HORTICULTURA.

- .. Deter:
En kort Underviisning og Anledning,
Hvorledes en liden

BpftMtengt
- eller
Kiskkcnsgsavc
I
ligendisse
her Nordiske Lande,
Nordenfields, sær
best kand
funderes,anlegges, indhægnes, af
deeles, Jorden dyrkes, plantes,
saaes, vandes, formeeres
va bevares.
UdispnaglefbaCapitkcrafdcefet.«-
Allemine herpaa Stæden fornem
me Belyndere og Havers Liebhabere til
Ticneste,
i det korteste og eenfoldig
ste forfærdiget
!
ühyristian Gartner.
ad der ere dd
Trundhiem, Trykt igien paa nye 1746,
efter eendeel Liebhaderes Begiæring, af
Aens Cyrist. Winding.
 87G»A91869

MWWWWWM

Autokjs Fliid og Forfarenhed

ve-Plantning, udi Ha
efter dette haarde Cli
matis Vanskelighed, kand ved denne liden
Iraétat befodremangens Nytte og Lyst
paa disse Stæder. Trundhiem den 4Ja
nuarii 1694.
... P.Krog.

Imprimatur,
C. BARTHOLIN.

e
 sky(o)37«

Til den gunstige Læser.

- te-r-i.·ndrevoreLiebhabere·,atjegikks
- kehaverskrevetomstereurterk
2 end mig synes tienlig her i Lan
det, uden nogle faae fremmede Træerog
Urter, som man kand forvare iUrte-Kiel
deren. Men, at ikke nogen skal tænke,
at jeg ikke kiender eller haver seet flere;
Da ikke at rose mig selv, som Paulus si
ger, menom jeggiorde det, giorde jeg der
for ikke ilde, fordi jeg kand med Sandhed
sige, at jeg vel haver giort mig meere U
mage, ja travalleret meere end nogen af
alle de Gardeneri Danmark eller Norgey
paa fremmede Stæder, og haverjeg (for
uden Hans Kongl. Majests.Høyførstelige
Fru Moders Høyloflig Sal. Ihukommel
ses Lyst-Have ved Amalienborg, hvor jeg
rnin Konst først lærdt haver) tient i fire
Høyførstelige Lyst- Haver i Tydstland,
derforuden besøgt de fleste Chur-og Før
sters, Grevers og Rigs-Stæders beste
Haver, hvor udi erikke allecne mange ra
re Gevexster, skiønae Stykker, Züger,
Løfverker, kunstige Portaler, Brysthek
ker, Pyraimider, Grotter og Fonteiner,
A skiønne
 Fortale til den
skionneßuskazievogPalmcyerkßilleder
ogbefveadeHekkev,hviSßaritctcrvilde
falde forlangt at opregne; Mens herfor
uden tient i Hans Kongl. Majestæts af
Frankeriges besteLyst-Have ved Louvre,
kaldes luilleries. Og haver forbemelte
Majestæt derforuden en Medicin-Have i
Forstaden, kaldes Yre. Vistor, hvor altid
holdes en Tydsk Gesell, udi hvilken findes
alle de Urter som ere navukundige i ald
Verden; Og var ved min Tid en Caea
as over bemelteUrter paa zoooslags.
Ellersvar
men harformedelst
der væretde
henFranskes
imod 4000 lagseEf-f
egen
terladenhed formindsket, som mig afdem
selv er rekereret, hvorfore en Tydsk Me
ster-Gesell maa nu altid holdes. For
uden disse Haver ere numange flere skiøn
ne Haver i Pariis, som Palais d'Orleans,
samt ved l-uxenbourg, Palais Royal, og
siden Fontainebleau, Verlailles, St. Ger
main, Simonde, og mange andre flere.
Herforuden er til Leiden i Hollandog en
smuk liden Medicin-Have, der udi findes
hen ved 2000 slags Urter. Og er her
foruden skiønne Haver til den Haeg.
Honslardyck og Haegskebus og mange
andre
 Gunstigexassira
andreStoedersormegforßitwftigheds
stywvntadeiscwyucvedreLeyckgycd
gives. Om dettemit ringe dog velmeente
blev optagen, kunde jeg velenandengang
giøre en liden
ikke alleene Anhang,
beskrive hvorudived
hvert Stæd jegNavn
velle
som jeg selv besøgt haver, mens endog de
sleste Rariteter, som den Tid var at se;
Eftersom faae af vores Danske Liebhabe
re haver giort sig Umageatreysepaa frem
mege Stæder, langt mindreatskriveno
get
andpaa vores
tiene herTungemaal,
i Norge, og(heldst det som
synderlig her
MNordensieldsiTrundhiemsLehnogRord
land) foruden vores Stads bestalter Me
de
dicus,
Doétor
Belædle,
Joachim
Hæderlige
Jürgens,
og poular
som med
sær Flid haver, udi hans Catalogo Plan
tarum Nidroliensium, beskreven alle de
Urter som voxer baade her i Norge, som
i Nordland, og synderlig her i Amptet,
og med hvad Navn enhver Author kalder
dem; Desligeste DotorSimons Paulli
Urte- Bog, Henrich Smits, ogHans
Blocks UrterHave; Desligeste Peder Kyl
lings Viridarium Danicum, hvor jeg vil
vise den gunstige Læserhen. Og de Tyd-
A 3 ske
 Fortaletildengmtstigexoesere.
ske Authores, som Rembertus, Dodo
neus, Iabernæmontanus, Matthiolus,
Fisker, Hr. Elsholts, Lauremberg, og
andre flere; Men mange af de Autho
res skriver selv imod hinanden; oghvad
Planten og Saaen angaaer, skriver de
lidet om, som gemeene Mand ikke for
staaer, oger saa dens beste Bidenskab til
bage.
Dette saa kortelig erindret den gunsti
ge Liebhaber, og beder dette mit ringe
Skrift i beste Maader maatte optages;
Og om det ifke er ført i saadan høy og
kløgtig Stiil som det sig vel burde, da
exculeris mig, thi det er ikke min Pro
kellion at giøre Bøger, men at giøre Ha
ver: Tilmed er jeg det Danske Sprogik
ke saa mægtig, som jeg gierne vilde. Øn
sker derfor gierne, at dette mit ringe dog
velmeente Verk maatte af curieule Ha
ve-Liebhabere forbedres. Jeg recom
menderer mig altid i den gunstige
Liebhaberes gode Gratie, ogønsker
ham længe at leve og '
H-. "lidevel.sz
otte
Den
 Asscwsss
XWWWKMDMMKXMXKD
e
to
Den
Norske Urte-Have.
sz·De’tl-.Capitec.'
Om Pladten og dessen Indplantelse.
or det første Pladtzen, da jo nærme
re en Herres Gaard, jo bedre, for
mange Aarsager skyld, som del Er
farenhed lærer. Først maa den bel
indplankes med sterke Bulverk eller
Planter, afBver,Baghoner,Ener,
Fyrre-ellerGrane-Stænger,ogom mueligt er,
for Vesten eller Syd-Best Vind, som her om
kring altid falder allerskarpest, som Erfarenhed
lærer, naar man reyser igiennem Skode, og
synderlig over Fielde, at gemeenlig Grenene ere
afblæst mod Syd-Vest, eller helder mod Nord-
Ost, og mesten bed Søe-Kanten: Synderlig
40. 1689 imellem den iog 12 Decembr., da det
førskrekkelige GUds Beyr var, som begyndtes
Klokken 12 Slet om Aftenen, og endtes imod
Klokken efter Midnat, dabaade Trundhiems
DomeKirke-Taarn, Hospitalets, Lade-Kirkes,
Flæboes, Lunke i Stiørdalen, Alstahougs i
Stougen, Stadsbygdens, Oerlands,Edvens,
Bremßnæs,; Røvens, Tingdbolds og Fredvens
A 4 Kirke-
8 Den Norske
Kirke-Taarnet-samtflereandrepaaxandetz
DesligestestoreTræeriSkovemVold-skrev-
Stakitterogßinduertnangfoldig,vedßest
Sydvestblevnedblæste.Ellcrsyolderman
gemeenlig Udenlands, Norden og Osten, og
synderlig Nordost for den koldeste og skarpeste
som og ikke er mindre barmyhiertig her hos os
i Norge undertiden; Men endskiønt den er del
saa kold som Resten eller Syddest, saa barer
den dog ikke saalænge, eller fører saadan Storm
med sig som den anden, som ofte toe Maane
der tillige continuerlig barer.
Herburdevelatmeldesnogetomvoresjzafs
guuler,somerogSydvest-ogxand-Oring,
sonterNordost«sotnvarergemeenligenalb
Sommeren, nemlig Hafguulen om Dagen og
Land-Oring om Natten, og ellers saa mange
Field, saa mange Rinde; Men disse Vinde maa
de Søckarende bel passe paa, og de skader ikke
bores Haver. ligesom Bindene til Fields og
bed Bergverkerne skal være barme naar Solen
dales oven paa høyeste Fielde, efter Michaeli
alt til Juul, og skal blæse kold og sterk nedeni
Dalen; Mens efter Juul, naar Solen stiger
igien, bliber der lydt i Dalene, og skarp Blæst
oa Kuld til Fields. Mens, som ingen af disse
Vinde skader bore Haber her bed Søe-Kanten,
bil derfor hermed lade keroe, og erindre enhber
liebhaber, at hand selb best maa obserdere Stæ
dens Liraærion Og Temperar«r, derfor bygge og
bevare sin Hade det meste mueligt er.

