Civilproces, voldgift og

mediation

Professor Peter Arnt Nielsen

CBS Law
 Erhvervstvister

— Pensum i Civilproces, voldgift og mediation

— Underviser
— Undervisningsformat
— Forelæsninger og diskussion
— Q&A sessioner
— Eksamen
— Besøg ved Retten på Frederiksberg
 Erhvervstvister

— Civilproces
— At føre en civil retssag
— Pengekrav
— Anerkendelseskrav
— Prøvelse af offentlige afgørelser
— Tvangsfuldbyrdelse ved fogedretten

— Voldgift
— At føre en voldgiftssag
— Tvangsfuldbyrdelse ved fogedretten

— Mediation
— At få en aftale som løsning på konflikten
 Erhvervstvister

— Fordele og ulemper ved de forskellige former set fra

erhvervslivets side

— Civilproces
— Retsplejeloven
— Voldgift
— Voldgiftsloven
— Mediation
— Stort set ulovreguleret, bortset fra retsmægling
 Civilproces
— Domstolssystemets opbygning og aktører
— Grundlæggende principper
— Saglig kompetence
— Stedlig kompetence
— Flere krav
— Sagsbehandlingen
— Anke og kære samt sagsomkostninger
— Bevisførelse og beviser samt edition
— Retskraft
 En retssag i hovedtræk
— Sagsøger og sagsøgte – stedlig og saglig kompetence
— Processkrifter: Stævning, svarskrift, replik, duplik
— Påstande og anbringender
— Forberedelse i øvrigt
— Beviser
— parts- og vidneforklaringer
— Dokumentbeviser
— syn og skøn
— Hovedforhandling
— Dommen og evt. anke af dommen
 Domstole
— Almindelige og særlige domstole
— Almindelige domstole
— Højesteret – kun principielle sager
— Landsretterne (Østre og Vestre) – som HR kun appelinstans
— Byretterne (24) – alle sager som HR
— Sø- og Handelsretten – specialdomstol
— Tinglysningsretten

— Særlige domstole
— Boligretten
— Den Særlige Klageret
— Rigsretten
— Tjenestemandsretterne
— Arbejdsretten
 Byretten
— Civilretten / civile sager af enhver art
— Almindelige civile sager, rpl. kap. 21-41
— Omstødelsessager efter konkursloven
— Specielle civile sager, rpl. kap. 42-58
— Ægteskab og forældremyndighed
— Faderskabssager og adoption etc.

— Skifteretten / skifter
— Dødsboer
— Ægtefælleskifter
— Konkursboer
— Fogedretten / Tvangsfuldbyrdelse
— Kriminalretten (straffesager)
 Dommerne

— Dommerudnævnelsesrådet
— Dansk indfødsret, cand.jur. og uberygtet
— Landsretskonstitution
— Højesteret, prøvevotering i to sager
— Rekrutteringsprincipper
— Før og efter Dommerudnævnelsesrådet

— Beskyttet mod afskedigelse, grl. § 64 og rpl. §§ 47-47b

— Fremtræden i retten, symboler og kappe, rpl. §§ 56 og
56a
 Retsassessorer og dommerfuldmægtige

— Domstolsstyrelsen
— Dansk indfødsret, cand.jur. og uberygtet
— Retsassessorer er tjenestemandsansat
— Dommerfuldmægtige er alm. ansat
— Beskyttet mod afskedigelse, rpl. §§ 44, jf. 54-55
— Fungerer som dommere efter konstitution
— Fremtræden i retten, symboler og kappe, rpl. §§ 56 og
56a
 Sagkyndige dommere

— Beskikkes af retspræsidenten for embedet for 4 år

— Anvendes ikke i Højesteret
— Anvendes i
— Lejesager
— Sø- og Handelsretten
— Ansættelsessager
— Markedsføringsloven
— betalingsmiddelloven

— Dansk indfødsret, indgående og tidssvarende viden og

uberygtet

— Retsassessorer er tjenestemandsansat
 Dommere og inhabilitet
— Rpl. §§ 60-61
— Ingen peronlig interesse i sagens udfald
— upartisk og uafhængig
— Ingen konkret grund, skal blot være tvivl om habiliteten
— § 61, øvrige omstændigheder, der er egnede til at rejse tvivl
om dommerens fuldstændige upartiskhed

— Rpl. § 60, konkrete inhabilitetsgrunde

— Part i sagen eller interesse i dens udfald
— Nært venskab, U 2011.87 Ø (s. 40)
— Familierelation U 2011.3374/3 H (s. 40)
— Behandlet sagen i en underinstans / været advokat for parten
— Voldgiftsdommer udpeget af en part, der er part i retten
— Dommeres juridiske artikler og bøger?
— Forligsforslag?
 Advokaters møderetsmonopol
— Rpl. kap. 12-15b
— Eneberettiget til at være rettergangsfuldmægtige, jf.
rpl. §§ 131 og 260, stk. 2 (møderetsmonopolet)

— 8 undtagelser (s. 51-53)

— Rettergangsfuldmagten omfatter alle processuelle
handlinger, men ikke materielle handlinger såsom:
— Sagsomkostninger
— Indgåelse af forlig
— Anke og ankeafkald
— Rettergangsfuldmagten kan udvides ved særlig
bemyndigelse
 Advokater

— Skal være uafhængige af statsmagten for at undgå

interessekonflikter og have særlig tillid

— Virksomhedsformer og lovpligtig ansvarsforsikring

— Advokatsamfundet, Advokatnævnet samt Danske Advokater
— Beskikkes af justitsministeren, jf. rpl. § 119
— Myndig og juridisk bachelor- og kandidateksamen
— 3 års praktisk juridisk virksomhed
— Advokatfuldmægtig, anklager, dommerfuldmægtig og
— anden virksomhed af ”relevans for advokatgerningen” ifl.
forarbejder
— Bestået advokateksamen og prøve i retssagsbehandling
 Advokater

— Beskikkelse kan/skal nægtes, jf. § 121, hvis

— Ansat ved domstolene og anklagemyndigheden og det offentlige
— Strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug
af advokathvervet eller gør personen uværdig til den tillid og
agtelse, hvervet kræver
— Udvist adfærd, der giver grund til at tro, at man ikke kan udøve
hvervet på forsvarligvis vis
— Gæld til det offentlige på mere end 50.000 kr.
— Beskikkelse kan fratages ved dom, f.eks. ved
— Insolvens, sindssyge, grov eller gentagen tilsidesættelse af
reglerne for advokater, dvs. disciplinærsager (Advokatnævnet)
 Advokater, rpl. § 126
— En advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god
advokatskik

— Advokaten skal herunder udføre sit hverv grundigt,

samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad
berettigede hensyn til klienternes tarv tilsiger

— Sagerne skal fremmes med fornøden hurtighed

— En advokat må ikke kræve højere vederlag for sit arbejde,
end hvad der kan anses for rimeligt

— En advokat må ikke uden for sin advokatvirksomhed i

forretningsforhold eller i andre forhold af økonomisk art
udvise en adfærd, der er uværdig for en advokat
 Advokater
— Alle advokater har møderet for byretterne, jf. rpl. § 132
— Møderet for landsretterne og Sø- og Handelsretten kræver
bestået prøve i procedure, jf. rpl. § 133

— Møderet for Højesteret opnås efter 5 år efter møderet for

landsret, jf. § 134
— Møderet for Højesteret kan i særlige tilfælde fratages af
Højesteret

— Advokaten må have 1-2 advokatfuldmægtige, jf. rpl. § 135,

stk. 1

— Advokatfuldmægtige skal have dansk juridisk bachelor- og

kandidateksamen, jf. rpl. 135, stk. 1.
 Partsbegrebet

— Processuel partsevne
— Evnen til at være sagsøger eller sagsøgt
— Fysiske personer, også umyndige og mindreårige
— Juridiske personer
— Dødsboer
— Ufødte i visse tilfælde
— Interessentskaber
— Konkursboer
— Ejerforeninger
— Staten, regioner og kommuner
 Partsbegrebet

— Søgsmålsimmunitet for diplomater mv. og Kongehuset

— Proceshabilitet, jf. rpl. § 259
— Evnen til personligt at føre en retssag og udøve ens
procesretlige beføjelser
— Umyndige, mindreårige og sindssyge mv. har ikke
proceshabilitet
— Prøves efter påstand, men kan prøves ex offcio, jf. rpl. §
258

— Advokatpålæg, rpl. § 259, stk. 2

— ikke muligt at behandle sagen på hensigtsmæssig måde
— Pålægget kan ikke indbringes for højere ret
— Ikke-efterkommelse medfører udeblivelsesvirkning
 Grundlæggende principper

— Dispositionsprincippet
— Forhandlingsprincippet
— Offentlighedsprincippet
 Dispositionsprincippet
— Parterne kan disponere materielt over sagens
genstand i dispositive sager
— Rettens funktion er alene at løse tvisten, hvis den ikke
angår generelle samfundsmæssige interesser
— Sml. indispositive sager, hvor samfundet har interesse i
udfaldet, f.eks. faderskabssager

— Princippet omfatter
— Indgåelse af forlig
— Overdrage kravet/fordringen
— Proceserklæringer
— At tage bekræftende til genmæle er et ankeafkald
— Fravige deklaratoriske processuelle regler, f.eks. ved
værnetingsaftaler og frafald af kald og varsel, men ikke
præceptive procesregler
 Forhandlingsprincippet, rpl. § 338
Retten kan ikke tilkende en part mere, end han har påstået,
og kan kun tage hensyn til anbringender, som parten har
gjort gældende, eller som ikke kan frafaldes.

—Det modsatte af officialprincippet, som forvaltningen er

underlagt og som gælder i straffesager

—Det er parterne, der skaber sagens rammer, ikke retten

—Retten skal ikke træffe den rigtige afgørelse, men alene
den rigtige afgørelse set i forhold til parternes procesførelse
– princippet om den formelle sandhed
—Parterne kender sagen bedst og fremskaffer processtoffet
—Retten skal ikke selv indhente processtof, som parterne
ikke har fremført
 Forhandlingsprincippet, rpl. § 338

Forhandlingsprincippet hviler på fire hovedbegrundelser

—Parterne kan materielt disponere over sagens genstand

(dispositionsprincippet)

—Parterne kender sagen bedst og er derfor bedst til at

fremskaffe processtoffet. Retten skal ikke selv indhente
processtof, som parterne ikke har fremført

—Da parterne betaler sagens omkostninger skal de også have

mulighed for at bestemme, hvor meget eller lidt der skal
gøres ud af sagen
—Hvis retten var med til at tilvejebringe processtoffet,
kunne der opstå mistanke om partiskhed
 Forhandlingsprincippet, rpl. § 338

Forhandlingsprincippet omfatter ikke anbringender, der

ikke kan frafaldes, f.eks. i

—Præceptive regler
—Lov og ærbarhed, jf. Danske Lov 5-1-2 og U 2014.2434 H
om sort arbejde

Forhandlingsprincippet kan heller ikke fraviges ved rpl.

§ 322, hvorefter retten træffer bestemmelse om
sagsomkostninger, selv om der ikke er nedlagt påstand
herom
 Forhandlingsprincippet og jus

Forhandlingsprincippet omfatter ikke jus og

bevisbedømmelsen, jf. § 338 e.c.

—Retten anvender selvstændigt juraen

—Retten vurderer selvstændigt beviserne ud fra
princippet om den frie bevisbedømmelse

—Retten bør anvende sin spørgsmålsret, jf. rpl. § 339,

stk. 2, til at sikre, at parterne ikke overraskes over en
påtænkt retsanvendelse

—Retten skal anvende gældende ret

—Retten kan ikke afgøre sagen efter billighed
 Offentlighedsprincippet
— Grl. § 65, stk. 1 bestemmer, at der i videst muligt
omfang skal gennemføres offentlighed og mundtlighed
i retsplejen

— Offentlighed skal sikre og styrke offentlighedens viden

om, tillid til og kontrol med retsvæsenet og beskytte
parterne mod en hemmelog retspleje, jf. Bet.
2003:1427, s. 48

— Mundtlighed skal give mulighed for at overvære en

retssag, da en skriftlig behandling jo ikke kan
overværes!

— Sml. voldgift, hvor processen er ”fortrolig” (rettere

”privat”)
 Offentlighedsprincippet

— Retsmøder
— Forberedende retsmøder er ikke offentlige, medmindre der
sker bevisførelse til brug for hovedforhandlingen, jf. rpl. §
339a
— Hovedforhandlingen er offentlig, jf. rpl. § 28a
— Aktindsigt
— Rpl. kap. 3a gælder for både straffe- og civile sager
— § 41 b og c: alle har aktindsigt i påstandsdokument,
sammenfattende processkrift, skriftlig forelæggelse,
skriftlig procedure, domme kendelser og beslutninger
— § 41 d: aktindsigt i øvrige dokumenter, bortset fra rettens
interne arbejdsdokumenter, hvis ”individuel, væsentlig
interesse i et konkret retsspørgsmål og de pågældende
dokumenter har betydning for dette spm. (retlig interesse)
 Offentlighedsprincippet
— Undtagelser til offentlighedsprincippet oplister i rpl.
§§ 41 b, stk. 2 og 3

— Den vigtigste er § 41 b, stk. 3, nr. 3

— Oplysninger om en persons rent private forhold
— seksuelle forhold, væsentlige sociale problemer og misbrug,
— men ikke økonomiske, arbejdsmæssige eller boligforhold, jf.
Bet. 2013:1427, s. 221
— En virksomheds erhvervshemmeligheder
— F.eks. omsætningstal og udviklingsplaner
— Det skal vurderes konkret om hensynet til offentlighedens
indsigt i dommen bør vige for hensynet til virksomheden
— Offentliggørelse skal have betydelige skadevirkninger for
virksomheden, jf. Bet. 2013:1427, s. 224
— Kan hensynet varetages ved anonymisering? (rpl. § 41 e, stk.
 Offentlighedsprincippet
— Meroffentlighed, rpl. § 41 h
— Retten kan give aktindsigt, selv om §§ 41 – 41 g ikke er
opfyldt
— Reglen sender ”et signal om at retten bør imødekomme
rimeligt begrundede anmodninger om meroffentlighed”,
jf. Bet 2003:1427, s. 251
— To hovedområder ifl. bet. 2003:1427, s. 252
— Journalister
— Videnskabelige undersøgelser

— Parters aktindsigt
— Fuld aktindsigt af hensyn til kontradiktion
— U 2006.383 Ø, den fuldstændige journal fra sagsøgers
læge fremsendt til retten, men ikke modparten,
udleveret til sagsøgte
Civilproces, voldgift og mediation

Professor Peter Arnt Nielsen

CBS LAW
Hvilke sager kan behandles af domstolene?

• Der stilles to grundlæggende krav

– Fornøden retlig interesse hos sagsøger
– Rette sagsøgte
– Ulovreguleret, retspraksis og teori gælder
• Er disse krav ikke opfyldt, afvises sagen eller
sagsøgte frifindes
• Retlig interesse bygger på
– Hensynet til sagsøgte og evt. omkostninger
– Hensynet til ikke at overbelaste domstolene
– Domstolene skal afgøre konkrete sager
– Domstolene skal ikke afgøre hypotetiske og
abstrakte spørgsmål
Hvilke sager kan behandles af domstolene?
• Der sondres mellem to typer af søgsmål
– Fuldbyrdelsessøgsmål
– Anerkendelsessøgsmål
• Fuldbyrdelsessøgsmål
– Kan fuldbyrdes af fogedretten
• Pengekrav
• Udlevering af et aktiv
• Undlade at foretage visse handlinger
• Anerkendelsessøgsmål
– Kan ikke fuldbyrdes af fogedretten
• Sgt. skal anerkende injurierende beskyldninger
• Sgt. skal anerkende ulovlig opførsel af bygning
• Sgt. Skal anerkende, at afgørelsen er ugyldig
• Retlig interesse særlig betydning ved
anerkendelsessøgsmål, da det som regel klart er
opfyldt ved fuldbyrdelsessøgsmål
 Fornøden retlig interesse

• Begrebet dækker over tre betingelser:

• Sagsøgers påstand skal være lovlig og
kan bedømmes retligt
• Sagsøgers påstand skal være aktuel
• Sagsøger skal have en konkret interesse i
sagen
 Bet. 1. Lovlig påstand og retlig bedømmelse
• Domstolene skal alene tage stilling til retlige spørgsmål
• Ikke-retlige påstande
– Sygehusvæsenet er dårligt
– Naboen hegn er grimt
– Arbejdsgiverforening skal udarbejde kønsopdelte statistikker, U
2007. 213/2 H
– Nationalbanken skal stoppe inflationen, U 1974.525 H
• Ulovlige påstande skal afvises ex officio
– Sagsøgte skal udlevere et parti hash
– Sagsøgte skal udføre sort arbejde
• Sort arbejde
– Frifindelse for krav om betaling af sort arbejde, U 2014.2434 H,
da aftalen stred mod DL 5-1-2 (lov og ærbarhed)
– Afvisning i U 2008.1799 Ø om mangler ved sort arbejde
– Afvisning i U 2012.365 V om mangler ved mc, svig med reg.
afgift
 Bet. 2. Aktuel påstand

• Domstolene skal alene tage stilling aktuelle

spørgsmål
• Ikke-aktuelle påstande afvises eller ”frifindes
for tiden”
• Fuldbyrdelsessøgsmål kan som HR kun
anlægges for forfaldne krav
– U: medmindre sagsøgte har bestridt kravet
– U: Sagsøgte kan anlægge retssag mod 3.-mand
eller adcitere denne i hovedsagen, selv om hans
regreskrav ikke er forfaldent
 Bet. 2. Aktuel påstand
• Anerkendelsessøgsmål kan ikke anlægges for:
– at få dom for et krav, der kunne fremmes som et
fuldbyrdelsessøgsmål, hvis det var forfaldent
– krav, der er opfyldt, jf. U 2009.1093/1 Ø; kære afvist, da
lejer var sat ud inden kæresagens behandling
– krav, der vil blive opfyldt, jf. U 2007.2161 H
(Roskildefestivalen stod ved tilbud om fuld betaling)
– at få fastslået gyldigheden af endnu ikke foretagne eller
opgivne handlinger, jf. U 2009.1758 H om lovligheden af
opstilling af vindmøller, da planerne var opgivet
– mod en myndighed, hvis man får medhold i ansøgningen,
men er uenig i begrundelsen, jf. U 2004.1464 H
– At få en abstrakt lovfortolkning, dvs. uden en tvist, jf.
bl.a. U 2010.2109 H mod Kulturministeriet om fortolkning
af ophavsretslovens § 19 uden en eksisterende tvist
 Bet. 3. Konkret interesse i sagen
• Har sagsøger ikke konkret interesse i sagen,
afvises den efter begæring, ikke ex officio
• Ved fuldbyrdelsessøgsmål har rettighedshaveren
har konkret interesse i sagen
• Overdrages rettigheden, følger den konkrete
interesse med til erhververen
• Mandatarfuldmagt, sgs. bemyndiger en anden
part til at føre sagen for sig, f.eks. en
fagforening
• Konkursboer har konkret interesse, hvis det
angår alle kreditorer
• U 2007.2170 H, 50 lodsejere kunne ikke anlægge
sag om ejendomsret til sø for 1.100 lodsejere
 Bet. 3. Konkret interesse i sagen
• Sager om grundlovsmæssighede af love
– U 1996.1300 H, 11 enkeltpersoner kunne få prøvet lovligheden
af DK’s tiltrædelse af Unionstraktaten
– U 2011.984 H, en række enkeltpersoner kunne få prøvet
lovligheden af DK’s tiltrædelse af Lissabon-traktaten
– U 2001.2065 H, en forening, der optrådte som repræsentant for
en række enkeltpersoner, kunne ikke få prøvet lovligheden af
DK’s tiltrædelse af Schengen-konventionen
– U 20101547 H, søgsmål om gyldigheden af en
folketingsbeslutning om DK’s deltagelse i Rak-krigen afvist
• U 1999.841 H, Tvind-sagen og ”lovgivende
sagsbehandling”
• Sager om tilladelser, lokalplaner etc
– Partsstatus efter fvl. giver fornøden konkret interesse
– Påtaleretten til overholdelse af offentlige regler tilkommer
alene offentlige myndigheder, medmindre loven tillægger andre
søgsmålskompetence
 Rette sagsøgte
• Anlægges der retssag mod en, der ikke er rette
sagsøgte, frifindes denne eller også afvises sagen, i
begge tilfælde dog kun efter påstand
• Ofte uproblematisk i fuldbyrdelsessøgmål
• I sager mellem to parter, hvor en myndighed træffer
afgørelse, er rette sagsøgte modparten, ikke
myndigheden
– Advokatnævnets afgørelser i klientklager: klienten skal
sagsøge advokaten
– Advokatnævnets afgørelser i disciplinærsager: advokaten skal
sagsøge nævnet (!)
• I sager, hvor en myndighed træffer afgørelse over for
en borger eller virksomhed, er myndigheden rette
sagsøgte
• I sager behandlet af en underordnet og overordnet
myndighed er den overordnede myndighed rette
sagsøgte
 Evne til at betale sagens omkostninger
• Sagsøger skal betale retsafgift
• Domstolene påser ikke, at sagsøger kan betale sin
advokat
• Den, der taber retssagen, skal som HR betale
modparten hans omkostninger
• En sag kan som HR ikke afvises under henvisning til,
at sagsøger ikke kan betale de pålagte
sagsomkostninger
– U: U 2000.1575 H afvist, da en forening var stiftet for at
undgå medlemmernes hæftelse for sagsomkostninger
(omgåelse)
– U: Sikkerhedsstillelse ved tilmelding til gruppesøgsmål
– U: rpl. § 321, udenlandske sagsøgere uden for EU skal
stille sikkerhed, medmindre en konvention fritager
herfor
 Domstolenes saglige kompetence

• Generelle synspunkter
• Én eller flere dommere?
• Ressourcehensyn
• Specialist-dommer eller generalist?
• Behandling af principielle sager
• Nærhedsprincippet
• Voldgift som alternativ / fravalg af
domstolene
 Domstolenes saglige kompetence
• Nævnsbehandling
– HR: Udelukker ikke adgang til domstolene i stedet
– U: Forbrugerklagenævnet eller andet godkendt
nævn
• Er sagen indbragt for et sådant nævn, afvises en retssag,
så længe den behandles af nævnet
• Er sagen anlagt ved domstolene, kan den på begæring
henvises til nævnet og retssagen hæves, medmindre den
er uegnet til nævnsbehandling, jf. rpl. § 361
– U: Boliglejesager kan ikke indbringes for
domstolene, før end de har været i huslejenævnet,
medmindre parterne efter tvistens opståen aftaler
domstolsbehandling
– U: Advokatnævnets behandling af salærklager skal
først behandles af nævnet
• Afgørelser om henvisning til nævn træffes ved
kendelse
 Byrettens saglige kompetence

• Rpl. § 224, alle civile sager starter i byretten

• To undtagelser hertil og retten afviser ex officio
ved kendelse:
– Lejesager skal behandles af boligretten, LL § 107
– EF-varemærker og EF-design skal behandles af SH
• Andre S&H-sager skal henvises til S&H, hvis én af
parterne anmoder om det, medmindre parterne
har aftalt byretsbehandling
• Anmodning skal fremsættes senest i det forberedende §
353 møde
• Afgørelse træffes ved kendelse
 Byrettens henvisning til landsretten
Rpl. § 226, stk. 1: Byretten kan efter anmodning
fra en part henvise en principiel sag til
landsretten, hvis den har generel betydning for
retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig
samfundsmæssig række vidde i øvrigt
• Parterne kan ikke vedtage landsretsbehandling
• Landsrettens afgørelse som 1. instans kan
appelleres til Højesteret
• Byretternes praksis bør harmonere med
procesbevillingsnævnets praksis for 3. instans-
bevilling
• Hensynet til Højesterets status / principielle
sager
 § 226’s anvendelsesområde
• Lovfortolkning
• Principielle retlige spørgsmål
• Uskreven ret
• Rækkevidden af en principiel højesteretsdom
• Hvad er ikke principielle spm.?
– Bevisspørgsmål
– Betydelige beløb i sig selv
– Offentligt interessant sag
– Anvendelse af EU-ret eller fremmed ret
• Sagens samfundsmæssige betydning indføjet i
rpl. § 226 i 2014 (kodifikation)
• Både sagens principielle betydning og dens
samfundsmæssige betydning skal være opfyldt
 Byrettens henvisning til Sø- og
Handelsretten

§ 227. Byretten kan efter anmodning fra en part

henvise en sag vedrørende ansættelsesforhold
mellem arbejdsgivere og deres ansatte til
behandling ved Sø- og Handelsretten, hvis sagen
er af principiel karakter og fagkundskab til
arbejdsmarkedsforhold har væsentlig betydning.

