Hvordan Går Det? Kurs Samodzielnej Nauki Języka Duńskiego

Hvordan gr det?
Kurs samodzielnej nauki jzyka duskiego Zasoby mutimedialne w Internecie:

3 godziny nagra dwikowych oraz ponad godzin wideo
Napisa Michael Hardenfelt Wsparcie internetowe oraz dodatkowe wiczenia na: www.hardenfelt.com
Podrcznikjzykaduskiego napisanydlaPolakw
Autorod7latpracujewPolsce jakolektorjzykaduskiego
Doskonalewie,jakieproblemynapotykajPolacy uczcysitegopiknegojzyka
Pliki dwikowe oraz filmy znajduj si na www.hardenfelt.com
Hvordan gr det?
Kurs jzyka duskiego dla pocztkujcych Copyright: Michael Hardenfelt, 2011 Internetsupport: www.hardenfelt.com
ISBN 978-83-63080-03-7
Bogen m ikke videredistribueres i elektronisk form. Kopier og print fra bogen m kun anvendes af brugeren/ licenshaveren til det enkelte eksemplar.
Nie wolno przekazywa elektronicznych wersji ksiki. Kopiowanie oraz drukowanie z ksiki wycznie dla uytkownika/ posiadacza licencji pojedynczego egzemplarza
Videoer til systemet/ wideo nalece do systemu: Deltagere/ uczestnicy: Christiane Majgaard, Michael Hardenfelt, Benn Q. Holm, Joanna Gauba, Pawe Buczkowicz, Iwona Buczkowicz, Jan Talma, Gabriela Kling, Magdalena Ciesielska, Agnieszka Piszczek Lydfiler/ pliki dzwikowe: Michelle Jensen, Michael Hardenfelt, Benn Q. Holm, Christiane Majgaard Poprawki i komentarze: Agnieszka Piszczek & Paulina Nosek
Copyright: Michael Hardenfelt
Spis treci
Wstp Indledning....................................................................................... Podzikowania Tak for hjlpen............................................................................... Dodatkowe materiay do nauki duskiego Supplerende materialer til danskundervisning............................... Instrukcja obsugi systemu Brugermanual................................................................................. Rozdzia 1. Kapitel 1.......................................................................................... Rozdzia 2. Kapitel 2.......................................................................................... Rozdzia 3. Kapitel 3.......................................................................................... Rozdzia 4. Kapitel 4.......................................................................................... Rozdzia 5. Kapitel 5.......................................................................................... Rozdzia 6. Kapitel 6.......................................................................................... Rozdzia 7. Kapitel 7.......................................................................................... Rozdzia 8. Kapitel 8.......................................................................................... Rozdzia 9. Kapitel 9.......................................................................................... Klucz do wicze Facitliste..........................................................................................
Side 4
Side 6
Side 7
Side 9
Side 13
Side 29
Side 46
Side 63
Side 77
Side 96
Side 123
Side 146
Side 160
Side 182
Wstp Z wielk radoci oddaj czytelnikom niniejszy podrcznik do nauki jzyka duskiego. Hvordan gr det? jest przeznaczony przede wszystkim do samodzielnej nauki dla pocztkujcych. Jako taki kadzie nacisk na suchanie i uczenie si zwrotw podstawowych, uywanych na co dzie, obecnie stosowanych w jzyku duskim. Samodzielna nauka jzyka stanowi dla wikszoci ludzi bardzo due wyzwanie, i dlatego wanie proponuj potraktowa niniejszy podrcznik jako wprowadzenie do rozpoczcia nauki w szkole lub jako przygotowanie do codziennej komunikacji wrd Duczykw, bowiem dopiero wtedy mona zacz mwi. Wszelkie badania nad sposobami nauki jzykw potwierdzaj, e gone wymawianie i wielokrotne powtarzanie sw oraz zwrotw jest istotne dla zapamitywania tyche zwrotw. Podrcznik zawiera obszerny materia dwikowy dostpny w Internecie. Podrcznik nadaje si rwnie jako repetytorium na poziom A1 oraz A2. Mieszanie rnych sposobw i podrcznikw sprzyja procesowi nauczania, a Hvordan gr det? powtarza podstawowe zasady jzyka duskiego, moe w nieco innym zestawie i kolejnoci ni w poprzednim podrczniku, z ktrego korzystae, ale wanie taka powtrka jest zwykle lepsza ni lczenie nad stronami, ktre ju znasz.
Indledning Jeg er overordentlig glad for at kunne overdrage lserne denne lrebog i dansk som fremmedsprog. Hvordan gr det? er primrt tnkt som et selvstudium til begyndere. Som sdan lgges der vgt p at lytte og p indlringen af grundlggende udtryk som anvendes i moderne dansk. Selvstudium af et nyt sprog er for de fleste mennesker en betydelig udfordring, og netop derfor foreslr jeg at betragte nrvrende lrebog som en indledning forud for pbegyndelse af indlring i en skole eller i det virkelige liv blandt danskere, for det er trods alt frst der man rigtigt kan begynde at tale. Alle undersgelser af sprogindlring bekrfter at hrlig udtale og adskillige gentagelser af ord og udtryk er meget vsentligt for at huske disse udtryk. Til lrebogen eksisterer et omfangsrigt lydmateriale, som er tilgngeligt p internettet. Lrebogen er endvidere velegnet som repetition p niveau A1 og A2. Der er altid godt at blande forskellige undervisningssystemer, og Hvordan gr det? gentager de grundlggende principper for dansk p en mde der mske er lidt anderledes end den der blev benyttet i den tidligere lrebog, og netop sdan en repetition er som regel bedre end at sidde og svede over tekster som du allerede kender.
Pracuj ju od 8 lat jako lektor jzyka duskiego w Polsce, a wczeniej pracowaem take jako lektor jzyka angielskiego. Jeeli chodzi o podstawow nauk jzyka duskiego, to na duskim rynku istniej ju rne dobre podrczniki. Prawie wszystkie s jednak przeznaczone do nauki w klasie i bardzo trudno korzysta z nich bez nauczyciela. Wanie dlatego, korzystajc przy okazji z mojego dowiadczenia z polskojzycznymi studentami, zdecydowaem si na opracowanie niniejszego projektu. Zdecydowaem te, e projekt ten ma by osobistym dzieem, ktre zawiera bdzie duo potocznych i nowoczesnych wyrazw. Podczas redagowania tekstw ma uwag zwracaem te na poprawno polityczn, co podczas korzystania z systemu ma skoni do refleksji, dyskusji i zabawy. ycz przyjemnej i skutecznej nauki duskiego !!! Michael Hardenfelt, 2011
Jeg har arbejdet i 8 r som dansklrer i Polen, og tidligere arbejdede jeg ogs som engelsklrer. Nr det drejer sig om grundlggende danskundervisning, s er der nu et stort udvalg p det danske marked. Nsten alle er imidlertid udarbejdet med henblik p klasseundervisning, og det er meget svrt at anvende dem uden hjlp fra en lrer. Netop derfor besluttede jeg mig for at udarbejde nrvrende projekt, hvor jeg til lejligheden kunne anvende min erfaring med polsksprogede studerende. Jeg besluttede ligeledes at nrvrende projekt skal vre et personligt projekt, hvilket medfrer at det indeholder flere dagligdags udtryk og mere moderne sprog end typiske lrebger. Jeg har ogs prvet at undg politisk korrekthed under redigering af teksterne, hvilket jeg hber kan motivere til overvejelse, diskussion og leg i forbindelse med anvendelsen af systemet. Jeg nsker dig en behagelig og effektiv danskundervisning!
Michael Hardenfelt, 2011
Podzikowania Pragn podzikowa wszystkim tym, ktrzy w zwizku z niniejszym projektem wystpili do nagra dwikowych i wideo. S to obecni i byli studenci duskiego, koledzy z pracy i starzy przyjaciele. Wszyscy wystpili bez adnego wynagrodzenia, za to te jestem im ogromnie wdziczny. Bez nich system ten nie byby taki sam. Chciabym take podzikowa mgr Agnieszce Piszczek, skandynawistce z Uniwersytetu Adama Mickiewicza w Poznaniu, za przeczytanie niniejszej pracy. Jej uwane komentarze przyczyniy si do zmniejszenia iloci bdw, a dobre rady spowodoway, e niektre zagadnienia zostay przedstawione w sposb bardziej zrozumiay dla czytelnika. Michael Hardenfelt, 2011
Tak Frst og fremmest vil jeg gerne takke alle de som deltog i lyd- og videooptagelser i forbindelse med nrvrende projekt. Det drejer sig om nuvrende og tidligere danskstuderende, kollegaer og gamle venner. Alle deltog uden nogen form for honorar, og dette er jeg umdeligt taknemmelig for. Uden deres hjlp var dette system ikke blevet det samme. Jeg vil ogs gerne takke cand.mag. i dansk fra Adam Mickiewicz Universitetet i Poznan, Agnieszka Piszczek, for gennemlsningen af nrvrende manuskript. Hendes opmrksomme kommentarer har medfrt at der er langt frre fejl i arbejdet end der var tidligere, og hendes gode rd har medfrt at nogle emner nu prsenteres til lseren p en langt mere forstelig mde.
Michael Hardenfelt, 2011
Materiay uzupeniajce aden system nie powinien by jedyn pomoc przy uczeniu si nowego jzyka. Oczywiste jest, e ludzie ucz si na wiele rnych sposobw, poniewa aden system nie jest doskonay. Do samodzielnej nauki zwykle polecam bezpatny program http://www.danskherognu.dk/ , ktry odznacza si do systematycznym podejciem oraz dobrymi wiczeniami gramatycznymi. Jeeli korzysta si Hvordan gr det? z nauczycielem duskiego, to naleaoby wspomc si systemem komunikacyjnym. Na rynku istnieje do duo takich systemw (100% duskojzycznych) i nie chc tutaj wszystkich wymienia. Osobicie mam zaufanie do Etteren napisane przez Mikaela Kneke og Lon Nielsen (wydawnictwo: Nyt Teknisk Forlag). W celu uzupenienia wicze wymowy oraz wicze suchowych gorco polecam Det lyder godt napisane przez Kirsten Snefstrup og Larsa Mllera (wydawnictwo: Forlaget Alfabeta). Najlepiej jednak korzysta z systemu z prywatnym nauczycielem bd w bardzo maych grupach.
Supplerende materialer Ved indlring af et nyt sprog br intet system st alene. Dels lrer folk p forskellige mder, dels er intet system perfekt. Ved selvstudium gennem Internettet anbefaler jeg primrt gratisprogrammet http:// www.danskherognu.dk/ , som tilbyder en relativt systematisk tilgangsvinkel, med gode grammatikvelser. Ved undervisning med lrer br Hvordan Gr det? suppleres af et kommunikativt system. Der findes en hel del forskellige p markedet (100% dansksprogede), og jeg vil ikke her gennemg dem alle. Personligt finder jeg mig godt tilpas med Etteren af Mikael Kneke og Lone Nielsen (Nyt Teknisk Forlag). Til supplerende udtale- og lyttetrning kan jeg varmt anbefale Det lyder godt af Kirsten Snefstrup og Lars Mller (Forlaget Alfabeta). Det skal dog helst gennemgs med en privatlrer eller i meget sm grupper.
Istniej rwnie mnstwo ksiek do gramatyki. Osobicie preferuj Grammatikken Hndbog i dansk grammatik for udlndinge, napisane przez Barbar Fischer-Hansen og Ann Kledal (Specialpdagogisk forlag). Autorki te napisay 3 ksiki z wiczeniami gramatycznymi dla pocztkujcych i redniozaawansowanych, Parat Start 1, 2 og 3. Kade z nich omawia szczeglne zagadnienia gramatyczne, a zatem nie ma mowy o progresji. Z ksiek trudno korzysta bez nauczyciela, chyba e jest si mionikiem gramatyki. Sowniki to powaniejszy problem. Jeeli kto bardzo dobrze zna angielski bd niemiecki, to najlepszym rozwizaniem dla pocztkujcych moe by kupno maego sownika w Danii. W Danii mona te kupi Dansk-polsk (dusko-polski) ordbog z Specialpdagogisk Forlag. Jest on dobry dla pocztkujcych z powodu prostego stylu, lecz do drogi (okoo 200 z). Godnym polecenia sownikiem dla bardziej zaawansowanych jest sownik polsko-duski z wydawnictwa Gyldendal, lecz nie polecam dla pocztkujcych. W Polsce polecam Sownik Minimum z Wiedzy Powszechnej. Kosztuje okoo 20 z, jest naprawd minimum, ale wystarczy na pierwsze 6 miesicy. Poza tym istnieje oczywicie Google Translate, tylko trzeba si liczy z niedoskonaoci tumaczenia.
Ligeledes findes en lang rkke bger til grammatikundervisning. Personligt foretrkker jeg Grammatikken Hndbog i dansk grammatik for udlndinge, af Barbara Fischer-Hansen og Ann Kledal (Specialpdagogisk forlag). Samme forfattere og forlag har lavet en serie p tre bger med grammatikvelser for begyndere og let avancerede, Parat Start 1, 2 og 3, som hver isr behandler forskellige emner. Der er alts ikke tale om progression. Bgerne kan vre svre at anvende uden lrer medmindre man tilfldigvis er grammatiknrd. Ordbger er et mere alvorligt problem. Hvis man er rigtig god til engelsk eller tysk, kan den bedste lsning for begyndere vre at kbe en lille ordbog i Danmark. Her kan man ogs kbe Dansk-polsk ordbog fra Specialpdagogisk forlag. Den er god til begyndere p grund af sin enkle stil, men den er relativt dyr efter polske forhold (omkring 400 Kr.). En god ordbog er ogs polsk-dansk fra Gyldendal, men ikke til begyndere, da den simpelt hen indeholder for meget materiale. I Polen anbefaler jeg Sownik Minimum fra forlaget Wiedzy Powszechnej. Den koster omkring 20 z, er alsolut minimum, men helt ok til de frste 6 mneder. Herudover findes naturligvis Google Translate, her skal man blot affinde sig med at den ikke altid er helt prcis.
Instrukcja obsugi Pliki dwikowe

