Eksamenslæsning i videnskabsteori, december 2020

Hver uge bestående af pensum, forelæsning, ugesedler og holdtime, inddeles i følgende afsnit:
- Læringsmål
- Hvad ugens tema er, og hvad det grundlæggende handler om
- Kernebegreber og teorier
- Hvem udtaler sig, og hvad er deres hovedargumenter
- Sammenkobling til andre uger i løbet af semestret
- Hvad skal du være opmærksom på til eksamen

UGE 35: Hvad er videnskabsteori?

Læringsmål:

Ugens tema:
Første uge handlede om en introduktion til videnskabsteori. I løbet af forelæsningen blev
begreberne videnskab og videnskabsteori adskilt, og vi fik en forståelse for, hvorfor videnskabsteori
er vigtigt: også når man beskæftiger sig med samfundsvidenskab. Efterfølgende sondres der mellem
deskriptiv og normativ videnskabsteori samt filosofisk og empirisktisk videnskabsteori.
Til sidst lyder en diskussion på, om samfundsvidenskaben adskiller sig fra naturvidenskaben, og
hvis ja, hvor de gør det.
Kernebegreber og teori:
Ontologi: Verdens beskaffenhed, hvordan verden ser ud
Epistemologi: Teori om hvad viden er, og hvordan vi opnår den
Videnskabsteori som metadisciplin: Videnskaben udforsker en bestemt del af videnskaben, mens
videnskabsteorien er selve baggrunden for den. Hvordan bør vi bedrive videnskab?
Normativt udsagn: Hvordan noget bør være. Normative udsagn er foreskrivende. Normativ
videnskabsteori siger noget om, hvilke normer der knytter sig til videnskabelige undersøgelser.
Deskriptive udsagn: Fortæller noget om, hvordan verden er. Deskriptive udsagn er beskrivende.
Deskriptiv videnskabsteori siger noget om, hvordan videnskabelige undersøgelser udspiller sig eller
har udspillet sig.
Humes kløft: man kan ikke slutte fra et deskriptivt udsagn til et normativt udsagn.
Empirisk videnskabsteori: Noget der er observerbart og noget, som man kan måle.
Filosofisk videnskabsteori: Moralsk, etik, begrebsliggørelse, fx forskel på regler og
regelmæssigheder

Deskriptiv-empirisk:
Normativ-filosofisk: Foreskrift, et skal-udsagn, filosofisk analyse, en teori skal være falsificerbar

Deskriptiv-filosofisk: Ikke noget man empirisk kan undersøge, ingen normer, sådan sondrer man mellem to
fænomener

Normativ-filosofisk: Teoriaccept

Empirisk-normativ: Humes kløft, empirisk kan man ikke slutte normativt

Hvem udtaler sig, og hvad siger de:

Machlup: Machlup opstiller i sit essay ”Are the social science really inferior” 9 kriterier for at sammenligne
samfundsvidenskaben og naturvidenskaben. Mange var nemlig af den overbevisning, at naturvidenskaben
var mere videnskabelig end samfundsvidenskaben som disciplin. Nedenstående tabel viser kriterierne og
konkluderer efter Machlups analyse, om de adskiller sig fra hinanden, og hvorfor de gør det:
Konklusionen er, at der findes reelle forskelle mellem de to discipliner, men dette er ifølge Machlup
ikke relevant, da samfundsvidenskaben ikke kan erstattes af naturvidenskaben. De er derved ikke
alternativer til hinanden.
 1. Observationers invarians:
Naturvidenskaben er overlegen her lidt, da den sociale verden er kompleks, i samfundsvidenskaben er
der lidt invarians. Forskel på eksperimenter i laboratoriet.
2. Objektivitet:
Der er ikke forskel. Forskeren kan have bias indenfor begge videnskaber, kan have holdninger.
Drevenhed (inspireret af andre teoretikere).
Samfundsvidenskaben kigger på aktørens motiver, mening
3. Verificerbarhed:
Ja, der er en mindre forskel
Der er flere faktorer i samfundsvidenskaben, mindre effektiv verifikation (antal variabler)
4. Eksakthed
Nej, der er ikke forskel.
5. Målbarhed:
Nej, der er ikke forskel
Der er ingen systematisk forskel mellem gruppen af samf vid og natur vid (specielt indenfor økonomi.
6. Konstanter:
Ja, der er forskel
Indenfor fysisk er der langt flere konstanter i samf-vid
7. Forudsigelighed:
Nej, der er ikke forskel
Vildledende sammenligninger, der kan ved begge videnskaber være store udsving.
8. Afstand til dagligdagsoplevelse:
Ja, der er forskel
Afstand er tættere på dagligdagen med samf-vid,
9. Udøverens intelligens:
Ja, der er forskel.

Alexander Rosenberg:
Redegøre for mange af de grundlæggende afsnit i denne uges pensum.

Sammenkobling til andre uger i løbet af semestret:

Intentionalitet, holisme, enhedsvidenskab og andre begreber bliver kort nævnt, men der er alt
sammen noget, der kommer senere i forløbet. Denne uge er primært en grundlæggende
introduktion.
Hvad skal du være opmærksom på til eksamen:
Sammenhængen mellem den deskriptive og normative videnskabsteori samt filosofiske og
empiristiske videnskabsteori.
Machlups argumenter.

Uge 36: Logisk positivisme, Popper og Kuhn

Læringsmål:

Hvad er ugens tema, og hvad det grundlæggende handler om:

Dennes uges pensum omhandlede centraler teorier indenfor den moderne videnskabsteori. Der blev
redegjort for logisk positivisme, kritisk rationalisme og Kuhns paradigmeteori.
Kernebegreber og teori:
Logisk positivisme: Kritik af metafysik, forsvar for videnskabelig virkelighedsopfattelse. Det eneste
virkelige, der findes, er det ”positivt” givne.
Verifikationsprincippet: En sætning giver kun mening, hvis det gør en verificerbar forskel om den
er sand eller falsk. Induktiv måde at tænke på
Meningsfulde udsagn: Udsagn, som indeholder en sandhedsværdi, hhv. analytiske og syntetiske
udsagn. Ved analytiske udsagn giver sætningen mening i sig selv (en ungkarl er en ugift mand),
mens man med det syntetiske udsagn selv må ud og undersøge og verificere påstanden (Jorden har
et tyngdefelt).
Meningsløse udsagn: Udsagn, der ikke empirisk kan verificeres hverken i nuet eller i fremtiden.
Eksempler på disse er:
- Metafysiske udsagn
- Teologiske udsagn
- Normative udsagn
- Pseuodovidenskabelige udsagn
A priori: Erfaringsuafhængig erkendelse
A posteriori: Erfaringsafhængig erkendelse
Demarkationsprincippet: Skillelinje mellem videnskab og ikke-videnskab
Problemer med positivismen/kritik af den: Kan filosofiske udsagn være informative? Ja siger de
logiske positivister, men kun om egen eksistens. Der er problemer med at opstille almengyldige
love/universallove, fordi de muligvis i fremtiden kan blive falsificeret (Her slækker de logiske
positivister på kravene og siger, og lovene kan have en vis grad af sandhedsværdi).
Problemer med observationsudsagns status (eksemplet med pinden, som man stikker ned i vandet,
hvor de ligner at den bøjer). Der kan altså være fejlkilder, teoriafhængighed, subjektivisme.
Kritisk rationalisme: Udspringer som en kritik af den logiske positivisme, har modsat det at finde
opbakning til en teori fokus på at stille sig kritisk overfor den.
Falsifikationskriterium: En teori skal kunne testes og udfordres løbende for at skabe kumulativ
viden.
Spande- og lommelygteteori: Karl Popper kritiserer de logiske positivister for at være for subjektive
(spandeteorien) og for at kigge efter empiri, som udelukkende understøtter deres egne udsagn.
Popper foretrækker derimod lommelygteteorien, hvor man søger efter ting, der kan falsificere ens
teori.
Kuhn og paradigmeteori: Paradigme er et sæt grundlæggende principper, der kendetegner et
forskningsprojekt. Grundbog indkapsler man virkeligheden grundlæggende, metodisk paradigme. På
et tidspunkt kommer der så mange anomalier, at man ikke længere kan fastholde sin videnskabelige
praksis, og der opstår en revolution.
Normalvidenskab og videnskabelige revolutioner: Normalvidenskab er det, som de logiske
positivister og Popper opererer indenfor, mens Kuhn kigger på videnskabelige revolutioner.
Normalvidenskab er den grundlæggende praksis, man arbejder med på nuværende tidspunkt, hvor
der løbende kommer revolutioner, hvor man tænker videnskab på en nu måde.
Anomalier: Ting indenfor den nuværende praksis, der ikke kan forklares.
Ad-hoc løsninger: Man modererer sin teori, hvis der skulle komme undtagelser. Hvis man fx siger,
at alle svaner er hvide, og man finder en sort, gør man undtagelser.
Dogmatisme: Nogle gange kan teorien godt mødes af falsificerende ting, men man holder stadig
fast i sin teori. Det ville Popper modsat Kuhn ikke mene. Popper ville kræve, at der skulle laves en
ny.
Hvem udtaler sig, og hvad siger de?
Wittgenstein: Logisk positivisme
Karl Popper: Kritisk rationalisme
Kuhn: Paradigmeteorien
Sammenkobling til andre uger i løbet af semestret:

Rationel choice, metodologisk individualisme osv.

