Afsnit 2, 2. Udgave - Udførelse Af Elforsyningsanlæg

STÆRKSTRØMSBEKENDTGØRELSEN
Afsnit 2
2. udgave, 4. oplag
Udførelse af elforsyningsanlæg
SIKKERHEDSSTYRELSEN
Nørregade 63, 6700 Esbjerg
Telefon 33 73 20 00. Telefax 33 73 20 99
E-mail sik@sik.dk
Hjemmeside www.sikkerhedsstyrelsen.dk
INDLEDNING
Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 2, Udførelse af elforsyningsanlæg, 2.

udgave er udgivet af Elektricitetsrådet og har gyldighed fra 1. september 2003.
Den erstatter den tidligere første samlede udgivelse af afsnit 2 til afsnit 4
”Udførelse af elforsyningsanlæg” fra maj 1994, bestående af
afsnit 2, 3. udgave, Stationsanlæg,

afsnit 3, 3. udgave, Ledningsanlæg og
afsnit 4, 4. udgave, Jordforbindelser m.m. i og ved stations- og
ledningsanlæg
De hidtidige bestemmelser i afsnit 2 til afsnit 4 må dog anvendes frem til januar
2004.
Bestemmelserne i afsnit 2 er baseret på den europæiske standard fra

CENELEC (European Committee for Electrotechnical Standardization), HD 637
S1:1999 Power installations exceeding 1 kV a.c.
Dette 2. oplag af 2. udgaven, har kun ændringer i omslag samt indledning (markeret
ved lodret streg i margen), og altså ikke i indholdet.
Dette 4. oplag af 2. udgaven, har ingen ændringer i forhold til 3. oplag.
Stærkstrømsbekendtgørelsen
Afsnit 2, 2. udgave, 4. oplag
Sat med Arial

Trykt hos Schultz Grafisk
Marts 2007
Oplag: 500 ex.
ISBN 87-90360-50-8
INDHOLDSFORTEGNELSE
Kapitel 1: Gyldighedsområde og normative referencer ............................................... 6

Kapitel 2: Definitioner
2.1 Almindelige definitioner ................................................................................. 11

2.2 Anlæg........................................................................................................... 12
2.3 Typer af anlæg ............................................................................................. 13
2.4 Sikkerhedsforanstaltninger mod elektrisk stød ............................................... 13
2.5 Luftafstande.................................................................................................. 14
2.6 Styring og beskyttelse ................................................................................... 15
2.7 Jording ......................................................................................................... 15
Kapitel 3: Grundlæggende krav
3.1 Elektriske krav .............................................................................................. 25

3.1.1 Metoder til systemjording .......................................................................... 25
3.1.2 Spændingsklassifikation ........................................................................... 25
3.1.3 Strøm under normal drift ........................................................................... 25
3.1.4 Kortslutningsstrøm ................................................................................... 25
3.1.5 Mærkefrekvens......................................................................................... 26
3.1.6 Korona ..................................................................................................... 26
3.2 Mekaniske krav ............................................................................................. 26
3.2.1 Træklast................................................................................................... 26
3.2.2 Monteringslast.......................................................................................... 27
3.2.3 Islast ........................................................................................................ 27
3.2.4 Vindlast.................................................................................................... 27
3.2.5 Koblingers dynamiske påvirkninger ........................................................... 27
3.2.6 Kortslutningers dynamiske påvirkninger .................................................... 27
3.2.7 Bortfald af ledertræk ................................................................................. 27
3.2.8 Vibrationer (svingninger)........................................................................... 27
3.2.9 Dimensionering af bærende konstruktioner ............................................... 27
3.3 Klima og omgivelsesforhold........................................................................... 28
3.3.1 Temperatur .............................................................................................. 28
3.3.2 Opstillingshøjde og lufttryk........................................................................ 28
3.3.3 Luftfugtighed ............................................................................................ 28
3.3.4 Fortætning ............................................................................................... 28
3.3.5 Forurening ............................................................................................... 29
3.3.6 Solbestråling ............................................................................................ 29
3.4 Særlige krav ................................................................................................. 29
3.4.1 Anlæg i store højder ................................................................................. 29
3.4.2 Påvirkning fra små dyr og mikroorganismer ............................................... 30
3.4.3 Støjniveau ................................................................................................ 30
3.4.4 Påvirkninger fra jordskælv ........................................................................ 30
Kapitel 4: Isolation
4.1 Valg af isolationsniveau ................................................................................ 31
1
4.2 Verifikation af holdeværdier........................................................................... 31
4.3 Minimumsafstande for spændingsførende dele .............................................. 31
4.4 Minimumsafstande mellem dele under specielle forhold ................................. 34
4.5 Afprøvede tilslutningsområder ....................................................................... 34
Kapitel 5: Elektrisk udstyr
5.1 Fælles regler ................................................................................................ 35

5.1.1 Almindeligt ............................................................................................... 35
5.1.2 Etablering ................................................................................................ 35
5.2 Særlige krav ................................................................................................. 35
5.2.1 Effektafbrydere, lastadskillere, sikringer, sikringslastadskillere, adskillere,
kontakter og jordsluttere ........................................................................... 35
5.2.2 Nettransformere og reaktorer .................................................................... 36
5.2.3 Gasisolerede metalkapslede koblingsanlæg (GIS), metalkapslede
koblingsanlæg, isolationskapslede koblingsanlæg og andre
præfabrikerede typetestede felter ............................................................. 36
5.2.4 Måletransformere ..................................................................................... 36
5.2.5 Overspændingsafledere ............................................................................ 37
5.2.6 Kondensatorer.......................................................................................... 37
5.2.7 Spærrespoler (line traps) .......................................................................... 37
5.2.8 Isolatorer.................................................................................................. 37
5.2.9 Kabler ...................................................................................................... 37
5.2.10 Ledere og tilbehør .................................................................................... 40
5.2.11 Roterende maskiner ................................................................................. 40
5.2.12 Statiske omformere .................................................................................. 40
Kapitel 6: Anlæg
6.1 Almindeligt.................................................................................................... 41
6.1.1 Opbygning af anlæg ................................................................................. 41
6.1.2 Dokumentation ......................................................................................... 41
6.1.3 Transportveje ........................................................................................... 42
6.1.4 Gange og adgangsveje ............................................................................. 42
6.1.5 Belysning ................................................................................................. 42
6.1.6 Driftssikkerhed ......................................................................................... 43
6.1.7 Mærkning ................................................................................................. 43
6.2 Åbne udendørs anlæg ................................................................................... 43
6.2.1 Afstande for barriere................................................................................. 43
6.2.2 Afstande for spærringer ............................................................................ 43
6.2.3 Afstande for ydre grænser ........................................................................ 44
6.2.4 Mindste højde over tilgængeligt område .................................................... 44
6.2.5 Afstande til bygninger ............................................................................... 44
6.2.6 Ydre hegn og adgangsdøre....................................................................... 44
6.3 Åbne indendørs anlæg .................................................................................. 45
6.4 Anlæg af fabriksfremstillede, typetestede kapslede koblingsanlæg ................. 45
6.4.1 Almindeligt ............................................................................................... 45
6.4.2 Yderligere krav til gasisolerede metalkapslede koblingsapparater .............. 45
6.5 Krav til bygninger .......................................................................................... 47
6.5.1 Indledning ................................................................................................ 47
2
6.5.2 Bygningsbestemmelser............................................................................. 47
6.5.3 Koblingsrum ............................................................................................. 48
6.5.4 Serviceområder ........................................................................................ 48
6.5.5 Døre ........................................................................................................ 49
6.5.6 Dræning af dielektriske væsker ................................................................. 49
6.5.7 Ventilation ................................................................................................ 49
6.5.8 Bygninger som kræver særlige overvejelser .............................................. 50
6.6 Fabriksfremstillede stationer for højspænding og lavspænding ....................... 50
6.7 Mastestationsanlæg ...................................................................................... 50
Kapitel 7: Sikkerhedsforanstaltninger
7.1 Beskyttelse mod direkte berøring .................................................................. 54

7.1.1 Almindeligt ............................................................................................... 54
7.1.2 Foranstaltninger til beskyttelse mod direkte berøring ................................. 54
7.1.3 Krav til beskyttelse ................................................................................... 55
7.2 Måder til beskyttelse af personer mod indirekte berøring................................ 56
7.3 Måder til beskyttelse af personer, der arbejder på elektriske anlæg................ 56
7.3.1 Udstyr til adskillelse af anlæg eller apparater ............................................ 56
7.3.2 Udstyr til sikring mod genindkobling .......................................................... 56
7.3.3 Indretninger til kontrol af spændingsløs tilstand ......................................... 57
7.3.4 Indretninger til jording og kortslutning ....................................................... 57
7.3.5 Udstyr, der fungerer som barrierer mod spændingsførende dele ................ 57
7.3.6 Opbevaring af udstyr til forebyggelse af uheld ........................................... 58
7.4 Beskyttelse mod farer forårsaget af lysbuer ................................................... 58
7.5 Beskyttelse mod direkte lynnedslag ............................................................... 59
7.6 Beskyttelse mod brand .................................................................................. 59
7.6.1 Almindeligt ............................................................................................... 59
7.6.2 Transformere, reaktorer ............................................................................ 59
7.6.3 Kabler og bøjelige ledninger ..................................................................... 62
7.6.4 Andet udstyr med brændbar væske ........................................................... 62
7.7 Beskyttelse mod lækage af isolerende væsker og SF 6 ................................... 63
7.7.1 Tab af isolerende væske og beskyttelse af grundvandet ............................ 63
7.7.2 SF 6 -lækage (påfyldning af SF 6 ) ................................................................. 63
7.7.3 Fejl med tab af SF 6 og dets spaltningsprodukter........................................ 64
7.8 Identifikation og mærkning ............................................................................ 64
7.8.1 Almindeligt ............................................................................................... 64
7.8.2 Informations- og advarselsskilte................................................................ 64
7.8.3 Advarsel mod farlige elektriske spændinger .............................................. 64
7.8.4 Anlæg med indbyggede kondensatorer ..................................................... 65
7.8.5 Nødudgangsskilte ..................................................................................... 65
Kapitel 8: Hjælpeanlæg og kontrolsystemer
8.1 Overvågnings- og styresystemer ................................................................... 69

8.2 DC og AC forsyningskredse .......................................................................... 69
8.2.1 AC forsyning ............................................................................................ 70
8.2.2 DC forsyning ............................................................................................ 70
8.3 Systemer med trykluft ................................................................................... 70
3
8.4 Anlæg til håndtering af SF 6 gas ..................................................................... 71
8.5 Grundlæggende regler for elektromagnetisk kompatibilitet ved styresystemer. 71
8.5.1 Elektriske støjkilder i højspændingsanlæg ................................................. 71
8.5.2 Foranstaltninger til reduktion af påvirkningerne fra højfrekvente
forstyrrelser.............................................................................................. 71
8.5.3 Foranstaltninger til reduktion af påvirkningerne fra lavfrekvente
forstyrrelser.............................................................................................. 72
8.5.4 Forhold vedrørende valg af udstyr............................................................. 72
8.5.5 Andre mulige foranstaltninger til reduktion af påvirkningerne fra
interferens................................................................................................ 73
Kapitel 9: Jordingsanlæg
9.1 Formål .......................................................................................................... 74

9.2 Dimensionering af jordingsanlæg ved netfrekvens ......................................... 74
9.2.1 Almindeligt ............................................................................................... 74
9.2.2 Dimensionering med hensyn til korrosion og mekanisk styrke .................... 74
9.2.3 Dimensionering med hensyn til termisk styrke ........................................... 75
9.2.4 Dimensionering med hensyn til berøringsspændinger og skridt-
spændinger .............................................................................................. 75
9.3 Konstruktion af jordingsanlæg ....................................................................... 78
9.3.1 Udførelse af jordelektroder og jordledere .................................................. 78
9.3.2 Foranstaltninger til reduktion af virkningen af højfrekvensinterferens ......... 78
9.3.3 Overførte spændinger............................................................................... 78
9.3.4 Foranstaltninger til jording af udstyr og anlæg ........................................... 79
9.4 Fælles jordingsanlæg til højspændings- og lavspændingsanlæg..................... 79
9.4.1 Betingelser for fælles jordingsanlæg ......................................................... 79
9.4.2 Forsyning af lavspændingsanlæg inden for området med et
højspændingsjordingsanlæg ..................................................................... 79
9.4.3 Forsyning af lavspændingsanlæg uden for området med et
højspændingsjordingsanlæg ..................................................................... 79
9.4.4 Uafhængige jordingsanlæg ....................................................................... 80
9.5 Jordingsforanstaltninger mod påvirkninger fra lyn .......................................... 81
9.6 Målinger på jordingsanlæg ............................................................................ 81
9.7 Inspektion og dokumentation af jordingsanlæg............................................... 81
9.8 Almindelige bemærkninger til kontrol og overvågning af jordingsanlæg .......... 82
9.8.1 Kontrol ved inspektion .............................................................................. 82
9.8.2 Kontrol ved måling eller beregning ............................................................ 82
Kapitel 10: Eftersyn og afprøvning på stedet før idriftsætning ................................... 84
Kapitel 11: Nærføring mellem højspændingsanlæg og metalliske røranlæg
11.1 Elektrostatisk påvirkning ............................................................................... 85

11.2 Berøringsspænding U Tp ................................................................................. 86
11.3 Elektromagnetisk induktion under normal drift af højspændingsanlæg ............ 86
11.4 Elektromagnetisk induktion ved fejl på højspændingsanlæg ........................... 86
11.5 Påvirkninger ved forhøjet jordpotential........................................................... 86
11.6 Foranstaltninger mod berøringsfare ............................................................... 87
4
Bilag
A (normativt) Type og mindste dimensioner af jordelektrodemateriel for at

sikre mekanisk styrke og korrosionsmodstand .............................. 88
B (normativt) Beregning af strømme i jordledere og jordelektroder ..................... 89
C (normativt) Berøringsspænding og strøm gennem kroppen.............................. 93
C.1 Sammenhæng mellem berøringsspænding og strøm gennem
kroppen ...................................................................................... 93
C.2 Hensyntagen til yderligere modstande ......................................... 94
D (normativt) Beskrivelse af de vedtagne fastlagte forholdsregler M................... 97
E (normativt) Foranstaltninger på jordingsanlæg for at reducere virkningerne
af højfrekvensinterferens................................................................. 100
F (normativt) Detaljerede anvisninger til jording af materiel og anlæg ................ 101
F.1 Hegn om transformerstationer ..................................................... 101
F.2 Rør ............................................................................................. 101
F.3 Jernbaneskinner ......................................................................... 101
F.4 Transformere og koblingsanlæg i master ..................................... 101
F.5 Sekundære strømkredse i måletransformere ................................ 102
G (normativt) Måling af berøringsspændinger....................................................... 103
H (informativt) Metoder til beskyttelse mod direkte lynnedslag.............................. 104
H.1 Skærmtråde....................................................................................... 104
H.2 Indfangere ......................................................................................... 104
J (informativt) Skærmfaktorer for jordtråde i luftledninger og metalskærme på
jordkabler ......................................................................................... 106
J.1 Almindeligt .................................................................................. 106
J.2 Typiske værdier af skærmfaktorer for luftledninger og kabler (50
Hz) ............................................................................................. 106
K (informativt) Grundlag for udførelse af jordingsanlæg ........................................ 108
K.1 Jordens specifikke modstand....................................................... 108
K.2 Overgangsmodstand til jord ......................................................... 108
L (informativt) Udførelse af jordelektroder og jordledere ....................................... 112
L.1 Udførelse af jordelektroder .......................................................... 112
L.1.1 Vandrette jordelektroder .............................................................. 112
L.1.2 Lodrette eller skrå neddrevne spyd .............................................. 112
L.1.3 Samling af jordelektroderne......................................................... 112
L.2 Udførelse af jordledere................................................................ 112
L.2.1 Jordledernes udførelse................................................................ 112
L.2.2 Samling af jordelektroderne......................................................... 113
M (informativt) Tilnærmet formel til simple jordingsanlæg: Passende afstande
for at undgå farlige spændinger ...................................................... 114
N (informativt) Målinger på jordingsanlæg .............................................................. 115
N.1 Måling af jordens specifikke modstand......................................... 115
N.2 Måling af overgangsmodstand og impedans til jord ...................... 115
N.3 Bestemmelse af jordpotentialstigningen ....................................... 116
N.4 Eliminering af inteferens- og spændingsforstyrrelser ved
jordmålinger ................................................................................ 117
P (informativt) Detaljer om inspektion og dokumentation af jordingsanlæg .......... 119
Q (Informativt) Eksempler på kontrol af korrekt konstruktion med hensyn til den
tilladelige berøringsspænding......................................................... 120
R (informativt) Benyttelsen af armeringsjern i beton til jordingsformål ................. 121
S (normativt) Foranstaltninger mod berøringsfare ved nærføring mellem
højspændingsanlæg og metalliske rørledninger ............................. 122
5
KAPITEL 1
GYLDIGHEDSOMRÅDE OG NORMATIVE REFERENCER
1.1 Bestemmelserne indeholder kravene til konstruktion og etablering af elektriske anlæg med
nominel spænding over 1 kV A.C., med henblik på at give sikkerhed og korrekt funktion ved
den anvendelse, som de er beregnet til.
Note 1 Grænsen mellem højspændingsanlæg og lavspændingsanlæg vil normalt være på lavspændings-
klemmerne af transformeren, dog er hjælpeanlæg og styresystemer under 1 kV, der hører til højspændingsan-
lægget tillige omfattet af nærværende bestemmelser.
Note 2 For elektriske jævnspændingsanlæg med nominel spænding over 1,5 kV gælder bestemmelserne i
den udstrækning de kan finde anvendelse.
Af hensyn til fortolkningerne i bestemmelserne betragtes følgende at være en del af et elek-

trisk anlæg:
a) Koblings- eller transformerstation.

Et lukket elektrisk driftsområde med koblingsudstyr eller transformere i et transmissions-
eller distributionsnet.
Koblingsudstyr og transformere, der er placeret uden for et lukket elektrisk driftsområde,
betragtes også som en del af et anlæg.
b) Et eller flere produktionsanlæg i samme område.

Anlæg indeholdende generatorer og transformere med tilhørende koblingsudstyr og elek-
triske anlæg.
c) Det elektriske anlæg på fabrikker, industrielle områder, landbrug, kommercielle eller of-
fentlige ejendomme.
Forbindelserne mellem lukkede elektriske driftsområder (inklusive transformerstationer),
der er placeret i samme område er en del af anlæggene.
Det elektriske anlæg inkluderer bl.a. følgende materiel:
– generatorer, motorer og andre roterende maskiner,

– koblingsudstyr,
– transformere,
– omformere,
– kabler,
– luftledninger,
– ledningssystemer,
– batterier,
– kondensatorer,
– jordingsanlæg,
– bygninger og hegn, som er en del af et lukket elektrisk driftsområde,
– tilhørende kontrolsystemer.
1.2 Bestemmelserne gælder ikke for konstruktion og etablering af:

– luftledninger mellem adskilte anlæg,
Note For luftledningsanlæg over 45 kV gælder EN 50341, Overhead electrical lines exceeding AC 45 kV.
For mindre ændringer af eksisterende luftledningsanlæg kan de bestemmelser, der var gældende på udførel-
sestidspunktet anvendes. For luftledninger under 45 kV kan indtil videre anvendes det tidligere afsnit 3, Led-
ningsanlæg.
– elektriske jernbaner (men gælder for koblings-, omformer- og transformerstationer, der

forsyner et jernbaneanlæg),
– udstyr og anlæg i miner (undtagen overjordiske miner),
6
– anlæg til fluorescerende lamper,
– anlæg på skibe og off-shore anlæg,
– elektrostatisk materiel,
– prøveanlæg,
– medicinsk udstyr fx medicinsk røntgen udstyr.
1.3 Bestemmelserne gælder ikke for konstruktion af fabriksfremstillede, typetestede

koblingsudstyr, for hvilke der eksisterer IEC eller CENELEC standarder.
1.4 Normative referencer
Bestemmelserne indeholder daterede og udaterede henvisninger til andre publikationer. Disse

normative referencer er anført på de pågældende steder i teksten, og publikationerne er an-
ført nedenfor. For daterede referencer gælder kun efterfølgende tillæg til eller revision af dis-
se publikationer, hvis de er indeholdt i bestemmelserne ved tillæg eller revision. For udatere-
de tillæg gælder den seneste udgave af publikationen, der refereres til (inklusive tillæg).
EN 50014 Electrical apparatus for potentially explosive atmospheres

General requirements

Oil Immersion ’o’

Pressurized apparatus ’p’

Powder filling ’q’

Flameproof enclosure ’d’

Increased safety ’e’

Intrinsic safety ’i’

Encapsulation ’m’
EN 50110-1 Operation of electrical installations
EN 50110-2 Operation of electrical installations (national annexes)
EN 50265-1 Common test methods for cables under fire conditions – Test for resis-
tance to vertical flame propagation for a single insulated conductor or
cable
Part 1: Apparatus
EN 50265-2-1 Common test methods for cables under fire conditions – Test for resis-
cable
Part 2-1: Procedures – 1 kW pre-mixed flame
7
cable
Part 2-2: Procedures – Diffusion flame
cable
Part 2-3: Procedures – Determination of degree of acidity of gases for
cables by determination of the weighted average of pH and conductivity
EN 60060-2 High-voltage test techniques – Part 2: Measuring systems
EN 60068 (series) Environmental testing
EN 60071-1 Insulation co-ordination – Part 1: Definitions, principles and rules
EN 60071-2 Insulation co-ordination – Part 2: Application guide
EN 60076-2 Power transformers – Part 2: Temperature rise
EN 60255-6 Electrical relays – Part 6: Measuring relays and protection equipment
EN 60298 A.C. metal-enclosed switchgear and controlgear for rated voltages above
1 kV and up to and including 52 kV
EN 60517 Gas-insulated metal-enclosed switchgear for rated voltages of 72,5 kV

and above
EN 60617-13 Graphical symbols for diagrams – Part 13: Analogue elements
EN 60622 Sealed nickel-cadmium prismatic rechargeable single cells
EN 60623 Vented nickel-cadmium prismatic rechargeable single cells
EN 60694 Common specifications for high-voltage switchgear and controlgear stan-

dards
EN 60721-1 Classification of environmental conditions – Part 1: Environmental pa-

rameters and their severities
EN 60721-3(series) Classifications of environmental conditions – Part 3: Classifications of

groups of environmental parameters and their severities
EN 60865-1 Short-circuit currents – Calculations of effects

Part 1: Definition and calculation methods
EN 60896-1 Stationary lead-acid batteries – General requirements and methods of

test – Part 1: Vented types
ENV 61024-1 Protection of structures against lightning – Part 1: General principles
EN 60082-1 Preparation of documents used electrotechnology – Part 1: General re-

quirements
EN 61100 Classification of isolating liquids according to fire point and net calorific
value
8
EN 61219 Live working – Earthing or earthing and short-circuiting equipment using
lances as short-circuiting device – Lance earthing
EN 61230 Live Working – Portable equipment for earthing or earthing and short-cir-
cuiting
EN 61330 High voltage/low-voltage prefabricated substations
HD 246.2 Diagrams, charts, tables – Part 2: Item designation (IEC 60113-2)
HD 384.3 Electrical installations of buildings – Part 3: Assessment of general cha-

racteristics (IEC 60364-3, modified)
HD 384.4.442 Electrical installations of buildings – Part 4: Protection for safety

Chapter 44: Protection against overvoltages
Section 442: Protection of low-voltage installations against faults be-
tween high-voltage systems and earth
HD 405.3 Tests on electric cables under fire conditions

Part 3: Tests on brunched wires or cables (IEC 60332-3)
HD 464 Dry-type power transformers (IEC 60726, modified)
HD 472 Nominal voltages for low-voltage public electricity supply systems

(IEC 60038, modified)
HD 478 (series) Classification of environmental conditions (IEC 60721 series)
HD 533 Short-circuit current calculation in three-phase a.c. systems (IEC 60909,

modified)
HD 606 (series) Measurement of smoke density of electric cables burning under defined
conditions (IEC 61034 series, modified)
IEC 60044-6 Instrument transformers – Part 6: Requirements for protective current

transformers for transient performance
IEC 60050 (series) International electrotechnical vocabulary (IEV)
IEC 60287-3-1 Electrical cables – calculation of the current rating

Part 3: Sections on operating conditions
Section 1: Reference operating conditions and selection of cable type
IEC 60331 Fire-resisting characteristics of electric cables
IEC 60466 A.C. insulation enclosed switchgear and controlgear for rated voltages
above 1 kV and up to and including 38 kV
IEC 60478 (series) Stabilized power-supplies, d.c. output
IEC 60478-1 Stabilized power-supplies, d.c. output – Part 1: Terms and definitions
IEC 60478-2 Stabilized power-supplies, d.c. output – Part 2: Rating and performance
IEC/TR2 60479-1 Effects of current on human beings and livestock – Part 1: General as-
pects
9
IEC 60518 Dimensional standardization of terminals for high-voltage switchgear and
controlgear
IEC 60724 Guide to the short-circuit temperature limits of electric cables with a rated
voltage not exceeding 0,6/1,0 kV
IEC/TR 60815 Guide for selection of insulators in respect of polluted conditions
IEC/TR 60826 Loading and strength of overhead transmission lines
IEC 60949 Calculation of thermally permissible short-circuit currents, taking into ac-
count non-adiabatic heating effects
IEC 61243 (series) Live working – Voltage detectors
IEC/TR2 61634 High-voltage switchgear and controlgear – Use and handling of sulphur
hexafluoride (SF 6 ) in high-voltage switchgear and controlgear
CISPR 18 (series) Radio interference characteristics of overhead power lines and high-
voltage equipment
ISO 1996 (series) Acoustics – Description and measurement of environmental noise
Official Journal of the No. C 62/23 dated 28.02.1994: Interpretative document, Essential
European Communities requirement No. 2, “ Safety in case of fire”
10
KAPITEL 2
DEFINITIONER
2.1 Almindelige definitioner
2.1.1 Elektrisk materiel
Alt materiel til produktion, omformning, transmission, distribution eller udnyttelse af elektrisk
energi, som fx maskiner, transformere, måleinstrumenter, beskyttelsesudstyr, materiel til led-
ningssystemer, koblingsudstyr og brugsgenstande.
Engelsk betegnelse: Electrical equipment
2.1.2 Nominel værdi
Den værdi, der anvendes til at betegne eller identificere en komponent, et apparat eller mate-
riel.
Engelsk betegnelse: Nominal value
2.1.3 Nominel spænding i et system
Den spænding, der anvendes til at betegne eller identificere et system.

Engelsk betegnelse: Nominal voltage of a system
2.1.4 Mærkeværdi
Den værdi, som regel angivet af fabrikanten, der angiver driftsbetingelse for en komponent, et
apparat eller materiel.
Engelsk betegnelse: Rated value
2.1.5 Højeste spænding for materiel
Den højeste effektive spænding mellem faserne, som materiellet er konstrueret til med hen-
syn dets isolation samt andre forhold, der relaterer sig til denne spænding i de tilhørende ma-
terielstandarder.
Engelsk betegnelse: Highest voltage for equipment
2.1.6 Afprøvet tilslutningsområde
Et område i nærheden af klemmerne, som opfylder en dielektrisk typeprøvning med passende

værdier. De pågældende ledere er forbundet til klemmerne i overensstemmelse med fabrikan-
tens anvisninger.
Engelsk betegnelse: Testet connection zone
2.1.7 Isolationsafstand
Luftafstanden mellem åbne kontakter i overensstemmelse med de sikkerhedskrav, der er an-

givet for adskillere.
Engelsk betegnelse: Isolating distance
2.1.8 Adskillelse
Frakobling eller afbrydelse af et anlæg, en del af et anlæg eller udstyr fra alle ikke-jordede
ledere ved etablering af isolationsafstand.
Engelsk betegnelse: Isolation
2.1.9 Spændingsførende del
Leder eller ledende del, som er beregnet til at være under spænding ved normal brug. Nulle-
deren betragtes som spændingsførende del. PEN-lederen betragtes ikke som spændingsfø-
rende del.
11
Engelsk betegnelse: Live part
2.2 Anlæg
2.2.1 Lukket elektrisk driftsområde
Rum eller område, hvor elektriske anlæg og udstyr betjenes, og som er tydeligt mærket med
advarselsskilte. Adgangen er begrænset til sagkyndige og instruerede personer eller til læg-
mænd, under opsyn af sagkyndige eller instruerede personer, fx ved at åbning af en dør eller
fjernelse af en afskærmning kun kan ske ved brug af nøgle eller værktøj.
Engelsk betegnelse: Closed electrical operating area
Note Dette omfatter fx lukkede koblings- og fordelingsanlæg, transformerrum, koblingsfelter eller skilleste-
der, distributionsanlæg i metalkapslinger eller andre lukkede anlæg.
2.2.2 Driftsområde udsat for brandfare
Rum eller områder, indendørs eller udendørs, hvor der pga. lokale forhold eller betjeningsfor-
hold er fare for, at farlige mængder af let antændelige materialer kan komme så tæt på det
elektriske udstyr, at der kan opstå brandfare som et resultat af udstyrets høje temperatur eller
pga. gnistdannelse.
Engelsk betegnelse: Operating area subject to fire hazard
2.2.3 Sump
Beholder beregnet til at modtage den isolerende væske fra en transformer eller fra andet ud-
styr i tilfælde af lækage.
Engelsk betegnelse: Sump
2.2.4 Opsamlingstank
Tank til væsker, regnvand osv. for en eller flere transformere eller andet udstyr.
Engelsk betegnelse: Catchment tank
2.2.5 Samleskinner
Arrangement, der er nødvendig for at etablere en fællesforbindelse mellem flere strømkredse.

Fx 3 samleskinner til et trefasesystem.
Engelsk betegnelse: Busbar
2.2.6 Ferroresonans
Resonans mellem kapaciteten i et apparat og induktansen i en magnetisk kreds i et nærlig-

gende apparat, der kan gå i mætning,.
Engelsk betegnelse: Ferroresonance
2.2.7 Tidskonstant for korstlutningsstrømmen i primærviklinger (primær tidskonstant)
Den tid det varer for en DC komponent i primærviklingens kortslutningsstrøm, som følge af en
pludselig ændring i driftsbetingelserne, at falde til 1/e (0,368) af begyndelsesværdien, når
maskinen roterer ved nominel hastighed.
Engelsk betegnelse: Short circuit time constant of primary windings
2.2.8 Transient overspænding
Kortvarig overspænding på få millisekunder eller mindre, svingende eller ikke-svingende, og

som regel meget dæmpet.
Engelsk betegnelse: Transient overvoltage
12
2.3 Typer af anlæg
2.3.1 Udendørs anlæg
Elektrisk anlæg, som er opstillet udendørs.

Engelsk betegnelse: Outdoor installations
2.3.1.1 Åbent udendørs anlæg
Anlæg, hvor udstyret ikke ved sin konstruktion giver beskyttelse mod direkte berøring og som
er direkte udsat for vejret.
Engelsk betegnelse: Outdoor installations of open design
2.3.1.2 Lukket udendørs anlæg
Anlæg, som giver beskyttelse mod direkte berøring, og hvis kapsling giver beskyttelse mod
vejret.
Engelsk betegnelse: Outdoor installations of enclosed design
2.3.2 Indendørs anlæg
Elektriske anlæg i bygning eller rum, hvor udstyret er beskyttet mod vejret.
Engelsk betegnelse: Indoor installations
2.3.2.1 Åbent indendørs anlæg
Anlæg, hvor udstyret ikke ved sin konstruktion giver beskyttelse mod direkte berøring.
Engelsk betegnelse: Indoor installations of open design
2.3.2.2 Lukket indendørs anlæg
Anlæg, som giver beskyttelse mod direkte berøring.

Engelsk betegnelse: Indoor installations of enclosed design
2.3.3 Gasisoleret anlæg
Anlæg, som består af et metalkapslet koblingsanlæg med en anden isolerende gasart end luft
under atmosfærisk tryk.
Engelsk betegnelse: Gasinsulated substation
2.3.4 Felt
Afgrening fra samleskinnen i et anlæg.