Det
 Urte-Habe. 9

";Dct2.Capitel.«»"
Hvorledes-JordenfkalAJndekis,
og densAfdecling.
Maane maaGrunden
den sidenerjebnes
indplanket, som efter
og slettes sagt Ba
er,
terpas, at den ikke helder mod Norden, men om
den helder mod Sønden, skader det ikke, for
Solens skyld, som da bedre kand varme Grun
den. Siden afdeel hende iQvarterer efterdens
Storlighed; som for Exempel: Om Hadeplad
tzen bar 100 Alen lang og breed, da afdecles
deni 16 Ovarterer, og Hodetgangene hver 6
Alen breed. Og ellers, bar Pladtzen 4o eller
so Alenlang, da Hobetgangene 4 eller 5 Alen
breed. Mens dersom Pladtzen end bar kun 2o
eller 3o Alen lang, da maa Gangene alligebel
ikke giøres smmalere end 3 Alen, thi Gangene
ziirer Haben,og saa efter 442en4re mindre Qvar
terer, som af 5o Alen 8 Übarterer, 2o cller 30
Alen 4 eller s Qbarterer. Siden begyndes at
riote eller omgrave hvert Qdarteer for sig, nem
lig: Man begynder bed en Side at opgrabe
Jorden med Jernspader, Jernhakker og Jern
støer, som dertil endelig maa giøres, en Alen
eller 5 Qvarteer dybt, og saa renser man Jor
den fra Steen og Rødder det meste mueligt er,
om det er nogenledes god sort Muld. Siden
fyldes Grøften med got gammelt Møg, og be
synderlig Heste-Møg ticner allerbest her i Lan
det, om man det hader: thi det varmer og frø
diggiør Jorden. vor den
5 ikke er at bekommea,
10 Deanrske
daatbrugeKoessMeOFaare—-M«og—,Svine-
Meg,hvadenanbestkandafstedkomme.Si
dengravespaanyses,somermeldt,ennyerfs,
en Alen dyb, og en Alen eller meere breed, og
kaste den Muld obden paa Møgen, indtil alle
Qvarterer ere giennem -iotee. I store Herrers
Haver bliber de saaledes gandske igiennem -o
éee; men eftersom Gangene ilke haver nogen
Fædene fornøden før Utrud skyld, holder jeg det
te for den beste ORaneer, og ermindst Umage hos.

.De"t3·.C»apttek.-.«sz
At oblervere om Jorden ergod-
og hvorledes man skal. farbedre
slem Jord.
Gaver- man-ssingekt—god-lord,saaat-Havs-
IPladtzenevbareSandellerseemdamacr
Timen-derig-forbedreogforhpyedenmedMegx
og Muld, sden før er meldt; Kand man det ikke
mne, da vil sammeGrund giøres god med.
stoer Fliid og Arbeide, sont maa observeris,
vm Jorden er sort, rød, hbid, Aske-farbet, for
Den sorte er den beste, og naar man tager den:
imellem Fingrene, kand man strax fornemme,
om den er fæd eller mager, grov eller middel
maadig; Og saa kand mand fornemme af Lug
ten hbor god Jord er, som naar det har regnet;
Da gaaer der en angenemlugt afgod sortJord,
tbert imod steenagtig, soedet;, leeragtig og an
den ufrugtbar Grund lugter ilde. «-
«»TciatkommeigientilvorespwkoHangaa
- ende
 Urte-Habe. 1

endloratfb,ksm
mestJordfyilgvh
hun vil ike blie god, da, er det Ler-Jod, at
kiøre Aske og Sand pa hend en Hand bred,
er det best, lad det sa lige en Manets Tid,
siden grabes detom med ren Koe-Møg enga
elr toe; bil det ike hielp, ma man tage no
gle Tønder Kalt og strøe der over, sa tdifes
ike pa den jo blier god. Er Jorden sumpig
elr moesagti, da, nar hun erol, grabes
hun siden med Grøfte omkring, elr Fiske-
Dame, eftr Pladtzens Storhed, og lade
plante Ele-r Pile-Træ omkring, som dra
ger Fugtihed til sig. Med sadn Bindskbe
lighed kand man bekvm en god læker Jord,
som blier ike alen frugtba, men barmeog
ophlder Træe, Urte og Røder i Jorden,
at de ike bortfyse, som det elrs altformeg
giør hos os, og det alen, fordi vore Liebha
ber ike bdil anbde den Flid til Fundamet
som behøs, besyndrlig pa dise kolde Stæ
der. Og som den saled pa andre Stæder
blier tre Obarte eltr en Alen -ioøte, den da
bel mate blie halbnde Sælands Alen hos
os, som nok gar Syn for Saun, nar Træ
ern star i ersd best Bext, da rodne de af
dem selb, fordi de har inge god Fundamet.
Sandig Jord hielpr man med gamelt for
radet Møg, Sausgpner elr andre gamle
Spaner, Gadeskrn og andet Skarn, som
luges og rens af Haven. Den sandige
lord tienr best til Poter og Stamper, som
man
 12 Den Norske
mansætterukteru«difor-Binteren,naaryun
er et eller toe Aar gammel.

Det 4. Capitel.
Hvorledes Sengene skal afdeeles,
saa og at plante alle slags Træer, at
baækære dem, og bevare dem
for Vinteren.
Csaar Grundenpaa
o» Odartererne er saa biit funderet,
nye med god gammeldaMøg
maa
omgrades, og siden afdecles Sengene (haldan
den Alen brede, tre eller fire Alen lange, efter
Qvarterenes Storhed, og alle smaa Gange en
SæUands Alen breed.) Vil man hade smaa
Træer nest de store Gange, af Rosen, saasom
alleslags Roser, Ro! «b4, iatea, Ceneifol: eller
Proding Roser, Damaskis, Rids, hdide og
røde, Stikkeldær, gronneog sorte, Hage-Torn,
#erberir, ellerSdelbær, da, naar de ere først
beskaarcn, at Roden blider nesten et Qdarteer
lang, Stammen en halb Alen eller tre Qdar
terr, da grabes en Grøft eller Huule for hvert
Træ, en Aten fra hverandre, halbandet Odar
teer dybt. Siden med reent Mog og Muld
omkring og under Træerne, dog saaatikke Fæd
nien kommer paa bare Roden afTræerne. Si
den sinukke Rekker med toe Lægter halbanden
Aien hIye, og binde Træerne dertil, saa deikte
af Bind eller Snee om Vinteren nedtrykkes.
Ellers kand man ogsaa sætte en smukrundeller
firkantet Pæl toe Alen yøy, med en Knapoden
paa
 Urte-Hade. 11I
s——»

paacstaayvelsaafnmktogerden»nyesteMw
neer) og binde de unge Træer dertil, siden de
skiæres de Aarligen, tiilig om Baaren. Der
nest om St. Olai Tider, at see til, at de ikke
voxer bøyere end Rekkerne eller Pælene. El
lers bruges meget Udenlands med klebdendes
Jer udenmed
ære dem nogen Paale eller Rekker,
en Habe-Sax slet paa og be
begge
Sider og oden paa, somjeg ogsaa har prode
ret, og gik del an; Men naardyb Snee falder
om Vinteren, og de dliber fire eller fem Aar
gammel, brydes de i styeter, eller tørres bort,
om de staar meget tykke, eller og, naar de dli
ber imod to eller 12 Aar gamle, da blider Bæ
rene gemeenligen sinerre, og Blomsterne ferre;
Derfore er det best at tage de yngste Oviste fra
Moden, eller skiære de unge Qdiste, som ore et
Aar gammel af tre Qbarteer lang, baade af
Ribs, Rosen, Stikkelbær og Sodelbær-Træer,
og plante dem et got Qvarteer dybt i god fæd
ad.
rugt; saa
menbærer
de bildebelandet
dandesogi tredie Aar ind
tørt Beyr, god
til de rodfæstes. Og derfor hvtder jeg med smaa
Pæle eller Stoktker, (som før er omtalt) naar
de males rød, guul eller blaa, meden hdid Knap
oben paa, det stikker del af og zirer Haven,
Træerne bærer og engang saa mange Bæt, og
dobJelt større, end de staar i Rekker ellcrleden
de Hekker. Andre Træer som ere større, Æ
bel; Pære-og Blomme. Træer, kand man bel
hade et par eller toe, efter Hadens Storhed,
meere for Die end Profit, fordi det skcer
mange gange fem eller 6 Aarefterhinanden,; atc
14 Den Norske
deikkeblivermodneyerNordensields,besynder
ligyerixeynet,udensommestedsvedSoekans
ten-saasomßomsdalenogßordenser;Mens
KirseboerblivergemeextligenhverAarmodnm
synderlig de Norske Kirsebær, mens fremmede,
som er podet, ikke saa vel, uden Moreller eller
Pundt-Kirsebær; Mens vil man hade dem dob
belt eller Drue-Kirsebær, samt Spillinger, hvi
de og røde, eller andre slags Blommer eller
Kræger, maa man plante dem op til et Huus
eller Bæg imod Norden, saa hielper den Reflex
af Væggen, at Frugtin bliber disførremoden;
og jo kortere paa Stammen, jo bedre. Siden
maade beskiæres hver Baar i- M«-rtio, saa at
de beholder henved et Qvarteer af deres BVexkt
hvert Aar, og pinde dem langs Væggen eller
Plankerne. Paa denne Maade kand manha
ve dem heel rare og skinne, som udi Franteri
ge og Tydskland; hvilket jeg særdeles hader er
faret 6 Aar for Branden, hos en fornemme
Mand og sær Liebhaber, som var Sal. Mar
cus lacoosen Angel, fordum Raadenand her
i Byen, hvilken loed plante, foruden andre
frugtbare Træer, et Morel-Træ uden for sin
Kammer-Bæg, som bvaren Alen høyt, og koste
de en Rixort, mens idet siette Aar bar det imod
fem:Alen høyt og fire Alen bredt paa hans Kant
mer-Væg, og bar saa oberflødigt af Bær, at
hand kunde tractere de Fornemste her i Byen
dermed, og skulle ikke habe mist samme Træ
for zo Rixdalen. Men Cdisderre!) den skade
lige Ildebrand tog det bort, med meere 40.1681
den 9 April. Om Vinteren forbarer man sam-
ne
 15

