handelsretten – Rpl § 227

Byretten kan efter anmodning fra en part henvise en sag vedrørende ansættelsesforhold mellem
arbejdsgivere og deres ansatte til behandling ved Sø- og Handelsretten, hvis sagen er af principiel
karakter og fagkundskab til arbejdsmarkedsforhold har væsentlig betydning, jf. Rpl § 227.
Stk. 2. Byretten kan efter anmodning fra en part henvise en sag om ophavsret, som ikke er omfattet
af § 225, stk. 2, nr. 4, til Sø- og Handelsretten, hvis sagen er af principiel karakter og fagkundskab
til erhvervsforhold har væsentlig betydning.
Byrettens dommere
UG: Udgangspunktet er at en byretssag behandles af én dommer i civile sager, jf. Rpl
§ 12, stk. 1
U: Der kan dog anvendes tre dommere såfremt; sagen er af principiel karakter, sagens
udfald kan få væsentlig betydning for andre end parterne, sagen frembyder særlig
omfattende eller vanskelige retlige eller bevismæssig spørgsmål, sagens særlige
karakter, jf. Rpl § 12, stk. 3.
Behandling ved landsret i 1. instans

HR: Byretten kan efter anmodning fra en part henvise en sag til behandling ved
landsret, hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for
retsanvendelsen og rets udviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i
øvrigt, jf. Rpl § 226, stk. 1.
U: Hvis parterne har aftalt, at sagen skal behandles ved byretten, kan henvisning kun
ske efter anmodning fra begge parter, jf. Rpl § 226, stk. 2, 1 pkt.
U: Henvisning kan ikke ske i indispositive sager omfattet af Rpl kapitel 42-44, jf. Rpl
§ 226, stk. 2, 2 pkt.
Landsrettens dommere
Der er i landsretten mindst 3 dommere, jf. Rpl § 7, stk. 1.
Hvornår er en sag af principiel karakter?

 En sag af principiel karakter er kendetegnet ved at angå et principielt retlig spørgsmål.
32
 Det kan fx dreje sig om lovfortolkning eller om gældende ret på et ikke-lovreguleret område.
 Hvis et sådan retligt spørgsmål må anses for allerede at være afklaret, fx i kraft af tidligere retspraksis –
har sagen således ikke principiel karakter, medmindre der er grund til at tro, at det pågældende
spørgsmål kan have ændret sig. Eksempler på sager med principiel karakter:
o U.2017.988H: Om forholdet mellem ledningsejerloven og vejloven
o U.2014.1273H: Om fortolkning af momslovens § 13
o U. 2013.2Ø: Fortolkning af forsikringsaftalelovens § 95.
 Sager af principiel karakter omfatter ikke sager hvis afgørelse hovedsagelig beror på en konkret
bevismæssig vurdering eller på en skønsmæssig afvejning af en række momenter hvor denne afvejning
er uden vidererækkende betydning.
 Fortolkning af parternes eget aftalegrundlag vil normalt ikke have principiel karakter.
 Standartkontrakter på et område kan dog kan have betydning som lovgivning, hvorfor det må antages i
nogen tilfælde at have principiel karakter, jf. fx U.2012.3224V.
 En sag er ikke af principiel karakter, alene fordi sagen kan få væsentlig betydning for andre end sagens
parter.
 En sag har heller ikke principiel karakter alene fordi den angår et betydeligt beløb, jf. U.2010.2628V
Behandling ved Sø- og Handelsretten i 1 instans

Sø- og Handelsrettens saglige kompetence omfatter tre kategorier jf. Rpl § 15:
 Sager som altid skal behandles ved Sø- og Handelsretten
 Sager der kan anlægges direkte ved Sø- og Handelsretten
 Sager som skal anlægges ved byretten, men som kan henvises til Sø- og Handelsretten
Sager som altid skal behandles ved Sø- og Handelsretten

Sager om EF-varemærker, jf. varemærkelovens § 43a og sager om EF-design, jf. designs lovens §
42 behandles ved Sø- og Handelsretten, jf. Rpl § 225, stk. 1.
Herudover skal sager der er under Rpl § 15 behandles ved Sø- og Handelsretten:
 Midlertidige afgørelser om forbud og påbud i det omfang det følger af Rpl kapitel 40
 Midlertidige afgørelser forbud eller påbud om EF-varemærker, jf. varemærkelovens §§ 43 c og
43 d,
 Midlertidige afgørelser om forbud eller påbud om EF-design, jf. designlovens § 43,
 sager om begrænsningsfonde, jf. sølovens kap. 12
 Behandling af begæringer om rekonstruktionsbehandling, konkurs, gældsanering i de områder
der er henlagt under Københavns Byret, jf. Kl § 4.  Insolvenssager ”for” Københavns Byret,
retten på Frederiksberg og retterne i Glostrup og Lyngby
Sager der kan anlægges direkte ved Sø- og Handelsretten

Medmindre parterne har aftalt andet kan følgende sager anlægges ved Sø- og Handelsretten, jf. Rpl
§ 225, stk. 2:
1. Internationale sager, hvor fagkundskab til internationale erhvervsforhold har væsentlig
betydning,
2. sager mellem erhvervsdrivende, hvor fagkundskab til sø-, land-, luft- og jernbanetransport har
væsentlig betydning,
3. sager, hvor Forbrugerombudsmanden er part og anvendelsen af lov om markedsføring, lov om
finansiel virksomhed eller lov om betalinger har væsentlig betydning
33
4. sager, hvor anvendelsen af varemærkeloven, fællesmærkeloven, designloven, patentloven, lov
om brugsmodeller, lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi),
plantenyhedsloven eller ophavsretslovens regulering af rettigheder til brugskunst eller edb-
programmer har væsentlig betydning,
5. sager, hvor anvendelsen af konkurrenceloven har væsentlig betydning,
6. sager mellem erhvervsdrivende, hvor anvendelse af lov om markedsføring har væsentlig
betydning og
7. sager mellem erhvervsdrivende, hvor anvendelsen af lov om forretningshemmeligheder har
væsentlig betydning.
Hvis en sag omfattet af Rpl § 225, stk. 1 anlægges ved Byretten

Såfremt en sag omfattet af Rpl § 225, stk. 2 anlægges ved Byretten henviser retten efter anmodning
fra parterne, sagen til Sø- og Handelsretten.
Sager som skal anlægges ved byretten, men som kan henvises til Sø- og Handelsretten
Byretten kan efter anmodning fra en part henvise følgende sager til behandling ved Sø- og
Handelsretten:
• Sager om ansættelsesforhold mellem arbejdsgivere og deres ansatte, hvis
– sagen er af principiel karakter og
– fagkundskab til arbejdsmarkedsforhold har væsentlig betydning, jf. Rpl § 227, stk. 1.
• Sager om ophavsret, som ikke er omfattet af § 225, stk. 2, nr. 4, hvis
– sagen er af principiel karakter og
– fagkundskab til erhvervsforhold har væsentlig betydning.
Sø- og Handelsretten kan hverken tilbagevise eller henvise til Landsretten.
Henvisning til rette domstol

Retten påser af egen drift, at den har stedlig kompetence til at behandle sagen, jf. Rpl § 232, stk. 1.
HR: Har retten ikke stedlige kompetence til, at behandle sagen eller et af de rejste
krav henvises sagen eller kravet til afgørelse ved rette domstol, såfremt sagen eller
kravet hører under en almindelig domstol eller boligret, jf. Rpl § 232, stk. 2, 1 pkt.
U: Retten kan beslutte at færdigbehandle sagen, såfremt kompetencespørgsmålet først

kommer til afgørelse under sagens gang, jf. Rpl § 232, stk. 2, 2 pkt.
34
SPØRGSMÅL TIL DOMSTOLENS SAGLIGE
KOMPETENCE
Er danske dommere specialister eller generalister?
Dommerne er som udgangspunkt generalister.
Men der er specialister i Sø- og Handelsretten.
Kan sagsøger generelt vælge mellem nævnsbehandling og domstolsbehandling?

I Danmark findes en lang række klagenævn, ankenævn, råd o. lign. Nævnsbehandlingen er ofte
hurtigere, billigere end domstolsbehandling. Dog sker nævnsbehandling ikke efter de principper
som gælder for domstolsbehandling – dette kan medføre en dårligere grundlag for
bevisbedømmelsen, idet et nævn behandler sager på rent skriftligt grundlag – fx uden at afhøre
vidner m.m.
Udgangspunktet er, at hvis en sag er egnet til nævnsbehandling har domstolene vejledende pligt til
at orientere parterne herom, dvs. dog kan såfremt parterne er uenige med nævnets afgørelse afgøres
af domstolene efterfølgende, jf. Rpl § 361. Det skal dog bemærkes at indbringe af en sag for et
nævn ikke afskærer en part fra at anlægge sag ved domstolene. Der er i nogen tilfælde hvor
nævnsbehandling gives prioritet fremfor domstolsbehandling, fx Forbrugerklagenævnet hvor det er
bestemt, at sagen ikke kan indbringes for domstolene så længe sagen behandles ved nævnet.
Er der undtagelser til dette princip?

I sager om klager over advokatsalær er det et krav a sagen indbringes for Advokatnævnet, jf. Rpl §
146, stk. 1. Så længe en sag behandles ved Advokatnævnet kan klagesagens parter ikke anlægges
sag ved domstolene om de spørgsmål, der er omfattet af klagen, først efter nævnet har truffet
afgørelse kan sagen indbringes for domstolene, jf. Rpl § 147 a.
Kan en klage over en advokats salær, der behandles af Advokatnævnet, indbringes for
domstolene, mens nævnssagen verserer?
Nej, dette fremgår navnlig af Rpl § 147 a, hvor det følger at så længe en sag behandles ved
Advokatnævnet kan klagesagens parter ikke anlægges sag ved domstolene om de spørgsmål, der er
omfattet af klagen, først efter nævnet har truffet afgørelse kan sagen indbringes for domstolene, jf.
Rpl § 147 a.
35
Hvilken saglig kompetence har byretterne?
Byretten har kompetence til alt, bortset fra sagstyper der er omfattet af specialretterne, herunder fx
tvister om EU-varemærker, som er Sø- og Handelsrettens enekompetence. Byretten fungerer som 1.
instans i alle civile sager, jf. Rpl § 224.
Hvilke sager skal byretterne henvise til hhv. Sø- og Handelsretten og Boligretten?
For en række sagstyper gælder, at byretten på begæring fra en part kan eller skal henvise en sag der
er anlagt ved byretten til behandling ved en anden domstol. Det drejer sig om følgende sagstyper:
(1) Sager som i stedet kunne være anlagt ved Sø- og Handelsretten i medfør af RPL §225, stk. 2, (2)
Visse sager af principiel karakter, jf. RPL §§226-227 og (3) Sager, der mest hensigtsmæssigt
behandles sammen med en verserende sag ved anden domstol.
Under hvilke betingelser kan byretten henvise en sag til landsretten?

Byretten kan efter anmodning fra en part henvise en principiel sag til landsretten, hvis den har
Hvad er begrundelsen herfor?

Hensynet bag, at sager der er af principiel karakter kan ankes til Landsretten er navnlig fordi sager
af principiel karakter er sager der angår et principielt retligt spørgsmål, som har væsentligt
betydning for flere parter. Eksempler på sager der har principiel karakter er navnlig sager der fx
angår lovfortolkning, jf. U.2017.988H som havde principiel karakter som omhandlede forholdet
mellem ledningsejerloven og vejloven
Kan parterne med bindende virkning aftale, at sagen skal henvises til landsretten?
Nej, det kan de ikke.
Hvor mange dommere medvirker i en byretssag?

Udgangspunktet er at en byretssag behandles af én dommer i civile sager, jf. Rpl § 12, stk. 1. Der
kan dog anvendes tre dommere såfremt; sagen er af principiel karakter, sagens udfald kan få
væsentlig betydning for andre end parterne, sagen frembyder særlig omfattende eller vanskelige
retlige eller bevismæssig spørgsmål, sagens særlige karakter, jf. Rpl § 12, stk. 3.
Under hvilke betingelser kan der medvirke i alt tre dommere?

Der kan dog anvendes tre dommere såfremt; sagen er af principiel karakter, sagens udfald kan få
væsentlig betydning for andre end parterne, sagen frembyder særlig omfattende eller vanskelige
retlige eller bevismæssig spørgsmål, sagens særlige karakter, jf. Rpl § 12, stk. 3.
Kan parterne med bindende virkning aftale, at der skal medvirke tre dommere i byretten?
Nej, det er rettens beslutning.
Hvad er Sø- og Handelsrettens kompetence?

Sø- og Handelsrettens kompetence fremgår navnlig af Rpl §§15-17. Sø- og Handelsrettens saglige
kompetence omfatter b.la. (1) sager om EF-varemærker, jf. varemærkelovens § 43a og sager om
36
EF-design, jf. designs lovens § 42 behandles ved Sø- og Handelsretten, jf. Rpl § 225, stk. 1, (2)
sager om ansættelsesforhold, jf. Rpl § 227, stk. 1 og (3) sager om ophavsret, jf. Rpl § 227, stk. 2.
Hvor mange dommere medvirker i en sag for Sø- og handelsretten? Medvirker der altid
sagkyndige i denne ret?
Udgangspunktet er, at der i afgørelser ved Sø- og Handelsretten deltager medmindre andet er
bestemt, 1 dommer, jf. Rpl § 16, stk. 1. Der anvendes altid to sagkyndige dommere, jf. Rpl § 16,
stk. 3, dog kan dette udvides til fire hvis sagens karakter taler herfor, jf. Rpl § 16, stk. 5.
Konstruktionen kan være anderledes ved særlige store sager, idet der kan medvirke 4 sagkyndige
dommere fremfor 2 sagkyndige dommere, jf. Rpl § 16, stk. 5.
Hvad er Boligrettens saglige kompetence? Medvirker der altid lægdommere i

boligretssager?
Boligretten har saglig kompetence til i 1. instans at behandle lejesager, jf. LL § 107 eller
erhvervslokaler, jf. Erhvervslovens § 76, stk. 1.
Boligretten består af en dommer, jf. LL § 108, stk. 1 og to lægdommere fra hhv.

grundejerforeninger (udlejere) og lejerforeninger, jf. LL § 107, stk. 2. Kan næppe sættes med tre
dommere, jf. lærebogen, s. 166, medmindre parterne er enige heri.
Hvad er landsrettens saglige kompetence?

Landsretten har navnlig saglig kompetence til to ting: (1) 1. instans for visse sagstyper, jf. Rpl § 226
– idet Byretten efter anmodning fra en part kan henvise en sag til behandling ved landsret, hvis
sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og rets udviklingen
eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt, jf. Rpl § 226, stk. 1, og (2) appeldomstol for
byretterne, jf. Rpl § 368, stk. 1.
Kan en sag anlægges direkte ved landsretten?

Udgangspunktet er, at alle civile sager behandles ved byret i 1. instans, jf. Rpl § 224, dog med
Dog kan Byretten efter anmodning fra en part henvise en principiel sag til landsretten, hvis den har
Hvor mange dommere medvirker i en landsretssag?

Der er i landsretten mindst 3 dommere, jf. Rpl § 7, stk. 1.
Kan landsretten tiltrædes af sagkyndige dommere?

Ja, § 20, stk. 2.
37
DOMSTOLENS STEDLIGE KOMPETENCE (KAP 22)
(HVOR KAN SAGEN ANLÆGGES HENNE)
Reglerne i Rpl kapitel 22, herunder Rpl §§ 235-248 afgør ved hvilken af flere ensartede retter en
sag skal anlægges og om sagen overhovedet kan anlægges ved en dansk domstol. Retsplejeloven
finder anvendelse i sager hvor begge parter har hjemting i Danmark.
UG: En sag skal som udgangspunkt anlægges ved sagsøgtes hjemting, jf. Rpl § 235,
stk. 1.
Sager hvor sagsøgte har hjemting i Danmark
Fysiske personer
HR: Retssager skal som udgangspunkt anlægges ved sagsøgtes hjemting, medmindre
andet er bestemt ved lov, jf. Rpl § 235, stk. 1. Hjemtinget er i den retskreds, hvor
sagsøgte har bopæl jf. RPL § 235 stk. 2.
Hvis bopæl i flere retskredse: Har en person bopæl i flere retskredse i Danmark, har
han hjemting i enhver af disse retskredse, jf. Rpl § 235, stk. 2, 2 pkt.
Hvis ingen bopæl: Har sagsøgte ingen bopæl, er hjemtinget i den retskreds hvor
vedkommende opholder sig, jf. Rpl § 235, stk. 3.
Hvis ingen bopæl eller kendt opholdssted: Har sagsøgte hverken bopæl eller kendt
opholdssted er hjemtinget i den retskreds hvor han sidst har haft bopæl eller
opholdssted, jf. Rpl § 235, stk. 4.
Hvad forstås ved ”bopæl”

Bopæl er det sted, hvor man reelt har sit varige hjem, dvs. det sted, hvor man har sine personlige
ejendele og opholder sig, når man ikke midlertidigt opholder sig et andet sted, f.eks. pga. arbejde,
studium, sygdom, ferie eller fængselsophold, jf. Bernhard Gomard og Michael Kistrup:
Civilprocessen s. 116.
I tilfælde af lange midlertidige ophold
38
Det afgørende er ikke længden af ophold, men selve formålet med opholdt. Der sker derfor ikke
bopælsskifte ved:
 Langvarigt sygehusophold, ej heller i terminale sager
 Langvarigt studieophold
 Langvarige fængselsophold
 Krisecenterophold, U 2006.86 Ø – ansås en hustru, der sammen med sit barn havde forladt sin
bopæl, hvor hun boede sammen med sin mand, og taget ophold på et krisecenter, ikke at have
opgivet sin bopæl, hvor hun stadig var tilmeldt Folkeregistret.
 En person med asylansøgning under behandling - en person, der opholder sig Danmark, mens dennes
ansøgning om asyl eller opholdstilladelse behandles, anses ikke for at have bopæl i Danmark, selv om
personen har opholdt sig i samme asylcenter i årevis og har opgivet sin hidtidige bopæl i udlandet, jf. U
1995.789 V.
 Sommerhusophold som udg. pkt. ikke bopælsskift
 Plejehjemsophold er bopælsskifte hvis blivende karakter
I tilfælde af langt ophold i sommerhus

Ophold i et sommerhus – selv i lange perioder af året – medfører ikke, at der stiftes bopæl i
sommerhuset. Hvis en person i den altovervejende del af året opholder sig i sit sommerhus og har
sine væsentligste personlige ejendele der, må sommerhuset dog formentlig anses for personens
bopæl, uanset om dette efter de offentligretlige regler må anses for ulovlig helårsbeboelse.
Dansk statsborger der er bosat i udlandet

Hvis en person kun har udenlandsk bopæl, har personen derimod som HR ikke dansk hjemting. Dog
hvis der er tale om en dansk statsborger som ikke kan sagsøges i bopælslandet, har personen dog
dansk hjemting i Kbh, jf. Rpl § 236.
UG: Danske statsborgere, der er bosat i udlandet uden tillige at have bopæl i
Danmark, og som ikke er undergivet bopælslandets domsmyndighed, har hjemting i
København.
Juridiske personer
HR: Selskaber, foreninger, private institutioner og andre sammenslutninger, der kan

optræde som part i retssager, har hjemting i den retskreds, hvor hovedkontoret ligger,
eller, hvis et sådant ikke kan oplyses, i den retskreds, hvor et af bestyrelsens eller
direktionens medlemmer har bopæl, jf. Rpl § 238, stk. 1.
Hvem er juridiske personer? Alle personer der ikke er fysiske, jf. Bang-Pedersen,
Hvad er hovedkontoret? Det sted hvor den juridiske persons ledelse i almindelighed
befinder sig ved udøvelsen af sine ledelsesbeføjelser, dvs. at hovedkontoret svarer til
det reelt faktiske hovedsæde, jf. Bang-Pedersen, Christensen & Petersen (2017), s.
202.
39
Hvis hovedkontor ikke kan oplyses? Kan et hovedkontor ikke oplyses, f.eks. ved
foreninger, er der dansk hjemting, hvis et bestyrelsesmedlem eller direktionen har
bopæl i DK, jf. Rpl § 238, stk. 1, 2 pkt.
Staten, regionerne og kommunerne
HR: Regioner og kommuner har hjemting i den retskreds hvor hovedkontoret ligger,
jf. Rpl § 239. Regioner og kommuner har i almindelighed hovedkontor på rådhuset, jf.
Bang-Pedersen, Christensen & Petersen (2017), s. 203.
HR: Staten har hjemting i den retskreds, hvor den myndighed som stævnes på statens
vegne har kontor, jf. Rpl § 240, stk. 1.
Sager der ikke kan anlægges ved sagsøgtes danske hjemting
Lejesager
HR: Lejesager der udspringer af en aftale om leje af et hus, husrum eller

erhvervslokaler i DK skal anlægges ved boligretten på det sted hvor den lejede
ejendom er beliggende, jf. LL § 111, stk. 1 og Erhvervslejelovens § 76, stk. 2.
Sager om prøvelse af centrale statslige myndigheders afgørelser

Sager om prøvelse af afgørelser truffet af en central statslige myndighed skal anlægges ved
sagsøgeren (og ikke ved sagsøgtes hjemting), jf. Rpl § 240, stk. 2. Da det i almindelig er den person
som afgørelse retter sig imod der indbringer afgørelsen for domstolene, indebærer reglen således at
sagen anlægges ved denne persons hjemting og ikke ved myndighedernes hjemting.
OBS! Rpl § 240, stk. 2 gælder dog ikke for afgørelse truffet af kommuner og regioner, idet sådanne
sager skal anlægges ved kommunens henholdsvis regionernes hjemting.
• Sager mod centrale statslige myndigheder, jf. rpl § 241, hvor en afgørelse skal prøves
• Sagsøgerværneting
• Ønske om at sprede sådanne sager
• Centrale myndigheder er ministerier, styrelser og statslige nævn
• Decentrale myndigheder er statsforvl., politidirektører, sociale nævn og arbejdsmarkedsregioner
• § 241, stk. 2 kan fraviges ved aftale
Sager hvor der er aftalt værneting

HR: Parterne kan aftale ved hvilken af flere ligeartede retter sagen skal anlægges, jf. Rpl §
245. Indgåelse af værnetingsaftalen beror på alm. Aftaleret, jf. U.2008.2727Ø, hvor en
værnetingsaftale ikke ansås for gyldigt vedtaget, da aftalen var indgået med en værkfører,
der ikke havde stillingsfuldmagt hertil.
U: I sager om forbrugeraftaler er forudgående aftale om værneting ikke bindende for

forbrugeren, jf. Rpl § 245, stk. 2.
U: I sager hvor der foreligger enekompetence, jf. DF. art 24.
40
 Fx i Lejesager, jf. LL § 111, stk. 1 eller ELL § 76.
Det står parterne frit for at aftale hvilken ret sagen skal behandles ved så længe der ikke er
præceptive regler for det specifikke område. M.a.o. det kan ikke aftales at en sag behandles af
Landsretten, da det kun er sager af principiel karakter der behandler der, jf. Rpl § 226.
Retsvirkninger af en værnetingsaftale
Udgangspunktet er, at der gyldigt kan indgås værnetingsaftaler. Sådanne aftaler har navnlig to
retsvirkninger, herunder (1) Den gør den valgte domstol kompetent til, at behandle sagen og (2) den
fratager medmindre andet følger af aftalen eller ved lov – den eller de domstole der efter de
almindelige regler ville være kompetente til at behandle sagen.
Værnetingsaftale om at sagen skal anlægges i Danmark

 En værnetingsaftale om at en sag skal anlægges i DK eller ved bestemt dansk domstol, reguleres
af DF art. 25 og Værnetingskonventionen.
 En aftale om dansk værneting bedømmes efter Værnetingskonventionen forudsat at sagen efter
sin art falder indenfor konventionen anvendelsesområde. Værnetingskonventionen har et
snævrere anvendelsesområde end DF idet dette ikke omfatter forbruger- og ansættelsesaftaler,
jf. Værnetingskonventionen art. 2, stk. 1.
 Hvis begge parter har bopæl i EU, skal aftalen om dansk værneting bedømmes efter DF art. 25,
jf. Værnetingskonventionens art. 26, stk. 6.
 En værnetingsaftale mellem to parter der begge har dansk bopæl om hvor i Danmark at sagen
skal anlægges reguleret hverken af DF eller Værnetingskonventionen.
 Efter DF art. 25 anses en værnetingsaftale for vedtaget hvis, a) den er indgået skriftligt eller
mundtligt med efterfølgende skriftlig bekræftelse, b) den er indgået i en form der er i
overensstemmelse med parternes egen praksis, c) den angår et internationalt handelsforhold og
er indgået i overensstemmelse med almindelig og regelmæssig kendt sædvane som parterne
burde være bekendt med, og som gælder indenfor det pågældende handelsområde, jf. DF art. 25,
stk. 1, litra a-c.
Sager mod juridiske personer der efter EU-retten kun har hovedkontor,
hjemsted og hovedforretningssted i et andet EU-land
 En juridisk person der efter Rpl § 238, stk. 1 har dansk hjemting kan sagsøges der.
 Begrebet ”hjemting” i Rpl § 238 stk. 1 er imidlertid ikke det samme som i DF art. 63
o Efter DF art 63 har en juridisk person bopæl sit hjemsted, sit hovedkontor og sit
hovedforretningssted – hvorimod efter Rpl § 238, stk. 1 er det der hvor hovedkontoret er
hvor der er hjemting.
 Hvis en juridisk person efter DF alene har bopæl i et andet EU-land kan den juridisk person ikke
sagsøges ved sit danske hjemting, jf. DF art. 5, dvs. at der alene kan anlægges sag i Danmark
hvis der er dansk værneting efter reglerne i DF art. 7-26.
 HR: Hvis en juridisk person har hovedkontor i DK vil den juridiske person som altovervejende
hovedregel også have bopæl her efter DF, art. 63, stk. 1, litra b., men da udtrykket hovedkontor i
DF art. 63 er et EU-retligt begreb kan man principielt forestille sig, at en juridisk person efter
Rpl § 238 anses for at have hovekontor, men alligevel ikke efter DF art. 63.
41
Sager som kan men ikke skal anlægges udenfor sagsøgtes danske hjemting
– alternativ / supplerende værneting
En sagsøger kan anlægge sag mod sagsøgte ved sagsøgtes danske hjemting, medmindre andet er
bestemt ved lov. Der findes 6 forskellige former for supplerende værneting:
1. Virksomhedsværnetinget, § 237 og § 238, stk. 2
2. Ejendomsværnetinget, § 241
3. Opfyldelsesværnetinget, § 242
4. Deliktværnetinget § 243
5. Forbrugerværnetinget, § 244
6. Selskabsværnetinget, § 238, stk. 3
HUSK UDGANGSPUNKTET: En sag skal som udgangspunkt anlægges ved sagsøgtes
hjemting, jf. Rpl § 235, stk. 1.
MEN SAGSØGER KAN VÆLGE MELLEM NEDENSTÅENDE VÆRNETING HVIS DE

FINDER ANVENDELSE
Virksomhedsværnetinget, Rpl § 237 og § 238 stk. 2

§ 237 angår fysiske personer, § 238, stk. 2 juridiske personer

• Sag kan anlægges på det sted, hvorfra virksomheden udøves
• Ved erhvervsvirksomhed forstås en aktivitet, der udøves fra et fast driftssted med økonomisk
gevinst for øje. Et fast driftssted omfatter enhver form for butik, forretning, værksted, kontor
eller lager.
o Der skal være tale om en aktivitet med økonomisk gevinst for øje, omfatter ikke
hobbyvirksoøvmhed (anses ikke for erhvervsvirksomhed)
o Stedet kan være en butik, forretning, værksted, kontor eller lager
o Hvis en erhvervsdrivende udøver erhvervsvirksomhed flere sted (dvs. i flere retskredse) i
DK kan den erhvervsdrivende sagsøges enten ved dennes hjemting eller på det sted hvor
erhvervsvirksomheden som sagen angår udøves, men ikke de øvrige steder hvor den
erhvervsdrivende udøver erhvervsvirksomhed.
• Virksomheden skal udøves fra dette sted og angå det pågældende retsforhold, jf.
forsikringssagerne U 2002.1609 V og 2009.2543 V
Ejendomsværnetinget, Rpl § 241

§ 241. Sager vedrørende rettigheder over fast ejendom kan anlægges ved retten på det sted, hvor
ejendommen ligger.
• Fast ejendom omfatter jordarealer, bygninger i bred forstand, f.eks. vindmøller
• Rettigheder over fast ejendom omfatter ejendomsret, brugsrettigheder, servitutter og forkøbsret
samt gyldigheden af en købsaftale
• Sagen skal angå rettigheden
• Retten kan pådømme accessoriske krav, f.eks. et erstatningskrav
• Naboretlige sager falder uden for, lærebog kritisk
42
Rettigheder over fast ejendom omfatter:
 Ejendomsret, brugsrettigheder, aftægtsrettigheder, servitutter og forkøbsrettigheder.
Se s. 211 ff. For mere
Opfyldelsesværnetinget, § 242
§ 242. Sager om kontraktforhold kan anlægges ved retten på det sted, hvor den forpligtelse, der
ligger til grund for sagen, er opfyldt eller skal opfyldes.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på pengekrav, medmindre kravet er opstået
under ophold i retskredsen under sådanne omstændigheder, at det skulle opfyldes, inden stedet
forlades.
• Opfyldelsesstedet for den pågældende forpligtelse
• Pengekrav undtages efter stk. 2 for at undgå kreditorværneting
• Intet lovvalg i nationale sager
Hvad er omfattet?
Bestemmelsen omfatter alle kontraktretlige krav andet end penge, dvs. krav på naturalopfyldelse af
en ydelse der ikke er penge – med andre ord krav på opfyldelse af en realforpligtelse.
 Fx levering af løsøre eller af fast ejendom, jf. U.2013.246V hvor et krav på at få overdraget en ideel
anpart af en fast ejendom som følge af misligholdelse af samejeaftalen var omfattet af Rpl § 242, stk. 1.
 Et krav på erstatning er et pengekrav, men kravet omfattes imidlertid trods dette af Rpl § 242, hvis der er
tale om erstatning for manglende (herunder forsinket) eller mangelfuld naturalopfyldelse af en
realforpligtelse, jf. eksempelvis U 1991.779 Ø, hvor en sag om erstatning for mangler ved en fast
ejendom var omfattet af Rpl § 242, og U 2012.1346 Ø, hvor en sag om erstatning for en advokats
frigivelse af købesummen i en ejendomshandel ansås for omfattet af Rpl § 242, stk. 1.
 Øvrige sager om krav på penge – herunder krav på betaling for en realydelse og krav på erstatning
(morarenter) for manglende (natural- )opfyldelse af en pengeforpligtelse – omfattes derimod ikke af Rpl
§ 242, medmindre pengekravet opstod under ophold i retskredsen under sådanne omstændigheder, at det
skulle opfyldes, inden stedet forlades (hotelophold, restaurantbesøg og lignende), jf. Rpl § 242, stk. 2.
 Aftaler om pengelån falder således i almindelighed uden for Rpl § 242.
Omfatter ikke:
 Pengekrav
 Sager om erstatning uden for kontrakt (kan anlægges der hvor retskrænkelsen foregik, jf. Rpl § 243.
 Sager om berigtigelse uden kontrakt
 Sager om arv uden for bestemmelsen
 Krav på offentlige ydelser, eksempelvis sociale ydelser, arbejdsunderstøttelser.
Deliktsværnetinget, § 243
§ 243. Sager, hvorunder der påstås straf, erstatning eller oprejsning i anledning af retskrænkelser,
kan anlægges ved retten på det sted, hvor retskrænkelsen er foregået.
43
OBS! Reglen hindrer således ikke at sagsøger i stedet anlægger sagen ved sagsøgtes hjemting.
Hvad er omfattet?
Omfatter erstatning uden for kontrakt
• Alm. erstatningssager
• Produktansvar og miljøskader
• Injurier og hundeansvar
• Erstatningsansvar mod stiftere, bestyrelse og direktion uanset rpl. § 238, stk.4
• Valgfrihed mellem handlingssted og virkningssted – dvs. hvis handlingen der forårsagede
skaden blev foretaget i en anden retskreds end den retskreds hvor skadens virkning indtrådte,
må det formentlig antages, at sagsøgeren har valgfrihed mellem sagsanlæg ved handlingsstedet
og sagsanlæg ved virkningsstedet, jf. U.2011.2772V og U.2014.254Ø, dvs. begge steder anses
for skadesteder i relation til Rpl § 243.
• Ansvarsgrundlag uden betydning – dvs. om det er culpa eller objektivt ansvar er underordnet.
Finder ikke anvendelse på erstatning i kontrakt:

 Fx: Et forsikringsselskab indtræder i de processuelle rettigheder – en forsikringstager der har tegnet en
ulykkesforsikring kan således ikke sagsøge forsikringsselskabet på ulykkesstedet, jf. U.1990.8/2Ø, hvor
en ejendomsejer ikke kunne anlægge sag efter Rpl § 243 mod sit tyveriforsikringsselskab.
 Fx: På tilsvarende vis kan en bygherre ikke anlægge sag på det sted, hvor ejendommen er beliggende,
mod en hovedentreprenør, der har forvoldt skade på bygherrens ejendom. Hvis en bygherre sagsøger en
underentreprenør, der ikke står i kontraktforhold til bygherren, men alene til en hovedentreprenør, er
grundlaget for bygherrens krav afgørende for, om kravet omfattes af Rpl § 243
 Har skadelidte og skadevolder (eller skadevolders forsikringsselskab) indgået aftale om

erstatningspligten eller erstatningens udmåling, kan en sag, der i det væsentlige angår denne aftale, ikke
anlægges efter Rpl § 243, jf. U 2004.2508 V
Se s. 215 for mere info.
Forbrugerværneting, § 244
§ 244. I sager om forbrugeraftaler, som ikke er indgået ved personlig henvendelse på den
erhvervsdrivendes faste forretningssted, kan forbrugeren anlægge sag mod den erhvervsdrivende
ved sit eget hjemting.
• Sagsøgerværneting
• Indgås aftalen ved personlig henvendelse på den erhvervsdrivendes faste forretningssted,
dvs. butikssalg, bilsalg, autoreparation etc., gælder de alm. regler
• § 242 kan i stedet anvendes
• Forbrugeraftale: en aftale mellem en erhvervsdrivende og en person, der hovedsageligt
handler uden for sit erhverv samt en aftale mellem to forbrugere formidlet af en
erhvervsdrivende
• Forsikringsaftaler er forbrugeraftaler, medminde forsikringstageren tegner en
erhvervsforsikring
44
Selskabsværnetinget, § 238 stk. 3 og 4
§ 234, stk. 3. Sager, der vedrører sammenslutningen, og som rejses af sammenslutningen mod de
enkelte medlemmer eller opstår imellem disse, kan anlægges ved sammenslutningens hjemting.
Stk. 4. Sager om erstatning mod stiftere, bestyrelsesmedlemmer og direktører i de i stk. 1 nævnte

sammenslutninger kan anlægges ved sammenslutningens hjemting.
• Stk. 1 angår interne sager
– omfatter medlemmer af foreninger og aktionærer
– Omfatter sager mellem to aktionærer om aktionæroverenskomst
– Omfatter ikke to naboer i en grundejerforening
– Omfatter ikke sager om stiftelse af den juridiske person
• Stk. 2 angår erstatningssager
• I begge tilfælde kan sagen anlægges ved hjemtinget
Prøvelse af stedlig kompetence

UG: Ifølge Rpl § 248, stk. 1 følger det, at retten påser af egen drift, om sagen er
indbragt for rette værneting. Fremsætter sagsøgte ikke indsigelse mod rettens
kompetence i svarskriftet eller i det i § 352, stk. 3, omhandlede retsmøde, anses retten
for rette værneting.
Sag ikke anlagt rette sted: Er sagen anlagt ved en ret, som ikke er rette værneting til
at behandle sagen eller et af de rejste krav, henviser retten om muligt sagen eller
kravet til afgørelse ved rette domstol. Afgørelse om henvisning træffes ved kendelse.
Kan henvisning ikke ske, afviser retten sagen ved dom, jf. Rpl § 248, stk. 2.
45
SPØRGSMÅL TIL DOMSTOLENS STEDLIGE
KOMPETENCE
Hvad forstås ved ”bopæl” for fysiske personer?
Bopæl er det sted, hvor man reelt har sit varige hjem, dvs. det sted, hvor man har sine personlige
ejendele og opholder sig, når man ikke midlertidigt opholder sig et andet sted, f.eks. pga. arbejde,
studium, sygdom, ferie eller fængselsophold, jf. Bernhard Gomard og Michael Kistrup:
Civilprocessen s. 116.
Kan en person, der ikke har bopæl i Danmark, sagsøgers her i landet?
Udgangspunktet er, at retssager som udgangspunkt skal anlægges ved sagsøgtes hjemting,
medmindre andet er bestemt ved lov, jf. Rpl § 235, stk. 1. Hjemtinget er i den retskreds, hvor
sagsøgte har bopæl jf. RPL § 235 stk. 2. Men hvis en person kun har udenlandsk bopæl, har
personen derimod som HR ikke dansk hjemting. Dog hvis der er tale om en dansk statsborger som
ikke kan sagsøges i bopælslandet, har personen dog dansk hjemting i Kbh, jf. Rpl § 236.
Hvor har juridiske personer hjemting?

Udgangspunktet er, at selskaber, foreninger, private institutioner og andre sammenslutninger, der
kan optræde som part i retssager, har hjemting i den retskreds, hvor hovedkontoret ligger, eller, hvis
et sådant ikke kan oplyses, i den retskreds, hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer har
bopæl, jf. Rpl § 238, stk. 1.
Juridiske personers hjemting er derfor det sted hvor den juridiske persons ledelse i almindelighed
befinder sig ved udøvelsen af sine ledelsesbeføjelser, dvs. at hovedkontoret svarer til det reelt
faktiske hovedsæde, jf. Bang-Pedersen, Christensen & Petersen (2017), s. 202.
Kan et hovedkontor ikke oplyses, f.eks. ved foreninger, er der dansk hjemting, hvis et
bestyrelsesmedlem eller direktionen har bopæl i DK, jf. Rpl § 238, stk. 1, 2 pkt.
Hvor har offentlige myndigheder hjemting?

Udgangspunktet er, at regioner og kommuner har hjemting i den retskreds hvor hovedkontoret
ligger, jf. Rpl § 239. Regioner og kommuner har i almindelighed hovedkontor på rådhuset, jf.
46
Bang-Pedersen, Christensen & Petersen (2017), s. 203. Staten har hjemting i den retskreds, hvor
den myndighed som stævnes på statens vegne har kontor, jf. Rpl § 240, stk. 1.
Hvad går virksomhedsværnetinget ud på?

Virksomhedsværneting får ud på, at en sag kan anlægges på det sted, hvorfra virksomhed udøves.
Dette er navnlig reguleret i Rpl § 237 for fysiske personer og Rpl 238, stk. 2 for juridiske personer.
Ved erhvervsvirksomhed forstås en aktivitet, der udøves fra et fast driftssted med økonomisk
gevinst for øje. Et fast driftssted omfatter enhver form for butik, forretning, værksted, kontor eller
lager. Der skal være tale om en aktivitet med økonomisk gevinst for øje, omfatter ikke
hobbyvirksomhed (anses ikke for erhvervsvirksomhed)
Forklar indholdet og hensynene bag deliktværnetinget.