Stk. 2. Byretten kan efter anmodning fra en part

henvise en sag om ophavsret, som ikke er
omfattet af § 225, stk. 2, nr. 4, til Sø- og
Handelsretten, hvis sagen er af principiel karakter
og fagkundskab til erhvervsforhold har væsentlig
betydning.
 Byrettens dommere
• En dommer i civile sager, rpl. § 12, stk. 1
• Tre dommere, jf. § 12, stk. 3, hvis
– sagen er af principiel karakter,
– sagens udfald kan få væsentlig betydning for andre end
parterne,
• F.eks. præjudikatværdi for lignende sager
• F.eks. mange lignende sager forventes
– sagen frembyder særlig omfattende eller vanskelige
retlige eller bevismæssige spørgsmål
• F.eks. EU-retlige spm., store entreprisesager og miljøsager etc.
– sagens særlige karakter i øvrigt undtagelsesvis gør
kollegial behandling påkrævet.
• Parterne skal have lejlighed til at udtale om spm.,
men retten bestemmer
• Afgørelse træffes ved kendelse, f.eks. på § 353-
mødet, der kun kan kæres, hvis der gives afslag på 3-
dommerbehandling
 Byrettens dommere
• Dommerne er generalister
• Retten kan i alle civile sager tiltrædes af to
sagkyndige dommere, jf. rpl. § 20, stk. 1.
– Sker kun begæring af en part jf. retspraksis
– Sagkyndige dommere kan ikke erstatte sagkyndig
bevisførelse
– Konkret vurdering, jf. U 2011.1473/1 H
• Kan sagen bedst belyses ved syn og skøn og sagkyndige
erklæringer eller er det mest hensigtsmæssigt med sagkyndige
dommere?
• Er det en 3-dommer-ret kan dette tale for lempeligere adgang
til sagkyndige ifl. lærebogen, s. 158
• Komplicerede skattesager, masseafskedigelser, søsager
• Afgørelse træffes ved kendelse, f.eks. på § 353-
mødet, der ikke kan indbringes for højere ret
 Sø- og Handelsretten

• 1. instans-domstol
• Specialdomstol, jf. rpl. § 15, der henviser
til §§ 225 og 227
• Historisk betinget specialdomstol
• Sager behandles af én dommer, medmindre
der efter de regler, der gælder for byretten
træffes afgørelse om tre dommere
• Der anvendes altid to sagkyndige dommere,
• Kan udvides til fire, jf. rpl. § 16, stk. 5
 Sø- og Handelsrettens kompetence

• Rpl. § 15, § 225 og § 227

• § 15-sagerne
– forbud og påbud, jf. kap. 40,
– forbud eller påbud om EF-varemærker, jf.
varemærkelovens §§ 43 c og 43 d,
– forbud eller påbud om EF-design, jf. designlovens
§ 43,
– sager om begrænsningsfonde, jf. sølovens kap. 12
– Insolvenssager ”for” Københavns Byret, retten på
Frederiksberg og retterne i Glostrup og Lyngby
 Sø- og Handelsrettens kompetence
• Obligatoriske § 225-sager (stk. 1)
– sager om EF-varemærker, jf. varemærkelovens § 43 a,
– sager om EF-design, jf. designlovens § 42.
• Fravigelige § 225-sager, (stk. 2) dvs. medmindre parterne har aftalt
andet
– Internationale sager, hvor fagkundskab til internationale erhvervsforhold har
væsentlig betydning,
– sager mellem erhvervsdrivende, hvor fagkundskab til sø-, land-, luft- og
jernbanetransport har væsentlig betydning,
– sager, hvor Forbrugerombudsmanden er part og anvendelsen af lov om
markedsføring, lov om finansiel virksomhed eller lov om betalingstjenester og
elektroniske penge har væsentlig betydning,
– sager, hvor anvendelsen af varemærkeloven, fællesmærkeloven, designloven,
patentloven, lov om brugsmodeller, lov om beskyttelse af halvlederprodukters
udformning (topografi), plantenyhedsloven eller ophavsretslovens regulering af
rettigheder til brugskunst eller edb-programmer har væsentlig betydning,
– sager, hvor anvendelsen af konkurrenceloven har væsentlig betydning, og
– sager mellem erhvervsdrivende, hvor anvendelse af lov om markedsføring har
væsentlig betydning.
• Anlægges en sag, der er omfattet af stk. 2, ved byretten, henviser
retten efter anmodning fra en part sagen til Sø- og Handelsretten
• Sø- og Handelsretten kan tilbagevise sagen til byretten, hvis den
finder, at § 225, stk. 2 ikke er opfyldt
 Sø- og Handelsrettens kompetence
• § 227-sager er sager, der henvises fra byretten
til SH efter anmodning fra en part
• Sager om ansættelsesforhold mellem
arbejdsgivere og deres ansatte, hvis
– sagen er af principiel karakter og
– fagkundskab til arbejdsmarkedsforhold har væsentlig
betydning
• Sager om ophavsret, som ikke er omfattet af §
225, stk. 2, nr. 4,hvis
– sagen er af principiel karakter og
– fagkundskab til erhvervsforhold har væsentlig
betydning.
• SH kan hverken tilbagevise eller henvise til
landsretten
 Boligrettens saglige kompetence
• Boligretten er en specialdomstol, der sættes i byretten
• Boligretten består af en dommer og to lægdommere fra hhv.
grundejerforeninger (udlejere) og lejerforeninger
• Kan næppe sættes med tre dommere, jf. lærebogen, s. 166,
medmindre parterne er enige heri
• Lejesager behandles af boligretten, LL § 107
– Boliglejemål
– Erhvervslejemål
– Sager efter andelsboliglovens § 16
• Lejesager er ikke
– Leje af hotelværelse
– Leje af underjordisk parkeringsareal
– Leje af jordareal (forpagtning)
• Boligretten kan henvise principielle sager til landsretten, jf.
LL § 112, stk. 1, jf. de for byretten gældende regler og kan
henvise en sag, medmindre sagens karakter gør det
nødvendigt med lægdommeres medvirken
 Landsrettens saglige kompetence

• Landsretterne er alene en appeldomstol

• Byretten kan henvise principielle sager, jf. rpl. §
226, til landsretten
• Landsretten påser ex officio, at § 226 er opfyldt
• Landsretten afviser henvisningen og tilbageviser
sagen til byretten, hvis § 226 ikke er opfyldt
• Der medvirker altid tre dommere i landsretten
• Landsretten kan som byretten, jf. rpl. § 20,
sættes med yderligere to sagkyndige dommere
– Dette sker uafhængigt af, om der i byretten
medvirkede sagkyndige dommere
Civilproces, voldgift og mediation

Professor Peter Arnt Nielsen

CBS Law
 Domstolenes stedlige kompetence

• Afgrænsning og hensyn
• Nationale og internationale sager
• Internationale sager på Int. formueret
– Sager omfattet af DF
– Sager omfattet af rpl. kap. 22, jf. § 246, jf.
listen samt gods- opholdsværneting
• Nationale sager
 Domstolenes stedlige kompetence

• Hensyn - internationale sager

– Forum shopping
– Tillid til retssystemet / korruption
– Effektivt retssystem
– Processuelle hensyn
• National, stedlig kompetence beror på
helt andre praktiske hensyn, fordi
– Kvaliteten er den samme ved alle byretter
– Geografiske hensyn
– Processuelle hensyn, navnlig ”bevis-nærhed
– Èn og kun én Sø- og Handelsret
 Domstolenes stedlige kompetence

• Oversigt / struktur
• Hjemtinget / bopælsværnetinget
– Hvad er bopæl?
– Ingen bopæl?
– Bopæl for juridiske personer?
• Eksklusive værneting
• Alternative værneting
– Sagsøger kan vælge mellem bopæl g det
alternative værneting
– Processuelle hensyn, navnlig ”bevis-nærhed”
 Domstolenes stedlige kompetence

Eksklusive værneting
• Rettigheder over fast ejendom, jf. DF art.
24 og rpl § 241
• Lejesager, jf. LL § 111, stk. 1 og ELL § 76,
stk. 2
• ejendommens beliggenhed
• Værnetingsaftaler ikke tilladt
 Domstolenes stedlige kompetence

• Sager mod centrale statslige myndigheder,

jf. rpl § 241, hvor en afgørelse skal prøves
• Sagsøgerværneting
• Ønske om at sprede sådanne sager
• Centrale myndigheder er ministerier,
styrelser og statslige nævn
• Decentrale myndigheder er statsforvl.,
politidirektører, sociale nævn og
arbejdsmarkedsregioner
• § 241, stk. 2 kan fraviges ved aftale
 Bopælsværnetinget, rpl. § 235
§ 235. Retssager anlægges ved sagsøgtes
hjemting, medmindre andet er bestemt ved lov.

Stk. 2. Hjemtinget er i den retskreds, hvor sagsøgte

har bopæl. Har sagsøgte bopæl i flere retskredse,
er hjemtinget i enhver af dem.

Stk. 3. Har sagsøgte ingen bopæl, er hjemtinget i

den retskreds, hvor han opholder sig.

Stk. 4. Har sagsøgte hverken bopæl eller kendt

opholdssted, er hjemtinget i den retskreds, hvor
han sidst har haft bopæl eller opholdssted.
 Bopælsbegrebet
Det sted, hvor man reelt har sit varige
hjem, dvs. det sted, hvor man man har
sine personlige ejendele og opholder sig,
når man ikke midlertidigt opholder sig et
andet sted, f.eks. pga. arbejde, studium ,
sygdom, ferie eller fængselsophold
– Statsborgerskab uden betydning
– Bredt skøn
– Tilmelding til Folkeregister vejledende /
formodningsregel
 Bopælsbegrebet
• Bopælsskifte
• Det afgørende er ikke længden af
opholdet, men formålet
• Ikke bopælsskifte ved
– Langvarigt sygehusophold, ej heller i
terminale sager
– Langvarigt studieophold
– Langvarige fængselsophold
– Krisecenterophold, U 2006.86 Ø
– Sommerhusophold som udg. pkt. ikke
bopælsskift
• Plejehjemsophold er bopælsskifte hvis
blivende karakter
 Juridiske personers hjemting, § 238, stk. 1

• § 238 omfatter alle juridiske personer, dvs. med

og uden begrænset hæftelse
• Hovedkontoret er afgørende
• Hovedkontoret er det sted, hvor ledelsen udøver
sine ledelsesbeføjelser, dvs. det faktiske
hovedsæde i modsætning til det
vedtægtsmæssige hovedsæde
• Kan et hovedkontor ikke oplyses, f.eks. ved
foreninger, er der dansk hjemting, hvis et
bestyrelsesmedlem eller direktionen har bopæl i
DK
• Sag kan anlægges ved den pågældendes bopæl
 Offentlige myndigheders hjemting
§ 239 og § 240

§ 239. Regioner og kommuner har hjemting i den

retskreds, hvor hovedkontoret ligger.

§ 240. Staten har hjemting i den retskreds, hvor den

myndighed, som stævnes på statens vegne, har
kontor.
Stk. 2. Sager om prøvelse af afgørelser truffet af en
central statslig myndighed anlægges ved
sagsøgerens hjemting, hvis sagsøgeren har
hjemting i Danmark, jf. dog § 245.
 Alternative / supplerende værneting

• Virksomhedsværnetinget, § 237 og § 238,

stk. 2
• Ejendomsværnetinget, § 241
• Opfyldelsesværnetinget, § 242
• Deliktværnetinget § 243
• Forbrugerværnetinget, § 246
• Selskabsværnetinget, § 238, stk. 3
• Aftalt værneting, § 245
 Virksomhedsværnetinget
§ 237 og § 238, stk. 2
• § 237 angår fysiske personer, § 238, stk. 2
juridiske personer
• Sag kan anlægges på det sted, hvorfra
virksomheden udøves
• Der skal være tale om en aktivitet med
økonomisk gevinst for øje, omfatter ikke
hobbyvirksomhed
• Stedet kan være en butik, forretning, værksted,
kontor eller lager
• Virksomheden skal udøves fra dette sted og angå
det pågældende retsforhold, jf.
forsikringssagerne U 2002.1609 V og 2009.2543 V
 Ejendomsværnetinget, § 241

§ 241. Sager vedrørende rettigheder over fast

ejendom kan anlægges ved retten på det sted,
hvor ejendommen ligger.

• Fast ejendom omfatter jordarealer, bygninger i bred

forstand, f.eks. vindmøller
• Rettigheder over fast ejendom omfatter ejendomsret,
brugsrettigheder, servitutter og forkøbsret samt
gyldigheden af en købsaftale
• Sagen skal angå rettigheden
• Retten kan pådømme accessoriske krav, f.eks. et
erstatningskrav
• Naboretlige sager falder uden for, lærebog kritisk
 Opfyldelsesværnetinget, § 242
§ 242. Sager om kontraktforhold kan anlægges ved retten
på det sted, hvor den forpligtelse, der ligger til grund for
sagen, er opfyldt eller skal opfyldes.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på

pengekrav, medmindre kravet er opstået under ophold i
retskredsen under sådanne omstændigheder, at det skulle
opfyldes, inden stedet forlades.

• Opfyldelsesstedet for den pågældende forpligtelse

• Pengekrav undtages efter stk. 2 for at undgå
kreditorværneting
• Intet lovvalg i nationale sager
 Deliktværnetinget, § 243
§ 243. Sager, hvorunder der påstås straf, erstatning eller
oprejsning i anledning af retskrænkelser, kan anlægges ved
retten på det sted, hvor retskrænkelsen er foregået.

• Omfatter erstatning den for kontrakt

– Alm. erstatningssager
– Produktansvar og miljøskader
– Injurier og hundeansvar
– Erstatningsansvar mod stiftere, bestyrelse og direktion uanset
rpl. § 238, stk.4
• Valgfrihed mellem handlingssted og virkningssted
• Ansvarsgrundlag uden betydning
• Et forsikringsselskab indtræder i de processuelle
rettigheder
 Forbrugerværnetinget, § 244
§ 244. I sager om forbrugeraftaler, som ikke er indgået ved
personlig henvendelse på den erhvervsdrivendes faste
forretningssted, kan forbrugeren anlægge sag mod den
erhvervsdrivende ved sit eget hjemting.

• Sagsøgerværneting
• Indgås aftalen ved personlig henvendelse på den
erhvervsdrivendes faste forretningssted, dvs. butikssalg,
bilsalg, autoreparation etc., gælder de alm. regler
• § 242 kan i stedet anvendes
• Forbrugeraftale: en aftale mellem en erhvervsdrivende og en
person, der hovedsageligt handler uden for sit erhverv samt en
aftale mellem to forbrugere formidlet af en erhvervsdrivende
• Forsikringsaftaler er forbrugeraftaler, medminde
forsikringstageren tegner en erhvervsforsikring
 Selskabsværnetinget, § 238, stk. 3 og 4
§ 234, stk. 3. Sager, der vedrører sammenslutningen, og som rejses
af sammenslutningen mod de enkelte medlemmer eller opstår
imellem disse, kan anlægges ved sammenslutningens hjemting.
Stk. 4. Sager om erstatning mod stiftere, bestyrelsesmedlemmer og
direktører i de i stk. 1 nævnte sammenslutninger kan anlægges ved
sammenslutningens hjemting.

• Stk. 1 angår interne sager

– omfatter medlemmer af foreninger og aktionærer
– Omfatter sager mellem to aktionærer om aktionæroverenskomst
– Omfatter ikke to naboer i en grundejerforening
– Omfatter ikke sager om stiftelse af den juridiske person
• Stk. 2 angår erstatningssager
• I begge tilfælde kan sagen anlægges ved hjemtinget
 Værnetingsaftaler, § 245
§ 245. Parterne kan aftale, ved hvilken af flere ligeartede retter
sagen skal anlægges.
Stk. 2. I sager om forbrugeraftaler er en forudgående aftale om
værneting ikke bindende for forbrugeren.

• Værnetingsaftaler, DF art. 25
• To retsvirkninger
– Gør en ikke-kompetent domstol kompetent
– Afskærer en ellers kompetent domstol dens kompetence
• Formålet er at give parterne forudsigelighed
• Stor betydning i internationale sager
• Mindre betydning i et lille land som Danmark
• Negative værnetingsaftaler Sø- og Handelsretten, jf. rpl §
225, stk. 2
 Forbud mod værnetingsaftaler

• Lejesager, jf. LL § 111, stk. 1 og ELL § 76

– En lejesag kan dog efter sagens anlæg med rettens samtykke flyttes til
en anden retskreds
• Forbrugersager, jf. rpl. § 245, stk. 2, hvorefter en
forudgående aftale om værneting ikke er bindende for
forbrugeren
– Forbrugerbeskyttelse
– Efterfølgende værnetingsaftaler er dermed gyldige
– Forudgående aftale er også gyldig, hvis alene påberåbes af forbrugeren
• Den saglige kompetence kan ikke ændres ved aftale
– Negative værnetingsaftaler Sø- og Handelsretten, jf. rpl § 225, stk. 2
– Parterne kan aftale byretten for en principiel sag, der ellers kunne
henvises til landsretten
 Værnetingsaftaler, § 245

• Indgåelse af værnetingsaftalen beror på alm. aftaleret

• Accept ved passivitet i erhvervsforhold, hvis aftalen er
klart formuleret og tydeligt fremhævet
– U 2001.2103 SH, aftale med overskriften ”arbitration”
tilsidesat som uklar
• Udtrykkelige værnetingsaftaler
• Stiltiende værnetingsaftaler
• Rækkevidden af aftalen beror på alm.
fortolkningsprincipper
• Intet krav om tilknytning til den valgte domstol
 Prøvelse af stedlig kompetence
§ 248. Retten påser af egen drift, om sagen er
indbragt for rette værneting. Fremsætter sagsøgte
ikke indsigelse mod rettens kompetence i
svarskriftet eller i det i § 352, stk. 3, omhandlede
retsmøde, anses retten for rette værneting.

Stk. 2. Er sagen anlagt ved en ret, som ikke er rette

værneting til at behandle sagen eller et af de rejste
krav, henviser retten om muligt sagen eller kravet
til afgørelse ved rette domstol. Afgørelse om
henvisning træffes ved kendelse. Kan henvisning
ikke ske, afviser retten sagen ved dom.
 Prøvelse af stedlig kompetence
• Afvisning ex officio hvis eksklusiv kompetence i
et andet EU-land, jf. DF art. 24
• Boligretten skal af egen drift påse, at
ejendommen er i dens retskreds
– Efter anlæg kan sagen behandles med parternes
udtrykkelige samtykke
• Udebliver sagsøgte, skal retten af egen drift
undersøge sin kompetence
– Henvise sagen til anden ret, hvis denne har
kompetence
– Afvise sagen hvis ingen retter har kompetence
• Bunkebekæmpelse, rpl. § 245 a, ”fra byret til
byret”
 Samlet behandling af flere krav

• Reglerne om stedlig og saglig kompetence

taler for, at sagsøger ikke bør kunne
inddrage andre krav under sagen
– Deliktværnetinget
– Kontraktværnetinget
• Væsentlige procesøkonomiske hensyn taler
for sammenlægning af krav og sager
– Tid og omkostninger
– Flere parter, kumulation og adcitation
– Mange parter, gruppesøgsmål
 Samlet behandling af flere krav
rpl. kap. 23 og 23 a
• Eksempler
– Bygherre – entreprenør – underentreprenør
– Virksomhed – tusindvis af forbrugere
• Terminologi
– Objektiv kumulation (sagsøgers krav)
– Modkrav (sagsøgtes krav)
– Subjektiv kumulation (flere parter)
– Nødvendigt procesfællesskab
– Adcitation
– Intervention
– Samlet behandling af flere sager
– Gruppesøgsmål
 Objektiv kumulation – Sagsøger, § 249
§ 249. Sagsøgeren kan under én sag fremsætte flere krav mod
sagsøgte, såfremt:
1) der er værneting for alle kravene her i landet,
2) retten er værneting for ét af kravene,
3) retten er saglig kompetent med hensyn til ét af kravene, og
4) alle kravene kan behandles efter samme processuelle regler.

• Sagsøger kan fremsætte flere krav mod sagsøgte efter § 249,

stk. 1 – præklusion kan dog indtræde, jf. § 249, stk. 3
• Der skal være dansk værneting for alle kravene
• Retten skal være både saglig og stedlig kompetent for mindst ét
af kravene, men altså ikke dem alle
• Kravene skal behandles efter samme processuelle regler, f.eks.
kan et småsagskrav ikke inddrages i en alm. civil sag og
omvendt
• Er disse krav ikke opfyldt, henviser retten kravet til rette
domstol
 Objektiv kumulation – Sagsøgte, § 249
§ 249, stk. 2. Sagsøgte kan under sagen fremsætte modkrav med påstand
om dom for modkravet eller en del af dette, såfremt
1) der er værneting for modkravet her i landet eller kravet udspringer af
den samme kontrakt eller det samme forhold, som sagsøgerens krav
støttes på, og
2) modkravet kan behandles efter samme processuelle regler som
sagsøgerens krav.

• Sagsøgte kan fremsætte modkrav mod sagsøger efter § 249, stk. 2 –

præklusion kan dog indtræde, jf. § 249, stk. 3
• Der skal være dansk værneting for modkravene eller udspringe af
samme kontrakt eller retsforhold, som sagsøgers krav støttes på
• Kravene skal behandles efter samme processuelle regler, f.eks. kan et
småsagskrav ikke inddrages i en alm. civil sag og omvendt
• Er disse krav ikke opfyldt, henviser retten kravet til rette domstol
• Disse krav gælder kun, hvis modkravet fremsættes til selvstændig
dom, ikke hvis modkravet alene fremsættes til kompensation
 Subjektiv kumulation, § 250, stk. 1
§ 250. Flere parter kan sagsøge eller sagsøges under én sag, såfremt:
1) der er værneting for alle kravene her i landet,
2) retten er værneting for ét af kravene,
3) retten er saglig kompetent med hensyn til ét af kravene,
4) alle kravene kan behandles efter samme processuelle regler, og
5) ingen af parterne gør indsigelse, eller kravene har en sådan sammenhæng, at de
uanset fremsatte indsigelser bør behandles under én sag.

• Nr. 1-4 svarer til kravene for objektiv kumulation

• Nr. 5 kræver at ingen af parterne protesterer, eller at kravene har en sådan
sammenhæng, at de bør behandles samlet
– Konnekse krave er altid ok, men nr. 5 er bredere
– U 1980.795 V, huskøber kunne sagsøge både sælger og to håndværkere, der havde lavet
taget, i samme sag om mangler ved taget
– U 1985.217 V, en huskøbers krav mod et fraskilt ægtepar blev ikke behandlet sammen
med den ene ægtefælles regreskrav mod den anden ægtefælle, da dette krav udsprang
af en bodelingsoverenskomst
• Har retten ikke saglig kompetence til at behandle et krav under en selvstændig
sag, kan den henvise kravet til afgørelse ved den rette domstol, jf. § 250, stk. 4
 Nødvendigt procesfællesskab – ulovreguleret
Nødvendigt procesfællesskab er det forhold, at en sag kun
kan anlægges af flere i forening eller mod flere i forening

• § 255, stk. 2. Afgøres efter lovgivningens almindelige

regler, om det ifølge retsforholdets beskaffenhed er
nødvendigt, at flere personer optræder som procesfæller
for at udgøre ret sagsøger eller sagvolder
• Er en udlejet ejendom ejet af flere i sameje, kan kun disse
i fællesskab anlægge lejesag
• Er der flere lejere i et lejemål, kan kun disse i fællesskab
anlægge lejesag
• Ved pengeforpligtelser kan de enkelte kreditorer
formentlig selvstændigt anlægge retssag for den den
pågældendes del af kravet
• Er betingelserne ikke opfyldt, skal sagsøgte frifindes
 Adcitation, rpl. 250, stk. 2
§ 250, stk. 2. Hver af parterne kan inddrage krav mod
tredjemand under sagen, såfremt:
1) der er værneting for kravet mod tredjemand her i
landet,
2) kravet kan behandles efter samme processuelle regler
som de øvrige krav, og
3) hverken de øvrige parter eller tredjemand gør
indsigelse, eller kravet har en sådan sammenhæng med
et af de øvrige krav, at kravet uanset fremsatte
indsigelser bør behandles under sagen.