Pliki dwikowe znajduj si na www.hardenfelt.com nauka online Pliki dwikowe mona odsucha on-line na stronie. Pliki dwikowe maj numeracj. W ksice wyglda np. tak: Mp3-06. Prosz zauway, e Mp3 to nie numer, lecz odnosi si do typu pliku.
Brugsanvisning Lydfiler.
Lydfilerne befinder sig p www.hardenfelt.com nauka online Lydfilerne kan aflyttes on-line via hjemmesiden, Lydfilerne er nummererede. I bogen ser det fx. sdan ud: Mp3-06. Bemrk at Mp3 ikke er et nummer, men henviser til filformatet.
Film
Filmiki znajduj si na www.hardenfelt.com/ nauka_online Filmiki dziel si na: Prezentacja: 4 osoby wypowiadaj si po dusku na ten sam temat. Transkrypcja znajduje si na ostatnich stronach kadego rozdziau. Postaraj si uczy tych zda na pami. wiczenie ukadu artykulacyjnego: Tylko do rozdziau 1. Krtki filmik instrukcyjny dotyczcy codziennej gimnastyki artykulatorw. Jest to bardzo wane, gdy u wikszoci osb wargi ruszaj si w staych i sztywnych wzorach. Tylko uelastyczniajc ruchy, moemy uczy si, jak wymawia nowe goski. wiczenia naley powtarza codziennie przez jaki czas. Wymowa: Filmiki te demonstruj ukad ust przy wymawianiu duskich gosek. wiczenia w domu mog pomc, ale trzeba zda sobie spraw, e niekoniecznie usyszysz, czy dobrze wymawiasz goski. Najlepiej wiczy z nauczycielem. Prywatna lekcja: Panorama wybranych zagadnie kadego rozdziau. Mog zachci do nauki i pokaza, co trzeba robi. Wykad: Szereg zagadnie kadego rozdziau omawiamy z udziaem interaktywnych suchaczy.
Copyright: Michael Hardenfelt 9
Film
Filmklip befinder sig p www.hardenfelt.com/ nauka_online Filmklippene deler sig i: Prezentacja: 4 personer taler p dansk om et overordnet emne. Transkript befinder sig bagerst i hvert kapitel. Prv at lre stningerne udenad. wiczenie ukadu artykulacyjnego: Kun til kapitel 1. Filmen giver rd til hvordan man dagligt kan lave mundgymnastik. Det er vigtigt fordi munden hos de fleste mennesker bevger sig i faste og stive mnstre. Kun ved at blde op p dem kan vi lre at udtale nye lyde. velserne br sledes gentages dagligt over en lngere periode. Wymowa: Filmene demonstrerer mundstilling ved udtalen af danske lyde. Det kan vre godt at trne hjemme, men vr opmrksom p at det kan vre meget vanskeligt selv at hre om du udtaler lydene korrekt. Det bedste er at lave velserne i samarbejde med en lrer. Prywatna lekcja: En gennemgang af udvalgte elementer i hvert kapitel. Kan vre gode at se for at blive motiveret for at komme i gang. Wykad: En rkke emner fra hvert kapitel behandles i forelsningsform med deltagelse at et interaktivt publikum.
Teksty, sowa i wyraenia

Podstawowym celem tekstw jest trening umiejtnoci czytania. Pliki dwikowe za podpieraj trenowanie rozumienia ze suchu. Oba sposoby s wane i naley je powtarza kilkakrotnie. Obok wszystkich tekstw znajduj si zielone ramki. Zawieraj one nowe sowa oraz tumaczenie na jzyk polski. Nie wszystkie nowe sowa znajduj si jednak w ramkach. Czsto sowa te s na tyle podobne po dusku i po polsku, e mona zgadn ich znaczenie bez sowniczka. Ponadto bardzo wane jest gone czytanie tekstw nawet wiele razy. eby zapamita sowa i konstrukcje jzykowe nie wystarczy sucha i czyta, trzeba te wymawia. Najlepiej robi si to oczywicie z nauczycielem, ale nawet bez niego gone czytanie dobrze wpywa na zapamitywanie sw.
tekster, ord og udtryk

Det primre forml med teksterne er at opve lsefrdighed, mens lydfilerne understtter opvelse at lytteforstelse. Det er vigtigt at benytte begge metoder, og i vrigt gentage lsningen flere gange. Ved alle tekster befinder der sig en grn boks. Den indeholder nye ord, som er oversat til polsk. Ikke alle nye ord oversttes. Ofte er ordene s ens at man kan gtte sig til betydningen. Endvidere er det vigtigt at lse teksterne hjt mange gange. For at huske ord og konstruktioner er det ikke nok at hre og lse dem, de skal ogs udtales. Det bedste er selvflgeligt at gre det med en lrer, men selv uden en lrer vil det hjlpe til at huske ord og udtryk i teksterne.
Grammatik
Grammatikken indlres ved at de vigtigste omrder behandles systematisk, og der er en progression i lbet af de 9 kapitler. Disse grammatiske begreber behandles i grammatikbokse og ved hjlp af velser. Sidelbende introducerer teksterne og videoprsentationerne en rkke andre grammatiske elementer, som skal forsts intuitivt. Det drejer sig primrt om tider, hvor den studerende gerne hurtigt skulle blive i stand til at identificere de forskellige former, selv hvis han ikke er i stand til at benytte dem. De fleste af de intuitive elementer vil vre bekendte fra engelsk og tysk.
Gramatyka
Gramatyki uczymy si w trakcie systematycznego wprowadzania najwaniejszych zagadnie. W cigu tych 9 rozdziaw zauwaa si sta progresj. Zagadnienia gramatyczne omawiane s w boksach gramatycznych oraz przy pomocy wicze. Teksty i prezentacje wideo wprowadzaj rwnoczenie szereg innych zagadnie gramatycznych, ktre naley rozumie intuicyjnie. Chodzi tu gwnie o stosowanie czasw. Celem tego jest, by student szybko by w stanie zidentyfikowa rne formy, nawet jeeli jeszcze si nimi nie posuguje. Wikszo intuicyjnych elementw jest ju znana z angielskiego i niemieckiego.
10
Sposb ten wybrano ze wzgldu na to, e kurs z zaoenia jest przeznaczony do samodzielnej nauki, a gwny nacisk kadzie si na rozumienie duskiego w mowie i pimie, podczas gdy produkcyjnej warstwie jzyka powica si mniej uwagi.
Dette skal ses i sammenhng med at kurset er udtnkt som et selvstudium, hvor hovedvgten ligger p forstelse af talt og skrevet dansk, mens den produktive del nedtones.
Ordsprog
Ordsprogene er indsat som en del af dansk sprogkultur. Der er til de fleste kapitler angivet et udtryk, som er en fast og aktiv del af dansk sprog. Lr disse udtryk udenad. Danskere vil vrdstte dem.
Frazeologizm
Jako cz duskiej kultury jzykowej wprowadzam take frazeologizmy. Do wikszoci rozdziaw podaj wyraenie, ktre jest sta i aktywn czci jzyka duskiego. Prosz, ucz si tych frazeologizmw na pami. Duczycy potrafi to doceni.
Faktuelle tekster med sprgsml

En rkke meget svre tekster forekommer i de fleste kapitler, sammen med en rkke sprgsml, som den studerende skal tage stilling til. Formlet med disse tekster er at trne lsningen af normale danske avistekster, samt at pvise, at det faktisk kan lade sig gre at forst svre tekster ved hjlp af gtteri og intuition. Jeg er dog klar over at det kan krve forkundskaber om de behandlede emner, hvis man skal have fuldt udbytte af teksterne, og jeg har derfor fuld forstelse for at nogen vlger at springe denne del over.
Teksty informacyjne z pytaniami