Reglerne om delikt værneting fremgår af Rpl § 243. Delikt værneting udgør alternativ supplerende
værneting, dvs. sager som kan men ikke skal anlægges udenfor sagsøgtes danske hjemting.
Deliktværnetinget omhandler sager, hvor der påstås straf, erstatning eller oprejsning i anledning af
retskrænkelser. Sager omfattet heraf kan anlægges ved retten på det sted hvor retskrænkelsen er
foregået, jf. Rpl § 243. Det skal dog bemærkes, at reglen ikke hindrer, at sagsøger i stedet anlægger
sag ved sagsøgtes hjemting.
Forklar indholdet og hensynene bag opfyldelsesværnetinget.

Reglerne om opfyldelsesværnetinget fremgår af Rpl § 242. Opfyldelsesværneting udgør alternativ
supplerede værneting, dvs. sager som kan men ikke skal anlægges udenfor sagsøgtes danske
hjemting. Opfyldelsesværneting omhandler sager om kontraktforhold – disse sager kan anlægges
ved retten på det sted hvor forpligtelsen der ligger til grund for sagen, er opfyldt eller skal opfyldes,
m.a.o. sagsøger kan vælge værneting i stedet for udgangspunktet som er sagsøgtes hjemting.
Forklar indholdet og hensynene bag forbrugerværnetingene.

Reglerne om forbrugerværneting fremgår af Rpl § 244. Forbrugerværneting udgør alternativ
hjemting. Forbrugerværneting omhandler forbrugeraftaler, hvor forbrugeren kan anlægge sag mod
den erhvervsdrivende ved forbrugerens eget hjemting, medmindre aftalen er indgået ved
forbrugerens personlige henvendelse på den erhvervsdrivendes faste forretningssted, jf. Rpl § 244.
Ved forbruger aftale som en erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv med en person der
hovedsageligt handler uden for sit erhverv, samt en aftale mellem to forbrugere, der er formidlet af
en erhvervsdrivende som led i dennes erhverv. Begrebet »erhvervsdrivende« omfatter både
selskaber og fysiske personer, jf. Bang-Pedersen, Christensen & Petersen (2017), s. 216.
Forklar indholdet og hensynene bag selskabsværnetinget.

Reglerne om selskabsværneting fremgår af Rpl § 238, stk. 3. Selskabsværneting udgør alternativ
hjemting. Selskabsværneting omhandler sager der vedrører en juridisk person og som rejses mod
dens medlemmer eller som opstår mellem medlemmerne. Sådanne sager kan anlægges det sted,
hvor den juridiske person har hjemting, jf. Rpl § 238, stk. 3.
47
SAGENS GANG I 1. INSTANS (KAP 33-34)
(HVORDAN STARTES EN SAG OP)
Et overblik over sagens gang i 1. instans

1. § 245
2. Forkyndelse
3. Svarskrift
4. Simple sager berammes
5. Forberedende møde i mere komplekse sager efter § 353
6. Yderligere processkrifter, evt. syn og skøn
7. Forberedelsen sluttes efter § 356, stk. 1
8. Præklusion
9. Hovedforhandlingen
10. Dommen
(1) Stævning
UG: En sag starter med anlæg når sagsøger indgiver stævning til Retten, jf. Rpl § 348,
stk. 1. I praksis sker indleveringen via domstolens sags portal.
Hvornår er stævningen kommet frem til Retten? En stævning anses for kommet
frem til Retten og dermed anlagt når denne er tilgængeligt for retten, jf. Rpl § 148b,
stk. 3. Såfremt det er modtaget på sagsportalen kl. 23.59 på fristens sidste dag er det
indleveret indenfor fristen.
Krav til stævningen

En stævning skal navnlig indeholde (1) parternes navne og adresse, (2) sagsøgers påstand og (3) en
sagsfremstilling, jf. Rpl § 348, stk. 2.
(1) Parternes navne og adresse, jf. § 348 stk. 2, nr. 1

• Skal indeholde parternes navne og adresser, bl.a. pga. forkyndelse, jf. § 348, stk. 2, nr. 1
• Navne kan som HR ikke ændres, jf. U.2009.2692H
• Det er derfor vigtigt, at der sker præcis henvisning til rette navn:
• En personligt drevet virksomhed bør ikke betegnes som fx ”Vingården v/ Niels Nielsen”
men blot Niels Nielsen. Det skal i stedet af sagsfremstilling fremgå at det omhandlende
krav er opstået i forbindelse med hans personlige virksomhed Vingården.
• Et selskab skal karakteriseres korrekt fx Vingården A/S, selskabets CVR
48
• I U.1987.196V: Sagsøger betegnede i stævningen sagsøgte som ”Knaspers Diskotek v/
Jørgen Lundgaard”. Da sagsøgte udeblev fik sagsøger efter en dom, der betegnes
pådømte på denne måde. Sagsøger brugte dommen som eksektuionsfundament efter Rpl
§ 478, stk. 1, men Jørgen Lundsgaard mødte nu frem i fogedretten og gjorde gældende,
at Knaspers Discotek var et anpartsselskab – hvorfor dommen hverken kunne fuldbyrdes
mod Jørgen Lundsgaard eller selskabet.
• Såfremt sagsøger alene ønsker dom over interessenterne, er det derimod ikke
tilstrækkeligt at betegne sagsøgte med ”Vingården I/S v/ Niels Nielsen og Frederik
Frederiksen. Sagsøger risikerer i så fald, at der alene afsiges udeblivelsesdom over
interessentselskabet, jf. U.1981.1043/1V
• Der skal derfor fremgår at der ønskes dom over et I/S og de enkelte
interessenter
• Fx: De sagsøgte Vingården I/S, Hans Hansen og Jens Jensen
(2) Sagsøgers påstand, jf. § 348, stk. 2, nr. 3

Stævningen skal efter Rpl § 348, stk. 2, nr. 3 indeholde sagsøgerens påstand. Det er det resultat som
sagsøger ønsker at opnå med sagen. Den skal derfor formuleres således, at retten kan bruge den til
dommens konklusion, dvs. indsætte ”Thi kendes for ret..”
(3) Sagsfremstilling, § 348, stk. 2, nr. 4 og stk. 3

Stævningen skal efter Rpl § 348, stk. 2, nr. 3 og 4 indeholde en kort beskrivelse af sagen og en
udførlig sagsfremstilling der beskriver de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå sagen støttes.
• Udførlig beskrivelse af de faktiske og retlige omstændigheder
• Faktiske omstændigheder, kronologisk redegørelse
• Sagsfremstillingen skal redegøre for sagens anbringender / retlige argumenter for at vinde sagen
– ikke en procedure
Angivelse af dokumenter og andre beviser, jf. § 348, stk. 2, nr. 5

• Dokumenter skal vedlægges stævningen som bilag og litreres nr. 1, nr. 2 etc
• Formålet er at skære sagen til hurtigt
Mangelfuld stævning
UG: Såfremt en stævning ikke opfyldet de Rpl § 348, stk. 2, nr. 1-4 betingelser anses
den for mangelfuld, hvorefter sagen kan afvises af retten, jf. Rpl § 349, stk. 1.
Frist for udbedring af mangler: Retten kan fastsætte en frist hvorved sagsøgeren har
mulighed for indenfor den givne frist, at afhjælpe de mangler, jf. Rpl § 349, stk. 2.
(2) Forkyndelse
Forkyndelse er en retlig ordning – den sikkerhed man har for at en meddelelse er kommet ud så
sagsøgte har mulighed for at reagere på fremsendte stævning. Forkyndelse har m.a.o. til formål at
sikre at meddeleen er kommet til adressatens kundskab og sikre bevis for at meddelelse er kommet
til adressatens kundskab, jf. Bang-Pedersen, Christensen & Petersen (2017), s. 337-338.
49
UG: Når retten har forhåndsprøvet om stævningen opfylder kravene i Rpl § 348, lader
retten stævningen forkynde for sagsøgte på grundlag af de oplysninger, som
stævningen indeholder, jf. Rpl § 350, stk. 1, 1 pkt., medmindre sagsøgte har givet
afkald herpå ved ”frafald af kald og varsel”, jf. Rpl § 160, stk. 2.
Hvornår er en forkyndelse gyldig? En forkyndelse er gyldig, selv om meddelelsen ikke kommer

til vedkommendes kundskab, jf. Rpl § 168, stk. 1. Er det dokument, der skal forkyndes, kommet
vedkommende i hænde, anses forkyndelse for sket, selv om forkyndelsen ikke er foretaget i
overensstemmelse med reglerne i §§ 155-157 a, jf. Rpl § 168, stk. 2.
Forkyndelsesformer
Der er forskellige forkyndelsesformer, som fremgår af Rpl § 155:
Forkyndelse sker ved, at den meddelelse der skal forkyndes med eventuelle bilag:
1. sendes eller afleveres til den pågældende, der samtidig anmodes om at bekræfte modtagelsen på en
genpart af dokumentet eller, hvis forkyndelsen foretages ved rettens eller anklagemyndighedens
foranstaltning, et særligt modtagelsesbevis (brevforkyndelse),
2. ved digital kommunikation gøres tilgængelig for den pågældende, der samtidig anmodes om at bekræfte
modtagelsen (digital forkyndelse),
3. gøres tilgængelig for den pågældende i en digital postkasse, der anvendes til sikker digital
kommunikation med det offentlige (forenklet digital forkyndelse),
4. sendes til den pågældende i brev med afleveringsattest (postforkyndelse),
5. afleveres til den pågældende af en stævningsmand eller en anden dertil bemyndiget, jf. §§ 57 og 58,
(stævningsmandsforkyndelse) eller
6. telefonisk gives den pågældende, der forinden eller efterfølgende får tilsendt eller overdraget dokumentet
og efterfølgende får tilsendt en bekræftelse på forkyndelsen (telefonforkyndelse).
(3) Svarskrift
UG: Det følger af Rpl § 351, stk. 1, at retten pålægger sagsøgte at indlevere et
svarskrift til retten inden en frist, der normalt skal være på mindst 2 uger regnet fra
forkyndelsen af stævningen.
Hvad skal svarskriftet indeholde

Ifølge Rpl § 351, stk. 2 skal svarskriftet indehold:
1. sagsøgtes påstand,
2. angivelse af eventuelle modkrav, og disses værdi
3. en fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå̊ påstanden og eventuelle modkrav
støttes,
4. angivelse af de dokumenter og andre beviser, som sagsøgte
5. agter at påberåbe sig,
6. angivelse af en postadresse i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvortil meddelelser til
sagsøgte vedrørende sagen kan sendes, og hvor forkyndelse kan ske, for så vidt sådan angivelse ikke
allerede er foretaget, og
7. sagsøgtes forslag til sagens behandling, jf. § 12, stk. 3, og §§ 20, 226, 227 og 353, herunder forslag til
temaer til drøftelse på det forberedende møde, jf. § 353.
OBS! Rpl § 351, stk. 2, nr. 3 og 6 gælder ikke for småsager (Rpl kapitel 39).
Formalitetsindsigelser (Indsigelser, der fører til afvisning)
50
Formalitetsindsigelser skal efter Rpl § 351, stk. 4 fremsættes i svarskriftet.
• Sagsøgers påstand er i strid med lov og ærbarhed, jf. DL
• En søgsmålsfrist er overskredet
• Manglende retlig interesse
• Litis pendens
• Retskraft
• Stedlig kompetence
• Saglig kompetence
• Voldgiftsaftale – domstolene har ikke kompetence til at behandle sager der er undergivet
voldgift, jf. VL § 4.
• Præklusion af formalitetsindsigelser kan ske, hvis de fremsættes efter afgivelse af svarskrift –
konkret vurdering
(4) Det forberedende møde

UG: Efter svarskriftets indlevering indkalder retten parterne til et forbedrende møde,
medmindre retten finder det overflødigt, jf. Rpl § 353. Mødet afholdes i praksis som et
telefonretsmøde, jf. Rpl § 353, stk. 6. Formålet med dette indledende møde er
udelukkende, at ”skære sagen” til.
Hvad skal diskuteres på mødet?

Rpl § 353, stk. 1, nr. 1-4 angiver en række obligatoriske emner som skal drøftes på mødes, herunder
(1) parternes stilling til sagens faktiske og retlige omstændigheder, (2) tilrettelæggelse af og
tidsrammerne for en eventuel yderligere forberedelse, (3) tidspunktet for forberedelsens afslutning,
og (4) tidspunktet for hovedforhandlingen.
Hvad kan herudover diskuteres?

De andre Rpl § 353, stk. 1, nr. 5-20 punkter angiver en ikke-udtømmende liste over emner, som det
i øvrigt kan være relevante at drøfte på mødet.
Hvem kan give møde?

Parterne skal så vidt muligt give møde ved personer der er bemyndiget til at træffe bestemmelse
med hensyn til sagens førelse, jf. Rpl § 353, stk. 2.
(5) Yderligere forberedelse

Efter det forberedende møde foretages der i overensstemmelse med rettens tidsplan eventuel
yderligere forberedelse i form af indhentelse af bevis og indlevering af yderligere processkrifter, jf.
Rpl § 353, stk. 5.
Indkaldelse til yderligere møder

Herudover har retten beføjelse til at indkalde parterne til yderligere møder, jf. Rpl § 355, stk. 1.
Pålæggelse af processkrift
Retten kan ifølge Rpl § 355, stk. 2 når som helst under forberedelsen pålægge en part at indlevere et
processkrift om et nærmere angivet spørgsmål inden en af retten fastsat frist. Pålægget kan ske
under hele forberedelsen.
51
(6) Forberedelsens afslutning
Efter Rpl § 356, stk. 1 bestemmer retten hvornår forberedelsen sluttes. Hvis der ikke er truffet
anden afgørelse herom, anses forberedelsen for sluttet for 4 uger før det af retten fastsatte tidspunkt
for hovedforhandlingens begyndelse.
Rettens beføjelse til at ændre tidsrammen for forberedelsen

Retten kan ændre tidsrammer for forberedelsen og tidspunktet for hovedforhandlingen, hvis det er
påkrævet af hensyn til en forsvarlig behandling af sagen, jf. § 354, stk. 2
Rettens beføjelse til at indkalde til nyt møde

Retten kan indkalde til et nyt § 353-møde, jf. § 355, stk. 1
Rettens pålæggelse af processkrifter eller påstandsdokument

Retten kan efter § 357 pålægge parterne at afgive
• Et påstandsdokument (påstande, anbringender og beviser)
• Et sammenfattende processkrift i større sager (uddybning af anbringender, vurdering af fakta,
henvisninger til domme og litteratur)
(7) Præklusion
Præklusion betyder ”lukke” / ”spærre” som i civile retssager; den begrænsning i eller bortfald af en
parts adgang til at udvide sine påstande eller fremsætte nye anbringender, dvs. søgsmålsgrunde og
indsigelser, der som hovedregel indtræder, når forberedelsen af retssagen er afsluttet. Dvs. fra et vist
tidspunkt kan parterne ikke udvide eller fremsætte nye påstande eller anbringender.
Koncentrationsmaksimen / eventualmaksimen  grundsætning inden for den civile retspleje,

hvorefter der under behandlingen af en retssag indtræder en begrænsning (præklusion) i parternes
adgang til at fremkomme med nyt processtof: De kan herefter ikke udvide nedlagte påstande, føre
nye beviser eller fremsætte nye anbringender (dvs. de retlige og faktiske grunde, som de anfører til
støtte for deres påstande). I dansk ret indtræder begrænsningen som hovedregel ved afslutning af
sagens forberedelse. Eventualmaksimen er begrundet i ønsket om at spare tid og udgifter for
parterne og for statskassen. Begrænsningen er dog ikke absolut, idet en part vil kunne fremkomme
med nyt processtof, hvis modparten ikke protesterer imod det, eller hvis retten tillader det.
• Parterne bestemmer over processtoffet efter forhandlingsprincippet

• Retten (og advokaterne) skal sørge for en hurtig og effektiv sagsbehandling
• Præklusion er spm. om parternes adgang til at fremsætte nye påstande, anbringender og beviser
under hensyn til at fremme sagen – også kaldet NOVA
• Der indtræder som hovedregel præklusion ved forberedelsens afslutning, jf. § 358 e.c.
• Undtagelser findes i § 358
§ 358. Ønsker en part at udvide de påstande, parten har fremsat under sagens forberedelse, eller at
fremsætte anbringender, der ikke er anført under forberedelsen, eller at føre beviser, som ikke er
angivet under forberedelsen, skal parten give retten og modparten meddelelse herom. Modparten
52
kan inden 1 uge efter at have modtaget meddelelsen give retten og den anden part underretning om
sine bemærkninger, hvorefter retten træffer afgørelse, jf. stk. 6 og 7.
Stk. 6. Retten kan, uanset at modparten ikke har givet samtykke, give tilladelse til udvidelse af
påstande, fremsættelse af nye anbringender eller førelse af nye beviser efter stk. 1-5, når
1) det af særlige grunde må anses for undskyldeligt, at anmodningen ikke er fremkommet tidligere,
2) modparten har tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser uden udsættelse af
hovedforhandlingen eller
3) nægtelse af tilladelse vil kunne medføre et uforholdsmæssigt tab for parten.
Stk. 7. Retten kan, uanset at modparten har givet samtykke, modsætte sig udvidelse af påstande,
fremsættelse af nye anbringender eller førelse af nye beviser, hvis en imødekommelse af
anmodningen må antages at nødvendiggøre en udsættelse af hovedforhandlingen.
• Er modparten enig, tillades fremlæggelse, medmindre retten modsætter sig efter § 358, stk. 7,
fordi imødekommelse af anmodning nødvendiggør udsættelse af hovedforhandlingen.
• Er modparten uenig, tillades fremlæggelse, hvis en af de tre betingelser i § 358, stk. 6 er opfyldt
Præklusion, § 368, stk. 6

 Meget snævert anvendelsesområde ifl. forarbejder
 Retssager må ikke trække unødigt ud
 Konkret vurdering
o Et ukendt vidne melder sig
o Nye forskningsresultatet
o Ny højesteretsdom ændrer praksis
 Retten vil finde den materielt rigtige sandhed
 Parterne bør så vidt muligt kunne fremlægge nyt, hvis kontradiktionsprincippet overholdes
 Konkret vurdering
 F.eks. kan retten tillade en part at indhente nyt bevis på en sådan måde, at hvis det ikke nås, så
gennemføres hovedforhandlingen uden beviset
3) nægtelse af tilladelse vil kunne medføre et uforholdsmæssigt tab for parten

 Ikke uddybet i forarbejder
 Gomard: anvendes ”såfremt det efter sagens og det nye moments beskaffenhed ligger nær at antage, at
præklusion vil medføre et alvorligt retstab eller en forrykkelse af hans retsstilling, der ikke står i rimeligt
forhold til den fejl, han har begået”
Bemærkningerne til § 368, stk. 6:

Bestemmelsen er ligesom de gældende præklusionsregler udformet på den måde, at retten kan
tillade en part at fremkomme med det nye processtof, når en eller flere af betingelserne i nr. 1-3 er
opfyldt. Forudsat at en eller flere af betingelserne er opfyldt, vil der ofte være tale om en samlet
vurdering, hvori også mere generelt indgår tidspunktet for anmodningen, og om parten kunne være
fremkommet med anmodningen på et tidligere tidspunkt. Er ingen af betingelserne opfyldt, skal
retten derimod afslå en anmodning om at inddrage nyt processtof.
53
(8) Hovedforhandlingen
Parternes mødepligt ved hovedforhandlingen
Parterne skal møde ved hovedforhandlingen, men de kan vælge at møde gennem en
rettergangsfuldmægtigt, jf. Rpl § 260.
Hvis en part ikke møder op til hovedforhandlingen

Såfremt en part ikke møder frem til hovedforhandlingen, har det udeblivelsesvirkning, men
udebliver en part efter at have nedlagt påstand gennemføres sagen.
Hvem kan hæve sagen?

Ifølge Rpl § 359, stk. 1 kan sagsøger hæve sagen. Har sagsøgte fremsat modkrav i et retsmøde hvor
sagsøgeren var repræsenteret, eller i et processkrift der er forkyndt for sagsøgeren, forsætter sagen
dog efter sagsøgtes anmodning for hvad angår modkravet.
Hvis sagsøger udebliver?

Såfremt sagsøgeren udebliver fra et møde som denne er indkaldt til efter § 352, stk. 3, § 353 eller
§355, stk. 1 afviser retten sagen ved en beslutning, der meddeles parterne. Har sagsøgte fremsat
modkrav i et retsmøde hvor sagsøgeren var repræsenteret, eller i et processkrift der er forkyndt for
sagsøgeren, afsiges dog efter sagsøgtes anmodning dom herom, jf. Rpl § 360, stk. 1.
Hvis begge parter udebliver?

Hvis begge parter udebliver fra et møde, som er de indkaldt til efter § 352, stk. 3, § 353 eller § 355,
stk. 1 hæver retten sagen.
Hvis sagsøgte udebliver?

Såfremt sagsøgte udebliver fra et møde som denne er indkaldt til efter § 352, stk. 3, § 353 eller
§355, stk. 1 afsiger retten dom efter sagsøgerens påstand, for så vidt denne findes begrundet i
sagsfremstillingen og det i øvrigt fremkomne.
Forløbet af hovedforhandlingen (mundtlig hovedforhandling) Rpl § 365

• Parterne nedlægger deres påstande, jf. stk. 1
• Sagsøger forelægger sagen, jf. stk. 2
• Bemærkninger fra sagsøgte
• Partsforklaringer (afhøring og modafhøring)
• Vidneforklaringer (afhøring og modafhøring)
• Afhjemling af syn og skønsmand
• Proceduren
– Juraen
– Beviserne
• Evt. replik og duplik
• Evt. tilkendegivelse fra retten
• Tilkendegivelse på domsvilkår, retsforlig (§ 270)
• Optagelse til dom, som HR senest fire uger, § 219
54
Forløbet af hovedforhandlingen (skriftlig hovedforhandling) Rpl § 366
Retten kan efter parternes samtykke bestemme, at sagen afgøres på skriftligt grundlag, jf. Rpl § 366
• Særlige grunde skal tale herfor, f.eks. flere længerevarende forberedende møder
• Parterne skal afgive procedureindlæg
• Udgangspunktet er to indlæg pr. part med fire uger mellem hvert indlæg
(9) Domsafsigelse
UG: Retten afsiger dom snarest muligt efter hovedforhandlingens afslutning, jf. Rpl §
219, stk. 1. Har der været mundtlig forhandling meddeler retten efter Rpl § 219, stk. 2
ved sagens optagelse til dom eller kendelse parterne, hvornår dommen eller kendelsen
vil blive afsagt. Har der været skriftlig hovedforhandling meddeler retten parterne
hvornår der blive afsagt dom.
Tidfrist
Det følger af Rpl § 219, stk. 3 at domme i sager der behandles ved byretten af én dommer uden
medvirken af sagkyndige dommere, og domme i ankesager der behandles ved landsretten, afsiges
senest 4 uger efter optagelsen til dom.
Krav til hvad dommen skal indeholde

Af Rpl § 218 a, stk. 1 opregnes overskriftsprægede krav til en doms indhold:
1. Indledning med hovedanbringender
2. Parternes påstand
3. Sagsfremstilling
4. Erklæringer i sagen (syn og skøn mv.)
5. Parts- og vidneforklaringer
6. Proceduren, herunder anbringender
7. Rettens begrundelse og resultat
8. Domskonklusionen
– Thi kendes for ret:
• A skal til B betale 1 mio. kr. med procesrente fra 1. marts 2015 indtil betaling
sker. I sagsomkostninger skal A betale 100.000 kr. til B. De idømte beløb
skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse
• U 2016.3327/1 H (Learn)
Forskellen på dom, kendelser og beslutninger

En dom afslutter sagens behandling mens kendelser og beslutninger bruges under sagens forløb. En
dom ankes, jf. Rpl § 368 ff., mens kendelser og beslutninger kæres, jf. Rpl § 389 ff.
Delafgørelse
Retten kan efter Rpl § 253, stk. 1 bestemme at forberedelsen eller hovedforhandlingen forløbeligt
begrænses til en del af et krav, et af flere krav eller et enkelt spørgsmål.
55
SPØRGSMÅL TIL SAGEN GANG I 1. INSTANS
Hvilke hensyn ligger bag reglerne om forkyndelse?
Forkyndelse er en retlig ordning – den sikkerhed man har for at en meddelelse er kommet ud så
sagsøgte har mulighed for at reagere på fremsendte stævning. Forkyndelse har m.a.o. til formål at
sikre at meddeleen er kommet til adressatens kundskab og sikre bevis for at meddelelse er kommet
til adressatens kundskab, jf. Bang-Pedersen, Christensen & Petersen (2017), s. 337-338.
Hensynet bag forkyndelse er således, at man har ret til at vide, at der kører en sag mod en, idet man
ellers ikke har mulighed for at forsvare sig selv.
Hvilke krav stilles der til en stævning? Og et svarskrift?

Kravene til stævning fremgår af Rpl § 348, men kravene til svarskrift fremgår af Rpl § 351.
Ad) stævning
Udgangspunktet er at en sag starter med anlæg når sagsøger indgiver stævning til Retten, jf. Rpl §
348, stk. 1. I praksis sker indleveringen via domstolens sags portal. En stævning skal navnlig
indeholde (1) parternes navne og adresse, (2) sagsøgers påstand og (3) en sagsfremstilling, jf. Rpl §
348, stk. 2.
Ad) svarskrift
Udgangspunktet er, at det følger af Rpl § 351, stk. 1, at retten pålægger sagsøgte at indlevere et
svarskrift til retten inden en frist, der normalt skal være på mindst 2 uger regnet fra forkyndelsen af
stævningen.
Ifølge Rpl § 351, stk. 2 skal svarskriftet indehold:

8. sagsøgtes påstand,
9. angivelse af eventuelle modkrav, og disses værdi
10. en fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå̊ påstanden og eventuelle modkrav
støttes,
11. angivelse af de dokumenter og andre beviser, som sagsøgte
12. agter at påberåbe sig,
13. angivelse af en postadresse i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvortil meddelelser til
sagsøgte vedrørende sagen kan sendes, og hvor forkyndelse kan ske, for så vidt sådan angivelse ikke
allerede er foretaget, og
14. sagsøgtes forslag til sagens behandling, jf. § 12, stk. 3, og §§ 20, 226, 227 og 353, herunder forslag til
temaer til drøftelse på det forberedende møde, jf. § 353
Hvad kan der ske, hvis der er mangler ved hhv. stævningen og svarskriftet?
Såfremt en stævning ikke opfyldet de Rpl § 348, stk. 2, nr. 1-4 betingelser anses den for
mangelfuld, hvorefter sagen kan afvises af retten, jf. Rpl § 349, stk. 1.
56
Retten kan fastsætte en frist hvorved sagsøgeren har mulighed for indenfor den givne frist at
afhjælpe de mangler, jf. Rpl § 349, stk. 2.
Hvad er en replik og en duplik?

Replik og duplik er processkrifter. Replik er sagsøgers svar på sagsøgtes svarskrift, mens duplik er
sagsøgtes svar på sagsøgers replik. Det er 3. og 4. indlæg under en mundtlig hovedforhandling.
Hvad er formalitetsindsigelser? Giv eksempler.

Formalitetsindsigelser omhandler hvorvidt retten har kompetence til at behandle sagen (enten saglig
eller stedlig kompetence). Formalitetsindsigelser er altså indsigelser mod hvorfor en sag ikke kan
behandles. Efter Rpl § 351, stk. 4 skal formalitetsindsigelser fremsættes i svarskrift. Eksempler på
sådanne kan være: (1) sagsøgers påstand er i strid med lov og ærbarhed, jf. DL, (2) en søgsmålsfrist
er overskredet, (3) manglende retlig interesse, (4) litis pendens
Hvad mener man med, at sagen sal skæres til?

Det er udtryk af koncentrationsmaksimen
Det er rettens opgave sammen med sagens parter at skære sagen til således for at klarlægge hvad det
er parterne helt specifikt er uenige om. Man skærer alt det unødvendige fra.
Hvilke emner kan drøftes på § 353-mødet?

Udgangspunktet er, at efter svarskriftets indlevering indkalder retten parterne til et forbedrende
møde, medmindre retten finder det overflødigt, jf. Rpl § 353. Mødet afholdes i praksis som et
telefonretsmøde, jf. Rpl § 353, stk. 6. Formålet med dette indledende møde er udelukkende, at
”skære sagen” til.
Rpl § 353, stk. 1, nr. 1-4 omhandler obligatoriske emner som skal drøftes på mødes, herunder (1)
parternes stilling til sagens faktiske og retlige omstændigheder, (2) tilrettelæggelse af og
tidsrammerne for en eventuel yderligere forberedelse, (3) tidspunktet for forberedelsens afslutning,
og (4) tidspunktet for hovedforhandlingen. De andre Rpl § 353, stk. 1, nr. 5-20 punkter angiver en
ikke-udtømmende liste over emner, som det i øvrigt kan være relevante at drøfte på mødet.
Hvornår slutter forberedelsen?

Efter Rpl § 356, stk. 1 bestemmer retten hvornår forberedelsen sluttes. Hvis der ikke er truffet
anden afgørelse herom, anses forberedelsen for slutter for 4 uger før det af retten fastsatte tidspunkt
for hovedforhandlingens begyndelse.
Efter forberedelsens slutning indtræder reglerne om præklusion Rpl §358 – hvor der herefter ikke
kan indgives yderligere processkrifter.
Hvad er hhv. et påstandsdokument og et sammenfattende processkrift?

Hovedreglen er, at der laves påstandsdokument (§357) i alle sager.
Af dette påstandsdokumenter skal fremgå de anbringender man vil gøre gældende under
hovedforhandlingen.
57
Sammenfattende processkrift – indeholder påstandsdokumentet men skal også indeholde jus – fx
paragraffer og domme.
Hvad er præklusion?
Præklusion er det tidspunkt, hvor man ikke kan komme med nye påstande, anbringender eller nye
beviser under sagen. Præklusion er reguleret i Rpl § 358 og § 363.
Under hvilke betingelser, jf. rpl. § 358, kan parterne komme med nova?
Parterne kan fremkomme med nye oplysninger efter præklusion hvis:
Betingelserne fremgår § 358:

Der er tre kriterier: 1) hvis det er undskyldeligt, 2) unødigt retstab – hvis et synspunkt medfører et
retstab for den ene part hvis synspunktet ikke frembringes, 3) man kan forbedrede sig på
synspunktet – det må kunne forudsiges.
Hvordan forløber en hovedforhandling?

Forløbet af en mundtlig hovedforhandling fremgår af Rpl § 365.
Forløbet af en skriftlig hovedforhandling fremgår af Rpl § 366.
• Man kommer ind i retssagen

• Alle rejser sig op
• Dommerne kommer ind
• Dommerne spørger ind til hvem der mødt
• Man beder parterne nedlægge deres påstande
• Herefter starter der en forelæggelse af sagen / præsentation af det faktiske grundlag
• Der foretages afhøring
• Procedure – advokaterne kommer med de retlige synspunkter i sager
• Retten forsøger at forlige sagen
• Sagen optages til dom – to eller 4 uger senere.
Kan sagen hovedforhandles på skriftligt grundlag?

Det er en undtagelse til hovedreglen om meroffentlighed. Det er efter Rpl § 366 muligt, at retten
med parternes samtykke kan bestemme, at sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling når
særlig grunde taler derfor, jf. Rpl § 366, stk. 1.
Hvordan er en dom opbygget?

En dom er opbygget således:
• Dato
• Parternes navne
• Hvad handler sagen om
• Påstande
• Sagsfremstilling – faktum
• Forklaringer der afgivet
• Procedure – hvad har parterne gjort gældende at retlige synspunkter i sagen
• Rettens resultat og begrundelse
• Dommerens syn på sagen
58
• Sagsomkostningsfordeling
• Thi kendes for ret
SMÅSAGSPROCESSEN (KAP 39)

Reglerne i Rpl kapitel 39 finder anvendelse på småsager. En sag falder ind under småsagsprocessen
når der nedlægges krav uden økonomisk værdi eller med en økonomisk værdi på højst kr. 50.000,
jf. Rpl § 400, stk. 1, nr. 1 og når parterne efter tvisten er opstået, har aftale at reglerne om småsager
skal finde anvendelse, jf. Rpl § 400, stk. 1, nr. 2. Den økonomiske værdi opgøres navnlig efter Rpl
§ 401, hvor der tages udgangspunkt i påstanden i stævningen. Hensynet bag småsagsprocessen er
navnlig at kunne behandle de mindre sager enklere, hurtigere og billigere, jf. Bang-Pedersen,
Christensen & Petersen (2017), s. 404. I småsager kan der ikke gives advokatpålæg, jf.
U.2009.2047Ø. Herudover kan sagen ikke afvises ved mangler ved stævningen, idet det er retten
der har pligt til at hjælpe med at lave stævningen, jf. U.2014.675Ø – idet det er hensigten at der ofte
ikke antages advokatbistand i sådanne sager, medmindre sagerne er mere komplekse eller
kompliceret.
Anvendelsesområde for kapitel 39

HR: Reglerne om småsager anvendes på byretssager, herunder boligretssager om
følgende krav (1) krav der ikke har økonomisk værdi eller som har en økonomisk
værdi af højst kr. 50.000, jf. Rpl § 400, stk. 1, nr. 1, (2) krav hvor parterne efter at
tvisten er opstået har aftale at reglerne finder anvendelse, jf. Rpl § 400, stk. 1, nr. 2.
 OBS! I erhvervssager kan der indgås aftale herom forinden tvistens opståen
U: Parterne kan efter at tvisten er opstået, aftale at en sag der er omfattet af Rpl § 400,
stk. 1, nr. 1 ikke skal behandles efter småsagsprocessen jf. Rpl § 400, stk. 2.
U: Reglerne om småsager kan ikke anvendes i sager omfattet af Rpl kapitel 23a, 42-
44 og 88, jf. Rpl § 400, stk. 3. Det drejer sig b.la. om gruppesøgsmål, familieretlige
sager og private straffesager.
U: Ifølge Rpl § 402, stk. 1 kan retten efter anmodning fra en part eller af egen drift
bestemme, at sagens videre behandling skal ske efter de almindelige regler, hvis (1)
sagen angår særlig komplicerede faktiske eller retlige spørgsmål, eller (2) har særlig
betydning for en part ud over påstanden.
U: Hvis påstanden under sagen udvides til over kr. 50.000 forsætter sagen som
udgangspunkt efter småsagsprocessen. Retten kan dog efter anmodning fra en part
bestemme at sagens videre skal ske efter de almindelige regler, jf. Rpl § 402, stk. 2.
Hvordan opgøres sagen økonomiske værdi?

Den økonomiske værdi opgøres navnlig efter Rpl § 401, hvor der tages udgangspunkt i påstanden i
stævningen. Renter og omkostninger medregnes ikke.
59
Hvis påstanden omfatter flere krav mellem de samme to parter, er sagens værdi den samlede værdi
af disse krav, jf. Rpl § 401, stk. 1, 2 pkt. Hvis sagsøgte fremsætter krav mod flere sagsøgte, skal
kravene ikke ligges sammen.
Hvordan opgøres sagens omkostninger ved småsagsprocessen?

Da parterne således kan gennemføres sagen uden advokatbistand, fraviges de almindelige regler om
sagsomkostninger som navnlig er:
• Den tabende part skal som udgangspunkt erstatte modpartens udgifter, jf. Rpl § 312, stk. 1
• Den vindende parts udgifter til evt. advokatbistand erstattes i så fald efter Rpl § 316.
UG: Udgangspunktet for almindelige retssager er, at retten fastsætter erstatningen efter
standardiserede kontrakter, der skal dække udgifter til advokatbistand under sagens forberedelse
og under hovedforhandlingen.
U: Dog i småsager er det således, at det imidlertid kun skal erstattes udgifter til advokatbistand
under hovedforhandlingen, idet man mener parten selv kan lave stævning, mv.
 Dette medfører, at den vindende part i meget begrænset omfang får dækket udgifterne til
advokatbistand.
Småsagsbehandlingen
Hvordan startes en småsag
En sag i småsagsprocessen anlægges som andre sager ved indlevering af stævning til retten, men
kravene til stævningens indhold er mere lempelige, jf. Rpl § 348, stk. 3. Tilsvarende gælder for
sagsøgtes svarskrift, jf. Rpl § 351, stk. 3.
Forberedelsen for småsager

Efter indlevering af stævning og svarskrift starter forberedelsen af sagen som under
småsagsprocessen adskiller sig fra forberedelsen i almindelige sager, jf. Rpl § 406, stk. 1 idet der er
retten der herefter forbereder sagen til forskel fra almindelige sager, jf. Rpl § 406, stk. 2. Herudover
er der visse forskelle fra forberedelsen under almindelige sager som fremgår af Rpl § 406, stk. 3-5.
Af stk. 3 fremgår, at retten kan pålægge en part at svare på en henvendelse fra retten inden en
nærmere given frist – svarer parten ikke finder reglerne i Rpl § 360 anvendelse, som kan medføre
udeblivelsesvirkning. Af stk. 4 fremgår, at retten kan indkalde parterne til et retsmøde under
forberedelsen. Af stk. 5 fremgår af retten udarbejder en fortegnelse over parternes påstande,
anbringender og beviser.
Som udgangspunkt gennemføres forberedelsen uden forberedende møder, men retten kan efter Rpl
§ 406, stk. 4 indkalde parterne til et retsmøde.
Hovedforhandling for småsager

Hovedforhandlingen gennemføres efter reglerne i Rpl § 365, dvs. efter de almindelige regler for
civile sager i 1. instans bortset fra at sagsøgeren ikke skal give den fremstilling af sagen der er
nævnt i § 365, stk. 2, 1 pkt., 1. led, (forelæggelse), jf. Rpl § 407.
Dommen afsiges senest 14 dage efter optagelsen til dom, jf. Rpl § 219, stk. 3, 3 pkt.
60
Anke af småsager
Dommen kan efter Rpl § 410, stk. 1 ankes til landsretten efter reglerne i Rpl kapitel 36 med de
afvigelser der følger af bestemmelsens stk. 2-5.
Sagsomkostninger
UG: Sagsomkostninger i småsagsprocessen fastsættes efter de almindelige regler om
sagsomkostninger i Rpl kapitel 30, jf. § 408, stk. 1.
U: Da småsagsprocessen er indrettet således, at parterne ikke har behov for

advokatbistand under sagens forberedelse, er det forudsat i forarbejderne i Rpl § 408,
at det alene er udgiften til advokatbistand under hovedforhandlingen der skal erstattes
til af den tabende part.
U: I sager om krav der har økonomisk værdi af højst kr. 5.000 men ikke over kr.
10.000 erstattes udgifter til advokatbistand med højst kr. 2.500 inkl. moms, jf. Rpl §
408, stk. 2.
U til U: Kan fraviges ved aftale
61
SPØRGSMÅL TIL SMÅSAGSPROCESSEN
Hvad er formålet med småsagsprocessen? Hvad er en småsag?
Reglerne i Rpl kapitel 39 finder anvendelse på småsager. En sag falder ind under småsagsprocessen
når der nedlægges krav uden økonomisk værdi eller med en økonomisk værdi på højst kr. 50.000,
jf. Rpl § 400, stk. 1, nr. 1 og når parterne efter tvisten er opstået, har aftale at reglerne om småsager
skal finde anvendelse, jf. Rpl § 400, stk. 1, nr. 2. Den økonomiske værdi opgøres navnlig efter Rpl
§ 401, hvor der tages udgangspunkt i påstanden i stævningen. Hensynet bag småsagsprocessen er
navnlig at kunne behandle de mindre sager enklere, hurtigere og billigere, jf. Bang-Pedersen,
Christensen & Petersen (2017), s. 404. I småsager kan der ikke gives advokatpålæg, jf.
U.2009.2047Ø. Herudover kan sagen ikke afvises ved mangler ved stævningen, idet det er retten
der har pligt til at hjælpe med at lave stævningen, jf. U.2014.675Ø – idet det er hensigten at der ofte
ikke antages advokatbistand i sådanne sager, medmindre sagerne er mere komplekse eller
kompliceret.
Kan parterne vælge småsagsprocessen fremfor den almindelige proces?

