Lilan Adam Ørestad Gymnasium 20/4-2022

2.q

blodkredsløbet
Blodet kredsløb er kropeens transportsystem som konstant forsyner kroppens celler med ilt og
næringsstoffer og fjerner affaldsstoffer fra cellernes stofskifte (opbygning og nedbrydning af
organiske stoffer i cellerne).
blodkredsløbet består af 4 dele:

Lungerne er det første led. Lungernes opgave er at ilte blodet.

Lungerne består af millioner alveoler, som er små luftfyldte
blærer omgivet af en hinde der består af et lag celle.

Før ilten kan optages i blodet, skal den ned i alveolerne. Når vi
trækker vejret, suser luften ind i luftrøret. Det lange luftrør deler
sig i to, der fører til hver sin lunge. Disse to hoved grenene kaldes
bronkier. Bronkierne deler sig i en masse mindre grene, der kaldes
for Bronkioler, som leder luften fra Bronkierne ind til alveolerne i
lungerne

Omkring alveolerne slynger sig små blodkar som kaldes

lungekapillærer. Disse kapillærer er de tyndeste blodkar i
kroppen, og ved processen diffusion transporteres luften ind i
lungekapillærerne. Diffusionen af ilt sker ved transport af et
stof med en høj koncentration til et sted med en lav
koncentration, for at skabe en ligevægt.

I alveolesækken er koncentrationen af den indåndede ilt høj og

udenfor alveolerne, i lungekapillærerne er der en lav
koncentration af ilt. ved diffusion vil ilten trænge igennem
alveolevæggen og ud til lungekapillærerne for at skabe en
ligevægt -> høj til lav koncentration.
denne transport styres, da de røde blodceller, i lungekapillærerne, indeholder stoffet hæmoglobin
som tiltrækker ilten fra alveolerne. -> luften kommer altså hurtigt ind ud fra lungerne og ind i blodet
og videre ud til resten af kroppen.

Diffusion medvirker også i at kroppen undslipper kuldioxid.

koncentrationen af kuldioxidet er høj i lungekapillærerne,
siden blodet har samlet kuldioxid fra cellernes respiration på
sin vej rundt i kroppen. Inde i alveolerne er koncentrationen jo
høj på ilt og derfor lav på kuldioxid. Siden diffusion går fra
høj til lav koncentration, trækker kuldioxiden ind til alveolerne i
lungerne og ud af kroppen via. udånding
Lilan Adam Ørestad Gymnasium 20/4-2022
2.q

hjertets opbygning
Hjertet består af to opdelte pumper. Venstre hjertehalvdel pumper
blodet ud til kroppen, mens højre hjertehalvdel pumper blodet
gennem lungerne → Rækkefølgen er vigtig. hver af de to halvdele
består af et forkammer og et hjertekammer. I begge sider findes der
to sæt hjerteklapper, som sikrer at blodet strømmer den rigtige vej
når hjertet trækker sig sammen. den ene hjerteklap findes mellem
forkammeret og hjertekammeret. Hjerteklappen åbner når blodet
fra forkammeret presses imod den og lukker igen når blodet når til
hjertekammeret hvor den trækker sig sammen. den anden
hjerteklap sidder mellem hjertekammeret og aorta i venstreside og
lungearterien i højre side.

Ved hjertets vestre side kommer det iltede blod fra lungerne ind til
venstre forekommer først. Forkammeret presser sig derefter sammen og sender blodet videre til
venstre hjertekammeret som direkte efter også trækker sig sammen og sender det iltede blod ud til
resten af kroppen gennem hovedpulsåren Aorta.

Hjertets højre side driver lungekredsløbet. højre forekommer modtager blod der har været rundt i
kroppen. Det sker via den øvre og nedre hulvene med blod fra henholdsvis overkroppen og
underkroppen. Højre hjertekammer presser blodet ned i hjertekammeret. Her bliver blodet presset
ud i lungearterien, som deler sig til to arterier, til hver sin lunge. Disse lungeartier forgrener sig og
bliver til de små kapillærer som omgiver sig alveolerne (ses på højere oppe).

Blodet bliver iltet og løber igennem lungeartier igen og ind til venstre hjertekammer.

kroppens blodkarnet
blodkarnettets opgaver er at forsyne kroppens celler med ilt og næring og
opsamle affaldsstoffer via Aorta. Aorta udspringer fra venstre
hjertekammer og går via aortabuen ned i underkroppen. Her vil aorta
forgrene sig til arterier som er store blodkar, fører blodet ud til organer og
væv. i de enkelte organer forgrener arterierne sig igen til mindre blodkar
kaldet arterioler som deler sig ud til blodkar og kapillærer, der væver sig
ind mellem kroppens celler.

så Aorta →arterier → artrioler

Arteriolerne kan regulere blodforsyningen ved dets lag af glat muskulatur

som kan klemme samme om karvæggen. blodstrømmen styres via.
nervesystemet, kroppen kan skrue op for til førelsen af blod ved eks. fysisk
aktivitet siden musklerne, får brug for mere blod.

kapillærerne gennemvæver alle væv og organismer i kroppen, den stor

tæthed gør at alle celler i kroppen har hurtig adgang til et blodkar, der kan
forsyne med ilt og næring som igen sket via diffusion.
Lilan Adam Ørestad Gymnasium 20/4-2022
2.q