Engelsk betegnelse: Switchgear ”bay” or ”cubicle”
2.4 Sikkerhedsforanstaltninger mod elektrisk stød
2.4.1 Beskyttelse mod direkte berøring
Foranstaltninger, der forhindrer personer i at komme i farlig nærhed af spændingsførende de-

le og dele, som kan have en farlig spænding, med dele af kroppen eller genstande.
Engelsk betegnelse: Protection against direct contact
2.4.2 Beskyttelse mod indirekte berøring
Beskyttelse af personer mod de farer, som kan opstå i tilfælde af fejl, ved kontakt med udsat-
te ledende dele af elektrisk materiel eller fremmede ledende dele.
Engelsk betegnelse: Protection in case of indirect contact
13
2.4.3 Kapsling
Del, der beskytter materiellet mod bestemte ydre påvirkninger, og som yder beskyttelse mod
direkte berøring fra alle retninger.
Engelsk betegnelse: Enclosure
2.4.4 Barriere
En del, der yder beskyttelse mod direkte berøring fra alle sædvanlige tilgangsretninger.
Engelsk betegnelse: Barrier
2.4.5 Spærring
En del, der forhindrer utilsigtet direkte berøring, men som ikke forhindrer tilsigtet direkte berø-
ring.
Engelsk betegnelse: Obstacle
2.5 Luftafstande
2.5.1 Luftafstand
Afstanden mellem to ledende dele, målt i lige linie den korteste vej mellem disse ledende dele
Engelsk betegnelse: Clearance
2.5.2 Mindste luftafstand
Mindste tilladelige afstand i luft mellem spændingsførende dele eller mellem spændingsføren-
de dele og jord.
Engelsk betegnelse: Minimum clearance
2.5.3 Afstand ved barrierer
Mindste tilladelige luftafstand mellem en barriere og spændingsførende dele eller dele, der
kan have en farlig spænding.
Engelsk betegnelse: Barrier clearance
2.5.4 Afstand ved spærringer
Mindste tilladelige luftafstand mellem en spærring og spændingsførende dele eller dele, der
kan have en farlig spænding.
Engelsk betegnelse: Obstacle clearance
2.5.5 Farezone
Farezonen er det område omkring spændingsførende dele, hvor isolationsniveauet til at hin-
dre elektrisk fare ikke giver tilstrækkelig sikkerhed
Engelsk betegnelse: Danger zone
2.5.6 Mindste arbejdsafstand
Mindste afstand i luft mellem enhver del af kroppen, eller ethvert ledende værktøj der anven-
des direkte, og enhver del med forskellige spænding, elførende eller jordede, som skal over-
holdes ved arbejde.
Note Afstande for sagkyndige personer eller instruerede personer er angivet i figur 6.3
Engelsk betegnelse: Minimum working distance
14
2.5.7 Afstand til hegn
Mindste tilladelige luftafstand mellem et eksternt hegn og spændingsførende dele eller de de-
le, der kan have en farlig spænding.
Engelsk betegnelse: Boundary clearance
2.5.8 Mindste højde
Mindste tilladelige lodrette luftafstand mellem tilgængelige ståflader og spændingsførende

dele uden beskyttelse mod direkte berøring eller de dele, der kan have en farlig spænding.
Engelsk betegnelse: Minimum height
2.6 Styring og beskyttelse
2.6.1 Aflåsningsudstyr
Anordning, som gør betjening af et koblingsudstyr afhængig af positionen eller betjeningen af

andre udstyrsdele.
Engelsk betegnelse: Interlocking device
2.6.2 Lokal betjening
Betjening fra et sted inden for det elektriske anlæg.

Engelsk betegnelse: Local control
2.6.3 Fjernkontrol
Betjening fra et sted uden for anlægget.

Engelsk betegnelse: Remote control
2.6.4 Automatisk genindkobling
Automatisk genindkobling af en afbryder efter et tidsinterval, som tillader en forbigående fejl

på en linie at forsvinde.
Engelsk betegnelse: Automatic reclosing
2.7 Jording
2.7.1 Jord
Betegnelsen for et område såvel som for et ledende materiale, fx jordtyper som muld, ler,
sand, grus og sten.
Engelsk betegnelse: Earth
2.7.2 Neutral jord
Del af jorden uden for indflydelse af en jordelektrode eller et jordingsanlæg, og hvor der mel-
lem to punkter ikke forekommer nogen nævneværdig spændingsforskel forårsaget af strøm i
jorden.
Engelsk betegnelse: Reference earth
2.7.3 Jordelektrode
Leder, som er i ledende kontakt med jorden, eller en leder indstøbt i beton, som er i kontakt
med jorden via en stor overflade (fx en fundamentsjord).
Engelsk betegnelse: Earth electrode
15
2.7.4 Jordleder
Leder, som forbinder den del af anlægget, der skal være jordforbundet til en jordelektrode,
eller som forbinder jordelektroder indbyrdes. Jordledere kan være anbragt over jorden eller
nedgravet i jorden og isoleret fra denne.
Note Hvis der i forbindelsen er indsat en afbryderkontakt, en tæller eller et gnistgab til overspændingsafle-
der, er det kun den del af forbindelsen, der er permanent tilsluttet jordelektroden, der er en jordleder.
Engelsk betegnelse: Earthing conductor
2.7.5 Udligningsforbindelse
Leder, der giver potentialudligning.

Engelsk betegnelse: Bonding conductor
2.7.6 Jordingsanlæg
Lokalt anlæg bestående af elektrisk forbundne jordelektroder eller metaldele med samme ef-
fektivitet (fx nederste dele af master, armeringer, metalkapslede kabler), af jordledere og af
udligningsforbindelser.
Engelsk betegnelse: Earthing system
2.7.7 Jorde
Forbinde en elektrisk ledende del over et jordingsanlæg til jord.

Engelsk betegnelse: To earth
2.7.8 Jording
Effekten af samtlige metoder og foranstaltninger til at jorde.

Engelsk betegnelse: Earthing
2.7.9 Typer af jordelektroder
2.7.9.1 Vandret jordelektrode
Elektrode, som i almindelighed er nedgravet i en dybde på op til 1 m. Den kan bestå af skin-
ner, runde stave eller flertrådet leder. Jordelektroden kan udlægges som en radial, som en
ring, et maskenet eller en kombination af disse.
Engelsk betegnelse: Horizontal earth electrode
2.7.9.2 Jordspyd
Jordelektrode, som i almindelighed er nedgravet eller drevet ned til en dybde på mere end 1
m. Den kan bestå af et rør, en rund stav eller af andre profilmaterialer.
Engelsk betegnelse: Earth rod
2.7.9.3 Kabel med jordelektrodeeffekt
Kabel, hvis kappe, skærm eller armering har den samme effekt som en uisoleret jordelektro-
de.
Engelsk betegnelse: Cable with earth electrode effect
2.7.9.4 Fundamentsjord
Ledende konstruktion indstøbt i beton, som er i ledende kontakt med jorden via en stor over-
flade.
Engelsk betegnelse: Foundation earth electrode
16
2.7.9.5 Jordelektrode til potentialstyring
Leder, som pga. tilpasning og udformning primært anvendes til potentialstyring snarere end til
at etablere en bestemt modstand til jord.
Engelsk betegnelse: Potential grading earth electrode
2.7.9.6 Naturlig jordelektrode
Metaldel, som er i ledende kontakt med jord eller vand, direkte eller via beton, og hvis formål
ikke er jording, men som opfylder alle krav til en jordelektrode uden forringelse af dens egent-
lige formål.
Note Eksempler på naturlige jordelektroder er rørledninger, spunsvægge, betonforstærkningspæle og byg-
ningers stålkonstruktion.
Engelsk betegnelse: Natural earth electrode
2.7.10 Typer af modstande
2.7.10.1 Jordresistivitet ( E
)
Den specifikke elektriske modstand af jorden.

Engelsk betegnelse: Soil resistivity
2.7.10.2 Overgangsmodstand til jord (R E )
Modstanden i jorden mellem jordelektroden og neutral jord (se figur 2.1).

Engelsk betegnelse: Resistance to earth
2.7.10.3 Overgangsimpedans til jord (Z E )
Impedansen mellem jordingsanlægget og neutral jord.

Note Impedansen til jord bestemmes ikke kun af de direkte forbundne jordelektroder, men også af forbund-
ne jordtråde fra luftledninger, af uisolerede ledere nedgravet i jord, af tilsluttede kabler med jordelektrodeeffekt
og af andre jordingssystemer, som er ledende forbundet til det relevante jordingsanlæg ved hjælp af ledende
kabelskærm, kabelkappe, PEN ledere eller på anden måde.
Engelsk betegnelse: Impedance to earth
2.7.11 Typer af jording
2.7.11.1 Beskyttelsesjording
Jording af en ledende del, der ikke er beregnet til at være spændingsførende, for at beskytte
personer mod elektrisk stød.
Engelsk betegnelse: Protective earthing
2.7.11.2 Systemjording (Driftsjording)
Jording af et punkt i den aktive kreds, som er nødvendig af hensyn til korrekt drift af udstyr og
anlæg.
Engelsk betegnelse: System earthing
2.7.11.3 Jordingsanlæg for lynbeskyttelse
Jording for at aflede en lynstrøm til jord.

Engelsk betegnelse: Lightning protection earthing
17
2.7.12 Inddeling af net efter tilslutning af nulpunkt
2.7.12.1 Net med isoleret nulpunkt
Net, hvori nulpunktet i transformere og generatorer ikke tilsigtet er forbundet til jord, undtagen
gennem forbindelser med høj impedans til kommunikation, måling eller beskyttelsesformål.
Engelsk betegnelse: System with isolated neutral
2.7.12.2 Net med slukkespole jording
Net, hvori mindst et nulpunkt i en transformer er jordet via en slukkespole, og hvori den sam-
lede induktans af slukkespolerne er indstillet til omtrent at være i resonans med nettets kapa-
citet til jord ved driftsfrekvensen.
Engelsk betegnelse: System with resonant earthing
2.7.12.3 Net med lavimpedans nulpunktsjording
Net, i hvilket mindst et nulpunkt i en transformer eller generator er jordet direkte eller via en
impedans, der er udført således, at en jordfejl et vilkårligt sted vil forårsage en fejlstrøm af en
størrelse, der medfører pålidelig automatisk udkobling.
Note Net med isoleret nulpunkt eller slukkespolejording, hvor nulpunktet er jordet kort tid i tilfælde af en
jordfejl, er inkluderet.
Engelsk betegnelse: System with low-impedance neutral earthing
2.7.12.4 Net med kortvarig lavimpedans nulpunkts- eller fasejording
Net med isoleret nulpunkt eller med slukkespolejording, hvori nulpunktet i tilfælde af en ikke
selvslukkende jordfejl bliver jordet direkte eller via en lille impedans i få sekunder efter fore-
komsten af en jordfejl.
Engelsk betegnelse: System with temporary low-impedance neutral or phase earthing
2.7.13 Spændinger ved jordingsanlæg
2.7.13.1 Jordpotentialestigning (U E )
Spændingen mellem et jordingsanlæg og neutral jord (se figur 2.1).

Engelsk betegnelse: Earth potential rise
2.7.13.2 Potentiale af jordoverfladen ( )
Spændingen mellem et punkt på jordoverfladen og neutral jord (se figur 2.1).

Engelsk betegnelse: Earth surface potential
2.7.13.3 Berøringsspænding (U T )
Den del af jordpotentialstigningen, der på grund af en jordfejl kan opfanges af en person, idet
man antager at strømmen flyder gennem kroppen fra hånd til fod (vandret afstand fra den ud-
satte del 1 m).
Engelsk betegnelse: Touch voltage
2.7.13.4 Prospektiv berøringsspænding (U ST ) (maksimal mulig berøringsspænding)
Den spænding, som fremkommer ved en jordfejl mellem ledende dele og jord, når disse dele
ikke berøres.
Engelsk betegnelse: Source voltage for touching
18
2.7.13.5 Skridtspænding (U S )
Den del af stigningen i jordpotentiale, der fremkommer på grund af en jordfejl, og som kan
opfanges af en person med en skridtlængde på 1 m, idet man antager, at strømmen flyder
gennem kroppen fra fod til fod.
Engelsk betegnelse: Step voltage
2.7.14 Betegnelser for potentialforskelle
2.7.14.1 Potentialudligning
Ledende forbindelse mellem ledende dele for at udligne potentialforskellen mellem disse dele.
Engelsk betegnelse: Equipotential bonding
2.7.14.2 Potentialstyring
Styring af jordpotentialet, især potentialet af jordoverfladen, ved hjælp af jordelektroder (se

figur 2.1).
Engelsk betegnelse: Potential grading
2.7.14.3 Overført potentiale
Potentialestigning i et jordingsanlæg, der skyldes en strøm til jord i en tilsluttet leder (fx en
metallisk ledningskappe, PEN leder, rørledning, skinne) til områder med lav eller ingen poten-
tialestigning i forhold til neutral jord. Dette resulterer i, at der opstår en potential forskel mel-
lem lederen og dens omgivelser (se figur 2.1). Definitionen gælder også, hvor en leder er til-
sluttet neutral jord og føres ind i området med potentialestigning.
Engelsk betegnelse: Tranferred potential
2.7.14.4 Isolation af driftsområde
Metode til at øge modstanden mellem gulvet i et driftsområde og jord på en sådan måde, at
ingen utilladelige spændinger kan blive overført.
Engelsk betegnelse: Insulation of operating location
2.7.14.5 Udstrakt jordingsanlæg
Et jordingsanlæg, der er dannet ved at forbinde lokale jordingsanlæg, og som på grund af de

korte afstande mellem disse jordingsanlæg sikrer, at der ikke opstår farlige berøringsspæn-
dinger. Sådanne anlæg tillader, at jordfejlstrømen deler sig på en sådan måde, at potential-
stigningen på det lokale jordingsanlæg reduceres.
Et udstrakt jordingsanlæg kan siges at udgøre en kvasi-ækvivalent flade dvs en flade med
næsten konstant potentiale.
Engelsk betegnelse: Global earthing system
2.7.14.6 Udsat del
Ledende del på elektrisk materiel, som kan berøres, og som normalt ikke er spændingsføren-
de, men som kan blive spændingsførende i tilfælde af fejl.
Engelsk betegnelse: Exposed conductive part
2.7.14.7 Fremmed ledende del
Ledende del, der ikke indgår i den elektriske installation, og som kan indføre et vist potentia-
le, almindeligvis jordpotentialet.
Engelsk betegnelse: Extraneous conductive part
19
2.7.14.8 PEN-leder
Jordforbundet leder med kombineret beskyttelsesleder- og nullederfunktion i et lavspæn-

dingsanlæg.
Engelsk betegnelse: PEN conductor
2.7.15 Betegnelser i forbindelse med jordfejl
2.7.15.1 Jordfejl
Ledende forbindelse forårsaget af en fejl mellem en faseleder i hovedkredsen og jord eller en

jordet del. Den ledende forbindelse kan også fremkomme via en lysbue.
Jordfejl i to eller flere faseledere i det samme anlæg forskellige steder betegnes som dobbelt-
eller multipel jordfejl (se figur 2.3e).
Engelsk betegnelse: Earth fault
2.7.15.2 Jordfejlstrøm (I F )
Strøm, fra faseleder til jord eller til jordede dele på fejlstedet (se figur 2.3).
Ved enfaset jordfejl er fejlstrømmen:
– i net med isoleret nulpunkt, den kapacitive jordfejlstrøm I C ;

– i net med slukkespolejording, jordfejlsreststrømmen I Res ;
– i net med lavimpedans nulpunktsjording, fase til jord kortslutningsstrømmen I’’k1 .
Engelsk betegnelse: Earth fault current
2.7.15.3 Jordstrøm (I E )
Strøm gennem overgangsimpedansen til jord (se figur 2.2).

Note Strøm til jord er den del af jordfejlstrømmen I F , som frembringer potentialestigningen af jordingsan-
lægget. For fastsættelse af I E se også bilag N.
Engelsk betegnelse: Current to earth
2.7.15.4 Skærmfaktor (r)
Faktoren r for et trefaset system er forholdet mellem jordstrømmen og summen af nulstrømme

i faserne i hovedkredsen (r = I E / 3 * I 0 ) målt fjernt fra kortslutningsstedet og jordingsanlægget.
Engelsk betegnelse: Reduction factor (r)
20
Neutral
Neutral
jord
j d
Uden potential-
Uden poten-
styring Med potential-
potential Kabel med
Kabel med gennemgående
gennemgående metalskærm,
isole-
tial udjæv- udjævning
styring isoleret fra den omgivende jord, men
rende metalskærm,
med begge men med
ender tilgængelige. Skær-
begge ender tilgængelige.
men er forbundet til jord i stationen
Skærmen er forbundet til jord i
E Jordelektrode
S1, S2, S3 Elektroder til potentialstyring (fx ringjordelektrode) forbundet til jordelektroden E
UE Jordpotentialestigning
U SS Prospektiv skridtspænding
U ST Prospektiv berøringsspænding
U TST Overført prospektiv berøringsspænding, hvis skærmen ikke er jordet i den fjerneste
ende
U TSTE Overført prospektiv berøringsspænding, hvis skærmen er jordet i den fjerneste ende
Potentiale af jordoverfladen
Figur 2.1 - Eksempel på forløbet af potentialet af jordoverfladen og spændingerne i tilfælde af

strøm gennem jordelektroder
21
Neutral jord
Ækvivalent kredsløb Fase leder
Jordtråd
Jordingsanlæg
Neutral jord
Den tilhørende jordtråds

overgangsmodstand
3I 0 Tre gange nulstrømmen i lederen

I Tr Strøm gennem transformerens driftsjord
IF Jordfejlstrøm
IE Jordstrøm (kan ikke måles direkte)
I RS Strøm gennem maskejordelektrodens overgangsmodstand
rE Skærmfaktor af luftledningen
R ES Maskejordelektrodens overgangsmodstand
R ET Mastens overgangsmodstand
Z Mastefundamentets/jordtrådens overgangsimpedans
ZE Overgangsimpedans til jord
UE Jordpotentialestigning
n Antal udgående luftledninger (her: n = 2)
Figur 2.2 - Eksempel med strømme, spændinger og modstande ved en jordfejl i en

tranformerstation med lavimpedans nulpunktsjording
22
Figur 2.3a - Jordfejlstrøm i et net med isoleret nulpunkt
Figur 2.3b - Jordfejlstrøm i et net med slukkespolejording
Figur 2.3.c - Jordfejlstrøm i et net med lavimpedans nulpunktsjording
23
efter efter
kort tid
kort tid
Figur 2.3d - Jordfejlstrøm i et net med slukkespolejording og kortvarig lavimpedans

nulpunktsjording
Fejlsted
Fejlsted 1 1 Fejlsted
Fejlsted 2 2
Figur 2.3e - Dobbelt jordfejlstrøm i et net med isoleret nulpunkt eller slukkespolejording
IF Jordfejlstrøm
IC Kapacitiv jordfejlstrøm
IL Sum af strømmene i de parallelle slukkespoler
IR Lækstrøm
I RES Jordfejl reststrøm
I’’k1 Kortslutningsstrømmens begyndelsesværdi ved enfaset kortslutning
I’’kEE Dobbelt jordfejlstrøm
Figur 2.3 - Væsentlige komponenter af jordfejlstrømme i højspændingsnet
24
KAPITEL 3
GRUNDLÆGGENDE KRAV
Anlæg og udstyr skal kunne modstå de elektriske, mekaniske og klimatiske påvirkninger, samt
de påvirkninger fra omgivelserne, som kan forventes at forekomme på stedet.
3.1 Elektriske krav
3.1.1 Metoder til systemjording
Anlæg skal udføres på en af følgende måder:
– net med isoleret nulpunkt,

– net med slukkespolejording,
– net med lavimpedans nulpunktsjording.
Note 1 Lavimpedans nulpunktsjording inkluderer også direkte jording
Note 2 Metoden til driftsjording i et system er vigtig ved valg af isolationsniveau og ved valg af egenskaber
for udstyr til begrænsning af overspænding, såsom gnistgab eller overspændingsafledere.
3.1.2 Spændingsklassifikation
Standardiserede værdier for den maksimale spænding for udstyr og for den nominelle spæn-
ding af anlægget er angivet i kapitel 4, tabellerne 1 til 3.
Anlæg og udstyr skal kunne modstå deres mærkespænding såvel som midlertidige overspæn-
dinger, koblingsoverspændinger og lynoverspændinger.
3.1.3 Strøm under normal drift
Ethvert anlæg skal udføres og konstrueres på en sådan måde, at strømværdien under norma-
le driftsforhold ikke overstiger mærkestrømmene for udstyret eller de tilladte strømme for
komponenter, for hvilke der ikke er angivet nogen mærkestrøm.
Der skal tages hensyn til omgivelsesforhold, såsom omgivelsestemperaturer, der er højere
end angivet i relevante standarder.
Note Det er tilladt at drage fordel af gunstige omgivelsesforhold, såsom lavere omgivelsestemperaturer,
som tillader højere strømme.
3.1.4 Kortslutningsstrøm
3.1.4.1 Anlæg skal udføres, konstrueres og monteres, så de sikkert kan modstå de mekaniske
og termiske påvirkninger, der opstår fra kortslutningsstrømme.
3.1.4.2 Alle typer kortstlutninger tages i betragtning, fx:

– tre-faset kortslutning,
– to-faset kortslutning,
– en-faset jordslutning,
– to-faset jordslutning,
– dobbelt jordfejl.
Anlæg skal være beskyttet med udstyr til automatisk afbrydelse af flerfasede kortslutninger.
Anlæg skal enten være beskyttet med udstyr til automatisk afbrydelse af farlige jordfejl eller til
visning af jordfejl. Valget af udstyr afhænger af valget af systemjording.
25
3.1.4.3 Standardværdien for mærkekortslutningstiden er 1,0 s.
Note 1 Hvis der ønskes en anden værdi end 1,0 s, er de anbefalede værdier 0,5 s og 3.0 s.
Note 2 Ved bestemmelse af mærkekortslutningstiden, skal der tages hensyn til afbrydningstiden.
3.1.4.4 Metoder til beregning af kortslutningsstrømme i tre-fasede AC systemer er angivet i

HD 533.
3.1.4.5 Metoder til beregning af virkningen af kortslutningsstrømme er angivet i EN 60865-1

og for forsyningskabler i IEC 60949.
3.1.5 Mærkefrekvens
Anlæg skal udføres til mærkefrekvensen.
3.1.6 Korona
Anlæg skal udføres således, at radiostøj på grund af korona ikke overstiger et angivet niveau.
Anbefalinger til minimering af radiostøj i højspændingsanlæg er angivet i CISPR 18-1/2/3.

Note Højst tilladte niveauer for radiostøj er angivet af Telestyrelsen.
3.2 Mekaniske krav
Udstyr og bærende konstruktioner, inklusive deres fundamenter, skal kunne modstå de for-
ventede mekaniske påvirkninger.
Forskellige kombinationer af laster skal betragtes ved beregninger af den endelige totale last.
Disse kombinationer skal inkludere normalt forekommende laster såvel som laster, der af-
hænger af klimaforhold eller sjældent forekommende hændelser. Disse laster skal klassifice-
res i to tilfælde. I hvert af disse tilfælde skal forskellige kombinationer undersøges – den
mindst gunstige af disse skal anvendes til bestemmelse af konstruktionernes mekaniske styr-
ke.
I det normale lasttilfælde skal følgende tages i betragtning:
– egenlast,
– træklast,
– monteringslast,
– islast,
– vindlast.
Note 1 Specifikt udstyr kan påvirkes af periodiske laster (se standarder for det specifikke udstyr).
I de specielle lasttilfælde skal følgende tages i betragtning:
Egenlast og træklast, der optræder samtidigt med den største af følgende laster:
– koblingers dynamiske påvirkning,

– kortslutningers dynamiske påvirkning,
– bortfald af ledertræk.
Note 2 I områder, hvor der er stor fare for jordskælv, skal de laster, der skal tages højde for, være inden for
de specielle lasttilfælde.
3.2.1 Træklast
Træklasten skal beregnes ud fra den maksimale lederpåvirkning under de mest ugunstige for-
hold. Mulige kombinationer er, fx:
– -20 C uden is og uden vind,
26
– -5 C med is og uden vind,
– +5 C med vind.
3.2.2 Monteringslast
Monteringslasten er en last på mindst 1,0 kN ved det mest kritiske punkt på en bærende kon-
struktion, afspændingsmast, mm.
3.2.3 Islast
I områder, hvor overisning kan forekomme, skal der tages højde for den heraf resulterende
last på ledere og faste samleskinner.
Hvis lokal erfaring eller statistikker ikke er tilgængelige, kan man gå ud fra islag på 1 mm, 10
mm eller 20 mm, baseret på kriterier der er angivet i EN 60694. Isens vægtfylde antages at
være 900 kg/m 3 , i overensstemmelse med IEC/TR 60826:1991.
3.2.4 Vindlast
Vindlaster kan være meget forskellige afhængig af de lokale topografiske forhold samt højden
af konstruktionerne over den omgivende jord.
Ifølge EN 60694:1996 er vindtrykket ved en flad overflade i almindelighed q = 700 N/m2 , sva-
rende til en vindhastighed på 34 m/s. Den mest ugunstige vindretning skal tages i betragtning.
3.2.5 Koblingers dynamiske påvirkning
Koblingers dynamiske påvirkning skal tages i betragtning ved dimensionering af bærende

konstruktioner i forsyningsstationer. Påvirkningerne skal angives af fabrikanten af udstyret.
3.2.6 Kortslutningers dynamiske påvirkning
De mekaniske påvirkninger fra en kortslutning kan vurderes ved hjælp af metoder angivet i
EN 60865-1.
Note CIGRÉ brochuren ”The mechanical effects of short circuit currents in open air substations”, giver yder-
ligere vejledning.
3.2.7 Bortfald af ledertræk
En konstruktion med afspændingsisolator skal dimensioneres, så den kan modstå bortfald af

det ledertræk, der kommer ved brud på isolatoren eller lederen ved det mest ugunstige lasttil-
fælde.
Note 1 Almindelig praksis er, at man baserer beregningen på 0 C, uden is- og vindlast.
Note 2 Ved multiplexledere formodes kun en leder at fejle.
3.2.8 Vibrationer (svingninger)
Vibrationer frembragt af vind, elektromagnetiske påvirkninger og trafik (fx vej- og jernbanetra-

fik) skal tages i betragtning. Udstyrets evne til at modstå vibrationer skal angives af fabrikan-
ten.
3.2.9 Dimensionering af bærende konstruktioner
Bærende konstruktioner skal dimensioneres i overensstemmelse med Eurocodes for byggeri

eller tilsvarende nationale standarder.
27
3.3 Klima- og omgivelsesforhold
Anlæg, inklusive alle tilhørende apparater og hjælpeudstyr, skal udføres, så de kan betjenes
under de klima- og omgivelsesforhold, der er angivet nedenfor. Der skal tages hensyn til de
relevante produktstandarder.
Under mere ugunstige forhold skal der træffes aftale mellem leverandør og bruger. Det er dog
også tilladt efter aftale mellem leverandør og bruger at drage fordel af mindre ugunstige for-
hold.
Note En mere detaljeret klassifikation af klima- og omgivelsesforhold er angivet i EN 60721.
3.3.1 Temperatur
3.3.1.1 Indendørs: omgivelsestemperaturen overstiger ikke 40 C, og gennemsnitsværdien,

målt over en periode på 24 timer, overstiger ikke 35 C.
Den mindste omgivelsestemperatur er:
– -5 C for klasse ”minus 5 indendørs”,

– -15 C for klasse ”minus 15 indendørs”,
– -25 C for klasse ”minus 25 indendørs”.
3.3.1.2 Udendørs: omgivelsestemperaturen overstiger ikke 40 C, og gennemsnitsværdien,

målt over en periode på 24 timer, overstiger ikke 35 C.
Den mindste omgivelsestemperatur er:
– -25 C for klasse ”minus 25 udendørs”,

– -40 C for klasse ”minus 40 udendørs”.
For hjælpeudstyr, fx relæer og hjælpekontakter, der er beregnet til brug i indendørs eller
udendørs anlæg ved omgivelsestemperaturer under -5 C, skal der træffes aftale mellem leve-
randør og bruger.
3.3.2 Opstillingshøjde og lufttryk
Hvis opstillingshøjden ikke overstiger 1000 m over havet, er hensyn til ændringer i lufttryk ik-
ke nødvendig. Se også 3.4.1
3.3.3 Luftfugtighed
3.3.3.1 Indendørs: den gennemsnitlige værdi for relativ luftfugtighed, for en periode på 24
timer, overstiger ikke:
– 70 % for klasse ”luftfugtighed 70%”,
– 95 % for klasse ”luftfugtighed 95%”.
3.3.3.2 Udendørs: gennemsnitsværdien for relativ luftfugtighed, for en given periode, fx 48

timer, kan komme op på 100 %.
3.3.4 Fortætning
3.3.4.1 Indendørs: Kondensation kan forekomme lejlighedsvis.