Nej, idet reglerne i Rpl kapitel 39 kun finder anvendelse for byretssager, herunder boligretssager om
følgende krav (1) krav der ikke har økonomisk værdi eller som har en økonomisk værdi af højst kr.
50.000, jf. Rpl § 400, stk. 1, nr. 1, (2) krav hvor parterne efter at tvisten er opstået har aftale at
reglerne finder anvendelse, jf. Rpl § 400, stk. 1, nr. 2.
Hvad karakteriserer sagsbehandlingen i en småsag?

En sag i småsagsprocessen anlægges som andre sager ved indlevering af stævning til retten, men
kravene til stævningens indhold er mere lempelige, jf. Rpl § 348, stk. 3. Tilsvarende gælder for
sagsøgtes svarskrift, jf. Rpl § 351, stk. 3.
Efter indlevering af stævning og svarskrift starter forberedelsen af sagen som under

småsagsprocessen adskiller sig fra forberedelsen i almindelige sager, jf. Rpl § 406, stk. 1 idet der er
retten der herefter forbereder sagen til forskel fra almindelige sager, jf. Rpl § 406, stk. 2. Herudover
er der visse forskelle fra forberedelsen under almindelige sager som fremgår af Rpl § 406, stk. 3-5.
Hovedforhandlingen gennemføres efter reglerne i Rpl § 365, dvs. efter de almindelige regler for
civile sager i 1. instans bortset fra at sagsøgeren ikke skal give den fremstilling af sagen der er
nævnt i § 365, stk. 2, 1 pkt., 1. led, (forelæggelse), jf. Rpl § 407.
Dommen afsiges senest 14 dage efter optagelsen til dom, jf. Rpl § 219, stk. 3, 3 pkt.
62
Redegør for selve sagsbehandlingen i en småsag, herunder selve forberedelsen og
bevisførelsen.
Kan en småsagsdom ankes? Hvis ja, hvordan?

Dommen kan efter Rpl § 410, stk. 1 ankes til landsretten efter reglerne i Rpl kapitel 36 med de
afvigelser der følger af bestemmelsens stk. 2-5.
BETALINGSPÅKRAV (KAP 44a)

Et betalingspåkrav er et dokument der indleveres til fogedretten når kreditor ønsker at indlede en
forenklet inkassoproces mod debitor.
Anvendelsesområde for kapitel 44a

UG: Reglerne i kapital 44a kan anvendes ved inddrivelse af forfaldne pengekrav på
højst kr. 100.000 når fordringshaveren ikke forventer, at skyldneren har indsigelser
mod kravet eller vil gøre modkrav gældende, jf. Rpl § 477a, stk. 1.
Krav før der indleveres betalingspåkrav til fogedretten

Det er et krav iht. Rpl § 477b, stk. 2, at fordringshaveren har sendt en påkravsskrivelse til
skyldneren der opfylder betingelsernes i § 10, stk. 2 og 3 i lov om inkassovirksomhed og den frist
der nævnes i lovens § 10, stk. 3 forinden fordringshaverne kan indlevere et betalingspåkrav til
fogedretten, jf. Rpl § 477b, stk. 2.
Renter og omkostninger medregnes ikke
HR: Renter og omkostninger medregnes ikke ved opgørelsen af kravets værdi, jf. Rpl
§ 477a, stk. 1, 2 pkt.
U: Såfremt betalingskravet kun omfatter renter, skal renterne medregnes og må højst

udgøre kr. 100.000, jf. forarbejderne til § 477a.
U: Renter kan medregnes i krav baseret på en kassekreditaftale eller en anden form for
aftale om løbende kredit mod betaling af løbende kreditrente, jf. U.2008.54Ø.
Processen for betalingspåkrav

1. Sagsøger (kreditor) indgiver et betalingspåkrav til fogedretten (formulartvang)
2. Fogedretten laver sædvanlig kontrol, hvorefter det forkyndes
a. Har skyldneren ikke indsigelser, påtegnes betalingspåkravet og det har så samme
retsvirkninger som en dom og kan tvangsfuldbyrdes
3. Har skyldneren indsigelser, kan sagen enten returneres til kreditor, eller der starter en småsag
op, hvis småsags-reglerne er opfyldt.
a. Kreditor skal i betalingspåkravs-formularen angive, hvad kreditor ønsker i tilfælde af
indsigelser
63
Stedlig kompetence
Hvor skal betalingspåkravet indleveres?
Betalingspåkravet skal indleveres til fogedretten.
• Den stedlige kompetence fastlægges i Rpl § 477b, stk. 1, der skelner mellem forskellige
elementer i inkassoprocessen.
• Såfremt fordringshaver alene er interesseret i det civilprocessuelle element (Et betalingspåkrav
med påtegning) skal betalingspåkravet som en stævning indleveres i den retskreds hvor der er
værneting efter reglerne i kapitel 22 og 23.
• Har fordringshaveren tilvalgt det fogedretlige element, jf. Rpl § 477b, stk. 4, nr. 2
(tvangsfuldbyrdelse uden fornyet anmodning såfremt skyldneren ikke fremsætter indsigelse)
skal der endvidere være værneting efter de fogedretlige regler om stedlig kompetence, jf. Rpl §
487, stk. 1 og 2, 1 pkt.
o Betalingspåkravet indleveres i så fald ved fogedretten i den retskreds hvor skylderen har
hjemting.
Betalingspåkravet
• Fordringshaveren skal bruge den standardblanket for betalingspåkrav der b.la. findes på
www.domstol.dk.
Hvad skal betalingspåkravet indeholde?

• Et betalingspåkrav skal indeholde en kort beskrivelse af de faktiske og retlige omstændigheder
som kravet begrundes med.
• Retten kan afvise sagen såfremt betalingspåkravet ikke opfylder disse – eller de andre i Rpl §
477a og § 477b nævnte krav, jf. Rpl § 477c, stk. 1.
• Fogedretten kan ikke afvise et betalingspåkrav delvist – såfremt det alene er et rykkergebyr der
ikke er tilstrækkeligt begrundet – afvises hele sagen.
o Dog kan retten give fordringshaver en frist til afhjælpe manglerne, jf. Rpl § 477c, stk. 2.
• Skyldneren kan ikke frifindes, sagen skal afvises i stedet
• Tilbageholdende prøvelse
Fogedrettens prøvelse
Når betalingspåkravet er indleveret, kontrollerer fogedretten at sagen er omfattet af Rpl § 477a og at
betalingspåkravet opfylder kravene i Rpl § 477b.
Hvornår kan fogedretten afvise et betalingspåkrav?

Fogedretten kan afvise et mangelfuldt betalingspåkrav, hvis kreditors krav er uklart eller ikke kan
begrundes ud fra sagsfremstillingen det gælder også inkassoomkostninger – selv meget små
indholdsmæssige mangler kan være nok til en afvisning, jf. U.2006.1337V. Dog fører mindre layout
mæssige forskelle ikke til afvisning, jf. U.2007.97V.
• Af Rpl § 477b, stk. 3 og 4 fremgår forskellige krav til betalingspåkravets indhold.
o Betalingspåkravet skal efter Rpl § 477b, stk. 3, nr. 3 indeholde fordringshaverens krav.
Skylderens indsigelser
HR: Hvis skylderen har indsigelser mod kravet, skal skyldneren skriftlig give fogedretten
meddelelse herom indenfor 14 dage fra forkyndelsen af betalingspåkravet, jf. Rpl § 477e, stk. 1.
64
U: Hvis skylder ikke rettidigt fremkommer med indsigelser, kan skyldneren inden 4 uger efter,
at fogedretten har givet betalingspåkravet påtegning herom, ved skriftlig anmodning til
fogedretten kræve sagen genoptaget, jf. Rpl § 477e, stk. 4, 1. pkt.
U: Fogedretten kan undtagelsesvis genoptage sagen hvis skyldner anmoder herom inden 1 år
efter påtegningen, jf. Rpl § 477e, stk. 4, 2 pkt.
Formkrav
Der er ingen formkrav udover at de skal indgives skriftligt. Ingen begrundelsespligt - ”jeg har
indsigelser” er nok, jf. U.2006.646V.
65
SPØRGSMÅL TIL BETALINGSPÅKRAV
Hvad er formålet med inkassoprocessen?
Reglerne i kapital 44a kan anvendes ved inddrivelse af forfaldne pengekrav på højst kr. 100.000 når
fordringshaveren ikke forventer, at skyldneren har indsigelser mod kravet eller vil gøre modkrav
gældende, jf. Rpl § 477a, stk. 1.
Hvilken ret står for inkassoprocessen?

Udgangspunktet er, at reglerne i kapital 44a kan anvendes ved inddrivelse af forfaldne pengekrav på
højst kr. 100.000 når fordringshaveren ikke forventer, at skyldneren har indsigelser mod kravet eller
vil gøre modkrav gældende, jf. Rpl § 477a, stk. 1.
Det er som udgangspunkt fogedretten der står for inkassoprocessen. Det følger af Rpl § 477 b, stk.
1, 1 pkt at inddrivelsen indledes ved indlevering af betalingspåkrav til fogedretten i en retskreds,
hvor der er værneting efter kapitel 22 og 23.
Hvad er et betalingspåkrav? Er der formulartvang?

Et betalingspåkrav er et dokument der indleveres til fogedretten når kreditor ønsker at indlede en
forenklet inkassoproces mod debitor. Ifølge Rpl § 477b, stk. 3 skal betalingspåkravet indeholde:
(1) parternes navn og adresse (2) angivelse af den ret, ved hvilken inddrivelsen indledes, (3)
fordringshaverens krav og (4) en kort fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder,
hvorpå̊ kravet støttes.
Retten kan afvise sagen såfremt betalingspåkravet ikke opfylder disse eller dem af Rpl § 477a og §
477b nævnte krav, jf. Rpl § 477c, stk. 1.
Hvilke krav gælder inkassoprocessen for?

Inkassoprocessen gælder for faldne pengekrav på højst 100.000 kr. når fordringshaveren ikke
forventer, at skyldnerne har indsigelser eller modkrav imod, jf. Rpl § 477aa, stk. 1.
Der er ingen formkrav udover at de skal indgives skriftligt. Ingen begrundelsespligt - ”jeg har
indsigelser” er nok, jf. U.2006.646V.
Hvad gør retten, hvis skyldneren har indsigelser mod betalingspåkravet?

Hvis skylderen har indsigelser mod kravet, skal skyldneren skriftlig give fogedretten meddelelse
herom indenfor 14 dage fra forkyndelsen af betalingspåkravet, jf. Rpl § 477e, stk. 1.
Hvis forbrugeren kræver en retssagen prøvet af forbrugerkgenævnet
66
RETSMÆGLING (KAP 27)
Der findes en række alternativer til den civile tvistløsning, som kan finde sted ved domstolene efter
reglerne i den civile retspleje, herunder retsmægling, jf. Bang-Pedersen, Christensen & Petersen
(2017), s. 395. Ved retsmægling forstås, at en af retten udpeget retsmægler bistår parterne med selv
at nå frem til en aftalt løsning på en tvist som parterne har rådighed over, jf. Rpl § 272. Reglerne om
retsmægling finder anvendelse på sager der verserer ved byret, landsret eller Sø- og handelsretten,
jf. Rpl § 271. Retsmægling forudsætter at tvisten angår en dispositiv tvist, m.a.o. en tvist om
lovfortolkning vil ikke kunne behandles via retsmægling.
Forskellen på en retssag og retsmægling er navnlig, at under en retssag fokuseres på påstand og

anbringender mens under retsmægling tages der udgangspunkt i parternes faktiske behov og
interesse.
Retsmæglingens indledning
UG: Retten kan efter anmodning fra parterne udpege en retsmægler til at bistå
parterne med retsmægling, jf. Rpl § 272. Såfremt retten beslutter at indlede
retsmægling vil sagen blive udsat efter Rpl § 345.
Dog kan parterne allerede ved stævning og svarskrift anføres at der ønskes retsmægling samtidigt
med det kan (ikke nødvendigvis skal) drøftes på det forberedende møde, jf. Rpl § 352, stk. 1, nr. 20.
Retsmæglingens forløb
Ifølge Rpl § 275, 1 pkt. fastsætter retsmægleren forløbet af retsmægling i samråd med parterne.
Retsmægleren kan som led i retsmæglingen holde møder med parterne hver for sig, jf. Rpl § 275, 2
pkt.
En retsmægling forudsættes normalt at bevæge sig igennem følgende faser:

1. En indledningsfase – hvor parterne præsenteres, og man bliver enige om fremgangsmåden ved
retsmæglingen,
2. En udbedringsfase – hvor parterne redegør for sine ønsker og forventninger for retsmægleren,
3. En mæglingsfase – hvor der føres forhandlinger og der præsenteres forskellige løsningsforslag,
4. En slutfase – hvor man bliver enige om aftalevilkårene.
Deltagelse i retsmægling er frivilligt

Da det er frivilligt at deltage i retsmægling, kan en part til enhver tid kræve retsmæglingen sluttet,
jf. RPL § 276, stk. 1, nr. 3.
67
Hvis retsmægling ikke fører til et forlig forsætter sagen
• I de tilfælde hvor retsmægling ikke føres til et forlig forsætter retssagen.
• Under sagens forsatte behandling må retsmægleren ikke virke i sagen som dommer eller
advokat, jf. Rpl § 279, stk. 1.
• En forlig kan indgås indenretligt dvs. forliget bliver tilført retsbogen som et retsforlig – men
parterne kan også indgå forliget udenretligt, dvs. uden retsbog.
Fortrolighed og tavshedspligt
HR: Oplysninger der fremkommer under en retsmægling er fortrolige, jf. Rpl § 277,
stk. 1. Hele selve mæglingsprocessen er som udgangspunkt fortrolig, jf. Rpl § 277 og
§ 168 om vidnepligt.
U: Parterne har aftalt andet, jf. Rpl § 277, stk. 1
U: Oplysningerne er offentligt tilgængelige, jf. Rpl § 277, stk. 1
U: En part og andre deltagere i retsmæglingen kan videregive oplysninger fra

retsmæglingen, hvis (1) oplysningen hidrører fra parten henholdsvis deltageren selv,
eller (2) det følger af lov eller bestemmelser fastsat iht. lov, at oplysningen skal
videregives, jf. § 277, stk. 2 og 3.
Kan parter og mægler afgive vidneforklaring?

• Retsmægler er vidneudelukket, jf. rpl. § 170, stk. 1, medmindre forklaring har afgørende betydning for
sagen, jf. Rpl. § 170, stk. 2
• Parter: Det må antages, at de udelukkes, jf. rpl. § 305, jf. § 170, stk. 3 – hvis hemmeligholdelse har
væsentlig betydning
• Parternes dokumenter kan ikke ”gemmes” i en mæglingsproces, jf. § 277, stk. 4
Retsmæglingens afslutning
Ifølge Rpl § 276, stk. 1 afsluttes retsmægling hvis; (1) parterne når frem til en aftalt løsning på
tvisten, (2) retsmægleren bestemmer det, eller (3) en af parterne anmoder om det.
Hvis parterne opnår en løsning – forligsindgåelse

Hvis parterne opnår en aftalt løsning på tvisten, jf. Rpl § 276, stk. 1, nr. 1 kan retssagen helt eller
delvist hæves. Parterne kan indgå aftale om udenretligt forlig eller anmode retten om, at det
indføres i retsbogen som et retsforlig, jf. Rpl § 270.
Hvis parterne ikke opnår løsning – sagen fortsætter

Hvis parterne ikke når frem til en aftalt løsning fortsætter sagen som en almindelig retssag.
Hvem bærer omkostningerne?

Hver part bærer sine egne omkostninger ti forbindelse med retsmæglingen, medmindre andet aftales
jf. Rpl § 278.
68
PRÆKLUSION
Det er efter forhandlingsprincippet sagens parter der forelægger processtoffet, herunder påstande,
anbringender og beviser for retten. Retten er herefter forpligtet at sørge for hurtig og effektiv
sagsbehandling hvorfor det under sagen på et tidspunkt er nødvendigt, at afskære parterne fra, at
fremsætte nyt processtof, jf. Bang-Pedersen, Christensen & Petersen (2017), s. 373. Ved
præklusion skal der derfor forstås, at en part afskæres fra at fremkomme med nyt processtof.
Hvornår indtræder der præklusion?

UG: Der indtræder som hovedregel præklusion ved forberedelsen slutning. Såfremt en part ønsker,
at udvide de påstande, parten har fremsat under sagens forberedelse, eller at fremsætte
anbringender, der ikke er anført under forberedelsen, eller at føre beviser, som ikke er angivet under
forberedelsen, skal parten give retten og modparten meddelelse herom. Modparten kan inden 1 uge
efter at have modtaget meddelelsen give retten og den anden part underretning om sine
bemærkninger, hvorefter retten træffer afgørelse, jf. stk. 6 og 7, jf. Rpl § 358, stk. 1.
69
UDEBLIVELSE
Hvad forstås ved begrebet ”udeblivelse”?
Begrebet ”udeblivelse” omfatter fysisk udeblivelse fra fx et retsmøde efter Rpl § 353 og udeblivelse
fra et telefonmøde, jf. U.2007.2763Ø og U.2011.950Ø.
Der kan selvom en part møder op alligevel foreligge udeblivelse såfremt den mødte ikke opfylder
betingelserne i Rpl § 260 eller hvis parten trods advokatpålæg selv møder, jf. Rpl § 259 stk. 2 og 3.
De tre former for udeblivelse

Der findes tre former for udeblivelse
1. Partsudeblivelse, dvs. hvis en part hverken møder personligt eller ved advokat
2. Dokumentudeblivelse, dvs. hvis parterne ikke tilvejebringer de dokumenter der er krav om i Rpl
70
3. Udeblivelse som følge af manglende efterlevelse af et advokatpålæg, jf. herved Rpl § 259, stk. 2
og 3.
Sagsøger udebliver Sagsøgte udebliver Begge udebliver

Sagen bliver afvist, jf. § 360, Der afsiges dom, jf. Rpl Sagen hæves, jf. Rpl § 360,
stk. og § 362, stk. 1 §352, stk. 1, 360 stk. 3 og §363, stk. 2 og §362, stk. 1.
stk.
Udeblivelse / for sen aflevering af dokumenter (svarskrift)

Et af nedenstående medfører som udgangspunkt udeblivelsesvirkning, jf. § 360, stk. 5:
• Manglende afgivelse af svarskrift
• For sen afgivelse af svarskrift
• Manglende eller for sen afgivelse af § 355-processkrift (om et nærmere angivet spørgsmål)
• Manglende eller for sen afgivelse af påstandsdokument, jf. § 357
Både for § 355 og § 357 skal det være angivet fra rettens side at manglende eller for sene
efterlevelse kan have udeblivelsesvirkning, jf. § 360, stk. 5
HR: Indleverer sagsøgte ikke rettidigt svarskrift til retten, eller opfylder svarskriftet
ikke kravene i § 351, stk. 2, nr. 1-3, og stk. 3, 2. pkt., og er det herefter uegnet til at
danne grundlag for sagens behandling, afsiger retten dom efter sagsøgerens påstand,
for så vidt denne findes begrundet i sagsfremstillingen og det i øvrigt fremkomne, jf.
Rpl § 352, stk. 1. Retten afsiger udeblivelsesdom efter sagsøgerens påstand, for så vidt
denne findes begrundet ud fra sagsfremstillingen og i det i øvrigt fremkomne, jf. Rpl §
352, stk. 1 og 2.
U: Hvis sagsøgtes krav efter hans sagsfremstilling ikke består, må sagsøgtes frifindes.
Det samme gælder hvis det efter sagsfremstillingen og sagens dokumenter er åbenbart,
at sagsøgte har indsigelser medmindre sagsøger har oplyst omstændigheder der kan
begrunde, at kravet alligevel består og sagsøgte har fået disse anbringender.
U: Har sagsøgte indleveret et mangelfuldt svarskrift kan retten indrømme sagsøgte en

frist til at afhjælpe disse mangler, jf. Rpl § 35, stk. 2.
Der kan foreligge udeblivelse i følgende forbindelse med svarskriftet

 Sagsøgte ikke rettidigt indleverer svarskriftet til retten,
 Svarskiftet opfylder ikke kravene i § 351, stk. 2, nr. 1-3 og stk. 3, 2 pkt. og herefter er uegnet til
at danne grundlag for sagens behandling, eller
 Der ikke indleveres kopier af de dokumenter som sagsøgte vil påberåbe sig, for så vidt de er i
sagsøgtes besiddelse, jf. herved Rpl § 351, stk. 5.
Udeblivelse fra hovedforhandlingen

HR: En parts udeblivelse under hovedforhandlingen, inden parten har nedlagt sin
påstand, har samme retsvirkning som udeblivelse fra et retsmøde under sagens
forberedelse, jf. § 360. Er hovedforhandlingen i henhold til § 253, stk. 1, opdelt i flere
71
afsnit, gælder reglen i 1. pkt. for hvert enkelt afsnit af hovedforhandlingen, jf. Rpl §
362, stk. 1
Udeblivelse fra møder under forberedelsen

HR: Udebliver sagsøgeren fra et møde, som denne er indkaldt til efter § 352, stk. 3
(møder hvor sagsøgte kan supplere sit svarskrift med en mundtlig udtalelse), § 353
(forberedende møde) eller § 355, stk. 1 (yderligere forberedende møder), afviser retten
sagen ved en beslutning, der meddeles parterne. Har sagsøgte fremsat modkrav i et
retsmøde, hvor sagsøgeren var repræsenteret, eller i et processkrift, der er forkyndt for
sagsøgeren, afsiges dog efter sagsøgtes anmodning dom herom.
Manglende deltagelse i et forberedende møde kan kun tillægges udeblivelsesvirkning efter § 360,
stk. 1-3 hvis retten har tilkendegivet det i indkaldelsen, jf. U.2010.1480Ø.
Undtagelser til udeblivelsesvirkningerne

U: Retten kan undtagelsesvis undlade at tillægge en parts udeblivelse eller de forhold,
som efter stk. 5 og 6 sidestilles med udeblivelse, virkning efter denne paragraf. Der
tages herved navnlig hensyn til, om udeblivelsen må antages at skyldes lovligt forfald,
om der i øvrigt må antages at foreligge undskyldende omstændigheder, eller om
modparten ønsker sagen udsat, jf. Rpl § 360, stk. 7.
• Lovligt forfald
– Sygdom, jf. U.2006.3311H og U.2011.2259H.
– Arbejdsmæssige forhold
– Transportproblemer
• Undskyldelige omstændigheder
– Få dages forsinkelser med et processkrift, hvis den udeblevne må forventes
at begære sagen genoptaget i tilfælde af u-dom
• I praksis anses 4 dage ikke som en forsinkelse, jf. U.1998.1343,
U.1999.42U, U.1999.44 og U.1999.46.
Retsmidler mod udeblivelsesvirkninger

• Sagsøger kan anlægge sagen igen
• Sagsøger kan kære afvisningskendelsen
• Sagsøger kan anke en dom, hvor sagsøgte er frifundet
• Sagsøgte kan begære sagen genoptaget, jf. §367
– 4-ugers frist for automatisk genoptagelse
– Undtagelsesvis genoptagelse inden for 1 år i øvrigt
– Liberal praksis, bør administreres nogenlunde liberalt og ud fra et samlet skøn over
rimeligheden ifl. forarbejder
• Hvor hurtigt indgives anmodningen?
• Har sagen indgribende betydning for sagsøgte?
• Kan genoptagelse føre til et andet resultat?
• Sagsøgte kan anke en u-dom
– Bør kun anvendes ved sagsbehandlingsfejl
72
Appel og genoptagelse
Sagsøger
Er sagen blevet afvist på grund af sagsøgers udeblivelse eller stævningens mangelfuldhed, kan
sagsøger kære beslutningen eller kendelsen herom.
Er sagen blevet afvist ved dom eller på grund af en formalitetsmangel, kan sagsøger anke dommen.
Er sagsøgte blevet frifundet helt eller delvist trods udeblivelse, kan sagsøger anke sagen.
Er der afsagt modkrav kan sagsøger få genoptaget den pådømte del af sagen efter § 367.
Sagsøgte
Genoptagelse
Er der afsagt udeblivelsesdom kan sagsøgte kræve sagen genoptaget hvis han skriftligt indgiver
anmodning herom til retten inden 4 uger fra dommens afsigelse, jf. Rpl § 367, stk. 1, 1 pkt.
Retten kan dog undtagelsesvist genoptage sagen hvis anmodning indgives senere, men inden et år
efter afsigelsen, jf. Rpl § 367, stk. 1, 2 pkt.
U.2000.997Ø: Udeblivelsesdom genoptaget efter 4 ugers fristens udløb, da udeblivelsen skyldtes en

ekspeditionsfejl hos sagsøgtes advokat og da sagsøgte, begærede sagen genoptaget snarest muligt
efter, at han var blevet bekendt med dommen.
Anke
Sagsøgte kan kun anke en udeblivelsesdom under påberåbelse af fejl ved sagsbehandlingen jf. Rpl §
369, stk. 4.
SE SKEMA OVER ALLE TYPER UDEBLIVELSE I KOMPENDIUM PÅ S. 103-104. S
SPØRGSMÅL TIL UDEBLIVELSE

Hvad sker der, hvis sagsøger udebliver?
Udgangspunktet er, at en parts udeblivelse under hovedforhandlingen, inden parten har nedlagt sin
påstand, har samme retsvirkning som udeblivelse fra et retsmøde under sagens forberedelse, jf. §
360. Er hovedforhandlingen i henhold til § 253, stk. 1, opdelt i flere afsnit, gælder reglen i 1. pkt.
for hvert enkelt afsnit af hovedforhandlingen, jf. Rpl § 362, stk. 1
Hvis sagsøgte udebliver, så bliver sagen afvist, jf. Rpl § 360, stk. 1 og § 362, stk. 1.
Hvad sker der, hvis sagsøgte udebliver?

73
Hvis sagsøgte udebliver bliver der afsagt udeblivelsesdom, jf. Rpl § 352, stk. 1, § 360, stk. 3 og §
363, stk. 1.
Hvis sagsøgte har nedlagt selvstændig påstand, bliver der afsagt U-dom for denne påstand.
Hvad sker der, hvis begge parter udebliver?

Hvis begge parter udebliver bliver sagen hævet, jf. Rpl § 360, stk. 2 og § 362, stk. 1.
Hvad er dokument-udeblivelse? Og hvad er retsvirkningerne heraf?

Indleverer sagsøgte ikke rettidigt svarskrift til retten, eller opfylder svarskriftet ikke kravene i § 351,
stk. 2, nr. 1-3, og stk. 3, 2. pkt., og er det herefter uegnet til at danne grundlag for sagens
behandling, afsiger retten dom efter sagsøgerens påstand, for så vidt denne findes begrundet i
sagsfremstillingen og det i øvrigt fremkomne, jf. Rpl § 352, stk. 1. Retten afsiger udeblivelsesdom
efter sagsøgerens påstand, for så vidt denne findes begrundet ud fra sagsfremstillingen og i det i
øvrigt fremkomne, jf. Rpl § 352, stk. 1 og 2.
Kan retten undtagelsesvist undlade at tillægge udeblivelse retsvirkning?
Retten kan undtagelsesvis undlade at tillægge en parts udeblivelse eller de forhold, som efter stk. 5
og 6 sidestilles med udeblivelse, virkning efter denne paragraf. Der tages herved navnlig hensyn til,
om udeblivelsen må antages at skyldes lovligt forfald, om der i øvrigt må antages at foreligge
undskyldende omstændigheder, eller om modparten ønsker sagen udsat, jf. Rpl § 360, stk. 7.
Hvilke retsmidler har parterne mod udeblivelsesvirkningen?

• Sagsøger kan anlægge sagen igen
• Sagsøger kan kære afvisningskendelsen
• Sagsøger kan anke en dom, hvor sagsøgte er frifundet
• Sagsøgte kan begære sagen genoptaget, jf. §367
– 4-ugers frist for automatisk genoptagelse
– Undtagelsesvis genoptagelse inden for 1 år i øvrigt
– Liberal praksis, bør administreres nogenlunde liberalt og ud fra et samlet skøn over
rimeligheden ifl. forarbejder
• Hvor hurtigt indgives anmodningen?
• Har sagen indgribende betydning for sagsøgte?
• Kan genoptagelse føre til et andet resultat?
• Sagsøgte kan anke en u-dom
– Bør kun anvendes ved sagsbehandlingsfejl
74
SAMLET BEHANDLING AF FLERE KRAV (KAP
23 og 23a)
De hensyn der ligger bag reglerne om saglig og stedlig kompetence taler for, at en sagsøger ikke bør
kunne inddrage andre krav under sagen hvis retten ikke efter de almindelige regler om saglig og
stedlig kompetence tillige er kompetent til at behandle disse krav, jf. Bang-Pedersen, Christensen
& Petersen (2017), s. 269. Mens tanken bag, at behandle flere krav om samme sag har væsentlige
procesøkonomiske hensyn der taler for en fravigelse af de almindelige regler om saglig og stedlig
kompetence. Hvis der består flere krav mellem to parter, vil det såvel for domstolssystemet som
parterne være mere effektivt at behandle kravene under ét selvom kravene ikke udspringer af
samme retsforhold, jf. Bang-Pedersen, Christensen & Petersen (2017), s. 269.
Samlet behandling af flere krav mellem parterne (objektiv kumulation)

Objektiv kumulation er samlet behandling af flere krav mellem de samme to parter.
75
Sagsøgers krav
HR: Udgangspunktet er, at sagsøger under en sag kan fremsætte flere krav mod
sagsøgte såfremt: (1) der er værneting for alle kravene i landet, (2) retten er værneting
for et af kravene, (3) retten er saglig kompetent med hensyn til et af kraven og, (4) alle
kravene kan behandles efter de samme processuelle regler, jf. Rpl § 249, stk. 1.
Vær OBS på at reglerne om småsager ikke udgør de samme processuelle regler som
efter Rpl § 249!
Efter sagens forberedelse: kan sagsøger kun fremsætte yderligere krav mod sagsøgte
under sagen såfremt betingelserne i § 249, stk. 1 er opfyldt og såfremt kravet kan
fremsættes efter reglerne om præklusion, jf. § 249, stk. 4.
Sagsøgtes modkrav
HR: Sagsøgte kan under sagen fremsætte modkrav med påstand om dom for
modkravet eller en del af dette såfremt (1) der er værneting for modkravet her i landet
eller kravet udspringer af den samme kontrakt eller det samme forhold som
sagsøgerens krav støttes på, og (2) modkravet kan behandles efter samme processuelle
regler som sagsøgerens krav, jf. Rpl § 249, stk. 2.
efter Rpl § 249!
Efter sagens forberedelse: kan sagsøgte kun fremsætte modkrav til selvstændig dom
såfremt modkravet kan fremsættes efter reglerne om præklusion, jf. Rpl § 249, stk. 4.
Særligt om småsager
Reglerne om småsags proces kan ikke anses for de samme processuelle regler som RPL almindelige
regler om civile sager. En sagsøger kan således ikke under en sag få behandlet krav efter Rpl’s
almindelige regler om civile sager og et andet krav efter småsagsprocessen. Der er dog intet til
hinder for, at sagsøgeren anlægger en sag med en påstand af flere krav mod sagsøgte. Summen af
alle kravene vil her være afgørende for behandlingen.
Hvis retten ikke er saglig kompetent til behandling af et af kravene

Det er en betingelse for objektiv kumulation efter Rpl § 249, stk. 1, nr. 3, at retten er saglig
kompetent med hensyn til et af kravene, jf. dog § 249, stk. 2, nr. 1 om modkravet til selvstændig
dom.
Hvis retten ikke har den saglige kompetence til at behandle et af de fremsatte krav eller modkrav
under en selvstændig sag, kan retten dog henvise kravet eller modkravet til afgørelse ved rette
domstol, jf. § 232, stk. 2, jf. § 249, stk. 3, 1 pkt.
Samlet behandling af krav mellem flere parterne (subjektiv kumulation)

Subjektiv kumulation er samlet behandling af flere krav mellem mere end to parter.
76
HR: Udgangspunktet er at flere parter kan sagsøge eller sagsøges under én sag
såfremt: (1) der er værneting for alle kravene her i landet, (2) retten er værneting for et
af kravene, (3) retten er saglige kompetent med hensyn til et af kravene, (4) alle
kravene kan behandles efter samme processuelle regler, og (5) ingen af parterne gør
indsigelse eller kravene har en sådan sammenhæng at de uanset fremsatte indsigelse
bør behandles under én sag, jf. Rpl § 250, stk. 1.
efter Rpl § 250!
Sagsanlæg fra flere sagsøgere krav eller mod flere sagsøgte (oprindelig subjektiv
kumulation)
Oprindelig subjektiv kumulation er når flere parter sagsøger eller sagsøges under en sag, jf. Rpl §
250, stk. 1.
HR: Udgangspunktet er at flere parter kan sagsøge eller sagsøges under én sag
såfremt: (1) der er værneting for alle kravene her i landet, (2) retten er værneting for et
af kravene, (3) retten er saglige kompetent med hensyn til et af kravene, (4) alle
kravene kan behandles efter samme processuelle regler, og (5) ingen af parterne gør
indsigelse eller kravene har en sådan sammenhæng at de uanset fremsatte indsigelse
bør behandles under én sag, jf. Rpl § 250, stk. 1.
efter Rpl § 249!
Efterfølgende subjektiv kumulation

Efterfølgende subjektiv kumulation er når en tredjemand efter sagens anlæg inddrages i sagen
ved adcitation, hovedintervention eller biintervention.
Inddragelse krav mod tredjemand under sagen (adcitation)

Adcitation er når en tredjemand indtræder som part i sagen ved at blive indstævnet af en af de
oprindelige parter, jf. Rpl § 250, stk. 2.
HR: Udgangspunktet er, at efter Rpl § 250, stk. 2 kan hver af parterne inddrage krav
mod tredjemand under sagen såfremt: (1) der er værneting for kravet mod tredjemand
her i landet, (2) kravet kan behandles efter samme processuelle regler som de øvrige
krav, og (3) hverken de øvrige parter eller tredjemand gør indsigelser eller kravet har
en sådan sammenhæng med et af de øvrige krav, at kravet uanset fremsatte indsigelser
bør behandles under sagen.
77
U: Hvis retten ikke har saglige kompetence til at behandle kravet mod tredjemand
under en selvstændig sag kan retten henvise kravet til afgørelse ved rette domstol, jf.
Rpl § 250, stk. 4.
U: Retten kan efter anmodning af en af de oprindelige parter afvise et krav mod

tredjemand, såfremt kravet burde havde været inddraget i sagen tidligere, jf. Rpl §
250, stk. 5, 1 pkt.
U: Efter forberedelsens afslutning kan krav mod tredjemand kun inddrages i sagen
med rettens samtykke, jf. Rpl § 250, stk. 5, 2 pkt.
Tredjemands indtræden som part i sagen (hovedintervention)

Hovedintervention er når tredjemand som part i sagen ved at nedlægge en selvstændig påstand
over for oprindelig parter, jf. Rpl § 251.
§ 251. Tredjemand kan ved at indlevere stævning til retten indtræde som part i en sag i 1. instans,
såfremt: 1) der er værneting her i landet for hans krav, 2) kravet kan behandles efter samme
processuelle regler som de øvrige krav, og 3) tredjemand vil nedlægge selvstændig påstand med
hensyn til sagens genstand, eller tredjemands krav har en sådan sammenhæng med det oprindelige
krav, at kravet bør behandles under sagen, og dette ikke vil medføre væsentlige ulemper for de
oprindelige parter.
En part kan underrette en tredjemand om sagen ved en såkaldt procesunderretning, fx for at

opfordre tredjemanden til at indtræde i sagen.
Tredjemands ikke-indtræden som part i sagen (biintervention)

§ 252. Tredjemand, der har en retlig interesse i udfaldet af en sag, kan indtræde i sagen til støtte for
en af parterne.
Stk. 2. Har afgørelsen af sagens retsspørgsmål væsentlig betydning for den offentlige forvaltnings
behandling af samme spørgsmål eller spørgsmål af samme art, kan vedkommende myndighed på
tilsvarende måde indtræde i sagen, hvis det kan ske uden væsentlig ulempe for sagens behandling.
Retten kan, efter at parterne har haft adgang til at udtale sig, ved henvendelse til vedkommende
myndighed give denne lejlighed til at indtræde i sagen.
Biintervenienten er ikke part i sagen og har som hovedregel ikke partsbeføjelser
Nødvendigt procesfællesskab
Hvis en sag kun kan anlægges af eller mod flere personer i forening, foreligger der nødvendigt
procesfællesskab. Hvornår der foreligger et nødvendigt procesfællesskab afgøres efter
lovgivningens almindelige regler, jf. Rpl § 255, stk. 2.
Hvornår foreligger der nødvendigt procesfælleskab?