Denne forelæsning var mere overordnet, ligesom den første.
Ting, du skal være opmærksom på til eksamen:
Hvis der kommer et diskussionspørgsmål ang. Paradigmer, så forhold dig til forskellige discipliner
indenfor samfundsvidenskaben, og beskriv hvilke fordele og ulemper de har. Ugeseddel 2 siger

noget mere om, hvordan man kan smide dem i bås 😊

Uge 37: Naturalisme vs. Anti-naturalisme

Læringsmål:

Hvad ugens tema er, og hvad det grundlæggende handler om:

Denne uges tema omhandler en debat indenfor den samfundsvidenskabelige epistemologi (hvordan
det er vi opnår viden), hvor der sondres mellem naturalisme. Det store spørgsmål er, hvorvidt at
forudsigende succes skal være nødvendig for videnskabelig viden som i naturvidenskaben, eller om
man kan anvende en anden form for viden indenfor samfundsvidenskaben. Teorien vi vælger om
viden er afgørende for, hvordan man vurderer samfundsvidenskabens fremskridt i forhold til at
forstå fænomenerne i deres domæner.
Alexander Rosenbergs pointe i afsnittet er, at man som forsker ikke kan forholde sig neutralt til
problemstillingen. Man bliver nødt til at træffe et valg mellem enten naturalisme eller anti-
naturalisme.
Kernebegreber og teorier:
Naturalime: Man opnår videnskabelig viden ved at anvende samme metoder i samfundsvidenskaben
som i naturvidenskaben. Man skal derfor arbejde for at indentificere lovmæssigheder,
kausalsammenhænge mm., som man kan bruge til at forudsige og forklare, og som kan bekræftes
eller afkræftes gennem observation. Genstandsfeltet i samfundsvidenskab og naturvidenskab er
grundlæggende det samme.
Kumulativ viden: Man bygger ovenpå, hvor man tilegner sig ny viden og dermed laver nye og mere
præcise forudsigelser. Herunder ses eksempler på naturalistiske socialvidenskabsmænd:

Enhedsvidenskab: Tanken om, at der kun findes en metode indenfor videnskaben. Der findes ikke
videnskaber, der er fundamentalt anderledes fra hinanden. Her er der fokus på forudsigelse,
kausalitet, eksperimentelle tests og lovmæssigheder. Der er en ambition for at reducere til
almengyldige love (som både gælder indenfor samfundsvidenskaben og naturvidenskaben.
Naturalisterne er enige i denne tilgang til videnskaben.
Problem ved naturalismen: Kan man opsætte samme lovmæssigheder i samfundsvidenskaben som i
naturvidenskaben? Har samfundsvidenskaben på lige fod med naturvidenskaben formået at skabe
ny viden og nye gennembrud? Er samfundsvidenskaben mere kompleks end som så?
Anti-naturalisme: Lægger i høj grad for op til fortolkning - det modsatte af naturalismen. Man
forsøger at gøre den sociale virkelighed forståelig for os. Man forsøger ikke at indordne
forståelserne under lovmæssigheder. Man slår grundlæggende tvivl om naturalisternes tanke om
kumulativ viden, som også Kuhn (paradigmeteorien) argumenterede for. Man bliver nødt til at
fortolke menneskers adfærd indenfor samfundsvidenskaben, ellers er den meningsløs. Kausal er
derfor ikke det, der giver mening til sam.vid.
Dobbelthermeneutik: Fortolkning af fortolkninger.’
Hvem udtaler sig, og hvad siger de?
Fay og Moon: Hovedpointen i Fay og Moons skriv er, at hverken naturalismen eller anti-
naturalismen besidder den endegyldige løsning. Fay og Moon opstiller tre kriterier for, hvad en teori
indenfor samfundsvidenskaben skal svare på:

Forhold mellem fortolkning og forklaring: Sondring mellem handling og adfærd (brug eksempel
med at lave grimasse vs. skære ansigt ufrivilligt). Handlinger er som udgangspunkt intentionelle og
regelstyrede. Ifølge Fay og Moon er grunde (handlinger) i sig selv ikke årsager (adfærd), og det er
at der er tale om en psykologisk begivenhed, der er åben for kausal forklaring, kan
fortolkningsprocessen ikke stå alene. Samf.vid. er generelt ikke kun interesseret i handlinger, og
derfor er det vigtigt at have både naturalisme og anti-naturalisme med i sin vurdering.
Hvad er en social videnskabelig teori: Der er ifølge Fay og Moon behov for kausale teorier indenfor
samfundsvidenskaben. Uden et x (uafhængig variabel) ville y (afhængig variabel) aldrig
forekomme. Teorierne og sammenhængene skal derfor bruges til at forklare basale principper
indenfor samfundsvidenskaben. Ifølge Fay og Moon skal vi altså have teorier i
samfundsvidenskaben, der (1) der tager højde for sondringen mellem kompetence (regelforståelse)
og efterlevelse (sociale handlingers normative karakter), (2) teorier der tager udgangspunkt i
aktørernes selvforståelse, og (3) teorier, der tager hensyn til samfundsvidenskabelige paradigmer.
Vi skal altså i samf. Vid. Tilstræbe teorier, der er kausale og sensitive overfor mening.
Kritikkens rolle: Fay og Moon mener, at der er behov for kritik indenfor individers begrebsapparet,
som ren naturalisme eller ren anti-naturalisme ikke kan svare på. Naturalisterne kan ifølge Fay og
Moon ikke svare på alle de bagvedlæggende årsager ift. mennerskers handlinger. Der vil ved en
anti-naturalistisk tilgang også være problemer ifølge Fay og Moon.
Rosenberg: Vi skal træffe et valg ift., om vi vil anvende en naturalistisk eller anti-naturalistisk
tilgang. Denne pointe står i modsætning til Fay og Moon.
Hume og Scriven:
Sammenkobling til andre uger i løbet af semestret:
Denne forelæsning er startskuddet til introduktionen til forskellige retninger indenfor naturalismen
og anti-naturalismen. Eksempelvis er Behaviorismen, socialbiologi og rationel choice begge
naturalistiske tilgange, mens intentionalitet, socialkonstruktivisme og social evolution er indenfor
anti-naturalismen.
Hvad skal du være opmærksom på til eksamen:
Hvis der kommer et spørgsmål indenfor dette emne, kan det højst sandsynligt lede op til en
diskussion. Husk derfor at sammenligne Rosenberg med Fay og Moon, hvor du redegøre for deres
centrale synspunkter mht. samfvid og natvid.
Læs evt. teksten med Fay og Moon igennem.