Note 1 Kondensation kan forventes, når pludselige temperaturforandringer forekommer i perioder med høj
luftfugtighed.
Note 2 Kondensation kan forebygges ved speciel udformning af bygningen, ved tilhørende ventilation og op-
varmning eller ved anvendelse af affugtningsudstyr.
28
3.3.4.2 Udendørs: Fortætning i form af dug, kondensation, tåge, regn, sne, is eller rimfrost
skal tages i betragtning.
3.3.5 Forurening
3.3.5.1 Indendørs: Generelt er den omgivende luft ikke væsentligt forurenet af støv, røg,
ætsende gasser, dampe eller salt.
Hvis den indendørs forurening betragtes som væsentlig, anvendes betingelserne, der er angi-
vet i 3.3.5.2 for udendørs.
3.3.5.2 Udendørs: Den omgivende luft kan være forurenet af støv, røg, ætsende gasser,
dampe, cement, sand eller salt mm.
Note 1 Isolatorers krybeafstande skal være så store som praktisk muligt og indeholde ribber for at undgå for
megen aflejring.
Note 2 Følgende klassifikationsgrader af forurening ved valg af isolator i udendørs anlæg er angivet i tabel I i
IEC/TR 60815:1986:
- I. Lav forurening,
- II. Medium forurening,
- III. Høj forurening,
- IV. Meget høj forurening.
Note 3 Forhold mellem forurening og krybestrækninger er angivet i tabel II i IEC/TR 60815:1986.
3.3.6 Solbestråling
3.3.6.1 Indendørs: Påvirkningen fra solbestråling kan normalt ignoreres, men i specielle
tilfælde, hvor udstyret er udsat for intensiv solbestråling, skal der tages højde for en betydelig
forøgelse fra overfladetemperaturen.
3.3.6.2 Udendørs: Afhængig af installationens beliggenhed med hensyn til solbestråling, skal
der tages forholdsregler for at sikre, at de tilladte temperaturværdier ikke overskrides.
2
Note 1 Det maksimale niveau for solbestråling på en klar dag ved middagstid antages at være 1000 W/m .
Note 2 UV stråling kan skade nogle syntetiske materialer.
Flere detaljer er angivet i HD 478 og EN 60068.
3.4 Særlige krav
3.4.1 Anlæg i store højder
For anlæg, beliggende i højder på mere end 1000 m over havet, skal der tages hensyn til føl-
gende supplerende krav.
For udstyr, opstillet i sådanne anlæg, skal kravene aftales mellem fabrikanten og brugeren.
For hjælpeudstyr til lavspænding gælder dette kun, hvis højden overstiger 2000 m over havet
(se også EN 60694).
Note 1 Udstyr, som skal anvendes højere end 1000 m over havet, skal kunne modstå de dielektriske afprøv-
ninger udført ved højder under 1000 m med værdier af prøvespændinger, som angivet i tabellerne 1 til 3 i ka-
pitel 4 forøget i overensstemmelse med EN 60694.
Note 2 Grænseværdierne for temperatur og luftfugtighed er angivet i 3.3
Note 3 Trykvariation pga. højden, er angivet i EN 60721. Vedrørende dette fænomen skal man være særlig
opmærksom på følgende punkter:
- varmeudveksling ved konvektion, ledning eller stråling,
- kapacitet af varmeanlæg eller klimaanlæg,
- driftsniveauet af trykanordninger,
- kapacitet af dieselgenerator eller trykluftstation,
- forøgelse af koronaeffekt.
29
3.4.1.1 Tilladte strømme
For anlæg, der er beliggende mere end 1000 m over havet, skal de tilladte strømme for ledere
i luft under normale forhold reduceres med 0,2 % for hver 100 m over 1000 m.
3.4.1.2 Luftafstande
For anlæg, der er beliggende mere end 1000 m over havet, skal de minimumsafstande, der er
angivet i tabellerne 1 til 3 i kapitel 4, forhøjes med 1,4 % for hver 100 m over 1000 m.
3.4.2 Påvirkning fra små dyr og mikroorganismer
Hvis biologisk aktivitet, fx fra fugle, andre små dyr eller mikroorganismer, udgør en fare, skal
der tages forholdsregler mod sådan skade. Dette kan indbefatte passende valg af materiel,
forhindring af adgang og tilstrækkelig opvarmning og ventilation.
Flere detaljer, se EN 60721.
3.4.3 Støjniveau
Hvis der er angivet grænser for støjniveau, skal de overholdes ved hjælp af egnede foran-
staltninger, fx:
– anvendelse af lyddæmpende foranstaltninger mod lyd transmitteret gennem luft eller

bygningsdele,
– anvendelse af transformere og reaktorer med lavt støjniveau.
Støjkriterier for forskellige steder og forskellige tidspunkter på dagen er angivet i ISO 1996.
3.4.4 Påvirkninger fra jordskælv
Ved anlæg, der er beliggende i områder, hvor der er fare for jordskælv, skal følgende for-
holdsregler tages i betragtning:
3.4.4.1 Udformning af udstyr
Ethvert individuelt udstyr skal udformes, så det kan modstå de dynamiske kræfter, der kom-
mer af vandret og lodret bevægelse af jorden. Disse påvirkninger kan ændres af reaktionen
fra det fundament og/eller den bærende ramme og/eller det gulv, på hvilket udstyret er instal-
leret.
3.4.4.2 Anlæggets indretning
Anlægget skal indrettes således, at følgende laster begrænses til acceptable værdier:
– laster gennem forbindelser mellem tilstødende apparater, som skal kunne klare store
relative aksiale-, vandrette- eller vridningsbevægelser, idet andre påvirkninger kan fo-
rekomme under et jordskælv.
– betjeningspåvirkninger af udstyr, som kan transmitteres gennem et almindeligt massivt
fundament eller gulv (fx at bryde/slutte effekt-afbrydere).
30
KAPITEL 4
ISOLATION
Isolationskoordinering skal være i overensstemmelse med EN 60071-1 og EN 60071-2.
Note 1 EN 60071-1 opstiller værdier for den maksimale spænding for udstyr U m i relation til mærkeimpulshol-
despænding ved lyn så vel som til mærkekorttidsholdespænding eller mærkeimpulsholdespænding ved koblin-
ger. EN 60071-2 angiver de tilhørende afstande.
Note 2 Standard nominelle spændinger er for banesystemer angivet i HD 472 S1:1989, tabel II. Andre rele-
vante værdier for banesystemer kan interpoleres fra værdierne i tabel 1.
4.1 Valg af isolationsniveau
Isolationsniveauet skal vælges i overensstemmelse med den fastsatte maksimale spænding

for udstyr U m .
4.1.1 Valget skal primært foretages for at sikre pålidelighed under drift, idet der tages højde
for den anvendte nulpunktsjording af anlægget, samt karakteristika og placering af det
overspændings begrænsende udstyr, der kan være installeret.
4.1.1.1 I anlæg, hvor et højt niveau af driftssikkerhed er krævet eller i hvilke konfigurationen
af nettet, den valgte metode til nulpunktsjording eller beskyttelse ved hjælp overspændings-
afledere gør det uhensigtsmæssigt at sænke isolationsniveauet, skal en af de højere
alternative værdier i tabellerne 1 til 3 vælges.
4.1.1.2 I anlæg, hvor konfigurationen af nettet, den valgte metode af nulpunktsjording eller
beskyttelsen ved hjælp af overspændingsafledere gør det sikkert at sænke isolationsniveauet,
er de lave værdier i tabellerne 1 til 3 tilstrækkelige.
4.1.2 Inden for spændingsområde A (1 kV < U m < 52 kV) og B (52 kV U m < 300 kV) skal
valget baseres på mærkeimpulsholdespændingen ved lyn og mærkekorttidsholdespændingen
angivet i tabel 1 og 2. Indenfor spændingsområde C (U m 300 kV), skal valget baseres på
mærkeimpulsholdespændingen ved koblinger angivet i tabel 3.
4.2 Verifikation af holdeværdier
Det valgte isolationsniveaus evne til at modstå prøvespændingerne skal fastsættes ved at ud-
føre de tilhørende dielektriske prøver i overensstemmelse med EN 60060-2, for holdespæn-
dingerne angivet i tabellerne 1 til 3.
4.2.1 Hvis minimumsafstandene i luft angivet i tabellerne 1 til 3 overholdes, er det ikke
nødvendigt at udføre dielektriske prøver.
4.2.2 Hvis minimumsafstandene i luft ikke overholdes i dele eller områder af anlægget, er
det tilstrækkeligt at udføre dielektriske prøver på disse dele eller områder.
4.3 Minimumsafstande for spændingsførende dele
4.3.1 Minimumsafstandene i luft, der er angivet i tabellerne 1 til 3, gælder for højder op til
1000 m over havet. For større højder se 3.4.1.
Note 1 Spændingsværdierne i tabellerne 1 til 3 kommer primært fra HD 472 og EN 60071-1. Nogle af dem
kommer dog fra et kompromis mellem værdier fra praksis i forskellige lande eller fra forskellige CENELEC-
dokumenter.
Note 2 På de værdier af minimumsafstandene, der er betegnet med N, er sikkerhedsafstandene i 6.2 baseret.
Note 3 I overensstemmelse med EN 60071-2:1997, tillæg A, kan en minimumsafstand være lavere, hvis den
er bevist ved prøvninger eller ved erfaring fra drift.
4.3.2 I spændingsområderne A og B (tabel 1 og 2), er minimumsafstandene i luft baseret på

ugunstige elektrodekonfigurationer med små krumningsradier, fx fra spidse dele til konstruk-
tion.
Da mærkeimpulsholdespændingen ved lyn i disse spændingsområder er den samme som for

fase-fase isolation og fase-jord isolation, gælder afstandene ved begge isolationsafstande.
31
4.3.3 I spændingsområde C, er minimumsafstandene for luft fastsat af mærkeimpulsholde-
spændigen ved koblinger. Afstandene afhænger væsentligt af elektrodekonfigurationerne. I
tilfælde hvor det giver besvær at klassificere elektrodekonfigurationen, anbefales det at vælge
for fase-til-jord afstande af den mest ugunstige konfiguration, fx en isolators arm imod maste-
konstruktionen.
4.3.4 Hvis dele af et anlæg kan separeres fra hinanden ved hjælp af en adskiller, skal de
afprøves ved mærkeimpulsholdespændingen for den isolerende afstand (jf. 60694:1996,
tabellerne I, II, IV).
Hvis minimumsafstandene i tabellerne 1 og 2 for områderne A og B respektivt fase-til-fase

minimumsafstandene i tabel 3 for område C mellem sådanne dele af et anlæg er forøget med
25 % eller mere af, er det ikke nødvendigt at foretage de dielektriske prøvninger.
Tabel 1: Minimumsafstande i luft, spændingsområde A (1 kV < U m < 52 kV)
Nominel Maksimal Mærkekorttids- Mærkeimpuls- Minimumsafstand

Spændings spænding spænding for holdespænding holdespænding fase-jord og fase-fase
område materiel ved lyn (N)
Un Um 1,2/50µs
(RMS) (RMS) (RMS) (Spidsværdi) indendørs udendørs
installationer
kV kV kV kV mm mm
20 60 120
3 3,6 10
40 60 120
40 60 120
6 7,2 20
60 90 120
60 90 150
10 12 28
75 120 150
75 120 160
A 15 1) 17,5 38
95 160 160
95 160
20 24 50
125 220
145 270
30 36 70
170 320
170 320
36 2) 41,5 80
200 360
1)
Denne nominelle spænding anbefales ikke ved konstruktion af nye systemer.
2)
Denne spænding er ikke indeholdt i EN 60071-1.
32
Tabel 2: Minimumsafstande i luft, spændingsområde B (52 kV U m < 300 kV)
Nominel Maksimal Mærkekorttids- Mærkeimpuls- Minimumsafstand

Spændings spænding spænding for holdespænding holdespænding fase-jord og fase-fase
område materiel ved lyn (N)
Un Um 1,2/50µs
(RMS) (RMS) (RMS) (Spidsværdi)
kV kV kV kV mm
45 1) 52 95 250 480
66 2) 72,5 140 325 630
70 6) 82,5 150 380 750
185 4) 450 900

110 3) 123
230 550 1100
185 4) 450 900

B
132 145 230 550 1100
275 650 1300
230 4) 550 1100

1)
150 170 275 650 1300
325 750 1500
325 4) 750 1500

360 850 1700
220 245 5)
395 950 1900
460 1050 2100
1)
Denne nominelle spænding anbefales ikke ved konstruktion af nye systemer.
2)
For Un = 60 kV anvendes værdierne for Un = 66 kV.
3)
For Un = 90 kV / Um = 110 kV anvendes de laveste værdier af holdespændingen og luft-
afstanden.
4)
Værdierne af holdespændingen og luftafstanden i denne linie skal kun anvendes i sjæld-
ne specialtilfælde.
5)
Et femte (endnu lavere) niveau for 245 kV er angivet i EN 60071-1.
6)
Denne spænding er ikke indeholdt i EN 60071-1.
33
Tabel 3: Minimumsafstande i luft, spændingsområde C (U m 300 kV)
Nominel Maksimal Mærkeimpuls- Minimumsafstand Mærkeimpuls- Minimumsafstand

Spændings spænding spænding for holdespænding fase-jord holdespænding fase-fase
område materiel ved koblinger ved koblinger
Un Um fase-jord fase-fase
(RMS) (RMS) Leder/ Spids/ Leder/ Spids/
250/2500µs leder leder 250/2500µs leder leder
parallel (N) parallel
kV kV kV kV
mm mm mm mm
750 1600 1900 1125 2300 2600

275 300
850 1800 2400 1275 2600 3100
950 2200 2900 1425 3100 3600

380 420
1050 2600 3400 1575 3600 4200
C
1050 2600 3400 1680 3900 4600
480 525
1175 3100 4100 1763 4200 5000
1425 4200 5600 2423 7200 9000

700 765
1550 4900 6400 2480 7600 9400
4.4 Minimumsafstande mellem dele under specielle forhold
4.4.1 Minimumsafstande mellem dele af et anlæg, som kan være i modfase skal være 20 %
højere end værdierne angivet i tabellerne 1 til 2.
4.4.2 Afstande mellem dele af et anlæg, som har forskellige isolationsniveauer, må ikke
være mindre end 125 % af de afstande, der er angivet for det maksimale isolationsniveau.
4.4.3 Hvor ledere bevæger sig under påvirkning af kortslutningskræfter, skal mindst 50 % af
minimumsafstandene i tabellerne 1 til 3 opretholdes som minimum.
4.4.4 Hvor ledere bevæger sig under påvirkning af vind, skal 75 % af minimumsafstandene i
tabellerne 1 til 3 opretholdes som minimum.
4.4.5 I tilfælde af brud på en delkæde i en sammensat isolatorkæde, skal 75 % af mini-

mumsafstandene i tabellerne 1 til 3 opretholdes som minimum.
4.4.6 Hvis hverken nullederen eller faselederen er effektivt jordet i et anlæg, som fødes via
autotransformere, skal isolationen af lavspændingssiden fastsættes i henhold til den maksi-
male spænding for udstyr på højspændingssiden. Den krævede nulpunktsisolation skal fast-
sættes i henhold til den anvendte nulpunktsjording.
4.5 Afprøvede tilslutningsområder
Anvisninger om monterings- og driftsforhold leveret af fabrikanten skal overholdes.

Note I afprøvede tilslutningsområder behøver minimumsafstandende i henhold til tabellerne 1 til 3 ikke
nødvendigvis overholdes, fordi evnen til at modstå prøvespændingerne er fastsat ved en dielektrisk typeprøv-
ning.
34
Kapitel 5
Elektrisk udstyr
5.1 Fælles regler
5.1.1 Almindeligt
Udstyr skal vælges i overensstemmelse med de relevante DS, EN, HD eller IEC standarder.
5.1.1.1 Alle dele af udstyr, inklusive bærende konstruktioner og fundamenter, skal specifice-
res, vælges og installeres således, at de opfylder følgende to kategorier af krav:
a) almindelige krav, som fx elektriske, mekaniske, teknologiske og miljømæssige krav.
b) specifikke krav, som er typiske for det område, hvor udstyret skal anvendes.
Note De enkelte dele af udstyret skal vælges således, at de kan modstå de påvirkninger, der kan forventes
i anlægget. Kapitel 3, 4 og 6 til 9 skal betragtes som tillæg til de IEC standarder, som anvendes ved fastlæg-
gelse, valg eller koordination af karakteristiske egenskaber eller værdier.
5.1.1.2 Særlige anlægsspecifikke drifts- og sikkerhedsprocedurer skal være specificeret af

brugeren som supplerende krav.
5.1.2 Etablering
5.1.2.1 Alle dele af anlægget skal fungere tilfredsstillende under normale driftsforhold. Manua-
ler og instruktioner for transport, opbevaring, opstilling, betjening og vedligeholdelse skal
være tilgængelige.
5.1.2.2 Vejledninger heri og i relevante standarder skal følges. Specielt med hensyn til
personsikkerhed og vedligeholdelsesvenlighed.
5.1.2.3 Materiel skal være jordet i henhold til 9.3.4.
5.1.2.4 Fabrikanten skal levere en liste over det specialværktøj, der kræves til etablering,
prøvning og vedligeholdelse.
5.2 Særlige krav
5.2.1 Effektafbrydere, lastadskillere, sikringer, sikringslastadskillere, adskillere,

kontakter og jordsluttere.
5.2.1.1 Det skal være muligt at kontrollere kontaktpositionen af det afbrydende eller isole-
rende udstyr (inklusive jordsluttere) enten ved direkte synlighed af kontakterne eller ved hjælp
af en mekanisk stillingsindikator.
Stillingsindikatoren skal give en entydig visning af materiellets primære kontakters aktuelle

position.
Udstyret, der viser åben/lukket positionen, skal være let synlig for driftspersonalet.
5.2.1.2 Adskillere og jordsluttere skal installeres således, at de ikke uagtsomt kan betjenes
ved træk i eller tryk på betjeningsarme/stænger.
5.2.1.3 Hvor det er specificeret af brugeren, skal der være udstyr til elektrisk eller mekanisk
aflåsning for at undgå fejlbetjening.
5.2.1.4 Hvis der er et udstyr til interlocking, som forhindrer jordslutteren i at føre den fulde
kortslutningsstrøm, er det tilladt efter aftale med brugeren at specificere en reduceret mærke-
strøm for jordslutteren, som svarer til den mulige kortslutningspåvirkning.
5.2.1.5 Udstyr skal etableres således, at ioniseret gas, der frigives under afbrydning, ikke
medfører skade på udstyret eller fare for driftspersonalet.
Note ”Skade” inkluderer lysbuer og enhver fejl i udstyret, der påvirker dets funktion.
35
5.2.2 Transformere og reaktorer
Medmindre andet er angivet, gælder de efterfølgende afsnit både for transformere og reakto-
rer, selv om det kun er transformere, der omtales i teksten.
De primære kriterier for valg af transformere er givet i kapitel 3 og 7.
5.2.2.1 Transformerne er klassificeret under hensyn til isolationsmidlet, som er i kontakt med
viklinger, og den interne eller eksterne køling som beskrevet i EN 60076-2:1997, § 3.
5.2.2.2 Ved konstruktion af transformer- eller reaktoranlæg skal der tages hensyn til risikoen
for spredning af ild (se 7.6). Tilsvarende skal der, om nødvendigt, tages hensyn til
støjniveauet (se 3.4.3)
5.2.2.3 Til transformere, der opstilles indendørs, skal der være passende ventilation (se
6.5.7).
5.2.2.4 Vand (grundvand, overfladevand og spildevand) må ikke blive forurenet af transfor-

meranlægget. Dette opnås ved valg af transformertype og foranstaltninger på stedet.
Metoder, se 7.7.
5.2.2.5 Hvis det er nødvendigt at tage prøver (olieprøver) eller at aflæse måleudstyr (fx væ-
skeniveau, temperatur eller tryk), som er vigtige for transformerens funktion, mens trans-
formeren er tilkoblet, skal dette kunne gøres uden fare for personalets sikkerhed.
5.2.2.6 Luftspolereaktorer skal udføres således, at magnetfeltet ved en kortslutning ikke kan
trække genstande ind i spolen. Nærliggende materiel skal konstrueres, så det kan modstå de
resulterende elektromagnetiske påvirkninger. Nærliggende metaldele, som
fundamentsarmering, hegn og jordingsgitre må under normale belastningsforhold ikke
udsættes for en temperaturstigning.
5.2.2.7 Der skal tages hensyn til den fare for beskadigelse, der kan opstå på transformere ved
overspændinger fra lynnedslag og koblinger, fx. ved ud fra en beregning at bestemme
behovet for at installere overspændingsafledere tæt ved transformernes tilslutninger.
5.2.3 Gasisolerede metalkapslede koblingsanlæg (GIS), metalkapslede koblingsanlæg,

isolationskapslede koblingsanlæg og andre præfabrikerede typetestede felter.
Kravene til etablering er angivet i kapitel 6. For sikkerhed af personale og håndtering af gas,
se 7.7.3 og 8.4.
5.2.4 Måletransformere
Sekundærkredsen i måletransformere skal enten forbindes til jord eller adskilles fra primær-
kredsen ved hjælp af en jordet metalafskærmning i overensstemmelse med kapitel 9 og bilag
F. 5.
Jordingspunktet i sekundærkredsen skal vælges således, at elektriske forstyrrelser undgås.
Måletransformere skal etableres således, at deres sekundære tilslutninger er let tilgængelige,

når det tilhørende koblingselement er afbrudt.
5.2.4.1 Strømtransformere
Mærkeoverstrømsfaktoren og mærkebelastningen skal vælges således, at det tilsluttede be-

skyttelsesudstyr fungerer korrekt, og at skade på måleudstyr forhindres i tilfælde af en kort-
slutning.
I højspændingsnet, hvor den primære tidskonstant er stor, og hvor genindkobling anvendes,

anbefales det at tage hensyn til den kortvarige påvirkning, der kan opstå fra den transiente
del af kortslutningsstrømmen. Anbefalingerne i IEC 60044-6 bør følges.
36
Når instrumenter, måleværdiomformere eller målere er forbundet til strømtransformeres be-
skyttelseskerne, skal de, om nødvendigt, beskyttes mod skader som følge af store kortslut-
ningsstrømme ved hjælp af passende hjælpetransformere.
For at reducere de transiente overspændinger i sekundærkredsen som følge af koblinger skal

der være en effektiv adskillelse mellem det primære og sekundære kredsløb.
5.2.4.2 Spændingstransformere
Spændingstransformere skal vælges således, at det nominelle output og nøjagtigheden, er

passende for det tilsluttede udstyr og ledningsføringer. Der skal tages hensyn til risikoen for
ferroresonans.
Den sekundære side af spændingstransformerne skal beskyttes mod virkningen af kortslut-

ninger. Det anbefales, at beskyttelsesudstyret overvåges.
5.2.5 Overspændingsafledere
5.2.5.1 Hvis der i jordlederen til overspændingsafledere er indsat tællere med galvanisk
adskillelse, skal tælleren og tilslutningen til overspændingsaflederens jordklemme, være
udført eller beskyttet, så den ikke direkte kan berøres. Det skal være muligt at aflæse
tælleren og udføre måling af lækstrømme under drift
5.2.5.2 Overspændingsafledere skal konstrueres eller anbringes således, at personale ikke

bliver udsat for fare, fx ved brud på kapslingen eller ved udblæsning.
5.2.6 Kondensatorer
5.2.6.1 Ved valg af kondensatorers mærkespænding og –strøm skal der tages hensyn til
spændingsforøgelsen som følge af eventuelle induktanser eller filterkredse, der er koblet i
serie med kondensatorerne.
5.2.6.2 Kondensatorer til sammenkobling, spændingsmåling og overspændingsbeskyttelse

skal vælges i overensstemmelse med koblingsudstyrets mærkespænding, selvom driftsspæn-
dingen er lavere.
5.2.6.3 Sikker afladning af kondensatorer skal sikres. Afladningsudstyret skal være termisk og
mekanisk egnet til formålet.
5.2.6.4 Kortslutnings- og jordingsudstyr i forbindelse med et kondensatorbatteri skal tage

hensyn til de interne forbindelser af enhederne samt afladningsmodstanden og sikringstypen.
5.2.7 Spærrespoler (Line traps)
Båndbredden skal fastsættes i overensstemmelse med frekvenstildelingen i nettet.
5.2.8 Isolatorer
5.2.8.1 Med mindre andet er angivet, skal isolatorers mindste specifikke krybeafstand være i
overensstemmelse med anbefalingerne i IEC/TR 60815 ved et forureningsniveau angivet af
brugeren.
5.2.8.2 Kravene i EN 60694:1996 i § 6.2.2 ”Wet test procedure” gælder for alle udendørs
isolatorer.
Isolatorprofiler og funktionskrav til udendørs isolatorer i forurenede eller meget fugtige omgi-
velser, må angives af brugeren.
5.2.9 Kabler
5.2.9.1 Kabler skal vælges og oplægges således, at den maksimalt tilladte temperaturstigning
ikke overstiges for ledere, deres isolation, tilslutninger, udstyrets tilslutningsklemmer eller
Kun krav til KB(kortslutningsbeskyttelse) og ikke OB(overbelastningsbeskyttelse), 37
dog laver vi også OB
omgivelserne, hverken under normale driftsforhold (i overensstemmelse med IEC definitioner)
eller under specielle driftsforhold fastlagt efter forudgående aftale mellem elleverandør og
bruger, eller i tilfælde af kortslutning.
Ved fremføring af kabler i bygninger uden for stationsrum skal der
– enten anvendes brandhæmmende kabler i overensstemmelse med EN 50267-2-1

– eller der skal foretages foranstaltninger således at kablet, når det er installeret, er
tilstrækkelig brandhæmmet.
Tilslutningen af et kabel til udstyr (fx motorer, effektafbrydere) må ikke resultere i, at kablet
bliver udsat for temperaturer, der er større end de tilladelige for kablet under de forudsete
driftsforhold.
5.2.9.2 Der skal tages hensyn til påvirkningen på udstyr som følge af de temperaturafhængige
ændringer i lederens længde. Om nødvendigt kan påvirkningen reduceres ved brug af fx
fleksible forbindelser eller ekspansionsklemmer. Benyttes disse midler ikke, skal de forøgede
kræfter som følge af temperaturændringen medtages ved verifikationen af udstyres
mekaniske styrke.
5.2.9.3 Fleksible oprulnings- og slæbekabler skal vælges i overensstemmelse med følgende

krav og betingelser:
– Til forsyning af hejseudstyr eller mobilt udstyr skal der anvendes slæbekabler eller
kabler med mindst tilsvarende mekaniske og elektriske egenskaber.
– I tilfælde, hvor der er en større mekanisk påvirkning, fx hvor kablerne udsættes for
slitage, træk, bøjning eller vridning under drift, skal slæbekabler med dobbelt-
kappe, eller kabler med mindst tilsvarende mekaniske og elektriske egenskaber
anvendes.
– Kabler til forsyning af hejseudstyr eller mobilt udstyr skal indeholde en beskyttende
jordleder.
– Udførelsen af alle forbindelser, hvad enten det er en muffe, tilslutning, eller en an-
den forbindelsesmåde, skal være således, at den beskyttende jordleder i tilfælde
af en belastning på kablet er den sidste, der brydes.
– Kabler, som er beregnet til at blive viklet om en tromle, skal dimensioneres såle-
des, at den maksimalt tilladte temperaturstigning ikke overstiges, når kablet er
fuldt opviklet og udsat for normal driftsbelastning.
5.2.9.4 Krydsning og nærføring
Når kabler krydser eller er nær ved gas-, vand- eller andre rørledninger, skal der holdes en
passende afstand mellem kablerne og rørledningerne. Hvor denne afstand ikke kan overhol-
des, skal kontakt mellem kabler og rørledninger forhindres, fx ved indføring af isolerende
skærme eller plader. Disse forholdsregler skal koordineres med den anden ledningsejer. I til-
fælde af en lang parallelføring skal der foretages en beregning af den inducerede overspæn-
ding på rørledningen ved en kortslutning. Det kan være nødvendigt med forholdsregler (fx en
alternativ føringsvej for kablerne eller rørledningerne, eller en større afstand mellem kabler og
rørledninger).
Når kabler krydser eller er nær ved telekommunikationsanlæg, skal der holdes en passende
afstand mellem kabler og disse anlæg.
I tilfælde af en lang parallel føringsvej, skal den inducerede overspænding på telekommunika-

tionsanlægget under en kortslutning beregnes (se CCITT/ITU’s anbefalinger). Det kan være
nødvendigt med forholdsregler for at reducere denne overspænding (en alternativ føringsvej
for kablerne eller telekommunikationsanlæggene, større afstand mellem kabler og telekom-
munikationsanlæg).
Hvor kabler krydser eller er nær ved andre kabler, skal de gensidige termiske påvirkninger
beregnes for at kunne fastsætte minimumsafstande mellem kablerne eller for at fastsætte an-
38
dre forholdsregler (fx tværsnitsforøgelse). Kabler skal installeres i tilstrækkelig afstand fra
varmekilder eller adskilles fra disse ved hjælp af termiske isolationsskærme.
5.2.9.5 Installation af kabler
For at undgå skade på kablet skal udlægning af kablerne udføres ved de omgivelsestempera-
turer, der er angivet i produktstandarderne eller af fabrikanten.
Det skal sikres, at en-leder kabler lægges således, at påvirkninger, der opstår som følge af
kortslutningsstrømme, ikke forårsager nogen skade.
Kabler i metalliske rørledninger skal grupperes således, at alle tilhørende faser (og evt. nulle-
deren) i samme strømkreds, ligger i samme rør.
Metoden til lægning af kabler skal vælges, så den sikrer, at de ydre påvirkninger er begræn-
set til acceptable sikkerhedsværdier. Ydermere skal kabler i jorden lægges i mindst 0,7 m
dybde under færdigt terræn og på forsvarlig måde beskyttes mod mekanisk beskadigelse med
rør eller dækkes med plader eller U-profiler. De anvendte plader og U-profiler skal opfylde
Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 35.
Jordkabler og søkabler skal beskyttes mekanisk ved opføring fra jorden eller havet.
Der skal tages forholdsregler for at sikre, at kabler i jord ikke bliver beskadiget af køretøjer,
der kører over dem.
Kabler skal være således installeret, at berøringsspændingerne er inden for de tilladte værdi-
er eller således, at tilgængelige dele med utilladelige berøringsspændinger er beskyttet mod
berøring ved passende forholdsregler.
Metalskærme skal jordes i henhold til kapitel 9.
Der skal tages hensyn til bevægelser og vibrationer i jorden.
Ved lodrette installationer skal kablet være fastholdt af passende kabelbøjler i intervaller be-
stemt af kabelkonstruktionen. Information skal angives af fabrikanten.
5.2.9.6 Bøjningsradius
Minimumsværdierne for bøjningsradius under og efter installation afhænger af kabeltypen og

skal være angivet i de relevante standarder eller af fabrikanten.
5.2.9.7 Trækpåvirkning
Den maksimale tilladelige trækpåvirkning under lægning af kabler afhænger af kabeltypen.

Passende værdier skal være angivet i de relevante standarder eller af fabrikanten.
Den statiske værdi og spidsværdi af trækspændingen, som lederne i flexible kabler og slæbe-
kabler er påvirket af, skal være så lille som muligt og må ikke overstige de værdier, der er an-
givet af fabrikanten.
5.2.9.8 Endeafslutninger og muffer
Endeafslutninger på fleksible kabler og slæbekabler må ikke være udsat for træk og sammen-
presning. Kabelmuffer skal være beskyttet mod afslidning af isolationen og kabelender mod
vridning. Afslutningerne skal endvidere konstrueres således, at kablerne ikke danner kinker.
39
5.2.10 Ledere og tilbehør
Dette afsnit omhandler ledere (stive eller fleksible) og tilbehør, som er en del af en udføring
eller samleskinne i anlægget.
5.2.10.1 Hvor ledere og tilbehør er direkte forbundet til en effektafbryder, en sikrings-

lastafbryder eller en lastafbryder, må værdien og varigheden af mærkekortidsholdestrømmen
for ledere og tilbehør, ikke være mindre end den tilsvarende mærkeværdi for det udstyr, det er
tilsluttet, medmindre andet er aftalt.
5.2.10.2 Der skal tages forholdsregler, som muliggør ekspansion og sammentrækning af

lederne på grund af temperaturændringer. Dette gælder ikke, hvor påvirkningen af
temperaturændringen er tilladt ved konstruktionen af ledersystemet.
5.2.10.3 For at sikre at forbindelser mellem ledere er i orden og ikke nedbrydes under
drift, skal de være kemisk og mekanisk stabile, dvs. der må ikke være nogen kemisk reaktion i
kontaktpunktet. Samlefladerne skal være passende forarbejdet og derefter klemt sammen
med det pres, som er angivet for den pågældende type forbindelse. Temperaturstigningen i en
samling må under drift ikke overstige de værdier, der er angivet i EN 60694.
5.2.11 Roterende maskiner
5.2.11.1 Maskiners klemkasser skal kunne modstå de forekommende

kortslutningsstrømme. I tilfælde af fejl inde i klemkassen skal risikoen for personskade
minimeres.
5.2.11.2 Kapslingsklassen mod indtrængen af objekter, støv og vand skal vælges i

overensstemmelse med de særlige klima- og omgivelsesforhold, der er på installationsstedet.
Spændingsførende dele i maskinen skal beskyttes mod utilsigtet berøring.
Maskinens isolationsniveauet skal vælges i henhold til kapitel 4.
5.2.11.3 Der skal etableres tilstrækkelig køling.
5.2.11.4 Maskiner bør være beskyttet mod overskridelse af den maksimalt tilladte tempe-
raturstigning ved hjælp af passende elektriske beskyttelsesindretninger. Særligt for store
maskiner eller maskiner, der er væsentlige for en produktionsproces, bør der installeres
beskyttelsesindretninger til visning af intern fejl i maskinen og om nødvendigt, automatisk
nedlukning af maskinen.
5.2.12 Statiske omformere.
5.2.12.1 Tilgængelige dele af omformerenheder, som kan have en farlig spænding under
normal drift eller under fejlforhold, skal være tilstrækkeligt mærket og beskyttet mod utilsigtet
berøring. Dette kan opnås ved passende afskærmning.
5.2.12.2 Køle- og varmetransportmidlet må ikke indeholde mekanisk forurenende eller

kemisk aggressive komponenter, som kan forårsage fejlfunktion af udstyret.
Når vand anvendes som kølemiddel, skal der tages hensyn til muligheden for korrosion forår-
saget af lækstrømme (strømme forårsaget af vands ledende egenskab).
Når olie anvendes som kølemiddel, skal beskyttelsen mod ild og forurening af grundvand væ-
re som for oliefyldte tranformere og reaktorer.
5.2.12.3 Ved design af omformerenheder skal der tages hensyn til muligheden for
magnetiske forstyrrelser forårsaget af store vekselstrømme på andet udstyr eller dele af
anlægget, specielt stålkomponenter.
5.2.12.4 Der skal installeres beskyttelses- og overvågningsudstyr for at sikre korrekt drift.
40
KAPITEL 6
Anlæg
6.1 Almindeligt
Dette kapitel indeholder de grundlæggende krav vedrørende valg af opbygning af anlægget,

dokumentation af anlægget, transportveje, belysning, driftssikkerhed og mærkning.
De angivne afstande, luftafstande og dimensioner er minimumsværdier for sikker drift. De er

generelt baseret på minimumsværdier angivet i tidligere nationale standarder fra CENELEC-
medlemslandene. En bruger kan om nødvendigt, specificere større værdier.
Note Minimumsafstandene i luft N, er angivet i tabellerne 1 til 3 i kapitel 4.
Hvor et eksisterende anlæg skal udvides, kan kravene gældende på det tidspunkt, hvor kon-
struktion og montering fandt sted, anvendes.
Der skal tages hensyn til bestemmelserne for Drift af elforsyningsanlæg, afsnit 5, og driftspro-
cedurer skal aftales mellem fabrikant og bruger.
6.1.1 Opbygning af anlæg
6.1.1.1 Opbygningen af anlægget skal vælges således, at driftsbestemmelserne kan opfyldes

og sikkerhedskravene i henhold til 7.3 kan opfyldes. Der skal også tages hensyn til videre-
førelse af driften under fejl- og vedligeholdsforhold. Opbygningen af nettet skal være så
simpel som muligt og så let at forstå, at afbrydelser kan udføres sikkert og hurtigt.
Hvert elektrisk adskilt anlæg med isoleret nulpunkt eller med slukkespolejording skal være
forsynet med jordfejlsindikator til visning eller udløsning af en jordfejl.
Det skal sikres, at frakoblede sektioner i et anlæg ikke kan tilsluttes uagtsomt med spænding
fra parallelforbundne sekundære kilder (fx måletransformere).
6.1.1.2 Anlægget skal kunne modstå de termiske og dynamiske påvirkninger, der forårsages
af kortslutningsstrømme, i overensstemmelse med kapitel 3.
Anlægget kan dog opbygges således, at sektioner i anlægget, som normalt betjenes separat,
kortvarigt forbindes indbyrdes under koblinger, selv om resultatet af en sådan forbindelse gi-
ver kortslutningsstrømme, der overstiger mærkeværdien for anlægget. Dette kan være uund-
gåeligt, hvis fx udføringer overføres fra en gruppe til en anden under koblinger. I sådanne til-
fælde skal passende beskyttelsesforanstaltninger tages for at forhindre fare for personalet, og
fastlagte driftsprocedurer kan være krævet.
Udføringer med strømbegræningsudstyr kan dimensioneres til den reducerede kortslutnings-