 Et nødvendigt procesfællesskab foreligger hvor en rettighed alene kan udøves at flere i forening.
 Et nødvendigt procesfællesskab foreligger desuden når en forpligtelse alene kan opfyldes af flere
personer i forening. En sag om opfyldelse af forpligtelsen skal således anlægges mod alle de forpligtede.
78
I U.2013.2078Ø: forelå der ikke nødvendigt procesfællesskab mellem flere grundejer, da de
appellerende sagsøgers påstand fik ud på, at de hver især havde en individuel færdselsret over den
sagsøgtes ejendom.
• Er en udlejet ejendom ejet af flere i sameje, kan kun disse i fællesskab anlægge lejesag
• Er der flere lejere i et lejemål, kan kun disse i fællesskab anlægge lejesag
• Ved pengeforpligtelser kan de enkelte kreditorer formentlig selvstændigt anlægge retssag for
den pågældendes del af kravet
• Er betingelserne ikke opfyldt, skal sagsøgte frifindes
Se mere på s. 282 ff.
Samlet behandling af flere sager

HR: Retten kan bestemme, at flere sager der verserer ved retten mellem samme eller
forskellige parter skal forhandles i forbindelse med hinanden. Rettens afgørelse herom
kan ikke indbringes for højere ret, jf. Rpl § 254, stk. 1
U: Retten kan efter anmodning fra en part henvise en sag i 1. instans til behandling
ved en anden ret, hvis sagen efter indhentet udtalelse fra den anden ret findes mest
hensigtsmæssigt at kunne behandles i forbindelse med en anden sag, der verserer ved
den anden ret, jf. dog § 247, stk. 1. På samme måde kan en landsret henvise en
ankesag til behandling ved den anden landsret, jf. Rpl § 254, stk. 2.
U.2008.2745Ø: Retten afslog at samle behandlingen – selvom sagsøger i sagen var

identisk med sagsøgte i en anden sag og begge sager angik samme lejemål – afslog
samlet behandling af de to sager, da grundlaget for kravene i sagerne var forskellige.
Gruppesøgsmål
Gruppesøgsmål er en særskilt procesform der er reguleret i §§254a-254k. Betegnelsen
”gruppesøgsmål” sigter, til at søgsmålet angår krav som tilkommer en flerhed af personer, og hvor
en repræsentant for denne gruppe anses som part i søgsmålet.
Betingelser for anlæg af et gruppesøgsmål

§ 254 b. Gruppesøgsmål kan anlægges, når
1) der foreligger ensartede krav som nævnt i § 254 a, - både faktisk og retlige ens – men ikke
identisk.
2) der er værneting for alle kravene her i landet,
3) retten er værneting for et af kravene,
4) retten er sagligt kompetent med hensyn til et af kravene,
5) gruppesøgsmål skønnes at være den bedste måde at behandle kravene på,
6) gruppemedlemmerne kan identificeres og underrettes om sagen på en hensigtsmæssig måde og
7) der kan udpeges en grupperepræsentant, jf. § 254 c.
Stk. 2. Har retten ikke saglig kompetence til at behandle alle kravene under en selvstændig sag, kan
retten henvise sagen til afgørelse ved en domstol, der har saglig kompetence til at behandle mindst
ét krav.
79
Betingelse 5) gruppesøgsmål skønnes at være den bedste måde at behandle kravene på
• Kan en alm. sag med subjektiv kumulation gøre det?
• Udgør gruppen en lille gruppe, hvor omkostningerne er mindre end i et gruppesøgsmål?
Betingelse 6) gruppemedlemmerne kan identificeres og underrettes om sagen på en hensigtsmæssig

måde
• Stævningen skal angive nogle kriterier
• F.eks. personer, der har købt et typehus NN af firmaet KK i perioden 2014-2016
• Underretning, vanskeligt skøn over om grupperepræsentanten med en høj grad af sandsynlighed
kan nå det – omtale i medier mv.
• I praksis oprettes en forening
Grupperepræsentanten
Det er grupperepræsentanten og ikke gruppemedlemmerne der anses for part i gruppesøgsmålet, jf.
Rpl § 254 f, stk. 1. Grupperepræsentanten kan dog lade sig repræsentere af en advokat eller
rettergangsfuldmægtig.
§ 254 c. Gruppesøgsmål føres af en grupperepræsentant på gruppens vegne. Grupperepræsentanten

udpeges af retten. Som grupperepræsentant kan, jf. dog stk. 2, udpeges
1) et medlem af gruppen,
2) en forening, privat institution eller anden sammenslutning, når søgsmålet falder inden for
rammerne af sammenslutningens formål, eller
3) en offentlig myndighed, der ved lov er bemyndiget til det.
forandringer i de omstændigheder, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Grupperepræsentanten skal være i stand til at varetage gruppemedlemmernes interesser

under sagen.
Gruppesøgsmålets anlæg
Ifølge Rpl § 254 d, stk. 1 anlægges et gruppesøgsmål ved indlevering af stævning til retten, jf. §
348. Stævningen kan indleveres af enhver der efter §245c stk. 1 kan udpeges som
grupperepræsentant.
Udover de Rpl § 348 stk. 1 krav skal stævningen særligt indeholde: (1) en beskrivelse af gruppen,
(2) oplysninger om, hvordan gruppemedlemmer kan identificeres og underrettes om sagen, og (3) et
forslag til grupperepræsentanten der er villig til at påtage sig hververet.
Gruppemedlemmerne, §§254 e og f
Retten fastlægger rammen for gruppesøgsmålet og dermed den endelige afgrænsning af de
potentielle gruppemedlemmer. Et gruppesøgsmål er som udgangspunkt et
tilmeldingsgruppesøgsmål dvs. det omfatter alene de potentielle gruppemedlemmer der har tilmeldt
sig gruppesøgsmålet, jf. Rpl § 254 e, stk. 2.
• UG: Tilmeldingsmodellen, jf. Rpl § 254 e, stk. 3.

• Retten fastlægger rammerne for gruppesøgsmålet og kan senere ændre dem
• Retten fastsætter en frist for tilmelding, jf. Rpl § 254e, stk. 6
80
• Potentielle medlemmer skal underrettes om retsvirkningen af at tilmelde sig, jf. Rpl § 254e, stk.
8
• Tilmelding er bindende, der ikke frit kan udtræde igen (i så fald sagen hæves for dette medlem)
• Medlemmet har ikke partsstatus, men både et forlig og dommen binder medlemmerne
• Retten kan vælge frameldingsmodellen
– Grupperepr. skal være en off. myndighed (dvs. FOB)
– Anvendes ved beskedne krav, der samlet når op i et stort beløb, f.eks. gebyrer
Gruppesøgsmål og sagsomkostninger
• De alm. regler gælder
– Samme udmålingsprincipper
– Samme fordelingsprincipper; taber betaler til vinder
• Hvis sagen tabes, vil grupperepræsentanten og gruppemedlemmerne som tabere solidarisk hæfte
for de sagsomkostninger, der tilkendes af modparten.
• De enkelte medlemmers hæftelse er begrænset til sikkerhedsstillelsen
– Omkostningsrisikoen er derfor betydeligt mindre end ved selv at føre en sag
• Vinder grupperepræsentanten sagen, tilkendes denne og ikke medlemmerne omkostninger.
Selvom gruppemedlemmerne ikke er part i sagen kan gruppemedlemmerne pålægges at betale

sagsomkostninger såvel til modparten og til grupperepræsentanten, jf. Rpl § 254 f, stk. 3.
SPØRGSMÅL TIL BEHANDLING AF FLERE

KRAV
Hvad er subjektiv kumulation? Hvilke hensyn ligger bag?
Subjektiv kumulation er samlet behandling af flere krav mellem mere end to parter.
Udgangspunktet herfor er at flere parter kan sagsøge eller sagsøges under én sag såfremt: (1) der er
værneting for alle kravene her i landet, (2) retten er værneting for et af kravene, (3) retten er saglige
81
kompetent med hensyn til et af kravene, (4) alle kravene kan behandles efter samme processuelle
regler, og (5) ingen af parterne gør indsigelse eller kravene har en sådan sammenhæng at de uanset
fremsatte indsigelse bør behandles under én sag, jf. Rpl § 250, stk. 1.
Hvad er oprindelig subjektiv kumulation? Hvilke hensyn ligger bag?

Oprindelig subjektiv kumulation er når flere parter sagsøger eller sagsøges under en sag, jf. Rpl §
250, stk. 1. Udgangspunktet herfor er at flere parter kan sagsøge eller sagsøges under én sag
såfremt: (1) der er værneting for alle kravene her i landet, (2) retten er værneting for et af kravene,
(3) retten er saglige kompetent med hensyn til et af kravene, (4) alle kravene kan behandles efter
samme processuelle regler, og (5) ingen af parterne gør indsigelse eller kravene har en sådan
sammenhæng at de uanset fremsatte indsigelse bør behandles under én sag, jf. Rpl § 250, stk. 1.
Hvad er objektiv kumulation? Hvilke hensyn ligger bag?

Objektiv kumulation er samlet behandling af flere krav mellem de samme to parter.
Udgangspunktet for sagsøger krav er, at sagsøger under en sag kan fremsætte flere krav mod
sagsøgte såfremt: (1) der er værneting for alle kravene i landet, (2) retten er værneting for et af
kravene, (3) retten er saglig kompetent med hensyn til et af kraven og, (4) alle kravene kan
behandles efter de samme processuelle regler, jf. Rpl § 249, stk. 1.
Udgangspunktet for sagsøgtes modkrav er, at sagsøgte kan under sagen fremsætte modkrav med
påstand om dom for modkravet eller en del af dette såfremt (1) der er værneting for modkravet her i
landet eller kravet udspringer af den samme kontrakt eller det samme forhold som sagsøgerens krav
støttes på, og (2) modkravet kan behandles efter samme processuelle regler som sagsøgerens krav,
jf. Rpl § 249, stk. 2.
Hvad er nødvendigt procesfællesskab? Hvilke hensyn ligger bag?

Hvis en sag kun kan anlægges af eller mod flere personer i forening, foreligger der nødvendigt
procesfællesskab. Hvornår der foreligger et nødvendigt procesfællesskab afgøres efter
lovgivningens almindelige regler, jf. Rpl § 255, stk. 2.
Eksempler på hvornår der foreligger et nødvendigt procesfællesskab er navnlig: (1) Et nødvendigt

procesfællesskab foreligger hvor en rettighed alene kan udøves at flere i forening, og (2) 3t
nødvendigt procesfællesskab foreligger desuden når en forpligtelse alene kan opfyldes af flere
personer i forening. En sag om opfyldelse af forpligtelsen skal således anlægges mod alle de
forpligtede.
Et eksempel på dom hvor der ikke forelå nødvendigt procesfællesskab var U.2013.2078Ø.
82
Hvad er adcitation? Hvilke hensyn ligger bag?
Adcitation er når en tredjemand indtræder som part i sagen ved at blive indstævnet af en af de
oprindelige parter, jf. Rpl § 250, stk. 2. Udgangspunktet herfor er, at efter Rpl § 250, stk. 2 kan hver
af parterne inddrage krav mod tredjemand under sagen såfremt: (1) der er værneting for kravet mod
tredjemand her i landet, (2) kravet kan behandles efter samme processuelle regler som de øvrige
krav, og (3) hverken de øvrige parter eller tredjemand gør indsigelser eller kravet har en sådan
sammenhæng med et af de øvrige krav, at kravet uanset fremsatte indsigelser bør behandles under
sagen.
Hvad er hovedintervention? Hvilke hensyn ligger bag?

Hovedintervention er når tredjemand som part i sagen ved at nedlægge en selvstændig påstand over
for oprindelig parter, jf. Rpl § 251.
Udgangspunktet herfor er, at tredjemand kan ved at indlevere stævning til retten indtræde som part
i en sag i 1. instans, såfremt: 1) der er værneting her i landet for hans krav, 2) kravet kan behandles
efter samme processuelle regler som de øvrige krav, og 3) tredjemand vil nedlægge selvstændig
påstand med hensyn til sagens genstand, eller tredjemands krav har en sådan sammenhæng med det
oprindelige krav, at kravet bør behandles under sagen, og dette ikke vil medføre væsentlige ulemper
for de oprindelige parter, jf. Rpl § 251, stk. 1.
Hvad er biintervention? Hvilke hensyn ligger bag?

En biintervent er en tredjemand, der har en retlig interesse i udfaldet af en sag, som dermed kan
indtræde i sagen til støtte for en af parterne, jf. Rpl § 252, stk. 1. Det skal dog bemærkes, at en
biintervent ikke bliver part i sagen hvorfor vedkommende som hovedregel ikke opnår
partsbeføjelser.
Hvad er procesunderretning? Hvilke hensyn ligger bag?

En procesunderretning er når en af sagens parter underretter en tredjemand om sagen ved en såkaldt
procesunderretning, fx for at opfordre tredjemanden til at indtræde i sagen.
Hvad er et gruppesøgsmål? Hvilke krav kan der føres gruppesøgsmål for?

Gruppesøgsmål er en særskilt procesform der er reguleret i §§254a-254k. Betegnelsen
”gruppesøgsmål” sigter, til at søgsmålet angår krav som tilkommer en flerhed af personer, og hvor
en repræsentant for denne gruppe anses som part i søgsmålet.
Kravene til gruppesøgsmål fremgår af Rpl § 242 b hvor gruppesøgsmål kan anlægges når:
1) der foreligger ensartede krav som nævnt i § 254 a, - både faktisk og retlige ens – men ikke
identisk.
2) der er værneting for alle kravene her i landet,
3) retten er værneting for et af kravene,
4) retten er sagligt kompetent med hensyn til et af kravene,
5) gruppesøgsmål skønnes at være den bedste måde at behandle kravene på,
6) gruppemedlemmerne kan identificeres og underrettes om sagen på en hensigtsmæssig måde og
7) der kan udpeges en grupperepræsentant, jf. § 254 c.
83
Hvad er grupperepræsentantens rolle?
En grupperepræsentant anses for part i gruppesøgsmålet, jf. Rpl § 254f, stk. 1.
Grupperepræsentanten er den person der styrer søgsmålet på gruppens vegne.
Grupperepræsentanten udpeges af retten. Ifølge Rpl § 254c, stk. 2 skal man for, at blive udvalgt
som grupperepræsentant 1) være et medlem af gruppen, 2) en forening, privat institution eller anden
sammenslutning, når søgsmålet falder inden for rammerne af sammenslutningens formål, eller 3) en
offentlig myndighed, der ved lov er bemyndiget til det forandringer i de omstændigheder, der er
nævnt i stk. 1.
Hvad er hhv. et tilmeldings- og et frameldingsgruppesøgsmål?
Hvilke hensyn ligger bag de to former for gruppesøgsmål?
GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER
Der er navnlig følgende principper der er vigtige på civilprocesområdet
 Dispositionsprincippet
 Forhandlingsprincippet – RPL §338
 Offentlighedsprincippet
 Bevisumiddelbarhed – RPL § 340
 Kontradition
 Fri bevisdømmelse – RPL § 344
Dispositionsprincippet
Dispositionsprincippet udtrykker, at parterne kan disponere materielt over sagens genstand i
dispositive sager, jf. Bang-Pedersen, Christensen & Petersen (2017), s. 95. M.a.o. bevarer parterne
i en retssag deres materielle rådighed over sagens genstand og i et vist omfang rådighed over sagens
processuelle behandling. Princippet holder naturligt sammen med privatrettens grundsætning om
aftalefrihed og partsautonomi.
HR: I en civil sag har parterne disposition over sagens genstand – hvis parterne
ønsker at lukke sagen eller andet, så har man ud fra dispositionsprincippet ret til dette.
84
U: Indispositive sager – fx sager indenfor det familieretlige område, sager om børn
m.m.
Princippet er eksempler på, at parterne b.la. kan:

 At paterne har rådighed og mulighed for indgåelse af forlig
 Parterne kan indgå en værnetingsaftale, jf. Rpl § 225, stk. 2
 Parterne kan aftale, at en sag der normalt vil hører under Sø- og handelsretten skal behandles
ved byret, jf. Rpl § 225, stk. 2
 Parterne kan aftale hvem der skal betales sagens omkostninger, jf. Rpl § 312, stk. 1
 Parterne kan fravælge bestemmelser i Rpl og lade sagen behandle ved voldgift, jf. VL § 6.
 Fravige deklaratoriske processuelle regler, f.eks. ved værnetingsaftaler og frafald af kald og
varsel, men ikke præceptive procesregler
Forhandlingsprincippet
Princippet fremgår af Rpl § 338 og går ud på, at retten træffer afgørelse på grundlag af parternes
tilvejebragte processtof. Retten kan ikke tilkende en part mere (men godt mindre), end han har
påstået, og kan kun tage hensyn til anbringender, som parten har gjort gældende, eller som ikke kan
frafaldes, jf. Bang-Pedersen, Christensen & Petersen (2017), s. 95.
 Det modsatte af officialprincippet, som forvaltningen er underlagt og som gælder i straffesager

 Det er parterne, der skaber sagens rammer, ikke retten
 Retten skal ikke træffe den rigtige afgørelse, men alene den rigtige afgørelse set i forhold til
parternes procesførelse – princippet om den formelle sandhed
 Parterne kender sagen bedst og fremskaffer processtoffet
 Retten skal ikke selv indhente processtof, som parterne ikke har fremført
 Hviler på dispositionsprincippet og fremmer kontradiktionsprincippet
 Det eneste er, at hvis der bliver anvendt forkert jus på en problemstilling – så kan dommeren
Forhandlingsprincippet hviler på fire hovedbegrundelser

1. Parterne kan materielt disponere over sagens genstand (dispositionsprincippet)
2. Parterne kender sagen bedst og er derfor bedst til at fremskaffe processtoffet. Retten skal ikke
selv indhente processtof, som parterne ikke har fremført
3. Da parterne betaler sagens omkostninger, skal de også have mulighed for at bestemme, hvor
meget eller lidt der skal gøres ud af sagen
4. Hvis retten var med til at tilvejebringe processtoffet, kunne der opstå mistanke om partiskhed
Forhandlingsprincippet omfatter ikke anbringender, der ikke kan frafaldes, f.eks. i

 Præceptive regler
 Lov og ærbarhed, jf. Danske Lov 5-1-2 og U 2014.2434 H om sort arbejde
 Forhandlingsprincippet kan heller ikke fraviges ved rpl. § 322, hvorefter retten træffer
bestemmelse om sagsomkostninger, selv om der ikke er nedlagt påstand herom
85
Offentlighedsprincippet
Der skal efter GRL § 65 i bedst muligt omfang gennemføres offentlighed og mundtlighed i
retsplejen.
 Alt hvad der foregår ved domstolene, er offentligt tilgængeligt
 Retssalen er åben, medmindre de er bestemt lukket
 Grl. § 65, stk. 1 bestemmer, at der i videst muligt omfang skal gennemføres offentlighed og
mundtlighed i retsplejen
 Offentlighed skal sikre og styrke offentlighedens viden om, tillid til og kontrol med retsvæsenet
og beskytte parterne mod en hemmelog retspleje, jf. Bet. 2003:1427, s. 48
 Mundtlighed skal give mulighed for at overvære en retssag, da en skriftlig behandling jo ikke
kan overværes!
Aktindsigt
 Rpl. kap. 3a gælder for både straffe- og civile sager
 § 41 b og c: alle har aktindsigt i påstandsdokument, sammenfattende processkrift, skriftlig
forelæggelse, skriftlig procedure, domme kendelser og beslutninger
 § 41 d: aktindsigt i øvrige dokumenter, bortset fra rettens interne arbejdsdokumenter, hvis
”individuel, væsentlig interesse i et konkret retsspørgsmål og de pågældende dokumenter har
betydning for dette spm. (retlig interesse)
Undtagelser til offentlighedsprincippet RPL §§41 b, stk. 2 og 3

 Den vigtigste er § 41 b, stk. 3, nr. 3
 Oplysninger om en persons rent private forhold
 seksuelle forhold, væsentlige sociale problemer og misbrug,
 men ikke økonomiske, arbejdsmæssige eller boligforhold, jf. Bet. 2013:1427, s.
221
 En virksomheds erhvervshemmeligheder
 F.eks. omsætningstal og udviklingsplaner
 Det skal vurderes konkret om hensynet til offentlighedens indsigt i dommen bør vige for
hensynet til virksomheden
 Offentliggørelse skal have betydelige skadevirkninger for virksomheden, jf. Bet.
2013:1427, s. 224
 Kan hensynet varetages ved anonymisering? (rpl. § 41 e, stk. 4)
 Bevisførelse og beviser samt edition
86
SPØRGSMÅL TIL DE GRUNDLÆGGENDE
PRINCIPPER
Hvad går dispositionsprincippet ud på? Giv et eksempel.
Dispositionsprincippet udtrykker, at parterne kan disponere materielt over sagens genstand i

dispositive sager, jf. Bang-Pedersen, Christensen & Petersen (2017), s. 95. M.a.o. bevarer parterne
i en retssag deres materielle rådighed over sagens genstand og i et vist omfang rådighed over sagens
processuelle behandling. Princippet holder naturligt sammen med privatrettens grundsætning om
aftalefrihed og partsautonomi.
Et eksempel på det er, at parterne kan hæve sagen. De er egen herre over sagen.
Hvad er dispositive hhv. indispositive sager og hvad begrunder sondringen?

Indenfor det civilretlige område sondres mellem dispositive og indispositive sager.
Ved dispositive sager skal forstås sager hvor parterne selv kan bestemme over sagen, dvs. parterne
kan disponere over sagens gestand, mens indispositive sager er sager hvor parterne er begrænset i
deres adgang til at bestemme over sagen selv. Det er navnlig sager omfattet af Rpl kapitel 42, hvor
adgangen er begrænset. Et eksempel herpå er familieretlige sager.
87
Giv nogle eksempler på præceptive hhv. deklaratoriske regler i rpl.
I juraen sondres mellem henholdsvis præceptive og deklaratoriske regler. Præceptive regler er
regler der ufravigelige, m.a.o. disse regler kan parterne ikke aftale sig ud, som er tilfældet ved
deklaratoriske regler, hvor parterne kan fravige en regel og aftale noget andet.
Et klassisk eksempel på en præceptiv regel er fx Rpl § 348, stk. 1 hvoraf det fremgår at en sag
starter med anlæg når sagsøger indgiver stævning til retten. Denne regel kan ikke fraviges, idet
proceduren for opstart af en civilretlig sag.
Et klassisk eksempel på en deklaratorisk regel er Rpl § 245, hvoraf det følger, at parterne kan aftale
ved hvilken af flere ligeartede retter sagen skal anlægges.
Forklar forhandlingsprincippet og redegør for, hvorfor det gælder i den civile retspleje.
Forhandlingsprincippet fremgår af Rpl § 338 og går ud på, at retten træffer afgørelse på grundlag af
parternes tilvejebragte processtof. Retten kan ikke tilkende en part mere, end han har påstået, og kan
kun tage hensyn til anbringender, som parten har gjort gældende, eller som ikke kan frafaldes, jf.
Bang-Pedersen, Christensen & Petersen (2017), s. 95. M.a.o. det er parterne der har styrer sagen og
fremkommer med påstande og fremfører sagen. Retten behandler sagen objektivt – retten har ikke
en aktiv rolle i at belyse sagen (udover i småsager).
Gælder forhandlingsprincippet både påstand, anbringender, fakta og jus?

Forhandlingsprincippet gælder ikke i jus.
Hvad er officialmaksimen?
Er et forvaltningsretlige princip om at retten har pligt til at belyse sagen. Dette gælder ikke i
dispositive sager, kun i indispositive sager.
Modsætningen til dette princip er forhandlingsprincippet
Hvad går offentlighedsprincippet ud på, og hvad ligger bag princippet?

Offentlighedsprincippet er reguleret i Grl § 65. Bestemmelsen bestemmer, at der i videst muligt
omfang skal gennemføres offentlighed og mundtlighed i retsplejen. En sag skal altså som
udgangspunkt føres offentligt for åbne døre.
I hvilket omfang er retsmøder offentlige?

Udgangspunktet er, at alle retsmøder er offentlige, og afholdes for åbne døre. Der er dog nogen
undtagelser som fx er familieretlige sager og straffesager hvor de afholdes for lukket døre.
Kan alle altid få aktindsigt i en retssags dokumenter?

Reglerne om aktindsigt findes i Rpl kapitel 3a.
Udgangspunktet er ifølge Rpl § 41, at alle og enhver har ret til aktindsigt i domme og kendelser,
mv. efter reglerne i §§41a-44c, 41 e og 41g. Herudover har alle har ret til at få udleveret en kopi af
domme og kendelser, jf. RPL § 41b.
88
Der er dog visse undtagelser til aktindsigt, som b.la. følger af RPL § 41b, stk. 2 hvor det fremgår, at
retten til aktindsigt b.la. ikke omfatter straffesager.
Hvad er ”meroffentlighed?
Meroffentlighed er et princip der fremgår af offentlighedslovens § 14
Det er et princip der anvendes indenfor forvaltningsloven og offentlighedsloven. Begrebet anvendes

i forbindelse med afgørelse af om en given persons ønske om aktindsigt i offentlige dokumenter. At
give meroffentlighed betyder at give aktindsigt i noget som egentlig er undtaget til aktindsigt.
BEVISFØRELSE
Ifølge forhandlingsprincippet er det parterne der afgør hvilke faktiske omstændigheder der skal
føres bevis for, og hvilke beviser der skal føres. Parternes bevisførelse er fri, dvs. at en part kan føre
ethvert bevis som må anses at være af væsentlig værdi for sagen. Dog er denne fri bevisførelse
begrænset ud fra Rpl § 341, hvor retten kan afskære bevisførelse der skønnes at være uden værdi for
sagen.
UG: Der er under en civilsag fri bevisbedømmelse som følger af Rpl § 344, stk. 1,
hvorefter retten på grundlag af det, der er passeret under forhandlingerne og
bevisførelsen afgør hvilke faktiske omstændigheder der skal lægges til grund for
sagens pådømmelse.
Hvem har bevis byrden?
HR: Den der anlægger retssagen / indleverer stævning er som UG den der har
bevisbyrden
U: Der kan være visse undtagelser
Hvornår skal der ske bevisførelse?
UG: Bevisførelse finder i by- og landsretten som udgangspunkt sted under

hovedforhandlingen, men dog kan retten efter Rpl § 340, stk. 1 når omstændighederne
tillader det bestemme at bevisførelsen eller en del af denne kan ske inden
hovedforhandlingen. (bevisumiddelbarhed)
89
U: Der føres derimod ikke beviser for Højesteret under hovedforhandlingen, jf. Rpl §
340, stk. 3 der overlader det til Højesteret at bestemme, hvor og hvornår bevisførelsen
skal finde sted.
U: Efter Rpl § 342 kan der optages bevis i udlandet til brug for en retssag her i landet.
U: Efter Rpl § 343 kan retten tillade såkaldt isoleret bevisoptagelse dvs. at der
optages bevis selv om dette ikke sker til brug for en verserende sag.
Rettens opfordring til at føre bevis

UG: Det er efter forhandlingsprincippet parterne, der forestår bevisførelsen, men retten kan efter
Rpl § 339, stk. 3, opfordre en part til at føre bevis om et bestemt forhold.
Hvis en part ikke efterkommer opfordringen: Efter Rpl § 344, stk. 3 kan retten tillægge det
processuel skadevirkning, såfremt parten ikke følger opfordringen – men parterne bestemmer som
udgangspunkt, hvad der skal føres bevis om, og hvilke beviser der skal føres, jf. Bang-Pedersen,
Isoleret bevisoptagelse (fremskaffelse af beviser)

 Syn og skøn før retssagens anlæggelse – kan være procesbesparende!
Selvom der ikke verserer en retssag, kan der efter Rpl § 343 optages bevis gennem retten – såkaldte
isoleret bevisoptagelse. Den isolerede bevisoptagelse retter sig i praksis mod vidneførsel og syn og
skøn, men der kan også være hjemmel i Rpl § 343 smh. Rpl § 299, jf § 300 pålægges tredjemand
editionspligt med henblik på, at undersøge, hvem der kan sagsøgtes, jf. U.2003.2264Ø og
U.2005.1410V.
Isoleret bevisoptagelse, jf. § 343

• Ingen betingelser anført i reglen
• Ifl. forarbejder bør det kunne finde sted, når retten finder det hensigtsmæssigt
• Hovedformålet er at give parterne mulighed for at fremskaffe oplysninger til brug for en
kommende retssag
• Har en båd mangler? (U 1982.462 V) – i denne sag blev anmodningen om isoleret
bevisoptagelse godkendt for at undersøge om båden led af mangler.
• Procesbesparende hensyn
• Bevisførelse inden hovedforhandlingen, jf. § 340, når omstændighederne taler derfor
– Et vidne skal ud at rejse
– Alvorlig sygdom
90
PARTS- OG VIDNEFORKLARINGER
(EN DEL AF BEVISFØRELSE)
Sondringen mellem part og vidne
Der skal sondres mellem et vidne og en part.
• En part har ret til at afgive forklaring, jf. § 303
• En part har pligt til at svare på spørgsmål, jf. § 302
• Et vidne har pligt til at afgive forklaring
o En direktør eller et bestyrelsesmedlem i fx en Aps afhøres som UG som vidne, men har
han en dominerende indflydelse i selskabet, kan han efter omstændighederne protestere
imod dette.
Skal og kan der afgives forklaring

En part kan efter Rpl § 302 indkaldes til retten med henblik på at besvare modpartens spørgsmål.
Der er som regel ikke behov for denne bestemmelse, idet parterne ofte gerne vil afgive forklaring.
• Men hvis retten har indkaldt en part til at møde personligt, efter modpartens begæring og
han ikke møder frem til det pågældende retsmøde, kan retten ikke efter Rpl § 178 få politiet
til at afhente ham, jf. Rpl § 305. Sanktionen er alene processuel skadevirkning, jf. Rpl § 344,
sk. 2.
Partsforklaringer
En parts pligt
Enhver kan afgive forklaring: Enhver part kan frivillig fremstille sig og begære personlig at
afgive sin forklaring. Den part, der fremstiller sig for at afgive forklaring, er pligtig at besvare
de yderligere spørgsmål, som modparten eller retten måtte gøre ham, jf. Rpl § 303.
91
Enhver har pligt til at svare på spørgsmål: Retten kan efter modpartens påstand indkalde en
part til personligt møde for at besvare spørgsmål til sagens oplysning – dvs. en part har pligt til
at svare på spørgsmål, jf. Rpl § 302.
 Parter kan dog ikke tvinges til at afgive forklaring – men der kan indtræde processuel
skadesvirkning hvis de ikke svarer eller efterkommer retten.
Processuel skadesvirkning
Hvis en part ikke svarer
Såfremt en part i forbindelse med en indkaldelse efter Rpl § 302 eller spørgsmål efter Rpl § 303
ikke møder frem til pågældende retsmøde, eller nægter at afgive forklaring, nægter at besvare
enkelte spørgsmål, eller besvarer dem uklart eller ufuldstændigt har det som UG processuel
skadevirkning, jf. Rpl § 344, stk. 2.
Hvis en part ikke efterkommer rettens opfordring

Undlader en part at efterkomme rettens opfordringer til at føre bevis, jf. § 339, stk. 3, kan retten ved
bevisbedømmelsen tillægge dette virkning til fordel for modparten, jf. Rpl § 344, stk. 3.
Processuel skadevirkning indtræder, når

• En part ikke møder, ikke svarer, nægter at besvare enkelte spørgsmål, eller
• besvarer dem uklart eller ufuldstændigt
– Processuel skadevirkning retter sig mod bevisvurderingen
– U 2005.1634 V, en bilejer blev afkrævet en parkeringsafgift, ejeren forklarede at han
havde lånt bilen ud, men ville ikke fortælle til hvem. Retten lagde til grund, at ejeren
havde ført bilen.
– U 2004.218 V. En fører af en varebil ejet af et selskab med 50 chauffører blev pålagt en
parkeringsafgift. Direktøren vidste ikke, hvem, der havde ført bilen, hvorfor selskabet
blev frifundet
Vidneforklaringer
Et vidnes pligt
HR: Som hovedregel har enhver pligt til at afgive forklaring ved retten som vidne, jf.
Rpl § 168. Af vidnepligten er børn også omfattet, men det er retten, jf. Rpl § 183, stk.
3 der bestemmer hvordan og ved hvem afhøringer af børn under 15 år skal ske.
U: Personer der omfattet af vidneudelukkelse
U: Personer der omfattet af vidnefratagelse
Hvad indebærer vidnepligten?

Vidnepligten indebærer, at et vidne skal opfriske sin viden om sagen, jf. Rpl § 180, give personligt
møde for retten, jf. Rpl § 174 og besvare behørigt stillede spørgsmål, jf. Rpl § 178. Herudover har
vidne sandhedspligt efter Rpl § 181.
Hvis et vidne har tilkendegivet han ikke ønsker at afgive forklaring:
92
• Hvis et vidne har tilkendegivet han ikke ønsker at afgive forklaring, kan den pågældende part
anmode retten om, at forkynde en vidnestævning for vidnet, jf. Rpl § 175.
Hvis et vidne nægter at møde frem:

• Såfremt et vidne nægter at møde frem, afgive forklaring – kan retten anvende de øvrige
tvangsmidler i Rpl § 178: Bøde, erstatning for udgifter, tvangsbøder og forvaring i op til seks
mdr. fængsel.
• Tvangsmidler – afhentning af politiet, jf. § 175.
Vidneudelukkelse §169-172
Visse typer personer kan være omfattet af vidneudelukkelse.
Parterne kan påberåbe sig vidneudelukkelse og fritagelsesgrundene i Rpl § 169-172, jf.

henvisningen i Rpl § 305 i kapitel 18. Har en part fx ikke pligt til ag at afgive forklaring idet den
kan udsætte ham for straf, jf. Rpl § 171, stk. 2 kan der således ikke indtræde nogen processuel
skadevirkning.
UG: Har en person tavshedspligt efter anden lovgivning, kan retten efter Rpl § 170,
stk. 3 hvis hemmeligholdelse har væsentlig betydning – bestemme, at der ikke skal
afgives forklaring.
Tjenestemænd, Rpl § 169
HR: § Tjenestemænd eller andre, der handler i offentligt eller dermed ligestillet hverv,
må ikke uden samtykke af vedkommende myndighed afkræves vidneforklaring om
forhold, med hensyn til hvilke der i det offentliges interesse påhviler dem
tavshedspligt, jf. Rpl § 169.
U: Hvis den pågældende myndighed giver samtykke til vidneafhøringen, jf. Rpl §
169.
U: Nægtes samtykke, kan retten, såfremt forklaringens afgivelse findes at være af

afgørende betydning for sagens udfald, pålægge vedkommende myndighed over for
retten at redegøre for grundene til nægtelsen. Finder retten herefter, at hensynet til
hemmeligholdelse bør vige for hensynet til sagens oplysning, kan den bestemme, at
vidneforklaring skal afgives, jf. Rpl § 169, stk. 2.
U til U: Retten kan ikke bestemme, at vidneforklaring skal afgives, hvis nægtelsen er
begrundet med hensynet til statens sikkerhed, til dens forhold til fremmede magter
eller med hensynet til tredjemands liv eller helbred.
Særlige hverv, Rpl § 170 (præster, advokater, læger, forsvarer, retsmæglere m.m.)
HR: § Mod dens ønske, som har krav på hemmeligholdelse, må vidneforklaring ikke
afkræves præster i folkekirken eller andre trossamfund, læger, forsvarere, retsmæglere
og advokater om det, som er kommet til deres kundskab ved udøvelsen af deres
virksomhed, jf. Rpl § 170, stk. 1.
93
U: Retten kan pålægge læger, retsmæglere og advokater, bortset fra forsvarere i
straffesager, at afgive vidneforklaring, når forklaringen anses for at være af afgørende
betydning for sagens udfald, og sagens beskaffenhed og dens betydning for
vedkommende part eller samfundet findes at berettige til, at forklaring afkræves jf.
Rpl § 170, stk. 2. S
U til U: I civile sager kan retten ikke pålægge en advokat at afgive forklaring om hvad
han har erfaret i en retssag som har været betroet ham til udførsel eller hvori hans råd
har været søgt, jf. Rpl § 170, stk. 2, 2 pkt.
Anden tavshedspligt, Rpl § 170, stk. 3
UG: Efter Rpl § 170, stk. 3 kan retten bestemme at forklaring ikke skal afgives om
forhold med hensyn til hvilke vidnet i medfør af lovgivningen har tavshedspligt og
hvis hemmeligholdelse har væsentlig betydning.
Bestemmelsen omfatter andre personer med legal tavshedspligt, fx sygeplejske,

tandlæger, psykologer, revisorer eller ansatte i pengeinstitutter.
Vidnefritagelse
HR1: En parts nærmeste har ikke pligt til at afgive forklaring som vidne, jf. Rpl §
171, stk. 1. Bestemmelsen omfatter partens ægtefælle eller faste samlever, børn,
forældre eller søskende.
HR2: Et vidne har ikke pligt til at afgive forklaring såfremt forklaringen vil (1)
udsætte vidne selv for straf eller tab af velfærd, eller (2) udsætte hans nærmeste for
straf eller tab af velfærd, eller (3) påføre vidnet selv eller hans nærmeste anden
væsentlig skade, jf. Rpl § 171, stk. 2.
U: Retten kan alligevel pålægge vidne omfatter af § 171, stk. 1 og 2 at afgive

forklaring når forklaringen anses for at være af afgørende betydning for sagens udfald
og sagens beskaffenhed og dens betydning for vedkommende part eller samfundet
findes at berettigede dertil, jf. Rpl § 171, stk. 3.
Falsk forklaring
Nægter en part at afgive forklaring eller besvare enkelte spørgsmål, kan dette i tillægges processuel
skadevirkning efter Rpl § 344, stk. 2 – eller der kan i forbindelse med tvangsfuldbyrdelse og
konkurs, bruges tvang fx forvaring.
En forklaring er ”falsk” når den er bevist urigtig, jf.
 En part straffes ikke for falsk forklaring, hvis han efter Rpl § 305, jf. Rpl §§ 169 og 170 er
udelukket for at afgive forklaring.
94
§ 158. Den, som afgiver falsk forklaring for retten, herunder ved anvendelse af telekommunikation,
straffes med fængsel indtil 4 år.
• Forklaring er falsk, når det står afhørte klart at forklaringen er en urigtig gengivelse af afhørtes
subjektive opfattelse af fakta
• Gælder, når der afgives forklaring for retten
• Gælder IKKE, når retten udspørger formløst efter § 339
§ 159. Afgiver nogen falsk forklaring som sigtet i en offentlig straffesag eller under afhøring i
tilfælde, hvor forklaring ifølge loven ikke må kræves, straffes han ikke.
• § 169, offentlig tavshedspligt
• § 170, særlige hverv
• § 171, stk. 2, risiko for straf eller tab af velfærd
EDITION
Reglerne om edition omfatter dokumenter, der kan bruges som bevis under en retssag, fx
kontrakter, breve mv. og andre synbare bevismidler, fx tv-optagelser, jf. U.1993.169H. Det er
typisk dokumenter eller andre bevismidler der er indgået som et led i det hændelsesforløb der
danner grundlag for retssagen. Nævnte, er kun omfattet af reglerne om edition, i det omfang det
indeholder faktiske oplysninger, jf. U.2014.899H.
Edition kan navnlig omfatte: (1) Modpartens editionspligt, jf. Rpl § 293 og (2) 3.mands-
editionspligt, jf. Rpl § 299.
Editionspligtens omfang
Edition omfatter navnlig:
• dokumenter, f.eks. kontrakter, regnskabsoplysninger, referater, e-mails og andre elektroniske
dokumenter, jf. U 1993.169 H og U 2011.2 V
• Offentlige myndigheders dokumenter, medmindre der er aktindsigt
Egne dokumenter
UG: Parterne bestemmer efter forhandlingsprincippet om de ønsker at fremlægge de
dokumenter som de har rådighed over, men de skal i så fald gøre det så tidligt i
processen som muligt, dvs. så vidt muligt i stævningen og svarskriftet eller i
forbindelse med det forbedrende møde, jf. Rpl § 348, stk. 2, nr. 5, § 351, stk. 2, nr. 4
og § 353 stk. 3 og der indtræder som HR præklusion når forberedelsen er slut, jf. Rpl
§ 358.
Parternes editionspligt
UG: En part kan efter Rpl § 298 anmode retten om at pålægge modparten, at
fremlægge dokumenter der er undergivet modpartens rådighed. M.a.o. såfremt den
95
pågældende part ikke ønsker at fremlægge et dokument (der måske støtter modpartens
sag) kan modparten anmode retten om at pålægge parten editionspligt, jf. Rpl § 298.
Hvis parten ikke efterkommer: Såfremt en part ikke efterkommer at fremlægge de

pågældende dokumenter, kan retten tillægge det processuel skadesvirkning, jf. Rpl §
344, stk. 1, 2 pkt.
Editionsbegæringen
Der er ingen formkrav til begæringen, jf. U.2006.322Ø.
I editionsbegæringen skal angives de kendsgerninger, der skal bevises

• Krav om konkretisering
• Krav om sandsynliggørelse for, at materialet er relevant
• Momenter: Dokumentets betydning, kan beviset føres på anden måde, hensynet til modparten,
personfølsomme oplysninger etc
• Praksis
– U 2010.315 Ø, krav om fremlæggelse af samlevers regnskaber for 18 år imødekommet
for 5 år
– U 2009.92 Ø, personfølsomme oplysninger ikke pålagt fremlagt
– U 2002.1734 H, interne og fortrolige arbejdsdokumenter i banker (kreditindstillinger,
orientering af bestyrelsen etc) kan som udgangspunkt ikke kræves fremlagt
Tredjemands editionspligt
UG: Efter Rpl § 299, stk. 1 kan retten efter begæring fra en part pålægge tredjemand
at forevise eller udlevere dokumenter, der undergivet hans rådighed og som har
betydning for sagen
U: Retten kan ikke pålægge modparten dette, såfremt der derved vil fremkomme
oplysninger om forhold, som han ville være udelukket fra eller fritaget for at afgive
forklaring, jf. Rpl §§ 169-172, jf. Rpl § 299, stk. 1.
Fremgangsmåde ved editionspålæg

Inden retten træffer beslutning om editionspålæg skal modparten eller den pågældende tredjemand
have haft lejlighed til at udtale sig, jf. Rpl § 300, stk. 2.
96
SAGKYNDIG MEDVIRKEN
Der er i en række sager behov for sagkyndig vejledning om de faktiske forhold, der indgår i rettens
afgørelse. Den sagkyndige vejledning kan fremskaffes på forskellige måder. Sagkyndig medvirken
omfatter navnlig: (1) syn og skøn, (2) sagkyndige erklæringer, (3) sagkyndige vidner, og (4)
sagkyndige dommere, jf. Bang-Pedersen, Christensen & Petersen (2017), s. 535 ff.
Syn og skøn
Syn og skøn er en sagkyndig bestigelse og bedømmelse til brug for en retssag. Den sagkyndige vil
sædvanligvis udelukkende udtale sig om faktiske mangler, men derimod ikke de retlige forhold.
Synet er derfor en faktisk beskrivelse af fx det udførte stykke arbejde, sm dommere ofte lægger stor
vægt på under en retssag, idet en syn og skønsrapport kan have afgørende betydning, jf. Bang-
Pedersen, Christensen & Petersen (2017), s. 535 ff.
Syn og skøns-begæring (hvordan starter et syn og skøn)

Retten kan til syn og skøn, men i sidste ende er det parterne der over for retten skal fremsætte
begæring om optagelse af syn og skøn, jf. Rpl § 196, stk. 1. En sådanne begæring er i praksis
skriftlig og bør for så vidt muligt medtages i stævningen, jf. Rpl § 348, stk. 2, nr. 5 eller i
svarskriftet, jf. Rpl § 351, stk. 2, nr. 4.
Hvad skal begæringen indeholde?