W wikszoci rozdziaw umieszczono bardzo trudne teksty wraz z szeregiem pyta, do ktrych student ma si ustosunkowa. Celem tych tekstw jest trenowanie czytania zwyczajnych duskich artykuw z gazet. Pragn jednoczenie pokaza, e mona rozumie trudny tekst dziki zgadywaniu i intuicji. Jestem jednak wiadom, e zrozumienie tych tekstw moe wymaga pewnej wiedzy o omawianym temacie i w zupenoci rozumiem, e kto moe zdecydowa si na przeskoczenie tej czci.
Lyttetrning
I denne frste del af systemet introduceres de tre danske vokalgrupper og nogle af de konsonanterne, som erfaringsmssigt giver de fleste vanskeligheder.
wiczenia suchu
W pierwszej czci systemu wprowadzam trzy duskie grupy samogoskowe oraz niektre z tych spgosek, ktre z dowiadczenia wiem, e sprawiaj najwiksze trudnoci.
11
Polacy mog mie powane kopoty w odrnieniu duskich samogosek. Zatem mocno polecam powtarzanie wicze suchu kilka razy. Nawet bez nauczyciela mona uczy si rozrniania duskich gosek, a wtedy pniejsza praca nad udoskonalaniem jzyka duskiego bdzie o wiele atwiejsza. Trzeba podkreli, e dla wikszoci ludzi jest to cika i mudna praca. CZEKANIE NIE UATWIA PROCESU!!!!!
For polakker kan det vre meget svrt at adskille de forskellige danske vokallyde. Det anbefales kraftigt at lave lyttevelserne, helst flere gange. Selv hvis man arbejder uden en lrer vil det vre muligt at lre at identificere de danske lyde, og det gr det senere arbejde med at perfektionere sit danske betydeligt lettere. Men det skal understreges at det for de fleste er et slidsomt og monotomt arbejde. DET BLIVER IKKE LETTERE AF AT VENTE!!!!!
Klucz
Do wikszoci wicze jest doczony na ostatnich stronach ksiki klucz. Najlepiej, eby wiczenia sprawdzi nauczyciel, lecz jeeli nie jest to moliwe, to najpierw zrb cae wiczenie, a potem sprawd. Nie ma klucza do wideotekstw oraz do zada, ktre polegaj na samodzielnym pisaniu.
Facitliste
Til de fleste velser findes en facitliste bagerst i bogen. Det bedste er dog hvis man fr rettet opgaverne af en lrer, men er det ikke muligt, s lav opgaverne frdigt inden du tjekker dem. Der er ikke facitliste til frie formuleringsopgaver samt til udfyldningsvelserne bagerst i hvert kapitel.
Wideoteksty
Na ostatnich stronach kadego rozdziau znajdziesz tekst prezentacji. Pod kadym zdaniem znajduje si tumaczenie na jzyk polski pojedynczych sw bd fraz. Sam tekst jest napisany pogrubion czcionk. Poza tym zawarte s rne propozycje alternatywnej konstrukcji zda. Trzeba je uywa jak klocki LEGO, ktrymi student winien si bawi, mogc dziki temu tworzy wasne zdania.
Videotekster
Bagerst i hvert kapitel findes et udskrift af videoprsentationerne. En polsk oversttelse af enkelte ord eller fraser med lille sats befinder sig under hver stning. Selve udskrifterne er trykt med fed skrift. Endvidere er angivet en rkke alternative muligheder for at konstruere stningerne. Det er en slags legoklodser, som den studerende helst skal lege med og konstruere sine egne stninger.
12
Fornavne mnd Imiona mczyni Mp3-01 Jan Michael
at hedde (mie na imi/ nazywa si)

P bar/ i parken: Hej, jeg hedder Jan. Hvad med dig?
Hans Sren Peter
Jeg hedder Eva.
Fornavne kvinder Imiona - kobiety Anne Tina Sofie Margrethe Lene
P hotel/ til jobsamtale:
Goddag, mit navn er Jan Petersen. Jeg har bestilt et vrelse1/ Jeg har en aftale med Hans Jensen.
P bar/ i parken:

Dav, jeg hedder Jan. Hvad hedder du? Jeg hedder Eva.
Efternavne Nazwiska Mp3-02
Hansen
formelt:
Larsen Petersen Andersen
Goddag2, jeg hedder Jan Petersen
Uformelt: Dav/ davs/ hej3, jeg hedder Jan Petersen

1. pokj 2. dzie dobry 3. cze
Srensen Nielsen Berg Holm
Mp3-03
Wyraenia: Jeg hedder Hvad med dig? Mit navn er Jeg har bestilt Jeg har en aftale med Hvad hedder? Mam na imi A ty?/ co z tob? (ang: what about You/ niem: was mit Dir?) Nazywam si Zamwiem Jestem umwiony/ -a ze Jak ma na imi?/ jak si nazywa?
Mller Dalby Kastenskjold

Wozniacki
13
Jeghedder:mamnaimi/nazywamsi Duhedder:masznaimi/nazywaszsi Hanhedder:onmanaimi/onsinazywa Hunhedder:onamanaimi/onasinazywa Vihedder:mamynaimi/nazywamysi Ihedder:macienaimi/nazywaciesi Dehedder:onimajnaimi/nazywajsi
Hedderjeg...?czymamnaimi...? Hedderdu...?:czymasznaimi...? Hedderhan...?:czyonmanaimi...? Hedderhun...?:czyonamanaimi...? Heddervi....?:czymynazywamysi...? HedderI...?:czywynazywaciesi...? Hedderde...?:czyoninazywajsi...?
Mp304
atkommefra(pochodziz)
JegkommerfraPolen.Hvadmeddig? JegkommerfraEngland. JegkommerfraKrakow.Hvadmeddig? JegkommerfraLondon. Jegkommerfra Kbenhavn Aalborg rhus Odense Roskilde Helsingr Bornholm JegkommerfraPolen.Hvadmeddig? Jegerdansker.
Swka: Bar,parkiznaczenieinnych swmonazrozumiezewzgl dunaichpodobiestwodosw uywanychwjzykupolskim. Niezawszebdziemytumaczy taktransparentnesowa.
Mp305
Mp306 Wyrazy: Jeger Duer Haner Huner Vier Ier Deer Jestem Jeste Onjest Onajest Jestesmy Jestecie Onis
Mp307 Jeg kommer fra Danmark Polen Tyskland (Niemcy) England Sverige Norge Frankrig Spanien Rusland Litauen Italien Ukraine Belgien Tjekkiet Slovakiet
Jeg taler (mwi) dansk polsk tysk engelsk svensk norsk fransk spansk russisk litauisk italiensk ukrainsk/ russisk fransk/ hollandsk tjekkisk slovakisk
14
Jeg er dansker polak tysker englnder svensker nordmand (Uwaga kocwka) franskmand (Uwaga kocwka) spanier russer litauer italiener ukrainer belgier tjekke slovakker
at tale (mwi)

Jeg taler dansk, engelsk, polsk, spansk og lidt tysk. Hvad med dig? Jeg taler polsk, fransk, italiensk, russisk og lidt litauisk. Taler du polsk? Ja selvflgelig1, jeg er polak. Kan du ogs2 tale dansk? Nej, men3 jeg kan tale engelsk.
Mp3-08
Taler du tysk? Nej, det gr jeg ikke. Hvad med engelsk? Heller ikke4, men jeg kan tale fransk og lidt5 dansk.
Taler du tysk? Ja, det gr jeg.
Kan du tale tysk? Nej, det kan jeg ikke. Hvad med engelsk? Heller ikke4, men jeg kan tale fransk og lidt5 dansk.
Kan du tale tysk? Ja, det kan jeg godt.
1. oczywicie 2.te/ take
3.ale
4.heller ikke: te nie/ take nie 5.troch
Pytanie taler du wskazuje na bardziej wrodzon umiejtno bd przynajmniej pynno jzykow. Pytanie kan du tale (dosownie: potrafisz mwi?) wskazuje na umiejtno przyuczon. Rodowity uytkownik jzyka zawsze mwi: Jeg taler dansk/ polsk - a nie jeg kan tale ...
Mp3-09
Ordsprog

Al begyndelse er svr

al: wszelki begyndelse: pocztek svr: trudny
15
Tlle1 til 10
Mp3-10
lommeregner
nul en 2 to 3 tre 4 fire 5 fem 6 seks 7 syv 8 otte 9 ni 10 Ti
0 1
1. liczy
Rodzaje W duskim mamy dwa rodzaje: n-ord en begyndelse en aftale en bar en park Zaimek: den Zaimek: det t-ord et navn et vrelse
Zaimki oraz przymiotniki dostosowuj si do rodzaju rzeczownika. Trzeba podkreli, e han (on) i hun (ona) odnosz si wycznie do ludzi oraz, w niektrych przypadkach, do zwierzt domowych, jeeli s one traktowane jako czonkowie rodziny. Zaimki gramatyczne za s den i det. Der er en bar. Den er hyggelig1.
1. fajny, przytulny
Han hedder Olsen. Det er et dansk navn.
Mp3-11
Zdanie twierdzce Jeg taler polsk. Jeg hedder Michael. Han kommer fra Kbenhavn. Jeg har en aftale.
Zdanie pytajce Taler du polsk? Hedder du Michael? Kommer han fra Kbenhavn? Har du en aftale?
16
Danmark Danmark har 5,5 millioner indbyggere. Hovedstaden hedder Kbenhavn. Danmark har 98 kommuner og 5 regioner. Landet bestr af en halv, som hedder Jylland og mange er. De strste er hedder Sjlland og Fyn. Danmarks areal er p ca. 43.000 Km2, s Danmark er lidt strre end Mazowiecki-regionen. Den strste by i Danmark er Kbenhavn. Andre store byer er rhus, Odense og lborg. Grnland1 og Frerne2 hrer ogs med til Danmark, men de har selvstyre3, og de bliver ikke regnet med nr vi beregner areal og indbyggertal.
Mp3-12
w. 1.01 Pytania po polsku: 1. Ilu mieszkacw ma Dania? ______________________________________ 2. Ile gmin jest w Danii?_____________________________________________ 3. Ile wojewdztw jest w Danii?_______________________________________ 4. Czy w Danii s pwyspy?_________________________________________ 5. Jak si nazywaj najwiksze wyspy Danii?______________________________ 6. Czy Wojewdztwo Mazowieckie jest wiksze czy mniejsze ni Dania?________ w. 1.02 Pytania po dusku: 1. Hvor mange indbyggere har Polen? ________________________________________ 2. Er Warszawa en kommune eller en region?__________________________________ 3. Hvor mange regioner er der i Polen?________________________________________ 4. Hvad hedder hovedstaden i Tyskland?______________________________________ 5. Er Australien en ?_____________________________________________________ 6. Hvor mange kvadratkilomenter er Danmark?_________________________________
1. Grenlandia 2. Wyspy owcze 3. autonomia
Hvem (kto), hvad (co/ jak), hvor (gdzie): Hvem er det? Hvem er finansminister i Danmark? Hvad hedder du? Hvad koster det? Hvad laver du? Hvad er det? Hvor kommer du fra? Hvor bor du? Hvor skal vi hen? Mp3-13 - kto to jest? - kto jest ministrem finansw w Danii? - jak masz na imi? - ile to kosztuje? (zalenie od kontekstu) co robisz?/ czym si zajmujesz? - co to jest? - skd pochodzisz? - gdzie mieszkasz? - gdzie idziemy?
Mamy szereg sw pytajcych, ktre zaczynaj si na hv. Prosz zauway, e w tych sowach nie wymawia si h. Podobnie jak inne jzyki zachodnioeuropejskie jzyk duski ma szyk przestawny przy zdaniach pytajcych.
Udtale (wymowa)
Mp314
Kocwka er [] Jzyk duski ma bardzo duo samogosek. Jest to jedna z nich. hedder kommer dansker russer tysker taler
Stninger Prosz zauway, jak sowa te cz si ze sob tworzc cao.