påvirkning, der svarer til strømbegrænsningsudstyrets indstillingsværdi, forudsat at lederne
mellem samleskinnerne og strømbegrænsningsudstyret er korte.
6.1.2 Dokumentation
6.1.2.1 Der skal foreligge oversigtsplaner for hvert anlæg.
Diagrammer, kort og tabeller skal udarbejdes i overensstemmelse med de relevante standar-

der, som HD 246.2, EN 60617-13 og EN 61082-1.
6.1.2.2 Dokumentationen for anlægget skal, hvor det er relevant, omfatte følgende:
– anlægsplaner,
– jordingsanlæg,
– bygningsindretninger,
– konstruktioner,
41
– oversigtstegninger,
– ledningsdiagrammer og -planer,
– kabelplaner,
– vejledninger til montering, indkøring, drift og vedligeholdelse,
– lister over reservedele,
– funktionsdiagrammer,
– certificering,
– værktøj,
– hjælpesystemer, fx brandbekæmpelsesudstyr osv,
– prøvningsrapporter,
– vejledning til genanvendelse og skrotning.
Dokumentationens omfang aftales mellem leverandør og bruger.
6.1.3 Transportveje
6.1.3.1 Transportveje, deres bæreevne, højde og bredde skal være tilstrækkelig til flytning af
forventede transportenheder og skal aftales mellem leverandør og bruger.
6.1.3.2 Inden for lukkede elektriske driftsområder er passage af køretøjer eller andet mobilt
udstyr under eller i nærheden af spændingsførende dele (uden beskyttelsesanordning) tilladt,
når følgende betingelser er opfyldt (se figur 6.5):
– køretøjet og dets last må ikke komme ind i farezonen: Minimumsafstand for køretøjer
T = N + 100 (min. 500 mm). (N = mindste afstand) Se side 32-33
– minimumshøjden H til spændingsførende dele over tilgængelige gåområder
overholdes (se 6.2.4).
Under disse omstændigheder kan personale kun forblive på køretøjer eller mobilt udstyr, så-
fremt der er tilstrækkelige beskyttelsesforanstaltninger på køretøjet eller det mobile udstyr, fx
kabinetag, til at sikre, at farezonen, der er beskrevet ovenfor, ikke overskrides.
For afstande til siden mellem transportenheder og spændingsførende dele gælder lignende
principper.
6.1.4 Gange og adgangsveje
Bredden af gange og adgangsveje skal være tilstrækkelig til arbejde, betjeningsadgang, nød-
udgang samt til transport af udstyr.
6.1.5 Belysning
Tilgængelige indendørs og udendørs anlæg skal forsynes med passende belysning til daglig
drift.
Nød- og reservebelysning skal om nødvendigt være til stede. Dette kan være et fast anlæg
eller bærbart udstyr.
I små forsyningsstationer er belysning ikke nødvendigvis påkrævet. I sådanne tilfælde skal

tilstedeværelsen og omfanget af belysningen aftales mellem leverandør og bruger.
Alle dele af belysningsanlægget, der kræver vedligeholdelse eller udskiftning, fx af lamper,

skal installeres således, at sikkerhedsafstanden kan overholdes til spændingsførende dele af
højspændingsanlæggget ved korrekte arbejdsprocedurer.
42
6.1.6 Driftssikkerhed
Anlæg skal konstrueres således, at brandbeskyttelse og miljømæssige forhold tilgodeses.
Anlæg skal, hvor det er nødvendigt, beskyttes mod brand, oversvømmelse og forurening. Der
skal også tages forholdsregler til at beskytte vigtige anlæg mod påvirkning fra vejtrafik (salt-
ning, ulykker), hvor det er relevant.
6.1.7 Mærkning
Identifikation og mærkning er påkrævet for at undgå betjeningsfejl og ulykker.
Alle vigtige dele i anlægget fx samleskinnesystemer, koblingsudstyr, koblingsfelter og ledere,

skal være klart, læseligt og holdbart mærket.
Sikkerhedsadvarsler, fx advarselsskilte, vejledningsskilte for sikkerhed og informative skilte,

skal anbringes passende steder i anlægget (se 7.8).
6.2 Åbne udendørs anlæg
Ved opbygning af åbne udendørs anlæg skal der tages hensyn til de minimums fase-fase og
fase-jord afstande, der er angivet i kapitel 4.
Konstruktionen af anlægget skal være udført således, at den forhindrer adgang til farlige om-
råder, idet der tages hensyn til behovet for adgang til drift og vedligeholdelse. Der skal være
opsat ydre hegn, og der skal installeres permanente beskyttelsesforanstaltninger (fx barrierer,
spærringer), hvor sikkerhedsafstande ikke kan overholdes.
6.2.1 Afstande for barrierer
Inden for et anlæg skal følgende mindste beskyttelsesafstande fra spændingsførende dele til
den indvendige side af enhver barriere overholdes (se figur 6.1):
– For faste vægge, uden åbninger, med en minimumshøjde på 1800 mm, er den mindste
barriereafstand B 1 = N. N = Mindste afstand (Se side 32-33)
– For gitre, skærme eller faste vægge med åbninger, med en minimumshøjde på 1800
mm og kapslingsklasse IP1XB, er den mindste barriereafstand B 2 = N + 100 mm for
mærkespændinger større end 52 kV
– For gitre, skærme eller faste vægge med åbninger, med en minimumshøjde på 1800
mm og kapslingsklasse IP2X, er den mindste barriereafstand B 3 = N + 80 mm for
mærkespændinger til og med 52 kV.
For ikke faste barrierer og gitre skal værdierne for afstanden forøges, så der tages hensyn til
enhver tænkelig fejlplacering af barrieren eller gitteret.
6.2.2 Afstande for spærringer
Inden for et anlæg skal følgende minimumsafstande fra spændingsførende dele til den ind-
vendige side af enhver spærring overholdes (se figur 6.1):
– For faste vægge eller skærme mindre end 1800 mm høje, og for bomme, kæder eller
reb, er minimumsafstanden for spærringer O 2 = N + 300 mm (min. 600 mm).
– For kæder eller reb skal værdierne forøges for at tage hensyn til nedhænget.
Hvor det er hensigtsmæssigt, skal spærringer placeres mellem en minimumshøjde på 1200

mm og en maksimumshøjde på 1400 mm.
43
6.2.3 Afstande for ydre grænser
Det ydre hegn ved udendørs anlæg skal have følgende minimumsafstande i overensstemmel-
se med figur 6.2:
– Faste vægge (højde, se 6.2.6) C = N + 1000 mm

– Gitre og skærme (højde, se 6.2.6) E = N + 1500 mm
Den maksimale åbning i gitteret og skærmen må ikke overstige 50 mm.
6.2.4 Mindste højde over tilgængeligt område
I områder, hvor personer har adgang, skal følgende minimumshøjde for spændingsførende
dele være overholdt:
– For spændingsførende dele uden beskyttelsesindretninger skal minimumshøjden være

H = N + 2250 mm (min. 2500), (se figur 6.3). Højden H henviser til det største leder-
nedhæng (se kapitel 3).
– Det nederste punkt af enhver isolation, fx den øverste kant af en isolators metalliske
fastgørelsespunkt, må ikke være mindre end 2250 mm over tilgængelige områder,
medmindre andre passende forholdsregler er taget for at forhindre adgang.
Hvor reduktion af sikkerhedsafstandene kan ske som følge af sne på tilgængelige områder,
skal ovenstående værdier forøges.
6.2.5 Afstande til bygninger
Hvor uisolerede ledere krydser bygninger, som befinder sig i et udendørs anlæg (se figur 6.4),
skal følgende afstande til taget overholdes ved største nedhæng:
– Afstandene angivet i 6.2.4 for spændingsførende dele over tilgængelige områder, hvor
taget er tilgængeligt, når lederne er spændingsførende.
– N + 500 mm, hvor der ikke er adgang til taget, når lederne er spændingsførende.
– O 2 fra kanten af taget, hvis taget er tilgængeligt, når lederne er spændingsførende.
Hvor uisolerede ledere er tæt på bygninger, som befinder sig i et udendørs anlæg, skal føl-
gende afstande overholdes ved største nedhæng eller udsving i tilfælde af bevægelige ledere:
– Ydervæg med uafskærmede vinduer: Mindste afstand er givet ved D V i overensstem-

melse med bestemmelserne for Drift af elforsyningsanlæg, afsnit 5.
– Ydervæg med afskærmede vinduer (afskærmet som angivet i 6.2.1): Afstand B 2 , i
overensstemmelse med 6.2.1.
– Ydervægge uden vinduer: N
6.2.6 Ydre hegn og adgangsdøre
Uvedkommende adgang til udendørs anlæg skal forhindres ved hjælp af ydre hegn. Højden
og konstruktionen af hegnet skal forhindre klatring.
Ydre hegn skal være mindst 1800 mm høje, og den nederste kant må ikke være mere end 50
mm over jorden (for afstande se figur 6.2).
Adgangsdøre og porte til udendørs anlæg skal være forsynet med låse.
Ydre hegn og adgangsdøre skal være mærket med sikkerhedsskilte i overensstemmelse med
7.8.
I nogle tilfælde kan yderligere forholdsregler være nødvendige af hensyn til den offentlige sik-
kerhed.
44
Yderligere foranstaltninger kan være krævet i nogle anlæg for at forhindre adgang gennem
udgravning under hegnet.
6.3 Åbne indendørs anlæg
Ved opbygningen af åbne indendørs anlæg skal der tages hensyn til de minimumsværdier for
fase-fase og fase-jord afstande, der er angivet i kapitel 4 (se tabellerne 1 til 3).
Konstruktion af anlægget skal være udført således, at den forhindrer adgang til farlige områ-
der, idet der dog tages hensyn til behovet for adgang til drift og vedligeholdelse. Derfor skal
sikkerhedsafstande eller permanente beskyttelsesforanstaltninger være tilvejebragt i anlæg-
get.
Afstande til barrierer, sikkerhedsafstande og minimumshøjder, se 6.2
For bygninger, korridorer, flugtveje, døre og vinduer, se 6.5.
For faste vægge eller gitre, der er mindre end 1800 mm høje, og for spærringer som bomme,
kæder eller reb, er minimumsafstanden
O 1 = N + 200 mm (min. 500 mm, se figur 6.1)
For kæder eller reb skal værdierne forøges for at tage hensyn til nedhænget. Hvor det er hen-
sigtsmæssigt, skal de placeres inden for en minimumshøjde på 1200 mm og en maksimums-
højde på 1400 mm.
6.4 Anlæg af fabriksfremstillede, typetestede kapslede koblingsanlæg
6.4.1 Almindeligt
Dette afsnit angiver supplerende krav til eksterne forbindelser, opstilling og drift af udstyr på
opstillingsstedet. Anlægget skal, afhængig af anlægstypen og de lokale forhold, dimensione-
res og konstrueres således, at skader på mennesker og ejendom undgås.
Fabriksfremstillede, typetestede højspændingskoblingsanlæg skal fremstilles og prøves i

overensstemmelse med de relevante standarder.
Koblingsanlægget skal være egnet til formålet, være overskueligt og udformet således, at alle
væsentlige dele er tilgængelige i forbindelse med opstilling, drift og vedligeholdelse. Opbyg-
ningen og adgangsforholdene skal være således, at samling på stedet er mulig. Der bør tages
hensyn til eventuelle fremtidige udvidelser.
Der skal træffes passende foranstaltninger for eksterne forbindelser. Ledere og kabler skal
vælges og placeres således, at det sikres, at isolationsniveauet mellem ledere og mellem
hver leder og omkringliggende jordede metalliske konstruktionsdele er tilstrækkeligt.
Sikkerhedsindretninger til at ventilere eller aflaste overtryk fra en intern fejl skal udformes og
placeres således, at de ved korrekt funktion ikke udsætter driftspersonalet for fare. Akkumule-
ring af farlige koncentrationer af gas eller spaltningsprodukter i betjeningsrum skal undgås.
6.4.2 Yderligere krav til gasisolerede metalkapslede koblingsanlæg
6.4.2.1 Udformning
Hvis platforme og stiger er nødvendige for drift og vedligeholdelse, skal de udformes og pla-
ceres således, at de giver sikker adgang for personalet. Disse platforme og stiger kan være
faste eller flytbare.
45
Der skal om nødvendigt træffes foranstaltninger til at beskytte koblingsanlægget mod farlige
vibrationer fra transformere/reaktorer med gasisolerede forbindelser. Bælge kan anvendes til
at kompensere for varmeudvidelse, opstillingstolerancer og bevægelser i fundamentet.
For gasisolerede anlæg med flere trykkamre skal der være tydelig markering, som viser an-
læggets konstruktion og opdeling. Kontrolapparater skal være tydeligt markeret og placeres,
så de let kan overvåges.
Gasrørledninger og fittings skal beskyttes i områder, hvor der kan forudses mekanisk skade.
SF 6 gasrørledninger skal mærkes, hvor der er mulighed for forveksling med andre rørlednin-
ger.
6.4.2.2 Opstilling på stedet
Opstilling af gasisolerede anlæg (GIS) bør udføres i rene omgivelser.
For udendørs anlæg kan det være nødvendigt at sørge for en passende midlertidig overdæk-
ning af arbejdsområdet for at beskytte udstyret, så længe anlægs- eller vedligeholdelsesar-
bejde foregår.
For arbejde med gas, se 8.4.
For SF 6 lækage, se 7.7.2 og 7.7.3.
6.4.2.3 Overspændingsbeskyttelse
Beskyttelse af gasisolerede anlæg mod overspændinger bør normalt udføres med overspæn-
dingsafledere på afgreningerne. I nogle tilfælde er beskyttelsen, som dette udstyr giver, ikke
tilstrækkelig. Den situation opstår hovedsageligt under følgende omstændigheder:
– lang afstand mellem det gasisolerede anlæg og transformere,

– transformere forbundet til det gasisolerede anlæg med kabler,
– lange samleskinner, der er åbne i enderne,
– kabeltilslutning til luftledninger,
– områder med stor sandsynlighed for lynnedslag.
I disse situationer kan yderligere overspændingsafledere være krævet. Deres placering skal
baseres på erfaring med lignende situationer eller på beregninger.
6.4.2.4 Jording
Kapslingen af gasisolerede anlæg skal forbindes til jordingsanlægget i mindst følgende punk-
ter:
a) I hvert felt
– tæt ved afbryderen,
– tæt ved kabelmuffen,
– tæt ved hornet på SF 6 anlægget,
– tæt ved måletransformeren.
b) På samleskinnerne
– i begge ender og ved mellemliggende punkter, afhængig af samleskinnens
længde.
De tre separate kapslinger ved enkeltfasede gasisolerede anlæg skal forbindes sammen før
jording. Forbindelsen skal enten være dimensioneret til at føre den nominelle strøm fra felter-
46
ne og samleskinnerne, eller hvis en forbindelse med mindre tværsnit benyttes, skal det være
eftervist ved afprøvning, at der ikke opstår nogen fare under drift.
Ved flangesamlinger er supplerende forbindelser ikke påkrævet, hvis det kan sikres, at flan-
gens kontakttryk giver tilstrækkelig forbindelse ved høje frekvenser.
Jordledere for overspændingsafledere til beskyttelse af gasisolerede anlæg skal være forbun-
det til kapslingen med så kort en forbindelse som muligt.
Metalliske skærme (fx metalkapslinger, armerede kapper, skærme) på kabler med nominelle
spændinger over 1 kV bør forbindes direkte til det gasisolerede anlægs kapsling.
I særlige tilfælde, fx ved katodisk beskyttelse af kabler, kan det være nødvendigt at adskille
jordforbindelsen af kablerne fra det gasisolerede anlægs kapsling. I disse tilfælde anbefales
det at installere en overspændingsafleder.
6.5 Krav til bygninger
6.5.1 Indledning
Dette afsnit angiver kravene til de områder og lokaliteter, hvori det elektriske udstyr for høj-
spændingsanlæg installeres.
6.5.2 Bygningsbestemmelser
6.5.2.1 Almindeligt
Til bærende bygningsdele må der kun anvendes ikke-brændbare materialer.
Skillevægge, vægbeklædninger og kapslinger skal være af materialer med lav brændbarhed.

Note Prøvning af brandfare er under overvejelse i IEC TC 89.
Elektriske driftsområder skal konstrueres således, at det forhindrer indtrængen af vand og

minimerer kondensering.
Materialer anvendt til vægge, lofter og gulve må ikke tage skade af fugtighed eller lækage.
Hvis kravet ikke kan opfyldes, skal der tages forholdsregler til at forhindre konsekvenserne af
en lækage eller af fugtighedens indflydelse på driftssikkerheden.
Ved konstruktion af bygningen skal der tages hensyn til den forventede mekaniske belastning
og det interne tryk forårsaget af en kortslutning.
Rørledninger eller andet udstyr anbragt sammen med elektriske anlæg, skal være udformet
således, at det elektriske anlæg ikke bliver påvirket i tilfælde af skade på disse.
6.5.2.2 Specifikationer for vægge
Den mekaniske styrke af bygninger skal være tilstrækkelig til at modstå alle statiske og dy-
namiske belastninger som følge af normal drift af anlægget.
Rørledninger og ledningssystemers føringsveje må ikke påvirke væggenes bygningsmæssige

forhold.
Tilgængelige beklædninger, der udgør den ydre overflade af bygningen, må ikke kunne fjer-
nes udefra. Materialer, der anvendes til ydre kapslinger, skal kunne modstå de atmosfæriske
påvirkninger (regn, sol, korrosive atmosfærer, osv.).
47
6.5.2.3 Vinduer
Vinduer skal være udformet således, at adgang for uvedkommende personer er besværligt.
Dette krav kan anses opfyldt ved en eller flere af følgende forholdsregler:
– vinduet er fremstillet af brudsikkert materiale,

– vinduet er afskærmet,
– den nederste del af vinduet er mindst 1800 mm over adgangsniveau,
– bygningen er omgivet af et ydre hegn, der er mindst 1800 mm højt.
6.5.2.4 Tage
Hvis loftet i koblingsrummet også er taget på den bygning, der udgør trykaflastning, skal for-
ankringen af taget til væggene være tilstrækkelig.
6.5.2.5 Gulve
Gulvene skal være flade og stabile og kunne bære de statiske og dynamiske belastninger.
Hævede gulve skal være udformet således, at spredning af brand er forhindret.
6.5.3 Koblingsrum
Dimensionerne af rummet og af de krævede trykaflastningsåbninger afhænger af koblingsan-

læggets type og kortslutningsstrøm og skal angives af fabrikanten.
Hvis trykaflastningsåbninger er nødvendige, skal de konstrueres og placeres således, at

mennesker eller ejendom ikke er i fare, når disse aktiveres (udblæsning på grund af kortslut-
ning).
6.5.4 Serviceområder
Serviceområder er korridorer, gange, adgangsveje, transportveje og flugtveje.
Gange og adgangsveje skal være tilstrækkeligt dimensioneret for udførelse af arbejde, drift af
koblingsanlæg og transport af udstyr.
Gange skal være mindst 800 mm brede.
Bredden af gangene må ikke reduceres, selv når dele af udstyret rager ud i gangene, fx fast
installerede betjeningsmekanismer eller afbrydervogne udtrukket til isoleret stilling.
Flugtveje skal altid være mindst 500 mm, selv når bevægelige dele eller åbne døre går ind i
flugtvejene.
Dørene på koblingsanlæg eller til felter bør lukke i flugtretningen.
For opstillings- og serviceveje adskilt fra anlæg med en fast væg er en bredde på 500 mm
tilstrækkelig.
Under lofter, afdækninger eller kapslinger, undtagen kabelføringsveje, kræves en minimums-

højde på 2000 mm.
Udgange skal placeres således, at længden af flugtvejen inde i rummet ikke overstiger 40 m
for anlæg med mærkespændinger større end 52 kV og 20 m for mærkespændinger til og med
52 kV. Dette gælder ikke for tilgængelige samleskinnekanaler og kabelkanaler.
48
Hvis en betjeningsgang ikke overstiger 10 m, er en udgang nok. Er den mere end 10 m, skal
der være en udgang eller en nødudgang i begge ender af flugtvejen.
Permanent installerede stiger eller lignende er tilladt i forbindelse med nødudgange i flugtve-
je.
6.5.5 Døre
Adgangsdøre skal være forsynet med låse.
Adgangsdøre skal åbne udad og være forsynet med advarselsskilte i overensstemmelse med
7.8. Side 64
Døre, som fører ud til det fri, skal være af et materiale med lav brændbarhed, undtagen når
bygningen er omgivet af et ydre hegn, der er mindst 1800 mm højt.
Døre mellem forskellige rum inden for et lukket elektrisk driftsområde behøver ikke være for-
synet med låse.
Det skal være muligt at åbne nødudgangsdøre indefra uden at anvende en nøgle ved hjælp af
en haspe eller en anden simpel indretning, selv når dørene er låst udefra. Dette krav behøver
ikke være opfyldt i små anlæg, hvor det er nødvendigt, at døren er åben under betjening og
vedligeholdelse.
Minimumshøjden på en nødudgangsdør skal være 2000 mm og bredden af den fri åbning skal
være mindst 750 mm.
6.5.6 Dræning af dielektriske væsker
Ved anvendelse af dielektriske væsker skal der træffes beskyttelsesforanstaltninger som an-
givet i 7.7.
6.5.7 Ventilation
Dvs. køling, opvarmning, ventilation.
De nødvendige indendørs klimatiske betingelser skal etableres ved brug af passende op-
varmning, ventilation eller kølingssystemer, eller alternativt ved bygningens konstruktion.
Det anbefales at anvende naturlig ventilation for transformere.
Overvågning af blæserdrift anbefales.
Ventilationsåbninger skal udformes således, at man undgår enhver farlig nærhed til spæn-
dingsførende dele og farlig indtrængen af fremmedlegemer.
Kølings- og varmeoverføringsmedier må ikke indeholde mekaniske urenheder eller kemisk

aggressive substanser i mængder eller med egenskaber, som kan udgøre en fare for den kor-
rekte funktion af udstyret.
Filtre eller varmevekslere skal benyttes, hvor det er nødvendigt.
Mekaniske ventilationssystemer skal opbygges og placeres således, at inspektion og vedlige-

holdelse kan udføres under drift af koblingsanlægget.
49
6.5.8 Bygninger som kræver særlige overvejelser
For højspændingsanlæg i offentlige bygninger eller beboelsesejendomme skal der tages hen-
syn til de supplerende krav, der gælder for disse bygninger.
6.6 Fabriksfremstillede stationer for højspænding og lavspænding
Regler for udførelse og prøvning, se EN 61330.
Kompaktstationer skal placeres således, at der er ringe sandsynlighed for, at de bliver beska-
diget af vejkørende trafik. Der skal være passende plads til drift og vedligeholdelse.
6.7 Mastestationsanlæg
Minimumshøjden for spændingsførende dele over tilgængelige ståflader skal være
H´ = 4300 mm for mærkespændinger U m til og med 52 kV,

H´ = N + 4500 mm (min. 6000 mm) for mærkespændinger U m over 52 kV,
(se figur 6.2)
Hvor reduktionen af sikkerhedsafstandene som følge af sne på tilgængelige ståflader skal ta-
ges i betragtning, skal værdierne angivet ovenfor forøges.
Betjeningshåndtag for adskillere og sikringer skal placeres således, at de kan betjenes uden
fare. Betjeningshåndtag for adskillere skal om nødvendigt være aflåselige. Betjeningsstænger
skal opfylde kravene i den relevante standard.
Sikker kortslutning og jording af luftledningerne skal være mulig.
Spærring Barriere
Luftledning
N = mindste afstand
Isolator O = afstand ved spærring
B = afstand ved barriere
Ståflade
Indendørs
Faste vægge uden åbninger
Udendørs
Gitre/skærme
- IP1XB (U m > 52 kV)
Gitre/skærme
- IP2X U m 52 kV)
Barriere mindre end 1800 mm Ikke tilgængelige områder
eller bomme, kæder, reb bag en spærring eller
barriere
Figur 6.1 Beskyttelse mod direkte berøring ved hjælp af barrierer eller spærringer i lukkede
elektriske driftsområder (afstande i mm)
50
H’ = Mindste afstand til spæn-
dingsførende dele over ståflader
ved det ydre hegn
N = Mindste afstand
Hvis afstanden til

spændingsførende dele er
mindre end H, skal
beskyttelse med barriereer
Areal uden eller spærringer foretages
spændings-
førende dele
og isolatorer Hvis afstanden er mindre
end 2250 mm, skal
beskyttelse med barrier
eller spærringer foretages
Ståflade
Faste vægge
Gitre / skærme
Figur 6.2 Afstande og minimumshøjder ved det ydre hegn (afstande i mm)
N = mindste afstand
D L , D V se afsnit 5, Drift af
elforsyningsanlæg
Fare
Zone
Spændings-
førende del
Ståflade
Figur 6.3 Mindste højde og mindste arbejdsafstande i lukkede elektriske driftsområder (afstande
i mm)
51
D V se afsnit 5, Drift af N = mindste afstand
Elforsyningsanlæg
1) Taget er ikke tilgængeligt, når lederne er spændingsførende

2) Taget er tilgængeligt, når lederne er spændingsførende
Ydre væg med uskærmede vinduer
B2 N + 100 N = mindste afstand
Ydre væg med skærmede vinduer
N = mindste afstand
3) O 2 N + 300 (min 600) hvis taget er tilgængeligt, når lederne

er spændingsførende
Ydre væg uden vinduer
Figur 6.4 Nærhed med bygninger (i lukkede elektriske driftsområder) (afstande i mm)
52
Indendørs anlæg
Køretøj Transportvej
T = N + 100 (min. 500)
N = Minimumsafstand
Udendørs anlæg
(uden barriere)
Ståflade
Køretøj Transportvej
Figur 6.5 Mindste afstande ved transport
53
KAPITEL 7
SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER
Anlæg skal udføres således, at det tillader drifts- og vedligeholdelsespersonalet at bevæge
sig rundt på et hvilket som helst sted i anlægget og kunne betjene anlægget sikkert inden for
rammerne af deres opgaver og bemyndigelser.
Specielle vedligeholdsarbejder, forberedende arbejder og reparationsarbejder, som medfører

arbejde nær ved eller på spændingsførende dele, skal udføres under iagttagelse af de be-
stemmelser, procedurer og sikkerhedsafstande, som er angivet i afsnit 5, Drift af elforsy-
ningsanlæg.
7.1 Beskyttelse mod direkte berøring
7.1.1 Almindeligt
Anlæg skal konstrueres således, at man undgår utilsigtet berøring af spændingsførende dele
eller utilsigtet indtrængen i farezonen omkring spændingsførende dele.
Der skal udføres beskyttelse af spændingsførende dele, dele kun med driftsisolation og dele,
som kan antage et farligt potentiale.
Eksempler på sådanne dele er:
– udsatte spændingsførende dele,

– dele af anlæg, hvor jordede metalliske kapper eller ledende skærme på kabler er fjer-
net,
– kabler og tilbehør uden jordede metalliske kapper eller uden jordede ledende skærme,
samt bøjelige kabler uden ledende skærme,
– stikforbindelser og ledende kapper på kabler, hvis de kan føre en farlig spænding,
– isolatorers isolerende dele og andre lignende dele, som fx elektrisk udstyr isoleret
med støbemasse, hvis der kan forekomme en farlig berøringsspænding,
– rammer eller kapslinger til kondensatorer, omformere eller transformere, som kan væ-
re spændingsførende under normal drift,
– viklinger i elektriske maskiner, transformere og reaktorer.
Beskyttelsen kan opnås på forskellige måder, afhængig af om anlægget er beliggende i eller

uden for et lukket elektrisk driftsområde.
7.1.2 Foranstaltninger til beskyttelse mod direkte berøring
7.1.2.1 Følgende beskyttelsesmåder kan benyttes:

– beskyttelse vha. kapsling,
– beskyttelse vha. barriere,
– beskyttelse vha. spærring,
– beskyttelse ved placering uden for rækkevidde.
7.1.2.2 Udformning af beskyttelsesforanstaltninger
Barrierer kan være faste vægge, døre eller skærme (trådgitre) med en minimumshøjde på
1800 mm for at sikre, at ingen del af kroppen kan nå ind i farezonen omkring spændingsfø-
rende dele.
Spærringer kan fx være dæksler, bomme, kæder og reb så vel som vægge, døre og skærme,
der er mindre end 1800 mm høje og derfor ikke kan betragtes som barrierer.
54
Beskyttelse ved placering uden for rækkevidde opnås ved at placere spændingsførende dele
uden for den zone, en person kan nå med en hånd i en hvilken som helst retning, når perso-
nen befinder på en ståflade (se kapitel 6).
Indretninger, der anvendes som beskyttelsesforanstaltninger mod direkte berøring, såsom

vægge, dæksler, spærringer osv., skal være mekanisk robuste og sikkert fastgjort.
Låger til koblingsanlæg eller felter, der benyttes som en del af en kapsling, skal udformes så-
ledes, at de kun kan åbnes ved benyttelse af værktøj eller en nøgle. I områder uden for luk-
kede elektriske driftsområder skal disse låger forsynes med låse.
Flytbare ledende beskyttelsesindretninger skal sikres således, at afstanden til barrieren eller
spærringen fastholdes ved korrekt anvendelse, ellers skal beskyttelsesindretningerne fremstil-
les af isolerende materiale eller tørt træ. Det er tilladt, at en bom kan fjernes uden anvendelse
af værktøj.
I områder eller rum, der er tilgængelige for offentligheden, må beskyttelsesindretninger ikke

let kunne fjernes med almindeligt værktøj.
7.1.3 Krav til beskyttelse
7.1.3.1 Beskyttelse uden for lukkede elektriske driftsområder
Uden for lukkede elektriske driftsområder er kun beskyttelse ved kapsling eller ved placering
uden for rækkevidde tilladt.
Når der anvendes beskyttelse ved kapsling, skal kapslingsklassen som minimum opfylde kra-
vene til IP23D i overensstemmelse med EN 61330.
Note En undtagelse er ventilationsåbninger, de skal dog være udført således, at en lige tråd ikke kan træn-
ge ind i udstyret, på en måde så der opstår fare ved nærhed med dele, som skal være beskyttet mod direkte
berøring.
Når beskyttelse ved placering uden for rækkevidde anvendes, skal de lodrette afstande mel-
lem tilgængelige ståflader og de dele, der skal beskyttes mod direkte berøring, være i over-
ensstemmelse med 6.2.6 eller figur 6.2.
7.1.3.2 Beskyttelse inden for lukkede elektriske driftsområder
Inden for lukkede elektriske driftsområder er beskyttelse tilladt ved kapsling, barriere, spær-
ring eller placering uden for rækkevidde.
Når der anvendes beskyttelse ved kapsling, skal kapslingsklassen mindst opfylde kravene til
IP2X. Det kan dog være nødvendigt at træffe særlige foranstaltninger for at beskytte mod fa-
rer, der opstår som følge af lysbuefejl.
Ved beskyttelse med barrierer gælder 6.2.1.
Ved beskyttelse med spærring gælder 6.2.2 og 6.3.
Ved beskyttelse med placering uden for rækkevidde gælder 6.2.4 og 6.2.5.
Note For mere detaljerede krav vedrørende ydre hegn, transportveje, krydsninger og nærhed med bygnin-
ger osv. se kapitel 6.
7.1.3.3 Beskyttelse under normal drift
Beskyttelsesforanstaltningerne i et anlæg skal tage hensyn til behovet for betjening, styring
og vedligeholdelse, som fx:
– betjening af en effektafbryder eller en adskiller,
55
– udskiftning af en sikring eller en lampe,
– justering af en indstillingsværdi på et apparat,
– tilbagestilling af et relæ eller en indikator,
– arbejdsjording,
– placering af en midlertidig isolationsplade,
– aflæsning af temperatur eller olieniveau på en transformer.
I anlæg med U m 52 kV, hvor døre eller dæksler skal åbnes for at udføre betjening eller ved-
ligeholdelse, kan det være nødvendigt at placere faste ikke-ledende bomme som en advarsel.
7.2 Måder til beskyttelse af personer mod indirekte berøring
Foranstaltninger til beskyttelse af personer mod indirekte berøring er angivet i kapitel 9.
7.3 Måder til beskyttelse af personer, der arbejder på elektriske anlæg
Elektriske anlæg skal konstrueres og installeres således, at de nødvendige foranstaltninger til

at sikre personer, der arbejder i eller på et elektrisk anlæg, kan benyttes. Der skal tages hen-
syn til bestemmelserne for drift af elforsyningsanlæg (afsnit 5). Arbejdsprocedurer skal aftales
mellem fabrikant og bruger.
7.3.1 Udstyr til adskillelse af anlæg eller apparater
Der skal forefindes udstyr, således at hele anlægget eller dele deraf kan adskilles, afhængig
af kravene i driftsbestemmelserne.
Dette kan opnås ved hjælp af adskillere eller lastadskillere (se 5.2) eller ved afbrydelse af en
del af anlægget, fx ved fjernelse af lasker eller kabelstropper. I sidstnævnte tilfælde, se 4.4.1.
Anlæg eller dele af anlæg, som kan spændingssættes fra flere kilder, skal udføres således, at
alle disse kilder kan adskilles.
Hvis udstyrs stjernepunkter er forbundet parallelt, skal det være muligt at adskille disse en-
keltvis. Dette gælder også for tilhørende slukkespoler og modstande. Overspændingsbeskyt-
telsen skal bibeholdes.
Hvor udstyr stadig kan have en farlig spænding efter fuldstændig adskillelse fra anlægget, fx
kondensatorer, skal der findes indretninger til at aflade dem.
Gnistgab må kun isoleres med ekstra isolation, når lækstrømme fra klemmerne på den ene
side til klemmerne på den anden side er forhindret.
7.3.2 Indretninger til sikring mod genindkobling
Aktiveringskraften (dvs. fjederkraft, lufttryk, elektrisk energi) eller styringen af kraftmekanis-

men, der anvendes til drift af koblingsanlæg til adskillelsesformål, skal med egnede indretnin-
ger kunne sættes ud af drift. Brugere kan kræve, at disse indretninger skal kunne aflåses.
Hvor sikringer eller automatsikringer til iskruning erstattes af skruehætter eller blindpropper
og anvendes til adskillelse, må disse indretninger kun kunne fjernes ved anvendelse af et
passende værktøj som fx en nøgle.
Manuelt betjente lastafbrydere skal tillade mekaniske låseindretninger til forhindring af gen-
indkobling.
56
7.3.3 Indretninger til kontrol af spændingsløs tilstand
Indretninger til kontrol af spændingsløs tilstand skal anvendes, hvor det er påkrævet i henhold
til driftsbestemmelserne. Omfanget af et sådant krav skal aftales mellem leverandør og bru-
ger.
Disse indretninger skal kunne kontrollere den spændingsløse tilstand alle steder, hvor der ud-
føres arbejdet på dele, som tidligere har været spændingsførende, uden fare for den person,
der udfører opgaven.
Både fast udstyr og bærbart udstyr (se IEC 61243) kan anvendes til at opfylde dette krav.
7.3.4 Indretninger til jording og kortslutning
Alle dele af et anlæg, som kan adskilles fra forsyningen, skal udføres således, at de kan jor-
des og kortsluttes.
Udstyr (fx transformere eller kondensatorer) skal være forsynet med et system til jording og
kortslutning på anlægsstedet, undtagen hvor udstyret er beliggende i umiddelbar nærhed af
det tilhørende koblingsanlæg. Dette krav gælder ikke for de dele af et system, hvor det ikke er
praktisk muligt, eller som ikke er egnet dertil (fx transformere og elektriske maskiner med
flangemonterede kabelafslutninger eller kabeltilslutningsbokse). I de tilfælde skal jording og
kortslutning udføres i de tilhørende felter på henholdsvis primær- og sekundærsiden. Det skal
normalt være muligt at jorde og kortslutte begge sider af en transformer.
Følgende jordings- og kortslutningsindretninger skal kunne leveres. Omfanget skal aftales

mellem leverandør og bruger:
– jordingssluttere (fortrinsvis kortslutningssikre),

