Intressentskabskontrakt

You might also like

Download as docx, pdf, or txt
Download as docx, pdf, or txt
You are on page 1of 4

Interessentskabskontrakt (I/S)

§ 1. Interessenterne
Interessentskabskontrakten indgås mellem:

[Interessents navn]
[interessents adresse]

og

[Interessents navn]
[interessents adresse]

(i det følgende kaldet ”interessent” eller ”interessenterne”)

§ 2. Interessentskabets navn og hjemsted


Kontrakten regulerer interessenternes samarbejde om:

[Virksomhedsnavn]
[Virksomhedsadresse]
CVR-nummer [nummer]

(i det følgende kaldet ”interessentskabet”)

§ 3. Interessentskabets formål
Interessentskabets formål er at beskæftige sig med [indsæt forretningsaktiviteter].

§ 4. Interessenternes indskud
Interessenterne indskyder hver især [beløb] kr. i interessentskabet senest den [dato].
Interessenterne er ikke forpligtet til at indskyde yderlige kapital i interessentskabet, herunder til
at dække eventuelle underskud, medmindre de aftaler andet.

§ 5 Interessenternes arbejdsforpligtelser
Interessenterne skal anvende deres fulde arbejdstid og arbejdskraft og alle deres kundskaber i
interessentskabets tjeneste.

Interessenternes arbejdsområder er:

Udvikling: [interessents navn]


Produktion: [interessents navn]
Indkøb og logistik: [interessents navn]

Interessentskabskontrakt (I/S)
Salg og markedsføring: [interessents navn]
Administration: [interessents navn]

En interessent må ikke uden den anden interessents forudgående, skriftlige samtykke påtage
sig anden lønnet eller ulønnet beskæftigelse.

Interessentskabet ejer alle resultater af det arbejde, som interessenterne udfører i forbindelse
med interessentskabet, herunder alle immaterielle rettigheder og knowhow.

§ 6. Fordeling af over- og underskud


Interessentskabets overskud fordeles mellem interessenterne med [brøk] til [interessents navn]
og [brøk] til [interessents navn]. Ved overskud forstås interessentskabets resultat efter skat
ifølge årsregnskabet. Et eventuelt underskud deles mellem interessenterne i samme forhold.

Alle interessentskabets indtægter indgår på og alle omkostninger trækkes på reg.nr. [nummer],


kontonr. [nummer] i [pengeinstitut] i [by].

Fra kontoen overføres der i slutningen af hver måned et acontobeløb til interessenternes private
bankkonti. Beløbets størrelse aftales løbende af interessenterne og kan kun overføres, hvis
interessentskabets økonomiske situation tillader det.

Når interessentskabets årsregnskab foreligger, overføres hver interessents andel af overskuddet


efter skat - efter fradrag af udbetalte acontobeløb - til den pågældendes private bankkonto.
Overførsel kan dog kun ske, hvis interessentskabets økonomiske situation tillader det.

Der tilkommer ikke interessenterne anden honorering end beskrevet ovenfor, medmindre begge
interessenter er enige om det.

§ 7. Indbyrdes hæftelse
Interessenterne hæfter direkte, solidarisk og personligt for interessentskabets forpligtelser over
for tredjepart.

Indbyrdes hæfter interessenterne pro rata i samme forhold, som over- og underskud fordeles jf.
§ 6.

Interessenternes private gæld såvel forud for som efter interessentskabets stiftelse er
interessentskabet uvedkommende. Interessentskabets aktiver kan ikke gøres til genstand for
kreditorforfølgning, som er interessentskabet uvedkommende.

§ 8. Interessentskabets ledelse og tegningsret


Interessenterne forestår i fællesskab den daglige og overordnede ledelse af interessentskabet
og er forpligtede til at stille deres arbejdskraft loyalt til rådighed herfor.

Interessenterne tegner hver for sig interessentskabet over for tredjepart. Dispositioner af
væsentlig økonomisk betydning for interessentskabet, kan dog kun foretages af interessenterne
i fællesskab.

§ 9. Sygdom, andet fravær og ferie

Interessentskabskontrakt (I/S)
I tilfælde af sygdom og andet fravær skal en interessent meddele til den anden interessent uden
ugrundet ophold og oplyse, hvor længe fraværet forventes at vare.

Ved længere tids fravær af over [tal] måneders varighed kan den anden interessent vælge
enten at sælge sin ejerandel af interessentskabet, købe den fraværende interessents ejerandel
efter § 16 eller kræve, at interessentskabet opløses efter § 11.

Ferie afholdes efter ferielovens regler. Der ydes fuld løn under ferie, i det omfang
interessentskabets økonomiske situation tillader det.