Venesystemet, Veneklapper og Venepumpe

Det afiltede blod strømmer ud fra kapillærerne og over til
venesystemet, som er et blodkar der fører blod fra væv og
organer tilbage til hjertets højre forekommer, via. meget små
blodkar kaldet venoler. Venolerne løber sammen i større
vener. Med den nedre og øvre hulvene leder kroppen fra under
og overkroppen ud til hjertets højre forekommer.

veneklapper og venepumpen bliver en hjælp ved at få blodet

retur fra underbenene når blodtrykket i underkroppen er faldet. Veneklapperne er små ringformede
vævsflapper, som sidder på indersiden af venevæggen og skal forhindre blodet i at flyde baglæns
ned i underbene og i fødderne. Veneklapper fungerer som en dør, der låser blodet inde, så blodet
ikke får længere ned. Venepumpen hjælper blodet med at blive presse opad og op mod hjertet.

puls og blodtryk
blodtrykket stiger når venstre hjertekammer har trukket sig sammen og presset sit indhold af blod
ud gennem aorta, her er blodtrykket højest som også kaldes systoliske blodtryk. når man har et lav
blodtryk, skyldes det at hjertekamrene er afslappede og fyldt helt op med blod.

Et normal blodtryk ligger på ca. 115-80.Et for højt blodtryk for unge mennesker er et systolisk
blodtryk på 100-120 mm Hg. For lavt blodtryk er hvis blodtrykket er under 110-160 og kan skyldes
blodmangel eller brug af medicin.
Lilan Adam Ørestad Gymnasium 20/4-2022
2.q

Fordøjelsen
alt den mad vi spiser skal først nedbrydes til små molekyler for den kan blive transportnet gennem
tarmvægge. derefter vil næringsstofferne bliver først med blodet og ud til kroppens celler, hvor den
kan give energi eller fungere som byggemateriale.

under fordøjelseskanalen bliver maden udsat for en kemisk og mekanisk bearbejdning så den
fordøjede mad til sidst består af monosakkarider, aminosyre, fedtsyre og glycerol, som skal kunne
optages med vand, vitaminer og mineraler gennem tyndtarmen hvor den så skal sendes videre rundt
til kroppen.

Ved hjælp af peristaltiske bevægelser, bliver maden transporteret gennem fordøjelseskanalen.

Så snart maden kommer ind i munden, blandes den op med spyt fra spytkirtlerne som opløser
maden. spyttet indeholder enzymet spytmylase, der nedbryder en lille del af bindingerne mellem
glykose og stivelsen.

Derefter går maden ned gennem spiserøret og ind til mavesækken.

Mavesækken er en udposning af fordøjelseskanalen. Maden bearbejdes
mekanisk og blandes med væske der indeholder saltsyre og
fordøjelsesenzymet pepsin. Saltsyren medfører at der opstår en lav PH-
værdi, samtidigt dræber saltsyren de fleste af de mikroorganismer som
vi får ind sammen med føden. Peptin er et enzym som kan virke aktivt
på trods af en lav PH-værdi og der spalter peptidbindingerne i proteiner.
enzymet peptid speeder fordøjelsen og maden bliver ført nemmere
videre til tolvfingertarmen. Her vil bugspyskirtlen neutralisere det
halvfordøjede mad, ved at tilføje basen HCO3 så snart PH-værdien falder
grundet det sure maveindhold. bugspyskirtlen producerer en række fordøjelses
enzymer, der sendes ud til tolvfingertarmen. som er den første del af tyndtarmen

Det er i tyndtarmen den endelige fordøjelse sker, ved hjælp af enzymerne fra
bugspyskirtlen og enzymer der produceres i tyndtarmsvæggen.

Her bliver stivelse nedbrudt til disakkaridet, maltosem, ved

hjælp af bugspytamylase. Maltose, der består af to
sammenbundne glukosemolekyler, nedbrydes derefter til
glukose af enzymet maltase fra tyndtarmsvæggen.

mælkesukker og almindeligt sukker bliver også nedbrudt af

enzymerne laktase og sukrase.
Lilan Adam Ørestad Gymnasium 20/4-2022
2.q

Forskellige proteser nedbryder proteinerne til frie

aminosyre. Fedtet eller triglyceriderne er svære at
fordøje. fedtstofferne klumper sammen i vandige
opløsninger og er derfor svære fro
fordøjelsesenzymerne at modvirke. Der skal derfor
tilføres galde fra galdeblæren. Galdesaltene har både en vand og en fedtopløselig del
og kan dermed danne bro mellem fedtet og fordøjelsesvæskerne. De store fedtdråber
opsplittes ved hjælp af tarmens bevægelser og hægter galdesaltene sig på dem og
forhindre at der igen bliver dannet fedtdræber. med enzymet lipase er triglyceriderne
klar til at blive nedbrudt til frie fedtsyre of glycerol

til sidst ledes madens rester til tyktarmen, hvor fødens indhold af salte optages ved
aktiv transport med osmose, der trækker vandet fra tarmhulrummet med og videre til
blodskredsløbet. bakterierne i tyk1tarmen er stand til at bedbryde bindingerne i
cellulosen og i mange ad de andre fibre, som maden indeholder. de sidste ufordøjelige
rester udskilles gennemendetarmen.