– jordingsvogne,
– transportable jordingsstænger og kortslutningsudstyr (se EN 61230),
– styrede jordingsstænger og kortslutningsudstyr (se EN 61219).
På alle dele af et anlæg skal der etableres egnede og let tilgængelige tilslutningspunkter på
jordingsanlægget og på de spændingsførende dele til tilslutning af jordings- og kortslutnings-
udstyr. Koblingssteder og skillesteder skal udføres således, at jordings- og kortslutningsud-
styret kan forbindes til jordingsklemmerne i overensstemmelse med reglerne for arbejde nær-
ved anlæg under spænding.
Når jording og kortslutning sker ved hjælp af fjernstyrede jordsluttere, skal jordslutterens posi-
tion transmitteres pålideligt tilbage til fjernstyringsstedet.
7.3.5 Udstyr, der fungerer som barrierer mod spændingsførende dele
Alle afgrænsningselementer såsom vægge, gulve osv. skal konstrueres i henhold til 6.2 eller
6.3.
Såfremt vægge eller beskyttende indretninger ikke anvendes, skal adskillelsen til nabofelter
eller nabosektioner ske ved en passende afstand.
Hvis sikkerhedsafstande ved arbejde ikke kan overholdes, skal spændingsførende dele i nær-
heden af arbejdsstedet kunne afdækkes med indskudsplader eller vægge således, at man
forhindrer, at nogen dele af kroppen, værktøj, udstyr eller materiel utilsigtet kommer inden for
sikkerhedsafstanden.
7.3.5.1 Flytbare skærme og indskudsplader skal opfylde følgende krav:

a) Kanterne af den isolerende adskillelse må ikke befinde sig inden for farezonen.
b) Spalter er kun tilladt uden for farezonen
57
– op til 10 mm brede uden begrænsning,
– op til 40 mm brede, forudsat at afstanden fra kanten til det farlige område
er mindst 100 mm,
– op til 100 mm brede i området omkring adskillerens sokkel.
Isolerede indskudsplader, der anvendes som barrierer mod spændingsførende dele, skal væ-
re en del af udstyret eller være leveret separat i overensstemmelse med driftsbestemmelser-
ne efter aftale mellem leverandør og bruger.
Isolerede indskudsplader skal kunne fastgøres således, at deres stilling ikke utilsigtet kan
ændres, så det kan medføre en faretruende situation.
Det skal være muligt at installere og fjerne isolerede indskudsplader uden komme ind i fare-
zonen.
Note Dette kan opnås ved valg af den isolerende adskillelse (fx vinklet plade, isolationsstænger hørende til
anlægget, egnede betjeningsstænger) eller af anlægget selv (fx bomme).
7.3.5.2 For anlæg uden fast installerede skillevægge skal egnede indskudsplader medleveres
for at isolere tilstødende spændingsførende felter eller skillesteder i overensstemmelse med
driftsbestemmelserne. Omfanget skal aftales mellem leverandør og bruger.
Plader til adskillelse, som når ind i farezonen ved installation eller demontering, eller som lig-
ger inden for farezonen efter montering, skal opfylde kravene til isolerende indskudsplader.
7.3.6 Opbevaring af udstyr til forebyggelse af uheld
Hvis udstyr til forebyggelse af uheld er opbevaret ved anlægget, skal det være anbragt et let
tilgængeligt sted, hvor udstyret er beskyttet mod fugt, snavs og skade.
7.4 Beskyttelse mod farer forårsaget af lysbuer
Koblingsanlægget skal konstrueres, så personale i størst mulig omfang er beskyttet mod lys-
buer ved betjening.
Følgende liste over foranstaltninger til beskyttelse mod farer forårsaget af lysbuer er angivet
som en vejledning i udformning og konstruktion af elektriske anlæg. Omfanget skal aftales
mellem leverandør og bruger.
– Beskyttelse mod betjeningsfejl. Beskyttelsen kan fx udføres ved hjælp af følgende midler:
lastadskillere i stedet for adskillere,
kortslutningssikre jordsluttere,
tvangskoblingsindretninger (aflåsning),
nøgleaflåsning.
– Driftsgange, der er så korte, høje og brede som muligt (se 6.5).
– Massive skærme som kapsling eller barriere i stedet for perforerede skærme eller trådnet.
– Udstyr, der kan modstå indre lysbuefejl i stedet for åbent udstyr.
– Bortledning af lysbueprodukter fra betjeningspersonale og om nødvendigt ventileret uden
for bygningen.
– Brug af strømbegrænsende indretninger.
– Meget kort udløsningstid, som kan opnås ved hurtigtvirkende relæer eller indretninger, der
er følsomme over for tryk, lys eller varme.
– Betjening af anlægget fra en sikker afstand.
58
7.5 Beskyttelse mod direkte lynnedslag
Forskellige metoder til analyse og beregning er under overvejelse. En af metoderne er den af

IEC fastlagte geometriske beskyttelseskugle model. Den anvendte metode skal aftales mel-
lem leverandør og bruger.
Brugeren bør vælge det beskyttelsesniveau og den beskyttelsesmetode, der skal anvendes.
Se et eksempel i bilag H.
Indfangere og skærmtråde skal jordforbindes til fælles jordingsanlæg.
Det er ikke nødvendigt at forsyne en stålkonstruktion med en separat jordleder, da den i sig
selv leder lynstrømmen.
Skærmtråde skal forbindes til stålkonstruktionen for at sikre, at lynstrømmen flyder til jord. For
bygninger og lignende konstruktioner, se ENV 61024-1.
Note Af tekniske og økonomiske årsager kan skade forårsaget af lynnedslag ikke helt undgås.
7.6 Beskyttelse mod brand
7.6.1 Almindeligt
Der skal tages hensyn til andre myndigheders krav til brandbeskyttelse ved udformning af an-
lægget.
Det skal sikres, at nødudgange og flugtveje kan anvendes i tilfælde af brand.
Brugeren eller ejeren af anlægget skal angive krav til fast slukningsudstyr for at begrænse
skader forårsaget af brand.
Afhængig af anlæggets størrelse og betydning skal der monteres automatiske indretninger til
beskyttelse mod overbelastninger, indre og ydre fejl.
Udstyr, i hvilket der kan forekomme gnistdannelse eller høje temperaturer, fx elektriske ma-
skiner, transformere, modstande, adskillere og sikringer, må ikke anvendes i driftsområder,
hvor der er brandfare, medmindre udstyret er konstrueret, så det ikke kan antænde let
brændbare materialer.
Hvis dette ikke kan sikres, er specielle forholdsregler nødvendige, fx brandhæmmende skille-
vægge.
7.6.2 Transformere, reaktorer
For identifikation af kølemiddel-typer, se 5.2.2.1.
EN 61100 klassificerer isolerende væsker efter brandpunkt og varmeværdi.
HD 464 S1 A2:1991 klassificerer tørtransformere efter deres brandegenskaber.
Ved beskyttelsesforanstaltninger mod brand skal ovennævnte standarder, transformernes

konstruktionstype og tranformernes omgivelsesforhold tages i betragtning.
7.6.2.1 Udendørs anlæg
Anlæg skal være således udført, at brand i en transformer med en mærkeeffekt over 1 MVA
ikke udgør brandfare for andre transformere eller objekter. Af hensyn til dette er en passende
afstand G nødvendig. Vejledende værdier er givet i tabel 4.
59
Tabel 4: Transformerafstande
Mærkeeffekt i MVA Afstand G i m
Over 1 op til 10 3
Over 10 op til 40 5
Over 40 op til 200 10
Over 200 15
Hvis der er installeret automatisk brandslukningsudstyr, kan afstanden G reduceres.
Hvor transformere under 1 MVA er installeret tæt ved let brændbare vægge, kan specielle
forholdsregler mod brand være nødvendige, afhængig af bygningens art og anvendelse.
De følgende specifikationer er ikke relevante for midlertidige anlæg.
7.6.2.1.1 Kølevæske type O1
Hvis olie-isolerede transformere med kølevæske type O1 er installeret udendørs, skal afstan-
dene G (tabel 4) sikres ved udformning og placering af udstyr mellem transformere og andre
objekter.
Såfremt det ikke er muligt at tilvejebringe en passende afstand som angivet i tabel 4, skal der
være brandsikre skillevægge med følgende dimensioner:
a) Mellem transformere (for detaljer, se figur 7.1), skillevægge EI 60 i overensstemmelse

med Tillæg 4 til Bygningsreglementet af 1995:
– højde: øverste del af ekspansionsbeholderen (hvis der er nogen), ellers øverste
del af transformerbeholderen,
– længde: bredde eller længde af oliesumpen, afhængig af transformerens oriente-
ring.
b) Mellem transformere og skillevægge EI 60; bygningsvægge REI 90 (for detaljer se fi-
gur 7.2) i overensstemmelse med Tillæg 4 til Bygningsreglementet af 1995.
Fælles sump eller opsamlingskar for flere transformere skal placeres således, at en brand i et
af karrene ikke kan sprede sig til et andet kar.
Det samme gælder for individuelle sumpe, som er forbundet til opsamlingskarret for andre
transformere. Singels eller rør fyldt med væske kan fx anvendes til formålet. Udformninger,
som normalt vil slukke flammer i den udflydende væske, foretrækkes, fx ved hjælp af et lag
sten (ca. 300 mm dybt med en kornstørrelse på ca. 40/60 mm), som slukker den brændende
olie, der trænger igennem.
7.6.2.1.2 Kølevæske type K2/K3 og tørtransformer type F0
Hvis transformere med lav brændbarhed af typen K2/K3 og tørtransformere type F0 er instal-
leret udendørs, skal der træffes de samme beskyttelsesforanstaltninger, men ved anvendelse
af 50 % af de vejledende værdier for afstandene angivet i tabel 4.
60
Såfremt det ikke er muligt at tilvejebringe en passende afstand som angivet i tabel 4, skal der
være brandsikre skillevægge med følgende dimensioner:
b) Mellem transformere (for detaljer, se figur 7.1), skillevægge EI 60 i overensstemmelse

med Tillæg 4 til Bygningsreglementet af 1995:
– højde: øverste del af ekspansionsbeholderen (hvis der er nogen), ellers øverste
del af transformerbeholderen,
– længde: bredde eller længde af oliesumpen, afhængig af transformerens oriente-
ring.
b) Mellem transformere og skillevægge EI 60; bygningsvægge REI 90 (for detaljer se fi-
gur 7.2) i overensstemmelse med Tillæg 4 til Bygningsreglementet af 1995.
Fælles sump eller opsamlingskar for flere transformere skal placeres således, at en brand i et
af karrene ikke kan sprede sig til et andet kar.
Det samme gælder for individuelle sumpe, som er forbundet til opsamlingskarret for andre
transformere. Singels eller rør fyldt med væske kan fx anvendes til formålet. Udformninger,
som normalt vil slukke flammer i den udflydende væske, foretrækkes, fx ved hjælp af et lag
sten (ca. 300 mm dybt med en kornstørrelse på ca. 40/60 mm), som slukker den brændende
olie, der trænger igennem.
7.6.2.1.3 Tørtranformer type F1/F2
Såfremt tørtransformere type F1 eller F2 installeres udendørs, er yderligere forholdsregler

mod brand ikke nødvendige (vægge, transformer afstande som angivet i tabel 4).
Note I CENELEC TC 14 er kriterier for tørtranformere type F2 under overvejelse.
7.6.2.2 Indendørs anlæg i lukkede elektriske driftsområder
Døre skal mindst have en brandmodstandsevne på 60 minutter. For døre, som åbner ud til det
fri, er det tilstrækkeligt, at de er fremstillet af brandhæmmende materiale.
7.6.2.2.1 Kølevæske type O1
Rum med transformere med kølevæske type O1 skal have en brandmodstandsevne på mindst
60 minutter (EI60/REI60) fra andre dele af bygningen. For transformere, der er større end 1
MVA, skal der etableres en brandsikker adskillelse (EI 90/REI 90).
7.6.2.2.2 Kølevæske type K2/K3 og tørtransformer type F0
For væskefyldte transformere af lav brændbarhed af typen K2/K3 og tørtransformere type F0

skal der etableres en brandsikker adskillelse fra andre dele af bygningen (EI 60/REI 60).
7.6.2.2.3 Tørtransformer type F1/F2
Såfremt tørtransformere type F1 eller F2 installeres indendørs, er yderligere forholdsregler

mod brand ikke nødvendige (afstande væg - transformer som angivet i tabel 4).
Note I CENELEC TC 14 er kriterier for tørtranformere type F2 under overvejelse.
7.6.2.3 Indendørs anlæg i industrielle bygninger
Ved alle transformere uden for lukkede elektriske driftsområder skal der monteres hurtigt rea-
gerende beskyttelsesindretninger, som automatisk afbryder anlægget i tilfælde af fejl.
For transformere med kølevæske type O gælder samme krav som i 7.6.2.2.1
For alle andre væskefyldte transformere kræves ingen særlige indretninger med hensyn til
brandbeskyttelse, undtagen kravene til opsamling af væske i tilfælde af lækage og kravet til
bærbart brandslukningsudstyr, der er egnet til elektrisk udstyr.
61
For tørtransformere kræves derimod, at der vælges den korrekte brandbeskyttelsesklasse (se
HD 464), afhængig af den pågældende produktion i bygningen og af det materiale, der er til
stede i omgivelserne. Brandslukningsudstyr tilrådes.
Note For alle transformere i industrielle bygninger kan der foreskrives yderligere brandforanstaltninger af-
hængig af bygningens art og anvendelse.
7.6.2.4 Indendørs anlæg i bygninger hvor personer permanent er til stede
I højspændingsanlæg, der er beliggende i offentlige tilgængelige bygninger eller bygninger til

beboelse, kan der være krav fra andre myndigheder, der skal tages hensyn til.
7.6.2.5 Brand i nærheden af transformere
Hvis der er en særlig risiko for, at transformeren skades ved brand, bør følgende overvejes:
– brandsikre skillevægge,
– gastætte beholdere, der kan modstå det producerede indre tryk,
– kontrolleret udslip af den varme væske,
– brandslukningssystemer.
7.6.3 Kabler og bøjelige ledninger
Faren for spredning af brand og dettes konsekvenser skal ved valg af passende kabler og
ved valg af anlægstype reduceres mest muligt.
Kabler kan inddeles i følgende kategorier:
– kabler uden særlige brandegenskaber,

– kabler (enkelte) med brandhæmmende egenskaber (EN 50265-1, EN 50265-2-1 el-
ler EN 50265-2-2),
– kabler (bundtede) med brandhæmmende egenskaber (HD 405.3),
– kabler med ringe røgafgivelse (HD 606),
– kabler med ringe afgivelse af syre- og ætsende gasser (EN 50267-2-3),
– kabler med brandsikre egenskaber (IEC 60331).
Kabler og bøjelige ledninger i kabelkanaler og bygninger skal lægges således, at bygningens

brandsikkerhed ikke bliver forringet. For fx at undgå spredning af brand skal kabelgennemfø-
ringerne fra et rum til et andet tætnes med passende materiale.
En fysisk adskillelse eller forskellige fremføringsveje af stærkstrømskredse fra styringskred-

sene til højspændingsudstyr anbefales, hvis det er nødvendigt at opretholde styrespændingen
så længe som muligt, efter at der er opstået skade på stærkstrømskredsene.
Hvor det skønnes nødvendigt, skal der installeres brandalarm og brandslukningsudstyr i in-
stallationsgange og i kabelbakker i kælderen i kontrolbygninger.
7.6.4 Andet udstyr med brændbar væske
For alt udstyr såsom koblingsanlæg, undtagen måletransformere, der indeholder mere end
100 l brændbar væske i hver separat beholder, kan de særlige brandforanstaltninger som
angivet for transformere være nødvendige, afhængig af anlæggets art og anvendelse samt
dets beliggenhed.
62
7.7 Beskyttelse mod lækage af isolerende væsker og SF 6
7.7.1 Tab af isolerende væske og beskyttelse af grundvandet
7.7.1.1 Almindeligt
Væskefylde transformere skal forsynes med en individuel oliesump eller med en kombination
af en individuel oliesump og en fælles opsamlingstank.
I indendørs anlæg kan uigennemtrængelige gulve med passende høje paneler anvendes som
sump for væsken, hvis der ikke er mere end tre transformere installeret, og hver af disse
transformere indeholder mindre end 1000 l (se figur 7.6).
I udendørs anlæg er en sump overflødig, hvis oliemængden i en transformer er mindre end

1000 l. Dette gælder ikke for opsamlingsområder og steder, hvor der er beskyttelse af vand-
områder.
Note 1 I alle tilfælde, skal der tages hensyn til lokale bestemmelser, og eventuelle tilladelser skal indhentes.
Note 2 For visse isolerende væsker er det muligt at have lempeligere krav.
7.7.1.2 Indretning af sumpe og opsamlingstanke
Sumpe og opsamlingstanke kan udføres og indrettes på følgende måde:
– sumpe med integreret opsamlingstank til hele væsken (figur 7.3),

– sumpe med adskilt opsamlingstank. Hvor der er flere bundkar, kan rørene lede hen
til en fælles opsamlingstank, som skal kunne indeholde væsken fra den største
transformer (figur 7.4),
– sumpe med integreret fælles opsamlingstank for flere transformere. Den skal kun-
ne indeholde væsken fra den største transformer (figur 7.5).
Vægge og tilhørende rørledninger for sumpe og opsamlingstanke skal være olie- og vandtæt-
te.
Det skal sikres, at kapaciteten af sumpe og opsamlingstanke til isolerende og kølende væsker
ikke reduceres utilladeligt af tilflydende vand. Det skal være muligt at dræne eller at aflede
vandet.
En simpel indretning til angivelse af væskeniveauet anbefales.
Man skal være opmærksom på faren for frost.
Der skal træffes følgende supplerende foranstaltninger til beskyttelse af vandveje og grund-
vand:
– udslip af isolerende og kølende væsker fra sump/tank/gulv skal forhindres (undta-

gelse se sidste sætning i 7.7.1.1).
– for udendørs anlæg anbefales det, at længden og bredden af bundkarret er lig
længden og bredden af transformeren + 20% af transformerens højde på hver si-
de,
– drænet vand skal passere gennem indretninger til adskillelse af væskerne, idet der
tages hensyn til deres specifikke vægt.
Note Et eksempel på automatisk dræning af vand og adskillelse af vand og olie er angivet i CIGRÉ Report
23-07 (1972).
7.7.2 SF 6 -lækage (påfyldning af SF 6 )
I overjordiske rum med SF 6 anlæg er naturlig ventilation tilstrækkelig. I dette tilfælde skal ca.
halvdelen af det krævede tværsnit af ventilationsåbningerne være tæt ved jorden. I tilfælde af
uheld kan mekanisk ventilation være påkrævet.
63
Note I ikke tilgængelige anlægsrum kan permanent ventilation udelades.
I rum under jordniveau med SF 6 anlæg skal der etableres mekanisk ventilation, hvis der på
grund af mængden af gas og rummets størrelse er risiko for gasmængder, som udgør en risi-
ko for helbred og sikkerhed for personalet (se note nedenfor).
Rum, kanaler, udgravninger, skakte osv., der er beliggende under rum med SF 6 anlæg, og
som er forbundet til dem, skal kunne udluftes.
Mekanisk udluftning kan udelades, forudsat at gasvolumenet af den største gasbeholder ved
atmosfærisk tryk ikke overstiger 10 % af rummets volumen. I dette tilfælde skal der ved be-
regningen tages hensyn til det totale volumen (beregnet ved normal temperatur og tryk) af
SF 6 gasflaskerne og til SF 6 anlægget, der er forbundet dertil.
Ingen del af udstyret, der er i kontakt med luft, må have en temperatur på over 200 ºC.
Note Andre myndigheder kan have krav til maksimal SF 6 koncentration.
7.7.3 Fejl med tab af SF 6 og dets spaltningsprodukter
Anbefalinger for anvendelse og håndtering af SF 6 gas er angivet i IEC/TR2 61634.

Note Der er udgivet en vejledning af CIGRÉ arbejdsgruppe 23.03: Håndtering af SF 6 og dets spaltningspro-
dukter i gasisolerede koblingsanlæg.
7.8 Identifikation og mærkning
7.8.1 Almindeligt
Klar identifikation og entydig mærkning kræves for at undgå forkert betjening, menneskelige
fejl, ulykker osv. under drift og vedligeholdelse (se også 6.1.7).
Mærker, skilte og informationer skal fremstilles af holdbart og ikke korrosivt materiale og skal
trykkes med uudslettelig skrift.
Koblingsanlæggets stilling skal være tydeligt vist ved hjælp af indikatorer, undtagen når ho-
vedkontakten kan ses.
Kabelklemmer og komponenter skal være identificerbare. Relevante detaljer, der gør identifi-
kation mulig i overensstemmelse med en liste eller et ledningsdiagram, skal være tilgængelig.
7.8.2 Informations- og advarselsskilte
I lukkede elektriske driftsområder og i industrielle bygninger skal alle rum med elektrisk udstyr
mærkes med information, der identificerer rummet og gør opmærksom på mulige elektriske
farer. Denne information skal forefindes uden for rummet og på hver dør, der giver adgang til
rummet.
Farver og kontrastfarver skal være i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bekendtgørelse

nr. 518 af 17. juni 1994.
7.8.3 Advarsel mod farlige elektriske spændinger
Alle adgangsdøre til lukkede elektriske driftsområder og alle sider af det ydre hegn skal være
forsynet med et trekantet advarselsskilt.
Det trekantede advarselsskilt skal være i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bekendtgø-

relse nr. 518 af 17. juni 1994.
64
7.8.4 Anlæg med indbyggede kondensatorer
Kondensatorer skal være forsynet med en advarselsmærkning, der angiver afladningstiden.
7.8.5 Nødudgangsskilte
Nødudgange skal være mærket med flugtvejsskilte. Skiltene skal være i overensstemmelse
med Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 518 af 17. juni 1994.
H H 1 (med H 1 > H 2 )
L B 2 (med B 2 > B 1 )
Mindste brandmodstand 60 minutter for skillevæggen. (EI60)
Figur 7.1 Skillevægge mellem transformere
65
Udendørs Indendørs
Mindste brandmodstand
90 minutter (REI 90)
Afstand G
Mindste brandmodstand
se tabel 4
90 minutter (REI 90)
(1) Væggen i dette område skal være af brandhæmmende materiale
Figur 7.2 Brandbeskyttelse mellem tranformer og bygning
66
Singels til brandbeskyttelse se 7.6.2.1
(1) Kapacitet :
Hele transformerens væske plus regnvand
Note Yderligere eventuelt vand fra brandslukningsanlægget
Figur 7.3 Sump med integreret opsamplingstank
Til opsamlingstank Singels til brandbeskyttelse se 7.6.2.1
(1) Kapacitet:
Minimum 20% af transformerens væske
Figur 7.4 Sump med adskilt opsamlingstank
67
Singels til
brandbeskyttelse
se 7.6.2.1
(1) Kapacitet udendørs:

Hele væsken fra den største transformer plus regnvand
Kapacitet indendørs:
Hele væsken fra den største transformer
Note Yderligere eventuelt vand fra brandslukningsanlægget
Figur 7.5 Sump med integreret fælles opsamlingstank
Trin
Det prikkede areal angiver volumenet af hele

transformerens isolerende væske spildt på gulvet
Figur 7.6 Eksempel på lille transformer uden singels eller opsamplingstank
68
KAPITEL 8
Hjælpeanlæg og styresystemer
8.1 Overvågnings- og styresystemer
For at opnå korrekt og sikker funktion af anlæggene skal der om nødvendigt etableres indretninger
til overvågning, beskyttelse, regulering og styring.
8.1.1 A utomatisk udstyr, der er konstrueret til at fungere selektivt og hurtigt skal yde beskyttelse
mod følgerne af overbelastning samt interne og eksterne fejl svarende til størrelse og betydning af
anlægget.
8.1.2 Relæbeskyttelsesudstyr skal være i overensstemmelse med den klasse (se EN 60255-6),
der svarer til den del af anlægget, i hvilken udstyret befinder sig.
8.1.3 Der skal etableres mulighed for at afbryde styrespændingen til ethvert primært
koblingsudstyr separat eller til hvert enkelt felt, for at vedligeholdelse af højspændingsudstyr kan
udføres sikkert.
8.1.4 Der skal træffes forholdsregler, der muliggør, at reparation, vedligeholdelse, og afprøvning
kan foretages på beskyttelses- og styreindretninger, mens koblingsanlægget er i drift, uden fare
for personale eller udstyr.
8.1.5 Styre- og signalkredse bør være funktionsmæssigt adskilt. Udløsningssignaler bør vises
på betjeningspanelet, hvor dette forefindes.
8.1.6 Udstyr til indikation af alarmer og fejl skal tydeligt indikere fare og fejlforhold. Flere signa-
ler kan kombineres til et fælles signal, der transmitteres til et centralt betjeningssted.
8.1.7 Styresystemet skal udformes således, at det indikerer enhver uoverensstemmelse i afbry-
derens position.
8.1.8 Udstyr til kontrol og styring, inklusive kabler og ledninger, skal udformes og installeres
således, at muligheden for skade på det tilsluttede udstyr pga. elektromagnetiske forstyrrelser,
minimeres. Grundlæggende regler er angivet i 8.5.
8.1.9 Udstyr til kontrol og styring, inklusive kabler og ledninger, skal udformes og installeres
således, at fejl ved betjening, uagtsom betjening eller ukorrekt information som kan resultere i
fare, undgås. Ved opfyldelsen af dette krav, skal der tages højde for påvirkninger forårsaget af
spændingsdyk, forsyningsfejl, isolationsfejl og elektromagnetiske forstyrrelser.
8.1.10 Motorbetjente adskillere, jordsluttere, effektafbrydere, automatsikringer og lastafbrydere

skal forsynes med lokal betjening til ind- og udkobling.
8.1.11 Hvor fjernkontrol er mulig, skal valg mellem lokal- og fjernkontrol forefindes ved den lokale
betjeningsposition (dvs. ved eller i umiddelbar nærhed af afbryderne) og ved ethvert andet sted,
hvor udstyret kan betjenes.
8.1.12 Udstyr til aktivering af et koblingsanlæg bør være udformet og installeret således, at
utilsigtet påvirkning undgås.
8.2 DC og AC forsyningskredse
Hvor de er relevante skal følgende standarder tages med i overvejelserne: IEC 60478, IEC 60478-
1, IEC 60478-2, EN 60896-1, EN 60622, EN 60623.
AC og DC lavspændingsanlæg skal udføres i overensstemmelse med ”Elektriske installationer”

afsnit 6.
Spændingsbortfald eller fejl i forsyningskredsen skal give et signal til et kontrolsted.
Der skal etableres hjælpetavler for at muliggøre elektrisk adskillelse og elektrisk beskyttelse af de
forskellige hjælpekredse.
69
8.2.1 AC forsyning
AC forsyninger kan kategoriseres i vitale og mindre vitale grupper. Vitale forsyninger bør være
kontinuerligt forsynede uden nogen afbrydelse, hvorimod mindre vitale forsyninger kan tillades at
være afbrudt i kortere eller længere tid.
Til forsyninger hørende til den vitale gruppe, såsom forsyningen til computerbaserede kontrolsy-
stemer, der kan forårsage forkerte signaler efter et spændingsudfald, anbefales et passende UPS
anlæg.
8.2.2 DC forsyning
8.2.2.1 DC forsyningsenheder skal være i stand til at forsyne alle permanente DC belastninger og
de belastninger, der hører til betjening af de vitale koblingsanlæg. Dette kan opnås ved at vælge
et passende antal uafhængige batterienheder med tilstrækkelig kapacitet.
8.2.2.2 Det anbefales, at DC forsyningsenheder såsom batterier og opladere forsynes med instru-
menter til overvågning af spænding og strøm.
8.2.2.3 Batterier skal installeres i tørre rum eller felter. Der skal være etableret tilstrækkelig
udluftning til at udelukke eksplosionsfare.
Hvor eksplosionsfare ikke kan undgås, skal der anvendes eksplosionsbeskyttet udstyr (se EN
50014 til og med EN 50020 og EN 50028).
Der skal advares ved hjælp af letlæselige korrosionsresistente skilte i passende størrelse mod
eksplosionsfare forårsaget af forbrænding af gasblandinger i nærheden af åben ild eller glødende
dele.
8.2.2.4 Rum der indeholder blybatterier af åben type, og som ikke har tilstrækkelig ventilation,
skal betragtes som områder med korrosive omgivelser. Vægge, lofter og gulve skal opfylde
kravene til beskyttelse mod korrosion og gasagtige produkter. Gulve må ikke forsynes med afløb.
8.3 Systemer med trykluft
8.3.1 Systemer med trykluft skal udføres i overensstemmelse med gældende regler for trykbe-
holdere og systemer under tryk.
Der skal etableres instrumenter og alarmer for at sikre pålidelig drift af trykluftsystemet.
8.3.2 Ved alle omgivelsesforhold skal trykluftsystemet kunne levere en luft med relativ
luftfugtighed, der er egnet til udstyrets type og driftstryk. Hvor det er nødvendigt, skal der være
udstyr til tørring.
Trykluftsystemer skal udføres således, at vand kan drænes fra alle beholdere eller steder, hvor
det kan samles under drift.
8.3.3 Trykluftsystemet skal udformes, så det kan yde dets maksimums- og minimumskapacitet i
hele området under de omgivelsesforhold, der kan forventes for det tilhørende koblingsanlæg.
Tilstrækkelig kompressorkøling skal etableres såvel som egnet beskyttelse for at tillade
intermitterende drift ved temperaturer under frysepunktet.
8.3.4 Trykbeholdere og rørledninger skal beskyttes mod korrosion både indvendigt og udven-
digt.
8.3.5 Funktionen af trykluftsystemets forskellige komponenter skal være tydeligt mærket på

udstyret. Forskellige tryk skal fremgå på rørledninger, beholdere og diagrammer på en måde, der
er acceptabel for køberen.
70
8.3.6 Trykluftsystemet skal være forsynet med et tilstrækkelig antal punkter til adskillelse og
dræning for at muliggøre sektionering ved vedligeholdelse i overensstemmelse med brugerens
drifts- og sikkerhedsregler.
8.3.7 Rørledninger, som permanent er under tryk, skal beskyttes mod skade forårsaget af
direkte lysbuer.
8.3.8 Alle betjeningssteder i trykluftssystemet som må anvendes under drift, skal være anbragt
således, at de er tilgængelige uden risiko for personers helbred og sikkerhed.
8.4 Anlæg til håndtering af SF 6 gas
Hvor gas skal modtages og håndteres, skal der være et mobilt anlæg til rådighed til at overføre
gas til og fra det gasfyldte udstyr for at tillade vedligeholdelse af det primære udstyr. Dette anlæg
skal kunne tømme og opbevare den største angivne mængde gas og tømme det største angivne
volumen til vakuum niveauet og efterfylde det ved det højeste tryk som angivet af fabrikanten. An-
læggets udformning og kapacitet skal fastsættes i en aftale mellem leverandør og bruger.
Anlægget skal også kunne udtrække luft ved atmosfærisk tryk fra det største angivne volumen til
det vakuum niveau, der er angivet af fabrikanten. Anlægget skal kunne returnere gas til udstyret
og genbruge gas gennem filtre.
8.5 Grundlæggende regler for elektromagnetisk kompatibilitet ved styresystemer
Dette afsnit behandler beskyttelse af styrekredse mod elektromagnetiske forstyrrelser.
8.5.1 Elektriske støjkilder i højspændingsanlæg
Forstyrrelser kan overføres til højspændingsanlæg galvanisk, induktivt, kapacitivt eller ved strå-
ling.
a) Højfrekvente forstyrrelser kan komme fra:

