Nr. 6.

Celle og fotosyntese

Der er to former for celler, en prokaryot (bakterier) og en eukaryot (planter). Eukaryot har grønkorn til at
lave fotosyntese, den har en cellekerne som er dens DNA, den har mitokondrier (respiration, skal bruge O ) 2

og den har ribosomer (proteinsyntese).

Fotosyntese gør så planter kan overleve, det er plantens måde at lave glukose (C H O ) og få ilt (O ) på, ud af
6 12 6 6

vand (H O) og kuldioxid (CO ). Fotosyntese laver plantens byggesten og energi, da det ikke er alle
2 2

organismer der laver fotosyntese, bliver dem der laver fotosyntese spist, så andre fødekæder kan få energi.

Forslag til emner der kan inddrages:

· Plantecellen og dens organeller
· Grønkorn
· Fotosyntese - processen
· Byggesten og energi
· Bladets opbygning (s. 242)
· Biologisk produktion – fødekæder

Fotosyntese – processen: 6 CO + 6 H O -> C H O + O

2 2 6 12 6 6

Byggesten og energi: cellens kerne består af DNA, DNA består af 4 forskellige byggesten som bliver parret
efter parringsprincippet og danner til sidst en lang kæde som er DNA. De forskellige byggesten hedder
adenin (A), thymin (T), guanin (G) og cytosin (C). Cellen har brug for energi i form af ATP for at kunne
overleve, ATP ‘en bliver opbevaret i mitokondrierne.
Biologisk produktion – fødekæder: der findes to fødekæder. Den ene er græsning som er planter, altså dem
der bliver spist af planteædende dyr (bladlus, rådyr), det dyr kan blive spist af et andet rovdyr som så også
kan blive spist af et rovdyr. Der er også de såkaldte nedbryder det er dem som spiser det døde organiske
materiale, og frigør de uorganiske nærin
gsstoffer til jorden

Nr. 7. Celle og respiration

En dyrecelle består af en cellekerne hvilket indeholder dens DNA, mitokondrier dette er cellens energi
fabrikker, det er også i mitokondriet at respirationsprocessen foregår.

Der er to måder en celle kan lave energi på, den ene er respiration, som foregår i mitokondrierne, den anden
er gæring.

Respirationen foregår i mitokondrierne i både dyre og planteceller, under respirationen nedbrydes glukosen
under forbrug af ilt og bliver omdannet til kuldioxid og vand, samtidig frigives energi i form af ATP.

noget glukose bliver omdannet til gæring og andet bliver til respiration. gæringen giver kun 2 ATP imens
respirationen giver 30 ATP. hvis kroppen ikke kan nå at omdanne så meget ilt, bliver gæringsprocessen brugt
da den ikke behøver ilt, men dog bliver der heller ikke dannet særligt meget energi.

Forslag til emner der kan inddrages:

 Dyrecellen og dens organeller
  Mitokondrier
 Respiration - processen
 ATP (s. 93)
 Endosymbiontteorien
 Gær og gæring
 Energigivende processer fx:
o DNA replikation
o Proteinsyntese
o Kulhydratdannelse

Mitokondrier: der er her cellens energi molekyler, ATP, dannes.

Respiration - processen: bruger ilt (O ) til at omdanne glukose (C H O ) til kuldioxid (CO ) og vand (H O)
2 6 12 6 2 2

Endosymbiontteorien: er en teori om, at grønkorn og mitokondrier, i den eukaryote celle, oprindeligt var
symbiotiske prokaryoter. Teorien beskriver hvordan mitokondrier og plastider engang var fritlevende
prokaryoter som blev optaget af andre prokaryoter og udviklede et symbiotisk forhold.
Gær og gæring: det er en ATP dannelse uden ilt, det vil sige at den er anaerob.
DNA replikation: når DNA bliver spaltet af et enzym (helikase) ved at det ruger peptidbindingerne, derefter
pare DNA-polymerasen mRNA som er en messenger, ved hjælp af parring princippet (A og T)(G og C).
Derefter bruges der et enzym der hedder ligase til at samle de to strenge igen og så har vi to nye og helt ens
DNA strenge. ATP bruges som energikilde til enzymerne. Efter replikationen er thymin skiftet ud med
uracil, som passer lige så godt med adenin.
Proteinsyntese: ribosomer står for proteinsyntesen.