• Sagsøger kan inddrage 3.-mand

• Sagsøgte kan inddrage 3.-mand
• En voldgiftsaftale og en værnetingsaftale afskærer
adcitation
 Adcitation, rpl. 250, stk. 2

• Er der ikke saglig kompetence for kravet mod tredjemand,

kan retten henvise kravet til den rette domstol, jf. § 250,
stk. 4
• Burde kravet have været inddraget tidligere, kan retten
afvise kravet mod 3.-mand, hvis en af de oprindelige parter
begærer det, jf. § 250, stk. 5, 1. pkt.
• Efter forberedelsens afslutning kan kravet kun inddrages
med rettens samtykke, jf. § 250, stk. 5, 2. pkt. (hensyn til
ligebehandling af parterne)
• Afholdt syn og skøn afskærer ikke inddragelse, hvis 3.-
mand stadig kan varetage sine interesser, f.eks. ved at
stille suppl. spm. til skønsmanden, jf. U 2011.1606/1 H
• En adciteret 3.-mand kan fremsætte modkrav mod
sagsøger og sagsøgte
• En adciteret 3.-mand kan adcitere en 4.-mand efter § 250,
stk. 2
 Hovedintervention, § 251, stk. 1
§ 251. Tredjemand kan ved at indlevere stævning til retten indtræde som part i en
sag i 1. instans, såfremt:
1) der er værneting her i landet for hans krav,
2) kravet kan behandles efter samme processuelle regler som de øvrige krav, og
3) tredjemand vil nedlægge selvstændig påstand med hensyn til sagens genstand,
eller tredjemands krav har en sådan sammenhæng med det oprindelige krav, at
kravet bør behandles under sagen, og dette ikke vil medføre væsentlige ulemper for
de oprindelige parter.
• Tredjemand skal nedlægge selvstændig påstand
– Skal have retlig interesse
– Skal være rette sagsøger
– A – B om ophavsretskrænkelse, C kan indtræde, hvis han mener, at ophavsretten er
hans
– A – B om pengekrav, C kan indtræde, hvis han mener, at kravet tilkommer ham
• Har retten ikke saglig kompetence til at behandle tredjemands krav under en selvstændig
sag, kan den henvise kravet til afgørelse ved den rette domstol, jf. § 251, stk. 2
• Byretten kan dog ikke henvise et krav til landsret, og landsretten kan ikke henvise et krav
til byret, jf. § 251, stk. 2.
• Retten kan efter anmodning af en af de oprindelige parter afvise tredjemands krav, såfremt
indtræden i sagen burde være sket tidligere. Efter forberedelsens afslutning kan indtræden
i sagen kun ske med rettens samtykke, jf. § 251, stk. 3 (hensyn til ligebehandling af
 Biintervention, § 251, stk. 1
§ 252. Tredjemand, der har en retlig interesse i udfaldet af en sag, kan indtræde i
sagen til støtte for en af parterne.
Stk. 2. Har afgørelsen af sagens retsspørgsmål væsentlig betydning for den offentlige
forvaltnings behandling af samme spørgsmål eller spørgsmål af samme art, kan
vedkommende myndighed på tilsvarende måde indtræde i sagen, hvis det kan ske
uden væsentlig ulempe for sagens behandling. Retten kan, efter at parterne har haft
adgang til at udtale sig, ved henvendelse til vedkommende myndighed give denne
lejlighed til at indtræde i sagen.

• Sker ofte, hvor en forening vil støtte et medlem

• Biintervenienten er ikke part i sagen og har som hovedregel ikke partsbeføjelser
• Biintervenienten kan ikke anke dommen
• Dommen har ikke retskraft over for biintervenienten, men har stor præjudikatsværdi
• Biintervenienten skal rette henvendelse til retten om biintervention
• Biintervention kan ske under appelsagen
• Retten bestemmer, på hvilken måde biintervenienten skal have adgang til at udtale sig under
sagen og føre bevis og retten kan tillægge eller pålægge biintervenienten sagsomkostninger,
jf. § 252, stk. 4
• Kravene til retlig interesse er lempeligere end ved sagsanlæg, biintervenienten skal konkret
fremstå som rimeligt og velbegrundet, jf. U 2013.3050/2 H
• Biintervention kan ikke ske, hvis det vil forsinke sagen væsentligt eller være til væsentlig
ulempe for parterne, jf. U 2013.3050/2 H
 Procesunderretning - ulovreguleret

• En part kan give 3.-mand underretning om en anlagt

retssag (litis denuntiation)
• Underretningen forkyndes for at sikre bevis for
modtagelsen
• Den underrettede bliver alene bekendt med sagen,
men er ikke part eller på nogen måde indtrådt som
hovedintervenient eller biintervenient
• Retspraksis har dog i nogle tilfælde statueret, at 3.-
mand bliver bundet af dommen under særlige forhold
• Lærebogen kritisk over for denne praksis, og
anbefaler, at spm. istedet klares efter formueretlige
regler om passivitet
 Samlet behandling af flere sager, rpl. 254
§ 254. Retten kan bestemme, at flere sager, der verserer ved retten
mellem samme eller forskellige parter, skal forhandles i forbindelse med
hinanden. Rettens afgørelse herom kan ikke indbringes for højere ret.
Stk. 2. Retten kan efter anmodning fra en part henvise en sag i 1. instans
til behandling ved en anden ret, hvis sagen efter indhentet udtalelse fra
den anden ret findes mest hensigtsmæssigt at kunne behandles i
forbindelse med en anden sag, der verserer ved den anden ret, jf. dog
§ 247, stk. 1. På samme måde kan en landsret henvise en ankesag til
behandling ved den anden landsret.

• Praktisk regel, når en eller flere af parterne er med i flere af sagerne

• Sammenlægningen skal også medføre procesøkonomiske fordele
• Er ikke betinget af at sagerne kan behandles efter samme
processuelle regler
• En 1.-instans-sag kan dog ikke henvises til en ankesag i landsretten
• En ankesag kan henvises til samlet behandling med en anden ankesag
• Samlet behandling medfører ikke en fælles dom, der skal afsiges
separate domme
 Gruppesøgsmål
• Ny procesform indført i 2007
• Særskilt reguleret i kap. 23 a
• Gælder for ensartede krav, jf. § 254 a, f.eks.
– Tvangsindløsning af aktionærer
– Forbrugerkrav
– Miljøsager og sager om forurening
– Kravene skal ikke være identiske, men retligt og faktisk
ensartede
• Grundlæggende principper
– Gruppen skal have en grupperepræsentant, der er part i
sagen i stedet for medlemmerne, jf. § 254 f
– Tilmeldings-model
– Frameldingsmodel
– Man kan blive gruppemedlem før og under sagen
– En mellemting mellem oprindelig og efterfølgende
kumulation
– Valgfrit for den enkelte sagsøger
 Betingelser, § 254 b
§ 254 b. Gruppesøgsmål kan anlægges, når
1) der foreligger ensartede krav som nævnt i § 254 a,
2) der er værneting for alle kravene her i landet,
3) retten er værneting for et af kravene,
4) retten er sagligt kompetent med hensyn til et af kravene,
5) gruppesøgsmål skønnes at være den bedste måde at
behandle kravene på,
6) gruppemedlemmerne kan identificeres og underrettes om
sagen på en hensigtsmæssig måde og
7) der kan udpeges en grupperepræsentant, jf. § 254 c.
Stk. 2. Har retten ikke saglig kompetence til at behandle alle
kravene under en selvstændig sag, kan retten henvise sagen
til afgørelse ved en domstol, der har saglig kompetence til at
behandle mindst ét krav.
 Betingelser, § 254 b
• Betingelse 5) gruppesøgsmål skønnes at være den
bedste måde at behandle kravene på
– Kan en alm. sag med subjektiv kumulation gøre det?
– Udgør gruppen en lille gruppe, hvor omkostningerne er
mindre end i et gruppesøgsmål?
• Betingelse 6) gruppemedlemmerne kan identificeres
og underrettes om sagen på en hensigtsmæssig måde
– Stævningen skal angive nogle kriterier
– F.eks. personer, der har købt et typehus NN af firmaet KK
i perioden 2014-2016
– Underretning, vanskeligt skøn over om
grupperepræsentanten med en høj grad af sandsynlighed
kan nå det – omtale i medier mv.
– I praksis oprettes en forening
 Grupperepræsentanten, § 254 c
§ 254 c. Gruppesøgsmål føres af en grupperepræsentant på
gruppens vegne. Grupperepræsentanten udpeges af retten.
Som grupperepræsentant kan, jf. dog stk. 2, udpeges

1) et medlem af gruppen,

2) en forening, privat institution eller anden sammenslutning,

når søgsmålet falder inden for rammerne af
sammenslutningens formål, eller

3) en offentlig myndighed, der ved lov er bemyndiget til det.

forandringer i de omstændigheder, der er nævnt i stk. 1.
• Indtil nu kun Forbrugerombudsmanden

Stk. 3. Grupperepræsentanten skal være i stand til at

varetage gruppemedlemmernes interesser under sagen.
 Gruppemedlemmerne, §§ 254 e og f
• Udgangspunktet er tilmeldingsmodellen
• Retten fastlægger rammerne for gruppesøgsmålet og
kan senere ændre dem
• Retten fastsætter en frist for tilmelding
• Potentielle medlemmer skal underrettes om
retsvirkningen af at tilmelde sig
• Tilmelding er bindende, der ikke frit kan udtræde igen
(i så fald sagen hæves for dette medlem)
• Medlemmet har ikke partsstatus, men både et forlig
og dommen binder medlemmerne
• Retten kan vælge frameldingsmodellen
– Grupperepr. skal være en off. myndighed (dvs. FOB)
– Anvendes ved beskedne krav, der samlet når op i et stort
beløb, f.eks. gebyrer
 Gruppesøgsmål og sagsomkostninger
• De alm. regler gælder
– Samme udmålingsprincipper
– Samme fordelingsprincipper; taber betaler til vinder
• Solidarisk hæftelse for grupperepræsentanten
og de enkelte medlemmer
• De enkelte medlemmers hæftelse er begrænset
til sikkerhedsstillelsen
– Omkostningsrisikoen er derfor betydeligt mindre end
ved selv at føre en sag
• Vinder grupperepræsentanten sagen, tilkendes
denne og ikke medlemmerne omkostninger
Civilproces, voldgift og mediation

Professor Peter Arnt Nielsen

CBS Law
 Sagens gang i første instans

• Sagsbehandlingsregler
• Rpl. kap. 33 og 34
• Egner sig bedst til sager af en vis
størrelse
• Småsager behandles efter
småsagsprocessen i kap. 39 (50.000 kr.)
• Forfaldne og ubestridte pengekrav
behandles efter inkassoprocessen i kap.
43 a (100.000 kr.)
• Retsmægling, kap. 27
 Oversigt - Sagens gang i første instans

• Stævning
• Forkyndelse
• Svarskrift
• Simple sager berammes
• Forberedende møde i mere komplekse sager
efter § 353
• Yderligere processkrifter, evt. syn og skøn
• Forberedelsen sluttes efter § 356, stk. 1
• Præklusion
• Hovedforhandlingen
• Dommen
 Sagens anlæg
• Sag starter med anlæg, dvs. indlevering af stævning
til retten, jf. § 348, stk. 1
• Ingen opsættende virkning
• Retten noterer modtagelsesdagen
– Beregning af renter fra sagens anlæg
– Anden renteberegning kan følge af retsforholdet
– Afbrydelse af forældelse, jf. FÆL §§ 16-18
– Overholdelse af søgsmålsfrist i særlovgivning
– Søgsmålsfrist kan frafaldes
– Retten kan ses bort fra overskridelse efter et konkret
skøn
• Processuelle frister, f.eks. anke på 4 uger
– Beregnes med udgangspunkt i hele dage
– Starter fristen mandag, er indlevering fire uger efter,
dvs. senest om mandagen, rettidig
– Skal indleveres inden for kontortid
 Stævningen
• Skal indeholde parternes navne og adresser, bl.a.
pga. forkyndelse, jf. § 348, stk. 2, nr. 1
• Kan som HR ikke ændres
– Knaspers Diskotek v/ Jørgen Lundgaard, u-dom, men
diskoteket var et ApS, dommen kunne hverken
fuldbyrdes mod Jørgen Lundsgaard eller selskabet
– Dom over et I/S alene
• Vingården I/S
– Dom over et I/S og de enkelte interessenter
• De sagsøgte Vingården I/S, Hans Hansen og Jens Jensen
• Sagsøgers påstand, jf. § 348, stk. 2, nr. 3
– Fuldbyrdelsessøgsmål
• Sagsøgte skal til sagsøger betale 1 mio. med procesrente fra
sagens anlæg indtil betaling sker
– Anerkendelsessøgsmål
• Sagsøgte skal anerkende, at afslaget på ansøgning om NN er
ugyldig
 Stævningen
• Sagsfremstilling, § 348, stk. 2, nr. 4 og stk. 3
– Udførlig beskrivelse af de faktiske og retlige omstændigheder
– Faktiske omstændigheder, kronologisk redegørelse
– Anbringender / retlige argumenter for at vinde sagen – ikke en
procedure
• Angivelse af dokumenter og andre beviser, jf. § 348, stk. 2,
nr. 5
– Dokumenter skal vedlægges stævningen som bilag og litreres nr. 1,
nr. 2 etc
• Formålet er at skære sagen til hurtigt
• Mangelfulde stævninger, § 349
– Der sker en vis prøvelse fra rettens side inden forkyndelse, så
sagsøgte ikke skal bruge ressourcer, hvis stævningen er så
mangelfuld, at den ikke kan danne grundlag for sagens behandling,
jf. § 349, stk. 1
– U 1978.497 H, sagsøger sagsøgte sin advokat og havde en uforståelig
sagsfremstilling, men afsluttede med, at ”Sagsøgte må være
erstatningsansvarlig for disse forhold”, ikke afvist
– Der kan gives en frist til at afhjælpe manglerne, § 349, stk. 2
 Forkyndelse
• Reguleret i rpl. kap. 17
• I borgerlige sager skal processuelle meddelelser
forkyndes, medmindre andet er bestemt
• Forkyndelse skal sikre
– At en meddelelse er kommet til adressatens
kundskab
– Sikre bevis for at meddelelsen er kommet til
adressatens kundskab
• Meddelelser fra retten gives på den måde, som
rettens formand bestemmer, medmindre loven
indeholder anden forskrift herom, og rettens
beslutning om, hvorledes meddelelser skal
gives, er ikke genstand for kære, jf. § 154
 Forkyndelsesformer, § 155
• Brev sendes eller afleveres til den pågældende, der samtidig
anmodes om at bekræfte modtagelsen på en genpart af
dokumentet eller, hvis forkyndelsen foretages ved rettens
foranstaltning, et særligt modtagelsesbevis (brevforkyndelse)
• ved digital kommunikation gøres tilgængelig for den pågældende,
der samtidig anmodes om at bekræfte modtagelsen (digital
forkyndelse),
• gøres tilgængelig for den pågældende i en digital postkasse, der
anvendes til sikker digital kommunikation med det offentlige
(forenklet digital forkyndelse),
• sendes til den pågældende i brev med afleveringsattest
(postforkyndelse),
• afleveres til den pågældende af en stævningsmand eller en anden
dertil bemyndiget, jf. §§ 57 og 58, (stævningsmandsforkyndelse)
eller
• telefonisk gives den pågældende, der forinden eller efterfølgende
får tilsendt eller overdraget dokumentet og efterfølgende får
tilsendt en bekræftelse på forkyndelsen (telefonforkyndelse) (kan ej
anvendes over for juridiske personer).
 Svarskriftet, § 351
• Retten pålægger sagsøgte at indlevere et svarskrift til retten
inden en frist, der i almindelighed skal være på mindst 2
uger. Fristen, der regnes fra pålæggets forkyndelse, kan efter
anmodning forlænges.
• Mangelfuld svarskrift medfører u-dom eller frist til
afhjælpning
• Svarskriftet skal indeholde
1) sagsøgtes påstand,
2) angivelse af eventuelle modkrav,
3) en fremstilling af de faktiske og retlige
omstændigheder, hvorpå påstanden og eventuelle
modkrav støttes,
4) angivelse af de dokumenter og andre beviser, som
sagsøgte agter at påberåbe sig
5) formalitetsindsigelser
 Formalitetsindsigelser
Indsigelser, der fører til afvisning
• Sagsøgers påstand er i strid med lov og ærbarhed, jf. DL
• En søgsmålsfrist er overskredet
• Manglende retlig interesse
• Litis pendens
• Retskraft
• Stedlig kompetence
• Saglig kompetence
• Voldgiftsaftale
• Præklusion af formalitetsindsigelser kan ske, hvis de
fremsættes efter afgivelse af svarskrift – konkret
vurdering
 Sagens videre forberedelse

• Domstolsreformen i 2006 skabte

rammerne for en mere fleksibel
sagsbehandling
• Hurtigere sagsbehandling
• Sagen skal skæres til
• Fysisk møde eller ofte telefonmøde
• Det forberedende møde efter § 353 er
helt centralt
– Ikke nødvendigt, hvis sagen er godt oplyst
efter stævning og svarskrift
– Nødvendigt i alle andre tilfælde
 § 353-mødets emner
1) parternes stilling til sagens faktiske og retlige
omstændigheder,
2) tilrettelæggelse af og tidsrammerne for en eventuel
yderligere forberedelse,
3) tidspunktet for forberedelsens slutning og
4) tidspunktet for hovedforhandlingen
5) formalitetsindsigelser,
6) henvisning af sagen til landsretten eller Sø- og
Handelsretten, jf. §§ 226 og 227,
7) kollegial behandling, jf. § 12, stk. 3,
8) medvirken af sagkyndige, jf. § 20,
9) udsættelse af sagen, herunder for at afvente en
administrativ eller retslig afgørelse, der vil kunne få
indflydelse på sagens udfald, jf. § 345,
 § 353-mødets emner
10)forelæggelse af præjudicielle spørgsmål EU-Domstolen,
11)opfordringer til en part om at meddele faktiske oplysninger,
12)anmodninger om pålæg om at fremlægge dokumenter mv.
13)anmodninger om syn og skøn, jf. § 196, eller indhentelse af
sagkyndige erklæringer eller udtalelser fra organisationer eller
myndigheder,
14)formulering af spørgsmål til skønsmænd, jf. § 197,
sagkyndige, organisationer eller myndigheder,
15)indhentelse af skriftlige parts- eller vidneerklæringer
16)afhøringer af parter eller vidner før hovedforhandlingen
17)omkostninger, som sagen vil kunne give anledning til,
18)hovedforhandlingens tilrettelæggelse,
19) Forligsmægling, alternativ konfliktløsning, retsmægling
 Yderligere processkrifter
• To slags processkrifter
• Generelle processkrifter
– Stævning og svarskrift reguleret i rpl.
– Replik og duplik
• Manglende afgivelse har ikke udeblivelsesvirkning
– Evt. yderligere processkrifter
• Formålsbestemt processkrift
– § 355, stk. 2. Retten kan når som helst under forberedelsen
bestemme, at en part skal indlevere et processkrift om et
nærmere angivet spørgsmål inden en af retten fastsat frist. Fristen
kan efter anmodning forlænges. Samtidig med indleveringen til
retten skal parten sende en kopi af processkriftet til modparten.
• Bemærkninger til syn og skønserklæring
• Evt. opfyldelse af provokationer
• Kan have udeblivelsesvirkning efter § 360, stk. 5, hvis anført i
pålægget
• Medfører præklusion efter § 358, stk. 4
 Forberedelsens afslutning
• § 353-tidsplanen er central for forberedelsen
• Retten kan ændre tidsrammer for forberedelsen og
tidspunktet for hovedforhandlingen, hvis det er
påkrævet af hensyn til en forsvarlig behandling af
sagen, jf. § 354, stk. 2
• Retten kan indkalde til et nyt § 353-møde, jf. § 355,
stk. 1
• Retten bestemmer, hvornår forberedelsen sluttes.
Hvis ikke andet er fastsat, er det 4 uger før
hovedforhandlingen, jf. § 356, stk. 1
• Retten kan efter § 357 pålægge parterne at afgive
– Et påstandsdokument (påstande, anbringender og beviser)
– Et sammenfattende processkrift i større sager (uddybning
af anbringender, vurdering af fakta, henvisninger til domme
og litteratur)
 Præklusion

• Parterne bestemmer over processtoffet

efter forhandlingsprincippet
• Retten (og advokaterne) skal sørge for en
hurtig og effektiv sagsbehandling
• Præklusion er spm. om parternes adgang til
at fremsætte nye påstande, anbringender
og beviser under hensyn til at fremme
sagen – også kaldet NOVA
• Der indtræder som hovedregel præklusion
ved forberedelsens afslutning, jf. § 358 e.c.
• Undtagelser findes i § 358
 Præklusion
§ 358. Ønsker en part at udvide de påstande, parten har fremsat under sagens
forberedelse, eller at fremsætte anbringender, der ikke er anført under
forberedelsen, eller at føre beviser, som ikke er angivet under forberedelsen, skal
parten give retten og modparten meddelelse herom. Modparten kan inden 1 uge
efter at have modtaget meddelelsen give retten og den anden part underretning om
sine bemærkninger, hvorefter retten træffer afgørelse, jf. stk. 6 og 7.

Stk. 6. Retten kan, uanset at modparten ikke har givet samtykke, give tilladelse til
udvidelse af påstande, fremsættelse af nye anbringender eller førelse af nye beviser
efter stk. 1-5, når
1) det af særlige grunde må anses for undskyldeligt, at anmodningen ikke er
fremkommet tidligere,
2) modparten har tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser uden
udsættelse af hovedforhandlingen eller
3) nægtelse af tilladelse vil kunne medføre et uforholdsmæssigt tab for parten.