– kobling i primære strømkredse,
– lynnedslag i luftledninger eller i jordede dele af højspændingsanlæg,
– overslag i overspændingsafledere med luftgab,
– kobling i sekundære strømkredse,
– højfrekvente radiosendere,
– elektrostatiske udladninger.
b) Lavfrekvente forstyrrelser kan komme fra:
– kortslutninger,
– jordfejl,
– elektromagnetiske felter frembragt af udstyr (samleskinner, kabler, reaktanser,
transformere osv.).
Beskyttelsen mod forstyrrelserne er baseret på to generelle principper:
– reduktion af indtrængen af elektromagnetiske felter i udstyret,

– potentialudligning mellem udstyret og jordingssystemet.
8.5.2 Foranstaltninger til reduktion af påvirkningerne fra højfrekvente forstyrrelser
De anbefalinger, der er anført nedenfor, er de vigtigste til reduktion af påvirkningerne fra de høj-
frekvente elektromagnetiske forstyrrelser.
a) Egnet konstruktion af måletransformere (spændingstransformere, strømtransformere), ef-

fektiv afskærmning mellem primær og sekundær vikling, prøvning af højfrekvente trans-
missionsegenskaber.
b) Beskyttelse mod lynnedslag.
71
c) Forbedring af jordingssystem og jordingsforbindelser (se 9.3.2)
d) Skærmning af sekundære strømkredse.
– Skærmene bør være ubrudte.
– Skærmene bør have en lav modstand (få ohm pr. km).
– Skærmene bør have en lav koblingsimpedans indenfor støjfrekvensområdet.
– Jording af skærmene bør være så kort som muligt.
– Skærmene bør jordes i begge ender og ved mellemliggende punkter, hvor det er
muligt.
– Skærmene bør jordes ved deres indgang til styreskabet, så de strømme, der cirku-
lerer i skærmene, ikke påvirker de uafskærmede strømkredse. Forbindelser bør
være cirkulære ved anvendelse af passende kabelforskruninger eller svejsning.
e) Gruppering af strømkredse
– For at reducere overspændinger som følge af differential mode overspændinger
bør indgående og udgående ledninger, der er funktionelt sammenhørende, gruppe-
res i det samme kabel. Så vidt det er muligt, bør kabler til hjælpeforsyningen ad-
skilles fra styrekablerne.
8.5.3 Foranstaltninger til reduktion af påvirkningerne fra lavfrekvente forstyrrelser.
De anbefalinger, der er anført nedenfor, er de vigtigste til reduktion af påvirkningerne fra de lav-
frekvente elektromagnetiske forstyrrelser.
a) Foranstaltninger vedrørende kabellægning:

– Adskillelse af styrekabler fra effektkabler ved benyttelse af afstand eller forskellige
føringsveje.
– Effektkabler i trekantforlægning foretrækkes frem for en flad forlægning.
– Kablers føringsveje bør så vidt muligt ikke være parallelle med samleskinner eller
effektkabler.
– Styrekabler bør ikke lægges nær reaktorer og enfasede transformere.
b) Foranstaltninger vedrørende indretning af strømkredse:
– Sløjfer bør undgås.
– For DC hjælpestrømkredse er en stjerneforbindelse at foretrække frem for en ring-
forbindelse.
– Beskyttelse af to forskellige DC kredse som forsyner beskyttelsesudstyr for høj-
spændingsanlægget bør ikke beskyttes af fælles beskyttelsesudstyr.
– Parallelforbindelse af to spoler placeret i adskilte skabe bør undgås.
– Alle ledninger i samme strømkreds bør ligge i samme kabel. Når det er nødvendigt
at anvende forskellige kabler, bør de lægges i den samme føringsvej.
c) For små signaler anbefales parsnoede kabler.
8.5.4 Forhold vedrørende valg af udstyr
8.5.4.1 Anlægget bør inddeles i forskellige zoner svarende til en specifik miljøklasse. Klasserne er
defineret i IEC standarder (IEC SC 17 B).
Udstyr i forskellige zoner bør vælges i overensstemmelse med den tilhørende miljøklasse.
8.5.4.2 Hvor det er nødvendigt bør følgende foranstaltninger træffes for den interne opbygning af
strømkredsen:
a) elektrisk adskillelse af I/O signalkredse,
b) installation af filtre i hjælpestrømkredse,
c) installation af spændingsbegrænsende indretninger, såsom:
– kondensatorer eller RC kredse,
72
– overspændingsafledere til lavspænding,
– zenerdioder eller varistorer,
– transzorb dioder.
Disse indretninger skal installeres indeni beskyttelses- og styreudstyret.
8.5.4.3 Yderligere foranstaltninger vedrørende gasisolerede koblingsanlæg:

– forbindelse af armeringsjern i beton til jordingssystemet på forskellige steder, specielt i
gulvet (se bilag R),
– god afskærmning ved overgang mellem GIS-anlæg og luftledninger med flere forbindelser
mellem kapslingen og bygningens væg (til armeringsjern eller metalbeklædning) og flere
forbindelser mellem væggene og jordingssystemet,
– passende udførelse og prøvning af sekundært udstyr vedrørende dets immunitet over for
elektriske transienter.
8.5.5 Andre mulige foranstaltninger til reduktion af påvirkningerne fra interferens
De nedenfor anførte anbefalinger supplerer, hvor det er relevant, de tidligere nævnte anbefalinger:
– installation af kontrolkabler i metalliske kabelkanaler anbefales. Kontinuitet og jording af

kanaler bør sikres i hele længden,
– installation af kabler langs med metalliske overflader, når det er muligt,
– brug af fiberoptiske kabler.
73
KAPITEL 9
Jordingsanlæg
9.1 Formål
Dette kapitel angiver kriterierne for konstruktion, installation, prøvning og vedligeholdelse af jor-
dingsanlægget, således at det fungerer under alle forhold og yder sikkerhed for personer på et-
hvert sted, hvor disse har legitim adgang. Yderligere skal det sikres at materiel forbliver intakt og
fejlfrit.
9.2 Dimensionering af jordingsanlæg ved netfrekvens
9.2.1 Almindeligt
Ved konstruktion af jordingsanlæg skal følgende 4 krav opfyldes:
a) Den mekanisk styrke og korrosionsmodstand skal sikres.

b) Den største fejlstrøm (normalt bestemt ved beregning) skal kunne modstås med hensyn til
varmeudvikling.
c) Skade på ejendom og materiel skal undgås.
d) Personalets sikkerhed med hensyn til spændinger på jordingsanlæg, som forekommer ved
den største jordfejlstrøm, skal sikres.
Følgende parametre til jordingsanlæggets dimensionering er af betydning:

1)
– Fejlstrømmens størrelse
1)
– Fejlens varighed
– Jordens beskaffenhed
1)
Disse værdier afhænger i hovedsagen af metoden til driftsjording af højspændingsnettet.
I et anlæg, der anvender forskellige spændingsniveauer, skal de 4 krav opfyldes for hvert høj-
spændingsnet. Der skal ikke tages hensyn til fejl, der optræder på samme tid i forskellige net.
Disse krav gælder ikke for midlertidige jordforbindelser ved arbejds- og skillesteder.
9.2.2 Dimensionering med hensyn til korrosion og mekanisk styrke
9.2.2.1 Jordelektroder
Jordelektroder, der er i direkte kontakt med jorden, skal være af modstandsdygtigt materiale over
for korrosion (kemisk eller biologisk indvirkning, iltning, dannelse af et elektrolytisk element, elek-
trolyse osv.) De skal kunne modstå den mekaniske påvirkning ved installation, såvel som de på-
virkninger, der forekommer ved normal drift. Der kan anvendes stål indstøbt i betonfundamenter
og stålstænger eller andre naturlige jordelektroder som en del af jordingsanlægget. Mekanisk styr-
ke og korrosionsbestandighed bestemmer den mindste størrelse af jordelektroden, som er angivet
i bilag A. Hvis et andet materiale (fx rustfrit stål) anvendes, skal materialet og dets dimensioner
opfylde kravene a) og b) i 9.2.1.
9.2.2.2 Jordledere
Af hensyn til mekanisk styrke og korrosionsbestandighed er mindste tværsnit følgende:
– Kobber: 16 mm 2 (se også F.5)

– Aluminium: 35 mm 2
– Stål: 50 mm 2
74
9.2.2.3 Udligningsforbindelser
Det anbefales, at tværsnittet af udligningsforbindelserne er i overensstemmelse med 9.2.2.2.
Note Jordledere og udligningsforbindelser af stål kræver en passende og egnet korrosionsbeskyttelse.
9.2.3 Dimensionering med hensyn til termisk styrke
9.2.3.1 Almindeligt
De strømme, der skal tages hensyn til for jordledere og jordelektroder, er angivet i tabel 5.
Note 1 I nogle tilfælde skal der tages hensyn til den stationære nulstrøm ved dimensionering af det pågældende
jordingsanlæg.
Note 2 For projekteringsformål bør de strømme, der anvendes til beregning af lederens dimension, tage hensyn til
den fremtidige belastningsstigning.
Fejlstrømmen er ofte fordelt i hele jordingsanlægget, derfor er det tilladt at dimensionere hver en-
kelt elektrode for kun en del af den samlede fejlstrøm.
Sluttemperaturen, som indgår i beregningen og som der refereres til i bilag B, skal vælges for at
undgå reduktion af materialets styrke og for at undgå beskadigelse af det omkringliggende materi-
ale fx beton eller isoleringsmaterialer. Der er ikke angivet nogen tilladelig temperaturstigning af
jorden omkring jordelektroden, fordi erfaringen viser, at temperaturstigningen i almindelighed er
ubetydelig.
9.2.3.2 Beregning af strømmen
Beregningen af tværsnittet af jordlederne eller hver jordelektrode afhænger af værdien og varig-

heden af fejlstrømmene, der er angivet i bilag B. Der skelnes her mellem en fejl med en varighed
mindre end 5 s (adiabatisk temperaturstigning) og en varighed større end 5 s. Sluttemperaturen
vælges således, at der tages hensyn til materialet og omgivelserne. Uafhængig heraf skal de
mindste tværsnit i 9.2.2 tages i betragtning.
Note Der bør tages hensyn til ledningsevnen af samlingerne (specielt boltet samling).
9.2.4 Dimensionering med hensyn til berøringsspændinger og skridtspændinger
9.2.4.1 Tilladelige værdier
Strøm, der passerer gennem den menneskelige krop, kan give anledning til personfare. IEC/TR2
60479-1 beskriver virkningen af strømmen gennem den menneskelige krop afhængig af strøm-
mens størrelse og varighed. I praksis er det mere bekvemt at referere til berøringsspændingen.
Grænseværdien for berøringsspænding ved jordfejl er angivet i figur 9.1. Kurven viser den værdi
af spændingen, der kan forekomme over den menneskelige krop fra bar hånd til bar fod. Ingen
yderligere modstande er medtaget i beregningerne.
Uafhængigt heraf er det tilladt at anvende beregningerne angivet i bilag C for at tage højde
for yderligere modstande, fx fodtøj og overfladematerialer med stor modstand.
Enhver jordfejl bliver automatisk eller manuelt afbrudt, således at berøringsspændinger som
en konsekvens af jordfejl ikke forekommer i ubegrænset tid.
75
Tabel 5: Jordstrømme til dimensionering af jordingsanlæg
Type af højspændingsnet Relevant for den termiske Relevant for jordpo-

belastning 1) tentialstigning og
berøringsspænding
Jordelektrode Jordleder
6) 9) 7)
Net med isoleret stjernepunkt - I” kEE IE = r x IC
I stationer med slukkespole 2)

6) 3) 9)
I E =r x I 2L I 2Res
Net med sluk- - I” kEE
kespolejording
I stationer uden slukke- I E = r x I Res
spole
Net med lavimpedansjording I” k1 4) I” k1 I E 5)
I stationer hvor stjerne- I” k1 4) I” k1 8) I E 5)

Net med sluk- punktet er kortvarigt jordet
kespolejording
og kortvarig Med 2)
lavimpedans- I E =r x I 2L I 2Res
I alle andre slukkespole - 6)
I” kEE 3)
jording stationer
Uden I E = r x I Res
slukkespole
1) De mindste tværsnit i bilag A skal tages i betragtning.
2) Gælder kun for godt kompenserede anlæg. Ved væsentlige afvigelser må den reaktive kom-
ponent af reststrømmen også medtages.
3) Ved dimensionering af jordledere til slukkespoler må der også tages hensyn til deres mærke-
strømme.
4) Hvis flere strømveje er mulige kan den resulterende strøm anvendes ved dimensioneringen af
jordelektrodesystemet.
5) Ingen generel formel er anvendelig (fx se figur 2.2)
6) Mindste tværsnit i bilag A er tilstrækkeligt.
7) Hvis der i et lokalt højspændingsanlæg, fx industrianlæg, hvor en jordfejl kan stå i længere
tid, fx adskillige timer, bør I” kEE anvendes.
8) Hvis I” kEE er større end I” k1 , skal denne værdi anvendes.
9) Hvis jordfejlens varighed er mindre end 1s, kan I C eller I res anvendes.
Signaturforklaring til tabel 5:

IC Beregnet eller målt kapacitiv jordfejlstrøm.
I Res Jordfejlreststrøm (se figur 2.3b). Hvis den eksakte værdi ikke er tilgængelig kan 10% af I C
anvendes.
IL Summen af mærkestrømmene af de parallelle slukkespoler i de pågældende anlæg.
I” kEE Dobbelt jordfejlstrøm beregnet i overensstemmelse med HD 533 (ved I” kEE kan 85% af kort-
slutningsstrømmens begyndelsesværdi anvendes som maksimal værdi).
I” k1 Kortslutningsstrømmens begyndelsesværdi for en enpolet kortslutning beregnet i overens-
stemmelse med HD 533.
IE Jordstrøm (se figur 2.2).
r Skærmfaktor (se bilag J).
Hvis luftledningerne og kablerne, der går ud fra stationen, har forskellig skærmfaktor, kan
den relevante strøm bestemmes (i overensstemmelse med bilag N)
76
For skridtspændinger er det ikke nødvendigt at definere tilladelige værdier.
Note Tilladelige værdier af skridtspændinger er større end de tilladelige berøringsspændinger. Derfor, hvis
et jordingsanlæg tilfredsstiller kravene til berøringsspændinger, kan det antages, at der i almindelighed ikke vil
forekomme nogen farlige skridtspændinger.
Fejltiden fastsættes ud fra at relæbeskyttelsen og højspændingsafbrydere fungerer korrekt.
9.2.4.2 Foranstaltninger til overholdelse af den tilladelige berøringsspænding
Anvendelsen af de tre første krav i 9.2.1 vil give de grundlæggende konstruktion af jordings-
anlægget. Denne konstruktion må efterprøves med hensyn til berøringsspændingen og kan
derefter betragtes som en standardkonstruktion, der kan anvendes i lignende tilfælde. Blokdi-
agrammet i figur 9.2 viser en almindelig fremgangsmåde. Nogle eksempler på fremgangsmå-
den i specielle tilfælde - afhængig af fejlstrømmens returvej - er angivet i bilag Q.
Til bestemmelse af den maksimalt tilladelige berøringsspænding U Tp skal figur 9.1 anvendes.
Der kan tages hensyn til supplerende modstande i overensstemmelse med bilag C (Norma-
tivt). Den maksimalt tilladelige berøringsspænding kan anses for opfyldt, hvis enten
– en af følgende betingelser er opfyldt:

1. Det relevante anlæg er en del af et udstrakt jordingsanlæg.
2. Stigningen i jordpotential, bestemt ved måling eller beregning, ikke overstiger
den dobbelte værdi af den tilladte berøringsspænding i overensstemmelse med
figur 9.1.
eller
– de vedtagne fastlagte forholdsregler M, idet der tages hensyn til størrelsen af stignin-
gen i jordpotential og fejlens varighed. Disse forholdsregler er beskrevet i bilag D.
Hvis ingen af ovennævnte betingelser er opfyldt, må den maksimalt tilladelige berørings-

spænding U Tp i figur 9.1 eftervises, i almindelighed ved måling.
Alternativ kan anvendes en standardkonstruktion, der sikrer at kravene i 9.2.1 er opfyldt.
Overførte spændinger skal altid afprøves separat.
Jordpotentialstigningen og berøringsspændingen i et jordingsanlæg kan beregnes ud fra til-

gængelige data (jordens specifikke modstand, impedansen til jord af eksisterende jordingsan-
læg, se bilag K). Ved beregningen må alle jordelektroder og andre jordingsanlæg, som er på-
lideligt forbundet til det pågældende jordingsanlæg med tilstrækkelig ledningsevne, medtages.
Specielt gælder dette for luftledningers jordtråde, ledere nedgravet i jorden og kabler med
virkning som jordelektrode. Dette gælder også for jordingsanlæg, som er forbundet til det på-
gældende jordingsanlæg gennem kablers armeringer eller skærme, PEN-ledere eller på an-
den måde forbundet.
Ved eftervisning af maksimal berøringsspænding ved beregning ved hjælp af figur K.3 må alle
kabler med virkning som jordelektrode medtages, medmindre de er lagt i mere end 4 traceer.
Disse kabler kan være tilknyttet anlæg med forskellig spænding.
Note: I tilfælde med mere end 4 traceer er den gensidige påvirkning betydelig, derfor vælges kun 4 ud af de
eksisterende traceer. I tilfælde med adskillige kabler lagt i et bestemt trace, må længden kun medtages en
gang.
Til bestemmelse af jordpotentialstigningen og berøringsspændingen er strømmene i tabel 5

relevante.
Ved prøvning med måling må 9.6 (og bilag N og bilag G) tages i betragtning.
77
Ved dimensionering af jordingsanlægget er der to tilfælde, der skal tages hensyn til: Anlæg
med slukkespolejording og anlæg med isoleret nulpunkt. Hvis kortvarig lavimpedans nul-
punktsjording er benyttet, bør jordingsanlægget dimensioneres på basis af en afbrydelsestid
for jordfejlen på mindre end 5 s. I andre tilfælde bør det dimensioneres på basis af en afbry-
delsestid for jordfejlen på mere end 5 s. (se også tabel D.1).
9.3 Konstruktion af jordingsanlæg
9.3.1 Udførelse af jordelektroder og jordledere
Et jordingsanlæg er i almindelighed sammensat af flere lodrette, vandrette eller skrå elektro-

der, der er nedgravet eller drevet ned i jorden.
Benyttelsen af kemikalier til at reducere jordresistiviteten må ikke anvendes.
Vandrette jordelektroder bør normalt nedgraves til en dybde på 0,5 m til 1 m under jordniveau.
Dette giver tilstrækkelig mekanisk beskyttelse. Det anbefales at placere jordelektroden i frost-
sikker dybde.
I tilfælde af lodrette jordspyd vil toppen af spyddet normalt være under jordniveau. Lodrette
eller skrå spyd er særlig fordelagtige, når jordens resistivitet formindskes med dybden.
Metalkonstruktioner, der er jordet i overensstemmelse med denne standard og som udgør en

konstruktionsenhed, kan benyttes som jordleder for dele, som er direkte fast forbundet til
denne konstruktion. Hele konstruktionen skal have et tilstrækkeligt ledende tværsnit, og sam-
lingerne skal være ledende og mekanisk stabile. Der skal tages forholdsregler for at undgå, at
dele af konstruktionen bliver afbrudt fra jordingsanlægget ved midlertidig demontering. Store
konstruktionsdele skal forbindes til jordingsanlægget i et tilstrækkeligt antal punkter.
Almindelige udførelsesdetaljer findes i bilag L.
9.3.2 Foranstaltninger til reduktion af virkningen af højfrekvensinterferens
Supplerende til 8.5.2 giver bilag E information til dimensionering og konstruktion af jordings-
anlæg til reduktion af virkningen af højfrekvensinterferens.
9.3.3 Overførte spændinger
Regler for telekommunikationsanlæg i eller i nærheden af jordingsanlæg til højspænding er

uden for gyldighedsområdet af denne standard. Ved behandling af overførte spændinger til
telekommunikationsanlæg skal der tages hensyn til eksisterende internationale bestemmelser
(fx ITU direktiver).
Kabler og isolerede metalrør, der føres ind i en station, kan blive udsat for spændingsforskelle
ved en jordfejl inde i stationen.
Afhængig af måden, på hvilken kabelskærm eller armering er jordet (i den ene eller i begge
ender) kan der forekomme betydelige spændinger eller strømme i skærmen eller armeringen.
Isolationen på kabler og rør skal dimensioneres i henhold hertil.
I tilfælde af jording i en ende kan dette gøres inden for eller uden for stationen. Man skal væ-
re opmærksom på den mulige berøringsspænding på den anden isolerede ende.
Der skal der tages forholdsregler som angivet ved følgende eksempler, hvor det er nødven-
digt:
– Adskillelse af ledende metaldele, hvor de forlader området med jordingsanlægget.

– Isolation af ledende dele eller områder.
78
– Etablering af egnede barrierer omkring ledende dele eller områder for at forhindre be-
røring.
– Etablering af en isolerende barriere mellem dele forbundet til forskellige jordingsyste-
mer.
– Egnet potentialudligning.
– Spændingsbegrænsning ved hjælp af egnede indretninger.
Hvis et højspændingsjordingsanlæg er en del af et udstrakt jordingsystem, hvor der normalt

ikke forekommer farlige potentialforskelle, kan der opstå problemer, hvis ledende dele af iso-
lerede rør kabler osv. forbundet til et fjernt jordpotentiale og jordede ledende dele af høj-
spændingsanlægget kan berøres samtidigt.
Det er derfor nødvendigt at placere dette udstyr i en tilstrækkelig afstand fra områder under
indflydelse af jordelektroder. Hvis dette ikke er muligt, skal der træffes egnede foranstaltnin-
ger.
En generel afstand kan ikke angives, graden af risiko må bestemmes i hvert individuelt tilfæl-
de. Nogle råd til denne beregning er angivet i bilag M.
9.3.4 Foranstaltninger til jording af udstyr og anlæg
Alle udsatte dele af et elektrisk anlæg skal jordes. I specielle tilfælde skal der oprettes isole-
rede områder.
Fremmede ledende dele skal jordes om nødvendigt, fx på grund af lysbuefare, kapacitiv og

induktiv kobling.
Detaljerede anvisninger til jording af hegn, rør, jernbanespor osv. findes i bilag F.
9.4 Fælles jordingsanlæg til højspændings- og lavspændingsanlæg
9.4.1 Betingelser for fælles jordingsanlæg
Lavspændingsnettets nul eller PEN leder kan jordes til højspændingsnettets jordingsanlæg og
danne et fælles jordingsanlæg, hvis følgende betingelser opfyldes ved en fejl i højspændings-
nettet:
– I lavspændingsnettet eller i de forbundne brugerinstallationer forekommer ingen farlige

berøringsspændinger (se figur 9.1). (Dette kan opnås hvis jordelektrodepotentialet på
det fælles jordingsanlæg ikke overstiger værdierne angivet i tabel 6).
– Størrelsen af påvirkningsspændingen af lavspændingsudstyret (ved netfrekvens) ved
forbrugerinstallationerne ikke overstiger de i tabel 6 mulige angivne værdier som en
følge af en potentialstigning i lavspændingsnettets nulpunkt.
9.4.2 Forsyning af lavspændingsanlæg inden for området med et højspændingsjor-

dingsanlæg
Hvis et højspændingsanlæg forsyner lavspændingsforbrugere, som er placeret inden for høj-

spændindingsjordingsanlæggets område, skal alle beskyttelses- og jordingsanlæg forbindes
til et fælles jordingsanlæg. Dermed kan de betingelser for lavspændingsforbrugere, der er an-
givet i 9.4.1, betragtes som opfyldt.
9.4.3 Forsyning af lavspændingsanlæg uden for området med et højspændingsjor-

dingsanlæg
Betingelserne angivet i 9.4.1 kan betragtes at være opfyldt, hvis
– højspændingsjordingsanlægget er forbundet til et udstrakt jordingsanlæg,
eller hvis
79
– betingelserne i tabel 6 er opfyldt, afhængig af udførelsen af beskyttelseslederen i lav-
spændingsnettet og af fejlens varighed.
Såfremt det er tilladt, anbefales et fælles jordingsanlæg.
9.4.4 Uafhængige jordingsanlæg
Højspændings- og lavspændingsjordingsanlæg skal adskilles, hvis ingen af betingelserne an-

givet i 9.4.3 kan opfyldes. Adskillelsen af jordelektroderne skal vælges på en sådan måde, at
der i lavspændingsnettet ikke kan forekomme nogen fare for personer eller udstyr. Det bety-
der, at potentialstigningen i lavspændingsjordingsanlægget forårsaget af en højspændings-
jordfejl er mindre end værdierne angivet i tabel 6. For anlæg med mærkespænding under 50
kV vil en konservativ værdi af minimumsafstanden være 20 m. Den nødvendige afstand d accept
kan også beregnes ved hjælp af en formel, der tager hensyn til den geometriske form af jord-
elektroderne (se eksempler i bilag M).
I området omkring højspændingsanlægget med d < d accept er ingen jordforbindelser af lav-

spændingsanlægget tilladt. Specielle foranstaltninger skal anvendes, hvis det er nødvendigt.
De uafhængige jordingsanlæg kan i stationsanlægget forbindes over en overspændingsafle-

der for at etablere lynbeskyttelse.
Note Aflederens slukkespænding eller den kontinuerlige driftsspænding (Metal-Oxid afleder) skal være stør-
re end jordelektrodepotentialet af højspændingsjordingsanlægget.
Til beskyttelse mod indirekte berøring skal udsatte dele af lavspændingsudstyr, der er place-
ret inde i højspændingsstationen, være forbundet til højspændingsjordingsanlægget gennem
beskyttelsesledere.
Hvis højspændings- og lavspændingsjordingsanlægget er adskilte, skal dimensioneringen af

lavspændingsudstyrets isolation inde i højspændingsstationen tage hensyn til størrelsen og
varigheden af jordelektrodens potentiale.
80
Tabel 6: Krav til fælles jordingsanlæg ved forsyning af lavspændingsinstallationer uden for
et højspændings jordingsanlæg.
2)3)
Kravet ved et fælles jordingsanlæg til
Typen af lavspæn-
Fejlens varighed
dingssystem 1)
berøringsspænding påvirkningsspænding
tF 5s UE 1200 V
4)
TT ikke anvendelig
tF > 5 s UE 250 V
UE U Tp 6)
5)
TN ikke anvendelig
UE X x U Tp 7)
Den almindeligste værdi for X er 2. Erfaringer viser, at i specielle tilfælde kan værdier op til 5
være acceptable.
1) For definitioner af lavspændingssystemer se HD 384.3 (afsnit 6, Elektriske installationer).