U38: Forklaring af menneskelige handlinger

Læringsmål:

Ugens tema, og hvad det grundlæggende handler om:

I forlængelse af U37’s forelæsning om naturalisme og anti-naturalisme, fokuserer denne opgave sig
på en uddybende sondring mellem naturalismen og anti-naturalismen, når det kommer til forklaring
og forståelse af menneskelige handlinger. Vi bliver introduceret til loven L samt hvilke fordele og
ulemper der er ved den, og vi sammenligner Rosenbergs argumenter med Kincaids pointer ift. loven
L.
Kernebegreber og teorier:
Grund: Grund er en anti-naturalisktisk tilgang til at kigge på det bagvedliggende ved handlinger.
Her er fokus nemlig på de ønsker og overbevisninger, som individer har.
Årsager: Årsager er en mere naturalistisk tilgang til at forklare menneskers handlinger på. Man
antager derfor ifølge naturalisterne, at L er en kausallov.
Menneskelige handlinger kan opdeles i to kategorier:
Adfærd: Adfærd er en kropslig aktivitet, som vi ikke har nogen indflydelse på hvorvidt sker eller ej
(at ens hjerte slår fx)
Handlinger: Ting mennesker gør, som vi har kontrol over. Det at vi f.eks. læser en avis eller blinker
til et andet menneske er handlinger. Noget helt centralt for samfundsvidenskaberme er at man kan
forklare disse handlinger, og hvad der lægger til grund for dem. Dette kan både være
enkelthandlinger og organiserede handlinger, hvor man kigger mere overordnet på det.
Grænsetilfælde: Der kan være kropslige aktiviteter, som er en blanding af både handling og adfærd.
Eksempler på dette kan være når man gaber, eller at man reagerer på at blive kildet. Kroppen gør
det pr. automatik, men aktiviteten sker på baggrund af noget, som kommer udefra.
Handlinger på baggrund af ønsker og overbevisniner: For samfundsvidenskaberne analyserer man
mennerskers handlinger ud fra begreberne ønsker og overbevisninger.
Loven L: Indenfor folkepsykologien har man forsøgt at opstille love (L), der kan forklare
menneskers handlinger ud fra ønsker og overbevisninger. Grundlæggende betyder det, at hvis x
(individ) har et ønske om at opnå noget (d), og handlingen a vil lede til d, vil x udføre a (Rosenberg,
2016: 39). Indenfor samfundsvidenskaben menes det at loven L er noget af det tætteste vi kommer
på en lov indenfor samfundsvidenskaben.

Ceteris paribus: Denne lov (L) skal forstås som ceteris paribus, hvilket betyder, at loven vil gælde,
hvis ingen andre faktorer påvirker. Ceteris paribus = alt andet lige.

Hvem udtaler sig, og hvad siger de?

Rosenberg: Tanken om ceteris paribus i loven L rejser dog kritik fra Rosenberg. For det første skal
vi kunne vide med sikkerhed, at alt andet er lige. Hvis andre faktorer spiller ind ift. L kræver det, at
vi reformulerer vores lov, så den tager højde for andre faktorer. Her vil man f.eks. skulle benævne
a’, som kunne være et alternativ til handlingen a, som x ville udføre for at opnå d. Man ville hele
tiden kunne udpensle loven, så den til sidst ikke fremstår stærk. Ifølge Rosenberg vil det altså være
et problem at opstille generelle lovmæssigheder indenfor samfundsvidenskaben, da ceteris paribus
ville åbne op for forskellige usikkerheder, der efter reformuleringer ville gøre loven L svag
(Rosenberg, 2016: 40-42).

Kincaid: Modsat Rosenbergs skeptiske tilgang til ceteris paribus er Kincaid mere optimistisk. Han
pointerer nemlig, at der allerede indenfor samfundsvidenskaben eksisterer kausallove, bl.a. indenfor
økonomi (Kincaid, 1990: 74). Samtidig med det erkender han, at samfundsvidenskaben er ikke-
lukket, dvs. påvirkelig for andre faktorer. Dog han siger også, at love indenfor fysikken også er
påvirket af andre variable. Derfor argumenterer han for, at man ville kunne forkaste love indenfor
begge videnskaber, hvis man har så stringente krav til den (Kincaid, 1990: 60).

Sammenkobling til andre forløb i løbet af semestret:

Indenfor loven er der kritikpunkter, som diskuteres og evt. forbedres indenfor andre teorier.
Nedenstående er eksempler på disse:
Hvad skal du være opmærksom på til eksamen:
Fin uge, der er nem at forstå. Vær dog opmærksom på hhv. Rosenberg og Kincaids argumenter ift.
loven L, og om man kan opstille kausalsammenhænge i samfundsvidenskaben. Vær klar i spyttet
omkring ceteris paribus.

Ift. sidste læringsmål, er der her et screenshot, der overordnet fortæller, hvad naturalisterne og anti-
naturalisterne fokusere på, når de ønsker at forklare menneskelige handlinger:

U39: Intentionalitet

Læringsmål:

Ugens tema, og hvad det grundlæggende handler om:

Dennes uges fokus handlede om en introduktion til hermeneutikken som samfundsvidenskabelig
metode. Forelæsningen og anvendelsen af hermeneutikken er en modsætning til
enhedsvidenskaben, da man med hermeneutikken kan konkludere, at samfundsvidenskaben og
naturvidenskaben anvender forskellige metoder til at komme frem til deres resultater. Den
hermeneutiske metode er anti-naturalistisk er derved en fortolkningsvidenskab.

Kernebegreber og teorier:

Hermeneutik: Oprindeligt en metode til at fortolke lovtekster og teologiske skrifter.

Har noget at gøre med den menneskelige ånd, kulur, fænomener, alt der hører til menneskelig
handling. Alt dette er interresant indenfor humaniora. I moderne tider tolker man alle meningsfulde
fænomener: noveller, artikler, alt andet tekst. Alt datamateriale indenfor hermeneutikken består af
meningsfulde fænomener, dvs. handlinger, ytringer og tekster osv.

Dobbelthermeneutik: Fortolkninger af fortolkninger (mennesker som selvfortolkende væsener,

forskere som fortolker det osv.). Dobbelthermenautik er en meta-disciplin.
Den hermeneutiske cirkel: Sammenhæng mellem helhed og del. Tag eksemplet med at se en serie:
Man kan ikke forstå helheden af en serie, hvis man ikke har set de enkelte afsnit. Modsat kan man
heller generalisere en hel serie ud fra et enkelt afsnit: vi skal have de andre episoder/helheden med i
vurderingen.

Intentionalitet: Intentionalitet bygger grundlæggende på subjektive overbevisninger om verden, og

de handlinger deraf har også en logisk relation.

Ekstentionalitet: Ekstentionalitet baserer sig modsat intentionaliteten på objektive kendsgerninger om

verden.

Kontingent: Tilfældige ikke-logisk nødvendige fænomener (lidt i tråd med syntetiske udsagn)

Ikke-kontingent: Ikke-tilfældige logisk nødvendige fænomener (lidt i tråd med analytiske udsagn)

Hvem udtaler sig, og hvad siger de?

Rosenberg: Som nævnt i tidligere afsnit og jf. loven L, er det ifølge Rosenberg svært at opstille
lovmæssigheder i samfundsvidenskaben. Hans pointe er, at hvis samfundsvidenskaben er en
fortolkningsvidenskab, så er der tale om en anden metode sammenlignet med naturvidenskaben.
Hvor samfundsvidenskaben baserer sig på logiske relationer, bruger naturvidenskaben kausale
relationer. Her er eksempler på det:

Ifølge Rosenberg kan vi godt have forbindelser, der er logiske og kausale på samme tid, men de er
sjældent særlig informative:
Føllesdal: Føllesdal mener grundlæggende (modsat Rosenberg), at samfundsvidenskaben bruger
samme metode som andre discipliner, men genstandsfeltet dog er anderledes. Både samf.vid og
natvid hører både under den hypotetisk-deduktive metode ifølge Føllesdal. Rosenbergs tilgang stod
altså i modsætning til enhedsvidenskaben, mens Føllelsdal er større tilhænger af den.
Føllesdal påpeger, at samfvid er hypotetisk-deduktiv, som ser ud på denne måde:

Altså konkluderer Føllesdal, at NV og SV anvender samme metode (hypotetisk-deduktiv), men

derimod har de hver deres genstandsfelt.

Sammenkobling til andre forløb i løbet af semestret:

Intentionaliteten er en underkategori til den anti-naturalistiske tilgang indenfor
samfundsvidenskaben. Andre underkategorier til anti-nat kommer i løbet af forløbet.