me Træer med lidet Halm omkring Stammen,

siden et Qvarteer Hestemøg omkring Roden,
eller Torf, indtil man beskiærer dem, som skeer
in Marrio, naar Maanen tager af, saa tager
man det fra dem igien.
Iligemaade har jeg forsøgt med Vindruer,
Ayprikoser, Persiker, Qbæder, Mespiller, My
robolaner,Kastanier, Mandeler,4or, Mor
bær-Træ; De artede og holdt sig vel det første
og andet Aat, og jeg haver ogsaa nødt eendeel
af deres Frugt, synderlig Mespiller eller Aaben
røv, mens er siden paa tredie eller fierde Aar
ligebel udgaaen: Saa at ingen rare Frugter,
Urter eller Blomster kand her afNaturen fvr
blide, uden de som man kand sætte i Kister, og
i Urte-Kielderen forbare.
Ellers holder jeg for best, at plante andre
store Træer paa den Søndre og Vestre Side,
eller hvor desterkeste Vinde kommer fra, saa
betager deVinden for Urterne i Haven, og
sætter man demi det ringeste fire elter fem Alen
fra hinanden i sinaa Haver, mensistore sex
Alen. Man graver først et Hul tre Qvarteer
bredt, større eller mindre, efter Træets Stør
relse, men i det mindste et Qvarteer bredere end
Roden; sidenen Haandbreed god gammel Mog
først neden under, dernesten Haandbreed Muld,
saa planterman Træet, røster det lidet, ak
Mulden kommer vel ind i Rødderne,sidentræ-
Der man det vel fast, saaat derkommer ikkeodver
enHaandbreed Muld paa Stammen, og ikke
mindre end tre Fingerdreed; det er den beste
Maade. Siden giøres en Ring .. eller
et Qvarteer
16 Den Norske
eller hald Alen fra Træet, som man devanderi
tørt Beyr, og ikke slaar Vandet paa Stammen
af Træet, ellers skiøller man Mulden fra Ro
den, og Træet døer bort; det er at forstaa om
alle slags Frugte Træer. Men dilde Træer
groer heldskivild Jord,som decretagnefra,
enten det er Mark eller Myer. De store Træer
bil iligemaade beskiæres som de smaa, heldst
naar man sætter dem, baade paa Roden, saa»
delsom paa Toppen. I Holland er Maneer,
naar man forsættér et Iræ, kapper man dem
gemeenligen gandske Toppen af, og halvparten
af Roden; og det er snart den bisseste Maade
at plante Træer med, saa skyder de ufeilbarlig
ud paa Stammen.

,Dcts—Capl-tel.
Om Sengene i Lyst-Qvarterene
og i Kiøkken-Haven.
M«resbille di gaae
lystog fra dore Træ-Hader
Urte-Hader, og først til bo
berede
Sengene. Mensombi ikke kand hade nogen
sonderlige Rariteter af Urter paa disse Stæder,
faaer Sengene være der efter. Man haver ad
billige Slags at sætteom Sengene uden Lands,
saasom Buxbom, Labendel, Isop,Salvdie,Tu
sindfryd, Ruder; men ingen af disse tiener paa
denne Stæd, faaer derfor lade os nøye med
MPuurløg eller smalle Græs-Tørde. Men som
dermed hør ogsaa stoer Umage til at holde bed
lige, uden de som haver Gartner seld, eller no
. . gen
 17
gen som haver Forstand at opbarte det, da sy
nes mig best at blive ved Fyrre-lLegter en god
Haandbreed, eller Steen og Been, som ogsaa
er sædbanligt paa fremmede Stæder. Ellers
holder jeg for det beste, sønderlig i Kiskken-Ha
ben, med lange Muld-Senger, 3, 4, eller 5
Alen lang og halvanden Alen breed, som fører
meldt, og træde saa en liden Gang imellem hver
to Senger, een Alen breed; vil man kaste Gan
gen en Haandbreed op, staar det bel ziirligere.
Ellers for Fugtighed skyld er det allerbest at
Sengene og Gangene ere mesten lige høye.
Den som bil habe andre Lyst-Qvarter tilBlom
ster, faaer bruge en Gartners Hielp, som for
liebhaberen dennem kand afridte i adskillige
slags Mynster, Stykker, Züger eller Løfverk,
som nu uden-Lands er brugelig: Kand manikke
hade en Gartner, da kand en Snidker i sinaa
Haver bel giøre et lidet Stierne-Stsøkke, lilje-
Kors og firekanted Vinkeler-Senger, som man
for Nød skyld faaer behielpe sig med.
Det 6. Capitel.
Hvorledes man skal giøre Mist-
Beth, og hvad man skal saae der i.
–u vil bi først giøre vores MistBeth eller
( MøgsSengeferdig,forendvtsaaereller
.
plantet.Dengioresoptilensplankeeller
Veg imod Norden, hvor den kand have Mid
dags-Solen. Man grader først en Gryft fem
Qvarter, eller i det ringesteeen Alen dyd, hald
anden Alen breed, as lang som man elb tykos,
 18 Den Norske
kes,ogmanyvcrdJp-H
stemgzidnxarofk,
er der noget Halm iblant, er den desbr,
(hvilken nar den strøe under Hestn, sa
dier Møgen desarm) og fylde sa Grøf
ten gandske fuld, halvnde Qvarte over lor-
den, og træde hend noget fat, elrsynk den
formegt. Siden elr tilforn legr man en
vel behugn Timerstok, Boer elr Baker
fremn fore, og kaster saen Handbre god,
fed, ren Mutd obden pa. Den kand giv
res her i Lehnt først i Marti Ny Manet,
ent tre elr fire Dage før fuld Manet, og
sa sae de Urte man dil hade tilg omBa
ren, nemlig: Lactuk, Karse, Rodis,Petrlj
ale slag Kalfrøe, Selri, Porum, og
ybad slag Kiøken-Urt man vil hade. Med
sadn Umage kand man have frisk Salt, Ko
dis og Kalpnter til Paske, og sa sae ale
slag Blomster-Fø i lange Rendr, som man
siden pa Somern, nar de er tre Fingre,
elr en Handbre høye, sæter i Lyst-Qvare
tern, sa haver man disfør Blomster deraf:
Som Matv4 horensi, Bonde-Rsr; sramone,
Ricnus, Wunderbam, Perfoisa, Mæiva arb
e, Piper lndicam, Indiaske Pebr, 42r-
eh«-, Refbd-umpr, C–nra-ivm, TUsindgyl
den Urt, Conlrida Regalir, Riderspo, C4ie
axt, Ringelbom, fo-sti, Sovelbmstr,
Eto- Africane, Fløyes Blomster, ale slag
C-an«s Indic«e, Kornblmste, Digtals, Fin
gerhat, Cømp4n*la, Klotkebmsr, N4srivn
Jic«m, Indiaske Karse (somergt smuk,
og
 19
og kand man æde baade Bladene og Blomster
ne derafpaaSalat) Chrysenthemam, Convolva-
LykkijFflittck,L«-Mj»m, Nigellaßomana,
Balsamrina Femina, EFlos Adonis- klos 4denirah;-
dis, Pora anoris, Nicorizna, lobak las fe
na, og andre ficre, ligesom manhader Rum
til: Siden besprenges Sengen omMorgenen,
naar Solen begynder at skinne paa den, med
reent lunket Vand, og saa bedekkes den hver Af
ten
Halmsaaeller
længe Natte-Frosten darer, med Bver,
Baste-Matter.