IT-systemer med LV beskyttelsesleder forbundet til højspændingsjordingsanlægget er
medtaget i 9.4.2, da de normalt er anvendt i industrielle anlæg. Andre IT-systemer er ikke
medtaget.
2) U E er jordelektrodens potential af det fælles jordingsanlæg. Det kan beregnes som
beskrevet i bilag N.
3) Det er nødvendigt at tage med i overvejelserne, at potentialet af stationen kan påvirkes af
overførte spændinger, fx fra kabelskærme forbundet til nærliggende anlæg.
4) Lavspændingsmateriels isolationsevne skal tages i betragtning (baseret på HD
384.4.442, Afsnit 6, kapitel 442).
5) Berøringsspændinger skal tages i betragtning (personers sikkerhed).
6) Forbindelsen mellem PEN lederen og lavspændingsnettets og højspændingsnettes
jordingsanlæg er kun etableret i transformerstationen.
7) PEN lederen i lavspændingsnettet er forbundet til jord i flere punkter for at begrænse
spændingen på nullederen.
9.5 Jordingsforanstaltninger mod påvirkninger fra lyn
Højspændingsjordingsanlægget bør benyttes til lynbeskyttelse.
Alle indretninger til overspændingsbeskyttelse bliver mindre effektive når impedansen til jord
bliver større. Derfor bør forbindelsen til jordelektroden være så kort og lige som muligt.
9.6 Målinger på jordingsanlæg
Generelle råd om målinger er angivet i bilag N.
Berøringsspændinger kan måles i overensstemmelse med bilag G.
9.7 Inspektion og dokumentation af jordingsanlæg
Der bør eksistere en plan over jordingsanlægget.
Ved etableringen skal korrosionsbeskyttelsen, specielt ved samlingerne, kontrolleres ved in-
spektion.
Yderligere råd om inspektion og dokumentation af jordingsanlæg findes i bilag P.
81
9.8 Almindelige bemærkninger til kontrol og overvågning af jordingsanlæg
9.8.1 Kontrol ved inspektion
Hvor måling ikke alene kan dokumentere den fysiske og mekaniske tilstand af et jordingsan-
læg, bør der foretages visuel inspektion.
9.8.2 Kontrol ved måling eller beregning
Måling eller beregning af jordovergangsimpedansen eller berøringsspændingen kan være

nødvendig efter væsentlige ændringer, der har indflydelse på de grundlæggende krav (se
9.2).
Berøringsspænding U Tp
Strømmens varighed t s
Note 1 Denne kurve omhandler jordfejl i højspændingsnettet

Note 2 Hvis varigheden af strømmen er meget længere end vist i diagrammet, kan en værdi på 75 V anven-
des for U Tp .
Figur 9.1 Tilladelige berøringsspændinger U Tp som funktion af strømmens varighed
82
Grundlæggende
beregning
Bestemmelse af I E , Z E
Relevant I E fra tabel 5
Beregning af U E fra Z E se bilag N.3
UE = IE x ZE
Ja U Tp refererer til
UE 2 U Tp figur 9.1
(C2)
Nej
Ja
UE 4 U Tp
Nej
Bestemmelse af U T (Beregning I BP (tilladelig

eller eller strøm gennem
Bestemmelse af I B Måling) kroppen)
se bilag C
Yderligere
foranstaltninger
Nej U T U Tp Vedtagne
eller fastlagte
I B I Bp forholdsregler M
Ja
Korrekt beregning
af U Tp
Figur 9.2 Konstruktion af jordingsanlæg, når det ikke er en del af et udstrakt jordingsanlæg
(C1), med hensyn til tilladelige berøringsspænding U Tp ved kontrol af jordpotentialestigningen
U E eller berøringsspændingen U T
83
KAPITEL 10
EFTERSYN OG AFPRØVNING PÅ STEDET FØR IDRIFTSÆTNING
Eftersyn og prøver foretages for at påvise overensstemmelse mellem anlægget og materiellet
med de tekniske specifikationer.
De foreliggende specifikationer, omfanget og typen af dokumentation aftales mellem fabrikan-

ten og brugeren.
Note Særlige prøver på stedet af fabriksfremstillet og typetestet materiel og fabriksfremstillede koblingsan-
læg udføres på grundlag af harmoniserede CENELEC eller IEC normer.
Verifikationen kan udføres på følgende måde:
– visuelt eftersyn
– funktionsprøve
– måling.
Eftersyn og prøver på anlægget foretages ved aflevering, såvel som når anlægget er færdig-
bygget.
Typiske metoder er fx:
a) kontrol af materiellets karakteristika (incl. mærkeværdier) for de givne driftsforhold,

b) kontrol af minimumsafstande mellem spændingsførende dele og jord,
c) spændingsprøvning af kabler
d) kontrol af minimumshøjder og af barriereafstande,
e) visuelt eftersyn og/eller funktionsprøve af elektrisk materiel og dele af anlægget,
f) funktionsprøve og/eller måling af beskyttelses-, overvågnings-, måle-, og kontrolud-
styr,
g) eftersyn af mærkninger, sikkerhedsskilte og sikkerhedsindretninger.
Specielle krav til jordingsanlæg er angivet i 9.6 til 9.8.
84
KAPITEL 11
NÆRFØRING MELLEM HØJSPÆNDINGSANLÆG
OG METALLISKE RØRANLÆG
Højspændingsanlæg (luftledninger, jordkabler og stationer) i nærheden af metalliske rørled-
ninger, der er omgivet af en isolerende belægning eller på anden måde (f.eks. ved isoleret
ophængning eller oplægning) er isoleret i forhold til jord, kan under visse omstændigheder
give anledning til sådanne elektriske påvirkninger, at røranlæggene og andre elektrisk leden-
de dele, der er i berøring med røranlæggene, bliver farlige at berøre.
Påvirkningerne, der kan være af elektrostatisk, elektromagnetisk og anden art, kan forekom-
me såvel under normal drift af højspændingsanlæggene som ved fejl i disse.
Til imødegåelse af nævnte berøringsrisiko er fastsat bestemmelserne i 11.1 til 11.6.
De i bestemmelserne anførte strøm- og spændingsgrænser er baseret på IEC 60479.
Hvor røranlæg er nævnt i kapitel 11 og i bilag S, menes såvel alle de dele, som selve røran-
lægget består af (rørledninger, ventiler, apparater m.m.), som alle andre elektrisk ledende de-
le, der er i berøring med røranlægget (katodisk beskyttelsesanlæg, steldele for elektriske ap-
parater m.m.).
Ved de omtalte påvirkninger vil der også kunne være risiko for,
– at rørledningerne udsættes for vekselstrøms korrosion,

– at dele af røranlæggene, f.eks. udstyr til katodisk beskyttelse, beskadiges,
– at der ved røranlæggene opstår gnistdannelser, der kan give anledning til eksplosions-
fare.
Bestemmelserne i 11.1 til 11.6 tager ikke sigte på at imødegå disse risici, der forudsættes be-
handlet i forskrifter for etablering af røranlæg.
11.1 Elektrostatisk påvirkning.
Bestemmelsen i 11.1.1 gælder for såvel permanent som midlertidigt påvirkede anlæg, f.eks.
på isolerende understøtning, oplagte rørledninger i nærheden af højspændingsluftledninger.
11.1.1 Ved elektrostatisk påvirkning fra en højspændingsluftledning til en rørledning, der er

anbragt isoleret i forhold til jord, må den strøm, som kan gå fra rørledningen til jord gennem
en forsvindende lille impedans, ikke overstige 5 mA.
For højspændingsluftledninger for vekselstrøm kan bestemmelsen anses for at være over-
holdt, når én af følgende betingelser er overholdt:
1. Den vandrette afstand mellem rørledningen og højspændingsluftledningen er

mindst 50 meter, og længden af rørledningen er højst 500 meter.
2. Længden af rørledningen inden for den i pkt. 1 nævnte afstand er højst 150
meter.
3. Højspændingsluftledningens driftsspænding er højst 60 kV.
11.1.2 Såfremt den i 11.1.1 anførte strøm vil kunne blive større end 5 mA, skal der tilsluttes
jordelektroder til rørledningen.
Note Det vil være tilstrækkeligt at etablere én jordelektrode for hver 500 meter rørlængde.
85
11.2 Berøringsspænding, U Tp
11.2.1 Den spænding som en højspændingsledning kan inducere på en nærført isoleret

rørledning, er i det følgende defineret som spændingsforskellen U Tp mellem
– samtidigt berøringstilgængelige dele af røranlægget,
– berøringstilgængelige dele af røranlægget og jord,
– berøringstilgængelige dele af røranlægget og andre samtidigt berøringstilgængelige
elektrisk ledende dele med forbindelse til jord,
– berøringstilgængelige dele af røranlægget og strømkredse hørende til stærk- og svag-
strømsinstallationer, som er forbundet til neutral jord, og som er anbragt mindre end 1
meter fra røranlægget.
11.3 Elektromagnetisk induktion under normal drift af højspændingsanlæg.
11.3.1 Den spænding, som en højspændingsledning under normal drift kan inducere på en
nærført isoleret rørledning, må ikke give anledning til en spændingsforskel, U Tp større end 50
V.
For trefasede højspændingsledninger kan bestemmelsen anses for at være overholdt, når én
af følgende betingelser er overholdt:
– Højspændingsledningens driftsspænding er højst 40 kV.

– Den vandrette afstand mellem højspændingsledningen og rørledningen er mindst 200
meter.
11.4 Elektromagnetisk induktion ved fejl på højspændingsanlæg.
11.4.1 Den spænding, som en højspændingsledning ved fejl i et højspændingsanlæg kan

inducere på en isoleret rørledning, må ikke give anledning til en berøringsspænding, U Tp der
er større end angivet i figur 9.1 i kapitel 9.
Hvis udkoblingstiden er større end 10 sekunder må berøringsspændingen, U Tp ikke overstige

50 V.
Note For trefasede højspændingsledninger kan bestemmelsen anses for at være overholdt, når den vand-
rette afstand mellem højspændingsledningen og rørledningen er mindst 1 000 meter.
Muligheden for dobbelte jordfejl kan lades ude af betragtning i net, hvor enkelte jordfejl ud-
kobles inden for 5 sekunder, eller hvor nettet er slukkespolejordet.
11.5 Påvirkninger ved forhøjet jordpotential.
11.5.1 Ved jordfejl på en højspændingsluftledning eller i en højspændingsstation må det

forhøjede jordpotential omkring ledningens jordforbundne master henholdsvis omkring
højspændingsstationen ikke give anledning til større spændingsforskel mellem
berøringstilgængelige dele af et nærført, isoleret røranlæg og jord end angivet i figur 9.1 i
kapitel 9.
Hvis udkoblingstiden er større end 10 sekunder må berøringsspændingen ikke overstige 50 V.
For trefasede højspændingsanlæg kan bestemmelsen anses for at være overholdt, når én af
følgende betingelser er overholdt:
– Højspændingsanlæggets driftsspænding er højst 60 kV.
– Den vandrette afstand fra røranlægget til højspændingsstationens ydre begrænsning

(fx hegnet omkring friluftsstationer) og til højspændingsluftledningens jordforbundne
master er mindst henholdsvis 50 og 15 meter.
86
11.6 Foranstaltninger mod berøringsfare.
11.6.1 De i 11.3.1, 11.4.1 og 11.5.1 fastsatte største spændingsforskelle må overskrides,

såfremt der træffes foranstaltninger, der fjerner eller begrænser virkningerne af spændings-
forskellene til et omfang, der ikke overstiger virkningerne af de tilladte spændingsforskelle.
Note Eksempler på sådanne foranstaltninger samt på foranstaltninger, der kan begrænse de nævnte spæn-
dingsforskelle, findes i bilag S.
87
Bilag A (normativt)
Type og mindste dimensioner af jordelektrodemateriel for at sikre mekanisk

styrke og korrosionsmodstand
Mindste størrelse
Leder Coating/skærm
Materiel Type af elektrode
Tykkelse Enkelt- Middel-
Diameter Tværsnit
værdi værdi
(mm) (mm 2 )
(mm) (µm) (µm)
Bånd 2) 90 3 63 70
Profil (inkl.
90 3 63 70
plader)
Varmgalvaniseret Rør 25 2 47 55
Rund stav for

16 63 70
jordspyd
Stål Rund tråd for
vandret 10 50
jordelektrode
Rund tråd for
1)
Med blykappe vandret 8 1000
jordelektrode
Med ekstruderet Rund stav for
15 2000
kobberskærm jordspyd
Med elektrolytisk Rund stav for
14,2 90 100
kobberskærm jordspyd
Bånd 50 2
Rund tråd for
3)
vandret 25
Uisoleret jordelektrode
Flertrådet kabel 1,8 * 25
Rør 20 2
Kobber
Fortinnet Flertrådet kabel 1,8 * 25 1 5
Galvaniseret Bånd 50 2 20 40
Flertrådet kabel 1,8 * 25 1000

1)
Med blykappe
Rund tråd 25 1000
* for enkelt tråd

1)
ikke egnet til direkte indstøbning i beton
2)
bånd, valset eller klippet med runde kanter
3)
i specielle tilfælde, hvor erfaringerne viser at risikoen for korrosion og mekanisk skade er
ekstremt lille, kan 16 mm 2 anvendes
88
Bilag B (normativt)
Beregning af strømme i jordledere og jordelektroder

For fejlstrømme, som afbrydes efter mindre end 5 sekunder, skal tværsnittet af jordlederen og
jordelektroden beregnes ud fra følgende formel B.1 (se IEC 60724:1984, formel F1):
t
A= I (B.1)
K f
ln
i
hvor
A Tværsnit i mm 2
I Lederstrøm i ampere (effektivværdien)
t Varighed af fejlstrøm i sekunder
K Konstant, der afhænger af lederens materiale. Tabel B.1 giver værdier for
de mest almindelige materialer, når der antages en begyndelsestemperatur
på 20 ºC
Reciprokværdien af lederens modstandstemperaturkoefficient ved 0 ºC (se
tabel B.1)
i Begyndelsestemperaturen i ºC. Værdier kan tages fra IEC 60287-3-1. Hvis
der ikke er fastlagt værdier i de nationale tabeller, bør en omgivelsestempe-
ratur på 20 ºC ved en dybde på 1 m vælges.
f Sluttemperaturen i ºC
Tabel B.1: Materiale konstanter
Materiale i ºC K i A s /mm 2
Kobber 234,5 226
Aluminium 228 148
Stål 202 78
Ved almindelige forhold, hvor jordlederen er i luft og jordelektroden er i jord, kan kortslut-
ningsstrømtætheden G (=I/A) ved en begyndelsestemperatur på 20 ºC og en sluttemperatur
på op til 300 ºC tages fra figur B.1.
Ved længere varighed af fejlstrømmen (som i anlæg med isoleret nulpunkt eller med jordslut-
ningskompensation) er det tilladelige tværsnit angivet i figur B.2. Hvis der vælges en anden
sluttemperatur end 300 ºC (se tabel B.2 linie 1, 3 og 4) må strømmen beregnes med en faktor
valgt fra tabel B.2. Fx er en lavere temperatur anbefalet for isolerede ledere og ledere ind-
støbt i beton.
89
Tabel B.2: Faktorer til omregning af strømmen fra en sluttemperatur på 300 ºC til en
anden sluttemperatur
Sluttemperatur i ºC Omregningsfaktor
400 1,2
350 1,1
300 1,0
250 0,9
200 0,8
150 0,7
100 0,6
Linie 1, 3 og 4 gælder for en sluttemperatur på 300 ºC, linie 2 gælder for 150 ºC.
1. Kobber, blank eller forzinket

2. Kobber, fortinnet eller med blykappe
3. Aluminium, kun jordledere
4. Galvaniseret stål
Figur B.1 Kortslutningsstrømtætheden G for jordledere og jordelektroder i forhold til varigheden

af fejlstrømmen t F
90
Tabel B.2 indeholder omregningsfaktorer til andre sluttemperaturer.

2. Aluminium
Figur B.2a Vedvarende strøm I D for jordledere med cirkulært tværsnit (A)
91
2 .
mm mm
Tabel B.2 indeholder omregningsfaktorer til andre sluttemperaturer.

2. Aluminium
Figur B.2b Vedvarende strøm I D for jordledere med rektangulært tværsnit i forhold til produktet
af tværsnit og profilomkreds (A*s)
92
Bilag C (normativt)
Berøringsspænding og strøm gennem kroppen

C.1 Sammenhæng mellem berøringsspænding og strøm gennem kroppen
Ved beregning af tilladelige værdier i højspændingsanlægget er gjort følgende antagelser:
– strømvej fra en hånd til begge fødder,

– 50 % sandsynlighed for at kropsimpedansen ligger under den angivne værdi,
– 5 % sandsynlighed for hjerteflimmer,
– ingen yderligere modstand
Note: Disse antagelser fører til en kurve for berøringsspænding med en estimeret risiko på grundlag af erfa-
ring, særligt trænet personale, omkostning osv. som er acceptabel i tilfælde af jordfejl i højspændingsanlæg.
Under antagelse af, at grundlaget for beregningerne af strøm gennem kroppen er IEC/TR2
60479-1 og under hensyn til kurven c 2 i figur 14 i IEC/TR2 60479-1:1994 (Sandsynlighed for
hjerteflimmer mindre end 5 % ved strømvej fra venstre hånd til begge fødder), fås følgende
tabel C.1 for den tilladelige værdi af strømmen gennem kroppen:
Tabel C.1: Højest tilladte strøm gennem kroppen I B afhængig af fejlens varighed t F
Fejlens varighed Strøm gennem kroppen

(s) (mA)
0,05 900
0,1 750
0,2 600
0,5 200
1 80
2 60
5 51
10 50
For at få den relevante tilladelige berøringsspænding er det nødvendigt at bestemme den

samlede impedans af kroppen. Denne impedans afhænger af berøringsspændingen og af
strømvejen. Værdier for hånd til hånd eller hånd til en fod er angivet i IEC/TR 60479-1, fra
hvilke den efterfølgende tabel C.2 er udledt. (Sandsynlighed på 50% for at kropsimpedansen
er mindre eller lig med den angivne værdi).
Tabel C.2: Samlet impedans af kroppen Z B afhængig af berøringsspændingen U T for strøm-

vejen hånd til hånd eller hånd til en fod
Berøringsspænding Samlet impedans af kroppen

(V) ( )
25 3250
50 2625
75 2200
100 1875
125 1625
220 1350
700 1100
1000 1050
Ved en strømvej fra en hånd til begge fødder skal der anvendes en korrektionsfaktor på 0,75
for impedansen i kroppen (fig. 3 i IEC/TR2 60479-1:1994). Ved kombination af de to tabeller
og korrektionsfaktoren er det muligt ved hjælp af en iterationsproses at beregne en grænse
for berøringsspænding for hver værdi af fejlens varighed. Resultatet er angivet i figur 9.1. I
tabel C.3 er værdierne af nogle af punkterne i figur 9.1 vist.
93
Tabel C.3: Beregnede værdier af den tilladelige berøringsspænding U Tp som funktion af fej-
lens varighed t F
Fejlens varighed t F Tilladelig berøringsspænding U Tp

(s) (V)
10,0 80
1,1 100
0,72 125
0,64 150
0,49 220
0,39 300
0,29 400
0,20 500
0,14 600
0,08 700
0,04 800
C.2 Hensyntagen til yderligere modstande
Figur C.1 Strømskema ved berøring
Signaturforklaring til figur C.1, tabel C.3 og tabel C.4:
U STp Prospektiv spænding i et berøringskredsløb med en begrænset værdi, som garanterer

sikkerheden for en person, når der anvendes yderligere kendt modstand (fx fodtøj,
stående på isolerende overflade). Når der ikke tages hensyn til yderligere modstand,
er U STp lig med U Tp , som angivet i figur 9.1.
ZB Samlet impedans af kroppen
IB Strøm gennem kroppen
U Tp Tilladelig berøringsspænding, spændingen over kroppen
Ra Yderligere modstande (R a = R a1 + R a2 )
R a1 fx modstand af fodtøjet
R a2 modstand til jord af ståstedet
S Specifik jordmodstand i et anlæg (i m)
tF Fejlens varighed
94
Tabel C.4: Antagelse for beregninger med yderligere modstand
Type af berøring Venstre hånd – begge fødder

Sandsynlighedsfaktoren for værdien
50 %
af Z B
Kurve I B = f(t F ) c 2 i fig. 14 i IEC/TR2 60479-1
Kredsløbsimpedans Z B (50 %) + R a
Yderligere modstand R a = R a1 + R a2 = R a1 + 1,5 m -1 x S
Beregningsmetode:
tF (Fejlens varighed)
U Tp = f(t F ) i overensstemmelse med C.1 (figur 9.1)
Z B = f(U Tp ) i overensstemmelse med C.1, C.2 (IEC/TR2 60479-1:1994, figur 4 og 5
I B = UTp pr definition
ZB
Ra
U STp (t F ) = U Tp (t P ) + (R a1 +R a2 ) x I B = U Tp (t P ) x (1 + )
ZB
Figur C.2 viser kurven U STp = f(t F ) for 4 værdier af R a .
95
s
(1): Uden yderligere modstande (referer til figur 9.1)
(2) R a = 750 (R a1 = 0 s = 500 m)
(3) R a = 1750 (R a1 = 1000 s = 500 m)
(4) R a = 2500 (R a1 = 1000 s = 1000 m)
(5) R a = 4000 (R a1 = 1000 s = 2000 m)

Note R a1 = 1000 repræsenterer en middelværdi for gamle og våde sko.
Figur C.2 Eksempler på kurver U STp = f(t F ) for forskellige værdier af R a = R a1 + R a2
96
Bilag D (normativt)
Beskrivelse af de vedtagne fastlagte forholdsregler M

Tabel D.1: Betingelser for anvendelsen af vedtagne forholdsregler M til at sikre tilladelige
berøringsspændinger U Tp (se figur 9.1)
Jordpotential- Ved ydre vægge Inden for anlægget

Fejlens varighed
stigning og hegn omkring
tF Indendørs anlæg Udendørs anlæg
UE anlægget
UE 4 x U Tp M 1 eller M 2 M3 M 4.1 eller M 4.2
tF > 5 s
U E > 4 x U Tp Påvis U T U Tp M3 M 4.2
UE 4 x U Tp M 1 eller M 2 M3 M 4.2
tF 5s
U E > 4 x U Tp Påvis U T U Tp
M 1: Vedtagne fastlagte forholdsregler for ydre vægge på bygninger med indendørs anlæg
Som beskyttelse mod eksterne berøringsspændinger kan en af de vedtagne fastlagte

forholdsregler M 1.1 til M 1.3 anvendes.
M 1.1: Anvendelse af ikke ledende materiale til de ydre vægge (fx mursten eller træ) og
undladelse af jordede metaldele, som kan berøres udefra.
M 1.2: Potentialstyring med en vandret jordelektrode, som er forbundet til jordingsanlægget

og nedgravet i en afstand af ca. 1 m fra ydersiden af den ydre mur og i en dybde på
højest 0,5 m.
M 1.3: Isolering af ståstedet. Lagene af isolationsmateriale skal være af tilstrækkelig stør-

relse, således at det er umuligt at berøre de jordede ledende dele med en hånd fra et
ståsted uden for det isolerende lag.
Hvis berøring kun er mulig til siden, er en bredde på 1,25 m af det isolerende lag til-
strækkelig.
Isolationen af ståstedet kan betragtes at være tilstrækkelig i følgende tilfælde:
- et lag af skærver med en tykkelse på mindst 100 mm,

- et asfaltlag med tilstrækkeligt underlag (fx grus),
- en isolerende måtte med et minimumsareal på 1000 mm x 1000 mm og en tykkelse
på mindst 2,5 mm eller en foranstaltning, der giver tilsvarende isolation.
M 2: Vedtagne fastlagte forholdsregler for ydre hegn ved udendørs anlæg
Som beskyttelse mod ydre berøringsspænding kan en af de vedtagne fastlagte for-

holdsregler M 2.1 til M 2.3 anvendes. Ved porte i det ydre hegn skal den vedtagne
fastlagte forholdsregel M 2.4 også overvejes.
M 2.1: Anvendelse af hegn af ikke ledende materiale eller af plastikbelagt trådnet (også
med blanke ledende stolper).
M 2.2: Anvendelse af hegn af ledende materiale med potentialstyring med en vandret jord-
elektrode, som er forbundet til jordingsanlægget og nedgravet i en afstand af ca. 1 m
uden for hegnet og i en dybde på højest 0,5 m. Forbindelsen af hegnet til jordingsan-
lægget er frivillig (se dog forholdsregel M 2.4).
97
M 2.3: Isolation af ståstedet i overensstemmelse med forholdsregel M 1.3 og jording af heg-
net enten i overensstemmelse med bilag F eller ved forbindelse til jordingsanlægget.
M 2.4: Hvis portene i det ydre hegn er forbundet direkte eller over beskyttelsesledere eller
metalskærme for kabler til kaldeanlæg osv. til jordingsanlægget, så skal der ved por-
tens åbningsareal anvendes potentialstyring eller isolation af ståstedet i overens-
stemmelse med forholdsregel M 1.3.
Når portene i et separat jordet hegn er forbundet til hovedjordingsanlægget, bør por-
tene være isoleret fra de ledende dele af hegnet på en måde, der sikrer en elektrisk
adskillelse på mindst 2,5 m. Dette kan opnås ved anvendelse af en sektion af hegnet
af ikke ledende materiale eller ved anvendelse af ledende hegn med isolerende styk-
ker ved enderne. Der skal tages hensyn til sikring af, at den elektriske adskillelse er
opretholdt, når porten er helt åbnet.
M 3: Vedtagne fastlagte forholdsregler ved indendørs anlæg
I indendørs anlæg kan en af forholdsreglerne M 3.1 til M 3.3 anvendes.
M 3.1: Potentialstyring ved indstøbte gitterelektroder i bygningens fundament (fx med et

mindste tværsnit på 50 mm 2 og en største maskebredde på 10 m eller bygningens
stålmåtte) og forbundet til jordingsanlægget på mindst to adskilte steder.
Når bygningens armeringsjern også er anvendt til afledning af fejlstrømmen, skal ar-
meringsjernenes egnethed kontrolleres ved beregning.
Når bygningens stålmåtte anvendes, må nærliggende måtter forbindes sammen

mindst et sted og alle måtterne være forbundet sammen til jordingsanlægget på
mindst to steder.
Ved eksisterende bygninger kan en vandret jordelektrode anvendes, når den nedgra-
ves i jorden nær den ydre væg og forbindes til jordingssystemet.
M 3.2: Udførelse af ståstedet af metal (fx et metalgitter eller metalplade) og forbundet til
enhver metaldel, som er jordet, og som kan berøres fra ståstedet.
M 3.3: Isolation af ståstedet fra jordpotentialstigningen i overensstemmelse med forholdsre-

gel M 1.3. Ved potentialudligning skal metaldele, som er jordet og som kan berøres
samtidigt fra ståstedet, forbindes sammen.
M 4: Vedtagne fastlagte forholdsregler ved udendørs anlæg
M 4.1: Ved ståstedet:
Potentialstyring med en vandret jordelektrode i en dybde på omkring 0,2 m og en

længde på omkring 1 m fra betjeningsmateriellet. Den vandrette jordelektrode skal
forbindes med alle metaldele, som er jordet og kan berøres fra ståstedet.
Eller
Udførelse af ståstedet af metal (fx metalgitter eller metalplade) og forbundet til me-
taldele, som er jordet, og som kan berøres fra ståstedet.
Eller
98
Isolation af ståstedet i overensstemmelse med forholdsregel M 1.3. Ved potentialud-
ligning skal metaldele, som er jordet, og som kan berøres samtidigt fra ståstedet,
forbindes sammen.
M 4.2 Nedgravning af en vandret jordelektrode omkring jordingsanlægget i form af en luk-

ket ring. Inden for denne ring skal der være nedgravet et maskejordingsnet med en
maskestørrelse på maksimalt 10 m x 50 m. Individuelle dele af anlægget, som er
placeret uden for ringen, og som er forbundet til jordingsanlægget, skal være forsy-
net med en elektrode til potentialstyring i en afstand af ca. 1 m og en dybde på ca.
0,2 m (fx lysmaster, som er forbundet til jordingsanlægget gennem beskyttelseslede-
re).
99
Bilag E (normativt)
Foranstaltninger på jordingsanlæg for at reducere virkningerne af højfrekvens-

interferens
Skønt et jordingsanlæg primært er etableret til at opfylde krav baseret på 50 Hz strømme, må
krav baseret på højfrekvente strømme også tages i betragtning. Sådanne strømme stammer
primært fra lyn eller fra koblinger i højspændingsanlæg. Den resulterende transiente strøm
eller tilhørende spænding kan forstyrre fx funktionen af kontrol- og beskyttelsesudstyr. Redu-
cering af interferensen ved modificering af et eksisterende jordingsanlæg er meget dyrt, der-
for bør følgende punkter tages med i overvejelserne ved projektering og opstilling af et jor-
dingsanlæg:
a) Strømveje bør have så lav induktans som muligt:

– Jordelektroder og jordledere skal udgøre et betydeligt maskenet.
– I områder, hvor høje transiente strømme er sandsynlige bør jordnettets maske-
størrelse gøres mindre. Dette gælder især ved lynafledere, spændingstrans-
formere, strømtransformere og GIS anlæg.
– Jordklemmerne på højspændingsmateriel, kontrolkasser, relæhuse osv. bør
forbindes til et maskenet.
– Forbindelsen til jordingsanlægget bør udføres med en jordleder, der er så kort
som muligt.
– Jordlederne skal være forbundet ved krydsningspunkter.
– Resulterende sløjfer skal være kortsluttet.
– Den gensidige impedans kan reduceres ved at adskille parallelle jordelektroder
eller jordledere mindst 0,5 m eller ved opdeling af en leder og lægge disse ad-
skilt.
– I kabelkanaler bør jordlederne lægges parallelt med kablet. Kablernes skærme
bør forbindes til jordingsanlægget i begge ender. Skærmen skal være i stand til at
føre den relevante del af jordfejlstrømmen.
b) Af hensyn til en bedre elektromagnetisk afskærmning og en lavinduktiv strømvej bør
bygningers metalliske konstruktionsdele og stål indstøbt i beton være forbundet til jor-
dingsanlægget.
Note: Udover anvendelsen til potentialstyring eller jording kan armeringsjern og metalliske konstruktionsdele
have en skærmende virkning på følsomme og udstrålende områder (som fx tilslutningssted mellem GIS-anlæg
og kabel). I dette tilfælde kan den skærmende virkning forøges ved reducering af størrelsen af masken i arme-
ringen og forbindelse af armeringsgitteret til GIS-anlæggets metaldele eller skærmen på styrekabler, der går
gennem betonen. Jordledere, som skulle forbinde ledende dele sammen, er kun nødvendige, hvis der skal ta-
ges hensyn til større strømme, eller hvis armeringen er en del af jordingsanlægget. Normalt vil de mange for-
bindelser af armeringen være tilstrækkelige. Der skal anvendes så mange klemmer, at alle dele kan blive for-
bundet til hinanden og til jordingsanlægget på mange steder.
100
Bilag F (normativt)
Detaljerede anvisninger til jording af materiel og anlæg

F.1 Hegn om transformerstationer
Uisolerede metalhegn skal jordes. Der skal anvendes et antal jordingspunkter, fx ved hvert
hjørne. I overensstemmelse med lokale forhold (hegn indenfor eller udenfor jordingsanlægget)
bør jordforbindelsen forbindes til enten højspændingsanlæggets jordelektrode eller til separa-
te jordelektroder.
Uisolerede dele af et metalhegn beklædt med isolerende materiale behøver ikke at blive jor-
det.
Alle fysiske adskillelser af hegnet omkring en transformerstation, fx porte, skal ved hjælp af
udligningsforbindelser være forbundet til jord på en sådan måde, at der ikke opstår farlige
spændinger mellem de forskellige dele af hegnet.
F.2 Rør
Metalliske rør inde i transformerstationen bør være forbundet til stationens jordingsanlæg.
Metalliske rør, fx til vandforsyning, der kommer fra et sted uden for stationsområdet, bør und-
gås, og ikke-metalliske rør bør anvendes i stedet.
F.3 Jernbaneskinner
Skinner hørende til ikke-elektrificerede jernbaner, der krydser ind i transformerstationen, skal
forbindes til stationens jordingsanlæg.
Ved kanten af transformerstationen skal der være egnede isolerende skinnesamlinger, såle-
des at den elektriske adskillelse er opretholdt for den resterende del af jernbanesystemet. I
nogle tilfælde kræves der to isolerende skinnesamlinger for at forhindre kortslutning med
jernbanevognen. Ved fastsættelse af forholdsregler bør ejeren af jernbaneanlægget konsulte-
res, og der bør tages hensyn til bestemmelserne i 9.3.3.
F.4 Transformere og koblingsanlæg i master
I almindelighed skal alle mastestationer med eller uden koblingsanlæg jordes.
I tilfælde, hvor der kun er en transformer i masten, kan et minimums jordingsanlæg (fx et jord-
spyd eller en ringelektrode eller foden af en ledende mast) opfylde transformerens jordings-
krav.
I almindelighed skal koblingsmateriel monteret på master af stål eller andre ledende materia-
ler eller armeret beton være jordet. På betjeningsstedet kan jordingsanlægget som minimum
bestå af en potentialudligning ved hjælp af en jordet måtte. Når der anvendes isolerende be-
tjeningssted, eller når koblingerne foretages ved hjælp af isolerende materialer (fx isolerende
værktøj, måtter eller handsker), er et minimums jordingsanlæg (fx jordspyd eller en ringelek-
trode) tilstrækkelig.
Koblingsmateriel på master af ikke ledende materiale behøver ikke at blive jordet. Hvis det
ikke er jordet, må der indsættes mekaniske stabile isolatorer i betjeningsstængerne (fx fuld-
kerneisolatorer) uden for rækkevidde. Disse skal være beregnet til den nominelle netspæn-
ding. Den del af anlægget, der kan berøres fra jorden, skal jordes for at fjerne mulige
lækstrømme. Et jordspyd på mindst 1 m eller en vandret jordelektrode omkring masten i en
afstand på ca 1 m er tilstrækkelig. Alle jordelektroder og jordledere skal opfylde mindste
tværsnit i overensstemmelse med bilag A, såvel som 9.2.2 og 9.2.3
101
F.5 Sekundære strømkredse i måletransformere
De sekundære strømkredse i alle måletransformere skal jordes så tæt som muligt på måle-
transformerens sekundære klemmer.
Mindste tværsnit i 9.2.2.2 gælder ikke for denne type materiel. Der kræves et mindste tværsnit
på 2,5 mm 2 kobber, dog mindst 4 mm 2 , hvis jordlederen ikke er mekanisk beskyttet.
Hvis det imidlertid er nødvendigt at jorde andre punkter, må der ikke være nogen mulighed for
at jorden utilsigtet bliver afbrudt.
102
Bilag G (normativt)
Måling af berøringsspændinger
Til måling af berøringsspændingen skal anvendes en strøm-spænding målemetode (se bilag
N)
Berøringsspændingen bestemmes under hensyntagen til en modstand af den menneskelige

krop på 1 k .
Måleelektroderne til simulation af fødderne skal have et totalt areal på 400 cm 2 og ligge på
jorden med et minimums tryk på 500 N.
Hvis der ikke skal tages hensyn til yderligere modstande, kan en prøvepind stukket mindst 20
cm ned i jorden anvendes i stedet for måleelektroden. Til måling af berøringsspændingen i
ethvert punkt af anlægget skal elektroden være placeret i en afstand på 1 m fra tilgængelige
dele af anlægget, ved beton eller tør jord bør det være på et vådt klæde eller vandfilm. Til si-
mulering af hånden skal der anvendes en spidselektrode, der kan trænge igennem en malet
overflade (ikke isolationen). En klemme på voltmeteret er forbundet til håndelektroden, den
anden klemme til fodelektroden. Det er tilstrækkeligt at udføre en sådan måling som en stik-
prøve.
Note: For at få et hurtigt overblik over den prospektive berøringsspænding (U STp ) er måling med et voltmeter
med en høj indre modstand og en prøvepind stukket 10 cm ned ofte tilstrækkelig.
103
Billag H (informativt)
Metoder til beskyttelse mod direkte lynnedslag