Mp315
hvad med dig? jeg hedder jeg har bestilt jeg har med Jens Hansen jeg kommer fra Polen fra Krakow jeg er jeg er dansker
jeg er Polak vi er du er I er de er jeg taler taler du...? jeg kan jeg kan ikke det kan jeg godt
Alfabet Duski alfabet ma trzy szczeglne litery (samogoski). Moe alfabet powinien posiada jeszcze kilka liter, poniewa wikszo liter mona wymawia na rne sposoby. Wybralimy jednak rozwizanie z 28 literami, a zatem trzeba zwraca uwag na wymow kadego sowa. Prosz nie zwraca uwagi na znaczenie sw: vrelse svr sr ble tlle Sren Mller gr selvflgelig Kbenhavn er strre
Mp316
Aalborg p m s l ben
18
w 1.03 wiczenia suchu Jak gosk syszysz? Trzeba wstawi jedn liter w puste miejsce. Masz do wyboru , , : Prosz nie zwraca uwagi na znaczenie sw. Mog pojawi si sowa takie, ktre uywane s bardzo rzadko bd nie istniej wcale.
1. m___r 2. m___r 3. m___r 4. s___r 5. s___ 6. s___ 7. t___ 8. p___ 9. l___ 10. l___ 11. t___ve 12. t___ve 13. ___l
Mp317
14. ___l 15. ___ge 16. n___ 17. d___d 18. l___ne 19. l___ne 20. d___d 21. br___d 22. t___l 23. pal___ 24. ___rt 25. m___lk
19
w. 1.04 Dyktando z liczb. Prosz wpisa odpowiedni liczb z pliku dwikowego (0,1,2,3,4,5,6,7,8,9,10)
a._______ b._______ c._______ d._______ e._______ f._______ g._______ h._______

Mp318
i._______ j._______ k._______ l._______ m._______ n._______ o._______ p._______
w. 1.05 Dyktando. Prosz wpisa brakujce sowo.

Mp319
_______________ hedder Peter. Jeg kommer _______________ Berlin. Berlin er hovedstaden _______________ Tyskland. Jeg _______________ p ferie i Danmark, men jeg kan _______________ tale dansk. Jeg kan selvflgelig tale tysk, og jeg kan _______________ tale lidt engelsk. Jeg har bestilt _______________ vrelse p Park Hotel i Kbenhavn. Det ligger centralt i byen, og der _______________ mange barer og restauranter i nrheden.
20
Mp3-20
w 1.06 wiczenie ze suchu Prosz odpowiedzie na pytania a. Hvad hedder hun? ____________________ b. Hvad hedder han? ____________________ c. Hvor kommer hun fra? ____________________ d. Hvor kommer han fra? ____________________ e. Hvor bor hun i Kbenhavn? ____________________ f. Kan Monika tale dansk? ____________________ g. Kan Monika tale engelsk? ____________________
w. 1.07. Prosz wedug wzoru zmieni konstrukcje twierdzce na pytajce. Jeg taler dansk. Jeg kan tale engelsk. a. Jeg er dansker. b. Jeg har bestilt vrelse. c. Jeg har en aftale. d. Han kommer fra Spanien. e. Hun er Polak . f. Vi taler fransk. Taler du dansk? Kan du tale engelsk? ________________________________ ________________________________ ________________________________ ________________________________ ________________________________ ________________________________
g. I har bestilt et vrelse med toilet. ________________________________ h. De kommer fra Jylland. ________________________________
21
w. 1.08. Prosz uzupeni brakujce sowo zaimkiem osobowym oraz odpowiednim do narodowoci jzykiem - jeg, du, han, hun, vi, I, de: a. Peter er dansker. b. Jose er spanier c. Julia er polak d. John er englnder e. Min kollega og jeg er polakker f. Jan og Anna har en aftale g. Du og Tina har en aftale h. Du har bestilt et vrelse Han taler dansk. ___________ taler ___________. ___________ taler ___________. ___________ taler ___________. ___________ taler ___________. ___________ har en aftale. ___________ har en aftale. ___________ har bestilt et vrelse.
w. 1.09 Prosz zaznaczy waciwe miasto albo miejsce geograficzne wedug numerw. Kbenhavn: Numer _________ Bornholm: Numer _________ Aalborg: Odense: Numer _________ Numer _________ Helsingr: Numer _________ Aarhus: Numer _________
22
w. 1.10 Prosz uzupeni puste pola sowem pytajcym (hvem, hvad, hvor) Pytanie Hvad hedder du? 1.________ ligger Warszawa? 2.________ er 2 + 2? 3.________ bor p Park hotel? 4.________ ligger Park Hotel? 5.________ er Park Hotel? 6.________ bor Jan? 7.________ kan tlle til 10? Odpowied Jeg hedder Ole. Warszawa ligger i Polen. 2 plus 2 er 4. Monika bor p Park Hotel. Park Hotel ligger i centrum. Park Hotel er et *** (3-stjernet) hotel. Han bor i Warszawa. Du kan tlle til 10.
w. 1.11 Prosz uzupeni brakujce sowa.
A B A B A B
Hej, ________ hedder Jens. ________ med dig? Hej Jens, jeg hedder Lene. Jeg ________ en aftale med Sren. Sren ________ i Polen. ________ du polsk? Nej, men jeg ________ tale engelsk og ________ dansk. Jeg kan ________ tale dansk, ________ jeg kan godt tale engelsk.
23
Videotekst. a.
Jeg hedder
mam na imi/ nazywam si
Christiane Majgaard Christiane Peter Jan Nowak Jan Kasia
Jeg
er fra kommer fra

pochodz z
Danmark,
Danii
jestem z
Polen Poznan Warszawa Horsens Odense
men lige nu
ale wanie teraz
bor jeg
mieszkam
i Warszawa i Kbenhavn
w Kopenhadze
i Danmark i Polen Jeg taler

mwi po
dansk,
dusku
polsk men jeg kan ogs tale

ale umiem take mwi po
engelsk og fransk, engelsk og russisk spansk og tysk engelsk engelsk, fransk og italiensk svensk tysk kasjubisk
og s
ponadto
taler jeg ogs

mwi te
Hvad med dig?

a ty?
Hvad hedder du?

Jak masz na imi?
24
b.
Hej,
cze
jeg hedder
mam na imi
Michael. Waldek Johanna Asia Kbenhavn, Krakow Sjlland Schlesien i Warszawa. i Jylland
w Jutlandii
Jeg kommer fra

pochodz z
men jeg bor

ale mieszkam
i Schlesien i Kbenhavn p Sjlland Jeg taler selvflgelig

mwi oczywicie
dansk, polsk
men jeg kan ogs tale engelsk, ale ja umiem te mwi tysk fransk russisk og jeg kan tale
i mwi po
polsk, spansk og lidt tysk. tysk og lidt dansk lidt italiensk spansk, portugisisk og lidt arabisk
Hvad med dig?

a ty?
Hvad hedder du?

Jak masz na imi?
Hvor kommer du fra?

Skd pochodzisz?
Kan du tale dansk?

Czy mwisz po dusku?
25
c. Dav. davs
cze
Jeg hedder
Nazywam si
Benn Q. Holm. Benn Jan Nowak Jan fra Kbenhavn. fra Danmark fra Lodz fra Polen kbenhavner, rhusianer fra Warszawa fra Krakow polak dansker
Jeg kommer
pochodz z
Jeg er
jestem
men jeg er selvflgelig ogs dansker. ale jestem oczywicie te polak Jeg taler
mwi po
dansk. polsk engelsk, tysk og spansk. fransk, spansk og hollandsk
Jeg taler ogs

take mwi po
Og jeg kan forst italiensk og fransk,

rozumiem po
russisk og tjekkisk tjekkisk og slovakisk men jeg kan ikke tale det.
czytam po lecz nie potrafi mwi go (go = det wskazuje na jzyk)
jeg kan lse
skrive det.
pisa go
Hvad med dig?

a ty?
Hvilken by kommer du fra?

z jakiego miasta pochodzisz?
26
d. Hej, Jeg hedder Joana.

Cze mam na imi Joanna
Jeg kommer fra Polen, og jeg bor i Warszawa.

Pochodz z Polski i mieszkam ale w Warszawie
men jeg bor i Kbenhavn

mieszkam w Kopenhadze
Jeg er polak.
Jestem Polk
Jeg taler selvflgelig polsk,

Oczywicie mwi po polsku
men jeg taler ogs dansk, for jeg gik i skole i Danmark da jeg var teenager.
lecz mwi te po dusku bo chodziam do szkoy w Danii kiedy byam nastolatk
men jeg taler ogs engelsk, for jeg har boet 10 r i London
bo mieszkam w Londynie od 10 lat
Jeg kan ogs tale
engelsk og lidt fransk. tysk og lidt russisk
Hvad med dig? Hvad hedder du? Hvor gik du i skole?

Gdzie chodzie do szkoy
27
Prosz uzupeni brakujce sowa
1. Jeg _______________________ Peter. Hvad med _______________________? 2. Jeg kommer _______________________ Warszawa, 3. _______________________ nu bor jeg i Kbenhavn 4, Jeg _______________________ polsk. 5. Jeg _______________________ ogs tale engelsk og tysk. 6. Jeg er Polak. Jeg taler _______________________ polsk. 7, Jeg kan ogs tale _______________________ italiensk. 8. _______________________ kommer du fra? 9, _______________________ hedder du? 10. _______________________ du tale polsk? 11. Jeg kommer fra Kbenhavn. Jeg er _______________________. 12. Jeg kan _______________________ slovakisk, men jeg kan ikke tale det. 13. _______________________ by kommer du fra? 14. Jeg har ______________ i London i 10 r. 15. Jeg gik i _________________ i Danmark.
28
Hvor kommer du fra?

Mp3-01
Hvor kommer du fra? Fra Aarhus. Aarhus??? Hvor ligger det? I Danmark. Men hvor i Danmark? I Jylland. Jeg kender1 kun2 Kbenhavn. Aarhus ligger3 vest for Kbenhavn. Det vil sige4 at Kbenhavn ligger st for Aarhus? Selvflgelig.
nord
vest
st
syd
Hvor ligger Aalborg? Aalborg ligger nord for Aarhus. Det vil sige at Aarhus ligger syd for Aalborg? Det er rigtigt.
Nordpolen
Danmark ligger i Nordeuropa. Ukraine ligger i steuropa. Holland ligger i Vesteuropa. Spanien ligger i Sydeuropa. Zielona Gura ligger i det vestlige Polen. Krakow ligger i det sydlige Polen. Lublin ligger i det stlige Polen. Gdansk ligger i det nordlige Polen.
1. zna 2. tylko 3. lee 4. det vil sige = to znaczy
Sydpolen
29
Helsingr ligger i Nordsjlland. Haderslev ligger i Snderjylland. Sjlland ligger i stdanmark. Esbjerg ligger i Vestjylland.
Solen str op1 i st