-- Det 7. Capitel. | e
Naar man skal dynge Haven, og
hvorledes man skal grave den, saa og hvad
slags Frøe man skal saae først, og siden
efterhaanden; desligeste om Meloner |
og dessen Vandingog Opvartning.
Cu begider bi os til vores Kiskken-Habe.
o» Hader man ikke Raad til at giøre Mist-
Beth, som nu er meldt, da faaer mansaae for
bemelte Species mod Norden i Hader, hbor
Solen best skinner. Men for alting faaer Jor
den først vel omgrades med got Møg; øg er
det bedre at dynge Habden om Høsten og Bin.
teren, end om Vaaren, thi da groer derikke saa
mange Ormer udi, jom siden æder Rødderneaf
endeel Urter, som Erfarenhed daglig lærer: Og
maa Møget graves et Qvarter, elleri det rin
geste en Haandbreed under Mulden, at den ikke
ligger oven i Jorden, og avæler det sinaaUrte-
Ba Frøe.
 Den Norske
Froe.
e Jorden
m.. .1, maaikke
earshegtes
CBUBOdvovscs·s·»»»ss»»»»» -» . eller
aarmaannra
hakkes
, Tal
om
medenHakreellerGref,somgemeene Folk
giøre her i Landet, og seer ligere ud, at Sviin
haver omrodet det, end Mennisker skulle hade
hanteret det. Naar Haden nu er saaledes om
gradet, og Sengene funderet, som før er sagt,
da førstiApril imod fuld Maanet, ellernoget
tilforn, naar Frosten er nogenledes afJorden,
sættes Sukker-Erter, Krup-Erter, DrueeEr
ter, Stengel-Erter, en Haandbreed imellem
hver, desligeste Tørkiske Bønner, ellers lykkes
de sielden her i Amptet. Velske Bønnergroer
her gierne, Erteskokker sættes et Qvarter fra
hinanden. Iligemaade saaes Persilje-Frøe,
fordi det ligger i ringeste tre Uger
i Jorden for
end det opkommer, og naar det er kalt Veyr,
vel fire eller fem Uger. Siden efter haanden,
naar Jorden noget tørres, saaes gule Rødder-
Frøe, men i tørt Veyr er alting best at saae,
saasom Pastenakker, røde Beder, løg, Fran
ske Log, alle slags Kaal, Frøe, hvid Kabbus,
rød dito, Savoy-Kaal, Ridder-Kaal, Kaalrap,
Carbiol eller Blomme-Kaal, ellers er det bedre
at saae paa Mist-Beth. Butfelske Neper,
May-Neper, Dild, Fennikel, Cordobenedict,
Rapundseler, Spinaes, Melssæ ver eller Hier
tensfryd, han Syre, Chichøreum; Scorto
ner, Koepatter, eller Slangemynder, Endibie,
eller Spansk Lactuck, Krop-Lactuck,Krul-Lactuck,
Karse, Rodiis, Coeblearia eller Skee-Urt, BVin
terkarse, Borraes, Sukker-Rødder, dog denne
sidste Øpecie- ikke hvert Aar. Isop, TydskKiør
vel, Romerske Kiørbel, Tørkiske Messen,
piex
 21
kzijmhvdeogrMl.n jeg
saer giern nogle fae Korn af Krop Lactuk
elr Pring-Kop, Grøne-Kop, Prael-Kop,
og Rodis, iblant det grode Røder-F, sa
blier de megt støre og fuldrome «end man
ent saer elr planter dem alen.
Elers ma man belosr nar man saer
ge uld Frøe, a;p at men det mats taler Frøe vel toe ikun Fingre en Finger redb
tyk. Gartne hegtr det ned med en Rifbe,
mens andre de strøe pa med Hænder, hver
eftr sin Behag, nar det faer ikun tilpas,
Hverkn for megt elr for lidet.
Elers er anm lLiebhar af Salt, ma man
sae lidet hver Manet, indtl se. 0li, ligesa
Rodis-Frøe, sa haver man alt Somern
igenm skiøn Krop-Salt; men sae de for
tyk, da ma de forplantes, elrs fordev den
en den ande. Sidst April elr førstin Majo,
da saer man for Fod ale slag sinat Frøe,
uden Agurke og Græska, dise regn jeg i
blant det sina Frøe, fordi de taler inge Kuld,
sønderlig Melonr, de lykes ike nar Som-
Iner er vad, bilsæte strax eftr fuld Ma
ne in Martio og April pa Mist-Beh, og bil
have god Opdartnig om Varen, og deks
om Naten og om Dagen med Glas ober: dog
nar det er ret lint Beyr og bdarm Soveliskn,
ma man gibe dem Uft, og ent sæte nogle
Pinde under, elr tage Glaset gandske af om
hedst Midag; vil man giøre nye Mist-Beh
nar de begyndr at skyde Ranker, da at for
plante dem medn Hebr(somt Instrume
B ; giort
 22 Den Nvrske
gjortafßljxUhvprmetzßodenxjllYUYdsmykk-
denoptages)saavoxerdetnegetferdigere.Kom
mer der mange bilde Blomster paa, eller Ran
ker, da maa de afskiæres, at de ikke tager Ver
ten fra dem som gode ere. Ligesaa maa man
giøre med Græßkar og Agurker, og ikke dande
dem for meget; og dette er at førstaae om disse
tre slags; men man maa heller tage en ulden
Klud tre Obarter lang, og legge den ene Ende
i en Potte, som bil nedgrades i Jorden; og
slaaes daglig fuld med Vand, og den anden En
de en Fingerbreed fra Roden, saa trekker og dra
ger de af sig selv naturlig Vedske og Hede, naar
Bandet ikke er for kalt. Kand man ikke have
Mist-Beth, da maa Agurkerog Græfkar saaes
nest Huset eller Planken imod Norden, og be
dekke dem undertiden, naar langt Regnveyrligkt
er, fordi de taaler lidet Regn: iligemaade taa
ler Basiliker og Portulacker lidenKuld. Si
den saaes Timian, Saer, Salvie, Rosmarin,
Labendel, Biinruder, Pimpenell. Sidst in
IJunio eller først in lulio, da saaer man og
Redicker, desligeste Jinter-Endiber, som maa
saaes gandske tynd; og naar de ere en Haand
breed voxen, daatforplante dem, ellers skyder
de strax i Stengel. Man kand og saae Re
dicker om Baaren med andet groft Frøe, saa
blsom Sommer-og Binter-Endibier, mens
heel tynd, thi de bil ellers gierne stokkes, der
fore ere de de beste som saaes udi lunii eller
plik Maanet,
and bare naar Maanen
ald Binteren over. tager
Da af; thi og
saaes de
Feldt-Krop eller Fettekos: Artoffelen, aa
Ha»

vi
 Urte-Have. 23

lykso7»w,-L-J»k«cjviygimxmhAZMUMMXMJLU
Iszcxp«s«»4»ol»,lowsEblerholdersigude
omßinteremforplantesomßaarenigodfeed
oord;«2lspargesvilyavedenbestefeevesteJorl),
synes to eller tre Rader paa en Seng; doger
det bedre at førskride Rødderne, end af Frøoet
at saae, thi de bliber fire eller fem Aar gammel
førend man kand bruge dem: for det ligger vel
otte eller ti Uger i Jorden førend det opkom
mer. Mens jeg bilde ønske at enhver lUebha
bere bilde probere at saae noget af hvert slags
Frøe, i det ringeste to gangeom Aaret, i April,
og Resten i May Maaned, besønderlig smaat
Frøe. Men det skeer ofte, at naar bi bekom
mer en fugtig kold Sommer, eller grøn Aar,
da lykkes ikke detsinaa Frøe som saaes udi April:
Tvert imod, naar bt faaer megen Tørke eller
Stin-Aar, da lykkes ikke det som saaesin Majo,
om man end bvander det alt saa meget.
Herforuden kand man og saae om Høsten i
September og October gule Rødder, Petersilje,
Pastinakker, Lactukk, Ringblom og Balmue-
Frøe, mens andre slags lykkes ikke altid bel her
bed Søse-Kanten for Vinterens skyld, som un
dertiden begyndes ved Michels Tider, og ofte
ikke for Mortens Dag; «vg da, naarsomingen
Snee falder, lider baade Sæt Urter og hvad
som man saaer om Høsten, Skade af Frostog
Kuld, formedelst Mangel af Snee, som den
nem derfor skulle bevare: Mens oppe i Landet,
øg sønderlig til Fields hos Berg-Verkerne, som
er særdeles approberet af en fornemme Liebha
ber og Konst-Elskere, fordum Belædle Hr. Berg-
B 4 Mester
 24 Den Norske
Mestr-.Hniglü,ozpaxm
GardHlieDmthkfßps
mes-oyandlvhfurtig
smukHaveiHaven et lysthu, Absez mod imel Solen, Haven og go ned et erskf orf
Band, sa man kunde træde af lysthue udpa
Bandet, hvor udi bare adskilge slag rae Fi
ske, saom Abore, Giedr, Siek, Har, at
ge, Ored, Røer, Grundlige, orel,F som
ike ver de Søe-Kant er at ekom,b som
hand med sær lnverzio kunde angef lige sa del
om hardest Vinter, nar Isen er odern Alen
tyk; som om Somern, sa vel som om Hø
sten mestn ale de lags Urte, som bi har her
bed Søe-Kant, bade af æt-UreS af 5-
e, sa vel som af »øibos- og T«berosin. Om
Høsten saed hand Petrsilj Pastinker,
gule Røder, røde Bedr, Rodis,Lactuk Kar
se, Timan og andre slag fler; og som der
falder tilg Sne, der ike giern gaer bort før
om Baren, da liger alting som i Dvaleindt
May Manet; nar da neS afgero SoO
len stiger høyt, sa bi narts bed af inge Nat
at sige fra Majo ilt sidt ni Julio, groe Urte
ne med sadn Gesbindgh, at mankd ha
be dackre gule Røder, grøn Petrsiljog Sa
lat in Junio, foruden Mist-Beh elr bider
Umage. Man ma ike lade omspade Jorden
før man strax dil sae i den, th nar Jorden
liger ikun en Dag opsadet i Vinde, og
blier ike saed, da gaer den best Kraft af
hend. Her skulde vel ogsa melds noget om,
nar Frøet skal aftges, ren giores og beda res;

M
 titte-Have. 25

res; mens disver! at her lidet elr inte bli

ber moen, uden Kal og Nepr, Karse, Pa
stenak, underti gule Roder, Redik, Pe
sterilj, Dild og Lactuk, dog gelinr det siel
den af Blomster-Fø, uden Ringelbomstr og
Balmuebostr, underti Kornblmste,
Soelbmr, Riderspo, Lefblnckog an-
Dre gemn slag. Det ringe Frøesombliv
moen, samle af pa same Tid udi same
Manet, som før er skrevn om, at sae Suk
ker-Et og Blomster-Fø i uldf Mane to
elr tre Dage før, ligesom man finder tør
BVeyrligt, tager man giern ale slag Frøe af,
og er Hovet-lr Hiert-Slkn det best, si
den nar det er tør og rengiot, forbaes det
pa en Sted som hverkn er for tør elr for
fugti, sa holder det sig bel.