Nr. 8. Iltens vej

Ilt er livsnødvendigt. Hver celle i kroppen behøver ilt for at kunne fungere. Hvis tilførslen af ilt
standses for en tid, vil cellerne dø. Hjernecellerne overlever kun nogle få minutter uden
tilstrækkelig tilførsel af ilt.

Ilt kommer ind via luftvejene til lungerne, optages i blodet og transporteres rundt i kroppen ved
hjælp af hjertet og blodårerne (cirkulationen).
Hvordan får kroppen ilt?

Når vi trækker vejret ind, trækker muskler i brystvæggen og mellemgulvet sig sammen. Brysthulen
udvides, og luft, som indeholder ilt, kommer ind i kroppen via munden og næsen og passerer
gennem luftrøret.

Luftrøret deler sig i to mindre rør (hovedbronkier), som går til hver af de to lunger. I lungerne deler
bronkierne sig til mindre rør (bronkioler), som ender i mikroskopiske luftsække (alveoler). Se film,
der viser, hvordan lungerne fungerer.

Ilt, fra luften vi indånder, passerer gennem væggene til alveolerne og ind i små blodkar
(kapillærer), hvor det optages af blodet. Det iltrige blod føres så til hjertet og pumpes rundt i
kroppen.

Når vi ånder ud, slapper musklerne i brystvæggen og mellemgulvet af. Brysthulen bliver mindre,
lungerne presses sammen og sender brugt luft op i luftvejene og ud af kroppen.

Lungerne udskiller kuldioxid

Efter at det iltrige blod er ført ud i kroppen via pulsårerne (arterierne) og har afgivet sin ilt til
cellerne via kapillærerne, så samler blodet sig i stadig større årer (vener) på sin vej tilbage
til hjertet.
Blodet er nu iltfattigt og indeholder affaldsstoffet kuldioxid. Hjertet pumper det iltfattige blod
tilbage til lungerne, hvor kuldioxid udskilles fra blodet i alveolerne, bliver til gas og pustes
ud ved udåndingen.

Vores forsøg jeg tager udgangspunkt i;

Brændende jordnød.
Jordnødder er meget energirige og kan udvikle en del varme, hvis de antændes. I kroppen forgår
der en anden type forbrændning, idet enzymer kan udvinde den kemiske energi bundet i
jordnøddens fedtsoffer, kulhydrater og proteiner og lagre denne energi i ATP-molekyle.

Teori

Energien i den føde vi indtager, frigives ved forbrændingsprocesser, som foreg˚ar i kroppens
celler. Forbrændingen sker ved oxidation af kulstofforbindelserne, som findes i jordnødden.
Processen kræver naturligvis ilt, og i grove træk ender det med at der dannes CO2 og H2O.

I selve processen omsættes energien i jordnødden til en form, som kroppens celler kan udnytte.
Den frigivne energi kan derefter bruges til f.eks. bevægelse, som så i sidste ende bevirker en
opvarmning af kroppen. Vi vil efterligne forbrændingen i kroppen, ved at antænde en jordnød og
bruge energien, der frigives, til opvarmning af lidt vand. Den kemiske proces ser saledes ud: mad
(kulstofforb.) + O2 −→ CO2 + H2O + energi

Nr. 9 Hjerte og blod

Baggrund:
Organismer der ånder med ilt, får et stort ATP-udbytte i respirationsprocessen. Før var liv
på jorden afhængig af andre og mindre effektive forbrænding midler som f.eks. svovl- og
jernforbindelser. Dette begrænsede livets udfoldelsesmuligheder, da store og aktive
organismer skal bruge meget ATP. Først da indholdet begyndte at stige, var der grundlag
for udvikling af større og mere energikrævende livsformer.