Stk. 7. Retten kan, uanset at modparten har givet samtykke, modsætte sig udvidelse
af påstande, fremsættelse af nye anbringender eller førelse af nye beviser, hvis en
imødekommelse af anmodningen må antages at nødvendiggøre en udsættelse af
hovedforhandlingen.
 Præklusion

• Er modparten enig, tillades

fremlæggelse, medmindre retten
modsætter sig efter § 358, stk. 7, fordi
imødekommelse af anmodning
nødvendiggør udsættelse af
hovedforhandlingen.
• Er modparten uenig, tillades
fremlæggelse, hvis en af de tre
betingelser i § 358, stk. 6 er opfyldt
 Præklusion, § 368, stk. 6

• 1) det af særlige grunde må anses for

undskyldeligt, at anmodningen ikke er
fremkommet tidligere,
– Meget snævert anvendelsesområde ifl.
forarbejder
– Retssager må ikke trække unødigt ud
– Konkret vurdering
• Et ukendt vidne melder sig
• Nye forskningsresultatet
• Ny højesteretsdom ændrer praksis
 Præklusion, § 368, stk. 6

• 2) modparten har tilstrækkelig mulighed

for at varetage sine interesser uden
udsættelse af hovedforhandlingen eller
– Retten vil finde den materielt rigtige sandhed
– Parterne bør så vidt muligt kunne fremlægge
nyt, hvis kontradiktionsprincippet overholdes
– Konkret vurdering
– F.eks. kan retten tillade en part at indhente nyt
bevis på en sådan måde, at hvis det ikke nås,
så gennemføres hovedforhandlingen uden
beviset
 Præklusion, § 368, stk. 6

• 3) nægtelse af tilladelse vil kunne

medføre et uforholdsmæssigt tab for
parten
– Ikke uddybet i forarbejder
– Gomard: anvendes ”såfremt det efter
sagens og det nye moments beskaffenhed
ligger nær at antage, at præklusion vil
medføre et alvorligt retstab eller en
forrykkelse af hans retsstilling, der ikke står
i rimeligt forhold til den fejl, han har
begået”
 Præklusion, § 368, stk. 6
Bemærkningerne til § 368, stk. 6:

Bestemmelsen er ligesom de gældende

præklusionsregler udformet på den måde, at
retten kan tillade en part at fremkomme med det
nye processtof, når en eller flere af betingelserne
i nr. 1-3 er opfyldt. Forudsat at en eller flere af
betingelserne er opfyldt, vil der ofte være tale om
en samlet vurdering, hvori også mere generelt
indgår tidspunktet for anmodningen, og om parten
kunne være fremkommet med anmodningen på et
tidligere tidspunkt. Er ingen af betingelserne
opfyldt, skal retten derimod afslå en anmodning
om at inddrage nyt processtof.
 Praksis, § 368, stk. 6

• Konkret retfærdig – generalpræventive hensyn

– manglende eller dårlig forberedelse
• Lempelig praksis
– U 2007.2948 V, påstanden hævet fra
230.000 til 500.000 dagen før
hovedforhandlingen, arbejdsskadesag, ok
• Hvilken regel?
– U 2008.1 V, en måned før hovedforhandling
beder sagsøger om syn og skøn i sag om
mangler ved fast ejendom, ok
• Hvilken regel?
 368, stk. 7
• Retten kan, uanset at modparten har givet
samtykke, modsætte sig udvidelse af
påstande, fremsættelse af nye
anbringender eller førelse af nye beviser,
hvis en imødekommelse af anmodningen
må antages at nødvendiggøre en
udsættelse af hovedforhandlingen.
• Her er parterne enige om adgang til nova
• Det bør i almindelighed imødekommes
• Den overordnede interesse i
sagsbehandlingstiderne ved domstolene,
når sagen ér berammet til
hovedforhandling
 Hovedforhandlingen

• Udeblivelsesvirkning
• Sagsøger kan hæve sagen frem til han
har medlagt påstand under
hovedforhandlingen, jf. § 359 og 362
• Parterne kan aftale at hæve sagen helt
frem til domsafsigelsen
• Sagen har ikke retskraft, hvis den hæves
• Sagen kan anlægges igen og præklusion
kan ikke overføres
 Forløbet af hovedforhandlingen, § 365
• Parterne nedlægger deres påstande
• Sagsøger forelægger sagen
• Bemærkninger fra sagsøgte
• Partsforklaringer (afhøring og modafhøring)
• Vidneforklaringer (afhøring og modafhøring)
• Afhjemling af syn og skønsmand
• Proceduren
– Juraen
– Beviserne
• Evt. replik og duplik
• Evt. tilkendegivelse fra retten
• Tilkendegivelse på domsvilkår, retsforlig (§ 270)
• Optagelse til dom, som HR senest fire uger, § 219
 Skriftlig hovedforhandlingen, § 366

• Særlige grunde skal tale herfor, f.eks.

flere længerevarende forberedende
møder
• Parterne skal afgive procedureindlæg
• Udgangspunktet er to indlæg pr. part med
fire uger mellem hvert indlæg
 Dommen
• Indledning med hovedanbringender
• Parternes påstand
• Sagsfremstilling
• Erklæringer i sagen (syn og skøn mv.)
• Parts- og vidneforklaringer
• Proceduren, herunder anbringender
• Rettens begrundelse og resultat
• Domskonklusionen
– Thi kendes for ret:
A skal til B betale 1 mio. kr. med procesrente fra 1.
marts 2015 indtil betaling sker. I sagsomkostninger skal
A betale 100.000 kr. til B. De idømte beløb skal betales
inden 14 dage efter denne doms afsigelse
• U 2016.3327/1 H (Learn)
Civilproces, voldgift og mediation

Professor Peter Arnt Nielsen

CBS Law
Bevisførelse og bevisbedømmelse

• Bevisførelse
• Bevisbedømmelse
• Partsforklaring
• Vidneforklaring
• Edition
• Syn og skøn
• Sagkyndige erklæringer
• Sagkyndige vidner
 Bevisførelse og bevisbedømmelse
• Parterne står for bevisførelsen

• Bevisførelse, der skønnes at være uden betydning for

sagen, kan ikke finde sted, jf. § 341 - Anvendes med en vis
forsigtighed

• Retten kan opfordre en art til at føre bevis om et bestemt

forhold, jf. § 339, stk. 3

• Manglende efterlevelse af rettens opfordring kan medføre

processuel skadevirkning, jf. § 334, stk. 3

• Ulovligt tilvejebragte beviser kan fremlægges, jf. U

2012.1893 V om udendørs filmoptagelser i en forsikringssag
om invaliderente, men kan også afvises eller nedtones.
 Bevisoptagelse
• Bevis føres som hovedregel under hovedforhandlingen

• Isoleret bevisoptagelse, jf. § 343

– Ingen betingelser anført i reglen
– Ifl. forarbejder bør det kunne finde sted, når retten finder
det hensigtsmæssigt
– Hovedformålet er at give parterne mulighed for at
fremskaffe oplysninger til brug for en kommende retssag
– Har en båd mangler? (U 1982.462 V)
– Er et bevis i fare for at gå tabt?
– Procesbesparende hensyn

• Bevisførelse inden hovedforhandlingen, jf. § 340, når

omstændighederne taler derfor
– Et vidne skal ud at rejse
– Alvorlig sygdom
 Bevisbedømmelse

• Princippet om den frie bevisbedømmelse

– § 344. På grundlag af det, der er passeret under
forhandlingerne og bevisførelsen, afgør retten, hvilke
faktiske omstændigheder der skal lægges til grund for
sagens pådømmelse.
– Skal udøves objektivt og på en måde, som kan forklares for
omverdenen
– Et bevis skal sandsynliggøre, at noget er sket

• Bevisførelse og parternes enighed om fakta binder retten

• Bevisbyrden
– Princippet om den ligefremme bevisbyrde
– Den part, der havde anledning til og mulighed for at sikre
sig bevis, har bevisbyrden
– Lovregler kan pålægge en bestemt part bevisbyrden
 Partsforklaringer
• Partsforklaring, rpl. kap. 29, sagsøger og sagsøgte er parter

• En part har ret til at afgive forklaring; jf. § 303. Enhver part
kan frivillig fremstille sig og begære personlig at afgive sin
forklaring. Den part, der fremstiller sig for at afgive
forklaring, er pligtig at besvare de yderligere spørgsmål, som
modparten eller retten måtte gøre ham.

• En part har pligt til at svare på spørgsmål. § 302. Retten kan

efter modpartens påstand indkalde en part til personligt møde
for at besvare spørgsmål til sagens oplysning.

• Vidner har pligt til at afgive forklaring, tvangsmidler

• Parter kan ikke tvinges til at afgive forklaring

• Svarer en part ikke, medfører det processuel skadevirkning

 Processuel skadevirkning

§ 344, stk. 2. Er en parts erklæringer vedrørende sagens

faktiske omstændigheder uklare eller ufuldstændige, eller
undlader han at udtale sig om modpartens erklæringer om
disse spørgsmål eller at efterkomme modpartens
opfordringer, kan retten ved bevisbedømmelsen tillægge
dette virkning til fordel for modparten. Det samme gælder,
hvis en part udebliver efter at være indkaldt til personligt
møde, jf. § 302, hvis han undlader at besvare spørgsmål,
der stilles i henhold til §§ 302 og 303, eller hvis hans svar
er uklare eller ufuldstændige.

Stk. 3. Undlader en part at efterkomme rettens

opfordringer til at føre bevis, jf. § 339, stk. 3, kan retten ved
bevisbedømmelsen tillægge dette virkning til fordel for
modparten.
 Partsforklaringer
• Processuel skadevirkning indtræder, når
– En part ikke møder, ikke svarer, nægter at besvare enkelte
spørgsmål, eller
– besvarer dem uklart eller ufuldstændigt

• Processuel skadevirkning retter sig mod bevisvurderingen

• U 2005.1634 V, en bilejer blev afkrævet en parkeringsafgift,

ejeren forklarede at han havde lånt bilen ud, men ville ikke
fortælle til hvem. Retten lagde til grund, at ejeren havde ført
bilen.

• U 2004.218 V. En fører af en varebil ejet af et selskab med 50

chauffører blev pålagt en parkeringsafgift. Direktøren vidste
ikke, hvem, der havde ført bilen, hvorfor selskabet blev
frifundet
 Partsforklaringer

• Vidnereglerne gælder også, herunder om vidneudelukkelse

og vidnefritagelse for parter, bortset fra
– § 178 om afhentning af vidner
– § 182 om at vidner afhøres for sig
– § 188 om vidnegodtgørelse

• Partsstatus tilkommer sagsøger og sagsøgte

• Personligt ansvarlige virksomhedsdeltagere, f.eks. I/S, har

også partsstatus

• Direktører og bestyrelsesmedlemmer er vidner, medmindre

de ”behersker” selskabet (dominerende indflydelse)
 Vidneforklaringer
• Reguleret i rpl. kap. 18

• § 168. Enhver har med de i loven fastsatte undtagelser

pligt til at afgive forklaring for retten som vidne.

• Pligt til at
– genopfriske sin viden om sagen, § 180
– Møde personligt, § 174
– Besvare behørigt stillede spørgsmål, § 178

• Sandhedspligt, formaning efter § 181

• Tvangsmidler, § 175 og § 178

– Afhentning af politiet
– Bøde og erstatning for udgifter samt tvangsbøder
– Forvaring i op til seks måneder
 Vidneforklaringer
• Advokaten må ikke påvirke vidnets forklaring

• Advokaten gennemgår ofte vidnets forklaring sammen med vidnet inden

sagen

• Advokaten forbereder vidnet om modspørgsmål fra modparten

• Vidner afhøres for sig og må ikke høre andre vidne- eller partsforklaringer
eller syn og skønsmandens forklaring, medmindre retten tillader dette, jf. §
181

• Vidnet afhøres først af den part, der har begæret vidnet ført

• Modparten stiller herefter supplerende spørgsmål

• Advokaten styrer ofte sit vidne gennem forklaringen

• Kampen om vidnerne / dit eller mit vidne?

• Forklaringen opsummeres i dommen

 Vidneudelukkelse

• Reguleret i rpl. §§ 169 og 170

• Gælder for parter og vidner

• Konflikt mellem vidnepligt og tavshedspligt

• Tavshedspligt, dvs. den pågældende må ikke

vidne af hensyn til tavshedspligten

• § 169 omfatter tjenestemænd mv. (offentlig

tavshedspligt)

• § 170 omfatter udvalgte hverv

 Vidneudelukkelse, § 169, tjenestemænd
§ 169. Tjenestemænd eller andre, der handler i offentligt eller dermed
ligestillet hverv, må ikke uden samtykke af vedkommende myndighed
afkræves vidneforklaring om forhold, med hensyn til hvilke der i det
offentliges interesse påhviler dem tavshedspligt. For medlemmer af
Folketinget kræves samtykke af tingets formand og vedkommende
minister.

Stk. 2. Nægtes samtykke, kan retten, såfremt forklaringens afgivelse findes

at være af afgørende betydning for sagens udfald, pålægge vedkommende
myndighed over for retten at redegøre for grundene til nægtelsen. Finder
retten herefter, at hensynet til hemmeligholdelse bør vige for hensynet til
sagens oplysning, kan den bestemme, at vidneforklaring skal afgives. Dette
gælder dog ikke, hvis nægtelsen er begrundet med hensynet til statens
sikkerhed, til dens forhold til fremmede magter eller med hensynet til
tredjemands liv eller helbred.

• Stk. 2 indeholder en redegørelsespligt for at nægte samtykke

• Retten vurderer herefter, om der alligevel skal afgives forklaring
• Gælder ikke ved hensynet til statens sikkerhed mv.
 Vidneudelukkelse, § 170, særlige hverv
Særlige hverv
§ 170. Mod dens ønske, som har krav på hemmeligholdelse, må vidneforklaring
ikke afkræves præster i folkekirken eller andre trossamfund, læger, forsvarere,
retsmæglere og advokater om det, som er kommet til deres kundskab ved
udøvelsen af deres virksomhed.

Stk. 2. Retten kan pålægge læger, retsmæglere og advokater, bortset fra

forsvarere i straffesager, at afgive vidneforklaring, når forklaringen anses for at
være af afgørende betydning for sagens udfald, og sagens beskaffenhed og dens
betydning for vedkommende part eller samfundet findes at berettige til, at
forklaring afkræves. Sådant pålæg kan i borgerlige sager ikke udstrækkes til,
hvad en advokat har erfaret i en retssag, som har været betroet ham til
udførelse, eller hvori hans råd har været søgt.

Andre hverv, § 170, stk. 3

Stk. 3. Retten kan bestemme, at forklaring ikke skal afgives om forhold, med
hensyn til hvilke vidnet i medfør af lovgivningen har tavshedspligt, og hvis
hemmeligholdelse har væsentlig betydning.
• revisorlovens § 30 - sundhedslovens § 40 - markedsføringslovens § 19
 Vidnefritagelse

• Reguleret i rpl. §§ 171 og 172

– § 171 – en selv og ens nærmeste
– § 172 – redaktører og kilder samt anonymitet

• § 171, stk. 1 - den pågældende har ikke

pligt til vidne om forhold, der kan skade
vidnet eller vidnets nærmeste

• Omfatter ægtefæller, faste samlevere,

børn, forældre og søskende og e.o.
fjernere slægtninge
 Vidnefritagelse
§ 171. En parts nærmeste har ikke pligt til at afgive forklaring som
vidne.

Stk. 2. Pligt til at afgive forklaring foreligger ej heller, såfremt

forklaringen antages at ville
1) udsætte vidnet selv for straf eller tab af velfærd eller
2) udsætte hans nærmeste for straf eller tab af velfærd eller
3) påføre vidnet selv eller hans nærmeste anden væsentlig skade.

• Ad 1) og 2) Strafbare forhold, f.eks. falsk forklaring eller skattesvig,

skyldnersvig etc. og trusler mod vidner
• Ad 3) F.eks. økonomisk skade, risiko for afskedigelse

Stk. 3. I de i stk. 1 og stk. 2, nr. 2 og 3, nævnte tilfælde kan retten dog

pålægge vidnet at afgive forklaring, når forklaringen anses for at være af
afgørende betydning for sagens udfald, og sagens beskaffenhed og dens
betydning for vedkommende part eller samfundet findes at berettige
dertil.
 Falsk forklaring

§ 158. Den, som afgiver falsk forklaring for retten, herunder

ved anvendelse af telekommunikation, straffes med fængsel
indtil 4 år.
• Forklaring er falsk, når det står afhørte klart at forklaringen er en urigtig
gengivelse af afhørtes subjektive opfattelse af fakta
• Gælder, når der afgives forklaring for retten
• Gælder IKKE, når retten udspørger formløst efter § 339

§ 159. Afgiver nogen falsk forklaring som sigtet i en offentlig

straffesag eller under afhøring i tilfælde, hvor forklaring
ifølge loven ikke må kræves, straffes han ikke.
• § 169, offentlig tavshedspligt
• § 170, særlige hverv
• § 171, stk. 2, risiko for straf eller tab af velfærd
 Edition
• Modpartens editionspligt, § 298

• 3.-mands editionspligt, § 299

• Omfatter
– dokumenter, f.eks. kontrakter, regnskabsoplysninger, referater, e-mails og andre
elektroniske dokumenter, jf. U 1993.169 H og U 2011.2 V
– Offentlige myndigheders dokumenter, medmindre der er aktindsigt

• Begæring fremsættes som led i en ”provokation”; ”sagsøger/ sagsøgte

opfordres til at fremlægge nnn”

• Gør sagsøgte ikke det, kan retten pålægge sagsøger/sagsøgte at gøre det
efter at have hørt den pågældende herom

• For modparten er der processuel skadevirkning, jf. § 298, stk. 2, og § 299,

stk. 1, jf. § 344, stk. 2

• For tredjemand kan vidnesanktionerne i § 178 anvendes

• §§ 169, 170 og 171 gælder også ved edition

 Editionsbegæringen

• I editionsbegæringen skal angives de kendsgerninger,

der skal bevises
– Krav om konkretisering
– Krav om sandsynliggørelse for, at materialet er relevant
– Momenter: Dokumentets betydning, kan beviset føres på
anden måde, hensynet til modparten, personfølsomme
oplysninger etc
– Ikke hjemmel til ”fishing expeditions”

• Praksis
– U 2010.315 Ø, krav om fremlæggelse af samlevers
regnskaber for 18 år imødekommet for 5 år
– U 2009.92 Ø, personfølsomme oplysninger ikke pålagt
fremlagt
– U 2002.1734 H, interne og fortrolige arbejdsdokumenter
i banker (kreditindstillinger, orientering af bestyrelsen
etc) kan som udgangspunkt ikke kræves fremlagt
 Sagkyndig medvirken

• Syn og skøn
• Sagkyndige erklæringer
• Sagkyndige vidner
• Sagkyndige dommere (er gennemgået
tidligere)
 Syn og skøn
• Sagkyndig vejledning af retten om faktiske forhold
foretaget af en eller flere eksterne sagkyndige /
eksperter, f.eks. arkitekter, ingeniører, software

• Er maskinen bygget korrekt? Er de anvendte

materialer i et hus i overensstemmelse med
bygningsforskrifterne? etc

• Synet er den faktiske beskrivelse

• Skønnet er den faglige vurdering ud fra branchens

normer

• Dommerne lægger ofte meget stor vægt på en syn og

skønsrapport
 Syn og skøn
• Reglerne moderniseret i 2014 på baggrund af Bet.
2013.1543 - Reguleret i rpl. kap. 19

• Sagkyndige vurderinger styres af retten i et vist

omfang – hensynet til fremdrift i sagen – sml. unødig
bevisførelse, jf. § 341

• Syn og skøn kan kun begæres af parterne, jf. § 196 –

retten kan opfordre til syn og skøn

• I langt de fleste tilfælde accepteres syn og skøn af

retten

• Dommerne lægger ofte meget stor vægt på en syn og

skønsrapport
 Syn og skøn, fremgangsmåde, § 197

• Temaet fastlægges af parterne

• Rekvirenten fremsender sine spm. til syn og

skønsmanden

• Sagsøgte fremsender sine spm. til syn og

skønsmanden

• Retten blander sig som hovedregel ikke i

spørgsmålene, det er parternes sag (forhandlings-
og dispositionsprincipperne)

• Retten kan afskære spørgsmål uden betydning for

sagen eller som forudsætter en retlig vurdering
 Syn og skønsmanden, §§ 198-201

• Parterne kan foreslå en person, men det er

retten, der udmelder syn og skønsmanden

• Indsigelser skal fremsættes senest én uge

efter udmeldingen

• Habilitetsreglerne for dommere gælder også

• En person, der har vidnepligt, har pligt til at

være syn og skønsmand

• Overslag over pris og tidshorisont skal

udarbejdes af syn og skønsmanden
 Syn og skønsforretningen, §§ 202-206

• Syn og skønsmanden indkalder til og forestår

forretningen

• Spørgsmålene gennemgås og objektet synes

• Reglerne om editionspligt gælder under

forretningen

• Syn og skønserklæringen udarbejdes på et særligt

skema

• Parterne kan stille supplerende spørgsmål

• Afhjemling i retten af syn og skønsmanden

 Nyt syn og skøn, § 209
• Nyt syn og skøn kan udmeldes, hvis retten finder det hensigtsmæssigt
– Praksis er streng, hvis modparten protesterer
– Omkostnings- og tidsmæssige hensyn
– Utilfredshed med den første syn og skønserklæring er ikke tilstrækkeligt,
jf. U 2011.1607/1 H
– Behov for en anden sagkundskab end den første syn og skønsmand, f.eks.
teknisk indsigt og dernæst handelsindsigt
– Grundlæggende fejl ved den første erklæring, jf. U 2007.2979 V, hvor en
ejendomsmægler havde indlagt forudsætninger, der ikke fremgik af
skønstemaet og ensidigt havde indhentet oplysninger hos den ene part

• § 209 anvendes ikke, hvis der er foretaget

– Udenretligt syn og skøn før retssagen
– Syn og skøn er foretaget ved et nævn før retssagen

• Voldgift og syn og skøn

– U 2014.291 V, et syn og skøn fra en voldgiftssag kunne ikke fremlægges i
en retssag mod underentreprenøren, der ikke havde aftalt voldgift, da
den blev betragtet som ensidigt indhentet, nyt syn og skøn i retssagen
 Ensidigt indhentede erklæringer
• En ensidigt indhentet erklæring er indhentet uden om retten og
modparten, og er principielt betænkelig, da modparten ikke har haft
lejlighed til at varetage sine interesser

• Tidligere blev sådanne erklæringer nægtet fremlæggelse, jf. rpl. §

341

• Retspraksis blev mere og mere liberal

• En erklæring indhentet før sagen kunne fremlægges, men ikke, hvis

den var indhentet efter

• Rpl. § 209 a indført 2016 og er inspireret af voldgiftspraksis

 Ensidigt indhentede erklæringer

• § 209 a.
Retten kan i en borgerlig sag efter fælles anmodning fra sagens parter tillade, at parterne som
supplement til eller i stedet for optagelse af syn og skøn fremlægger erklæringer, som parterne
hver især indhenter fra sagkyndige, om konkrete forhold af teknisk, økonomisk eller lignende
karakter. Rettens tilladelse omfatter også sagens behandling i ankeinstansen.
Stk. 2. Ved afhøring af sagkyndige, der har afgivet de i stk. 1 nævnte erklæringer, kan de
sagkyndige som udgangspunkt overvære afhøringen af hinanden og eventuelle skønsmænd, og
retten kan give de sagkyndige lov til at rådføre sig med hinanden, inden de svarer.

– Enighed mellem parterne

– Anvendes i stedet for eller som supplement til syn og skøn

• Andre oplysninger
– Parterne kan ensidigt fremlægge egne oplysninger, herunder fotos, men det skal
betragtes som partsindlæg
– Parterne kan ensidigt indhente responsa om gældende ret, jf. U 2014.138 H
 Sagkyndige erklæringer
• Rpl. regulerer ikke sagkyndige erklæringer

• En sagkyndig erklæring angår generelle forhold og er ikke et syn af sagens

genstand

• Erklæringen bygger på eksisterende og foreliggende oplysninger

• Kan f.eks. angå branchekutymer

• Udarbejdes skriftligt efter principperne i rpl. om syn og skøn og kontradiktion

• Den sagkyndige kan indkaldes som vidne, hvis han er indforstået hermed

• Den sagkyndige kan ikke indkaldes til at besvare spørgsmål i retten under
strafansvar

• Den bevismæssige værdi beror på en konkret vurdering, herunder

fremgangsmåden ved udarbejdelse og afgivelse
 Sagkyndige vidner
• Ingen regler i rpl., udviklet i retspraksis

• Mellemform mellem syn og skøn og sagkyndig

erklæring

• Det sagkyndige vidne udtaler sig om generelle

forhold af betydning for sagen

• Konkret vurdering om et sagkyndigt vidne bør

tillades, der lægges vægt på to forhold ifl.
retspraksis
– Det er ikke længere muligt at foretage syn og skøn, f.eks.
fordi genstaden er gået til grunde
– Må ikke bruges til at omgå et afslag på at fremlægge en
ensidigt indhente erklæring, jf. U 1998.523 Ø
Civilproces, voldgift og mediation

Professor Peter Arnt Nielsen

CBS Law
 Civilproces

• Udeblivelse

• Småsagsproces

• Inkassoproces

• Sagsomkostninger
 Sagsøgers udeblivelse

• § 360, stk. 1 og § 362, stk. 1

• Sagen afvises

• Der afsiges ikke dom

• Sagen kan anlægges igen

• Sagsøgte kan få dom for et selvstændigt

modkrav, hvis det er forkyndt for sagsøger
 Sagsøgte udeblivelse
• § 360, stk. 2 og § 362, stk. 1

• Der afsiges udeblivelsesdom over sagsøgte

• Et selvstændig fremsat modkrav fra sagsøgte afvises

• U-dom kræver, at sagsøgerens påstand findes begrundet i

sagsfremstillingen og det i øvrigt fremkomne og der er sket
forkyndelse

• Manglende afgivelse af svarskrift medfører u-dom, begrænset

prøvelse

• U-dom efter afgivelse af processkrift, retten tager det i

processkriftet og bilag anførte i betragtning eller afslutter
forberedelsen og berammer hovedforhandlingen
 Begge parter udebliver

• Sagen hæves

• Retten lægger til grund, at sagen er

forligt udenretligt
 Dokument-udeblivelse
• Manglende afgivelse af svarskrift

• For sen afgivelse af svarskrift

• Manglende eller for sen afgivelse af § 355-processkrift (om et

nærmere angivet spørgsmål)

• Manglende eller for sen afgivelse af påstandsdokument, jf. § 357

• Både for § 355 og § 357 skal det være angivet fra rettens side at
manglende eller for sene efterlevelse kan have
udeblivelsesvirkning, jf. § 360, stk. 5

• Parterne skal have lejlighed til at udtale sig om evt.

udeblivelsesvirkning

• Der bør udvises mere tilbageholdenhed fra rettens side, jo længere

sagen er kommet
 Udeblivelse fra hovedforhandlingen, § 362

§ 362. En parts udeblivelse under hovedforhandlingen,

inden parten har nedlagt sin påstand, har samme
retsvirkning som udeblivelse fra et retsmøde under
sagens forberedelse, jf. § 360. Er hovedforhandlingen i
henhold til § 253, stk. 1, opdelt i flere afsnit, gælder
reglen i 1. pkt. for hvert enkelt afsnit af
hovedforhandlingen.