Begæringen skal indeholde oplysninger om genstanden for syn og skøn og formålet hermed –
begæringen er udformet i spørgsmål til skønsmanden, jf. Rpl § 196, stk. 2. M.a.o. skal den nærmere
konkret indeholde: (1) hvad genstanden for syn og skøn er, (2) hvorfor der er behov for syn og skøn
og (3) hvad det skal bevise. Disse tre betingelser, skal være tilstrækkeligt konkret, jf.
U.2015.1856Ø. Der skal sendes en kopi til modparten, jf. Rpl § 196, stk. 3
97
Retten tager i de fleste tilfælde begæringen til følge, men kan afskære denne såfremt den er
overflødig, jf. Rpl § 341.
Spørgsmål
Når retten har modtaget spørgsmålene fra parterne, tager retten skridt til at udpege en eller flere
skønsmand, jf. Rpl § 198, stk. 1.
Begge parter kan stille forslag til skønsmand, men retten er ikke bundet heraf. Retten skal forinden
udpegningen meddele parterne hvilke personer der agtes udpeges, og giver parterne mulighed for at
udtale sig herom, jf. Rpl § 198, stk. 3.
Hvis en part har indsigelser, skal disse fremsættes inden 1 uge efter udpegningen, jf. Rpl § 199, stk.
2.
Overslag
Forinden udpegningen sendes begæring om syn og skøn samt spørgsmålene til den skønsmand der
påtænkes udpeges. Parterne skal have lejlighed til, at udtale sig om de indhentede overslag over
vederlag og tidspunkt for skønserklæringen inden retten udpeger skønsmanden, jf. Rpl § 201, stk. 2.
Fremgangsmåden for syn og skøn

Spørgsmålene sendes til skønsmanden til besvarelse og retten fastsætter herefter en frist for hvornår
skønserklæringen skal foreligge, jf. Rpl § 202, stk. 1. Hvis fristen ikke overholdes, kan retten
tilbagekalde udpegningen og udpege en ny skønsmand, jf. Rpl § 202, stk. 2.
Skønsmanden besvarer spørgsmålene ved en skriftlig erklæring til retten, jf. Rpl § 204, stk. 1.
Efter erklæringen afgivelse kan parterne efter rettens bestemmelse stille supplerende spørgsmål til
skønsmanden, jf. Rpl § 205, stk. 1.
Skønsmandens vederlag
Retten fastsætter vederlaget til skønsmanden for forretningens udførelse og møde i retten samt
godtgørelse for afholdte udlæg. Retten træffer afgørelse om den forløbelige fordeling af vederlaget
mellem parterne, jf. Rpl § 208, stk. 1.
Nyt syn og skøn

Der kan efter Rpl § 209 udmeldes nyt syn og skøn med en ny skønsmand.
Nyt syn og skøn kan udmeldes, hvis retten finder det hensigtsmæssigt: UG er dog, at der ikke kan
udmeldes nyt syn og skøn – medmindre skønsmanden er inkompetent eller inhabil i den
konkrete sag.
• Praksis er streng, hvis modparten protesterer – der skal meget til i praksis
• Omkostnings- og tidsmæssige hensyn
• Utilfredshed med den første syn og skønserklæring er ikke tilstrækkeligt, jf. U 2011.1607/1 H
• Behov for en anden sagkundskab end den første syn og skønsmand, f.eks. teknisk indsigt og
dernæst handelsindsigt
98
• Grundlæggende fejl ved den første erklæring, jf. U 2007.2979 V, hvor en ejendomsmægler
havde indlagt forudsætninger, der ikke fremgik af skønstemaet og ensidigt havde indhentet
oplysninger hos den ene part.
§ 209 anvendes ikke, hvis der er foretaget

• Udenretligt syn og skøn før retssagen
• Syn og skøn er foretaget ved et nævn før retssagen
Sagkundskab på andre måder

Sagkyndige erklæringer
Der kan indhentes udtalelser fra en relevant institution eller organisation såkaldte sagkyndige
erklæringer. Et eksempel på en sagkyndig erklæring, er fx retslægerådet udtalelse.
Er udelukkende en udtalelse – og således ikke decideret besigtigelse / konkret vurdering af
beviserne i sagen.
• Rpl. regulerer ikke sagkyndige erklæringer

• En sagkyndig erklæring angår generelle forhold og er ikke et syn af sagens genstand
• Erklæringen bygger på eksisterende og foreliggende oplysninger
• Kan f.eks. angå branchekutymer
• Udarbejdes skriftligt efter principperne i rpl. om syn og skøn og kontradiktion
• Den sagkyndige kan indkaldes som vidne, hvis han er indforstået hermed
• Den sagkyndige kan ikke indkaldes til at besvare spørgsmål i retten under strafansvar
• Den bevismæssige værdi beror på en konkret vurdering, herunder fremgangsmåden ved
udarbejdelse og afgivelse
Ensidigt indhentede erklæringer

• En ensidigt indhentet erklæring er indhentet uden om retten og modparten, og er principielt
betænkelig, da modparten ikke har haft lejlighed til at varetage sine interesser
– De er ofte ikke objektive
• Tidligere blev sådanne erklæringer nægtet fremlæggelse, jf. rpl. § 341
• Ændret praksis de senere år
Erklæring indhentet forinden retssagens anlæg

Er erklæringen indhentet efter retssagens anlæg, kan den som hovedregel ikke fremlægges
• Erklæringen kan dog inddrages til at belyse behovet for f.eks. syn og skøn eller
sagkyndig udtalelse
Erklæring indhentet før retssagen

Er erklæringen indhentet før retssagen, kan den som hovedregel fremlægges
99
• Dette gælder dog ikke, ”hvis dokumentets indhold, omstændighederne ved
udarbejdelsen eller andre forhold giver grundlag for at fravige udgangspunktet”,
jf. U 2007.2040 H og senest U 2011.3074 H
• Parterne kan ensidigt fremlægge egne oplysninger, herunder fotos, men det skal betragtes som
partsindlæg
• Parterne kan ensidigt indhente responsa om gældende ret, jf. U 2014.138 H
Sagkyndige vidner
Sagkyndige vidner udtaler sig alene mundtligt under sagen.
• Ingen regler i rpl., udviklet i retspraksis
• Mellemform mellem syn og skøn og sagkyndig erklæring
• Det sagkyndige vidne udtaler sig om generelle forhold af betydning for sagen
• Konkret vurdering om et sagkyndigt vidne bør tillades, der lægges vægt på to forhold ifl.
retspraksis
– Det er ikke længere muligt at foretage syn og skøn, f.eks. fordi genstaden er gået til
grunde
– Må ikke bruges til at omgå et afslag på at fremlægge en ensidigt indhente erklæring, jf.
U 1998.523 Ø
100
SPØRGSMÅL TIL BEVISFØRELSE
Hvem står for bevisførelsen?
Udgangspunktet er, at der under en civilsag er fri bevisbedømmelse som følger af Rpl § 344, stk. 1,
hvorefter retten på grundlag af det, der er passeret under forhandlingerne og bevisførelsen afgør
hvilke faktiske omstændigheder der skal lægges til grund for sagens pådømmelse. Det er som
hovedregel den der anlægger retssagen / indleverer stævning som har bevisbyrden.
Kan retten opfordre parterne til at føre bestemte beviser?

Det er efter forhandlingsprincippet parterne, der forestår bevisførelsen, men retten kan efter Rpl §
339, stk. 3, opfordre en part til at føre bevis om et bestemt forhold – og den kan efter Rpl § 344, stk.
3, tillægge det processuel skadevirkning, såfremt parten ikke følger opfordringen – men parterne
bestemmer som udgangspunkt, hvad der skal føres bevis om, og hvilke beviser der skal føres, jf.
Bang-Pedersen, Christensen & Petersen (2017), s. 501.
Hvad kan retten gøre, hvis en part ikke efterkommer en sådan opfordring?
Se ovenfor – tillægge det processuel skadesvirkning.
Hvornår foregår bevisførelsen? Kan den ske før?

Bevisførelse finder i by- og landsretten som udgangspunkt sted under hovedforhandlingen, men dog
kan retten efter Rpl § 340, stk. 1 når omstændighederne tillader det bestemme at bevisførelsen eller
en del af denne kan ske inden hovedforhandlingen.
Der kan godt ske bevisførelse før sagens anlæg.
Forklar princippet om den frie bevisbedømmelse, herunder bevisbyrden.

Der er under en civilsag fri bevisbedømmelse som følger af Rpl § 344, stk. 1, hvorefter retten på
grundlag af det, der er passeret under forhandlingerne og bevisførelsen afgør hvilke faktiske
omstændigheder der skal lægges til grund for sagens pådømmelse.
Bevisbyrden påhviler som udgangspunkt den der anlægger retssagen.
101
Hvad forstås ved processuel skadevirkning?
Processuel skadesvirkning indtræder navnlig i to tilfælde: (1) hvis en part ikke svarer, (2) hvis en
part ikke efterkommer rettens opfordring.
Såfremt en part i forbindelse med en indkaldelse efter Rpl § 302 eller spørgsmål efter Rpl § 303
ikke møder frem til pågældende retsmøde, eller nægter at afgive forklaring, nægter at besvare
enkelte spørgsmål, eller besvarer dem uklart eller ufuldstændigt har det som UG processuel
skadevirkning, jf. Rpl § 344, stk. 2.
Undlader en part at efterkomme rettens opfordringer til at føre bevis, jf. § 339, stk. 3, kan retten ved
bevisbedømmelsen tillægge dette virkning til fordel for modparten, jf. Rpl § 344, stk. 3.
Har en part pligt til at afgive forklaring? Kan der anvendes tvangsmidler mod en part?
Enhver part kan frivilligt fremstille sig og begære personlig at afgive sin forklaring. Den part, der
fremstiller sig for at afgive forklaring, er pligtig at besvare de yderligere spørgsmål, som modparten
eller retten måtte gøre ham, jf. Rpl § 303.
Retten kan efter modpartens påstand indkalde en part til personligt møde for at besvare spørgsmål
til sagens oplysning – dvs. en part har pligt til at svare på spørgsmål, jf. Rpl § 302.
Har en part ret til at overvære hele hovedforhandlingen?
Har et vidne ret til at overvære hele hovedforhandlingen?
Hvilke pligter har et vidne? Hvad kan retten gøre over for ”modvillige vidner”?
Som hovedregel har enhver pligt til at afgive forklaring ved retten som vidne, jf. Rpl § 168. Af
vidnepligten er børn også omfattet, men det er retten, jf. Rpl § 183, stk. 3 der bestemmer hvordan
og ved hvem afhøringer af børn under 15 år skal ske.
Vidnepligten indebærer, at et vidne skal opfriske sin viden om sagen, jf. Rpl § 180, give personligt
møde for retten, jf. Rpl § 174 og besvare behørigt stillede spørgsmål, jf. Rpl § 178. Herudover har
vidne sandhedspligt efter Rpl § 181.
Såfremt et vidne nægter at møde frem, afgive forklaring – kan retten anvende de øvrige
tvangsmidler i Rpl § 178.
Hvad er vidnefritagelse?
Vidnefritagelse er når en part undtaget fra vidnepligten, dette gælder navnlig en parts nærmeste har
ikke pligt til at afgive forklaring som vidne, jf. Rpl § 171, stk. 1. Bestemmelsen omfatter partens
ægtefælle eller faste samlever, børn, forældre eller søskende. Herudover har et vidne ikke pligt til at
afgive forklaring såfremt forklaringen vil (1) udsætte vidne selv for straf eller tab af velfærd, eller
(2) udsætte hans nærmeste for straf eller tab af velfærd, eller (3) påføre vidnet selv eller hans
nærmeste anden væsentlig skade, jf. Rpl § 171, stk. 2.
102
Dog kan retten alligevel pålægge vidne omfatter af § 171, stk. 1 og 2 at afgive forklaring når
forklaringen anses for at være af afgørende betydning for sagens udfald og sagens beskaffenhed og
dens betydning for vedkommende part eller samfundet findes at berettigede dertil, jf. Rpl § 171, stk.
3.
Er det altid strafbar at afgive falsk forklaring som vidne i retten?

Nægter en part at afgive forklaring eller besvare enkelte spørgsmål, kan dette i tillægges processuel
skadevirkning efter Rpl § 344, stk. 2 – eller der kan i forbindelse med tvangsfuldbyrdelse og
konkurs, bruges tvang fx forvaring. Den, som afgiver falsk forklaring for retten, herunder ved
anvendelse af telekommunikation, straffes med fængsel indtil 4 år, jf. Rpl § 158, stk. 1.
Dog straffes en part ikke for falsk forklaring, hvis han efter hvis han efter Rpl § 305, jf. Rpl §§ 169
og 170 er udelukket for at afgive forklaring.
Hvad går edition ud på over for modparten?

En part kan efter Rpl § 298 anmode retten om at pålægge modparten, at fremlægge dokumenter der
er undergivet modpartens rådighed. M.a.o. såfremt den pågældende part ikke ønsker at fremlægge
et dokument (der måske støtter modpartens sag) kan modparten anmode retten om at pålægge
parten editionspligt, jf. Rpl § 298.
Såfremt en part ikke efterkommer at fremlægge de pågældende dokumenter, kan retten tillægge det
processuel skadesvirkning, jf. Rpl § 344, stk. 1, 2 pkt.
Hvordan gennemføres det og hvad er retsvirkningerne af manglende efterlevelse?

Se spørgsmålet ovenfor
Hvad går edition ud på over for 3.-mand?

Efter Rpl § 299, stk. 1 kan retten efter begæring fra en part pålægge tredjemand at forevise eller
udlevere dokumenter, der undergivet hans rådighed og som har betydning for sagen, dog kan retten
ikke pålægge modparten dette, såfremt der derved vil fremkomme oplysninger om forhold, som han
ville være udelukket fra eller fritaget for at afgive forklaring, jf. Rpl §§ 169-172, jf. Rpl § 299, stk.
1.
103
Hvordan gennemføres det og hvad er retsvirkningerne af manglende efterlevelse?
Se spørgsmål ovenfor
Hvad er et syn og skøn?

Der er i en række sager behov for sagkyndig vejledning om de faktiske forhold, der indgår i rettens
afgørelse. Den sagkyndige vejledning kan fremskaffes på forskellige måder. Sagkyndig medvirken
omfatter navnlig: (1) syn og skøn, (2) sagkyndige erklæringer, (3) sagkyndige vidner, og (4)
sagkyndige dommere, jf. Bang-Pedersen, Christensen & Petersen (2017), s. 535 ff.
Syn og skøn er en sagkyndig bestigelse og bedømmelse til brug for en retssag. Den sagkyndige vil
sædvanligvis udelukkende udtale sig om faktiske mangler, men derimod ikke de retlige forhold.
Synet er derfor en faktisk beskrivelse af fx det udførte stykke arbejde, sm dommere ofte lægger stor
vægt på under en retssag, idet en syn og skønsrapport kan have afgørende betydning, jf. Bang-
Pedersen, Christensen & Petersen (2017), s. 535 ff.
Retten kan til syn og skøn, men i sidste ende er det parterne der over for retten skal fremsætte
begæring om optagelse af syn og skøn, jf. Rpl § 196, stk. 1. En sådanne begæring er i praksis
skriftlig og bør for så vidt muligt medtages i stævningen, jf. Rpl § 348, stk. 2, nr. 5 eller i
svarskriftet, jf. Rpl § 351, stk. 2, nr. 4.
Hvilke krav stilles der til syn og skønsmanden?
Kan man få et nyt syn og skøn, hvis man er utilfreds med det første?
Nyt syn og skøn kan udmeldes, hvis retten finder det hensigtsmæssigt, jf. Rpl § 209, stk. 1. Dog er
udgangspunktet, at der ikke kan udmeldes nyt syn og skøn – medmindre skønsmanden er
inkompetent eller inhabil i den konkrete sag.
Hvad er en sagkyndig erklæring?

Der kan indhentes udtalelser fra en relevant institution eller organisation såkaldte sagkyndige
erklæringer. Et eksempel på en sagkyndig erklæring, er fx retslægerådet udtalelse.
Er udelukkende en udtalelse – og således ikke decideret besigtigelse / konkret vurdering af
beviserne i sagen. Retsplejeloven regulerer ikke sagkyndige erklæringer.
Hvad er ensidigt indhentede erklæringer?

En ensidigt indhentet erklæring er indhentet uden om retten og modparten, og er principielt
betænkelig, da modparten ikke har haft lejlighed til at varetage sine interesser.
Kan ensidigt indhentede erklæringer fremlægges under forberedelsen af en retssag?
Hvad er et sagkyndigt vidne? Under hvilke betingelser kan sådanne vidner anvendes?
Sagkyndige vidner udtaler sig alene mundtligt under sagen.
104
SAGSOMKOSTNINGER
Parternes egne sagsomkostninger

UG: Udgangspunktet er, at hver part skal betale sin udgifter til advokat, bevisførelse
mv. M.a.o. en part skal forløbelig betale de omkostninger der er forbundet med
processuelle skridt, som parten har foretaget eller anmodet om, jf. Rpl § 311, stk. 1.
Det klare udgangspunkt er, at den tabende part som hovedregel skal betale sine egne
sagsomkostninger og de sagsomkostninger som sagen har påført den vindende part, jf.
Rpl § 312, stk. 2.
U: Retten kan bestemme, at sagsøgeren skal betale retsafgift ved sagens anlæg, at
sagsøgte skal betale omkostningerne til syn og skøn, hvis denne spørgsmål i det
væsentligste forøger omkostninger, jf. Rpl § 311, stk. 1 og 2.
Rettens afgørelse om udmåling sagsomkostninger (dom i 1. instans)

UG: Retten skal normalt af egen drift træffe bestemmelse om sagsomkostninger i en
civil sag, når der afsiges dom i 1.instans om sagens realitet når sagen hæves eller
afvises og når der træffes afgørelse i en anke- eller kæresag, jf. Rpl § 322.
 Det er dog ikke rettens pligt at selvstændigt at undersøge hvilke
sagsomkostninger parterne har haft – det er parterne der skal fremlægge dette
U/Mod: Parterne kan dog indgå aftale om at retten ikke skal tage stilling til sagens
omkostninger, jf. fx som led i et forlig.
105
Hvilke omkostninger erstattes?
Som sagsomkostninger erstattes de udgifter, der har været fornødne til sagens forsvarlige udførelse.
Udgifter til advokatbistand eller bistand fra en person, der i medfør af § 260, stk. 5,
erhvervsmæssigt eller i medfør af § 260, stk. 6, repræsenterer en part, erstattes med et passende
beløb, og øvrige udgifter erstattes fuldt ud, jf. Rpl § 316.
Når en part får fuldt medhold
UG: Når en part har fået fuldt medhold i sine påstande anses denne part for at være
den vindende part, og i sådanne tilfælde skal modparten som UG erstatte den
vindendes part dennes sagsomkostninger, medmindre parterne har aftalt andet, jf. Rpl
§ 312, stk. 1.
U: Retten kan dog bestemme, at den tabende part ikke skal erstatte den vindendes part
udgifter, hvis særlige grunde taler herfor, jf. Rpl § 312, stk. 2.
U: Parterne kan indgå aftale om fordeling af sagsomkostningerne, jf. Rpl § 312, stk. 1.
U3: Hvis den tabende part før eller under sagen har fremsat et forligstilbud til den
vidende part om betaling af et beløb svarende til hvad der efter dommen tilkommer
den vindende part, skal den vindende part erstatte den tabende parts
sagsomkostninger, hvis sagen hverken er principiel eller har videregående betydning.
U til U3: Retten kan bestemme at den vindende part ikke un delvist skal erstatte den
tabende part de påførte udgifter, jf. Rpl § 312, stk. 4.
U4: Familiesager er der ingen der betaler sagsomkostninger til den anden part, jf. Rpl
§ 312, stk. 7.
Ingen af parterne får fuldt medhold
HR: Når hver part for en del taber og for en del vinder sagen pålægger retten en af
parterne af betale delvise sagsomkostninger til modparten eller bestemmer t ingen af
parterne skal betale sagsomkostninger ti modparten, jf. Rpl § 313, stk. 1.
U: Retten kan pålægge en af parterne at betale fulde sagsomkostninger til modparten

når modpartens påstand kun i mindre omfang afviger fra sagens udfald og afvigelsen
ikke har medført særskilte omkostninger, jf. Rpl § 312, stk. 2.
Sagen afvises
Hvis sagen afvises, betragtes den med hensyn til sagsomkostninger om tabt af sagsøgeren, jf. Rpl §
312, stk. 5.
106
Sagen hæves
Hvis sagen hæves, kan retten pålægge en af parterne, at betale fulde eller delvise sagsomkostninger
til modparten eller bestemme, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til modparten, jf.
Rpl § 314.
Retten kan pålægge andre end sagens parter at betale sagsomkostninger

• Advokater og rettergangsfuldmægtige kan efter modpartens påstand under sagen pålægges at
bære de omkostningerne, som de ved pligtstridig opførsel har forårsaget, jf. Rpl § 319.
• Har parten tabt kan der i sådanne tilfælde blive tale om at parten og dennes advokat solidarisk
pålægge at betale sagsomkostninger til modparten, jf. U.1999.99H og U.2007.35Ø.
o En part der har tabt sagen på grund af dårlig procesførelse fra sin advokat, kan efter
omstændighederne søge disse erstattet af sin advokat.
• Statskassen – retten kan beslutte at statskassen skal erstatte de udgifter som en part uden egen
skyld er blevet påført som følge af at sagen helt eller delvist har måttet gå om eller ikke har
kunne behandles, jf. Rpl § 320.
o Fx i tilfælde af en sag med en inhabil dommer, jf. U.2013.18Ø.
• En biintervenient kan pålægges af betale sagsomkostninger, selvom denne ikke er part i sagen,
jf. Rpl § 252, stk. 4, 2 pkt.
Fri proces
Fri proces er en ordning som tager hensyn til mindrebemidlede og retssikkerhed. M.a.o. personer
med en beskeden indkomst, jf. Rpl § 325.
UG: Ifølge Rpl § 325, stk. 1 kan der efter ansøgning meddeles en person, der opfylder
de økonomiske betingelser efter § 325, stk. 2-5, fri proces efter reglerne i §§ 327-328.
U: ansøgeren har retshjælpsforsikring eller anden forsikring der dækker

omkostningerne, jf. Rpl § 325, stk. 1.
U: Der der ikke søges fri proces, såfremt sagsomkostninger anses for uvæsentlige ift.
ansøgerens indkomst, jf. Rpl § 325, stk. 2.
De økonomiske betingelser for fri proces

De økonomiske betingelser for fri proces reguleres hvert år, jf. Rpl § 326.
Hvilke sagsomkostninger kan der opnås fri proces til?
§ 327-sager
HR: Hvis ansøgeren opfylder de økonomiske betingelser § 325 kan fri proces ifølge Rpl § 327
stk. 1 gives i 1. instans.
U: Fri proces efter stk. 1-3 kan ikke gives, hvis det er åbenbart, at ansøgeren ikke vil få
medhold i sagen, jf. Rpl § 327, stk. 4.
Disse sager er navnlig:
107
• til forbrugeren i sager om tilbagebetaling af pengeydelser, som er omfattet af et påbud efter
markedsføringsloven nedlagt af retten eller meddelt af Forbrugerombudsmanden, og
• når ansøgeren helt eller delvis har fået medhold i Advokatnævnet, jf. § 146, et huslejenævn eller
et beboerklagenævn eller et centralt statsligt klagenævn med undtagelse af
Forbrugerklagenævnet og sagen er indbragt af ansøgeren til opfyldelse af nævnets afgørelse
eller et forlig indgået for nævnet eller af modparten til ændring af nævnets afgørelse eller et
forlig indgået for nævnet.
• til appelsager, når ansøgeren helt eller delvis har fået medhold i den foregående instans, og
sagen er appelleret af modparten.
§ 328-sager – rimelig grund til at føre proces
Uden for de tilfælde, der er nævnt i § 327, kan fri proces, jf. § 325, gives, hvis ansøgeren skønnes at
have rimelig grund til at føre proces, jf. Rpl § 328, stk. 1.
Stk. 2. I vurderingen af, om ansøgeren har rimelig grund til at føre proces, indgår blandt andet
1) sagens betydning for ansøgeren,
2) udsigten til, at ansøgeren vil få medhold i sagen,
3) sags genstandens størrelse,
4) størrelsen af de forventede omkostninger og
5) muligheden for at få sagen behandlet ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, et administrativt
nævn eller et privat tvistløsningsorgan, der er godkendt af erhvervs- og vækstministeren.
Fri proces uden hensyn til ansøgerens indkomst

§ 329. Uden for de tilfælde, der er nævnt i § 325, jf. § 327 og 328, kan justitsministeren efter
ansøgning meddele en part fri proces, når særlige grunde taler for det. Dette gælder navnlig i sager,
som er af principiel karakter eller af almindelig offentlig interesse, eller som har væsentlig
betydning for ansøgerens sociale eller erhvervsmæssige situation. Afslås fri proces, kan afslaget
påklages til Procesbevillingsnævnet inden 4 uger efter, at ansøgeren har fået meddelelse om
afslaget.
Sådanne typer sager forudsætter sager af samfundsmæssig betydning eller en så indgribende

betydning for en part, at det må anses for rimeligt at staten afholder sagens omkostninger, og at der
følgelig skabes et incitament til at føre sagen.
Retsvirkninger af fri proces

• En part, der har fået fri proces skal ikke betale retsafgift, jf. Rpl § 331, stk. 1, nr. 1
• Parten får endvidere godtgørelse fra staten for de udgifter, som parten med føje har afholdt i
forbindelse med sagen til bevisførelse f.eks. jf. Rpl § 331, stk. 1, nr. 3.
• Parten betaler ikke selv sin advokat da rettens præsident beskikker en advokat for parten, jf. Rpl
§ 334, stk. 1, således at dennes salær betales af statskassen, jf. Rpl § 331, stk. 1, nr. 2.
• Tilsagnet om fri proces kan begrænses således, at den fri proces kun omfatter nogle af de givne
udgiftsposter. Fx hvis sagen behandles efter småsagsprocessen, og parterne aftaler sagen ikke
skal betales i småsagsprocessen dækker statskassen ikke merudgifterne hertil, jf. Rpl § 409, stk.
1.
108
Sagsomkostninger – retshjælpsforsikring
Sagsomkostninger der dækkes af en retshjælpsforsikring kan ikke i stedet kræves dækket efter
reglerne om fri proces til personer med beskeden indkomst, jf. Rpl § 325, stk. 1, eller efter reglerne
om omkostningsdækning efter forbrugerklageloven.
SPØRGSMÅL TIL SAGENS OMKOSTNINGER

Hvad udgør sagsomkostningerne i en civil retssag?
Udgangspunktet er, at hver part skal betale sin udgifter til advokat, bevisførelse mv. M.a.o. en part
skal forløbelig betale de omkostninger der er forbundet med processuelle skridt, som parten har
foretaget eller anmodet om, jf. Rpl § 311, stk. 1. Det klare udgangspunkt er, at den tabende part som
hovedregel skal betale sine egne sagsomkostninger og de sagsomkostninger som sagen har påført
den vindende part, jf. Rpl § 312, stk. 2.
Hvor stort et salær kan en advokat kræve af klienten?

Ifølge Rpl. § 126, stk. 2 må advokater kun kræve ”et rimeligt salær”.
Advokatsalær bør fastsættes i overensstemmelse med domstolens vejledende takster.
Hvordan beregnes retsafgift og berammelsesafgift?

En retsafgift er det gebyr der skal betales når en sag anlægges for Retten.
Retsafgiften skal som udgangspunkt betales af sagsøger. Størrelsen af retsafgiftens afhænger af

sagens genstand og beregnes derfor ud fra sagens værdi. En berammelsesafgift er egentlig det
samme beløb som retsafgiften, men betales blot når sagen berammes til hovedforhandling.
Hvem betaler honoraret til en syn og skønsmand?

Udgangspunktet er, at enhver part selv må betale de omkostninger der er forbundet med de
processuelle skridt, som parten foretager eller anmoder om, jf. Rpl § 311, stk. 1.
109
Retten kan dog efter Rpl § 311, stk. 2 bestemme, at modparten delvist skal lægge ud for
omkostningerne til syn og skøn, hvis dennes spørgsmål til skønsmanden i væsentlig grad øger
omkostninger.
Hvad går medholds-reglen ud på?

Medholdsreglen er en kodificering af praksis, som går ud på, at en part anses som den vindende part
når vedkommende for 2/3 medhold eller mere. Såfremt en part får medhold for mindre end 2/3
deles sagens omkostninger mellem parterne, da ingen hermed anses for at have vundet. Får en part
medhold for 1/3 eller mindre må vedkommende anses som den tabende part, og dermed skal betale
sagsøgtes udgifter, jf. b.la. U.2009.2577Ø, hvor sagen blev forligt på 21% af sagsøgers krav,
hvorfor sagsøgte fik tilkendt omkostninger
Forklar grundtrækkene af fri proces.

Fri proces er en ordning som tager hensyn til mindrebemidlede og retssikkerhed. M.a.o. personer
med en beskeden indkomst, jf. Rpl § 325. Der kan opnås fri proces i sager omfattet af Rpl § 327 og
§ 328.
Retsvirkningerne af fri proces er navnlig b.la. (1) at vedkommende ikke skal betale retsafgift, jf. Rpl
§ 331, stk. 1, nr. 1, (2) parten får endvidere godtgørelse fra staten for de udgifter, som parten med
føje har afholdt i forbindelse med sagen til bevisførelse f.eks. jf. Rpl § 331, stk. 1, nr. 3, (3)
vedkommende betaler ikke selv sin advokat da rettens præsident beskikker en advokat for parten, jf.
Rpl § 334, stk. 1, således at dennes salær betales af statskassen, jf. Rpl § 331, stk. 1, nr. 2.
Efter hvilke principper/lovregler fastsætter dommeren sagsomkostninger i civile sager?

Retten fastsætter sagsomkostningerne efter retsplejelovens kapitel 30.
Hovedprincippet er at hver part skal betale sine egne omkostninger der er forbundet med
processuelle skridt, som parten foretager eller anmoder om, jf. Rpl § 311, stk. 1.
Det er retten der træffer bestemmelse om sagsomkostninger, selvom der ikke er nedlagt påstand
herom, jf. Rpl § 322.
Den tabende part skal som hovedregel betale sine egene sagsomkostninger, og de sagsomkostninger
som sagen har påført den vindende part, jf. Rpl § 312, stk. 2.
Som sagsomkostninger erstattes de udgifter, der har været fornødne til sagens forsvarlige udførsel.
Udgifter til advokatbistand eller bistand fra en person, der i medfør af § 260, stk. 5,
erhvervsmæssigt eller i medfør af § 260, stk. 6, repræsenterer en part, erstattes med et passende
beløb, og øvrige udgifter erstattes fuldt ud, jf. Rpl § 316.
BEMÆRK OVENSTÅENDE ER KOPIERET!
110
APPEL (ANKE)
HR: Udgangspunktet er, at appel af domme sker ved anke, mens appel af kendelser og
beslutninger sker ved kære.
U: Bestemmelsen om sagsomkostninger i domme afsagt af en byret kan kun

indbringes særskilt for landsret ved kære, jf. §§369 stk. 2 og 391, stk. og 2.
U til U: Indeholder dommen alene en afgørelse om sagsomkostninger er den rigtige

appelform formentlig anke, jf. Komm. Rpl, s. 929.
U: En dom, herved retten afviser sagen fordi den ikke er indbragt for rette domstol
eller ikke rettidigt er indbragt for domstolene eller for ankeretten kan kun indbringes
for højere ret ved kære, jf. Rpl §§369 stk. 3 og §391, stk. 3.
Hvem kan anke?

HR: Det er som hovedregel kun sagens parter der kan anke, jf. § 368, stk. 1, da dommen kun
har retskraft over for dem
Hvem er sagens parter?

Partsbegrebet omfatter
• Sagsøger, jf. Rpl § 250 og § 251
• Sagsøgte, jf. Rpl § 250 og § 251
• Adciterede, jf. Rpl § 250 og § 251
111
• Hovedintervenient, jf. Rpl § 250 og § 251
Partsbegrebet omfatter ikke

• Biintervenienter (de er ikke en del af sagen)
Flere parter – hvem kan anke?

Såfremt der er mere end to parter, kan der i praksis opstå forskellige problemer, dels ift., hvem der
kan anke overfor hvem – og dels ift. ankefristen.
Parterne i et nødvendigt procesfællesskab kan som hovedregel kun anke samlet, jf. U.2003.2078H.
Har sagsøger fx sagsøgt to sagsøgte med påstand om solidarisk ansvar, kan de sagsøgte således
anke afgørelser om deres indbyrdes om friholdelse.
Forskellige situationer:
• Såfremt sagsøgte 1 dømmes, mens sagsøgte 2 frifindes, vælger sagsøgte 1 måske at betale sagsøger, men
mener stadig at sagsøgte 2 skal friholde ham for betalingen. Sagsøgte 1 kan i så begrænse anken til
friholdelsespåstanden over for sagsøgte 2.
Kan en adciteret anke?

En adciteret i en adcitationskæde kan tilsvarende anke de afgørelser, de berører ham. En køber har
fx sagsøgt en sælger, der har adciteret sin sælger. Frifindes sælger 1, gælder det samme overfor
sælger 2. Såfremt køber anker kan sælger anke dommen overfor sælger 2, men har køber anket
dommen lige før ankefristens udløb kan sælger 1 ikke overholde ankefristen. Han bliver i så fald
nødt til at søge anketilladelse efter Rpl § 372, stk. 2, men han vil efter praksis få tilladelse i disse
tilfælde.
Kan en biintervent anke?