Nutid:
540 år siden, har en stigning af iltindholdet sandsynligvis haft en medvirkning på, at dyrene
gennemgik en enorm udvikling kaldet “den kambriske eksplosion”. med mere ilt i vandet
kunne nye dyrearter forlade det stille liv på havets bund til fordel for er mere aktivt liv i
vandsøjlen. Det koster meget energi at bevæge sig, dog med det øgede iltindhold betød
det, at dyrene nu kunne producere ATP nok til, at det blev muligt at vokse sig større og at
jagte og spise hinanden.

insekter uden åndedræt:

Insekter optager luft gennem små huller - spirakler - i deres overflade, mens små luftrør -
trakeer - fordeler luften i kroppen. udvekslingen af ilt og kuldioxid mellem insektets celler
og luften i rørene sker ved diffusion. Insekterne har således ikke nogen egentlig åndedræt,
der sørger for at pumpe luft ud og ind af trakesystemet. det samlede trakesystems store
indre overflade gør, at tilstrækkelige mængder ilt kan diffundere direkte ind i insekternes
celler (s. 96).

Forslag til emner der kan inddrages:

o Iltens vej
o Luft – alveole -kapillær-rødt blodlegeme-hæmoglobin
o Blodet
o Hjertets opbygning og funktion
o Lungekredsløb
o Systemisk kredsløb
o Hjerteklapper
o Blodtryk

Luft – alveole -kapillær-rødt blodlegeme-hæmoglobin: Ilt, fra luften vi indånder, passerer

gennem væggene til alveolerne og ind i små blodkar (kapillærer), hvor det optages af
blodet. Det iltrige blod føres så til hjertet og pumpes rundt i kroppen. Når vi ånder ud,
slapper musklerne i brystvæggen og mellemgulvet af.

Hjertets opbygning og funktion:

Hjertets funktion er at pumpe blodet rundt i kroppen, således at alle celler får ilt og næring
tilført. Blodet strømmer til hjertet fra over- og underkrop via de store hulvener ind i højre
atrie. Herfra løber det ned i højre ventrikel, der pumper blodet ud i lungepulsåren til
lungerne (det lille kredsløb).
Lungekredsløbet:
Det store kredsløb, der fører blodet rundt i kroppen og ud til alle cellerne. Det kalder man
systemkredsløbet. Det lille kredsløb, der transporterer blodet rundt i lungerne, så det kan
blive fyldt op med nyt frisk ilt. Det kalder man lungekredsløbet.

Systemisk kredsløb:
Det store kredsløb (kropskredsløbet/det systemiske kredsløb) som transporterer blodet fra
hjertet og ud til alle kroppens celler.

Hjerteklapper:
Hjertet har to halvdele, som hver er delt op i et forkammer og et hjertekammer. Blodet pumpes
gennem hjertet, når hjertemusklen trækker sig sammen. Højre side af hjertet pumper blod ud til
lungerne og venstre side ud til hele kroppen. Hjerteklapperne åbner og lukker som ventiler, der
sørger for at lede blodet gennem hjertet i den rigtige retning.

Mitralklappen er klappen mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer.

Aortaklappen er klappen mellem venstre hjertekammer og hovedpulsåren (aorta).

Trikuspidalklappen er klappen mellem højre forkammer og højre hjertekammer.

Pulmonalklappen (lungeklappen) er klappen mellem højre hjertekammer og lungepulsåren.

De to hjertekamre i hver hjertehalvdel er adskilt af hjerteklapper, der sørger for at blodet kun kan
løbe i én retning – fra forkammeret til hovedkammeret, og aldrig omvendt. Hjerteklapperne
fungerer med andre ord som ventiler.

Der er også to sæt hjerteklapper, som forhindrer blodet i at løbe tilbage i hjertet, når det har forladt
de to hovedkamre.

Venstre hovedkammer og hovedpulsåren aorta er adskilt af aortaklappen. Den sikrer at blodet

løber i den rigtige retning fra hovedkammeret og ud i pulsåren, der fører blodet videre rundt i
kroppen.

I overgangen fra højre hovedkammer til blodkarret ud til lungerne sidder lungeklappen.
Hvis hjerteklapperne ikke lukker helt tæt, løber noget af blodet tilbage, når hjertet trækker sig
sammen. Så skal hjertet arbejde hårdere for at opnå det samme resultat.

Blodtryk:
Maksimale blodtryk: opstår i slutningen af hjertets sammentrækningsfase, systolen, denne fase
kaldes systoliske tryk.
Mindste tryk: findes i slutningen af hjertets afslapningsfase, diastolen, denne fase kaldes det
diastoliske tryk.