Hvad du skal være særligt opmærksom på til eksamen:

Forskellen mellem Rosenberg og Føllesdal. Det her er ikke et emne, du har voldsomt godt styr på,
så når du har dannet dig et overblik over alle uger, så prioriter at få læst Føllesdal og evt.
Rosenbergs afsnit.
Vær mere præcis på begreberne og redegør for, hvad de betyder.

U40: Behaviorisme

Læringsmål:

Ugens tema, og hvad det grundlæggende handler om:

Indenfor den naturalistiske tilgang indenfor samfundsvidenskaben findes der behaviorister, der
forsøger at opstille kausalforklaringer indenfor samfundsvidenskaben. Dette gør de uden brug af de
bagvedlæggende årsager som formål og intentioner hos enkeltindividerne. Man har indenfor
behaviorismen forsøgt at opstille en ny lov LE, der kan forklare dette. I løbet af ugen bliver det
diskuteret, hvad fordele og ulemper er ved at gøre brug at netop denne lov.

Kernebegreber og teorier:

Behaviorisme: I tidligere forelæsninger konkluderede Rosenberg, at der var udfordringer ved at

anvende loven L til at forklare menneskelige handlinger. Behavioristerne er derfor et mere radikalt
forsøg på at opstille en kausalforklaring. I stedet for at kigge på de bagvedlæggende faktorer som
ønsker og overbevisninger, kigger behavioristerne på alt det, der er observerbart (dvs. adfærd).
Skinner var en af hovedtænkerne bag behaviorismen. Han tænkte, at hvis man fik en belønning for
den adfærd man udviste, så ville det give en forstærkende effekt. Tænkningen læner sig på nogle
måder op af den logiske positivisme idet at fokus er på det, der er observerbart.
Ifølge behavioristerne kan handlingers formål kun aflæses, når de er udført. Årsagen aflæses altså
på effekten.

Teologiske forklaringer: Meta-fysik, meningsløse udsagn

Mekaniske forklaringer: ikke-teologiske forklaringer, forholder sig til observationer, bevægelser

osv.

Effektloven LE: Hvis et individ udfører en adfærd, der bliver belønnet, vil den blive gentaget med
større frekvens. Omvendt vil en straf blive gentaget med lavere frekvens. ’

Funktionsanalyse: Kigger på samme måde som behaviorismen på mønstre i samfundet ud fra behov
eller den funktion, som adfærden indfrier. Man har øget fokus på de positive effekter af folks
adfærd, og hvad det bidrager med til samfundet. Funktionelle forklaringer fortæller om forekomsten
af et fænomen med henvisning til den gunstige situation, fænomenet opfylder for et system.

Hvem udtaler sig, og hvad siger de?

Rosenberg: Rosenberg kritiserer loven LE ved en mentalistisk tilgang. Det betyder, at det er selve
ønskerne og overbevisningerne omkring belønningen der gør, at adfærden udføres. Der er derfor, at
man ikke som sådan kan adskille ønsker og overbevisninger fra loven LE.
Behavioristerne vil her mene, at det er en belønning, som har fundet sted i fortiden, der er skyld i
menneskers adfærd.
Rosenberg kritiserer desuden loven LE for at være en variant af L. L vil også til en vis grad kunne
forklare menneskers handlinger ud fra den belønning, de får. Dette forkaster behavioristerne, da
man igen vil inddrage intentioner og bagvedlæggende årsager, som de er imod.
Rosenberg mener desuden, at man ej heller i loven LE kan adskille adfærd og stimuli, som man
udsættes for.

Hempel: Hempel er grundlæggende kritisk overfor både behaviorismen og funktionelle

forklaringer. Han pointerer, er det er uklart at den nødvendige betingelse for, at tingene sker, kan
realiseres på mange forskellige måder, og derfor er forklaringskraften meget svag. Det betyder altså,
at disse videnskabelige udgangspunkter giver en svag forudsigelse og kausalforklaring. Derudover
Hempel er ikke som sådan imod funktionalistiske forklaringer, men har bare mange krav til en
gyldig forklaring.
  Hempel mener, at funktionelle forklaringer ofte er mangelfulde
 Ligeledes er funktionelle forklaringer kryptiske, fordi årsagen til virkningen ligger efter i tid
(baglæns kausalitet)
 Funktionelle forklaringer forklarer ikke hvorfor en organismes eller samfunds behov
tilfredsstilles på en bestemt måde
 Funktionelle forklaringer laver ofte ikke forudsigelser, for det forudsætter systemet også
består i fremtiden, hvilket ikke er givet.

Sammenkobling til andre forløbet i løbet af semestret:

Funktionalismen, som vi kommer tilbage til i løbet af semestret, læner sig meget op af den sidste
del i forelæsningen.

Hvad du skal være opmærksom på til eksamen:

Du har ikke godt styr på Hempel og funktionelle forklaringer. Derfor skal du have læst Hempel
tekst, og du skal have skrevet yderligere noter til dette kapitel. Spørg evt. læsegruppen, når I
snakker sammen på onsdag eller torsdag. Delen med behaviorisme har du fint styr på.

U41: Rationel choice-teori

Læringsmål:

Ugens tema, og hvad det grundlæggende handler om:

Efter et fejlslagen forsøg med behaviorismen har men gennem rationel choice også forsøgt sig med
at forfine den folkepsykologiske forklaring. Teorien går grundlæggende ud på, at når et individ står
overfor forskellige handlemuligheder, der vil individet altid vælge den løsning, der maksimere
personens egen velfærd. Alle agenter handler efter at optimere deres egen velfærd bedst.

Kernebegreber og teori:

Rationel choice-teori: Samme formulering som overstående. Teorien adskiller sig fra behaviorismen
idet den både forsøger at forklare samtidig med at inddrage forståelsen for individets valg.
Har en anelse normativt i sig: Individer kan netop tage fejl ift. hvad der er bedst for dem selv. Man
har kontrol over de handlinger man foretager sig, men man kan ikke være sikker på hvordan
udfaldet bliver. Man skal se på sine valgmuligheder, se på hvad de forskellige handlemuligheder har
af udfald. Beregner maksimalnytten, og derefter vælge den handlemulighed, der giver mest nytte.
Rationel choice-teorien fokuserer på komplet præference-ordning, fuld information, konsistens
(tilskrivning af sandsynlighed)

Kardinal nytte: siger noget om hvor meget nytte et alternativ giver sammenlignet med et andet

Ordinal nytte: Hvilke af to alternativer giver mest nytte

Instrumentalisme: Man skal ikke anskue teorier og konkludere, om de er sande eller falske, men
derimod skal man kigge på, om de er nyttige eller brugbare.

Spilteori: Underkategori af RCT. Det, der er rationelt for det enkelte individ afhænger af, hvad
andre individer foretager sig.

Fangernes dilemma: En konflikt, hvor to fangere handler rationelt, men ender med at være dårligt
stillede, end hvis de handlede irrationelt.

Irrationalitet: ”Når man har flere valgmuligheder foran sig vælger man typisk (ikke altid!!!) den
mulighed, der giver bedst nytte” (Elster)
3 kriterier for at tage irrationelle valg: (1) Fejl i identifikation af den mulighed, der giver mest nytte.
(2) Noget, men ikke har gode erfaringer med fra før. (3) En rationel formodning kan være falsk.

Arationalitet: Arationalitet er en ubestemthed ift. hvilke valg der er bedst for en. Det kan være, at to
alternativer er lige gode (fx to dåser tomatsuppe i Netto), eller også kan der være tale om
inkommensuralitet (enten er de lige gode, ellers er den ene bedre end den anden).
Hvem udtaler sig, og hvad siger de:

Rosenberg:
 Rational choice handler om, at man vælger den beslutning, der maksimerer ens velfærd,
altså ens forventede nytte. Den forventede nytte kan beregnes gennem de antagelser vi gør
os, som fx. transitive præferencer (foretrækker a frem for b, og b frem for c, så foretrækker
vi a fremfor c) og fuld informative. Rosenberg har dog en kritisk tilgang i den forstand, at
den ikke kan forklare folks handlinger i det det kan være problematisk, hvilke præferencer
man har og dermed vide hvad der er rationelt eller irrationelt.