En biintervent er ikke part i sagen og han kan derfor efter bestemmelsens ordlyd ikke anke.
Når en tredjemand ikke kan anke hænger det samme med, at reglerne om retskraft. En dom har kun
retskraft over for parterne og tredjemand har som udgangspunkt ikke behov for at få ændret en dom,
der ikke er bindende for ham.
Anke
Byretten er 1. instans - UG: Udgangspunktet er, at Byretten som 1. instans i alle
sager kan – men byretten kan henvise principelle sager til Landsretten som 1.instans,
jf. Rpl §§224 og §226.
Et overblik over ankesystemet

• Byrettens domme ankes til landsretten, jf. § 368, stk. 1
• Landsrettens domme som 1. instans (principielle sager) ankes til Højesteret, jf. § 368, stk. 3
• Landsrettens domme som 2. instans kan som hovedregel ikke ankes, jf. § 371, stk. 1
– Procesbevillingsnævnet kan dog meddele tilladelse til prøvelse i 3. instans, hvis sagen er
af principiel karakter.
• Sø- og Handelsrettens domme, jf. § 368, stk. 4, ankes til
– Landsretten, eller
112
– Højesteret, hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for
retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt,
eller hvis andre særlige grunde i øvrigt taler for, at sagen behandles af Højesteret som 2.
instans
Domme afsagt af en byret
HR: Domme afsagt af en byret kan af parterne ankes til landsretten, jf. Rpl § 368, stk.
1, 1 pkt.
U1: Angår sagen krav, der efter påstanden har en økonomisk værdi af højst kr. 20.000
kan dommen kun ankes med Procesbevillighedsnævnets tilladelse, hvis sagen er af
principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler derfor, jf. Rpl § 368, stk. 1, 2 pkt.,
jf. stk. 2.
U2: Landsretten kan afvise at behandle en sag i 2. instans hvis der ikke er udsigt til, at
sagen vil få et andet udfald end i byretten, og sagen ikke er af principiel karakter eller
andre grunde øvrigt taler for, at sagen skal behandle af landsretten, jf. Rpl § 368a, stk.
1, 1 pkt.
U til U2: Landsretten kan ikke afvise en sag som er indbragt efter tilladelse fra
Procesbevillighedsnævnets, jf. Rpl § 368a, stk. 1, 2 pkt.
Ad) U1: Sagens økonomiske værdi

Hvis sagsøgeren har stævnet for kr. 300.000 og fået dom for kr. 285.000 kan vedkommende ikke
anke dommen med påstand om betaling af det fulde beløb, da forskellen på påstanden for
landsretten (300.000kr) og byrettens konklusion (285.000kr.) alene er 15.000 kr. Anker sagsøgte
derimod med påstand om frifindelse kan sagsøgeren fremsætte påstanden på 300.000 kr. og dermed
inddrage de 15.000 kr.
Hvis appellantens krav består af flere mindre krav der tilsammen overstiger kr. 20.000 kan dommen
frit ankes. Det samme gælder hvis der er flere mindre krav der tilsammen overstiger 20.000 kr.
Domme i sager uden økonomisk værdi er ikke omfattet af 20.000 kr. reglen og kan derfor frit ankes.
Sager af principiel karakter og særlige grunde i øvrigt taler for anke

Hvis sagen angår krav der efter påstanden har en økonomisk værdi på højst 20.000 kr. kan dommen
ankes med procesbevillighedsnævnets tilladelse, hvis sagen er af principiel karakter eller særlige
grund i øvrigt taler for, jf. Rpl § 368, stk. 1, 2 pkt. jf. stk. 2.
Følgende momenter taler for en sag er af principiel karakter:

 Sagen angår spørgsmål om betydning af retsanvendelsen,
 Sagen angår spørgsmål af væsentlig samfundsmæssig rækkevidde,
 Sagen angår lovfortolkning,
 Sagen angår spørgsmål om retsgrundsætninger der er udviklet gennem retspraksis.
113
Domme afsagt af en landsret som 1. instans
HR: Domme afsagt af landsret som 1. instans kan ikke ankes til Højesteret, jf. Rpl §
368, stk. 2.
Domme afsagt af en landsret som 2. instans
HR: Domme, der er afsagt en landsret som 2. instans kan ikke ankes til Højesteret, jf.
Rpl § 371, stk. 1, 1 pkt.
U: Der kan ankes hvis der opnås procesbevillighedsnævnets tilladelse til anke til
Højesteret hvis sagen er principiel karakter, jf. Rpl § 371, stk. 1, 2 pkt.
Domme afsagt af Sø- og Handelsretten
HR: Domme, der er afsagt af Sø- og Handelsretten kan af parterne ankes til
landsretten, jf. Rpl § 368, stk. 4.
U: Anke kan ske til Højesteret, hvis sagen er af principiel karakter, og har generel
betydning for retsanvendelsen og rets udviklingen eller væsentlig samfundsmæssig
rækkevidde i øvrigt eller hvis andre særlige grunde i øvrigt taler for at sagen
behandles af Højesteret som 2. instans, jf. § 368, tk. 4, 2 pkt.
Ankefrister
Anke fra byret til landsret
HR: Den almindelige ankefrist er fra byret til landsret fire uger – og det samme
gælder for landsret til Højesteret, jf. RPL § 372, stk. 1.
U: Ankeinstansen kan undtagelsesvis tillade anke indtil 1 år efter dommens afsigelse,

jf. Rpl § 372, stk. 2, 4 pkt.
U: Efter Rpl § 399, stk. 2 jf. stk. 1 kan Højesteret tillade at en dom der er afsagt af
landsretten eller byretten ankes efter udløbet af 1 års fristen, når:
 Det må anses for overvejende sandsynligt at sagen uden ansøgerens fejl har
været urigtigt oplyst og at sagen efter en anketilladelse vil få et væsentligt
forskelligt resultat,
 Det må anses for givet, at ansøgeren kun af denne vej vil kunne undgå eller
oprettet et for ham indgribende tab, og
 Omstændighederne i øvrigt i høj grad taler for anketilladelse.
Frist for ansøgning til Procesbevillighedsnævnets om anketilladelse
HR: Ansøgning om tilladelse til anke til landret gives til procesbevillighedsnævnets
inden 4 uger efter dommens afsigelse, jf. Rpl § 368, stk. 2, 2 pkt.
114
U: Nævnet kan undtagelsesvis meddele tilladelse hvis ansøgning indgives senere, men
inden 1 år efter afsigelsen, jf. Rpl § 368, stk. 2, 2pkt.
Anke til Højesteret
HR: Ansøgning om tilladelse til anke til Højesteret skal indgives til
procesbevillighedsnævnets inden 4 uger efter dommens afsigelse, jf. Rpl § 371, stk. 2,
1 pkt.
U: Nævnet kan undtagelsesvis meddele tilladelse til hvis ansøgning indgives senere
men inden 1 år efter afsigelsen, jf. § 371, stk. 2, 2 pkt.
Hvordan sker anke i praksis?

• Indlevering af ankestævning til ankeinstansen, jf. Rpl § 372, stk. 2.
• Indlevering af ansøgning til Procesbevillingsnævnet
• Ved fristoverskridelse kan ankeinstansen indtil 1 år efter dommens afsigelse give tilladelse til
anke, jf. § 372, stk. 2, 4. pkt.
• Højesteret kan undtagelsesvist give tilladelse til anke, når 1-års-fristen er overskredet, jf. § 399
Eksektionsfristen
Ankefristen skal sammenholdes med eksektionsfristen i Rpl § 480, der som udgangspunkt er 14
dage efter dagen for dommens afsigelse. Når denne frist er udløbet, kan dommen tvangsfuldbyrdes.
Er appellanten blevet dømt til at betle til modparten, er hans derfor nødt til at anke allerede inden
eksektionsfristens udløb. Ellers skal han betale modparten selvom han har anke dommen inden for
ankefristen – og måske efterfølgende bliver frifundet i landsretten.
Hvornår regnes ankefristen fra?

• Ankefristen regnes fra dommens afsigelse, jf. §372, stk. 1, 2 pkt.
– Retten meddeler, hvornår dommen afsiges
– I andre tilfælde løber fristen, når dommen er kommet frem til partens advokat
• Ankefristen afbrydes ved indlevering af ankestævning
– Anke skal ske fra en advokat med møderet for landsret
– Fleksibel praksis
• Kræver anke Procesbevillingsnævnets tilladelse, jf. Rpl § 369, stk. 1, 2 pkt. (sager om krav
på højst 20.000 kr.) skal ansøgningen indgives til Procesbevillighedsnævnets inden fire uger
efter dommens afsigelse og stævningen skal i så fald indleveres inden fire uger efter
tilladelsens meddelelse, jf. RPL § 372, stk. 2, 3 pkt.
– Hvis den almindelige frist overskrides, kan ankeinstansen indtil et år efter dommens
afsigelse give tilladelse til anke, jf. Rpl § 372, stk. 2, 5 pkt.
– Stævningen skal i givet fald indleveres inden fire uger efter tilladelsens meddelelse,
jf. Rpl $ 372, stk. 2, 6 pkt.
Fristens beregning
• Fristen beregnes fra dommens afsigelse, jf. Rpl § 372, stk. 1, 2 pkt.
• Dette tidspunkt er nærmere reguleret i Rpl §219
115
• Har der været mundtlig forhandling skal retten i forbindelse med sagens optagelse til dom
meddele parterne tidspunktet for dommens afsigelse, jf. Rpl § 219, stk. 2 – der bør gives et
varsel på tre-fire arbejdsdage men det kan i ekstraordinære tilfælde være kortere.
• Retten er efter § 219, stk. 1 forpligtet til at afsige dom hurtigst muligt
o Dog kan dette skubbes efter stk. 3 og 4 hvis det er nødvendigt.
Fristens afbrydelse
• En ankestævning afbryder ikke ankefristen, hvis den afvises. Men der kan i så fald indleveres en
ny stævning, der bliver afgørende ift. fristen.
• Stævningen skal opfylde de indholdsmæssige krav, jf. Rpl § 373, stk. 1
• Det er i praksis partens advokat der indleverer ankestævningen – og han skal muligvis have
møderet for Landsretten eller såfremt han er autoriseret under advokaten – indlevere den på en
mødeberretiget advokats vegne.
Hvis fristen overskrides - tilladelse til anke, § 372, stk. 2, 4 pkt.

UG: Hvis ankefristen overskrides, kan ankeinstansen dog undtagelsesvis give tilladelse til anke
indtil et år efter dommens afsigelse, jf. Rpl § 272, stk. 2, 5 pkt.
• Den pågældende part skal ansøge om tilladelsen og ankeinstansen behandler ansøgningen

efter Rpl § 398.
• Restriktiv praksis – der foretages en konkret vurdering af:
– Man ser på om der er undskyldende omstændigheder, jf. U.2015.36H
• Begrundelsen for fristoverskridelsen
• Tidspunktet for ansøgningen
• Er dommen rigtig
• Hensynet til modparten
• Særlige forhold på det pågældende retsområde
• Undskyldende omstændigheder
• Advokatfejl, herunder ferie mv. er ikke undskyldeligt
Ankeafkald
UG: Parterne kan, når tvisten er opstået, aftale, at en dom vedrørende sagens realitet
ikke skal kunne ankes. I sager mellem erhvervsdrivende om forhold, der vedrører
parternes erhverv, kan en sådan aftale indgås, før tvisten er opstået. Med erhverv
sidestilles offentlig virksomhed, jf. Rpl § 370, stk. 1.
U: En dom altid ankes under påberåbelse af fejl ved sagsbehandlingen, jf. Rpl § 370,
stk. 3.
Hvornår kan der afgøres ankeafkald hvis ikke aftalt forinden?

Jf. Rpl§ 370, stk. 5 kan en part kan give afkald på anke, når dommen er afsagt. Afkaldet skal være
udtrykkeligt.
Ankesagens behandling
116
Forberedelse
• Sagen starter med ankestævningens indlevering til Byretten, der inden en uge efter
modtagelsens viderebringer sagen til Landsretten, jf. Rpl § 372, stk. 2.
• Indstævnte får herefter en frist til at afgive svarskrift – som udgangspunkt er fire uger når han
har en advokat – og ellers seks uger.
• Der afholdes et telefonmøde eller et egentligt forbedrende møde hvis en part ønsker det, eller
retten finder det hensigtsmæssigt.
Ankestævning
En ankestævning skal opfylde formkravene i Rpl § 373:
 Angivelse af dom, der ankes,
 Angivelse af indstævntes adresse,
 Appellantens påstand,
 Angivelse af de anbringender, dokumenter og andre beviser som appellanten vil påberåbe sig,
 Angivelse af postadresse i EU hvortil meddelser til appellanten vedr., sagen kan sendes til
Mangelfuld stævning
UG: Sagen kan nægtes fremmet, hvis ankestævningen ikke opfylder kravene i § 373,
stk. 1, 3 og 5 og herefter er uegnet til at danne grundlag for sagens behandling, jf. Rpl
§ 374, stk. 1, 1 pkt., eller appellanten ikke fremsender udskift af dommen og genparter
efter § 373, stk. 2, jf. § 374, 3 pkt.
U: Det antages i praksis at retten kan indrømme en frist til at afhjælpe mangler ved
ankestævningen efter princippet i § 349, stk. 2, hvis ankestævningen indeholder
oplysning om dommens dato og den ret der har afsagt dommen.
Ankesvarskrift
Stævningen forkyndes for indstævnte, jf. Rpl § 375 og herefter afgives der frist til afgivelse af
svarskrift.
UG: Det er ikke nødvendigt at indlevere svarskrift hvis appellanten påstår stadfæstelse og
ikke ønsker, at påberåbe sig nyt processtof, jf. Rpl § 377, stk. 1.
 Såfremt indstævnte ikke indleverer svarskrift eller indleverer det for sent har det
ikke udeblivelsesvirkninger. Vedkommende anses i stedet for at have påstået
stadfæstelse, jf. Rpl § 377, stk. 2 – og et for sent indleveret svarskrift anses som
en anmodning om at fremsætte nova efter Rpl § 383 og § 384.
Hvad skal svarskriftet indeholde?

• Et svarskrift skal indeholde indstævntes påstand, nye anbringender og beviser og en adresse her
i landet, jf. Rpl § 376, stk. 1.
• Indstævne skal fremsætte sine indsigelser mod anken i svarskriftet, jf. Rpl §376, stk. 2.
117
Sagens videre forberedelse
• Retten bestemmer, om der skal udveksles flere processkrifter, om der skal afholdes et retsmøde
eller om hovedforhandlingen skal berammes
• Retten kan pålægge en part at indlevere et processkrift inden en bestemt frist, jf. § 378, stk. 2
• Overtrædelse har udeblivelsesvirkning, hvis retten har tilkendegivet dette
• Der afholdes ofte et telefonisk forberedende retsmøde
• Der laves ikke påstandsdokumenter i ankesager
Hovedforhandling
UG: Der gælder de samme regler for gennemførsel af hovedforhandlingen i en

ankesag som om hovedforhandling i en sag, der anlægges ved landsretten som 1.
instans.
• Foregår som i byretten

• Parterne skal møde til hovedforhandlingen, men de kan møde gennem en
rettergangsfuldmægtig, jf. Rpl § 260.
• Hovedforhandlingen kan fremmes på skriftligt grundlag, jf. § 387
• Efter stævningens forkyndelse kan appellanten ikke ensidigt hæve sagen, hvis indstævnte har
påstået andet end stadfæstelse, jf. § 379
• Har indstævnte påstået stadfæstelse, kan appellanten hæve sagen frem til hoved-forhandlingen,
jf. § 362, stk. 2 analogt
Efter § 387 kan retten bestemme, at hovedforhandlingen skal foregå skriftligt ved indlevering af
procedureindlæg hvis:
• Parterne er enige herom,
• Genstanden for forhandlingen alene er om anken kan fremmes eller,
• Det i øvrigt på grund af sagens særlige beskaffenhed findes hensigtsmæssigt.
Præklusion
Præklusion i ankesagen
Reglerne om præklusion under anke er forskellige for påstande, anbringender og beviser. Reglerne
fremgår af følgende:
o Nye påstande, § 382, stk. 1, og §§ 383 og 384
o Nye anbringender, §§ 383 og 384
o Nye beviser, §§ 380 og 381
• Reglerne gælder for ankebehandling i landsretterne og Højesteret
• Det er forudsat, at landsretterne og Højesteret kan anvende reglerne forskelligt
• Landsretterne er mere lempelige for nova end Højesteret
Præklusion og nye påstande og anbringender
118
Nye påstande og anbringender om forhold, der ikke har været behandlet i 1. instansen, bør undgås,
da ankeinstansen ellers for så vidt angår disse krav, kommer til at afsige dom som 1. instans, jf. §
384
§ 384. Påstande og anbringender, som ikke har været gjort gældende i foregående instans, og som
ville gøre det nødvendigt for retten at tage stilling til forhold, som ikke har foreligget for den
foregående instans, kan retten nægte fremsat under anken, selv om modparten ikke protesterer.
§ 383. Påstande og anbringender, som ikke har været gjort gældende i foregående instans, kan, hvis
modparten protesterer, kun tages i betragtning med rettens tilladelse.
Stk. 2. Retten kan meddele tilladelse efter stk. 1, såfremt det anses for undskyldeligt, at de
pågældende påstande og anbringender ikke tidligere er fremsat, eller der er grund til at antage, at
nægtelse af tilladelse vil medføre et uforholdsmæssigt tab for parten. Ved anke til landsret kan
tilladelse tillige meddeles, hvis modparten har tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser.
Stk. 3. Er påstande, som ikke har været gjort gældende i foregående instans, ikke fremsat i
ankestævningen eller i et rettidigt afgivet svarskrift, jf. § 375, kan retten, selv om modparten ikke
protesterer, nægte fremsættelsen, såfremt de burde have været fremsat tidligere under anken. Det
samme gælder anbringender, som ikke har været gjort gældende i foregående instans, og som ikke
er fremsat under forberedelsen af anken.
Præklusion og nye beviser, §§ 380 og 381

• Vid adgang til nye beviser i ankesagen
• Beviser skal anføres i ankestævning og svarskrift, jf. § 373 og 376
• Er de ikke det, skal modparten have besked om nye beviser senest to uger for
hovedforhandlingen, jf. § 380, stk. 1
• Retten kan tillade en part at føre beviser, som ikke er angivet i overensstemmelse med § 380,
såfremt overskridelse af fristen må anses for undskyldelig, jf. § 381
o Ifølge forarbejderne skal retten være tilbageholdende
o Hensynet til kontradiktion og tilstrækkelig med tid til at forberede hovedforhandlingen
Påstande
Der skal i forbindelse med påstande sondres mellem påstande der blev gjort gældende for byretten
og nye påstande for landsretten.
• Den første form for påstande reguleres i Rpl § 382, stk. 1.
• Er de ikke fremsat i stævningen eller svarskriftet (hvis det nødvendigt jf. §377) kan retten –
selvom om modparten ikke protesterer at afskære påstandene, hvis de burde have været fremsat
tidligere.
• For nye påstande er det som nævnt afgørende om retten vil blive nødt til at tage stilling til
forhold, som ikke har foreligger for byretten.
• Såfremt modparten protesterer, kan retten efter Rpl § 383, stk. 1 tillade påstandens fremsættelse
hvis betingelserne i stk.2 er opfyldt.
• Der bliver således i praksis særlig talt om at afskære påstande, der først fremsættes kort tid før
eller under hovedforhandlingen, jf. U.1982.711Ø hvor forhøjelse under hovedforhandlingen af
påstand om erstatning for udgifter til reparation idet udgifterne ville blive højere end først
antaget, ikke tilladt).
Anbringender
Nye anbringender behandles som nye påstande, men der er visse forskelle.
119
• Bestemmelsen i Rpl § 382 omfatter ikke anbringender – dette fordi at anbringender der har
været gjort gældende i forrige instans ikke skal angives i stævningen eller svarskriftet.
• Der er i Rpl § 383 alene den forskel mellem påstande og anbringender at skæringstidspunktet
efter stk. 3 er forberedelsens afslutning.
Beviser
• Stævningen og svarskriftet skal efter Rpl § 373, stk. 1, nr. 4 og § 376, stk. 1, nr. 2 angive de nye
beviser som parterne vil føre for landsretten.
• Er de nye beviser ikke angivet i stævningen eller svarskriftet skal retten og modparten blot have
meddelelse herom snarest muligt og ikke senere end to uger før hovedforhandlingen, jf. Rpl §
380.
• Såfremt fristen ikke overholdes, kan retten tillade bevisførelse hvis frist overskridelsen er
undskyldelig, jf. Rpl § 381 – retten er ifølge forarbejderne tilbageholdende med at give
tilladelse.
Udeblivelse i ankesagen
Appellanten udeblivelse
UG: Udebliver appellanten afhænger udeblivelsesvirkningen af indstævntes påstand.

Har indstævnte påstået stadfæstelse afviser retten anken hvis appellanten:
• Ikke rettidigt indleverer processkrift, jf. Rpl § 378, stk. 2, jf. § 386,
• Udebliver fra et retsmøde ved den ret til hvilken sagen er anket, jf. §386, stk. 1
• Ikke rettidigt har indsendt genparter til landsretten, jf. § 386, stk. 1, jf. § 385 stk. 1,
eller
• Ved skriftlig behandling efter § 387 ikke rettidigt indleverer sit første
procedureindlæg jf. § 387. stk. 3, jf. § 386, stk. 1.
Retsvirkning af appellantens udeblivelse

Appellantens udeblivelse medfører afvisning, jf. Rpl § 386, stk. 1 – byrettens dom er i så fald
endelig, men
• Appellanten kan begære sagen genoptaget inden for to uger, jf. § 372, stk. 3
• Appellanten kan inden to uger efter sagens afvisning indlevere en ny ankestævning, jf.
Rpl § 272, stk. 3.
Indstævntes udeblivelse
Ved indstævntes udeblivelse fremmes sagen på det foreliggende grundlag af det foreliggende
skriftlige materiale, appellantens eventuelle bevisførelse og appellantens skriftlige eller mundtlige
indlæg, jf. Rpl § 386, stk. 2.
• Landsretten kan i så fald ikke ændre byrettens dom til indstævntes fordel
Begge parter udebliver

Udebliver begge parter fra et retsmøde ved den ret til hvilken sag er anket, hæver retten anken, jf.
Rpl § 386, stk. 3.
120
Undtagelsesbestemmelsen til udeblivelse
Retten kan undlade at tillægge en parts udeblivelse virkning, navnlig hvor udeblivelsen må antages
at skyldes lovligt forfald, eller modparten ønsker sagen udsat, jf. § 386, stk. 5. Se s. 464 for mere
info.
SPØRGSMÅL TIL ANKE

Hvad går to-instansprincippet ud på? Gælder to-instansprincippet alle domme?
Toinstansprincippet går ud på, at man som udgangspunkt kan få sin sag behandlet i to instanser,
herunder fx byretten i 1. instans og i landsretten i 2. instans. Princippet er ikke absolut.
Toinstansprincippet fremgår implicit af Rpl § 368, stk. 1 hvoraf de fremgår, at domme afsagt af en
byret kan af parterne ankes til den landsret, i hvis kreds byretten ligger.
Toinstansprincippet gælder ikke i alle domme.
121
Hvordan beregnes beløbet på 20.000 kr. i § 368, stk. 1, 2. pkt.?
Det følger af Rpl § 368, stk. 1, at afsagt af en byret kan af parterne ankes til den landsret, i hvis
kreds byretten ligger. Angår sagen krav, der efter påstanden har en økonomisk værdi af højst 20.000
kr., kan dommen kun ankes med Procesbevillingsnævnets tilladelse, jf. stk. 2.
Beløbet beregnes således, at det udgangspunkt i sagens påstand. Såfremt der er tale om flere mindre
krav under en sag lægges disse krav sammen.
Kan oplagt rigtige domme, der næppe vil få et andet udfald i appelretten, nægtes anke?
Landsretten kan afvise at behandle en sag i 2. instans hvis der ikke er udsigt til, at sagen vil få et
andet udfald end i byretten, og sagen ikke er af principiel karakter eller andre grunde øvrigt taler
for, at sagen skal behandle af landsretten, jf. Rpl § 368a, stk. 1, 1 pkt.
Til hvilken instans ankes en byretsdom?

Byretten er 1. instans, hvorfor en byret dom ankes til 2. instans som er Landsretten –
Udgangspunktet er, at Byretten som 1. instans i alle sager kan – men byretten kan henvise
principelle sager til Landsretten som 1.instans, jf. Rpl §§224 og §226.
Til hvilken instans ankes en landsretsdom, hvor landsretten er 1. instans?

Domme afsagt af landsret som 1. instans kan ikke ankes til Højesteret, jf. Rpl § 368, stk. 2.
Til hvilken instans(er) ankes en dom fra Sø- og Handelsretten?

Domme, der er afsagt af Sø- og Handelsretten kan af parterne ankes til landsretten, jf. Rpl § 368,
stk. 4. Anke kan ske til Højesteret, hvis sagen er af principiel karakter, og har generel betydning for
retsanvendelsen og rets udviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt eller hvis
andre særlige grunde i øvrigt taler for at sagen behandles af Højesteret som 2. instans, jf. § 368, tk.
4, 2 pkt.
Under hvilke omstændigheder kan en dom fra landsretten afsagt som 2. instans ankes til
Hjesteret?
Domme, der er afsagt en landsret som 2. instans kan ikke ankes til Højesteret, jf. Rpl § 371, stk. 1, 1
pkt. Der kan ankes hvis der opnås procesbevillighedsnævnets tilladelse til anke til Højesteret hvis
sagen er principiel karakter, jf. Rpl § 371, stk. 1, 2 pkt.
Hvad er ankefristerne? Hvornår regnes de fra? Kan man få tilladelse til at anke, hvis anke
fristen er overskredet?
Den almindelige ankefrist er fra byret til landsret fire uger – og det samme gælder for landsret til
Højesteret, jf. RPL § 372, stk. 1. Ankefristen regnes fra dommens afsigelse, jf. §372, stk. 1, 2 pkt.
Hvis ankefristen overskrides, kan ankeinstansen dog undtagelsesvis give tilladelse til anke indtil et
år efter dommens afsigelse, jf. Rpl § 372, stk. 2, 5 pkt.
Hvem kan anke en dom?

Det er som hovedregel kun sagens parter der kan anke, jf. § 368, stk. 1, da dommen kun har
retskraft over for dem.
122
Hvad er et gyldigt ankeafkald? Skal det være gensidigt i alle tilfælde?
Parterne kan, når tvisten er opstået, aftale, at en dom vedrørende sagens realitet ikke skal kunne
ankes. I sager mellem erhvervsdrivende om forhold, der vedrører parternes erhverv, kan en sådan
aftale indgås, før tvisten er opstået. Med erhverv sidestilles offentlig virksomhed, jf. Rpl § 370, stk.
1.
Kan en part blive dømt som udebleven i en ankesag?

Nej, udebliver appellanten afhænger udeblivelsesvirkningen af indstævntes påstand. Har indstævnte
påstået stadfæstelse afviser retten anken hvis appellanten.
APPEL (KÆRE)
Kære er en appelform hvor en retskendelse og/eller beslutning indbringes for en højere retsinstans.
Disse kan kæres når de er afsagt, jf. Rpl § 389, medmindre andet er bestemt.
HR: Udgangspunktet er, at appel af domme sker ved anke, mens appel af kendelser og
beslutninger sker ved kære.
U: Bestemmelsen om sagsomkostninger i domme afsagt af en byret kan kun

indbringes særskilt for landsret ved kære, jf. §§369 stk. 2 og 391, stk. og 2.
123
Hvem kan kære?
UG: Det er ikke kun parterne der kan kære en beslutning eller en kendelse, men enhver
overfor hvem beslutningen eller kendelsen indeholder en afgørelse, jf. Rpl § 393, stk. 1.
• Den kærende – hvad enten det er en part eller tredjemand, skal med andre ord have fornøden
retlig interesse, dvs. en personlig, konkret og aktuel interesse i afgørelsen.
• En tredjemand kan således kære en afgørelse der pålægger ham vidnepligt eller editionspligt
og en skønsmand kan kære en afgørelse om sit honorar.
Hvad kan kæres?

Kære af byrettens afgørelse
HR: Kendelser der er afsagt af en byret, kan kæres til landsretten, jf. Rpl § 389, stk. 1.
U1: Kendelser og andre beslutninger der afsiges at byretten under hovedforhandlingen

eller under dennes forberedelse, jf. Rpl § 389 a, stk. 1, 1 pkt.
U til U1: Procesbevillingsnævnet kan dog meddele tilladelse til kære, hvis kendelsen
eller beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af
afgørende betydning for parten og der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve
af landsretten som 2. instans, jf. Rpl § 389a, stk. 1, 2 pkt.
U2: Kendelser og beslutninger om sagsomkostninger der er fastsat til højest 20.000

kr., jf. Rpl § 389, stk. 2, 1 pkt.
U til U2: Procesbevillighedsnævnets kan give tilladelse til kære, hvis særlige grunde
taler herfor, jf. Rpl § 389, stk. 2, 2 pkt.
U3: Beslutninger i fri processager, jf. Rpl § 391, stk. 1, pkt. 1 modsætningsvist.
U til U3: Procesbevillighedsnævnets kan give tilladelse til kære, hvis særlige grunde
taler herfor, jf. Rpl § 391, stk. 2.
Kære af landsrettens afgørelse
HR: Kendelser og beslutninger, der afsiges af en landsret efter reglerne i § 253 i en

sag, der behandles af retten som 1. instans, kan kæres til Højesteret, hvis afgørelsen
kan fuldbyrdes eller Procesbevillingsnævnet har tilladt, at afgørelsen indbringes
særskilt. Sådan tilladelse kan gives, hvis der foreligger særlige grunde, jf. § 253, stk.
4, jf. Rpl § 392, stk. 1, jf. Rpl § 392, stk. 1.
U1: Hvis kendelsen eller beslutningen er afsagt efter reglerne i § 253, skal der
desuden foreligge særlige grunde, jf. § 392, stk. 3, 3 pkt., jf. Rpl § 253, stk. 4.
124
U2: Kendelser og beslutninger der afsiges af en landsret efter reglerne i § 253 i en sag
der behandles af retten som 1. instans kan kæres til Højesteret hvis afgørelsen
fuldbyrdes eller Procesbevillighedsnævnets har tilladt, jf. 392, stk. 1. Sådanne
tilladelse kan gives hvis der foreligger særlige grunde, jf. Rpl § 253, stk. 4.
 Se s. 156 i kompendium for mere.
Kære af Sø- og Handelsrettens afgørelser
HR: Sø- og Handelsrettens kendelser og beslutninger kan kæres til landsretten med
Procesbevillighedsnævnets tilladelse, jf. § 392a, stk. 2.
U: Kendelser og beslutninger der afsiges af Sø- og handelsretten efter reglerne i § 253

kan kæres til landsretten hvis afgørelsen kan fuldbyrdes eller
procesbevillighedsnævnets har tilladt, at afgørelsen indbringes særskilt, jf. § 392a, stk.
1.
Frister for kære

HR: Kærefristen er 2 uger regnet fra den dag hvor afgørelsen er truffet, jf. Rpl § 394, stk. 1.
U: Den ret hvortil afgørelsen kæres, kan undtagelsesvis tillade kære indtil 6 mdr. efter
afgørelsen, jf. Rpl § 394, stk. 2, 4 pkt.
• Begge parter skal kære indenfor kærefristen. Har den ene part kun kæret kan den anden part således ikke
fremsætte en selvstændig påstand i et efterfølgende processkrift, jf. Rpl § 397.
• Han er nødt til at indgive et kæreskrift med den selvstændige påstand indenfor kærefristen – dvs.
kontrakære – ellers afvises hans påstand.
• Kære kræver Procesbeillingsnævnet tilladelse, jf. Rpl § 253 stk. 4 og Rpl §§389, stk. 2 og 3, 389a, stk. 1,
381, stk. 1 og 2 og 392, stk. 1 og 3 er fristen for anmodningen eller ansøgning herom to uger og der skal
herefter kæres enten fire eller to uger efter tilladelsens meddelelse, jf. Rpl § 253, stk. 5 og Rpl § 394, stk.
2.
Fristens beregning
Kærefristen regnes fra den dag hvor afgørelsen er truffet, jf. Rpl § 394, stk. 1, der skal ses i
sammenhæng med Rpl § 219. Se s. 470 for mundtlig behandling.
Fristens beregning
Et kæreskrift skal hvis der ikke kæres til retsbogen, jf. Rpl § 394, stk. 4 – indleveres til den ret der
har afsagt kendelsen, jf. Rpl § 393, stk. 3. Det afbryder ikke kærefristen, hvis det afvises. Med der
kan i så fald indleveres et nyt kæreskrift der bliver afgørende ift. fristen.
Tilladelse til kære - overskridelse af kære fristen

Såfremt kærefristen overskrides, kan retten efter Rpl § 394, stk. 2, 3. pkt. dog undtagelsesvis tillade
kære indtil 6 måneder efter afgørelsen. Kæreskriftet skal i så fald indleveres inden 2 uger efter
tilladelsens meddelelse. Bestemmelserne i § 398 finder tilsvarende anvendelse ved behandling af
ansøgning om tilladelse til kære efter fristens udløb.
125
• § 398-kriterierne, konkret vurdering
– Begrundelsen for fristoverskridelsen
– Tidspunktet for ansøgningen
– Er dommen rigtig
– Hensynet til modparten
– Særlige forhold på det pågældende retsområde
– Undskyldende omstændigheder
– Advokatfejl, herunder ferie mv. er ikke undskyldeligt
Kæresagens behandling
• Kærende skal indlevere et kæreskrift til den ret, der har afsagt kendelsen, Rpl § 393, stk. 3 men
parterne kan såfremt byretten har truffet afgørelse - kære til retsbogen, jf. Rpl § 393, stk. 4, 1
pkt.
• Kæreskriftet skal opfylde formkravet i Rpl § 393, stk. 3, dvs.:
• Kæreskriftet skal indeholde en påstand on anbringender
• Kærende skal sende kæreskriftet til modparten, jf. Rpl § 396
• Retten sender sagen til kæreinstansen inden 1 uge, medmindre den omgør sin
kendelse
• Yderligere processkrifter kan udveksles indtil der er truffet afgørelse
• Reglerne om nova gælder analogt
• Kæresager afgøres som hovedregel på skriftligt grundlag, jf. § 398, stk. 1, men der kan afholdes
mundtlig forhandling (tilbageholdende praksis)
SE S. 158 I KOMPEDIUMET
SPØRGSMÅL TIL KÆRE

Hvad kan kæres, og hvem kan kære?
Kære er en appelform hvor en retskendelse og/eller beslutning indbringes for en højere retsinstans.
Disse kan kæres når de er afsagt, jf. Rpl § 389, medmindre andet er bestemt. Udgangspunktet er, at
appel af domme sker ved anke, mens appel af kendelser og beslutninger sker ved kære.
Udgangspunktet er, at det ikke kun er parterne der kan kære en beslutning eller en kendelse, men
enhver overfor hvem beslutningen eller kendelsen indeholder en afgørelse, jf. Rpl § 393, stk. 1.
Kendelser der er afsagt af en byret, kan kæres til landsretten, jf. Rpl § 389, stk. 1.
Kendelser og beslutninger, der afsiges af en landsret efter reglerne i § 253 i en sag, der behandles af
retten som 1. instans, kan kæres til Højesteret, hvis afgørelsen kan fuldbyrdes eller
126
Procesbevillingsnævnet har tilladt, at afgørelsen indbringes særskilt. Sådan tilladelse kan gives, hvis
der foreligger særlige grunde, jf. § 253, stk. 4, jf. Rpl § 392, stk. 1, jf. Rpl § 392, stk. 1.
Handelsrettens kendelser og beslutninger kan kæres til landsretten med Procesbevillighedsnævnets

tilladelse, jf. § 392a, stk. 2.
Hvordan kærer man, og hvad er kærefristen?

Kære kan ske mundtligt under retsmødet eller ved indlevering af at kæreskrift til den byret, hvis
afgørelse kæres. Kærefristen er 2 uger regnet fra den dag hvor afgørelsen er truffet, jf. Rpl § 394,
stk. 1.
Kan man kære, selv om kærefristen er overskredet?

Udgangspunktet er, at kærefristen er 2 uger regnet fra den dag hvor afgørelsen er truffet, jf. Rpl §
394, stk. 1. Der er dog en undtagelse hertil som er, at den ret hvortil afgørelsen kæres, kan
undtagelsesvis tillade kære indtil 6 mdr. efter afgørelsen, jf. Rpl § 394, stk. 2, 4 pkt.
Kan byrettens kendelser og beslutninger kæres? Hvorfor ikke? Kan man få tilladelse til
kære?
Udgangspunktet er, at kendelser der er afsagt af en byret, kan kæres til landsretten, jf. Rpl § 389,
stk. 1. Der er dog visse undtagelser hertil: (1) Kendelser og andre beslutninger der afsiges at
byretten under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse, jf. Rpl § 389 a, stk. 1, 1 pkt.
U til U1: Procesbevillingsnævnet kan dog meddele tilladelse til kære, hvis kendelsen eller
beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende betydning
for parten og der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af landsretten som 2. instans, jf.
Rpl § 389a, stk. 1, 2 pkt. (2)
U2: Kendelser og beslutninger om sagsomkostninger der er fastsat til højest 20.000 kr., jf. Rpl §
389, stk. 2, 1 pkt. U til U2: Procesbevillighedsnævnets kan give tilladelse til kære, hvis særlige
grunde taler herfor, jf. Rpl § 389, stk. 2, 2 pkt. (3) Beslutninger i fri processager, jf. Rpl § 391, stk.
1, pkt. 1 modsætningsvist. U til U3: Procesbevillighedsnævnets kan give tilladelse til kære, hvis
særlige grunde taler herfor, jf. Rpl § 391, stk. 2.
Hvilke og under hvilke betingelser kan landsrettens kendelser kæres?

Udgangspunktet er, at kendelser og beslutninger, der afsiges af en landsret efter reglerne i § 253 i
en sag, der behandles af retten som 1. instans, kan kæres til Højesteret, hvis afgørelsen kan
fuldbyrdes eller Procesbevillingsnævnet har tilladt, at afgørelsen indbringes særskilt. Sådan
tilladelse kan gives, hvis der foreligger særlige grunde, jf. § 253, stk. 4, jf. Rpl § 392, stk. 1, jf. Rpl
§ 392, stk. 1.
Der er dog visse undtagelser hertil; (1) Hvis kendelsen eller beslutningen er afsagt efter reglerne i §
253, skal der desuden foreligge særlige grunde, jf. § 392, stk. 3, 3 pkt., jf. Rpl § 253, stk. 4, og (2)
Kendelser og beslutninger der afsiges af en landsret efter reglerne i § 253 i en sag der behandles af
retten som 1. instans kan kæres til Højesteret hvis afgørelsen fuldbyrdes eller
Procesbevillighedsnævnets har tilladt, jf. 392, stk. 1. Sådanne tilladelse kan gives hvis der foreligger
særlige grunde, jf. Rpl § 253, stk. 4.
127
Under hvilke betingelser kan Sø- og Handelsrettens kendelser kæres?
Udgangspunktet er, at Sø- og Handelsrettens kendelser og beslutninger kan kæres til landsretten
med Procesbevillighedsnævnets tilladelse, jf. § 392a, stk. 2. Der er dog en undtagelse hertil:
Kendelser og beslutninger der afsiges af Sø- og handelsretten efter reglerne i § 253 kan kæres til
landsretten hvis afgørelsen kan fuldbyrdes eller procesbevillighedsnævnets har tilladt, at afgørelsen
indbringes særskilt, jf. § 392a, stk. 1.
RETSKRAFT
Hvad er retskraft?
En dom er et udtryk for, at retssystemet træffer en afgørelse om retsstillingen mellem sagens parter.
Ved en doms retskraft forstås dommens bindende virkning, m.a.o. en dom er en afgørelse hvor
parterne må affinde sig med resultatet. Retskraft er ulovreguleret.
Retskraftens to konsekvenser:
1. Afvisningsvirkning, dvs. en ny sag mellem parterne om de spørgsmål som dommen tager stilling til
2. Præjudicerede virkning, dvs. dommen skal lægges uprøvet til grund i fremtidige andre sager mellem
parterne.
Hvilke afgørelser har retskraft?
128
Danske domme og kendelser
UG for domme: En dom afsagt af en dansk domstol har retskraft, dvs. den er også
bindende i andre sager.
UG for kendelser: En kendelse afsagt under en civil sag må anses for at have
retskraft, men retskraften er i modsætning til en doms retskraft – begrænset til den sag
som kendelsen er afsagt under – dvs. den er ikke bindende i andre sager.
U til UG: Hæves eller afvises en sag og anlægges denne derefter på ny,
må kendelsen dog tillige antages at have retskraft under den ”nye” sag,
jf. U.2007.2564Ø.
U til UG: En kendelse om sagsomkostninger må anses at have samme

retskraft som en dom.
U til UG: Kendelser der alene er procesledende karakter, kan omgøres

når det er hensigtsmæssigt, jf. Rpl §222 og har derfor ingen retskraft.
Udenlandske domme
UG: En dom af sagt i et EU-lande, anerkendes her i DK, jf. Domsfordningens art. 36.
U: Efter DF. art 45, stk. 1 kan anerkendelse af en dom fra et land udenfor EU alene nægtes
hvis dens betingelser er opfyldt.
 DF (domsforordningen) hjemler gensidige anerkendelse og fuldbyrdelse af domme afsagt i

EU.
Retskraftens indtræden og ophør

Hvornår indtræder retskraften?
En dom har retskraft fra det tidspunkt, hvor den ikke længere kan ankes eller søges genoptaget uden
særlig tilladelse
• En 1. instans dom har således uden retskraft fra den ordinære ankefrist udløb, forudsat ingen af
parterne har anket dommen forinden.
• Den ordinære ankefrist der regnes fra dommens afsigelse, er 4 uger, jf. Rpl § 372, stk. 1.
• En udeblivelsesdom kan først anses for at have retskraft 4 uger efter dommens afsigelse, da
sagen indtil da kan kræves genoptaget uden særlig tilladelse, jf. Rpl § 367, stk. 1.
• En 2. instans dom har retskraft fra afsigelsen da den alene kan ankes hvis der opnås 3.
instansbevilling fra Procesbevillingsnævnet.
• En delafgørelse, jf. Rpl § 253 opnår først retskraft på samme tidspunkt som den endelige dom i
sagen, jf. Rpl §253, stk. 4.
Ophør af retskraft
• En doms retskraft forældes ikke
• Men et krav der er fastslået ved en dom kan forældes.
129
• Opnås tilladelse til anke efter udløb af den ordinære ankefrist ophører dommens retskraft, når
den nye dom afsiges
• Under anke- eller genoptagelsessagens behandling besvarer den gamle dom som
udgangspunkt sin retskraft indtil der afsiges ny dom.
• Parterne skal selv påberåbe sig en doms retskraft, da den er begrundet i hensynet til parterne,
domstolene undersøger det ikke af egen drift
Hvor langt rækker retskraften?