§ 10. Regnskab og revision


Interessentskabets regnskabsår er kalenderåret. Interessentskabets regnskaber revideres af en
i fællesskab udpeget statsautoriseret eller registreret revisor, der antages for et år ad gangen i
forbindelse med godkendelsen af årsregnskabet.

§ 11. Ind- og udtræden samt opløsning


En interessent kan hverken helt eller delvis lade sin ejerandel i interessentskabet overgå til
andre, det være sig ved frivillig overdragelse, ved kreditorforfølgning, ved arv eller på anden
måde, uden at den anden interessent er blevet tilbudt at købe andelen.

En interessents tilbud om salg af sin ejerandel til den anden interessent fremsættes skriftligt.
Den anden interessent har [tal] uger fra tilbuddets modtagelse til at acceptere det. Hvis
tilbuddet ikke accepteres, kan den tilbydende interessent lade sin ejerandel overgå til
tredjepart. Overgangen kan ikke ske til bedre pris og på bedre vilkår end tilbudt til den anden
interessent.

Hvis den anden interessent har saglige indvendinger imod prisen i den tilbydende interessents
tilbud, fx som følge af tvivl om den foreslåede erhververs uafhængighed, fastsættes prisen af en
uafhængig statsautoriseret eller registreret revisor til handelsværdi.

Hvis en interessent kommer under rekonstruktion, konkurs, akkord, umyndiggøres eller


lignende, skal interessenten tilbyde sin ejerandel af interessentskabet til den anden interessent i
overensstemmelse med ovennævnte regler.

Hvis ingen af interessenterne ønsker at fortsætte interessentskabet, opløser de det for fælles
regning og bedst muligt. Et eventuelt nettooverskud, der henstår efter opløsningen, fordeles
mellem interessenterne pro rata i samme forhold, som over- og underskud fordeles jf. § 6.

§ 12. Tavshedspligt
Interessenterne skal udvise ubetinget tavshed om al viden, som de opnår i forbindelse med
interessentskabet, og som ikke er beregnet til at komme til tredjeparts kundskab, og må ikke
bruge sådan viden til formål, der er interessentskabet uvedkommende. Forpligtelsen gælder
også efter kontraktens ophør.

§ 13. Konkurrenceklausul
En interessent må ikke uden den anden interessents forudgående, skriftlige samtykke være
ejer, ansat, direktør, bestyrelsesmedlem, konsulent, kreditor eller på anden måde interesseret i
noget foretagende, der direkte eller indirekte konkurrerer med interessentskabets virksomhed.

Interessentskabskontrakt (I/S)
Konkurrenceklausulen gælder, så længe en interessent er medejer af interessentskabet og i
[tal] måneder derefter. Konkurrenceklausulen bortfalder, hvis interessentskabet opløses.

§ 14. Konventionalbod
Hvis en interessent overtræder tavshedspligten i § 12 og/eller konkurrenceklausulen i § 13, skal
interessenten betale en konventionalbod på [beløb] kr. til den anden interessent.

Enhver overtrædelse kan imødegås ved fogedforbud uden sikkerhedsstillelse.


Konventionalboden er ikke til hinder for, at den anden interessent fremsætter erstatningskrav
for dokumenteret tab i forbindelse med overtrædelsen.

§ 15. Opsigelse
Interessentskabskontrakten kan opsiges skriftligt af hver interessent med [tal] måneders varsel
til en måneds udgang. En opsigende interessent skal tilbyde den anden interessent at købe sin
andel efter reglerne i § 11.

§ 16. Misligholdelse
Hvis en interessent ikke overholder en bestemmelse i interessentskabskontrakten eller på anden
måde væsentligt misligholder sine forpligtelser over for den anden interessent og ikke har
afhjulpet misligholdelsen senest 20 dage efter at være opfordret skriftligt til det, har den anden
interessent ret til at ophæve interessentskabskontrakten uden varsel.

Den anden interessent har ret til at kræve interessentskabet opløst efter § 1 eller købe den
misligholdende interessents ejerandel af interessentskabet til handelsværdi med fradrag af [tal]
%. Handelsværdien fastsættes af en uafhængig statsautoriseret eller registrere revisor.

§ 17. Uenighed
Uenighed om forståelsen af interessentskabskontrakten, om prisen for en interessents ejerandel
i interessentskabet eller om andre forhold skal afgøres efter dansk ret. Uenighed skal søges
forligt ved mægling. Hvis mægling ikke fører til noget resultat, er hver part berettiget til at
indbringe uenigheden for domstolene.

__________, __________________ __________, __________________

_____________________________ _____________________________

Interessentskabskontrakt (I/S)

You might also like