| Det. Capitel.
Hvorleds mansklforpte hvad
som er saedp Mist-Beh, pahvil
I keuStd-"oghva·i
t « Maned. .
Ca saed pil bi pa egib Møg- os eng,S til at plante som hvad jeg ilfornt som er
har kaldet Mist-Beh, elr andest. Bil
man have god rød elr hvid Kabus-l,
Blom-er Saboy-Kl, da ma Planter
sæte i det ringest en Alen elr fem Qvarte
fra hinade i god fed Jord, del dybt omspa
det, som før er sagt. Hbor man sæter Blom-
Kal, giør endl en Hule i Jorden, halbn
 26 Den Norske
denQvartißyogHb
Dyben for yber en Plante, og siden nar de
doxer et varteQ høy;, ma Mulden hypes el
ler ophebs hver fiortend Dag, elr i det læng
ste hver Manet. Ligesa hypes Hovet-Kal
og Savoy-Kl; Rider-Kal sæte kun som
ande gemn Norsk Kal. Siler og Por
rum grabe man først nogle lange Rendr elr
sina Gryfte et varteQ dybt, og en halb Alen
elr et Qvarte bred, ligesom man bil sæte
mange Rader tilge, et barteQ fra hinade;
men nar Gryften er ferdig, spade denop pa
nye, med god gamel Møg under, sa
vlanter man dem, og eftrhand som de bdoxer
hypes de hver fiortend Dag i tør Beyr, sa
man ike qhæler dem, ogi Begyndls at van
de dem lidet om Aften, ligesom Planter og
andre Urte, de første ote elr fiorten Dage;
sa tager man ogsa ale deslag Blomster som
er saed pa Mist-Beh, og planter dem i ye,N
elr imod fuld Mane om Aften. I Regn
beyr er best at plante bade Træe øg Urte, og
førsæte Blomster her og der i lyst-Qvaren. .—

Det9.Capik
Undervis in genr om alke Sæt-
Urte, og andre gemn Urte, med
sær Bemærknig om nogle
. Fremnd.
Mu vendr bi øs til vore Lyst- Haver igen,
l saer, planter og æters adskilge sma bil,
 titte-Have. 27
de Træer og Urter,sombærer Bær,nogle Ur-
ter som bruges af Roden, nogle Medicinske,
som gemeenligen kaldes Sæt-Urter og Bad-Ur
ter, og bærer ikke Frøe i disse Lande, men for
meeres af Roden: Andre bærer dakre Blom
ster, mens ikke Frøe, formeeres iligemaade af
Roden: Andre saaes af Frøe, mens bærer ikke
Blomster det første Aar. Andre saaes afFroe
og bærer Blomster og Frøe det første Aar, mens
Frøet bliver ikke alt monet her i Landet.
Nogle sær Bemærkninger hos nogle faa Blom
ster, og for det sidste naar Sæt Urter skal af
skiæres, at de ikke bortfryser om Vinteren.
For det første, smaa bilde Træer eller Riis, som.
mesten voxer bilde, mens naar de forsættes i
Haver,bliverFrugten eller Bærene meget stør
re end som paa Marken, saasom Ericca baccife
-4, Krekling, 4rtill«s grandis, Blokkebær,
Perichvymenun humile, Stkrub;disse Bær børikke
at plantes udi nogen Havde, fordi de ereikke æ
dendes. KRøubas Idens spinofus, fruit« rubro
4lbo, røde og hvide Bringbær, boxer her gier
ne, mens de naa ikke plantes i smaa Haver,
uden ved en Afside, fordiman kand ikke vel hol
de dem i Orden, thi de løber ober Haven som
Utrud, R«b«- Ideus levis repens, Tejebær. K«-
bu: v«igaris, Brambær. Uva «ti, Biørnbær.
Paccinia Rubra, Iytebær. 4ccinia palusiria,
Tranebær. rider rubrabavarica,Meelbær.
Pris Idea angulof-, Blaabær. Endeel af disse
voxer heldsti vild elleriMarke-Muld naar de
i Haver skal forplantes.
For det andet om Medicin-eller.
-« Sæt Urter
o
 28 Den Norske
som ike bære Frøe sønderlig her i Landet, for
mers af Roden og forsæte hvert andet elr
tredi Aar om Baren, udi Nye elr imod fuld
Mane, i odg fed Jord, og skiære de tøre
Stenglr af, savelom noget af Roden, og
siden rifves elr skiære de støre Buske istyk
ker førend man forplante dem, saom 46-0
num ma, Abrod. A4sinthum ponticum er el
slag Mal-Urt, som kaldes gemnli vild Cy
pres. 4cr«, Calmus. Helnizm, Alant el
ler Hols-Urt. 4lizm, Hvideløg, sæte om
Baren og tages op om Høten. 4eking, Iø
dekirsbæ, Balsm. Cb-meor«, Multebær,
Bæren kaldes Kart før de blier modne. D-«
eunctis horensi elr Astragon, Konge-Salt,
som høre til Kiørken-Ut. -–4gæria, Jord
bær, røde og hvide, blier en gan sa store
nar de borde forplanted, som de elrs boxre
pa Marken, men ma forplantes hvert andet
elr tredi Aar udi god Jord, boxer beg slag
bild her de Laehmrn. e-riza, Entzia
elr Skiærsøde boxer bild her udi Guldaen
og pa mange andre Stæder her i orge,N la
der sig ike giern forplante uden i ersd egn
Jord. *-yoria elr bild Vinrake, Roden
ma tages ind om Vinter. ør4men Hispan
e«m, Spansk Græs. lperatoin m4jor, 4-
/ranti elr Mestr-U. Krusemynt, den
(kyder sig mange gane af aturen,N at den bli
ver bild; nar man det fornem ma man
straxen rens den Vilde, elrs blier den gand
ker kimres Seng i styker bild. Ræphanus og sæte, rasticn«e, den voxer Pebrod ent det
er
 Urte-.Have. 29

er Hierte-Stengelen eller den nederste Ende,

den groer vild her udi Bestaden. Skarley,
Scharlotte, eren Fransk Løg, forplantes ogsaa
om Baaren, og tages op om Høsten, ellers
tkand den og staae ude om Vinteren. Tæn4ce
an; Reinfan.
Sor det tredie, de som bærer bakre Blomster
og ikke Frøe; men formeeres af Roden ligesom
obenskrehne. 4«ric«la «rfi, Biwrn-ØOre. selli,
Tusinddyd , hvid-spettede og røde, voxer her
gierne, men de hvide og spettede maa tages ind
om Binteren for Frosten. Consold« major;
Campanula Lactefcen-, store Klokkeblomster, Ro
merlke Camilblom, f4xrinella, Poley, ogM27rt
ioler, disse fire slags maa ogsaa indtages om
Vinteren. Et«rie, St. Hans Urt. øørti4-
nella, Heparica notilis, Edel Kleber, voxer bild
her paa Frosten. Lili»m Convallivm, bekommer
meget store Blomster, naar de bliver forplantet
i Haven i god Jord, og bærer røde Bær. 2-
mula veris slore pleno, dobbelt og enkeltHim
mels-Nøgel, den Enkelte groer dild her over alt,
sønderlig Stadsbygden. Ptærmiea eller bild
Bertram fore plexo, dens Blomster er ligesom
Præstekrade, eller Ranunckel fænisia, Radix
Rbodia Sigill«n Salomonis Salomons Zignet,
ags. her vild paa adskillige
boer ; Stæder, tvende
For det fierde, nogle Urter som saaes afFrøe,
mens bærer ikke Blomster det første Aar, som
er 4gvilegia, alleslags Ackeley, eie, Qban
roed. 4hbea, dobbelt Kat-Ost. 4bfinthivm
rvigare, gemeen Malurt. «ør vaigaris, no qle
 30 Den Norske
lgefcatszmnSyr-kdpuiH
ver, hvor inte andet giern voxer, i god Jord,
sa bliver de bel sa store som Spanske Syre,
men siden dil de forplantes hdert andet elr
trediAa, elrs formindske de. Beronica, Be
tonie. Criophvl«, ale slag Neglikr holder
sig bel ude de ørstef to Aar, mens ike længer,
samt Græs Neglikr, elr Fedr-Nglik,
Charteys-Nglik elr Lefv-nk. Cbeirl
ler gule Bioletr, holder sig ike altid ude om
Vinter, ma derfo nogle tages ind. Hipø
laprbum fativ«m er et slag Rø4bar, den
er den Urt som kaldes P4reia, elr Talmo
dighe, som eftr Ordspoget ike doxeri hver
Mands Have: Derfo burde en ret Habe-El
sker at plante den alerføst i sin Have: Og
Ip4rieza elr Utalmodighe uden fore, sa
voxer ale andre Urte siden som GUD gider
Vextn, eftr sin nadige Behag. Det Tydske
Ordspog om den Urt siger sa: I
Gedylt ist gar ein seltam Kraut,
Steck nicht ein jedn in die Haut,
Creutz und Ungedult vertib Lachen.
Gedult uberwindt ale Sachen.
Levisc«m , Ioestilk. Le«cojm, adskilge
Coleur, dobekt og enklt, men holder sig ike
ude om Vinter, men bil tages op med ders
egn Muld og sæte i Kister, og siden forba
res med andre i Gewchs-Kildrn. Lycbnir
Calædonic Lysimach, elr Fredløs, Matri
–iz2 Matrem. xAeprhæ, Kakteur elr Kate
mynte: Den Urt bruge de i Holand i Sa
lat med Raket, som smager lige bel med andre er.
 Urte-Hade. 31

flere. Perbafrum, Kongelys. FPerrbena, Jernurt.