Elster:
 Det rationelle valg er ikke altid det, som bringer en selv lykke. Forskel på egoistisk rational
choice og altruistisk rational choice.
 3 kriterier for at en handling er rationel.
1) Bedste måde for personen at opnå ønsket resultat, ud fra agentens overbevisninger.
2) Disse overbevisninger skal være så optimale som muligt, ud fra det evidens han har.
3) Agenten må indsamle så meget evidens for vedkommende, så der kan tages det mest
rationelle valg. Optimal mængde af evidens (kan begrænses af tidspres)
(4) Ens præferencer kan være irrationelle. fx obskur præference om kun at bræk en knogle
en gang hver anden måned.
 Mennesket tager som oftest det rationelle valg, men dette er ikke universelt gældende.
 Måske handler efter hvad der er bedst for ens barn

Sammenkobling til andre forløb:

RCT er en naturalistisk tilgang til videnskaben

Hvad du skal være opmærksom på til eksamen:

Generel en nem uge men en teori, der er til at forstå. Kig dog Elsters og evt. Rosenbergs tekster
igennem for at få det fulde overblik.
U43: Den sociale konstruktion af virkeligheden

Læringsmål:

Ugens tema og hvad det grundlæggende handler om:

Videre ned af det anti-naturalistiske spor er vi nu kommet til socialkonstruktivismen. Som nævnt
før handler den fortolkende samfundsvidenskab om at fortolke og forstå de handlinger, der bliver
udført, med de ønsker og overbevisninger (herunder også uformelle normer), der ligger til grund for
dette. Socialkonstruktivismen retter fokus mod de uformelle normer (regler), vi som kollektiver har
dannet mellem os.

Kernebegreber og teorier:
Socialkonstruktivisme:

Regler: Regler er en ting, som kollektiver her - gruppeniveau. Det kan være stater, foreninger eller
andre sociale grupper. Herunder ligger begreberne påbud og forbud. Tilladelse er dog noget, man
gerne må. Der er også sanktioner med regler. Regeloverholdelse er anerkendelser, mens regelbrud
kan resultere i straf eller misbilligelse.

Det diskuteres yderligere, hvorvidt man kan sammenkoble anti-naturalismen med naturalismen ved
socialkonstruktivismen, når man tænker på begrebet regler. Dog er det vigtigt at pointere, at regler
ikke nødvendigvis ikke bliver overholdt, og derfor er det svært at kalde regler for en lovmæssighed.

Institutioner: Er socialt konstrueret jf. Searle. Eksempler som familien, eksamensbeviser, penge, pas
osv. er noget, vi som kollektiv har skabt.

Ontologisk subjektivitet: Når noget kun eksistere i kraft af vores ønsker og overbevisninger, er
afhængig af det. Vi kan dog godt have objektiv viden om ting som gennem subjektivitet
konstitueres. F.eks. penge, ægteskab osv.

Social institution: Normer, traditioner og regler, som alle sammen er menneskeskabte.

Erkendelsesteoretisk socialkonstruktivisme: Socialkonstruktivismen som teori må også være socialt
konstrueret. Alle vores ideer fx kvindens rolle i samfundet er socialt konstrueret.

Ontologisk socialkonstruktivisme: Læner sig op at relativismen, socialkonstruktivismen begynder

også at indbefatte naturvidenskaben. Radikal teori.

Objekter: Det, som er i verden (rent fysisk). Tingene kan både være ontologisk subjektive
(relativisme, socialt konstrueret) eller objektive.

Kollektiv intentionalitet: Vi har en fælles interesse i noget, hvor vi laver fælles normer og regler.
F.eks.

Ideer: Det, som ikke er fysisk (holdninger, teorier, begreber osv.). Kan også være socialt
konstrueret, mest den erkendelsesteoretiske socialkonstruktivisme.

Hvem udtaler sig, og hvad siger de:

Rosenberg: Rosenberg har flere argumenter for, at man ikke kan sammenkoble naturalismen med
anti-naturalismen ift. regler. En central del af dem er, at der stadig ville være så mange faktorer, der
ville gå ind og påvirke (regler, som er konstruerede), at man ville være nødt til at generalisere for
meget (master law). Ville denne lov derfor overhovedet kunne sige noget?

Searle: Der er tre centrale begreber for Searles forklaring af den sociale virkelighed:
Searle er amerikansk filosof og er hverken naturalist eller anti-naturalist.

Hacking: Socialkonstruktivismen udspringer i mange forskellige formår (Ham, der kommer ind på
erkendelsesteoretisk socialkonstruktivisme og ontologisk socialkonstruktivisme). Selve analysen af,
om hvilke ting der er social konstruerede er dog mindre vigtig end den diskussion der går på, hvad
motivet er bag ved at hævde, at noget er social konstrueret. Der er, ifølge Hacking, er
bagvedlæggende motiv ved at hævde noget er social konstrueret. Man vil måske mene, og en
mening om et givent emne bør ændres ift., hvordan den nu her i samfundet bliver tolket.

Sammenkobling til andre emner i løbet af semestret:

Socialkonstruktivismen er klart anti-naturalisktisk. Dog har man indenfor et naturalistisk synspunkt

forsøgt at vurdere, om en social konstrueret regel kan vise en kausalsammenhæng, men der er dog
forskel mellem regler og lovmæssigheder jf. Rosenberg.

Hvad skal jeg være opmærksom på til eksamen:

Et fint emne, der igen er til at forstå. Dog er det vigtigt evt. at læse uddrage af både Rosenberg og
Hacking for at kunne sige, hvad ligheder og forskelle er mellem dem, hvis der skulle komme et
spørgsmål, der leder op til en diskussion. Få derfor læst teksterne og hver skarp ifm. Hackings
definition af socialkonstruktivisme.

U44: Holisme

Læringsmål
Ugens tema, og hvad det grundlæggende handler om:
I denne uge handler det ikke så meget om forskellige grene indenfor naturalismen og anti-
naturalismen, men derimod omhandler ugen om to forskellige tilgange til at betragte
samfundsmæssige problemstillinger. Den ene er på individniveau, mens den anden er på et
kollektivt niveau. Nedenstående tabel viser, at man kan krydse tilgangen med naturalisme og anti-
naturalisme (overblik):

Kernebegreber og teorier:

Metodologisk individualisme: En retning indenfor socialvidenskaben der mener, at sociale

kendsgerninger kan reduceres til individuelle handlinger. Metodologisk individualisme forholder
sig særligt kritisk til ting, vi ikke kan observere samt hele organismetankegangen.

Holisme: Ideen om, at helheden er vigtigere end individerne.

Det filosofiske argument for holisme: De sociale kendsgerninger vi har spiller en stor rolle for de
enkelte individer og deres adfærd.
De metodologiske individualister argumenterer imod og siger, at hvis vi skal kunne teste observere
det, må og skal vi reducere til individniveau.
Holisterne svarer igen, at teorierne derfor ville miste deres forklaringskraft.
Det lyder ikke plausibelt, mener MI. Der er ikke uafhængighed mellem sociale kendsgerninger og
individuelle handlinger.
Holisterne: Helheden er meget mere end de enkelte dele (Argumenter holder ikke for Rosenberg)

Det empiriske argument for holisme: Durkheim kigger på et studie der viser, at selvmordsraten
blandt protestanter er højere end katolikker. Giver det derfor mening at kigge på årsagerne til
selvmord på individniveau, eller skal vi gå holistisk til værks? Argumentet er her, at man bliver
nødt til at forstå problematikken som helhed, og man kan derfor ikke reducerer til individniveau.
(Stærkere argument ifølge Rosenberg)
MI: Kan en masse individhandlinger, der viser forskellen, ikke forklare helheden af det? Giver det
de sociale kendsgerninger en særstatus sammenligner med individhandlinger?

Superveniens: Noget er afhængigt af, hvad der sker på et lavere niveau (fx grupper vs. individer).
MI mener, at Superveniens er argumentet for, at man altid skal reducere til individniveau, mens
holisterne mener, at superveniens lægger op til multipel realiserbarhed

Multipel realiserbarhed: En ting kan realiseres på mange forskellige måder (se eksemplet med en
stol). Holisterne peger på dette begreb og siger, at vi ikke kan reducere til individniveau, uden at
noget går tabt.

Hvem udtaler sig, og hvad siger de:

Rosenberg: Rosenberg siger, at det filosofiske argument for holismen er svagt, mens at det
empiriske har en stærk forklaringskraft.