• Sagsøger udebliver
– Afvisning
– Gennemføres dog, hvis sagsøger har nedlagt sin
påstand og så udebliver
• Sagsøgte udebliver
– U-dom på det foreliggende grundlag, materiel
prøvelse af sagen
 Undtagelser til udeblivelsesvirkningen
§ 362, Stk. 7. Retten kan undtagelsesvis undlade at
tillægge en parts udeblivelse virkning efter denne
paragraf. Der tages herved navnlig hensyn til, om udebli-
velsen må antages at skyldes lovligt forfald, om der i
øvrigt må antages at foreligge undskyldende omstændig-
heder, eller om modparten ønsker sagen udsat.

• Lovligt forfald
– Sygdom
– Arbejdsmæssige forhold
– transportproblemer

• Undskyldelige omstændigheder
– Få dages forsinkelser med et processkrift, hvis den
udeblevne må forventes at begære sagen genoptaget i
tilfælde af u-dom
 Retsmidler mod udeblivelsesvirkningen
• Sagsøger kan anlægge sagen igen
• Sagsøger kan kære afvisningskendelsen
• Sagsøger kan anke en dom, hvor sagsøgte er
frifundet

• Sagsøgte kan begære sagen genoptaget, jf. §367

– 4-ugers frist for automatisk genoptagelse
– Undtagelsesvis genoptagelse inden for 1 år i øvrigt
– Liberal praksis, bør administreres nogenlunde liberalt
og ud fra et samlet skøn over rimeligheden ifl.
forarbejder
• Hvor hurtigt indgives anmodningen?
• Har sagen indgribende betydning for sagsøgte?
• Kan genoptagelse føre til et andet resultat?
• Sagsøgte kan anke en u-dom
– Bør kun anvendes ved sagsbehandlingsfejl
 Småsagsprocessen
• Reguleret i rpl. kap. 39 og indført i 2008

• Formålet er at kunne behandle mindre sager enklere, hurtigere og

billigere

• Forenklet forberedelse gennem rettens sekretariat

• Udformet mhp. at forberede uden advokater, fast retsafgift på 500 kr.

• Summarisk proces, bevisførelse kræver rettens tilladelse

• De alm. sagsbehandlingsregler gælder med de fornødne lempelser

• Der kan ikke gives advokatpålæg, jf. U 2009.2047 Ø

• Sagen kan ikke afvises ved mangler ved stævningen, da retten skal
hjælpe med at lave stævningen, jf. U 2014.675 Ø
 Hvad er småsager? § 400
• Byretssager, herunder boligretssager under 50.000 kr.
– Bestemmes efter påstanden i stævningen
– Adgang til sammenlægning, medmindre det ene krav overstiger
50.000 kr.

• Sager, hvor parterne har aftalt småsagsprocessen efter tvistens

opståen

• Sager, hvor erhvervsdrivende har aftalt småsagsprocessen

• Parterne kan aftale, at en småsag ikke skal køre efter

småsagsprocessen

• Retten kan efter anmodning eller ex offico bestemme, at en

småsag skal køre efter de alm. regler, hvis sagen
– angår særlig komplicerede faktiske eller retlige spørgsmål eller
– har særlig betydning for en part ud over påstanden
– påstanden udvides ud over beløbsgrænsen i § 400, stk. 1, nr. 1.
 Småsags-sagsbehandlingen, § 406
• Forberedelsen sker efter kap. 33 (de alm. regler) med de ændringer, der
følger af § 406

• Formulartvang for stævning og svarskrift, som skal kunne udfyldes uden

advokatbistand, men retten kan hjælpe

• Retten forestår forberedelsen

– Markant afvigelse fra forhandlingsprincippet
– Dommeren er både dommer og advokat for begge parter
– Hvad gik galt i U 2012.1960 Ø ? (lærebog, s. 395)
– Retten skal foretage en intensiv vejledning af af og udføre bistand til
parterne, jf. forarbejder
– Reelt en meget stærk materiel procesledelse

• Bevisførelse kræver rettens tilladelse, jf. § 402, sml. § 341, hvorefter

retten kan afskære overflødig bevisførelse i den alm. proces

• Sagkyndige kan udpeges efter § 404 (forenklet syn og skøn)

• Der berammes ofte telefonmøder som led i forberedelsen

 Hovedforhandling og appel
• Hovedforhandling gennemføres på normal vis,
dog uden forelæggelse

• Dommen skal afsiges senest to uger efter

hovedforhandlingen

• Varer ofte 1-2 timer

• Forenklede krav til anke til landsretten

– Ankestævning indleveres til byretten, der afsagde
småsags-dommen
– Ingen formelle krav
 Inkassoprocessen
• Regler indført i rpl. i 2005 i kap. 44 a – den tidligere proces’ to led

• Formålet er at gøre det hurtigere, enklere og billigere at inddrive

pengekrav, hvor skyldner ikke forventes at have indsigelser

• Grundlæggende retsgarantier skal dog stadig gælde

• Sagsøger (kreditor) indgivet et betalingspåkrav til fogedretten

(formulartvang)

• Fogedretten laver sædvanlig kontrol, hvorefter det forkyndes

• Har skyldneren ikke indsigelser, påtegnes betalingspåkravet og det har

så samme retsvirkninger som en dom og kan tvangsfuldbyrdes

• Har skyldnere indsigelser, kan sagen enten returneres til kreditor, eller
der starter en småsag op, hvis småsags-reglerne er opfyldt. Kreditor
skal i betalingspåkravs-formularen angive, hvad kreditor ønsker i
tilfælde af indsigelser
 Anvendelsesområde og stedlig kompetence
§§ 477 a og b
• Forfaldne pengekrav på op til 100.000 kr., renter og
omkostninger medregnes ikke

• Kreditor kan medtage flere krav, men de skal

samlet holde sig inden for 100.000 kr.

• Kreditor skal forvente, at der ikke er indsigelser

mod kravet og at debitor ikke har modkrav

• Fogedretten kan afvise et betalingspåkrav

• De alm. regler for stedlig kompetence gælder, jf.

rpl. kap. 22
Betalingspåkravet, § 477 b og rettens prøvelse

• Standardblanket skal anvendes

• Se standardblanketten på Learn

• Fogedretten kan afvise et mangelfuldt

betalingspåkrav, hvis kreditors krav er uklart eller
ikke kan begrundes ud fra sagsfremstillingen det
gælder også inkassoomkostninger

– Tilbageholdende prøvelse
– Fogedretten holder dog øje med inkassogebyrer etc

• Skyldneren kan ikke frifindes, sagen skal afvises i

stedet
 Skyldnerens indsigelser
• Har skyldner indsigelser, skal de afgives skriftligt

• Ingen formkrav

• Ingen begrundelsespligt - ”jeg har indsigelser” er

nok

• Genoptagelsesmulighed for skyldneren som ved u-

domme, jf. § 477 e, stk. 2, hvis betalingspåkravet
er påtegnet

• Ved indsigelser returneres sagen eller overgår til

små-sagsbehandling
 Sagsomkostninger
• Hvad er sagsomkostninger

• Hensyn bag reglerne

• Parternes sagsomkostninger

• Tilkendelse af sagsomkostninger

• Fri proces mv.

• Retshjælp
 Sagsomkostningerne
• Advokatsalær
– Timehonorar på 2.000 eks. moms og op
– Rpl. § 126, stk. 2, advokater må kun kræve ”et rimeligt salær”
– De Advokatetiske Regler pkt. 16.2 - forbud mod pacta de quota litis
– Klage over et salær skal indbringes for Advokatnævnet inden 1 år

• Retsafgift og berammelsesafgift
– Retsafgift forfalder ved sagens anlæg
– Retsafgiftslovens §§ 1 og 2, 750 kr. + 1,2% af værdien over 50.000
kr., dog maks. 75.000 kr.
– Sag til 500.000 kr., afgift 6.150 kr.
– Sag til 2 mio. kr., afgift 24.150
– Berammelsesafgift er det samme beløb og betales, når sagen
berammes

• Omkostninger til syn og skønsmand

 Sagsomkostninger - hensyn
• Staten betaler alt, herunder dommerlønninger
– Alle sager vil blive prøvet, da ingen afholder sig
– Alle processer kan betale sig

• Parterne betaler alt

– Kan det betale sig at føre retssag?
– Små sager vil blive opgivet
– Stærk incitament til forlig

• Dansk retspleje et sted midt imellem

– Parterne betaler omkostningerne
• Fri proces for mindrebemidlede; staten betaler udgifterne
• Forsikringsdækning; retshjælpsforsikring (privat)
– Staten betaler omkostninger ved drift af domstolene
 Parternes sagsomkostninger
• Sagsomkostninger reguleret i rpl. kap. 30

• Den tabende part skal betale sagens omkostninger,

herunder modpartens omkostninger

• Chikanøse søgsmål undgås gennem

– ”retlig interesse”
– Risikoen for at skulle betale for sagens omkostninger
– Ingen begrundelsespligt - ”jeg har indsigelser” er nok

• Parternes betaler og hæfter for egne omkostninger,

jf. § 311, stk. 1
– Advokatsalær, retsafgift, honorar til syn og skønsmand
– Kan blive refunderet af modparten, hvis denne taber
 Parternes sagsomkostninger
• § 312 gælder både domme og kendelser
– Man vinder ved medhold i ens principale påstand
– Afvises en sag, har sagsøgte vundet

• Medholds-reglen, 2/3
– Sagsøger vinder ved at få medhold for 2/3 eller mere
– Stævnet for 300.000 kræver dom på 200.000 kr. eller mere
– Får sagsøger medhold for mindre end 2/3, deles sagens omkostninger
mellem parterne, da ingen af dem har vundet
– Får sagsøger medhold for 1/3 eller mindre, anses han for at have tabt
sagen og skal betale sagsøgtes udgifter, jf. f.eks. U 2009.2577 Ø, hvor
sagen blev forligt på 21% af sagsøgers krav, hvorfor sagsøgte fik tilkendt
omkostninger

• Konkrete omstændigheder kan føre til fravigelse af disse regler

– U 2012.1977 H, hvor sagsøger fik omkostninger tilkendt, selv om han kun fik medhold i
27% af sin principale påstand,
– U 2012.3303 H, hvor sagsøger fik medhold i 1/3 og fik tilkendt sagsomkostninger
– U 2009.150 H, parterne bar egne udgifter, selv om sagsøger kun fik medhold for 23% af
sit krav
 Parternes sagsomkostninger
• Forligstilbud, § 312, stk. 4
– Har taberen tilbudt et forlig før eller under retssagen, der svarer til
dommen, skal den tabende part ikke betale omkostninger til vinderen,
men derimod selv tilkendes omkostninger

• Sagen hæves, § 314

– Retten kan tilkende sagsomkostninger efter de alm. regler,
medmindre parterne har aftalt dem.

• Omkostninger og appel
– De samme regler gælder, appelretten skal også tage stilling til 1.
instansens omkostningsafgørelse i lyset af dens egen afgørelse

• Procesfæller hæfter solidarisk for sagsomkostninger til

modparten, § 317

• Overflødige processkridt, § 318

En part, som på uforsvarlig måde har foranlediget spildte møder, ufornødne
udsættelser, unyttig bevisførelse eller andre overflødige processuelle skridt,
skal, selv om parten i øvrigt vinder sagen, erstatte modparten udgifterne
Lempelse af sagsomkostningerne, § 312, stk. 3

§ 312, stk. 3. Retten kan dog bestemme, at den tabende part ikke eller
kun delvis skal erstatte modparten de påførte udgifter, hvis særlige
grunde taler for det.

• Sagen er principiel eller har videregående betydning og den

anden part er en off. myndighed, en stor virksomhed eller en
interesseorganisation
– Ikke nok, at modparten er det offentlige, jf. f.eks. U 2013.498 H,
hvor en borger tabte sagen til SKAT og blev pålagt at betale
sagsomkostninger til SKAT
– Ikke nok, at sagens resultat er tvivlsomt

• Konkrete forhold kan have betydning

– U 2009.2203 H, en borger tabte sagen, men ikke blev pålagt
sagsomkostningerne, fordi Miljøstyrelsen havde begået en række
fejl over for sagsøgeren
– U 2012.177 H, koncipisten af en meget uklar aftale vandt sagen,
men sagsøgte skulle ikke betale ham sagsomkostninger
 Udmåling af sagsomkostningerne, § 316
§ 316. Som sagsomkostninger erstattes de udgifter, der har været
fornødne til sagens forsvarlige udførelse. Udgifter til advokatbi-
stand eller bistand fra en person, der i medfør af § 260, stk. 5, er-
hvervsmæssigt eller i medfør af § 260, stk. 6, repræsenterer en
part, erstattes med et passende beløb, og øvrige udgifter erstat-
tes fuldt ud.

• Advokatudgifter erstattes med et passende beløb

– Takster efter sagens værdi
– Proceduretaksterne – se Learn
– Inkassotaksterne – se Learn
– Småsager skal helst føres uden advokat, men hvis advokat er med
får man maks. 1.500 for krav op til 5.000 og 2.500 til advokat for
krav op til 10.000
– Selvmøder, selv en advokat, får ikke honorar

• Øvrige udgifter erstattes fuldt ud

– Retsafgift og berammelsesafgift
– Syn og skønsmand
 Tildeling af sagsomkostningerne, § 322
§ 322. Retten træffer bestemmelse om sagsomkostninger,
selv om der ikke er nedlagt påstand herom, jf. dog § 319.

§ 319. Advokater og andre rettergangsfuldmægtige kan

ifølge modpartens påstand under sagen pålægges at bære
de omkostninger, som de ved pligtstridig opførsel har
forårsaget.

• Retten skal ikke selvstændigt undersøge parternes

udgifter, dette er underlagt dispositionsprincippet

• Parterne kan nedlægge selvstændige påstande herom

• Er sagen forligt med aftale om sagsomkostningerne,

træffer retten ikke afgørelse herom
 Sagsomkostninger – Fri proces
• Hensyn til mindrebemidlede og retssikkerhed

• Fri proces betyder, at staten betaler en parts omkostninger

• Reguleret i rpl. § 325, jf. § 326

– Enlige, årsindkomst på maks. 299.000 kr. (2014-niveau)
– Par, årsindkomst på maks. 380.000 kr.

• Fri proces kan ikke gives, hvis omkostningerne er uvæsentlige i

forhold til partens indtægt, jf. § 325, stk. 2

• Fri proces kan ikke gives, hvis der er en retshjælpsforsikring,

jf. § 325, stk. 1

• § 327-sager - § 328-sager - § 329-sager

 Fri proces, § 327-sager
• § 327-sager er navnlig
– til forbrugeren i sager om tilbagebetaling af pengeydelser,
som er omfattet af et påbud efter markedsføringsloven
nedlagt af retten eller meddelt af Forbrugerombudsmanden,
og
– når ansøgeren helt eller delvis har fået medhold i
Advokatnævnet, jf. § 146, et huslejenævn eller et
beboerklagenævn eller et centralt statsligt klagenævn med
undtagelse af Forbrugerklagenævnet og sagen er indbragt af
ansøgeren til opfyldelse af nævnets afgørelse eller et forlig
indgået for nævnet eller af modparten til ændring af
nævnets afgørelse eller et forlig indgået for nævnet.
– til appelsager, når ansøgeren helt eller delvis har fået
medhold i den foregående instans, og sagen er appelleret af
modparten.

• Stk. 4. Fri proces efter stk. 1-3 kan ikke gives, hvis det
er åbenbart, at ansøgeren ikke vil få medhold i sagen.
 Fri proces, § 328-sager
§ 328. Uden for de tilfælde, der er nævnt i § 327, kan fri proces, jf.
§ 325, gives, hvis ansøgeren skønnes at have rimelig grund til at føre
proces.
Stk. 2. I vurderingen af, om ansøgeren har rimelig grund til at føre
proces, indgår blandt andet
1) sagens betydning for ansøgeren,
2) udsigten til, at ansøgeren vil få medhold i sagen,
3) sagsgenstandens størrelse,
4) størrelsen af de forventede omkostninger og
5) muligheden for at få sagen behandlet ved Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, et administrativt nævn eller et privat
tvistløsningsorgan, der er godkendt af erhvervs- og vækstministeren.
Stk. 3. I sager i 1. instans om opsigelse eller ophævelse af boliglejemål
eller ansættelsesforhold eller om personskade anses henholdsvis lejeren,
arbejdstageren og skadelidte for at have rimelig grund til at føre proces,
medmindre forhold som nævnt i stk. 2, nr. 2-5, klart taler herimod.
Stk. 4. Fri proces efter stk. 1-3 kan kun undtagelsesvis gives til
1) sager, der udspringer af ansøgerens erhvervsvirksomhed,
 Fri proces, § 329-sager

§ 329. Uden for de tilfælde, der er nævnt i

§ 325, jf. § 327 og 328, kan justitsministeren
efter ansøgning meddele en part fri proces, når
særlige grunde taler for det. Dette gælder
navnlig i sager, som er af principiel karakter
eller af almindelig offentlig interesse, eller som
har væsentlig betydning for ansøgerens sociale
eller erhvervsmæssige situation. Afslås fri
proces, kan afslaget påklages til
Procesbevillingsnævnet inden 4 uger efter, at
ansøgeren har fået meddelelse om afslaget.
 Særlige sager og statslig dækning af
omkostninger
• Forbrugerklageloven
– Sagen skal angå opfyldelse af nævnets afgørelse
– Ikke betinget af at fri proces-reglerne er opfyldt
– Gælder ikke, hvis
• forbrugeren har en retshjælpsforsikring eller
• Det er åbenbart, at forbrugeren ikke vil få medhold
• Skatte- og afgiftssager
– 50% dækning ved domstolsprøvelse af afgørelser
fra skatteankenævn og landsskatteretten
– 100% dækning, hvis medhold
 Sagsomkostninger – Retshjælpsforsikring

• Almindelig, privat/kommerciel aftale

• Ingen pligt til at have en retshjælpsforsikring
• Aftalefrihed
• Typisk selvrisiko
• Omfatter typisk personskadesager og sager om
formueretlige sager, f.eks. køb af hus, bil og
indbo
• Omfatter typisk ikke skat, separation og
skilsmisse
• Standardbetingelser, POPERMO
Civilproces, voldgift og mediation

Professor Peter Arnt Nielsen

CBS Law
 Om domme, kendelser og beslutninger
• Domme
– Afslutter sagens behandling
– Domme ankes, jf. § 368 ff
– Anvendes ved delafgørelser, jf. § 253, hvis sagsøgte frifindes
(f.eks. forældelse) eller sagen afvises (f.eks. voldgiftsindsigelse)
– Domme skal begrundes, jf. § 218

• Kendelser
– Anvendes under sagens forløb, hvor kendelsesformen er særlig
foreskrevet, jf. § 217
– Kendelser kæres, jf. §§ 389 ff
– Anvendes ved delafgørelser, jf. § 253, hvis sagsøgte ikke
frifindes (f.eks. ved forældelse) eller sagen ikke afvises (f.eks.
ved voldgiftsindsigelse)
– Kendelser skal begrundes, jf. § 218

• Beslutninger
– Anvendes under sagen
– Skal ikke begrundes, jf. § 218 modsætningsvist
 Civilproces
• Anke
– Hvem kan anke?
– Ankeafkald
– Ankefrist
– Hvilke domme kan ankes?
– Ankesagens forberedelse

• Kære
– Hvem kan kære?
– Kærefrist
– Hvilke afgørelser kan ankes?
– Kæresagens forberedelse

• Retskraft
– Begreb
– Retsvirkninger
 Anke
• Byretten som 1. instans i alle sager

• Landsretten som 1. instans i principielle sager

• To-instansprincippet

• Ankesagens forløb er reguleret ved

– rpl. kap. 32 (alm. bestemmelser for alle sager
– Rpl. kap. 36 (ankesager)
• Gælder både for anke til landsret og til højesteret
• Fleksible og rummelige
– Forhandlingsprincippet gælder
– Reglerne om præklusion / nova gælder
– Fuld prøvelse af ankeinstansen
– Stadfæstelse eller hel eller delvis ændring af dommen
 Ankesystemet
• Byrettens domme ankes til landsretten, jf. § 368, stk. 1

• Landsrettens domme som 1. instans (principielle sager)

ankes til Højesteret, jf. § 368, stk. 3

• Landsrettens domme som 2. instans kan som hovedregel

ikke ankes, jf. § 371, stk. 1
– Procesbevillingsnævnet kan dog meddele tilladelse til
prøvelse i 3. instans, hvis sagen er af principiel karakter.

• Sø- og Handelsrettens domme, jf. § 368, stk. 4, ankes til

– Landsretten, eller
– Højesteret, hvis sagen er af principiel karakter og har generel
betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig
samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt, eller hvis andre særlige grunde
i øvrigt taler for, at sagen behandles af Højesteret som 2. instans
 Hvem kan anke?
• Kun sagens parter kan anke, jf. § 368, stk. 1, da
dommen kun har retskraft over for dem

• Partsbegrebet omfatter
– Sagsøger
– Sagsøgte
– Adciterede
– Hovedintervenient

• Partsbegrebet omfatter ikke

– biintervenienter

• Særlige regler for gruppesøgsmål i §§ 254 j og

254 k
 Ankeafkald
§ 370. Parterne kan, når tvisten er opstået, aftale, at en dom
vedrørende sagens realitet ikke skal kunne ankes. I sager
mellem erhvervsdrivende om forhold, der vedrører parternes
erhverv, kan en sådan aftale indgås, før tvisten er opstået.
Med erhverv sidestilles offentlig virksomhed.

Stk. 2. Angår dommen både krav, hvor parterne har aftalt, at

dommen ikke kan ankes, og krav, hvor parterne ikke har
indgået en sådan aftale, finder lovens almindelige regler
anvendelse på anke af dommen, for så vidt angår sidstnævnte
krav.

Stk. 3. Uanset stk. 1 kan en dom altid ankes under

påberåbelse af fejl ved sagsbehandlingen.

Stk. 5. En part kan give afkald på anke, når dommen er

afsagt. Afkaldet skal være udtrykkeligt.
 Ankeafkald
• Ankeafkald skyldes hensynet til at få sluttet en sag

• Kan f.eks. gøres betinget af kollegial behandling eller sagkyndig

medvirken, men binder ikke retten

• Kan ikke gøres betinget af fra valg af offentlighed eller krav om

navngivne dommere

• Kan kun aftales efter tvistens opståen, medmindre der er tale om

erhvervsforhold

• Ankeafkald omfatter kun en dom om sagens realitet, ikke formelle

spørgsmål

• Skal være gensidigt, dvs. gælde for begge parter, medmindre det
meddeles efter dommen er afsagt

• Skal gives udtrykkeligt eller ved at sagsøgte tager bekræftende til

genmæle

• Opfyldelse af dom ikke et ankeafkald

 Ankefristen, § 372
• Ankefristen er fire uger og regnes i hele dage

• Anke sker ved

– Indlevering af ankestævning til ankeinstansen
– Indlevering af ansøgning til Procesbevillingsnævnet

• Ved fristoverskridelse kan ankeinstansen indtil 1 år

efter dommens afsigelse give tilladelse til anke, jf.
§ 372, stk. 2, 4. pkt.

• Højesteret kan undtagelsesvist give tilladelse til

anke, når 1-års-fristen er overskredet, jf. § 399
 Ankefristen

• Ankefristen regnes fra dommens afsigelse, jf.

§ 219
– Retten meddeler, hvornår dommen afsiges, § 219,
stk. 2
– I andre tilfælde løber fristen, når dommen er
kommet frem til partens advokat

• Ankefristen afbrydes ved indlevering af

ankestævning
– Anke skal ske fra en advokat med møderet for
landsret
– Fleksibel praksis
 Tilladelse til anke, § 372, stk. 2, 4. pkt.
Ankeinstansen kan dog undtagelsesvis tillade anke
indtil 1 år efter dommens afsigelse.