iotr albe, Damaskes Blomster.
For det femte, nogle Urter saaes afFrøe, og
bærer Frøe det første Aar, men blider ikke alle
modne her i Landet, nemlig Aniis, 4-tbhirrin«æ,
Torskeftabber. 30y–, Drue.Uri Balsamine
femina, Blattaria, Bøglosse, Oxetunge. Camil
blom. Cerinthas, Crics, bild Saffran. C2rd-as
Marie, Mariæ Tidsel. C#rpinas, Chryfanebe
ænm eller fattigMands Trujel. Chørarilla,
Chelidoniam majus, stoer Svale-Urt. Cynogioss,
Hundetunge. Eringi-mQ Mands Troe. Es»la 1-
dica, Phafeolns, Indianiske Refløv. Flo- Con
ftantinopølitranus. Geraninm mufratunm. Geraninn,
adskillige Art Storke-Mæb. ørømen ren,
Kierligheds Græs. G-42er Piumesnm, Hedise
-«m , Larbyr«s adskillige slags Coleur. Lezcoj
rarinum. Linaria 4urca, Lorskemund. L-naria
eller Maane-Rude. L«piner, blaa, røde, hvide,
indsprengte og gule, som og kaldes Tørkiske
Violer, for deres skiønne Lugt skyld. Mæiv47o
sex. Maiva erifpa. Melilorus, Steenklefver.
Papaver sfiore pleno cornicnlatun, erraticr aD
skillige slags dobbelt Valmoe, og andre flere,
saaes gandske tynde, ellers bliber det beste dob
delte Frøe gandske enkelt. ?rarmica, Papir-
Blomster, rød og hbid, burde del med meere af
disse Blomster at saaes paa Mist-Betd, ellers
blomstrer de saa seent, naar baad eller kold
Sommer er: Og denne Blomster mister aldrig
sin Coleur, naar den afskiæres og tørres, om
den end blev tyde Aar gammel. Længvi- Draco
*is, Dragø-Blod.søabios«, Skad-Urt. Lpø
. ' RMAri4
32 Den Norske
«-»«-,Scebe-Urt."FyimkisfwgifswerenArt
Spinas, som bærer Bær ligesom Jordbær, og
ædes baade Bladene og Bærene. Ih4lttr«mel
ler Knep i Pande. Iragelium Hispanic«m,
Thlaspi, Penge-Urt. Trifel«m, adskillige slags
KRleber. iola pentragona, Viole muritna.
Nogle sære 0bservarioner hos efterskrebne:
Fiol« Noéft«a eller Nat» Fioler saaes af Frøet,
mens blomstrer ikke det første Aar; Er for en
liebyaber et rart Blomster, ikke for hendes An
seelse, men for hendes Lugtfrem forandre, i det
hun lugter om Natten, og sønderlig naar det
har været varm Soelskin, heel angenem, men
slet intet om Dagen. teriana Grca, blaa
og hvide, lugter ogsaa bedreom Nattenendom
Dagen, og formerer sig seld her i Landet. lycb
nis Coronariz, Mariæ Roser, blomstrer ikke
heller det første Aar den saaes, og er et smukt
lidet Blomster,
i; naar man laderhaver
en sinaa
lugte hvasse
dertil,Spigee oben
da stikker da
ham i Næsen; ligesaa giør ic Roman, R0-
mnerske Nelder, de bærer sinaa Knopper samme
Aar de saaes, paa en liden Stengel, som bliber
deresFrøe, dennem plukker man af og sætter
i en Neglike eller andre Blomster, naar man
da lugter dertil, er det ligesom der bar Ild i
Næsen. Ligesaa er der en 544-, som forskri
bes med Roden, kaldes 4- eller Munkesbant,
og forplantes med gndre Zwiebel-Gedert, som
bidere i det tiende Capitel er at see; naarman
bider aldrig saa lidet paa et Blad, er hun lige
sden L4«reola eller Kielderhals, som groer dbild
heri Marken, brænder i Munden ligesom der
var
 Urte - Hade. 3
varJldiHscmtEZUYMunkeph
bar de min Ankomst her til Byen, gemn i
ale Haver i Lehnt, men fordi yun er forgit,
har jeg udrøet hend, for Fare skyld.
For det sidte, ale Medicn Sæt Urte og
Bade Urte, samt hvad slag Urte man skiæ
re af for Binter, ma ikte skiære senraf,
end først udi Augsti Manet, at de kand bore
noget ud igen for Vinters Kuld skyld; skiæ
re man dem senr af, da fryse de giern bort.
Hvilke Urte som man bruge af Roden, er
best her i Landet at skiære af om Baren, og
siden forplantes det øfrige igen.

Det 10. Capitel.

Om ale slag Zwiebl-Gvxt at
. Plante, ved hvad Tid, og narde
stkalopgem.

Øil O sa ta lantP zier bore bnlosa Lyst-Haver, rabeos, elr sæter Zwiebl- bi og-
Gewrt, saom ale slag Liler i yeN elr
fuld Mane, i god ren Kal-JIord, Lilvm al
b«m, hvid lie, Lil«m «axresm, brandgul
Heng-li elr M4rtagon © Lilxm refixu,
Erila, Bibe elr KibtzsEg. KDRarcisvø
hbide og gule, Paske Liler dobelt og enklt,
de hbide groe her gemn, men de gule bdil med
de hvide Ulier helr groe udi Kister, og sæte
ind om Binter. Lencojurm buiosam, Hex
pbyilen, Lilnm Alpbodetn. Faon af ale slag
. C Farde
» Den Norske
Farver.sJMMCHOZHblaaog·gul»eSPerdkTis
Ije·k,medandrc,somlyixkqlkofkgzmzyszxszass
JZMM,G!-rd-·øJ-k,-l«g»fim.·f»wciyixx»xxxöcwjirz
Jord-Nog.DemGssksigHundesTanwgroer
her ikke uden de forbares i Kielderen, som en
af denne Stæds fornemste Uebhaber, sønder
lig af Blomster, med Skade hader erfaret,
nemlig Velbaarne Hr. Caneellie - Assistentz-og
Berg-Raad, samt Laugmand her sammestæds,
Velædle Hr. Peter Dreyer , som baade sel
haver førskreben, saa bel som hos mig bekom
et af alle de beste Sorter af Zwiebel-Gedert,
som baade i Dannemark, Holland og Ham
borg bar.at bekomme; og i hvor del bi haver
observeret Tiden med dessen Forplantning, saa
er de dog undertiden paa tredie eller fierde Aar
udgaaen, indtil Hr. Cancellieeßaadmaatte be
koste en Gedext-Kielder, som man med de beste
Urter sætter halbparten i Kister ind udi, og
bevarer for Binter-Kuldens Umildhed: Men
samme Zwiebel-Gedvext blomstrer altid bedre
ugar de plantes i Haver, end i Kister, naar
man nogenledes kand dem for Kuld og Frost
bevare; thi de bdil hade tempereret Varme og
Kuld, ligesom andre rare Urter, somi det 11.
Capitel skal ommeldes. Lige det samme er at
merke om alle slags Pioner, Hpacineh«s stell«-
as; Hy4cinth«s borryoidir, Croc«s og fremmede
Nareciser, Colchic«un Jungjilla ; Arm, Corona
Imperialis, Ornitogainme, Cyclamen, Sbinebrød
sk,æres et Kaars oder om Vaaren, og sidenbry
des
"·,i fire Stykker om Høsten, og sættes«ckp·
den
 S.

Urte-Habe. 35
eftr Michaels Tid, nar andre Zwiebl-G
bext sæte, dog sa, at Ovbindetø ikte
gaer obder dem; thi hun er imoders Natur.
7lpæ, Lulipaner er nogle hundre slag
Coleur, men er danskelig at holde ved lige
her i Lehnt udi Havern, uden man sæter no
gle af dem i Kister. Alke Jwiebl-Gvxtr ta
ges op nar de hader af-blomstre, og Sten
geln tøres eftr St. Olai Tid, underti
hvert Aar, sometid hvert andet og tredi Aar,
og sæte sa in Septmbr imod fuld Mane:
men Tulipaner er best at sæte om hvert Aar ,
man kand bel forbae dem ti October elr No
vembr fuld Mane, som jeg haver nogle gan
ge probet, men da ma Seng giøres fær
dig førend Frosten komer, af goed ren Kal-
Jord, som inge. fersk Fæden er udi; same
Jord er tienlg til ale tyke Røder- Gevrxt,
og sa tages en Jernstag, om Jorden er fros
sen, og støde et ulH en Bandre dyb, og
et Qbarte fra hinade, og siden kaste lidet
Holænder elr ande fin Sand i hbert Hul,
sa sæter man Tulipane der udi, og siden
Sand og Muld oven pa igen. Pa den
Maner haver jeg haft de best Tulipaner, som
er bledn en Alen høy, hvilken jeg med sma
Baer-Odist af Gran den hardest Binterob
har bedkt. R«ncalu store pieno, røde og
gule, sæte ligesom Tulepanr, men taler
ike at stae ude om Vinter. 4remon, ale
slag Coleur, sæte fra Februai til Juni
Manet, sa haver man Blomster af den den
C gandske

s
36 Den Norske

gandske Sommerr igiennem;

igi ;og
ognnaar Stenge
len og Bladene tørres, tages de opog
Usstxxwwkusysssssq---».·.- » e.. forda-
resi Papiir eller ien Eske, til anden Baaer
igien. Alle Zwiebel-Gevexter kand for Nød
skyld vel forplantes tilig om Vaaren, og dog
alligevel bære sine Blomster, men Tulipan in
genlunde, den syger saa længe, indtil den døer
gandske bort, skulle detend dære.i tre Aars Tid;
ligesaa 141ip4 Persic4. «",«.