Kincaid: Er overvejende holist, men han er ikke ekstrem. Han opstiller 7 kriterier for, hvornår noget
kan reduceres til individniveau:
Kincaid finder det uklart hvad MI egentlig hævder, hvorfor han har opstillet syv punkter med
påstande fra MI. Herudfra vil han så overveje hvorvidt disse er sande eller ej. Disse indfanger de
væsentligste varianter af MI.

Sondring mellem forskellige former for metodologiske individualisme (Kincaid)

1. ”Sociale teorier kan reduceres til individuelle teorier”

2. Enhver forklaring af sociale kendsgerninger skal alene referere til individer og deres
relationer
3. Enhver tilstrækkelig forklaring af sociale kendsgerninger skal alene referere til individer og
deres relationer
4. Teorier omkring individet er tilstrækkelige til at fuldt ud forklare sociale kendsgerninger
5. Teorier omkring individet er tilstrækkeligt til delvist at forklare sociale kendsgerninger
6. Nogle referencer til individer er en nødvendig betingelse for enhver forklaring af sociale
kendsgerninger
 7. Nogle referencer til individer er en nødvendig betingelse for enhver fuld forklaring af
sociale kendsgerninger
Påstand 2 og 3:

 Der er en gradsforskel i 2 og 3, om enhver fuldt tilstrækkelig eller delvist forklaring af en

social kendsgerning alene skal referere til individer og deres relationer
Påstand 4 og 5:

 Der er en gradforskel i 4 og 5, om sociale teorier om individet fuldt forklarer eller delvist

forklarer sociale kendsgerninger
Påstand 6 og 7:

 Der er en gradsforskel i 6 og 7, om referencer til individer er nødvendigt for en fuldt

dækkende eller delvis forklaring af sociale kendsgerninger
Kincaid er overvejende kritisk overfor MI, og finder alle påstande falske (1,2,3,4,og 6 er
implausible). På nær påstand 5 som er en empirisk påstand. Ligeledes finder han påstand 7 sand,
men ser det som et svagt argument.

Kincaids evaluering over påstandene:

1. Kincaid finder påstand 1 uplausibel. Bare fordi individet supervenerer på sociale

kendsgerninger betyder det ikke, at sociale kendsgerninger kan reduceres til individ niveau.
 Dette suppleres med et positivt argument om, at det er usandsynligt at
samfundsvidenskabelige teorier reduceres. (Jf. multipel realiserbarhed). Det, at en
social teori kan realiseres på så uendeligt mange måder gør, at den ikke kan
realiseres på individ niveau
2. Kincaid finder ligeledes påstand 2 uplausibel. Når en social kendsgerning beskrives bruges
flere begreber, som ikke nødvendigvis kan reduceres, fordi disse referere til sociale
kendsgerninger.
 Kincaid siger, det passer ikke, og der findes gode forklaringer af sociale fænomener,
som ikke henviser til individer, såsom udbud, efterspørgsmål og firmaers adfærd.
Der findes lige så gode samfundsfaglige forklaringer på makroniveau på sociale
kendsgerninger der ikke referere til individer
 3. Påstand 4 følger af påstand 3. Hvis man beviser, at påstand 3 er falsk, så er påstand 4 også
falsk. Der findes to tolkninger af påstand 4, men uanset hvilken man vælger, så er påstand 4
falsk.
4. Påstand 5 er et åbent og empirisk spørgsmål. Kincaid: hvis sociale forklaringer af sociale
handlinger involverer reference til sociale handlingers kontekst, og hvis denne kontekst kun
kan beskrives i sociale termer, så er (5) falsk.
Påstand 5 afhænger af, om man empirisk kan udvikle love om menneskelige handlinger, der
ikke referere til eller forudsætter sociale kendsgerninger.
5. Kincaid argumenterer for, at påstand 6 er uplausibel, da der findes eksempler på
forklaringer, der ikke henviser til individet. Eksempelvis accelerator-teorien – der forklarer
det forhold, at de samlede investeringer svinger mere end produktion og forbrug – og som
ikke indeholder henvisninger til individer. Derfor synes påstand 6 at være uplausibel.
6. 7 er svagere formuleret end påstand 6, og af den grund modbevises derfor ikke af
eksempelvis acceleratorteorien.
 Kincaid siger, at givet sociale kendsgerninger er tæt knyttet til kendsgerninger om
individer, så vil referencer til individet altid gøre os i stand til at forklare yderligere
hvorfor-spørgsmål
 Til trods for påstand 7 er sand, så er det ikke en fuldstændig teori, og af den grund
kan man ikke afvise dele af holismen og at nogle ting ikke forklares ud fra sociale
kendsgerninger

Sammenkobling til andre uger i løbet af semestret:

Primært en ny skillelinje indenfor samfundsvidenskaben, hvor man kan holde den op mod
naturalismen vs. anti-naturalismen.

Hvad du skal være opmærksom på til eksamen:

Få læst Kincaid tekst, og bliv skarpere på Kincaids argumentation ift. reduktionstesten. Bliv
informeret om, hvad de 7 kriterier indebærer, så du kan bruge dem, hvis du f.eks. bliver spurgt indtil
det til eksamen.

U45: Funktionalisme

Læringsmål:
Ugens tema, og hvad det grundlæggende handler om:
Denne uge er en fortsættelse til U40, hvor vi vendte funktionalisme i forbindelse med
behaviorismen, hvor Hempel introducerede for det. I denne uge kigges der også på funktionalismen
i forbindelse med den metodologiske individualisme samt holisme.

Kernebegreber og teorier:

Funktion: En funktion er et ord, man også anvender i dagligdagen. Begrebet bruges til at beskrive,
hvilke funktioner et givent fænomen har. Man derfor tale om en tings karakter, eksistens og
virkelighed. Indenfor biologien henviser man fx til organer og forklare, hvilke funktioner de tjener i
kroppen.

Funktionalisme: Funktionalismen går grundlæggende ud på at beskrive de positive virkninger, som

et givent fænomen har. Funktionalismen kan oftest kædes sammen med holismen, idet den også
kigger efter mere kollektive og strukturelle ting indenfor socialvidenskaben. Det er grundlæggende
ideen om, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Eksempel med kriminalitet: Fælles standarder for god adfærd er afgørende funktion for faste
spilleregler. Kriminalitet står så i modsætning til det, og viser dermed, hvordan man ikke bør opføre
sig.

Funktionelt begreb:
Funktionel forklaring:

Kritik af funktionalismen: En af de centrale pointer er her omvendt kausalitet. Man forklarer i dette
tilfælde X ved at henvise til Y. Af de metodologiske individualister bliver den desuden kritiseret for
at være for konservativ og organismetankegangen.

Hvem udtaler sig, og hvad siger de:

Elster:
Elsker forsvarer med disse argumenter for, at det kan retfærdiggøres med en funktionel forklaring:
Elster

(Z er en organisme/et system/dem som X er gavnlige for)

(X kan være en situation/handlemønster
(Y er funktionen)

1. Y er effekt af X
2. Y er en fordel/gavnlig for Z.
3.Ikke-intenderet
4. Z er uerkendt
5. feedback-mekanisme: Forklarer effekt af X med henvisning til Y, bagvendt kausalitet. Formål: Kausal
fortælling, som gør relationen gyldig.

→ 3-5 adskiller Elster fra Hempel (uge 6)

Elster opstiller det svage og det stærke program af funktionalistisk samfundsvidenskab

Det stærke program (Malinowski):

”Alle sociale fænomener har gavnlige konsekvenser (intenderede eller ikke-intenderede, anerkendte
eller ikke-anerkendte) som forklarer dem

 Det stærke program minder meget om Cohens teser

 Lyder at alle sociale fænomener har gavnlige/positive konsekvenser, hvad enten de er
intendere eller ikke-intenderede, som de kan forklares ud fra
Det svagere program (Merton):

”Så snart sociale fænomener har gavnlige konsekvenser, ikke-intenderede og ikke-anerkendte, kan
de forklares ved disse konsekvenser”

 Siger ikke at alle fænomener nødvendigvis har gavnlige konsekvenser, men derimod at ”så
snart” de har gavnlige konsekvenser, som ligeledes er ikke-intendere og ikke-anerkendte, så
kan de sociale fænomener forklares ud fra disse konsekvenser
Problemet her kan altså være, at hvis fænomenerne får intenderede konsekvenser, så vil det ligne en
formålsforklaring

Sammenkobling med andre uger i løbet af semestret:

Ugen med behaviorisme og holisme

Hvad du skal være opmærksom på til eksamen:

Genlæs Elsters og Hempels tekster og bliv helt skarp på funktionalismen. En overordnet fin teori,
der er nem at forstå, men du vil pt. Have svært ved at uddybe ret meget, hvis du ikke sætter dig
ordentligt ind i pensum.