• Restriktiv praksis

• Konkret vurdering
– Begrundelsen for fristoverskridelsen
– Tidspunktet for ansøgningen
– Er dommen rigtig
– Hensynet til modparten
– Særlige forhold på det pågældende retsområde
– Undskyldende omstændigheder
– Advokatfejl, herunder ferie mv. er ikke undskyldeligt
 Hvilke domme kan ankes?

• To-instansprincippet

• Undtagelser

• § 368, stk. 1 og 2
– Sager om højst 20.000 kr.

• § 368 a
– Oplagt rigtige domme
 20.000 kr.-sager
§ 368. Domme afsagt af en byret kan af parterne ankes til den
landsret, i hvis kreds byretten ligger. Angår sagen krav, der efter
påstanden har en økonomisk værdi af højst 20.000 kr., kan dommen
kun ankes med Procesbevillingsnævnets tilladelse, jf. stk. 2.

• Sager uden økonomisk værdi og sager under 20.000 sammen med

et anerkendelsessøgsmål kan frit ankes

• 20.000 kr.-grænsen kan fortolkes på to måder

– Påstanden for byretten (små sager) støttes af ordlyden
– Påstanden for landsretten, støttes af formålet med at begrænse
anke

• U 1992.86 H
– Påstanden for landsretten sammenlignet med det for byretten
opnåede resultat
– Sag om 300.000 kr. kan ankes hvis tilkendt 280.000 eller mindre
– Sag om 300.000 kr. kan ikke ankes af sagsøger, hvis tilkendt 280.000
eller mindre da differencen er under 20.000 kr.-grænsen
 20.000 kr.-sager
§ 368, stk. 2. Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til anke
af domme, der er omfattet af stk. 1, 2. pkt., hvis sagen er af
principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler derfor.
Ansøgning om tilladelse skal indgives til nævnet inden 4 uger efter
dommens afsigelse. Nævnet kan dog undtagelsesvis meddele
tilladelse, hvis ansøgning indgives senere, men inden 1 år efter
afsigelsen.

• ”principiel karakter” fortolkes i § 368, stk. 2 bredere end efter §

371 om 3.-instansbevilling

• En sag kan derfor godt blive indbragt for landsretten, men ikke
nødvendigvis Højesteret, fordi den ikke har tilstrækkelig
samfundsmæssig betydning

• Konkret vurdering, jf. ”særlige grunde”

– Har sagen betydning for andre end parterne?
– Kan der føres nye beviser?
– Forekommer byrettens dom forkert?
 Oplagt rigtige domme
§ 368 a. Landsretten kan afvise at behandle en sag i 2. instans,
hvis der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald end i
byretten, og sagen ikke er af principiel karakter eller andre
grunde ikke i øvrigt taler for, at sagen skal behandles af
landsretten. Landsretten kan dog ikke afvise en sag, som er
indbragt efter tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

• Gælder alle domme uanset beløb

• Rettet bl.a. mod sager

– hvor der ikke forventes at fremkomme nyt i ankesagen, og det
forekommer åbenbart, at sagen ikke vil få et andet resultat
– ”kredit-anke”

• Inden afgørelse træffes, skal parterne høres på skriftligt

grundlag, jf. § 368 a, stk. 2
 Hvordan kommer en sag i Højesteret?

• En byretsdom kan komme komme i

Højesteret, hvis Procesbevillingsnævnet
efter § 371, stk. 1 giver anketilladelse af
landsrettens dom, hvis sagen har
”principiel karakter”

• En sag, der starter i landsretten efter § 226

(henvist, fordi den har principiel karakter,)
kan frit ankes til Højesteret

• ”Principiel karakter i §§ 226 og 371, stk. 1

skal fortolkes ens
 Ankesagen
• Ankestævning indleveres til landsretten af
appellanten

• Indstævnte har så 4 uger til at indgive svarskrift

• Krav til ankestævningen, jf. § 373

– Ankepåstand
– Angivelse af dommen
– Angivelse af anbringender, dokumenter og andre
beviser, som ikke er påberåbt i byretten

• Afvisningsvirkning, hvis kravene ikke er opfyldt,

jf. § 374
 Ankesagen
• Ikke nødvendigt at indlevere svarskrift, hvis der
påstås stadfæstelse, jf. § 377, stk. 1

• Krav til svarskriftet

– Indstævntes påstand
– Angivelse af anbringender, dokumenter og andre
beviser, som ikke er påberåbt i byretten

• Hvis kravene ikke er opfyldt, indtræder der ikke

udeblivelsesvirkning, og indstævntes anses så for
at have påstået stadfæstelse, jf. § 377, stk. 2

• Formalitetsindsigelser, f.eks. ankeafkald, skal

fremsættes i svarskriftet, jf. § 376, stk. 2
 Ankesagens videre forberedelse
• Retten bestemmer, om der skal udveksles flere
processkrifter, om der skal afholdes et retsmøde
eller om hovedforhandlingen skal berammes

• Retten kan pålægge en part at indlevere et

processkrift inden en bestemt frist, jf. § 378, stk.
2
• Overtrædelse har udeblivelsesvirkning, hvis retten har
tilkendegivet dette

• Der afholdes ofte et telefonisk forberedende

retsmøde

• Der laves ikke påstandsdokumenter i ankesager

 Ankesagen og præklusion
• Nye påstande, § 382, stk. 1, og §§ 383 og 384

• Nye anbringender, §§ 383 og 384

• Nye beviser, §§ 380 og 381

• Reglerne gælder for ankebehandling i

landsretterne og Højesteret

• Det er forudsat, at landsretterne og Højesteret

kan anvende reglerne forskelligt

• Landsretterne er mere lempelige for nova end

Højesteret
Præklusion og nye påstande og anbringender
• Nye påstande og anbringender om forhold,
der ikke har været behandlet i 1. instansen,
bør undgås, da ankeinstansen ellers for så
vidt angår disse krav, kommer til at afsige
dom som 1. instans, jf. § 384

§ 384. Påstande og anbringender, som ikke har

været gjort gældende i foregående instans, og
som ville gøre det nødvendigt for retten at
tage stilling til forhold, som ikke har foreligget
for den foregående instans, kan retten nægte
fremsat under anken, selv om modparten ikke
protesterer.
Præklusion og nye påstande og anbringender
§ 383. Påstande og anbringender, som ikke har været gjort
gældende i foregående instans, kan, hvis modparten
protesterer, kun tages i betragtning med rettens tilladelse.

Stk. 2. Retten kan meddele tilladelse efter stk. 1, såfremt det

anses for undskyldeligt, at de pågældende påstande og
anbringender ikke tidligere er fremsat, eller der er grund til at
antage, at nægtelse af tilladelse vil medføre et
uforholdsmæssigt tab for parten. Ved anke til landsret kan
tilladelse tillige meddeles, hvis modparten har tilstrækkelig
mulighed for at varetage sine interesser.

Stk. 3. Er påstande, som ikke har været gjort gældende i

foregående instans, ikke fremsat i ankestævningen eller i et
rettidigt afgivet svarskrift, jf. § 375, kan retten, selv om
modparten ikke protesterer, nægte fremsættelsen, såfremt de
burde have været fremsat tidligere under anken. Det samme
gælder anbringender, som ikke har været gjort gældende i
foregående instans, og som ikke er fremsat under forberedelsen
af anken.
 Præklusion og nye beviser, §§ 380 og 381
• Vid adgang til nye beviser i ankesagen

• Beviser skal anføres i ankestævning og svarskrift, jf. §

373 og 376

• Er de ikke det, skal modparten have besked om nye

beviser senest to uger for hovedforhandlingen, jf. §
380, stk. 1

• Retten kan tillade en part at føre beviser, som ikke er

angivet i overensstemmelse med § 380, såfremt
overskridelse af fristen må anses for undskyldelig, jf.
§ 381
• Ifølge forarbejderne skal retten være tilbageholdende
• Hensynet til kontradiktion og tilstrækkelig med tid til at forberede
hovedforhandlingen
 Ankesagen og udeblivelse, § 386
• Udeblivelsesvirkning fra et retsmøde forudsætter, at parten
er lovligt tilsagt

• Appellantens udeblivelse medfører afvisning

• Appellanten kan begære sagen genoptaget inden for to uger,

jf. § 372, stk. 3

• Ved indstævntes udeblivelse fremmes sagen på det

foreliggende grundlag

• Udebliver begge parter hæver retten anken

• Retten kan undlade at tillægge en parts udeblivelse virkning,

navnlig hvor udeblivelsen må antages at skyldes lovligt
forfald, eller modparten ønsker sagen udsat, jf. § 386, stk. 5
 Ankesagens hovedforhandling
• Foregår som i byretten

• Hovedforhandlingen kan fremmes på

skriftligt grundlag, jf. § 387

• Efter stævningens forkyndelse kan

appellanten ikke ensidigt hæve sagen, hvis
indstævnte har påstået andet end
stadfæstelse, jf. § 379

• Har indstævnte påstået stadfæstelse, kan

appellanten hæve sagen frem til hoved-
forhandlingen, jf. § 362, stk. 2 analogt
 Kære, rpl. kap. 37
• Beslutninger og kendelser kan kæres, når
de er afsagt, jf. § 389, medmindre andet er
bestemt

• Rettens afgørelser under sagen kan også

inddrages i ankesagen, jf. § 368, stk. 4

• Efter at der er afsagt dom i en sag, kan

afgørelser, der er truffet under sagen, ikke
kæres af en part, og retten kan ophæve en
allerede iværksat kære, såfremt det
spørgsmål, afgørelsen angår, kan inddrages
under en senere anke af sagen, jf. § 390
 Kære
• Kære kan iværksættes af enhver, over for hvem kendelsen
eller beslutningen indeholder en afgørelse, jf. § 393
– Parter
– Vidner
– Andre med fornøden retlig interesse, f.eks. edition for 3.-mand

• Kære kan ske til retsbogen eller ved afgivelse af kæreskrift,

jf. § 393, stk. 3 og 4

• Kæreskriftet indleveres til den ret, der har afsagt afgørelsen

• Kærefristen er 2 uger, jf. § 394, stk. 1

• Modparten skal kontrakære

 Overskridelse af kærefristen
§ 394, stk. 2, 3. pkt. Retten kan dog undtagelsesvis
tillade kære indtil 6 måneder efter afgørelsen.
Kæreskriftet skal i så fald indleveres inden 2 uger efter
tilladelsens meddelelse. Bestemmelserne i § 398 finder
tilsvarende anvendelse ved behandling af ansøgning om
tilladelse til kære efter fristens udløb.

• § 398-kriterierne, konkret vurdering

– Begrundelsen for fristoverskridelsen
– Tidspunktet for ansøgningen
– Er dommen rigtig
– Hensynet til modparten
– Særlige forhold på det pågældende retsområde
– Undskyldende omstændigheder
– Advokatfejl, herunder ferie mv. er ikke undskyldeligt
 Kære af byrettens afgørelser
§ 389 a. Kendelser og andre beslutninger, der afsiges
af byretten under hovedforhandlingen eller under
dennes forberedelse, kan ikke kæres.
Procesbevillingsnævnet kan dog meddele tilladelse til
kære, hvis kendelsen eller beslutningen angår
spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb
eller af afgørende betydning for parten og der i
øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af
landsretten som 2. instans.
Stk. 2. Ansøgning om kæretilladelse efter stk. 1 skal
indgives til Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger
efter at afgørelsen er truffet

• I tilfælde af kære udsættes sagen

• Begrænset kæreadgang af hensynet til fremdrift i
sagen
 Kære af landsrettens afgørelser
§ 392. Kendelser og beslutninger, der afsiges af en landsret
efter reglerne i § 253 i en sag, der behandles af retten som 1.
instans, kan kæres til Højesteret, hvis afgørelsen kan
fuldbyrdes eller Procesbevillingsnævnet har tilladt, at
afgørelsen indbringes særskilt. Sådan tilladelse kan gives, hvis
der foreligger særlige grunde, jf. § 253, stk. 4.
Stk. 2. En kendelse om afvisning, der afsiges af en landsret
efter § 226, stk. 5, kan kæres til Højesteret uden forudgående
tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.
Stk. 3. I andre tilfælde kan landsrettens kendelser og
beslutninger kæres til Højesteret med Procesbevillingsnævnets
tilladelse. Sådan tilladelse kan gives, hvis kæren vedrører
spørgsmål af principiel karakter. Hvis kendelsen eller
beslutningen er afsagt efter reglerne i § 253, skal der desuden
foreligge særlige grunde, jf. § 253, stk. 4.

• Ad stk. 1: § 253 angår delafgørelser

• Ad stk. 2: § 226, stk. 5 angår landsretten kendelse om at
sende sagen tilbage til byretten
Kære af Sø- og Handelsrettens afgørelser
§ 392 a. Kendelser og beslutninger, der afsiges af Sø- og
Handelsretten efter reglerne i § 253, kan kæres til landsretten,
hvis afgørelsen kan fuldbyrdes eller Procesbevillingsnævnet
har tilladt, at afgørelsen indbringes særskilt. Sådan tilladelse
kan gives, hvis der foreligger særlige grunde, jf. § 253, stk. 4.
Kære sker til den landsret, i hvis kreds sagen skulle have været
anlagt efter reglerne i kapitel 22, hvis sagen ikke var blevet
anlagt ved Sø- og Handelsretten.
Stk. 2. I andre tilfælde kan Sø- og Handelsrettens kendelser og
beslutninger kæres til landsretten med
Procesbevillingsnævnets tilladelse. Sådan tilladelse kan gives,
hvis kæren vedrører spørgsmål af principiel karakter. Kære
sker til den landsret, i hvis kreds sagen skulle have været
anlagt efter reglerne i kapitel 22, hvis sagen ikke var blevet
anlagt ved Sø- og Handelsretten.

• Ad stk. 1: § 253 angår delafgørelser

 Kæresagens behandling, §§ 393-398
• Kærende skal indlevere et kæreskrift til den ret, der har
afsagt kendelsen eller kære til retsbogen

• Kæreskriftet skal indeholde en påstand on anbringender

• Kærende skal sende kæreskriftet til modparten

• Retten sender sagen til kæreinstansen inden 1 uge,

medmindre den omgør sin kendelse

• Yderligere processkrifter kan udveksles indtil der er truffet

afgørelse

• Reglerne om nova gælder analogt

• Kæresager afgøres som hovedregel på skriftligt grundlag, jf. §

398, stk. 1, men der kan afholdes mundtlig forhandling
(tilbageholdende praksis)
 Retskraft

• Hvad er retskraft?

• Hvilke afgørelser har retskraft?

• Retskraftens indtræden og ophør

• Hvor langt rækker retskraften?

 Hvad er og hvad har retskraft?
• Ved en doms retskraft forstås dommens bindende virkning

• Retskraft er ulovreguleret

• To konsekvenser heraf
– Afvisningsvirkning, dvs. en ny sag mellem parterne om de
spørgsmål, som dommen tager stilling til, kan ikke anlægges
– Præjudicerende virkning, dvs. dommen skal lægges uprøvet
til grund i fremtidige andre sager mellem parterne

• Retskraftens tillægges
– Danske domme
– EU- og EFTA-domme
– U 2001.1949 Ø
– Voldgiftskendelser

• Retsforlig har ikke retskraft og vil derfor ikke medføre

afvisning, men derimod frifindelse, hvis det er gyldigt
 Retskraftens indtræden og ophør
• En dom har retskraft fra det tidspunkt, hvor den
ikke længere kan ankes eller søges genoptaget
uden særlig tilladelse

• En doms retskraft forældes ikke

• Opnås tilladelse til anke efter udløb af den

ordinære ankefrist ophører dommens retskraft,
når den nye dom afsiges

• Parterne skal selv påberåbe sig en doms

retskraft, da den er begrundet i hensynet til
parterne, domstolene undersøger det ikke af
egen drift
 Hvor langt rækker retskraften?
• Retskraften afskærer en ny sag, der støttes på
forhold, der forelå inden dommens afsigelse
(oprindelige forhold)

• Retskraften afskærer ikke en ny sag mellem

parterne, der støttes på forhold indtruffet efter
dommens afsigelse
– Nye faktiske forhold, f.eks. således at der reelt er tale
om en ny sag
– Ændret lovgivning med tilbagevirkende kraft
– Ændret retspraksis er ikke nye forhold, men kan betyde,
at dommen kan ændres under en ny sag med virkning
for fremtiden

• Modkrav har retskraft, hvis der er opnået

selvstændig dom for modkravet
 Hvor langt rækker retskraften?
• Retskraften gælder som hovedregel kun sagens
parter

• Undtagelser
– Ugyldighed af myndighedsafgørelser
– Ugyldig lovgivning
– Ugyldige generalforsamlingsbeslutninger etc
– Gruppesøgsmål binder alle medlemmerne af
gruppen, medmindre frameldingsmodellen er
anvendt
– Grundejer- ejerforeninger
– Overdragelse af rettighederne ifølge dommen
– Succession
– Parternes kreditorer
Civilproces, voldgift og mediation

Professor Peter Arnt Nielsen

CBS Law
 Voldgift
• Hvad er voldgift?
– En aftale om afgørelse af en tvist ved en privat nedsat ret,
voldgiftsretten

• Former for voldgift

– Ad hoc
• Aftale mellem parterne
• Suppleres af voldgiftsloven
• Ingen gebyrer
– Institutionel
• Aftale mellem parterne
• Suppleres af voldgiftsloven og institutionens procesregler
• Gebyr til institutionen

• Voldgiftsinstituttet, ca. 100 sager om året

• Voldgiftsnævnet Byggeri og Anlæg, ca. 400 sager om året

 Fordele og ulemper ved voldgift
• Fordele
– Fortrolighed
– Én-instans-afgørelse / ingen appel
– Hurtigere end retssager
– Særlig sagkundskab
– Billighed
– Global anerkendelse og fuldbyrdelse
– Udbredt harmonisering i modellovslande

• Ulemper
– Ingen appel
– Ikke mulighed for adcitation, kumulation og inter-
vention medmindre det aftales særskilt med de
pågældende
– Præcedens vanskeligt tilgængeligt
– Omkostninger til VG-dommerne
 Arbitrabilitet
• Hvilke sager kan afgøres ved voldgift?
– VGL § 6, tvister, som parterne har fri rådighed over, dvs.
arbitrabilitet

• Arbitrable sager
– Alm. erhvervsmæssige sager
– Sager med off. myndigheder, der handler jure gestionis
– Erhvervslejemål
– Forbrugersager

• Ikke-arbitrable sager
– Sager om myndighedsafgørelser, f.eks. miljø, skat,
moms etc.
– Udelukkede sager, f.eks. boliglejemål, jf. lejelovens §
112 a
 Voldgiftsaftalen
• Voldgiftsaftalen
– Er underlagt alm. aftaleret
– Skal angå en konkret tvist, jf. VGL § 7, stk. 1
– Fortolkes hverken udvidende eller
indskrænkende
– I forbrugeraftaler kan en voldgiftsaftale kun
indgås efter tvistens opståen
– Binder dog den erhvervsdrivende fra starten af,
jf. U 2010.2780 Ø

• The Doctrine of Separability

– VGL § 7, stk. 1, 2. pkt.
– Formål og mekanisme
 Hvem prøver voldgiftsaftalens gyldighed?
• Domstolene, jf. VGL § 8

§ 8. Retssag om tvister, der efter aftale mellem parterne

skal afgøres ved voldgift, afvises efter påstand fra
domstolene, medmindre voldgiftsaftalen er ugyldig eller
voldgiftssagen af andre grunde ikke kan gennemføres.
Under en retssag, der er anlagt efter, at tvisten er
indbragt for en voldgiftsret, kan domstolene for så vidt
angår spørgsmålet om, hvorvidt tvisten hører under
voldgiftsrettens kompetence, dog kun tage stilling til,
om tvisten efter sin art kan afgøres ved voldgift.

Stk. 2. Selv om der er anlagt retssag som nævnt i stk. 1,

kan voldgiftssag indledes og fortsættes, og der kan
afsiges voldgiftskendelse, mens spørgsmålet er under
behandling ved domstolene.
 Hvem prøver voldgiftsaftalens gyldighed?

• Voldgiftsretten, jf. VGL § 16, stk. 1

§ 16. Voldgiftsretten afgør spørgsmål om sin egen kompetence,

herunder indsigelser mod voldgiftsaftalens eksistens eller gyldighed.
En voldgiftsklausul, der udgør en del af en kontrakt, anses i denne
sammenhæng for en selvstændig aftale uafhængig af kontraktens
øvrige dele. En afgørelse fra voldgiftsretten om, at kontrakten er
ugyldig, medfører ikke i sig selv, at voldgiftsklausulen er ugyldig.

Stk. 3. Stk. 3. Voldgiftsretten kan træffe særskilt afgørelse om

spørgsmål om sin kompetence eller kan afgøre spørgsmålet i
voldgiftskendelsen om sagens realitet. Træffes der særskilt afgørelse
om, at voldgiftsretten har kompetence, kan hver af parterne inden 30
dage efter at have modtaget meddelelse om afgørelsen, anmode
domstolene om at afgøre spørgsmålet. Mens anmodningen
behandles af domstolene, kan voldgiftsretten fortsætte behandlingen
af voldgiftssagen og afsige voldgiftskendelse.
 Parallelle retssag og voldgiftssag
• VGL § 8 og § 16 regulerer denne situation

• § 16 betyder, at voldgiftsretten kan bestemme sin

egen kompetence

• § 8, stk. 1, betyder, at en domstol kan bedømme

voldgiftsaftalens gyldighed

• § 8, stk. 2 fører til, at at voldgiftssagen uanset

retssagen kan fortsætte
– Effektivitetshensyn
– At indgå indklagede forhaler voldgiftssagen

• Sml. litis pendens i Domsforordningen art. 29 og 31

 Voldgiftsloven
• Voldgiftsloven fra 1972

• Voldgiftsloven 2005
– Advokatrådets arbejde
– Retsplejerådets vurdering
– Justitsministeriets lovforslag
– Foreløbige retsmidler

• Modelloven
– Formål og skabelon
– 83 lande og i alt 116 jurisdiktioner
– New York-konventionen, 165 lande
 International voldgift
New York-konventionen
International voldgift - Modelloven
 Oversigt over voldgiftsloven

• Kap. 1, alm. bestemmelser

• Kap. 2, voldgiftsaftalen
• Kap. 3, voldgiftsrettens sammensætning
• Kap. 4, voldgiftsrettens kompetence
• Kap. 5, Sagsbehandlingsregler
• Kap. 6 Kendelsen og afslutning
• Kap. 7, sagsomkostninger og sikkerhedsstillelse
• Kap. 8, Tilsidesættelse af voldgiftskendelsen
• Kap. 9, anerkendelse og fuldbyrdelse
• I alt 39 paragraffer !!
 Voldgiftslovens anvendelsesområde

• Gælder for voldgift i Danmark, dvs. voldgiftsretten

skal have sit sæde her, jf. nærmere § 20

• Gælder også i visse tilfælde for voldgift i udlandet

– § 4, afvisningsvirkning
– Kap. 2 om voldgiftsaftalen
– § 16, stk. 4, 2. pkt. om forbrugerbeskyttelse
– § 27, stk. 1 om bevisoptagelse
– Kap. 3 om etablering, hvis én af parterne har hjemting i
Danmark
– Kap. 9 om anerkendelse og fuldbyrdelse

• Gælder ikke faglig voldgift

 Voldgiftsloven og partsautonomi
• Forhandlings- og dispositionsprincipperne
gælder også for voldgift

• Udstrakt partsautonomi, jf. § 2

– Kap. 3-7 om sagsbehandling gælder kun, hvis
andet ikke er aftalt

• Ufravigelige regler, jf. § 2, stk. 2

– Reglerne om anmodninger til domstolene
– § 12 om habilitet
– § 16, stk. 4, 2. pkt. om forbrugerbeskyttelse
– § 18 om lighedsgrundsætningen
– § 31, stk. 1 og 3 om formkrav til kendelsen
 Voldgifts sæde, § 20
§ 20. Parterne kan aftale, hvor voldgiften skal finde sted. I
mangel heraf bestemmer voldgiftsretten, hvor voldgiften skal
finde sted, under hensyntagen til sagens omstændigheder,
herunder hvad der er praktisk for parterne.
Stk. 2. Uafhængigt af, hvor voldgiften finder sted, kan
voldgiftsretten mødes på ethvert sted, som voldgiftsretten finder
hensigtsmæssigt for rådslagning mellem voldgiftsdommerne,
afhøring af vidner, sagkyndige eller parter eller besigtigelse.