UG: En doms retskraft afskærer en ny sag der støttes på forhold, der forelå inden dommens
afsigelse.
UG: En doms retskraft forhindrer derimod ikke parterne i at anlægge en ny sag der støttes
på forhold, der er indtruffet efter dommens afsigelse.
• Dommens retskraft kan ikke anses for indskrænket til dommens konklusion – dommen må
således antages at have retskraft i relation til de påstande der er fremsat.
– En dom hvor sagsøger påstår betaling af 1.000.000 kr. for et udført arbejde men alene
tilkendes 300.000 kr., afskærer således en ny sag med påstand om yderligere betaling for
samme arbejde.
– Dette gælder uanset om sagsøgeren tilvejebringer nye beviser og følgelig fremsætter nye
anbringender, jf. U.1987.165H.
• Dommens retskraft hindrer anlæg af en ny sag, i det omfang den reelt angår samme spørgsmål
som dommen har taget stilling til.
• En doms retskraft hindrer ikke anlæg af en ny sag om samme kontrakt, hvis den nye sag angår
spørgsmål som der ikke er blevet taget stilling til ved dommen, jf. U.2008.1753V.
• Retskraften afskærer en ny sag, der støttes på forhold, der forelå inden dommens afsigelse
(oprindelige forhold)
• Retskraften afskærer ikke en ny sag mellem parterne, der støttes på forhold indtruffet efter
dommens afsigelse
– Nye faktiske forhold, f.eks. således at der reelt er tale om en ny sag
– Ændret lovgivning med tilbagevirkende kraft
– Ændret retspraksis er ikke nye forhold, men kan betyde, at dommen kan ændres under en
ny sag med virkning for fremtiden
• Modkrav har retskraft, hvis der er opnået selvstændig dom for modkravet
Udstykning af et krav i flere sager
HR: En dom for et delkrav afskærer sagsøgeren fra at fremsætte restkravet under en
senere sag.
U: En sagsøger kan anlægge sag og få dom for den forfaldne del af sit krav uden
derved, at fortabe den uforfalden del af kravet.
U2: Hvis kun en del af kravet kan opgøres inden hovedforhandlingen kan en sagsøger
nøjes med at føre sag vedrørende denne del af kravet uden at fortabe retten til
restkravet.
130
U3: Det må formentlig antages, at en sagsøger kan anlægge sag om ubestridt delkrav
uden af fortabe adgangen til senere at fremsætte det bestridte restkrav, hvis sagsøgte
under sagen vidste eller burde vide, at sagsøgerens begrænsning af sagen til den
ubestridte del at kravet ikke indebar et løfte om afkald på retskravet.
 En sagsøger der ønsker at anlægge sag vedrørende en del af et krav kaldes for udstykning.
• Rpl indeholder ingen eksplicit regel om, at en dom om et delkrav kan have den virkning at sagsøger er
afskåret fra at fremsætte retskravet, men trods dette har dommen som hovedregel denne retskrafts
virkning, jf. U.2010.1431H – hvor sagsøgeren under en tidligere sag om manglende betaling af leje
kunne have opgjort og fremsat et krav på erstatning for misligholdelse af lejeaftalen og derfor var
afskåret fra at fremsætte kravet under en ny sag.
Restkraft overfor tredjemand

HR: Restkraften gælder som hovedregel kun sagens parter.
Der er navnlig 10 undtagelser  Se S. 162 i kompendium
Har afgørelser om modkrav restkraft?

En dom har retskraft både ift. sagsøgeren og den sagsøgte. Dommen har således ikke alene retskraft
i relation til sagsøgerens krav men tillige i relation til de modkrav, som den sagsøgte måtte have
gjort gældende under sagen. Dommen har derimod ikke retskraft i relation til modkrav, der ikke
blev gjort gældende under sagen, uanset om den sagsøgte kunne have gjort modkravet gældende, jf.
U.2012.3406H, hvor den sagsøgte under sagen frafaldt fremsættelse af sit modkrav og derfor senere
kunne anlægge ny sag herom.
SPØRGSMÅL TIL RETSKRAFT

Hvad forstås ved en doms retskraft? Og hvad er konsekvenserne heraf?
En dom er et udtryk for, at retssystemet træffer en afgørelse om retsstillingen mellem sagens parter.
Ved en doms retskraft forstås dommens bindende virkning, m.a.o. en dom er en afgørelse hvor
parterne må affinde sig med resultatet. Retskraft er ulovreguleret.
Udgangspunktet er, at en dom afsagt af en dansk domstol har retskraft, dvs. den er også bindende i
andre sager.
Udgangspunktet for kendelser, er at en kendelse afsagt under en civil sag må anses for at have
retskraft, men retskraften er i modsætning til en doms retskraft – begrænset til den sag som
kendelsen er afsagt under – dvs. den er ikke bindende i andre sager.
131
Hvornår indtræder retskraft?
En dom har retskraft fra det tidspunkt, hvor den ikke længere kan ankes eller søges genoptaget uden
særlig tilladelse.
En 1. instans dom har således uden retskraft fra den ordinære ankefrist udløb, forudsat ingen af
parterne har anket dommen forinden. Den ordinære ankefrist der regnes fra dommens afsigelse, er 4
uger, jf. Rpl § 372, stk. 1.
En udeblivelsesdom kan først anses for at have retskraft 4 uger efter dommens afsigelse, da sagen
indtil da kan kræves genoptaget uden særlig tilladelse, jf. Rpl § 367, stk. 1.
En 2. instans dom har retskraft fra afsigelsen da den alene kan ankes hvis der opnås 3.
instansbevilling fra Procesbevillingsnævnet.
En delafgørelse, jf. Rpl § 253 opnår først retskraft på samme tidspunkt som den endelige dom i
sagen, jf. Rpl §253, stk. 4.
Hvor langt rækker retskraften og hvad forstås ved hhv. oprindelige og efterfølgende
forhold?
Hvem binder retskraften? Hvilke undtagelser er der hertil?

Udgangspunktet er, at en doms retskraft afskærer en ny sag der støttes på forhold, der forelå inden
dommens afsigelse, dog hindrer en doms retskraft derimod ikke parterne i at anlægge en ny sag der
støttes på forhold, der er indtruffet efter dommens afsigelse.
Forhandlingsmaksimen og code of conduct

Forhandlingsmaksimen, forhandlingsprincippet, jf. RPL § 338, er en grundsætning inden for den
civile retspleje, der tilsiger, at retten ikke kan tilkende en part mere end hvad vedkommende har
påstået og kan kun tage hensyn til anbringender, som en part har gjort gældende.
Forhandlingsprincippet/maksimen, beror på fire begrundelser, RPL § 338;

1. Dispositionsprincippet – parterne kan materielt disponere over sagens genstand.
2. Da parterne er bedst bekendt med sagen, er det også parterne der bedst kan fremskaffe processtoffet.
Retten skal ikke indhente processtof.
3. Da parterne bærer omkostningerne for sagen, er det også parterne, som afgør sagens størrelse og
omfang.
4. Har retten tilvejebragt dele af processtoffet, kan der dannet mistanke om partiskhed herfor.
Se videre i slides
Mæglingsaftalen
132
Forhandlingsmaksimen under mæglingsprocessen – parterne bestemmer selv, hvad der skal indgå i
mæglingen.
Øvelser
Advokaten – krav til at blive advokat
Jens Jensen vil gerne være advokat. Han er lige blevet cand.jur. i en alder af 35. I sine yngre dage
var han politisk aktiv og deltog ofte i moddemonstrationer mod racistiske demonstrationer mv. I
den forbindelse har han fået et par domme for vold, bl.a. mod en politibetjent. Han skylder også det
offentlige 25.000 kr., da han som studentermedhjælp i en styrelse begik underslæb for 25.000 kr.
over for styrelsen, da han fandt, at SU-en var for lav. Også dette forhold har Jens en betinget dom
for.
Kan Jens blive advokat?

Der er fem 5, der skal være opfyldt for at kunne blive advokat, jf. RPL 119, stk. 1. (1) være myndig,
(2) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs, (3) have bestået en dansk juridisk
bachelor kandidateksamen, (4) have 3 års praktisk juridisk virksomhed, samt (4) har gennemført en
133
teoretisk grunduddannelse og bestået en eksamen i forhold af særlig betydning for
Nægtelse af advokatbeskikkelse RPL § 121:

Beskikkelse kan nægtes den, der er dømt for strafbart forhold, såfremt forholdet begrunder en
nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udøve advokatvirksomhed eller gør den pågældende
uværdig til den agtelse og tillid, der må kræves til udøvelse af advokatvirksomhed. Straffelovens §
78, stk. 3, gælder tilsvarende.
Stk. 2. Beskikkelse kan endvidere nægtes den, der i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd,
at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil udøve advokatvirksomhed på forsvarlig
måde.
Stk. 3. Beskikkelse kan endvidere nægtes den, der har betydelig forfalden gæld til det offentlige,
hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. eller derover.
Samlet set opfylder han betingelserne, jf. 119, stk. 2, og overskrider ikke grænsen for gæld til det
offentlige RPL § 121, stk. 3.
Forligstilbuddet – Advokaten beføjelse til at indgå forlig

Advokat Hansen sidder og forbereder en domsforhandling i en retssag, hvor han på vegne af sin
klient har sagsøgt et selskab med påstand om betaling af 5 mio. kr. Sagsøgtes advokat ringer til
advokat Hansen og foreslår efter en lang snak om sagen, herunder juraen og beviserne, et forlig,
hvorefter sagsøgte til fuld og endelig afgørelse betaler sagsøger 4 mio. kr.
Hvad skal advokat Hansen, der synes, at det er et rigtigt forligstilbud, gøre?
Advokaten må ikke acceptere forliget uden partens samtykke. En rettergangsfuldmægtig antages at
have ret og magt til at foretage alle til sagens udførelse hørende proceshandlinger, derunder at hæve
sagen, hvorimod der ikke i den almindelige rettergangsfuldmagt ligger fuldmagt til at forlige sagen,
jf. Den Civile Retspleje s. 54-55, jf. RPL § 263, stk. 1-2.
U 1936 491 H - en appellant ikke bundet af et forlig, indgået ved en brevveksling mellem hans og
modpartens advokater (to højesteretssagførere).
Entreprisesagen – Inhabilitet
Byggeselskabet Byg A/S anlagde en retssag mod en entreprenør med krav om betaling af 200 mio.
kr. som følge af mangler ved en bro, som entreprenøren skulle bygge over et havneindløb. Sagen
blev anlagt ved byretten, hvor byggeselskabet tabte sagen. Herefter ankede byggeselskabet til
landsretten, hvor sagen nu forberedes.
Under forberedelsen bliver byggeselskabets advokat opmærksom på, at retsformanden har studeret
jura sammen med modpartens advokat, og at retsformanden har skrevet en juridisk artikel om det
entrepriseretlige erstatningsansvar ved bygning af broer.
Er retsformanden inhabil?
134
Det er muligt for parterne at rejse spørgsmålet om inhabilitet over for dommeren, jf. RPL §62 efter
RPL §§ 60-61. Umiddelbart findes dommeren ikke inhabil efter begrundelserne i 60, men kan godt
diskuteres jf. 61.
Der er ikke tilstrækkeligt grundlag for inhabilitet ved at modpartens advokat og dommer har
studeret sammen, men kan i omfang af de har været i samme studiegruppe eller lignende forhold
godt danne præcedens for inhabilitet.
U2014.2907.H – Man er ikke inhabil fordi man har skrevet en artikel på området, hvorfor
retsformanden ikke findes inhabil.
Den utilfredse borger – betingelser for stævning

Advokat Hansen er politisk aktiv og meget engageret i den danske folkeskole, selv om han ikke har
skolesøgende børn. Han mener, at inklusionsreformen er i strid med grundloven og vil sagsøge
Undervisningsministeriet med påstand om, at inklusionsreformen skal ”rulles tilbage”.
Kan denne sag anlægges for domstolene?

Der er tre betingelser der skal være opfyldt for at en stævning er reel:
1. Påstanden skal være lovlig og kunne bedømmes,

2. påstanden skal være aktuel og,
3. Sagsøgeren skal have konkret interesse i sagen.
Den sidste betingelse er ikke opfyldt for Advokat Hansen, hvorfor han ikke kan anlægge denne sag
for domstolen.
Se Domme afgjort på samme vis af Grundlovsmæssigheden heraf:
UfR 1973.694 H: En person anlagde sag mod statsministeren med påstand om, at gennemførelsen af
loven om Danmarks tiltrædelse af EF var i strid med grundlovens § 20. Landsretten afviste sagen
med henvisning til, at sagsøgerens interesser ikke blev berørt af den pågældende lov på en sådan
måde, at han kunne antages at have en konkret og aktuel interesse i at få spørgsmålet om lovens
grundlovsmæssighed påkendt af domstolene.
UfR 1996.1300 H: samme princip

UfR 2001.2065 H: samme princip.
Den store sag – 1. instansbehandling
Dansk Genbrug A/S har søgt Miljøministeriet om tilladelse til at bygge et større genbrugsanlæg til
150 mio. kr., men fik afslag herpå. Afslaget rejser vanskelige spørgsmål om EU-retten.
1) Kan sagen anlægges direkte for landsretten?

Alle civile retssager behandles ved byret i 1. instans, medmindre andet er bestemt i RPL eller
anden lov, jf. RPL § 224.
2) Kan sagen anlægges for byretten?

Ja, medmindre sagen tiltræder principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen
og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt, jf. § 226, stk. 1
Se domme
135
UfR 2008.826 V: Byretten henviste en boligretssag til landsretten, fordi parterne var enige om,
at sagen var af principiel karakter. Landsretten lagde til grund, at byretten ikke havde taget
stilling til, om sagen var af principiel karakter, og hjemviste sagen til byretten.
Afgørelse af om sagen skal henvises eller ikke, træffes ved kendelse, jf. RPL § 226, stk. 4.
3) Kan byretten sættes med tre dommere og to sagkyndige EU-eksperter?

Udgangspunktet er sager i byretten behandles af en dommer, jf. RPL § 12, medmindre andet er
bestemt.
To sagkyndige EU-eksperter vil ikke kunne deltage, da deres fagkundskab ikke skønnes at være
af betydning for sagen, jf. RPL §20.
4) Kan parterne med bindende virkning aftale, at sagen skal henvises til landsretten?
Det er byretten, der skal afgøre, om en sag opfylder betingelserne for henvisning i § 226, stk. 1.
Det er således ikke tilstrækkeligt, at parterne er enige herom, jf. UfR 2008.826 V.
UfR 2008.826 V: Byretten henviste en boligretssag til landsretten, fordi parterne var
enige om, at sagen var af principiel karakter. Landsretten lagde til grund, at byretten ikke
havde taget stilling til, om sagen var af principiel karakter, og hjemviste sagen til
byretten.
Advokatens salær – klagenævn

Advokat Hansen har sendt en regning til sin klient, en større udlejningsvirksomhed. Virksomheden
finder, at salæret er helt urimeligt stort og vil klage.
Hvad skal klienten gøre?

Klienten kan klage over salæret til Advokatnævnet, jf. RPL § 146. Klagen skal være indgivet inden
for 1 år, jf. 146, stk. 2. Så længe en sag behandles af Advokatnævnet, kan klagesagens parter ikke
anlægge sag ved domstolene om de spørgsmål, der er omfattet af klagen, jf. RPL 147a.
Forbrugeren – betalingspåkrav
Frederiksen har købt en computer på afbetaling, men det fungerer slet ikke, hvorfor Frederiksen har
hævet købet og krævet de erlagte betalinger tilbage. Sælger gør gældende, at computeren ikke er
mangelfuld.
1) Kan Frederiksen anlægge retssag mod sælger?

Ja, det kan han godt, fordi de 3 betingelser for at anlægge sag er opfyldt og sælger ikke
accepterer (se ovenfor).
2) Kan Frederiksen indbringe sagen for Forbrugerklagenævnet?

Ja, efter Forbrugerklagenævnsloven. De vil først starte i en mediationsproces.
136
3) Kan sælger anlægge inkassosag mod Frederiksen?
En fordringshaver kan som alternativ til en almindelig civil retssag anvende reglerne om
betalingspåkrav ved inddrivelse af forfaldne pengekrav på højst 100.000 kr., når fordringshaveren
ikke forventer, at skyldneren har indsigelser mod kravet eller vil gøre modkrav gældende, jf. § 477 a,
stk. 1, 1. pkt.
Inden fordringshaveren kan indlevere et betalingspåkrav til fogedretten, skal der ifølge § 477 b,
stk. 2, være sendt en påkravsskrivelse til skyldneren, der opfylder betingelserne i § 10, stk. 2 og 3 i
lov om inkassovirksomhed, og den frist, der er nævnt i lovens § 10, stk. 3, skal være opfyldt, jf. dog
§ 11.
Derfor kan inkassosag ikke anlægges.
4) Kan Frederiksen under en af sælger mod ham anlagt retssag kræve sagen behandlet af
Forbrugerklagenævnet?
Er sagen anlagt ved domstolene, kan den på begæring henvises til nævnet og retssagen
hæves, medmindre den er uegnet til nævnsbehandling, jf. rpl. § 361
Den erhvervsdrivende – Værneting // Stedlig Kompetence

Hansen og hans familie bor i Søborg. Hansen driver virksom i Odense, hvor han også har en
lejlighed, hvor han overnatter mandag til torsdag. Fredag arbejder han hjemmefra. Han har også et
sommerhus lidt nord for Esbjerg.
1) En utilfreds kunde med hovedkontor i Ålborg, hvor Hansen skulle levere et parti tøjruller, vil
anlægge sag mod Hansen for manglende levering. Hvor kan denne sag anlægges?
Sagen skal anlægges mod Hansens virksomhed, som er placeret i Odense og følger denne
retskreds. Derfor følger det af bopælsværnetinget at retssager anlægges ved sagsøgtes hjemting,
medmindre andet er bestemt ved lov, jf. RPL § 235, stk. 1, og jf. RPL § 237.
2) Hans nabo i Søborg er utilfreds med Hansens rækværk, der efter naboens opfattelse står langt ned
på hans grund. Hvor kan naboen anlægge retssag mod Hansen?
RPL § 235, og/eller RPL § 241, da sagen vedrører fast ejendom, Frederiksberg Byret.
3) Hans nabo til sommerhuset mener, at Hansen tilsidesætter en servitut på Hansens sommerhus,
hvorefter husene skal være malet sorte. Hvor kan denne nabo anlægge retssag mod Hansen om
servitutten?
Sager vedrørende rettigheder over fast ejendom, kan anlægges ved retten på det sted, hvor
ejendommen ligger, jf. RPL § 241.
Din kontrakt – Forbrugerværneting

Du har sikkert en kontrakt om et mobiltelefonabonnement.
1) Hvor kan du sagsøge din medkontrahent?

I forbrugeraftaler, er forudgående aftalt værnetingsforpligtelse ikke bindende for forbrugeren,
med mindre denne er aftalt efter tvisten, jf. RPL § 245, stk. 1 og 2.
I sager om forbrugeraftaler, som ikke er indgået ved personlig henvendelse på den

erhvervsdrivendes faste forretningssted, kan forbrugeren anlægge sag mod den erhvervsdrivende ved
sit eget hjemting, jf. Rpl § 244.
137
2) Hvor kan din medkontrahent sagsøge dig? Har det nogen betydning, om kontrakten er indgået ved
personligt fremmøde hos den erhvervsdrivende?
Omvendt virke af 244 ved personligt fremmøde hos den erhvervsdrivende.
Clipper-sagen – Adcitation
1) Du bedes kommentere Clipper’s pressemeddelelse, herunder om det kan lade sig gøre:
Selskabsmeddelelse 10 / 2016 – København, den 23. september 2016.
Stævning fra Clipper Group A/S mod PARKEN Sport & Entertainment A/S
Under henvisning til selskabsmeddelelse nr. 16-2015, hvor PARKEN Sport & Entertainment A/S (”PSE”)
oplyste, at Clipper Group A/S havde varslet et erstatningskrav mod PSE på kr. 82.978.800 kan det
oplyses, at Clipper Group A/S har indleveret stævning for det varslede krav ved Københavns Byret.
Kravet knytter sig til handlinger foretaget af den tidligere ledelse for PSE i forbindelse med PSE’s salg af
aktier til Clipper Group A/S gennemført den 10. januar 2008 og 14. maj 2008
PSE er fortsat ikke enig i, at der foreligger et erstatningsberettiget krav fra Clipper Group A/S.
Det er alene PSE der er sagsøgt i stævningen, hvorfor PSE agter at adcitere Flemming Østergaard og
Jørgen Glistrup under sagen.
Med venlig hilsen

PARKEN Sport & Entertainment A/S.
Bo Rygaard Bestyrelsesformand
Efter § 250, stk. 2, kan hver af parterne (herunder allerede adciterede tredjemænd) inddrage
krav mod tredjemand under sagen, såfremt:
1. der er værneting for kravet mod tredjemand her i landet,

2. kravet kan behandles efter samme processuelle regler som de øvrige krav, og
3. hverken de øvrige parter eller tredjemand gør indsigelse, eller kravet har en sådan
sammenhæng med et af de øvrige krav, at kravet uanset fremsatte indsigelser bør
behandles under sagen.
Hvis betingelse nr. 3 ikke er opfyldt, træffer retten i medfør af § 253 bestemmelse om, at
kravene skal behandles og afgøres særskilt, jf. § 250, stk. 3, 1. pkt. Hvis retten ikke er rette
værneting for eller saglig kompetent med hensyn til et krav, henviser retten dog kravet til
afgørelse ved den rette domstol, jf. § 250, stk. 3, 2. pkt.
Undtagelsen i stk. 5 finder ikke anvendelse på følgende.
Byggefirmaet – Subjektiv kumulation // Gruppesøgsmål

Byggefirmaet Byg A/S med hovedkontor i Århus laver sommerhuse både til private kunder og
erhvervsmæssige bygherrer. Det meget populære typehus, Sol-huset, er solgt til flere hundrede
private kunder over hele landet. Det er også solgt til en bygherre Park Invest A/S, der har opført en
stor sommerhuspark på Rømø.
138
Det viser sig, at arkitekten har lavet en grov fej, hvorefter indeklimaet er uudholdeligt i Sol-huset.
Og en underentreprenør, som har installeret toiletterne i samtlige huse, har glemt at sikre
kloakforholdene. Byg A/S har derfor tilbageholdt betalingerne til arkitekten og underentreprenøren
1) Kan arkitekten og underentreprenøren sammen sagsøge Byg A/S? Hvis ja, hvor?
Ja, § 250, stk. 1, såfremt:
a. Der er værneting for alle kravene her i landet
b. Retten er værneting for ét af kravene,
c. Retten er saglige kompetent med hensyn til ét af kravene,
d. Alle kravene kan behandles efter samme processuelle regler, og
e. Ingen af parterne gør indsigelse, eller kravene har en sådan sammenhæng, at de uanset fremsatte
indsigelser bør behandles under én sag.
Hvis betingelsen efter nr. 5 ikke er opfyldt, træffer retten i medfør af § 253 bestemmelse om,
at kravene skal behandles og afgøres særskilt, jf. § 250, stk. 3, 1. pkt.
2) Kan en privat køber af et enkelt sommerhus beliggende i Hornbæk anlægge retssag samlet mod Byg
A/S, arkitekten og underentreprenøren? Hvis ja, hvor?
I Aarhus, hvor Byg A/S har hovedkontor, jf. rpl “ 238, stk. 1.
Jf. rpl § 250, stk. 1, så længe de 5 betingelser er opfyldt ovenfor.
Rpl. § 242 kan anvendes
3) Hvis Park Invest A/S anlægger retssag mod Byg A/S for mangler ved sommerhusene, kan Byg A/S så
inddrage arkitekten og underentreprenøren i sagen?
Ja, jf. § 252, stk. 2.
4) Kan de private købere af sommerhusene anlægge et gruppesøgsmål? Hvis ja, hvor og hvem kan
være grupperepræsentant og skal det være et tilmeldings- eller et frameldingsgruppesøgsmål?
Ja, jf. Rpl §§254a – 254k.
Den grundlæggende betingelse for et gruppesøgsmål er, at der er tale om ensartede krav,
som tilkommer flere personer, jf. § 254 a, stk. 1.
Efter § 254 b, kan gruppesøgsmål anlægges, når
1. der foreligger ensartede krav som nævnt i § 254 a,
2. der er værneting for alle kravene her i landet,
3. retten er værneting for et af kravene,
4. retten er sagligt kompetent med hensyn til et af kravene,
5. gruppesøgsmål skønnes at være den bedste måde at behandle kravene på,
6. gruppemedlemmerne kan identificeres og underrettes om sagen på en hensigtsmæssig
måde og
7. der kan udpeges en grupperepræsentant, jf. § 254 c.
Grupperepræsentanten kan være alle medlemmer af gruppen, så længe man er i stand til at
varetage alle gruppemedlemmernes interesse, jf. rpl 254 c, stk. 1.
Dette kategoriseres som et tilmeldingsgruppesøgsmål efter 254 e, stk. 5.
139
Rette sagsøgte
Advokat Hansen fik en sag fra en klient, og da kravet var ved at blive forældet, skyndte han sig at
anlægge retssag. Sagsøgte var ifølge klientens oplysninger ”Niels Hansens Autoværksted”,
Lillegade 8, 4800 Nykøbing”, som advokaten angav som sagsøgte.
Det viste sig imidlertid, at værkstedet blev drevet i ApS-form under navnet ”Hansens Autoværksted
ApS”, og at eneanpartshaveren var Morten Hansen, der for ti år siden havde overtaget værkstedet
efter sin far Niels.
Kan sagsøger med den pågældende stævning få dom over hhv. Niels Hansen, Hansens
Autoværksted ApS og/eller Morten Hansen?
Sagen kan afvises på baggrund af RPL 348, stk. 2, nr. 1, da parternes navn og adresse, herunder
angivelse af en postadresse i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvortil meddelelser
til sagsøgeren vedrørende sagen kan sendes, og hvor forkyndelse kan ske.
Se dom U 1987.196 V - Sagsøger betegnede i stævningen sagsøgte som ”Knaspers Diskotek v/

Jørgen Lundgaard”. Da sagsøgte udeblev fik sagsøger efter en dom, der betegnes pådømte på denne
måde. Sagsøger brugte dommen som eksektuionsfundament efter Rpl § 478, stk. 1, men Jørgen
Lundsgaard mødte nu frem i fogedretten og gjorde gældende, at Knaspers Discotek var et
anpartsselskab – hvorfor dommen hverken kunne fuldbyrdes mod Jørgen Lundsgaard eller
selskabet.
Domsforhandlingen – Præklusion
Advokat Hansen var ved at forberede sig til en domsforhandling om en uge. Da han nærlæste sit
svarskrift og de øvrige dokumenter gik det op for ham, at han havde overset at nedlægge en
forældelsespåstand til støtte for frifindelsen af hans klient. Han havde også glemt at indkalde
sagsøgtes ægtefælle, der – når han nu nærlæste sagen – ret beset var et centralt vidne.
Hvad kan advokat Hansen gøre, og vil han have held med sine påtænkte handlinger?
§ 358, stk. 1, regulerer for sene anbringer i en retssag.
Ønsker en part at udvide de påstande, parten har fremsat under sagens forberedelse, eller at
fremsætte anbringender, der ikke er anført under forberedelsen, eller at føre beviser, som ikke er
angivet under forberedelsen, skal parten give retten og modparten meddelelse herom. Modparten
kan inden 1 uge efter at have modtaget meddelelsen give retten og den anden part underretning om
sine bemærkninger, hvorefter retten træffer afgørelse, jf. stk. 6 og 7.
Stk. 6. Retten kan, uanset at modparten ikke har givet samtykke, give tilladelse til udvidelse af
påstande, fremsættelse af nye anbringender eller førelse af nye beviser efter stk. 1-5, når
3) nægtelse af tilladelse vil kunne medføre et uforholdsmæssigt tab for parten.
Undtagelse for stk. 6 kan finde anvendelse
140
Stk. 7. Retten kan, uanset at modparten har givet samtykke, modsætte sig udvidelse af påstande,
fremsættelse af nye anbringender eller førelse af nye beviser, hvis en imødekommelse af
anmodningen må antages at nødvendiggøre en udsættelse af hovedforhandlingen.
• Er modparten enig, tillades fremlæggelse, medmindre retten modsætter sig efter § 358, stk.
7, fordi imødekommelse af anmodning nødvendiggør udsættelse af hovedforhandlingen.
• Er modparten uenig, tillades fremlæggelse, hvis en af de tre betingelser i § 358, stk. 6 er
opfyldt
Den modvillige Bank – Editionspligt

Under en retssag mellem virksomheden A og banken B om opsigelse af et lån ville A gerne have
indsigt i nogle referater fra bestyrelsesmøder i banken i perioden marts – juni 2015 og en
kreditvurdering af A fra samme periode. Banken nægtede at fremlægge dem.
Hvad kan parterne fremføre til støtte for deres påstande?

Har modparten rådighed over dokumenter, som parten vil påberåbe sig under sagen, kan han i et
processkrift fremsætte en opfordring (provokation) til modparten om at fremlægge de pågældende
dokumenter. Nægter modparten dette, kan retten tillægge det processuel skadevirkning, jf. § 344,
stk. 2, 1. pkt.
Hvis modparten trods provokationen ikke fremlægger de ønskede dokumenter, kan parten fremsætte
en editionsbegæring efter § 298, stk. 1, hvorefter retten kan pålægge modparten at fremlægge
dokumenterne, medmindre der derved vil fremkomme oplysning om forhold, som modparten ville
være udelukket fra eller fritaget for at afgive forklaring om som vidne, jf. §§ 169-172.
Der gælder ingen formkrav for editionsbegæring, jf. UfR 2006.3228 Ø.
Det må antages at A foretager en processkrift om at fremlægge det ønskede dokument, hvor B

modstrider ønsket
Kølehallen – Syn og skøn

Under en retssag mellem entreprenørvirksomheden A og supermarkedskæden B om opførelse af en
kølehal, som B mente var mangelful og fejlkonstrueret, mens A mente, at den var i kontraktmæssig
stand, opstod følgende spørgsmål:
1) Kan der udmeldes syn og skøn, selv om parterne er uenige herom?

§ 341a stk. 1, man har som udgangspunkt ret til at fremlægge det inden sagens anlæggelse.
Har en part fremlagt en sådan erklæring, kan modparten under i øvrigt samme betingelser
fremlægge en tilsvarende erklæring, selv om denne erklæring først har kunnet indhentes efter sagens
anlæg.
2) Kan A, selv om der udmeldes syn og skøn, fremlægge en eksperterklæring fra en tidligere
samarbejdspartner, som har lavet erklæringen ca. to uger før anlæg af retssagen?
§ 341a stk. 1, man har som udgangspunkt ret til at fremlægge det inden sagens anlæggelse.
141
Har en part fremlagt en sådan erklæring, kan modparten under i øvrigt samme betingelser
fremlægge en tilsvarende erklæring, selv om denne erklæring først har kunnet indhentes efter sagens
anlæg.
Modparten må godt fremlægge det efter sagens anlæg, hvis parten selv har fremlagt det
inden.
3) Kan B fremlægge en eksperterklæring fra en branchekollega udarbejdet efter sagens anlæg, men
inden forberedelsens afslutning?
Ja, jf. 341a stk. 1. Modparten må gerne anlægge efter sagens anlæg, da parten selv har
fremlagt inden.
4) Det viser sig, at syn og skønsmanden konkluderer, at kølehallen er fejlkonstrueret, men han er ikke i
stand til at anslå værdiforringelsen eller udbedringsomkostningerne. Kan der udmeldes et nyt syn og
skøn?
RPL § 209. At syn og skøn har fundet sted, udelukker ikke fornyet syn og skøn over samme
genstand ved de samme skønsmænd. Det samme gælder fornyet syn og skøn ved andre skønsmænd,
når retten finder det hensigtsmæssigt under hensyn til fremførte indsigelser og andre muligheder for
at få skønstemaet yderligere belyst1117 eller til sagens og skønstemaets karakter
Påstandsdokumentet – Manglende påstandsdokument fra sagsøgte

Under en retssag pålagde retten parterne at aflevere påstandsdokumenter senest den 1. oktober
2016. Sagsøgte, der alene havde påstået frifindelse, afleverede ikke påstandsdokumentet. Sagsøger
begærede udeblivelsesdom afsagt. Sagsøgte protesterede.
Hvad kan parterne fremføre til støtte for deres påstande?

Sagsøger kan støtte ret på at et af nedenstående kan føre til udeblivelsesvirkning jf. § 360, stk.
5:
1. Manglende afgivelse af svarskrift
2. For sen afgivelse af svarskrift
3. Manglende eller for sen afgivelse af § 355-processkrift (om et nærmere angivet spørgsmål
4. Manglende eller for sen afgivelse af påstandsdokument, jf. § 357
Sagsøgte kan støtte ret på:

Retten skal give parterne mulighed for at udtale sig om fristoverskridelsen, inden den tager stilling
til spørgsmålet om udeblivelsesvirkning, jf. U 2006 1289 H
Småsagen – Anke
Under en småsag mellem to naboer om erstatning for et ødelagt raftehegn havde parterne indgivet
processkrifter og vedlagt forskellige former for dokumentation i overensstemmelse med dommerens
vejledning. Sagsøgerens påstand var dog ret uklar. Han havde heller ikke vedlagt dokumentation for
tabet.
Sagsøgeren ønskede at føre sin hustru som vidne, der angiveligt havde set naboen ødelægge
raftehegnet. Det afslog dommeren. Umiddelbart efter hovedforhandlingen blev der afsagt en
frifindelsesdom. Sagsøgeren ankede dommen til landsretten med påstand om hjemvisning til fornyet
behandling.
Hvad kan sagsøgeren anføre til støtte for påstanden om hjemvisning?
142
Påstanden jf. RPL § 368, stk. 1 § 410 stk. 1.
Domme afsagt af en byret kan af parterne ankes til den landsret, i hvis kreds byretten ligger. Angår
sagen krav, der efter påstanden har en økonomisk værdi af højst 20.000 kr., kan dommen kun ankes
med Procesbevillingsnævnets tilladelse, jf. stk. 2
Stk. 2
Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til anke af domme, der er omfattet af stk. 1, 2. pkt.,
hvis sagen er af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler derfor. Ansøgning om
tilladelse skal indgives til nævnet inden 4 uger efter dommens afsigelse. Nævnet kan dog
undtagelsesvis meddele tilladelse, hvis ansøgning indgives senere, men inden 1 år efter afsigelsen.
Betalingspåkravet – Størrelse
Virksomheden A indgav et betalingspåkrav til fogedretten mod S for et beløb i henhold til en
købekontrakt med anmodning om påtegning og at udlæg foretages uden fornyet anmodning herom.
A kræver en rente på 10%.
1) Kan A gøre dette for et krav på 180.000 kr.?

RPL § 477a, overskrider grænsen på 100.000 kr.
2) Kan A gøre dette for et krav på 40.000 kr.?

RPL § 477a, overskrider ikke grænsen på 100.000 kr og kan godt gøre betalingspåkrav
gældende.
3) Hvad skal fogedretten gøre henset til rentekravet?

§ 477 c
Opfylder betalingspåkravet ikke kravene i §§ 477 a og 477 b, afvises sagen ved en beslutning,
der meddeles fordringshaveren, jf. dog stk. 3. Det samme gælder, hvis fordringshaverens krav er
uklart eller ikke findes begrundet i sagsfremstillingen eller sagsfremstillingen må antages i
væsentlige henseender at være urigtig. Efter fordringshaverens anmodning træffes afgørelsen om
afvisning ved kendelse.
Dette gælder også med hensyn til renter og udenretslige inkassoomkostninger. Hvis
betalingspåkravet indeholder krav om betaling af renter eller udenretslige inkassoomkostninger, som
ikke findes begrundet i sagsfremstillingen, kan fogedretten kun afvise sagen eller anmode
fordringshaveren om at berigtige betalingspåkravet (afhjælpe manglen). Nægter fordringshaveren at
frafalde krav på renter eller udenretslige inkassoomkostninger, som fogedretten finder uhjemlede,
skal fogedretten afvise sagen, efter anmodning ved kendelse, og fordringshaveren kan kære
afgørelsen om afvisning efter reglerne i rpl's kapitel 53, jf. § 477 g
4) Hvad skal fogedretten gøre, hvis S pr. SMS meddeler fogedretten, at ”der må være tale om en fejl,
for jeg har ikke lavet en kontrakt med A  Ha en go dag, S”?
De skal tage den for gode vare, jf. § 477 e,
Hvis skyldneren har indsigelser mod kravet, skal skyldneren skriftligt give fogedretten
meddelelse herom inden 14 dage fra forkyndelsen af betalingspåkravet.
Dommerfuldmægtigen
Peter Nielsen, der lige var startet som dommerfuldmægtig ved byretten, havde sine to første
retssager. I den første sag nedlagde sagsøgte påstand om afvisning, og gjorde gældende, at retten
143
savnede kompetence, fordi der var indgået en aftale om voldgift. Dommerfuldmægtigen afsagde her
en kendelse om, at sagen skulle afvises, da han fandt det bevist, at der var indgået en gyldig
voldgiftsaftale.
I den anden sag nedlagde sagsøgte en påstand om, at kravet mod ham var forældet.
Dommerfuldmægtigen afsagde her en dom, hvorefter sagen skulle fortsætte, da han fandt det bevist,
at kravet utvivlsomt ikke var forældet.
Er dommerfuldmægtigens valg af afgørelsesform i de to sager rigtigt?