Mp3-02
rhus ligger 170 kilometer vest for Kbenhavn. Aalborg ligger 220 kilometer nordvest for Kbenhavn. Helsingr ligger 40 kilometer nord for Kbenhavn. Haderslev ligger 110 kilometer syd for rhus.
Hej Tina, hvordan gr det. Det gr fint. Hvad med dig? Det gr ogs godt. Hvad med din kreste3, hvordan gr det med ham? Ikke s godt. Han har influenza4. Det er jeg ked af5 at hre6. Hvad med din kone7, hvordan gr det med hende? Super. Hun har lige8 fet nyt9 job.
Mp3-03
Solen gr ned2 i vest
1. st op = wschodzi (dosownie: wstaje) 2. g ned = zachodzi (dosownie: schodzi) 3. dziewczyna/ chopak 4. grypa 5. det er jeg ked af = Przykro mi 6. usysze 7. ona 8. wanie 9. nowy
Hvordan gr det? Super/ ekstra/ det gr fantastisk/det gr rigtigt godt Det gr godt Okay Det gr meget godt ikke s godt/ ikke srlig godt ikke godt, (UWAGA: potoczne wyraenie, ale do popularne): af helvede til1
Jeg har det af helvede til! Mp3-04
1. af helvede til = do dupy
30
Farver
sort grn Adjektiver:
hvid gul
bl brun
rd lilla
wiczenie 2.01. Prosz odgadn znaczenie przymiotnikw na tej stronie.
lys glad sur
mrk
Mp3-05 klog dum
lille
hj flittig doven
grim
smuk
aggressiv
rolig
slank
tyk
gammel ung
Ordsprog
At vre eller ikke at vre
Mp3-06
at vre: by eller: albo
Mp3-07
Tlle til 20 10 ti 11 elleve 12 tolv 13 tretten 14 fjorten 15 femten 16 seksten 17 sytten 18 atten 19 nitten 20 tyve 2+2=4 18 - 10 = 8 2*9 = 18 15:3=5
Trzy dni tygodnia maj nazwy pochodzce od starych skandynawskich Bogw: Odin, Tor i Freja.
Januar 2011
mandag tirsdag onsdag
sndag
Mp3-08
torsdag
fredag
lrdag
frste 3 10 17 24 31
anden 9 16 23 30
4 11 18 25
5 12 19 26
6 13 20 27
7 14 21 28
8 15 22 29

Czasownik by
infinitiv bezokolicznik nutid czas teraniejszy datid czas przeszy

infinitive - Infinitiv present - Gegenwart prosty simple past prteritum
frnutid czas teraniejszy

dokonany present perfect - perfekt
at vre
er
var
har vret
Czasownik at vre jest take w jzyku duskim jednym z najpowszechniej uywanych sw. Korzystamy z niego w kadej rozmowie, zarwno eby przekaza jak tre, jak rwnie uywamy go jako sowo gramatyczne w postaci czasownika posikowego. Czasownik ten jest oczywicie nieregularny, tak jak wikszo najpowszechniejszych czasownikw. Pojcie czasu w odniesieniu do czasownikw jest zblione do jzyka niemieckiego bd angielskiego, ale nie mamy w duskim gramatycznej formy czasu cigego (ang. ing form). Jeeli znasz ju jzyk niemiecki bd angielski, to sprbuj adaptowa reguy, ktre poznae uczc si tych jzykw. Jeeli nie znasz j. angielskiego/ niemieckiego, to powiniene popracowa troch wicej nad wiczeniami. Panoram regu znajdziesz na: http://www.hardenfelt.com/gramatyka/czasowniki.html
Mp3-09
Staa konstrukcja: pytanie Er du Polak? Er du glad? Er han flittig? Er det mandag i dag? Var Peter hjemme? Har du vret i Warszawa?
odpowied pozytywna Ja, det er jeg. Ja, det er jeg. Ja, det er han. Ja, det er det. Ja, det var han. Ja, det har jeg.
odpowied negatywna Nej, det er jeg ikke. Nej, det er jeg ikke. Nej, det er han ikke Nej, det er det ikke. Nej, det var han ikke. Nej, det har jeg ikke.
Jest to staa konstrukcja, kiedy mamy odpowiedzie na pytanie, na ktre mona odpowiedzie tak lub nie. Jednak zaledwie ja czy nej po dusku jest zdecydowanie zbyt mao i moe by odebrane jako obraliwe.
Ogs/ heller ikke Prosz zauway konstrukcje: ogs i heller ikke. Ogs oznacza te/ take, lecz tylko w znaczeniu pozytywnym. Nie mona powiedzie ogs ikke, bo takie wypowiedzenie bdzie dla Duczyka bardzo dziwne. Heller ikke jest negatywnym odpowiednikiem. A - Kan du tale dansk? Kan du tale dansk? B - Ja, det kan jeg. Nej, det kan jeg ikke. A Det kan jeg ogs Det kan jeg heller ikke.
Mp3-10
EU Det Europiske Fllesskab (EF) blev stiftet i 1957 af 6 lande: Frankrig, Italien, Tyskland, Luxembourg, Holland og Belgien. Sammen med England og Irland blev Danmark medlem1 af EF i 1973. Formlet2 med EF var at sikre fri bevgelighed3 for varer4, arbejde og tjenesteydelser5 i medlemsstaterne6. EF udviklede efterhnden7 ogs et politisk samarbejde8. Fra 1979 var der direkte valg9 til EF-parlamentet, og med Maastricht-traktaten fra 1992 blev EF ndret10 til den Europiske Union (EU). EU gennemgr en konstant11 udvidelsesproces12, og medlemskab er af mange tidligere diktaturstater blevet set som en garanti for demokrati. Polen blev medlem i 2004, og nogle r senere ogs Bulgarien og Rumnien. Efter flere rs forhandlinger fik EU i 2007 en aftale om en flles EU-forfatning13.
Belgien Frankrig Mp3-11 Tyskland Italien Luxembourg Holland Danmark Irland Storbritannien
Grkenland Portugal Spanien strig Finland Sverige Cypern Tjekkiet Estland
Ungarn Malta Letland Litauen Polen Slovakiet Slovenien Bulgarien Rumnien
1. czonek 7. z czasem 13. konstytucja
2. cel
3. przepyw
4. towary
5. usugi
6. pastwa czonkowskie
8. wsppraca 9. wybory
10. zmieni si 11. nieustanny 12. proces rozszerzenia
wiczenie 2.02 Pytania po polsku: 1. Kiedy zaoono Wsplnot Europejsk?____________________________________ 2. Jaki by podstawowy cel UE?_____________________________________________ 3. Co si stao w 2007 roku w Lizbonie?_______________________________________ wiczenie 2.03 Pytania po dusku: 1. Hvilke lande stiftede EU?_______________________________________________ 2. Hvornr blev England medlem af EU?_____________________________________ 3. Hvor mange medlemmer har EU i dag?____________________________________ 4. Er Norge medlem af EU?________________________________________________ 5. Har Polen en forfatning?________________________________________________ 6. Hvornr blev EF lavet om til en union?_____________________________________
34
Udtale! Litera d Litera d wymawiamy jako [d], [] albo [-]. Wymowa na pocztku sowa jest zazwyczaj [d]. W rodku sowa lub na kocu przewanie wymawiamy []1 lub [-]2.
Mp3-12
[d] dig goddag de Danmark det hvordan mandag
[] hedder Odense syd ked af helvede hvid rd
[-] hvad goddag England begyndelse godt nord Jylland
Stninger
Mp3-13
Hvor kommer du fra? fra Kbenhavn i Jylland det vil sige st for Odense Kbenhavn ligger det stlige Polen 100 kilometer nordst for det gr fint ikke s godt det er jeg det er jeg ked af han har lige det gr meget godt
hr
skjorte bluse
wiczenie 2.04 Hvordan er hun?
35
Vokaler Samogoski Liter e mona wymawia na rne sposoby, najczciej jak [e], lecz czsto te naley wymawia j inaczej. [e] hedder bestilt det en et begyndelse
medlemskab blevet EU
Mp3-14
Liter i mona wymawia na rne sposoby, najczciej jak [i], lecz czsto te naley wymawia j inaczej. [i] Tina vi Italien Belgien selvflgelig ni ti kapitel sige fint lille
Mp3-15
Liter e w wyjtkowych sytuacjach wymawia si jak [i]. Liter i do czsto wymawia si jak [e]. Wtedy jest to krtka goska. [e] bestilt lidt indbygger ikke influenza nitten [i] de
Mp3-16
wiczenie: Sta przed lustrem i wymawiaj: Krtka goska: i - e - i - e - i - e - i - e - i - e - i - e Duga goska: iii - eee - iii - eee - iii - eee - iii - eee - iii - eee - iii - eee Krtka goska: ieieieieieieieieieieieieieie Duga goska: iiieeeiiieeeiiieeeiiieeeiiiieeeiiieee Zwr uwag, jak zmienia si pozycja warg!
wiczenie 2.05. wiczenia suchu Jaki dwik syszysz? Wstaw jedn liter w puste miejsce. Masz do wyboru [d], [] albo [-]: Prosz nie zwraca uwagi na znaczenie sw. Mog pojawi si sowa, ktre s uywane bardzo rzadko bd nie istniej wcale.
Mp3-17
1. ly____ 2. man____ 3. ____r 4. arbej____e 5. me____ 6. ra____io 7. li____erlig 8. span____ 9. he____e 10. lan____ 11. gla____
37
wiczenie 2.06. Nastpne wiczenie na tych samych zasadach. Masz do wyboru [e] lub [i]:
Mp3-18
1. b___ 2. b___ 3. f ___ 4. f___ 5. g___ 6. g___ 7. l___ 8. l___ 9. r___ 10. r___ 11. s___ 12. s___ 13. t___ 14. t___
15. b____de 16. b____de 17. g____de 18. g____de 19. l____de 20. l____de 21. r____de 22. r____de 23. s____n 24. s____n 25. b____n 26. b____n 27. r____n 28. r____n
29. ____dol 30. ____dol 31. ____migration 32. ____mmigration 33. f____ 34. f____ 35. t____ 36. t____ 37. s____ 38. s____ 39. n____ 40. n____
wiczenie 2.07 Taldiktat. Prosz wpisa odpowiedni liczb z pliku dwikowego a._________ b._________ c._________ d._________ e._________ f._________ g._________ h._________ i._________ j._________ k._________ l._________ m._________ n._________ o._________ p._________
Mp3-19
38
wiczenie 2.08 Prosz wpisa brakujce sowo wedug wzoru:
1. Bialystok ligger st for Warszawa. 2. Poznan ligger _______________ for Warszawa. 3. Poznan ligger _______________ for Wroclaw. 4. Krakow ligger _______________ for Lodz. 5. Tyskland ligger i Vesteuropa .
6. Norge ligger i _______________. 7. Hviderusland ligger i _______________. 8. Spanien ligger i _______________. 9. Polen ligger i _______________. 10. Solen gr ned i _______________. 11. Solen str op i _______________.
w. 2.09 Jak si czuje, jaki on/ jaka ona jest i jak wyglda?
Beskriv1 din kreste/ sster2/ bror3

1. 2. 3. opisz siostra brat
39
w 2.10 Dyktando. Prosz wpisa brakujce sowa.