• Sædets betydning
– Nationalitet, f.eks. i forhold til New York-konventionen
– Lex arbitri

• Fastlæggelse af sædet
– Fuld partsautonomi
– Voldgiftsrettens skøn i mangel af aftale
 Udpegning af voldgiftsdommerne

• VGL § 10, tre voldgiftsdommere medmindre

andet aftales

• VGL § 11, parterne aftaler måden, ellers

har parterne 30 dage til at pege på én hver,
der så har 30 dage til at udpege formanden

• Sker det ikke, kan hver af parterne bede

domstolene om bistand
– Hensynet er at undgå at indklagede kan forhale
voldgiftssagen ved ikke at udpege en
voldgiftsdommer
Habilitet for voldgiftsdommerne, VGL §§ 12 og 13

• § 12, der må ikke være berettiget tvivl om en

voldgiftsdommer upartiskhed og eller
uafhængighed

• § 13, parterne aftaler måden for behandling af

indsigelser, ellers har parterne 15 dage til at
komme med indsigelser

• § 13, voldgiftsretten træffer afgørelse om

habilitet

• § 13, voldgiftsrettens afgørelse kan indbringes

for domstolene inden 30 dage
Habilitet for voldgiftsdommerne, retspraksis
• U 2005.611 H, partsudpegede voldgiftsdommere er
ikke af den grund inhabile

• Må ikke give udtryk for, at en part ”har en god sag”

• U 2009.550 Ø, en voldgiftsdommer, der havde udtalt

sig om det pågældende retsområde til en avis ca. 1
år før sagen var ikke af den grund inhabil

• U 2010.802 H, en tidligere partsrepræsentant,

f.eks. en parts advokat, er inhabil

• U 2005.611 H, i almindelighed er det forhold, at en

voldgiftsdommer tidligere har været udpeget af en
part, ikke ensbetydende med inhabilitet
 Voldgiftsprocessen
• Sagen er indledt, når modparten modtager anmodning om
voldgift, jf. § 21, medmindre andet er aftalt

• Klageskriftet skal, jf. § 23, indeholde

– En påstand
– En sagsfremstilling
– Angivelse af dokumenter og andre beviser

• Svarskriftet skal, jf. § 23 indeholde

– En påstand
– Angivelse af evt. modkrav
– En sagsfremstilling
– Angivelse af dokumenter og andre beviser

• Yderligere processkrifter kan udveksles

– Voldgiftsretten fastsætter fristerne
– Ingen udeblivelsesvirkning
 Voldgiftsprocessen
• Parterne kan aftale voldgiftens sprog, jf. § 22

• Udeblivelse, § 25
– Undlader klager at indlevere klageskrift, afvises sagen
– Undlader indklagede at aflevere svarskrift, fortsætter
sagen uden at undladelsen anses som en anerkendelse
af klagers krav

• Forberedelsen sker i praksis gennem et forbere-

dende møde svarende til rpl. § 351-mødet

• Hovedforhandlingen, § 24
– Voldgiftsretten afgør, om der skal holdes mundtlig
forhandling eller om sagen skal afgøres på skriftligt
grundlag
 Voldgiftsprocessen og nova
VGL § 23, stk. 3. Hver af parterne kan udvide sine
påstande, fremsætte nye anbringender og angive
nye beviser under voldgiftssagens behandling,
medmindre voldgiftsretten finder det uhensigts-
mæssigt under hensyn til den forsinkelse, dette
kan medføre.

• Fleksibel regel sml. med rpl’s regler

• Hensyn ved skønsudøvelsen

– Tidspunktet for begæringen om nova
– Modpartens mulighed for at have tid til at svare
– Ingen adgang til appel af en voldgiftskendelse
– Forholdsvis åben attitude
 Voldgiftsprocessen og beviser
• Voldgiftsretten bestemmer i mangel af parternes aftale
hvilke beviser der kan føres og hvilke fakta, der skal lægges
til grund, jf. § 19, stk. 2, f.eks. skriftlige udsagn

• Voldgiftsretten kan antage sagkyndige, jf. § 26, stk. 1

• Voldgiftsretten kan pålægge parterne at give den sagkyndige

relevante oplysninger og adgang til dokumenter og andre
beviser

• Parterne kan ensidigt fremlægge erklæringer fra sagkyndige

eksperter

• Rpl.s regler om syn og skøn gælder ikke

• Ingen vidnepligt eller sandhedspligt

 Voldgiftsforeningens bevisregler
• Kan aftales: "Dansk Forening for Voldgifts Regler om bevisoptagelse i
voldgiftssager skal finde anvendelse."

• Viger for institutionelle regler ved konflikt

• Reglerne tager udgangspunkt i og understøtter grundlæggende principper

om partsautonomi, kontradiktion og partsoffentlighed.

• Voldgiftsretten kan på en parts begæring pålægge modparten at

fremlægge bestemte dokumenter

• Der kan afgives vidneerklæringer

• Sagkyndige erklæringer fra egne eksperter og fra voldgiftsrettens ekspert

• Besigtigelse

• Mundtlige forklaringer

• Bevisbedømmelse
 Voldgift og bevisoptagelse
• Bevisførelsen foregår som altovervejende hovedregel
for voldgiftsretten

• Voldgiftsretten eller en part med voldgiftsrettens

samtykke kan anmode domstolene om at optage bevis
efter rpl.s regler, jf. VGL § 27, stk. 1

• Parterne kan indgive en begæring om isoleret

bevisoptagelse for domstolene efter rpl. § 343, jf. U
2008.1526 V og U 2012.1124 H, medmindre parterne
har aftalt andet

• Voldgiftsretten kan anmode EU-domstolen om en

præjudiciel afgørelse, jf. § 27, stk. 2
– Baggrund
– Kritik
 Voldgift og retsmøder i voldgiftsretten
• VGL foreskriver ikke forberedende retsmøder
svarende til rpl. § 351, men i praksis afholder
voldgiftsretter sådanne møder

• Parterne har krav på, at der afholdes mundtlig

forhandling i voldgiftssagen, jf. § 24, stk. 2

• Mundtlige forhandlinger er private

• I praksis afholdes der altid

– mundtlig hovedforhandling
– mundtlig hovedforhandling om kompetencespm.
– foregår på samme måde som i en civil retssag
 Voldgiftsrettens kompetence, § 16
• Voldgiftsretten afgør sin egen kompetence, herunder om
voldgiftsaftalens gyldighed

• Doctrine of Separability

• Kompetenceindsigelser fremsættes i svarskriftet, sker ofte i

praksis

• Voldgiftsrettens afgørelse kan inden 30 dage indbringes for

domstolene

• Særskilt beskyttelse af forbrugere efter § 16, stk. 4, 2. pkt.,

hvor forbrugeren kun mister retten til at påberåbe sig at en
voldgiftsaftale ikke er bindende, hvis han deltager i VG-
sagen efter at have modtaget oplysning om at voldgiftsafta-
len ikke er bindende for ham
 Voldgiftskendelsen
• Voldgiftsretten anvender de retsregler, som parterne har aftalt, jf. §
28, stk. 1,
– Kan være national ret
– Kan være lex mercatoria

• Voldgiftsretten kan anvende billighed, hvis parterne udtrykkeligt har

bemyndiget voldgiftsretten til det, jf. § 28, stk. 3

• Voldgiftskendelsen skal være skriftlig og underskrevet af

voldgiftsdommerne, jf. § 31, stk. 1

• Voldgiftskendelsen skal begrundes, jf. § 31, stk. 2, medmindre

parterne har aftalt det modsatte

• Voldgiftskendelsen skal dateres og angive, hvor den er afsagt, jf. §

31, stk. 3

• Voldgiftskendelsen skal sendes til parterne, § 31, stk. 4

• Forlig på voldgiftskendelsesvilkår, § 30
 Sagsomkostninger, VGL §§ 34 og 35
• Voldgiftsretten fastsætter sit vederlag, jf. § 34,
stk. 1

• Parterne hæfter solidarisk herfor, jf. § 34, stk. 2

• Voldgiftsrettens afgørelse af sit vederlag kan

prøves af domstolene inden 30 dage, jf. § 34, stk.
3

• Voldgiftsretten fordeler sagens omkostninger

mellem parterne og kan pålægge en part at
erstatte modparten dennes udgifter til sagen
– Voldgiftspraksis sml. med domstolenes praksis
Sikkerhedsstillelse for sagsomkostninger, VGL § 36
§ 36. Voldgiftsretten kan pålægge parterne at stille
sikkerhed for voldgiftsrettens vederlag og godtgørelse
for udlæg ved behandlingen af sagen. Voldgiftsretten
kan afslutte voldgiftssagen, hvis sikkerheden ikke
stilles.
Stk. 2. Undlader en part at stille en pålagt sikkerhed,
kan den anden part stille hele sikkerheden.

• Sikkerhedsstillelse sker altid forud for sagen

• Nogle gange vil en part obstruere sagen og stiller

derfor ikke sikkerhed, og så kan modparten stille hele
sikkerheden, så sagen kan komme i gang

• Alternativt anses voldgiftsaftalen for bortfaldet, jf. U

2009.248 Ø, og kravet kan indbringes for domstolene
 Tilsidesættelse af voldgiftskendelsen, § 37
• Udtømmende liste over ugyldighedsgrunde

• Sagsøger har bevisbyrden for de fakultative ugyldighedsgrunde

• Retten undersøger af egen drift de obligatoriske nægtelses-

grunde (ordre public og manglende arbitrabilitet)

• Delvis ugyldighed en mulighed, jf. § 37, stk. 3

• Sagsøger er underlagt en tre-måneders frist, jf. § 37, stk. 4

• Reparationsregel, jf. § 37, stk. 5

• I tilfælde af ugyldighed forbliver voldgiftsaftalen gyldig,

medmindre andet følger af dommen om ugyldighed, § 37, stk. 6
 Ugyldighedsgrunde, § 37
• Fakultative ugyldighedsgrunde, § 37, stk. 2, nr. 1

– a) at en af parterne i voldgiftsaftalen manglede retlig handleevne efter

loven i det land, hvori denne havde bopæl ved aftalens indgåelse, eller at
voldgiftsaftalen er ugyldig efter den lov, som parterne har vedtaget for
den, eller i mangel af en sådan vedtagelse efter dansk ret,

– b) at den part, der anmoder om tilsidesættelse, ikke fik behørig meddel-

else om udpegningen af en voldgiftsdommer eller om voldgiftssagens
behandling eller af andre grunde var ude af stand til at fremføre sin sag,

– c) at voldgiftskendelsen behandler en tvist, der ikke er omfattet af vold-

giftsaftalen, eller afgør spørgsmål, som falder uden for voldgiftsaftalen,
eller

– d) at voldgiftsrettens sammensætning eller voldgiftssagens behandling

ikke var i overensstemmelse med parternes aftale eller med denne lov,

• Obligatoriske ugyldighedsgrunde, § 37, stk. 2, nr. 2

– ordre public og manglende arbitrabilitet
 Tvangsfuldbyrdelse af voldgiftskendelsen
• VGL 38, voldgiftskendelser tvangsfuldbyrdes efter
retsplejelovens regler for domme

• Tvangsfuldbyrdelse kan nægtes efter § 39

– Udtømmende liste svarende til ugyldighedsgrundene
– Domfældte har bevisbyrden for de fakultative nægtelsesgrunde i
§ 39, stk. 1, nr. 1
– En ekstra nægtelsesgrund: at voldgiftskendelsen endnu ikke er
blevet bindende for parterne eller er blevet tilsidesat eller
suspenderet af domstol i det land, hvor den er afsagt eller efter
hvis lov den er afsagt, jf. § 39, stk. 1, nr. 1, litra e

• En del af kendelsen kan nægtes tvangsfuldbyrdelse, jf. § 39,

stk. 2

• Ingen tidsfrister
 Retssager sml. med voldgiftssager
• Saglig og stedlig kompetence

• Offentlighed hhv. fortrolighed

• Habilitet

• Særlig sagkundskab

• Sandhedspligt og vidnetvang mv.

• Sagsbehandlingsregler

• Syn og skøn og sagkyndige eksperter

 Retssager sml. med voldgiftssager
• Parternes egne eksperterklæringer

• Nova

• Udeblivelse

• Adcitation, kumulation, intervention

• Appel hhv. ugyldighed

• Omkostninger
Civilproces, voldgift og mediation

Professor Peter Arnt Nielsen

CBS Law
 Dagens emner

• Mægling / Mediation
• Lovregulering af mediation?
• Proces og værdigrundlag
• Konflikt
• Mæglingsmodeller
• Retsmægling
• Udenretlig mægling
• Mediators kvalifikationer
• Vedtagelse af mediation
 Tvistløsningsmekanismer

• Uden for domstolene

– Forhandlinger
– Mediation

• Domstolene
– Retsmægling
– Rettens forligsmægling
– Dom

• Voldgift
– Med/Arb
– Kendelse
 Lovgivning om mediation

• Retsmægling lovreguleret, rpl. kap. 27

• EU-mediationsdirektivet 2008/525 af 21.5.2008

• Udenretlig mediation ulovreguleret i dansk ret

• Code of conducts

• Voldgiftsinstituttets forslag til lov 2017

– Redegørelse med lovudkast
– Intet initiativ fra Justitsministeriet endnu
 Forsøg med retsmægling
JM evalueringsrapport 2005 over forsøg med retsmægling
Antal Andel Gns mødetid Forligsprocent
Køb 67 19% 2,8 57%
Familie 57 16% 3,9 63%
Entreprise 53 15% 2,5 72%
Arbejde 36 10% 3,4 64%
Leje 32 9% 2,4 59%
Nabo 23 7% 3,6 48%
Kredit/penge 13 4% 3,0 54%
Kontrakter 12 3% 2,8 75%
Erstatning ufk 11 3% 2,3 82%
Ophavsret 5 1% 3,1 60%
Andre sager 21 6% 3,2 86%
Uoplyst 22 6% - -
I alt 351 100% 3,0 64%
 Den refleksive model

• Udviklet af professor Vibeke Vindeløv, KU

”En frivillig og fortrolig konfliktløsningsmetode,

hvor en eller flere upartiske tredjepersoner
hjælper parterne med selv at finde og forhandle
sig frem til en for dem tilfredsstillende løsning
gennem en struktureret proces. Mægler
rammesætter og leder mæglingen, men træffer
ingen afgørelse.”
 En tilfredsstillende løsning fra praksis

Under retsmægling blev A og B enige om denne

aftale, der indføres i retsbogen (U 2014. 1334 Ø):

B anerkender, at A har arbejdet hårdt, effektivt og

godt i de 17 år, hun var ansat hos B. B betvivler ikke,
at A har forklaret sandfærdigt.

B betaler fra dato til fuld og endelig afgørelse af

sagen til A 130.000 kr. Beløbet er en kulancemæssig
godtgørelse for varig mén, svie og smerte til A for de
gener og ulemper, som A føler, at hendes mangeårige
arbejde hos B har påført hende. Der er ikke herved
fra Bs vedkommende en anerkendelse af de juridiske
påstande og anbringender, som A har gjort gældende
under retssagen.
 Fordele ved mægling
• Mulighed for kommunikation – uformel proces

• Reelle interesser kan inddrages

• Ikke juridiske argumenter, men f.eks. forretnings-

mæssige overvejelser og følelser

• Fremadrettet samarbejde muligt

• Godt forhandlingsklima

• BATNA

• Tid og omkostninger

• Fleksibilitet
Positioner, interesser og behov

Positioner

Interesser

Behov
Positioner, interesser og behov
 Struktureret proces

• Åbning – præsentation af mæglingsprocessen,

oplysning om frivillig og fortrolig proces
• Partsrepræsentanter
• Parternes præsentation af sagen
• Afgrænsning af problemet/problemerne
• Forhandling om en løsning
• Separate møder
• Aftale indgås og underskrives
 Mæglingsmodeller

Transformativ Problemløsende Evaluerende

Flydende proces Faseopdelt proces Faseopdelt proces

Mægler faciliterende Mægler faciliterende Mægler hjælper til

og tilbagetrukken med at løse problemet

Baseres på parternes Baseres på interesser Baseres på parternes

genkendelse af og behov i forhold til interesser og behov i
problemet at nå en løsning forhold til at nå en
løsning
Ikke nødvendigvis en
løsning
 Værdigrundlag

• Konflikter er en del af livet - hverken gode eller

dårlige

• Parter i konflikt ved bedst hvordan konflikten skal

løses, og hvad der er bedst for dem – konflikten
bliver ved parterne

• Accept af, at der er mere end én virkelighed

• Dialog er at foretrække i enhver konflikt

• Tro på at en gensidig tilfredsstillende løsning kan

findes for parterne
Mere end én virkelighed, Wittgenstein
 Konflikt

”Konflikter er uoverensstemmelser mellem to

eller flere parter, der fremkalder spændinger i
den enkelte.”

Opstår ofte, fordi personer oplever ting

forskelligt (mere end én virkelighed) og er
afhængige af hinanden, f.eks. i et samarbejde
som familieliv, arbejdsliv, forretningsliv, et
naboskab, rimelighed mv.

Parter er derfor også afhængige af hinanden i

forhold til at få konflikten løst
 Konflikttrappen

Polarisering

Åben fjendtlighed

Fjendebilleder

Samtale opgives

Problemet ekspanderer

Personificering

Uenighed
 Ingen nuancer

Generalisering – én episode bliver til alt –

”Det er nogle farlige typer, der bor nede i
blokkene”

Forvrængning – ser kun det man ønsker at se –

”de stikker hinanden ned”

Fortrængning – undlader at se eller bemærke

det, der kan modbevise ens opfattelse –
”min tidligere kollega var rigtig flink, han kom
nede fra ”blokkene”, men det er fortid nu”
 Overvejelser ved mægling
Ikke alle konflikter er egnet til mægling

• En tvist om lovfortolkning
• Behov for et præjudikat
• En tvist hvori der indgår strafferetlige
problemstillinger
• En tvist med et meget højt konfliktniveau

KUN DISPOSITIVE KONFLIKTER

Ulemper: Meromkostning, sagen er rent juridisk

 Sammenfatning
Traditionelt – Domstol/Voldgift
Konflikter er forstyrrende
Parter som modparter
En objektiv sandhed – hvad er ret?
Hvad er bevist/kan
bevises?/Bevisbyrder
Fokus på resultat
Vinder og taber
En udenforstående afgør konflikten
Sanktionsmulighed
Nyt – Mediation/retsmægling
Konflikter er et livsvilkår
Parter gensidigt forbundne
Flere sandheder
Fokus på proces og aftale
Hensyn til begge parter
Parterne skal deltage
Sanktioner har mindre betydning
 Sondring

Indenretlig mægling

Udenretlig mægling
 Retsmægling – hvornår og hvem?

• Indført i rpl. i 2008

• Efter indledning af retssag, § 271

– Byret
– Sø- og handelsretten
– Landsretterne

• Retsmæglere
– dommere og dommerfuldmægtige
– advokater, jf. rpl. § 273

• § 273, stk. 3 – Kræver mægleruddannelse

 Retsmægling, fremgangsmåde

• Parterne tilrettelægger i fællesskab med

retsmægleren fremgangsmåden under
mæglingsprocessen, jf. § 275.

• Mæglingsprocessen kører efter en struktureret

proces og den refleksive model

• Hvis parterne ikke når til enighed, forsætter

sagen i retten

• Retsmægling afsluttes, jf. § 276, hvis

– parterne når frem til en aftalt løsning på tvisten,
– retsmægleren bestemmer det eller
– en af parterne anmoder om det.
 Retsmægling, fortrolighed

• Mæglingsprocessen er som hovedregel fortrolig,

jf. § 277 og § 168 om vidnepligt

• Kan parter og mægler afgive vidneforklaring?

– Retsmægler er vidneudelukket, jf. rpl. §
170, stk. 1, medmindre forklaring har
afgørende betydning for sagen, jf. Rpl. §
170, stk. 2
– Parter: Det må antages, at de udelukkes, jf.
rpl. § 305, jf. § 170, stk. 3 – hvis
hemmeligholdelse har væsentlig betydning
– Parternes dokumenter kan ikke ”gemmes” i
en mæglingsproces, jf. § 277, stk. 4
 Retsmæglers habilitet

• Rpl. § 274 henviser til §§ 60 og 61

• §60
– Selv part
– Beslægtet med parter
– Gift/beslægtet med advokater eller anden
rettergangsfuldmægtig
– Har aflagt vidnesbyrd/skønsmand
– 2-instans-princip mv.

• Rpl. § 61, generel opsamlingsbestemmelse

• § 279. Efter en retsmæglings afslutning må retsmægleren

ikke virke som dommer eller advokat under sagens fortsatte
behandling.
 Retsmæglingsforliget

• Kan indføres i retsbogen, jf. § 276, stk.

1, nr. 1

• Hvis parterne ønsker det – det er ikke

afgørende – en retsmægling kan også
afsluttes med et udenretligt forlig

• Bør dog indføres i retsbogen, hvis

fundament ønskes
 Udenretlig mægling / mediation

• Uden for domstolene

• Der gælder den samme proces som for

retsmægling afhængigt af, hvad parterne
aftaler

• Ingen krav om, hvornår mæglingen

påbegyndes
• Modsat retsmægling, jf. rpl. § 271
• Fordele
• Ulemper
• Evaluering
 Den udenretlige mægler

• Mæglertitlen ikke beskyttet

• Alle ”kan” mægle

• Overvejelser ved valg af mægler

– Juridiske kundskaber
– Branchekundskaber
– Erfaring
– Habilitet
– Mæglingsform
 Den udenretlige mægler

• Ikke knyttet særligt ansvar til titlen

(disciplinæransvar)

• Ikke krav om særlig uddannelsesmæssige

kvalifikationer

• Bør nok beskyttes

 God skik

• God skik er ikke lovhjemlet

• Fordel à Mere tillid til mæglingsprocessen

• God skik er baseret på et kontraktuelt grundlag

 Advokater som udenretlig mægler

Rpl. § 126, stk. 1. En advokat skal udvise en adfærd,

der stemmer med god advokatskik. Advokaten skal
herunder udføre sit hverv grundigt, samvittigheds-
fuldt og i overensstemmelse med, hvad berettigede
hensyn til klientens tarv tilsiger.

Stk. 4. En advokat må ikke uden for sin advokatvirk-

somhed i forretningsforhold eller i andre forhold af
økonomisk karakter udvise en adfærd, der er uvær-
dig for en advokat.

Indholdet af Rpl. § 126 fastsættes af Advokatnævnet

i Advokatetiske regler (AER)
 Mægling som advokatvirksomhed?

• Er mægling en del af advokatens virksomhed?

• Skal afgøres konkret, jf. bemærkninger til rpl.

§ 124 om advokatens virksomhed

• Afgrænsning i praksis:
• Individuel og personlig rådgivning
• Brevpapir, U 1988.699H
• Advokattitel
• Mægling på advokatens kontor
 God skik i mægling
• Direktivets art. 4

• Diverse code of conducts, f.eks.

– European Code of Conduct
– Mediatoradvokaters etiske regelsæt

• Advokat-etiske regler, jf. rpl § 126

• Udenretlige mæglere er ikke omfattet af et lovreguleret

etisk regelsæt, såfremt de ikke er advokater.

• Mægler skal behandle oplysninger sagligt

• Vælg et regelsæt, der skal være gældende for

mæglingen
Vedtagelse af mægling

Sondre mellem

• Mæglingsklausul

• Mæglingsaftale

• Mæglingsforliget
 Vedtagelse af mægling

• Aftale om at benytte mægling kan ske på alle

tidspunkter

• Fordel at indføre klausul i kontrakt på forhånd –

samt hvilket code of conduct, der skal anvendes
(regelsæt)

• Indsættes i kontrakten som tvistløsningmodel

efter forhandling og inden voldgift eller retssag

• Parterne definerer selv, hvad der skal medieres

• Husk – den endelige kontrakt skal indgås – før

klausulen gælder
 Mæglingsklausulens indhold
• Ingen formkrav, men bør laves skriftligt

• Helt simple – til meget detaljerede, se eksempel i lærebog, s.