,«»Detu.Capitel.s-»
Om engoed Kielder eller Gevert-
Stue at forvare alle slagsUrterog Rød
der udi for Binterens Kuld, saa og naar
man skal sætte dem ind og tage dem
utd igien, samt dessenopn?.
...w vartnne..
Kaarmerenbi nu saaledesi haver
igiennem travalleret
vore Haver, maaSomvore
Uebhabere ogsaa beflitte sig paa etgot Gedbert-
Huus, om de vil hade nogen af deres beste Ur
ter forvaret til Baaren igien; for det skeer tit,
at der kommer hvert femte eller siette Aar saa
dan umild Binter, at bore Sæt Urter fryser
gandske bort; derfore synes mig ikke uraadeligk
at komme dem tilforn. Da, som jeg hader
kiendt adskillige Liebhabere paa denne Stæd,
og enhder har giort sig sin Plante-Stue eller
Fielder efter sinegenBeyag, og faa eller efter
ingen
 Urte-Habe. 37
eftermin"Fantasie,udenvoresSktadsprivile
geredeApotyeker,enafvoresbcstexiebyabere
paadenneStæd,Fy.ArnoldusvonWesten,
Der min Meening har biefaldet, som hand selb
med mig til Datohaber fornummet at være den
beste nverron, som her i Landet kand tiene,
uden stoer Bekostning; thi dybe Kieldere tiener
ikke, fordi de ere for fugtige, og om de ikke ba
re fugtige, saa kand der dog lidet eller ingen
luft, langt mindre Solen komme der ind, hvil
ken dog Urterne billigen bør have, sønderligom
Baaren og Høsten. Gedext-Stuer oden paa
lorden vil habe for megen Opbartning, at de
ikke bliver for kolde eller for varme: Men bo
res Hr. Apothekers er giort sexten Alen i Læng-
Den, og otte Alen i Breden, i Oster og Vester,
halbtredie Alen i Jorden, og en Alen obden Jor
den, ned tbende Vinduer mod Solen, hver en
Alen i firkant; at naar man lukker et Vindue
op, er Gedbext-Huset saa lyst som enStue, og
Urterne faaer der af baade Luft og Soelskin,
naar fornøden giøvres. Herforuden maa giøs
res denordinaire Gang til Kielderen med Sprin
keler for, dernest en stoer Luge midt paa Loftet
og Taget, som bdores Hr. Apotheker vel haver
obserberet, og ladet fundere. Om meer Luft
behøves, lukkes de op halbanden Alen ifirkant,
men uden omkring er en god Muldbent fem
Ovarter breed, at ikke Frosten kand trænge sig
igiennem. I saadan Gedext-Huus kand man
ikke alleene for Kulden forbare alle de slags be
ste Urter, som her tilforn er omrørt, saa og
C 3 Jwiebel-
 38 Den Norske
Zwiebl-Gxt,mnsogadrfk
Spanske, Italinske, Persiank, og India
ske Gebxtr. Den som pil bære noget curies,
kand vel og habe Z4-r, Laurbæ-T, Gra
nat, Limon, 7- mine, F4cex gloris, Ficus 1-
dica, Semprvian ; Genista Hispanc, Myrts
Iralic 5 Tharntic, Rofa Damscenz, Moscha
ea, Mensiral, Hyacinthus, Tuberosa, Can In
dica, Flos Pasion, Sedunm Indic«m, Cypre–;
og mange andre fler, som for Vinters
Strenghd nok kand bears for en Liebhar,
som er bel erfan, elr holder selb en Gart
ner, som endlig ma bære, nar sadne
Træe skal førsæte elr formes. Den
Invetioz om Gedxt-Hus er her i Landet den
curiest; og vil iebyarn spendr en liden
Bind» Ovn der udi, at man kunde leg lidet
Ild der udi om hardest Binter, dar detgabn
ligt; thi den afverg ike alen Frost, men
om noge Stimel elr Fugtihed kunde til
drage, da er den derimo engod Hielpr; pa
den Made ble det endlig som et halb Før
stelig Pomerantz-Hus.
Nø. Her sæte nu først ind, som føre mel
det, ale slag Urte i tamperS elr Kister,
som dertil na giøvres, halbndet Qbarte høye
med Hanker elr Handgreb pa Sidern, si
den bores Huler i Bunde, tre, fire elrfm,
eftr Kisten Storhed, og legs sina Spa
ner elr Sten ober Hulern: Siden fyldes
Be med god ren Kal-Jord til gemn Sæt-
Ulrte; til de fremd bed Gartne, som
dem

(
 UriesHave. 39
Dem forplante, best hvad slag dem tienr.
Siden nar de er nedsat, som sker giern
fiorten Dage elr tre Uger førend man sæter
dem ind, beands de lidet i tør Veyr om Af
ten indtl Nate-Frosn komer, da ma de
bandes om Morgen, dog sa, at man itke
slar Vandet oben pa Urten, men ligesom
sagt er, en Handbre fra Urten rundt om
kring, og siden nar det begyndr at fryse, da
sæte de i Gebxt Huset; siden en gan elr
to om Vinter med lidet lunket Vand besprøt
tes, elr nar det ertø Veyr, medlit Sne,
hvilket er bel sagot; thi den tøer op af sig seld
Binter ober: Sa har man sin støre For
nøyels den gandske Vinter igenm, at nar
man gaer der ind, er det ligesom man komiet
halv Pardis. Nar den hardest Vinter er
Oberstan, sidt in ebruaioF elr først in Mar
tio, nar barmt Svelskin er, lukes Vinduer
elr Strupeno om Dagen, og lukes til mo
Aften, sa længe Mate-Frosn dare; siden
sæter man dem ud, om mueligt er, i Regnbyr;
Solen tienr dem ike den første elr ande
Dag, Og siden eftrhand i Nye elr fuld
Mane, sæte hver i sin Stedi Seng,som
man dem bil hade, indtl Høsten igjen. Pa
den Maner bears ogsa ale slag Kal
og Planter, Vinter-Edb og ande Salt;
og hvad slag Urte man ike har Rad til at
sæte i Kister, giør man Seng af Bord run
den om, halbnde Alen bred, haldne Alen
elr syp Qvarte fra Jorden, og igesal midt
C 4 igen-
40 Den Norske
igiennem, til at sætte og plante Urter udi, og
sætte Kister paa. Her bebares ogsaa Sillerie,
Porum, Petersiljeudi Sandeller sandig Jord,
og sættes i Rader. Røde Beder, gule Rødder,
MPastenakker, Cichoreer, Redikker og alleandre
siags Rødder, skiæres af ligesom Næper eller
Noer, og legges paa hinanden, og strøes Hol
lænder-Sand, eller anden fiin Sand oben paa,
men ingen Søe- eller Fiere-Sand, den forder
ber Rødderne, at de bliver gandske salte. Alle
Urter, Kaal eller Rødder sættes i Kielderen i
tørt Beyr, om mueligt er, ellertørkesien Stue
en Dags Tid eller toe, ellers raadner de gier
ne.

Det 12. Capitel.