Mp3-20
Jeg hedder Magda. Jeg gr til dansk hver __________, for __________ har fet et job i Danmark og skal begynde til den __________. Det er et fantastisk job. Jeg skal __________ p en bar i Roskilde, som ligger ca. 30 kilometer vest for __________. I Roskilde __________ jeg bo hos min __________. Han hedder Peter. Peter er hj og har __________ hr. Han studerer p Roskilde Universitet, s jeg tror han er __________, men mske er han bare __________.
w 2.11 Prosz wpisa brakujce sowa.
1. 2. 3. 4.
Er __________ dansker? __________ du sur? Jeg kan ikke bokse. Har du __________ i Kbenhavn?
Nej, __________ er han ikke. Han er englnder. Nej, det er __________ ikke. Det kan jeg __________ ikke. __________, det har jeg. Ja, det er __________.
5. ________ du glad.
40
Hej, dav davs

Cze
Jeg hedder
Mam na imi
Christiane Egon Nordsjlland Sydsjlland stfyn Vestjylland det vestlige Polen det stlige Polen det nordlige Polen det sydlige Polen det centrale Polen
Jeg kommer fra

Pochodz z
ca. 20 kilometer nord for Kbenhavn og 30 kilometer syd for Helsingr

okoo 20 kilometrw na pnoc od Kopenhagi a 30 kilometrw na poudnie od Helsingor
100 kilometer syd for Aarhus 150 kilometer nord for Warszawa ca. 120 kilometer syd for Warszawa og 200 kilometer st for Wroclaw Lidt nord for Poznan
troch na pnoc od Poznania
Min
Moja
mor kommer fra Sverige,

matka pochodzi ze Szwecji
som ligger st vest nord syd
for
Kbenhavn
Kopenhagi
ktra jest pooona na wschd od
far kreste mand kone Nu bor jeg i Warszawa

Teraz mieszkam w Warszawie
Danmark Kbenhavn Lodz Czestohowa
Odense Szczecin Kielce
i Danmark p Sjlland
na Selandii
i Horsens hvor jeg har

gdzie mam
et stort, dejligt hus

duy, fajny dom
et lille, mrkt hus

may, ciemny dom
en stor, lys lejlighed

due, jasne mieszkanie
en lille, fugtig lejlighed

mae, wilgotne mieszkanie
et vrelse hos en familie

pokj u rodziny
en
rd bil, grn cykel gul motorcykel kloge/ dejlige/ hyperaktive

mdreych uroczych hiperaktywnych
to
dwoje
brn, og
dzieci oraz
en sort
czarnego
hund
psa
en gr
szarego
kat
kota
en lille
maego
kanin
krlika
41
Jeg hedder Michael. Jeg er dansker, men jeg

Jestem Duczykiem lecz
har boet
mieszkaem
mange forskellige steder.

w kilku rnych miejscach
mange r i Polen
kilka lat w Polsce
bor
mieszkam
i Polen
w Polsce
i Danmark Jeg har boet 5 r i Sydspanien i en by som hedder Malaga Mieszkaem przez 5 lat i Nordfrankrig w miecie ktry nazywa si Malaga i det stlige Polen i det nordlige Polen 400 kilometer syd for Madrid. nord for Poznan st for Kbenhavn vest for Odense Jeg har ogs boet
Mieszkaem take
i Holland,
w Holandii
i en
w
lille stor dejlig smuk
by
vest for Eindhoven. st for Warszawa
maym miecie na zachd od Eindhoven
i England i Danmark i Polen Jeg har boet

Mieszkaem
i Belgien.
w Belgii
Belgien er
Belgia jest
et lille land,
maym krajem
som ligger syd for Holland og nord for Frankrig.

ktry ley na poudnie od Holandii i na pnoc od Francji
et stort land
duym krajem
et rigt land
bogatym krajem
Nu bor jeg i Polen,

Teraz mieszkam w Polsce
som ligger i Centraleuropa.

ktra jest pooona w Europie Centralnej
i Danmark, i Spanien
i Nordeuropa i Sydeuropa
42
Dav. Jeg hedder Benn Q. Holm.

Cze. Nazywam si Benn Q. Holm
Jeg er kbenhavner,
Jestem Kopenhagczykiem
og jeg bor i Kbenhavn.

i mieszkam w Kopenhadze
Sjllnder Jyde rhusianer fra Warszawa fra Poznan Jeg kommer fra
Pochodz z
p Sjlland i Jylland i rhus i Warszawa i Poznan Valby ligger i

Valby ley w
Valby.
Valby
den sydlige del

poudniowej czci
af Kbenhavn
Kopenhagi
Vesterbro Mokotow Konstancin Wilanowa Olesnica Nu bor jeg

Teraz mieszkam
den nordlige del den stlige del den vestlige del
af Warszawa af Poznan
p sterbro,
na sterbro
som ligger lidt

ktry ley troch
nord
na pnoc
for centrum.
od centrum
p Nrrebro p Vesterbro p Mokotow p Muranow i Wilanowa i centrum Jeg bor sammen med
Mieszkam razem z
5 kilometer syd st vest nordst sydvest
min kreste. mine forldre min bror min mand min kone en bekendt
znajomym
Hun er
Ona jest
smuk og dejlig.
pikna i liczna
moim chopakiem/ moj dziewczyn
Han er
On jest
tyk og grim
gruby i brzydki
dum og kedelig
gupi i nudny
sjov og glad
zabawny i wesoy
Vores
Nasze
lejlighed
mieszkanie
er
jest
stor og lys
due i jasne
Vores
Nasz
hus
dom
er
jest
stort og lyst
duy i jasny
lille og mrk
mae i ciemne
lille og mrkt
may i ciemny
gammel og fugtig
stare i wilgotne
gammelt og fugtigt
stary i wilgotny
ny og skinnende
nowe i byszczce
nyt og skinnende
nowy i byszczcy
43
Hej, jeg hedder Joana. Jeg er polak, og jeg bor i Warszawa.

Cze mam na imi Joanna Jestem Polk i mieszkam w Warszawie
Jeg kommer fra Poznan, men jeg har ogs boet i Danmark som barn.
Pochodz z Poznania lecz mieszkaam te w Danii jako dziecko
da jeg studerede
kiedy studiowaam
Danmark ligger nord for Polen og syd for Norge.

Dania ley na pnoc od Polski i na poudnie od Norwegii
Poznan ligger i det vestlige Polen.

Pozna ley w zachodniej czci Polski
Ca. 300 kilometer vest for Warszawa og 150 kilometer nord for Wroclaw
Okoo 300 kilometrw na zachd od Warszawy i 150 kilometrw na pnoc od Wrocawia
Min
Mj
lillebror
modszy brat
er 18 r gammel. Han bor i Wyszkuw sammen med min

ma 18 lat Mieszka w Wyszkowie wraz z
mor og min far.

matk i ojcem
storebror
starszy brat
onkel og tante
wujem i ciotk
lillesster
modsza siostra
Hun Hun klog og sd,

mdry i miy
storesster
starsza siostra
Han hedder Peter, og han er er

Ma na imi Piotr on jest
men ogs lidt

ale te troch
irriterende.
irytujcy
dum og irriterende
gupi i irytujcy
sd
miy
44
Prosz uzupeni brakujce sowa
1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9.
Jeg _________________________ fra det vestlige Polen. Poznan _________________________ vest for Warszawa. Radom ligger ca. 100 kilometer _________________________ for Warszawa. Jeg kommer fra Danmark, _________________________ ligger nord for Polen. _________________________ bor jeg i Warszawa. Jeg har et ________________________ , ________________________ hus Jeg har en _________________________ , ________________________ lejlighed. Jeg har et vrelse _________________________ en familie. Jeg har to _________________________ brn.
10. Jeg kommer fra Danmark. Jeg er _________________________ . 11. Jeg _________________________ boet i Danmark i 3 r. 12. Jeg kommer fra nordsjlland, fra en by som _______________________ Helsingr. 13. Jeg har _________________________ 2 r i England. 14. Polen _________________________ i Centraleuropa. 15. Han kommer fra Kbenhavn. Han er _________________________ . 16. Hun bor _________________________ med sin kreste. 17. Min kreste er _________________________ og _________________________ . 18. Min lejlighed er _________________________ og _________________________ . 19. Mit hus er _________________________ og _________________________ .
45
10 ti 20 tyve 30 tredive
2-tabellen: 2, 4, 6 . Prosz kontynuowa do 20!
Mp3-01
40 fyrre 50 halvtreds 60 tres 70 halvfjerds 80 firs 90 halvfems 100 hundrede
Wymawiaj: tale tlle tle tylle tulle
Mp3-02
Jeg hedder Susanne. Jeg er 12 r gammel. Min mor kalder1 mig Ssser. Jeg har en sster2 og en bror3. Min storesster4 hedder Lene og min lillebror5 hedder Michael. Mor kalder os Ssser, Le og Miki. wiczenie 3.01. Prosz odpowiedzie na pytania. Kiedy odpowiadasz na pytania dotyczce ciebie moesz kama ile chcesz.
1. Hvad hedder du? 2. Hvor gammel er du? 3. Hvad kalder din mor dig? 4. Hvad kalder du din kreste?
1. 2. 3. 4. 5.
zwa siostra brat starsza siostra modszy brat
46
Gramatyka. Zaimki osobowe. Przypadki. W Danii chwalimy si, e jzyk duski nie ma biernika, narzdnika, celownika itd. Jzyk polski uwaamy za bardzo dziwny, midzy innymi ze wzgldu na du ilo strasznych kocwek. W naszym jzyku zachowujemy jednak pozostaoci systemu przypadkowego. Do rzeczownikw dodajemy kocwk s, kiedy kto jest wacicielem czego (dopeniacz posesyjny) i na tym koczy si system przypadkowy dla rzeczownikw w nowoczesnym jzyku duskim. Gorzej z zaimkami osobowymi. Mamy form mianownika, form dopenienia oraz form zaimka dzierawczego.
forma podstawowa (mianownik) jeg du han hun den det vi I De forma dopenienia mig dig ham hende ----os jer Dem forma posesyjna (zaimek dzierawczy) min mit mine din dit dine hans hendes dens dets vores jeres Deres
Mp3-03
min/ din odmienia si jak przymiotniki n-ord lp./ t-ord lp oraz liczba mnoga.
Mp3-04
Jeg hedder Jan. Taler du polsk? Han kommer fra Kbenhavn. Hun er Polak Hvad koster deta? Denb gr ned kokken4 seks. Hvor skal vi hen? I har bestilt et vrelse med toilet. De kommer fra Jylland
Hvad med mig? Hvad med dig? Hun elsker1 ham. Han elsker hende.
Mit navn er Jan Petersen. Hvad med din kone? Hun elsker hans jne2. Han elsker hendes mad3.
Billetten er til os. Vores park er grn. 5 6 Vi krer Jer hjem . Jeres vrelse er roligt. Vi spiser7 hos dem i dag8. Deres aftale er klog.
a. Odnonie t-ord. det zastpuje et vrelse (pokj) b. Odnonie n-ord. den zastpuje en sol (soce).
1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.
kocha oczy jedzenie o godzinie jedzi Hjem = do domu je i dag = dzisiaj
47
Peter og Tine er et par. De bor sammen1. Tine er gravid2. De skal have3 et barn. De ved ikke4 om det bliver en dreng () eller en pige ().
kreste/ samlever() samleverske()
Jrgen og Anna er gift5. De har ingen brn. De bor i en lejlighed6 i Kbenhavn.
Mp3-05 mand ()/ kone ()
Jens og Line har to brn.
familie
Christina er enlig7 mor ().
Kim er 10 r gammel. Hans far () hedder Jens. Han er 40 r gammel. Hans mor () hedder Lene. Hun er 30 r gammel. Han har en sster p 6 og en bror p 12.
1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. bo sammen = mieszka jako para w ciy de skal have = bd mieli de ved ikke = nie wiedz maestwo (dosownie: si pobrali) mieszkanie samotny/ -a
48

Prawie wszystkie sowa dotyczce rodziny to n-ord!
Liczba pojedyncza mor far sn datter dreng pige sster bror svigermor svigerfar svigersn onkel tante/ moster mormor/ farmor/ bedstemor morfar/ farfar/ bedstefar et barnebarn (t-ord)
Liczba mnoga mdre fdre snner dtre drenge piger sstre brdre
Mp3-06
matka ojciec syn crka chopak dziewczyna siostra brat teciowa te zi wuj ciotka babcia dziadek wnuk Far + mor = forldre brdre + sstre = sskende
onkler tanter/ mostre
brnebrn
wiczenie 3.02 Prosz wpisa brakujce sowo. 1. Min tante er min fars ______________________. 2. Min ______________________er min mors sster. 3. Min morfar er min mors ______________________. 4. Min farmor er min fars ______________________. 5. Min bedstemor er min fars eller min mors ______________________. 6. Min papfar1 er min mors nye2 ______________________.
1. 2.
ojczym. Papfar jest potoczne, lecz serdeczne. Formalne okrelenie ojczyma: stedfar nowy
Fortl om dig selv og din familie!