Ad 1
Der skulle være afsagt dom.
Ad 2
Der skulle være afsagt en kendelse i stedet for en dom.
Kværulanten – Anke
A, der var en stridbar person og kendt for at holde på sine rettigheder, anlagde retssag mod en
grundejerforening, som han var medlem af, med påstand om, at en generalforsamlingsbeslutning
om at øge bidraget til foreningen fra 2.000 kr. til 5.000 kr. var ugyldig. Samtidig nedlagde han også
påstand om, at grundejerforeningen skulle tilbagebetale ham 90.000 kr.
Byretten afsagde dom, hvorefter generalforsamlingsbeslutningen var gyldig, men at foreningen

skulle tilbagebetale 80.000 kr. til A.
1) Kan A anke dommen til landsretten?

Sager med en værdi under 20.000 kr. kan ikke ankes til landsretten jf. 368, stk. 1. A anker for
3.000 plus 10.000, hvorfor det er under grænsen på 20.000 og kan dermed ikke anke til landsretten.
2) Kan grundejerforeningen anke dommen til landsretten?

Ja, 368 modsat. Da deres betalingskrav lyder på 77.000 kr.
3) Kan landsretten, hvis dommen kan ankes, afvise at behandle anken?

Ja, jf. 368 a, stk. 1, hvis der ikke er udsigt til sagen finder andet udfald eller hvis sagen ikke er af
principiel karakter.
Grundejeren og naboen – Allerede afsagt dom

En grundejer anlagde retssag mod en nabo med påstand om, at støjen fra hans grund, der kom fra en
staldlignende bygning, skulle nedbringes. Grundejeren tabte sagen.
Et år senere anlagde grundejeren en ny retssag mod naboen med påstand om, at støjen fra hans
grund, der kom fra garagen og en staldlignende bygning, skulle nedbringes.
Kan grundejeren anlægge den nye retssag mod naboen?

Det drejer sig om dommen retssag. Der kan kun anlægges sag om ny retssag om garagen, da der
allerede er afsagt dom den staldlignende bygning.
Den modvillige Modpart - Voldgift
144
A og B havde aftalt voldgift i en handelsagentkontrakt om sejlbåde. De er nu blevet uenige om
betaling af kommission, og A fremsender den 1. december 2020 en mail til B om, at han anmoder
om, at uenigheden afgøres ved voldgift. Samtidig oplyser A, at han peger på advokat Hansen som
voldgiftsdommer, og at klageskrift vil blive fremsendt, når voldgiftsretten er etableret.
5) Kan en tvist af denne karakter afgøres ved voldgift?

Ja, efter VL §§ 6 go 7.
6) Hvornår er voldgiftssagen anlagt?

Har parterne ikke aftalt andet, indledes en voldgiftssag om en bestemt tvist den dag, hvor
indklagede modtager skriftlig anmodning om, at tvisten skal behandles ved voldgift, jf. VL § 21,
dvs. sagen er anlagt d. 1. december 2020.
7) Hvor mange voldgiftsdommere skal voldgiftsretten bestå af?

Tre, medmindre andet er aftalt, jf. VL 10. Parterne aftaler måden, ellers har parterne 30 dage til
at udpege en dommer hver, der så har 30 yderligere dage til at udpege en formand, jf. VL § 11, stk.
2 og 3.
8) Hvad kan A gøre, hvis B ikke udpeger en voldgiftsdommer?

Hvis B ikke udpeger en voldgiftsdommer, kan hver af parterne bede om bistand af
domstolene, af hensyn til at undgå at indklagede kan forhale voldgiftssagen ved ikke at
udpege en voldgiftsdommer, jf. VL § 11, stk. 3.
9) Hvad kan B gøre, hvis det viser sig, at A og advokat Hansen er gamle venner?
Den, som bliver kontaktet i forbindelse med en mulig udpegning som voldgiftsdommer, skal
oplyse om forhold, der kan give anledning til berettiget tvivl om vedkommendes upartiskhed eller
uafhængighed. En voldgiftsdommer skal fra sin udpegning og under behandlingen af voldgiftssagen
straks oplyse parterne om sådanne forhold, medmindre voldgiftsdommeren allerede har oplyst dem
herom, jf. VL § 12
Der kan kun gøres indsigelse mod en voldgiftsdommer, hvis der foreligger forhold, som
giver anledning til berettiget tvivl om voldgiftsdommerens upartiskhed eller uafhængighed,
eller hvis voldgiftsdommeren ikke har de kvalifikationer, som parterne har aftalt. 38 En part
kan kun gøre indsigelse mod en voldgiftsdommer, som parten har udpeget, eller i hvis
udpegning parten har deltaget, af grunde, som parten bliver bekendt med efter udpegningen,
jf. § 12, stk. 2
Medmindre andet er aftalt, skal B indgå en skrift indsigelse inden 15 dage, jf. § 13, stk. 2.
10) Hvad kan A gøre, hvis B i sit svarskrift fremsætter et modkrav hidrørende fra en anden kontrakt
mellem A og B om køb af nogle biler? Nova
VGL § 23, stk. 3. Hver af parterne kan udvide sine påstande, fremsætte nye anbringender og
angive nye beviser under voldgiftssagens behandling, medmindre voldgiftsretten finder det
uhensigtsmæssigt under hensyn til den forsinkelse, dette kan medføre.
Ved vurderingen af afskæringsspørgsmålet vil det have stor betydning, hvor langt
fremskreden voldgiftssagen er på det tidspunkt, hvor spørgsmålet om at udvide processtoffet
opstår. Endvidere vil udvidelsens karakter have betydning. Hvis der er tale om en udvidelse
af påstande eller fremsættelse af nye anbringender, som ikke giver anledning til ny
bevisførelse, og som modparten har tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til, eventuelt
145
med en kortere udsættelse, taler det for ikke at afskære udvidelsen af processtoffet. Hvis
anmodningen om udvidelse først fremsættes under den afsluttende mundtlige forhandling
for voldgiftsretten, og modparten ikke har tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til det
nye processtof uden en udsættelse, taler det imidlertid for at afskære udvidelsen af
processtoffet, se nærmere om præklusion Rammeskow Bang-Pedersen, Højlund
Christensen og Salung Petersen, Den civile retspleje, side 628-631.
A kan maksimalt anmode om en udsættelse til at tage stilling til de nye forhold, medmindre
voldgiftsdommerne træffer afgørelse om de nye anbringer, er forlagt for sent eller
udvidelsens karakter er for stor til voldgiftssagen.
Domme om voldgiftsdommerens inhabilitet

U 2005.611 H, partsudpegede voldgiftsdommere er ikke af den grund inhabile
- Må ikke give udtryk for, at en part ”har en god sag”
U 2009.550 Ø, en voldgiftsdommer, der havde udtalt sig om det pågældende retsområde til
en avis ca. 1 år før sagen var ikke af den grund inhabil
U 2010.802 H, en tidligere partsrepræsentant, f.eks. en parts advokat, er inhabil
U 2005.611 H, i almindelighed er det forhold, at en voldgiftsdommer tidligere har været

udpeget af en part, ikke ensbetydende med inhabilitet
Voldgiftssagen om kølehallen – Syn og skøn

Under en voldgiftssag mellem entreprenørvirksomheden A og supermarkedskæden B om
opførelse af en kølehal, som B (klager) mente var mangelfuld og fejlkonstrueret, mens A
(indklagede) mente, at den var i kontraktmæssig stand, opstod følgende spørgsmål:
5) Kan voldgiftsretten udmelde syn og skøn, selv om parterne er uenige herom?

Nej, regler om syn og skøn gælder ikke for voldgiftssager, jf. VL § 26, stk. 1
6) Kan voldgiftsretten antage en sagkyndig at vurdere, om kølehallen er fejlkonstrueret?

Ja, hvis parterne ikke kan blive enige herom jf. VL § 26, stk. 1
7) Kan B fremlægge en eksperterklæring fra en branchekollega udarbejdet efter sagens anlæg, men
inden forberedelsens afslutning?
Ja, parterne kan ensidigt fremlægge erklæringer fra sagkyndige eksperter, jf. VL §26, stk. 2.
VL § 19, stk. 2
I mangel af en sådan aftale kan voldgiftsretten behandle voldgiftssagen på den måde, som
voldgiftsretten finder hensigtsmæssig. Voldgiftsretten kan bl.a. bestemme, hvilke beviser der kan
føres, og hvilke faktiske omstændigheder der skal lægges til grund for sagens pådømmelse
8) A mener, at nogle af B’s vidner ikke forklarer sandt for voldgiftsretten. Hvad kan A gøre?
Jf. VL § 27 kan man anmode voldgiftsretten om at afgive forklaring for domstolen, hvor der er
en sandhedspligt. Det er der ikke ved forklaringer til voldgiftssagen.
146
Normalt foretages bevisførelsen for voldgiftsretten, der dog ikke kan anvende tvangsmidler over
for vidner eller sanktionere en evt. falsk forklaring. Afgivelse af falsk forklaring for en
voldgiftsret kan dog være strafbart som procesbedrageri, jf. STRF § 279. Stk. 1, der giver
mulighed for at få optaget bevis for domstolene, har således navnlig betydning i de tilfælde, hvor
der er behov for at anvende tvangsmidler over for en tredjemand med henblik på, at denne
afgiver vidneforklaring eller udleverer dokumenter eller andre beviser, se U 2014 1326 Ø (retten
imødekom anmodning om edition hos tredjemand).
9) Fire dage før hovedforhandlingen anmoder A om at fremlægge nogle e-mails mellem A og B, som
man mener har afgørende betydning for voldgiftssagen. A gør nu også gældende som noget nyt, at
B’s modkrav er forældet. Hvad skal voldgiftsretten gøre?
Præklusion: Hver af parterne kan udvide sine påstande, fremsætte nye anbringender og angive
nye beviser under voldgiftssagens behandling, medmindre voldgiftsretten finder det
uhensigtsmæssigt under hensyn til den forsinkelse, dette kan medføre, jf. VL § 23, stk. 3.
Efter bestemmelsen er deklaratorisk kan parterne i voldgiftsaftalen kan aftale andet. Dog skal
VL § 18 altid tages til følge, at hver part skal behandles lige.
10) Det viser sig, at den af voldgiftsretten antagne sagkyndige konkluderer, at kølehallen er
fejlkonstrueret, hvorefter voldgiftsretten afsiger kendelse til fordel for klager. Kendelsen sendes til
parterne den 1. august 2021. Nu mener A, at voldgiftsretten har fejlbehandlet sagen, navnlig ved at
ignorere partsudtalelser fra A og i øvrigt ved at nægte A at fremlægge, hvad A betragtede som
afgørende beviser under sagen. Hvad kan A gøre?
Han kan søge ugyldighedssøgsmål jf. VL § 37. Dette skal anlægges inden 3 måneder jf. VL
§ 37, stk. 4.
Litra d angår voldgiftsrettens sammensætning og voldgiftssagens behandling. Litra d indebærer,

at voldgiftskendelsen kan tilsidesættes, hvis voldgiftsrettens sammensætning eller
voldgiftssagens behandling ikke var i overensstemmelse med parternes aftale eller
med voldgiftsloven, jf. VL § 37, stk. 2, litra d.
Er voldgiftskendelsen afsagt uden iagttagelse af disse fundamentale retsplejeprincipper, kan den

tilsidesættes som ugyldig. Det afgørende er, om voldgiftskendelsen er afsagt, uden at den part,
der anmoder om tilsidesættelse af voldgiftskendelsen, havde behørig adgang til at fremføre sin
sag, jf. VL § 37, stk. 2, litra b.
Voldgiftssagen
To større danske medico-virksomheder, Dan-Lab A/S og Multi Med A/S, indgik en aftale om et
udviklingssamarbejde af et produkt inden for medicinalindustrien. Ifølge kontrakten ”skal
eventuelle tvister afgøres ved voldgift”.
Samarbejdet løb imidlertid hurtigt ind i problemer, hvorefter begge virksomheder overvejede at
starte en voldgiftssag. Begge virksomheder mente at have et større erstatningskrav mod
hinanden.
Dan-Lab A/S’ advokat ringede til den anerkendte voldgiftsdommer Viktor Drejer og spurgte,
om han var villig til at tage sagen. Advokaten forklarede om sagens faktiske og juridiske
indhold og spurgte til sidst Viktor Drejer, hvad han mente om Dan-Labs krav. Hertil svarede
Viktor Drejer, at ”Dan-Lab havde en ret god sag”, og at han gerne ville være voldgiftsdommer.
147
Dan-Lab sendte en mail til Multi Med den 1. oktober, hvor man skrev, at man krævede voldgift
og påstod sig tilkendt en større erstatning. I mailen pegede Dan-Lab på Viktor Drejer som
voldgiftsdommer.
Multi Med svarede, at man mente, at voldgiftsaftalen var ugyldig, dels fordi det var et
medicinsk forskningssamarbejde, dels fordi man ikke havde været opmærksom på
voldgiftsaftalen, da kontrakten var udfærdiget på baggrund af en skabelon fra Dan-Lab. Multi
Med afsluttede mailen med en bemærkning om, at man derfor ikke ville medvirke til etablering
af voldgiftsretten.
I stedet anlagde Multi Med en retssag mod Dan-Lab den 24. oktober med krav om erstatning for
det kuldsejlede udviklingssamarbejde.
1) Kan tvisten mellem de to virksomheder afgøres ved voldgift?

Udgangspunktet er, at tvister som parterne har fri rådighed over, dvs. arbitrable
sager kan afgøres ved voldgift, jf. VL § 6.
Ved erhvervsforhold: Parterne kan aftale voldgift for allerede opståede tvister
eller fremtidige tvister i anledning af et bestemt retsforhold i eller uden for
kontraktforhold, jf. VL § 7, stk. 1
Selv om der er anlagt retssag som nævnt i stk. 1, kan voldgiftssag indledes og
fortsættes, og der kan afsiges voldgiftskendelse, mens spørgsmålet er under
behandling ved domstolene, jf. VL § 8, stk. 2.
2) Hvor mange voldgiftsdommere skal medvirke?

Tre, medmindre andet er aftalt, jf. VL 10. Parterne aftaler måden, ellers har
parterne 30 dage til at udpege en dommer hver, der så har 30 yderligere dage til at
udpege en formand, jf. VL § 11, stk. 2 og 3.
3) Hvornår er voldgiftssagen anlagt?

Har parterne ikke aftalt andet, indledes en voldgiftssag om en bestemt tvist den dag, hvor
indklagede modtager skriftlig anmodning om, at tvisten skal behandles ved voldgift, jf.
VL § 21, dvs. sagen er anlagt d. 1. oktober.
4) Hvordan skal voldgiftsretten etableres?

Det klare udgangspunkt er, at det er parterne der træffer bestemmelse om
processen, jf. VL § 19 og § 2, stk. 1.
Der skal skelnes mellem ad hoc- og institutionel voldgift.
For ad hoc voldgift er det §§19-27 der findes anvendelse.

Ved institutionel voldgift følger en række nærmere procesregler af instituttets
regler.
Da det ikke er nærmere aftalt, skal voldgiftssagen etableres som voldgiftsretten

finder det hensigtsmæssigt, jf. VL § 19, stk. 2.
5) Hvor er voldgiftens sæde?
148
Parterne kan aftale, hvor voldgiften skal finde sted. I mangel heraf bestemmer
voldgiftsretten, hvor voldgiften skal finde sted, under hensyntagen til sagens
omstændigheder, herunder hvad der er praktisk for parterne, jf. VL § 20
6) Hvad kan/skal voldgiftsretten gøre i forhold til den anlagte retssag?

Retssag om tvister, der efter aftale mellem parterne skal afgøres ved voldgift,
afvises efter påstand fra domstolene, medmindre voldgiftsaftalen er ugyldig eller
voldgiftssagen af andre grunde ikke kan gennemføres.25 Under en retssag, der er
anlagt efter, at tvisten er indbragt for en voldgiftsret, kan domstolene, for så vidt
angår spørgsmålet om, hvorvidt tvisten hører under voldgiftsrettens kompetence,
dog kun tage stilling til, om tvisten efter sin art kan afgøres ved voldgift, jf. VL § 8,
stk. 1
Selv om der er anlagt retssag som nævnt i stk. 1, kan voldgiftssag indledes og
fortsættes, og der kan afsiges voldgiftskendelse, mens spørgsmålet er under
behandling ved domstolene, jf. VL § 8 stk. 2
Voldgiftsretten skal derfor fortsætte sin behandling.
7) Hvad sker der med den af Multi Med mod Dan-Lab anlagte retssag?
Retssag om tvister, der efter aftale mellem parterne skal afgøres ved voldgift,
afvises efter påstand fra domstolene, medmindre voldgiftsaftalen er ugyldig eller
voldgiftssagen af andre grunde ikke kan gennemføres.25 Under en retssag, der er
anlagt efter, at tvisten er indbragt for en voldgiftsret, kan domstolene, for så vidt
angår spørgsmålet om, hvorvidt tvisten hører under voldgiftsrettens kompetence,
dog kun tage stilling til, om tvisten efter sin art kan afgøres ved voldgift, jf. VL § 8,
stk. 1
Voldgiftsretten blev etableret den 22. november, hvorefter formanden indkaldte parternes
advokater til et forberedende møde via zoom. Mødet blev afholdt den 16. december. I mødet
deltog formanden for voldgiftsretten, de to sidedommere, bl.a. Viktor Drejer, og de to
virksomheders advokater.
8) Hvilke emner bør drøftes på mødet?

Det svarer til RPL § 353 møde, hvor sagen faktiske og retlige omstændigheder
drøftes. Hertil tilrettelæggelse af og tidsrammerne for en eventuel yderligere
forberedelse, tidspunkt for forberedelsens slutning og 17 yderligere punkter, jf.
RPL § 353.
9) Hvad skal der ske i forhold til indsigelserne fra Multi Med?
Voldgiftsretten skal selv afgøre om indsigelserne danner et ugyldighedsgrundlag
for voldgiftssagen, jf. VL § 16.
10) Hvad kan Multi Med gøre, hvis man ikke får medhold i indsigelserne?
Voldgiftsretten kan træffe særskilt afgørelse om spørgsmål om sin kompetence
eller kan afgøre spørgsmålet i voldgiftskendelsen om sagens realitet. Træffes der
særskilt afgørelse om, at voldgiftsretten har kompetence, kan hver af parterne inden
30 dage efter at have modtaget meddelelse om afgørelsen, anmode domstolene om
at afgøre spørgsmålet.
Umiddelbart efter det forberedende møde blev Multi Med bekendt med, at Viktor Drejers
udtalelse i forbindelse med telefonsamtalen med Dan-Labs advokat.
149
11) Hvad kan Multi Med gøre i den henseende?
Der kan gøres indsigelse mod en voldgiftsdommer, jf. VL § 12, stk. 2. Indsigelsen
skal ske skrift inden for 15 dage efter at parten blev bekendt med udpegningen af
voldgiftsdommeren og de forhold, som indsigelsen bygger på.
12) Hvad kan Multi Med gøre, hvis man ikke får held med dette i første omgang?
De kan bede domstolene om at tage stilling til spørgsmålet inden for 30 dage efter
deres indsigelse ikke er blevet imødekommet, jf. VL § 13, stk. 3
Under forberedelsen af voldgiftssagen krævede Dan-Lab, at fremlægge en sagkyndig erklæring

fra en medicinsk professor med en prognose for at udviklingssamarbejdet kunne blive en
succes. Multi Med gjorde gældende, at dette var helt unødvendigt, da tvisten i sin substans alene
var ren juridisk og drejede sig om fortolkning af udviklingssamarbejdskontrakten.
13) Hvorledes skal voldgiftsretten gribe dette an?

VL § 19, stk. 2
I mangel af en sådan aftale kan voldgiftsretten behandle voldgiftssagen på den måde,
som voldgiftsretten finder hensigtsmæssig. Voldgiftsretten kan bl.a. bestemme, hvilke
beviser der kan føres, og hvilke faktiske omstændigheder der skal lægges til grund for
sagens pådømmelse
Multi Med anførte i et processkrift, at udviklingssamarbejdsaftalen var i strid med en EU-

forordning for medicinalindustrien, og at problemstillingen var principiel på EU-niveau. Dan-
Lab mente derimod, at dette var et forsøg på at forhale voldgiftssagens fremdrift.
14) Hvad kan Multi Med gøre for at få voldgiftsretten til at behandle dette spørgsmål?
Multi Med kan påberåbe sig bestemmelsen i voldgiftslovens § 27, stk. 2:
Skønner voldgiftsretten, at en afgørelse af et EU-retligt spørgsmål er nødvendig,
før den afsiger sin kendelse, kan voldgiftsretten anmode domstolene om at anmode
De Europæiske Fællesskabers Domstol om at afgøre spørgsmålet, jf. § 27, stk. 2
15) Hvad kan Dan-Lab anføre til støtte for sit synspunkt?
16) Hvad skal voldgiftsretten gøre?
Voldgiftsretten afsagde kendelse i sagen den 6. juni året efter, at sagen blev anlagt. Ifølge
kendelsen, der er ubegrundet, skal Multi Med betale en erstatning til Dan-Lab på 20 mio. kr. og
betale sagens omkostninger, herunder honoraret til voldgiftsretten på 4 mio. kr.
17) Hvad kan Multi Med gøre for at angribe kendelsen?

Hvis de ikke har gjort indsigelse, kan de anlægge en retssag, jf. VL § 37
18) Hvad kan Multi Med gøre for at få honoraret til voldgiftsretten nedsat?
VL § 34, stk. 3
Multi Meds direktør tog den 4. juni på en længe planlagt jordomrejse og var først tilbage den 1.
oktober, hvor han læste kendelsen og derefter samme dag drøftede reaktionsmulighederne med
selskabets advokat.
19) Hvad kan Multi Meds advokat foreslå?
150
En retssag om tilsidesættelse af en voldgiftskendelse skal anlægges inden 3 mdr.
efter, at den part, der anmoder om tilsidesættelse har modtaget kendelsen, jf. VL §
37, stk. 4.
Det kan derfor alene støttes på at modtagelsen af kendelsen først blev forkyndt d.
1. oktober. Det er dog et vagt argument.
Den bortviste medarbejder – Retsmægling

Per arbejder i en elektronikkæde med afdelinger i hele landet. I forbindelse med et salg aftaler han
med en kunde, at han for 1.200 kr. kontant kan opsætte kundens computer efter fyraften.
Pers chef bliver bekendt med forholdet og bortviser Per, fordi elektronikkæden har en afdeling, der
mod betaling opsætter kundernes computere.
I personalepolitikken fremgår det også, at de ansatte ikke må tage imod privatbetaling for ydelser,
som elektronikkæden sælger. Det har alligevel længe været et stort problem for elektronikkæden, at
flere ansatte har gjort det, men nogle af afdelingscheferne har set gennem fingre med det.
 Per har længe drømt om et karriereskifte

 Per har ikke en høj løn, men to børn
 Per har drømt om at flytte til hovedstaden
 Det er tvivlsomt, om der er juridisk grundlag for at bortvise Per
 Chefen ønsker en retningslinje for, hvordan han skal håndtere problemet fremadrettet
 Pers datter havde fødselsdag en uge efter, at han modtog de 1.200 kr.
Diskuter, om parterne bør gå efter en dom eller forsøge mægling/retsmægling.

Der kan argumenteres for at Pers chef, der ønsker en retningslinje for, hvordan han skal håndtere
problemet fremadrettet, kan tage den i retten i håb om at der bliver afsagt en dom, der kan danne
præcedens for at retningslinjerne på området fremadrettet.
Retsmægling virker uhensigtsmæssigt, da Per drømmer om et karriereskifte og virker generelt

utilfreds med sine forhold, hvorfor det må betragtes han besidder nogle interesser i at fortsætte sit
arbejde i elektronikkæden.
Supermarkedskæden – Mæglingsklausul
I et løbende kontraktforhold bestilte en større dansk supermarkedskæde hver måned ost fra en
finere fransk familievirksomhed, der bl.a. solgte en særlig delikatesseost. Ostene var ved den
seneste levering for varme og kunne derfor ikke sælges. Den danske virksomhed reklamerede
straks, og den franske virksomhed anerkendte kravet den 1. juli.
Efter en sommerferie og tre måneder, hvor den danske virksomhed havde ventet på betaling,
kontaktede man den franske virksomhed den 1. november. Parterne havde nogle
telefonsamtaler om beløbets størrelse. De kunne imidlertid ikke blive enige om en løsning.
Konfliktniveauet mellem parterne steg, og tonen i de fremsendte mails mellem parterne og

deres advokater spidsede til. Endvidere nægtede den danske virksomhed den 1. marts at deltage
i mægling som man ellers havde aftalt. Den ville i stedet anlægge en voldgiftssag med det
samme og få optaget syn og skøn.
151
Ifølge parternes kontrakt skulle enhver tvist eller uoverensstemmelse, som måtte opstå på
baggrund af kontrakten dog søges løst ved udenretlig mægling ved X mæglingsinstitut og dets
regler. Lykkedes mæglingen ikke, skulle tvisten fortsætte ved voldgift i København.
Ifølge CMR lovens § 41, stk. 1, som kontrakten var underlagt, var erstatningskrav undergivet 1
års forældelse.
Den franske virksomhed havde ikke længere den samme interesse i kontrakten, fordi prisen var
steget, på den mælk der indgik i produktionen. Økonomisk ville det også være risikabelt for den
franske virksomhed at betale det fulde erstatningskrav fra supermarkedskæden på nuværende
tidspunkt.
Den franske virksomhed var en anerkendt familievirksomhed igennem flere generationer. Den
solgte oste og andre franske delikatesser til flere supermarkeder i Europa og til finere
restauranter, som de også rådgav om franskmadkultur. Virksomheden havde et stærkt navn i
markedet, og ejeren var meget stolt. Ejeren havde to sønner, der var ansat i virksomheden.
Den danske supermarkedskæde havde en stigende fortjeneste på salg af ostene og ønskede ikke
at bryde kontrakten. Den påtænkte endvidere at udvide kæden med to franske
delikatessesupermarkeder, som bekendt var et vanskeligt marked at træde ind på.
Supermarkedskæden var meget skuffet over den franske virksomhed, fordi parterne havde
samarbejdet længe. Kæden troede derfor, at man kunne stole på at ville modtage betaling og
havde derfor ventet så længe med at rykke for erstatningen. Virksomhedens økonomichef havde
også været syg. Nu var man blevet nervøse for, om den franske virksomhed fremadrettet ville
snyde dem.
1) Er mæglingsklausulen bindende for den danske virksomhed?

Jo mere detaljeret klausulen er, jo mere bindende er den. Det er ikke slået fast i dansk ret om
en mæglingsklausul er bindende for parterne.
Dog taler det for at den er bindende, da de har indskrevet i kontrakten at enhver tvist eller
uoverensstemmelse, som måtte opstå på baggrund af kontrakten dog søges løst ved
udenretlig mægling ved X mæglingsinstitut og dets regler.
Det taler yderligere for at den er bindende da det er et B2B forhold.
Dertil støttes argumentet af AFTL § 1, at alle aftaler er bindende, dog er det uvist om aftalen
med den franske virksomhed følger den danske domstols regler.
2) Vil voldgiftsretten afvise eller tage sagen på grund af mæglingsklausulen?

Der er fuld frivillighed i mediation, hvilket argumenterer for at begge parter skal være enige
herom for at en voldgiftssag kan erlægges.
3) I hvilket omfang er der sket en foreløbig afbrydelse af forældelsesfristen efter CMR-loven?
152
Gælder KUN, hvis der er tale om EGENTLIGE forhandlinger om fordringers eksistens eller
størrelse. Alle andre forhandlinger mægling kan omhandle AFBRYDER IKKE
FORÆLDELSE eller giver en tillægsfrist!
Retlige skridt
Fuldstændig afbrydelse (påbegyndelse af ny forældelsesfrist), FÆL § 16
• Domstolen, jf. rpl. § 348, stk. 1 ved indlevering af stævning (retsmægling)
• Voldgift, jf. VL § 2, stk. 2 ved valg af voldgiftsdommer eller indsendelse af klageskrift
til voldgiftsretten
Foreløbig afbrydelse
• Klage og ankenævn
• Administrativ rekurs ved indlevering af klage til rekurs myndigheden
• Udenretlig mægling er IKKE et retsligt skridt – men der opstår en tillægsfrist på 1 år!
(Og kun forhandlinger om fordringer)
4) I hvilket omfang kunne mægling betale sig for parterne? Diskuter fordele og ulemper og eventuelle
løsninger.
Fremadrettet samarbejde er muligt og de kan spare omkostninger.
I udenretlig mægling er det parterne selv der styrer processen.
Mægling vil som udgangspunkt være fordelagtigt for begge parter, da man undgår en langvarig,
omkostningstung proces.
5) Hvad handler den juridiske tvist om? Hvad handler konflikten om?
Juridisk ad) Forældelsen
Konflikten ad) skadens størrelse og omfang
Aftalen om fortrolighed
Møbelproducenten Jens Jensen A/S og møbelforhandleren Hansen A/S har over en årrække haft en
kontrakt om levering af møbler. Samarbejdet er særdeles lukrativt for begge parter og har i mange
år fungeret upåklageligt. Samarbejdskontrakten indeholder følgende klausul:
1.1 Enhver tvist mellem parterne skal søges løst ved mediation, så snart én af parterne kræver det.
1.2 Hvis konflikten ikke er løst ved mediation inden otte uger efter, at der er blevet fremsat ønske om
mediation fra én af parterne, er enhver af parterne berettiget til at kræve tvisten afgjort endeligt og
bindende ved voldgift.
Parterne har endvidere aftalt, at mæglingen skal foregå ad hoc og være omfattet af
Mediatoradvokaters Etiske Regler (optrykt i Mediation – Ret og rammer).
Parterne er dog i konflikt og forbereder sig derfor på mægling som aftalt. Under forberedelsen er
parterne særlig nervøse for om mægler, advokat Anders Flemming, er omfattet af absolut
fortrolighed. Det forsikrer Anders Flemming parterne om og henviser dels til det aftalte regelsæt,
Mediatoradvokators Etiske Regler, pkt. 1.2, dels til, at han er advokat. Mæglingsaftalen om
153
retningslinjerne under mæglingen blev efterfølgende udarbejdet på brevpapir fra Anders
Flemming’s advokatkontor, hvor mæglingen også skulle finde sted.
Der ønskes en begrundet redegørelse for om omfanget af Anders Flemmings fortrolighed.

Udgangspunktet er at mediation ikke er fortroligt, men der bør laves en aftale om fuld fortrolighed
herom. Der bør derfor nøje overvejes, hvilke oplysninger aftalen om fortrolighed skal omfatte og i
hvilke tilfælde lovgivningen kan komme på tværs af aftalen, jf. Jørgensen & Lavesen (2016), s.
109.
- Fortroligheden gælder for alle parter, her både mægler, parter og partsrepræsentanter, som gælder for
alle oplysninger i mæglingen, både under og efter mæglingen.
Forligene om fuldbyrdelse
1) Parterne i en udenretlig mægling har indgået et mæglingsforlig, der omhandler udlevering af en
genstand. De skriver derfor tydeligt ind i forliget, at det skal kunne tvangsfuldbyrdes direkte ved
fogedretten i Hjørring.
Kan forliget tvangsfuldbyrdes direkte ved fogedretten?

Nej, fordi det er udenretlig mægling, jf. RPL § 478, stk. 1 nr. 2 modsat.
o Hvis det er forfalden gæld kan det godt lade sig gøre, jf. RPL § 478, stk. 1 nr. 4.
2) Parterne i en indenretlig mægling er blevet enige om, at A skylder B 225.000 kr., hvis B udbedrer to
mangler ved en maskine, som B har leveret til A. Parterne er også enige om, at forliget skal kunne
tvangsfuldbyrdes. Parterne har i mæglingsaftalen også en klausul om fuld fortrolighed om alt, hvad
der er foregået under mæglingen.
a) Kan forliget tvangsfuldbyrdes?

Forliget skal være tilført retsbogen efter parternes anmodning, jf. U 1980 920, U 1998 1075
b) I hvilket omfang kan aftalen om fortrolighed opretholdes?

Tvangsfuldbyrdelse af en forligsaftale kan medføre brud på en fortrolighedsklausul.
Overførsel af et mæglingsforlig til retsbogen bryder med fortroligheden
Så såfremt den ikke tvangsfuldbyrdes ved fogedretten, jf. offentlighedsprincippet, jf. GRL
§ 65.
Parterne i en udenretlig mægling har indgået et mæglingsforlig om at A betaler sin gæld til B inden
14 dage. De er også enige om, at deres samarbejde skal forsætte. De ønsker, at mæglingsforliget
skal kunne tvangsfuldbyrdes, og skriver det derfor tydeligt ind i forliget.
3) I hvilket omfang kan parternes mæglingsforlig tvangsfuldbyrdes?

Hvis det er forfalden gæld, kan det godt tvangsfuldbyrdes, jf. RPL § 478, stk. 1 nr. 4, så
efter de 14 dage kan det tvangsfuldbyrdes.
4) A og B har i en udenretlig mægling indgået et mæglingsforlig om at deres samarbejde skal forsætte.

De er enige om, at deres mæglingsforlig skal være bindende. A bryder nu aftalen og stopper
samarbejdet. B lider et stort økonomisk tab.
Kan B få fogedens hjælp til at inddrive de tabte penge på grundlag af mæglingsforliget?
154
Forligsaftaler uden for domstolene er ikke omfattet af retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse,
som kræver et retligt fundament eller en tvangsfuldbyrdelsesklausul.
5) Parterne i en retsmægling har indgået et forlig, hvori de lover hinanden at være bedre til at være
løbende i dialog og svare på hinandens mails.
Kan forliget tilføres retsbogen?
Visse mæglingsforlig er kun moralske forpligtelser og kan ikke håndhæves, f.eks. en aftale om, at
man fremadrettet vil tale pænere til hinanden.
Det inddrager heller ikke en juridisk tvist, hvorfor det ikke kan tilføres retsbogen.
155

Civilproces Noter

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

You might also like

Civilproces Noter

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Civilproces Noter

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

CIVILPROCES

SPØRGSMÅL TIL DOMSTOLSSYSTEMET................................................................................................................... 15

HVILKE SAGER KAN BEHANDLES AF DOMSTOLENE.................................................................................................. 19

SPØRGSMÅL TIL HVILKE SAGER KAN BEHANDLES AF DOMSTOLEN..........................................................................23

DOMSTOLENS SAGLIGE KOMPETENCE (KAP 21)...................................................................................................... 31

(VED HVILKEN RET KAN SAGEN ANLÆGGES)........................................................................................................... 31

SPØRGSMÅL TIL DOMSTOLENS SAGLIGE KOMPETENCE........................................................................................... 35

DOMSTOLENS STEDLIGE KOMPETENCE (KAP 22)..................................................................................................... 38

SPØRGSMÅL TIL DOMSTOLENS STEDLIGE KOMPETENCE......................................................................................... 46

SAGENS GANG I 1. INSTANS (KAP 33-34)................................................................................................................. 48

(HVORDAN STARTES EN SAG OP)............................................................................................................................ 48

SPØRGSMÅL TIL SAGEN GANG I 1. INSTANS............................................................................................................ 56

SMÅSAGSPROCESSEN (KAP 39)............................................................................................................................... 59

SPØRGSMÅL TIL SMÅSAGSPROCESSEN................................................................................................................... 62

BETALINGSPÅKRAV (KAP 44a)................................................................................................................................ 63

SPØRGSMÅL TIL BETALINGSPÅKRAV....................................................................................................................... 66

RETSMÆGLING (KAP 27)......................................................................................................................................... 67

SPØRGSMÅL TIL UDEBLIVELSE................................................................................................................................ 73

SAMLET BEHANDLING AF FLERE KRAV (KAP 23 og 23a)........................................................................................... 75

SPØRGSMÅL TIL BEHANDLING AF FLERE KRAV........................................................................................................ 81

SPØRGSMÅL TIL DE GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER............................................................................................... 86

(EN DEL AF BEVISFØRELSE)..................................................................................................................................... 90

(EN DEL AF BEVISFØRELSE)..................................................................................................................................... 94

(EN DEL AF BEVISFØRELSE)..................................................................................................................................... 96

SPØRGSMÅL TIL BEVISFØRELSE............................................................................................................................ 100

SPØRGSMÅL TIL SAGENS OMKOSTNINGER........................................................................................................... 108

APPEL (ANKE)....................................................................................................................................................... 110

SPØRGSMÅL TIL ANKE.......................................................................................................................................... 120

SPØRGSMÅL TIL KÆRE.......................................................................................................................................... 125

SPØRGSMÅL TIL RETSKRAFT................................................................................................................................. 130

U1: I civile sager og ved afgørelse af tvister i konkursboer og sager om konkurskarantæne

U2: I ankesager i landsretten, der i 1. instans er behandlet under medvirken af sagkyndig i

U3: Under behandling i landsretten i tvister i konkursboer og sager om konkurskarantæne

U3: Under behandling i landsretten af tvister i konkursboer og sager om konkurskarantæne kan

HR: I afgørelsen af civile sager ved Sø- og Handelsretten deltager 1 dommer og 2

De særlige domstole er navnlig Boligretten, Den særlige Klageret, Rigsretten, Arbejdsretten og

Den primære forskel på de almindelige og særlige domstole er navnlig, at retsplejeloven finder

Hvad er en ”civil sag”?

Hvad er hhv. byretternes, Sø- og Handelsrettens, landsretternes og Højesterets funktion?

Ad) Sø- og Handelsretten

Landsretten fungerer både som 1. instans og appel domstol.

Hvordan bliver man hhv. dommerfuldmægtig og advokatfuldmægtig?

Hvordan bliver man hhv. dommer og advokat?

Bruger man i dansk retspleje sagkyndige dommere?

Man kan dog aldrig bruge sagkyndige dommere i Højesteret.

Hvad forstås ved hhv. alm. og speciel inhabilitet?

Hvad er og hvem har processuel partsevne?

Hvad forstås ved advokaters møderetsmonopol og hvad begrunder dette monopol?

Hvad omfatter en almindelig rettergangsfuldmagt?

Bet 1: Sagsøger skal have den retlige fornødne interesse i sagen

HR: Et fuldbyrdelsessøgsmål kræver at påstanden har aktualitet, dvs. at der foreligger et

Prøvelse af lovligheden af handlinger der endnu ikke er foretaget

U: Hvis der er tale om en handling der kræver myndighedstilladelse

Prøvelse af offentlige myndigheders afgørelser

De 3 betingelser for retlig fornøden interesse

(1) Lovlig påstand

(2) Aktuel påstand

(3) Konkret interesse i sagen