Til Slutning skrives in genere om
Saaen og Plantning, ogat komme Træ
erne til Hielp naar de syger eller vil ikke
bære Frugt. Item, at giøre Bomvox,
og hvorledes man skal vande Haver, og
hvad slags Band tienligt er, samt
hvad Rariteter der hører tilen
inuk Have. ·
Tilliebyaber
en Slutning
om denbilbeste
jeg Tid
erindre den og
at saae curieuse
plan
te, saa og at komme Træer og Urter til Hielp
for adskillige Tilfælde; da er den samle os
 41
seste Maade og Regel at saae i Nye Maane
alt det som skal groe oben Jorden, og i Aftag
af Maanen, det som skal boxe i Jorden, baa
de Træer, Rødder og Urter. Elers holderjeg
det for det beste, at plante frugtbare Træer om
Baaren, saa snart Tellen eller FrostenerafJor
den i Maanens Aftagelse, og bilde Træer om
Høsten, naar Lfven affalder, in October og
Nodember lykkes de best, saa og alle slags
Blomster-Urter. Af Frøe eller Rødder saaes
og plantes i nye Maane, eller og to eller trø
Dage for fuld Maane. Erter og Bønner sæt
tes ogsaa i fuld Maane. Det er ikke got at
saae eller plante i Skorpionen, Krebsen eller
Jomfruen, thi da bliver Roden ormstukken el
er brandig: ellers skader det ikke at strøe lidet
Salt i alle slags Roed-Frøe, som ogsaa en
Part bruger, hielper for Orme, før man saaer
det. Staaer et Træ og abæles, og bil ikke
voxe, ellerom detgroer, og bærer dog ikke Frugt,
da hender det tit, at det kand bære podet, be
skaaren eller vlantet i foromrørte Tegn, da er
det best at beskiære det paa nye, og sætte det om
i god frisk Jord, og kibbe Bom-Vox paa Apo
theket at stryge paa, hvor det haber Ska
de, eller man beskiærer det. Er man langk
fra Byen, at man ikke kand søge Apotheket,
og man har selb Vox, da tager man den fierde
Part Terpentin, og lidet BomOlie, og kaa
ge det tilsammen, siden slaaes det i lidet kalt
Band, og gnies saa tilsammen. Det er den
besteBøum-Salde, so ogsaa
5, bruges til at bof
 42 DenNorsF
demkxabziglsnpfc»,o
andre slag mer, som jeg for Korthed skyld
ike vil omeld; eftrsom yvad man i as
Made poder her om Somern, fryse bort
en stoer Del om Binter. Elers hvad slag
man sæter af Kiern, og siden førsæte ek
par gane, blier de ligesa frugtbae som de
bare pode: Hbiket jeg særdel haver erfa
ret hos en Høyædelbarn og sær Hade-Elsk
re, som ike spare noge Flid elr Omkost
nig, sa bit det Stæd kand tale, nemlig
Belbarn Hr. Krigs-Rad og Oberst Georg
Christan bon Schuitz, savelom Hans Høy-
Edelbarn Frue Ana Sophia von Howen,
som ike alen de Gartne, mens handsel,
som en curies Liebhar af den Konst, ha
ber podet og belst af adskilge rae Frugte i
andre Træe, som bel har lyktes ; men mest
deln, som podes om Varen, fryse bort om
Vinter, i vorh bdel man forbdae denm:
Dog har Hr. Krigs-Rad en Del i Behold,
sønderlig Kirsebæ, som hand seld har podet af
fri Hand, og bære angem Frugt; men
Hvad vi havber plante af Kiern, og fra Ro
den udvoxen af andre Træe, som ertbimod
den Maner der er udenlas, det lykes brav
og komer sig vel: Sasom i same Her
Krigs-Rad Hade er nogle Hundre af ad
skilge slag, bade Ebler, Pære, Blomer,
sønderlig Kirsebæ og Lambersk Nøder, som
bære oderfløig Frugt: Foruden andre u
frugtbae Træe, saom Alm, Alsk, Abre en,
 Urte-Have. 43
Im.Bekxxlxx,Bfkk.Ecg-Esp.E«vi«i»l,Bceno
Ved.Pi»»l,Gran.Tili-,Tind.J-»m«p»»x,Eo
Uctkcr.F-!1«X-Pc·il,PopUlck.»F»Pe«ti«»ijeg
ellersorteFugledKirsehcer.Silje«sz»·««xck«jsz·»
kaldespaaßorskdeved.Fc-k«x,Ron.
chlmmszHymOxeheretTrcrkaldcssaa
paaNorskogSvenfk,ellersafmigubekiendh
bærer Blade som Popel, og Bær som Nybe-
Torn, og haver Smag snart som Kirsebær,
som er plantet uden om hans Gaard Vernæs,
saavelsom uden hans Havde og paa Kirke-
Veyen, samt en Spatzere-Bey ned ad Elven,
som staaer zierligt og parerer heel vel.
At bi skal komme til vores forige Materie
igien : Haver man ikke Vox, da tag got reent
Leer, og ligesaa meget Koemøsg, slaa det til»
sammen med lidet Band, og leg det paa Træet,
og bind en liden Klud omkring, at det ikke af
falder, hvilket ogsaa er en god Bom- Salve.
Syger Træet alligebel at man forplanter det,
da ridtzes med en Knib i May eller Juni
Maanet, een eller toe Streger fra Toppen ned
til Roden, men ikke dybere end de tbende yder
ste Barker igiennem, det giøres iligemaade med
dem som bdoxer fra Roden paa andre Træer,
og siden forplantes; siden spades Mulden fra
Moden, derefter kastes afendeel et dødt Sviin,
Hund eller Høne der under, og saa Muld der
paa igien. Eller man slaaer fersk Bloed om
kring, naar man slagter, er ogsaa saare got,
det giør ikke alleene Træet frisk, men ogsaa
frugtbar, at det bærer angenem Frugt. Saa;
ede
ø
 44 Den Norske
ledes at observere om Maanen, og Himmelske
Tegn, er got, naar de indfalder med got Beyr
ligt, og reen Luft; men giørde det ikke, da
holder jeg det for dit beste, at saae i got stille
tørt Veyr, og plante Urter og sætte Træer i
Regnbeyr, og befale saa GUD Vexten, og
siden bande baade Træer, Urter og Sengene
om Baaren, om Morgenen, og naar Uften
blider darm, om Aftenen. Træerne og Urter
ne bvandes omkring, som før er sagt. Sen
gene besprøttes med Band-Spøyten, dog saa
ledes at ikke Bandet flyder paa Sengene; saa
at Frøet flyder af med: Derfore er det bedre
at dande tre gange sagte end en gang formeget:
Man maa itke heller sgvette dem ober med en
Harefoed, som man siger, eller saa løsligen,
at naar Solen skinner der paa en Time, de da
bliver tørrere end tilforn. Kolt Brøndband
er ikke got at bande med: Derfore er det kesk
om Baaren at slaae en Bøtte darmt Band i
en Stamp kolt, saa at Kulden gaaer af. Si
den ud paa Sommeren maa man have et Kar
eller en Tønde at staae i Solen om Dagen,
før man vander om Aftenen; uden man haber
Fiske-Damme eller andet Springe-Band, da
spares denne Umage. Siden luges eller ren
ses Sengene i tørt Beyr, og saa bandes de paa
nye, om nogle Urter er bleven løes afluget, de
kand strax bore fast igien. Disse faae og korte
Observativner ere probat; og dersom de gun
stige Uiebhabere bilde rette sig derefter, da vil
jeg
aa.
forsikkre dennem, at de ikke skal have saa
1
 Urte - Have. 45
e tit Aarsage at klage ober Urte-Frøet som el
.- lers tit skeer, for deres egen Efterladenhed
t skyld, naar bor HErre ellers giber nogenledes
e et frugtbar Aar og Beyrligt. Derfor, om baa
i de Paulus og Apollo bare tilstæde med Plan
; j ten og Banden, og GUD bilde ikke gide Vexr
e
e. h ten, saa bar ald vores Konst og Umage for
giebes, som GUds Aand siger i Corinth.3.
Herskulle vel meldes om nogle Rariteter at
ziire bore Haver med, sagsom smukke Gyps-
Billeder at sætte paa Poster, skiønne Urte-
Potter med adskillige Baaben paa, skiønne
lyst Huse, Portaler, Pyramider, Brøsk-
Hekker, Band-Konster, sinukke Fiske-Damme
eller Parker og Gryfter, som ere heel tienlige
i en Hade, sønderlig om den ligger paa en fug
tig Stæd, Bogen-Gange, Irgartens eller
Troyborg, og andet meere, som jeg for Vidt
løftighed at forbigaae, ikke dil ommelde, efter
som disse langt afliggende Stæder ikke
taaler eller izpørrerer det.

j
Regi-
 W(0)H
Register over Lapitlerne i denne
Norske Urte- Have.
« .Dett.Capitec. pag.
Handler
telse om .Pladtzen
«ø og· dessen
o Indplan-
o I|
Det 2-. Capitel.
Hvorledes Jorden skal funderes og dens
Afdeeling - ..., 9
. Det 3. Capitel.
At obserbdere om Jorden er god, og hvor
ledes man skal forbedre slem Jord m1ø
· Det 4. Capitel.
Hvorledes Sengene skal afdeeles, saa og
atplante alle slags Træer, at beskiæ
re dem, og bevare dem for Binteren 1-
» Det s. Capitle....
Om Sengene i Ust-Qbarterene og i Kiøt
ken-Haben e - 16
" Det 6. Capitel.
Hvorledes man skal giøre Mist-Beth, og
hvad man skal saae der i e 17
Det 7. Capitel...
Raar man skal dynge Haven, og hvor
ledes man skal grabe den, saa og hvad
slags Frøeman skal saae først og siden
efterhaanden; desligeste om Meloner
.og defsen Banding og Opvartning tg
Det
 Register.

Detß.Capitel.. Pas-
Hvorledesmanfkapforplantehvadsom
saaet er paa Mist-Beth, paa hvilken
Sted, og hvad Tid udi Maaneden 25
Det 9. Capitel.
Undervises iz gezere om alle Sæt Urter
og andre Urter, med sær Bemærk
ning om nogle Fremmede - as
. DOet 10. Capite-..
Om alle slags Zwiebel-«Gevext at plante,
bed hvad Tid
ge ø og naar
e de skal« opta 31
Det 11. Capitel.
Om en god Kielder eller Gevext-Stue at
forbare alle (lags Urter og Rødder
udi for Binterens Kuld, saa og naar
man skal sætte dem ind, og tage dem
ud igien, samt dessen Opvartning 16
Det 12. Capitel.
Til Slutning skrides - genere om Saaen
og Plantning, og at komme Træer
ne til Hielp naar de syger eller bilik
te bære Frugt. Item, at giore
Bom-eVox ; og hdovledes man skal
dande Haver, og hvad slags Vand
tienligst er, samt hvad Raritet der
hører til en smuk Hade - 40

MOM
 . . 1.

. . .
". »" ·—.-» » ;
-«-. ·-...-·s.;
· o. at
.-·’ .’T·s«.;s
;·.«,s»-.,—»«."«»——

. o.! .

(-s.s:- e
—-«»-g
,·-».;««-x. ,"
so j –t .
nu
Æg- «l h e; ti
. aT; e ias
sg
..
C-»»«.«.»-·,,».·..,..--»—«·»··»·»- «.»;-,—«»«.»., ..-
.:x-e'c
skatte ~238; e bril iys i 4IN ee in De as ti
ei,at
I kilàleg
tit: v. es T ene da al eosudk 'i ul zuis
ha an as eog aa
AUAZ
e *– s. da 6 e e ede aa -«-
æ– e Ixsxc-WWOLDYYYFLLITJTQYUYTZKN«
ILJ««««ZL«ST—»LH«·ZI’ e ela La de, e
«sg
ss e e an e .........
tak
:LH"7Z":«O3«»
e e I . as e i o
s.e
raa I Ø Prt kr al e aa r –
ge –
haget
e i
0.. ee iald
asDae
eo e
dit
dit.Et.
et.
og " eeo
af
e se
e...
da disses kk a YXKHZK
,» ee. nes tes
asas isf vtk
ge
HMIF
i se...
e i e
B De min ni
L-»s«»«.««Y,-;z».k-»»--·»L»: y so sk 2 itus e e ge
Iat Ie e e
tak as nas laae.
u
e
ak 1 as
t .bf. i ........
e at
ev. s e I aa .--.
biæjget
negte
sat e–t * i e ej bi! en 1 e
se MZWJ
ee
tit
MMMAHIAMM
e e
e e
e

eas d
Mkskksxsgxssssksxskskkxxxskxs»szks--:::::·.
MEMEZIESOIGHMPII»»««kkawk2s««
e
e
I –
i e dens
et
e
e e as;
de
e is
e an An
e de

O
nus an
ne e

at at: ger .
e... kJT-.5»5.,».e
, et e e eie er e... e tks
s....
eaa en I er ti ak.ge .as
«»..
. e nes e e ee et
–Ø i i ge i at aa «·—»s
mme e Mig s. . e s
et est
dttake est,
....
se f. ,.»-
et I-

I ' –-

o. . . . ' |
s. « --3««· »· ’ « -