Samtaler:
Mp3-07
- Vil du have1 kaffe eller te? - Jeg vil helst have2 kaffe/ Det er lige meget3/ Ingenting4, tak. Jeg har lige5 drukket6 kaffe. - Er du gift? - Ja, jeg har vret gift i7 2 r/ Nej, det er jeg ikke. - Hvad hedder din mand/ kone? - Han hedder Peter/ Hun hedder Pia. 1. vil du have = czy chcesz 2. jeg vil helst have = wol - Hvad hedder du til fornavn? 3. det er lige meget = obojtnie - Michael. Hvad med dig? 4. nic 5. wanie - Jeg hedder Tina 6. jeg har lige drukket = wanie napiem si 8 - Hvad hedder du til efternavn ? 7. jeg har vret gift i = jestem w - Hardenfelt. zwizku maeskim od ....... 8. nazwisko - Hvad hedder du? - Jeg hedder Michael til fornavn. - Og hvad er dit efternavn? - Hardenfelt
Mp3-08
wiczenie 3.03 Sprgsml: 1. Vil du helst have en dreng eller en pige? 2. Har du nogen brn? 3. Er du gift? 4. Vil du helst have cognac eller whisky? 5. Hvordan er din kone/ mand/ kreste? 6. Hvordan er din bror/ sster? 7. Hvad hedder du til fornavn? 8. Hvad hedder du til efternavn?
Czasownik mie
Ordsprog
At rejse er at leve
(H. C. Andersen)
At rejse: podrowa At leve: y
infinitiv bezokolicznik nutid Czas teraniejszy datid Czas przeszy

Infinitive - Infinitiv Present - Gegenwart prosty simple past prteritum
frnutid Czas teraniejszy

dokonany present perfect - perfekt
at have
har
havde
har haft
Nie da si mwi po dusku bez czasownika at have (mie). Uywamy go w wielu staych konstrukcjach, a take jako czasownik posikowy, gownie do tworzenia czasu dokonanego (present perfect).
50
Jeg er + przymiotnik
forklet1 sur glad ung
Jeg har + okolicznik
ondt2 svrt ved3

1. 2. 3. przezibiony bl (boli mnie) trudnoci z
Jeg er + przyimek
fra Krakow til dansk
Jeg har + rzeczownik
en aftale problemer med banken influenza en hvid skjorte
Czas dokonany Jeg har bestilt et vrelse jeg har fet et job Uywamy er kiedy zidentyfikujemy przedmiot, czyli zamiast er moglibymy stawia = (znak rwnoci): rzeczownik/ zaimek er (=) rzeczownik Warszawa Berlin Han Park Hotel To plus to Jeg Han er er er er er er er en kommune hovedstaden i Tyskland finansminister et trestjernet hotel fire dansker polak
Mp3-09
Jeg har
en motorcykel et fly et job
en helikopter en bil et lbehjul
en cykel
en bus
en telefon
en computer
Staa konstrukcja: - Har du .......? Ja, det har jeg/ nej, det har jeg ikke Jeg har hverken ......... eller ............4
wiczenie 3.04 Sprgsml: Har du en kreste? Har du en cykel? Har du en helikopter?
4. hverken ..... eller = ani......, ani........
Mp3-10
Familie Den gennemsnitlige1 familie i Danmark er p 2,2 personer. Statistisk set2 bliver personer som bor alene3 ogs regnet som4 en familie, og rigtigt5 mange mennesker i Danmark bor alene. Dem der bor alene er ofte6 studerende og pensionister, men mange bor ogs alene efter at de er blevet skilt7. Omkring 50% af alle danske gteskaber8 ender med at blive skilt. De fleste9 danskere flytter10 hjemmefra11 nr de fylder12 18 r. Hvis13 de studerer har de mulighed14 for at f SU (stipendium), der gr det muligt at klare sig15 uden16 hjlp17 fra forldrene. Danske kvinder fder18 i gennemsnit19 1,85 brn. En dansk kvinde er typisk 30 r gammel nr hun fr sit frste barn.
1. przecitny 6. czsto 11. z domu 16. bez 2. statistisk set = statystycznie 7. rozwiedziony 12 skoczy 17. pomoc 3. sam 8. maestwo 13. jeeli 18. rodzi 4. regnet som = uwaano za 9. de fleste = wikszo 14. moliwo 19 przecitnie 5. naprawd/ bardzo 10. wyprowadzi si 15. klare sig = da sobie rad
wiczenie 3.05. Pytania po polsku: 1. 2. 3. 4. Z ilu osb skada si przecitna duska rodzina (gospodarstwo domowe)?___________________________________________ Kto przewanie mieszka sam w Danii?_____________________ Jak si nazywa duskie stypendium dla studentw?___________ Czy rodzina moe skada si z jednej osoby?________________
wiczenie 3.06 Pytania po dusku: 1. 2. 3. Er det normalt i Danmark at bo alene nr man studerer?________ _____________________________________________________ Hvor mange brn fder en dansk kvinde i gennemsnit?_________ Hvornr fr en dansk kvinde normalt sit frste barn?___________ ____________________________________________________
wiczenie 3.07. Pytania dla ciebie: 1. Hvornr flyttede du hjemmefra?___________________________ 2. Hvor stor er din familie?_________________________________ 3. Er dine forldre skilt?___________________________________ 4. Hvor mange brn vil du gerne have?________________________
Alfabetet
Mp3-11
a b c d e f g h i j k l m n o p q rstuvwxyz
Faste udtryk: Jeg er 12 r gammel Jeg har en sster Jeg har en bil Hvor gammel er du? Hvad hedder din kreste? De skal have Vi bor sammen Jeg er alene Jeg er gift Vil du helst have ...? Jeg vil helst have ... .
Mp3-12
Vokaler (samogoski)
Mp3-13
Zarwno liter , jak i liter a mona wymawia na rne sposoby. Czsto wymawiamy je jednak jako [] oraz [a]. [] vrelse [a] han kreste taler vre ja ble kan svr England
a vand taler land ja able
vre tler lnd j ble
Mp3-14
53
wiczenie: Sta przed lustrem i wymawiaj: aaaaa - aaaaa - aaaaa - aaaa - aaaa - aaaa aaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa Zwr uwag, jak zmienia si pozycja warg!
wiczenie 3.08. wiczenia suchu Jaki dwik syszysz? Wstaw jedn liter w puste miejsce. Masz do wyboru [] lub [a].
Prosz nie zwraca uwagi na znaczenie sw. Mog pojawi si sowa, ktre s uywane bardzo rzadko bd wrcz nie istniej.
Jeeli znasz sowo, nie zwracaj uwagi na pisowni.

Mp3-15 Mp3-16 Mp3-17 Mp3-18
w 3.08-a 1. b____ 2. b____ 3. f____ 4. f____ 5. g____ 6. g____ 7. l____ 8. l____ 9. r____ 10.r____ 11. s____ 12. s____ 13. t____ 14. t____
w 3.08-b 1. g____l 2. g____l 3. t____le 4. t____le 5. h____l 6. h____l 7. m____ske 8. m____ske 9. n____lder 10. n____lder 11. h____vn 12. h____vn 13. h____st 14. h____st
w 3.08-c 1. h____ner 2. h____ner 3. s____lg 4. s____lg 5. m____d 6. m____d 7. h____l 8. h____l 9. h____st 10. h____st 11. ____lskov 12. ____lskov 13. ____r 14. ____r
54
w 3.08-d 1. ____ble 2. ____ble 3. ____lt 4. ____lt 5. f____ 6. f____ 7. t____ 8. t____ 9. b____ 10. b____ 11. n____r 12. n____r
Taldiktat. wiczenie 3.09. Prosz wpisa odpowiedni liczb z pliku dwikowego.
a._______ b._______ c. _______ d._______ e._______ f._______ g._______ h._______

wiczenie 3.10
i._______ j._______ k._______ l._______ m._______ n._______ o._______
p._______ q._______ r._______ s._______ t._______ u._______

Mp3-19
wiczenie ze suchu. Prosz wpisa brakujce sowo z pliku dwikowego.

Mp3-20
a b a b a b a b A B
- Hej, _____________ gr det? - _____________, hvad med dig? - Ogs godt. Du, har du ikke en sster, _____________ hedder Lena? - Jo, men jeg _____________ hende Mini. Hvad med hende. - Jeg gr p kursus med _____________. - Gr du ogs _____________ spansk? - Ja, jeg vil gerne til Mexico _____________ ferie. - Hvor lnge har du _____________ til spansk? - I 3 mneder. Har din sster egentligt1 en _____________? Hun har _____________ gift i 2 r.
55
wiczenie 3.11 Prosz wypeni puste pola logicznym uzupenieniem. 1. Dine forldre er din _______________og din _______________. 2. Dine sskende er din _______________ og din _______________. 3. Din mors bror er din ______________. 4. Din fars sn er din _______________. 5. Din mands/ kones mor er din _______________. 6. Din mors sster er din _______________. 7. Lene Jensen har to brn. En _______________ og en _______________. 8. Lene Jensens mor har to _______________. 9. Lene Jensen er ikke gift, men hun bor sammen med sin _______________. 10. Din fars sster er din _______________. 11. Din mors mor er din _______________. 12. Din fars mor er din _______________.
Prosz opisa rysunek
56
wiczenie 3.12 Prosz wypeni puste pola logicznym uzupenieniem.
_______________Jrgen. Hej Jens. Hvordan _______________det? _______________gr godt. Hvad med dig? _______________fint. Vil du have kaffe eller te? Det er _______________meget. jeblik. Jeg har desvrre ikke mere kaffe, og _______________ikke mere te. Du kan f cola eller l. Jeg vil helst _______________l. Vr s god. _______________tak.
wiczenie 3.13 Prosz napisa odpowiednie przeciwstawne sowo wedug wzoru: glad sur lys lille dum doven aggressiv grim tyk ung
Prosz uzupeni zdanie dziesicioma rnymi odpowiedziami wedug wzoru: Jeg har 1. en bil 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10.
57
Jeg vil gerne

Chciabym
fortlle
opowiedzie
lidt
troch
om min familie
o mojej rodzinie
om mig selv
o sobie
om det firma jeg arbejder i

o firmie, w ktrej pracuj
om den politiske situation i Polen

o sytuacji politycznej w Polsce
Jeg bor sammen med

Mieszkam wraz z
mine to brn min mand min kat en sn

syna
Jeg har
Mam
p 14
ktry ma 14 lat i
og
en datter p 11
crk, ktra ma 11 lat
to brn tre brn p 14, 11 og 9 Jeg har ogs

Mam take
en ex-mand,
byego ma
og han er
on jest
grim og doven
brzydki i leniwy
en kat,
kota
og den er
on jest
sd og bld
miy i miciutki
Min
Moja
mor kommer fra Sverige.

matka pochodzi ze Szwecji
Hun er
Ona ma (jest)
70 r gammel, og bor i Kbenhavn

70 lat (stara) i mieszka w Kopenhadze
far
Lublin Ukraine nogen gange lidt sur,

od czasu do czasu troch za
Han er
75 r gammel
Hun er
Ona jest
men hun er god mod brn

ale jest mia wobec dzieci
altid sur flink til at hjlpe

chtnie pomoe zawsze z
aldrig sur
nigdy za
Jeg er enebarn, men jeg har en

Jestem jedynaczk ale mam
onkel.
wuja
halvbror
brata przyrodniego (pbrat)
Han bor
i Sverige i England gift

oeniony (=onaty/ matka)
Han er
og har to brn
i ma dwoje dzieci
ikke gift
nie-oeniony
58
Dav igen. Hej igen

Witam ponownie
Jeg bor i
Mieszkam w
en lejlighed
mieszkaniu
i Warszawas centrum.
w centrum Warszawy
et hus
domu
p Mokotow
na Mokotowie
p et vrelse
pokoju
lidt udenfor Kbenhavn

troch spoza Kopenhagi
Det er
Jest to
en lille lejlighed, men den ligger meget centralt.

mae mieszkanie due mieszkanie lecz z bardzo centralnym pooeniem i z bardzo centralnym pooeniem
en stor lejlighed, og den ligger meget centralt et lille hus, men det ligger meget centralt et stort hus, og det ligger meget centralt Jeg bor
Mieszkam
alene.
sam
sammen med min kreste

wraz ze swoj dziewczyn/ swoim chopakiem
mor mand/ kone familie Min ex-kreste bor udenfor Warszawa.