47-48

• Ad hoc eller institutionel mediation

• I de detaljerede klausuler indgår ofte valg af code of conduct

(regelsæt), valg af mægler – eller hvordan denne udpeges –
fortrolighed – tid for mægling – lovvalg og værneting mv

• Klausulen er væsentlig – ingen krav eller praksis for

anvendelse af mægling (ingen baggrundsret)

• Vær opmærksom på detaljeringsgraden af mæglingsklausuler

i standardvilkår – og uforenelige klausuler ved battle of the
forms
 Håndhævelse af mæglingsklausulen

• Håndhævelse af mæglingsklausulen – domstolen

lægger vægt på detaljeringsgraden – tvivlsomt om
de kan håndhæves pga. frivilligheden

• Mæglingsklausul som en hensigtserklæring?

• Der er ikke afsagt dom i dansk ret herom, men

praksis fra England, USA og Australien viser, at det
kan få omkostningsmæssige konsekvenser

• BATNA = domstolen eller voldgift og kan være

adfærdsregulerende i forhold til at overholde en
mæglingsklausul
 Frivillighed

Mæglingsklausul og kontraktforpligtelse

ßà

Frivillighed som et grundprincip i mægling

• Hvor meget skal man have forsøgt, førend

kontraktforpligtelsen er opfyldt?

• Kan mægling blive en meromkostning?

 Hensigtserklæring

Mæglingsklausul som en hensigtserklæring / letter

of intent?

• Ikke bindende og kan ikke gennemtvinges retligt

• Kan dog få fortolkningsmæssig betydning, hvis

der foreligger et forudgående kontraktforhold,
parterne er uenige om og som hensigts-
erklæringen udspringer af, jf. U 1991.190 H
Civilproces, voldgift og mediation

Professor Peter Arnt Nielsen

CBS Law
 Dagens emner

• Mediationsaftalen
• Uafhængighed og
interessekonflikter
• Fortrolighed – ret og pligt
• Mediationsprocessen
• Udformning af forliget
• Fuldbyrdelse af forliget
 Mæglingsaftalen

• Ingen formkrav og ingen baggrundsret

• Vilkår og betingelser for mæglingen – anvend code

of conducts

• Kan indgås, når konflikten opstår eller være en del

af mæglingsklausulen.
– Processuelle og praktiske forhold
– Grundlæggende principper
– Skal aftalen være bindende og kunne håndhæves?
– Eksempel på mæglingsaftale, se Lærebogen, s. 47-48
– I erhvervstvister er den evaluerende model nok mere
hensigtsmæssig
 Mæglingsaftalen

• Bygger på principper fra civilprocessen

• Forhandlingsmaksimen, jf. rpl. § 338 og code

of conduct

• Dispositionsmaksimen, kun dispositive

konflikter
 Frister

• Udenretlig mægling afbryder ikke

forældelsesfrister eller andre frister

• Forældelse og afbrydes ved retslige skridt, dvs.

retssag, også med retsmægling og voldgift
afbryder frister, FÆL § 16

• Mægling kan medføre, der indtræder forældelse

eller andre frister springer, f.eks. frister for anke
og kære evt. andre klageinstansers klagefrister
(rekurs, tilsyn mv.)

• Reklamationsfrister for mangler

Forældelse – fordringer og ydelser

• Forældelsesloven gælder for fordringer og andre

ydelser, medmindre andet følger af særlige
bestemmelser om forældelse i anden lov, jf. § 1

• I medfør af lovens § 3, stk. 1, gælder som

udgangspunkt en 3-årig forældelsesfrist,
medmindre andet følger af loven

• Fordringer/ydelser
• Erstatningskrav
• Forkøbsret
• Krav på pant
• Selskabers krav på medlemmers indskud
 Direktivet art. 8

• Medlemsstaterne skal påse, at parter,

der vælger at anvende mægling i
forsøg på at bilægge en tvist, ikke
hindres i senere at anlægge en sag
eller benytte voldgift vedrørende
tvisten, fordi en forældelsesfrist er
udløbet under mæglingsprocessen, jf.
artikel 8.
 Afbrydelse

Forældelseslovens § 16
Forældelse afbrydes, når fordringshaveren
foretager retslige skridt mod skyldneren med
henblik på at erhverve dom.
 Retlige skridt

Fuldstændig afbrydelse (påbegyndelse af ny

forældelsesfrist), FÆL § 16

• Domstolen, jf. rpl. § 348, stk. 1 ved indlevering af

stævning (retsmægling)

• Voldgift, jf. VL § 21, når indklagede modtager

skriftlig anmodning om voldgift
 Suspensionsaftale

• Skyldneren kan give afkald på at påberåbe sig

en indtrådt forældelse

• Et sådant afkald kan også foreliggende

stiltiende, ved at skyldneren indlader sig på
forhandlinger om kravet

• Skyldneren kan dog herved tage forbehold om,

at dette ikke indebærer noget afkald på
forældelsesindsigelsen
 Eksempel på suspensionsaftale

Mellem f.eks. leverandør, bygherrerådgiver, underrådgiver,

totalentreprenør, hovedentreprenør, underentreprenør) og
(bygningsejer) er indgået følgende aftale vedrørende byggeriet
(detaljeret beskrivelse af byggeriet med placering, etape
etc.):

Parten i henhold til ovenstående giver herved afkald på at gøre

indsigelse om forældelse, forsinket reklamation, herunder i
henhold til AB, ABR og ABT samt retsfortabende passivitet
overfor bygningsejer i forbindelse med ovennævnte byggesag.

Der er usikkerhed om, hvorvidt der er begået ansvarspådra-

gende fejl og årsagen hertil, hvorfor parterne er enige om at
indgå nærværende aftale.

Suspensionsaftalen kan af hver af parterne opsiges med 3

måneders varsel. Varslet skal afgives skriftligt til den anden
part, og varsel overfor bygningsejer skal også skriftligt
fremsendes til Byggeskadefonden.
 Mæglers habilitet

• Ofte en del af mæglingsaftalen

• I overensstemmelse med ”god skik” i mægling

 Habilitet

• Tillid til processen

- ej forbindelse til én af parterne
- eller handle i strid med begge parterns
interesser

• Vigtig i transformativ (facilitiv) mægling –

påvirkning ved spm.

• Særlig vigtig i evaluerende mægling – mægler

påvirker resultatet
 Mæglers habilitet

• Mægler undersøger om der er konflikt mellem egne

interesser og rollen som mægler

• Uafhængig og frigjort af interessekonflikter

• Interessekonflikter foreligger hvis mæglers egne

interesser gør, at han ikke kan tage lige hensyn til
begge parters interesser

• Vurdering heraf skal ske på et objektivt grundlag

• Det er ikke et spørgsmål om mægler er inhabil eller

ej, det er et spørgsmål om der ud fra en objektiv
vurdering er en vis sandsynlighed herfor.
 Interessekonflikter

Mæglers undersøgelses- og oplysningspligt

• Forudgående rådgivning for én af parterne om konflikten

• Synlige og skjulte interessekonflikter

• Forhøre sig om parterne er medlem af organisationer,

foreninger mv.

• Der er ikke som udgangspunkt tale om en

interessekonflikt, når en part gentagne gange udvælger
den samme mægler,1 U 2005.611

• Advokatkontorfællesskab, hvis risiko for generel

diskretionsbrud, U 1998.1105/2H
 Samtykke

• Afværge interessekonflikter ved samtykke

• Skal være informeret – alle oplysninger skal

frem

• Visse interessekonflikter kan ikke afværges

på grund af mæglers tavshedspligt –
samtykke ikke muligt

• Interessekonflikter forsvinder ikke ved

samtykke
 Interessekonflikter

Rød Gul Grøn

Ubetinget Mægler kan afværge Problemfrit

interessekonflikter interessekonflikten ved informeret
samtykke fra parterne
Mægler afviser at tage
mæglingen, skal ikke U: Hvis mægler herved bryder sin
oplyse eller indhente tavshedspligt.
samtykke fra parterne
European Code of Conduct, jf. pkt.
2.1 UMA sec. 9

Advokatetiske regler

Direktiv art. 4

Voldgift og habilitet
 Interessekonflikter
1. Mæglers ægtefælle ansat ved en af parterne
2. Mægler har aktier/andele i en af parternes selskab
3. Medlem af samme parti
4. Mægler er ansat i en af parternes virksomhed
5. Responsum afgivet af mægler for en part
6. Tidligere uvenskab for 10 år siden
7. Venskab
8. Tidligere advokat for en af parterne
9. Børn i samme klasse som en af parterne
10. Leget med en af parterne som barn
11. Forelægger forslag til løsning over for en af parterne
under mæglingen
12. Mægler kender én af parternes direktør
 Retsmæglere - habilitet

• Retsmægling, rpl. § 274, jf. §§ 60 og 61

• § 60 = særlige tilfælde
• § 61 opsamlingsbestemmelse

§ 61. Ingen må handle som dommer i en sag, når

der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er
egnede til at rejse tvivl om dommerens
fuldstændige upartiskhed.

• Rpl. § 279 – en retsmægler må ikke

efterfølgende fungere som dommer
 Advokatmæglere - habilitet

• Rpl. § 126, stk. 1 – god advokatskik er en retlig

standard

• God advokatskik fastsættes af domstolen eller

Advokatrådet

• Advokat etiske regler kap. 4, art. 7-14

• Advokater følger ofte de advokatetiske regler,

uanset hvad der fremgår af mæglingsaftalen
 Fortrolighed

• Mæglers tavshedspligt

• Parterne og deres repræsentanters tavshedspligt

• Om oplysninger der kommer frem under mæglingen, og i

nogle tilfælde også at mæglingen foregår

• Ofte en del af mæglingsaftalen

• Fortrolighedsklausul – hvor langt rækker den i praksis?

Modsatrettede bestemmelser

Skærpet krav om tavshed ßà Pligt til at videregive

oplysninger
 Fortrolighed – direktiv art. 7

Eftersom mægling skal foregå på en måde, der tilgodeser

processens fortrolige karakter, påser medlemsstaterne,
medmindre parterne aftaler andet, at hverken mæglerne
eller de, der er involveret i tilrettelæggelsen af
mæglingsprocessen, er tvunget til at afgive vidneforklaring i
en civil retssag, en handelssag eller en voldgiftssag
vedrørende oplysninger, der stammer fra eller har tilknytning
til en mæglingsproces, undtagen:

a) hvis tvingende ordre public-hensyn i den pågældende

medlemsstat gør det nødvendigt, navnlig for at sikre
beskyttelsen af børns tarv eller for at forhindre, at en
persons fysiske eller psykiske integritet skades, eller

b) hvis fremlæggelsen af indholdet af den aftale, der er

indgået efter mægling, er nødvendig med henblik på
gennemførelsen eller fuldbyrdelsen af aftalen.
 Væsentligheden af fortrolighed

• Tillid til processen og ønsket om at parterne

åbner sig

• Fortrolighed centralt - informationerne kan

anvendes i anden sammenhæng eller i en
efterfølgende retssag, voldgiftssag hvis ikke
mæglingen lykkes

• Såfremt parterne indgår en forligsaftale, der kan

tvangsfuldbyrdes, offentliggøres forliget
 Fortrolighed

• Fortrolighed om den information parterne udleder

ved mægling sikres som udgangspunkt i
mediationssaftalen, men anderledes ved domstolene

• Udenretlig mægling/mediation – Fortrolighed

baseret på et aftaleretligt grundlag og skrives ind i
mediationsaftalen

• Retsmægling, jf. rpl. § 277, oplysninger, der

fremkommer under en retssag, er fortrolige,
medmindre parterne aftaler andet eller
oplysningerne i øvrigt er offentlige
 Fortrolighed

• Skal gælde for alle parter

– Mægler
– Parter
– Partsrepræsentanter

• Skal gælde for alle oplysninger i mæglingen

• Skal gælde under og efter mægling

 Fortrolighed – parter

• Parter i mægling er ikke omfattet af lov om

fortrolighed. De er ikke pligtige til at
hemmeligholde oplysninger fra en mægling

• Erhvervshemmeligheder, jf. MFL § 23, som man

bliver bekendt med i forbindelse med en mægling
må ikke uberettiget videregives

• Informationer man opnår i offentlig tjeneste, jf.

strl. § 152, må ikke uberettiget viderebringes, hvis
det er nødvendigt at holde dem hemmelige for at
varetage offentlige eller private interesser
 Fortrolighed – mægler

• Advokater, jf. rpl. § 129 smh. med strl. § 152, er

omfattet af tavshedspligt samt advokatetiske
regler, da tillid er væsentligt for deres praksis

• Offentlig ansat mægler, jf. strl. § 152

• Andre mæglere – alene omfattet af

fortrolighedsklausulen i mediationsaftalen
 Undtagelse – fortrolighed

• Oplysninger om
– Hvidvask, udbytte og finansiering af terror
– Udsatte børn
– Visse anmeldelser
– Ransagning
– Klage – f.eks. til Advokatnævnet over mægler
 Undtagelse – fortrolighed

Efterfølgende retssag pga. en mislykket mægling

• Retssagen vedrører samme konflikt som retssagen

• En parts ønske om at føre retsmægler som vidne blev

afvist i U 2013.702 Ø

• En parts ønske om at fremføre oplysninger fra

mæglingen som bevis i retten
– Højesteret afslog i U1970.828H, at indhold fra en
forudgående forligsforhandling ved retten, kunne indgå i en
efterfølgende retssag om den samme konflikt.
– Det samme må antages, at gøre sig gældende for mægling.
 Uddrag, Bet. 1481/2006

• ”Reglerne i retsplejelovens § 170, stk. 1 og 2, om

vidneudelukkelse for bestemte persongrupper foreslås
udvidet til også at omfatte retsmæglere. Formålet med
forslaget er at imødegå den risiko, der ellers kunne
være for, at parterne under retsmæglingen ville være
tilbageholdende med at komme med følsomme
oplysninger af frygt for, at der i tilfælde af, at
retsmæglingen ikke lykkes, og sagen derfor fortsætter
ved retten, ville være vidnepligt for retsmægleren.”
 Vidneudelukkelse – mægler

Rpl. § 170. Mod dens ønske, som har krav på hem-

meligholdelse, må vidneforklaring ikke afkræves
præster i folkekirken eller andre trossamfund,
læger, forsvarere, retsmæglere, …, og advokater om
det, som er kommet til deres kundskab ved
udøvelsen af deres virksomhed.

Stk. 2. Retten kan pålægge læger, retsmæglere,

patentrådgivere som nævnt i stk. 1 og advokater,
bortset fra forsvarere i straffesager, at afgive vidne-
forklaring, når forklaringen anses for at være af
afgørende betydning for sagens udfald, og sagens
beskaffenhed og dens betydning for vedkommende
part eller samfundet findes at berettige til, at
forklaring afkræves. …
 Vidneudelukkelse – parter

• Parter
§ 170, stk. 3. Retten kan bestemme, at forklaring
ikke skal afgives om forhold, med hensyn til hvilke
vidnet i medfør af lovgivningen har tavshedspligt, og
hvis hemmeligholdelse har væsentlig betydning.

Det må antages, at parter udelukkes fra at afgive

forklaring, hvis hemmeligholdelse har væsentlig
betydning

• Parternes dokumenter kan ikke ”gemmes” i en

mæglingsproces, jf. § 277, stk. 4
 Fortrolighed

1) Vidnepligt og lovreguleret tavshedspligt – forholdsvist

sikkert

2) Vidnepligt og ikke lovreguleret tavshedspligt –

tavshedspligt alene på baggrund af en fortroligheds-
klausul – usikkert

Rækkevidden af fortrolighed usikker – endnu ikke

retspraksis herom i dansk ret

Retten forventes dog at afvise begæringer om

bevisførelse fra en fortrolig mediation, Bet. 1481/2006, s.
121
 Mæglingsprocessen

• Forhandlingsmaksimen – parterne bestemmer selv,

hvad der skal indgå i mæglingen.

• Dispositionsmaksimen – parterne disponerer selv

over sagen og kan træffe den aftale, der er bedst
for dem

• Mægler skal ikke bryde ind med juridiske

betragtninger – mægler understøtter som
udgangspunkt kun processen

• Forskel på mægler og partsadvokaterne

 Magt-ubalance

• Der må godt være magt-ubalance

• Mægler skal dog være opmærksom på misbrug

heraf, mægler har en vis grad af ansvar for, at
mæglingsprocessen er fair og at kontradiktions-
princippet iagttages

• Mægler skal ikke blande sig i et ubalanceret

forlig, medmindre der er misbrug fra den stærke
parts side

• Både parter og mægler kan afbryde mæglingen,

da det er frivilligt fra start til slut
 Mæglingsforliget
• Løsning på en mægling – ingen formkrav

• Må gerne være juridisk ukorrekt, så længe parterne er

enige herom – mægler skal ikke blande sig heri – målet
er ikke retssikkerhed, men at opnå en løsning

• U: Hvis aftalen omhandler strafbare forhold, jf.

European Code of Conduct, jf. note 272

• I strid med præceptive regler

• Mægler bør dog gøre opmærksom på, at

mæglingsforliget ikke nødvendigvis kan tvangsfuldbydes
og overlade koncipieringen til parterne
(partsadvokaterne)
 Mæglingsforliget

• Mægler bør lade partsrepræsentanterne

koncipiere det endelige mæglingsforlig for at
undgå rådgiveransvar eller ansvar efter
koncipistreglen, dvs. ansvarlig for uklarheder

• Omhandler mæglingsforliget krav på fordringer, er

det særligt vigtigt, at dette fremgår tydeligt af
forliget, jf. FL § 15 – klar tilkendegivelse fra
skyldner om forpligtelsen afbryder forældelse

• Sideløbende retssag, skal den hæves helt eller

delvist? Omkostningsfordeling?
 Mæglingsforligets karakter

• Parterne kan være enige om, at

mæglingsforliget kan
– være bindende
– direkte tvangsfuldbyrdes
– medføre en ny mægling, hvis mæglingsforliget
brydes

• Hvorfor kan en tvangsfuldbyrdelsesklausul

synes at stride med principperne i mægling?
 Typer af mæglingsforlig

• Hensigtserklæringer

• Bindende aftaler (skriftlig/mundtlig)

• Aftaler, der kan tvangsfuldbyrdes

 Hensigtserklæringer

Ikke bindende og kan ikke gennemtvinges

retligt

Kan dog få fortolkningsmæssig betydning,

hvis der foreligger et forudgående kontrakt-
forhold, parterne er uenige om og som
hensigtserklæringen udspringer af, jf. U
1991.190 H.
 Bindende mæglingsforlig

• Bindende aftale mellem parterne

– Gyldig fra underskrift
– Fra flere i forening har underskrevet
– Fra udløbet af en frist, hvis ikke parterne har
indvendinger
– Fra advokaternes underskrift

Der kan være forhold i den bagvedliggende

kontrakt, der afgør, hvornår et mæglingsforlig
binder fra
 Bindende mæglingsforlig

• Forliget har retsvirkning og kan indbringes for en

domstol, hvis det ikke overholdes af en part

• Forliget kan som udgangspunkt ikke

tvangsfuldbyrdes direkte, der skal anlægges et
anerkendelsessøgsmål ved retten

• Der må ikke foreligge aftaleretlige

ugyldighedsgrunde

• Der må ikke være aftale om, at det ikke må indgå

i en efterfølgende retssag – f.eks. at parterne
ønsker aftalen hemmeligholdt
Mæglingsforlig og tvangsfuldbyrdelse

• Parter er i praksis ikke altid opmærksomme på,

hvordan og om deres mæglingsforlig kan
tvangsfuldbyrdes

• Mægler bør rejse spørgsmålet med parterne, så

det er afklaret, hvis en af parterne efterfølgende
ikke efterlever mæglingsaftalen

• Obs! Visse mæglingsforlig er kun moralske

forpligtelser og kan ikke håndhæves, f.eks. en
aftale om, at man fremadrettet vil tale pænere
til hinanden
Mæglingsforliget og tvangsfuldbyrdelse

• Udenretlig mægling
– der er visse krav til mæglingsforliget, før det
kan tvangsfuldbyrdes

• Retsmægling
– det muligt at få indført mæglingsforliget i
retsbogen (tilsvarende et indenretligt forlig)
– dette kan tvangsfuldbyrdes direkte, jf. rpl. §
270, stk. 1.
– Kan omhandle andet end forfalden gæld, f.eks.
udlevering af ting
Mæglingsforliget og tvangsfuldbyrdelse

• Parterne ønsker, at mæglingsforliget skal kunne

tvangsfuldbyrdes direkte ved fogedretten

• Forligsaftaler uden for domstolene er ikke

omfattet af retsplejelovens regler om
tvangsfuldbyrdelse, som kræver et retligt
fundament eller en tvangsfuldbyrdelsesklausul

• Retligt fundament = En dom, en voldgiftkendelse

eller et indenretligt forlig der er indskrevet i
retsbogen
 Tvangsfuldbyrdelse

Fundament giver sikkerhed for at kravet består

Fundament
Fogedretten

Fastslår forpligtelsen Effektuerer dommen ved tvang

Fuldbyrdelsesdom
Fundament i form af et mæglingsforlig

Når udlægsfundamentet sker ved en tvangsfuldbyr-

delsesklausul i et mæglingsforlig, går man uden om
domstolene og direkte i fogedretten og sparer
omkostninger

Vær opmærksom på kravene hertil

Fuldbyrdelsesfristen for domme

er 14 dage, og det samme gør sig nok gældende for
mæglingsforlig, jf. rpl. § 480.

Man kan evt. skrive det i forliget

 Fundament, rpl. § 478, stk. 1
§ 478. Tvangsfuldbyrdelse kan ske på grundlag af
1) domme og kendelser afsagt af domstole eller af andre myndigheder,
hvis afgørelser efter lovgivningen kan tvangsfuldbyrdes,
betalingspåkrav med påtegning efter § 477 e, stk. 2, samt beslutninger
om sagsomkostninger truffet af de nævnte myndigheder,
2) forlig indgået for de under nr. 1 nævnte myndigheder samt forlig
indgået under vilkårsforhandling i henhold til lov om ægteskabs indgå-
else og opløsning,
3) aftaler om forældremyndighed, der er anmeldt til eller godkendt af
Familieretshuset eller familieretten, afgørelser om forældremyndig-
hed, barnets bopæl eller samvær, der er truffet af Familieretshuset,
aftaler om barnets bopæl eller samvær, der er indgået over for
Familieretshuset, samt aftaler om barnets bopæl eller samvær, når det
udtrykkeligt i aftalen er bestemt, at den kan tjene som grundlag for
fuldbyrdelse,
4) udenretlige skriftlige forlig om forfalden gæld, når det udtrykkeligt
er bestemt i forliget, at det kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse,
5) gældsbreve, der ikke er omfattet af nr. 4, når det udtrykkeligt er
bestemt i dokumentet, at det kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse,
 Tvangsfuldbyrdelse – Retsmægling
Forfalden gæld
Retsforlig, Retten på Frederiksberg, Sagsnr. BS-nnnn/2020-FRB, A mod B

Parterne indgår hermed følgende aftale som afslutning på retsmægling i ovennævnte

retssag:

B, adresse …, CVR nr. … (momsregistreret), betaler til A, adresse …, CVR nr. … (moms-
registreret), kr. 2.000.000 inkl. moms til fuld og endelig afgørelse af sagen.

Beløbet forfalder til betaling den … …… 2020.

Retssagen hæves, og hver part betaler egne sagsomkostninger.

Parterne er enige om, at denne aftale skal tilføres retsbogen som et retsforlig.
Parterne er bekendt med, at retsforlig kan tvangsfuldbyrdes, jf. retsplejelovens § 478.

Under retsmæglingen var A bistået af advokat N, mens B var bistået af advokat P.

Frederiksberg, den … …. 2022

_______________ _______________
B ved …. A ved ….
Tvangsfuldbyrdelse – andre krav end
forfalden gæld

• Ved bindende mæglingsforlig om andet

end penge, da kan tvangsfuldbyrdelse ikke
ske alene på baggrund af mæglingsforliget

• Der skal der anlægges et anerkendelses-

søgsmål ved retten for at få en dom som
fundament
Tvangsfuldbyrdelse og fortrolighed

• Tvangsfuldbyrdelse af en forligsaftale kan

medføre brud på en fortrolighedsklausul

• Overførsel af et mæglingsforlig til

retsbogen bryder med fortroligheden