U46: Sociobiologi

Læringsmål:

Ugens tema, og hvad det grundlæggende handler om:

I forlængelse af funktionelle forklaringer tages der i denne uge videre fat i den gren, der kaldes for
sociobiologien. Rosenberg bruger sociobiologien til at argumentere for, at elementer fra biologien
kan overføres til samfundsvidenskaben. Dette medføre, at der indenfor samfundsvidenskaben også
kan redegøres for funktionelle forklaringer.

Kernebegreber og teorier:

Naturlig selektion: Der er nogle adfærdsmønstre, der er bedre end andre. Den er bagvedliggende, og
andre kan muligvis ikke se, at den skulle være bedre. Elster nævner dyr. Nogen dyr er bedre til at
finde føde end andre. Hvis dyr har den egenskab ift. andre, vil de klare sig bedre. Fitness
bestemmes altså gennem miljøet, og den bedst egnede phenotype vil altså overleve (survival of the
fittest). Elster og Dawkins skitse af naturlig selektion:

Inkrementelle forbedringer: Der kan hele tiden ske en ændring der gør, at man bedre tilvender sig et
miljø.

Gruppeselektion: ting der gør, at det giver mening at samarbejde på tværs af individer. Der er dog
stadig problemer med at forklare samarbejde jf. metodologisk individualisme og rational choice-
teori.

Fangernes dilemma: Fangernes dilemma er indenfor dette emne et bevis for, at det indenfor
samfundsvidenskaben ikke giver mening at samarbejde.
Tit for tat: Ideen om gentagne spil, samarbejd i første runde og gør det, som din modstander gjorde i
forrige runde. Der er derfor tale om betinget samarbejde, dvs. at de afhænger af, om modparten også
er villig til at samarbejde.

Stag hunt: Stag hunt er modsætningen til fangernes dilemma. Her giver det nemlig bedst mening for
begge parter at samarbejde (jage hjort) fremfor at være egoistisk (jage hare). Det giver nemlig
parterne den højeste nytte. Dog er stag hunt også afhængig af, hvad modparten foretager sig.

Nature: Indlærte hard-wire trak

Nurture: Tillærte træk.

Meme: Replikator der knytter sig til kulturel evolution.

Hvem udtaler sig, og hvad siger de:

Rosenberg: Men kan godt bruge sociobiologi indenfor samfundsvidenskaben. Bl.a. ses det, at
sociobiologien giver incitamenter til at samarbejde (stag hunt f.eks.)

Dawkins: Er lidt mere skeptisk overfor den biologiske del af teorien. Han fremfører derimod
kulturel selektion som en kilde til, at noget skulle ændre sig i samfundet (memer)

Elster: Er også lidt skeptisk overfor sociobiologien. Han tænker mere på dynamikken i
samfundsvidenskaben.

Sammenkobling til andre uge i løbet af semestret:

Dette forløb spiller helt klart op af forrige uge som funktionsforklaringer samt behaviorismen.
Problemet i begge er den omvendte kausalitet, og derfor forsøger man bl.a. med sociobiologien til at
forklare netop dette.

Hvad du skal være opmærksom på til eksamen:

Bliv helt skarp på både Elster og Dawkins, hvis der kommer et diskussionsspørgsmål. Få evt. kigget
teksterne igennem, så du har mulighed for at bruge dem, når du skal anvende og vurdere deres
argumenter.
I det hele taget skal du være opmærksom på funktionalismen og hvad den indebærer. Få sparret
med din læsegruppe de kommende dage, så du kan få det præciseret.
U47: Kulturel evolution

Læringsmål:
Ugens tema, og hvad det grundlæggende handler om:
Til sammenligning med den naturlige selektion handler denne uge om kulturel evolution og om
hvordan, at kulturelle fænomener overlever generation efter generation. Heraf uddybes Dawkins
begreb om memer.

Kernebegreber og teorier:
Chicago-gangster argumenter: At man som person er fænomen kan overleve i et barskt miljø siger
noget om, hvor stærk man er. Det siger altså noget om vores gener.

Selvisk adfærd: Adfærd, der kun har til formål at gavne os selv. I så fald er der også tale om
egoistisk adfærd. I naturens ses f.eks. pingviner, der venter med at springe i vandet indtil andre
pingviner, har gjort det for at undgå, at evt. hungrende sæler i vandet skulle gribe til chancen.

Uselvisk adfærd eller altruistisk adfærd: Adfærd, der har til formål at hjælpe andre end sig selv.
Dette eksempel ses i naturen, når eksempelvis flagermus deler byttet med hinanden efter en dag,
hvor de har været ude at jagte blod.

Gensidig altruisme: Man kan stille spørgsmålstegn ved, at altruistisk adfærd 100 procent kan være
uselvisk. Muligvis deler flagermusene blod med hinanden fordi at de håber, at andre vil dele blod
med dem, hvis de en dag selv ikke har fået samlet nok ind.

Kulturel evolution: Kulturelle fænomener, der nedarves gennem generationer. Dawkins

argumenterer for, at memer er den bedste teori til at forklare dette (jf. U46). De kulturelle
fænomener, der er de mest attraktive, vil derfor overleve og blive nedarvet (konkurrence mellem
memer)

Hvem udtaler sig, og hvad siger de:

Rosenberg: Rosenberg forklarer, at naturlig selektion, som øjensynligt er den eneste måde vi kan
forklare funktionelle forklaringer på, er deterministisk. Blandt andet bruger han
sammenblandingsargumentet (gen for X, miljøets betydning), Evidens- og kontrolargumentet
(empirisk evidens for gen for x?) og argumentet for begrebslig uklarhed (begreberne medfødt eller
tillært) til at sige, at determinismen ikke er god. For Rosenberg er det derfor vigtigt, at argumentet
for kulturel evolution ikke baserer sig på noget, der er genetisk hardwired (fokus på arv fremfor
miljø). Derimod skal vi fastholde Dawkins teori om memer.

Sperber: Sperber afviger en smule fra Rosenbergs argumentation, idet han fokuserer på mekaniske
og naturalistiske tilgange til den kulturelle evolution. Ifølge ham er der nemlig et sammenspil
imellem, hvilke kulturelle fænomener der er populære i samfundet, og hvad det enkelte menneskes
ønsker og overbevisninger er.

Ifølge Sperber opstår problemet ved Dawkins teori, når han henter for meget inspiration andetsteds
fra. Det er så at sige ikke en selvstændig teori, eftersom den henter hovedpointer flere steder fra.
Det beskriver Sperber som indflydelsesmodellen.
Han ser begge modeller som knap så gode forklaringer, idet de begge er input-drevne. Han mener,
at modellerne mangler at belyse individernes spontanitet.
I stedet opstiller han sin egen model: konstruktionsmodellen.

Dawkins: Repræsentationsmodellen

Model Beskrivelse Fordele Ulemper

Replikationsmodellen (Dawkins) Memer Etablerer Svag analogi

replikerer kausale → Skyldes
ligesom gener, feedback copying fidelity.
 ift Darwins mekanis Ufuldstændig
naturlige me replikation.
selektion.
Klar
Memer analogi
imiteres ifl. til gener
Dawkins og
Darwin

Indflydelsesmodellen (Sperber) Minder om Mere Uklarhed kan

Dawkins første realistisk svække kausal
model, men feedbackmekanis
har flere me.
påvirkninger.
Input og
stimuli fra
omverden,
som har
indflydelse
med vores
forståelse af
det → danner
et nyt
blandingsprod
ukt

Konstruktionsmodellen/ Bearbejdning Realistisk Genetisk

attraktionsmodellen (Sperber) . determinisme.
Ikke Vores
drevet af bearbejdning
inputs. skyldes vores
hardwired
moduler.