Mj byy (moja bya) mieszka poza Warszaw
Hun er
Jest ona
dum, grim, doven og tynd som et kosteskaft.

gupia, brzydka, leniwa i chuda jak kij od mioty (chuda jak patyk)
sd, klog, dejlig

mia, mdra i liczna za, poda
og med en perfekt krop

i z doskonaym ciaem i tusta jak winia
sur, ondskabsfuld og fed som et svin Mine forldre er dde for mange r siden,
Moi rodzice (s) zmarli wiele lat temu
66 og 69 r gamle pensionister
emerytami
men jeg har
en onkel og to mostre som bor en tante og en bedstemor i Jylland. p Sjlland p Hel i Mazowiecki i Pommern
i Horsens. i Krakow
Horsens ligger
Jeg har ogs en masse ftre og kusiner. brdre og sstre Min ynglingskusine hedder Mygge og bor p Falster.
Moja ulubiona kuzynka Ona jest ma na imi Mygge i mieszka na Falsterze
Hun er utroligt sd, venlig og gstfri.

niesamowicie mia, uprzejma i gocinna
Mine venner er meget vigtige for mig.

Moi przyjaciele s dla mnie bardzo wani
59
Nogen bor i Kbenhavn, og nogen bor forskellige steder i verden,

Niektrzy mieszkaj w Kopenhadze lecz mamy kontakt a niektrzy (inni) mieszkaj w rnych zaktkach wiata
men vi har kontakt via mail og Facebook.

poprzez mail i Facebook
breve og telefoner
listy i telefony
hyppige ferier
czste wakacje
c. Lad mig fortlle lidt om

Pozwl mi opowiedzie troch o
min familie.
swojej rodzinie
mit land mit projekt Jeg bor sammen med min kreste. Hun er Vi har to brn sammen, og s
Mamy dwoje dzieci razem a poza tym
glad og dejlig.
har jeg en datter fra et tidligere forhold.

mam crk z poprzedniego zwizku
Min mor bor p Bornholm og min far bor i Valby.

Moja matka mieszka na Bornholmie a mj ojciec mieszka w Valby
Jeg har en bror og en sster. De er begge

Mam brata i siostr Oboje s (yj)
i faste forhold og har brn.

w staych zwizkach i maj dzieci
gift skilt Min svigermor hedder Grethe. Hun er

Moja teciowa ma na imi Grethe Jest (ona)
sd,
mia
og hjlper os ofte.
i czsto nam pomaga
ond irriterende
og blander sig i alt

i miesza si we wszystko
Jeg har stadig ikke nogen svigersn, men min ldste datter er 20 r gammel, s .......
Jeszcze nie mam zicia ale najstarsza crka ma 20 lat wic ....
60
d. Hej med dig. Jeg bor i Warszawa. i Jylland p Sjlland Mske lidt doven.
Moe troch leniwa
Jeg er
Jestem
smuk, slank og glad.

pikna, szczupa i wesoa
tyk, grim og deprimeret

gruba, brzydka i w depresji
ung, rig og ambitis

moda, bogata i ambitna
gammel, fattig og trt

stara, biedna i zmczona
Jeg bor alene.

Mieszkam sama
Jeg har
Mam
ingen brn.
adne dzieci (= nie mam dzieci)
en sn
syna
en datter
crk
et barn
jedno dziecko
to brn
dwoje dzieci
Jeg vil
Chciaabym
gerne have brn engang. Mske.......

mie dzieci kiedy moe
2 brn ikke have brn

nie mie dzieci (= nie chciaabym mie dzieci)
Mine forldre har vret gift i 25 r. De

Moje rodzice jest maestwem od 25 lat
elsker hinanden.
Kochaj si
hader hinanden
Nienawidz si
Min far elsker ogs

Mj ojciec kocha take
sin Volvo. Og selvflgelig ogs mig.

swojego Volvo I oczywicie mnie
sit vrksted
swj warsztat
Jeg har kun en lillebror, ingen andre sskende.

Mam tylko modszego brata nie mam innego rodzestwa
Min far er 46 r gammel. Han hedder Darek. Min mor er 43 r, hun hedder Dorota. Min
Mj
farfar er 84 r gammel og
dziedek ma 84 lat a i
han bor i en lille by p landet.

mieszka na wsi
morfar farmor mormor
hun bor p plejehjem

mieszka w domu opieki
Han er nogen gange lidt sur, men han er meget klog og rolig.
Czasami jest troch rozgniewany ale jest bardzo mdry i spokojny
Jeg har ogs en masse onkler og tanter, men jeg ser dem ikke s ofte,
Mam te mnstwo wujw i ciotek ale niezbyt czsto ich widuj
men jeg snakker lidt med min ftter, Lukas. Han gr ogs p universitetet i Warszawa.
lecz gadam z kuzynem, ukasem Te chodzi na uniwersytet w Warszawie
61
Proszuzupenibrakujcesowa
1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Jegvil_______________________fortllelidtommigselv. Jegbor_______________________medmin_______________________. Jeg_______________________ogsenexkreste Minmorer70r_______________________. Haner_______________________gangelidtsur. Jegharikkenogensskende.Jeger_______________________. Janbor_______________________Warszawa. Dorotebor_______________________Mokotow. Nielsbor_______________________Sjlland.
10. Jeghar_______________________lejlighed. 11. Vibori_______________________hus. 12. Minmorborlidt_______________________Warszawa. 13. Jegborsammen_______________________minkreste. 14. Hanbor_______________________. 15. Tinaertyndsomet_______________________. 16. Minvener_______________________sd. 17. Jegholderkontakt_______________________Facebook. 18. Jegharenda erfraet_______________________forhold. 19. Minsvigermor_______________________oso e. 20. Minda erer20rgammel,menjegharstadigikkenogen_______________________.
62

Hvordan Går Det? Kurs Samodzielnej Nauki Języka Duńskiego

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Hvordan Går Det? Kurs Samodzielnej Nauki Języka Duńskiego

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Hvordan gr det?

Kurs samodzielnej nauki jzyka duskiego Zasoby mutimedialne w Internecie:

Pliki dwikowe oraz filmy znajduj si na www.hardenfelt.com

Copyright: Michael Hardenfelt

Pliki dwikowe oraz filmy znajduj si na www.hardenfelt.com

Copyright: Michael Hardenfelt

Pliki dwikowe oraz filmy znajduj si na www.hardenfelt.com

Copyright: Michael Hardenfelt

Pliki dwikowe oraz filmy znajduj si na www.hardenfelt.com

Michael Hardenfelt, 2011

Copyright: Michael Hardenfelt

Pliki dwikowe oraz filmy znajduj si na www.hardenfelt.com

Michael Hardenfelt, 2011

Copyright: Michael Hardenfelt

Pliki dwikowe oraz filmy znajduj si na www.hardenfelt.com

Copyright: Michael Hardenfelt

Pliki dwikowe oraz filmy znajduj si na www.hardenfelt.com

Copyright: Michael Hardenfelt

Pliki dwikowe oraz filmy znajduj si na www.hardenfelt.com

Instrukcja obsugi Pliki dwikowe

Pliki dwikowe oraz filmy znajduj si na www.hardenfelt.com

Teksty, sowa i wyraenia

tekster, ord og udtryk

Copyright: Michael Hardenfelt

Pliki dwikowe oraz filmy znajduj si na www.hardenfelt.com

Faktuelle tekster med sprgsml

Teksty informacyjne z pytaniami

Copyright: Michael Hardenfelt

Pliki dwikowe oraz filmy znajduj si na www.hardenfelt.com

Copyright: Michael Hardenfelt

Pliki dwikowe oraz filmy znajduj si na www.hardenfelt.com

Fornavne mnd Imiona mczyni Mp3-01 Jan Michael

at hedde (mie na imi/ nazywa si)

Hans Sren Peter

Jeg hedder Eva.

Fornavne kvinder Imiona - kobiety Anne Tina Sofie Margrethe Lene

P hotel/ til jobsamtale:

Efternavne Nazwiska Mp3-02

Larsen Petersen Andersen

Goddag2, jeg hedder Jan Petersen

Uformelt: Dav/ davs/ hej3, jeg hedder Jan Petersen

Srensen Nielsen Berg Holm

Mller Dalby Kastenskjold

Copyright: Michael Hardenfelt

Pliki dwikowe oraz filmy znajduj si na www.hardenfelt.com

Jeghedder:mamnaimi/nazywamsi Duhedder:masznaimi/nazywaszsi Hanhedder:onmanaimi/onsinazywa Hunhedder:onamanaimi/onasinazywa Vihedder:mamynaimi/nazywamysi Ihedder:macienaimi/nazywaciesi Dehedder:onimajnaimi/nazywajsi

Hedderjeg...?czymamnaimi...? Hedderdu...?:czymasznaimi...? Hedderhan...?:czyonmanaimi...? Hedderhun...?:czyonamanaimi...? Heddervi....?:czymynazywamysi...? HedderI...?:czywynazywaciesi...? Hedderde...?:czyoninazywajsi...?

Swka: Bar,parkiznaczenieinnych swmonazrozumiezewzgl dunaichpodobiestwodosw uywanychwjzykupolskim. Niezawszebdziemytumaczy taktransparentnesowa.

Pliki dwikowe oraz filmy znajduj si na www.hardenfelt.com

1. oczywicie 2.te/ take

4.heller ikke: te nie/ take nie 5.troch

al: wszelki begyndelse: pocztek svr: trudny

Copyright: Michael Hardenfelt

Pliki dwikowe oraz filmy znajduj si na www.hardenfelt.com

nul en 2 to 3 tre 4 fire 5 fem 6 seks 7 syv 8 otte 9 ni 10 Ti

Han hedder Olsen. Det er et dansk navn.

Copyright: Michael Hardenfelt

Pliki dwikowe oraz filmy znajduj si na www.hardenfelt.com

Pliki dwikowe oraz filmy znajduj si na www.hardenfelt.com

Stninger Prosz zauway, jak sowa te cz si ze sob tworzc cao.

Copyright: Michael Hardenfelt

Pliki dwikowe oraz filmy znajduj si na www.hardenfelt.com

Copyright: Michael Hardenfelt

a.___ b._ c._ d._ e._ f._ g._ h.___

i.___ j._ k._ l._ m._ n._ o._ p.___