Modelforsøg, målinger, observationer og erfaringer over mange år har vist, at direkte lynned-
slag med stor sikkerhed kan undgås ved anvendelse af følgende indretninger af lynafledere
eller spyd. Beskyttelsesområderne, der er vist på figur H.1 til figur H.4, kan anvendes for an-
læg op til en højde på 25 m. For højder over 25 m reduceres beskyttelsesområdet.
Note: Højden på 25 m svarer til forholdene ved et 420 kV net.
I det følgende er angivet en metode, som giver et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau uden de-
taljerede studier af isolationskoordinering.
H.1 Skærmtråde
En enkelt skærmtråd giver et teltformet beskyttelsesområde, som er begrænset af buen med

en radius på 2 x H begyndende ved skærmtrådens spids (se figur H.1), og som følger tråden i
længderetningen.
To skærmtråde i en afstand mindre end 2 x H fra hinanden giver en udvidelse af beskyttel-

sesområdet, som er begrænset af de to ledere, en bue med radius R og centrum M R i højden
2 x H (se figur H.2).
Dette område forløber kontinuert langs lederens spændvidde.
H.2 Indfangere
Opadrettede elektriske udladninger udvikles tidligere fra indfangere end fra skærmtråde.
Beskyttelsesområdet ved indfangere er i almindelighed større end ved skærmtråde i den

samme højde.
En enkelt indfanger giver et kegleformet beskyttelsesområde, som er begrænset af en bue

med radius 3 x H, der går gennem spidsen af indfangeren (se figur H.3).
To indfangere i en afstand mindre end 3 x H giver en udvidelse af beskyttelsesområdet, som

er begrænset af en bue med radius R og centrum M R i højden 3 x H og gående gennem spid-
serne af indfangerne (se figur H.4).
Figur H.1: Enkelt skærmtråd
104
Figur H.2 To skærmtråde
Figur H.3 Enkelt indfanger
Figur H.4 To indfangere
105
Billag J (informativt)
Skærmfaktorer for jordtråde i luftledninger og metalskærme på jordkabler

J.1 Almindeligt
Jordtråde i luftledninger og metalskærme på jordkabler fører en del af fejlstrømmene tilbage

til jord. De overtager en del af jordstrømmen af det tilhørende kredsløb i overensstemmelse
med figur 2.2. På grund af den effekt vil jordingsanlægget i et højspændingsanlæg effektivt
aflede en jordfejlstrøm. Størrelsen af denne aflastning er beskrevet ved skærmfaktoren.
Skærmfaktoren r for en jordtråd i en trefaset luftledning er forholdet mellem returstrømmen i

jorden og summen af nulstrømmene i det trefasede kredsløb.
IE 3I I
r= = 0 EW
3I0 3I0
hvor I EW strøm i jordtråden ( i balanceret tilstand)

IE jordstrømmen
3I 0 sum af nulstrømmene
Den samme definition er relevant for skærmfaktoren r for et jordkabel med metalskærm, ar-
mering eller omgivende stålrør. I stedet for strømmen i jordtråden I EW skal strømmen i metalli-
ske skærm anvendes.
Ved balancet fordeling af strømmen i en luftledning kan skærmfaktoren af en jordtråd bereg-

nes på basis af egenimpedansen af faselederne Z L-E og jordtråden Z EW-E og den gensidige
impedans mellem faseledere og jordtråde Z ML-EW .
ZEW -E ZML -EW Z

r= = 1 - ML -EW
ZEW -E ZEW -E
Den største indflydelse på Z ML-EW er middelafstanden mellem faseledere og jordtråd, for Z EW-E
er det modstanden af jordtråden. Den reducerende virkning af en jordtråd med hensyn til jord-
strømme forøges (r bliver mindre) med mindre afstand mellem faseleder og jordtråd og med
mindre modstand af jordtråden.
J.2 Typiske værdier af skærmfaktorer for luftledninger og kabler (50 Hz)
Jordtråde i luftledninger (110 kV)
Stål 50 …. 70 mm 2 r = 0,98
2
Al/St 44/32 mm r = 0,77
2
Al/St 300/50 mm r = 0,61
Papirisolerede kabler (10 og 20 kV)
Cu 95 mm 2 /1,2 mm blyskærm r = 0,20 – 0,60

2
Al 95 mm /1,2 mm aluminiumskærm r = 0,20 – 0,30
Enleder PEX kabel (10 og 20 kV)
Cu 95 mm 2 /16 mm 2 kobberskærm r = 0,50 – 0,60
Enleder oliefyldt kabel (110 kV)
106
Cu 300 mm 2 /2,2 mm aluminiumskærm r = 0,37
Gastrykkabler i stålrør (110 kV)
Cu 300 mm 2 /1,7 mm stål r = 0,01 – 0,03
Enleder PEX kabler (110 kV)
Cu 300 mm 2 /35 mm 2 kobberskærm r = 0,32
Enleder oliefyldt kabel
Cu 1200 mm 2 /1200 mm 2 aluminiumskærm r = 0,01
107
Billag K (informativt)
Grundlag for udførelse af jordingsanlæg

K.1 Jordens specifikke modstand
Jordens specifikke modstand E varierer meget afhængig af jordtype, kornstørrelse, tæthed

og fugt (se tabel K.1).
Tabel K.1: Jordens specifikke modstand ved vekselstrøm (Område af værdier, der oftest var
målt)
Specifik jordmodstand
Jordtype
E i m
Mosejord 5 til 40
Ler, muldjord 20 til 200
Sand 200 til 2500
Grus 2000 til 3000
Forvitret klippe oftest under 1000

Sandsten 2000 til 3000
Granit op til 50000
Moræne op til 30000

Op til nogle meters dybde kan ændringer i fugtigheden forårsage midlertidige variationer af
jordens specifikke modstand. Ydermere skal det tages i betragtning, at jordens specifikke
modstand kan ændres betydeligt med dybden på grund af almindelig forekomst af forskellige
jordlag.
K.2 Overgangsmodstand til jord
Overgangsmodstanden til jord R E af en jordelektrode afhænger af jordens specifikke mod-

stand såvel som af dimensionerne og indretningen af jordelektroden. Den afhænger hovedsa-
gelig af længden af jordelektroden og mindre af tværsnittet. Figur K.1 og figur K.2 viser vær-
dierne af overgangsmodstanden til jord for vandrette jordelektroder og jordspyd i relation til
den totale længde.
I tilfælde af meget lange vandrette jordelektroder (fx kabler med jordelektrodevirkning) for-
mindskes overgangsmodstanden til jord med længden, men nærmer sig en slutværdi (se K.3).
Fundamentsjordelektroder kan betragtes som jordelektroder nedgravet i den omgivende jord
Overgangsmodstanden af en maskejordelektrode er tilnærmelsesvis
E
RE =
2D
D er diameteren af en cirkel med samme areal som maskejordelektroden.
108
Figur K.1 Overgangsmodstanden for vandrette jordelektroder (fremstillet af bånd, runde
materialer eller flertådede ledere) for lige eller ring placering i homogen jord
Beregnede værdier i overensstemmelse med de følgende formler:
E 2L
Båndjordelektrode: REB ln
L d
E 2 D
Ringjordelektrode RER 2
ln
D d
L Længden af båndjordelektroden i m
L
D Diameteren af ringjordelektroden i m
d Diameter af den flertrådede elektrode eller den halve bredde af en båndelek-

trode i m (her 0,015m)
E Jordens specifikke modstand i m
109
m
Figur K.2 Overgangsmodstanden til jord af jordspyd, lodret i homogen jord
Beregnede værdier i overensstemmelse med følgende formel:
E 4L
RE ln
2 L d
L Længden af jordspyddet i m
d Diameter af jordspyddet i m (her 0,02m)
E Jordens specifikke modstand i m
110
km
Figur K.3 Typiske værdier af overgangsmodstanden til jord for et kabel med jordelektrode effekt
afhængig af længden af kablet og jordens resistivitet
111
Bilag L (informativt)
Udførelse af jordelektroder og jordledere

L.1 Udførelse af jordelektroder
L.1.1 Vandrette jordelektroder
Vandrette jordelektroder er normalt lagt i bunden af en kanal eller en fundamentsudgravning.
Det anbefales, at
– de er omgivet af let stampet jord

– sten eller grus ikke er være i direkte kontakt med jordelektroderne
– oprindelig jord, som virker korroderende på metalelektroden, erstattes af en
egnet opfyldning.
L.1.2 Lodrette eller skrå neddrevne spyd
Lodrette eller skrå spyd neddrevne i jorden bør være adskilt med en afstand, der ikke er min-
dre end længden af spyddet.
Egnet værktøj skal anvendes for at undgå skade på elektroderne, når de neddrives.
L.1.3 Samling af jordelektroderne
Samlingerne, der benyttes til at forbinde dele af et jordelektrodenet indbyrdes, skal have til-
strækkelig dimension til at sikre en elektrisk ledningsevne og mekanisk og termisk styrke, der
svarer til elektroderne selv.
Jordelektroderne skal være modstandsdygtige over for korrosion og bør ikke bidrage til gal-
vaniske elementer.
Samlingerne, der benyttes til at forbinde spyddene, skal have samme mekaniske styrke som
spyddene selv og bør modstå mekaniske spændinger ved neddrivning. Når forskellige metal-
ler giver galvanisk elementer, der kan forårsage galvanisk korrosion, er forbundet, skal sam-
lingerne være beskyttet med holdbare midler mod kontakt med elektrolytter.
L.2 Udførelse af jordledere
I almindelighed skal jordlederne være så korte som muligt.
L.2.1 Jordledernes udførelse
Følgende udførelsesmetoder kan anvendes:
– Nedgravede jordledere: Beskyttelse mod mekanisk beskadigelse kræves.

– Tilgængelige installerede jordledere: Over jorden skal jordlederne være udført
på sådan en måde, at de forbliver tilgængelige. Hvis der er risiko for mekanisk
beskadigelse, bør jordlederne være tilstrækkelig beskyttet.
– Indstøbte jordledere i beton: Jordledere kan også være indstøbt i beton. Der
skal være let tilgængelige klemmer i begge ender.
Særlige forholdsregler skal tages for at undgå korrosion, hvor blanke jordledere går ned i jor-
den eller ind i beton.
112
L.2.2 Samling af jordlederne
Samlingerne skal have god elektrisk ledningsevne for at forhindre uacceptabel temperatur-
stigning i tilfælde af fejlstrømme.
Samlinger må ikke løsnes og skal være beskyttet mod korrosion. Når forskellige metaller, der
giver galvanisk elementer, som kan forårsage galvanisk korrosion, er forbundet, skal samlin-
gerne være beskyttet med holdbare midler mod kontakt med elektrolytter.
Egnede forbindelsesklemmer skal benyttes til at forbinde jordlederne med jordelektroderne, til
hovedjordklemmen og til enhver metaldel. Anvendelse af opdeling i prøvestrækninger kan væ-
re nyttig.
Det skal være umuligt at adskille samlinger uden værktøj.
113
Bilag M (informativt)
Tilnærmet formel for enkle jordingsanlæg: Passende afstande for at undgå farli-
ge spændinger
UE jordpotentialestigning
U accept acceptabel grænse af jordpotentialet (fx en værdi i 9.2 eller tabel 6) ved en af-
stand d accept (U accept < U E )
Jordelektrode Halvkugle Jordspyd Ringjord Maskejord Båndjord

beskrivelse jord
Konfigurering
Afstand Under Under

d accept overvejelse overvejelse
A = areal af maske
114
Bilag N (informativt)
Målinger på jordingsanlæg
N.1 Måling af jordens specifikke modstand
Målinger af jordens specifikke modstand til forudbestemmelsen af overgangsmodstanden til

jord eller overgangsimpedansen til jord kan udføres ved anvendelse af en metode med 4 prø-
vepinde fx Wenner-metoden), hvorved jordens specifikke modstand i forskellige dybder kan
bestemmes.
N.2 Måling af overgangsmodstand og impedans til jord
N.2.1 Disse modstande og impedanser kan bestemmes på forskellige måder. Hvilken me-
tode, der er egnet, afhænger af udstrækningen af jordingsanlægget og graden af påvirkninger
(se N.4).
Note Der skal gøres opmærksom på, at mens målinger og forberedelser foretages, selv ved adskillelse,
men specielt ved måling på og mellem jordede dele (fx mellem mast og afmonteret jordtråd), kan der fore-
komme farlige berøringsspændinger.
N.2.2 Eksempler på egnede målemetoder og typer af instrumenter er:
a) Jordingsmåler
Dette instrument anvendes til jordelektroder og jordingsanlæg med lille eller medium udbre-
delse, fx enkelt jordspyd, båndjordelektroder, jordelektroder på luftledningsmaster med af-
monteret eller monteret jordtråd, jordingsanlæg i mellemspændingsnet og adskilt fra lav-
spændingsjordingsanlægget. Frekvensen af vekselspændingen bør ikke overstige 150 Hz.
Ved prøvningen bør jordelektrode, prøvepinde og hjælpeelektrode ligge på en lige linie så

langt fra hinanden som muligt. Afstanden af prøvepinden fra jordelektroden, der afprøves, bør
være mindst 2,5 gange den største jordelektrode (i måleretningen), men ikke mindre end 20
m. Afstanden til hjælpeelektroden skal være mindst 4 gange, dog ikke mindre end 40 m.
b) Højfrekvensjordmåler
Dette instrument gør det lettere at måle overgangsmodstanden til jord af en enkelt mast uden
at løfte jordtråden af. Frekvensen af målestrømmen skal være så høj, at serieimpedansen af
jordtråden og nabomasterne bliver højohmig.
c) Strøm-spænding metode med forholdsvis stor strøm (se figur N.1)
Denne metode er især benyttet ved måling af overgangsimpedansen til jord af store jordin-
dingsanlæg.
Ved anvendelse af vekselspænding med omkring netfrekvens mellem jordingsanlægget og en

fjern jordelektrode tilføres en prøvestrøm I M til jordingsanlægget, hvilket fører til en målelig
potentialstigning på jordingsanlægget.
Jordtråde og kabelskærme med jordelektrodeeffekt, som er driftsmæssigt forbundet til jor-

dingsanlægget, må ikke adskilles ved målingen.
Størrelsen af overgangsimpedansen til jord er givet ved
U EM
ZE =
IM r
115
hvor
U EM er den målte spænding i volt mellem jordingsanlægget og en prøvepind i om-

rådet med referencejord (neutral jord)
IM er den målte prøvestrøm i ampere
r er skærmfaktoren af linien til den fjerne jordelektrode (se bilag J). Skærmfakto-
ren kan bestemmes ved beregning eller ved måling. For luftledninger uden
jordtråde og kabler uden skærme eller armering er r = 1.
Jordtråde på linier, som forløber på en adskilt understøtning parallel med prøvelinien mellem
jordingsanlæg og fjern jordelektrode, skal der tages hensyn til, hvis de under prøven er for-
bundet til jordingsanlægget og den fjerne jordelektrode. Hvis der anvendes et kabel med me-
talskærm med lav modstand og jordet i begge ender, vil den største del af prøvestrømmen
returnere gennem skærmen. Hvis der er en isolerende kappe rundt om skærmen, kan det væ-
re hensigtsmæssigt at adskille jordingen af skærmen.
For kabler, der fungerer som en del af en jordelektrode må jordingen af metalskærmen ikke
adskilles.
Afstanden mellem det prøvede jordingsanlæg og den fjerne jordelektrode bør være så stor
som mulig og ikke mindre end 5 km. Prøvestrømmen bør være mindst så stor, at den målte
spænding (jordpotentialstigning såvel som berøringspændinger i forbindelse med prøve-
strømmen) er større end mulige interferens- og spændingsforstyrrelser. Det er i almindelighed
sikret ved prøvestrømme over 50 A. Den indre modstand af voltmeteret bør være mindst 10
gange prøvepindens overgangsmodstanden til jord.
Note For små jordingsanlæg kan mindre afstande være tilstrækkelig.
Mulige interferens- og spændingsforstyrrelser må elimineres (se N.4)
d) Bestemmelse ved hjælp af de enkelte modstande
Hvis jordingsanlægget består af adskilte jordelektroder, som ikke interfererer med hinanden,
men som er forbundet sammen med ledere, fx jordledere eller jordtråde i luftledninger, kan
overgangsimpedansen til jord Z E bestemmes på følgende måde:
Overgangsmodstanden til jord af hver adskilt jordelektrode bestemmes ved metode (a), impe-
dansen af lederne mellem jordelektroder beregnes, og overgangsimpedansen til jord bestem-
mes fra det ækvivalente kreds af overgangsmodstanden til jord og impedansen af lederne
mellem jordelektroderne.
N.3 Bestemmelse af jordpotentialestigningen
Jordpotentialestigningen U E er givet ved (se figur N.1):
UE = ZE x IE
hvor
ZE er overgangsmodstanden til jord, fx fra målingen i overensstemmelse med

N.2.2 c) eller fra beregningen i overensstemmelse med N.2.2 d)
IE er jordstrømmen til jord i overensstemmelse med 9.2
Jordstrømmen ved måling er givet ved
I EM = r x I M
Overgangsimpedansen til jord er givet ved
116
U EM
ZE =
I EM
Jordpotentialstigningen i tilfælde af en fejl er givet ved
IE
U E = I E x Z E = U EM x
r IM
Ved en jordfejl i et trefaset net, hvor alle jordtrådene i luftledningerne, der udgår fra stationen,
har samme skærmfaktor, kan jordstrømmen beregnes ved:
IE = r x 3I 0
hvor
r er jordtrådens skærmfaktor
3I 0 er vektorsummen af strømmene i alle faseledere i nettet, der går til statio-
nen
Ved en fejl i stationen er 3I 0 differensen mellem jordfejlstrømmen og transformerens nul-

strøm.
Hvis jordtrådenes skærmfaktor af linierne A, B, C …, der udgår fra stationerne, er forskellige,

er jordstrømmen givet ved:
I E = r A x 3 I 0A + r B x 3 I 0B + r C x 3 I 0C + …
hvor
I 0A er nulstrømmen i en faseleder (fx fase L1) i linien A, I 0B tilsvarende for linien

B osv.
rA er jordtrådens skærmfaktor for linien A, r B af linien B osv.
For kabler, der udgår fra stationen, anvendes kabelskærmens skærmfaktor i ligningen for I E . i
stedet for jordtrådens skærmfaktor
N.4 Eliminering af interferens- og spændingsforstyrrelser ved jordmålinger
Ved bestemmelsen af jordpotentialestigningen i overensstemmelse med N.2.2 c) kan for-

vrængninger af måleværdierne ved interferens- og spændingsforstyrrelser af enhver art fore-
komme (fx induktiv interferens af prøvekredsen ved parallelle net i drift).
Eksempler på metoder, der er anvendelige i praksis for elimineringen af sådanne forvræng-

ninger, er:
a) Ligevægtsmetode
I dette tilfælde benyttes en spændingskilde (fx nødstrømsgenerator), hvis frekvens afviger

nogle tiendedele fra nettets frekvens. Spændingerne forårsaget af prøvestrømmen er tilføjet
vektorielt til mulige spændingsforstyrrelser U d ’, hvis størrelse og fasevinkel i en tilstrækkelig
kort periode af målingen kan betragtes som konstant. Ved den asynkrone overlejring vil vise-
ren eller displayet på voltmeteret svinge mellem en maksimums- og en minimumsværdi U 1 og
U 2 . Spændingen forårsaget af prøvestrømmen er bestemt ved
U1 U2
U= for 2 x U d ’ < U 1
2
117
U1 U2
U= for 2 x U d ’ > U 1
2
U1
U= for 2 x U d ’ = U 1
2
b) Ompolaritetsmetode
I denne metode anvendes en netsynkron spændingskilde (transformer) med mulighed for po-
laritetsskift (drejning af spændingens fasevinkel 180 grader). Spændingen påtrykkes først
med én polaritet, og efter en kort strømløs periode påtrykkes spændingen med modsat polari-
tet. Spændingen før polaritetsskift U a måles, spændingsforstyrrelsen i den strømløse periode
U d måles, og spændingen efter polaritetsskift U b måles. Den spænding, der fremkaldes alene
af prøvestrømmen, kan derefter findes som
Ua 2 Ub 2
U= Ud 2
2
c) Vektormåling
Lange måleledninger bør så vidt muligt lægges vinkelret på prøvelinien. Hvis dette ikke er mu-
ligt på grund af pladsforholdene, kan den del af spændingen, der induceres i måleledningen
ved prøvestrømmen, delvis elimineres ved vektormåling.
d) Spærring af jævnstrømme
Hvis spændingsforstyrrelserne har et højt indhold af jævnspænding, kan et voltmeter, der

spærrer for jævnspænding, anvendes.
Måle Fjern
elektrode jordelektrode
Prøvepind
Reference
jord
5 km
IM Prøvestrøm (i almindelighed er kun størrelsen af spændingen og strømmen bestemt)

I EM Jordstrøm ved målingen (i dette tilfælde ikke direkte målelig)
rE Skærmfaktor for linien til den fjerne jordelektrode
R ES Maskejordelektrodens overgangsmodstand
R ET Mastens overgangsmodstand
U EM Jordpotentialestigningen ved måling
U STM Prospektiv berøringsspænding ved måling
Figur N.1 Eksempel på bestemmelsen af overgangsimpedansen til jord ved strøm-spænding

metoden
118
Bilag P (informativt)
Detaljer om inspektion og dokumentation af jordingsanlæg

Der bør være en oversigtsplan, der viser materiel og placering af jordelektroderne, deres for-
greningspunkter og nedgravningsdybder.
Før overtagelse bør der udarbejdes en rapport, der viser, at alle krav i denne standard er
overvejet.
Overgangsmodstanden til jord af ethvert anlæg uden for det udstrakte jordingsanlæg bør væ-
re beregnet eller målt systematisk (detaljer for måleteknik er angivet i bilag N) og jordpotenti-
alstigningen beregnet eller målt. Prøve på berøringsspænding må om nødvendigt være udført
ved måling eller beregning.
Inden for det udstrakte jordingsanlæg er der ingen behov for at verificere overgangsmodstan-
den til jord eller jordpotentialstigningen, fordi en basiskonstruktion af jordingsanlæg er til-
strækkelig.
Hvis anbefalede specifikke målinger er nødvendige for at opnå tilladelige berøringsspændin-

ger, skal de fremgå af oversigtplanen og være beskrevet i dokumentationen.
119
Bilag Q (Informativt)
Eksempler på kontrol af korrekt konstruktion med hensyn til den tilladelige
berøringsspænding
a) b) c)
Grund - Grund - Grund-
konstruktion konstruktion konstruktion
(de 3 første krav i (de 3 første krav i (de 3 første krav i
9.2.1 er opfyldt) 9.2.1 er opfyldt) 9.2.1 er opfyldt)
Yderligere krav:
- fuldstændig
forbindelse af alle
metaldele med en Anlægget er ja En standard- ja
beskyttelsesleder og en del af et konstruktion
forbundet til nulpunktet udstrakt jor- findes for de
af transformeren og en dingsanlæg aktuelle jord-
jordelektrode def. i 2.7.14.5 bundsforhold
- benyttelse af jordfejl -
indikeringsapparat
(afhængig af HV nej nej
nulpunktet)
Modstanden af
nej beskyttelseslede-
ren gange jordfejl- Kontroller Kontroller
strømmen må ikke jordingsanlægget jordingsanlægget
overskride kurven efter figur 9.2 efter figur 9.2
i figur 9.1
ja
Korrekt Korrekt Korrekt

konstruktion med konstruktion med konstruktion med
hensyn til U Tp hensyn til U Tp hensyn til U Tp
a) Næsten hele fejlstrømmen returnerer til transformerens nulpunkt gennem me-

taldele.
Note: Forekommer af og til i industriinstallationer
b) Kun en begrænset del af jordstrømmen går til jord gennem jordindingsanlæg-

get
Note: Forekommer af og til i distributionsanlæg
c) En stor del af fejlstrømmen går til jord gennem jordingsanlægget (fx uafhæn-
gigt lokalt jordingsanlæg).
Figur Q.1: Fremgangsmåde i afhængighed af returvejen for fejlstrømmen
120
Bilag R (informativt)
Benyttelsen af armeringsjern i beton til jordingsformål

Armeringsjern kan anvendes til flere formål:
a) som en del af jordingsanlægget, hvorved størrelsen af armeringsjernene skal være

i overensstemmelse med 9.2.2.2.
b) som potentialstyring til beskyttelse af driftspersonalet. I dette tilfælde skal alle rele-
vante dele af armeringsjern forbindes sammen for at sikre, at der ikke eksisterer
nogen potentialforskelle. Forbindelserne skal dimensioneres i overensstemmelse
med 9.2.2.3.
c) som et elektromagnetisk skjold i forbindelse med højfrekvensstrømme. I dette til-
fælde skal alle relevante dele af armeringsjern forbindes sammen for at give en
meget lav impedansvej for højfrekvensstrømme. Mange forbindelsespunkter vil,
forudsat at materiellets forbindelser til armeringsjernene holdes så korte som mu-
ligt, minimere den elektromagnetiske indflydelse.
Når armeringsjern anvendes til en af disse formål, skal det sikres omhyggeligt, at muligheden
for korrosion holdes på et minimum. Forbindelsen til armeringsjern skal være i overensstem-
melse med bilag L.
121
Bilag S (normativt)
Foranstaltninger mod berøringsfare ved nærføring mellem højspændingsanlæg

og metalliske røranlæg
1 Almindeligt.
1.1 De i 11.3.1, 11.4.1 og 11.5.1 fastsatte største tilladte spændingsforskelle må overskrides,

såfremt der træffes foranstaltninger, der fjerner eller begrænser virkningerne af
spændingsforskellene til et omfang, der ikke overstiger virkningerne af de tilladte
spændingsforskelle.
Eksempler på sådanne foranstaltninger samt på foranstaltninger, der kan begrænse de nævn-

te spændingsforskelle, er anført i pkt. 2 og 3.
2 Elektromagnetisk induktion.
2.1 De i 11.3.1 og 11.4.1 omtalte spændingsforskelle kan begrænses ved

– at tilslutte jordelektroder til røranlægget,
– at sektionere rørledningen ved at indskyde isolerende flanger eller koblinger,
– at forbedre højspændingsledningens skærmfaktor og dermed reducere den induce-
rende strøm.
2.2 Virkningerne af spændingsforskellene kan begrænses eller fjernes ved

– at indskyde isolerende flanger eller rørstykker i rørledningen, således at berørings-
tilgængelige dele af røranlægget isoleres fra den del af rørledningen, der er påvir-
ket af den inducerede spænding,
– at anvende potentialstyring, udligningsforbindelser eller isolerende underlag på
steder, hvor der er mulighed for berøring af røranlægget,
– at anvende overspændingsafledere i forbindelse med udligningsforbindelser, po-
tentialstyring og jordelektroder ved røranlægget,
– at indskyde isoleringstransformere eller på anden måde at etablere galvanisk ad-
skillelse i stærk- og svagstrømsinstallationer foran de dele af installationerne, der
er i metallisk forbindelse med røranlægget eller er anbragt mindre end 1 meter fra
dette,
– at forsyne berøringstilgængelige dele af røranlægget med tilstrækkelig isolation.
Isolerende underlag og potentialstyringsnet skal have en sådan udstrækning, at en person

først har røranlægget inden for rækkevidde, når han står på det isolerende underlag eller po-
tentialstyringsnettet. Desuden skal røranlægget og alle andre ledende dele, som samtidig kan
berøres fra underlaget/nettet, have indbyrdes ledende forbindelse.
2.3 Under
– etablering af røranlæg,
– arbejde på eller nær ved dele af eksisterende røranlæg, der normalt ikke er berø-
ringstilgængelige,
kan virkningen af spændingsforskellene - foruden ved de i pkt. 2.2 nævnte foranstaltninger -

begrænses eller fjernes ved at anvende isolerende beklædning, herunder isolerende hand-
sker, isolerende værktøj eller transportabelt, isolerende underlag.
122
3 Forhøjet jordpotential.
3.1 Den i 11.5.1 omtalte spændingsforskel kan begrænses ved at tilslutte jordelektroder til
røranlægget.
Note Det skal bemærkes, at hele røranlægget kan spændingssættes via jordelektroder der placeres i områ-
det med forhøjet jordpotential. Jordelektroder skal dimensioneres og fordeles under hensyntagen hertil.
3.2 Virkningen af spændingsforskellen kan begrænses eller fjernes ved

– at indskyde isolerende flanger eller rørstykker i rørledningen, således at den del af
røranlægget, der befinder sig på området med forhøjet jordpotential, er elektrisk
isoleret fra den øvrige del af røranlægget,
– at anvende potentialstyring eller isolerende underlag på steder, hvor der er mulig-
hed for berøring af røranlægget,
Note Ved forhøjet jordpotential spændingssættes hele røranlægget via et potentialstyringsnet. Der skal der-
for træffes passende foranstaltninger ved andre berøringstilgængelige dele af røranlægget når der anvedes
potentialstyring.
– at forsyne berøringstilgængelige dele af røranlægget med tilstrækkelig isolation.
3.3 Under
– etablering af røranlæg,
– arbejde på eller nær ved dele af eksisterende røranlæg, der normalt ikke er berø-
ringstilgængelige,
kan virkningen af spændingsforskellen - foruden ved de i pkt. 3.2 nævnte foranstaltninger -

begrænses eller fjernes ved at anvende isolerende beklædning, herunder isolerende hand-
sker, isolerende værktøj eller transportabelt, isolerende underlag.
123

Afsnit 2, 2. Udgave - Udførelse Af Elforsyningsanlæg

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

You might also like

Afsnit 2, 2. Udgave - Udførelse Af Elforsyningsanlæg

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Afsnit 2, 2. Udgave - Udførelse Af Elforsyningsanlæg

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

STÆRKSTRØMSBEKENDTGØRELSEN

Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 2, Udførelse af elforsyningsanlæg, 2.

afsnit 2, 3. udgave, Stationsanlæg,

Bestemmelserne i afsnit 2 er baseret på den europæiske standard fra

Dette 4. oplag af 2. udgaven, har ingen ændringer i forhold til 3. oplag.

Sat med Arial

Oplag: 500 ex.

Kapitel 1: Gyldighedsområde og normative referencer ............................................... 6

2.1 Almindelige definitioner ................................................................................. 11

Kapitel 3: Grundlæggende krav

3.1 Elektriske krav .............................................................................................. 25

4.1 Valg af isolationsniveau ................................................................................ 31

Kapitel 5: Elektrisk udstyr

5.1 Fælles regler ................................................................................................ 35

7.1 Beskyttelse mod direkte berøring .................................................................. 54

Kapitel 8: Hjælpeanlæg og kontrolsystemer

8.1 Overvågnings- og styresystemer ................................................................... 69

9.1 Formål .......................................................................................................... 74

Kapitel 10: Eftersyn og afprøvning på stedet før idriftsætning ................................... 84

Kapitel 11: Nærføring mellem højspændingsanlæg og metalliske røranlæg

11.1 Elektrostatisk påvirkning ............................................................................... 85

A (normativt) Type og mindste dimensioner af jordelektrodemateriel for at

Af hensyn til fortolkningerne i bestemmelserne betragtes følgende at være en del af et elek-

a) Koblings- eller transformerstation.

b) Et eller flere produktionsanlæg i samme område.

Det elektriske anlæg inkluderer bl.a. følgende materiel:

– generatorer, motorer og andre roterende maskiner,

1.2 Bestemmelserne gælder ikke for konstruktion og etablering af:

– elektriske jernbaner (men gælder for koblings-, omformer- og transformerstationer, der

1.3 Bestemmelserne gælder ikke for konstruktion af fabriksfremstillede, typetestede

1.4 Normative referencer

Bestemmelserne indeholder daterede og udaterede henvisninger til andre publikationer. Disse

EN 50014 Electrical apparatus for potentially explosive atmospheres

EN 50015 Electrical apparatus for potentially explosive atmospheres

EN 50016 Electrical apparatus for potentially explosive atmospheres

EN 50017 Electrical apparatus for potentially explosive atmospheres

EN 50018 Electrical apparatus for potentially explosive atmospheres

EN 50019 Electrical apparatus for potentially explosive atmospheres

EN 50020 Electrical apparatus for potentially explosive atmospheres

EN 50028 Electrical apparatus for potentially explosive atmospheres

EN 50110-1 Operation of electrical installations

EN 50110-2 Operation of electrical installations (national annexes)

EN 60060-2 High-voltage test techniques – Part 2: Measuring systems

EN 60068 (series) Environmental testing

EN 60071-1 Insulation co-ordination – Part 1: Definitions, principles and rules

EN 60071-2 Insulation co-ordination – Part 2: Application guide

EN 60076-2 Power transformers – Part 2: Temperature rise

EN 60255-6 Electrical relays – Part 6: Measuring relays and protection equipment

EN 60517 Gas-insulated metal-enclosed switchgear for rated voltages of 72,5 kV

EN 60617-13 Graphical symbols for diagrams – Part 13: Analogue elements

EN 60622 Sealed nickel-cadmium prismatic rechargeable single cells

EN 60623 Vented nickel-cadmium prismatic rechargeable single cells

EN 60694 Common specifications for high-voltage switchgear and controlgear stan-

EN 60721-1 Classification of environmental conditions – Part 1: Environmental pa-

EN 60721-3(series) Classifications of environmental conditions – Part 3: Classifications of

EN 60865-1 Short-circuit currents – Calculations of effects

EN 60896-1 Stationary lead-acid batteries – General requirements and methods of

ENV 61024-1 Protection of structures against lightning – Part 1: General principles