Formodning om
at man kan måle
neuro signaler

Ikke særlig stærkt

link til naturlig
selektion.

Sammenkobling til andre uger på semestret:

Hold dette op med funktionelle forklaringer og naturlig selektion.

Hvad du skal være opmærksom på til eksamen:

Få læst Sperber, og få helt styr på de forskellige modeller, som hhv. Rosenberg, Dawking og
Sperber fremstiller. Du skal sikkert bruge dem, hvis du skal lave en sammenligning.

U48: Værdier i videnskaben

Læringsmål:

Ugens tema, og hvad det grundlæggende handler om:

Ugens tema er værdier i videnskaben, som er en overordnet diskussion af, om man skal have dem
med i sine betragtninger, når man bedriver videnskab.

Kernebergeber og teorier:

Værdifrihed: At videnskaben er uden subjektive overbevisninger og værdidomme, der gør

videnskaben objektiv som en af dets forudsætninger. Der er altså ikke viden, hvis der ikke at
objektivitet. Der er dog andre måder ifølge Max Weber, at værdier kan indgå i videnskaben på:

Værdirelativisme: Normative værdier kan ikke bedømmes og udforskes videnskabeligt.

Sammenligneligt med Humes kløft (U35)

Normative domme: Når vi dømmer noget normativt ud fra vores egen overbevisning eller holdning.

Deskriptive domme: Når vi dømmer noget deskriptivt ud fra et empirisk grundlag.

Videnskabelig objektivitet:
- Frihed for bias i videnskaben
- Intersubjektiv overførbarhed: Andre har mulighed for at forstå, kritisere og vurdere
resultater
- Reliabilitet: Resultater, som ikke er alt for upålidelige.
Feministisk videnskabsteori: Teorien om, at videnskaben historisk set har været drevet af mænd,
herunder værdier, værdifrihed. Det skaber ifølge dem et unuanceret blik.
Feministisk standpunktsteori: Der er visse kendsgerninger indenfor videnskaben, som kun kvinder
kan se. (radikal teori)

Feministisk empirister: Der er visse fakta, kendsgerninger osv., der kun kan ses af kvinder og ikke
mænd. (mere moderat teori)

Hvem udtaler sig, og hvad siger de:

Nagel: Nagel opsætter fire kriterier for, hvorpå videnskaben ikke kan være værdineutral:

Han konkluderer ud fra disse fire kriterier, at det stort set er umuligt at have en objektiv
samfundsvidenskab.

Sammenkobling til andre uge i forløbet:

Ikke så voldsomt mange. Denne her uge er mere overordnet.

Hvad du skal være opmærksom på til eksamen:

For en gangs skyld fatter du faktisk noget. Læg hellere fokus på nogle af de andre emner. Hvis du
har masser af overskud, så få evt. kigget på Nagel.

U49: Opsummering:

Læringsmål:

Ugens tema, og hvad det grundlæggende handler om:

Som ugens tema så fint hedder er der her tale om en opsamling, hvor mange af kursets centrale
begreber og teorier gennemgåes. Derudover introduceres der for nye, videnskabelige retninger
såsom modernismen og postmodernismen.

Kernebegreber og teorier:
Naturalisktisk samfundsvidenskab: Et retning, hvis hovedformål er at finde objektiv viden indenfor
samfundsvidenskaben. Dette indebærer, at man forsøger at opstille kausale sammenhænge gennem
falsifikationsprincippet.

Interpretionalistisk samfundsvidenskab: læner sig op af den anti-naturalistiske stil. Fortolkning af

menneskers handlinger, for at det giver mening.

Postmodernister:

Modsætning til alle overstående punkter. Man kan ikke tale om en sandhed eller objektivitet
indenfor postmodernismen.

Hvem udtaler sig, og hvad siger de:

Boghossian: Hvis bøjer os for videnskaben, hvis den har en forbilledlig måde på, hvordan vi forstår
vores verden. (Boghossian) Filosofis forhold til naturvidenskaben • Filosofi ← Naturvidenskabsteori ←
Naturvidenskab • I naturvidenskaben er det naturvidenskaben, der har fået filosofien til at ændre sig • Nye
naturlove ændrer verdensbilledet Filosofis forhold til samfundsvidenskaben • Filosofi →
Samfundsvidenskabsteori → Samfundsvidenskab • I samfundsvidenskaben er det filosofien der har fået
samfundsvidenskaben til at ændre sig Grunden til at filosofien definerer samfundsvidenskaben begrunder
Rosenberg med to terser; Tese 1: Samfundsvidenskaben befinder sig på et før-paradigmatisk stadium • SV er
på vej til at blive et paradigme, og derfor er det stadig filosofien, der er med til at definere SV og ikke
omvendt • Der er ikke enighed om, hvad der er god videnskab Tese 2: Samfundsvidenskaben må uundgåligt
gøre sig samf vid teoretiske/filosofiske forudsætninger • Fordi samfundsvidenskaben er på et før-
paradigmatisk stadium, så må der tages teoretiske og filosofiske forudsætninger/hensyn • Modsat i
naturvidenskaben hvor teorien og filosofien ændrer sig efter det videnskabelige arbejde Opsummering Iflg.
Rosenbergs er naturvidenskaben forholdsvis autonom i forhold til filosofien, mens filosofien (stadig) har stor
indflydelse på samfundsvidenskaben Rosenberg 311-312

Boghossians tekst Indianer eksemplet

Kort: Uenighed om hvordan der er kommet mennesker til Amerika Lakota stammen: Ser sig som
efterkommere af Buffalo-stammen. Buffalo-stammen er kommet inde fra jorden efter at supernaturlige
ånder havde forberedt verden til menneskeligheden. Lakota folk tror ikke på videnskab og evolution.
Ifølge antropologer: Mennesker kom til USA fra asien ved at krydse “the Bering Strait” for 10.000 år
siden.
Equal validity, Lige validitet Der er mange (radikalt forskellige) måder at erkende verdens
sammenhæng, hvor videnskab er én af mange. Alle måder er lige meget værd
(Boghossian, 2006: 2). Argument for lige validitet: Der er os selv og ikke virkeligheden der er ansvarlig
for hvad vi opfatter som viden
(Boghossian, 2006: 3). Relativister Ser ingen forskel i visse standarder og overbevisninger er forskellig
fra andre (f.eks. lokales stand + overbevisninger).
Argument: Der er ingen kontekstuafhængige eller super kulturelle normer af rationalitet som ikke er
både rationelle og irrationelle. Han mener derfor at der ikke er forskel på rationelle og irrationelle
handlinger (fortolkning, (Boghossian, 2006: 3). Objektive fakta - relativister Ved faktuelle spørgsmål
menes det, at der er et objektivt svar som baserer sig på fakta. Fakta-objektivister: Mener at der er fakta
ved alle spørgsmål Relativistisk tilgang er, at der visse spørgsmål, som f.eks morale, som ikke er
faktadrevet, og hvor der er mange alternative holdninger, som ikke kan kategoriseres som værende den
rigtige eller forkerte. Eller mere rigtige end andre. (Boghossian, 2006: 3). Teori om equal validity menes
at være modsigende (Boghossian, 2006: 5). Social konstruktion af viden Mener at equal validity er
modsigende og at grunden til at teorien blev understøttet skal findes i dels ideologiske overbevisninger
og intellektuel natur (Boghossian, 2006: 5) Ideologisk set: skal doktrinen om equal validity ses i lyset af
sin samtid (post-colonial tid) - Hvor man retfærdiggjorde kolonialisering på baggrund af at man gjorde
det for “at sprede viden” (Boghossian, 2006: 5). Ideologisk vil argumentet mod kolonialisme være, at
man ikke moralsk kan forsvare at underminere et samfund samt at anvende argumentet, at man søger at
sprede viden, da der ikke er en overlegen viden. Der finder forskellig viden som værd er noget værd i et
givent samfund/sammenhæng (Boghossian, 2006: 5-6). Intellektuelt argument for equal validity fjerner
den intuitive objektivitet om opfattelsen af sandhed og rationalitet.

Tekster der kan læses igen:

Elster: Funktionalisme
Sperber
Boghossian